Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
33 Attraktive Lokalsamfund - det videre arbejde
34 Nye navne til skoleafdelinger og børnehuse
35 2. Budgetopfølgning 2016 - Børneudvalget
36 Fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske
læringscentre
37 Fremtidig organisering af modtagetilbud for nyankomne
38 Tværkommunalt samarbejde om tandregulering - rammer for samarbejde
39 Midtvejsevaluering af Grib livets pilotprojekter


Efterretningssager
40 Nøgletal for dagtilbud

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Nick Madsen

Meddelelser:
Orientering om organisering i CBU.




Åbne

33. Attraktive Lokalsamfund - det videre arbejde
17.00G00 - 2016/03883

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Børneudvalget blev på udvalgsmøde d. 4. april 2016 fremlagt beslutningssag om det videre arbejde med Attraktive Lokalsamfund i børne- og ungeregi. Udvalget besluttede, at sende sagen tilbage til administrationen med ønske om, at få fremlagt de økonomiske forudsætninger ved etablering af Attraktive Lokalsamfund.

Børneudvalget ønskede også at få forelagt de økonomiske beregninger af, hvad det vil koste at omdanne Bakketoppens bygning til ungdomsboliger.

Sagens baggrund
I Budgetaftalen 2016-2019 er det besluttet at fortsætte arbejdet med Attraktive Lokalsamfund.

Det er besluttet at:
"Det igangsatte arbejde i Ramløse færdiggøres. Herefter igangsættes følgende projekter:
Sammenbygning Sankt Helene Skole, Vejbyafdeling og Børnehuset Bakketoppen
Sammenbygning Gribskolen, Tingbakkeafdeling og Børnehusene Esbønderup og
Skovkanten."

Børneudvalget besluttede på møde d. 2. november 2015, at der skulle afholdes inddragelsesprocesser i Vejby, Esrum/Esbønderup og Blistrup før udvalget kunne træffe beslutning om, hvordan arbejdet med etablering af Attraktive Lokalsamfund i form af placering af skole og dagtilbud skulle fortsætte.

På Børneudvalgsmødet den 26. november 2015 blev udvalget forlagt orienteringssag med plan for inddragelsesprocessen som bestod af workshops i Esrum/Esbønderup, Vejby og Blistrup.

Sagens forhold

Børnebyer
Børnebyerne - nu Attraktive Lokalsamfund - var tænkt som ét element i arbejdet med at skabe attraktive og bæredygtige lokalsamfund, både med faglige og økonomiske aspekter.

Arbejdet med børnebyer blev sat i værk for at styrke det helhedsorienterede arbejde med børn og unge i Gribskov Kommune. Dette skal ses i tråd med arbejdet med folkeskolereformen i et bredere perspektiv for 0-18 årige i form af Gribskovs Læringsreform. For at styrke denne helhedsorienterede tilgang, blev der lagt op til en fælles pædagogisk tilgang til læring i ét lokalområde.


Overordnet set bestod arbejdet med børnebyer i nogle lokalsamfund i en fysisk sammenlægning af tilbud, mens arbejdet andre steder alene handlede om at udvikle tilbudene i sammenhæng med det lokalsamfund, de er en del af. Der blev lagt vægt på, at ingen lokalsamfund er ens og at dette skulle afspejles i de forskellige samarbejder og løsninger.

Som led i det generelle arbejde med bygningsoptimering blev der igangsat en vurdering af bygningskapaciteten i skoler og daginstitutioner i 2012. Vurderingen viste, at bygningskapaciteten på børne- og ungeområdet er meget stor i forhold til børnetallet. Især på de tre skoleafdelinger i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup er der en uforholdsmæssig stor bygningsmasse. Denne vurdering blev bekræftet af en ekstern vurdering fra Brøndum og Fliess i 2013, som blev præsenteret på budgetseminar den 18. april 2013.

På denne baggrund blev det besluttet at der i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse skulle arbejdes mod at etablere et fysisk sammenhængende fagligt og økonomisk bæredygtigt dagtilbuds-, fritidsordnings- og undervisningstilbud, med et øget samspil mellem de kommunale tilbud på dagtilbuds- og skole/FO-området og de lokale fritids- og kulturaktiviteter; herunder også mulighed for åbent skole/folkebiblioteket.

Byrådet besluttede med budget 2013-2016 den 8. oktober 2012, at afsætte 41 mio. kr. til anlægsprojekter i tre lokalsamfund samtidig var det en forudsætning at mindske bygningsmassen på børne- ungeområdet.

Der har i arbejdet med børnebyer i alle tre lokalsamfund været et tæt ledelsesmæssig samarbejde. Ledelsen har samarbejdet om at finde en fælles vision og samarbejdsflade både på det faglige, pædagogiske og det bygningsmæssige niveau. Der har været afholdt medarbejderarrangementer, workshops for alle interessenter samt inddragelse af lokale MED-udvalg i alle tre lokalsamfund. Dette arbejde har på grund af politisk beslutning været sat i bero i Blistrup og Esrum/Esbønderup siden sommeren 2014.
I Ramløse er arbejdet genoptaget og Ramløse Lokalsamfund er færdigetableret i maj 2016.


Opsamling på workshops for lokalsamfund

Efter beslutningen i budgetaftalen 2016-2019 om at fortsætte arbejdet med Attraktive Lokalsamfund i børne- ungeregi, blev der i januar- marts 2016 afholdt workshops i de tre lokalsamfund der er besluttet der skal arbejdes videre med:

• Esrum/Esbønderup d. 28. januar 2016 - med 40 deltagere
• Vejby d. 4. februar 2016 - med 24 deltagere
• Blistrup d. 1. marts 2016 - med 26 deltagere

Der blev arbejdet med tre overordnede temaer, med tilhørende hjælpespørgsmål med fokus på skole og dagtilbud:

• Samarbejdet på tværs af skole og dagtilbud
• Hvad gør dette lokalområde til et spændende sted at bo nu og i fremtiden?
• Foreninger, frivillige og erhvervslivet; hvordan får vi fremmet samarbejdet, styrket vores lokalsamfund og gjort det mere attraktivt?

Af bilag 1 fremgår detaljerede referater af alle fremlæggelserne, hovedpointer samt beskrivelse af prioriteringer.
Af bilag 2 fremgår plakater med deltagernes prioriteringer
Af bilag 3 fremgår de plakater/mindmaps, der blev arbejdet med, samt plakater med deltagernes noterede emner.

I forhold til workshopdeltagernes holdning til sammenlægning af skole og dagtilbud på samme matrikel er der forskellige holdninger i de tre lokalsamfund:

Esrum/Esbønderup:
I Esrum/Esbønderup var de fremmødte workshopdeltageres holdningen, at det vil ødelægge det eksisterende lokalsamfund at samle Skovkanten og Esbønderup Børnehus på Gilbjergskolen, Tingbakkeafdelingens matrikel. Man mener at de mindre dagtilbud giver mere tryghed for børnene, og at børnene vil miste nærhed og omsorg i en stor institution hvor de også skal forholde sig til skolebørn.

Blistrup:
I Blistrup var de fremmødte workshopdeltagere ikke afklarede med, om hvorvidt man ønsker skole og dagtilbud placeret på samme matrikel. Man ønsker dog at der kommer mere liv på skolen, og at den bliver brugt som samlingssted for alle byens borgere.

Vejby:
I Vejby var de fremødte workshopdeltagere meget positive over for at sammenlægge Bakketoppen og Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingen i skolens bygninger. Man mener det vil styrke lokalmiljøet at samle børnene og udnytte de synergier der naturligt vil opstå i et større børnemiljø. Man mener også at det vil styrke lokalområdet, at der er mulighed for at vælge mellem et større børnemiljø med sammenlagt skole og dagtilbud i Vejby og et mindre børnemiljø i Tisvilde hvor skole og dagtilbud forbliver på to matrikler.

Økonomiske beregninger

I nedenstående afsnit bliver de økonomiske udgifter og besparelser i sagens forhold præsenteret.
Estimerede udgifter:

I skemaet nedenfor ses estimerede udgifter ved etablering af attraktive lokalsamfund på hvert område.

*Beregnet i årets priser


Estimerede besparelser:
I forbindelse med igangsættelse af Attraktiv Lokalsamfund var det forudsat at de driftbesparelser der er lagt ind i budgettet kunne hentes.

I skemaet nedenfor ses de bygninger der har været tænkt ind i bygningsoptimeringen på børne- ungeområdet. I skemaet ses skønnet salgsindtægt, drift og vedligeholdelse samt nuværende anvendelse. Markeret med gråt er de bygninger der er i spil ift. Attraktivt Lokalområde i nærværende sag. Salgsindtægt på Esbønderup Børnehus og Bakketoppen indgik ikke i de oprindelige beregninger og er derfor ikke vurderet.

Skønnet indtægter og udgifter

Bygning med grund	Skønnet salgsindtægt* (1.000 kr.) i 2012	Drift og vedligehold** (1000 kr.) i 2011	Anvendelse i 2016
Brumbassen (Blistrup)	1.500	256	Flygtningebolig
Møllehusene (Blistrup)	1.500	540	I brug
FO ved Blistrup skole	1.500	378	Oprettes dagscenter for borgere med demens****
Skovkanten Esrum Hovedgade 17 og 21	nr. 17: 1.800 nr. 21: 1.500	nr. 17: 314 nr. 21: 381	I brug I brug
Villa Rosa Esrum Hovedgade 19	300	145	Flygtningebolig
Lærken Ramløse	2.000	387	Fraflyttes maj 2016
Ramløse skole Skolehuset***	2.000	Kan ikke oplyses, da bygningen indgår i den samlede drift og vedligehold for hele Ramløse skole	Fraflyttet februar 2016
I alt	ca. 12.100	2.401

* Der er anlagt et konservativt skøn for salgsindtægt. salgsindtægten angiver estimeret salgspris fratrukket salgsudgifter og belåning i ejendommen.
** Udgifter til drift og vedligehold gengiver faktiske udgifter for 2011.
Bakketoppen indgik ikke i Børnebyer i 2012. Drift og vedligehold for 2015 var ca. kr. 380.000,-
Esbønderup Børnehave indgik ikke i Børnebyer i 2012. Drift og vedligehold for 2015 var ca. 355.000,-
*** Ramløse Skole Blok 4 er delvis ryddet (men pt er der opsamlingssted for inventar til flygtninge)
**** Jf. pt 44 på Byrådsmødet den 14. marts 2016

Udgifter til eventuel nedrivning af bygninger er ikke medtaget.


