Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
46 EBU - erhvervspulje 2017 - 2. runde
47 Udarbejdelse af en samlet ungestrategi for Gribskov Kommune
48 Udbud af arbejdsmarkedsydelser 2017
49 Udrulning af Grib livet i tråd med sundhedspolitikken
50 Handleplan for Erhvervsstrategi 2017-2018


Efterretningssager
51 Helsinge: Styrkelse af bymidten - samarbejde med Realdania
52 Erhvervsklimaanalyse fra Dansk Industri og Dansk Byggeri
53 Status på Beskæftigelsesstrategi 2016-2018
54 Status på arbejdet i Nordsjællands Rekrutterings Service
55 Budget 2018-2021: Fagudvalgenes behandling af Økonomiudvalgets 1.
behandling
56 Musik i Lejet. Evaluering af 2017
57 Naturrum i Tisvildeleje Strand

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Michael Bruun

Thomas Elletoft

Trine Mette Egetved-Sørensen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om sagsbehandlingen i Jobcenterets integrationsteam
Næste møde i udvalget 9. november afholdes hos Jørgen Simonsen kl. 17.00
Orientering om åbningstiderne i Netto og Superbrugsen i Blistrup
Thomas Elletoft deltog ikke under behandlingen af punkterne 54-57.




Åbne

46. EBU - erhvervspulje 2017 - 2. runde
24.10G00 - 2017/06293

Sagsfremstilling
Introduktion
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at vurdere indkomne ansøgninger i 2. runde til Puljen for Erhverv med henblik på at træffe endelig beslutning om uddeling af puljemidler.

Baggrund
Det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg besluttede at gennemføre en ansøgningsproces for puljemidler i to runder.

I første runde modtog Administrationen 21 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 3.653.000 kr. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på møde den 16.08.2017, at opfordre syv ansøgere til at indsende en udvidet ansøgning til 2. runde.

Fristen for indsendelse af ansøgninger i 2. runde var 01.09.2017.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler nu sagen for at afgøre, hvorledes puljen for erhverv i 2017 skal uddeles - helt eller delvist til de ansøgere, der har indsendt en udvidet ansøgning i 2. runde.

Om puljen
Puljen for Erhverv har til formål at understøtte strategiske investeringer på erhvervsområdet.

Puljen er i 2017 på 0,5 mio. kr.

Der lægges vægt på, at ansøgningen tilgodeser et eller flere af disse kriterier:
- er til gavn for erhvervsliv, turister, aktører, fritidsborgere eller borgere
- understøtter indsatser i Gribskov Kommunes Erhvervsstrategi
- skaber vækst og merværdi på erhvervs- og turismeområdet i Gribskov Kommune
- er medvirkende til at tiltrække virksomheder
- er medvirkende til en øget detailhandel
- er med til at brande Gribskov Kommune som et attraktivt sted at drive virksomhed og besøge

Ansøgninger
Administrationen har ved fristudløb den 01.09.2017, kl. 12:00 modtaget udvidet ansøgning fra samtlige 7 ansøgninger, som udvalget opfordrede til at indsende ansøgning til 2. runde med et samlet ansøgt beløb på 885.000 kr. Se bilag 1 for samlet oversigt over 2. rundes ansøgninger.

Ansøgningerne fra 2. runde fremgår af bilag 2.



I 2. runde er ansøgerne blevet opfordret til at holde sig til følgende beskrivelser:

• Formål: Hvad er ideen med initiativet ? Hvordan knytter det sig til andre af kommunens indsatsområder ?
• Indholdet: Hvad skal foregå og hvordan skal det foregå ?
• Målgruppen: Hvem henvender initiativet sig til ?
• Medvirkende: Deltagere, kontaktperson til Gribskov Kommune, foreløbig liste over samarbejdspartnere samt andre relevante myndigheder. Hvem er projektejer (i juridisk forstand) ? cvr-nr.
• Tidsplan: Forslag til tids- og handleplan. Er planen faseopdelt og i så fald, hvilken del ansøges til ?
• Sted: Fysisk placering angives med adresse og evt. på kortbilag. Angivelse af ejerforhold på den pågældende grund. Samt en godkendelse fra evt. ejer om at måtte benytte arealet.
• Budget: Skitsering af beløb der ansøges om, angivelse af egenbetaling og oplysning om andre tilskudsgivere. Der skal ligeledes beskrives, hvordan projektet kan leve videre uden kommunens deltagelse.

Der gives ikke tilskud til almindelige foreningsarrangementer, der kun er rettet imod foreningens medlemmer, samt drift, og ansøgninger skal kunne holdes inden for rammerne af kommunalstyrelsesloven, erhvervsfremmeloven og kommunens styrelsesvedtægt.

Det er administrationens vurdering, at alle ansøgninger i 2. runde er inden for rammerne.

Ansøgningskriterier for erhvervspuljen fremgår af bilag 3.

Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09/06/2015 af lov om kommunernes styrelse (Kommunalstyrelsesloven)
LBK nr. 820 af 28/06/2016 af lov om erhvervsfremme og regional udvikling (Erhvervsfremmeloven)
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune som vedtaget 12/12/2016


Økonomi
I Budget 2017 er der på erhvervsområdet afsat 0,5 mio. kr. til uddeling i budgetåret med henblik på at understøtte strategiske investeringer.

Uddelinger fra erhvervspuljen tager ikke højde for ansøgeres eventuelle momstilsvar, og Gribskov Kommune er således ikke ansvarlig for eventuelle udgifter i forbindelse med ansøgeres momstilsvar.


Miljøforhold
Ikke relevant.


Høring
Ikke relevant.


Bilag
Bilag 1: EBU 20.09.2017 Oversigt over ansøgninger Dok. nr. 2017/06293 066
Bilag 2: EBU 20.09.2017 Ansøgninger Dok. nr. 2017/06293 067
Bilag 3: EBU 20.09.2017 Rammekriterier for erhvervspuljen Dok. nr. 2017/06293 068

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

1. at udvalget uddeler erhvervspuljen til én eller flere af de prioriterede ansøgninger fra 1. ansøgningsrunde

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede 16.08.2017, at følgende ansøgninger går videre til 2. runde: 1, 3, 4, 7, 10, 11 og 14.


Beslutning

• Udvalget besluttede at følgende tildeles midler fra Erhvervspuljen i 2017:

Ansøger	Titel på ansøgning	Beløb
Det Danske Spejderkorps	National vandreweekend i Gribskov Kommune	105.000 kr.
Julebelysning og flagstænger i Gilleleje	Gilleleje Handels - og Turistforening	230.000 kr.
Julebelysning i Helsinge	Helsinge Erhvervsforening/Gadekærforeningen	50.000 kr.
Gastronomisk landkort over Gribskov Kommune	Erhverv Gribskov/Turisme- netværket	50.000 kr.
Pilgrimsruten Tisvildevejen - projektliggørelse og opstart af Kultur/Natur	Socialøkonomisk Forening Natur og Kultur Nordsælland	50.000 kr.
Fondsprospekt til fortsat udbygning af veterantogcenter med velkomstfaciliteter ved Græsted	Nordsjællands Vetrantog	100.000 kr.
Puljemidler ialt/ tildelte beløb i alt		500.000 kr/585.000 kr.

• Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anmoder Økonomiudvalget om at bevilge differencen mellem midlerne i Erhvervspuljen på 500.000 kr. og de tildelte beløb i 2017 på 585.000 kr., i alt 85.000 kr. via reservepuljen
• Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anmoder endvidere om, at ansøgningen fra Gilleleje Travaljeforening vedr. "legepladsen på Stejlepladsen i Gilleleje" indgår i budgetforhandlingerne for 2018 - 2021.

47. Udarbejdelse af en samlet ungestrategi for Gribskov Kommune
15.20A00 - 2015/04122

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at godkende, at administrationen udarbejder en samlet ungestrategi for Gribskov Kommune.
Strategien udformes så den formulerer strategiske mål og retning for Gribskov kommunes ungeindsatser på tværs af beskæftigelses-, social- og sundheds- samt børne- og ungeområdet. Nærværende sag forelægges derfor enslydende for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, Social- og sundhedsudvalget og Børneudvalget.

Baggrund
På temamøde den 9. juni fik Byrådet en orientering om regeringsudspillet på det forberedende uddannelsesområdet sammen en gennemgang af de udfordringer Gribskov kommune arbejder med på ungeområdet. Administrationen anbefalede derfor, at der udarbejdes en tværfaglig ungestrategi. Strategien vil inddrage regeringens udspil og sikre implementering af reformen for forberedende tilbud til unge.

Den 10. maj offentliggjorde regeringen udspillet ’Tro på dig selv – det gør vi’.
Regeringsudspillet lægger op til en reform af de forberedende tilbud til de unge, der af forskellige årsager ikke kan tage den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse. Derudover er der fra regeringens side lagt op til en ny uddannelsespolitisk målsætning om, at 90 pct. af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, mens 10 pct. skal uddannes gennem arbejde.

Regeringen giver i sit udspil kommunerne et mere entydigt organisatorisk ansvar for de unge. Anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats handler bl.a. om at skabe én indgang for støtte og vejledning for de unge, mulighed for individuel støtte igennem én gennemgående kontaktperson; og om samtidig at skabe en bedre koordinering og samordning af de nuværende støtte- og vejledningsfunktioner.

Sagens forhold
Udfordringer
Relativt få unge i Gribskov Kommune får en ungdomsuddannelse. Denne udfordring har været højt på den politiske og indsatsmæssige dagsorden i flere år. Baggrunden er blandt andet, at lidt over hver fjerde ung i en alder af 21 år ikke har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter afslutningen af folkeskolen. Derudover er ca. 9 pct. af alle unge 18-30 årige i Gribskov Kommune på offentlig forsørgelse. Begge tal ligger over landsgennemsnittet. Langt størstedelen af de ledige unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vanskeliggør deres muligheder for at opnå selvforsørgelse.

Ungestrategiens målgruppe
Strategien vil omfatte alle unge i Gribskov Kommune fra og med 6. klasse til og med det 29. år, men er særligt målrettet de unge, som er mest udsatte og ikke er i gang med uddannelse eller i job, og som skal hjælpes videre i arbejde og uddannelse.

Formål og afsæt for en tværgående strategi
Den primære målgruppe udgør en sammensat gruppe af unge med forskellige grader af faglige, sociale og personlige udfordringer og varierende grader af afklaring om egne fremtidsmuligheder og valg. Denne gruppe af unge kommer i deres afklaring i kontakt med mange forskellige aktører på tværs af kommunens organisering: grundskolen, uddannelsessystemet, UU-vejledningen, beskæftigelsessystemet, det sociale system og sundhedsvæsenet.

Strategien skal bl.a. formulere en række principper og udgangspunkter, der skal være ledende for de indsatser, som påvirker de unges muligheder for at blive selvforsørgende ved uddannelse eller job. En samlet ungestrategi skal derfor virke på tværs af BØR, SSU og EBU og skabe fælles mål og retning for de kommunale indsatser på området.

