Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
10 1. Budgetopfølgning 2016, Børneudvalget
11 Trafikbestilling 2017 - Tilpasning af Moviabusser til skoleelever
12 Frigivelse af midler til tilbygning til teatersal på Helsinge Ungdomscenter
13 Udvikling af Handicappolitikken - indsamling af input fra fagudvalg
14 Fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske
læringscentre
15 Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
16 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud 2014-15
17 Udlægning af alle specialundervisningsmidler til skolerne
18 Mulighed for at konvertere den undersøttende undervisning til timer med 2
voksne


Efterretningssager
19 Orientering om model til økonomistyring af flygtningeområdet
20 Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.
Punkt 21 blev taget af dagsordenen.
Der etableres i stedet et fælles møde 01.03.2016 sammen med Teknisk Udvalg

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:
Nick Madsen deltog i mødet til kl 18:15.




Åbne

10. 1. Budgetopfølgning 2016, Børneudvalget
00.30Ø00 - 2015/40493

Sagsfremstilling
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2016.

Administrationen udarbejder fire årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 1
Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne første budgetopfølgning er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Budgetopfølgning for Børneudvalget

Der rejses i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser. BO1 for Børneudvalget indeholder ikke konkrete angivelser af identificerede budgetafvigelser, men kun korrektioner af rent teknisk karakter.

Arbejdet med en genopretningsplan
Center for Børn og Unge (CBU) har i de seneste par år haft økonomiske udfordringer med bl.a. markante budgetoverskridelser og fejl i beregningsgrundlag. Af den årsag iværksætter CBU nu en genopretningsplan for styringen af det økonomisk-administrative område af centret.

Der skal bl.a. etableres en økonomistyringsmodel, der giver et rettidigt, retvisende og transparent billede af centrets økonomiske præstationer samt foretages en grundig gennemgang af de områder, der er identificeret som problematiske.

Børneudvalget blive orienteret om fremdriften i genopretningsplanen som led i BO2.


Flygtninge
Der er afsat en pulje under Økonomiudvalget til dækning af omkostningerne ved det stigende antal flygtninge. Ved denne budgetopfølgning foreslås det at overføre et beløb svarende til den estimerede udgift i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2015, og som ikke blev udgiftsmæssigt dækket ved budgetopfølgning 4 i 2015. Det estimerede beløb for Børneudvalgets område er på 4,2 mio. kr.
Flygtninge behandles i et særskilt dagsordenspunkt og det er kun omplaceringen fra puljen under Økonomiudvalget, der vil blive medtaget i denne budgetopfølgning.

Kørsel
Den 14. december 2015 modtog Gribskov Kommune besked om, at Prebens Minibusser samme dag havde indgivet begæring om konkurs og derfor med øjeblikkelig virkning ophørte med at varetage kørselsopgaven af kommunens borgere - Prebens Minibusser blev af Retten i Helsingør taget under konkursbehandling den 15. december 2015. Der er derfor blevet iværksat en midlertidig løsning indtil et nyt udbud er gennemført.
Det nye udbud af kørselsopgaven igangsættes hurtigst muligt og forventes at være gennemført i løbet af 2. kvartal 2016 således, at en ny kontrakt kan træde i kraft med virkning fra sommeren 2016.
Det må forventes, at befordringsbudgetterne for 2016 vil blive udfordret som følge af konkursen - dels på grund af en dyrere midlertidig løsning, dels fordi et nyt udbud af kørselsopgaven kan bevirke en højere pris fremadrettet. Den endelige økonomiske konsekvens af konkursen vil blive beregnet og medtaget i kommende budgetopfølgninger så snart der foreligger et fyldestgørende beregningsgrundlag.
På grund af de udfordrede befordringsbudgetter kan det blive nødvendigt at justere kommunens serviceniveauer på området. Dette vil blive en del af det kommende udbud.

Overgangssager mellem Børneområdet og Social- og Sundhedsområdet
I budgetaftalen for 2016 indgår bl.a. at administrationen skal lave en analyse af overgangssager mellem Børneområdet og Social- og sundhedsområdet. Dette arbejde er sat igang, og administrationen forventer at være færdige i løbet af 1. kvartal 2016. De økonomiske konsekvenser af gennemgangen vil blive taget med i budgetoplægget for 2017 i april 2016.

