Børneudvalget

Publiceret 05-05-2014

Mandag den 05-05-2014 kl. 14:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
39 Børneudvalgets 2. Budgetopfølgning 2014
40 Ændring af tildelingsmodel for skolerne
41 Kommunale resultatmål - ambitionsniveau
42 Årshjul 2014 - opdatering
43 Strategi for digitalisering på skoleområdet
44 Reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning
45 Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse -
rammepapir


Efterretningssager
46 Forebyggelse og sundhedsfremme: Familieiværksættere
47 Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning
48 Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi til Den sociale rammeaftale 2015
Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen Sisse Krøll Willemoes
Birgit Roswall Poul-Erik Engel Høyer
Ulla Dræbye Jonna Hildur Præst
Jan Ferdinandsen  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

39. Børneudvalgets 2. Budgetopfølgning 2014
00.32Ø00 - 2014/09291

Sagsfremstilling
2. budgetopfølgning:

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I
2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:
Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
Fortsat fokus på de forhold der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.

Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Bilag 2 indeholder en gennemgang af de primært udfordringer på Børneudvalgets områder og forslag til indsatser der vil kunne imødekomme disse udfordringer.

Generel bemærkning til overførsler

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores borgernære enheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

1. Samlet konklusion:
Børneudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 11,5
mio. kr. svarende til 1,8 pct. af det samlede budget. Budgetafvigelse skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt i lyset af at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året, hvor vurderingen er, at afvigelsen - for nogle områder - kan indhentes i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Børneudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

Opmærksomhedspunkter

      • Det samlede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand på skoleområdet. På disse områder forventes der samlet set et merforbrug på omkring 22 mio. kr. Dette merforbrug skal der sættes indsatser ind overfor. Disse indsatser skitseres i bilag 2. Udviklingen er ikke overraskende grundet øget sagstilgang og derfor er flere af de, i bilag 2 nævnte indsatser, allerede igangsatte indsatser.
      • Der er en række områder, der trækker i den anden retning i kraft af, at disse områder har mindreforbrug. Disse områder er budgetaftalemidler, hvor der forventes, at der bruges noget mindre end budgetforudsat. Det samme gælder skolernes bevillinger generelt, dagtilbudenes bevillinger generelt, forskellige fællesudgifter på hele børneområdets budget og en række lønudgifter på forskellige teams både på rammerne Undersøgelse og Socialfaglig Indsats samt Stabs- og støttefunktioner.

Forudsætninger

    • På skole- og dagtilbudsområdet er det antaget, at stort set alle overførsler fra 2013, vil blive anvendt i 2014. Der er taget udgangspunkt i den enkelte skoles og daginstitutions egne vurderinger.
    • Det antages desuden, at det forbrug der har været til forebyggende foranstaltninger på rammen Undersøgelse og Socialfaglig Indsats, vil fortsætte i samme takt året ud.
    • For anbringelser gælder, at det antages, at de børn der er anbragt i dag, og hvor slutdatoen ikke kendes, vil fortsætte i deres anbringelse året ud - ligesom det også antages, at der ikke starter nogle nye børn i anbringelser i 2014 - andet end dem der er kendt på nuværende tidspunkt.
    • På Unge-rammen er det antaget, at en stigning i antallet af flygtninge vil medfører en ekstra modtageklasse pr. 1. august 2014 svarende til en merudgift på 0,5 mio. kr. i 2014. Stigningen i antallet af flygtninge kan også medføre stigende bruttoudgifter på dagtilbudsområdet f.eks. til sprogstimulering og økonomiske fripladser, men da antallet af flygtninge ikke kendes på nuværende tidspunkt er det antaget, at udgiftsstigningen kan rummes indenfor rammen til Læring og Undervisning.
    • For så vidt angår lønudgifter hos teamene under rammerne Undersøgelse og Socialfaglig Indsats samt under Stabs- og støttefunktioner, antages det, at de lønudgifter, der er til medarbejdere, der er ansat i dag, vil fortsætte året ud, med mindre vi allerede nu har kendskab til at medarbejdere stopper. Det antages desuden, at der ikke sker nyansættelser ud over dem vi allerede nu har kendskab til. Der arbejdes dog på, at der skal ske nyansættelser i enkelte teams. Det forventes at effekten af disse nyansættelser vil ske sent i 2014, og at virkningen først vil have fuld årsvirkning i 2015.



Negative beløb = indtægter/mindreforbrug/merindtægter/overskud.
Positive beløb = udgifter/merforbrug/mindreindtægter/underskud

2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Børneudvalget.

2.1 Unge og uddannelse
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på unge og uddannelse:



Som det fremgår af illustrationen forventes Unge og uddannelsesrammen samlet set at have et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Merforbruget på budget dækker dog over en række større afvigelser. Som de primære merforbrug inden for denne ramme kan nævnes - 10. klassescentereret herunder modtageklassen - som tegner sig for en merforbrug på omkring 1,2 mio. kr. bl.a. på grund af et stigende antal flygtninge, samt en række mindre merforbrug vedrørende betaling til produktionsskoleophold, UU-vejledningen og uddannelsesparathedspuljen. Merforbruget dækkes delvist indenfor rammen af mindreforbrug vedrørende erhvervsgrunduddannelse (EGU), programpengene og ungeaktiviteter.

2.2 Undersøgelse og socialfaglig indsats
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Undersøgelse og socialfaglig indsats:



Som det fremgår af illustrationen forventes der et merforbrug på 18,6 mio. kr. på rammen Undersøgelse og socialfaglig indsats:

Merforbruget skyldes, for ca. 6 mio. kroners vedkommende flere og dyrere anbringelser, mens ca. 12 mio. kr. af det samlede merforbrug, skyldes flere forebyggende foranstaltninger, samt nogle få dyre foranstaltninger.

Budgetafgivelsen for anbringelser skal ses i lyset af, at der - i budgettet - er forventning om 83,4 anbringelser i gennemsnit om året, mens der på nuværende tidspunkt er 94 anbragte børn fra Gribskov kommune. Samtidig er der over de sidste par år sket en lille stigning i gennemsnitspriserne på de anvendte anbringelser. Gennemsnitsprisen for en anbringelse i dag er ca. 52.600 kr. pr. måned, mens det er budgetforudsat, at gennemsnitsprisen skulle være ca. 2.000 kr. mindre. I 2013 var gennemsnitsprisen for en anbringelse ca. 50.500 kr. pr. måned, svarende til en årlig udgift på 606.000 kr.

Budgetafvigelsen vedr. de eksterne forebyggende foranstaltninger, skyldes forventninger om markante budgetoverskridelser vedr. § 52.3 stk. 3,4 og 5, dvs. familiebehandling, døgnophold og aflastningsordninger. Disse overskridelser skyldes først og fremmest flere sager.

I regi af kommunens igangsatte arbejde med temaet produktiv velfærd, er det i 1. halvår af 2014 planlagt, at der skal fokuseres på at kortlægge og analysere myndighedsdelen af det specialiserede sociale børneområde, anbringelser, samt forebyggende foranstaltninger og identificere potentialer for forøgelse af produktivitet for disse områder.
Detaljer om hvordan analyserne skal laves, og af hvem, er ikke endelig på plads, men arbejdet vil være en del af den indsats der skal medvirke til at modvirke de udfordringer, der er på denne ramme. Derudover arbejdes der allerede nu med en række tiltag - især på forebyggelsesområdet - som kan øge effektiviteten på området.

Bl.a. arbejdes der med at:

  • Planlægge udarbejdelse af arbejdsgangsanalyse for så vidt angår myndighedsarbejdet.
  • Investere i sagssystem som skal understøtte effektiv og kvalificeret sagsbehandling.
  • Omorganisere Center for Børn og Unge med integrerede teams i forhold til myndighed og leverancer (for at opnå en hurtig og fleksibel tilpasning og oplægning af indsatser, afhængig af efterspørgsel og behov) .
  • Udvikle familiebehandlingsindsatsen - som også er anført i budgetaftalen for 2014 og som ligeledes finansieres af kommunens strategiske investeringsmidler.
  • Fortsætte med udviklingen af ungeindsatser, f.eks. SKP-huset og FirstMove, mod en øget grad af gruppebaserede foranstaltninger.
  • Udvikle SSP bl.a. i forhold til at øge synergien ved at samarbejde med øvrige initiativer indenfor området f.eks. i forhold til støtte-kontakt-person ordningen.
  • Udvikle en 2. generation af Tidlig Indsatsmodellen med fokus på forebyggelse.
  • Iværksætte en faglig genopretning af flere dele af myndighedsarbejdet

På denne ramme er der i budgetaftalen for 2014 afsat 0,8 mio. kr. til arbejdet med udviklingen af forebyggende familieindsatser. Dette arbejde er planlagt og forventes igangsat 2. halvår 2014, jf. beskrivelse i bilag 1.

2.3 Læring og undervisning
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Læring og undervisningsrammen:



Som det fremgår af illustrationen forventes rammen Læring og undervisning et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Dette dækker over en række afvigelser indenfor rammen: Skolerne forventer, samlet set, at gå ud af 2014 med et merforbrug, mens der på skoleområdet i øvrigt forventes en række mindreforbrug, som skyldes markant større indtægter end forventet i budgetforudsætningerne - dette vedr. plejebørn anbragt i Gribskov kommune, som anvender vores almindelige folkeskoler samt specialundervisningstilbud internt i skolerne. Endvidere forventes der mindreforbrug vedr. budgetaftalemidlerne - som først forventes anvendt fra 1. august, hvorfor kun dele af budgetaftalemidlerne til udvikling af læringsmiljøer samt bedre kost og bevægelse forventes anvendt i 2014. Resten forventes overført til 2015. Læs mere om dette i bilag 1.

Dagtilbuddene forventer, samlet set, et mindreforbrug på omkring 0,5 mio.kr., ligesom der på resten af dagtilbudsområdet forventes et mindreforbrug, da der forventes større nettoindtægter i forhold til andre kommuner, end der ligger i budgetforudsætningerne. Det drejer sig om indtægter vedr. plejebørn fra andre kommuner, der er anbragt i familiepleje i Gribskov kommune og går i Gribskov kommunes institutioner samt andre kommuners børn som, af forskellige årsager, har valgt en institution i Gribskov kommune via fritvalgsordningen. Dette mindreforbrug forventes at blive omkring 2,5 mio. kr.

På specialpædagogisk bistand - skoler (også kaldet SP-rammen), forventes der, samlet set, et merforbrug på ca. 5 mio. kr. Dette er bl.a. en konsekvens af de stigende antal anbringelser, da der i forbindelse med en anbringelse ofte er et specialpædagogisk skoletilbud, som således skaber udgifter på denne delramme. Desuden ses der en generel stigning i antallet af elever med specialpædagogiske behov.

Der er i dag en række indsatser i gang for at sikre sig mod udviklingen på SP-rammen. På nuværende tidspunkt skal der dog "hejses et flag for", at der er forventninger om, at målet om budgetoverholdelse ikke vil kunne nås i 2014. Indsatserne for at nedbringe merforbruget på SP-rammen er beskrevet i bilag 2

2.4 Sundhed og forebyggelse
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Sundhed og forebyggelse:



Som det fremgår af illustrationen forventer rammen Sundhed og forebyggelse et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget stammer fra tandplejens generelle drift, samt fra driftsmidler på sundhedsplejens budget.

2.5 Stabs- og støttefunktioner
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Stabs- og støttefunktioner:



Som det fremgår af illustrationen forventes rammen Stabs- og støttefunktioner at ende op med et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes:

Et mindreforbrug på løn for teamet Rådgivning, support og undersøgelse - svarende til ca. 1,8 mio. kr. Ligesom dette team har mindreforbrug på deres driftsudgifter svarende til 1,2 mio. kr. De sidste ca 1,7 mio. kr. i mindreforbrug på denne delramme skyldes forventning om et mindre lønforbrug for teamet Styring, Drift og Administration, ligesom der forventes et mindreforbrug på fællesudgifter for hele Center for Børn og Unges centrale stabs- og støtte funktioner.

Det skal pointeres, at dele af mindreforbruget på lønsummer skyldes, at der er et uopfyldt behov for nyansættelser i teamet Rådgivning, support og undersøgelse. Der arbejdes på at sikre disse ansættelser, men det er vurderingen - i denne budgetopfølgning - at disse ansættelser vil ske sent i 2014, at de - i kombination med at der vil være almindelige vakancer i forbindelse udskiftning i medarbejderstaben - ikke vil påvirke udgiftsniveauet i 2014, men vil have fuld effekt i 2015.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Der søges om en omplacering fra den afsatte robusthedspulje - budgetudredning under ØU på 4,0 mio. kr. til rammen Læring og undervisning. Denne omplacering er en rettelse af det retvisende budget for dagtilbudsområdet, som blev anført i forbindelse med den politiske behandling af regnskab 2013.

Der søges ikke om øvrige tillægsbevillinger eller omplaceringer i forbindelse med denne budgetopfølgning. Der skal dog her allerede nu "hejses et flag for", at der er forventning om, at målet om budgetoverholdelse på SP-rammen og Undersøgelse og Socialfaglig Indsats ikke vil kunne nås i 2014. Størrelsesordenen af denne budgetoverskridelse er dog fortsat usikker, ligesom det er usikkert, hvor meget af dette merforbrug, der kan håndteres ved de nuværende indsatser, samt mindreforbrug på øvrige områder.

4. Opfølgning på budgetaftale 2014-2017:
Budgetaftalen for 2014-17 indeholder en række indsatser og projekter på Børneudvalgets område. Der er afsat 9 mio. kr. til opfyldelse af budgetaftalen i 2014 og 4,3 mio. kr. i 2015. Budgetaftalens indsatser på Børneudvalgets område inddeles i tre temaer, med underliggende delelementer.

