Økonomiudvalget

Publiceret 28-08-2017

Mandag den 28-08-2017 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
142 Halvårsregnskab 2017
143 Økonomiudvalget som fagudvalg, 3. Budgetopfølgning 2017
144 3. Budgetopfølgning 2017
145 Budget 2018-2021: 1. behandling
146 Ansøgning om kommunal garanti, Gilleleje Vandværk, diverse
anlægsinvesteringer
147 Ansøgning om låneoptagelse til renovering af tag og udhæng - AAB,
Landagervej/Lindevej, Helsinge
148 Almene boliger - den årlige revisionsrapport 2015
149 Beredskab
150 Fritidsklub og aftenklub i Gilleleje
151 Etablering af Wi-fi i turistområder
152 Ny vej, Græsted-Gilleleje - behandling af løsningsforslag
153 Cykelsikring på Tingbakken
154 Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 - projektforslag for etablering af
fjernvarme
155 Indledning af ekspropriationsproces til sikring af eksisterende spildevands
ledning på privat ejendom, Hasselvej 19 3200 Helsinge
156 Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - frivillig kloakering af 21 ejendomme i
Rågeleje Udsholt området
157 Udkast til tillæg nr. 13 til spildevandsplanen - Tofteområdet
158 Aflysning af Byplanvedtægt nr. 1 af 1966 for Tisvilde-området. Endelig
vedtagelse.
159 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 for et blandet byområde ved
Vesterbrogade i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
160 Forslag til Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i
Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
161 Forslag til Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge -
godkendelse til offentlig fremlæggelse
162 Forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje -
godkendelse til offentlig fremlæggelse
163 Forslag til Rammelokalplan for Boligområdet Helsinge Nord - godkendelse af
principper
164 Helsinge: Styrkelse af bymidten - invitation til samarbejde fra Realdania
165 Byggesag - Kirkestræde 5
166 Forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - godkendelse til
offentlig fremlæggelse
167 Vandrehjem - Gilleleje
168 Ansøgning om låneoptagelse og huslejestigning i forbindelse med opførelse
af 2 balkoner - Kirkegade 35 A-F, Blistrup
169 Udrulning af Grib livet i tråd med sundhedspolitikken
170 Attendos hjemmesygepleje i Gribskov Kommune
171 Ældrerådsvalg 2017 - godkendelse af valgprocedure
172 Gribskov Kommunes bredbåndspulje - ansøgninger 2017
173 Foreløbig mødeplan 2018

Efterretningssager
174 Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i
hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
175 Råd og nævn med mere: Blå bog 2018 - 2021

Lukkede
176 Lokaler for foreninger i Gilleleje for sæson 2018/2019 og frem
177 Risikostyring - Forsikring af frivillige
178 Genhusning
179 Salg af ejendom
180 Salg af ejendom
181 Salg af ejendom
182 Salg af ejendom
183 Forberedelse af salg af ejendom

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Nick Madsen

Morten Ulrik Jørgensen

Jonna Hildur Præst

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jesper Hagen Behrensdorff

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger til Økonomiudvalgets behandling af dagsordenspunkt 176 om lokaler for foreninger i Gilleleje forlægges for Økonomiudvalget på mødet.
Plan- og Miljøudvalgets anbefalinger til Økonomiudvalgets behandling af dagsordenspunkt 167 om Vandrehjem i Gilleleje forlægges for Økonomiudvalget på mødet.
Dagsordenspunkt 166 om Kommuneplan 2017 - 2029 tages af dagsorden, da Plan- og Miljøudvalget ikke er færdig med at behandle sagen.
Dagsordenspunkt 179 om salg af ejendom tages af dagsorden.
Kim Valentin er inhabil i forhold til dagsordenspunkter 159, 160 og 182.
Dagsorden godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Der bliver indkaldt til ekstraordinære møder i Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, mandag den 4. september. Møderne afholdes forud for byrådmøde.

Åbne

142. Halvårsregnskab 2017
00.32S00 - 2017/15646

Sagsfremstilling
1. Indledning

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om godkendelse af halvårsregnskab for 2017.

Formålet med halvårsregnskabet er at fremlægge en regnskabsopgørelse. Regnskabsopgørelsen er 2-delt på henholdvis:

det skattefinansierede område
det takstfinansierede område

Ligeledes fremlægges en regnskabsoversigt på det politiske bevillingsniveau til Økonomiudvalget og Byrådet.

I forbindelse med økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2018, blev det aftalt at afskaffe halvårsregnskabet. Det er derfor sidste gang Økonomiudvalget og Byrådet bliver præsenteret for dette.

2. Introduktion til halvårsregnskab 2017

Til regnskabsoversigten skal der være forklaringer på afvigelser mellem det oprindeligt vedtaget budget og det forventede regnskab. Regnskabsopgørelserne er vedlagt som bilag.

Finansielle poster skal ikke med i halvårsregnskabet. Derfor er låneoptagelse samt afdrag på lån ikke med i regnskabsopgørelsen jf. bilag 2. I bilag 2 er det forventede årsresultat fordelt på henholdsvis det skattefinansierede område (hovedkonto 0, 2-7) og det takstfinansierede område (hovedkonto 1).

Regnskabsopgørelsen for 2017 viser et merforbrug på 143,5 mio. kr.

Administrationen har valgt i regnskabsoversigten i bilag 1, at medtage de finansielle poster således, der er en genkendelighed i forhold til fremstillingen i budgetopfølgningerne.

Afsættet for arbejdet i halvårsregnskabet er BO2, der blev forelagt ØU og BY henholdsvis d. 15.05.2017 og d. 22.05.2017. I BO2 forventede administrationen et merforbrug på ca. 4,1 mio. kr. på den ordinære drift, hvor halvårsregnskabet viser et merforbrug på 85,1 mio. kr. Den væsentligste forskel er, at der i regnskabsoversigten (bilag 1) og BO2 er inkluderet overførsler fra 2016.

3. Bemærkninger til regnskabsoversigten

Det samlede forventede årsresultat inkl. finansielle poster forventes på 150,2 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget på 6,8 mio. kr. giver det et forventet merforbrug på 143,5 mio. kr.

Bemærkninger til regnskabsoversigten væsentligste afvigelser mellem det oprindeligt vedtaget budget og det forventede regnskab 2017 er beskrevet herunder.

Skatter, samt tilskud og udligning
Det vedtagne budget for skatter, tilskud og udligning forventes at holde.

Driftsvirksomhed - Forventet merforbrug på 85,1 kr.
Som det fremgår af regnskabsoversigten i bilag 1 indeholder den samlede driftsvirksomhed et merforbrug på driften på 85,1 mio. kr. i afvigelser på de enkelte udvalgsområder.
Afvigelserne skyldes, at der i første halvår af 2017 indarbejdes overførsler fra 2016 til 2017 på de forskellige driftsrammer.

Herunder er angivet bemærkninger til de enkelte fagudvalg:

Det Tekniske område - forventet merforbrug på 2,2 mio. kr.
Det forventede merforbrug er hovedsageligt en konsekvens ved overdragelse af belysning på private fællesveje til grundejere blev sat i bero, samt at der på Kollektiv trafik og kørsel er sket en aktivitetsøgning som må forventes at medføre en merudgift.

Børneudvalget - forventet merforbrug på 42,7 mio. kr.
Det forventede merforbrug skyldes en stigning i antallet af underretninger og sager, herunder flere komplekse og dyrere foranstaltninger. Antallet af anbringelser stiger fortsat, herunder antallet af tvangsanbragte børn. Der eri forbindelse med regnskabsaflæggelsen indarbejdet overførsler fra 2016 på 16,5 mio. kr.

Social og Sundhedsudvalget - forventet merforbrug på 22,9 mio. kr.
Det forventede merforbrug skyldes et fortsat øget pres på udgifterne til det specialiserede voksenområde. En udvikling der også ses på landsplan med en generel vækst i borgere med diagnosticeret handicap. Der er i forbindelse med regnskabsaflæggelsen indarbejdet overførsler fra 2016 på 18,0 mio. kr.

Erhvervs- og Turismeudvalget - forventet mindreforbrug på 5,3 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes at opgaverne under Erhvervs- og Turismeudvalget er overflyttet til andre udvalg og budgettet er omplaceret.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - forventet merforbrug på 4,2 mio. kr.
Merforbruget skyldes den Særligt Tilrettelagte Uddannelse (STU), som fortsat forventes at være en udfordring i 2017. Der er visiteret væsentlig flere borger til STU end der er budgetteret.

Kultur og idrætsudvalget - forventet mindreforbrug på 5,5 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes at alle omkostninger til lønninger er flytte fra Kultur- og Idrætsudvalgets område til den samlede lønramme under Økonomiudvalget, men ikke det samlede lønbudget. Ligeledes er der ved nedlæggelsen af Erhvervs- og Turismeudvalget flyttet midler vedrørende turistrelaterede opgaver. Den øvrige drift på Kultur og idrætsudvalget balancerer.

Økonomiudvalget - forventet merforbrug på 23,9 mio. kr.
Merforbruget skyldes hovedsageligt forbrug på løn rammer under ØU der efterfølgende bliver overflyttet midler til. Der er i forbindelse med regnskabsaflæggelsen indarbejdet overførsler fra 2016 på 21,2 mio. kr.

Ordinær anlæg - forventet merforbrug på 45,4 mio. kr.
Merforbrug skyldes, at der afgives forklaringer ift. det oprindeligt vedtaget budget og ikke det korrigerede budget. Der er i forbindelse med afslutning af regnskab 2016, overført ikke forbrugte midler vedr. uafsluttede anlægs projekter på 43,6 mio. kr. I forhold til det korrigerede årsbudget er der et merforbrug på 3,7 mio. kr.

Byudvikling - Forventet merforbrug på 3,9 mio. kr.
Mindreforbruget fremkommer hovedsageligt i forbindelse med køb og salg af grunde og ejendomme. - Bevilling først givet i forbindelse med overførslerne fra 2016 til 2017.

Renter, finansielle ændringer og lånoptagelse - forventet merforbrug på 3,4 mio. kr.
Merforbruget skyldes hovedsageligt faldende renter af likvide aktiver, af lån til betaling af indefrosne ejendomsskatter og større kurstab.

Forsyningsvirksomheder - Forventet merforbrug på 5,7 mio. kr.
Merforbrug skyldes, at der afgives forklaringer ift. det oprindeligt vedtaget budget og ikke det korrigerede budget. Merforbruget skyldes primært projektet omkring husstandsindsamling af tørre genanvendelige dele. Omvendt er der mindreforbrug på drift vedr. antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget. Det er især boligselskaber og ejerforeninger der har været opkrævet for lidt, idet de tidligere kun har betalt for det antal spande og containere der har stået til rådighed for beboerne og ikke i forhold til f.eks. antallet af lejligheder i boligselskabet som det efter lovgivningen er muligt at opkræve.

Lovgrundlag
LBK nr 318 af 28/03/2017 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse §§ 45a og 57.

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag.

Bilag
Bilag 1 ØU 28.08.2017: Regnskaboversigt til halvårsregnskab 2017 (Dok 2017/15646 003)

Bilag 2 ØU 28.08.2017: Regnskabsopgørelse til halvårsregnskab 2017 (Dok 2017/15646 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

at godkende halvårsregnskabet for 2017

Beslutning

Anbefalet at godkende.

143. Økonomiudvalget som fagudvalg, 3. Budgetopfølgning 2017
00.30Ø00 - 2017/14553

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder under Økonomiudvalget som fagudvalg.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november/december

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 3

Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til den kommende budgetopfølgning 4 blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2017.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
Fokus på de forhold, der kom op i sidste BO
Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Der forventes fortsat merforbrug på Administrationsbidrag, Sociale tilbud der skyldes faldende indtægter. I forhold til BO2 er merforbruget reduceret med 0,3 mio. kr. til 1,1 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en højere belægning på området.
Der forventes mindreforbrug vedr. elever på 5,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt at der er færre ansøger til Social- og Sundhedshjælper uddannelsen på grund af den nye uddannelsesreform.
Der forventes fortsat et mindreforbrug på flygtningepuljen. I forhold til BO2 er mindreforbruget steget med 2,5 mio. kr. til 17,5 mio. kr., hvilket skyldes at forventningen til antal flygtninge er nedjusteret.
Det forventes fortsat at ikke realiserede besparelser vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 4,2 mio. kr. skal realiseres af Økonomiudvalget som fagudvalg.

Øvrige bemærkninger:

Merforbrug vedr. investeringsstillinger på det specialiserede børneområde jfr. Byrådets beslutning den 19/6-2017 foreslås finansieret af puljer i ramme 390-Politiske udvalg og administration. De bevillingsmæssige ændringer som følge heraf, vil blive medtaget ved BO4-2017.

Forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Økonomiudvalget som fagudvalg bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

Politiske udvalg og administration
Administrationen forventer et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. i 2017 på Politiske udvalg og administration.

Administrationsbidrag, Sociale tilbud
Ved BO1 og BO2 2017 forventedes en årlig mindreindtægt vedr. Administrationsbidrag på de Sociale tilbud på 1,4 mio. kr.
Da der på BO3 tidspunktet er konstateret et højere aktivitetsniveau på området, forventes den årlige mindreindtægt nu kun at blive 1,1 mio. kr.
Elever
Der forventes mindreforbrug vedr. elever på 5,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt at der ikke er ansøgere til Social- og Sundhedshjælper uddannelsen på grund af den nye uddannelsesreform.

De indstillede budgetændringer skyldes fortrinsvis følgende:

Overflytninger til/fra andre rammer
Der overflyttes omkostninger og budget til og fra andre rammer svarende til 0,5 mio. kr. i 2017, hvilket skyldes at lønomkostninger vedr. IT-konsulent skal finansieres af lønrammen.

Puljer, ØU
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 13,3 mio. kr. i 2017 på Puljer, ØU.

Flygtningepuljen
Ved BO1 og BO2 2017 forventedes forbruget vedr. flygtninge kun at blive ca. 50% af det budgetterede i 2017, hvilket svarede til et mindreforbrug på 15,0 mio. kr.
Set i lyset af at Gribskov kommune kun har modtaget én flygtning siden BO2 tidspunktet, forventes mindreforbruget i 2017 nu at udgøre 17,5 mio. kr. Mindreforbruget vil blive modsvaret af lavere indtægter i de kommende år, hvorfor administrationen anbefaler, at det på BO4 tidspunktet opgjorte mindreforbrug tilføres kassebeholdningen til finansiering af de afledte mindreindtægter i 2020 og 2021.
Velfærdsudviklingsprogrammet
Som oplyst ved BO2 2017 mangler der at blive realiseret 4,2 mio. kr. af de indlagte besparelser vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet. Det forventes at Økonomiudvalget som fagudvalg realiserer besparelsen i forbindelse med BO4-2017.

De indstillede budgetændringer skyldes fortrinsvis følgende:

Overflytninger til og fra andre rammer
Der flyttes omkostninger og budget til andre rammer svarende til i alt 1,0 mio. kr. i 2017, hvilket skyldes at Kultur- og Idrætsudvalget udmønter puljen vedr. Kultur og Landsbyer.

Løn
Såfremt de indstillede budgetomplaceringer besluttes, forventer administrationen budgetoverholdelse.

De indstillede budgetændringer skyldes fortrinsvis følgende:

Overflytninger til og fra andre rammer
Der flyttes omkostninger og budget til og fra andre rammer svarende til i alt 1,8 mio. kr. i 2017 og 2,8 mio. kr. i 2018 til 2021. Overflytningen skyldes korrektion fra BO1, kompensation fra staten vedr. kommunens overtagelse af inddrivelsesopgaven vedr. ejendomsskat m.v., samt flytning af lønmidler fra Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, samt fra lønrammen til Politiske udvalg og administration.

Ejendomsudgifter
Administrationen forventer budgetoverholdelse.

Ved denne budgetopfølgning gøres opmærksom på følgende forhold:

Kulturhavnen - driftudgifter
Frem mod næste budgetopfølgning gennemgår administrationen de faktiske driftsudgifter i den første driftsperiode (halvåret fra dec. 2016 til maj 2017) sammen med udlejer. De faktiske driftsudgifter vil blive sammenholdt med driftsbudgettet, og resultatet heraf vil blive rapporteret ved BO4 2017.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område

Lønomkostninger IT-konsulent
Der foreslås overført 0,5 mio. kr. fra ramme 392-Løn til ramme 390-Politiske udvalg og administration til finansiering af lønomkostninger til IT-konsulent.

Omplaceringer mellem udvalg

Inddrivelse af ejensomsskat m.v.
KL og regeringen har besluttet at kompensere kommunerne i 2017 for overtagelsen af inddrivelsesopgaven vedr. ejendomsskat m.v. Da inddrivelsesopgaven udføres af medarbejdere i Center for koncernstyring og IT foreslås overført 0,1 mio. kr. til Økonomiudvalgets ramme 392-Løn fra ramme 400-Indtægter.

Lønsum
Med henblik på overholdelse af lønbudgettet foreslås følgende overførsler til/fra ramme 392-Løn:

1,4 mio. kr. fra Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i 2017 til 2021
0,7 mio. kr. fra Kultur- og Idrætsudvalget i 2017 og 0,9 mio. kr. i 2018 til 2021
0,5 mio. kr. fra Social- og Sundhedsudvalget i 2017
0,4 mio. kr. til Børneudvalget i 2017.

Pulje til Kultur og Landsbyer
Der overflyttes 1,0 mio. kr. fra ØU`s pulje til Kultur og Landsbyer til Kultur- og Idrætsudvalget, hvor puljen udmøntes.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: ØU 28.08.2017 - Bilag 1, Opfølgning på budgetaftalens elementer - dok.nr. 2017/14553 027

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

at godkende budgetopfølgning for Økonomiudvalget som fagudvalgs område.
at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område jfr. nedenstående tabel.

Ramme	Omplace- ringer i kr.
Politiske udvalg og administration	500.000
Løn	-500.000

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme
Omplace- ringer
i kr.

Tillægsbe- villinger
i kr.

Løn
2.343.000

Puljer, ØU
-1.000.000
at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

Ramme
2018

2019

2020

2021

Løn
2.830.000

2.830.000

2.830.000

2.830.000

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
3. - 4. Anbefalet.

144. 3. Budgetopfølgning 2017
00.30Ø00 - 2017/14553

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen generelt

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november/december

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 3

Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til den kommende budgetopfølgning 4 blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2017.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
Fokus på de forhold, der kom op i sidste BO
Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2018-2021:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2018-2021.

Læsevejledning
I denne Budgetopfølgning sker der en række omplaceringer som følge af bl.a. omplaceringer ifm. lønsummerne, da fagudvalgenes administrative lønsummer nu er placeret på en ramme under ØU. Omplaceringerne har alene teknisk karakter.

For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultater er der denne gang tilføjet en ekstra kolonne til økonomioversigten. Den viser resultatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes af Byrådet. Det er kolonnen yderst til højre ("Resultat efter budgetændring") markeret med rød.

Det er vigtigt at fremhæve, at der i denne budgetopfølgning tages afsæt i denne kolonne, når forventningerne til årets økonomiske resultater forklares. Dette er en ændring i metode ifht. tidligere budgetopfølgninger.

Denne metode, hvor der tages afsæt i forventningerne til årets økonomiske resultater inkl. indstillede budgetændringer, vil blive anvendt fremadrettet. Dette skyldes, at der også fremadrettet må forventes omplaceringer som følge af, at den administrative lønsum nu er samlet under ØU.

1. Samlet konklusion
Som det fremgår af tabellen herunder, er den samlede forventning til regnskab 2017 et merforbrug i størrelsesorden 15,7 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Budgetafvigelsen består af merudgifter på ordinær drift på 22,6 mio. kr. mens der er mindreudgifter på ordinær anlæg på 3,1 mio. kr.og på forsyning på 3,8 mio. kr. - jf. den "røde" kolonne, hvor konsekvenserne af budgetomplaceringerne er indarbejdet.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

På ordinær drift er det primært stigende udgifter til det specialiserede børneområde, der påvirker resultatet negativt, samt merudgifter til Særlig tilrettelagt uddannelse (STU). Omvendt er der mindreudgifter til flygtninge og elever.

Mindreudgifterne til anlæg skyldes, at det afsatte anlægsbudget til plejeboligkapacitet fra 2017 og frem er nulstillet på grund af den forventede etablering af et større antal friplejeboliger i Gilleleje. Omvendt er der merudgifter til primært jordforureningssager, der delvist bliver finansieret af opsamlede budgetoverskud på anlægsrammen. Derudover forventes anvendt midler til projekter som en konsekvens af ændringen vedr. opførslen af ældreboliger samt til realisering af projekter jfr. den Boligstrategiske Handleplan.

Mindreindtægterne på finansiering skyldes renter ifm. lån til betaling af ejendomsskatter samt ikke budgetterede rentebetalinger ifm. tilbagebetaling af ejendomsskatter.

Merindtægterne til Forsyning skyldes hovedsageligt et forbedret datagrundlag, der har medført mere korrekt opkrævninger af betaling.

I forhold til BO2, forventes i denne BO større udgifter til BØR som følge af en stigende aktivitet på det specialiserede børneområde jf. BY 19.06.17. Økonomien på det samlede Børne- og Ungeområde er under betydeligt pres, og der har været et betydelig udvikling i aktiviteten hen over sommeren. På SSU's område forventes større udgifter primært som følge af et stigende pres på det specialiserede voksenområde og som følge af, at der på virksomhedsområdet ved BO2 ikke var indregnet forventede overførsler i forbruget til 2018. På EBU er det stadig meromkostninger til STU, der påvirker resultatet negativt. Omvendt forventes mindreudgifter til ØU som følge af færre flygtninge og at der har været færre ansøgere til elevstillinger (elever på social- og sundhedsområdet samt pædagogelever).

Forventet mer-/mindreforbrug opdelt på udvalg:

2. Budgetopfølgningens grundlag

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for de enkelte områder.

2.1 Ordinær drift

Det tekniske Område
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 3,3 mio. kr. i 2017 på Det tekniske område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,2 procent. I resultatet indgår omplacering vedrørende renhold af byer og strandgrunde samt vedligeholdelse af bålpladser på 0,1 mio. kr.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

På Veje er der tidligere vedtaget besparelse på belysning af private fællesveje, som blev sat i bero. Efterfølgende udbud på belysning har medført en mindreudgift. Samlet forventet merforbrug udgør herefter 0,5 mio. kr. årligt.
I BO2 blev det beskrevet, at der var et særligt opmærksomhedspunkt vedr. Kollektiv trafik og kørsel. Området er nu gennemgået og resultatet viser et forventet merforbrug på 2,8 mio. kr. Merudgiften skal ses i sammenhæng med gevinstrealisering ifm. ny kontrakt og udviklingen på børneområdet koblet til budgetgrundlaget.

Børneudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 25,8 mio. kr. i 2017 på Børneudvalgets område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 4,7 procent.
Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

En stigning i antallet af sager på det specialiserede børneområde betyder, at der ved de tidligere budgetopfølgninger, senest ved BO2, er indmeldt et merforbrug på området. Indmeldingen er kvalificeret i maj 2017, hvor der fortsat blev forventet et merforbrug på 20-25 mio. kr. i 2017. Henover juni og juli måned har der fortsat været en stigning i antallet af anbringelser, herunder af børn som administrationen ikke har haft et forudgående kendskab til. Efter efter en yderligere kvalificering af tallene forventes et merforbrug på 26,0 mio. kr.

I 2015 var der 725 verserende sager, mens antallet af sager udgør 913 i 2017. Den fortsatte stigning i antallet af sager i 2017 skyldes blandt andet en stigning i antallet af underretninger, anbringelser, herunder flere tvangsanbringelser, komplekse sager med flygtninge, flere børn og unge, der udredes af psykiatrien og generelt flere børn med diagnoser.

BØR, ØU og BY har hhv. den 29. maj samt 12. og 19. juni vedtaget en handleplan, se bilag 2, som skal imødegå de økonomiske udfordringer.

Handleplanen indeholder blandt andet tiltag indenfor:

Styrket og mere målrettet visitation
Gennemgang af eksisterende sager
Genforhandling af kontrakter
Tydeligere serviceniveauer
Forstærket og tidligere indsats
Investering i hyppigere opfølgning

Social- og Sundhedsudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 3,9 mio. kr. i 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets område (inkl. virksomhederne). Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,4%.

Opfølgningen er lavet med udgangspunkt i forbrug til og med maj måned.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Den væsentligste årsag til budgetafvigelsen er et fortsat generelt øget pres på udgifterne til det specialiserede voksenområde. En udvikling der også ses på landsplan med en generel vækst i borgere med diagnosticeret handicap.
Administrationen arbejder på en strategi om at vende udviklingen på de meget dyre §108 tilbud (længerevarende botilbud). Den økonomiske gevinst er dog et langt sejt træk vedr. §108-tilbuddene, mens det på den korte bane vil bevirke øgede udgifter til §107-tilbuddene (midlertidige botilbud).

Administrationen vil særligt i anden halvdel af 2017 anvende betydelige ressourcer på afvikling af Ældrerådsvalg, håndtering af stævning fra Dagmarsminde om betalingsuenighed samt Attendos opgavevaretagelse af hjemmesygeplejen. Der arbejdes med forskellige løsningsmuligheder således det ikke får konsekvens for de aktuelle planer om en opstramning af styringen på det specialiserede voksenområde.

Der ses ingen nye opmærksomhedspunkter ift. BO2.

Ift. BO2 er der et merforbrug på 9,1 mio. kr. Årsagen hertil er primært, at forventningerne til forbruget vedr. det specialiserede voksenområde er steget (4,0 mio. kr.), samtidigt med at de forventede overførsler vedr. virksomhederne ikke var indregnet i forbruget ved BO2, (3,8 mio. kr.).

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 7,5 mio. kr. i 2017 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. Det svarer til en afvigelse på 2,1 %. I resultatet indgår omplaceringer vedr. løn og nyttejob på samlet 1,3 mio. kr.
Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Årsagen til budgetafvigelsen er den Særligt Tilrettelagte Uddannelse (STU), som fortsat forventes at være en udfordring i 2017. Merforbruget forventes at blive 7,5 mio. kr. Der er allerede taget initiativer til at nedbringe de fremtidige udgifter ved at stramme op på visiteringen af borgere til STU, men da borgerne visiteres til et 3-årigt forløb, vil der gå en årrække, før vi ser den fulde virkning af den skærpede visitering.

Særligt opmærksomhedspunkt:

Der oplevelse pt. et pres på overførslesområdet særligt indenfor fleksjob og ressourceforløb. Udviklingen følges tæt og der pågår pt. en nærmere analyse af udviklingen på området. Et evt. merforbrug forventes dækket ind af øget refusionsindtægter vedr. tidligere år, hvilket undersøges nærmere pt. Der vil blive afrapporteret nærmere på dette område senest ifm. BO4.

Kultur- og Idrætsudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen at budgettet på Kultur- og idrætsudvalgets område balancerer. I resultatet indgår omplacering på i alt 0,3 mio. kr., de vedrører en omplacering af løn til ØU på 0,7 mio. kr. og overflytning af puljemidler fra ØU på 1,0 mio. kr. vedr. udmøntning af pulje til Kultur og Landsbyer.

Økonomiudvalget
Såfremt de indstillede budgetomplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 18,0 mio. kr. i 2017 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område.
I resultatet indgår omplaceringer på 1,3 mio. kr., der overflyttet 2,3 mio. kr. til lønrammen og flyttes omvendt 1,0 mio. kr. fra puljen Kultur og Landsbyer.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen er:

Der forventes fortsat merforbrug på Administrationsbidrag, Sociale tilbud der skyldes faldende indtægter. I forhold til BO2 er merforbruget reduceret med 0,3 mio. kr. til 1,1 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en højere belægning på området.
Der forventes mindreforbrug vedr. Elever på 5,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt at der færre ansøgere til Social- og Sundhedshjælper uddannelsen på grund af den nye uddannelsesreform.
Der forventes fortsat et mindreforbrug på flygtningepuljen. I forhold til BO2 er mindreforbruget steget med 2,5 mio. kr. til 17,5 mio. kr., hvilket skyldes at forventningen til antal flygtninge er nedjusteret.
Det forventes fortsat at ikke realiserede besparelser vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 4,2 mio. kr. skal realiseres af Økonomiudvalget som fagudvalg.