Omplaceringer
Pædagogisk assistentuddannelse og Pædagogstuderende
For at sikre bedst mulig styring, og sammenhæng med den tværgående model for uddannelseskoordinering og -styring i Gribskov Kommune, flyttes budgettet til uddannelse af pædagogiske assistenter og pædagogstuderende fra Læring og Undervisning til Politiske udvalg og administration under Økonomiudvalget. Dermed er budgettet placeret under samme udvalg hvor ansvaret og administrationen af elevdimensioneringerne er forankret. Der søges omplaceret 3,1 mio. kr. i 2016 og frem.

Flyverkorps - Administrative ressourcer på dagtilbudsområdet
I forbindelse med indfasning af partnerskabsaftaler på blandt andet dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune, så er ansvaret og administrationen af de administrative ressourcer forankret i Center for HR og Arbejdsmiljø under Økonomiudvalget. Der søges omplaceret 1,1 mio. kr. i 2016 og frem fra Læring og Undervisning til Politiske udvalg og administration.

Korrektion af lønsum
I forbindelse med flytning af arbejdsopgaver mellem de administrative centre skal der samtidig ske en regulering af lønsummen. Der søges omplaceret 0,1 mio. kr. årligt i 2016 og frem fra Stabs- og Støttefunktioner til Centre under Økonomiudvalget.


Systemudgifter - Sundhedspleje
På IT området er afsat budget til systemudgifter på sundhedsplejen. For at samle udgifterne til sundhedspleje under Børneområdet søges der omplaceret 0,1 mio. kr. årligt i 2016 og frem til Sundhed og forebyggelse under Børneudvalget fra Centre under Økonomiudvalget.

Gevinstrealisering - Legetøj, hobby- og beskæftigelsesmaterialer
I forbindelse med gevinstrealisering af kontrakt på legetøj, hobby- og beskæftigelsesmaterialer på børneområdet søges der omplaceret i alt 0,3 mio. kr. i 2016 og frem fra Unge og Læring og Undervisning til Puljer under Økonomiudvalget.

Flygtninge
Der er afsat en pulje under Økonomiudvalget til dækning af omkostningerne ved det stigende antal flygtninge. Der udbetales løbende fra denne pulje på baggrund af den faktiske nettotilgang af flygtninge. Det estimerede beløb for Børneudvalgets område er på 4,2 mio. kr. og dette beløb foreslås omplaceret fra puljen under Økonomiudvalget til Unge, Læring og Undervisning og Sundhed og Forebyggelse. Beløbet skal dække udgifter vedrørende modtageklasser, daginstitution, økonomisk friplads, sprogstimulering og sundhedspleje.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning 1 for Børneudvalgets område.
   
   Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
   
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Unge	386.000
   Læring og Undervisning	-694.000
   Sundhed og Forebyggelse	156.000
   Stabs- og Støttefunktioner	-82.000

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   Unge	-3.000	-3.000	-3.000	-3.000
   Læring og Undervisning	-4.463.000	-4.463.000	-4.463.000	-4.463.000
   Sundhed og Forebyggelse	144.000	144.000	144.000	144.000
   Stabs- og Støttefunktioner	-82.000	-82.000	-82.000	-82.000

Beslutning
Ad 1 Anbefalet
Ad 2 -3 Godkendt


Fraværende: Poul-Erik Høyer





11. Trafikbestilling 2017 - Tilpasning af Moviabusser til skoleelever
13.05G00 - 2016/04046

Sagsfremstilling
Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning, der skal indgå som beslutningsgrundlag i Teknisk Udvalgs behandling af den samlede Trafikbestilling for Gribskov Kommune i 2017 på mødet den 24. februar 2016.

