Økonomiudvalget

Publiceret 23-05-2016

Mandag den 23-05-2016 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:
Åbne
80 Økonomiudvalget som fagudvalg, 2. Budgetopfølgning 2016
81 2. Budgetopfølgning 2016
82 Nyttejobs på det Tekniske Område
83 Udvidelse af plejeboligkapacitet og boligkapacitet på velfærdsområdet
84 Attraktive Lokalsamfund - det videre arbejde
85 Attraktive Lokalsamfund - Beslutning om det videre arbejde i Blistrup
86 Tværkommunalt samarbejde om tandregulering - rammer for samarbejde
87 Vedtagelse af Turismestrategi 2016-2020
88 Kystsikringslaget Villingebæk Hage - partsfordeling
89 Gribvand - ordinære generalforsamlinger 2016
90 Movia - oplæg til taktsharmonisering
91 Pavilloner til midlertidig boligplacering af flygtninge - overordende
principper for arealudpegninger
92 Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2016-2027
93 Dispensation til helårsbeboelse i sommerhus i sommerhusområde
94 Ansøgning om tilbygning til sommerhus og håndhævelse af ældre
udstykningsdeklaration.
95 Godkendelse af budget i almen boligafdeling
96 Evaluering af kommunens åbningstider
97 Vedtagelse af ny handicappolitik for Gribskov Kommune
98 Deltagelse i frikommuneforsøg i perioden: 2016 - 2019
99 Input til revisionen af Landsplandirektivet for hovedstadsområdet -
Fingerplan 2013
100 Puljen for kultur, idræt, turist og erhverv samt landsbyer -
forslag til fordeling samt kriterier for anvendelse
101 Risikobaseret dimensionering i Frederiksborg Brand og Redning
102 Redegørelse vedrørende afstemningsrækkefølgen under budgetforhandlingerne
i 2015

Efterretningssager
103 Decisionsskrivelse 2014

Lukkede
104 Opgaver på fritvalgsområdet - kontraktforhold
105 Udbud af befordring 2016
106 Byudvikling Helsinge Nord - forberedelse af arkitektkonkurrence
107 Forberedelse af salg af ejendom
108 Salg af ejendom
109 Salg af ejendom
110 Forslag om videostreaming fra byrådsmøder

Efterretningssager - Lukket
111 Udbud af rengøring og vinduespolering - Orientering om valg af leverandør

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Jonna Hildur Præst

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jan Ferdinandsen

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 85: Anbefaling fra ekstraordinært Børneudvalgets møde den 23. maj 2016 forelægges for Økonomiudvalget på mødet.
Punkt 104: Dagsordenspunktet blev suppleret med et ekstra bilag efter behandling af sagen i Social- og Sundhedsudvalget. Bilaget fremgår af dagsorden til Økonomiudvalgets møde.
Rækkefølgen af behandling: Punkt 101 behandles som første punkt på dagsorden. Punkt 110 behandles som andet punkt på dagsorden. Punkt 104 behandles som sidste punkt på dagsorden. Rækkefølgen af behandling af øvrige punkter følger nummerering.
Herefter dagsorden godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Susan Kjeldgaard har ikke modtaget papirdagsorden til Økonomiudvalgets møde. Administrationen beklager fejlen.
Kim Lindtrup, direktør for Frederiksborg Brand og Redning, deltager under behandling af dagsordenspunkt 101.
Pause fra klokken 17.52 til klokken 18.57

Borgmesteren har modtaget regnskabet for Gribskov Erhvervscenter til orientering. Borgmesteren havde ingen bemærkninger til regnskabet. Orientering ved Kim Valentin
Orientering vedrørende medlemmernes adgang til dagsordner og protokoller (§ 9 og § 20 stk. 6 i LBKG 769 af 09.06.2015). Orientering ved Kim Valentin.

Åbne

80. Økonomiudvalget som fagudvalg, 2. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/02581

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

I dette dagsordenspunkt forelægges 2. Budgetopfølgning 2016 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og der særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt indgår det i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget som fagudvalg for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 2

Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Budgetopfølgning for Økonomiudvalget som fagudvalg

Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 20,1 mio. kr. i regnskab 2016 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 6,9 procent.

Administrationen vurderer, at der ved årets afslutning fortsat vil være et mindreforbrug.

Årsager til budgetafvigelsen:

På politiske udvalg og administration forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. som fortrinsvis skyldes forventet mindreforbrug på centre under ØU med 0,6 mio. kr. og tjenestemænd med 1,0 mio. kr., merindtægt på sygeforsikring og barselsfond med 3,6 mio. kr. samt merforbrug på intern leasing med 0,6 mio. kr. og elever med 1,7 mio. kr.
På Puljer, ØU forventes et mindreforbrug på 17,1 mio. kr., som følge af afsatte puljer, der udmøntes til andre fagudvalg på 21,0 mio. kr. og mindreforbrug på strategiske investeringspuljer med 0,5 mio. kr. Derudover er der manglende gevinstrealisering på indkøb og kontrakter med 0,8 mio. kr. og sygefravær med 3,6 mio. kr.
Mindreforbruget på puljer, der udmøntes til andre fagudvalg skyldes primært flygtningepuljen, hvor der pt. er udmøntet 19,7 mio. kr. af puljen på 30 mio. kr. Der vil ske en yderligere anvendelse af flygtningepuljen hen over 2016.

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):

Det forventede regnskab på Puljer, ØU afhænger fortsat meget af arbejdet med realisering af de strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen 2014-2017, 2015-2018 og 2016-2019.
For at kunne opnå besparelserne på ejendomsrammerne er det en forudsætning, at der opnås salgsprovenu på 12,2 mio. kr., som tilføres ejendomsrammen i 2016.
Da der er budgetteret med en salgindtægt på 6,7 mio. kr. under Byudvikling betyder det, at der skal ske frasalg af bygninger på i alt 18,9 mio. kr. i 2016.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Økonomiudvalget som fagudvalg bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Politiske udvalg og administration
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Politiske udvalg og administration.

Figur 1 Figur 2

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 2. budgetopfølgning at være 3,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

I figur 2 fremgår forbrugsprocenten. Afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015, skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udvikling og forventet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes fortrinsvis følgende forhold:

Centre under ØU:
På Centre under ØU forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i 2016, som vedrører afsat pulje under direktionen til resultatløn og cheftillæg. Ved denne budgetopfølgning foreslås overført 0,6 mio. kr. til finansiering forventet merforbrug på lønsum i 2016 i forbindelse med omorganisering i Center for Social og sundhed.

Tjenestemænd:
På Tjenestemænd forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i 2016. Det forventede forbrug i 2016 er beregnet ud fra hvor mange, der pt. er vidende om går på pension. Der kan dog komme udbetalinger af opsatte pensioner og herved øgede udgifter i 2016. Området vil blive fulgt i de kommende budgetopfølgninger.

Sygeforsikring og barselsfond:
På Sygeforsikring og barselsfond forventes en merindtægt på 3,6 mio. kr. i 2016, som skal bruges til realisering af Reduktion af sygefravær under Puljer, Økonomiudvalget. Ved denne budgetopfølgning bliver det afsatte budget på sygefravær foreslået overført til Sygeforsikring og barselsfond, da de skal ses i en sammenhæng.

Intern leasing:
På Intern leasing forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. i 2016. Det skyldes, at restgælden på intern leasing IT blev indfriet ultimo 2015 og herved kommer der ikke indtægter på leasingydelse i 2016 som forventet i budgettet.
Elever:
På Elever forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. som vedrører social- og sundhedsuddannelser med 0,3 mio. kr. og pædagogstuderende med 1,4 mio. kr. Det forventede forbrug i 2016 er beregnet ud fra det antal elever der er pt. samt hvor mange der forventes på de kommende hold i 2016.
Ved BO1 2016 var der et forventet merforbrug på 2,9 mio. kr. på social- og sundhedsuddannelser. Udviklingen skyldes, at adgangskravene på social- og sundhedsuddannelser er skærpet i 2016 og færre elever opfylder dem.
På pædagogstuderende var vurdering af forventet forbrug ved BO1 2016 taget på baggrund af forbruget i 2015. Nærmere analyse har vist, at der i 2015 var ualmindeligt få ansøgninger om praktikpladser i Gribskov Kommune.
Området vil blive fulgt i de kommende budgetopfølgninger.

Puljer under Økonomiudvalget
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Puljer under Økonomiudvalget.

Figur 1

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 2. budgetopfølgning at være 17,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

Sammenligning af forbrugsprocenter i 2015 og 2016 er ikke medtaget på Puljer under Økonomiudvalget, da der er store udsving på puljerne i de 2 år og en sammenligning derfor ikke giver mening.

Udvikling og forventet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes fortrinsvis følgende forhold:

Puljer, der udmøntes til andre fagudvalgsområder:
På strategisk investeringspulje Attraktiv lokalsamfund bliver der ved denne budgetopfølgning udmøntet 0,5 mio. kr. i 2016 til Gribskov Akademi under Børneudvalget. Restbudget på 1,5 mio. kr. forventes udmøntet til øvrige udvalgsområdet i 2016.
På Pulje til flygtninge bliver der ved denne budgetopfølgning udmøntet 3,1 mio. kr. til øvrige udvalgsområder i 2016. Restbudget på 12,4 mio. kr. forventes udmøntet ved de kommende budgetopfølgninger i 2016.
Reservepulje på 4,0 mio. kr. forventes ligeledes udmøntet til andre udvalgsområder i 2016. Det sker ved en endelig vurdering ved BO4 2016.

Strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen:
På Strategisk investeringspulje IT understøttelse og målstyring udmøntes 0,5 mio. kr. til lønsum på Centre under Økonomiudvalget. Beløbet bruges til ansættelse af medarbejder i Koncernstyring og IT til at styrke arbejdet med økonomi og målstyring på børneområdet.

Effektiviseringer og gevinstrealiseringer:
I 2016 er der afsat pulje til gevinstrealisering på sygefravær på 3,6 mio. kr., som skal realiseres ved merindtægt på sygeforsikring og barselsfond under Politiske udvalg og administration. Ved denne budgetopfølgning bliver det afsatte budget på sygefravær foreslået overført til Sygeforsikring og barselsfond, da de skal ses i en sammenhæng.
På Indkøb og kontrakter forventes restbudget på 0,8 mio. kr. realiseret ved de kommende budgetopfølgninger i 2016.

Ejendomsudgifter
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Ejendomsudgifter.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 2. budgetopfølgning at svare til det korrigerede budget.

Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 i forhold til i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Ved denne budgetopfølgning gøres opmærksom på følgende forhold:

Nordstjerneskolen og svømmehal
Bruger- og energiforsyningsbaseline for OPS Nordstjerneskolen og Svømmehal er genberegnet. Der forventes et merforbrug i størrelsesorden 0,5 mio. kr. årligt i 2016 og overslagsårene. Der forventes dog at kunne afholdes indenfor rammen.

Nyt demensdagcenter
Administrationen har udarbejdet overslag over udgifterne til etablering og drift i overslagsårene, herunder bygningsdrift som følge af den udvidede aktivitet i forbindelse med et nyt demensdagcenter. Under forudsætning af, at der i forbindelse med udmøntningen af værdighedspuljen afsættes 1,4 mio. kr. til etablering og drift af demensdagcentret, vil der samlet set være tilstrækkelige midler til også at dække de ekstraordinære bygningsdriftudgifter i overslagsårene. Forslaget til udmøntning af midlerne i værdighedspuljen er sendt i høring frem til d. 27. maj, og høringssvarene vil blive forelagt SSU og ØU på deres juni møder. Hvis de 1,4 mio. kr. af værdighedspuljen afsættes til formålet, ventes det, at det samlede budget for etablering og drift af demensdagscentret vil rumme mulighed for, at de ekstraordinære bygningsdriftsudgifter kan dækkes fuldt ud. I givet fald overføres budget til bygningsdriften fra CSS' budget til demensdagcentret til ejendomsrammerne. Dette vil blive indarbejdet i BO3.
Flygtninge
Ved BO2 bliver Ejendomsudgifter tilført 0,2 mio. kr. til flygtningeboliger fra den afsatte pulje til flygtninge under Økonomiudvalget.

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016-2019 blev det besluttet, at en budgetudfordring på ejendomsrammen på 11,0 mio. kr. skal finansieres gennem salg af grunde og bygninger. Ved denne budgetopfølgning forventes der et frasalg af bygninger på i alt 18,9 mio. kr. i 2016. Under Byudvikling er der budgetteret med en salgsindtægt på 6,7 mio. kr. og ejendomsrammen forventes derfor at få tilført et salgsprovenu på 12,2 mio. kr. i 2016.

Anlægsregnskab

Automatisk brandalarmeringsanlæg
Anlægsprojektet Automatisk brandalarmeringsanlæg er afsluttet og anlægsregnskab forelægges til godkendelse.
Anlægget omfatter etablering af automatisk brandalarmeringsanlæg på de af kommunens ejendomme, der ikke havde et sådan i for vejen. Den samlede udgift til anlægget er på 2,5 mio. kr., som svarer til den givne bevilling.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område

Korrektion af lønsum - Centre under ØU
I forbindelse med ansættelse af medarbejder i Center for Koncernstyring og IT til at styrke arbejdet med økonomi og målstyring på børneområdet skal der ske en overførsel af budget på 0,5 mio. kr. i 2016 fra Strategisk investeringspulje, IT understøttelse og målstyring under Puljer, ØU til Centre under ØU.

Sygeforsikring og barselsfond / Reduktion af sygefravær
Der er afsat en gevinstrealiseringspulje Reduktion af sygefravær under Puljer, ØU. Realiseringen af denne pulje skal ses i sammenhæng med Sygeforsikring og barselsfond under Politiske udvalget og administration. For at styrke styringen af dette område foreslås det afsatte budget på Reduktion af sygefravær på -3,6 mio. kr. årligt i 2016-2020 overført til Sygeforsikring og barselsfond under Politiske udvalg og administration.

Flygtningeboliger
På baggrund af de estimerede udgifter i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2016 foreslås der overført 0,2 mio. kr. til flygtningeboliger under Ejendomsudgifter fra Pulje til flygtninge i 2016.

Omplaceringer mellem udvalg

Korrektion af lønsum - Omorganisering i Center for Social og sundhed
I forbindelse med omorganisering i Center for Social og Sundhed forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. til lønsum i 2016. Beløbet foreslås finansiering af pulje til resultatløn og cheftillæg under Direktionen og søges overført til Tilsyn, drift og myndighed under Social- og Sundhedsudvalget fra Politiske udvalg og administration.

Pulje Attraktiv lokalsamfund - Gribskov Akademi
Børneudvalget har besluttet at starte Gribskov Akademi op i samarbejde med True North fra august 2016. I budgetaftalen 2015-2018 er det besluttet, at Gribskov Akademi skal finansieres af den Strategiske investeringspulje - Attraktive lokalsamfund med 0,5 mio. kr. årligt i 2016-2018. Beløbet søges overført til Stabs- og støttefunktioner under Børneudvalget fra Puljer under Økonomiudvalget.

Udmøntning fra pulje til flygtninge
På baggrund af de estimerede udgifter i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2015 og 2016 foreslås der ved BO2 2016 overført 2,9 mio. kr. i 2016 til øvrige fagudvalg fra Pulje til flygtninge under Økonomiudvalget.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag : ØU 23-05-2016 Anlægsregnskab Automatisk brandalarmeringsanlæg, doknr. 2016/02581 021

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

at godkende budgetopfølgning for Økonomiudvalgets område.
at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalgets område jf. nedenstående tabel.

Ramme
Omplace- ringer
i kr.

Politiske udvalg og Administration
-3.156.000

Puljer, ØU
2.985.000

Ejendomsudgifter
171.000

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet

at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme
Omplace- ringer
i kr.

Tillægsbe- villinger
i kr.

Politiske udvalg og Administration
-632.000

Puljer, ØU
-3.401.000
at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

Ramme
2017

2018

2019

2020

Politiske udvalg og administration
-3.643.000

-3.643.000

-3.643.000

-3.643.000

Puljer, ØU
3.143.000

3.143.000

3.643.000

3.643.000
at godkende anlægsregnskab brandalarmerings anlæg

Beslutning
1. - 2. Godkendt.
3. - 5. Anbefales.

81. 2. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/02581

Sagsfremstilling
Baggrund

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget og Byrådet for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 2
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
Fokus på de forhold, der kom op i den første BO. Beskrives kun, hvis der er sket en udvikling ift. BO1
Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

1. Samlet konklusion:

Som det fremgår at tabellen herunder, er den samlede forventning til 2016 et mindreforbrug i størrelsesordnen 37,8 mio. kr. (kolonnen mer-/mindreforbrug) ift. det korrigerede budget. Budgetafvigelsen består af mindreudgifter på ordinær drift, ordinær anlæg og finansiering på hhv. 19,3 mio. kr., 16,7 mio. kr. og 1,7 mio. kr.

På den ordinær drift er der merforbrug på Det Tekniske Område (7,0 mio. kr) og et mindreforbrug på Børneudvalget (1,9 mio. kr), Social- og Sundhedsudvalget (4,3 mio. kr) og Økonomiudvalget (20,1 mio. kr).

For Det Tekniske Område skyldes merforbruget primært konkursen hos Prebens Minibusser.

For Børneudvalget skyldes mindreforbruget opnåelse af handleplanens mål.

For Social- og Sundhedsudvalget skyldes mindreforbruget virksomhederne. Virksomhederne har overførselsadgang, hvorfor mindreforbruget vil blive overført til 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen.

For Økonomiudvalget skyldes afvigelsen primært et mindreforbrug til tjenestemænd, samt et mindreforbrug på puljer samt sygefravær.

Mindreforbruget på puljer skyldes bl.a. flygtningepuljen på 30 mio. kr., hvor der på nuværende tidspunkt er udmøntet 19,7 mio. kr. Der er således et restbudget på 10,3 mio. kr. på nuværende tidspunkt. Der vil i takt med flygtningetilgangen i årets resterende måneder ske en yderligere anvendelse af flygtningepuljen.

Under finansiering modtager kommunen et øget grundtilskud til flygtninge på 2,2 mio. kr., samtidig forventes lavere renteindtægter fra pensionistlånene på 0,5 mio. kr..

2. Budgetopfølgningens grundlag:

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere.

2.1 Ordinær drift
Herunder gennemgås budgetopfølgningens forudsætninger på den ordinære drift for hvert fagudvalg.

Det Tekniske Område:
Administrationen forventer et merforbrug på 7,0 mio. kr. for Det Tekniske område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 4,9 procent.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger, da årsagen til budgetafvigelsen skyldes øgede udgifter til befordring af børn og unge på 7,0 mio. kr., som følge af den foreløbige ordning der er iværksat efter den hidtidige leverandørs konkurs.

Herudover er der i denne BO indeholdt følgende forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

Der mangler fortsat en afklaring af hvorledes afregningen af vejbidraget skal udregnes. Højesteret har 05. februar 2016 afsagt dom vedr. Vejafvandningsbidrag, der giver kommunerne medhold i, at Forsyningssekretariatets fastsættelse af et vejbidrag på 8 pct. af anlægsudgifterne er ugyldige.
Indtægterne fra byggesagsgebyrer forventes at blive ca. 1,6 mio. kr. mindre end det afsatte budget, da indtægterne fra byggesagsgebyrer ikke svarer til de faktiske omkostninger ved byggesagsbehandlingen. Udfordringen søges finansieret via et forventet mindreforbrug på Vintertjenesten.

Børneudvalget:
Administrationen forventer et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i 2016 på Børneudvalgets område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,3 procent.

Afvigelsen dækker både over mer- og mindreforbrug indenfor Børneudvalgets rammer.

Den positive udvikling administrationen har kunnet konstatere i 2015 forventes at fortsætte i 2016. Af væsentlige forventede forbedringer kan nævnes:

Opnåelse af handleplanens mål vedr. færre anbragte på opholdssteder og flere i familiepleje samt flere på eget værelse
Opnåelse af handleplanens mål vedr. færre i eksterne skoletilbud og flere i lokale tilbud - hvilket øger aktiviteterne lokalt
Arbejde med fremskudt socialfaglig indsats med henblik på tidlig og forebyggende indsats.

Social- og Sundhedsudvalget:
Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område (excl. Virksomhederne).

Overordnet set skyldes udviklingen ændrede forudsætninger bl.a. vedr.:

Administrationsudgifterne under Myndighedsrammen har igennem længere tid været udfordret pga udgifterne til fagsystemet Avaleo. Hidtil har overskydende lønmidler dækket merforbruget. Opgavepres og en ny organisering bevirker dog nu, at lønmidlerne bruges, hvorfor der ikke længere er lønmidler til at også at dække hele udgiften til fagsystemet. Der forventes derfor en merudgift på 1,1 mio. kr. på rammen.
Udgifterne til plejeydelser, som fortsat er stigende hovedsagligt på plejecentre. Merudgiften skyldes udgifter til en mindre gruppe borgere, som bl.a. er udfordret af andre forhold end aldring og derfor kræver ekstra indsatser for at kunne rummes. I alt forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr. på rammen.
Sygehusydelserne, hvor der forventes et mindreforbrug på 3,6 mio. kr., da budgettet er baseret på estimat for aktiviteten i 2015, som ved regnskab 2015 viste sig at være sat for højt.
Anbringende og forebyggende foranstaltninger vedr. borgere med handicap, hvor udgifterne forventes at være 6,7 mio. kr. højere end budgetteret. Vurderingen er baseret på det faktiske antal borgere, vi kender til i dag.
Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension forventes at være lavere end budgetteret, hvorfor der forventes 5,7 mio. kr. færre udgifter end budgetteret.
Endelig forventes der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. vedr. Sundhedsfremme og tilskud. Det skyldes, der kan konstateres en positiv effekt af områdets projekter bl.a. vedr. ældremilliarden samt budgetaftalens projekter til frivillighed og forebyggelse.
Endelig forventes der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. vedr. Sundhedsfremme og tilskud. Det forventes, at områdets projekter bl.a. vedr. ældremilliarden samt budgetaftalens projekter til frivillighed og forebyggelse vil blive løftet fuldt ud i 2016.

Erhvervs- og Turismeudvalget:
Administrationen forventer, at budgettet for 2016 bliver overholdt på Erhvervs- og Turismeudvalgets området.

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):

Det er en forudsætning, at de udisponerede midler fra 2015 på 0,4 mio. kr., som er tilført Pulje til Erhvervsudvikling bliver udmøntet og anvendt i 2016. Der er på nuværende tidspunkt disponeret 0,2 mio. kr. af midlerne.

Arbejdsmarkedsudvalget:
Administrationen forventer på nuværende tidspunkt på baggrund af forbruget i januar og februar at overholde budgettet for 2016.

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):

Overførsler
Refusionsomlægningen i 2016 har medført at budgettet på refusion på ydelserne alene er baseret på skøn fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR). Arbejdsmarkedsområdet har fået tildelt hele kompensationen fra Staten i forbindelse med refusionsreformen. Der er dog stadig en vis usikkerhed knyttet til budgetforudsætningerne for 2016. Vurderingen i BO2 er baseret på budgetoverholdelse. Udviklingen følges tæt.
Særlig tilrettelagt uddannelse (STU)
I 2016 er der budgetteret med udgifter for 4 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der forbrugt 2,6 mio. kr. En foreløbig beregning tyder på, at der vil komme udgifter i størrelsesorden 8,0 mio. kr. i 2016. Beregningen er lavet på baggrund af eksisterende STU forløb. Administrationen iværksætter en analyse på området, og udviklingen vil blive fulgt tæt. Der vil blive fulgt op ifm. de kommende BO'er.

Kultur- og Idrætsudvalget:
Administrationen forventer at overholde budgettet for 2016 på Kultur og Idrætsudvalgets område.

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):

Byrådet godkendte den 14.3 2016 ansøgningen fra Helsinge Hallerne med 1,5 mio. kr. til de forventede driftsudgifter og 0,15 mio. kr. til etablering af LED belysning. Det anbefales, at Helsinge Hallerne ansøger igen vedr. minikunstgræsbanen, når byggeriet er færdigt og den endelige økonomi foreligger. Der er således usikkerhed om den endelige disponering af restbeløb på 0,25 mio. kr. Beløbet forudsættes dog anvendt.

Økonomiudvalget:
Administrationen forventer et mindreforbrug på 20,1 mio. kr. i 2016 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 6,9 procent.

Administrationen vurderer, at der ved årets afslutning fortsat vil være et mindreforbrug.

Årsager til budgetafvigelsen:

På politiske udvalg og administration forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. som fortrinsvis skyldes forventet mindreforbrug på centre under ØU med 0,6 mio. kr. og tjenestemænd med 1,0 mio. kr., merindtægt på sygeforsikring og barselsfond med 3,6 mio. kr. samt merforbrug på intern leasing med 0,6 mio. kr. og elever med 1,7 mio. kr.
På Puljer, ØU forventes et mindreforbrug på 17,1 mio. kr., som følge af afsatte puljer, der udmøntes til andre fagudvalg på 21,0 mio. kr. og mindreforbrug på strategiske investeringspuljer med 0,5 mio. kr. Derudover er der manglende gevinstrealisering på indkøb og kontrakter med 0,8 mio. kr. og sygefravær med 3,6 mio. kr.
Mindreforbruget på puljer, der udmøntes til andre fagudvalg skyldes primært flygtningepuljen, hvor der pt. er udmøntet 19,7 mio. kr. af puljen på 30 mio. kr. Der vil ske en yderligere anvendelse af flygtningepuljen hen over 2016.

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):

Det forventede regnskab på Puljer, ØU afhænger fortsat meget af arbejdet med realisering af de strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen 2014-2017, 2015-2018 og 2016-2019.
For at kunne opnå besparelserne på ejendomsrammerne er det en forudsætning, at der opnås salgsprovenu på 12,2 mio. kr., som tilføres ejendomsrammen i 2016.
Da der allerede er budgetteret med en salgsindtægt på 6,7 mio. kr. under Byudvikling betyder det, at der skal ske frasalg af bygninger på i alt 18,9 mio. kr. i 2016.

