Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
42 Behandling af klage ang. nyt navn til Møllehusene, Brumbassen i Blistrup
43 Samarbejde mellem Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter
44 Fremtidig organisering af modtagetilbud for nyankomne elever
45 Haver til Maver - beslutning om overgang til drift
46 Ændring af serviceniveau - befordring af skoleelever
47 Prognose for antal børn i dagpasning og fastlæggelse af
beslutningskompetence for kapacitetstilpasninger
48 Udvidelse af Gribskov Naturbørnehave
50 Gilleleje Læringsområde. Tidsplan og videre proces
52 Attraktive Lokalsamfund - det videre arbejde i børne- ungeregi


Efterretningssager
51 Børnesundhedsområdet: Orientering om implementering af ny organisering

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Mødet blev udvidet med en rundtur på Ramløse Skole og Børnehus.
Punkt 52: Attraktive lokalsamfund skal behandles som første punkt
Lukket punkt 49 skal behandles før punkt 50. Punkt 50 behandles kun, hvis der er anbefalet et scenarie under pkt 49




Åbne

42. Behandling af klage ang. nyt navn til Møllehusene, Brumbassen i Blistrup
17.00G00 - 2016/12477

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Efter Børneudvalgets beslutning den 9. maj 2016, om at ændre dagtilbuddet Møllehusene, afdeling Brumbassens navn til Blistrup Børnehus, er der indkommet en klage fra medarbejdergruppen i dagtilbuddet. Børneudvalgsformanden har anmodet administrationen om, at udvalget behandler denne klage.

Sagens baggrund
På Børneudvalgsmødet den 9. maj 2016 besluttede børneudvalget at ændre dagtilbuddet Møllehusene, afdeling Brumbassens navn til Blistrup Børnehus.

Sagens forhold
Den 13. maj 2016 modtog Udvalgsformand Sisse Krøll Willemoes og Centerchef Anne Steffensen en klage fra dagtilbuddets medarbejdergruppe over Børneudvalgets beslutning. Forældrebestyrelsen er informeret om klageskrivelsen og udtrykker at de er enige i dens budskab. Børneudvalgsformand har anmodet om, at Børneudvalget behandler denne klage.

Klagens hovedpointe er, at afdeling Brumbassen har heddet sådan i over 20 år, og at det vil skabe forvirring omkring dagtilbuddet at ændre dette. Yderlige anfægtes det, at hverken medarbejdere eller forældrebestyrelse er hørt i sagen.

Klagen kan ses i bilag.

Administrationen ser to veje i forhold til håndtering af sagen:
Enten

• at fastholde Børneudvalgets beslutning fra den 9. maj 2016 om at Møllehusene, afdeling Brumbassen skifter navn til Blistrup Børnehus

eller

• at efterkomme klagen og derved ændre Møllehusene, afdeling Brumbassens navn til Børnehuset Brumbassen.

Lovgrundlag
LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §1

Økonomi
Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag
BØR 6-6-2016: Klage fra institutionsleder, Møllehusene, afdeling Brumbassen Dok nr. 2016/12477 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

enten

1. At fastholde udvalgets beslutning den 9. maj 2016 om at ændre Møllehusene, afdeling Brumbassens navn til Blistrup Børnehave

eller

2. at efterkomme klagen, og ændre Møllehusene, afdeling Brumbassens navn til Børnehuset Brumbassen


Beslutning
Udvalget besluttede pkt. 2





43. Samarbejde mellem Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter
00.16G00 - 2016/16401

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Gribskov Kommune har fået en unik mulighed for at blive landets første forskningskommune ved at indgå et samarbejde med Trygfondens Børneforskningscenter (TFBC).

Da der er tale om en omfattende aftale, der rækker ud over en almindelig aftale om at indgå i et enkeltstående forskningsprojekt skal samarbejdsaftalen mellem de to parter godkendes endeligt i Byrådet.

Samarbejdsaftalen løber i perioden 1. august 2016- 31. juli 2021.

Sagens baggrund
Børneudvalget blev på møde d. 11. januar 2016 orienteret om iværksættelsen af det omfattende program Effektorienteret ledelse og faglighed,der har til formål at styrke trivsel og faglige resultater hos kommunes børn og unge. Dette skal ske gennem udvikling af en markant læringskultur på hele børne- og ungeområdet. Viden om børn og unges sociale og faglige udvikling, deres trivsel, sundhed og uddannelse skal fra 2017 opsamles systematisk. Omdrejningspunktet vil være dialoger om data, der beskriver effekten af de metoder, indsatser og tilgange de fagprofessionelle anvender i deres arbejde med at understøtte børn og unges udvikling.

Det betyder, at Gribskov Kommune vil få et omfattende datamateriale om effekten af forskellige indsatser på børneområdet, og derfor har forskere tilknyttet TBFC vist interesse for at indgå et forpligtende samarbejde med Gribskov Kommune. Samarbejdet vil betyde, at kommunens samlede børneområde bliver forskningsfelt for en række af Danmarks førende forskere på børneområdet, og Gribskov kommune hermed bliver Danmarks første forskningskommune.

Hvad er Trygfondens Børneforskningscenter (TBFC)
TrygFondens Børneforskningscenter er et forskningscenter, der hører under Aarhus Universitet. Centeret arbejder med effektforskning om børn og unges trivsel og har mere end 60 tilknyttede forskere inden for økonomi, pædagogik, psykologi, statskundskab, kriminologi, børns udvikling samt sprog. Centret har eksisteret siden april 2013 og er finansieret af TrygFonden med 60 mio. kr. over de første seks år. Centret har bl.a. tilknyttet førende forskere indenfor børns sproglige udvikling.

Sagens forhold
Beskrivelse af samarbejdet
Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet etablerer et strategisk samarbejde på børneområdet. Samarbejdet gør Gribskov Kommune til Danmarks første forskningskommune og forbedrer samtidig Trygfondens Børneforskningscenters grundlag for at frembringe forskningsresultater af international kvalitet og af national interesse.

Visionen er at skabe et banebrydende samarbejde mellem forskning og praksis, et samarbejdet, der udvikler og afprøver lovende, sammenhængende og systemiske indsatser på 0-18 års området til gavn for børns sundhed, læring, udvikling og trivsel. Samarbejdet skal fokusere på effektevalueringer af det konkrete indsatsniveau, og på måden hvorpå indsatserne organiseres, ledes og styres. Det er intentionen, at der skal udvikles og afprøves indsatser, der skal kunne skaleres til nationalt niveau. Det vil være det samlede børneområde, der fungerer som forskningsfelt med sundhedspleje, dagtilbud og grundskole som centrale arenaer for forskningen og hertil kommer de tværfaglige indsatser som fx PPR og familiebehandling.

Konkret vil samarbejdet indebære, at forskere tilknyttet Trygfondens Børneforskningscenter indgår i Gribskov kommunes arbejde med udviklingen af indsatser målrettet børn med forskellige (grader af) problemstillinger. Det kan være gennem periodevise praktikker og forskerbaserede indstationeringer, ph.d.-samarbejder og lignende, og at Gribskov Kommune stiller institutioner (dagtilbud, skoler og specialiserede tilbud) og data til rådighed for forskningsprojekter i regi af Trygfondens Børneforskningscenter. Begge parter er opmærksomme på, at forhold i persondataloven kan betyde, at forskningsprojekterne skal anmeldes til Datatilsynet.

De konkrete projekter vil blive til i et tæt samarbejde mellem centrets forskere og Gribskov Kommunes ledere, medarbejdere og faglige organisationer.

Hvad får Gribskov Kommune ud af samarbejdet?
Samarbejdet vil give Gribskov Kommunes fagprofessionelle en unik mulighed for at opnå viden om og indsigt i hvilke indsatser, der virker bl.a. gennem afprøvning af diverse metoder sammen med de tilknyttede forskere. Det forventes, at det vil føre til et markant kompetenceløft af pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker mv. Og at dette sammen med de tiltag, der indgår i Effektorienteret ledelse og faglighed, på sigt vil føre til øget trivsel og styrket faglighed for kommunens børn og unge.

Derudover er det forventningen, at et så ambitiøst samarbejde vil gøre Gribskov Kommune til en attraktiv arbejdsplads for de fagprofessionelle og hermed styrke kommunens muligheder for at rekruttere dygtige og udviklingsorienterede medarbejdere til børneområdet.

Endelig er det håbet, at Gribskov Kommune som forskningskommune på børneområdet på sigt vil kunne tiltrække nye børnefamilier på baggrund af en øget kvalitet i kommunens dagtilbud og skoler.

Inddragelse af ledere og medarbejdere i udformning af forskningsprojekterne
HU er blevet orienteret om samarbejdet på møde d. 18. maj 2016 og har udtrykt opbakning til hertil.

Når samarbejdsaftalen i sin overordnede form er indgået skal forskningsprojekterne beskrives og udformes konkret, og der skal ansøges om fondsmidler. Her vil ledere, medarbejdere, faglige organisationer og øvrige interessenter på børneområdet blive inddraget med henblik på at få disses perspektiver og ideer med fra starten. Der vil i planlægningen blive taget højde for, at de tidsmæssige ressourcer, som de fagprofesionelle ligger i arbejdet, bliver minimalt, således at tiden ikke går fra kerneydelsen.