Bakketoppens fremtid

Ombygning af Bakketoppen:
Børneudvalget har bedt administrationen estimere pris på ombygning af Bakketoppen til boliger til unge.

Det er en forudsætning i handleplanen vedrørende det specialiserede børne-ungeområde, at der etableres et antal boliger til unge, der kan fungere som alternativ til dyre eksterne opholdssteder.
Administrationens vurdering er, at Bakketoppens fysiske rammer egner sig godt til at ændre til boliger til unge, også indenfor en overskuelig økonomisk ramme.
Det anslås at Bakketoppen kan indeholde 7 boliger til unge inden for det specialiserede område. Omkostningerne til ombygning anslås til at være ca. 1,4 mio. kr.
Den økonomiske finasiering skal findes inden for det specialiserede område.

Vurderinger

Esrum/Esbønderup
Økonomisk vurdering:
Det er administrationens vurdering, at der ikke er et egentligt økonomisk rationale i at etablere Attraktivt Lokalsamfund. Der skal bygges nye m2 for at kunne rumme alle lokalsamfundets dagtilbudsbørn. Konsekvensen ved ikke at etablere Attraktivt Lokalsamfund er at der stadig er mange overskydende m2 på Tingbakkeafdelingen.

Lokalbefolkningens holdning:
Det er administrationens vurdering, at det ikke vil gavne lokalsamfundet at sammenlægge Skovkanten og Esbønderup Børnehus på Gribskolen, Tingbakkeafdelingens matrikel.

Blistrup
Økonomisk vurdering:
Det er administrationens vurdering, at der er et økonomisk rationale i flytte Møllehusene
til Gilbjergskolen, Blistrupafdeling.

Lokalsamfundets holdning:
Det er administrationens vurdering, at man ikke er afklarede med om hvorvidt man ønsker skole og dagtilbud placeret på samme matrikel og om det derfor vil gavne lokalsamfundet at flytte Møllehusene til Gilbjergskolen, afdeling Blistrup.

Vejby
Økonomisk vurdering:
Det er administrationens vurdering at der er et økonomisk rationale i at flytte Bakketoppen til Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingens bygninger.

Lokalbefolkningens holdning:
Det er administrationens vurdering, at det vil gavne lokalsamfundet at, flytte Bakketoppen til Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingens bygninger.


Lovgrundlag

LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi

Budget Attraktive Lokalsamfund

Omkostninger ved etablering af Attraktive Lokalsamfund

Låneoptag
Kommunen har fået dispensation til låneoptagelse på 7.000.000 kr. Der gøres opmærksom på, at der i 2016 skal forbruges mindst 11.900.000 kr. af de 13.040.000 kr. for at kunne finansiere den budgetterede låneoptagelse på 7.000.000 kr. i henhold til budgetaftalen. Dette låneoptag kan ikke medfinansiere Attraktive Lokalsamfunds projekter.

For at have mulighed for at nå at anvende 11.900.000 kr. i 2016, anbefaler administrationen at udvalget frigiver restrådighedsbeløbet på 13.040.000 kr.


Bilag

Bilag 1 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Opsamling Dok.nr. 2016/03883 001
Bilag 2 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund: Prioriteringer Dok. nr. 2016/03883 002
Bilag 3 BØR 4-4-16: Attraktive Lokalsamfund Plakater Dok. nr. 2016/03883 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet: 1. At beslutte hvilke Attraktive Lokalsamfund der skal arbejdes videre med

A: Esrum/Esbønderup
B: Blistrup
C: Vejby

2. At frigive restrådighedsbeløbet på 13.040.000 kr. til valgte projekter jfr. punkt 1.

3. Under forudsætning af at punkt 1C godkendes, at godkende at der arbejdes videre med at etablere boliger til unge i Bakketoppens nuværende bygning.


Beslutning
1 A
Anbefales, at dagtilbuddene ikke flytter til Tingbakkeskolen, og der arbejdes videre med de øvrige inputs der fremkom på borgermødet, ved for eksempel at undersøge bedre muligheder for foreninger.

1 B
Besluttet, at punktet vedr. Blistrup genoptages på et ekstraordinært møde i Børneudvalget inden møde i Økonomiudvalget d. 23. maj 2016.

Besluttet, at der af sagsfremstilligen skal fremgå en oversigt over de faktiske driftsudgifter på bygninger i 2012-15.

1 C
Indstillingen anbefales tiltrådt med følgende bemærkninger: Der igangsættes en proces med at flytte dagtilbuddet Bakketoppen til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen. Det forudsættes, at der er økonomi til et produktionskøkken indarbejdet i budgettet. Der rejses en sag, når det konkrete projekt kendes.

For: G,V,O,A,V (5).
Imod: C (1)

Ændringsforslag fra C
Der arbejdes videre med at samtænke Bakketoppen og FO i Bakketoppens bygninger, således at andre bygninger på skolen frigives til andre formål

For: C (1)
Imod: G,V,O,A, (5).
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

2. Anbefales at indstillingens punkt 2 udgår.

3. Godkendt under forudsætning, at sagen om det konkrete projekt (jævnfør anbefalingen på punkt 1C) godkendes.

Udvalget lægger vægt på, at det skal sikres, at eventuelle kommende sagsfremstillinger om attraktive lokalsamfund, der beskriver historikken i processen, fremstiller historikken korrekt og fyldestgørende.

Fraværende: Nick Madsen




34. Nye navne til skoleafdelinger og børnehuse
17.00G00 - 2016/12477

Sagsfremstilling
Introduktion

Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Børneudvalget blev på udvalgsmødet den 4. april 2016 fremlagt resultater fra workshops afholdt i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby om det Attraktive Lokalsamfund. Her fremgik det at man i Blistrup og Esrum/Esbønderup ønsker synergier mellem skoleafdelingernes navne og lokalsamfund. Dette ønsker man også ift dagtilbudet i Blistrup.

På denne baggrund ønskede Børneudvalget at få ændret skiltningen på følgende tre skoleafdelinger: Ramløse, Blistrup og Tingbakken.

Sagens baggrund
Ved skolestrukturændringen pr. 1. august 2012 blev Gribskov Kommunes daværende 8 skoler sammenlagt til de nuværende 5 skoler, med 3 afdelinger fra 0.- 6. klasse i henholdsvis Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse. På Børneudvalgsmødet den 7. februar 2012 godkendte udvalget en proces for beslutning af nyt navn til de skoler, der blev sammenlagt pr. 1. august 2012. Skolernes ledelser tilrettelagde i samarbejde med skolebestyrelserne lokalt forankret processer, der sikrede bred involvering i valg af nye navne. Skolerne Nordstjerneskolen, Gribskolen og Gilbjergskole blev navnene på de tre sammenlagte skoler, med tilhørende afdelinger i Blistrup, Tingbakken og Ramløse.

Under afholdte workshops i januar- marts 2016 om etablering af Attraktive Lokalsamfund i skole- og dagtilbudsregi blev der både i Blistrup og Esrum/Esbønderup ytret ønske om, at ændre skoleafdelingernes navne tilbage til de oprindelige navene. Børneudvalget ønsker at efterkomme lokalbefolkningernes ønske samt også at ændre Nordstjerneskolen, Ramløseafdelingens navn.

Under workshoppen i Blistrup, blev der også ytret ønske om at Møllehusene ændre navn til Blistrup Børnehave. Administrationen anbefaler at efterkomme dette ønske.

Sagens forhold

Navneændringer på skoleafdelinger og børnehuse

Navneændringen vil ikke have nogen betydning for hverken organisering eller struktur på skole- og dagtilbudsområdet og vil udelukkende have betydning for det enkelte dagtilbud og de enkelte skoleafdelingers navne.
Administrationen foreslår følgende navneændringer:

• Nordstjerneskolen, Ramløseafdelingen til: Ramløse Skole og Børnehus
• Gribskolen,Tingbakkeafdelingen til: Tingbakkeskolen
• Gilbjergskolen, Blistrupafdelingen til: Blistrup Skole
• Møllehusene til: Blistrup Børnehus

Administrationen har beregnet omkostningerne ved disse ændringer.
Udgifterne til udskiftning af skilte vil være som følger:

Skift af bygningsskilte overslag ca. 100.000 kr.
Skift af vejskilte - overslag ca. 20.000 kr.
Hjemmesider mm ca. 30.000 kr.

Samlet udgift ca. 150.000 kr.


Administrationen vurderer, at udgifterne til navneændringerne kan tages fra anlægsbudgettet fra projektet Attraktive Lokalsamfund,så navneændringerne ikke påvirker driftudgifterne på skolerne og dagtilbud. Tages finansieringen fra anlægsmidlerne til Attraktive Lokalsamfund, kræver navneændringen ikke høring. Selvom navneændringen ikke kræver høring, er det administrationens vurdering, at Børneudvalget skal træffe beslutning om hvorvidt ændringerne skal sendes i høring i de lokale LU og skole- og dagtilbudsbestyrelser.

