Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
13 Værdighedspolitik
14 Pulje til løft af ældreområdet 2016
15 Etablering af dagcenter for borgere med demens: Model for etablering af dag
center for borgere med demens
16 § 18 tilskud 2016
17 Sommerudflugten for ældre, 2016.
19 1. Budgetopfølgning 2016, Social- og Sundhedsudvalget
20 Team Tvilling - tilskud
21 Udvikling af Handicappolitikken - indsamling af input fra fagudvalg
22 Tilsynsrapport Kobbel-Husene Gydevej
23 Tilsynsrapport Ahornstien og Søfryd 2015
24 Tilsynsrapport Fabianhus 2015


Efterretningssager
18 Orientering om model til økonomistyring af flygtningeområdet
25 Tilsynsrapport Kilden incl. status på partnerskabsaftale mellem
Gribskov Kommune og Kilden
26 Samarbejde med Esrum Klosterfabrik
27 Opfølgning på Embedslæge tilsyn 2015
28 Dagmarsminde friplejehjem - status på dialog med Dagmarsminde
om afregnings takster
29 Status på implementering af Fælles Medicin Kort
30 Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016


Efterretningssager - Lukket
31 Udbud af befordring 2016 - procesplan

Medlemmer:

Birgit Roswall

Brian Lyck Jørgensen

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 31 blev taget af dagsordenen.
Der etableres i stedet et fælles møde 01.03.2016 sammen med Teknisk Udvalg, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget.
Derefter godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Information om forsøg med Boblberg
Orientering om, hvor det åbne støttetilbud under §85 er blevet placeret
Videnopbygning på tværs af FOU og SSU
Orientering om status vedr. Søfryd og Ahornstien
Orientering om analyse: Genindlæggelser er ikke gentagelser
Dagtilbud på Fabianhus
Orientering om konsekvenser af Bonderosens konkurs
Der opstartes revisitation i forbindelse med udmøntning af §83a lovgivning
Borgerhenvendelse vedr træning på Helsingegården
KL's årlige Social- og Sundhedspolitiske Forum finder sted den 12.-13. maj i Aalborg. Udvalget har fået mail, hvor de bedes tilkendegive, om de ønsker at deltage. Der åbnes for tilmelding på mandag den 29. feb. Ønsker udvalget igen i år at tage på ekskursion dagen op til konferencen?
.
Pause: kl. 17.50-17.54




Åbne

13. Værdighedspolitik
30.10G00 - 2016/02905

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget forelægges procesplan for udarbejdelse af en værdighedspolitik for kommunen samt udmøntning af initiativer, til beslutning.

På mødet fremlægger administrationen et konkret procesforslag til den inddragende proces.

Baggrund
Partierne bag finansloven for 2016 er enige om at styrke kommunernes arbejde med en mere værdig ældrepleje gennem indførelse af værdighedspolitikker i kommunerne og en tilførsel af midler til ældreområdet.

Det betyder, at der i finansloven for 2016 er afsat 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2016. Der er fremsat lovforslag om rammerne for puljen, som forventes at træde i kraft den 1. marts 2016.

Gribskov Kommune forventer at få 8,8 mio. kr. fra puljen i henhold til fordelingsnøglen.

Værdighedspolitik
Krav
Ifølge lovforslaget forpligtes Byrådet til at træffe beslutning om samt efterfølgende at offentliggøre en værdighedspolitik for ældreplejen i kommunen. Værdighedspolitikken skal offentliggøres af Byrådet senest den 1. juli 2016. Sundheds- og Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler for Byrådets forpligtelser til at træffe beslutning om værdighedspolitikken.

Som lovforslaget foreligger, forventes det, at Byrådet som minimum skal beskrive, hvordan ældreplejen i kommunen kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen for den enkelte ældre:

1. Livskvalitet
2. Selvbestemmelse
3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4. Mad og ernæring
5. En værdig død

Inddragelse
Byrådet skal sørge for at inddrage Ældrerådet samt øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken.

Udmøntning af midler
For at midlerne kan udmøntes skal politikken tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og under hensyntagen til lokale forhold. De afsatte midler skal derfor anvendes ud fra en vurdering i den enkelte kommune af, hvor behovet af størst lokalt.

Midlerne skal udmøntes i nye initiativer eller en udvidelse af eksisterende og understøtte udmøntning af politikken. Kommunerne skal derfor udarbejde en redegørelse for anvendelse af midlerne lokalt i 2016 og vedtages sammen med politikken. Redegørelsen skal offentliggøres senest den 1. juli 2016, hvor værdighedspolitikken skal være politisk vedtaget.

Offentliggørelse
Politikken og udmøntningen i initiativer skal offentliggøres på kommunens hjemmeside med henblik på at skabe åbenhed om anvendelsen af værdighedsmidlerne i kommunen.
Redegørelsen skal sammen med politikken indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet senest den 1. juli 2016 for at få midlerne udbetalt.

Yderligere information
Kommunerne vil modtage yderligere information fra Sundheds- og Ældreministeriet, der beskriver den nærmere proces for udmøntning af midlerne.

Proces
Der foreslås følgende proces for udarbejdelse af værdighedspolitik og udmøntning af konkrete indsatser for Gribskov Kommune:

Inddragelse
Følgende interessenter inddrages i processen for input og drøftelse af indhold i en værdighedspolitik og hvilke konkrete initiativer, der skal understøtte udmøntningen heraf:

• Borgere
• Ældreråd og Handicapråd
• Plejecentre (ledere og medarbejderrepræsentanter samt centerråd)
• Hjemmepleje (ledere og medarbejderrepræsentanter)
• Frivilligcentre
• Foreninger
• Ældresagen
• Andre

Der inviteres bredt ud, så alle interesserede har mulighed for at bidrage med input. Dette gøres bl.a. ved invitation gennem Ugeposten og på kommunens hjemmeside.

Social- og Sundhedsudvalget præsenteres på mødet for en procesplan for inddragelse og udarbejdelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tager rammen for udarbejdelse af værdighedspolitikken og udmøntningsinitiativerne til efterretning.

Administrationen anbefaler endvidere, at Social- og Sundhedsudvalget godkender den foreslåede proces og tidsplan for udarbejdelse af politikken og udmøntningsinitiativerne, som angivet i sagsfremstillingen.


Lovgrundlag
Lov om Social Service, LBK nr. 1284 af 17. november 2015 §81a.


Økonomi
Der er ikke afsat midler til udarbejdelse af selve politikken, men dette afholdes indenfor det administrative budget. Gribskov Kommune får i henhold til fordelingsnøglen ca. 8,8 mio. kr. fra værdighedspuljen.

Høring
Ældrerådet den 15. februar 2016:
Gribskov Kommune har altovervejende vedtaget et serviceniveau, der bør sikre en værdig behandling af kommunens ældre.

Det forudsætter dog to ting:1. at de ældre visiteres i overensstemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder.
2. at leverandørerne leverer de aftalte ydelser. Det er Ældrerådets opfattelse, at de mange konstaterede svigt i en værdig behandling af kommunens ældre skyldes, at disse forudsætninger ikke er opfyldt.

Det, som værdighedspolitikken derfor først og fremmest skal udtrykke, er, at der i Gribskov Kommune opbygges en fælles forståelse af, hvad en værdig behandling af de ældre indebærer i forhold til det vedtagne serviceniveau som beskrevet i kvalitetsstandarderne.

Kulturen bør være således, at man altid spørger sig selv, om man behandler den eller de borgere, man har ansvaret for, værdigt. Alle involverede, politikere, administration, leverandører og medarbejdere skal tage udgangspunkt i den fælles kultur.

Værdighedspuljen bør efter Ældrerådets opfattelse bruges til to ting: 1. demensindsats
2. uddannelsesforløb for alle involverede parter til fælles forståelse af en værdighedskultur
Der vil naturligvis kunne identificeres områder, hvor serviceniveauet bør hæves.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. Tage rammen for udarbejdelse af værdighedspolitikken og udmøntningsinitiativerne til efterretning.
2. Godkende den foreslåede proces- og tidsplan for udarbejdelse af politikken og udmøntningsinitiativerne.

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Godkendt med bemærkning om, at der afholdes ekstraordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 15. april mhp. at kunne udvide høringsperioden

Social- og Sundhedsudvalget beslutter endvidere, at udarbejdelse af Værdighedspolitik og udmøntningsinitiativer, herunder oplægsholder og dialog- og arbejdsdag, finansieres af midler fra Værdighedspuljen.




14. Pulje til løft af ældreområdet 2016
30.10G00 - 2016/01675

Sagsfremstilling
Indledning
I budgetaftalen 2016-2019 er der afsat 5.270.000 kr. til at videreføre nogle af initiativerne fra Pulje til Løft af Ældreområdet for 2015. Social- og Sundhedsudvalget skal beslutte, hvilke initiativer der skal fastholdes i 2016.

Ældrepuljen blev nedlagt i sin oprindelige form efter regeringsskiftet i juni 2015, og midlerne for 2016 er tildelt kommunen som en del af bloktilskuddet, hvorfor Byrådet selv har prioriteret midler til initiativer i 2016 via budgetaftalen. Byrådet har ikke i budgetaftalen besluttet midlerne fordelt på specifikke initiativer for 2016. Social- og Sundhedsudvalget skal i denne sag beslutte, hvilke initiativer midlerne skal afsættes til i 2016.

Initiativer i 2016
Administrationen har på baggrund af udvalgets oprindelige prioritering af initiativer udpeget de forslag, som enten var idriftssat eller indgår i budgetaftalen, og som samlet svarer til de midler, der er afsat i budgetaftalen for 2016. Initiativerne fremgår af nedenstående skema 1.

Skema 1

Nr.	Initiativ	Budget 2016
1.	Forebyggende træning for hjemmeboende borgere med ingen/næsten ingen hjælp OG nedsættelse af kontingentet for selvtræning fra 500 kr./år til 275 kr./år.	300.000 kr.
2.	Forebyggende træning i plejecentertilbud	500.000 kr.
3.	Dagcentertilbud for borgere med demens	800.000 kr.
4.	Støtte til borgere med demens og deres pårørende (demenspsykolog, lønkroner)	600.000 kr.
5.	Demenskoordinatorfunktion (visitator, lønkroner)	600.000 kr.
6.	Ernæringsindsats (diætist, lønkroner)	550.000 kr.
7.	2 aflastningspladser på Trongården	550.000 kr.
8.	2 aflastningspladser for demente borgere på Trongården	570.000 kr.
9.	Seniorcenter (aktivitetsmedarbejder, lønkroner)	300.000 kr.
	Budget 2016	Initiativer: 4.770.000 kr. Projektledelse: 500.000 kr.
	I alt 2016	5.270.000 kr.

Status for initiativer i gangsat i 2015
En række initiativer udløb med udgangen af 2015, da disse var afsluttet. Status for disse fremgår af skema 2.

Skema 2

Tidsfrist for og konsekvenser af nedlæggelse
Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til, om midlerne i 2016 skal udmøntes i henhold til skema 1, eller om nogle af initiativerne skal nedlægges. Der vil for en del af initiativerne være en vis tidsfrist for nedlæggelse, som angivet herunder. Derudover vil det have en række konsekvenser at nedlægge initiativerne, som tillige er angivet herunder:

Skema 3

Trådløst netværk
Der var i Ældrepulje 2015 afsat midler til etablering af trådløst netværk på plejecentrene. I januar 2016 er der igangsat etablering af trådløst netværk på Trongården og Toftebo. Netværket på Toftebo åbnes også for anvendelse til midlertidigt indlagte borgere.

Såfremt udvalget ønsker borgerdækning på de øvrige plejecentre, skal der dels findes finansiering hertil, og dels skal der lægges en plan for etablering. Dette beskrives i en selvstændig sag senere på foråret.

Budget 2017 og frem
Som det fremgår, er der i budgetaftalen for 2016 midler til at fortsætte en række initiativer fra de tidligere ældrepuljer. Fra 2017 vil en videreførelse af alle eller udvalgte initiativer skulle finansieres inden for Social- og Sundhedsudvalgets ramme, det vil sige forhandles på plads via budgetforhandlingerne eller prioriteres i værdighedspuljen.

Administrationen følger udmeldingerne om puljer fra bl.a. ministerier m.fl., som muligvis kan søges til at finansiere alle eller nogle af initiativerne, såfremt disse ønskes videreført i 2017 og frem. Social- og Sundhedsudvalget forelægges i foråret 2016 en sag om muligheder for fortsat finansiering af initiativerne.

Administrationens anbefaling
Det anbefales, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder at fortsætte de initiativer, der fremgår af skema 1 i hele 2016 med det foreslåede budget.


Lovgrundlag
Lov om Social Service § 83, 86 m.fl.
Sundhedsloven § 138

Økonomi
Der er i budgetaftalen for 2016-19 afsat i alt 5.270.000 kr. til initiativer på ældreområdet.

Høring
Ældrerådet den 15. februar 2016:
Ældrerådet går ind for skema 1, og at alle aktiviteter videreføres.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. Tiltræde at fortsætte de initiativer i 2016, der er igangsat fra Ældrepulje 2014 og 2015 i henhold til skema 1, med det angivne budget.

Beslutning
1. Tiltrådt




15. Etablering af dagcenter for borgere med demens: Model for etablering af dagcenter for borgere med demens
27.00G00 - 2015/26239

Sagsfremstilling

1. Indledning

Social- og Sundhedsudvalget skal i denne sag afgive anbefaling til Økonomiudvalget d. 7. marts 2016. Sagen handler om at beslutte model og procesplan for etablering af et dagcentertilbud for hjemmeboende borgere med demens.

2. Baggrund

Som en del af puljen til Løft af Ældreområdet 2015 besluttede Social- og Sundhedsudvalget d. 10. september 2014, at der skulle oprettes et udvidet dagcentertilbud til borgere med demens.
Social- og Sundhedsudvalget drøftede på mødet d. 12. august 2015 tilbuddets indhold og placering. Med afsæt i afgivet høringsvar fra Ældrerådet besluttede udvalget på mødet, at administrationen skulle beskrive flere modeller for etablering af et dagcentertilbud til borgere med demens, herunder også modeller hvor tilbuddet placeres i selvstændig bygning uden direkte tilknytning til et plejecenter.
Administrationen er undervejs i arbejdet med modellerne blevet opmærksom på, at Social- og Sundhedsudvalget med fordel kan tænke et selvstændigt tilbud endnu bredere end den målgruppe, der fremgår i dagsorden fra d. 12. august 2015.
Social- og Sundhedsudvalget præsenteres på den baggrund derfor for tre overordnede modeller for etableringen af dagcenteret:

• Model 1: Indeholder det tilbud, som blev fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget på mødet d. 12. august 2015, hvor dagcenteret placeres på et plejecenter. Tilbuddets målgruppe er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens.

• Model 2: Indeholder et tilbud, hvor dagcenteret placeres på egen matrikel uden for plejecenter. Målgruppen for tilbuddet er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens.

• Model 3: Indeholder et tilbud, hvor dagcenteret placeres på egen matrikel uden for plejecenter. Målgruppen rummer både hjemmeboende borgere med moderat-svær demens (som i model 1 og 2) samt nydiagnosticerede borgere med demens.

De tre modeller vil blive beskrevet nærmere i det følgende.


3. Administrationens overvejelser

Hvem skal tilbuddet målrettes til og hvor skal det placeres?
For at administrationen kan arbejde videre med beskrivelsen af et dagcenter for borgere med demens, er der behov for, at udvalget træffer beslutning om, hvilken etablerings-model udvalget ønsker. Det vil sige, hvilken/hvilke målgrupper der skal indgå i tilbuddet, og hvor det skal placeres. I det følgende beskrives de tre modeller nærmere.

Model 1 og 2: Målgruppe og placering
Målgruppe: Målgruppen i model 1 og 2 er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens. Det er typisk borgere, der:

• Ikke kan være alene eller har svært ved at være alene
• Har en pårørende, som primært står for hjælp og pleje, og derfor har stort behov for aflastning
• i flere tilfælde ikke kan/ønsker at benytte kommunes nuværende tilbud

Placering af tilbud: Vælger udvalget at etablere et tilbud alene for denne målgruppe, kan det placeres enten i lokaler på plejecenter (model 1) eller på en selvstændig matrikel uden for plejecenter (model 2).

