Teknisk Udvalg

Publiceret 11-05-2016

Onsdag den 11-05-2016 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
49 2. Budgetopfølgning 2016
50 Nyttejobs på det Tekniske Område
51 Kystsikringslaget Villingebæk Hage - partsfordeling
52 Gribvand og notat om vandløb
53 Gribvand - ordinære generalforsamlinger 2016
54 Gadebelysning - principper for renovering
55 Parkeringsregler ved Hovedgaden 75 i Tisvilde
56 Parcelgårdsvej - vejsyn
57 Movia - oplæg til taktsharmonisering
58 Investeringsplan og mellemværende for affaldsforsyningen

Efterretningssager
59 Orientering om BioVækst: Vestforbrændings medejerskab afvikles og
behandlingen af bioaffaldet udbydes
60 Gilleleje torv udskiftning af inventar
61 Kysten gøres klar til kommende badesæson
62 Badevand og Blå Flag 2016

Lukkede
63 Udbud af befordring 2016

Medlemmer:

Knud Antonsen

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
- Affaldsstation i Tisvilde
Byrådet har d. 13. april 2015 frigivet 200.000 kr. fra forsyningens mellemregningskonto som en tillægsbevilling til forsyningsområdet til etablering af en affaldsstation på p-pladsen i Tisvildeleje.
I den forbindelse er forskellige tilladelser indhentet. En landzonetilladelse er givet, men påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Det vil sige, at landzonetilladelsen ikke må udnyttes før nævnet har truffet en afgørelse. Når afgørelsen er truffet vil myndigheden give en byggetilladelse.
Administrationen har spurgt Natur- og Miljøklagenævnet om, hvornår der kan forventes en afgørelse. Nævnet kan ikke svare på dette spørgsmål.
- Etablering af semi nedgravede affaldssystemer i Bryggerengen og Bryggerparken bliver forsinket
Administrationen har tidligere orienteret om, at de semi nedgravede affaldssystemer på Bryggerengen og Bryggerparken kunne benyttes fra omkring uge 16/17.
Det er Boligselskabet, der skal entrere med en entreprenør for at etablere affaldssystemerne. Boligselskabet har fået tilbud på etableringen og er nu ved at indgå aftale.
Det betyder, at affaldssystemerne sandsynligvis etableres i uge 17/18 og tidligst kan benyttes fra uge 19/20.
- Administrationen orienterede om, at pga. ressourcepres i administrationen vil det fremadrettet være nødvendigt at nedprioritere opgaver, når andre igangsættes. Såfremt udvalgsmedlemmerne har spørgsmål mv. bedes de fremadrettet rettes til Udvalgsformand eller direktør.
.
Knud Antonsen spurgte til status for buslommer i Valby
.
Knud Antonsen orienterede om åstedsforretning vedr. lukning af overgang
.
Knud Antonsen spurgte til orienteringsmøder ved Kystdirektoratet
.
Brian Lyck Jørgensen orienterede om, at Gilleleje var udpeget vedr. stenrev

Åbne

49. 2. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/02581

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Det Tekniske Område behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Det Tekniske Område for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 2
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Budgetopfølgning for Det Tekniske Område
Samlet konklusion
Administrationen forventer et merforbrug på 7,0 mio. kr. for Det Tekniske område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 4,9 procent.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger, da årsagen til budgetafvigelsen skyldes øget udgifter til befordring af børn og unge på 7,0 mio. kr., som følge af den foreløbige ordning der er iværksat efter den hidtidige leverandørs konkurs.

Herudover er der i denne BO indeholdt følgende forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

Der mangler fortsat en afklaring af hvorledes afregningen af vejbidraget skal udregnes. Højesteret har 05. februar 2016 afsagt dom vedr. Vejafvandingsbidrag, der giver kommunerne medhold i, at Forsyningssekretariatets fastsættelse af et vejbidrag på 8 pct. af anlægsudgifterne er ugyldige.
Indtægterne fra byggesagsgebyrer forventes at blive ca. 1,6 mio. kr. mindre end det afsatte budget, da indtægterne fra byggesagsgebyrer ikke svarer til de faktiske omkostninger ved byggesagsbehandlingen. Udfordringen søges finansieret via et forventet mindreforbrug på vintertjenesten.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det Tekniske Område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Veje
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Veje.

Figur 1 Figur 2

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 ovenfor forventes der et samlede mindreforbrug på 1,6 mio. kr. ved denne budgetopfølgning i forhold til såvel det vedtagede budget som det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 2 er der en ganske lille afvigelse i forbrugsprocenten imellem 2016 og 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Mindreforbruget på 1,6 mio. kr. skyldes en forventning om, at udgifterne til vintertjenesten vil blive mindre i forhold til det afsatte budget. Mindreforbruget forudsættes anvendt til at dække et samlet merforbrug på Plan og Byg, der skyldes en mindreindtægt fra byggesagsgebyrer.

Højesteret har den 5. februar 2016 afsagt dom vedr. vejafvandingsbidrag. Dommen giver kommunerne fuldstændig medhold i, at Forsyningssekretariatets afgørelse om fastsættelse af et vejafvandingsbidraget på 8 pct. af anlægsudgifterne er ugyldige. Begrundelsen for medholdet er, at vejafvandingsbidraget bør ske ud fra en afvejning af forholdet mellem byarealer og landarealer i kommunen. Administrationen venter nu på resultatet af forhandlingerne mellem staten og KL for at få en nærmere afklaring af, hvad der skal ske fremadrettet. Tidsperspektivet er dog ukendt.

I budget 2016 er der indeholdt 3,6 mio. kr. til afregning af vejafvandingsbidrag til Gribvand A/S. Gribskov kommune har betalt vejafvandingsbidrag for 2007-2012, mens der fortsat udestår en afregning for 2013, 2014 og 2015 som der ikke er budgetteret med i 2016.

Grønne Områder
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Grønne Områder.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 ovenfor forventes det samlede forbrug ved denne budgetopfølgning at svare til såvel det vedtagede budget som det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 2 er der en ganske lille afvigelse i forbrugsprocenten imellem 2016 og 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Vand
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Vand.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved denne budgetopfølgning at være lig det korrigerede budget.
Det korrigerede budget er 0,9 mio. kr. højere end det vedtagede budget og BO1. Afvigelsen skyldes overførsler af mindreforbrug fra 2015 til 2016 til dels vedligeholdelse af kommunens egne kystsikringsanlæg og kystlivredningstjenesten. Endvidere blev der ved BO4 2015 givet en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. til dækning af Kommunens øgede partsbidrag til kystsikringslaguene, som konsekvenser af de seneste års efterårsstorme.

I figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydning i årets betaling af kontingenter til kystsikringslaug samt ejendomsskatter.

Kollektiv trafik og kørsel
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Kollektiv trafik og kørsel.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved denne budgetopfølgning at være 7,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Merforbruget skyldes, at kørselsbudgettet for 2016 forventes at blive udfordret som følge af Prebens Minibusser's konkurs.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Forbrugsprocenten er påvirket af to modsatrettede forhold. For det første har der været øgede udgifter til befordring af børn og unge, som følge af den foreløbige ordning, der er iværksat efter den hidtidige leverandør Prebens minibussers konkurs. For det andet har vi i år modtaget en tilbagebetaling vedr. efterregulering for 2014 fra Movia vedr. 2014 i januar, hvilket ikke var tilfældet i 2015.

Trafiksikkerhed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Trafiksikkerhed.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved denne budgetopfølgning at svare til såvel det vedtagede budget som det korrigerede budget.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Plan & Byg
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Plan & Byg.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved denne budgetopfølgning at være 1,6 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Merforbruget forventes finansieret af et forventet mindreforbrug på vintertjenesten på 1,6 mio. kr.
Årsagen til afvigelsen i byggesagsgebyrer skyldes, at indtægterne fra byggesagsgebyrer forventes at blive ca. 1,6 mio. kr. mindre end det vedtagede budget.

Det korrigerede budget er 2,2 mio. kr. højere end det vedtagede budget. Denne forskel skyldes overførsler af mindreforbrug fra 2015 til 2016 på i alt 1,5 mio. kr. til hhv. strategisk byudvikling (0,6 mio. kr.) og til gennemførelse af klimatiltag i kommunen (0,9 mio. kr.). Endvidere blev der ved BO4 2015 givet en tillægsbevillinger på i alt 0,3 mio. kr. og ved BO1 2016 blev der tilført bloktilskudsmidler på 0,4 mio. kr. til bl.a. hurtigere byggesagsbehandling.

Som det fremgår af figur 2 er der en ganske lille afvigelse i forbrugsprocenten imellem 2016 og 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Beredskab
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Beredskab.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved denne budgetopfølgning at svare til såvel det vedtagede budget som det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 2 er der en ganske markant afvigelse i forbrugsprocenten imellem 2016 og 2015. Afvigelsen skyldes tidsmæssige forskydninger i årets forbrug, som følge af at beredskabet er overgået til det fælles kommunale §60 selskab "Frederiksborg brand og redning". Den nye ordning betyder, at vi i 2016 forventer at afregne kvartalsvis, mens vi i 2015 afregnede den samlede årlige udgift til Falck i januar.

Forsyning
For Forsynings-rammen forventes forbruget ved BO 2 at være lig med det korrigerede budget.

Vestforbrændingen laver pt. en brugerundersøgelse af hvilke typer boliger, der kommer med hvilke typer affald. Undersøgelsen forventes at skulle danne grundlag for en ny fordelingsmodel. De eventuelle konsekvenser ved implementering af denne nye fordelingsmodel kendes ikke, men der vil blive fulgt op på dette i de kommende BO'er.

Forsyning anlæg
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 på Forsyning, anlæg:

Figur 1

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Som det fremgår af figuren ovenfor forventes det samlede forbrug ved denne budgetopfølgning at være lige det korrigerede budget.
Det korrigerede budget er 4,1 mio. kr. højere end det vedtagede budget. Forskellen skyldes en overførsel af mindreforbrug fra 2015 til 2016.

Anlægsregnskaber
Trafiksanering Rågeleje Strandvej
Der aflægges anlægsregnskab for "Trafiksanering Rågeleje Strandvej", der omfatter trafiksaneringen af Rågeleje Strandvej. Den samlede udgift til anlægget er blevet 0,2 mio. kr., hvilket svarer til det budgetterede beløb.