2.2 Ordinære anlæg
På anlæg er forventningen til 2016 et samlet forbrug på 51,2 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 16,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på -24,6 procent. For langt de fleste projekter er der tale om en forskydning i udførelse og afholdelse af de tilhørende udgifter. Derfor forventes mindreforbruget overført til næste år.

Mindreforbruget kan forklares ved:

Anlægsprojektet "Trafikforhold ny skole” der forventes at få et mindreforbrug på ca. 3,4 mio. kr. Der er i 2016 kun planlagt udførsel af cykelstrimler, mens det resterende arbejde vil blive udført i forlængelse af den trafikanalyse, der er ved at blive gennemført.
"Attraktive lokal samfund" forventes at få et mindreforbrug på ca. 13,0 mio. kr. i 2016 i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes, at der indtil videre kun er planlagt ombygning af Ramløse skole i 2016.
"Undervisning og læring Gilleleje", forventes at få et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 6,9 mio. kr. i 2016, da projektet pt. er i projekt- og afklaringsfasen.

Særlige opmærksomhedspunkter:

I det forventede forbrug på 51,2 mio. kr. er der indeholdt et forbrug på 7,3 mio. kr. til jordforureningssager, der skal afholdes indenfor anlægsrammen.
Såfremt vurderingen vedr. mindreforbrug på "Attraktive lokal samfund" fastholdes, vil det betyde, at lånetilsagnet reduceres. Idet der sker en reduktion i lånedispensationen ved en reduktion af de ansøgte forventede anlægsudgifter.
Med det anlægsniveau der forventes pt. vil låneadgangen reduceres fra de budgetterede 7,0 mio. kr. til 3,2 mio. kr.

Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for:

Trafiksanering Rågeleje Strandvej
ABA-Anlæg

Anlægsregnskaberne fremgår af bilagene.

2.3 Byudvikling
Det korrigerede budget på den samlede Byudviklingsramme udgør 0,4 mio. kr. incl. overførsler fra 2015 på -6,7 mio. kr. jvf. tabellen nedenfor:

Mio. kr., Byudvikling

Vedtaget budget 2016	6,3
Overførsler fra 2015	-6,7*
= Korrigeret budget 2016	0,4

* Overførslerne fra 2015 vedrører igangsatte salg, der ikke nåede at bliver afsluttet i 2015, hvorfor indtægten blev budgetteret ind i 2016.

Køb og salg
Ved BO2 forventes der en nettoindtægt vedr. køb og salg af grunde og ejendomme på ialt 18,9 mio. kr. Dette er 12,2 mio. kr. mere end budgetteret jvf. tabellen nedenfor:

Mio. kr., Køb og salg

Vedtaget budget 2016	0
Overførsler fra 2015	-6,7
= Korrigeret budget 2016	-6,7
Forventet nettoindtægt, køb og salg v. BO2	-18,9
Forventet merindtægt ift. budget	12,2

Jf. budgetvedtagelsen for 2016-2019, skal en nettoindtægt vedr. køb og salg finansierer budgetudfordringen på ejendomsrammerne. Den forventede mersalgsindtægt på 12,2 mio. kr. anvendes derfor til dette.

Der vil løbende over året sker køb og salg af grunde og ejendomme, og der vil derfor med stor sandsynlighed komme afvigelser til vurderingen.
Den nuværende vurderingen er således behæftet med en vis usikkerhed. Fx. er der indlagt et forsigtigt skøn på salget af Bavneager, mens et salg af Møllebakken ikke er medregnet i vurderingen. Udviklingen i køb og salg vil indgå i de kommende budgetopfølgninger.

Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for:

Salg af det Røde Hus
Salg af Høbjergvej 5

2.4 Forsyningsområdet
Der forventes budgetoverholdelse af både drifts- og anlægsområdet.

2.5 Finansiering
Regeringen og KL har indgået en række aftaler vedr. kommunernes integration af flygtninge og familiesammenførte. Bl.a. er kommunernes grundtilskud til modtagelse af flygtninge hævet med 50%, der giver Gribskov kommune en merindtægt på 2.2 mio. kr.

Der forventes pt. mindreindtægter fra renter vedr. lån til betaling ejendomsskatter på 0,5 mio. kr. Mindreindtægten skyldes dels, at pensionisternes gæld til kommunen er lavere end budgetteret, og dels at rentesatsen for 2016 er budgetteret højere end den af Social- og Indenrigsministeriet fastsatte.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

3.1 Tillægsbevillinger
Der ansøges om en tillægsbevilling på 2,2 mio. kr. (merindtægt) som skyldes at staten som del af 2. partsaftalen om integration har forhøjet grundbidraget til flygtninge.

3.2 Omplaceringer
Der ansøges om følgende omplaceringer i denne BO2

Beskrivelse	Til udvalg	Fra udvalg	2016	2017	2018	2019 & 2020
Flygtningepulje	ARB	ØU	1,4
Flygtningepulje	BØR	ØU	0,1
Flygtningepulje	SSU	ØU	1,5
Gribskov Akademi	BØR	ØU	0,5	0,5	0,5
Organisering af Social- og Sundhedsområdet	SSU	ØU	0,6
I alt			0,0	0,0	0,0	0,0

Tal i mio. kr.
Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal går i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.
Fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg". Når der fx. i næstsidste omplacering vises en omplacering vedr. Gribskov Akademi på 0,5 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at BØR's budget øges med 0,5 mio. kr. mens ØU's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.
Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.

For nærmere beskrivelse af omplaceringerne henvises til fagudvalgsdagsordnerne.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Anlægsregnskaber, Ordinære Anlæg

Bilag 1: PMU 09-05-2016 & TEK 11-05-2016 Anlægsregnskab Trafiksanering Rågeleje Strandvej Dok.nr. 2016/02581 017

Bilag 2: ØU 23.05.2016: Anlægsregnskab - ABA-Anlæg Dok.nr. 2016/02581 021

Anlægsregnskaber, Byudvikling

Bilag 3: ØU 23.05.2016: Anlægsregnskab - Salg af det Røde Hus Dok.nr. 2016/02581 008

Bilag 4: ØU 23.05.2016: Anlægsregnskab - Salg af Høbjergvej 5 Dok.nr. 2016/02581 009

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet

at godkende budgetopfølgningen.

at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
Ordinær drift:
Børneudvalget	575.000
Social- og Sundhedsudvalget	2.091.000
Erhvervs- og Turistudvalget	0
Arbejdsmarkedsudvalget	1.367.000
Økonomiudvalget	-4.033.000
Ordinær anlæg:
Det Tekniske Område	-34.000
Økonomiudvalget	34.000
Byudvikling	0
Forsyningsområdet
Forsyning, anlæg	0
Forsyning, drift	0
Finansiering
Indtægter	0	-2.244.000
Renter	0
I alt	0	-2.244.000

at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

Ramme
2017

2018

2019

2020

Børneudvalget
500.000

500.000

Økonomiudvalget
-500.000

-500.000

I alt
0

0

0

0
at godkende anlægsregnskaberne:
- Salg af Røde hus
- Salg af Højbjergvej
- Anlægsregnskab Trafiksanering Rågeleje Strandvej
- Anlægsregnskab ABA anlæg

Beslutning
1. - 4. Anbefales.

82. Nyttejobs på det Tekniske Område
00.17G00 - 2016/02636

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Arbejdsmarkedsudvalget den 11. maj 2016. Sagen blev forelagt for Arbejdsmarkedsudvalget med følgende ordlyd:

"Arbejdsmarkedsudvalget, Teknisk Udvalg samt Erhvervs- og Turismeudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om afsætning af midler til nyttejobs på det tekniske område.

Borgmesteren har i samråd med Erhvervs- og Turismeudvalget og med baggrund i 'Vækst Gribskov' fremsat ønske om at forbedre renhold af veje og offentlige arealer i kommunen, og foreslår, at man bruger kommunens nytteindsats til dette arbejde.

Formål
Målet med en ekstraordinær indsats for at forbedre renholdet på udvalgte arealer i kommunen er, at arealerne fremstår mere attraktive for turister, borgere og de mange sommerhusejere, og samtidig kombinere det med Jobcenterets behov for nyttejobs i beskæftigelsesindsatsen.

Der er endvidere et ønske om, at denne indsats kan være med til at fremme billedet af kommunen som en tiltalende bo-kommune.

Denne indsats er ekstraordinær og skal ses som en understøttelse af det arbejde, som kommunen har indgået aftaler med eksterne entreprenører om.

Nytteindsatsen i dag
Nytteindsatsen varer op til 13 uger og har til formål, at den ledige arbejder for den ydelse der modtages, samtidig med at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab.

Nytteindsatsen sker i dag med udgangspunkt fra Skovgårdsvej i Helsinge, hvor også Gribskovs interne servicevirksomhed (GIV) er lokaliseret. Nytteindsatsen og GIV fungerer i dagligdagen i en tæt koordineret indsats.

Nytteindsatsen er primært tiltænkt personer, som er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job. Nytteindsatsen rummer dog også ledige, der er lidt længere fra arbejdsmarkedet.

Nytteindsatsen varetager i dag en bred vifte af arbejdsopgaver afhængig af årstider og efterspørgsel bl.a. oprydning på kommunens strande, hjælp til diverse frivillige arrangementer m.v.

Nytteindsatsen fremadrettet
Såfremt nærværende dagsorden tiltrædes i de tre udvalg vil nytteindsatsen fremadrettet prioritere at løse opgaver med renhold på udvalgte arealer i kommunen, i turistområderne i Helsinge, Gilleleje og Tisvildeleje, indenfor de rammer som kommunen har indgået aftaler med eksterne entreprenører om.

Konsekvensen for nytteindsatsen er, at der kan blive løst færre andre typer af opgaver, som eksempelvis hjælp ved større frivillige arrangementer i kommunen grundet opprioritering af renholdelsesopgaverne.

Målgruppen
Målgruppen for nytteindsatsen vil være den samme målgruppe som i dag:

Jobparate kontanthjælpsmodtagere
(Åbenlyst) uddannelsesparate unge der venter på, at starte på deres valgte uddannelse
Borgere på arbejdsmarkedsydelse

Integrationsborgere

Derudover foreslår administrationen, at borgere omfattet af den 3-årige integrationsperiode fremadrettet også bliver en del af målgruppen. Denne målgruppe er lovgivningsmæssigt ikke omfattet af nyttejob reglerne, i stedet etableres virksomhedspraktikker med et sammenligneligt indhold.
Integrationsmålgruppen vurderes til, at være væsentlig mere ressourcekrævende end ovenstående tre målgrupper. På den baggrund afhænger antallet af integrationsborgere, der kan deltage af hvorvidt, det er muligt at rykke interne ressourcer til at varetage den konkrete opgave, eksempelvis en seniorjobber eller lignende.
Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, vurderes det, at det vil være muligt at have 2-3 integrationsborgere løbende. Findes de nødvendige ressourcer vurderes det, at der kan være 8-10 integrationsborgere løbende.

Stabilitet i opgaven
Da antallet af borgere i nytteindsatsen varierer alt afhængig af årstid, ledighed, personer, der ikke møder ind m.v. må det forventes, at omfanget af renholdelsesindsatsen kan variere fra dag til dag.
På den baggrund søger administrationen, at knytte nytteindsatsen og GIV så tæt sammen som muligt, så ansatte GIV medarbejdere vil kunne supplere indsatsen, alt afhængig af medarbejdernes skånehensyn. For Arbejdsmarkedsudvalget betyder dette, at man indskrænker forståelsen af 4 års reglen, der blev besluttet i forbindelse med GIV (Byrådet,
1.9 2014, sag nr. 173).

Evaluering og effekter
Forsøgsperioden iværksættes fra sommeren 2016 og frem til og med 2. kvartal 2017. Indsatsen evauleres efter 1. kvartal 2017 m.h.p. at vurdere effekter og hvorvidt indsatsen skal fortsætte og eventuelt skal skaleres op eller ned.

Effekter renhold
Intensivering af renhold af bymidten i Gilleleje, Helsinge og Tisvildeleje samt strand- og parkeringsområderne i Gilleleje og Tisvildeleje forventes at give en bedre oplevelse for både turister og borgere i kommunen.

Der vil blive taget kontakt til en række relevante erhvervsdrivende, handelsforeninger- og turistforeninger før iværksættelse af renholdelsesopgaven og undervejs for at være i dialog omkring behov og deres oplevelse af renholdelsesniveauet i de udvalgte områder.

Beskæftigelseseffekter
Erfaringsmæssigt kommer 40 - 50 % af deltagerne i job eller uddannelse i forbindelse med nytteindsatsen i Gribskov Kommune. Hvorvidt ændringerne i opgaverne vil have en negativ eller positiv effekt på beskæftigelseseffekten er vanskeligt at vurdere, men vil blive fulgt tæt under hele forsøgsperioden.
Særligt for integrationsborgerne forventes ikke en umiddelbar stor effekt i forhold til ordinære jobs. Til gengæld forventes det, at indsatsen kan være første skridt i integrationen på arbejdsmarkedet og derved have en langsigtet effekt.

Økonomi
Opgaven vil medføre merudgifter i nytteindsatsen til eksempelvis udstyr, sikkerhedsforanstaltninger (eksempelvis sko) og formentlig også leasing af mandskabsvogn, indkøb af ladcykler m.v., da opgaverne er placeret flere forskellige steder i kommunen.

Det skønnes, at driften vil medføre ekstraudgifter for kr. 90.000.

På den baggrund foreslår administrationen, at dette finansieres med kr. 30.000 fra hvert af udvalgene; Arbejdsmarkedsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknisk udvalg inden for udvalgenes eksisterende rammer.

Den samlede udgift for projektet er i alt kr. 90.000 og således betinget af, at alle tre udvalg tiltræder beslutningen, herunder også økonomien.

Lovgrundlag
Lov om en Aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 2, 3, 12 og 13

Økonomi
For Arbejdsmarkedsudvalget foreslår, administrationen at de kr. 30.000 findes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

at der afsættes 30.000 kr til materiel og drift fra Arbejdsmarkedsudvalgets ramme
at nuværende nytteindsats i perioden 1. juni 2016 til og med 2. kvartal 2017 koncentrerer større dele af GIV/nytteindsatsen i forhold til renhold af offentlige arealer"

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 11-05-2016:

1. For (A, V, G, C) (6) Imod (Ø) (1)
2. For (A, V, G, C) (6) Imod (Ø (1)

Indstillinger tiltrådt
Ø (1) Begærer sagen til behandling i Byrådet

Teknisk Udvalgs beslutning af den 11-05-2016

Tiltrådt, at der afsættes 30.000 kr til material og drift fra rammen til vejdrift
Tiltrådt, at administrationen retter henvendelse til entreprenørerne på den grønne drift og opfordrer dem til at tage ledige i virksomhedspraktik
Tiltrådt, at administrationen tager kontakt til foreningen 'hvid strand' mhp. at sikre koordinering af indsatsen

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 02-05-2016

Tiltrådt, at der afsættes 30.000 kr til medfinansiering af materiel og drift forbundet med nytteindsatsen
Tiltrådt, at beløbet finansieres af de udisponerede midler fra ETU's budget, der blev overført ifm. regnskabsopgørelsen for 2015.
Tiltrådt, at administrationen tager kontakt til Handelsforeninger/turistforeninger i Gilleleje og Helsinge mhp. at bede om input og ønsker til behov for ekstra renhold (lokaliteter, tidspunkt, art og omfang)

Lone Møller (A) tager forbehold for sagen indtil den er behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget.
Jan Ferdinansen fraværende

Beslutning
Sagen videresendes til behandling i Byrådet.

Anbefalingen fra Økonomiudvalget i forhold til indstillingens punkt 1 og 2:
For: A, C, G, O, V (8)
Imod: Ø (1)

83. Udvidelse af plejeboligkapacitet og boligkapacitet på velfærdsområdet
82.00G00 - 2016/13742

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

I budgetaftalen 2016-19 er der skabt grundlag for, at plejeboligkapaciteten udvides med 50-60 boliger i 2017-18. Dette understøttes i aftalen af en fremrykning af 2 mio. kr., så konceptudvikling og programmering af byggeriet kan påbegyndes i 2016.

Sagen handler om frigivelse af de 2 mio. kr., så administrationen kan indlede arbejdet med udvidelsen af plejeboligkapaciteten.

Sagens forhold
Gribskov Kommune er udfordret på det boligstrategiske område. Den demografiske udvikling, ændringer i de bolig-sociale behov og den kommunaløkonomiske situation gør det tilsammen nødvendigt at brede perspektivet ud og tænke på tværs, når der skal findes boligløsninger - og når der skal bygges nye boliger.

Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan med fordel ses i sammenhæng med boligkapaciteten på velfærdsområderne. Hermed kan kapaciteten indrettes fleksibelt og udnyttes optimalt, så tomgangsudgifter nedbringes.

Behov for udvidelse af plejeboligkapaciteten
Gribskov Kommunes demografiske udvikling med en stigning i den ældre del af befolkningen påvirker behovet for antallet af plejeboliger. Det er en udvikling, som nøje følges gennem de årlige plejeboliganalyser. Den seneste analyse viser, at kommunen har et behov for at udvide kapaciteten med i alt 50-60 plejeboliger i 2017 og 2018.

I løbet af 2016 skal det afdækkes, hvilke muligheder der er for at udvide antallet af plejeboliger. Ved vurderingen af handlemulighederne vil kapaciteten af kommunens midlertidige og akutpladser blive indtænkt.

Behov for samlet vurdering af boligkapaciteten på velfærdsområderne
Vurderingerne af boligkapaciteten til de plejekrævende, ældre borgere kan med fordel bredes ud, så de omfatter boformer på det sociale tilbudsområde – på tværs af generationer. Hermed kan der dannes grundlag for, at der fremlægges en mere langsigtet plan/ beslutningsgrundlag for både bygninger og indhold set i lyset af de budgetudfordringer, kommunen står over for – ikke mindst på velfærdsområdet.

Eksempelvis skal der tilvejebringes tilstrækkelig og prisbillig kapacitet inden for kommunens grænser - i enten kommunalt eller ikke-kommunalt regi - til at sikre, at unge, der er anbragt i dyre botilbud uden for kommunens grænser, kan hjemtages.

Kapacitetsanalyse og business case
I det kommende halve år skal der foretages en indkredsning af de behov og de udfordringer, som kommunen står overfor. Dette arbejde organiseres i et projektsamarbejde på tværs af kommunens centre, understøttet af henholdsvis ekstern og intern rådgivning. Der vil løbende være drøftelser i politiske udvalg.

Behov for ekstern rådgivning
Administrationen ønsker snarest muligt at få igangsat analysearbejdet, som vil omfatte inddragelse af ekstern rådgivning i frem til efteråret 2016 – hovedprojektets første fase. Analysen vil omfatte det samlede velfærdsområde, herunder plejeboliger, sociale tilbud og ungeboliger.

Rådgivningsydelsen skal bl.a. omfatte en kapacitetsanalyse (nuværende kapacitet og kommende behov), inddragelsesprocesser og opstilling af business case med forslag til at trimme bygnings- og organisationsressourcer.

Den eksterne rådgivning skal bl.a. omfatte følgende:

En kapacitetsanalyse, der fokuserer bredt og inkluderer ikke bare behovet for permanente plejeboliger og akutte/midlertidige pladser, men også boliger, der anvendes til løsning af andre velfærdsopgaver, herunder boliger til unge. Kapacitetsanalysen baseres på engennemgang af de fem plejecentre og udvalgte boliger, så det bliver muligt at vurdere udfasnings-, udbygnings- og konverteringsmuligheder i den eksisterende ejendomsportefølje. Desuden er der behov for at afdække kapaciteten på det sociale tilbudsområde, som pt giver kommunen udgifter til tomgangshusleje.
Fremlæggelse af en mere langsigtet, bred plan/ beslutningsgrundlag for både bygninger og indhold, herunder de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier.
Undersøgelse af krav og forventninger til fremtidens plejeboliger – herunder inddragelse af samarbejdspartneres/borgeres forventninger og erfaringer.
Belysning af social- og sundhedsfaglige vinkler omkring pleje- og omsorgsstrategier, boformer (i bred forstand og også omfattende tilbudsområdet), udfordringer ift. borgere med særlige behov, anvendelse af velfærdsteknologi etc.
Belysning af mulighederne for fleksible boenheder.

Administrationen foreslår, at der afsættes 450.000 kr. til dette formål. Tværorganisatorisk samarbejde understøttet af intern projektansættelse
Det foreslås, at en del af de afsatte 2 mio. kr. anvendes til at ansætte en intern projektleder snarest muligt.

Projektlederen skal varetage ledelsen af det tværfaglige projekt, herunder det interne tværfaglige samarbejde og samarbejdet med ekstern rådgiver. Projektansættelsen skal være gældende fra juni 2016 og skal minimum være på to år, da det ellers vil være vanskeligt at rekruttere en rådgiver med de nødvendige kompetencer.

Den projektansatte knyttes til Center for Byer, Ejendomme og Erhverv, der dermed vil varetage projektledelsen og en væsentlig del af opgaverne i projektforløbet, arbejds- og ledelsesmæssigt.

Med en projektansættelse fra juni måned 2016 vil udgiften være ca. 300.000 kr. i 2016 – og 480.000 kr. på årsbasis.

Etablering af tværgående projektsamarbejde
Internt i kommunen organiseres arbejdet som et tværgående projektsamarbejde mellem relevante centre, først og fremmest Center for Social og Sundhed (CSS), Center for Koncernstyring og IT (KST), Center for Børn og Unge (CBU) samt Center for Byer, Ejendomme og Erhverv (CBEE).

Den eksterne rådgivning skal understøtte det tværgående projektsamarbejde.

Lovgrundlag

Økonomi
Ifølge Budgetaftale 2016-19 afsættes der samlet 44 mio. kr. i budgetperioden til udvidelse af plejeboligkapaciteten, fordelt med 2,0 mio. kr. i 2016, 20,0 mio. kr. i 2017 og 22,0 mio. kr. i 2018.

Emne	Beløb
Budget, 2016 (konceptudvikling og programmering af byggeriet)	2.000.000 kr.
Ekstern rådgivning (Kapacitetsanalyse og business case)		450.000 kr.
Intern projektansættelse, årligt – i 2 år		960.000 kr.
Ikke disponerede midler – til teknisk rådgivning i 2016, evt. med overførsel til 2017		590.000 kr.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget

at frigive 2. mio. kr. til arbejde med boligkapaciteten på velfærdsområdet

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 11-05-2016:

1. Anbefalet med bemærkning om at Social - og Sundhedsudvalget ønsker en sag optaget på næstkommende møde omkring muligheder, tidsplan og proces for udvidelsen.

Beslutning
1.
For: Bo Jul Nielsen (A), C, G, O, V (8)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: Susan Kjeldgaard (A) (1)
Anbefalingen fra Social- og Sundhedsudvalget tiltrådt.

84. Attraktive Lokalsamfund - det videre arbejde
17.00G00 - 2016/03883

Sagsfremstilling
Børneudvalget besluttede at behandle den del af sagen, som vedrører Blistrup på et ekstraordinært udvalgsmøde den 23. maj 2016. Derfor udgår indstillingens punkt 1 B fra behandling af dette dagsordenspunkt i Økonomiudvalget. Der forelægges en særskilt dagsordenspunkt om Blistrup på samme dagsorden.

Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Børneudvalget blev på udvalgsmøde d. 4. april 2016 fremlagt beslutningssag om det videre arbejde med Attraktive Lokalsamfund i børne- og ungeregi. Udvalget besluttede, at sende sagen tilbage til administrationen med ønske om, at få fremlagt de økonomiske forudsætninger ved etablering af Attraktive Lokalsamfund.

Børneudvalget ønskede også at få forelagt de økonomiske beregninger af, hvad det vil koste at omdanne Bakketoppens bygning til ungdomsboliger.

Sagens baggrund
I Budgetaftalen 2016-2019 er det besluttet at fortsætte arbejdet med Attraktive Lokalsamfund.

Det er besluttet at:
"Det igangsatte arbejde i Ramløse færdiggøres. Herefter igangsættes følgende projekter:
Sammenbygning Sankt Helene Skole, Vejbyafdeling og Børnehuset Bakketoppen
Sammenbygning Gribskolen, Tingbakkeafdeling og Børnehusene Esbønderup og
Skovkanten."

Børneudvalget besluttede på møde d. 2. november 2015, at der skulle afholdes inddragelsesprocesser i Vejby, Esrum/Esbønderup og Blistrup før udvalget kunne træffe beslutning om, hvordan arbejdet med etablering af Attraktive Lokalsamfund i form af placering af skole og dagtilbud skulle fortsætte.

På Børneudvalgsmødet den 26. november 2015 blev udvalget forlagt orienteringssag med plan for inddragelsesprocessen som bestod af workshops i Esrum/Esbønderup, Vejby og Blistrup.

Sagens forhold

Børnebyer
Børnebyerne - nu Attraktive Lokalsamfund - var tænkt som ét element i arbejdet med at skabe attraktive og bæredygtige lokalsamfund, både med faglige og økonomiske aspekter.

Arbejdet med børnebyer blev sat i værk for at styrke det helhedsorienterede arbejde med børn og unge i Gribskov Kommune. Dette skal ses i tråd med arbejdet med folkeskolereformen i et bredere perspektiv for 0-18 årige i form af Gribskovs Læringsreform. For at styrke denne helhedsorienterede tilgang, blev der lagt op til en fælles pædagogisk tilgang til læring i ét lokalområde.

Overordnet set bestod arbejdet med børnebyer i nogle lokalsamfund i en fysisk sammenlægning af tilbud, mens arbejdet andre steder alene handlede om at udvikle tilbudene i sammenhæng med det lokalsamfund, de er en del af. Der blev lagt vægt på, at ingen lokalsamfund er ens og at dette skulle afspejles i de forskellige samarbejder og løsninger.

