Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
95 Værdighedspolitik og udmøntningsinitiativer
96 Samarbejde mellem Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter
97 Ændring af serviceniveau - befordring af skoleelever
98 Attraktive Lokalsamfund - det videre arbejde i børne- ungeregi
99 Erhvervsstrategi 2016-2020
100 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
101 Vejbidrag
102 Trafikforholdene omkring Nordstjerneskolen, svømmehal, bibliotek og Helsinge
Hallerne i Helsinge - status og forslag til afledte trafiksikkerhedsprojekter
103 Udviklingsstrategi (planstrategi) 2016 - endelig vedtagelse
104 Bæredygtighedsstrategi 2016 (Lokal Agenda 21) - endelig godkendelse
105 Områdefornyelse i Græsted - Godkendelse af status for projekt og fordeling
af midler afsat til 2016
106 Byudviklingsområdet Helsinge Nord - bevilling til arkæologiske forundersøgelser
107 Byudviklingsområdet Helsinge Nord - Forslag til vision
108 Placering af nyt slammineraliseringsanlæg
109 Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3
110 Opkrævning af provision for garanterede lån
111 Muligheder for at sikre stillede garantier
112 Ansøgning om Kommunal garanti - Vejby-Tisvilde Fjernvarme
113 Ansøgning om kommunal garanti - Gilleleje Vandværk
114 Afsluttende behandling af årsregnskabet 2015
115 Ansøgning om tilskud til etablering af almene familieboliger og midlertidige boliger
for flygtninge
116 Beredskabsøvelser og evakueringsinstrukser
117 Puljen for kultur, idræt, turist og erhverv samt landsbyer - forslag til fordeling samt
kriterier for anvendelse
118 Gilleleje læringsområde. Tidsplan og videre proces.
129 Kampsport - samling af faciliteter
130 Indkaldelse af stedfortræder for Jan Ferdinandsen
131 Indkaldelse af stedfortræder for Anders Gerner Frost


Lukkede
119 Fælleskommunalt udbud på vejområdet
120 Byudviklingsområdet Helsinge Nord - rammer om arkitektkonkurrence
121 Financiering af tilkøb ift. Risikobaseret dimensionering i Frederiksborg Brand og
Redning
122 Gilleleje Læringsområde. Dagsordenpunkt. Forundersøgelse - beslutningsgrundlag
Kvalificerings af Business Case
123 Alkoholbevilling med udeservering
124 Alkoholbevilling med udeservering
125 Alkoholbevilling med udeservering og nattilladelse
126 Alkoholbevilling med udeservering
127 Alkoholbevilling med udeservering og udvidet åbningstid
128 Lejlighedbevilling med nattilladelse til Gilleleje Travaljestævne 2016
Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Michael Bruun

Pia Foght

Jørgen Emil Simonsen

Ulla Dræbye

Poul-Erik Engel Høyer

Betina Sølver Hansen

Nick Madsen

Jan Ferdinandsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Jonna Hildur Præst

Morten Rohde Klitgaard

Brian Lyck Jørgensen

Morten Ulrik Jørgensen

Thomas Elletoft

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Dagsordenspunkter om kampsport - samling af faciliteter (sagsnummer 2015/01479) blev taget af dagsordenen.
Indkaldelse af stedfortræder for Jan Ferdinandsen" (sagsnummer 2015/24489) blev eftersendt dagsorden.
Anbefalinger fra fagudvalgets og Økonomiudvalgets behandling af dagsordenspunkter om Gilleleje Læringsområde (sagsnummer 2016/10803 og 2016/08448) forelægges for Byrådet på mødet.
Bo Jul Nielsen erklæret inhabil i forhold til behandling af sagen om Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3 (sagsnummer 2016/16246).
Jan Ferdinandsen erklæret inhabil i forhold til behandling af sager om opkrævning af provision for garanterede lån (sagsnummer 2014/12956) og muligheder for at sikre stillede garantier (sagsnummer 2016/11407).
To dagsordenspunkter har nummer 118. Nummerering af dagsordenspunkter rettes i forbindelse med protokollen for at sikre en entydig identifikation af dagsordenspunkter; lukkede dagsordenpunkter udsendt med numre 118 - 127 samt de eftersendte dagsordenspunkter udsendt med numre 128-130 omnummereres.
Protokollen fra Økonomudvalgsmødet den 13. juni 2016 skal berigtiges på punkt vedr. attraktive lokalsamfund. Berigtigelse omhandler ændringsforslag fra Jan Ferdinandsen.

Fraværende:

Meddelelser:
Sagen om indretning af kampsportscenter (2015/01479) forberedes til behandling på ekstraordinære udvalgsmøder i Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget den 20. juni 2016. Dagsordenspunktet eftersendes denne dagsorden. Byrådsmedlemmer vil modtage dagsordenpunktet pr. mail. Anbefalinger fra behandling i Kultur- og Idrætudvalget samt i Økonomiudvalget forelægges for Byrådet på mødet. Sagen blev taget af Byrådets dagsorden.
Nogle dagsordenpunkter er blevet omnummereret i forbindelse med fletning af protokollen for at sikre en entydig identifikation af punkterne, da der var to punkter på dagsordenen med nummer 118. Oversigt over omnummerering nedenunder:
Nummer Sagsnummer Overskriften og nummer i protokollen
128 2015/01479 Kampsport - samling af faciliteter 129
129 2015/24489 Indkaldelse af stedfortræder for Jan Ferdinandsen 130
130 2015/26234 Indkaldelse af stedfortræder for Anders Gerner Frost 131
118 2014/36872 Fælleskommunalt udbud på vejområdet 119
119 2015/16049 Byudviklingsområdet Helsinge Nord - rammer om arkitektkonkurrence120
120 2016/15678 Financiering af tilkøb ift. Risikobaseret dimensionering i Frederiksborg Brand og Redning 121
121 2016/08448 Gilleleje Læringsområde. Dagsordenpunkt. Forundersøgelse - beslutningsgrundlag Kvalificerings af Business Case 122
122 2016/17262 Alkoholbevilling med udeservering 123
123 2016/13850 Alkoholbevilling med udeservering 124
124 2016/15712 Alkoholbevilling med udeservering og nattilladelse 125
125 2016/12947 Alkoholbevilling med udeservering 126
126 2016/17918 Alkoholbevilling med udeservering og udvidet åbningstid 127
127 2016/19941 Lejlighedbevilling med nattilladelse til Gilleleje Travaljestævne 2016 128




Åbne

95. Værdighedspolitik og udmøntningsinitiativer
30.10G00 - 2016/02905

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om at godkende værdighedspolitikken og udmøntningsinitiativerne for 2016.

Indhold
Social- og Sundhedsudvalget har gennemført en dialog- og inddragelsesproces med relevante repræsentanter, foreninger, borgere m.fl. i april måned 2016, hvor forslag til værdighedspolitik blev udarbejdet og forslag til udmøntningsinitiativer af politikken drøftet og prioriteret. Efterfølgende har det udkast til værdighedspolitik og udmøntningsinitiativer for 2016 og forslag til fremtidige initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget godkendte som høringsudkast på ekstraordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 15. april 2016, været i høring frem til den 27. maj 2016.

Der er i høringsperioden indkommet 2 høringssvar. Høringssvarene peger på rettelser/præciseringer på følgende områder:

1. Værdighedspolitikken og udmøntningsinitiativerne skal sikre, at der opbygges en fælles forståelse af, hvad en værdig behandling af ældre indebærer i forhold til det vedtagne serviceniveau.
   Midlerne bør anvendes indenfor områderne:
   • Demensindsats.
   • Uddannelsesforløb for alle involverede parter i fælles værdighedskultur.
2. Bekymring for, at politikken ikke forholder sig til medarbejdernes rammer for opgaveløsning og herunder ressourcetildeling i forbindelse med gennemførelse af politikken og initiativerne. Derudover er der en række sproglige præciseringer til politikken og initiativerne.

Politikken og udmøntningsinitiativerne er tilrettet på baggrund af høringssvarene. Det er i politikken og udmøntningsinitiativerne i bilagene angivet med rødt, hvor der er indsat rettelser på baggrund af høringssvarene.

I bilaget med udmøntningsinitiativer er initiativerne beskrevet detaljeret, mens der herunder er angivet en mindre detaljeret oversigt over dem.

Overblik over initiativer der udmønter værdighedspolitikken:

Nr.	Beskrivelse	2016	2017 (forslag der skal drif- tes i 2017)	Kriterium i værdighedspolitikken	Effekt
1.	Demensdagcenter Etablering og drift af demensdagcenter.	1.400.000 kr.	3.000.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	FOREBYGGELSE OG TRYGHED Øget livskvalitet for borgere med demens og deres pårørende samt udsætter behovet for en plejecenterbolig/ aflastning
2.	Etablering af ekstra rehabiliteringspladser	1.000.000 kr.	500.000 kr.	Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	FOREBYGGELSE OG TRYGHED Etablering af yderligere rehabiliteringspladser på Toftebo, da behovet for at hjælpe borgere før og efter indlæggelse er stigende.
3.	Palliation - med fokus på borgere der ønsker at dø i eget hjem	500.000 kr.	-	En værdig død Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen.	TRYGHED OG FOREBYGGELSE Løft af kompetence- niveauet hos personalet, for at sikre mulighed for at dø værdigt og med professio- nel støtte i eget hjem.
4.	Faste læger på plejecentre	800.000 kr.	800.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen En værdig død	FOREBYGGELSE Kontinuerlig og ensartet lægefaglig kompetence på plejecentrene og på de midlertidige pladser.
5.	Borgerinddragelse ved visitation	100.000 kr.	-	Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	INDDRAGELSE Indkøb af tablets til brug ved visitation, for at sikre at den enkelte borger inddrages mest muligt via en visuel gennemgang af begrænsninger og færdigheder.
6.	Aktiviteter, som understøtter den enkeltes livskvalitet	500.000 kr.	500.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen Mad og ernæring En værdig død	TRYGHED OG SELVBESTEMMELSE Midler til aktiviteter som understøtter den enkeltes livskvalitet: • Før-indflytnings- samtaler for borgere der tilflytter plejecenterbolig. • Årligt informationsmøde for ”nye” seniorer, med information om pension, livstestamente, kommunens tilbud til ældre • Akut hjælp til pasning af kæledyr i hjemmet ved indlæggelse, for at forebygge ensomhed, når borgeren vender hjem igen.
7.	Mad og ernæring	1.500.000 kr.	1.000.000 kr.	Mad og ernæring	FOREBYGGELSE OG LIVSKVALITET Midler til at sikre bedre spiseoplevelser på plejecentrene, f.eks: • Diætist, der sikrer systematisk forebyggelse, så den enkelte borger får målrettet mad og ernæring. • Vært/værtinder på plejecentre og ved madudbringning, der sikrer stemning, hygge, madro for at sikre, at de ældre spiser og nyder måltidet. • Fællesspisning på plejecentrene og for hjemmeboende borgere, der får udbragt mad.
8.	Specialiserede hjælpemidler	1.000.000 kr.	-	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	FOREBYGGELSE OG KLOGE INVESTERINGER Midler til at afprøve 2–5 forløb med specialiserede hjælpemidler. Den enkelte borger vil opleve højere grad af livskvalitet ved at kunne klare sig selv og bevare værdigheden.
9.	Implementering af værdighedspolitik	500.000 kr.	300.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	LIVSKVALITET Implementering af værdighedsinitiativerne og skabelse af en fælles værdighedskultur ved kompetenceløft af personale, der kontinuerligt understøtter værdigheds- politikken og værdigrund- laget i ældreplejen.
10.	Besøg efter udskrivelse, forebyggelse af genindlæggelser og opstart af akutfunktion.	1.500.000 kr.	1.000.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	FOREBYGGELSE • Besøg i hjemmet inden for kort tid efter udskrivelse fra hospital for borgere, der allerede får hjælp eller vurderes at få behov for hjælp, så den rette indsats sikres hurtigt, herunder mulighed for hjælp til indkøb af frisk mad. • Akutpladser på Toftebo, frem for indlæggelse på sygehus, hvis muligt.
	I alt	8.800.000 kr.	7.100.000 kr.

2017
Udover forslagene for 2016 er der allerede (via Ældrepulje 2014-2016) vedtaget igangsat eller fremsat politisk ønske om at igangsætte yderligere følgende indsatser i 2017. De allerede igangsatte initiativer ophører pr. 31. december 2016 såfremt der ikke findes fortsat finansiering til dem enten via Værdighedsmidlerne eller andetsteds. Skemaet er blot indsat til orientering for at henlede opmærksomheden på den samlede finansiering af værdighedsinitiativer, idet forslag til værdighedsinitiativer for 2017 behandles politisk i Social- og Sundhedsudvalget ultimo 2016.

Nr.	Beskrivelse	Udvidelse/ Fastholdelse/Nyt tiltag	2017	Kriterium i værdighedspolitikken	Effekt
1.	Forebyggende træning for hjemmeboende borgere med ingen/næsten ingen hjælp og nedsættelse af kontingentet for selvtræning.	Finansieret via Ældrepulje 2016: Fastholdelse.	400.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	FOREBYGGELSE Styrkelse af den forebyggende træning for hjemmeboende borgere, samt flere selvtrænere, hvilket udsætter behovet for plejeydelser og øger livskvaliteten.
2.	Forebyggende træning i plejecentertilbud	Finansieret via Ældrepulje 2016: Fastholdelse.	300.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	FOREBYGGELSE Bredere træningstilbud og flere hold for beboerne på plejecentrene og dermed livskvalitet og selvbestemmelse.
3.	2 midlertidige pladser på Trongården	Finansieret via Ældrepulje 2016: Fastholdelse.	600.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen.	TRYGHED OG FOREBYGGELSE Sikrer midlertidigt ophold hurtigere og tæt på hjemmet og dermed sammenhæng og livskvalitet for de ældre og deres pårørende.
4.	2 aflastnings- pladser for borgere med demens på Trongården	Finansieret via Ældrepulje 2016: Fastholdelse.	600.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	TRYGHED OG FOREBYGGELSE Sikrer aflastning hurtigere og tæt på hjemmet og dermed sammenhæng og livskvalitet for de ældre og deres pårørende.
5.	Kompetenceløft af personale ift kronisk syge	Ny.	300.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	FOREBYGGELSE / KOMPETENCELØFT Kompetenceløst af plejepersonalet på plejecentre og i hjemmepleje samt medarbejdere ved myndigheden, til at kunne håndtere medicin inden for udvalgte kronikerområder, som demens, geriatri, KOL, diabetes og gigt. Sikrer værdighed og tilbud med høj faglig kvalitet for borgere med kronisk sygdom i ældreplejen og dermed understøttelse af den syges livskvalitet.
	I alt		2.200.000 kr.

Politikken og udmøntningsinitiativerne for 2016 skal være godkendt af Byrådet inden den 1. juli 2016, tilsendt Sundheds- og Ældreministeriet og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalg og Byråd at godkende værdighedspolitikken og udmøntningsinitiativerne for 2016 med de anførte (røde) ændringer, som de fremgår af bilagene. Idekatalog med forslag til evt. fremtidige udmøntningsinitiativer er alene orienterende, da der arbejdes med (nye) konkrete initiativer for 2017 og frem, såvel indholds- som beløbsmæssigt, for de konkrete år, hvori initiativerne skal udmøntes. Initiativerne for 2017 forelægges til politisk godkendelse ultimo 2016.
Administrationen i gangsætter udmøntning af initiativerne i 2. halvår af 2016.

Lovgrundlag
Lov om Social Service, LBK nr. 1284 af 17. november 2015 §81a.


Økonomi
Gribskov Kommune får i henhold til fordelingsnøglen ca. 8,8 mio. kr. fra værdighedspuljen i 2016.


Høring
Udkast til politik, udmøntningsinitiativer for 2016 og forslag til kommende initiativer har været i høring i Ældrerådet den 10. maj 2016 og i Handicaprådet den 25. maj 2016.

Ældrerådet den 10. maj 2016:
Ældrerådet behandlede allerede på sit møde 1602 den 15. februar 2016 spørgsmålet om en værdighedspulje og fremsendte dette høringssvar, som vi finder fortsat er dækkende.
Vi tillader os derfor, at genfremsende det.

”Værdighedspulje
Gribskov Kommune har altovervejende vedtaget et serviceniveau, der bør sikre en værdig behandling af kommunens ældre.

Det forudsætter dog to ting:1. at de ældre visiteres i overensstemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder.
2. at leverandørerne leverer de aftalte ydelser. Det er ældrerådets opfattelse, at de mange konstaterede svigt i en værdig behandling af kommunens ældre skyldes, at disse forudsætninger ikke er opfyldt.

Det, som værdighedspolitikken derfor først og fremmest skal udtrykke, er, at der i Gribskov Kommune opbygges en fælles forståelse af, hvad en værdig behandling af de ældre indebærer i forhold til det vedtagne serviceniveau, som beskrevet i kvalitetsstandarderne.

Kulturen bør være således, at man altid spørger sig selv, om man behandler den eller de borgere, man har ansvaret for, værdigt. Alle involverede, politikere, administration, leverandørerne og medarbejdere skal tage udgangspunkt i den fælles kultur.

Værdighedspuljen bør efter Ældrerådets opfattelse bruges til to ting: 1. Demensindsats.
2. Uddannelsesforløb for alle involverede parter til fælles forståelse af en værdighedskultur.
Der vil naturligvis kunne identificeres områder, hvor service-niveauet bør hæves.

Efter Ældrerådets opfattelse har de to ovennævnte punkter ikke fået tilstrækkelig vægt i udmøntningen af værdighedsmidlerne.”


Handicaprådet den 25. maj 2016:
"Handicaprådet bakker op om udkast til Værdighedspolitikken, og rådet bemærker i den forbindelse, at rådet har oplevet en god inddragelsesproces.

Handicaprådet har følgende bemærkninger til udkastet:

• Mennesker med handicap bliver også ældre. Handicaprådet antager, at når Gribskov Byråd ønsker at understøtte et værdigt ældreliv, så handler det om et værdigt liv for ældre med og uden handicap.
• Rådet foreslår at formuleringen "Når ældre svækkes og får brug for hjælp" ændres til "når ældre svækkes eller af anden grund for brug for hjælp".
• Rådet lægger vægt på udmøntningsinitiativet "Besøg efter udskrivning". Rådet bemærker, at det er vigtigt, at besøget finder sted inden for 24 timer efter udskrivning.
• Rådet foreslår, at hold for selvtrænere også oprettes, hvis muligt, på aktivitetscentre.
• Rådet forventer, at faguddannet personale er med til at realisere alle tiltag, herunder tiltag omkring brug af specialiserede hjælpemidler.
• Rådet bakker op om, at realisering af politikken understøttes gennem kompetenceudvikling af medarbejdere.
• Rådet bemærker med bekymring, at værdighedspolitikken ikke adresserer medarbejdernes rammer for opgaveløsning, herunder relevant ressourcetildeling."

Bilag
Bilag til SSU den 8. juni 2016: Udkast til revideret værdighedspolitik. Dokumentnummer: 2016/02905 061.

Bilag til SSU den 8. juni 2016: Udkast til reviderede udmøntningsinitiativer for 2016/(17). Dokumentnummer 2016/02905 063.

Bilag til SSU den 8. juni 2016: Udkast til forslag til fremtidige initiativer. Dokumentnummer: 2016/02905 062.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at:

1. godkende det reviderede forslag til værdighedspolitik med de anførte ændringer.
2. godkende det reviderede forslag til udmøntningsinitiativer for 2016 med de anførte ændringer.
3. tage forslag til evt. fremtidige initiativer til efterretning. Initiativerne er indholds- og beløbsmæssigt alene orienterende, idet der arbejdes videre med forslagene for de konkrete år, hvori de udmøntes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 08-06-2016:
1. Anbefalet.

2. Ændringsforslag fra Social- og Sundhedsudvalget: De 800.000 der er foreslået udmøntet fra værdighedspuljen i punkt 4 "Faste læger på plejecentre" anvendes i 2016 til etablering af demensdagcentret, som følge af den netop indgåede aftale mellem Privatpraktiserende Lægers Organisation, KL og Danske Regioner ultimo maj 2016.
Ændringsforslag anbefalet.

3. Taget til efterretning med bemærkning om at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at de 500.000 der er foreslået udmøntet fra værdighedspuljen i punkt 2 "Etablering af ekstra rehabiliteringspladser" i 2017 ikke prioriteres. Prioritering af værdighedspuljen for 2017 forelægges Social- og Sundhedsudvalget andet halvår 2016.

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 3. Anbefalinger fra Social- og Sundhedsudvalget anbefalet tiltrådt.



Beslutning
1.-3. Anbefaling fra Social- og Sundhedsudvalget tiltrådt.




96. Samarbejde mellem Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter
00.16G00 - 2016/16401

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Gribskov Kommune har fået en unik mulighed for at blive landets første forskningskommune ved at indgå et samarbejde med Trygfondens Børneforskningscenter (TFBC).

Da der er tale om en omfattende aftale, der rækker ud over en almindelig aftale om at indgå i et enkeltstående forskningsprojekt skal samarbejdsaftalen mellem de to parter godkendes endeligt i Byrådet.

Samarbejdsaftalen løber i perioden 1. august 2016- 31. juli 2021.

Sagens baggrund
Børneudvalget blev på møde d. 11. januar 2016 orienteret om iværksættelsen af det omfattende program Effektorienteret ledelse og faglighed,der har til formål at styrke trivsel og faglige resultater hos kommunes børn og unge. Dette skal ske gennem udvikling af en markant læringskultur på hele børne- og ungeområdet. Viden om børn og unges sociale og faglige udvikling, deres trivsel, sundhed og uddannelse skal fra 2017 opsamles systematisk. Omdrejningspunktet vil være dialoger om data, der beskriver effekten af de metoder, indsatser og tilgange de fagprofessionelle anvender i deres arbejde med at understøtte børn og unges udvikling.

Det betyder, at Gribskov Kommune vil få et omfattende datamateriale om effekten af forskellige indsatser på børneområdet, og derfor har forskere tilknyttet TBFC vist interesse for at indgå et forpligtende samarbejde med Gribskov Kommune. Samarbejdet vil betyde, at kommunens samlede børneområde bliver forskningsfelt for en række af Danmarks førende forskere på børneområdet, og Gribskov kommune hermed bliver Danmarks første forskningskommune.

Hvad er Trygfondens Børneforskningscenter (TBFC)
TrygFondens Børneforskningscenter er et forskningscenter, der hører under Aarhus Universitet. Centeret arbejder med effektforskning om børn og unges trivsel og har mere end 60 tilknyttede forskere inden for økonomi, pædagogik, psykologi, statskundskab, kriminologi, børns udvikling samt sprog. Centret har eksisteret siden april 2013 og er finansieret af TrygFonden med 60 mio. kr. over de første seks år. Centret har bl.a. tilknyttet førende forskere indenfor børns sproglige udvikling.

Sagens forhold
Beskrivelse af samarbejdet
Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet etablerer et strategisk samarbejde på børneområdet. Samarbejdet gør Gribskov Kommune til Danmarks første forskningskommune og forbedrer samtidig Trygfondens Børneforskningscenters grundlag for at frembringe forskningsresultater af international kvalitet og af national interesse.

Visionen er at skabe et banebrydende samarbejde mellem forskning og praksis, et samarbejdet, der udvikler og afprøver lovende, sammenhængende og systemiske indsatser på 0-18 års området til gavn for børns sundhed, læring, udvikling og trivsel. Samarbejdet skal fokusere på effektevalueringer af det konkrete indsatsniveau, og på måden hvorpå indsatserne organiseres, ledes og styres. Det er intentionen, at der skal udvikles og afprøves indsatser, der skal kunne skaleres til nationalt niveau. Det vil være det samlede børneområde, der fungerer som forskningsfelt med sundhedspleje, dagtilbud og grundskole som centrale arenaer for forskningen og hertil kommer de tværfaglige indsatser som fx PPR og familiebehandling.

Konkret vil samarbejdet indebære, at forskere tilknyttet Trygfondens Børneforskningscenter indgår i Gribskov kommunes arbejde med udviklingen af indsatser målrettet børn med forskellige (grader af) problemstillinger. Det kan være gennem periodevise praktikker og forskerbaserede indstationeringer, ph.d.-samarbejder og lignende, og at Gribskov Kommune stiller institutioner (dagtilbud, skoler og specialiserede tilbud) og data til rådighed for forskningsprojekter i regi af Trygfondens Børneforskningscenter. Begge parter er opmærksomme på, at forhold i persondataloven kan betyde, at forskningsprojekterne skal anmeldes til Datatilsynet.

De konkrete projekter vil blive til i et tæt samarbejde mellem centrets forskere og Gribskov Kommunes ledere, medarbejdere og faglige organisationer.

Hvad får Gribskov Kommune ud af samarbejdet?
Samarbejdet vil give Gribskov Kommunes fagprofessionelle en unik mulighed for at opnå viden om og indsigt i hvilke indsatser, der virker bl.a. gennem afprøvning af diverse metoder sammen med de tilknyttede forskere. Det forventes, at det vil føre til et markant kompetenceløft af pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker mv. Og at dette sammen med de tiltag, der indgår i Effektorienteret ledelse og faglighed, på sigt vil føre til øget trivsel og styrket faglighed for kommunens børn og unge.

Derudover er det forventningen, at et så ambitiøst samarbejde vil gøre Gribskov Kommune til en attraktiv arbejdsplads for de fagprofessionelle og hermed styrke kommunens muligheder for at rekruttere dygtige og udviklingsorienterede medarbejdere til børneområdet.

Endelig er det håbet, at Gribskov Kommune som forskningskommune på børneområdet på sigt vil kunne tiltrække nye børnefamilier på baggrund af en øget kvalitet i kommunens dagtilbud og skoler.

Inddragelse af ledere og medarbejdere i udformning af forskningsprojekterne
HU er blevet orienteret om samarbejdet på møde d. 18. maj 2016 og har udtrykt opbakning til hertil.

Når samarbejdsaftalen i sin overordnede form er indgået skal forskningsprojekterne beskrives og udformes konkret, og der skal ansøges om fondsmidler. Her vil ledere, medarbejdere, faglige organisationer og øvrige interessenter på børneområdet blive inddraget med henblik på at få disses perspektiver og ideer med fra starten. Der vil i planlægningen blive taget højde for, at de tidsmæssige ressourcer, som de fagprofesionelle ligger i arbejdet, bliver minimalt, således at tiden ikke går fra kerneydelsen.