Øvrige bemærkninger:

Merforbrug vedr. investeringsstillinger på det specialiserede børneområde jfr. Byrådets beslutning den 19/6-2017 foreslås finansieret af puljer i ramme 390-Politiske udvalg og administration. De bevillingsmæssige ændringer som følge heraf, vil blive medtaget ved BO4-2017.

2.2 Ordinære anlæg

Som det fremgår af tabellen forventes et mindreforbrug på ordinære anlæg ved 3. budgetopfølgning på 3,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede forbrug i 2017 indeholder også forventede overførsler til 2018 som følge af tidsmæssige forskydninger i anlæg.

Det forventede mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes følgende forhold:

Jordforureningssager
Som oplyst ved BO1 og BO2 2017 forventes et merforbrug på jordforureningssager på 8,0 mio. kr. Men samtidig er der et opsamlet budgetoverskud på anlægsrammen på 4,3 mio. kr., der delvist kan finansiere udgiften til jordforureningssagerne, og den forventede merudgift bliver derfor på 3,7 mio. kr.
Udvidelse af ældreboligkapaciteten
Der forventes et mindreforbrug vedr. udvidelse af ældreboligkapaciteten på 6,8 mio. kr., idet der nu er en forventning om opførsel af ældreboliger efter friplejeloven. Det resterende budget på 12,2 mio. kr. forventes anvendt til projekter som en konsekvens af ændringen vedr. opførslen af ældreboliger samt til realisering af projekter jfr. den Boligstrategiske Handleplan.

2.3 Byudvikling

Administrationen forventer at budgettet på Byudvikling overholdes.

I budgetteret er forudsat en nettoindtægt i 2017 og 2018 på hhv. 20 mio. kr. og 10 mio. kr., og herudover skal evt. merindtægter finansiere fremtidige byudviklingsomkostninger. Det er meningen, at Byudviklingsområdet skal balancere over tid - men ikke nødvendigvis i det enkelte år.

Der er ikke ændringer til de forudsætninger, der ligger til grund for budget 2017, men som altid på dette område, vil der ske køb og salg, der ikke er budgetterede, og der kan opstå tidsforskydninger i de planlagte salg.

2.4 Forsyningsområdet

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. i 2017 på Forsyning. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 40,3 procent.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

Mindreforbruget på forsyning, drift på 3,8 mio. kr. skyldes hovedsageligt, at antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget betragteligt. Dette skyldes et forbedret datagrundlag der sikre en mere præcis opkrævning i forhold til forbrugerne. Der er konstateret, at især boligselskaber og ejerforeninger har været opkrævet for lidt.
Derudover medfører konsekvenserne af I/S Vestforbrændings ny fordelingsmodel mindreudgifter i 2017 på 0,8 mio. kr.

2.5 Finansiering

Årets økonomiaftale mellem regeringen og KL er færdigforhandlet.

Kommunerne bliver samlet trukket 94 mio. kr. i DUT korrektioner, det betyder 0,7 mio. kr. for Gribskov. Derudover sker der en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, hvor Gribskov skal tilbagebetale 4,1 mio. kr. som følge af den faldende arbejdsløshed.

På baggrund af en ændret vurderinger af renteniveauet forventes der en mindreindtægt på 2 mio. kr. vedrørende renter af Kommunens likviditet, forrentning af obligationsbeholdning, renter til for meget betalt ejendomsskat, samt af renter til lån.

3. Anlægsregnskaber

Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for:

Trafiksikring, cykelsti Blistrup-Smidstrup:Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 291 kr.
Buslomme i Valby:Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 265.916 kr. som foreslås finansieret af anlægspuljen til projekter der skal dækkes indenfor anlægsrammen jfr. beslutning i Byrådet den 12/12-2016.
Køkken Bakkebo: Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 56.000 kr., som foreslås overført til anlægspuljen til projekter der skal dækkes indenfor anlægsrammen.
Byudvikling Helsinge, planlægningsarbejde: Der er balance mellem budget og forbrug.

4. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Tillægsbevillinger

Omplaceringer

Tal i mio. kr.

Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal gå i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.

Fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg". Når der fx. i første omplacering vises en omplacering vedr. flygtningepuljen på 0,4 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at SSU's budget øges med 0,4 mio. kr. mens ØU's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.

Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag

Bilag 1: Status - Køb og salg Dok. nr.: 2017/14553 026

Bilag 2: 28.08.17 Anlægsoversigt BO3 - Dok. nr.: 2017/14553 025

Bilag 3: PMU 14.08.17 & TEK 16.08.17: Anlægsregnskab Trafiksikring, cykelsti Blistrup - Smidstrup - Dok. nr.: 2017/14553 019

Bilag 4: ØU 28.08.17 - Anlægsregnskab ØU - Byudvikling Helsinge - Dok. nr.: 2017/14553 016

Bilag 5: ØU 28.08.17 - Anlægsregnskab Køkken på Bakkebo og Udsigten - Dok. nr.: 2017/14553 021

Bilag 6: ØU 28.08.17 - Anlægsregnskab - Anlæg af buslommer i Valby - Dok. nr.: 2017/14553 022

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægs- bevillinger i kr.
Det Tekniske Område	-125.000
Børneudvalget	441.000
Social- og Sundhedsområdet	-550.000
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget	-1.302.000
Kultur- og Idrætsudvalget	323.000
Økonomiudvalget	1.343.000
Forsyning, anlæg	-2.300.000
Forsyning, drift	2.300.000
Finansiering (indtægter)	-130.000
I alt	0	0

at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

Ramme	2018	2019	2020	2021
Det Tekniske Område	-125.000	-125.000	-125.000	0
Social- og Sundhedsområdet	-550.000	-550.000	-550.000	-550.000
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget	-1.302.000	-1.302.000	-1.302.000	-1.427.000
Kultur- og Idrætsudvalget	-853.000	-853.000	-853.000	-853.000
Økonomiudvalget	2.830.000	2.830.000	2.830.000	2.830.000
Forsyning, anlæg	-2.300.000	-2.300.000	-2.300.000	-2.300.000
Forsyning, drift	2.300.000	2.300.000	2.300.000	2.300.000
I alt	0	0	0	0

at godkende anlægsregnskaberne: Trafiksikring/cykelsti Blistrup-Smidstrup, Buslomme i Valby, Køkken Bakkebo og Byudvikling Helsinge

Beslutning
1. - 3. Anbefalet.

145. Budget 2018-2021: 1. behandling
00.30S00 - 2017/16836

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget foretager hermed 1. behandling af budget 2018 med overslagsår, og beslutter udmeldinger til brug for fagudvalgenes budgetbehandling - rammeudmeldingen - samt indstilling til Byrådets 1. behandling på mødet 04.09.2016.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år, hvor vi selv skal finansiere iboende udfordringer som bl.a. udviklingen på det specialiserede børneområde, skal bidrage til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og finansiere det demografiske pres med en stigende ældrebefolkning og færre erhvervsaktive borgere.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2018-2021 tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene i det vedtagne budget 2017-2020, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenser af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, primært udviklingen på det specialiserede børneområde.

Med hensyn til finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres.

Alle ændringer i forhold til tidligere budget fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.

Det kursiverede er ikke del af budgetoplægget men skal anskueliggøre hvad der skal til for at skabe balance 2018 og 2019.

Som det fremgår af hovedoversigten, er der over hele budgetperioden et mindreforbrug i administrationens budgetoplæg på 36 mio. kr., men en ubalance i de to første år på samlet ca. 31 mio. kr. Efter de to første år budgetteres med et overskud i resten af budgetperioden, således, at der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget vil være et overskud på det skattefinansierede område på ca. 44 mio. kr., men pga. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en kasseopbygning ca. 36 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

Der udestår en ubalance i budgetoplægget i 2018 og 2019. Det betyder, at der er behov for en politisk prioritering og beslutning om udgiftsreduktioner i størrelsesorden 15 mio. kr. årligt for at skabe balance i 2018 og 2019, som kan ses af den kursive tekst. .

De årlige budgetter går fra et underskud i 2018 på 15 mio. kr. til et overskud i 2021 på (fejlen ~~58 mio. kr.~~ rettet i forbindelse med Økonomiudvalgets møde) 42 mio. kr. Den væsentlige årsag til denne udvikling er, at der i budgetoplægget er indlagt effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet holder sig i niveauet 100 mio. kr. og derover. Kommunens likviditet er presset i årene 2018 og 2019, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 36 mio. kr. er et minimum for at skabe råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med byudvikling af Gribskov Kommune og til imødegåelse af udfordringer.

Størrelsen af den nødvendige kassebeholdning skal ses i lyset af, at kommunerne i langt højere grad end tidligere selv er ansvarlige for at finde finansiering til store ekstraordinære udgiftsstigninger. I de seneste år har det fx. betydet, at kommunerne selv har skulle finansiere udgifterne til bl.a. den stigende ældrebefolkning, den store flygtningetilgang og udviklingen i specialforanstaltninger. Udgiftsudviklingen er ikke altid kendt på budgettidspunktet, og det gør det vigtigt, at kommunen har en kassebeholdning på minimum 100 mio. kr.

Der er i budgetoplægget en videreførelse af Velfærdsudviklingsprogrammet. Der er frem til nu arbejdet målrettet med at etablere rammerne for det tværgående arbejde og erfaringerne viser, at det giver faglig og kvalitativ værdi. Implementeringen af indsatsene har dog taget lidt længere tid end først forventet.
Forudsætningerne for gevinstpotentialet i Velfærdsudviklingsprogrammet er ændret i og med, der er vedtaget en ny handleplan for det specialiserede børneområde jf. Byrådsmødet d. 19.06.17. Der arbejdes som konsekvens heraf med en revurdering af gevinstpotentialet, der forventes færdig ultimo 2017/primo 2018.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Gribskov Kommune afholder budgetseminar mellem udsendelse af denne dagsorden og Økonomiudvalgets behandling. Hvis forhold på budgetseminaret taler for det, kan der blive tale om at udvide denne dagsorden, det kan ske enten mundtligt eller ved at uddele supplerende bilag.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2017

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2018-2021 er der planlagt følgende politiske forløb:

4. september	1. behandling i Byrådet
18. - 20. september	1. budgetmøde i fagudvalg
2. oktober	2. behandling i Økonomiudvalget
9. oktober	2. behandling i Byrådet
29. august 13. september	Høringsproces starter Høringsproces slutter

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag

Høring
Budget 2018-2021 vil blive sendt i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 29. august til 13. september 2017.
Høringsmaterialet vil bestå af Økonomiudvalgets 1. behandling og vedrører det overordnede budget 2018-2021.

Bilag
Bilag 1: ØU 28.08.2017: Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021 - august 2017. Dok.nr. 2017/16836 004 (kopi af dokument 2017/24175 006)

Bilag 2: ØU 28.08.2017: Administrativt budgetoplæg: Hovedoversigt, ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2017/16836 003

Begge bilag er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.
Evt. yderligere bilag udarbejdet efter budgetseminaret vil blive uddelt på mødet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet

at fastlægge rammer til fagudvalgenes budgetbehandlinger af budget 2018-2021
at anbefale Byrådet at behandle budget 2018-2021 med udgangspunkt i bilag 1 & 2

Beslutning
1. - 2.

For: V, C, O, G (7)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: A, Å (2)

Anbefalet.

Besluttet, at en fejl i teksten vedrørende overskud i 2021 rettes i dagsorden til byrådsmøde, så Byrådet modtager dagsorden med en korrekt tekst, hvor det fremgår, at "De årlige budgetter går fra et underskud i 2018 på 15 mio. kr. til et overskud i 2021 på 42 mio. kr.".

146. Ansøgning om kommunal garanti, Gilleleje Vandværk, diverse anlægsinvesteringer
00.32G00 - 2017/19140

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets bevilling af kommunal garanti til lån (byggekredit og egentlig finansiering), som ønskes optaget af Gilleleje Vandværk.

Jævnfør bilag "Optagelse af lån til delvis finansiering af anlægsinvesteringer i 2017" har Gilleleje Vandværks bestyrelse godkende et anlægsbudget for 2017 på 5,73 mio. kr. (se bilag: "Anlægsbudget 2017"). Anlægsinvesteringerne skal delvis finansieres med et lån på 2,5 mio. kr. Vandværket ansøger i den forbindelse om kommunal garanti af lånet overfor værkets kreditor, KommuneKredit.

Der ansøges om garanti til byggelån og efterfølgende om garanti til endelig finansiering. Den endelige finansiering foretages med et fast forrentet lån med en løbetid på 20 år. Jf. bilag, optages lånet i KommuneKredit.

Kommunen har mulighed for at yde garanti til forsyningsselskabers låneoptagelse, herunder vandselskaber omfattet af vandsektorloven, jfr. § 16, stk. 1. Der er tidligere givet garanti til fjernvarmeværker. Den kommunale garanti omfatter det fulde lånebeløb, herunder evt. kurstab. En afgivelse af kommunal garanti for lån til vandselskaber omfattet af vandsektorloven kan ske, uden at det påvirker den kommunale låneramme, jf. § 3, stk. 3 i lånebekendtgørelsen.

Der er tidligere givet følgende garantier til lån optaget af Forsyningsvirksomheder:

Selskab	Restgæld medio 2017, mio. kr.
Helsinge Fjernvarme	65,1
Gilleleje Fjernvarme	39,8
Vejby-Tisvilde Fjernvarme	36,2
Græsted Fjernvarme	18,2
I alt	159,3

Med denne ansøgning bliver den samlede garanti givet til lån optaget af Forsyningsselskaber 161,8 mio. kr.

Kommunen opkræver provision af denne type garantier. Jf. lovgivningen skal provisionen fastsætter ud fra markedsvilkår. Provisionssatsen udgør pt. 0,5 % p.a. Med en garantiprovision på 0,5% bliver provision for et garanteret lån på 2,5 mio. kr. 12.500 kr. det første år.

Provisionen for 2017 bliver dog forholdsmæssig mindre, idet provisionen opkræves fra den dato, hvorfra lånet er garanteret.

Provisionen opkræves løbende, dvs. årligt ud fra aktuel garanteret restgæld.

Lovgrundlag
Lov nr. 469 af 12/06/2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold med senere ændringer (vandsektorloven), § 16, stk. 1 og stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17/12/2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen), § 3, stk. 3 og § 12.

Økonomi
Som nævnt søges der om garanti for et byggelån og efterfølgende for et aftalelån på op til 2,5 mio. kr. med en løbetid på 20 år og med fast rente.

En beslutning om godkendelse af garanti vil medføre en tilsvarende stigning i de samlede afgivne kommunale garantier, og dermed øge risikoen for denne del af den kommunale økonomi.

Dette er baggrunden for, at der opkræves provision af den stillede garanti. Provisionen er betaling til kommunen for at påtage sig en risiko. Provisionen kan tillige opfattes som en forsikringspræmie mod tab på garanteret lån.

Den årlige provision vil udgøre 0,5% af den garanterede restgæld i det pågældende år.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Optagelse af lån til delvis finansiering af anlægsinvesteringer i 2017 (2017/19140 004)

Anlægsbudget 2017 (2017/19140 005)

Forslag til finansiering (2017/19140 011)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at der gives en garanti til Gilleleje Vandværk på op til 2,5 mio. kr. i forbindelse med optagelse af byggekredit
at garantien efterfølgende overføres til nyt 20-årigt fastforrentet lån i forbindelse med den endelige finansiering
at garantien gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen
at der opkræves en løbende garantiprovision på p.t. 0,5% p.a. (dog kun forholdsmæssigt for 2017) af garanteret restgæld.

Beslutning
1. - 4. Anbefalet.

147. Ansøgning om låneoptagelse til renovering af tag og udhæng - AAB, Landagervej/Lindevej, Helsinge
03.02G00 - 2017/22368

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om at godkende optagelse af realkreditlån til renovering af tag og udhæng på Boligforeningen AAB, afdeling 56 Lindevej/Landagervej, Helsinge - uden lejeforhøjelse.

Beboerne har besluttet en renovering af tag og udhæng på boligerne ved Lindevej og Landagervej i Helsinge. Boligerne ejes af Boligforeningen AAB. Boligforeningen ansøger derfor om kommunens godkendelse til optagelse af et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på kr. 4.184.935, der ifølge anlægsbudgettet ikke vil medføre en boligafgiftsforhøjelse. Ansøgningen ligger i sagen.

Renoveringen finansieres indenfor driftsbudgettet via nogle ekstraordinære henlæggelser.

I følge Almenboliglovens § 28 kan en væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

Desuden kræver § 29, at udstedelse af pantebreve, herunder i forbindelse med konvertering eller omprioritering, i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun kan ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

Godkendelsen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune, men er blot en lovmæssig procedure.

Administrationen anbefaler at godkende Boligforeningen AAB, afd. 56´s ønske om optagelse af fastforrentet realkreditlån til renovering af tag og udhæng

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. nr. 1103 af 15. august 2016

Økonomi
Godkendelsen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov kommune.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende optagelse af et fastforrentet realkreditlån på kr. 4.184.935 til finansiering af renovering af tagprojekt i Boligforeningen AAB´s afdeling ved Lindevej og Landagervej i Helsinge.

Beslutning

Anbefalet.

148. Almene boliger - den årlige revisionsrapport 2015
03.11G00 - 2017/21254

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om godkendelse af det økonomiske tilsyn 2015 med offentligt støttet boligbyggeri.

Baggrund
Gribskov Kommune har pligt til at foretage tilsyn med offentligt støttet boligbyggeri.
Den regnskabsmæssige tilsynsopgave bliver varetaget af BDO Kommunernes Revision.

BDO har indført en form for rating, således at "graden" af fejl i boligselskabernes regnskaber gradueres i et system med henholdsvis A, B og C, som betyder:

A
At der vedrørende den enkelte boligorganisation er et eller flere forhold, som kommunalbestyrelsen bør reagere på ved at indkalde boligselskabets bestyrelse til snarligt møde for uddybning og redegørelse af nævnte forhold.

B
At der fremkommer forhold, som kræver yderligere redegørelse fra boligorganisationens bestyrelse - men at dette ikke er så alarmerende, og svaret derfor kan kræves skriftligt og inden for 1 måned.

C
At boligselskabets regnskaber kan tages til umiddelbar efterretning, eller at de forhold der måtte være, alene berettiger til optagelse i bilag til nærværende notat.

Redegørelse

Tilsynets omfang
Boligselskaberne har hjemsted i andre kommuner end Gribskov Kommune. BDO har derfor ikke foretaget gennemgang af organisationernes regnskaber, da tilsynsforpligtelsen - jf. § 107 i gældende bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. - påhviler hjemstedskommunerne.

BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af afdelingsregnskaber mv. for 2015 vedrørende:

2 afdelinger i Postfunktionærernes Andelsboligforening.
4 afdelinger i Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)
4 afdelinger i Boligselskabet Nordsjælland
1 afdeling i den selvejende almene ældreboligorganisation "Ellen Marie"
3 afdelinger i Boligselskabet Rosenvænget
14 afdelinger i Boligforeningen VIBO

Listen over samtlige afdelinger fremgår af "Bilag til notat om det regnskabsmæssige tilsyn for året 2015".

BDO's anbefalinger til forvaltningen

Krydstilsyn
BDO anbefaler generelt Gribskov Kommune at indgå aftale om krydstilsyn i de tilfælde, hvor tilsynet med selve boligorganisationen hører under en anden kommune. Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelse og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

Som det fremgår af BDO's notat af det regnskabsmæssige tilsyn (Bilag 1) har boligorganisationerne hjemsted i hhv. Glostrup, København, Hillerød og Frederikssund Kommune. Administrationen anbefaler, at BDO's anbefalinger om krydstilsyn følges.

Vurdering af regnskaberne
BDO har vurderet regnskaberne og anbefaler generelt Byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskaberne meddeler

at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskaberne og gennemgang af regnskaberne for 2015, der er udført af BDO Consulting, har taget regnskaberne for samtlige afdelinger med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Boligforeningen Vibo - Rating B

Dog har BDO tildelt Boligforeningen Vibo afd. 212, 213, 214, 238, 265 og 293 rating B med følgende bemærkninger til boligforeningens regnskab 2014/2015:

At boligselskabet i forbindelse med styringsdialogmøde forholdes at opsparet overskud skal afvikles og overføres som ekstraordinær indtægt på driftsregnskabet over en periode på maks 3 år. Da forholdet er tilbagevendende fra tidligere år, bør der - hvis ikke boligforeningen orienteres - overvejes en drøftelse med tilsynet i Københavns Kommune. BDO anbefaler fortsat, at resultatafvikling indarbejdes i budgetterne fremover.

Administrationen har skrevet til Boligforeningen Vibo om forholdet og har modtaget følgende besvarelse:

Afdeling 212: Overskuddet er primært kommet som følge af besparelser på drift i grønne områder. Det opsparede overskud er fuldt ud indarbejdet i huslejebudgetterne for 2016/2017 og 2017/2018 med henholdsvis 217.000 kr. og 59.000 kr. Det opsparede overskud har medført, at de årlige pristalsregulerede lejestigninger er udskudt til kommende huslejebudgetter.

Afdeling 213: Afdelingen har modtaget penge retur i for meget betalte ejendomsskatter tidligere år. Tilbagebetalingen er store beløb, der medfører store overskud i afdelingen. De ekstraordinære indtægter overstiger væsentligt, hvad der kan indarbejdes i huslejebudgetterne over 3 år. Afdelingen har besluttet og har fået opsat markiser på boligerne for nogle af de ekstraordinære indtægter. Opsparet overskud er budgetmæssigt afviklet fuldt ud i huslejebudgetterne for 2016/2017 og 2017/2018.

Afdeling 214 og 238: Opsparede overskud er indarbejdet fuldt ud i huslejebudgetterne for 2016/2017 og 2017/2018.

Afdeling 265: Opsparede overskud er indarbejdet fuldt ud i huslejebudgettet for 2016/2017.

Afdeling 293: Afdelingen har modtaget penge retur i for meget betalte ejendomsskatter. Tilbagebetalingen er store beløb, der medfører store overskud i afdelingen. Afdelingen har besluttet at anvende en del af de tilbagebetalte penge til udskiftning af afdelingens toiletter til nye vandbesparende toiletter, solceller på afdelingens beboerhus og vaskeri, overdækning af containerplads samt ekstraordinær renovering/fornyelse af afdelingens kviste. De energimæssige tiltag har allerede medført besparelser på beboernes energiforbrug.

Opsparet overskud afvikles efter gældende regler inden for 3 år.

På baggrund af boligforeningens redegørelse vurderer administrationen, at der ikke er behov for at foretage sig yderligere i forholdet om opsparet overskud i afdelingerne.

Boligselskabet Rosenvænget

Ligeledes har BDO følgende bemærkninger til Boligselskabet Rosenvængets afdeling 848, Aktivitetshus regnskaber for 2014/2015.

At boligselskabet skal lave en nærmere redegørelse for, hvorledes og hvor hurtigt den nuværende økonomiske situation er planlagt genoprettet.

Administrationen har skrevet til Boligselskabet Rosenvænget om forholdet og har modtaget følgende besvarelse:

Det er tidligere besluttet, at Gribskov Kommune opsagde deres lejeaftale ved indfrielse af kreditforeningsgæld. Årsagen til underskuddet i afdelingen skyldes hovedsageligt, at kommunen naturligvis ikke har betalt fuldt husleje, som forventet ved budget idet huset har været benyttet af afdeling 852 Haragergård.

Beboerne i afdeling 852 Haragergård har på et afdelingsmøde besluttet at sammenlægge aktivitetshuset med Haragergård således, at aktivitetshuset i fremtiden er afdelingens beboerhus.

Økonomien fra afdeling 848 Aktivitetshus er derfor nu sammenlagt med økonomien i afdeling 852.

Det forventes ikke, at det tidligere aktivitetshus vil forværre økonomien i Haragergård væsentligt.

På baggrund af boligforeningens redegørelse vurderer administrationen, at der ikke er behov for at foretage sig yderligere i forholdet om den økonomiske situation i afdeling 848, Aktivitetshus.

Lovgrundlag
Lov om almene boliger m.v. - LBK nr. 1103 af 15/08/2016
Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. - BEK nr. 1540 af 16/12/2013
Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger m.v.

Økonomi
Der er ingen direkte økonomisk konsekvens for kommunen, med undtagelse af det ekstra timeforbrug som følge af indførsel af krydstilsyn, som anbefalet af BDO.

Miljøforhold
Bilag 1 ØU 28.8.2017 BDO Notat Økonomisk tilsyn 2015 Dok.nr. 2017/21254 003

Bilag 2 ØU 28.8.2017 BDO Bilag til notat økonomisk tilsyn 2015 Dok.nr. 2017/21254 002

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at godkende det økonomiske tilsyn 2015.

Beslutning

Anbefalet.

149. Beredskab
14.00A00 - 2017/23662

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Enhedslisten, NytGribskov og Socialdemokraterne. Sagen vedrører organisering af beredskabet, og rejses i forbindelse med det kommende udbud af Frederiksborg Brand & Redning.

Anmodning
"Punkt 1:
Enhedslisten, NytGribskov og Socialdemokraterne ønsker, at igangsætte en proces med at hjemtage beredskabet til Gribskov kommune, og dermed udtræde af Frederiksborg Brand og Beredskab (FBB).

Punkt 2:
Der ønskes at nedsætte en beredskabskommission med deltagelse af brandfolk for de 2 brandstationer i Gribskov kommune. Deltagelse med taleret".

Redningsberedskabets Strukturreform
Senest den 1. januar 2016 skulle de daværende 87 beredskaber i Danmark være reduceret til 20 kommunale beredskabsenheder, som kommunerne skulle drive i fællesskab. Strukturreformen blev aftalt mellem regeringen og KL som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2015. De nye beredskabsenheder skulle organiseres som kommunale selskaber i henhold til § 60 i den kommunale styrelseslov.

Baggrunden for strukturreformen var betydelige effektiviseringsgevinster, med fortsat højt serviceniveau for borgerene. Det kommunale bloktilskud blev nedreguleret med 50 mio i 2015 og med 75 mio i 2016 og frem som led i Økonomiaftalen for 2015.

Frederiksborg Brand & Redning
Frederiksbog Brand & Redning er stiftet som et interessentskabet af Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner med virkning fra 1. januar 2016.

Etableringen af interessentskabet er sket i henhold til § 10 i beredskabsloven samt § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Jævnfør selskabets vedtægter, er der aftale nedenstående om udtræden.

Vedtægt Frederiksborg Brand & Redning, version 11.0:

"18 Udtræden
18.1 De deltagende interessenter kan tidligst udtræde af Frederiksborg Brand og Redning med virkning fra 31. december 2020, og det skal ske med minimum 18 måneders varsel. Efterfølgende kan udtræden ske med minimum 18 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Udtræden kan dog ske tidligere, hvis alle interessenter er enige herom.

18.2 Ved en eller flere interessenters udtræden opgøres Frederiksborg Brand og Rednings aktiver og passiver, og der afsættes de fornødne beløb til at varetage Frederiksborg Brand og Rednings løbende forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til eventuelle indgåede aftaler med en leverandør om brandslukning m.v.

18.3 Er Frederiksborg Brand og Rednings nettoformue negativ, er den udtrædende interessent forpligtet til at betale sin andel af underdækningen, inden udtrædelse kan ske. Andelen opgøres på baggrund af de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.1. Indbetaling skal ske senest 14 dage efter, at den udtrædende interessent har modtaget skriftligt påkrav herom.