Teknisk Udvalg skal efterfølgende behandle sagen for at træffe beslutning om

• Teknisk Udvalg vil udvide serviceniveauet på MOVIA-busserne ifm. trafikbestilling 2017. (Endelig beslutning træffes af BY i april 2016 på baggrund af indstilling fra TEK/ØU)
• Hvilke af de foreslåede serviceændringer kunne være interessante at få nærmere belyst (obs på at der medgår ressourcer til at gennemføre beregninger af priser og kortlægge konsekvenser).

Baggrund
Børneudvalget besluttede 5. maj 2015 et ændret serviceniveau for befordring af skoleelever. Børneudvalget besluttede den 23. september 2015, at det ændrede serviceniveau skal gælde fra 1. januar 2017.

Ændringer under overvejelse
Forslag til ændringer i busruter og tilhørende prisberegning analyseres og bearbejdes normalt i efteråret. Efterårets beslutninger fra Børneudvalget har sat en stram proces i gang, hvor der på nuværende tidspunkt foreligger forskellige forslag med prisestimater. Prisoverslagene skal kvalificeres yderligere, hvis de skal danne grundlag for en budgetproces. Desuden skal konsekvenser for brugerne belyses nærmere.

Administrationen har bedt Movia om at analysere mulighederne for at tilpasse de eksisterende linier for at undgå busskifte for skoleeleverne og lange ventetider.


Tilpasninger af linier for at undgå busskift for skolebørn.
Børneudvalget har med virkning fra 1. januar 2017 besluttet et serviceniveau for elevbefordring, hvor elever i 0.-9. klasse maksimalt må have ét busskift på ruten fra hjem til skole og ét skift fra skole til hjem, samt at ventetiden morgen og eftermiddag maksimalt må være på 30 min.
På mødet 8. oktober 2015 besluttede Byrådet dog, at med henblik på at øge mulighederne for offentlig transport skal der afsættes tid til implementering, herunder at undersøge muligheden for at ændre Movias buslinier de steder, hvor børn skal skifte bus.

Særligt eleverne i skoledistriktet Bjørnehøj og skolerne i Gilleleje har oplevet busskift og/eller lang ventetid.

a. Børn fra Munkerup/Dronningmølle.
Ca. 15 børn har mere end 30 min. ventetid.
Løsningsforslag: Forskydning af afgangstiden for linie 362 med 30 min.

Konsekvens for andre skoler
Forskydningen i køreplanen vil dog få indflydelse på elever fra andre skoler:
Således oplyser vicelederen på Alme skole, at de vil være meget kede af denne løsning da det vil betyde, at 70-90 elever, der kommer via Græsted vil skulle vente 30 min. på det ringer ind.

Fra Gribskolen oplyser skolelederen, at en forskydning vil betyde, at deres elever (ukendt antal) fra Alme og Dronningmølle enten vil komme 15 min. for sent eller 45 min. for tidligt om morgenen. Om eftermiddagen vil de skulle vente mere end 30 min., når de har fri kl. 14.50 eller senere.

b. Børn fra Mårum/Kagerup til Bjørnehøjskolen
Ca. 50 børn fra Skærød og Mårum/Kagerup ville i dag skulle skifte bus, hvis de fremover skal benytte Movia busser.

Løsningsforslag der blev præsenteret på mødet i Dialogforum for Kollektiv Trafik 28. januar 2016: Opdeling af linie 363 i en nordlig og sydlig del.
Den sydlige del skal køre fra Mårum til Helsinge og forlænges til Bjørnehøjskolen i en morgenafgang og et par eftermiddagsafgange tilpasset skolens ringetider.

Konsekvens for andre passagerer
Opdelingen af linien vil betyde, at busdriften på Præstevej mellem Græsted Syd og Mårum må ophøre. Dette har dog umiddelbart ingen skolerelaterede konsekvenser.

Estimeret pris: 250.000 kr.

