Økonomiudvalget

Publiceret 02-03-2015

Mandag den 02-03-2015 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
27 Borgerrådgiverfunktion - "Rammer og retningslinier"
28 Valg - diæter
29 Økonomiudvalget som fagudvalg - 1. Budgetopfølgning 2015
30 1. Budgetopfølgning 2015
31 Program for budgetseminar 23. april 2015
32 ØU rammeudmelding for budget 2016-2019 - fordeling af rammen for
prioriteringer til fagudvalg.
33 Gribskov Kommunes nye indkøbs- og udbudsstrategi
34 Låneramme 2014 - Optagelse af lån til refinansiering af indefrosne
ejendomsskatter samt Låneramme 2015.
35 Kompetencefordelingsplan for HR området i Gribskov Kommune
36 Godkendelse af ny anlægssum for kloakrenovering - Boligforeningen AAB afd.
56
37 Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør
Kommuner om kystsikring og udvikling. Godkendelse af milepælsplan
38 Budget 2015 - 2018. Frigivelse af midler til kystprogrammet
39 Gribskov Kommunes Vandhandleplan
40 Tillæg nr. 3 aflysning af kloakeringsplaner for dele af Faksemosevej, Mårum
Tinghuse og Ørby med henblik på yderligere vurdering
41 Tillæg nr. 4, kloakering af del af Rågeleje Udsholt langs eksisterende
ledning
42 Tillæg nr. 5 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved Baune- og Tuemose
43 Tillæg nr. 6, aflysning af kloakeringsplaner for Laugø og Valby med henblik
på yderligere vurdering
44 Orientering om LAG Halsnæs-Gribskov Udviklingsstrategi
45 Valg af model for opførelse af springhal
46 Vejledningsreform 2014, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
47 Kvalitetsrapport for skolerne, skoleåret 2013/2014

Efterretningssager
48 Decisionsskrivelse 2013 vedr. de sociale regnskaber med statsrefusion

Lukkede
49 Kulturhus Gilleleje. Scenarier og økonomi for Kulturhuset
50 Financiering af belysningsanlægget - Gadebelysning i Gribskov Kommune
51 Sagsanlæg vedr. kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens
Grundejerforening
52 Kystbeskyttelse. Klitgårdens Grundejerforening 2015.
53 Forberedelse af køb af ejendom
Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Poul-Erik Engel Høyer

Nick Madsen

Jonna Hildur Præst

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jan Ferdinandsen

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
a) Forud for behandling af punkt 49 Kulturhus Gilleleje: Scenarier og Økonomi for Kulturhuset deltog Lars Corfitzen og Michael Nyboe med oplæg.
b) Økonomiudvalget holdt pause kl 16.55 - 17.10 og kl 17.16 - 17.25

Åbne

27. Borgerrådgiverfunktion - "Rammer og retningslinier"
00.07A00 - 2014/16944

Sagsfremstilling
Forslag til "Rammer og retningslinier for borgerrådgiverens virksomhed" forelægges for Økonomiudvalget til beslutning i Byrådet.

Baggrund:
Efter kommunestyrelseslovens § 65e, stk. 1, kan Byrådet i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion.

På baggrund af forslag fra Enhedslisten besluttede Byrådet på møde den 26.5.2014 (pkt 96), at den videre proces omkring etablering af en borgerrådgiverfunktion skulle afvente, at der i budget 2015-2018 blev afsat midler til funktionen.

Byrådet har på mødet den 6.10.2014 (pkt. 208) vedtaget budget for 2015 og overslagsårene. I budgettet er afsat 750.000 kr. pr. år til en borgerrådgiverfunktion.

På møde den 15.12.2014 (pkt. 246) besluttede Byrådet (2. behandling) at etablere en borgerrådgiverfunktion, som hører under Byrådets administration, og samtidig ændre styrelsesvedtægten og indføre nyt § 22, som træder i kraft 01.01.2015.

Byrådet besluttede på samme møde, at de nærmere rammer og retningslinier for borgerrådgiverfunktionens opgaver og virksomhed bliver udarbejdet i samarbejdet med borgerrådgiveren og forelagt til Byrådets beslutning.

Rammer og retningslinier:
Borgerrådgiver har udarbejdet forslag til "Rammer og retningslinier for borgerrådgiverens virksomhed" (bilag), hvortil henvises. Der er taget udgangspunkt i administrationens oplæg, andre borgerrådgiveres "Rammer og retningslinier" samt tilbagemeldinger fra Byrådet på temamøde den 2.2.2015.

Nedenfor kommenteres alene nogle få bestemmelser i bilaget "Rammer og retningslinier for borgerrådgiverens virksomhed".

Afsnit 2.1: Det er Byrådet, der varetager den øverste ledelse af borgerrådgiverfunktionen, herunder beslutning om ansættelse og afskedigelse af borgerrådgiveren.

Afsnit 2.2: Borgerrådgiveren er uafhængig af de stående udvalg, borgmesteren og
administrationen.

Afsnit 2.4: Borgerrådgiveren afrapporterer til Byrådet to gange om året, hvor den ene afrapportering har form af en årsberetning, herunder eventuelle konstateringer af forhold, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling borgerbetjening mv. Den anden afrapportering er ikke nærmere reguleret, men forventes at være en mere summarisk afrapportering - en slags ”midtvejs-status” på året.

Afsnit 3: Afsnittet omhandler "Borgerrådgiverens opgaver og kompetence" og er centralt for hvad borgerrådgiveren "kan" og "ikke kan" tage sig af.

Det er borgeren som har mulighed for at aktivere borgerrådgiveren. Derimod kan borgerrådgiver ikke tage sager op af "egen drift". Sidstnævnte er derfor ikke behandlet i bilaget.

Borgerrådgiveren har - ud over opgaver i forhold til vejledning om det kommunale klagesystem og vejvisning i kommunens organisation – en særlig opgave i konkrete klagesager.
Borgerrådgiveren har i denne henseende først og fremmest en mediatorrolle, hvor det handler om at sikre konstruktiv dialog mellem kommunens centre og borgerne. Og særligt i forhold til borgerrådgiverens behandling af klager, skal dialogen mellem borger og forvaltning være udtømt, før borgerrådgiveren eventuelt iværksætter en nærmere undersøgelse med henblik på at kunne udtale sig om sagen.

Det er endvidere væsentligt at være opmærksom på, at borgerrådgiveren – af hensyn til at kunne udtale sig i konkrete klagesager, når dialogen mellem parterne er udtømt – må værne om uafhængigheden og derfor ikke kan fungere som bisidder eller partsrepræsentant for borgere eller bistå forvaltningen i konkrete sager.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 186 af 19.2.2014) § 2, stk. 2 og § 65e samt
Styrelsesvedtægtens § 22, stk. 2.

Økonomi
På det vedtagne budget, er på Økonomiudvalgets ramme 390 - Politiske udvalg og administration - afsat 750.000 kr./årligt i årene 2015-2018.

Bilag
Bilag ØU 02.03.2015: Rammer og retningslinier for borgerrådgiverens virksomhed (2014/16944 013)

Administrationens indstilling
Borgerrådgiveren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at beslutte de forelagte "Rammer og retningslinier for borgerrådgiverens virksomhed"

Beslutning
1. Tiltrådt.

28. Valg - diæter
84.00S00 - 2015/05324

Sagsfremstilling
Der skal besluttes om der skal ydes diæter i forbindelse med valg og folkeafstemninger i Gribskov Kommune og i givet fald beløbsrammen for diæter.

Diæter
Folketinget vedtog den 11. december 2012 en ændring af den kommunale styrelseslov og af valglovgivningen (Lov om valg til folketinget, Europa-Parlamentsvalgsloven samt lov om kommunale og regionale valg). Loven trådte i kraft pr. 1. januar 2013. Loven omhandler bl.a. diæter ved valg og folkeafstemninger.

Byrådet fik med denne lovændring mulighed for, at fastsætte en ændret diætsats end efter de tidligere gældende regler.

Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og de tilforordnede vælgere efter regler i Styrelsesloven (kr. 405,00 for møder indtil 4 timer og kr. 810,00 for møder over 4 timer (angivet i 2015 tal)). Ved lovændringen (lov nr. 1252 af 18.12.2012 § 5) er stk. 3 ændret, således, at Byrådet på et møde kan beslutte,

at der ikke ydes diæter eller
at diæterne udgør et andet beløb, end der følger af reglerne i kommunestyrelsesloven. Diæterne kan pr. dag dog højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i er fastsat efter Styrelsesloven for møder af ikke over 4 timers varighed (kr. 405,00 pr. 1.1.2015)

Det har ved flere valg været vanskeligheder med, at partierne kan skaffe tilstrækkeligt med tilforordnede vælgere, hvorfor det forekommer vanskeligt at nedsætte vederlæggelsen. Det vurderes, at der ikke er behov for en ændring af vederlæggelsen ved afholdelse af valg i Gribskov Kommune

Administrationen anbefaler, at Byrådet beslutter at yde diæter til medlemmer af valgbestyrelsen, valgstyrere og valgtilforordnede svarende til diætbeløbet fastsat efter reglerne i kommunestyrelsesloven med kr. 405,00 for møde på indtil 4 timer og kr. 810 for møder over 4 timer. Det skal dog bemærkes, at borgmesteren som er født formand for valgbestyrelsen ikke modtager diæter jf. vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 4.

Lovgrundlag
Lov om valg til Folketingen §31, stk. 3., jf. lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 885, af 29.8.2012), jf. vederlagsbekendtgørelsens (bekg. 1461 af 19.12.2005) med senere ændringer, § 4, 19, stk. 4.

Økonomi
Udgifterne afholdes af midler afsat til afholdelse af valg og folkeafstemninger i Gribskov Kommune

Miljøforhold

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

at medlemmer af valgbestyrelsen (minus borgmesteren), valgstyrere og -tilforordnede vælgere modtager diæter med kr. 405,00 og 810,00 kr. (2015-tal) pr. dag for henholdsvis møder indtil 4 timer og over 4 timer i forbindelse med afholdelse af valg og folkeafstemninger i Gribskov Kommune

Beslutning
1. Tiltrådt.

29. Økonomiudvalget som fagudvalg - 1. Budgetopfølgning 2015
00.30Ø00 - 2014/48191

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges 1. Budgetopfølgning 2015 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og der særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt indgår det i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2015 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Sideløbende med budgetopfølgningen arbejdes med dagsordenen "Implementering af budget 2015-2018", hvor udvalgenes budgetmæssige udfordringer opgøres, og der arbejdes med modgående foranstaltninger ift. til at nå målet om budgetoverholdelse.

Udvalgene har haft implementeringssagen på deres møder i november, hvor de har besluttet konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017. Derudover skal udvalgene frem til BO2 2015 arbejde videre med at tilpasse udgifterne til udvalgets budget ift. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer.

Denne budgetopfølgning vil derfor ikke adressere de forhold, som er medtaget i implementeringssagen.

På fagudvalgenes novembermøder præsenteredes nedenstående fordeling af rammebesparelsen vedtaget i budget 2015-2018. Fordelingen er nu eksekveret og fremgår af det korrigerede budget.

Gribskov Kommune er udfordret af et stigende antal flygtninge og familiesammenførte. I det vedtagne budget blev tilført 2,1 mio. kr. til Børneudvalget.

Samlet set er der nu afsat 325 mio. kr. på landsplan til kommunerne, kriterierne for fordeling mellem kommunerne er fastlagte, men selve fordelingen er ikke beregnet endnu.

Der er meldt en foreløbig kvote ud, men den endelige kvote bliver først udmeldt til april.

Vi kender således ikke antal eller finansiering og kan derfor ikke beregne den forventede økonomiske konsekvens.

Der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.

Økonomiudvalget opfølgning som fagudvalg

1. Samlet konklusion:
På Økonomiudvalget som fagudvalgs området forventes budgettet i 2015 overholdt.
Der er dog følgende ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget samt følgende udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år, som kan få betydning for det forventede forbrug i 2015.

Administrationsbidrag, sociale tilbud
Fra 2015 skal der afregnes en tilsynsudgift fra det nye Social Tilsyn i Hovedstadsregionen. Det medfører, at indtægten på administrationsbidraget fra de sociale tilbud forventes at blive 0,5 mio. kr. mindre i 2015 og frem.
Udviklingen på området vil blive fulgt i de kommende budgetopfølgninger og konsekvenser af dette vil blive indregnet i budgetarbejdet 2016-2019.

Folkeafstemning
Det er besluttet, at der skal være en folkeafstemning om retsforbehold. Datoen for afholdelse af folkeafstemningen er ikke fastsat på nuværende tidspunkt, men det skal afholdes senest foråret 2016.
På valg er der ikke afsat budget til den kommende folkeafstemning, da der kun er budgetteret ud fra de fastlagte kommunal- og regionsvalg, EU-valg samt forventet folketingsvalg.

Produktiv velfærd - Effektiviseringstiltag og Gevinstrealiseringer
I det administrative spor er der på nuværende tidspunkt fundet effektiviseringstiltag og gevinstrealiseringer på i alt 15,4 mio. kr. i 2015, 17,4 mio. kr. i 2016 og 16,3 mio. kr. i 2017 og 16,0 mio. årligt fra 2018.

Ejendomsudgifter, ØU
Som følge af ejendomsstrategien er det en forudsætning, at ejendomsporteføljen nedbringes og herved giver mulighed for bygningsoptimering og færre driftsudgifter. Der skal samlet indfries reduktioner på ejendomsrammerne på 7,5 mio. kr. i 2015.

2. Budgetopfølgningens grundlag:
I det følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for de øvrige udgiftsområder på Økonomiudvalget som fagudvalg, hvor der er opmærksomhedspunkter.

Produktiv Velfærd og realisering af vakante stillinger
I forbindelse med realiseringen af Produktiv Velfærd overføres der i alt ved denne budgetopfølgning 5,6 mio. kr. i 2015 og 6,9 mio. kr. i 2016 og frem fra vakante stillinger i administrationen. Dette efterlader et behov for en skarp prioritering af administrationens opgaver. Økonomiudvalget som fagudvalgs andel af dette beløb er 0,5 mio. kr. årligt.

Produktiv velfærd - Effektiviseringstiltag og Gevinstrealiseringer
I budgetvedtagelsen 2014-2017 er der afsat en budgetreduktion til Produktiv velfærd på 15,2 mio. kr. i 2015, 30,5 mio. kr. i 2016 og 40,6 mio. kr. årligt fra 2018.
I det administrative spor er der på nuværende tidspunkt fundet effektiviseringstiltag og gevinstrealiseringer på i alt 15,4 mio. kr. i 2015, 17,4 mio. kr. i 2016 og 16,3 mio. kr. i 2017 og 16,0 mio. årligt fra 2018. Dette ses af nedenstående tabel.

Ved denne budgetopfølgning søges effektiviseringstiltagene og gevinstrealiseringerne udmøntet.

Ejendomsudgifter, ØU
Budgettet på ejendomsudgifter forventes overholdt, der er dog følgende opmærksomhedspunkt:

Som følge af ejendomsstrategien er det en forudsætning, at ejendomsporteføljen nedbringes, der herved giver mulighed for bygningsoptimering og færre driftsudgifter.

Nyt temaudvalg - Skoleudvalg
Som forelagt på Byrådets møde d. 15.12.2014 er finansiering af driftsbudget til det nye temaudvalg på 100.000 kr. årligt i perioden 01.01.2015 til 30.06.2017 fundet fra Politiske udvalg og administration under Økonomiudvalget.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område

Ændret budgetplacering af Service ydelser på administrative bygninger
For at styrke styringen af Ejendomsområdet foreslås udgifter, der vedrører kommunens ejendomme samlet under Ejendomsudgifter.
Budgettet på 0,2 mio. kr. årligt i 2015-2019 til Service ydelser, der vedrører de administrative bygninger foreslås derfor overført fra Politiske udvalg og administration til Ejendomsudgifter.

Fundraising
I budgetvedtagelsen 2015-2018 er der afsat et årligt budget på 0,2 mio. kr. til Fundraising. Budgettet foreslås overført fra Puljer, ØU til Center for Strategi og Ledelse under Politiske udvalg og administration, hvor opgaven med Fundraising er placeret.

Effektiviseringstiltag - Produktiv velfærd
I det administrative spor er der fundet effektiviseringstiltag på i alt 5,0 mio. kr. i 2015, 5,1 mio. kr. i 2016, 5,0 mio. kr. årligt i 2017 og frem. Beløbet overføres fra Politiske udvalg og administration til Produktiv velfærd under Puljer, ØU.

Realisering af vakante stillinger
I forbindelse med realisering af vakante stillinger overføres der i alt 0,5 mio .kr årligt i 2015-2019 fra de administrative center under Politiske udvalg og administration til Produktiv velfærd under Puljer, ØU

Gevinstrealisering - Telefoni, Digitalisering og Rengøringsudbud
I forbindelse med gevinstrealisering på telefoni, digitalisering og rengøringsudbud overføres der i alt 0,8 mio. kr. i 2015, 1,8 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. årligt i 2017-2019 fra de administrative centre under Politiske udvalg og administration samt fra Ejendomsudgifter til Puljer, ØU. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel.

Omplaceringer mellem udvalg

Gebyr for ejendomsoplysninger
I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015-2018 blev det besluttet at flytte takster vedrørende ejendomsoplysninger og skatteattester fra Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget, da de hører under Borgerservice, som er en del af de administrative centre under Økonomiudvalget.
Det afsatte indtægtsbudget på gebyr for ejendomsattester og oplysningsskemaer på 0,06 mio. kr. årligt i 2015-2019 foreslås derfor overført fra Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget.

Korrektion af lønsum og driftsbudget - Centre under ØU
I forbindelse med flytning af arbejdsopgaver mellem de administrative centre skal der samtidig ske en regulering af lønsum og driftsbudget på i alt 0,6 mio. kr. årligt fra 2015 og frem fra Center for Børn og unge til Centre under ØU.

Ændret budgetplacering af Grønne områder
Udgifter til Grønne områder foreslås samlet under Teknisk udvalg. Der søges derfor overført 7,8 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget til Teknisk udvalg.

Ændret budgetplacering af Rengøring
Udgifter til Rengøring foreslås samlet under Ejendomsudgifter. Der søges derfor overført budget på 0,05 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra Kultur og Fritid til Ejendomsudgifter under ØU.

