Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
20 Indkaldelse af stedfotræder Peter Jarl Sahlberg i Jonna Præsts fravær
21 1. Budgetopfølgning 2016
22 Godkendelse af model til økonomistyring af flygtningeområdet
23 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud 2014-15
24 Trafikbestilling 2017 - Tilpasning af Moviabusser til skoleelever
25 Ansøgning fra Helsinge Hallerne om anvendelse af springcentermidler
26 Salg af ejendomme ved Møllebakken i Helsinge
27 Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 - endelig vedtagelse
28 Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark - endelig vedtagelse
29 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 - endelig vedtagelse
30 Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter -
endelig vedtagelse
31 Igangsættelse af forsøg med storskrald og haveaffald i Ramløse
32 Potentielle opstillingssteder til pavilloner til boliger til flygtninge
33 Ansøgning om overførsel af gældende lånegaranti
34 Nyt frikommuneforsøg 2016 - 2019
35 Politiske dagsordner i elektronisk form
36 Gribskov Kommune - IT-Sikkerhedshåndbog 2016
37 Frigivelse af midler til tilbygning til teatersal på Helsinge Ungdomscenter
38 Handicaprådet 2014-2017 - ud- og indtræden
44 Etablering af dagcenter for borgere med demens: Model for etablering af
dag center for borgere med demens
45 Mulighed for at konvertere den undersøttende undervisning til timer med
2 voksne
46 Indkaldelse af stedfortræder Steen Pedersen i Jørgen Emil Simonsens fravær

Lukkede
39 Lejlighedsbevilling til Musik i Lejet 2016
40 Udbud af rengøring og vinduespolering - udbudsbetingelser og
kravspecifikationer
41 Forberedelse af salg af ejendom
42 Forberedelse af salg af ejendom
43 Forberedelse af salg af ejendom

Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Michael Bruun

Pia Foght

Steen Pedersen

Ulla Dræbye

Poul-Erik Engel Høyer

Betina Sølver Hansen

Nick Madsen

Jan Ferdinandsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Peter Jarl Sahlberg

Anders Gerner Frost

Brian Lyck Jørgensen

Morten Ulrik Jørgensen

Thomas Elletoft

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 20 (Indkaldelse af stedfortræder i Jonna Præsts fravær) behandles som første punkt på dagsorden.
Punkt 46 (Indkaldelse af stedfortræder i Jørgen Simonsens fravær) optages på dagsorden og behandles som andet punkt på dagsorden.
Punkt 44 (Etablering af dagcenter for borgere med demens) og 45 (Mulighed for at konvertere den understøttende undervisning til timer med 2 voksne) blev eftersendt dagsorden onsdag den 9. marts. Økonomiudvalgets anbefalinger blev eftersendt til Byrådet pr. mail den 10. marts.
Der er sammenhæng mellem punkt 21 og 22; derfor behandles punkt 22 før punkt 21.
Berigtigelse af protokollering fra Økonomiudvalgets møde den 7. marts:
Vedr. punkt 32 på Byrådets dagsorden (Potentielle opstillingssteder til pavilloner til boliger til flygtninge). Et partibogstav - C - mangler under én af afstemningsresultater; hvor 8 af Økonomiudvalget medlemmer stemte for. Tallet er oplyst korrekt.
Vedr. punkt 34 - det står at Ø har stemt to gange. Berigtige at Ø stemte imod.
Punkt 42 sendes tilbage til fornyet administrativ behandling.
Herefter dagsorden tiltrådt.

Fraværende:

Meddelelser:
Spørgsmål fra Brian Lyck Jørgensen (O) vedr. praksis omkring stedfortræderindkaldelse.
Administrationen vender tilbage på dette.
Trine Egetved Sørensen (C) efterlyser et svar på, hvor mange administrative resurser der er brugt på Transition World. Administrationen vender tilbage på dette.
Kort bemærkning med henblik på evt. kommende livestreaming af byrådsmøderne ved Anders Gerner Frost (G). Der kommer en sag herom på Byrådsdagsordenen.
Det trykte eksemplar af dagsordenen til tilhørerne ved byrådsmødet var mangelfuld og stoppede ved side 36. Administrationen beklager fejlen.




Åbne

20. Indkaldelse af stedfotræder Peter Jarl Sahlberg i Jonna Præsts fravær
00.22A00 - 2016/07441

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Jonna Hildur Præst er fraværende i en forventet periode på mindst en måned fra den 27. februar 2016 og frem. Jonna Hildur Præst er fraværende på grund af sygdom.

1. Stedfortræder - Byrådet
Borgmesteren indkalder stedfortræderen, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv i en forventet periode på mindst én måned på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er medlemmets egen sygdom en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Det gør Byrådet efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:

• om der foreligger lovlig forfaldsgrund
• om det forventede fravær er på mindst 1 måned
• om stedfortræderen er rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Dansk Folkepartis liste er Peter Jarl Sahlberg.

2. Udvalg - orientering
Gruppen, der har indvalgt det fraværende medlem i udvalget, bestemmer, om der skal indkaldes stedfortræder til et udvalg (styrelseslovens § 28, stk. 2).

Til orientering kan oplyses, at Dansk Folkepartis gruppe har besluttet, at Brian Lyck Jørgensen som medlem af Byrådet indtræder som stedfortræder i følgende udvalg:

• Børneudvalget - indtræden i forbindelse med ekstraordinært udvalgsmøde den 1. marts 2016
• Social- og Sundhedsudvalget - indtræden i forbindelse med ekstraordinært udvalgsmøde den 1. marts 2016
• Økonomiudvalget - indtræden i forbindelse med ordinært udvalgsmøde den 7. marts 2016

Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 09.06.2015, § 15, stk. 2 og 4 samt § 28, stk. 2
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 793 af 25.06. 2014 §§ 6 og 8


Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortrædere.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:

1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt
2. at tage orientering under punkt 2 til efterretning

Beslutning
1. Godkendt
2. Taget til efterretning.




21. 1. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2015/40493

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2016.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 1
Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

1. Samlet konklusion:

Der rejses i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser.

De væsentligste afvigelser er følgende:

• Kørsel ifm. konkursen af Prebens minibusser, det må forventes, at befordrings-
  budgetterne for 2016 vil blive udfordret som følge af konkursen - dels pga. en dyrere midlertidig løsning, og dels fordi et nyt udbud af kørselsopgaven kan bevirke en højere pris fremadrettet.
• Der forventes mindreindtægter på byggesagsgebyrer på årligt 1,6 mio. kr.
• Borgere med handicap. Der forventes en budgetudfordring i samme størrelsesorden som ved BO4 i 2015. Der var allerede ved budgetlægningen i efteråret 2015 en opmærksomhed på merforbruget på handicapområdet, når det blev ikke indarbejdet i budgettet, skyldes det, at man ville afvente en analyse af overgangssager mellem BØR og SSU, der pt. pågår.
• Pleje og træning. Ved BO4 i 2015 blev der adresseret fire kritiske budgetudfordringer som bæres ind i 2016.
  • øget behov for pleje blandt visiterede borgere
  • højere belægning på plejecentrene
  • lavere indtægter fra andre kommuner ved salg af kommunale plejecenterboliger
  • stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi
• På social- og sundhedsuddannelserne dækker det afsatte budget ikke det forventede forbrug i 2016 og frem. Der forventes her et merforbrug på 2,9 mio. kr. årligt.
• På SSU's område er der et merforbrug på ca. 5,0 mio. kr. ift. til flygtningene ankommet før 2015. Det er omkostninger der ikke er omfattet af mængdestyringsmodellen på flygtningeområdet, da denne kun dækker merudgifter som følge af stigningen i flygtningetallet fra 2015 og frem.

Der arbejdes kontinuerligt med disse områder og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger. Der vil frem til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

2. Budgetopfølgningens grundlag:

2.1 Ordinær drift

Herunder gennemgås budgetopfølgningens forudsætninger på den ordinære drift for hvert fagudvalg.

Forhold der vedrører flere udvalg:

Kørsel (vedrører TEK, SSU & BØR)
Den 14. december 2015 modtog Gribskov Kommune besked om, at Prebens Minibusser samme dag havde indgivet begæring om konkurs og derfor med øjeblikkelig virkning ophørte med at varetage kørselsopgaven af kommunens borgere - Prebens Minibusser blev af Retten i Helsingør taget under konkursbehandling den 15. december 2015. Der er derfor blevet iværksat en midlertidig løsning indtil et nyt udbud er gennemført.

Det nye udbud af kørselsopgaven igangsættes hurtigst muligt og den endelige ramme herfor forventes besluttet på et fællesmøde mellem Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Tekniske Udvalg d. 1. marts.

Det må forventes, at befordringsbudgetterne for 2016 vil blive udfordret som følge af konkursen - dels pga. en dyrere midlertidig løsning, dels fordi et nyt udbud af kørselsopgaven kan bevirke en højere pris fremadrettet. Den endelige økonomiske konsekvens af konkursen vil blive beregnet og medtaget i kommende budgetopfølgninger så snart der foreligger et fyldestgørende beregningsgrundlag.

Pga. de udfordrede befordringsbudgetter kan det blive nødvendigt at justere kommunens serviceniveauer på området. Dette vil blive en del af det kommende udbud.

Flygtninge (vedrører TEK, BØR, SSU, ARB & ØU)
Der er afsat en pulje under Økonomiudvalget på 30,0 mio. kr. til flygtninge i 2016. Der vil løbende ske udmøntning fra puljen til øvrige fagudvalg på baggrund af den faktiske nettotilgang af flygtninge. Puljen forventes på nuværende tidspunkt fuldt udmøntet i 2016.
Ved denne budgetopfølgning foreslås der overført budget svarende til den estimerede udgift i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2015.

På baggrund af de estimerede udgifter i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2015 foreslås der overført 11,4 mio. kr. til øvrige fagudvalg fra Pulje til flygtninge under Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til særskilt dagsordenspunkt om flygtninge, som behandles på Økonomiudvalget på samme dagsorden.

Det Tekniske Område:

Under Det Tekniske Område fremhæves følgende elementer:

Aftale vedr. sagsbehandlingstid til byggesager
Der er mellem regeringen og KL indgået en aftale, der skal understøtte en hurtigere sagsbehandlingstid på bl.a. byggesager. Gribskov's merudgift er på 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i 2017 og 2018, kommunen vil blive kompenseret for merudgifterne i den kommende økonomiaftale.

Indtægter fra byggesager
Indtægterne fra byggesagsbehandling forventes at blive ca. 1,6 mio. kr. mindre end det afsatte budget. Dette skyldes, at indtægterne fra byggesagsgebyrer ikke svarer til de faktiske omkostninger.

Opmærksomhedspunkter der "bæres ind" i året fra tidligere år

• Fortsat manglende afklaring vedr. afregning af vejafvandingsbidrag til Gribvand A/S.
• Konsekvenserne af de skader som stormen "Gorm" medførte.
• Driftsomkostninger til kystsikring ved Klitgården.

Børneudvalget:

Under Børneudvalget fremhæves følgende elementer:

Arbejdet med en genopretningsplan
Center for Børn og Unge (CBU) har i de seneste par år haft økonomiske udfordringer med bl.a. markante budgetoverskridelser og fejl i beregningsgrundlag. Af den årsag iværksætter CBU nu en genopretningsplan for styringen af det økonomisk-administrative område af centret.

Der skal bl.a. etableres en økonomistyringsmodel, der giver et rettidigt, retvisende og transparent billede af områdets økonomiske præstationer samt foretages en grundig gennemgang af de relevante områder. Derfor vil BO1 ikke indeholde konkrete angivelser af identificerede budgetafvigelser, men kun korrektioner af rent teknisk karakter.

Børneudvalget bliver orienteret om fremdriften i genopretningsplanen som led i BO2.

Overgangssager mellem Børneområdet og Social- og Sundhedsområdet
I budgetaftalen for 2016 indgår bl.a. at administrationen skal lave en analyse af overgangssager mellem Børneområdet og Social- og sundhedsområdet. Dette arbejde er sat i gang, og administrationen forventer at være færdige i løbet af 1. kvartal 2016. De økonomiske konsekvenser af gennemgangen vil blive taget med i budgetoplægget for 2017.


Social- og Sundhedsudvalget:

Under Social- og Sundhedsudvalget fremhæves følgende elementer:

Pleje og træning
Ved BO4 i 2015 blev der adresseret fire kritiske budgetudfordringer som bæres ind i 2016.

• øget behov for pleje blandt visiterede borgere
• højere belægning på plejecentrene
• lavere indtægter fra andre kommuner ved salg af kommunale plejecenterboliger
• stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi

Foruden de fire ovennævnte budgetudfordringer kan der potentielt opstå en budgetudfordring, hvis Gribskov Kommunes borgere flytter ind på friplejehjemmet Dagmarsminde. Hjælpemidler
Der er fire udbud af hjælpemidler som potentielt kan medføre en budgetudfordring i 2016.
Udbud på urologi og stomi blev foretaget i 2015, og på diabetes og kompressionshjælpemidler bliver der foretaget udbud i 2016. Der bliver foretaget en beregning af den forventede besparelse som følge af udbuddet. Administrationen vil følge tæt op på om den beregnede besparelse modsvares af tilsvarende faldende faktiske udgifter.

Værdighedsmilliarden
Der er udmeldt en fordeling af værdighedsmilliarden, og Gribskovs andel er på 8,8 mio. kr. Midlerne tilføres ikke Social- og Sundhedsudvalgets budget her ved BO1, men frigives løbende fra staten, når der foreligger en redegørelse for hvordan midlerne anvendes. Redegørelsen bliver lavet med udgangspunkt i den værdighedspolitik som skal udarbejdes i Gribskov Kommune. Værdighedspolitikken skal besluttes i BY, og ældrerådet samt øvrige relevante parter skal høres i forbindelse med udarbejdelsen.

Borgere med handicap
I behandlingen på SSU forventedes en budgetudfordring i samme størrelsesorden som ved BO4 i 2015. Men efterfølgende har vi fået kendskab til, at Gribskov Kommuen ikke længere er betalingskommune for en borger, hvor der hidtil har været en årlig udgift på 1,7 mio. kr. Det giver en økonomisk forbedring ift. BO4, men der resterer stadigvæk store udfordringer på området.

Overgangssager mellem Børneområdet og Social- og Sundhedsområdet
I budgetaftalen for 2016 indgår bl.a. at administrationen skal lave en analyse af overgangssager mellem Børneområdet og Social- og sundhedsområdet. Dette arbejde er sat i gang, og administrationen forventer at være færdige i løbet af 1. kvartal 2016. De økonomiske konsekvenser af gennemgangen vil blive taget med i budgetoplægget for 2017.

Flygtninge
Der er som nævnt tidligere afsat en pulje under Økonomiudvalget til dækning af flygtningerelaterede merudgifter i 2016. Puljen er tiltænkt at dække udgifter på flygtninge ankommet efter den 1/1-2015. Flygtninge ankommet i 2013 og 2014 medfører dog også udgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område i 2016. Det eksisterende budget på delrammen flygtninge skal dække disse udgifter, men den nuværende forventning er, at det eksisterende budget overskrides med ca. 5 mio. kr. De ca. 5 mio. kr. udgør dermed en budgetmæssig udfordring i 2016.

Erhvervs- og Turismeudvalget

Budgettet for 2016 forventes overholdt på Erhvervs- og Turismeudvalgets område.
Der kan ikke på nuværende tidspunkt peges på særlige opmærksomhedspunkter, der måtte udfordre denne vurdering.

Arbejdsmarkedsudvalget

Budgettet for 2016 forventes overholdt på Arbejdsmarkedsudvalgets område.
Der er dog følgende udfordringer, som kan få betydning for det forventede forbrug i 2016.

• Refusionsomlægningen i 2016 har medført at budgettet på refusion på ydelserne alene er baseret på skøn fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR).
  Administrationen modtager den første afregning af refusion ultimo februar 2016 og vil første der få den første indikation på om budgetforudsætningerne holder.
• Rådighedsbeløbene vedr. aktiveringsindsatserne og mentorer er efter budgetlægningen blevet reduceret væsentlig, hvilket kræver at tiltagene i den nye strategi forudsættes implementeret fra starten af 2016.
  
• Gevinster ved ændringer i ledigheden.
  Det er Staten, der har risikoen ved udsvingene i ledigheden. Staten kompenserer kommunerne over budgetgarantien (en del af bloktilskuddet) og beskæftigelsestilskuddet, hvis ledigheden stiger og tager pengene igen, hvis den falder. Dette medfører, at kommunerne samlet set ikke har nogen gevinst på ydelsesdelen ved at få en ledig i arbejde.
  Når man ser på den enkelte kommune, er det mere kompliceret, da kommunen tjener på det, hvis de er bedre end gennemsnittet til at få de ledige i arbejde og taber på det, hvis de er dårligere. Aktiviteten i landets øvrige kommuner styrer således resultatet i Gribskov Kommune i lige så høj grad som kommunens egen indsats.
  En positiv businesscase betyder selvfølgelig, at man bør gennemføre indsatsen. I forhold til ikke at implementere indsatsen, vil konsekvensen isoleret set give et overskud.
  
• Flygtningepuljen
  Arbejdsmarkedsområdet søger i denne budgetopfølgning ikke midler fra puljen, da merudgifterne er på administrationen. Der arbejdes på en tildelingsmodel vedr. øget administrationsudgifter frem mod BO2.
  
• Ledelsesinformation
  Arbejdsmarkedsområdet er stadig udfordret af mangel på valid ledelsesinformation.
  Dette drejer sig om KMD-LIS og Workbase, samt STAR's (2016-2018) midlertidige løsning i forbindelse med refusionsreformen.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, at vurdere de konkrete økonomiske konsekvenser af ovenstående for Gribskov Kommune.

Kultur- og Idrætsudvalget

Budgettet for 2016 forventes overholdt på Kultur- og Idrætsudvalgets område.
Der kan ikke på nuværende tidspunkt peges på særlige opmærksomhedspunkter, der måtte udfordre denne vurdering.

Økonomiudvalget

Budgettet for 2016 forventes overholdt på Økonomiudvalget som fagudvalgs område.
Der er dog følgende ændringer i forhold til årets budget og udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år, som kan få betydning for det forventede forbrug i 2016.

Tværgående uddannelse
Der er besluttet en tværgående model for koordinering og styring af uddannelse i Gribskov Kommune, hvor alle budgetter til uddannelse samles under Økonomiudvalget. Modellen skal sikre bedst mulig styring og sammenhæng i uddannelse.
På social- og sundhedsuddannelserne dækker det afsatte budget ikke det forventede forbrug i 2016 og frem. Der forventes her et merforbrug på 2,9 mio. kr. årligt.

Flygtningeboliger
Integrationsydelsen til flygtninge er nedsat, og det medfører en mindsket betalingsevne for flygtningene. Det kan betyde udfordringer på de boliger, som blev lejet hos private boligejere før ændring i integrationsydelsen. Det forventes, at kommunen skal dække differencen for de allerede indgåede kontrakter. Når der indgås nye kontrakter, tilstræbes det, at huslejeniveauet matcher betalingsevnen.


2.2 Ordinære anlæg

Der forventes budgetoverholdelse på anlægsrammen, der er ikke noget der indikerer en budgetoverskridelse.

Nedenstående anlæg er ikke budgetterede, men det er i 2015 besluttet, at disse anlægsprojekter skal dækkes indenfor den eksisterende anlægsramme. Der er således tale om udgiftsområder, der har været kendte længe, de er udelukkende medtaget i denne budgetopfølgning, for at vise de aktuelle forventninger til udgifterne i 2016.

• Jordforurenings sagerne:
  - Klokkerskoven 5 på 2,5 mio. kr.
  - Strandåsen 6 og Strandåsen 8 på i alt 4,8 mio. kr.
  
• ”Bodil” og tilbagekøb af belysningsanlæg på samlet ca. 4,3 mio. kr.
  Merudgifterne skyldes oprydning efter stormene i 2014, og et merforbrug på tilbagekøb af belysningsanlæg fra DONG i 2015.
  

Såfremt der bliver overskud på anlægsrammen i 2016, vil dette overskud gå til finansiering af ovenstående anlægsudgifter. Såfremt der ikke kommer et overskud kan der være behov for at lave en omprioritering inden for den samlede anlægsramme.


2.3 Byudvikling

Driftsbudgetterne forventes overholdt.