Forventede effekter af strategien - hvad skal strategien kunne ?
Overordnet skal en samlet tværgående ungestrategi medvirke til at:

• Flere unge bliver selvforsørgende - dvs. antallet af unge på offentligt forsørgelse nedbringes
• Hjælpe unge bedre gennem overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelse eller beskæftigelse
• Unge oplever færre nederlag i relation til uddannelse
• Unge i højere grad få et uddannelsesforløb med klar sammenhæng, som understøtter en positiv udvikling af den enkelte unges kompetencer
• Unge tager det rigtige uddannelsesvalg og herefter formår at fastholde uddannelses- forløbet så frafald og dobbeltuddannelse minimeres
• Unge via fodfæste på arbejdsmarkedet bliver del af et arbejdsfællesskab ved praktikforløb eller ordinært arbejde; der evt. senere i livet kan omsættes til uddannelse eller direkte til selvforsørgelse.

Dette kan ske gennem:

• At opstille konkrete mål og veje dertil, som både unge, politikere og aktørerne tæt på de unge kan gennemskue
• At kvalificere indsatsen ved bedre koordinering og samordning af støtte- og vejledningsindsatser, så der organisatorisk sikres en effektiv koordinering og forankring af de funktioner, der i dag bl.a. varetages af hhv. Grundskolen, UU og jobcentre overfor målgruppen.
• At tilbyde målrettet støtte med udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer; ungestrategien skal tage udgangspunkt i målgruppens behov og forudsætninger på den ene side og ambitionerne for målgruppen på den anden side
• At involvere erhvervslivet ved en anerkendelse af beskæftigelse og aktiv brug af praktik og ordinært arbejde som en vej til personlig udvikling, motivation, selvforsørgelse og afklaring om uddannelse
• At integrere sundhedsfremme og forebyggelse i alle de kerneområder, hvor man arbejder med unge.

Tidshorisont for udarbejdelse af strategien

• 2017: Udarbejdelse af kommissorium, politisk godkendelse af at arbejdet sættes i gang samt udkast til en tværgående strategi
• 1. kvartal 2018: Politisk proces og udarbejdelse af implementeringsplan
• 2. kvartal 2018 og frem – (afhængig af regeringens tidsplan for ny forberedende uddannelse): Realisering af strategi.

Undervejs i arbejdet inddrager arbejdsgruppen relevante interessenter, som kan bidrage til strategiens indhold. Relevante interessenter er bl.a.:

• De unge som strategien handler om
• Grundskole
• Ungdomsuddannelser
• Forberedende tilbud/produktionsskole
• Virksomheder
• Medarbejdere/udskolingen/ungeindsatsen/UU/Fritid og Forebyggelse/Virksomhedsindsatsen/Sundhed.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer på baggrund af de aktuelle udfordringer og regeringens udspil på området for unge og uddannelse, at udvalget bør tiltræde, at administrationen udarbejder en samlet tværgående ungestrategi. I strategiarbejdet vil administrationen sikre en tættere koordination af ungearbejdet, som kan betyde anbefalinger om en anden organisering på tværs af fagudvalg og fagcentre end den kendes i dag i takt med, at kravene til området besluttes nationalt.

Lovgrundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats: LBK nr 1342 af 21/11/2016
Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.: LBK nr 270 af 23/03/2017
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov: LBK nr 783 af 15/06/2015

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

1. at tiltræde, at der udarbejdes en tværgående ungestrategi
2. at tid og procesplan tiltrædes
   
   Beslutning

1. Tiltrådt med den bemærkning at Gribskovs ungeråd inddrages i forbindelse med udarbejdelse af strategien.

2. Tiltrådt





48. Udbud af arbejdsmarkedsydelser 2017
15.00Ø00 - 2017/07153

Sagsfremstilling
Udvalget behandler sagen for at blive orienteret om resultatet af udbud af arbejdsmarkedsydelser i Center for Borgerservice og Beskæftigelse (CBB) og træffe beslutning om det videre arbejde med visitationskriterier.

Baggrund:
CBB satte i foråret 2017 gang i et udbud af arbejdsmarkedsydelserne i Jobcenteret.

Ved arbejdsmarkedsydelser forstås de tilbud som ledige og sygemeldte borgere visiteres til som led i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet og afklaring i forhold til arbejdsevne.

Udbuddet vedrører de forløb Jobcenteret hovedsageligt anvender i indsatsen - kaldet "standard" forløb. Der vil dog fortsat være behov for specialiserede tilbud til målgrupper som f.eks. borgere med autisme, alvorlige psykiske lidelser og misbrug.

Der er tale om køb af eksterne aktiviteter, der i forvejen købes eksternt.

Udbuddet har 3 primære formål:

1. Bedre styring af området
2. Sikring af en høj og ensartet kvalitet i de ydelser der leveres
3. Sikring af de bedst mulige priser på ydelserne

Samtidig samles købet af aktiviteter på færre aktører, dels for at styrke et tættere samarbejde med aktørerne og dels for at styrke styringen af området. Dermed skabes et solidt grundlag for at vurdere deres effekter og kvalitet.

Udbuddet er opdelt i 3 delaftaler:

• Delaftale 1: Jobformidlende indsatser for borgere der står til rådighed for arbejdsmarkedet på del- eller fuld tid
• Delaftale 2: Beskæftigelsesfremmende og afklarende indsatser for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet
• Delaftale 3: Integrationsrettede indsatser med fokus på indtræden på arbejdsmarkedet

Alle tre delaftaler understøtter Beskæftigelsesstrategien 2016-2018, hvor blandt andet den virksomhedsrettede indsats har et stort fokus.

Resultater af udbud:
Fremover vil Jobcenteret samarbejde med 4 primære leverandører af arbejdsmarkedsydelser. Dette betyder, at Jobcenteret går fra at anvende mange forskellige aktører til 4 leverandører fremover. Baggrunden for dette er de tre primære formål beskrevet ovenfor.

I forhold til delaftale 2 er det i øvrigt et krav, at aktørerne etablerer sig i Helsinge.

Samarbejdet med de nye leverandører iværksættes fra 1. oktober 2017. Kontrakterne gælder herefter i en 4 årig periode, men med en 4 måneders opsigelsesfrist i hele aftale perioden.

På mødet vil udvalget blive orienteret mundtligt om aktørerne på de enkelte delaftaler.

Udarbejdelse af visitationskriterier:
I forbindelse med udbuddet og samarbejdet med de nye aktører foreslår administrationen, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om, at administrationen igangsætter et arbejde med udarbejdelse af visitationskriterier for borgere, der er i målgruppen for beskæftigelsesfremmende og afklarende indsatser i Jobcenteret.

Formålet med at formulere visitationskriterier er en del af indsatsen for at styrke gennemsigtig heden i de politiske prioriteringer, øget ensartethed og retssikkerhed for borgeren. Det vil sige en samlet bedre styring af indsatserne på beskæftigelsesområdet.

Såfremt udvalget tiltræder dette forelægges visitationskriterier for udvalget primo 2018 til godkendelse.


Lovgrundlag
Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, § 31 og 32


Økonomi
I 2016 var jobcentrets samlede forbrug på arbejdsmarkedsydelser 16,5 mio. kr.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning
2. at bede administrationen udarbejde visitationskriterier som forelægges udvalget 1. kvartal 2018


Beslutning

1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt




49. Udrulning af Grib livet i tråd med sundhedspolitikken
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 15. august 2017 at anbefale Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at tiltræde udrulningsforslaget "Kantinen på Jobcenteret". Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får anbefalingen til beslutning i forhold til indstillingens punkt 8.

Sagen blev forlagt Social- og Sundhedsudvalget med følgende ordlyd:

"Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at træffe beslutning om udrulning af erfaringerne fra Grib livets pilotprojekter i fire nærmiljøer. Udrulningen skal ske som led i udmøntningen af sundhedspolitikken. Politikken er endnu ikke vedtaget, men sendes i høring efter fagudvalgsmøderne i indeværende uge og er derfor også punkt på dagsordenen til dette møde i udvalget.

Udvalget får desuden sagen for at afgive anbefalinger til relevante fagudvalg.

Baggrund
Byrådet besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Formålet for Programorganisationen er at sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg samt at bygge videre på anbefalinger fra Temaudvalget fra 2013 og forbedre implementeringen af forebyggelsespakkerne.

Denne programorganisering er siden døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen. Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen.



I oktober 2014 pegede Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og
Idrætsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på ét konkret nærmiljø inden for hvert fagområde til at udgøre arenaen for udvikling og forsøg med, hvordan vi kan lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i vores kerneopgave.

De fire nærmiljøer var:

• Børnehuset Boager
• Pyramiden (bibliotek og museum)
• Mødestedet (aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare)
• Uddannelsescenteret

Pilotprojekterne er nu slutevalueret med gode resultater. Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Kultur- og Idrætsudvalget fik evalueringen til orientering på deres møder i april 2017.

Fakta i sagen
Social- og Sundhedsudvalget skal nu tage stilling til, hvordan de gode erfaringer fra pilotprojekterne skal rulles ud - i første omgang i 2017.

I Grib livets pilotprojekter er der gjort erfaringer med og udviklet en metode til, hvordan medarbejderne kan arbejde sundhedsfremmende som del af deres kerneopgave.

Erfaringerne er dels samlet i et dialogværktøj - Sundhedsfremmetræet, som udvalget fik præsenteret på aprilmødet - og dels i et sæt principper, som er båret ind i udkastet til den ny sundhedspolitik.

Principperne er:

1. Sundhedsfremme og forebyggelse er en del af vores kerneopgave
2. Sundhedsarbejdet er en fælles opgave
3. Vi skaber sundhed der, hvor borgerne færdes (settingtilgang)
4. Sundhedsarbejdet skal være effektbaseret

Den nye sundhedspolitik står således på disse principper fra Grib livet - uanset hvordan målsætningerne udmøntes i praksis, arbejder vi med sundhedsfremme på denne måde.

Dermed skal udrulningen af erfaringerne fra pilotprojekterne ligeledes bygge på disse principper.

Indsatser i 2017
Udvalget besluttede den 7. februar 2017, at de resterende midler fra Grib livets 2017-budget skal anvendes på indsatser i forbindelse med udmøntning af sundhedspolitikken. Det betyder, at der bør vælges indsatser, som er lette at implementere med det samme.