Økonomiske konsekvenser
De to parter skal i efteråret 2016 sammen søge om ekstern finansiering til dækning af forskningsprojekterne fra forskellige puljer og fonde.

Der er på skole- og dagtilbudsområdet afsat midler til kompetenceudvikling på i alt 4,1 mio. kr. i 2016.

I forhold til den del, der handler om udvikle nye kompetencer hos de fagprofessionelle i Gribskov Kommune, vil midler fra de forskellige fagområders puljer til kompetenceudvikling blive anvendt.


Lovgrundlag
Lov nr 429 af 31/05/2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) kapitel 4, 8, 9, 10 og 12
Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf. LBK nr 193 af 02/03/2016 (aftaleloven)

Ulovhjemlede kommunalfuldmagtsregler (sædvanlig praksis om kommunalfuldmagten)


Økonomi
Gribskov Kommune skal sammen med Trygfondens Børneforskningscenter ansøge eksterne fonde om forskningsmidler.

Kompetenceudvikling af medarbejdere på børne- og ungeområdet vil blive finansieret via de relevante puljer til kompetenceudvikling.

Bilag
Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet Dok. Nr. 2016/16401 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at godkende samarbejdsaftalen mellem Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter med henblik på, at Gribskov Kommune bliver forskningskommune på børne- og ungeområdet

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-06-2016:
Anbefalet.

De personfølsomme oplysninger vil være sikret, jf. datatilsynets regler på området.

Der vil være en medarbejderrepræsentant i styregruppen.

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

1. Anbefaling fra Børneudvalget anbefalet tiltrådt.

Økonomiudvalget lægger vægt på tilføjelsen om, at de personfølsomme oplysninger vil være sikret, jf. datatilsynets regler på området, samt at en medarbejderrepræsentant vil være i styregruppen.



Beslutning
1. Tiltrådt




97. Ændring af serviceniveau - befordring af skoleelever
17.21P00 - 2015/25767

Sagsfremstilling
Sagen er oprindelig skrevet som en beslutningssag for Børneudvalget. Sagen blev sendt til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet efter behandlingen i Børneudvalget den 6. juni 2016, fordi beslutningskompetencen ligger i Byrådet.

Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om at gøre det midlertidigt gældende serviceniveau for befordring af skoleelever permanent.

Sagens baggrund
I 2015 blev der besluttet en række budgetreduktioner. En disse budgetreduktioner havde til formål at få flest mulig skolebørn til at køre med Movia og dermed opnå en besparelse pga. den lavere pris i forhold til skolebuskørsel.

I forlængelse heraf besluttede Børneudvalget et ændret serviceniveau for befordring af skoleelever for at understøtte at flere skoleelever benytter Movia til og fra skole.

Det nye serviceniveau afstedkom forældrehenvendelser til politikere, administration og til pressen. Henvendelserne drejede sig bl.a. om de yngste skoleelever, der nu befandt sig på trafikfarlige veje til og fra skole.

I efteråret 2015 besluttede Byrådet justeringer til serviceniveauet for befordring af skoleelever. Justeringerne skulle gælde til og med udgangen af 2016.

På fællesmøde mellem Teknisk Udvalg og Børneudvalget d. 18. april 2016, vedr. Trafikbestilling 2017, blev det besluttet at fastholde en uændret bestilling hos Movia med det nuværende serviceniveau (gældende indtil udgangen af 2016).

På fællesmødet var der enighed om, at en fastholdelse af det nuværende serviceniveau skulle besluttes formelt på næstkommende Børneudvalgsmøde.

En mere detaljeret gennemgang af beslutningshistorikken kan ses i bilag.

Sagens forhold
Serviceniveauet for befordring af skoleelever har, som beskrevet ovenfor, haft forskellige gældende kriterier afhængig af de beslutninger, der er blevet truffet i Børneudvalget.

Over årene har der været en række uændrede kriterier:

Trafikfarlige veje
Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig af politi og kommune, sørger kommunen for kørsel - uanset afstand. Veje og krydsninger inden for byområdet betegnes kun i helt særlige tilfælde som trafikfarlige.

Afstand til stoppested
Den maksimale afstand mellem hjem og stoppested er:

• 0.- 4. klasse: 1,25 km
• 5.- 6. klasse: 3,0 km
• 7-9 klasse: 3,5 km
• 10. klasse: 4,5 km

Opholdstid i bussen
Elever må ikke have mere end 60 minutters ophold i bussen til skole, og ikke mere end 60 minutters ophold i bussen fra skole. Dette gælder alle almenklasser, specialklasser, modtageklasser, Ungdomsskolekørsler, læsehold og gruppehold

Ansøgning om buskort
Alle befordringsberettigede elever skal via kommunens hjemmeside ansøge om skolebuskort/Movia skolekort.

For punkterne om "trafikfarlige veje" og "opholdstid i bussen" gælder, at de er i overensstemmelse med Folkeskolelovens minimumsgrænser.

Nedenfor er historikken bag ændringerne i serviceniveauet opsat i tabelform for overskuelighedens skyld.

Serviceniveau før besparelse	Serviceniveau efter besparelse	Serviceniveau med reduceret besparelse
Gældende til og med 11. maj 2015	Gældende fra 12. maj 2015 til 7. oktober 2015	Nuværende serviceniveau. Gældende fra 8. oktober 2015
Besparelse: 0 kr.	Besparelse: 750.000 kr.	Besparelse: 126.000 kr.
Gribskov Kommune tilbyder transport til og fra skole for elever, der har længere skolevej end
0. klasse - 4. klasse: 2,5 km 5. klasse - 6. klasse: 6,0 km 7. klasse - 9. klasse: 7,0 km 10. klasse: 9,0 km For 4. klasse gives højere serviceniveau end angivet i Folkeskoleloven.	0. klasse - 3. klasse: 2,5 km 4. klasse - 6. klasse: 6,0 km 7. klasse - 9. klasse: 7,0 km 10. klasse: 9,0 km Følger Folkeskolelovens minimumskrav.	0. klasse - 3. klasse: 2,5 km 4. klasse - 6. klasse: 6,0 km 7. klasse - 9. klasse: 7,0 km 10. klasse: 9,0 km Følger Folkeskolelovens minimumskrav.
Elever der tilbydes befordring med hhv. skolebus eller Movia
0.-6. klasse: skolebuskort el. Movia skolekort 7.-9. klasse: som udgangspunkt kun Movia skolekort	0.-9. klasse: Movia skolekort Kun hvis befordring med Movia ikke er muligt indenfor serviceniveauet kan eleven søge om skolebuskort til almindelig skolebus.	0.-6. klasse: skolebuskort el. Movia skolekort 7.-9. klasse: som udgangspunkt kun Movia skolekort
Maksimal ventetid før første lektion og efter sidste lektion (i minutter).
20	30	30
Maksimalt antal buskift til og fra skole
0.-4. klasse: Ingen. Medmindre der vælges Movia skolekort. 5.-10. klasse: 1	0.-9. klasse: 1	0.-4. klasse: Ingen. Medmindre der vælges Movia skolekort. 5.-10. klasse: 1

Børneudvalget skal i denne sag træffe beslutning om det nuværende serviceniveau skal gøres permanent. Det nuværende serviceniveau svarer til "Serviceniveau med reduceret besparelse" i tabellen herover.

Oplevet service
Børneudvalget tager i denne sag stilling til om det nuværende serviceniveau skal fortsætte.
Fastholdelsen af det nuværende serviceniveau er en imødekommelse af den bekymring og kritik, der har været fra forældrene af. Med en fastholdelse sættes fokus på børnenes sikkerhed og transportmuligheder.

Efter ændringen til det nuværende serviceniveau har administrationen ikke modtaget nogen klager.

Økonomiske konsekvenser
Der var indarbejdet en besparelse på 750.000 kr. i Teknisk Udvalgs budget for 2016.
Oprindeligt skulle serviceniveauet - besluttet i maj 2015 (Serviceniveau efter besparelse) - bidrage til at opnå disse besparelser.

Da dele af besparelsen ikke kunne opnås, som følge af beslutningen i oktober 2015 (serviceniveau med reduceret besparelse), skulle Børneudvalget finde en kompenserende besparelse på 624.000 kr. indenfor egen ramme. Besparelsen blev beregnet på baggrund af forskellen i gennemsnitsprisen på et barn, der kører med hhv. Movia og skolebus.

D. 26. november 2015 besluttede Børneudvalget, at de 624.000 kr. til udsættelse af implementering af "flest mulige børn kører med Movia" finansieres fra Pulje til kompetenceudvikling på skolerne i 2016.

Ved en fastholdelse af serviceniveauet (Serviceniveau med reduceret besparelse), gældende indtil udgangen af 2016, skal den manglende besparelse på 624.000 kr. i årene 2017-2020 findes indenfor Børneudvalgets egen ramme. Børneudvalget skal på den baggrund forholde sig til og tage stilling til finansiering af den manglende besparelse i deres arbejde med budget 2017-2020


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 1534 af 11/12/2015
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Økonomi
Der udestår at finde finansiering på 624.000 kr. inden for Børneudvalgets ramme i årene 2017-2020. Børneudvalget skal på den baggrund forholde sig til og tage stilling til finansiering af den manglende besparelse i deres arbejde med budget 2017-2020.

Bilag
Bilag BØR 06.06.16 - Beslutningshistorik - Dok. nr. 2015/25767 018

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at serviceniveauet for befordring af skoleelever gældende indtil udgangen af 2016 (Serviceniveau med reduceret besparelse) gøres permanent.
2. at udskyde beslutningen om at finde finansiering af de 624.000 kr. i årene 2017-2020 til Børneudvalget arbejder med budget 2017-2020.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-06-2016:
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 2. Anbefalet




Beslutning
1.-2. Tiltrådt.

Jan Ferdinandsen fraværende.




98. Attraktive Lokalsamfund - det videre arbejde i børne- ungeregi
17.00G00 - 2016/03883

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Økonomiudvalget blev på udvalgsmødet den 23. maj 2016 fremlagt anbefalinger fra Børneudvalget om det videre arbejde med Attraktive Lokalsamfund i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby i børne- ungeregi. Økonomiudvalget besluttede at sende sagen tilbage til behandling i Børneudvalget, med henblik på fornyet behandling ud fra et udvidet beslutningsgrundlag.

Sagens baggrund
Økonomiudvalget ønskede sagen om Attraktive Lokalsamfund fremlagt med følgende beslutningsgrundlag:

• Historisk rids over politiske behandlinger
• Overordnede pædagogiske og læringsmæssige værdisæt
• Overordnede faglige gevinster
• Samfundsøkonomisk vinkel
• Samlet overblik over økonomien i Børnebyer/Attraktive Lokalsamfund
• Forudsætninger for låneoptag fra midler i effektiviseringspuljen
• Den planlagte forandring i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby og estimerede udgifter ved etablering af Attraktive Lokalsamfund
• Driftsøkonomisk rationale for Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby samt tilbagebetalingstid
• Konsekvenser hvis planlagte salg og effektiviseringer på drift og vedligehold ikke realiseres

Historisk rids over politiske behandlinger
Børnebyerne - nu Attraktive Lokalsamfund - var tænkt som ét element i arbejdet med at skabe attraktive og bæredygtige lokalsamfund, både med faglige og økonomiske aspekter.

Arbejdet med Børnebyer blev sat i værk for at styrke det helhedsorienterede arbejde med børn og unge i Gribskov Kommune. Dette skal ses i tråd med arbejdet med folkeskolereformen i et bredere perspektiv for 0-18 årige i form af Gribskovs Læringsreform. For at styrke denne helhedsorienterede tilgang, blev der lagt op til en fælles pædagogisk tilgang til læring i ét lokalområde.

Overordnet set bestod arbejdet med Børnebyer i nogle lokalsamfund i en fysisk sammenlægning af tilbud, mens arbejdet andre steder alene handlede om at udvikle tilbudene i sammenhæng med det lokalsamfund, de er en del af. Der blev lagt vægt på, at ingen lokalsamfund er ens og at dette skulle afspejles i de forskellige samarbejder og løsninger.

Som led i det generelle arbejde med bygningsoptimering blev der igangsat en vurdering af bygningskapaciteten i skoler og daginstitutioner i 2012. Vurderingen viste, at bygningskapaciteten på børne- og ungeområdet var meget stor i forhold til børnetallet. Især på de tre skoleafdelinger i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup var der en uforholdsmæssig stor bygningsmasse.

På denne baggrund blev det besluttet, at der i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse skulle arbejdes mod at etablere et fysisk sammenhængende fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud, indeholdende dagtilbud, fritidsordning og skole. Et vigtigt fokus skulle være samspillet mellem disse indbyrdes, men også samspillet med de lokale fritids- og kulturaktiviteter.

I bilag 4 ses en oversigt over de sager, der har været politisk forelagt om Børnebyer/Attraktive Lokalsamfund, samt sager der har påvirket arbejdet.

Overordnede pædagogiske og læringsmæssige værdisæt
Gribskov Kommunes læringsreform og Attraktive Lokalsamfund har et fælles værdisæt, hvor helhedsorienteret arbejde med børn og unge, inkluderende fællesskaber og højere kvalitet i de kommunale tilbud er i højsæde.
For at nå disse mål, er der især sat fokus på at:

• Skole, fritidstilbud, dagtilbud og det lokale samfund skal samarbejde om, at børn og unge bliver så dygtige som muligt.
• Lærere og pædagoger skal samarbejde om børns trivsel og læring
• Integrere bevægelse i dagligdagen - uanset alder, også i samarbejde med lokale idræts- og kulturforeninger
• Styrke mulighederne for aldersblandet undervisning
• Sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte
• Give mulighed for fleksibilitet i undervisningen
• Give mulighed for anvendelse af nye undervisningsformer

Overordnede faglige gevinster
Attraktive Lokalsamfund giver mulighed for at samtænke faggrupper på nye måder. Især i ydertimer, vikardækning og til støtteundervisning er der stort potentiale for bedre og anderledes brug af gode faglige ressourcer. Højere grad af samtænkte faggrupper, giver mulighed for nye og spændende arbejdsforhold, der kan tiltrække dygtige medarbejdere.
De bygningsmæssige fordele ved etablering af Attraktive Lokalsamfund, er især det at kunne udnytte lokaler på tværs af fag og dagtilbud, FO, skole og lokale foreninger afgørende. Forbedring af inde- og udearealer er også et vigtig aspekt i at skabe gode og inspirerende forhold for kommunens børn og unge.

I den oprindelige Børnebystanke, var der en forventning om at kunne samtænke ledelse på tværs af skole, fritidsordning og dagtilbud. Den gældende ledelsesstruktur på skole- og dagtilbudsområdet skal redefineres, såfremt dette skal effektueres.

Samfundsøkonomisk vinkel
De Attraktive Lokalsamfund forventes, at kunne tiltrække børnefamilier fordi de formår at skabe et godt børnemilijø, hvor genkendelighed og vante rammer skaber gode vilkår for trivsel og læring.
Attraktive Lokalsamfund tænkes også som lokale kulturcentre, hvor lokalsamfundet kan mødes omkring kultur, fritid og idræt. Dette skal medvirke til at udvikle og understøtte et rigt forenings- og kulturliv, som skal gavne hele lokalsamfundet og kunne tiltrække nye borgere i alle aldre.

Samlet overblik over økonomien i Børnebyer/Attraktive Lokalsamfund

Godkendte og bevilligede og frigivede midler	Årstal	Sum kr.
Godkendt budget 2015-16	2012	41.000.000
Projektering og rådgivning	2013	- 5.000.000
Etablering af Multibane i Blistrup	2013	- 651.000
Ombygning af Ramløse	2014	- 13.700.000
I alt frigivede milder	2014	- 19.351.000
Rest	2015	21.649.000
Godkendt budget 2016-19	2015	-15.000.000
Sum	2016	6.649.000
Evt lånefinansierede optag	2016	7.000.000
I alt tilbage	2016	13.649.000

Forudsætninger for låneoptag fra midler i effektiviseringspuljen
Lånedispensationen for 2016 kan udelukkende anvendes til anlægsudgifter, som
Gribskov Kommune reelt afholder i 2016, og som konkret nævnes i ansøgningen. Lånet et bevilget til investeringer på skole-dagtilbudsområdet, og forudsætter driftsbesparelser i form af færre matrikler, fælles ledelse og organisering på tværs.
Låneadgangen er altså kun i 2016 og der er ingen mulighed for at overføre midler.
Det skal være et forbrug på 11,9 mio. kr. for at udløse låneadgangen på 7 mio kr.

Hvis der sker en reduktion af de i låneansøgningen indtastede forventede anlægsudgifter i 2016, sker der en tilsvarende reduktion i lånedispensationen. I forhold til den samlede økonomi betyder det, at optager Gribskov Kommune ikke den fulde lånedispensation i 2016, mister projektet Attraktive Lokalsamfund den del af finansieringen der reduceres med, da lånefinansieringen er en del af anlægsbudgettet for 2016.

Den planlagte forandring i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby og estimerede udgifter ved etablering af Attraktive Lokalsamfund
I arbejdet med etablering af Attraktive Lokalsamfund i Blistrup og Esrum/Esbønderup er der lavet helt overordnede analyser der viser, at det er muligt at placere dagtilbuddene på de to matrikler.
Analysen fra Esrum/Esbønderup viser, at det vil kræve store ombygninger af de eksisterende bygninger med store økonomiske konsekvenser, hvis dagtilbuddet skal placeres i skolebygningen, og derfor anbefales at placere dagtilbuddet i en ny bygning på matriklen i Esrum/Esbønderup. I Blistrup er der ikke udfordringer med at ombygge eksisterende bygning til dagtilbud.
Vejby var ikke indtænkt som fysisk etablering i det oprindelige arbejde med Attraktive Lokalsamfund. Administrationen anslår, at flytning af Bakketoppen til Vejbys matrikel ikke vil skabe pladsproblemer, heller ikke i fremtiden (se afsnit om børnetal). Bakketoppens bygning vil kunne indeholde 7 boliger til unge inden for det specialiserede område.

I skemaet nedenfor ses estimerede udgifter ved etablering af attraktive lokalsamfund

Område	Indehold	Estimeret i år	Pris*
Blistrup Attraktive Lokalsamfund	Ombygning af Blistrupafdelingen til også at huse børn og personale fra Møllehusene	2012	13 mio. kr.
Esrum/Esbønderup Attraktive Lokalsamfund	Nybygget dagtilbud inklusiv legeplads og liggehal til et dagtilbud normeret til 110 børn på Tingbakkeafdelingens matrikel.	2015	12 mio kr.
Vejby Attraktive Lokalsamfund	Ombygning på Vejbyafdeling til også at huse børn og personale fra Bakketoppen.	2015	4 mio. kr.

*Beregnet i årets priser

Driftøkonomiskt rationale for Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby incl tilbagebetalingstid
Ved at investere i ombygninger og udearealer til dagtilbud på skolematriklerne, vil der i en længere årrække være et mindre forbrug til vedligeholdelse.
I ombygningen vil der blive indbygget og tilpasset så mange energioptimerende foranstaltninger som muligt. Dette vil betyde, at de årlige driftomkostninger på el, varme og vand fremadrettet vil blive mindre. Inden konkrete business cases, kan besparelsen ikke beregnes. En tilbagebetalingstid for ombygningsinvestering kan derfor ikke endeligt beregnes.
Drift og vedligeholdelesudgifter for 2012-15 fremgår af bilag 5.

Blistrup:

• Ved at flytte Møllehusene/Brumbassen ind på Blistrup skole, vil der kunne opnås en drift og vedligholdbesparelse på ca. 470.000 kr. pr. år. Der vil ske øget forbrug på el, vand og varme på Blistrup skole, ved at tage de tomme arealer i brug til dagtilbud, men der vil dog fortsat være en driftoptimering.
• FO en er allerede flyttet ind på skolen i Blistrup, derved vil der ikke fremkomme nogen yderligere besparelse.
• Der vil ikke kunne opnås nogle besparelse fra Blistrup Børnehave, da den er ændret til flygtningeboliger.

Esrum/Esbønderup:

• Ved at flytte Esbønderup Børnehus og Skovkanten ind på Tingbakkeskole, vil der kunne opnås en drift og vedlighold besparelse på ca. 690.000 kr. pr. år. Der vil ske øget forbrug på el, vand og varme på Tingbakkeskolen, men der vil dog fortsat være en driftoptimering.
• Der vil ikke kunne opnås nogle besparelse fra Villa Rosa, da den er ændret til flygtningeboliger.

Vejby:

• Ved at flytte Bakketoppen ind på Skt. Helene Skole, Vejbyafdeling, vil der kunne opnås en drift og vedlighold besparelse på ca. 270.000 kr. pr. år. Der dog ske øget forbrug på el, vand og varme på Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingen, men der vil dog fortsat være en driftoptimering.

Såfremt der ikke opnås driftsbesparelser, må det forventes at Børneudvalget skal finde alternativ finansiering.

Konsekvenser hvis planlagte salg ikke realiseres
Hvis de planlagte salg ikke effektiviseres, vil de skønnede salgsindtægter fra 2012, på i alt 12,1 mio. kr. ikke kunne opnås. I bilag 6 ses oversigt over skønnede salgsindtægter samt nuværende anvendelse af bygninger. Salgsindtægt på Esbønderup Børnehus og Bakketoppen indgik ikke i de oprindelige beregninger og er derfor ikke vurderet.

Såfremt salgene ikke realiseres påvirker det således de budgetterede indtægter i ejendomsstrategien.

Afholdte workshops
Efter beslutningen i budgetaftalen 2016-2019 om at fortsætte arbejdet med Attraktive Lokalsamfund i børne- ungeregi, blev der i januar- marts 2016 afholdt workshops i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby.

Der blev arbejdet med tre overordnede temaer, med tilhørende hjælpespørgsmål med fokus på skole og dagtilbud:

• Samarbejdet på tværs af skole og dagtilbud
• Hvad gør dette lokalområde til et spændende sted at bo nu og i fremtiden?
• Foreninger, frivillige og erhvervslivet; hvordan får vi fremmet samarbejdet, styrket vores lokalsamfund og gjort det mere attraktivt?

Af bilag 1 fremgår detaljerede referater af alle fremlæggelserne, hovedpointer samt beskrivelse af prioriteringer.
Af bilag 2 fremgår plakater med deltagernes prioriteringer
Af bilag 3 fremgår de plakater/mindmaps, der blev arbejdet med, samt plakater med deltagernes noterede emner.

De afholdte workshops har vist, at der er forskellige holdninger til etablering af Attraktive Lokalsamfund:

Esrum/Esbønderup:
I Esrum/Esbønderup var de fremmødte workshopdeltageres holdningen, at det vil ødelægge det eksisterende lokalsamfund at samle Skovkanten og Esbønderup Børnehus på Gilbjergskolen, Tingbakkeafdelingens matrikel. Man mener at de mindre dagtilbud giver mere tryghed for børnene, og at børnene vil miste nærhed og omsorg i en stor institution hvor de også skal forholde sig til skolebørn.

Blistrup:
I Blistrup var de fremmødte workshopdeltagere ikke afklarede med, om hvorvidt man ønsker skole og dagtilbud placeret på samme matrikel. Man ønsker dog at der kommer mere liv på skolen, og at den bliver brugt som samlingssted for alle byens borgere.

Vejby:
I Vejby var de fremødte workshopdeltagere meget positive over for at sammenlægge Bakketoppen og Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingen i skolens bygninger. Man mener det vil styrke lokalmiljøet at samle børnene og udnytte de synergier der naturligt vil opstå i et større børnemiljø. Man mener også at det vil styrke lokalområdet, at der er mulighed for at vælge mellem et større børnemiljø med sammenlagt skole og dagtilbud i Vejby og et mindre børnemiljø i Tisvilde hvor skole og dagtilbud forbliver på to matrikler.

Børnetal

Nedenfor ses oversigt over dagtilbuds normering, samt gennemsnitlige anvendte pladser i 2016 i områderne Blistrup, Esrum, Esbønderup og Vejby

Dagtilbud	Normeret til antal pladser	Gennemsnit anvendte pladser jan-april 2016
Bakketoppen, Vejby	90	54
Møllehusene, afd Blistrup	108,5	88
Esbønderup Børnehus	57	48,6
Skovkanten, Esrum	85	88,4

Nedenfor ses antal elever på skoleafdelingerne i Blistrup, Tingbakke og Vejby pr. 30.5.2016

Skoleafdeling	Antal elever pr. 30. maj 2016
Gilbjergskole, Blistrupafdelingen (0-6. klasse)	180
Skt. Helene Skole, Vejby Afdelingen (0-9. klasse)	260
Gribskolen, Tingbakkeafdeling (0-6 klasse)	197

For yderlige information om børneområdets kapacitet, henvises til sag om kapacitettilpasning på BØR den 06.06.2016

Bakketoppens fremtid
Det er en forudsætning i handleplanen vedrørende det specialiserede børne-ungeområde, at der etableres et antal boliger til unge, der kan fungere som alternativ til dyre eksterne opholdssteder. Det anslås at Bakketoppen kan indeholde 7 boliger til unge inden for det specialiserede område. Der er endnu ikke lavet specifikke økonomiske overslag. Alt efter anbringelsesform kan der spares 10.000 kr. til 30.000 kr. pr ung pr. måned.

Administrationens vurdering er, at Bakketoppens fysiske rammer egner sig godt til at ændre til boliger til unge, også indenfor en overskuelig økonomisk ramme. Omkostningerne til ombygning anslås til at være ca. 1.400.000 kr. Den økonomiske finasiering skal findes inden for det specialiserede område.

Vurdering
Økonomisk
Det er administrationens vurdering, at eftersom mange af de bygninger der oprindeligt var indtænkt i bygningsoptimeringen på børne - ungeområdet i dag bruges til andre kommunale formål, er det oprindelige økonomiske potentiale formindsket. Der gøres dog opmærksom på, at det energioptimerende/bæredygtige potentiale forsvinder hvis der ikke ombygges.

Pædagogisk, læringsmæssigt og fagligt
Det er administrationens vurdering, at grundlaget for de pædagogiske, læringsmæssige, personalemæssige og faglige incitamenter for etablering af Attraktive Lokalsamfund der er redegjort for i sagens forhold, stadig alle er tilstede og kan understøtte Gribskov Kommunes læringsreform til fulde.