2.4 Forsyningsområdet

Driftsbudgetterne forventes overholdt.


2.5 Finansiering

Driftsbudgetterne forventes overholdt. Dog vil der sandsynligvis ske en midtvejsregulering af bloktilskuddet. Dette vil i givet fald indgå i årets kommuneaftale, og vil være kendt ifm. BO3.


3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

3.1 Tillægsbevillinger

Tilførsel af bloktilskudsmidler til byggesagsbehandling og miljøgodkendelser
Der ønskes tilførsel af de mellem Regeringen og KL aftalte bloktilskudsmidler til byggesagsbehandling og miljøgodkendelser vedr. servicemål. Hvor Gribskov's andel af det afsatte beløb er 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i 2017 & 2018. Beløbet ønskes overført fra kassebeholdningen til "Plan & Byg" driftsudgifter.

Aktivitetshus i Gilleleje
Ved vedtagelsen af budget 2016-19 blev der afsat 1 mio. kr. til aktivitetshus i Gilleleje. Heraf består de 0,2 mio. kr. af ejendomsudgifter. Disse ejendomsudgifter var allerede indregnet i 2019, og er nu derudover automatisk indregnet i budget 2020. Det foreslås derfor, at lave en negativt tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. i 2019 og 2020, så budgettet passer med det afsatte beløb i budgetaftalen.

3.2 Omplaceinger

Der ansøges om følgende omplaceringer i denne BO1

Beskrivelse	Til udvalg	Fra udvalg	2016	2017	2018	2019 & 2020
Ifm budgetvedtagelse af budgetrenten for 2016 blev budgettet på Renter reduceret. Men renteændringen havde betydning for ejendomsrammerne, og budget- reduktionen flyttes derfor til ejendomsrammen.	Finan- siering (ØU)	ØU	1,4
Kørsel Flygtninge	DTO	ØU	0,6
Gevinstrealisering vedr. hobbyartikler og legetøj, udmøntes på den enkelte skole/FO	ØU	BØR	0,1	0,1	0,1	0,1
Gevinstrealisering vedr. hobbyartikler og legetøj. Beløbet tages fra driftstilskuddet pr. barn, så alle institutioner bidrager	ØU	BØR	0,1	0,1	0,1	0,1
Budget til Flyverkorps flyttes til ØU	ØU	BØR	1,1	1,1	1,1	1,1
Budget til elever samles i HR	ØU	BØR	3,1	3,1	3,1	3,1
Novax systemudgifter overføres fra IT til CBU, ny konto	BØR	ØU	0,1	0,1	0,1	0,1
Budget til konteringsopgaver flyttes til ØU	ØU	BØR	0,1	0,1	0,1	0,1
Udbetaling fra flygtningepulje under ØU	BØR	ØU	4,2
Budget til elever samles i HR	ØU	SSU	9,2	9,2	9,2	9,2
Udbetaling fra flygtningepulje under ØU	SSU	ØU	6,6
Lønsum til Stadsarkivet	KIU	ØU	0,4	0,4	0,4	0,4
Branchepakke på rengøringsområdet *	ARB	ØU	0,1	0,2	0,2	0,2
I alt			0,0	0,0	0,0	0,0

Tal i mio. kr.

*) Branchepakken på rengøringsområdet er behandlet som enkeltsag i ARB, men den medtages her i den samlede budgetopfølgning.

Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal går i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.

Men fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg". Når der fx. i sidste omplacering vises en omplacering vedr. stadsarkivet på 0,4 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at KIU's budget øges med 0,4 mio. kr. mens ØU's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.

Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.

For nærmere beskrivelse af omplaceringerne henvises til fagudvalgsdagsordnerne.



Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
• 
  
  Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet

1. at godkende budgetopfølgningen
   
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   314 Kollektiv Trafik	564.000
   320 Plan og Byg		420.000
   333 Unge	383.000
   335 Læring og Undervisning	-694.000
   336 Sundhed og Forebyggelse	156.000
   337 Stabs- og støttefunktioner	-82.000
   341 Sundhed	-9.216.000
   342 Social	6.642.000
   371 Indsatser	81.363
   380 Kultur og Idræt	434.000
   390 Politiske Udvalg	12.936.000
   391 Puljer, ØU	-11.123.000
   395 Ejendomsudgifter	-1.489.363
   401 Renter	1.408.000
   I alt	0	420.000

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   320 Plan og Byg	280.000	280.000
   333 Unge	-3.000	-3.000	-3.000	-3.000
   335 Læring og Undervisning	-4.463.000	-4.463.000	-4.463.000	-4.463.000
   336 Sundhed og Forebyggelse	144.000	144.000	144.000	144.000
   337 Stabs- og støttefunktioner	-82.000	-82.000	-82.000	-82.000
   341 Sundhed	-9.216.000	-9.216.000	-9.416.000	-9.416.000
   371 Indsatser	244.090	244.090	244.090	244.090
   380 Kultur og Idræt	434.000	434.000	434.000	434.000
   390 Politiske Udvalg	12.936.000	12.936.000	12.936.000	12.936.000
   391 Puljer, ØU	250.000	250.000	250.000	250.000
   395 Ejendomsudgifter	-244.090	-244.090	-244.090	-244.090
   I alt	280.000	280.000	-200.000	-200.000

4. at frigive rådighedsbeløb for
   1. 2,0 mio. kr. fra anlægsprojektet "Kystsikring” til det fortsatte arbejde med udførelse af kystsikringen langs nordkysten.
   2. 4,5 mio. kr. fra ”Investeringsplan – Vejnettet”
   3. 0,5 mio. kr. fra ”Trafiksikkerhed for cyklister", heraf 0,1 mio. kr. til forbedring af skiltningen på rute 47 Nordkystruten
   4. 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Områdefornyelse Græsted bymidte og eventplads”
   5. 0,2 mio. kr. fra de afsatte anlægsmidler jf. budgetaftalens pkt. ”køkkenfaciliteter plejecentre”.
   6. 0,6 mio. kr. fra ”Byudvikling Helsinge”

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:
1.
For: V, O, G, A, Ø (8)
Imod: C (1)
Anbefales Byrådet at godkende budgetopfølgningen.

2. - 4. Anbefales.



Beslutning
1.
For: V, O, G, A, Ø (21)
Imod: C (2)
Tiltrådt.

2. - 4. Tiltrådt.




22. Godkendelse af model til økonomistyring af flygtningeområdet
00.30Ø00 - 2016/03378

Sagsfremstilling
Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet en beslutning. Sagen handler om godkendelse af modellen til økonomistyring af flygtningeområdet, herunder godkendelse af, at der foretages budgetændringer ved hver budgetopfølgning (BO) i form af udbetalinger fra flygtningepuljen.

Denne sag hænger sammen med budgetopfølgning 1, hvor beslutningen om budgetændringer bliver truffet.

Der kører en enslydende efterretningssag på de fagudvalg, der er berørt af udfordringerne med økonomien på flygtningeområdet, dvs. Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknisk udvalg.

Baggrund

Stigende antal flygtninge
Udlændingestyrelsen fastlægger årligt det såkaldte landstal for, hvor mange flygtninge Danmark modtager i et givent kvoteår. På baggrund af dette landstal visiterer Udlændingestyrelsen en kvote til hver region som efterfølgende fordeler flygtningene mellem regionens kommuner.
Gribskov kommunes flygtningekvote er steget markant fra 33 personer i 2012 til 118 personer i 2015. Derudover har der især i 2014 og 2015 været et stigende antal familiesammenføringer grundet forkortet sagsbehandlingstid som følge af situationen i Syrien.

Det oprindelige landstal for 2016 var sat til 12.000 flygtninge, hvoraf Gribskovs andel var på 95 flygtninge. Landstallet blev i december 2015 opskrevet til 17.000. Hvis fordelingen forbliver uændret betyder det, at Gribskov skal modtage 135 kvoteflygtninge i 2016. Dertil kommer antallet af familiesammenførte, som i 2015 var på 107.

Pulje under ØU grundet usikkerhed om fremtidigt flygtningeniveau
Landstallet kan blive justeret løbende afhængig af den samlede flygtningesituation, og antallet af familiesammenføringer varierer med skiftende lovgivning. Der er derfor stor usikkerhed om udgiftsniveauet i kommunerne, hvilket besværliggør budgetlægningen.
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov kommune derfor at placere en pulje under Økonomiudvalget på 30,0 mio. kr. til dækning af flygtningeudgifterne i 2016. De 30,0 mio. kr. er afsat til at kunne dække udgifter i 2016 på flygtninge, der er ankommet til Gribskov kommune i perioden 1/1-2015 og frem.

Det blev besluttet politisk på Byrådets møde den 31/1-2015, at modellen skulle have fokus på perioden efter 1/1-2015, da det er fra dette tidspunkt, kommunen har oplevet et væsentligt pres på budgetterne indenfor dette område.

Hvis der på nogle fagområder opstår merudgifter i 2016, der vedrører flygtninge, som er ankommet før 1/1-2015, kan det altså ikke umiddelbart håndteres indenfor de afsatte 30,0 mio. kr.


Gennemgang af modellen

Udgiftsområder i modellen
I dette afsnit følger en kort oversigt over de udgiftsområder, der indgår i modellen og som de respektive områder modtager kompensation for fra puljen.
Der er i modellen på de forskellige udgiftsområder indarbejdet incitamenter, der sikrer god økonomisk styring.

Børneudvalget

• Modtageklasser
• Meromkostninger i daginstitutioner
• Økonomisk friplads
• Sprogstimulering
• Sundhedspleje
• Tandpleje

Social- og Sundhedsudvalget

• Integrationsydelse
• Hjælp i særlige tilfælde
• Velkomstpakker
• Midlertidig boligplacering
• Sundhedsscreening
• Transport

Teknisk udvalg

• Kørsel af flygtningebørn

Økonomiudvalget

• Flygtningeboliger
• Flygtningeboligkoordinator

Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsområdet er på nuværende tidspunkt ikke indeholdt i modellen. Det skyldes at arbejdsmarkedsområdet i udgangspunktet var vurderet til at balancere økonomisk, idet der ligger en række flygtningerelaterede indtægter på udvalgets område. Administrationen er imidlertid blevet opmærksom på nogle udgiftsområder som potentielt vil kunne udfordre antagelsen om økonomisk balance. Administrationen vil derfor i den kommende tid estimere de nye udgiftsområder og medtage dem i modellen.

Modellens grundlag og mekanismer

Hvilke flygtninge indgår i modellen?
Modellen for fordeling af de 30,0 mio. kr. retter sig mod de flygtninge, der er kommet til Gribskov kommune fra den 1/1 2015 og frem. Beregningen af udbetalinger fra puljen til de respektive udvalg er baseret på nettotilgangen af flygtning.
Nettotilgangen er forskellen mellem nytilkomne flygtninge, og de flygtninge der ikke længere er omfattet af integrationsperioden på 3 år.

Hvordan beregnes udbetalinger fra puljen?
Som det fremgår ovenfor ligger udgiftsområderne i modellen indenfor forskellige aldersgrupper. Derfor indgår der også en beregning af alder i opgørelsen af nettotilgang. Udbetalingen fra puljen beregnes ud fra enhedsomkostningerne på de forskellige udgiftsområder og nettotilgangen af flygtninge indenfor det respektive udgiftsområde.

På nogle udgiftsområder har administrationen beregnet en enhedsomkostning pr. måned og på andre udgiftsområder er der beregnet en engangsomkostning. Engangsomkostningen anvendes på udgiftsområder, hvor udgiften afholdes i forbindelse med selve modtagelsen. På udgiftsområder hvorpå der anvendes engangsudbetalinger benyttes alene tilgangen af flygtninge og ikke nettotilgangen.

I forbindelse med beregning af udbetaling fra puljen modregnes der for allerede tildelte bevillinger, eksempelvis standardbevilling pr. skolebarn.

Modellen justeres løbende
Administrationen arbejder løbende på at justere og forbedre modellen efterhånden som der opbygges kendskab til området og evt nye behov opstår.
Enhedsomkostningerne i modellen er beregnet med udgangspunkt i den viden der forelå ultimo 2015. Administrationen lægger op til at de forskellige enhedsomkostninger genberegnes årligt, så de afspejler de faktiske omkostningsniveauer.
Endvidere kan der løbende opstå nye udgiftsområder, som skal indgå i modellen, når de er blevet afdækket.

Udbetalinger ved BO1
Her får Økonomiudvalget en gennemgang af de budgetændringer, som knytter sig til flygtningeområdet og som er forelagt til beslutning i sagen om budgetopfølgning 1.

De foreslåede udbetalinger fra flygtningepuljen ved BO1 vedrører flygtninge ankommet i 2015, enten på flygtningekvoten eller ved familiesammenføring. Det bemærkes, at det udelukkende er de udgiftsmæssige konsekvenser i 2016, der søges dækning for. Merudgifterne i 2015 ved flygtninge ankommet i 2015 blev håndteret ved BO4 i 2015.
Gribskov Kommune modtog i alt 201 flygtninge i 2015.

I skemaet nedenfor fremgår et samlet billede af de udbetalinger, der er foreslået ved BO1:

Udvalg	Udgiftsområde	Beløb i kr.	Nettotilgang
BØR	Modtageklasser, 6-15	3.035.918	55
BØR	Daginstitutioner 0 årige	0	0
BØR	Daginstitutioner 1 og 2 årige	285.516	7
BØR	Daginstitutioner 3-5 årige	397.860	19
BØR	Økonomisk friplads 0 årige	0	0
BØR	Økonomisk friplads 1 og 2 årige	976.032	8
BØR	Økonomisk friplads 3-5 årige	1.260.000	20
BØR	Sprogstimulering, 0-5 årige	299.208	26
BØR	Sundhedspleje, 0 og 1 årige	12.060	1
SSU	Kontanthjælp/integrationsydelse	6.097.356	93
SSU	Hjælp i særlige tilfælde	544.608	93
ØU	Flygtningeboliger	2.683.560	190
ØU	Flygtningeboligkoordinator	428.000	-
TEK	Kørsel af flygtningebørn	564.000	-
I alt		16.584.118

Forskelle i nettotilgang på udgiftsområder med samme aldersgruppe skyldes forskel i forudsætninger. Helt konkret ved, at der er forskel i den anvendte periode ved beregning af afgang.

Ved de kommende budgetopfølgninger vil modellen udbetale på baggrund af nettotilgangen i 2016 i de måneder, der når at kunne indgå i de respektive budgetopfølgninger.
Udbetalingerne vil falde jo længere hen på året man kommer, idet den økonomiske effekt på 2016 aftager gradvist. Derudover vil afgangen i 2016 være større end den var i 2015. Det forventes det til trods, at hele puljen på 30 mio. kr. bliver anvendt i 2016.


Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 18 stk. 2

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende modellen til økonomistyring af flygtningeområdet
2. at godkende at budgetændringer forbundet med udbetalinger fra flygtningepuljen sker i forbindelse med hver budgetopfølgning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:

1. - 2. Anbefales.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt




23. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud 2014-15
17.00G00 - 2015/34640

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Denne sag beskæftiger sig med kvalitetsrapporter på hhv. skoler og dagtilbud for skoleåret 2014/15. Rapporterne skal vedtages af Byrådet.

Sagens baggrund
Folkeskoleloven beskriver, at Kommunalbestyrelsens skal udarbejde en kvalitetsrapport, der giver vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau. Tidligere er kvalitetsrapporten blevet udarbejdet hvert år. En ny bekendtgørelse beskriver, at der fremadrettet kun skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Senest 31. marts i lige kalenderår skal kvalitetsrapporten vedtages i Byrådet.

Kravene til indholdet af den nye kvalitetsrapport er anderledes end de tidligere år. Kvalitetsrapporten skal fremadrettet fokusere mere på opnåede resultater og kvaliteten i kommunens skoler.

Der er ikke krav til at udarbejde en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet, men da læringsreformen er i fokus i Gribskov Kommune er der i et 0-18 års perspektiv også udarbejdet en kvalitetsrapport for dagtilbud 2014/15.

Kvalitetsrapporterne er et værktøj til at styre efter, via mål og resultater. De skal, på den ene side, vise kommunalbestyrelsen hvordan kommunen og dens skoler/dagtilbud lever op til de politiske mål. På den anden side vil dialogen mellem borgere, skoler/dagtilbud og politikerne foregå på et mere oplyst grundlag, der sikrer forbedrede beslutningsvilkår.

Sagens forhold
Opbygning af Kvalitetsrapport 2014/15 for skoler
Rapporten på skoleområdet er bygget op omkring de krav, der stilles i bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter. Rapporten indeholder også opfølgning på kommunalt vedtagede mål på børne- og ungeområdet fra 2014.

Datakilden er primært Undervisningsministeriets database uddannelsesstatistik.dk, der leverer opfølgning på alle elementerne i bekendtgørelsen. Opfølgningen på de kommunale mål er sket fra diverse interne og eksterne opgørelser.

Opbygning af Kvalitetsrapport 2014/15 for dagtilbud
Kvalitetsrapporten for dagtilbud fremstår for 2014/15 en del slankere end skolerapporten. Dette skyldes, at der på dagtilbudsområdet pt. ikke eksisterer data i samme omfang som på skoleområdet. Mulighederne for at følge op kvaliteten og resultaterne på dagtilbudsområdet er derfor mindre. Administrationen har, som det blev orienteret om på Børneudvalgsmøde d. 11. januar, igangsat et omfattende program - 'Effektorienteret ledelse og faglighed'-, der bla. medfører flere data på hele 0-18 års området.

Kvalitetsrapporten for dagtilbud følger op på de kommunalt fastsatte mål på dagtilbudsområdet og tager udgangspunkt i de tre områder, hvor der findes resultater for dagtilbud. De tre områder er sprogvurdering af børnene opgjort ved 3-års og 5-års alderen samt umiddelbart efter skolestart, resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2015 samt inklusion i dagtilbud og 0. klasse.

Ministeriet har ikke, på samme måde som for skoleområdet, leveret en samlet resultatdatabase, hvorfor resultaterne stammer fra forskellige interne og eksterne opgørelser.

De overordnede resultater
Her beskrives de overordnede resultater i kvalitetsrapporterne på skole- og dagtilbudsområdet med afsæt i fem udvalgte temaer.
De øvrige resultater findes i de to kvalitetsrapporter, der kan ses i bilag til sagsfremstillingen.

Faglige resultater
Alle børn skal sprogvurderes ved hhv. tre og fem år samt lige efter skolestart. Resultaterne i dagtilbudsrapporten viser en positiv tendens i børnenes sproglige udvikling fra 2014 til 2015. Der er sket et fald i de to kategorier "fokuseret indsats" og "særlig indsats", hvilket betyder, at færre børn har brug for en specialiseret sproglig indsats.

På skoleområdet viser de nationale tests, at andelen af elever i kategorien "gode resultater" i dansk har været uændret de sidste tre år. I samme periode er der sket et fald blandt andelen af de "allerdygtigste" og dem med "dårlige" danskresultater.

I matematik er der i de nationale tests de sidste tre skoleår sket en pæn stigning i andelen af elever med "gode resultater" frem til 2014/15. Resultaterne for matematik viser dog også, at i samme periode er hhv. andelen af elever med "dårlige resultater" og de "allerdygtigste" elever steget.

Elevernes karaktergennemsnit for dansk, matematik og de bundne prøvefag er uændret siden skoleåret 2013/14. I mellemtiden er Gribskov gået fra at ligge på højde med landsgennemsnittet til at ligge et stykke under, da landsgennemsnittet er forbedret siden sidste skoleår.

Skolernes karaktergennemsnit kan sammenlignes med elevernes økonomiske og sociale baggrund. Det viser, hvor godt den enkelte skole klarer sig i forhold til, hvad man kan forvente af skolen ud fra det elevgrundlag skolen har. Resultaterne for 2014/15 viser, at skolerne klarer sig under, hvad man kan forvente.

Adgangskravet for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse er, at eleverne får mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Fra 2013/14 til 2014/15 har Gribskov oplevet en stor fremgang på 6,4 procentpoint, således at kommunens resultater nu er på højde med landsgennemsnittet.