Som led i det generelle arbejde med bygningsoptimering blev der igangsat en vurdering af bygningskapaciteten i skoler og daginstitutioner i 2012. Vurderingen viste, at bygningskapaciteten på børne- og ungeområdet er meget stor i forhold til børnetallet. Især på de tre skoleafdelinger i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup er der en uforholdsmæssig stor bygningsmasse. Denne vurdering blev bekræftet af en ekstern vurdering fra Brøndum og Fliess i 2013, som blev præsenteret på budgetseminar den 18. april 2013.

På denne baggrund blev det besluttet at der i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse skulle arbejdes mod at etablere et fysisk sammenhængende fagligt og økonomisk bæredygtigt dagtilbuds-, fritidsordnings- og undervisningstilbud, med et øget samspil mellem de kommunale tilbud på dagtilbuds- og skole/FO-området og de lokale fritids- og kulturaktiviteter; herunder også mulighed for åbent skole/folkebiblioteket.

Byrådet besluttede med budget 2013-2016 den 8. oktober 2012, at afsætte 41 mio. kr. til anlægsprojekter i tre lokalsamfund samtidig var det en forudsætning at mindske bygningsmassen på børne- ungeområdet.

Der har i arbejdet med børnebyer i alle tre lokalsamfund været et tæt ledelsesmæssig samarbejde. Ledelsen har samarbejdet om at finde en fælles vision og samarbejdsflade både på det faglige, pædagogiske og det bygningsmæssige niveau. Der har været afholdt medarbejderarrangementer, workshops for alle interessenter samt inddragelse af lokale MED-udvalg i alle tre lokalsamfund. Dette arbejde har på grund af politisk beslutning været sat i bero i Blistrup og Esrum/Esbønderup siden sommeren 2014.
I Ramløse er arbejdet genoptaget og Ramløse Lokalsamfund er færdigetableret i maj 2016.

Opsamling på workshops for lokalsamfund

Efter beslutningen i budgetaftalen 2016-2019 om at fortsætte arbejdet med Attraktive Lokalsamfund i børne- ungeregi, blev der i januar- marts 2016 afholdt workshops i de tre lokalsamfund der er besluttet der skal arbejdes videre med:

Esrum/Esbønderup d. 28. januar 2016 - med 40 deltagere
Vejby d. 4. februar 2016 - med 24 deltagere
Blistrup d. 1. marts 2016 - med 26 deltagere

Der blev arbejdet med tre overordnede temaer, med tilhørende hjælpespørgsmål med fokus på skole og dagtilbud:

Samarbejdet på tværs af skole og dagtilbud
Hvad gør dette lokalområde til et spændende sted at bo nu og i fremtiden?
Foreninger, frivillige og erhvervslivet; hvordan får vi fremmet samarbejdet, styrket vores lokalsamfund og gjort det mere attraktivt?

Af bilag 1 fremgår detaljerede referater af alle fremlæggelserne, hovedpointer samt beskrivelse af prioriteringer.
Af bilag 2 fremgår plakater med deltagernes prioriteringer
Af bilag 3 fremgår de plakater/mindmaps, der blev arbejdet med, samt plakater med deltagernes noterede emner.

I forhold til workshopdeltagernes holdning til sammenlægning af skole og dagtilbud på samme matrikel er der forskellige holdninger i de tre lokalsamfund:

Esrum/Esbønderup:
I Esrum/Esbønderup var de fremmødte workshopdeltageres holdningen, at det vil ødelægge det eksisterende lokalsamfund at samle Skovkanten og Esbønderup Børnehus på Gilbjergskolen, Tingbakkeafdelingens matrikel. Man mener at de mindre dagtilbud giver mere tryghed for børnene, og at børnene vil miste nærhed og omsorg i en stor institution hvor de også skal forholde sig til skolebørn.

Blistrup:
I Blistrup var de fremmødte workshopdeltagere ikke afklarede med, om hvorvidt man ønsker skole og dagtilbud placeret på samme matrikel. Man ønsker dog at der kommer mere liv på skolen, og at den bliver brugt som samlingssted for alle byens borgere.

Vejby:
I Vejby var de fremødte workshopdeltagere meget positive over for at sammenlægge Bakketoppen og Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingen i skolens bygninger. Man mener det vil styrke lokalmiljøet at samle børnene og udnytte de synergier der naturligt vil opstå i et større børnemiljø. Man mener også at det vil styrke lokalområdet, at der er mulighed for at vælge mellem et større børnemiljø med sammenlagt skole og dagtilbud i Vejby og et mindre børnemiljø i Tisvilde hvor skole og dagtilbud forbliver på to matrikler.

Økonomiske beregninger

I nedenstående afsnit bliver de økonomiske udgifter og besparelser i sagens forhold præsenteret.
Estimerede udgifter:

I skemaet nedenfor ses estimerede udgifter ved etablering af attraktive lokalsamfund på hvert område.

Område	Indehold	Estimeret i år	Pris*
Blistrup Attraktive Lokalsamfund	Ombygning af Blistrupafdelingen til også at huse børn og personale fra Møllehusene	2012	13 mio. kr.
Esrum/Esbønderup Attraktive Lokalsamfund	Nybygget dagtilbud inklusiv legeplads og liggehal til et dagtilbud normeret til 110 børn på Tingbakkeafdelingens matrikel.	2015	12 mio kr.
Vejby Attraktive Lokalsamfund	Ombygning på Vejbyafdeling til også at huse børn og personale fra Bakketoppen.	2015	4 mio. kr.

*Beregnet i årets priser

Estimerede besparelser:
I forbindelse med igangsættelse af Attraktiv Lokalsamfund var det forudsat at de driftbesparelser der er lagt ind i budgettet kunne hentes.

I skemaet nedenfor ses de bygninger der har været tænkt ind i bygningsoptimeringen på børne- ungeområdet. I skemaet ses skønnet salgsindtægt, drift og vedligeholdelse samt nuværende anvendelse. Markeret med gråt er de bygninger der er i spil ift. Attraktivt Lokalområde i nærværende sag. Salgsindtægt på Esbønderup Børnehus og Bakketoppen indgik ikke i de oprindelige beregninger og er derfor ikke vurderet.

Skønnet indtægter og udgifter

Bygning med grund	Skønnet salgsindtægt* (1.000 kr.) i 2012	Drift og vedligehold (1000 kr.) i 2011**	Anvendelse i 2016
Brumbassen (Blistrup)	1.500	256	Flygtningebolig
Møllehusene (Blistrup)	1.500	540	I brug
FO ved Blistrup skole	1.500	378	Oprettes dagscenter for borgere med demens****
Skovkanten Esrum Hovedgade 17 og 21	nr. 17: 1.800 nr. 21: 1.500	nr. 17: 314 nr. 21: 381	I brug I brug
Villa Rosa Esrum Hovedgade 19	300	145	Flygtningebolig
Lærken Ramløse	2.000	387	Fraflyttes maj 2016
Ramløse skole Skolehuset***	2.000	Kan ikke oplyses, da bygningen indgår i den samlede drift og vedligehold for hele Ramløse skole	Fraflyttet februar 2016
I alt	ca. 12.100	2.401

* Der er anlagt et konservativt skøn for salgsindtægt. salgsindtægten angiver estimeret salgspris fratrukket salgsudgifter og belåning i ejendommen.
** Udgifter til drift og vedligehold gengiver faktiske udgifter for 2011.
Bakketoppen indgik ikke i Børnebyer i 2012. Drift og vedligehold for 2015 var ca. kr. 380.000,-
Esbønderup Børnehave indgik ikke i Børnebyer i 2012. Drift og vedligehold for 2015 var ca. 355.000,-
*** Ramløse Skole Blok 4 er delvis ryddet (men pt er der opsamlingssted for inventar til flygtninge)
**** Jf. pt 44 på Byrådsmødet den 14. marts 2016

Udgifter til eventuel nedrivning af bygninger er ikke medtaget.

Bakketoppens fremtid

Ombygning af Bakketoppen:
Børneudvalget har bedt administrationen estimere pris på ombygning af Bakketoppen til boliger til unge.

Det er en forudsætning i handleplanen vedrørende det specialiserede børne-ungeområde, at der etableres et antal boliger til unge, der kan fungere som alternativ til dyre eksterne opholdssteder.
Administrationens vurdering er, at Bakketoppens fysiske rammer egner sig godt til at ændre til boliger til unge, også indenfor en overskuelig økonomisk ramme.
Det anslås at Bakketoppen kan indeholde 7 boliger til unge inden for det specialiserede område. Omkostningerne til ombygning anslås til at være ca. 1,4 mio. kr.
Den økonomiske finasiering skal findes inden for det specialiserede område.

Vurderinger

Esrum/Esbønderup
Økonomisk vurdering:
Det er administrationens vurdering, at der ikke er et egentligt økonomisk rationale i at etablere Attraktivt Lokalsamfund. Der skal bygges nye m2 for at kunne rumme alle lokalsamfundets dagtilbudsbørn. Konsekvensen ved ikke at etablere Attraktivt Lokalsamfund er at der stadig er mange overskydende m2 på Tingbakkeafdelingen.

Lokalbefolkningens holdning:
Det er administrationens vurdering, at det ikke vil gavne lokalsamfundet at sammenlægge Skovkanten og Esbønderup Børnehus på Gribskolen, Tingbakkeafdelingens matrikel.

Blistrup
Økonomisk vurdering:
Det er administrationens vurdering, at der er et økonomisk rationale i flytte Møllehusene
til Gilbjergskolen, Blistrupafdeling.

Lokalsamfundets holdning:
Det er administrationens vurdering, at man ikke er afklarede med om hvorvidt man ønsker skole og dagtilbud placeret på samme matrikel og om det derfor vil gavne lokalsamfundet at flytte Møllehusene til Gilbjergskolen, afdeling Blistrup.

Vejby
Økonomisk vurdering:
Det er administrationens vurdering at der er et økonomisk rationale i at flytte Bakketoppen til Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingens bygninger.

Lokalbefolkningens holdning:
Det er administrationens vurdering, at det vil gavne lokalsamfundet at, flytte Bakketoppen til Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingens bygninger.

Lovgrundlag

LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi

Budget Attraktive Lokalsamfund

Budget 2016	18.040.000 kr.
Anslået udgifter til Ramløse i 2016	5.000.000 kr.
Restrådighedsbeløb	13.040.000 kr.

Omkostninger ved etablering af Attraktive Lokalsamfund

Estimeret Blistrup	13 mio. kr. (13,75 mio. kr ved indexreg. m. 4. kvartal 2015)
Estimeret Esrum/Esbønderup	12 mio kr.
Estimeret Vejby	4 mio kr.

Låneoptag
Kommunen har fået dispensation til låneoptagelse på 7.000.000 kr. Der gøres opmærksom på, at der i 2016 skal forbruges mindst 11.900.000 kr. af de 13.040.000 kr. for at kunne finansiere den budgetterede låneoptagelse på 7.000.000 kr. i henhold til budgetaftalen. Dette låneoptag kan ikke medfinansiere Attraktive Lokalsamfunds projekter.

For at have mulighed for at nå at anvende 11.900.000 kr. i 2016, anbefaler administrationen at udvalget frigiver restrådighedsbeløbet på 13.040.000 kr.

Bilag

Bilag 1 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Opsamling Dok.nr. 2016/03883 001

Bilag 2 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Prioriteringer Dok. nr. 2016/03883 002

Bilag 3 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund Plakater Dok. nr. 2016/03883 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet: 1. At beslutte hvilke Attraktive Lokalsamfund der skal arbejdes videre med

A: Esrum/Esbønderup
B: Blistrup
C: Vejby

2. At frigive restrådighedsbeløbet på 13.040.000 kr. til valgte projekter jfr. punkt 1.

3. Under forudsætning af at punkt 1C godkendes, at godkende at der arbejdes videre med at etablere boliger til unge i Bakketoppens nuværende bygning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 09-05-2016:

1 A
Anbefales, at dagtilbuddene ikke flytter til Tingbakkeskolen, og der arbejdes videre med de øvrige inputs der fremkom på borgermødet, ved for eksempel at undersøge bedre muligheder for foreninger.

1 B
Besluttet, at punktet vedr. Blistrup genoptages på et ekstraordinært møde i Børneudvalget inden møde i Økonomiudvalget d. 23. maj 2016.

Besluttet, at der af sagsfremstilligen skal fremgå en oversigt over de faktiske driftsudgifter på bygninger i 2012-15.

1 C
Indstillingen anbefales tiltrådt med følgende bemærkninger: Der igangsættes en proces med at flytte dagtilbuddet Bakketoppen til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen. Det forudsættes, at der er økonomi til et produktionskøkken indarbejdet i budgettet. Der rejses en sag, når det konkrete projekt kendes.

For: G,V,O,A,V (5).
Imod: C (1)

Ændringsforslag fra C
Der arbejdes videre med at samtænke Bakketoppen og FO i Bakketoppens bygninger, således at andre bygninger på skolen frigives til andre formål

For: C (1)
Imod: G,V,O,A, (5).
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

2. Anbefales at indstillingens punkt 2 udgår.

3. Godkendt under forudsætning, at sagen om det konkrete projekt (jævnfør anbefalingen på punkt 1C) godkendes.

Udvalget lægger vægt på, at det skal sikres, at eventuelle kommende sagsfremstillinger om attraktive lokalsamfund, der beskriver historikken i processen, fremstiller historikken korrekt og fyldestgørende.

Fraværende: Nick Madsen

Beslutning
Besluttet at sende sagen tilbage til behandling i Børneudvalget med henblik på fornyet behandling ud fra udvidet beslutningsgrundlag.

85. Attraktive Lokalsamfund - Beslutning om det videre arbejde i Blistrup
17.00G00 - 2016/03883

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Anbefalingen fra Børneudvalget bliver forelagt for Økonomiudvalget på mødet.

Børneudvalget blev på udvalgsmøde d. 9. maj 2016 fremlagt beslutningssag om det videre arbejde med Attraktive Lokalsamfund i børne- og ungeregi. Udvalget ønskede en selvstændig sag vedr. Blistrup fremlagt på ekstraordinært udvalgsmøde. I sagen ønskede udvalget fremlagt drift- og vedligeholdelsesudgifter for årene 2012-15 for de bygninger der oprindeligt var indtænkt i bygningsoptimeringen på børne- ungeområdet.

Sagens baggrund
I Budgetaftalen 2016-2019 er det besluttet at fortsætte arbejdet med Attraktive Lokalsamfund.

Det er besluttet at:
"Det igangsatte arbejde i Ramløse færdiggøres. Herefter igangsættes følgende projekter:
Sammenbygning Sankt Helene Skole, Vejbyafdeling og Børnehuset Bakketoppen
Sammenbygning Gribskolen, Tingbakkeafdeling og Børnehusene Esbønderup og
Skovkanten."

Børneudvalget besluttede på møde d. 2. november 2015, at der skulle afholdes inddragelsesprocesser i Vejby, Esrum/Esbønderup og Blistrup før udvalget kunne træffe beslutning om, hvordan arbejdet med etablering af Attraktive Lokalsamfund i form af placering af skole og dagtilbud skulle fortsætte.

På Børneudvalgsmødet den 26. november 2015 blev udvalget forlagt orienteringssag med plan for inddragelsesprocessen som bestod af workshops i Esrum/Esbønderup, Vejby og Blistrup.

Den 4. april 2016 blev udvalget fremlagt opsamlinger fra afholdte workshops.

Den 9. maj 2016 blev udvalget fremlagt et historisk rids over arbejdet med Attraktive Lokalsamfund, opsamlinger fra afholdte workshops samt de økonomiske forudsætninger ved etablering af Attraktive Lokalsamfund.

På dette mødet besluttede Børneududvalget at:

anbefale Byrådet at beslutte ikke at flytte Skovkanten og Esbønderup Børnehus til Tingbakkeskolen. Udvalget anbefalede, at der arbejdes videre med de øvrige inputs fra workshoppen for at efterkomme de lokale behov.
anbefale Byrådet at beslutte, at der igangsættes en proces med at flytte dagtilbuddet Bakketoppen til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen. Det forudsættes at der er økonomi til et produktionskøkken indarbejdet i budgettet.
afholde et ekstraordinært Børneudvalgsmøde inden Økonomiudgvalgsmødet den 23.9.2016 hvor sagen vedr. Blistrup genoptages og hvor drift- og vedligeholdelsesudgifter fra årene 2012-15 for de bygninger der oprindeligt var indtænkt i bygningsoptimeringen på børne- ungeområdet fremlægges.

Sagens forhold

Opsamling på workshops for lokalsamfund

Efter beslutningen i budgetaftalen 2016-2019 om at fortsætte arbejdet med Attraktive Lokalsamfund i børne- ungeregi, blev der i januar- marts 2016 afholdt workshops i de tre lokalsamfund der er besluttet der skal arbejdes videre med. I Blistrup blev workshoppen afholdt den 1. marts 2016 hvor 26 borgere deltog.

Der blev arbejdet med tre overordnede temaer, med tilhørende hjælpespørgsmål med fokus på skole og dagtilbud:

Samarbejdet på tværs af skole og dagtilbud
Hvad gør dette lokalområde til et spændende sted at bo nu og i fremtiden?
Foreninger, frivillige og erhvervslivet; hvordan får vi fremmet samarbejdet, styrket vores lokalsamfund og gjort det mere attraktivt?

Område	Indehold	Estimeret i år	Pris*
Blistrup Attraktive Lokalsamfund	Ombygning af Blistrupafdelingen til også at huse børn og personale fra Møllehusene	2012	13 mio. kr.
Esrum/Esbønderup Attraktive Lokalsamfund	Nybygget dagtilbud inklusiv legeplads og liggehal til et dagtilbud normeret til 110 børn på Tingbakkeafdelingens matrikel.	2015	12 mio kr.
Vejby Attraktive Lokalsamfund	Ombygning på Vejbyafdeling til også at huse børn og personale fra Bakketoppen.	2015	4 mio. kr.

*Beregnet i årets priser

Estimerede besparelser:
I forbindelse med igangsættelse af Attraktiv Lokalsamfund var det forudsat at de driftsbesparelser der er lagt ind i budgettet kunne hentes.

I skemaet nedenfor ses de bygninger der oprindeligt var tænkt ind i bygningsoptimeringen på børne- ungeområdet. I skemaet ses skønnet salgsindtægt samt nuværende anvendelse. Salgsindtægter på Esbønderup Børnehus og Bakketoppen indgik ikke i de oprindelige beregninger og er derfor ikke vurderet.

Skønnede indtægter og udgifter

Bygning med grund	Skønnet salgsindtægt* (1.000 kr.) i 2012	Anvendelse i 2016
Brumbassen/Møllehusene, Helsingevej 60	1.500	I brug
Blistrup Børnehave Conrad Nygårdsvej 14	1.500	Flygtningebolig
FO ved Blistrup skole Udsholtvej 74	1.500	Oprettes dagscenter for borgere med demens***
Skovkanten, Esrum Hovedgade 17	1.800	I brug
Skovkanten Esrum Hovedgade 21	1.500	I brug
Villa Rosa Esrum Hovedgade 19	300	Flygtningebolig
Lærken Ramløse Kirsebærhaven 2	2.000	Fraflyttes maj 2016
Ramløse skole, Skolehuset** Gl. Præstevej 2	2.000	Fraflyttet februar 2016
I alt	ca. 12.100

* Der er anlagt et konservativt skøn for salgsindtægt. salgsindtægten angiver estimeret salgspris fratrukket salgsudgifter og belåning i ejendommen.
**Ramløse Skole Blok 4 er delvis ryddet (men pt er der opsamlingssted for inventar til flygtninge)
*** Jf. pt 44 på Byrådsmødet den 14. marts 2016

Udgifter til eventuel nedrivning af bygninger er ikke medtaget.

Drift og vedligehold

I skemaet nedenfor ses drift- og vedligeholdelsesudgifter i kroner for årene 2012-15, for de bygninger der oprindeligt var tænkt ind i bygningsoptimeringen på børne- ungeområdet.

Drift og vedligeholdelsesudgifter i kroner

Bygning med grund	2012*	2013	2014	2015	I alt pr. ejendom i årene 12-15
Møllehusene/Brumbassen Helsingevej 60	Vand: - Varme: - El: - Vedligehold: 40.312	Vand: 12.565 Varme: 50.406 El: 65.464 Vedligehold: 189.379	Vand: 9.665 Varme: 60.764 El: 55.620 Vedligehold: 101.152	Vand: 5.643 Varme: 37.204 El: 29.745 Vedligehold: 739.393	Vand: 27.873 Varme: 148.374 El: 150.829 Vedligehold: 1.070.236
Blistrup Børnehave Conrad Nygårdsvej 14	Vand: - Varme: - El: - Vedligehold: 65.553	Vand: 3.726 Varme: 19.476 El: 24.295 Vedligehold: 4.491	Vand: 852 Varme: 20.082 El: 15.975 Vedligehold: 158.688	Vand: 1.134 Varme: 6.060 El: 5.624 Vedligehold: 131.471	Vand: 5.712 Varme: 45.618 El: 45.894 Vedligehold: 360.203
FO ved Blistrup skole Udsholtvej 74	Vand: - Varme: - El: - Vedligehold: 9.721	Vand: ? Varme: 28.995 El: 0 Vedligehold: 5.218	Vand: 4.110 Varme: 10.446 El: 0 Vedligehold: 3.807	Vand: 1.370 Varme: 0 El: 346 Vedligehold: 53.346	Vand: 5.480 Varme: 39.441 El: 346 Vedligehold: 72.092
Skovkanten, Esrum Hovedgade 17	Vand: - Varme: - El: - Vedligehold: 96.262	Vand: 3.589 Varme: 88.893 El: 51.930 Vedligehold: 25.331	Vand: 7.218 Varme: 54.225 El: 25.186 Vedligehold: 43.428	Vand: 5.127 Varme: 59.863 El: 12.280 Vedligehold: 53.346	Vand: 15.934 Varme:202.981 El: 89.396 Vedligehold: 218.367
Skovkanten Esrum Hovedgade 21	Vand Varme El Vedligehold: 81.482	Vand: 1.828 Varme: 60.808 El: 26.902 Vedligehold: 432.478	Vand: 3.165 Varme: 58.549 El: 53.180 Vedligehold: 109.295	Vand: 4.029 Varme: 41.651 El: 47.740 Vedligehold: 19.634	Vand: 9.022 Varme: 161.008 El: 127.822 Vedligehold: 642.889
Villa Rosa Esrum Hovedgade 19	Vand Varme El Vedligehold: 39.043	Vand: 1.383 Varme: 16.654 El: 5.452 Vedligehold: 26.573	Vand: 3.574 Varme: 12.028 El: 3.325 Vedligehold: 178.253	Vand: 589 Varme: 59.327 El: 7.031 Vedligehold: 15.523	Vand: 5.546 Varme: 88.009 El: 15.808 Vedligehold: 259.392
Lærken Ramløse Kirsebærhaven 2	Vand Varme El Vedligehold: 15.386	Vand: 8.955 Varme: 33.534 El: 27.517 Vedligehold: 33.250	Vand: 10.976 Varme: 52.009 El: 25.390 Vedligehold: 23.160	Vand: 9.788 Varme: 21.431 El: 32.401 Vedligehold: 17.277	Vand: 29.719 Varme: 106.974 El: 85.308 Vedligehold: 89.073
Ramløse skole Skolehuset** Gl. Præstevej 2	Vand Varme El Vedligehold: Indgår samlet med Ramløse skole	Vand Varme El Vedligehold: Indgår samlet med Ramløse skole	Vand Varme El Vedligehold: Indgår samlet med Ramløse skole	Vand Varme El Vedligehold: Indgår samlet med Ramløse skole	Vand Varme El Vedligehold: Indgår samlet med Ramløse skole

Alle beløb er ekskl. moms.
Bakketoppen indgik ikke i det oprindelige bygningsoptimeringen i 2012. Drift og vedligehold for 2015 var ca. kr. 380.000.
Esbønderup Børnehave indgik ikke i Børnebyer i 2012. Drift og vedligehold for 2015 var ca. 355.000,-
*Der kan ikke umiddelbar fremskaffes tal for 2012, da GK overgik til nyt økonomisystem, derved skal samtlige tal for 2012 fremskaffes manuelt, fra det tidligere økonomisystem.
** Der kan ikke separat fremskaffes forbrugs- og vedligeholdstal for skolehuset, da alt er lagt sammen med Ramløse skole.

Vurdering
Blistrup
Økonomisk og pædagogisk vurdering:
Det er administrationens vurdering, at der er et økonomisk og pædagogisk rationale i at flytte Møllehusene til Gilbjergskolen, Blistrupafdeling, fordi dette vil udnytte skolens mange kvadratmeter til gavn for et sammenhængende børnemiljø i Blistrup.

Lokalsamfundets holdning:
Det er administrationens vurdering, at man ikke er afklarede med om hvorvidt man ønsker skole og dagtilbud placeret på samme matrikel og om det derfor vil gavne lokalsamfundet at flytte Møllehusene til Gilbjergskolen, afdeling Blistrup.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi
Budget Attraktive Lokalsamfund

Budget 2016	18.040.000 kr.
Anslået udgifter til Ramløse i 2016	5.000.000 kr.
Restrådighedsbeløb	13.040.000 kr.

Omkostninger ved etablering af Attraktive Lokalsamfund

Estimeret Blistrup	13 mio. kr. (13,75 mio. kr ved indexreg. m. 4. kvartal 2015)
Estimeret Esrum/Esbønderup	12 mio kr.
Estimeret Vejby	4 mio kr.

Låneoptagelse
Kommunen har fået dispensation til låneoptagelse på 7.000.000 kr. Der gøres opmærksom på, at der i 2016 skal forbruges mindst 11.900.000 kr. af de 13.040.000 kr. for at kunne finansiere den budgetterede låneoptagelse på 7.000.000 kr. i henhold til budgetaftalen. Dette låneoptag kan ikke medfinansiere Attraktive Lokalsamfunds projekter.