Korrektion til omplaceringer ved BO1 2016
Rottebekæmpelse blev ved BO1 foreslået flyttet fra Vand under Det Tekniske Område
til Forsyning, drift. Årsagen til dette var at området derved nemmere ville kunne styres, idet området vil skulle "hvile i sig selv" over en årrække.
Da rottebekæmpelse, i lovens forstand, ikke er en forsyningsvirksomhed styres området
i stedet ved at der under vand oprettes en særlig delramme med overførselsadgang til formålet.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: PMU 09-05-2016 & TEK 11-05-2016 Anlægsregnskab Trafiksanering Rågeleje Strandvej (dok. nr. 2016/02581 017)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at godkende budgetopfølgning for Det Tekniske Område.
at godkende anlægsregnskabet "Trafiksanering Rågeleje Strandvej"

Beslutning

Tiltrådt med bemærkning om, at gældende praksis for vintertjenesten fastholdes.
For stemte A, V og G (6) stemte for
Imod stemte O (1)
Indstillingen tiltrådt

50. Nyttejobs på det Tekniske Område
00.17G00 - 2016/02636

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget, Teknisk Udvalg samt Erhvervs- og Turismeudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om afsætning af midler til nyttejobs på det tekniske område.

Borgmesteren har i samråd med Erhvervs og Turismeudvalget og med baggrund i 'Vækst Gribskov' fremsat ønske om at forbedre renhold af veje og offentlige arealer i kommunen. Og foreslår at man bruger kommunens nytteindsats til dette arbejde.

Formål
Målet med en ekstraordinær indsats for at forbedre renholdet på udvalgte arealer i kommunen er, at arealerne fremstår mere attraktive for turister, borgere og de mange sommerhusejere, og samtidig kombinere dette med Jobcenterets behov for nyttejobs i beskæftigelsesindsatsen.

Der ligger endvidere et ønske om, at denne indsats kan være med til at fremme billedet af kommunen som en tiltalende bo-kommune.

Denne indsats er ekstraordinær og skal ses som en understøttelse af det arbejde, som kommunen har indgået aftaler med eksterne entreprenører om.

Nytteindsatsen i dag
Nytteindsatsen varer op til 13 uger og har til formål, at den ledige arbejder for den ydelse der modtages, samtidig med at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab.

Nytteindsatsen sker i dag med udgangspunkt fra Skovgårdsvej i Helsinge, hvor også Gribskovs interne servicevirksomhed (GIV) er lokaliseret. Nytteindsatsen og GIV fungerer i dagligdagen i en tæt koordineret indsats.

Nytteindsatsen er primært tiltænkt personer, som er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job. Nytteindsatsen rummer dog også ledige, der er lidt længere fra arbejdsmarkedet.

Nytteindsatsen varetager i dag en bred vifte af arbejdsopgaver afhængig af årstider og efterspørgsel bl.a. oprydning på kommunens strande, hjælp til diverse frivillige arrangementer m.v.

Nytteindsatsen fremadrettet
Såfremt nærværende dagsorden tiltrædes i de tre udvalg vil nytteindsatsen fremadrettet prioritere at løse opgaver med renhold på udvalgte arealer i kommunen, i turistområderne i Helsinge, Gilleleje og Tisvildeleje, indenfor de rammer som kommunen har indgået aftaler med eksterne entreprenører om.

Konsekvensen for nytteindsatsen er, at der kan blive løst færre andre typer af opgaver, som eksempelvis hjælp ved større frivillige arrangementer i kommuner grundet opprioritering af renholdelsesopgaverne.

Målgruppen
Målgruppen for nytteindsatsen vil være den samme målgruppe som i dag:

Jobparate kontanthjælpsmodtagere
(Åbenlyst) uddannelsesparate unge der venter på, at starte på deres valgte uddannelse
Borgere på arbejdsmarkedsydelse
Integrationsborgere;

Der ud over foreslår administrationen, at borgere omfattet af den 3-årige integrationsperiode fremadrettet også bliver en del af målgruppen. Denne målgruppe er lovgivningsmæssigt ikke omfattet af nyttejob reglerne, istedet etableres virksomhedspraktikker med et sammenligneligt indhold.
Integrationsmålgruppen vurderes til, at være væsentligt mere ressourcekrævende end ovenstående tre målgrupper. På den baggrund afhænger antallet af integrationsborgere der kan deltage af hvor vidt det er muligt at rykke interne ressourcer til at varetage denne konkrete opgave. Dette kan eksempelvis være en seniorjobber eller lignende. Såfremt der ikke kan rykkes ressourcer vurderes det, at det vil være muligt at have 2-3 integrationsborgere løbende. Findes de nødvendige ressourcer vurderes det, at der kan være 8-10 integrationsborgere løbende.

Stabilitet i opgaven
Da antallet af borgere i nytteindsatsen varierer alt afhængig af årstid, ledighed, personer der ikke møder ind m.v. må det forventes, at omfanget af renholdelsesindsatsen også kan variere fra dag til dag.

På den baggrund søger administrationen, at knytte nytteindsatsen og GIV så tæt sammen som muligt, så ansatte GIV medarbejdere vil kunne supplere indsatsen, alt afhængig af medarbejdernes skånehensyn. For Arbejdsmarkedsudvalget betyder dette, at man indskrænker forståelsen af 4 års reglen, der blev besluttet i forbindelse med GIV (Byrådet, 1. 9 2014, sag nr. 173).

Evaluering og effekter
Forsøgsperioden iværksættes fra sommeren 2016 og frem til og med 2. kvartal 2017. Indsatsen evauleres efter 1. kvartal 2017 mhp. at vurdere effekter og hvorvidt indsatsen skal fortsætte og eventuelt skal skaleres op eller ned.

Effekter renhold
Ved at intensivere renhold af bymidten i Gilleleje, Helsinge og Tisvildeleje samt strand- og parkeringsområderne i Gilleleje og Tisvildeleje forventes det, at give en bedre oplevelse for både turister og borgere i kommunen.

Der vil blive taget kontakt til en række relevante erhvervsdrivende, handelsforeninger- og turistforeninger før iværksættelse af renholdelsesopgaven og undervejs for at være i dialog omkring behov og deres oplevelse af renholdelsesniveauet i de udvalgte områder.

Beskæftigelseseffekter
Erfaringsmæssigt kommer 40 - 50 % af deltagerne i job eller uddannelse i forbindelse med nytteindsatsen i Gribskov Kommune. Hvorvidt ændringerne i opgaverne vil have en negativ eller positiv effekt på beskæftigelseseffekten er vanskeligt at vurdere, men vil blive fulgt tæt under hele forsøgsperioden.
Særligt for integrationsborgerne forventes ikke en umiddelbar stor effekt i forhold til ordinære jobs. Til gengæld forventes det, at indsatsen kan være første skridt i integrationen på arbejdsmarkedet og en effekt på længere sigt.

Økonomi
Opgaven vil medføre merudgifter i nytteindsatsen til eksempelvis udstyr, sikkerhedsforanstaltninger (eksempelvis sko) og formentlig også leasing af mandskabsvogn, indkøb af ladcykler m.v., da opgaverne er placeret flere forskellige steder i kommunen.

Det skønnes at driften vil medføre ekstra udgifter for kr. 90.000.

På den baggrund foreslår administrationen, at dette finansieres med kr. 30.000 fra hvert af udvalgene; Arbejdsmarkedsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknisk udvalg inden for udvalgenes eksisterende rammer.

Den samlede udgift for projektet er i alt kr. 90.000 og således betinget af, at alle tre udvalg tiltræder beslutningen, herunder også økonomien.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 2, 3, 12 og 13

Økonomi
For Teknisk Udvalg foreslår administrationen at de kr. 30.000 findes indenfor rammen til vejdrift via en omprioritering af midlerne.

Bilag

Administrationens indstilling
Til Teknisk Udvalg

at der afsættes 30.000 kr til material og drift fra rammen til vejdrift
at administrationen retter henvendelse til entreprenørerne på den grønne drift og opfordrer dem til at tage ledige i virksomhedspraktik
at administrationen tager kontakt til foreningen 'hvid strand' mhp. at sikre koordinering af indsatsen

Beslutning
1.-3. Tiltrådt

51. Kystsikringslaget Villingebæk Hage - partsfordeling
04.18G00 - 2015/04513

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

1. Indledning
Sagen drejer sig om fastsættelse af partsbidrag i Kystsikringslaget Villingebæk Hage. Den er rejst efter begæring af Jørgen Berthelsen, som ejer af ejendommen Villingebæk Strandvej 518 B, Dronningmølle og som tillige repræsenterer ejerne af yderligere 4 ejendomme i anden og tredje række mod vandet. Ejerne af disse ejendomme ønsker en anden partsfordeling end den, der er anvendt af kystsikringslaget siden 2001.

Som Bilag 1 til denne dagsorden er vedhæftet et kort over området fra 2015.

2. Kystsikringslagets vedtægter og partsfordelingen
Kystsikringslaget Villingebæk Hage blev etableret ved en landvæsenskommissionskendelse af 19. april 1933 med vedtægter fra 1934 og en partsfordeling, der tog afsæt i, at staten som ejer af stranden skulle betale den ene halvdel af vedligeholdelsen og at grundejerne skulle betale den anden halvdel. Partsfordelingen var for så vidt angik navnlig ejendommene i første række mod vandet ganske kompliceret, idet den tog udgangspunkt i de forskellige ejendomsstørrelser, skyldvurderinger og beskyttelsesinteresser. Uddrag af kendelsen og vedtægterne er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 2.

Vedtægterne tog højde for, at forudsætningerne kunne ændre sig og at det dermed kunne være rimeligt at ændre bidragsfordelingen. Ved manglende enighed om ændringerne på kystsikringslagets generalforsamling skulle spørgsmålet forelægges landvæsenskommissionen.

Landvæsenskommissionen var organiseret under amtskommunen, indtil landvæsenskommissionerne blev nedlagt ved kommunalreformens gennemførelse pr. 1 januar 2007. Samtidig overtog kommunerne de opgaver efter kystbeskyttelsesloven, som amterne havde haft.

Partsfordelingen i Kystsikringslaget Villingebæk Hage blev ændret i 1961 og igen i 1991/1992, hvor navnlig brøkdelsparter opstået gennem tiden ved udstykninger blev afskaffet. Begge gange blev der opnået tilslutning blandt medlemmerne til ændringerne og de blev ikke indbragt til afgørelse hos landvæsenskommissionen/amtet.

Partsfordelingen blev på ny ændret på kystsikringslagets generalforsamling den 13. august 1999. Indkaldelsen til generalforsamlingen indeholdt følgende forslag til tilføjelse til vedtægterne:
"Revision af vedtægter mht. partsfordeling. Tilføjelse til: "Vedtægt for Kystsikringslaget Villingebæk Hage". For at forenkle partsfordelingen for de private lodsejere kan bestyrelsen, når der i henhold til vedtægterne fremsættes ønske herom eller ved udstykning mv. fravige foranstående bestemmelser om grundstørrelse og skyldvurdering og i stedet tage udgangspunkt i en partsfordeling, hvor:

alle i 1. række betaler det samme (omkring 2,8 parter)
alle i 2. række betaler det samme (omkring 1,5 parter)"

Ifølge referatet af generalforsamlingen blev det fremlagte forslag til ændring af vedtægterne vedrørende partsfordelingen vedtaget med 178 parter, mens 2 parter var imod. Ændringen blev herefter forelagt for det daværende Frederiksborg Amt.