Ungdomsuddannelse
Tre måneder efter 9. klasse er over halvdelen af Gribskovs unge i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er over landsgennemsnittet. Ved status efter hhv. ni og 15 måneder ligger Gribskovs resultater under landsgennemsnittet. For dem, der gik ud af 9. klasse i 2014, forventes 73 % at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Trivsel
Den nationale trivselsmåling på skoleområdet, viser, at Gribskov ligger under de nationale tendenser. Svarfordelingerne viser også, at 11 % af eleverne placerer sig i de to dårligste svarkategorier.

Brugertilfredshed kan også sige noget om trivsel. I 2015 blev der på skolerne, blandt forældre og de ældste elever, gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. Her er den samlede tilfredshed på skoleområdet faldet syv procentpoint siden sidste måling i 2010. På dagtilbudsområdet. viser resultatet en uændret høj tilfredshed siden 2010.

Fravær/fremmøde
I Gribskov ligger det gennemsnitlige bekymrende fravær på 17,5 %. Dette er en stigning på 1,9 procentpoint siden skoleåret 2013/14.

Inklusion
Inklusionsgraden for dagtilbud og frem til 0. klasse er på næsten 100 %. De tre seneste opgjorte skoleår viser, at andelen af skoleelever, der er inkluderet i den almene undervisning ligger omkring 94 %. Baseret på opgørelserne disse tre skoleår peger udviklingen i en nedadgående retning. På landsplan har inklusionsgraden de sidste tre skoleår ligget på 95 %.

Udtalelse fra bestyrelserne
Inden kvalitetsrapporten drøftes i Byrådet skal der ifølge folkeskoleloven indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne. Dette er sket på et dialogmøde 11. januar 2016 med bestyrelser for skoler og dagtilbud samt medlemmerne af Børneudvalget, hvor resultaterne af de to kvalitetsrapporter er blevet drøftet. På mødet blev fem centrale emner drøftet; faglige resultater, fravær, trivsel, inklusion og ungdomsuddannelse.

På mødet blev der givet udtryk for, at 0-18 årsområdet er ét samlet område, og udfordringerne derfor også skal løses sammen. Opsummeret blev der givet udtryk for, at:

• det er en fælles opgaver at bringe børnene godt igennem de første 18 år af deres liv.
• der skal være dialog og gode overgange mellem dagtilbud og skole
• vi skal turde stille krav til hinanden og være gode til at udmelde egne forventninger
• børnene skal bringes ind i et fællesskab og opleve et tilhørsforhold - så tidligt som muligt
• børnene skal have faste og klare rammer, så de ved, hvad der forventes af dem
• skole og forældre skal forberede børnene på det voksenliv og de krav, der venter dem
• skole og forældre skal bakke op om, at faglighed og det at dygtiggøre sig er vigtigt
• skole og forældre skal være bedre til at motivere børnene
• hvis forældre og lærere/pædagoger trives, så trives børnene også
• fravær konsekvent skal følges op/analyseres/håndteres og gøres synligt (åbenhed)
• trivsel og inklusion i høj grad påvirker fraværet og de faglige resultater

Begge kvalitetsrapporter og input fra dialogmødet kan læses i bilag til denne sagsfremstilling.

Opfølgning fremadrettet
Opfølgning på og vurdering af kvalitetsrapporternes resultater vil ske på resultatlønsaftaler mellem skole/dagtilbudsleder og Centerchef dagtilbud og skole.

Fremadrettet er det hensigten at udarbejde én samlet kvalitetsrapport for hele 0-18 års området for at kunne arbejde med børne- og ungeområdet som ét sammenhængende område.

I sagen "Næste skridt mod indfrielse af politiske målsætninger for børne- og ungeområdet" fra Børneudvalgsmødet den 11. januar 2016 beskrives programmet 'Effektorienteret ledelse og faglighed. Administrationen iværksætter i 2016 programmet, der kommer til at omfatte det samlede børne- og ungeområde.

Implementeringen af programmet forventes at have positiv betydning for de resultater, der opgøres i næste kvalitetsrapport for det samlede børne- og ungeområde i 2018. Her vil effekterne af programmet være et forbedret datagrundlag og større handlemuligheder som følge af det større vidensgrundlag om de indsatser kommunen anvender.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at indstille kvalitetsrapporterne 2014/15 for hhv. skoler og dagtilbud til videre forløb i Økonomiudvalget og endelig godkendelse i Byrådet.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter.
Bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) § 11 og 12 om sprogvurdering og sprogstimulering
LBK nr. 665 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven) §40a og 46a og § 11 stk 3 om obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen.


Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Bilag
Bilag: Kvalitetsrapport skoler 2014-15 Dok. nr. 2015/34640 007

Bilag: Kvalitetsrapport dagtilbud 2014-15 Dok. nr. 2015/34640 008

Bilag: Input fra dialogmøde 11. januar 2016 Dok. nr. 2015/34640 009 - (OBS: Ved udskrift printes i liggende format)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Kvalitetsrapport 2014/15 for skoler
2. at godkende Kvalitetsrapport 2014/15 for dagtilbud

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 22-02-2016:
Ad 1-2: Anbefalet

Fraværende: Poul-Erik Høyer



Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:
1. - 2. Anbefales.




Beslutning
1.-2. Godkendt




24. Trafikbestilling 2017 - Tilpasning af Moviabusser til skoleelever
13.05G00 - 2016/04046

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Børneudvalget den 22. februar 2016. Sagen blev forelagt for Børneudvalget med følgende ordlyd:

"Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning, der skal indgå som beslutningsgrundlag i Teknisk Udvalgs behandling af den samlede Trafikbestilling for Gribskov Kommune i 2017 på mødet den 24. februar 2016.

Teknisk Udvalg skal efterfølgende behandle sagen for at træffe beslutning om

• Teknisk Udvalg vil udvide serviceniveauet på MOVIA-busserne ifm. trafikbestilling 2017. (Endelig beslutning træffes af BY i april 2016 på baggrund af indstilling fra TEK/ØU)
• Hvilke af de foreslåede serviceændringer kunne være interessante at få nærmere belyst (obs på at der medgår ressourcer til at gennemføre beregninger af priser og kortlægge konsekvenser).

Baggrund
Børneudvalget besluttede 5. maj 2015 et ændret serviceniveau for befordring af skoleelever. Børneudvalget besluttede den 23. september 2015, at det ændrede serviceniveau skal gælde fra 1. januar 2017.

Ændringer under overvejelse
Forslag til ændringer i busruter og tilhørende prisberegning analyseres og bearbejdes normalt i efteråret. Efterårets beslutninger fra Børneudvalget har sat en stram proces i gang, hvor der på nuværende tidspunkt foreligger forskellige forslag med prisestimater. Prisoverslagene skal kvalificeres yderligere, hvis de skal danne grundlag for en budgetproces. Desuden skal konsekvenser for brugerne belyses nærmere.

Administrationen har bedt Movia om at analysere mulighederne for at tilpasse de eksisterende linier for at undgå busskifte for skoleeleverne og lange ventetider.

Tilpasninger af linier for at undgå busskift for skolebørn.
Børneudvalget har med virkning fra 1. januar 2017 besluttet et serviceniveau for elevbefordring, hvor elever i 0.-9. klasse maksimalt må have ét busskift på ruten fra hjem til skole og ét skift fra skole til hjem, samt at ventetiden morgen og eftermiddag maksimalt må være på 30 min.
På mødet 8. oktober 2015 besluttede Byrådet dog, at med henblik på at øge mulighederne for offentlig transport skal der afsættes tid til implementering, herunder at undersøge muligheden for at ændre Movias buslinier de steder, hvor børn skal skifte bus.

Særligt eleverne i skoledistriktet Bjørnehøj og skolerne i Gilleleje har oplevet busskift og/eller lang ventetid.

a. Børn fra Munkerup/Dronningmølle.
Ca. 15 børn har mere end 30 min. ventetid.
Løsningsforslag: Forskydning af afgangstiden for linie 362 med 30 min.

Konsekvens for andre skoler
Forskydningen i køreplanen vil dog få indflydelse på elever fra andre skoler:
Således oplyser vicelederen på Alme skole, at de vil være meget kede af denne løsning da det vil betyde, at 70-90 elever, der kommer via Græsted vil skulle vente 30 min. på det ringer ind.

Fra Gribskolen oplyser skolelederen, at en forskydning vil betyde, at deres elever (ukendt antal) fra Alme og Dronningmølle enten vil komme 15 min. for sent eller 45 min. for tidligt om morgenen. Om eftermiddagen vil de skulle vente mere end 30 min., når de har fri kl. 14.50 eller senere.

b. Børn fra Mårum/Kagerup til Bjørnehøjskolen
Ca. 50 børn fra Skærød og Mårum/Kagerup ville i dag skulle skifte bus, hvis de fremover skal benytte Movia busser.

Løsningsforslag der blev præsenteret på mødet i Dialogforum for Kollektiv Trafik 28. januar 2016: Opdeling af linie 363 i en nordlig og sydlig del.
Den sydlige del skal køre fra Mårum til Helsinge og forlænges til Bjørnehøjskolen i en morgenafgang og et par eftermiddagsafgange tilpasset skolens ringetider.

Konsekvens for andre passagerer
Opdelingen af linien vil betyde, at busdriften på Præstevej mellem Græsted Syd og Mårum må ophøre. Dette har dog umiddelbart ingen skolerelaterede konsekvenser.

Estimeret pris: 250.000 kr.

Alternative løsninger
Movia har siden mødet i Dialogforum for Kollektiv Trafik skitseret en anden mulig løsning:
At lade linie 362 fortsætte fra det nuværende endepunkt i Mårum til Helsinge og Bjørnehøjskolen og overtage den sydlige del af en opdelt 363.
Fordelen ville være at spare et par minutter og derved undgå, at der kører to busser gennem Mårum.
Ulempen ville være, at denne linie, der i forvejen har en del skoler, der er afhængig af afgangs- og ankomsttider, bliver bundet af endnu en station og en skole.
Prisen for denne løsning er ikke kendt.

cI). Børn fra Skærød til Bjørnehøjskolen
Det ønskes, at børn fra Skærød kan køre direkte til Bjørnehøjskolen uden skift i Helsinge.
Det kan enten løses ved køb af ekstra kørsel på 320R eller oprettelse af en helt ny rute til en pris på maksimalt 750.000 kr, hvilket ikke vil få konsekvenser for andre passagerer.

cII) Alternativt kan man forlænge linie 361 fra Tisvildeleje gennem Vejby St, og Valby, med endestation i Helsinge. I stedet kunne den fortsætte enten til Bjørnehøj eller helt gennem Bakkelandet.
Denne løsning vil også koste omkring 750.000 kr. med mindre, der nedlægges stoppesteder på den eksisterende 361 linie.

Herunder opridses muligheder for tilpasninger af buslinier for at undgå busskift.

Oversigtsskema over ændringsforslag - herunder løsningsmodeller, konsekvenser og prisestimater

Udfordring	Løsning	Konsekvenser	Prisestimat*
a. Børn fra Munkerup/Dronningmølle.	Forskydning af køreplan for linie 362 med 30 min.	Længere ventetid for elever på Gribskolen og Alme Skole	Ingen
b. Børn fra Mårum/Kagerup til Bjørnehøjskolen	l) Opdeling af linie 363 Sydlig del, service til Bjørnehøjskolen. II) Forlængelse af linie 362, der overtager 363 sydlig del.	I) Ingen busdrift på Præstevejen ml. Græsted Syd og Mårum II) Kun en bus i Mårum og linie 362 bundet af flere korrespondancer på skoler og stationer	250.000 kr I kombination med løsning 2, er den samlede pris 750.000 kr II) 250.000 kr for afgange til Bjørnehøjskoolen, morgen og eftermiddag
c. Børn fra Skærød til Bjørnehøjskolen	I) Ekstra kørsel eller ny bus II) Forlængelse af linie 361 fra Tisvilde	I) Ingen konsekvenser for andre passagerer IIa) Nedlæggelse af stoppesteder IIb) Ingen hvis der investeres i ekstra bus	I) Maksimalt 750.000 kr IIa) 0 kr hvis der nedlægges stoppesteder IIb) 750.000 kr til ekstra bus, hvis nedlæggelse af stoppesteder skal undgås.

*Der er i disse grove prisestimater ikke taget højde for om eleverne må gå (pga. trafikfarlighed) til stoppestederne langs de veje, hvor de ændrede linier evt. skal køre.
Det er heller ikke vurderet om det kræver oprettelse af nye stoppesteder.

En mulighed, der ikke er beskrevet i ovenstående skema, er, at fastholde det besluttede serviceniveau, hvor alle elever må have maksimum 1 busskifte til og fra skole. Denne løsning vil betyde, at eleverne kan benytte sig af allerede eksisterende buslinjer fra Movia. Med denne løsning vil der således ikke (udover udgifter til årskort) være udgifter til enten skolebus eller nye Movia buslinjer.

Mulighed for at kombinere løsningerne
Det er er tidligere beregnet at et skolebusbarn i gennemsnit koster ca. 9.700 kr. om året. Det er administrationens vurdering, at den tidligere pris har været meget lav. Det er derfor forventningen, at prisen for skolebuskørsel ved et nyt udbud vil stige i forhold til tidligere. Priser for skolebus vil derfor ikke være sammenlignelige mellem tidligere, nuværende og fremtidige løsninger.

I nedenstående skema er prisen for brug af hhv. skolebus og ny Movia buslinje beregnet enkeltvis i forhold til de ovennævnte løsningsforslag. I beregningen er der taget udgangspunkt i, at prisen for skolebus bliver dobbelt så dyr som hidtil.
Inkluderet i prisen for Movia er beregnet, at et barn, der kører med Movia, koster i gennemsnit ca. 1.700 kr. om året (årskort).

	Mårum/Kagerup - 33 børn	Skærød - 18 børn	Alle 51 børn
Skolebus	640.200	349.200	989.400
Movia (inkl. årskort)	306.100	780.600	1.086.700

I dag kører alle børnene med skolebus. Fremadrettet vil denne løsning, på baggrund af beregningen, betyde en pris på omkring 1,0 mio. kr.

De ovenstående beskrivelser giver følgende muligheder for at kombinere sig frem til en løsning.

	Kombination	Pris i mio. kr.
A	51 børn med skolebus	1,0
B	51 børn med nye Movia buslinjer (inkl. 51 x Movia årskort)	1,1
C	33 børn fra Mårum/Kagerup med ny Movia buslinje (inkl. 33 x Movia årskort) og 18 børn fra Skærød med skolebus	0,7
D	33 børn fra Mårum/Kagerup med skolebus og 18 børn fra Skærød med ny Movia buslinje (inkl. 18 x Movia årskort)	1,4
E	51 børn med eksisterende Movia buslinjer (inkl. muligheden for busskifte til og fra skole) (inkl. 51 x Movia årskort)	0,1

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Børneudvalget skal tage stilling til, om man ønsker at anvende det besluttede serviceniveau, hvor alle elever må have maksimalt ét busskifte mellem skole og hjem, eller om der skal arbejdes videre med, at eleverne ikke skal skifte bus på vej til og fra skole.

Administrationen vurderer, at ved et serviceniveau, hvor det kræver at eleverne skal skifte bus, kan for nogle borgere opleves som en serviceforringelse, da der sammenlignes med det serviceniveau, man tidligere har været vant til.

En løsning hvor et busskifte er tilladt, vil i følge beregningerne give en besparelse på 0,9 mio. kr., som er forskellen mellem den beregnede pris for skolebus fremadrettet og at eleverne kan anvende de eksisterende buslinjer, hvilket ikke i udgangspunktet koster ekstra.

Ønsker Børneudvalget derimod at arbejde henimod at undgå at eleverne skal skifte bus vil det med udgangspunkt i beregningerne have nogle økonomiske konsekvenser, som beskrevet ovenfor.

Ved valg af kombination C, vil der i følge beregningerne være tale om en besparelse på 0,3 mio. kr. sammenlignet med, hvad det beregnet vil koste at fortsætte den nuværende løsning, hvor alle 51 børn kører med skolebus.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at Børneudvalget træffer beslutning om, at kombinationsmulighed C indgår i Teknisk Udvalgs beslutningsgrundlag for Trafikbestilling 2017.


Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 1534 af 11/12/2015
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Økonomi
Jf. sagsfremstilling.

Høring
På mødet i Dialogforum for Kollektiv Trafik d. 28. januar blev der, fra Bjørnehøjskolens bestyrelsernes side, udtrykt tilfredshed med en opdeling af linie 363 med bedre service for eleverne til følge.
Se også bilag.


Bilag

TEK 24-02-2016: Mødereferat Dialogforum for Kollektiv Trafik 28.01.16. Dok. nr: 2016/04046 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte:

1. at kombinationsmulighed C indgår i Teknisk Udvalgs beslutningsgrundlag for Trafikbestilling 2017"

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 22-02-2016:

1. Ikke tiltrådt

Det anbefales, at det i sagen nævnte alternativ vedr. busrute 362 og 363 undersøges nærmere. Som alternativ hertil ses på løsningen nævnt under b.
Det anbefales desuden at beregne konsekvensen af at udvide linie 362 i Dronningmølle, jf det i sagen beskrevne under a.
Forhold vedr. busstoppesteder og vejforhold behandles på særskilt sag i april.

C stillede følgende ændringsforslag: "fastholde serviceniveauet som det var før maj 2015."
C (1) stemte for:
G,O,V,A (5) stemte imod

C begærede sagen i Byrådet.

Fraværende: Poul-Erik Høyer

Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:
Sagen videresendes til behandling i Byrådet.



Beslutning
1.
Ændringsforslag fra C: At serviceniveauet fastholdes som det var før maj 2015.
For: C (2)
Imod: A, G, O, V, Ø (21)
Ændringsforslaget ikke vedtaget.

Ændringsforslag fra Børneudvalget:
Det anbefales, at det i sagen nævnte alternativ vedr. busrute 362 og 363 undersøges nærmere. Som alternativ hertil ses på løsningen nævnt under b.
Det anbefales desuden at beregne konsekvensen af at udvide linie 362 i Dronningmølle, jf det i sagen beskrevne under a.
Forhold vedr. busstoppesteder og vejforhold behandles på særskilt sag i april.
For: A, G, O, V, Ø (21)
Imod: C (2)
Ændringsforslaget tiltrådt.







25. Ansøgning fra Helsinge Hallerne om anvendelse af springcentermidler
18.20G00 - 2016/01843

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget og økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler en ansøgning fra Helsinge Hallernes bestyrelse om udbetaling af hele det budgetlagte beløb for 2016 til drift af springcenter.

Baggrund
I budgetaftalen for 2015 - 2018 blev der afsat midler til opførelse af en springhal i Gribskov Kommune. Byrådet afsatte 19 mio. kr. til opførelsen af springhallen og 1,9 mio. årligt til drift af hallen.

I 2015 godkendte Byrådet på mødet d.31. august at Helsinge Hallerne brugte 500.000 af de uforbrugte driftsmidler for 2015. Nu ansøger Helsinge Hallernes bestyrelse om udbetaling af hele det budgetlagte beløb for 2016 til drift af springcenter.

Sagens forhold
Den nye springhal er under opførelse og forventes at være klar til brug den 1. maj 2016.
Helsinge Hallerne forventer, at driftudgifterne i 2016 vil fordele sig således:

Udgifter til lån 1.000.000 kr.
Forbrugsudgifter 500.000 kr.

I alt 1.500.000 kr
Restbeløb 400.000 kr.

Helsinge Hallerne ansøger om at kunne anvende restbeløbet til 2 ting:

1. 250.000 kr. anvendes til retablering af minikunstgræsbane (etableret af Gribskov Kommune i 2006) som tidligere lå, hvor springhallen nu ligger
2. 150.000 kr. anvendes til etablering af LED belysning i springhallen (var ikke en del af entreprenørens oprindelige tilbud)

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage de foreslåede tiltag. Minikunstgræsbanen er et attraktivt tilbud til foreningerne, og den bør retableres.

LED belysning vil give en besparelse i det fremtidige energiforbrug og dermed minimere de årlige driftsudgifter. Administrationen vurderer derfor, at det vil være fornuftigt at etablere dette i forbindelse med byggeriet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune § 16 stk. 3

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag
Bilag: Ansøgning fra Helsinge Hallerne Dok. nr. 2016/01843 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende ansøgning fra Helsinge Hallerne, således at hele det afsatte driftsbudget kommer til udbetaling i 2016

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 23-02-2016:
Anbefalet.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer, Morten Ulrik Jørgensen

Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:

1. Økonomiudvalget anbefaler at godkende ansøgningen fra Helsinge Hallerne med 1,5 mio. kr. til de forventede driftsudgifter og 0,15 mio. kr. til etablering af LED belysning. Anbefales, at Helsinge Hallerne ansøger igen vedr. minikunstgræsbanen, når byggeriet er færdigt og den endelige økonomi foreligger.