Realisering af vakante stillinger
I forbindelse med realisering af vakante stillinger overføres der i alt 5,1 mio .kr i 2015 og 6,4 mio. kr. årligt fra 2016 og frem fra de øvrige fagudvalgsområder til Produktiv velfærd under Puljer, ØU

Gevinstrealisering, Telefoni, Digitalisering og Befordring
I forbindelse med gevinstrealisering på telefoni, digitalisering samt befordring som følge af udbud på skolebuskørsel og aktivitetskørsel overføres der i alt 7,3 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra de øvrige fagudvalgsområder til Puljer, ØU. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

For konkret viden om økonomi i denne sag jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

godkender budgetopfølgning for Økonomiudvalget som fagudvalgs område.
godkender omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalgets område jf. nedenstående tabel.

Ramme
Omplace- ringer
i kr.

Politiske udvalg og administration
-5.622.000

Puljer, ØU
5.988.000

Ejendomsudgifter
-366.000
anbefaler Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme
Omplace- ringer
i kr.

Tillægsbe- villinger
i kr.

Politiske udvalg og administration
530.000

Puljer, ØU
12.459.244

Ejendomsudgifter
-7.763.064

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene

Ramme	2016	2017	2018	2019
Politiske udvalg og administration	-5.662.000	-5.522.000	-5.562.000	-5.562.000
Puljer, ØU	20.917.244	19.577.244	19.617.244	19.617.244
Ejendomsudgifter	-8.729.064	-7.529.064	-7.529.064	-7.529.064

Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.

30. 1. Budgetopfølgning 2015
00.30Ø00 - 2014/48191

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2015 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Fagudvalgenes arbejde med implementeringen af budget 2015-2018, hvor Børneudvalget (ca. 33 mio. kr. årligt) og Social- og Sundhedsudvalget (7,3 mio. kr. årligt) fortsat arbejder med dette.
Stigningen i antallet af flygtninge og konsekvensen heraf.
Udestående afregning af Vandafregningsbidrag for 2013 og 2014 på ca. 11 mio. kr.
Sagsanlæg vedr. kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården ca. 6,3 mio. kr.
Konsekvensen af lovændringer på Arbejdsmarkedsområdet.

Der arbejdes kontinuerligt med disse områder og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.
2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere.

2.1 Ordinær drift

Det Tekniske Område:
På Det Tekniske Område er der følgende ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget samt følgende udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.

Der er i budget 2015 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregning for 2013 og afregning for 2014 på ca. 11 mio. kr., som der ikke er budgetteret med i 2015.
Byrådet besluttede i 2014 at sætte harmonisering af belysning på de private fællesveje i bero, velvidende at der i 2015 vil være et merforbrug i størrelsesordenen 1,6 mio. kr., med mindre Gribskov Kommune via et nyt belysningsudbud får nogle bedre priser.
I budget 2015 er der ikke medtaget omkostningerne til et varslet sagsanlæg vedr. kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården på ca. 6,3 mio. kr.
Der er pr. 1. juli 2014 indgået en ny kontrakt med Prebens Minibusser om befordring inden for Børn & Unge samt aktivitetskørsel inden for Social & Sundhed. Der søges i denne BO om en overførsel på 3,7 mio. kr., ift. de økonomiske konsekvenser af den nye kontrakt, der følges tæt i de kommende budgetopfølgninger.
Taksterne vedr. byggesagsbehandling er pr. 1. januar 2015 ændret som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, således at de fremover opkræves på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag.
Folketingets partier har ønsket en mere effektiv opgaveløsning på beredskabsområdet, hvorfor antallet af kommunale beredskabsenheder skal nedbringes fra 86 til maksimalt 20. Der er budgetteret med en besparelse på 1,1 mio. kr. som følge af sammenlægningerne, men sammenlægning med andre kommuner er endnu ikke afsluttet, og det kan betyde, at besparelsen ikke bliver realiseret i år.

Børneudvalgets område:
På Børneudvalgets område er der følgende ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget.

Ændring i antallet af flygtninge vil påvirke udgifterne på skole-, dagtilbuds- og ungeområdet, men omfanget er endnu ukendt.
En lovgivningsmæssig ændring der bevirker en stigende indsats for inklusion i folkeskolen. En pulje nedsat på Finansloven til projekter der fremmer indsatsen for inklusion i folkeskolen. Puljen udgør 25 mio. kr. på landsplan i hvert af årene i 2015-17 og kan søges til konkrete projekter.
En lovgivningsmæssig ændring der bevirker, at der skal være mere pædagogisk personale i dagtilbudene. En pulje nedsat på Finansloven til mere pædagogisk personale i dagtilbudene. Se særskilt sag på nærværende Børneudvalgs møde om Gribskov Kommunes ansøgning.

Begge disse lovgivningsmæssige ændringer forventes dækket af ansøgningspuljer.

Social- og Sundhedsudvalgets område:
På Social- og Sundhedsudvalgets område er der ingen nævneværdige ændringer i vilkår i forhold til det, der blev præsenteret for udvalget i sagerne i november 2014 omkring implementering af budget 2015-18, som senere blev justeret på udvalgsmødet i januar 2015.
Dvs. den oprindeligt udmeldte budgetudfordring på 9,3 mio. kr. som blev nedjusteret til 7,3 mio. kr. er fortsat den vurderede budgetudfordring, der er båret ind i 2015.

Der er ved vurderingen taget højde for at myndighedsrammen i forbindelse med BO1 afgiver 3,112 mio. kr.

Erhvervs- og Turismeudvalgets område:
På Erhvervs- og Turismeudvalgets område forventes budgettet for 2015 overholdt.
Der er på nuværende tidspunkt ingen ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget eller udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.

Arbejdsmarkedsudvalgets område:
På Arbejdsmarkedsudvalgets område er der følgende ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget samt følgende udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.

Lovændring i form af beskæftigelsesreformen:
Lovændringerne vil træde i kraft fra 1. januar 2015 med fuld effekt fra 1. juli 2015.

Ændret statsrefusion på Jobrotation fra 100% til 60% refusion. Der forventes reduceret statsrefusioner på 1,0 - 1,5 mio. kr., som helt eller delvis finansieres gennem DUT.
Indførelse af midlertidig kontantydelse for jobsøgende, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Det er foreløbigt uvist, hvilken økonomisk effekt indførelsen vil have på Arbejdsmarkedsudvalget. Konsekvenserne vil helt eller delvis blive finansieret gennem budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet.
Ændret driftsloft for de ledighedsrelaterede målgrupper (A-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp). De økonomiske konsekvenser er foreløbigt uafklaret.

Andre ændringer i vilkår:

Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende. Der forventes ingen større økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.
Afskaffelse af lavere forsørgersatser for unge forsørgerpar. Der forventes øget udgifter til kontanthjælp, men niveauet er foreløbigt uafklaret.
Mulig budgetmæssig udfordring på kontanthjælp. Mængder og priser valideres til BO2
Økonomiske udfordring i forbindelse med aftale om Sundhedskoordinator og klinisk funktion på 0,95 mio kr.

Kultur- og Idrætsudvalgets område:
For Kultur og Idrætsudvalget er der ingen ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget.

Økonomiudvalget som fagudvalg:
På Økonomiudvalget som fagudvalgs område forventes budgettet i 2015 overholdt.
Der er dog følgende ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget samt følgende udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år, som kan få betydning for det forventede forbrug i 2015.

Administrationsbidrag, sociale tilbud
Fra 2015 skal der afregnes en tilsynsudgift fra det nye Social Tilsyn i Hovedstadsregionen. Det medfører, at indtægten på administrationsbidraget fra de sociale tilbud forventes at blive 0,5 mio. kr. mindre i 2015 og frem.
Udviklingen på området vil blive fulgt i de kommende budgetopfølgninger og konsekvenser af dette vil blive indregnet i budgetarbejdet 2016-2019.

Folkeafstemning
Det er besluttet, at der skal være en folkeafstemning om retsforbehold. Datoen for afholdelse af folkeafstemningen er ikke fastsat på nuværende tidspunkt, men det skal afholdes senest foråret 2016.
På valg er der ikke afsat budget til den kommende folkeafstemning, da der kun er budgetteret ud fra de fastlagte kommunal- og regionsvalg, EU-valg samt forventet folketingsvalg.

Produktiv velfærd - Effektiviseringstiltag og Gevinstrealiseringer
I det administrative spor er der på nuværende tidspunkt fundet effektiviseringstiltag og gevinstrealiseringer på i alt 15,4 mio. kr. i 2015, 17,4 mio. kr. i 2016 og 16,3 mio. kr. i 2017 og 16,0 mio. årligt fra 2018.

Ejendomsudgifter, ØU
Som følge af ejendomsstrategien er det en forudsætning, at ejendomsporteføljen nedbringes og herved giver mulighed for bygningsoptimering og færre driftsudgifter. Der skal samlet indfries reduktioner på ejendomsrammerne på 7,5 mio. kr. i 2015.

2.2 Ordinære anlæg og Lån

Det forventes, at budgettet bliver overholdt.

I anlægsbudgettet for 2015, er der ikke indeholdt anlægsmidler til:

Jordforureningssager Klokkeskoven 5 på 2,5 mio. kr.
Strandåsen 6 og Strandåsen 8 på i alt 4,8 mio. kr.

såfremt disse skal realiseres i 2015.

Omkostningerne til disse sager, skal dækkes indenfor den samlede anlægsramme. Dette vil blive fulgt op i de kommende budgetopfølgninger.

CeiCad-projekter
Administrationen beder om frigivelse af 6,1 mio. kr. til 10 igangsatte energirenoveringsprojekter på bl.a. dagtilbuds- og skoleområdet. Alle projekterne var omtalt i BY 02.02.2015, punkt 4. Energibesparende foranstaltninger 2014. Projekterne udføres i et energiperspektiv for at undgå følgeskader på bygningerne og mere konkret som facaderenovering, vinduesudskiftning og efterisolering. Projekterne er en del af de tidligere indmeldte CeiCad-projekter.

Der er i 2014 udført arbejder for 4,9 mio. kr. og der er kontraheret for det resterende beløb af de 6,1 mio. kr.

Det drejer sig om nedenstående ejendomme:
- Annisse Børnehuse
- Bjørnehøjskolen
- Boager Børnehuse
- Gribskolen Græsted
- Helsingegården
- Kastanien Børnehave
- Mårum naturbørnehave
- Skt. Helene skole, Tisvilde
- Skt Helene skole, Vejby
- Rundinsvej

Projekterne finansieres fuldt ud gennem låneoptagelse, jf. BY 15.12.14, hvor der blev besluttet låneoptagelse på samlet 9 mio. kr. som en del af kommunens samlede låneramme for 2014

2.3 Byudvikling

Der er på nuværende tidspunkt ingen kendte ændringer og evt. løbende køb og salg vil blive indarbejdet i de kommende budgetopfølgninger.

2.4 Forsyningsområdet

Driftsbudgettet på genbrugsstationerne forventes overholdt.

2.5 Finansiering

Der forventes pt. mindreindtægter fra renter vedr. lån til betaling ejendomsskatter på 1,5 mio. kr., mindreindtægten skyldes dels, at pensionisternes gæld til kommunen er 30 mio. kr. lavere end budgetteret, og dels at rentesatsen for 2015 er fastsat til 1,64% mod en budgetteret rente på 2,0 %.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Tillægsbevillinger
Der søges ikke om tillægsbevillinger i denne BO.

Omplaceringer
Det Tekniske Område

7,8 mio. kr. Vedr. Grønne områder fra Ejendomsrammerne under Økonomiudvalget til Det Tekniske Område í 2015, således at udgifterne til disse er samlet på Det Tekniske Område, hvor de administreres.

3,7 mio. kr. som følge af den forventede årlige gevinstrealisering som følge af indgåelse af den nye aftale på skolebuskørsel 3,9 mio. kr., samt et forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. på aktivitetskørsel indenfor social & sundhedsområdet.

1,8 mio. kr. vedr. realisering af vakante stillinger, hvor besparelsen skal tilgå Produktiv Velfærd under Økonomiudvalget
1,1 mio. kr. vedr. gevinstrealisering på biler, telefoni og digitalisering i 2015 til Økonomiudvalget.
I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015-2018 blev det besluttet at flytte takster vedrørende ejendomsoplysninger og skatteattester fra Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget, da de hører under Borgerservice, som er en del af de administrative centre under Økonomiudvalget. Det afsatte indtægtsbudget på gebyr for ejendomsattester og oplysningsskemaer på 0,06 mio. kr. mio. kr. årligt i 2015-2019 foreslås derfor overført fra Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget.

Børneudvalget

0,8 mio. kr. i forbindelse med gevinstrealisering på telefoni og digitalisering i 2015 til Økonomiudvalget.
0,6 mio. kr. i 2015 og 0,6 mio. kr. i 2016-2019 i forbindelse med flytning af arbejdsopgaver og lønsummer pga. ny organisering til Økonomiudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget

0,3 mio. kr. i forbindelse med gevinstrealisering på telefoni i 2015 til Økonomiudvalget.
0,6 mio. kr. i forbindelse med gevinstrealisering på digitalisering i 2015 til Økonomiudvalget.
1,7 mio. kr. til Økonomiudvalget i forbindelse med CSS's andel af realisering af vakante stillinger.
0,5 mio. kr. i forbindelse med lønsumsændring som følge af medarbejder- og opgaveoverdragelse til Center for Arbejdsmarked: 0,5 mio. kr.

Arbejdsmarkedsudvalget

1,3 mio. kr. til Økonomiudvalget vedr. Produktiv velfærd - via realisering af vakante stillinger
0,4 mio. kr. til Økonomiudvalget som følge af gevinstrealisering på digitalisering
0,1 mio. kr. til Økonomiudvalget som følge af gevinstrealisering på telefoni
0,5 mio. kr. fra Center for Social og Sundhed, som følge af en lønsumsændring i forbindelse med medarbejder- og opgaveoverdragelse mellem centrene.

Kultur- og Idrætsudvalget

0,3 mio. kr. til Økonomiudvalget i forbindelse med gevinstrealisering på telefoni og digitalisering i 2015 og femover.
0,05 mio. kr. til Teknisk udvalg i forbindelse med rengøring på Blistrup GL. Skole. Teknisk udvalg modtager regningen for rengøring og i stedet for at ompostere ønskes budgettet flyttet.
0,4 mio. kr. i 2015 til Økonomiudvalget vedr. Produktiv velfærd - via realisering af vakante stillinger

Økonomiudvalget

I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015-2018 blev det besluttet at flytte takster vedrørende ejendomsoplysninger og skatteattester fra Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget, da de hører under Borgerservice, som er en del af de administrative centre under Økonomiudvalget. Det afsatte indtægtsbudget på gebyr for ejendomsattester og oplysningsskemaer på 0,06 mio. kr. årligt i 2015-2019 foreslås derfor overført fra Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget.

Korrektion af lønsum og driftsbudget - Centre under ØU
I forbindelse med flytning af arbejdsopgaver mellem de administrative centre skal der samtidig ske en regulering af lønsum og driftsbudget på i alt 0,6 mio. kr. årligt fra 2015 og frem fra Center for Børn og unge til Centre under ØU.

Gevinstrealisering - Telefoni
I forbindelse med gevinstrealisering på telefoni overføres der i alt 0,9 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra de øvrige fagudvalgsområder til Produktiv velfærd under Puljer, ØU.

Gevinstrealisering - Digitalisering
I forbindelse med gevinstrealisering på digitalisering overføres der i alt 2,7 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra de øvrige fagudvalgsområder til afsat budget til gevinstrealisering under Puljer, ØU.

Realisering af vakante stillinger
I forbindelse med realisering af vakante stillinger overføres der i alt 5,1 mio .kr i 2015 og 6,4 mio. kr. årligt fra 2016 og frem fra de øvrige fagudvalgsområder til Produktiv velfærd under Puljer, ØU

Gevinstrealisering - Befordring
I forbindelse med gevinstrealisering på befordring som følge af udbud på skolebuskørsel og aktivitetskørsel overføres der i alt 3,7 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra Teknisk udvalg til Puljer, ØU. Beløbet indgår hhv på afsat budget til gevinstrealisering på Indkøb og Kontraktstyring og til Produktiv velfærd fordelt således:
Indkøb og Kontraktstyring: 1,4 mio. kr. i 2015, 2,0 mio. kr. årligt i 2016-2017 og 2,3 mio. kr. årligt i 2018 og frem.
Produktiv velfærd: 2,3 mio. kr. i 2015, 1,7 mio. kr. i 2016-2017 og 1,4 mio. kr. i 2018 og frem.

Ændret budgetplacering af Grønne områder
Udgifter til Grønne områder foreslås samlet under Teknisk udvalg. Der søges derfor overført 7,8 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget til Teknisk udvalg.

Ændret budgetplacering af Rengøring
Udgifter til Rengøring foreslås samlet under Ejendomsudgifter. Der søges derfor overført budget på 0,05 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra Kultur og Fritid til Ejendomsudgifter under ØU.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
Bilag

-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:

at godkende budgetopfølgningen.

at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Udvalg	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
Ordinær drift:
Det Tekniske Område	1.317.600
Børneudvalget	-1.417.570
Social- og Sundhedsudvalget	-3.112.000
Erhvervs- og Turismeudvalget	0
Arbejdsmarkedsudvalget	-1.326.000
Kultur- og Idrætsudvalget	-688.210
Økonomiudvalget	5.226.180

Anlæg	0
Byudvikling	0
Forsyningsvirksomheder	0
Finansiering	0
I alt	0	0

at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene

Udvalg	2016	2017	2018	2019
Det Tekniske Område	1.169.600	1.169.600	1.169.600	1.169.600
Børneudvalget	-1.467.570	-1.467.570	-1.467.570	-1.467.570
Social- og Sundhedsudvalget	-3.112.000	-3.112.000	-3.112.000	-3.112.000
Arbejdsmarkedsudvalget	-2.041.000	-2.041.000	-2.041.000	-2.041.000
Kultur- og Idrætsudvalget	-1.075.210	-1.075.210	-1.075.210	-1.075.210
Økonomiudvalget	6.526.180	6.526.180	6.526.180	6.526.180
I alt	0	0	0	0

4. at frigive de resterende 6,1 mio. kr. af den samlede ramme for planlagte energibesparende foranstaltninger på i alt 9 mio. kr., der finansieres via låneoptag jf. tidligere beslutning i BY d. 15.02.2014 til følgende ejendomme: Annisse Børnehuse, Bjørnehøjskolen, Boager Børnehuse, Gribskolen Græsted, Helsingegården, Kastanien Børnehus, Mårum Naturbørnehave, Skt. Helene Skole - Vejby, Skt. Helene Skole - Tisvilde og Rundinsvej.