Alternative løsninger
Movia har siden mødet i Dialogforum for Kollektiv Trafik skitseret en anden mulig løsning:
At lade linie 362 fortsætte fra det nuværende endepunkt i Mårum til Helsinge og Bjørnehøjskolen og overtage den sydlige del af en opdelt 363.
Fordelen ville være at spare et par minutter og derved undgå, at der kører to busser gennem Mårum.
Ulempen ville være, at denne linie, der i forvejen har en del skoler, der er afhængig af afgangs- og ankomsttider, bliver bundet af endnu en station og en skole.
Prisen for denne løsning er ikke kendt.

cI). Børn fra Skærød til Bjørnehøjskolen
Det ønskes, at børn fra Skærød kan køre direkte til Bjørnehøjskolen uden skift i Helsinge.
Det kan enten løses ved køb af ekstra kørsel på 320R eller oprettelse af en helt ny rute til en pris på maksimalt 750.000 kr, hvilket ikke vil få konsekvenser for andre passagerer.

cII) Alternativt kan man forlænge linie 361 fra Tisvildeleje gennem Vejby St, og Valby, med endestation i Helsinge. I stedet kunne den fortsætte enten til Bjørnehøj eller helt gennem Bakkelandet.
Denne løsning vil også koste omkring 750.000 kr. med mindre, der nedlægges stoppesteder på den eksisterende 361 linie.

Herunder opridses muligheder for tilpasninger af buslinier for at undgå busskift.

Oversigtsskema over ændringsforslag - herunder løsningsmodeller, konsekvenser og prisestimater

*Der er i disse grove prisestimater ikke taget højde for om eleverne må gå (pga. trafikfarlighed) til stoppestederne langs de veje, hvor de ændrede linier evt. skal køre.
Det er heller ikke vurderet om det kræver oprettelse af nye stoppesteder.

En mulighed, der ikke er beskrevet i ovenstående skema, er, at fastholde det besluttede serviceniveau, hvor alle elever må have maksimum 1 busskifte til og fra skole. Denne løsning vil betyde, at eleverne kan benytte sig af allerede eksisterende buslinjer fra Movia. Med denne løsning vil der således ikke (udover udgifter til årskort) være udgifter til enten skolebus eller nye Movia buslinjer.

Mulighed for at kombinere løsningerne
Det er er tidligere beregnet at et skolebusbarn i gennemsnit koster ca. 9.700 kr. om året. Det er administrationens vurdering, at den tidligere pris har været meget lav. Det er derfor forventningen, at prisen for skolebuskørsel ved et nyt udbud vil stige i forhold til tidligere. Priser for skolebus vil derfor ikke være sammenlignelige mellem tidligere, nuværende og fremtidige løsninger.

I nedenstående skema er prisen for brug af hhv. skolebus og ny Movia buslinje beregnet enkeltvis i forhold til de ovennævnte løsningsforslag. I beregningen er der taget udgangspunkt i, at prisen for skolebus bliver dobbelt så dyr som hidtil.
Inkluderet i prisen for Movia er beregnet, at et barn, der kører med Movia, koster i gennemsnit ca. 1.700 kr. om året (årskort).

	Mårum/Kagerup - 33 børn	Skærød - 18 børn	Alle 51 børn
Skolebus	640.200	349.200	989.400
Movia (inkl. årskort)	306.100	780.600	1.086.700

I dag kører alle børnene med skolebus. Fremadrettet vil denne løsning, på baggrund af beregningen, betyde en pris på omkring 1,0 mio. kr.

De ovenstående beskrivelser giver følgende muligheder for at kombinere sig frem til en løsning.

	Kombination	Pris i mio. kr.
A	51 børn med skolebus	1,0
B	51 børn med nye Movia buslinjer (inkl. 51 x Movia årskort)	1,1
C	33 børn fra Mårum/Kagerup med ny Movia buslinje (inkl. 33 x Movia årskort) og 18 børn fra Skærød med skolebus	0,7
D	33 børn fra Mårum/Kagerup med skolebus og 18 børn fra Skærød med ny Movia buslinje (inkl. 18 x Movia årskort)	1,4
E	51 børn med eksisterende Movia buslinjer (inkl. muligheden for busskifte til og fra skole) (inkl. 51 x Movia årskort)	0,1

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Børneudvalget skal tage stilling til, om man ønsker at anvende det besluttede serviceniveau, hvor alle elever må have maksimalt ét busskifte mellem skole og hjem, eller om der skal arbejdes videre med, at eleverne ikke skal skifte bus på vej til og fra skole.