Beslutning
1. Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.




26. Salg af ejendomme ved Møllebakken i Helsinge
82.02G00 - 2015/27596

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet at træffe beslutning i sagen, som omhandler byomdannelse og salg af kommunens ejendomme på Møllebakken i Helsinge.

Byrådet skal beslutte om Tinghuset i Helsinge fortsat skal indgå som købsoption i udbuddet. Dernæst skal Byrådet beslutte, om forslaget til krav og ønsker kan godkendes, som det er fremlagt i bilag 1. Endelig skal Byrådet beslutte, om ejendommene på Møllebakken skal sættes til salg på det foreliggende grundlag i perioden fra marts til og med juli 2016.

I det følgende fremhæves de vigtigste indholdselementer:

• Projektindholdet - primært boliger med muligheder for mindre erhvervsenheder
• Antallet af parkeringspladser
• De nuværende brugere af de offentlige ejendomme
• Tinghuset

Områdets betydning for Helsinge
Møllebakken har et stort potentiale som fremtidigt byområde, hvor det kan have stor betydning for udviklingen af Helsinge de kommende år. Byudviklingsprojekterne i Helsinge hænger ikke sammen fysisk, men vil kunne understøtte hinandens realisering. Med den centrale beliggenhed er området ved Møllebakken interessant i forhold til boliger og funktioner som tilsammen skaber et bymiljø, hvor det er attraktivt at bo, færdes og opholde sig. Det er i princippet dét projekt, der skal være med til at gøre Helsinge til et attraktivt tilvalg for fremtidens tilflyttere, uanset hvor i byen de vælger at flytte til. Området skal være en positiv historie om hele Helsinge, som fremtidige beboere i f.x Helsinge Nord, kan se sig selv i. Tanken er, at de forskellige områder hver især har en positiv historie som kan smitte af på det næste område, der igangsættes.

Baggrund
Byrådet besluttede den 22. juni 2015 at igangsætte en salgsproces for de kommunale ejendomme ved Møllebakken i Helsinge. Beslutningen blev truffet på baggrund af, at en række investorer har vist interesse for arealet, og at arealet anses som strategisk vigtigt for byens udvikling de kommende år. Byrådet besluttede den 23. november 2015, hvordan projektområdet skulle afgrænses, samt at Tinghuset skulle indgå som en købsoption. Derudover besluttede byrådet en model for inddragelse med blandt andet et åbent borgermøde/idéværksted.

Forslag til krav og ønsker til tilbudsgiverne - de vigtigste spørgsmål
Forslaget til krav og ønsker (bilag 1) er blevet udformet med rådgivning fra COWI samt Sadolin & Albaek. De eksterne rådgivere er blevet brugt til at finde frem til de elementer, som skulle ændres eller tydeliggøres, så sandsynligheden øges for at modtage tilbud af en høj kvalitet og med en fornuftig tilbudspris. Derudover har der været løbende dialog med brugerne af de kommunale bygninger, erhvervsforeningerne samt borgere, der deltog i byvandringen den 16. januar 2016. Opsamlingen fra selve byvandringen fremgår af bilag 3. Nedenfor fremhæves de vigtigste elementer.

Møllebakken - skal være et attraktivt boligområde uden større butikker
Helsinge har store velfungerende områder for detailhandel. Til gengæld er der forholdsvist få boliger i centrum, og der er relativt få attraktive nye lejligheder i byen. Flere boliger i bymidten vil understøtte det eksisterende by- og handelsliv. De eksterne rådgivere vurderer, at der vil være investorer, som vil være interesseret i at udvikle området alene til boliger og evt. mindre butikker, liberale erhverv, kulturelle aktiviteter eller andre funktioner, som giver liv mellem husene. En af målgrupperne vil sandsynligvis blive lokale ældre, der ønsker at udskifte deres parcelhus med en bolig, som passer bedre til deres ønsker. Dermed frigøres parcelhuse, som typisk vil blive indflyttet af børnefamilier, hvilket igen kan skabe nyt liv i parcelhusområderne. Andre målgrupper for et byggeri kan være mindre børnefamilier og unge.

Rådgiverne vurderer, at tilbudsprisen vil kunne øges en smule, hvis der ud over boliger åbnes mulighed for en større dagligvarebutik i underetagen. Man risikerer dog, at gøre området mindre attraktivt som boligområde. Der er en generel bekymring for fremtiden blandt gågadens handelsliv, hvis der etableres en ny større dagligvarebutik i området omkring Møllebakken. Erhvervsforeningerne har givet udtryk for denne bekymring, og den bakkes op af de eksterne rådgivere.

Administrationens vurdering: Der er stor risiko for, at en ny større dagligvarebutik ved Møllebakken vil underminere handelslivet i gågaden, hvor den seneste lukning af en dagligvarebutik har medført markant færre gæster i den del af centrum. Derudover vil en butik i Møllebakkeområdet optage plads til bygninger og parkeringspladser, hvilket forringer mulighederne for at skabe et attraktivt boligområde med liv mellem husene. Bygningen som i dag huser kunstværkstedet har en særlig værdi for området i dag, og bygningen kan muligvis indpasses i et nyt projekt.

Anbefaling:Området skal udvikles som et attraktivt, åbent og tæt bebygget boligområde af arkitektonisk kvalitet med blandede boligformer. I begrænset omfang åbnes mulighed for småbutikker, liberale erhverv og mindre publikumsrettede funktioner, som bidrager til et levende bymiljø. Butikker må kun placeres langs Frederiksborgvej og Vestergade for at sikre synergi med de øvrige butikker i handelsområdet. Krav og ønsker i forhold til dette emne er beskrevet i afsnit 2.2 på side 4, i bilag 1.

Parkeringspladser - op til omtrent 200 pladser i det nye projekt
Krav og ønsker til antallet af parkeringspladser er noget af det vigtigste at få formuleret skarpt, da det er relativt dyrt at etablere parkeringspladser, og det beslaglægger arealer, der ellers kunne anvendes til andre formål. Ofte er det krav om mange parkeringspladser der gør, at man ikke får tilbud af en høj kvalitet og i et ønsket prisleje. Det er omvendt vigtigt for en velfungerende by, at man har gode transportmuligheder og muligheder for at parkere sin bil eller cykel.

Helsinge har et godt ry i forhold til, at man kan finde en gratis parkeringsplads hurtigt. Ved den seneste politiske behandling fremgik det, at Byrådet ønskede, at det nuværende antal parkeringspladser i området skulle indarbejdes i et nyt projekt. En stor del af pladserne anvendes til betjening af rådhusets personale og gæster. De 168 nuværende parkeringspladser udgør ca. 12% af det samlede antal parkeringspladser indenfor centerområdet i Helsinge. Antallet af parkeringspladser i Helsinge er så højt, at man kan tale om en overkapacitet - se evt parkeringsanalysen i bilag 2.

Administrationens vurdering: Der er lagt op til et projekt med mange boliger, hvilket formentlig vil give mulighed for op til 150-200 parkeringspladser, sammenholdt med de 168 pladser der er i dag. Dette vil være afhængigt af købers projekt. Parkeringspladserne vil både kunne bruges af beboere og andre. Krav om parkeringspladser i området, som går videre end kravene i kommuneplanen ville formentlig betyde færre boliger og en mindre tilbudspris. Derudover vil det blive vanskeligere at forme et attraktivt boligområde. Det samlede behov for parkeringspladser til rådhuset vil blive vurderet i forbindelse med planlægningen af om- og tilbygningen, så der kan findes en langsigtet løsning.

Anbefaling: Der stilles krav om, at et kommende projekt skal indeholde det antal parkeringspladser, som funktionerne i området vil kræve jvf. kommuneplanen. For boliger vil der f.x. blive stillet krav om én parkeringsplads pr. 75 m2 boligareal. Derudover er det et ønske, at der etableres offentlige parkeringspladser i et mindre omfang, hvis det kan indpasses i et projekt. Endelig er det muligt, at udnytte terrænforskelle i området, så parkeringspladser kan etableres med udnyttelse af arealet ovenpå. Den endelige parkeringsnorm fastlægges på baggrund af en konkret vurdering af et kommende projekts parkeringbehov. Krav og ønsker i forhold til dette emne er beskrevet i afsnit 2.6 på side 6, i bilag 1.

De nuværende brugere af kommunale ejendomme
Det er væsentligt om kommunen ønsker, at tilbudsgivere skal forme projekter, hvor de nuværende brugere af de kommunale ejendomme indtænkes. Det kan være fuldt eller delvist, og det kan være et krav eller kun et ønske.

Administrationens vurdering: Nogle tilbudsgivere vil se det som en interessant mulighed, hvis man kan forme et projekt, hvor Gribskov Kommune direkte eller indirekte lejer en større del. Lejeudgifterne til genhusning i et nyt byggeri må dog alt andet lige forventes at være på et samlet højere niveau end i dag. Tilbudsgivere vil typisk fokusere på sikkerhed i form af en lejeaftale, der er vanskelig at opsige/ har lang løbetid samt på prisen på lejemålet. Andre tilbudsgivere vil foretrække, at forme et projekt udelukkende med boliger. De sidste kan risikere, at betragte det som et forstyrrende element i deres projekt, hvis det skal kunne huse de nuværende brugere. De nuværende brugere af ejendommene har forskellige ønsker for deres fremtidige rammer, dog ønsker alle at være placeret centralt i Helsinge. Det er en kompliceret proces, der ligger forud for beslutninger om placering af de nuværende funktioner, da der ikke er noget konkret at forholde sig til før tilbudene er modtaget. Ungdomshusets brugere ser det fx. ikke som attraktivt at være en del af et nybygget projekt, men måske kan en tilbudsgiver se andre muligheder for dem eller de andre brugere. Hvis ikke brugerne placeres i området, skal Gribskov Kommune tilbyde dem genhusning udenfor området. Afdækning af disse muligheder skal indgå i de kommende overvejelser.

Anbefaling: Det overlades til tilbudsgiverne selv at vælge om de vil forme et projekt, hvor der indarbejdes bygninger, som kan danne rammen om de nuværende funktioner. Når kommunen modtager tilbud vil der blive taget stilling til brugernes fremtidige placering. Det er derfor formuleret som et ønske, og ikke et krav, at tilbudsgivere indarbejder muligheder for at de nuværende brugere og evt. andre funktioner. Dette kan være i et nybyggeri eller evt. i huset som i dag bruges af kunstværkstedet. Formuleringer om de nuværende brugere kan ses af afsnit 2.2 på side 4 i Krav og ønsker, bilag 1.

Tinghuset
Byrådet besluttede på den seneste behandling i november, at tiltræde administrationens anbefaling om at lade Tinghuset indgå som købsoption.

Administrationens vurdering:Tinghuset indgår i Budgetaftalen 2016-19 med forventet salg i 2017/2018. Ved at give mulighed for at byde på denne specielle ejendom allerede nu, var det tanken, at man kunne udnytte synergi-muligheder med den private del af Møllebakken. Under den videre bearbejdelse og dialog med de eksterne rådgivere vurderer administrationen nu, at købsoptionen på Tinghuset risikerer at skabe forvirring hos de interesserede købere, og at synergi-mulighederne med Møllebakken er usikre.

Anbefaling:Tinghuset udgår som købsoption nu. Det anbefales, at salget af Tinghuset i stedet indarbejdes i tidsplanen for udvidelse af rådhuset, som skal bygges, inden man kan rømme Tinghuset, som i dag huser en del af kommunens administration. Derudover bør salget af Tinghuset indholdsmæssigt planlægges i sammenhæng med udviklingen af NAG-området, hvor der bl.a. er planlagt ny vejføring, der kan betyde at området foran Tinghuset kan lukkes for biler.

Beslutninger om indholdet i projektet tages over flere omgange
Krav og ønsker til kommende tilbudsgivere skal hjælpe tilbudsgiverne med at forstå byrådets ønsker for udviklingen af området. Når Gribskov Kommune modtager tilbud til sommer vil tilbudsgiverne have fortolket disse krav og ønsker. Derefter vil man over ca. et år til halvandet blive stadigt mere konkrete i forhold til det kommende projekt. Krav og ønsker er således det første udspil som tilbudsgiverne skal gribe, og det er startskuddet til en proces, hvor indholdet forventeligt først ligger fast i løbet af 2017.

Salgsproces for Møllebakken
Før december 2015 - gennemført	Fase 1: dialog med brugere og udpegning af projektområde
december 2015 - januar 2016 - gennemført	Fase 2: Inddragelse af interessenter og byvandring, som giver input til krav og ønsker, der til sidst kvalitetssikres af ekstern rådgiver.
februar/marts 2016	Fase 3: Politisk godkendelse af krav og ønsker i forhold til tilbudsgiveres projekter
17. marts 2016	Informationsmøde ved udvalgsformand Morten Jørgensen Tid og sted: 17. marts kl. 19-20 i Byrådssalen i Helsinge Opfølgningsmøde til byvandringen og inddragelsen, hvor der kan spørges ind til den politiske beslutning eller kommende proces
marts - juli 2016	Fase 4: Markedsføring målrettet større investorer og developere og modtagelse af tilbud Interesserede tilbudsgivere kan stille spørgsmål vedrørende kommunens krav og ønsker.
august - oktober 2016	Fase 5: Vurdering af indkomne tilbud inklusiv første politiske behandling. Eventuel offentlig debat omkring de indkomne forslag i det omfang det kan lade sig gøre. Dialog med brugerne på et konkret grundlag. På baggrund af de indkomne tilbud diskuteres fremtiden for brugerne af de offentlige ejendomme.
November - december 2016	Fase 6: Forhandling og endeligt aftalegrundlag udarbejdes afsluttende med indstilling til politisk beslutning
Januar/februar 2017	Købsaftale behandles politisk - herunder hvordan og hvornår ejendommene overtages
Efterfølgende myndighedsfase i 2017:
6-12 mdr.	Udarbejdelse af plangrundlag og efterfølgende implementering efterfølgende udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag, herunder evt. tillæg til kommuneplan og spildevandsplan samt lokalplan med tilhørende offentlighedsfase mv. Fortsat dialog med brugerne af de nuværende bygninger om deres fremtidige placering. Løsninger skal findes vilkår i købsaftalen kan overholdes udstedelse af byggetilladelse(r)

Samlet vurdering og anbefaling
Kommunens krav og ønsker for Møllebakken bør være relativt tydelige, så interesserede investorer kan forme tilbud, der indholdsmæssigt har en høj kvalitet for området og for byen som helhed. Et attraktivt, åbent og tæt bygget boligområde af arkitektonisk kvalitet vil kunne tjene hele byens udvikling, hvor der i dag mangler attraktive lejligheder i centrum til de beskrevne målgrupper. Derudover er der lagt op til, at de privatejede områder også vil kunne udvikles og medvirke til at skabe mere liv i området.

Det anbefales, at udskyde salget af Tinghuset, så det kan planlægges i sammenhæng med udvidelsen af rådhuset og tænkes sammen med udviklingen af området ved NAG. Derfor anbefales det, at godkende vedlagte forslag til krav og ønsker samt at fjerne købsoptionen på Tinghuset.

Endelig anbefales det, at sætte ejendommen på Møllebakken til salg i perioden slut marts til og med juli 2016.


Lovgrundlag

• Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
• Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004
• Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), jf. LBK 587 af 27.05.2013 Præcisering: jf. LBK nr. 1529 af 23/11/2015 Præcisering indarbejdet i dagsorden til Økonomiudvalget.

Økonomi
Udgifter i forbindelse med salg, planlægning og byggemodning af Møllebakkeområdet finansieres via ejendomsrammerne, idet der ikke direkte er afsat midler i Budgetaftale 2016-19, med undtagelse af 0,6 mio. kr. i 2016 til planlægningsmedarbejder. Samlet blev det på seneste behandling besluttet at afsætte en ramme på 200.000 kr. til indledende rådgivning samt til markedsføring. Indtil nu har der været et forbrug på ca. 25.000 kroner til den eksterne rådgivning samt et mindre beløb brugt på byvandringen.

Når den samlede projektøkonomi tillader det, vil initialinvesteringen til byudviklingsprojektet på 200.000 kr. kunne blive ført tilbage til ejendomsrammerne. Såfremt der senere hen foreligger et nettoprovenu (salgsindtægt fratrukket udgifter), vil dette først tilgå ejendomsrammerne, som led i indfrielse af de indlagte besparelseskrav fra denne og tidligere budgetaftaler, og dernæst kan anden anvendelse besluttes som tilførsel til en robust kassebeholdning eller investering i byudvikling af kommunen.

Det interne tidforbrug til gennemførelse af salget frem til udstedelse af byggetilladelse i 2016 og 2017, forventes at udgøre samlet ca 2 årsværk.


Bilag
Bilag 1: PMU 22.02.2016: Møllebakken i Helsinge. Forslag til Krav og Ønsker. Dok.nr: 2015/27596 013

Bilag 2: PMU 22.02.2016: Møllebakken i Helsinge. Parkeringsanalyse. Dok.nr: 2015/27596 010

Bilag 3: PMU 22.02.2016: Møllebakken i Helsinge. Opsamling fra byvandring den 16. januar 2016. Dok. nr.: 2015/27596 012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:

1. at godkende forslaget til kommunens krav og ønsker til områdets udvikling.
2. at beslutte at Tinghuset udgår som købsoption i forbindelse med salg af Møllebakken.
3. at udbyde de kommunale ejendomme på Møllebakken til salg i offentligt udbud i perioden fra marts til og med juli 2016.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-02-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt, idet det anbefales at salg af Tinghuset indarbejdes i tidsplanen for udvidelse af rådhuset
3. Anbefalingen tiltrådt
   
   Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:

1- 3. Anbefales.



Beslutning
1-3. tiltrådt med Plan- og Miljøudvalgets bemærkning til punkt 2.




27. Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2015/28782

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om planlægning for Nordsjællands Fuglepark.

Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune har været offentligt fremlagt i perioden 09.11.2015 til den 07.01.2016 sammen med lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark (se særskilt punkt på dagsordenen) og forelægges nu med henblik på endelig vedtagelse.

Forslag til Tillæg nr. 4 fremgår af bilag 1.

Tillægget omfatter hele ejendommen Sodemarksvej 22, matr. nr. 9 b Søborg By, Søborg.

Baggrund
Tillægget skal følge behandling af Lokalplanforslag 344.02. Tillægget er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for Nordsjællands Fuglepark.

Lokalplanområdet er ikke særskilt udlagt i den gældende Kommuneplan 2013 - 25.

Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune bringer lokalplan 344.02 i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde, 6.R.08 Nordsjællands Fuglepark.

I det nye rammeområde 6.R.08 udlægges et areal til dyre- og fuglepark. Nordsjællands Fuglepark er en eksisterende fuglepark og planforslagene danner det planmæssige grundlag for en række bygningsmæssige udvidelser.

Indsigelser/bemærkninger til tillægget
Der er i forbindelse med offentlighedsfasen ikke modtaget indsigelser til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune.

Dialog med Erhvervsstyrelsen
Der har i forbindelse med offentlighedsfasen været dialog med Erhvervsstyrelsen om indholdet af rammeområde 6.R.08, idet Erhvervsstyrelsen ikke umiddelbart af Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune har kunnet afgøre om kommuneplanrammen er i strid med de statslige interesser, jf. planlovens § 29, stk. 1.

Administrationen har i dialog med Erhvervsstyrelsen foretaget ændringer i afgrænsningen af rammeområde 6.R.08. Disse ændringer er efterfølgende godkendt af Erhvervsstyrelsen, der herefter ikke finder anledning til at gøre indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1 mod Forslag nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 og lokalplan nr. 344.02 for Gribskov Kommune. Dette under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de i Erhvervsstyrelsens høringssvar anførte ændringer og suppleringer.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 vedtages endeligt med de af Erhvervsstyrelsen anførte ændringer og suppleringer.

Erhvervsstyrelsens høringssvar med de anførte ændringer og suppleringer fremgår af Bilag 2.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget truffet afgørelse om at Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 og Lokalplan 344.02 ikke skal miljøvurderes. Afgørelse om miljøvurdering har været offentlig fremlagt sammen med planforslagene. Afgørelsen er ikke påklaget.