På mødet d. 12. august 2015 blev udvalget fremlagt muligheden for at etablere et dagcenter på et af kommunes plejecentre. Her blev det vurderet, at dagcenteret kunne placeres i lokale på henholdsvis Trongården eller Bakkebo.
Administrationen har vurderet lokalerne på de to centre igen og har på den baggrund vurderet, at lokalet på Trongården er mindre egnet til formålet. Vælger udvalget at pege på model 1, anbefaler administrationen derfor, at dagcenteret etableres på Bakkebo.

Med afsæt i de krav til rammer og fysisk indhold, som skitseres i bilag 1, har administrationen screenet kommunens nuværende ledige bygninger med henblik på at finde en egnet matrikel til formålet. En bygning er fundet særligt egnet. Det drejer sig om den tidligere fritidsordning i Blistrup, som er beliggende på Udsholtvej 74.
Bygningen har tidligere været i spil i forhold til boligplacering af flygtninge, men Byrådet besluttede på møde d. 2. februar 2015, at bygningen i første omgang ikke skal anvendes til dette formål. Bygningen står derfor tom på nuværende tidspunkt og kan anvendes til formålet. Matriklen i Blistrup kan både rumme model 2 og 3. Ved model 2 anvendes den ene halvdel af bygningen. Ved model 3 tages hele bygningen i anvendelse, så de to målgrupper etableres i samme bygning, men med hver sin "afdeling".


Model 3: Målgrupper og placering
Målgruppen: Målgruppen i model 3 er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens, som beskrevet ovenfor. Derudover inkluderer tilbuddet også en ny målgruppe - nemlig borgere med let-moderat demens. Borgere med let-moderat demens er typisk borgere, der:

• Ofte er nydiagnosticerede med demens
• Godt kan være alene i kortere perioder
• Har en pårørende, som primært står for hjælp og pleje og derfor har stort behov for aflastning
• i flere tilfælde ikke kan/ønsker at benytte kommunes nuværende tilbud

Placering: Ønsker udvalget, at tilbuddet rummer både borgere med moderat-svær demens samt borgere med let-moderat demens (model 3), skal tilbuddet etableres på selvstændig matrikel, da tilbuddet grundet mangel på plads ikke umiddelbart kan rummes på eksisterende plejecenter. Tilbuddet skal derfor etableres i den tidligere FO i Blistrup, som skitseret i forrige afsnit kan rumme hver sin afdeling.

Administrationens øvrige overvejelser vedrørende bl.a. potentiale i forhold til nuværende tilbud, indhold, åbningstider samt økonomi foldes nærmere ud i de efterfølgende afsnit.

I skemaet nedenfor er de tre modeller skitseret i forhold til hinanden:

	Model 1	Model 2	Model 3
Målgruppe	Hjemmeboende borgere med moderat- svær demens	Hjemmeboende borgere med moderat-svær demens	Hjemmeboende borgere med moderat-svær demens Hjemmeboende borgere med let- moderat demens
Placering	På Plejecenter Bakkebo	I den tidligere FO i Blistrup	I den tidligere FO i Blistrup
Åbningstider og omfang	Tilbuddet har åbent på alle hverdage. Kan rumme ca. 10 borgere pr. dag.	Tilbuddet har åbent på alle hverdage. Kan rumme ca. 10 borgere pr. dag.	Tilbuddet har åbent på alle hverdage. Kan rumme ca. 20 borgere pr. dag.
Økonomi *	Finansieringsbehov pr. år (overslag): Etablering og drift: 2016: 0 kr. Årlig drift og kørsel: 2017: 900.000 kr 2018: 1.350.000 kr. 2019: 1. 350.000 kr.	Finansieringsbehov pr. år (overslag): Etablering og drift: 2016: 725.000 kr. Årlig drift og kørsel: 2017: 1.675.000 kr. 2018: 1.675.000 kr. 2019: 1.675.000 kr.	Finansieringsbehov pr. år (overslag): Etablering og drift: 2016: 1.525.000 kr. Årlig drift og kørsel: 2017: 2.450.000 kr. 2018: 2.450.000 kr. 2019: 2.450.000 kr.

* Finansieringsbehovet er fratrukket de midler, som udvalget tidligere har afsat. Se de øvrige forudsætninger for beregningerne under afsnittet vedr. økonomi.

Flere borgere med demens
Behovet for et målrettet tilbud til borgere med demens vil fremadrettet være stigende. Der findes ingen officielle tal på antallet af demente, men Nationalt Videnscenter for demens har estimeret, at der i dag er ca. 767 borgere i Gribskov Kommune med en demenssygdom. I følge fremskrivning fra samme videnscenter vil antallet af borgere i Gribskov Kommune med en demenssygdom være ca. 1.445 om 10 år. På den baggrund er der også fremadrettet et stort potentiale i forhold til at etablere et målrettet tilbud til denne målgruppe, uanset hvilken model udvalget vælger at pege på.

Kommunes nuværende tilbud
Gribskov Kommune tilbyder i dag to muligheder for støtte og aktivitet i dagstimerne for borgere, der har demens. Det ene tilbud er det private tilbud Demenskontakten, og det andet er et generelt dagcentertilbud på kommunens plejecentre. De to tilbud beskrives kort nedenfor, og potentialet for et målrettet tilbud vurderes.

Demenskontakten: Er et privat tilbud placeret i Kagerup, som tilbyder nydiagnosticerede borgere med demens aktivitet og støtte i dagtimerne. Stedet har et begrænset antal pladser og er "selvvisiterende". Det betyder, at det er personalet på stedet og ikke kommunen, som vurderer, om den enkelte borger skal tilbydes en plads. Stedet benyttes af borgere fra flere nordsjællandske kommuner og har et større antal frivillige tilknyttet. Det er typisk borgere med en let-moderat demens, som benytter tilbuddet. På nuværende tidspunkt benytter 7 Gribskov borgere Demenskontakten.

Det er administrationens vurdering, at langt flere borgere end de nuværende 7 vil have gavn af og lyst til at benytte et dagtilbud målrettet dem. Vælger udvalget at pege på model 3, vil det betyde, at nydiagnosticerede borgere fremadrettet tilbydes eget kommunalt tilbud (model 3) fremfor at blive visiteret til det private tilbud Demenskontakten.
Fordelen ved den model er, at borgerne vil kunne blive i de samme rammer og med samme personale, fremfor, som det er i dag, at skulle skifte til et helt nyt tilbud med nyt personale, når de ikke længere kan rummes på Demenskontakten. Markante forandringer i hverdagen har stor betydning for borgere med demens og har typisk en negativ påvirkning både på trivsel og sygdommens udvikling. Det er derfor en klar fordel for både borgerne og kommunen, hvis forandringer kan minimeres.
En anden fordel ved model 3 er, at der kan rummes et større antal borgere, hvilket dels vil give mulighed for, at flere borgere kan få en plads, og dels have en positiv påvirkning på driftsøkonomien, da der kan sikres en større synergi i forhold til ressourcer, faglighed samt de aktiviteter, der igangsættes.

Dagcentertilbud på kommunens plejecentre: Borgere, der ikke er i Demenskontaktens målgruppe, kan tilbydes ophold på et af kommunens dagcentre. Dagcentrene er placeret på 5 af kommunes plejecentre, har typisk åbent 2-5 dage om ugen i 2-4 timer pr. åbningsdag, og tilbyder diverse aktiviteter for visiterede borgere. Tilbuddet er ikke kun målrettet borgere med demens, men der tilbydes aktiviteter også for denne målgruppe. Det er typisk borgere med en moderat-svær demens, som benytter tilbuddet.
En del borgere med demens ønsker af forskellige årsager ikke at benytte kommunens almindelig dagcentertilbud. Administrationen har kendskab til mindst 35 hjemmeboende borgere med demens, der i dag ikke er i det eksisterende tilbud, men som ville have gavn af et målrettet tilbud.

Det er administrationens vurdering, at en del af de 35 hjemmeboende borgere vil benytte et dagtilbud særligt målrettet dem, uanset hvilken model udvalget peger på. Potentialet vurderes dog at være størst i model 2 og 3, da en del borgere har svært ved at se sig selv som en del af målgruppen på et plejecenter og derfor fravælger muligheden for at benytte tilbud placeret her.

Samlet er det administrationens vurdering, at der allerede på nuværende tidspunkt, er et behov for at udvikle og supplere kommunens eksisterende tilbud med et dagcentertilbud målrettet borgere med demens. Dels fordi der er en gruppe borgere, som ikke synes at indgå i nuværende tilbud, da det "rette" tilbud ikke findes i dag, og dels fordi der med et stigende antal borgere med demens vil være et stigende behov. Endelig kan et målrettet dagtilbud for borgere med demens betyde, at flere borgere kan modtage målrettet aktivitet og træning, som kan begrænse udviklingen af sygdommen og udskyde behovet for en plejebolig. Dette uddybes i næste afsnit. På den baggrund, ses etableringen af et målrettet dagcentertilbud for borgere med demens som en nødvendig investering, der kan medvirke til at begrænse udgiftspresset på ældreområdet fremadrettet.

Dagcenterets indhold og rammer
På baggrund af de to ovenstående afsnit er der altså et stort forebyggende potentiale i at etablere et dagcenter målrettet borgere med demens, som kan medvirke til, at flere borgere kan være længere i egen bolig med deres ægtefælles hjælp.

Skal det forebyggende potentiale indfries, skal tilbuddet derfor medvirke til at

• Sikre aflastning af pårørende i hverdagen
• Sikre større kapacitet, så flere gør brug af tilbuddet
• Sikre mere egnede rammer og flere målrettede og stimulerende aktiviteter
• Understøtte borgernes livskvalitet
• Vedligeholde nuværende færdigheder og funktioner
• Forebygge unødvendig forværring af sygdommen
• Understøtte bedre koordinering af tilbud både i kommunalt og frivilligt regi.

Dagcenterets indhold og fysiske rammer er uddybet i bilaget "Indhold og fysiske rammer".

Åbningstider og antal borgere:
Dagcenteret skal være åbent i ca. en arbejdsdags længde i fem dage pr. uge (hverdage) for at kunne dække behovet for aflastning, aktiviteter m.v. Det foreslås, at tilbuddet har åbent kl. 9-15 mandag til fredag (på hverdage). Borgerne bliver efter behov visiteret til tilbuddet i hele dage. Det betyder, at nogle borgere fx. vil have behov for at komme to hele dage om ugen, mens andre fx vil komme tre hele dage.

Dagcenteret kan rumme ca. 10 borgere dagligt, hvis udvalget vælger at pege på model 1 eller 2. Vælger udvalget model 3, kan dagcenteret rumme op til ca. 20 borgere dagligt.

Udviklingsmuligheder i forhold til samarbejde med frivillige:
Der er et stort potentiale i at inddrage frivillige i et dagcentertilbud for borgere med demens - både som ekstra støtte til pårørende, og som generel støtte og udvikling af det daglige arbejde. Potentialet for samarbejde med frivillige vurderes at være størst, hvis udvalget vælger at pege på en model, hvor dagcenteret placeres på en selvstændig matrikel (model 2 eller 3). Det skyldes dels, at der er mere fysisk plads at råde over, hvilket fx kunne give mulighed for at anvende lokaler til pårørendegrupper, og dels at potentialet for samarbejde omkring konkrete aktiviteter er størst ift. borgere, der har en lettere demens.

Henvendelse fra frivilligcenter Græsted:
Frivilligcenter Græsted har kontaktet kommunen med ønske om at indgå i et samarbejde omkring etablering af dagcenter for borgere med demens. Frivilligcenter Græsted driver i forvejen projektet "Grib Dagen", som har fokus på pårørende til demente borgere. Når udvalget har truffet beslutning om den konkrete model for centerets etablering, anbefaler administrationen, at Frivilligcenteret indgår i det videre arbejde med at konkretisere samarbejdet.

Hvem skal drive centeret?
Uanset valg af model holdes tilbuddet indenfor rammerne af de eksisterende kontrakter mellem kommunen og leverandørerne. Det betyder, at driften af dagcenteret ikke skal i udbud. Som en del af den forberedende proces inviterede administrationen i december 2015 de tre centerleverandører til et dialogmøde om det kommende tilbud. Efterfølgende har to centerleverandører tilkendegivet interesse for at drive et dagcentertilbud. Det skal i den videre proces afklares, hvem der skal drive centeret. Det er afgørende, at der i valget af leverandør bliver lagt vægt på at få skabt mest mulig faglig og økonomisk synergi med lignende eksisterende tilbud og aktiviteter i lokalsamfundet.

Udviklingspotentiale i forhold til brug af velfærdsteknologi
Der er et stort potentiale i at inddrage velfærdsteknologiske løsninger med henblik på at understøtte, at borgere med demens forbliver selvhjulpne længst muligt. De teknologiske løsninger kan fx motivere til fysisk aktivitet, hjælpe med at skabe struktur i hverdagen, styrke hukommelsen eller understøtte bedre kommunikation mellem borger og dennes pårørende. Social- og Sundhedsudvalget kan i forbindelse med udmøntning af Værdighedspuljen i foråret vælge at prioritere midler til velfærdsteknologi, der kan anvendes af hjemmeboende borgere med demens - både på dagcenteret og i eget hjem.

Størst potentiale ved tidlig introduktion:
Potentiale for at benytte velfærdsteknologiske løsninger er størst, hvis de introduceres så tidligt i sygdomsstadiet som muligt. Dels er anvendelsesmulighederne her størst og dels viser erfaringen, at jo tidligere i sygdomsforløbet borgerne bliver præsenteret for teknologierne, jo længere tid er de i stand til at anvende dem. Administrationen vurderer på den baggrund, at potentialet for at benytte velfærdsteknologi i forhold til dagcenteret vil være størst, hvis udvalget vælger at pege på model 3, hvor målgruppen også inkluderer borgere med en lettere demens.

4. Administrationens anbefaling:

Administrationen anbefaler, at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt model 1, model 2 eller model 3 skal udgøre rammen for den videre udvikling af tilbuddet. Administrationen anbefaler endvidere, at udvalget giver administrationen bemyndigelse til af vælge en leverandør til at drive dagcenteret.

Selve istandsættelsen af bygning og lokaler forventes at kunne gøres inden for de midler, der allerede er sat af i 2015 og overført til 2016.
Rammen for den løbende driftsøkonomi skal afklares i den videre udvikling af tilbuddet og forudsættes at indgå i udmøntningen af Værdighedspuljen. Tilbuddet kan med fordel supplere de tidligere prioriteringer af tilbud til borgere med demens, som Udvalget har igangsat i forbindelse med udmøntningen af Ældrepuljen 2015, men som ophører i 2016.

Det skal bemærkes, at økonomien ved et udvidet tilbud på egen matrikel (model 2 og model 3) vil udgøre en udvidelse af det eksisterende serviceniveau. Der vurderes at være positive faglige såvel som økonomiske gevinster ved at etablere et dagcentertilbud målrettet hjemmeboende borgere med demens, men der er ikke udarbejdet en egentlig business case.

5. Den videre proces:

Nedenfor er den overordnede procesplan for etableringen af dagcenteret skitseret:

Tidspunkt	Beslutning og høring	Aktiviteter
Februar-marts	24. februar: SSU træffer beslutning om at anbefale model 1, 2 eller 3 til Økonomiudvalget. 7. marts: Økonomiudvalget træffer beslutning om model for etablering af dagcenter for demente borgere.	Udvælgelse af tilbuddets leverandør Udarbejdelse af tillægsnotat til kontrakt Istandsættelse af bygning/lokaler
April-maj	SSU træffer beslutning om den økonomiske ramme / udmøntning af værdighedspuljen. 20.maj: Udkast til kvalitetsstandarder sendes i høring hos HR 26. maj: Udkast til kvalitetsstandarder sendes i høring hos ÆR	Udarbejdelse af kvalitetsstandard Istandsættelse af bygning/lokaler
Juni	8. juni: SSU træffer beslutning om kvalitetsstandard.
September 2016		Dagcenter for borgere med demens starter op.