Administrationen vurderer, at ved et serviceniveau, hvor det kræver at eleverne skal skifte bus, kan for nogle borgere opleves som en serviceforringelse, da der sammenlignes med det serviceniveau, man tidligere har været vant til.

En løsning hvor et busskifte er tilladt, vil i følge beregningerne give en besparelse på 0,9 mio. kr., som er forskellen mellem den beregnede pris for skolebus fremadrettet og at eleverne kan anvende de eksisterende buslinjer, hvilket ikke i udgangspunktet koster ekstra.

Ønsker Børneudvalget derimod at arbejde henimod at undgå at eleverne skal skifte bus vil det med udgangspunkt i beregningerne have nogle økonomiske konsekvenser, som beskrevet ovenfor.

Ved valg af kombination C, vil der i følge beregningerne være tale om en besparelse på 0,3 mio. kr. sammenlignet med, hvad det beregnet vil koste at fortsætte den nuværende løsning, hvor alle 51 børn kører med skolebus.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at Børneudvalget træffer beslutning om, at kombinationsmulighed C indgår i Teknisk Udvalgs beslutningsgrundlag for Trafikbestilling 2017.


Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber rettes til LBK nr 323 af 20/03/15 (Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber) §3 og §5 (rettelse indarbejdet i forbindelse med protokollen)
Henvisningen " jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer" udgår (rettelse indarbejdet i forbindelse med protokollen)
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 1534 af 11/12/2015
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014


Økonomi
Jf. sagsfremstilling.

Høring
På mødet i Dialogforum for Kollektiv Trafik d. 28. januar blev der, fra Bjørnehøjskolens bestyrelsernes side, udtrykt tilfredshed med en opdeling af linie 363 med bedre service for eleverne til følge.
Se også bilag.


Bilag

TEK 24-02-2016: Mødereferat Dialogforum for Kollektiv Trafik 28.01.16. Dok. nr: 2016/04046 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte:

1. at kombinationsmulighed C indgår i Teknisk Udvalgs beslutningsgrundlag for Trafikbestilling 2017

Beslutning

1. Ikke tiltrådt

Det anbefales, at det i sagen nævnte alternativ vedr. busrute 362 og 363 undersøges nærmere. Som alternativ hertil ses på løsningen nævnt under b.
Det anbefales desuden at beregne konsekvensen af at udvide linie 362 i Dronningmølle, jf det i sagen beskrevne under a.
Forhold vedr. busstoppesteder og vejforhold behandles på særskilt sag i april.

C stillede følgende ændringsforslag: "fastholde serviceniveauet som det var før maj 2015."
C (1) stemte for:
G,O,V,A (5) stemte imod

C begærede sagen i Byrådet.

Fraværende: Poul-Erik Høyer




12. Frigivelse af midler til tilbygning til teatersal på Helsinge Ungdomscenter
02.03G00 - 2014/48422

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Sagen omhandler anvendelse af midler afsat i Budget 2016- 2019 til en tilbygning til den eksisterende teatersal på Helsinge Ungdomscenter (HUC).

Sagens baggrund
Siden indvielsen af HUC i 1972 har centret været omdrejningspunkt for unge med musik og teater i blodet. De unge har på scenen spillet musik, teater, revy og de seneste mange år musical. Fra starten har lokalerne til omklædning og sminke været for små i forhold til det store antal unge, som deltager.

For at hjælpe på dette har ungdomsskolen hvert år rejst et omklædningstelt på ca. 110 m². Teltet er tidligere blevet opvarmet ved hjælp af gas, el og senest et stort oliefyr. Selvom teltet ikke bliver varmt, er varmeudgiften i musicalperioden (10 dage i marts) mellem 10.000 og 14.000 Kr. afhængig af vejret.

Tidligere har HUC brugt en pavillonen til kostumeafdeling, men pavillonen var efterhånden så hårdt angrebet af råd og skimmelsvamp, at en renovering økonomisk ikke vil være hensigtsmæssig. Derfor blev pavillonen revet ned i 2014.

Der er derfor behov for en tilbygning til teatersalen, som skal erstatte den nedrevne pavillon og opføres i forlængelse af salen, så den også kan bruges til sminkning og omklædning.