For at have mulighed for at nå at anvende 11.900.000 kr. i 2016, anbefaler administrationen at udvalget frigiver restrådighedsbeløbet på 13.040.000 kr.

Bilag
Læsevejledning
Bilag vedhæftet dette dagsordenspunktet er de samme som til behandling af punktet 33 (Børneudvalgets møde den 9. maj 2016) og punkt 84 (Økonomiudvalgets møde den 23. maj 2016).

Bilag 1 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Opsamling Dok.nr. 2016/03883 001

Bilag 2 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Prioriteringer Dok. nr. 2016/03883 002

Bilag 3 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund Plakater Dok. nr. 2016/03883 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

1. At Møllehusene skal flyttes til Gilbjergskolen, Blistrupafdelingen.

eller

2. At Møllehusene ikke skal flyttes til Gilbjergskolen, Blistrupafdelingen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 23.05.2016

1. Ikke tiltrådt, idet G og A (2) stemte for og V og O (3) stemte imod.

2. Tiltrådt, idet V og O stemte for (3) og G og A stemte imod (2)

Der blev desuden stillet følgende forslag:
Der arbejdes videre med de øvrige inputs der fremkom på borgermødet, ved for eksempel at undersøge bedre muligheder for foreninger, borgere og brugere.

Forslaget blev tiltrådt.

Fraværende: Trine Egetved og Poul-Erik Høyer

Beslutning
Besluttet at sende sagen tilbage til behandling i Børneudvalget med henblik på fornyet behandling ud fra udvidet beslutningsgrundlag.

86. Tværkommunalt samarbejde om tandregulering - rammer for samarbejde
29.15A00 - 2014/03483

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Sagen handler om det tværkommunale samarbejde om tandreguleringen.

De politiske udvalg i Frederikssund, Hillerød, Halsnæs og Gribskov Kommune traf i foråret 2014 en principbeslutning om at indgå i samarbejdet.

I Gribskov traf Børneudvalget beslutningen på møde den 2. juni 2014. Sagen havde forinden været i høring i forældrebestyrelser, i tandplejens lokaludvalg, børne- og ungeområdets fællesudvalg samt i handicaprådet.

På Byrådsmødet den 10. august 2015 besluttede Byrådet, at de forventede besparelser på 0,6 mio kr. på driften af tandreguleringen skulle indlægges i budgettet fra 2017.

Administrationen i de fire kommuner fremlægger en enslydende sagsfremstilling for de fire kommuners politiske udvalg. I afsnittet 'Særligt vedrørende Gribskov Kommune' beskriver administrationen hvilke fordele og ulemper der vil være i det fortsatte samarbejde for Gribskov Kommune.

Baggrund
Principbeslutningerne om at indgå i et samarbejde om fælles tandregulering blev truffet på baggrund af, at de fire kommuner i fællesskab med Allerød Kommune havde lavet en analyse af mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde for tandregulering. Allerød Kommune besluttede ikke at indgå i samarbejdet.

Formålet med analysen, der blev lavet i samarbejde med konsulentfirmaet A-2, var at undersøge mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde omkring tandreguleringen, herunder afdække det økonomiske potentiale ved samarbejdet, samt opstille modeller for organisering af tandreguleringen. Den færdige rapport rummede et antal scenarier vedrørende placering og ejerforhold til bygninger. Det indgik ikke i analysen at pege på hvilken selskabsform, der skulle anvendes. Analysen er vedlagt som bilag 1.

Det væsentligste argument for at etablere en fælleskommunal tandregulering på tværs af de fire kommuner er at styrke fagligheden, sikre en optimal opgaveløsning og mindske sårbarheden ift. at løse tandreguleringsopgaven i de enkelte kommuner.

Ved etablering af en fælles tandregulering med klinikker i Hillerød og i Frederikssund, viste beregningerne i analysen, at de fem kommuner fra år ét tilsammen vil kunne spare mellem ca. 0,6 og 1,5 mio. kr. årligt på løn- og driftsudgifterne til tandregulering. Forskellen afhænger af, om klinikken i Hillerød nybygges eller lejer sig ind i et privat byggeri. Der er tale om væsentlige stordriftsfordele, men i et lille, samlet budget. Stordriftsfordelene opnås særligt på længere sigt, hvor det i den enkelte kommune vil være vanskeligt at tilpasse kapaciteten til det fald i børnetallet, der blev forventet på daværende tidspunkt.

Gevinsterne ved en fælles tandregulering for kommunerne kan kort beskrives ved

Den økonomiske gevinst er meget begrænset og opnås først på længere sigt
Fagligt er der en gevinst i form af, at der kan opnås en højere faglighed og en mindsket sårbarhed ift. udskiftning og fravær af personale
Organisatorisk vil der kunne opnås en øget produktivitet, som på længere sigt giver den begrænsede økonomiske gevinst.

Analysen fastlagde også, at hvis en kommune skulle vælge ikke at deltage i det videre arbejde, ville det ikke forrykke potentialet væsentligt. Det er derfor ikke afgørende, at Allerød Kommune ikke indgår i samarbejdet.

Sagens forhold
Den videre proces
Der er nedsat en styregruppe for en fælles tandregulering bestående af de administrative chefer for Tandplejen i de fire kommuner. Styregruppen peger på følgende proces:

Maj 2016	De fire kommuner træffer beslutning om samarbejdsform, ejerforhold til lokaler samt placering af ledelse for et evt. kommende tandreguleringsfællesskab
Sommer 2016	Udarbejdelse af forslag vedrørende et fælles tandreguleringssamarbejde, som kan indgå i budgetforhandlingerne i de fire kommuner om budget 2017-20. Økonomien i forslaget baseres på A-2 rapporten
Oktober 2016	Budgetvedtagelse i de fire kommuner og dermed afklaring af, hvem der indgår i et fælles tandreguleringssamarbejde
Primo 2017	Dokumenter vedrørende samarbejdet godkendes i de deltagende kommuner
2017	Samarbejdet etableres pr. 1. april og planlægger driftsstart
2018	Forventet driftsstart af fælles tandregulering, hvis det etableres i eksisterende lokaler

Scenarier om samarbejdsform, ejerforhold og ledelsesansvar
For at kunne fremlægge et konkret forslag til budget 2017-20 om en fælles tandregulering parallelt i de fire kommuner er der behov for at træffe beslutninger om

Samarbejds-/selskabsform
Ejerforhold til de bygninger, der skal huse tandreguleringsfællesskabet
Placering af ledelsesansvar for samarbejdet.

Fordele og ulemper ved forskellige scenarier er beskrevet i bilag 2 og styregruppens konklusioner og indstilling er gengivet i sagsfremstillingen.

Samarbejdsform
Følgende selskabsformer er undersøgt

Offentligt privat partnerskab (OPP)
Samarbejde baseret på gensidig aftale
§ 60 selskab

Styregruppen anbefaler, at en fælleskommunal tandregulering etableres som § 60 selskab med ejerandele fordelt efter antal 0-17 årige.

Ejerforhold til lokaler
I A2-rapporten er der omtalt tre scenarier:

Nybyggeri opført af Hillerød Kommune
Nybyggeri, finansieret af kommunerne i fællesskab
Leje i privat byggeri, eksisterende eller nyopførte bygninger

Styregruppen anbefaler, at tandreguleringssamarbejdet etableres i lejede bygninger.

Deponering
Hvis tandreguleringssamarbejdet etableres i lejede lokaler i Hillerød og Frederikssund kommuner, vil de fire kommuner skulle deponere et beløb. Med udgangspunkt i et arealbehov på ca. 600 kvadratmeter i Hillerød samt i ejendomsvurderingen for en af de mulige placeringer stationsnært i Hillerød, vil den samlede deponering for alle kommunerne være på skønsmæssigt 8 mio. kr. for klinikken beliggende i Hillerød. Deponeringsforpligtelsen for klinikken i Frederikssund er – ud fra tilsvarende princip – beregnet til 1,6 mio. kr. Dermed bliver den samlede deponeringsforpligtelse på 9,6 mio. kr., hvor Frederikssund Kommune dog fritages for deres andel af deponeringen for klinikken i Frederikssund.

Der er tale om en konkret vurdering i forhold til én konkret ejendom, men det giver en indikation af det beløb, der skal deponeres, ved lejemål i en eksisterende bygning. Ved etablering i lejemål i nybyggeri kan beløbet være væsentligt højere.

Deponeringsbeløbene fordeles mellem kommunerne på samme måde som ejerandelene i § 60 selskabet.

Forventet deponering fordelt på de fire kommuner efter antal 0-17 årige

Mio. kr.	Frederikssund	Gribskov	Halsnæs	Hillerød	I alt
Lokaler i Hillerød	2,2	1,9	1,3	2,6	8,0
Lokaler i Frederikssund	-	0,4	0,3	0,5	1,2
I alt	2,2	2,3	1,6	3,1	9,2

Hvis en eller flere kommuner vælger ikke at gå med i fællesskabet, vil deponeringsbeløbene for de øvrige kommuner blive højere.

Hertil kommer udgifter til etablering, klargøring af bygninger samt inventar, som i A2-rapporten er angivet til i alt 1,3 mio. kr. inkl. Allerød Kommune (side 17). I det anlægsønske, som fremlægges til budgetforhandlingerne, vil dette indgå.

Ledelse for samarbejdet
I A2-rapporten indgår, at tandreguleringssamarbejdet bør afsætte ca. 0,3 årsværk til ledelse, og at ledelsen bør varetages af en specialtandlæge af hensyn til størst mulig fleksibilitet. Samtidig indgår, at estimatet på 0,3 årsværk bør præciseres i forbindelse med etableringen af fællesskabet. Styregruppen ændrer i sin anbefaling de 0,3 årsværk til at være en overtandlæge.

Efterfølgende har en tværkommunal gruppe med bl.a. kommunernes overtandlæger arbejdet videre med rapporten forslag. De foreslår, at overtandlægen i Hillerød får to dage om ugen til at være leder af tandreguleringscentret, hvor de to dage kompenseres med to dage til en souschef i Hillerød tandpleje. Hertil kommer 0,3 specialtandlæge til ledelse af det daglige arbejde/samarbejde og drift på tandreguleringscentret.

Udgift til ledelse ved de to forslag

Årlig udgift, kr.	A-2 rapporten	Forslag fra faglig gruppe
Special- eller overtandlæge 0,3 årsværk	377.000	377.000
Overtandlæge 2 dage om ugen	-	453.000
I alt	377.000	830.000

Styregruppens anbefaling om ledelse er at:

Det forudsættes, at ledelsen af § 60 selskabet og den daglige ledelse af tandreguleringssamarbejdet ligger hos samme person, og at denne funktion opslås blandt de deltagende kommuners overtandlæger i forbindelse med etablering af selskabet
I den forventede implementeringsperiode i 2017 deles de 4 kommuner om udgifterne til ledelse af § 60 selskabet. Ledelsesarbejdet forventes at udgøre en udgift på i alt ca. 200.000 kr. fordelt med 50.000 kr. til hver kommune i 2017.
Tandreguleringssamarbejdet bør afsætte ca. 0,3 årsværk til ledelse, som bør varetages af en overtandlæge. Estimatet på 0,3 årsværk bør præciseres i forbindelse med etableringen af fællesskabet.

Ventelister
Inden § 60-selskabet etableres, skal der defineres præcise retningslinjer for opgørelse og prissætning af afvikling af ventelister.

Frederikssund Kommunes ønske om en to center-struktur
Da Frederikssund Kommune besluttede at anbefale en undersøgelse af den videre deltagelse i det tværkommunale samarbejde om tandregulering, skete det under forudsætning af en to center-struktur i Hillerød og Frederikssund.

Hvis tandreguleringsfællesskabet dannes som et § 60-selskab, bliver der ét selskab, én ledelse og én økonomi. Selskabets økonomi vil dermed være adskilt fra økonomien i såvel Hillerød som Frederikssund kommunes tandpleje. Det er muligt selskabsteknisk at danne filialer på forskellige adresser med hver sin ledelse og økonomistyring, men filialerne kommer til at referere til den overordnede selskabsledelse, det vil sige den daglige ledelse og bestyrelsen.

Det er også muligt i selskabskontrakten at begrænse selskabets mulighed for selv at opløse filialer. Det vil sige, at det kan aftales i kontrakten, hvor mange filialer, der er i selskabet, og at beslutninger vedrørende nedlæggelse af filialer skal ske eksempelvis med enstemmighed i bestyrelsen eller skal godkendes i alle kommunalbestyrelserne. En sådan begrænsning i selskabets handlemuligheder kan have konsekvenser for selskabets økonomi.

Styregruppens indstilling
Styregruppens indstilling til de fire kommuners politiske niveau er, at

det anbefales, at der arbejdes videre med etablering af et tandreguleringssamarbejde mellem Hillerød, Halsnæs, Gribskov og Frederikssund kommuner
et evt. kommende tandreguleringssamarbejde mellem Hillerød, Halsnæs, Gribskov og Frederikssund kommuner etableres som et § 60 selskab med ejerandele (og deponering) fordelt efter antal 0-17 årige
at § 60 selskabet etableres med lige indflydelse til de fire kommuner
at § 60 selskabet etableres med én klinik i Hillerød og én klinik i Frederikssund, hvor klinikken i Hillerød etableres i lejede lokaler
økonomien i etablering og drift af et § 60 selskab om tandregulering indgår i materialet til budget 2017-20 baseret på oplysninger fra A-2 rapporten

De fire kommuner sender sagen i høring i de relevante MED-udvalg.

Særligt vedrørende Gribskov Kommune
I Gribskov Kommune ligger tandreguleringen i Græsted sammen med en af kommunens tre tandplejeklinikker. De øvrige tandplejeklinikker ligger i Gilleleje og Helsinge.

Tandreguleringen består i Gribskov normalt af
1 specialtandlæge (35 timer)
1 tandplejer
3 klinikassistenter

Tandplejer og klinikassistenter har også timer i den almindelige tandpleje.

Høringssvar
Sagen har været i høring i Gribskov Kommunes tandplejes lokaludvalg. Lokaludvalget peger på følgende ulemper ved det tværkommunale samarbejde om tandregulering:

Gribskov Kommunes borgere vil få en længere transporttid, hvis tandreguleringen flyttes til Hillerød og/eller Frederikssund.
Ideen om et fælles kommunalt tandregulering er skabt i en tid, hvor der var store problemer med at rekruttere specialtandlæger. Den udfordring er i dag mindsket.
Hillerød Kommune har fortsat en meget stor venteliste. Hvis den ikke er væk i forbindelse med et reguleringsfællesskab, vil det påvirke serviceniveauet i Gribskov Kommune negativt.

Tandplejen foretrækker:

at der peges på gode og bæredygtige lokale løsninger, hvor tandreguleringen fastholdes inden for Gribskov Kommune i stedet for i et tværkommunalt samarbejde.
at der findes løsninger, hvor der fortsat arbejdes med at skabe synergi mellem den almene børnetandpleje og tandreguleringen.
at der arbejdes på løsninger med færre matrikler for at mindske den personalemæssige og faglige sårbarhed, når der i fbm. med sygdom mangler personale på en klinik med aflysninger til følge.
at der findes løsninger, hvor den fysiske struktur kan favne tandplejen og sundhedsplejen under "samme tag".

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Fordele og ulemper ved de forskellige scenarier vedrørende samarbejdsform, ejerforhold og ledelsesansvar er beskrevet i bilag 2.

På baggrund af den fælles sagsfremstilling samt bilag og høringssvar, kan administrationen opstille følgende fordele og ulemper ved henholdsvist et tværkommunalt samarbejde om tandreguleringen og en fortsat lokal organisering af tandreguleringen.

	Tværkommunalt samarbejde om tandreguleringen	Lokal organisering af tandreguleringen
Økonomi	Anslået drift: 3,4 mio. kroner Deponering: 2,3 mio. kroner Fælles ledelse: 50.000 kroner I budget 2017 og frem er der indlagt en besparelse på 0,6 mio. kroner årligt som følge af det tværkommunale samarbejde. Det er usikkert om besparelsen reelt kan indfries igennem det tværkommunale samarbejde. Den anslåede drift er baseret på tal fra A2-rapporten. Rapporten baserer sig på 2012-tal. Driften er udregnet ud fra udgifter til personale, materialer, husleje/vedligehold, administration, hensættelser, revision, overhead. Se bilag 1 side 66)	Anslået drift: 3,5 mio kroner I budget 2017 og frem er der indlagt en besparelse på 0,6 mio. kroner. Besparelsen forventes at kunne indfries ved fortsat lokal organisering af tandreguleringen. Den anslåede drift er baseret på tal fra Gribskovs tandpleje i 2015. Driften er anslået ud fra udgifter til personale og materialer.
Fordele	Mindre sårbarhed ifht. udskiftning og fravær af specialtandlæger Faglig og kollegial synergi mellem specialtandlæger Lettere at rekruttere specialtandlæger til et større fagligt fællesskab Færre aflysninger i tandreguleringen	Ingen udgifter til deponering og fælles ledelse Udveksling af personale på tværs af tandregulering og tandpleje i spidsbelastninger/fravær Faglig og kollegial synergi mellem tandpleje og tandregulering Fuld ledelsesmæssig og faglig råderet over det samlede Børnesundhedsområde Kort transporttid for de fleste børn og unge Kort venteliste: Alle borgere på ventelisten vil være i behandling pr. 1.8 2016
Ulemper	Store udgifter og begrænset økonomisk gevinst Ingen udveksling af personale mellem tandregulering og Gribskovs tandpleje ved spidsbelastninger/fravær Gribskov Kommune mister ledelsesret og faglig råderet over tandreguleringen Længere transporttid for de fleste børn og unge Det er endnu usikkert hvordan eventuelle ventelister bliver afviklet/prissat med de øvrige kommuner	Sårbarhed ved udskiftning og fravær af specialtandlæger. Forringet mulighed for rekruttering af specialtandlæger Risiko for aflysninger ved fravær i tandreguleringen

Lovgrundlag
LBK nr 1202 af 14/11/2014 (Sundhedsloven) § 127

Økonomi
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af denne sagsfremstilling, der alene lægger rammerne for det forslag, som vil indgå i budgetproces 2017-20. Budgetforslaget vil indeholde såvel udgifter til deponering som udgifter til drift i etableringsperioden, som beskrevet i sagsfremstillingen.

I Gribskov Kommune har Byrådet på møde den 10. august 2015 besluttet, at de forventede besparelser på 0,6 mio kr. på driften af tandreguleringen indlægges i budgettet fra 2017. Administrationen vurderer, at besparelsen kan findes indenfor tandplejens ramme.

Høring
I forbindelse med den oprindelige beslutning om det tværkommunale samarbejde fik Byrådet på møde den 2. juni 2014 fremlagt høringssvar fra forældrebestyrelser, tandplejens lokaludvalg, børne- og ungeområdets fællesudvalg samt handicaprådet.

Sagen har i april 2016 igen været i høring i Gribskov Kommunes tandplejes lokaludvalg (se sagsfremstilling).

Bilag
Bilag 1: BØR 09-05-16: Rapport om tværkommunalt samarbejde Dok. Nr. 2014/03483 032

Bilag 2: BØR 09-05-16: Notat om selskabsform, ejerforhold og ledelse Dok. Nr. 2014/03483 033

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte
1. at afbryde samarbejdet om en tværkommunal tandregulering eller
2. at fortsætte samarbejdet om en tværkommunal tandregulering

Hvis samarbejdet om tværkommunal tandregulering skal fortsætte, indstiller administrationen til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

3. at det videre arbejde følger styregruppens indstilling (som beskrevet i
sagsfremstillingen i afsnittet 'styregruppens indstilling')

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning af den 09-05-2016

1. Tiltrådt.
2. - 3. Udgået.

Fraværende: Nick Madsen.

Beslutning
1. - 3. Anbefalingen fra Børneudvalget anbefales tiltrådt.

87. Vedtagelse af Turismestrategi 2016-2020
24.05G00 - 2014/23243

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om vedtagelse af Turismestrategi 2016-2020.

Baggrund
Erhvervs- og Turismeudvalget har arbejdet med udformning af turismestrategien i en periode fra september 2014 til april 2016.

Det blev besluttet, at arbejdet med den lokale turismestrategi skulle afvente færdiggørelse af Visit Nordsjællands strategi for at skabe en sammenhæng mellem den regionale og den lokale turismestrategi.

Sagen kommer på dagsordenen som følge af Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning af den 11. april 2016 og med henblik på vedtagelse af Turismestrategi 2016-2020.

Om forslag til Turismestrategi
Formål med turismestrategi
Turismen har stor betydning for Gribskov Kommune, og en turismestrategi har til formål at styrke og sætte retning for den fremtidige turismeindsats i kommunen.

Udformning af første version af turismestrategi
I november 2015 blev der afholdt en åben workshop for interesserede politikere, borgere, foreninger mv. som start på strategiarbejdet. På baggrund af de indsamlede input har administrationen udarbejdet et første udkast til Turismestrategi, som blev fremlagt på et Byrådstemamøde den 1. februar 2016.

Efter Byrådstemamødet blev udkastet tilrettet og derefter offentligt fremlagt.

Offentlig fremlæggelse
I perioden 12. februar 2016 - 11. marts 2016 har forslaget været i offentlig fremlæggelse. I offentlighedsfasen er der indkommet 20 input, der samlet rummer over 100 større og mindre forslag til indsatser, ændringer og kommentarer til Turismestrategien 2016-2020.

Endeligt forslag til Turismestrategi
Erhvervs- og Turismeudvalget har drøftet de indsamlede input på udvalgets møde den 11. april 2016 og afstemt hvordan forslag til Turismestrategien skal bearbejdes, som følge af input, indsamlet i forbindelse med den offentlige fremlæggelse.

Med afsæt i input fra Erhvervs- og Turismeudvalget har administrationen bearbejdet den første version af forslaget.

Det bearbejdede forslag er vedhæftet dagsordenpunktet som bilag 1.

Når Byrådet har vedtaget Turismestrategien, vil den blive sat op og trykt som en folder.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Økonomi
Der er i budget 2016-2020 ikke afsat midler til at understøtte implementering af Turismestrategien med særlige aktiviteter eller tiltag.

Høring
Udkast til Tursiemstrategi 2016-2020 har været i offentlig fremlæggelse fra den 12. februar 2016 - den 11.marts 2016

Bilag
Bilag til Økonomiudvalget og Byrådets behandling af punktet
Nedenstående bilag (rettelse til bilag 1) er udleveret til Erhvervs- og Turismeudvalgets medlemmer på mødet og tilføjet ved protokollering. Bilaget erstatter bilag 1 i Erhvervs- og Turismeudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet behandling af punktet.

Bilag 3: ETU 02-05-2016 Turismestrategi 2016-2020. ( Præsenteres 02.05.2016 på ETU) Dok. nr: 2014/23243 160

Læsevejledning tilføjet protokollen fra møde i Erhvervs- og Turismeudvalget
Bilag 1 erstattes af bilag 3. Bilag 3 er en tilrettet version af bilag 1. Bilag 3 udgør bilag til Økonomiudvalget og Byrådets behandling af punktet.

Bilag 1: ETU 02-05-2016 Turismestrategi 2016-2020 Dok.nr. 2014/23243 164

For særligt interesserede
Er man interesseret i at læse alle input i deres fulde længde, kan man finde dem i dokumentet nedenfor. Dokumentet udgjorde bilag til behandling af sagen i Erhvervs- og Turismeudvalget den 11. april 2016

Bilag 2: ETU 11-04-2016 Turismestrategi 2016 - 2020 - høringssvar i deres fulde længde Dok. nr. 2014/23243 157

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

at vedtage Turismestrategi 2016-2020

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 02-05-2016:

Anbefales

Jan Ferdinansen fraværende

Beslutning
1.
Ændringsforlag fra C
At strege formuleringen "Understøtte og sikre realiseringen af forsøgsordningsprojektet New Nordic Coast" ud af strategiteksten.
For: C, Ø (2)
Imod: A, G, O, V (7)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Besluttet at anbefale at vedtage Turismestrategi 2016-2020.

88. Kystsikringslaget Villingebæk Hage - partsfordeling
04.18G00 - 2015/04513

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

1. Indledning
Sagen drejer sig om fastsættelse af partsbidrag i Kystsikringslaget Villingebæk Hage. Den er rejst efter begæring af Jørgen Berthelsen, som ejer af ejendommen Villingebæk Strandvej 518 B, Dronningmølle og som tillige repræsenterer ejerne af yderligere 4 ejendomme i anden og tredje række mod vandet. Ejerne af disse ejendomme ønsker en anden partsfordeling end den, der er anvendt af kystsikringslaget siden 2001.

Som Bilag 1 til denne dagsorden er vedhæftet et kort over området fra 2015.

2. Kystsikringslagets vedtægter og partsfordelingen
Kystsikringslaget Villingebæk Hage blev etableret ved en landvæsenskommissionskendelse af 19. april 1933 med vedtægter fra 1934 og en partsfordeling, der tog afsæt i, at staten som ejer af stranden skulle betale den ene halvdel af vedligeholdelsen og at grundejerne skulle betale den anden halvdel. Partsfordelingen var for så vidt angik navnlig ejendommene i første række mod vandet ganske kompliceret, idet den tog udgangspunkt i de forskellige ejendomsstørrelser, skyldvurderinger og beskyttelsesinteresser. Uddrag af kendelsen og vedtægterne er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 2.

Vedtægterne tog højde for, at forudsætningerne kunne ændre sig og at det dermed kunne være rimeligt at ændre bidragsfordelingen. Ved manglende enighed om ændringerne på kystsikringslagets generalforsamling skulle spørgsmålet forelægges landvæsenskommissionen.

Landvæsenskommissionen var organiseret under amtskommunen, indtil landvæsenskommissionerne blev nedlagt ved kommunalreformens gennemførelse pr. 1 januar 2007. Samtidig overtog kommunerne de opgaver efter kystbeskyttelsesloven, som amterne havde haft.