6. Administrationens anbefaling:
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder ovenstående procesplan for etablering af dagcenteret.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) LBK nr 1284 af 17/11/2015 § 81 og 82.

Økonomi

Økonomisk overslag :
I forbindelse med udmøntning af Puljen til Løft af Ældreområdet (Ældrepuljen) 2015, besluttede Social- og Sundhedsudvalget d. 10. september 2014 at afsætte 1.300.000 kr. i 2015 til etablering og drift af et dagcentertilbud for borgere med demens. Midlerne dækker 500.000 til etablering (engangsudgift), 500.000 kr. til drift af bygning og personale og 300.000 kr. til dækning af kørsel for borgere til og fra dagcenteret. Midlerne overføres til det nuværende budgetår 2016.
I budgetaftalen fra 2016-19 er der fra 2017 og frem afsat 800.000 kr. årligt til drift af dagcenteret.

Overslag over det forventede finansieringsbehov for de tre modeller er angivet i skema nedenfor og er modregnet de midler, som udvalget, jf. ovenfor, allerede har afsat til formålet. Finansieringsbehovet dækker således over de samlede ekstra-omkostninger til både istandsættelse af bygning, udgifter til drift, kørsel af borgere mv. Beregningerne forudsætter, at borgere på Demenskontakten fra 2017 overgår til eget kommunalt tilbud.

Administrationen har på baggrund af en kvalificering af økonomien vurderet, at de afsatte midler ikke rækker til etablering og drift af et permanent tilbud. Uanset om Udvalget vælger model 1, 2 eller 3, skal der derfor findes ekstra midler i forbindelse med udmøntningen af Værdighedspuljen. Der er derudover fortsat usikkerhed om udgifterne til kørsel af borgere som følge af, at konsekvenserne af den nye kørselsaftale ikke kendes.
Administrationen gør desuden opmærksom på, at hvis Model 2 vælges, vil det være relativt dyrt at indrette resten af bygningen til andet formål, dels fordi borgere med demens ikke kan dele matrikel med særligt mange funktioner og dels fordi, at den resterende del af bygningen ikke indeholder andet end nogle mindre rum. I realiteten kan valg af Model 2 indebære enten tomgangsudgift i resten af bygningen - eller relativt dyre etableringsomkostninger for den resterende del, hvis denne skal fungere som en selvstændig enhed. De økonomiske konsekvenser heraf er ikke medtaget i tabellens opgørelse af finansieringsbehov.


Høring
Sagen har været sendt i høring i:

Handicaprådet d. 10.2.2016. Handicaprådet afgav følgende høringssvar:
Handicaprådet bakker op om model 3, hvor målgruppen er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens og borgere med let-moderat demens, og hvor tilbuddet placeres på egen matrikel uden for plejecenter.

Handicaprådet ser tre fordele ved model 3:

1. Borgere med demens skal ikke skifte miljøet i takt med, at sygdommen forværres. Det er en fordel for borgerne.
2. Miljøet kan målrettes målgruppen.
3. Vedligeholdelse og drift af bygningen kan være nemmere og billigere, når hele bygningen tages i brug.

Ældrerådet d. 15.2.2016. Ældrerådet afgav følgende høringssvar:
Torben, Else, Leif og Annelise har været ude at se på institutionen i Blistrup og kan se gode muligheder.

Ældrerådet anbefaler model 3, som tilgodeser 20 brugere af gangen i to grupper. Ældrerådet er enige i Handicaprådets indstilling med de samme begrundelser:

1. Brugerne skal ikke skifte miljø, hvis sygdommen forværres.
2. Miljøet kan indrettes målrettet til brugergrupperne.
3. Vedligeholdelse og drift bliver mere økonomisk, når hele huset anvendes til samme brugergrupper.

Ældrerådet mener, at finansieringsbehovet er undervurderet og anbefaler, at der findes
yderligere midler fra værdighedspuljen.

Ældrerådet mener i øvrigt, at der også fortsat kan være brug for at benytte demenskontakten.

Bilag
SSU 24.2.2016: Indhold og fysiske rammer (dok.nr. 2015/26239)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget,
1. at beslutte model 1, model 2 eller model 3 for etablering af dagcenter for borgere med demens

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget;

2. at tiltræde den vedlagte procesplan for etablering af dagcenter for borgere med demens

3. at tiltræde at give administrationen bemyndigelse til af vælge en leverandør til at drive dagcenteret.

Beslutning
1. Model 3 anbefalet.
2. Tiltrådt

3. A stiller ændringsforslag om, at administrationen udarbejder et økonomisk overslag over et kommunalt drevet dagcenter tilbud til borgere med demens.
For: A (2)
Imod: G, O og V (3)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt

Afstemning om indstillingens punkt 3
For: G, O og V (3)
Imod: A (2)

Indstillingens punkt 3 tiltrådt.

A begærer sagen i Byrådet





16. § 18 tilskud 2016
27.15G00 - 2016/00418

Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om den årlige tildeling af økonomisk tilskud til lokale, frivillige sociale foreninger efter Servicelovens §18 og Gribskov Kommunes frivillighedspolitik.

Gribskov Kommunes frivillighedspolitik præciserer det værdigrundlag, som samspillet med de frivillige sociale foreninger er baseret på - ligesom frivillighedspolitikken præciserer de rammer, der er gældende for, hvordan den økonomiske støtte til det lokale frivillige arbejde udmøntes.

Økonomi
Der er i 2016 kr. 402.541 til fordeling i fire puljer:

• Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Der er i 2016 afsat kr. 59.167
• Pulje 2: Drift af eksisterende aktiviteter. Der er i 2016 afsat kr. 250.399.
• Pulje 3: Lokalt forankrede sociale og humanitære aktiviteter, som ikke umiddelbart kan rummes indenfor kriterierne for tilskud i den fælleskommunale pulje. Der er i 2016 afsat kr. 48.600.
• Derudover afsættes kr. 44.375 til den fælleskommunale §18 pulje. Den fælleskommunale pulje er etableret i 2007 som et samarbejde mellem otte nordsjællandske kommuner. Formålet med puljen er at støtte frivillige sociale foreninger, der laver aktiviteter på tværs af flere kommuner. Der er ansøgningsfrist til puljen den 1. maj 2016

Foreningerne kan løbende søge midler fra pulje 1, mens pulje 2 og 3 havde ansøgningsfrist den 15. januar 2016.

Ansøgninger til §18 i 2016
Der er i 2016 modtaget 36 ansøgninger til et samlet beløb på kr. 728.274
Pulje 1: 8 ansøgninger af i alt kr. 121.000
Pulje 2: 24 ansøgninger af i alt kr. 568.574
Pulje 3: 4 ansøgninger af i alt kr. 38.700

Til sammenligning modtog kommunen i 2015 36 ansøgninger til i alt kr. 604.942.

Kommunen har i 2016 modtaget det samme antal ansøgninger, og en del foreninger har i år ansøgt om større beløb. Der er i år anbefalet støtte til 29 foreninger, for et samlet beløb af kr. 305.200. I 2015 blev der tildelt støtte til 28 foreninger. Enkelte foreninger har som sidste år søgt om tilskud til at dække lønudgifter, hvilket der, som det hidtil har været praksis, ikke gives tilskud til.

Kriterier for tildeling
Ved vurderingen af tilskudsberettigelse er der, som aftalt med de frivillige foreninger og Social- og Sundhedsudvalget, lagt vægt på følgende kriterier:

• Foreningernes mulighed for eventuelt at søge tilskud andet sted
• Tidligere tilskudsniveau
• Foreningens egenkapital
• Hvorvidt det frivillige sociale arbejde udgør kernen i det ansøgte
• Hvorvidt foreningen er lokalt forankret

Ved eksisterende lokale aktiviteter er der desuden lagt vægt på en vis ensartethed i tilskudsniveauet.

Vurdering af ansøgninger
Administrationens behandling af ansøgningerne fremgår af bilag 2.


Lovgrundlag
Servicelovens §18 stk 2. LBK nr 1284 af 17/11/2015

Vejledning nr. 12 af 15. februar 2011 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. afsnit IX.


Økonomi
Det samlede budget til §18 er i 2016 kr. 1.250.425. Heraf anvendes kr. 847.884 til støtte til de to frivilligcentre.

De resterende kr. 402.541 fordeles og udmøntes i henhold til Gribskov Kommunes Frivillighedspolitik i fire puljer.


Bilag
Bilag til denne sag er lukket for offentligheden. Udvalget kan læse bilag via POLAR (d.v.s. adgang via computer, men ikke Ipad)

Bilag 1: SSU 24.02.16 Oversigt over ansøgninger § 18 2016 (sagsnr. 00418 082)
Bilag 2: SSU 24.02.16 Vurdering af ansøgninger § 18 2016 (sagsnr. 00418 081)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget, at:

1. tiltræde tildeling af midler til de enkelte ansøgere.

Beslutning
1. Tiltrådt med beslutning om

• at der ikke ydes tilskud til Hjerteforeningen(pulje 1 og 3), da ansøgningerne falder uden for kriterierne for tildeling
• at Sundhed i sommerlandet støttes med 2000 kr.

De overskydende 1500 kr. i pulje 3 lægges tilbage i pulje 3



17. Sommerudflugten for ældre, 2016.
29.30Ø00 - 2015/32493

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen om sommerudflugten for visiterede borgere over 65 år for 2016 til orientering. Desuden skal udvalget beslutte, om administrationen må sondere mulighederne for at inddrage den frivillige verden i planlægningen og udførelsen af udflugten, eller dele heraf, fra 2017.

Sommerudflugten 2016
Sommerudflugten i 2016 afholdes som i 2015 over 4 dage i maj, som en bustur med opsamling af deltagerne udvalgte steder i kommunen med en efterfølgende frokost. Turen arrangeres af kommunens frivilligkoordinator og 3 frivillige, der i lighed med tidligere hjælper med pakningen af invitationer, opkrævning af betalingen på plejecentre samt afviklingen af sommerudflugten.

Muligheden for stadig at betale med kontanter er meget værdsat af deltagerne og gentages derfor i 2016 på plejecentrene. Samtidig udvides betalingsordningen med betaling via mobilen via mobilpay eller swipp.

Forslag om større involvering af frivillige i udflugten 2017
Administrationen ønsker at sondere, om der vil være relevante samarbejdspartnere i den frivillige verden, som kan indgå i et tættere samarbejde om sommerudflugten. Herunder en afklaring af hvem og hvilke opgaver ved udflugten, som frivillige vil kunne spille mere ind med. Undersøgelsens resultater forventes fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget senest november 2016 indeholdende beslutningsmodeller med forslag til, hvordan sommerudflugten 2017 herefter skal arrangeres.

Ældrerådet og Ældresagen vil blive inddraget i sonderingen af muligheden for at lægge sommerudflugten eller dele af den ud til frivillige.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at sonderingen sættes i gang, så eventuelle interesserede frivillige kan få mulighed for at deltage i sommerudflugten allerede i 2016 og på den måde få mest mulig kendskab til udflugten.

Administrationen udarbejder modelforslag til, hvordan det kan lade sig gøre at involvere frivillige mere i sommerudflugten fra 2017.

Lovgrundlag
LBK nr. 1284 af 17/11-2015 Service Loven §79 om aktiverende tilgang

Økonomi
Udgifter til sommerudflugten finansieres af puljen til Sundhedsfremme og tilskud, tilskud til frivillige, ældre.

Bilag


Administrationens indstilling
Administration indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen om sommerudflugten 2016 til efterretning
2. at beslutte, at administrationen indleder sondering hos mulige relevante samarbejdspartnere med henblik på, at planlægningen og afholdelsen eller dele af sommerudflugten kan varetages af frivillige fra 2017.

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Besluttet




19. 1. Budgetopfølgning 2016, Social- og Sundhedsudvalget
00.30Ø00 - 2015/40493

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2016.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 1
Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet, der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.

Budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalget
Samlet konklusion
Der rejses i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser.
Der arbejdes kontinuerligt med disse områder, og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.

'Pleje og træning'
Ved budgetopfølgning 4 i 2015 blev der adresseret fire kritiske budgetudfordringer, som bæres ind i 2016.

• øget behov for pleje blandt visiterede borgere
• højere belægning på plejecentrene
• lavere indtægter fra andre kommuner ved salg af kommunale plejecenterboliger
• stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi

Foruden de fire ovennævnte budgetudfordringer kan der potentielt opstå en budgetudfordring, hvis Gribskov Kommunes borgere flytter ind på friplejehjemmet Dagmarsminde. 'Hjælpemidler'
Der er fire udbud af hjælpemidler, som potentielt kan medføre en budgetudfordring i 2016.
Udbud på urologi og stomi blev foretaget i 2015, og på diabetes og kompressionshjælpemidler bliver der foretaget udbud i 2016. Der bliver foretaget en beregning af den forventede besparelse som følge af udbuddet. Administrationen vil følge tæt op på om den beregnede besparelse modsvares af tilsvarende faldende faktiske udgifter.

'Værdighedsmilliarden'
Der er udmeldt en fordeling af værdighedsmilliarden, og Gribskovs andel er på 8,8 mio. kr. Midlerne tilføres ikke Social- og Sundhedsudvalgets budget her ved budgetopfølgning 1, men frigives løbende fra staten, når der foreligger en redegørelse for, hvordan midlerne anvendes. Redegørelsen bliver lavet med udgangspunkt i den værdighedspolitik, som skal udarbejdes i Gribskov Kommune. Værdighedspolitikken skal besluttes i BY, og Ældrerådet samt øvrige relevante parter skal høres i forbindelse med udarbejdelsen.

'Borgere med handicap'
Der forventes en budgetudfordring i samme størrelsesorden som ved budgetopfølgning 4 i 2015. Dette bunder i, at forudsætninger er uændrede, og at budgettet ikke er tilpasset den nuværende aktivitet.

'Overgangssager mellem Børneområdet og Social- og Sundhedsområdet'
I budgetaftalen for 2016 indgår bl.a., at administrationen skal lave en analyse af overgangssager mellem Børneområdet og Social- og sundhedsområdet. Dette arbejde er sat igang, og administrationen forventer at være færdige i løbet af 1. kvartal 2016. De økonomiske konsekvenser af gennemgangen vil blive taget med i budgetoplægget for 2017 i april 2016.

'Flygtninge'
Der er afsat en pulje på 30 mio. kr. under Økonomiudvalget til dækning af flygtningerelaterede merudgifter i 2016. Puljen er tiltænkt at dække udgifter på flygtninge ankommet efter den 1/1-2015. Flygtninge ankommet i 2013 og 2014 medfører dog også udgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område i 2016. Det eksisterende budget på delrammen flygtninge skal dække disse udgifter, men den nuværende forventning er, at det eksisterende budget overskrides med ca. 5 mio. kr. De ca. 5 mio. kr. udgør dermed en budgetmæssig udfordring i 2016.

'Kørsel'
Den 14. december 2015 modtog Gribskov Kommune besked om, at Prebens Minibusser samme dag havde indgivet begæring om konkurs og derfor med øjeblikkelig virkning ophørte med at varetage kørselsopgaven af kommunens borgere - Prebens Minibusser blev af Retten i Helsingør taget under konkursbehandling den 15. december 2015. Der er derfor blevet iværksat en midlertidig løsning, indtil et nyt udbud er gennemført.
Det nye udbud af kørselsopgaven igangsættes hurtigst muligt og forventes at være gennemført i løbet af 2. kvartal 2016, således at en ny kontrakt kan træde i kraft med virkning fra sommeren 2016.