Amtet behandlede spørgsmålet om vedtægtsændring på et møde den 14. august 2001 i Udvalget for Teknik & Miljø. Protokollatet fra mødet var sålydende:
"Kystlagets vedtægter (fra 1934) § 3 siger:
"Under hensyn til indtrufne forandringer i ejendommens bebyggelses- og skyldsætningsforhold kan der hvert 5. år af enhver lodsejer forlanges foretaget revision af den for vedligeholdelses udgifterne gældende partsfordeling."

Med henblik på en forenkling af partsfordelingen, har bestyrelsen foreslået nogle langsigtede og mere faste rammer for denne i en tilføjelse til vedtægterne.

Tilføjelsen lyder:
For at forenkle partsfordelingen for de private lodsejere kan bestyrelsen, når der i henhold til vedtægterne fremsættes ønske herom eller ved udstykning mv., fravige foranstående bestemmelser om grundstørrelse og skyldvurdering og i stedet tage udgangspunkt i en partsfordeling, hvor:

alle i 1. række betaler det samme (administrationen bemærker, at parentesen "(omkring 2,8 parter)" var udeladt i amtets protokollat)
alle i 2. række betaler det samme" (administrationen bemærker, at parentesen "(omkring 1,5 parter)" var udeladt i amtets protokollat)

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring blev forelagt generalforsamlingen den 13. august 1999. Forslaget blev vedtaget med 99 % af de afgivne parter (stemmer) og 86 % af det samlede antal parter (stemmer) i kystlaget.

Det indstilles, at bestyrelsens vedtægtsforslag vedtages.
Indstillingen tiltrådt"I amtets fremsendelsesbrev af 20. august 2001 var det blot nævnt: "Udvalget for Teknik & Miljø har på sit møde den 14. august vedtaget bestyrelsens vedtægtsforslag. Kopi af protokollen vedlægges."

Selvom administrationen har indhentet amtets akter i Rigsarkivet, har det ikke været muligt for administrationen at finde en forklaring på, at parenteserne "(omkring 2,8 parter)" og "(omkring 1,5 parter)" ikke var en del af amtets protokollat, altså om dette skyldtes en fejl/forglemmelse ved amtets protokollering eller om det var en eksplicit del af amtets beslutning. Som det fremgår af afsnit 4 i denne sagsfremstilling, har de nævnte partsangivelser i parenteserne væsentlig betydning også for den indbyrdes bidragsfordeling mellem på den ene side ejerne af alle ejendomme i første række og på den anden side ejerne af alle ejendomme i anden og tredje række.

Om årsagen til, at der gik 2 år fra kystsikringslagets behandling af vedtægtsændringerne på generalforsamlingen den 13. august 1999 til amtets behandling den 14. august 2001, har kystsikringslagets bestyrelse oplyst, at materialet om vedtægtsændringen ved en fejl ikke blev fremsendt til amtet efter generalforsamlingen men først i juni 2001.

Jørgen Berthelsen anmodede i august 2015 kystsikringslagets bestyrelse om at tage bidragsfordelingen op til behandling på en ekstraordinær generalforsamling. Forslaget til generalforsamlingsbeslutning var:
".... partsfordelingen for de private lodsejere bringes i overensstemmelse med de principper, som er tinglyst på vore ejendomme og fastlagt i Landvæsenskommissionskendelsen af 19. april 1933 og den dertil hørende VEDTÆGT dateret 9/10 1934 med senere tinglyst dokument dateret 18. oktober 1961 med titlen Ekstrakt af forhandlingsprotokollen for Kystsikringslaget Villingebæk Hage og tinglyst 19-10-1961 således at grundejere i første række tilsammen bidrager med 86 parter ud af i alt 104 parter og de øvrige grundejere med i alt 18 parter."
På kystsikringslagets generalforsamling den 28. oktober 2015 stemte 8 parter (5 lodsejere) svarende til 4,1 % for forslaget, mens 187 parter svarende til 95,1 % stemte imod forslaget. 1,6 part afstod fra at stemme. Forslaget blev således ikke vedtaget.

Jørgen Berthelsen bad i begyndelsen af 2016 kystsikringslagets bestyrelse om at tage spørgsmålet om partsfordeling op til ny beslutning på kystsikringslagets førstkommende ordinære generalforsamling, som ifølge vedtægterne skal afholdes i tidsrummet fra 15. juli til 15. august 2016.

Jørgen Berthelsen rettede endvidere henvendelse til kommunen. På et møde den 18. februar 2016 med deltagelse af formanden for Teknisk Udvalg og repræsentanter for administrationen fremsatte Jørgen Berthelsen anmodning om, at spørgsmålet om bidragsfordelingen afgøres af kommunen.

3. De seneste kystbeskyttelsesforanstaltninger
Stormen Bodil den 5. december 2013 tog hårdt på det daværende kystbeskyttelsesanlæg ved Villingebæk Hage. På kystsikringslagets generalforsamling i foråret 2014 blev det besluttet at genoprette anlægget. Projektet blev af Kystdirektoratet behandlet som en retablering af den bestående kystbeskyttelse. Der indgik ikke sandfordring i projektet. Arbejdet blev afsluttet i efteråret 2015. De samlede udgifter løb op i kr. 10,8 mio. incl. moms. Naturstyrelsen betalte halvdelen af dette beløb. Resten blev betalt af sommerhusejerne i overensstemmelse med partsfordelingen vedtaget på generalforsamlingen i 1999. Kommunen har indkrævet bidragene på kystsikringslagets vegne i overensstemmelse med kystbeskyttelseslovens § 13, stk. 1, 2. punktum.

Den nye kystbeskyttelse er projekteret til at kunne modstå en storm med en forhøjet vandstand på 1,75 meter i 6 timer, uden at der vil ske meget store skader på beskyttelsen, men en vis nedbrydning må alligevel påregnes. Forventningen er, at beskyttelsen vil kunne retableres for ca. kr. 1 mio. i dette tilfælde. Til sammenligning kan det oplyses, at stormen Bodil havde en forhøjet vandstand på 2 meter. Kystsikringslaget har taget skridt til etablering af en "skadefond" på kr. 0,5 mio.

Med de således gennemførte foranstaltninger er der ikke umiddelbart udsigt til, at kystsikringslaget skal bekoste nye væsentlige kystbeskyttelsesarbejder, medmindre der kommer en ny storm af samme karakter som stormen Bodil eller endnu kraftigere.

4. Parternes synspunkter
Både minoritetsgruppen og kystsikringslagets bestyrelse har udtalt sig i sagen som led i administrationens gennemførelse af partshøring og der har været afholdt møder med begge parter.

Jørgen Berthelsen og de øvrige medlemmer af minoritetsgruppen gør gældende, at amtet ved sin behandling den 14. august 2001 kun delvist godkendte den ændring af partsfordelingen, som fremgik af bestyrelsens forslag. Det er deres opfattelse, at amtet kun godkendte ændringerne for så vidt angik den del, der angik forenklingen ved at alle i første række skulle betale samme det samme og at alle i anden række skulle betale det samme. Det er således deres opfattelse, at amtet ikke godkendte en ændring i form af fordelingen mellem på den ene side ejerne i første række mod vandet og på den anden side ejerne i anden og tredje række mod vandet. Efter deres opfattelse skal denne fordeling være i overensstemmelse med principperne i vedtægterne fra 1934.

Jørgen Berthelsen har udarbejdet det som Bilag 3 vedhæftede "Eksempel A - Oprindelig partsfordeling". Denne beregning viser, at den oprindelige fordeling i 1933-34 var, at ejerne i første række tilsammen skulle betale 82,7 % af udgifterne og at ejerne i anden og tredje række tilsammen skulle betale 17,3 %. Denne fordeling var baseret på, at ejerne i første række tilsammen havde 86:104 parter, mens ejerne i anden og tredje række tilsammen havde 18:104 parter.

Jørgen Berthelsen har endvidere udarbejdet det som Bilag 4 vedhæftede "Eksempel C - Nuværende partsfordeling". Denne beregning viser den partsfordeling, som kystsikringslaget har anvendt siden 2001, hvorefter ejerne af ejendomme i første række tilsammen betaler 70,8 % af udgifterne og ejerne i anden og tredje række tilsammen betaler 29,2 %. Denne fordeling er baseret på, at ejerne i første række tilsammen har (27 ejendomme á 2,8 parter) = 75,6:106,8 parter, mens ejerne i anden og tredje række tilsammen har (17 ejendomme af 1,6 parter og 1 ejendom á 4 parter) = 31,2:106,8 parter

Endelig har Jørgen Berthelsen udarbejdet det som Bilag 5 vedhæftede "Eksempel B - Nuværende fordelingsprincip", der er en fiktiv beregning med en partsfordeling, der tager udgangspunkt i det førnævnte fordelingsprincip fra 1933-34, hvor ejerne i første række tilsammen betaler 82,7 % af udgifterne og at ejerne i anden og tredje række tilsammen betaler 17,3 %. Denne fiktive beregning er endvidere baseret på, at ejerne i første række tilsammen har (27 ejendomme á 3,19 parter) = 86,13:104 parter, mens ejerne i anden og tredje række tilsammen har (17 ejendomme á 0,82 parter og 1 ejendom á 4 parter) = 17,94:104 parter.

Det er denne sidstnævnte beregningsmodel i Bilag 5, som Jørgen Berthelsen og resten af minoritetsgruppen ønsker, at kommunen skal godkende som partsfordeling i Kystsikringslaget Villingebæk Hage. De ønsker kun partsfordelingen ændret for fremtiden. En ændret partsfordeling skal således ikke omhandle perioden fra 2001 og indtil i dag. Der skal dermed ikke gennemføres ændringer af de opkrævede bidrag for kystbeskyttelsesarbejdet i 2015.

Kystsikringslagets bestyrelse gør gældende, at partsfordelingen blev gyldigt ændret på generalforsamlingen den 13. august 1999 og at amtet den 14. august 2001 godkendte bestyrelsens forslag til ændret partsfordeling i sin helhed. Den således vedtagne og godkendte partsfordeling har siden været gældende uden indsigelser, indtil minoritetsgruppen fremsatte indsigelse i september 2015. Det er bestyrelsens opfattelse, at minoritetsgruppens indsigelse om gyldigheden af partsfordelingen er uholdbar. Der kan efter almindeligt gældende passivitetsregler ikke fremsættes indsigelse efter et forløb på 14 år.