Partsfordelingen i Kystsikringslaget Villingebæk Hage blev ændret i 1961 og igen i 1991/1992, hvor navnlig brøkdelsparter opstået gennem tiden ved udstykninger blev afskaffet. Begge gange blev der opnået tilslutning blandt medlemmerne til ændringerne og de blev ikke indbragt til afgørelse hos landvæsenskommissionen/amtet.

Partsfordelingen blev på ny ændret på kystsikringslagets generalforsamling den 13. august 1999. Indkaldelsen til generalforsamlingen indeholdt følgende forslag til tilføjelse til vedtægterne:
"Revision af vedtægter mht. partsfordeling. Tilføjelse til: "Vedtægt for Kystsikringslaget Villingebæk Hage". For at forenkle partsfordelingen for de private lodsejere kan bestyrelsen, når der i henhold til vedtægterne fremsættes ønske herom eller ved udstykning mv. fravige foranstående bestemmelser om grundstørrelse og skyldvurdering og i stedet tage udgangspunkt i en partsfordeling, hvor:

alle i 1. række betaler det samme (omkring 2,8 parter)
alle i 2. række betaler det samme (omkring 1,5 parter)"

Ifølge referatet af generalforsamlingen blev det fremlagte forslag til ændring af vedtægterne vedrørende partsfordelingen vedtaget med 178 parter, mens 2 parter var imod. Ændringen blev herefter forelagt for det daværende Frederiksborg Amt.

Amtet behandlede spørgsmålet om vedtægtsændring på et møde den 14. august 2001 i Udvalget for Teknik & Miljø. Protokollatet fra mødet var sålydende:
"Kystlagets vedtægter (fra 1934) § 3 siger:
"Under hensyn til indtrufne forandringer i ejendommens bebyggelses- og skyldsætningsforhold kan der hvert 5. år af enhver lodsejer forlanges foretaget revision af den for vedligeholdelses udgifterne gældende partsfordeling."

Med henblik på en forenkling af partsfordelingen, har bestyrelsen foreslået nogle langsigtede og mere faste rammer for denne i en tilføjelse til vedtægterne.

Tilføjelsen lyder:
For at forenkle partsfordelingen for de private lodsejere kan bestyrelsen, når der i henhold til vedtægterne fremsættes ønske herom eller ved udstykning mv., fravige foranstående bestemmelser om grundstørrelse og skyldvurdering og i stedet tage udgangspunkt i en partsfordeling, hvor:

alle i 1. række betaler det samme (administrationen bemærker, at parentesen "(omkring 2,8 parter)" var udeladt i amtets protokollat)
alle i 2. række betaler det samme" (administrationen bemærker, at parentesen "(omkring 1,5 parter)" var udeladt i amtets protokollat)

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring blev forelagt generalforsamlingen den 13. august 1999. Forslaget blev vedtaget med 99 % af de afgivne parter (stemmer) og 86 % af det samlede antal parter (stemmer) i kystlaget.

Det indstilles, at bestyrelsens vedtægtsforslag vedtages.
Indstillingen tiltrådt"I amtets fremsendelsesbrev af 20. august 2001 var det blot nævnt: "Udvalget for Teknik & Miljø har på sit møde den 14. august vedtaget bestyrelsens vedtægtsforslag. Kopi af protokollen vedlægges."

Selvom administrationen har indhentet amtets akter i Rigsarkivet, har det ikke været muligt for administrationen at finde en forklaring på, at parenteserne "(omkring 2,8 parter)" og "(omkring 1,5 parter)" ikke var en del af amtets protokollat, altså om dette skyldtes en fejl/forglemmelse ved amtets protokollering eller om det var en eksplicit del af amtets beslutning. Som det fremgår af afsnit 4 i denne sagsfremstilling, har de nævnte partsangivelser i parenteserne væsentlig betydning også for den indbyrdes bidragsfordeling mellem på den ene side ejerne af alle ejendomme i første række og på den anden side ejerne af alle ejendomme i anden og tredje række.

Om årsagen til, at der gik 2 år fra kystsikringslagets behandling af vedtægtsændringerne på generalforsamlingen den 13. august 1999 til amtets behandling den 14. august 2001, har kystsikringslagets bestyrelse oplyst, at materialet om vedtægtsændringen ved en fejl ikke blev fremsendt til amtet efter generalforsamlingen men først i juni 2001.

Jørgen Berthelsen anmodede i august 2015 kystsikringslagets bestyrelse om at tage bidragsfordelingen op til behandling på en ekstraordinær generalforsamling. Forslaget til generalforsamlingsbeslutning var:
".... partsfordelingen for de private lodsejere bringes i overensstemmelse med de principper, som er tinglyst på vore ejendomme og fastlagt i Landvæsenskommissionskendelsen af 19. april 1933 og den dertil hørende VEDTÆGT dateret 9/10 1934 med senere tinglyst dokument dateret 18. oktober 1961 med titlen Ekstrakt af forhandlingsprotokollen for Kystsikringslaget Villingebæk Hage og tinglyst 19-10-1961 således at grundejere i første række tilsammen bidrager med 86 parter ud af i alt 104 parter og de øvrige grundejere med i alt 18 parter."
På kystsikringslagets generalforsamling den 28. oktober 2015 stemte 8 parter (5 lodsejere) svarende til 4,1 % for forslaget, mens 187 parter svarende til 95,1 % stemte imod forslaget. 1,6 part afstod fra at stemme. Forslaget blev således ikke vedtaget.

Jørgen Berthelsen bad i begyndelsen af 2016 kystsikringslagets bestyrelse om at tage spørgsmålet om partsfordeling op til ny beslutning på kystsikringslagets førstkommende ordinære generalforsamling, som ifølge vedtægterne skal afholdes i tidsrummet fra 15. juli til 15. august 2016.

Jørgen Berthelsen rettede endvidere henvendelse til kommunen. På et møde den 18. februar 2016 med deltagelse af formanden for Teknisk Udvalg og repræsentanter for administrationen fremsatte Jørgen Berthelsen anmodning om, at spørgsmålet om bidragsfordelingen afgøres af kommunen.

3. De seneste kystbeskyttelsesforanstaltninger
Stormen Bodil den 5. december 2013 tog hårdt på det daværende kystbeskyttelsesanlæg ved Villingebæk Hage. På kystsikringslagets generalforsamling i foråret 2014 blev det besluttet at genoprette anlægget. Projektet blev af Kystdirektoratet behandlet som en retablering af den bestående kystbeskyttelse. Der indgik ikke sandfordring i projektet. Arbejdet blev afsluttet i efteråret 2015. De samlede udgifter løb op i kr. 10,8 mio. incl. moms. Naturstyrelsen betalte halvdelen af dette beløb. Resten blev betalt af sommerhusejerne i overensstemmelse med partsfordelingen vedtaget på generalforsamlingen i 1999. Kommunen har indkrævet bidragene på kystsikringslagets vegne i overensstemmelse med kystbeskyttelseslovens § 13, stk. 1, 2. punktum.

Den nye kystbeskyttelse er projekteret til at kunne modstå en storm med en forhøjet vandstand på 1,75 meter i 6 timer, uden at der vil ske meget store skader på beskyttelsen, men en vis nedbrydning må alligevel påregnes. Forventningen er, at beskyttelsen vil kunne retableres for ca. kr. 1 mio. i dette tilfælde. Til sammenligning kan det oplyses, at stormen Bodil havde en forhøjet vandstand på 2 meter. Kystsikringslaget har taget skridt til etablering af en "skadefond" på kr. 0,5 mio.

Med de således gennemførte foranstaltninger er der ikke umiddelbart udsigt til, at kystsikringslaget skal bekoste nye væsentlige kystbeskyttelsesarbejder, medmindre der kommer en ny storm af samme karakter som stormen Bodil eller endnu kraftigere.

4. Parternes synspunkter
Både minoritetsgruppen og kystsikringslagets bestyrelse har udtalt sig i sagen som led i administrationens gennemførelse af partshøring og der har været afholdt møder med begge parter.

Jørgen Berthelsen og de øvrige medlemmer af minoritetsgruppen gør gældende, at amtet ved sin behandling den 14. august 2001 kun delvist godkendte den ændring af partsfordelingen, som fremgik af bestyrelsens forslag. Det er deres opfattelse, at amtet kun godkendte ændringerne for så vidt angik den del, der angik forenklingen ved at alle i første række skulle betale samme det samme og at alle i anden række skulle betale det samme. Det er således deres opfattelse, at amtet ikke godkendte en ændring i form af fordelingen mellem på den ene side ejerne i første række mod vandet og på den anden side ejerne i anden og tredje række mod vandet. Efter deres opfattelse skal denne fordeling være i overensstemmelse med principperne i vedtægterne fra 1934.

Jørgen Berthelsen har udarbejdet det som Bilag 3 vedhæftede "Eksempel A - Oprindelig partsfordeling". Denne beregning viser, at den oprindelige fordeling i 1933-34 var, at ejerne i første række tilsammen skulle betale 82,7 % af udgifterne og at ejerne i anden og tredje række tilsammen skulle betale 17,3 %. Denne fordeling var baseret på, at ejerne i første række tilsammen havde 86:104 parter, mens ejerne i anden og tredje række tilsammen havde 18:104 parter.

Jørgen Berthelsen har endvidere udarbejdet det som Bilag 4 vedhæftede "Eksempel C - Nuværende partsfordeling". Denne beregning viser den partsfordeling, som kystsikringslaget har anvendt siden 2001, hvorefter ejerne af ejendomme i første række tilsammen betaler 70,8 % af udgifterne og ejerne i anden og tredje række tilsammen betaler 29,2 %. Denne fordeling er baseret på, at ejerne i første række tilsammen har (27 ejendomme á 2,8 parter) = 75,6:106,8 parter, mens ejerne i anden og tredje række tilsammen har (17 ejendomme af 1,6 parter og 1 ejendom á 4 parter) = 31,2:106,8 parter

Endelig har Jørgen Berthelsen udarbejdet det som Bilag 5 vedhæftede "Eksempel B - Nuværende fordelingsprincip", der er en fiktiv beregning med en partsfordeling, der tager udgangspunkt i det førnævnte fordelingsprincip fra 1933-34, hvor ejerne i første række tilsammen betaler 82,7 % af udgifterne og at ejerne i anden og tredje række tilsammen betaler 17,3 %. Denne fiktive beregning er endvidere baseret på, at ejerne i første række tilsammen har (27 ejendomme á 3,19 parter) = 86,13:104 parter, mens ejerne i anden og tredje række tilsammen har (17 ejendomme á 0,82 parter og 1 ejendom á 4 parter) = 17,94:104 parter.

Det er denne sidstnævnte beregningsmodel i Bilag 5, som Jørgen Berthelsen og resten af minoritetsgruppen ønsker, at kommunen skal godkende som partsfordeling i Kystsikringslaget Villingebæk Hage. De ønsker kun partsfordelingen ændret for fremtiden. En ændret partsfordeling skal således ikke omhandle perioden fra 2001 og indtil i dag. Der skal dermed ikke gennemføres ændringer af de opkrævede bidrag for kystbeskyttelsesarbejdet i 2015.

Kystsikringslagets bestyrelse gør gældende, at partsfordelingen blev gyldigt ændret på generalforsamlingen den 13. august 1999 og at amtet den 14. august 2001 godkendte bestyrelsens forslag til ændret partsfordeling i sin helhed. Den således vedtagne og godkendte partsfordeling har siden været gældende uden indsigelser, indtil minoritetsgruppen fremsatte indsigelse i september 2015. Det er bestyrelsens opfattelse, at minoritetsgruppens indsigelse om gyldigheden af partsfordelingen er uholdbar. Der kan efter almindeligt gældende passivitetsregler ikke fremsættes indsigelse efter et forløb på 14 år.

Bestyrelsen har endvidere peget på, at der allerede ved ændringerne i 1991-92 blev gennemført en ændring den relative fordeling mellem alle ejendomme i første række og alle ejendomme i anden/tredje række, idet anden/tredje række ved disse ændringer skulle betale 21,2 % af udgifterne. Dette skal ses i forhold til, at anden/tredje rækkes andel ifølge fordelingen fra 1933-34 var 17,3 % som vist i Bilag 3.

Administrationen bemærker, at sagens parter har fremsendt en række indlæg til støtte for deres respektive synspunkter. Udvalgs- og byrådsmedlemmerne kan finde alle disse indlæg i sagen i POLAR. Administrationen har nedenfor i afsnittet "Bilag" nærmere peget på nogle af disse indlæg.

5. Administrationens vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at kommunens behandling af sagen skal ske efter følgende bestemmelser i Kapitel 2 i kystbeskyttelsesloven:
§ 11, stk. 2:
"Kommunalbestyrelsen kan ændre en udgiftsfordeling, der er fastlagt inden lovens ikrafttræden (1. juli 1988). §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse."

§ 12, stk. 1:
"Et lag eller et medlem af et lag kan forelægge kommunalbestyrelsen spørgsmål om fortolkning af lagets vedtægt eller spørgsmål om den måde, hvorpå laget forvaltes."

§ 13, stk. 1:
"Hvert år inden den 1. oktober fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilke bidrag de enkelte bidragspligtige ejendomme skal udrede til kommunalbestyrelsen eller laget. Kommunalbestyrelsen indkræver bidragene. Bidragene tillægges udpantningsret. For bidragene haves pante- og fortrinsret i ejendommen som for kommunale ejendomsskatter."
Administrationen vurderer, at kommunen ikke kan anvende hjemlen i kystbeskyttelseslovens § 12, stk. 1 til at udtale sig om gyldigheden og rækkevidden af ændringen i 1999 af vedtægten og bidragsfordelingen. Kommunen har således ikke det fornødne grundlag til at bedømme, hvorvidt amtet i 2001 godkendte bestyrelsens ændringsforslag i sin helhed med ændring også af den relative fordeling mellem første række og anden/tredje række eller om amtet i realiteten kun vedtog en ændring, der gik ud på, at ejere i første række skulle betale det samme og at ejerene i anden og tredje række skulle betale det samme. Kommunen kan heller ikke vurdere, hvorvidt der er indtrådt en passivitetsvirkning , som udelukker minoritetsgruppen fra nu at anfægte vedtægtsændringen. En sådan stillingtagen vil være et civilretligt anliggende, der skal afgøres ved domstolene.

Det er imidlertid administrationens vurdering, at kommunen efter bestemmelserne i kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2 og § 13, stk. 1 har hjemmel til at fastsætte og opkræve de bidrag, der skal være gældende i Kystsikringslaget Villingebæk Hage. De pågældende bestemmelser indeholder ingen bidrag til forståelsen af de hensyn, kommunen kan lade indgå i sin fastsættelse af udgiftsfordelingen.

Efter de nævnte bestemmelser i kystbeskyttelsesloven har kommunen mulighed for at vælge at fastsætte bidragene i overensstemmelse med den partsfordeling, som kystsikringslaget har anvendt siden 2001, d.v.s. "Eksempel C - Nuværende partsfordeling" udarbejdet af Jørgen Berthelsen, jfr. Bilag 4 som omtalt i afsnit 4 ovenfor.

Kommunen vil i stedet kunne vælge at fastsætte bidragene i overensstemmelse med minoritetsgruppens forslag til partsfordeling, d.v.s. "Eksempel B - Nuværende fordelingsprincip" udarbejdet af Jørgen Berthelsen, jfr. Bilag 5. Kommunen ville også kunne vælge en helt tredje bidragsfordeling; administrationen har dog ikke noget forslag hertil.

Det er administrationens anbefaling, at bidragene fastsættes i overensstemmelse med den partsfordeling, som kystsikringslaget har anvendt siden 2001, jfr. Bilag 4. Begrundelsen herfor er, at denne fordeling blev vedtaget med stor majoritet på kystsikringslagets generalforsamling den 13. august 1999 og den er således udtryk for, hvad flertallet af sommerhusejerne i området selv fandt passende. Administrationen finder således ikke, at kommunen har grundlag for at tilsidesætte den bedømmelse af forholdene, der lå til grund for generalforsamlingens beslutning den 13. august 1999 om den fremtidige bidragsfastsættelse og for beslutningen på den ekstraordinære generalforsamling den 28. oktober 2015 om at forkaste minoritetsgruppen forslag til ændret fordeling.

Administrationen kan ikke anbefale, at bidragene fastsættes i overensstemmelse med minoritetsgruppens forslag til partsfordeling, jfr. Bilag 5. Denne fordeling er i strid med beslutningerne truffet på kystsikringslagets generalforsamlinger den 13. august 1999 og 28. oktober 2015 og administrationen finder ikke, at der er anledning til at anfægte grundlaget for disse beslutninger.

Kommunens afgørelse om partsfordelingen vil kunne påklages til Kystdirektoratet i henhold til kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 og delegationsbekendtgørelsens § 3, idet det bemærkes, at ændringerne i lov nr. 178 af 24. februar 2015, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet vil være klageinstans efter kystbeskyttelsesloven, endnu ikke er sat i kraft.

Lovgrundlag
Lov om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016 med senere ændringer, § 3, stk. 5, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og § 18, stk. 1

Bekendtgørelse nr. 580 af 29. maj 2013 (delegationsbekendtgørelsen), § 3

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen

Høring
Der er gennemført høring af sagens parter, som nærmere redegjort for i sagsfremstillingen.

Bilag
Bilag 1 TEK 11-05-2016 kortbilag fra 2015 Dok. nr: 2015/04513 051

Bilag 2 TEK 11-05-2016 Kendelse fra 1933 og vedtægt fra 1934 Dok. nr: 2015/04513 052

Bilag 3: TEK 11-05-2016 Eksempel A - Oprindelig partsfordeling Dok. nr: 2015/04513 053

Bilag 4: TEK 11-05-2016 Eksempel C - Nuværende partsfordeling Dok. nr: 2015/04513 054

Bilag 5: TEK 11-05-2016 Eksempel B - Nuværende fordelingsprincip Dok. nr: 2015/04513 055

Sagsdokumenter, som kan have særlig interesse
Som anført ovenfor i afsnit 4 i sagsfremstillingen peger administrationen hermed på nogle af de indlæg, parterne har fremsendt til støtte for deres standpunkter. Disse indlæg kan sammen med sagens øvrige dokumenter ses af udvalgs- og byrådsmedlemmer i POLAR under følgende dokumentnumre:

Dokumentnr. 2015/04513 007: E-mail af 23.12.2015 fra kystsikringslagets bestyrelse med redegørelse fra advokat Erik Hørlyck
Dokumentnr. 2015/04513 017: Notat af 09.02.2016 med redegørelse fra Jørgen Berthelsen
Dokumentnr. 2015/04513 034: E-mail af 01.04.2016 fra kystsikringslagets bestyrelse med supplerende redegørelse fra advokat Erik Hørlyck
Dokumentnr. 2015/04513 039: E-mail af 14.04.2016 fra Jørgen Berthelsen med yderligere bemærkninger
Dokumentnr. 2015/04513 041: E-mail af 19.04.2016 fra kystsikringslagets bestyrelse med yderligere bemærkninger
Dokumentnr. 2015/04513 043: E-mail af 20.04.2016 fra Jørgen Berthelsen med afsluttende bemærkninger

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at fastsætte bidragene i Kystsikringslaget Villingebæk Hage i overensstemmelse med et af følgende forslag,

at bidragene fastsættes i overensstemmelse med den partsfordeling, som kystsikringslaget har anvendt siden 2001, jfr. Bilag 4 (administrationen anbefaler denne løsning), eller
at bidragene fastsættes i overensstemmelse med minoritetsgruppens forslag til partsfordeling, jfr. Bilag 5 (administrationen anbefaler ikke denne løsning)

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-05-2016:

Anbefalingen tiltrådt
Udgår

Beslutning

Anbefales
Anbefales at indstillingens punkt 2 udgår.

89. Gribvand - ordinære generalforsamlinger 2016
13.00G00 - 2016/14608

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om kommunens repræsentation på generalforsamlingerne i Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S, hvor kommunen skal varetage sine ejerinteresser.

Ligeledes gives en orientering om det planlagte forløb af de forestående ordinære generalforsamlinger Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S.

Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S planlægger at afholde deres ordinære generalforsamlinger tirsdag den 31. maj 2016, kl. 10.00. Ligesom det var tilfældet i 2015, vil offentligheden ikke blive inviteret til at overvære generalforsamlingerne, idet den offentlige interesse heri har vist sig at være meget begrænset. Lovgivningen indeholder ikke krav om, at generalforsamlingerne skal være offentlige. Som følge heraf har selskabernes bestyrelser henstillet til, at kommunen beslutter at fravige de formelle regler om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne, som ikke offentliggøres via presse og kommunens hjemmeside.

Der forventes i stedet indkaldt til et informationsmøde for borgere og øvrige interesserede i efteråret 2016.

Generalforsamlingerne indkaldes med nedenstående dagsorden, som følger af vedtægternes standarddagsorden i punkt 6:

Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Valg af revisor
Eventuelt

Vedr. dagsordenens punkt 2
På generalforsamlingerne vil bestyrelsernes beretninger blive aflagt på grundlag af ledelsesberetningerne i de udkast til selskabernes årsrapporter for 2015, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1-2. Bestyrelserne har godkendt beretningerne på bestyrelsesmøder den 26. april 2016 og indstillet dem til godkendelse på generalforsamlingerne den 31. maj 2016.

Vedr. dagsordenens punkt 3 - 4
Udkastet til regnskab for Gribvand Spildevand A/S udviser et positivt driftsresultat efter skat på kr. 4.686.000 og en egenkapital på kr. 1.795.299. Udkastet til regnskab for Gribvand A/S udviser et positivt driftsresultat efter skat på kr. 4.649.000 og en egenkapital på kr. 1.795.273. Bestyrelserne har godkendt regnskaberne på bestyrelsesmøder den 29. april 2015 og indstillet dem til godkendelse på selskabernes generalforsamlinger 31. maj 2016 med forslag om, at selskabernes resultater overføres til egenkapitalen.

Vedr. dagsordenens punkt 5
Selskabernes bestyrelser har på deres møder den 26. april 2016 besluttet, at de indstiller, at Ernst & Young vælges som revisor for begge selskaber, jfr. kontrakt indgået efter gennemført udbud.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler, at kommunen i overensstemmelse med bestyrelsernes indstillinger beslutter at fravige de formelle regler om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne, som ikke offentliggøres via presse og kommunens hjemmeside.

Videre anbefaler administrationen, at kommunen på generalforsamlingerne udøver sine ejerinteresser med henblik på at træffe de beslutninger, der indstilles af bestyrelserne ifølge dagsordenspunkterne 1-5.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet anmoder borgmesteren om at medvirke til at sikre, at der på selskabernes generalforsamlinger den 31. maj 2016 træffes beslutninger i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen nævnte dagsordenspunkter og indstillinger.

Dette kan ske ved at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 31. maj 2016 for her at udøve kommunens stemmeret i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og ved at borgmesteren bemyndiges til at medvirke til at sikre, at der på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling ligeledes den 31. maj 2016 - hvor Gribvand A/S´ stemmeret udøves gennem bestyrelsen - ligeledes træffes beslutninger i overensstemmelse med Byrådets beslutninger.

Lovgrundlag

Økonomi
Gribvand-selskabernes økonomi er beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor

Bilag
Bilag 1: Udkast til årsrapport 2015 for Gribvand Spildevand A/S Dok. nr: 2016/14608 002

Bilag 2: Udkast til årsrapport 2015 for Gribvand A/S Dok. nr: 2016/14608 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at beslutte, at reglerne om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne fraviges
at bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 31. maj 2016
at bemyndige borgmesteren til at medvirke på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 31 maj 2016

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-05-2016:
1.-3. Anbefalingen tiltrådt

Beslutning
1. - 3. Anbefales

90. Movia - oplæg til taktsharmonisering
13.05Ø00 - 2016/08089

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Teknisk Udvalg behandler ligeledes sagen for at videregive sin anbefaling til Økonomiudvalget.

Movia´s udspil til takstharmonisering for Sjælland
Movia har lavet udspil til takstharmonisering for offentlig transport på Sjælland. Se bilag.

Baggrunden er kritik af det nuværende takstsystem fra bl.a. statsrevisorerne, forbrugerombudsmanden og erhvervslivet. Man ønsker at Sjælland skal været et sammenhængende pendlernet på tværs af trafikselskaber. Og man ønsker mere gennemskuelighed for kunderne.

Principperne for harmonisering er

Ét takstsystem og ens rejseregler for hele Sjælland
Så få kunder som muligt berøres så lidt som muligt
Alle billettyper kan bruges i bus, tog og metro
Provenuneutral løsning for selskaberne

Konsekvenser for kunderne
Det nye takstsystem vil ramme kunderne forskelligt. De fleste vil opleve ingen eller mindre ændringer. Men kunder i Gribskov vil opleve relativt store prisstigninger for rejser til Københavnsområdet på såvel rejsekort som periodekort .
Ligeledes vil kunder i Helsingør, Halsnæs og Frederikssund samt på Sydsjælland og Lolland Falster opleve relativt store prisstigninger.

Kommunens handlemuligheder
Movia ejes af kommunerne i fællesskab. Kommunerne kan øve indflydelse via bestyrelsen og repræsentantskabet.

Lovgrundlag

Økonomi

Bilag
TEK 11-05-2016 Oplæg vedr. Takstharmonisering 2016 Dok. nr: 2016/08089 010

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at tage orienteringen til efterretning
at anbefale Økonomiudvalget at søge at påvirke Movia via kommunens plads i repræsentantskabet

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-05-2016:

Taget til efterretning
Anbefalingen tiltrådt

Beslutning
2. Tiltrådt.

91. Pavilloner til midlertidig boligplacering af flygtninge - overordende principper for arealudpegninger
01.11G00 - 2015/39070

Sagsfremstilling
Sagen blev sendt i forløb fra Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget i forbindelse med godkendelse af dagsorden til Plan- og Miljøudvalgets møde den 9. maj 2016. Plan- og Miljøudvalget anbefalede en beslutning til Økonomiudvalget.