Det må forventes, at befordringsbudgetterne for 2016 vil blive udfordret som følge af konkursen - dels pga. en dyrere midlertidig løsning, dels fordi et nyt udbud af kørselsopgaven kan bevirke en højere pris fremadrettet. Den endelige økonomiske konsekvens af konkursen vil blive beregnet og medtaget i kommende budgetopfølgninger, så snart der foreligger et fyldestgørende beregningsgrundlag.
Pga. de udfordrede befordringsbudgetter kan det blive nødvendigt at justere kommunens serviceniveauer på området. Dette vil blive en del af det kommende udbud.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Tillægsbevillinger
'Aktivitetshus i Gilleleje'
Ved vedtagelsen af budget 2016-19 blev der afsat 1,0 mio. kr. til aktivitetshus i Gilleleje. Heraf består de 0,2 mio. kr. af ejendomsudgifter. Disse ejendomsudgifter er dog allerede indregnet i 2019 og 2020. Det foreslås derfor at reducere budgettet med 0,2 mio. kr. i 2019 og 2020, så budgettet passer med det afsatte beløb i budgetaftalen.

Omplaceringer
'Social- og sundhedshjælperelever (SSH) og social- og sundhedsassistentelever (SSA)'
Det foreslås at flytte budget vedr. SSH og SSA elever fra Social- og Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget. Dette er et led i en samlet strategi om at samle budgetter til uddannelse under Økonomiudvalget, hvor ansvaret for og administrationen af elevdimensionering er placeret. Det foreslås at flytte det nuværende budget for 2016-19 på 9.216.330 kr.

'Flygtninge'
Udgifter til flygtninge er placeret i en pulje under ØU, som der løbende udbetales fra på baggrund af den faktiske nettotilgang af flygtninge. Ved denne budgetopfølgning foreslås det at overføre et beløb svarende til den estimerede udgift i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2015, og som ikke blev udgiftsmæssigt dækket ved budgetopfølgning 4 i 2015. Det estimerede beløb for Social- og Sundhedsudvalget område er på 6,6 mio. kr., og dette beløb foreslås budgetændring fra puljen under Økonomiudvalget.
Beløbet består af 6,1 mio. kr. til kontanthjælp/integrationsydelse og 0,5 mio. kr. til hjælp i særlige tilfælde.

Frigivelse af anlægsmidler
Der ønskes ved denne BO frigivet anlægsmidler på 0,2 mio. kr., jf. budgetaftalepunktet ”køkkenfaciliteter plejecentre” til renovering af køkkenerne på plejecentrene Bakkebo og Udsigten for at understøtte muligheden for at tilberede frisk mad med lokale råvarer på alle kommunens plejecentre.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
  
  Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område.
   

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   SSH/SSA elever	-9.216.000
   Flygtninge	6.642.000

2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   SSH/SSA elever	-9.216.000	-9.216.000	-9.216.000	-9.216.000
   Aktivitetshus i Gilleleje			-200.000	-200.000

3. at frigive rådighedsbeløb på 0,2 mio. kr. fra de afsatte anlægsmidler jf. budgetaftalens pkt. ”køkkenfaciliteter plejecentre”.
   
   Beslutning

1. Godkendt
3.-5. Anbefalet




20. Team Tvilling - tilskud
22.09G00 - 2016/04156

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget får sagen til beslutning om
økonomisk støtte til et samarbejde med Team Tvilling.

Baggrund
Gribskov Kommune, Foreningen Gribben og Løbeklubben Nordtrim ønsker at samarbejde med Team Tvilling om at starte et nyt løbehold.

Formålet er at gøre mennesker med handicap involverede og synlige i almen sport og nedbryde tabuer omkring det at være handikappet. Det gør projektet Team Tvilling ved at etablere makkerskab mellem mennesker med fysisk handicap/kørestolsbrugere og frivillige løbere.

Formålet understøtter Gribskov Kommunes Idrætspolitik, som bl.a. har til hensigt at "borgere med handicap sikres rettigheder til deltagelse i idræt uden diskrimination og på lige fod med andre jf. FN's handicapkonvention (...) Gribskov Kommune har fokus på, at foreningerne også tilbyder aktiviteter for mennesker med handicap, således at de er en integreret del af foreningslivet" (side 7 i Idrætspolitikken). Formålet understøtter endvidere det udkast til handicappolitikken, som er på samme dagsorden som denne sag, da tilgængelighed til idrætstilbud er et fokus punkt i denne.

Målgruppen er bosteder for borgere med fysisk handicap samt andre borgere med fysisk handicap i Gribskov Kommune, der ikke selv kan løbe.

Hvad er Team Tvilling?
Team Tvilling består af tvillingerne Peder og Steen. Peder er spastiker og kørestolsbruger. I 2014 gennemførte tvillingerne en ironman og startede derefter foreningteamtvilling.dk. Team Tvilling er en forening, der arbejder på at udbrede løbehold for løbere og kørestolsbrugere. Parret har selv været med til at udvikle de løbevogne, som benyttes af løbeholdene. Formålet er at inspirere andre til at se muligheder frem for begrænsninger.

Parret arbejder på at få udbredt Team Tvilling til så mange kommuner som mulig. På nuværende tidspunkt har 3 kommuner startet samarbejde med Team Tvilling, og deres løbevogne kører i 3 kommuner.

Effekt af indsatsen
Som nævnt ovenfor har andre kommuner allerede gjort sig erfaringer med konceptet. I Lyngby, som er opstartet udelukkende af Team Tvilling, har man eksempelvis gjort sig følgende positive erfaringer:

• Handiatleter (handiatlet er betegnelsen for borgere med handicap, som sidder i løbevognene) får rykket deres grænser, hver gang de er ude og løbe. De er ofte blevet skånet meget gennem livet og oplever med løbeaktiviteten at kunne mere end forventet og blive mere udholdende og robuste.
• Handiatleter bliver mentalt stærkere og får større tro på sig selv.
• Handiatleter oplever at blive behandlet som et menneske og ikke en handicappet samt at være en del af et team.
• Forældre til handiatleter oplever, at også deres grænser bliver rykket, og de får øjnene op for, at deres børn ikke behøver at blive "pakket ind i vat" hele livet.
• Løberne får et ærligt indblik i den verden, som borgere med et handicap lever i. De får aflivet fordomme og opbygget sociale relationer mellem løbere og handiatleter.

Erfaringen fra brødrene selv er, at Peder, som er den ene part af Team Tvilling, tidligere oplevede mindst ét epilepsianfald om måneden, men efter hans deltagelse i konceptet har han ikke haft et anfald i 2 år.

Erfaringerne peger dermed på, at konceptet kan være med til at understøtte det, som Gribskov Kommune bl.a. ønsker at opnå med Idrætspolitikken og den nye Handicappolitik, som pt. er i høring.

Opstart og finansiering
For at løbe projektet i gang er der brug for en kommunal medfinansiering til opstartfasen og indkøb af de første løbevogne. Erfaringen fra andre kommuner i landet viser nemlig, at de steder, hvor kommunerne har deltaget aktivt i opstarten i form af finansiering og bidrag til formidling udi netværk, er forankringen hos frivillige i langt højere grad lykkedes.

Nordtrim og Gribben ønsker at investere i Team Tvillings opstartspakke og minimum 5 løbevogne for at sikre en fremtidig forankring og skabe grundlag for en snarlig start.

Opstartspakken beløber sig til 60.000 kr. En løbevogn beløber sig til 26.000 kr.
Kultur- og Idrætsudvalget har på deres møde den 23. februar 2016 taget stilling til en ansøgning om en bevillig på 30.000 kr., svarende til halvdelen af startpakken.
Social- og Sundhedsudvalget søges om de resterende 30.000 kr. og støtte til 2 løbevogne.

De 5 løbevogne forventes finansieret på følgende måde:

Social- og Sundhedsudvalget søges om 2 løbevogne
Nordtrim finansierer 1 løbevogn
Bostederne i Gribskov Kommune søges om 1 løbevogn
Nordea Fonden søges om 1 løbevogn

Hvad får vi?
Via opstartspakken får kommunen følgende:

• Rettigheder til, at navnet Team Tvilling kan bruges i kommunen i forhold til aftalte rettigheder med Team Tvilling.
• Inspirerende foredrag på Introaften fra Team Tvilling, hvor projektet præsenteres for borgere i Kommunen.
• Rådgivning og sparring gennem projektet.
• Træning og undervisning af tovholdere
• Bliver del af nationalt netværk, hvervning af løbere og handicappede
• Team Tvilling løber med i første officielle træning
• Undervisning i brug og vedligehold af løbevogne.
• Synlighed på www.teamtvilling.dk, www.foreningenteamtvilling.dk og gruppen Team Tvilling på facebook.
• Team Tvilling inspirerer borgere i Gribskov Kommune til at blive en del af projektet.
• Team Tvilling bidrager til, at tovholder identificeres og træner vedkommende i hvervning af løbere og medlemmer i Team Tvillings ånd.

Målet for Gribskov Kommune er konkret:

• at etablere egen lokale afdeling af løbere/handiatleter, som træner minimum 1 gang ugentligt.
• at forankre projektet hos frivillige, så det skal være selvkørende, når Team Tvilling har skudt projektet i gang.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at tiltaget understøtter Gribskov Kommunes Idrætspolitik, som bl.a. har til hensigt at "borgere med handicap sikres rettigheder til deltagelse i idræt uden diskrimination og på lige fod med andre jf. FN's handicapkonvention (...) Gribskov Kommune har fokus på, at foreningerne også tilbyder aktiviteter for mennesker med handicap, således at de er en integreret del af foreningslivet" (side 7 i Idrætspolitikken). Administrationen vurderer endvidere, at tiltaget understøtter udkastet til handicappolitikken, som behandles på samme dagsorden som denne sag.

Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.


Lovgrundlag
FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194. Artikel 8 (Bevidstgørelse) Punkt 1 og 2. Artikel 30 (Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt) punkt 5a.

Økonomi
Team Tvillings opstartspakke koster 60.000 kr.
Kultur- og Idrætsudvalget ansøges om et tilskud på 30.000 kr. svarende til halvdelen af udgiften.

Social- og Sundhedsudvalget ansøges om de resterende kr. 30.000 til startpakken samt 2 løbevogne til 26.000 kr. pr. stk.:
Tilskud startpakke kr. 30.000
Tilskud 2 løbevogne kr. 52.000
I alt: kr. 82.000

Tilskuddene fra Social- og Sundhedsudvalget finansieres fra Investeringspuljen, hvor 712.000 kr. endnu ikke er disponeret over i 2016.

De resterende 3 løbevogne forventes finansieret på følgende måde:
Nordtrim financierer 1 løbevogn
Bostederne i Gribskov kommune 1 løbevogn
Nordea Fonden søges om 1 løbevogn

Høring
Handicaprådet på deres møde den 10. februar 2016 afgivet følgende høringssvar:
Handicaprådet vurderer, at projektet Team Tvilling er et eksempel på, hvordan intentioner i "FN-konvention om rettigheder for personer med handicap" kan omsættes til handling. Rådet vurderer, at projektet Team Tvilling kan bidrage til:

• at øge bevidstheden i lokale samfund om mennesker med handicap
• at nedbryde stereotyper og fordomme om mennesker med handicap
• at fremme en positiv holdning til mennesker med handicap
• at gøre det muligt for mennesker med handicap at deltage i flere fritids- og idrætsaktiviteter
• at fremme, at mennesker med handicap deltager i almene idrætsaktiviteter

I sin vurdering af projektet lægger Handicaprådet vægt på, at projektet også henvender sig mennesker med handicap, der bor på bosteder. Projektet er dermed et eksempel på, hvordan de frivillige kan supplere og berige den professionelle hjælp og støtte til mennesker med handicap.

Handicaprådet anbefaler derfor, at Gribskov Kommunen går ind i projektet og understøtter opstart af en lokal udgave af projektet med den fornødne finansiering. Rådet håber, at både Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget vil bakke op om en lokal udgave af projektet Team Tvilling.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at bevilge 30.000 kr. til opstartpakken
2. at bevilge 52.000 kr. til indkøb af 2 løbevogne

Beslutning
1.-2. Bevilget




21. Udvikling af Handicappolitikken - indsamling af input fra fagudvalg
00.01G00 - 2015/29678

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at give input til udvikling af handicappolitikken for Gribskov Kommune.

Handicapudvalget har udformet udkast til handicappolitikken. Økonomiudvalget besluttede at sende udkast til politikken til behandling i alle fagudvalg inden offentlig høring. Opgaven for fagudvalgene er:

• at kvalitetssikre udkast til politikken ud fra det perspektiv, som det enkelte udvalg varetager i udvalgets arbejde
• at formulere ideer til, hvordan udvalget påtænker at arbejde med den kommende politik inden for udvalgets forretningsområde, og hvilke konkrete tiltag udvalget ser, at der er behov for på det område, når politikken skal realiseres

Et revideret udkast til politikken samt fagudvalgenes ideer til arbejde med den kommende politik sendes i offentlig høring i forår 2016.

Baggrund
Byrådet nedsatte Handicapudvalget som et tværgående temaudvalg efter § 17, stk 4 i Kommunestyrelsesloven. Handicapudvalget fik til opgave at forberede en ny og tidssvarende handicappolitik for Gribskov Kommune. Formålet med at lave en ny politik var at styrke og forny fokus på handicapområdet.

Handicapudvalget refererede til Økonomiudvalget og havde en tværgående, rådgivende og koordinerende funktion i forhold til den stillede opgave. Udvalget blev dannet den 1. september 2015 og fungerede til udgangen af året 2015.

Handicapudvalget afsluttede sit virke med et udkast til en ny handicappolitik og en procesplan for det videre arbejde med politikken. Økonomiudvalget behandlede sagen om handicappolitikken på udvalgsmøde den 25. januar 2016 og besluttede at sende udkast til politikken til behandling i alle fagudvalg inden offentlig høring i forår 2016.

Udkast til politikken
Udkast til politikken blev udformet med afsæt i kommissoriet og med blik for følgende rammer:

• Politikken skal afspejle nutidens tendenser og lokale behov
• Politikken skal tage form i en inddragende proces
• Politikken skal tage afsæt i FN's Handicapkonvention

Arbejdet med politikudviklingen byggede på input fra mange forskellige aktører. Input blev indsamlet i løbet af oktober og november 2015 ved hjælp af flere forskellige aktiviteter:

• Studietur til Handicaporganisationernes Hus
• Dialogmøde med deltagelse af repræsentanter for mennesker med handicap, pårørende til mennesker med handicap, repræsentanter for erhvervs- og foreningslivet, politikere og fagpersoner
• Beboer- og brugermøder inden for socialområdet
• Dialogmøde med unge
• Facebook-siden "Hverdag med Handicap"
• Mails fra borgere indsendt i forbindelse med udvalgets aktiviteter
• Læsning af rapporter og undersøgelser, der behandler problematikker knyttet til gennemførelse af FN's Handicapkonvention
• Inddragelse af repræsentanter for Handicaprådet som observatører i Handicapudvalgets arbejde - både på udvalgets møder og i de øvrige aktiviteter

Udkast til politikken er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag 1.

Fagudvalgene rolle og opgave
Fagudvalgene spiller en vigtig rolle i at løfte intentionerne i den kommende handicappolitik, så politikken bliver aktiv og levende i praksis.

Kun med fælles indsats på tværs af alle politiske udvalg og alle fagområder kan kommunen nærme sig målet om at skabe forudsætninger for, at alle kommunens borgere kan deltage aktivt i samfundet og have adgang til både uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, til bygninger og udearealer og til kommunikation og information.

Handicapudvalget og Økonomiudvalget lægger derfor vægt på at inddrage alle fagudvalg både i at udvikle og gennemføre den kommende politik.

Kvalitetssikring af udkast til politikken
Handicapolitikken skal give retning for, hvilke rammer og vilkår kommunen skal tilbyde mennesker med handicap - uanset om de er børn, unge eller voksne, eller om deres udfordringer er fysiske, psykiske eller noget tredje.

Når fagudvalgene er bedt om at kvalitetssikre udkast til politikken, handler det om at sikre, at alle fagområder kan se sig selv og sin egen opgave i den kommende politik og de udvalgte fokuspunkter, som politikken vil sætte særligt fokus på at gennemføre.