Høring
Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 har været fremlagt offentligt i perioden 09.11.2015 til 07.01.2016.

I høringsperioden har der 19.11.2015 med deltagelse af formand for Plan- og Miljøudvalget og administrationen været afholdt et 'Åbent Hus' arrangement med henblik på at delagtiggøre offentligheden i planerne for området.


Bilag
Bilag 1 - ny: PMU 22.02.2016 Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2015/28782 011

Bilag 2: PMU 22.02.2016 Høringssvar fra Erhvervsstyrelsen Dok. nr. 2016/28782 010


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune vedtages endeligt med de ændringer og suppleringer til rammeområde 6.R.08, som Erhvervsstyrelsen ved sit høringssvar har godkendt, jf. Bilag 2.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-02-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:

1. Anbefales.

Beslutning
1. Tiltrådt.




28. Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark - endelig vedtagelse
01.00P00 - 2015/41205

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om planlægning for Nordsjællands Fuglepark.

Forslag til Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 har været offentligt fremlagt i perioden 09.11.2015 til den 07.01.2016 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 344.02 med tilhørende Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 24.11.2014. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og Miljøudvalget på samme møde.

Lokalplanområdet omfatter hele ejendommen Sodemarksvej 22, matr. nr. 9 b Søborg By, Søborg. Planen skaber mulighed for at Nordsjællands Fuglepark kan udvikle sig, og sammen med kommuneplantillægget danner lokalplanen det planmæssige grundlag for en række bygningsmæssige udvidelser.

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune.

Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med lokalplanforslaget og fremgår som separat punkt på mødedagsordenen.

I forbindelse med offentlighedsfasen var formanden for Plan- og Miljøudvalget sammen med administrationen vært ved et 'Åbent Hus' arrangement med henblik på at delagtiggøre offentligheden i planerne for området. Arrangementet blev afholdt den 19.11.2015.

Hovedpunkter i indsigelser
Der er i perioden indkommet 3 indsigelser/bemærkninger til planforslagene. Bygherre har haft mulighed for at kommentere de indkomne indsigelser.

Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger/indsigelser drejer sig om:

• Lovligheden af eksisterende bygninger på ejendommen
• Trafikale udfordringer på Sodemarksvej
• Parkeringsforhold til biler og busser i parken
• Fugletårn
• Volierehøjde
• Tilgængelighed for handicappede

Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag sammen med anbefalinger til ændringer. Bygherres bemærkninger til de indkomne indsigelser og ændringsforslag fremgår af samme notat.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at vedtage Lokalplan 344.02 med indarbejdelse af de ændringer, der er anbefalet i vedlagte bilag 2.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune


Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget truffet afgørelse om, at Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 og Lokalplan 344.02 ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen har været offentliggjort samtidigt med tillæg til kommuneplanen og lokalplanen. Afgørelsen er ikke påklaget.

Høring
Forslag til Lokalplan 344.02 har været fremlagt offentligt i perioden 09.11.2015 til 07.01.2016.
Afgørelse om miljøvurderingen har været offentlig fremlagt sammen med planforslagene.


Bilag
Bilag 1 - ny: PMU 22.02.2016 Forslag til Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark Dok. nr. 2015/41205 014

Bilag 2: PMU 22.06.2016 Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering Dok. nr. 2015/41205 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at Lokalplan 344.02 vedtages endeligt med indarbejdelse af de ændringer, der er anbefalet i vedlagte bilag 2.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-02-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:

1. Anbefales.

Beslutning
1. Tiltrådt




29. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 - endelig vedtagelse
01.00G00 - 2016/01226

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om planlægning for et område ved Græsted Station.

Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune har været offentligt fremlagt i perioden 01.12.2015 til den 31.01.2016 sammen med forslag til lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter (se særskilt punkt på dagsordenen) og forelægges nu med henblik på endelig vedtagelse.

Forslag til Tillæg nr. 5 fremgår af bilag 1.

Tillægget omfatter matriklerne 35 b, 35 c samt en del af 11 gk, alle Græsted by, Græsted.

Baggrund
Tillægget skal følge behandling af Lokalplanforslag 316.06. Tillægget er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for, at der kan opføres en hal med tilhørende sporforbindelse til opbevaring og udstilling af veterantog og jernbanemateriel.

Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde 3.R.03 Græsted stationsområde.

I det nye rammeområde 3.R.03 udlægges et rekreativt areal til museumsaktiviteter, formidling samt udstilling og opbevaring af veterantog, samt til øvrige arrangementer, herunder i tilknytning Græsted Eventplads. Der fastsættes herudover ikke øvrige, for eksempel bebyggelsesregulerende, bestemmelser med tillægget.

Indsigelser/bemærkninger til tillægget
Der er i forbindelse med offentlighedsfasen ikke modtaget indsigelser til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 vedtages endeligt uden ændringer.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget truffet afgørelse om at Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 og Lokalplan 316.06 ikke skal miljøvurderes. Afgørelse om miljøvurdering har været offentlig fremlagt sammen med planforslagene.

Afgørelsen er ikke påklaget.

Høring
Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 har været fremlagt offentligt i perioden 01.12.2015 til 31.01.2016.

Bilag
Bilag 1 - ny: PMU 22.02.2016 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2016/01226 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune vedtages endeligt uden ændringer til forslaget, som dette har været offentliggjort.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-02-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:
1.
For: V, O, G, A, Ø (7)
Imod: C (1)
Anbefales at tiltræde indstillingen.

Inhabil: Jannich Petersen deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.




Beslutning
1.
For: A, G, O, V, Ø (20)
Imod: C (2)
Tiltrådt.

Inhabil: Jannich Petersen deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.




30. Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2016/01223

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om planlægning for Græsted Stations- og veterantogscenter.

Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter og Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 har været offentligt fremlagt i perioden 01.12.2015 til den 31.01.2016 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 316.06 med tilhørende Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 16.03.2015. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet på dette møde, og med udgangspunkt i udvalgets principielle beslutning om at forfølge en løsning, hvor udstillingshallen placeres øst for lokalbanen.

Lokalplanen omfatter matr. nr. 35 c samt en del af 11 gk, begge Græsted by, Græsted. Lokalplanområdet ligger umiddelbart øst for Græsted Station.

Lokalplanen har til formål at skabe grundlag for, at der kan opføres en hal med tilhørende sporforbindelse til opbevaring og udstilling af veterantog og jernbanemateriel. Det er samtidig en del af formålet at sikre, at både hallen og det ankomst- og parkeringsområde der kommer til at ligge mellem hallen og Græsted Stationsvej, kan understøtte aktiviteter og events på den tilstødende Græsted Eventplads.

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune.

Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med lokalplanforslaget og fremgår som separat punkt på mødedagsordenen.

Hovedpunkter i indsigelser
Der er ikke i perioden indkommet indsigelser mod planlægningen. Derimod er der modtaget en anbefaling fra Handicaprådet og en positiv tilkendegivelse fra nabo til planforslagene. Bygherre har haft mulighed for at kommentere de indkomne indsigelser.

Naboen Græsted Stationsvej 69 tilslutter sig den fremlagte lokalplan og placering af det fremtidige veterantogscenter, som naboen anser for en både kulturel og turistmæssig udvikling for Græsted og eventpladsen.

Hovedpunkterne i Handicaprådets anbefaling drejer sig om tilgængelighed. Da der er tale om adgang for publikum lægger Handicaprådet vægt på, at lovgivningen omkring tilgængelighed overholdes. Rådet anmoder om, at der sættes fokus på tilgængelighed for alle i forhold til den senere byggesag og udførelsesfase. Det handler blandt andet om valg og anvendelse af rette belægning, handicapparkeringspladser, tilgængelighed til bygninger, handicaptoiletter, rette skiltning og belysning.

Bygherres bemærkninger
Nordsjællands Veterantog er helt enig i Handicaprådets bemærkninger, idet man som kulturinstitution har særlig interesse i at sikre tilgængelighed for alle til centeret. Der vil ved projekteringen af bygningen og det omkringliggende område også være fokus på bestemmelserne i bygningsreglementet og DS-standarder samt Kulturministeriets retningslinier for tilgængelighed.

Derudover oplyser Nordsjællands Veterantog, at adgang til bygningen vil blive indrettet som niveaufri indgang, og at gulvet vil blive udført med fast belægning.

Under alle omstændigheder vil der være fokus på tilgængelighedsforhold ved projekteringen og udførelsen af det nye byggeri, og Nordsjællands Veterantog kan derfor tilslutte sig Handicaprådets anbefaling.

Administrationens anbefaling
Administrationen vurderer, at der i lokalplanforslaget i vid udstrækning er taget højde for og synliggjort forhold omkring tilgængelighed.

Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at vedtageforslag til Lokalplan 316.06 endeligt, uden ændringer.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget truffet afgørelse om at Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 og Lokalplan 316.06 ikke skal miljøvurderes.

Afgørelse om miljøvurderingen har været offentlig fremlagt sammen med planforslagene. Afgørelsen er ikke påklaget.

Høring
Forslag til Lokalplan 316.06 har været fremlagt offentligt i perioden 01.12.2015 til 31.01.2016.

Bilag
Bilag 1 - ny: PMU 22.02.2016 Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter Dok. nr. 2016/01223 010


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at Lokalplan 316.06 vedtages endeligt uden ændringer

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-02-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:
1.
For: V, O, G, A, Ø (7)
Imod: C (1)
Anbefales at tiltræde indstillingen..

Inhabil: Jannich Petersen deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.




Beslutning
1.
For: A, G, O, V, Ø (20)
Imod: C (2)
Tiltrådt.

Inhabil: Jannich Petersen deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.




31. Igangsættelse af forsøg med storskrald og haveaffald i Ramløse
07.18G00 - 2015/39373

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at gennemføre forsøg med indsamling af storskrald og haveaffald.
Ligeledes behandler Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet mhp. frigivelse af midler.

Baggrund
Politisk forløb
Teknisk Udvalg besluttede den 04.06.2014 at igangsætte planlægningen af et forsøg med indsamling af storskrald og haveaffald inklusiv et estimeret budget. Forsøget skal bruges til at samle erfaringer med en storskraldsordning i vores område. Erfaringerne skal bruges til senere at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at indføre en permanent indsamlingsordning for storskrald og haveaffald i hele kommunen.

Fokus på storskrald i kommunen
I kommunens Ressource- og affaldsplan (indsatsområde 5) er det vedtaget, at vi vil gennemføre forsøg med indsamling af storskrald og haveaffald senest i 2016. Desuden har der været flere henvendelser fra borgere, som ønsker etablering af husstandsindsamling af storskrald.

Forsøg
Forsøget med storskrald og haveaffald skal primært give viden om, hvor meget en indsamlingsordning vil blive benyttet, samt hvilke praktiske forhold der er vigtige for, at husstandsindsamlingen kan fungere så brugervenligt og effektivt som muligt i forhold til service, miljø, genanvendelse og økonomi.

Overordnet vil forsøget vare et år og indeholde:

1. En tilmeldeordning, hvor borgerne skal tilmelde sig hver afhentning via telefon, sms eller mail
2. Et afgrænset område i Ramløse (298 helårsboliger og 66 fritidsboliger) med afhentning en gang hver tredje måned
3. Indsamling af haveaffald og storskrald (møbler, stort elektronik, hårde hvidevarer, stort metal og stort pap)
4. Målrettet og vejledende information til borgerne
5. Løbende vurderinger af såvel det afleverede affald (type, mængder og kvalitet) som af ordningen som helhed
6. Afsluttende evaluering

Vestforbrændings rolle
Kommunen har været i dialog med Vestforbrænding om deres eventuelle deltagelse i forsøget. Vestforbrænding har meddelt, at de ikke ønsker at indgå som part i et forsøgs-projekt med indsamling af storskrald og haveaffald. Vestforbrænding har kunnet bidrage i form af deres rapport "Storskrald - henteordningernes fordele og ulemper" fra juli 2014.

Videre proces
Administrationen detailplanlægger og forbereder igangsætning af forsøget fra maj 2016. Herunder indgåelse af aftale med vognmand, information og vejledning til borgerne, aftaler om håndtering og aflevering af det indsamlede storskrald og haveaffald mv. Vi vil anvende den vognmand, der kører dagrenovation i området til daglig.

Evaluering fremlægges efter et år
Efter forsøgets afslutning vil evalueringen blive forelagt Teknisk Udvalg med henblik på at beslutte, om der skal indføres en storskraldsordning i kommunen. Evalueringen vil også omfatte estimeret øget ressourceforbrug i administrationen, hvis en ordning indføres i hele kommunen.


Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13
Gribskov Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2014-25

Økonomi
Ordningen vil i forsøgsperioden være gratis for de borgere, der får den tilbudt i forsøgsområdet. Når forsøget er afsluttet, vil Teknisk Udvalg blive præsenteret for en evaluering. Den vil indeholde økonomiske nøgletal for, hvad ordninger for storskrald og haveaffald vil koste, hvis de skal implementeres i hele kommunen.

Hvis storskrald senere indføres som en ny, permanent ordning i kommunen, vil det medføre en ny affaldstakst, der pålægges alle husstande i kommunen. Det vil også medføre behov for flere personaleressourcer til drift og controlling.

Økonomi for forsøgsperioden:

Indsats	Bemærkning	Omkostning
1. Indsamling/kørsel	Afhænger af timeforbruget for vognmanden. Det vurderes dog, at hver indsamling (storskrald og haveaffald) maksimalt vil tage en dag.	70.400,-
2. Information og formidling	Formidling og vejledning til borgerne i forsøgsområdet i henhold til kommunikationsplan inkl. print, forsendelse mv.	37.209,-
3. Registreringer	Analyse og kontrol af sammensætning, mængder og kvalitet af affaldet.	10.000,-
4. Bruger- undersøgelse	Kvalitativ evaluering af forsøget	5.000,-
Total		122.609,-

På mellemregningskontoen for husstandsindsamlet affald er der ifølge investeringsplanen afsat 8,8 mio. kr. til perioden 2015-16. Der er ikke brugt af midlerne.


Miljøforhold
Indsamling af storskrald og haveaffald ved husstanden vil øge serviceniveauet over for borgerne men vil formentlig ikke give en væsentlig miljømæssig effekt.
Det vil fortrinsvis være indsamlingen af pap, der kan bidrage positivt for miljøet og give en højere genanvendelsesprocent.

Høring
Forsøget er et initiativ under den kommunale affaldsplan 2014-2019, som har været i høring.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:
1. igangsætte forsøg med indsamling af haveaffald og storskrald i Ramløse

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:
2. beløbet på 122.609 kr. finansieres af de på forsyningens mellemregningskonto allerede afsatte midler til initiativer i affaldsplanen om husstandsindsamlet affald
3. frigive 122.609 kr. fra forsyningens mellemregningskonto som en tillægsbevilling til forsyningsområdet i 2016-17 med henblik på at finansiere forsøget med haveaffald og storskrald


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 24-02-2016:

1. Tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:
2. - 3. Anbefales.




Beslutning
2.-3. Tiltrådt

Fraværende Morten Jørgensen




32. Potentielle opstillingssteder til pavilloner til boliger til flygtninge
01.11G00 - 2015/39070

Sagsfremstilling
Indledning
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler muligheder for opstilling af midlertidige pavilloner på kommunalt ejede grunde.

Opstilling af pavilloner falder ind under Planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for hurtigt at tilvejebringe egnede opstillingssteder. Opstillingen kan gælde i op til fem år.

Sagen fremlægges for at sikre, at kapaciteten til midlertidig indkvartering kan tilvejebringes i rette tid, så udgifter til hotelophold og lignende kan undgås.

Baggrund - øget antal modtagne flygtninge og familiesammenførte
Gribskov Kommune (GK) er udfordret af, at den årlige kommunekvote, dvs. det antal flygtninge, som GK er forpligtet til at modtage, er blevet forhøjet gennem de senere år. I 2016 er GK's kvote blevet fastsat til 153 flygtninge - imod 118 flygtninge i 2015, svarende til en fordobling i forhold til niveauet i 2014 og en seksdobling i forhold til niveauet i 2008-09.

Hovedparten af de flygtninge, GK modtager, kommer hertil som enlige, men en stigende andel af de enlige flygtninge er gift, og erfaringsmæssigt søger mange af disse om familiesammenføring.

Stigningen i antallet af modtagne flygtninge og familiesammenførte giver et øget pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge og til midlertidig indkvartering af de flygtninge, der afventer permanent boligplacering, fx i forbindelse med familiesammenføring.

Byrådet besluttede d. 22-06-2015, at der vil kunne etableres midlertidige indkvarteringsmuligheder i pavilloner på de byggemodnede grunde Boagervej 28 og Hammerrichsvej 4. Den vigende tilstrømning af flygtninge i vintermånederne 2015-2016 har betydet, at det endnu ikke været nødvendigt at opstille pavilloner på de to nævnte opstillingssteder. Det ventes, at det månedlige antal flygtninge, som GK skal modtage, vil stige i forårs- og sommermånederne. Det er derfor overvejende sandsynligt, at de to allerede godkendte opstillingssteder tages i brug inden for de kommende måneder. Derefter vil der være behov for flere opstillingssteder.

Den aktuelle boligudfordring
Mulighederne for at indrette værelser og familieboliger i kommunens egne ejendomme er ved at være udtømte. I praksis har det vist sig, at det er vanskeligt at indleje et tilstrækkeligt antal private ejendomme mhp. videreudlejning til flygtninge, da mange private boligejere forlanger en husleje, der langt overstiger den betalingsevne, som flygtningene har efter indførelsen af den lavere integrationsydelse. Administrationen foreslår derfor at anvende ledige grunde, der ejes af GK, til opsætning af pavilloner til midlertidig indkvartering, indtil flygtningene kan anvises en permanent bolig - eller indtil flygtningene har fundet egen bolig

Generelt rummer pavillonløsningen en tidsmæssig fordel, da den er hurtig at etablere, især hvis der findes grunde med tilslutningsmuligheder. Kapaciteten er også relativ let at afhænde, hvis der ikke længere skulle være brug herfor. Endelig kan istandsættelsesomkostningerne i forbindelse med fraflytning typisk holdes på et lavere niveau ved pavillonløsningen end ved andre boligtyper.

Ændringer i planloven giver nye handlemuligheder
Planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder til flygtninge trådte i kraft d. 1. maj 2015. § 5u giver kommunerne mulighed for på visse betingelser at fravige lovens bestemmelser om tilvejebringelse af lokalplaner, landzonetilladelse og dispensationer fra lokalplaner m.v. ved bygge- eller anlægsarbejder eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge.

Formålet med bestemmelserne er at muliggøre, at der hurtigt kan etableres midlertidige opholdssteder til flygtninge. Dispensationer og tilladelser efter § 5u kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at kommunen har givet skriftlig orientering om ansøgningen og kan højst gives med en varighed på 5 år. Kommunerne har valgfrihed til i det enkelte tilfælde at vurdere, om § 5u skal bringes i anvendelse, eller om planlovens almindelige tilvejebringelses- og procedureregler skal følges.

Mulige opstillingssteder
Nedenfor er en oversigt over områder, hvor pavilloner kan opstilles. Ved udvælgelsen er der alene peget på grunde i kommunens tre største byer.

Der er endvidere peget på, hvor på de udvalgte grunde, de billigste tilslutningsmuligheder findes, da det vil bringe de samlede etableringsomkostninger ned, jf. sidste kolonne i oversigten samt kortbilag. Tilslutningsmulighederne i forhold til kloaknettet skal afdækkes i samarbejde med Gribvand. Dette kan føre til, at enkelte af de foreslåede opstillingssteder må opgives af omkostningsmæssige grunde.