Tema 1: Udvikling af læringsmiljøer (5,2 mio. kr. i 2014 og 3 mio. kr. i 2015)
Indeholder følgende delelementer 1. Læringsvejledere
2. Styrke dansk og matematik
3. Kompetenceudvikling af medarbejdere i inklusion og differentierede læreprocesser
4. Større brug af IT
Tema 2: Mere bevægelse og bedre kost (3 mio. kr. i 2014 og 1 mio. kr. i 2015)
Indeholder følgende delelementer 1. Tilbud til svært overvægtige børn og unge
2. Ansøgningspulje til fremme af mere bevægelse for børn og unge
Tema 3: Udvikling af den forebyggende familieindsats (0,8 mio. kr. i 2014 og 0,3 mio. kr. i 2015)
Indeholder følgende delelementer 1. Udvikling af gruppetilbud og kompetenceudvikling af medarbejdere
2. Forældreuddannelsesprogram (Familieiværksættere)
Bilag 1 "budgetopfølgning på budgetaftalens elementer" indeholder beskrivelse af indhold og status på implementering for hvert underliggende delelement i de tre temaer. Alle delelementer er planlagt igangsat i 2014, bortset fra indsats vedrørende læringsvejledere, som starter april 2015.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, § 40

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.



Bilag
BØR: 05.05.2014: Bilag 1 - Budgetopfølgning på budgetaftalens elementer: Dok. nr. 2014/09291 013
BØR: 05.05.2014: Bilag 2 - Opmærksomhedsområder og indsatsmuligheder: Dok nr.2014/09291 030

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 2 for Børneudvalgets område.
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem økonomiudvalget og børneudvalget jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Læring og Undervisning 4.000.000 kr.



Beslutning

  1. Anbefales med den bemærkning, at indsats vedr. læringsvejleder ikke udsættes.
  2. Anbefales.

Børneudvalget beslutter at arbejde med videnopbygning om det socialfaglige område.




40. Ændring af tildelingsmodel for skolerne
17.02S00 - 2013/37574

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om tildelingsmodel og afdelingsbudgetter for skolerne, samt finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.

Baggrund
Denne sag skal ses i sammenhæng med sagen: "Ledelse på skolerne", som blev behandlet på Børneudvalget 03.02.2014, i Økonomiudvalget 17.02.2014 og i Byrådet 24.02.2014. I sagen "Ledelse på skolerne" blev det besluttet, at administrationen arbejder videre med en styrkelse af ledelsen ved opnormering til en fuldtidslederstilling på de mindre afdelinger i Ramløse, Esrum, Tisvilde og Blistrup. Opnormeringen vil koste ca. 709.000 kr. om året.

I forbindelse med sagen om ledelse på skolerne udtrykte Børneudvalget ønske om at se på forskellige scenarier for tildeling til skolerne.

Læringsreform og ændring af lærernes arbejdstid
Implementering af læringsreformen og ændringer i lærernes arbejdstid betyder desuden, at administrationsgrundlaget, som tildelingsmodellen er en del af, skal ændres på en række parametre.

F.eks. skal de ugentlige lektioner (á 45 minutter) fra 1. august 2014 tildeles som ugentlige timer (á 60 minutter) og undervisningstimetallet for 4. -9. klasse skal øges til 33 ugentlige timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 ugentlige timer for udskolingen (7.-9. klasse).

Desuden indeholder nuværende administrationsgrundlag tildeling til forberedelse og andet tid i forbindelse med undervisningen (faktortid og fællesakkord). Som følge af den fælles ramme for lærernes arbejdstid, hvor anvendelsen af lærernes arbejdstid og opgavefordelingen tilrettelægges i dialog og samarbejde mellem læreren og lederen, udgår begreberne faktortid og fællesakkord. Dette har ingen betydning for størrelsen af den ramme, der tildeles ud fra.

Det nuværende administrationsgrundlag er vedlagt som bilag til sagen.

Scenarier for tildelingsmodel og modeller for afdelingsbudgetter i høring
På Børneudvalgets møde 10.03.2014 blev det besluttet at sende fire scenarier for ændring af tildelingsmodel for skolerne og tre modeller for afdelingsbudgetter i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og i de faglige organisationer.

Scenarierne er beskrevet i overskrifter nedenfor og er mere uddybende udfoldet i bilaget "Høringsmateriale, scenarier for ændringer af skolernes tildeling". I bilaget er ligeledes opgjort, hvad ændringer i tildeling betyder i lærerstillinger for den enkelte skole og samlet set.

Scenarier
A
B
C
D
Kort beskrivelse Tildeling efter elevtal (nuværende model) Tildeling efter elevtal, kombineret med en minimumstildeling for afdelinger

To varianter:

B1) Der garanteres tildeling til ét spor pr. afdeling

B2) Der garanteres tildeling til mere end ét spor pr. afdeling.
Tildeling udelukkende efter antal klasser - uanset klassestørrelse. Tildeling efter resultater. En "overbygning" på et af scenarierne A, B eller C.
Økonomisk konsekvens Ingen Scenarie B1:
Årlig merudgift på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr.

Scenarie B2:
Årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr.
Årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr. Årlig merudgift på 1-2 mio. kr. Dertil kommer evt. merudgift fra scenarie B eller C


Scenarierne omhandler tildeling fra 0.-9. klassetrin, dvs. at tildeling til 10. klasse på Uddannelsescenteret forbliver uændret.

Modeller for afdelingsbudgetter
Følgende tre modeller for afdelingsbudgetter blev sendt i høring:

1) Stor model; Afdelingen får budgetter ud til det hele: Løn til personale (både lærere, øvrigt pædagogisk personale, ledere og de teknisk-administrative funktioner), drift og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.).

2) Mellem model; Afdelingen får dele af budgettet ud: Løn til teknisk-administrative funktioner, ledelse og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)

3) Lille model; Afdelingen får en mindre del af budgettet ud: Rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)

En forudsætning for valg af alle tre modeller er en ændring i tildelingsmodellen. Som det er i dag, er ingen af de fire mindre afdelinger økonomisk bæredygtige i forhold til den resurse, afdelingerne tildeles på baggrund af elevtallet. Det vil sige, at de store afdelinger er med til at finansiere de mindre afdelinger.

Skolelederne har i dialogen gjort administrationen opmærksom på, at udskillelse af budget til afdelingen, kan have følgende negative konsekvenser:

  • Gør det sværere at opnå stordriftsfordele ifm. indkøb
  • Gør opgaven med at styre og følge op på budgettet vanskeligere, og
  • Kan betyde, at de to afdelinger kører i forskellige pædagogiske spor, hvilket kan få konsekvenser for eleverne, når de samles på tværs af afdelingerne i 7.-9. klasse.


Høring
Der er modtaget høringssvar fra alle fem skolebestyrelser og fra fire lokaludvalg på skolerne. Desuden har Gribskov Lærerkreds indsendt høringssvar.

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilaget "Tildelingsmodel - Alle høringssvar".

Høringssvar - tildelingsmodel
Høringssvarene vedrørende tildelingsmodel peger ikke entydigt på ét scenarie. Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen peger på nuværende model, dvs. scenarie A, som mest attraktiv. Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole peger på scenarie B, mens Gribskolen peger på scenarie C, som mest attraktiv. Hvis man tolker, at scenarie B og scenarie C begge er scenarier, der giver en større eller mindre garanti for klassetildeling, kan man sige, at flest skoler peger på, at tildelingen skal indeholde en garanti, dvs. scenarie B.

Argumenterne for scenarier, der giver en garanti for et vis serviceniveau, nævnes i høringssvarene, som følger (scenarie B og C):
- De giver mulighed for at opretholde små og økonomisk urentable klasser
- De giver mulighed for at tiltrække elever
- De giver mulighed for, at det politisk ønskede serviceniveau for klasserne reelt kan udmøntes.

Argumenter for scenarie A, fastholdelse af nuværende model, nævnes i høringssvarene som følger:
- Det giver et stort råderum og muligheder for at prioritere lokalt på skolen

Gribskov Lærerkreds peger i deres høringssvar ikke på et bestemt scenarie, men ønsker at tildelingen i højere grad tilgodeser klassen, end det er tilfældet i dag. De peger på en kombineret elevtals/klassetalsmodel som ønskværdig.

Sankt Helene Skole, Nordstjerneskolen og Gribskolen nævner i deres høringssvar, at scenarie D med tildeling efter resultater ikke er ønskværdigt. Bestyrelsen på Sankt Helene Skole fremhæver, at skolerne i forvejen har stor motivation for at arbejde på at forbedre både den faglige indsats og elevernes afgangskarakterer, og puljen vurderes derfor ikke at ville få den ønskede effekt. Gribskolens lokaludvalg og bestyrelse er bekymrede for, at skoler med lave karaktergennemsnit ville få en lavere tildeling, som følge af en resultatpulje, og de mener, at det vil give bedre mening, hvis skoler med lave karaktergennemsnit fik flere ressourcer. Øvrige skoler har ikke kommenteret på scenarie D.

Høringssvar - afdelingsbudgetter
I høringssvar fra Sankt Helene Skole og Gilbjergskolen nævnes det, at der ikke er ønske om afdelingsbudgetter, da fordeling af midler bør aftales lokalt, og at opnåelse af stordriftsfordele er et så væsentligt parameter, at ulempen for den samlede skole ved at dele budgettet op, vil være for stor.

Nordstjerneskolen tilslutter sig, at der ikke er behov for afdelingsbudgetter, men peger på 'Lille model', i tilfælde af, at der skal være afdelingsbudgetter. Bjørnehøjskolen og Gribskolen har ikke kommenteret på modellerne for afdelingsbudgetter.

Anbefaling
Flest høringssvar peger på, at skolerne ønsker en tildelingsmodel, der i større eller mindre grad sikrer en minimumstildeling til afdelinger.

Såfremt der politisk er ønske om en anden model end den nuværende, er det adminstrationens anbefaling, at der vælges et scenarie, der er både sikrer en minimumstildeling, men samtidig sikrer at skoler med høje klassekvotienter, f.eks. Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen ikke reduceres i tildeling, dvs. at der vælges et af scenarierne B1 eller B2.

Dette for ikke at fjerne incitamentet til at have høje klassekvotienter, for de skoler, hvor det er muligt at have mange elever i klasserne.

Scenarie B1 garanterer tildeling til ét spor pr. afdeling og giver en årlig merudgift på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr.

Scenarie B2 garanterer tildeling til mere end ét spor pr. afdeling og giver en årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr.

Finansiering
Vælges scenarie B1 eller B2 er der en merudgift der skal finansieres.
Det kan gøres efter følgende tre modeller:

1) Merudgiften finansieres af skoleområdet. I praksis vil det betyde at skolerne selv betaler for, at enkelte skoler får en større tildeling.

2) Merudgiften finansieres af Børne- og Ungeområdet. Hvis denne mulighed vælges vil administrationen skulle lægge forslag frem i forhold til, hvilke serviceniveauer på andre dele af Børne- og Ungeudvalgets område der kan sættes ned.

3) Merudgiften bliver i første omgang finansieret inden for Børneudvalgets budgetramme. Endelig stillingtagen til finansiering vil ske i forbindelse med gennemførsel af overordnet "kasseeftersyn" for 2014, bestilt af borgmesteren.

Børneudvalget skal tage stilling til model for finansiering.

Afdelingsbudgetter
Ikke alle høringssvar kommenterer på spørgsmålet om afdelingsbudgetter. I de høringssvar der kommenterer på spørgsmålet om afdelingsbudgetter, fremgår det, at skolerne ikke ønsker afdelingsbudgetter, men foretrækker de muligheder de, i nuværende model, har for at prioritere midler.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen derfor, at der vælges "Lille model", dvs. modellen, hvor afdelingen får en mindre del af budgettet ud: Rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.) .

Ligeledes anbefaler administrationen, at der politisk tages stilling til, om der skal givesmulighed for, at skolen kan ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter.


Tidsplan

Tidspunkt Aktivitet
10.03.2014 Scenarier for ændring af tildelingsmodel for skolerne forelægges Børneudvalget med henblik på godkendelse af scenarier og udsendelse til høring.
11.03.2014 -
11.04.2014
Høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og faglige organisationer.
11.04.2014 Frist for indlevering af høringssvar og udtalelser
05.05.2014 Behandling i BØR:
Tildelingsmodel for skolernes forelægges BØR med henblik på beslutning i Byrådet om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.
19.05.2014 Behandling i ØU:
Tildelingsmodel for skolernes forelægges ØU med henblik på beslutning i Byrådet om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.
26.05.2014 Beslutning i Byrådet:
Tildelingsmodel for skolernes forelægges med henblik på beslutning om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.
August 2014 Den nye tildelingsmodel træder i kraft.


Forøgelse af skolerammen i forbindelse med læringsreformen
Planlægning af skoleåret 2014/2015 er i gang på skolerne. Byrådet besluttede 07.10.2013 at
den eksisterende ramme for skolernes økonomi fastholdes og at det tildelte bloktilskud til læringsreformen tilføres rammen. Nedenstående tabel viser bloktilskudsmidlerne i 2014-17.

2014
2015
2016
2017
Midler til læringsreformen tilføjet skolerammen
2 mio. kr.
3,4 mio. kr.
3,4 mio. kr.
3,4 mio. kr.


Læringsreform midlerne tilføres skolernes budgetter i skoleåret 2014/2015 til:

  • Flere undervisningstimer til eleverne. 4.-6. klasse løftes fra 30 til 33 ugentlige timer og 7.-9. klasse løftes fra 30-32 timer til 35 ugentlige timer.
  • Øget tildeling til IT, jf. punkt på nærværende møde "Strategi for digitalisering på skoleområdet".
  • Tildeling til samarbejde med andre aktører, fx musikskolen, ungdomsskolen, uddannelsescentret, foreninger, erhvervsliv og kunstnere
  • Forhøjelse af budgettet til undervisningsmidler pr. elev.


Midler til kompetenceudvikling
En del af bloktilskuddet fra Staten er "øremærket" til kompetenceudvikling. Dvs. at vi får refunderet visse udgifter til kompetenceudvikling, hvis vi kan dokumentere, at vi har brugt midler til det.

Nedenstående tabel viser det maksimale beløb vi kan modtage midler fra Staten til kompetenceudvikling for. Beløbene udmeldes fra Indenrigsministeriet for ét år ad gangen.