Lokalsamfundene
Der er forskellige holdninger i lokalsamfundene til hvorvidt man ønsker etablering af Attraktive lokalsamfund og det er administrationens vurdering, at man skal tage højde for de forskellige holdninger og ønsker der er redegjort for i sagens forhold.


Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi
Økonomien er beskrevet under sagens forhold

Bilag

Bilag 1 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Opsamling Dok.nr. 2016/03883 001

Bilag 2 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Prioriteringer Dok. nr. 2016/03883 002

Bilag 3 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund Plakater Dok. nr. 2016/03883 003

Bilag 4 BØR 6-6-16: Attraktive Lokalsamfund: Oversigt over politisk fremlagte sager Dok nr. 2016/03883 005

Bilag 5 BØR 6-6-16: Attraktive Lokalsamfund: Drift og vedligeholdelsesudgifter i kroner Dok nr. 2016/03883 006

Bilag 6 BØR 6-6-16: Attraktive Lokalsamfund: Salgsindtægter og anvendelse af bygninger Dok nr.2016/03883 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet: 1. At beslutte hvilke Attraktive Lokalsamfund der skal arbejdes videre med

A: Esrum/Esbønderup
B: Blistrup
C: Vejby

2. Under forudsætning af at punkt 1C godkendes, at godkende at der arbejdes videre med at etablere boliger til unge i Bakketoppens nuværende bygning.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-06-2016:
1. A og 1. B Sagen oversendes til ØU til beslutning
For: V,G,O,A (6)
Imod: C (1)

1.C Indstillingen anbefales tiltrådt med følgende bemærkninger: Der igangsættes en proces med at flytte dagtilbuddet Bakketoppen til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen. Det forudsættes, at der er økonomi til et produktionskøkken indarbejdet i budgettet. Der rejses en sag, når det konkrete projekt kendes.

For: V,G,O,A (6)
Imod: C (1)

Trine Egetved havde følgende mindretalsudtalelse: Konservative ønsker fortsat at arbejde med attraktive lokalsamfund, men ønsker ikke at dagtilbud flyttes til skolens matrikel

2. Godkendt under forudsætning, at sagen om det konkrete projekt (jævnfør anbefalingen på punkt 1C) godkendes.


Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

Forslag fra C
Indstillingen anbefales tiltrådt med følgende bemærkninger: Der igangsættes en proces med at flytte dagtilbuddet Bakketoppen til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen. Det forudsættes, at der er økonomi til et produktionskøkken indarbejdet i budgettet. Der rejses en sag, når det konkrete projekt kendes.

For: C (1)
Imod: V, A, G, O, Ø (8)

Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra A og G
Projektet attraktive lokalsamfund i Blistrup foreslås optaget i budgetforhandlinger.

For: A, G, Ø (4)
Imod: V, C, O (5)

Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Beslutningsforslag fra borgmesteren
I henhold til de indgåede budgetforlig 2016 - 2019 færdiggøres arbejdet med attraktivt lokalsamfund i Ramløse. Derudover arbejdes der videre med at at udvikle attraktive lokalsamfund i Vejby og på Tingbakken, hvor daginstitutioner skal flyttes ind på skolen.

Der igangsættes en proces med at flytte dagtilbuddet Bakketoppen til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen. I projektet indgår etablering af produktionskøkken.

Projekter skal holdes inden for rammerne af budgettet.

For: V, A, O, G, Ø (8)
Imod: C (1)

Forslaget tiltrådt.



Beslutning
Berigtigelse af protokollen fra Økonomiudvalgets møde den 13. juni 2016 vedrørende ændringsforslag fra C

"Forslag fra C
Indstillingen anbefales tiltrådt med følgende bemærkninger: Der igangsættes en proces med at flytte dagtilbuddet Bakketoppen til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen. Det forudsættes, at der er økonomi til et produktionskøkken indarbejdet i budgettet. Der rejses en sag, når det konkrete projekt kendes.

For: C (1)
Imod: V, A, G, O, Ø (8)

Ændringsforslaget ikke tiltrådt".

Ovenstående er en fejl. C ved Jan Ferdinandsen fremsatte ikke dette ændringsforslag, men ønskede tilført følgende mindretalsudtalelse:
"Konservative ønsker fortsat at arbejde med attraktive lokalsamfund, men ønsker ikke at dagtilbud flyttes til skolens matrikel".

Afstemning under Byrådets møde:

Ændringsforslag fra C:
Sagen sendes tilbage til administrationen og belyses grundigere til brug for de forestående budgetforhandlinger.
For: C (2)
Imod: V, A, G, O, Ø (21)
Undlader: Ingen (0)
Ikke tiltrådt.

Afstemning om anbefaling fra Økonomiudvalget:
For: V, A, G, O, Ø (21)
Imod: C (2)
Undlader: Ingen (0)
Tiltrådt.




99. Erhvervsstrategi 2016-2020
24.00P00 - 2015/01786

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet, at godkende Erhvervsstrategien 2016-2020.

Baggrund
Planstrategi 2012 har fungeret som det formelle, nedskrevne, overordnede strategiske ophæng for kommunens erhvervsindsatser siden 2012. Ambitionen med den nye erhvervsstrategi er, at Byrådet mere målrettet skal kunne løfte det videre strategiske arbejde i at styrke kommunens erhvervsudvikling og markedsføring, så erhvervslivet bedre bidrager til vækst i kommunen. Gribskov skal fortsat være en attraktiv bokommune for eksisterende og kommende virksomheder og borgere.

Erhvervs- og Turismeudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Arbejdsmarkedsudvalget og Vækst- og Skoleudvalget.

Forarbejdet
Erhvervsstrategien er baseret på en række analyser og dialogmøder med relevante interessenter. Forarbejdet har givet et solidt videngrundlag om Gribskov Kommunes erhvervsmæssige styrker og udfordringer. Arbejdet er udført i samarbejde mellem Gribskov Kommune og konsulentvirksomheden IRIS Group.

Byrådet har afholdt temamøde den 31. august 2015 omkring Erhvervsstrategien og ligeledes har Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Vækst- og Skoleudvalget haft et foreløbigt udkast til behandling i september med henblik på, at prioritere de foreslåede indsatsrområder.

Dialogproces
Erhvervsstrategien skal være en bredt forankret strategi for vækst og erhvervsudvikling i Gribskov Kommune. Derfor har der været afholdt dialogmøder med henholdsvis formændene for ErhvervGribskov-foreningerne (sammenslutningen af erhvervsforeninger i Gribskov Kommune) samt de 30 største virksomheder i Gribskov.

Erhvervspolitiske mål og fokusområder
Byrådet vil på baggrund af forarbejdet og dialogprocessen arbejde med fem erhvervspolitiske mål og fokusområder:

1. Styrke vilkårene for virksomheder med potentiale og ambitioner om øget produktivitet og vækst.
2. Styrke sammenhængskraften og samarbejdet mellem lokale virksomheder indenfor og på tværs af brancher for at styrke, fastholde og udvikle eksisterende virksomheder og brancher og sikre, at de oplever et godt erhvervsklima / at Gribskov er et lidt bedre sted at drive erhverv.
3. Være blandt Danmarks bedste iværksætterkommuner.
4. Tiltrække nye vækstgenererende virksomheder og investorer.
5. Skabe gode rammer for at flere virksomheder aktivt tager socialt og miljømæssigt ansvar.

Fem centrale indsatsområder
Erhvervsstrategiens målsætninger skal opfyldes gennem fokus på fem centrale indsatsområder.

1. Effektiv lokal erhvervsfremme
2. Myndighedsopgaver med servicekultur, fysisk planlægning og byudvikling
3. Menneskelige ressourcer
4. Infrastruktur og tilgængelighed
5. Byliv og attraktivitet

Når Byrådet har vedtaget Erhvervsstrategien, vil den blive sat op med samme grafiske udtryk som Udviklingsstrategien, og trykt som en folder.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
ETU har i 2014 bevilliget 380.000 kr til erhvervsstrategiarbejdet, finansieret inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.

Bilag
Bilag ETU_ØU 130616: Erhvervsstrategi 2016 - 2020_Endeligt udkast. Dok nr. 2015 / 01786 048

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget for at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende Erhvervsstrategi 2016-2020

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 13-06-2016:
1. Anbefalet.

Fraværende: Thomas Elletoft, Anders Gerner Frost, Jannich Petersen

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

1. Anbefalet.

Beslutning
1. Tiltrådt




100. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
13.02G00 - 2015/35734

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om godkendelse af: "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune", efter at forslag til indsatsplan blev godkendt af Teknisk Udvalg (13.01.2016), sendt i offentlig høring og forelagt Grundvandsrådet.

Historik
Sagen var fremlagt for Teknisk Udvalg til beslutning d. 13.01.2016, sags nr. 015/35734. Her godkendte Teknisk Udvalg forslag til Indsatsplan for Gribskov Kommune og vedtog at Indsatsplanen sendes i offentlig høring i 12 uger samt godkendte, at forslaget ikke skal miljøvurderes.

Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune har været i offentlig høring i perioden d. 15.01.2016 til d. 11.04.2016 Forslag til indsatsplaner skal i offentlig høring i 12 uger jf. Vandforsyningslovens § 13 b stk 2.

Klagemulighed over at planen ikke miljøvurderes har været offentliggjort og klagefristen var d. 15.02.2016 Klagefristen skal være på fire uger.

Høringssvar
Der er ikke modtaget klager over at forslag til planen ikke miljøvurderes.

Der er modtaget tre høringssvar til forslag for indsatsplanen inden for høringsfristen fra Naturstyrelsen, Region Hovedstaden og formanden for Smidstrup Vandværk.

Naturstyrelsen har gennemgået forslaget til indsatsplan ud fra kravene i vandforsyningsloven og har ingen eller få bemærkninger.

Region Hovedstaden har ingen bemærkninger ud over, at de ønsker dialog med vandværker og kommunen om regionens prioritering af fremtidige oprensninger af jordforureninger indenfor indsatsområderne.

Smidstrup Vandværk har påpeget en mindre fejl, der er rettet og er kommet med bemærkninger til statens kortlægningsrapport, men ikke til indsatsplanen.

Administrationen har vurderet, at høringssvarene ikke giver anledning til at ændre i indsatsplanen.

Hvidbog med sammendrag og behandling af høringssvar kan ses i bilag 1.

Grundvandsrådet
Forslag til indsatsplan har været drøftet på møde i Grundvandsrådet d. 12.05.2016.
Det samlede Grundvandsråd havde ingen ændringsforslag til planen. Grundvandsrådets medlem fra Danmarks Naturfredningsforening finder grundvandsbeskyttelsen i kommunen så vigtig, at der opfordres til en solid indsats for at få udbredt kendskabet til Indsatsplanen og beskyttelsen af grundvandsressourcerne. Desuden anbefales, at landbruget og offentlige forvaltninger søger at begrænse forbruget af pesticider mest muligt.
Høringssvaret er indarbejdet i hvidbogen (se bilag 1). Administrationen har vurderet, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer til selve indsatsplanen.
Administrationen anbefaler at opfordringen til øget information indgår i de fremtidige indsatser.

Administrations anbefaling
Administrationen anbefaler at godkende Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov kommune.


Lovgrundlag
Lov om Miljømål, LBK nr. 1531 af 08/12/2015
Lov om Vandforsyning, LBK nr. 1584 af 10/12/2015
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, LBK nr 365 af 19/04/2016.
Bekendtgørelse nr. 1319 af 21/12/2011 om indsatsplaner
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 1533 af 10/12/2015

Økonomi


Høring
Forslag til Indsatsplan for Gribskov Kommune har været i offentlig høring i 12 uger.
Klagemulighed over beslutning om at forslag til indsatsplanen ikke miljøvurderes har været offentliggjort i 4 uger.

Forslag til indsatsplan har været forelagt for Grundvandsrådet i Gribskov Kommune.

Bilag
Bilag TEK 13-01-16 Indsatsplan Dok. nr. 2015/35734 001
(3 dokumenter: Indsatsplan, Miljøscreening og Væsentlighedsvurdering Natura 2000)

Bilag 1 TEK 08-06-16 Hvidbog Dok.nr. 2015/35734 017

Dokument nummer præciseret i forbindelse med fletning af dagsorden til Økonomiudvalgets møde.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende forslag til Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 08-06-2016:

1. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

1. Anbefalet.

Beslutning
1. Tiltrådt.




101. Vejbidrag
05.18S00 - 2016/17618

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at iværksætte udredning og dialog med Gribvand.

Baggrund
Kommunen skal betale vejbidrag til Gribvand for afledning af regnvand fra veje til kloak.

Størrelsen af vejbidraget har været genstand for drøftelse siden selskabsgørelsen af kloakforsyninger i 2010.

Ved regnskab 2015 har revision henstillet, at byrådet snarest muligt får drøftet spørgsmålet om tilbagebetaling, ligesom der for den efterfølgende periode i dialog med Gribvand Spildevand A/S aftales metode for beregning af vejafvandingsbidrag.

Lovgrundlaget
Kommunens betaling for afledning af vejvand er reguleret i betalingsloven (LBK nr 633 af 07/06/2010 §2a stk. 11). Det fremgår heraf, at vejbidraget skal udgøre højst otte procent af udgifterne til kloakledningsanlæggene. I forarbejderne er det uddybet, at procenten beregnes af de samlede anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene. Det fremgår herudover, at
baggrunden for at opkræve bidraget er den forøgelse af udgifterne, vejvand medfører, samt at der ikke bør betales driftsbidrag

Retssag om stoplovsafgørelser
I sagen om Forsyningssekretariatets fastsættelser af vejbidrag (stoplovsafgørelser) er der faldet dom i sagen mellem Forsyningssekretariatet og Slagelse Kommune. Sagen drejer sig om, hvorvidt Forsyningssekretariatet kunne fastslå, at et kommunalt vejbidrag til en spildevandsforsyning var fastsat for lavt og dermed udgjorde en uddeling i medfør af stoploven.
Dommen fastslår, at Forsyningssekretariatet ikke har haft hjemmel til at tilsidesætte den skønsbeføjelse, der er tillagt kommunerne ved fastsættelse af vejbidraget. Dommen giver dog ikke noget svar på, hvad der er det korrekte afregningsgrundlag.

Det er således stadig ikke klart, hvad der bør betales til Gribvand for årene siden selskabsgørelsen.

Det er dog afgjort, at skønnet for vejbidragets størrelse ligger hos kommunerne. Kommunernes skøn kan kontrolleres dels af Statsforvaltningen dels af revisionen.

Status for Gribskovs vejbidrag til Gribvand
Gribskov Kommune har på baggrund af afgørelser fra Forsyningssekretariatet betalt vejbidrag på 8% for perioden 2007-2012. Der er indtil videre ikke betalt for perioden 2013-2015.

År	Betalt vejbidrag 8% af anlægsudgift Kr ex moms	Udestående v/sats på 8% af anlægsudgift Kr ex moms
2007	2.225.392
2008	1.875.416
2009	2.179.336
2010	3.288.000
2011	3.876.320
2012	7.728.720
2013	0	6.208.000
2014	0	2.677.000
2015	0	1.790.000
Sum	21.173.184	10.675.000

Kommunen har indgået suspensionsaftale med Gribvand mhp. at fastholde muligheden for at fremsætte krav om tilbagebetaling, hvis det bliver aktuelt, når der kommer en afklaring af reglerne for betaling af vejbidrag.

Gribvands bestyrelse har allerede besluttet på baggrund af dommen, at de vil gå i dialog med kommunen, med henblik på at finde ud af, hvordan grundlaget skal opgøres, så der er enighed om beregningsgrundlaget.

Fremtidigt afregningsgrundlag
KL arbejder på at tilvejebringe et nyt afregningsgrundlag. Man har foreslået en model hvor der afregnes vejafledningsbidrag på baggrund af det vejareal, der afvander til kloak. KL har bedt kommunerne opgøre deres areal i m2 og give besked til KL i maj 2016. På baggrund af de indberettede tal vil KL beregne en landsdækkende sats pr. m2.
Staten er ved at afklare om lovgrundlaget for vejbidraget skal revideres mhp. at optage den nye model.

Der foreligger således stadig ikke noget svar på, hvorledes man i fremtiden kan foretage korrekt afregning af vejbidrag.

Andre kommuner
Mange andre kommuner er i gang med overvejelser efter dommen om de ulovlige stoplovsafgørelser. Uvisheden giver problemer med budgetter takster og regnskaber for både Kommuner og spildevandsselskaber.

KL anbefaler ligesom revisionen, at kommunerne går i dialog med deres spildevandsselskaber mhp. at finde en løsning.
KL oplyser at mange kommuner arbejder med en model, hvor de for årene 2010 - 2015 betaler et årligt beløb svarende til gennemsnittet af årene 2007 - 2010 med prisfremskrivning.

Vurdering
Administrationen foreslår, at Gribskov Kommune indleder dialog med Gribvand om forslag til løsninger. Dialogen skal ske dels på administrativt og dels på politisk niveau og skal understøttes af både juridiske og økonomiske vurderinger for både kommunen og Gribvand.

Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra Centrene Teknik og Miljø, Koncernstyring samt Strategi og Ledelse til at indgå i drøftelser med Gribvand.

Skitse til procesplan

• Sommeren 2016: administrative drøftelser mellem Gribvand og Gribskov Kommune. Administrationen vil efter behov rådføre sig med revisionen og kammeradvokaten.
• August 2016: møde Borgmester, Udvalgsformand samt bestyrelsesformand fra Gribvand
• Efterår 2016: fornyet politisk behandling

Lovgrundlag
Kommunens betaling for afledning af vejvand er reguleret i betalingsloven (LBK nr 633 af 07/06/2010 §2a stk. 11).

Økonomi
Kommunens udgifter til vejbidrag afholdes af ramme 310 Veje.

Hos Gribvand indgår vejbidraget som en indtægt, der trækkes fra de budgetterede udgifter inden fastsættelse af taksten for forbrugernes afledning af spildevand.
Da spildevandsforsyningen skal hvile i sig selv økonomisk vil et lavere vejbidrag give højere takster til forbrugerne.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at der indledes dialog med Gribvand

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 08-06-2016:

1. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

1. Anbefalet.

Beslutning
1. Tiltrådt.




102. Trafikforholdene omkring Nordstjerneskolen, svømmehal, bibliotek og Helsinge Hallerne i Helsinge - status og forslag til afledte trafiksikkerhedsprojekter
05.13G00 - 2013/06731

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Byrådet besluttede den 4. februar 2013, at administrationen skulle færdiggøre/forbedre den store parkeringsplads mellem Helsingehallerne og Nordstjerneskolen samt udføre en trafikevaluering for at følge op på de grundlæggende tanker med trafikafviklingen og det bilfrie område omkring skolen. Derudover skulle administrationen kigge på tiltag til forbedret krydsning på stisystemet foran Helsingehallerne samt mulighederne for forbedringer med opstribning for cyklister på Vestergade.

Denne sag redegør for status, gennemført evaluering samt forslag til forbedringer i forhold til trafikafvikling og trafiksikkerhed.

Udførte arbejder
De i 2013 stillede forslag til konkrete trafikforbedringer er alle behandlet og stort set udført - se oversigt nedenfor. Trafikevaluering er udført af firmaet Via Trafik, og vedlagt som bilag 1.

Det er vigtigt at se billederne i farveprint eller via pc/tablet. Et sort/hvidt print fungerer ikke.

• Beplantningsbælte omkring P-pladsen - er udført.
• Tilpasning af 2 korte strækninger af stibelysning - er udført
• Asfaltarbejder på Idrætsvej - minimumsløsningen med slidlag på fortovet ind mod ny p-plads er udført.
• Afvanding af sti udmunding Vestergade - er udført
• Vestergade - forbedring for cyklister i form af cykelstrimler - er så godt som udført. Forudsætningen for den resterende strækning - nyt slidlag - blev udført så sent på året 2015, at de sidste cykelstrimler i stedet først bliver pålagt i foråret 2016. De er forventeligt udført inden nærværende udvalgsmøde (rød/gul - delstrækning).
• Stiunderføring under Skolegade - nyt slidlag og genmarkering er udført.

Evaluering;
Trafikevalueringen er udført for at få redegjort for, hvordan trafikbilledet i området ser ud i dag. Hvordan fungerer det i praksis med hovedideen om et bilfrit stisystem omkring skolen. Hvordan opleves trafikforholdene af forældre, ansatte og nærliggende beboere, samt hvorvidt der findes tiltag som kan forbedre forholdene.

Evalueringen tager udgangspunkt i:

• Via Trafiks egne registreringer og trafiktællinger 2. september 2015,
• Filmet trafikregistreringer udført af firmaet ATKI i maj 2014,
• Via Trafiks brugerundersøgelse i form af spørgeskemaundersøgelse udsendt til brugere og naboer i oktober 2015.

Evalueringen skulle bl.a. give viden om:

• Forbedret forbindelse fra parkeringspladsen til Helsinge Hallerne 'krydset'. Vi har afventet det netop afsluttede tilbygningsprojekt med en ny hal på området.
• Boagervej - adgang fra parkeringsplads ved stien syd om den gamle svømmehal
• Parkering nær indgange

Overordnet set viser spørgeskemaundersøgelsen, at der er en udpræget tilfredshed med det bilfri stisystem omkring skolen. Desuden er trafikanter i bil overvejende tilfredse med parkeringssituationen og afsætningsmulighederne.

Der er ved trafiktællingerne/ registreringerne konstateret, at der er enkelte steder, hvor der trafikalt set ageres uhensigtsmæssigt, generende og/ eller direkte ulovligt.

Forslag til forbedringer:
Med baggrund i trafikevalueringens anbefalede og alternative løsninger, jf. bilag 1 side 5 og 6, samt input fra interessenterne, jf. bilag 2, anbefaler administrationen, at alle de løsningsforslag som anbefales i rapporten fra Via trafik, jf. nedenstående pkt. 1-10, udføres nu.
Og at der arbejdes videre med de såkaldte 'alternative løsningsforslag' fra Via trafiks rapport punkt 2, 3 og 4.

Anbefalet løsningsforslag:

1. At der også indføres tidsbegrænsning (max 3 timer) på parkeringsarealet på Ridebanevej. NB. Der er bemærkninger til dette - se bilag 2.
2. At der opsættes supplerende skiltning ved Skolegades indkørsel til varelevering/handicapparkering.
3. Boagervej - syd for brandvej - etablering af parkerings og standsningsforbud.
4. Boagervej - nord for brandvej - etablering af afsætningsmulighed.
5. Idrætsvej - etablering af chikane for at tydeliggøre forbud mod indkørsel.
6. Krydset - etablering af hævet flade mm.
7. Skolegade - supplerende afmærkning i kørebane ved fodgængerfelt.
8. Vestergade - supplerende afmærkning i kørebane ved fodgængerfelt.
9. Boagervej/ Bovænget - supplerende afmærkning i kørebane ved rødt opmærksomhedsfelt.
10. Trafikpolitik - få udbredt viden om bestemte forhold i de trafikpolitikker der skal opdateres/laves af brugerene i området.

Anbefalet løsning 1-2 og 7


Anbefalet løsningsforslag 3-4-5-6


Anbefalet løsningsforslag 8-9

Alternative (supplerende) løsningsforslag:

1. Optimering af parkeringspladsen ved Ridebanevej - anbefaler administrationen ikke udført for nuværende.
2. Skolegades indkørsel til varelevering/ handicapparkering - udførsel af lokal kontrol. Administrationen anbefaler at skole/ politi m.m. opfordres til at udføre kontrol.
3. Cykelstativer omkring skolen - Omstrukturering af overdækkede og ikke overdækkede cykelstativer - herunder nyindretning af forpladsen ved gl. hovedindgang til kulturhus - med overdækket cykelstativer og "efterladt" p-plads. Etablering af cykellegeplads.
4. Boagervej - syd for brandvej - udførsel af lokal kontrol. Administrationen anbefaler at skole/ politi mm. opfordres til at udføre kontrol.
5. Idrætsvej - nyt slidlag samt evt. supplere med bump og 40 km/t zone. Anbefales ikke for nuværende. Slidlag følger normal driftprioritering.
6. Skolegade ved fodgængerfelt - opstilling af dynamiske hastighedstavler med 40 km/t morgen og eftermiddag. Administrationen anbefaler ikke dette for nuværende.
7. Vestergade - fodgængerfelt. Hastighedsnedsættelse til 40 km/t. Administrationen anbefaler ikke dette for nuværende.

Interessenternes holdning til 3-timers parkering
Administrationen gør særlig opmærksom på, at flere af interessenterne reagerede mod at få indført 3 timers parkering på P-pladsen på Ridebanevej. De forventer, at det ikke vil blive vel mødt af deres brugere. De fleste vil gerne holde så tæt på indgangene som muligt, og afstanden fra den store parkeringsplads er større end afstande fra parkeringspladsen på Ridebanevej.

Administrationen har ved efterfølgende dialog til flere af interessenterne forsøgt, at uddybe Via Trafiks begrundelse for deres 3 timers forslag. Via Trafik forventer; at skaber vi bedre parkeringsmuligheder ved Ridebanevej, så vil det få den bieffekt blot at tiltrække endnu flere til at ville holde deroppe. Og derved gøre pladsmanglen til et endnu større problem. Derfor skal vi i stedet begrænse muligheden og derved få flere til at benytte den tiltænkte parkeringsplads mellem skolen og Helsingehallerne. Dette er i tråd med den overordnede målsætning om at prioritere sikre forhold for de bløde trafikanter omkring skolen og fremme muligheder for bevægelse som en naturlig del af hverdagen.

Endvidere har flere af interessenterne påpeget, at den ulovlige brug af indkørslen til vareleveringen/ handicapparkeringen ved Skolegade opleves som et større problem, end det er registreret i undersøgelsen.

Derudover er der generelt fuld tilslutning til forslagene - både de anbefalede og de alternative løsningsforslag.

Økonomi
Via Trafik har lavet et samlet anlægsoverslag på ca. 600.000,- kr. for de anbefalede løsninger alene. Overslaget er uden projektering, tilsyn, projektledelse, bortskaffelse af forurenet jord eller andre uforudsigelige udgifter. Udgifterne hertil anslås til 300.000,- kr.