18.4 Er Frederiksborg Brand og Rednings nettoformue positiv, udbetales en andel heraf til den udtrædende interessent. Andelen fastsættes på baggrund af de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.1.

18.5 Vilkårene for udtræden skal godkendes af tilsynsmyndigheden.

18.6 En interessent kan under forudsætning af tilsynsmyndighedens godkendelse, udtræde af Frederiksborg Brand og Redning tidligere end den 31. december 2020, hvis der foreligger særlige omstændigheder."

Konkurrenceudsættelse af Frederiksborg Brand og Redning
Frederiksborg Brand & Redning har den 12.06.2017 udsendt forhåndsmeddelelser om to forestående udbud.

Frederiksborg Brand & Redning udbyder udførelse af operativt beredskab ved anvendelse af Frederiksborg Brand & Rednings køretøjer og materiel. Udbuddet omfatter operativt beredskab (brandvæsen) i seks områder: Egedal Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune og Hillerød Kommune. Frederiksborg Brand & Redning afgiver kontrolbud på ydelsen. Udbuddet gennemføres i henhold til udbudslovens (lov nr. 1564 af den 15. december 2015) afsnit III (light-regimet) og forventes offentliggjort medio august 2017.

Frederiksborg Brand & Redning udbyder endvidere køretøjer og materiel. Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud og forventes offentliggjort medio august 2017. Udbuddet omfatter levering af tanksprøjter, vandtankvogne, drejestiger, både, bådtrækker, slangetender, specialkøretøj mv. Udbuddet vil blive opdelt i delaftaler, og der vil være mulighed for at afgive tilbud på én eller flere delaftaler.

Opgaverne udbydes for 4 år med option på 2 x 2 år.

Lovgrundlag
LBK nr. 318 af den 28.03.2017 (om kommunernes styrelse) § 11 stk. 1

Økonomi
Initiativtagere beskriver ikke økonomi og de bevillingsmæssige konsekvenser ved forslaget.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at tage stilling til, hvorvidt administrationen skal forberede et oplyst beslutningsgrundlag til behandling af sagen om organisering af beredskabet.

Beslutning
Ændringsforslag ved Kim Valentin
Borgmesteren bemyndiges til at afholde et møde med det frivillige brandvæsen inden behandling af sagen på byrådsmøde mandag den 4. september.

For: V, O, C (5)
Imod: A, G, Å (4)

Alternativet tilkendegiver til protokollen, at partiet er med som forslagsstiller.

150. Fritidsklub og aftenklub i Gilleleje
18.10G00 - 2017/13192

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget får sagen til behandling som følge af Børneudvalgets beslutning.

Introduktion
Børneudvalget får sagen til beslutning. Sagen handler om etablering af ny fritidsklub og aftenklub i Gilleleje.

Baggrund
Børneudvalget besluttede på møde den 29. maj 2017, at afdække mulige placeringer af en fritidsklub og aftenklub i Gilleleje med henblik på at kunne åbne klubben til efteråret 2017.

Sagens forhold
Formål, målgruppe og organisering for den nye klub er beskrevet i sagen fra 29. maj 2017.

Administrationen har undersøgt mulighederne for at etablere fritidsklub og aftenklub på kort, mellemlang og lang sigt.

Kort sigt: midlertidig brug af Remisen som fritidsklub
Administrationen har undersøgt mulighederne for at anvende det eksisterende ungdomshus, Remisen, som fritidsklub/aftenklub. Det vil være forbundet med meget store udgifter, da det vil kræve en istandsættelse og isolering af Remisens store hal.

Administrationen vurderer dog, at Remisen godt kan anvendes midlertidigt som fritidsklub uden istandsættelse og isolering. Dette vil imidlertid kun være muligt indtil oktober/november, hvor det vil være nødvendigt at kunne opvarme lokalerne.

Remisen vil ikke kunne bruges som aftenklub i den midlertidige periode.

Mellemlang sigt: Gasværksvej 21B
Administrationens indledende undersøgelser peger på en mulig placering af både fritidsklub og aftenklub i en del af den gamle børnehave på Gasværksvej 21B i Gilleleje.

Fordele ved at bruge del af Gasværksvej 21B
Lokalerne på Gasværksvej er velegnede til formålet, da der kan indrettes både små og store rum. Til bygningen hører en stor grund, som er egnet til målgruppen. Samtidigt ligger den i gåafstand til Remisen, så de unge vil kunne benytte alle faciliteter og skabe fællesskaber på tværs af fritidsklub og ungdomshus.

Bygningen kan istandsættes hurtigt og forholdsvist billigt. Desuden vil det være en fordel, at bygningen kommer i brug, så evt hærværk begrænses.

Nødvendig istandsættelse af del af Gasværksvej 21B
For at kunne anvende en del af Gasværksvej 21B som fritids- og aftensklub, vurderer administrationen, at følgende istandsættelser er nødvendige:
Udskiftning af toiletter (fra børnetoiletter til voksentoiletter), maling samt nedrivning af vægge.
Istandsættelsen vil koste i alt 350.000 kr.

Dertil kommer udgifter til almindelig drift og vedligehold. Det indgår i den centrale finansiering af bygninger

Lang sigt: Rostgårdsvej 5
På længere sigt er det muligt at undersøge en placering på Rostgårdsvej 5, som pt anvendes af Gilbjergskolen

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at Remisen kan anvendes midlertidigt som fritidsklub indtil 1.11.
Herefter vil Gasværksvej 21B være en egnet placering for både fritidsklub og aftenklub.
På længere sigt kan Rostgårdsvej 5 undersøges som en mulig placering.

Lovgrundlag

LBK nr 748 af 20/06/2016 (Dagtilbudsloven), Afsnit 4, Kapitel 10

Økonomi

Efter aftale med Gribskov Ungdomsskole, finansierer de selv driften af fritidsklubben og aftenklubben i 2017.

Fra 2018 vil driften tages på Børneudvalgets ramme:

Drift af fritidsklub og aftenklub: ca. 900.000 kr.
Udgifter til ejendomsdrift og -vedligehold på Gasværksvej 21B finansieres af den centrale konto til bygningsdrift. Det konkrete beløb oplyses, når det er er beregnet.

Der skal findes finansiering til istandsættelse af Gasværksvej 21B på 350.000 kr.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

at Remisen anvendes til midlertidig fritidsklub indtil 1.11 2017
at Gasværksvej 21B istandsættes med henblik på anvendelse som fritidsklub og aftenklub fra 1.11 2017
at finansieringen af istandsættelsen (350.000 kr.) indgår i budgetforhandlingerne for 2018-21

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 14-08-2017:
1. Godkendt.
2. Godkendt.
3. Det anbefales at Økonomiudvalget og Byrådet anviser finansiering.

Finansiering af de fremtidige driftsudgifter aftales i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Beslutning
3. Anbefalet.

Finansiering af de fremtidige driftsudgifter aftales i forbindelse med budgetforhandlingerne.

151. Etablering af Wi-fi i turistområder
85.11G00 - 2017/16530

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Byrådet skal beslutte, om der skal arbejdes videre med at undersøge muligheden for at etablere gratis wi-fi på de offentlige arealer, hvor mobildækningen er begrænset.

Teknisk Udvalg har fået orientering i sagen den 31.05.2017, og har på baggrund heraf ønsket at få en sag optaget på dagsordenen.

Budgetaftalen om Wi-fi for borgerne
"Derudover skal der igangsættes en undersøgelse af muligheden for at etablere gratis wi-fi på de offentlige arealer, hvor mobildækningen er begrænset, for eksempel ved strandene."

Hvad siger lovgivningen om at stille gratis wi-fi til rådighed?
Gribskov kommuner har lov til at stille gratis wi-fi til rådighed for turister på særligt udvalgte udendørsattraktioner. Det er ikke en kommunal opgave, efter kommunalfuldmagtsreglerne, at drive erhvervsvirksomhed, herunder generelt at stille f.eks. internet til rådighed for borgerne. Gribskov kommune har dog i følge telelovens §60 b mulighed for at tilbyde wi-fi i turistområder, men må ikke skade konkurrencen i forhold til private udbydere af internetadgang.

Nedenfor er de væsentligste forhold listet:

Lovgivningen giver mulighed for at turister har mulighed for wi-fi adgang i 1 times pr. døgn for hver enhed. Eksempler på enheder er smartphone, tablets eller bærbar computer. Gribskov kommune skal sikre at enheder kun har adgang i en time pr. døgn samlet for alle hotspots i kommunen.
Lovgivningen giver mulighed for udendørsdækning i turistområder for internationale turister, men der er ikke noget krav om brugerne skal identificeres sig som turister.
Hotspots – ikke sammenhængende net. Den gratis adgang skal tilbydes som hotspots, dvs. en punktvis adgang. Der må ikke være tale om sammenhængen adgang i større områder, f.eks. i hele kommunen. Det er ikke defineret, hvor stort et området der kan dækkes, andet end et mindre område f.eks. i en park eller et andet afgrænset område, hvor der foregår aktiviteter rettet mod international turisme.
Vi må ikke bruge Gribskov kommunes net. Det skal være en privat udbyder. Nettet skal være være ejet af et privat selvskab.

Øvrige forhold der bør tages i betragtning
Roaming afgifter afskaffes
Roaming afgifter for EU afskaffes d. 15.06.2017. Afskaffelsen betyder, at telefonkunder i EU kan bruge data uden det koster ekstra. Man kan som forbruger gøre brug af den indkøbte data i alle 28 EU-lande, uden at det koster ekstra.

Det bør drøftes, hvorvidt de nye regler omkring roaming kan have indvirkning på behovet for at etablere gratis wi-fi.

Gratis trådløs internetforbindelse inden 2020
EU-Kommissionen har d. 29. maj vedtaget et forslag om Gratis wi-fi til alle europæere. Dette hedder WiFi4EU. Det betyder at alle europæiske landsbyer og byer udstyres med gratis trådløs internetforbindelse omkring de vigtigste centre for det offentlige liv inden 2020.

Man skal ansøge om midler til udstyr, opsætning og installation. Vedligeholdes og dataforbrug skal den lokale myndighed afholde (Gribskov Kommune).

”WiFi4EU skal fungere på en enkel og ikke-bureaukratisk måde, f.eks. ved hjælp af onlineansøgning, betaling med vouchere og lempelige overvågningskrav.”

Administrationens vurdering
Med baggrund i udvikling på området, ses det hensigtsmæssigt, at afvente yderligere undersøgelse. Ændrede afgifter for roaming vurderes at begrænse behovet for gratis wi-fi, og det ses derfor hensigtsmæssigt, at afvente nærmere oplysninger om WiFi4EU, før der iværksættes yderligere undersøgelse eller tiltag.

Lovgrundlag
Telelovens §60 b

Økonomi

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

at administrationen ikke gennemføre undersøgelse vedr. gratis wi-fi jf. budgetaftalen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:

Anbefalingen tiltrådt

Bo Jul Nielsen fraværende

Beslutning
Anbefalet at følge anbefalingen fra Teknisk Udvalg med den tilføjelse at administrationen udarbejder forslag til et testspot med livredningstjenestens udstyr.

For: V, O, C (5)
Imod: A, G, Å (4)

A, G, Å tilkendegiver til protokollen, at de mener, at udvalget bør følge anbefalingen fra Teknisk Udvalg uden ændringer/tilføjelser.

152. Ny vej, Græsted-Gilleleje - behandling af løsningsforslag
00.01Ø00 - 2017/05136

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Det skal besluttes, om der i forbindelse med Ny vej, Græsted-Gilleleje, strækningen mellem Ålekistevej og Parkvej, fortsat skal arbejdes videre med et ”vestligt” løsningsforslag.

Baggrund
Den 08.10.2014 traf Teknisk Udvalg beslutning om linjeføring af Ny vej, Græsted-Gilleleje mellem Græsted og Ålekistevej – ny linjeføring langs banen. Samtidig bad Teknisk Udvalg Administrationen om flere løsningsforslag for linjeføring mellem Ålekistevej og Parkvej i Gilleleje. Den 18.02.2015 fik Teknisk Udvalg fremlagt et handlekatalog med to mulige løsningsforslag for linjeføring mellem Ålekistevej og Parkvej, se bilag 1. Teknisk Udvalg tog handlekataloget til efterretning og satte det videre arbejde i bero.

Sagens forhold
De to mulige løsningsforslag, der blev fremlagt for Teknisk Udvalg den 18.02.2015, er:
1. Udvidelse af den eksisterende vej (Pårupvej) mellem Ålekistevej og Parkvej.
2. Anlæg af ny vej beliggende vest for Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S.

Bemærkninger til løsningsforslagene:
Løsningsforslag 1 – udvidelse af den eksisterende vej
Ved bibeholdelse af den eksisterende vej sker der ikke markante ændringer i udgifter til drift og vedligeholdelse. Der vil ske en forbedring af fremkommeligheden, da hastighedsbegrænsningen stiger til 80 km/t, dog fortsat med begrænset overhalingsmuligheder. Uændrede adgangsforhold til private ejendomme og lokale veje, der kan skabe farlige situationer.

Løsningsforslaget får arealmæssige konsekvenser for flere ejendomme langs den eksisterende vej. Det endelige omfang heraf kendes ikke, før projektering af vejen er gennemført. Løsningsforslaget forbedrer ikke forholdene for lette trafikanter/cyklister. Anlæg af cykelsti øger de arealmæssige konsekvenser for de omkringligende ejendomme.
Det vil være muligt at gennemføre løsningsforslaget i etaper. Dette løsningsforslag har den laveste anlægsudgift.

Ud fra en indledende undersøgelse af miljøforhold foretaget i foråret 2017, se bilag 2, vurderes dette løsningsforslag at have færrest risici. Der er ved undersøgelsen ikke observeret væsentlige forhold ved den eksisterende vej.

Løsningsforslag 2 – anlæg af ny vej
Ved anlæg af ny vej øges udgifter til drift og vedligeholdelse, da den eksisterende vej fortsat skal vedligeholdes. Der vil ske en øget forbedring af fremkommeligheden, da hastighedsbegrænsningen stiger til 80 km/t samt et øget overhalingssigte. Vejadgang til private ejendomme og øvrige lokale veje minimeres. Mulighed for anlæg af cykelsti i tilknytning til ny vej eller anvende eksisterende vej.

Løsningsforslaget får arealmæssige konsekvenser og kræver det største arealmæssige opkøb. Det endelige omfang heraf kendes ikke før projektering af vejen er gennemført, men det vurderes hovedsageligt at bestå af marker og andre naturarealer. Dette løsningsforslag har den højeste anlægsudgift.

Ud fra en indledende undersøgelse af miljøforhold foretaget i foråret 2017, se bilag 2, vurderes dette løsningsforslag at have flest risici. Den nye vej vil forløbe gennem flere større mark-, natur- og rekreative områder. Naturområderne består i dag af mose, småsøer og eng. I disse områder er der observeret flere paddearter herunder beskyttede og fredede frøer og områderne vurderes at være yngle- og rasteområder for disse arter.

Området beliggende vest for Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S er et af de større sammenhængende grønne områder i lokalområdet. Sammenhængen af området er vigtigt for paddernes samlede populationsstørrelse. Etablering af en vej gennem området vil have flere negative virkninger. Den ene er den direkte effekt af sløjfning af levesteder for padderne, den anden er fragmenteringen/opdelingen af levestederne, som etablering af en trafikeret vej vil medføre. Såfremt der etableres en vej igennem området, skal der indarbejdes en række afværgeforanstaltninger.

Herudover vurderes områderne at være behæftede med væsentlige geotekniske udfordringer og der er risiko for at dele af strækningen kræver ekstra fundering.

Opsamling
Løsningsforslag 2 – anlæg af ny vej beliggende vest for Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S vurderes at være behæftet med risici særligt vedrørende natur-, miljø- og geotekniske forhold, der har indvirkning på anlægsudgiften. Dette løsningsforslag vurderes dog vejteknisk at være bedst, hvor der opnås de bedste forhold for bilister og lette trafikanter.

Løsningsforslag 1 - udvidelse af den eksisterende vej vurderes at være behæftet med færrest risici vedrørende natur-, miljø- og geotekniske forhold. Dette løsningsforslag giver dog den mindste forbedring for trafikanter.

Lovgrundlag

Lov nr. 1520 af den 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
Bekendtgørelse nr. 447 af den 10. maj 2017 om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfatter af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Økonomi

Bilag
Bilag 1 TEK 16-08-2017 Handlekatalog december 2014 Dok.nr. 2017/05136 007

Bilag 2 TEK 16-08-2017 Padderegistrering Dok.nr. 2017/05136 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

At løsningsforslag 2 - anlæg af ny vej vest for Entreprenørvirksomheden Nordkysten A/S ikke indgår i det fremtidige arbejde med projektet Ny vej, Græsted-Gilleleje.

Eller
2. At løsningsforslag 2 - anlæg af ny vej vest for Entreprenørvirksomheden Nordkysten A/S fortsat indgår i det fremtidige arbejde med projektet Ny vej, Græsted-Gilleleje.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:

O og V (3) stemte for
Ø (1) tog forbehold

Anbefalingen tiltrådt
Udgår

Bo Jul Nielsen fraværende

Beslutning
1. - 2. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følge anbefalingen fra Teknisk Udvalg.

153. Cykelsikring på Tingbakken
05.02A52 - 2016/05082

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Ved budgetforlig i efteråret 2016 blev der rejst ønske om cykelsikring af Tingbakken. Ønske om dobbeltrettet cykelsti har tidligere været rejst i Græsted-Gilleleje Kommune. Daværende prisoverslag var ca. 3,5 - 4,0 mill. kr. Ved budgetforliget i 2016 blev det besluttet, at der skulle undersøges mulighederne for en billigere løsning.

Prisbillig cykelsikring
Der har været dialog med Nordsjællands Politi om mulighederne for en meget billig løsning.

Følgende forslag til prisbillig cykelsikring af Tingbakken er drøftet:

Hele Tingbakken indlemmes i byzone.
Den nuværende lokale hastighedsbegrænsning på 40 km/t fastholdes
Afmærkning med 2 i 1 vej fjernes
Der afmærkes med dobbeltrettet cykelsti langs vejens syd side
Der etableres en adskillelse mellem kørebane og dobbeltrettet cykelsti med afmærkning og kantpæle pr. 3,0 meter eller tættere
Kørebaner reduceres til en minimums bredde og afmærkes med kantlinie og alm. varslingslinie

Løsningsforslaget har været taget til dialog med Esrum Borgerforening og Tingbakkeskolens ledelse og skolebestyrelse, som har tilkendegivet sig positivt for løsningen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at ovennævnte løsning for cykelsikring af Tingbakken gennemføres.

Jf. Budgetaftalen er der i 2017 afsat et budget på 2 mio. kr. til at gøre Tingbakkeskolen mere attraktiv, herunder en forbedring af sikkerheden for de bløde trafikanter på strækningen fra Esrum til Tingbakkeskolen.

Det er alternativt foreslået, at projektet finansieres af anlægsmidler afsat til cykelstier.

Lovgrundlag
Lov om Offentlige veje, nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8

Økonomi
Der er beregnet et overslag for ovennævnte løsning på ca. 400.000,- kr. Opgaven kan gennemføres via vejdriftens entrepriser og kræver ikke særskilt udbud.

Jf anbefaling foreslås det, at projektet finansieres via afsat budget i 2017 på 1,8 mio. kr. vedr. "Cykelstier".

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at iværksætte det foreslåede projekt til cykelsikring
at frigive 400.000 kr. af afsat budget til Cykelstier

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:

1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Bo Jul Nielsen fraværende

Beslutning
1. - 2. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følge anbefalingen fra Teknisk Udvalg.

154. Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 - projektforslag for etablering af fjernvarme
030186 - 2017/20921

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen behandles med henblik på at træffe beslutning om, hvorvidt projektforslag om udvidelse af forsyningsområde og ændring af områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas til forsyning af boliger på Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 i Helsinge skal sendes i høring hos berørte parter. Samtidig skal det besluttes om Helsinge Fjernvarme skal yde kompensation til naturgasdistributionsselskabet, hvis projektforslaget godkendes.

Baggrund
Gribskov Kommune har givet byggetilladelse til etablering af otte nye rækkehuse, samt renovering af eksisterende hus på ejendommen Skovgårdsvej 44/Vestergade 101, Helsinge. Området hvor ejendommen er beliggende, er i kommunens varmeplan udlagt til område med naturgas. Der er ikke tilslutningspligt. Bygherre ønsker at forsyne husene med fjernvarme og har derfor kontaktet Helsinge Fjernvarme med henblik på at undersøge mulighederne for fjernvarme. Helsinge Fjernvarme vil gerne forsyne husene med fjernvarme og har derfor fremsendt projektforslag til godkendelse af kommunen.

Sagens forhold
Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen. Før kommunen kan godkende projektforslaget skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet ud fra projektforslaget. Projektet kan kun godkendes, hvis det viser at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige.

Projektbeskrivelse
Den eksisterende ejendom på Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 har tidligere været opvarmet med oliefyr, mens de otte rækkehuse er nybyggeri. Området er udlagt til naturgas og det er HMN Naturgas der forsyner området med naturgas. I projektforslaget er fjernvarme derfor vurderet i forhold til alternativet, som er naturgas.

HMN Naturgas har oplyst, at en del af husene vil kunne nås med en stikledning, men at det vil være nødvendigt at anlægge omkring 75 meter distributionsledning for at nå alle huse. Ejendommen ligger ca. 200 meter fra den nuværende afgrænsning til fjernvarme og for at forsyne husene med fjernvarme vil Helsinge Fjernvarme skulle etablere en hovedledning fra det eksisterende ledningsnet, samt stikledninger til de enkelte huse.

Bruger- og selskabsøkonomi
En beregning af brugerøkonomien viser, at udgifterne set over en 20-årig periode er lavere for fjernvarme end for naturgas. Den eksisterende bolig vil således få en samlet udgift på 967.488 kr. ved fjernvarme, mens den samlede udgift for naturgas vil være 988.458 kr.

For rækkehusene vil udgiften for fjernvarme være 84.302 kr. pr. bolig, mens udgiften for naturgas vil være 111.744 kr. pr. bolig.

Selskabsøkonomisk vil der i henhold til projektforslaget være et overskud på 277.367 kr. efter 20 år for Helsinge Fjernvarme.

Samfundsøkonomi
Samfundsøkonomien er beregnet over en 20-årig periode. Beregningen viser, at der er en projektfordel på 181.681 kr. ved fjernvarme i forhold til naturgas. Det vil sige, at fjernvarme i henhold til projektforslaget er det samfundsmæssigt mest fordelagtige.

Der er foretaget følsomhedsanalyse der viser, at projektet er robust overfor ændringer i anlægsinvesteringen og ændring i brændselspriser.

Energi og miljø
Emissionerne er en smule højere fra fjernvarme end for naturgas, hvilket skyldes den motordrift, der er indregnet i projektforslaget. Ved værdisætningen af emissionerne bliver emissionerne fra fjernvarme dog lavere end emissionerne fra naturgas, hvilket skyldes at værdien af emissionerne (kr./enhed) er højere for individuel naturgas end for fjernvarme.

Krav om kompensation ved ændring af områdeafgrænsningen
I henhold til projektbekendtgørelsen, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, hvis varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af de kriterier der er fastlagt i bekendtgørelsen. I henhold til kriterierne skal der betales kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsyner på det tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunen til godkendelse, og som skifter fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme.

Der betales desuden kompensation for ejendomme, der ikke skifter direkte til fjernvarme, men hvor skiftet til fjernvarme finder sted inden for tre år efter opsigelsen af naturgasleverancen. Kompensation betales for ejendomme, der er beliggende i det område, der har ændret forsyningsform, og for ejendomme, der kan nås med en stikledning fra fjernvarmenettet i dette område.

Der er ikke nogen af de ejendomme som fremover skal forsynes med fjernvarme der tidligere har haft naturgas.,

Vurdering og anbefaling
Projektforslaget for forsyning af Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 viser en positiv samfundsøkonomi, samt positiv bruger- og selskabsøkonomi. Energi- og miljømæssigt er emissionen fra naturgas en smule lavere end for fjernvarme, men værdimæssigt er fjernvarme lavere.

Det er samlet set administrationens vurdering, at projektforslaget kan sendes i høring hos de berørte parter og at det samtidig kan vedtages, at projektet kan endeligt godkendes efterfølgende såfremt, der ikke indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter. Det er yderligere administrationens vurdering, at der ikke skal betales kompensation til naturgasforsyningen ved ændring af områdeafgrænsningen, da der ikke er nogen af de ejendomme der fremover skal forsynes med fjernvarme, der tidligere har haft naturgas.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr 825 af 24/06/2016 (projektbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 523 af 22/05/2017 (varmeforsyningsloven)

Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune

Høring
Projektforslaget skal sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut. Eftersom ingen grundejere skal afgive areal eller pålægges servitut, er høringspligten begrænset til berørte forsyningsselskaber, herunder HMN Naturgas, samt Gribskov Kommune.

Det indstilles, at projektforslaget betragtes som godkendt, såfremt der ikke modtages nogen negative høringssvar i høringsperioden. Hvis der modtages negative høringssvar, der vurderes at være væsentlige for projektet, vil sagen blive forelagt for udvalget igen.

Bilag
Bilag 1 TEK 18-08.17 Projektforslag udvidelse af forsyningsområde og ændring af områdeafgrænsning til forsyning af Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 Dok. nr. 2017/20921 013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at:

sende projektforslaget i høring hos berørte parter.
godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer negative svar af væsentlig karakter i høringsperioden.
genoptage projektforslaget til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter.
godkende, at Helsinge Fjernvarme ikke skal yde økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:
1.-4. Tiltrådt

Bo Jul Nielsen fraværende

Beslutning
1. - 4. Anbefalet.

155. Indledning af ekspropriationsproces til sikring af eksisterende spildevandsledning på privat ejendom, Hasselvej 19 3200 Helsinge
019991 - 2016/10410

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Gribvand Spildevand A/S har anmodet Gribskov Kommune om at igangsætte og gennemføre en ekspropriationsproces til sikring af en eksisterende spildevandsledning på privat ejendom Hasselvej 19, 3200 Helsinge.

Baggrund
Spildevandsledningen, der ejes af Gribvand Spildevand A/S, løber over den private ejendom matr. nr. 7hc Helsinge By, Helsinge, beliggende Hasselvej 19, 3200 Helsinge. Spildevandsledningens placering på ejendommen fremgår af den vedlagte ekspropriationsplan, bilag 1.

Spildevandsledningen er optaget i Gribskov Kommunes spildevandsplan, men ledningen er ikke ved etablering sikret ved en tinglyst deklaration på ejendommen.

Da ejendommens ejer har været uvidende om ledningens eksistens, har ejer opført 2 bygninger oven på ledningen.

Gribvand Spildevand A/S ønsker at sikre ledningen på ejendommen ved tinglysning af vedlagte deklarationstekst, bilag 2. Der er enighed mellem ejer af ejendommen og Gribvand Spildevand A/S om indholdet af deklarationsteksten.

Ejer er indforstået med tinglysning af deklarationen, men Gribvand Spildevand A/S og ejer har ikke kunnet opnå enighed om erstatningen i anledning af den rådighedsindskrænkning på ejendommen, som deklarationen indebærer.

Kommunalbestyrelsen kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for et spildevandsanlæg, herunder til sikring af allerede etablerede anlæg.

Der er ca. 200 ejendomme i området, der forsynes via den pågældende spildevandsledning. Spildevandsledningens opretholdelse og sikring ved tinglysning af deklarationen er afgørende for den fortsatte forsyning af disse ejendomme. Bilag 3 viser med grøn illustration de ejendomme, der i dag forsynes via ledningen.