Vurderinger
Administrationens vurderer, at lokalområderne vil sætte pris på at få deres oprindelige skolenavne tilbage og herved skabe en sammenhæng mellem placering i lokalområdet og skole. Af samme årsag vurderes det at være fordelagtigt at navngive Møllehusene Blistrup Børnehave. Administrationen vurderer at det er vigtigt, at signalere at der på matriklen i Ramløse også er placeret dagtilbud ved at navngive stedet Ramløse Skole og Børnehus.

Anbefalinger
Administrationen anbefaler Børneudvalget, at beslutte enten at vedtage navneændringerne eller sende dem i høring med henblik på beslutning på næste udvalgsmøde.

Videre anbefaler administrationen Børneudvalget, at beslutte at bruge anlægsmidler fra projektet Attraktive Lokalsamfund til at finansiere udgifter til nye skilte til skoleafdelinger og børnehuse, såfremt navneændringer vedtages.


Lovgrundlag

LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) §1


Økonomi

Skift af bygningsskilte overslag ca. 100.000 kr.
Skift af vejskilte - overslag ca. 20.000 kr.
Hjemmesider mm ca. 30.000 kr.

Samlet udgift ca. 150.000 kr.

Administrationen vurderer, at udgifterne til navneændringerne kan tages fra anlægsbudgettet fra projektet Attraktive Lokalsamfund,så navneændringerne ikke påvirker driftudgifterne på skolerne og dagtilbud.


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
1. At beslutte at ændre navnene på skoleafdelingerne i Ramløse, Esrum/Esbønderup og Blistrup til

• Ramløse Skole og Børnehus
• Tingbakkeskolen
• Blistrup Skole

eller
2. At sende navneændringerne af skoleafdelinger i høring i Nordstjerneskolen, Gilbjergskolen og Gribskolens LU og forældrebestyrelser

Endvidere:

3. At beslutte at ændre dagtilbuddet Møllehusenes navn til

• Blistrup Børnehave Børnehus (navnet rettet til "børnehus" i forbindelse med udvalgsmødet - indstilling hed "børnehave")

eller

4. At sende navneændringen af Møllehusene i høring i Møllehusenes LU og Forældrebestyrelse.

Samt:

5. At beslutte at bruge anlægsmidler fra projektet Attraktive Lokalsamfund til at finansiere udgifter til nye skilte til dagtilbud og skoleafdelinger, såfremt navneændringer vedtages.



Beslutning
Der blev stemt om pkt. 1-5:

1.
For: V,O,C (4)
Imod: A, G (2)
Indstillingen tiltrådt.

2.
For: A, G (2)
Imod: V, O,C (4)
Indstillingen ikke tiltrådt. Indstillingens punkt 2 udgår.

3.
For: V, O,C (4)
Imod: A, G (2)
Indstillingen tiltrådt.

4.
For: A, G (2)
Imod: V, O,C (4)
Indstillingen ikke tiltrådt. Indstillingens punkt 4 udgår.

5. Tiltrådt.

Fraværende: Nick Madsen.




35. 2. Budgetopfølgning 2016 - Børneudvalget
00.30Ø00 - 2016/02581

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen generelt

Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Børneudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.


Budgetopfølgning 2

Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Budgetopfølgning for Børneudvalget

Samlet konklusion
Som følge af at Center for Børn og Unge (CBU) i de seneste par år har haft økonomiske udfordringer med bl.a. markante budgetoverskridelser og fejl i beregningsgrundlag, er der iværksat en genopretningsplan for styringen af det økonomisk-administrative område af centret. Det er aftalt at udvalget løbende får en status på fremdriften med dette arbejde.

Status for genopretningsplanen ved udgangen af første kvartal 2016:

• Arbejdet med validering af beregningsmodellerne (valideringsgrundlaget) for at sikre korrekt takstberegning er igangsat og forventes på plads inden sommerferien
• En entydig opgave- og ansvarsplacering hos ledere og medarbejdere på tværs af centre er ved at være på plads. Der kan dog løbende komme justeringer, som arbejdet skrider frem
• Arbejdet med at få dannet en samlet økonomistyringsmodel i samarbejde med en ekstern konsulent er påbegyndt og forventes i drift primo 2017
• Arbejdet med at skabe stabil drift på det økonomisk-administrative område forløber som planlagt.

Generelt foregår arbejdet med genopretningsplanen efter planen, og administrationen forventer, at arbejdet med de kritiske udeståender udføres i løbet af 2016 som planlagt.

Administrationen forventer et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i regnskab 2016 på Børneudvalgets område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,3 procent.

Afvigelsen dækker både over mer- og mindreforbrug indenfor Børneudvalgets rammer.

Den positive udvikling administrationen har kunnet konstatere i 2015 forventes at fortsætte i 2016. Af væsentlige forventede forbedringer kan nævnes:

• Opnåelse af handleplanens mål vedr. færre anbragte på opholdssteder og flere i familiepleje samt flere på eget værelse
• Opnåelse af handleplanens mål vedr. færre i eksterne skoletilbud og flere i lokale tilbud - hvilket øger aktiviteterne lokalt
• Arbejde med fremskudt socialfaglig indsats med henblik på tidlig og forebyggende indsats.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Børneudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.


Unge
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Unge.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes Unge at balancere. I det forventede forbrug er indregnet den forventede udvikling i udgifterne vedr. modtageklasser, samt forventet forbrug af overførsler fra regnskab 2015. Det korrigerede budget er inklusiv ændringer fra BO1, samt forventede overførsler fra regnskab 2015.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 skyldes tidsforskydninger i forbrug.

Undersøgelse og socialfaglig indsats
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Undersøgelser og socialfaglig indsats.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 fortsætter tendensen fra regnskab 2015 og der forventes et mindreforbrug i størrelsesorden 14,5 mio. kr., som skyldes effekten af handleplanen og ændret anbringelsesstrategi.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 hænger godt sammen med det forventede mindreforbrug.

Læring og Undervisning
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Læring og Undervisning.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes der et merforbrug på 14,6 mio. kr. som skyldes flere forhold. Af dem der medvirker mest kan nævnes:

• Tilbagebetaling af for meget opkrævet forældrebetaling i 2015 svarende til 3,3 mio. kr.
• Øget pres som følge af de handleplaner, der er iværksat på det specialiserede område, hvor fokus bl.a. er hjemtagelse af en række tilbud. (0,9 mio. kr.)
• Ændret dagtilbudsstruktur (3,3 mio. kr.)
• Særlig tilrettelagt undervisning (1,2 mio. kr.)
• Tilskud til private dagtilbud (3 mio. kr.)

Sundhed og Forebyggelse
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Sundhed og Forebyggelse.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Rammen Sundhed og forebyggelse forventes at have et merforbrug på 0,2 mio. kr. i 2016, som skyldes stigende udgifter på tandplejen vedrørende flygtninge.

En del af forskellen i forbrugsprocenten skyldes tidsmæssige forskydninger i bogføring vedrørende projekter på Sundhedsplejen og på fællesudgifter på Tandplejen.

Stabs- og støttefunktioner
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Stabs- og støttefunktioner.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes Stabs- og støttefunktioner at have et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., da administrationen ikke forventer at kunne nå at anvende alle midlerne i den pulje der er afsat til uddannelse i 2016.

Forskellen i de to forbrugsprocenter i figur 2 skyldes at den nye organisering ikke var afspejlet i økonomisystemet på dette tidspunkt i 2015. Lønnen blev omkonteret senere i 2015. Tallene for 2016 afspejler den nye organisering.

Omplaceringer
Omplaceringer mellem Børneudvalgets rammer

Tilretning af driftsbudget til teams
For at kunne styre og lave opfølgning efter organisationsændringen søges der flyttet 0,7 mio. kr. fra Undersøgelse og Socialfaglig indsats til Stabs- og støttefunktioner.

Omplaceringer mellem udvalg

Flygtningepulje
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov Kommune at placere en pulje under Økonomiudvalget på 30 mio. kr. til dækning af flygtningeudgifterne i 2016. De 30 mio. kr. er afsat til at kunne dække udgifter i 2016 på flygtninge, der er ankommet til Gribskov Kommune i perioden 01-01-2015 og frem. Flygtningepuljemidlerne fordeles ved hver BO. Børneudvalget bliver ved BO2 tildelt 0,1 mio. kr.

Gribskov Akademi
Børneudvalget har besluttet at starte Gribskov Akademi op i samarbejde med True North fra august 2016. I budgetaftalen 2015-2018 er det besluttet, at Gribskov Akademi skal finansieres af den Strategiske investeringspulje - Attraktive lokalsamfund med 0,5 mio. kr. årligt i 2016-2018. Beløbet søges overført til Stabs- og støttefunktioner under Børneudvalget fra Puljer under Økonomiudvalget.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
  

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Børneudvalgets område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Børneudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Undersøgelse og socialfaglig indsats	-737.000
   Stabs- og støttefunktioner	737.000

Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Unge	92.000
   Undersøgelse og socialfaglig indsats	529.000
   Læring og undervisning	-740.000
   Sundhed og forebyggelse	194.000
   Stabs- og støttefunktioner	500.000

2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   Undersøgelse og socialfaglig indsats	-737.000	-737.000	-737.000	-737.000
   Stabs- og støttefunktioner	1.237.000	1.237.000	737.000	737.000

Beslutning
1-4. Godkendt.

Fraværende: Nick Madsen.






36. Fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre
21.07A00 - 2016/01129

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget og Børneudvalget sideordnet med henblik på beslutning.

På udvalgsmøderne i hhv. Børneudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget d. 22. og 23. februar 2016 blev der taget beslutning om, at forslag til en model for fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre (PLC - tidligere skolebiblioteker) skulle sendes i høring, med henblik på beslutning på næstkommende udvalgsmøder. Modellen har nu været i høring, og sagen fremlægges med høringssvar til beslutning.