Indledning
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at beslutte de overordnede principper for udpegning af arealer til placering af pavilloner til midlertidig boligplacering af flygtninge.

Pavilloner skal opstilles for at sikre, at kapaciteten til midlertidig indkvartering kan tilvejebringes i rette tid, så udgifter til hotelophold og lignende kan undgås.

Baggrund
De seneste måneder er en række arealer til potentiel placering af pavilloner blevet udpeget af Byrådet på baggrund af anbefalinger fra Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget. Udpegningerne fremgår af vedlagte kortbilag. I den forbindelse er der fra politisk side løbende foreslået en række yderligere placeringsmuligheder, ligesom forslag er modtaget fra borgere. For at sikre at udpegninger foregår ud fra en helhedsbetragtning, har Plan- og Miljøudvalget ønsket en samlet sagsfremstilling om mulige udpegninger.

Som indledning til dette, foreslår administrationen, at arbejdet tager udgangspunkt i nedenstående overordnede principper for udpegningen. Administrationen vil så, på et snarligt møde, fremlægge en samlet oversigt med konkrete forslag til placeringer ud fra de overordnede principper.

Forslag til overordnede principper
Nedenstående principper er udarbejdet på baggrund af tre primære hensyn:

For at fremme integrationsmulighederne og mindske omkostningsniveauet for flygtningene, bør pavilloner opstilles, hvor der er let adgang (afstand og/eller tid) til sprogskolen i Hillerød, Jobcenter i Helsinge, daginstitutioner og indkøbsmuligheder, så det er let at få en hverdag til at fungere.
For at tage størst mulig hensyn til omgivelserne, bør det tilstræbes at pavilloner ikke placeres i for store koncentrationer, og at flygtningesammensætningen afspejler befolkningssammensætningen i området, så der let kan skabes naborelationer. Eksempelvis børnefamilier og par i parcelhusområder og lokalsamfund, og enlige i/tæt på bymidter og i lokalsamfund, hvor der er blandede boligtype.
For at mindske udgifterne for kommunen, bør pavilloner som udgangspunkt opstilles på kommunaltejede arealer, der er byggemodnede/lette at tilslutte.

Overordnede placeringsprincipper:

I/tæt på byzone i de byer, lokalcentre og landsbyer, hvor der er dagligvareindkøbsmuligheder, (og for småbørnsfamilier: daginstitutioner) og højest 1 skift med offentlig transport til Helsinge.
Fordeling/spredning rundt om i kommunen og i de enkelte bysamfund.
Få pavilloner/boliger per udpegning. I enkelte tilfælde kan der dog, hvis forholdene taler for det (et uventet stort antal flygtninge, at det kan indpasses i omgivelserne, og/eller økonomiske forhold), etableres en større koncentration af pavilloner.
Flygtningesammensætning svarende til befolkningssammensætningen i området.
Kommunalt ejede arealer, der er byggemodnede/lette at tilslutte.

Det videre arbejde
Sideløbende med ovennævnte forslag til udpegning af konkrete arealer, er administrationen i gang med følgende opgaver i forhold til pavillon-løsningen:

Information. Senest midt maj vil der ligge information på gribskov.dk om hvilke arealer der er udpeget indtil nu, og hvad den videre proces vil være, konkret planlægning, inddragelse mv., kontaktperson mv. Alle de berørte grundejerforeninger og naboer til de arealer, der indtil nu har været politisk behandlet, vil blive kontaktet med samme information. Informationen opdateres løbende på gribskov.dk, og de berørte naboer og grundejere orienteres direkte, når der er nyt i forhold til de konkrete arealer.

Afdækning af økonomi. Midler til opførelse af pavilloner, herunder tilslutningsudgifterne, vil kunne lånefinansieres. Ydelserne på lånene finansieres via ejendomsrammerne, dels via lavere omkostninger til driftsudgifter og dels via huslejebetaling fra beboerne i boligerne indrettet til flygtninge. Den seneste to-partsaftale mellem Staten og KL åbner desuden op for flere muligheder, der skal dyrkes nærmere. Resultat af denne økonomiske analyse forelægges politisk snarest muligt.

Afdækning af pavillonløsninger. Indhentning af tilbud og afklaring af tilgang (én leverandør, eller kombination af flere). Det første kan måske give en bedre pris, mens det sidste måske kan give en mere robust og fleksibel løsning. Desuden afdækkes muligheder for samarbejde med andre kommuner for at nedbringe indkøbsprisen. Resultat af analysen forelægges politisk snarest muligt.

De to første arealer. Byrådet besluttede d. 22-06-2015, at der vil kunne etableres midlertidige indkvarteringsmuligheder i pavilloner på de byggemodnede grunde Boagervej 28 og Hammerrichsvej 4 i Helsinge. Det er derfor der, de første vil blive opstillet. Det forventes at ske indenfor de kommende måneder, hvor efterspørgslen forventes at stige. Pavillon-løsninger og det tekniske er ved at blive afdækket. Dialog med naboer mv. planlægges og information lægges på gribskov.dk. Tidsplan for arbejdet er under udarbejdelse og vil blive lagt på gribskov.dk.

For de øvrige allerede udpegede arealer: Nærmere analyse af de konkrete arealers egnethed, herunder afklaring af målgruppe, anlægs- og driftsøkonomi (bl.a. ud fra valg af pavillonløsning), tidsplan mm. Arbejdet igangsættes nu, men af ressourcemæssige årsager vil ovenstående 4 opgaver blive prioriteret højest. Analyserne munder ud i et forslag til en samlet prioritering af i hvilken rækkefølge arealerne skal indrettes hvor og hvornår. Oplægget til dette forelægges i sensommeren til politisk godkendelse. Efterhånden som flere arealer udpeges politisk de kommende måneder, ud fra de overordnede principper, vil arealerne gennemgå tilsvarende konkrete analyser og vurdering af prioritering, og anbefalingerne forelægges til politisk behandling. Arbejdet vil ske i tæt dialog med grundejerforeninger, naboer mv. med løbende udsendelse af information, så processerne er gennemsigtige.

Administrationens anbefaling
Det anbefales, at godkende ovenstående hovedprincipper for arealudpegninger, til opstilling af pavilloner, til midlertidig indkvartering af flygtninge.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi

Bilag
Bilag 1 PMU 09-05-16 Arealer til opstilling af pavillioner Dok.nr. 2015/39070 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at godkende de foreslåede principper for udpegning af arealer til placering af pavilloner.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 09-05-2016:

Udvalget anbefaler Økonomiudvalget at tiltræde indstillingen.

O tilkendegiver til protokollen, at O er uenig i, at pavilloner skal placeres tæt på daginstitutioner.

Michael Bruun fraværende

Beslutning

Tiltrådt.

92. Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2016-2027
01.00G00 - 2016/07919

Sagsfremstilling
Administrationen forelægger befolkningsprognosen for årene 2016-2027 for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Byrådet skal formelt godkende prognosen, som danner grundlag for budgettet. Derudover gives med denne fremstilling en beskrivelse af de væsentligste tendenser og resultater. For yderligere skal man læse rapporten - bilag 1.

Befolkningsprognosen bruges til budgettet og analyser
Befolkningsprognosen udarbejdes hvert år i forårsmånederne, og prognosens budgetscenarie danner grundlag for kommunens budget. Derudover bruges befolkningsprognosen løbende til analyser i forskellige sammenhænge.

Befolkningsprognosen viser tre scenarier
Antallet af udflyttere og tilflyttere udvikler sig hele tiden og nye tendenser opstår, hvilket smitter af på befolkningsudviklingen. Dertil kommer ændringer i levealder og antal fødsler. Udviklingen på længere sigt vil derfor ikke kunne forudsiges meget præcist. Usikkerheden er håndteret ved at vise forskellige scenarier for udviklingen i Gribskov Kommune.

Scenariemetoden er utraditionel i forhold til typiske kommunale befolkningsprognoser, der som regel kun indeholder ét scenarie. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen, og befolkningsprognosens scenarier kan derfor anvendes som datagrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger m.v.

Befolkningsprognosen 2016 behandler 3 hovedscenarier:

Maximum-scenariet viser effekterne af en meget høj udbygningshastighed i både kommunale og private byudviklingsprojekter. Dette scenarie beskriver således en befolkningsudvikling baseret på at boligudbygningen indenfor 2-3 år vil ske i et hurtigere tempo end man oplevede fra 2001-2008, hvor der var en kraftig boligudbygning.
Budget-scenariet viser udviklingen, såfremt boligudbygningen pr. år sker i et tempo, som er markant højere end de seneste år, men som ligger under niveauet fra årene 2001-2008. Som navnet siger bruges scenariet til Gribskov Kommunes budget.
Scenariet uden nye boliger viser udviklingen i Gribskov Kommune såfremt, der ikke indflyttes nye boliger i de kommende 12 år.

Alle tre scenarier viser udviklingen fra det første prognosetal den 31. december 2016 til det sidste den 31. december 2027. For alle tre scenarier er der indlagt de samme tal i forhold til andre forudsætninger end boliger. Det gælder fx. i forhold til forventninger til fødsler pr. kvinde, levealder, antal flygtninge samt flyttemønstre.

Udvalgte befolkningstendenser
Flere små børn, men færre børn i skolealderen
Faldet i antallet af fødsler de senere år skyldes primært relativt få kvinder i den fødedygtige alder. De færre fødsler har man hidtil særligt kunnet mærke i daginstitutionerne. De kommende år vil man se et faldende antal børn i skolealderen, mens antallet af små børn vil stabilisere sig og formentlig stige på lidt længere sigt.

Overskud på flyttebalancen
Stort set hvert eneste år siden 2001 har Gribskov Kommune haft en positiv flyttebalance - det gælder også i forhold til børnefamilier. Flere borgere flytter altså til end fra Gribskov Kommune, hvilket forventes at fortsætte de kommende år.

Mange "unge ældre" fra andre kommuner flytter til kysten
De senere år har Gribskov Kommune oplevet en særlig stor tilflytning af borgere mellem 60 og 74 år, hvoraf størstedelen er flyttet til sommerhusområderne ved nordkysten. Denne gruppe af tilflyttere kommer i overvejende grad fra Københavns-området og kommuner nord for København. Gruppen er relativ ressourcestærk og betegnes ofte som de unge ældre. Denne tendens forventes at fortsætte.

Flere flygtninge
Som en særlig befolkningsgruppe forventes Gribskov Kommune de kommende år, at modtage flere flygtninge end i tidligere perioder. Sidste år steg antallet af flygtninge til 201 personer fra et niveau på ca. 20 personer om året i 00´erne. På baggrund af bl.a. den historiske udvikling har administrationen foretaget et skøn over de kommende års udvikling.

For de kommende to år er det i denne prognose indarbejdet, at Gribskov Kommune kommer til at modtage det samme antal flygtninge, som kommunen fik i 2015. Derefter er det forudsat, at antallet af flygtninge til kommunen igen vil falde til 20 personer om året fra år 2018 og frem. Såfremt antallet af flygtninge fortsætter på samme høje niveau i mere end to år endnu, vil det medføre en kraftigere vækst i befolkningstallet end forudset i denne prognose. Forudsigelser om antallet af flygtninge til Gribskov Kommune de kommende år er behæftet med stor usikkerhed. Dette skyldes, at der kan ske ændringer i årsagerne til, at der kommer flygtninge, asylregler og flygtningenes egne valg. Allerede til næste års prognose kan der altså være grundlag for væsentligt at ændre forudsætningerne omkring denne gruppe nye borgere. Flere flygtninge betyder blandt andet, at der kan komme flere børn i daginstitutionerne og skolerne end det har været forventet i de seneste års prognoser.

Fortsat stigning i befolkningstallet
Befolkningsprognosen for årene 2016-2027 viser, at opførslen af nye boliger vil spille en væsentlig rolle for befolkningsudviklingen, men også andre forhold vil have betydning. Særligt antallet af flygtninge og udviklingen i flyttemønstrene vil kunne få betydning på både kort og langt sigt.

Befolkningstallet vil sandsynligvis stige de nærmeste par år til et niveau på ca. 41.500 borgere. Frem til år 2027 kan man forvente at antallet af borgere vil stige til mere end 43.000 borgere, hvis der opføres mere end 1.300 nye boliger i den 12 år lange periode. Det er overvejende sandsynligt, at der vil være en stigning i antallet af borgere på både kort og langt sigt, men det er usikkert hvor meget.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at godkende befolkningsprognosen.

Lovgrundlag

Økonomi

Bilag
Bilag 1 (PMU 09.05.2016): Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2016-2027 (dok. nr. 2016/07919 001)

For særligt interesserede
Er man som politiker interesseret i at læse mere af baggrundsmaterialet, gør administrationen opmærksom på dokumentet "Detaljeret talmateriale for befolkningsprognosens tre scenarier", som er tilgængelig for politikere via POLAR. Dokumentet har dokumentnummer 2016/07919 002.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at godkende Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2016-2027

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 09-05-2016:

Anbefalingen tiltrådt

Michael Bruun fraværende

Beslutning

Anbefales.

93. Dispensation til helårsbeboelse i sommerhus i sommerhusområde
03.01G00 - 2016/02996

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Plan- og Miljøudvalget den 9. maj 2016. Sagen blev forlagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

"Plan- og Miljøudvalget behandler sagen på baggrund af henvendelse fra politisk side, med ønske om at få belyst kommunens kriterier for at opnå dispensation til helårsbeboelse i eget sommerhus i sommerhusområde, med henblik på eventuelt at udvide praksis til dispensation til beboelse i eget sommerhus.

Praksis i dag
Gribskov Kommune behandler alle ansøgninger om dispensation efter planlovens § 40, stk. 2 efter en konkret vurdering. Der gives en betydeligt antal dispensationer til pensionister med mindre end 5 års ejertid og til personer med alvorlig sygdom og invaliditet.
Midlertidige dispensationer gives til personer, der står i akutte situationer, f.eks. som følge af skilsmisse, i forbindelse med salg af helårsbolig og venter på at få ny/anden helårsbolig, eller som kommer hjem fra eller står over for et udlandsophold. Disse dispensationer gives dog kun for kortere perioder.
Som bilag et notat over meddelte dispensationer (bilag 1).

Det retlige grundlag for dispensation
Forarbejderne til planloven, Miljøministeriets vejledninger og Natur- og Miljøklagenævnets praksis sætter snævre grænser for de hensyn, kommunerne kan tage ved afgørelse af dispensationssager efter planlovens § 40, stk. 2. Planlovens grundliggende princip er således at bevare sommerhusområderne til rekreative og fritidsmæssige forhold. Der henvises herved til det juridiske notat, der er vedlagt som bilag til denne dagsorden (bilag 2). Men som det også fremgår af notatet, har Miljøministeriet i et brev af 5. december 2002 til sommerhuskommunerne udtalt, at kommunerne ikke er bundet af eksemplerne i vejledningerne (primært menneskelige og helbredsmæssige hensyn) og at de kan vurdere den enkelte ansøgning "på egne præmisser". Det er dog fortsat nødvendigt, at der foreligger et "særligt tilfælde", som er kravet i planlovens § 40, stk. 2, og at afgørelsen træffes efter en saglig og konkret vurdering.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at den fastholder kompetencen til at afgøre dispensationssager i de tilfælde og efter den hidtidige praksis, som er beskrevet ovenfor.

Det anbefales endvidere at administrationen får kompetence til at udvide kommunens dispensationspraksis til også at omfatte følgende tilfælde:

Tidligere helårsboliger, hvor ejerne har særlig tilknytning til ejendommene.
Pensionister - ikke kun folkepensionister - der har ejet deres sommerhuse i mindre end 5 år.
Ejere, der allerede har opnået dispensation til helårsbeboelse af sommerhuse i kommunen, og ønsker at erhverve andet sommerhus, som følge af ændrede personlig omstændigheder.

Ved sagsbehandlingen lægges der bl.a. vægt på husets egnethed i forhold til ansøgers konkrete ønsker og forhold, vejadgang, status på de omkringliggende boliger, samt husets beliggenhed i forhold til sårbar natur.

Administrationen gør opmærksom på, at et øget antal dispensation til helårsbeboelse i sommerhuse kan føre til flere klager fra naboer og grundejerforeninger og at de forventes indbragt for Natur- og miljøklagenævnet, som dermed får mulighed for at vurdere, om kommunens dispensations praksis er blevet for vidt gående i forhold til planlovens bestemmelser.

Lovgrundlag
Planlovens § 40, stk. 2.

Økonomi

Bilag
Bilag 1 PMU 09-05-2016 Opgørelse over sommerhusdispensationer Dok nr: 2016/02996 013

Bilag 2 PMU 09-05-2016 juridisk notat Dok nr: 2016/02996 014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte at:

Administrationen får kompetence til at udvide kommunens dispensations praksis til de tilfælde, der er beskrevet i sagsfremstillingen under punktet Anbefaling"

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 09-05-2016:

For stemte G og V (4)
Imod stemte A og O (3)
Indstillingen tiltrådt

A og O begærede sagen i Byrådet

Beslutning
Sagen videresendes til behandling i Byrådet.

94. Ansøgning om tilbygning til sommerhus og håndhævelse af ældre udstykningsdeklaration.
026741 - 2015/18493

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Plan- og Miljøudvalget den 9. maj 2016. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd.

"Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen med henblik på stillingtagen til håndhævelse af deklarationsbestemmelser om bebyggelsens højde på facade for et sommerhusområde i Vejby.

Sagen er tidligere behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 04.04.2016. På dette møde blev sagen udsat med henblik på besigtigelse. Der er aftalt besigtigelse den 09.05.2016 kl. 15.30 forud for Plan- og Miljøudvalgets møde samme dato.

Grundejerforeningen har tilkendegivet, et de kan støtte, at påtaleretten om facadehøjde ikke håndhæves i denne sag. Sagen forelægges derudover med samme ordlyd som på mødet den 11.01.2016

Baggrund og status
Sagen tages op på grundlag af en konkret ansøgning på Tårnbakken 30, Vejby.
Ejer har søgt om dispensation fra deklaration til at opføre en tilbygning til sommerhus med facadehøjde på 3,1 meter. Ejendommen ligger i sommerhusområdet i Vejby og indgår i Grundejerforeningen Avlegård, som er omfattet af 2 forskellige udstykningsdeklarationer.

Sagen
Ejer har søgt om byggetilladelse med anmodning om dispensation fra tinglyst deklaration, i forbindelse med ønsket om tilbygning til deres sommerhus. Se bilag 1, ansøgning om dipsensation. Tilbygningen ønskes opført med facadehøjde på 3,1 meter. I deklarationens punkt 6 står at 'Ingen bygning må opføres med større højde end 2,8 m fra terræn til den linie hvor ydervæg og tagflade mødes. Tage må ikke have en hældning på over 45 grader, dog således at bygningens højde ikke må overskride 5 m regnet fra terræn til kip'.

Eksisterende sommerhus har fladt tag og facadehøjde på 3,1 m og tilbygningen vil blive tilsvarende. Altså fladt tag med samme højde.

Endvidere ønskes det, at på ca. halvdelen af tilbygningens vestlige del, vendende mod egen have, hæves facade op i en højde på 4,2 m. Se bilag 2, tegninger.

Gribskov Kommune er påtaleberettigede. Udstykningsdeklarationen fra 1961 tæller ca. 50 matrikler. Ejer har sendt billedmateriale ind, visende andre sommerhuse i området, som har facadehøjde på over 2,8 m. Se bilag 4, fotos øvr. ejendomme med høj facade.

Ejerne har dispensation til et bebo huset helårligt. De ønsker at udnytte dispensationen, hvis de kan få den fornødne byggetilladelse til udvidelsen. Husets størrelse er i dag på 51 m² og den ønskede tilbygning er på 82 m². Grundens størrelse er på 1290 m².

Naboorientering
Ansøgningen og spørgsmålet om dispensation fra deklarationen, har været i naboorientering. Der er i alt indkommet 4 svar:

Indsigelser fra to grundejere, henholdsvis bagved-boende nabo og anden grundejer som ikke er direkte nabo til ansøger, men boende skråt bagved og på den anden side af vejen: Begge har følgende
- at påtaleretten anvendes vedr. facadehøjde.
- indsigelse mod allerede aflyst punkt 3 i deklaration vedrørende bebyggelsens størrelse på maks 100 m².
- utilfredshed med ansøger har modtaget dispensation til at bebo huset helårs, da der er tale om sommerhusområde, og det ønskes fastholdt.
- at udsyn mistes på grund af den ønskede facadehøjde på 4,2 m på del af tilbygningen.
En tilkendegivelse hvor grundejeren bifalder ønsket om tilbygningen.
Grundejerforeningen har ved formanden skrevet til kommunen, at de vil give indsigelse mod byggeriet, da der på grunden er tinglyst en servitut hvor der maksimalt må bygges med 100 m².

Plan- og Miljøudvalget har i en tidligere sag besluttet den, at man ikke længere vil påtale, at der maksimalt må bygges 100 m² jf. Plan- og Miljøudvalgsmøde den 08.09.2014, pkt. 139. Sagen udsprang fra byggesag på Tårnuglevej 1.

Administrationens vurdering
-Der er tidligere givet tilladelse til at hæve facadehøjden på andre ejendomme i området, jf. billedmateriale, bilag 4.
Alternativt kunne sommerhuset bygges med et almindeligt saddeltag og op i en højde på 5 meter til tagryg, jf. deklarationen.

Administrationen anbefaler derfor, at kommunen ikke håndhæver deklarationen i den konkrete sag.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2

Økonomi

Høring
Ansøgningen har været i naboorientering fra den 15.02.2016 til den 29.02.2016.

Bilag
Bilag 1 PMU 04.04.2016 Ansøgning Dok. nr. 2015/18493 041

Bilag 2 PMU 04.04.2016 Tegninger Dok. nr. 2015/18493 040

Bilag 3 PMU 04.04.2016 Nabobemærkninger Dok. nr. 2015/18493 042

Bilag 4 PMU 04.04.2016 Fotos øvrige ejd. med høj facade Dok. nr. 2015/18493 043

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

at tiltræde, at deklarationens pkt 6 ikke håndhæves i denne sag, således at der gives byggetilladelse til det konkrete projekt."

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 04-04-2016:

Udsættes mhp. besigtigelse

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 09-05-2016:

Imod stemte O (1)
For stemte V, G og A (5)
Indstillingen tiltrådt

O begærede sagen i Byrådet

Michael Bruun fraværende

Beslutning
Sagen videresendes til behandling i Byrådet.

95. Godkendelse af budget i almen boligafdeling
03.11G00 - 2016/13122

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Byrådet skal træffe endelig beslutning om at godkende budget 2016/2017 for den almene boligafdeling Kastanje Alle i Gilleleje.

Baggrund
Boligforeningen VIBO har anmodet Gribskov Kommune om, at godkende driftsbudget 2016/2017 for foreningens boligafdeling på Kastanje Alle 1-3 i Gilleleje.

Boligforeningen VIBO har udfærdiget budgettet og det har været fremlagt for beboerne på afdelingsmøde den 7. januar 2016. Det fremgår af budgettet, at huslejen vil stige med 5% i forhold til 2015/2016. Beboerne forkastede budgettet med begrundelsen, at de har høje udgifter til varme og ønsker, at der bliver installeret varmepumper.

VIBO´s organisationsbestyrelse har taget budgettet 2016/2017 til efterretning uden bemærkninger.

Organisationsbestyrelsen anfører som begrundelse for at fastholde stigningen, at de budgetterede poster alene kan tilskrives almindelig drift. Stigning i huslejen er nødvendig for at skabe balance mellem udgifter og indtægter i budgettet.

Tvister mellem Organisationsbestyrelsen og afdelingsmødet omkring driftsbudget skal indbringes for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse. Det fremgår af Almenboligloven.

Økonomisk betydning for afdelingen
Boligafdelingen har 19 almene boliger på knap 60 m2. Administrationen har gennemgået afdelingens budget og 10-årige vedligeholdelsesplan.

En samlet stigning i huslejen på 5 % betyder, at den månedlige husleje pr. bolig forhøjes med 278 kr. fra 5.558 kr. til 5.836 kr.

Afdelingen har budgetteret med et samlet årligt driftsbudget på 1.363.600 kr. Udgifter i budgettet stiger med 79.740 kr. i forhold til nuværende budget. Stigningen skyldes primært udgift til administrationsbidrag til boligorganisationen på 61.000 kr. og stigning i henlæggelser til planlagt vedligeholdelse på 23.000 kr.

VIBO oplyser, at der fejlagtig ikke er budgetteret med administrationsbidrag for 2015/2016. Det medfører, at afdelingen formentlig vil få et underskud på ca. 60.000 kr. i indeværende budgetperiode.

Administrationens gennemgang af afdelingens vedligeholdelsesplan og efterfølgende redegørelse fra VIBO gav ikke anledning til bemærkninger. Afdelingens samlede vedligeholdelseskonto er fornuftig i forhold til den nuværende vedligeholdelsesplan. Beboernes ønske om udskiftning af vinduer og etablering af varmepumper vil koste ca. 1 mio. kr. Der er ikke midler på vedligeholdelseskontoen til denne udgift.

Økonomisk betydning for kommunen
Sagen er ikke af direkte økonomisk betydning for Gribskov Kommune. Kommunen har dog påtaget sig en garantiforpligtigelse i forbindelse med opførsel af boligafdelingen på Kastanie Alle som almennyttigt byggeri. Forpligtigelsen løber indtil 2024.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at huslejen ligger indenfor det normale niveau i kommunen. Administrationen vurderer, at den øgede husleje ikke vil få betydning for fremtidig udlejning. Administrationen vurderer, med baggrund i afdelingens samlede økonomi, at der er lille risiko for at kommunens garanti kommer i spil.

Administrationen anbefaler at godkende budget 2016/2017 med en stigning i huslejen på 5%.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1278 af 18/11-2015 om lov om almene boliger m.v. § 42 (Almenboligloven)

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende VIBOs budget 2016/2017 med en stigning på 5% i forhold til budget 2015/2016 for den almene boligafdeling Kastanje Alle i Gilleleje.

