Teknisk Udvalg

Publiceret 24-02-2016

Onsdag den 24-02-2016 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
11 1. Budgetopfølgning 2016 Det Tekniske Område
12 Udvikling af Handicappolitikken - indsamling af input fra fagudvalg
13 Sand til Strandbakkerne 2016.
14 Vandløbsregulativer til revision
15 Status på vandplanprojekter
16 Orebjergrende - Sideløb A, reguleringssag
17 Tinkerup Å - Regulering st. 1530 - 1775 (Birkedalen - Almevej)
18 Igangsættelse af forsøg med storskrald og haveaffald i Ramløse
19 SMS-løsning på affaldsområdet
20 Trafikale forhold i Hovedgaden i Tisvilde, tre dage i uge 29
21 Vejnavne til lokalplanområdet ved Rågelejevej 47
22 Askemosevejen - stiforløb
23 Slidlagsarbejder 2016
24 Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
25 Lukning af usikret baneoverskæring i Tisvilde
26 Trafikbestilling 2017 - Tilpasning af Moviabusser til skoleelever mv
27 Parkeringsfond - status 2015

Efterretningssager
28 Orientering om model til økonomistyring af flygtningeområdet
29 Gribvand Spildevand- rapportering til ejer 4. kvartal 2015
30 Status på henvendelse fra Gribskov Vandløbslag om Søborg Kanal januar 2016
31 Dige langs Højbro å, ved Plovmandsvang
32 Analyse af eventuelle fordele ved et tættere samarbejde mellem 3
affaldsselskaber
33 Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016

Medlemmer:

Knud Antonsen

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 14, 15, 16 og 17 tages af
Pkt 26: Lovgrundlag ændret til: Lovbekendtgørelse 323 af 20-03-2015, Trafikselskabsloven.
Pkt: 28 Å-E: Orientering om model til økonomistyring af flygtningeområdet
behandlet som første punkt på mødet
Pkt. 34 Sagen tages af. (fællesmøde for BØR, SSU og TEK afholdes 01.03.2016)
Dagsordenen herefter godkendt

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:
Flextur
Movia har åbnet for, at man kan lave forsøg med dobbelt takst for 'interne' flexture i udvalgte byer.
Det betyder, at det koster dobbelt at køre inden for bygrænsen. Se henvendelse fra MOVIA, der ligger som en portalnyhed (kommunens medarbejderportal).
Det er formodentlig for at dæmme op for flextur-ordningens succes, som giver store udgifter for kommunerne.
Gribskov kan tilmelde sig denne forsøgsordning, hvis det ønskes.
Buslommer Valby - tages fra Dialogforum for kollektiv trafik
Vejbidrag I sagen om Forsyningssekretariatets fastsættelser af vejbidrag (stoplovsafgørelser) er der nu faldet dom i sagen mellem Forsyningssekretariatet og Slagelse Kommune. Sagen drejer sig om, hvorvidt Forsyningssekretariatet kunne fastslå, at et kommunalt vejbidrag til en spildevandsforsyning var fastsat for lavt og dermed udgjorde en uddeling i medfør af stoploven. Sagen var prøvesag for en lang række tilsvarende sager, og dommen har derfor stor betydning for landets kommuner og spildevandsselskaber. Dommen giver ikke noget svar på, hvad der er det korrekte afregningsgrundlag. Det er således stadig ikke klart, hvad der bør betales til Gribvand for årene siden selskabsgørelsen.
Gribskov Kommune har på baggrund af afgørelser fra Forsyningssekretariatet betalt vejbidrag på 8% for perioden 2007-2012. Der er indtil videre ikke betalt for perioden 2013-2015.
Gribskov Kommune har indgået suspensionsaftale med Gribvand mhp. at fastholde muligheden for at fremsætte krav om tilbagebetaling, hvis det bliver aktuelt, når der kommer en afklaring af reglerne for betaling af vejbidrag.
Administrationen har rettet henvendelse til Forsyningssekretariatet og bedt om deres reaktion på dommen.
Som en del af økonomiaftalen for 2013 er KL og staten allerede i gang med at se på reglerne. Målet er at gøre reglerne og betalinger mere gennemsigtige og give større sikkerhed om budgetterne for både kommuner og forsyningsselskaber.
Administrationen afventer således afklaring fra de statslige myndigheder inden man tager skridt til yderligere betaling eller krav om tilbagebetaling
.
Bo Jul Nielsen orienterede om sag vedr. Villingebæk Hage Kystsikringslag
.
Bo Jul Nielsen orienterede om møde med Strandbakkeselskabet vedr. p-pladsen ved hallen.
.
Bo Jul Nielsen orienterede om møde med ejer af Fuglebjerggaard vedr. overfladevand
.
Brian Lyck Jørgensen efterspurgte orienteringssag vedr. sagen ved Rågelejevej 43/45
.
Jørgen Emil Simonsen spurgte til status for buslommer
.
Knud Antonsen Kildevej 160 vejbrønde ser ikke ud som om de renses
.
Knud Antonsen nævnte at der på Askemosevej løber vand over vejen, og der er problemer i frost

Åbne

11. 1. Budgetopfølgning 2016 Det Tekniske Område
00.30Ø00 - 2015/40493

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2016.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 1
Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Budgetopfølgning for Det Tekniske Område

Samlet konklusion
Der rejses i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de områder, der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser. Der arbejdes kontinuerligt med disse områder og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.

Aftale vedr. sagsbehandlingstid til byggesager
Der er mellem regeringen og KL indgået en aftale der skal understøtte en hurtigere sagsbehandlingstid på bl.a. byggesager. Gribskov's merudgift er på 0,4 mio. kr. i 2016 pg 0,3 mio. kr. i 2017 og 2018, kommunen vil blive kompenseret for merudgifterne i den kommende økonomiaftale.

Indtægter fra byggesager
Indtægterne fra byggesagsbehandling forventes at blive ca. 1,6 mio. kr. mindre end det afsatte budget. Dette skyldes, at indtægterne fra byggesagsgebyrer ikke svarer til de faktiske omkostninger.

Opmærksomhedspunkter der "bæres ind" i året fra tidligere år

Fortsat manglende afklaring vedr. afregning af vejafvandingsbidrag til Gribvand A/S.
Konsekvenserne af de skader som stormen "Gorm" medførte.
Driftsomkostninger til kystsikring ved Klitgården.
Konsekvenserne af konkursen vedr. Prebens Minibusser

Budgetopfølgningens grundlag
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne for Det Tekniske område.

Veje

Vandafvandningsbidrag.
Der er i budget 2016 indeholdt 3,6 mio. kr. til afregning af vejafvandningsbidrag for 2016 til Gribvand A/S, mens der fortsat udestår en afregning for 2013, 2014 og 2015 som der ikke er budgetteret med i 2016. Vi har den 07. september 2015 modtaget information fra Forsyningssekretariatet om, at de har ophævet deres tidligere afgørelser om vejafvandingsbidrag for Gribskov kommune for perioden 2007-2012. Forsyningssekretariatet har anket en afgørelse fra Østre Landsret til Højesteret, hvorfor vi endnu ikke kender de endelige konsekvenser.

Stormen "Gorm".
Konsekvenserne af de skader som stormen "Gorm" medførte på bl.a. kommunens belysning og de efterfølgende reparationer af dette, er ikke medtaget i budget 2016. Beløbet vil bl.a. være afhængig af, hvilket ekstra arbejder der måtte besluttes at blive udført.

Grønne områder

Budgettet forventes overholdt.

Vand

Kystsikring ved Klitgården.
I budget 2016 er driftsomkostninger vedr. kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården ikke medtaget. Det eksakte beløb kendes endnu ikke.
Budget vedr. Rottebekæmpelse.
Budgettet for det takstfinansieret område vedrørende Rottebekæmpelse, ønskes flyttet fra Vand under Det Tekniske Område til Forsyning, drift

Kollektiv trafik og kørsel

Konsekvenserne af konkursen vedr. Prebens Minibusser.
Den 14. december 2015 modtog Gribskov Kommune besked om, at Prebens Minibusser samme dag havde indgivet begæring om konkurs og derfor med øjeblikkelig virkning ophørte med at varetage kørselsopgaven af kommunens borgere - Prebens Minibusser blev af Retten i Helsingør taget under konkursbehandling den 15. december 2015. Der er derfor blevet iværksat en midlertidig løsning indtil et nyt udbud er gennemført.
Det nye udbud af kørselsopgaven igangsættes hurtigst muligt og forventes at være gennemført i løbet af 2. kvartal 2016 således, at en ny kontrakt kan træde i kraft med virkning fra sommeren 2016.
Det må forventes, at befordringsbudgetterne for 2016 vil blive udfordret som følge af konkursen - dels pga. en dyrere midlertidig løsning, dels fordi et nyt udbud af kørselsopgaven kan bevirke en højere pris fremadrettet. Den endelige økonomiske konsekvens af konkursen vil blive beregnet og medtaget i kommende budgetopfølgninger så snart der foreligger et fyldestgørende beregningsgrundlag.
Pga. de udfordrede befordringsbudgetter kan det blive nødvendigt at justere kommunens serviceniveauer på området. Dette vil blive en del af det kommende udbud.
Busdrift Movia.
De faldne brændstofpriser mv. bevirker, at udgifterne til Movia busdrift på nuværende tidspunkt ser ud til at blive lavere end forventet. Dette holdes under observation og kommenteres ved de kommende BO'ere.
Udgifter til flygtninge.
Ved denne budgetopfølgning foreslås det at overføre et beløb svarende til den estimerede udgift for kørsel af flygtningebørn, fra pulje under ØU til Det Tekniske Område.

Trafiksikkerhed

Budgettet forventes overholdt.

Plan & Byg

Ny aftale mellem regeringen og KL.
I december 2015 har regeringen og KL indgået en aftale, der skal sænke sagsbehandlings tiden på både miljøgodkendelser, husdyrgodkendelse og byggesager. Der er samlet set er afsat 140,0 mio. kr. på landsplan fordelt med 60,0 mio. kr. i 2016 og 40,0 mio. kr. i 2017 og 2018 til bla. opgradering af IT-systemer. Gribskov's andel af det afsatte beløb er: 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i 2017 & 2018. Beløbene vil indgå i reguleringen ved KL's Midtvejsaftale for 2016 og Kommuneaftalen for 2017.
Indtægter fra byggesagsbehandling.
Der forventes en budgetmæssig udfordring på indtægterne fra byggesagsgebyrer på ca. 1,6 mio. kr. i forhold til det vedtagede budget. Den budgetmæssige udfordring er beregnet ud fra, at antallet af modtagne byggesager ligger på samme niveau som i 2014 og 2015 og den gennemsnitlige tid pr. sag er på ca. 4,5 timer. Indtægterne på byggesager i 2016 estimeres således til at blive på ca. 1,5 mio. kr. I budgetgrundlaget er der regnet med indtægter i størrelsesordenen 3,1 mio. kr.

Beredskab

Gribskov's beredskab er pr. 1. januar 2016 overgået til §60 selskabet "Frederiksborg brand og redning", der er et fælleskommunalt redningsberedskab bestående af Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner. Budgettet forventes overholdt.

Forsyning

Driftsbudgetterne forventes overholdt.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Tillægsbevillinger

Tilførsel af bloktilskudsmidler til byggesagsbehandling og miljøgodkendelser
Der ønskes tilførsel af de mellem Regeringen og KL aftalte bloktilskudsmidler til byggesagsbehandling og miljøgodkendelser vedr. servicemål. Hvor Gribskov's andel af det afsatte beløb er 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i 2017 & 2018. Beløbet ønskes overført fra kassebeholdningen til til "Plan & Byg" driftsudgifter.

Omplaceringer

Der ønskes omplaceret:

Budgettet for det takstfinansieret område vedrørende Rottebekæmpelse, der ønskes flyttet fra Vand under Det Tekniske Område til Forsyning, drift.

Udgifter til flygtninge er placeret i en pulje under ØU, som der løbende udbetales fra på baggrund af den faktiske nettotilgang af flygtninge. Ved denne budgetopfølgning foreslås det at overføre et beløb svarende til den estimerede udgift i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2015, og som ikke blev udgiftsmæssigt dækket ved budgetopfølgning 4 i 2015. Det estimerede beløb for Det Tekniske Område er på 0,6 mio. kr. og dette beløb foreslås budgetændring fra puljen under Økonomiudvalget. Beløbet dækker kørsel af flygtningebørn.

Frigivelse af anlægsmidler
Der ønskes ved denne BO frigivet anlægsmidler på 0,5 mio. kr. fra anlægsprojektet "Trafiksikkerhed for cyklister", til brug for udarbejdelse af revideret stiplan vedr. trafikstier, her 0,1 mio. kr. til forbedring af skiltningen på rute 47 Nordkystruten.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk udvalg:

at godkende budgetopfølgning for Det Tekniske Område.

1.
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
Vand, Rotter	0
Plan & Byg		420.000
Flygtninge	564.000

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

Ramme	2017	2018	2019	2020
Vand (Rotter)	0	0	0	0
Plan & Byg	280.000	280.000

4. at frigive rådighedsbeløb for følgende anlægsprojekter:• 0,5 mio. kr. fra ”Trafiksikkerhed for cyklister", heraf 0,1 mio. kr. til forbedring
af skiltningen på rute 47 Nordkystruten

Beslutning
1. Tiltrådt
2-4 Anbefalingen tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

12. Udvikling af Handicappolitikken - indsamling af input fra fagudvalg
00.01G00 - 2015/29678

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at give input til udvikling af handicappolitikken for Gribskov Kommune.

Handicapudvalget har udformet udkast til handicappolitikken. Økonomiudvalget besluttede at sende udkast til politikken til behandling i alle fagudvalg inden offentlig høring. Opgaven for fagudvalgene er:

at kvalitetssikre udkast til politikken ud fra det perspektiv som det enkelte udvalg varetager i udvalgets arbejde
at formulere ideer til, hvordan udvalget påtænker at arbejde med den kommende politik inden for udvalgets forretningsområde, og hvilke konkrete tiltag udvalget ser, at der er behov for på det område, når politikken skal realiseres

Et revideret udkast til politikken samt fagudvalgenes ideer til arbejde med den kommende politik sendes i offentlig høring i forår 2016.

Baggrund
Byrådet nedsatte Handicapudvalget som et tværgående temaudvalg efter § 17, stk 4 i Kommunestyrelsesloven. Handicapudvalget fik til opgave at forberede en ny og tidssvarende handicappolitik for Gribskov Kommune. Formålet med at lave en ny politik var at styrke og forny fokus på handicapområdet.

Handicapudvalget refererede til Økonomiudvalget og havde en tværgående, rådgivende og koordinerende funktion i forhold til den stillede opgave. Udvalget blev dannet den 1. september 2015 og fungerede til udgangen af året 2015.

Handicapudvalget afsluttede sit virke med et udkast til en ny handicappolitik og en procesplan for det videre arbejde med politikken. Økonomiudvalget behandlede sagen om handicappolitikken på udvalgsmøde den 25. januar 2016 og besluttede at sende udkast til politikken til behandling i alle fagudvalg inden offentlig høring i forår 2016.

Udkast til politikken
Udkast til politikken blev udformet med afsæt i kommissoriet og med blik for følgende rammer:

Politikken skal afspejle nutidens tendenser og lokale behov
Politikken skal tage form i en inddragende proces
Politikken skal tage afsæt i FN's Handicapkonvention

Arbejdet med politikudviklingen byggede på input fra mange forskellige aktører. Input blev indsamlet i løbet af oktober og november 2015 ved hjælp af flere forskellige aktiviteter:

Studietur til Handicaporganisationernes Hus
Dialogmøde med deltagelse af repræsentanter for mennesker med handicap, pårørende til mennesker med handicap, repræsentanter for erhvervs- og foreningslivet, politikere og fagpersoner
Beboer- og brugermøder inden for socialområdet
Dialogmøde med unge
Facebook-siden "Hverdag med Handicap"
Mails fra borgere indsendt i forbindelse med udvalgets aktiviteter
Læsning af rapporter og undersøgelser, der behandler problematikker knyttet til gennemførelse af FN's Handicapkonvention
Inddragelse af repræsentanter for Handicaprådet som observatører i Handicapudvalgets arbejde - både på udvalgets møder i de øvrige aktiviteter

Udkast til politikken er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag 1.

Fagudvalgene rolle og opgave
Fagudvalgene spiller en vigtig rolle i at løfte intentionerne i den kommende handicappolitik, så politikken bliver aktiv og levende i praksis.

Kun med fælles indsats på tværs af alle politiske udvalg og alle fagområder kan kommunen nærme sig målet om at skabe forudsætninger for, at alle kommunens borgere kan deltage aktivt i samfundet og har adgang til både uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, til bygninger og udearealer og til kommunikation og information.

