Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
186 Holbohave: Forplejningsmodel og pristakst
187 Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde
og specialundervisning
188 Rammeaftale 2017 - Styringsaftale for det specialiserede socialområde og
specialundervisning
189 Kampsport - samling af faciliteter
190 Tillæg nr. 10 til spildevandsplanen - rettelse af fejl i tillæg 4, 5 og 9
191 Takster for benyttelse af kommunens arealer til arrangementer
192 Forslag til Natura 2000-handleplaner 2016-21
193 Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3
194 Strategisk Plan Gilleleje 2016 - planforslag
195 Vedtagelse af Delegationsplan for Gribskov Kommune
196 Kommunens kontakt med borgerne
197 Investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af
tjenestemandspensioner
198 1. Behandling af budget 2017-2020 - Økonomiudvalget som fagudvalg.
199 2. Behandling af budget 2017-2020
200 Revisionsaftale 2017-2019
208 Museumsprojekt Gilleleje


Efterretningssager
201 Orientering om patientsikkerhedsarbejdet

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Jonna Hildur Præst

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jesper Hagen Behrensdorff

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Bo Jul Nielsen deltager ikke under behandling af punkt 193 "Kulturhavn i Gilelleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3" på grund af inhabilitet.
Kim Valentin deltager ikke under behandling af punkt 206 "Salg af ejendom - dialog med tilbudsgivere" på grund af inhabilitet.
Besluttet at dagsordenspunkt 208 "Museumsprojekt Gilleleje" skal behandles på den åbne dagsorden.
Punkter 202, 204, 193 og 197 behandles som første punkter på dagsorden.
Herefter dagsorden godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Økonomiudvalget gav input til møde i Kredsråd vedrørende politiets virksomhed.




Åbne

186. Holbohave: Forplejningsmodel og pristakst
27.00G00 - 2016/23581

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget skal komme med anbefaling til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd om forplejningsmodel og pristakst for forplejningen på Holbohave dagcenter.

Baggrund:
Den 8. juni 2016 traf Social- og Sundhedsudvalget beslutning om serviceniveauet for det kommende dagcentertilbud på Holbohave. Her godkendte udvalget bl.a., at borgerne selv skal afholde udgifterne til forplejning på dagcenteret. I forlængelse heraf skal Social- og Sundhedsudvalget i denne sag afgive anbefaling om valg af model for forplejning samt anbefaling om pristakst for forplejningen.

Forplejningen som en del af det demensfaglige arbejde:
Mad og forplejning er en stor del af den demensfaglige indsats på Holbohave. Måltiderne og rammerne omkring disse indgår som en vigtig del af dagcenterets hverdagsaktiviteter og anvendes bl.a. i det daglige erindringsarbejde samt til at fremme de sociale fællesskaber og derigennem understøtte borgernes følelse af at blive inkluderet og være trygge i "hjemlige rammer". Dette betyder også, at borgerne indgår i det praktiske arbejde omkring måltiderne. Måltiderne bidrager desuden til at fremme sundheden hos borgere med demens, som er en målgruppe, hvor underernæring er ofte forekommende. Ovenstående er alt sammen afgørende parametre for at kunne lykkes med den daglige demensfaglige indsats på dagcenteret og derigennem understøtte borgernes trivsel og kognitive funktionsevner.

Forplejningsmodeller :
Nedenfor er skitseret tre modeller for forplejningen på Holbohave.

Model 1 (Frivilligt tilbud):I denne model er forplejningen frivillig, og borgere, der er visiteret til dagcenteret, kan vælge enten selv at medbringe mad og drikke hjemmefra eller få maden på stedet. Vælger borgerne at få maden på stedet, betaler de et fast beløb for forplejning til hele dagen. Borgerne betaler kun for de dage, de er på dagcenteret.

Model 2 (Obligatorisk tilbud hele dagen):I denne model er forplejningen en obligatorisk del af tilbuddet, og alle borgere, der visiteres til tilbuddet, betaler et fast beløb for forplejningen. Det betyder, at det i denne model ikke er muligt at fravælge forplejningen og medbringe mad og drikke hjemmefra. Borgerne betaler for forplejning til hele dagen. På samme vis som ved det frivillige tilbud, betaler borgerne kun for de dage, hvor de er på dagcenteret.

Model 3 (Obligatorisk tilbud hele dagen - delvis egenbetaling):På samme vis som i model 2 er forplejningen en obligatorisk del af tilbuddet, og alle borgere, der visiteres til tilbuddet, betaler et fast beløb for forplejningen. Som i model 2 betyder det, at det ikke er muligt at fravælge forplejningen og medbringe mad og drikke hjemmefra. Modsat model 2 afholder borgerne i denne model kun udgiften til frokost, mens den resterende udgift afholdes af kommunen. På samme vis som i de øvrige modeller, betaler borgerne kun for de dage, hvor de er på dagcenteret. Der gøres opmærksom på, at såfremt udvalget vælger model 3, skal der afsættes ekstra midler til finansiering.

Pristaksterne for de tre modeller fastsættes i nærværende dagsorden i senere afsnit.

Erfaringer fra lignende tilbud:
Administrationen har undersøgt forplejningsordninger fra lignende tilbud både i og udenfor kommunen. I dette afsnit skitseres resultaterne heraf.

Dagcentre på plejecentre:På kommunens andre dagcentre indgår der ikke forplejning. Tilbuddet om frokost er frivilligt. Borgerne er der typisk i tidsrummet kl. 9-12, og nogle vælger herefter at købe frokost i centerets café eller spise en medbragt madpakke. Det er vigtigt at være opmærksom på, at målgruppen på de almindelige dagcentre er langt bredere end på Holbohave, samt at måltiderne på de almindelige dagcentertilbud ikke er en integreret del af den målrettede og faglige indsats, som borgerne tilbydes på Holbohave.

Erfaringer fra andre kommuner: Administrationen har haft kontakt til Helsingør Kommune, Lemvig Kommune og Holstebro Kommune, som alle har lignende dagcentertilbud til borgere med demens. Her er erfaringen generelt, at obligatorisk forplejning, hvor alle får det samme at spise og drikke, er mest tilfredsstillende både af hensyn til borgerne og den faglige indsats. Det skyldes, at det for borgere med en demenssygdom kan være svært at forstå, hvorfor man f.eks. ikke må drikke kaffen, være med til at spise suppen eller den nybagte kage, hvis man ikke har betalt for forplejning. Erfaringer fra de andre kommuner er netop, at dette kan bidrage til at modarbejde det daglige demensfaglige arbejde ved at skabe unødvendig konflikt og give borgerne en følelse af utryghed, manglende tillid til stedet og personalet samt manglende inklusion i det daglige sociale fællesskab. Dertil kommer det daglige administrative besvær det giver for personalet, når de skal holde styr på, hvem der har betalt for hvad i dag, hvilket fjerner fokus fra stedets egentlige kerneopgave. Der er hos kommunerne ikke en oplevelse af, at borgerne er utilfredse med ordningen om obligatorisk forplejning. Ligesom det heller ikke er kommunernes indtryk, at egenbetalingen nogle til at fravælge tilbuddet.

Pristakst og indhold:
Administrationen har orienteret sig hos andre kommuner med lignende tilbud samt bedt om input fra dagcenterets leverandør, Aleris, for at fastsætte forplejningens pris og indhold. Aleris har i forlængelse heraf givet et tilbud, der indholdsmæssigt er i fin overensstemmelse med de kvalitetskrav, der stilles i godkendt servicebeskrivelse, og prismæssigt er i overensstemmelse med lignende tilbud i andre kommuner samt kommunens øvrige takster på området, herunder forplejning på Center for Midlertidigt Ophold (Toftebo) og madservice i eget hjem.

Pristakst og indhold er skitseret nedenfor i henhold de enkelte forplejningsmodeller:

Model:	Pristakst pr. dag pr. borger*:	Indhold:
Model 1 og Model 2	65 kr.	Fælles "formiddagskaffe" ved ankomst: Kaffe/the, kolde drikkevarer og et stykke brød eller en bolle. Frokost: Rugbrød og hvidt brød med minimum tre slags pålæg og ost. Frokosten vil ledsages af lune retter, eksempelvis i form af suppe. Eftermiddag: Kaffe/the, samt kolde drikkevarer ledsaget af dagens bagværk. I løbet af dagen: Der vil i løbet af åbningstiden være et løbende tilbud om noget at spise, når man er sulten, uafhængigt af spisetiderne, ligesom der også vil være tilbud om individuelt tilpassede menuer til brugere, der måtte have behov herfor. Maden vil dels produceres i dagscenteret sammen med borgerne og dels leveres til dagcentret, som helt eller delvist fremstillede måltider.
Model 3	45 kr.	Indholdet er det samme, som ved model 1 og 2 (jf. ovenfor), men borgerne afholder kun udgiften på frokost på 45 kr. De resterende udgifter til forplejningen afholdes af kommunen.

*Borgerne betaler kun for de dage, de er på dagcenteret.

Administrationens anbefaling af forplejningsmodel:
På baggrund af dagcenterets målgruppe, erfaringer fra andre kommuner og af hensyn til den demensfaglige indsats på Holbohave, er det administrationens anbefaling, at Social -og Sundhedsudvalget godkender forplejningsmodel 2 eller 3 med dertilhørende pristakst.


Lovgrundlag
Lov om Social Service §81

Økonomi
Dagcenteret Holbohave drives indenfor en økonomisk ramme med midler afsat i den tidligere Ældrepulje (Puljen til Løft af Ældreområdet), budgetaftalen 2016-2019 samt Gribskov Kommunes andel af Værdighedspuljen (Puljen til Værdig Ældrepleje) i 2016 og frem.

Da tilbuddet på Holbohave starter op i september 2016, og den politiske behandling af sagen først afsluttes på møde i Byrådet d. 3. oktober 2016, foreslår administrationen, at udgifterne til forplejning frem til da afholdes af kommunen. Beløbet anslås at være på maksimalt 30.000 kr., og kan finansieres indenfor de allerede afsatte midler til dagcenteret fra værdighedspuljen 2016.

Vælger Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde model 1 eller 2 er forplejningen fuldt finansieret via egenbetaling fra borgerne selv.

Vælger Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde model 3 med delvis egenbetaling for borgerne, så forventes der en merudgift på ca. 100.000 kr. årligt, som der skal findes finansiering til i forbindelse med afsætning af midler til den fortsatte finansiering af Holbohave fra 2017-19 (Værdighedspuljen eller budgetaftale).

Borgerne bliver kun afkrævet betaling for de dage, som de har været på dagcenteret. På samme vis som ved madservice i eget hjem og kørsel til aktivitet, vil opkrævningen af egenbetaling til forplejningen ske bagudrettet hver måned via girokort. Såfremt borgerne ønsker det, vil der være mulighed for at udfylde en tilsendt fuldmagt, således at kommunen kan tilmelde borgeren betalingsservice.

Administrationen har undersøgt de lovgivningsmæssige muligheder for, at borgere med behov, kan søge om økonomiske tilskud til egenbetalingen på forplejningen hos kommunens ydelsescenter. Dette vurderes dog ikke at være muligt.

Høring
Sagen har været i høring i Ældrerådet d. 5. september 2016.

Ældrerådet gav følgende høringssvar:

"Ældrerådet udtrykker vigtigheden af, at borgerne i videst muligt omfang inddrages i eksempelvis tilberedning af frokostmåltidet. Det bør tilstræbes, at der anvendes produkter fra egen have og med henblik på aktivitet og produktion kunne der etableres drivhus(e).

Ældrerådet finder, at model 1/2 med en betaling på kr. 65,- forekommer at være for dyr.

Af de fremsatte forslag anses model 3 for at være at foretrække.

Rådet forestiller sig dog, som en model 4, at en lavere pris vil kunne etableres, dersom der indkøbes råvarer og borgerne aktiveres ved måltidstilberedningen. Der er således tale om, at beløbet kun skal dække den egentlige kostpris hvor Ældrerådet vurderer, at en realistisk omkostning er omkring 25 kr. Vi anbefaler, at denne model vælges uden egenbetaling, hvor udgiften vil svare til den foreslåede model 3"

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:
1. godkende, at kommunen afholder udgifter til forplejning frem til, at der er truffet beslutning om forplejningsmodel og pristakst i Byrådet d. 3. oktober 2016. Beløbet anslås at være på maksimalt 30.000 kr.
2. godkende, at disse finansieres af de allerede afsatte midler til dagcenteret fra værdighedspuljen 2016.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at:
3. godkende forplejningsmodel 2 med en dertilhørende pristakst på 65 kr. pr. borger pr. dag eller
4. godkende forplejningsmodel 3 med en dertilhørende pristakst på 45 kr. pr. borger pr. dag

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 14-09-2016:
1. - 2. Tiltrådt.
3. Ikke anbefalet.
4. Anbefalet, med bemærkning om at administrationen finder en model der giver mindst mulig administration og mindst mulige merudgifter for borgeren ift opkrævning.



Beslutning
3. Ikke anbefalet.
4. Anbefalet med bemærkning fra Social- og Sundhedsudvalget, om at administrationen finder en model der giver mindst mulig administration og mindst mulige merudgifter for borgeren ift opkrævning.




187. Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
00.17G00 - 2016/26861

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 22.06.2016 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017.

Formålet med udviklingsstrategien er:

• At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer.
• At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser.
• At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt.

Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017 er den 3. oktober 2016.

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017
Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.

Udviklingsstrategien omfatter desuden aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen.

Som særligt tema i 2017 er valgt: Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde.

Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for 2016: Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen.

Arbejdet med at formulere fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder, som kræver et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regionen for at sikre bæredygtige tilbud. Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene.

I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden - herunder initiativer, der er relevante at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger.

I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis.

Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, og understøtter kommunernes arbejde med at tilbyde indsatser for borgerne i eget hjem, hvor der opleves større effekt ved indsatserne. Fokusområdet vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017.


Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Økonomi


Høring
Handicaprådet vælger at give et samlet høringssvar i sager om Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning og Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Handicaprådet bakker op om bestræbelser på at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene inden for det specialiserede socialområde, som rammeaftalen er udtryk for. Handicaprådet mener, at eksistens og udvikling af tilbud med højt niveau af specialiseret viden er afgørende for, at borgerne kan få den rette hjælp.

Handicaprådet håber, at Gribskov Kommune fortsat vil benytte sig af specialiserede tilbud uden for kommunen, når borgerene har brug for det.

Handicaprådet bemærker, at et særligt tema i 2017 er Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Rådet opfatter det positivt, at man vil fokusere på implementering.

Bilag
Bilag 1: Rammeaftale 2017 (dokumentet indeholder både udviklingsstrategi og styringsaftale) (Dok.nr.: 2016/26859 001)

Til særligt interesserede
Er man interesseret i at læse bilag til rammeaftalen, kan man læse dem på hjemmesiden rammeaftale-h.dk

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at godkende Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 14-09-2016:
1. Anbefalet.

Børneudvalgets beslutning den 12-09-2016:

1. Anbefalet.

Fraværende: Nick Madsen.

Beslutning

1. Anbefalet.

188. Rammeaftale 2017 - Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning
00.17G00 - 2016/26859

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget får sagen for at afgive en anbefaling til Byrådet om at beslutte:

1. Styringsaftale i Rammeaftale for 2017 for det specialiserede socialområde.
2. Taksterne for 2017 for Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen.

Baggrund
Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet.
Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.
Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 22.06.2016 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Styringsaftalen i Rammeaftale 2017.

Styringsaftalens formål er at lægge rammen for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængig af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Kommunernes frist for behandling af Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 er den 3. oktober 2016.

For at minimere sagsmaterialet til denne dagsorden er bilagene til Rammeaftale 2017 ikke vedlagt. De tilhørende bilag kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

Styringsaftale i Rammeaftale 2017
Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2017 omfatter:

1. Aftale om udviklingen i udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 20. april 2016. Aftalen indebærer, at udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.
2. Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (se bilag 1 til styringsaftalen i Rammeaftale 2017).

Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftalen i Rammeaftale 2017, som har betydning for takstberegningen for 2017:

1. Ny procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107-110 (jf. bilag 1 og 4 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017)
2. Ny mulighed for at anvende abonnementsordninger (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017).
3. Specifikation af de tilbudstyper, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017).

Status på overholdelse af takstreduktion
Der er i styringsaftalen i Rammeaftalen for 2017 vedtaget et reduktionskrav for perioden 2014-2018 korrigeret for stigning i prisniveau på i alt 2 %. Det betyder, at eventuelle reduktioner fra perioden 2014 til 2016 også vil indgå i den samlede overholdelse.

Gribskov Kommune opnåede i perioden 2014 til 2016 en samlet overholdelse på 0,8 %, dvs. der resterer en reduktion på 1,2 %-point, hvis reduktionskravet for perioden 2014-2018 skal overholdes.

Med takstoplægget for 2017 er der budgetteret med en reduktion på 2,66 % i forhold til 2016. Den samlede forventning er dermed en reduktion svarende til 3,46 % i perioden 2014-2017.

Forventningen er således nu en samlet overholdelse, dog med det forbehold at der at der er vigende søgning til bl..a Kobbelhusene. Det betyder, at belægning i 2018 vil føre til takststigninger som følge af automatisk regulering via belægningsprocenten. Der pågår et intenst og fokuseret arbejde i øjeblikket med at få tilpasset omkostningerne til antallet af belagte pladser for derigennem at holde taksterne nede.


Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven (BEK nr. 3 af 12/1/2015).

Økonomi
Beregning af takster for de sociale tilbud for 2017

Udgangspunkt i budgetanalyse fra 2016
Arbejdet med taksterne for de sociale tilbud for 2017 har taget sit udgangspunkt i den omfattende budgetanalyse på det sociale tilbudsområde, som dannede grundlag for taksterne for 2016. De beregnede nøgletal til borgerrelaterede udgifter/aktivitetsomkostninger, administrationsomkostninger, kompetenceudvikling og ejendomsomkostninger er således blot prisfremskrevet til 2017 priser.