Baggrund
Som det fremgår af sagsfremstillingen fra udvalgsmøderne d.22 og 23. februar 2016, har Gribskov Kommune siden 2004 samlet erfaringer med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolebiblioteker, nærmere bestemt fra integrationen af henholdsvis skolebibliotekerne på Nordstjerneskolen og Gribskolen samt folkebiblioteket.

Det har bl.a. været erfaringen, at medarbejdernes mange fagligheder anvendes optimalt i mødet med de mange målgrupper, bibliotekerne betjener, og at de digitale og fysiske materialer udnyttes langt bedre. Samtidig er der udviklet et stærkt samarbejde de to pædagogiske læringscentre imellem.

På baggrund af disse gode erfaringer har administrationen arbejdet for at etablere en model i Gribskov kommune, hvor alle skolers pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne drifter og udvikler i fællesskab.

Sagens forhold
Modellen kort fortalt
Modellen, der blev fremlagt på udvalgsmøderne i februar, lægger op til et fælles PLC integreret med og organisatorisk forankret i Folkebiblioteket, dog med drift af et PLC på alle skoler i større eller mindre grad. Hermed skal alle skolerne i Gribskov kunne drage nytte af en stor personaleressource med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, som kan arbejde fleksibelt på tværs af skolerne. Med denne udveksling og udvikling af ideer, koncepter, materialer og personaleressourcer skabes der mulighed for opnåelse af en synergi, som vil være meget vanskelig for det enkelte PLC at opnå.

Det er samtidig administrationens vurdering, at Gribskov Kommune ved at arbejde med modellen i højere grad kan understøtte bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre og udføre de opgaver, som indgår heri.

I modellen understøtter Folkebiblioteket det fælles PLC og alle enhederne, samt børn og borgeres mulighed for at skaffe sig viden og information, læring og kompetence og deltage i meningsfulde fællesskaber lokalt. Folkebibliotekerne har igennem en længere årrække haft stort fokus på børn, et fokus der med modellen kan blive endnu stærkere, fordi muligheden for at nå børnene på alle skoler vil være tilstede.

Økonomi forbundet med modellen
Administrationen har lagt op til, at den nye model finansieres indenfor rammerne af folkebibliotekerne og skolerne. Modellen vil indebære en omflytning af midler mellem de to instanser og en øget prioritering af midler til PLC indenfor budgetterne, jf. sagsfremstillingerne fra februar.

Hovedpointer i de indkomne høringssvar
Høringssvarene giver samlet set ikke anledning til at etablere fælles drift og udvikling af skolernes pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne på nuværende tidspunkt.

Skolernes LU og bestyrelser er generelt positive overfor samarbejde med folkebibliotekerne, men er ikke klar til de konsekvenser, modellen kan få for skolernes økonomiske og personalemæssige ressourcer samt den lokale ledelses indflydelse på PLC. Det er svært for skolerne at gennemskue, hvad de reelt får for pengene, og der udtrykkes bekymring for, at det er en forholdsvis stor del af skolernes midler, som skal "låses" til formålet.

LU for arkiv, bibliotek og legetek samt kultur- og fritidsadministrationen var dog positive overfor modellen.

Høringssvarene fremgår i deres fulde længde af bilaget.

Administrationens vurdering
På baggrund af de indkomne høringssvar vurderer administrationen ikke, at der skal arbejdes videre med implementering af modellen for fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre.

Administrationen vurderer fortsat, at der med fælles drift og udvikling af folkebibliotekerne og skolernes PLC vil kunne høstes gevinster i form af bedre udnyttelse af personaleressourcer, koncepter og materialer samt bedre understøttelse af bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre.

Imidlertid vil modellen reelt medføre, at der lægges beslag på en del af skolernes økonomi, som den enkelte skole efterfølgende ikke kan disponere over. Administrationen har forståelse for, at skolerne ikke umiddelbart kan overskue de økonomiske konsekvenser af modellen. Modellen vil også indebære, at ledelse og indflydelse ift. PLC svækkes lokalt, og kan have betydning for skolens personaleressourcer.

Administrationen vurderer, at der skal lyttes til de afgivne høringssvar. De enkelte skoler bør derfor have mulighed for, sammen med folkebiblioteket, at finde deres egen vej i eget tempo, ift. et øget samarbejde.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Kultur- og idrætsudvalget og Børneudvalget at godkende, at der ikke arbejdes videre med forslag til model med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre.

Lovgrundlag
Bek. nr. 687 af 20/06/2014 (Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre)

LBK nr 100 af 30/01/2013 (Biblioteksloven)

Økonomi
Finansiering af den nye model skal findes indenfor rammerne Læring og Undervisning under Børneudvalget, og Folkebiblioteker under Kultur- og Idrætsudvalget


Høring
Forslaget har været sendt i høring i skolebestyrelser og LU på de fem skoler samt LU i Center for Kultur og Fritid, dvs. i alt i 11 instanser.

Der er modtaget høringssvar fra 9 instanser, som fremgår af vedlagte bilag.

Bilag
BØR 09-05-16: Bilag 1 Høringssvar Dok.nr. 2016/01129 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At godkende at der ikke arbejdes videre med forslag til model med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre. De enkelte skoler skal sammen med folkebiblioteket have mulighed for at finde deres egen vej, i eget tempo, mod et øget samarbejde.

Beslutning
1. Godkendt.

Det blev besluttet at der skal gives en status i sagen om et år, ift. hvor skolerne og folkebiblioteket er i processen mod et øget samarbejde.

Fraværende: Nick Madsen.




37. Fremtidig organisering af modtagetilbud for nyankomne
17.15G00 - 2016/08812

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om at sende forslag til ny organisering af modtagelsestilbuddet for nyankomne elever i alderen 6-13 år i høring i lokaludvalg og skolebestyrelser.

Børneudvalget behandler sagen med henblik på endelig beslutning på møde i Børneudvalget d. 6. juni. Den nye organisering forventes at træde i kraft pr 1. august 2016.

Den nuværende organisering og tilrettelæggelse af modtagelsestilbud er vedtaget af Børneudvalget på møde d. 10. marts 2009.

På Børneudvalgets møde d. 4. april 2016 blev dagsordenspunktet udsat, idet administrationen ville indarbejde indholdet fra aftalen mellem KL og Regeringen om 'Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge', som blev indgået 18. marts 2014. Aftalen giver sagen nogle nye forudsætninger.

Sagens baggrund
Gribskov Kommune oplever - ligesom mange andre kommuner i landet- at antallet af flygtninge, der modtages i kommunen, er stigende. Dette giver sig bl.a. til udtryk i kommunens dagtilbud og skoler, der oplever en stigning i antallet af nyankomne børn og unge. Som det fremgår af tabellen nedenfor er antallet af nyankomne børn og unge steget markant i perioden 2013-2016.

Antallet af personer med flygtningestatus i alderen 0 til 18 år i Gribskov Kommune 2013-2016
Pr. 1. feb.

Kilde: Intern opgørelse

Situationen med det stigende antal flygtninge har på nationalt niveau givet anledning til, at Regeringen og KL har indgået aftalen 'Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge'. Formålet med aftalen er at skabe fleksibilitet i rammerne for kommunernes integrationsindsats bl.a. på børne- og ungeområdet.

Med aftalen får Gribskov Kommune bl.a. mulighed for bedre kapacitetsudnyttelse, i form af en lavere omkostning pr. elev i modtageklasse/modtagehold. Herudover giver aftalen en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningstilbud til nyankomne børn og unge.

Lokalt har det øgende antal nyankomne børn og unge givet administrationen anledning til at revurdere, måden hvorpå kommunens modtagelsestilbud er organiseret, herunder modtagelsen og integrationen af nyankomne børn og unge.

Samtidig er det ambitionen, at en ny organisering skal bryde med tendensen om, at elever med indvandrer/efterkommerbaggrund har markant dårligere skoleresultater end deres klassekammerater. Forskellen i resultater afspejles i nedenstående tabel, som er en samkørsel af resultater fra folkeskolernes afgangsprøver fra 2015 med elevernes baggrund.



Den nye organisering af modtagelsestilbud for de 6-13 årige skal bidrage til, at alle børn og unge uanset sproglig baggrund har et optimalt afsæt for læring og trivsel.

Sagens forhold
Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har fået en ekstern aktør til at foretage et litteraturstudie af forskning i såkaldte modtagelsestilbud, dvs. undervisningstilbud til nyankomne elever i grundskolen. Litteraturstudiet anvendes som afsæt til at skitsere modellen for henholdsvis den nuværende og den fremtidige organisering af modtagelsestilbuddet i Gribskov.

Af rapporten fremgår bl.a. at den viden, der er tilgængelig, primært baserer sig på lærere, elever og eksperters oplevelser og vurderinger, der er således i meget ringe grad solid viden om effekter af de forskellige indsatser. I rapporten identificeres fire overordnede modeller for organisering af modtagelsestilbud. Model A, hvor tilbuddet er organiseret som fysisk adskilt fra almentilbuddet, model B, hvor tilbuddet er fysisk placeret på en almenskole, men som særskilt modtageklasse, model C, hvor eleverne indskrives i almenklasser og samtidig modtager støtte og supplerende undervisning og endelig model D, hvor eleverne indskrives i almenklasser uden støtte og supplerende undervisning.
Det opsummeres endvidere, at litteraturstudiet peger på, at følgende parametre vurderes at have en betydning for elevernes udbytte; et tidsbegrænset modtagelsestilbud (6-12 måneder), at modtagelsestilbuddet er placeret samme sted som almen tilbuddet, og at de nyankomne elever hurtigt opnår en relation til almentilbuddet.