Handicapudvalget og Økonomiudvalget lægger derfor vægt på at inddrage alle fagudvalg både i at udvikle og gennemføre den kommende politik.

Kvalitetssikring af udkast til politikken
Handicapolitikken skal give retning for, hvilke rammer og vilkår kommunen skal tilbyde mennesker med handicap - uanset om de er børn, unge eller voksne, eller om deres udfordringer er fysiske, psykiske eller noget tredje.

Når fagudvalgene er bedt om at kvalitetssikre udkast til politikken, så handler det om at sikre, at alle fagområder kan se sig selv og sin egen opgave i den kommende politik og de udvalgte fokuspunkter, som politikken vil sætte særligt fokus på at gennemføre.

Formålet med fokuspunkterne er at sætte retning for kommunens arbejde og prioriteringer.

Meningen er, at mennesker med handicap, der bor eller kommer på besøg, oplever Gribskov som en tilgængelig kommune, hvor alle har adgang til uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, alle har adgang til bygninger og udearealer, og alle har adgang til kommunikation og information. At skabe en tilgængelig kommune er en fælles opgave for alle politiske udvalg og alle dele af den kommunale organisation og også for alle borgere og virksomheder i kommunen.

Ideer til arbejdet med den kommende politik
Handicapudvalget og Økonomiudvalget inviterer alle fagudvalgene til at komme med input og ideer til, hvilke konkrete indsatser udvalgene mener kan løfte intentionerne i handicappolitikken på udvalgets område, så politikken bliver aktiv og levende i praksis.

Administrationen samler udvalgenes ideer i et samlet dokument. Dokumentet sendes i høring sammen med udkast til politikken. På den måde får alle fagudvalg mulighed for at modtage både borgernes, brugernes og fagpersonernes tilbagemelding på ideerne.

Efter høring, når politikken bliver vedtaget af Byrådet, vil alle fagudvalg have mulighed for beslutte konkrete tiltag og indsatser som det enkelte udvalg vil prioritere inden for udvalgets område.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4

FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194.

Økonomi
Der er i budget 2016-20 ikke afsat midler til at understøtte implementering af politikken med særlige aktiviteter eller tiltag.

Høring
Offentlig høring i forår 2016. Høringsmateriale vil omfatte udkast til politikken samt et dokument med ideer til, hvordan de enkelte udvalg påtænker at arbejde med den kommende politik.

Bilag
1. BILAG ØU 250116 Handicapudvalgets udkast til handicappolitik for Gribskov Kommune Dokumentnummer 2015/29678 055

Til inspiration
Er man interesseret i at hente inspiration i input fra temamødet, kan man læse notat med input vedhæftet nedenunder. Notatet udgjorde bilag til Handicapudvalgets møde i november.

Bilag 18.11.2015: Input til handicappolitikken (notat med bearbejdede input) Dokumentnummer 2015/29678 028

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at kvalitetssikre udkast til politikken ud fra det perspektiv som det enkelte udvalg varetager i udvalgets arbejde
at formulere ideer til, hvordan udvalget påtænker at arbejde med den kommende politik inden for udvalgets forretningsområde

Beslutning

Udvalget havde ingen bemærkninger.
Udvalget formulerede følgende ideer til det videre arbejde:

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

13. Sand til Strandbakkerne 2016.
04.00A53 - 2015/32580

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt administrationen skal fortsætte arbejdet med at tilføre sand til Strandbakkestranden i Gilleleje i 2016.

I forbindelse med møde i Teknisk Udvalg 22. september 2015 bad udvalget om at få forelagt sagen igen i foråret 2016, for at tage stilling til, om der skal sand på Strandbakkestranden i 2016.

Introduktion
Siden 2006 har Gribskov Kommune afholdt udgiften til at forbedre strandene øst for Gilleleje Havn. Der er stor læsideerosion øst for havnen og strandenes kvalitet forringes og der er set faldende besøgstal. For fremadrettet at sikre turistbesøg har Gribskov Kommune betalt for at få sand på både Øststranden ud for både havnens og kommunens grunde og Strandbakkerne ejet af Bakkeselskabet. Prisen er i årenes løb faldet fra 590.000,- i 2007 til 280.000,- i 2010. Det beløb kom ind i budgettet og siden 2011 har Gribskov Kommune købt sand for 280.000 af Hornbæk Havn.

Baggrund
I lighed med de foregående år er der i 2015 tilført ca. 3.500 tons sand på Strandbakkestranden. Det er administrationens indtryk, at det er til stor glæde for strandens brugere. Stranden bliver forbedret på denne måde, og i 2009, da der ikke blev tilført sand, kom der klager og avisskriverier. Det bliver dog mindre og mindre sand for pengene, da det bliver dyrere at få udført opgaven år for år. Fra 2010 til 2015 er mængden af indkøbt sand faldet fra 4000 til 3500 m3 og der kommer kun sand på Strandbakkestranden.

Administrationen er i færd med at indhente en ny tilladelse fra Kystdirektoratet til at fodre med sand på Strandbakkestranden i Gilleleje. Det er lidt på forkant, for vi har en gældende tilladelse for 2016. Der er søgt om en 10-årig tilladelse, for det er grænsen for, hvornår det skal tinglyses. Der er indhentet en 10-årig samtykkeerklæring fra Bakkeselskabet, ligesom der er søgt en dispensation hos Fredningsnævnet. Der er ikke kommet svar fra hverken Kystdirektoratet eller Fredningsnævnet, hvorimod Bakkeselskabet meget hurtigt vendte tilbage med en samtykkeerklæring.

Sagens forhold
De tekniske vurderinger er, at sandet giver en god badestrand i det meste af badesæsonen på Strandbakkerne. Desuden er det til stor gavn for kysten øst for Strandbakkerne ved at forbedre den kystnære havbund og strandene. Når sandet forsvinder fra Strandbakkerne, transporteres det mod øst og lægger sig på havbunden, hvorfra det skylles op på strandene, som lige fra Gilleleje og til Dronningmølle er stærkt sandlidende. Jo mere sand der ligger på havbunden jo bedre er kysten beskyttet mod stormvejr. I 2015 var der opbygget en solid revle ud for Nakkehoved, som var med til at beskytte kysten der. Et andet forhold er, at desto mere sandet havbunden er nedstrøms det sandfodrede område, desto bedre adgang og badeforhold for alle gæster.

Vurdering
Administrationen vurderer at det af tekniske grunde er godt at fortsætte den årlige tilførsel af sand. Det giver en god strand i en stor del af badesæsonen, og de nedstrøms havbunde og strande har godt af det sand, som kommer fra Strandbakkerne. For at tilgodese andre interesser (det kan være lystfiskeri og badning), bør det tilstræbes at afslutte projektet senest 15/5. og at den gravede rende af sikkerhedsmæssige årsager er opfyldt på samme tid.

Anbefaling
Ud fra de tekniske og brugsmæssige vurderinger vil administrationen anbefale også at sandfodre på Strandbakkestranden i 2016.

Lovgrundlag
Lov om kystbeskyttelse, LBK 267 af 11/3 2009

Økonomi
280.000 som afholdes af ramme 313 vand

Bilag
TEK 24-02-2016 Kortbilag Dok. nr: 2015/32580 016

TEK 24-02-2016 Bilag Tilladelse Dok. nr: 2015/32580 017

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at

1. Beslutte at tilføre sand til Strandbakkestranden i 2016

Beslutning
For A, V og G (5)
Imod O (1)

Indstillingen tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

14. Vandløbsregulativer til revision
06.02G00 - 2015/34143

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering om status for vandløbsregulativer og beslutning om praksis for vedligeholdelse og kontrol af offentlige vandløb.
Udvalget skal ligeledes træffe beslutning om prioriteringsrækkefølgen for revision af vandløbsregulativerne og tildeling af regulativtype for de offentlige vandløb i Gribskov Kommune.

Teknisk Udvalg besluttede på møde den 25.10 2015, at igangsætte revision af vandløbsregulativerne. Beslutning om prioriteringsrækkefølgen blev udsat.

Der henvises i øvrigt til dagsordenen for dette møde, hvor for eksempel et vandløbsregulativs indhold er beskrevet.

Vandløb i Gribskov Kommune
I Gribskov Kommune er der ca. 155 km offentlige vandløb.

De 110 km er åbne vandløb, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Heraf er de 92 km målsat efter Miljømålslovens bestemmelser, som opholds- gyde- og opvækstvand for laksefisk.

Derudover er ca. 45 km vandløb rørlagte.

I alt er 84 % af de offentlige åbne vandløb således målsatte, hvilket stiller særlige krav til vedligeholdelsen af vandløbene. Gribskov Kommune er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at sikre en god økologisk tilstand, jævnfør målsætningerne for EU-vandrammedirektivet. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.

I de resterende 16 % offentlige åbne vandløb er der endnu ikke taget stilling til vandløbets målsætning.

Generelt om vandløbsregulativer
Vandløbsregulativer skal udarbejdes for alle offentlige vandløb. Et regulativ beskriver blandt andet vedligeholdelse samt vandløbets form og evne til at føre vand. Regulativet er en uddybning af vandløbslovens generelle bestemmelser og en beskrivelse af bredejerens og kommunens pligter og rettigheder i forhold til vandløbet.

Ved en revisionen bliver regulativerne ajourført med de ændringer, der har indflydelse på vandløbet siden sidste revision, eksempelvis efter en regulering samt efter opdatering af lovgivningen og plangrundlaget m.v.

Procedure for vedtagelse af vandløbsregulativer
• Vandløbsmyndigheden udarbejder forslag
• Forslaget offentliggøres i 8 uger, og der afholdes offentligt møde
• Indsigelser og ændringsforslag kan indsendes til vandløbsmyndigheden i de 8 uger
• Vandløbsmyndigheden vurderer indsigelser og ændringsforslag og tilretter evt.
• Regulativet vedtages og offentliggøres med 4 ugers klagefrist.
• Regulativet træder i kraft efter udløb af klagefrist, hvis der ingen klager er.

Status for vandløbsregulativer i Gribskov Kommune
I Gribskov Kommune er der 51 regulativbærende vandløb:

4 vandløb har ikke et regulativ. Dette medfører et manglende forvaltningsgrundlag. Disse vandløb er Saltruprenden, Ramløse Å og Slettemose Å. Den fjerde - Påruprenden - mangler også regulativ, men forventes undtaget på grund af omklassificering (Igangsættelse af omklassificering af vandløb er besluttet af Teknisk Udvalg den 25.11.2015).

1 vandløb, hvor der er foretaget en større regulering. Hessemose Å er i 2010 blevet åbnet, hvilket medfører, at det eksisterende regulativ ikke omfatter hele vandløbet, og at reguleringerne skal indarbejdes i et nyt regulativ.

6 vandløb har et såkaldt A/H regulativ. Denne regulativtype er ikke længere gyldig at anvende, og regulativerne skal derfor opdateres i forhold til gældende lovgivning. De 6 vandløb er Esrum Å, Esrum Kanal, Højbro Å, Gurre Å, Søborg Kanal og Søborg Landkanal.

1 vandløb har fået nyt regulativ. I 2015 har kommunen godkendt et nyt regulativ for Pøle å i samarbejde med Hillerød Kommune.

Derudover er der 39 regulativer, hvor det er beskrevet, at en revision skal foretages senest 10 år efter at regulativet trådte i kraft. Da revision af regulativer er en omfattende opgave, er denne tidsfrist ikke fulgt. Det er dog altid det aktuelle regulativ, der er gældende og vandløbsmyndighedens forvaltningsgrundlag.

Gribskov Kommune har altså en omfattende opgave foran sig i forhold til at bringe vandløbsregulativerne i orden.

Kriterier for prioriteringsrækkefølge for revision af vandløbsregulativer
I forhold til at få bragt forvaltningsgrundlaget i orden, foreslår administrationen følgende prioritering af vandløb i forbindelse med regulativernes revision:

Vandløb uden regulativ.
Vandløb hvor der er foretaget større reguleringer.
Vandløb med A/H regulativer.
Øvrige vandløb, hvor revideringsfristen er overskrevet.

Det er altid det aktuelle regulativ som er gældende. Så indtil det nye regulativ er vedtaget, vil det eksisterende regulativ være gældende forvaltningsgrundlag.

Regulativtyper for vandløb.
Der findes 2 regulativtyper: Geometrisk og teoretisk skikkelsesregulativ. Med henvisning til Miljøministeriets vejledning "Udarbejdelse af vandløbsregulativer" fra 2007, er væsentlige fordele og ulemper kort beskrevet for hhv. geometrisk og teoretisk skikkelsesregulativ nedenfor.

En uddybende beskrivelse af regulativtyperne kan ses på side 30-33 i omtalte vejledning,
se bilag 1.

Geometrisk skikkelsesregulativ (Tværsnit 1)
Ved det geometriske skikkelsesregulativ beskrives vandløbet som hovedregel ved et trapezformet tværsnit med angivelse af bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Vandløbet skal fastholdes i dette profil til enhver tid.

Regulativtypen er god til at beskrive dimensionen i vandløb med ringe fysisk variation og som har karakter af en lang lige afvandingsgrøft og i vandløb, med ringe faldforhold.

Geometrisk skikkelsesregulativ er i følge Miljøministeriets vejledning (bilag 1) ikke egnet til dynamiske vandløb med fysisk variation, og som er målsat som gyde-, yngelopvækst-, opholds- og opvækstvand for laksefisk.

Vandløb med geometrisk skikkelsesregulativ har den ulempe, at vandføringen er begrænset til den mængde vand som profilen er dimensioneret til. Regulativtypen er ikke en fordel for den fysiske miljøkvalitet, da dynamik og dermed variation er begrænset. Til gengæld gør regulativtypen det nemt for både lodsejere og vandløbsmyndighed, at kontrollere tilstanden i åen, ligesom vedligeholdelse foretages nemmere, da der typisk skæres grøde og oprenses i fuld bundbredde.

Teoretisk skikkelsesregulativ (Tværsnit 2)
Ved det teoretiske skikkelsesregulativ kan vandløbene i princippet antage en vilkårlig skikkelse, blot vandføringsevnen er lige så god som ved de anførte teoretiske dimensioner.

Regulativtypens fordel er, at den er i stand til at beskrive vandføringsevnen i enhver vandløbsstation, og at kontrollen (opmålingen) kan gennemføres på et vilkårligt tidspunkt af året. Regulativtypen er således god til at beskrive tilstanden i både ensartede og meget varierede vandløb.

Teoretisk skikkelsesregulativ er den bedst egnede til at tilgodese både afvandingsinteresser og miljø, som vandløbsloven foreskriver i varierede vandløb.

Vandløb med teoretisk skikkelsesregulativ har den fordel, at vandføringen ikke er begrænset til den mængde vand, som profilen er dimensioneret til. Profilen må gerne variere i størrelse så længe det ikke antager en dimension som forringer vandføringingsevnen. Regulativtypen er en fordel for den fysiske miljøkvalitet, da dynamik og dermed variation er tilladt, og dermed skaber gode levevilkår for flora og fauna tilknyttet vandløbet. En ulempe ved regulativtypen er, at det er vanskeligt for både lodsejere og vandløbsmyndighed, umiddelbart at kontrollere tilstanden i åen. Her kræves ekstra udstyr som GPS og opmålinger. Vedligeholdelsen skal foretages mere lempeligt, da der typisk kun skæres grøde og oprenses i vandløbets strømrende. Dette gøres for at skabe yderligere variation i vandløbet.

Håndtering af processen
Revision af et regulativ er en omfattende opgave, hvor både udarbejdelsen af regulativet og høringsproces ligger forud for regulativets vedtagelse.

Særligt lægges der vægt på, at lodsejere og øvrige interessenter på området får mulighed for at bidrage med deres viden, så vi sikrer, at den fornødne lokale viden kommer i spil ved arbejdet omkring regulativudarbejdelsen.

Administrationen har udarbejdet et skema over de lovbestemte udtale, hørings- og klagemuligheder, som er forbundet med regulativrevisionen, så vi sikrer en ens proces for hvert enkelt udarbejdelse.

I skemaet ses også udtale, hørings- og klagemuligheder for sager omkring vandløbsregulering og vandløbsrestaurering (se bilag 2).

Praksis for vandløbsvedligeholdelse og kontrol
Administrationen arbejder hele tiden på at forbedre forvaltningen af kommunens vandløb.
Udover at sikre et solidt forvaltningsgrundlag, arbejdes der også på at skabe synlighed omkring kommunens praksis for vandløbsvedligeholdelse og kontrol af de offentlige vandløb.

Vedligeholdelse
Vandløbsmyndigheden skal vedligeholde de offentlige vandløb.

Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen efter regulativets bestemmelser.

Vedligeholdelsen kan bestå i skæring/fjernelse af planter og grøde og opgravning af løse aflejringer af sand og mudder. Der må ikke graves i fast bund. Arbejdet foretages enten af kommunens å-mænd eller af private entreprenører.

Vedligeholdelse af vandløb udføres primært med henblik på at forbedre afvandingen af de omkringliggende arealer. Hvor der er behov for vedligeholdelse af vandløbet, bør den udføres skånsomt af hensyn til plante- og dyrelivet, da vandløbsloven foreskriver, at der skal tages hensyn til både afvandingsinteresser og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

I vandløb med ringe faldforhold vil der ofte være større behov for pleje end i vandløb med gode faldforhold, hvor vandets større hastighed gør vandløbet mere eller mindre selvrensende.

Grødeskæring
Grødeskæring foretages både maskinelt og manuelt alt efter størrelse på vandløb og mængden af grøde.
I vandløb med høj miljømålsætning vil grødeskæring blive udført mere nænsomt end i ikke målsatte vandløb. Det betyder, at der i målsatte vandløb typisk kun vil blive skåret grøde i strømrenden, og at man derved efterlader en del af grøden til gavn for dyr og planter i vandløbet. I et ikke målsat vandløb skæres der ofte grøde i fuld bundbredde.

Oprensning
Aflejringer af sediment på vandløbsbunden kommer typisk fra erosion af brinker, udledninger fra drænrør med udløb i vandløbet og fra omsætning af organisk materiale i vandløbet.
Hvis aflejringerne får lov at ligge, vil det før eller siden have en stuvende effekt på vandstanden. Derfor afgraves aflejringerne når der er behov. Typisk er reglen, at aflejringer på 10 cm eller derover fjernes.

Kontrol
For at sikre vedligeholdelsesbestemmelserne beskrevet i vandløbets regulativ, skal behovet for grødeskæring og oprensning løbende kontrolleres.
Typisk vil regulativet foreskrive et interval for gennemførelse af kontrol.

Kontrol for grødeskæringsbehov foretages ved visuel gennemgang af vandløbet.

Kontrol for oprensningsbehov kan foretages på forskellig vis. Skalapæle i vandløbet med indikator for bundkote og vandspejl er ofte brugt og er en nem og hurtig måde at få en idé om den aktuelle tilstand i vandløbet.
Nedstik med en målestok til fast bund kan også give en indikation af tilstanden på det givne sted, og brug af GPS med funktion til at måle z-koordinaten, er nok den mest sikre metode til at give et øjebliksbillede af de faktiske forhold på vandløbsbunden i forhold til de, i regulativet, fastlagte koter.

De steder hvor en kontrolopmåling vil komme på tale, er i situationer hvor der er mistanke om forringet vandføringsevne, og hvor der samtidig er fast vandløbsbund uden aflejringer af sand og mudder.

En uddybende beskrivelse af vedligeholdelse og kontrol af vandløb i Gribskov Kommune kan ses i administrationens notat, som ses i bilag 3.

Administrations anbefaling
Administrationen anbefaler, på linie med den nationale anbefaling (se bilag 1), at alle offentlige målsatte vandløb tildeles teoretisk skikkelsesprofil. De målsatte vandløb udgør 84 %. Tildeling af teoretisk skikkelsesprofil sikrer, at Gribskov Kommune har mulighed for at leve op til kravet om god økologisk tilstand i vandløbene.

De resterende 16 % offentlige vandløb kan i teorien tildeles både geometrisk- og teoretisk skikkelsesprofil. Administrationen anbefaler, at hvert af disse vandløb vurderes individuelt i forhold til tildeling af regulativtype på baggrund af vandløbets afvandings- og miljøinteresser.

Nedenstående er angivet administrationens anbefaling af prioriteringsrækkefølgen for revision af vandløbsregulativer. De vandløb, der prioriteres først, er dem uden regulativ og dernæst de vandløb, hvor der er foretaget større reguleringer.

1. Ramløse Å:
Det anbefales at vandløbet tildeles teoretisk skikkelsesregulativ. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand efter Miljømålsloven. Vandløbet afvander Ellemosen, som er en del af Natura 2000 området nr. 134. Da der er meget ringe faldforhold i Ramløse Å, er vandstanden i åen meget styret af vandstanden i Arresø.

2. Slettemose Å:
Det anbefales at vandløbet tildeles geometrisk skikkelsesprofil. Vandløbet afvander til Søborg Landkanal fra Esbønderup. Vandløbet er rørlagt på 1000 meter, ud af de 1300 meter i alt. Der er lille fald på strækningen. Vandløbet er ikke målsat efter Miljømålsloven.

3. Hessemose Å:
Det anbefaledes at vandløbet tildeles teoretisk skikkelsesregulativ. Der blev i 2010 fortaget en større regulering, hvor hele hovedløbet blev åbnet. Reguleringerne skal indarbejdes i et nyt regulativ. Det er rent vand fra Grib Skov, der løber i vandløbet, og der er godt fald på det meste af vandløbet. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand efter Miljømålsloven.

4. Saltruprenden:
Det anbefales at vandløbet tildeles teoretisk skikkelsesregulativ. Der er opgang af gydende ørred på dette lille vandløb. Ved sidste fisketælling, blev der talt det største antal yngel pr. m² i kommunen. Der er fint fald på vandløbet, og gode fysiske forhold for fauna. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand efter Miljømålsloven. Saltruprenden afvander til Søborg Landkanal fra Saltrup.

Administrationen estimerer, at der kan revideres to-tre regulativer pr. år med de nuværende ressourcer på vandløbsområdet. Der skal tages forbehold for klagesager, som kan forlænge sagsbehandlingstiden.

Lovgrundlag
LBK nr 1579 af 08/12/2015, Bekendtgørelse af lov om vandløb.
BEK nr 1437 af 11/12/2007 om regulativer for offentlige vandløb.
LBK nr 1531 af 08/12/2015 ; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).

Økonomi

Miljøforhold
Vandløbsregulativer skal tilgodese både afvandingsinteresser og miljø.

Høring
Ved revision af regulativer skal forslag til regulativer sendes i offentlig høring i 8 uger.

Bilag
Bilag 1 TEK 24-02-2016 Vejledning fra Miljøministeriet om Vandløbsregulativer 2007 Dok.nr. 2015/34143 013

Bilag 2 TEK 24-02-2016 Oversigt over udtale,- høring og klagemuligheder Dok.nr. 2015/34143 013

Bilag 3 TEK 24-02-2016 Praksis for vedligeholdelse og kontrol af offentlige vandløb Dok.nr. 2015/34143 014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

tage administrationens orientering om status for vandløbsregulativer og praksis for vedligeholdelse og kontrol til efterretning
beslutte at vandløbsregulativerne revideres i den foreslåede prioriteringsrækkefølge
beslutte at målsatte vandløb tildeles teoretisk skikkelsesregulativ og de resterende vandløb vurderes individuelt
beslutte at igangsætte revision af regulativerne for Ramløse Å, Hessemose Å og Saltruprenden som tildeles teoretisk skikkelsesregulativ og Slettemose Å som tildeles geometrisk skikkelsesregulativ.
beslutte at dagsordenspunktet præsenteres på det førstkommende møde i Det Grønne Dialogforum. Hvis der der indkommer væsentlige bemærkninger, bliver sagen med bemærkninger forelagt Teknisk Udvalg igen.

Beslutning
Tages af dagsordenen

15. Status på vandplanprojekter
06.02K02 - 2015/24795

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Der skal træffes beslutning om det fremadrettede forløb for arbejdet med 1. generation vandplaner.

Baggrund
Nordsjællands Landboforening (NOLA), Erhverv Gribskov Landbrug og Bech-Bruun på vegne af Landbrug og Fødevarer har 10.07.2015 og 03.08.2015 sendt anmodninger til borgmesteren om at stille arbejdet med vandplan 1-indsatserne i bero, indtil Vestre Landsret har taget stilling til gyldigheden af de statslige vandplaner, generation 1.

Anmodningerne er begrundet i en række forhold, bl.a. usikkerheden om udfaldet af en verserende retssag vedr. gyldigheden af statens vandplaner, tvivl om kategorisering af visse vandløb som naturlige vandløb, oversvømmelsesrisiko mv.
Teknisk Udvalg blev orienteret om dette på udvalgets møde 12.08.2015.

Det blev på mødet nævnt at administrationen ville forberede en sag til politisk behandling af Teknisk Udvalg med vurdering af bemærkningerne fra de nævnte organisationer.
På Teknisk Udvalgs møde 04.11.2015 blev det besluttet, at afvente Naturerhvervsstyrelsens behandling af ansøgninger fra Gribskov Kommune om tilskud til finansiering af indsatser, før der træffes beslutning, om udsættelse af arbejdet med vandplanen eller ej.

NaturErhvervstyrelsen har behandlet Gribskov Kommunes anmodning om tilskud til finansiering af indsatserne i kommunen.

Sagens forhold
I henvendelserne til borgmesteren bliver følgende forhold fremhævet:

Miljømålsloven sætter ikke krav om hvornår indsatserne skal realiseres.
Gribskov Kommune står overfor at skulle åbne en lang række rørlagte vandløb.
Åbning af rørlagte vandløb vil medføre massive oversvømmelser på omkringliggende arealer.
Vandplanernes udpegningsgrundlag og gyldighed betvivles.
Det er stadig uvist om Naturstyrelsen har svaret kommunen på anmodninger om fritagelse for visse indsatser.
Åbning af rørlagte vandløb strider mod kommunens klimapolitik.
1. generation vandplaner er udløbet.
Man frygter, at jo længere processen kommer med ansøgning om finansiering, desto nærmere en realisering kommer vi.

Administrationens bemærkninger til de fremførte forhold:

Det er korrekt, at Miljømålsloven ikke sætter krav til hvornår indsatserne skal være realiseret, men fristen for 100 % finansiering fra staten bortfalder efter tre år fra tilsagnet fra Naturerhvervsstyrelsen er givet. Det er derfor denne tidsfrist, der arbejdes med.
I Gribskov Kommune skal der åbnes to rørlagte strækninger på tilsammen ca. 280 m.
Forundersøgelser udarbejdet af Niras A/S har vist, at vandløbets kapacitet vil øges og samtidig forbedre afvandingsforholdene i områderne.
Den verserende retssag skal bl.a. afgøre vandplanernes gyldighed.
Naturstyrelsen har svaret kommunen på anmodningerne om fritagelse for visse indsatser. Kommunen er fritaget for alle de indsatser, som var omfattet af anmodningerne. Berørte lodsejere er informeret.
Åbne vandløb har alt andet lige større kapacitet og dermed bedre mulighed for at kunne håndtere store nedbørshændelser end rørlagte vandløb. Mulighed for fremtidig klimatilpasning i forbindelse med eksisterende vandløbs udformning bliver mere og mere aktuel og overvejes indtænkt i forbindelse med realisering af vandplan-indsatserne.
Næste generation vandområdeplaner er forsinkede.
I kommunen er vi forpligtet til at søge finansiering til indsatserne, når muligheden findes. Alternativet kan blive, at kommunen selv bliver nødt til at finansiere indsatserne.

Vurdering af løsninger og deres konsekvenser
Status for indsatser i Gribskov Kommune
Følgende indsatser i Gribskov Kommune har fået tilsagn om finansiering fra NaturErhvervsstyrelsen:

ROS-388 Maglemose Å - åbning af ca. 200 m. rørlagt vandløbsstrækning
ROS-398 Essedalsrenden - åbning af ca. 80 m. rørlagt vandløbsstrækning
Indsats 220, 227 og 229 Tinghuse Å - restaurering af i alt ca. 2000 m. vandløbsstrækning

Det er disse indsatser som Gribskov Kommune skal realisere i forbindelse med 1. vandplanperiode.
Gribskov Kommune råder over tilskuddet i tre år. Det betyder, at samtlige indsatser skal være realiseret inden udgangen af 2018. At indsatsen er realiseret betyder, at færdigmelding fra entreprenører samt efterfølgende ansøgning til NaturErhvervsstyrelsen om udbetaling af tilskuddet og behandling af eventuelle klagesager, skal være afsluttet inden fristens udløb.

Den verserende retssags tidshorisont er ukendt, men formodes blandt adspurgte (Naturstyrelsen og Natur- og Miljøklagenævnet), at tage lang tid.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at realiseringsprocessen senest igangsættes ultimo 2016 for at kunne nå arbejdet inden udgangen af 2018. At udskyde processen er for at imødekomme Nordsjællands Landboforening (NOLA), Erhverv Gribskov Landbrug og Bech-Bruun´s anmodning om at afvente retssagens udfald. Såfremt retssagen ikke er afklaret inden da, igangsættes realiseringsprocessen for at Gribskov Kommune ikke mister muligheden for finansiering af indsatserne.

Lovgrundlag
LBK nr 1531 af 08/12/2015 ; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
BEK nr 1729 af 16/12/2015 ; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

Økonomi
Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.

Miljøforhold
Vandplanerne skal sikre et bedre vandmiljø i Danmarks søer, åer og fjorde.

Høring
Vandplan-indsatser skal gennemføres som restaureringsprojekter. Høringsfristen er 8 uger.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

At realiseringsprocessen af de vandplan-indsatser, der er bevilget finansiering til fra NaturErhvervsstyrelsen, opstartes ultimo 2016 med mindre Staten melder andet ud.
At Bech-Bruun, Erhverv Gribskov Landbrug og Nola orienteres om denne beslutning.

Beslutning
Tages af dagsordenen

16. Orebjergrende - Sideløb A, reguleringssag
06.02G00 - 2014/38390

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at iværksætte udarbejdelse af reguleringsprojekt for Orebjergrende - Sideløb A.

Introduktion
Orebjergrende - Sideløb A er et kommunalt vandløb, som løber fra øst mod vest fra skellet mellem matr. nr. 12a og 11a, Udsholt til endepunkt i Orebjergrende st. 1405. Området er ofte belastet af oversvømmelser. Reguleringssagen omfatter en strækning på ca. 850 m.
(se bilag 1).

Baggrund
På grund af hyppigere kraftige nedbørshændelser bliver områder med tendens til oversvømmelser ligeledes ramt oftere. Der er derfor flere steder behov for et eftersyn af de eksisterende rørlagte afvandingsforholds stand. I den forbindelse har Gribskov Kommune fået foretaget TV-inspektion af en række af kommunens offentlige rørlagte vandløbsstrækninger.

Det har vist sig, at der flere steder er akut behov for både punktvise reparationer af rørledninger, men også for udskiftning og omlægning af hele strækninger, bl.a. for Orebjergrende - Sideløb A, hvor kommunen har bedt rådgivningsvirksomheden Orbicon om, at vurdere tilstanden af rørledningen.

Sagens forhold
Når undersøgelsen viser, at det rørlagte vandløb er i en sådan stand, at mere end enkelte rør har behov for renovering, har Gribskov Kommune hjemmel i vandløbsloven til at udarbejde et reguleringsforslag for renoveringen. I forbindelse med udarbejdelse af reguleringsforslag, kan Gribskov Kommune beslutte at omkostninger til den nødvendige renovering skal betales af de parter, der har nytte af vandløbet. Sammen med reguleringsforslaget skal der derfor udarbejdes et forslag til partsfordeling af udgifterne. Vandløbsloven åbner mulighed for, at kommunen helt eller delvist kan afholde udgifterne til reguleringen.

Administrationens anbefaling
På baggrund af Orbicons vurdering anbefaler administrationen, at der udarbejdes et reguleringsprojekt for Orebjergrende - Sideløb A.
Administrationen anbefaler at partsfordelingen sker blandt nyttehaverne.

Lovgrundlag
LBK nr 1579 af 08/12/2015, Bekendtgørelse af lov om vandløb
BEK nr 1780 af 16/12/2015, Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Økonomi
Fordelingen af udgiften til reguleringen skal være aftalt før regulering kan foretages. Generelt vil udgifterne fordeles mellem dem, som har gavn og interesse i reguleringen af vandløbet. En sådan partsfordeling skal være indeholdt i projektet. Vandløbsloven åbner mulighed for, at kommunen helt eller delvist kan afholde udgifterne til reguleringen.
Der er ikke afsat midler i budgettet til dette.

Miljøforhold
I forbindelse med omlægning og renovering af rørlagte vandløbsstrækninger bør det overvejes om vandløbet kan åbnes. Et åbent vandløb vil dels gavne flora og fauna på strækningen, dels vil et åbent vandløb kunne have en landskabelig/rekreativ effekt og endeligt vil et åbent vandløbs kapacitet ofte være større end i et lukket rør og således have en positiv klimatilpasningseffekt.
Der er endnu ikke taget stilling til eventuel mulighed for et åbent vandløbstracé i forbindelse med reguleringssagen for Orebjergrende - Sideløb A.