Økonomiske konsekvenser
De to parter skal i efteråret 2016 sammen søge om ekstern finansiering til dækning af forskningsprojekterne fra forskellige puljer og fonde.

Der er på skole- og dagtilbudsområdet afsat midler til kompetenceudvikling på i alt 4,1 mio. kr. i 2016.

I forhold til den del, der handler om udvikle nye kompetencer hos de fagprofessionelle i Gribskov Kommune, vil midler fra de forskellige fagområders puljer til kompetenceudvikling blive anvendt.


Lovgrundlag

Lov nr 429 af 31/05/2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) kapitel 4, 8, 9, 10 og 12
Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf. LBK nr 193 af 02/03/2016 (aftaleloven)

Ulovhjemlede kommunalfuldmagtsregler (sædvanlig praksis om kommunalfuldmagten)


Økonomi
Gribskov Kommune skal sammen med Trygfondens Børneforskningscenter ansøge eksterne fonde om forskningsmidler.

Kompetenceudvikling af medarbejdere på børne- og ungeområdet vil blive finansieret via de relevante puljer til kompetenceudvikling.


Bilag
Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet Dok. Nr. 2016/16401 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at godkende samarbejdsaftalen mellem Gribskov Kommune og Trygfondens Børneforskningscenter med henblik på, at Gribskov Kommune bliver forskningskommune på børne- og ungeområdet

Beslutning
Anbefalet.

De personfølsomme oplysninger vil være sikret, jf. datatilsynets regler på området.

Der vil være en medarbejderrepræsentant i styregruppen.




44. Fremtidig organisering af modtagetilbud for nyankomne elever
17.15G00 - 2016/08812

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om ny organisering af modtagelsestilbud for nyankomne elever.

Den nye organisering forventes at træde i kraft pr. 1. august 2016.

Sagens baggrund
Børneudvalget behandlede på udvalgsmødet d. 9. maj 2016 sagen om ny organisering af modtagelsestilbud for nyankomne elever. Udvalget besluttede at anmode lokaludvalg og bestyrelser på skoleområdet om at afgive høringssvar.

Høringsperioden har løbet i perioden 10. - 20. maj 2016.

Sagens forhold
Der er i alt modtaget ni høringssvar. Alle skolebestyrelser og tre lokaludvalg har afgivet høringssvar. På grund af et aflyst møde i Fællesudvalget (FU) har Gribskov Lærerkreds og BUPL også haft mulighed for at afgive høringssvar. Gribskov Lærerkreds har afgivet høringssvar.
Der er skrevet et kort resume i original ordlyd af hvert høringssvar, som fremhæver høringssvarets hovedsynspunkter (bilag 1). Alle høringssvar medgår også sagsfremstillingen i deres fulde længde (jf. bilag 2).

Fra modtageklasser til integration i almenmiljøet
Det øgede antal nyankomne børn og unge i Gribskov Kommune har givet administrationen anledning til at revurdere, måden hvorpå kommunens modtagelsestilbud er organiseret, herunder modtagelsen og integrationen af nyankomne børn og unge.

I den nuværende organisering i Gribskov Kommune indskrives nyankomne elever i alderen 6-14 år i et modtagelsestilbud i Modtagecentret på Gribskolens Tingbakkeafdeling. Dette svarer til model B i høringsmaterialet.

Forslaget til den nye organisering af modtagetilbud vil medføre, at gruppen af 6-14 årige nyankomne elever bliver en del af folkeskolernes almenklasser. Samtidig opretter skolerne særlige modtagehold, hvor disse elever vil modtage understøttende og supplerende undervisning i 'dansk som andetsprog'. Dette svarer til model C i høringsmaterialet.

Denne tilgang vil betyde, at de nyankomne elever fra starten modtager en del af deres undervisning sammen med almenklassen og resten på modtageholdet. Afhængigt af deres faglige udvikling og sproglige tilegnelse vil de efterhånden deltage i almenklassens undervisning i et stadigt større omfang.

Begrundelsen for at foreslå den nye model tager afsæt i ambitionen om, at fremme integrationen af tosprogede børn og unge. Børnene og deres forældrene forventes at profitere af at blive en del af lokalmiljøet så hurtigt, som muligt efter ankomst og hermed få muligheden for at danne netværk og kammeratskab med børn og familier i lokalmiljøet. Hermed inkluderes børnene i fællesskaber, som de fagligt, kulturelt og socialt kan profitere af med henblik på, at de på sigt kan klare sig på lige fod med deres kammerater.

For de 14 -18 årige nyankomne børn og unge fastholdes den nuværende organisering af modtagelsestilbuddet. De vil fortsat blive undervist i 'dansk som andetsprog' i særlige modtageklasser på 8.-10. klassetrin i 10. klasseskolen, der er beliggende i Uddannelsescentret. I flere fag og andre aktiviteter vil de indgå i fællesskaber med eleverne i 10. klasseskolen.

Høringssvar
De indkomne høringssvar giver ikke anledning til ændringer i forslaget til ny organisering af modtagelsestilbud for nyankomne elever. Både skoler og Gribskov Lærerkreds peger på udfordringer i opgaven, som den nye organisering medfører.
Generelt støtter skolerne op om den nye organisering af modtagetilbud for nyankomne elever (model C i høringsmaterialet). Gribskolen, der har det nuværende modtagelsestilbud tilknyttet deres Tingbakkeafdeling konstaterer bl.a., at det er vanskeligt at integrere en stor samling af børn med samme nationaltet, når de befinder sig i et særskilt miljø.

Skolerne fremhæver især to udfordringer i relation til den nye organisering. For det første peger alle skoler på behovet for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger for at kunne varetage opgaven lokalt. For det andet giver flere skoler udtryk for en bekymring om, hvorvidt der er tilstrækkelige resurser til at understøtte børnene i undervisningen.

Gribskov Lærerkreds peger på den nuværende model med modtageklasser som fremtidig organisering af modtagelsestilbud (Model B i høringsmaterialet). Gribskov Lærerkreds svarer, at den eksisterende resurse til modtageklasserne er for lille til at indføre den nye organisering. Gribskov Lærerkreds kan kun anbefale den nye organisering (Model C i høringsmaterialet), hvis skolerne tilføres yderligere resurser.

Gribskov Lærerkreds udtrykker ligesom skolerne, at der er behov for kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger
Den nye organisering indebærer en særlig opmærksomhed på kompetenceudvikling af lærerne og pædagoger på kommunens skoler. Det gælder både læreren i almenklassen, læreren der varetager den understøttende undervisning samt pædagoger i fritidsordningen. Alle skal opleve at være klædt på til opgaven både hvad angår kompetencer indenfor 'dansk som andetsprog' og den del, der handler om at inkludere og integrere børnene og deres forældrene i skolemiljøet.

I forlængelse heraf er alle skoler - ledelse og medarbejdere - i juni inviteret til et lokalt to-dags introforløb om tosprogede elever i folkeskolen. Forløbet vil bl.a. svare på spørgsmål såsom, 'Hvad vil det sige, at have tosprogede elever i klassen?', 'Hvordan kommer vi i gang?' 'Hvordan samarbejder vi med forældrene? etc.

I august gennemføres et tilsvarende introforløb for pædagogerne i skolernes fritidsordninger.

Herudover tilbydes skolerne bl.a. kursusforløb for lærere med lidt erfaring i undervisning af tosprogede elever og kursusforløb for lærere i 'dansk som andetssprog', sidstnævnte lærere skal kunne varetage vejledningen af øvrige medarbejdere på skolen.

Kursusudgiften afholdes af tværgående kompetencemidler, mens skolerne selv dækker øvrige udgifter til f.eks. vikardækning.

Den nye organisering medfører også, at den fælles kommunale koordinator på tosprogsområdet vil vejlede og give sparring til skoleledelsen samt varetage koordineringen i forhold til indskrivningen på distriktsskolen. Derudover vil den fælles kommunale koordinator bl.a. videreformidle ny viden inden for området, være tovholder på et fælleskommunalt netværk for 'dansk som andetssprog' samt være bindeled mellem PPR, socialrådgivere og skolen.

Resurser
Administrationen anerkender, at det stigende antal nyankomne børn og unge i Gribskov Kommune stiller skoleområdet over for en ny og anderledes opgave.
Den nye organisering vil medføre nye krav til skolerne om at indsamle viden om og opbygge kompetencer i, hvordan man arbejder med dette område. Det gælder både i forhold til, hvordan skolerne internt tilrettelægger undervisningen mest hensigtsmæssigt, og hvordan resurserne kan anvendes bedst muligt. Den fælles kommunale koordinator vil understøtte skolerne i opgaven, herunder medvirke til at der sker videndeling på tværs af skolerne.