Fra Modtagecenter til almenklasse og lokalmiljø
I den nuværende organisering i Gribskov Kommune indskrives nyankomne elever i alderen 6-14 år i et modtagelsestilbud i Modtagecentret på Gribskolens Tingbakkeafdeling. Dette svarer til model B i litteraturstudiet (Illustration af hhv. nuværende og ny organisering. jf. bilag 1)

Administrationen foreslår en ny organisering fra august 2016, der vil medføre, at gruppen af 6-14 årige nyankomne elever bliver en del af folkeskolernes almenklasser. Samtidig opretter skolerne særlige modtagehold, hvor disse elever vil modtage understøttende og supplerende undervisning i 'dansk som andetsprog'. Dette svarer til model C i litteraturstudiet.
Administrationen vurderer, at tilknytningen til en almenklasse i højere grad understøtter de nyankomne børn og unges tilknytning til dansk sprog og kultur. Samtidig fokuserer den understøttende og supplerende undervisning yderligere på elevernes tilegnelse af dansk samt på de udfordringer, som mødet med en ny kultur eventuelt kan afføde.

Denne tilgang vil betyde, at de nyankomne elever fra starten modtager en del af deres undervisning sammen med almenklassen og resten på modtageholdet. Afhængigt af deres faglige udvikling og sproglige tilegnelse vil de efterhånden deltage i almenklassens undervisning i et stadigt større omfang.

Modtageholdene vil blive varetaget af lærere med særlig kompetencer i 'dansk som andetsprog'. Aftalen mellem Regeringen og KL indebærer, at kommunerne ikke nødvendigvis skal leve op til særlige krav om lærerkvalifikationer i deres undervisningstilbud. Det er administrationens vurdering, at det er afgørende at sikre de nødvendige kvalifikationer inden for 'dansk som andetsprog' på skolerne. Dels som forudsætning for at sikre gode faglige resultater og høj trivsel hos de nyankomne elever. Dels for at sikre en kvalificeret sparring og understøttelse til almenklassens lærere og elever.

Med den nye organisering følger således en særlig opmærksomhed på kompetenceudvikling af lærerne på kommunens skoler. Såvel læreren i klassen som læreren, der varetager den understøttende undervisning skal opleve at være klædt på til opgaven både ifht. kompetencer indenfor 'dansk som andetsprog' og i forhold til den del, der handler om at inkludere og integrere børnene og deres forældrene i skolemiljøet. Begge dele er afgørende for, at der sker en vellykket integration, og for at sikre at de øvrige børn og familier ikke oplever, at den nye organisering forringer deres skoletilbud.
Fastholdelse og fortsat udvikling af det faglige niveau og god trivsel i klasserne vil have en meget stor opmærksomhed fra administrationen side i forbindelse med overgangen til den nye organisering, og administrationen vil følge op herpå i ledelsesdialogerne. I løbet af 2016 gennemføres en række tiltag til opkvalificering af relevante medarbejderne på skolerne. Herudover er der planer om at etablere et fagligt netværk på tværs af skoler og dagtilbud for at sikre videndeling og erfaringsudveksling i henhold til modtage- og integrationsarbejdet.

Begrundelsen for at foreslå den nye model tager afsæt i ambitionen om, at fremme integrationen af tosprogede børn og unge fra dag ét, og undgå at de bevæger sig i parallelmiljøer. Det er forventningen, at børnene og deres forældrene vil profitere af blive en del af lokalmiljøet så hurtigt, som muligt efter ankomst og hermed få muligheden for at danne netværk og kammeratskab med børn og familier i lokalmiljøet. Hermed inkluderes børnene i fællesskaber, som de fagligt, kulturelt og socialt kan profitere af med henblik på, at de på sigt kan klare sig på lige fod med deres kammerater.

Organisering og indsatser for de ældste elever
For de 14 -18 årige nyankomne børn og unge fastholdes den nuværende organisering af modtagelsestilbuddet. De vil fortsat blive undervist i 'dansk som andetsprog' i særlige modtageklasser på 8.-10. klassetrin i 10. klasseskolen, der er beliggende i Uddannelsescentret. I flere fag og andre aktiviteter vil de indgå i fællesskaber med eleverne i 10. klasseskolen.

Aftalen mellem Regeringen og KL indebærer, at elevtallet i modtageklasserne må stige fra 12 til 15 elever (og til 18 elever, hvis det er samme sprogstamme, der skal undervises i). Samtidig er der givet mulighed for at spændet i klassetrin i en modtageklasse kan ændres fra tre til fem klassetrin. Organiseringen af modtageklasserne vil fremadrettet tage højde for de nye rammer i aftalen, såvel som organiseringen vil afhænge af den konkrete vurdering af elevsammensætningen i modtageklasserne.

Med afsæt i nuværende erfaringerne med aldersgruppen vurderer administrationen, at denne gruppe af børn og unge er så langt i deres uddannelsesforløb, at de integrationsmæssigt ikke vil profitere af en udslusning til almenklasser.Til gengæld er det administrationens vurdering, at når det øgede antal af nyankomne unge begynder at være klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse, så vil det kræve en særlig og øget indsats i forhold til disse unges forældre, da de ikke har samme indsigt i det danske uddannelsessystem og de muligheder, som det tilbyder.

Organisering og indsatser i dagtilbud
På 0-6 området indskrives de nyankomne børn allerede på lige fod med børn i et almindeligt dagtilbud, her foreslås altså ingen ændringer af den nuværende organisering. Der er tilknyttet pædagoger med særlige kompetencer indenfor integration og tosprogsudvikling til de enkelte dagtilbud og disse foretager en særlig tilrettelagt sprogindsats målrettet det enkelte barn med behov. Administrationen vil som følge af det øgede antal nyankomne børn i alderen 0-6 år kortlægge indsatsen i dagtilbud og sikre, at de nødvendige kompetencer er tilstede.

Aftalen mellem Regeringen og KL giver kommunerne mulighed for selv at tilrettelægge det tidsmæssige omfang for sprogstimuleringsindsatsen for nyankomne børn, der ikke er indmeldt i et dagtilbud. Der er pt. fem tosprogede børn under tre år, der ikke går i et dagtilbud. Aftalen vil derfor for nuværende ikke have indflydelse på, hvordan indsatsen for de 3-6 årige organiseres og tilrettelægges.

Økonomiske konsekvenser
Gribskolen modtager 900.000 kr. pr. modtageklasse pr. år, svarende til 7.500 kr. pr elev pr. måned i gennemsnit. Administrationen vurderer, at aftalen mellem KL og Regeringen på grund af den øgede fleksibilitet i forhold til klassestørrelsen vil kunne give en ny lavere gennemsnitspris pr. elev. Det betyder, at hver skole i den ny organisering vil modtage 6.250 kr. pr. elev pr. måned i gennemsnit.

Ændringen i gennemsnitsprisen vil være gældende, uanset om udvalget beslutter en ny organisering eller vælger at fortsætte med den eksisterende organisering.

Pr. d. 17/3-16 var det tilknyttet 56 elever til modtagerklasserne på Gribskolen.



Lovgrundlag
LBK nr. 1534 af 11/12/2015 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (Folkeskoleloven)
BEK nr. 690 af 20/06/2014 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk
som andetsprog
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
unge (Dagtilbudsloven)


Økonomi
I nedenstående tabel ses med hvilket beløb, dagtilbud og skoler i dag kompenseres pr. flygtninge barn.

Hidtil har finansieringen af undervisningen af modtageklasseeleverne kommet fra standardbevillingen på skoleområdet.
Med det øgede antal af flygtninge er der ved vedtagelsen af budget 2016-2019 oprettet en flygtningepulje under økonomiudvalget, der skal finansiere de øgede udgifter som følge heraf. Fordelingsmodellen for flygtningepuljen blev vedtaget af BY 31-8-2015.

Flygtningepuljen er besluttet at gælde for 2016. Det betyder, at finansieringen af udgifter til undervisning af flygtninge for 2017 og frem skal findes ved budgetforhandlingerne for 2017.

Den nye organisering vil betyde en mindreudgift til befordring, idet de 6-14-årige ikke længere skal køres til Modtagecentret men befordres på lige fod med øvrige elever.


Høring
Sagen sendes i høring hos lokaludvalg og skolebestyrelser på skoleområdet, såfremt Børneudvalget godkender administrationens indstilling.

Bilag
BØR 09.05.2016: Bilag 1: Nuværende og ny organisering af modtagetilbud. Dok. nr. 2006/ 08812 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At godkende forslag til ny organisering af modtagelsestilbud for nyankomne elever
2. At sende forslag til ny organisering af modtagelsestilbud for nyankomne elever i høring, men henblik på endelig beslutning på Børneudvalgets møde d. 6. juni 2016.

Beslutning
1-2: Det blev godkendt at sende forslag til ny organisering af modtagelsestilbud for nyankomne elever i høring, men henblik på endelig beslutning på Børneudvalgets møde d. 6. juni 2016.

Det blev endvidere besluttet at der skal tages kontakt til privatskolerne med henblik på en drøftelse af, hvordan de kan være med til at løfte opgaven.

Fraværende: Nick Madsen.




38. Tværkommunalt samarbejde om tandregulering - rammer for samarbejde
29.15A00 - 2014/03483

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Sagen handler om det tværkommunale samarbejde om tandreguleringen.

De politiske udvalg i Frederikssund, Hillerød, Halsnæs og Gribskov Kommune traf i foråret 2014 en principbeslutning om at indgå i samarbejdet.

I Gribskov traf Børneudvalget beslutningen på møde den 2. juni 2014. Sagen havde forinden været i høring i forældrebestyrelser, i tandplejens lokaludvalg, børne- og ungeområdets fællesudvalg samt i handicaprådet.

På Byrådsmødet den 10. august 2015 besluttede Byrådet, at de forventede besparelser på 0,6 mio kr. på driften af tandreguleringen skulle indlægges i budgettet fra 2017.

Administrationen i de fire kommuner fremlægger en enslydende sagsfremstilling for de fire kommuners politiske udvalg. I afsnittet 'Særligt vedrørende Gribskov Kommune' beskriver administrationen hvilke fordele og ulemper der vil være i det fortsatte samarbejde for Gribskov Kommune.