2014
2015
2016
2017
Kompetence-
udviklingsmidler fra Staten
kr 450.000
kr 600.000*
kr 327.000*
kr 400.000*

*beløbene er opdateres årligt i perioden 2015-2017, når endelige tilskud er kendt.

I forbindelse med budgetaftalen for 2014-17 blev der ligeledes afsat midler til kompetenceudvikling under temaet "Udvikling af læringsmiljøer". Disse midler tilføres ligeledes skolernes budgetter for skoleåret 2014/2015.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven, LBK nr. 521 af 27/05/2013 § 40 stk. 2

Økonomi
Se tekst om finansiering i sagsfremstilling.

Høring
Scenarier for tildelingsmodel og muligheder for afdelingsbudgetter har været i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og faglige organisationer.

Administrationen har modtaget følgende høringssvar:

  • Høringssvar fra alle skolebestyrelser.
  • Høringssvar fra lokaludvalg på følgende skoler: Gilbjergskolen, Gribskolen, Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen.
  • Høringssvar fra Gribskov Lærerkreds


Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilaget "Tildelingsmodel - Alle høringssvar".

Bilag
Bilag BØR 05.05.2014: Høringsmateriale, scenarier for ændringer af skolernes tildeling (BØR 10.03.2014) Dok. nr. 2013/37574 030
Bilag BØR 05.05.2014. Tildelingsmodel. Alle høringssvar Dok. nr. 2013/37574 026

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. At beslutte scenarie B1 eller scenarie B2 som model for ændring af tildelingen til skolerne.
  2. At beslutte "Lille model" for afdelingsbudgetter
  3. At beslutte om skolerne skal have mulighed for at ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter.
  4. Hvis udvalget beslutter scenarie B1, B2, C eller D, at beslutte model 1, 2 eller 3 for finansiering af merudgiften for en ændret tildelingsmodel.



Beslutning
1. Anbefales B1 For V og O (4). A, G og C tager forbehold (3). A og G vil kunne pege på scenarie B1 under forudsætning af at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. 2. Anbefales.C tager forbehold.
3. Anbefales. C tager forbehold.
4. Anbefales model 3 under forudsætning af at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. C tager forbehold.




41. Kommunale resultatmål - ambitionsniveau
17.01A00 - 2013/30805

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget tiltræder at fastlægge ambitionsniveauet på de fremlagte resultatmål, og at Børneudvalget tiltræder løbende at blive forelagt ambitionsniveauer for de øvrige resultatmål i takt med, at viden opbygges, og ambitionsniveauet kan defineres.

Baggrund
27. januar 2014 besluttede Byrådet fem kommunale mål, som sætter rammen og angiver en fælles og tydelig retning for arbejdet i Center for Børn og Unge i hele Byrådsperioden.

De kommunale mål er udarbejdet på baggrund af en inddragende proces blandt skolebestyrelser, forælderbestyrelser, tillidsrepræsentanter i skoler og i dagtilbud, fælleselevråd og ledere fra skoler og dagtilbud i efteråret 2013.

Som en del af Byrådets beslutning indgår, at Børneudvalget skal fastlægge et mere konkret ambitionsniveau for hele byrådsperioden for hvert resultatmål. Ambitionsniveauet skal fastlægges på baggrund af eksisterende målemetoder og resultater.

Målemetoder og resultater
I denne sagsfremstilling gennemgås alle de besluttede resultatmål, sammenholdt med eksisterende målemetoder og resultater for hvert resultatmål. På den baggrund er udformet konkrete forslag til ambitionsniveau for de resultatmål, hvor administrationen vurderer, at der er et tilstrækkeligt metodisk og fagligt fundament for at præcisere ambitionsniveauet.

Gribskov Kommune har ikke målemetoder og resultater for alle resultatmål. Det skyldes blandt andet, at læringsreformen sætter fokus på både skole- og dagtilbudsområdet, og dermed skal der udvikles målemetoder på begge fagområder. Hertil kommer, at der nationalt er ved at blive udarbejdet nye målemetoder, som alle landets kommuner skal benytte på skoleområdet. Det gælder fx nye nationale kriteriebaserede test og obligatoriske krav om at benytte nationale trivselsmålinger mv.

Det er ambitionen at supplere nedenstående kvantitative ambitionsniveauer med mere kvalitative vurderinger især i forhold til målene inden for trivsel og sociale kompetencer. Disse målemetoder skal udvikles.

På den baggrund anbefaler administrationen, at nye målemetoder og resultater løbende forelægges for Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget kan træffe beslutninger om ambitionsniveau i takt med, at målemetoder udvikles, igangsættes og dermed tilvejebringer resultater.

Ambitionsniveau i resultatmål

Mål nr. 1 Faglige resultater: Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge udnytter sit potentiale uanset social baggrund.

1 A) Resultatmål: Andelen af børn med dårlige resultater i sprogvurdering, vurdering af talforståelse og i de nationale test i dansk og i matematik reduceres år for år.

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af børn med dårlige resultater i sprogvurdering i dagtilbud - afventer
  • Andelen af børn med dårlige resultater i talforståelse i dagtilbud - afventer
  • Andelen af børn med dårlige resultater i nationale test i dansk og matematik mindskes med et procentpoint fra 2012/2013 til 2016/2017


Kommentar til målemetode og resultater:

  • Det foreslås at sætte fokus på de dårligste afgangskarakterer. Det ville være optimalt. Administrationen får dog ikke disse data pt. og kan derfor ikke lave denne opgørelse.
  • I Gribskov Kommune er det en ambition at sprogvurdere alle børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Det er et lovkrav at sprogvurdere alle børn i børnehaveklassen, mens de øvrige sprogvurderinger er målrettet børn, hvor der er bekymring for den sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold.
  • Der blev indført et nyt sprogvurderingssystem pr. 1. januar 2014. Det indebærer ydermere, at der ikke findes historiske tal. Resultatet for perioden 1. januar til 1. marts 2014 er baseret på sprogvurdering af 35 børn. Sprogvurderingernes resultater samles i tre indikatorer, der beskriver, hvor stor en andel af børnene, der har behov for hhv. en generel indsats, en fokuseret indsats eller en særlig indsats.
  • Ud af de i alt 35 børn, der er blevet sprogvurderet, gav det anledning til en særlig indsats for 5 pct. af børnene. Det vurderes at være for lille et grundlag til at formulere et ambitionsniveau på.
  • Målemetode for vurdering af talforståelse skal udvikles.
  • Nationale test er fortrolige, derfor kan det konkrete niveau ikke fremlægges.


1 B) Resultatmål: Andelen af de allerdygtigste børn i dansk og matematik stiger år for år.

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af de allerdygtigste børn i dansk og matematik stiger med to procentpoint fra 2012/2013 til 2016/2017 i nationale test
  • Den gennemsnitlige karakter i dansk og matematik afgangsprøver på kommunalt niveau stiger fra 2012/2013 til 2016/2017


Kommentar til målemetode og resultater:

  • Nationale test er fortrolige, derfor kan det konkrete niveau ikke fremlægges.
  • Det foreslås at sætte fokus på de højeste afgangskarakterer og ikke på gennemsnittet. Det ville være optimalt. Administrationen får dog ikke disse data pt. og kan derfor ikke lave denne skelnen.







1 C) Resultatmål: Andelen af børn, der har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af talforståelse, og som er gode til at læse og regne i de nationale test, øges

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af børn, der har gode resultater i sprogvurdering i dagtilbud - afventer
  • Andelen af børn, der har gode resultater i talforståelse i dagtilbud - afventer
  • Andelen af børn, der har gode resultater i dansk i nationale test stiger til 80 pct fra 2012/2013 til 2016/2017
  • Andelen af børn, der har gode resultater i matematik i nationale test stiger til 74 pct fra 2012/2013 til 2016/2017


Kommentar til målemetode og resultater:

  • I Gribskov Kommune er det en ambition at sprogvurdere alle børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Det er et lovkrav at sprogvurdere alle børn i børnehaveklassen, mens de øvrige sprogvurderinger er målrettet børn, hvor der er bekymring for den sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold.
  • Der blev indført et nyt sprogvurderingssystem pr. 1. januar 2014. Det indebærer ydermere, at der ikke findes historiske tal. Resultatet for perioden 1. januar til 1. marts 2014 er baseret på sprogvurdering af 35 børn. Sprogvurderingernes resultater samles i tre indikatorer, der beskriver, hvor stor en andel af børnene, der har behov for hhv. en generel indsats, en fokuseret indsats eller en særlig indsats.
  • Ud af de i alt 35 børn, der er blevet sprogvurderet, gav det anledning til en generel indsats for 86 pct. af børnene. Det vurderes at være for lille et grundlag til at formulere et ambitionsniveau på.
  • Målemetode for vurdering af talforståelse skal udvikles.
  • Nationale test er fortrolige, derfor kan det konkrete niveau ikke fremlægges.

1 D) Resultatmål: Andelen af klasser med resultater, der i nationale test i dansk og matematik ligger signifikant over deres socioøkonomiske reference, øges år for år

Forslag til ambitionsniveau:

  • Ingen klasser præsterer resultater i nationale test i dansk og matematik, som er signifikant under klassens socioøkonomiske reference i 2016/2017.


Kommentar til målemetode og resultater:

  • Nationale test er fortrolige, derfor kan det konkrete niveau ikke fremlægges.

Mål nr. 2. Sociale kompetencer: Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i inkluderende fællesskaber

2 A) Resultatmål: De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud stiger år for år.

Forslag til ambitionsniveau:

  • De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud er for 2-årige børn over 80 pct. i 2015
  • De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud er for 4-årige børn over 77 pct. i 2015


Kommentar til målemetode og resultater:

  • Sociale kompetencer målt i Temperaturmåling. Temperaturmålingen måler via observation, hvor høj en målopfyldelse gruppen af 2-årige og 4-årige børn har inden for tegnene tilknyttet læreplanstemaet 'sociale kompetencer'. Målingen blev sidst gennemført i perioden august-oktober 2013. Resultaterne i 2013 var samlet set for 2-årige 80 pct og samlet set for 4-årige 77 pct.

2 B) Resultatmål: De sociale kompetencer hos børn og unge i skoler stiger år for år

Forslag til ambitionsniveau:

  • De sociale kompetencer hos børn og unge i skoler stiger år for år - afventer

Kommentar til målemetode og resultater:

  • Sociale kompetencer kan fx måles ved tilfredsheden med 'sammenholdet i din klasse' blandt elever i 6.-9. almenklasse. Brugertilfredsheden blev sidst målt i januar-februar 2010. Tilfredsheden blandt elever i 6.-9. almenklasse: 30 pct. 'meget tilfreds” og 45 pct. 'tilfreds'. Det vurderes, at parametret 'sammenholdet i din klasse' ikke i tilstrækkelig grad udgør en måling for børn og unges sociale kompetencer.
  • Der afventes national udmelding om obligatorisk trivselsmåling på skoleområdet, der kan danne afsæt for måling af sociale kompetencer.


2 C) Resultatmål: Andelen af børn og unge, der lærer, trives og udvikles i lokale almene fællesskaber, øges, samtidig med at alle børn og unge er i et tilbud de profiterer af.

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af børn og unge, der lærer, trives og udvikles i lokale almene fællesskaber på skoleområdet øges fra 95 pct i 2012/2013 til 96 pct i 2016/2017


Kommentar til målemetode og resultater:

  • Det forudsættes, at børn, der ikkelærer, trives og udvikles i lokale almene fællesskaber visiteres til et tilbud, de profiterer af.
  • Andelen af børn i almene fællesskaber (skole) i perioden 2007-2014.
    2007/2008
    2008/2009
    2009/2010
    2010/2011
    2011/2012
    2012/2013
    2013/2014
    93,5%
    93,5%
    93,3%
    93,8%
    94,4%
    95,0%
    94,6%


Mål nr. 3. Trivsel: Børn og unges trivsel i kommunale tilbud styrkes

3 A) Resultatmål: Andelen af børn og unge, der trives dårligt nedbringes år for år i trivselsundersøgelse.

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af børn og unge, der trives dårligt nedbringes år for år i trivselsundersøgelse - afventer


Kommentar til målemetode og resultater:

  • Skolerne anvender pt. forskellige trivselsmålinger. Derfor afventes national udmelding om en obligatorisk trivselsmåling på skoleområdet.
  • Der skal udvikles en målemetode for trivsel på dagtilbudsområdet.

3 B) Resultatmål: Andelen af forældre, der er meget tilfredse, stiger år for år i brugertilfredshedsundersøgelse

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af forældre til børn i skole, der er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse' er over 71 pct, i 2015
  • Andelen af forældre til børn i dagtilbud, der er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse' er over 87 pct. i 2015

Kommentar til målemetode og resultater:

  • Tilfredshed målt i brugertilfredshedsundersøgelse (dagtilbud og skole) måles ved tilfredshedsspørgsmålene: 'Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole' for skoleområdet og 'Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns daginstitution' for dagtilbudsområdet. Andelen af forældre, der vurderede 'meget tilfreds' (skole): 15 pct., mens 56 pct. vurderede 'tilfreds'. Andelen af forældre, der vurderede 'meget tilfreds' (dagtilbud): 39 pct., mens 48 pct. vurderede 'tilfreds'.

3 C) Resultatmål: Andelen af børn og unge, der er motiverede til at lære, øges

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af børn og unge, der er motiverede til at lære, øges - afventer

Kommentar til målemetode og resultater:

  • Der skal udvikles en målemetode.

3 D) Resultatmål: Andelen af børn og unge, der oplever at have indflydelse på egen læring, øges

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af børn og unge, der oplever at have indflydelse på egen læring, øges - afventer

Kommentar til målemetode og resultater:

  • Motivation for læring og indflydelse på egen læring kan fx måles via trivselsmåling eller brugertilfredshedsundersøgelse.
  • Målemetode skal udvikles.

Mål nr. 4 Fremmøde: Alle børn og unge har højt og stabilt fremmøde i skolen.

4 A) Resultatmål: Andelen af børn og unge med bekymrende fravær i folkeskolen inkl. 10. klasse og specialpædagogiske tilbud falder år for år.