For de alternative løsningsforslag, som administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med, skønnes det at koste ca 450.000,- for omfordeling af de overdækkede cykelstativer. Administrationen skønner ikke, at der vil komme nævneværdige økonomiske konsekvenser ud af det i forhold til OPP kontrakten.

Udarbejdelse af 2-3 projektforslag med tilhørende anlægsøkonomi til en cykellegeplads skønnes at ligge i størrelsesorden ca. 50.000,-

Administrationen anbefaler, at der ud af restrådighedsbeløbet på 5.319.000,- til "Trafikforhold Ny Skole" frigøres 1,4 mio. kr til udførelse af alle de 10 anbefalede løsninger fra Via Trafik og punkt 2, 3 og 4 af de alternative løsninger. For punkt 3 omfatter det så omplacering af nogle af de overdækkede cykelstativer, samt udarbejdelse af 2-3 projektforslag for etablering af en cykellegeplads.

På nuværende tidspunkt er restbudgettet på denne anlægssag på 5.439.000,-
Heraf er de ca. 120.000,- disponeret til den resterende del af cykelstrimlerne på Vestergade.

Vurdering
Administrationen anbefaler, at Trafikevalueringsrapportens 10 anbefalede løsningsforslag til forbedringer udføres samt at punkterne 2 og 4 samt en del af punkt 3 af de alternative løsningsforslag også udføres.

Vedrørende det alternative løsningsforslag 3; Området foran den gamle hovedindgang til Kulturhuset bør ændres. I dag står er der, udover de ubrugte overdækkede cykelstativer, en tidligere parkeringsplads man ikke længere kan eller skal kunne anvende som P-plads. Det er ikke et heldigt signal at se på, når der er knebent med p-pladser i dette område. Området kunne f.eks. i stedet indrettes til en cykellegeplads eller lignende. Se fotos af nuværende forhold, vedlagt som bilag 3.

Administrationen anbefaler, at de overdækkede cykelstativer flyttes til andre placeringer og at der udarbejdes 2-3 projektforslag til indretning af forpladsen til cykellegeplads. Projektforslagene skal indeholde tilhørende anlægsøkonomi, hvorefter disse kan blive behandlet politisk og evt. besluttes udført.

Administrationen anbefaler, at anlægssagen afsluttes efter udførelse af administrationens ovenstående anbefalinger. Selve etableringen af cykellegepladsen anbefales opstartet som et nye selvstændigt projekt i forlængelse af en politisk behandling af projektforslagene.


Lovgrundlag
Skilte, vejafmærkning, fartdæmpende foranstaltninger og hastighedsbegrænsninger skal ske i samarbejde med politiet og forudsætter deres godkendelse.
Placering af cykelstativer m.v. skal tilgodese hensyn til brandveje.

Økonomi
Det anbefales, at der frigives yderligere 1.4 mio. kr. til administrationens anbefalede løsninger fra anlægsprojekt 'Trafikforhold Ny Skole':

Via Trafik anlægsoverslag for pkt.1-10	600.000,- kr
Via Trafiks alternative løsningsforslag 2, 3 og 4.	450.000,- kr
Cykellegeplads - projektforslag	50.000,- kr
Uforudsete udgifter, projektering, tilsyn mv.	300.000,- kr
I alt	1.400.000,- kr

Administrationen vil herefter gøre anlægsregnskabet op. Der forventes et stort overskud ift. de afsatte midler (ca. 3-4 mio kr).
Såfremt man senere ønsker etablering af cykellegeplads, skal der på ny afsættes midler.


Høring
Via Trafiks samlede evalueringsrapport har været sendt i høring hos følgende interessenter:

• Helsinge Hallerne,
• Nordstjerneskolen,
• OPP partner - Kemp og Lauritzen A/S,
• Center for Kultur og Fritid - Kulturhuset, herunder bibliotek, svømmehal, kultursale mm.
• Produktionsskolen
• Uddannelsescenteret
• Tandlægerne
• Samt driftspersonalet i vores egen "ejendomme og erhverv"

De indkomne bemærkninger kan ses i bilag 2.


Bilag
Bilag 1: TEK 08-06.2016 Trafikundersøgelse Dok. nr: 2013/06731 102

Bilag 2: TEK 08-06-2016 Høringssvar på trafikundersøgelsen Dok. nr: 2013/06731 100

Bilag 3: TEK 08-06-2016 Nuværende forhold og cykellegeplads Dok. nr: 2013/06731 101


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at evalueringen/ trafikundersøgelsen tages til efterretning.
2. at tiltræde administrationens anbefalede løsninger
3. at tiltræde at der frigives 1.4 mio. kr af anlægsrammen "Trafikforhold - Trafikforhold ny skole" til gennemførelse af de ovenfor besluttede forslag

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 08-06-2016:

1. Anbefales taget til efterretning
2. Anbefalingen tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 3. Anbefalet.



Beslutning
1.-3. Tiltrådt.




103. Udviklingsstrategi (planstrategi) 2016 - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler behandling af indkomne forslag og idéer til Udviklingsstrategi 2016 og endelig vedtagelse af strategien. Sagen omhandler desuden igangsættelse af den kommende revision af kommuneplanen.

Baggrund
Udviklingsstrategi 2016 sætter rammen for de kommende budgetlægninger, for fremtidige delstrategier og politikker, samt viser retning for kommende offentlige og private investeringer i kommunen. Desuden angiver strategien, hvad byrådet vil fokusere på i den næste kommuneplan (2017-2029), som sætter rammen for kommunens arealanvendelse.

Byrådet har godkendt Udviklingsstrategi 2016 til offentlig fremlæggelse den 14. december 2015. Strategien har været offentlig fremlagt i perioden 13. januar 2016 til 31. marts 2016.

Kort opsamling på aktiviteter i offentlighedsfasen
I løbet af offentlighedsfasen, har der været afviklet følgende inddragelsesinitiativer:

• Digital dialog på Gribskov Kommunes Facebook, (se opsamling og evaluering i bilag 1)
• Borgermøde den 23. februar 2016, hvor der deltog ca. 80 borgere. På mødet var der først oplæg af Jørgen Møller og efterfølgende debat omkring 4 temaer. På mødet og i skriftlige besvarelser, er der blevet efterlyst mere tid til dialog samt muligheden for at input fra mødet kunne medtages som besvarelser (se bilag 2, nr. 4.b).
• Forløb med 2.g klasse på Gribskov Gymnasium hvor formand for Plan- og Miljøudvalget og administrationen har deltaget i klassens undervisning om planlægning. Forløbet indeholdt at eleverne indsendte skriftlige besvarelser (se bilag 2, svar nr. 10).
• Høringsrunde hos kommunens ikke-politiske udvalg på udvalgenes faste møder i januar/februar; Handicaprådet, Idrætsrådet, Kulturrådet og Ældrerådet (se bilag 2, svar nr. 11-13).

Indsendte forslag og bemærkninger
De i alt 13 skriftlige besvarelser, der er indkommet, indeholder en lang række forslag og bemærkninger. Nogle er direkte møntet på udviklingsstrategien, andre relaterer sig mere til strategiens implementering eller andre initiativer uden for strategien.

Besvarelserne er indsendt af:

• 3 borgere (hvoraf én er indsendt på vegne af flere borgere),
• 1 virksomhed,
• 9 foreninger, råd og organisationer.

De indsendte besvarelser omhandler i hovedlinjer:

• Erhverv, herunder særligt erhverv på landet og turisme,
• Borgere, herunder 'unge ældre' og 'ældre unge', landliggere samt borgere med særlige forudsætninger og behov,
• Attraktive lokalsamfund og lokale fællesskaber,
• Kystsikring og klima
• Infrastruktur, herunder pendlerparkering, kollektiv trafik, motorvej, mobildækning og ,
• Gillelejes udvikling,
• Kultur- og idrætstilbud,
• Kongernes Nordsjælland,
• Bæredygtighed og vækst,
• Generelt om indhold, herunder slogan, konkretiseringsniveau og evaluering på tidligere mål,
• Form, herunder printervenlighed og tilgængelighed,
• Dialogform.

De indsendte besvarelser ligger i deres fulde længde på sagen.

Vurdering af forslagene og anbefalinger til ændringer i udviklingsstrategien
Administrationen har gennemgået alle de indsendte forslag. Gennemgangen heraf med administrationens vurdering og anbefaling findes i vedlagte bilag 2. En oversigt over alle ændringer, administrationen foreslår i udviklingsstrategien, fremgår af den første side i bilag 2. Ændringer i teksten er desuden indsat direkte i udviklingsstrategien, så de kan ses i sammenhæng, se bilag 3.

Administrationens forslag til ændringer omfatter ikke væsentlige ændringer af strategien, men har karakter af mindre tilføjelser/uddybninger af målsætninger og beskrivelser samt enkelte justeringer i billederne.

Administrationen videresender, efter den politiske behandling, bemærkninger der har relevans for andre strategier og projekter som Gribskov Kommune arbejder med for nuværende.

Bæredygtighedsstrategien, også kaldet "Lokal Agenda 21", har været offentligt fremlagt i samme periode som udviklingsstrategien. Enkelte besvarelser indeholder forslag der omhandler begge strategier. Bæredygtighedsstrategien behandles på særskilt dagsordenspunkt på samme møde. Administrationen har vurderet under hvilket punkt de enkelte forslag bedst kunne behandles, så de ikke behandles dobbelt.

Kommuneplan 2017-29
En oversigt over emner til den kommende kommuneplanrevision fremgår af bilaget til Udviklingsstrategi 2016, se vedlagte bilag 4. De indsendte forslag og idéer har givet anledning til en mindre justering i oversigten, jf bilag 2.

Listen er i overensstemmelse med den 'oversigt over statslige interesser' Erhvervs- og Vækstministeriet har udsendt i slutningen af 2015 - en oversigt staten udarbejder forud for kommunernes revision af kommuneplanerne, og som kommunerne skal lægge til grund for revisionen. Erhvervs- og Vækstministeriet har udmeldt, at den udsendte oversigt forventes revideret på baggrund af den ventede planlovsrevision. Det er pt usikkert hvornår en eventuel ny planlov kan træde i kraft. Desuden reviderer ministeriet pt Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning - Fingerplan 2013.

Administrationen foreslår derfor fortsat, at kommuneplanen revideres delvist med udgangspunkt i de emner, der er angivet i bilag 4 - dog med forbehold for indholdet i en eventuel senere planlovsrevision og en deraf følgende revideret oversigt over statslige interesser samt i en revideret Fingerplan.

Administrationen foreslår endvidere, at revisionen af Kommuneplan 2013-25 igangsættes, så forslag til en ny kommuneplan kan sendes i offentlig fremlæggelse inden udgangen af 2017.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler, at Udviklingsstrategi 2016 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Administrationen anbefaler, at arbejdet med den kommende kommuneplanrevision igangsættes som en delvis revision med udgangspunkt i de emner, der er angivet i bilag 4.


Lovgrundlag
Lov om planlægning § 23a (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Forslag til Udviklingsstrategi 2016 har været offentligt fremlagt i perioden 13.01.2016 til den 31.03.2016. I offentlighedsperioden blev afholdt borgermøde sammen med bæredygtighedsstrategien.

Bilag
Bilag 1 PMU 06.06.2016 Opsamling og evaluering på Facebookdialog Dok.nr 2014/12632 052

Bilag 2 PMU 06.06.2016 Forslag og idéer til Udviklingsstrategi 2016 med administrationens vurdering og anbefaling Dok.nr. 2014/12632 049

Bilag 3 PMU 06.06.2016 Udviklingsstrategi 2016_med forslag til rettelser Dok.nr. 2014/12632053

Bilag 4 PMU 06.06.2016 Fremtidig planlægning - revision af Kommuneplan 2013-25, del af bilag til Udviklingsstrategi 2016 Dok.nr. 2014/12632 051


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at vedtage Udviklingsstrategi 2016 endeligt med de af administrationen anbefalede ændringer, jf bilag 2,
2. at igangsætte en delvis revision af Kommuneplan 2013-25, jf bilag 4.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-06-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 2. Anbefalet.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt.




104. Bæredygtighedsstrategi 2016 (Lokal Agenda 21) - endelig godkendelse
01.02P00 - 2014/49437

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler behandling af indkomne forslag og idéer til Bæredygtighedsstrategien og endelig vedtagelse af strategien.

Baggrund
Gribskov Byråd har godkendt Forslag til Bæredygtighedsstrategi 2016 til offentlig fremlæggelse 1. februar 2016. Forslaget har været offentligt fremlagt i perioden 5. februar 2016 til 31. marts 2016. Kommunens fagudvalg har i høringsperioden også afgivet kommentarer til forslaget.

Kommuner skal, (jf planloven) inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode, offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende 5 indsatsområder:

1. mindskelse af miljøbelastningen,
2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3. fremme af biologisk mangfoldighed,
4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5. fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Planloven indeholder kun få konkrete indholdskrav, og fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet. Men det er vigtigt, at visioner, mål og handlinger i strategien udtrykker en bevidst politisk prioritering, ligesom at det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale udfordringer.

Indholdet i Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune
Bæredygtighedsstrategien supplerer kommunens øvrige strategier og udgør et overordnet tankesæt for hvilke værdier, der tages med i den enkelte opgaveløsning.
Bæredygtighedsstrategien fokuserer overordnet på kommunens kerneværdier: Natur og lokalsamfund.

I Bæredygtighedsstrategien indgår følgende målsætninger: Byrådet vil:

• være et godt eksempel for at skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune
• have fokus på udvikling af bæredygtige attraktive byer og lokalsamfund
• lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed
• understøtte socialt engagement og lokale fællesskaber
• mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet

Indsatser formuleres ud fra principperne: At tiltag skal virke motiverende, og de skal udgøre konkrete synlige tiltag. Der lægges særligt vægt på, at kommunens rolle i højere grad end tidligere vil være faciliterende fremfor styrende, og at vi sammen med kommunens øvrige aktører skal kunne gå nye veje.

Indsatser for bæredygtig udvikling er fordelt under temaerne:

• At forstå og kende vores værdier
• Gode fællesskaber
• God tilgængelighed
• Bedre miljø
• Fremme biodiversitet

Under hvert tema er angivet en uddybende tekst, delmål for temaet, forslag til konkrete indsatser og eksempler på hvilke aktiviteter relateret til temaet kommunen arbejder med i dag.
Indsendte ændringsforslag og bemærkninger
Der er i alt 7 skriftlige besvarelser fra borgere, foreninger og virksomheder og der er besvarelser fra 9 fagudvalg og råd.

De indsendte besvarelser omhandler i hovedlinjer:

• Tilslutning til fjernvarme
• Konkretisering af oplæg og fokus i Bæredygtighedsstrategien
• Tilgængelighed
• Bæredygtig byudvikling
• Sikring af natur og rekreative værdier
• Affaldssortering
• Faciliteter til at understøtte friluftsaktiviteter
• Særlig opmærksomhed på mennesker med handicap

De indsendte besvarelser ligger i deres fulde længde på sagen.

Vurdering af forslagene og anbefalinger til ændringer i Bæredygtighedsstrategien
Administrationen har gennemgået alle de indsendte forslag. Gennemgangen heraf med administrationens vurdering og anbefaling findes i vedlagte Bilag 1 og Bilag 2. De ændringer, administrationen foreslår i bæredygtighedsstrategien, fremgår af den første side i bilagene. De konkrete ændringer fremgår desuden af strategiforslaget Bilag 3.

Administrationens forslag til ændringer omfatter ikke væsentlige ændringer af strategien, men har karakter af mindre tilføjelser/uddybninger af målsætninger og beskrivelser.

Administrationen videresender, efter den politiske behandling, bemærkninger der har relevans for andre strategier og projekter som Gribskov Kommune arbejder med for nuværende.

Bæredygtighedsstrategien har været offentligt fremlagt i samme periode som Udviklingsstrategien. Enkelte besvarelser indeholder forslag, der omhandler begge strategier. Udviklingsstrategien behandles på særskilt punkt på samme møde. Administrationen har vurderet under hvilket punkt de enkelte forslag bedst kunne behandles, så de ikke behandles dobbelt.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler, at Bæredygtighedsstrategien vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015

Økonomi
Der er ikke afsat økonomi til tiltag under Bæredygtighedsstrategien, men tiltag knytter sig i høj grad til eksisterende opgaver.

Miljøforhold
Bæredygtighedsstrategien har som udgangspunkt at nedbringe den miljømæssige belastning.

Høring
Forslag til Bæredygtighedsstrategi 2016 har været offentligt fremlagt i perioden 15.02.2016 til 31.03.2016. I offentlighedsperioden blev afholdt borgermøde sammen med Udviklingsstrategien.

Bilag

Bilag 1: Kommentarer fra borgere, foreninger og virksomheder Dok. nr: 2014/49437 017

Bilag 2: Kommentarer fra fagudvalg og råd Dok. nr. 2014/49437 018

Bilag 3: Bæredygtighedsstrategi med ændringer Dok.nr.: 2014/49437 021


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at vedtage Bæredygtighedsstrategien endeligt med de af administrationen anbefalede ændringer, jf sagsfremstillingen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-06-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

1. Anbefalet.

Beslutning
1. Tiltrådt.




105. Områdefornyelse i Græsted - Godkendelse af status for projekt og fordeling af midler afsat til 2016
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om godkendelse af det videre arbejde med delprojekter under Områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse, at godkende revideret oplæg til Græsted Byforum, at godkende fordeling af midler afsat til projektet i 2016, samt at godkende en principiel beslutning om tolkning af administrationsgrundlaget for Græsted Hovedgade.

Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Områdefornyelsesprojektet i Græsted løber i perioden 2014-2019. Programmet for områdefornyelsesprojektet blev godkendt af Byrådet på møde 31.03.2014.
Projektet har nu været i gang i to år.

Baggrund
Områdefornyelsesprojektet skal overordnet forbedre byrum og mødesteder i byen og understøtte initiativer, der kan være med til at skabe bedre sammenhængskraft i byen.

Program for områdefornyelsesprojektet er udarbejdet i samarbejde med Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og Erhvervsforening og bygger på arbejdsgrupper under Græsted Borgerforening. I forbindelse med projektet er dette samarbejdet udvidet til at fungere i kraft af Græsted Byforum.

De første konkrete mål og resultater er nået i Græsted, og retning og mål for de videre tiltag er skærpet, idet der nu vil blive arbejdet med en mere samlet strategisk tilgang for byens udvikling. Gennem det sidste år har der kørt et udviklingsprojekt, hvor der har været samarbejde med eksterne konsulenter. Dette forløb afrundes nu og rammerne for det videre arbejde med delprojekter i byen fastsættes. Det er disse rammer, dette dagsordenpunkt handler om.

Sagens forhold
Det følgende opsummerer resultatet af det sidste års arbejde. Resultatet er et samlet greb om udviklingen af Græsted og et skærpet samarbejdet mellem byen og kommune. Resultatet er også en ramme, der sikrer at de enkelte grupper har et eget handlerum, men hvor det samlede greb er robust nok til også at fungere fremadrettet, også efter områdefornyelsesprojektets afslutning.

Kommunens arbejde i Græsted har været eksplorativt i sin karakter, men har gennem projektet landet en samarbejdsform mellem byen og kommunen. I forbindelse med det videre arbejde er det dog afgørende, at der stadig sker en dedikeret indsats fra både by og kommune for at fastholde det nuværende samarbejdsgrundlag.

Græsted Byforum v2
Et af de centrale tiltag for udviklingen i Græsted er etablering af Græsted Byforum. Græsted Byforum fungerer i dag primært som en orienteringsforum, hvor der bliver skabt gensidigt kendskab til aktiviteter og initiativer i byen. I forbindelse med den videre udvikling af byen er der udarbejdet et oplæg til tilpasning af Græsted Byforums rolle, deraf betegnelsen Græsted Byforum v2.

I Byforum sidder i dag centrale aktører fra byen, herunder Græsted Borgerforening, Græsted Handels- og erhvervsforening, Gribskov Hallen, Græsted Frivilligcenter, menigheder i Græsted, Græsted Veterantogsmuseum, Fredbogårdfonden, samt repræsentanter for delprojekter i byen, eksempelvis torvegruppen og Folkeparkgruppen.
Derudover er Gribskov Kommune repræsenteret i kraft af: Formand for Teknisk Udvalg Bo Jul Nielsen, Formand og næstformand for Plan- og miljøudvalget Morten Jørgensen og Jannich Petersen, samt Susan Kjeldgaard, der har fulgt processen siden igangsættelsen i 2013. Derudover deltager administrativ leder fra planområdet, samt intern projektleder fra Områdefornyelsesprojektet, der også er tovholder for afholdelse af møderne. Bo Jul Nielsen er ordstyrer.

En gruppe af borgere og repræsentant fra Gribskov Kommunes administration har udarbejdet et oplæg til, hvordan Græsted Byforum kan få en mere koordinerende funktion og hvor byen selv har en mere fremtrædende rolle i styringen af møderne.

Oplægget består af følgende ændringer i forhold til den hidtidige arbejdsgang:

• Formand for Græsted Borgerforening sidder for bordenden i stedet for politiker.
• En udvalgsformand har fast plads (og sender en stedfortræder hvis vedkommende ikke kan) og andre politikere deltager afhængig af temaer på dagsordenen.
• Indholdet af dagsorden til møderne afklares i samarbejde mellem Græsted Borgerforening og Gribskov Kommunes administration. Græsted Borgerforening kan selv sætte aktuelle emner på dagsordenen.
• Møder er åbne for interesserede og er en åben organisering, dog med fast deltagelse af repræsentanter for særlige aktører i byen.
• Byforum tager ikke egentlig beslutning om politiske sager, men kan lave udtalelser til politisk beslutning og sager, der vedrører byen, tages løbende op i Byforum.

De foreslående ændringer tager udgangspunkt i, at ejerskabet så vidt muligt skal ligge i byen. Den person, der sidder for bordenden, skal kunne varetage opgaven og behøver ikke være formand for Græsted Borgerforening, men er som udgangspunkt denne person, da borgerforeningen vurderes at være det bredest forankrede organ i byen.

Åbenheden omkring deltagelse og drøftelser vægtes højt, men dette kan også gøre det vanskeligt at skulle nå frem til egentlige beslutninger. At Græsted Byforum kan lave en udtalelse til en politisk dagsorden, der angiver hvad der i byen vurderes at være enighed omkring og hvor der er uenighed, vurderes at være en løsningsform, der giver stor indflydelse, selvom den egentlige beslutning ligger i kommunen. Udtalelser fra Græsted Byforum vil først og fremmest berøre politiske beslutninger, herunder fordeling af midler.

Græsted Byforum har møde d. 01.06.2016 og udtalelse fra Græsted Byforum angående indholdet i dette dagsordenpunkt fremsendes til udvalget umiddelbart efter mødet i Græsted Byforum. Græsted Byforum udtalelse vedlægges punktet inden mødet i Økonomiudvalget 13.06.2016.

Handleplaner for delprojekter i byen og fordeling af økonomi
Samarbejdet i Græsted omhandler nu følgende emner for fysiske tiltag:

• Stier
• Græsted Folkepark
• Græsted Bymidte (Torvet, Græsted Hovedgade, Området ved Centervej, Overgange)

Derudover arbejdes der med en fælles aftale om sponsoraftaler i byen og retningslinjer for udformning af skilte, inventar mv. i en designmanual.

Der er i Budgetaftale 2016-19 afsat 3 mio. kr til Græsted Områdefornyelse og Eventplads. Byrådet besluttede 01.02.2016 af fordele beløbet med 1,5 mio. til hvert af projekterne. Den konkrete fordeling inden for Områdefornyelsesprojektet blev udsat til efter afholdelse af præsentation af delprojekter til borgermøde d. 10.02.2016 på Græsted kro.

Fordeling af økonomi udgøres af 1.5 mio kr afsat i Budgetaftalen og midler til temaet 'Tomme butikker' (400.000 kr) og 'Knudepunkter og sammenhænge' (500.000 kr), der indgår som del af områdefornyelsesprojektet. I Områdefornyelsesprojektet er der derudover midler til at dække 'midlertidige udgifter'.

Se en gennemgang af tiltag under de enkelte delprojekter og forslag til fordeling af økonomi i Bilag 1.

Tolkning af administrationsgrundlag for Græsted Bymidte
Kommunen har løbende modtaget ansøgninger om ombygning af tidligere butikker til boliger. Der er, med en enkelt undtagelse, givet afslag på forespørgsler om etablering af boliger, da det vurderedes, at gældende lokalplan umiddelbart ikke gav mulighed for dette. Administrationen vurderer, at der har været en tiltagende efterspørgsel til indretning af boliger i tidligere butikslokaler i Græsted Hovedgade og at der kan være behov for at skabe mulighed for dette.

Den primære del af Græsted Hovedgade er dækket af Lokalplan 16.9 Tillæg 1 til lokalplan 16.3 fra marts 1983. Tillægget er en skærpelse af den anvendelse, der skal være i midten af Græsted. Der fremgår blandt andet:
"Hvor der langs dele af Græsted Hovedgade - centervej - Nørrestræde - Nygade og ved Græsted Brugsforening er krav om sluttet bebyggelse i facadelinien eller krav om bebyggelse i facadelinien, som angivet på kortbilaget med kraftig sluttet eller punkteret streg, må bebyggelsens stueetage kun indrettes til butikker samt ovenfor nævnte erhvervsformål eller lignende formål, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området".

Administrationen vurderer, at boliger i dag kan betragtes som værende naturligt tilhørende i Græsted Hovedgade, Nygade og Nørrestræde, og at Byrådet derfor kan godkende, at et skøn over naturlige anvendelser i Græsted Hovedgade i dag inkluderer boliger i stueetagen. En sådan tilladelse skal behandles som en dispensation fra lokalplanen og der skal derfor gennemføres naboorientering ifølge planlovens § 19.

Administrationen gør opmærksom på, at den nævnte lokalplan ikke dækker den tidligere Faktabutik i Græsted Hovedgaden, da denne er dækket af en særskilt lokalplan. Den foreslåede tolkningsmulighed gælder derfor ikke for denne bygning.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at følgende godkendes:

• det videre arbejde med delprojekter under Områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse,
• revideret oplæg til Græsted Byforum,
• fordeling af midler afsat til projektet i 2016 og
• en principiel beslutning om tolkning af administrationsgrundlaget for Græsted Hovedgade

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015

Økonomi
Udlændinge, integrations og boligministeriet støtter områdefornyelsen idet de refunderer udgifter for 2,5 mio kr. Projektet har et samlet budget på 7,5 mio kr, hvoraf Gribskov Kommune har egne udgifter på 4 mio kr til anlæg og 1 mio kr til administrative udgifter.