Beslutning
1.-4. Tiltrådt.

31. Program for budgetseminar 23. april 2015
00.22Ø00 - 2015/05757

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning.

Som en del af budgetproces 2016-2019 er der planlagt budgetseminar d. 23. april 2015. Administrationen har udarbejdet et programoplæg til dagen, som bl.a. indeholder information om udgangspunktet for budget 2016-2019 og fokus på de ændringer, der er på Børn og Ungeområdet og Arbejdsmarkedsområdet som konsekvens af bl.a. reformer. Derudover er der et tema omkring vækst og arbejdet omkring dette. Programmet er sammensat med en veksling mellem oplæg og efterfølgende politiske drøftelser.

Det fulde program er vedlagt som bilag til punktet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
ØU 02.03.2015 Program for budgetseminar den. 23. april Dok. nr. (2015/ 05757 001)

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Økonomiudvalget:

at godkende programoplægget til budgetseminar d. 23. april 2015.

Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende Nick Madsen.

32. ØU rammeudmelding for budget 2016-2019 - fordeling af rammen for prioriteringer til fagudvalg.
00.30S00 - 2015/01049

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning.

Denne sag samler den samlede forventede ramme for prioriteringer af både tidligere besluttede omprioriteringer og forventningen til nye prioriteringsbehov grundet ændringer i forudsætningerne i form af fx en ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet. Denne samlede ramme adresseres som Produktiv Velfærd og prioriteringer.

I budget 2016-2019 ligger der en række forudsætninger, der endnu ikke er udmøntet eller ikke fuldt ud indarbejdet som fx demografiregulering på ældreområdet. Derudover er budgetgrundlaget udfordret af konkrete eller forventede ændringer i det aftalegrundlag, der er indarbejdet. Konkret drejer det sig om følgende forhold:

Resterende udmøntning af Produktiv Velfærd
Afledte effekter af IT- investeringer
Demografiregulering på ældreområdet fra 2017 og frem
En tilbageførsel til et normalt niveau af den kommende økonomiaftale vedr. det ekstraordinære finansieringstilskud og den samlede ramme for anlæg
Konsekvens af en ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet og ændret udligning.
Bevilling af kørsel til blinde og svagtseende

Tidligere besluttede besparelser
En stor del af den samlede prioriteringsramme vedrører Produktiv Velfærd fra budgetaftalen 2014-2017 og afledte effekter af IT-investeringer fra budgetaftale 2015-2018, der endnu ikke er udmøntet.

Demografiregulering på ældreområdet
I det nuværende budgetgrundlag er der kun foretaget en regulering af demografien på ældreområdet til og med 2016, da der skulle udarbejdes en ny model for dette i forlængelse af udbuddet på Social og Sundhedsområdet. Modellen er nu udarbejdet og indeholder effekter af "sund aldring".

Normalisering af niveauet i den kommende økonomiaftale
På Kommunaløkonomisk Forum tydeliggjorde finansminister Bjarne Corydon, at kommunerne skulle forvente en normalisering af den kommende økonomiaftale mellem Regeringen og KL. Det betyder, at det ekstraordinære finansieringstilskud, der de seneste år er givet, bortfalder samt at anlægsniveauet vil normaliseres. KL anbefaler ligeledes kommunerne at fjerner dette fra deres budgetgrundlag. Konsekvensen heraf er færre indtægter end det, der på nuværende tidspunkt, er indarbejdet i budgetgrundlaget. Det er således administrationens anbefaling, at det ekstraordinære finansieringstilskud og niveauet for anlæg tilbageføres til et niveau uden disse ekstraordinære indtægter.

Ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet og ændret udligning
Der sker en markant omlægning af refusionerne på beskæftigelsesområdet som konsekvens af dagpengereformen. Samlet set på landsplan vil kommunernes økonomiske konsekvenser udligne hinanden, men der vil være store forskelle mellem kommunerne. De foreløbige beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at Gribskov Kommune vil tabe 8,7 mio. kr. i 2016 stigende til 14,1 mio. kr. i 2017 og frem.
Derudover sker der en ændring i udligningssystemet således, at procentsatsen i landsudligningen stiger fra 58% til 61%.

Dertil kommer der en permanent tilpasning af hele tilskuds- og udligningssystemet fra 2018, som vi ikke kender konsekvensen af og derfor ikke kan tage højde for.

Bevilling af kørsel til blinde og svagtseende
På Byrådsmødet d. 02.02.2015 blev det besluttet at finansieringen af kørsel til blinde og svagtseende skulle indgå i budget 2016-2019.

Den samlede prioriteringsramme til Produktiv Velfærd og prioriteringer
Herunder er angivet den samlede forventede ramme til Produktiv Velfærd og prioriteringer baseret på de ovenfor gennemgået parametre. Dette er den bedst mulige vurdering af den samlede ramme for prioriteringer. Der vil gennem de kommende måneder ske en nærmere afklaring af de parametre, vi ikke endeligt kender såsom den endelige refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet og økonomiaftalen. Og dette vil løbende blive indarbejdet i den planlagte budgetproces. Denne prioriteringsramme skal således betragtes som det nuværende målpunkt for prioriteringer.

I tabellen herunder afspejles stigningen fra år til år vedr. de nye prioriteringsbehov der er ift. året før:

Angivet i mio. kr.	2016	2017	2018	2019
Stigningen i prioriteringer ift. året før	34,6	38,7	11,8	10,7

Note: Tabellen viser stigningen i prioriteringsrammen fra året før.

Det betyder, at der varigt skal findes 34,6 mio. kr. fra 2016 og fra 2017 skal der varigt findes yderligere 38,7 mio. kr. I 2018 skal der varigt findes yderligere 11,8 mio. kr. og fra 2019 skal der varigt findes yderligere 10,7 mio. kr. For en detaljeret gennemgang henvises til vedlagte bilag.

Den samlede ramme for prioriteringer i perioden 2016-2019 er således:

Angivet i mio. kr.	2016	2017	2018	2019
Samlede ramme for Produktiv Velfærd og prioriteringer	34,6	73,3	85,1	95,8

Note: Tabellen viser det samlede prioriteringsbehov

Udgangspunktet for prioriteringsrammen er, at fagudvalgene har realiseret implementeringen af budget 2015-2018, hvor bl.a. aktivitetsstigningen på medfinansieringen på sygehusområdet og den socialfaglige indsats har udfordret budgetgrundlaget. Derudover er der ikke lagt yderligere forventninger ind til flygtningeområdet end de 2,1 mio. kr., der er budgetlagt i 2015 og frem samt der i budgetgrundlaget ikke findes nogen form for "robusthedspuljer" til imødegåelse af uforudsete udgifter.

For at der kan findes langsigtede forslag til imødegåelse af denne prioriteringsramme er det vigtigt, at rammen meldes ud nu, således fagudvalgene har tid til at arbejde med deres målpunkt. Udvalgene vil således på marts møderækken kunne sætte arbejdet i gang ift. deres konkrete andel og arbejde med dette frem til beslutning af deres endelige prioriteringskatalog i august. Arbejdet kan ligeledes understøtte fagudvalgets muligheder for at skabe et rum for prioritering af andre aktiviteter, der er vigtige for udvalget.

Sideløbende vil administrationen arbejde videre med forskellige administrative tiltag ind i Produktiv Velfærd, der kan medføre en reduktion af den samlede prioriteringsramme, hvor et gennemgående tema i arbejdet vil være arbejdsgange og tværorganisatoriske samarbejder.

Det endelige niveau for prioriteringsrammen besluttes først i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Der er fra administrationen udarbejdet nedenstående fordelingsmodel til fagudvalgene, hvor budgetreduktionerne ikke er ligeligt fordelt (ift. udvalgenes budgetter). Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har fået en mindre andel, end den ligelige fordeling, da disse har en række udfordringer til nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer samt en række bindinger på budgettet i form af lovgivning og indgåede kontrakter. Modellen har den samme fordelingsnøgle som udmøntningen af rammebesparelsen i forbindelse med budget 2015-2018. Dog vil Børneudvalget i 2019 have en ligelig fordeling ift. deres budget af stigningen fra 2018 til 2019.

Fordelingsmodellen herunder viser stigningen i prioriteringsrammen på fagudvalgsniveau fra år til år.

Note: Tabellen viser stigningen i prioriteringsrammen fra året før

For en detaljeret gennemgang henvises til vedlagte bilag.

Administrationen anbefaler Økonomiudvalget at godkende og beslutte den angivne fordeling af prioriteringsrammen vedr. Produktiv Velfærd og prioriteringer til fagudvalgene.

Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi
-

Bilag
ØU 02.03.2015 Beskrivelse af forventede prioriteringer og fordeling Dok. nr. (2015/01049 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget

godkender og beslutter den i sagsfremstillingen angivne fordeling af prioriteringsrammen vedr. Produktiv Velfærd og prioriteringer til fagudvalgene.

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende Nick Madsen.

33. Gribskov Kommunes nye indkøbs- og udbudsstrategi
88.00Ø00 - 2015/04442

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Vækstudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på godkendelse af Indkøbs- og udbudsstrategien for Gribskov Kommune.

Gribskov Kommunes nye indkøbs- og udbudsstrategi (bilag 1) erstatter den nuværende strategi og politik. Det var tidligere lovpligtigt at udarbejde udbudspolitik og udbudsstrategi. Det er det ikke længere, men administrationen finder det hensigtsmæssigt, at der er en politisk vedtaget strategi, som udstikker rammerne for arbejdet med udbud og indkøb. Hensigten med Gribskov Kommunes nye strategi er at give borgere og leverandører et overblik over kommunens holdninger på området.

Udover strategien udarbejdes der vejledninger til administrationen om den praktiske og administrative proces for gennemførelse af udbud.

Der er offentliggjort udkast til en kommende dansk udbudslov, som ikke er besluttet i folketinget endnu, men som p.t forventes vedtaget inden sommerferien. Det kan betyde en ændring af afsnittet om love og regler for gennemførelse af udbud (afsnit C, underafsnit 'Regler', side 7), og det anbefales at administrationen kan tilpasse afsnittet når lovgivningen er vedtaget.

I forhold til den tidligere politik og strategi er der ændringer af beskrivelsesmæssig karakter, og der lægges ikke op til en radikal ændring af kommunens praksis. Nedenfor kommenteres de væsentligste ændringer:

Nyt i oplægget til strategi:

Interne principper - Gribskov Kommunes interne principper for indkøb under 500.000 kr. er blevet fornyet. Hvor der tidligere var regler for, at der skulle indhentes flere tilbud ved indkøb over 25.000 kr., lægges der i strategien vægt på godt købmandsskab, og i de administrative retningslinjer at det dokumenteres om man har indhentet tilbud eller der er en god grund til ikke at gøre det, fx i de tilfælde hvor der kun er én leverandør til ydelsen.
Fagentrepriser/delaftaler - opdeling af opgaver i fagentrepriser/delaftaler, som gør at også mindre virksomheder har mulighed for at byde på opgaverne, hvor det er relevant.
Den politiske behandling af udbud - Der har hidtil været forskellig praksis for hvornår og hvilket indhold der forelægges til politisk beslutning.
Udbud forelægges politisk når:
- Udbud af kommunens egne driftsopgaver, der ikke før har været udbudt, eller er hjemtaget og udbydes på ny
- Udbud af store bygge- og anlægsopgaver
- Udbud af opgaver, der har et særligt politisk fokus
- Udbud, der indebærer væsentlige ændringer i service eller kvalitetsniveau og/eller i budgettet.

Politisk besluttes evalueringskriterierne (pris/kvalitet/service mv.) og om der skal bruges sociale klausuler og/eller arbejdsklausuler mv.

Efterfølgende orienteres der politisk om valg af leverandør.

Udbud af:

simple varekøb og tjenesteydelser
mindre bygge- og anlægsopgaver
genudbud uden væsentlige ændringer i service- og/eller kvalitet

behandles ikke politisk.

Som en del af et godt samarbejde med kommunens leverandører, etableres et samarbejde med Gribskov Erhvervscenter, og 1 gang årligt afholdes møde med nuværende og evt. kommende leverandører, hvor der er dialog og bl.a orienteres om kommende udbud.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter med senere ændringer, § 1, stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om amordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Bekendtgørelse nr. 936 af 16. september 2004 om indgåelse af kontrakter inden for vand- og energifyrsyning, transport samt posttjenester med senere ændringer, § 1, stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Bekendtgørelse nr. 1410 af 07. december 2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter med senere ændringer (tilbudsloven).

Ny udbudslov:

Erhvervs- og vækstministeriets forslag til udbudslov, offentliggjort 05. december 2014.

Nyt udbudsdirektiv:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

Nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv:

Direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF.

Økonomi
-

Høring
Med baggrund i tidligere kritik i landsundersøgelser af Gribskov Kommunes praksis i forbindelse med udbud har vi valgt at sende indkøbs- og udbudsstrategien til udtalelse i LO Hovedstaden, Dansk Industri og Dansk Bryggeri (bilag 2-4). Strategien har ligeledes været drøftet i HU.

Alle har udtrykt anerkendelse af, at de har haft lejlighed til at kommentere udkastet inden den endelige politiske behandling. Ud over de kommentarer, som allerede er omfattet af strategien fremhæves følgende

LO Hovedstaden (LO):

Fair trade og CSR - LO bemærker, at der i strategien ikke nævnes fair trade produkter og vurdering af virksomhedernes CSR.
Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.

Administrationens kommentar: Administrationen anbefaler, at fair trade produkter ved varekøb ikke generelt tages med i alle udbud, men at det overvejes ved hvert udbud, hvor det kan være relevant. For så vidt angår CSR, så adresseres det i strategien under afsnittet 'Etisk Ansvar', hvor Gribskov Kommune stiller krav om at kommunens leverandører og deres underleverandører overholder en række grundlæggende ILO-konventioner om bl.a. tvangsarbejde, sikkert arbejdsmiljø mv.
Arbejdsklausul ILO konvention nr. 94 - LO bemærker at det kan tydeliggøres hvordan og på hvad vi anvender arbejdsklausuler.

Administrationens kommentar: I strategien står der, at der vil blive taget stilling i arbejdet med de enkelte kontrakter og medtaget hvor det giver mening. Dette vil blive beskrevet i retningslinjerne til administrationen, som LO også foreslår.

Dansk Industri (DI):

ILO konvention nr. 94 - DI bemærker at kommunens brug af ILO konvention nr 94 er i konflikt med udstationeringsdirektivet.

Administrationens kommentar: Beskæftigelsesministeriet har i et cirkulere anbefalet kommunerne alligevel at anvende ILO nr 94. Dette er i dag en udbredt praksis i kommunerne landet over, hvorfor administrationen anbefaler at vi fortsat anvender ILO nr 94 eller tilsvarende formulering, i de udbud og kontrakter, hvor det er relevant.

Dansk Byggeri (DB):

Mål for konkurrenceudsættelse - DB anbefaler at der indskrives et mål for Kommunens konkurrenceudsættelse.

Administrationens kommentar: Administrationen mener ikke det bør indgå i strategien. Gribskov Kommune har landets højeste konkurrenceudsættelsesprocent, så derfor er det ikke relevant at fastsætte et mål for denne. GK konkurrenceudsætter opgaver, hvor der kan være gevinster at hente i form af kvalitetsforbedringer, bedre priser og mangfoldighed i kommunens tilbud til borgerne mv., ikke for at nå en bestemt konkurrenceudsættelsesprocent. - jf. indledning i strategien.
Garantistillelse - DB forslår at der i strategien indskrives politik for krav om arbejdsgaranti ved kommunale bygge- og anlægsarbejder med en entreprisesum over 1 mio. kr.

Administrationens kommentar: Administrationen anbefaler ikke at medtage dette i strategien. Som udgangspunkt stilles der altid krav om garantistillelse, hvor vi lægger os op ad Klima- Energi- og Bygningsministeriets cirkulærebeskrivelse om vejledende mindstegrænser for sikkerhedsstillelse. Konkret overvejes det fra opgave til opgave, hvordan garantistillelsen udformes i den enkelt kontrakt. Brug af garantistillelse vil blive beskrevet i retningslinjerne til administrationen.
Kontrolbud - I strategien er det beskrevet, at der altid laves et kontrolbud, når en opgave udbydes første gang. DB skriver, at det ikke er hensigtsmæssigt i alle tilfælde, men kun efter nøje overvejelse og konkret vurdering.

Administrationens kommentar: Formålet med beskrivelsen i strategien er, at der altid udarbejdes kontrolbud, når en driftsopgave, der udføres i kommunalt regi, udbydes til privat leverandør. Der foretages en beregning af hvad det koster at udføre opgaven i kommunalt regi, så der er et udgangspunkt for at vurdere de indkomne tilbud.
Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler - DB anfører, at de gerne vil i dialog med kommunen om brug af klausuler og har en holdning til at klausulerne i sig selv ikke skaber flere lærepladser, praktikpladser mm.

Administrationens kommentar: I strategien anføres det netop, at det skal overvejes hvornår det er hensigtsmæssigt at indarbejde krav om disse klausuler. Administrationen foreslår ligeledes at vi tager et møde med DB om disse forhold.
Sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar - DB anfører at de er klar over at mange kommuner arbejder med disse, men har en række bemærkninger om at DB ikke mener det skal indgå i kontrakterne.

Administrationens kommentar: Administrationen anbefaler at vi fastholder formuleringerne i strategien om anvendelse hvor det er hensigtsmæssigt.

HU
HU har fået en orientering om den nye udbuds- og indkøbsstrategi og har udtalt:
HU udtrykker tilfredshed med at det sikres, at der er opmærksomhed om sociale- og arbejdsklausuler og at der er fokus på at spørge de berørte medarbejdergrupper. Betydningen af begge understreges, og at der er enighed om at inddrage medarbejderne, hvor det er relevant.

Medarbejdersiden spørger til hvorfor høringen sker i LO, når der er et MED system.

Administrationens kommentar: I arbejdet med strategien har administrationen talt med andre kommuner, som har haft god gavn af tilbagemelding fra LO, og har derfor besluttet at høre LO.