Bestyrelsen har endvidere peget på, at der allerede ved ændringerne i 1991-92 blev gennemført en ændring den relative fordeling mellem alle ejendomme i første række og alle ejendomme i anden/tredje række, idet anden/tredje række ved disse ændringer skulle betale 21,2 % af udgifterne. Dette skal ses i forhold til, at anden/tredje rækkes andel ifølge fordelingen fra 1933-34 var 17,3 % som vist i Bilag 3.

Administrationen bemærker, at sagens parter har fremsendt en række indlæg til støtte for deres respektive synspunkter. Udvalgs- og byrådsmedlemmerne kan finde alle disse indlæg i sagen i POLAR. Administrationen har nedenfor i afsnittet "Bilag" nærmere peget på nogle af disse indlæg.

5. Administrationens vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at kommunens behandling af sagen skal ske efter følgende bestemmelser i Kapitel 2 i kystbeskyttelsesloven:
§ 11, stk. 2:
"Kommunalbestyrelsen kan ændre en udgiftsfordeling, der er fastlagt inden lovens ikrafttræden (1. juli 1988). §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse."

§ 12, stk. 1:
"Et lag eller et medlem af et lag kan forelægge kommunalbestyrelsen spørgsmål om fortolkning af lagets vedtægt eller spørgsmål om den måde, hvorpå laget forvaltes."

§ 13, stk. 1:
"Hvert år inden den 1. oktober fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilke bidrag de enkelte bidragspligtige ejendomme skal udrede til kommunalbestyrelsen eller laget. Kommunalbestyrelsen indkræver bidragene. Bidragene tillægges udpantningsret. For bidragene haves pante- og fortrinsret i ejendommen som for kommunale ejendomsskatter."
Administrationen vurderer, at kommunen ikke kan anvende hjemlen i kystbeskyttelseslovens § 12, stk. 1 til at udtale sig om gyldigheden og rækkevidden af ændringen i 1999 af vedtægten og bidragsfordelingen. Kommunen har således ikke det fornødne grundlag til at bedømme, hvorvidt amtet i 2001 godkendte bestyrelsens ændringsforslag i sin helhed med ændring også af den relative fordeling mellem første række og anden/tredje række eller om amtet i realiteten kun vedtog en ændring, der gik ud på, at ejere i første række skulle betale det samme og at ejerene i anden og tredje række skulle betale det samme. Kommunen kan heller ikke vurdere, hvorvidt der er indtrådt en passivitetsvirkning , som udelukker minoritetsgruppen fra nu at anfægte vedtægtsændringen. En sådan stillingtagen vil være et civilretligt anliggende, der skal afgøres ved domstolene.

Det er imidlertid administrationens vurdering, at kommunen efter bestemmelserne i kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2 og § 13, stk. 1 har hjemmel til at fastsætte og opkræve de bidrag, der skal være gældende i Kystsikringslaget Villingebæk Hage. De pågældende bestemmelser indeholder ingen bidrag til forståelsen af de hensyn, kommunen kan lade indgå i sin fastsættelse af udgiftsfordelingen.

Efter de nævnte bestemmelser i kystbeskyttelsesloven har kommunen mulighed for at vælge at fastsætte bidragene i overensstemmelse med den partsfordeling, som kystsikringslaget har anvendt siden 2001, d.v.s. "Eksempel C - Nuværende partsfordeling" udarbejdet af Jørgen Berthelsen, jfr. Bilag 4 som omtalt i afsnit 4 ovenfor.

Kommunen vil i stedet kunne vælge at fastsætte bidragene i overensstemmelse med minoritetsgruppens forslag til partsfordeling, d.v.s. "Eksempel B - Nuværende fordelingsprincip" udarbejdet af Jørgen Berthelsen, jfr. Bilag 5. Kommunen ville også kunne vælge en helt tredje bidragsfordeling; administrationen har dog ikke noget forslag hertil.

Det er administrationens anbefaling, at bidragene fastsættes i overensstemmelse med den partsfordeling, som kystsikringslaget har anvendt siden 2001, jfr. Bilag 4. Begrundelsen herfor er, at denne fordeling blev vedtaget med stor majoritet på kystsikringslagets generalforsamling den 13. august 1999 og den er således udtryk for, hvad flertallet af sommerhusejerne i området selv fandt passende. Administrationen finder således ikke, at kommunen har grundlag for at tilsidesætte den bedømmelse af forholdene, der lå til grund for generalforsamlingens beslutning den 13. august 1999 om den fremtidige bidragsfastsættelse og for beslutningen på den ekstraordinære generalforsamling den 28. oktober 2015 om at forkaste minoritetsgruppen forslag til ændret fordeling.

Administrationen kan ikke anbefale, at bidragene fastsættes i overensstemmelse med minoritetsgruppens forslag til partsfordeling, jfr. Bilag 5. Denne fordeling er i strid med beslutningerne truffet på kystsikringslagets generalforsamlinger den 13. august 1999 og 28. oktober 2015 og administrationen finder ikke, at der er anledning til at anfægte grundlaget for disse beslutninger.

Kommunens afgørelse om partsfordelingen vil kunne påklages til Kystdirektoratet i henhold til kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 og delegationsbekendtgørelsens § 3, idet det bemærkes, at ændringerne i lov nr. 178 af 24. februar 2015, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet vil være klageinstans efter kystbeskyttelsesloven, endnu ikke er sat i kraft.

Lovgrundlag
Lov om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016 med senere ændringer, § 3, stk. 5, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og § 18, stk. 1

Bekendtgørelse nr. 580 af 29. maj 2013 (delegationsbekendtgørelsen), § 3

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen

Høring
Der er gennemført høring af sagens parter, som nærmere redegjort for i sagsfremstillingen.

Bilag
Bilag 1 TEK 11-05-2016 kortbilag fra 2015 Dok. nr: 2015/04513 051

Bilag 2 TEK 11-05-2016 Kendelse fra 1933 og vedtægt fra 1934 Dok. nr: 2015/04513 052

Bilag 3: TEK 11-05-2016 Eksempel A - Oprindelig partsfordeling Dok. nr: 2015/04513 053

Bilag 4: TEK 11-05-2016 Eksempel C - Nuværende partsfordeling Dok. nr: 2015/04513 054

Bilag 5: TEK 11-05-2016 Eksempel B - Nuværende fordelingsprincip Dok. nr: 2015/04513 055

Sagsdokumenter, som kan have særlig interesse
Som anført ovenfor i afsnit 4 i sagsfremstillingen peger administrationen hermed på nogle af de indlæg, parterne har fremsendt til støtte for deres standpunkter. Disse indlæg kan sammen med sagens øvrige dokumenter ses af udvalgs- og byrådsmedlemmer i POLAR under følgende dokumentnumre:

Dokumentnr. 2015/04513 007: E-mail af 23.12.2015 fra kystsikringslagets bestyrelse med redegørelse fra advokat Erik Hørlyck
Dokumentnr. 2015/04513 017: Notat af 09.02.2016 med redegørelse fra Jørgen Berthelsen
Dokumentnr. 2015/04513 034: E-mail af 01.04.2016 fra kystsikringslagets bestyrelse med supplerende redegørelse fra advokat Erik Hørlyck
Dokumentnr. 2015/04513 039: E-mail af 14.04.2016 fra Jørgen Berthelsen med yderligere bemærkninger
Dokumentnr. 2015/04513 041: E-mail af 19.04.2016 fra kystsikringslagets bestyrelse med yderligere bemærkninger
Dokumentnr. 2015/04513 043: E-mail af 20.04.2016 fra Jørgen Berthelsen med afsluttende bemærkninger

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at fastsætte bidragene i Kystsikringslaget Villingebæk Hage i overensstemmelse med et af følgende forslag,

at bidragene fastsættes i overensstemmelse med den partsfordeling, som kystsikringslaget har anvendt siden 2001, jfr. Bilag 4 (administrationen anbefaler denne løsning), eller
at bidragene fastsættes i overensstemmelse med minoritetsgruppens forslag til partsfordeling, jfr. Bilag 5 (administrationen anbefaler ikke denne løsning)

Beslutning

Anbefalingen tiltrådt
Udgår

52. Gribvand og notat om vandløb
06.00G00 - 2016/13351

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning om svar til Gribvand Spildevand A/S

I anledning af de tilbagevendende problemer med oversvømmelse fra åer under og efter regn er Gribvand Spildevand A/S af bestyrelsen blevet anmodet om en vurdering af problemerne. Gribvand Spildevand A/S har udarbejdet et notat herom og sendt dette til Gribskov kommune med opfordring til vandløbsmyndigheden om at tage initiativ til at undersøge mulige løsninger. Gribvand Spildevand A/S understreger i notatet, at man gerne deltager i sådanne undersøgelser, men kun har meget ringe muligheder for at deltage i finansiering af løsninger, der ikke direkte vedrører spildevand. Notat vedlagt som bilag.

De forskellige forhold fra notatet er gennemgået herunder:

Vandløb vedligeholdelse
Gribskov kommune vedligeholder de offentlige vandløb i henhold til bestemmelserne i regulativet for det enkelte vandløb. Der er meget opmærksomhed på området og status for revision af vandløbsregulativer og fremtidig praksis for vedligeholdelse og kontrol af de offentlige vandløb har netop været behandlet på møde i Teknisk Udvalg d. 6. april 2016.

Kommunen har løbende mange påbudssager om vedligeholdelse af private vandløb og dræn i kommunens sommerhusområder. Ofte er ejer ikke klar over, at man selv har har ansvar for vedligeholdelsen som beskrevet i vandløbsloven.
Kommunen har de sidste par år haft informationsmøder om private vandløb for grundejerforeningerne for netop at oplyse, om de pligter og rettigheder, man har som privat bredejer af et vandløb og dræn. Der er også udarbejdet en vejledende folder herom, der uddeles i foreningerne.
Der er flere og flere grundejerforeninger, der vælger i fællesskab, at vedligeholde de større dræn i deres område, for at sikre at der kommer en fast drift af drænene. Det har i flere områder hjulpet på problemerne.

Uvedkommende vand
Der er i flere sommerhusområder koblet uvedkommende vand til kloakken, hvilket er med til at belaste spildevandssystemet unødigt. GribVand arbejder med at opspore og rette disse fejl. Det er et meget tidskrævende projekt.

Beredskabsplan
På møde i Plan- og Miljøudvalget 02.11.2016 er det besluttet at igangsætte en kortlægning af beredskabsmulighederne i forbindelse med ekstreme regnhændelser og havvandstigninger, jævnfør klimatilpasningsplanen. Dette arbejde er igangsat her i foråret.
Der skal tages udgangspunkt i de 11 indsatsområder i sommerhusområder og de 6 områder i byområderne, der fremgår af klimatilpasningsplanen. Det vil kræve en yderligere kortlægning af de enkelte områder hver for sig, for at komme med et egentligt forslag til en beredskabsplan.
Forslag skal udarbejdes i samarbejde med Gribvand, for at sikre koordinering i udarbejdelse af planen og i eventuelle fremtidige aktioner. Efter en kortlægning af et muligt beredskab, vil der politisk skulle tages stilling til, om man vil gå videre med at etablere et beredskab og i hvilket omfang det så skal være. Der vil på det tidspunkt foreligge en vurdering af, hvad det vil koste at etablere og drive det ønskede beredskab for ekstreme regn- og havvandsstigninger. Der er løbende dialog med GribVand, samt et større samarbejde med Region Hovedstaden og regionens Task Force på området.