Kommende proces
En ekspropriation til fordel for et spildevandsanlæg kan ske med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 58-64. Ifølge § 60-61 skal ekspropriationen ske efter bestemmelserne i Lov om offentlige veje, både processen og erstatningsfastsættelsen.

Forløbet vil således være, at efter den politiske beslutning om at iværksætte en ekspropriation indkalder kommunen til åstedsforretning, både direkte til ejer og ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside og 'Ugeposten'. Indkaldelsen skal sendes med 4 ugers frist regnet fra den dag ejer får besked og indkaldelsen ligger på kommunens hjemmeside.

Til åstedsforretningen skal mindst et medlem af Byrådet deltage og lede selve åstedsforretningen. Der føres en protokol fra mødet. Under åstedsforretningen kan der fremsættes forslag til erstatning, selvfølgelig med forbehold for ekspropriationens vedtagelse i Byrådet. Ejer af ejendommen har en frist på 4 uger til at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til protokollen, herunder om ejer accepterer erstatningsbeløbet. Først herefter kan der træffes endelig beslutning om ekspropriation.

Beslutningen om ekspropriation vil blive politisk behandlet i Teknisk Udvalg og i Økonomiudvalget med beslutning i Byrådet. Hvis Byrådet beslutter, at der skal ske en ekspropriation meddeles dette samt erstatningstilbuddet til ejer.

Ejer kan klage til Natur- og Miljøklagenævnet jf. Miljøbeskyttelseslovens kap. 11 over selve ekspropriationsbeslutningen. Klagefristen er 4 uger.

Er der ikke enighed om erstatningens størrelse, hvilket vil fremgå af ejers kommentarer til protokollen for åstedsforretningen, skal kommunen indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen senest 8 uger fra ekspropriationsbeslutningen eller, såfremt den er påklaget, 4 uger fra Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse.

Taksationskommissionens afgørelse om erstatningsspørgsmålet indeholder en klagevejledning, hvorefter ejer inden for 4 uger kan påklage Taksationskommisionens afgørelse til Overtaksationskommissionen.

Ejer kan, inden 6 måneder, indbringe Overtaksationskommissionens for domstolene.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016 § 58-64.
Lov om offentlige veje m.v. Lovbekendtgørelse nr 1520 af 27. januar 2014 kapitel 10.

Økonomi
Erstatning betales af Gribvand Spildevand A/S

Høring
Ejer og Gribvand Spildevand A/S har haft dialog og begge parter er enige om deklarationsteksten, men der er ikke opnået enighed om erstatningens størrelse.

Bilag
Bilag 1 TEK 16-8-2017. Ekspropriationsplan over spildevandsledning Hasselvej 19 3200 Helsinge, . Dok.nr. 2016/10410 036

Bilag 2 TEK 16-8-2017. Deklarationstekst Hasselvej 19, 3200 Helsinge. Dok.nr. 2016/10410 037

Bilag 3 TEK 16-8-2014. Kort over ejendomme der benytter ledning Hasselvej 19, 3200 Helsinge. Dok.nr. 2016/10410 038

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at bemyndige administrationen til at igangsætte ekspropriationsproces til sikring af eksisterende spildevandsledning på privat ejendom Hasselvej 19, 3200 Helsinge, herunder afholde åstedsforretning
at der udpeges et medlem af Byrådet til at lede åstedsforretningen som planlægges afholdt den 12.10.2017 kl. 10
at sagen tages op til fornyet politisk behandling, når åstedsforretningen er afholdt og fristen for bemærkninger er udløbet

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:

Anbefalingen tiltrådt
Det anbefales at Brian Lyck Jørgensen udpeges
Anbefalingen tiltrådt

Bo Jul Nielsen fraværende

Beslutning
1. - 3. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følgende anbefalingen fra Teknisk Udvalg.

156. Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - frivillig kloakering af 21 ejendomme i Rågeleje Udsholt området
06.00P00 - 2015/25950

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Byrådet vedtog 25.04.2016 tillæg nr. 9 til spildevandsplanen, der handlede om frivillig kloakering af 27 ejendomme i Rågeleje Udsholt området.

Imidlertid var der fejl i den lodsejerliste som Gribvand Spildevand A/S havde fremsendt til sagsbehandlingen. Tillægget lægges derfor op til fornyet behandling.

De nu 21 ejendomme vil blive kloakeret for husspildevand med nedsivning af tag- og overfladevand ved en udvidelse af kloakopland RGL03SN. Gribvand Spildevand A/S har haft kontakt med de pågældende ejere af ejendommene, som alle har tilkendegivet, at de ønsker offentlig kloakering.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1189 af 27/9 2016 § 32

Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse, LBK nr. 939 af 3. juli 2013

Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S. Kloakering på egen grund samt tilslutningsbidrag afholdes af grundejer.

Miljøforhold
Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering', det er vurderet, at planen ikke skal miljøvurderes.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag til TEK 16-8-2017. Udkast til tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - frivillig kloakering af 21 ejendomme i Rågeleje Udsholt. Dok.nr. 2016/25950 096

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
at godkende at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering og konsekvensvurdering

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:
1.-4. Anbefalingen tiltrådt

Bo Jul Nielsen fraværende

Beslutning
1. - 4. Anbefalet.

157. Udkast til tillæg nr. 13 til spildevandsplanen - Tofteområdet
06.01P00 - 2016/38652

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Formålet med tillæg nr.13 til Gribskov Kommunes Spildevandsplan 2013-2017 er at skabe det planmæssige grundlag for kloakering af 10,89 ha erhvervsområde beliggende i Tofteområdet i Helsinge. Området separatkloakeres.
Det samlede erhvervsområde er omfattet af forslag til lokalplan 512.17.
Området er i dag delvist omfattet af spildevandsplanen, så den yderligere kloakering sker som udvidelser af oplandene HEL12S og HEL13S.
Kloakeringen forudsættes at ske på privat foranledning. Skal kloakken efterfølgende overtages af Gribvand Spildevand A/S, skal det aftales med Gribvand Spildevand A/S inden udførelse.

Spildevand
Spildevandet afledes i eksisterende kloak til Helsinge Renseanlæg, der har kapacitet til udvidelsen.

Regnvand
Regnvandet afledes gennem 2 eksisterende regnvandsudløb til Ammendrup Å. Der vil i tilslutningstilladelserne for de kommende ejendomme/virksomheder i de to udvidelser af kloakpoplandene samt for ejendomme beliggende i de nuværende kloakoplande, hvor befæstelsesgraden udvides i forhold til nuværende forhold, blive krævet, at der etableres lokal forsinkelse på de enkelte matrikler. Forsinkelsen skal sikre, at der ikke afledes mere end 1 l/s/reduceret ha. Der vil heller ikke være mulighed for overløb til regnvandskloakken.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1189 af 27/9 2016 § 32

Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse, LBK nr. 939 af 3. juli 2013

Økonomi
Etablering af kloakering for spildevand og regnvand i de to udvidelser af eksisterende kloakoplande, forestås af enten Gribvand Spildevand A/S eller de omfattede matrikler i et fællesprivat kloakfællesskab afhængig af de kommende matrikulære forhold og udbygningstakten i områderne.

Miljøforhold
Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering'. Det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet og at planen derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag til TEK 16/8 2017. udkast til tillæg nr. 13 til spildevandsplanen - Tofteområdet. Dok.nr. 2016/38652 017

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
at godkende at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering og konsekvensvurdering

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:

1.-4. Anbefalingen tiltrådt

Bo Jul Nielsen fraværende

Beslutning
1. - 4. Anbefalet.

158. Aflysning af Byplanvedtægt nr. 1 af 1966 for Tisvilde-området. Endelig vedtagelse.
01.02G00 - 2016/03645

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler beslutning om aflysning af Byplanvedtægt nr. 1 HK for Tisvilde-området samt tillæg 1.

Baggrund
Planområdet omfatter et fuldt udbygget område med ca. 700 ejendomme og ca. 1200 ejere. Byplanvedtægten sætter unødige begrænsninger for byggeri i dag. Derfor fraviger kommunen allerede i dag håndhævelse af nogle af planens bestemmelser om eksempelvis bebyggelsesprocent og taghældning. Byplanvedtægten aflyses for at få mere tidssvarende administrationsgrundlag i området. Administrationsgrundlaget bliver dermed alene kommuneplanen og bygningsreglementet, samt eventuelle tinglysninger på den enkelte ejendom.

Forslag til aflysning af byplanvedtægten har været i høring i perioden fra den
24.03.2017 til den 29.05.2017.

Indlæg i høringsfasen
Der indkom i alt 8 skriftlige indlæg i høringsfasen. To af disse indeholder indsigelser til aflysningen af byplanvedtægten, blandt andet fra grundejerforening "Grundejerforeningen for Tisvilde & Omegn". Indsigelserne går på, at kommuneplanrammerne yder en for utilstrækkelig og udetaljeret planlægning for området. Her peges eksempelvis på højde på huse, afstand til skel samt regler for hegn. De frygter, at en aflysning kan medvirke til svækkelsen af ”det unikke Tisvildeleje”. Tre af indlæggene er positive overfor ophævelsen.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at indsigelserne har flere gode pointer. Dog er der samlet set mere tungtvejende grunde for at ophæve byplanvedtægten frem for at bevare den.

Byplanvedtægten indeholder i dag ingen bestemmelser for regulering af hegn, og det er derfor stærkt begrænset, hvad aflysning af byplanvedtægten ændrer i forhold til praksis, jf bilag 2.

Desuden er samtlige af områderne, der i dag er omfattet af byplanvedtægten, dækket af kommuneplanrammer, som i nogen udstrækning regulerer blandt andet antal boliger per ejendom (én i sommerhusområder) og indeholder bestemmelser om hegn.

At ophæve byplanvedtægten vil medføre mere lempelige bestemmelser for arealanvendelsen i området, men vil være med til at sikre mere tidssvarende og ensartede regler og rammer. Administrationen vurderer, at dette kan være med til at lette plan- og byggesager for både borgere og kommune uden væsentlig risiko for uhensigtsmæssige følgevirkninger for området. Kommunen kan dog også modsætte sig tiltag eller nedlægge forbud om nødvendigt.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvilde-området aflyses.

Lovgrundlag
Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
Byplanvedtægt nr. 1 af 1966 for Tisvilde-området

Økonomi
Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.
Afgørelsen og begrundelsen blev i henhold til § 4 i miljøvurderingsloven annonceret på kommunens hjemmeside den 24.03.2017.

Høring
Planforslaget var i henhold til § 24 i planloven i høring i perioden fra den
24.03.2017 til den 29.05.2017.

Bilag
Bilag 1 PMU 14-08-2017. Vurdering af indsigelser og bemærkninger. Dok.nr. 2016/03645 056.

Bilag 2 PMU 14-08-2017. Forsalg til Aflysning af Byplanvedtægt nr. 1 Dok.Nr. 2016/03645 054.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

at aflyse Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvilde-området

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:

1.
For: C, O og V (4)
Imod: Ingen
Undlod at stemme: A, G og Å (3)

Anbefales tiltrådt.

Beslutning
Besluttet at sende sagen tilbage til fornyet behandling i Plan- og Miljøudvalget.

159. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 for et blandet byområde ved Vesterbrogade i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
012497 - 2017/12299

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandlede sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde den 12. juni 2017. Økonomiudvalget beslutte samme dag at udsætte sin behandling af sagen til økonomiudvalgsmøde i august.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet med henblik på godkendelse af Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 til offentlig fremlæggelse.

Plan- og MIljøudvalget besluttede den 29.05.2017 at udsætte behandling af sagen, indtil der er afholdt et borgermøde. Borgermødet afholdes den 07.06.2017, dvs. efter at dagsorden til Plan- og Miljøudvalgets og Økonomiudvalgets møder er udsendt. Essens af drøftelserne på borgermødet vil derfor blive forelagt på de to udvalgs møder, så de kan indgå i udvalgenes behandling af sagen.

Baggrund og formål
Kommuneplantillægget omhandler et område i den vestlige del af Gilleleje.
Området er beliggende mellem den grønne, fredede kile og Vesterbrogade.
Kommuneplantillægget omfatter det område, der tidligere blev anvendt til offentligt formål med plejehjem og rådhus, og senest bibliotek og museum samt andre offentlige, kulturelle formål og til foreningslivet i Gilleleje. Tillægget omfatter del af matr. nr. 3r Gilleleje by, Gilleleje. Området er på ca. 7.650 m².

Ejendommen har været udbudt til salg, og Byrådet har i december 2016 godkendt en betinget købsaftale, der forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan før salget kan gennemføres. Parallelt med dette forslag til kommuneplantillæg nr. 10 er der ligeledes udarbejdet et forslag til lokalplan 315.19. Lokalplanforslaget behandles som særskilt punkt på dagsordenen.

Køber ønsker at ombygge de eksisterende bygninger til badehotel med konferencefaciliteter, restaurant, wellness og spa samt mulighed for etablering af lejligheder til ferieformål. Herudover ønsker køber, at der kan opføres nyt byggeri på ejendommen, placeret mellem det gamle plejehjem og Vesterbrogade. Dette byggeri skal kunne rumme hotelfunktioner, lejligheder til ferieformål eller boliger.

Den gældende Kommuneplan 2013-2025
Området er i den gældende kommuneplan 2013-2025 omfattet af rammebestemmelse 2.D.08 for Gilleleje Museum og Bibliotek, der udlægger området til offentlige formål, som skole, institutioner for børn, unge og ældre, kursusvirksomhed, bibliotek, museum, kulturlokaler m.v. Der kan ikke etableres butikker i området.
Bebyggelsesprocent: Max. 45
Bygningshøjde: Max. 2½ etage og Max. 13 m

Da området ikke længere skal anvendes til offentlige formål, er det nødvendigt at lave et kommuneplantillæg, med nye rammer for den ændrede anvendelse af området.

Kommuneplantillæg nr. 10 har til formål, at ændre anvendelsen af området, således at området fremadrettet udlægges som område til blandet byområde, med rammebetegnelsen 2.BB.01.

Luftfotoet viser afgrænsningen af rammeområdet.

Forslag til nye rammebestemmelser
I forbindelse med udbuddet af ejendommen er der taget stilling til at ejendommen kan fortættes med ny bebyggelse. Kommuneplantillægget foreslår, at anvendelsen fastsættes til Blandede byformål, med blanding af erhverv og bolig. Privat service (så som hotel, lejligheder til ferieformål, restauration med udeservering, spa-wellness, konferencefaciliteter m.v., herunder selskabslokaler og kursusfaciliteter) samt mulighed for etablering af boliger.
Bebyggelsesprocenten fastsættes til 71% for området under ét.
Den maksimale bygningshøjde justeres til 3½ etage og 13,5 m.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 kan ses i bilag 1.

Screening for miljøvurdering
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Screening for miljøvurdering kan ses i bilag 2

Anbefaling
Administrationen anbefaler at forslaget til kommuneplantillæg nr. 10 godkendes til offentlig fremlæggelse, og at der ikke skal laves en miljøvurdering af planforslaget.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/05/2017 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune

Økonomi
Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Høring
Forslaget til kommuneplantillæg vil efter godkendelse blive sendt i offentlig høring i mindst 8 uger, jf Planlovens § 24.

Bilag
Bilag 1 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 ved Vesterbrogade i Gilleleje Dok.nr. 2017/12299 001

Bilag 2 - Miljøscreening af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan nr. 315.19 Dok.nr. 2017/12299 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 til offentlig fremlæggelse,
at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
Sagen udsættes mhp afholdelse af borgermøde 07.06.2017

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 12-06-2017:

Anbefalingen tiltrådt.
Anbefalingen tiltrådt.

Brian Lyck Jørgensen fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
Behandling af punktet udsat til næste Økonomiudvalgets møde i forbindelse af godkendelse af dagsorden.

Fraværende: Anders Gerner Frost

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.

Inhabil: Kim Valentin (V) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Fraværende: Jonna Præst (O).

160. Forslag til Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
012497 - 2017/07639

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet med henblik på godkendelse af Forslag til Lokalplan 315.19 til offentlig fremlæggelse.

Plan- og Miljøudvalget besluttede den 29.05.2017 at udsætte behandling af sagen, ind til der er afholdt et borgermøde. Borgermødet afholdes den 07.06.2017, dvs. efter at dagsorden til Plan- og Miljøudvalgets og Økonomiudvalgets møder er udsendt. Essens af drøftelserne på borgermødet vil derfor blive forelagt på de to udvalgs møder, så de kan indgå i udvalgenes behandling af sagen

Plan- og Miljøudvalget besluttede den 12.06.2017 at udsætte behandling af sagen for at få præciseret andel af ferielejligheder i lokalplanforslagets delområde 3 og 4. Det forelagte planforslag er udarbejdet i tæt samarbejde med køber.

Lokalplanens baggrund og formål
Det oprindelige plejehjem og tidligere rådhus - også kaldet "Pyramiden" og "Det Gamle Rådhus" på Vesterbrogade i Gilleleje har i de senere år været anvendt til bibliotek, museum og andre offentlige, kulturelle formål og til foreningslivet i Gilleleje.

Ejendommen har været udbudt til salg, og Byrådet har i december 2016 godkendt en betinget købsaftale, der forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan før salget kan gennemføres.

Parallelt med dette forslag til lokalplan 315.19 er der ligeledes udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 10. Dette kommuneplantillæg behandles som særskilt punkt på dagsordenen.

Køber ønsker at ombygge de eksisterende bygninger til badehotel med konferencefaciliteter, restaurant, wellness og spa samt mulighed for etablering af lejligheder til ferieformål. Herudover ønsker køber, at der kan opføres nyt byggeri på ejendommen, placeret mellem det gamle plejehjem og Vesterbrogade. Dette byggeri skal kunne rumme hotelfunktioner, lejligheder til ferieformål eller boliger.

Lokalplanområdet
Lokalplanområdet er beliggende i det centrale Gilleleje, i området vest for bymidten.
Lokalplanområdet grænser mod syd op til Vesterbrogade, mod øst og vest op til eksisterende boligområder og mod nord afgrænses området af den åbne grønne kile, der strækker sig ned til kysten mod nord. Hele den grønne kile er omfattet af landskabsfredning, der skal fastholde kilen som åbent, grønt område og sikre at der er udsyn til Kattegat.
Lokalplanens område er ca. 7.650 m2.

Luftfotoet viser afgrænsningen af lokalplanens område. I dag hører bygningerne og det grønne område mod nord sammen som én samlet ejendom. Med salget og gennemførelse af lokalplanen frastykkes bygningerne og området længst mod syd. Kommunen vil fortsat eje den nordlige del med den grønne kile ned til kysten.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen udlægger området til hoteldrift med dertil naturligt tilhørende faciliteter (så som restaurantion med udeservering, spa-wellness, konferencefaciliteter m.v., herunder selskabslokaler og kursusfaciliteter).

De to eksisterende hovedbygninger (det gamle rådhus samt det tidligere plejehjem, dog eksklusiv pyramidetilbygningen) skal begge så vidt muligt bevares i deres ydre udtryk. Der kan foretages justeringer, herunder etableres altaner samt kviste på begge sider af bygningen, såfremt det vurderes at justeringer ikke bidrager negativt til hovedindtrykket.

Lokalplanen åbner op for, at der kan opføres ny bebyggelse, både som tilbygning til de eksisterende bygninger, men også som selvstændig ny bebyggelse i området.

Lokalplanen skal sikre, at området fremstår som et samlet hele, hvor de eksisterende bygninger og ny bebyggelse får en visuel, funktionel og æstetisk sammenhæng.

Lokalplanen fastlægger placering af bebyggelse med byggefelter. Byggefelterne angiver også, hvor mange etager man kan bygge hvor.

For det samlede lokalplanområde fastsættes det maksimale etageareal til 5420 m²
Det eksisterende byggeri er i dag ca. 3360 m2

I lokalplanen varierer den maksimale bygningshøjde og det maksimale etageantal.
Dels varierer højden i det eksisterende byggeri, og dels ønskes det nye byggeri ved Vesterbrogade holdt lavere end den oprindelige, karakteristiske bebyggelse.

For det gamle plejehjem fastsættes, at den maksimale bygningshøjde er 13,5 m og det maksimale etageantal er 3½. (Det vil sige 3 etager og udnyttelig tagetage)
For det gamle rådhus, 13,5 m og 2 etager og for øvrigt byggeri 11,5 m og 2 etager, dog er der med byggefelter flere steder sat begrænsning til at byggeri maks. må være 1 etage.
Tage kan udføres med følgende materialer: tegl (rød, brun, sort), tagpap (sort), zink eller som grønt tag (mos, sukkulent, græs eller lignende). Tagets hældning i forhold til det vandrette plan skal være mellem 2° og 65° grader.

Facader kan udføres med følgende materialer: tegl, blank mur (pudset eller vandskuret), træ, eternitbeklædning, hulplader, metalplader, glas (herunder glaspartier) eller en kombination af disse.

Vejadgang skal ske fra Vesterbrogade, og den eksisterende offentlige stiforbindelse fra Vesterbrogade til det grønne område mod nord skal fastholdes

Den eksisterende indgang til 'Det gamle plejehjem/Pyramiden' er sænket under terrænniveau. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan udføres terrænregulering, således at der kan etableres indgang til det nye hotel, samt etableres parkerings- og opholdsområde i et terrænniveau der ligger under det omkringliggende terræn.

En del af lokalplanområdet er omfattet af fredning. Ansøger ønsker at kunne opføre en mindre tilbygning til restaurant indenfor det fredede område. Dette vil kræve, at Fredningsnævnet giver dispensation til byggeriet. Gribskov Kommune har i samarbejde med køber fremsendt ansøgning om dispensation til Fredningsnævnet, for at denne særskilte proces kan køre parallelt med lokalplanprocessen. Fredningsnævnet oplyser at de forventer at træffe en afgørelse efteråret 2017.

Forslag til lokalplan nr. 315.19 kan ses i bilag 1.

Præciseringer i forhold til tidligere forelagt planforslag (maj/juni)
På baggrund af Plan- og Miljøudvalgets ønske om præcisering af 12.06.2017 om at få præciseret andel af ferielejligheder i lokalplanforslagets delområde 3 og 4, er der sket følgende præciseringer:

Lokalplanens formålsbestemmelser §1.1, 1. pkt., er justeret således, at boliger til "ferieformål" flyttes hen sidst i sætningen og det er gjort mere tydeligt, at den primære funktion er hoteldrift.

Lokalplanens anvendelsesbestemmelser (§3.1) er konsekvensrettet jf justering af §1, og der er tilføjet en såkaldt kompetencenorm (ny §3.2), der præciserer at Byrådet efter en konkret vurdering, kan give tilladelse til at der indrettes ferielejligheder i de to hovedbygninger. Dog gælder det, at mindst 50% af bruttoetagearealet på Det gamle plejehjem skal fungere som hotel.

Desuden er der i planforslagets redegørelse indarbejdet tekst med oplysning om, at der vil blive tinglyst en deklaration på ejendommen om, at op til 50% af hovedbygningens bruttoetageareal i delområde 3 og hele bruttoetagearealet i delområde 4 med Byrådets tilladelse vil kunne omdannes til ferielejligheder fra 2025. (Se i øvrigt særskilt punkt på den lukkede del af dagsordenen).

Justeringerne i forhold til det i maj/juni forelagte planforslag, fremgår af dokumentet (bilag 1).

Screening for miljøvurdering
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Screening for miljøvurdering kan ses i bilag 2

Delegation
Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

Da der parallelt med udarbejdelsen af lokalplanforslaget udarbejdes kommuneplantillæg, og da arealet indgår i kommunalt salg, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Forslag til lokalplan 315.19 godkendes til offentlig fremlæggelse, og at der ikke skal laves en miljøvurdering af planforslaget

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017,
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune

Økonomi
Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune

Miljøforhold
Miljøforhold er vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Lokalplanforslaget vil efter godkendelse blive sendt i offentlig høring i mindst 8 uger, jf Planlovens § 24

Bilag
Bilag 1 - Forslag til lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje. Dok.nr. 2017/07639 065

Bilag 2 - Miljøscreening af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til lokalplan 315.19. Dok.nr. 2017/07639 047

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende forslag til Lokalplan 315.19 til offentlig fremlæggelse,
at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:

1. - 2.
For: A, C, O og V (5)
Imod: Ingen
Undlod at stemme: G og Å (2)

Anbefales tiltrådt.

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.

Inhabil: Kim Valentin (V) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Fraværende: Jonna Præst (O).

161. Forslag til Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2017/00468

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af forslag til Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge til offentlig fremlæggelse.

Baggrund
Byrådet godkendte 06.03.2017 salget af noget af området kaldet Møllebakken i Helsinge til opførsel af ca. 110 almene boliger og ca. 40-50 privat ejede boliger, som led i at understøtte det boligstrategiske mål om at skabe varierede boformer og tiltrække flere borgere. For at realisere projektet, skal der udarbejdes nyt plangrundlag.

Plan- og Miljøudvalget igangsatte 24.04.2017 udarbejdelse af forslag til lokalplan for Møllebakken.

Der er i forbindelse med salget lagt op til, at området fortættes med byggeri af bymæssig karakter, med et indbydende og levende byrum, der er med til at styrke forbindelsen mellem gadekæret og området omkring Rådhuset og Kvickly.

Beskrivelse af området
Møllebakken er et centralt beliggende område i Helsinge, der ligger i direkte tilknytning til byens handelsliv i bymidten.

Møllebakkeområdet grænser op til meget centrale og velbesøgte områder i bymidten, herunder gadekæret mod nord, torvet og gågaden i det nordøstlige hjørne, Frederiksborgvej mod øst og området mod syd med Rådhuset og Kvickly. Der findes allerede i dag flere små stræder, der forbinder Møllebakkeområdet med gadekæret og Frederiksborgvej. Projektområdet er afgrænset af vejene: Vestergade mod nord, Frederiksborgvej mod øst, Rådhusvej mod syd og Rundinsvej mod vest.

Området består af matriklerne 12ø, 7bq, 7ck, 7ab, 7ah, 12m, samt del af 7000v alle Helsinge By, Helsinge og udgør samlet ca. 17.000 m2.

I dag er der i den sydlige del en græsklædt bakke, der blandt andet rummer en skulpturpark. Bygningsmassen inden for projektområdet er i dag varieret, både hvad angår udtryk, stil og arkitektonisk værdi. Generelt fremstår projektområdet som et bagsideareal. En meget forskelligartet brug og ikke mindst en bred vifte af brugere bidrager til, at området i dag er et aktivt område i byen.

Lokalplanens formål og indhold
Området udbygges med ca. 14.000 etagemeter boliger som henholdsvis rækkehuse og etagehuse i forventelig op til 4 etager med udnyttet tagetage, eventuelt med tagterrasse. Området forventes udbygget med en blanding af private og almene boliger.

Som besluttet af PMU 24.04.2017 har lokalplanen til formål:

At sikre, at der opføres både almene og private boliger:
I lokalplanen indgår der i den indledende redegørelse en forklaring af, at der i området ønskes forskellige ejerformer. Kravet om forskellige ejerformer kan ikke sikres i lokalplanen, men indarbejdes i forbindelse med salget af ejendommen og tinglysning af deklaration om, at det område, der sælges til privat investor, skal fastholdes som private boliger, også i forbindelse med et eventuelt videre salg.

At sikre, at eksisterende offentligt tilgængelige forbindelser gennem området fastholdes:
Der er udlagt stier gennem området, der fremadrettet også vil give mulighed for naturlig gennemgang gennem området. Et strøg fra gadekæret i nord mod rådhuset i syd indeholder også en plads, hvor det vil være muligt at afholde fælles arrangementer, som eksempelvis loppemarkeder. I forbindelse med afholdelse af dialogmøde (se særskilt punkt nedenfor) drøftes muligheden for at fastholde området som et aktiv i bymidten med byens borgere.

Stiadgange og stræderne til området skal bevares.