Analyse af lønomkostninger
Der er i arbejdet med taksterne for 2017 foretaget en gennemgribende analyse af lønomkostningerne i de enkelte tilbud, så der nu er fuld overensstemmelse mellem den faktiske normering og lønomkostning, og de tilsvarende poster i de enkelte tilbuds takstgrundlag. Derudover er det udførende personale opdelt i faguddannet og ikke-faguddannet for at leve op til kravene herfor fra Socialtilsynet.

Tilpasning til nyt budgetskema
Efter arbejdet med taksterne for 2016 er afsluttet, har Socialtilsynet udarbejdet et nyt budgetskema. Dette budgetskema skal for hvert tilbud lægges op på Tilbudsportalen. Et generelt pejlemærke i arbejdet med taksterne for 2017, har derfor været tilpasning til dette nye budgetskema.
Der pågår i øjeblikket en dialog mellem Gribskov Kommune, Socialtilsynet og Aleris om håndtering af budgetskemaerne for botilbuddene Skipperstrædet og Kirkeleddet som drives af Aleris. Det er Gribskov Kommune der fastsætter taksten i de to tilbud med udgangspunkt i den kontraktbundne pris ifm. udbuddet i 2014. Da Gribskov Kommune ikke har indsigt i omkostningsstrukturerne i Aleris, kan der dog ikke udarbejdes et udspecificeret budgetskema for de to tilbud. Denne manglende gennemsigtighed er blevet fremhævet af Socialtilsynet ifm. tilsyn. Socialtilsynet har indtil videre ikke kunne give Gribskov Kommune svar på hvordan dette forhold skal håndteres.

Nedsættelse af procentsatsen for indirekte omkostninger
De indirekte omkostninger er en teknisk beregnet udgiftspost i de enkelte takstgrundlag. Posten beregnes som en procent af de direkte omkostninger, og kendes også som overheadprocenten. I styringsaftalen til Rammeaftalen på det specialiserede socialområde og specialundervisning indgår en målsætning vedtaget af kommunerne i Region Hovedstaden om at reducere overheadprocenten til 6 % som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét. I arbejdet med taksterne for 2017 er den anvendte overheadprocent i Gribskov Kommune sænket fra 6,5 % til 6 %, således at Gribskov Kommune isoleret set lever op til det gennemsnitlige niveau.
Reduktionen på 0,5 %-point har en direkte afsmittende effekt på taksterne, og fører til lavere afregning fra køberkommunerne, men har også den afledte konsekvens, at Gribskov Kommunes indtægt på overheadbetalingen reduceres tilsvarende. Denne indtægt er placeret under Økonomiudvalget, som derfor alt andet lige kan imødese en mindreindtægt fra overheadbetaling i 2017 sammenlignet med 2016. Mindreindtægten som følge af sænkningen af overheadprocenten fra 6,5 % til 6 % er estimeret til 0,5 mio. kr.

Vikardækning
Der er i arbejdet med taksterne for 2017 justeret på hvordan der beregnes udgifter til vikardækning i takstgrundlagene for de enkelte tilbud. I tidligere års takstgrundlag har vikardækningen været kendetegnet ved at være standardiseret, og ved kun at indeholde vikardækning til fravær, dvs. ferie, søn- og helligdage og sygefravær. Der er i det nuværende oplæg ligeledes indregnet vikardækning til personalemøder og kurser mv. Dette er understøttende for arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejderne på det sociale tilbudsområde. Der vil i løbet af 2017 og som grundlag for takstberegningerne for 2018, blive foretaget en analyse af, hvordan der arbejdes med vikardækning på tværs af tilbud.

Ændring i struktur for ledelse og administration
Der har i løbet af 2016 været etableret en task force på det sociale tilbudsområde, hvori en af arbejdsopgaverne har været at kigge på de administrative ressourcer. Målet har været med udgangspunkt i de enkelte medarbejderes kompetencer at øge graden af samarbejde og sparring de administrative medarbejdere imellem. Konkret betyder det, at der sammenlignet med 2016 er samlet set 1 årsværk mindre til administrative ressourcer på tværs af tilbuddene. Det er dog forventningen, at den struktur, der også indbefatter øget samarbejde med HR og økonomikonsulent i Center for Social og Sundhed, vil mere end kompensere for det reducerede årsværk. I den forbindelse kan det nævnes, at der arbejdes på en mindre tidskrævende model for budgetopfølgning.
Grundet sammenlægning af Gribskov Bo- og Støttecenter og Kobbelhusene er der sammenlignet med 2016 reduceret i den øverste ledelse med ét årsværk. Det tilbageværende årsværk til øverste ledelse er fordelt relativt på de respektive tilbud ud fra andelen samlede omkostninger.

Særlige forhold vedrørende Gydevej 15
Gydevej, som er en del af Kobbelhusene, er normeret til 14 pladser, hvilket derfor er grundlaget for beregning af taksterne. Den nuværende belægning er dog på 13 pladser. Dette forhold korrigeres der for via beregning af belægningsprocenten. Metoden, som er fastlagt i regi af KKR, er at tage et gennemsnit af år -2 og år -3 i forhold til takståret, dvs. i dette tilfælde et gennemsnit af 2014 og 2015. Belægningsprocenten var i de to år 100 % på Gydevej, og taksten skal derfor ikke korrigeres. Konsekvensen af det er, at der budgetlægges med et underskud på 0,8 mio. kr. En mulig fremtidig løsning på denne problematik er at nednormere antallet af pladser, så omkostningerne fordeles på et retvisende antal pladser. Dette er dog for sent ift. 2017.
Der arbejdes målrettet med tilpasning af antal årsværk til det faktiske antal belagte pladser, samt med nedbringelse af udgifter til ekstern vikardækning.
Der er dog særlige forhold omkring Gydevej hvad angår den bygningsmæssige struktur, der gør, at omkostningerne ikke umiddelbart kan sænkes 1:1 ved vigende belægning.

Velfærdsboliganalysen
Antallet af tomme boliger i de sociale tilbud udgør en stigende økonomisk og organisatorisk udfordring. Den økonomiske udfordring består dels i, at der på kort sigt mangler indtægt for den tomme bolig ift. grundlaget for taksten for det givne tilbud, medmindre der er borgere på venteliste. Derudover skal der afregnes husleje til boligselskabet for den tomme bolig. Tomgangshusleje betales de første tre måneder af det givne tilbud, og derefter overgår udgiften til Socialrammen under Social- og Sundhedsudvalget. Den årlige udgift til tomgangshusleje er i øjeblikket på ca. 1 mio. kr.
Den organisatoriske udfordring ved vigende antal belagte pladser består i at tilpasse omkostningsniveauet, således at taksterne holdes stabile. En væsentlig udfordring i dette arbejde er, at en stor del af omkostningerne er løn til udførende personale og at de tomme boliger er placeret på forskellige matrikler.

Håndtering af de tomme boliger er en del af den velfærdsboliganalyse der er igangsat, hvori omdrejningspunktet er bedre udnyttelse herunder evt. tilpasning af den eksisterende bygningsmasse i Gribskov.

Overholdelse af reduktionskrav
Herunder er indsat skema der viser udviklingen i udgifter pr. dag fra 2016 til 2017.



Den samlede reduktion fra 2016 til 2017 er på -2,66 %. Den første grå kolonne viser den faktiske udvikling i udgifter pr. plads, og det ses, at alle tilbud omfattet af Styringsaftalen har faldende udgifter.

Tilbud ikke omfattet af styringsaftalen
De ikke-døgndækkede botilbud under Voksenstøtte (Søfryd og Ahornstien) og Gribskov Bo- og Støttecenter (Kirkeleddet 10-20, Hestehaven og Haragergård/Klubben) er ikke omfattet af Styringsaftalen, og indgår derfor ikke i beregningen af overholdelse af reduktionskravet. Taksten for disse tilbud skal dog politisk vedtages, og indgår derfor i bilag 1.


Høring
Handicaprådet vælger at give et samlet høringssvar i sager om Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning og Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Handicaprådet bakker op om bestræbelser på at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene inden for det specialiserede socialområde, som rammeaftalen er udtryk for. Handicaprådet mener, at eksistens og udvikling af tilbud med højt niveau af specialiseret viden er afgørende for, at borgerne kan få den rette hjælp.

Handicaprådet håber, at Gribskov Kommune fortsat vil benytte sig af specialiserede tilbud uden for kommunen, når borgerene har brug for det.

Handicaprådet bemærker, at et særligt tema i 2017 er Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Rådet opfatter det positivt, at man vil fokusere på implementering.

Bilag
Bilag 1: Takstoversigt (Dok.nr.: 2016/26859 002)
Bilag 2: Rammeaftale 2017 (dokumentet indeholder både udviklingsstrategi og styringsaftale) (Dok.nr.: 2016/26859 001)

Til særligt interesserede
Er man interesseret i at læse bilag til rammeaftalen, kan man læse dem på hjemmesiden rammeaftale-h.dk

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Styringsaftalen 2017
2. at godkende taksterne for de sociale tilbud for 2017 (jf. bilag 1)

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 14-09-2016:
1. - 2. Anbefalet.

Børneudvalgets beslutning den 12-09-2016:
1. - 2. Anbefalet.

Fraværende: Nick Madsen.

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.





189. Kampsport - samling af faciliteter
18.00G00 - 2015/01479

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler forslag til fremtidig indretning af kampsportcenter i Toftehallen samt anvendelse af midler afsat i Budget 2016 -. 2019 til dette formål.

Sagen om indretning af kampsportcenter blev sidst behandlet på ekstraordinære udvalgsmøder i Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget den 20. juni 2016.

Økonomiudvalget besluttede på det ekstraordinære møde den 20. juni 2016 at sende sagen tilbage til Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på fornyet behandling af sagen inklusive de nye oplysninger, som var kommet i sagen fra Haletudserne.

Administrationen har arbejdet med at udarbejde et forslag som indeholder legestuen Haletudsernes forslag.
Derfor forelægges sagen nu til fornyet behandling.

Sagens baggrund
I budgetaftalen for 2015 - 2019 besluttede Byrådet, at samling af kampsport skal indtænkes i eksisterende bygningsmasse efter færdigopførelse af springhal i Helsinge. Et enigt Kultur- og Idrætsudvalg anbefalede på sit møde den 18. august 2015, at samling af kampsporten skal ske i Toftehallen i Helsinge.

I budgetaftalen for 2016 - 2019 er der afsat en pulje, Investeringsplan - bygninger og klimatiltag. I budgetaftalen anføres her: Såfremt det besluttes at understøtte et nyt kampsporthus, skal midlerne findes inden for denne ramme.

Opførelse af den nye springhal er nu tilendebragt, og samling af kampsporten kan gå i gang.

2 scenarier
Scenarie 1
Som følge af Økonomiudvalgets beslutning den 20. juni 2016 forelægges sagen med inddragelse af det indretningsforslag af Toftehallen, som Haletudserne fremsendte til Kultur- og Idrætsudvalgets medlemmer den 18. juni 2016.
Denne løsning beskrives i scenarie 1 i denne sagsfremstilling.

Scenarie 2
Efterfølgende er der opstået mulighed for en alternativ placering af legestuen Haletudserne, nemlig i en del af en bygning, som anvendes af Annisse Børnehave. Bygningens 1. sal anvendes af Annisse Børnehave, mens underetagen vil kunne stilles til rådighed for Haletudserne. Den 12. august 2016 besigtigede administrationen og Haletudserne lokalerne, og efterfølgende har Haletudserne fremsendt en tilbagemelding til administrationen (Se bilag 5).
Denne løsning beskrives i scenarie 2 i denne sagsfremstilling.

Sagens forhold
Samling af kampsporten omfatter 4 kamsportsforeninger i Helsingeområdet:

• Bushi Helsinge
• Helsinge Taekwondo
• Bokseteam Helsinge
• Ramløse Judo og Jiu Jitsu

Disse foreninger skal fremover have træningstid i Toftehallen.

Toftehallen
I dag er Toftehallen én stor hal (20 m x 40 m) med sidelokaler, som køkken, opholdsrum og møderum (den tidligere FO).

For at kunne anvende Toftehallen til samling af kampsport i Helsingeområdet, er det nødvendigt med en ombygning.

Helsinge Hallerne
For at kunne rumme Toftehallens nuværende aktiviteter er det nødvendigt at foretage en række tilretninger i Helsinge Hallerne.
Helsinge Hallerne har beregnet, at det kommer til at koste 203.000 kr. at få klargjort hal 1 og hal 4, således at de kan rumme aktiviteterne fra Toftehallen.
Der er behov for at etablere stænger og net til tennis, flytte mobile basketkurve og etablering af 3 nye badmintonbaner. (Se bilag 6)

Scenarie 1
Toftehallen deles mellem kampsporten og legestuen Haletudserne.

Toftehallen og sidelokaler ombygges, som foreslået af Haletudserne (bilag 1).

• Hallen inddeles i 4 areaner - en til hver forening. Arenaerne opdeles med lydisolerede skillevægge, som kan hejses op, således at hallen også kan bruges som ét stort rum.
• Der etableres en forbindelsesgang langs de 4 træningsarenaer, således at hver træning kan foregå uforstyrret.
• Etablering af skillevæg i sidelokalerne og indgang til hallen, så man ikke behøver gå igennem det store lokale (som fortrinsvis er Haletudsernes), når man skal ind i hallen.
• Etablering af caféområde til kampsporten ved hovedindgangen til hallen

Omkostninger for scenarie 1 vil være:

Overslag på ombygning af Toftehallen kr. 2.670.000
(Se bilag 2)
Tilretning i Helsinge Hallerne kr. 203.000
(Se bilag 6)

Samlet investering for scenarie 1: kr. 2.873.000

I dette beløb er der ikke indregnet måtter til arenaerne og øvrig inventar, som det forventes, at foreningerne selv bekoster.

I forbindelse med projekteringen vil der blive foretaget en gennemgang med henblik på at sikre tilgængelighed for mennesker med handicap. Handicaprådet vil blive inviteret til at deltage.

Scenarie 2
Toftehallen omdannes til kampsportcenter og legestuen Haletudserne får stillet lokaler i Annisse til rådighed.

Toftehallen og sidelokaler ombygges, som foreslået af kampsporten (Se bilag 3):

• Hallen inddeles i 4 areaner - en til hver forening. Arenaerne opdeles med lydisolerede skillevægge, som kan hejses op, således at hallen også kan bruges som ét stort rum.
• Der etableres en forbindelsesgang langs de 4 træningsarenaer, således at hver træning kan foregå uforstyrret.
• Der etableres et styrketræningsrum i de tilstødende lokaler til brug for styrketræning og konditionstræning som supplement til kampsporten.
• Mødelokale og AV-rum etableres i de tilstødende lokaler (kræver ikke ombygning).
• Etablering af fællesrum og samlingssted for brugerne af huset. Her vil være socialt samvær, opholdsrum for forældre, lektiecafé mv. (kræver ikke ombygning).

Omkostninger for scenarie 2 vil være:

Overslag på ombygning af Toftehallen kr. 2.217.800
(Se bilag 4)
Opfriskning af lokaler i Annisse til legestuen kr. 100.000
Tilretning i Helsinge Hallerne kr. 203.000
(Se bilag 6)

Samlet investering for scenarie 2: kr. 2.520.800

I dette beløb er der ikke indregnet måtter til arenaerne og øvrig inventar, som det forventes, at foreningerne selv bekoster.

I forbindelse med projekteringen vil der blive foretaget en gennemgang med henblik på at sikre tilgængelighed for mennesker med handicap. Handicaprådet vil blive inviteret til at deltage.

Administrationens vurdering
Scenarie 1
Administrationen vurderer, at der i scenarie 1 er tale om, de to parter deler hallen og sidelokalerne op imellem sig, så der ikke er deciderede fælleslokaler.

Administrationen vurderer, at det bliver svært at tilgodese begge parters ønsker og behov i de fysiske rammer i Toftehallen. Visioner og værdier på henholdsvis legestuen og kampsporten vurderes at være svære at forene og svære at få realiseret i fælles lokaler.

Scenarie 2
Administrationen vurderer, at scenarie 2 bedst opfylder såvel kampsportens som Haletudsernes ønske og behov. Toftehallen kan omdannes til et kampsportcenter, og lokalerne i Annisse Børnehus lever op til de ønsker og behov, der er for legestuen Haletudserne. Derudover er der udendørsarealer, som Haletudserne kan anvende uden fysiske ændringer.

Anvendelse af underetagen i Annisse Børnehus er en optimering af lokaleudnyttelsen i Annisse. 1. salen bruges af Annisse Børnehave til funktioner, som ikke findes i selve børnehaven, så ejendommen kan ikke afhændes.

Administrationen vurderer desuden, at der vil kunne skabes stor og positiv synergi i samarbejdet mellem Annisse Børnehave og legestuen.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at scenarie 2 vælges, og at der frigives midler til de foreslåede ombygninger.

Lovgrundlag
Idrætspolitik. Gribskov Kommune 2013

Økonomi
Det økonomiske overslag på ombygning mv. i henhold til scenarie 1 beløber sig til 2.873.800 kr.
Det økonomiske overslag på ombygning mv. i henshold til scenarie 2 beløber sig til 2.520.800 kr.

Udgiften finansieres af de afsatte midler til anlægsprojekter "Investeringsplan - bygninger og klimatiltag". Der søges om frigivelse af de 2.873.800 kr. (ved scenarie 1) eller 2.520.800 kr. (ved scenarie 2).

Der er i 2016 afsat 9,5 mio. kr. i puljen, hvoraf der er disponeret 5,8 mio. kr. Til rest: 3,7 mio. kr.