Adresse	Bygge-modnet	Gældende Planforhold/anvendelse	Ifølge plan- lovens §5u	Bemærkning
Parkvej 309, Gilleleje Matr. 4a Fjellenstrup By, Fjellenstrup	Ja	2.B.22 Boligområde Gilleleje Syd 2 Landzone, der er udpeget til at kunne overføres til byzone	Ja	Skal afvejes i forhold til, at området er udlagt til fremtidig byudvikling. Der er ikke pt. planer om at igangsætte byudviklingen. Der kan placeres 6 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 pr. pavillon Pavillonerne kan placeres på grunden, langs med Parkvej, af hensyn billigst mulig tilslutning til kloak, vand og el, samt at det er langs med eksisterende vej og sti. Der er en eksisterende ejendom, der skal nedrives først. Ejendommen er i så ringe stand, at det ikke er anbefalelsesværdigt at istandsætte den.
Kringelholm Syd Matr. 4a Gilleleje By, Gilleleje	Nej	2.B.15 Boligområde Kringelholm Lokalplan 15.83 for lavt boligområde i Gilleleje syd (sydlige Kringelholm) Byzone	Ja	Skal afvejes i forhold til adgangsvej og nuværende reservation til offentlig institution. Der er ikke pt. behov for etablering af institution. På arealet op mod eksisterende bebyggelse kan der opstilles 6 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 pr. pavillon. Ved at placere dem så tæt på skel mod eksisterende bebyggelse er det umiddelbart let at tilslutte til offentlige forsyninger, samt der er eksisterende vej og sti.
Østergade, Helsinge Matr. 5de, Helsinge By, Helsinge	Nej	1.C.06 Centerområde i Helsinge bymidte Lokalplan 8.78 for Offentligt område ved Bøgelund fra 1978. Byzone.	Ja	Skal afvejes i forhold til, at området er udlagt til fremtidig byudvikling. Der er ikke pt planer om at igangsætte byudviklingen. Der kan placeres 6 pavilloner med 4 familieboliger på 48m2 pr. pavillon Pavillonerne kan placeres på grunden, langs med Østergade, af hensyn til billigst mulig tilslutning til kloak, vand og el. samt at det er langs med eksisterende vej og sti.
Skovgårdsvej, Helsinge Matr. 10 hr, Helsinge By, Helsinge	Nej	1.D.05 Institutionsområde ved Tofte Lokalplan 18.80 for Boligområde og offentligt område i Tofte i Helsinge. Byzone	Ja	Evt. støjgener fra Kildevej og anvendelse af området af nærmeste daginstitution, skal undersøges nærmere. Der kan placeres 6 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 pr. pavillon. Pavillonerne kan placeres langs skel mod Ahornparken, af hensyn til billigst mulig til slutning til kloak, vand og el. Der skal etableres sti forbindelse fra Ahornparken.
Langedam, Breddam Nord, Græsted Matr. 6gd og 6ge Græsted By, Græsted	Nej	3.B.03 Boligområde Breddam Nord Lokalplan 16.13 for boligområde Breddam (nord) i Græsted Byzone	-	Der er ikke pt planer om salg. På matr. 6gd kan der placeres en pavillon med 4 familieboliger på 48 m2 mod vest på grunden, mod eksisterende p-plads. I den østlige ende af grunden kan der placeres 2 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 pr pavillon, ud mod Langedam. Ved at placere dem så tæt på skel mod eksisterende veje, er det umiddelbar let at tilslutte til offentlige forsyninger, samt der er eksisterende vej og sti. På matr. 6ge kan der placeres 3 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 - en mod øst ud mod Mårumvej, en mod nord ud mod Breddam og en mod vest ud mod Langedam Ved at placere dem så tæt på skel mod eksisterende veje, er det umiddelbar let at tilslutte til offentlige forsyninger, samt der er eksisterende vej og sti.

Økonomi
Hvis pavillonerne anvendes til midlertidig indkvartering af flygtninge, er der lovgivningsmæssigt fastsat en maksimalhusleje.

Administrationen har indhentet priser i december 2015 på henholdsvis køb eller leje af pavilloner.

Eftersom etableringsomkostningerne kan lånefinanseres vil ydelserne på lånene kunne finansieres via ejendomsrammerne, dels via lavere omkostninger til driftsudgifter og dels via huslejebetaling fra beboerne i boligerne indrettet til flygtninge.

Umiddelbart vurderet kan udgifterne til byggemodning og nedrivning af eksisterende ejendom ligeledes lånefinansieres. Det skal undersøges nærmere om dette er tilfældet, da disse udgifter ikke vil kunne afholdes inden for ejendomsrammerne.

Administrationens anbefaling
Det anbefales, at ovenstående ejendomme godkendes til midlertidig opstilling af pavilloner til midlertidig indkvartering af flygtninge.

Anbefalingen forudsætter, at tilslutningen til kloaknettet ikke er prohibitiv dyr, og at omkostningerne til byggemodning og nedrivning af eksisterende ejendom kan lånefinansiseres.


Lovgrundlag
LBK nr. 1094 af 07/10/2014 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) - og senere ændringer af forskriften.

LBK nr. 1021 af 19/09/2014 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven) - og senere ændringer af forskriften.

BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge - og senere ændringer af forskriften. Rettelse af slåfejl: BEK nr. 50 af 18/01/2008 indarbejdet i dagsorden til ØU

BEK nr. 1791 af 17/12/2015 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2016.

BEK nr 721 af 13/05/2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

LOV nr. 539 af 29/04/2015 Lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge). (Vedr. planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder for flygtninge).

LOV nr. 1705 af 21/12/2015 Lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge).

BEK nr 1580 af 17.12.2013, Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 13, samt vejledning hertil.


Økonomi
Jf. vejledning til Lånebekendtgørelsen, af 7. december 2015 fra Social- og Indenrigsministeriet har kommuner automatisk låneadgang til erhvervelse, indretning og leje af ejendomme med henblik udlejning til flygtningen.

Midler til opførelse af pavilloner, herunder tilslutningsudgifterne, vil kunne lånefinansieres. Ydelserne på lånene finansieres via ejendomsrammerne, dels via lavere omkostninger til driftsudgifter og dels via huslejebetaling fra beboerne i boligerne indrettet til flygtninge.


Bilag
Bilag PMU 22-02-16 Kortbilag med de seks foreslåede opstillingssteder Dokumentnr. 2015/39070 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte, at følgende grunde anvendes til opstilling af pavilloner - i en periode i op til fem år:

1. Parkvej 309, Gilleleje, Matr. 4a Fjellenstrup By, Fjellenstrup
2. Kringelholm Syd, Matr. 4a Gilleleje By, Gilleleje
3. Østergade, Helsinge, Matr. 5de, Helsinge By, Helsinge
4. Skovgårdsvej, Helsinge, Matr. 10 hr, Helsinge By, Helsinge
5. Langedam, Breddam Nord, Græsted, Matr. 6gd Græsted By, Græsted
6. Langedam, Breddam Nord, Græsted, Matr. 6ge Græsted By, Græsted

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-02-2016:
1. Anbefales ikke

Pind 2-6 blev bragt til afstemning:
For G, V og Bo Jul Nielsen (4)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme (1)
Imod O (1)
2.-6. Anbefalingen tiltrådt

G, V og S stillede forslag om placering af pavilloner ved Gilleleje gamle børnehave, det gamle jobcenter i Gilleleje, den gamle gasværksgrund i Gilleleje og grunden med duer på Kastanie alle.
For G, V og S (5)
Imod O (1)
Forslaget tiltrådt

Udvalget efterspørger sag om muligheden for indkvartering i "Venligboliger" og sommerhuse.

Jannich Petersen fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:
1. Anbefales ikke.

2. - 6.
For: V, G, C, Ø, Bo Jul Nielsen (A) (7)
Imod: O (1)
Undlod at stemme: Sussan Kjeldgaard (A) (1)
Anbefales tiltrådt.

Forslag om placering af pavilloner (fremsat på Plan- og Miljøudvalgets møde) i forhold til placering af pavilloner ved Gilleleje gamle børnehave, det gamle jobcenter i Gilleleje, den gamle gasværksgrund i Gilleleje blev bragt til afstemning.
For: V, G, A, Ø (8)
Imod: O (1)
Forlag anbefales tiltrådt.

Den del af forslag, der vedr. placering på grunden med duer på Kastanie Alle, blev bragt til afstemning.
For: V, G, A, Ø (7)
Imod: C, O (2)
Forslag anbefales tiltrådt.

Anbefalet, at administrationen arbejder med muligheden for indkvartering i "Venligboliger" og sommerhuse.




Beslutning
Det berigtiges, at C i Økonomiudvalget stemte for "Forslag om placering af pavilloner (fremsat på Plan- og Miljøudvalgets møde) i forhold til placering af pavilloner ved Gilleleje gamle børnehave, det gamle jobcenter i Gilleleje, den gamle gasværksgrund i Gilleleje blev bragt til afstemning."

1. Ikke tiltrådt.

2. - 6.
For: A, C, G, V, Ø (21)
Imod: O (2)
Tiltrådt.

Forslag om placering af pavilloner (fremsat på Plan- og Miljøudvalgets møde) i forhold til placering af pavilloner ved følgende steder:

Gilleleje gamle børnehave
For: A, C, G, V, Ø (21)
Imod: O (2)
Tiltrådt.

Det gamle jobcenter i Gilleleje
Tiltrådt

Den gamle gasværksgrund i Gilleleje.
Tiltrådt.

Forslaget vedr. placering på grunden med duer på Kastanie Alle.
Sendes tilbage til PMU

Anbefalet fra ØU, at administrationen arbejder med muligheden for indkvartering i "Venligboliger" og sommerhuse.
For: A, C, G, V, Ø (21)
Imod: O (2)
Tiltrådt.





33. Ansøgning om overførsel af gældende lånegaranti
00.32Ø00 - 2016/02062

Sagsfremstilling
Indledning:
Formålet med sagsfremstillingen er, at få Økonomiudvalget til at anbefale Byrådet at godkender en omlægning af lån i Ramløse Hallen, samt godkender en overførsel af nuværende kommunale garanti til lån i Nykredit (garanteret restgæld regnskab 2015: 4,229 mio. kr.) til nyt lån i Handelsbanken A/S.

En overførsel af garanti vil medfører en forlængelse af den periode, hvori denne er gældende, samt at det garanteret beløb i hvert af årene, hvor garantien er i kraft, vil være højere.

Baggrund:
Ramløse Hallen er i dag finasieret med 2 realkreditlån i Nykredit, og 2 kommunale lån. En omlægning af lån vil medfører, at de 2 kommunale lån skal rykningspåtegnes.

Hallen har modtaget lånetilbud fra, Handelsbanken A/S, på 2 lån på op til 2,4 mio. kr. og 4,4 mio. kr. Der ønskes optaget lån på 2,4 mio. kr. og på 4,229 mio. kr. Det er til sidstnævnte lån garantien ønskes overført.

Begge lån har en løbetid på 20 år, og er med variabel rente på henholdsvis 2,39% og 1,85% (jf. bilag "Lånetilbud fra Handelsbanken" af 11. jan. 2016).

Lånene skal anvendes til at indfri nuværende lån i Nykredit med en restgæld primo 2016 på 1,329 mio. kr. og 4,229 mio. kr. Disse lån er ligeledes variabelt forrentet, og har en rente i 2016 på 2,32% (incl. bidragssats) og 1,12% (incl. bidragssats).

Nettoprovenuet på ca. 1 mio. kr. (nyt lån 2,4 mio. kr. minus nuværende lån på 1,329 mio. kr.) skal anvendes til at realiserer projektet "Liv i Ramløse".

Omlægningen vil medfører en ny gæld på 6,6 mio. kr. mod nuværende restgæld på 5,6 mio. kr. Dette vil sammen med de højere rente på de nye lån betyde en forøget renteudgift for Hallen.

Derimod vil den årlige ydelse på de nye lån være mindre end den nuværende (pga mindre afdrag). Så Hallen vil få en mindre likviditets belastning.

Gribskov Kommune har også givet garanti til lån i Gribskovhallen og Helsinge Hallerne. Den garanterede restgæld udgør i regnskab 2015 i alt 12,8 mio. kr.

Lovgrundlag
Lov om almene boliger mv. §29, stk. 1 og BEK nr. 1238 af 15/12/2011
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (Lånebekendtgørelsen).

Økonomi
Som nævnt vil en garanti til nyt lån i Handelsbanken medfører, at garantiperioden forlænges. Konkret forlænges denne fra de nuværende ca. 12 år, som er restløbetiden for den gældende garanti, til 20 år, som er løbetiden for det nye lån.

Samtidig medfører en garanti til det nye lån, at det garanteret beløb i hvert af de 20 år vil være højere end for den nuværende garanti, idet afviklingen af gælden på det nye lån sker langsommere.

Omlægning af lån vil herudover medfører, at de 2 kommunale lån skal rykningspåtegnes. Konkret skal de 2 lån respekterer en stigning i foranstillet kredit på 1 mio. kr.

Alt i alt vil omlægningen derfor medfører en større risiko for Kommunen.

Omlægningen af lån vil derimod ikke medfører forøget udgifter for Kommunen, idet der ikke ydes driftstilskud til Ramløse Hallen, men lejes haltimer.

Den oprindelige garanti, givet primo 2007, medførte ikke deponeringspligt, idet baggrunden for lånet var energibesparende foranstaltninger, som er omfattet af den kommunale låneramme. En overførsel af garanti vil derfor heller ikke medfører deponeringspligt.

Kommunen kan opkræve provision af denne type garantier. Der er i tidligere sager med garantier til Haller ikke opkrævet provision. Administrationen lægger derfor op til, at der ikke opkræves provision af en evt. garanti i denne sag.


Bilag
Ansøgning om fortsat garanti efter omlægning af lån (dok. 2016/02062 004)

Lånetilbud fra Handelsbanken (dok. 2016/02062 005)

Tidligere givet garanti til Nykredit (dok. 2016/02062 007)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:

1. at beslutte om tidligere givet garanti skal overføres til nyt lån ifm omlægning af lån i Ramløse Hallen, med den konsekvens at garantiens størrelse - 4,229 mio. kr. - vil være uændret, men vil have en længere løbetid og afvikles langsommere

Hvis punkt 1 tiltrædes:
2. at der ikke opkræves provision af den stillede garanti.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:

1. Anbefales.
2. Anbefales.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt




34. Nyt frikommuneforsøg 2016 - 2019
00.16P00 - 2016/07699

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om, hvorvidt Gribskov Kommune skal arbejde med muligheden for at deltage i et firkommuneforsøg i perioden 2016 - 2019.


Baggrund
Regeringen har aftalt med KL at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016 - 2019, hvor udvalgte kommuner får mulighed for at afprøve nye måder at løse de kommunale opgaver på.

Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af regler og effektiv lokal styring.

Som inspiration peger regeringen på en række mulige temaer for frikommuneforsøg:

• Mere valgfrihed og selvbestemmelse for borgerne
• Inddragelse af private leverandører og OPS
• Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder
• Mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats
• Nytænkning af integrationsområdet
• Bedre styring af det specialiserede socialområde
• Bedre rammer for kommunerne til at fremme vækst og udvikling i landdistrikter

Hvordan bliver man frikommune?

Kommunale netværk
Som noget nyt skal kommunerne ansøge sammen i kommunale netværk. Op til seks kommuner kan sammen søge om at lave forsøg inden for et fælles tema.

Ansøgning om at blive frikommunenetværk
Hvert netværk skal beskrive centrale og fælles udfordringer samt lovgivningsmæssige barrierer for at håndtere udfordringerne på en effektiv måde. Kommunerne skal skitsere mulige løsninger og opstille mål for indsatser ud fra estimerede baselines. Så det er muligt at dokumentere på resultater i netværksarbejde.

Ansøgningsfristen er 1. maj 2016.

Regeringen stiller efter at udpege 5 - 7 frikommunenetværk.

Ansøgning om konkrete forsøg
Når regeringen har udpeget frikommunenetværk, skal netværkskommuner udarbejde ansøgninger om konkrete forsøg. Frikommunerne kan søge om fritagelse fra regler eller om et ændret regelgrundlag.

Forsøg må ikke være i strid med grundloven, EU-regler, give frikommunerne økonomiske fordele på bekostnings af andre eller bryde med borgernes retssikkerhed.

Der vil være flere ansøgningsrunder. Første ansøgningsrunde har ansøgningsfrist 1. november 2016.

Administrationens vurdering og anbefaling
Muligheden for at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af regler og mere effektiv lokal styring er værd at arbejde med, men det er vigtigt at være opmærksom på, at deltagelse i frikommuneforsøg koster ressourcer og er i sig selv en forholdsvis krævende administrativ proces.

Administrationen vurderer derfor, at det er værd at investere ressourcer i at undersøge muligheden for at deltage i frikommuneforsøg, men den endelige beslutning om deltagelse kræver et bedre oplyst beslutningsgrundlag.

For eksempel:

• Hvilke dele af den kommunale organisation har ressourcer til at løfte forsøgsarbejde?
• Hvilke kommuner skulle Gribskov Kommune samarbejde med?
• Hvilket tema skulle være netværkets tema?

Det kræver en hurtig indsats at sikre intern afstemning i den kommunale organisation, at afsøge mulige samarbejdskommuner og at definere et relevant tema af fælles interesse, hvis kommunerne skal nå ansøgningsfristen.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet tager en principiel beslutning om, hvorvidt Gribskov Kommune skal forsøge at deltage i frikommuneforsøg 2016 - 2019. Hvis Byrådet er interesseret i at afsøge muligheder for deltagelse, vil administrationen investere ressourcer i at afsøge mulighederne.

Administrationen anbefaler også, at Byrådet delegerer kompetencen til at træffe den endelige beslutning om deltagelse i frikommuneforsøg for at sikre en mere smidig beslutningsproces og dermed en bedre tid til arbejdet med en eventuel ansøgning. For eksempel kan beslutningskompetencen delegeres til Økonomiudvalget, borgmesteren eller direktionen.

Lovgrundlag
Lovgrundlag til de nye frikommuneforsøg vil være en ny frikommunelov

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
1. at beslutte, om Gribskov Kommune skal afsøge muligheder for deltagelse i
frikommuneforsøg 2016 - 2019 og hvis Byrådet beslutter at afsøge muligheder

2. at beslutte hvor beslutningskompetencen om deltagelse skal ligge


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:
1.
For at afsøge muligheder: V, G, Ø (4)
Imod at afsøge muligheder: C, O, A, Ø (5)
Anbefales ikke at afsøge muligheder for deltagelse i frikommuneforsøg 2016 - 2019.

2. Ingen anbefaling.


Beslutning
Det berigtiges på BY, at Ø stemte imod at afsøge muligheder under afstemningen på Økonomiudvalget.

Ændringsforslag fra Borgmesteren:
1. At afsøge mulighed for deltagelse i frikommuneforsøg 2016-19 og herefter komme tilbage til Økonomiudvalget med eventuelt oplæg til beslutning og økonomi
2. Borgmesteren får mandat til at begynde drøftelse med andre kommuner.

1.-2. Tiltrådt





35. Politiske dagsordner i elektronisk form
00.22G00 - 2016/04777

Sagsfremstilling
Denne sag kommer på dagsorden efter anmodning fra Nyt Gribskov. Anmodningen blev fremsat i forbindelse med Økonomiudvalgets møde den 25.1.2016.

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

"Nyt Gribskov stiller forslag om at alle dagsordner til de politiske stående udvalg, Økonomiudvalg samt Byråd fremover udelukkende fremsendes i elektronisk form og ikke i papirform, som det sker i dag."

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §11 stk. 1 og § 8 a.

Økonomi
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tage stilling til Nyt Gribskovs forslag om at Byrådet og alle stående udvalg fremover kun modtager politiske dagsordner i elektronisk form.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:
Ændringsforslag fra A
Det skal gøres frivilligt, om dagsordener modtages i elektronisk form eller i papirform og sagen genoptages til behandling i december 2017.

For: A, C, O, Ø og Jannich Petersen (6)
Imod: G, Kim Valentin og Nick Madsen (3)

Ændringsforslag anbefales.




Beslutning

Ændringsforslag fra Økonomiudvalgets møde:
Det skal gøres frivilligt, om dagsordener modtages i elektronisk form eller i papirform og sagen genoptages til behandling i december 2017.
For: A, C, O, Ø, Jannick Petersen (V), Birgit Roswall (V), Knud Antonsen (V) (14)
Imod: G, Kim Valentin (V), Nick Madsen (V), Michael Bruun (V), Poul Erik Høyer (V), Steen Pedersen (V) (9)
Tiltrådt.





36. Gribskov Kommune - IT-Sikkerhedshåndbog 2016
85.00G00 - 2016/04086

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om kommunens IT sikkerhed.