Formålet med fokuspunkterne er at sætte retning for kommunens arbejde og prioriteringer.

Meningen er, at mennesker med handicap, der bor eller kommer på besøg, oplever Gribskov som en tilgængelig kommune, hvor alle har adgang til uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, alle har adgang til bygninger og udearealer, og alle har adgang til kommunikation og information. At skabe en tilgængelig kommune er en fælles opgave for alle politiske udvalg og alle dele af den kommunale organisation og også for alle borgere og virksomheder i kommunen.

Ideer til arbejdet med den kommende politik
Handicapudvalget og Økonomiudvalget inviterer alle fagudvalgene til at komme med input og ideer til, hvilke konkrete indsatser udvalgene mener kan løfte intentionerne i handicappolitikken på udvalgets område, så politikken bliver aktiv og levende i praksis.

Administrationen samler udvalgenes ideer i et samlet dokument. Dokumentet sendes i høring sammen med udkast til politikken. På den måde får alle fagudvalg mulighed for at modtage både borgernes, brugernes og fagpersonernes tilbagemelding på ideerne.

Efter høring, når politikken bliver vedtaget af Byrådet, vil alle fagudvalg have mulighed for at beslutte konkrete tiltag og indsatser, som det enkelte udvalg vil prioritere inden for udvalgets område.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4

FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194.

Økonomi
Der er i budget 2016-20 ikke afsat midler til at understøtte implementering af politikken med særlige aktiviteter eller tiltag.

Høring
Offentlig høring i forår 2016. Høringsmateriale vil omfatte udkast til politikken samt et dokument med ideer til, hvordan de enkelte udvalg påtænker at arbejde med den kommende politik.

Bilag
1. BILAG ØU 250116 Handicapudvalgets udkast til handicappolitik for Gribskov Kommune Dokumentnummer 2015/29678 055

Til inspiration
Er man interesseret i at hente inspiration i input fra temamødet, kan man læse notat med input vedhæftet nedenunder. Notatet udgjorde bilag til Handicapudvalgets møde i november.

Bilag 18.11.2015: Input til handicappolitikken (notat med bearbejdede input) Dokumentnummer 2015/29678 028

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at kvalitetssikre udkast til politikken ud fra det perspektiv, som det enkelte udvalg varetager i udvalgets arbejde
2. at formulere ideer til, hvordan udvalget påtænker at arbejde med den kommende politik inden for udvalgets forretningsområde

Beslutning
1. Udvalget havde ingen bemærkninger.
2. Social- og Sundhedudvalget har følgende ideer til det videre arbejde inden for udvalgets ressortområde:

• Fokus på at handicappede også bliver ældre og plejekrævende
• Fokus på at teknologisk udvikling kan kompensere for og afhjælpe handicap
• Fokus på lighed i sundhed, herunder fokus på sundhedsfaglige kompetence på botilbud for handicappede
  
  
  

22. Tilsynsrapport Kobbel-Husene Gydevej
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om re-godkendelse af Kobbelhusenes afdeling Gydevej uden vilkår og dermed ophør af skærpet tilsyn, samt til godkendelse af plan for opfølgning på udviklingspunkter.

Baggrund
Kobbel-husene har været under skærpet tilsyn i perioden 1. august til 31. oktober 2015 med forlængelse for perioden 5. november og tre måneder frem. Udvalget er orienteret om de to tilsyn på møderne den 9. september 2015 og den 25. november 2015.

I perioden, hvor det skærpede tilsyn har været forlænget, er der afholdt 3 tilsynsbesøg på tilbuddet, heraf 2 anmeldte tilsynsbesøg hvor ledelse og medarbejdere er blevet interviewet og 1 uanmeldt. Alle tilsynsbesøgende er gennemført i december 2015.

Det skærpede tilsyn betød, at Kobbelhusene skulle kunne dokumentere, at der er iværksat en proces i forhold til at løse de forhold, der udløste det forlængede skærpede tilsyn inden for et sæt af tidsfrister.

Kommunen har modtaget den endelige tilsynsrapport den 9. februar 2016, hvori det skærpede tilsyn ophæves, og Kobbel-husene godkendes uden vilkår.

Rapporten indeholder en række opmærksomhedspunkter, og Kobbel-Husenes ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter. Social- og Sundhedsudvalget bedes træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Tilsynets vurdering
Da tilsynsrapporten handler om re-godkendelse, omfatter vurderingen som udgangspunkt alle 7 temaer i Socialtilsynets kvalitetsmodel. Da det skærpede tilsyn koblede sig til 3 af temaerne, er der ført skærpet tilsyn primært i forhold til følgende temaer i kvalitetsmodellen:

• tema 3: Målgruppe, metoder og resultater
• tema 4: Ledelse og organisering
• tema 5: Kompetencer

Nedenfor følger tilsynets samlede vurdering af alle 7 temaer, d.v.s. også følgende teamaer i kvalitetsmodellen:

• tema 1: Uddannelse og beskæftigelse
• tema 2: Selvstændighed og relationer
• tema 6: Økonomi
• tema 7: Fysiske rammer.

Der henvises i nedenstående gennemgang til scorer i den tilsynsrapport, der udløste det forlængede skærpede tilsyn, således at både aktuelle og forrige scorer fremgår.

I tilsynsrapporterne bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Tilsynsrapporten og Kvalitetsmodel for Socialtilsyn er vedlagt som bilag.

Tilsynet konkluderer samlet set følgende (bilag 1, side 3-4):
"Socialtilsynet konkluderer, at der i forhold til alle de opstillede vilkår er sket en positiv udvikling, og at Kobbel-Husene Gydevej virkelig er kommet godt på vej efter perioder med skærpet tilsyn. Den positive udvikling har en karakter, som betyder, at det skærpede tilsyn ophæves. Samtidig er det socialtilsynets vurdering, at den positive udvikling fortsat fordrer tid for at sikre kontinuitet og kvalitet og ændring til en kultur, der bygger på tillid og medansvar. Det er Socialtilsynets klare vurdering, at den fortsatte udvikling i høj grad afhænger af en fortsat stor ledelsesmæssig indsats, som støtter op om de tiltag, som er iværksat for at sikre højere faglighed, systematisk dokumentation, selvbestemmelse hos borgere, samarbejde med pårørende, stabilitet og kompetencer i personalegruppen samt et fortsat positivt samspil
mellem ledelse og medarbejdere."

Figuren nedenfor giver et samlet overblik over tilsynets scoring af tilbuddet på de 7 temaer.
Herefter følger en gennemgang af de enkelte temaer.





Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse (score: 3,0, forrige rapport: 3,0)
Socialtilsynet konkluderer, at Kobbel-husene Gydevej har fokus på, at alle borgere er i beskæftigelse. Tilbuddet har for borgere, der bor på Kobbel-husene, eget Særligt Tilrettelagt Dagtilbud med primært 1:1 støtte. (....). Socialtilsynet har i forbindelse med vilkår generelt haft fokus på opkvalificering af dokumentation af indsatsen i forhold til opstillede mål.

Tema 2: Selvstændighed og relationer (score: 2,7, forrige rapport: 2,3)
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet er i gang med at styrke borgernes sociale
kompetencer og selvstændighed. Ledelsen har fokus på både at sikre den enkelte borgers frihed til selv at opsøge relationer, og til at sikre en kultur i organisationen, hvor der gives mulighed for, at borgerne har kontakt og samvær med sine pårørende. Tilbuddet har aktiviteter, hvor borgerne mødes med ligestillede, herunder ture, som øger de sociale kompetencer.

Tema 3: Målgruppe, metode og resultater (score: 2,6, forrige rapport: 1,9)
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har arbejdet med faglige tilgange og metoder i perioden under skærpet tilsyn. Medarbejderne kan give eksempler på, hvordan de omsættes i hverdagen. Socialtilsynet vurderer, at der fortsat skal være fokus på, hvordan det sikres, at der er den fornødne faglige viden i forhold til den forholdsvis brede målgruppe. Socialtilsynet vurderer på baggrund af observationer, at der er tegn på brug af faglige tilgange og metoder. Socialtilsynet vurderer, at dette kan kvalificeres yderligere med de tiltag, der er besluttet om uddannelse af medarbejdere og fast tilknyttede vikarer.

Socialtilsynet konkluderer endvidere ved analyse af medarbejdernes dokumentation og stikprøver i dagbogsnotater, at tilbuddet er godt i gang. Der er fortsat potentiale i at videreudvikle arbejdet, så pædagogisk praksis herunder metodevalg, faglig tilgang samt evaluering bliver tydeligere.

Socialtilsynet vurderer, at der er en øget bevidsthed om at undgå magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Der er i mødeplaner afsat tid til faglige drøftelser samtidig med, at der er en øget refleksion i medarbejdergruppen. Pårørende til borgere i tilbuddet har ønske om at samarbejde, og tilbuddet har et øget fokus på værdien af dette samarbejde.

Tilbuddet har igangsat og i store træk gennemført et arbejde med at opstille indsatsplaner med underliggende daglig dokumentation på hver enkelt borger. Socialtilsynet ser, at ledelsens tiltag med at sikre faste vikarer kan resultere i et større kendskab til borgerne og deres individuelle behov. Socialtilsynet vurderer desuden, at der er kommet større fokus på borgernes trivsel, herunder hvilke tiltag, der skal iværksættes for at øge borgernes medinddragelse samt fysiske og mentale sundhed.

Tema 4: Organisation og ledelse (score: 3,1, forrige rapport: 2)
Socialtilsynet vurderer, at der er sket positive tiltag for at minimere personale-
gennemstrømningen i perioden for det skærpede tilsyn. Det er gennemgående, at ledelsen har arbejdet med tiltag for at minimere personalegennemstrømningen, og der ses et øget engagement og positiv stemning blandt medarbejderne overfor de tiltag, ledelsen iværksætter. Ledelsen har fokus på, at det er et tilbud, hvor medarbejdere kan være udsatte, og derfor har behov for særlig bevågenhed både i forhold til faglig viden og håndtering af vanskelige opgaver/udfordringer. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har behov for en periode med stærk ledelse, som kan sikre, at de iværksatte tiltag også implementeres og bliver en del af hverdagen og kulturen på stedet. Socialtilsynet konkluderer, at der er sket en ændring i tilgangen til opgaverne i medarbejdergruppen, og oplever engagement og arbejdsglæde i flere sammenhænge. Der konstateres dialog og inddragelse i mange sammenhænge og i et tempo, som er afpasset omstændighederne. Samtidig vurderer socialtilsynet, at der i en længere periode fortsat vil være behov for ledelse tæt på for at sikre, at tilbuddet fremadrettet kan være en arbejdsplads, hvor medarbejdere er engageret og har overskud til at give borgerne et kvalificeret tilbud.

Tema 5: Kompetencer (score: 2,5, forrige rapport: 2,0)
Socialtilsynet konkluderer, at ledelsens tiltag i forhold til at minimere personale-
gennemstrømning og tilknytte egne vikarer på sigt er med til at sikre, at der er relevante kompetencer tilstede i tilbuddet. Socialtilsynet konkluderer ligeledes, at tilbuddets ansatte gennem forløbet med påbud i højere grad kan redegøre for faglige tilgange og metoder. Det fremgår for nuværende ikke tydeligt i dokumentationen, hvilke faglige tilgange og metoder tilbuddet benytter. Socialtilsynet konkluderer, at implementeringen af dokumentationssystemet har en høj prioritet hos såvel ledelse som medarbejdere, og der er stor bevågenhed på at få beskrevet den pædagogiske indsats. Socialtilsynet konstaterer, at de pårørende er bekendt med planer for kompetenceudvikling hos medarbejderne. Den korte periode, hvor de har været inddraget, giver ikke mulighed for at vurdere videreudviklingen af kompetencer i medarbejdergruppen.

Tema 6: Økonomi (score: 1,7, forrige rapport: ikke scoret)
Det er socialtilsynets vurdering, at de afledte effekter af højt sygefravær og høj personalegennemstrømning har konsekvenser for økonomien på tilbuddet. Dette har Gribskov Kommunes opmærksomhed, og socialtilsynet vil følge op på økonomien ved kommende tilsyn.

Den relativt lave score skyldes, at flere af indikatorerne ikke meningsfuldt kan bedømmes ift. kommunale tilbud, og i disse tilfælde sættes vurdering til 1 - et forhold, som trækker den samlede score ned. Eksempelvis aflægges der ikke et særskilt revisorpåtegnet regnskab for kommunale tilbud.

Det bemærkes, at dette er en praksis, som er fremhævet som uhensigtsmæssig i netop gennemført midtvejsevaluering af tilsynets kvalitetsmodel i regi af Socialstyrelsen.

Tema 7: Fysiske rammer (score: 3,0, forrige rapport: 3,7)
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet i øjeblikket ser på, hvordan rammerne indrettes ud fra et borgerperspektiv, som både kan være hjemlige, samtidig med at de skaber trivsel og tryghed for alle beboere. Socialtilsynet konkluderer, at de mange begrænsninger i adgang til eksempelvis køkken og adgangsveje har en opmærksomhed hos ledelse og medarbejdere. Der arbejdes i øjeblikket på at finde løsninger, som tager individuelle hensyn og ikke unødigt begrænser borgernes frihed.

Bemærkning ift. at scoren for nogle temaer er faldet
Faldet i scoren kan henføres til, at Kobbel-husene i tilsynsperioden har igangsat proces m.h.p. at understøtte hensigtsmæssig indretning. Scoren skal således aflæses med afsæt i, dels at tilsynet har fået en dybere indsigt i og viden om tilbuddets virke, dels i en anerkendelse af, at tilbuddet er i proces i.f.t. dette tema.

Plan for opfølgning
Helt generelt fremhæver Socialtilsynet følgende som opmærksomhedspunkt (bilag 1, side 4):

"Tilbuddet har gennem længere tid været gennem mange forandringer. Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der fortsat arbejdes på at sikre kontinuitet og stabilitet. Det kræver en ledelse, som kan videreføre de initiativer, der er iværksat og fremadrettet arbejde ud fra værdier om anerkendelse og inddragelse såvel i forhold til borgere, pårørende som ansatte.
Socialtilsynet har opmærksomhed på, at de tiltag og den kultur, som tilbuddet har arbejdet med det sidste halve år, fortsat er i proces og implementeres og videreudvikles. Der er særlig opmærksomhed på, at tilbuddet er borgernes hjem, og at de her skal føle sig trygge, samt at tilbuddet giver mulighed for trivsel og udvikling."

Tilsynsrapporten forelægges for Handicaprådet på deres møde den 30. marts 2016.

Den videre proces
I juni 2015 blev der nedsat en ledelsesbåret tværgående Taskforce, som havde til opgave at sikre den fremadrettede indsats for at løse de forhold, der har udløst det skærpede tilsyn. Taskforcen var og er således ansvarlig for at sikre, at der iværksættes en proces i forhold til at løse de forhold, der udløste det forlængede skærpede tilsyn. Taskforcen nedlægges med udgangen af februar 2016 i forbindelse med, at Socialtilsynet har re-godkendt Kobbel-Husene Gydevej uden vilkår. Tilbuddet overgår dermed til opfølgning på løbende driftsmøder jf. praksis på området.

For at sikre kontinuitet og tyngde i ledelses- og udviklingskraften, der matcher den igangværende omstillingsproces og genopretningsplan på Kobbel-Husene, iværksættes følgende omorganisering: 1. marts 2016 lægges Kobbel-Husene og Gribskov Bo og Støttecenter sammen til ét sammenhængende tilbud. Tilbuddet bliver til Gribskov Bo og Støttecenter og Kobbel-Husene. Kobbel-Husene bevarer dermed i første omgang sit navn. Tilbuddet ledes af en samlet områdeledelse bestående af 3 personer, én områdeleder med det overordnede ansvar for ledelsen af tilbuddet og to teamledere, der har ansvaret for en nærmere defineret del af tilbuddet, således at den enkelte teamleder er forpligtet ind i det fælles ledelsesrum. Gribskov Bo og Støttecenter og Kobbel-Husene fastholder selvstændig økonomi og budgetter med henvisning til, at der er tale om takstfinansierede tilbud.