Høring
I forbindelse med udarbejdelsen af reguleringsforslaget, vil der, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.´s § 12, stk. 2, blive indhentet relevant viden fra berørte lodsejere. Eventuelle bemærkninger vil blive vurderet og relevante overvejelser vil blive indarbejdet i reguleringsforslaget. Det endelige reguleringsforslag vil blive præsenteret Teknisk Udvalg til beslutning om, at reguleringsforslaget sendes i høring blandt direkte berørte lodsejere, Naturstyrelsen og interesseorganisationer. Efter høringen skal projektforslaget endeligt vedtages af Teknisk Udvalg.

Efter politisk vedtagelse af reguleringsprojektet, vil det blive offentliggjort. Direkte berørte samt i øvrigt alle med en individuel væsentlig interesse i sagen kan påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Ligeledes kan Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund påklage afgørelsen.

Bilag
Bilag 1 TEK 24-02-16 kortudsnit Orebjergrende Dok.nr. 2014/38390 015

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

at udarbejdelse af reguleringsprojekt for Orebjergrende - Sideløb A iværksættes.
at partsfordelingen sker blandt nyttehaverne i Orebjergrende - Sideløb A - projektet.
at forslag til reguleringsprojektet forelægges Teknisk Udvalg til godkendelse inden forslaget sendes i høring.

Beslutning
Tages af dagsordenen

17. Tinkerup Å - Regulering st. 1530 - 1775 (Birkedalen - Almevej)
06.02P00 - 2012/08062

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, at iværksætte udarbejdelse af reguleringsprojekt for Tinkerup Å st. 1530-1775.

Introduktion
Teknisk Udvalg er på møde 12.09.2012 blevet informeret om problematikken i Tinkerup Å. I Tinkerup har der gentagne gange været oversvømmelser i sommerhusområdet ved Tinkerup Å. Tinkerup Å er et kommunalt vandløb, som løber fra Smidstrup i sydøstlig retning til Bedsmose Å og Søborg Kanal til udløbet i Gilleleje. Reguleringsprojektet omfatter en strækning på ca. 250 m. (se bilag 1).

Baggrund
Administrationen har i samarbejde med Orbicon undersøgt sagens forhold.
Undersøgelsen pegede på flere problematikker. Et af problemerne er, at vandløbets vandføringsevne på den rørlagte del er utilstrækkelig i forhold til den aktuelle tilstrømning. Effekten heraf er, at vandet i perioder ikke kan bortledes og i visse perioder stuver tilbage i vandløbet, der medfører oversvømmelser i sommerhusområdet Smidstrup Strand.
Et andet problem er, at Smidstrup Renseanlæg i perioder tildeles alt for store vandmængder, således at der sker overbelastning af renseanlægget med heraf følgende udledning af urenset og/eller dårligt renset spildevand til vandløbet. Endvidere viser målinger af udledte vandmængder i forhold til tilførte vandmængder, at der ledes en del uvedkommende vand til renseanlægget fra sommerhusområdet. Dette resulterer i overbelastning af renseanlægget, som medfører dårligere rensning og større udledte vandmængder.
Strækningen fra Birkedalen til Almevej er identificeret som den mest problematiske strækning.
Administrationen vil på den baggrund arbejde videre med et reguleringsprojekt i form af omlægning af en ca. 250 m lang rørlagt strækning til større rør.

Sagens forhold
Når undersøgelsen viser, at det rørlagte vandløb er i en sådan stand, at mere end enkelte rør har behov for renovering, har Gribskov Kommune hjemmel i vandløbsloven til at udarbejde et reguleringsforslag for renoveringen. I forbindelse med udarbejdelse af reguleringsforslag, kan Gribskov Kommune beslutte, at omkostninger til den nødvendige renovering skal betales, af de parter der har nytte af vandløbet. Sammen med reguleringsforslaget skal der derfor udarbejdes et forslag til partsfordeling af udgifterne. Vandløbsloven åbner mulighed for, at kommunen helt eller delvist kan afholde udgifterne til reguleringen.

Administrationens anbefaling
På baggrund af Orbicons vurdering anbefaler administrationen, at der udarbejdes et reguleringsprojekt for Tinkerup Å st. 1530-1775.
Administrationen anbefaler at partsfordelingen sker blandt nyttehaverne.

Lovgrundlag
LBK nr 1579 af 08/12/2015, Bekendtgørelse af lov om vandløb
BEK nr 1780 af 16/12/2015, Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Økonomi
Fordelingen af udgiften til reguleringen skal være aftalt før regulering kan foretages. Generelt vil udgifterne fordeles mellem dem, som har gavn og interesse i reguleringen af vandløbet. En sådan partsfordeling skal være indeholdt i projektet. Vandløbsloven åbner mulighed for, at kommunen helt eller delvist kan afholde udgifterne til reguleringen.

Miljøforhold
I forbindelse med omlægning og renovering af rørlagte vandløbsstrækninger bør det overvejes om vandløbet kan åbnes. Et åbent vandløb vil dels gavne flora og fauna på strækningen, dels vil et åbent vandløb kunne have en landskabelig/rekreativ effekt og endeligt vil et åbent vandløbs kapacitet ofte være større end i et lukket rør og således have en positiv klimatilpasningseffekt.
For den pågældende strækning af Tinkerup Å, er det vurderet, at åbning af rørlægningen ikke vil give nogen nævneværdig gevinst for miljøet, da der nedenfor ligeledes findes en længere rørlagt strækning.

Høring
I forbindelse med udarbejdelsen af reguleringsforslaget, vil der, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.´s § 12, stk. 2, blive indhentet relevant viden fra berørte lodsejere. Eventuelle bemærkninger vil blive vurderet og relevante overvejelser vil blive indarbejdet i reguleringsforslaget. Det endelige reguleringsforslag vil blive præsenteret Teknisk Udvalg til beslutning om, at reguleringsforslaget sendes i høring blandt direkte berørte lodsejere, Naturstyrelsen og interesseorganisationer. Efter høringen skal projektforslaget endeligt vedtages af Teknisk Udvalg.

Efter politisk vedtagelse af reguleringsprojektet, vil det blive offentliggjort. Direkte berørte samt i øvrigt alle med en individuel væsentlig interesse i sagen kan påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Ligeledes kan Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund påklage afgørelsen.

Bilag
Bilag 1 TEK 24-02-16 kortudsnit Tinkerup Å Dok.nr. 2012/08062 052

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

at udarbejdelse af reguleringsprojekt for Tinkerup Å st. 1530-1775 iværksættes.
at partsfordelingen sker blandt nyttehaverne i Tinkerup Å - projektet.
at forslag til reguleringsprojektet forelægges Teknisk Udvalg til godkendelse inden forslaget sendes i høring.

Beslutning
Tages af dagsordenen

18. Igangsættelse af forsøg med storskrald og haveaffald i Ramløse
07.18G00 - 2015/39373

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at gennemføre forsøg med indsamling af storskrald og haveaffald.
Ligeledes behandler Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet mhp. frigivelse af midler.

Baggrund
Politisk forløb
Teknisk Udvalg besluttede den 04.06.2014 at igangsætte planlægningen af et forsøg med indsamling af storskrald og haveaffald inklusiv et estimeret budget. Forsøget skal bruges til at samle erfaringer med en storskraldsordning i vores område. Erfaringerne skal bruges til senere at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at indføre en permanent indsamlingsordning for storskrald og haveaffald i hele kommunen.

Fokus på storskrald i kommunen
I kommunens Ressource- og affaldsplan (indsatsområde 5) er det vedtaget, at vi vil gennemføre forsøg med indsamling af storskrald og haveaffald senest i 2016. Desuden har der været flere henvendelser fra borgere, som ønsker etablering af husstandsindsamling af storskrald.

Forsøg
Forsøget med storskrald og haveaffald skal primært give viden om, hvor meget en indsamlingsordning vil blive benyttet, samt hvilke praktiske forhold der er vigtige for, at husstandsindsamlingen kan fungere så brugervenligt og effektivt som muligt i forhold til service, miljø, genanvendelse og økonomi.

Overordnet vil forsøget vare et år og indeholde:

En tilmeldeordning, hvor borgerne skal tilmelde sig hver afhentning via telefon, sms eller mail
Et afgrænset område i Ramløse (298 helårsboliger og 66 fritidsboliger) med afhentning en gang hver tredje måned
Indsamling af haveaffald og storskrald (møbler, stort elektronik, hårde hvidevarer, stort metal og stort pap)
Målrettet og vejledende information til borgerne
Løbende vurderinger af såvel det afleverede affald (type, mængder og kvalitet) som af ordningen som helhed
Afsluttende evaluering

Vestforbrændings rolle
Kommunen har været i dialog med Vestforbrænding om deres eventuelle deltagelse i forsøget. Vestforbrænding har meddelt, at de ikke ønsker at indgå som part i et forsøgs-projekt med indsamling af storskrald og haveaffald. Vestforbrænding har kunnet bidrage i form af deres rapport "Storskrald - henteordningernes fordele og ulemper" fra juli 2014.

Videre proces
Administrationen detailplanlægger og forbereder igangsætning af forsøget fra maj 2016. Herunder indgåelse af aftale med vognmand, information og vejledning til borgerne, aftaler om håndtering og aflevering af det indsamlede storskrald og haveaffald mv. Vi vil anvende den vognmand, der kører dagrenovation i området til daglig.

Evaluering fremlægges efter et år
Efter forsøgets afslutning vil evalueringen blive forelagt Teknisk Udvalg med henblik på at beslutte, om der skal indføres en storskraldsordning i kommunen. Evalueringen vil også omfatte estimeret øget ressourceforbrug i administrationen, hvis en ordning indføres i hele kommunen.

Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13
Gribskov Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2014-25

Økonomi
Ordningen vil i forsøgsperioden være gratis for de borgere, der får den tilbudt i forsøgsområdet. Når forsøget er afsluttet, vil Teknisk Udvalg blive præsenteret for en evaluering. Den vil indeholde økonomiske nøgletal for, hvad ordninger for storskrald og haveaffald vil koste, hvis de skal implementeres i hele kommunen.

Hvis storskrald senere indføres som en ny, permanent ordning i kommunen, vil det medføre en ny affaldstakst, der pålægges alle husstande i kommunen. Det vil også medføre behov for flere personaleressourcer til drift og controlling.

Økonomi for forsøgsperioden:

Indsats	Bemærkning	Omkostning
1. Indsamling/kørsel	Afhænger af timeforbruget for vognmanden. Det vurderes dog, at hver indsamling (storskrald og haveaffald) maksimalt vil tage en dag.	70.400,-
2. Information og formidling	Formidling og vejledning til borgerne i forsøgsområdet i henhold til kommunikationsplan inkl. print, forsendelse mv.	37.209,-
3. Registreringer	Analyse og kontrol af sammensætning, mængder og kvalitet af affaldet.	10.000,-
4. Bruger- undersøgelse	Kvalitativ evaluering af forsøget	5.000,-
Total		122.609,-

På mellemregningskontoen for husstandsindsamlet affald er der ifølge investeringsplanen afsat 8,8 mio. kr. til perioden 2015-16. Der er ikke brugt af midlerne.

Miljøforhold
Indsamling af storskrald og haveaffald ved husstanden vil øge serviceniveauet over for borgerne men vil formentlig ikke give en væsentlig miljømæssig effekt.
Det vil fortrinsvis være indsamlingen af pap, der kan bidrage positivt for miljøet og give en højere genanvendelsesprocent.

Høring
Forsøget er et initiativ under den kommunale affaldsplan 2014-2019, som har været i høring.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:
1. igangsætte forsøg med indsamling af haveaffald og storskrald i Ramløse

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:
2. beløbet på 122.609 kr. finansieres af de på forsyningens mellemregningskonto allerede afsatte midler til initiativer i affaldsplanen om husstandsindsamlet affald
3. frigive 122.609 kr. fra forsyningens mellemregningskonto som en tillægsbevilling til forsyningsområdet i 2016-17 med henblik på at finansiere forsøget med haveaffald og storskrald

Beslutning

Tiltrådt
Anbefalingen tiltrådt
Anbefalingen tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

19. SMS-løsning på affaldsområdet
07.00G00 - 2016/00379

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning om at indføre frivillig sms-løsning for at øge servicen til borgerne på affaldsområdet.

Baggrund
Affaldsplanen
Kommunens Ressource- og Affaldsplan har to initiativer om øget digitalisering med henblik på øget service. Dels område 15: "Flere og bedre selvbetjeningsløsninger", dels område 16: "Information til og dialog med den digitale borger".

Det betyder, at vi på affaldsområdet i perioden 2014-19 løbende arbejder med at forbedre servicen og øge digitaliseringen.

Helligdage giver uregelmæssige tømninger
Især omkring helligdagene, hvor affaldsindsamlingen ændres, opleves mange henvendelser fra borgere, der ikke har set informationen om ændringerne i Ugeposten, på skærme ved Helsinge og på genbrugsstationerne eller på kommunens hjemmeside. Der er stort behov for at nå ud til borgerne, når der er uregelmæssigheder ved tømningerne af affald.

Det har vi bl.a. lige oplevet, da der blev tømt rød spand to uger i træk, fordi der var to ulige uger i træk (uge 53 og uge 1).

Renoweb-systemet
Sagsbehandlingen på affaldsområdet foregår i systemet Renoweb. Det er muligt at tilkøbe forskellige moduler til systemet, heriblandt en sms-løsning.

Borgerne vil skulle tilmelde sig på hjemmesiden med telefonnummer og adresse, samt hvilke ordninger man er interesseret i at få information om.

Via Renoweb vil kommunen fx kunne sende sms'er ud angående:
- ændringer i tømmedage i forbindelse med helligdage
- særlige forhold i et bestemt område i en periode, fx når skraldemanden ikke kan tømme på en vej pga. is
- automatiske sms'er med påmindelser om at sætte rød hhv. grøn spand ud
(denne service kræver dog, at vognmændene opdaterer og indberetter deres kørselslister)

Vurdering
Erfaringer med sms
SMS-løsningen fra Renoweb er udbredt og anvendes i 20 kommuner, herunder vores nabokommuner Frederikssund og Helsingør.
GribVand har gode erfaringer med at sende sms'er ud til borgerne om tømningsordningen for spildevandstanke.

Færre borgerhenvendelser
Administrationen vurderer, at antallet af borgerhenvendelser omkring helligdagene vil kunne mindskes, hvis sms-løsningen implementeres.

Hvis der kan indhentes kørselslister fra vognmændene, vil vi også kunne sende påmindelser og mindske antallet af afvigelser pga. uafhentet affald, som borgeren har glemt at sætte ud på afhentningsdagen. Hvis der kun kan indhentes kørselslister fra et mindre område, vil påmindelses-funktionen blive implementeret i det område.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at tilkøbe modulet med SMS-løsning og integrere sms'er som en kommunikationskanal til borgerne i den daglige drift på affaldsområdet.

Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13
Gribskov Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2014-2025

Økonomi
SMS-løsningen kræver, at der tilkøbes et ekstra modul til vores webbaserede sagsbehandlingssystem for affald, Renoweb.

Indkøb: 36.000 kr.
Årlige omkostninger: 17.800 kr.

De første 10.000 sms'er hvert år er gratis.
Derefter koster det 18 øre per sms.

Beløbet finansieres via driften på ordningen for dagrenovation.

Høring
SMS-løsningen er en del af initiativer under den kommunale Ressource- og Affaldsplan 2014-2019, som har været i høring.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte

At implementere sms-løsning på affaldsområdet

Beslutning

Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

20. Trafikale forhold i Hovedgaden i Tisvilde, tre dage i uge 29
05.05G00 - 2015/29378

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

De trafikale forhold i Tisvilde Hovedgade er udfordret, når mange personer gæster festivalen Musik i Lejet. Teknisk Udvalg skal beslutte en løsning for trafikafviklingen i Tisvilde Hovedgade under festivallens 3 dage i uge 29.

Sagens baggrund
I 2015 deltog ca. 8000 festivalgæster ved festivallen, der også tiltrak mange andre mennesker til Tisvilde.

Skov- og Naturstyrelsen havde givet tilladelse til at brand og redningskørertøjer, og en del tung trafik kørte igennem skoven og frem til P- pladsen ved stranden.
Festivalarrangørerne havde etableret en midlertidig P-plads ved Godhavn Station, hvor gæster lejede cykler og kørte gennem Tisvilde frem til festivalpladsen på stranden.
Vejmyndigheden havde udstedt forbud imod parkering i Hovedgaden, for at forbedre afvikling af trafikken i Hovedgaden.