Bilag
Bilag 1: Scenarie 1 Haletudsernes forslag - Tegning KIU 13-09-16 Dokumentnummer 2015/01479 024

Bilag 2 (lukket): Scenarie 1 Økonomisk overslag KIU 13-09-16. Bilaget indeholder et detaljeret overslag og er lukket for offentligheden, men tilgængelig for byrådsmedlemmerne via POLAR. Dokumentnummer 2015/01479 025

Bilag 3: Scenarie 2 Tegning KIU 13-09-16 (Forslag til ombygning af Toftehallen til kampsportcenter Dokumentnummer: 2015/01479 026

Bilag 4 (lukket): Scenarie 2 Økonomisk overslag KIU 13-09-16. Bilaget indeholder et detaljeret overslag og er lukket for offentligheden, men tilgængelig for byrådsmedlemmerne via POLAR. Dokumentnummer 2015/01479 027

Bilag 5: Haletudsernes tilbagemelding efter besøg i Annisse Børnehus - KIU 13-09-16
Dokumentnummer 2015/01479 028

Bilag 6: Overslag over tilpasninger i hal 1 og hal 4 KIU 13-09-16 (oversigten fra Helsinge Hallerne over tilretninger for at kunne rumme aktiviteter) Dokumentnummer: 2015/01479 030

Bilag 7: Henvendelse fra Helsinge Tennisklub KIU 13-09-16 Dokumentnummer: 2015/01479 029


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
1. at vælge scenarie 1 eller
2. at vælge scenarie 2
3. at frigive midler til ombygning mv. på 2.873.800 kr. hvis scenarie 1 vælges eller
4. at frigive midler til ombygning mv. på 2.520.800 kr. hvis scenarie 2 vælges


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 13-09-2016:

1. Ikke anbefalet
2. Anbefalet
3. Ikke anbefalet
4. Anbefalet

Fraværende: Betina Sølver Hansen, Morten Ulrik Jørgensen



Beslutning
1. - 4. Økonomiudvalget anbefaler at følge Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger, dog med den tilføjelse, at projektets samlede udgift på 2,52 mio. kr. finansieres med 2,3 mio. kr. af anlægsprojektet "Investeringsplan - bygninger og klimatiltag" og at restfinansieringen på 220.000 kr. sker fra reservepuljen.





190. Tillæg nr. 10 til spildevandsplanen - rettelse af fejl i tillæg 4, 5 og 9
06.00P00 - 2016/24100

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

I tillæg nr. 4, 5 og 9, der alle handler om kloakering af visse ejendommen i Rågeleje Udsholt området, har Gribvand lavet en fejlagtig formulering om skelbrønden.

Følgende formuleringer i tillæggene:

Tillæg nr. 4: "Kloakeringen sker ved at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren."

Tillæg nr. 5: "Kloakering langs Tuehusvej sker ved at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren."

Tillæg nr. 9: "De 27 ejendomme kloakeres så vidt muligt ved, at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren."

ændres til følgende sætning:

"Kloakeringen sker ved, at Gribvand Spildevand A/S i samråd med grundejeren, anviser tilslutningspunktet for spildevand i skel. Grundejeren er forpligtet til at etablere en 425 mm skelbrønd enten i skel eller inde på grunden efter aftale med Gribvand Spildevand A/S".

Der ændres ikke yderligere i tillæggene.

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 32

Økonomi


Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag nr. 1 Tillæg nr. 10 til spildevandsplanen dok.nr. 2016/24100 003


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 14-09-2016:
1.-3. Tiltrådt


Beslutning
1. - 3. Anbefalet.





191. Takster for benyttelse af kommunens arealer til arrangementer
05.05G00 - 2015/34352

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

Teknisk Udvalg har bedt om en harmonisering af takster for stadepladser i kommunen.


Indledning
Det eksisterende takstblad er ikke udtømmende og er udformet på en måde som giver
anledning til megen misforståelse.
I følge eksisterende taksblad skal arrangører betale efter placering og mange områder, hvor der også afholdes arrangementer, er ikke nævnt. Arrangører er utilfredse med denne ulighed og Byrådet besluttede den 08.10.2015 under andenbehandling af budgettet 2016-2019, at taksteren for stadepladser skulle være 0,- indtil der var sket harmonisering af taksterne.

Et arrangement kan være kommercielt, kulturelt eller non-profit og socialt.
Markeder arrangeres af både professionelle og frivillige.
Professionelle markeder har et rent kommercielt formål. Markederne er af en høj kvalitet og er drevet professionelt.
Frivillige markeder er ofte non - profit og overskud uddeles til almennyttige formål i lokalområdet.
Her ud over er der arrangementer, hvis formål primært er at skabe en lokal aktivitet.

Der har været en stigning i antallet af midlertidige arrangementer i Gribskov Kommune.
I 2015 er der i årets 12 måneder behandlet i alt 126 arrangementtilladelser, her af 24 motionsløb på vejene.
I 2016 er der i årets første 8 måneder behandlet i alt 108 arrangementtilladelse, her af 29 motionsløb på vejene.

Ansøgninger fordeler sig mellem enkeltstående arrangementer og tilbagevendende sommerarrangementer. Ansøgninger kan inddeles i følgende kategorier:

Antal af arrangementer og events	2015	2016 (8 mdr.)
Marked	20	20
Større events, salgspromotion	7	14
Udeservering ved restaurant	2	1
Mobilsalg fra veje og strande	7	4
Stadeplads	5	5
Festival og koncert	14	6
Cirkus	10	7
Motionsløb, orienteringsløb, cykelløb, andre løb.	21	29
Vielser, filmoptagelser og lignende	6	2
Skilte og plakater i lysmaster	9	11

De forskellige arrangører har indtægter i varierende størrelsesorden, som beskrevet i bilag om videresalg af stadepladser.

Som det fremgår af bilag om takster for stadepladser 2015, fremgår mange af de arrangementer der afholdes, ikke af takstbladet.
De arrangementer som nævnes er markeder, udeservering, stadeplads og cirkus.
Opkrævning ved de nævnte arrangementer ville for år 2015 indbringe en indtægt på i alt 65.981,- kr.

Opmærksomhedspunkter
I den netop vedtagne Turismestrategi er der et ønske om at tiltrække arrangementer og events for at blive en attraktiv kommune at bo i og besøge. Dette er tillige et element i anbefalingerne fra Vækstudvalgets tænketank.

Et større antal events og arrangementer genererer imidlertid også større behov for primært renhold fra kommunens side. Selvom aktørerne som udgangspunkt selv har ansvar for oprydning og renhold, er der behov for, at kommunen går ind og understøtter denne opgave ved større events.

Der kan derfor være en mulighed for at indhente en mindre del af den forøgede udgift for kommunen ved at indføre en lejeudgift til kommercielle arrangementer, men der mangler på nuværende tidspunkt et solidt grundlag at vurderer dette på.

Administrationens vurdering og anbefaling
Forskellige priser for non-profit arrangement og kommercielt arrangement, kan styrke det lokal engagement ift. at arrangere events.

Administrationen anbefaler at takstbladet inddeles efter type af arrangementer, og her under en pris for på non-profit arrangement og en pris for et kommercielt arrangement.

Kommunen kan vælge at tiltrække aktiviteter og understøtte erhvervs- og turismeudviklingen ved at beslutte en forholdsvis begrænset lejeindtægt på kommunale stade-og eventpladser.

Administrationen anbefaler at der ikke opkræves takster for midlertidige aktiviteter på kommunale veje og grundarealer, og herved understøtter turisme strategien i 2017.

Det foreslås endvidere, at administrationen i 2017 registrer antal af arrangementer i de enkelte kategorier, og de direkte og afledte omkostninger efter hvert arrangementer, for at indsamle et kvalificeret og solidt grundlag at træffe beslutning på, i forbindelse med budget 2018.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje, § 80.


Økonomi


Bilag
TEK 14-09-2016: Takster for 2015 Dok. nr: 2015/34352 010

TEK 14-09-2016 Vidersalg af stadepladser Dok. nr: 2015/34352 012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget:

1. at der ikke opkræves takster for benyttelse af kommunens arealer til arrangementer mv i 2017.
2. at der i 2017 sker dataindsamling mhp. at skabe et kvalificeret datagrundlag mhp. beslutning af takster for 2018 og frem.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 14-09-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt, idet det foreslås at der ikke opkræves takster fremadrettet
2. Ikke tiltrådt

Beslutning
1. - 2. Besluttet at følge anbefaling fra Teknisk Udvalg.





192. Forslag til Natura 2000-handleplaner 2016-21
01.05G00 - 2016/13039

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om, at forslag til kommunale Natura 2000-handleplaner 2016-21 sendes i offentlig høring.

Baggrund
Staten har på baggrund af EU’s habitatdirektiv udpeget en række Natura 2000-områder i Danmark, som indeholder større værdifulde naturområder. Det er målet med udpegningen af Natura 2000-områderne at stoppe den nationale tilbagegang af naturtyper og de tilhørende plante- og dyrearter indenfor Natura 2000-områderne.

For at nå målet er staten forpligtet til at udarbejde de overordnede Natura 2000-planer, samt drifts- og plejeplaner for egne arealer. Kommunerne er i hvert Natura 2000-område forpligtede til at udarbejde handleplaner. Der udarbejdes Natura 2000-planer for tre planperioder; 1. planperiode 2010-15, 2. planperiode 2016-21 og 3. planperiode 2022-27.

Proces
Staten offentliggjorde Natura 2000-planerne for anden planperiode 20.04.2016. Planerne indeholder et indsatsprogram med bindende retningslinjer, som kommunernes handleplaner og de statslige plejeplaner skal opfylde.

I henhold til miljømålsloven skal kommunerne vedtage et forslag til handleplan senest 6 måneder efter offentliggørelse af Natura 2000-planerne, dvs. 20.10.2016. Senest 1 år efter offentliggørelsen af Natura 2000-planerne skal den endelige handleplan vedtages af Byrådet, dvs. senest 20.04.2017.

Administrationen har udarbejdet forslag til handleplaner på baggrund af et paradigme, som Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening og staten har lavet.
Forslaget erstatter de eksisterende Natura 2000-handleplaner, som blev vedtaget i Byrådet 10.12.2012.

Uddybende baggrundsinformation om Natura 2000-arbejdet, herunder statslige krav til kommunerne, samarbejde med nabokommuner mv. er vedlagt i bilag 1.

Gribskov Kommunes Natura 2000-handleplaner
Gribskov Kommune skal udarbejde handleplaner for fire Natura 2000-planer :

• Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov
• Tisvilde Hegn og Melby Overdrev
• Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose
• Rusland

Fokus, generelle retningslinier og områdespecifikke retningslinier
Handleplanerne skal udarbejdes ud fra fokuspunkter og generelle retningsliner, der er ens for alle Natura 2000-planerne samt ud fra områdespecifikke retningslinier, som er specifikke retningslinier for hver enkel Natura 2000-plan.

Fokus for Natura 2000-planerne 2016-2021

• Sikring af naturpleje
• Færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden 2010-2015
• Sammenhæng i naturen
• Levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter.

Generelle retningslinjer
1. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for det enkelte Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget.
2. Der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje.
3. Der arbejdes for at sikre egnede levesteder for områdets arter.
4. Der arbejdes på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper.
5. Hydrologiprojekter finansieret via landdistriktsprogrammet, igangsatte Life-projekter og udvidelse/sikring af levesteder fra Natura 2000-planen 2010-15 afsluttes.
6. For skovnaturtyper skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen.
7. Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats.

Områdespecifikke retningslinjer
Her er som eksempel listet en områdespecifik retningslinie for handleplanen for Rusland.

Der sikres sammenhæng mellem forekomster af naturtyperne rigkær (7230) og surt overdrev (6230) med henblik på at gøre arealet mere robust overfor a) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller b) for at bidrage til etablering af større driftsenheder.

Samarbejde om udarbejdelse af handleplaner:
Natura 2000-områderne strækker sig ofte over flere administrative grænser, både mellem kommuner og stat. Gribskov Kommune har derfor arbejdet sammen med en række nabokommuner om at udarbejde de kommunale Natura 2000-handleplaner (se bilag 1).

Vi har endvidere samarbejdet med Naturstyrelsen Nordsjælland. Styrelsen er offentlig lodsejer af arealer i de Natura 2000-områder, som kommunen udarbejder handleplaner for.

Offentlige lodsejere, der ejer arealer i Natura 2000-områder, kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i egne drifts- og plejeplaner. Naturstyrelsen Nordsjælland udarbejder drifts- og plejeplaner for de lysåbne naturtyper og arter, der er på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. Det vil sige, at planerne ikke omfatter skovnaturtyper på naturstyrelsens egne arealer og arealer med fredskov. Naturstyrelsen Nordsjælland står for at udarbejde skovhandleplaner på egne arealer og for fredskov og disse skal lovmæssigt revideres hvert 12. år. 2. planperiode indeholder ikke nye planer for skovnatur på styrelsens egne arealer og på fredskovsarealer, men revideres i 3. planperiode.

Resuméer af Naturstyrelsen Nordsjællands drifts- og plejeplaner bliver vedlagt som bilag i Natura 2000-handleplanerne, når de endeligt vedtages i foråret 2017.

Indhold i handleplaner for 2016-2021
Handleplanerne for 2016-2021 skal indeholde en status for gennemførelse af 1. generationshandleplaner, behov for indsatser, en prioritering af nye indsatser samt en forventet plan for interessent-inddragelse.

Kommunes indrapportering fra 1. handleplanperiode
I forbindelse med 2. generations Natura 2000-planer skal kommunen indrapportere status for indsatser fra handleplan 2010-15. Dette er foregået dels digitalt i databasen MiljøGIS og dels fremgår det af tabel 1 i forslag til handleplanerne.

Behov for indsatser og prioritering af ny indsatser
I hver Natura 2000-plan er der beskrevet de mål for indsatser, der skal igangsættes. På baggrund af det nationale fokus, generelle retningslinier og områdespecifikke retningslinier, der er beskrevet i Natura 2000-planerne, har administrationen forslået indsatser og en prioritering heraf til hver handleplan.

Forventet plan for interessent-inddragelse
Der skal i forslag til handleplanerne indgå en forventet plan for interessent-inddragelse. Forslag hertil kan ses herunder, og fremgår også af tabel 7 i forslag til handleplanerne:

Projektnavn	Initiativ	Tidsplan	Kommune
Drøfte handleplanen i Det Grønne Dialogforum	Kommunen afholder møder 4 gange årligt.	Hele planperioden	Gribskov
Dialog med relevante lodsejere/grundejerfor- eninger	Dialog om: hegning og rydning for sikring af lysåben natur sikring af skovnatur græsningstryk og plejemetoder (afbrænding, græsning, afskrælning)	Hele planperioden	Gribskov
Landdistriktprogram- midler (LPD)	Efter behov kontaktes relevante lodsejere/grundejerforeninger om mulighed for at søge LDP-midler.	Hele planperioden	Gribskov
Samarbejde med fagspecialister	Efter behov etableres sparringsgruppe med fagspecialister der har relevans for de enkelte habitatområder.	Hele planperioden	Gribskov
Natura 2000-ture	Offentlige ture i Natura 2000-områder; - formidling og dialog. Eventuelt invitere/efterlyse lokale borgere der ligger inde med naturfaglig viden.	Hele planperioden	Gribskov

Tidsplan
Nedenstående tidsplan følges for høring, vedtagelse og implementering af kommunens handleplaner for anden planperiode:

Ca. uge 40 til og med uge 48, 2016	Offentlig høring af forslag til handleplanerne i 8 uger. Enslydende forslag til handleplanerne sendes i høring i de 4 kommuner som handleplanerne berører.
Januar 2017	Administrationen behandler eventuelle høringssvar, der samles i hvidbog.
Januar - april 2017 Senest godkendelse d. 20. april 2017	Politisk behandling i Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
April 2017	De endelige handleplaner annonceres.
2017 – 2021	Gennemførelse af de konkrete plejeindsatser.

Lovgrundlag
§ 46 i Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)1), LBK nr 1531 af 08/12/2015.

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner, BEK nr 944 af 27/06/2016.

Økonomi
Indsatser bygger på frivillighed og statslige støtteordninger. Det er den enkelte lodsejer, der kan søge midler til indsatsen. Som udgangspunkt kommer midlerne fra EU's Landdistriktsprogram (LDP) og EU-LIFE projekter.

I første handleplanperiode har Gribskov Kommune foretaget naturpleje i Natura 2000-områderne (blandt andet i Rusland). Der var indgået en økonomiaftale mellem KL og staten og afsat DUT-midler til kommunerne.
For anden handleplanperiode forventes der vedtaget en aftale mellem KL og staten om DUT-midler.

Miljøforhold
Miljøvurdering
Der er krav om, at der skal udarbejdes en samlet miljøvurdering (SMV), hvis de kommunale handleplaner tilføjer noget nyt til den statslige plan og handleplanen dermed får selvstændig betydning for tilladelser/godkendelser til projekter efter anden lovgivning.
I forslagene til de fire handleplaner er der ikke tilføjet noget nyt. Der skal derfor ikke foretages en SMV.

Gribskov Kommune skal træffe afgørelse om, at vi ikke gennemfører en SMV for handleplanerne. Det fremgår af § 4 stk. 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Afgørelsen om, at der ikke skal gennemføres en SMV, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter miljømålslovens bestemmelser om klage over kommunale handleplaner. Efter miljømålslovens § 53, nr. 4 kan handleplanerne påklages for så vidt angår indhold og tilvejebringelse.


Høring
Forslag til handleplanerne skal sendes i offentlig høring i 8 uger, jf. §46 b stk 2 i Bekendtgørelse om kommunalstyrelsens Natura 2000-handleplaner (BEK nr 944 af 27/06/2016).

Bilag
Bilag 1 ØU 26-09-16 Uddybende information om N2000-arbejdet (bilag i tilrettet udgave i overensstemmelse med bemærkninger fra Plan- og Miljøudvalget) Dok.nr. 2016/13039 207

Forslag til Natura 2000-handleplaner:

Bilag 2 PMU 12-09-16 Arresø mv. Natura 2000-handleplan Dok nr. 2016/13039 160

Bilag 3 PMU 12-09-16 Gribskov mv. Natura 2000-handleplan Dok nr. 2016/13039 161

Bilag 4 PMU 12-09-16 Tisvilde Hegn Natura 2000-handleplan Dok nr. 2016/13039 163

Der havde indsneget sig en fejl i tabel 4 i nedenstående bilag.
Nyt bilag er derfor tilføjet ved protokolelring efter Plan- og Miljøudvalgets møde 12.09.2016

Bilag 5 PMU 12-09-16 Rusland mv. Natura 2000-handleplan (nyt udkast) Dok nr. 2016/13039 194

Dokumentation
Nedenunder findes link til dokument med første udgave af bilag 1. Denne udgave blev udsendt med dagsorden til Plan- og Miljøudvalgets møde og er ikke længere bilag i sagen
PMU 12-09-16 Uddybende information om N2000-arbejdet Dok. nr. 2016/13039 143


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

1. at forslagene til kommunale Natura 2000-handleplaner sendes i offentlig høring
2. at der ikke foretages miljøvurdering af de kommunale Natura 2000-handleplaner

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 12-09-2016:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt


Beslutning
1. - 2. Anbefalet.





193. Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3
014278 - 2016/16246

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Plan- og Miljøudvalgets møde 15.08.2016 med henblik på formandens dialog med Kulturhavn. Sagen er ligeledes returneret fra Økonomiudvalgets møde 05.09.2016 for videre behandling i Plan- og Miljøudvalget.

Sagen forelægges hermed udvalget på ny. Administrationen gør opmærksom på, at der er ændringer i teksten.

Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til økonomiudvalget om det videre arbejde med projektet for etape 3.

Sagen blev behandlet i Byrådet den 20.06.2016 og udvalget skal nu tage stilling til de søgte dispensationer bl.a. på baggrund af de indkomne nabobemærkninger.

Administrationen har udarbejdet et samlet høringsnotat hvor bemærkningerne indgår.
Se bilag 5

Baggrund
Gribskov Kommune har den 12.05.2016 modtaget projektmappe til etape 3 med ansøgning om dispensationer og parkeringsregnskab. Der ønskes byggetilladelse i oktober 2016.

Et skitseprojekt for etape 3 har senest været behandlet af Økonomiudvalget den 23.06.2014, som pkt nr. 170. Der er redegjort for det forudgående forløb i dette dagsordenspunkt. På mødet blev der besluttet følgende:

1. at der arbejdes videre med den skitserede udformning af etape 3
2. at der arbejdes videre med de ansøgte dispensationer i etape 3

Forud for denne behandling har etape 3 været igennem følgende:

• 27.11.2013 Plan- og Miljøudvalget
• 16.12.2013 Byrådsmøde
• 23.03.2014 Økonomiudvalgsmøde
• 23.04.2014 Borgermøde nr 1
• 10.06.2014 Borgermøde nr 2

Der indkom kommentarer på Borgermøde 1, som gav anledning til en del ændringer. Det blev præsenteret på Borgermøde 2, og det er det tilrettede projekt, der er arbejdet videre med.

Projekt for etape 3
Etape 3 er beliggende ved den tidligere Irma-ejendom i Gilleleje. Ansøger oplyser, at byggeriet kommer til at indeholde serviceerhverv og detailhandel i stueetagen og boliger og plejehjemsboliger i de øvrige etager.

Bebyggelsen udformes som en række mindre to-etagers huse, der står forskudt side om side, orienteret mod kanalen. Det er planlagt, at Ellen Mariehjemmet skal udvides, og får 10 nye lejligheder. Se yderligere beskrivelse side 2 i projektmappen, bilag 1.

Dispensationer
Projektet lægger op til følgende dispensationer:
1: Tre dispensationer fra lokalplan 315.11 om

• Byggefelt, § 6.1,
• Taghøjde, § 6.5
• Tagmateriale, § 7.9.

2: Dispensation fra Bygningsreglement BR 10, kap.2.4.2. om parkering
3: Dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, § 65, åbeskyttelseslinien.

Dispensationerne er begrundet af ansøger på side 17 i projektmappen, bilag 1. Udpluk af ansøgers begrundelse fremgår nedenfor.

Ad 1: Lokalplan 315.11
Byggefelt:
Ansøgers begrundelse:

• Dette byggefelt overskrides mod øst. Ansøger begrunder blandt andet dette med, at de har valgt at lade byggeriet følge forløbet af kanalen i højere grad end byggefeltet angiver. Byggefeltet gøres ikke større, men ændres i udformning, så der skabes et jævnt forløb mod kanalen og en opholdsplads mellem Kulturhuset og byggeriet i etape 3.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 23 borgere og foreningen "Pas På Gilleleje"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 15 borgere og erhvervsdrivende Per Fruergaard og Kim Stryhn, "Ellen Mariehjemmet":

Taghøjde:
Ansøgers begrundelse:

• § 6.5 angiver et højdegrænseplan i kote 14.90. Kippen på de enkelte sadeltage kommer op i kote 16.90. Ansøger begrunder dette med at: "..vi med udformningen af byggeriet har ramt den rigtige skala og struktur, således at byggeriet tilpasses bedst muligt.". Der er valgt at trække tagboligerne tilbage fra facadelinien og forskyde "husene" så de opdelte tagtrekanter ikke fremstår som en massiv linie.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 51 borgere, "Pas På Gilleleje" og "Gilleleje Handels- og Turistforening", "Ellen Mariehjemmet"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 20 borgere og erhvervsdrivende Per Fruergaard og Kim Stryhn, Guldsmed/nabo ved Casper Woller-Nielsen.

Tagmateriale:
Ansøgers begrundelse:

• § 7.9 stiller krav om tegltag. Ansøger ønsker oplægning af tagpap med listedækning. Ansøger begrunder blandt andet dette med, at bygningerne gerne og helst skal fremstå som sammensatte enkeltbygninger, og ikke som større sammenhængende karré. Derfor er ønsket at anvende en anden tagbelægning op mod Ellen Mariehjemmet.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 44 borgere og "Pas På Gilleleje"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 18 borgere og erhvervsdrivende Per Fruergaard og Kim Stryhn, "Ellen Mariehjemmet", Guldsmed/nabo ved Casper Woller-Nielsen:

Ad 2: Parkering:
Ansøgers begrundelse og administrationens redegørelse:
Indledning til lokalplanens § 5.6 og § 5.7 som omhandler parkering:
§ 5.6 bestemmer hvor mange parkeringspladser, der skal etableres afhængig af funktionen i bygningerne. I denne beregning kan der tages højde for forskudt anvendelse af p-pladserne.
§ 5.7 bestemmer hvilke pladser der ikke må etableres udenfor området. Det gælder behovet for p-pladser til henholdsvis dagligvarebutikker, boliger og lægehus/sundhedscenter, som skal etableres indenfor området.

Det indsendte parkeringsregnskab er baseret på kendte gængse metoder til beregning af forskudt anvendelse. Regnskabet viser tallene for krav til antal p-pladser både med og uden forskudt anvendelse samt hvilke pladser der skal etableres indenfor området.

• Etape 1,2 og 3 udløser i alt 232 p-pladser, når der ikke regnes med forskudt anvendelse. Heraf skal de 105 etableres indenfor området.
• Ved at regne med forskudt anvendelse udløser etape 1,2 og 3, 154 p-pladser. Heraf skal de 85 p-pladser etableres indenfor området.
• Der er allerede etableret 107 p-pladser på området, og i forbindelse med etape 1 og 2 er der givet tilladelse til etablering af 64 pladser udenfor området. Dvs. i alt 171 pladser.

Bygherre ønsker en parkeringsløsning med ekstra sikkerhed, og derfor ansøges kun om delvis reduceret brug af 'forskudt anvendelse'. Der ansøges om tilladelse til at etablere yderligere 6 p-pladser udenfor området. Hermed etableres i alt 177 pladser, heraf 70 udenfor området.

Parkeringspladser der etableres udenfor området kræver en dispensation fra BR10, kap. 2.4.2. Krav til parkeringspladser, der skal etableres på området, jf. lokalplanen, er opfyldt. Pladser der skal etableres udenfor området indbetales til kommunens parkeringsfond.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 30 borgere og "Pas På Gilleleje"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 15 borgere og "Ellen Mariehjemmet" :

Ad 3: Åbeskyttelseslinien
Ansøgers begrundelse:

• Det ansøgte vurderes ikke at ville påvirke naturbeskyttelsesinteresserne omkring Søborg kanal, idet kanalens fysiske udformning ikke ændres med opførelsen af etape 3. På den aktuelle strækning langs kanalen er der også i dag bymæssig bebyggelse, der følger kanalens forløb på tæt hold. Det kommende byggeri vurderes derfor hverken at ville påvirke den visuelle oplevelse af kanalen eller kanalens fysiske udformning.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 18 borgere og "Pas På Gilleleje"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 14 borgere og "Ellen Mariehjemmet"

Partshøring af bygherre i forbindele med høringssvar:
Kulturhavn Gilleleje v/ Lars Corfitzen har som part i sagen fremsendt høringssvar, vedlagt som bilag nr. 7 til dagsordenspunkt.

Kulturhavn Gilleleje A/S oplyser, at de på mandat fra Byrådet i juni 2014 har arbejdet videre med projektforslaget til etape 3.

Kulturhavn Gilleleje har i forbindelse med nylig afholdte naboorientering modtaget samtlige indkomne breve med bemærkninger. Kulturhavn Gilleleje har noteret sig indsigelserne, men påpeger, at det reelle billede også skal ses i sammenhæng med de mange positive tilkendegivelser, der er indkommet. Kulturhavn Gilleleje oplyser i øvrigt, at de har modtaget positive tilkendegivelser, både ved offentlige møder samt via sociale medier, heriblandt mere end 400 positive tilkendegivelser via Kulturhavn Gillelejes Facebook-side, uden nødvendigvis at være sendt til Gribskov Kommune.

Tilføjet efter sagens behandling i Plan og Miljøudvalget den 15.08.2016
Som opfølgning på mødet i Plan- og Miljøudvalget den 15.08.2016 har Kulturhavn Gilleleje A/S fremsendt reviderede skitser vedr. taghøjde, og tagbelægning. Det meddeles derudover, at projektet tilpasses således at der ikke skal dispenseres fra åbeskyttelseslinien. Det fremsendte er vedlagt sagen.

Et reduceret erhvervsareal vil fordre en dispensation fra lokalplanen. Såfremt udvalget ønsker at stille krav om at reducere erhvervsarealet, vil forslag om dispensation fra lokalplanen blive udsendt i 14 dages naboorientering med efterfølgende politisk beslutning.

Det er administrationens vurdering, at det ikke er i strid med lokalplanens principper, hvis der bliver et krav om at reducere erhvervsarealet, da formålet med anvendelsesbestemmelserne er at "sikre, at der kommer den blanding af forskellige byformål, som skal resultere i et levende og attraktivt bymiljø."

Tilføjet efter sagens behandling i Økonomiudvalget den 05.09.2016
På baggrund af ønske fra Økonomiudvalget har Kulturhavn Gilleleje fremsendt ny skitse til brug for principbeslutning, hvor der mod syd er "3 rækkehuse" op til kote 14.90 og mod øst facade som tidligere op til kote 15.90.

Kulturhavn Gilleleje har udtrykkeligt gjort opmærksom på, at der alene er tale om en skitse. Hvis denne løsning besluttes, får de udarbejdet nye visualiseringer og revideret projekt.

Kulturhavn Gilleleje har endvidere i forløbet tilkendegivet, at de nu foretrækker røde tegl, og derfor ikke anmoder om dispensation fra lokalplan vedr. tagbelægning.

Administrationens vurdering
Det nuværende projekt fra 2016 er i overensstemmelse med skitseprojektet, der blev præsenteret i 2014. De dispensationer der søges om, er i overensstemmelse med det, der blev præsenteret for Økonomiudvalget i 2014.

Administrationen vurderer, at de ansøgte dispensationer er velbegrundede og understøtter kvaliteterne i projektet. Projektet vurderes at opfylde formålet og intentionerne med lokalplanen. Administrationen fastholder denne vurdering også efter den gennemførte høring.

I forhold til parkering foreslår administrationen, at der gives dispensation fra BR10, da lokalplanens krav er opfyldt.

Nogle høringssvar berører areal til erhverv/detailhandel i stueplan. For så vidt angår stueetage siger LP 315.11: "Delområde 3: Mod torvet må stueplan kun anvendes til publikumsrettede serviceerhverv og detailhandel. Stueplanet i resten af området må kun anvendes til centerformål som detailhandel, publikumsrettede serviceerhverv og for en mindre del offentlige formål som plejecenter. "

Administrationen kan derfor ikke umiddelbart anbefale, at det besluttes, at der skal etableres boliger i stueplan. En sådan beslutning skal vurderes i forhold til lokalplanen.

Projektet er ikke sagsbehandlet endnu i forhold til den tekniske byggesagsbehandling.

Forslag til tidsplan
Juni Plan- og Miljøudvalg 06.06.16, Økonomiudvalg 13.06.16, Indledende politisk behandling af projektet
29.06.2016 blev der afholdt orienterende borgermøde
Juni/juli Naboorientering
August 15.08.16 Plan- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg 29.08.16. Endelig politisk beslutning om projektet
Oktober Byggetilladelse

Administrationen kan derfor anbefale, at det godkendes, at der kan udarbejdes byggetilladelse, hvor der gives dispensation som ansøgt og beskrevet i dette dagsordenspunkt.

Sagen har stor offentlig og politisk bevågenhed, derfor anbefaler administrationen, at der tages stilling til de fem ansøgte dispensationer enkeltvis.


Lovgrundlag
Bygningsreglementet 01.01.2016
Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven)
Naturbeskyttelsesloven § 16 ((Lovbekendtgørelse nr. 1578 af 08. december 2015 med senere ændringer).

Økonomi


Høring
Sagen har været i naboorientering fra den 16.06.2016 til den 20.07.2016, og bemærkninger herfra forelægges nu udvalget i et samlet høringsnotat, se bilag 5.

Bilag
PMU 06.06.16: Bilag 1, Kulturhavn, Projektbeskrivelse af 27.05.16 (dok.nr. 2016/16246 011)

PMU 06.06.16: Bilag 2, Kulturhavn, Projektbeskrivelse af 10.06.14 (dok.nr. 2016/16246 008)

PMU 06.06.16: Bilag 3, Kulturhavn Gilleleje, lokalplan 315.11 (dok.nr. 2016/16246 009)

PMU 15-08-2016: Bilag 4, Kulturhavn, Ansøgning om dispensation (dok.nr. 2016/16246 101)

PMU 15-08-2016: Bilag 5, Sammenfattet høringsnotat (dok.nr. 2016/16246 104)

PMU 15-08-2016: Bilag 6, Kulturhavn, Samlet fil med alle nabobemærkninger (dok.nr. 2016/16246 102)

PMU 15-08-2016: Bilag 7, Kulturhavn, Partshøringssvar fra Kulturhavn Gilleleje (dok.nr. 2016/16246 103)

PMU 29-08-2016: Reviderede skitser pr. 22.08.2016 Dok. nr: 2016/16246 110


OBS! Som aftalt forud for møde i Plan- og Miljøudvalget erstattes bilaget "PMU 12-09-2016 Ny skitse - princip for ændring af facade mod syd" (dokumentnummer 2016/16246 111) med en forbedret visuel fremstilling af princip for ændring af facade mod syd (dokumentnummer 2016/16246 112) forud for behandling af sagen af Økonomiudvalget. Både den gamle og den nye udgave af bilaget er vedhæftet herunder.

PMU 12-09-2016 Ny skitse - Princip for ændring af facade mod syd Dok. nr: 2016/16246 111

ØU 26-09-2016 Facade mod syd - Reviderede visualiseringer 16.09.2016 Dok. nr: 2016/16246 112. Dokumentet indeholder to links.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at træffe beslutning om, i hvilket omfang der i byggetilladelsen gives dispensation i forhold til:
   1. Byggefelt (Lokalplan)
   2. Taghøjde (Lokalplan)
   3. Parkering (Byggelov)
2. at det godkendes, at administrationen på baggrund af beslutningerne i pind 1 udarbejder byggetilladelse for så vidt angår de i pind 1 besluttede dispensationer
3. at der stilles vilkår om, at erhvervsarealet i etape 3 reduceres med 500 m2, samtidig med at der gives dispensation til etablering af butikker til pladskrævende varegrupper i det øvre gadeplan i etape 1. og at beslutning om dispensation i forhold hertil sendes i naboorientering mhp. efterfølgende politisk beslutning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
Det besluttes, at punktet tages af dagsordenen. Der indkaldes til et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget mandag den 5. september 2016.

Økonomiudvalgets beslutning den 05-09-2016:
Sagen sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget til videre behandling på det kommende møde.


Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 12-09-2016:
O stillede ændringsforslag om, at sagen afventer indtil statsforvaltningens afgørelse i klagesager rejst i forholdt til etape 1 og 2

For stemte O (1)
Imod stemte G, V og S (5)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt

Indstillingen blev bragt til afstemning

1. Udvalget anbefaler at
   a. Tiltrædes jf. projekt
   b. Mod øst gives dispensation på op mod ½ meter. Det accepteres ligeledes, at det østligste sydlige hjørne er ½ meter højere. Det præciseres, at der mod syd etableres gavltrekanter og en tagterrasse i arealet mod Ellen Marie Hjemmet jf. skitseprojekt.
   c. Tiltrædes idet der gøres brug af forskudt parkering.
2. Anbefalingen tiltrædes
3. Anbefalingen tiltrædes, idet de 500 m2 erstattes af boligkvadratmeter.
   For pind 1.-3. stemte G, V og S (5)
   Imod stemte O (1)
   Anbefalingen tiltrådt

Bo Jul Nielsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet


Beslutning
Afstemning om anbefaling fra PMU

For: V, A, G (5)
Imod: C, O, Ø (3)
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følge anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget på indstillingens punkter 1. - 3.

C og O begærer sagen i Byrådet

Bo Jul Nielsen deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.




194. Strategisk Plan Gilleleje 2016 - planforslag
01.00G00 - 2015/15357

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet at godkende forslag til 'Strategisk Plan Gilleleje 2016' til offentlig fremlæggelse. Desuden anbefales det, at der afholdes et borgermøde i offentlighedsfasen.

Plan- og Miljøudvalget behandlede et tidligere udkast til planforslaget i juni 2016 og sendte sagen videre til Økonomiudvalget med mindre justeringer. Økonomiudvalget besluttede den 13.06.2016 at sende sagen tilbage til administrationen med henblik på yderligere bearbejdning af forslag til Strategisk Plan Gilleleje samt fornyet behandling i fagudvalget. Planforslaget er nu revideret og forelægges derfor på ny.