Baggrund
Principbeslutningerne om at indgå i et samarbejde om fælles tandregulering blev truffet på baggrund af, at de fire kommuner i fællesskab med Allerød Kommune havde lavet en analyse af mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde for tandregulering. Allerød Kommune besluttede ikke at indgå i samarbejdet.

Formålet med analysen, der blev lavet i samarbejde med konsulentfirmaet A-2, var at undersøge mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde omkring tandreguleringen, herunder afdække det økonomiske potentiale ved samarbejdet, samt opstille modeller for organisering af tandreguleringen. Den færdige rapport rummede et antal scenarier vedrørende placering og ejerforhold til bygninger. Det indgik ikke i analysen at pege på hvilken selskabsform, der skulle anvendes. Analysen er vedlagt som bilag 1.

Det væsentligste argument for at etablere en fælleskommunal tandregulering på tværs af de fire kommuner er at styrke fagligheden, sikre en optimal opgaveløsning og mindske sårbarheden ift. at løse tandreguleringsopgaven i de enkelte kommuner.

Ved etablering af en fælles tandregulering med klinikker i Hillerød og i Frederikssund, viste beregningerne i analysen, at de fem kommuner fra år ét tilsammen vil kunne spare mellem ca. 0,6 og 1,5 mio. kr. årligt på løn- og driftsudgifterne til tandregulering. Forskellen afhænger af, om klinikken i Hillerød nybygges eller lejer sig ind i et privat byggeri. Der er tale om væsentlige stordriftsfordele, men i et lille, samlet budget. Stordriftsfordelene opnås særligt på længere sigt, hvor det i den enkelte kommune vil være vanskeligt at tilpasse kapaciteten til det fald i børnetallet, der blev forventet på daværende tidspunkt.

Gevinsterne ved en fælles tandregulering for kommunerne kan kort beskrives ved

• Den økonomiske gevinst er meget begrænset og opnås først på længere sigt
• Fagligt er der en gevinst i form af, at der kan opnås en højere faglighed og en mindsket sårbarhed ift. udskiftning og fravær af personale
• Organisatorisk vil der kunne opnås en øget produktivitet, som på længere sigt giver den begrænsede økonomiske gevinst.

Analysen fastlagde også, at hvis en kommune skulle vælge ikke at deltage i det videre arbejde, ville det ikke forrykke potentialet væsentligt. Det er derfor ikke afgørende, at Allerød Kommune ikke indgår i samarbejdet.

Sagens forhold
Den videre proces
Der er nedsat en styregruppe for en fælles tandregulering bestående af de administrative chefer for Tandplejen i de fire kommuner. Styregruppen peger på følgende proces:

Scenarier om samarbejdsform, ejerforhold og ledelsesansvar
For at kunne fremlægge et konkret forslag til budget 2017-20 om en fælles tandregulering parallelt i de fire kommuner er der behov for at træffe beslutninger om

• Samarbejds-/selskabsform
• Ejerforhold til de bygninger, der skal huse tandreguleringsfællesskabet
• Placering af ledelsesansvar for samarbejdet.

Fordele og ulemper ved forskellige scenarier er beskrevet i bilag 2 og styregruppens konklusioner og indstilling er gengivet i sagsfremstillingen.

Samarbejdsform
Følgende selskabsformer er undersøgt

• Offentligt privat partnerskab (OPP)
• Samarbejde baseret på gensidig aftale
• § 60 selskab

Styregruppen anbefaler, at en fælleskommunal tandregulering etableres som § 60 selskab med ejerandele fordelt efter antal 0-17 årige.

Ejerforhold til lokaler
I A2-rapporten er der omtalt tre scenarier:

• Nybyggeri opført af Hillerød Kommune
• Nybyggeri, finansieret af kommunerne i fællesskab
• Leje i privat byggeri, eksisterende eller nyopførte bygninger

Styregruppen anbefaler, at tandreguleringssamarbejdet etableres i lejede bygninger.

Deponering
Hvis tandreguleringssamarbejdet etableres i lejede lokaler i Hillerød og Frederikssund kommuner, vil de fire kommuner skulle deponere et beløb. Med udgangspunkt i et arealbehov på ca. 600 kvadratmeter i Hillerød samt i ejendomsvurderingen for en af de mulige placeringer stationsnært i Hillerød, vil den samlede deponering for alle kommunerne være på skønsmæssigt 8 mio. kr. for klinikken beliggende i Hillerød. Deponeringsforpligtelsen for klinikken i Frederikssund er – ud fra tilsvarende princip – beregnet til 1,6 mio. kr. Dermed bliver den samlede deponeringsforpligtelse på 9,6 mio. kr., hvor Frederikssund Kommune dog fritages for deres andel af deponeringen for klinikken i Frederikssund.

Der er tale om en konkret vurdering i forhold til én konkret ejendom, men det giver en indikation af det beløb, der skal deponeres, ved lejemål i en eksisterende bygning. Ved etablering i lejemål i nybyggeri kan beløbet være væsentligt højere.

Deponeringsbeløbene fordeles mellem kommunerne på samme måde som ejerandelene i § 60 selskabet.

Forventet deponering fordelt på de fire kommuner efter antal 0-17 årige

Hvis en eller flere kommuner vælger ikke at gå med i fællesskabet, vil deponeringsbeløbene for de øvrige kommuner blive højere.

Hertil kommer udgifter til etablering, klargøring af bygninger samt inventar, som i A2-rapporten er angivet til i alt 1,3 mio. kr. inkl. Allerød Kommune (side 17). I det anlægsønske, som fremlægges til budgetforhandlingerne, vil dette indgå.

Ledelse for samarbejdet
I A2-rapporten indgår, at tandreguleringssamarbejdet bør afsætte ca. 0,3 årsværk til ledelse, og at ledelsen bør varetages af en specialtandlæge af hensyn til størst mulig fleksibilitet. Samtidig indgår, at estimatet på 0,3 årsværk bør præciseres i forbindelse med etableringen af fællesskabet. Styregruppen ændrer i sin anbefaling de 0,3 årsværk til at være en overtandlæge.

Efterfølgende har en tværkommunal gruppe med bl.a. kommunernes overtandlæger arbejdet videre med rapporten forslag. De foreslår, at overtandlægen i Hillerød får to dage om ugen til at være leder af tandreguleringscentret, hvor de to dage kompenseres med to dage til en souschef i Hillerød tandpleje. Hertil kommer 0,3 specialtandlæge til ledelse af det daglige arbejde/samarbejde og drift på tandreguleringscentret.

Udgift til ledelse ved de to forslag

Styregruppens anbefaling om ledelse er at:

• Det forudsættes, at ledelsen af § 60 selskabet og den daglige ledelse af tandreguleringssamarbejdet ligger hos samme person, og at denne funktion opslås blandt de deltagende kommuners overtandlæger i forbindelse med etablering af selskabet
• I den forventede implementeringsperiode i 2017 deles de 4 kommuner om udgifterne til ledelse af § 60 selskabet. Ledelsesarbejdet forventes at udgøre en udgift på i alt ca. 200.000 kr. fordelt med 50.000 kr. til hver kommune i 2017.
• Tandreguleringssamarbejdet bør afsætte ca. 0,3 årsværk til ledelse, som bør varetages af en overtandlæge. Estimatet på 0,3 årsværk bør præciseres i forbindelse med etableringen af fællesskabet.

Ventelister
Inden § 60-selskabet etableres, skal der defineres præcise retningslinjer for opgørelse og prissætning af afvikling af ventelister.

Frederikssund Kommunes ønske om en to center-struktur
Da Frederikssund Kommune besluttede at anbefale en undersøgelse af den videre deltagelse i det tværkommunale samarbejde om tandregulering, skete det under forudsætning af en to center-struktur i Hillerød og Frederikssund.

Hvis tandreguleringsfællesskabet dannes som et § 60-selskab, bliver der ét selskab, én ledelse og én økonomi. Selskabets økonomi vil dermed være adskilt fra økonomien i såvel Hillerød som Frederikssund kommunes tandpleje. Det er muligt selskabsteknisk at danne filialer på forskellige adresser med hver sin ledelse og økonomistyring, men filialerne kommer til at referere til den overordnede selskabsledelse, det vil sige den daglige ledelse og bestyrelsen.

Det er også muligt i selskabskontrakten at begrænse selskabets mulighed for selv at opløse filialer. Det vil sige, at det kan aftales i kontrakten, hvor mange filialer, der er i selskabet, og at beslutninger vedrørende nedlæggelse af filialer skal ske eksempelvis med enstemmighed i bestyrelsen eller skal godkendes i alle kommunalbestyrelserne. En sådan begrænsning i selskabets handlemuligheder kan have konsekvenser for selskabets økonomi.

Styregruppens indstilling
Styregruppens indstilling til de fire kommuners politiske niveau er, at

• det anbefales, at der arbejdes videre med etablering af et tandreguleringssamarbejde mellem Hillerød, Halsnæs, Gribskov og Frederikssund kommuner
• et evt. kommende tandreguleringssamarbejde mellem Hillerød, Halsnæs, Gribskov og Frederikssund kommuner etableres som et § 60 selskab med ejerandele (og deponering) fordelt efter antal 0-17 årige
• at § 60 selskabet etableres med lige indflydelse til de fire kommuner
• at § 60 selskabet etableres med én klinik i Hillerød og én klinik i Frederikssund, hvor klinikken i Hillerød etableres i lejede lokaler
• økonomien i etablering og drift af et § 60 selskab om tandregulering indgår i materialet til budget 2017-20 baseret på oplysninger fra A-2 rapporten

De fire kommuner sender sagen i høring i de relevante MED-udvalg.