At sikre, at der stilles krav til den arkitektoniske udformning, så området fremstår sammenhængende, dog med variation, og at der skabes variation langs områdets kant og et godt samspil med eksisterende tilstødende byggeri:
Bebyggelse skal opføres med et arkitektonisk sammenhængende udtryk, med et præsentabelt udtryk i holdbare materialer. Lokalplanen stiller konkrete krav til materialevalg og udformning af byggeriet.

Bebyggelsen skal opføres med variation i bygningshøjde og arkitektur, men hvor et nutidigt udtryk og et fælles materialevalg er med til at binde bebyggelsen visuelt sammen.

Lokalplanen indeholder krav til fordeling af bebyggelsestyper. Bebyggelse mod Rådhusvej og Rundinsvej samt mod den eksisterende bebyggelse mod nord skal være rækkehuse. Dette for at sikre en tilpasset overgang til de tilstødende enfamilieshuse i en etage. Langs vejen gennem området kan placeres højere bygninger, der markerer strædets profil. Etageboliger beliggende ved siden af hinanden langs strædet, skal skiftevis have gavl og facade mod strædet, for at skabe variation i udtrykket.

At sikre at ubebyggede arealer kan rumme den nødvendige parkering og regnvandshåndtering:
Områdets vejareal indrettes overordnet som et parkeringsareal med adgangsveje. Centralt i området etableres pladser på tværs af vejarealerne. Pladserne udføres i anden belægning end vejarealerne, så de fremstår tydeligt i området. På parkeringsarealet placeres vejtræer.

De indre haverum skal beplantes ud fra principperne ’vild med vilje’ som tilgodeser lavt vedligehold med stor biodiversitet. Intentionen er at skabe indre gårdrum der fremstår med en lidt vildere karakter end sædvanligt, og derved skaber en kontrast til de mere plejede offentlige arealer. I de grønne områder udlægges der arealer til nedsivning af regn- og overfladevand.

På grund af lokalplanområdets nærhed til Helsinges øvrige centerfunktioner er det vigtigt, at udearealerne disponeres, således de også er orienteret mod områdets gående og cyklende beboere.

Forhold til anden planlægning
Området ligger inden for rammeområde 1.C.06 Centerområde i Helsinge Bymidte. Projektets anvendelse er i overensstemmelse med rammebestemmelsens anvendelse, men overstiger fastsat bebyggelsesprocent og grundstørrelse. Det vurderes i den forbindelse, at der ikke skal indkaldes ideer og forslag i henhold til planlovens § 23c, da der er tale om ændringer, der ikke strider mod kommuneplanens hovedprincipper. De ændrede bestemmelser indgår som del af igangværende kommuneplanrevision, der forventes endelig vedtaget samtidig med lokalplanforslaget.

Området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 18 Rundinsvejområdet fra 1974 og Lokalplan 58.96 Centerområde omkring Frederiksborgvej fra 1997. Projektet er ikke i overensstemmelse med byplanvedtægten. Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge vil erstatte de to gældende lokalplaner for det område lokalplanen dækker.

Screening for miljøvurdering
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Screening for miljøvurdering kan ses i bilag 2

Høring og dialog
Lokalplanforslaget sendes i høring i 8 uger. Som besluttet af PMU 14.04.2017 afholdes et borgermøde i høringsperioden. Borgermødet vil blive planlagt som dialogmøde med fokus på ideer til udformning af de offentligt tilgængelige byrum og kvalitetssikring af områdets arkitektur.

Delegation
Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

Da arealet indgår i kommunalt salg, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 512.17 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse, og at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017,
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Kommende forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune

Økonomi
Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Projektet vurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM) som led i udarbejdelse af plangrundlaget.

Høring
Planforslaget fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24. Forventeligt i perioden: 05.09.2017-03.11.2017.
I høringsperioden afholdes et borgermøde, som skitseret i dagsordenen.

Bilag
Bilag 1: Forslag til Lokalplan 512.17 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge Dok. nr. 2017/00468 052

Bilag 2: Miljøscreening Møllebakken Dok. nr. 2017/00468 053

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at Forslag til Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse.
at godkende at forslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:

1. - 2. Tiltrådt
Udvalget ønsker velplejede arealer også i gårdrum

I høringsperioden afholdes et dialogmøde bl.a. med fokus på sikring af områdets arkitektur

Beslutning
1.
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følgende anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget.

For: V, C, O, A, Å (7)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: G (2)

162. Forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2016/37465

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje til offentlig fremlæggelse. Den offentlige fremlæggelse sker under forudsætning af, at rammerne for købsaftalen godkendes af Byrådet d. 04.09.2017. Dvs. at høringen tidligst begynder d. 05.09.2017

Forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget 21.11.2016.

Lokalplanens placering og afgrænsning

Lokalplanens baggrund og formål
Byrådet igangsatte i år 2000 et samlet byudviklingsprojekt, Bavne Ager i Gilleleje. Lokalplanområdet er en del af dette byudviklingsområde. I Byrådets overordnede plan for udbygningen af den sydlige del af Gilleleje indgår der ønsker om at få opført forskellige typer boliger som parcelhuse, etageboliger og række-/klyngehuse, og dette er i overensstemmelse med kommunens udviklingsstrategi. Udbygning af lokalplanområdet er en selvstændig etape af byudviklingsområdet Bavne Ager, og med lokalplanen videreføres intentionerne i det visionsnotat som Græsted-Gilleleje Kommunes Byråd vedtog i september 2004.

I visionsnotatet beskriver byrådet følgende visioner:
"Området skal fremstå som en markant indgang til Gilleleje i kraft af de grønne strukturer. Området skal være identitetsskabende i sig selv og have en sammenhæng med naboboligområdet Langdraget via grønne områder, stier og have en sammenhæng med det åbne land mod syd og således danne overgangen mellem by- og landzone.

Byrådet har en vision om at sikre de eksisterende landskabstræk og højdeforskelle i området ved at indarbejde disse i ny bebyggelse. Endvidere skal det sikres, at der skabes udsigtskiler, så områdets nuværende herlighedsværdier kan bevares. Det er et mål at bevare og understøtte områdets grønne karakter.

Lokalplanens formål er at udlægge lokalplanområdet til etageboliger og tæt, lav boligbebyggelse i op til 2 etager, samt at sikre byggeriets sammenhæng med parcelhusbebyggelsen Langdraget mod nord og vest, og den omkringliggende, nyere bebyggelse i Bavne Ager-udstykningen. Dette vil blive muliggjort gennem bygningernes udformning og materialevalg, samt ved at etablere og bevare stiforbindelser fra lokalplanområdet til naboområderne."

Lokalplanområdets indretning

Lokalplanens indhold
Planforslaget lægger op til følgende regulering af bebyggelsens placering, udformning og omfang, trafikale forhold m.m.:

Bebyggelse

Der kan opføres 78 boliger, bestående af 58 etageboliger i 2 etager og 20 boliger som rækkehusbebyggelse i op til 2 etager. Husenes højde holder sig under de nu gældende krav på max 8,5 m fra naturligt terræn.
Bebyggelsen skal fremstå med sin egen identitet og dog med sammenhængende karakteristika til de omkringliggende nyere bebyggelser i Bavne Ager.

Trafikale forhold

Bebyggelsens adgangsvej etableres som en stikvej fra hovedvejen Bavne Ager.
Der anlægges en bred vej i samarbejde med området ved siden af, med plads til gadebelysning på fortovene, samt stier der forbinder boligerne med parkeringsarealer, fællesarealer, aktivitetsområder mv.
Der etableres to parkeringspladser, en større langs med hovedvejen Bavne Ager, og en mindre i den nordøstlige del til højre for stikvejen.
Det nuværende stisystem bevares og bygges sammen med det nye for at bevare tilgængeligheden og gøre det let at færdes i og gennem området.
Der anlægges 1,5 parkeringsplads pr. bolig, hvilket er normen for den øvrige, nyere bebyggelse i Bavne Ager. Dog vil der for de små boliger på 40 m2 anlægges 1 plads pr. bolig.

Terræn, opholds- og friarealer samt beplantning

Området kommer til at rumme grønne områder og plads til ophold og leg. De fælles friarealer vil fremstå som græsflader evt. med enkelte større træer.
Lege- og opholdsområder vil blive placeret mellem bygningerne og langs §3-området, sådan at et frit og ugenert miljø skabes adskilt fra biltrafikken.
Lokalplanen har fokus på at skabe luft omkring den nordlige del af §3-området, som er den del af området med de største rekreative værdier. På denne måde får de eksisterende naboparceller på Langdraget, samt den nyere bebyggelse nord for, mest glæde af det frie, grønne område, da der samtidig vil være fri udsigt og adgang til området fra stien, der løber langs den nordligste del af lokalplanområdet.

Forhold til anden planlægning
Kommuneplan 2013-25
Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde 2.B.14 boligområde Bavne Ager. Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanen.

Byplanvedtægt nr. 9 ophæves for den del, der er omfattet af lokalplan 315.18

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje godkendes til offentlig fremlæggelse, og at lokalplan 315.18 ikke skal miljøvurderes.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017,
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Miljøforhold er vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslaget fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24. Forventeligt i perioden: 05.09.2017-03.11.2017.

Bilag
Bilag 1: Forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje Dok. nr.: 2016/37465 007

Bilag 2: Miljøscreening Dok. nr.: 2016/37465 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende forslag til Lokalplan 315.18 til offentlig fremlæggelse,
at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:

1. - 2. Anbefales tiltrådt.

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.

Fraværende: Susan Kjeldgaard (Å)

163. Forslag til Rammelokalplan for Boligområdet Helsinge Nord - godkendelse af principper
01.02P00 - 2016/41491

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget får sagen til behandling for at anbefale Byrådet at træffe beslutning om at godkende principperne for rammelokalplanen for Helsinge Nord.

Plan- og Miljøudvalget igangsatte rammelokalplanarbejdet den 09.01.2017.

Hvad skal rammelokalplanen?
Helsinge Nord er omfattet af rammebestemmelse 1.B.25 Boligområde Helsinge Nord i Kommuneplan 2013-25. For at realisere planlægningen for området skal der udarbejdes et mere konkret plangrundlag, med en overordnet rammelokalplan, der angiver de væsentligste principper for områdets udvikling og efterfølgende lokalplaner for konkrete områder.

Rammelokalplanen for Helsinge Nord er en ud af tre planer, der omsætter og konkretiserer udviklingen for den nye bydel: Helhedsplan, Rammelokalplan og Etapeplan. De tre planer vil, med hver deres karakter og hvert deres formål, i fremtiden danne et fælles fundament for udviklingen af Helsinge Nord.

Helhedsplanenfra arkitektkonkurrencen er kvalitetsprogrammet og dermed det dokument, der indeholder de mest grundlæggende visioner og det mest dækkende helhedsindtryk af byudviklingen.
Rammelokalplanener den juridisk bindende plan, der fremtidssikrer den overordnede disponering af arealer og anvendelser i området. I takt med realisering af byudviklingen, aflyses rammelokalplanen af byggeretsgivende lokalplaner. Rammelokalplanen indeholder de væsentlige dele af helhedsplanen, som skal sikres som bindende principper for og krav til den videre udvikling af byområdet.
Etapeplanendeler Helsinge Nord op i overordnede etaper. Udviklingen af de kommunale arealer forventes at vare 10-15 år. Etapeplanen udarbejdes sideløbende med rammelokalplanen.

Forslag til rammelokalplan forelægges politisk i vinteren 2017/2018.

Der udarbejdes kommuneplantillæg parallelt med udarbejdelsen af rammelokalplanen, så kommuneplanrammerne er i overensstemmelse med de fastlagte visioner og rammelokalplanens principper. Kommuneplantillægget vil være tillæg til den kommende Kommuneplan 2017-29.

Rammelokalplanens formål og indhold - oplæg til principper
Det er afgørende for den videre udvikling og salg af projektet, at området får en særlig attraktiv karakter og identitet. Karakteren og identiteten sikres i rammelokalplanen ved hjælp af principper, som er de punkter, man i byudviklingen vil fastholde. Principperne udarbejdes på baggrund af helhedsplanens visioner og planmæssige kvaliteter.

Da projektet udvikles over en forholdsvis lang tidsperiode, er det dog vigtigt, at principperne levner en vis grad af fleksibilitet, så kravene til projektet er tilpasningsdygtigt i forhold til udviklingen i markedet og individuelle ønsker.

Der er udarbejdet så få og enkle principper som muligt. Principperne er søgt afbalanceret, så de på den ene side rummer mest mulig fleksibilitet, og på den anden side er robuste nok til at fastholde den karakter, der er afgørende for, at projektet kan udvikles og sælges.

Faktorer med betydning for afklaring af principper
Rammelokalplanen bør på baggrund af helhedsplanen, indeholde følgende bestemmelser. Der dispenseres ikke fra bestemmelserne i den fremtidige udvikling af området:

Klynger - at udvikle området i klynger - grupper af bebyggelse placeret på de højeste steder i terrænet, så alle boliger orienterer sig både mod landskabet og omkring hvert deres indre fælles område. Klyngernes placering og arealmæssige omfang fastlægges i rammelokalplanen, mens antallet af boliger og de konkrete boligtyper i klyngerne fastlægges og styres i etapeplanlægningen og den videre lokalplanlægning. Rammelokalplanen vil også indeholde principper for evt. byggeri i højden.
Infrastruktur - veje, forsyning, regnvandshåndtering mv. - placering af en gennemgående adgangsvej med tilslutning øst og vest for området sker i rammelokalplanen. Stamvejen skal placeres, så direkte gennemkørsel ikke er oplagt. Klynger placeres som forgreninger fra stamvejen, og der kan ikke skabes gennemkørsel igennem klyngerne. Principper for regnvandshåndtering indgår i rammelokalplanen. Omtrentligt areal til regnvandshåndtering fastlægges ligeledes i rammelokalplanen, mens de konkrete løsninger indenfor hver klynge og etape, fastlægges i den videre planlægning.
Landskab - områdets særlige landskabelige kvaliteter - områdets natur- og landskabskvaliteter fastholdes og udvikles som et identitetsbærende karaktertræk, for at friholde areal til rekreative muligheder, særlige landskabstyper og muligheden for fødevareproduktion. Arealer til natur og landskab fastlægges i rammelokalplanen, mens udformningen af de enkelte landskaber sker i etapeplanlægningen og den videre lokalplanlægning.

For at sikre visionen og de væsentligste dommerbetænkninger, bør man tage højde for følgende forhold:

at sikre en balance i kravene til bygningers udformning og udtryk, der er med til at give området en særlig attraktiv karakter og identitet, på en måde så den enkelte bygherre også opnår en frihed til selv at bestemme udformningen af byggeriet.
mulighed for at op- eller nedskalere visionen om bæredygtighed og cirkulær økonomi.
bebyggelsesplanen fra arkitektkonkurrencen viser, at klyngerne ligger forholdsvis tæt i landskabet. Det betyder, at det er nødvendigt at sikre, at nogle områder friholdes, for at danne en landskabelig kvalitetsoplevelse.

To scenarier for principper
Nedenfor er opsummeret to scenarier for valg af principper for rammelokalplanen, Begge scenarier tager højde for ovenstående faktorer, men fordi principperne i planen opstilles forskelligt, får man to forskellige planmæssige resultater. Der vurderes dog ikke at være væsentlige forskelle på udnyttelsesgraden i området, hvis man vælger det ene frem for det andet.

Scenarie I - "Boligklynger i landskabet":
Planens principper er enkle: Landskabet er det grundlæggende, karakterskabende element i hele bydelen. Klyngerne, med hvert sit individuelle fællestræk, placerer sig som identitetsbærere direkte i landskabet. For at landskabet skal være karakterskabende i en forventet, forholdsvis tæt bebyggelsesplan, er det mest afgørende, at sikre friarealer mellem klyngerne. De kan dog variere en del i størrelse og udformning. Landskabet vil i scenarie 1 hele tiden knytte sig til klyngerne og derved være det karakterskabende element. Det er derfor ikke afgørende at stille krav om, at klyngernes indbyrdes udtryk tilpasses hinanden, da landskabet imellem dem giver området dets samlende karakter.

Illustration af princip i Scenarie I: klynger er skraverede områder, landskabet prikker

Samlet set vurderes scenarie I at udgøre en enkel plan, der bygger på klare og enkle principper om at sikre arealer til landskaber imellem klyngerne og derudover kun at stille krav om overordnede fællestræk i de enkelte klynger. Begge principper vurderes at være robuste samtidig med, at de kan tilpasses skiftende ønsker til landskabelige kvaliteter og anvendelser samt bebyggelsesformer over tid.

Scenarie II - "Landskabet som øer i byen":
Her er landskabet også et særligt karakterskabende element, men på udvalgte, afgrænsede delområder. Det betyder, at det bliver nødvendigt at stille mere konkrete krav til udformningen af landskaberne indenfor de afgrænsede områder. Landskabet er i scenarie 2, ikke nært så tæt knyttet til klyngerne og vil derfor ikke være lige så karakterskabende som i scenarie 1. Her kommer klyngerne til at spille en større rolle, da de i højere grad end i scenarie 1 vil være de karakterskabende elementer. Det vil derfor være nødvendigt at formulere krav til hvordan byggeriets udformning og udtryk skal afstemmes klyngerne imellem, med lidt mindre fleksibilitet for fremtidige bygherrer til følge.

Illustration af princip i Scenarie II: klynger er skraverede områder, landskabet prikker

Samlet set vurderes Scenarie II at give en ret detaljeret plan fra start, der er mindre fleksibel end Scenarie I. Det vil være uhensigtsmæssigt at fravige væsentligt fra den bebyggelsesstruktur, der fastlægges fra start i Scenarie II. Hvis der opstår ønske om at fravige den besluttede struktur, vil det kræve en mere konkret vurdering af det enkelte projekt, samt en eventuel tilpasning af den overordnede struktur for hele området. Derfor vurderes dette scenarie ikke at give god mulighed for fleksibilitet.

Nedenfor er vist en skematisk oversigt over hvilke krav hvert af de to scenarier medfører.
Lys grå = størst fleksibilitet.

Emne i lokalplanen	Scenarie I	Scenarie II
Klynger	Der stilles overordnede krav om fællestræk i bebyggelse i den enkelte klynge. Det kan eksempelvis være bygningstype, farvevalg eller materialetype. Der stilles derudover ikke konkrete krav til udformning af bebyggelsen.	Der gives mulighed for at bygge forskellige typer bygninger i området, men der arbejdes med en præcisering af fordeling af bygningstyper og bygningsudformning. Dette for at sikre, at der både er fællestræk i området, men mulighed for at variere det konkrete valg af udformningen af byggeriet.
Infrastruktur	Der stilles krav til placering og udformning af stamvej gennem området. Der stilles overordnet krav om forgreningsveje, der kobler sig til stamvejen. Der formuleres ikke konkrete krav til udformning af disse	Der stilles krav til placering og udformning af stamvej gennem området. Der stilles overordnede krav til udformning og placering af forgreningsveje. Afhængig af graden af krav til fællestræk i bebyggelsen kan krav til udformning af veje præciseres.
Landskab	Der stilles krav om, at området mellem klynger friholdes som åbent landskab. Der stilles krav om, at landskabet mellem klyngerne går helt op til bebyggelsen, og at private opholdsarealer og indhegning derfor kun kan ske i begrænset omfang i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen.	Der stilles krav om at åbne arealer udpeges og afgrænses som selvstændige arealer fra start, for at sikre at området stadig kan opleves som landskab, selvom bebyggelsesplanen i helhedsplanen vurderes at være tæt. Der stilles ikke konkrete krav til klyngens afgrænsning mod landskabet.

Administrations anbefaling
Samlet set vurderer administrationen at Scenarie I vil give størst mulig fleksibilitet i forhold til den videre udvikling af Helsinge Nord. Scenarie I medfører meget konkrete krav til at fastholde private opholdsarealer og indhegning af privat grund til et minimum på klyngens yderside mod landskabet. Kravet er konkret, men også atypisk i forhold til andre boligområder, men det er administrationens vurdering, at det vil være den mest enkle og mest fleksible måde at sikre områdets landskabelige kvaliteter, at give området en særlig karakter og samtidig at opnå fleksible muligheder for valg af udformning af bebyggelse fremadrettet.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017,
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget bevilgede i januar 2017, 365.000 kr. til arbejdet med rammelokalplanen.

Beløbet er finansieret via budget 2016, hvor der var afsat 1,5 mio. kroner til at undersøge muligheder for alternative boformer med udgangspunkt i en arkitektkonkurrence for Helsinge Nord. 365.000 kr. blev overført til 2017 og anvendes nu til rammelokalplanen.

Miljøforhold
Projektet vurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM) som led i udarbejdelse af plangrundlaget.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende Scenarie I for principperne for rammelokalplanen for Helsinge Nord.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:

Anbefales tiltrådt.

Beslutning
1. Anbefalet.

Fraværende: Susan Kjeldgaard (Å)

164. Helsinge: Styrkelse af bymidten - invitation til samarbejde fra Realdania
01.11P00 - 2017/22919

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Økonomiudvalget omkring at tilkendegive interesse over for Realdania omkring samarbejde om udvikling af bymidten i Helsinge.

Udkast til interessetilkendegivelse vil i så fald blive forelagt til politisk godkendelse i de femfagudvalg i september, før den indsendes til Realdania inden fristen den 22.09.2017.

Invitation fra Realdania
Realdania sætter over de kommende år fokus på bymidten. I samarbejde med op til ni byer vil de være med til at løfte kvaliteten i hovedbyernes centrale gader og byrum. Ambitionen er at styrke byerne som drivkraft for livskvalitet, udvikling og bosætning i yderområderne.

Realdania har derfor kontaktet en række kommuner - herunder Gribskov Kommune - for at undersøge, om der er interesse for et samarbejde.

Forventningen er at støtte op til ni fysiske projekter rundt om i Danmark. Projekterne skal øge byernes kvalitet og udvikling med afsæt i stedbundne kvaliteter og ressourcer, og Realdania ser gerne, at det sker gennem nye modeller og metoder, der styrker samarbejdet mellem byens mange aktører.

Støtte og medfinansiering
Realdania har i alt afsat en ramme på 73 mio. kr. til indsatsen. Det er Realdanias forventning, at de kan støtte de enkelte projekter med op til 7-8 mio. kr., dog højest 50% af det samlede budget for projektet.

Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå i den øvrige medfinansiering.

Den videre proces
Realdania udvælger op til ni kommuner blandt de indkomne tilkendegivelser med støtte fra et eksternt faglig panel. De udvalgte kommuner vil blive bedt om at udforme egentlige ansøgninger, hvoraf det er forventningen, at tre til fem vil opnå støtte i første runde.

Følgende kriterier forventes at ligge til grund for den faglige udvælgelse:

At projekterne indgår i strategisk sammenhæng, bygger på lokale potentialer og styrker byens udvikling.
At projekterne er forankret i kommunen, i civilsamfundet og det lokale erhverv.
At kommunen kan tilvejebringe den nødvendige medfinansiering.
At projekterne kan rumme en form for innovation - det kan være i forhold til indhold, organisering eller proces m.v., der kan komme andre byer til gode.

Der vil senest den 31.10.2017 blive givet besked om, hvilke kommuner, der vil blive indbudt til at indsende en egentlig ansøgning (ansøgningsfrist vil være fredag den 26.02.2018).

Anden runde for interessetilkendegivelse og ansøgning vil være i efteråret 2018.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at et samarbejde med Realdania kan åbne op for spændende muligheder for at understøtte Byrådets arbejde med at gøre bymidten i Helsinge mere attraktiv for borgere i alle aldre, virksomheder og gæster.

Tanken er at bringe øget liv til midtbyen på en måde, som gør, at de fysiske rammer i midtbyen i højere grad kommer til at understøtte positiv aktivitet og tryghed for alle i byen og ikke mindst de unge.

Et særligt fokus kan eksempelvis være, hvordan vi får gjort bymidten mere attraktiv for børn og unge ved at skabe gode forbindelser og aktive byrum i området mellem gymnasiet og gågadeområdet, der er spændende og trygge, og som skaber rammer for konstruktive sociale fællesskaber på tværs af alder og baggrunde.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et udkast til interessetilkendegivelse i et samarbejde mellem Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Udkastet forelægges til politisk godkendelse i de fem fagudvalg i september.

Interessetilkendegivelsen vil så efterfølgende blive indsendt til Realdania inden fristen den 22. 09.2017.

Lovgrundlag

Økonomi
Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune for nuværende. Såfremt der opnås støtte, skal der dog anvises finansiering af den kommunale andel af projektbudgettet.

Bilag
Invitation fra Realdania til samarbejde af 30. juni 2017. Dok. nr. 2017/22919 002

Vejledning: Interessetilkendegivelse. Dok. nr. 2017/22919 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

at godkende, at der udarbejdet et udkast til interessetilkendegivelse, der forelægges til politisk godkendelse i de fem fagudvalg i september.
at angive eventuelle ideer til udkastet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:

Anbefales tiltrådt
Udvalget er åbne overfor yderligere ideer

Børneudvalgets beslutning den 14-08-2017:

Godkendt.
Udvalget ser gerne et samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet i udviklingen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 15-08-2017:

Anbefalet
Idrætsrådet, Kulturrådet samt foreningerne kan med fordel involveres i et idéoplæg, ligesom ideer fra kommunens tidligere arbejde med at styrke Helsinge Bymidte kan inddrages.

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 15-08-2017:

1. Anbefalet.
2. Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at de frivillige foreninger, Handicaprådet samt repræsentanter fra de unge inddrages.

Fraværende Betina Sølver Hansen

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 16-08-2017:

1. Tiltrådt
2. At der indtænkes tilbud til unge, og gerne at udviklingen sker i samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet.

Fraværende: Thomas Elletoft (G).

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Susan Kjeldgaard (Å)

165. Byggesag - Kirkestræde 5
021301 - 2015/39859

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Plan- og Miljøudvalget den 14. august 2017. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Plan- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om

byggetilladelse til facaden mod vest, gavltrekanter og vestvendt ovenlysvindue.
fastlæggelse af niveauplanet for den ansøgte carport på Kirkestræde 5.

Baggrund
Sagen har senest været behandlet på Plan- og Miljøudvalgets møde den 07.04.2017. Den blev begæret i Byrådet, og har været behandlet i Økonomiudvalg og Byråd den 24.04.2017.

Sagen er påklaget til :

Statsforvaltningen af naboerne i Kirkestræde 3 og Klokkerstræde 4 fsva. byggetilladelsen.
Planklagenævnet af Annisse Borger- og Grundejerforening idet de mener byggetilladelsen er i strid med lokalplanen.
Planklagenævnet af ansøger i forhold til afslag på dispensationer fra lokalplan
Statsforvaltningen af ansøger i forhold til tilbagekaldelse af oprindelig byggetilladelse og afslag på dispensationer.
Ansøger har endvidere klaget til Planklagenævnet over byggetilladelse til Kirkestræde 2 (menighedshus), hvor der ved ombygning af tagetage er etableret ovenlysvinduer.

Klagesagerne er under behandling. Sagens forhold
Ad 1) Byggetilladelse til facade mod vest, gavltrekanter og vestvendt ovenlysvindue.
Kommunen gav den 03.05.2017, i overensstemmelse med Byrådets beslutning, afslag på dispensationer til den ansøgte facade mod vest, gavltrekanter og vestvendt ovenlysvindue. Bygherre har efterfølgende indsendt reviderede forslag med tegninger.

a. Facade mod vest
Det fremgår af lokalplanens § 8.5, at "Bygninger til beboelse skal opføres murede med pudset eller filset overflade. Facader skal fremstå overfladebehandlet (kalkes eller males) i farverne hvid eller i gule jordfarver (dannet ved tilslag af jernoxyd eller jernvitriol). Overfladen skal være mat."

Der kan ikke af lokalplanen udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i facaderne der vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er heller ikke regler i Bygningsreglementet, som regulerer dette.