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af børn og unge med bekymrende fravær over 15-20 årlige fraværsdage i folkeskolen inkl. 10. klasse og specialpædagogiske tilbud falder til 10 pct. i skoleåret 2016/2017



Kommentar til målemetode og resultater:

  • Fraværet i skoleåret 2013/2014 er opgjort fra august 2013 til april 2014. De resterende måneder af skoleåret mangler således.
  • Skolerne registrerer pt. bekymrende fravær i to kategorier; ulovligt fravær og sygdom. Af figuren fremgår, det samlede bekymrende fravær på skolerne opgjort i intervaller. Den resterende andel elever har under 15-20 årlige fraværsdage.
  • Der indgår ikke opgørelse for 10. klasse, da der pt. ikke er tilstrækkelig data.
  • Fremadrettet kan fastlægges en fælles forståelse/definition af bekymrende fravær, som ikke alene tager højde for fraværsdage, men også for en kvalitativ vurdering af det enkelte barns situation. Det er muligt i det elektroniske system at angive denne bekymring.


4 B) Resultatmål: Andelen af børn i udsatte positioner med bekymrende ustabilt fremmøde i dagtilbud falder år for år.

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af børn i udsatte positioner med bekymrende ustabilt fremmøde i dagtilbud falder år for år – afventer

Kommentar til målemetode og resultater:

  • Der skal fastlægges en definition af, hvad bekymrende ustabilt fremmøde indebærer, samt opbygges en målemetode. Der skal iværksættes elektronisk registrering af børnenes fremmøde i alle dagtilbud, for at målingen kan gennemføres. En række af dagtilbudene anvender i dag komme-gå modul i børneintra til registrering af fremmøde.

Mål nr. 5 Ungdomsuddannelse: Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

5 A) Resultatmål: Andelen af unge der forbliver indskrevet på en ungdomsuddannelse efter påbegyndelse af uddannelse, stiger år for år

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af unge der forbliver indskrevet på en ungdomsuddannelse efter påbegyndelse af uddannelse, stiger år for år - afventer

Kommentar til målemetode og resultater:

  • Der skal udvikles en målemetode.
  • Der findes en måling af andel tilmeldte/indskrevne
    Andelen af unge, der ved afslutningen af 9. eller 10. klasse er tilmeldt en ungdomsuddannelse
    2008/2009
    2009/2010
    2010/2011
    2011/2012
    2012/2013
    96 pct.
    96 pct.
    94 pct.
    100 pct.
    92 pct

Note: Data fra Kvalitetsrapport.

5 B) Resultatmål: Andelen af unge der afslutter en ungdomsuddannelse, øges

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af unge der afslutter en ungdomsuddannelse, øges - afventer


Kommentar til målemetode og resultater:

  • Der skal udvikles en målemetode.

5 C) Resultatmål: Andelen af unge der afslutter en erhvervsuddannelse øges år for år.

Forslag til ambitionsniveau:

  • Andelen af unge der afslutter en erhvervsuddannelse øges år for år - afventer

Kommentar til målemetode og resultater:

  • Der skal udvikles en målemetode.
  • Der findes en måling af andel tilmeldte/indskrevne
    Andelen af unge, der ved afslutningen af 9. eller 10. klasse er tilmeldt en erhvervsuddannelse
    2008/2009
    2009/2010
    2010/2011
    2011/2012
    2012/2013
    33 pct.
    26 pct.
    33 pct.
    10 pct.
    12 pct.

Note: Data fra Kvalitetsrapport.

Der arbejdes på en analyse særligt for Gribskov Kommune, som skal understøtte fastlæggelse af ambitionsniveau, målemetoder og resultater inden for målet om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Det videre - resultataftaler
De kommunale mål, herunder resultatmål skal indgå i de resultataftaler, som indgås mellem den enkelte virksomhed og centerchef. Resultataftalerne indgås i 3. kvartal 2014 og vil i den første periode gælde frem til januar 2016. Derefter vil resultataftalerne være flerårige.

Processen for udarbejdelse af resultataftaler sætter i år fokus på, at lederne har en forpligtelse til at skabe ejerskab til resultataftalerne og til arbejdet med mål i det hele taget i egen virksomhed. Det vil sige, at bestyrelse, medarbejdere og andre ledere skal deltage i udarbejdelsen af resultataftalen, og der skal være bred viden om, hvad virksomheden har fokus på og hvorfor. Resultataftalen skal således bruges som et fælles styringsredskab.

I alle resultataftaler vil desuden være elementer, som går igen på tværs af skole og dagtilbud i et lokalområde. Dette for at understøtte samarbejdet og det helhedsorienterede arbejde omkring og med børn og unge.

Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §40, stk. 2

Økonomi
-

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget:

  1. tiltræder ambitionsniveauet for de fremlagte resultatmål
  2. tiltræder løbende at blive forelagt målemetoder og resultater samt forslag til ambitionsniveau på de øvrige resultatmål.



Beslutning

  1. Tiltrådt.
  2. Tiltrådt.






42. Årshjul 2014 - opdatering
00.01G00 - 2013/37986

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget til orientering. Formålet med sagen er at synliggøre, hvilke sager forberedes til forelæggelse for udvalget i løbet af 2014 og frem.

Baggrund
Årshjul for udvalget blev gennemgået som led i introduktionen på udvalgsmøde den 3. februar 2014. Den 18. marts afholdte udvalget et temamøde, hvor udvalget sætte fokus på, hvad udvalget vil arbejde med. Årshjulet blev opdateret som opfølgning på temamødet og forelægges for udvalget på indeværende møde til orientering.

Årshjul
Faste tilbagevendende sager, som danner styringsgrundlag for udvalgets arbejde:

  • Budgetopfølgning (februar, maj, august, november)
  • Budget (aktuel budget 2015 - 2018)
  • Kvalitetsrapport for skolerne (november)
  • Resultater af nationale test i kommunens folkeskole (altid i sammenhæng med kvalitetsrapport for skolerne)
  • Regnskab for skoler og fritidsordninger (november)
  • Frokostmåltidsordning i daginstitutioner (hvert andet år, næste gang i 2014)
  • Faglig kvalitet i dagtilbud (hver andet år, næste gang 2015)


Udviklingstemaer med større kompleksitet, hvor flere forskellige sager behandles løbende i 2014 (og frem), og hvor der arbejdes med udvikling af såvel kvalitet, form og indhold i tilbuddene som struktur og organisering af tilbuddene. Der er tale om:

  • Læringsreform
  • Børne- og ungemiljøer i Blistrup, Ramløse og Esrum/Esbønderup
  • Kapacitets- og strukturtilpasning i dagtilbud
  • It og it understøttet læring på børne- og ungeområdet

Igangværende sager, som skal genoptages til behandling i udvalget (efter høring, til beslutning, til orientering om opfølgning på udvalgsbeslutning o.lign.) i 2014. Sagerne er listet op med afsæt i de berørte børn og unges alder, tværgående sager er listet op til sidst:

  • Opfølgning på effekten af implementering af barselsbesøg
  • Pladsanvisningsregler (sagen er et led i arbejdet med at opretholde mangfoldighed af tilbud og forældrenes valgmuligheder)
  • Kapacitetstilpasning i Gilleleje (rammevilkår for drift og udvikling)
  • Projektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner" (opfølgning på projektet som afsæt for beslutning om fremtiden)
  • Tildelingsmodel for skolerne (styring af rammevilkår)
  • Rullende skolestart (opfølgning på igangværende udviklingsprojekter)
  • Klub og fritidstilbud i Gribskov Kommune (jf. Børneudvalgets beslutning af 7. april 2014)
  • Samtænkning af skole- og folkebibliotek (udviklingstiltag)
  • Dialog om 7. klassetrin (jf. Børneudvalgets beslutning af 10. marts 2014)
  • Inklusion (opfølgning på realisering af inklusionsstrategi)
  • Tværkommunalt samarbejde om familiepleje (rammevilkår for drift og udvikling)
  • Tværkommunalt samarbejde om tandregulering (rammevilkår for drift og udvikling)


Nye sager, som er på vej til at blive politisk forelagt, og som forventes at blive forelagt i 2014 eller senere (listet op i forhold til, hvor hurtigt de forventes at komme op på dagsorden til udvalgsmøde, de første sager er allerede på i maj måned):

  • Reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning
  • Forebyggelse og sundhedsfremme: Familieiværksætter (forældreuddannelsesprogram som led i forebyggende socialfaglig indsats)
  • Integration (vedr. flygtninge og familiesammenføringer, rammevilkår for drift og udvikling af indsatsen)
  • Gilleleje læringsområde
  • Ombygning i Gilbjerg Børnehuse, Birkevang
  • Sprogudvikling - videreudvikling af koncept og praksis for sprogvurderinger
  • Helhedsorienteret udvikling af 0 - 6. område (tiltag skal ses i sammenhæng med implementering af læringsreformen)
  • Opfølgning på SSP (skole - socialforvaltning - politi) arbejdet i Gribskov Kommune
  • Børnebyrådsmøde og børne- og ungehøring - videreudvikling af koncepter for arbejdet med demokratisk dannelse i børnehøjde
  • Klinikstruktur i tandplejen
  • Opfølgning på og udvikling af familiebehandling
  • Udvikling af nyt fagsystem til det socialfaglige område


Temamøde i august
Børneudvalget har påpeget behov for et mindre formelt og mere kreativt rum til politisk arbejde med fremtidige løsninger for børne- og ungeområdet. Som led i dette arbejde foreslås et temamøde i sommer 2014 under tema "Fremtid for børne- og ungeområdet - prognoser, behov og muligheder for handling". Mødet foreslås afholdt tirsdag, den 19.08.2014 kl. 14.30 - 17.30.

Halvdagstur i efterår 2014
Børneudvalget har besluttet at gennemføre to årlige halvdagsture. Den første tur blev gennemført den 10. april 2014 med besøg i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup. Den anden tur planlægges gennemført i september med fokus på vidensopbygning om socialfagligt arbejde. Turen foreslås gennemført tirsdag, den 16. september eller torsdag, den 18. september i tidsrummet 13.00 - 18.00.

Løbende videnopbygning i sammenhæng med udvalgsmøder
Børneudvalget har tidligere givet udtryk for interesse for løbende videnopbygning gennem dialog med og besøg hos eller besøg af fagpersoner i forbindelse med ordinære udvalgsmøder. I april måned har udvalget besøgt Gribskov Ungdomsskole. Senere på året forberedes der en præsentation af emner som bevægelse og forebyggelse (herunder tiltag som Gang i Gribskov, Bredte Idræt, udvikling af naturvejledning i Gribskov Kommune, indsats i forhold til overvægtige børn).

Derudover har Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget aftalt at afholde et fælles temamøde om unge.

Børnebyrådsmøde 2014
Børnebyrådsmøde 2014 planlægges afholdt tirsdag, den 18. november kl. 10 - 14.00 i Byrådssalen i Helsinge.

Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune - 2014 vedtaget 09-12-2013, § 14

Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at beslutte at tage orienteringen til efterretning
  2. at godkende forslaget om temamøde i august
  3. at udpege dato for Børneudvalgets halvdagstur i september



Beslutning

  1. Taget til efterretning.
  2. Godkendt
  3. 18. september kl. 12.00 - 17.00

Udvalget beslutter at dialogprocessen om 7.klassetrin kan startes op i efteråret uden at skulle afvente uge 43.

Fraværende: Jan Ferdinandsen




43. Strategi for digitalisering på skoleområdet
85.11G00 - 2013/36596

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på, at udvalget beslutter strategi for digital understøttelse af børn og unges læring og trivsel på skoleområdet og investeringsplan for realisering af strategien.

Baggrund
I februar 2011 besluttede Børneudvalget som en del af "Fælles strategi for skoleudvikling 2011-2015 - Pædagogisk udvikling (delrapport 1)", at alle børn og unges undervisning skal understøttes digitalt. Det skal ske ved, at skolerne i højere grad inddrager og benytter ny teknologi og digitale medier, herunder at it-infrastrukturen på skolerne understøtter, at børn og unge kan anvende eget it-udstyr i undervisningen og på skolerne i det hele taget. Strategien bygger hermed på en forudsætning om, at børn og unge så vidt muligt selv medbringer it-udstyr i skolen (bring-your-own-device).

It-infrastrukturen på skolerne blev som følge heraf udbygget med fuld dækning af trådløst internet og opsætning af e-tavler i 2011 og 2012. Udvalget blev i september 2012 orienteret om status på udbygningen.

På trods af udbygningen af it-infrastrukturen var brugeroplevelsen på skolerne fortsat ikke tilfredsstillende, hvilket skolebestyrelser og skoleledelser var i tæt dialog med administrationen om i andet og tredje kvartal 2013. Center for Børn og Unge og it-afdelingen iværksatte derfor et intensivt arbejde med at styrke brugen af it på skoleområdet. Arbejdet havde tilkoblet en ekstern it-konsulent.

Børneudvalget blev senest på sit møde i februar 2014 orienteret om iværksættelse af arbejdet med at styrke anvendelsen af it på skoleområdet. I denne sag præsenteres udvalget for resultater af arbejdet.

Status for arbejdet med at styrke anvendelsen af it på skoleområdet
Arbejdet har givet anledning til, at der er udarbejdet en fælles kommunal strategi for digital understøttelse af børn og unges læring og trivsel, som udvalget skal beslutte i denne sag. Når strategien er besluttet, vil hver skole fastlægge en handlingsplan for realisering af strategien.