Bilag
Bilag 1 ØU 02-03-15 Gribskov Kommunes indkøbs- og udbudsstrategi Dok.nr. 2015/04442 017
Bilag 2 ØU 02-03-15 Høringssvar fra LO Hovedstaden Dok.nr. 2015/04442 018
Bilag 3 ØU 02-03-15 Høringssvar fra Dansk Industri Dok.nr. 2015/04442 019
Bilag 4 ØU 02-03-15 Høringssvar fra Dansk Byggeri Dok.nr. 2015/04442 020

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at godkende Indkøbs- og udbudsstrategien for Gribskov Kommune.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækstudvalgets beslutning 17-02-2015:
1. Tiltrådt

Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning 18-02-2015:
1. Tiltrådt, idet det anbefales, at der i arbejdet med udbud er et skærpet fokus på CSR, Fairtrade og økologi.

Fraværende: Knud Antonsen

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 23-02-2015:

Anbefalingen tiltrådt.

A (1) anbefaler, at der i arbejdet med udbud er et skærpet fokus på CSR, fairtrade og økologi.
G (2) undlod at stemme.

Beslutning
Udskydes til behandling på ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 9. marts.

Fraværende Nick Madsen.

34. Låneramme 2014 - Optagelse af lån til refinansiering af indefrosne ejendomsskatter samt Låneramme 2015.
00.30Ø00 - 2014/01150

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets bevilling til optagelse af lån, på 4,262 mio. kr., til refinansiering af indefrosne ejendomsskatter for 2014. Administrationen lægger op til, at lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån.

Sagen forelægges i sammenhæng med sag 2015/05334, jf. nedenstående ændring i fordeling mellem fast- og variabelt forrentet lån i kommunens Låneportefølje.

Kommunen kan ikke lånefinansiere til den daglige drift og som hovedregel heller ikke til anlægsprojekter.

Men den såkaldte Låneramme giver mulighed for, at kommunerne kan refinansiere det indtægtstab (mindre skatteindtægter), der opstår som følge af indefrosne ejendomsskatter.

Med aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi har kommunerne fra og med 2002 automatisk låneadgang til finansiering af det likviditetstab, der opstår som følge af, at pensionister og efterlønsmodtagere har mulighed for at indefryse deres ejendomsskatter (og bidrag til etablering af kloak).

Låneadgangen ved indefrysning af ejendomsskatter gives til nettolikviditetstabet.
Gribskov Kommunens nettoudlæg for 2014 er 4,262 mio. kr. Det samlede udestående, excl. rentetilskrivning udgør 272,1 mio. kr.

Kommunen vil således kunne optage lån på 4,262 mio. kr., svarende til nettolikviditetstabet. Lånet foreslås optaget som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån, jf. nedenfor.

Stigningen i indefrosne ejendomsskatter har været stærkt faldende i løbet af 2014. I foråret var stigningen 33 mio. kr., mens den i oktober var 10 mio. kr.

Det kraftige fald i tilgangen af nye lån skal formodenlig se på baggrund af lovændringen i 2010, som betød at lånene, som indtil da var blevet forrentet med halvdelen af Nationalbankens diskonto, fra 1. januar 2011 skulle forrentes med markedsrenten, beregnet som et gennemsnit af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder. Renten for 2014 er fastsat til 1,84%.

Det var da også KL’s vurdering, at den nye lov ville gøre det mindre økonomisk attraktivt at optage lån til indefrysning af ejendomsskatter, da forrentningen af lånene nu ville ske på markedsvilkår. Dermed forsvandt et væsentligt incitament til at få lån indefrosset for husejere uden et egentligt økonomisk behov.

Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 16

Økonomi
Optagelse af lån indebære både fordele og ulemper:

Fordele:
Opretholdelse af indtægt
Lånet optages til refinansiering af udskudte ejendomsskatter. Låneprovenuet erstatter derfor mistet skatteindtægt i året.

Genskabelse af likviditet
Låneprovenuet genskaber ligeledes kommunens likviditet.

Renteindtægter
Den genskabte likviditet indgå i kommunens likviditet/obligationsportefølje, og giver dermed en renteindtægt.

Udnyttelse af lånerammen
Kommunernes såkaldte Låneramme angiver muligheden for lånefinansiering i det pågældende år. Normalt har en kommune meget begrænset mulighed for lånefinansiering.

Bruges lånerammen for 2014 ikke senest 31.03.15 fortabes muligheden for at optage lån for 2014. Der er således ikke mulighed for senere i 2015, eller i de efterfølgende år at udnytte lånerammen for 2014.

Generations problematik
Jf. nedenfor under Ulemper.

Ulemper:
Stigning i gældsportefølje
Lånet medfører en stigning i kommunens gæld på 4,262 mio. kr.

Stigning i finansielle omkostninger
Forøgelsen af gælden medfører stigning i udgifter til rente og afdrag i lånets løbetid.

Generations problematik
Optages lånet ikke, medfører dette et umiddelbart indtægtstab. I modsætning hertil frigives de indefrosne ejendomsskatter over en årrække (ved dødsfald eller salg af ejendom). Dette medfører, at de nuværende borgere påføres den negative effekt af indtægtstabet, mens de fremtidige borgere får fordelen af de frigivne ejendomsskatter. Ved optagelse af lån spredes de negative og positive effekter over tid, således at fordele og ulemper fordeles mere lige mellem borgere/skatteydere.

På baggrund af den faldende likviditet, som der er lagt op til i Budgetaftalen, og dermed udfordringen for robustheden i kommunens økonomi anbefales det, at kommunen udnytter de lånemuligheder, der findes.

Finansiel strategi og valg af lånetype
Kommunens låneportefølje overvåges og vurderes løbende af administrationen i samarbejde med den finansielle rådgiver, Jyske Bank, indenfor rammerne af den vedtagne Finansielle strategi. Jf. denne kan lån optages som fastforrentet lån, eller som lån med variabel rente.

Strategien fastsætter, at den fastforrentet gæld som minimum skal udgøre 35 til 40%, og at den variabelt forrentet gæld minimum skal udgøre 15 til 20%. For den øvrige andel af gælden (40-50%) fastlægger Økonomiudvalget og Byrådet lånetype på baggrund af indstilling fra administrationen og kommunens finansielle rådgivere.

Kommunens låneportefølje (excl ældreboliger) fordeler sig primo 2015 således:

Aktuel låneportefølje excl. ældreboliger, mio. kr.
Fastforrentet lån	Variabelt forrentet lån	I alt
586,2	154,0	740,2
79,2%	20,8 %	100%

Den høje andel af fastforrentet lån skal ses på baggrund af forventninger i markedet i de sidste par år, om et stigende renteniveau. Ved valg af høj andel af fastforrentet lån, er kommunen sikret mod rentestigninger.

Med de nye pengepolitiske tiltag iværksat af den Europæiske Centralbank (opkøb af obligationer for 60 mia. EURO/mdr. i princippet indtil inflationen er omkring 2%) forventer Jyske Bank, at de korte renter forbliver lave i en lang periode fremover, og at den Europæiske Centralbank (ECB) først vil sætte renten op i starten af 2018.

I tilgift hertil betyder det nuværende pres mod den danske krone, at Nationalbankens indlånsrente (Indskudsbevisrenten) er negativ (p.t. -0,75%). Dette medfører, at lån optaget i KommuneKredit, med variabel rente (CIBOR 3mdr.), ligeledes har en negativ rente. Denne udgør p.t. (23. feb. 2015) -0,25%.

Jyske Bank forventer, at CIBOR-renterne i løbet af året vil stige til et niveau omkring 0%. Herefter er det forventningen, at den variable rente vil være langsomt stigende til gennemsnitlig 0,25% i 2016, 0,5% i 2017 og 1,0% i 2018. På lang sigt forventes det, at den variable rente gennemsnitlig vil være omkring 1,5% svarende til den nuværende 25-årige faste rente i Kommunekredit.

Den nuværende negative rente betyder, at "man får penge for at låne penge". Konkret vil et lån på 4,262 mio. kr., med variabel rente, medfører en renteindtægt på ca. 10.000 kr. det næste år, forudsat, at det nuværende renteniveau forsætter et år frem.

Administrationen lægger derfor op til, efter anbefaling fra Jyske Bank, at lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitets-lån, således at det lave renteniveau kan udnyttes.

Fordelingen mellem fast og variabelt forrentet lån i låneporteføljen vil herefter være (incl. sag 2015/05334, på dette møde):

Låneportefølje excl. ældreboliger, efter optagelse af nyt lån, mio. kr.
Fastforrentet lån	Variabelt forrentet lån	I alt
586,2	162,4	748,6
78,3%	21,7%	100%

Som det fremgår vil 78,3 % af kommunens låneportefølje stadig være fast forrentet. Kommunen er derfor godt sikret mod fremtidige rentestigninger, samtidig med, at det lave renteniveau kan udnyttes.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at der optages lån til refinansiering af indefrosne ejendomsskatter vedr. Låneramme 2014 på 4,262 mio. kr.
lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt

Fraværende Nick Madsen.

35. Kompetencefordelingsplan for HR området i Gribskov Kommune
00.15G00 - 2014/17645

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning af kompetencefordelingsplan for HR området i Gribskov Kommune, og med henblik på at Byrådet tager kompetencefordelingsplanen til efterretning.

Baggrund
I henhold til den kommunale styrelseslov er Byrådet kommunens øverste myndighed, og har således det overordnede ansvar for alle afgørelser, som træffes om kommunens anliggender og over for kommunens borgere. Al kompetence udspringer derfor af Byrådet, og alle i kommunens organisation handler under Byrådets ansvar.

Den emnemæssige kompetencefordeling mellem kommunens udvalg fremgår af kommunens styrelsesvedtægt.

Kompetencefordelingsplanen har til formål at tydeliggøre den overordnede kompetencefordeling mellem det politiske og det administrative niveau i forhold til ansættelse og afskedigelse mv.

Med afsæt i principperne i nærværende kompetencefordelingsplan er der udarbejdet en oversigt over indstillings- og beslutningskompetencen med udgangspunkt i direktører, centerchefer samt ledere med økonomi- og personaleansvar samt medarbejdere, således at der skabes tydelighed på ansvar og kompetencer i forhold til ansættelse og afskedigelse i såvel den administrative som den decentrale organisation.

Kompetencefordelingsplanen omkring ansættelse, afsked, lønfastsættelse mv. bygger på princippet om central styring, og decentral ledelse. Gribskov Kommunes organisation er decentral – med robuste styringssystemer som bindeled mellem et tydeligt politisk-administrativt center (byrådet, direktion og fag- og stabsområder) og selvstyrende serviceproducerende enheder (sociale tilbud, skoler, daginstitutioner m.v.). Den centrale styring vil omfatte forventninger til, at de decentrale enheder arbejder på tværs og samordner med hinanden og med inddragelse af relevante partnere – geografisk, økonomisk, fagligt osv. – således at der skabes helheder.

Principper i kompetencefordelingsplanen
Med afsæt i ovenstående er kompetencefordelingsplanen på HR området karakteriseret ved følgende:

Byrådet delegerer som udgangspunkt beslutningskompetencen i forhold til ansættelse og afsked af direktører, chefer, ledere og medarbejdere i Gribskov Kommune til kommunaldirektøren. Det gælder både i forhold til overenskomstansatte og tjenestemandsansatte.
Kompetencen til at beslutte ansættelse af kommunale ledere placeres ved lederen overordnet den nærmeste leder. Undtaget herfra er direktørstillinger, hvor beslutningskompetencen er placeret hos byrådet. Beslutning om ansættelse af medarbejdere træffes af den nærmeste leder.
Ved generelle ordninger i forbindelse med f.eks. personalereduktioner, organisationsomlægninger, beslutning om omplaceringer mm. kan der ske indskrænkninger i ansættelseskompetencen i form af skærpet stillingskontrol m.v.
Direktionen har det overordnede ansvar for lønudviklingen i Gribskov Kommune. Ved lønfastsættelse i forhold til ledere og særlige medarbejderstillinger er der pligt til at søge rådgivning i Center for HR og Arbejdsmiljø.

Anbefaling til fremadrettet tilpasning af kompetencefordelingen
Styrelsesvedtægterne for de enkelte fagudvalgsområder i Gribskov Kommune kan indeholde rammer for kompetencefordeling i forbindelse med ansættelse. Aktuelt er der i styrelsesvedtægten for skoleområdet indarbejdet at beslutning om ansættelse af skoleledere, træffes af Økonomiudvalget efter indstilling fra Børneudvalget og skolebestyrelsen.

Administrationen anbefaler at styrelsesvedtægten for skoleområdet fremadrettet tilpasses således at den matcher kompetencefordelingen for ansættelse af ledere med økonomi- og personaleansvar jf. den vedlagte oversigt over indstillings- og beslutningskompetence (bilag).

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
BILAG ØU 26.01.2015: Kompetencefordelingsplan for ansættelse og afskedigelse m.v. i Gribskov Kommune. sagsnr. 2014/17645 dok.nr. 001

Administrationens indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget:

at godkende kompetencefordelingsplanen for HR området
at anbefale en fremadrettet tilpasning af styrelsesvedtægten på skoleområdet
at indstille til Byrådet at tage kompetencefordelingsplanen for HR området til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning 26-01-2015
Sagen udsættes.
Fraværende Jannich Petersen

Beslutning
Tiltrådt, med bemærkning om at ansættelse af skoleledere fortsat skal ske med deltagelse af Børneudvalget

Fraværende Nick Madsen.

36. Godkendelse af ny anlægssum for kloakrenovering - Boligforeningen AAB afd. 56
03.02G00 - 2015/05450

Sagsfremstilling
Indledning
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende yderligere låneoptagelse til kloakrenovering i Boligforeningen AAB, afdeling 56.
På mødet d.21-02-2011 besluttede Økonomiudvalget at godkende låneoptagelse af et 30 årigt realkreditlån på 3.534.375,00 kr. til kloakrenoveringen.
Det har nu vist sig, at renoveringen blev dyrere og der skal yderligere låneoptagelse til.

Godkendelse af lånoptagelse
I 2013 blev der udarbejdet et nyt anlægsbudget jf. bilag 1.
Administrationen modtog den 28. januar 2015 en anmodning fra Boligforeningen AAB, afdeling 56 beliggende Lindevej/Landagervej, om godkendelse af en lånoptagelse på et 30 årigt realkreditlån på 3.990.175,00 kr.
Boligforeningen oplyser, at låneoptagelsen respekterer de i ejendommen indestående lån,
forbliver ustøttet og ugaranteret.
Låneoptagelsen er 455.800 kr. højere i forhold til tidligere besluttet.

Af anlægsbudgettet for 2013 fremgår en ydelse på 245.000,00 kr., som skal dækkes af boligafgiftsforhøjelse.
På grund af det faldende renteniveau, forventer boligforeningen dog, at den reelle ydelse efter snarlig hjemtagelse er nærmere 200.000,00 kr.

I henhold til Lov om almene boliger m.v. §29, stk. 1 kan udstedelsen af pantebreve i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

Godkendelse af huslejestigning
Boligforeningen har fremsendt det nye anlægsbudget for kloakprojektet, hvoraf det fremgår, at låneoptagelsen vil medfører en huslejestigning på 25 %.

Økonomiudvalget har tidligere på mødet d.21-02-2011 godkendt en huslejestigning på 27%.

Boligforeningen har oplyst, at stigningen på de 25% betyder, at en 4 rums bolig på 72 m2 vil stige i boligafgift fra 4.405 kr. til 5.506,25 kr. altså en stigning på 1.101,25 kr.

Kommunalbestyrelsens opgave ved godkendelse af huslejestigninger på over 5% er blandt andet at vurdere, hvorvidt huslejestigningen vil kunne give anledning til udlejningsvanskeligheder. Efter forhøjelsen vil huslejen ligger på samme niveau som de øvrige almene boliger i området. Administrationen vurderer derfor, at huslejestigningen ikke vil medføre, at afdelingen får problemer med at udleje boligerne.

Godkendt af beboerne
Det nye anlægsbudget i forbindelse med renoveringen af kloakken blev godkendt af
beboerne på et ekstraordinært beboermøde den 21. maj 2013. Der er 19 boliger i afdelingen. 12 boliger var repræsenteret på mødet. Projektet blev godkendt med 12 stemmer for og 0 stemmer imod forslaget.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. nr. 1023 af 21. august 2013 §29 stk. 1.
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger nr. 961 af 11. august 2010 §10 stk. 3
Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. nr. 1540 af 16. december 2013 §76, stk. 4.

Økonomi
Der er ingen direkte økonomisk konsekvens for kommunen, idet boligforeningen oplyser, at låneoptagelsen respekterer de i ejendommen indestående lån, forbliver ustøttet og ugaranteret.

Bilag
Bilag 1 ØU 02.03.2015 Nyt anlægsbudget 2013 Dok.nr. 2015/05450 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at

godkende Boligforeningen AAB, afdeling 56 kan optage et 30 årigt realkreditlån stort kr. 3.990.175,00 til renovering af kloak.
godkende at afdelingens husleje må stige med 25%.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende Nick Madsen.

37. Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling. Godkendelse af milepælsplan
04.18G00 - 2014/39281

Sagsfremstilling
Om denne sag
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner vedtog i november/december 2014 at fortsætte det samarbejde om sikring og udvikling af Nordkysten, som blev etableret i foråret 2014, og som kulminerede med et fælles temamøde for de 3 byråd i efteråret 2014.

Med vedtagelsen af budget 2015 - 2018 har alle 3 byråd afsat midler til samarbejdet.

Det er vedtaget, at samarbejdet kommer til at omhandle finansieringsmuligheder, juridiske aspekter, miljøpåvirkninger og borgerinddragelse, og at en fælles milepælsplan for samarbejdet fremlægges for de tre kommuners byråd til februar 2015. Denne sag indeholder en milepælsplan for det fremtidige samarbejde til beslutning i de tre kommuner.

Milepælsplan
En milepælsplan er vedlagt som bilag 1. Planen er opbygget omkring de centrale emner, som de 3 byråd har vedtaget at samarbejdet skal fokusere på. Der er tale om en ambitiøs milepælsplan, og erfaringer viser, at der kan blive behov for justeringer undervejs i processen. Milepælsplanen dækker cirka halvdelen af den indsats, der skal til, før en samlet nordkystløsning kan gå i drift.

Der opereres på nuværende tidspunkt med fire milepæle, som ligger inden sommerferien 2015, i efteråret 2015, ultimo 2015 og foråret 2016, hvilket betyder, at samarbejdet i første omgang er sat til at kulminere i marts 2016, med beslutning om at indhente tilbud på et samlet hovedprojekt.