Sagen har været behandlet på Børneudvalgets møde d. 20.04.2015. Her tiltrådte udvalget administrationens indstilling om at afslå ansøgningen, da der ikke var afsat midler til formålet i budget 2015. Ansøgningen indgik derefter som et ønske i forhandlingerne om budget 2016-2019, hvor der blev afsat midler til formålet.

Sagens forhold
Børneudvalget skal træffe beslutning om frigivelse af de midler, der er afsat i budget 2016-2019 til tilbygning til teatersalen på HUC.

Ønsket om en permanent tilbygning, som erstatning for den tidligere pavillon, er fremsat af ungdomsskolen. Der har været løbende inddragelse af medarbejderne og bestyrelsen. Lederen af ungdomsskolen har været med i udformningen af planen for byggeprojektet.

Projektet har været i udbud, der er fundet en entreprenør og der foreligger en byggetilladelse.

Opførelsen af tilbygningen forventes at kunne gennemføres på ca. tre måneder. Udførelsen forventes opstartet primo 2. kvartal 2016 og forventes afsluttet 3. kvartal 2016.

Administrationens vurdering og anbefaling
Da midlerne til formålet er afsat i budget 2016-2019, anbefaler administrationen, at Børneudvalget frigiver de afsatte midler til tilbygningen til teatersalen.

Lovgrundlag
LBK nr. 375 af 04/04/2014 (Ungdomsskoleloven) § 1


Økonomi
Det samlede økonomiske overslag for opførelsen af tilbygningen beløber sig til 1,4 mio. kr.
Der søges om en frigivelse af de 1,4 mio kr. som er afsat til formålet i budgetaftalen 2016-2019.


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at frigive 1,4 mio. kr. til tilbygningen til teatersalen på Helsinge Ungdomscenter

Beslutning
Anbefalet

Fraværende: Poul-Erik Høyer





13. Udvikling af Handicappolitikken - indsamling af input fra fagudvalg
00.01G00 - 2015/29678

Sagsfremstilling
Børneudvalget behandler sagen for at give input til udvikling af handicappolitikken for Gribskov Kommune.

Handicapudvalget har udformet udkast til handicappolitikken. Økonomiudvalget besluttede at sende udkast til politikken til behandling i alle fagudvalg inden offentlig høring. Opgaven for fagudvalgene er:

• at kvalitetssikre udkast til politikken ud fra det perspektiv som det enkelte udvalg varetager i udvalgets arbejde
• at formulere ideer til, hvordan udvalget påtænker at arbejde med den kommende politik inden for udvalgets forretningsområde, og hvilke konkrete tiltag udvalget ser, at der er behov for på det område, når politikken skal realiseres

Et revideret udkast til politikken samt fagudvalgenes ideer til arbejde med den kommende politik sendes i offentlig høring i forår 2016.


Baggrund
Byrådet nedsatte Handicapudvalget som et tværgående temaudvalg efter § 17, stk 4 i Kommunestyrelsesloven. Handicapudvalget fik til opgave at forberede en ny og tidssvarende handicappolitik for Gribskov Kommune. Formålet med at lave en ny politik var at styrke og forny fokus på handicapområdet.

Handicapudvalget refererede til Økonomiudvalget og havde en tværgående, rådgivende og koordinerende funktion i forhold til den stillede opgave. Udvalget blev dannet den 1. september 2015 og fungerede til udgangen af året 2015.

Handicapudvalget afsluttede sit virke med et udkast til en ny handicappolitik og en procesplan for det videre arbejde med politikken. Økonomiudvalget behandlede sagen om handicappolitikken på udvalgsmøde den 25. januar 2016 og besluttede at sende udkast til politikken til behandling i alle fagudvalg inden offentlig høring i forår 2016.