Gribskov Kommune følger udviklinger andre steder i landet, hvor der bliver forsøgt med forskellige modeller for ejerskab og betaling af klimatilpasningstiltag langs vandløbene og i byerne. Til yderligere tiltag vil ekstra bevillinger til området være nødvendige.

Gribskov Kommune ser frem til et fortsat samarbejde med GribVand om at finde gode og fremtidssikrede løsninger.

Administrationen vurderer, at der allerede er igangsat en del tiltag på området og der ikke er basis for yderligere konkrete handlinger for nuværende.
Administrationen anbefaler at svar med tekst som ovenfor sendes til Gribvand.

Lovgrundlag

Økonomi
Yderligere tiltag vil kræve ekstra bevilling til området.

Bilag
Bilag: Vandløb og belastning under regn Dok. nr: 2016/13351 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at
1. beslutte at svar som ovenfor sendes til Gribvand Spildevand A/S

Beslutning

Tiltrådt

53. Gribvand - ordinære generalforsamlinger 2016
13.00G00 - 2016/14608

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om kommunens repræsentation på generalforsamlingerne i Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S, hvor kommunen skal varetage sine ejerinteresser.

Ligeledes gives en orientering om det planlagte forløb af de forestående ordinære generalforsamlinger Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S.

Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S planlægger at afholde deres ordinære generalforsamlinger tirsdag den 31. maj 2016, kl. 10.00. Ligesom det var tilfældet i 2015, vil offentligheden ikke blive inviteret til at overvære generalforsamlingerne, idet den offentlige interesse heri har vist sig at være meget begrænset. Lovgivningen indeholder ikke krav om, at generalforsamlingerne skal være offentlige. Som følge heraf har selskabernes bestyrelser henstillet til, at kommunen beslutter at fravige de formelle regler om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne, som ikke offentliggøres via presse og kommunens hjemmeside.

Der forventes i stedet indkaldt til et informationsmøde for borgere og øvrige interesserede i efteråret 2016.

Generalforsamlingerne indkaldes med nedenstående dagsorden, som følger af vedtægternes standarddagsorden i punkt 6:

Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Valg af revisor
Eventuelt

Vedr. dagsordenens punkt 2
På generalforsamlingerne vil bestyrelsernes beretninger blive aflagt på grundlag af ledelsesberetningerne i de udkast til selskabernes årsrapporter for 2015, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1-2. Bestyrelserne har godkendt beretningerne på bestyrelsesmøder den 26. april 2016 og indstillet dem til godkendelse på generalforsamlingerne den 31. maj 2016.

Vedr. dagsordenens punkt 3 - 4
Udkastet til regnskab for Gribvand Spildevand A/S udviser et positivt driftsresultat efter skat på kr. 4.686.000 og en egenkapital på kr. 1.795.299. Udkastet til regnskab for Gribvand A/S udviser et positivt driftsresultat efter skat på kr. 4.649.000 og en egenkapital på kr. 1.795.273. Bestyrelserne har godkendt regnskaberne på bestyrelsesmøder den 29. april 2015 og indstillet dem til godkendelse på selskabernes generalforsamlinger 31. maj 2016 med forslag om, at selskabernes resultater overføres til egenkapitalen.

Vedr. dagsordenens punkt 5
Selskabernes bestyrelser har på deres møder den 26. april 2016 besluttet, at de indstiller, at Ernst & Young vælges som revisor for begge selskaber, jfr. kontrakt indgået efter gennemført udbud.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler, at kommunen i overensstemmelse med bestyrelsernes indstillinger beslutter at fravige de formelle regler om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne, som ikke offentliggøres via presse og kommunens hjemmeside.

Videre anbefaler administrationen, at kommunen på generalforsamlingerne udøver sine ejerinteresser med henblik på at træffe de beslutninger, der indstilles af bestyrelserne ifølge dagsordenspunkterne 1-5.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet anmoder borgmesteren om at medvirke til at sikre, at der på selskabernes generalforsamlinger den 31. maj 2016 træffes beslutninger i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen nævnte dagsordenspunkter og indstillinger.

Dette kan ske ved at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 31. maj 2016 for her at udøve kommunens stemmeret i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og ved at borgmesteren bemyndiges til at medvirke til at sikre, at der på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling ligeledes den 31. maj 2016 - hvor Gribvand A/S´ stemmeret udøves gennem bestyrelsen - ligeledes træffes beslutninger i overensstemmelse med Byrådets beslutninger.

Lovgrundlag

Økonomi
Gribvand-selskabernes økonomi er beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor

Bilag
Bilag 1: Udkast til årsrapport 2015 for Gribvand Spildevand A/S Dok. nr: 2016/14608 002

Bilag 2: Udkast til årsrapport 2015 for Gribvand A/S Dok. nr: 2016/14608 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at beslutte, at reglerne om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne fraviges
at bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 31. maj 2016
at bemyndige borgmesteren til at medvirke på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 31 maj 2016

Beslutning
1.-3. Anbefalingen tiltrådt

54. Gadebelysning - principper for renovering
05.00G00 - 2016/03298

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning om principper for renovering af gadebelysning. Herunder at udfase gadebelysning med kviksølvlyskilder. Det er opdelt i 3 principper for udskiftning af gadebelysningen i Gribskov Kommune.

Baggrund
I Gribskov Kommune er der ca 9.143 lyspunkter (der kan være flere gadelamper på samme mast eller lamper kan være monteret på væg mv.) primært fordelt i byerne. Frem til 2010 blev gadebelysningen renoveret og kabellagt ifm. kabellægning af el-forsyningsledningerne.

Al el-forsyning i Gribskov Kommune er kabellagt (lagt i jorden), men det er ledningerne til gadebelysningen ikke alle steder. Luftledninger hænger på træ- eller gittermaster, og der er 3-4 større områder, der ikke er kabellagt, ca 1.300 træmaster og 90 gittermaster.

Gammelt anlæg med højt energiforbrug
30% (2754 lyspunkter) af anlægget er mere end 25 år gammelt. Da det er så gammelt, betyder det også, at det er utidssvarende armaturer med høje energiforbrug sammenlignet med den udvikling, som har foregået på gadebelysningsområdet de sidste 5 år. Det er også svært at få reservedele til armaturerne.

Siden april 2015 er det ikke længere tilladt at producere kviksølv-lyskilder jf. EU-direktiv. I Gribskov kommune betyder det, at ca 30% (2700 lyspunkter) skal udskiftes til nye og mere energi-venlige lyskilder/armaturer.

Der er et stor sammenfald af de 30% med en alder over 25 år og de 30% med kviksølvlyskilder. Derfor vil det være her, der bør sættes fokus på at få renoveret først.

Generelle krav til gadebelysning
Når der skal vælges hvilket armatur og evt. mast, der skal renoveres til, vil udgangspunktet være, at armaturerne skal overholde kravene fra udbudsmaterialet og retningslinierne i belysningsplanen.

I dag er der et bredt udsnit af armaturer i Gribskov Kommune (se bilag), men det vil give bedre driftsfordele og større mulighed for at have rette lager af reservedele, hvis udsnittet begrænses. Det vil også give et bedre helheds indtryk, at armaturerne ser mere ens ud. Derfor vil der også blive taget hensyn til, hvad der sidder på de tilstødende strækninger med gadebelysning, så der begrænses blanding af armaturtyper i et område.

Principper for udskiftning af armaturer, udskiftning af master og evt. kabellægning
I dette dagsordenspunkt tager Teknisk Udvalg stilling til principper for udskiftning af gadebelysningen i Gribskov Kommune. Administrationen anbefaler nedenstående 3 principper.
Principperne vil understøtte en generel betragtning om, at armaturer skal have et mindre energiforbrug end det gamle, som udskiftes, samt prioritering af armaturer der ikke produceres reservedele til, så drift og vedligehold bliver optimeret.

Princip 1 - Udskiftning af gamle armaturer i områder med nye
Der er områder med nye og gamle anlæg støder op til hinanden. Et anlæg består af armaturer, master og ledninger. F.eks. så er Centerringen i Helsinge renoveret til Københavner-armaturer, men sidevejen Nygade har Byhatte på den første del af vejen fra Centerringen og går så over i Københavner-armaturer. Anbefalingen fra administrationen er at Byhattene udskiftes til Københavner-armaturer for at give sammenhæng og ensartethed, selvom det er en lidt dyre løsning end mange af de nye armaturer på markedet.

Princippet er at gamle armaturer udskiftes til det samme som de nye armatur, som sidder i samme område.

Princip 2 - Udskiftning af gamle armaturer i områder med kun gamle armaturer
Der er områder hvor der ikke er renoveret, så der kun sidder gamle anlæg. Det er typisk i de mindre byer. F.eks. i Ejlstrup er gadebelysningen ikke renoveret. Administrationen anbefaler, at man i samarbejde med driftsvedligeholderen finder et armatur, som overholder kravene fra udbudsmaterialet og retningslinierne i belysningsplanen. Ved at driftsvedligeholderen er med til at finde armaturer, får valget af armatur også drift og vedligeholdelses fordelene med.

Princippet er, at områder, som ikke er renoveret, får en løsning som er økonomisk mest optimal (sammenhæng mellem armaturpris, energiforbrug og leverandør-garanti).

Princip 3 - Udskiftning af master
Der er ikke nogle direkte besparelser i at kabellægge luftledninger, det vil kun være af æstetiske grunde. F.eks. som da Græsted torv blev renoveret og gittermasterne blev nedtaget, og der blev lavet en helhedsløsning for belysningen af det nye torv og omlægningen af vejen.

Ifm. de seneste storme har vi oplevet at træmaster knækker. Administrationen har sammen med en rådgiver derfor lavet en besigtigelse af træmaster og vurderer ikke, at der er et generelt problem med dårlige træmaster.

Principper er, at der som udgangspunkt ikke bliver kabellagt ifm. renovering, kun hvis der er et konkret projekt, hvor der er andre forhold, som taler for en kabellægning af et begrænset område.

Økonomi
Indenfor det afsatte budget er det begrænset hvor meget, der kan renoveres. Der er behov for tilførsel af midler til renovering, men når anlægget er renoveret kan budgettet nedjusteres ift. det mindre energiforbrug.