Milepælsplanen er bygget op omkring en række væsentlige politiske spørgsmål, som skal afklares, samt konkrete handlinger, som følger af de politiske beslutninger. Et eksempel herpå et spørgsmålet omkring borgermøder: Skal der afvikles fælles borgermøder i de 3 kommuner, og/eller tilrettelægger hver enkelt kommune borgerinddragelse? Den nødvendige politiske afklaring vil afføde konkrete handlinger; eksempelvis afvikling af borgermøder. I bilag 2 fremgår politiske beslutninger i relation til milepæle.

Som det fremgår af planen, er der lagt et betydeligt fokus på at afklare spørgsmålet omkring finansieringsmodel og juridiske aspekter allerede tidligt i processen. Det er dog emner, som rummer en stor kompleksitet, og som derfor ikke kan besvares hurtigt. Desuden vil der være behov for at tilkøbe viden, eksempelvis i form af juridisk, økonomisk og teknisk bistand til nogle af emnerne.

Andre leverancer
Sideløbende med arbejdet affødt af milepælsplanen, arbejdes der med en række andre leverancer. Det gælder eksempelvis undersøgelse af muligheder for fælles hjemmeside til samarbejdet, dialog med Kystdirektoratet og Miljøministeriet, fælles kommunikationsstrategi, organisering af samarbejdet osv.

Tilkøb af ydelser/bistand til projektet
Der vil som nævnt være behov for at tilkøbe ydelser og bistrand til projektet. Det gælder eksempelvis til afvikling af borgermøder, oprettelse af hjemmeside, juridiske og økonomiske notater m.v, ligesom der vil være behov for rådgiverbistand til det tekniske, VVM-proces etc. Milepælsplanen er som nævnt ambitiøs, og når det gælder spørgsmålet om hvilke ressourcer administrationen skal anvende til udbud og ogfølgning. Her viser erfaringer, at det er nødvendigt at afsætte fornøden tid i administrationerne til indhentning af tilbud, input til og kvalificering af rådgivernes arbejde.

Fordelingsnøgle og anvendelse af midler
De 3 kommuner har afsat forskellige beløb i de vedtagne budgetter til samarbejdet. Det foreslås, at de arbejdes med en fordelingsnøgle, hvor Halsnæs Kommune bidrager med 25%, Gribskov Kommuner bidrager med 50% og Helsingør Kommune bidrager med 25%. Fordelingsnøglen er baseret på kommunernes andel af den samlede kyststrækning. Desuden kan der være behov for at projektmedarbejdere udkonteres på projektet. Dette vil dog alt andet lige betyde færre midler til ekstern bistand.

Næste skridt
Administrationen i de 3 kommuner arbejder allerede nu med at forberede input til dele af de foreslåede milepæle.

Det er administrationens anbefaling, at milepælsplanen godkendes, og at administrationen fremlægger status på projektet inden sommerferien 2015.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Forslag til betalingsnøgle (mio. kr)

Emne	2015
Helsingør Kommune	0,5
Gribskov Kommune	1
Halsnæs Kommune	0,5
Samlet	2

Samlet fremtidigt økonomisk råderum Gribskov Kommune 2015-2018 (mio. kr)

Emne	2015	2016	2017	2018
Kystprogram	2	2	2	2
Kystudvikling og kystsikring (anlæg)	0	0	7	8
Samlet	2	2	9	10

Bilag
Bilag 1 TEK 18.02.2015: Milepælsplan. Leverancer (2014/39281 008)
Bilag 2 TEK 18.02.2015: Milepælsplan. Politiske beslutninger (2014/39281 009)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

at tiltræde milepælsplanen,
at tiltræde fordelingsnøglen
at tiltræde at projektmedarbejdere kan udkonteres på projektet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 18-02-2015:
1. - 3. Tiltrådt.

Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.

Fraværende Nick Madsen.

38. Budget 2015 - 2018. Frigivelse af midler til kystprogrammet
04.18G00 - 2014/49269

Sagsfremstilling
Om denne sag
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Med vedtagelsen af budget 2015 - 2018 er der afsat midler til sikring og udvikling af kysten. Sagen forelægges med det formål, at få frigivet midler til det etablerede samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling.

Kystprogram i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har ud over samarbejdet med Halsnæs og Helsingør Kommuner vedtaget et selvstændigt kystprogram. Kystprogrammet har blandt andet fokus på, at kysten rummer store værdier, som vi skal satse på for at skabe vækst i form af flere turister og arbejdspladser - og herigennem gøre vores kystområde endnu mere attraktiv både ved at
investere i en bevarelse af kysten og strandene samtidig med, at der skabes nye attraktioner på
nordkysten til gavn for borgere og videreudvikling af turismen.

Budget 2015 - 2018
Med vedtagelsen af budget 2015 - 2018 blev der årligt afsat 2 mio. kr. i budgetperioden til udvikling af et samlet kystsikringsprojekt i samarbejde med Halsnæs og Helsingør Kommuner. Det fremgår af budgetaftalen, at der i de kommende år skal ske en række tiltag med både sandfodring og hård kystsikring langs hele kysten.

Budget i Halsnæs og Helsingør Kommuner - samarbejde om kyst
Også de to samarbejdskommuner har afsat midler til kystudvikling i de vedtagne budgetaftaler. I 2015 har Halsnæs Kommune afsat 0,5 mio. kr. og Helsingør Kommune har afsat 1 mio. kr.

Anvendelse af midler i 3-kommunesamarbejdet
Der vil være behov for tilkøb af både organisatorisk, juridisk, miljøfaglig og finansiel bistand i samarbejdet, ligesom der vil være behov for midler til afvikling af eksempelvis borgermøder, fælles hjemmeside m.m.

Administrationens vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at det på nuværende tidspunkt vil være behov for at frigive 1 mio. kr. til samarbejdet med Halsnæs og Helsingør Kommuner, jvf. den fordelingsnøgle der er skitseret i dagsordenspunktet "Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling. Godkendelse af milepælsplan", som er planlagt behandlet på Teknisk Udvalgs møde d. 18.02.2015.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

at frigive 1 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet på 2,0 mio. kr. fra anlægsprojektet Fælles Kystprogram til gennemførelse af 3-kommunesamarbejdet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 18-02-2015:

Anbefalingen tiltrådt.

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende Nick Madsen.

39. Gribskov Kommunes Vandhandleplan
06.02P00 - 2014/15574

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at vedtage Gribskov Kommunes Vandhandleplan.

Om denne sag
D. 30. oktober 2014 vedtog staten 1. generation vandplanerne (2009-2015). I den forbindelse skal kommunerne udarbejde en handleplan for processen for udmøntningen af vandplanernes miljømålsatte krav.
Gribskov Kommune har tidligere udarbejdet en kommunal vandhandleplan til 1. generation vandplanerne som blev politisk behandlet og tiltrådt af Teknisk Udvalg på mødet d. 21-11-2012. Denne handleplan er nu blevet revideret og tilrettet de vedtagne vandplaner (se bilag 1).
Statens vedtagelse af de daværende vandplaner blev siden hen underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket medførte, at den videre politiske behandling i Gribskov Kommune ikke nåede til hverken ØU eller BY. De nu vedtagne vandplaner kan ses som web-GIS kort på Naturstyrelsens hjemmeside.
1. generation vandplanerne har været gennem flere høringsperioder, og har af den årsag også været meget forsinkede. Gribskov Kommune har indgivet høringssvar, og som følge heraf, er statens udpegninger i kommunen reduceret fra 4 km. vandløb som skulle restaureres og 4 km. som skulle genåbnes, til ca. 2 km. til restaurering og ca. 2,7 km til genåbning.
Dette er indarbejdet i den foreliggende vandhandleplan.

Kommunal Vandhandleplan
Vandhandleplanen er udarbejdet efter kriterierne udstukket i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og giver dels et overblik over de rammer, der er for arbejdet med vandplanerne, dels en prioriteret oversigt over kommunens rækkefølge for igangsætning af realiseringsprojekterne/indsatserne i Gribskov Kommune, samt kriterierne herfor. Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.

Staten har i Gribskov Kommune udpeget ca. 2,7 km. rørlagte vandløb til genåbning og ca. 2 km. vandløbstrækninger, der skal restaureres (udlægning af gydegrus og skjulesten samt plantning af træer). Niras A/S har udarbejdet forundersøgelsesrapporter for alle indsatserne, for at lave en konsekvensvurdering forud for realiseringsprocessen. På baggrund af disse rapporter, samt vandløbsmyndighedens supplerende viden om forholdene på de udpegede strækninger, vurderes det, at nogle af de udpegede strækninger til genåbning, ikke umiddelbart lader sig gøre. Det kan skyldes fysiske udfordringer i terrænet og/eller ekstraordinært store omkostninger i forbindelse med anlægsudgifterne. Dette forhold gør sig gældende for ca. 1 km. af de udpegede vandløbsstrækninger, og betyder således, at hvis Naturstyrelsen accepterer kommunens anmodning om fritagelse for at skulle realisere disse strækninger, vil Gribskov Kommune kun skulle genåbne ca. 1,7 km. vandløb i forbindelse med 1. generation vandplanerne i stedet for 2,7 km. Anmodningen om fritagelse vil blive indsendt i forbindelse med høringsperioden for 2. generation vandområdeplanerne eller så snart den nye bekendtgørelse om realiseringsprocessen foreligger, hvori det forventes, at reglerne for anmodning om fritagelse for gennemførelse af indsatser vil være nærmere beskrevet.

Status samt fortsat proces for arbejdet med vandplanerne:

1. generation vandplaner (2009-2015)
1. generation vandplanerne er vedtaget og kommunalbestyrelserne skal udarbejde og vedtage en kommunal vandhandleplan samt realisere de udpegede indsatser.
Lodsejerne kontaktes med henblik på dialog omkring forslag/ønsker til anlægsprojektet samt eventuelt erstatningsafklaring.
Udarbejdelse af reguleringsprojekt for indsatsen.
Udbud af anlægsprojektet.
Ansøg Naturerhvervsstyrelsen om tilskud til reguleringsprojektet
Reguleringsprojekt i høring
Ansøg staten om tilskud til erstatning
Behandling af høringssvar, evt. tilretning og afgørelse
Klageperiode
Gennemførelse af reguleringsprojekt og udbetaling af evt. erstatning

2. generation vandområdeplaner (2015-2021)
Vandområdeplanerne er anden del af de samlede danske vandplaner.
Gribskov Kommune har sammen med vandrådene for de to hovedvandoplande 2.2 Roskilde Fjord og Isefjord samt 2.3 Øresund, som kommunen har del i, afgivet forslag til indsatsprogrammet til vandområdeplanerne til Naturstyrelsen i august 2014.
Naturstyrelsen har sendt forslaget til vandområdeplanerne i offentlig høring med frist d. 23. juni 2015.
Der kan afgives høringssvar i forbindelse med 2. generation vandområdeplaner inden 23. juni 2015. Det er således kommunens egne forslag til indsatsprogrammet som er i høring. Høringen er åben for alle.
Vandområdeplanerne forventes vedtaget i december 2015.

Lovgrundlag
LBK nr 932 af 24/09/2009; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
BEK nr 1219 af 15/12/2011; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

Økonomi
Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen, skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.

Miljøforhold
Se sagsfremstilling samt bilag 1.

Høring
Gribskov Kommunes Vandhandleplan kommer efter vedtagelse i Byrådet i høring i 8 uger. Efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen skal vedtagelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist.

Tilføjet efter Teknisk Udvalgs møde 18-02-2015:
Efter høringsfristens udløb vil Vandhandleplanerne blive forelagt Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning.

Bilag
Bilag 1 TEK 18-02-2015 Gribskov Kommunes vandhandleplan (2014/15574 044)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at vedtage den Kommunale Vandhandleplan

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 18-02-2015:

Anbefalingen tiltrådt

V (3) undlod at stemme

Beslutning
1. Borgmesteren stiller ændringsforslag om, at den kommunale vandhandleplan sendes i høring og derefter forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning.
Tiltrådt.

Fraværende Nick Madsen.

40. Tillæg nr. 3 aflysning af kloakeringsplaner for dele af Faksemosevej, Mårum Tinghuse og Ørby med henblik på yderligere vurdering
06.00P00 - 2014/31681

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

På Teknisk Udvalgsmøde 13. august 2014, blev det besluttet, at der skulle laves et tillæg til spildevandsplanen, der omfatter aflysning af kloakeringsplanerne for dele af Faksemosevej, Mårum Tinghuse og Ørby. Oplandene omfatter 136 ejendomme.

Aflysning af kloakeringsplanerne sker fordi, der er politisk ønske om, at de tre oplande skal indgå i en samlet prioritering af kloakeringsbehovet for disse 3 områder, Laugø, Valby (se særskilt sagsfremstilling) samt den resterende ukloakerede del af sommerhusområdet ved Rågeleje Udsholt.

Tillægget har nu været i høring i 8 uger.

I høringsperioden indkom 1 høringssvar. Høringssvaret er en 'protest' over de påtænkte ændringer, se bilag 1.

Administrationen mener ikke, at høringssvaret giver anledning til ændringer i tillægget, og fremlægger derfor tillæg nr. 3 til endelig vedtagelse, se bilag 2.

Kommende sagsbehandling
Ejendommene i de 3 oplande blev med udkastet til tillægget indlemmet i Gribskov Kommunes kortlægning af private spildevandsanlæg med henblik på at beslutte

om anlægget lever op til gældende miljøkrav
om ejendommen skal have påbud om forbedret privat spildevandsrensning
om ejendommen skal indgå i fremtidige kloakeringsplaner

Gribskov Kommune vil ultimo 2015 tage beslutning om dette. Beslutningen vil blive fulgt op af et tillæg til spildevandsplanen, hvis det besluttes, at der skal ske kloakering.

Afledning af spildevand
Ved aflysningen af kloakeringsplanerne for de tre kloakoplande, vil afledningen af spildevand fortsat ske via private afløbsanlæg, som det sker i dag. Regnvand skal fortsat nedsives.

Ny lovgivning for økonomisk trængte husejere
På Teknisk Udvalgsmøde den 8. oktober 2014, blev udvalget kort orienteret om ny lovgivning på området, som var i høring. Forslaget lægger op til en 3-årig frist for efterkommelse af tilslutning til offentlig kloak eller opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt en afdragsordning for ejere med lav indkomst. Det vil være forsyningsselskaberne, her Gribvand Spildevand, der skal stå for udlæg og opkrævning.

Ændringer til Betalingsloven trådte i kraft 1. februar 2015, men den endelige bekendtgørelsen og vejledning mangler fortsat. Når lovgivningen er på plads, vil den kunne have indflydelse på boligejernes situation.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Lov 56 af 27-01-2015 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)

Økonomi
Gribskov Kommunes undersøgelser af de private anlæg i de tre områder vil beløbe sig til ca. 100.000 kr, som afholdes af konto 313 vand.

Gribvands investeringsbudget for nykloakeringer vil blive lettet for udgifter til kloakering af de 136 ejendomme. Anslået ca. 10 mio kr i 2014 og 10 mio kr i 2017 (heraf 4 mio kr i tilslutningsbidrag).

For den enkelte ejendom betyder aflysning af kloakeringsplanen, at der ikke umiddelbart er udsigt til kloakering inden for planperioden. Grundejer må således påregne udgifter til drift, vedligehold og eventuel efterkommelse af påbud om forbedret rensning af spildevand. Grundejer får til gengæld ikke udgifter til tilslutning til kloak.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, der ikke har haft kommentarer.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen har været i 8 ugers offentlig høring

Bilag
Bilag 1, bilag til TEK 18-2-2015 høringssvar tillæg 3 (2014/31681 011)

Bilag 2, bilag 2 TEK 18-2-2015 tillæg 3 (2014/31681 0014) aflysning af kloakeringsplaner for dele af Faksemosevej, Mårum Tinghuse og Ørby med henblik på yderligere vurdering

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at tiltræde, at tillægget til spildevandsplanen vedtages endeligt
at tiltræde, at de borgere der har afgivet høringssvar får individuelt svar
at tiltræde, at berørte borgere får besked om den endelige vedtagelse
at tiltræde, at Teknisk Udvalg orienteres yderligere om ny lovgivning på mødet 18. marts 2015

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 18-02-2015:
1. - 4. Anbefalingen tiltrådt.

Beslutning
1. - 4. Tiltrådt

Fraværende Nick Madsen.

41. Tillæg nr. 4, kloakering af del af Rågeleje Udsholt langs eksisterende ledning
06.00P00 - 2014/31682

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Gribskov Kommune, der handler om spildevandskloakering af 71 ejendomme i Rågeleje-Udsholt langs den eksisterende kloakledning, har været i høring i 8 uger.

I høringsperioden indkom 5 høringssvar, se bilag 1. Tre svar anfører, at udgiften for ejer bliver for stor. Det er administrationens håb, at de nye lovgivningsmæssige tiltag om hjælp til økonomiske trængte husejere kan afhjælpe dette.

En husejer, Tjørne-Åsen 1, svarer at de gerne vil omfattes af kloakeringen. Det er Gribvand Spildevands vurdering, at ejendommen ligger for langt fra den planlagte kloakering til, at dette kan lade sig gøre.

Et svar, fra en allerede kloakeret ejendom, går på usikkerhed på ledningens kapacitet. Det er Gribvand Spildevands vurdering, at kapaciteten er stor nok.

Endelig har en husejer henvendt sig direkte til Gribvand med ønske om at blive omfattet af kloakeringen. Det er Gribvands vurdering, at dette kan ske, da ejendommen ligger meget tæt på den planlagte kloakering.

Administrationen mener ikke, at høringssvarene giver anledning til andre ændringer i tillægget end inkludering af Tjørne-Åsen 1 i tillægget. Tillæg nr. 4 fremlægges, med denne ændring, til endelig vedtagelse, se bilag 2.

Ny lovgivning for økonomisk trængte husejere
På Teknisk Udvalgsmøde den 8. oktober 2014, blev udvalget kort orienteret om ny lovgivning på området som var i høring. Forslaget lægger op til en 3-årig frist for efterkommelse af tilslutning til offentlig kloak eller opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt en afdragsordning for ejere med lav indkomst. Det vil være forsyningsselskaberne, her Gribvand Spildevand, der skal stå for udlæg og opkrævning.