De ca. 8000 festivalgæster og mange mennesker i byen resulterede i, at trafikafviklingen i Hovedgaden ikke var optimal på trods af ovenstående indsatser. Administrationen modtog klager over de trafikale forhold.

Sagens forhold
Arrangørerne af festivallen foreslår, at Hovedgaden afspærres. De tilbyder at supplere udlejning af cykler med cykeltaxaer og shuttelbusser, der i fast rutefart kan køre fra P- pladsen ved Godhavn station og frem til festivalpladsen på stranden.

Politiet er positiv over for en afspærring af Hovedgaden og kan bestille opgaven om færdselsregulerende assistance hos hjemmeværnet.

Skov og Naturstyrelsen vil tillade udrykningskøretøjer, at passerer igennem skoven og frem til festivalpladsen. Ansøgninger, der omfatter tilladelse til at lade mindre mængder af tung trafik køre gennem skoven, vil blive positivt behandlet
Skov og Naturstyrelsen ønsker ikke, at den store P- plads bruges til parkering i festivalperioden.

Frederiksborg Brand og Redning oplyser, at sikkerhedsplanen er godkendt til at 9600 personer kan opholde sig på pladsen.
Tæt trafik og parkerede biler i Hovedgaden gør det vanskeligt for brand og rendingskøretøjer, at komme frem til ejendommene i området.

Vurdering af løsninger og deres konsekvenser
Forslag A

Hovedgaden afspærres omkring Ullersvej, hvor der etableres en midlertidig vendeplads.
Hjemmeværnet kontrollerer kørertilladelser ved afspærringen.
Redningskørertøjer og tung trafik til festivallen kører igennem skoven.
Kommunen skriver køretilladelser til beboere og butiksejere i området.
Parkerings- og standsningsforbud på strandens P- plads i festivalperioden.

Fordele

Mindre trafik og mere plads til cykler og gående.
Redningskørertøjer får lettere ved at komme frem til boligerne i området.
Køretilladelser sikrer at beboerne kan køre til deres ejendom.
Parkeringsforbud på strandens P- plads, medfører antageligt at biltrafikken gennem Hovedgaden aftager.

Ulemper

Kun biler med køretilladelse kan køre i området
Et stort antal beboere bliver i perioden reguleret i kørsel til deres ejendom.
Kunder og gæster bliver forhindret i at køre til butikker og restauranter.
Parkeringsforbud på strandens P- plads bliver ikke respekteret.

Forslag B

Parkeringsforbud i Hovedgaden.
Parkerings- og standsningsforbud på strandens P- plads i festivalperioden.
Redningskørertøjer og tung trafik til festivallen kører igennem skoven.

Fordele

Der bliver mere plads til trafikafvikling langs Hovedgaden.
Parkeringsforbud på strandens P- plads, medfører antageligt at biltrafikken gennem Hovedgaden aftager.
Tung trafik til festivallen kører ikke igennem Hovedgaden.
Uhindret kørsel gennem Hovedgaden.

Ulemper

Parkeringsforbud i Hovedgaden afhjælpe ikke de trafikale problemer.
Parkeringsforbud bliver ikke respekteret.
Redningskørertøjer får svære ved at komme frem til boligerne i området.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje nr. 1520 af 27-12-2014 § 80

Økonomi

Høring
Nordsjælland Politi og Skov og Naturstyrelsen har den 2. februar 2016 tilkendegivet, at de er positiv indstillet over for, at Hovedgaden lukkes på vilkår.
Tisvilde Lokalrådet har tilkendegivet at de overordnet er positiv indstillet over for, at Hovedgaden lukkes i forbindelse med Musik i Lejet.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg af beslutte:

at Musik i Lejet får tilladelse til at afspærre Hovedgaden i Tisvilde fra området ved Ullervej og til Strandens P-plads, torsdag, fredag og lørdag i uge 29, under forudsætning af:
1. at der kan udstedes køretilladelser til ejendommene i området, der har køreadgang ad Hovedgaden.
2. at hjemmeværnet kan levere den færdselsregulerende assistance.
3. at festivalarrangørerne etablerer en shuttelbus der kører igennem det afspærrede område.
4. at der etableres forbud for parkering i Hovedgaden og på strandens P- plads under festivallen.

Beslutning

Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

21. Vejnavne til lokalplanområdet ved Rågelejevej 47
031081 - 2015/41306

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning om vejnavne til veje i lokalplanområdet ved Rågelejevej 47.

Baggrund
Ifølge Bekendtgørelse om vejnavne og adresser er Gribskov Kommune ansvarlig for at fastsætte vejnavne og adresser. Vejnavn fastsættes under hensyn til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, redningsberedskab og andre på lettest mulig måde kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej. Vejnavne skal være entydige, så det sikres, at vejnavne i et postnummerområde ikke forveksles.

I forbindelse med bebyggelsen af det nye lokalplanområde ved Rågelejevej har ejeren ønsket, at der fastsættes selvstændige vejnavne til vejene i området.
Området er i gang med at blive byggemodnet, og da det kan vise sig at være mere overskueligt med forskellige navne på de respektive veje, foreslår administrationen, at Teknisk Udvalg træffer beslutning om 2 vejnavne til området, således at vejen fra Rågelejevej og mod øst tildeles et navn og vejen mod nord et andet.
Baggrunden for administrationens forslag, om at der tildeles navn til hver vej, er at det vil blive mere overskueligt i forhold til nummerering, hvis der senere sker yderligere udstykning i området.

Kortbilag med oversigt over vejføringen i området vedlægges.

Indkomne forslag
I forbindelse med indhentning af forslag til vejnavne, er Museum Nordsjælland tilskrevet med opfordring til at indsende eventuelle forslag til navn med baggrund i området.
På kommunens hjemmeside og Facebook er borgere blevet opfordret til at indsende forslag til vejnavne til området.

Der er indkommet forslag fra ejeren af Rågelejevej 49, der foreslår navnet, "Nordgårdsvej" med baggrund i, at udstykningen er fra hans ejendom, som han kalder Nordgården.

Lis Henriksen (tipoldebarn af Rasmus Olsen) Åmosevejen 14, Ørby, 3210 Vejby har indsendt forslag om, at den ene vej opkaldes Rasmus Olsen, der var parcellist, murer og spillemand og bosat i Ørby. Han har bygget forsamlingshuset i Vejby, ligesom han spillede op til dans i omegnen. Rasmus Olsen er nævnt og afbilledet i Vejby Forsamlingshus' 100 års jubilæumsskrift i 1982. Lis Henriksen foreslår, at vejen navngives, "Rasmus Olsensvej"

Museum Nordsjælland har indsendt flere forslag, jfr. kopi af mail af 6. januar 2016. En del af forslagene kan ikke benyttes, da der allerede er eksisterende veje i området med navnet eller det kan forveksles. Ved lidt omskrivning kan følgende være en mulighed "Salagervej", "Søndervadsager" og "Nordvadsager".

Vurdering
Udvalget bør i forbindelse med fastsættelse af navne overveje, at navnet signalerer, at det ikke er overordnede veje, men lokalveje.

Forslag til navne:

Salagervej
Nordgårdsvej
Rasmus Olsensvej
Nordvadsager
Søndervadsager

Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg, at udpege 2 navne til veje i det nye lokalplanområde ved Rågelejevej.
Administrationen anbefaler : "Salagervej" og "Nordgårdsvej"

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1398 af 12/12/2006 om vejnavne og adresser
Kommunalbestyrelsen skal ifølge BBR- lovens §§ 3a, 3b og 3 d fastsætte vejnavne

Økonomi
Vejskilte udgift afholdes af bygherre

Høring
Offentliggjort

Bilag
TEK 24-02-2016 Kortudsnit visende kommende vejanlæg Dok. nr: 2015/41306 018

TEK 24-02-2016 Museum Nordsjælland - Gilleleje forslag til vejnavn Dok. nr. 2015/41306 019

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at vælge "Salagervej" og "Nordgårdsvej" som navne til de to nye veje

Beslutning

Udvalget navngiver vejene Rasmus Olsensvej og Nordgårdsvej

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

22. Askemosevejen - stiforløb
05.01G00 - 2015/16213

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om eventuel afholdelse af vejsyn på den private fællesvej Askemosevej, der er en sidevej til Askemosevej og tillige er en offentlig cykelsti mellem Ørby og Vejby.

Den private fællesvej (og sti) er beliggende i landzone og dermed omfattet af Lov om Private Fællesveje afsnit II - Private fællesveje på landet.
Det betyder, at det er de vejberettigede, der skal vedligeholde vejen i forhold til deres brug af vejen.
Kommunen afholder i h.t. § 2 a i loven om Private Fællesveje en forholdsmæssig andel af udgifterne til den private fællesvejs vedligeholdelse, når denne tillige har status som offentlig sti.
Det fremgår endvidere af § 15, stk. 4 i samme lov, at udgifterne til de arbejder, der kræves udført fordeles i forhold til vejberettigedes brug af vejen, og at kommunen afholder udgifterne til de arbejder, der kræves udført med henblik på at sikre offentlighedens adgang til vejen efter naturbeskyttelsesloven.

Administrationen har vurderet, at belægningen, der er asfalt, trænger til udskiftning, og det er baggrunden for, at administrationen anbefaler, at vejstykket sættes i stand med nyt slidlag.

Vejstykket tjener som adgangsvej for flere ejendomme og er offentlig cykelsti mellem Ørby og Vejby. Administrationen har vurderet, at kommunens andel af istandsættelsen skal fastsættes på baggrund af den offentlige sti, jfr. § 2 a i privatvejsloven og ikke for at sikre offentlighedens adgang efter naturbeskyttelsesloven.

Administrationen har i forbindelse med forberedelserne til istandsættelsen sendt orientering og udkast til partsfordeling ud til de grundejere, som administrationen vurderede havde adgang til deres ejendom ad vejen.
I forbindelse med denne orientering har ejeren af Askemosevejen 10, matr.nr. 10 a oplyst, at denne ejendom ikke benytter vejen som adgang til Askemosevejen 10, hvorfor de ikke skal bidrage til vedligeholdelse.
Ejeren af Ørbygade 1, matr.nr. 1 a har ikke kommenteret orienteringen, men ejeren af Askemosevejen 8, matr. nr. 11, 5 cs og 1 b m.fl. , har gjort opmærksom på, at der er en gammel aftale om at kommunen skal vedligeholde stien.

Det anføres:
"Da vejen/cykelstien i sin tid blev belagt med asfalt, blev der indgået en aftale mellem Helsinge Kommune og daværende ejer af ejendommen Askemosevejen 8, Jørgen West Thomsen, om at kommunen skulle afholde udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse inkl. snerydning mv., idet den resterende del af cykelstien videre op mod Vejby i forbindelse med asfalteringen blev udvidet (blandt andet af hensyn til kommunens muligheder for snerydning mv.), på arealer tilhørende Askemosevejen 8 uden vederlagt for det inddragede areal. Alternativt skulle kommunen have eksproprieret det beslaglagte areal til udvidelsen af cykelstien."

Administrationen har forsøgt at finde dokumentation for denne aftale, men uden at det er lykkedes. Der er fundet kopi af en gammel åstedsforretning fra 1966 i forbindelse med istandsættelse af det første stykke af af vejen, hvor der er skrevet:
"Udgiftsfordelingen aftaltes således, at matr.nr. 11 Ørby betaler ½ delen, medens matr.nr. 10 a, 1 a og 1 b Ørby og kommunen i fællesskab betaler den anden halvdel, som fordeles med 2-2-1-1 parter.
Den fremtidige vedligeholdelse foretages af lodsejerne og udgifterne fordeles efter de ovenfor anførte parter. Kommunen leverer dog det nødvendige grus til den årlige vedligeholdelse."

Som det fremgår af ovenstående har det ikke været muligt at finde dokumentation for, at der skulle være indgået en aftale om, at kommunen skulle stå for vedligeholdelsen af den private fællesvej. Det kan dog ikke afvises, at man ikke kan have indgået en sådan aftale i forbindelse med, at vejen (stien) blev asfalteret.
Administrationens anbefaler, at Teknisk Udvalg beslutter om der skal afholdes vejsyn for at sætte vejen (stien) i stand.
Såfremt det ved vejsyn lægges til grund, at der ikke er nogen aftale gældende, vil Gribskov Kommunes andel af istandsættelsen ifølge det foreløbige udkast til partsfordeling udgøre 69%, idet det lægges til grund, at Askemosevejen 10 ikke bruger og har vejret til vejen.

Administrationen anbefaler på ovennævnte baggrund, at der afholdes vejsyn med henblik på istandsættelse og fordeling af udgifterne blandt de vejberettigede brugere.

Lovgrundlag
Lov om Private Fællesveje

Økonomi
Overslag 350.000 ekskl. moms
Dækkes under ramme 310 asfaltarbejder

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

at der afholdes vejsyn på den private fællesvej (sti) Askemosevejen
at der udpeges medlem fra Teknisk Udvalg til at deltage i vejsynet

Beslutning

Tiltrådt
Brian Lyck Jørgensen

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

23. Slidlagsarbejder 2016
05.00G00 - 2015/40242

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg orienteres om status og plan for slidlagsarbejder i 2016.

Udvalget besluttede sidste år hvilke veje, der skal istandsættes for 2015 og 2016.
På baggrund af de lave oliepriser er prisniveauet i det seneste tilbud så lavt, at der er mulighed for at tilføje ekstra strækninger. Det betyder at vi hurtigere får indhentet efterslæbet på vejvedligeholdelsen.

På den baggrund har administrationen foretaget ny beregning og vurdering af behovet for slidlag. Det har givet anledning til at følgende strækninger tilføjes den liste, som blev godkendt i 2015: Valbyvej, Hesselbjergvej og delstrækninger på Kildevej.

På vedlagte billag ses liste og kort over hvilke veje, der planlægges istandsat.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje m.v. § 8

Økonomi
Udgifter afholdes over driftsbudget samt afsatte anlægsmidler til Investeringsplan - vejnettet 4,5 mio kr.

Bilag
TEK 24-02-2016 Vejliste og kort - opdateret Dok. nr: 2015/40242 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at tiltræde det reviderede slidlagsprogram for 2016

Beslutning

Tiltrådt, idet Hovedgaden i Tisvilde udføres før sommerferien

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

24. Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
05.00G00 - 2015/16425

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning, om det videre arbejde med trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej - Tibirkebro og anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet om at frigive midler fra anlægsrammen

Baggrund
Sagen er sidst behandlet i Teknisk Udvalg den 03.06.2015, hvor nedenstående tidsplan blev fremlagt:

Tidsplan for 3 og 4 kvartal 2015

Analyse af ulykkesforhold
Indsamling af trafikdata og analyse af trafikmønstre
Udarbejde min. 2 skitseforslag til krydsombygning
Politisk forlæggelse og valg af forslag til krydsombygning
Detailprojektering og myndighedsgodkendelse af valgte forslag til krydsombygning

Tidsplan for 1 og 2 kvartal 2016

Udbud af anlægsarbejdet
Ombygning af krydset

Oplysninger i sagen
Viatrafik har i efteråret 2015 udarbejdet uheldsanalyse for krydset og vurderet løsningsmulighed for reduktion af uheld og personskade.

I perioden 2007 - 2014 er der registreret 10 uheld. Fælles for disse uheld er vigepligtsuheld, hvor vigepligten fra sidevejene Askemosevej og Tibirkebro ikke overholdes, i kombination med for høj hastighed på Kildevej.

Der er i dag etableret ITS-hastighedstavler, som reducerer den tilladte hastighed på Kildevej til 70 km/t, når der er trafik på sidevejene. Effekten af dette anlæg vurderes at være mindre, da hastighedstavlerne, ud fra trafikmålingerne, ikke respekteres. En yderligere reduktion til eks. 60 km/t vurderes derfor ikke at kunne give nogen større effekt.

Viatrafik har opstillet tre forbedringsforslag og vurderet den forventet effekt:

Forslag	Forventet reduktion af uheld	Forventet reduktion i personskader
Etablering af rundkørsel (forslag 1)	60 %	83 %
Forsætning af krydset	15 %	25 %
Opstramning af krydset og etablering af fuld stop (forslag 2)	30 %	30 %

Løsningsforslag
Dines Jørgensen der er rådgivende ingeniørfirma, har skitseret og kalkuleret anlægsoverslag for de to løsningsforslag, der giver størst reduktion i uheld og personskade, jævnfør anbefaling fra Viatrafik.

Forslag 1: Etablering af rundkørsel
Forslag 2: Opstramning af krydset og etablering af fuld stop

Forslag 1 kræver at der afsættes yderligere 3.545.000,- kr. til projektet.

Forslag 2 kan gennemføres inden for det nuværende afsatte budget, med et forventet mindre forbrug på 422.000,- kr.