Baggrund
Som en del af opretholdelsen af IT sikkerheden i Gribskov Kommune skal rammerne for kommunens IT sikkerhed løbende revideres, så de er tidssvarende.
Dette arbejde er netop gennemført og er vedlagt denne dagsorden til endelig vedtagelse.

Revision af IT-sikkerhedshåndbogen
Den samlede betegnelse for kommunens IT sikkerhed via vores IT-sikkerhedspolitik, regler og vejledninger herfor er "IT-sikkerhedshåndbogen" og benævnes således efterfølgende.

I løbet af 2016 vil der igangsættes et projekt hvor den samlede IT-sikkerhedshåndbog vil omlægges således at de ændringer, der sker i samfundet, i trusselsbilledet, som konstant ændres, samt i lovgivningen imødekommes endnu bedre. Det betyder, at den vedlagte version af håndbogen er en gennemskrivning og opdatering af den eksisterende håndbog. Håndbogen har været til høring i MED-organisationen og revisionen og er godkendt af HU den 27. januar 2016.

De væsentligste rettelser findes i følgende afsnit:

• Driftsikkerhed
• Systemmæssige forhold
• Datakommunikation
• Sikkerhedsforanstaltninger for anvendelse PC'ere på netværk samt Bring Your Own Device (BYOD)

For yderligere se vedlagte bilag.

Opbygning af sikkerhedshåndbogen
Den vedlagte sikkerhedshåndbog består af selve håndbogen (bilag 1) der skal behandles i Byrådet. Dertil er der en række dokumenter, der administrativt kan tilpasses i takt med udviklingen, under forudsætning af at kravene i sikkerhedshåndbogen er overholdt (disse er vedlagt som akt på sagen). Derudover har administrationen udarbejdet en lettere tilgængelig version af sikkerhedshåndbogen denne er ligeledes vedlagt som akt på sagen.


Lovgrundlag
LBK nr 873 af 09/07/2015 (Straffeloven) § 152
BEK nr 528 af 15/06/2000 (Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning)
LBK nr 443 af 22/04/2014 (Forvaltningsloven) § 32


Økonomi
-

Høring
-

Bilag

Bilag 1: Sikkerhedshåndbog dok. nr 2016/04086 004

Læsevejledning
Dokument 2016/04086 udgør bilag i behandling af sagen. Hvis byrådsmedlemmer ønsker at læse mere uddybende om sikkerhedshåndbogen, har de via POLAR adgang til to yderligere dokumenter
Sikkerhedshåndbogen med alle bilag - dok. nr 2016/04086 001
Pixi-udgave af sikkerhedshåndbogen - dok. nr 2016/04086 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde kommunens IT-Sikkerhedshåndbog.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:

1. Anbefales.

Beslutning
1. Tiltrådt




37. Frigivelse af midler til tilbygning til teatersal på Helsinge Ungdomscenter
02.03G00 - 2014/48422

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Sagen omhandler anvendelse af midler afsat i Budget 2016- 2019 til en tilbygning til den eksisterende teatersal på Helsinge Ungdomscenter (HUC).

Sagens baggrund
Siden indvielsen af HUC i 1972 har centret været omdrejningspunkt for unge med musik og teater i blodet. De unge har på scenen spillet musik, teater, revy og de seneste mange år musical. Fra starten har lokalerne til omklædning og sminke været for små i forhold til det store antal unge, som deltager.

For at hjælpe på dette har ungdomsskolen hvert år rejst et omklædningstelt på ca. 110 m². Teltet er tidligere blevet opvarmet ved hjælp af gas, el og senest et stort oliefyr. Selvom teltet ikke bliver varmt, er varmeudgiften i musicalperioden (10 dage i marts) mellem 10.000 og 14.000 Kr. afhængig af vejret.

Tidligere har HUC brugt en pavillonen til kostumeafdeling, men pavillonen var efterhånden så hårdt angrebet af råd og skimmelsvamp, at en renovering økonomisk ikke vil være hensigtsmæssig. Derfor blev pavillonen revet ned i 2014.

Der er derfor behov for en tilbygning til teatersalen, som skal erstatte den nedrevne pavillon og opføres i forlængelse af salen, så den også kan bruges til sminkning og omklædning.

Sagen har været behandlet på Børneudvalgets møde d. 20.04.2015. Her tiltrådte udvalget administrationens indstilling om at afslå ansøgningen, da der ikke var afsat midler til formålet i budget 2015. Ansøgningen indgik derefter som et ønske i forhandlingerne om budget 2016-2019, hvor der blev afsat midler til formålet.

Sagens forhold
Børneudvalget skal træffe beslutning om frigivelse af de midler, der er afsat i budget 2016-2019 til tilbygning til teatersalen på HUC.

Ønsket om en permanent tilbygning, som erstatning for den tidligere pavillon, er fremsat af ungdomsskolen. Der har været løbende inddragelse af medarbejderne og bestyrelsen. Lederen af ungdomsskolen har været med i udformningen af planen for byggeprojektet.

Projektet har været i udbud, der er fundet en entreprenør og der foreligger en byggetilladelse.

Opførelsen af tilbygningen forventes at kunne gennemføres på ca. tre måneder. Udførelsen forventes opstartet primo 2. kvartal 2016 og forventes afsluttet 3. kvartal 2016.

Administrationens vurdering og anbefaling
Da midlerne til formålet er afsat i budget 2016-2019, anbefaler administrationen, at Børneudvalget frigiver de afsatte midler til tilbygningen til teatersalen.

Lovgrundlag
LBK nr 375 af 04/04/2014 (Ungdomsskoleloven) § 1

Økonomi
Det samlede økonomiske overslag for opførelsen af tilbygningen beløber sig til 1,4 mio. kr.
Der søges om en frigivelse af de 1,4 mio kr. som er afsat til formålet i budgetaftalen 2016-2019.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at frigive 1,4 mio. kr. til tilbygningen til teatersalen på Helsinge Ungdomscenter

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 22-02-2016:
Anbefalet

Fraværende: Poul-Erik Høyer


Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:

1. Anbefales.

Beslutning
1. Tiltrådt




38. Handicaprådet 2014-2017 - ud- og indtræden
27.69.48A00 - 2013/29737

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen med henblik på udpegning af én personlig stedfortræder til Handicaprådet.

Baggrund
Byrådet udpegede 8 medlemmer og 8 personlige stedfortrædere til Handicaprådet. Rådets aktuelle sammensætning er:

Medlemmer	Personlige stedfortrædere
Jonna Præst (O)	Brian Lyck Jørgensen (O)
Pia Foght (A)	Ulla Dræbye (A)
Agnete Odgaard Sørensen, embedsmand, det tekniske område	Torsten Forsberg, embedsmand, det tekniske område
Helle Mariager, embedsmand, børn- og ungeområdet	Janne Sørensen, embedsmand, børn- og ungeområdet
Annelise Hansen, DH* Gribskov	Jørgen Eckmann, DH Gribskov
Bente Ullits Eckmann, DH Gribskov	Jørgen Eckmann, DH Gribskov
Kim G. Nielsen, DH Gribskov	Karsten S. Jensen, DH Gribskov
Ole Præst, DH Gribskov	Inger Hansen, DH Gribskov

* forkortelsen DH står for Danske Handicaporganisationer

Ud- og indtræden
Janne Sørensen arbejder ikke længere i Gribskov Kommune. Center for Børn- og Unge foreslår derfor, at Byrådet udpeger Anne Steffensen, centerchef for Center for Børn og Unge, som personlig stedfortræder for Helle Mariager.


Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09/06/2015, § 17, stk. 3, jf. stk. 2
LBK nr. 1052 af 08/09/2015 §37a stk. 3

Økonomi
-

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:

1. at udpege Anne Steffensen som personlig stedfortræder for Helle Mariager i Handicaprådet

Beslutning
1. Tiltrådt




44. Etablering af dagcenter for borgere med demens: Model for etablering af dagcenter for borgere med demens
27.00G00 - 2015/26239

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling af sagen i Social- og Sundhesudvalget den 24. februar 2016 (LBK 769 af 09/06/2015 §23). Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning på indstillingens punkt 1. Efterfølgende videresendes sagen til behandling i Byrådet for så vidt angår Social- og Sundhedsudvalgets beslutning i sagen (indstillingens punkt 2 og 3).


1. Indledning

Social- og Sundhedsudvalget skal i denne sag afgive anbefaling til Økonomiudvalget d. 7. marts 2016. Sagen handler om at beslutte model og procesplan for etablering af et dagcentertilbud for hjemmeboende borgere med demens.

2. Baggrund

Som en del af puljen til Løft af Ældreområdet 2015 besluttede Social- og Sundhedsudvalget d. 10. september 2014, at der skulle oprettes et udvidet dagcentertilbud til borgere med demens.
Social- og Sundhedsudvalget drøftede på mødet d. 12. august 2015 tilbuddets indhold og placering. Med afsæt i afgivet høringsvar fra Ældrerådet besluttede udvalget på mødet, at administrationen skulle beskrive flere modeller for etablering af et dagcentertilbud til borgere med demens, herunder også modeller hvor tilbuddet placeres i selvstændig bygning uden direkte tilknytning til et plejecenter.
Administrationen er undervejs i arbejdet med modellerne blevet opmærksom på, at Social- og Sundhedsudvalget med fordel kan tænke et selvstændigt tilbud endnu bredere end den målgruppe, der fremgår i dagsorden fra d. 12. august 2015.
Social- og Sundhedsudvalget præsenteres på den baggrund derfor for tre overordnede modeller for etableringen af dagcenteret:

• Model 1: Indeholder det tilbud, som blev fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget på mødet d. 12. august 2015, hvor dagcenteret placeres på et plejecenter. Tilbuddets målgruppe er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens.

• Model 2: Indeholder et tilbud, hvor dagcenteret placeres på egen matrikel uden for plejecenter. Målgruppen for tilbuddet er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens.

• Model 3: Indeholder et tilbud, hvor dagcenteret placeres på egen matrikel uden for plejecenter. Målgruppen rummer både hjemmeboende borgere med moderat-svær demens (som i model 1 og 2) samt nydiagnosticerede borgere med demens.

De tre modeller vil blive beskrevet nærmere i det følgende.


3. Administrationens overvejelser

Hvem skal tilbuddet målrettes til og hvor skal det placeres?
For at administrationen kan arbejde videre med beskrivelsen af et dagcenter for borgere med demens, er der behov for, at udvalget træffer beslutning om, hvilken etablerings-model udvalget ønsker. Det vil sige, hvilken/hvilke målgrupper der skal indgå i tilbuddet, og hvor det skal placeres. I det følgende beskrives de tre modeller nærmere.

Model 1 og 2: Målgruppe og placering
Målgruppe: Målgruppen i model 1 og 2 er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens. Det er typisk borgere, der:

• Ikke kan være alene eller har svært ved at være alene
• Har en pårørende, som primært står for hjælp og pleje, og derfor har stort behov for aflastning
• i flere tilfælde ikke kan/ønsker at benytte kommunes nuværende tilbud

Placering af tilbud: Vælger udvalget at etablere et tilbud alene for denne målgruppe, kan det placeres enten i lokaler på plejecenter (model 1) eller på en selvstændig matrikel uden for plejecenter (model 2).

På mødet d. 12. august 2015 blev udvalget fremlagt muligheden for at etablere et dagcenter på et af kommunes plejecentre. Her blev det vurderet, at dagcenteret kunne placeres i lokale på henholdsvis Trongården eller Bakkebo.
Administrationen har vurderet lokalerne på de to centre igen og har på den baggrund vurderet, at lokalet på Trongården er mindre egnet til formålet. Vælger udvalget at pege på model 1, anbefaler administrationen derfor, at dagcenteret etableres på Bakkebo.

Med afsæt i de krav til rammer og fysisk indhold, som skitseres i bilag 1, har administrationen screenet kommunens nuværende ledige bygninger med henblik på at finde en egnet matrikel til formålet. En bygning er fundet særligt egnet. Det drejer sig om den tidligere fritidsordning i Blistrup, som er beliggende på Udsholtvej 74.
Bygningen har tidligere været i spil i forhold til boligplacering af flygtninge, men Byrådet besluttede på møde d. 2. februar 2015, at bygningen i første omgang ikke skal anvendes til dette formål. Bygningen står derfor tom på nuværende tidspunkt og kan anvendes til formålet. Matriklen i Blistrup kan både rumme model 2 og 3. Ved model 2 anvendes den ene halvdel af bygningen. Ved model 3 tages hele bygningen i anvendelse, så de to målgrupper etableres i samme bygning, men med hver sin "afdeling".


Model 3: Målgrupper og placering
Målgruppen: Målgruppen i model 3 er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens, som beskrevet ovenfor. Derudover inkluderer tilbuddet også en ny målgruppe - nemlig borgere med let-moderat demens. Borgere med let-moderat demens er typisk borgere, der:

• Ofte er nydiagnosticerede med demens
• Godt kan være alene i kortere perioder
• Har en pårørende, som primært står for hjælp og pleje og derfor har stort behov for aflastning
• i flere tilfælde ikke kan/ønsker at benytte kommunes nuværende tilbud

Placering: Ønsker udvalget, at tilbuddet rummer både borgere med moderat-svær demens samt borgere med let-moderat demens (model 3), skal tilbuddet etableres på selvstændig matrikel, da tilbuddet grundet mangel på plads ikke umiddelbart kan rummes på eksisterende plejecenter. Tilbuddet skal derfor etableres i den tidligere FO i Blistrup, som skitseret i forrige afsnit kan rumme hver sin afdeling.

Administrationens øvrige overvejelser vedrørende bl.a. potentiale i forhold til nuværende tilbud, indhold, åbningstider samt økonomi foldes nærmere ud i de efterfølgende afsnit.

I skemaet nedenfor er de tre modeller skitseret i forhold til hinanden:

	Model 1	Model 2	Model 3
Målgruppe	Hjemmeboende borgere med moderat- svær demens	Hjemmeboende borgere med moderat-svær demens	Hjemmeboende borgere med moderat-svær demens Hjemmeboende borgere med let- moderat demens
Placering	På Plejecenter Bakkebo	I den tidligere FO i Blistrup	I den tidligere FO i Blistrup
Åbningstider og omfang	Tilbuddet har åbent på alle hverdage. Kan rumme ca. 10 borgere pr. dag.	Tilbuddet har åbent på alle hverdage. Kan rumme ca. 10 borgere pr. dag.	Tilbuddet har åbent på alle hverdage. Kan rumme ca. 20 borgere pr. dag.
Økonomi *	Finansieringsbehov pr. år (overslag): Etablering og drift: 2016: 0 kr. Årlig drift og kørsel: 2017: 900.000 kr 2018: 1.350.000 kr. 2019: 1. 350.000 kr.	Finansieringsbehov pr. år (overslag): Etablering og drift: 2016: 725.000 kr. Årlig drift og kørsel: 2017: 1.675.000 kr. 2018: 1.675.000 kr. 2019: 1.675.000 kr.	Finansieringsbehov pr. år (overslag): Etablering og drift: 2016: 1.525.000 kr. Årlig drift og kørsel: 2017: 2.450.000 kr. 2018: 2.450.000 kr. 2019: 2.450.000 kr.

* Finansieringsbehovet er fratrukket de midler, som udvalget tidligere har afsat. Se de øvrige forudsætninger for beregningerne under afsnittet vedr. økonomi.

Flere borgere med demens
Behovet for et målrettet tilbud til borgere med demens vil fremadrettet være stigende. Der findes ingen officielle tal på antallet af demente, men Nationalt Videnscenter for demens har estimeret, at der i dag er ca. 767 borgere i Gribskov Kommune med en demenssygdom. I følge fremskrivning fra samme videnscenter vil antallet af borgere i Gribskov Kommune med en demenssygdom være ca. 1.445 om 10 år. På den baggrund er der også fremadrettet et stort potentiale i forhold til at etablere et målrettet tilbud til denne målgruppe, uanset hvilken model udvalget vælger at pege på.

Kommunes nuværende tilbud
Gribskov Kommune tilbyder i dag to muligheder for støtte og aktivitet i dagstimerne for borgere, der har demens. Det ene tilbud er det private tilbud Demenskontakten, og det andet er et generelt dagcentertilbud på kommunens plejecentre. De to tilbud beskrives kort nedenfor, og potentialet for et målrettet tilbud vurderes.

Demenskontakten: Er et privat tilbud placeret i Kagerup, som tilbyder nydiagnosticerede borgere med demens aktivitet og støtte i dagtimerne. Stedet har et begrænset antal pladser og er "selvvisiterende". Det betyder, at det er personalet på stedet og ikke kommunen, som vurderer, om den enkelte borger skal tilbydes en plads. Stedet benyttes af borgere fra flere nordsjællandske kommuner og har et større antal frivillige tilknyttet. Det er typisk borgere med en let-moderat demens, som benytter tilbuddet. På nuværende tidspunkt benytter 7 Gribskov borgere Demenskontakten.

Det er administrationens vurdering, at langt flere borgere end de nuværende 7 vil have gavn af og lyst til at benytte et dagtilbud målrettet dem. Vælger udvalget at pege på model 3, vil det betyde, at nydiagnosticerede borgere fremadrettet tilbydes eget kommunalt tilbud (model 3) fremfor at blive visiteret til det private tilbud Demenskontakten.
Fordelen ved den model er, at borgerne vil kunne blive i de samme rammer og med samme personale, fremfor, som det er i dag, at skulle skifte til et helt nyt tilbud med nyt personale, når de ikke længere kan rummes på Demenskontakten. Markante forandringer i hverdagen har stor betydning for borgere med demens og har typisk en negativ påvirkning både på trivsel og sygdommens udvikling. Det er derfor en klar fordel for både borgerne og kommunen, hvis forandringer kan minimeres.
En anden fordel ved model 3 er, at der kan rummes et større antal borgere, hvilket dels vil give mulighed for, at flere borgere kan få en plads, og dels have en positiv påvirkning på driftsøkonomien, da der kan sikres en større synergi i forhold til ressourcer, faglighed samt de aktiviteter, der igangsættes.

Dagcentertilbud på kommunens plejecentre: Borgere, der ikke er i Demenskontaktens målgruppe, kan tilbydes ophold på et af kommunens dagcentre. Dagcentrene er placeret på 5 af kommunes plejecentre, har typisk åbent 2-5 dage om ugen i 2-4 timer pr. åbningsdag, og tilbyder diverse aktiviteter for visiterede borgere. Tilbuddet er ikke kun målrettet borgere med demens, men der tilbydes aktiviteter også for denne målgruppe. Det er typisk borgere med en moderat-svær demens, som benytter tilbuddet.
En del borgere med demens ønsker af forskellige årsager ikke at benytte kommunens almindelig dagcentertilbud. Administrationen har kendskab til mindst 35 hjemmeboende borgere med demens, der i dag ikke er i det eksisterende tilbud, men som ville have gavn af et målrettet tilbud.

Det er administrationens vurdering, at en del af de 35 hjemmeboende borgere vil benytte et dagtilbud særligt målrettet dem, uanset hvilken model udvalget peger på. Potentialet vurderes dog at være størst i model 2 og 3, da en del borgere har svært ved at se sig selv som en del af målgruppen på et plejecenter og derfor fravælger muligheden for at benytte tilbud placeret her.

Samlet er det administrationens vurdering, at der allerede på nuværende tidspunkt, er et behov for at udvikle og supplere kommunens eksisterende tilbud med et dagcentertilbud målrettet borgere med demens. Dels fordi der er en gruppe borgere, som ikke synes at indgå i nuværende tilbud, da det "rette" tilbud ikke findes i dag, og dels fordi der med et stigende antal borgere med demens vil være et stigende behov. Endelig kan et målrettet dagtilbud for borgere med demens betyde, at flere borgere kan modtage målrettet aktivitet og træning, som kan begrænse udviklingen af sygdommen og udskyde behovet for en plejebolig. Dette uddybes i næste afsnit. På den baggrund, ses etableringen af et målrettet dagcentertilbud for borgere med demens som en nødvendig investering, der kan medvirke til at begrænse udgiftspresset på ældreområdet fremadrettet.

Dagcenterets indhold og rammer
På baggrund af de to ovenstående afsnit er der altså et stort forebyggende potentiale i at etablere et dagcenter målrettet borgere med demens, som kan medvirke til, at flere borgere kan være længere i egen bolig med deres ægtefælles hjælp.