Baggrund
Plan- og Miljøudvalget har i september 2014 besluttet, at der skal udarbejdes en ny strategisk plan for Gilleleje. Planen skal erstatte 'Planprincipperne for Gilleleje' fra 2006, som i de sidste 10 år blandt andet har dannet et vigtigt grundlag for dialog med investorer og udviklere.

Byen har ændret sig de seneste år, efter intentionerne i planprincipperne. Særligt med etablering af Kulturhavnsprojektet og fokus på udvikling af Læringsområde Gilleleje på Parkvej. Hvor byen tidligere i høj grad var orienteret i øst-vestlig retning, styrkes byens udvikling nu også i en nord-sydlig retning. Samtidig er byens profil i den nye kommune, som Gribskovs turistcenter, blevet skærpet. Trafikflows er ændret, og der er kommet et øget fokus på at afbøde konsekvenser af klimaændringer. Der er derfor brug for en ny strategisk plan til den videre dialog med byens borgere og virksomheder, investorer og udviklere om de kommende års udvikling af byen.

I løbet af 2014 og 2015 er der udarbejdet en række undersøgelser og analyser i Gilleleje, som danner baggrund for planen. Detailhandelsanalyse, rumlig analyse af Gilleleje, trafik- og parkeringsanalyse og en række kvalitative interviews. Analyseresultaterne ligger i sagen.

Forslag til Strategisk Plan Gilleleje 2016
Administrationens forslag til Strategisk Plan Gilleleje 2016 er vedlagt som bilag. Planforslaget er udarbejdet i samarbejde med Bascon A/S på baggrund af analyseresultaterne, inputs fra de løbende politiske drøftelser, samt inputs fra den kombinerede byvandring/samtalesalon med byens borgere og interessenter i november 2015.


Formålet med planen er at:

• Angive en klar retning for udviklingen af Gilleleje, med blik for eksisterende potentialer og respekt for byens identitet,
• give et overblik over udviklingsområder, og
• sikre synergi, styring og prioritering mellem disse.

Planen skal desuden danne grundlag for dialog mellem kommune, interessenter, investorer osv. om den videre udvikling af byen.

Planen tager afsæt i, at udviklingen af byen i høj grad handler om fortsat at sikre lysten til Gilleleje, hvor bymidten er hele byens dynamiske omdrejningspunkt.

Det betyder også, at der med denne plan tages nogle langt mere klare til og fravalg, end det er sket hidtil, for at skabe gode rammer for den ønskede udvikling. Eksempelvis lægges der op til en langt større koncentration af detailhandlen, end de gældende planer angiver.

Overordnet tidsplan
Planforslaget planlægges at blive fremlagt offentligt frem til midt oktober 2016, og ventes endeligt vedtaget omkring årsskiftet 2016/2017.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslaget til Strategisk Plan Gilleleje 2016 sendes i offentlig fremlæggelse, og at der i offentlighedsfasen afholdes et borgermøde.


Lovgrundlag


Økonomi
Økonomiudvalget har den 09.12.2014 bevilliget 420.000 kroner til projektet, finansieret af ØUs pulje til Strategisk byudvikling for 2014. Beløbet er anvendt til formålet.

Økonomiudvalget har den 24.08.2015 bevilliget yderligere et beløb på 100.000 kroner. Finansieringen skete via det allerede afsatte budget under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling. Beløbet er anvendt til formålet.

Høring
Planforslaget udsendes i offentlig fremlæggelse.

Planen er en politisk forpligtende plan, og ikke en juridisk bindende plan. Kommunen er derfor ikke underlagt en pligt til at sende planen i offentlig fremlæggelse. Beslutningen for planforslagets offentliggørelse er fastlagt lokalt.

Bilag
PMU 12-09-2016 Forslag til Strategisk Plan Gilleleje. Dok.nr. 2015/15357 050


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. At godkende forslag til Strategisk Plan Gilleleje til offentlig fremlæggelse.
2. At godkende, at der i offentlighedsfasen afholdes et borgermøde.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-06-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt, idet centerområdet mod vest udvides til at omfatte "Flügger"
2. Anbefalingen tiltrådt

O tog forbehold

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
Sagen sendes tilbage til administrationen med henblik på yderligere bearbejdning af forslag til Strategisk Plan Gilleleje samt fornyet behandling i fagudvalget.

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 12-09-2016:
1.-2. Anbefalingen tiltrædes



Beslutning
1. - 2. Anbefalet.





195. Vedtagelse af Delegationsplan for Gribskov Kommune
00.22G00 - 2016/14566

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vedtagelse af en samlet delegationsplan for Gribskov Kommune.

Baggrund
De 98 kommuner i Danmark administrerer en meget stor del af den lovgivning, som hvert år bliver vedtaget af Folketinget og EU.

Byrådet er - i næsten alle tilfælde - det organ, som formelt bliver tillagt beslutningskompetencen inden for de mange lovgivningsområder, som administreres af kommunerne.

Det ville imidlertid blive en uoverkommelig opgave, hvis Byrådet fik forelagt samtlige sager til beslutning.

Det er derfor muligt for Byrådet at delegere noget af sin beslutningskompetence til økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.


Delegationsplan
Fordelingen af beslutningskompetencen mellem de politiske niveauer er kommet til udtryk i Gribskov Kommunes lovpligtige styrelsesvedtægt, hvor de stående udvalg og deres forvaltningsområder er fastsat.

For at skabe et samlet og mere detaljeret indblik i beslutningskompetencen i de mange sager, som hvert år afgøres af Gribskov Kommune, har administrationen nu kortlagt sagsflow og beslutningsgange mellem administrationen og de politiske niveauer inden for de hyppigst forekommende lovgivningsområder.

Udredningsarbejdet er blevet gennemført centervis med afsæt i de enkelte udvalgs forvaltnings-/beslutningsområder.

Delegationsplanens overordnede formål er derfor at supplere styrelsesvedtægten og give læseren et hurtigt og detaljeret indblik i de enkelte sagers beslutningsvej gennem organisationen.

Den forslåede delegationsplanen er således et praktisk opslagsværk for medarbejdere, politikere og eksterne aktører, som skal sikre effektivitet, ensartethed og gennemsigtighed i sagerne.

Delegationsplanen understøtter dermed kommunens grundlæggende mission og vision om at tiltrække og fastholde tilfredse borgere og virksomheder gennem et højt serviceniveau og kvalitet i varetagelsen af de kommunale opgaver.

Det foreliggende udkast til delegationsplan afspejler udelukkende den aktuelle praksis, som følges i dag og som blandt andet fremgår af styrelsesvedtægten og de administrationsgrundlag, som allerede er besluttet politisk.

Den forslåede delegationsplanen medfører således ingen fravigelser fra gældende praksis.

Høring?
Delegationsplanen medfører ingen ændringer i styrelsesvedtægten, og derfor kan Byrådet beslutte delegationsplanen på et enkelt møde.

Alternativt kan Byrådet vælge at sende planen i høring i de stående udvalg inden vedtagelsen.

Hvis Byrådet beslutter at sende delegationsplanen i høring i de stående udvalg, vil administrationen sørge for, at udvalgenes eventuelle kommentarer og justeringsforslag bliver indarbejdet i den samlede delegationsplan inden den på ny forelægges Byrådet.

Løbende ajourføring
Delegationsplanen er en dynamisk plan. Delegationsplanen vil blive løbende justeret og tilrettet i forbindelse med lovændringer. Den kan også justeres i takt med, at der opnås erfaringer med, hvilket niveau konkrete beslutninger bedst kan træffes på.

Delegationsplanen vil løbende blive ajourført og blive tilgængelig i elektronisk form på kommunens hjemmeside.

Detaljeringsgrad
Visse steder i delegationsplanen er der henvist (med rødt) til mere detaljerede administrationsgrundlag. Dette skyldes, at visse beslutningsområder er så detaljerede og omfangsrige, at de ikke lader sig beskrive i nærværende udkast, hvis grundlæggende formål er at give læseren et hurtigt overblik over sagsflow og beslutningsgange i de mest almindeligt forekommende sager.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 769 af 6. juni 2015) og Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune

Økonomi
Ingen ændringer i økonomi, hvis praksis fastholdes.

Miljøforhold
Ingen

Høring
Der er ingen høringsforpligtelse i denne sag.

Bilag
Bilag: BY 03-10-16 Udkast til samlet delegationsplan Dokumentnummer 2016/14566 013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at vedtage delegationsplanen eller
2. at sende delegationsplanen i høring i de stående udvalg inden planen besluttes endeligt af Byrådet.

Beslutning

1. Ikke anbefalet
2. Besluttet at sende delegationsplanen i høring i de stående udvalg inden sagen skal i behandling til Byrådet.

196. Kommunens kontakt med borgerne
85.13P00 - 2016/19258

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om godkendelse af "Kommunens kontakt med borgerne - Kanalstrategi 2016-2019".

Baggrund
Den nuværende "Kommunens kontakt med borgerne" er beskrevet i Kanal- og servicestrategien, som blev besluttet af Byrådet 19.12.11. Strategien løb til 2015 og er blevet forlænget til 2016.

Strategien beskriver hvordan og gennem hvilke henvendelseskanaler kommunen håndterer henvendelser til og fra borgere, virksomheder og foreninger. Det er for eksempel personlige henvendelser, selvbetjeningsløsninger, hjemmeside, digital post, e-mail, papirbreve, telefon, mv.

Strategien skal sikre den rigtige balance mellem de to formål:

• At betjeningen er mest hensigtsmæssig for borgere, virksomheder og foreninger og deres behov.
• At betjeningen er mest effektiv i forhold til kommunens ressourcer.

I KL og regeringens "Aftale om kommunernes økonomi for 2017" er der indarbejdet et "Moderniserings- og effektivitetsprogram" som betyder, at vi i Gribskov Kommune skal aflevere ca. 3,5 mio. årligt. Det nærmere indhold i programmet aftales mellem regeringen og KL i efteråret 2016.

Et af de overordnede spor vil dog være "Digitalisering og velfærdsteknologi". Det formodes dermed, at vi vil kunne effektivisere gennem blandt andet at digitalisere samspillet mellem borgere og kommune.

Proces ind til nu
Administrationen har lavet udkast til "Kommunens kontakt med borgerne", som er kommunens kanalstrategi for 2016-19. Strategien har været i høring i Ældrerådet, Handicaprådet, Danske Handicaporganisationer- Gribskov og Hovedudvalget.

Primære pointer fra høringen:

• Ældrerådet forventer inddragelse, når strategien udmønter sig i mere konkrete ældrerettede indsatser.
• Sprog er for indforstået. Eksempelvis er fag-ordet "Kanalstrategi" for indforstået og kan være misvisende.
• Kommunen skal hjælpe og være fleksibel i forhold til de borgere, som gerne vil være digitale, men som støder på problemer, når de henvender sig.

Høringssvar er blevet arbejdet ind i strategien eller vil indgå i det videre arbejde med henvendelseskanaler.

Indhold i strategien
I de seneste år er der kommet nye love, nationale strategier, henvendelseskanaler og effektiviseringskrav. Samtidigt har borgernes brugeradfærd og IT-kompetencer ændret sig. Gribskov Kommune forholder sig til udviklingen, men er ikke frontløber på nye kanaler og muligheder.

Som svar på udviklingen har kommunen:

• Udviklet nye strategier
  (Digitaliseringsstrategi 2016-2019, Koncernstrategi 2015 og 2016, Udviklingsstrategi 2016)
  
• Udviklet og tilpasset kanaler og indsatser
  (hjemmeside, facebook, callcenter, åbningstider, selvbetjeningsløsninger)

Fokus for "Kommunens kontakt med borgerne" er derfor at styrke og konsolidere de allerede eksisterende henvendelseskanaler, så de fungerer mere effektivt.

Generelt skal vi i højere grad bruge Digital Post, telefon, hjemmeside og selvbetjeningsløsninger, og i mindre grad papirpost og email.

Strategien kan læses i sin fulde form i bilaget.

Implementering
Efter vedtagelse vil strategien blive udmøntet i administrationen. Fokus vil bl.a. være på adfærdsændrende kampagner i administrationen og i offentligheden og på at opbygge metoder til at monitorere og tilpasse henvendelseskanaler.

Borgere, virksomheder og foreninger vil på baggrund af "Kommunens kontakt med borgerne" opleve at få god betjening ved at benytte de mest effektive henvendelseskanaler.

Borgere, virksomheder og foreninger vil opleve:

• at blive introduceret til nye henvendelseskanaler
• merværdi ved at bruge de mest effektive henvendelseskanaler
• at dyre og ineffektive kanaler lukkes eller neddrosles
• at blive flyttet til billigere og mere effektive kanaler
• at få hjælp til selvhjælp ved behov

Lovgrundlag
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020
Gribskov Kommunes digitaliseringsstrategi 2016-2019
Lov om Digital Post fra offentlige afsendere - LBK nr 801 af 13/06/2016
Lov om behandling af personoplysninger - LOV nr 429 af 31/05/2000
Forvaltningslovens § 27 ifht. tavshedspligt og fortrolighed - LBK nr 433 af 22/04/2014
Lov om offentlighed i forvaltningen - LOV nr 606 af 12/06/2013

Økonomi


Miljøforhold
Ved at reducere tryk og fragt af papirbreve og i højere grad bruge digitale kanaler, forventes en mindre belastning på miljøet.

Høring
Strategien har været i høring i:

• Ældrerådet 20. juni 2016
• Handicaprådet 22. juni 2016
• Danske Handicaporganisationer - Gribskov 20. juni 2016
• Hovedudvalget 22. juni 2016

Bilag
Bilag: Kommunens kontakt med borgerne - Kanalstrategi for Gribskov Kommune 2016-2019 - Oplæg til ØU og BY Dok.nr. 2016/19258 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

1. godkende "Kommunens kontakt med borgerne"

Beslutning

1. Anbefalet.

197. Investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af tjenestemandspensioner
81.22G00 - 2016/22881

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandlede sagen den 29.08.2016. Byrådet behandlede sagen den 05.09.2016. Byrådet har besluttet at sende sagen tilbage til Økonomiudvalget med henblik på fornyet behandling.


Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om beslutning om overgang til ny forbedret investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af tjenestemandspensioner.

Baggrund
Gribskov Kommune har i dag 20 kommunale tjenestemænd ansat, som endnu ikke er gået på pension. Herudover har kommunen 144 pensionerede kommunale tjenestemænd.

Størstedelen af disse tjenestemænd er forsikret hos Sampension, en såkaldt genforsikring.
Genforsikringen indebærer at Gribskov Kommune får tilbagebetalt en del af den udbetalte pension til de pensionerede tjenestemænd fra Sampension.

I seneste regnskabsår for 2015 har der været følgende poster vedrørende kommunale tjenestemænd:

Pensionsudbetalinger tjenestemænd:	23,3 mio. kr.
Tilbagebetaling fra Sampension:	14,9 mio. kr.
Præmiebetaling til aktive tjenestemænd:	4,3 mio. kr.

For at sikre værdien af kommunens indbetalte præmier til Sampension, bliver disse investeret. Sampension har i den forbindelse rettet henvendelse til Gribskov Kommune med tilbud om en ny investeringsstrategi.

Tjenestemandspensioner reguleres med udviklingen i lønnen. Derfor er det vigtigt, at investeringerne hos Sampension giver et afkast, der kan dække denne lønstigning. Hvis ikke dette sker, vil Gribskov Kommune få en lavere betaling fra Sampension på de udbetalte tjenestemandspensioner, og det vil medføre en udgift for kommunen.

Den nye investeringsstrategi har to formål:

• At mindske risikoen for, at afkastet bliver lavere end på kommunens forsikrede forpligtigelser, som reguleres i takt med udviklingen i lønnen (afdækning af inflationsrisiko).
• At sigte efter det højeste afkast, der er foreneligt med afdækning af inflationsrisikoen på kommunens forpligtigelser.

En ny investeringsstrategi er mulig, hvis den nuværende garanti fjernes. Til gengæld er Sampension ikke i samme omfang bundet af kapitalkrav og restriktive regler for investering.

Sampension vil således kunne investere bredere med et bedre match i investeringerne på den lange bane, og dermed et øget potentiale for et højere afkast. Det kan f.eks. være investering i skove og ejendomme på den lange investeringshorisont og obligationer på kort sigt.

Der sker således en spredning af risikoen, samtidig med at muligheden for højere afkast over en længere periode øges.

Konsekvensen er som sagt at garantien for de aftalte ydelser bortfalder og overgår til kommunen og vil skulle dækkes af kapitalkonto hos Sampension.

Der er en risiko for at den nye ugaranterede investeringsstrategi vil give en dårligere forrentning end den nuværende ordning. Det sker, hvis der over en længere periode er vedvarende lav rente, lav inflation kombineret med voldsomme kursfald.

Sampension har set på risikoen ved den nye investeringsstrategi ud fra forskellige basisforudsætninger. En gennemgang viser, at på 10 års sigt forudser Sampension, at der er 95 % sandsynlighed for at den nye strategi vil forbedre det økonomiske resultat. Samme gennemgang viser ligeledes at Gribskov Kommune vil kunne opnå et årligt merafkast på op til 1,36 % såfremt Gribskov Kommune overgår til den nye ugaranterede investeringsstrategi.

Der er 5 % risiko for at Gribskov Kommune opnår et dårligere økonomisk resultat ved overgangen til den nye ugaranterede investeringsstrategi.

Sampensions tilbud om ny investeringsstrategi er yderligere beskrevet i bilag 1.

Det kan oplyses at på nuværende tidspunkt er 90 % af landets 82 kommuner der har en genforsikring hos Sampension, overgået til den nye investeringsstrategi.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag

Høring


Bilag
Bilag 1: ØU 29-08-2016: Notat om genforsikring af tjenestemænd (forbedret investeringsstrategi) - dok.nr. 2016/22881 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1. at beslutte at skifte til ny investeringsstrategi baseret på en model med ugaranterede ydelser

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1. Anbefales.

Byrådets beslutning den 05-09-2016
Sagen udsættes til behandling på næstkommende økonomiudvalgsmøde.