Af budgettet er ca 5,2 mio. afsat til kontrakt på drift og vedligehold, strømforbrug og signalanlæg. Det betyder, at der er ca 500.000 kr/år til renovering.

Der arbejdes løbende med at energioptimere anlægget, så klimapolitikken understøttes og budgettet kan bruges på at få anlægget tidssvarende fremfor strømforbrug.

Konkrete sager:
Skovvej i Mårum
Der har manglet gadebelysning siden storme i efteråret pga. 3 knækkede træmaster og nedfaldne luftledninger. Skovvej er en offentlig vej med 11 gadelamper (60 w) på 5,2 m træmaster med luftledninger ud til nr. 30.

Løsningsmuligheder:

at anlægget genetableres, for at imødegå borgerhenvendelser om, at det er blevet mørkt at gå ud til skoven, umiddelbart indeholdt i kontrakt, årlig udgift uændret.
at de nedlægges, da gadelys ikke er et krav, overslag 30.000 kr og årlig besparelse på ca 6.000 kr
at der prioriteres at udskifte til tidssvarende mast og armatur samt få kabellagt luftledningerne, overslag 140.000 kr.

Anbefaling, Skovvej:
Administrationen anbefaler løsning 2, da belysningsplanen foreskriver begrænset gadelys i åbent land, samt der ikke er midler til løsning 3 i det nuværende budget.

Nygade i Græsted
Har været uden gadebelysning siden renoveringen af torvet. Nygade er en offentlig ensrettet boligvej med 3 gadelamper (80 w) på 6 m træmaster med luftledninger.
Grunden til der ikke er lys, skyldes at det blev forsynet fra gittermasterne, som blev renoveret på Græsted Hovedgade og hen over torvet.

Løsningsmuligheder:

at tilslutte anlægget til forsyning igen som det er, overslag 30.000 kr. Årlig driftsudgift uændret
at de nedlægges, da gadelys ikke er et krav, overslag 7.500 kr og årlig besparelse på ca. 2.500 kr
at renovere til tidssvarende armaturer og master samt tilslutning, overslag 80.000 kr og en årlig energibesparelse på ca 1.200 kr

Anbefaling, Nygade:
Administrationen anbefaler løsning 1, da det skyldes der ikke var taget hensyn til denne problemstilling, da luftledningerne blev nedtaget, og det ikke skal komme borgerne til gene.

Lovgrundlag
EU direktivet 245/2009 (ErP) og bestemmelserne i EU direktivet 2011/65 (RoHS)
Kommissionens Forordning (EF) nr. 245/2009

Økonomi
Budgettet er en delramme under ramme 310 på 5,723 mio. kr i 2016.

På nuværende tidpunkt udføres kun udskiftninger, som kan holdes inden for budgettet.

Der bør bevilges en 1 gangs investering for at indhente efterslæbet på renovering af anlægget, som yderligere giver en energibesparelse.

Miljøforhold
En renovering til nye moderne armaturer vil understøtte kommunens klimapolitik ved at energiforbruget til gadebelysningen nedbringes.
Energiforbruget til gadebelysning var ca 1,7 GWh i 2015

Høring
Nedlæggelser af gadelys sendes til høring/orientering hos tilstødende grundejere.

Bilag
TEK 11-05-2016 Billeder af armaturer Dok. nr: 2016/03298 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at godkende princip 1, 2, og 3 for udskiftning af armaturer og master
at administrationens anbefaling om løsning 2 for Skovvej, Mårum tiltrædes
at administrationens anbefaling om løsning 1 for Nygade, Græsted tiltrædes

Beslutning
1.-3. Tiltrådt

55. Parkeringsregler ved Hovedgaden 75 i Tisvilde
05.00G00 - 2013/11869

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om parkeringsregler ved Hovedgaden 75 i Tisvilde.

Baggrund
Ejeren af Tisvilde Strandhotel ønsker en ændring af parkeringsrestriktionerne ved hotellet, Hovedgaden 75 i Tisvildeleje. Der oplyses, at de nuværende forhold med tidsbegrænset parkering i afmærkede båse, på 30 minutter i dagtimerne, bevirker en nedgang i antallet af gæster til hotellet.

Sagens behandling
Denne sag har tidligere været behandlet i Teknisk Udvalg samt Erhvervs- og Turismeudvalget. Teknisk Udvalg har 26.06.2013 afvist at ændre på de nuværende parkeringsforhold under hensynet til den almene færdsel og fremkommeligheden i Tisvildeleje. Efter fornyet henvendelse besluttede Teknisk Udvalg d.26.11.2014 at oversende sagen til Erhvervs- og Turismeudvalget for en indstilling til beslutning.

Høring
På baggrund af ønske fra Erhvervs- og Turismeudvalget, er der genemført høring af grundejere af ejendomme beliggende på hovedgaden, fra Hyrdebakken til vejen, Ved Stranden.

Der er indkommet bemærkninger fra tre grundejere.
En grundejer mener ikke at parkeringen er til gene, mens de to øvrige grundejere har en del bemærkninger. Herunder indsættes en sammenskrivning af grundejernes hovedpointer.

Uden restriktioner vil det være farligt at cykle, da man bliver tvunget til at køre midt på vejen ved færdsel i østgående retning.
Biler benytter modstående fortov som kørebane, til stor gene for fodgængere.
Der vil være risiko for at redningskøretøjer ikke kan passere.
Ved varelevering til hotellet vil vejen blive spærret, da varevogne må holder i 2. række.
I perioden hvor restriktionerne fjernes, ligger øvrige ferieuger samt højtider, hvor der også er stor trafikbelastning i området.
Hotellet har nedlagt egne parkeringspladser uden tilladelse.
Det er illoyal konkurrence i forhold til de øvrige hoteller, som selv skal afholde udgifter til parkeringspladser.
Store køretøjer bør ikke have ubegrænset parkeringstilladelse
Der bør sikres vigepladser med passende afstand, hvis restriktionerne fjernes i perioder

Administrationens vurdering
Parkering i Hovedgaden er udfordret i forhold til vejens smalle profil. Dette bevirker at der på strækninger, hvor der er parkerede køretøjer i den ene vejside, kun er ét frit kørespor.
Tisvildeleje er trafikalt belastet i ferieperioder, ved højtider samt øvrige arrangementer. Hotellet er åbent hele året og der må påregnes, at der fordelt over hele året vil være gæster, konferencer mv. som kræver parkeringsmulighed.
Hotellets eget parkeringsområde er for år tilbage inddraget som udeserveringsareal. Der er etableret plantekummer, terrasser mv. som hindrer muligheden for at parkere. Disse foranstaltninger vil kunne fjernes for derved at opnå mulighed for parkering på egene grund.

Den nuværende afmærkning sikrer, at trafikken afvikles glidende. Afmærkningen er etableret under hensyn til ind og udkørsel for de enkelte ejendomme og sideveje samt med vigearealer, som sikrer at trafikanter kan vige ved modkørende færdsel. Løsningen sikrer også, at færdsel på fortov kan ske sikkert uden risiko for eventuelle kørende biler eller blokering med parkerede biler.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje m.v. §1
Færdselsloven § 28, 29

Økonomi

Bilag
TEK 11-05-2016 Høringssvar Dok. nr: 2013/11869 034

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

Fastholde den nuværende afmærkning

Beslutning

Tiltrådt

56. Parcelgårdsvej - vejsyn
05.02G00 - 2016/10495

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om afholdelse af vejsyn på den private fællesvej Parcelgårdsvej. Kortskitse over vejen vedlægges som bilag.

En grundejer fra Parcelgårdsvej har henvendt sig til Gribskov Kommune og anmodet om, at kommunen som vejmyndighed ser på vejen, da vejens tilstand er meget dårlig,

Ved tilsyn på stedet har forvaltningen konstateret, at vejen, der er en grusvej, er i en sådan stand, at den bør istandsættes som et samlet arbejde.

Parcelgårdsvej er beliggende i sommerhusområde, der administreres efter reglerne for byområder, og sagen skal derfor behandles efter reglerne i privatvejslovens afsnit III.
Der er ingen grundejerforening eller lokalplaner for området.

Administrationen vil på baggrund af vejens tilstand anbefale Teknisk Udvalg, at der afholdes vejsyn med henblik på at istandsætte vejen som et samlet arbejde.

Ved afholdelse af vejsyn skal der tillige tages stilling til vejens tilstand udover selve kørebanen, herunder vejens udstyr, rabatter, afvanding og eventuelle hække og anlæg på vejarealet.

Såfremt Teknisk Udvalg beslutter, at der afholdes vejsyn og istandsættelsen udføres som et samlet arbejde, sørger kommunen for udførelsen af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning jf. privatvejsloven.

Lovgrundlag
Lov om Private Fællesveje

Økonomi
Vedligeholdelsesudgiften påhviler tilstødende grundejere.

Høring
Vejberettigede grundejere på Parcelgårdsvej og Rågebakken

Bilag
Bilag TEK 11052016 - kortbilag over Parcelgårdsvej Dok. nr: 2016/10495 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

at tiltræde, at Parcelgårdsvej istandsættes som samlet arbejde
at tiltræde, at der fastsættes tidspunkt for vejsyn
at tiltræde, at der blandt udvalgets medlemmer udpeges deltager til vejsynet

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt
Brian Lyck Jørgensen blev udpeget

57. Movia - oplæg til taktsharmonisering
13.05Ø00 - 2016/08089

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.
Teknisk Udvalg behandler ligeledes sagen for at videregive sin anbefaling til Økonomiudvalget.

Movia´s udspil til takstharmonisering for Sjælland
Movia har lavet udspil til takstharmonisering for offentlig transport på Sjælland. Se bilag.

Baggrunden er kritik af det nuværende takstsystem fra bl.a. statsrevisorerne, forbrugerombudsmanden og erhvervslivet. Man ønsker at Sjælland skal været et sammenhængende pendlernet på tværs af trafikselskaber. Og man ønsker mere gennemskuelighed for kunderne.

Principperne for harmonisering er

Ét takstsystem og ens rejseregler for hele Sjælland
Så få kunder som muligt berøres så lidt som muligt
Alle billettyper kan bruges i bus, tog og metro
Provenuneutral løsning for selskaberne

Konsekvenser for kunderne
Det nye takstsystem vil ramme kunderne forskelligt. De fleste vil opleve ingen eller mindre ændringer. Men kunder i Gribskov vil opleve relativt store prisstigninger for rejser til Københavnsområdet på såvel rejsekort som periodekort .
Ligeledes vil kunder i Helsingør, Halsnæs og Frederikssund samt på Sydsjælland og Lolland Falster opleve relativt store prisstigninger.

Kommunens handlemuligheder
Movia ejes af kommunerne i fællesskab. Kommunerne kan øve indflydelse via bestyrelsen og repræsentantskabet.