De økonomiske forudsætninger tager afsæt i Aftalen mellem KL og Regeringen. Aftalen vil på grund af den øgede fleksibilitet i forhold til klassestørrelsen kunne give en ny lavere gennemsnitspris pr. elev end i den nuværende tildeling. Det betyder, at hver skole i den ny organisering vil modtage 6.250 kr. pr. elev pr. måned i gennemsnit. I sammenligning hermed modtager Gribskolen pt. 900.000 kr. pr. modtageklasse pr. år, svarende til 7.500 kr. pr elev pr. måned i gennemsnit.

Ændringen i gennemsnitsprisen vil være gældende, uanset om udvalget beslutter en ny organisering eller vælger at fortsætte med den eksisterende organisering.

Pr. d. 27/5-16 var ca. 56 elever tilknyttet modtagerklasserne på Gribskolen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget i forlængelse af modtagelsen af de indkomne høringssvar beslutter forslaget til ny organisering af modtagelsestilbud for nyankomne elever.

Lovgrundlag
LBK nr. 1534 af 11/12/2015 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (Folkeskoleloven)
BEK nr. 690 af 20/06/2014 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk
som andetsprog
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
unge (Dagtilbudsloven)


Økonomi
I nedenstående tabel ses med hvilket beløb, dagtilbud og skoler i dag kompenseres pr. flygtninge barn.

Hidtil har finansieringen af undervisningen af modtageklasseeleverne kommet fra standardbevillingen på skoleområdet.
Med det øgede antal af flygtninge er der ved vedtagelsen af budget 2016-2019 oprettet en flygtningepulje under økonomiudvalget, der skal finansiere de øgede udgifter som følge heraf. Fordelingsmodellen for flygtningepuljen blev vedtaget af BY 31-8-2015.

Flygtningepuljen er besluttet at gælde for 2016. Det betyder, at finansieringen af udgifter til undervisning af flygtninge for 2017 og frem skal findes ved budgetforhandlingerne for 2017.

Den nye organisering vil betyde en mindreudgift til befordring, idet de 6-14-årige ikke længere skal køres til Modtagecentret men befordres på lige fod med øvrige elever.


Bilag

BØR 06.06.16: Bilag 1: Hovedpunkter høringssvar, dok. nr. 2016/088 12 019
BØR 06.06.16: Bilag 2: Høringssvar modtagelsestilbud, dok. nr. 2016/088 12 018



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At godkende ny organisering af modtagelsestilbud for nyankomne elever

Beslutning
Administrationens forslag blev tiltrådt.

Der gives en orientering om status i udvalget januar 2017 .




45. Haver til Maver - beslutning om overgang til drift
17.00G00 - 2016/15654

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Det udendørs undervisningstilbud Haver til Mavers projektperiode udløber pr. 31.12.2016. Børneudvalget skal derfor træffe beslutning, om hvorvidt Haver til Maver skal indgå i budgetforhandlinger 2017-20 med henblik på at overgå til drift fra 2017.

Sagens baggrund
Haver til Maver blev stiftet af Aarstiderne på Krogerup Avslgaard i 2006 som en non-profit organisation, og konceptet er siden blevet udbredt over rigtig mange danske kommuner.

I forbindelse med Gribskov Kommunes budgetaftale for 2013-16 blev det aftalt, at daginstitutioner og skoler/FO skulle afprøve og implementere konceptet i samarbejde med Rabarbergården i Holløse. Der blev afsat 1 mio. kr. årligt til projektet i budgetperioden 2013-16.

I Gribskov Kommune fungerer Haver til Maver som et udetilbud, hvor skoleklasser og børnehavegrupper først og fremmest får og, under vejledning, passer deres egne nyttehaver på Rabarbergården. Haver til Maver er et projekt, der er for alle kommunens børn, men benyttes særligt af skolernes 0.- 6. klasser samt børnehavegrupper. Et forløb starter op i april og afsluttes i oktober. I forløbet danner otte vejledte besøg rammen for børnenes arbejde i haverne. Der er tilknyttet fagligt og praktisk personale i form af en kok, en landmand, en gartner og en naturvejleder. Alle besøg har et tilknyttet tema, fx ernæring/madkundskab gennem tilberedning af havehøsten i udekøkkenet eller naturvejledning gennem undervisning af sammenhængen mellem den vilde natur og afgrøder.

Sagens forhold
Børneudvalget har på mødet den 10. marts 2014 fået fremlagt evalueringsrapport for første år med Haver til maver. Inden besøget i Haver til Maver den 9. maj 2016 har udvalget fået fremsendt seneste evalueringsrapport for projektet. Evalueringsrapporter for alle sæsoner ligger på sagen og kan tilgås via Polar. Børneudvalget har den 9. maj 2016 været på besøg på Rabarbergården og fået et indblik i, hvordan Haver til Maver fungerer i praksis.

Af evalueringsrapporterne fremgår det, at alle sæsoner i projektperioden har været en stor succes med stort engagement, både set ud fra et fagligt og læringsmæssigt perspektiv, såvel som set ud fra udvikling af børnenes personlige og sociale kompetencer.

I alt har ca. 350 børnehavebørn og 1.300 skolebørn været gennem et forløb i Haver til Maver.

Haver til Maver i en læringskontekst
Haver til Maver understøtter i høj grad folkeskolereformens krav om en mere varieret skoledag med varierede og differentierede læringsformer. Haver til Maver inkorporerer mange skolefag, fx anvendes matematikken når eleverne skal opmåle haverne, Natur og Teknologi når børnene i naturvejledningen ser på samspillet mellem kållarver og bladlus, madkundskab når afgrøderne bliver tilberedt på bålkomfurerne og et tværfagligt perspektiv når børnene ifører sig bidragter for at se bierne arbejde med bestøvning og producere honning. Til hvert tema har Haver til Maver udviklet undervisningsforslag og materialer, så der kan arbejdes kvalificeret videre hjemme på skolen.

Haver til Maver arbejder inkluderende med børnene, og har mulighed for at arbejde differentieret i forskellige niveauer og gruppestørrelser. Dette betyder, at også specialklasser har haft stor glæde af at komme i Haver til Maver, både på det sociale og det faglige plan.

Konceptet Haver til Maver afspejler Gribskovs beliggenhed i et naturområde, der giver mulighed for at foretage tværfaglig undervisning på alderssvarende niveau, som udnytter de omgivende land- og skovområder.

Tilmelding og antal af børn i projektperioden
I projektperioden har der været tilmelding til Haver til Maver efter "først-til-mølle" princippet.
Dette har betydet, at man har været nødt til at afvise flere ansøgere. Der har været klasser, der er kommet år efter år, som har fået meget ud af undervisningen det første år, men som havde håbet på et andet forløb de efterfølgende år. Dette er dog ikke konceptet for projektet, der er organiseret med stort set samme undervisningsindhold hvert år.
Der har i perioder været et for stort antal af børn ad gangen i haverne. I disse perioder har det været svært at nå rundt til alle børn.

Haver til Maver som en del af driftbudgettet
Medarbejderne i Haver til Maver har vurderet, at den gruppe af børn der får mest ud af forløbet, er de klasser der starter som 3. klasser i foråret og slutter som 4. klasser i efteråret. Der er i skoleåret 2015/2016 16 3. klasser på kommunens skoler. Børnehavegrupper, specialklasser og andre skoleklassers udbytte af forløbene er også stort, og man ønsker at fastholde disse grupper også, blot på et lavere niveau end det har været i projektperioden.
Besluttes det, at Haver til Maver overgår til drift, anbefales det, at forløbet bliver gjort obligatorisk for alle kommunale 3. klasser. Herudover skal børnehavegrupper, specialklasser og andre almene klasser have mulighed for at tilmelde sig, til man når et maksimum på 30 hold pr sæson.

Økonomiske konsekventer
Nedenfor ses tabel over de årlige økonomiske udgifter, der er forbundet med at sætte Haver til Maver til drift:

*Resten af naturvejlederens løn finansieres af budget for skoler og dagtilbud.

Haver til maver honoreres ud fra det antal hold, der tilmeldes.

Vurdering
Det er administrationens vurdering, at Haver til Maver er et stort aktiv for børn og unges sociale og faglige læring i et tværfagligt perspektiv om og i de naturrammer som Gribskov Kommune ligger.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Haver til Maver overgår til drift med et årligt budget på 684.000 kr. Derudover anbefaler administrationen, at Haver til Maver implementeres som en fast undervisningsforløb med opstart i foråret i alle kommunale 3. klasser, og at børnehavegrupper, specialklasser og andre almene klasser derudover har mulighed for at tilmelde sig. Dette vil svare til i alt maksimalt 30 hold pr. sæson.

Lovgrundlag
LBK nr.1534 af 11/12/15 (Folkeskoleloven) §1, samt § 3 stk.4, §5, § 16 a (understøttende undervisning)
LBK nr. 167 af 20/02/15 (Dagtilbudsloven) § 8


Økonomi

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte at

1. Haver til Maver skal indgå i budgetforhandlinger 2017-20 med henblik på at overgå til drift fra 2017, med et årligt budget på 684.000 kr.
2. Haver til Maver implementeres som fast undervisningsforløb i alle kommunale 3. klasser, og at specialklasser, børnehaver samt andre almen klasser kan tilmelde sig efter aftale.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt, dog således at der er tale om at det er frivilligt for skolerne at bruge undervisningsforløbet i 3. klasse. 3. klasserne har fortrinsret og specialklasser, børnehaver samt andre almen klasser kan tilmelde sig efter aftale.