Beslutning

1. Anbefalet.

198. 1. Behandling af budget 2017-2020 - Økonomiudvalget som fagudvalg.
00.30S00 - 2016/26696

Sagsfremstilling
Indledning
Økonomiudvalget som fagudvalg behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020 og for at anbefale en beslutning om foreløbige takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 29. august foretaget 1. behandling af budget 2017 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år med en ramme om, at vi selv skal finansiere alle udfordringer, vores bidrag til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samt et demografisk pres med en stigende ældrebefolkning.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2017-2020 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, bl.a. konsekvenserne af nyt kørselsudbud, indlagte besparelser på ejendomsområdet mv. samt forslag til finansiering.

Mht. finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres. Samtidig er der i budgetoplægget indarbejdet rammebesparelser.

Alle ændringer ift. til budgetoplægget fra aprilseminaret fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.





Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set over budgetperioden et mindreforbrug på det skattefinansierede område på 180 mio. kr., men pga. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en likviditetsopbygning på 174 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2017 på 7 mio. kr. til et overskud i 2020 på 104 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. Den væsentlige årsag er, at der i budgetoplægget er indlagt store effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden. Derudover er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte, således en stor del af flygtningeudgifterne i 2017 finansieres af indtægter i 2019 og 2020.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet på intet tidspunkt kommer under 100 mio. kr. Kommunens likviditet er presset i årene 2017 og 2018, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er videre administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 174 mio. kr. er nødvendig for at skabe en varig balance mellem vores udgifter og indtægter samt have tilstrækkeligt råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med samling af administrationen og inden for byudvikling af vores kommune.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.


Budget på Økonomiudvalget som fagudvalg:
Nedenfor beskrives de væsentlige ændringer, der er på Økonomiudvalgets område:

DUT-ændringer:
DUT-reguleringer er som udgangspunkt udgiftsneutrale med den viden vi har nu. Dvs. at en budgettilførsel bevirker en efterfølgende udgiftsstigning, og en budgetreduktion bevirker et efterfølgende udgiftsfald.

Overdragelse af IT system
Overdragelse af IT-systemet BYS medfører DUT-kompensation vedr. Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark på 0,13 mio. kr. i 2017, 0,126 mio. kr. i 2018, 0,095 mio. kr. i 2019 og 0,079 mio. kr. i 2020.

Fælles offentlig digitaliseringsstrategi
Budgettet til fælles offentlig digitaliseringsstrategi konsolideres løbende og aftales i de årlige økonomiforhandlinger. Dette medfører DUT-reduktion på 0,235 mio. kr. i 2017, 0,2 mio. kr. i 2018, 0,185 mio. kr. i 2019 og 0,185 mio. kr. i 2020.

Fælles kommunal digitaliseringsstrategi
Finansieringen af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi er aftalt i forbindelse med økonomiforhandlingerne 2017. Dette medfører en årlig DUT-reduktion på 0,208 mio. kr. i budget 2017-2020.

Yderligere udfordringer:

Flygtninge
Kommunen har siden 2. halvår 2014 været udfordret i stigningen i antallet af flygtninge og denne udvikling forventes at fortsætte ind i 2017.
Konsekvenserne af flygtningetilflytningen er indarbejdet i dette budget. Økonomisk vil flygtningeregnskabet balancere over tid, men indtægterne indgår først til kommunerne med 2-3 års forsinkelse i forhold til udgifterne.

Elevuddannelser (SOSU, PAU)
Da kommunen er underlagt at kunne optage et bestemt antal studerende på social- og sundhedsuddannelsen og pædagoguddannelsen hvert år, medfører dette at der er behov for at øge budgetgrundlaget med 3,4 mio. kr. hvert år fra 2017.

Omprioriteringsbidraget
De indlagte rammebesparelser som følge af omprioriteringsbidraget og de budgetterede udgifter vedr. tilbageførsel af omprioriteringsbidraget er nulstillet i det administrative budgetoplæg, idet omprioriteringsbidraget er afskaffet. I stedet er der i økonomiaftalen for 2017 indarbejdet et Moderniserings- og effektiviseringsprogram der kræver frigivelse af midler, dog på et væsentligt lavere niveau end omprioriteringsbidraget.

Rammebesparelser og administrative effektiviseringer og prioriteringer
Den tidligere udmeldte rammebesparelse på 12,2 mio. kr. i 2017, årligt stigende til 32,6 mio. kr. i 2020 er nulstillet. I stedet er der indlagt en rammebesparelse på 35,0 mio. kr. årligt fra 2017 til 2020, ligesom der er indlagt en besparelse på 5,0 mio. kr. i 2017 og 10,0 mio. kr. i 2018 til 2020 vedrørende administrative effektiviseringer og prioriteringer.

Opsparede midler fra tidligere år
Der er i 2017 indlagt en pulje på 10,0 mio. kr. vedr. opsparede midler fra 2016 på omprioriterede indsatser til at bidrage til finansieringen i 2017.

Strategisk investeringspulje
Som et led i at få den samlede økonomi til at hænge sammen er der sket en reduktion af den strategiske investeringspulje således at puljen reduceres til ca. 2,0 mio. kr. i 2017 og 2018 og 3,7 mio. kr. i 2019 og 2020.


Udskiftning af IT-Platform
Med henblik på at skabe grundlaget for en bedre IT-understøttelse af de administrative arbejdsprocesser skal kommunens IT-platform udskiftes, ligesom der er behov for at investere massivt i den digitale infrastruktur. Foruden de allerede afsatte midler til infrastrukturen er der derfor lagt 6,1 mio. kr. ind i 2017, 2,5 mio. kr. i 2018 og 1,3 mio. kr. i 2019 og 2020.

Gevinstrealisering digitalisering
Der er i budgetgrundlaget lagt 2 spor ind ift. effektiviseringer på digitaliseringen. Det ene spor handler om en generel indsats på digitaliseringen bredt i kommunen, hvor der er lagt en gevinstrealisering ind på 1,0 mio. kr. i 2018, 2,0 mio. kr. i 2019 og 3,0 mio. kr. i 2020.
Det andet spor vedr. vores investering i bedre IT understøttelse af administrative arbejdsprocesser. Her forventes gevinstrealiseringer på 3,0 mio. kr. i 2019 og 4,3 mio. kr. i 2020.

Stigning i betaling til Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark har varslet øgede IT-udgifter p.g.a. monopolbrud på det kommunale IT-område som medfører merudgifter i 2017 på 0,8 mio. kr.

Lovpligtig energimærkning
Der skal udfærdiges lovpligtig energimærkning på ejendomsområdet, hvorfor der indarbejdes 1 mio. kr. i 2017 og 1,65 mio. kr. i 2018 til udgifter forbundet hermed.

Velfærdsudviklingsprogrammet - Fortsat udvikling
Til fortsat udvikling af velfærdsudviklingsprogrammet afsættes 2,5 mio. kr. i 2017, 2,0 mio. kr. i 2018 og 1,0 mio. kr. i 2019, der fortrinsvis skal anvendes på konsulentydelser.

Velfærdsudviklingsprogrammet - Effektiviseringer
I første halvår af 2016 har kommunen i Velfærdsudviklingsprogrammet fået identificeret de økonomiske potentialer. Næste skridt i arbejdet er at se på hvilke muligheder, der er for at tænke vores opgaveløsning anderledes således at vores borgere oplever en effektiv service. Der er i budgetgrundlaget indlagt et effektiviseringspotentiale på baggrund af forårets analyser på i alt 15,0 mio. kr. i 2017, 32,5 mio. kr. i 2018, 50,0 mio. kr. i 2019 og 59,6 mio. kr. i 2020.

Besparelser vedr. salg af ejendomme.
Der er i budgetoplægget lavet en adskillelse mellem de forventede salgsindtægter vedr. ejendomsstrategien og ejendomsområdet. Der har i de seneste budgetaftaler været en kobling mellem salget af ejendomme og arealer og de indlagte besparelser på ejendomsområdet. Dette giver en uigennemsigtighed og nogle styringsmæssige udfordringer. Der er derfor lagt op til en adskilllelse. Det betyder, at der er lagt en forventning ind om salgsindtægter på 20 mio. kr. i 2017 og 10 mio. kr. i 2018 under Byudvikling. Til gengæld er tidligere indlagt besparelse på ejendomsrammerne nulstillet.


Takster for 2017
Administrationen har beregnet forslag til takster på økonomiudvalget som fagudvalgs område område på baggrund af budgetoplægget for 2017. Taksterne for 2017 kan ses i bilag 3 "Takster 2017 for økonomiudvalgets område".

Taksterne kan blive tilrettede hvis implementering af rammebesparelserne påvirker grundlaget for takstberegningerne. En evt. tilretning vil ske efter fagudvalgenes møder i oktober og november.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

5. september	1. behandling i Byrådet
12. - 19. september	1. budgetmøde i fagudvalg
26. september	2. behandling i Økonomiudvalget
10. oktober	2. behandling i Byrådet
24. - 31. oktober	2. budgetmøde i fagudvalg - udmøntning af rammebesparelser
21. - 28. november	Fagudvalgene beslutter endeligt udmøntning af rammebesparelser efter høring
30. november	Endelige takster 2017 i Økonomiudvalget og Byrådet

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag

Bilag
Bilag 1: ØU 29.08.2016: Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020 - August 2016 (dok.nr. 2016/26696 014)

Bilag 2: ØU 29.08.2016: Budget 2017-2020: Hovedoversigt, likviditetsudvikling, anlægsoversigt og ændringer (dok.nr. 2016/26696 013)

De to dokumenter herover er udleverede ifm. budgetseminaret, og de bedes medbragt til mødet.

Bilag 3: ØU 26.09.2016: Takster på Økonomiudvalgets område (dok.nr. 2016/26696 021)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget som fagudvalg:
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget som fagudvalg, at anbefale Byrådet:
2. at godkende takster for Økonomiudvalgets område jf. bilag 3.


Beslutning

1. Taget til efterretning.
2. Anbefalet.

199. 2. Behandling af budget 2017-2020
00.30S00 - 2016/27145

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget som foretager 2. behandling af budget 2017-2020 samt indstilling til Byrådets 2. behandling d. 10. oktober 2016.

1. behandling af budget 2017 med overslagsår blev behandlet af Økonomiudvalget d. 29. august 2016, pkt. 166, og af Byrådet d. 5. september 2016, pkt. 141.

Der er indgået en budgetaftale mellem partierne Venstre, Socialdemokratiet, Nyt Gribskov, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Budgetaftalen tager afsæt i 1. behandlingen af budget 2017-2020. Denne budgetbehandling tager udgangspunkt i den indgåede aftale.

Budgetaftalen giver følgende resultat:



Konsekvensen af aftalen er, at kommunens likviditet udvikler sig således:



Budgetaftalens resultat afspejler aftaleparternes enighed om at udvikle kommunens velfærd med afsæt i en stigende vækst og en robust økonomi.

Konkret indeholder aftalen bl.a. følgende elementer:

• Indsatspakke - styrkelse af forebyggelse for unge.
  Indsatspakken skal bl.a. bidrage til at fjerne euforiserende stoffer i ungemiljøerne, hvor stofmisbrug desværre stadig er et problem i dele af Gribskov. Det er en adfærd med store konsekvenser for de unge, deres familier og nærmiljøet.
• Styrkelse af det faglige niveau og overgange mellem skole og ungdomsuddannelse.
  Gribskov Kommune har ambitiøse målsætninger om at fremme børn og unges trivsel, faglige niveau og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Det kræver en fortsat investering i virksomme indsatser og en organisation, der skaber resultater.
• Demensindsats.
  Indsatsen på demensområdet skal styrkes og der afsættes midler til udvidet åbningstid og rådgivning til pårørende m.v. Derudover afsættes der midler til videreførelse af demens-psykologen.
• Erhvervsområdet.
  Aftaleparterne er enige om, at såfremt der skal fastholdes det høje tempo i arbejdet med at skabe vækst i by- og erhvervsudviklingen, er det vigtigt at sikre de tilstrækkelige ressourcer for, at den nødvendige understøttelse i planlægningen kan ske. Derudover sikres at Erhvervscenteret har de nødvendige rammer de kommende år til at kunne fortsætte deres arbejde og blive selvfinansierende.
• Puljer.
  Der er afsat en række puljer til at understøtte forskellige tiltag som forskønnelse af kommunens byer og landskab, indsatser på erhvervs- og turismeområdet og til indsatser til kultur og kommunens landsbyer.
• Frivillighed.
  Den frivillige indsats fra kommunes borgere og foreninger bidrager i høj grad til kulturlivet. Der skal arbejde med, hvordan samarbejdet videreudvikles, det sker bl.a. gennem at fastholde og videreudvikle frivilligkoordinatorfunktionen, samt ved til at styrke rekruttering af frivillige.
• Byudvikling.
  Kommunen skal fortsat fokusere på at skabe ny og anderledes Byudvikling. Målet er, at byudviklingen skal understøtte bosætning og erhvervslivet i kommunen.
• Ejendomsstrategien fastholdes.
  Strategien med salg af en række kommunale ejendomme og anvendelse af overskuddet til den fremtidige byudvikling fastholdes.
• Vejen ml. Græsted-Gilleleje opprioriteres.
  Vejen opprioriteres og skal stå færdig i 2021. Der skal i 2017 igangsættes en forberedelse af vejen herunder den endelige vejføring samt påbegynde forberedelse og gennemførelse af ekspropriationer.
• Okt '43 - Gilleleje Museum.
  Gillelejes rolle i jødernes flugt over Øresund i oktober 1943 er en unik historie. En historie, der skal formidles. For at udvikle kommunens kulturelle tilbud og skabe vækst, skal der etableres et museum af international klasse, som fortæller denne historie i relation til kystfiskeriets og egnens historie. Der afsættes midler for at realisere ambitionerne, sikre fremdrift i arbejdet og skabe den fornødne finansiering til museet.
• Fastholdelse af planerne for skolen i Gilleleje.
  Skoleprojektet i Gilleleje fastholdes.

Budgettet sikrer, at der er balance mellem udgifter og indtægter. Der er et mindre kassetræk i 2017 og 2018, men herefter sker der er stor kasseopbygning i 2019 og 2020.

Budgetaftalen lever samtidig op til kommunens mål om en robust likviditet, hvor likviditeten ikke kommer under 100 mio. kr. Med en likviditet på dette niveau har kommunen mulighed for at håndtere eventuelle udfordringer i budgetperioden. Med et niveau med en minimumslikviditet på 100 mio. kr. følges retningslinierne fra Kommunernes Landsforening.

Som et resultat af denne budgetaftale, sker der en opbygning af et råderum til udvikling af kommunen. Med udgangen af den fireårige budgetperiode er kassebeholdningen forøget til 182 mio. kr. således at der er råderum til de langsigtede investeringer som fx byudvikling af kommunen og samling af administrationen.

Til 2. behandlingen af budget 2017-2020 foreligger udover den indgåede budgetaftale, forslag til kirkeskatter og takster, et notat med beskrivelse og beregning af selvbudgettering vs. statsgaranti af udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning samt høringssvar.

Kirkeskat
Administrationen anbefaler efter indstilling fra Provstiudvalget at nedsætte kirkeskatten med 0,02% til 0,88% i 2017.

Kirken forventes ultimo 2016 at have et tilgodehavende på 1,4 mio. kr. Det budget, kirken har lagt for 2017, vil medføre et underskud på 0,03 mio. kr., så kirken ved udgangen af 2017 stadigvæk vil have et tilgodehavende på 1,4 mio. kr.

Disse tal er beregnet givet en kirkeskat på 0,88% og valg af statsgaranti.

Forslag til kirkeskat fremgår af bilag 7.

Takster
Takstforslaget fremgår af bilag 5 og tager udgangspunkt i Økonomiudvalgets 1. behandling. Indholdet i budgetaftalen betyder ikke direkte ændringer i taksterne, men udmøntningen af aftalen, kan godt få konsekvenser for taksterne.

Der er tale om et foreløbigt takstforslag, da de endelige takster vil blive besluttet efter fagudvalgenes arbejde med udmøntningen af rammebesparelserne. På de udvalg hvor der sker ændringer, vil de endelige takster blive forelagt Økonomiudvalget og Byrådet på ekstraordinært møde den 30. november 2016.

Særligt om taksterne på Børneudvalget
Børneudvalget godkendte på deres møde i september en ny model for beregning af takster udarbejdet af revisionen. De nye takster for 2017 vil dog først blive endeligt beregnet ifm. udmøntningen af rammebesparelserne og forelægges derfor først politisk på møderne i november. Derfor indeholder takstforslaget i bilag 5 ikke taksterne på Børneudvalget.

Selvbudgettering vs. statsgaranti
Der er foretaget en beregning af konsekvenserne af selvbudgettering vs. statsgaranti for Gribskov Kommune. Udskrivningsgrundlaget er beregnet af KL mens befolkningstallet er fra kommunens befolkningsprognose.

Beregningen viser, at selvbudgettering giver en merindtægt på 23,2 mio. kr. i forhold til statsgarantien. Se dog forbeholdene herunder.

Men der er specielt i år en række usikkerhedspunkter ifm. selvbudgetteringen. De særlige forhold i 2017 er:

• Befolkningsudviklingen i Gribskov Kommune tyder på at ligge under det forudsatte (jf. kommunens befolkningsprognose), det skyldes et reduceret antal flygtninge. Hvis det går, som det skønnes lige nu, så vil gevinsten ved selvbudgettering skulle reduceres med ca. 6 mio. kr.
• KL opfordrer til forsigtighed ift. finansministeriets vurderinger over udviklingen i udskrivningsgrundlaget. KL er ikke sikker på, der er noget galt, men de har udarbejdet en alternativ og mere forsigtig indtægtsprognose, iflg. denne vil gevinsten ved selvbudgettering skulle reduceres med ca. 7 mio. kr.
• Derudover er der stor usikkerhed om konjunkturudviklingen både nationalt og internationalt.

Beregninger, forudsætninger og vurdering af usikkerheder i forbindelse med valg mellem statsgaranti er yderligere beskrevet i bilag 6.

Den beregnede merindtægt taler for valg af selvbudgettering, men omvendt kan den aktuelle befolkningsudvikling, usikkerhed om Finansministeriets skøn for udskrivningsgrundlaget og generel usikkerhed om verdensøkonomien tale for statsgaranti.