Etablering af en rundkørsel er økonomisk væsentligt højre end det afsatte budget, det har været muligt at tilvejebringe ved budgetforhandlingerne. Da kommunens økonomi er hårdt presset, forventes det ikke muligt at få forøget det afsatte budget.

Vurdering
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at gennemføre forslag 2, da det er en løsning som forbedre trafiksikkerheden og er den løsning som er mulig at gennemføre inden for den afsatte økonomi.

Uheldsanalyse og de to skitseforslag er vedlagt i bilag.

Lovgrundlag
Lov nr. 1520 af 01.07.2015 Lov om offentlig vej § 8

Økonomi
Anlægsoverslag:

Forslag 1: Etablering af rundkørsel

Rådgiverarbejde	850.000,-
Anlægsarbejde	3.500.000,-
Uforudsete udgifter	525.000,-
Arealerhvervelse	150.000,-
Sum	5.025.000,-

Forslag 2: Opstramning af krydset og etablering af fuld stop

Rådgiverarbejde	250.000,-
Anlægsarbejde	702.000,-
Uforudsete udgifter	106.000,-
Sum	1.058.000,-

Budget jf. anlægsramme 319 for 2015 og 2016 til trafiksikkerhedsarbejdet med krydset.

Budget 2015	500.000,-
Forbrug 2015	36.000,-
Restbudget der overføres til 2016	464.000,-
Budget 2016	1.000.000,-
Korigeret budget 2016	1.464.000,-

Der er i 2015 bevilget og frigivet 0,5 mill. kr. til projektet, hvoraf der overføres 464.000,- kr. til 2016, der søges derfor om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb for 2016 på 0,6 mio. kr. til trafiksikring Kildevej/Askemosevej.

Bilag
Bilag 1 TEK 24.02.2016 Skitseforslag og uheldsanalyse Dok.nr. 2015/16425-008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

tiltræde at anlægsforslag 2. vælges som løsning, og bemyndige administrationen til gennemførelse af projektet

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale byrådet at:
2 frigive 0,6 mill. kr. af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til forbedring af trafiksikring Kildevej/Askemosevej.

Beslutning
Der arbejdes videre med en løsning, hvor der etableres en højresvingsbane fra Tibirke Bro og forbud mod at krydse vejen, og derved tvinge trafikken ad Kildevej til Helsinge og derved begrænse mængden af trafik gennem Ørby og Laugø. Venstresving forbydes fra sidevejene.

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

25. Lukning af usikret baneoverskæring i Tisvilde
05.01G00 - 2015/14372

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning om, hvordan kommunen vil forholde sig til Lokaltogs forslag om at nedlægge stiovergangen nr 93B. mellem Stenbrobakken og Lundehusstien.

Lokaltog kan med hjemmel i Jernbaneloven gennemføre ekspropriation til ændringer på banen. Kommunens rolle er således at give høringssvar og evt. selv indgå i rollen som bygherre.

Baggrund
Lokaltog, tidligere Lokalbanen, har som et af de overordnede mål, at hastigheden på jernbanenettet i Nordsjælland skal øges. Den øgede hastighed er medvirkende til, at passagertallet kan øges og at sammenhængen til den øvrige offentlige trafik i Nordsjælland forbedres.

Højere hastigheder stiller større krav til sikkerheden ved jernbanen, og i den sammenhæng har Lokaltog bedt COWI om at screene de 69 usikrede overkørsler (der er i alt 121 overkørsler) på strækningerne Hillerød-Kagerup, Kagerup-Gilleleje, Kagerup-Tisvildeleje og Helsingør-Gilleleje.

Formålet med projektet er at forbedre sikkerheden omkring de enkelte overkørsler. Forbedringerne skal medføre, at togene efterfølgende kan køre med højere hastigheder end 75 km/t, som er muligt i dag.

En usikret overgang er en krydsning af banen, hvor der ikke er etableret automatisk bom-anlæg, niveaufri skæring; bro eller tunnel eller lignende.

1. etape: Strækningen Kagerup-Tisvilde.
Lokaltog arbejder i første omgang på strækningen mellem Kagerup og Tisvilde, hvor der er 25 overskæringer i Gribskov kommune, som berøres af projektet. 7 af disse lukkes, 7 får etableret bomme og resten sikres på anden måde. Lokaltog har bedt om kommunens tilkendegivelse for én af disse overgange, som ligger i Tisvilde.

Stiovergangen 93B i Tisvilde
Ved Stenbrobakken mellem Godhavn Station og Holløse Station, er en sådan usikretovergang som Lokaltog foreslår nedlagt.
Overgangen forbinder Stenbrobakken og Lundehusstien, der forbinder Tisvildeleje med Vejby. Stien bruges bl.a. af elever, der cykler til Skt. Helene skolens Vejbyafdeling. Lundehusstien er en offentlig sti, der i dette område ligger på Lokaltogs areal.

Tælling af brugere af overgangen
Cowi har gennemført en manuel tælling på en hverdag (torsdag 19.11.2015) fra kl. 06.00-18.00 og på en weekend-dag lørdag 21.11.2015 fra kl. 08.00-18.00.
Det forudsættes, at brugen på en hverdag repræsenterer man-fre og brugen på en lørdag repræsenterer weekenden.
Overgangen var bemandet med en tæller, der registrerede antallet af gående og cyklister.
Samlet set krydsede 261 personer jernbaneovergangen ved Stenbrobakken i løbet af en hel uge i november. Langt de fleste var gående, der medbragte hunde.
Overgangen blev krydset 31 gange pr. dag i hverdagene, heraf var 5 i begge retninger børn eller teenagere på cykel. I weekenden var antal brugere pr. døgn lidt højere nemlig 53 pr dag, inkl. 20 cyklende børn og teenagere.

Lokaltogs vurdering
Lokaltog vurderer, at antallet af brugere er begrænset og at der findes en ikke urimelig omvej. Prisen for en sikring er uforholdsmæssig høj i forhold til antallet af brugere af overgangen og de foreslår derfor overgangen nedlagt.

Lokaltog anviser to alternative ruter til brugere der i dag passerer overgangen (se bilag 1)

Andre løsninger
Hvis Gribskov kommune ønsker at bevare overskæringen, foreslår Lokaltog, at der etableres en stibro til en pris på 2,6 mio. kr.
Lokaltog er åben for at drøfte en evt. sam-finansiering af en stibro. Lokaltog ønsker anlægget/lukningen foretaget i 2016-17.

Tunnel: Prisen er 5-6 mio kr. Lokaltog vurdere dog, at det er tvivlsomt, om det er mulig at udføre på stedet.
Bomanlæg: Prisen er 3,5 mio kr i anlæg samt 50.000 kr i årlig drift.

Administrationens vurdering
Tællingen som Cowi har fået gennemført er foretaget om vinteren, hvor der ikke er turister og sommerhusgæster og hvor nogle elever evt. bliver kørt i skole. Det er derfor svært at vurdere, hvor mange brugere der reelt er på årsplan samt hvad ærinde og hvorfra brugerne kommer.

Administrationens vurderer, at en lukning af overgangen vil forbedre sikkerheden i forhold til krydsning af banen.
Det indebærer dog samtidig, at der opstår andre farlige situationer, særligt for de cyklende elever, der skal til Vejby skole fra området syd og vest for stikrydsningen.

Alternativ rute 1)
Krydsning via Vejbyvej. Vejen krydser banen øst for Stenbrobakken på en højbro. Vejbyvej er på dette stykke meget smal og uden rabat. Særligt unge cyklister vil være udsatte op ad bakke og uden mulighed for at undvige lastbiler eller vindstød på den smalle vej.
En udvidelse af vejen og broen, der ejes af Lokaltog, vurderes at være dyrere end at lave en tunnel.

Alternativ rute 2)
Denne rute er for nogle evt. kortere end via Stenbrobakken. For beboerne i området mellem banen og Vejbyvej er vejen dog længere og man kunne frygte, at eleverne vil føle sig fristet til enten at bruge Vejbyvej eller trække cyklen over skinnerne trods lukningen af overskæringen. Langs Vejbyvej, Tisvilde Bygade og Godhavnsvej er der ingen eller kun smalle kantbaner til cyklisterne.

Ny stiplan og missing links
I arbejdet med en ny stiplan er der bl.a. fokus på at forbedre forbindelser og eliminering af missing links, mellem stier og ruter for en bedre udnyttelse af kommunens stisystem.
En lukning af overgangen ved Stenbrobakken vil være et skridt i den modsatte retning.

Vurdering
Administrationen mener det er problematisk at nedlægge overskæringen uden at kunne anvise brugerne herunder skolerbørn et sikkert alternativt. Samtidig vil en lukning stride mod ønskerne om at fremme forbindelser i det kommunale stinet. Administrationen anbefaler derfor at der arbejdes på at bevare en overskæring.

Lovgrundlag
Jernbaneloven kapitel 6 § 30. LOV nr 686 af 27/05/2015

Økonomi
En ny stibro til erstatning for overskæringen koster 2,6 mio kr
Et bomanlæg koster 3,5 mio med en årlig drift på 50.000 kr
En tunnel koster 5-6 mio kr.

Høring
Der er ikke foretaget en høring af beboerne i området

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at træffe beslutning om:

at bede administrationen gå i dialog med Lokaltog om etablering af en stibro.
at sende sagen til orientering i Plan- og Miljøudvalget

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

26. Trafikbestilling 2017 - Tilpasning af Moviabusser til skoleelever mv
13.05G00 - 2016/04046

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, der skal arbejdes videre med at belyse priser og muligheder for at ændre serviceniveauet på den ordinære Movia-busdrift ifm. trafikbestilling 2017.
Der foreligger ønsker fra Børneudvalget samt ønsker om bedre busbetjening ifm. nyt ældrecenter og busbetjening til borgere i Bakkelandet.

Nærmere belysning af priser og muligheder kræver beregninger hos MOVIA, som lægger vægt på, at man ikke iværksætter unødige beregninger, hvis man ikke har til hensigt at afgive bestilling.

Den endelige beslutning om trafikbestilling træffes af Byrådet i april 2016 på baggrund af indstilling fra Teknisk udvalg og Økonomiudvalget.

Børneudvalget behandler sagen på deres møde d. 22. februar og drøfter forbedringer af serviceniveauet, der tilgodeser skoleelever. Udvalgets beslutning eftersendes til Teknisk Udvalg.

Baggrund
Teknisk Udvalg skal inden 1. maj afgive bestilling til Movia for busdriften i 2017. Inden bestillingen afgives, behandles sagen to gange i Teknisk Udvalg, den sidste gang ligeledes i Økomiudvalget og Byrådet. Handicaprådet og Ældrerådet får sagen i høring, inden endelig vedtagelse, hvis der lægges op til ændringer i servicen.

Ændringer under overvejelse
Forslag til ændringer i busruter og tilhørende prisberegning analyseres og bearbejdes normalt om efteråret.

Efterårets beslutninger fra Børneudvalget* har sat en meget forsinket proces i gang, hvor der på nuværende tidspunkt foreligger forskellige forslag med prisestimater. Prisoverslagene skal kvalificeres yderligere, hvis de skal danne grundlag for en budgetproces. Desuden skal konsekvenser for brugerne belyses nærmere.

Vi har bedt Movia om at analyse mulighederne for at løse følgende udfordringer:

Tilpasse de eksisterende linier for at undgå skift for unge elever samt lange ventetider.
Muligheden for at udvide køreplanen på linie 363 til timedrift hele dagen, for at tilgodese fremtidige brugere af Aktivitetscenter på Parkvej 97
Muligheden for at tilgodese beboerne i området Dalenborgvej, Bakkelandet, Huseby mv. med busdrift

1. Tilpasninger af linier for at undgå busskift for skolebørn.
Børneudvalget har med virkning fra 1. januar 2017 besluttet et serviceniveau for elevbefordring, hvor elever i 0.-9. klasse maksimalt må have ét busskift på ruten fra hjem til skole og ét skift fra skole til hjem, samt at ventetiden morgen og eftermiddag maksimalt må være på 30 min.
På mødet 23. september 2015 besluttede Børneudvalget dog, at med henblik på at øge mulighederne for offentlig transport, skal der afsættes tid til implementering, herunder at undersøge muligheden for at ændre Movias buslinier de steder, hvor børn skal skifte bus.
Særligt for eleverne i skoledistriktet Bjørnehøj, men også elever fra skolerne i Gilleleje, har oplevet busskift og / eller lang ventetid.

a. Børn fra Munkerup/Dronningmølle.
Ca. 15 børn har mere end 30 min. ventetid.
Løsning: Forskydning af afgangstiden for linie 362 med 30 min

Konsekvens for andre skoler:
Forskydningen i køreplanen vil dog få indflydelse på elever fra andre skoler:
Således oplyser vicelederen på Alme skole, at de vil være meget kede af denne løsning, da det vil betyde, at 70-90 elever, der kommer via Græsted, vil skulle vente 30 min på det ringer ind.
Fra Gribskolen oplyser skolelederen, at en forskydning vil betyde, at deres elever (ukendt antal) fra Alme og Dronningmølle enten vil komme 15 min for sent eller 45 min for tidligt om morgenen. Om eftermiddagen vil de skulle vente mere end 30 min, når de har fri kl 14.50 eller senere.

b. Børn fra Mårum/Kagerup til Bjørnehøjskolen
Ca 50 børn fra Skærød og Mårum/Kagerup ville i dag skulle skifte bus, hvis de skal benytte Movia busser.

Løsning der blev præsenteret på mødet i Dialogforum for Kollektiv Trafik 28. januar 2016:
Opdeling af linie 363 i en nordlig og sydlig del. Den nordlige del beskrives senere.
Den sydlige del skal køre fra Mårum til Helsinge og forlænges til Bjørnehøjskolen i en morgen- og et par eftermiddagsafgange tilpasset skolens ringetider.

Konsekvens for andre passagerer:
Opdelingen af linien vil betyde, at busdriften på Præstevej mellem Græsted Syd og Mårum må ophøre. En opgørelse fra 2013 viste, at der på det tidspunkt på strækning kørte 25-30 passagerer i alt om dagen. Der stiger i alt 17 af og på, på de 4 stoppesteder mellem Græsted Syd og Mårum .

Estimeret pris: 250.000 kr.

Alternative løsninger
Movia har siden mødet i Dialogforum for Kollektiv Trafik skitseret en anden mulig løsning:
At lade linie 362 fortsætte fra det nuværende endepunkt i Mårum til Helsinge og Bjørnehøjskolen og overtage den sydlige del af en opdelt linie 363.
Fordelen ville være at undgå, at der kører to busser gennem Mårum.
Ulempen ville være, at denne linie, der i for vejen har en del skoler, der er afhængig af afgangs- og ankomsttider, bliver bundet af endnu en station og en skole.
Prisen for denne løsning er ikke kendt

cI). Børn fra Skærød til Bjørnehøjskolen
Det ønskes, at børn fra Skærød kan køre direkte til Bjørnehøjskolen uden skift i Helsinge.
Det kan enten løses ved køb af ekstra kørsel på linie 320R eller ved oprettelse af en helt ny rute til en pris på maksimalt 750.000 kr, hvilket ikke vil få konsekvenser for andre passagerer.

cII) Alternativt kan man forlænge linie 361 fra Tisvildeleje gennem Vejby St, og Valby, med endestation i Helsinge. I stedet kunne den fortsætte enten til Bjørnehøj eller helt gennem Bakkelandet.
Denne løsning vil også koste omkring 750.000 kr, med mindre der nedlægges stoppesteder på den eksisterende 361 linie.

2. Nyt aktivitetscenter på Parkvej 97
Når det nye aktivitetscenter på Parkvej 97 er etableret, er det et ønske, at de kommende brugere kan få busforbindelse en gang i timen i alle dagtimer. På nuværende tidspunkt har linie 363 kun timedrift mellem kl 05 og 08 og igen mellem kl 13 og 17.
Løsning: Den nordlige del af en delt af linie 363 kører timedrift mellem kl 05 og 17.
Prisen for timedrift på den nordlig del alene er 1,25 mio kr.

Kombineres løsning 1b og 2 vil den samlede pris være 750.000 kr, altså en besparelse på 750.000.

3. Busdrift til Dalenborgvej, Bakkelandet, Huseby
Beboerne i Bakkelandområdet ønsker busdrift i stil med den i 2011 nedlagte rute 735.
Løsningen kunne være som beskrevet under 1c, at lade linie 361 fortsætte fra Helsinge til Bjørnehøj og helt gennem Bakkelandet til Ramløse.
Denne løsning vil koste omkring 750.000 kr med mindre, der nedlægges stoppesteder på den eksisterende 361 linie.