Udkast til politikken
Udkast til politikken blev udformet med afsæt i kommissoriet og med blik for følgende rammer:

• Politikken skal afspejle nutidens tendenser og lokale behov
• Politikken skal tage form i en inddragende proces
• Politikken skal tage afsæt i FN's Handicapkonvention

Arbejdet med politikudviklingen byggede på input fra mange forskellige aktører. Input blev indsamlet i løbet af oktober og november 2015 ved hjælp af flere forskellige aktiviteter:

• Studietur til Handicaporganisationernes Hus
• Dialogmøde med deltagelse af repræsentanter for mennesker med handicap, pårørende til mennesker med handicap, repræsentanter for erhvervs- og foreningslivet, politikere og fagpersoner
• Beboer- og brugermøder inden for socialområdet
• Dialogmøde med unge
• Facebook-siden "Hverdag med Handicap"
• Mails fra borgere indsendt i forbindelse med udvalgets aktiviteter
• Læsning af rapporter og undersøgelser, der behandler problematikker knyttet til gennemførelse af FN's Handicapkonvention
• Inddragelse af repræsentanter for Handicaprådet som observatører i Handicapudvalgets arbejde - både på udvalgets møder i de øvrige aktiviteter

Udkast til politikken er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag 1.


Fagudvalgene rolle og opgave
Fagudvalgene spiller en vigtig rolle i at løfte intentionerne i den kommende handicappolitik, så politikken bliver aktiv og levende i praksis.

Kun med fælles indsats på tværs af alle politiske udvalg og alle fagområder kan kommunen nærme sig målet om at skabe forudsætninger for, at alle kommunens borgere kan deltage aktivt i samfundet og har adgang til både uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, til bygninger og udearealer og til kommunikation og information.

Handicapudvalget og Økonomiudvalget lægger derfor vægt på at inddrage alle fagudvalg både i at udvikle og gennemføre den kommende politik.

Kvalitetssikring af udkast til politikken
Handicapolitikken skal give retning for, hvilke rammer og vilkår kommunen skal tilbyde mennesker med handicap - uanset om de er børn, unge eller voksne, eller om deres udfordringer er fysiske, psykiske eller noget tredje.

Når fagudvalgene er bedt om at kvalitetssikre udkast til politikken, så handler det om at sikre, at alle fagområder kan se sig selv og sin egen opgave i den kommende politik og de udvalgte fokuspunkter, som politikken vil sætte særligt fokus på at gennemføre.

Formålet med fokuspunkterne er at sætte retning for kommunens arbejde og prioriteringer.

Meningen er, at mennesker med handicap, der bor eller kommer på besøg, oplever Gribskov som en tilgængelig kommune, hvor alle har adgang til uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, alle har adgang til bygninger og udearealer, og alle har adgang til kommunikation og information. At skabe en tilgængelig kommune er en fælles opgave for alle politiske udvalg og alle dele af den kommunale organisation og også for alle borgere og virksomheder i kommunen.

Ideer til arbejdet med den kommende politik
Handicapudvalget og Økonomiudvalget inviterer alle fagudvalgene til at komme med input og ideer til, hvilke konkrete indsatser udvalgene mener kan løfte intentionerne i handicappolitikken på udvalgets område, så politikken bliver aktiv og levende i praksis.

Administrationen samler udvalgenes ideer i et samlet dokument. Dokumentet sendes i høring sammen med udkast til politikken. På den måde får alle fagudvalg mulighed for at modtage både borgernes, brugernes og fagpersonernes tilbagemelding på ideerne.


Efter høring, når politikken bliver vedtaget af Byrådet, vil alle fagudvalg have mulighed for beslutte konkrete tiltag og indsatser som det enkelte udvalg vil prioritere inden for udvalgets område.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4

FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194.


Økonomi
Der er i budget 2016-20 ikke afsat midler til at understøtte implementering af politikken med særlige aktiviteter eller tiltag.

Høring
Offentlig høring i forår 2016. Høringsmateriale vil omfatte udkast til politikken samt et dokument med ideer til, hvordan de enkelte udvalg påtænker at arbejde med den kommende politik.

Bilag
1. BILAG ØU 250116 Handicapudvalgets udkast til handicappolitik for Gribskov Kommune Dokumentnummer 2015/29678 055

Til inspiration
Er man interesseret i at hente inspiration i input fra temamødet, kan man læse notat med input vedhæftet nedenunder. Notatet udgjorde bilag til Handicapudvalgets møde i november.