Høring
Græsted Byforum har drøftet og godkendt oplæg til revision af Græsted Byforum og fordeling af midler til delprojekter i Græsted.

Bilag
Bilag 1: (PMU 06.06.2016) Bilag 1: Gennemgang af delprojekter og oplæg til fordeling af midler Dok. nr. 2013/03398 089


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende det videre arbejde med delprojekter under Områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse.
2. at godkende revideret oplæg til Græsted Byforum.
3. at godkende fordeling af midler afsat til projektet i 2016.
4. at godkende en principiel beslutning om tolkning af administrationsgrundlaget for Græsted Hovedgade.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-06-2016:
1.-3. Anbefalingen tiltrådt
4. Michael Bruun undlod at stemme
G, A, O, Jannich Petersen (V) og Knud Antonsen (V) (6) stemte for
Anbefalingen tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 4. Anbefalet.



Beslutning
1.-4. Tiltrådt.




106. Byudviklingsområdet Helsinge Nord - bevilling til arkæologiske forundersøgelser
01.11P00 - 2015/16049

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at bevillige midler fra Byudviklingsrammen, Køb og salg af grunde og bygninger, til gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser i Helsinge Nord. Bevillingen indebærer, at der først anvendes 1,1 mio. kr. til dette formål, før et evt. overskud fra køb og salg tilfalder realiseringen af de indlagte besparelser på ejendomsrammerne jf. budgetaftalen for 2016-2019.

Baggrund
Med byrådets køb af mere end 30 ha jord i og omkring Helsinge Nord i 2013, blev det besluttet, at der på sigt skulle igangsættes en byudvikling i området. Økonomiudvalget besluttede på baggrund af Plan- og Miljøudvalget indstilling i juni 2015, at finansiere byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord med 500.000 kroner via den afsatte pulje til strategisk byudvikling. I 2016 gennemføres en række forundersøgelser, en visionsproces, en arkitektkonkurrence samt en markedsdialog, som led i salgsklargøring af arealerne.

Arkæologiske forundersøgelser i området, er én af de nødvendige forundersøgelser, der er godkendt på Byrådets møde den 25. april 2016.

Sagens indhold
Administrationen beder Plan- og Miljøudvalget godkende, at der disponeres midler til arkæologiske forundersøgelser i Helsinge Nord. Det er nødvendigt, før egentlige anlæg kan realiseres i området, at der foretages arkæologiske forundersøgelser samt evt. efterfølgende dokumenterende undersøgelser, hvis arkæologerne 'finder noget'. Formålet med de arkæologiske forundersøgelser er at minimere fremtidige køberes investeringsrisiko samt at sikre et oplyst grundlag for udarbejdelsen af en helhedsplan for området.

En fremtidig køber vil kunne presse prisen på jorden ned med argumenter om, at der er stor økonomisk og tidsmæssig risiko forbundet med at skulle forestå arkæologien:

• man ved ikke hvad man finder, og dermed hvad undersøgelserne vil ende med at koste.
• man ved ikke hvor længe det vil tage at undersøge og eventuelt udgrave fund.
• finder man "noget", kan man være nødt til at tilpasse sine planer og indgå aftale med Museum Nordsjælland og Kulturstyrelsen om at bevare det fundne for eftertiden. Køber kan derfor ikke være sikker på sin byggeret.

Hvis undersøgelserne skal finde sted i indeværende år, skal det ske i efteråret. Der er afsat tid i museets kalender til at foretage undersøgelserne. For at minimere ulemper for landmænd og tab af forpagtningsafgifter, sættes aktiviteterne først i gang efter høsten.

Budgetoverslag
Arkæologiske undersøgelser foretages af Museum Nordsjælland. Museet har i samarbejde med Kulturstyrelsen udarbejdet et budgetoverslag for forundersøgelserne(se Bilag 1). Budgettet er udarbejdet for 34,5 hektar og indbefatter hele det kommunalt ejede byudviklingsareal inkl. areal til kommende stationsforplads og pendlerparkeringsplads. Budgettet er gældende i et år fra august 2015. Budgettet kan betegnes som retvisende, men skal formentligt revideres, inden forundersøgelserne sættes i gang. Herefter kendes det endelige beløb.

Budgettet for de 34,5 hektar er på 1.025.680 kroner, ekskl. moms.

Hvis der gøres fund, udarbejdes et særskilt budget for udgravning, hvorefter kommunen kan tage stilling til, om fundet skal udgraves eller bevares urørt for eftertiden.

Administrationens anbefaling
På baggrund af ovenstående, anbefaler administrationen, at der bevilliges et beløb på 1,1 mio. til gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser i hele det kommunalt ejede byudviklingsområdet Helsinge Nord inkl. arealer til fremtidig stationsforplads og pendlerparkeringsplads. Beløbet finansieres via Byudvikling, Køb og salg, således at denne udgift afholdes før et evt. overskud fra køb og salg tilfalder ejendomsrammerne.

Dette betyder, at de indlagte besparelseskrav på ejendomsrammerne, jf. budgetaftalen 2016-2019, kan blive udfordret ift. det forventede niveau for salgsindtægter i 2016. Dette skal følges tæt i de kommende budgetopfølgninger.

Lovgrundlag
Museumsloven, kap. 8, § 23-29 - "Sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med
den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v. ..."

Økonomi
Udgifter i forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser finansieres via Byudvikling, Køb og salg.

Når den samlede projektøkonomi tillader det, vil initialinvesteringen til byudviklingsprojektet blive ført tilbage til ejendomsrammerne. Såfremt der senere foreligger et nettoprovenu (salgsindtægt fratrukket udgifter), vil dette først tilgå ejendomsrammerne som led i indfrielse af de indlagte besparelseskrav fra budgetaftalen for 2016, og dernæst kan anden anvendelse besluttes som tilføjelse til en robust kassebeholdning eller investering i yderligere byudvikling i kommunen.

Afhængig af tidspunktet for undersøgelserne, kan der forventes et tab i forhold til forpagtningsafgift som følge af gennemførelse af de arkæologiske forundersøgelser.

Bilag
PMU 09-05-16 Bilag 1 - Budget for arkæologiske forundersøgelser Dok. nr: 2015/16049 011

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at bevillige 1,1 mio. kr. til arkæologiske forundersøgelser
2. at beløbet finansieres af Byudviklingsrammen, køb og salg og følges op i de kommende budgetopfølgninger.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-06-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 2. Anbefalet.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt.




107. Byudviklingsområdet Helsinge Nord - Forslag til vision
01.11G00 - 2016/11333

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet at godkende vision for byudviklingsområdet Helsinge Nord samt træffe beslutning om udskrivning af navnekonkurrence.

Baggrund
Med byrådets køb af mere end 30 ha jord i og omkring Helsinge Nord i 2013, blev det besluttet, at der på sigt skulle igangsættes en byudvikling i området. Økonomiudvalget besluttede på baggrund af Plan- og Miljøudvalget indstilling i juni 2015, at finansiere byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord med 500.000 kroner via den afsatte pulje til strategisk byudvikling. I 2016 gennemføres en række forundersøgelser, en arkitektkonkurrence samt en markedsdialog, som grundlag for helhedsplanen for området. Visionen indgår som baggrund for arkitektkonkurrencen og den kommende helhedsplan. Rammer for arkitektkonkurrencen behandles på særskilt punkt på dagsordenen.

Visionsprocessen blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget i januar 2016 og er nu gennemført. Forløbet har været sammensat af en studietur til to byudviklingsområder i regionen, Stenløse Syd og Vinge, samt en visionsaften for lokale engagerede borgere og interessenter.

Visionsforslaget bygger på de mange idéer og input, der er kommet frem i løbet af visionsprocessen.

Forslag til vision
Visionen bygger på 3 hovedbegreber, der i løbet af de konkretiserende planlægnings- og realiseringsfaser vil blive mere præcist beskrevet og udfoldet for at styrke fortællingen om Helsinge Nord. Grundlaget for de tre begrebers udfoldelse i Helsinge Nord er, at det handler om måder at bo og leve på, måder at bygge broer på og måder at være bæredygtig på. De hænger sammen som gensidigt afhængige principper: Bo, Bro og Bæredygtighed.

Bo
Boligen er kernen i det levede liv, og skal indgå i mange sammenhænge. Boligmassen i Helsinge Nord skal derfor være varieret, og skal kunne bære en livscyklus fra familielivet til ældreboligen. Boligerne skal variere i størrelse, tilpasses livssituationernes forskellige behov og variere i ejerforhold. Livscyklussens faser indeholder også en afdækning af de fællesskaber man indgår i, i gennem sit liv, og hvordan disse kan støtte op om de forskellige boformer. Helsinge Nord skal være et godt sted at bo - for mennesker i alle aldre med vidt forskellige livsformer og boligbehov.

Livet omkring boligen skal være en del af helheden i det levede liv. Gribskov Kommune har mange velforankrede forsamlingssteder og store kvalitetsdestinationer i det åbne land og naturen. Mødestederne i Helsinge Nord skal derfor kunne bære de små intime mødesteder for både det spontane og for det organiserede fællesskab.

Bro
Sammenhænge skaber kvalitet i hverdagen. Der skal i Helsinge Nord bygges bro og skabes forbindelser, både mentalt og fysisk, i lokalområdet (Helsinge Nord), til de eksisterende kvaliteter og muligheder i Helsinge, til naturen omkring og til de resterende forbindelser i et mere regionalt perspektiv.

Grænsen mellem land og by skal være med til at gribe de natur-stolte traditioner og fællesskaber, som allerede eksisterer i Gribskov Kommune, og Helsinge. Der ligger en særlig udfordring i, at få skabt de mentale og fysiske forbindelser på tværs af Helsingørvejen.

Udviklingen i Helsinge Nord er forventeligt fuldt udbygget mellem 2030-2035. Rummet omkring byen må derfor gerne være med til brobygningen med semi-permanente tiltag.

Bæredygtighed
Bæredygtighed handler om mere end klimatiltag. Foruden en markant grøn profil i Helsinge Nord, skal bæredygtighedsbegrebet også rumme den sociale bæredygtighed, i form af fællesskaber, brobygning og varierede boligformer. Det foregriber også en ansvarlig tilgang til den økonomiske bæredygtighed, således at bydelen kan rumme mangfoldighed.

Fællesskaber er med til at skabe sammenhænge på tværs af boligen, området, kommunen og regionen. Det er det brede bæredygtighedsbegreb, som på en gang forbinder frihed og individualitet med fællesskabets kerne om 'at løfte i flok', styrke trygheden og livskvaliteten på tværs af generationer.

Visionen i praksis
Visionen foreslås indarbejdet som ramme om arkitektkonkurrencen, så den både får et fysisk og mentalt aftryk i den kommende plan for hele Helsinge Nord. Det vil således også blive en opgave i arkitektkonkurrencen at bearbejde, kvalificere og eventuelt skærpe visionen og foreslå en fremtidig kommunikationslinje for markedsføring af bydelen, med udgangspunkt i visionen.

Navnekonkurrence - omdøb Helsinge Nord
Administrationen foreslår, som efterspil til visionsprocessen, at der afholdes en navnekonkurrence for den nye bydel. Konkurrencen kan tilrettelægges via annoncer i Ugeposten, på facebook, hjemmesiden og indslag i TV2-Lorry. Det foreslås at der udloves en præmie til en værdi af 2.000 kroner i form af et gavekort til lokale aktiviteter (kunne være restauranter, events, tilskud til et lokalt arrangement ell. lign.) i Helsinge.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler at godkende visionen, samt at der udskrives en navnekonkurrence.


Lovgrundlag


Økonomi
Udgifter til navnekonkurrencen (2.000 kr plus annoncering) kan afholdes via de allerede afsatte 500.000 kroner til udviklingen af Helsinge Nord, fra Plan- og Miljøudvalgets Byudviklingspulje 2015, der er overført til 2016.

Af de 500.000 kroner er 9.177 kroner disponeret til visionsprocessen, inden mødets start.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende visionen.
2. at godkende, at der udskrives en navnekonkurrence.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-06-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt, med bemærkning om at der lægges vægt på etablering af torv/naturligt samlingspunkt
2. Anbefalingen tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 2. Anbefalinger fra Plan- og Miljøudvalget anbefalet tiltrådt.




Beslutning
1.-2. Tiltrådt med Plan- og Miljøudvalgets anbefaling.




108. Placering af nyt slammineraliseringsanlæg
01.00P00 - 2014/06996

Sagsfremstilling
Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om igangsætning af myndighedsbehandlingen for et nyt slammineraliseringsanlæg på et areal sydvest for Bedsmosen, som ligger nordvest for Pårup.

Baggrund
Gribvand spildevand A/S har tidligere anmodet kommunen om at udpege en placering til et samlet nyt renseanlæg med tilhørende slammineraliseringsanlæg. Disse to anlæg skulle være med til at sikre en effektivisering af spildevandshåndteringen i den nordlige del af kommunen. Gribvand Spildevand A/S har imidlertid ændret strategi. Derfor arbejdes der nu med to spor. I det ene spor arbejdes med myndighedsbehandlingen af ombygningen af to eksisterende renseanlæg. I det andet spor skal der findes en placering til et nyt slammineraliseringsanlæg, hvorefter myndighedsbehandlingen kan indledes.

Kort beskrivelse af et slammineraliseringsanlæg
Et slammineraliseringsanlæg består af en række bede med rørplanter, hvortil man pumper slam fra renseanlæg via rør under jorden, hvilket medfører færre transporter med lastbiler end i dag. Slammet er stort set frit lugtfrit og ligger i ca. 10 år i bedene, hvorefter det graves af og kan genanvendes som gødning. Det nye anlæg skal dække den nordlige del af kommunen, hvor det skal håndtere slam fra Udsholt Renseanlæg og Gilleleje Renseanlæg, og anlægget er en vigtigt brik for Gribvand Spildevands planer for en mere effektiv struktur. Anlægget vil i sin funktion bygges op som det eksisterende anlæg i Helsinge, men Gribvand Spildevand oplyser, at det nye anlæg vil kunne tilpasses landskabet i højere grad end anlægget i Helsinge. I bilag 1 kan man se billeder af anlægget i Helsinge, og man kan også se billeder af slammineraliseringsanlæg i andre kommuner. Det nye anlæg forventes, at optage et areal på ca. 4-5 hektar, hvilket giver plads til beplantning rundt om.

Foranalyse med tidlig inddragelse
Hvis Byrådet tiltræder indstillingen, vil myndighedsbehandlingen af det nye anlæg kunne starte op efter sommerferien 2016, og dermed vil en relativ omfattende foranalysefase afsluttes. Foranalysen er gennemført i samarbejde med Gribvand Spildevand og har blandt andet indeholdt:

• tre borgermøder
• ændret strategi for spildevandshåndteringen i den nordlige del af Gribskov Kommune
• dialog med borgere og foreninger
• boreprøver på tre forskellige arealer
• dialog med ejer af areal ved Bedsmosen
• dialog med entreprenørselskabet Nordkysten om adgangsvej på deres areal
• demonstration af slam, der pumpes op i bedene på anlægget i Helsinge

Der er ikke nogen specifikke krav til indholdet eller dybden af analyserne i foranalysefasen. Den kommende fase med myndighedsbehandling er til gengæld veldefineret og bygger på et relativt omfattende lovgrundlag, hvor der er formelle krav til blandt andet dokumentation og høringer.

Placeringsmuligheder
Det er en politisk beslutning, hvor man ønsker et anlæg af denne karakter, så længe placeringen overholder minimumskrav om fx. 100 meter til nærmeste bolig. Administrationen og Gribvand Spildevand har ikke undersøgt alle tænkelige placeringer af anlægget, men har brugt en screeningsmetode. Screeningen af de vigtigste forhold er brugt til at finde frem til flere konkrete placeringsmuligheder, som blev beskrevet første gang for Plan -og Miljøudvalget i januar 2015.

Ud over den anbefalede placeringsmulighed sydvest for Bedsmosen har yderligere tre placeringer været analyseret nærmere. Bilag 2 viser de i alt fire placeringsmuligheder, som har været undersøgt. Bilag 3 sammenfatter de væsentligste begrundelser for, at det ikke kan anbefales at indlede myndighedsbehandlingen på de tre andre arealer, som er undersøgt.

I forhold til andre kommuners placeringsvalg kan det oplyses, at der er forskelligt, hvordan man vælger at placere anlæg af denne type, da det beror på en vurdering af de meget forskellige fysiske muligheder man har i kommunerne.

Placeringen sydvest for Bedsmosen anbefales
Bilag 4 viser den foreslåede placering. Arealet benyttes i dag som landbrugsområde. Området er egnet, og kan anbefales fordi:

• Det ligger uden for de områder, der er udpeget som særligt følsomme for drikkevandet
• Det ligger i et af de tyndest befolkede områder i kommunen med ca. 5-600 meter til nærmeste beboelse
• Det vurderes muligt at lave en fornuftig vejadgang
• Det vurderes muligt at tilpasse anlægget til landskabet i et vist omfang, og dermed minimere synligheden
• Det vurderes muligt at opføre anlægget og adgangsvejen uden at dyrelivet omkring Bedsmosen tager skade
• Det vil kunne skærmes med beplantning rundt om
• Det ligger relativt tæt på de to renseanlæg, hvor slammet skal pumpes fra, så det medfører en relativ lille udgift til rørlægning
• Gribvand Spildevand vurderer, at placeringen er egnet, hvilket blandt andet er underbygget af jordbundsprøver

Myndighedsbehandlingen vil efter sommerferien skulle behandle ovenstående emner mere indgående. Ejeren af arealet har givet fuldmagt til at myndighedsbehandlingen må påbegyndes.

Tidlig inddragelse af borgere og foreninger
Det har været ønsket politisk at inddrage borgere og foreninger tidligt, da man har erfaringer med at mange føler sig for sent inddraget, hvis man alene følger de regler, som findes for sager som denne. Det har givet viden, som har været brugt i analyserne, og som vil kunne bruges i den kommende myndighedsbehandling. Det har dog samtidig været frustrerende for mange borgere, at analyseniveauet og materiale om det nye anlæg ikke er lavet på det niveau, som man kender fra typiske myndighedsbehandlinger af større projekter. Som beskrevet vil det mere dybdegående materiale blive udarbejdet i den kommende fase.

De vigtigste kritiske kommentarer fra borgerne i området rundt om den foreslåede placering gengives nedenfor i punktform:

• Placeringen i Højelt er mere oplagt, da der ikke er tale om uberørt natur i det område
• Placeringen i Højelt er mere oplagt, da et nyt slammineraliseringsanlæg kunne udnyttes til at skærme for de eksisterende anlæg
• Placeringen ved Stæremosen bør ikke screenes væk. Kommunen bør tage diskussionen med andre myndigheder, da kommunen alligevel vil skulle forholde sig til den nye udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser senere, når man skal lave erhvervsudvikling
• Slammineraliseringsanlægget har en teknisk karakter, som hører hjemme i byerne
• Hvis man placerer anlægget sydvest for Bedsmosen åbner man op for yderligere anlæg i området, hvilket vil skæmme naturen
• Alle forhold er ikke undersøgt tilstrækkeligt i foranalysen
• Det er højst utraditionelt at placere et anlæg af denne type på landet

Borgere i Alme/Højelt-området har tidligere givet udtryk for, at et anlæg er bedre placeret i mere øde områder end Alme/Højelt eller i området syd for Stæremosen i Gilleleje. Danmarks Naturfredningsforening har ligeledes givet udtryk for, at området syd for Stæremosen ville være den bedste placering set med deres øjne.

I forhold til eventuelle placeringsanalyser for fremtidige tekniske anlæg gør administrationen opmærksom på, at det er vægtet højt, at slamminerealiseringsanlægget kan indpasses i landskabet. Derudover er det vægtet, at anlægget med beplantningen gøres så lidt synligt som muligt. Fremtidige anlæg, som ikke har noget at gøre med slammineraliseringsanlægget, og som har en mere teknisk karakter og større synlighed bør således ikke placeres i området med den begrundelse, at der i forvejen er placeret et teknisk anlæg.

I den kommende myndighedsbehandling er der mulighed for, at borgerne i området ved Bedsmosen kan uddybe deres bekymringer og give input til anlægget på baggrund af et mere konkret projektmateriale. En procesplan for myndighedsbehandlingen vil blive lavet til august 2016.

Vurdering
Administrationen finder placeringen sydvest for Bedsmosen egnet, da det ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, og da området er et af de tyndest befolkede områder i kommunen. Derudover vurderes det muligt at tilpasse anlægget til landskabet samt at sikre en god adgangsvej. Endelig vurderes placeringen egnet af Gribvand Spildevand. Den præcise placering vil blive fastlagt som en del af myndighedsbehandlingen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at indlede myndighedsbehandlingen for et nyt slammineraliseringsanlæg på placeringen sydvest for Bedsmosen på matrikel 5d, Pårup By, Græsted.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lov 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013
BEK nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1317 2015-11-19

Økonomi


Bilag
Bilag 1 (PMU 06.06.2016): Billeder af slammineraliseringsanlæg. Dok.nr. 2014/06996 027

Bilag 2 (PMU 06.06.2016): Kort_fire analyserede placeringsmuligheder samt OSD-områder. Dok.nr.2014/06996 028

Bilag 3 (PMU 06.06.2016): Beskrivelse af tre alternative placeringsmuligheder. Dok.nr. 2014/06996 029

Bilag 4 (PMU 06.06.2016): Kort_ den anbefalede placering. Dok.nr. 2014/06996 030

Politikere kan derudover finde henvendelser fra borgere og foreninger på sagen i POLAR


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at igangsætte myndighedsbehandlingen for et nyt slammineraliseringsanlæg på placeringen sydvest for Bedsmosen på matrikel 5d, Pårup By, Græsted.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-06-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

1. Anbefalet.

Beslutning
1. Tiltrådt.




109. Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3
014278 - 2016/16246

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Økonomiudvalget den 13. juni 2016. Sagen blev forelagt for Økonomiudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til økonomiudvalget om det videre arbejde med projektet for etape 3.

Gribskov Kommune har den 12.05.2016 modtaget projektmappe til etape 3 med ansøgning om dispensationer og parkeringsregnskab. Der ønskes byggetilladelse i oktober 2016.

Baggrund
Et skitseprojekt for etape 3 har senest været behandlet af Økonomiudvalget den 23.06.2014, som nr 170. Der er redegjort for det forudgående forløb i dette dagsordenspunkt. På dette møde blev der besluttet følgende:

1. at der arbejdes videre med den skitserede udformning af etape 3
2. at der arbejdes videre med de ansøgte dispensationer i etape 3

Forud for denne behandling har etape 3 været igennem følgende:

• 27.11.2013 Plan- og Miljøudvalget
• 16.12.2013 Byrådsmøde
• 23.03.2014 Økonomiudvalgsmøde
• 23.04.2014 Borgermøde nr 1
• 10.06.2014 Borgermøde nr 2

Der indkom kommentarer på Borgermøde 1, som gav anledning til en del ændringer. Det blev præsenteret på Borgermøde 2, og det er det tilrettede projekt, der er arbejdet videre med.

Projekt for etape 3
Etape 3 er beliggende ved den tidligere Irma-ejendom i Gilleleje. Ansøger oplyser, at byggeriet kommer til at indeholde serviceerhverv og detailhandel i stueetagen og boliger og plejehjemsboliger i de øvrige etager.

Bebyggelsen udformes som en række mindre to-etagers huse, der står forskudt side om side, orienteret mod kanalen et er planlagt, at Ellen Mariehjemmet skal udvides som en del af projektet, og får 10 nye lejligheder. Der er en yderligere beskrivelse side 2 i projektmappen, bilag 1.

Dispensationer
Projektet lægger op til følgende dispensationer:
1: Tre dispensationer fra lokalplan 315.11 om

• Byggefelt, § 6.1,
• Taghøjde, § 6.5
• Tagmateriale, § 7.9.

2: Dispensation fra Bygningsreglement BR 10, kap.2.4.2. om parkering
3: Dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, § 65, åbeskyttelseslinien. Dispensationerne er begrundet af ansøger på side 17 i projektmappen, bilag 1. Udpluk af ansøgers begrundelse fremgår nedenfor. Ad 1: Lokalplan 315.11
§ 6.1 angiver et byggefelt. Dette byggefelt overskrides mod øst. Ansøger begrunder blandt andet dette med, at de har valgt at lade byggeriet følge forløbet af kanalen i højere grad end byggefeltet angiver. Byggefeltet gøres ikke større, men ændres i udformning, så der skabes et jævnt forløb mod kanalen og en opholdsplads mellem Kulturhuset og byggeriet i etape 3.

§ 6.5 angiver et højdegrænseplan i kote 14.90. Kippen på de enkelte sadeltage kommer op i kote 16.90. Ansøger begrunder dette med at: "..vi med udformningen af byggeriet har ramt den rigtige skala og struktur, således at byggeriet tilpasses bedst muligt.". Der er valgt at trække tagboligerne tilbage fra facadelinien og forskyde "husene" så de opdelte tagtrekanter ikke fremstår som en massiv linie.

§ 7.9 stiller krav om tegltag. Ansøger ønsker at etablere tagpap med listedækning. Ansøger begrunder blandt andet dette med, at bygningerne gerne og helst skal fremstå som sammensatte enkeltbygninger, og ikke som større sammenhængende karré. Derfor er ønsket at anvende en anden tagbelægning op mod Ellen Mariehjemmet.

ad 2: Parkering. Dispensation fra BR 10, kap. 2.4.2, 'Parkeringspladser' og jf. Byggelovens §22.
Indledning til lokalplanens § 5.6 og § 5.7 som omhandler parkering:
§ 5.6 bestemmer hvor mange parkeringspladser, der skal etableres afhængig af funktionen i bygningerne. I denne beregning kan der tages højde for forskudt anvendelse af p-pladserne.
§ 5.7 bestemmer hvilke pladser der ikke må etableres udenfor området. Det gælder behovet for p-pladser til henholdsvis dagligvarebutikker, boliger og lægehus/sundhedscenter, som skal etableres indenfor området.