46. Ændring af serviceniveau - befordring af skoleelever
17.21P00 - 2015/25767

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om at gøre det midlertidigt gældende serviceniveau for befordring af skoleelever permanent.

Sagens baggrund
I 2015 blev der besluttet en række budgetreduktioner. En disse budgetreduktioner havde til formål at få flest mulig skolebørn til at køre med Movia og dermed opnå en besparelse pga. den lavere pris i forhold til skolebuskørsel.

I forlængelse heraf besluttede Børneudvalget et ændret serviceniveau for befordring af skoleelever for at understøtte at flere skoleelever benytter Movia til og fra skole.

Det nye serviceniveau afstedkom forældrehenvendelser til politikere, administration og til pressen. Henvendelserne drejede sig bl.a. om de yngste skoleelever, der nu befandt sig på trafikfarlige veje til og fra skole.

I efteråret 2015 besluttede Byrådet justeringer til serviceniveauet for befordring af skoleelever. Justeringerne skulle gælde til og med udgangen af 2016.

På fællesmøde mellem Teknisk Udvalg og Børneudvalget d. 18. april 2016, vedr. Trafikbestilling 2017, blev det besluttet at fastholde en uændret bestilling hos Movia med det nuværende serviceniveau (gældende indtil udgangen af 2016).

På fællesmødet var der enighed om, at en fastholdelse af det nuværende serviceniveau skulle besluttes formelt på næstkommende Børneudvalgsmøde.

En mere detaljeret gennemgang af beslutningshistorikken kan ses i bilag.

Sagens forhold
Serviceniveauet for befordring af skoleelever har, som beskrevet ovenfor, haft forskellige gældende kriterier afhængig af de beslutninger, der er blevet truffet i Børneudvalget.

Over årene har der været en række uændrede kriterier:

Trafikfarlige veje
Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig af politi og kommune, sørger kommunen for kørsel - uanset afstand. Veje og krydsninger inden for byområdet betegnes kun i helt særlige tilfælde som trafikfarlige.

Afstand til stoppested
Den maksimale afstand mellem hjem og stoppested er:

• 0.- 4. klasse: 1,25 km
• 5.- 6. klasse: 3,0 km
• 7-9 klasse: 3,5 km
• 10. klasse: 4,5 km

Opholdstid i bussen
Elever må ikke have mere end 60 minutters ophold i bussen til skole, og ikke mere end 60 minutters ophold i bussen fra skole. Dette gælder alle almenklasser, specialklasser, modtageklasser, Ungdomsskolekørsler, læsehold og gruppehold

Ansøgning om buskort
Alle befordringsberettigede elever skal via kommunens hjemmeside ansøge om skolebuskort/Movia skolekort.

For punkterne om "trafikfarlige veje" og "opholdstid i bussen" gælder, at de er i overensstemmelse med Folkeskolelovens minimumsgrænser.

Nedenfor er historikken bag ændringerne i serviceniveauet opsat i tabelform for overskuelighedens skyld.

Børneudvalget skal i denne sag træffe beslutning om det nuværende serviceniveau skal gøres permanent. Det nuværende serviceniveau svarer til "Serviceniveau med reduceret besparelse" i tabellen herover.

Oplevet service
Børneudvalget tager i denne sag stilling til om det nuværende serviceniveau skal fortsætte.
Fastholdelsen af det nuværende serviceniveau er en imødekommelse af den bekymring og kritik, der har været fra forældrene af. Med en fastholdelse sættes fokus på børnenes sikkerhed og transportmuligheder.

Efter ændringen til det nuværende serviceniveau har administrationen ikke modtaget nogen klager.

Økonomiske konsekvenser
Der var indarbejdet en besparelse på 750.000 kr. i Teknisk Udvalgs budget for 2016.
Oprindeligt skulle serviceniveauet - besluttet i maj 2015 (Serviceniveau efter besparelse) - bidrage til at opnå disse besparelser.

Da dele af besparelsen ikke kunne opnås, som følge af beslutningen i oktober 2015 (serviceniveau med reduceret besparelse), skulle Børneudvalget finde en kompenserende besparelse på 624.000 kr. indenfor egen ramme. Besparelsen blev beregnet på baggrund af forskellen i gennemsnitsprisen på et barn, der kører med hhv. Movia og skolebus.

D. 26. november 2015 besluttede Børneudvalget, at de 624.000 kr. til udsættelse af implementering af "flest mulige børn kører med Movia" finansieres fra Pulje til kompetenceudvikling på skolerne i 2016.

Ved en fastholdelse af serviceniveauet (Serviceniveau med reduceret besparelse), gældende indtil udgangen af 2016, skal den manglende besparelse på 624.000 kr. i årene 2017-2020 findes indenfor Børneudvalgets egen ramme. Børneudvalget skal på den baggrund forholde sig til og tage stilling til finansiering af den manglende besparelse i deres arbejde med budget 2017-2020




Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 1534 af 11/12/2015
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Økonomi
Der udestår at finde finansiering på 624.000 kr. inden for Børneudvalgets ramme i årene 2017-2020. Børneudvalget skal på den baggrund forholde sig til og tage stilling til finansiering af den manglende besparelse i deres arbejde med budget 2017-2020.

Bilag
Bilag BØR 06.06.16 - Beslutningshistorik - Dok. nr. 2015/25767 018

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at serviceniveauet for befordring af skoleelever gældende indtil udgangen af 2016 (Serviceniveau med reduceret besparelse) gøres permanent.
2. at udskyde beslutningen om at finde finansiering af de 624.000 kr. i årene 2017-2020 til Børneudvalget arbejder med budget 2017-2020.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt




47. Prognose for antal børn i dagpasning og fastlæggelse af beslutningskompetence for kapacitetstilpasninger
28.09A00 - 2016/16019

Sagsfremstilling


Introduktion
Børneudvalget får prognosetal for børn i alderen 0-5 år fra 2017 til 2020 til orientering.
Udvalget behandler desuden sagen med henblik på at træffe beslutning om principper for, hvornår kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet skal forelægges Børneudvalget.

Hvert år udarbejder administrationen en befolkningsprognose for antallet af borgere i Gribskov Kommune inddelt efter alder. På BY mødet d. 30 maj 2016 blev befolkningsprognosen for 2017 og frem vedtaget.
Der foreligger derfor nu tal for, hvor mange børn, der forventes at være i Gribskov Kommune i alderen 0-5 år i de kommende år.

Baggrund
Antallet af børn i prognosen er retningsgivende for hvor mange børn, der skal passes i kommunens integrerede daginstitutioner. Midler til at drive de enkelte institutioner følger antallet af børn, der reelt er indskrevet. De enkelte dagtilbud er derfor meget bevidste om, hvorvidt de får børn nok til at sikre den økonomiske drift.

Antallet af børn er afgørende for, om der skal foretages kapacitetstilpasninger i dagtilbuddene. Administrationen følger udviklingen nøje og tager løbende stilling til, om der er ændringer i befolkningstallet eller andre forhold, der gør, at pasningskapaciteten skal ændres for at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne.

Sagens forhold
Forventet udvikling i antallet af børn
Nedenfor er vist den skønnede udvikling i antallet af børn i alderen 0-5 år.

Tabel 1: Antal børn pr. 31/12

Tallet for 2015 er de faktiske tal pr. 31/12-2015. Øvrige tal er prognose tal.
Kilde: Gribskovs Kommunes befolkningsprognose 2016-2027, budgetscenariet, samt administrationens beregninger.

Nedenfor er vist andelen af børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3-5 år, der blev kommunalt passet i januar 2016 (Pasningsandel).

Tabel 2: Pasningsandel

Beregning af pasningsbehov
Fordi børn i alderen 0-2 har større behov for pædagogisk tilstedeværelse vægtes børn i alderen 0-2 år i gennemsnit 2,15 enheder, mens børn i alderen 3-5 år vægtes 1 enhed. Denne vægtning og ovenstående pasningsandel ganges med antallet af børn. Herved fremkommer det beregnede pasningsbehov i tabel 1.

Antallet af børn er stigende
Som det ses af tabel 1 er der et fald i antallet af børn i alderen 3- 5 år frem til 31/12-2018 på 65 børn. Til gengæld er der en stigning i antallet af børn i alderen 0-2 år på ca. 115 børn. Det samlede børnetal i alderen 0-5 år er bortset fra perioden frem til 31/12-2016 stigende i hele perioden. Den betyder, at den kommunale dagpasning må forventes at opleve et skift i målgruppen af børn, der skal passes. I de kommende år ser det ud til at lidt flere børn i alderen 0-2 år skal have et tilbud, mens der er lidt færre børn i alderen 3-5-årige, der skal have et tilbud.