Velfærdscheferne har i forlængelse heraf peget på en række kriterier, som udrulningsindsatserne bør honorere. Indsatserne skal:

• Kunne startes op i 2017
• Være umiddelbart implementerbare - dvs. koble sig på indsatser, som vi allerede har i gang eller alligevel skal til at igangsætte
• Have en effekt for borgerne
• Kunne holdes indenfor den økonomiske ramme
• Have fokus på temaerne i sundhedspolitikudkastet dvs. mental trivsel, lighed i sundhed og/eller tidlig indsats
• Ramme bredt blandt borgerne i kommunen
• Arbejde udfra principperne i sundhedspolitikudkastet og koble sig på supersettingtilgangen

Grib livets programledelse har drøftet udrulningen og fået input fra

• Chefer og teamledere fra alle centre i kommunen
• Projektlederne for pilotprojekterne i de fire nærmiljøer
• Medarbejderne i Sundhedsfremmeambassadørnetværket på workshop den 14. juni 2017

På baggrund af input foreslås følgende implementeret allerede i 2017:

1. Fabianhus
Hvad: Indsatsen omfatter sundhedsfremmende tiltag på Fabianhus i stil med indsatserne på Mødestedet. Personale og beboere skal være med til at definere, hvad der giver mening for dem at iværksætte. Indsatserne på Fabianhus kan desuden kobles med de indsatser, der er i gang i nærmiljøet på Mødestedet, bl.a. den indkøbte båd.
Hvorfor: Fabianhus har været koblet på nærmiljøet omkring Mødestedet, men beboerne har ikke deltaget i så høj grad. Fabianhus er et botilbud for borgere med en psykisk sygdom. Erfaringerne fra Grib Livet på Mødestedet viser, at denne målgruppe løftes bedst, hvis vi tager fat der, hvor borgerne færdes i hverdagen. Derved bliver det muligt at få sundere vaner ind i hverdagen sammen med de pædagoger, som borgerne kender og er trygge ved.
Kobling til sundhedspolitik: Fokus er på mental trivsel og lighed i sundhed.
Organisatorisk forankring: Center for Social og Sundhed

2. Kantinen på Jobcenteret
Hvad: Den mad, der serveres i Jobcenterets kantine, bliver produceret af de borgere, som er tilknyttet kantinen. Medarbejderne i kantinen er blevet inspireret af arbejdet med Grib livet på Uddannelsescenteret og er allerede startet op med at koble sundhedsfremme på kerneopgaven. Udrulningen til kantinen består i at understøtte dette arbejde, som allerede er i gang.
Hvorfor: Kantinen er ramme for et aktiveringstilbud primært for kontanthjælpsmodtagere fra 18 år. Der er tale om aktivitetsparate borgere, som er sygemeldte eller på anden vis endnu ikke klar til at varetage et job. Kerneopgaven er at understøtte borgerne mod beskæftigelse. Kantinen fungerer desuden som spisested for medarbejderne på jobcenteret, hvorfor der ligeledes er et sundhedsfremmeperspektiv ift. medarbejderne.
Kobling til sundhedspolitik: Fokus er på tidlig indsats, mental trivsel og lighed i sundhed.
Organisatorisk forankring: Center for Borgerservice og Beskæftigelse

3. Events med fokus på sammenhold og sundhed
Hvad: Idéen er at indbyde de lokale foreninger, civilsamfund og evt. erhvervsliv til at udvikle en eller flere geografisk spredte events, som har til formål at skabe fællesskab og sammenhæng på tværs af hele kommunen og gerne koblet til lokalsamfund. Samtidig med fokus på fællesskab og sammenhæng er fokus også på sundhed og sundhedsfremme - derfor kunne events være et løb/en stafet, men også andre bevægelsesaktiviteter. Det er vigtigt, at der er plads til, at foreninger mv. kan få lov at arbejde med på idéen, der derfor ikke er færdigudviklet endnu.
Hvorfor: Ideen handler om at skabe fællesskab og sammenhold blandt borgerne i Gribskov Kommune bredt set. Såvel Gilleleje Bibliotek som Center for Byer, Erhverv og Ejendomme arbejder allerede på dele af ideen, hvorfor Grib livet med fordel kan koble sig på og sikre tværgående samarbejde og et sundhedsfremmende perspektiv.
Kobling til sundhedspolitik: Fokus er på mental trivsel og lighed i sundhed.
Organisatorisk forankring: Center for Kultur, Fritid og Turisme.

4. Kommunikation
Hvad: Med denne indsats skal der arbejdes strategisk med synlighed og branding af kommunens sundhedsfremmende tilbud. Særligt skal overblikket over vores sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på tværs af centre omdannes til et visuelt overblik, som nemt kan opdateres løbende og udbredes til borgerne. Der vil være tale om en særlig side på kommunens hjemmeside. Dertil skal der udarbejdes en strategisk kommunikationsplan, som både sikrer kommunikation og fælles fortælling for sundhedspolitikken og Grib livet. Der skal samarbejdes tæt med medier og gøres aktiv brug af sociale medier. Dermed støtter dette kommunikationsspor op om indsatserne i de øvrige nærmiljøer.
Hvorfor: Deltagerne på workshoppen omkring ny sundhedspolitik samt mange af kommunens medarbejdere efterlyser overblik over, hvad der er af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i kommunen. Der eksisterer pt. ikke et sådant overblik, som er nemt at gå til. Desuden er synlighed og genkendelse afgørende for de øvrige indsatser under Grib livet - det er vejen til opmærksomhed og opbakning, som baner vej for ensartede påvirkninger og reaktioner i mange forskellige arenaer.
Kobling til sundhedspolitik: Kommunikerer arbejdet med politikken - både internt og eksternt.
Organisatorisk forankring: Center for Social og Sundhed

5. Medarbejdere
Hvad: I første omgang omfatter indsatsen et fokus på sundere mad i kantinerne på Rådhuset og i Gillelejehuset. Ved at fokusere på mad og måltider og en setting, hvor mange medarbejdere har deres gang, bliver det muligt at få kommunikeret til mange medarbejdere omkring principperne i Grib livet og Sundhedspolitikken. Administrationens frugtordning for medarbejderne kan eventuelt inddrages i indsatsen.
Hvorfor: Gribskov Kommune er kommunens største arbejdsplads og dermed en omfangsrig setting med stor mulighed for at øge medarbejdernes sundhed. Mad og måltider er oplagte til at skabe ramme om positive fællesskaber på tværs af fagområder - og basis for god mental og fysisk trivsel via fornuftigt energiindtag. Medarbejderne er rollemodeller, og hvis vi som kommune ønsker, at fremme vores borgeres sundhed og trivsel, er det afgørende, at vi også selv er sunde og trives. ”Walk the talk” princippet er afgørende for at lykkes med at rykke borgerne. Desuden er det nemmere for medarbejderne at ændre kultur og adfærd, hvis de selv på egen krop mærker de gode effekter af ændringen.
Kobling til sundhedspolitik: Fokus er på mental trivsel.
Organisatorisk forankring: Center for Byer, Ejendomme og Erhverv.

Se bilag for uddybning af forslagene.

Hvordan?
Med disse udrulningsforslag er der ikke tale om nye, omfattende pilotprojekter og dermed en kopi af organiseringen i pilotprojekterne, som de sidste to år har kørt i de fire nærmiljøer. Medarbejderne i de tiltag, der støttes med midler fra Grib livet 2017, skal selv stå for indsatserne. Grib livets programledelse understøtter indsatserne ved at klæde medarbejderne på ift. at koble sundhedsfremmemetoderne på kerneopgaven.

Programledelsen vil understøtte på følgende måde:

1. 1-2 workshops til indføring i Sundhedsfremmetræet og det sundhedsfremmende arbejde
2. Løbende sparring omkring sundhedsfremmeaspekter
3. Medarbejderne deltager i Sundhedsfremmeambassadørnetværket, som mødes 3-4 gange årligt

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tilslutter sig de foreslåede udrulningsforslag for 2017 og sender anbefaling til Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget om at tiltræde hhv. forslag om Events med fokus på sammenhold og sundhed, Kantinen på Jobcenteret og Medarbejdersporet.

Administrationen anbefaler videre, at udvalget tiltræder udrulningen af erfaringerne fra Mødestedet til Fabianhus. Der er allerede stor motivation for deltagelse, og da Fabianhus og Mødestedet begge hører under Voksenstøtte er der allerede etableret et samarbejde, som betyder, at indsatsen kan rulles igang med det samme.

Desuden anbefaler administrationen, at udvalget tiltræder kommunikationssporet.

Endelig anbefaler administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget bevilger midler som foreslået under afsnittet Økonomi. Midlerne skal anvendes til at understøtte sundhedsfremmende initiativer/tiltag i de konkrete indsatser eksempelvis i form af kompetenceudvikling af medarbejdere, vikartimer, honorering af kostvejleder/fysioterapeut/socialrådgiver, indkøb af materialer, temadage, events o.l.


Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget har på deres møde den 15. august 2017 bevilget 60.000 kr. til indsatsen i Kantinen på Jobcenteret (forslag nr. 2 ovenfor).

Bilag
SSU 15.08.2017: Kantinen på Jobcenteret (dok.nr. 2013/19248 069)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tiltræde udrulningsforslag vedr. Fabianhus
2. tiltræde udrulningsforslag vedr. Kommunikationssporet
3. anbefale Kultur- og Idrætsudvalget at tiltræde udrulningsforslaget vedr. Events med fokus på sammenhold og sundhed
4. anbefale Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at tiltræde udrulningsforslaget vedr. Kantinen på Jobcenteret
5. anbefale Økonomiudvalget at tiltræde udrulningsforslaget vedr. Medarbejdersporet
6. bevilge den foreslåede økonomi til indsatserne
7. bevilge 12.000 kr. til fortsat drift af Grib livet app'en i 2017"

Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at
8. tiltræde udrulningsforslag vedr. Kantinen på Jobcenteret som anbefalet af Social- og Sundhedsudvalget.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 15-08-2017:
1. - 2. Tiltrådt.
3. - 5. Anbefalet.
6. - 7. Tiltrådt.

Fraværende Betina Sølver Hansen, A


Beslutning

Tiltrådt




50. Handleplan for Erhvervsstrategi 2017-2018
24.10G00 - 2016/37794

Sagsfremstilling
Introduktion
Som led i processen med at implementere Erhvervsstrategi 2016-2020 i Gribskov kommune er det besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for strategien, der gælder for 2017 og 2018. Handleplan 2017-2018 vil omhandle en række udvalgte indsatser fra erhvervsstrategien, der vil være særligt fokus på i 2017 og 2018.

Temadrøftelse
Som en del af processen med at udarbejde handleplanen behandler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget sagen som en temadrøftelse på mødet d. 20.9.2017. I forbindelse med drøftelsen træffes samtidig beslutning om afsættet for de videre drøftelser med erhvervslivet.

Administrationen har lavet et forslag til prioriterede indsatser i handleplanen. De prioriterede indsatser tager udgangspunkt i de fem indsatsområder:

• Effektiv lokal erhvervsfremme
• Myndighedsopgaver med servicekultur, fysisk planlægning og byudvikling
• Menneskelige ressourcer
• Infrastruktur og tilgængelighed
• Byliv og attraktivitet

Som en indledning til drøftelsen, vil der være et kort oplæg. I oplægget berøres følgende emner:

• Erhvervsstrategi 2016-2020
• Processen for udarbejdelse af handleplanen
• Opbygning og indhold i handleplanen
• Administrationens oplæg til prioriterede indsatser i handleplanen

Oplægget tager udgangspunkt i Bilag 1.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: EBU 20-09-2017 Præsentation handleplan 2017-2018 DOK.nr: 2016/37794 015

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget:

1. at drøfte handleplan 2017-2018 og træffe beslutning om den videre proces.

Beslutning

Tiltrådt, handleplan for erhvervsstrategi 2017-2018, som beskrevet i bilag 1 til denne sag






Efterretningssager

51. Helsinge: Styrkelse af bymidten - samarbejde med Realdania
01.11P00 - 2017/22919

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at træffe en beslutning omkring at tilkendegive interessen omkring samarbejde med Realdania om udvikling af bymidten i Helsinge samt bemyndige administrationen til at indsende tilkendegivelsen for indarbejdelse af fagudvalgenes evt. kommentarer.


Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget forelægges sagen til orientering.

Fristen for at indsende interessetilkendegivelsen til Realdania er den 22.09.2017.

Da Økonomiudvalget først har møder efter fristen, får Økonomiudvalget og Byrådet sagen til orientering efter indsendelse.

Baggrund
Realdania sætter over de kommende år fokus på bymidten. I samarbejde med op til ni byer vil de være med til at løfte kvaliteten i hovedbyernes centrale gader og byrum. Ambitionen er at styrke byerne som drivkraft for livskvalitet, udvikling og bosætning i yderområderne.

Realdania har derfor kontaktet en række kommuner - herunder Gribskov Kommune - for at undersøge, om der er interesse for et samarbejde. Det skal ske senest den 22.09.2017.

Forventningen er at støtte op til ni fysiske projekter rundt om i Danmark. Projekterne skal øge byernes kvalitet og udvikling med afsæt i stedbundne kvaliteter og ressourcer, og Realdania ser gerne, at det sker gennem nye modeller og metoder, der styrker samarbejdet mellem byens mange aktører.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 28.08.2017, at der skal udarbejdes en interessetilkendegivelse. Økonomiudvalget besluttede også, at administrationens udkast til interessetilkendegivelse skulle forelægges til godkendelse i Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget.

Plan- og Miljøudvalgets besluttede den 14.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse og at udvalget er åbne overfor yderligere ideer.

Børneudvalgets besluttede den 14.08.2017 at godkende at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og udvalget ser gerne et samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet i udviklingen.

Kultur- og Idrætsudvalgets besluttede den 15.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og Idrætsrådet, Kulturrådet samt foreningerne kan med fordel involveres i et idéoplæg, ligesom ideer fra kommunens tidligere arbejde med at styrke Helsinge Bymidte kan inddrages.

Social- og Sundhedsudvalgets besluttede den 15.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at de frivillige foreninger, Handicaprådet samt repræsentanter fra de unge inddrages.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets besluttede den 16.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og at der indtænkes tilbud til unge, og gerne at udviklingen sker i samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet.

Administrationen har i sagen beskrevet hovedindholdet i interessetilkendegivelsen, der finpudses inden afsendelse til Realdania.

Projektidé
Administrationen har udarbejdet en idé til et projekt om mødet mellem mennesker og byen Helsinge med afsæt i de unge i byen. På grund af den korte tid til arbejdet, har eksterne aktører ikke deltaget i dette indledende arbejde. Projektideen vil være det primære indhold i interessetilkendegivelsen til Realdania, og den er beskrevet herunder:

Helsinge er en af hovedbyerne i Gribskov Kommune. Helsinge er udpeget som et af tre kommunecentre,og er der, hvor kommunens administration er samlet. Byen er planlagt til at vokse fra omtrent 8.000 indbyggere til knap 10.000, med fortætningsplaner omkring centrum (Møllebakken) og den ambitiøse bydel Helsinge Nord, lige nord for byen med 700 nye boliger. Byen er i gang med en stor strategisk gennemgang af detailhandelsplanlægningen for at forbedre forholdene for handelslivet i byen, og Helsinge er ligeledes udpeget som børneby.

I Helsinge Helhedsplan arbejdes der på den akse, som allerede langt hen af vejen forbinder byen fra Helsinge Nord, gennem et stort sports- og idrætsanlæg, den nye skole Nordstjerneskolen ned igennem byen til det gamle gadekær og Møllebakken, gennem gågaden og handelsstrøget til stationsområdet hvor Gribskov Gymnasium og Gribskov Kultursal sætter punktum for aksen.

Bymidten fremstår i dag nogle steder usammenhængende og lidt slidt. Der mangler en attraktiv forbindelse fra stationen op i gennem byen,enkelte bygninger står tomme og flere af byrummene er ”mono”-rum, hvor byrummets formål ophører om natten,og bliver hurtigt til steder for utrygge aktiviteter.

Helsinge har haft et ry for, at være ”lidt af en hård by”. Byen har kæmpet med kedeligerelationer til rocker- og bandemiljøet, og har i dag en række unge mennesker som præger byen med utryghedsskabende adfærd. Der eksisterer derfor et potentiale og en villighed til at arbejde med møderne i byrummet, de unge og de gamle, de vilde og det rolige, det organiserede og det uorganiserede fællesskab, for at skabe trygge rammer og muligheder for ophold. Helsinge rummer store potentialer, og der planlægges for mange nye boliger i byen de kommende år. En fysisk indsats i Helsinge bymidte vil fremhæve byens sammenhæng og potentialer som en stærk og attraktiv hovedby, som sætter rammerne for det gode liv.

Projektområdet vil begrænse sig geografisk fra Gadekæret og Møllebakken (i vest), gennem gågaden til Stationsområdet (i øst), og udgør Helsinge bymidte.




Aktørerne skal spille en central rolle, hvis Gribskov Kommune får mulighed for at formulere og forme en egentlig ansøgning. Derfor peges der i denne beskrivelse heller ikke på specifikke projekter, men geografiske områder, deres udfordringer og potentialer, samt temaer og udpeger særligt interessante aktører i udformningen af Helsinge Bymidte.

Stationsområdet
Stationsområdet er isoleret, og en af de steder der er særligt udsat for utrygheds-skabende aktiviteter, både i dagtimerne men i særdeleshed efter mørkets frembrud. Området består af tre selvstændige dele;

• et tomt areal med lidt parkering på ”den anden side” af togbanen,
• et stort åbent areal øst for jernbanen, der rummer store muligheder for aktivitet
• selve stationen med lokalbanen Hillerød-Tisvilde og en busstation, og
• et t-kryds som samler det hele og er indgangen til gågaden.

Der ligger et stort samlet potentiale i området for at forbedre byrummene og skabe plads til trygge ophold og aktiviteter. Fx. vil der på det åbne areal øst for stationen være plads til ”den vilde” og uorganiserede udfoldelse og plads til et større anlægsprojekt, som har potentialet til at løfte et ”dødt” område med meget trafik. Selve stationen fungerer som den skal, men trænger til en ”sanering”. En forudsætning for at skabe et attraktivt og velfungerende byrum netop her, er at få skabt en stærk forbindelse fra stationsområdet til gågaden. Forbindelsen er udfordret og kræver ikke bare en solid trafikal løsning, men også en arkitektonisk stillingtagen til overgangene for at synliggøre og skabe den sammenhæng området kalder på.

Gågaden
Gågaden rummer mange potentialer og fremstår pæn og relativt ny, men også med fokus på detailhandel og i mindre grad til andre aktiviteter. Men med flere planlagte projekter omkring den store parkeringsplads i den sydlige del af projektområdet samt opførsel af Møllebakken boligområde i vest, vil et generelt løft og etablering af små aktivitetsrum og mødesteder, som bryder med ”mono”-byrummene være elementære i en indsats for at styrke bymidten og skabe forbindelse i mellem stationsområdet og Gadekæret og aksen videre mod nord. Det er intentionen, at disse mindre indsatser skal tilpasses de behov og udarbejdes sammen med målgruppen og gadens aktører, og kan fx danne rammen for fællesskab omkring spil, dans, events og lignende aktiviteter.

Gadekæret
Omkring Gadekæret er det projektets intention at spille på en modpol til ”det vilde” og uorganiserede, nemlig at give et løft til områdets enestående egenskab for at skabe rum til ro og fordybelse.

Økonomi
Administrationen har lavet et skøn over udgifterne til den beskrevne projektide. Det vurderes at udgifterne vil være ca. 10 - 12 mio. kr. I forbindelse med udarbejdelse af en egentlig ansøgningen vil der skulle udarbejdes et mere præcist budget for projektet.

Realdania har afsat en ramme på 73 mio kr til indsatsen. Det er forventningen, at Realdania kan støtte de enkelte projekter med op til 7-8 mio. kr., dog max 50% af der samlede budget for projektet. Kommunen skal derfor selv finansiere 50% af projektets anlægsudgifter. Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå som en del af medfinansieringen.




Den videre proces
Efter udløb af fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse vil Realdania udvælge op til ni kommuner med støtte fra et eksternt faglig panel. De udvalgte kommuner vil blive bedt om at udforme en egentlig ansøgning med tilhørende uddybende budget, hvoraf det er forventningen, at tre til fem vil opnå støtte i første runde.

Der vil senest den 31.10.2017 blive givet besked om, hvilke kommuner, der vil blive indbudt til at indsende en egentlig ansøgning (ansøgningsfrist vil være fredag den 26.02.2018).

Dialog og inddragelse
Hvis Gribskov Kommune bliver udvalgt til at indsende en ansøgning til Realdania, vil den konkrete ansøgning blive udarbejdet med input fra handelslivet, foreninger, de unge og gymnasiet med flere.

Med et særligt fokus på de unge i Helsinge og kommunen, er det projektets intention at indgå samarbejde med børn og unge i Helsinge. Fx arbejder Nordstjerneskolens 6. klasser med ”kreativ udfoldelse” gennem dans og teater. I samme dur arbejder en gruppe af 9. klasses elever med etablering af en skaterbane i deres projektarbejde.
For disse elever er projektarbejdet en del af deres uddannelse og de såvel som vi kan få meget ud af at følge hinanden tæt.

Derudover er det oplagt, at arbejde med gågadens handelsliv, samt de aktive foreninger i bymidten foruden dem med interesse i at deltage i at styrke bymidten, for at de rum og mødesteder, som skal supplere gågaden, får en reel funktion og gadens brugere også får et ejerskab til de mindre løft i byrummet.

Desuden skal Helsinges borgere inddrages bredt, for at få skabt de bedste rammer, for de som bruger byen til hverdag.

I en organisering af samskabelsesprocessen, vil det være interessant at arbejde med en tilpasset udgave af ”styregrupper” eller ”ungepanel”, som foruden at deltage i den aktive inddragelse, fungerer som en kvalitetssikringsgruppe fra start til slut.


Lovgrundlag
-

Økonomi
Projektet skønnes pt at koste 10-12 mio. kr., heraf er der mulighed for at Realdania vil støtte med op til 50 % af udgifterne. Kommunen skal derfor selv finansiere 50% af projektets anlægsudgifter. Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå som en del af medfinansieringen.

Miljøforhold
-

Høring
Såfremt Gribskov Kommune kommer i betragtning hos Realdania, vil den videre projektansøgning blive udarbejdet i tæt samspil med eksterne aktører.

Bilag
Invitation fra Realdania til samarbejde af 30. juni 2017. Dok. nr. 2017/22919 002

Vejledning: Interessetilkendegivelse. Dok. nr. 2017/22919 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at bemyndige administrationen til at indsende interessetilkendegivelse til Realdania på baggrund af ovenstående.

Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget:
2. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning

Taget til efterretning.




52. Erhvervsklimaanalyse fra Dansk Industri og Dansk Byggeri
24.10G00 - 2017/01152

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får sagen om resultaterne af de årlige erhvervsklima undersøgelser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri til orientering.