Skal det forebyggende potentiale indfries, skal tilbuddet derfor medvirke til at

• Sikre aflastning af pårørende i hverdagen
• Sikre større kapacitet, så flere gør brug af tilbuddet
• Sikre mere egnede rammer og flere målrettede og stimulerende aktiviteter
• Understøtte borgernes livskvalitet
• Vedligeholde nuværende færdigheder og funktioner
• Forebygge unødvendig forværring af sygdommen
• Understøtte bedre koordinering af tilbud både i kommunalt og frivilligt regi.

Dagcenterets indhold og fysiske rammer er uddybet i bilaget "Indhold og fysiske rammer".

Åbningstider og antal borgere:
Dagcenteret skal være åbent i ca. en arbejdsdags længde i fem dage pr. uge (hverdage) for at kunne dække behovet for aflastning, aktiviteter m.v. Det foreslås, at tilbuddet har åbent kl. 9-15 mandag til fredag (på hverdage). Borgerne bliver efter behov visiteret til tilbuddet i hele dage. Det betyder, at nogle borgere fx. vil have behov for at komme to hele dage om ugen, mens andre fx vil komme tre hele dage.

Dagcenteret kan rumme ca. 10 borgere dagligt, hvis udvalget vælger at pege på model 1 eller 2. Vælger udvalget model 3, kan dagcenteret rumme op til ca. 20 borgere dagligt.

Udviklingsmuligheder i forhold til samarbejde med frivillige:
Der er et stort potentiale i at inddrage frivillige i et dagcentertilbud for borgere med demens - både som ekstra støtte til pårørende, og som generel støtte og udvikling af det daglige arbejde. Potentialet for samarbejde med frivillige vurderes at være størst, hvis udvalget vælger at pege på en model, hvor dagcenteret placeres på en selvstændig matrikel (model 2 eller 3). Det skyldes dels, at der er mere fysisk plads at råde over, hvilket fx kunne give mulighed for at anvende lokaler til pårørendegrupper, og dels at potentialet for samarbejde omkring konkrete aktiviteter er størst ift. borgere, der har en lettere demens.

Henvendelse fra frivilligcenter Græsted:
Frivilligcenter Græsted har kontaktet kommunen med ønske om at indgå i et samarbejde omkring etablering af dagcenter for borgere med demens. Frivilligcenter Græsted driver i forvejen projektet "Grib Dagen", som har fokus på pårørende til demente borgere. Når udvalget har truffet beslutning om den konkrete model for centerets etablering, anbefaler administrationen, at Frivilligcenteret indgår i det videre arbejde med at konkretisere samarbejdet.

Hvem skal drive centeret?
Uanset valg af model holdes tilbuddet indenfor rammerne af de eksisterende kontrakter mellem kommunen og leverandørerne. Det betyder, at driften af dagcenteret ikke skal i udbud. Som en del af den forberedende proces inviterede administrationen i december 2015 de tre centerleverandører til et dialogmøde om det kommende tilbud. Efterfølgende har to centerleverandører tilkendegivet interesse for at drive et dagcentertilbud. Det skal i den videre proces afklares, hvem der skal drive centeret. Det er afgørende, at der i valget af leverandør bliver lagt vægt på at få skabt mest mulig faglig og økonomisk synergi med lignende eksisterende tilbud og aktiviteter i lokalsamfundet.

Udviklingspotentiale i forhold til brug af velfærdsteknologi
Der er et stort potentiale i at inddrage velfærdsteknologiske løsninger med henblik på at understøtte, at borgere med demens forbliver selvhjulpne længst muligt. De teknologiske løsninger kan fx motivere til fysisk aktivitet, hjælpe med at skabe struktur i hverdagen, styrke hukommelsen eller understøtte bedre kommunikation mellem borger og dennes pårørende. Social- og Sundhedsudvalget kan i forbindelse med udmøntning af Værdighedspuljen i foråret vælge at prioritere midler til velfærdsteknologi, der kan anvendes af hjemmeboende borgere med demens - både på dagcenteret og i eget hjem.

Størst potentiale ved tidlig introduktion:
Potentiale for at benytte velfærdsteknologiske løsninger er størst, hvis de introduceres så tidligt i sygdomsstadiet som muligt. Dels er anvendelsesmulighederne her størst og dels viser erfaringen, at jo tidligere i sygdomsforløbet borgerne bliver præsenteret for teknologierne, jo længere tid er de i stand til at anvende dem. Administrationen vurderer på den baggrund, at potentialet for at benytte velfærdsteknologi i forhold til dagcenteret vil være størst, hvis udvalget vælger at pege på model 3, hvor målgruppen også inkluderer borgere med en lettere demens.

4. Administrationens anbefaling:

Administrationen anbefaler, at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt model 1, model 2 eller model 3 skal udgøre rammen for den videre udvikling af tilbuddet. Administrationen anbefaler endvidere, at udvalget giver administrationen bemyndigelse til af vælge en leverandør til at drive dagcenteret.

Selve istandsættelsen af bygning og lokaler forventes at kunne gøres inden for de midler, der allerede er sat af i 2015 og overført til 2016.
Rammen for den løbende driftsøkonomi skal afklares i den videre udvikling af tilbuddet og forudsættes at indgå i udmøntningen af Værdighedspuljen. Tilbuddet kan med fordel supplere de tidligere prioriteringer af tilbud til borgere med demens, som Udvalget har igangsat i forbindelse med udmøntningen af Ældrepuljen 2015, men som ophører i 2016.

Det skal bemærkes, at økonomien ved et udvidet tilbud på egen matrikel (model 2 og model 3) vil udgøre en udvidelse af det eksisterende serviceniveau. Der vurderes at være positive faglige såvel som økonomiske gevinster ved at etablere et dagcentertilbud målrettet hjemmeboende borgere med demens, men der er ikke udarbejdet en egentlig business case.

5. Den videre proces:

Nedenfor er den overordnede procesplan for etableringen af dagcenteret skitseret:

Tidspunkt	Beslutning og høring	Aktiviteter
Februar-marts	24. februar: SSU træffer beslutning om at anbefale model 1, 2 eller 3 til Økonomiudvalget. 7. marts: Økonomiudvalget træffer beslutning om model for etablering af dagcenter for demente borgere.	Udvælgelse af tilbuddets leverandør Udarbejdelse af tillægsnotat til kontrakt Istandsættelse af bygning/lokaler
April-maj	SSU træffer beslutning om den økonomiske ramme / udmøntning af værdighedspuljen. 20.maj: Udkast til kvalitetsstandarder sendes i høring hos HR 26. maj: Udkast til kvalitetsstandarder sendes i høring hos ÆR	Udarbejdelse af kvalitetsstandard Istandsættelse af bygning/lokaler
Juni	8. juni: SSU træffer beslutning om kvalitetsstandard.
September 2016		Dagcenter for borgere med demens starter op.

6. Administrationens anbefaling:
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder ovenstående procesplan for etablering af dagcenteret.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) LBK nr 1284 af 17/11/2015 § 81 og 82.

Økonomi

Økonomisk overslag :
I forbindelse med udmøntning af Puljen til Løft af Ældreområdet (Ældrepuljen) 2015, besluttede Social- og Sundhedsudvalget d. 10. september 2014 at afsætte 1.300.000 kr. i 2015 til etablering og drift af et dagcentertilbud for borgere med demens. Midlerne dækker 500.000 til etablering (engangsudgift), 500.000 kr. til drift af bygning og personale og 300.000 kr. til dækning af kørsel for borgere til og fra dagcenteret. Midlerne overføres til det nuværende budgetår 2016.
I budgetaftalen fra 2016-19 er der fra 2017 og frem afsat 800.000 kr. årligt til drift af dagcenteret.

Overslag over det forventede finansieringsbehov for de tre modeller er angivet i skema nedenfor og er modregnet de midler, som udvalget, jf. ovenfor, allerede har afsat til formålet. Finansieringsbehovet dækker således over de samlede ekstra-omkostninger til både istandsættelse af bygning, udgifter til drift, kørsel af borgere mv. Beregningerne forudsætter, at borgere på Demenskontakten fra 2017 overgår til eget kommunalt tilbud.

Finansieringsbehov	2016	2017	2018	2019
Model 1	0 kr	900.000	1.350.000	1.350.000
Model 2	725.000	1.675.000	1.675.000	1.675.000
Model 3	1.525.000	2.450.000	2.450.000	2.450.000

Administrationen har på baggrund af en kvalificering af økonomien vurderet, at de afsatte midler ikke rækker til etablering og drift af et permanent tilbud. Uanset om Udvalget vælger model 1, 2 eller 3, skal der derfor findes ekstra midler i forbindelse med udmøntningen af Værdighedspuljen. Der er derudover fortsat usikkerhed om udgifterne til kørsel af borgere som følge af, at konsekvenserne af den nye kørselsaftale ikke kendes.
Administrationen gør desuden opmærksom på, at hvis Model 2 vælges, vil det være relativt dyrt at indrette resten af bygningen til andet formål, dels fordi borgere med demens ikke kan dele matrikel med særligt mange funktioner og dels fordi, at den resterende del af bygningen ikke indeholder andet end nogle mindre rum. I realiteten kan valg af Model 2 indebære enten tomgangsudgift i resten af bygningen - eller relativt dyre etableringsomkostninger for den resterende del, hvis denne skal fungere som en selvstændig enhed. De økonomiske konsekvenser heraf er ikke medtaget i tabellens opgørelse af finansieringsbehov.


Høring
Sagen har været sendt i høring i:

Handicaprådet d. 10.2.2016. Handicaprådet afgav følgende høringssvar:
Handicaprådet bakker op om model 3, hvor målgruppen er hjemmeboende borgere med moderat-svær demens og borgere med let-moderat demens, og hvor tilbuddet placeres på egen matrikel uden for plejecenter.

Handicaprådet ser tre fordele ved model 3:

1. Borgere med demens skal ikke skifte miljøet i takt med, at sygdommen forværres. Det er en fordel for borgerne.
2. Miljøet kan målrettes målgruppen.
3. Vedligeholdelse og drift af bygningen kan være nemmere og billigere, når hele bygningen tages i brug.

Ældrerådet d. 15.2.2016. Ældrerådet afgav følgende høringssvar:
Torben, Else, Leif og Annelise har været ude at se på institutionen i Blistrup og kan se gode muligheder.

Ældrerådet anbefaler model 3, som tilgodeser 20 brugere af gangen i to grupper. Ældrerådet er enige i Handicaprådets indstilling med de samme begrundelser:

1. Brugerne skal ikke skifte miljø, hvis sygdommen forværres.
2. Miljøet kan indrettes målrettet til brugergrupperne.
3. Vedligeholdelse og drift bliver mere økonomisk, når hele huset anvendes til samme brugergrupper.

Ældrerådet mener, at finansieringsbehovet er undervurderet og anbefaler, at der findes
yderligere midler fra værdighedspuljen.

Ældrerådet mener i øvrigt, at der også fortsat kan være brug for at benytte demenskontakten.

Bilag
SSU 24.2.2016: Indhold og fysiske rammer (dok.nr. 2015/26239) Præcisering: Dok. nr. 2015/26239 034. Præcisering indarbejdet i Økonomiudvalgets dagsorden.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget,
1. at beslutte model 1, model 2 eller model 3 for etablering af dagcenter for borgere med demens

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget;

2. at tiltræde den vedlagte procesplan for etablering af dagcenter for borgere med demens

3. at tiltræde at give administrationen bemyndigelse til af vælge en leverandør til at drive dagcenteret.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 24-02-2016:
1. Model 3 anbefalet.

2. Tiltrådt

3. A stiller ændringsforslag om, at administrationen udarbejder et økonomisk overslag over et kommunalt drevet dagcenter tilbud til borgere med demens.
For: A (2)
Imod: G, O og V (3)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt

Afstemning om indstillingens punkt 3
For: G, O og V (3)
Imod: A (2)

Indstillingens punkt 3 tiltrådt.

A begærer sagen i Byrådet

Økonomiudvalgets beslutning den 07-03-2016:

1. Tiltrådt model 3.

2. - 3. Videresendes til behandling i Byrådet.


Beslutning

Ændringsforslag fra A om, at sagen sendes tilbage til fornyet behandling i Social- og Sundhedsudvalget.
For: A, Ø (7)
Imod: C, G, O, V (16)
Ændringsforslag ikke tiltrådt

Ændringsforslag fra A om, at administrationen udarbejder et økonomisk overslag over et kommunalt drevet dagcenter tilbud til borgere med demens.
For: A, Ø (7)
Imod: C, G, O, V (16)
Ændringsforslag ikke tiltrådt

1.-3.
Tiltrådt.





45. Mulighed for at konvertere den undersøttende undervisning til timer med 2 voksne
00.15A00 - 2016/05022

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling af sagen i Børneudvalget den 22. februar 2016 (LBK 769 af 09/06/2015 §23). Sagen blev forelagt for Børneudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Børneudvalget får sagen til beslutning. Sagen omhandler en henvendelse fra Det Konservative Folkeparti, som ønsker at få belyst mulighederne for at udlægge beslutningskompetencen til at konvertere den understøttende til timer med 2 voksne til skolelederne.

Sagens bagrund
Henvendelsen fra Det Konservative Folkeparti
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Det Konservative Folkeparti. Partiet ønsker en sagsfremstilling på dagsordenen, som belyser mulighederne for, at skolerne sættes fri til at erstatte den understøttende undervisning med ekstra personale i klassen.
Partiet ønsker, at der skal være tale om en mulighed, som man kan beslutte at benytte på den enkelte skole, at muligheden skal være for alle klassetrin fra 0.-9. klasse samt at beslutningskompetencen skal ligge hos skoleledelsen på skolen.

Partiet oplyser i henvendelsen, at Hjørring Kommune har besluttet tilsvarende i januar 2016, og mener at det vil være interessant at se på, hvordan denne kommune har valgt at gøre det.

Sagens forhold
De lovgivningsmæssige muligheder
Med Folkeskolereformen blev der indført en længere skoledag, bla. i form af supplering af undervisningen med understøttende undervisning. I henhold til Folkeskolelovens § 16 a. skal den understøttende undervisning "anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel".

I henhold til Folkeskolelovens § 16 b. er der mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Kompetencen til dette ligger hos kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra skolens leder og udtalelse fra skolebestyrelsen. Reglerne kan fraviges i op til 1 skoleår ad gangen og med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser, ved hjælp af ekstra personale i klassen. Reglerne kan fraviges for 1.-3. klassetrin og i helt særlige tilfælde for 4.-9. klassetrin.

I henhold til paragraffens stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, såfremt bestemmelserne fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at træffe beslutning om at delegere kompetencen til at fravige reglerne til forvaltningen eller den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen).

Hjørring Kommunes anvendelse af muligheden jf. Folkeskolelovens § 16 B
Byrådet i Hjørring Kommune besluttede d. 27. januar 2016 at uddelegere kompetencen til at gøre brug af Folkeskolelovens § 16 B til skoledistriktslederen. Af protokollen fra mødet fremgår bl.a. følgende:

Skoledistriktslederens kompetence gælder i forhold til alle klassetrin.

I forbindelse med skoledistriktslederens beslutning skal afledte konsekvenser af konverteringen såsom pasning, befordring mm. håndteres. Der afsættes ikke på forhånd en økonomisk ramme til at finansiere de medførte udgifter. Der tages stilling til finansieringen, når det konkrete udgiftsniveau er kendt, og finansieringen sker indenfor Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets samlede ramme.

Administrationens vurdering
Administrationen har ikke modtaget henvendelser fra skoleledere, som har ønsket at ansøge om konvertering af den understøttende undervisning til timer med 2 voksne.
På denne baggrund vurderer administrationen, at sagen kan tages op igen, såfremt der indkommer en sådan ansøgning fra en skoleleder. Skolelederne er bekendt med muligheden herfor.

Såfremt udvalget ønsker at udlægge kompetencen til skolelederne vurderer administrationen, at de økonomiske konsekvenser af konverteringen også bør udlægges til den enkelte skole og finansieres indenfor dennes ramme. Såfremt reglerne skal fraviges ud over indskolingen, og altså gælde for samtlige klassetrin, vil dette endvidere kræve en dispensation fra ministeriet, da reglerne kun kan fraviges i helt særlige tilfælde for mellemtrin og udskoling.

Ønsker udvalget at kompetencen skal udlægges til skolelederne, og at finansieringen af konsekvenserne skal ske indenfor udvalgets samlede ramme, vurderer administrationen, at administrationen skal undersøge konsekvenserne yderligere, og lægge sagen op til fornyet behandling på næste udvalgsmøde.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget beslutter et af indstillingspunkterne 1.-3.

Lovgrundlag
LBK nr. 1543 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) § 16 B

Økonomi
Der er tale om en konvertering af understøttende undervisning til 2-lærertimer, hvilket i sig selv ikke har økonomiske konsekvenser. Der vil imidlertid kunne opstå følgeudgifter til fritidstilbud, da kommunen er forpligtet til at stille fritidstilbud til rådighed i de timer, som fravigelsen af reglerne vedrører. Der vil også kunne opstå ekstra udgifter til befordring.

Bilag
-

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At sagen tages op igen, såfremt en eller flere skoleledere benytter sig af muligheden for at ansøge om konvertering af understøttende undervisning til 2-lærer timer, eller
2. At kompetencen til konverteringen samt de økonomiske konsekvenser heraf udlægges til skolelederne, eller
3. At administrationen arbejder videre med at undersøge konsekvenserne af en udlægning af kompetencen yderligere, og lægger sagen op til fornyet behandling på næste udvalgsmøde"

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 22-02-2016:

Ad 1
For: G, O,V,A (4)
Imod: (1) Præcisering, at det var C, der stemte imod, indarbejdet i forbindelse med Økonomiudvalgets møde
Indstilling tiltrådt.

2. og 3. udgår.

C tilkendegiver til protokollen, at kompetencen til konverteringen samt de økonomiske konsekvenser heraf bør udlægges til skolelederne (svarende til indstillings pind 2)

C begærede sagen i Byrådet.

Fraværende: Poul-Erik Høyer og Nick Madsen


Økonomiudvalgs beslutning den 07.03.2016:

Sagen videresendes til behandling i Byrådet.



Beslutning
1. Tiltrådt

2.-3. Udgår

Fraværende: Susan Kjeldgaard






46. Indkaldelse af stedfortræder Steen Pedersen i Jørgen Emil Simonsens fravær
00.22A00 - 2016/09582

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Jørgen Emil Simonsen har oplyst over for borgmesteren, at han er fraværende til byrådsmødet den 14. marts 2016 på grund af sygdom. Sygdom er en lovlig forfaldsgrund.

1. Stedfortræder - Byrådet
Når et medlem på grund af egen sygdom er forhindret i at deltage i et byrådsmøde, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i mødet. Jævnfør styrelseslovens § 15, stk. 1

Efter styrelseslovens § 15, stk. 4, er det Byrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Betingelserne er:

• om der foreligger lovlig forfaldsgrund, det vil sige om byrådsmedlemmet er fraværende på grund af egen sygdom
• om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og valgbar.

Den næste på Venstres kandidatliste er Steen Pedersen.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §15 stk. 1 og § 15 stk. 4
BEK nr 793 af 25/06/2014 (Vederlagsbekendtgørelsen) § 4

Økonomi
Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet

1. at tage stilling til om, betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.

Beslutning
1. Tiltrådt.





Sager behandlet på lukket møde:
39 Lejlighedsbevilling til Musik i Lejet 2016
Godkendt.

40 Udbud af rengøring og vinduespolering - udbudsbetingelser og kravspecifikation
Orienteringen taget til efterretning
.
For: A; C; G; O; V (22)
Imod: Ø (1)
Kriterier og vægtning mellem kriterierne vedtaget.

41 Forberedelse af salg af ejendom
Besluttet at udbyde til salg
Besluttet finansiering
Besluttet ændringer i forhold til pris

42 Forberedelse af salg af ejendom
Punktet er sendt tilbage med henblik på fornyet administrativ behandling.

43 Forberedelse af salg af ejendom
Besluttet at udbyde ejendommen til salg i offentligt udbud.
Besluttet at bemyndige administrationen til at indgå en aftale om salg af ejendommen.
Besluttet at udbyde ejendommen til en kontantpris.
Besluttet at den sparede driftsudgift tilfalder Ejendomsrammerne.


Mødet startet:
05:35 PM

Mødet hævet:
11:45 PM