I bilag 1 ses, hvordan de enkelte tidligere skoledistrikter (geografiske områder) påvirkes forskelligt. Det samlede børnetal falder med ca. 5 pct. i Helsinge- og Bjørnehøjskolens distrikter frem mod 31/12-2016, mens andre distrikter forventes at opleve en stigning.

Pasningsbehovet er stigende
I tabel 1 ses, at det beregnede pasningsbehov falder i løbet af 2016 for derefter at være
stigende frem til periodens slutning.

Private pasningsmuligheder forventes udvidet
I efteråret 2015 har Helsinge Realskole oplyst, at de ønsker at åbne et pasningstilbud for børn i alderen 3-5 år med plads til mellem 100 og 140 børn.
Helsinge Realskole modtager en væsentlig del af sine elever fra omegnskommunerne. Det må derfor forventes, af en del af de børn, der vil benytte sig af Realskolens pasningstilbud, vil komme fra omegnskommuner. Antallet af børn, der skal modtage et kommunalt tilbud, forventes derfor ikke at ville falde én til én med antallet af børn, der ville starte i Realskolens pasningstilbud.

Gribskov Naturbørnehave har søgt om at få lov til at udvide deres pasningskapacitet med 10 vuggestuebørn. Såfremt denne ansøgning på nærværende møde godkendes af Børneudvalget vil dette sandsynligvis betyde en tilsvarende mindre søgning til de kommunale tilbud.

Behov for hurtig beslutningstagen
Med ovenstående mulige ændringer på pasningsområdet kan der for at undgå overkapacitet og derved et unødigt brug af ressourcer, blive behov for at kunne træffe nogle hurtige beslutninger om kapacitetstilpasninger. Administrationen forelægger derfor to modeller for beslutningskompetence, som udvalget skal tage stilling til.

Administrationens vurdering
Det er uvist hvilken betydning, det vil få, hvis Helsinge Realskole åbner et pasningstilbud, og hvis Gribskov Naturbørnehave udvider med 10 vuggestue pladser. Administrationen vurderer, at det er vigtigt at følge udviklingen tæt.

Administrationen vurderer, at prognosen i sig selv lægger ikke op til, at der skal ske kapacitetsmæssige tilpasninger nu. Der kan dog med tiden vise sig et ændret behov, der nødvendiggør kapacitetstilpasninger.

To modeller for beslutningskompetence
Administrationen ønsker, at Børneudvalget tager stilling til principper for, hvornår tilpasninger i kapaciteten skal politisk behandles.

Model A: Administrationen har kompetencen til at oprette/nedlægge afdelinger
Børneudvalget har beslutningskompetencen, hvis et dagtilbud skal oprettes eller nedlægges.
Administrationen har beslutningskompetencen, hvis en afdeling af et dagtilbud skal oprettes eller nedlægges. Børneudvalget orienteres efterfølgende om ændringen.


Model B: Børneudvalget har kompetencen til at oprette(nedlægge afdelinger
Børneudvalget har beslutningskompetencen, både hvis et dagtilbud eller en afdeling af et dagtilbud skal oprettes eller nedlægges.

Fordele og ulemper ved de to modeller
Model A giver administrationen mulighed for at agere hurtigt, hvis det vurderes, at der er behov for en mindre kapacitetstilpasning, og der vil derfor være mulighed for hurtigt at opnå tilpasning af ressourcer til det rette niveau. Ulempen vil være, at der ikke vil blive taget politiske hensyn i beslutningen.

Model B sikrer maksimal politisk indflydelse, men giver en længere reaktionstid og kan derved være en mere omkostningstung løsning.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget godkender model A for at sikre, at der kan ske en hurtig kapacitetstilpasning og derved sikre, at der ikke er udgifter til unødig kapacitet.

Lovgrundlag
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag
Bilag 1: BØR 06-06-2016: Prognose for antallet af børn i alderen 0-5 år fordelt på skoledistrikter Dok nr. 2016/16019 001

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at:

1. tage orienteringen om prognosen for børn i dagtilbudsalderen til efterretning
2. beslutte model A: Administrationen har kompetencen til at oprette/nedlægge afdelinger
eller
3. beslutte model B: Børneudvalget har kompetencen til at oprette/nedlægge afdelinger


Beslutning
1. Taget til efterretning
2. ikke tiltrådt
3. Tiltrådt




48. Udvidelse af Gribskov Naturbørnehave
28.18A00 - 2016/16185

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget beslutter at godkende den private daginstitution Gribskov Naturbørnehaves ansøgning om at oprette yderligere 10 vuggestuepladser for børn i alderen 0-3 år.


Sagens baggrund
Gribskov Naturbørnehave anmoder om godkendelse til at øge antallet af normerede pladser med yderligere 10 vuggestuepladser og dermed øge antallet af normerede vuggestuepladser til i alt 20. Gribskov Naturbørnehave skriver i deres ansøgning, at de i pr. april 2016 har 11 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn i tilbuddet.

Sagens forhold
Gribskov Naturbørnehave er en privat børnehave normeret til 10 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn beliggende på Tinghusevej 18 i Mårum.

Børnehaven skriver som begrundelse for ansøgningen, at institutionen "har rigtig mange på venteliste, der ønsker at starte inden for det næste halve år."

Ansøgningen er vedlagt som bilag 1.

Vurdering af løsninger og deres konsekvenser
Der er i dag ikke kommunale dagpasningstilbud i Mårum.

Oprettelsen af yderligere 10 vuggepladser Gribskov Naturbørnehave forventes at give flere forældre bosiddende i denne del af kommunen mulighed for at få et tilbud tættere på hjemmet. Konsekvenserne for de eksisterende kommunale tilbud forventes at være, at færre forældre ønsker et kommunalt tilbud til deres barn.

Administrationen har været på besøg i Gribskov Naturbørnehave og vurderer, at der er fysisk kapacitet til at rumme yderligere ti vuggestuebørn. Administrationen vurderer samtidig, at der skal foretages nogle mindre bygningsmæssige ændringer for at kunne leve op til kravende til at afholde dagpasning. Gribskov Naturbørnehave er indforstået med behovet for disse ændringer og har givet tilsagn om at få foretaget disse ændringer.

Fordele ved at godkende ti ekstra vuggestuepladser:
Gribskov Kommune tilbyder i dag ikke kommunal pasning i Mårumområdet. Gribskov Naturbørnehave giver derfor med udvidelsen større mulighed for, at vuggestuebørn kan få et tilbud lokalt.

Gribskov Kommunes befolkningsprognose 2016-2027, budgetscenariet, godkendt af BY 30. maj 2016, angiver, at der i de kommende år vil være en ændring, hvor der er et højere behov for tilbud til vuggestuebørn og et lavere behov for tilbud til børnehavebørn. De kommunale tilbud skal derfor tilpasse sig denne ændring. Oprettelsen af ti nye pladser tager lidt af omstillingspresset.

Ulemper ved at godkende ti ekstra vuggestuepladser:
Oprettelsen af ti nye pladser giver øget risiko for overkapacitet i de kommunale pasningstilbud i de nærliggende områder. Dette kan tvinge en eller flere institutioner til at foretage kapacitetstilpasninger.

Anbefaling
Børneudvalget anbefales at træffe beslutning om, hvorvidt Gribskov Naturbørnehave skal godkendes til yderligere 10 vuggestue børn.


Lovgrundlag
LBK nr.167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §19, stk. 5


Økonomi
Kommunen yder et grundtilskud pr. barn pr. år svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter, eksklusive støttepædagogudgifter, i kommunens egne alderssvarende dagtilbud. Der ydes også et bygnings- og administrationstilskud pr. barn pr. år ud fra en fast procentdel af bruttodriftsudgifterne i kommunens egne alderssvarende dagtilbud.

Grundtilskud 2016
Pr. barn i alderen 0-2 år	91.946 kr. pr. år
Pr. barn i alderen 3-5 år	55.911 kr. pr. år
Bygningstilskud 2016
Pr. barn i alderen 0-2 år	5.026 kr. pr. år
Pr. barn i alderen 3-5 år	2.386 kr. pr. år
Administrationstilskud 2016
Pr. barn i alderen 0-2 år	2.574 kr. pr. år
Pr. barn i alderen 3-5 år	1.566 kr. pr. år

Bilag
Bilag 1 BØR 6-6-2016: Ansøgning om udvidelse af vuggestueafdelingen i Gribskov Naturbørnehave Dok nr. 2016/16185 001

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at godkende Gribskov Naturbørnehaves anmodning om at oprette yderligere 10 vuggestuepladser

eller

2. at afvise Gribskov Naturbørnehaves anmodning om at oprette yderligere 10 vuggestuepladser


Beslutning
1. Tiltrådt.

For: V,C,G,O (6)
Imod: A (1)

2. Ikke tiltrådt
For: A (1)
Imod: V,C,G,O (6)








50. Gilleleje Læringsområde. Tidsplan og videre proces
02.00G00 - 2016/10803

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra udvalgets møde 12.04.2016 og udvalgets aflyste møde 26.04.2016 og fremlægges derfor på ny.
Punktet behandles under forudsætning af, at der er anbefalet et scenarie som grundlag for udvikling af Gilleleje Læringsområde, Gilbjergskolen (sagen behandles på dette møde)

Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget, Børneudvalget og Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

Der skal træffes beslutning om hvilken udbudsform, der skal sætte retning for det videre arbejde med Gilleleje Læringsområde, Gilbjergskolen.