Dansk Industri og Dansk Byggeri har offentliggjort hver deres analyse af erhvervsklimaet i landets kommuner, som rangordner landets kommuner efter forskellige kriterier i henhold til de to brancher industrivirksomhederog bygge- og anlægsvirksomheder. Begge analyser har fået betydelig medieomtale og bidrager til meningsdannelsen omkring kommunens image som en attraktiv erhvervskommune for såvel eksisterende som nye virksomheder.

Gribskov Kommunes placering er meget forskellig i de to undersøgelser, hvilket opsummeres nedenfor. Analyserne er desuden vedlagt som bilag.

Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse
Dansk Industri offentliggjorde 5. september 2017 analysen "Lokalt erhvervsklima 2017". Resultaterne af analysen er vedlagt i form af to bilag; bilag 1 består af den samlede analyse, mens bilag 2 sammenligner Gribskovs placeringer i henholdsvis 2016 og 2017.

I modsætning til Dansk Byggeris undersøgelse, bygger denne undersøgelse, også på industrivirksomheders vurdering af erhvervsvilkårene gennem en spørgeskemaundersøgelse. I alt 61 virksomheder med samlet set 1630 ansatte har svaret på undersøgelsen.

I analysen indgår følgende hovedelementer:
I. En overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, vægt 1/3
II. Tilfredshed med den kommunale indsats indenfor 9 fagområder, vægt 1/3
III. De kommunal rammevilkår ud fra statistiske parametre 1/3




Gribskov Kommune har i 2017 fået en samlet placering som nr. 75 blandt 96 kommuner. I den tilsvarende analyse fra 2016 var Gribskov Kommune placeret som nr. 85, hvilket betyder at Gribskov er gået 10 pladser frem. I forhold til spørgsmålet om virksomhedernes overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed er Gribskov kommune gået fra en placering som nr. 89 i 2016 til en placering som nr. 76 i 2017. Gribskov Kommune er samlet set gået frem i 9 ud af 11 kategorier i årets undersøgelse, hvilket vidner om en styrket indsats inden for de forskellige områder, som analysen dækker.

Igen i år viser resultaterne af analysen, at der er en stor forskel mellem kommunens placering i forhold til de statiske parametre, hvor Gribskov har en placering som nr. 29 i landet, og den samlede placering som nr. 75.

Virksomhedernes tilfredshed med de 9 udvalgte fagområder:

• Infrastruktur og transport: Infrastruktur og transport er den kategori, hvor Gribskov ligger lavest, med en placering som nr. 94. I forbindelse med analysen er virksomhederne blevet spurgt om, hvad de mener kommunen bør prioritere højest, hvis de skal styrke virksomhedernes fremtidige vækstmuligheder. Og i Gribskov nævnes infrastruktur og transport således som det vigtigste område, der skal styrkes.
• Arbejdskraft: Gribskov kommune har generelt forbedret sig i forhold til området arbejdskraft, og er på dette punkt gået 16 pladser frem fra nr. 95 til nr. 79. Det skyldes både en forbedring i jobcenterets virksomhedsrettede service, men også virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats i forhold til at finde kvalificeret arbejdskraft.
• Kommunal sagsbehandling: Gribskov er gået 14 pladser frem fra nr. 87 til nr. 73 i forhold til kommunal sagsbehandling. Denne fremgang skyldes især en positiv udvikling i tilfredsheden med kommunens sagsbehandling indenfor miljøområdet og byggesager, hvor Gribskov Kommune er gået henholdsvis 29 og 16 pladser frem.
• Skatter, afgifter og gebyrer: Gribskov Kommune er gået markant frem inden for kategorien skatter, afgifter og gebyrer fra en placering som nummer 59 i 2016 til nummer 35 i 2017. Denne fremgang skyldes især udviklingen inden for kommunale afgifter og gebyrer, hvor Gribskov kommune er gået hele 51 pladser frem fra nr. 88 til nr. 37.
• Fysisk planlægning: Gribskov Kommune er gået 18 pladser frem i forhold til fysisk planlægning, og kommunen ligger i 2017 placeret som nr. 75 i denne kategori. Denne udvikling skyldes blandt andet, at Gribskov er gået 13 pladser frem i forhold til virksomhedernes vurdering af, hvorvidt der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling. Fremgangen skyldes også en positiv udvikling i vurderingen af, om den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling, hvor Gribskov er gået 21 pladser frem fra nr. 93 til nr. 72.
• Brug af private leverandører: Gribskov kommune er gået en del tilbage til kategorien brug af private leverandører. Det skyldes dels en markant tilbagegang inden for kategorien overholdelse af betalingsfrister, hvor Gribskov er gået tilbage fra nr. 47 til nr. 84, men det skyldes også en tilbagegang inden for udbudsproces over for private leverandører, hvor Gribskov er gået 19 pladser tilbage og i år ligger nr. 62. På de statistiske indikatorer er Gribskov Kommune den kommune, der konkurrenceudsætter mest.
• Kommunen image: Gribskov Kommune ligger på niveau med sidste år på en plads som nr. 78 i forhold til image. Det skyldes, at både indsatsen for at fastholde og tiltrække nye borgere samt indsatsen for at fastholde og tiltrække nye virksomheder ligger på niveau med sidste år, hvor Gribskov ligger henholdsvis nr. 69 og 84.

• Kommunens velfærdsservice: Gribskov Kommunes bedste placering er i kategorien Kommunens velfærdsservice. Denne kategori dækker over kommunens indsats i relation til folkeskolen og adgang til børnepasning. Her er Gribskov gået 33 pladser frem til en placering som nr. 24 i år. Fremgang skyldes især en positiv udvikling inden for virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats i relation til folkeskolen, hvor Gribskov er gået 56 pladser frem fra nr. 81 til 25.
• Information og dialog: Gribskov er gået markant frem i kategorien information og dialog fra en plads som nr. 83 til nr. 61. Dette skyldes en positiv udvikling i alle de tre indikatorer inden for kategorien, der er virksomhedernes tilfredshed med kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne samt dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere og embedsmænd.

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri´s analyse "Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2017" blev offentliggjort i juni måned. Analysen er bygget op omkring 7 temaer, der indeholder en række kvantitative parametre: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse, samt kommunale kendetegn. Den samlede analyse er vedlagt som bilag 3. I analysen er der 31 parametre inden for de nævnte 7 temaer. I 2017 har de valgt at tilføje parametrene: erhvervspraktik, skolevirksomhedssamarbejde og AB 92. I bilag 4 findes en oversigt over Gribskov Kommunes resultater inden for de 31 parametre.

I undersøgelsen har emner, hvor kommunerne selv har stor indflydelse, en større vægtning end de emner, som kommunerne har svært ved at påvirke. Dansk Byggeris undersøgelse er baseret på offentlig tilgængelig statistik af relevans for bygge- og anlægsvirksomheder. I de tilfælde, hvor der ikke er data til rådighed, er der rundsendt et spørgeskema til kommunerne.

Gribskov Kommune har i 2017 fået en samlet placering som nr. 32. I den tilsvarende analyse for 2016 var Gribskov Kommune placeret som nr. 38, det vil sige en fremgang på 6 pladser. Overordnet set bekræfter undersøgelsen den statistiske del af DI's undersøgelser, da Gribskov også her placeres i den bedste tredjedel i landet


De 7 temaer i analysen:

• Byggesagsbehandling: Temaet omhandler sagsbehandlingstid, gebyrstørrelse samt konkrete mål for sagsbehandlingstid, og Gribskov ligger generelt lavt placeret inden for dette tema. Ifølge analysen ligger sagsbehandlingstiden på 35 dage, og dermed på niveau med 2016 hvilket rækker til en placering som nr. 82. Gebyrstørrelsen på 721 kr. i timen der giver en placering som nr. 84, er desuden med til at trække kommunens placering ned.
• Skatter og afgifter: Dette tema omhandler dækningsafgift, udvikling i dækningsafgift, grundskyld og indkomstskat. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen. Dog trækker procentsatsen på grundskylden ned.
• Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver: Gribskov Kommune ligger i 2017 fortsat placeret i toppen i forhold til udlicitering, udvikling af udlicitering på det tekniske område samt kommunale entreprenør- og materielgårde.
• Erhvervsaffald: Her fokuseres på tilgængelighed og åbningstider, gebyrer og administrationsgebyr. Her ligger Gribskov Kommune midt i feltet af kommuner. Forøgelsen af administrationsgebyret i 2016 til 443 kr., som fastholdes i 2017, trækker dog væsentlig ned, da Gribskov ligger nr. 66 på dette parameter.

• Udbudspolitik: Omhandler udbudspolitik, arbejdsgarantier, dialogmøder, kædeansvar, kontrol af kædeansvar samt uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler og AB 92. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen i forhold til udbudspolitik, dialogmøder, AB 92. Der har især været en positiv udvikling i forhold til kædeansvar, hvor Gribskov er gået 29 pladser frem til nr. 33. Dog trækker parametrene kontrol af kædeansvar, uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler samt arbejdsgarantier ned.
• Arbejdsmarked og uddannelse: Drejer sig om erhvervsuddannede, langtidsledighed, nyledige i arbejde, erhvervsfrekvens, politik om erhvervspraktik i folkeskolen, og skole-virksomhedssamarbejde. I forhold til dette tema ligger Gribskov placeret i den bedste tredjedel. Især en positiv udvikling i antallet af nyledige, der går hurtigt i arbejde, samt en politik i forhold til erhvervspraktik i folkeskolen, er med til at sikre denne placering.
• Kommunale kendetegn: Omhandler udvikling i befolkningen, BNP, antal byggetilladelser, udvikling i antallet af virksomheder samt kommunale investeringer. Analysen viser, at der her er sket et fald i udviklingen af kommunale investeringer. Gribskov kommune er gået frem inden for parameteret udviklingen af virksomheder, selvom der har været et fald i forhold til 2016 i udviklingen i antallet af virksomheder.

Administrationens samlede vurdering
På baggrund af analyseresultaterne er det administrationens vurdering, at Gribskov er inde i en positiv udvikling. Gribskov er gået frem på en lang række punkter, hvilket ifølge undersøgelsen fra Dansk Industri ses ved, at Gribskov kommune er gået frem i 9 ud af 11 kategorier, og at kommunen i analysen fra Dansk Byggeri nu ligger i den bedste tredjedel.

Selvom Gribskov Kommune er inde i en positiv udvikling, pågår der fortsat et arbejde med at styrke indsatsen på de forskellige analyseelementer og parametre, der bliver fremhævet i de to analyser. Administrationen arbejder således videre med opfølgningen på analyserne med henblik på fremtidige forbedringer.

Bilag

Bilag 1 - EBU 20-09-2017- DI samlet analyse dok.nr:2017/01152 013
Bilag 2 - EBU 20-09-2017 - DI oversigt dok.nr:2017/01152 014
Bilag 3 - EBU 20-09-2017 - DB kommunal performance 2017 dok.nr:2017/01152 015
Bilag 4 - EBU 20-09-2017 - DB resultatoversigt 2017 dok.nr:2017/01152 016

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.