Lovgrundlag

Økonomi

Bilag
TEK 11-05-2016 Oplæg vedr. Takstharmonisering 2016 Dok. nr: 2016/08089 010

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at tage orienteringen til efterretning
at anbefale Økonomiudvalget at søge at påvirke Movia via kommunens plads i repræsentantskabet

Beslutning

Taget til efterretning
Anbefalingen tiltrådt

58. Investeringsplan og mellemværende for affaldsforsyningen
07.00G00 - 2016/13486

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at nedbringe forsyningsområdets mellemværende via nedsatte takster eller en ny 5-årig investeringsplan.

Administrationen har lavet omposteringer på mellemværendet for forsyningsområdet, siden regnskabet blev aflagt. Det skyldes, at man har rettet op på nogle tidligere fejl i forbindelse med omstrukturering i medarbejderstaben.

Der er 7 ordninger på forsyningsområdet - med hver sin pengekasse
Forsyningsområdet dækker over syv ordninger:
- Administration
- Dagrenovation
- Genbrugsstationer
- Glas, papir og pap
- Farligt affald
- Mårum Losseplads
- Anvisning af jord

Hver ordning har sit eget budget og sin egen takst. Desuden har hver ordning sit eget mellemværende.

Ifølge lovgivningen skal hver ordning hvile i sig selv økonomisk. Det vil sige, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække inden for hver enkelt ordning.

Mellemværendet er blevet rettet
Der var lavet 3 fejlagtige posteringer på forsyningens mellemværende. Det menes at være sket i forbindelse med indførelse af nye økonomisystemer omkring 2012 og 2013.

1) Den første fejlagtige postering var en investering på 3,7 mio. kr. i nye bioaffaldsspande til Græsted-Gilleleje. Udgiften var trukket på ordningen "Anvisning af jord". Beløbet er blevet flyttet, så udgiften er afholdt af ordningen "Dagrenovation".

2) Den anden fejlagtige postering var administrationsbidraget, der betales af forsyningen til kommunen. Det er på cirka 3 mio. kr. om året og har i 2013, 2014 og 2015 været trukket over ordningen "Dagrenovation". Beløbet på i alt cirka 9 mio. kr. er nu blevet flyttet, så udgiften er afholdt af ordningen "Administration".

3) Den tredje fejl er begået ift. ordningen for "Anvisning af jord". Der er gået penge ind fra taksterne til at dække de personaleressourcer, der bliver brugt på anvisning af jord. Men udgiften er ikke blevet trukket i tre år. Denne udgift er nu blevet tilbagebetalt til lønsummen i Center for Teknik & Miljø, der har afholdt udgiften.

Det reviderede mellemværende per 1. januar 2016 er nu således:

Ordning for administration	2.260.031 kr.
Ordning for dagrenovation	-6.648.358 kr.
Ordning for genbrugsstationer	-11.318.840 kr.
Ordning for glas, papir og pap	-4.262.454 kr.
Ordning for farligt affald	323.248 kr.
Ordning for Mårum Losseplads	-171.368 kr.
Ordning for anvisning af jord	0 kr.

De negative beløb betyder, at ordningerne har akkumuleret penge ved at have højere indtægter end udgifter.

Hvert mellemværende hører til den enkelte ordning og kan ikke overføres til en anden ordning.

Afvikling af mellemværenderne via takstnedsættelse eller investeringer
Der er to måder at afvikle et mellemværende på:
1) Nedsætte taksterne og afvikle mellemværenderne via driftsunderskud
2) Investere i nye projekter i op til 5 år frem i tiden

Det er relevant at afvikle mellemværenderne på de tre ordninger for genbrugsstationer, dagrenovation samt glas, papir og pap.

De øvrige fire ordninger vurderes pt. at kunne balancere over en årrække.

Den nuværende investeringsplan løber ud i år
Affaldsområdet har en politisk vedtaget investeringsplan, der løber fra 2012-2016.
Investeringsplanen understøtter initiativerne i kommunens affaldsplan, der løber til 2019.

I perioden 2012-2015 er der blevet gennemført to af de planlagte investeringer: Ombygning af Højelt Genbrugsstation og ombygning af Skærød Genbrugsstation. Disse to investeringer har nedbragt mellemværendet på ordningen for genbrugsstationer.

Af investeringsplanen for 2016 fremgår følgende (i mio. kr.):

Investeringsplan for 2016	Budget 2016, afsat til investeringer	Disponeret per april 2016	Ikke disponeret
Ordning for glas, papir og pap	1,0
- Tisvildeleje p-plads		0,2
- Pop-op-stationer		0,3
Husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner	9,3
- Forsøg med storskrald		0,1
I alt	10,3	0,6	9,7

Bemærkninger til investeringsplanen for 2016
Investeringsplanen for 2016 omfatter en investering på 1 mio. kr. på ordningen for Glas, papir og pap. Heraf er der afsat 0,2 mio kr. til et projekt om affaldssortering på Tisvildelejes p-plads ved stranden. Der er desuden afsat 0,3 mio. kr. til Pop-op-stationer ved Blå Flag-strande.
Ingen af de to projekter er gennemført endnu men forventes gennemført snarest. Projekterne vil nedbringe mellemværendet på ordningen for glas, papir og pap med 0,5 mio. kr.

Desuden omfatter investeringsplanen for 2016 en investering på 9,3 mio. kr. til husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner.
Investeringen er ikke blevet realiseret, da Teknisk Udvalg på møde 05.11.2014 (punkt 139) traf beslutning om at gå videre med en analyse af optisk posesortering og dermed ikke indføre flerkammerspande til sortering af plast, papir, metal og glas. Investeringen var oprindeligt afsat til indkøb af spande i den forbindelse. Investeringen ville i så fald have nedbragt mellemværendet på ordningen for dagrenovation.
Dog er der afsat 0,1 mio. kr. fra denne pulje til forsøg med storskrald, som gennemføres 2016-17.

Det betyder, at der er 9,7 mio. kr tilbage på anlægsbudgettet for 2016, som ikke er disponeret.

Fremtidige investeringer - administrationens vurdering af behov
Administrationen vil på Teknisk Udvalgs møde i juni fremlægge en række projektforslag til at øge indsamlingen af emballageaffald ved husholdninger. Ifølge kommunens affaldsplan skal indsamlingen øges senest i 2019. Hvis nogle af projekterne gennemføres, vil det kunne nedbringe mellemværendet på de to ordninger for dagrenovation og glas, papir og pap. Det sker ved, at projekterne finansieres af de ikke-disponerede midler på investeringsplanen for 2016.
Ordningen for glas, papir og pap bør dog nedbringes yderligere, udover de 0,5 mio. kr. der er tilbage til investeringer for den ordning i 2016.

Afviklingen af mellemværende via investeringer afhænger af de fremtidige politiske beslutninger
Mellemværendet kan kun nedbringes via investeringer, hvis det politisk vedtages at gennemføre de projekter, der er finansieret via en investeringsplan. Hvis projekterne fra en investeringsplan ikke bliver gennemført, bliver mellemværendet ikke bragt ned. Det er det, der er tilfældet i den nuværende situation.

Affaldsplanen indeholder mange muligheder for investeringer
Hvis det ønskes at udarbejde en ny investeringsplan for at nedbringe mellemværender på de tre ordninger for genbrugsstationer, dagrenovation og glas, papir og pap, indeholder Affaldsplanen mange muligheder for at løfte initiativer om kommunikation og kampagner, øget sortering, digitalisering, affaldsforebyggelse samt ordninger for farligt affald, storskrald og haveaffald.

Administrationen vurderer dog, at mellemværendet på ordningen for genbrugsstationer er så stort, at det også vil kræve en nedsættelse af taksten i en årrække for at afvikle det.

Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen BEK 1309 af 18/12-2012, § 53-55, 61

Økonomi

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at

at tage orientering til efterretning
at administrationen iværksætter udarbejdelse af forslag til en ny 5-årig investeringsplan for forsyningsområdet

Beslutning

Taget til efterretning
Tiltrådt

Efterretningssager

59. Orientering om BioVækst: Vestforbrændings medejerskab afvikles og behandlingen af bioaffaldet udbydes
07.04G00 - 2016/13433

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

BioVækst behandler kommunens grønne bioaffald
BioVækst er et behandlingsanlæg i Audebo ved Holbæk, der har taget imod kommunens bioaffald siden 2004. BioVækst er ejet af Vestforbrænding, KARA/Noveren samt virksomheden Solum, der står bag teknologien.

Behandlingen af bioaffaldet indebærer:

De grønne poser sprættes op
Bioaffaldet nedbrydes til kompost i løbet af cirka 3 uger
Der opsamles biogas fra nedbrydningen
Komposten eftersorteres for fremmedlegemer

Vestforbrænding har standset samarbejdet
Driftkontrakten med BioVækst er blevet opsagt per 01.01.2017 i forbindelse med udbudsretlige regler, jf bestyrelsesmøde på Vestforbrænding 09.12.2015.

Vestforbrændings bestyrelse blev 30.03.2016 orienteret om, at Vestforbrændings ejerskab af BioVækst afvikles. KARA/Noveren forventes at træffe samme beslutning.

Forhandlinger lå forud for beslutningen
Da flere kommuner vælger at indføre bioaffald, har Vestforbrænding og KARA/Noveren gennem længere tid været i dialog med Solum om at overtage ejerskabet for BioVækst med henblik på at udvide kapaciteten og opdatere anlægget.

Forhandlingerne afsluttedes uden resultat i marts 2016, hvorefter Vestforbrænding 30.03.2016, besluttede at forbehandling og behandling af bioaffald udbydes for en 3-årig overgangsperiode fra 01.01.2017 med option på forlængelse på 2 x 1 år.

Forventninger til den fremtidige behandling
Teknologien fra BioVækst blev oprindeligt valgt, fordi den var meget driftsikker i forhold til andre behandlingsformer for bioaffald. Det er dog uklart, om man i den tre-årige overgangsperiode vil gå over til en teknologi, der er mindre driftssikker.

Bioaffaldet afsættes via Vestforbrænding
Gribskov Kommune har en kontrakt med Vestforbrænding om, at de afsætter vores bioaffald. Derfor er det Vestforbrændings ansvar at sikre, at bioaffaldet også fremover behandles, uanset hvilket anlæg der vælges.
Gribskov Kommune er dog ikke forpligtet til at afsætte bioaffaldet via Vestforbrænding, da der er tale om genanvendeligt affald.

Lovgrundlag

Økonomi

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning

60. Gilleleje torv udskiftning af inventar
05.00G00 - 2016/14053

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering om udskiftning af bænke og cykelstativer på torvet i Gilleleje.

Formanden for Teknisk Udvalg Bo Jul Nielsen og administrationen har været i dialog med Gilleleje Handelsforening, omkring kommunens drift og serviceniveau for bymidten i Gilleleje.