Særligt vedrørende Gribskov Kommune
I Gribskov Kommune ligger tandreguleringen i Græsted sammen med en af kommunens tre tandplejeklinikker. De øvrige tandplejeklinikker ligger i Gilleleje og Helsinge.

Tandreguleringen består i Gribskov normalt af
1 specialtandlæge (35 timer)
1 tandplejer
3 klinikassistenter

Tandplejer og klinikassistenter har også timer i den almindelige tandpleje.

Høringssvar
Sagen har været i høring i Gribskov Kommunes tandplejes lokaludvalg. Lokaludvalget peger på følgende ulemper ved det tværkommunale samarbejde om tandregulering:

• Gribskov Kommunes borgere vil få en længere transporttid, hvis tandreguleringen flyttes til Hillerød og/eller Frederikssund.
• Ideen om et fælles kommunalt tandregulering er skabt i en tid, hvor der var store problemer med at rekruttere specialtandlæger. Den udfordring er i dag mindsket.
• Hillerød Kommune har fortsat en meget stor venteliste. Hvis den ikke er væk i forbindelse med et reguleringsfællesskab, vil det påvirke serviceniveauet i Gribskov Kommune negativt.

Tandplejen foretrækker:

• at der peges på gode og bæredygtige lokale løsninger, hvor tandreguleringen fastholdes inden for Gribskov Kommune i stedet for i et tværkommunalt samarbejde.
• at der findes løsninger, hvor der fortsat arbejdes med at skabe synergi mellem den almene børnetandpleje og tandreguleringen.
• at der arbejdes på løsninger med færre matrikler for at mindske den personalemæssige og faglige sårbarhed, når der i fbm. med sygdom mangler personale på en klinik med aflysninger til følge.
• at der findes løsninger, hvor den fysiske struktur kan favne tandplejen og sundhedsplejen under "samme tag".

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Fordele og ulemper ved de forskellige scenarier vedrørende samarbejdsform, ejerforhold og ledelsesansvar er beskrevet i bilag 2.

På baggrund af den fælles sagsfremstilling samt bilag og høringssvar, kan administrationen opstille følgende fordele og ulemper ved henholdsvist et tværkommunalt samarbejde om tandreguleringen og en fortsat lokal organisering af tandreguleringen.

	Tværkommunalt samarbejde om tandreguleringen	Lokal organisering af tandreguleringen
Økonomi	Anslået drift*: 3,4 mio. kroner Deponering: 2,3 mio. kroner Fælles ledelse: 50.000 kroner I budget 2017 og frem er der indlagt en besparelse på 0,6 mio. kroner årligt som følge af det tværkommunale samarbejde. Det er usikkert om besparelsen reelt kan indfries igennem det tværkommunale samarbejde. *Den anslåede drift er baseret på tal fra A2-rapporten. Rapporten baserer sig på 2012-tal. Driften er udregnet ud fra udgifter til personale, materialer, husleje/vedligehold, administration, hensættelser, revision, overhead. Se bilag 1 side 66)	Anslået drift**: 3,5 mio kroner I budget 2017 og frem er der indlagt en besparelse på 0,6 mio. kroner. Besparelsen forventes at kunne indfries ved fortsat lokal organisering af tandreguleringen. **Den anslåede drift er baseret på tal fra Gribskovs tandpleje i 2015. Driften er anslået ud fra udgifter til personale og materialer.
Fordele	Mindre sårbarhed ifht. udskiftning og fravær af specialtandlæger Faglig og kollegial synergi mellem specialtandlæger Lettere at rekruttere specialtandlæger til et større fagligt fællesskab Færre aflysninger i tandreguleringen	Ingen udgifter til deponering og fælles ledelse Udveksling af personale på tværs af tandregulering og tandpleje i spidsbelastninger/fravær Faglig og kollegial synergi mellem tandpleje og tandregulering Fuld ledelsesmæssig og faglig råderet over det samlede Børnesundhedsområde Kort transporttid for de fleste børn og unge Kort venteliste: Alle borgere på ventelisten vil være i behandling pr. 1.8 2016
Ulemper	Store udgifter og begrænset økonomisk gevinst Ingen udveksling af personale mellem tandregulering og Gribskovs tandpleje ved spidsbelastninger/fravær Gribskov Kommune mister ledelsesret og faglig råderet over tandreguleringen Længere transporttid for de fleste børn og unge Det er endnu usikkert hvordan eventuelle ventelister bliver afviklet/prissat med de øvrige kommuner	Sårbarhed ved udskiftning og fravær af specialtandlæger. Forringet mulighed for rekruttering af specialtandlæger Risiko for aflysninger ved fravær i tandreguleringen

Lovgrundlag
LBK nr 1202 af 14/11/2014 (Sundhedsloven) § 127

Økonomi
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af denne sagsfremstilling, der alene lægger rammerne for det forslag, som vil indgå i budgetproces 2017-20. Budgetforslaget vil indeholde såvel udgifter til deponering som udgifter til drift i etableringsperioden, som beskrevet i sagsfremstillingen.

I Gribskov Kommune har Byrådet på møde den 10. august 2015 besluttet, at de forventede besparelser på 0,6 mio kr. på driften af tandreguleringen indlægges i budgettet fra 2017. Administrationen vurderer, at besparelsen kan findes indenfor tandplejens ramme.

Høring
I forbindelse med den oprindelige beslutning om det tværkommunale samarbejde fik Byrådet på møde den 2. juni 2014 fremlagt høringssvar fra forældrebestyrelser, tandplejens lokaludvalg, børne- og ungeområdets fællesudvalg samt handicaprådet.

Sagen har i april 2016 igen været i høring i Gribskov Kommunes tandplejes lokaludvalg (se sagsfremstilling).

Bilag
Bilag 1: BØR 09-05-16: Rapport om tværkommunalt samarbejde Dok. Nr. 2014/03483 032
Bilag 2: BØR 09-05-16: Notat om selskabsform, ejerforhold og ledelse Dok. Nr. 2014/03483 033

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte
1. at afbryde samarbejdet om en tværkommunal tandregulering eller
2. at fortsætte samarbejdet om en tværkommunal tandregulering

Hvis samarbejdet om tværkommunal tandregulering skal fortsætte, indstiller administrationen til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

3. at det videre arbejde følger styregruppens indstilling (som beskrevet i
sagsfremstillingen i afsnittet 'styregruppens indstilling')


Beslutning
1. Tiltrådt.
2. - 3. Udgået.

Fraværende: Nick Madsen.




39. Midtvejsevaluering af Grib livets pilotprojekter
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om:

1. fortsættelse af Grib livets pilotprojekt i nærmiljøet Boager med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatsen længere tid til at virke

Sagen kommer fra Forebyggelsesudvalget
Forebyggelsesudvalget behandlede midtvejsevaluering af "Grib livets" pilotprojekter på udvalgsmøde den 21. april 2016. På baggrund af evalueringen besluttede Forebyggelsesudvalget at anbefale:

1. Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget at beslutte, at pilotprojekterne i nærmiljøerne skal fortsætte i resten af 2016
2. Social- og Sundhedsudvalget at frigive 150.000 kr. til kompetenceudvikling af forandringsagenter fra hvert nærmiljø
3. Social- og Sundhedsudvalget at frigive 100.000 kr. til hvert nærmiljø - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne, herunder for eksempel til frikøb af medarbejdere i forbindelse med deltagelse i kompetenceudvikling.

Behandling i alle relevante fagudvalg
Forud Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 11. maj 2016 bliver sagen forelagt i Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, som alle deltager i forebyggelsesprogrammet med et pilotprojekt i et nærmiljø. Social- og Sundhedsudvalget får først forelagt beslutninger fra Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalgets behandling af sagen på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 11. maj 2016.

Hvem beslutter hvad?
Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om, hvorvidt pilotprojekterne under Grib livet, som gennemføres i nærmiljøer under de enkelte udvalg, skal fortsætte i hele 2016.

Baggrund
Gribskov Kommunes Byråd besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Formålet for Programorganisationen er at sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg samt at bygge videre på anbefalinger fra Temaudvalget fra 2013 og forbedre implementeringen af forebyggelsespakkerne.

Denne programorganisering er siden blevet døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen. Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen.

Programmet er politisk båret med Social- og Sundhedsudvalget ved roret og med Forebyggelsesudvalget som rådgivende med den opgave at udbrede programmet og sikre en tværgående forankring og et ejerskab til forebyggelsesdagsordenen i Byrådet.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i august 2014, at programorganiseringen startes op i fire udvalg; Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Disse omfatter de store velfærdsområder og skal være med til at tilrettelægge fokus i programmet.

Programmet blev skudt i luften den 24. september 2014, hvor der blev afholdt et temamøde med deltagelse af de fire udvalg. Formålet med temamødet var at give udvalgene fælles afsæt for den konkrete udmøntning af programorganiseringen og drøfte, hvilke nærmiljøer, der på de forskellige fagområder, bør prioriteres i første omgang.

Forsøg med pilotprojekter i fire nærmiljøer
I oktober 2014 besluttede hver af de fire udvalg at pege på ét konkret nærmiljø inden for hvert fagområde til at udgøre arenaen for udvikling og forsøg med, hvordan vi kan lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i vores kerneopgave.

De fire nærmiljøer er:

• Børnehuset Boager
• Pyramiden (bibliotek og museum)
• Mødestedet (aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare)
• Uddannelsescenteret

Nærmiljøerne blev valgt ud fra følgende formål:

• At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
• At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
• At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
• At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst

Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, er der tilrettelagt en proces, der stiller skarpt på, om disse understøtter trivsel og sundhed. Det blev endvidere besluttet, at de tiltag, der sættes i værk i nærmiljøerne, skal effektmåles – det er nødvendigt at måle på, hvad der virker, for at kunne bruge forebyggelseskronerne klogt.