Oversigtsskema

Udfordring	Løsning	Konsekvenser	Prisestimat*
1. Tilpasninger af linier for at undgå busskift.
a. Børn fra Munkerup/Dronningmølle.	Forskydning af køreplan for linie 362 med 30 min.	Længere ventetid for elever på Gribskolen og Alme Skole	Ingen
b. Børn fra Mårum/Kagerup til Bjørnehøjskolen	l) Opdeling af linie 363 Sydlig del, der servicer Bjørnehøjskolen. II) Forlængelse af linie 362, der overtager 363 sydlig del.	I) Ingen busdrift på Præstevejen ml. Græsted Syd og Mårum II) Kun en bus i Mårum og linie 362 bundet af flere korrespondancer på skoler og stationer	I) 250.000 kr. OBS I kombination med løsning 2, er den samlede pris 750.000 kr II) 250.000 kr for afgangene til Bjørnehøjskolen, morgen og eftermiddag
c. Børn fra Skærød til Bjørnehøjskolen	1cI) Ekstra kørsel eller ny bus 1cII) Forlængelse af linie 361 fra Tisvilde	1cI) Ingen konsekvenser for andre passagerer 1cII1) Nedlæggelse af stoppesteder 1cII2) Ingen hvis der investeres i ekstra bus	1cI) Maksimalt 750.000 kr 1cII1) 0 kr hvis der nedlægges stoppesteder 1cII2) 750.000 kr til ekstra bus, hvis nedlæggelse af stoppesteder skal undgås.
2. Nyt aktivitetscenter på Parkvej 97	Opdeling af linie 363 og timedrift hele dagen		1.25 mio kr I kombination med løsning 1b. dog kun 750.000 kr
3. Busdrift til Bakkelandet	Kan løses i sammenhæng med løsningen for børn fra Skærød: 1cI) Ekstra kørsel eller ny bus 1cII) Forlængelse af linie 361 fra Tisvilde	1cI) Ingen konsekvenser for andre passagerer 1cII1) Nedlæggelse af stoppesteder 1cII2) Ingen hvis der investeres i ekstra bus	1cI) Maksimalt 750.000 kr 1cII1) 0 kr hvis der nedlægges stoppesteder 1cII2) 750.000 kr til ekstra bus, hvis nedlæggelse af stoppesteder skal undgås.

*Der er i disse grove prisestimater ikke taget højde for om eleverne må gå (pga. trafikfarlighed) til stoppestederne langs de veje, hvor de ændrede linier evt skal køre.
Det er heller ikke vurderet, om det kræver oprettelse af nye stoppesteder.

Vurdering
Set i lyset af kommunens økonomiske situation anbefaler administrationen at kommunen fastholder nuværende serviceniveau for busbetjeningen, med mindre man kan afse midler inden for Teknisk Udvalgs eller måske Børneudvalgets ramme.

Lovgrundlag
Lovgrundlag er ved protokollering ændret til:

Lovbekendtgørelse 323 af 20-03-2015, Trafikselskabsloven.

Økonomi

Samlet budget 2017 for busdrift og flextur i Budgetoverslags år 2016-19	23,8 mio kr
Buskørsel	22,5 mio kr
Flextur	1,3 mio kr

Driftudgifter til buskørsel eksklusiv udgifter til linier i flere kommuner samt fællesudgifter

Passagerfinansieringsgraden:
Andelen af udgifterne til buskørsel, som passagerne betaler via billet eller rejsekort mv. for
kommunens egne linier, blev i 2015 opgjort på følgende måde:

Linje	Antal påstigere	Kommunal finansiering	Passager- finansieringsgrad
Gribskov linjer
360R	408.405	3,7 mio	58 %
361	92.485	3,9 mio	23 %
362	120.220	4,4 mio	23 %
363	52.612	3,4 mio	18 %

Høring
På mødet i Dialogforum for Kollektiv Trafik d. 28. januar blev der fra Bjørnehøjskolens bestyrelsernes side udtrykt tilfredshed med en opdel af linie 363 da det giver bedre service for eleverne.
Ældrerådet og andre udtrykte bekymring for konsekvenserne for brugerne af strækningen på Præstevejen hvis driften nedlægges mellem Græsted Syd og Mårum. Se bilag.

Bilag
TEK 24-02-2016: Mødereferat Dialogforum for Kollektiv Trafik 28.01.16. Dok. nr: 2016/04046 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at udvalget tager stilling til Børneudvalgets anbefaling
at udvalget fastholder nuværende serviceniveau for trafikbestilling, med mindre Børneudvalget har afsat midler til at finansieres deres ønsker for justering af serviceniveau
såfremt udvalget ønsker at ændre serviceniveauet, peger på hvilke løsninger, der skal belyses nærmere inden den endelige beslutning om trafikbestilling i april
såfremt udvalget ønsker at ændre serviceniveauet, at sende sagen i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 22-02-2016:

Ikke tiltrådt

Det anbefales, at det i sagen nævnte alternativ vedr. busrute 362 og 363 undersøges nærmere. Som alternativ hertil ses på løsningen nævnt under b.
Det anbefales desuden at beregne konsekvensen af at udvide linie 362 i Dronningmølle, jf det i sagen beskrevne under a.
Forhold vedr. busstoppesteder og vejforhold behandles på særskilt sag i april.

C stillede følgende ændringsforslag: "fastholde serviceniveauet som det var før maj 2015."
C (1) stemte for:
G,O,V,A (5) stemte imod

C begærede sagen i Byrådet.

Fraværende: Poul-Erik Høyer

Beslutning

Børneudvalgets anbefalinger vurderes nærmere
Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

27. Parkeringsfond - status 2015
05.00G00 - 2015/28536

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Teknisk udvalg får sagen til orientering om administrationens forberedelse i forbindelse med regnskabsaflæggelse for parkeringsfonden.
Udvalgene skal ligeledes skal træffe beslutning om overførsel af midler til evt. udbygning og befæstning af arealet ved Bøgebakken 5

Anlæg af p-pladser via parkeringsfonden
Parkeringsregnskab fra Græsted-Gilleleje kommune
I 2003 er der etableret 11 p-pladser på Gilleleje Stationsvej efter indbetaling i 1999 til 11 pladser.

I 2005 er der etableret 6 p-pladser på Alfavej efter indbetaling til 8 p-pladser i 2002 og 3 p-pladser i 2004. Der er for nylig foretaget tilbagebetaling i forhold til 5 p-pladser, da 5-årsfristen for pladsernes etablering i punkt 5.1 i parkeringsfondens vedtægter var overskredet, jfr. punkt 10.1.

Parkeringsregnskab fra Helsinge kommune
I 2005 er der etableret et parkeringsareal ved Gymnasiet, der udligner de tidligere foretagne indbetalinger.

Parkeringsregnskab for Gribskov kommune
Som led i aftalen i 2010 om kommunens salg af fjernvarmegrunden i Gilleleje indbetalte Kulturhavn Gilleleje A/S et beløb på kr. 2,5 mio. i form af et depositum til etablering af p-pladser. Som det fremgår af det følgende afsnit, er der konkret i forbindelse med byggetilladelserne for etape 1 og etape 2 givet tilladelse til, at tilsammen 64 p-pladser kan etableres uden for Kulturhavnsområdet.

I 2012 er der etableret et parkeringsareal på Bøgebakken 5 i Gilleleje efter byrådsbeslutning den 12.03.2012 (dagsordenspunkt nr. 29). Samlet blev der i 2012 tilføjet 55 parkeringspladser i Gilleleje til en anlægsomkostning på 800.861,83 kr. Arealet er lejet af kommunen for 20 år til en årlig leje på kr. 250.000.

I forbindelse med en byggetilladelse i 2010 vedr. Nordre Havnevej 7 i Gilleleje er der indbetalt bidrag for 2 p-pladser. Disse pladser er etableret på Bøgebakken 5 og indgår i de nævnte 55 pladser.

I forbindelse med en byggetilladelse i 2015 vedr. Vesterbrogade 6 i Gilleleje er der indbetalt bidrag for 6 p-pladser. Disse pladser er endnu ikke etableret. Fristen for etablering er den 02.02.2020.

Siden kommunesammenlægningen har kommunen dermed givet tilladelse til etablering af i alt 72 p-pladser uden for de respektive byggeriers områder. Da der kun er etableret 55 p-pladser, skal der således etableres yderligere 17 p-pladser.

Særligt om byggetilladelser til Kulturhavn Gilleleje og dispensation vedr. parkering
Byrådet tiltrådte den 26.10.2015 (dagsordenspunkt nr. 195), "at der i byggetilladelsen gives dispensation til etablering af parkeringspladser udenfor lokalområdet i overensstemmelse med lokalplanen § 5.7. På baggrund af beslutningen udarbejdede administrationen to afgørelser den 28. oktober 2015: Tillæg til byggetilladelse vedr. etape 1 med dispensation for parkering udenfor arealet og byggetilladelse til etape 2.

Byggetilladelsen til kulturhavnens etape 1 blev givet den 31.5.2013. I tillæg af 28.10.2015 er der givet dispensation til, at 34 pladser etableres udenfor området. Det betyder, at 1.225.292 kr. af Kulturhavn Gillelleje A/S´ indbetaling til parkeringsfond er aktiveret (34 pladser á kr. 36.038; se beregningen i det følgende afsnit). Det vurderes, at 5 års fristen løber fra det tidspunkt, hvor den oprindelige byggetilladelse blev givet. Frist for etablering af pladserne er derfor den 31.5.2018. Disse pladser er allerede etableret på Bøgebakken 5, se ovenfor.

Ved byggetilladelsen til etape 2 den 28.10.2015 blev der givet dispensation til, at 30 pladser kan etableres udenfor området. Det betyder, at yderligere 1.081.140 kr. af deponeringsbeløbet på 2,5 mio. kr. indbetalt af Kulturhavn Gilleleje A/S er aktiveret (30 pladser á kr. 36.038). 19 af disse pladser er etableret på Bøgebakken 5. De resterende 11 p-pladser skal etableres senest den 28.10.2020.

Det er ikke endeligt afklaret, om der i forbindelse med etape 3 bliver behov for yderligere dispensation.

Parkeringsfondens regnskab
De ovennævnte byggetilladelser med dispensation fra parkeringskravet på egen ejendom har betydet, at der kan frigives penge fra parkeringsfonden svarende til de 55 pladser, der er blevet etableret. Hver p-plads kan opgøres til kr. 36.038. Dette beløb er opgjort i overensstemmelse med punkt 7.2 i parkeringsfondens vedtægter, nemlig som et beløb svarende til den senest opgjorte gennemsnitlige grundværdi pr. kvadratmeter med et tillæg af et beløb svarende til de gennemsnitlige anlægsudgifter. Da p-pladserne er almindeligt tilgængelige for offentlig benyttelse, nedsættes bidraget til halvdelen af det udregnede beløb, jfr. vedtægternes punkt 7.4. I alt kr. 1.982.090 kan således frigives.

Udgifterne til anlæg af p-pladser i Gilleleje i 2012 blev finansieret af vejdrifts-kontoen. Nu hvor pengene kan frigives fra p-fonden, skal de tilbage i kommunens kasse.
Regnskab for parkeringsfonden vil blive aflagt i forbindelse med den samlede regnskabsaflæggelse for 2015. Regnskabet vil afspejle, at der frigives 1.982.090 kr., som overføres til kommunens kasse.

Der vil restere kr. 589.986 kr. af Kulturhavn Gilleleje A/S` oprindelige indbetaling på kr. 2,5 mio. Heraf er kr. 396.418 aktiveret ved byggetilladelsen til etape 2, nemlig de 11 pladser, der endnu ikke er etableret. De resterende kr. 193.568 udgør depositum, som kan anvendes i forbindelse med byggetilladelsen til etape 3. Indbetalingerne vedr. henholdsvis Nordre Havnevej 7 og Vesterbrogade 6 vil ligeledes optræde i parkeringsfondens regnskab.

Administrationen vil nu begynde planlægningen af etableringen af de resterende i alt 17 p-pladser (6 pladser vedr. Vesterbrogade 6 og 11 pladser vedr. Kulturhavnen).

Administrationen vil samtidig se på mulighederne for at befæste det parkeringsareal, som allerede er etableret på Bøgebakken nr. 5, med asfalt og afstribning eller anden form for fast belægning. Udgift hertil skal dog ses i lyset af de økonomiske og tekniske hensyn, samt opvejes i forhold til lejeaftalens løbetid. Lejeaftalen er i dag aftalt frem til den 31.12.2026. Udbygning og befæstning af arealet foreslås finansieres af de overførte midler fra parkeringsfonden.

Lovgrundlag
Byggeloven, § 22, jfr lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.10.2010 med senere ændringer
Bygningsreglement 2010
Vedtægt for Gribskov Kommunes Parkeringsfond af 23.04.2007

Økonomi
Skal godkendes i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at tage orienteringen til efterretning
at evt. udbygning og befæstning af arealet ved Bøgebakken 5 finansieres af de overførte midler fra parkeringsfonden

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-02-2016:

Taget til efterretning
Plan og Miljøudvalget anbefaler Teknisk Udvalg og Økonomiudvalg, at de overførte midler fra parkeringfonden anvendes til at færdiggøre parkeringsarealet ved Bøgebakken 5 med bl.a. asfaltering og belysning. Resterende midler anvendelse til at forbedre parkerings arealet nedenfor Møllelodden ved Gilleleje Hallen, ved bl.a. forbedring af nedkørsler, belysning, fundering og skiltning og evt. til køb af jord.

Jannich Petersen fraværende

Beslutning

Taget til efterretning
Anbefaling fra PMU tiltrædes

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

Efterretningssager

28. Orientering om model til økonomistyring af flygtningeområdet
00.30Ø00 - 2016/03378

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk udvalg får en orientering om en model til økonomistyring af flygtningeområdet. Orienteringen danner baggrund for udvalgets behandling af nogle af budgetændringerne, som udvalget behandler i forbindelse med sagen om budgetopfølgning 1 (BO 1) på samme dagsorden.

Modellen er udarbejdet af administrationen i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning den 24/8-2015 og forventes godkendt af Økonomiudvalget den 7/3-2016.

Baggrund

Stigende antal flygtninge
Udlændingestyrelsen fastlægger årligt det såkaldte landstal for, hvor mange flygtninge Danmark modtager i et givent kvoteår. På baggrund af dette landstal visiterer Udlændingestyrelsen en kvote til hver region som efterfølgende fordeler flygtningene mellem regionens kommuner.
Gribskov kommunes flygtningekvote er steget markant fra 33 personer i 2012 til 118 personer i 2015. Derudover har der især i 2014 og 2015 været et stigende antal familiesammenføringer grundet forkortet sagsbehandlingstid som følge af situationen i Syrien.

Det oprindelige landstal for 2016 var sat til 12.000 flygtninge, hvoraf Gribskovs andel var på 95 flygtninge. Landstallet blev i december 2015 opskrevet til 17.000. Hvis fordelingen forbliver uændret betyder det, at Gribskov skal modtage 135 kvoteflygtninge i 2016. Dertil kommer antallet af familiesammenførte, som i 2015 var på 107.

Pulje under ØU grundet usikkerhed om fremtidigt flygtningeniveau
Landstallet kan blive justeret løbende afhængig af den samlede flygtningesituation, og antallet af familiesammenføringer varierer med skiftende lovgivning. Der er derfor stor usikkerhed om udgiftsniveauet i kommunerne, hvilket besværliggør budgetlægningen.
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov kommune derfor at placere en pulje under Økonomiudvalget på 30,0 mio. kr. til dækning af flygtningeudgifterne i 2016. De 30,0 mio. kr. er afsat til at kunne dække udgifter i 2016 på flygtninge, der er ankommet til Gribskov kommune i perioden 1/1-2015 og frem.

Det blev besluttet politisk på Byrådets møde den 31/1-2015, at modellen skulle have fokus på perioden efter 1/1-2015, da det er fra dette tidspunkt, kommunen har oplevet et væsentligt pres på budgetterne indenfor dette område.

Hvis der på nogle fagområder opstår merudgifter i 2016, der vedrører flygtninge, som er ankommet før 1/1-2015, kan det altså ikke umiddelbart håndteres indenfor de afsatte 30,0 mio. kr.

Gennemgang af modellen

Udgiftsområder i modellen
I dette afsnit følger en kort oversigt over de udgiftsområder, der indgår i modellen og som de respektive områder modtager kompensation for fra puljen.
Der er i modellen på de forskellige udgiftsområder indarbejdet incitamenter, der sikrer god økonomisk styring.