53. Status på Beskæftigelsesstrategi 2016-2018
15.20A00 - 2015/04122

Sagsfremstilling
Baggrund

Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at blive orienteret om status på realisering af Gribskov Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2016-2018. Orienteringen behandles som led i den årlige opfølgning på de beskæftigelsespolitiske målsætninger.

Strategien blev vedtaget af Byrådet den 26. oktober 2015 (Sag nr. 186).

Resultater af beskæftigelsesindsatsen
Tabel 1 viser resultater af beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune i sammenligning med landsgennemsnittet og i sammenligning med andre kommuner omfattet af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Hovedstaden.

RAR Hovedstaden omfatter Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Vallensbæk kommuner.

Tabel 1. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Kilde: RAR Hovedstaden: Status på reformer og indsats, september 2017
Anm.: 2 kommuner slået sammen i benchmark, hvorfor der sammenlignes med 26 kommuner

Tabellen viser, at Gribskov Kommune i sammenligning med andre kommuner i RAR Hovedstaden ligger i den bedste halvdel på de fleste parametre.

De samlede resultater skal bl.a. ses i lyset af, at Jobcenter Gribskov´s ambition om et tæt samarbejde med virksomhederne; dette kommer blandt andet til udtryk i andelen af borgere i virksomhedsrettet aktivering - dvs. i virksomhedspraktik og løntilskud.

Målt som andel af befolkningen har Gribskov Kommune 16,9% på off. forsørgelse, hvilket er en mindre andel end DK (18%). Jf. rubrik 1
RAR Hovedstaden har 14% på off. forsørgelse. Når andelen på off. forsørgelse i RAR er mindre end i Gribskov, skyldes dette primært, at betydeligt færre borgere i en række nordsjællandske kommuner er på langtidsydelser som hhv. førtidspension, efterløn og fleksjob. Gribskov havde i 2016 en samlet andel på 8,6 % af befolkningen på de tre ydelser, mens Gentofte til sammenligning kun havde en andel på 4,1 % på de tre langtidsydelser.

Andelen af personer i arbejdsstyrken på a-dagpenge er i Gribskov på 2 %, hvilket er en betydelig lavere andel end RAR (3,1%) og DK (2,7%). Jf. rubrik 2.

Gribskov har med en andel på 12,6% betydeligt flere a-dagpengemodtagere i virksomhedsrettet aktivering end DK (8,6%) og RAR (8,7%). Jf. rubrik 3.

Andelen af personer i befolkningen på kontant- og uddannelseshjælp er lavere i Gribskov (2,3%) sammenlignet med DK (3,3%) og RAR (3,5%).
Gribskov har flere aktivitetsparate borgere på kontanthjælp i virksomhedsrettet aktivering end sammenligningsgrundlaget. Jf. rubrik 4 & 5.

Gribskov har (positiv) højere andel unge på off. forsørgelse, der er påbegyndt en uddannelse (8,2%) i forhold til DK (8%) og RAR (7,1%).

Gribskov har en noget højere andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb (2,5%) i forhold til DK (2,2%) og RAR (1,8%). Jf. rubrik 6.
Gribskov har i den sammenhæng flere borgere i jobafklaring i virksomhedsrettet aktivering end RAR Hovedstaden. Jf. rubrik 7 & 8.

Endelig har Gribskov en noget højere samarbejdsgrad med kommunens virksomheder end de fleste andre kommuner i Hovedstadsregionen. Jf. rubrik 9.





Borgere skal hurtigst muligt vende tilbage til arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse
Gribskov Kommune er underlagt et refusionssystem, hvor statens refusion på forsørgelsesydelsen aftrappes over tid. Derfor handler det om, at borgerne hurtigt skal i arbejde.

Tabel 2 viser, andel borgere på forsørgelse, der har været ledige i mere end et år. Tabellen viser, at Gribskov Kommune har den laveste andel langtidsledige på 4 ud 5 ydelser, hvis vi sammenligner data på tværs af fem nordsjællandske kommuner.

Andele borgere i procent med forsørgelse i mere 52 uger. Perioden januar - juli 2017

	A-dagpenge	Kontanthjælp	Udd.hjælp	Sygedp.	Ressourcefl.
Gribskov - placering	1	1	1	3	1
Gribskov	12,07	80,98	52,18	16,11	92,00
Halsnæs	13,16	83,88	56,00	20,45	96,71
Frederikssund	13,14	84,63	60,37	19,86	97,14
Helsingør	13,06	85,93	60,02	14,38	94,74
Hillerød	14,10	84,47	55,58	15,81	96,61
Gens.	13,11	83,98	56,83	17,32	95,44

Kilde: STAR SAS database

Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov 1482, af 23/12 2014, LBK,nr 1006 af 30/8 2015

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administration indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning


Beslutning

Taget til efterretning.




54. Status på arbejdet i Nordsjællands Rekrutterings Service
15.00A00 - 2015/40105

Sagsfremstilling

Formålet med dette punkt er, at orientere udvalget om status på arbejdet i Nordsjællands Rekrutterings Service (NRS), herunder etableringen af ny offentlig rekrutteringsløsning for alle virksomheder i Danmark "JobAG".

Baggrund:
Udvalget er løbende blevet orienteret om status for NRS, senest på møde den 2. februar 2017 (sag nr. 8).

Gribskov Kommune deltager sammen med 8 andre nordsjællandske kommuner i samarbejdet omkring NRS. NRS koordinerer rekrutteringsarbejdet på tværs af kommunerne.

Resultater generelt
I det følgende er der en kort opsummering af de vigtigste resultater af samarbejdet for 1 og 2. kvartal 2017.

I perioden har Jobcenter Gribskov fået besat i alt 17 job gennem NRS, dog med en faldende tendens i anden kvartal, hvilket kan hænge sammen med at Jobcenteret nu har ansat en del flere virksomhedskonsulenter og derved kan stå for en større andel af rekrutteringen selv.
Resultatet vurderes dog at være tilfredsstillende, og målt på antal besatte stillinger, er Jobcentret, blandt dem, der får flest stillinger besat gennem NRS.

Overordnet set lever NRS pt. op til de resultatmål kommunerne har opstillet for virksomheden. Det er dog ikke helt lykkedes, at nå resultatmål på besættelse af indkomne jobordre.

Som det af fremgår på side 3 i bilag 1 til denne sag, er der en vifte af forklaringer på manglende besættelse af indkomne jobordre eksempelvis; at arbejdsgiver fandt kandidaterne ikke havde tilstrækkelig erfaring, at virksomheden sideløbene havde fundet kandidat gennem eget netværk, eller der ikke kunne findes kandidater med de kvalifikationer, der blev efterlyst.

NRS har netop udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse til virksomheder, der har været i kontakt med NRS, som det fremgår af bilag 2 til denne sag. Desværre er det kun 8 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, men disse udtrykker generel tilfredshed med den service NRS leverer.

JobAG
JobAG er som det fremgår af bilag 3 en ny offentlig rekrutteringsløsning for alle virksomheder i Danmark. Via JobAG kan virksomhederne oprette jobannoncer, udsøge CVér, og rekrutteringsanmodninger på tværs af alle kommuner i Danmark. Systemet vil være i drift senest 1. december 2017. Jobcenteret vil blive tilknyttet JobAG via fagsystemet. Systemet vil således understøtte jobcenterets rekrutteringsindsats yderligere.

Der arbejdes endvidere på at udvide systemet med en tværkommunal rekrutteringsplatform kaldet "STÆR" , Sjællands Tværkommunale Rekrutteringsløsning. I dette udviklingsarbejde indgår NRS, og forventningen er, at det kan understøtte den tværkommunale rekrutteringsindsats yderligere.


Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov 1482, af 23/12 2014, LBK, nr. 1006 af 30/8 2015.

Økonomi
-

Bilag

EBU 20-09 2017 Bilag 1 NRS rapport 2 - kvartal 2017 Dok. nr. 2015/40105 007
EBU 20-09 2017 NRS Tilfredshedsundersøgelse 2017 Dok. nr. 2015/ 40105 005
EBU 20-09 2017 STÆR Sjællands Tværkommunale Rekrutteringsløsning Dok. nr 2015/ 40105 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget :
1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Thomas Elletoft




55. Budget 2018-2021: Fagudvalgenes behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling
00.30S00 - 2017/24239

Sagsfremstilling
Indledning
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2018-2021.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 28. august foretaget 1. behandling af budget 2018 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år, hvor vi selv skal finansiere iboende udfordringer som bl.a. udviklingen på det specialiserede børneområde, skal bidrage til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og finansiere det demografiske pres med en stigende ældrebefolkning og færre erhvervsaktive borgere.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.



Materialet til budget for 2018-2021 tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene i det vedtagne budget 2017-2020, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, primært udviklingen på det specialiserede børneområde.

Med hensyn til finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres.

Alle ændringer i forhold til tidligere budget fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.


Det kursiverede er ikke del af budgetoplægget men skal anskueliggøre hvad der skal til at skabe balance 2018 og 2019.

Som det fremgår af hovedoversigten, er der over hele budgetperioden et mindreforbrug i administrationens budgetoplæg på 36 mio. kr., men en ubalance i de to første år på samlet ca. 31 mio. kr. Efter de to første år budgetteres med et overskud i resten af budgetperioden, således at der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget vil være et overskud på det skattefinansierede område på ca. 44 mio. kr., men pga. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en kasseopbygning ca. 36 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".


Der udestår en ubalance i budgetoplægget i 2018 og 2019. Det betyder, at der er behov for en politisk prioritering og beslutning om udgiftsreduktioner i størrelsesorden 15 mio. kr. årligt for at skabe balance i 2018 og 2019, som kan ses af den kursive tekst. .

De årlige budgetter går fra et underskud i 2018 på 15 mio. kr. til et overskud i 2021 på 42 mio. kr. Den væsentlige årsag til denne udvikling er, at der i budgetoplægget er indlagt effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet holder sig i niveauet 100 mio. kr. og derover. Kommunens likviditet er presset i årene 2018 og 2019, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 36 mio. kr. er et minimum for at skabe råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med byudvikling af Gribskov Kommune og til imødegåelse af udfordringer.

Størrelsen af den nødvendige kassebeholdning skal ses i lyset af, at kommunerne i langt højere grad end tidligere selv er ansvarlige for at finde finansiering til store ekstraordinære udgiftsstigninger. I de seneste år har det fx. betydet, at kommunerne selv har skulle finansiere udgifterne til bl.a. den stigende ældrebefolkning, den store flygtningetilgang og udviklingen i specialforanstaltninger. Udgiftsudviklingen er ikke altid kendt på budgettidspunktet, og det gør det vigtigt, at kommunen har en kassebeholdning på minimum 100 mio. kr.