Det fremgår af det reviderede forslag, at der er isat 2,8 m mur i vestfacadens ene ende. Vestfacadens øvrige vinduespartier udgør ca. 13 m. Der er dermed tale om, at ca. 1/5 af facaden er muret.

Det er administrationens vurdering, at den reviderede vestfacade ligger inden for det tilladte efter lokalplanen, fordi der ikke af lokalplanen kan udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i facaderne, der vil være i overensstemmelse med lokalplanen.

b. Gavltrekanter
Det fremgår af lokalplanens § 8.8, at "Gavltrekanter kan tillades opført i træ, hvis de males i en mørk jordfarve eller sort". Bestemmelsen må læses i sammenhæng med § 8.5, hvorefter "Bygninger til beboelse skal opføres murede med pudset eller filset overflade." Det betyder, at gavltrekanter som hovedregel skal være murede, men undtagelsesvis kan tillades opført i træ.

Der kan ikke af lokalplanen udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i gavltrekanterne, der vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er heller ikke regler i Bygningsreglementet, som regulerer dette.

Det fremgår af det reviderede forslag, at halvdelen af gavltrekanterne er dækket af skodder med skråtstillede lameller i sortmalet træ. Hermed vil halvdelen af gavltrekanterne visuelt fremstå som udført i sort træ.

Det er administrationens vurdering, at de reviderede gavltrekanter ligger inden for rammerne af det efter lokalplanen tilladte, fordi lokalplanen ikke indeholder bestemmelser om vinduer, herunder vinduers størrelse og udformning, i gavltrekanterne.

c. Vestvendt ovenlysvindue
Ovenlysvinduer må, jf. lokalplanens § 8.12, ikke ”være bredere end vinduer i stueetagen og højst 2/3 af disse i højden.”

Det vestvendte ovenlysvindue er 2,65 m i højden, og vinduet i stueetagen nedenunder er 2,64 m i højden. Ovenlysvinduet er således højere end 2/3 af stueetagens vinduer.

Det fremgår af det reviderede forslag, at vinduet vil blive forsynet med en skodde med skråtstillede lameller i træ som klinkebeklædning. Herefter vil det vestvendte ovenlysvindue fremstå som 1,76 m i højden og dermed ligge inden for det med lokalplanen tilladte. Vinduet ovenover vil fremstå som et rytterlys, og rytterlys er ikke i strid med lokalplanen.

Det er administrationens vurdering, at det reviderede ovenlysvindue ligger inden for rammerne af det efter lokalplanen tilladte.

Ad 2) Niveauplan for carport
I forbindelse med den fornyede sagsbehandling af byggeriet på ejendommen Kirkestræde 5, har byrådet den 24.04.2017 besluttet, at der skal laves en ny vurdering af niveauplanet for den ansøgte carport.

Bygningsreglementets bestemmelser om niveauplan
En bygningshøjde måles fra naturligt terræn. For bebyggelse på skrånende terræn eller med større niveauforskelle skal der fastsættes et niveauplan - dvs. der fastlægges en kote (eller flere), hvorfra bygningens højde skal måles. Niveauplanet angiver ikke, hvor fx gulv eller sokkeloverkant skal placeres. Niveauplanet er alene udgangspunkt for højdemålingen.

Det fremgår af Bygningsreglementet (BR 15, Bilag B.1.1.4), at hvis der er skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle, måles højden fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunen. Ved fastsættelsen skal kommunen inddrage hensyn til:

Terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse
At der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund.

Niveauplan i forbindelse med den oprindelige byggetilladelse
I forbindelse med den oprindelige byggetilladelse var niveauplanet for carporten bestemt som et gennemsnit af de naturlige terrænkoter ved carportens fire hjørner. Niveauplanet ved den oprindelige byggetilladelse blev bestemt til kote 17.71.

Det er pga. carportens beliggenhed tæt på naboskel besluttet, at der skal indhentes oplysninger om koter på relevante naboejendomme til brug ved fastlæggelsen af niveauplanet i forbindelse med den fornyede sagsbehandling af carporten.

Niveauplan i forbindelse med fornyet sagsbehandling
I forbindelse med den fornyede sagsbehandling af carporten har kommunen vurderet, at det er nødvendigt at inddrage højde på naboejendommene Kirkestræde 2 og 3, for at kunne vurdere niveauplanet for carporten. Administrationen har modtaget oplysninger omkring koterne på naboejendommene Kirkestræde 2 og 3, og det er vurderet, at de markerede koter (se markeringerne på vedlagte bilag) skal benyttes i forbindelse med fastlæggelsen af niveauplanet for carporten sammen med koterne i de fire hjørner af bygningen. På denne måde bliver der både taget hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse samt taget hensyn til, at der skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for pågældende grund. Det er obligatorisk at inddrage disse to hensyn i henhold til beregningsreglerne for niveauplan ved skrånende terræn i bygningsreglementet.

Det er vurderet, at det er relevant at anvende 2 koter fra ejendommen Kirkestræde 3, som ligger lavere, samt 1 kote fra Kirkestræde 2, som ligger højere. Denne kote er relevant i forhold til tilkørselsforhold. Det er valgt at tage 2 koter fra ejendommen Kirkestræde 3, da langsiden af carporten går langs skellet af denne.

På baggrund af de nye oplysninger, vurderer administrationen at niveauplanet for carporten bør placeres i kote 17.59 - altså 12 cm lavere end det oprindelige niveauplan.

(18.37 + 17.84 + 16.11 + 18.00 + 18.24 + 17.6 + 17.0) / 7 = 17.59.

Partshøring
Administrationen har den 28.04.2017 fremsendt en partshøring, jf. forvaltningsloven, til naboerne på Kirkestræde 2 og 3 samt ejerne af Kirkestræde 5, som omhandler oplysninger til brug for fastlæggelsen af niveauplanet for carporten.
I partshøringen er det beskrevet, at administrationen umiddelbart vurderer, at niveauplanet for carporten skal fastlægges i kote 17.59 på baggrund af de 7 koter, som er udvalgt.

Administrationen har modtaget bemærkninger fra ejerne af Kirkestræde 2 og 3. Bemærkningerne er vedlagt som bilag.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:
Fra Kirkestræde 2:

Den anvendte model for fastlæggelsen af niveauplanet tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til terrænets fald på ejendommen.
Den kongelige bygningsinspektør er ikke enig i, at den anvendte metode til at beregne en gennemsnitskote tager hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde. Hvis gennemsnitsbetragtningen skal give mening i forhold til det skrånende terræn, bør der efter hans vurdering også skulle medtages en kote syd for carporten, som ligger lavere
Den kongelige Bygningsinspektør konstaterer, at niveauplanet skal sænkes til under kote 16.50 før det vil nødvendiggøre ændringer af den carport, som er under opførelse. Han anbefaler dog stiftelsen at komme med indsigelser mod kommunens forslag til fastsættelsen af niveauplanet, idet niveauplanet muliggør evt. endnu højere fremtidigt byggeri på ejendommen.

Fra Kirkestræde 3:

Carporten har en meget markant fremtoning og et ekstremt højt tag, men foreslås alligevel placeret tættest på deres grund. Naboerne mener ikke, at en traditionel kotebestemmelse bør anvendes, når bygningen skal placeres på grunden. Det er derfor ikke relevant at benytte 2 koter fra deres ejendom, som det er oplyst i partshøringsbrevet.
Carporten fremstår sammen med hovedhuset som en mur på ca. 7 m, som er placeret på det højeste sted på grunden. Det er ikke rimeligt, at opføre sådan en bygning, så tæt på nabobebyggelse uanset kotefastlæggelse.
Hensynet til vejens niveau er uden stor betydning, idet adgangen til ejendommen kan ske ved en nedkørsel. Dette ses på andre skrånende grunde.
Nivellementet fra landinspektøren burde have været udarbejdet inden den oprindelige byggetilladelse blev meddelt, da man ville have opdaget terrænspringene på ejendommene.
Det er forkert at anvende niveauplanet til udmåling for de skrå højdegrænseplaner, idet bygningen er placeret 2,5 m fra skel og er meget høj. Den bliver derfor til stor gene for dem.

Administrationens bemærkninger til de indkomne bemærkninger
Det er administrationens vurdering, at der i forbindelse med bemærkningerne ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger, som medfører, at der skal benyttes andre koter i forbindelse med fastlæggelsen af niveauplanet for carporten end dem, som var oplyst i forbindelse med partshøringen.

Fastlæggelsen af niveauplanet skal ske ud fra bygningsreglementets bestemmelser. Bestemmelserne omkring højde og afstand til skel er reguleret i henholdsvis lokalplan og bygningsreglementet. Højden af carporten skal måles fra det fastlagte niveauplan.

Idet carporten er placeret mere end 2,5 m fra skel, skal den overholde de samme bestemmelser om højde som huset. Kommunen kan derfor ikke pålægge ejer, at carporten skal være lavere end 7,5 m målt fra det fastlagte niveauplan, når lokalplanen fastlægger en maksimal højde på 7,5 m, forudsat at det skrå højdegrænseplan er overholdt.

Vurdering og anbefaling
Byggetilladelse
Administrationen vurderer, at facaden mod vest, gavltrekanterne og vestvendt ovenlysvindue med de reviderede tegninger ligger inden for det med lokalplanen tilladte.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at der gives byggetilladelse til de tre nævnte forhold.

Niveauplan
Administrationen vurderer, at de markerede koter på det vedlagte bilag skal benyttes som udgangspunkt i forbindelse med fastlæggelsen af niveauplanet for carporten sammen med koterne i de fire hjørner af bygningen. Hermed vil niveauplanet blive fastlagt til kote 17.59. På denne måde bliver der både taget hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse samt til, at der skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for pågældende grund.

I forbindelse med partshøringen er der indkommet bemærkninger fra naboerne på Kirkestræde 2 og 3. Administrationen vurderer dog, at der ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger til sagen, hvorfor bemærkningerne ikke medfører en ændring af administrationens vurdering af fastlæggelsen af niveauplanet for carporten.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at niveauplanet for den ansøgte carport placeres i kote 17.59.

Såfremt udvalget beslutter, at niveauplanet skal fastlægges til en lavere kote på baggrund af bemærkninger fra naboerne, skal der foretages en partshøring af ejendommens ejer inden denne afgørelse kan træffes.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23.11.2015
Byggeloven, LBK nr. 1178 af 23.9.2016
Forvaltningsloven, LBK nr. 433 af 22.4.2014

Økonomi
Forsinkelsen af projektet på grund af tilbagekaldelsen af byggetilladelsen vurderes at udgøre et tab for bygherre. Hvis bygherre kræver erstatning og kan påvise et tab, vil kommunen være erstatningsansvarlig.

Ved krav om ændring af byggeriet ift. byggetilladelsen fra marts 2016 vil kommunen være erstatningsansvarlig, hvis bygherre kan påvise et tab.

Miljøforhold
Ikke relevant

Høring
Der har været foretaget partshøring af naboejendommen Kirkestræde 2 og 3 samt ejerne af Kirkestræde 5, jf. Forvaltningslovens § 19, vedrørende niveauplanet for carporten.

Bemærkningerne fra naboerne er vedlagt som bilag

Bilag
PMU 29-05-2017: Situationsplan med koter Dok. nr: 2015/39859 176

PMU 29-05-2017: Bemærkninger fra Kirkestræde 2 Dok. nr: 2015/39859 178

PMU 29-05-2017: Bemærkninger fra Kirkestræde 3 Dok. nr: 2015/39859 177

PMU 14-08-2017: Reviderede tegninger Dok nr. 2015/39859 191

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

at beslutte, at der kan gives byggetilladelse til facade mod vest, gavltrekanter og vestvendt ovenlysvindue i overensstemmelse med det reviderede materiale.
at beslutte, at niveauplanet for carporten fastlægges til kote 17.59"

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:

1. - 2.
For: C, O og V (4)
Imod: A og G (2)
Å undlod at stemme

Indstilling tiltrådt.

G og A begærede sagen i byrådet.

Beslutning
Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.

166. Forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02G00 - 2017/06173

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler punktet på samme dag og Økonomiudvalget får anbefalinger fra Plan- og Miljøudvalget forelagt på mødet.

Sagen handler om godkendelse af forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune til offentlig fremlæggelse.

Baggrund
Efter planloven skal Byrådet vedtage og offentliggøre en planstrategi (Udviklingsstrategi) hvert 4. år, i løbet af første halvdel af byrådsperioden. I naturlig forlængelse heraf skal der foretages en revision af kommuneplanen i anden halvdel af byrådsperioden, som bidrager til at udmønte Udviklingsstrategien.

Byrådet besluttede den 20.06.2016 i forbindelse med vedtagelse af Udviklingsstrategien, at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29. Det blev besluttet at kommuneplanen udarbejdes som en delvis revision af den gældende Kommuneplan 2013-25, og at forslag til ny kommuneplan bliver fremlagt senest ved udgangen af 2017.
På baggrund af ændringer i planloven besluttede Økonomiudvalget 15.05.2017 reviderede principper og procesplan for udarbejdelse af kommuneplanen. Forslag til Kommuneplan 2017-29 inderholder et lavere antal emner end oprindelig besluttet af Byrådet. Nogle emner laves efterfølgende som tillæg til kommuneplanen, og andre emner vurderes at blive inkluderet i senere kommuneplanrevision.

Plan- og Miljøudvalget igangsatte derudover den 20.03.2013 tematillæg til kommuneplanen for en samlet planlægning af kommunens landsbyer, samt samlet landskabsplanlægning. Tillæggene indarbejdes nu i forbindelse med revision af kommuneplanen.

	2017	2018	2019/2020
Kommuneplanrevision 2017	______________
Tillæg til Kommuneplan 2017	_________ _ _ _ _
Ny Kommuneplanstrategi med efterfølgende kommuneplanrevision	_______________________________

Emner, der forventes at blive udarbejdet som tillæg er blandt andet Grønt Danmarkskort og udpegning af Udviklingsområder, Omdannelseslandsbyer, Kulturhistoriske bevaringsværdier, samt overførsel af sommerhusområder til byzone.

Udover Udviklingsstrategi 2016 er der de seneste år udarbejdet Turismestrategi, Erhvervsstrategi, Bæredygtighedsstrategi, Strategisk plan Gilleleje og På forkant (vision for strategisk udvikling af relationerne mellem kyst og bagland), der alle også bidrager med visioner ind i kommuneplanarbejdet.

Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - indhold
Kommuneplan 2017-29 er en delvis revision af Kommuneplan 2013-25. Det betyder, at nogle emner er ændret og at andre videreføres i den nye kommuneplan.

Kommuneplanen er inddelt i tre afsnit:

Hovedstrukturen - der indeholder de overordnede mål for udviklingen.
Retningslinjer - emneinddelte mål og administrationsgrundlag for sagshåndteringen.
Rammer - angiver anvendelsestype for konkrete områder, og hvilke bestemmelser efterfølgende lokalplaner skal tage udgangspunkt i.

Følgende emner er ændret med kommuneplanforslaget:

Hovedstruktur

Bystruktur

Infrastruktur

Grøn og blå struktur

Retningslinjer

1.1 Byområder

1.2 Boliger

1.4 Detailhandel

1.5 Offentlige formål

1.6 Landsbyer

2.2 Landskab

2.6 Klimatilpasning

2.7 Kystområdet

3.4 Støjende friluftsanlæg

4.1 Veje

Rammer

1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord

2.B.23 Gilleleje Syd 3

2.B.24 Boligområde Munkerup Vest

3.B.11 Græsted Syd 2

1.BB.01 Blandet byområde i Helsinge bymidte

2.BB.02 Blandet byområde i Gilleleje bymidte

2.BB.03 Blandet byområde ved Rostgårdsvej

1.C.01 Centerområde i Helsinge Bymidte

2.C.01 Centerområde i Gilleleje bymidte

8.S.16 Sommerhusområde ved Tibirke

Rammeområder for boliger eller erhverv, der giver mulighed for butik

Boligområder
- der giver mulighed for dobbelthuse
- præcisering af bopælspligt

Rammer for landsbyer

En redegørelse for ændringerne fremgår af Bilag 1.

De konkrete ændringer fremgår af Bilag 2.

Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger fremgår af Bilag 3.

Når kommuneplanen foreligger i endelig form vil den være sat op i et nyt hjemmesidesystem. Ændringerne er vist som ændringer i den opsætning kommuneplanen har i dag. Kommuneplan 2017-29 vil derfor have et andet design end det forslag, der fremlægges til godkendelse og udsendes i høring, end det format den endelige kommuneplan vil få.

Derudover er der udarbejdet et notat med vurdering af private forslag til at ændre placering af byudviklingsarealer. Administrationen vurderer, at de indkomne ønsker ikke kan imødekommes. Dog indgår der forslag om omplacering af eksisterende byudlæg ved erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje.

Hvis der skal udlægges nyt byudviklingsareal, skal det ske på baggrund af en omfordeling af det samlede udlæg, hvilket vil sige at et arealudlæg et andet sted skal fjernes. Notat er vedlagt som Bilag 4.

Som baggrundsmateriale for revision af detailhandelbestemmelser er der udarbejdet en detailhandelanalyse for Helsinge. Analysen ligger i sagen. Analyseresultaterne har været forelagt Plan- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget til orientering i august.

Screening for miljøvurdering
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 5.

Dialog og inddragelse
Revisionen af kommuneplanen er en forholdsvis smal revision, og der har både på grund af en stram tidsplan og det lave antal af ændringer ikke været afholdt indledende dialog med interessenter.

Administrationen anbefaler, at der afholdes et borgermøde om kommuneplanens samlede ændringer med fokus på at forklare betydningen af ændringerne og svare på afklarende spørgsmål.

Derudover drøftes planforslaget i kommunens dialogfora Det Grønne Dialogforum og Græsted Byforum.

Specifikt omkring detailhandel i Helsinge, afholdes der dialogmøde i september om resultaterne af detailhandelanalysen og det deraf følgende forslag til fremtidig detailhandelplanlægning for byen. Til mødet inviteres Helsinges detailhandel og andre interesserede.

Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
Lov om Miljøvurdering og VVM, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Der er bevilget 336.000 kr. fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til Strategisk Byudvikling til kommuneplanarbejdet. Heraf er anvendt 250.000 til detailhandelanalyse for Helsinge.

Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering og VVM har administrationen vurderet, at forslag til kommuneplan ikke skal miljøvurderes.

Miljøscreeningen har været sendt i høring hos berørte myndigheder.

Høring
Som nævnt i dagsordenteksten.

Bilag
Bilag 1: Redegørelse for ændringer i kommuneplanen Dok. nr. 2017/06173 005

Læsevejledning til Bilag 2:
Bilaget er på 306 sider, derfor tager det lidt tid at åbne dokumentet. Du kan bevæge dig rundt i bilaget via links i oversigt over ændringer på side 6.

Bilag 2: Ændringer i kommuneplanen Dok. nr. 2017/06173 006

Bilag 3: Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger Dok. nr. 2017/06173 007

Bilag 4: Ønsker til byudlæg Dok. nr. 2017/06173 008

Bilag 5: Miljøscreening Kommuneplan 2017-29 Dok. nr. 2017/06173 009

Dokumenterne På forkant og Detailhandelanalyse for Helsinge ligger i sagen.

Bilagsdokumenter konsekvensrettes inden udsendelse i offentlig høring.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende at indkomne forslag til nye byudlæg ikke imødekommes og at gældende rækkefølgeplan for byudvikling fastholdes.
at beslutte om arealudlæg til udvidelse af Stæremosen ændres til ny placering Alternativ I ELLER Alternativ II, som angivet i sagsfremstillingens Bilag 4.
at godkende ændring i butiksstørrelser jf. Bilag 2 om ændringer (retningslinjer 1.4 for detailhandel).
at godkende ændring af bymidteafgrænsning for Helsinge, jf. bilag 2, dokument om ændringer i kommuneplanen. Herunder fastsættelse af udlæg af område til store udvalgsvarebutikker samt nye rammer for blandede byområder.
at godkende ændring af bymidteafgrænsning for Gilleleje, jf. bilag 2, dokument om ændringer i kommuneplanen. Herunder fastsættelse af nye rammer for blandede byområder.
at godkende at en række boligrammer tilrettes, så 'butikker' ikke fremgår af rammen. Se bilag 2 med ændringer i kommuneplanen.
at godkende forslag Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune til offentlig fremlæggelse.
at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 28-08-2017:
Besluttet at genoptage sagen til behandling på ekstraordinært Plan- og Miljøudvalgets møde mandag den 4. september.

Bilag med oversigt over væsentlige ændringer fremsendes til hele Byrådet inden den 4. september.

Beslutning
Punktet taget af dagsorden i forbindelse med godkendelse af dagsorden.

167. Vandrehjem - Gilleleje
24.10G00 - 2017/14312

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning. Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering. Begge udvalg behandler sagen samme dag, mandag den 28. august 2017.

Baggrund
I forbindelse med Budgetaftale 2017 blev det aftalt, at der skal arbejdes videre med muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje, og at det skal undersøges, hvilke muligheder kommunen har for at understøtte etableringen.

Økonomiudvalget behandler sagen for at blive orienteret om administrationens arbejde med at afklare muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje og træffe beslutning om, hvorvidt der i budgettet for 2018-2021 skal afsættes penge til videre forundersøgelse. Således at man kan arbejde videre med en eller flere af de undersøgte modeller for etablering af et vandrehjem.

Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering i forbindelse med senere involvering i forhold til placering.

Vækst i kommunens turisme- erhverv
Turisme-erhvervet spiller en afgørende rolle i Gribskov Kommunes samlede økonomi, og 13,5% af alle job i kommunen kunne i 2014 henføres til turisme. Fortsat vækst og udvikling i kommunens turisme-erhverv, produkter og overnatningsmuligheder er derfor essentielt. I VisitNordsjælland udgør vandrehjem 6% af de samlede overnatninger. Et vandrehjem vil kunne tiltrække mange forskellige målgrupper og vil således bidrage til et varieret udbud af overnatningsmuligheder i Gilleleje. Det vil være med til at understøtte kommunens ambition om at fremme turisme.

Modeller for ejerkonstruktion
Der er overordnet set tre modeller for ejerkonstruktionen af et vandrehjem, og de udgør hver en tredjedel af vandrehjemmene i Danmark. De forskellige modeller giver forskellige muligheder, men også forpligtelser i forhold til drifts- og anlægsudgifter.

De tre modeller:
1. Selvejende institution (fx fonde).
2. Kommunalt ejet
3. Privat ejet

Udgangspunktet for etableringen af et vandrehjem i Gilleleje er, at det skal bygge på princippet om at hvile i sig selv, og dermed ikke påvirke kommunens økonomi direkte.

Selvejende institution
Faxe vandrehjem er et eksempel på et vandrehjem der drives som en selvejende institution af en fond. Fonden ejer og vedligeholder bygninger og inventar og lejer grunden af kommunen. Udover at tilbyde overnatningsfaciliteter, fungerer vandrehjemmet også som en socialøkonomisk virksomhed, hvor en del af medarbejderne er i beskyttet beskæftigelse.

Kommunalt ejet
En anden model er kommunalt ejede vandrehjem. Administrationen har besøgt det kommunalt ejede og drevne vandrehjem i Helsingør. Vandrehjemmet er velbesøgt, og understøtter strategien i Helsingør Kommune om et varieret udbud af overnatningsmuligheder. Vandrehjemmet bidrager desuden med indtægter til kommunen. Udviklingen er dog, at flere og flere vandrehjem overgår til privat ejerskab.

Privat ejet
Den sidste model er privat ejede vandrehjem. De kan dels være drevet som enkeltmandsvirksomheder, men kan også være ejet af investorer, der forpagter driften ud. I modsætning til fx et kommunalt ejet vandrehjem, er der ikke begrænsninger i forhold til standard og service på et privat ejet vandrehjem, jf. nedenstående. Det vurderes af Danhostel, at det vil være attraktivt for private investorer at etablere et vandrehjem i Gilleleje.

Kommunalfuldmagtsreglerne
Kommunens mulighed for at drive eller understøtte etableringen af et vandrehjem er ikke reguleret i den skrevne lovgivning, men skal afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne. Ifølge kommunalfuldmagten kan en kommune som udgangspunkt opføre, drive eller yde støtte til et vandrehjem med den begrænsede service og standard, der kendetegner et vandrehjem i modsætning til andre overnatningsfaciliteter, som fx hoteller eller kroer.

Placering
Erfaringen er, at et vandrehjem gerne skal placeres relativt centralt i forhold til bymiljøet, og at det i Gillelejes tilfælde gerne må ligge i gåafstand til havnen og vandet. Administrationen arbejder på et oplæg med forslag til mulige kommunale arealer, som vil blive forelagt politisk, hvis det besluttes at arbejde videre med projektet.

Tidsplan

Udvalg	Dato	Indstilling
PMU	28.8.2017	Orientering om sagen i forbindelse med senere involvering i forhold til placering af vandrehjemmet.
ØU	28.8.2017	Orientering om administrationens arbejde med at afklare muligheden for at etablere et vandrehjem samt beslutning om hvorvidt der i budgettet 2018-2021 skal afsættes penge til videre forundersøgelse.
PMU	6.11.2017	Beslutning om forslag til mulige placeringer af vandrehjemmet i Gilleleje.
KIU	7.11.2017	Orientering om sagen.
EBU	9.11.2017	Beslutning om socialøkonomisk vinkel på etableringen af vandrehjemmet med udgangspunkt i de forskellige modeller for ejerkonstruktion.
ØU	11.12.2017	Beslutning om model for ejerkonstruktion og mulige placeringer af vandrehjemmet.
BY	18.12.2017	Eventuel beslutning i Byrådet om at arbejde videre med 1 eller flere af modellerne.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at et vandrehjem vil kunne tiltrække mange forskellige målgrupper og være med til at bidrage til et varieret udbud af overnatningsmuligheder i Gilleleje, og understøtte kommunens ambition om at fremme turisme.

Desuden vurderer administrationen, at nærmere beskrivelse og analyse af de scenarier, der eventuelt træffes beslutning om, kan kan være med til at kvalificere scenarierne og styrke mulighederne for etableringen af et vandrehjem og tiltrække eventuelle investorer.

Lovgrundlag
Kommunalfuldmagtsreglerne

Økonomi
Udgifterne til forundersøgelsen, som blandt andet kan indeholde markedsanalyse, forretningsmodeller, konceptvurdering mv., er estimeret til at udgøre op til 150.000 kr. afhængig af hvilken model, der ønskes kommunen skal arbejde videre med. Det er ikke muligt at afholde udgiften inden for det nuværende budget, hvorfor der skal findes finansiering hertil.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
1. at orienteringen tages til efterretning

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
2. at orienteringen tages til efterretning
3. at såfremt man ønsker at fremme projektet i 2018, skal der i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2018-2021 afsættes 150.000 kr til forundersøgelse.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 28-08-2017:

Tages til efterretning.

Beslutning
2. Taget til efterretning.
3. Tiltrådt

For: V, O, C, A, G (8)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: Å (1)

168. Ansøgning om låneoptagelse og huslejestigning i forbindelse med opførelse af 2 balkoner - Kirkegade 35 A-F, Blistrup
82.20G00 - 2017/20150

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Byrådet.

Administrationen gør Økonomiudvalget og Byrådet opmærksom på, at Boligkontoret Danmark har ændret oplysningerne den 20. august 2017, hvilket betyder, at låneoptagelsen ikke vil medføre huslejestigning for beboerne.

Byrådet skal træffe beslutning om at godkende nyt lån til opførelse af to balkoner/altaner i forbindelse med plejeboligerne på Udsigten i Blistrup og lejeforhøjelse for beboerne som følge heraf.

Baggrund
Beboerne på Udsigten har på et ekstraordinært afdelingsmøde den 6. september 2016 godkendt forslag om opførelse af to altaner. Projektet skal finansieres med et lån på 1.201.200 kr.