Det indsendte parkeringsregnskab er baseret på kendte gængse metoder til beregning af forskudt anvendelse. Regnskabet viser tallene for krav til antal p-pladser både med og uden forskudt anvendelse samt hvilke pladser der skal etableres indenfor området.

• Etape 1,2 og 3 udløser i alt 232 p-pladser når der ikke regnes med forskudt anvendelse. Heraf skal de 105 etableres indenfor området.
• Ved at regne med forskudt anvendelse udløser etape 1,2 og 3, 154 p-pladser. Heraf skal de 85 p-pladser etableres indenfor området.
• Der er allerede etableret 107 p-pladser på området, og i forbindelse med etape 1 og 2 givet tilladelse til etablering af 64 pladser udenfor området. Dvs. i alt 171 pladser.

Bygherre ønsker en parkeringsløsning med ekstra sikkerhed, og derfor ansøges kun om delvis reduceret brug af 'forskudt anvendelse'. Der ansøges om tilladelse til at etablere yderlige 6 p-pladser udenfor området. Hermed etableret i alt 177 pladser, heraf 70 udenfor området.

Parkeringspladser der etableres udenfor området kræver en dispensation fra BR10, kap. 2.4.2. Parkeringspladser der skal etableres på området, jf. lokalplanens § 5.6 og 5.7, er opfyldt. Pladser der skal etableres udenfor området indbetales til kommunens parkeringsfond.

ad 3: Åbeskyttelseslinien
Det ansøgte vurderes ikke at ville påvirke naturbeskyttelsesinteresserne omkring Søborg kanal, idet kanalens fysiske udformning ikke ændres med opførelsen af etape 3. På den aktuelle strækning langs kanalen er der også i dag bymæssig bebyggelse, der følger kanalens forløb på tæt hold. Det kommende byggeri vurderes derfor hverken at ville påvirke den visuelle oplevelse af kanalen eller kanalens fysiske udformning.

Administrationens vurdering
Det nuværende projekt fra 2016 er i overensstemmelse med skitseprojektet, der blev præsenteret i 2014. Projektet vurderes at opfylde formålet og intentionerne med lokalplanen. De dispensationer der søges om, er i overensstemmelse med det, der blev præsenteret for Økonomiudvalget i 2014.

Administrationen vurderer, at de ansøgte dispensationer er velbegrundede og understøtter kvaliteterne i projektet.

I forhold til parkering foreslår administrationen, at der gives dispensation fra BR10, da lokalplanens krav er opfyldt.

Projektet er ikke sagsbehandlet endnu i forhold til den tekniske byggesagsbehandling. Det vil ske parallelt med processen for behandling af dispensationerne.

Forslag til Tidsplan
Juni Plan- og Miljøudvalg 06.06.16, Økonomiudvalg 13.06.16, Indledende politisk behandling af projektet
Der afholdes borgermøde
Juni/juli Naboorientering
August 15.08.16 Plan- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg 29.08.16. Endelig politisk beslutning om projektet
Oktober Byggetilladelse


Lovgrundlag
Bygningsreglementet 01.01.2016
Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven)
Naturbeskyttelsesloven § 16 ((Lovbekendtgørelse nr. 1578 af 08. december 2015 med senere ændringer).

Økonomi


Høring
Der har ikke været gennemført naboorientering endnu. Er planlagt til at ske hen over sommeren. Igangsættelse heraf afventer politisk beslutning.

Bilag
PMU 06.06.16: Bilag 1, Kulturhavn, Projektbeskrivelse af 27.05.16 (dok.nr. 2016/16246 011)

PMU 06.06.16: Bilag 2, Kulturhavn, Projektbeskrivelse af 10.06.14 (dok.nr. 2016/16246 008)

PMU 06.06.16: Bilag 3, Kulturhavn Gilleleje, lokalplan 315.11 (dok.nr. 2016/16246 009)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at beslutte:

1. at der kan arbejdes videre med det ansøgte projekt for etape 3
2. at der arbejdes videre med de ansøgte dispensationer i etape 3
3. at dispensationerne fra lokalplanen sendes i naboorientering
4. at dispensationerne behandles på PMU, ØU og BY efter naboorientering.
5. at der holdes et informationsmøde med offentlig adgang efter der er truffet beslutning om dispensationerne for at redegøre for begrundelse for beslutningerne."

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-06-2016:
Imod stemte O (1)
For stemte G, A og V (5)

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt
4. Anbefalingen tiltrådt, idet alle dispensationer behandles i PMU, ØU og BY på baggrund af naboorientering
5. Anbefalingen tiltrådt, idet dispensationerne kan sende i naboorientering for at redegøre for begrundelserne

Bo Jul Nielsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

Ændringsforslag fra C og O
At sagen sendes tilbage til fagudvalget og behandling af sagen afventer statsforvaltningens afgørelse i klagesager rejst i forhold til etape 1 og 2.

For: C, O, Ø (3)
Imod: Kim Valentin (V), Nick Madsen (V) A, G (4)
Undlod at stemme: Jannich Petersen (V) (1)

Ændringsforslag ikke tiltrådt.


Afstemning om anbefalinger fra Plan- og Miljøudvalget
1. - 5.

For: V, A, G, (5)
Imod: C, O, Ø (3)

Anbefalinger fra Plan- og Miljøudvalget tiltrådt.

O begærer sagen i Byrådet.

Inhabil: Bo Jul Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet



Beslutning
Ændringsforslag fra C, O og Ø:
At sagen sendes tilbage til fagudvalget og behandling af sagen afventer statsforvaltningens afgørelse i klagesager rejst i forhold til etape 1 og 2.

For: O, C, Ø (5)
Imod: Kim Valentin (V), Birgit Roswall (V), Michael Bruun (V), Poul-Erik Høyer (V), Jørgen Simonsen (V), Nick Madsen (V), Knud Antonsen (V) , A , G (16)
Undlader: Jannick Petersen (V) (1)
Ikke tiltrådt.

1.-5.
For: V, A, G (17)
Imod: O, C, Ø (5)
Undlader: Ingen (0)
Tiltrådt.

Inhabil: Bo Jul Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.




110. Opkrævning af provision for garanterede lån
00.01Ø00 - 2014/12956

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets godkendelse af, at der opkræves provision af garanteret lån givet til fjernvarmeselskaber i Kommunen fra og med 2016 (som opkræves i 2017), samt at der opkræves provision af alle fremtidige garanteret lån (undtaget indenfor kultur-, idrætsområde mv.).

Sagen handler om opfølgning af tidligere sager til Økonomiudvalg og Byråd vedr. opkrævning af provisioner for lån garanteret af Kommunen. Sagen skal behandles i sammenhæng med sagnr. 2016/11407 på dette møde.

Baggrund
Genoptagelsen af sagen har afventet dom i Landsretten, i sag anlagt af Sønderborg Kommune mod 2 lokale fjernvarmeselskaber, vedr. opkrævning af provision.

Tvisten bestod i om en kommune kan/skal opkræve provision af tidligere givet garantier til lån, eller om det kun er muligt at opkræves provision af nye eller kommende garantier.

De tidligere sagsfremstillinger til udvalget blev netop stillet i bero på baggrund heraf, da en del af sagsindholdet drejede sig om, hvorvidt der skulles opkræve garantiprovision af tidligere givet garantier såvel som af aktuelle ansøgninger om kommunal garanti.

Der er nu faldet dom i sagen. Vestre Landsret gav Sønderborg Kommune medhold i, at Kommunen var berettiget og forpligtet til at træffe afgørelse om at opkræve garantiprovision af eksisterende garantier, som kommunen oprindelig har stillet vederlagsfrit, jf. bilag: "Landsretsdom, artikel i "Ret og Indsigt" nr. 1, 2016".

Konsekvenser for Gribskov Kommune
Dommen medfører, at der skal opkræves garantiprovision, når der stilles garanti for lån, og altså også af eksisterende garantier. Dette gælder, hvis de selskaber/enheder, der opnår garanti, konkurrerer med andre virksomheder om eksempelvis levering/produktion af varme. Dette betyder, at Kommunen skal opkræve provision af eksempelvis forsyningsvirksomheder, hvis aftagerne kan vælge alternative forsyningsmuligheder. Har forbrugerne/kunderne mulighed for at vælge alternativer eksempelvis oliefyr, elvarme, jordvarme mv. i stedet for fjernvarme, skal der opkræves provision af den stillede garanti. Dette skal sikre, at fjernvarmekunderne ikke opnår en fordel, som kunder, der har valgt alternative løsninger ikke får.

Kommunen skal derimod typisk ikke opkræve provision af eksempelvis selvejende institutioner, der udfører idræts- og kulturaktiviteter. Kommunen skal ikke opkræve provision af garantier til eksempelvis kystsikringslag, da de ikke udøver konkurrenceudsat aktivitet, men kommunen kan vælge at gøre det.

Ligeledes er det klart ud fra dommen, at garantiprovision skal opkræves på markedsvilkår. Disse vil være forskellige afhængig af den konkrete sags indhold. Kommunen er forpligtet til at undersøge de gældende markedsvilkår i forbindelse med en konkret sag om afgivelse af garanti og opkrævning af provision.

Det generelle omfang og brug af garantiprovisioner
Jf. bilag "Kortlægning af kommunale garantiprovisioner" har Revisionsfirmaet Ernst & Young foretaget en spørgeskemaundersøgelse og en kortlægning af kommunernes politik vedr. provisioner af garantier, provisionssatser mv. Undersøgelsen viser, at der anvendes forskellige provisionssatser, og at der anvendes både engangsprovisioner, såvel som løbende provisioner.

Hovedparten af de kommuner, der indgår i undersøgelsen (39 ud af 64) anvender løbende provision. Satsen ligger mellem 0,25% og 1,5%. 11 af Kommunerne anvender en sats på 0,5% mens 8 anvender 0,75%. 2 kommuner anvende 0,25%, 3 kommuner anvender 0,3%, en kommune anvender 0,4%, 1 kommuner anvender 0,8%, 1 kommune anvender 1,0%. Desuden anfører 6 kommuner, at de foretager en individuel vurdering på baggrund af konkret risiko, som typisk vurderes lavt, og kommunen har fastsat en sats for den lave risiko.

Undersøgelsen viser desuden en stigende tendens til at anvende løbende provision.

Jf. bilag "Dansk Fjernvarme, Kommunernes opkrævning af garantiprovision" har også organisationen, Dansk Fjernvarme, som er fjernvarmens brancheorganisation, gennemført en undersøgelse. I december 2014 blev der udsendt et spørgeskema til 256 varmeforsyningsvirksomheder. I alt 108 varmeværker fra 62 forskellige kommuner besvarede undersøgelsen. Det fremgår af besvarelserne, at 55 værker har betalt en engangsprovision, mens 51 betaler løbende provision.

Satsen, ifølge undersøgelsen, for engangsprovisioner ligger på mellem 0,5% og 1,5%. Den mest almindelige sats er 1,0%, som opkræves af 31 fjernvarmeværker. 6 værker betaler 0,5% og 13 betaler 1,5%.

Satsen for løbende provision ligger mellem 0,3% og 1,5%. De mest almindelige satser er 0,5%, som betales af 18 værker, og 1%, som betales af 16 værker.

Dansk Fjernvarme konkluderer ud fra undersøgelsen, at kommunernes fastsættelse af provisionssatsen (engang og/eller løbende) ikke foretages på et individuelt grundlag, men på baggrund af "hvad andre kommuner har gjort", og dermed kan virke "vilkårlig".

Dette følges op i en ny undersøgelse, jf. bilag "Dansk Fjernvarme, Mange kommuner beregner for høj garantiprovision". Heri konkluderes det, at mange provisionssatser er for høje, idet der ikke tages individuelle hensyn, og at der ikke lægges vægt på, at et Fjernvarmeværk, efter Dansk Fjernvarmes mening, er en virksomhed med "en stærk, eller meget stærk betalingsevne".

Bilaget nævner EU-Kommisionens retningslinier om garantiprovision for virksomheder med en meget stærk, eller stærk betalingsevne. Ifølge retningslinierne bør den løbende minimum sats for provisioner af denne type ligge på mellem 0,4% og 0,55%.

Når Dansk Fjernvarme karakteriserer fjernvarmeværker som virksomheder med en stærk betalingsevne skal det ses i sammenhæng med, at værkerne har monopol på fjernvarmeforsyningen, at lån/garantier vedr. infrastruktur-investeringer, at de er omfattet af "hvile i sig selv" princippet, og derfor altid kan få dækket deres omkostninger hos forbrugerne, og at der normalt er et meget stort antal tilsluttet forbrugere.

Møde med lokale fjernvarmeværker
På møde med repræsentanter fra Fjernvarmeselskaberne i Gribskov Kommunen, afholdt d. 3. maj 2016, blev der givet udtryk for, at værkerne vil fortrække en engangsprovision.

Det blev desuden diskuteret om graden af tilslutningspligt (større eller mindre muligheder for, at forbrugerne/kunderne i det pågældende område kan vælge alternative løsninger) skulle indgå i overvejelserne om fastsættelsen af satsen for provision. Men der var dog enighed om, at dette ikke skal indgå, da dette i praksis ikke er relevant.

Løbende kontra engangsprovision
Administrationen mener ikke, at en ordning, hvor selskabet/enheden får stillet en kommunal garanti til rådighed alene mod et engangsbeløb, er rimelig i betragtning af, at der typisk er tale om længerevarende garantiforhold.

For ansøgeren, der søger om kommunal garanti for et lån, er formålet med garantien at opnå bedre lånevilkår end der ellers ville kunne opnås. Låntager opnår dermed en økonomisk gevinst. Denne gevinst vil være gældende i hele lånets løbetid. Den kommunale provision er derfor en betaling for denne gevinst.

Set fra kommunens synspunkt kan provisionen opfattes som en "forsikringspræmie". Kommunen påtager sig en risiko ved at stille garantien. Kommunens risiko vil være gældende i lånets løbetid. De samlede indtægter fra de givet garantier, med tilhørende provisioner, skal set over tid, gennemsnitlig, kunne dække det tab som kommunen kan komme ud for, hvis en garanti kommer til udløsning.

Mener ansøger, at provisionen er for dyr i forhold til det, der kan opnås i forbedrede lånevilkår, kan ansøger trække sin ansøgning om kommunal garanti tilbage.

Og omvendt kan kommunen vurdere, at der ikke skal bevilges garanti til et lån, fordi risikoen vurderes at være for høj i forhold til den provision, der kan opkræves.

EU-Kommisionens retningslinier omhandler da også udover minimumsatser løbende provision.

Også advokatfirmaet, Horten, der har bistået Sønderborg Kommune i Landsretssagen, er af den opfattelse, at en engangsprovision ikke er tilstrækkelig. I deres redegørelse for Landsretsdommen anføres det:

"En hvilken som helst garantiprovision er således ikke tilstrækkelig, og det er vores vurdering , at en engangsprovision, eller en meget lav provision som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt.", jf bilag "Landsretsdom, Artikel i "Ret og Indsigt", nr. 1, 2016".

Det skal dog understreges, at der ikke i lovgivningen er noget direkte krav om, at provision skal opkræves løbende. Det er således mulig at opkræve denne som et engangsbeløb. Niveauet for en engangsprovision skønnes, at skulle være 1%-1,5%.

Jf. ovenstående er det administrationens anbefaling, at der anvendes løbende provision.

Nuværende situation
Gribskov Kommune opkræver i dag kun garantiprovision af Gribvand A/S samt af kystsikringslaget Gilbjerghoved. Provisionssatsen er pt. fastsat til 0,75% p.a. af garanteret restgæld. Provisionen for 2015 (opkrævet primo 2016) udgjorde 1,5 mio. kr.

Den samlede garanteret restgæld for fjernvarmeværkerne i kommunen udgør i Regnskab 2015 182,0 mio. kr. Hertil kommer ansøgninger om nye garantier til Gilleleje Vandværk på 2 mio. kr. og Vejby-Tisvilde Fjernvarme på 8 mio. kr., som behandles på dette møde.

Anbefaling
På baggrund af dommen fra Landsretten, samt diverse undersøgelser af brugen og omfanget af garantiprovisioner, lægger administrationen op til, at der fra og med 2016 opkræves provision af de fjernvarmeselskaber, der har fået garanteret deres lån af kommunen.

Der lægges indvidere op til, at provisionen opkræves løbende, dvs. årligt ud fra aktuel garanteret restgæld. Provisionssatsen fastlægges ud fra de gældende markedsvilkår og ud fra den risiko Kommunen løber. Administrationen vurderer, at en provisionssats på 0,5% pt. vil være passende.

Når provisionen først opkræves fra 2016 skyldes det hensynet til muligheden for at indregne denne udgift i de kommende budgetter hos selskaberne. I praksis vil provisionen blive opkrævet primo 2017 på baggrund af garanteret restgæld i regnskabet for 2016.

Endelig lægges der op til, at der opkræves provision af alle øvrige fremtidige garantier, hvor dette er muligt. Det vil imidlertid være muligt i det konkrete tilfælde at fravige dette, idet det bemærkes, at alle ansøgninger om garantier skal behandles af Byrådet ifølge lånebekendtgørelsens § 15.

Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, § 15, jfr. bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Økonomi
Opkrævning af provision af de stillede kommunale garantier til Fjernvarmeselskaber, vil med en provisionssats på 0,5%, medføre en provision på 0,9 mio. kr. Sammen med den aktuelt opkrævet provision fra Gribvand og Gilbjerghoved kystlag bliver den samlede provision i 2016 ca. 2,5 mio. kr.

Bilag
Landsretsdom, Artikel i "Ret og Indsigt", nr. 1, 2016 (2014/12956 058)

Kortlægning af Kommunale garantiprovisioner (2014/12956 066)

Dansk Fjernvarme, Kommunernes opkrævning af garantiprovision (2014/12956 064)

Dansk Fjernvarme, Mange kommuner beregner for høj garantiprovision (2014/12956 065)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at der opkræves garantiprovision af nye og allerede stillede garantier for forsyningsselskaber; denne opkrævning skal ske med virkning for 2016
2. at der ikke opkræves provision af allerede stillede garantier og fremtidige garantier for selvejende institutioner, der udfører idræts- og kulturelle aktiviteter
3. at der opkræves provision af alle øvrige fremtidige garantier, hvor dette er muligt
4. at provisionssatsen fastsættes ud fra kommunens risiko og markedsvilkår, der p.t. er 0,5%
5. at provisionen opkræves løbende, dvs. årligt af den garanterede restgæld

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 22-04-2014:
1.-6. Anbefalinger tiltrådt.
Orienteringsskrivelse sendes til alle omfattede selskaber og foreninger, hvorefter sagen forelægges for Byrådet 26.05.14.

Byrådets beslutning den 23-06-2014:
Er under godkendelse af dagsordenen taget af dagsordenen og sendt tilbage til behandling i Økonomiudvalget før forelæggelse i Byrådet.

Fraværende: Susan Kjeldgaard

Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 5. Anbefalet.

Inhabil: Jan Ferdinandsen deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.



Beslutning
1.-5. Tiltrådt.

Fraværende: Pia Foght (A), Nick Madsen (V) og Morten Ulrik Jørgensen (G).

Inhabil: Jan Ferdinandsen deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.




111. Muligheder for at sikre stillede garantier
00.32Ø00 - 2016/11407

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om der ønskes sikring af stillede garantier ved, at der optages pant i pågældende ejendomme, grunde, maskiner, øvrigt udstyr m.v.

Baggrund
Byrådet besluttede d. 01.02.16, i sag 2016/00256, at bede administrationen om at undersøge mulighederne for at sikre de kommunalt stillede garantier. Beslutningen blev truffet i forbindelse med behandling af en ansøgning om garanti til et lån på 2 mio. kr. til renovering af 21 almene ældreboliger på Rosenvænget i Helsinge.

Nærværende sagsfremstilling behandler den generelle problemstilling vedr. mulighederne for at sikre garantier stillet af kommunen.

Sagen skal behandles i sammenhæng med sag nummer 2014/12956, på dette møde, vedr. opkrævning af provisioner for garanterede lån.

Provisionen sikrer ikke garantien, men kan opfattes som en "forsikringspræmie", som betaling for risikoen for tab på garantier.

Redegørelse
Gribskov Kommune har givet garantier til en række lån til diverse formål, jf. nedenstående tabel:

Område	Stillede Garantier, mio. kr., regnskab 2015
Almennyttigt byggeri og andelsboliger	234,4
Fjernvarmeselskaber	182,0
Gribvand A/S	200,2
Kystsikringslaug	0,5
Diverse idrætsanlæg, kulturelle formål mv.: Gribskovhallen, Ramløse Hallen, Helsinge Hallerne, Fredbogårdfonden og Gill. Roklub	39,9
I alt	657,0

Note: Derudover hæfter Gribskov Kommune solidarisk sammen med andre deltagende Kommuner i diverse Kommunale fællesskaber; Vestforbrænding, Movia, HMN Naturgas og Udbetaling Danmark.

Gribskov Kommune har altså stillet garanti for i alt 657,0 mio. kr. indenfor disse områder. Hertil kommer ansøgninger om nye garantier til Gilleleje Vandværk på op til 2 mio. kr. (jf. sag 2016/15671) og til Vejby-Tisvilde Fjernvarme på 8 mio. kr. (jf. sag 2016/12053), som behandles på dette møde. Dermed vil der i alt være stillet lånegarantier for 667,0 mio. kr. indenfor dette område.

Administrationen har undersøgt mulighederne for at tage pant i det, som garantien dækker. Det kan være ejendomme, grunde, maskiner, diverse udstyr m.v.

Mulighed for sikring af garanti	Pant i ejendomme, udstyr mv.	Provision
Almennyttigt byggeri og andelsboliger	Det er ikke muligt at optage pant i ejendommen.	Lov om almene boliger, (herunder andelsboliger), giver ikke hjemmel til at opkræve provision af stillede garantier
Fjernvarmeselskaber	Det er muligt at optage pant i ejendommen, teknisk udstyr mv.	Der skal opkræves provision af stillede garantier
Gribvand A/S	Det er muligt at optage pant i ejendommen, teknisk udstyr mv.	Der skal opkræves provision af stillede garantier
Kystsikringslaug	Det er muligt at optage pant i ejendommen tilhørende kystsikringslaugets medlemmer.	Der kan opkræves provision af stillede garantier
Diverse idrætsanlæg, kulturelle formål mv.: Gribskovhallen, Ramløse Hallen, Helsinge Hallerne, Fredbogårdfonden og Gill. Roklub	Det er muligt at optage pant i ejendommen, teknisk udstyr mv.	Jf. tidligere beslutninger opkræves der ikke provision af stillede garantier på disse område
I alt

Optagelse af pant
Som det fremgår er det ikke muligt at opkræve provision af garantier givet til almene boliger, eller andelsboliger, og heller ikke muligt at optage pant i ejendommen. Det er derfor ikke muligt at sikre garantier ad den vej.

Normalt er risikoen for, at en garanti givet til almene boliger, kommer til udløsning meget lav. Det har været normal praksis, at almene boligafdelinger ikke går konkurs. Dette kan dog ikke udelukkes, også selvom Landsbyggefonden har diverse støtteordninger, som har til formål at undgå dette.

Hertil kommer, at almene boliger via lovgivningen er meget kraftig reguleret. I kraft af lovgivningen er det muligt at detailstyre og kontrollere almene boligforeningers budgetter og regnskaber, og dermed "kontrollere" risikoen for en udløsning af garanti. Desuden skal kommunen fører tilsyn med boligerne både under opførelsen og under den efterfølgende drift. Det kan derfor konkluderes, at risikoen for, at en garanti kommer til udløsninger er lav.

Skulle dette ske vil kommunen indtræde i pantet, når garantien til kreditforeningen indfries.

Derimod er det, som det fremgår af skemaet, muligt at tage pant i ejendomme mv. tilhørende Forsyningsselskaber og Kystsikringslaug (medlemmernes ejendomme), samt Idrætshaller mv. Pant vil dog kræver tinglysning. Denne løsningen vil derfor være forbundet med udgifter til advokat, tinglysningsgebyr, administration mv.

En sikring ved pant skal derfor som minimum kunne give værdi svarende disse omkostninger.

Værdien i pant ligger i, at Kommunen i tilfælde af, at en garanti kommer til udløsning, og k ommunen må indfri restgæld på lånet, herefter i kraft af pantet får andel i en eventuel friværdi i den pågældende ejendom.

Provision
Opkrævning af provision vil kun medføre marginalt yderlige administration. Som nævnt sikrer provision dog ikke givne garantier, men kan opfattes som en løbende forsikringspræmie, for at påtage sig en risiko ved at stille garanti.

Jf. sag 2014/12956 på dette møde vil den årlige provision af garanterede lån til Gribvand, Kystsikringslaug og Fjernvarmeselskaber medfører en årlig indtægt på 2,5 mio. kr.

Det er vanskeligt at vurdere risikoen for udløsning af en garanti, og størrelsen af denne. Men som eksempel vil udløsning af en garanti hvert 5. år på et beløb på mindre end 12,5 mio. kr. blive dækket af den samlet provision over de 5 år (2,5 mio. kr. * 5).

På baggrund heraf anbefaler administrationen, at kommunens garantier ikke søges yderligere sikret via pant i ejendomme, grunde, maskiner, samt øvrigt teknisk udstyr, idet det vurderes at omkostningerne til tinglysning, advokat og administration overstiger fordelene.

En garantistillelse på i alt 432,6 mio. kr. (667 mio. kr. minus garantier til almene- og andelsboliger) vil med en tinglysningsudgift på 1,5% medfører en udgift på 6,5 mio. kr. Her til kommer udgifter til advokat, administration mv.

Det anbefales derfor, at risikoen ved at yde garanti til lån sikres/afdækkes via provision.

Lovgrundlag
Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, § 16, stk. 5, jfr. lov nr. 469 af 12. juni 2009 med ændringer
Lov om almene boliger mv., § 127 og § 160n, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013 med senere ændringer
Lånebekendtgørelsen, § 15, jfr. bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Økonomi
Jf. ovenfor udgør lånegarantier givet til Gribvand, Fjernvarmeselskaber, samt Idrætshaller mv. i alt 432,6 mio. kr. (incl. nye garantier til Gilleleje Vandværk og Vejby-Tisvilde Fjernvarme). Fuld tinglysning af denne værdi vil medfører en tinglysningsafgift på 1,5% lig 6,5 mio. kr. Hertil kommer udgifter til advokat, administration, rykning mv.