Der er i budgetoplægget en videreførelse af Velfærdsudviklingsprogrammet. Der er frem til nu arbejdet målrettet med at etablere rammerne for det tværgående arbejde og erfaringerne viser, at det giver faglig og kvalitativ værdi. Implementeringen af indsatsene har dog taget lidt længere tid end først forventet.
Forudsætningerne for gevinstpotentialet i Velfærdsudviklingsprogrammet er ændret i og med, der er vedtaget en ny handleplan for det specialiserede børneområde jf. Byrådsmødet d. 19.06.17. Der arbejdes som konsekvens heraf med en revurdering af gevinstpotentialet, der forventes færdig ultimo 2017/primo 2018.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Budget på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Nedenfor beskrives de væsentlige ændringer, der er på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område:

DUT-ændringer:
Generelt skal det nævnes om DUT-reguleringer, at de som udgangspunkt er udgiftsneutrale med den viden vi har nu, dvs. en budgettilførsel bevirker en efterfølgende udgiftsstigning, og en budgetreduktion bevirker et efterfølgende udgiftsfald.

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets rammer er der foretaget følgende budgetændringer vedrørende DUT i Budget 2018-2021 (beløb angivet i mio. kr.):

Ramme	Delramme	2018	2019	2020	2021
371-Overførsler	37140-Fleksjob			-1,6	-1,6
371-Overførsler	37170-Sygedagpenge	-0,2	-0,2	-2,8	-2,8

Derudover er der foretaget budgetændring på 4,8 mio. kr. i 2018 vedrørende forsørgelsesudgifter som følge af regulering af budgetgarantien.

Ovenstående budgetændringer er foretaget jævnfør Lov- og Cirkulæreprogrammet 2017.

Andre ændringer:
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets økonomiske ramme er fortsat udfordret af Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Der er allerede taget initiativer til at nedbringe de fremtidige udgifter ved at stramme op på visiteringen af borgere til STU. Virkningen af dette tiltag forventes først at få fuld virkning efter en årrække.

Derfor er der lagt følgende budgetændringer ind i Budget 2018-2021 vedrørende STU (beløb angivet i mio. kr.):

Ramme	Delramme	2018	2019	2020	2021
372-Indsatser	37250-STU	6,5	5,5	4,5	4,0

Budgetændringen har en faldende profil i budgetperioden, da de igangsatte initiativer forudsættes gradvist at nedbringe udgiftsniveauet til STU.

Administrative effektiviseringer og omprioriteringer
Der er også indarbejdet effektiviseringer og omprioriteringer i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budget. Disse ændringer kan ses i nedenstående tabel (beløb angivet i mio. kr.):

Ramme	Delramme	2018	2019	2020	2021
372-Indsatser	37210-Akt. kontanthjælp	-0,1	-0,1	-0,1	-0,1
392-Løn	39206-CBB	-0,8	-0,8	-0,8	-0,8

Effektiviseringerne og omprioriteringerne sker som led i kontinuerligt at optimere opgaveløsningen fx gennem bedre arbejdsprocesser, bedre udnyttelse af vores ressourcer og data bredt set.

Budgettet på ramme 392-Løn ligger på Økonomiudvalget, men er taget med i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets orientering, da det hænger sammen med administrationsdelrammen på ramme 373-Myndighed.

Takster for 2018
Der er ingen takster på området.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2017

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2018-2021 er der planlagt følgende politiske forløb:

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag.

Høring
Budget 2018-2021 vil blive sendt i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 29. august til 13. september 2017.
Høringsmaterialet vil bestå af Økonomiudvalgets 1. behandling og vedrører det overordnede budget 2018-2021.

Bilag
Bilag 1: ØU 28.08.2017: Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021 - august 2017. Dok.nr. 2017/24239 008 (kopi af dokument 2017/24175 006)

Bilag 2: ØU 28.08.2017: Administrativt budgetoplæg: Hovedoversigt, ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2017/24239 009 (kopi af dokument Dok.nr. 2017/16836 003)

Begge bilag er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2018-2021 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Beslutning

Taget til eftrerretning

Fraværende: Thomas Elletoft




56. Musik i Lejet. Evaluering af 2017
05.00G00 - 2017/20469

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Teknisk Udvalg får sagen til orientering i september 2017. Sagen går videre i forløb til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet fra Teknisk udvalg. Sagen drejer sig om evaluering af musikfestivalen Musik i Lejet 2017.

Baggrund
Musik i Lejet er en musikfestival, som har været afholdt i uge 29 i Tisvildeleje siden 2009. Festivalen er blevet en landskendt festival, som tiltrækker rigtig mange gæster.

Selve festivalen forløb i 2017 fra torsdag til lørdag og foregik på den store parkeringsplads i Tisvildeleje, som Gribskov Kommune lejer af Naturstyrelsen.


Byrådet besluttede på sit møde den 12. december 2016, at Gribskov Kommune fremadrettet skulle understøtte planlægning og afvikling af Musik i Lejet i den form og den størrelse, som festivalen havde i 2016 med den tilføjelse, at der skulle arbejdes med en rullende 3-årig tilladelse, herunder i forhold til alkoholbevilling.

Sagens forhold
Tisvilde Event
I forbindelse med festivalen har arrangørerne i år arrangeret flere events i samarbejde med lokale aktører. Events, der var frit tilgængelige for alle borgere:
- Legefabrikken, hvor børn kunne fægte, optræde i delfincirkus og meget mere.
- Djævleløbet, et motionsløb på 5 km gennem strand og skov.
- Bold i lejet, hvor der blev spillet fodbold og volleyball på stranden.
- Skyggehygge, en solkampagne for børn om UV-stråling.

En del af Hovedgaden var i lighed med 2016, delvist afspærret og udgjorde et midlertidig uderum, med udeservering og forskellige boder.

Om planlægningsprocessen 2017
I forhold til planlægning af årets festival har administrationen, i lighed med 2016, afholdt en række møder med Musik i Lejet for at sikre en så smidig og god planlægningsproces som muligt. Deltagere har været arrangørerne af Musik i Lejet, Nordsjællands Politi, Frederiksborg Brand & Redning, Naturstyrelsen og Gribskov Kommune.

Tung trafik
For blandt andet at imødekomme ønsker om at mindske tung trafik igennem Tisvilde Hovedgade, var der blevet arbejdet med logistikken omkring transport ved opbygning og nedtagning af festivalpladsen.

Naturstyrelsen havde meddelt særlig tilladelse til, at udvalgte transporter kunne foregå igennem skoven, så Hovedgaden kunne blive friholdt for kørslen.
Naturstyrelsen vil fortsat give tilladelse til kørsel igennem skoven, men ønsker frem over at begrænse kørslen, så der kun foregår kørsel gennem skoven under selve festivallen.
Før og efter arrangementet ønsker Naturstyrelsen at kørsel med tung trafik foregår gennem byen.

Adgang til P-plads
For at imødekomme ønsket om at strandgæster kunne benytte P- pladsen i en større del af perioden før og efter festivallen, er festivallen blevet opbygget i etaper hvor P- pladsen kun langsomt blev afspærret. Oprydning efter festivalen foregik ligeledes i etaper, således at et antal P-pladser hurtigt blev tilgængelige. Ugen efter festivalen var p- pladsen ryddet op.

Lukning af Hovedgaden/Sikkerhedskrav
I år blev der i festivalugen, lavet forsøg med delvis afspærring af Hovedgaden ved Ullersvej. og herfra kun at tillade ærindekørsel. Afspærringen blev kontrolleret af frivillige vagter. I perioden blev der indsat shuttelbusser mellem Godhavn Trinbræt og stranden med flere stop igennem byen. Udgiften til shuttelbusserne blev betalt af Musik i Lejet.

For at forbedre afviklingen af ærindekørsel til festivalområdet og trafik med shuttelbusser, blev den tilsandede rundkørsel ved indgangen til P-pladsen, genetableret midlertidigt.

For at optimerer sikkerheden under selve festivalen, forlangte politiet opsætning af 3 afspærringer med hver 3 chikaner, samt blokering af Vængevej imod stranden.


Evaluering
Musik i Lejet og Gribskov Kommune har evalueret arrangementet sammen med Nordsjællands Politi, Frederiksborg Brand & Redning og Naturstyrelsen, med henblik på at optimere og justere, planlægning og afvikling af det kommende års arrangement.

Gribskov Kommune har også evalueret arrangementet med Tisvilde Lokalråd, Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn, samt Tisvilde og Omegns Erhvervsforening. Det er undersøgt hvordan de lokale oplevede arrangementet og om de oplevede forbedringer i forhold til klagepunkter fra sidste års evaluering.

Elementer i evalueringen med lokale interessenter
Generelt
Generelt er der en stor opbakning til arrangementet fra de lokale interessenter, og der er enighed om, at arrangementet er godt for Tisvilde og Gribskov Kommune.
Der er også enighed om, at arrangementet nu har en størrelse, som er det absolut størst mulige.

Politi og beredskab roser arrangementet og det gode samarbejde. Arrangørerne håndterede sikkerhed og logistik meget professionelt.

Tidspunkt for festivalen
Nogen anfører, at Tisvilde vil have bedre af, at festivalen lå i skuldersæsonen, før uge 28 eller efter uge 31, og derved kunne forlænge højsæsonen i Tisvilde.

Hos nogen af parterne er der en bekymring for, at Tisvilde mister sin tiltrækningskraft på turister og sommerhusejere, hvis der hen over sommeren, og specielt i uge 29, er et så massivt arrangement i byen.

Erhvervsforeningen oplyser, at 7 ud af 9 nonfood butikker havde en mindre omsætning end tidligere i uge 29, men food butikker havde derimod en øget omsætning.
Nonfood forretningerne ønsker også, at festivalen bliver flyttet til skuldersæsonen.

Musik i Lejet oplyser at tidpunktet for festivallen er optimalt i forhold til at få frivillige til at deltage i arbejdet, priserne for bands der skal spille, og festivallens brand som en sommerfestival.

Afspærring af den store parkeringsplads
Musik i Lejet har arbejdet med den komplicerede logistik omkring opbygning og nedtagning af festivalpladsen. Der var stor tilfredshed med, at festivalen blev opbygget og nedtaget i etaper, så der kunne friholdes et stører antal P-pladser i flere dage under opbygning og nedtagning end det har været tilfældet i 2016.

Affald og oprydning
Mange giver meget positive tilbagemeldinger på arrangørernes håndtering af affald og oprydning før, under og efter festivalen.

Festivalens frivillige har ydet en stor indsats med indsamling af affald på festivalpladsen og i Hovedgaden.

Kommunen havde i uge 29 øget indsamlingen af affald i Hovedgaden og oprydningen omkring minigenbrugsstationerne. Udgiften på kr. 14.189,50 ex. moms, blev i år finansieret af puljen 'Forskønnelse af By og Land'.


Afspærring af Hovedgaden
Der var positive tilbagemeldinger fra de lokale, på afspærring af Hovedgaden i festivalugen . Det midlertidige uderum i Hovedgaden skabte en hyggelig stemning med udeservering og salgsboder. Flere restauranter havde opstillet foodtrucks i Hovedgaden.

De fleste mener, at det var godt med en byfest i Hovedgaden, og at Hovedgaden også med fordel kunne lukkes i andre perioder, uafhængigt af Musik i Lejet.

Fremover vil Musik i Lejet hurtigt afklare, hvem der ønsker udeservering i Hovedgaden i festivalugen. Primo januar 2018 sender arrangørerne en skilteplan til vejmyndighedens godkendelse, der også indeholder placering af chikaner, udeservering, salgsboder, foodtrucks og andet på vejarealet.