Målet er at øge det nye tilbuds faglige og organisatoriske robusthed, d.v.s. generelt at styrke faglighed og metoder i anerkendelse af, at der er tale om et komplekst velfærdsområde med en sårbar borgergruppe og med høje krav til faglighed og kvalitetsudvikling (aktuelt f.eks. i form af velfærdsteknologi) herunder særligt i form af en klar pædagogisk tilgang, metode og dokumentation. Der har løbende i processen, og i forbindelse med ophør af det skærpede tilsyn, været stor fokus på relevant information til samarbejdskommuner og pårørende, og i.f.t. sidstnævnte generelt tæt kontakt og dialog, og dette fokus sikres også fremadrettet.

Socialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsyn Hovedstaden skal formelt godkende ovenfor omtalte sammenlægning af Kobbel-Husene og Gribskov Bo og Støttecenter, da der er tale om en væsentlig ændring i forhold til godkendelsesgrundlaget. Gribskov Kommune indsender på denne baggrund ansøgning om godkendelse af det nye sammenlagte tilbud.

Socialtilsynet har meddelt Gribskov Kommune, at der kan forventes mere end det lovpligtige årlige tilsynsbesøg på Kobbel-Husene i den kommende tid, idet tilsynet ønsker at følge udviklingen ift. opmærksomhedspunkterne tæt i en periode.

Administrationen fremlægger status på fremdrift i handleplanen for Kobbel-Husene for Social- og Sundhedsudvalget i 3. kvartal 2016.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7 og §12 stk. 2.

Økonomi


Bilag
SSU 24.02.2016: Tilsynsrapport Kobbel-Husene Gydevej 9. februar 2016 (2014/38360 048)

SSU 24.02.2016: Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (2014/38360 046)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om det uanmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende den planlagte opfølgning
3. godkende, at udvalget modtager status på opfølgningen i 3. kvartal 2016

Beslutning
1. Taget til efterretning
2.-3. Godkendt




23. Tilsynsrapport Ahornstien og Søfryd 2015
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Ahornstien og Søfryd. Udvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Det anmeldte tilsynsbesøg fandt sted den 14. oktober 2015. Tilsynsbesøgets formål var at re-godkende tilbuddet. Ahornstien og Søfryd er re-godkendt. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 29. december 2015.

Rapporten indeholder en række opmærksomhedspunkter, og tilbuddenes ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter. Social- og Sundhedsudvalget bedes træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Ifølge Lov om socialtilsyn skal alle eksisterende sociale tilbud indenfor det specialiserede socialområde re-godkendes i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015. Re-godkendelsen sker med afsæt i et anmeldt tilsynsbesøg, hvor der laves en samlet vurdering af tilbuddet med afsæt i Socialtilsynets anvendte kvalitetsmodel.

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 7 temaer, der indgår i Socialtilsynets kvalitetsmodel. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af modellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

I tilsynsrapporten bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten, og beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter.

Tilsynets overordnede vurderinger




Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1, Uddannelse og beskæftigelse, gives scoren 2,3, idet Ahornstien og Søfryd understøtter borgernes beskæftigelse med udgangspunkt i vurdering af borgernes ressourcer. Flere borgere har været i beskæftigelse i løbet af det sidste år. Socialtilsynet vurderer dog, at indsatsen i højere grad kan ske ud fra konkrete mål opsat i samarbejde med borgerne.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 gives scoren 4,3. Socialtilsynet vurderer, at Ahornstien og Søfryd i høj grad støtter borgerne i deres relationer og selvstændighed. Dette sker gennem samværs- og aktivitetsmuligheder flere gange om ugen, bl.a. brug af lokalområdets idrætsforeninger og kulturtilbud. Borgerne støttes ligeledes i samværet med deres familie, og der afholdes 2 årlige pårørendearrangementer på Søfryd. Borgerne inddrages i hverdagen og tager aktivt stilling til, hvordan forskellige opgaver på botilbudene skal håndteres. Dette tydeliggør den rehabiliterende og recovery-orienterede tilgang. Socialtilsynet vurderer dog, at tilbuddene kan arbejde mere systematisk med metodebeskrivelse i Avaleo og de halvårlige status.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 gives score 4,5. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddene arbejder ud fra relevante faglige metoder med fokus på rehabilitering og recovery. Den pædagogiske praksis understøtter målgruppens behov, og indsatserne skaber gode resultater. Borgerne inddrages i udarbejdelsen af mål, og tilbuddene er igang med en proces, som skal kvalificere indsatsen med dokumentation og opfølgning på mål.

Organisation og ledelse
Tema 4 gives den højeste score 5, da Socialtilsynet vurderer, at Ahornstien og Søfryd ledes kompetent og strategisk med fokus på økonomi, faglighed og teamudvikling. Ledelsen er rammesættende og anerkendende i sin ledelsesstil, hvilket opleves som støttende af medarbejderne og betyder, at medarbejderne trives og tager ansvar i arbejdet med borgerne. Leder har formel uddannelse i ledelse og mange års erfaring på området. Dagligdagen varetages derfor kompetent med fokus på kerneopgaven og tydelige mål for indsatsen.

Kompetencer
Tema 5 gives scoren 4,5, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere har relevante flerfaglige uddannelser samt erfaring og viden om målgruppen. De flerfaglige kompetencer kan dog bringes yderligere i spil ved at fokusere på, hvilke kompetencer der ligger i de enkelte fag-baggrunde. Alle medarbejdere har deltaget i flere kompetenceudviklingsforløb i løbet af de sidste 3 år. Seneste forløb har omhandlet Feedback Informed Treatment (FIT), som inddrager borgerens egen vurdering i evalueringen af indsatsen.

Økonomi
Tema 6, Økonomi, gives scoren 2. Dette skyldes, at Socialtilsynet vurderer, at økonomien er bæredygtig og gennemsigtig, men tilbuddets omsætning er under pres. Ahornstien og Søfryd har høje boligudgifter, hvilket har medført ledige pladser på Søfryd, som er svære at få fyldt op. Borgere på kontanthjælp skal have supplerende økonomisk støtte for at have råd til at bo i tilbuddene. Gribskov Kommune arbejder med at løse problemet.

Fysiske rammer
Tema 7, Fysiske rammer, gives scoren 5, idet Socialtilsynet vurderer, at de fysiske rammer i høj grad understøtter borgernes trivsel og udvikling. Dog vurderes det, at borgernes trivsel på Søfryd er reduceret som følge af de høje boligudgifter, som fører til lavt rådighedsbeløb og dermed færre muligheder for aktiviteter.

Tilsynsrapporten forelægges for Handicaprådet på deres møde den 30. marts 2016.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Økonomi


Bilag
SSU 24.02.2016: Tilsynsrapport Ahornstien og Søfryd 2015 (2014/38360 044)

SSU 24.02.2016: Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (2014/38360 046)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende den planlagte opfølgning

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Godkendt




24. Tilsynsrapport Fabianhus 2015
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Fabianhus. Udvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om godkendelse af plan for opfølgning på vilkår.

Det anmeldte tilsynsbesøg fandt sted den 5. august 2015. Tilsynsbesøgets formål var at regodkende tilbuddet. Fabianhus blev re-godkendt med vilkår. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 15. december 2015.

Rapporten indeholder ingen opmærksomhedspunkter. Social- og Sundhedsudvalget bedes træffe beslutning om opfølgning på vilkår.

Baggrund
Ifølge Lov om socialtilsyn skal alle eksisterende sociale tilbud indenfor det specialiserede socialområde regodkendes i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015. Regodkendelsen sker med afsæt i et anmeldt tilsynsbesøg, hvor der laves en samlet vurdering af tilbuddet med afsæt i Socialtilsynets anvendte kvalitetsmodel.

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 7 temaer, der indgår i Socialtilsynets kvalitetsmodel. Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af modellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

I tilsynsrapporten bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de gældende vilkår fra tilsynsrapporten, og beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse vilkår. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Tilsynets overordnede vurderinger




Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1, Uddannelse og beskæftigelse, gives scoren 3,5, idet Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet understøtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale. Socialtilsynet opfordrer samtidig til, at tilbuddet kontinuerligt er opmærksom på temaet. Dette skal ses i lyset af tilbuddets recovery-understøttende tilgang, hvortil det forventes, at borgernes ønsker, behov og forudsætninger forandres over tid.

Selvstændighed og relationer
Tema 2, Selvstændighed og relationer, gives scoren 4,7. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet arbejder relevant med at styrke borgernes mulighed for selvstændighed og dannelse samt netværk og relationer. Ligeledes bemærkes det, at tilbuddet har fokus på fælles aktiviteter både i og udenfor tilbuddet, hvor de tager på ture og laver aktiviteter med borgere fra lignende målgruppe. Socialtilsynet efterspørger dog et større fokus på inklusion i det omgivende samfund omkring fx fritidsaktiviteter, der foregår i almene foreninger.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3, Målgruppe, metode og resultater, gives scoren 3,7. Socialtilsynet finder, at tilbuddet yder en tilfredsstillende indsats i forhold til borgerne. Borger udtrykker, at de er glade for at bo på Fabianhus, og de oplever, at de inddrages i hverdagen og i høj grad har indflydelse på eget liv. Dette sikres bl.a. gennem jævnlige beboermøder, samt inddragelse af borgerne i udformning og evaluering af egne indsatsplaner. Borgernes rettighed til at have et privatliv med besøg af pårørende respekteres. Ligeledes er der fokus på borgernes trivsel i forhold til fysisk og mental sundhed.

Organisation og ledelse
Tema 4, Organisation og ledelse, gives scoren 4,9, idet Socialtilsynet vurderer, at Fabianhus har en kompetent og ansvarlig leder. Lederen har stor erfaring med målgruppen, samt relevant grund- og efteruddannelse. Desuden deltager både leder og medarbejdere i supervision. Sygefraværet beskrives som lavt. Socialtilsynet påpeger, at tilbuddet ikke skelner mellem indsatserne, der er tildelt borgerne på baggrund af henholdsvis servicelovens § 107 og § 108 i forhold til taksten, planlægningen eller støtten, der ydes. Socialtilsynet vil fremadrettet være opmærksom på, hvorvidt det har betydning for, om der er ressourcer nok til at tilgodese alle borgernes individuelle behov i en given perioden.

Kompetencer
Tema 5, Kompetencer, gives scoren 4,5. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har en erfaren medarbejdergruppe, som har relevante kompetencer i forhold til at understøtte de enkelte borgeres behov. Det ses både i interaktionen mellem borgere og medarbejdere under tilsynsbesøget og i dokumenter vedrørende medarbejdernes erfaringer, uddannelser og kurser. Socialtilsynet bemærker, at medarbejderne ikke arbejder systematisk med videndeling, hverken i forhold til fastansatte medarbejdere eller vikarer. Socialtilsynet erfarer, at to af vikarerne over en periode på 10 måneder har arbejdet gennemsnitligt 27,5 timer om ugen, hvorfor socialtilsynet efterspørger videndeling til særligt de to vikarer.

Økonomi
Tema 6, Økonomi, gives scoren 2,3, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi er bæredygtig. Budgettet afspejler borgernes behov igennem de midler, der er sat af til både kompetenceudvikling og borgerrelaterede aktiviteter. Det påpeges dog, at alle borgere har egne huslejekontrakter, hvilket ikke stemmer overens med reglerne i Servicelovens § 111.

Ifølge Servicelovens § 111 er boformer efter denne lov ikke omfattet af lejelovgivningen.

Forskellen på almenboliglovens § 105 og servicelovens §§ 107 og 108
Beboere i boliger efter almenboligloven er almindelige lejere, som skriver under på en lejekontrakt og betaler husleje i henhold til lejekontrakten. Det er bestemmelserne i lov om leje af almene boliger, der gælder for boligen, hvilket ikke er tilfældet for boliger efter servicelovens §§ 107 og 108.

Når boligen er reguleret efter bestemmelserne i lov om leje af almene boliger, indebærer det endvidere, at den enkelte kan søge om boligstøtte efter de gældende regler på området. Beboere, der visiteres til boliger efter servicelovens §§ 107 og 108, er omfattet af de særlige og lempeligere betalingsregler for botilbud m.m.

Fysiske rammer
Tema 7, Fysiske rammer, gives scoren 2,7, idet dele af husets fysiske rammer tilgodeser borgernes behov, samt fremstår rene og velholdte. Én bygning vurderes dog ikke at tilgodese borgere, som er gangbesværede eller sidder i kørestol. Dette kan give en udfordring i forhold til at matche borgernes behov, særligt når borgerne bliver ældre og ikke nødvendigvis vælger at flytte på plejehjem.

Tilsynsrapporten forelægges for Handicaprådet på deres møde den 30.03.2016.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

LBK nr 1278 af 18/11/2015 om almene boliger § 105

LBK nr 1284 af 17/11/2015 om social service §§ 107, 108 og 111

Økonomi

Bilag
SSU 24.02.2016: Tilsynsrapport Fabianhus 2015 (2014/38360 038)

SSU 24.02.2016: Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (2014/38360 046)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende den planlagte opfølgning

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Godkendt





Efterretningssager

18. Orientering om model til økonomistyring af flygtningeområdet
00.30Ø00 - 2016/03378

Sagsfremstilling
Introduktion
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om en model til økonomistyring af flygtningeområdet. Orienteringen danner baggrund for udvalgets behandling af nogle af budgetændringerne, som udvalget behandler i forbindelse med sagen om budgetopfølgning 1 (BO 1) på samme dagsorden.

Modellen er udarbejdet af administrationen i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning den 24/8-2015 og forventes godkendt af Økonomiudvalget den 7/3-2016.

Baggrund
Stigende antal flygtninge
Udlændingestyrelsen fastlægger årligt det såkaldte landstal for, hvor mange flygtninge Danmark modtager i et givent kvoteår. På baggrund af dette landstal visiterer Udlændingestyrelsen en kvote til hver region, som efterfølgende fordeler flygtningene mellem regionens kommuner.
Gribskov kommunes flygtningekvote er steget markant fra 33 personer i 2012 til 118 personer i 2015. Derudover har der især i 2014 og 2015 været et stigende antal familiesammenføringer grundet forkortet sagsbehandlingstid som følge af situationen i Syrien.

Det oprindelige landstal for 2016 var sat til 12.000 flygtninge, hvoraf Gribskovs andel var på 95 flygtninge. Landstallet blev i december 2015 opskrevet til 17.000. Hvis fordelingen forbliver uændret betyder det, at Gribskov skal modtage 135 kvoteflygtninge i 2016. Dertil kommer antallet af familiesammenførte, som i 2015 var på 107.

Pulje under ØU grundet usikkerhed om fremtidigt flygtningeniveau
Landstallet kan blive justeret løbende afhængig af den samlede flygtningesituation, og antallet af familiesammenføringer varierer med skiftende lovgivning. Der er derfor stor usikkerhed om udgiftsniveauet i kommunerne, hvilket besværliggør budgetlægningen.
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov kommune derfor at placere en pulje under Økonomiudvalget på 30,0 mio. kr. til dækning af flygtningeudgifterne i 2016. De 30,0 mio. kr. er afsat til at kunne dække udgifter i 2016 på flygtninge, der er ankommet til Gribskov kommune i perioden 1/1-2015 og frem.

Det blev besluttet politisk på Byrådets møde den 31/1-2015, at modellen skulle have fokus på perioden efter 1/1-2015, da det er fra dette tidspunkt, at kommunen har oplevet et væsentligt pres på budgetterne indenfor dette område.

Hvis der på nogle fagområder opstår merudgifter i 2016, der vedrører flygtninge, som er ankommet før 1/1-2015, kan det altså ikke umiddelbart håndteres indenfor de afsatte 30,0 mio. kr.