Herudover er der igangsat en række initiativer bl.a:

  • It-afdelingen har iværksat et intensivt arbejde med at planlægge og gennemføre forbedringer af undervisningsplatformen, dvs. den tekniske platform, som stilles til rådighed for skolerne i form af servere, internetforbindelse, trådløst netværk, distribution af opdateringer til skolernes elev-pc'ere mv. Skolerne har under arbejdet haft særlig høj prioritet i it-afdelingen i form af medarbejder- og ledelsesressurser samt investeringer.
  • Det ledelsesmæssige ansvar for anvendelsen af it er skærpet i Center for Børn og Unge, ikke alene for den pædagogiske og didaktiske anvendelse og investering i it-infrastruktur, men også for drift og udvikling af undervisningsplatformen i overensstemmelse med skolernes behov. Alle skoleledere har som led heri deltaget i et seminar om ledelse af it-processer.
  • Der er dels gennemført en besøgsrunde på alle skoler for at løse tekniske udfordringer, dels en selvevaluering på hver skole om anvendelsen af it.
  • Flere skoler har investeret i nye elev-pc'er og de ældste af skolernes computere er i første kvartal 2014 blevet udskiftet med nyere, brugte computere. Skolerne har herudover indkøbt i alt 1.120 tablets til brug for børn, unge og medarbejdere.
  • I januar og marts 2014 deltog i alt 175 medarbejdere på kurser i at anvende specifikke digitale undervisningsmidler og læringsredskaber i de enkelte fag.


I det følgende gennemgås strategi for digital understøttelse af børn og unges læring og trivsel samt investeringsplan, der muliggør gennemførelse af strategien.

Strategi for digital understøttelse af børn og unges læring og trivsel
Strategien er formuleret for at sikre, at digitalisering bidrager til at nå de kommunale mål for børn og unges læring og trivsel, som blev besluttet af Byrådet i januar 2014.

Kommunale mål for børn og unges læring og trivsel:

  1. Faglige resultater: Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge udnytter sit potentiale uanset social baggrund.
  2. Sociale kompetencer: Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i inkluderende fællesskaber.
  3. Trivsel: Børn og unges trivsel i kommunale tilbud styrkes.
  4. Fremmøde: Alle børn og unge har højt og stabilt fremmøde i skolen.
  5. Ungdomsuddannelse: Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.


Strategien tydeliggør, hvor digital understøttelse kan bidrage til at opfylde de kommunale mål for børn og unges læring og trivsel ved at formulere en overordnet målsætning for hver af områderne teknik, læring og didaktik samt kompetencer. Hvert af områderne udspecificeres endvidere i en række konkrete resultatmål, som skal realiseres i de kommende år. Center for Børn og Unge vil følge op på, at de konkrete resultatmål nås.

Nedenfor uddybes de centrale punkter i strategien. Strategien er vedlagt som bilag 1.

Teknik
It-infrastrukturen skal skabe forudsætning for, at digitale læringsformer bruges, når det styrker læringen og didaktikken, øger motivationen hos elever og lærere, og understøtter det enkelte barns mulighed for at deltage i læringsfællesskaber.

De konkrete resultatmål har driftsikkerhed, tilgængelighed og brugervenlighed for undervisningsplatformen, print, e-tavler, pc/tablet beholdningen på skolen, test og afgangsprøver, fil- og informationsdeling som sit omdrejningspunkt samt opstiller mål for at børn og unge medbringer deres egen bærbare computer eller tablet i skolen.
Udvalgte konkrete resultatmål er:

  • Høj oppetid på undervisningsplatformen, 98,5% på skoledage.
  • Alle kan logge på samtidig og ingen bliver smidt af under et undervisningsforløb
  • Alle børn og unge har adgang til at benytte en computer eller en tablet, når det er relevant for læringen.
  • Alle der kan og vil anvender deres eget it-udstyr i skolen.


Strategien bygger på en forudsætning om, at stadig flere børn og unge medbringer eget it-udstyr i skolen. Skolerne skal opfordre børn og forældre til, at dette sker, og undervisnings- platformen skal muliggøre, at børnene og de unges egne enheder kan anvendes i undervisningen på lige fod med skolens udstyr. Samtidig skal skolen stille en computer eller tablet til rådighed for de børn og unge på mellemtrinnet og i udskolingen, der ikke har mulighed for at medbringe en hjemmefra. I indskolingen skal skolen stille et klassesæt af computere eller tablets til rådighed for hver 3 klasser. Denne tilgang er indarbejdet i investeringsplanen i et senere afsnit af denne sag.

Skolerne tilpasser individuelt deres indkøb af computere og tablets til skolens lokale tilgang til anvendelsen af klassesæt, udlån til enkeltelever og integrationen af børnene og de unges eget it-udstyr,

Læring og didaktik
Målet er, at digitale læringsformer anvendes effektivt i alle fag, og at arbejdet med børn og børnegruppers læringsmål er digitalt understøttet.
Resultatmålene for læring og didaktik lægger bl.a. op til:

  • at arbejdet med den konkrete brug af digitale læringsforløb forankres i fagteams og faglige netværk på skoleområdet.


Digitale kompetencer
Målet er, at både børn, unge og medarbejdere har kompetencer til at forstå, anvende og profitere af de digitale redskaber og muligheder.

De konkrete resultatmål for digitale kompetencer omfatter:

  • At børn, unge og medarbejdere forstår og kan anvende hardware og software på de tilgængelige devices, relevante videndelingsplatforme og for medarbejdernes vedkommende også de digitale pædagogiske redskaber.
  • At tekniske og/eller pædagogiske it-vejledere på skolerne styrker medarbejdere og børn og unges tekniske it-kompetencer, kan fejlfinde på komplekse fejl og kompetenceudvikle inden for hardware og software på de tilgængelige devices, relevante videndelingsplatforme og de digitale pædagogiske redskaber.
  • Der er udarbejdet planer for opkvalificering i og anvendelsen af digitale læringforløb i alle fag.


Center for Børn og Unge er aktuelt i gang med at udarbejde en fælles plan for kompetenceudvikling som en del af arbejdet med læringsreformen, hvor også digitale kompetencer indgår. Der søges om midler til kompetenceudvikling hos AP Møller Fonden.

Investeringsplan
Strategien for digital understøttelse af børn og unges læring og trivsel fordrer en række investeringer i it-udstyr, digitale læringsredskaber, lokal teknisk support og i videreudvikling af skoleplatformen, der er beskrevet i en investeringsplan (bilag 2).

Erfaringer fra skolernes selvevalueringer har vist, at medarbejderne i højere grad oplever, at it fungerer på Gilbjergskolen og Bjørnehøjskolen. Begge skoler har prioriteret at have teknisk support til lærere og elever forankret hos medarbejdere, som i meget stor udstrækning er tilgængelige i læringssituationen, fordi de ikke selv varetager undervisning. Administrationen anbefaler, at den gode praksis udbredes til alle afdelinger. Initiativet er indarbejdet i investeringsplanen.

Investeringen i udvidelse af skolernes beholdning af elev-pc'ere og tablets forudsætter, at der findes finansiering hertil inden for midler afsat i budgetaftale 2014-2017 til indsatser på Børneudvalgets område. Administrationen anbefaler, at ansættelsen af læringsvejledere udskydes til april 2015, og at midlerne afsat hertil i budgetaftalen 2014-2017 anvises til finansiering af udvidelse af skolernes beholdning af elev-pc'ere og tablets.

Investeringsplanen er udspecificeret i bilag 2.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Strategien lægger op til følgende investeringer:

Beskrivelse af investering Beløb i 2014 Beløb i 2015
Udvidelse af skolernes beholdning og løbende udskiftning af it-udstyr
kr 2.410.000
kr 2.015.000
Videreudvikling af skoleplatformen (teknik)
ikke opgjort
ikke opgjort


Forslag til finansiering af investeringer:

Finansiering Beløb i 2014 Beløb i 2015
Skolernes fælles it-udviklingsmidler
kr 250.000
kr 0
Skolernes særlige tildeling til it
kr 783.000
kr 793.000
Indsatser på Børneudvalgets område, budgetaftale 2014
kr 1.377.000
kr 0
Skolernes almindelige tildeling
kr 0
kr. 1.222.000
It-afdelingen
ikke opgjort
ikke opgjort
I alt
kr 2.410.000
kr 2.015.000


Derudover investeres i teknisk support forankret i pædagogisk servicecenter, der opgøres til en samlet udgift på kr 1.107.000. Dette anbefales finansieret via DUT-midler til læringsreform, jf. sag om Ændring af tildelingsmodel for skolerne.

Administrationen anbefaler, at udgiften på i alt 1.377.000 kr. finansieres af midler fra budgetaftalen 2014:

  • 677.000 kr. finansieres i 2014 af midler afsat til læringsvejledere med henblik på at udvide skolernes beholdning af elev-pc'er og tablets. Som led i realiseringen af læringsreformen foreslås ansættelse af læringsvejledere udsat til april 2015.
  • 700.000 kr. finansieres i 2014 af midler afsat til større brug af it med henblik på at udvide skolernes beholdning af elev-pc'er og tablets.


Videreudvikling af skoleplatformen finansieres af it-afdelingen under økonomiudvalgets ramme.

Bilag
Bilag 1: BØR 05052014 Strategi, dok. nr. 2013/36596 019
Bilag 2: BØR 05052014 Investeringsplan, dok. nr. 2013/36596 018

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Børneudvalget:

  1. at beslutte strategi for digital understøttelse af børn og unges læring og trivsel skoleområdet
  2. at beslutte investeringsplan for realisering af strategien



Beslutning

  1. Tiltrådt.
  2. Tiltrådt med den ændring, at investering i 2014 reduceres med 677.000 kr.svarende til midler afsat til læringsvejledere.






44. Reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning
17.27A00 - 2014/11774

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget den 5. maj 2014 med henblik på orientering og beslutning og til Arbejdsmarkedsudvalget den 4. juni 2014 til orientering. Sagen omhandler reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning og indebærer:

  1. Orientering om vejledningsreformen
  2. Beslutning om en midlertidig bevillig frem til 31.12.14.
  3. Orientering om igangsættelse af det videre arbejde med model for organisering og finansiering af ungdommens uddannelsesvejledning fra 1.1.15., som forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget til beslutning i efteråret 2014.


1. Reform af vejledningen i Ungdommens Uddannelsesvejledning
Som en del af erhvervsskolereformen og folkeskolereformen har Folketinget besluttet en reformering af ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Vejledningsreformen træder i kraft 1. august 2014 med ændring af lovgivningsgrundlaget og den økonomiske bevilling der er afsat til vejledning på finansloven. Undervisningsministeriet forventer en årlig besparelse på vejledningsområdet på landsplan på 140 mio. kr. på vejledningsområdet, når reformen er fuldt indfaset.

Den økonomiske bevillig afsat til særlige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge 15-17 årige bortfalder fra 1. august 2014.

Aftaleteksten mellem partierne i folketinget lå klar 24. februar 2014. Lovgrundlag og bekendtgørelser er pt. i behandling.

Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) er pt. i forhandling omkring tildelingen til kommunerne.

Børneudvalget skal træffe beslutning omkring overgangsordning frem til 31.12.14. Børneudvalget forelægges i efteråret sag til endelig behandling af vejledningsreformen når lovgrundlag og økonomi og er på endeligt plads.

Ungdommens uddannelsesvejledning nuværende bemanding
UU-Gribskov vejleder unge fra 7. klassetrin til 25 år. Denne vejledning dækkes i dag af tre grundskolevejledere, to specialvejledere og en ungevejleder der varetager vejledningen af de 15-17 årige og 10. klasse, og to ungevejleder der varetager vejledning af 18-29 årige (den ene på 2/3 tid). Vejledningen af de unge 18-29 årige sker med udgangspunkt i en ekstra bevillig på arbejdsmarkedsområdet med henblik på at styrke den tværgående ungeindsats.

UU-Gribskovs tre grundskolevejledere varetager i dag vejledning på fem folkeskoler i Gribskov kommune, samt de fire privat- og friskoler Helsinge Realskole, Alme Friskole, Gribskov Skole, Esrom Kost og Friskole.
Specialvejlederne varetager vejledning på Havregården, Nordal, Godhavn og en række mindre specialiserede tilbud, samt øvrige grundskoleelever i øvrige skoletilbud.

1.1. Ændringer i lovgrundlaget for Ungdommens Uddannelsesvejledning
Det endelige lovgrundlag for reformen var i høring indtil 4. april 2014, og er derfor endnu ikke endeligt på plads. Aftaleteksten og lovudkastet indeholder dog overordnet følgende ændringer:

Vejledning i grundskolerne
Vejledningen i grundskolerne skal fokuseres til de 20% der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse.
Som noget nyt får lærerne i udskolingen (i dag er det vejlederne) ansvaret for at uddannelsesparathedsvurdere eleverne i 8. klasse. Det forventes i lovgrundlaget at lærerne umiddelbart vil vurdere 70 % af eleverne uddannelsesparate. Herefter forventes det at lærerne i samarbejde med vejlederne vil vurdere 10 procentpoint flere uddannelsesparate, altså tilsammen 80%. Denne vurdering kommer bl.a. til at bygge på, om eleven har karakteren 4 eller mere i karaktergennemsnit i 8. klasse.

De nye optagelseskrav på erhvervsuddannelserne fra august 2015 bygger på afgangsprøven i 9. klasse og eleverne skal have karakteren 2 eller mere i gennemsnit i henholdsvis matematik og dansk, for at blive optaget.

80% af eleverne skal orienteres om uddannelse og udfordres på deres uddannelsesvalg via kollektiv vejledning og via undervisningen i faget 'uddannelse og job' (se længere nede i teksten).
20% af eleverne (de elever der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse) skal derudover have individuel vejledning og gruppevejledning, samt modtage tilbud om særlige faglige og vejledningsmæssige tilbud bl.a. brobygning i 9. klasse, hvor de besøger en ungdomsuddannelse. Skolen har ansvaret for de særlige faglige tilbud. Vejledningen har ansvaret for de særlige vejledningsmæssige tilbud.

Uddannelsesplaner for de 80% af eleverne kommer til at ligge i forlængelse af nuværende elevplaner, og skal ikke længere varetages af vejledningen, men derimod af skolens lærere. Elever og forældre skal selv sørge for tilmelding til ungdomsuddannelser (dette varetages i dag i tæt samarbejde med vejlederne). Der lægges op til at individuel vejledning af denne gruppe unge og deres forældre skal varetages af eVejledningen (eVejledningen er en centralt placeret online vejledning, hvor vejledning sker via chat, sms, telefon og mail).