Baggrund
Vækst- og Skoleudvalget besluttede 2. februar 2016, at den udarbejdede businesscase for Gilleleje Læringsområde skulle suppleres med en teknisk bygningsgennemgang af Gilbjergskolen. Udvalget besluttede, at de afledte scenarier af businesscase - scenarierne 1b og 3 og 3a - skulle undersøges.

Tidsplanscenarier for udbudsformer lægges frem nu for at sikre projektets fremdrift.

Sagens Forhold
Administrationen har udarbejdet to tidsplanscenarier baseret på to udbudsformer,

1. Totalentreprisekonkurrence
2. Totalrådgivning med efterfølgende udbud i hovedentreprise

Ved opstart i juni 2016 vurderer administrationen, at Ny Skole Gilleleje kan gå i jorden efterår 2018 og stå færdigt forår 2020.

Tidsplanscenarierne er skitseret, så de så vidt muligt giver et sammenligneligt beslutningsgrundlag. De adskiller sig derfor ikke væsentligt fra hinanden tidsmæssigt. Dette skyldes primært, at lokalplan starter op på baggrund af idéoplæg frem for dispositionsforslag. Dertil er tidsplan for totalrådgivning komprimeret, idet projektering gennemføres sideløbende med lokalplan.

De to beskrevne udbudsformer kan hver især optage mindre justeringer:

• Totalentreprisekonkurrencen kan tage form af totalentrepriseudbud. Dette forkorter tidsplan.
• Totalrådgivning kan bydes ud i form af projektkonkurrence. Dette forlænger tidsplan.
• Totalrådgivning kan bydes ud i fagentreprise. Dette har ikke betydning for tidsplan.

Udgifter til afholdelse af totalentreprisekonkurrence omfatter vederlag, fagdommere mv. og skønnes på nuværende tidspunkt at koste 500.000 kr.

Vurdering

1. Totalentreprisekonkurrence

• Totalentreprisekonkurrencen bydes ud på baggrund af vision, idéoplæg, byggeprogram og konkurrencemateriale udarbejdet af administration og bygherrerådgiver.
• Totalentreprisekonkurrencen sikrer en økonomi på projektet meget tidligt.
• Projektet låses fast på baggrund af konkurrenceprojekt svarende til dispositionsforslag.
• Konkurrenceformen sikrer flere bud på projekt og økonomi. Ved totalentrepriseudbud kan de afgivne tilbud efterfølgende forhandles med tilbudsgiverne.
• Konkurrenceformen giver mulighed for at lægge forslag frem politisk og for følgegruppe.

2. Totalrådgivning med efterfølgende udbud i hovedentreprise

• Totalrådgivning bydes ud på baggrund af gennemarbejdet vision, byggeprogram og udbudsmateriale udarbejdet af administration og bygherrerådgiver.
• Projektets økonomi fastlægges, når projektet er detailprojekteret (hovedprojekt) og bydes ud i hovedentreprise.
• Projektet låses fast ved indsendelse af myndighedsprojekt.
• Totalrådgivning sikrer løbende justering og tilpasning af projekt. Dog opnås ikke samme variation i forslag som ved en konkurrence.
• Totalrådgivning giver mulighed for at lægge forslag frem politisk og for følgegruppe.

Tilpasning af tidsplan til scenarie
Begge udbudsformer vurderes at være velegnede til alle tre fire scenarier - 1b, 3, 3a og 4 (præcisering i kursiv indarbejdet i dagsorden som følge af Vækst- og Skoleudvalgets beslutning af den 12. maj 2016)
Scenarierne kan tidsmæssigt variere indbyrdes. Umiddelbart vurderes scenarie 3a at stå færdigt først. Projektkonkurrencen kan umiddelbart ikke anbefales til scenarie 3a, da der er tale om ombygning.
Totalentreprisekonkurrencen kan umiddelbart anbefales for alle tre scenarier.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at der igangsættes idéoplæg og byggeprogram med efterfølgende udbud i totalentreprisekonkurrence.


Lovgrundlag


Økonomi
Tidsplanen har ingen økonomiske konsekvenser, dog skal der afsættes økonomi til afholdelse af totalentreprisekonkurrence.

Bilag
VSU 12-04-2016 Tidsplanscenarier (nyt bilag) Dok. nr: 2016/10803 002


Administrationens indstilling


Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Børneudvalget, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget,

1. at idéoplæg og byggeprogram igangsættes
2. at udbudsform vedtages

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 26-04-2016:
Mødet er aflyst

Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 12-05-2016:

1. Anbefales
2. Udvalget anbefaler Totalentreprisekonkurrence

Udvalget ønsker at det sikres i udbuddet:
at mindre virksomheder har mulighed for at deltage i projektet.
at der lægges vægt på relevante erfaringer og referencer fra rådgiver.

Udvalget henstiller til administrationen, at den søger at fremrykke processen, således at vurderingen af forslag ligger senest november 17.


Beslutning
Sagen genoptages på ekstraordinært Børneudvalgsmøde 20. juni inden byrådsmødet.




52. Attraktive Lokalsamfund - det videre arbejde i børne- ungeregi
17.00G00 - 2016/03883

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Økonomiudvalget blev på udvalgsmødet den 23. maj 2016 fremlagt anbefalinger fra Børneudvalget om det videre arbejde med Attraktive Lokalsamfund i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby i børne- ungeregi. Økonomiudvalget besluttede at sende sagen tilbage til behandling i Børneudvalget, med henblik på fornyet behandling ud fra et udvidet beslutningsgrundlag.

Sagens baggrund
Økonomiudvalget ønskede sagen om Attraktive Lokalsamfund fremlagt med følgende beslutningsgrundlag:

• Historisk rids over politiske behandlinger
• Overordnede pædagogiske og læringsmæssige værdisæt
• Overordnede faglige gevinster
• Samfundsøkonomisk vinkel
• Samlet overblik over økonomien i Børnebyer/Attraktive Lokalsamfund
• Forudsætninger for låneoptag fra midler i effektiviseringspuljen
• Den planlagte forandring i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby og estimerede udgifter ved etablering af Attraktive Lokalsamfund
• Driftsøkonomisk rationale for Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby samt tilbagebetalingstid
• Konsekvenser hvis planlagte salg og effektiviseringer på drift og vedligehold ikke realiseres

Historisk rids over politiske behandlinger
Børnebyerne - nu Attraktive Lokalsamfund - var tænkt som ét element i arbejdet med at skabe attraktive og bæredygtige lokalsamfund, både med faglige og økonomiske aspekter.

Arbejdet med Børnebyer blev sat i værk for at styrke det helhedsorienterede arbejde med børn og unge i Gribskov Kommune. Dette skal ses i tråd med arbejdet med folkeskolereformen i et bredere perspektiv for 0-18 årige i form af Gribskovs Læringsreform. For at styrke denne helhedsorienterede tilgang, blev der lagt op til en fælles pædagogisk tilgang til læring i ét lokalområde.

Overordnet set bestod arbejdet med Børnebyer i nogle lokalsamfund i en fysisk sammenlægning af tilbud, mens arbejdet andre steder alene handlede om at udvikle tilbudene i sammenhæng med det lokalsamfund, de er en del af. Der blev lagt vægt på, at ingen lokalsamfund er ens og at dette skulle afspejles i de forskellige samarbejder og løsninger.

Som led i det generelle arbejde med bygningsoptimering blev der igangsat en vurdering af bygningskapaciteten i skoler og daginstitutioner i 2012. Vurderingen viste, at bygningskapaciteten på børne- og ungeområdet var meget stor i forhold til børnetallet. Især på de tre skoleafdelinger i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup var der en uforholdsmæssig stor bygningsmasse.

På denne baggrund blev det besluttet, at der i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse skulle arbejdes mod at etablere et fysisk sammenhængende fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud, indeholdende dagtilbud, fritidsordning og skole. Et vigtigt fokus skulle være samspillet mellem disse indbyrdes, men også samspillet med de lokale fritids- og kulturaktiviteter.

I bilag 4 ses en oversigt over de sager, der har været politisk forelagt om Børnebyer/Attraktive Lokalsamfund, samt sager der har påvirket arbejdet.