Da disse udgifter ikke er budgetteret skal de finansieres af kassebeholdningen.

Opkrævning af provision ved garantistillelse vil ikke medføre yderlige omkostninger.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at beslutte om der skal etableres pantebreve som yderligere sikkerhed for kommunale garantier, hvor dette er lovligt eller
2. at beslutte, at en løbende provision på p.t. 0,5% p.a. af garantier betragtet som tilstrækkelig sikkerhed

Hvis punkt 1 tiltrædes:
3. at udgifter til tinglysning, advokat, administration mv. finansieres af kassebeholdningen.

Nummerering af indstillingspunkter blev justeret fra 1,2 og 1 til 1,2,3. Justering er sket i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalget for at sikre en entydig identifikation af indstillingspunkter.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

1. Ikke anbefalet.
2. Anbefalet.
3. Udgår.

Inhabil: Jan Ferdinandsen deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.


Beslutning
1.-3. Tiltrådt som økonomiudvalgets anbefalinger. Inhabil: Jan Ferdinandsen (C) deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.

Fraværende: Pia Foght (A) og Morten Ulrik Jørgensen (G)






112. Ansøgning om Kommunal garanti - Vejby-Tisvilde Fjernvarme
00.30Ø00 - 2016/12053

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets bevilling af kommunal garanti til lån, som ønskes optaget af Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a. Lånet optages som et fastforrentet 25-årigt aftalelån.

Vejby-Tisvilde Fjernvarme ansøger i vedlagte bilag om kommunal garanti ifm. optagelse af et lån på 8,0 mio. kr. Lånet, med en løbetid på 25 år, ønskes optaget som et fast forrentet aftalelån (Oplyst af formand for bestyrelsen Karl Terpager Andersen). Lånet forventes, ligesom tidligere finansiering, jf. bilag, optaget i KommuneKredit.

Jf. ansøgningen skal lånet finansiere en biomassekedel, som supplement til eksisterende natur- og solvarmebaseret anlæg.

Kommunen har mulighed for at yde garanti til diverse forsyningsselskabers låneoptagelse. Der er tidligere givet garanti til fjernvarmeværker. Den kommunale garanti omfatter det fulde lånebeløb, herunder evt. kurstab. En afgivelse af kommunal garanti for lån til kollektive varmeforsyningsanlæg kan ske, uden at det påvirker den kommunale låneramme, jf. § 2, stk. 1, nr. 5 i lånebekendtgørelsen.

Der er tidligere givet følgende garantier til lån optaget af fjernvarmeselskaber:

Selskab	Restgæld ultimo 2015, mio. kr.
Helsinge Fjernvarme	86,9
Gilleleje Fjernvarme	42,3
Vejby-Tisvilde Fjernvarme	32,9
Græsted Fjernvarme	19,9
I alt	182,0

Med denne ansøgning bliver den samlede garanti givet til lån optaget af Vejby-Tisvilde Fjernvarme 40,9 mio. kr., og den samlede garanti givet til Fjernvarmeværker på 190 mio. kr.

Jf. sag 2016/15671 på dette møde ansøger, Gilleleje Vandværk, om garanti til lån på op til 2 mio. kr. Dermed bliver den samlet garanti givet til lån til Forsyningsvirksomheder 192 mio. kr.

Jf. sag 2014/12956 på dette møde skal der opkræves garantiprovision af stillede garantier. Med en garantiprovision på 0,5% bliver den samlet provision for Vejby-Tisvilde Fjernvarme 0,2 mio. kr.

Provisionen for den nye garanti i denne sag opkræves fra den dato, hvor den gælder fra, mens provisionen af tidligere giver garantier opkræves primo 2017 på baggrund af den garanteret restgæld ultimo 2016.

Når provisionen af tidligere givet garantier først opkræves fra regnskab 2016 skyldes det hensynet til muligheden for at indregne denne udgift i de kommende budgetter hos selskabet.

Provisionen opkræves løbende, dvs. årligt ud fra aktuel garanterede restgæld.

Lovgrundlag
BEK nr. 1580 af 17/12/2013, bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen), § 2, stk. 1, nr. 5 og § 12.

Økonomi
Som nævnt søges der om en garanti for et aftalelån på 8,0 mio. kr. med en løbetid på 25 år og med fast rente.

Den årlige provision vil udgøre 0,5% af den garanteret restgæld i det pågældende år.

Bilag
Ansøgning om garanti (dok.nr.: 2016/12053 002)

Årsrapport 2014 og 2015 (dok.nr.: 2016/12053 012)

Referat generelforsamling (dok.nr.: 2016/12053 013)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1. at der gives en garanti til Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a. på 8,0 mio. kr. ifm optagelse af et 25-årigt fastforrentet aftalelån.
2. at garantien gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen.
3. at der opkræves en løbende garantiprovision på p.t. 0,5% p.a. (dog kun forholdsmæssigt for 2016) af garanteret restgæld.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 3. Anbefalet



Beslutning
1.-3. Tiltrådt.

Fraværende: Pia Foght (A), Morten Ulrik Jørgensen (G)




113. Ansøgning om kommunal garanti - Gilleleje Vandværk
00.32G00 - 2016/15671

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er, at få Byrådets bevilling af kommunal garanti til lån (byggekredit og egentlig finansiering), som ønskes optaget af Gilleleje Vandværk.

Gilleleje Vandværk ansøger i vedlagte bilag: "Ansøgning om garanti, Gilleleje Vandværk" om kommunal garanti ifm. optagelse af et lån på 2,0 mio. kr. Selve projektet har en udgift på 3,0 mio. kr., men Vandværket har afsat 1,0 mio. kr. i budget 2016 til egenfinansiering af projektet.

Efterfølgende har Driftschefen oplyst, at der ansøges om garanti for lån på op til 2,0 mio. kr. Dette skyldes, at Vandværket har nogen likviditet, som de vil bruge ifm projektet. Men der er på nuværende tidspunkt usikkerhed om, hvor meget denne vil kunne dække. Se bilag "Fornyet ansøgning om garanti op til 2 mio. kr."

Der ansøges om garanti til byggelån og efterfølgende om garanti til endelig finansiering. Den endelige finansiering foretages med et fast forrentet lån med en løbetid på 40 år. Jf. bilag optages lånet i KommuneKredit.

Lånet skal finansiere en ny administrationsbygning samt velfærdsfaciliteter til personalet.

Kommunen har mulighed for at yde garanti til forsyningsselskabers låneoptagelse, herunder vandselskaber omfattet af vandsektorloven, jfr. § 16, stk. 1. Der er tidligere givet garanti til fjernvarmeværker. Den kommunale garanti omfatter det fulde lånebeløb, herunder evt. kurstab. En afgivelse af kommunal garanti for lån til vandselskaber omfattet af vandsektorloven kan ske, uden at det påvirker den kommunale låneramme, jf. § 3, stk. 3 i lånebekendtgørelsen.

Der er tidligere givet følgende garantier til lån optaget af Forsyningsvirksomheder:

Selskab	Restgæld ultimo 2015, mio. kr.
Helsinge Fjernvarme	86,9
Gilleleje Fjernvarme	42,3
Vejby-Tisvilde Fjernvarme	32,9
Græsted Fjernvarme	19,9
I alt	182,0

Med denne ansøgning, samt ansøgning fra Vejby-Tisvilde Fjernvarme på 8 mio. kr., på dette møde (sag 2016/12053), bliver den samlede garanti givet til lån optaget af Forsyningsselskaber 192,0 mio. kr.

Jf. sag 2014/12956, ligeledes på dette møde, skal der opkræves garantiprovision af visse stillede garantier. Ifølge vandsektorlovens § 16, stk. 3 skal kommunen opkræve provision på markedsvilkår. Med en garantiprovision på 0,5% bliver provision for et garanteret lån på 2 mio. kr. er 10.000 kr.

Provisionen for 2016 bliver dog mindre, idet provisionen opkræves fra den dato, hvor fra den gælder.

Provisionen opkræves løbende, dvs. årligt ud fra aktuel garanteret restgæld.

Lovgrundlag
Lov nr. 469 af 12/06/2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold med senere ændringer (vandsektorloven), § 16, stk. 1 og stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17/12/2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen), § 3, stk. 3 og § 12.

Økonomi
Som nævnt søges der om en garanti for et byggelån og efterfølgende for et aftalelån på op til 2,0 mio. kr. med en løbetid på 40 år og med fast rente.

Den årlige provision vil udgøre 0,5% af den garanterede restgæld i det pågældende år.

Bilag
Ansøgning om garanti, Gilleleje Vandværk (dok.nr.: 2016/15670 003)

Fornyet ansøgning om garanti op til 2 mio. kr. (dok.nr.: 2016/15670 008)

Opgørelse billigste fagentreprise (dok.nr.: 2016/15670 004)

Fællesbetingelser (dok.nr.: 2016/15670 005)

Arkitekttegning (dok.nr.: 2016/15670 006)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1. at der gives en garanti til Gilleleje Vandværk på op til 2,0 mio. kr. i.f.m. optagelse af byggekredit.
2. at garantien efterfølgende overføres til nyt 40-årigt fastforrentet lån i.f.m. den endelige finansiering.
3. at garantien gives under forudsætning om, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen.
4. at der opkræves en løbende garantiprovision på p.t. 0,5% p.a. (dog kun forholdsmæssigt for 2016) af garanteret restgæld.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 4. Anbefalet.



Beslutning
1.-4. Tiltrådt Fraværende: Pia Foght (A) og Morten Ulrik Jørgensen (G)




114. Afsluttende behandling af årsregnskabet 2015
00.32S00 - 2016/00652

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes årsregnskab har været forelagt Byrådet den 25.04.16. Efterfølgende har revisionen gennemgået regnskabet og afgivet bemærkninger. Bemærkninger med besvarelse forelægges her Økonomiudvalget med henblik på endelig godkendelse af årsregnskab 2015 i Byrådet.

BDO kommunernes Revision har fremsendt Beretning nr. 18 - Afsluttende beretning for regnskabsåret 2015.

Revisionsberetningen, som tidligere er udsendt til Byrådets medlemmer via portalen den 7. juni 2016, vedlægges som bilag.

Den uafhængige revisors påtegning til Byrådet i Gribskov Kommune.
Vi har revideret årsregnskabet for Gribskov Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015. Årsregnskabet, jf. siderne 5-69 i "Årsberetning 2015", omfatter regnskabsoversigt, bemærkninger til regnskabsoversigt, fagudvalgenes mål og evaluering, anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og obligatoriske oversigter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Revisionens konklusion om Årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisionens supplerende oplysning om forståelse af revisionen.
Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget det af Byrådet godkendte resultatbudget for 2015 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2015. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision.

Revisionspåtegning.
Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller kartakter, at det kommer til udtryk i påtegning på årsregnskabet.

I forbindelse med revisionens revidering af årsregnskabet er korrigeret i enkelte tabeller, det har ikke betydning for årsregnskabets endelige resultat.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

De bemærkninger i revisionsberetningen der har en overordnet og principiel karakter og som skal besvares af Byrådet overfor revisionen og tilsynsmyndigheden fremgår af beretningens afsnit 1.5.2. Bemærkninger samt administrationens forslag til besvarelse fremgår af vedlagte bilag.

Lovgrundlag
Styrelseslovens §45, BEK nr. 5. af 05/01/2016 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag

Bilag ØU 13.06.16: Revisor erklæring for regnskab 2015 Dok.nr. 2016/00652 041

Bilag ØU 13.06.16: Revisionsberetning nr. 18 for regnskab 2015. Dok.nr. 2016/00652 040

Bilag ØU 13.06.16: Administrationens forslag til besvarelse af Revisionens bemærkninger til regnskab 2015. Dok.nr. 2016/00652 039

Bilag ØU 13.06.16: Årsberetning 2015 Dok.nr. 2016/00652 042


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:

1. at godkende administrationens forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger der meddeles Statsforvaltningen og BDO Kommunernes Revision.
2. at årsregnskabet for 2015 for Gribskov Kommune endeligt godkendes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 2. Anbefalet.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt Fraværende: Pia Foght (A) og Morten Ulrik Jørgensen (G)




115. Ansøgning om tilskud til etablering af almene familieboliger og midlertidige boliger for flygtninge
82.06G00 - 2016/17834

Sagsfremstilling
Indledning
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om beslutning vedrørende ansøgning om tilskud til kommunens udgifter til etablering af permanente og midlertidige boliger til flygtninge.

Sagens forhold
Regeringen og Kommunernes Landsforening indgik den 18. marts 2016 en to-partsaftale, der gav et løft til integrationsindsatsen på godt en milliard kroner i 2016. Langt den største del af det afsatte beløb er til etablering af permanente og midlertidige boliger.

Udlændinge-, integrations- og boligministeriet har udmeldt en ansøgningsfrist den 15. juni 2016 om ansøgning om tilskudsmidler dels til etablering af nye, små almene boliger og dels til midlertidige boliger til flygtninge.

Betingelserne for at opnå tilskuddet fremgår af bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge, jf. bekendtgørelse nr. 403 af 21. april 2016. Ifølge bekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen, der ansøger om midlerne, og sagen skal derfor behandles af Økonomiudvalg og Byråd.

Etablering af almene boliger
Der er afsat 640 mio. kr. til etablering af permanente boliger i form af små, almene boliger.

De ansøgningsberettigede kommuner har fået udmeldt et rammebeløb. Rammebeløbet er beregnet ud fra et beregnet tilskud pr. bolig samt det mulige antal boliger, hvortil der kan ydes tilskud inden for rammen. Beregningen tager udgangspunkt i kommunens andel af den samlede flygtningekvote for 2013-16.

For Gribskov Kommunes vedkommende er den udmeldte tilskudsramme på 7,3 mio. kr. (helt præcist 7.297.902 kr.). Dette rummer mulighed for, at der opføres små, almene boliger med tilskud inden for kommunens grænser.

Tilskuddet kan anvendes til at dække en del af kommunens grundkapitalindskud ved etablering af nye, almene boliger. Beløbet er opgjort som 75% af kommunens forventede grundkapital ved opførelse af små, almene boliger (på 40 kvadratmeter).

Hvis der bygges boliger, der er større end 40 kvadratmeter, vil tilskudsrammen pr. bolig ikke ændres, og tilskuddet vil derfor dække mindre end 75% af grundkapitalindskuddet.

Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at mindst halvdelen af de boliger, som kommunen ønsker at opføre i den samlede bebyggelse, er under 55 kvadratmeter.

Gribskov Kommune påtager sig anvisningsretten til de boliger, der opnår tilskud. Boligerne kan anvendes til løsning af boligsociale opgaver, herunder boligplacering af flygtninge. Kommunen og boligselskabet kan aftale, at boligorganisationen overtager anvisningen af boligerne.

Midlertidige boliger
Denne pulje indeholder 150 mio. kr., og midlerne kan efter ansøgning anvendes til midlertidige boliger i form af eksempelvis pavilloner eller om- og tilbygning af eksisterende bygninger. Formålet med puljen er at løse akut opståede behov for midlertidige boliger i kommuner, hvor flygtningestrømmen udgør et ekstraordinært pres i forhold til eksisterende boligsituation.

Ansøgningen skal ledsages af en konkret projektbeskrivelse. Det er en betingelse for at søge om tilskud, at der ikke er givet bevilling til projektet før efter to-partsaftalens indgåelse (det vil sige bevillingen skal være givet efter den 18. marts 2016).

I ansøgningen skal bl.a. angives oplysninger om boligtype, etableringsform (herunder lejeaftaler), antal midlertidige boliger, antal beboere i midlertidige boliger, etableringsudgifter (dels anlægsudgifter, dels driftsudgifter til etablering).

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at kommunen bør ansøge om midler til såvel etablering af permanente som midlertidige boliger.

Permanente boliger
Administrationen anbefaler, at der ansøges om at aktivere hele det rammebeløb på 7,3 mio. kr., der er afsat til Gribskov Kommune. Det betyder, at Gribskov Kommune har mulighed for frem til udgangen af 2017 at anvende hele eller dele af dette beløb i forbindelse med alment boligbyggeri i kommunen, for de dele af byggeriet, som lever op til betingelserne.

Gribskov Kommune bliver først endeligt forpligtet, når kommunalbestyrelsen indberetter tilsagn om støtte på det såkaldte skema A i forbindelse med etablering af et alment boligbyggeri. Med indsendelsen af skema A forpligter kommunen sig til at finansiere en andel af anskaffelsessummen for det samlede byggeri med kommunal grundkapital. Frem til udgangen af 2017 vil grundkapitalen udgøre 10 pct. - fratrukket den tilskudsberettigede del af rammebeløbet.

Midlertidige boliger
Administrationen har udarbejdet et konkret budget for opstilling af pavilloner på tre byggemodnede grunde (en pavillon med 8 boliger/enkeltværelser og 2 pavilloner, hver med 4 familieboliger, der kan rumme op til to voksne og to børn). Der gennemføres et udbud hen over sommeren.

Ifølge budgettet vil etableringsudgifterne, inkl. tilslutningsomkostninger, og driftsudgifterne til etablering (de kommunale udgifter til leje af pavillonerne i en treårig periode) udgøre 4.021.344 kr.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge, BEK nr. 403 af 21/04/2016

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at

1. tiltræde, at der ansøges om hele den udmeldte tilskudsramme på 7,3 mio. kr. til etablering af små, almene boliger.
2. tiltræde, at der indsendes ansøgning om tilskud til opstilling af pavilloner ud fra det opstillede projektbudget på 4.021.344 kr.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:
1. - 2. Anbefalet.




Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen (G)




116. Beredskabsøvelser og evakueringsinstrukser
00.22G00 - 2016/13796

Sagsfremstilling
Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om beredskab, brand og evakuering på kommunale virksomheder og administrative enheder.

Baggrund
Denne sag kommer på dagsorden efter anmodning den 15. april 2016 fra Dansk Folkeparti ved Jonna Præst.

Jonna Præst har tidligere henvendt sig om samme emne, og sagen blev behandlet i Økonomiudvalget den 16-11-15.

Dansk Folkepartis henvendelse af 15. april 2015 har følgende ordlyd (uddrag):

"Dansk Folkepartis byrådsgruppe ønsker nedenstående optaget til beslutning på Byrådets dagsorden. Byrådet pålægger borgmesteren at sikre følgende:
1. Der udarbejdes godkendte beredskabs-/evakueringsplaner for alle institutioner i Gribskov Kommune hvor kommunen har det afsluttende ansvar.
2. Der gennemføres øvelser på bagrund af de godkendte planer regelmæssigt dog mindst 1 gang årligt."

Administrationen forelægger derfor Økonomiudvalget en oversigt over begreberne indenfor området og gældende regler, hvordan det håndteres i dag og administrationens anbefalinger til beslutning om fremtidig håndtering af emnerne.

Begreber

Der er fire overordnede elementer i forhold til beredskab. De fire elementer er generel beredskabsplan, brand- og evakueringsinstruks, brandsyn, brand- og evakueringsøvelser.

• Generel beredskabsplan

Gribskov Kommune har en generel beredskabsplan som gælder for hele kommunen.

En generel beredskabsplan er lovpligtig for kommunen at have, jf. beredskabslovens § 25.

Den omhandler bl.a. aktivering af krisestab og krisekommunikation.

Under den generelle beredskabsplan er der tilsvarende udarbejdet delplaner, som er rettet mod en bestemt enhed, f.eks. vejområdet, sundhedsområdet, daginstitutioner og skoler. Delplanerne er et enhedsbestemt supplement til den generelle beredskabsplan.

En delplan omhandler f.eks. brand, vejrlig, stort sygefravær, voldsomme ulykker, vold og seksuelle overgreb mod børn eller personale.

Beredskabsplanen udvikles løbende som følge af samfundsudviklingen, eksempelvis skoleskyderier og bombetrusler. Sidstnævnte er en del af samfundsudviklingen, og derfor sker tilføjelser til planen om disse emner i 2016.

• Brand- og evakueringsinstruks

En instruks er opslag et sted i bygningen, som alle bygningens brugere kommer forbi og kan se, idet den hænger så den er tydelig i bygningen. Den beskriver kort og tydeligt, hvad man skal gøre i tilfælde af brand i bygningen.

Alle Gribskov Kommunes virksomheder (daginstitutioner, skoler, plejecentre og sociale tilbud mv.) har en brand- og evakueringsinstruks.

Evakueringsinstruksens indhold bliver præsenteret ved nyansættelser og minimum én gang årligt ved personalemøde i den pågældende virksomhed.

• Brandsyn

Der er ifølge beredskabsloven med tilhørende bekendtgørelser pligt til foretage brandsyn én gang årligt på visse kommunale bygninger.

Brandsyn er en gennemgang af bygningen for at efterse, at de driftsmæssige forskrifter er overholdt.

Der foretages brandsyn på følgende større bygninger:

• plejeinstitutioner med mere end 10 sovepladser
• forsamlingslokaler med forsamlingsafsnit med plads til flere end 150 personer
• undervisningsafsnit med plads til flere end 150 personer
• daginstitutioner med plads til flere end 50 personer eller flere end 10 sovende

Mindre skoler og institutioner mv. og administrative kommunale enheder er således ikke omfattet af lovkravet om at foretage et årligt brandsyn.

• Brand- og evakueringsøvelser

En brand- og evakueringsøvelse indebærer, at man øver, at hele bygningen evakueres, som om der var brand i den. I øvelsen indgår både medarbejdere og borgere der bor i eller anvender bygningen.

Det er i dag frivilligt for den enkelte enhed i Gribskov Kommune, hvorvidt man øver evakuering af bygningen. Der er ingen lovkrav om at øve evakuering.

Frederiksborg Brand og Rednings ansvarsområde

Gribskov Kommune har pr. 1. januar 2016 samordnet beredskabet med fem andre nordsjællandske kommuner ved at etablere interessent selskabet Frederiksborg Brand og Redning, jf. beredskabslovens § 10, stk. 1 samt § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Gribskov Byråd godkendte etableringen af det fælleskommunale beredskab på mødet den 23. november 2015 (dagsordenspunkt nr. 200). Statsforvaltningen godkendte etableringen ved brev af 18. december 2015.

Det fælleskommunale beredskab betyder, at det årlige lovpligtige brandsyn af kommunens større skoler og institutioner, nu varetages af Frederiksborg Brand og Redning.

Gribskov Kommunes ansvarsområde

Mindre kommunale virksomheder og administrative enheder er ikke omfattet af lovkrav om årligt brandsyn, jf. det anførte ovenfor. De administrative enheder er blandt andet Rådhuset, Jobcentret og Tinghuset.

I disse bygninger bliver der derfor ikke gennemført brandsyn af Frederiksborg Brand og Redning én gang årligt. Endvidere er der ikke lovkrav om, at personalet, mindst én gang om året, skal have gennemgået brandinstruksen.

RABB besøg på alle kommunens virksomheder og administrative enheder

Uagtet størrelsen eller bygningens karakter foretager Gribskov Kommune såkaldte RABB besøg på alle kommunens virksomheder og administrative enheder. RABB står for
Risiko Arbejdsmiljø Bygning Brand, og er Gribskov Kommunes eget koncept.

Ved disse besøg deltager kommunens sikkerhedsleder, risikorådgiver, beredskabschefen fra Frederiksborg Brand og Redning, en byggesagkyndig fra Center for Byer, Ejendomme og Erhverv, en repræsentant fra hvert faglige område, en ledelsesperson, en driftsperson (for eksempel pedel) og en arbejdsmiljørepræsentant fra det pågældende område.

Der foretages omkring ti besøg årligt, og der pågår således en turnus for besøg af alle kommunens skoler, institutioner og administrative bygninger.

På de virksomheder og administrative enheder hvor der konstateres væsentlige mangler, bliver der efterfølgende rettet op på dette, og forandringen dokumenteres.

RABB besøgene anvendes desuden til at dokumentere bygningsgennemgang overfor forsikringsselskaberne.

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune fortsat har fokus på RABB besøg.

Derudover anbefaler administrationen, at der udarbejdes og implementeres instrukser på alle administrative enheder.

Desuden anbefaler administrationen, at der indføres obligatoriske årlige brandøvelser på alle virksomheder og administrative enheder. Det er den lokale arbejdsmiljøleder (AML), som er ansvarlig for brandøvelsen. Der udarbejdes en procesbeskrivelse for at gennemføre en brandøvelse og alle arbejdsmiljøledere orienteres om, hvordan en øvelse gennemføres. Øvelserne dokumenteres i den enkelte virksomheds og administrative enheds arbejdsmiljøplan.

Øvelserne skal som udgangspunkt foregå på den nationale alarmdag den første onsdag i maj - men kan ved særlige undtagelser afholdes en anden dag i andet kvartal.

Som en overgangsløsning skal der i 2016 afholdes en brandøvelse på en nærmere bestemt dato i efteråret.


Lovgrundlag
LBK nr 660 af 10/06/2009 (Beredskabsloven) med senere ændringer

LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven)


Økonomi
Det forudsættes, at opgaven integreres i den eksisterende lønsum i de berørte virksomheder og administrative arbejdspladser.

Bilag
Bilag ØU 13-06-16 Oversigt Dok.nr. 2016/13796 010

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:

1. at der fortsat er fokus på RABB besøgene
2. at der udarbejdes og implementeres instrukser på alle virksomheder og administrative enheder
3. at der indføres obligatoriske årlige brandøvelser på alle virksomheder og administrative enheder
4. at de årlige brandøvelser dokumenteres i den enkelte virksomhed og administrative enheds arbejdsmiljøplan

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

1. - 4. Anbefalet.

Beslutning
1.-4. Tiltrådt




117. Puljen for kultur, idræt, turist og erhverv samt landsbyer - forslag til fordeling samt kriterier for anvendelse
00.16G00 - 2016/05638

Sagsfremstilling
Byrådet har sendt sagen tilbage til fornyet behandling i Økonomiudvalget med henblik på at genoverveje, hvorvidt puljerne skal samles under ét eller være adskilte. Sagen forelægges med samme ordlyd.

Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler forslag til kriterier for anvendelse af puljen for kultur, turist og erhverv samt landsbyer.

Baggrund
I forbindelse med Budgetaftalen 2016 - 2020 er der afsat midler i 2016 og 2017 til en pulje til investeringer på kultur-, idræts-, turist- og erhvervsområdet samt initiativer i landsbyerne.