Det bliver obligatorisk for alle 8. klasser at være på introduktionskurser på ungdomsuddannelserne i 5 dage. (Det har tidligere været frivilligt, men praksis i Gribskov har dog været at alle 8. klasses elever var af sted i 4 dage). Alle elever skal i forbindelse med introduktionskurset besøge en erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse.

Erhvervspraktikken i 9. klasse skal eleverne fortsat, som udgangspunkt, selv skaffe. Vejlederne er i dag og vil fremadrettet stadig skulle være behjælpelige i forhold til elever med særlige behov.

Det timeløse fag "Uddannelse-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering" (UEA) i folkeskolen ændres til at hedde "Uddannelse og job". Det er stadig folkeskolen og derved lærernes ansvar at gennemføre undervisningen i uddannelse og job, men det skærpes i vejledningsreformen at vejledningen og folkeskolerne skal samarbejde tættere omkring planlægningen af "uddannelse og job" og evt. gennemførelse af undervisningen. Trinmålene skærpes, og der udvikles nyt undervisningsmaterialer til undervisningen.

Vejledning i 10. klasse
Det er uklart i lovudkastet om vejledningen i 10. klasse skal fordeles på samme måde som i grundskolen 80/20% eller om vejledningen i 10. klasse skal vedrøre alle eleverne. Dette afklares i forbindelse med det endelige lovgrundlag. Det er dog fortsat vejledningens ansvar at vedligeholde og drøfte uddannelsesplaner med alle elever i 10. klasse.

Vejledningen af de 15-17 årige
Vejledningen af de 15-17 årige, både dem der ikke er uddannelsesparate og dem der står uden for uddannelse skal fortsat varetages af vejledningen, dog med øget brug af gruppevejledning og mindre brug af individuel vejledning.

Vejledningen i forhold til de 18-25 årige
Vejledningen skal ikke længere opsøge unge i beskæftigelse uden ungdomsuddannelse.
Der opfordres i reformen til et tættere samarbejde mellem vejledningen og jobcentrene, bevilget af arbejdsmarkedsområdet. I Gribskov arbejder vejledningen og jobcentret allerede tæt sammen. I henholdsvis 2014 og 2015 er der på arbejdsmarkedsområdet bevilliget 750.000 kr til øget vejledning af denne målgruppe.

Overgangsmentorer
Muligheden for overgangsmentorer for udsatte unge i skiftet mellem 9./10. klasse og ungdomsuddannelse fastholdes.

Vejledningen af unge til og i kombineret ungdomsuddannelse
I forbindelse med erhvervsskolereformen oprettes fra august 2015 en uddannelse kaldet kombineret ungdomsuddannelse (KU). KU ligger uddannelsesniveaumæssigt på linie med Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Uddannelsen har ingen adgangskrav og vil være holdbaseret. Unge der gennemfører uddannelsen på de fulde to år får titlen assistent (på EGU, der er individuelt tilrettelagt får eleverne titlen medhjælper). Uddannelsen forankres i en samarbejde mellem erhvervsskoler, produktionsskoler, ungdomsskoler m.m. På landsplan fordeles 2500 pladser mellem kommunerne. Vejledningen får ansvaret for at målgruppevurdere elever til uddannelsen, samt bevillingen af plads på uddannelsen. Vejledningen får desuden ansvaret for den løbende vejledning af eleverne.

Særlige tilbud til ikke-uddannelsesparate unge, under ungepakke 2
Som en del af indførelsen af ungepakke 2 i 2010 indførte man uddannelsespligt for de 15-17årige (unge 15-17årige skal være i uddannelse, eller beskæftigelse der retter sig mod senere uddannelse). Kommunerne blev i den forbindelse tildelt økonomiske midler med henblik på at kunne tilbyde særlige tilbud til de unge der ikke var uddannelsesparate i denne aldersgruppe. Denne bevillig bortfalder permanent pr. 1. august 2014. Uddannelsespligten for de 15-17årige fastholdes.

1.2. Økonomi
Vejledningens økonomiske bevilling pt.
UU-vejledningens nuværende økonomiske bevilling i Gribskov er pt. ca. 4.300.000 kr. årligt til vejledning af de 13-25 årige. Dette inkluderer kuratorfunktion i forhold til specialvejledning af unge med særlige behov i forhold til uddannelserne særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og Erhvervsgrunduddannelse (EGU).
Derudover har arbejdsmarkedsudvalget i 2014-2015 afsat 750.000 kr. årligt til øget vejledning af de 18-29 årige unge i den tværgående ungeindsats.

Ændring i økonomisk bevilling i til vejledningen
De økonomiske implikationer for kommunerne træder i kraft allerede pr. 1. august 2014.
Det er pt. usikkert hvor store de økonomiske ændringer bliver til vejledning i Gribskov kommune, da forhandlingen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet omkring kommunernes økonomiske bevilling (DUT-midler) endnu ikke er afholdt.

Beregninger på baggrund af de foreløbige økonomiske beregninger på landsplan viser dog, at der forventes en reduktion på vejledningen i 2014 på ca. 112.000 kr

Grundbevilling på vejledning:

Reduktioner på landsplan
2014
2015
2016
2017
Tidligere og mere objektiv uddannelsesparatheds
vurdering (UPV)
-11 mio. kr.
-51 mio. kr.
-65 mio. kr.
-69 mio. kr.
Klarere snitflade Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcenter
-1 mio. kr.
-2 mio. kr.
-2 mio. kr.
-2 mio. kr.
Øvrige opgavetilpasninger
-4 mio. kr.
-68 mio. kr.
-68 mio. kr.
-68 mio. kr.
I alt på landsplan
-16 mio. kr.
-121 mio. kr.
-135 mio. kr.
-139 mio. kr.
Gribskov Kommunes andel (cirka)
-112.000 kr.
-847.000 kr.
-945.000 kr.
-973.000 kr.


Det forventes dog, at UU-Gribskov modtager nogle af de midler der reduceres på grundbevillingen til vejledningen, på midler afsat på en videreførelse af ungepakke 2. Hvor stor en andel Gribskov Kommune får tildelt er der dog usikkerhed omkring på nuværende tidspunkt.

Ungepakke 2-midler:

Tilførsel på landsplan
2014
2015
2016
2017
Prioriteret videreførelse af Ungepakke 2
157 mio. kr.
140 mio. kr.
140 mio. kr.
140 mio. kr.


Se bilaget s. 54-56 for yderligere beregninger over den foreløbig økonomisk finansiering på landsplan.

Den økonomiske bevillig til særlige forløb for ikke-uddannelsesparate unge
Den økonomiske bevilling i Gribskov til særlige forløb for ikke uddannelsesparate unge udgør pt. 914.000 kr. årligt, heraf har Børneudvalget afsat 300.000 kr ekstra ud over de 614.000 kr der kommer fra Staten via DUT-midler. Pr. 1. august bortfalder 5/12 af de 614.000 kr, svarende til ca. 256.000 kr for 2014. Der bevilges ikke yderligere midler fra 1.1.15 på landsplan.

1.3. Bemærkninger til Vejledningens funktion ifht. unge og uddannelse i Gribskov
Ungdommens uddannelsesvejledning er et vigtigt bindeled mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen, særligt for de unge, der har brug for ekstra støtte. Vejledningen er en vigtig part i forhold til at sikre en tidlig indsats i grundskolen for de elever, der har brug for ekstra hjælp til at blive uddannelsesparate.

Det er usikkert om den nye kombinerede ungdomsuddannelse, sammen med EGU og STU, faktisk kommer til at dække behovet for fleksible uddannelsestilbud til de unge 15-17 årige, der ikke er uddannelsesparate ved udgangen af 9. eller 10. klasse.

2. Fastholdelse af finansiering frem til 31.12.14
Ved ikrafttrædelse af vejledningsreformen mister kommunen DUT-midler til dele af vejledningsopgaven, samt til særlige tilbud til ikke-uddannelsesparate unge (jf. afsnittet om økonomien). Administrationen vurderer, at de mistede DUT-midler frem til udgangen af 2014, kan findes inden for nuværende bevillinger på delrammen til unge og uddannelse.

3. Det videre arbejde med model for organisering og økonomisk finansiering til vejledning og uddannelseskvalificerende tilbud til unge 15-17årige, fra 1.1.15 og frem.
Administrationen igangsætter i efteråret et arbejde med at kortlægge behov for og organisering af vejledningen og den tilhørende økonomisk bevilling fra januar 2015. Arbejdet skal munde ud i en kortlægning af behovet for vejledningstilbud og bevilling til ikke-uddannelsesparate unge fra januar 2015 og fremadrettet.

Lovgrundlag
LBK nr 671 af 21/06/2010 (vejledningsloven)

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 24. februar 2014 mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistsik Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Obs! LBK nr 671 af 21/06/2010 vil blive ændret som følge af aftalen.

Økonomi
Jf. afsnit om økonomi i sagsfremstillingen

Bilag
Bilag: BØR 05-05-14 Aftaleteksten Doknr. 2014/11774 005

Læsevejledning
Kun siderne 49-51 (afsnit 11), 54-56 (afsnit 12.3) og 57-66 udgør bilag til behandling af denne sag. Siderne 54-56 omhandler økonomi.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tage orienteringen om reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning til efterretning
  2. at beslutte, at den nuværende bevilling til vejledning og til særlige forløb til ikke-uddannelsesparate unge i 2014 fastholdes frem til 31.12.14 og reducerede DUT-midler finansieres inden for delrammen Unge og Uddannelse
  3. at tage orienteringen om det videre arbejde i sagen til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning.
  2. Tiltrådt.
  3. Taget til efterretning.





45. Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse - rammepapir
29.30G00 - 2014/13751

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om at tiltræde målsætningerne i rammepapiret for psykiatriområdet.

Sagen er endvidere i høring i Handicaprådet på rådets møde d. 23. april.

Om rammepapiret
På vegne af Formand for Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden Steen Christiansen er der, fra det fælleskommunale sundhedssekretariat fremsendt oplægget "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet” til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen.

Rammepapiret er udarbejdet på opfordring fra KKR Hovedstaden i forlængelse af rammepapiret for det somatiske område, som de 29 kommuner i hovedstadsregionen godkendte i foråret 2013 (Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på KL’s udspil ”Det nære sundhedsvæsen”.

Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Rammepapiret handler primært om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen vil gøre sammen på den kommunale banehalvdel. Men papiret skal naturligvis ses i sammenhæng med den nye sundhedsaftale og praksisplan, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle arbejde.

Målsætningerne for psykiatriområdet læner sig op ad strukturen i det tilsvarende rammepapir på det somatiske sundhedsområde, som alle 29 kommuner godkendte i 2013. Det gør det, fordi der i kommunerne, og også fra centralt hold, lægges vægt på, at borgerne skal have den nødvendige støtte uanset om de har en fysisk eller psykisk lidelse. Følgende overordnede strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen – på både det somatiske og psykiatriske område – udgør således rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen.

Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:

  • Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom
  • Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
  • Borgeren er i centrum og der er fokus på den samlede livssituation


Særlig fokus skal rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområde:
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. Borgerens forløb
4. Dokumentation og metodeudvikling

Inden for disse strategiske områder er formuleret en række konkrete indsatser i rammepapiret. Disse indsatser fordeler sig med 15 indsatser som er forpligtende for alle kommuner (”skal”-indsatser) og 9 indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling (”kan”-indsatser).

KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. marts 2014 anbefalet kommunerne at godkende rammepapiret på psykiatriområdet. KKR har i drøftelsen af rammepapiret lagt vægt på vigtigheden af at følge op på effekten af indsatsen på området. Der skal følges op på rammepapiret på psykiatriområdet ved udgangen af 2016. Papiret tænkes derefter at indgå i en tilbagevendende opfølgningskadence sammen med rammepapiret på det somatiske område.

Sammen med selve rammepapiret er udarbejdet tre bilag som baggrundsmateriale for drøftelsen af selve rammepapiret. Bilagene behandler henholdsvis

  • rammer, indhold og baggrund for rammepapiret (hvordan er det udarbejdet),
  • en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (udkast til drøftelse af hvordan det fælleskommunale samarbejde på psykiatriområdet kan optimeres f.eks. med afsæt i den eksisterende samordningsudvalgsstruktur) samt
  • en orientering om satspuljemidler af relevans for målsætningerne i rammepapiret.


Rammepapiret samt de tilhørende bilag er vedlagt som bilag til nærværende sagsfremstilling. Fra KKR's side er der særligt peget på udkast til drøftelse om etablering af en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet, hvor der er særligt behov for ledelsesmæssig opbakning i forbindelse med kommunernes implementering af rammepapiret.

Lovgrundlag
Dette er ikke direkte lovreguleret, men grundlaget er KLs "love" (vedtægter) af 01.06.2006, §§ 14-15, vedr. Kommunekontaktrådene. KKR er KL's regionale organisation og det politiske møde-, debat- og koordinationsforum, hvor kommunerne i de enkelte regioner kan drøfte og lægge fælles linier i spørgsmål af regionalpolitisk karakter.

Økonomi
-

Høring
Sagen har været forelagt i høring i Handicaprådet d. 23. april.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder at det er på tide, at der sker noget på området. Rådet anerkender at rammepapiret kommer nu, og at det tages alvorligt i form af de forpligtende skal-opgaver. Det er rigtig godt, at der er fokus på det forebyggende.

Handicaprådet anbefaler, at Gribskov Kommune indgår i nedenstående kan-opgaver, eventuelt i samarbejde med andre kommuner:

  1. Tværgående pilotprojekt om opkvalificering af ledere og medarbejdere i forhold til fælles opfattelser af begreber som rehabilitering, recovery mv. i samarbejde med almen praksis og den regionale psykiatri. Rådet anbefaler dette på baggrund af erfaring for, at der ikke er en fælles forståelse, og at begreberne ofte fortolkes ind i den begrebsramme som den enkelte i forvejen arbejder ud fra. Erfaringen er desuden, at alt for mange indsatser risikerer at køre skævt, hvis der ikke er en fælles begrebsramme - og det er der ikke råd til menneskeligt og økonomisk (Rammepapiret s. 8).
  2. Pilotprojekt på arbejdsmarkedsområdet om rådgivning til virksomheder, der ansætter borgere med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 5).
  3. Pilotprojekt på børn- og ungeområdet om udvikling ag udvidelse af tilbuddene til familier, hvor der er børn af forældre med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 6).
  4. Pilotprojekt på socialområdet med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser kan mestre deres liv (Rammepapiret s. 8).
  5. Pilotprojekt på børn- og ungeområdet med udvikling af metoder, der understøtter en sammenhængende familieindsats (Rammepapiret s. 8).