Ændringer til Betalingsloven trådte i kraft 1. februar 2015, men den endelige bekendtgørelsen og vejledning mangler fortsat. Når lovgivningen er på plads, vil den kunne have indflydelse på boligejernes situation.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Lov 56 af 27-01-2015 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)

Økonomi
Etablering af brønde i skel og ledninger fra disse til kloakken i den kommunale vej ud for ejendommene og videre til Udsholt Renseanlæg, forestås af Gribvand Spildevand A/S.
Gribvand har estimeret, at udgiften ved kloakering kan rummes inden for det tilslutningsbidrag, der opkræves fra grundejerne. Og at kloakeringen derfor er omkostningsneutral ift. Gribvands investeringsbudget og taksterne for kloakforsyningen.

Ledninger på private grunde til brøndene placeret i skel betales af de respektive grundejere.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, der ikke har haft kommentarer.

Høring
Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring

Bilag
Bilag 1, bilag TEK 18-2-2015 høringssvar tillæg 4 (2014/31682 010)

Bilag 2, bilag TEK 18-2-2015 tillæg nr 4 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved eksisterende ledning (2014/31682 011)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at tiltræde, at tillægget til spildevandsplanen vedtages endeligt
at tiltræde, at de borgere der har afgivet høringssvar får individuelt svar
at tiltræde, at berørte borgere får besked om den endelige vedtagelse
at tiltræde, at Teknisk Udvalg orienteres yderligere om ny lovgivning på mødet 18. marts 2015

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 18-02-2015:
1. - 4. Anbefalingen tiltrådt.

Beslutning
1. - 4. Tiltrådt

Fraværende Nick Madsen.

42. Tillæg nr. 5 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved Baune- og Tuemose
06.00P00 - 2014/31683

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Tillæg nr. 5 til spildevandsplan for Gribskov Kommune, der omhandler spildevandskloakering af 117 ejendomme i Rågeleje-Udsholt omkring moserne, har været i 8 ugers høring.

Der er indkommet 10 høringssvar, se bilag 1. To svarer, at de er positive over for kloakeringen.

Ejer af Baune-Mosen 24 svarer, at de ønsker at komme med i kloakeringen. Gribvand Spildevand vurderer, at dette kan lade sig gøre, da ejendommen ligger tæt på den planlagte kloakering.

Syv svar er negativt indstillet til kloakeringsplanerne. De væsentligste input er: at der ikke er behov for kloakering, at de pågældende ejendomme har anlæg der fungerer og manglende privatøkonomi ved kloakering.

Der er et generelt behov for kloakering af området for at beskytte de værdifulde naturområder mod den overgødskning som opstår, når spildevand fra ejendommene ikke bortskaffes optimalt. Der ses allerede en begyndende tilgroning af Baune- og Tuemose. Samtidig får kommunen jævnligt anmeldelser om lugtgener og uhygiejniske forhold med spildevand på terræn i dette område.

Kloakeringsprojektet er af Gribvand Spildevand udformet således, at det tager hensyn til både miljø, natur og økonomi. Afskæring af spildevand til renseanlæg vil betyde, at påvirkning med næringsstoffer fra spildevandet ophører samtidig med at lugt og hygiejne problemer stopper. For at økonomien skal hænge sammen, kan Gribvand Spildevand ikke kloakere et område uden at alle ejendomme er omfattet.

Det er kommunens håb, at de nye lovgivningsmæssige tiltag til økonomisk trængte husejere vil være en hjælp for ejerene som har behov for dette.

Vurdering
Administrationen mener ikke, at høringssvarene giver anledning til anden ændring i tillægget end inkludering af Baune-Mosen 24 i tillægget. Tillæg nr. 5 fremlægges, med denne ændring, til endelig vedtagelse, se bilag 2.

Ny lovgivning for økonomisk trængte husejere
På Teknisk Udvalgsmøde den 8. oktober 2014, blev udvalget kort orienteret om ny lovgivning på området som var i høring. Forslaget lægger op til en 3-årig frist for efterkommelse af tilslutning til offentlig kloak eller opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt en afdragsordning for ejere med lav indkomst. Det vil være forsyningsselskaberne, her Gribvand Spildevand, der skal stå for udlæg og opkrævning.

Ændringer til Betalingsloven trådte i kraft 1. februar 2015, men den endelige bekendtgørelsen og vejledning mangler fortsat. Når lovgivningen er på plads, vil den kunne have indflydelse på boligejernes situation.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Lov 56 af 27-01-2015 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)

Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S. Gribvand anslår udgiften til ca. 7 mio kr, hvoraf ca. 3 mio kr opkræves som tilslutningsbidrag.

Ledninger fra ejendommen til husstandspumpen og fra husstandspumpen til skel ejes og betales af grundejer. Ledninger på private grunde til brøndene placeret i skel betales af grundejer.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, der ikke har haft kommentarer.

Høring
Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring

Bilag
Bilag 1, bilag TEK 18-2-2015 høringssvar tillæg 5 (2014/31683 018)

Bilag 2, bilag TEK 18-2-2015 tillæg nr 5 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved moserne (2014/31683 019)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at tiltræde, at tillægget til spildevandsplanen vedtages endeligt
at tiltræde, at de borgere der har afgivet høringssvar får individuelt svar
at tiltræde, at berørte borgere får besked om den endelige vedtagelse
at tiltræde, at Teknisk Udvalg orienteres yderligere om ny lovgivning på mødet 18. marts 2015

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 18-02-2015:
1. - 4. Anbefalingen tiltrådt.

Beslutning
1. - 4. Tiltrådt

Fraværende Nick Madsen.

43. Tillæg nr. 6, aflysning af kloakeringsplaner for Laugø og Valby med henblik på yderligere vurdering
06.00P00 - 2014/45948

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Aflysningen af kloakeringsplanerne sker fordi, der er politisk ønske om, at de to oplande, i alt 18 ejendomme, kan indgå i en samlet prioritering af kloakeringsbehovet for disse to landsbyer, for dele af Faksemosevej, Mårum Tinghuse og Ørby samt den resterende ukloakerede del af sommerhusområdet ved Rågeleje Udsholt.

Kommende sagsbehandling
Ejendommene i de 2 oplande vil derfor indgå i Gribskov Kommunes kortlægning af private spildevandsanlæg med henblik på at beslutte

om anlægget lever op til gældende miljøkrav
om ejendommen skal have påbud om forbedret privat spildevandsrensning
om ejendommen skal indgå i fremtidige kloakeringsplaner

Gribskov Kommune vil ultimo 2015 tage beslutning om dette. Beslutningen vil blive fulgt op af et tillæg til spildevandsplanen, hvis det besluttes at der skal ske kloakering.

Afledning af spildevand
Ved aflysningen af kloakeringsplanerne for de to kloakoplande, vil afledningen af spildevand fortsat ske via private spildevandsanlæg, som det sker i dag. Regnvand skal fortsat nedsives.
Forslag til tillæg nr. 6 til spildevandsplanen med tilhørende kort og lodsejerfortegnelse er vedlagt som bilag.

Ny lovgivning for økonomisk trængte husejere
På Teknisk Udvalgsmøde den 8. oktober 2014, blev udvalget kort orienteret om ny lovgivning på området som var i høring. Forslaget lægger op til en 3-årig frist for efterkommelse af tilslutning til offentlig kloak eller opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt en afdragsordning for ejere med lav indkomst. Det vil være forsyningsselskaberne, Gribvand Spildevand, der skal stå for udlæg og opkrævning.

Ændringer til Betalingsloven trådte i kraft 1. februar 2015, men den endelige bekendtgørelsen og vejledning mangler fortsat. Når lovgivningen er på plads, vil den kunne have indflydelse på boligejernes situation.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Lov 56 af 27-01-2015 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)

Økonomi
Gribskov Kommunes undersøgelser af de private anlæg i de to områder vil beløbe sig til ca. 15.000 kr, som afholdes af konto 313 vand.

Gribvands investeringsbudget for nykloakeringer vil blive lettet for udgifter til kloakering af de 18 ejendomme. Anslået ca. 1,8 mio kr i 2014 (heraf 0,7 mio kr i tilslutningsbidrag).

For den enkelte ejendom betyder aflysning af kloakeringsplanen, at der ikke umiddelbart er udsigt til kloakering inden for planperioden. Grundejer må således påregne udgifter til drift og vedligehold af deres private spildevandsanlæg.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen,der ikke har haft bemærkninger.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Administrationen foreslår, at de grundejere, der er omfattes af tillægget, orienteres om høringen pr. brev.

Bilag
Bilag TEK 18-2-2015 tillæg nr 6 aflysning af kloakeringsplaner for Valby og Laugø (2014/45948 012)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at tiltræde, at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring
at tiltræde, at ejerne af de berørte ejendomme orienteres pr. brev om høringen
at tiltræde, at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar
at tiltræde, at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer svar i høringsperioden
at tiltræde, at planforslaget ikke skal miljøvurderes
at tiltræde, at Teknisk Udvalg orienteres yderligere om ny lovgivning på mødet 18. marts 2015

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 18-02-2015:
1. - 6. Anbefalingen tiltrådt.

Beslutning
1. - 6. Tiltrådt.

Fraværende Nick Madsen.

44. Orientering om LAG Halsnæs-Gribskov Udviklingsstrategi
01.00G00 - 2014/49476

Sagsfremstilling
Sagen blev 19. januar 2015 forelagt Erhvervs- og Turismeudvalget (ETU) til orientering. ETU tog sagen til efterretning, men anbefalede samtidigt at sagen sendes i forløb til Økonomiudvalget (ØU) via Plan- og Miljøudvalget (PMU), med anbefaling om at der træffes beslutning i sagen.

Administrationen konstaterer, at der på ETU mødet blev drøftet to forhold; det faglige indhold af LAG Halsnæs-Gribskovs udviklingsstrategi og Gribskov Kommunes støtte og økonomiske mellemværende med LAG Halsnæs-Gribskov i forbindelse med den lokale aktionsgruppes etablering og opstart.

Administrationen har med baggrund i de faglige og økonomiske drøftelser vurderet, at udviklingsstrategien, med de rettelser der er tilført strategien af LAG bestyrelsen forud for strategiens indsendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter den 1. februar 2015, og efter at sagen har været forelagt ETU, alene fremføres som efterretningssag for PMU med fokus på det faglige indhold i udviklingsstrategien.

Administrationen vil, med baggrund i ETU's beslutning, indstille til ØU om at træffe beslutning om Gribskov kommunes støtte og økonomiske mellemværende med LAG Halsnæs-Gribskov.
Sagsfremstilling til Erhvervs- og Turismeudvalget 19. januar 2015
LAG Halsnæs-Gribskov blev stiftet den 17. september 2014, som den eneste lokale aktionsgruppe i Nordsjælland. Aktionsgruppen er et partnerskab mellem borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og lokale myndigheder. Gribskov Kommune er repræsenteret i LAG-bestyrelsen ved byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen (DF) og Morten Rohde Klitgaard (G).

Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter offentliggjorde den 22. august 2014 bekendtgørelse om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 - 2020. LAG Halsnæs-Gribskov er her pålagt at udarbejde en udviklingsstrategi.

Udviklingsstrategien med tilhørende situationsbeskrivelse er vedhæftet som bilag til denne indstilling.

Det fremgår af LAG-bekendtgørelsens §11, stk. 7: "Regionsrådet i den pågældende region, det regionale vækstforum i den pågældende region og den berørte kommune, de berørte kommuner eller Bornholms Regionskommune godkender inden for en frist af 14 dage, at strategien er i overensstemmelse med henholdsvis de regionale udviklingsstrategier og erhvervsudviklingsstrategier."

Borgmester Kim Valentin og kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen har den 12. januar 2014 modtaget anmodning fra LAG Halsnæs-Gribskov om i overensstemmelse med bekendtgørelsen at give LAG Halsnæs-Gribskov en tilbagemelding.

Bestyrelsen vil på møde den 28. januar 2015 færdiggøre strategien med baggrund i de tilbagemeldinger, som bestyrelsen modtager fra de høringsberettigede parter.

Frist for indsendelse af udviklingsstrategien til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for endelig godkendelse er den 1. februar 2015.

Sagsfremstilling til Plan- og Miljøudvalget 16. februar 2015
Med baggrund i de høringssvar, som LAG Halsnæs-Gribskov har modtaget fra de høringsberettigede parter, har den lokale aktionsgruppe på bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 endeligt færdiggjort udviklingsstrategien, og denne er 1. februar 2015 sendt til godkendelse i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Udviklingsstrategien med tilhørende situationsbeskrivelse er vedlagt som bilag sammen med Gribskov Kommunes administrative høringssvar.

Administrationen vurderer, at LAG Halsnæs-Gribskov har lyttet til de vejledende bemærkninger, som Gribskov Kommune i sit høringssvar har givet udviklingsstrategien med på vejen.

Lovgrundlag
Gribskov Kommuneplan 2013 - 25
Bekendtgørelse nr. 627 af 08/08/2014 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 - 20.

Økonomi
Gribskov Kommune har sammen med Halsnæs Kommune stillet en midlertidig koordinator til rådighed for den lokale aktionsgruppe i det omfang der er brug for administrativ og strategisk hjælp. Kommunerne har over for LAG Halsnæs-Gribskov for 2014 faktureret 75 timer fra Halsnæs Kommune og 50 timer for Gribskov Kommune. Det er mellem kommunerne og LAG Halsnæs-Gribskov aftalt, at kommunerne i en vis udstrækning, og på honoreringsbasis, står til rådighed for LAG-bestyrelsen i perioden frem til foreningens ansættelse af koordinator, hvilket forventes afklaret senest 1. april 2015.

Bilag
Bemærkning til Plan- og Miljøudvalget 16. februar 2015
Udviklingsstrategi og situationsbeskrivelse fremstår vedlagt i endelig udgave, og er således ikke identisk med det udkast, som ETU blev forelagt på møde 19. januar 2015.

Bilag LAG Halsnæs-Gribskov Udviklingsstrategi og situationsbeskrivelse PMU 16022015 2014/49576 003
Bilag LAG Halsnæs-Gribskov administrativ godkendelse af udviklingsstrategi 29012015 PMU 16022015 2014/49576 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at tage LAG Halsnæs-Gribskov Udviklingsstrategi og situationsbeskrivelse til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 19-01-2015:

Taget til efterretning. Sagen sendes videre til PMU og ØU som beslutningspunkt

Fraværende: Jørgen Simonsen, Lone Møller, Anders Gerner Frost

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 16-02-2015:
Udvalget bakker op om LAG- samarbejdet, men kan ikke tilslutte sig SWOT- analysens betragtninger om traditionelt og intensivt landbrug.

A (2) undlod at stemme.

Beslutning
1. Taget til efterretning, i det Økonomiudvalget samtidig tilkendegiver, at landbruget i kommunen betragtes som et aktiv.

Fraværende Nick Madsen.

45. Valg af model for opførelse af springhal
18.20G00 - 2014/43288

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet, om at godkende model for opførelse af springhal i Helsinge.

I budgetaftalen for 2015 - 2018 fremgår det at:
For at skabe bedre vilkår for børn og unges mulighed for at dyrke gymnastik afsættes 19 mio. kr. til deponering til etablering af et springcenter og samlet 1,9 mio. årligt til efterfølgende drift af et nyt springcenter. Den endelige konstruktion, herunder finansieringsmodel, skal afklares. Det skal afklares, om det skal være kommunen, der bygger, eller om det er foreningen selv, der skal bygge og kommunen der skal deponere. Der skal vælges den mest økonomisk fordelagtige løsning for kommunen.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Gribskov Kommune, Helsinge Hallerne og Gym Helsinge har arbejdet med afdækning af ovenstående og har udarbejdet 2 mulige modeller for opførelse af springhallen:

Model 1
Den selvejende institution Helsinge Hallerne bygger, og Gribskov Kommune stiller garanti for lån, deponerer et beløb svarende til garantiforpligtelsen samt giver tilskud til efterfølgende afdrag og forrentning på lån og drift af det nye springcenter.

Model 2
Gribskov Kommune bygger og står for den efterfølgende drift af det nye springcenter.

Forudsætninger for de 2 modeller
Generelt er det forudsat, at byggeriet finder sted i 2015 og 2016, med en anlægsudgift på 9,5 mio. kr. i hvert af årene. Bygningens levetid er forudsat til 30 år. Byggeriet tages i brug i 2017.

Der er desuden forudsat en generel rente/diskonteringsfaktor på 2% p.a. ved beregning af rentetab/nutidsværdier.

Model 1, Helsinge Hallerne bygger
I beregningen er det forudsat, at der gives et årligt kommunale driftstilskud til Hallen på 1,9 mio. kr., samt at dette reguleres med 2% årligt. Derudover er der ikke forudsat andre direkte kommunale udgifter. Modellen indebærer, at kommunen skal deponere et beløb svarende til anlægssummen, samt stille garanti for Hallens lån.

Deponeringen vil medfører et tilsvarende fald i Kommunens likviditet, da deponerede beløb ikke må medregnes i den kommunale likviditet.

Det deponerede beløb frigives efterfølgende med 1/25 pr. år de næste 25 år. Likviditeten vil derfor fra og med 2017 blive forbedret med 760.000 kr./år indtil hele det deponerede beløb er frigivet.

Deponeringen medfører ikke et rentetab, idet deponerede beløb forrentes på linie med øvrig likviditet, (men altså ikke indgår i likviditeten).

Desuden vil den kommunale garanti til Helsinge Hallens lån på 19 mio. kr. indebære en risiko.

Model 2, Kommunen bygger
I denne situation finansieres byggeriet af kassebeholdningen, på linie med andre anlæg. Anlægsudgiften medfører et tilsvarende permanent fald i likviditeten. Denne nedgang i likviditeten medfører et rentetab, idet forrentningen af kassebeholdningen falder. Det er i beregningerne forudsat, at den langsigtede forrentning af likviditeten er 2% p.a.

Bygger Kommunen vil der også være udgifter til almindelig drift (lys, varme, vand mv), samt til vedligeholdelse (udgifter til afskrivning af bygningen). Disse udgifter er forudsat til en årlig stigning på henholdsvis 1,64% og 1,89% jf. KL's udmeldte forudsætninger for pris- og omkostningsudvikling.

Desuden vil der være udgifter til administration af Hallen. Disse er forudsat til ½ stilling, med en årlig lønudgift på 250.000 kr., som reguleres med 2% p.a.