Sikkerhed
Under selve festivalen blev der af sikkerhedshensyn, placeret yderligere 3 afspærringer i Hovedgaden, samt en blokering af Vængevej imod stranden.
Nogle var generet af parkerede biler langs Vængevej, før der blev placeret en vagt ved indkørslen fra Hovedgaden.

Nordsjællands Politi oplyser, at alle indgåede aftaler er blevet overholdt, og til trods for de skærpede sikkerhedsforanstaltninger, er de anbefalinger politiet har fremlagt blevet fulgt.
Den gode dialog med arrangørerne og øvrige myndigheder i forhold til de sikkerhedsrelaterede forhold omkring afviklingen, har medvirket til en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af Musik i Lejet. Beboere og gæster har kunnet færdes trygt og sikkert, og der var sikret fremkommelighed for redningsberedskabet i festivalområdet.

Rundkørsel ved P-pladsen
Der har i år været forsøg med midlertidigt at genetablere rundkørslen ved indgangen til festivalpladsen for således at skabe en naturlig vendeplads for shuttelbussen, der kørte mellem festivalområdet og den midlertidige P-plads ved Godhavn trinbræt.

Forpagteren af kiosken anfører, at ændringen generede kioskens gæster.

Naturstyrelsen anbefaler, at der bliver lavet en permanent plan for indgangen til stranden
og en samlet helhedsløsning for området omkring minigengenbrugstationen, kiosken, cykelstativer, trafikafvikling og andet.

Information
Trafikskiltning langs vejene med information om afspærring af Hovedgaden, henvisning til midlertidigt P- område ved Godhavn og andre trafikskilte,var tilstrækkelige og fungerede efter hensigten.

Musik i Lejet havde informeret bredt om de trafikale ændringer under festivalen, i aviser, på hjemmeside, på face book og i pjecer.

Lydniveau
Nogle borgere har været generet af musikken og det høje lydniveau frem til kl. 5 om morgenen. Vindretningen er afgørende for, hvem der bliver generet. Det blev foreslået at festivallen sænke lydniveauet kl 02, eller helt stopper musikken på det tidspunkt.

Aftalt kørsel gennem skoven med tung trafik
Tiltaget var sat i værk for at minimere gener med tunge trafik igennem Hovedgaden.
Tiltaget fungerede overordnet set godt, men nogen borgere tilkendegiver, at de ikke ønsker trafik igennem skoven.

Midlertidig campingplads på Idrætsarealet ved Idrætshuset
Der er en opfattelse af, at organisering af campingområdet var blevet forbedret.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at den massive information, arrangørens opfølgning på tidligere klagepunkter, samt det tætte samarbejde mellem arrangør, politi, Naturstyrelsen og administrationen har medført, at kommunen har modtaget væsentlig færre klager end tidligere.

Hovedgaden
Afspærring af Hovedgaden i festivalugen, har givet nye muligheder for de lokale butikker og en ekstra oplevelse for alle borgere og gæster i Tisvilde.

Administrationen vurderer, at den trafikale afvikling i Hovedgaden kan forbedres, så det tydeligt fremgår af ansøgningen, hvordan den afspærrede del af Hovedgaden tilgodeser de mange forhold.

Perioden for festivalen
Musik i Lejet oplyser at tidpunktet for festivalen er optimal i forhold til at få frivillige til at deltage i arbejdet, priserne for bands der skal spille, og festivalens brand som en sommerfestival.

Administrationen henviser til Byrådets beslutning i 2016 om at godkende arrangementets form og størrelse fremover, samt at give 3 årige tilladelser, så der er en sikkerhed for, at arrangørerne kan planlægge de kommende års festivaler som nu, herunder tidspunktet for festivalen. Administrationen vil således arbejde videre ud fra denne beslutning.

Administrationen vil fortsat arbejde tæt sammen med arrangørerne om at finpudse den store event, så gener for naboer og byens borgere minimeres så meget som muligt. Der vil blive etableret et tættere samarbejde mellem butikker og arrangørerne om hvordan Hovedgadens arealer bedst disponeres og indrettes.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune §15, stk 2
Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008-2020, kapitel 6 om tilskudspolitik
Gribskov Kommunes Turismestrategi 2016-2020

Økonomi
Kultur- og Idrætsudvalget har indgået Kulturkontrakt med Musik i Lejet for perioden 2014-2017 med et tilskud på 150.000 kr. pr. år

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Thomas Elletoft




57. Naturrum i Tisvildeleje Strand
20.00G00 - 2017/26119

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får sagen til orientering. Sagen drejer sig om rammer og betingelser for anvendelse og drift af Naturrum i Tisvildeleje.

Sagen er på dagsordenen efter ønske fra Kultur- og Idrætsudvalget, som har særlig fokus på foreningers muligheder for at anvende Naturrum.

Baggrund
Naturrum Tisvildeleje Strand drives af foreningen Naturrum Tisvildeleje, forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.). Foreningens formål er at leje og drive bygningen Naturrum Tisvildeleje, der er ejet af Tisvilde og Omegns Erhvervsforening. Foreningen Naturrum Tisvildeleje, f.m.b.a. tegnes af formand for bestyrelsen og bestyrelsesmedlem for Erhvervsforeningen.

Naturrum Tisvildeleje Strand ved Erhvervsforeningen for Tisvilde og Omegn, Gribskov Kommune og Naturstyrelsen Nordsjælland indgik den 21. juni 2016 en samarbejdsaftale for etablering og drift af støttepunkt for friluftsliv og naturrum ved Tisvildeleje Strand.

Sagens forhold
Formål med Naturrum
Formålet med Naturrum er:

• at skabe ramme om et unikt motions- og mødested for en bred gruppe af brugere ved Tisvildeleje Strand og Tisvilde Hegn
• at være et udgangspunkt for at undersøge og lære om naturen og områdets kultur
• at være med til at skabe et område, hvor man får lyst til at motionere - for sjov og for bedre velvære og gerne sammen
• at understøtte det organiserede og uorganiserede friluftsliv i området, både rettet mod kyst, hav og skov
• at understøtte turismen og turismeerhvervet, såvel i højsæsonen som udenfor

Igennem samarbejdet skal det sikres, at offentligheden har adgang til at benytte faciliteterne, herunder toiletter, lockers, udendørs faciliteter til heste og mountainbikes og lign. uanset udlejning af andre dele af Naturrum.

Samarbejdsparterne forpligter sig til at arbejde for at skabe en bæredygtig økonomi for Naturrum.

Alle parter i aftalen bør medvirke til, at sportsaktiviteter, events og lignende kan medvirke til at understøtte driften af Naturrum, dvs. at arrangører opfordres til at leje sig ind i Naturrum samtidig med, at man ansøger om brug af området.

Erhvervsforeningens ansvar jf samarbejdsaftalen
Erhvervsforeningen for Tisvilde og Omegn har følgende ansvar i følge aftalen:

• varetagelse af ejerskabet og driften af Naturrum
• være ansvarlig for at holde bygningen forsikret
• at stå for den praktiske gennemførelse af daglig drift og vedligeholdelse af Naturrum, så som opsyn med bygninger, rengøring af toiletter og udførelse af simple vedligeholdelsesopgaver
• at medvirke til, at der skabes en bæredygtig økonomi for Naturrum igennem udlejning og andre aktiviteter, der ikke strider mod formålet og bidrager til, at Erhvervsforeningen for Tisvilde og Omegn fortsat kan drifte og udvikle Naturrum
• at tilsikre, at i sin måde at drifte Naturrum på, at formålet med Naturrum opfyldes
• at tilsikre, at eventuelle regler angivet af Naturstyrelsen overholdes
• at administrere udlejningen af Naturrum, herunder stå for bookingsystem og kalenderstyring. Lejeindtægt af Naturrum tilfalder Erhvervsforeningen for Tisvilde og Omegn.
• at indkalde til og afholde arbejdsdage, hvor frivillige vedligeholder Naturrum
• at sikre via brugerinddragelse at Naturrums anvendelse sigter mod både organiserede og uorganiserede aktiviteter
• at udarbejde årligt regnskab for Naturrum og fremsende dette til samarbejdets parter senest 1. maj
• at udpege en kontaktperson

Økonomien for Naturrum holdes separat fra Erhvervsforeningens generelle økonomi. Såvel Gribskov Kommune som Naturstyrelsen bidrager økonomisk til driften af Naturrum, samlet 90.000 kr. årligt.

Styregruppe
Der er etableret en styregruppe, som består af repræsentanter fra Erhvervsforeningen for Tisvilde og Omegn, Naturstyrelsen og Gribskov Kommune. Styregruppen mødes min. 1 gang årligt i oktober måned.

Ovenstående oplysninger bygger på informationer fra samarbejdsaftalen.

Yderligere information
Gribskov Kommunes myndighedsområde vurderer, at lokalplanen ikke tillader afholdelse af kulturelle arrangementer. Derfor skal der foretages en koordinering med kommunen og Naturstyrelsen om sådanne arrangementer, ligesom foreninger skal indhente tilladelse til at afholde arrangementer, der foregår udendørs på lige fod med andre arrangører.

Erhvervsforeningens retningslinier for leje af Naturrum
Erhvervsforeningen har udarbejdet et sæt retningslinier for foreningers og privates muligheder for at leje Naturrum. Retningslinierne har endnu ikke været forelagt styregruppen.

Generelle retningslinier:

• leje af Naturrum en hel dag (et døgn): 2.000 kr. + moms
• leje i kortere periode - pris pr. time: 200 kr. + moms
• grupper som arrangerer cykelløb, løb

eller lign. som primært benytter toilet- og
badefaciliteter - pris pr. deltager: 10 kr.

Dette gælder primært for leje af hovedhuset.


Baghuset (huset mod skoven) er primært forbeholdt skoleklasser, børnehaver og lign. Dette hus skal stadig reserveres, men der arbejdes på at sikre midler, bl.a. i samarbejde med Gribskov Kommune, således at den enkelte gruppe ikke skal betale seperat for at anvende baghuset.

Erhvervsforeningen for Tisvilde og Omegn oplyser, at de ovenfor angivne retningslinier gælder for normal leje af Naturrum Tisvildeleje. Unormale længerevarende lejearrangementer, fx Musik i Lejets totale nedlukning af hele Naturrum for offentlig adgang i over to uger, kræver en individuel forhandling og prisfastsættelse.

Lovgrundlag
LBK nr. 854 af 11/07/2011 (Folkeoplysningsloven)
Gribskov Kommunes Turismestrategi 2016-2020
Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008-2020

Økonomi
Gribskov Kommune yder et bidrag til drift af Naturrum på 50.000 kr. årligt til løbende rengøring - og evt. andet i relation til drift og vedligehold af toiletter i Naturrum. Beløbet er i 2017 finansieret af puljen til erhvervs- og turismefremme.

Naturstyrelsen yder et bidrag til drift af Naturrum på maksimalt 40.000 kr. årligt til dækning af udgifter til vand, varme og el samt mindre indkøb til bygningsvedligehold fx maling og udgifter til fjernelse af graffiti

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bakker op om de givne kommentarer fra Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 19.9 2017 (sag nr. 61).

Fraværende: Thomas Elletoft







Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
08:50 AM