Gennemgang af modellen
Udgiftsområder i modellen
I dette afsnit følger en kort oversigt over de udgiftsområder, der indgår i modellen, og som de respektive områder modtager kompensation for fra puljen.
Der er i modellen på de forskellige udgiftsområder indarbejdet incitamenter, der sikrer god økonomisk styring.

Børneudvalget

• Modtageklasser
• Meromkostninger i daginstitutioner
• Økonomisk friplads
• Sprogstimulering
• Sundhedspleje
• Tandpleje

Social- og Sundhedsudvalget

• Integrationsydelse
• Hjælp i særlige tilfælde
• Velkomstpakker
• Midlertidig boligplacering
• Sundhedsscreening
• Transport

Teknisk udvalg

• Kørsel af flygtningebørn

Økonomiudvalget

• Flygtningeboliger
• Flygtningeboligkoordinator

Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsområdet er på nuværende tidspunkt ikke indeholdt i modellen. Det skyldes, at arbejdsmarkedsområdet i udgangspunktet var vurderet til at balancere økonomisk, idet der ligger en række flygtningerelaterede indtægter på udvalgets område. Administrationen er imidlertid blevet opmærksom på nogle udgiftsområder, som potentielt vil kunne udfordre antagelsen om økonomisk balance. Administrationen vil derfor i den kommende tid estimere de nye udgiftsområder og medtage dem i modellen.

Modellens grundlag og mekanismer
Hvilke flygtninge indgår i modellen?
Modellen for fordeling af de 30,0 mio. kr. retter sig mod de flygtninge, der er kommet til Gribskov kommune fra den 1/1 2015 og frem. Beregningen af udbetalinger fra puljen til de respektive udvalg er baseret på nettotilgangen af flygtning.
Nettotilgangen er forskellen mellem nytilkomne flygtninge, og de flygtninge der ikke længere er omfattet af integrationsperioden på 3 år.

Hvordan beregnes udbetalinger fra puljen?
Som det fremgår ovenfor, ligger udgiftsområderne i modellen indenfor forskellige aldersgrupper. Derfor indgår der også en beregning af alder i opgørelsen af nettotilgang. Udbetalingen fra puljen beregnes ud fra enhedsomkostningerne på de forskellige udgiftsområder og nettotilgangen af flygtninge indenfor det respektive udgiftsområde.

På nogle udgiftsområder har administrationen beregnet en enhedsomkostning pr. måned, og på andre udgiftsområder er der beregnet en engangsomkostning. Engangsomkostningen anvendes på udgiftsområder, hvor udgiften afholdes i forbindelse med selve modtagelsen. På udgiftsområder, hvorpå der anvendes engangsudbetalinger, benyttes alene tilgangen af flygtninge og ikke nettotilgangen.

I forbindelse med beregning af udbetaling fra puljen modregnes der for allerede tildelte bevillinger, eksempelvis standardbevilling pr. skolebarn.

Modellen justeres løbende
Administrationen arbejder løbende på at justere og forbedre modellen, efterhånden som der opbygges kendskab til området, og evt nye behov opstår.
Enhedsomkostningerne i modellen er beregnet med udgangspunkt i den viden, der forelå ultimo 2015. Administrationen lægger op til, at de forskellige enhedsomkostninger genberegnes årligt, så de afspejler de faktiske omkostningsniveauer.
Endvidere kan der løbende opstå nye udgiftsområder, som skal indgå i modellen, når de er blevet afdækket.

Udbetalinger ved BO1
Her får Social- og Sundhedsudvalget en gennemgang af de budgetændringer, som knytter sig til flygtningeområdet, og som er forelagt til beslutning i sagen om budgetopfølgning 1.

De foreslåede udbetalinger fra flygtningepuljen ved BO1 vedrører flygtninge ankommet i 2015, enten på flygtningekvoten eller ved familiesammenføring. Det bemærkes, at det udelukkende er de udgiftsmæssige konsekvenser i 2016, der søges dækning for. Merudgifterne i 2015 ved flygtninge ankommet i 2015 blev håndteret ved BO4 i 2015.
Gribskov Kommune modtog i alt 201 flygtninge i 2015.

I skemaet nedenfor fremgår et samlet billede af de udbetalinger, der er foreslået ved BO1:

Udvalg	Udgiftsområde	Beløb i kr.	Nettotilgang
BØR	Modtageklasser, 6-15	3.035.918	55
BØR	Daginstitutioner 0 årige	0	0
BØR	Daginstitutioner 1 og 2 årige	285.516	7
BØR	Daginstitutioner 3-5 årige	397.860	19
BØR	Økonomisk friplads 0 årige	0	0
BØR	Økonomisk friplads 1 og 2 årige	976.032	8
BØR	Økonomisk friplads 3-5 årige	1.260.000	20
BØR	Sprogstimulering, 0-5 årige	299.208	26
BØR	Sundhedspleje, 0 og 1 årige	12.060	1
SSU	Kontanthjælp/integrationsydelse	6.097.356	93
SSU	Hjælp i særlige tilfælde	544.608	93
ØU	Flygtningeboliger	2.683.560	190
ØU	Flygtningeboligkoordinator	428.000	-
TEK	Kørsel af flygtningebørn	564.000	-
I alt		16.584.118

Forskelle i nettotilgang på udgiftsområder med samme aldersgruppe skyldes forskel i forudsætninger. Helt konkret ved, at der er forskel i den anvendte periode ved beregning af afgang.

Ved de kommende budgetopfølgninger vil modellen udbetale på baggrund af nettotilgangen i 2016 i de måneder, der når at kunne indgå i de respektive budgetopfølgninger.
Udbetalingerne vil falde, jo længere hen på året man kommer, idet den økonomiske effekt på 2016 aftager gradvist. Derudover vil afgangen i 2016 være større, end den var i 2015. Det forventes det til trods, at hele puljen på 30 mio. kr. bliver anvendt i 2016.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning




25. Tilsynsrapport Kilden incl. status på partnerskabsaftale mellem Gribskov Kommune og Kilden
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Kilden. Tillige orienteres om status på Gribskov Kommunes strategiske partnerskabsaftale med Kilden.

Baggrund
Kilden er et selvejende tilbud etableret som socialøkonomisk virksomhed.

Ifølge den strategiske partnerskabsaftale mellem Gribskov Kommune og Kilden fører kommune et generelt tilsyn med den overordnede pædagogik, faglighed og resultater på Kilden, og der udarbejdes én gang årligt en tilsynsrapport.

Det bemærkes, at Kildens aktiviteter ikke er underlagt lov om socialtilsyn.

Tilsynsbesøget
Det anmeldte tilsynsbesøg er gennemført af BDO for Gribskov Kommune. Tilsynsbesøget fandt sted den 28. september 2015. Tilsynsrapporten indeholder en række opmærksomhedspunkter, og tilbuddenes ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter, som fremlægges nedenfor til orientering.

I tilsynsrapporten bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1, Uddannelse og beskæftigelse, gives scoren 4. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad sørger for, at borgerne modtager et uddannelsestilbud, der gør, at borgerne udnytter deres fulde potentiale. Tilbuddet arbejder med dette via individuelle tilrettelagte forløb, hvor borgeren i høj grad inddrages i valg af forløb og målsætning. Tilsynet finder, at borgerne ved de har mål, men at borgere i beskyttet beskæftigelse ikke altid kan genkalde dem.

Selvstændighed og relationer
Tema 2, Selvstændighed og relationer, gives scoren 5. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad sørger for at styrke borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. Tilsynet vurderer dette i kraft af, at alle borgere har opsat mål for selvstændighed og relationer, og at borgerne beskriver venskaber, som personalet understøtter. Dernæst opfordres borgerne til selvstændighed, i den udstrækning det kan lade sig gøre på et individuelt plan.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3, Målgruppe, metode og resultater, gives scoren 4. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til det rette niveau for mål, metoder og resultater. Denne vurdering sker på baggrund af de klare målgruppebeskrivelser, de udvalgte metoder og tilgange samt den systematiske dokumentation af resultater, som viser en høj trivsel og progression.

Organisation og ledelse
Tema 4, Organisation og ledelse, gives scoren 5. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til, at der er en ansvarlig og kompetent ledelse, hvilket blandt andet viser sig ved, at tilbuddet har fordoblet sin kapacitet på to år. Både borgere og personale trives og har en god arbejdsdag. Ledelsen udviser engagement og visionær tilgang til Kilden. Ydermere vurderes det, at tilbuddets drift varetages systematisk, kompetent og målrettet.

Kompetencer
Tema 5, Kompetencer, gives scoren 5. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til det rette kompetenceniveau for medarbejderne, hvilket ses ved borgernes trivsel og er i progression. Videre vurderes det, at personalet har mulighed for efter- og videreuddannelse efter behov.

Økonomi
Tema 6, Økonomi, her vurderes tilbuddets økonomi at være bæredygtig, og at tilbuddets økonomi giver mulighed for fornøden kvalitet ift. tilbuddets målgrupper.

Fysiske rammer
Tema 7, Fysiske rammer, gives scoren 5. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad har fysiske rammer, der understøtter borgernes behov, idet Kilden har formået at benytte de smukke omgivelser til meningsfyldte arbejdsopgaver for borgerne, samtidig med der udvises respekt og ydmyghed for historien.

	Opmærksomhedspunkter	Planlagt opfølgning
Kilden	1. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske indsats gør, at der forekommer ganske få magt- anvendelser på Kilden. Dog anerkender tilsynet den kommende udarbejdelse af en magt- anvendelsesprocedure, som tilsynet anbefaler drøftes minimum en gang årligt i personalegruppen. 2. Tilsynet vurderer, at praksis på Kilden i relation til de borgere, som er i Beskyttet Beskæftigelse, kan løftes yderligere ved at inddrage borgerne mere i målbeskrivelserne, herunder med hensyn til hvad den enkelte borger har af ønsker og mål for forløbet.	1. Kilden har udarbejdet en procedure for magtanvendelse, som pt. drøftes i personalegruppen. Det forventes, at den detaljerede plan er implementeret inden udgangen af marts 2016. 2. Kilden tilbyder deres medarbejdere i beskyttet beskæftigelse mindst en ”MUS samtale” årligt – jf. Kildens drejebog for målgruppen. Her gennemgår de medarbejderens trivsel, mål og ønsker for indhold og arbejdsopgaver. Det er fast pædagogisk procedure også i hverdagen at have en tæt og løbende dialog om bl.a. fokuspunkter, som indarbejdes i en daglig protokol. I Kildens opdaterede drejebog for målgruppen er der ligeledes udarbejdet procedure for, hvordan der sikres progression og størst mulig trivsel på Kilden for den enkelte medarbejder. Kildens medarbejdere i beskyttet beskæftigelse er ofte borgere med udviklingshæmning, autismespekter- forstyrrelser o.l., så de kan have svært ved at huske egne mål – hvorfor det ikke altid er muligt nøjagtigt at følge proceduren.

Tilsynsrapporten forelægges på Handicaprådets møde den 30. marts 2016.

Status på den strategiske partnerskabsaftale med Kilden
Der har i perioden siden Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte aftalen i september 2012 været et godt og konstruktivt samarbejde med Kilden. Der afholdes årligt 4 driftsmøder og 2 strategimøder, hvor der gøres status på samarbejdet og samtidig drøftes behov for udvikling af nye tilbud. Det beskæftigelsesrettede projekt KLAR, der retter sig mod unge under 30 år, som har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse, er således udviklet i partnerskabet.

Ifølge partnerskabsaftalen mellem Gribskov Kommune og Kilden er der målsat følgende køb af helårspladser:

• STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse): 10 pladser
• Beskyttet beskæftigelse: 9 pladser
• Vejledning og opkvantificering efter beskæftigelseslovgivningen: 2 pladser.

Det faktiske aktivitetsniveau i perioden 2013-2015 fremgår af tabellen nedenfor. Oversigten viser, at aktivitetsniveauet har været stigende i perioden, og at det målsatte niveau har været mere end opfyldet de seneste to år.




Lovgrundlag

LBK nr 1284 af 17/11/2015 om social service § 103

LBK nr 807 af 01/07/2015 om aktiv beskæftigelsesindsats § 32

LBK nr 783 af 15/06/2015 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bilag

SSU 24.02.2016: Tilsynsrapport Kilden 2015 (2014/38360 043)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn og status på samarbejdsaftalen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning




26. Samarbejde med Esrum Klosterfabrik
15.00G00 - 2015/33871

Sagsfremstilling
Formålet med dagsorden er, at orientere Social- og Sundhedsudvalget om planer om et samarbejde mellem Fonden Esrum Kloster og Møllegård og Gribskov Kommunes Jobcenter om etablering af en partnerskabsaftale om ansættelse af borgere med udfordringer i forhold til beskæftigelse.
Sagen behandles på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 24. februar 2016, hvor udvalget skal tage stilling til en indstilling fra administrationen om at indgå en partnerskabsaftale.

Baggrund
Gribskov Kommune har i en årrække haft tæt samarbejde med Fonden Esrum Kloster og Møllegård, herunder den socialøkonomiske virksomhed Kilden om en række forskellige tilbud til borgere, eksempelvis Særligt Tilrettelagte Uddannelsesforløb (STU). Gribskov Kommune har også et tæt samarbejdet med Esrum Kloster i forhold til kulturarrangementer, turisme med mere.
Fonden Esrum Kloster og Møllegård påtænker at udvide deres aktiviteter gennem etablering af en lokal socialøkonomisk fødevarevirksomhed, "Esrum Klosterfabrik", som skal producere fødevarer, eksempelvis marmelader, med udgangspunkt i anvendelse af egne og lokale råvarer, under label "Esrum Kloster". Klosterfabrikken skal drives socialøkonomisk med sigte på at kunne tilbyde beskæftigelse til personer på kanten af arbejdsmarkedet, samtidig med at Klosterfabrikkens produkter skal kunne profilere Esrum Kloster. På denne måde falder en partnerskabsmodel godt sammen med Gribskov Kommunes ønske om: at støtte samarbejdet med lokale virksomheder, anvendelsen af lokale fødevarer, styrkelse af fokus på social ansvarlighed samt beskæftigelsesstrategiens virksomhedsrettede fokus.

Aftalen
I den forbindelse er Fonden Esrum Kloster og Møllegård og Gribskov Kommune i dialog om etablering af en partnerskabsaftale om ansættelse af borgere med varig nedsat arbejdsevne i Klosterfabrikken på linie med øvrige aftaler med virksomheder om at fungere som virksomhedscentre med henblik på at skabe praktikpladser, job på særlige vilkår, eller ordinære jobs. Aftalen er derfor ikke underlagt krav om udbud.
Rammerne for den strategiske partnerskabsaftale er under udarbejdelse og vil omfatte:

• Potentialet - herunder at samarbejdet med Klosterfabrikken understøtter Gribskov Kommunes beskæftigelsesstrategi og en fælles strategisk dagsorden om vækst i lokalområdet.
• Overordnet formål - bl.a. skabe en smidig og effektiv struktur mellen Jobcenter og Klosterfabrikken omkring rekruttering af medarbejdere.
• Gensidige forpligtelser - herunder gensidige ønsker og krav til de pædagogiske og beskæftigelsesmæssige rammer.
• Formelle rammer - aftalens længde - som udgangspunkt arbejdes på en langvarig samarbejdsrelation med indlagte evalueringer af effekt mm. og med fleksibilitet til at udvide aftalen til på sigt at omfatte andre målgrupper og forløb end ansættelse af fleksjobbere.
• Økonomiske rammer og effekt. På nuværende tidspunkt er den økonomiske ramme ikke forhandlet på plads - men for Gribskov Kommunes vedkommende vil forudsætningen være, at udgifterne til aftalen kan holdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme. Aftalen vil betyde, at Gribskov Kommune i første omgang vil kunne spare udgifter til ledighedsydelse til fleksjobbere, men samtidig må påregnes udgifter til evt. mentorstøtte m.m.
• Effekten forventes at blive, at en række borgere får mere permanent beskæftigelse og Gribskov Kommune opnår besparelser på forsørgelsesudgifterne til ledige borgere.
• Det forventes, at det i første omgang er en aftale, der sigter mod ansættelse af borgere i fleksjob. Borgerne rekrutteres via Jobcenteret. Samarbejdet kan udvides i takt med, at der opnås flere erfaringer med det nye samarbejde, og i takt med Klosterfabrikkens vækst.