Da grunden, som Hallen opføres på, ikke ejes af Kommunen skal der betales leje af denne. Lejen er forudsat til 200.000 kr./år med en stigning på 1,89%/år.

Resultat
De ovenfor nævnte udgifter er, set over bygningens levetid, talt sammen, både i løbende priser, og i såkaldt nutidsværdi. Resultatet, i mio. kr., fremgår af nedenstående tabel:

Bygherre	Samlet udgift over 30 år, løbende priser	Samlet udgift over 30 år, nutidsværdi
Kommunen	76,6	57,0
Helsinge Hallerne	77,1	57,0
Forskel	0,5	0,0

Som det fremgår er forskellen i udgifterne meget lille uanset om Kommunens bygger, eller Helsinge Hallerne bygger.

Udvikling i likviditet i perioden 2015 til 2018 (mio. kr.):

Bygherre	2015	2016	2017	2018
Kommunen	-9,5	-9,5	0	0
Helsinge Hallerne	-9,5*	-9,5*	0,76**	0,76**
Forskel	0	0	0,76	0,76

*Nedgang i likviditet, i tilfældet hvor Helsinge Hallerne bygger, skyldes at Kommunen skal deponere et beløb svarende til anlægssummen.
**Årlig frigjorte deponeret beløb. Der frigives 0,76 mio. kr. indtil den samlede deponering på 19 mio. kr. er frigjort. Set over en periode på 27 år påvirkes likviditeten derfor ikke, i tilfældet hvor Hallen bygger.

Som det fremgår er udviklingen marginalt bedre i modellen, hvor Helsinge Hallerne bygger. Det skyldes, at den deponering Kommunen skal foretage i situationen, hvor Hallen bygger frigives løbende, og indgår i likviditeten, mens forbruget af likviditet, hvis Kommunen bygger er permanent.

Ovenfor nævnte resultater er selvfølgelig afhængig af de beregningsforudsætninger, der er nævnt tidligere vedr. stigninger i udgifter til drift, vedl., leje, løn mv..

En anden væsentlig beregningsforudsætning er den såkaldte "Diskonteringsfaktor", som har indflydelse på resultatet i "Nutidsværdi". Diskonteringsfaktoren fortæller noget om, hvad beløb/udgifter, der betales/afholdes i fremtiden er værd i dag. Eksempelvis vil 105 kr., der først skal betales om et år, kun være en udgift på 100 kr. i dag, hvis renten (diskonteringsfaktoren) er 5%, fordi de 100 kr. kan sættes i banken i dag, og blive til 105 kr. om et år.

Dette medfører, at en høj rente (høj diskonteringsfaktor) gør fremtidige udgifter mindre værd i dag. Og omvendt vil en lav rente (lille diskonteringsfaktor) gøre fremtidige udgifter mere værd i dag.

I de angivne resultater ovenfor i nutidsberegningerne, er anvendt en diskonteringsfaktor på 2% p.a.

En væsentlig forudsætning er desuden rentetabet på baggrund af likviditetsforbruget på 19 mio. kr. til anlægsinvesteringen i det tilfælde, hvor Kommunen bygger.

Her vil en højere forudsat rente medføre en større omkostning i tabte renteindtægter. Og modsat vil en lavere forudsat rente medføre et mindre rentetab.

Anvendes eksempelvis i beregningerne en diskonteringsfaktor på 3% til beregning af værdien af fremtidige udgifter og tilsvarende en rente på 3% til beregning af rentetab fås følgende resultat (mio. kr.):

Bygherre	Samlet udgift over 30 år, løbende priser	Samlet udgift over 30 år, nutidsværdi
Kommunen	82,6	53,8
Helsinge Hallerne	77,1	49,7
Forskel	5,5	4,2

Som det fremgår er det nu billigst, hvis Helsinge Hallerne bygger.

Ovenstående er kun et eksempel på betydningen af de valgte faktorer, der indgår i beregninger.

Udbudsregler ved de 2 modeller/juridiske aspekter ved de 2 modeller
Uanset om Helsinge Hallerne bygger springhallen med kommunal finansiering (model 1), eller om kommunen bygger springhallen (model 2), skal byggeopgaven udbydes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1410 af 07. december 2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter med senere ændringer (tilbudsloven).

Administrationen har drøftet udbudsreglerne med Helsinge Hallernes repræsentanter, der hvis model 1 vælges, vil antage en ekstern bygherrerådgiver for rådgivning og bistand til gennemførelse af begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation (indbudt licitation). Der inviteres 3-5 entreprenører med kompetencer og erfaring inden for byggeri af springhaller. Entrepriseformen vil være "totalentreprise", hvilket indebærer, at totalentreprenøren skal levere alle ydelser, herunder også projektering. Kontrakten tildeles den totalentreprenør, der tilbyder det bedste projekt for targetprisen (kr. 19 mio. med fradrag af rådgiverudgifter mv.). Helsinge Hallerne vurderer, at udgiften til ekstern bygherrerådgivning vil være under kr. 500.000,-. Vurderingen baseres på et tilbud/overslag fra en rådgiver; i henhold til tilbudsloven er der annonceringspligt for indhentning af tilbud og tildeling af kontrakter, hvis værdi overstiger kr. 500.000,-. Helsinge Hallernes indgåelse af kontrakt om bygherrerådgivning er således ikke omfattet af tilbudslovens annonceringspligt.

I forbindelse med gennemførelse af model 1 vil det være nødvendigt, at der indgås en aftale mellem Helsinge Hallerne og kommunen, der giver kommunen ret til at overtage springhallen og grundarealet, hvis kommunens garantiforpligtelse udløses, og at Helsinge Hallerne tinglyser denne aftale på ejendommen. Helsinge Hallerne skal tage initiativet til indgåelse af denne aftale.

Hvis model 2 vælges, vil administrationen gennemføre en udbudsproces, som i det væsentlige er i overensstemmelse med den, der er beskrevet i relation til model 1.

I forbindelse med gennemførelse af model 2 vil det være nødvendigt, at Helsinge Hallerne og kommunen indgår en lejekontrakt om grundarealet med en bindingsperiode på minimum 50 år. Der skal endvidere indgås en aftale om bl.a. Helsinge Hallernes anvendelse af springhallen og en tinglyst ret for kommunen til at købe grunden, hvis samarbejdet ikke fungerer. Helsinge Hallerne skal tage initiativet til indgåelse af disse aftaler.

Konklusion
Beregningerne, med de indlagte forudsætninger viser, at der ikke er forskel i udgifterne på de 2 finansieringsmodeller i nutidsværdi. Anlægssummen bliver, hvis Gribskov Kommune bygger, 57 mio. kr., hvilket er det samme som udgiften i nutidsværdi af kommunens tilskud til Hallen over 30 år.

Lægges der andre forudsætninger til grund for beregningerne vil det ændre dette resultat. Som vist ovenfor vil eksempelvis en stigning i renten og diskonteringsfaktoren medfører, at det nu er mest fordelagtigt, hvis Hallerne bygger.

Kvalitativ vurdering
Udover de økonomiske aspekter, som er beskrevet tager administrationens anbefaling udgangspunkt i en vurdering af en række elementer, som er af kvalitativ karakter. Det drejer sig om nedenstående elementer

I Gribskov Kommune er der tradition for, at idrætsanlæg bygges og drives af de selvejende institutioner. Denne model har vi gode erfaringer med, og hallerne udviser stor ansvarlighed for driften.
Helsinge Hallerne har i forvejen stor erfaring med at bygge og drive idrætsanlæg.
Springhallen ønskes placeret helt op ad den eksisterende bygningsmasse ved Helsinge Hallen, som ejes af Helsinge Hallerne og er placeret på hallernes grund. Det er således mere enkelt at bevare ét samlet ejerforhold.
Helsinge Hallerne har den idrætsfaglige kompetence til at etablere en springhal, som opfylder gymnastikforeningernes ønsker og behov.
Ved at Helsinge Hallerne har ejerforholdet for springcenteret sikres en mere direkte dialog og forventningsafstemning med brugerne, og man undgår, at kommunen bliver et unødigt mellemled.
I bestyrelserne i de selvejende haller sidder foreningsrepræsentanter, og dermed sikres foreningernes indflydelse på anlæggets drift.

Anbefaling.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at model 1 vælges.

Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., § 3, stk. 1, nr. 8, jfr. § 6, stk. 1
Bekendtgørelse nr. 1410 af 07. december 2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter med senere ændringer (tilbudsloven).

Økonomi
Økonomiske aspekter er gennemgået i sagsfremstillingen

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at godkende model 1 for opførelse af springhal i Helsinge.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 17-02-2015:

Anbefalet.

Fraværende: Betina Sølver Hansen

Beslutning
1. Tiltrådt.

46. Vejledningsreform 2014, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
17.27A00 - 2014/11774

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler forvaltning af vejledningsreformen. Arbejdsmarkedsudvalget afgav anbefalinger til beslutning på udvalgsmødet den 14. januar 2015.

Resume
Lov nr 995 af 12. september 2014 (Vejledningsloven) fastslår, at "Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv".

Formål med at målrette vejledningen til udvalgte målgrupper - frem for at praktisere en bred vejledningsindsats - er at reducere omkostninger til vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse uden at miste den effekt vejledningen antages at bidrage med i forhold til målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Antagelsen er, at de fleste unge "kan selv", og derfor er der penge at spare på den brede vejledningsindsats. For at fremme ny tænkning og ny organisering af vejledningsarbejde i kommunerne blev den økonomiske bevilling (DUT midler til vejledning) til kommunerne reduceret med virkning pr. 1. august 2014.

Som følge af ændringer i lov og økonomi skal Gribskov Kommune på ny tage stilling til organisering af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Foreløbigt har Børneudvalget valgt at fastholde bevilling til vejledning på uændret niveau, mens tre scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning blev sendt i høring. Med denne forelæggelse genoptages den politiske behandling af sagen.

Fokus i sagen
Folkeskolereformen, erhvervsskolereformen, vejledningsreformen samt ændringer på beskæftigelsesområdet gør det nødvendigt at revurdere og nytænke hele ungeindsatsen. En helhedsorienteret analyse af ungeområdet finder sted i 2015 som led i arbejdet med programmet Produktiv Velfærd, projekt Unge. Organisering af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse vil indgå i dette arbejde og derfor kan en senere revurdering blive aktuel med henblik på at sikre samspil mellem vejledning og andre ungeindsatser i kommunen.

Fokus i denne sag er derfor alene på, hvordan vejledningsreformen forvaltes. Behandlingen finder sted med afsæt i de tre scenarier, som blev sendt i høring.

Antagelser bag reformen
Vejledningsreformen er bygget op omkring følgende antagelser:

Valg af ungdomsuddannelse er de unge og deres forældres ansvar.
De fleste unge (ca. 80 % af en årgang) er uddannelsesparate og kan godt selv vælge. De og deres forældre kan anvende UddannelsesGuiden til at få information om ordinær uddannelse og de kan få individuel vejledning gennem en national online vejledning (eVejledning), hvor vejledning sker via chat, sms, telefon og mail.
Elevplaner skal understøtte fokus på elevernes kundskaber og færdigheder gennem hele skoleforløbet med henblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannelse. Elevplaner skal være digitale og gøres tilgængelig for elevens forældre.
For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed samt udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Uddannelsesplanen udgør en del af elevplanen.
Vejledning skal målrettes mod de unge, som ikke vurderes at være uddannelsesparate.
At vurdering af elevernes uddannelsesparahed er fremrykket til 8. klasse, styrker mulighed for at iværksætte en tidlig målrettet skole- og vejledningsindsats over for elever, der er i risiko for ikke at være uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen.
Vejledning skal i højere grad end i dag baseres på kollektiv vejledning og gruppetilbud.

Den lokale kontekst
Vejledning for unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse skal ses og tænkes i den lokale, kommunale kontekst.

I Gribskov Kommune er andelen af unge bosat i kommunen, som mindst har én ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse er mindre end 70%. (Data for 2011. Kilde: Region Hovedstaden, rapporten Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen, 2013).

Andelen af folkeskoleelever med mindst 2 i dansk og matematik i 9. klasse (som dermed har formelle forudsætninger for optagelse på kompetencegivende ungdomsuddannelse) ligger på 86,5% i skoleåret 2013/2014, mens landsgennemsnittet ligger på 90,4%. Andelen har været faldende siden 2011/2012, hvor landsgennemsnittet har ligget konstant (jf. grafen nedenunder).

Opsamling på gennemført uddannelsesparathedsvurdering af elever i 8. klasse (alment området) i skoleåret 2014/2015 viser, at 376 ud af 522 elever blev vurderet at være uddannelsesparate (opgørelse pr. 1. december 2014). Det betyder, at 72% af årgangen vurderes at være uddannelsesparate (modsat reformens antagelse om ca. 80%).

I forhold til digitale værktøjer kan det oplyses, at Gribskov Kommune er i gang med indkøb af et nyt system til digitale elevplaner med henblik på implementering i 2015.

Høringsscenarier
I tabellen nedenunder præsenteres essensen i høringsscenarierne. For udfoldet beskrivelse af de enkelte scenarier se bilag 1.

Scenarie 1	Scenarie 1A	Scenarie 2
Den brede indsats nedjusteres i tråd med reformen. Målrettet lovpligtig vejledningsindsats over for ikke uddannelsesparate unge. Ud over lovpligtige opgaver prioriteres en særlig indsats for de unge mellem 15 og 25 år, som har et særligt behov for vejledning. Tildeling til vejledning reduceres ikke, men ressourcerne omfordeles.	Den brede indsats nedjusteres i tråd med reformen. Målrettet lovpligtig vejledningsindsats over for ikke uddannelsesparate unge. Ud over de lovpligtige opgaver prioriteres en særlig indsats for unge i 7. - 9. klasse som ligger i gråzonen mellem at kunne og ikke kunne vurderes at være uddannelsesparate samt særlig opsøgende indsats for de 15 - 17 årige. Tildeling til vejledning reduceres ikke, men ressourcerne omfordeles.	Den brede indsats nedjusteres i i tråd med reformen. Målrettet lovpligtig vejledningsindsats over for ikke uddannelsesparate unge. Ingen særlige prioriteringer ud over de lovpligtige opgaver. Tildeling til vejledning reduceres svarende til reduktion i DUT midler.

Gennemgang af høringssvar
Scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) blev sendt i høring hos MED-organisationen, skolebestyrelser, Handicaprådet, lokale private og frie grundskoler samt ungdomsuddannelser i lokalområdet.

Der blev modtaget otte høringssvar (fra Handicaprådet, fra skolebestyrelsen for Sankt Helene Skole, skolebestyrelsen og lokaludvalget for Gribskolen, MED- udvalget (lokaludvalget) på Gilbjerskolen, lokaludvalget for Nordstjerneskolen, Gribskov Lærerkreds, bestyrelsen for Produktionsskolen og lokaludvalget for Gribskov Uddannelsescenter).

Alle høringssvar giver udtryk for, at det er vigtigt at have fokus på unge og arbejde med de unges uddannelsesparathed og uddannelsesvalg. Reduktion i tildeling til Ungdommens Uddannelsesvejledning vækker en række bekymringer. Høringssvarene peger bl.a. på, at :

Reduktion i tildeling kan medføre en forringelse i vejledningsindsatsen, som kan gå ud over de unge, som vurderes at være uddannelsesparate, men har brug for hjælp og vejledning for reelt at komme i gang med en ungdomsuddannelse.
Ungdomsuddannelser udgør et kompleks område, og grundet denne kompleksitet kan selv fagligt stærke og uddannelsesparate unge have behov for vejledning for at vælge den rette uddannelse.
Lærerne giver udtryk for behov for tæt samarbejde og samspil med vejledere både i forhold til at arbejde med uddannelsesvejledning og vurdering af uddannelsesparathed.
Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejder ikke alene med vejledning, men også med koordinering og opfølgning på indsatser i forhold til unge mellem 15 - 17 år, og det er vigtigt at der er ressourcer til dette arbejde.
Kombinationen af viden om unge og og viden om ungdomsuddannelser, som Ungdomens Uddannelsesvejledning besidder, er vigtig for at udvikle lokale indsatser, der matcher målgruppens behov, men det kræver ressourcer at kunne indgå i udviklingsarbejde.
Det er svært at gennemskue konsekvenser af henholdsvis reduktion i tildeling eller tilførelse af midler til Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Scenarie 1A
Scenarie 1A anbefales af Handicaprådet, skolebestyrelsen for Sankt Helene Skole, MED-udvalget på Gilbjergskolen og Gribskov Lærerkreds. Anbefalingerne begrundes med, at indsatsen over for de yngste betyder, at indsatsen er tidlig, finder sted inden problemer vokser sig store. Forventningen er, at denne indsats vil kunne have den største effekt.

Scenarie 1 eller 1A
Lokaleudvalget for Nordstjerneskolen peger på scenarie 1 eller 1a, med den begrundelse, at det er vigtigt med fokus på de 15-25 årige. Lokaludvalg i Gribskov Uddannelsescenter peger på scenrier 1 og/eller 1A, som begge, ifølge høringssvaret, giver mulighed for at løfte mere end alene de lovpligtige opgaver og giver ressourcesikkerhed for at kunne løfte de lovpligtige opgaver

Skolebestyrelsen og lokaludvalget for Gribskolen samt bestyrelsen for Gribskov Produktionsskole har valgt ikke at pege på et konkret scenarie i deres høringssvar.

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilag 2.

Administrationens anbefaling
Både data om unge og uddannelse i Gribskov Kommune og de modtagene høringssvar peger på, at der er et behov for at arbejde med unge i forhold til deres uddannelsesparathed, uddannelsesvalg og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Noget af dette arbejde handler om de unges faglige resultater og skriver sig derfor ind i realiseringen af læringsreformen og reformens fokus på elevernes faglige progression og faglige resultater i skolen. Som et element i dette arbejde er der med budgetaftalen besluttet at oprette Gribskov Akademi for unge på de ældste klassetrin, der har behov for et fagligt løft. Hvilke andre indsatser der bedst understøtter de unge i forhold til at komme i gang og gennemføre en ungdomsuddannelse - vejledning eller andre indsatser - er ikke entydig. Den økonomiske situation taget i betragtning anbefaler administrationen følgende:

At bevilling til Ungdommens Uddannelsesvejledning reduceres svarende til reduktion i DUT midler (scenarie 2).
At fokus på at finde frem til og udvikle en god sammensætning af indsatser for unge fra 15 til 25 år indgår i en helhedsorienteret analyse af ungeområdet, som finder sted i 2015 som led i arbejdet med programmet Produktiv Velfærd, projekt Unge.
At man inden for vejledningsindsatsen arbejder med at fremme de unges kendskab til og anvendelse af elektroniske vejledningsværktøjer.