Høringssvar til budget 2017-2020
Kommunen har primo september udsendt høringsmateriale til MED organisationen samt til øvrige høringsberettigede parter. Der har været høringsproces til den 14. september.

I bilag 8 er vist høringssvarene fra MED og fra de øvrige høringsberettigede.

Udover den sædvanlige høringsproces, har borgerne i 2016 desuden haft mulighed for at give deres input til budget 2017-2020. Borgerne har svaret med i alt 110 forslag/kommentarer. Borgernes input til budgetarbejdet har indgået i de politiske drøftelser.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag.

Bilag
Bilag 1: ØU 26-09-16 Budgetaftale 2017-2020 indgået den 19. september 2016. Dok.nr. 2016/27145 009

Bilag 2: ØU 26-09-16 Hovedoversigt, likviditetsudvikling, anlægsoversigt og ændringer. (Bilag til budgetaftalen) Dok.nr. 2016/27145 013

Bilag 3: ØU 26-09-16 Bilag til budgetaftalen, fordeling af rammebesparelser på fagudvalg. Dok.nr. 2016/27145 004

Bilag 4: ØU 26-09-16 Bevillingsoversigt. Dok.nr. 2016/27145 014

Bilag 5: ØU 26-09-16 Takster. Dok.nr. 2016/27145 008

Bilag 6: ØU 26-09-16 Selvbudgettering vs. statsgaranti. Dok.nr. 2016/27145 002

Bilag 7: ØU 26-09-16 Kirkeskat. Dok.nr. 2016/27145 007

Bilag 8: ØU 26-09-16 Høringssvar budget 2017-2020. Dok.nr. 2016/27145 010


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at behandle budget 2017-2020 med udgangspunkt i ovennævnte budgetaftale og budgetbilag (Bilag 1-4) suppleret med Økonomiudvalgets beslutninger,
2. at taksterne fastsættes som anført i bilag 5,
3. at vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti ift. udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning for 2017 jf. bilag 6,
4. at udskrivningsgrundlaget for personskat fastsættes til 7.215.401 tkr. (ved valg af statsgaranti) eller 7.260.501 tkr. (ved valg af selvbudgettering),
5. at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 24,7,
6. at grundskyldspromillen fastsættes uændret til 29,34,
7. at dækningsafgiften vedr. offentlige ejendomme af grundværdien fastsættes uændret til 14,67 promille (halvdelen af grundskyldspromillen),
8. at dækningsafgiften vedr. forskelsværdien for offentlige ejendomme fastsættes uændret på 8,75 promille,
9. at dækningsafgiften vedr. erhvervsejendomme fastsættes uændret til 0,0%,
10. at kirkeskatten reduceres med 0,02% til 0,88% jf. bilag 7

Beslutning
Afstemning om indstillingens punkter 1- 10
For: V, A, G, C, O (8)
Imod: Ø (1)

1. Anbefalet.
2. Anbefalet med den tilføjelse at taksterne fastsættes som anført i bilag 5, idet det bemærkes, at visse takster endeligt fastsættes på byrådsmødet den 30. november.
3. Anbefalet at vælge statsgaranti.
4. Anbefalet at vælge udskrivningsgrundlaget for personskat fastsættes til 7.215.401 tkr. (ved valg af statsgaranti).
5. Anbefalet.
6. Anbefalet.
7. Anbefalet.
8. Anbefalet.
9. Anbefalet.
10. Anbefalet.

200. Revisionsaftale 2017-2019
00.01G00 - 2016/27044

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om indgåelse af ny revisionsaftale.

Den 17. september 2015 behandlede Byrådet en forlængelse af revisionskontrakt med BDO omkring den eksisterende revisionsaftale. Aftalen blev forlænget med et år, til og med revidering af regnskab 2016. Aftalen udløber den 31. december 2016 og med slutrevidering af regnskab 2016.

Ligeledes blev det besluttet, at administrationen i 2016 skulle arbejde videre med proces omkring en mere varig revisionsaftale.

I forbindelse med tildeling af den nye kontrakt på revisionsydelser er der gennemført en markedsafdækning på området, denne viste, at det med fokus på de totale transaktionsomkostninger for Gribskov kommune var hensigtsmæssigt at tildele kontrakten til den nuværende leverandør BDO.

Med den nye udbudslov er udbudskravet om annoncering af mindre indkøb blevet afskaffet. Det betyder, at der ikke længere er krav om hverken udbud og annoncering, når udbuddet er under kr. 1.558.409 kr. Formålet er netop at begrænse de ofte store transaktionsomkostninger, som en udbudsproces kan medføre.

Der i juni måned afholdt møde med BDO omkring indgåelse af en ny aftale på de eksisterende vilkår og indenfor regelgrundlaget om lovpligtig revision og revision af projektregnskaber. Som en del af den nye aftale arbejdes der med, udover den normale afrapportering i forbindelse med de obligatoriske revisionsbesøg, et mere forpligtende samarbejde med henblik på en øget dialog omkring tilpasninger, ændringer, erfaringer og tendenser, der kan have gavn for Gribskov Kommune.

Dette sikres ved, at der indkaldes til møde, når en af parterne finder anledning hertil, dog minimum en gang årligt i forbindelse med den afsluttende revision af regnskabsåret.

BDO er fremkommet med tilbud om ny revisionsaftale for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019, dog således at BDO færdiggør revision af regnskabet for regnskabsåret 2019 i foråret 2020.

Tilbudet på den nye aftale udløser en nedsættelse af honoraret på 15.000 kr. i forhold til den eksisterende kontrakt.


Lovgrundlag
Kommunestyrelseslovens § 42 (LBK nr 769 af 09/06/2015)

Økonomi
Udgiften til ny revisionsaftale afholdes indenfor eksisterende budget.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende ny aftalen med BDO vedrørende revisionsopgaven for Gribskov Kommune for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019.

Beslutning

1. Anbefalet.

208. Museumsprojekt Gilleleje
20.00G00 - 2016/03373

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget valgte den 29. august 2016 at udsætte behandling af sagen til udvalgsmøde den 26. september 2016 med henblik på efterfølgende behandling i Byrådet den 3. oktober 2016. Sagen forelægges til behandling med samme ordlyd.

Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen omhandler etablering af et museum med arbejdstitlen Oktober '43 - Gilleleje Museum. Byrådet skal tage stilling til etablering af museet.

Baggrund
Gribskov Kommune har arbejdet med tanken om et museum siden 2013, hvor grunden Østergade 20 blev købt. Siden da har planerne udviklet sig i et samarbejde mellem Museum Nordsjælland, samt en bred kreds af interessenter, herunder Gilleleje og Omegns Museumsforening (herefter museumsforeningen).

Den 31. august 2015 besluttede Økonomiudvalget at afsætte 270.000 kr. til forprojekt til at belyse mulighederne, organisering og økonomi for både etablering og drift. Resultatet af forprojektet foreligger nu i form af bilagsmateriale til brug for den beslutning, som Byrådet skal træffe.

Sagens forhold
Fortællingen om gillelejefiskernes hjælp til de danske jøder er enestående, ikke blot i dansk, men også i international sammenhæng. Gribskov Kommune købte grunden Østergade 20 i Gilleleje i 2013 med henblik på at etablere et museum på stedet.

Under arbejdet med forprojektet har arbejdsgruppen har fået positive tilkendegivelser fra Det jødiske Samfund i Danmark, den internationale museumsorganisation AHO, Association af Holocaust Organization og mange andre interessenter, herunder Dansk Jødisk Museum.

På baggrund af de mange positive faglige tilkendegivelser og væsentlig opmærksomhed fra turister gennem årene, vil der med stor sandsynlighed være såvel national som international bevågenhed på et museum i Gilleleje og således potentiale for vækstmuligheder for turisme, øget omsætning og vækst i byen, samt bosætning som afledt effekt.

Etableringen af museet er indskrevet i Gribskov Kommunes Turismestrategi 2016-2020 som en af flere attraktioner, der skal være til gavn for borgere, fritidsborgere og turister og som lægger sig op af Kulturstrategien 2008-2020's ord om at Kultur er grundlag for oplevelsesøkonomisk udvikling.Der ligger stor brandingværdi for Gribskov Kommune i etableringen af et museum omkring historien om redningen af de danske jøder i oktober '43.

Visionen med det nye museum er at formidle historien om redningen af de danske jøder i Gilleleje, fordi det er en enestående historie, der handler om civil courage og en befolkning der ydede det rette i tide og gjorde en særlig indsats, samt at formidle de delhistorier, der danner grundlag for gillelejefiskernes handlinger i oktober '43. Delhistorier, der er rundet af kystkulturen med fiskeri og barske livsvilkår, om solidaritet og hjælpsomhed, men også de muligheder, denne historie rummer for perspektiveringer til vores egen tid, der kan gøre museet både aktuelt og yderst relevant i formidlingsøjemed. Hele Gilleleje by tænkes inddraget i museumsprojektet.

Forprojekt
Formålet med forprojektet var at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag. De vigtigste pointer af dette arbejde præsenteres kort punkt for punkt i sagsfremstillingen; viden fra forprojektet er vedhæftet denne dagsorden som bilag.

En væsentlig markør er, at eksperter vurderer, at der er tilstrækkelig interesse for et museum med en Oktober ´43 profil til, at man kan regne med en økonomisk bæredygtighed ved 30.000-40.000 besøgende årligt.


Modellen henviser til de pågældende bilag til sagen.

Indhold
Fortællingen om Oktober ´43 rammes ind og perspektiveres eksempelvis af følgende delhistorier:

Fiskerne i Gilleleje – deres historie, erhverv og livsvilkår
Den politiske situation i Danmark i oktober 1943
Redningen fra hele Sjælland til Sverige
Gillelejeborgernes Jødeaktion i oktoberdagene 1943
Gilleleje anno 1943
Gilleleje som et lys i verdens samlede Holocausthistorie

- delhistorierne vil være med til at formidle grundlaget for det hele; kystkulturens og egnens historie. Se også bilag 1.


Forretningsplan - etablering:

Organisering
Der nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter for de tre parter (museumsforeningen, Museum Nordsjælland og Gribskov Kommune) i etableringsfasen.

Der etableres således en midlertidig projektorganisation til at forestå etableringsprocessen (som blandt andre anbefalet af Kulturstyrelsen). Styregruppens første opgave er at ansætte en fagkompetent projektleder, hvis primære opgave er at forestå fundraising og lede byggeprocessen. Gribskov Kommune sikrer det økonomiske grundlag for denne ansættelse, og projektlederens ansættelsesforhold er i Gribskov Kommune. Intentionen er at projektlederen overgår som leder i den efterfølgende drift. Gribskov Kommune står som bygherre og vil efterfølgende eje bygningen.

Pris for etablering
Estimeret økonomi omfatter etablering af museumsområdet med anlæg og fundering, byggeri og indretning af såvel bygninger som haveanlæg. Forretningsplanen er udarbejdet af et rådgivende ingeniørfirma og den samlede udgift til etablering er anslået til 114 mio. kr.

Ekstern finansiering
Estimeret pris for etablering	114 mio. kr

 

Intern finansiering/Gribskov Kommune
Ansættelse af projektleder pr. 1.1. 2017 - etableringsfasen udgift pr. år.	600.000 kr.
Årlige udgifter forbundet med opgaven, rejser, møder mm	100.000 kr.
I alt pr. år	700.000 kr.

Se også bilag 2.


Forretningsplan - drift:
Det estimeres at museet vil være økonomisk bæredygtigt ved 30.000 besøgende årligt. Det forudsætter bl.a., at Gribskov Kommune bidrager med et årligt tilskud på 600.000 kr. Der estimeres derudover med entré, café og butik som øvrige hovedindtægtskilder. Indregnet er også indtægtskilder som konferencer, guidede ture/omvisninger og donationer via fonde og samarbejder med skoler og andre museer og øvrige firmaer.

Når museet står klar, overgår driften til Museum Nordsjælland og museet forankres som en selvstændig faglig og økonomisk enhed i Museum Nordsjælland. Bygningen udlånes til museet af Gribskov Kommune under samme vilkår som de øvrige museumsbygninger i kommunen. Fremtidig organisering af driften af museet fastlægges af bestyrelsen for Museum Nordsjælland, på en måde som det på dette tidspunkt vurderes mest hensigtsmæssigt.

Driftsudgifter til det ny museum/ Museum Nordsjælland pr. år

600.000 kr.

Tilskuddet til Museum Nordsjælland må derfor påregnes at stige fra de nuværende 2.4 mio. kr. til 3 mio. kr., hvoraf de 600.000 kr. skal gå til driften i det ny museum. Der skal desuden afsættes midler til drift og vedligehold på bygninger og haveanlæg. Disse udgifter skal evt. forhandles med Museum Nordsjælland og museumsforeningen.

Se også bilag 3.

Fundraisingstrategi
Det er en forudsætning for etableringen af museet, at den fornødne finansiering på anslåede 114 mio. kr. tilvejebringes via eksterne midler.

Der er udarbejdet et oplæg til strategi for en fundraising, der indebærer ansøgninger ad flere spor både i Danmark og i udlandet, her især USA. Der etableres allerede nu et Advisory Board af interessenter, hvis formål det bliver at støtte visionerne i bestræbelserne på både etablering og siden drift. Arbejdet med og ansvaret for dette er en integreret del af projektlederens arbejde med fundraising og skal foregå i tæt samarbejde med administrationen. Se også bilag 4.

Placering
Forprojektet anbefaler placering i Østergade.

Stedet er unikt og forbinder adresserne Østergade 20 og Hovedgaden 49 med Gilleleje Kirke som nabo og få minutter fra havnen. De to grunde ejes af henholdsvis Gribskov Kommune og museumsforeningen, som med etableringen af det ny museum ønsker at overdrage deres grund til Museum Nordsjælland eller Gribskov Kommune.

Fordele
Placeringen er central for historien, hvad angår autenticitet og det stedsspecifikke aspekt ved at museet ligger præcis hvor hændelserne, der skal formidles i museet, fandt sted i oktoberdagene '43. Østergade 20 indeholder desuden et tidstypisk fiskerhus med pryd- og køkkenhave, der kan reetableres og fremstå komplet tidsvarende. Det ældre fiskerhus fra midten af 1800 tallet kan fortælle historien om Gilleleje by på det tidspunkt. Det er ikke bare grunden og bygningerne, men også miljøet lige omkring med kirken og havnen, de smalle stræder og små huse der gør, at hele området i det gamle Gilleleje kan inddrages i formidlingen og fortællingerne, og dermed gøre oplevelserne så meget større og rigere for store og små besøgende.

Ulemper
I byggefasen vil der være larm og gener for naboerne. Derfor arbejdes med en bevidst strategi, der inddrager naboerne i proces og udvikling. Dette sker på nuværende tidspunkt ved de øvrige aktiviteter, der foregår i museumsområdet. En øget trafik må forventes at være til gene for naboerne og derfor etableres alternative p-pladser væk fra den centrale gamle bydel.

Alternative placeringer
To alternative grunde, hvor museet evt. kunne placeres er ved at blive undersøgt. Det drejer sig om hjørnegrunden på Gilleleje Hovedgade 14 og grunden på Bøgebakken, hvor Gillelejehallen ligger i dag. Se venligst bilag 5 for de opstillede spørgsmål til fordele og ulemper ved de alternative placering.

Plangrundlag
Alle tre løsninger forudsætter nyt plangrundlag. Arbejdet med dette skal således i gangsættes, når en foretrukken placering er valgt.

Parkering
Museumsplanerne indgår i den overordnede udviklingsstrategi for Gilleleje, Strategisk Plan for Gilleleje der pt. er under udarbejdelse, og derfor er behovet for mere p-plads indregnet heri. Der vil være behov for ca. 100 p-pladser til 30.000 museumsgæster årligt i nogenlunde nærhed til museet med en spidsbelastningsperiode over tre sommermåneder. En del gæster vil desuden komme i busser, hvorfor der etableres afsætningsmulighed på Hovedgaden.

Det er ikke muligt at tilbyde gæster parkering i området omkring museet. Af den grund opererer man med mulige løsninger om p-pladser flere steder i Gilleleje, hvilket er en del af den overordnede udviklingsstrategi.

Som man ser det andre steder i verden, er det oplagt at arbejde formidlingsmæssigt med gåturen fra de forskellige p-pladser til museet med fortællespor ad forskellige længere og kortere ruter. Især hvis man arbejder med museumsformidling i byrummet.

Relevante nye p-pladser i nærhed til museet kunne være ved den gamle gasværksgrund på Gasværksvej, Stationsområdet, Møllebakken og Bøgebakken. Ellers er der de eksisterende p-pladser i byen ved bl.a. Rema, Netto, stationen og veststranden, stejlepladsen og Gillelejehallen.

Samarbejdet med de to øvrige kommuner i Museum Nordsjælland
Da det ny museum bliver en del af Museum Nordsjællands drift, skal de to samarbejdende kommuner have sagen til behandling i deres respektive kommunalbestyrelser. Dette bliver sat i gang så snart byrådet har truffet beslutning om sagen.

Processen fremad
Under forudsætning af, at Byrådet beslutter at gå videre med etableringen af et nyt museum
sættes følgende proces i gang:

Efterår 2016
1. Kommunalbestyrelserne i Hillerød og Hørsholm får sagen til behandling.
Styregruppe nedsættes med repræsentanter fra de tre parter; museumsforeningen, Museum Nordsjælland og Gribskov Kommune.
Borgerinddragelse, herunder møder med naboer og øvrige interessenter i Gilleleje.
Pressemeddelelse og orientering til samarbejdspartnere.

2. Ansættelse af en fagkompetent projektleder pr. 1.1.2017, hvis primære opgaver er at forestå fundraising og lede etablering og byggeri. Gribskov Kommune sikrer det økonomiske grundlag for denne ansættelse, og projektlederens ansættelsesforhold er i Gribskov Kommune. Den nedsatte styregruppe deltager i ansættelsesprocessen.

3. Igangsættelse af projektet med løbende orientering til Byrådet. Sagen forankres i Center for Kultur, Fritid og Turisme, og der udarbejdes plan for projektgruppe af interne og eksterne aktører sammen med projektlederen.