Økonomiske forhold og vilkår
Boligerne
Boligafdelingen Udsigten i Blistrup består af 28 plejeboliger og 14 ældreboliger. Boligerne er opført som almene ældreboliger og ejes af Gribskov Kommune. Boligerne er i forbindelse med opførelsen i 1999-2001 finansieret hos KommuneKredit med lån på 20,1 mio. kr. Restgælden udgør medio 2017 16,4 mio. kr. Boligkontoret Danmark administrerer boligafdelingen for kommunen.

Betydning for beboerne
Beboerne ønsker altanerne opført ud for henholdsvis spisesalen/kantinen i stueplan og det fælles opholdsrum på 1. sal.
Altanen på 1. sal ønskes opført, så beboere med demens, der ikke har fri udgang, kan komme ud og få frisk luft. Dette vil løfte deres livskvalitet betydeligt.
Altanen i stueplan ønskes opført, så kørestolsbrugerne blandt beboerne får samme mulighed.

Afdelingen kan ikke selv finansiere udgiften til opførelsen af altanerne. Afdelingen har budgetteret med henlæggelser i 2017 på 437.000 kr., men disse midler er disponeret til løbende vedligeholdelse af boligerne.

Beboerne ønsker derfor at finansiere projektet med et nyt lån. Gribskov Kommune skal, som ejer af ejendommen, godkende og optage lån til forbedringen.

Kommunen har ret til at optage lån til forbedringer i kommunale beboelsesejendomme, når beboerne har stillet forslag eller krav om forbedring - og accepteret den deraf følgende huslejeforhøjelse.

Beboerne betaler lånet tilbage over huslejen. Huslejen vil gennemsnitligt stige med ca. 217 kr. pr. bolig pr. måned, hvis der optages lån til altanerne. Kommunen skal godkende huslejestigningen.

På afdelingsmødet den 6. september 2016 udtrykte beboerne og de pårørende ønske om, at der i forbindelse med opførelsen af altanerne kunne findes besparelser i budgettet. Efter en gennemgang af budgettet blev der fundet besparelser svarende til huslejestigningen, hvorfor stigningen kan undgås, hvis besparelsen effektueres.

Boligkontoret Danmark oplyser, at man fra år til år efter ønske fra beboerne og de pårørende vil forsøge at finde besparelser i budgettet svarende til den huslejestigning, som finansiering af altanerne medfølger.

Administrationen vil ved den årlige gennemgang af årsregnskabet for afdelingen og Boligkontoret Danmarks årsberetning have særligt fokus på, at disse besparelser er fundet.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at balkonerne vil være til glæde og gavn for afdelingen og beboerne.

Beboerne vil opleve øget livskvalitet. Bygningerne vil efter opførelse af altanerne være mere attraktive.

Kommunen oplever ikke tomgang i boligerne. Tomgang opstår, hvis boligerne står ledige og ikke kan lejes ud.

Administrationen vurderer, at den øgede husleje, uagtet om man finder udlignende besparelser i budgettet, ikke vil få betydning for fremtidig udlejning.

Nye oplysninger i sagen indarbejdet i dagsordenspunkt til Økonomiudvalget
På anmodning fra Social- og Sundhedsudvalget har Boligkontoret Danmark skriftligt redegjort overfor administrationen, hvilken huslejekonsekvens projektets udførelse isoleret set vil have i boligafdelingen.

Af redegørelsen fremgår det, at Boligkontoret Danmark fremadrettet har fundet besparelser i budgettet svarende til den årlige ydelse på et fast forrentet 20 årigt kreditforeningslån.

Da den årlige låneydelse er fast og kendt de næste 20 år giver udgiften kun huslejestigning det år, hvor lånet finansieres. Ydelsen vil derfor de næste 19 år indgå som en fast del af budgettet, og vil ikke afstedkomme særlig huslejestigning.

I lyset af de nye oplysninger, som Boligkontoret Danmark har givet administrationen den 20.08.2017, indstiller administrationen til Økonomiudvalget og Byrådet, at indstillingens punkt 2 "at godkende den heraf afledte huslejestigning til ydelsen på lånet på ca. 3,37%." udgår.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1103 af 15.08.2016 - Almenboligloven § 98, vedr. hjemmel til at optage lån til arbejderne.

Bekendtgørelse nr. 1540 om drift af almene boliger af 16.12.2016 §116, stk. 1, nr. 4 og nr. 6 vedrørende kommunal godkendelse af lejeforhøjelse og låneoptagelse.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier mv. §2, stk. 1, nr. 9

Økonomi
Budgettet, inkl. moms, udgør:

Håndværkerudgifter	936.600,00 kr.
Omkostninger	264.600,00 kr.
I alt	1.201.200,00 kr.

Finansiering:

30-årigt lån med fast rente, KommuneKredit

1.201.200,00 kr.

Ydelsen på lånet forventes at udgøre ca. 53.000 kr. p.a., svarende til en huslejestigning på ca. 3,37 % eller gennemsnitlig ca. 217,00 kr. pr. bolig pr. måned.

Efter gennemførelsen af renoveringen vil stigningen pr. m2 pr. år udgøre 44,00 kr., så den gennemsnitlige leje pr. m2 vil komme op på 1.355,00 kr.

Høring
Ældrerådet behandler sagen på sit møde d. 10. august 2017. Rådets høringssvar foreligger derfor ikke inden sagen færdiggøres til Social- og Sundhedsudvalget. Udvalget får forelagt rådets høringssvar på sit møde d. 15. august.

Ældrerådet udtaler følgende:

Ældrerådet ønsker ikke at tage stilling til låneoptagelsen, og det undrer os, at der ikke foreligger en udtalelse fra centerrådet.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

at godkende optagelse af et 30-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit på 1.201.200 kr. til finansiering af opførelse af 2 balkoner på Udsigten.
at godkende den heraf afledte huslejestigning til ydelsen på lånet på ca. 3,37%.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 15-08-2017:

Anbefalet
Ikke tiltrådt. Social- og Sundhedsudvalget anmoder Økonomiudvalget om at undersøge om en huslejestigning kan undgås.

Fraværende Betina Sølver Hansen

Beslutning

Anbefalet
Indstillingens punkt 2 udgår som følge af nye oplysninger i sagen jævnfør sagsfremstilling

169. Udrulning af Grib livet i tråd med sundhedspolitikken
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget får sagen til beslutning i forhold til indstillingens punkt 5.

Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at træffe beslutning om udrulning af erfaringerne fra Grib livets pilotprojekter i fire nærmiljøer. Udrulningen skal ske som led i udmøntningen af sundhedspolitikken. Politikken er endnu ikke vedtaget, men sendes i høring efter fagudvalgsmøderne i indeværende uge og er derfor også punkt på dagsordenen til dette møde i udvalget.

Udvalget får desuden sagen for at afgive anbefalinger til relevante fagudvalg.

Baggrund
Byrådet besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Formålet for Programorganisationen er at sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg samt at bygge videre på anbefalinger fra Temaudvalget fra 2013 og forbedre implementeringen af forebyggelsespakkerne.

Denne programorganisering er siden døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen. Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen.

I oktober 2014 pegede Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på ét konkret nærmiljø inden for hvert fagområde til at udgøre arenaen for udvikling og forsøg med, hvordan vi kan lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i vores kerneopgave.

De fire nærmiljøer var:

Børnehuset Boager
Pyramiden (bibliotek og museum)
Mødestedet (aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare)
Uddannelsescenteret

Pilotprojekterne er nu slutevalueret med gode resultater. Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Kultur- og Idrætsudvalget fik evalueringen til orientering på deres møder i april 2017.

Fakta i sagen
Social- og Sundhedsudvalget skal nu tage stilling til, hvordan de gode erfaringer fra pilotprojekterne skal rulles ud - i første omgang i 2017.

I Grib livets pilotprojekter er der gjort erfaringer med og udviklet en metode til, hvordan medarbejderne kan arbejde sundhedsfremmende som del af deres kerneopgave.

Erfaringerne er dels samlet i et dialogværktøj - Sundhedsfremmetræet, som udvalget fik præsenteret på aprilmødet - og dels i et sæt principper, som er båret ind i udkastet til den ny sundhedspolitik.

Principperne er:

Sundhedsfremme og forebyggelse er en del af vores kerneopgave
Sundhedsarbejdet er en fælles opgave
Vi skaber sundhed der, hvor borgerne færdes (settingtilgang)
Sundhedsarbejdet skal være effektbaseret

Den nye sundhedspolitik står således på disse principper fra Grib livet - uanset hvordan målsætningerne udmøntes i praksis, arbejder vi med sundhedsfremme på denne måde.

Dermed skal udrulningen af erfaringerne fra pilotprojekterne ligeledes bygge på disse principper.

Indsatser i 2017
Udvalget besluttede den 7. februar 2017, at de resterende midler fra Grib livets 2017-budget skal anvendes på indsatser i forbindelse med udmøntning af sundhedspolitikken. Det betyder, at der bør vælges indsatser, som er lette at implementere med det samme.

Velfærdscheferne har i forlængelse heraf peget på en række kriterier, som udrulningsindsatserne bør honorere. Indsatserne skal:

Kunne startes op i 2017
Være umiddelbart implementerbare - dvs. koble sig på indsatser, som vi allerede har i gang eller alligevel skal til at igangsætte
Have en effekt for borgerne
Kunne holdes indenfor den økonomiske ramme
Have fokus på temaerne i sundhedspolitikudkastet dvs. mental trivsel, lighed i sundhed og/eller tidlig indsats
Ramme bredt blandt borgerne i kommunen
Arbejde udfra principperne i sundhedspolitikudkastet og koble sig på supersettingtilgangen

Grib livets programledelse har drøftet udrulningen og fået input fra

Chefer og teamledere fra alle centre i kommunen
Projektlederne for pilotprojekterne i de fire nærmiljøer
Medarbejderne i Sundhedsfremmeambassadørnetværket på workshop den 14. juni 2017

På baggrund af input foreslås følgende implementeret allerede i 2017:

1. Fabianhus
Hvad: Indsatsen omfatter sundhedsfremmende tiltag på Fabianhus i stil med indsatserne på Mødestedet. Personale og beboere skal være med til at definere, hvad der giver mening for dem at iværksætte. Indsatserne på Fabianhus kan desuden kobles med de indsatser, der er i gang i nærmiljøet på Mødestedet, bl.a. den indkøbte båd.
Hvorfor: Fabianhus har været koblet på nærmiljøet omkring Mødestedet, men beboerne har ikke deltaget i så høj grad. Fabianhus er et botilbud for borgere med en psykisk sygdom. Erfaringerne fra Grib Livet på Mødestedet viser, at denne målgruppe løftes bedst, hvis vi tager fat der, hvor borgerne færdes i hverdagen. Derved bliver det muligt at få sundere vaner ind i hverdagen sammen med de pædagoger, som borgerne kender og er trygge ved.
Kobling til sundhedspolitik: Fokus er på mental trivsel og lighed i sundhed.
Organisatorisk forankring: Center for Social og Sundhed

2. Kantinen på Jobcenteret
Hvad: Den mad, der serveres i Jobcenterets kantine, bliver produceret af de borgere, som er tilknyttet kantinen. Medarbejderne i kantinen er blevet inspireret af arbejdet med Grib livet på Uddannelsescenteret og er allerede startet op med at koble sundhedsfremme på kerneopgaven. Udrulningen til kantinen består i at understøtte dette arbejde, som allerede er i gang.
Hvorfor: Kantinen er ramme for et aktiveringstilbud primært for kontanthjælpsmodtagere fra 18 år. Der er tale om aktivitetsparate borgere, som er sygemeldte eller på anden vis endnu ikke klar til at varetage et job. Kerneopgaven er at understøtte borgerne mod beskæftigelse. Kantinen fungerer desuden som spisested for medarbejderne på jobcenteret, hvorfor der ligeledes er et sundhedsfremmeperspektiv ift. medarbejderne.
Kobling til sundhedspolitik: Fokus er på tidlig indsats, mental trivsel og lighed i sundhed.
Organisatorisk forankring: Center for Borgerservice og Beskæftigelse

3. Events med fokus på sammenhold og sundhed
Hvad: Idéen er at indbyde de lokale foreninger, civilsamfund og evt. erhvervsliv til at udvikle en eller flere geografisk spredte events, som har til formål at skabe fællesskab og sammenhæng på tværs af hele kommunen og gerne koblet til lokalsamfund. Samtidig med fokus på fællesskab og sammenhæng er fokus også på sundhed og sundhedsfremme - derfor kunne events være et løb/en stafet, men også andre bevægelsesaktiviteter. Det er vigtigt, at der er plads til, at foreninger mv. kan få lov at arbejde med på idéen, der derfor ikke er færdigudviklet endnu.
Hvorfor: Ideen handler om at skabe fællesskab og sammenhold blandt borgerne i Gribskov Kommune bredt set. Såvel Gilleleje Bibliotek som Center for Byer, Erhverv og Ejendomme arbejder allerede på dele af ideen, hvorfor Grib livet med fordel kan koble sig på og sikre tværgående samarbejde og et sundhedsfremmende perspektiv.
Kobling til sundhedspolitik: Fokus er på mental trivsel og lighed i sundhed.
Organisatorisk forankring: Center for Kultur, Fritid og Turisme.

4. Kommunikation
Hvad: Med denne indsats skal der arbejdes strategisk med synlighed og branding af kommunens sundhedsfremmende tilbud. Særligt skal overblikket over vores sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på tværs af centre omdannes til et visuelt overblik, som nemt kan opdateres løbende og udbredes til borgerne. Der vil være tale om en særlig side på kommunens hjemmeside. Dertil skal der udarbejdes en strategisk kommunikationsplan, som både sikrer kommunikation og fælles fortælling for sundhedspolitikken og Grib livet. Der skal samarbejdes tæt med medier og gøres aktiv brug af sociale medier. Dermed støtter dette kommunikationsspor op om indsatserne i de øvrige nærmiljøer.
Hvorfor: Deltagerne på workshoppen omkring ny sundhedspolitik samt mange af kommunens medarbejdere efterlyser overblik over, hvad der er af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i kommunen. Der eksisterer pt. ikke et sådant overblik, som er nemt at gå til. Desuden er synlighed og genkendelse afgørende for de øvrige indsatser under Grib livet - det er vejen til opmærksomhed og opbakning, som baner vej for ensartede påvirkninger og reaktioner i mange forskellige arenaer.
Kobling til sundhedspolitik: Kommunikerer arbejdet med politikken - både internt og eksternt.
Organisatorisk forankring: Center for Social og Sundhed

5. Medarbejdere
Hvad: I første omgang omfatter indsatsen et fokus på sundere mad i kantinerne på Rådhuset og i Gillelejehuset. Ved at fokusere på mad og måltider og en setting, hvor mange medarbejdere har deres gang, bliver det muligt at få kommunikeret til mange medarbejdere omkring principperne i Grib livet og Sundhedspolitikken. Administrationens frugtordning for medarbejderne kan eventuelt inddrages i indsatsen.
Hvorfor: Gribskov Kommune er kommunens største arbejdsplads og dermed en omfangsrig setting med stor mulighed for at øge medarbejdernes sundhed. Mad og måltider er oplagte til at skabe ramme om positive fællesskaber på tværs af fagområder - og basis for god mental og fysisk trivsel via fornuftigt energiindtag. Medarbejderne er rollemodeller, og hvis vi som kommune ønsker, at fremme vores borgeres sundhed og trivsel, er det afgørende, at vi også selv er sunde og trives. ”Walk the talk” princippet er afgørende for at lykkes med at rykke borgerne. Desuden er det nemmere for medarbejderne at ændre kultur og adfærd, hvis de selv på egen krop mærker de gode effekter af ændringen.
Kobling til sundhedspolitik: Fokus er på mental trivsel.
Organisatorisk forankring: Center for Byer, Ejendomme og Erhverv.

Se bilag for uddybning af forslagene.

Hvordan?
Med disse udrulningsforslag er der ikke tale om nye, omfattende pilotprojekter og dermed en kopi af organiseringen i pilotprojekterne, som de sidste to år har kørt i de fire nærmiljøer. Medarbejderne i de tiltag, der støttes med midler fra Grib livet 2017, skal selv stå for indsatserne. Grib livets programledelse understøtter indsatserne ved at klæde medarbejderne på ift. at koble sundhedsfremmemetoderne på kerneopgaven.

Programledelsen vil understøtte på følgende måde:

1-2 workshops til indføring i Sundhedsfremmetræet og det sundhedsfremmende arbejde
Løbende sparring omkring sundhedsfremmeaspekter
Medarbejderne deltager i Sundhedsfremmeambassadørnetværket, som mødes 3-4 gange årligt

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tilslutter sig de foreslåede udrulningsforslag for 2017 og sender anbefaling til Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget om at tiltræde hhv. forslag om Events med fokus på sammenhold og sundhed, Kantinen på Jobcenteret og Medarbejdersporet.

Administrationen anbefaler videre, at udvalget tiltræder udrulningen af erfaringerne fra Mødestedet til Fabianhus. Der er allerede stor motivation for deltagelse, og da Fabianhus og Mødestedet begge hører under Voksenstøtte er der allerede etableret et samarbejde, som betyder, at indsatsen kan rulles igang med det samme.

Desuden anbefaler administrationen, at udvalget tiltræder kommunikationssporet.

Endelig anbefaler administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget bevilger midler som foreslået under afsnittet Økonomi. Midlerne skal anvendes til at understøtte sundhedsfremmende initiativer/tiltag i de konkrete indsatser eksempelvis i form af kompetenceudvikling af medarbejdere, vikartimer, honorering af kostvejleder/fysioterapeut/socialrådgiver, indkøb af materialer, temadage, events o.l.

Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi
I 2017 er der 1.019.000 kr. til rådighed under Grib livet. Heraf er der på nuværende tidspunkt disponeret ca. 673.000 kr., som går til:

Poster	Beløb
Medarbejderindsats i stil med julekalenderen	20.000 kr.
Medlemskab af Sundby Netværket	42.000 kr.
60+ festival	25.000 kr.
Boblberg	76.000 kr.
Netværksmøder for sundhedsfremmeambassadører	10.000 kr.
Fortsat ressourcer til programledelse af Grib livet, svarende til et årsværk	500.000 kr.
Trykning af Sundhedsfremmetræet	5.000 kr.

I alt	678.000 kr.

Det betyder, at der er 341.000 kr. til rådighed i 2017 under Grib livet. Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 7. februar 2017 at anvende disse resterende midler på indsatser i forbindelse med udmøntning af sundhedspolitikken.

Administrationen anbefaler de foreslåede indsatser støttet med følgende beløb:

Indsatser	Beløb
Fabianhus	60.000 kr.
Kantinen på Jobcenteret	60.000 kr.
Events	110.000 kr.
Kommunikationsspor	59.000 kr.
Medarbejderspor	40.000 kr. (i alt 60.000 kr., idet der jf. ovenfor allerede er bevilget 20.000 kr. til en medarbejderindsats)

I alt	329.000 kr.

Dertil anbefaler administrationen, at udvalget bevilger 12.000 kr. til Grib livet app'ens fortsatte drift i 2017.

Bilag
SSU 15.08.2017: Fabianhus (dok.nr. 2013/19248 063)

SSU 15.08.2017: Kantinen på Jobcenteret (dok.nr. 2013/19248 069)

SSU 15.08.2017: Events (dok.nr. 2013/19248 070)

SSU 15.08.2017: Kommunikationsspor (dok.nr. 2013/19248 071)

SSU 15.08.2017: Medarbejderspor (dok.nr. 2013/19248 072)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

tiltræde udrulningsforslag vedr. Fabianhus
tiltræde udrulningsforslag vedr. Kommunikationssporet
anbefale Kultur- og Idrætsudvalget at tiltræde udrulningsforslaget vedr. Events med fokus på sammenhold og sundhed
anbefale Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at tiltræde udrulningsforslaget vedr. Kantinen på Jobcenteret
anbefale Økonomiudvalget at tiltræde udrulningsforslaget vedr. Medarbejdersporet
bevilge den foreslåede økonomi til indsatserne
bevilge 12.000 kr. til fortsat drift af Grib livet app'en i 2017

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 15-08-2017:
1. - 2. Tiltrådt.
3. - 5. Anbefalet.
6. - 7. Tiltrådt.

Fraværende Betina Sølver Hansen, A

Beslutning
5. Tiltrådt.

170. Attendos hjemmesygepleje i Gribskov Kommune
88.00K00 - 2017/22974

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget får sagen til beslutning følge af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af den 15. august 2017.

Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at træffe beslutning om initiativer, da leverandøren af hjemmesygeplejeopgaven i Gribskov Kommune er givet to påbud grundet fejl i to enkeltsager.

Baggrund
Administrationen har i maj og i ultimo juni måned 2017 meddelt henholdsvis et gult og et rødt påbud til Attendos hjemmesygepleje - Helsinge Afdeling. Påbudene skyldes primært konkrete fejl i behandlingen i to borgerforløb. Attendo har udarbejdet handleplaner for at rette op på fejl og mangler og forebygge at lignende fejl sker igen. Kommunens administration har holdt møde med Attendos regionsledelse for at indskærpe den alvor, hvormed kommunen ser på sagen.

Fakta i sagen
Opdatering på den aktuelle status i sagen
Administrationen tog ultimo juni 2017 kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed for at anmode styrelsen om at foretage et reaktivt tilsyn hos Attendos hjemmesygeplejeenhed i Helsinge. Styrelsen har modtaget beskrivelse af de to borgerforløb og meldt tilbage, at de aktuelt vurderer, hvorvidt materialet giver anledning til et tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Administrationen afventer styrelsens videre initiativer i sagen.

Der er derudover planlagt ordinære kommunale tilsyn fra august, og administrationen tilrettelægger det sådan, at Attendos hjemmeplejeenhed i Helsinge tilses først. Det er BDO, der udfører tilsynene for Gribskov Kommune. BDO har planlagt at tilsynsbesøgene sker i august 2017.

Hertil har der den 10. august været afholdt møde mellem Attendos ledelse og borgmester Kim Valentin, udvalgsformand Birgit Roswall samt direktør Mette Bierbaum. Mødets formål var en drøftelse af den fremtidige hjemmesygepleje.

Status for initiativer der skal sikre indblik i Attendos sygeplejeydelser
Social- og Sundhedsudvalget og Gribskov Byråd blev den 21. juli 2017 pr. mail orienteret om initiativer, der dels umiddelbart blev sat i værk, dels ville blive drøftet videre på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 15. august 2017. Status på disse initiativer er følgende:

Hotline for både ældre og deres pårørende iværksat den 26. juli 2017: Onsdag den 26. juli 20017 oprettede administrationen en hot-line, hvor alle borgere har mulighed for at kontakt administrationen, såfremt de som ældre eller pårørende har oplevet, at der ikke leveres den forventede sygepleje, eller hvis kvaliteten ikke er i orden. Status på opkald til hot-linen pr. 4. august er, at der er modtaget 6 antal opkald. Opkaldene har primært vedrørt usikkerhed om den leverede sygeplejeydelse. Efter hvert opkald er der samme dag igangsat initiativer, der skal sikre en udredning i forhold til de bekymringer, der er lagt til grund for opkaldet til hot-linen.

Kvalitetskontrol af Attendos hjemmesygepleje: Gribskov Kommune har pr. 31. juli 2017 og foreløbigt til udgangen af august iværksat et midlertidigt kontrol-korps, som udfører forskellige former for kvalitetskontrol med hjemmesygeplejen. Skema 1 viser, hvilke kontroller der iværksættes. Udgangspunktet for kontrollen er at sikre en reel indsigt på flere niveauer i den leverede sygepleje. Derfor er der også sat ind på flere niveauer og med flere typer kontrol, der kan sikre et reelt og sikkert indblik i, hvordan hjemmesygeplejeopgaverne afvikles i Gribskov Kommune. Udvalget orienteres på sit møde den 19. september 2017 om de foreløbige resultater.

Tid	Hvordan
Uge 31	Dybdekontrol af én daglig henvendelse for de sager, der modtages i fronten eller modtages i visitation. Dybdekontrol kan bestå i en vurdering af, om eksempelvis journalisering, handleplaner m.v. er tilstrækkeligt velbeskrevet-/dokumenteret.
Uge 32	Medarbejder fra visitationen deltager dagligt i et konkret borgerbesøg sammen med Attendo for borgere, der modtager sygeplejeydelser, hvor det observeres, hvordan Attendo leverer sygeplejeydelsen.
Uge 33	Tilsyn af delegationsaftaler: Der sættes fokus på UTH'er og delegationer i konkrete igangværende sager, hvor borgeren aktuelt er omfattet af sygeplejeydelse.
Uge 34	Konkrete borgerbesøg uden Attendo, hvor borgeren spørges ind til, hvordan de oplever den leverede sygeplejeydelse.

Ressourceanvendelse til øget monitorering af sygeplejeopgaven i Gribskov Kommune
Den samlede ressourceindsats til bemanding af hotline samt kvalitetskontrol af Attendos pleje forventes i augustmåned at betyde et ressourcetræk på 1/12 årsværk. Såfremt udvalget beslutter, at hotline og kvalitetskontrol skal fortsætte også i september måned og frem, forventes det månedlige ressourcetræk at beløb sig til ca en medarbejder på halvtid pr. måned. Ressourceforbruget i august er prioriteret fra den almindelige drift og borgerbetjening. Det betyder, at der i augustmåned vil være øget ventetid på henvendelser i fronten/sygehustelefonen; færre revisitationer og opfølgninger, færre forebyggende hjemmebesøg og reduceret økonomisk controlling. Opgaverne forventes ikke, inden for de eksisterende ressourcer, at kunne indhentes i resten af 2017.

Ældre bedømmer selv hjemmesygeplejen
Administrationen har indhentet tilbud fra 3 analyseinstitutter, der har erfaring med brugertilfredshedsundersøgelser på velfærdsområdet. De tre forslag fremgår i anonymiseret form i bilag 1. Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med firma 3, scenarie 3, da det vurderes, at vi ved den løsning sikrer det mest nuancerede blik på opgaveløsningen med levering af sygepleje, samt at den model også kan bidrage til, at leverandøren får konkret feedback til en fremadrettet forbedring af sygeplejen. Og endvidere vil det være muligt at gentage brugerundersøgelsen uden yderligere omkostninger.

Uvildig kontrol
De tre ovenstående tiltag er supplement til den allerede eksisterende kontrol, som foretages af BDO. Den uvildige kontrol består af både anmeldte og uanmeldte besøg og gennemføres af BDO's eksperter på området. Den uvildige kontrol blev gennemført to gange i 2016 og bliver i 2017 gennemført i august måned. Derudover afventes en tilbagemelding fra Styrelsen for Patentsikkerhed, som administrationen ultimo juni måned bad vurdere det konkrete borgerforløb med henblik på at gennemføre et såkaldt reaktivt tilsyn. Styrelsen har over sommeren i flere omgange modtaget materiale om forløbet og kommunens generelle kvalitets og tilsynsprocedure/politik.

Kommunal tilsynspolitik
Ifølge Servicelovens § 151C er kommunalbestyrelsen forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter Servicelovens § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandører efter § 91. Loven, der trådte i kraft d. 1. januar 2012, har fokus på en præcisering og styrkelse af tilsynskravet, og tilsynspolitikken skal medvirke til at sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp, og at hjælpen stemmer overens med borgerens aktuelle behov ved at medvirke til systematiserede tilsynsprocedurer og en systematiseret opfølgningsproces.

Tilsynspolitikken skal danne rammen for kommunens indsats med tilsyn og opfølgning vedrørende personlig og praktisk hjælp og madservice til borgere i eget hjem, og indeholdekommunens procedurer for udførelse af tilsyn med disse tilbud og for opfølgning på tilsynet. Nuværende tilsynspolitik er udarbejdet i 2012.