Beslutning

Anbefales.

96. Evaluering af kommunens åbningstider
00.15G00 - 2015/25828

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vurdering af aktuelle åbningstider med henblik på beslutning om det fremadrettede arbejde med åbningstiderne.

Baggrund
Byrådet besluttede den 11-05-2015 (sagsnummer 2014/21800) at ændre åbningstiden, så den blev ens for den samlede administrative forvaltning i kommunen. Baggrunden var et ønske om at kunne viderestille mere effektivt mellem centrene, som hidtil havde haft forskellige åbningstider. Desuden var det et ønske om at kunne straksafklare flere henvendelser i første led, så borgerne oplever en øget kvalitet i borgerbetjeningen.

Med virkning fra den 01-09-2015 blev åbningstiden ændret, så borgerne i dag kan henvende sig personligt og telefonisk: Mandag - onsdag 10-14, torsdag 10-17 og fredag 10-13. Ændringerne reducerede åbningstiderne for omstilling og personlige henvendelser med samlet set ni timer fra 31 til 22 timer om ugen. Samtidig blev der etableret et egentligt Callcenter som fælles indgang til kommunens telefoniske henvendelser.

Byrådet besluttede samtidig, at åbningstiderne skal evalueres efter seks måneder, herunder om der fremadrettet bør være lukket fredag. På baggrund af de første erfaringer med de nye åbningstider kommer sagen hermed på Byrådets dagsorden.

Erfaringer med de aktuelle åbningstider
Der foreligger ikke målinger over borgernes tilfredshed med de nye åbningstider sammenlignet med de tidligere åbningstider. Der er efter den 01-09-2015 ikke modtaget nogen borgerklager angående åbningstiderne. Der har været en generel glæde blandt medarbejderne over, at Callcenteret har håndteret flere strakshenvendelser i første led.

I overgangsperioden, hvor Callcenteret og de nye åbningstider blev indført, var der en kort overgang enkelte tilfælde af telefoner, der kørte i ring og blev omstillet tilbage til Callcenteret. Dette er der nu fulgt op på, så det sikres, at borgerne ikke viderestilles uden at kunne komme igennem.

Det er som hidtil muligt at aftale konkrete møder mellem borgere og medarbejdere også udenfor den officielle åbningstid.

Udviklingen i personlige henvendelse
Antallet af personlige henvendelser til Borgerservice er opgjort i fire uger inden og fire uger efter indførelsen af de nye åbningstider (se bilag 1). Opgørelsen viser en svag nedgang på 95 henvendelser fra 1807 til 1712 henvendelser svarende til 5 % eller lidt under fem henvendelser om dagen i gennemsnit.

Der foreligger ikke data over udviklingen i de telefoniske henvendelser og antallet af straksafklaringer.

Henvendelserne om fredagen
Antallet af personlige henvendelser i Borgerservice om fredagen i de første syv uger af 2016 sammenlignet med de samme uger i 2015 er vist i bilag 1. Sammenligningen viser, at antallet af henvendelser er ændret fra 384 til 369 svarende til en svag nedgang på ca. 4 % eller under én henvendelse om dagen. Det tyder på, at borgerne har kunnet foretage de samme henvendelser som hidtil også indenfor en samlet set kortere åbningstid.

Af de personlige henvendelser i Borgerservice om fredagen er ca. halvdelen vedrørende pas og kørekort.

Medarbejderne i Borgerservice oplever fortsat, at der er borgere fra andre kommuner, der henvender sig om fredagen for at få lavet pas og kørekort m.v. - dog i et relativt lille omfang sammenlignet med tidligere.

Sammenligning af åbningstiderne i forhold til nabokommunerne
Gribskov Kommunes nuværende åbningstider er sammenlignet med åbningstiderne i nabokommunerne i Nordsjælland (se bilag 2). Sammenligningen viser, at åbningstiderne i Gribskov med 22 timer om ugen ligger tæt på gennemsnittet af de undersøgte kommuner (henholdsvis 21,9 timer for personlige henvendelser og 22,7 timer for telefoniske henvendelser).

Frederikssund, Helsingør og Allerød kommuner har en ugentlig lukkedag for personlige henvendelser henholdsvis tirsdag eller onsdag. Halsnæs og Fredensborg kommuner har lukket fredag for personlige henvendelser, Fredensborg har fredagsåbent for telefoniske henvendelser. I Halsnæs er der mulighed for fredagsmøder efter aftale. I nogle kommuner har borgerne desuden adgang til personlig betjening via bibliotekerne.

Andre forhold med betydning for åbningstiderne
Der er en række organisatoriske forhold, som har betydning for åbningstiderne:

Åbningstiderne indgår som del af den den samlede kanalstrategi, der er ved at blive opdateret og med en mulig kommende ombygning af rådhuset.

Det er desuden forholdsvis kort tid siden åbningstiderne sidst blev ændret. Erfaringerne fra ændringerne af åbningstiderne i september 2015 viste, at det tager tid at få tilpasset organiseringen og bemandingen til de nye åbningstider.

Medarbejderne i Callcenteret er stadig under indkøring i forhold til at kunne straksafklare henvendelser fra fagcentrene. En evt. indskrænkning af åbningstiden forventes at føre til flere henvendelser indenfor de nye åbningstider. Callcenteret har i øjeblikket ikke kapacitet til at kunne håndtere en større volumen af henvendelser, uden at det medfører længere ventetid for borgerne.

Samtidig er et nyt telefon- og omstillingssystem under indkøring, som fremadrettet kan give nye muligheder for servicering af borgerne.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at erfaringerne med de ændrede åbningstider og Callcenteret generelt set har været positive. Administrationen vurderer også, at det endnu er for tidligt at kunne foretage en endelig vurdering af en eventuel yderligere ændring af åbningstiderne.

Dette vurderes på baggrund af:

den relativt korte tid siden åbningstiderne sidst er blevet ændret med risiko for forvirring blandt borgere og medarbejdere, hvis åbningstiden ændres igen
koblingen til Kanalstrategien, som i øjeblikket er under opdatering
koblingen af åbningstiderne til en mulig kommende ombygning af rådhuset
Callcenterets begrænsede kapacitet til pt. at kunne håndtere flere henvendelser
den igangværende indkøring af et nyt telefon- og omstillingssystem

Det er dermed administrationens anbefaling, at at de nuværende åbningstider fastholdes
og sagen tages op til fornyet vurdering i forbindelse med en mulig ombygning af rådhuset.

Lovgrundlag

Økonomi

Bilag
Bilag 1: Statistik over personlige henvendelser i Borgerservice Dok.nr. 2015/25828 019

Bilag 2: Oversigt over åbningstider i omegnskommuner til Gribskov Kommune (liggende format) - Dok.nr. 2015/25828 016

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at de nuværende åbningstider for telefoniske og personlige henvendelser til administrationen forbliver uændrede
at åbningstiderne tages op til fornyet vurdering i forbindelse med en mulig ombygning af rådhuset

Beslutning
1. - 2. Anbefales.

Økonomiudvalget får en kort mundtlig orientering om hvordan borgere kan booke et møde. Orienteringen gives i forbindelse med Økonomiudvalgets næste møde.

97. Vedtagelse af ny handicappolitik for Gribskov Kommune
00.01G00 - 2015/29678

Sagsfremstilling
Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vedtagelse af en ny handicappolitik for Gribskov Kommune.

Baggrund
En udkast til en ny handicappolitik har været i offentlig høring i en periode på otte uger med høringsfrist den 9. maj 2016. Administrationen har behandlet de indsamlede høringssvar og forelægger en redigeret udkast til en ny handicappolitik til vedtagelse i Byrådet.

Hvordan blev udkast til ny handicappolitik til
Byrådet besluttede at styrke og forny fokus på handicapområdet gennem en ny og tidssvarende handicappolitik for Gribskov Kommune. Byrådet traf beslutningen på mødet den 31. august 2015.

Arbejdet med udformning af den nye politik blev forankret i Handicapudvalget (et § 17, stk. 4 udvalg), som Byrådet oprettede for en periode fra 1. september til 31. december 2015.

Handicapudvalget udformede udkast til politikken med afsæt i kommissoriet og med blik for følgende rammer:

Politikken skal afspejle nutidens tendenser og lokale behov
Politikken skal tage form i en inddragende proces
Politikken skal tage afsæt i FN's Handicapkonvention

Arbejdet med politikudviklingen byggede på input fra en mange forskellige aktører. Input blev indsamlet i løbet af oktober og november 2015 ved hjælp af flere forskellige aktiviteter:

Studietur til Handicaporganisationernes Hus
Dialogmøde med deltagelse af repræsentanter for mennesker med handicap, pårørende til mennesker med handicap, repræsentanter for erhvervs- og foreningslivet, politikere og fagpersoner
Beboer- og brugermøder inden for socialområdet
Dialogmøde med unge
Facebook-siden "Hverdag med Handicap"
Mails fra borgere indsendt i forbindelse med udvalgets aktiviteter
Læsning af rapporter og undersøgelser, der behandler problematikker knyttet til gennemførelse af FN's Handicapkonvention
Inddragelse af repræsentanter for Handicaprådet som observatører i Handicapudvalgets arbejde - både på udvalgets møder og i de øvrige aktiviteter

Handicapudvalget afsluttede sit virke ved:

at beslutte udkast til en ny handicappolitik for Gribskov Kommune og
at anbefale til Økonomiudvalget et forslag til den videre proces for udvikling af handicappolitikken

Økonomiudvalget har sørget for, at alle fagudvalg havde mulighed for at kvalitetssikre udkast til politikken og formulere ideer til, hvordan de enkelte udvalg påtænker at arbejde med den kommende politik. Efterfølgende sendte Økonomiudvalget udkast til politikken i offentlig høring.

Gennemgang af høringssvar
Kommunen har modtaget 14 høringssvar.

Høringssvar kom fra Handicaprådet, Idrætsrådet, Kulturrådet, Ældrerådet, Frivilligcenter og Selvhjælp Græsted, Skolebestyrelsen for Gribskolen, Skolebestyrelsen for Sankt Helene Skole, Skolebestyrelsen og lokaludvalg for Gribskolen, Lokaludvalg for Sankt Helene Skole, Lokaludvalg for Nordstjerneskolen, Voksenstøtte, Dansk Blindesamfund Nordsjælland, Danske Handicaporganisationer Gribskov, Dansk Handicapforbund Gribskov.

En detaljeret gennemgang af alle høringssvar er vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag 2. Nedenunder præsenterer administrationen overordnede tendenser i høringssvar.

Overordnede tendenser i høringssvar
Læsning af høringssvar tegner et billede af seks overordnede tendenser:

Stor anerkendelse for, hvad Byrådet vil opnå med den nye politik
Opbakning til politikkens indhold - dog med bekymring om, at teksten har for ensidigt fokus på fysiske handicaps
Tvivl omog hvordanambitioner i politikken bliver indfriet, herunder tvivl omkring finansiering til at gennemføre politikken
Stor opbakning til et årligt eftersyn i form af Byrådets temamøde i 2. kvartal af året og til Handicaprådets rolle i forhold til mødet
Bekymring for, at politikkens ambitioner kan forveksles med kommunens serviceniveau og kan give borgerne urealistiske forventninger
Interesse for, hvordan viden og kompetencer hos kommunens medarbejdere bliver udviklet, så de bliver i stand til at leve op til politikkens ambitioner

Flere af høringssvar rummer også input til arbejde med gennemførelse af politikken.

Administrationens vurdering
Med afsæt i høringssvar har administrationen vurderet, at der er behov for justere teksten efter høring.

Teksten foreslås derfor justeret blandt andet i forhold til:

Omtalen af handicaps, så det gøres mere tydeligt, at politikken har blik for, at mennesker med handicap er meget forskellige; og at nogle handicaps er usynlige, mens andre er synlige.
Omtalen af politikkens ambitioner, så det er mere tydeligt at ambitionerne er udtryk for, hvor Byrådet vil hen og ikke udtryk for hvor kommunen er.

Input til at realisere politikken blev ikke indskrevet i politikken. Denne løsning respekterer Handicapudvalgets arbejde med og fokus på at skabe en overordnet politik; hvorimod de indsatser, som tjener at realisere politikken, fastsættes lokaltog udvikles løbende.

I forhold til finansiering kan administrationen oplyse, at tankegangen er:

At gennemførelse af politikken først og fremmest handler om kvaliteten i opgaveløsning, hvilket finansieres af driftsbudgetter.
At årligt temamøde om effekter og udfordringer med at realisere politikken afholdes i 2. kvartal af året for at sikre, at mødets drøftelser kan danne input til Byrådets budgetarbejde.

I forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere er tankegangen, at ledelsen, som har ansvar for at realisere de politiske beslutninger, skal have frihed til at vælge de metoder og indsatser, som ledelsen vurderer at være mest hensigtsmæssige for at nå målet.

Justeringer i indhold af politikteksten er fremhævet med blå farve i den tekst, som fremgår af bilag 1.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at politikken vedtages i en version, som er justeret med afsæt i høringssvar (denne version er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag 1).

Lovgrundlag
FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194.

Økonomi
Der er i budget 2016-20 ikke afsat midler til at understøtte implementering af politikken med særlige aktiviteter eller tiltag.

Miljøforhold
Som udgangspunkt er der planlagt en digital formidling af den nye handicappolitik.

Høring
Offentlig høring i ugerne 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18.

Handicaprådet, handicaporganisationer, bestyrelser på børne- og ungeområdet, bestyrelser på socialområdet, relevante råd og nævn samt den kommunale MED-organisation m.fl. blev orienteret om høringen. Det er gjort for at styrke deres mulighed for at give høringssvar.

Bilag
Bilag 1: Bilag ØU 230516 Gribskov Kommunes Handicappolitik - udkast efter høring Dokumentnummer 2015/29678 086

Bilag 2: Bilag ØU 23052016 Gennemgang af høringssvar Dokumentnummer 2015/29678 082

Bilag 3: Høringsversion: BILAG ØU 250116 Handicapudvalgets udkast til handicappolitik for Gribskov Kommune Dokumentnummer 2015/29678 055

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at vedtage ny handicappolitik i en version svarende til bilag 1 til dette dagsordenspunkt

Beslutning

Anbefales.

98. Deltagelse i frikommuneforsøg i perioden: 2016 - 2019
27.03G00 - 2016/11954

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale beslutning til Byrådet. Sagen handler om, hvorvidt Gribskov Kommune vil deltage i to forskellige frikommuneforsøg:

Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune
Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Sagen har tidligere været behandlet på Byrådet d. 14. marts 2016 og d. 7. marts 2016 i Økonomiudvalget.

Ansøgning til frikommuneforsøg i 2016-2019
Social- og Indenrigsministeren Karen Ellemann har d. 15. januar 2016 sendt en invitation til alle kommuner, hvor hun opfordrer kommunerne til at ansøge om at blive frikommune i perioden 2016-2019.

Frikommuneforsøgene organiseres i frikommunenetværk, der samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Kommunerne i frikommunenetværket behøver ikke gennemføre de samme forsøg. En kommune kan også vælge at deltage i flere netværk.

Ansøgningen om at blive frikommunenetværk skal ske senest d. 1. juni 2016, mens første ansøgningsrunde til konkrete forsøg er d. 1. november 2016, herefter vil der være to ansøgningsrunder om året.

Regeringen udpeger primo september op til syv frikommunenetværk. Ved udvælgelsen vil ministeriet lægge vægt på, at netværkets idéer fremstår perspektivrige, samt at de har et højt ambitionsniveau, herunder at ansøgningerne har ambitiøse mål og indsatser. Der lægges også vægt på, at kommunerne har indtænkt en proces for fælles udvikling af forsøg og gensidig læring med fokus på hvad der virker. Endelig vil man tilstræbe variation ift. kommunernes størrelse og geografiske placering.

Deltagelse i frikommuneforsøg under to forskellige temaer
Gribskov Kommune skal i de kommende år løfte væsentlige besparelser. Deltagelse i frikommuneforsøgene vil styrke vores muligheder for at udvikle nye tværgående løsninger og derigennem høste besparelsesmål. Frikommuneansøgningen læner sig således op af det iværksatte Velfærdsudviklingsprogram og vil yderligere understøtte arbejdet med at hente de forudsatte produktivitets- og effektiviseringsgevinster.

Administrationen anbefaler derfor at investere ressourcer i at deltage i frikommuneforsøg under to forskellige temaer, som begge sigter mod at forbedre samarbejdet rundt om borgeren. Tilslutning til ansøgningerne vil samtidig betyde at der skal ske en fortsat skarp prioritering af ressourcer og evt. øvrige tiltag. På den baggrund har administrationen vægtet at ansøgningerne ligger i tråd med allerede prioriterede politiske og strategiske fokus indenfor velfærdsområderne.

Det første tema: ”Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune” handler om at sikre bedre og tættere samarbejde mellem de tre sundhedsaktører: Almen praksis, hospitalerne (regionen) og kommunerne. Samarbejdet skal i højere grad sikre, at borgere med behandlings-/plejebehov på tværs af sektorerne, ikke oplever unødig ventetid i overgangen mellem sektorerne og at aktørerne bliver bedre til at udveksle de nødvendige og korrekte oplysninger om borgeren hurtigere, således at borgeren ikke bliver ringere fungerende i overgangene. Der arbejdes samtidigt med mål herfor i Sundhedsaftalen, men der kan sættes yderligere ind. Erfaringsmæssigt er det udgiftstungt for især kommunerne, når borgere ikke behandles rettidigt og modtager den nødvendige pleje/hjælp og for borgeren er det livskvalitets forringende.

Seks kommuner har etableret et netværkssamarbejde om temaet: ”Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune”. Netværket forventes at bestå af følgende kommuner: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Helsingør og Hillerød Kommune.

Det andet tema er ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”. Her arbejdes med tre målgrupper: unge, familier og voksne. Inden for disse vil der blive udviklet en række specifikke forsøg om bedre muligheder for at tilrettelægge sammenhængende borgerforløb på tværs af myndighedsområder. Formålet er at afprøve nye tiltag, som skal sikre bedre kvalitet i indsatserne, så borgeren hurtigere og mere effektivt støttes til en bedre anvendelse af egne ressourcer, hvor beskæftigelse ses som et helt centralt element. Forsøgene forventes desuden at medvirke til større effektivitet og en bedre ressourceanvendelse i kommunen. Samarbejdet i netværket giver den enkelte kommune mulighed for at høste erfaringer fra andre kommuners forsøg, hvorved der opnås et langt større potentielt afkast for den enkelte kommunes investering.

I Gribskov Kommune er der allerede gode erfaringer med at sikre bedre tværgående samarbejde inden for gældende lovgivning gennem "fælles borger" indsatsen. Dette arbejde vil der kunne arbejdes endnu dybere med i et frikommuneforsøg.

Netværket forventes at bestå af følgende ni kommuner: Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød.

Fælles for temaerne er, at de handler om, at give kommunerne bedre muligheder for at tilrettelægge sammenhængende borgerforløb på tværs af lovgivningsområder og sektorområder.

Ansøgninger til frikommuneforsøg
Ansøgningerne er blevet til i samarbejde mellem netværkskommuner, og er godkendt af de ansvarlige fagdirektører forud for politisk behandling.

Ansøgningerne beskriver centrale udfordringer og lovgivningsmæssige barrierer, mål for indsatsen, mulige løsninger herunder konkrete forsøgseksempler. Endelig beskriver ansøgningerne hvilke kommuner, der vil deltage og hvordan netværket vil samarbejde i løbet af forsøgsperioden. Ansøgningerne er vedlagt som bilag.

Ansøgningerne forelægges Økonomiudvalg og kommunalbestyrelser i alle netværkskommunerne, hvorefter de indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.

Ressourceallokering i de to frikommunenetværk
Forsøgene i frikommunenetværkene har et væsentligt potentiale for kvalitetsløft og effektivisering på både kort og længere sigt.

I forsøgsperioden vil der være behov for at investere ekstra administrative ressourcer fra frikommunerne. Det gælder både administrativ tid og arbejdskraft på fagområderne, såvel som midler til tværkommunal koordinering og evaluering.

Det betyder, at der skal afsættes midler til frikommuneforsøgene. Udgifterne til forsøgene afhænger af, hvor mange kommuner, der deltager i netværkene samt af Social- og Indenrigsministeriets tilsagn. Der vil være en ligelig fordeling af udgiften mellem de kommuner, der deltager i forsøgene. Kommunerne i netværket forpligter sig ved godkendelse af ansøgningerne til at allokere de fornødne ressourcer, såfremt netværkene udvælges som frikommunenetværk af ministeriet.

Hvis Gribskov Kommune deltager i de to frikommuneforsøg vil den estimerede udgift til netværkene for kommunen tilsammen beløbe sig til ca. 700.000 kr. over fire år, dvs. 180.000 kr. årligt.

Såfremt Gribskov Kommune udelukkende vælger at deltage i et frikommuneforsøg, er udgifterne fordelt på de to projekter på følgende måde:

"Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune" vil koste ca. 108.000 kr. per år og 432.000 kr. over fire år.
"Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren" vil koste 72.000 kr per år og 280.000 kr over fire år.

Oversigt over udgifter til frikommuneforsøg

Projekt	Estimat per år	Estimat i hele perioden	Netværkets samlede udgift i hele perioden
Den sunde borger – tættere samarbejde ml praktiserende læger, region og kommune	108.000 kr.	. 432.000 kr.	2,6 mio. kr.
Én plan for en sammenhængende indsats	72.000 kr.	288.000 kr.	2,6 mio. kr.
Samlet udgift for Gribskov kommune	180.000 kr	720.000 kr

For Gribskov Kommune vil udgiften til at indgå i de to frikommunenetværk beløbe sig til 180.000 kr. om året, svarende til i alt 720.000 kr. i perioden 2016-2020. Beløbene er angivet med forbehold for at alle de angivne kommuner deltager i frikommuneforsøgene. Hvis nogle kommuner trækker sig, vil udgiften for de medvirkende kommuner blive højere.

Lovgrundlag
Lovgrundlag til de nye frikommuneforsøg vil være en ny frikommunelov

Økonomi
Udgiften 288.000 kr. til frikommuneforsøget "Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren"kan finansieres fra den strategiske investeringspulje "Omstilling og organisationsudvikling".

Udgiften 432.000 kr til frikommuneforsøget "Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune" kan finansieres fra Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje.

Høring
Relevante høringsparter høres, når frikommuneforsøgene skal konkretiseres i efteråret 2016, da der pt er tale om en indledende ansøgning til at medvirke i de to netværk.

Bilag
Bilag 1: Bilag ØU 230516 Ansøgning - Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune Dokumentnummer 2016/13561 021

Bilag 2: Bilag ØU 230516 Ansøgning - Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Dokumentnummer 2016/11954 031

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at:

Gribskov Kommune medvirker i "Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune" med tilhørende økonomisk andel af netværkets udgifter finansieret fra Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje.
Gribskov Kommune medvirker i "Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren" med tilhørende økonomisk andel af netværkets udgifter finansieret fra den strategiske investeringspulje "Omstilling og organisationsudvikling".

Beslutning
1. - 2. Anbefales.

99. Input til revisionen af Landsplandirektivet for hovedstadsområdet - Fingerplan 2013
01.01G00 - 2016/13472

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at godkende svar til Erhvervs- og Vækstministeriet med konkrete forslag til ændringer i spor 1.

Dette svar skal afsendes inden den 25. maj 2016 og forelægges derfor Byrådet til orientering. Hvis Byrådet har eventuelle bemærkninger til Økonomiudvalgets høringssvar, vil disse blive eftersendt til ministeriet.

Plan- og Miljøudvalget er orienteret om sagen den 9. maj 2016. Udkast til svar er udarbejdet med udgangspunkt i udvalgets bemærkninger.

Baggrund
Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen 2013) sætter rammerne for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet. Erhvervs- og Vækstministeriet har meldt ud, at de ønsker at revidere Fingerplanen, så mulighederne for vækst og udvikling i hovedstadsområdet kan udnyttes bedst muligt under fortsat hensyntagen til natur og miljø.

Erhvervs- og Vækstministeren havde derfor i april 2016 inviteret borgmestrene i hovedstadsområdet til møde om den kommende revision af Fingerplanen.

Ramme og tidsplan for revisionen
Nedenfor opsummeres rammen og tidsplanen for revisionen, som gennemføres i to spor.

Spor 1
I det første spor (”det hurtige spor”) vil der være fokus på mere afgrænsede ændringer, der aktuelt trænger sig på. Forslag i spor 1 skal være Erhvervsstyrelsen i hænde senest onsdag den 25. maj 2016.

Efter behandling af de indsendte forslag udarbejder Erhvervsstyrelsen et udkast til revideret landsplandirektiv. Det er planen, at udkastet sendes i offentlig høring først på efteråret, og at et revideret landsplandirektiv udstedes primo januar 2017.

Spor 2
I det andet spor vil fokus være på de mere overordnede principper og bestemmelser for hovedstadsområdets planlægning, eksempelvis transportkorridorer, afgrænsningen af de fire geografiske delområder, nye rammer for byudvikling mv.

Erhvervs- og Vækstministeriet vil til august invitere til et møde på embedsmandsniveau om den nærmere proces vedrørende spor 2. Det er hensigten, at de ændringer, der viser sig behov for under spor 2, vil skulle gennemføres med virkning fra 2018.

Forslag til ændringer
Udkast til svar til Erhvervs- og Vækstministeriet med forslag til ændringer er vedlagt som bilag.

Administrationen foreslår i svaret følgende konkrete ændringsforslag til spor 1:

Arealreservationer til vej- og stiforløb - de reservationer i Gribskov Kommune, der er angivet i Fingerplan 13 foreslås opdateret,
Ønsker til konkrete arealudpegninger til byudvikling - perspektivområde ved Gilleleje og nyt areal ved Helsinge foreslås udlagt til byudvikling i planperioden, nyt areal ved Gilleleje foreslås udpeget til perspektivområde i Fingerplanen.