Børneudvalget

Modtageklasser
Meromkostninger i daginstitutioner
Økonomisk friplads
Sprogstimulering
Sundhedspleje
Tandpleje

Social- og Sundhedsudvalget

Integrationsydelse
Hjælp i særlige tilfælde
Velkomstpakker
Midlertidig boligplacering
Sundhedsscreening
Transport

Teknisk udvalg

Kørsel af flygtningebørn

Økonomiudvalget

Flygtningeboliger
Flygtningeboligkoordinator

Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsområdet er på nuværende tidspunkt ikke indeholdt i modellen. Det skyldes at arbejdsmarkedsområdet i udgangspunktet var vurderet til at balancere økonomisk, idet der ligger en række flygtningerelaterede indtægter på udvalgets område. Administrationen er imidlertid blevet opmærksom på nogle udgiftsområder som potentielt vil kunne udfordre antagelsen om økonomisk balance. Administrationen vil derfor i den kommende tid estimere de nye udgiftsområder og medtage dem i modellen.

Modellens grundlag og mekanismer

Hvilke flygtninge indgår i modellen?
Modellen for fordeling af de 30,0 mio. kr. retter sig mod de flygtninge, der er kommet til Gribskov kommune fra den 1/1 2015 og frem. Beregningen af udbetalinger fra puljen til de respektive udvalg er baseret på nettotilgangen af flygtning.
Nettotilgangen er forskellen mellem nytilkomne flygtninge, og de flygtninge der ikke længere er omfattet af integrationsperioden på 3 år.

Hvordan beregnes udbetalinger fra puljen?
Som det fremgår ovenfor ligger udgiftsområderne i modellen indenfor forskellige aldersgrupper. Derfor indgår der også en beregning af alder i opgørelsen af nettotilgang. Udbetalingen fra puljen beregnes ud fra enhedsomkostningerne på de forskellige udgiftsområder og nettotilgangen af flygtninge indenfor det respektive udgiftsområde.

På nogle udgiftsområder har administrationen beregnet en enhedsomkostning pr. måned og på andre udgiftsområder er der beregnet en engangsomkostning. Engangsomkostningen anvendes på udgiftsområder, hvor udgiften afholdes i forbindelse med selve modtagelsen. På udgiftsområder hvorpå der anvendes engangsudbetalinger benyttes alene tilgangen af flygtninge og ikke nettotilgangen.

I forbindelse med beregning af udbetaling fra puljen modregnes der for allerede tildelte bevillinger, eksempelvis standardbevilling pr. skolebarn.

Modellen justeres løbende
Administrationen arbejder løbende på at justere og forbedre modellen efterhånden som der opbygges kendskab til området og evt nye behov opstår.
Enhedsomkostningerne i modellen er beregnet med udgangspunkt i den viden der forelå ultimo 2015. Administrationen lægger op til at de forskellige enhedsomkostninger genberegnes årligt, så de afspejler de faktiske omkostningsniveauer.
Endvidere kan der løbende opstå nye udgiftsområder, som skal indgå i modellen, når de er blevet afdækket.

Udbetalinger ved BO1
Her får Teknisk udvalg en gennemgang af de budgetændringer, som knytter sig til flygtningeområdet og som er forelagt til beslutning i sagen om budgetopfølgning 1.

De foreslåede udbetalinger fra flygtningepuljen ved BO1 vedrører flygtninge ankommet i 2015, enten på flygtningekvoten eller ved familiesammenføring. Det bemærkes, at det udelukkende er de udgiftsmæssige konsekvenser i 2016, der søges dækning for. Merudgifterne i 2015 ved flygtninge ankommet i 2015 blev håndteret ved BO4 i 2015.
Gribskov Kommune modtog i alt 201 flygtninge i 2015.

I skemaet nedenfor fremgår et samlet billede af de udbetalinger, der er foreslået ved BO1:

Udvalg	Udgiftsområde	Beløb i kr.	Nettotilgang
BØR	Modtageklasser, 6-15	3.035.918	55
BØR	Daginstitutioner 0 årige	0	0
BØR	Daginstitutioner 1 og 2 årige	285.516	7
BØR	Daginstitutioner 3-5 årige	397.860	19
BØR	Økonomisk friplads 0 årige	0	0
BØR	Økonomisk friplads 1 og 2 årige	976.032	8
BØR	Økonomisk friplads 3-5 årige	1.260.000	20
BØR	Sprogstimulering, 0-5 årige	299.208	26
BØR	Sundhedspleje, 0 og 1 årige	12.060	1
SSU	Kontanthjælp/integrationsydelse	6.097.356	93
SSU	Hjælp i særlige tilfælde	544.608	93
ØU	Flygtningeboliger	2.683.560	190
ØU	Flygtningeboligkoordinator	428.000	-
TEK	Kørsel af flygtningebørn	564.000	-
I alt		16.584.118

Forskelle i nettotilgang på udgiftsområder med samme aldersgruppe skyldes forskel i forudsætninger. Helt konkret ved, at der er forskel i den anvendte periode ved beregning af afgang.

Ved de kommende budgetopfølgninger vil modellen udbetale på baggrund af nettotilgangen i 2016 i de måneder, der når at kunne indgå i de respektive budgetopfølgninger.
Udbetalingerne vil falde jo længere hen på året man kommer, idet den økonomiske effekt på 2016 aftager gradvist. Derudover vil afgangen i 2016 være større end den var i 2015. Det forventes det til trods, at hele puljen på 30 mio. kr. bliver anvendt i 2016.

Lovgrundlag

Økonomi

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg:

at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Tages til efterretning

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

29. Gribvand Spildevand- rapportering til ejer 4. kvartal 2015
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Sagen fremlægger Gribvand Spildevands kvartalsrapport for 4. kvartal 2015 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.

Ejerstrategiens overordnede mål for selskaberne er:

at Gribvands anlægsaktiviteter bevares
at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser
at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Kvartalsrapport for 4. kvartal siger følgende:

Gribvand har haft et forventet merforbrug i anlægsaktiviteter i forhold til prisloftet.
Efter 4. kvartal har der været 4272 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning, heraf er 90% i gennemsnit besvaret første gang. Målsætningen er 85 %. Efter 4. kvartal er der tømt i alt 3611 tanke, heraf 1444 samletanke. Selvbetjeningsløsning for flytteproces kører.

Fra 1. december er det kun muligt at afhænde slam på Helsinge Renseanlæg som tillige videoovervåges. Mulighed for weekend aflæsning ophører.

Fra 1. juni 2016 ændres vagtordningen, så der kun er én rådighedsvagt i stedet for to.
Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau. Der er derudover en koordinationsgruppe, der varetager arbejdet med den fremtidige struktur for renseanlæg.
Der har været ét utilsigtede overløb med urenset spildevand fra pumpestationen ved Tingbakken i Esrum. Det undersøges fortsat, hvordan det opstod. Der har ikke været overskridelser af kravværdier for udløbene fra renseanlæggene.

Der har i kvartalet været 264 udkald til pumpestationer, ingen udkald har bevirket utilsigtede overløb/udledninger.

I julen 2015 var der store problemer med oversvømmelser på grund af meget regn og vandmættet jord. Gribvand vil primo 2016 tage initiativ til et møde med Gribskov Kommune om en bedre fælles indsats og om hvordan beredskabsplanen bringes mere effektivt i spil.

Gribvand deltager i klimaprojekter, som grundejerforeningerne ved Arresø har startet med frivillig separering af regnvand fra kloakkerne. For at reducere udledningen af CO2, arbejdes der med renovering og udskiftning af pumpestationer til mere energi rigtige pumper.

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskaberne:

Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald
Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune
Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:

Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
der skal ske en koordinering af større informationstiltag

Og mål for Gribvands serviceniveau :

serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger

Lovgrundlag

Økonomi

Bilag
Gribvands kvartalsrapport 4. kvartal 2015 dok 2012/32393 031

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at tage "Gribvands kvartalsrapport for 4. kvartal 2015" til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

30. Status på henvendelse fra Gribskov Vandløbslag om Søborg Kanal januar 2016
06.00G00 - 2016/01442

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering om oversvømmelse ved Søborg Kanal.

Forvaltningen fik mellem jul og nytår en henvendelse om et akut problem med væltede træer i Søborg kanal ved Kastanie Alle i Gilleleje. Samme eftermiddag blev de træer, der skabte problemer fjernet, så der igen var afløb gennem Søborg Kanal.

Gribskov Vandløbslag sendte en mail lige efter nytår, hvor de gør opmærksom på flere ting, de har observeret på en runde langs flere af de offentlige vandløb.

Søborg Kanal
I ugen efter nytår, har kommunens å-mænd været hele strækningen igennem fra Ålekistevej og til Havnen og fjernet væltede træer, og som vandløbslaget gjorde opmærksom på, var der rigtig mange.
Oprensning af Søborg Kanal ved Havnen og ved Snedkeriet er udført.
Med hensyn til bundbrede og bundkote, så vil kommunen få opmålt strækningen fra Ålekistevej til Havnen, i forhold til regulativet til brug for en plan for, hvor og hvor meget, der skal renses op andre steder.

Vandløbslaget har bedt om og modtaget alle de opmålingsrapporter kommunen har fået opmålt i 2015.

Lovgrundlag

Økonomi

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at orientering om status tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

31. Dige langs Højbro å, ved Plovmandsvang
06.02P00 - 2012/02726

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Teknisk udvalg efterspurgte på sidste udvalgsmøde en orientering om status vedrørende regnhændelse i julen med meget vand på en ejendom på Stokkebjergsvinget samt forhold vedrørende diget ved Højbro å.

Det nuværende dige
Frederiksborg Amt har i 2005/2006 udført et projekt med dobbeltprofil og dige langs Højbro Å i Stokkebro-Rågemark. Projektet skulle afhjælpe oversvømmelser af sommerhuse langs åen, samt sikre bedre driftsforhold på Stokkebro-Rågemark rensningsanlæg. Dobbeltprofilet og diget er dimensioneret til en 50 års hændelse.

Oversvømmelser langs Højbro å i 2009
Efter oversvømmelser langs Højbro å i 2009, langs Plovmandsvang ved Stokkerup Grundejerforening, fik kommunen foretaget en hydraulisk vurdering af hele Højbro Å. Beregningerne blev udført af Orbicon, og resultaterne blev stillet til rådighed for lodsejerne i foråret 2010. Konklusionen var, at oversvømmelserne ikke var koblet til vandafledning fra Helsinge By, og at en forlængelse af det eksisterende dige kunne give en bedre sikring mod oversvømmelser omkring Plovmandsvang.

Forslag til forlængelse af diget.
På baggrund heraf fortog kommunen en opmåling af det eksisterende dige, mens Grundejerne rekvirerede en yderligere specifik vurdering af, hvor langt diget eventuelt skulle forlænges.
Orbicon anbefalede, at diget blev forlænget, og vurderede at det ikke ville have negativ konsekvenser for andre lodsejere både op-og nedstrøms på Højbro Å.

Kommunen har i 2010 overfor lodsejerne tilkendegivet, at man kan tillade, at grundejerne laver et dige i overensstemmelse med beregningerne i rapporten fra Orbicon.

Hvad siger vandløbsloven.
Kommunen har gjort opmærksom på, at et sådan projekt er en reguleringssag efter vandløbsloven, og at det vil være grundejerforeningen eller de berørte bredejere der skal betale, samt stå for projektet.

I foråret 2011 har Grundejerforeningerne indledt samarbejde med Orbicon om at få udarbejdet et projekt, til godkendelse i kommunen.
I efteråret 2012 modtog kommunen følgende statusmeddeles fra grundejerforeningen.

"Status lige nu er altså, at vi ikke kan rejse tilstrækkelig med opbakning til i
fællesskab at løfte opgaven med en forlængelse af diget på egen hånd. Hvis
problemet med oversvømmelser langs Højbro å falder inden for rammen af
kommunens handlingsplan for klimatilpasninger, vil det altså være relevant at
tage problemet med her."

Vedligehold
Kommunen driver kommunale vandløb i overensstemmelse med regulativerne. Det dige, der er udført ved Højbro Å af Frederiksborg Amt, er omfattet af reguleringssagen, der fungerer som tillæg til regulativet.
Kommunen vil følge op på om diget og dobbeltprofilet overholder det oprindelige projekt. Såfremt det ikke er som i projektbeskrivelsen, vil det bliver oprettet med det samme.

De problemer, der har været i julen, med vand på terræn, vurderer forvaltningen primært at komme fra overfladevand, der er kommet fra baglandet, og har lagt sig i de lavninger der ligger bag diget, og ikke direkte fra Højbro å.

Vurdering
Administrationen vurderer, at etablering af diger som udgangspunkt skal foretages af de lodsejere, som måtte have interesse heri, som det er beskrevet i vandløbsloven.
Det skal dokumenteres, at det kan ske uden negative konsekvenser for andre lodsejere, miljøinteresser, vandløbets kapacitet samt driftsomkostningerne.

Hvis kommunen ønsker at støtte projekter om diger langs vandløb, skal der sikres lige adgang for lodsejerne til at opnå støtte. Det kan f.eks. gøres ved at lave en pulje, hvor lodsejerne kan søge støtte på lige vilkår.

Lovgrundlag
Vandløbsloven; Lovbekendtgørelse nr. 1579 den 08-12-2015.

Bek. 1780 af 16-12-2015 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Økonomi
Hidtil har der ikke været afsat midler i kommunens budget til diger langs vandløb. Såfremt man ønsker, at kommunen skal bidrage til løsninger, skal man være opmærksom på principperne i Kommunalfuldmagten.

Grundejerne oplyser, at et dige ved Højbro Å kan udføres for omkring 100.000 kr.

Miljøforhold
Vandløbenes vandføringsevne fastlægges i regulativerne. Ved ekstreme afstrømningssituationer vil vandløbet gå over sine bredder. Det er en naturlig proces som danner enge og moser langs vandløb på lavbundsarealer. Disse arealer giver levesteder for mange planter og dyr og er ofte beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Tidligere tiders udstykninger er nogle gange placeret på lavbundsarealer.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

32. Analyse af eventuelle fordele ved et tættere samarbejde mellem 3 affaldsselskaber
07.00G00 - 2016/01677

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Vestforbrænding, KARA/NOVOREN (9 kommuner omkring Roskilde) og Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) - i det følgende kaldet VKV - har gennemført en analyse af potentialet ved et tættere samarbejde mellem de 3 selskaber.

Baggrunden for analysen
Baggrunden for denne analyse var at få svaret på, hvorvidt et tættere samarbejde ville kunne bidrage til bl.a. at effektivisere og fremskynde en omstilling væk fra fossile brændsler og til øget genanvendelse.

Resultat af analysen
Analysen har været meget nyttig, idet det har afdækket en række synergier. Disse synergier kan tilvejebringes gennem strategisk samarbejde eller en egentlig fusion af de tre selskaber. Endvidere har analysen afdækket en betydelig forskel imellem selskabernes opbygning, driftsvilkår og økonomi, samt konstateret at Amager Ressource Center (ARC) har igangsat en analyse af ARC's fremtid.

Der er fortsat usikkerhed vedrørende de fremtidige betingelser, der regulerer den affalds- og energisektor, som VKV er en del af. Regeringen har bragt en licitationsmodel i spil i forhold til affaldssektorens organisering, samt igangsat et analysearbejde af yderligere effektiviseringer i fjernvarmesektoren.

På ovenstående baggrunde vurderes VKV-gruppen, at der pt. ikke er grundlag for at videreføre analysearbejdet, så en mere konkret beslutning kan tages.

Fremtiden
Der er gennem dette analysearbejde opbygget en erfaring vedrørende samarbejde på tværs af de 3 selskaber - denne erfaring ønsker de 3 formandsskaber at fastholde ved en fortsat tæt dialog, så synergierne ved et strategisk samarbejde kan forfølges.

Lovgrundlag

Økonomi

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at:

orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

33. Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får plan for de politiske møder i perioden juli - december 2016 til orientering. Mødeplanen er godkendt på Byrådets møde den 1. februar 2016.

Mødeplan for perioden juli - december er vedhæftet som bilag 1. Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

Der er i efteråret 2016 lagt 4 forløb fra fagudvalg til Byrådet - mod 5 forløb i 2015.

Møder i Erhvervs- og Turismeudvalget er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt.

Der er indarbejdet en dato for budgetseminaret i august.

Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind kalenderen. Dette fordi temaudvalgenes virke er bygget op omkring forskellige aktiviteter og deres møder har ikke samme faste kadence. Mødeplanen giver muligheden for at Vækst- og Skoleudvalget fortsætter med at holde udvalgsmøder dagen efter Byrådets møder. Forebyggelsesudvalget skal have tid til at planlægge og beslutte sin mødeplan for efteråret og vinter 2016.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1. og § 20, stk. 1

Bilag
Bilag 1: ØU 25.01.16 Udkast til mødeplan juli - december 2016 Dokumentnummer 2014/32692 017

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:40 PM