Fra Budgetaftalen 2016 - 2020:

Pulje erhverv/kultur/landsby
Aftaleparterne er enige om, at der fortsat skal være mulighed for at fremme aktiviteter inden for kommunen med et strategisk sigte på udvikling af kommunen som et attraktivt sted at bo og leve for både borgere og erhvervslivet. Der afsættes en pulje på 1,5 mio. kr. i 2016 og 2017 til investeringer på kultur-, idræts-, turist- og erhvervsområdet samt initiativer i vores landsbyer i tæt samarbejde med lokalsamfundene. Investeringerne skal kunne igangsætte disse initiativer og efterfølgende drives uden kommunens deltagelse.

Ved budgetoverholdelse samlet set for kommunen og hvis reservepuljen dermed ikke er anvendt i årets 3. kvartal, tager Økonomiudvalget stilling til hvorvidt der skal allokeres yderligere 0,5 mio. kr. til puljen for kultur, idræt, turist og erhverv samt landsbyer.

Administrationen har udarbejdet forslag til fordeling og kriterier for anvendelse af puljens midler.

Forslag til fordeling og kriterier for anvendelse af puljens midler

Puljens formål:
at understøtte strategiske investeringer på kultur-, idræts-, turist- og erhvervsområderne samt initiativer i landbyerne i tæt samarbejde med lokalsamfundene.

Konkret sikrer puljen, at der kan arbejdes med vedtagne strategier:
Puljens midler målrettes strategiske investeringer, som understøtter følgende strategier og politikker:

• Erhvervsstrategien
• Turismestrategien
• Kulturstrategien
• Idrætspolitikken
• Bæredygtighedsstrategien (landsbyer)

Opmærksomhedspunkt
Tildeling af kommunale midler skal være forenelige med offentlige myndigheders virksomhed - herunder konkurrenceloven.

Berørte politiske udvalg:
Erhvervs- og Turismeudvalget
Kultur- og Idrætsudvalget
Plan- og Miljøudvalget

Fordeling af puljens midler:
Erhvervs- og Turismeudvalget: 562.500 kr. i 2016 og 2017
Kultur- og Idrætsudvalget: 562.500 kr. i 2016 og 2017
Plan- og Miljøudvalget: 375.000 kr. i 2016 og 2017

Hvis der allokeres yderligere 0,5 mio. kr. til puljen fordeles de således:
Erhvervs- og Turismeudvalget: 187.500 kr.
Kultur- og Idrætsudvalget: 187.500 kr.
Plan- og Miljøudvalget: 125.000 kr.

Forslaget til fordelingsnøgle til udvalgene er valgt med udgangspunkt i det forhold, som gjorde sig gældende for den tidligere Investeringspulje (4 mio. kr. fælles mellem Erhvervs- og Turismeudvalget) og den tidligere Landsbypulje (1 mio. kr. i Plan- og Miljøudvalget).

Udmøntning af puljens midler:
De enkelte fagudvalg kan med midlerne igangsætte initiativer, som understøtter puljens formål og de relevante strategier og politikker.

Midlerne disponeres af de enkelte fagudvalg, og puljen er ikke åben for ansøgninger udefra. (Erfaringerne fra den tidligere Investeringspulje viste, at en åben pulje med ansøgninger udefra er en tung administrativ opgave, og puljens størrelse vil betyde, at mange ansøgere vil få afslag efter at have brugt tid og energi på udvikling af projekt, udarbejdelse af ansøgning mv.)

Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven)
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune som vedtaget 15/12/2014 §15 stk. 2, §16 stk. 2 og §17 stk. 2

Økonomi
Jævnfør Budgetaftalen 2016 - 2020, er der afsat midler til en pulje til investeringer på kultur-, idræts-, turist- og erhvervsområdet samt initiativer i landsbyerne. Der er afsat en pulje på 1,5 mio. kr. i 2016 og 2017 til dette formål.

Ved budgetoverholdelse samlet set for kommunen og hvis reservepuljen dermed ikke er anvendt i årets 3. kvartal, tager Økonomiudvalget stilling til hvorvidt der skal allokeres yderligere 0,5 mio. kr. til puljen. (fra Budgetaftalen 2016 - 2020).

Høring
Erhvervs- og Turismeudvalget: 562.500 kr. i 2016 og 2017
Kultur- og Idrætsudvalget: 562.500 kr. i 2016 og 2017
Plan- og Miljøudvalget: 375.000 kr. i 2016 og 2017


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende forslaget

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 23-05-2016:
Indstillingen ikke tiltrådt.

Økonomiudvalget anbefaler at godkende en pulje til Erhvervs- og Turismeudvalget samt at samle den foreslåede pulje til Kultur- og Idrætsudvalget og til Plan- og Miljøudvalget i en fælles pulje.

For: V, O, C (5)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: A, G, Ø (4)


Byrådets beslutning den 30-05-2016
Sagen sendes tilbage til fornyet behandling i Økonomiudvalget med henblik på at genoverveje, hvorvidt puljerne skal samles under ét eller være adskilte.


Økonomiudvalgets beslutning den 13-06-2016:

Afstemning om forslaget
Økonomiudvalget anbefaler at godkende en pulje til Erhvervs- og Turismeudvalget samt at samle den foreslåede pulje til Kultur- og Idrætsudvalget og til Plan- og Miljøudvalget i en fælles pulje.

For: V, G, C, O (7)
Imod: A (2)

Fraværende: Michael Hemming Nielsen


Beslutning
Det berigtiges, at Nyt Gribskov (G) stemte imod ved Økonomiudvalgets behandling og Michael Hemming Nielsen var fraværende under punktet. Det betyder følgende afstemningsresultat:
For: V, C, O (5)
Imod: A, G (3)
Undlader: Ingen (0)

Ændringsforslag fra gruppeformændene fra V, A, G, O, C, Ø:
Der etableres en samlet pulje på 1,5 mio. kr. Puljen er åben for ansøgninger fra borgerne. 0,475 mio. kr. reserveres til Erhvervs- og Turismeudvalget. 1,025 mio. kr. disponeres af Kultur- og Idrætsudvalget.

Ændringsforslaget tiltrådt.




118. Gilleleje læringsområde. Tidsplan og videre proces.
02.00G00 - 2016/10803

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandlede sagen og afgav anbefalinger den 6. juni 2016. Børneudvalget udsatte behandling af sagen til ekstraordinært udvalgsmøde den 20. juni 2016.

Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler derfor sagen på ekstraordinære udvalgsmøder den 20. juni 2016. Anbefalinger fra udvalgsbehandling forelægges for henholdsvis Økonomiudvalget og Byrådet på mødet. Sagen går fra Økonomiudvalget til Byrådet.

Sagen blev forelagt for Børneudvalget med følgende ordlyd:

"Sagen er udsat fra udvalgets møde 12.04.2016 og udvalgets aflyste møde 26.04.2016 og fremlægges derfor på ny.

Punktet behandles under forudsætning af, at der er anbefalet et scenarie som grundlag for udvikling af Gilleleje Læringsområde, Gilbjergskolen (sagen behandles på dette møde)

Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget, Børneudvalget og Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

Der skal træffes beslutning om hvilken udbudsform, der skal sætte retning for det videre arbejde med Gilleleje Læringsområde, Gilbjergskolen.

Baggrund
Vækst- og Skoleudvalget besluttede 2. februar 2016, at den udarbejdede businesscase for Gilleleje Læringsområde skulle suppleres med en teknisk bygningsgennemgang af Gilbjergskolen. Udvalget besluttede, at de afledte scenarier af businesscase - scenarierne 1b og 3 og 3a - skulle undersøges.

Tidsplanscenarier for udbudsformer lægges frem nu for at sikre projektets fremdrift.

Sagens Forhold
Administrationen har udarbejdet to tidsplanscenarier baseret på to udbudsformer,

1. Totalentreprisekonkurrence
2. Totalrådgivning med efterfølgende udbud i hovedentreprise

Ved opstart i juni 2016 vurderer administrationen, at Ny Skole Gilleleje kan gå i jorden efterår 2018 og stå færdigt forår 2020.

Tidsplanscenarierne er skitseret, så de så vidt muligt giver et sammenligneligt beslutningsgrundlag. De adskiller sig derfor ikke væsentligt fra hinanden tidsmæssigt. Dette skyldes primært, at lokalplan starter op på baggrund af idéoplæg frem for dispositionsforslag. Dertil er tidsplan for totalrådgivning komprimeret, idet projektering gennemføres sideløbende med lokalplan.

De to beskrevne udbudsformer kan hver især optage mindre justeringer:

• Totalentreprisekonkurrencen kan tage form af totalentrepriseudbud. Dette forkorter tidsplan.
• Totalrådgivning kan bydes ud i form af projektkonkurrence. Dette forlænger tidsplan.
• Totalrådgivning kan bydes ud i fagentreprise. Dette har ikke betydning for tidsplan.

Udgifter til afholdelse af totalentreprisekonkurrence omfatter vederlag, fagdommere mv. og skønnes på nuværende tidspunkt at koste 500.000 kr.

Vurdering

1. Totalentreprisekonkurrence

• Totalentreprisekonkurrencen bydes ud på baggrund af vision, idéoplæg, byggeprogram og konkurrencemateriale udarbejdet af administration og bygherrerådgiver.
• Totalentreprisekonkurrencen sikrer en økonomi på projektet meget tidligt.
• Projektet låses fast på baggrund af konkurrenceprojekt svarende til dispositionsforslag.
• Konkurrenceformen sikrer flere bud på projekt og økonomi. Ved totalentrepriseudbud kan de afgivne tilbud efterfølgende forhandles med tilbudsgiverne.
• Konkurrenceformen giver mulighed for at lægge forslag frem politisk og for følgegruppe.

2. Totalrådgivning med efterfølgende udbud i hovedentreprise

• Totalrådgivning bydes ud på baggrund af gennemarbejdet vision, byggeprogram og udbudsmateriale udarbejdet af administration og bygherrerådgiver.
• Projektets økonomi fastlægges, når projektet er detailprojekteret (hovedprojekt) og bydes ud i hovedentreprise.
• Projektet låses fast ved indsendelse af myndighedsprojekt.
• Totalrådgivning sikrer løbende justering og tilpasning af projekt. Dog opnås ikke samme variation i forslag som ved en konkurrence.
• Totalrådgivning giver mulighed for at lægge forslag frem politisk og for følgegruppe.

Tilpasning af tidsplan til scenarie
Begge udbudsformer vurderes at være velegnede til alle tre fire scenarier - 1b, 3, 3a og 4 (præcisering i kursiv indarbejdet i dagsorden som følge af Vækst- og Skoleudvalgets beslutning af den 12. maj 2016)
Scenarierne kan tidsmæssigt variere indbyrdes. Umiddelbart vurderes scenarie 3a at stå færdigt først. Projektkonkurrencen kan umiddelbart ikke anbefales til scenarie 3a, da der er tale om ombygning.
Totalentreprisekonkurrencen kan umiddelbart anbefales for alle tre scenarier.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at der igangsættes idéoplæg og byggeprogram med efterfølgende udbud i totalentreprisekonkurrence.

Lovgrundlag


Økonomi
Tidsplanen har ingen økonomiske konsekvenser, dog skal der afsættes økonomi til afholdelse af totalentreprisekonkurrence.

Bilag
VSU 12-04-2016 Tidsplanscenarier (nyt bilag) Dok. nr: 2016/10803 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Børneudvalget, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget,

1. at idéoplæg og byggeprogram igangsættes
2. at udbudsform vedtages"

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 26-04-2016:
Mødet er aflyst

Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 12-05-2016:

1. Anbefales
2. Udvalget anbefaler Totalentreprisekonkurrence

Udvalget ønsker at det sikres i udbuddet:
at mindre virksomheder har mulighed for at deltage i projektet.
at der lægges vægt på relevante erfaringer og referencer fra rådgiver.

Udvalget henstiller til administrationen, at den søger at fremrykke processen, således at vurderingen af forslag ligger senest november 17.

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-06-2016:
Vækst- og Skoleudvalets anbefaling tiltrædes

Børneudvalgets beslutning den 06-06-2016:

1. Sagen genoptages på ekstraordinært Børneudvalgsmøde 20. juni inden byrådsmødet.

Børneudvalgets beslutning den 20-06-2016:
Vækst- og Skoleudvalgets anbefaling tiltrædes
For: V,G,O,A (6)
Imod: C (1)

Økonomiudvalgets beslutning den 20-06-2016:
Ændringsforslag fra C og Ø:
Forslag om at bygge en ny skole.

For: C, Ø (2)
Imod: V, A, O (6)

Ændringsforslag ikke tiltrådt.


Afstemning om anbefalinger fra Vækst - og Skoleudvalget på indstillingens punkt 1 og 2

For: V, A, O (6)
Imod: C, Ø (2)

1. - 2. Anbefaling fra Vækst- og Skoleudvalget anbefalet tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost


Beslutning
Ændringsforslag fra C og Ø:
At der bygges en ny skole
For: C og Ø (3)
Imod: V, A, G, O (20)
Undlader: Ingen (0)
Ikke tiltrådt.

Anbefaling fra Vækst- og Skoleudvalget:
For: V, A, G, O (20)
Imod: C og Ø (3)
Undlader: Ingen (0)
Tiltrådt.




129. Kampsport - samling af faciliteter
18.00G00 - 2015/01479

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler forslag til fremtidig indretning af kampsportcenter i Toftehallen samt anvendelse af midler afsat i Budget 2016 -. 2019 til dette formål.

Sagen om indretning af kampsportscenter behandles på ekstraordinære udvalgsmøder i Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget den 20. juni 2016. Anbefalinger fra udvalgsbehandling forelægges for Økonomiudvalget og Byrådet på mødet.

Sagens baggrund
I budgetaftalen for 2015 - 2019 besluttede Byrådet, at samling af kampsport skal indtænkes i eksisterende bygningsmasse efter færdigopførelse af springhal i Helsinge. Et enigt Kultur- og Idrætsudvalg anbefalede på sit møde den 18. august 2015, at samling af kampsporten skal ske i Toftehallen i Helsinge.

I budgetaftalen for 2016 - 2019 er der afsat en pulje, Investeringsplan - bygninger og klimatiltag. I budgetaftalen anføres her: Såfremt det besluttes at understøtte et nyt kampsporthus, skal midlerne findes inden for denne ramme.

Opførelse af den nye springhal er nu tilendebragt, og samling af kampsporten kan gå i gang.

Kultur- og Idrætsudvalget behandlede sagen på sit møde den 7. juni 2016. Her forelå et forslag fra administrationen til indretning af kampsportcenter i Toftehallen. Et flertal af Kultur- og Idrætsudvalgets medlemmer besluttede at sende sagen tilbage til administrationen med henblik på at skabe plads til Haletudserne (privat legestue) i sidelokalerne uden at påvirke kampsportens anvendelse af træningsfaciliteter uhensigtsmæssigt.

Administrationen har arbejdet med at udarbejde et forslag nr. 2 til indretning af Toftehallen, og fremlægger således et yderligere forslag til indretning af Toftehallen, hvor der er gjort plads til Haletudserne i sidelokalerne.

Sagens forhold
Samling af kampsporten omfatter 4 kamsportsforeninger i Helsingeområdet:

• Bushi Helsinge
• Helsinge Taekwondo
• Bokseteam Helsinge
• Ramløse Judo og Jiu Jitsu

Disse foreninger skal fremover have træningstid i Toftehallen.

I dag er Toftehallen én stor hal (20 m x 40 m) med sidelokaler, som køkken, opholdsrum og møderum (den tidligere FO).

For at kunne anvende Toftehallen til samling af kampsport i Helsingeområdet, er det nødvendigt med en ombygning.

Ombygning af Toftehallen - Forslag 1 (se bilag 1)
Administrationen har afholdt møder med de 4 kampsportforeninger samt været på fælles studietur for at afklare ønsker og muligheder for indretning i det kommende kampsporthus. Administrationen har, i samarbejde med foreningerne, derefter udarbejdet forslag til ombygning af Toftehallen (Forslag 1):

• Hallen inddeles i 4 areaner - en til hver forening. Arenaerne opdeles med lydisolerede skillevægge, som kan hejses op, således at hallen også kan bruges som ét stort rum.
• Der etableres en forbindelsesgang langs de 4 træningsarenaer, således at hver træning kan foregå uforstyrret.
• Der etableres et styrketræningsrum i de tilstødende lokaler til brug for styrketræning og konditionstræning som supplement til kampsporten.
• Mødelokale og AV-rum etableres i de tilstødende lokaler (kræver ikke ombygning).
• Etablering af fællesrum og samlingssted for brugerne af huset. Her vil være socialt samvær, opholdsrum for forældre, lektiecafé mv. (kræver ikke ombygning).

Samlet investering til forslag 1: 2,3 mio. kr. (se bilag 2)

I dette beløb er der ikke indregnet måtter til arenaerne og øvrig inventar, som det forventes, at foreningerne selv bekoster.

Ombygning af Toftehallen, så der skabes plads til Haletudserne - Forslag 2 (se bilag 1)
Administrationen har udarbejdet forslag 2:

• Indretning af hallen - som i forslag 1
• Forbindelsesgang - som i forslag 1
• I sidelokalerne tildeles Haletudserne 2 lokaler og Kampsporten 2 lokaler, som de hver i sær frit kan disponere over.
• Etablering af fællesrum, som skal være fælles for de 2 brugergrupper (kræver ikke ombygning).
• Et lille lokale i umiddelbar tilknytning til fællesrummer tildeles Kampsporten til kontor (kræver ikke ombygning).

Samlet investering til forslag 2: 2,3 mio. kr.

I dette beløb er der heller ikke indregnet måtter til arenaerne og øvrig inventar, som det forventes, at foreningerne selv bekoster.

I forbindelse med projekteringen vil der blive foretaget en gennemgang med henblik på at sikre tilgængelighed for mennesker med handicap. Handicaprådet vil blive inviteret til at deltage.

Helsinge Hallerne
For at kunne rumme Toftehallens nuværende aktiviteter kan det blive nødvendigt at foretage mindre ændringer i Helsinge Hallerne. Det anslås, at nødvendige ændringer vil koste omk. 100.000 kr. Dette vil blive taget op, når behovet er endeligt klarlagt.

Dialog med kampsporten og Haletudserne
Administrationen har afholdt møde med hhv. kampsporten og Haletudserne med henblik på at få deres kommentarer til forslag 2, som rummer plads til begge parter.

Kommentarer fra kampsporten:

• Forslag 2 spænder ben for de 4 kampsportforeningers visioner om at etablere samarbejde med skoler, arbejdsmarkedsområde mv. om forløb i formiddagstimerne
• Kampsporten ønsker at skabe et miljø omkring kampsporten i sidelokalerne med en indretning og dekoration, som understøtter det
• Foreningernes egne medlemmer vil i nogle tilfælde komme og morgentræne i perioden kl. 6 - ca. 9
• Der er drøftelse med skolerne om at etablere morgentræning for talent- og eliteudøvere. Dette vil være i perioden kl. 7.30 - ca. 10.00

Kommentarer fra Haletudserne:

• Det er afgørende for legestuen, at fælleslokalet bevares med legetøj som det er i dag
• Legestuen ønsker, at fælleslokalet bevares som et børnerum tilrettet kampsporten og ikke, et lokale til kampsporten tilrettet børn
• Det er afgørende for legestuen, at fælleslokalet er legestuens i de perioder, hvor legestuen er åben (pt. man-tors kl. 9 - 14 + lejlighedsvis om lørdagen)
• Legestuen opererer, som kampsporten, med skofri områder, men det er urealistisk at tro, at man helt kan undgå, at der kommer lidt sand på gangarealet om sommeren.
• Legestuen har behov for, at der etableres et udeareal, som kan anvendes af Haletudserne - med indhegning og legeredskaber (dette er ikke en del af projektet i denne sagsfremstilling)

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det bliver svært at tilgodese begge parters ønsker og behov i de fysiske rammer i Toftehallen. Visioner og værdier på henholdsvis legestuen og kampsporten vurderes at være svære at forene og svære at få realiseret i fælles lokaler.

Administrationen understreger, at forslag 2 vil pålægge de to parter, som har forskellige og til dels kolliderende mål og ønsker i forhold til lokaleanvendelse, at de skal samarbejde med hinanden og lave interne aftaler om anvendelse af hal og de fælles områder i dagligdagen.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at Toftehallen med sidelokaler indrettes som forslag 1, samt at der frigives midler til de foreslåede ombygninger.


Lovgrundlag
Idrætspolitik. Gribskov Kommune 2013

Økonomi
Det økonomiske overslag på ombygning i henhold til både forslag 1 og forslag 2 beløber sig til 2,3 mio. kr.

Udgiften finansieres af de afsatte midler til anlægsprojekter "Investeringsplan - bygninger og klimatiltag". Der søges om frigivelse af de 2,3 mio. kr. (ved forslag 1) eller 2,4 mio. kr. (ved forslag 2).

Der er i 2016 afsat 9,5 mio. kr. i puljen, hvoraf der er disponeret 5,8 mio. kr. Til rest: 3,7 mio. kr.

Bilag
1. Bilag KIU 200616 Tegninger - forslag 1 og 2 Dokumentnummer 2015/01479 011

2. Bilag: Overslag på udgifter af Toftehallen - Domumentnummer. 2015/01479 010


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
1. at vælge forslag 1 eller
2. at vælge forslag 2 til ombygning af Toftehallen
3. at frigive midler til ombygningen på 2,3 mio. kr.


Beslutning
Punktet taget af dagsorden.




130. Indkaldelse af stedfortræder for Jan Ferdinandsen
00.22A00 - 2015/24489

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Jan Ferdinandsen vil være fraværende i en forventet periode på tre måneder fra mandag, den 4. juli 2016 kl. 12.00 til mandag den 3. oktober 2016 kl. 12.00. Jan Ferdinandsen vil være fraværende på grund af arbejdsmæssige forhold.

1. Stedfortræder - Byrådet
Borgmesteren indkalder stedfortræderen, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv i en forventet periode på mindst én måned på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er arbejdsmæssige forhold en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Det gør Byrådet efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:

• om der foreligger lovlig forfaldsgrund
• om det forventede fravær er på mindst 1 måned
• om stedfortræderen er rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Det Konservatives liste er Jesper Behrensdorff.

2. Udvalg - orientering
Valggruppen, der har indvalgt det fraværende medlem i udvalget, bestemmer, om der skal indkaldes stedfortræder til et udvalg (styrelseslovens § 28, stk. 2).

Til orientering kan oplyses, at Det Konservatives gruppe har besluttet, at Jesper Behrensdorff indtræder i:

• Erhvervs- og Turismeudvalget - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 22. august 2016
• Økonomiudvalget - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 29. august 2016

Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 09.06.2015, § 15, stk. 2 og 4 samt § 28, stk. 2
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 793 af 25.06. 2014 §§ 6 og 8

Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortrædere.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:

1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt
2. at tage orientering under punkt 2 til efterretning

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Taget til efterretning.




131. Indkaldelse af stedfortræder for Anders Gerner Frost
00.22A00 - 2015/26234

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræders indtræden er opfyldt.

Anders Gerner Frost har oplyst over for borgmesteren, at han er forhindret i at deltage i byrådsmødet den 20. juni 2016 på grund af sin helbredstilstand. Helbredstilstand er en lovlig forfaldsgrund.

1. Stedfortræder - Byrådet
Når et medlem på grund af sin helbredstilstand er forhindret i at deltage i et byrådsmøde, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i mødet. Jævnfør styrelseslovens § 15, stk. 1

Efter styrelseslovens § 15, stk. 4, er det Byrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Betingelserne er:

• om der foreligger lovlig forfaldsgrund, det vil sige om byrådsmedlemmet er fraværende på grund af sin helbredstilstand
• om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og valgbar.

Den næste på Nytgribskovs kandidatliste er Morten Rohde Klitgaard.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §15 stk. 1 og § 15 stk. 4
BEK nr 793 af 25/06/2014 (Vederlagsbekendtgørelsen) § 4

Økonomi
Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet

1. at tage stilling til om, betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.

Beslutning
1. Tiltrådt





Sager behandlet på lukket møde:
118 119 Fælleskommunalt udbud på vejområdet
Besluttet at indgå i fællesudbuddet på de beskrevne vilkår
Administrationen fik mandat til at indgå kontrakt og rammeaftale med den vindende entreprenør; såfremt kontraktsummen er inden for budgettet.
Orientering om tildelingsbeslutningen sker på førstkommende møde efter evalueringen.

119 120 Byudviklingsområdet Helsinge Nord - rammer om arkitektkonkurrence
1 - 4 Byrådet godkende de overordnede rammer for arkitektkonkurrencen.

120 121 Finansiering af tilkøb i forhold til Risikobaseret dimensionering i Frederiksborg Brand og Redning
1. Besluttet finansiering for 2016.
2. Besluttet at finansiering for 2017 og frem tages med i budgetforhandlinger.

121 122 Gilleleje Læringsområde. Dagsordenspunkt. Forundersøgelse - beslutningsgrundlag Kvalificering af Business Case
Besluttet at den nuværende skole på Parkvej skal totalombygges; dog undtagen en enkelt blok; der planlægges nedrevet. Dertil suppleres skolen med en tilbygning.

122 123 Alkoholbevilling med udeservering
1. - 3. Byrådet besluttede at give tilladelse til udeservering til kl. 24 samt alkoholbevilling til 30.09.2016

123 124 Alkoholbevilling med udeservering
1. - 3. Byrådet besluttede at give tilladelse til udeservering til kl. 22 samt alkoholbevilling i 8 år.

124 125 Alkoholbevilling med udeservering og nattilladelse
1. - 3. Byrådet besluttede at give tilladelse til udeservering til kl. 22 samt udvidet åbningstid til kl. 05.00 for 2 år.

125 126 Alkoholbevilling med udeservering
1. - 4. Byrådet besluttede at give tilladelse til udeservering til kl. 22 samt udvidet åbningstid til kl. 05.00 for 1 år.

126 127 Alkoholbevilling med udeservering og udvidet åbningstid
1. - 4. Byrådet besluttede at give tilladelse til udeservering til kl. 24 samt udvidet åbningstid til kl. 05.00 til 31.12.2016.

127 128 Lejlighedsbevilling med nattilladelse til Gilleleje Travaljestævne 2016
Godkendt



Mødet startet:
05:30 PM

Mødet hævet:
11:15 PM