Denne anbefaling skal ses i lyset af, at der i 2015 inden for rammerne af programmet Produktiv Velfærd, projekt Unge vil foregå en analyse og strategisk udviklingsarbejde i forhold til det samlede ungeområde.

Lovgrundlag
LBK nr. 995 af 12/09/2014 (Vejledningsloven) kapitel 1, 1 b, 1 c, 2 og 2 a.

Økonomi
Bevilling til vejledning og til særlige forløb til ikke-uddannelsesparate unge i 2014 blev fastholdt frem til 31.12.14 ved at reducerede DUT-midler blev finansieret inden for delrammen Unge og Uddannelse. Løsningen fortsætter indtil beslutningen i denne sag træder i kraft.

Finansiering af scenarier 1 og 1A foreslået i høringsmaterialet bygger på, at reduktion i DUT midler erstattes af finansiering via programpengene, en pulje til økonomisk prioritering af drift og projekter på ungeområdet, inden for delrammen Unge og Uddannelse.

Administrationen kan ikke længere pege på denne finansiering, da disse midler indgår i andre besparelser på området. Hvis udvalget vælger at opretholde et højere niveau for Ungdommens Uddannelsesvejledning end fastlagt i reformen vil finansiering skulle findes uden for ungeområdet, men inden for Børneudvalgets egen ramme.

Høring
Scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) var sendt i høring hos MED-organisationen, skolebestyrelser, Handicaprådet, lokale private og frie grundskoler samt ungdomsuddannelser i lokalområdet. Høringsfrist var den 15. december 2014. Der blev modtaget 8 høringssvar jf. sagsfremstilling.

Bilag
Bilag 1: Scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning Dokumentnr. 2014/11774 03
Bilag 2: BILAG Høringssvar Dokumentnr. 2014/11774 042

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at tiltræde scenarie 2

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets anbefaling den 14.01.2015
Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Børneudvalget arbejder videre med scenarie 2, og at arbejdet skal ses i sammenhæng med indsatsen på det samlede ungeområde. Det anbefales endvidere, at administrationen arbejder med at nytænke uddannelses- og erhvervsvejledningsindsatsen, evt. gennem afholdelse af en uddannelsesmesse i kommunen.

Fraværende: Lone Birgit Halskov Møller, Michael Hemming Nielsen

Børneudvalgets beslutning den 16-02-2015:
For stemte: C, G, V, O (6). Imod: A (1). Indstillingen tiltrådt med den bemærkning at der skal være fokus på lærernes kompetenceudvikling samt erfaringsopsamling efter 2 år.

A tilkendegiver til protokollen, at der skulle besluttes scenarie 1 A

Beslutning
1. Tiltrådt administrationens indstilling.

Fraværende Nick Madsen.

47. Kvalitetsrapport for skolerne, skoleåret 2013/2014
17.01G00 - 2015/01471

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Det er pålagt alle kommuner at lave en kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler. Siden skoleåret 2006/2007 er det sket årligt og på baggrund af bekendtgørelse om kvalitetsrapporter. Denne kvalitetsrapport dokumenterer skoleåret 2013/2014, der var skoleåret, før læringsreformen trådte i kraft.

Lovgrundlag om kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporten er udarbejdet med afsæt i Kvalitetsrapportbekendtgørelsen, som omfatter en række indholdskrav, der skal dokumentere status for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen.

Det nye i bekendtgørelsen er, at der fremadrettet kun skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Der vil dog blive lavet en kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015. Derefter vil kvalitetsrapporten blive udgivet hvert andet år, så der vil komme en kvalitetsrapport i 2017/2018, som vil dække skoleårene 2015/2016 og 2016/2017.

Rapporten er den første, der følger den nye bekendtgørelse for kvalitetsrapporter, og indholdet vil derfor på nogle områder være ændret. Der vil være nye tabeller og grafer og samtidig vil nogle af de tidligere anvendte tabeller og grafer være udeladt. Derudover er det blevet muligt at kommentere på resultaterne af de nationale test, dog kun meget overordnet.

Helhedsvurdering
Kvalitetsrapportens væsentligste resultater på kommunalt niveau viser følgende:

Andel unge i gang med ungdomsuddannelse
Som en del af den nye bekendtgørelse bliver der nu målt på, hvor mange unge der er i gang med en ungdomsuddannelse henholdsvis 3 måneder og 15 måneder efter endt 9. klasse.
15 måneder efter endt 9. klasse er 80,6% af folkeskoleeleverne i Gribskov Kommune i gang med en ungdomsuddannelse. Dette tal har været faldende siden 2010, og det er lavere end landsgennemsnittet på 88,4%. Desuden har Gribskov Kommune færre unge, der fastholdes i ungdomsuddannelse 9 måneder efter grundskoleforløbets ophør end kommunerne på landsplan.

Andel elever med mindst 2 i karakter i dansk og matematik
For erhvervsuddannelserne gælder det, at ansøgeren skal have 2 eller derover i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve. Det er også et parameter, der indgår i kvalitetsrapporten. Andelen af elever med mindst 2 i både danske og matematik er 86,5% i skoleåret 2013/2014. Andelen er faldende og ligger samtidig under landsgennemsnittet. Der er stor variation skolerne imellem i andelen af elever, der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik. På Gribskolen og Gilbjergskolen er det omkring 20% af eleverne, mens det på Nordstjerneskolen er 10%. På Skt. Helene Skole er det 8% af eleverne der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik, mens det på Bjørnehøjskolen er ca 4%.

Gennemsnitlig stigning i afgangskaraktererne
Selvom andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik er faldende, så er gennemsnittet for afgangskaraktererne stigende. Det vil sige, at selvom der er flere elever, der får lave karakterer, så er der også en del elever, der får højere karakterer, således at gennemsnittet stiger. Det gælder i alle fag, dog med variation mellem skolerne. Skolerne har det højeste karaktergennemsnit i prøvefaget mundtlig engelsk.

Bjørnehøjskolen er steget i karaktergennemsnit i 6 ud af 8 prøvefag. I retskrivning og dansk skriftlig fremstilling er karaktergennemsnittet faldende.
Gilbjergskolen er steget i 6 ud af 8 prøvefag. For mundtlig dansk gælder det at karaktergennemsnittet er status quo i forhold til sidste år. Skolen har et faldende karaktergennemsnit i faget mundtlig engelsk
Gribskolen er steget i 5 ud af 8 prøvefag. Skolen har et faldende karaktergennemsnit i læsning, matematisk færdighed og fysik/kemi.
Nordstjerneskolen er steget i 5 ud af 8 prøvefag. Karaktergennemsnittet har været faldende i retskrivning, læsning og mundtlig engelsk.
Skt. Helene Skole er steget i 8 ud af 8 prøvefag. For langt de fleste fag gælder det at karaktergennemsnittet er steget med mere end et karakterpoint.

Nationale test
Gribskov Kommunes andel af elever med gode resultater i dansk læsning er steget siden skoleåret 2011/2012. Dog ses den modsatte tendens i matematik, her er andelen af elever med gode resultater fladet ud siden skoleåret 2011/2012.
Gribskov Kommunes andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning er faldet siden skoleåret 2011/2012, mens andelen af elever med dårlige resultater i matematik er steget siden skoleåret 2011/2012.

Læseresultater
Gribskov Kommune har særlige målsætninger inden for læsning, som er defineret i et kommunalt vedtaget testprogram. Målsætningen for læsning er, at 80% af eleverne på en årgang er såkaldte ”sikre læsere”, og dette måltal har tidligere været opnået.
Det måltal opnås ikke for alle klassetrin på Gribskov Kommunes folkeskoler.

Bjørnehøjskolen opfylder succeskriteriet på 1., 2. og 3. klassetrin.
Gilbjergskolen opfylder succeskriteriet på 1. klassetrin.
Gribskolen opfylder succeskriteriet på 1. og 3. klassetrin.
Nordstjerneskolen opfylder succeskriteriet på 3. klassetrin.
Skt. Helene Skole opfylder ikke succeskriterierne.

Der er ingen af skolerne, der lever op til succeskriteriet på 4. klassetrin.
Selvom måltallet ikke opfyldes for klassetrinnet, kan det godt være opfyldt for enkelte klasser.

Gribskovs skoler inkluderer flere børn og unge
Andelen af børn der bliver inkluderet i den almene undervisning i folkeskolerne har været stigende over de sidste tre skoleår og er i skoleåret 2013/2014 på 96,5%. Gribskov Kommune inkluderer flere børn end andre skoler på landsplan. Inklusionsprocenten på landsplan er på 95,2%.

Privatskoleandel
Andelen af børn i kommunen, der går på privatskole, er steget fra 29% i 2012/2013 til 31% i 2013/2014. Det er særligt Skt. Helene Skoles distrikt, som har fået en større andel børn på privatskole, her er privatskoleandelen steget fra 19% til 23%. I Gilbjergskolens og Nordstjerneskolens distrikter er andelen uændret, og for Gribskolen og Bjørnehøjskolens distrikter er andelen faldet.

Kompetencedækning blandt lærerne
Der er en kompetencedækning på 73,4% i Gribskov Kommunes folkeskoler. Med kompetencedækning menes, at lærerne har linjefag eller har linjefagslignende kompetencer i de fag, de underviser i. Gennemsnittet for kompetencedækning i hele landet er på 80,3.Gribskov Kommune har en lav kompetencedækning i hovedparten af folkeskolens fag, herunder i dansk og matematik, alle sprogfag, natur/teknik, biologi, geografi, samfundsfag mv.

Elevfravær
Det samlede elevfravær er på 12,4 fraværsdage i 2013/2014, hvilket er en mindre stigning i forhold til skoleåret 2012/2013, hvor elevfraværet var på 11,6 dage. 12,4 fraværsdage svarer til 6,2% fravær i skoleåret. Landsgennemsnittet for skoleåret 2013/2014 var på 5,7%.

IT-værktøjer i undervisningen
Der anvendes både computere og tablets i undervisningen, også kaldet et device. I alle klasselokaler er der opsat e-tavler. Gribskov Kommune arbejder ifølge IT-strategien for skoleområdet på, at 80% af eleverne selv med bringer et device. Der er stor variation skolerne imellem i forhold til, om skolerne kan stille devices til rådighed for eleverne. Nogle skoler har valgt at indkøbe devices til udvalgte årgange eller til alle deres elever. Mellem 33% og 100% af eleverne vil få et device stillet til rådighed i undervisningen på deres skole.

Opfølgning - kommunalt og på de enkelte skoler
Byrådet har vedtaget en række kommunale mål, herunder resultatmål, som skolerne fremadrettet vil blive vurderet ud fra. De kommunale mål tager udgangspunkt i de nationale mål, som en del af folkeskolereformen.

De kommunale mål har fokus på faglige resultater, sociale kompetencer, trivsel, fremmøde og ungdomsuddannelse. De kommunale mål omsættes til mål for den enkelte skole, som centerchef og skoleleder indgår en resultataftale om. Der gøres status på resultatopnåelse årligt.

Læringsreform
For skoleåret 2014/2015 træder Læringsreformen i kraft, med fokus på klar retning og højt ambitionsniveau for børns læring og folkeskolens udvikling.

Implementering af Læringsreformen betyder, at følgende tiltag er sat i gang på skolerne:

Indførelse af få, klare mål
En længere og varieret skoledag på 30 timer for 0. klasse til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse (minimum 30 lektioner for alle klasser 0.-9. klasse er indført allerede i skoleåret 2013/2014 i Gribskov Kommunes skoler, som led i udmøntningen af budgetaftale 2013-16)
Flere timer i dansk, matematik, idræt, musik, natur/teknik og håndværk og design.
Engelsk fra 1. klasse
2. fremmedsprog fra 5. klasse
Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse
Undervisning af lærere med linjefag eller tilsvarende faglig kompetence fra 2020
Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen
Læringsvejledere
Åbne læringsmiljøer.

Lovgrundlag
BEK nr 698 af 23/06/2014 Gældende.
I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014

Økonomi
-

Bilag
BØR: 16.02.2015: Kvalitetsrapport for skolerne, 2013/2014 Dok. nr. 2015/01471 001

Dette bilag udsendes i papirudgave til alle medlemmer af Byrådet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at godkende Kvalitetsrapport 2013/2014.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 16-02-2015:
Anbefalet.

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende Nick Madsen.

Efterretningssager

48. Decisionsskrivelse 2013 vedr. de sociale regnskaber med statsrefusion
15.20G00 - 2015/02201

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er, at orientere Arbejdsmarkedsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd om Beskæftigelsesministeriets vurdering af resultaterne fra den eksterne revision af de sociale regnskaber med refusion i Center for Arbejdsmarked for 2013.

Ministeriet har den 19. december 2014 kontaktet Gribskov Kommune med en decisionsskrivelse på baggrund af revision af de sociale regnskaber for 2013 med statsrefusion.

Decisionsskrivelsen omhandler derfor revisionens bemærkninger til forrige års sagsbehandling.

Af henvendelsen fremgår en række bemærkninger til Gribskov Kommune, Center for Arbejdsmarked på følgende områder:

Aktivering
Forsikrede ledige
Fleksjob (administrationen af udbetaling af tilskuddet)

Ministeriet beder på den baggrund en supplerende redegørelse fra kommunen om indsatsen på disse områder.

Decisionsskrivelse og administrationens svar er vedlagt som bilag til denne sag.

Hovedpointer i administrationens svar:
Der er i 2014 iværksat en større indsats for at minimere de formelle fejl i sagsbehandlingen.

En formel fejl kan f.eks. være, at en jobplan ikke er underskrevet før borgeren er startet i tilbud.

Aktivering / kontanthjælpsområdet:
Administrationen af området blev stabiliseret i 2012 med ansættelse af teamleder og fagkonsulent.
Revisionsrapporten viste i 2012 en positiv udvikling, men rapporten fra 2013 viste mod forventning en ikke fortsat positiv udvikling. På den baggrund blev der i 2014 (hvor 2013 rapporten færdiggøres) iværksat en række tiltag for at kvalitetssikre sagsbehandlingen.

Administrationen iværksatte i samarbejde med BDO (kommunernes revision) en større uddannelsesindsats og ekstraordinær gennemgang af 200 sager.

For at følge udviklingen i antallet af formelle fejl udarbejder BDO endvidere et fejlindex* der følger antallet af formelle fejl i sagsbehandlingen:

2007	2008	2009	2010	2011	2012*	2013	1. halvår 2014	2. halvår 2014
178	125	213	213	283	-	183	165	107

* Fejlindexet er et nøgletal for antal fejl i ft. antallet af gennemgåede sager. "2012" kan ikke gøres op

Fejlindexet viser, at niveauet af fejl er faldet betragteligt og ultimo 2014 det laveste siden første opgørelse i 2007.

Fleksjob:
Fejl på området omhandler den administrative del og ikke borgersagsbehandlingen. Det er fortrinsvis i forhold til beregning af løntilskuddet, at der konstateres fejl. Seneste ledelsestilsyn fra 2014 viser imidlertid en væsentlig forbedring og administrationen anser området for genoprettet.

Forsikrede ledige:
Der er iværksat en ekstraordinær indsats i 2014.

95 sager blev gennemgået og viste et for højt fejl niveau. Der blev derfor iværksat tiltag, der bl.a. består i:
- Intensiv undervisning
- Opdatering af arbejdsgange
- Individuelle opfølgingssamtaler
- Månedlige ledelsestilsyn

Administrationen kan ultimo 2014 konstatere et tilfredsstillende fald i fejlniveauet. Området har fortsat skærpet fokus bl.a. grundet beskæftigelsesreformen, der fra medio 2015 betyder omkring en fordobling i antallet af samtaler. Dette medfører en øget risiko for fejl i sagsbehandlingen.

Samlet vurdering:
Det er ledelsens vurdering, at der i revisionsrapporten for 2014 vil blive påpeget betydeligt færre fejl generelt i sagsbehandlingen i Center for Arbejdsmarked.

Denne forventning understøttes af den dialog om tiltag til kvalitetssikring, som administrationen løbende har med revisionen.

Baggrunden for denne forventning er også, at der er iværksat en målrettet indsats for at minimere antal fejl i sagsbehandlingen.

Dette er sket gennem en kombination af flere tiltag: flere ledelsestilsyn, undervisning og organisatoriske tiltag i øvrigt.

Det er også vurderingen, at de fejl, der er konstateret, ikke har været af en karakter, der kan betegnes som alvorlig i forhold til borgerne, herunder retssikkerheden på området.

Det er som udgangspunkt ledelsens vurdering, at regelsættene på arbejdsmarkedsområdet i dag er så komplicerede og ændres i så hastigt tempo, at det ikke er realistisk at forvente en helt fejlfri revisionsrapport.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse 1405 af 28. december 2011 om statsrefusion og tilskud. Bekendtgørelse
195 af 27. februar 2013 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse
og revision på flere ministerielle områder.

Økonomi
-

Bilag

ARB 18-02-15 Bilag 1 Decisionsskrivelse - STAR Dok.nr. 2015/02201 001

ARB 18-02-15 Bilag 2 Svar på decisionsskrivelse Dok.nr. 2015/02201 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:
1. at Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning 18-02-2015:
Tiltrådt.

Fraværende: Knud Antonsen

Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende Nick Madsen.

Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 49. Kulturhus i Gilleleje. Scenarier og økonomi for Kulturhuset.
Økonomiudvalget besluttede at genoptage sagen på ekstraordinært møde den 9.3.2015

Punkt 50: Finansiering af belysningsanlægget - gadebelysning i Gribskov Kommune.
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fraværende Nick Madsen.

Punkt 51: Sagsanlæg vedr. kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens Grundejerforening.
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fraværende Nick Madsen.

Punkt 52: Kystbeskyttelse. Klitgårdens Grundejerforening 2015.
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fraværende Nick Madsen.

Punkt 53: Forberedelse af køb af ejendom.
Økonomiudvalget sendte sagen tilbage til administrationen til yderligere behandling med henblik på forelæggelse den 7.4.2015
Fraværende Nick Madsen.

Mødet startet:
03:10 PM

Mødet hævet:
07:05 PM