Ultimo 2018
Finansiering på anslåede 114 mio. kr. skal være plads.

Primo 2019
4. Finansiering er på plads og etableringsfase går i gang.
5. Den kommende leder, der med fordel kunne være projektlederen, ansættes.

2021
6. Åbning af det ny museum og afslutning på etableringsfasen.
Styregruppen og projektlederens arbejde ophører. Øget driftsstøtte fra Gribskov Kommune sættes i værk.

Administrationen vurderer
Planerne om etableringen af et museum indgår i Gribskov Kommunes overordnede udviklingstrategi for Gilleleje, med forventet positiv synergi i forhold til både turisme- og kultur- og erhvervsstrategi. Der ligger en stor brandingeffekt for Gilleleje og Gribskov Kommune i at få et specialmuseum, der ikke eksisterer andre steder og som placeres unikt midt i den gamle historiske bydel. Museet vil med denne profil have mulighed for at samarbejde med internationale museer og dermed tiltrække internationale museumsfolk, der igen vil være med til at brande byen og området. Museet rummer et stort turismepotentiale.

Administrationen anbefaler
Etablering af et museum på grunden Østergade 20 / Hovedgaden 49 og at byrådet afsætter midler til ansættelse af en projektleder i etableringsfasen til at forestå fundraising og lede etableringsfasen i en periode på 4 år. Og endelig at beslutte driftstilskud på 600.000 kr.


Lovgrundlag
Museumsloven. LBK nr 358 af 08/04/2014 Kapitel 1 § 2.
Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008-2020, vedtaget af Byrådet 2008.
Gribskov Kommunes Turismestrategi 2016-2020, vedtaget af Byrådet 2016.
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune § 16, stk. 2.


Økonomi
Overblik over økonomien

Forprojekt, der blev bevilliget af Økonomiudvalget august 2015	270.000 kr.	Se bilag 8
Ekstern finansiering via fondsmidler til etablering	114 mio. kr.	Se bilag 2
Bevilling fra Gribskov Kommune til projektleder (der ansættes pr.1.1.2017) pr. år i 4 år, inkl. udgifter forbundet med opgaven, rejser, møder mm.	700.000 kr.	Se bilag 2 vedr. etablering
Årlig driftstilskud fra Gribskov Kommune fra 2021 til det ny museum	600.000 kr.	Se bilag 3 vedr. drift

Inden åbningen af museet i 2021 skal der påregnes etablering af 100 p-pladser, en udgift på 8 mill. kr., der deles med 50% til hver af de to parter - projektet med den eksterne finansiering og Gribskov Kommune.

Der er ikke afsat budget til ansættelse af projektlederen på 0,7 mio. kr. om året i perioden 2017-2020 samt stigningen i driftstilskuddet på 0,6 mio. kr. om året fra 2021 og frem, hvorfor der søges om en tillægsbevilling finansieret af kassebeholdningen.


Bilag
Alle bilag er vedhæftet på ny - som åbne bilag. Det er gjort som følge af Økonomiudvalgets beslutning om at åbne sagen og i forbindelse med udsendelse af protokollen fra Økonomiudvalgets møde den 26.09.2016. Det blev gjort for at gøre det muligt for offentligheden at læse bilagene på hjemmesiden.

1. Prospekt Indhold, Dokumentnr.: 2016/03373 001

2. Forretningsplan Etablering, Dokumentnr.: 2016/03373 003

3. Forretningsplan Drift, Dokumentnr.: 2016/03373 002

4. Fundraisingstrategi, Dokumentnr.: 2016/03373 004

5. Alternative placeringer; Dokumentnr.: 2016/03373 009

6. Notat Museum Nordsjælland og Museumsforeningen; Dokumentnr.: 2016/03373 006

7. Beslutningsreferat; Dokumentnr.: 2016/03373 007

8. Regnskab for forprojekt, Dokumentnr.: 2016/03373 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at indstille til Økonomiudvalget at indstille til Byrådet;

1. at beslutte at etablere et museum som beskrevet
2. at beslutte at placere museet på grunden Østergade 20/ Hovedgaden 49, Gilleleje
3. at beslutte at give en tillægsbevilling på 700.000 kr. årligt i 4 år til en projektleder pr 1.1.2017 i etableringsfasen finansieret af kassebeholdningen
4. at beslutte et driftstilskud til museet fra 2021 på 600.000 kr. årligt fra 2021 finansieret af kassebeholdningen.
5. at beslutte at administrationen kan udlevere sagsfremstillingen til Museum Nordsjælland og museumsforeningen efter behandling i Byrådet

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 16-08-2016:
1. -5. Anbefalet

Fraværende: Anders Gerner Frost, Poul-Erik Engel Høyer, Morten Ulrik Jørgensen



Beslutning
1. Anbefalet som beskrevet, jf. bilag 7.

2.
Afstemning om indstillingens punkt 2
For: V, A, G, O, Ø (8)
Forbehold: C (1)
Imod: Ingen (0)

Anbefalet at placere museet på grunden Østergade 20/ Hovedgaden 49, Gilleleje, med respekt for den borgerhøring, der kommer i umiddelbar fremtid.

3. Anbefalet med den ændring at finansiering følger budgetaftalen 2017-2020, hvor der afsættes finansiering for to år. Yderligere bevilling afhænger af fremdrift i projektet.
4. Udgår.
5. Udgår.

Økonomiudvalget besluttede, at sagen skal behandles på åben dagsorden.





Efterretningssager

201. Orientering om patientsikkerhedsarbejdet
29.00A00 - 2016/24580

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet får sagen til orientering. Sagen skal belyse, hvorfor Center for Social og Sundhed tolker en stigning i antallet af utilsigtede hændelser i Gribskov Kommune som en positiv udvikling i patientsikkerhedsarbejdet.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget er i forbindelse med præsentationen af Kvalitetsrapporten ved udvalgsmøde den 8.6.2016 blevet gjort bekendt med, at der har været en betydelig og konstant stigning i antallet af rapporterede, utilsigtede hændelser i Gribskov Kommune inden for de sidste 4 år. Social- og Sundhedsudvalget har på denne baggrund ønsket, at Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet får en orientering om patientsikkerhed. Social- og Sundhedsudvalget har blandt andet ønsket, at orienteringen skal indeholde en beskrivelse af de forskellige typer af indberetninger.

Kommunalt patientsikkerhedsarbejde
Kommunerne har siden september 2010 været forpligtede til at rapportere, registrere og analysere utilsigtede hændelser, der forekommer på sundhedsområdet. Det er dog ikke alle hændelser, der er rapporteringspligtige. Det beskrives senere i denne tekst, hvilke kategorier, rapporteringspligten omfatter.

Det kommunale sundhedsområde omfatter botilbud, plejeboliger, døgninstitutioner for børn og unge, sundhedsplejen, den kommunale tandpleje, hjemmesygeplejen og hjemmeplejen samt genoptræning, forebyggelse og misbrugsbehandling. Alle rapporterede hændelser registreres i en national database, DPSD2, hvor kommunen har mulighed for at tilgå egne data, eksempelvis til udarbejdelse af statistikker.

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Gribskov Kommune
Alle udførerenheder i Gribskov Kommune er ifølge kommunens servicebeskrivelser forpligtet til at have udpeget en patientsikkerhedskoordinator (PSK), som sammen med sin leder er ansvarlig for patientsikkerhedsarbejdet i enheden.

Alle faggrupper kan rapportere utilsigtede hændelser (illustreret ved de opadgående pile på figuren herunder). Risikomanageren, som organisatorisk er placeret i Center for Social og Sundhed, modtager alle rapporter, der er rapporteret med en kommunal lokation som hændelsessted. Dette gælder også, hvis hændelsen er opdaget et andet sted, eksempelvis på hospitalet. Herudover har borgere og pårørende mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser, de evt. måtte været blevet opmærksomme på.

Risikomanageren gennemgår de indsendte rapporter og drøfter i visse tilfælde hændelsen med rapportøren, patientsikkerhedskoordinator (PSK) eller leder. Ved hændelser med dødelig udgang eller af alvorlig karakter kan risikomanager vælge at deltage i den analyse af hændelsen, som leverandøren er forpligtet til at udføre. Risikomanageren kan også vælge at gå aktivt ind i analysen eller forebyggelsen af hændelser af mindre alvorlig karakter, eksempelvis hvis der er påfaldende mange hændelser af én type, enten hos den enkelte leverandør eller på tværs af udførerne.

Én gang månedligt fremsender risikomanager statistikker over de rapporterede hændelser fra hver enkelt enhed til de respektive ledere og PSK'ere (illustreret ved de nedadgående pile). Derved får disse mulighed for at danne sig et overblik over den forgangne måneds utilsigtede hændelser og iværksætte nødvendige tiltag, hvis der eksempelvis er sket flere hændelser af samme slags.



Risikomanager videresender desuden de rapporterede hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed gennem databasen DPSD.

Hvad er en 'utilsigtet hændelse'?
En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed og er defineret som "en på forhånd kendt eller ukendt hændelse eller fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende".

Klassificering af utilsigtede hændelser
Hændelserne rapporteres inden for de kategorier, der er opført i skemaet herunder. Kategorierne i de grå felter ses næsten aldrig i kommunalt regi. De hændelsestyper, der har relevans i kommunalt regi, er fremhævet med eksempler:

Hændelseskategorier
Behandling og pleje Eks: Glemt besøg, tryksår, demente borgere, der har forladt plejecentret	Prøver, undersøgelser og prøvesvar Eks.: En urinprøve er taget, men ikke sendt til lægen	IT, telefoni, infrastruktur og bygninger Eks.: Systemfejl i det Fælles Medicin Kort
Medicinering herunder væsker Eks: Medicin, der ikke gives, gives på forkert tidspunkt eller i forkert mængde	Medicinsk udstyr, hjælpemidler og røntgen Eks.: Bremsen på en rollator er i stykker og borger falder, fordi rollatoren ikke står fast	Gasser og luft Eks.: En borger får ikke sin iltbehandling, fordi den anvendte iltbeholder er tom
Infektioner Eks: Urinvejsinfektioner	Selvskade og selvmord Eks.: Når en ung borger i botilbud udfører "cutting", uden at det afværges af personalet
Overlevering af information, ansvar og dokumentation Eks.: Hospitalet glemmer ved udskrivelse at informere kommunen om, at borger har et plejekrævende sår	Patientuheld, bl.a. fald og brandskader Eks.: Man har glemt at give borger brandhæmmende forklæde på og der går ild i borgers tøj, eller plejecenterbeboer falder på vej ud af sengen	Kirurgisk behandling
Henvisninger, ind-og udskrivelser, medicinlister Eks.: Hospitalet glemmer at advisere kommunen om, at en borger er udskrevet	Anden utilsigtet hændelse Hændelser som ikke kan placeres i ovenstående kategorier	Blod og blodprodukter

Udover ovenstående kategorier klassificeres de utilsigtede hændelser også i forhold til alvorlighedsgraden:

Alvorlighedsgrader
Ingen skade	Ingen skade
Mild	Lettere, forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats
Moderat	Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling
Alvorlig	Permanent skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader som kræver akut livreddende behandling.
Dødelig	Dødelig

Kommunerne er forpligtede til at rapportere hændelser af moderat og alvorlig karakter. Det samme gælder dødelige hændelser. I 2015 udgjorde de moderate, alvorlige og dødelige hændelser tilsammen ca. 10% af samtlige rapporterede hændelser. Af de resterende hændelser udgjorde kategorien mild ca. 21%, men hændelser uden skade udgjorde ca. 68%.

Herudover er kommunerne forpligtede til at rapportere hændelser inden for kategorierne i nedenstående skema. For øvrige hændelser er rapporteringen frivillig. Rapporteringsmønstre i Gribskov Kommune giver dog ikke Center for Social og Sundhed anledning til at tro, at leverandørerne fravælger at rapportere hændelser, der ikke er rapporteringspligtige.

Rapporteringspligtige hændelser

Sektorovergange: Utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en borgers overgang fra en sektor til en anden, eks. udskrivning fra sygehus til plejecenter

Medicinering: Utilsigtede hændelser i forbindelse med ordination og håndtering af medicin

Infektioner: Infektioner, der opstår i situationer, hvorpå der ydes en sundhedsfaglig ydelse

Personuheld, der er relateret til en sundhedsfaglig ydelse eller mangel på samme.

Formålet med rapporteringen af utilsigtede hændelser
Det overordnede formål med at rapportere utilsigtede hændelser er at forbedre sikkerheden for borgerne. Rapporteringen gør det muligt at registrere hændelserne på systematisk vis. Derved skabes et overblik over, hvilke typer af hændelser, der forekommer, både i kommunen som helhed, men også i udførerleddet (plejecentre, hjemmeplejeenheder og sociale tilbud). At der blandt andet på denne måde er skabt viden om, hvilke hændelser, der forekommer i udførelsen af (syge)plejefaglige opgaver, er en forudsætning for, at der kan arbejdes konstruktivt med hændelserne.

Den konstruktive tilgang til arbejdet med hændelserne omfatter typisk en analyse af, hvad der reelt er sket, hvilke faktorer der var medvirkende til hændelsen og refleksioner over, hvilke tiltag der skal sættes i værk for at undgå en lignende hændelse. Når en hændelse bearbejdes på denne måde, giver den anledning til både læring og styrkelse af patientsikkerheden.

Herudover er den systematiske rapportering medvirkende til at skabe en kultur, hvor vi taler åbent om utilsigtede hændelser og derved får mulighed for at lære af dem. I en kultur, hvor utilsigtede hændelser giver anledning til, at man forsøger at placere skyld hos den enkelte, vil hændelser forblive skjult i den udstrækning, det er muligt. Organisationen som helhed er så afskåret fra at lære af hændelserne. Kun når det er helt klart for plejepersonalet, at det ikke er forbundet med sanktioner at italesætte utilsigtede hændelser, kan vi høste det læringspotentiale, der ligger i dem og dermed forbedre patientsikkerheden.

Bliver alle hændelser rapporteret?
Vi ved, at der fortsat er mange utilsigtede hændelser, der enten ikke opdages eller ikke rapporteres. Denne viden har administrationen blandt andet fra de hændelser, der opdages på anden vis, eksempelvis ved de kommunale tilsyn i hjemmeplejen og de plejehjemstilsyn, der bliver udført af Styrelsen for Patientsikkerhed. Uanset om det gælder hospitaler, hjemmeplejen eller andre rapporteringspligtige instanser, er rapporteringen af de utilsigtede hændelser ikke en opgave, der prioriteres højt i en travl hverdag. Center for Social og Sundhed opfordrer og motiverer derfor til stadighed leverandører til at rapportere flere hændelser.

Ovenstående er baggrunden for, at administrationen tolker en stigning i de rapporterede hændelser som en positiv udvikling. Administrationen ser ikke en stigning som et udtryk for, at der sker flere utilsigtede hændelser, men som et udtryk for, at der er flere af de utilsigtede hændelser, der bliver italesat, analyseret og giver anledning til forebyggende tiltag.

Udviklingen i Gribskov Kommune sammenlignet med nationale statistikker og andre kommuner.
Som det fremgår af nedenstående oversigter, afviger udviklingen i Gribskov Kommune ikke væsentligt fra udviklingen på landsplan.





Sammenligner man Gribskov Kommune med 3 andre nordsjællandske kommuner, ses det, at niveauet for rapporterede utilsigtede hændelser ligger relativt lavt i Gribskov Kommune:

Rapporterede utilsigtede hændelser pr. indbygger i 4 nordsjællandske kommuner
Gribskov Kommune	0,019
Allerød Kommune	0,020
Hørsholm Kommune	0,032
Frederikssund Kommune	0,034

Fremadrettede tiltag for at øge antallet af rapporterede hændelser
Administrationen har et fortsat fokus på at øge antallet af rapporterede hændelser. Der har i Gribskov Kommune kun været ganske få hændelser, der siden 2011 er blevet rapporteret af borgere selv eller deres pårørende. Der vil i løbet af dette efterår blive distribueret pjecer til borgere på plejecentre samt til modtagere af træning, hjemmesygepleje og hjemmepleje. Det er vores håb, at blandt andet denne indsats vil medvirke til, at et større antal hændelser rapporteres.


Lovgrundlag
Sundhedsloven, LBK nr 1202 af 14/11/2014
BEK nr 1 af 03/01/2011


Høring
Sagen er sendt til ÆR til orientering den 5.9.2016:

Tages til efterretning med følgende bemærkninger:

Ældrerådet udtrykker tilfredshed med, at der tages hånd om den alvorlige problematik i forbindelse med utilsigtede hændelser og finder, at det er en god og sund arbejdskultur at videreudvikle indberetning af nævnte hændelsestyper.

Under punktet ”Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Gribskov Kommune”, 2. afsnit, 1. linje ”Alt personale kan rapportere …….” mener rådet, at ordet kan bør ændres til skal, således at teksten fremstår som ”Alt personale skal rapportere …….”

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalg og Byrådet:

1. at tage sagen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 14-09-2016:
1. Taget til efterretning.



Beslutning

1. Taget til efterretning.

Sager behandlet på lukket møde:
202 Takstfastsættelsesprincipper ved udvidelse af Ellen Mariehjemmet med 10 friplejeboliger
Økonomiudvalget afgav sine anbefalinger til Byrådet.

203 Udbud af Dronningmølle Lergravssø til "Put and Take"
Behandling af sagen udsat til næste ordinært møde i Økonomiudvalget.

204 Containerafregninger - virksomheder og renovatører
Besluttet at sende sagen til behandling i Byrådet. Økonomiudvalget afgav sine anbefalinger til Byrådet.

205 Salg af ejendom
Besluttet at bemyndige administrationen til at gennemføre forhandlinger med tilbudsgivere.

206 Salg af ejendom - dialog med tilbudsgivere
Økonomiudvalget bemyndigede administrationen til at afdække muligheder og konsekvenser ved tilbud.
Besluttet at forkaste tilbuddet.
Overordnet tidsplan godkendt.

Kim Valentin deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.

207 Forslag om videostreaming fra byrådsmøder
1. Økonomiudvalget afgav sine anbefalinger til Byrådet




Mødet startet:
03:03 PM

Mødet hævet:
06:45 PM