Det er et stort ønske fra Gilleleje Handelsforening, at bymidten prioriteres højere, særligt i år op til fejring af 100 året for Gilleleje.

Gilleleje torv er omlagt tilbage i 80´erne, og bænke og cykelstativer er ikke blevet udskiftet siden. Dette inventar er derfor stærkt nedslidt og udtjent.

Vurdering af behov for udskiftning af inventar:
Bænke på torvet udskiftes jf. vedlagte bilag. Bænke langs den hvide mur mod p-plads ved Rema fjernes, og der placeres 2 rækker cykelstativ på muren. Disse cykelstativer erstatter de eksisterende, der er placeret midt på torvet.

De nye bænke der foreslås anvendt, er Veksø type Comford, tilsvarende dem der er anvendt i Vesterbrogade og langs Kanalen. Der foreslås anvendelse af plinte, det vil sige bænke uden ryg, af hensyn til en dobbeltsidigt anvendelse.

Leveringstid er ca- 4-5 uger, hvorfor en opsætning medio juni forventes.

Lovgrundlag

Økonomi
Økonomien for 8 bænke er 60.000,- kr. plus opsætning.
Indregnes opsætning af cykelstativer er økonomien samlet på ca. 80.000,- kr.

Udskiftning af bænke, i nævnte omfang, er helt sidestillet med fornyelse af anden inventar, som afholdes inden for eksisterende driftsbudget, for sikring og bevarelse af serviceniveau og vejkapital.

Bilag
Bilag 1 11.05.2016 Forslag til placering af bænke på Gilleleje torv Dok. 2016/14053 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning

61. Kysten gøres klar til kommende badesæson
01.00G00 - 2016/13752

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Administrationen har igangsat arbejde med at få kysten gjort klar til den kommende badesæson.

Adgangsforhold
Trapper
Gribskov kommune har 19 trapper fordelt langs nordkysten. De efterses systematisk hvert forår i marts, således også i år. Trapperne er af varierende alder og dermed kvalitet. I år blev alle konstateret fuldt intakte. Ingen løse eller manglende trin. Ingen manglende eller løse gelændere. Hvert år ved sæsonstart er trapperne efterset og eventuelle skader udbedret. Når administrationen i løbet af sommeren bliver bekendt med mangler, bliver disse udbedret.

En enkelt trappe, Solnedgangsbakken, har kommunens særlige fokus. Den er særdeles stejl og gammel. En udskiftning til en ny model, som overholder gældende anbefalinger, kan koste 250.000 kr og bør overvejes, inden en udskiftning bliver akut nødvendig. En ny trappe kræver et andet trace og skal derfor godkendes af Kystdirektoratet (dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen). Den procedure tager op mod et år.

Opsætning af badebroer og handicapramper
Badebroer opsættes i april måned og tages ind igen i september, inden efterårsstormene sætter ind. Gribskov kommune har fem kommunale broer fordelt langs kysten. Broerne har den længde, som skønnes nødvendigt til offentligt brug det enkelte sted. Kvaliteten er i top. Broerne er altid fuldt intakte ved opsætningen, og holdes fuldt intakte hele sæsonen.

De to handicapramper kommunen tilbyder strandgæsterne, udlægges og indtages samtidig med broerne. Den nye rampe i Dronningmølle er lidt dyrere i drift end den ældre i Tisvildeleje. I Dronningmølle fyger sandet mere, og strandens bredde varierer med 20-30 m hvert år. Ramperne er meget værdsatte af alle strandgæsterne. Alle har glæde af dem.

Tinkerup Strand
På Tinkerup Strand er nedgangen til selve stranden svær tilgængelig. Dette er et tilbagevendende problem. Nedgangen til stranden foregår ved at passere ned over skræntfodsikringen. Der bliver løbende tilført sand ud over skræntfodsikringen for at forbedre adgangsforholdene, men sandet skylles væk af regnvand, der løber langs vejen. Desuden er skræntfodsikringen ikke blevet vedligeholdt længe og faldet sammen.

Nedgangen på Tinkerup Strand bliver i maj forbedret. Der anlægges en trædestenstrappe til stranden og skræntfodsikringen omkring trappen reetableres. Der udlægges sand omkring trappen.

Til efteråret vil Teknisk Udvalg blive præsenteret for en samlet gennemgang af de kysttekniske anlæg på kommunale strandgrunde. Gennemgangen er baseret på en teknisk vurdering udført af COWI. I den forbindelse vil der blive nærmere redegjort for det samlede anlæg på Tinkerup Strand.

Blå Flag
Kommunens 9 strande med Blå Flag efterses i maj måned.
Der foretages en gennemgang af flagstænger, informationsskilte, badevandsprofilskilte og kasser til nødtelefon og førstehjælp.

Oprydning og fjernelse af affald
Kommunen får stor hjælp af en gruppe frivillige strandrensere, som året rundt fjerner affald på hele kommunens kyststrækning. Indsamlingen sker med varierende intensitet over året.

17.04.2016 stod Bo Jul Nielsen i spidsen for et specialarrangement i Rågeleje, hvor 20-25 frivillige var mødt op for at give en ekstra tørn med indsamling af affald. Arrangementet var arrangeret i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, som holdt landsdækkende affaldsindsamling den dag.

Administrationen har sammen med Livredningstjenesten og Naturstyrelsen gjort en indsats med at fjerne gamle skilte, tomme skiltegalger, bådvrag, storskrald o.l. på badestrandene. Arbejdet blev udført i det tidlige forår.

Udtjente strandtrapper, blottede drænvandsslanger m.m. på kystskrænterne
Storme og tidens tand har generelt efterladt mange uskønne anlæg på kystskrænterne. Det vil typisk være sammenbrudte trapper og platforme samt forskellige former for skræntsikring. Det kan også være dræn- og andre rørsystemer, som efterhånden er blevet blotlagt.

Administrationen modtager af og til henvendelser om disse anlæg, som imidlertid for en stor dels vedkommende ligger udenfor kommunens myndighedsområde. Anlæggene ligger på privat ejendom, og de er ikke umiddelbart til fare for omgivelserne. Hvorvidt strandbeskyttelseslinien kan bruges til at regulere disse anlæg er ikke blevet undersøgt. Strandbeskyttelseslinien administreres af Kystdirektoratet.

Imidlertid er kommunen myndighed på vandløbsområdet, og dræn og rørlagt vandløb reguleres efter vandløbsloven. Derfor kan kommunen regulere sådanne anlæg på kysten, herunder kræve anlæg vedligeholdt eller fjernet, hvis de ikke mere tjener noget formål.

Økonomi
Trappe: Der forventes udgifter for ca. 3000 kr årligt pr. trappe til vedligeholdelse.
Bro: En bro koster 15.000 kr årligt i drift.
Handicapramper: De to ramper ved Dronningmølle og Tisvildeleje koster tilsammen 30.000 kr i drift årligt.
Opsætning og vedligehold af ramper, badebroer og trapper afholdes over konto 313 Vand.

Tinkerup Strand: Forbedring af nedgangen forventes at koste ca. 20.000 kr. til entreprenørarbejde og levering af sandkassesand. Afholdes over konto 313 Vand.

Blå Flag: Indkøb af materialer samt reparationer afholdes over konto 313 Vand. Budgettet til Blå Flag er 100.000 kr.

Oprydning på strandene er blevet udført den årlige tur med formanden for Redningsudvalget samt de to formænd for henholdsvis Vækst og skoleudvalget og Erhvervs og Turisme udvalget.
Udgiften var ca. 15.000,00 kr. og skulle finansieres af uforbrugte midler i Erhvervs- og Turismeudvalget.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

At tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

62. Badevand og Blå Flag 2016
01.00G00 - 2016/13241

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Administrationen har i lighed med tidligere år søgt Friluftsrådet om Blå Flag på en række strande i kommunen. Der foreligger endnu ikke en afgørelse fra Friluftsrådet, men der forventes at opnå Blå Flag på følgende strande i 2016:

Stængehus Strand
Tisvildeleje Strand
Strandbjerggård Strand
Rågeleje Strand
Smidstrup Strand
Tinkerup Strand
Gilleleje Veststrand
Strandbakkerne
Dronningmølle Strand

Om Blå Flag
Blå Flag er en international kampagne, som i Danmark administreres af Friluftsrådet. Kampagnen er et kvalitetsmærke, hvor følgende elementer er i fokus:

Rent badevand
Gode faciliteter
Badesikkerhed
Miljøinformation og aktiviteter

Badevandskvalitet af højeste kvalitet på samtlige strande i Gribskov Kommune
For at en strand kan tildeles Blå Flag, kræver det at badevandet er af den højeste klassificeringsgrad "udmærket kvalitet".
EU's direktiv klassificerer badevandet. Efter hver badesæson vurderes badevandskvaliteten på baggrund af analysedata for de seneste fire badesæsoner jf. Bekendtgørelse om badevand og badeområder. Der analyseres for indholdet af Intestinale enterokokker og E. coli. Badevandskvaliteten klassificeres som "udmærket", "godt", "tilfredsstillende" eller "ringe".

Resultatet af badevandet fra 2015 viser, at badevandskvaliteten på alle strandene i Gribskov Kommune har den højeste klassificeringsgrad "udmærket kvalitet".

Rågeleje Strand har de seneste år ikke kunne opnå Blå Flag, idet badevandet har været klassificeret "god". Rågeleje Strand har efter badesæson 2015 opnå "udmærket" badevandskvalitet, hvilket betyder, at der igen er søgt og forventes Blå Flag på Rågeleje Strand.

Blå Flag flaghejsning 2016 - på Tinkerup Strand
Blå Flag sæsonen starter Grundlovsdag og varer frem til 1. september 2016.

I 2012 blev det besluttet af Teknisk Udvalg, at der kun afholdes ét flaghejsningsarrangement i kommunen i forbindelse med at sæsonen går i gang. I år foreslås det, at flaget hejses Grundlovsdag på Tinkerup Strand.
Nedgangen på Tinkerup Strand bliver i maj forbedret. Skræntfodsikringen bliver reetableret, der bliver fyldt efter med sand og der bliver lavet en trædestenstrappe ned over skræntfodsikringen. Der redegøres for dette arbejde i dagsordenspunktet "Kysten gøres klar til kommende badesæson".

Økonomi
Blå Flag: Hver Blå Flag strand koster 6.000 kr i deltagergebyr til Friluftsrådet. Budgettet til Blå Flag er 100.000 kr, som afholdes over konto 313 Vand.
Badevand: Der udtages 15 prøver pr. strand fordelt over badesæsonen. Årligt bruges der ca. 90.000 kr på analyser af badevandet, som afholdes over konto 313 vand.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

At tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Sager behandlet på lukket møde:
63 Udbud af befordring 2016
Udvalget gav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:40 PM