Bilag
SSU 07.05.2014: Kommunernes fælles rolle - udvikling af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 008)
SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - opbygning, indhold, baggrund (dok.nr.2014/13751 009)
SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 011)
SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - satspuljemidler (dok.nr.2014/13751 010)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

  1. tiltræde målsætningerne som fremlagt i rammepapiret.



Beslutning

  1. Anbefales.


Fraværende: Jan Ferdinandsen





Efterretningssager

46. Forebyggelse og sundhedsfremme: Familieiværksættere
29.09G00 - 2014/13967

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på at orientere om igangsættelse af forebyggende familieindsatser jf. budgetaftale 2014.

Baggrund
I budgetaftalen er det besluttet at undersøge og vurdere potentialet i at indføre et forældreuddannelsesprogram. Hensigten er at understøtte familier og familiedannelse, herunder forebygge skilsmisser. Der er mange positive erfaringer med forældreuddannelseprogrammer, både i andre danske kommuner og i udlandet. Udviklingen af forebyggende familieindsatser skal ses i forlængelse af kommunens anbringelsesstrategi og strategi for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner, som Børneudvalget besluttede i foråret 2013.

Hvad gør vi?
Center for Børn og Unge arbejder på at tilbyde alle førstegangsfødende forældrepar et uddannelsesprogram for at støtte op om, at alle nye forældre kommer bedst muligt fra start i livet som ny familie. Uddannelsesprogrammet forventes igangsat fra august 2014. Gribskov Kommune har indgået en aftale med Center for Socialt Ansvar om at bruge et velafprøvet koncept "Familieiværksætterne". Konceptet indebærer et samarbejde mellem kommunale, regionale, private og frivillige ressourcepersoner, der alle bidrager med deres faglige viden. Kommunens sundhedsplejersker vil være de gennemgående fagpersoner i indsatsen.

Center for Socialt Ansvar er et privat netværk for en række frivillige organisationer med det fælles mål at skabe mere velfærd for færre midler. Center for Socialt Ansvar arbejder tværsektorielt, non-profit med Regioner, kommuner, erhvervsliv, fonde, forskere og frivillige organisationer, og drives af den almennyttige fond "Fonden for Socialt Ansvar".

Indsatsen organiseres som et 2-årigt projekt der skal afprøve om konceptet vil have den ønskede effekt i Gribskov Kommune i forhold til de opstillede mål. Begrundelse for valg af Familieiværksætterne
"Familieiværksættere" er udviklet af Center for Socialt Ansvar i samarbejde med TrygFonden, Holstebro Kommune, Region Midt m.fl. Konceptet bygger på den svenske "Leksand model", som blev tilpasset danske forhold, og som nu implementeres i flere danske kommuner, herunder Hørsholm, Furesø og Lyngby-Taarbæk.

Programmet "Familieiværksætterne" er valgt da det også benyttes af andre kommuner i Hillerød Hospitals optageområde, og da programmet kræver høj grad af samarbejde med jordemødrene på Hillerød Hospital, er valget faldet på det.

"Familieiværksættere" er en tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats i familien og dens netværk. Indsatsen understøtter forældrene i rollen som forældre og i forhold til at få parforholdet til at fungere. Indsatsen har fokus på grundlag for et godt børneliv, hvor sundhed, trivsel og livskvalitet er i fokus. Det er en vision, at alle børn, uanset deres økonomiske og sociokulturelle baggrund, får mulighed for at vokse op i trivsel og tryghed i ansvarlige familier.
Indsatsen understøtter også netværkdannelse blandt forældrene, netværksdannelse på tværs af alder og socialstatus.

Kort beskrivelse af indsatsen
Alle førstegangsfødende forældre tilbydes deltagelse i et gruppeforløb på 16 gange med start i 26. graviditetsuge. Der vil være 6 - 8 forældrepar i hver gruppe. Grupperne har 5 gruppemøder inden fødslen, hvoraf de tre vil blive gennemført i samarbejde med jordemoderen på Hillerød Hospital. Efter fødslen mødes gruppen 11 gange med jævne mellemrum indtil barnet er ca. 15 måneder gammelt. Herefter opfordres grupperne til selv at fortsætte med at mødes for at støtte hinanden.

Mål:

  • Styrke førstegangsfødende forældres forældrekompetencer og give gode råd og vejledning til, hvordan de kan skabe trygge opvækstvilkår for deres børn.
  • Styrke forældrenes fællesskab og give dem gode råd til, hvordan de kan tage fælles ansvar og håndtere vanskelige situationer.
  • Styrke netværk blandt nye forældre og give dem gode råd og vejledning til, hvordan de på tværs af forskelle kan yde gensidig støtte ud fra princippet om empowerment og solidarisk medborgerskab i civilsamfundet.


Eksempler på temaer i enkelte mødegange:

  • Familiejura, økonomi ved jurist, bankrådgiver, sundhedsplejerske og socialrådgiver. Der skal skabes kontakt til jurist og bankrådgiver, som vil yde en frivillig indsats.
  • Den første tid efter fødslen, barnets udvikling og behov, forældrenes ansvar og roller ved sundhedsplejerske, psykolog og pædagog.
  • Motorisk, sproglig og fysisk udvikling ved tale- og hørepædagog, psykolog og sundhedsplejerske.


"Familieiværksætterne" forankres i Center for Børn og Unge med primær forankring i Sundhedsplejen og i tæt samarbejde med andre faggrupper og teams (fx psykologer, socialrådgiver mv.). Sundhedsplejersken er den gennemgående person og leder af programgrupperne. I indsatsen supplerer faglige professionelle kræfter og frivillige hinanden. Konceptet indebærer et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde samt partnerskaber med det private erhvervsliv og frivillige i Frivilligcenter Helsinge og Frivilligcenter Græsted.

Afledte justeringer af indsatsen
Med indførelsen af gruppetilbud vil graviditetsbesøget og kostbesøget til førstegangsfødende bortfalde. Derudover er der en forventning om, at der vil være behov for færre behovsbesøg til førstegangsfødende (op til 25% færre).

"Familieiværksættere" igangsættes som et to-årigt projekt med opstart august 2014. Der vil være løbende evaluering af indsatsen.

Lovgrundlag
LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven) § 119 stk. 2

Økonomi
Der er afsat 400.000 kr. i 2014 og 300.000 kr. i 2015 til forældreuddannelsesprogram.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Jan Ferdinandsen




47. Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning
82.00A00 - 2014/13119

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges parallelt i Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i maj måned. Sagen er et led i introduktion til og videnopbygning på integrationsområdet med særligt fokus på flygtninge og familiesammenføringer og forelægges til orientering.

Dette orienterende og tværgående dagsordenspunkt vil blive fulgt op af dagsordener til beslutning på følgende områder:

  • Øget kapacitet i ft. boligplacering af flygtninge og serviceniveau ved modtagelse af nyankomne og familiesammenførte (SSU, ØU og BY i juni måned 2014)
  • Øget kapacitet i undervisning af børn, hvis modersmål er et andet end dansk (oprettelse af modtageklasser) (BØR)
  • Intensivering af integrationsindsatsen - virksomhedspraktik og uddannelse (ARB).

Formålet med sagen er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen i antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt kommunens serviceniveau ift. modtagelse, boligplacering og indsatser i den treårige integrationsperiode, herunder den særlige indsats for børn af flygtninge. Endvidere skitseres handlemuligheder for den fremtidige opgaveløsning.

Kommunen er udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) for 2014 nu er forhøjet til 57 flygtninge. Dette udgør en markant stigning i forhold til det årlige niveau på ca. 30 modtagne flygtninge i 2011 og 2012 samt de 45 modtagne flygtninge i 2013. Samtidig er der en tendens til, at flere af de flygtninge, Gribskov Kommune modtager, er enlige familiefædre, som søger om familiesammenføring.

Dertil kommer, at Udlændingestyrelsen har forkortet sagsbehandlingstiden for familiesammenføringer, og at opholdstiderne på asylcentrene er nedbragt. Faktorer, der har betydning for, at flygtningene kan være dårligere rustede, fx sprogligt og kulturelt, når de skal integreres og boligplaceres i kommunen.

Udfordringerne antager nu et omfang og en karakter, som ikke har været kendt i de foregående år. Udfordringerne fremstår på tværs af udvalgsområder - og skal også løses på tværs af udvalgsområderne - samtidig med, at der sker en nøje afvejning af økonomiske og menneskelige hensyn.

Integrationsloven indeholder bestemmelser, der vedrører kommunalbestyrelsens opgaver og pligter i forhold til flygtninge, som er visiteret til kommunen. Der er bl.a. bestemmelser vedrørende boligplacering, integrationsplaner, helbredsmæssig vurdering og integrationsprogrammer, som alle flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt.
Udvikling i antal flygtninge modtaget på kommunekvoten siden 2008
Gribskov Kommune modtager et stigende antal flygtninge, jf. nedenstående tabel. Over de sidste 5-6 år er der sket en tredobling af kommunekvoten. Situationen i Syrien har ført til en acceleration af tendensen. Alene i andet halvår af 2013 modtog Gribskov Kommune det samme antal flygtninge, som i hvert af årene i perioden 2010-12. Af tabellen ses det endvidere, at andelen af enlige svinger ganske meget.

Flygtninge modtaget på kommunekvoten siden 2008

År Kommunekvote for GK Faktisk ankomne flygtninge til GK Heraf enlige Heraf flygtninge, der indgår i familier
2008
13
13
3
10 (3 fam.)
2009
16
17
6
11 (3 fam.)
2010
28
28
10
18 (5 fam.)
2011
31
31
15
16 (5 fam.)
2012
33
29
6
23 (5 fam.)
2013
Heraf:
1. halvårsperiode
2. halvårsperiode
33->50
45

14
31
25

8
17
20 (6 fam.)

6 (2 fam.)
14 (4 fam.)
2014 til og med 1. maj
57
14
10
4 (1 fam.)

Note: Kvoten for 2013 blev i oktober 2013 forhøjet ekstraordinært fra 33 til 55 flygtninge.

Familiesammenføringer siden 2008
I årene 2008-2013 har der været en svagt stigende tendens til, at flere enlige flygtninge søger om og får tilladelse til familiesammenføring, jf. nedenstående tabel. Dette hænger sammen med, at de enlige flygtninge kommunen har modtaget i de senere år, oftere er lidt ældre familiefædre. Siden årsskiftet 2013-14 har der været en forstærket tendens til, at flere af de modtagne flygtninge søger om og opnår familiesammenføring. Det er kun den først ankomne, der tæller med på kvoten.

I bilag 1 er der fremlagt yderligere statistik vedrørende flygtninge og familiesammenførte i Gribskov Kommune.

Familiesammenføringer siden 2008

År Bevilgede familiesammen-
føringer (fs.)
Modtagne i alt
2008
1 fs. (med 5 pers.)
18
2009
1 fs. (med 5 pers.)
22
2010
2 fs. (med 7 pers.)
35
2011
2 fs. (med 9 pers.)
40
2012
4 fs. (med 15 pers.)
44
2013
3 fs. (med 10 pers.)
55
2014 til og med 1. maj
2 fs. (med 11 pers.)
25

Note: I kolonnen til højre opgøres det samlede antal modtagne flygtninge
og familiesammenførte i det pågældende år.

Af tabellerne fremgår det, at der er et øget pres ift. kommunens integrationsforpligtelser, fx boligplacering af flygtninge, modtagerklasser for børn af flygtninge og familiesammenførte samt sprogundervisning og virksomhedspraktik.

Under forudsætning af, at tendensen for de første 3-4 måneder af 2014 fortsætter resten af året, så vil kommunen forventes at skulle modtage 90-100 flygtninge og familiesammenførte i 2014. Hvis den gennemsnitlige husstandsstørrelse blandt de familiesammenførte fremadrettet vil være på fem personer, kan det forventes, at 50-60 børn under 18 år vil skulle integreres i kommunen årligt.

Modtagelse af nyankomne og familiesammenføring
Stigningen i antallet af modtagne flygtninge udgør et markant pres på selve modtagelsesopgaven i kommunen. Der skal gennemføres flere modtagelsessamtaler med tilhørende administrative opgaver (fremvise bolig, sikre underskrift lejekontrakt, oprettelse af NEM-konto, råd- og vejledning om alt fra daglige praktiske gøremål til hjælp ved ansøgninger etc.). Det forhold, at mange flygtninge ankommer alene (uden familie), øger presset, idet familier gennemløber modtagelsesprocessen sammen. Udfordringen er, at administrationen er dimensioneret til at modtage langt færre flygtninge pr. år.

En stor del af flygtningene søger efter ankomsten om familiesammenføring, hvilket udgør et ekstra pres. Kommunen har ikke tidligere haft en modtagelsesopgave ved familiesammenføring, men fordi familiesammenføringerne gennemføres efter så kort tid, at flygtningen ikke har haft mulighed for at få tilstrækkeligt kendskab til danske samfundsforhold, så vedkommende selv kan varetage modtagelsen af sin familie, må kommunen træde til med råd og vejledning samt hjælp til praktiske forhold, herunder at finde en egnet bolig for at imødegå sociale udfordringer for familierne. Der er behov for stillingtagen til det kommunale serviceniveau i forhold til at hjælpe med at finde bolig/stille bolig til rådighed i forbindelse med familiesammenføring.