Overordnede pædagogiske og læringsmæssige værdisæt
Gribskov Kommunes læringsreform og Attraktive Lokalsamfund har et fælles værdisæt, hvor helhedsorienteret arbejde med børn og unge, inkluderende fællesskaber og højere kvalitet i de kommunale tilbud er i højsæde.
For at nå disse mål, er der især sat fokus på at:

• Skole, fritidstilbud, dagtilbud og det lokale samfund skal samarbejde om, at børn og unge bliver så dygtige som muligt.
• Lærere og pædagoger skal samarbejde om børns trivsel og læring
• Integrere bevægelse i dagligdagen - uanset alder, også i samarbejde med lokale idræts- og kulturforeninger
• Styrke mulighederne for aldersblandet undervisning
• Sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte
• Give mulighed for fleksibilitet i undervisningen
• Give mulighed for anvendelse af nye undervisningsformer

Overordnede faglige gevinster
Attraktive Lokalsamfund giver mulighed for at samtænke faggrupper på nye måder. Især i ydertimer, vikardækning og til støtteundervisning er der stort potentiale for bedre og anderledes brug af gode faglige ressourcer. Højere grad af samtænkte faggrupper, giver mulighed for nye og spændende arbejdsforhold, der kan tiltrække dygtige medarbejdere.
De bygningsmæssige fordele ved etablering af Attraktive Lokalsamfund, er især det at kunne udnytte lokaler på tværs af fag og dagtilbud, FO, skole og lokale foreninger afgørende. Forbedring af inde- og udearealer er også et vigtig aspekt i at skabe gode og inspirerende forhold for kommunens børn og unge.

I den oprindelige Børnebystanke, var der en forventning om at kunne samtænke ledelse på tværs af skole, fritidsordning og dagtilbud. Den gældende ledelsesstruktur på skole- og dagtilbudsområdet skal redefineres, såfremt dette skal effektueres.

Samfundsøkonomisk vinkel
De Attraktive Lokalsamfund forventes, at kunne tiltrække børnefamilier fordi de formår at skabe et godt børnemilijø, hvor genkendelighed og vante rammer skaber gode vilkår for trivsel og læring.
Attraktive Lokalsamfund tænkes også som lokale kulturcentre, hvor lokalsamfundet kan mødes omkring kultur, fritid og idræt. Dette skal medvirke til at udvikle og understøtte et rigt forenings- og kulturliv, som skal gavne hele lokalsamfundet og kunne tiltrække nye borgere i alle aldre.

Samlet overblik over økonomien i Børnebyer/Attraktive Lokalsamfund

Forudsætninger for låneoptag fra midler i effektiviseringspuljen
Lånedispensationen for 2016 kan udelukkende anvendes til anlægsudgifter, som
Gribskov Kommune reelt afholder i 2016, og som konkret nævnes i ansøgningen. Lånet et bevilget til investeringer på skole-dagtilbudsområdet, og forudsætter driftsbesparelser i form af færre matrikler, fælles ledelse og organisering på tværs.
Låneadgangen er altså kun i 2016 og der er ingen mulighed for at overføre midler.
Det skal være et forbrug på 11,9 mio. kr. for at udløse låneadgangen på 7 mio kr.

Hvis der sker en reduktion af de i låneansøgningen indtastede forventede anlægsudgifter i 2016, sker der en tilsvarende reduktion i lånedispensationen. I forhold til den samlede økonomi betyder det, at optager Gribskov Kommune ikke den fulde lånedispensation i 2016, mister projektet Attraktive Lokalsamfund den del af finansieringen der reduceres med, da lånefinansieringen er en del af anlægsbudgettet for 2016.

Den planlagte forandring i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby og estimerede udgifter ved etablering af Attraktive Lokalsamfund
I arbejdet med etablering af Attraktive Lokalsamfund i Blistrup og Esrum/Esbønderup er der lavet helt overordnede analyser der viser, at det er muligt at placere dagtilbuddene på de to matrikler.
Analysen fra Esrum/Esbønderup viser, at det vil kræve store ombygninger af de eksisterende bygninger med store økonomiske konsekvenser, hvis dagtilbuddet skal placeres i skolebygningen, og derfor anbefales at placere dagtilbuddet i en ny bygning på matriklen i Esrum/Esbønderup. I Blistrup er der ikke udfordringer med at ombygge eksisterende bygning til dagtilbud.
Vejby var ikke indtænkt som fysisk etablering i det oprindelige arbejde med Attraktive Lokalsamfund. Administrationen anslår, at flytning af Bakketoppen til Vejbys matrikel ikke vil skabe pladsproblemer, heller ikke i fremtiden (se afsnit om børnetal). Bakketoppens bygning vil kunne indeholde 7 boliger til unge inden for det specialiserede område.

I skemaet nedenfor ses estimerede udgifter ved etablering af attraktive lokalsamfund

*Beregnet i årets priser

Driftøkonomiskt rationale for Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby incl tilbagebetalingstid
Ved at investere i ombygninger og udearealer til dagtilbud på skolematriklerne, vil der i en længere årrække være et mindre forbrug til vedligeholdelse.
I ombygningen vil der blive indbygget og tilpasset så mange energioptimerende foranstaltninger som muligt. Dette vil betyde, at de årlige driftomkostninger på el, varme og vand fremadrettet vil blive mindre. Inden konkrete business cases, kan besparelsen ikke beregnes. En tilbagebetalingstid for ombygningsinvestering kan derfor ikke endeligt beregnes.
Drift og vedligeholdelesudgifter for 2012-15 fremgår af bilag 5.

Blistrup:

• Ved at flytte Møllehusene/Brumbassen ind på Blistrup skole, vil der kunne opnås en drift og vedligholdbesparelse på ca. 470.000 kr. pr. år. Der vil ske øget forbrug på el, vand og varme på Blistrup skole, ved at tage de tomme arealer i brug til dagtilbud, men der vil dog fortsat være en driftoptimering.
• FO en er allerede flyttet ind på skolen i Blistrup, derved vil der ikke fremkomme nogen yderligere besparelse.
• Der vil ikke kunne opnås nogle besparelse fra Blistrup Børnehave, da den er ændret til flygtningeboliger.

Esrum/Esbønderup:

• Ved at flytte Esbønderup Børnehus og Skovkanten ind på Tingbakkeskole, vil der kunne opnås en drift og vedlighold besparelse på ca. 690.000 kr. pr. år. Der vil ske øget forbrug på el, vand og varme på Tingbakkeskolen, men der vil dog fortsat være en driftoptimering.
• Der vil ikke kunne opnås nogle besparelse fra Villa Rosa, da den er ændret til flygtningeboliger.

Vejby:

• Ved at flytte Bakketoppen ind på Skt. Helene Skole, Vejbyafdeling, vil der kunne opnås en drift og vedlighold besparelse på ca. 270.000 kr. pr. år. Der dog ske øget forbrug på el, vand og varme på Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingen, men der vil dog fortsat være en driftoptimering.

Såfremt der ikke opnås driftsbesparelser, må det forventes at Børneudvalget skal finde alternativ finansiering.

Konsekvenser hvis planlagte salg ikke realiseres
Hvis de planlagte salg ikke effektiviseres, vil de skønnede salgsindtægter fra 2012, på i alt 12,1 mio. kr. ikke kunne opnås. I bilag 6 ses oversigt over skønnede salgsindtægter samt nuværende anvendelse af bygninger. Salgsindtægt på Esbønderup Børnehus og Bakketoppen indgik ikke i de oprindelige beregninger og er derfor ikke vurderet.

Såfremt salgene ikke realiseres påvirker det således de budgetterede indtægter i ejendomsstrategien.

Afholdte workshops
Efter beslutningen i budgetaftalen 2016-2019 om at fortsætte arbejdet med Attraktive Lokalsamfund i børne- ungeregi, blev der i januar- marts 2016 afholdt workshops i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby.

Der blev arbejdet med tre overordnede temaer, med tilhørende hjælpespørgsmål med fokus på skole og dagtilbud:

• Samarbejdet på tværs af skole og dagtilbud
• Hvad gør dette lokalområde til et spændende sted at bo nu og i fremtiden?
• Foreninger, frivillige og erhvervslivet; hvordan får vi fremmet samarbejdet, styrket vores lokalsamfund og gjort det mere attraktivt?

Af bilag 1 fremgår detaljerede referater af alle fremlæggelserne, hovedpointer samt beskrivelse af prioriteringer.
Af bilag 2 fremgår plakater med deltagernes prioriteringer
Af bilag 3 fremgår de plakater/mindmaps, der blev arbejdet med, samt plakater med deltagernes noterede emner.

De afholdte workshops har vist, at der er forskellige holdninger til etablering af Attraktive Lokalsamfund:

Esrum/Esbønderup:
I Esrum/Esbønderup var de fremmødte workshopdeltageres holdningen, at det vil ødelægge det eksisterende lokalsamfund at samle Skovkanten og Esbønderup Børnehus på Gilbjergskolen, Tingbakkeafdelingens matrikel. Man mener at de mindre dagtilbud giver mere tryghed for børnene, og at børnene vil miste nærhed og omsorg i en stor institution hvor de også skal forholde sig til skolebørn.

Blistrup:
I Blistrup var de fremmødte workshopdeltagere ikke afklarede med, om hvorvidt man ønsker skole og dagtilbud placeret på samme matrikel. Man ønsker dog at der kommer mere liv på skolen, og at den bliver brugt som samlingssted for alle byens borgere.