Hvad er det nye i arbejdet i nærmiljøerne?
Det nye er arbejdsmetoden. I nærmiljøerne arbejdes der med at integrere sundhedsfremme som en systematisk del af kerneopgaven. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse bliver en metode til at nå de mål, som vi i forvejen arbejder med, frem for at være et mål i sig selv – fx en metode til at få unge i uddannelse, til at øge trivsel og læring hos børn, til at integrere psykisk sårbare i lokalområdet og til at fremme aktiv kulturformidling hos voksne.

Formålet med pilotprojekterne i de fire nærmiljøer er derfor netop at udvikle modeller/”prototyper” for, hvordan vi kan integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven, så erfaringerne nemt og simpelt kan rulles ud i andre nærmiljøer.

Midtvejsevaluering
De fire pilotprojekter er nu blevet midtvejsevalueret. Formålet med midtvejsevalueringen er at gøre status på, hvor langt projekterne er med at opfylde deres effektmål samt at foretage eventuelle justeringer og tilpasninger for i højere grad at lykkes.

Pilotprojekterne er evalueret ud fra følgende:

1. deres egne effektmål og forandringsteori
2. teorien om, hvordan man skaber sundhedsfremmende nærmiljøer (setting tilgangen)
3. teorien om, hvordan man lykkes med at implementere forandringer (implementeringsteori)

Hovedresultater
Hovedresultaterne fra midtvejsevalueringen listes herunder. Først listes resultaterne ift. nærmiljøernes egne effektmål og dernæst ift. nogle tværgående effektmål.

Foruden nærmiljøernes egne, konkrete effektmål ift. deres målgrupper er der ligeledes målt på følgende parametre, som er afgørende for at lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven:

1. Arbejder nærmiljøerne effektbaseret?: Analysen viser, at nærmiljøerne endnu ikke arbejder effektbaseret. Hvis der reelt skal arbejdes effektbaseret, kræver det et løbende fokus på de opstillede mål og løbende justering af indsatsen alt efter resultater – altså at man baserer sine indsatser på resultater af løbende målinger. Pilotprojekterne i nærmiljøerne er dog alle godt på vej mod opfyldelsen af deres egne effektmål og skabelsen af de forandringer, som de har opstillet jf. skemaet herover. Der er i stort set alle nærmiljøer behov for justeringer i effektmålings-setuppet og selve indsamlingen af data for at komme helt i mål.
2. Er sundhedsfremme og forebyggelse blevet integreret i kerneopgaven?: Analysen viser, at nærmiljøerne i varierende grad er på vej med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse som del af kerneopgaven - og skabe sundhedsfremmende nærmiljøer. I alle nærmiljøer er der skabt en øget bevidsthed omkring sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket er et skridt på vejen til skabelse af en sundhedsfremmende setting. Der er tale om en proces, der tager tid. Det organisatoriske setup, som er nødvendigt for at implementere sådanne forandringer, er godt på vej, men endnu ikke lykkedes fuldt ud. Programmet er lykkedes bedst med etablering af en organisatorisk understøttelse, mens der er behov for justering omkring parametrene Kompetencer og Ledelse. Evalueringen peger på behovet for:
   • at udpege "forandringsagenter" i hvert nærmiljø, som efteruddannes inden for sundhedsfremme og forebyggelse
   • yderligere borgerinddragelse
   • bedre inddragelse af projektgrupperne
   • at sikre fælles fodslag og forventningsafstemning i ledelsen.

Se bilaget for alle konklusioner og anbefalinger fra midtvejsevalueringen.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler, at pilotprojekterne videreføres resten af 2016 med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatserne mere tid til at virke.

Administrationen anbefaler dertil Social- og Sundhedsudvalget at bevilge 150.000 kr. øremærket kompetenceudvikling af forandringsagenter i hvert nærmiljø omkring sundhedsfremme og forebyggelse. Dette for at sikre den tætte kobling til kerneopgaven og lykkes med at skabe sundhedsfremmende nærmiljøer.

Endelig anbefaler administrationen Social- og Sundhedsudvalget at bevilge yderligere 100.000 kr. til hvert nærmiljø til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne. Midlerne kan bruges til frikøb af medarbejdere samt fortsat understøttelse af aktiviteter.

Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi
-

Bilag
FOU 21.04.2016: Midtvejsevaluering - konklusioner og anbefalinger (doknr. 2013/19248 060)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte, at videreføre indsatsen i Boager under Grib livet med fastholdt set-up og effektfokus under forudsætning af, at Social- og Sundhedsudvalget frigiver de anbefalede midler til kompetenceudvikling og den fortsatte implementering af indsatserne.

Beslutning
1. Godkendt.

Fraværende: Nick Madsen.





Efterretningssager

40. Nøgletal for dagtilbud
28.00G00 - 2016/10092

Sagsfremstilling
1. Introduktion
Børneudvalget udtrykte på mødet den 26-11-2015, i sagen "Forældrebetalingstakster og tilskud til private institutioner - redegørelse fra ekstern revision", ønske om at få fremlagt sammenlignelige nøgletal på dagtilbudsområdet på et fremtidigt Børneudvalgsmøde.

I denne sag orienteres Børneudvalget om nøgletal fra rapporten (fra marts 2015) "Så meget koster et barn i dagtilbud" fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Rapporten er indeholder kommunernes enhedsudgifter til dagtilbud 2009-2013.


2. Sagens baggrund
Rapporten belyser udgiftsniveauet pr. enhed (barn) i dagtilbud (0-5 år) i samtlige landets kommuner.
Tallene der præsenteres i denne sag er opgjort med udgangspunkt i kommunernes driftsudgifter til dagtilbud, som er hentet fra Danmarks Statistik, hvortil kommunerne indberetter deres regnskabsoplysninger. Oplysninger om antallet af indskrevne børn i dagtilbud er ligeledes hentet fra Danmarks Statistik.

Enhedsudgifterne er opgjort så de udtrykker kommunernes driftsudgifter før indtægter fra forældrebetalinger. Dvs. den samlede udgift pr. passet barn i dagtilbud.

Undersøgelsen afdækker kommunernes enhedsudgifter til børnepasning i 2013 og ser på udviklingen i enhedsudgifterne i perioden 2009-2013. Data er fra 2013 og det skyldes, at det er de nyeste tilgængelige behandlede data, der sammenligner på tværs af så stor en datamængde som samtlige kommuner.

KORA gør i rapporten opmærksom på, at det er væsentligt at holde sig for øje, at det er svært entydigt at sige, hvad en kommunes enhedsudgifter udtrykker. Høje enhedsudgifter kan på den ene side være udtryk for et højt serviceniveau og god kvalitet og på den anden side dække over lav produktivitet.

De enhedsudgifter, der er opgjort, afhænger af mange forskellige forhold i kommunen, som f.eks. børnenes sociale baggrund i den enkelte kommune og personalenormeringerne i kommunens dagtilbud. Det bør man holde sig for øje, når man fortolker undersøgelsens resultater.


3. Sagens forhold
Rapporten fra KORA viser, at når man ser på kommunernes samlede udgifter til børnepasning, kan man se, at kommunerne generelt brugte lidt færre penge på børnepasning i 2013 end fire år tidligere. Enhedsudgiften pr. passet barn er således faldet med cirka 1 procent fra 2009 til 2013. KORA konkluderer, at tendensen peger i retning af nedadgående enhedsudgifter omend i forskelligt omfang fra kommune til kommune.

Rapporten viser og rangerer ved hjælp af et indeks samtlige 98 kommuners enhedsudgifter (for hhv. 0-2 årige og 3-5 årige) til dagtilbud.

Derudover vil der i denne sag blive sammenlignet med 11 andre kommuner, der har sammenlignelige vilkår med Gribskov.

Der indgår følgende 11 kommuner i sammenligningsgruppen for Gribskov Kommune:
Ishøj, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Halsnæs, Rudersdal, Frederiksberg, Gentofte, Fredensborg og Egedal.


Udgifterne er opgjort i 2013-priser.
Den komplette liste over alle 98 kommuner kan ses i bilag.

Et indeks på 100 viser den gennemsnitlige enhedsudgift. Ligger kommunen over indeks 100 betyder det, at enhedsudgiften pr. barn ligger højere end landsgennemsnittet.
Gribskov Kommune ligger med et indeks på 111 noget over landsgennemsnittet. Gribskovs udgiftsniveau pr. barn i forhold til landsgennemsnittet kan også opgøres ved at rangordne kommunerne fra 1-98, hvor nr. 1 har de laveste enhedsudgifter pr. barn. Her ligger Gribskov på en plads som nr. 75 ud af de 98 kommuner.

10 ud af de 12 sammenligningskommuner har et udgiftsniveau pr. barn, der ligger over landsgennemsnittet. En beregning for gennemsnittet af de 12 kommuner viser, at Gribskov ligger tæt på gennemsnitsenhedsudgiften pr. barn i denne gruppe. Her har Gribskov et indeks på 102 i forhold til indeks 100, som er gennemsnitsudgiften. En rangordning af sammenligningskommunerne, hvor 1 angiver den laveste enhedsudgift pr. barn placerer Gribskov, som nr. 6 ud af 12.

Tallene viser således, at Gribskov Kommune har højere enhedsudgifter pr. barn i dagtilbud end landsgennemsnittet. Mens kommunen har et helt gennemsnitligt udgiftsniveau i forhold til andre kommuner med sammenlignelige vilkår.


Lovgrundlag
LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven)

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Bilag

Bilag BØR 09-05-16 - Nøgletal for dagtilbud - alle 98 kommuner Dok.nr. 2016/10092 002

Kan læses ved interesse:
Bilag BØR 09-05-16 - KORA rapport enhedsudgifter på dagtilbudsområdet Dok.nr. 2016/10092 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende: Nick Madsen.







Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
05:20 PM