Aftalens omfang m.m.
Det endelige antal job, der kan komme på tale, er endnu ikke fastlagt. Et skøn er, at der i første omgang kan blive tale om 1 til 2 fuldtidsstillinger svarende til mellem 4 og 8 jobs til fleksjobbere, med en ugentlig arbejdstid på omkring 9 timer.

En stor del af grundlaget for produktionsstart i Klosterfabrikken er nu faldet på plads, og bestyrelsen for Fonden Esrum Kloster og Møllegård ser positivt på samarbejdsmulighederne med Gribskov Kommune. Der er dog fortsat nogle praktiske udfordringer, der skal håndteres inden produktionsstart, eksempelvis valg af produktions lokalitet. Derfor kan endelig startdato ikke fastlægges på nuværende tidspunkt.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70

Økonomi
Aftalen skal etableres indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
1. Taget til efterretning




27. Opfølgning på Embedslæge tilsyn 2015
29.00G00 - 2015/40916

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen om opfølgning på embedslægens tilsyn til efterretning. Udvalget bad på møde den 13. januar 2016 om at få administrationens opfølgning på de igangsatte handleplaner til efterretning på næstkommende møde.

Opfølgning på Embedslægens tilsyn på Trongården
Konklusion på tilsynet var:
Fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring den sundhedsfaglige dokumention og medicinhåndtering. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.

Opfølgning:
Center for Social og Sundhed har indhentet Trongårdens handleplan medio september 2015 på implementering af tilsynets anbefalinger. Status er gennemgået på dialogmøde medio januar 2016, hvor Virksomhedsleder, Centerleder samt Kvalitets- og Udviklingssygeplejerske fra PlejeGribskov deltog. Fra Center for Social og Sundhed deltog Kvalitets- og Udviklingschef og Kvalitetskoordinator. Det blev her sikret, at de valgte handlinger er målrettet de anbefalinger, som Embedslægen har givet. Desuden har der været fokus på, at Trongården har iværksat egenkontrol for at sikre fastholdelse af god praksis.

Handleplanen har bl.a. indeholdt;

• Gennemgang af alle borgerjournaler mhp sygeplejedokumentation og døgnrytmeplaner
  • samtlige døgnrytmeplaner er gennemgået og opdateret
  • systematisk opdatering af den sygeplejefaglige dokumentation (sygeplejefaglig udredning og relevante handleplaner) forventes færdiggjort primo marts 2016
• IT-undervisning af medarbejdere
• Gennemgang af alle beboeres medicin og medicinskemaer. Fejl og mangler er rettet
• Undervisning i medicinprocedurer
• Etablering af fremadrettet egenkontrol af medicinhåndtering fra september 2015

Opfølgning på Embedslægens tilsyn på Skovsminde
Konklusion på tilsynet var:

• Fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring den sundhedsfaglige dokumention og medicinhåndtering. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.

Opfølgning:
Center for Social og Sundhed har indhentet Skovsmindes handleplan medio september 2015 på implementering af tilsynets anbefalinger. Denne er gennemgået på efterfølgende dialogmøde medio januar 2016, hvor Skovsmindes Centerleder deltog samt Kvalitets-og Udviklingschef og Kvalitetskoordinator fra Center for Social og Sundhed. Det blev her sikret, at de valgte handlinger er målrettet de anbefalinger, som Embedslægen har givet. Desuden har der været fokus på, at Skovsminde har iværksat egenkontrol for at sikre fastholdelse af god praksis.

Handleplanen har bl.a. indeholdt;

• Gennemgang af alle borgerjournaler mhp sygeplejedokumentation og informeret samtykke. Fejl og mangler er rettet op
• Gennemgang af alle beboeres medicin og medicinskemaer. Fejl og mangler er rettet op
• Udarbejdelse af ny lokalprocedure i medicinhåndtering og undervisning af personalet
• Gennemførelse af systematisk egenkontrol er etableret medio december 2015

Administrationen vil løbende følge op på resultater af egenkontrol og gennemslag af handleplanen på driftsmøder i 2016.


Lovgrundlag
Sundhedslovens § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7 2010.

Høring
Ældrerådet har den 15. februar 2016 haft sagen til efterretning. Rådet har følgende kommentar:
Ældrerådet henviser til vores høringssvar af 05.01.2016, som har denne ordlyd:

Ved embedslægens tilsyn på Trongården og Skovsminde konstateredes atter alvorlige fejl og mangler, som indebærer fare for patientsikkerheden.
Ældrerådet tager administrationens vurdering af tilsynene til efterretning, idet vi forventer, at SSU nøje sikrer, at handleplaner og implementering af anbefalinger bliver gennemført snarest.
Hvis dette ikke sker, må Ældrerådet konstatere, at der igen spilles hasard med de ældres liv!

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om opfølgning på Embedslægens tilsyn til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning




28. Dagmarsminde friplejehjem - status på dialog med Dagmarsminde om afregningstakster
27.42G00 - 2015/28257

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen forelagt til orientering om status i den fortløbende dialog mellem Dagmarsminde friplejehjem og kommunen om afregningstakster.

Sagen er en opfølgning på tidligere sager til Social- og Sundhedsudvalget om afregningstakster, hhv. d. 25. november 2015, pkt. 89 (sagen blev udsat), og d. 13. januar 2016, pkt. 6 (sagen blev taget til efterretning).

Baggrund
Dagmarsminde er et friplejehjem beliggende i Græsted. Dagmarsminde har plads til 9 beboere og har demente som særlig målgruppe. De første beboere, heraf 3 borgere fra Gribskov Kommune, er flyttet ind på Dagmarsminde d. 1. februar 2016.

Friplejeboligloven er blevet ændret i 2015. Det betyder bl.a. helt nye regler for takstfastsættelse mellem kommuner og friplejehjem. I ændringsloven er der fastsat overgangsregler for eksisterende certificerede friplejeboligleverandører, der indebærer, at friplejeboligleverandøren har ret til at blive afregnet efter de gamle takstfastsættelsesbestemmelser i en 10-årig periode fra idrifttagelsesdagen. For Dagmarsminde betyder det, at den 10-årige overgangsperioden udløber d. 31. januar 2026.

Friplejeleverandøren kan endvidere frit vælge at overgå til de nye regler for fastsættelse af afregningstakster, hvorefter taksten

• enten aftales mellem friplejeboligleverandøren og den visiterende kommune
• eller fastsættes af beliggenhedskommunen ud fra beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger til en tilsvarende tilbud. Tilsvarende tilbud er defineret som et tilbud, der kan rumme samme borgergruppe.

Hvis friplejeleverandøren vælger at overgå til nye afregningsregler, er det bindende, og leverandøren kan derefter ikke vælge at komme tilbage til overgangsreglerne igen.

Afregningstakster
Dagmarsminde har på baggrund af dialog med administrationen i efteråret 2015 om mulighederne for at aftale en fast takst efter den nye ordning valgt, at afregning med Dagmarsminde skal ske efter de gamle regler. Det indebærer, at Dagmarsminde afregnes til en af nedenstående 3 takster bestemt ud fra en omregning af den enkelte borgers individuelle hjælpe- og plejebehov efter servicelovens §§ 83 og 87 til et timetal:

a) 485 kr./dg - borgere, der er visiteret til færre end 35 timer pr. 4 uger
b) 1.100 kr./dg - borgere, der er visiteret til 35 – 106 timers hjælp pr. 4 uger
c) 2.164 kr./dg - borgere, der er visiteret til flere end 106 timers hjælp pr. 4 uger

De første erfaringer med visitering af borgere
Det har vist sig, at når borgere, der er interesserede i at flytte til Dagmarsminde, visiteres eller revisiteres, er det ikke på forhånd givet, at borgerens plejebehov omsat til visiteret tid er på flere end 106 timer pr. 4 uger. Heller ikke selvom borgeren har en demenssygdom.
Det betyder, at Dagmarsminde iht. takstfastsættelsesbestemmelserne i det gamle afregningssystem for disse borgere afregnes med en takst på 1.100 kr./dg.

Dagmarsminde har både ved skriftlige henvendelser og på møde med administrationen tilkendegivet utilfredshed med visitationspraksis.

Dialog med Dagmarsminde om mulig takstfastsættelse efter den nye lov
Administrationen har i efteråret 2015 holdt en række møder med Dagmarsminde, hvor fastsættelse af takst efter det nye system er blevet drøftet, og hvor kommunen har fremlagt beregninger af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Der henvises herved til pkt. 86 på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 25. november 2015.

Administrationen har på møde i januar 2016 drøftet de første erfaringer i forbindelse med visiterede borgere fra Gribskov Kommune med Dagmarsminde. Administrationen har her opfattet, at Dagmarsminde ønsker at genoptage dialogen om en mulig forhandlingsløsning og aftaleindgåelse efter de nye regler. Kommunen har i efteråret 2015 beregnet de gennemsnitlige langsigtede omkostninger inkl. gennemsnitlige udgifter til overvågning for demente plejecenterbeboere på de skærmede centerafsnit til 1.716 kr./dg.

Dagmarsminde har efterfølgende i en række e-mails til kommunens politikere givet udtryk for, at Dagmarsminde ikke ønsker at fravige kravet om en takst på 2.164 kr./dg svarende til den højeste afregningstakst efter det gamle takstfastsættelsessystem.

Der er på den baggrund ikke indledt fornyede forhandlinger med Dagmarsminde om at overgå til afregning efter de nye regler.

Videre forløb
Såfremt Dagmarsminde tilkendegiver et ønske om en gensidig forhandling af aftalt takst efter nyt afregningssystem, vil forhandlinger blive genoptaget.


Lovgrundlag
LOV nr 527 af 29/04/2015 om ændring af lov om friplejeboliger § 6

BEK nr 751 af 03/07/2008 om afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling §§ 1-4

Økonomi
Takster efter friplejeboligloven (2016-niveau):
a) 485 kr./dg - borgere, der er visiteret til færre end 35 timer pr. 4 uger
b) 1.100 kr./dg - borgere, der er visiteret til 35 – 106 timers hjælp pr. 4 uger
c) 2.164 kr./dg - borgere, der er visiteret til flere end 106 timers hjælp pr. 4 uger

Mellemkommunal refusionstakst ved ophold på plejecenter i Gribskov Kommune: 1.519 kr./dg (2015-niveau)

Beregnede gennemsnitlige langsigtede omkostninger for demente plejecenterbeboere på de skærmede centerafsnit: 1.716 kr./dg (2015-niveau)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
1. Taget til efterretning




29. Status på implementering af Fælles Medicin Kort
85.11G00 - 2016/00206

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om implementeringen af Det Fælles Medicinkort (FMK) på sundhedsområdet i Gribskov kommune.

Introduktion
Gribskov Kommune har i andet halvår 2015 implementeret FMK på sundhedsområdet. Det betyder, at de ca. 800 borgere, hvor kommunen er ansvarlig for medicindosering og -administration, nu er tilknyttet FMK.

Baggrund
Udfordringer med medicineringsfejl
Medicineringsfejl er et problem i sundhedssektoren i dag. Mange medicineringsfejl opstår på grund af manglende overblik over patienter og borgeres samlede medicinering, specielt i overgangene mellem sektorerne for eksempel mellem sygehus og praktiserende læge.
Det betyder, at en behandler kan få forkerte eller mangelfulde oplysninger om medicineringen. Utilstrækkelige informationer om den aktuelle medicinering kan føre til medicineringsfejl, der i værste fald kan skade borgeren.

National it-løsning
Det Fælles Medicinkort er en nationalt dækkende it-løsning, der giver alle aktører omkring borgerens medicinering adgang til et fælles opdateret medicinkort. De praktiserende læger, speciallæger og sygehuse er i fuld gang med implementering af FMK.

Aftale om udbredelse af FMK
Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgik i 2014 aftale om fuld udbredelse af FMK i alle landets 98 kommuner.
Som følge heraf indgik Region Hovedstaden, kommunerne i Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Hovedstaden medio 2015 en aftale om oprydning i forbindelse med implementering af FMK i kommunerne. Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte 14. januar 2015, at Gribskov Kommune kunne indgå i aftalen om at understøtte samarbejde med praktiserende læger om igangsætning af FMK.

Projektet i Gribskov Kommune
800 borgeres medicinkort gennemgået
Alle 800 relevante borgere har fået gennemgået og afstemt deres medicinkort og er tilknyttet FMK via den elektroniske omsorgsjournal Avaleo. Dette er sket i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem administrationen, de kommunale og private leverandører og de praktiserende læger. Alle fremtidige ændringer i borgerens medicin vil derfor komme ind via FMK.

Resultat
Med implementeringen af FMK forventes et kvalitetsløft på området medicinhåndtering og -administration. Personalet har altid adgang til opdaterede medicinoplysninger, og når ordinationerne hentes direkte fra FMK og ind i Avaleo, mindskes risiko for indtastningsfejl betydeligt. Desuden forventes det, at de nye arbejdsgange med FMK vil føre til færre korrespondancemeddelelser mellem sundhedspersonale i kommunen og de praktiserende læger, da for eksempel receptfornyelse og genbestilling af medicin nu sker effektivt via FMK.

Sikring af driften
65 sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter er blevet undervist i FMK funktionalitet og nye arbejdsgange. Nye arbejdsgange er aftalt og beskrevet.
Der er etableret en driftsorganisation, som fremadrettet vil følge op på anvendelsen af FMK og håndtere de eventuelle udfordringer, der opstår. FMK er stadig i en opstartsfase, og der resterer en række udfordringer både med de nye arbejdsgange og udfordringer af mere teknisk karakter. Disse søges løbende løst i samarbejde mellem administrationen, leverandørerne, de praktiserende læger og vores it-leverandør Avaleo.

Næste skridt
Efter udbredelsen af FMK på sundhedsområdet er det planlagt, at FMK skal udbredes til ca. 125 borgere på socialområdet i 2016.


Lovgrundlag
Der henvises til:
Aftale mellem Region Hovedstaden, kommunerne i Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation(PLO)- Hovedstaden medio 2015 en aftale om oprydning i forbindelse med implementering af FMK i kommunerne.


Økonomi
FMK-projektet havde et budget på 140.000 kr., hvilket er overholdt. Størstedelen,120.000 kr. bruges til afregning med de praktiserende læger i henhold til førnævnte aftale. Derudover er der udbetalt honorarer til praktiserende læger på timebasis for deltagelse i projekt- og styregruppemøder.
Derudover samfinansierer Gribskov Kommune og de private og kommunale leverandører en projektleder på udrulningen af FMK.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
1. Taget til efterretning




30. Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får plan for de politiske møder i perioden juli - december 2016 til orientering. Mødeplanen er godkendt på Byrådets møde den 1. februar 2016.

Mødeplan for perioden juli - december er vedhæftet som bilag 1. Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Der er i efteråret 2016 lagt 4 forløb fra fagudvalg til Byrådet - mod 5 forløb i 2015.

• Møder i Erhvervs- og Turismeudvalget er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt.

• Der er indarbejdet en dato for budgetseminaret i august.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind kalenderen. Dette fordi temaudvalgenes virke er bygget op omkring forskellige aktiviteter, og deres møder har ikke samme faste kadence. Mødeplanen giver muligheden for, at Vækst- og Skoleudvalget fortsætter med at holde udvalgsmøder dagen efter Byrådets møder. Forebyggelsesudvalget skal have tid til at planlægge og beslutte sin mødeplan for efteråret og vinter 2016.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1. og § 20, stk. 1

Bilag
Bilag 1: ØU 25.01.16 Udkast til mødeplan juli - december 2016 Dokumentnummer 2014/32692 017


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning





Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 31: Udbud af befordring 2016 - procesplan
Åben protokol: Punktet udgår.

Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
07:16 PM