Derudover foreslås at følgende emner til spor 2 flages i svaret:

Proaktiv stillingtagen til udviklingen af det 'øvrige hovedstadsområde',
Effektiv og bæredygtig mobilitet - styrkelse af infrastrukturen,
Øgede muligheder for lokal boligudbygning og rum til nye boformer,
Mere fleksible rammer for erhvervsudvikling,
Overførsel af sommerhusområder til boligområder.

Udkastet til høringssvaret vil blive justeret efter Økonomiudvalgets behandling og fremsendt inden fristen den 25. maj 2016.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget godkender udkast til svar til Erhvervs- og Vækstministeriet, vedlagt som bilag.

Da ministeriets tidsfrist for høringssvar er udløbet, når Byrådet behandler sagen, anbefaler administrationen, at Byrådet tager sagen til efterretning. Hvis Byrådet har eventuelle bemærkninger til Økonomiudvalgets høringssvar, vil disse blive eftersendt til ministeriet som supplement til Økonomiudvalgets høringssvar.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Fingerplan 2013, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi

Bilag
Bilag 1 (ØU 23.05.2016) Udkast til svar til Erhvervs- og Vækstministeriet Dok. nr. 2016/13472 005
(Kort i bilaget og evt. supplerende kort vil blive vedlagt som bilag i det endelige svar til ministeriet)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

at godkende udkast til svar til Erhvervs- og Vækstministeriet, jf. bilag 1.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
2. at tage Økonomiudvalgets høringssvar (pkt. 1) til Erhvervs- og Vækstministeriet til efterretning.

Beslutning

Godkendt.
Anbefales.

100. Puljen for kultur, idræt, turist og erhverv samt landsbyer - forslag til fordeling samt kriterier for anvendelse
00.16G00 - 2016/05638

Sagsfremstilling
Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler forslag til kriterier for anvendelse af puljen for kultur, turist og erhverv samt landsbyer.

Baggrund
I forbindelse med Budgetaftalen 2016 - 2020 er der afsat midler i 2016 og 2017 til en pulje til investeringer på kultur-, idræts-, turist- og erhvervsområdet samt initiativer i landsbyerne.

Fra Budgetaftalen 2016 - 2020:

Pulje erhverv/kultur/landsby
Aftaleparterne er enige om, at der fortsat skal være mulighed for at fremme aktiviteter inden for kommunen med et strategisk sigte på udvikling af kommunen som et attraktivt sted at bo og leve for både borgere og erhvervslivet. Der afsættes en pulje på 1,5 mio. kr. i 2016 og 2017 til investeringer på kultur-, idræts-, turist- og erhvervsområdet samt initiativer i vores landsbyer i tæt samarbejde med lokalsamfundene. Investeringerne skal kunne igangsætte disse initiativer og efterfølgende drives uden kommunens deltagelse.

Ved budgetoverholdelse samlet set for kommunen og hvis reservepuljen dermed ikke er anvendt i årets 3. kvartal, tager Økonomiudvalget stilling til hvorvidt der skal allokeres yderligere 0,5 mio. kr. til puljen for kultur, idræt, turist og erhverv samt landsbyer.

Administrationen har udarbejdet forslag til fordeling og kriterier for anvendelse af puljens midler.

Forslag til fordeling og kriterier for anvendelse af puljens midler

Puljens formål:
at understøtte strategiske investeringer på kultur-, idræts-, turist- og erhvervsområderne samt initiativer i landbyerne i tæt samarbejde med lokalsamfundene.

Konkret sikrer puljen, at der kan arbejdes med vedtagne strategier:
Puljens midler målrettes strategiske investeringer, som understøtter følgende strategier og politikker:

Erhvervsstrategien
Turismestrategien
Kulturstrategien
Idrætspolitikken
Bæredygtighedsstrategien (landsbyer)

Opmærksomhedspunkt
Tildeling af kommunale midler skal være forenelige med offentlige myndigheders virksomhed - herunder konkurrenceloven.

Berørte politiske udvalg:
Erhvervs- og Turismeudvalget
Kultur- og Idrætsudvalget
Plan- og Miljøudvalget

Fordeling af puljens midler:
Erhvervs- og Turismeudvalget: 562.500 kr. i 2016 og 2017
Kultur- og Idrætsudvalget: 562.500 kr. i 2016 og 2017
Plan- og Miljøudvalget: 375.000 kr. i 2016 og 2017

Hvis der allokeres yderligere 0,5 mio. kr. til puljen fordeles de således:
Erhvervs- og Turismeudvalget: 187.500 kr.
Kultur- og Idrætsudvalget: 187.500 kr.
Plan- og Miljøudvalget: 125.000 kr.

Forslaget til fordelingsnøgle til udvalgene er valgt med udgangspunkt i det forhold, som gjorde sig gældende for den tidligere Investeringspulje (4 mio. kr. fælles mellem Erhvervs- og Turismeudvalget) og den tidligere Landsbypulje (1 mio. kr. i Plan- og Miljøudvalget).

Udmøntning af puljens midler:
De enkelte fagudvalg kan med midlerne igangsætte initiativer, som understøtter puljens formål og de relevante strategier og politikker.

Midlerne disponeres af de enkelte fagudvalg, og puljen er ikke åben for ansøgninger udefra. (Erfaringerne fra den tidligere Investeringspulje viste, at en åben pulje med ansøgninger udefra er en tung administrativ opgave, og puljens størrelse vil betyde, at mange ansøgere vil få afslag efter at have brugt tid og energi på udvikling af projekt, udarbejdelse af ansøgning mv.)

Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven)
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune som vedtaget 15/12/2014 §15 stk. 2, §16 stk. 2 og §17 stk. 2

Økonomi
Jævnfør Budgetaftalen 2016 - 2020, er der afsat midler til en pulje til investeringer på kultur-, idræts-, turist- og erhvervsområdet samt initiativer i landsbyerne. Der er afsat en pulje på 1,5 mio. kr. i 2016 og 2017 til dette formål.

Ved budgetoverholdelse samlet set for kommunen og hvis reservepuljen dermed ikke er anvendt i årets 3. kvartal, tager Økonomiudvalget stilling til hvorvidt der skal allokeres yderligere 0,5 mio. kr. til puljen. (fra Budgetaftalen 2016 - 2020).

Høring
Erhvervs- og Turismeudvalget: 562.500 kr. i 2016 og 2017
Kultur- og Idrætsudvalget: 562.500 kr. i 2016 og 2017
Plan- og Miljøudvalget: 375.000 kr. i 2016 og 2017

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at godkende forslaget

Beslutning
Indstillingen ikke tiltrådt.

Økonomiudvalget anbefaler at godkende en pulje til Erhvervs- og Turismeudvalget samt at samle den foreslåede pulje til Kultur- og Idrætsudvalget og til Plan- og Miljøudvalget i en fælles pulje.
For: V, O, C (5)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: A, G, Ø (4)

101. Risikobaseret dimensionering i Frederiksborg Brand og Redning
00.18G00 - 2016/15678

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet

Ifølge bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab § 2 skal kommunalbestyrelsen i plan for risikobaseret dimensionering fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) samt fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på baggrund af risikoprofil og serviceniveau.

I november 2015 godkendte Økonomiudvalget (16.11.2015) og Byrådet (23.11.2016) etableringen af Frederiksborg Brand og Redning - sammenlægningen af beredskabet i Hillerød, Halsnæs, Egedal, Furesø, Gribskov og Frederikssund Kommune. I samme sag fremgik orientering om det planforslag for risikobaseret dimensionering, som de seks beredskabskommissioner fremsendte til udtalelse ved Beredskabsstyrelsen i efteråret 2015.

Ifølge bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab § 4 skal forslag til plan for det kommunale redningsberedskab indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats. Beredskabsstyrelsen skal ikke godkende planforslaget men påse, om der i forslaget er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel.

Vurdering fra beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen fremsendte 16.02.2016 sin vurdering af planforslaget hvor det fremgår, at Frederiksborg Brand & Redning som udgangspunkt vil kunne overholde de fastsatte responstider på henholdsvis 10, 15 og ca. 20 minutter med en førsteudrykning, der vil være i stand til at iværksætte en forsvarlig førsteindsats. I udtalelsen peger Beredskabsstyrelsen dog på, at planforslaget vil medføre en væsentlig reduktion i robustheden af det samlede redningsberedskab i forhold til den hidtidige dimensionering, på baggrund af den generelle reduktion i redningsberedskabet. Det drejer sig om såvel reduktion i antallet af køretøjer, samt reduktionen i bemandingen af køretøjer i førsteudrykningerne.

I udtalelsen pegede Beredskabsstyrelsen særligt på følgende tre punkter:

Ændrede responstider i Hillerød
Responstider for supplerende vandforsyning og ændret fleksibilitet ved sammensætning af udrykninger i Farum
Indsatslederens forventede ankomsttid

For at sikre en fælles forståelse af beredskabets robusthed i forbindelse med disse tre punkter, mødtes repræsentanter fra Frederiksborg Brand & Redning og den administrative styregruppe for beredskabssammenlægningen med beredskabsstyrelsen i starten af marts, hvor der var en god og uddybende drøftelse af beredskabsstyrelsens udtalelser vedrørende beredskabets robusthed.

Beredskabsstyrelsen anbefalede, at planforlaget blev suppleret med oplysninger på en række områder: Møde- og alarmeringsplaner til større objekter, koordinering med byggemyndigheder, vandforsyning ved naturbrande, uddannelsesplaner og opgaver i forbindelse med indkvartering og forplejning. Disse oplysninger er efterfølgende indarbejdet i planforslaget. Desuden blev det anbefalet, at Frederiksborg Brand & Redning følger udviklingen og fremsender redegørelse med erfaringerne med den nye dimensionering til Beredskabsstyrelsen 12 måneder efter dimensioneringsplanens godkendelse.

På baggrund af udtalelsen og mødet med beredskabsstyrelsen, fremsendte Frederiksborg Brand & Redning 13. marts et revideret planforslag (bilag 1) til Beredskabsstyrelsen samt beskrivelse af beredskabets robusthed i forbindelse med:

Responstider og førsteudrykning i Hillerød
Vandforsyningen i Farum
Indsatslederens ankomsttid
Indsats overfor naturbrand i den nordlige del af dækningsområdet.

På baggrund af dette tilkendegiver Beredskabsstyrelsen i sin udtalelse fra 4. april (bilag 2), at Beredskabsstyrelsen ikke har yderligere bemærkninger til planforslaget for risikobaseret dimensionering af Frederiksborg Brand & Redning.

Behandling i beredskabskommission
På møde d. 4. maj godkendte den fælles beredskabskommission for Frederiksborg Brand og Redning anbefaling af planforslaget for risikobaseret dimensionering. Endvidere blev det besluttet, at beredskabskommission og Frederiksborg Brand & Redning følger udviklingen og fremsender en redegørelse med erfaringerne med den nye dimensionering til Beredskabsstyrelsen 12 måneder efter dimensioneringsplanens godkendelse.

Ændringer i den risikobaserede dimensionering
I det reviderede forslag til plan for risikobaseret dimensionering (bilag 1) er det i kapitel 9 beskrevet og illustreret grafisk hvilke konkrete ændringer, der foreslås og hvilken betydning det har i forhold til responstider mm. Nedenfor er ændringerne oplistet i kort form.

Frederikssund Kommune

Slangerup station:
- Slangerup station nedlægges, da dækningsområdet kan dækkes fra andre stationer med en estimeret responstid på 10 – 15 minutter.
Station Frederikssund:
- Vandtankvogn nedlægges, da man allerede har en tanksprøjte, der kan varetage slukningsarbejdet de første 14 minutter indtil den nærmeste vandtankvogn kommer fra Jægerspris, Stenløse eller Frederiksværk.
- Deltidsbemandet HSE beredskab oprettes grundet nedlæggelsen af station Slangerup.
Station Skibby:
- Vandtankvognen nedlægges grundet få hændelser og oftest brugt til mandskabstransport Automobilsprøjten udskiftes med en tanksprøjte, der har en større vandkapacitet.
- Slangetenderen nedlægges grundet få udrykninger og primært har været brugt til persontransport.
Station Jægerspris:
- Station Jægerspris fortsætter uændret

Halsnæs Kommune

Station Frederiksværk:
- Bådberedskabet nedlægges, da beredskabets ressortområde kun gælder til strandkant, søer, havne, samt skib ved dock. Opgaverne vil fremover håndteres af station Gilleleje, Hillerød eller Frederikssund.
- Station Frederiksværk ændrer placering for at opnå bedre responstider særligt området i omkring Hundested.
Station Hundested:
- Vandtankvognen nedlægges grundet få hændelser og oftest brugt til mandskabstransport Automobilsprøjten udskiftes med en tanksprøjte, der har en større vandkapacitet.
- Slangetenderen nedlægges grundet få udrykninger og primært har været brugt til persontransport.

Gribskov Kommune

Station Gilleleje:
- Vandtankvogn nedlægges grundet få hændelser og oftest brugt til mandskabstransport. Den eksisterende kabinevandtankvogn vil sammen med automobilsprøjte have kapacitet til at varetage slukningsarbejdet de første 26 minutter af indsatsen.
- Vagtholdet ændres fra 8 brandmænd til 6 brandmænd grundet nedlæggelse af vandtankvogn.
Station Helsinge:
- Slangetenderen nedlægges, da den kun operativt har været indsat meget få gange.
- Vagtholdet ændres fra 8 til 6 mand grundet nedlæggelsen af slangetenderen.

Hillerød Kommune

Station Hillerød:
- Tanksprøjten som 2. udrykningsenhed nedlægges, da man på station Hillerød ikke har tilstrækkelige samtidige opgaver til at have to tanksprøjter
- Nedlæggelse af vandtankvogn, da man har en tanksprøjte samt en døgnbemandet HSE, der tilsammen har en kapacitet på 6.400 liter vand til at varetage slukningsarbejdet de første 16 minutter af indsatsen
- Vagtholdet ændres fra 14 brandmænd til 8 brandmænd grundet nedlæggelsen af 2. tanksprøjte og vandtankvogn

Egedal Kommune

Station Stenløse:
- Nedlæggelse af automobilsprøjte på, da man på station Stenløse ikke har tilstrækkelige samtidige opgaver til at have to automobilsprøjter/tanksprøjter.
- Nedlæggelse af HSE, da Falck iflg. kontraktforholdene ikke benytter HSE’en som første køretøj og derfor udnyttes den hurtige respons fra HSE ikke.

Furesø Kommune
Station Farum:

Vandtankvognen nedlægges, da vandtankvognen har været kørt med i primærudrykningen oftest som mandskabstransport.
Automobilsprøjten udskiftes med en tanksprøjte, der har en større vandkapacitet
Materiellet fra redningsvognen omplaceres på eksisterende køretøj, da redningsvognen alligevel ikke havde udstyr til tung redning. Tung redning vil komme på HSE fra station Frederikssund.
Miljøtrailer nedlægges, da miljøberedskabet centraliseres på station Hillerød
De frivilliges tanksprøjte nedlægges, da der i de øvrige frivilligenheder er automobilsprøjter til at dække behovet

Furesø og Egedal Kommune

Station Ballerup (dækker dele af Egedal og Furesø kommune)
- Forhandling af ny kontrakt med Falck Ballerup omkring udrykninger i Egedal og Furesø Kommune

Frederiksborg Brand & Redning vurderer - med det reviderede forslag til plan for risikobaseret dimensionering - at kunne iværksætte en forsvarlig førsteindsats indenfor de givne responstider. Samtidig vurderes det, at der ved flere samtidige og længerevarende hændelser er sikret den fornødne robusthed. Udover det samlede redningsberedskab, herunder et stærkt supplerende frivilligt beredskab, udgør de tætte samarbejdsrelationer med naboberedskaberne og det statslige overbygningsberedskab også væsentlige ressourcer.

Tilkøb og løbende evaluering
Vedtægterne for Frederiksborg Brand & Redning indeholder mulighed for, at den enkelte ejerkommune kan tilkøbe ekstra lokale ydelser såfremt dette lokalt ønskes. Dette bør besluttes hurtigst muligt, idet implementeringen af planforslaget iværksættes umiddelbart efter endelig vedtagelse i alle seks Byråd. Tilkøb på et senere tidspunkt vil blive relativt dyrere for kommunerne.

Frederiksborg Brand & Redning vil kvartalsvis evaluere opfyldelsen af servicemålene, der beskrives i planforslaget. Ved eventuelle afvigelser vil årsager blive kortlagt, og en redegørelse med foranstaltninger til opnåelse af servicemålene vil blive forelagt Beredskabskommissionen.

Lovgrundlag

Beredskabsloven: LBK nr 660 af 10/06/2009
Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab § 4: BEK nr 765 af 03/08/2005

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af den risikobaseret dimensionering for Frederiksborg Brand og Redning er indregnet i den økonomiske model. Der er derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag
Bilag 1: ØU 23-05-2016 Risikobaseret Dimensionering Dok. nr: 2016/15678 004

Bilag 2: ØU 23-05-2016 Beredskabsstyrelsens supplerende udtalelse Dok. nr: 2016/15678 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

Plan for risikobaseret dimensionering for Frederiksborg Brand og Redning godkendes jf. bilag 1 med henblik på umiddelbar implementering efter endelig vedtagelse i alle seks Byråd
Frederiksborg Brand & Redning fremsender en redegørelse vedr. erfaringerne med den nye dimensionering til Beredskabsstyrelsen senest 12 måneder efter dimensioneringsplanens godkendelse.

Beslutning
1. - 2. Anbefales med en tilføjelse indskrevet som punkt 3, 4 og 5.

3. Der tilkøbes ydelser, som svarer til det nuværende serviceniveau på materiel og mandskab, svarende til et samlet beløb på ca. 630.000 kr.

4. Det besluttede beredskabsniveauet evalueres efter et år, med henblik på at vurdere om niveauet skal opretholdes fremadrettet.

5. På det førstkommende møde i Økonomiudvalget forelægges en sag om finansiering af tilkøbet.

102. Redegørelse vedrørende afstemningsrækkefølgen under budgetforhandlingerne i 2015
00.22K02 - 2016/11608

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Ved brev af 16. marts 2016 har Statsforvaltningen, Tilsynet (herefter Tilsynet) bedt Byrådet i Gribskov Kommune om en udtalelse i anledning af en klage fra byrådsmedlem Michael Hemming Nielsen (Ø) over behandlingen af Enhedslistens forslag under budgetforhandlingerne for 2016-2019.

I klagen til Tilsynet har byrådsmedlemmet bl.a. anført, at Enhedslisten blev nægtet mulighed for at stille egne forslag, og bestemme afstemningsrækkefølgen under 2. behandlingen af budgettet i Byrådet.

Bedømmelsen af klagen må tage afsæt i de regler, som gælder for borgmesterens funktion som leder af møderne i Byrådet (og Økonomiudvalget) sammenholdt med bestemmelserne i den kommunale styrelseslov om formålet med beslutningsprotokollerne samt de almindelige principper for afstemninger i Byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg.

Iht. Forretningsorden for Byrådet i Gribskov Kommune § 4, stk. 2, jf. § 11, er det borgmesteren, som leder møderne i Byrådet. Endvidere er det borgmesteren, som formulerer de punkter, som der skal stemmes om.

Når borgmesteren formulerer afstemningstemaerne for de enkelte beslutningspunkter, skal han iagttage de almindelige afstemningsprincipper, hvilket betyder at procedureforslag skal sættes til afstemning før hovedforslag, underændringsforslag før ændringsforslag og mere vidtgående forslag før mindre vidtgående forslag.

Afstemningsprincipperne gælder også ved 2. behandlingen af budgetforslaget.

Et byrådsmedlem kan kræve, at flere ændringsforslag (bl.a. til budgettet) sættes til afstemning hver for sig.

Eventuelle indsigelser mod borgmesterens procedureforslag til afstemningsrækkefølgen m.v. kan fremsættes frem til afslutningen af procedureforslaget. Er der efter afslutningen af procedureforslaget ikke gjort indsigelser, sættes forslagene til afstemning som borgmesteren har besluttet.

Iht. styrelseslovens § 13, føres der en protokol for Byrådets møder, hvori beslutningerne indskrives. Beslutningsprotokollen, som skal underskrives af de tilstedeværende medlemmer ved mødets afslutning, tjener som bevis for de beslutninger som de enkelte medlemmer har truffet.

Et medlem, som måtte være uenig med flertallet om en given sag, har mulighed for at få sin divergerende mening kortfattet protokolleret. Dette gælder også uenighed med flertallet om procedurespørgsmål (f.eks. afstemningsproceduren).

Tilsvarende kan et byrådsmedlem tage forbehold for indholdet i protokollen ved underskriften ved mødets afslutning, hvis medlemmet ikke mener, at protokollen har et retvisende indhold.

Efter gennemgang af beslutningsprotokollerne fra 2. behandlingen af budgettet i Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 og 8. oktober 2015, må det konstateres, at Enhedslistens fem ændringsforslag blev bragt til afstemning under begge møder med en ordlyd, som er identisk med den formulering, som Enhedslisten har fremsendt til Tilsynet i forbindelse med klagen.

Endvidere ses der hverken i protokollen for Økonomiudvalgsmødet d. 1. oktober 2015 eller Byrådets møde den 8. oktober 2015, at være gjort indsigelser mod afstemningsrækkefølgen af budgetforslagene - herunder ses der ikke at være stillet krav om, at de enkelte ændringsforslag blev sat til afstemning separat.

På baggrund af beslutningsprotokollerne må klagen fra Byrådsmedlemmet afvises, idet der ikke er objektive holdepunkter for at antage, at Enhedslisten blev afskåret fra at fremsætte egne ændringsforslag under budgetforhandlingerne, ligesom det ikke af protokollerne, eller formuleringen i Enhedslistens forslag, fremgår, at partiet ønskede, at de enkelte delforslag blev sat til separat afstemning.

For at sikre større klarhed ved formuleringen af afstemningsrækkefølgen m.v., vil borgmesteren dog fremadrettet tydeliggøre de processuelle rammer for afstemningerne i Byrådet.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 769 af 9. juni 2015) § 13
Forretningsorden for Byrådet i Gribskov Kommune § 4 og § 11.

Økonomi

Bilag
Bilag 1: Udkast til besvarelse af henvendelse fra Statsforvaltningen, Tilsynet i sag 2016-21354 Dokumentnummer 2016/11608 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at tiltræde udkast til redegørelse til Statsforvaltningen, Tilsynet i sag 2016-21354

Beslutning

Anbefales med den tilføjelse, at redegørelsen skal tilføjes en beskrivelse af en afstemning om, hvorvidt de stillede ændringsforslag kom til afstemning samlet eller enkeltvis.

Efterretningssager

103. Decisionsskrivelse 2014
15.00G00 - 2016/08236

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er, at orientere Arbejdsmarkedsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd om Beskæftigelsesministeriets vurdering af resultaterne fra den eksterne revision af de sociale regnskaber med refusion i Center for Borgerservice og Beskæftigelse 2014.

Decisionsskrivelsen omhandler derfor revisionens bemærkninger til forrige års sagsbehandling - 2014.

Ministeriet skriver, at resultaterne for 2014 på kontant- og uddannelseshjælp området ikke er tilfredsstillende. Gribskov Kommune har i flere år arbejdet på, at forbedre revisionsresultatet på disse områder. Resultaterne er forbedret, dog uden endnu at opnå et tilfredsstillende resultat. Endvidere fremhæves sygedagpengeområdet. Administrationen fremhæver i den forbindelse, at ministeriets bemærkning hovedsageligt drejer sig om manglende rettidighed på området. Årsagen til dette skyldes en afvejning af ressourcer, og hvordan Jobcenteret har kunne skabe de mest effektive resultater.

Af skrivelsen fremgår det endvidere, at Jobcenteret skal gennemgå hjemtagelsen af resultattilskud på integrationsområdet for 2014. På den baggrund iværksættes dette arbejde, det forventes ikke, at gennemgangen vil have en væsentligt økonomisk udgift for Gribskov Kommune. Dette baseres på tidligere gennemgange forrige år, der har vist en samlet øget hjemtagelse af tilskud.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse 1405 af 28. december 2011 om statsrefusion og tilskud. Bekendtgørelse
195 af 27. februar 2013 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse
og revision på flere ministerielle områder.

Bilag
ARB 11-05 2016 Decisionsskrivelse 2014, dok nr. 2016/08236 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:
1. at Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 11. maj 2016

Tiltrådt

Beslutning

Taget til efterretning.

Sager behandlet på lukket møde:
104 Opgaver på fritvalgsområdet - kontraktforhold
1. - 5. Udvalget afgav sine anbefalinger til Byrådet.

105 Udbud af befordring
1. - 7. Udvalget afgav sine anbefalinger til Byrådet.

106 Byudvikling Helsinge Nord - forberedelse af arkitektkonkurrence
1. - 3. Udvalget afgav sine anbefalinger til Byrådet.

107 Forberedelse af sal af ejendom
1. - 4. Udvalget afgav sine anbefalinger til Byrådet.

108 Salg af ejendom
1. - 3. Udvalget afgav sine anbefalinger til Byrådet.

109 Salg af ejendom
1. - 3. Udvalget afgav sine anbefalinger til Byrådet.

110 Forslag om videostreaming fra byrådsmøder
Behandling udsat.

111 Udbud af rengøring og vinduespolering - orientering om valg af leverandør
Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning.

Mødet startet:
03:06 PM

Mødet hævet:
07:27 PM

Ramme	Omplace- ringer i kr.
Politiske udvalg og Administration	-3.156.000
Puljer, ØU	2.985.000
Ejendomsudgifter	171.000

Ramme	2017	2018	2019	2020
Politiske udvalg og administration	-3.643.000	-3.643.000	-3.643.000	-3.643.000
Puljer, ØU	3.143.000	3.143.000	3.643.000	3.643.000