For en uddybning af ovenstående udfordringer samt en gennemgang af handlemulighederne henvises til bilag 2. Handlemuligheder, der skal afklares nærmere forud for, at der fremlægges beslutningssag på juni-mødet, er:

  • konsekvenser/muligheder ved henholdsvis at fastholde eller ændre kommunens serviceniveau ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte, herunder velkomstpakker
  • muligheden for at ansætte personer i seniorjob, fleksjob, social vicevært o.l. til at forestå den praktiske del af selve modtageopgaven samt agere som kontaktpersoner ift. praktiske problemstillinger der måtte opstå efter selve modtagelsen
  • mulighederne for øget involvering af frivillige i arbejdet med modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.


Boligplacering
Stigningen i antallet af flygtninge, der skal modtages, giver et markant pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge.

Stigningen i antallet af familiesammenføringer giver et øget pres på boligkapaciteten, ikke mindst hvad angår de almene boliger, som kommunen har anvisningsretten til.

I 2014 forventes det, at det er muligt at dække behovet for familieboliger til de flygtningefamilier, der kommer til Gribskov Kommune under kommunekvoten. Der vil kunne opstå problemer med at stille værelser til rådighed til enlige, hvis antallet af enlige fortsat er højt. Hvis der ligeledes modtages et højt antal enlige familiefædre, så kan der opstå problemer ift. at stille boliger til rådighed for familier efter familiesammenføringen. Den rette boligplacering understøtter barnet og familiens trivsel, og skaber dermed grundlaget for det forebyggende familiearbejde. Såfremt der ikke samtænkes omkring familierne vil der være risiko for, at der sker en udgifts- og opgaveglidning fra et budgetområde til et andet.

I bilag 1 redegøres der for, at den nuværende kapacitet ikke vil være tilstrækkelig på længere sigt. Derfor vil administrationen skulle afklare følgende handlemuligheder:

  • Leje af ejendomme mhp. på videreudlejning til flygtninge.
  • Opkøb af ejendomme, der egner sig til at boligplacere flygtninge.
  • Ombygning af andre kommunale ejendomme
  • Udnyttelse af den lovgivningsmæssige mulighed for at boligplacere i midlertidige boliger gennem etablering af 'midlertidig kapacitet', herunder overvejelser om etablering af pavilloner.
  • Etablering af flere almene boliger.
  • Boligplacering i private udlejningsboliger.


Disse handlemuligheder vil danne udgangspunkt for udarbejdelsen af det tidligere omtalte beslutningspunkt vedrørende boligplacering af flygtninge og familiesammenførte.

Børn og unge i flygtningefamilier
Stigningen i antallet af modtagne familier med børn giver et stærkt pres på oprettelse af modtageklasser. Tillige modtages et stigende antal børn og voksne fra krigszoner, hvilket giver et øget pres på ydelser til særlig støtte efter serviceloven. Endelig udfordres kommunen af tilsynsforpligtelsen på Gribskov Asylcenter.

I bilag 3 redegøres for følgende tre områder, der er kendetegnet af særlige udfordringer afledt af stigningen i antallet af flygtningefamilier:

  • Undervisning af børn, hvis modersmål er et andet end dansk.(Modtageklasser). Udfordringen er her at oprette tilstrækkeligt med modtageklasser, jf bilagets afsnit 2.1
  • Sprogtilbud på dagtilbudsområdet. Der er her behov for yderligere afdækning af eventuelle udfordringer ved stigningen i antal børn fra flygtningefamilier.
  • Særlig støtte til børn og unge efter serviceloven. Udfordringen her er de mange familier og familiesammenførte, som er svært traumatiserede af krig og flugt, jf bilagets afsnit 2.2


Endelig redegøres der for udfordringer grundet, at Gribskov Kommune er beliggenhedskommune for et asylcenter for uledsagede mindreårige (flygtningebørn)

  • Tilsynsforpligtigelse med Gribskov Asylcenter. Her er udfordringen en betydelig, ikke-kompenseret arbejdsbelastning, jf bilaget afsnit 2.3.


I bilag 3 beskrives centrale opgaveområder inden for integrationsområdet på Børne- og Ungeområdet. Opgaveområderne er tydeligt udfordret af den udvikling, der er inden for området og de prognoser, som præsenteres. Som det fremgår af nedenstående tabel har Gribskov Kommune allerede ved udgangen af april 2014 udsigt til at modtage langt flere børn, end vi modtog de to foregående kalenderår. Hvis tendensen fortsætter vurderes det at Gribskov Kommune vil modtage 50 - 60 børn i 2014.

Antal børn modtaget siden 2012

År 2012 2013 2014 til og med april
Familier modtaget under kommunekvoten 4 familier med 13 børn 5 familier med 10 børn og 3 søskende(1 voksen og 2 børn) 1 familie med 2 børn
Familiesammenførte (ét medlem under kvoten) 4 familier med 9 børn 3 familier med 8 børn 2 familier med 9 børn
Godkendt familiesammenføring 6 flygtninge afventer, at familierne kommer. Tilsammen 6 voksne og 16 børn
I alt 8 familier med 22 børn 9 familier med 20 børn 9 familier med 28 børn


Arbejdsmarkedsindsats - virksomhedspraktik og uddannelse
På nuværende tidspunkt (maj 2014) er antallet af voksne omfattet af integrationsprogram 124.

Det betyder at arbejdsmarkedsområdet har øget pres på følgende områder:

  • Indgåelse og opfølgning på den obligatoriske integrationskontrakt og den frivillige integrationsplan
  • Flere skal tilbydes danskuddannelse, herunder opfølgning på fremmøde og eventuelle sanktioner
  • Flere skal tilbydes beskæftigelses- og uddannelsestilbud


Det forventes, at de flygtninge, vi modtager fra Syrien, i højere grad er traumatiserede, sammenlignet med de tidligere modtagne flygtninge. Det kan betyde en forsinkelse i den enkeltes integrationsproces og dermed også for de resultattilskud Gribskov Kommune kan hjemtage.

Kommunen skal tilbyde et integrationsprogram til alle flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på tidspunktet for overtagelse af integrationsansvaret. I samarbejde med Center for Børn og Unge kan Center for Arbejdsmarked vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige, uledsagede flygtningebørn inden de fylder 18 år.

Integrationsprogrammet omfatter danskuddannelse, vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik, ordinær uddannelse og ansættelse med løntilskud.

Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammet fastlægges i samarbejde med flygtningen i en integrationskontrakt. Den enkelte flygtnings integrationsprogram varer 3 år.

Af nedenstående tabel fremgår det, at antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er 3-doblet i perioden 2009 – 2013.

Udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet i årene 2009 – 2013.

År Antal forløb Antal personer - helår
2009 32 31
2010 60 56
2011 67 60
2012 92 75
2113 100 93

Kilde: Jobindsats.dk / AMFORA

For en uddybning af ovenstående udfordringer samt en gennemgang af handlemulighederne henvises til bilag 4. Handlemuligheder, der skal afklares nærmere forud for, at der fremlægges beslutningssag på et af de kommende møder i Arbejdsmarkedsudvalget, er:

  • Behov for flere virksomhedsrettede tilbud. Det kræver en specialiseret indsats, når både arbejdspladsen og flygtningen skal introduceres til opgaven
  • Der forsøges indgået aftaler med virksomheder om etablering af virksomhedscentre med fast mentor og med mulighed for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
  • I forhold til uddannelse og brug af den enkelte flygtnings kompetencer er opgaven at fremskaffe eksamensbeviser, få det godkendt efter danske standarder og få lavet en vurdering af faglige kompetencer
  • At den funktion den sociale vicevært varetager, gøres permanent med henblik på tidlig introduktion til dansk kultur og fritid, samt styrkelse og udvikling af samarbejdet med foreningslivet og frivilligcentrene.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at fagudvalgene med denne samlede fremlæggelse introduceres til det samlede flygtninge- og integrationsområdet og de udfordringer der tegner sig med et stigende antal flygtninge, der skal boligplaceres, modtages og integreres både som enlige og familier. Presset betyder, at det bliver nødvendigt at tage stilling til hidtidige praksis og serviceniveauer, hvorfor udvalgene over kommende møder bliver forelagt konkrete beslutningspunkter.

Lovgrundlag
LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

LBK nr. 863 af 25/06/2013 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven).

BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.

BEK nr. 1206 af 11/10/2013 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2014.

BEK nr 814 af 20/07/2004 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

Økonomi

De største kommunale udgiftsområder er kontanthjælp, danskundervisning og mentorudgifter. Modsvarende får kommunerne indtægter i form af refusioner og tilskud fra staten. Samlet set har Gribskov Kommune i 2013 haft udgifter på i alt 28,9 mio. kr. samt indtægter i form af tilskud fra staten plus statsrefusioner på i alt 16,1 mio. kr. Dette giver en samlet nettoudgift på 12,8 mio. kr. i 2013.

Desuden er der en udligningsordning for indvandrere, flygtninge og efterkommere, hvor Gribskov Kommune i 2014 modtager i alt 10,8 mio. kr. Til gengæld bidrager Gribskov Kommune med i alt 27,4 mio. kr. til udligningsordningen for indvandrere, flygtninge og efterkommere i 2014, hvilket giver en samlet udgift for Gribskov Kommune på 16,6 mio. kr. Dette beløb kommer ud over den omtalte nettoudgift på 12,8 mio. kr.

I bilag 5 er beskrevet udgiftstyper samt de økonomiske forudsætninger og rammer for de enkelte love/områder, hvori flygtninge og familiesammenførte indgår.

Bilag
Læsevejledning
Flere af de vedhæftede bilag indeholder pdf filer. Ved en beklagelig fejl er navne på pdf filer ikke identiske med bilagsnavne/dokumenttitler. Som læser skal man ikke lade sig forvirre af dette. Det er de rette bilag, som er vedhæftet, og det kan man se, så snart man åbner pdf filen.

Bilag 1: BØR/ARB/SSU 05/2014: Boliganalyse - Flygtningeboliger 2014, 2014/13119 001
Bilag 2: BØR/ARB/SSU 05/2014: Modtagelse og familiesammenføringer, 2014/13119 002
Bilag 3: BØR/ARB/SSU 05/2014: Flygtninge med børn, 2014/13119 003
Bilag 4: BØR/ARB/SSU 05/2014: Integrationsprogram, 2014/13119 004
Bilag 5: BØR/ARB/SSU 05/2014: Økonomiske rammer og forudsætninger, 2014 13119 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Jan Ferdinandsen.




48. Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi til Den sociale rammeaftale 2015
27.00G00 - 2014/12605

Sagsfremstilling
Udviklingsstrategien for 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning forelægges i dette dagsordenspunkt for Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og for Børneudvalget til efterretning.

Udviklingsstrategien blev drøftet i KKR-Hovedstaden den 14. marts 2014, hvor det blev besluttet at godkende udkast til Udviklingsstrategi for 2015. KKR-Hovedstaden besluttede endvidere at anbefale kommunalbestyrelserne i regionen samt regionsrådet at godkende strategien inden den 1. juni 2014.

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen består af to dele: 1) En udviklingsstrategi, og 2) en styringsaftale. Dette dagsordenpunkt omhandler Udviklingsstrategien for 2015.

Bevægelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde
Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være regulering af antal pladser blandt de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, eller andre indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi.

Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi. De væsentligste konklusioner er følgende:

  • På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være et behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2015.
  • Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling i målgruppernes størrelse på det specialiserede socialområde og specialundervisning.
  • Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet.
  • Kommunerne har stort fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats.
  • Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger og afvigelser fra den generelle udviklingstendens er dog med til at understrege, at der i 2015 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud.

 


  • Væsentlige udviklingstendenser i målgrupperne:
    • En væsentlig andel af kommunerne i hovedstadsregionen forventer en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne voksne med stofmisbrug, voksne med alkoholmisbrug, voksne med sindslidelse, voksne med dobbeltdiagnose og hjemløse voksne.
    • Kommunerne i hovedstadsregionen forventer generelt en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (såsom ADHD og autisme).
    • En væsentlig andel af kommunerne forventer en stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse, børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug.
    • En række kommuner forventer, at der sker en stigningen i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens.
    • For enkelte målgrupper vurderer en nævneværdig, men mindre andel af kommunerne, at der vil ske et fald i antal borgere, bl.a. for børn og unge med udviklingshæmning.

    Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2015 udvalgt en række fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi:
    • Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse.
    • Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generelt alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet.
    • Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose.
    • Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud.
    • Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder.
    Særlige temaer i Hovedstadsregionen
    Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien til behandling i 2015.

    For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer følgende:
    • Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (temaet er valgt af KKR Hovedstaden).
    • Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse (Temaet er udmeldt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold).


    Lovgrundlag
    Serviceloven (LBK. nr. 1093 af 03/09/2013) § 6.
    Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1021 af 20/08/2013).

    Økonomi
    -

    Høring
    Udviklingsstrategien har været i høring i Handicaprådet den 23. april 2014. Rådet havde følgende bemærkninger:

    "Det er godt, at der er fokus på borgere med dobbeltdiagnose og børn med handicap mv.
    Rådet anbefaler, at der fortsat er fokus på, at borgere får det tilbud, der passer til den enkelte - og at kommunerne ikke hjemtager uden at overveje, om det tilbud, der hjemtages til er det rigtige for borgeren. Herunder at der er fokus på ikke at blande borgere med forskellige handicaps og behov for forskellige former for specialiseret støtte.

    Rådet har et lille hjertesuk - Da disse dokumenter handler om borgere med handicap, kunne det med fordel være overvejet, hvordan det præsenteres også for mennesker, der er svagtseende. Det vil sige prioritering af læsbarhed frem for at det ser godt ud - med større skrift og overskrifter i en farve, der kan læses (se fx. side 13)."

    Bilag
    BØR 05.05.2014: Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2015 (2014/12605 003)
    BØR 05.05.2014: Opsummering af Udviklingsstrategi 2015 (2014/12605 004)

    Til særlig interesserede: Hvis man ønsker at læse mere om baggrund, kan man læse bilag 1-7 til Udviklingsstrategien, som er offentliggjort på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2015.

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Børneudvalget
    1. at tage Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi til den sociale rammeaftale for 2015 til efterretning.


    Beslutning
    Taget til efterretning.

    Fraværende: Jan Ferdinandsen.






    Mødet startet:
    02:00 PM

    Mødet hævet:
    06:30 PM