Administrationen vil til udvalgtes septembermøde forelægge udvalget for en tids- og leveranceplan for udarbejdelse af en revideret tilsynspolitik.

Lovgrundlag
Sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014 §198 (Patientsikkerhed)
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010 især § 219 (Pligten til at udføre tilsyn)
Lov om social service, LBK nr 1023 af 23/09/2014 især §§ 148a, 151 og 151c (Social tilsyn)

Økonomi
Finansieringen til brugerundersøgelse på 117.900 kr kroner kan afholdes på Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje.

Høring
Ældrerådet har 15.8.2017 sendt et brev til adm - ssu, som beskriver Ældrerådets utilfredshed ned manglende høring i nærværende sag. Brevet et vedlagt under bilag - som bilag 2.

Administrationen oplyser at Ældrerådet af administrationen blevet mundtligt orienteret omkring nærværende sag på Ældrerådets møde den 10.8.2017.

Bilag 2 og 2 - A, samt administrationens bemærkning ovenfor er tilføjet til protokollen iftm Social- og Sundhedsudvalgets møde den 15.8.2017

Bilag
Bilag 1: SSU 15-08-2017: Oversigt over tilbud til gennemførelse af brugerundersøgelse i hjemmeplejen. Dok nr: 2017/22974 013

Bilag 2: SSU 15-08-2017 Henvendelse fra Ældrerådet af 15.8.2017 vedr høring i sagen pkt 58 "Attendos hjemmesygepleje i Gribskov Kommune" Dok nr 2017/22974 015
Bilag 2 - A: SSU 15-08-2017 Vejledning om Ældreråd Dok nr: 2017/22974 016

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde:
1. at den telefoniske hotline fortsætter frem til udgangen af august 2017, hvorefter udvalget præsenteres for en evaluering af hotlinens virke til udvalgets septembermøde.
2. at kvalitetskontrol af Attendos sygepleje fortsætter frem til udgangen af august 2017, hvorefter udvalget præsenteres for en evaluering af kvalitetskontrollens virke til udvalgets septembermøde.
3. at der på baggrund af de modtagne tilbud til udførelse af en brugerevaluering blandt borgere, der modtager sygepleje, vælges firma 3 med tilbud 3
4. at forvaltningen i samarbejde med analyseinstituttet, Gribskov Ældreråd samt Handicaprådet tilrettelægger indholdet af brugerundersøgelsen.
5. at udgifterne til punkt 3 afholdes fra Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje
6. at udvalget gives en fornyet status til sit møde den 19. september 2017 om den aktuelle status med Attendos sygeplejeydelser i Gribskov Kommune.
7. at udvalget på sit septembermøde forelægges en tids- og leveranceplan for udarbejdelsen af en revideret tilsynspolitik.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 15-08-2017:

1. - 7. Tiltrådt, med accept af at Ældrerådets brev af 15.8.2017, samt administrationens bemærkning under punktet høring er tilføjet til protokollen ifbm mødet den 15.8.2017. Social- og Sundhedsudvalget tilføjer at det er vigtigt at sikre inddragelsen af Ældrerådet fortsat.

Ændringsforslag fra A:
Der tilføres økonomi til den særlige opgave med at monitorere sygeplejeopgaven. Social- og Sundhedsudvalget anmoder Økonomiudvalget om at finde midlerne, svarende til ca 200.000 i 2017.

Der etableres en kontrolenhed, der sikrer at der kommer den kvalitet, der betales for i hjemmeplejen og at økonomien findes ifbm budgetforhandlingerne. Social- og Sundhedsudvalget beder om at der lægges en sag frem som beskriver hvordan en kontrolenhed kan etableres, samt økonomien ifbm dette.

Ændringsforslag fra A tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget anmoder om at Byrådet tager en temadrøftelse af situationen omkring hjemmesygeplejen.

Fraværende Betina Sølver Hansen, A

Beslutning
Besluttet at finansiere ca. 200.000 i 2017 via reservepuljen under Økonomiudvalget.

171. Ældrerådsvalg 2017 - godkendelse af valgprocedure
27.69.40G00 - 2016/36171

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Byrådet har på møde den 19. juni 2017 besluttet, at valg til Ældrerådet skal ske som fremmødevalg samtidig med kommunalvalget.

I denne dagsorden fremlægges valgprocedure til fastsættelse af de nærmere detaljer for afholdelsen af fremmødevalg til godkendelse i udvalget. Valgproceduren er udarbejdet i samarbejdet med Ældrerådet.

Sagsfremstilling
De nærmere procedurer for afholdelse af valget skal iht. retssikkerhedsloven ske i samarbejde mellem kommunen og det siddende Ældreråd. Der er derfor udarbejdet en valgprocedure, der beskriver arbejds- og ansvarsfordelingen mellem henholdsvis valgsekretariat og valgbestyrelsen samt frister for bl.a. opstilling som kandidat, udsendelse af valgmateriale, afholdelse af valgmøder og opgørelse af valget. Valgproceduren er udarbejdet ud fra Danske Ældreråds normalvalgprocedure med de nødvendige tilpasninger.

Valgbestyrelsen
Valgbestyrelsen fastsættes til at være 4 medlemmer fra det siddende Ældreråd, og valgbestyrelsens formand fastsættes til at være den siddende formand for Ældrerådet.

Valgbestyrelsen har bl.a. følgende opgaver:

Godkende kandidater
Foretage lodtrækning af kandidatrækkefølge på stemmesedlen
Ophæng af valg-informationsplakater relevante steder i kommunen
Holde oplæg om Ældrerådets arbejde samt afholdelse af valget på valgmøderne
Bedømme ugyldige stemmesedler
Godkende valgresultatet
Foretage indstilling til Byrådet vedr. afgørelse af valgklager

Valgsekretariatet
Valgsekretariatet varetages af Center for Social og Sundhed. Valgsekretariatet varetager annoncering og udarbejdelse af valgmateriale samt den praktiske håndtering af valgtilrettelæggelsen.

Frister
Frist for opstilling som kandidat fastsættes til den 6. oktober 2017 kl. 12:00.

Skæringsdag for optagelse på vælgerlisten sættes til den 6. november 2017.

Regler og frister for afgivelse af brevstemme samt stemmeafgivelse i eget hjem følger de tilsvarende regler for kommunal- og regionalvalgene.

Samarbejde med kommunalvalget på selve valgstederne på valgdagen
Ældrerådsvalget skal så vidt afholdes i de samme lokaler som til kommunalvalget, men dog adskilt fra kommunalvalget. Der er etableret et godt og tæt samarbejde mellem de to valgsekretariater.

For så vidt angår selve tilstedeværelsen i samme valglokaler fastsættes det i valgproceduren, at Valgformanden for kommunevalget på hvert valgsted har den endelige beslutningskompetence, hvis der opstår uenighed mellem de tilforordnede til kommunevalget og de tilforordnede til Ældrerådsvalget om praktiske forhold i løbet af valgdagen.

Stemmeoptælling
På grund af pladsmæssige udfordringer på flere valgsteder fastsættes det i valgproceduren, at optællingen af stemmer til Ældrerådsvalget sker på rådhuset i stedet for på de enkelte valgsteder, så stemmeoptællingen ikke skal afvente færdiggørelsen af optællingen af hhv. kommunalvalg og regionalvalgene. Hvert valgsted vil fortsat blive optalt for sig.

Gyldigheden af de afgivne stemmesedler bedømmes efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 649 af 19/06/2007 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale og regionale valg.

Valgmøder
Byrådet har på møde d. 19. juni 2017 tiltrådt administrationens indstilling om, at der afholdes ét valgmøde, hvor kandidaterne får lejlighed til at præsentere sig for vælgerne. Ældrerådet ønsker størst mulig adgang for flest mulige borgere til at stifte bekendtskab med kandidaterne til Ældrerådsvalget og har derfor anmodet om, at der til gavn for de mere end 13.000 potentielle vælgere, afholdes 3 valgmøder placeret i hhv. Helsinge, Græsted og Gilleleje på samme måde som ved ældrerådsvalget i 2013.

Budget
Ved Byrådets møde d. 19. juni 2017 fremlagdes et estimeret budget for afholdelse af Ældrerådsvalget, hvor det blev anslået, at udgifterne til et fremmødevalg ville andrage ca. 260.000 kr. inkl. administrativt ressourcetræk. Det har vist sig, at nogle af forudsætningerne i estimatet ikke holder. Bl.a. vil det være nødvendigt med en større bemanding på valgstederne end forudsat både i form af en dedikeret valgsekretær til hvert valgsted samt flere tilforordnede. Derudover er det administrative ressourcetræk i selve valgsekretariatet betydeligt større end forudsat i det oprindelige estimat, bl.a. pga. et omfattende koordineringsbehov med kommunalvalget.

Et revideret budgetestimat vil derfor snarere være 445.000 kr.

Lovgrundlag
LBK nr 1345 af 23/11/2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område § 32

Økonomi
Ca. 445.000 kr.
Der er siden seneste Ældrerådsvalg i 2013 foretaget årlig afsætning og overførsel af midler til afholdelse af Ældrerådsvalget.

Høring
Administrationen har udarbejdet valgproceduren sammen med Ældrerådet, og indstillingen foretages derfor af administrationen og Ældrerådet i fællesskab.

Bilag
Bilag SSU 15.08.2017: Valgprocedure Ældrerådsvalg 2017 (2016/36171 018)

Administrationens indstilling
Administrationen og Ældrerådet indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

at godkende valgproceduren, og
at beslutte, at ændre tidligere beslutning af d. 19. juni 2017 om valgmøder, således at der afholdes 3 valgmøder i hhv. Helsinge, Græsted og Gilleleje.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 15-08-2017:

1. - 2. Anbefalet.

Fraværende Betina Sølver Hansen

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.

172. Gribskov Kommunes bredbåndspulje - ansøgninger 2017
00.01Ø00 - 2017/24181

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at træffe beslutning.

Baggrund
Økonomiudvalget besluttede på mødet d. 05.12.2016 at afsætte 0,5 mio. kr. til kommunal medfinansiering af bredbåndsindsatser til ansøgninger til Energistyrelsens Bredbåndspulje og at forudsætningen for den kommunale medfinansiering er, at der opnås statslig tilskud.

Denne dagsorden behandler de indkomne ansøgninger til kommunens pulje.

Kriterier for tilskud fra Energisstyrelsen
For at opnå tilskud fra Energistyrelsen vurderes ansøgningerne ud fra et pointsystem, hvor der tildeles point ud fra fem objektive kriterier:

Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 10/2 (vægtning 25 pct.)
Måler hvor mange af dem, der kunne være med i projektet, der konkret søger tilskud. I dette kriterie ses på alle dem, der søger tilskud, dvs. både dem der maksimalt har 10/2 Mbit/s og dem, der maksimalt har 5/1 Mbit/s.

Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 5/1 (vægtning 25 pct.)
Måler hvor mange af dem, der kunne være med i projektet, der konkret søger tilskud. I dette kriterie ses kun på dem, der søger tilskud og maksimalt har 5/1 Mbit/s. Det betyder, at der gives ekstra point, hvis de allerdårligst dækkede indgår i projektet.

Projektets størrelse (vægtning 20 pct.)
Antal tilskudsberettigede boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, som søger tilskud. Det maksimale antal point gives, hvis der er 100 adresser eller mere.

Totalprisen pr. tilslutning (vægtning 10 pct.)
Beregnes ud fra det budget, der er fastlagt for projektet. Hvis der er kommunal medfinansiering trækkes den fra, før den gennemsnitlige pris pr. adresse beregnes. Der gives flest point for en lav gennemsnitspris.

Andel af egenbetaling (vægtning 20 pct.)
Andel af budgettet for projektet som dækkes med egenbetaling. Kun den andel, der ligger ud over de obligatoriske 2.000 kr. pr. adresse regnes med. Det betyder, at der skal gives et højere beløb end 2.000 kr. pr. adresse for at få point i dette kriterie.

Der er frist for annoncering af bredbåndsprojekter d. 24. august og d. 14. september er der frist for at søge den statslige bredbåndspulje.

Indkome ansøgninger til Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har modtaget 1 ansøgning, som er fra Sletelte og omegn, navngivet "Bedre bredbånd til Sletelte og omegn". Konkret søges der til strækningen mellem Helsinge og Græsted nærmere betegnet Sletelte og sidevejene i nærheden af Sletelte i alt op til 118 husstande. Af vedlagte bilag 1 fremgår de konkrete veje, der indgår i ansøgningen. Borgerne oplever udfordringer med mobildækning, internet m.m. og baggrunden for projektet er, at give borgerne her de samme tidssvarende muligheder som størsteparten af Danmark.

Det samlede budget for projektet er på 4,48 mio. kr. hvoraf der er en egenfinansering på 2.000 kr. pr. husstand. Der forventes en tilslutning på 93 husstande, hvilket giver en samlet egenfinansiering i størrelsesorden på 186.000 kr. Der er ikke i ansøgningen angivet et beløb for den kommunale medfinansering. Dette er således op til Økonomiudvalget at bestemme størrelsen på medfinansieringen.

Administrationens anbefaling
Administrationen har undersøgt hvad andre kommuner har ydet af medfinansiering i 2016 og det ligger fortrinsvis i spændet 0 kr. - 170.000 kr. afhængig af bl.a. antal husstande i projekterne. På baggrund heraf er det administrationens anbefaling, at der ydes et tilskud i størrelsesorden 50.000 - 75.000 kr. til projektet "Bedre bredbånd i Sletelte og omegn".

Lovgrundlag
BEK nr 534 af 01/06/2016 (Bekendtgørelse om forsøgsordning for tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd)

Økonomi
Der er i budget 2017 afsat en engangspulje 0,5 mio. kr. under Økonomiudvalget til medfinansiering af bredbåndsindsatser, der opnår statslig tilskud.

Se i øvrigt af sagsfremstillingen.

Bilag
Bilag 1 ØU 28.08.2017 Ansøgning Gribskov Kommunes bredbåndspulje - Sletelte og omegn (Doknr. 2017/ 24181 003)

Bilag 2 ØU 28.08.2017 Økonomi vedr. ansøgning >Sletelte og omegn (Doknr. 2017/ 24181 004)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

at beslutte at der gives kommunal medfinansering til "Bedre bredbånd i Sletelte og omegn" på 75.000 kr. finansieret at engangspuljen til bredbånd under Økonomiudvalget.

Beslutning

Tiltrådt.

173. Foreløbig mødeplan 2018
00.22A00 - 2017/18813

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om en foreløbig mødeplan for byråds- og udvalgsmøder i 2018, og formålet med at forelægge sagen er at sikre et foreløbigt planlægningsredskab for administrationen.

Baggrund
Mødeplan for byråds- og udvalgsmøder er en vigtig forudsætning for planlægning af forskellige kommunale processer (for eksempel regnskabs- og budgetarbejde, mødeplan for møder i samarbejdsorganisationen, mødeplan for Handicap og Ældreråd, introduktionsforløb for nyt byråd, beslutningsprocesser i sager, hvor en endelig beslutning forberedes over flere behandlinger og så videre).

Derfor, som led i forberedelsen til 2018, har administrationen udarbejdet udkast til foreløbig mødeplan for 2018 og forelægger udkastet til beslutning for Byrådet.

Endelig beslutning i 2018
Nyt byråd vil i træffe en endelig beslutning i sagen på første byrådsmøde i 2018.

Ligesom Økonomiudvalget og de stående udvalg vil træffe en beslutning om, hvornår deres møder skal afholdes, på deres første møder i 2018.

Om udkast til mødeplan 2018
Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

Udkastet følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg.

Mødeplanen indeholder forslag til fem forløb fra fagudvalg til Byrådet i vinteren/foråret 2018, og tre forløb fra fagudvalg til Byrådet i efteråret/vinteren 2018.

Der er indarbejdet et særskilt forløb fra Økonomiudvalget til Byrådet med henblik på 2. behandling af budgettet.

For at sikre fem forløb i foråret er forløbene lagt så tæt på hinanden, at dagsorden til fagudvalgsmøder i marts og april måned udsendes i samme uge, som byrådsmøder finder sted - i stedet for ugen efter. Derfor kan der i nogle sager opstå behov for, at et dagsordenspunkt udsendes senere end fire dage før udvalgsmøde. Det vil sige, at punktet eftersendes dagsorden.

Udkastet indeholder ingen konkrete datoer og tidspunkter for møder i stående udvalg. Udkastet beskriver alene mødeuger og mulige mødedage for møder i stående udvalg.

Datoer for budgetseminar er indarbejdet i udkastet. Det handler om torsdag den 19. april samt torsdag og fredag den 23. og den 24. august 2017.

Datoer for introduktionsarrangementer er indarbejdet. Det handler om introduktionsmøde onsdag den 3. januar om aftenen samt introduktionsseminar mandag den 8. januar (om aftenen) og fredag den 19. januar (heldagsarrangement).

Når Byrådet har godkendt udkastet til et foreløbigt samlet mødeplan for udvalgsmøder i 2018, vil udkastet til mødeplanen bliver brugt som foreløbigt planlægningsredskab af administrationen.

Lovgrundlag
LBK 318 af 09/06/2017 (Kommunestyrelsesloven) § 8, stk. 1 og § 20, stk. 1

Økonomi
Udgifter til mødevirksomhed afholdes inden for budgetramme 390 (politiske udvalg og administration).

Bilag
Bilag 1: Mødeplan 2018 - udkast Dokumentnummer 2017/18813 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at godkende principper for foreløbig mødeplan 2018

Beslutning

Anbefalet.

Efterretningssager

174. Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
01.01P00 - 2017/24177

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at forberede høringssvar til Erhvervsstyrelsen.

Økonomiudvalget og Byrådet forelægges sagen til orientering.

Erhvervsstyrelsen har den 28. juni 2017 fremsendt høringsbrev med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder. Kommunerne i hovedstadsområdet har mulighed for at indmelde forslag frem til d. 15. oktober 2017.

Indholdet af høringssvaret forventes at blive politisk behandlet i september/oktober til endelig beslutning.

Denne sag skal ses i sammenhæng med behandlingen af det særskilte punkt på dagsordenen om Forslag til Kommuneplan 2017-2029.

Baggrund
Med den nye planlov åbnes der for ændringer på detailhandelsområdet. Det giver bl.a. mulighed for større butikker samt etablering og udvidelse af aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. (Et aflastningsområde har til formål, at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten - eksempelvis store udvalgsvarebutikker og nye butikstyper og -koncepter, som f.eks. kombinerer fysiske butikker og e-handel. Et aflastningsområde kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.)

Planloven indeholder dog fortsat bestemmelse om, at ministeren i et landsplandirektiv fastsætter regler om centerstrukturen i hovedstadsområdet, dvs. for Gribskov Kommunes vedkommende beliggenhed af bymidter og aflastningsområder. Beliggenhed af lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper fastsættes alene af kommunerne og indgår ikke i landsplandirektiv.

Erhvervsstyrelsen beder i høringsbrevet kommunerne om, at indmelde forslag til ændringer i centerstrukturen for detailhandel. Erhvervsstyrelsen ønsker ligeledes at kommunerne melder ind, hvis man ønsker at fastholde den gældende centerstruktur.
Høringsbrev og baggrundsmaterialet fra Erhvervsstyrelsen kan ses i sagen.

På baggrund af indkomne forslag og en samlet vurdering af målene for detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet vil Erhvervsstyrelsen efterfølgende udarbejde forslag til et revideret landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering. Forslaget forventes sendt i offentlig høring i 8 uger i 1. kvartal 2018 med henblik på udstedelse i 2. kvartal 2018. Efterfølgende kan kommunerne planlægge indenfor rammerne af landsplandirektivet.

Eksisterende detailhandelcenterstruktur

Den eksisterende centerstruktur i Gribskov Kommune består af de 3 bymidter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted. Herudover er der udlagt en række lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper.

De tre kommunecentre Helsinge, Gilleleje og Græsted har et stort dagligvareudbud, og de er kommunens hovedcentre hvad angår udvalgsvarer. Helsinge er kommunens vigtigste handelsby og betjener udover Helsinge by et stort opland fra det meste af kommunen. I sommerhalvåret betjener butikkerne i særligt Helsinge og Gilleleje også et større antal sommerhusgæster.

For at mindske transportafstande og dermed afhængighed af bil ved indkøb er der ligeledes udpeget en række lokalcentre, primært i de mindre byer, men også i Gilleleje og Helsinge er der udpeget lokalcentre til betjening af lokalområdet.

Butikker til pladskrævende varegrupper er typisk placeret i erhvervsområder i de større byer, og på samme måde som bymidterne forsyner de således et større opland med den type af varer.

I forhold til det kommende landsplandirektiv, er det alene den del af kommunens centerstruktur, der omhandler bymidter og eventuelle aflastningscentre, der er relevant. Der er ikke udpeget bydelscentre og aflastningsområder i kommunen i dag, fordi den tidligere planlov ikke muliggjorde dette på grund af byernes størrelser. Det er fortsat ikke muligt at udpege bydelscentre i kommunen med den nye planlov, men der åbnes op for udpegning af aflastningsområder.

Vurdering
Som led i udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2017-29, har administrationen vurderet, at der ikke er behov for at ændre udpegninger af bymidterne i Helsinge, Gilleleje og Græsted. Der lægges alene op til finjusteringer af bymidteafgrænsningerne i Helsinge og Gilleleje, således at handlen i bymidterne i de to byer koncentreres lidt mere.

Det er administrationens vurdering, at udpegning af fremtidigt aflastningsområde alene kan være muligt ved Helsinge på grund af planlovens relativt skrappe og omfattende redegørelseskrav. Det vil bero på en konkret redegørelse, jf. krav i Planloven med vurdering af bl.a. kundegrundlag, effekt for oplandet og trafikale forhold, at godtgøre behov for et aflastningsområde. Redegørelsen skal derefter godkendes af Erhvervsstyrelsen og en eventuel udpegning indarbejdes i landsplandirektiv, før udpegningen kan indgå i den kommunale planlægning.

Som del af kommuneplanarbejdet, har kommunen fået udarbejdet en analyse af detailhandlen for Helsinge. Arbejdet er udført af COWI og analyserapporten indgår som del af det samlede baggrundsmateriale til forslag til Kommuneplan 2017. Analyseresultaterne og COWIs anbefalinger har været fremlagt til orientering for Plan- og Miljøudvalget på mødet den 14.8.2017 og for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 16.08.2017.

COWI anbefaler, at dagligvarebutikker koncentreres i bymidten. I forhold til udvalgsvarebutikker anbefaler COWI, at der planlægges for ét område med store udvalgsvarebutikker (dvs. større end 600 m2), og at de mindre butikker fortsat skal koncentreres i bymidten. Dette for at sikre, at butikkerne bliver et supplement, der samlet set styrker Helsinge som handelsby.

COWI peger på to mulige placeringer:

Det ubebyggede areal mellem jernbanen og Gribskov Gymnasium. Dette er så tæt på Østergades koncentrerede butiksmiljø, at der vil opstå reel synergi med bymidten. Arealet er allerede i dag en del af Helsinge bymidteafgrænsning og forudsætter derfor ikke særlig udpegning i landsplandirektiv.
Erhvervsområdet Tofte, hvor der allerede er butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I givet fald vil dette først skulle udpeges i landsplandirektivet som nyt aflastningsområde, inden det kan udmøntes gennem særskilt proces med kommuneplantillæg.

COWI anbefaler placering 1, fordi det vil styrke handel og byliv i bymidten. COWI anfører, at ved en placering i Tofte vil butikkerne ganske vist styrke byens samlede detailhandel, men synergien ift. bymidten vil være meget lille.

Med forslag til Forslag til Kommuneplan 2017 er der indarbejdet mulighed for, at der kan etableres større butikker i område 1, fordi det understøtter Byrådets mål om at styrke bymidten (se særskilt punkt på dagsordenen). Dette udelukker dog ikke en eventuel fremtidig udpegning af aflastningsområde i Tofte.

Anbefaling
I forbindelse med offentlighedsfasen for Forslag til Kommuneplan 2017-29, planlægges der afholdt et særskilt møde for Helsinges detailhandel og andre interesserede i september.

Administrationen anbefaler, at spørgsmålet om eventuel udpegning af aflastningsområde i Tofte eller ej drøftes på interessentmødet, inden der tages politisk stilling til indholdet af kommunens høringssvar og der prioriteres ressourcer til at opfylde Erhvervsstyrelses redegørelseskrav til eventuelle ønsker om justering af eksisterende centerstruktur.

Drøftelserne på mødet vil således kunne indgå i den politiske stillingtagen i oktober i forhold til, om det skal meldes ind til Erhvervsstyrelsen, at kommunen ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur, eller om strukturen skal suppleres ved at udpege aflastningsområde i Tofte.

Lovgrundlag
Planloven, LBK 1529 af 23. november 2015, og efterfølgende ændringer.

Økonomi
Sagen vil have budgetmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, hvis der skal arbejdes for et aflastningsområde, da der vil være behov for ekstern rådgiverhjælp (anslået til omkring 100.000-150.000 kr) til at udarbejde den krævede redegørelse ved udlæg af et aflastningsområde.

Høring
Indkaldelse er forslag til revision af landsplandirektiv er i høring til d. 15. oktober 2017

Bilag
Bilag 1 Høringsbrev fra Erhvervsstyrelsen med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet. Dok.nr. 2017/24177 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at spørgsmålet om eventuel udpegning af aflastningsområde i Tofte drøftes på møde med Helsinges detailhandel og andre interessenter. Drøftelserne vil indgå som input til et forslag til høringssvar, der forelægges politisk inden høringsfristen.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:
2. at tage sagen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 28-08-2017:

Tiltrådt

Beslutning
2. Taget til efterretning.

175. Råd og nævn med mere: Blå bog 2018 - 2021
00.01A00 - 2017/12279

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget og Byrådet får "Blå bog 2018 - 2021" til orientering.

"Blå bog 2018 - 2021" er en samlet oversigt over de udpegninger og indstillinger til råd, nævn, bestyrelser og repræsentantskaber, som det kommende byråd skal foretage på konstituerende møde i december måned.

Oversigten er opdateret i overensstemmelse med Byrådets beslutning (jævnfør mødereferat af byrådsmøde den 19. juni 2017, punkt 128) og vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag.

"Blå bog 2018 - 2021" udgør et redskab i forbindelse med konstitueringsarbejde.

Lovgrundlag
LBK nr 318 af 28.03.2017 § 17 stk. 2

Økonomi
Eventuelle diæter, befordringsgodtgørelse med videre udbetales efter bestemmelser i LBK nr 318 af 28.03.2017 § 16 a

Bilag
Bilag Blå bog 2018 - 2021 Dokumentnummer 2017/12279 009

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:

at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sager behandlet på lukket møde:
176 Lokaler for foreninger i Gilleleje for sæson 2018/2019 og frem
1. - 7. Økonomiudvalget gav anbefaling til Byrådets behandling af sagen.

177 Risikostyring - Forsikring af frivillige
1. - 7. Økonomiudvalget gav anbefaling til Byrådets behandling af sagen.

178 Genhusning
3. - 10. Økonomiudvalget gav anbefaling til Byrådets behandling af sagen.

179 Salg af ejendom
Sagen taget af dagsorden.

180 Salg af ejendom
1. Økonomiudvalget gav anbefaling til Byrådets behandling af sagen.

181 Salg af ejendom
3. Økonomiudvalget gav anbefaling til Byrådets behandling af sagen.

182 Salg af ejendom
1. - 2. Økonomiudvalget gav anbefaling til Byrådets behandling af sagen.

183 Forberedelse af salg af ejendom
2. Økonomiudvalget gav anbefaling til Byrådets behandling af sagen.

Mødet startet:
03:10 PM

Mødet hævet:
06:20 PM

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
Løn	2.343.000
Puljer, ØU	-1.000.000