Vejby:
I Vejby var de fremødte workshopdeltagere meget positive over for at sammenlægge Bakketoppen og Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingen i skolens bygninger. Man mener det vil styrke lokalmiljøet at samle børnene og udnytte de synergier der naturligt vil opstå i et større børnemiljø. Man mener også at det vil styrke lokalområdet, at der er mulighed for at vælge mellem et større børnemiljø med sammenlagt skole og dagtilbud i Vejby og et mindre børnemiljø i Tisvilde hvor skole og dagtilbud forbliver på to matrikler.

Børnetal

Nedenfor ses oversigt over dagtilbuds normering, samt gennemsnitlige anvendte pladser i 2016 i områderne Blistrup, Esrum, Esbønderup og Vejby

Nedenfor ses antal elever på skoleafdelingerne i Blistrup, Tingbakke og Vejby pr. 30.5.2016

For yderlige information om børneområdets kapacitet, henvises til sag om kapacitettilpasning på BØR den 06.06.2016

Bakketoppens fremtid
Det er en forudsætning i handleplanen vedrørende det specialiserede børne-ungeområde, at der etableres et antal boliger til unge, der kan fungere som alternativ til dyre eksterne opholdssteder. Det anslås at Bakketoppen kan indeholde 7 boliger til unge inden for det specialiserede område. Der er endnu ikke lavet specifikke økonomiske overslag. Alt efter anbringelsesform kan der spares 10.000 kr. til 30.000 kr. pr ung pr. måned.

Administrationens vurdering er, at Bakketoppens fysiske rammer egner sig godt til at ændre til boliger til unge, også indenfor en overskuelig økonomisk ramme. Omkostningerne til ombygning anslås til at være ca. 1.400.000 kr. Den økonomiske finasiering skal findes inden for det specialiserede område.

Vurdering
Økonomisk
Det er administrationens vurdering, at eftersom mange af de bygninger der oprindeligt var indtænkt i bygningsoptimeringen på børne - ungeområdet i dag bruges til andre kommunale formål, er det oprindelige økonomiske potentiale formindsket. Der gøres dog opmærksom på, at det energioptimerende/bæredygtige potentiale forsvinder hvis der ikke ombygges.

Pædagogisk, læringsmæssigt og fagligt
Det er administrationens vurdering, at grundlaget for de pædagogiske, læringsmæssige, personalemæssige og faglige incitamenter for etablering af Attraktive Lokalsamfund der er redegjort for i sagens forhold, stadig alle er tilstede og kan understøtte Gribskov Kommunes læringsreform til fulde.

Lokalsamfundene
Der er forskellige holdninger i lokalsamfundene til hvorvidt man ønsker etablering af Attraktive lokalsamfund og det er administrationens vurdering, at man skal tage højde for de forskellige holdninger og ønsker der er redegjort for i sagens forhold.





Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) §1


Økonomi
Økonomien er beskrevet under sagens forhold

Bilag

Bilag 1 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Opsamling Dok.nr. 2016/03883 001
Bilag 2 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Prioriteringer Dok. nr. 2016/03883 002
Bilag 3 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund Plakater Dok. nr. 2016/03883 003
Bilag 4 BØR 6-6-16: Attraktive Lokalsamfund: Oversigt over politisk fremlagte sager Dok nr. 2016/03883 005
Bilag 5 BØR 6-6-16: Attraktive Lokalsamfund: Drift og vedligeholdelsesudgifter i kroner Dok nr. 2016/03883 006
Bilag 6 BØR 6-6-16: Attraktive Lokalsamfund: Salgsindtægter og anvendelse af bygninger Dok nr.2016/03883 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet: 1. At beslutte hvilke Attraktive Lokalsamfund der skal arbejdes videre med

A: Esrum/Esbønderup
B: Blistrup
C: Vejby

2. Under forudsætning af at punkt 1C godkendes, at godkende at der arbejdes videre med at etablere boliger til unge i Bakketoppens nuværende bygning.

Beslutning
1. A og 1. B Sagen oversendes til ØU til beslutning
For: V,G,O,A (6)
Imod: C (1)

1.C Indstillingen anbefales tiltrådt med følgende bemærkninger: Der igangsættes en proces med at flytte dagtilbuddet Bakketoppen til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen. Det forudsættes, at der er økonomi til et produktionskøkken indarbejdet i budgettet. Der rejses en sag, når det konkrete projekt kendes.

For: V,G,O,A (6)
Imod: C (1)

Trine Egetved havde følgende mindretalsudtalelse: Konservative ønsker fortsat at arbejde med attraktive lokalsamfund, men ønsker ikke at dagtilbud flyttes til skolens matrikel

2. Godkendt under forudsætning, at sagen om det konkrete projekt (jævnfør anbefalingen på punkt 1C) godkendes.







Efterretningssager

51. Børnesundhedsområdet: Orientering om implementering af ny organisering
29.09G00 - 2016/03980

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering.

Børneudvalget bliver orienteret om den nye organisering og ledelse af det samlede børnesundhedsområde samt om de fire spor i det fortsatte arbejde med at implementere den nye organisering.

Børneudvalget besluttede på møde d. 11. januar 2016 en række overordnede principper for den nye tværfaglige organisering af børnesundhedsområdet.

Sagens baggrund
Gribskov Kommune ønsker et stærkt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Forskning viser, at tidlige forebyggende indsatser er de mest effektfulde i forhold til at sikre børn og unges sundhed og trivsel.

Sundhedsplejen og tandplejen spiller en essentiel rolle i arbejdet for at fremme børns og unges sundhed og trivsel: Sundhedsplejerskerne er de første, der møder alle familier, sætter fokus på forældres og børns trivsel og sundhed og opsporer tidlige tegn på mistrivsel og manglende sundhed. Tandplejen har, med sin kontinuerlige kontakt til alle børn, mulighed for at være opmærksom på børns og unges generelle sundhed og trivsel - også de børn, der har særlige behov.

Ved at samle sundhedsplejen og tandplejen i et fælles børnesundhedsområde kan kommunen skabe endnu stærkere og fagligt dynamiske indsatser, der giver effekt i forhold til børns og unges trivsel og sundhed.

Børneudvalget besluttede på møde d. 11. januar 2016, at det nye børnesundhedsområde skal organiseres ud fra følgende fire principper:

1. Synergi og faglig ledelse
2. Høj faglig kvalitet
3. Fokus på effekt
4. Effektiv ressourceudnyttelse

Sagens forhold
Det nye område får navnet 'Sundhedsfremme og forebyggelse'. Området ledes af en fagchef, der tiltræder d. 1. juni 2016. Fagchefen er overtandlæge. Teamleder for sundhedsplejen vil fremadrettet referere til fagchefen for børnesundhedsområdet.

Sundhedsfremme og forebyggelse er fortsat en del af det tværgående område i Center for Børn og Unge.

Medarbejderne i sundhedsplejen og tandplejen har på en række seminarer og workshops i foråret arbejdet med at implementere den nye organisering med udgangspunkt i de fire principper, som Børneudvalget besluttede i januar. Formålet med processen var at sikre høj faglig fokus, innovation, ejerskab til forandringer samt teambuilding mellem de to teams, der ikke tidligere har arbejdet tværfagligt sammen.

Ledere og medarbejderne i sundhedsplejen og tandplejen har valgt at arbejde i fire spor for at implementere den nye organisering:

Ledelse og strategi
Arbejdsgruppen har givet anbefalinger til ledelsen om personaleudvikling, mødeafholdelse og temaer i den strategiske planlægning af sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet en mere koordineret indsats for det opsøgende og forebyggende arbejde.

Fælles faglig kultur
Arbejdsgruppen har givet ledelsen anbefalinger om udviklingen af en fælles faglig kultur på tværs af sundhedsplejen og tandplejen. Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet et fokus på fælles faglig identitet.

Opgaver og effekter
Arbejdsgruppen har givet ledelsen anbefalinger om udviklingen af en fælles sundhedsplan, fælles projekter og opgaver, opkvalificering og fælles sprog samt effektmåling. Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at sundhedsplejen og tandplejen udvikler nye fælles metoder for at forebygge overvægt.

Videndeling
Arbejdsgruppen har givet ledelsen anbefalinger til, hvordan de to områder kan dele viden med hinanden og sikre, at det samlede børnesundhedsområde har et stærkt forebyggende samarbejde.

Videre proces
Fagchefen tiltræder d. 1. juni 2016. Herefter fortsætter arbejdet med at implementere de fire arbejdsgruppers forslag. Efter sommer vil ledelse og medarbejdere især have fokus på:

• at udarbejde en servicebeskrivelser for området 'Sundhedsfremme og Forebyggelse'
• at implementere fælles mødestrukturer
• at planlægge og afvikle initiativer, der fremmer fælles faglig kultur
• at beskrive forslag til konkrete udviklingsprojekter, der kan fremme det tværfaglige samarbejde
• at arbejde effektorienteret med indsatser og projekter
• at sikre løbende videndeling mellem de to tidligere områder

Lovgrundlag
Tandpleje og sundhedspleje gives efter sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014


Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget :

1. At tage sagen til efterretning

Beslutning
Taget til efterretning





Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 49. Gillelele Læringsområde. Dagsordenpunkt. Forundersøgelse -
Behandling udsat.



Mødet startet:
03:05 PM

Mødet hævet:
06:05 PM