Bilag 18.11.2015: Input til handicappolitikken (notat med bearbejdede input) Dokumentnummer 2015/29678 028

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at kvalitetssikre udkast til politikken ud fra det perspektiv som det enkelte udvalg varetager i udvalgets arbejde
2. at formulere ideer til, hvordan udvalget påtænker at arbejde med den kommende politik inden for udvalgets forretningsområde

Beslutning

1. Udvalget havde ingen bemærkninger.
2. Udvalget formulere følgende ideer til det videre arbejde inden for udvalgets ressortområde:

• Fokus på anvendelse af hjælpemidler og teknologiske løsninger som hjælp til børn og unge med ordblinhed.
• Fokus på børn og unge med psykiske problemer.
• Systematisk arbejde med indretning af institutioner og skoler, så de er tilgængelige.
• I forbindelse med aktuel brug af anlægsmidler i opbygning af attraktive lokale samfund skal der være særlig fokus på tilgængelighed, adgang og inklusion i dette arbejde.
• Styrke dialogen med unge med handicap ved at styrke deres repræsentation i de eksisterende dialogfora, for eksempel ungdomsråd m.v.
• Fortsat inklusionsarbejde
• Opbygning af kompetencer til at tilrettelægge 45 minutters bevægelse på en måde, så børn med fysiske handicap kan deltage i 45 minutters bevægelse sammen med deres klasse.

Derudover anbefaler Børneudvalget, at Handicappolitikken integreres løbende i alle kommunens politikker i forbindelse med omskrivning af de eksisterende og udvikling af nye politikker.

Fraværende: Poul-Erik Høyer




14. Fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre
21.07A00 - 2016/01129

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget og Børneudvalget sideordnet med henblik på beslutning.

Begge udvalg skal beslutte, hvorvidt et forslag til en model med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre (PLC) skal sendes i høring, med henblik på beslutning på næstkommende udvalgsmøder.

Baggrund
Gribskov Kommune har siden 2004 samlet erfaringer med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolebiblioteker, nærmere bestemt fra integrationen af henholdsvis skolebibliotekerne på Nordstjerneskolen og Gribskolen samt folkebiblioteket.
Skolebiblioteker har siden 2014 heddet pædagogiske læringscentre, og fik med Bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre et bredere formål og en bredere opgaveportefølje, som bl.a. understøtter det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter.

Folkebiblioteket i Gribskov Kommune har i dag dispensation fra Undervisningsministerieret for at udøve ledelse af de to pædagogiske læringscentre på Nordstjerneskolen og Gribskolen. Med den nye model skal en sådan dispensation fremover også omfatte Gilbjergskole, Sct. Helene Skole samt Bjørnehøjskolen.

Fordelene ved samarbejdet er mange for såvel børnene i skolen, børnene i daginstitutionen, det faglige personale på skolerne og ikke mindst borgerne, der benytter folkebiblioteket.
Medarbejdernes mange fagligheder anvendes optimalt i mødet med de mange målgrupper, bibliotekerne betjener, og de digitale og fysiske materialer udnyttes ligeledes langt bedre.
Derfor foreslås etablering af en model i Gribskov kommune, hvor alle skolers pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne drifter og udvikler i fællesskab.

Sagens forhold
Gode erfaringer danner grundlag for modellen
Samarbejdet mellem Nordstjerneskolen, Gribskolen og folkebibliotekerne har
vist sin styrke ved et fælles personale og en fælles materialesamling, der ikke
kun har styrket den enkelte skole eller det enkelte bibliotek, men som også har
udviklet et stærkt samarbejde de to pædagogiske læringscentre imellem.
Resultatet af dette samarbejde er udveksling og udvikling af ideer, koncepter, materialer og personaleressourcer. En synergi der ville være meget vanskelig for det enkelte pædagogiske læringscenter at opnå.

Modellen: En fælles, central funktion i form af et fælles PLC integreret med folkebiblioteket
På baggrund af de gode erfaringer fra Nordstjerneskolen og Gribskolen vil der i modellen blive organiseret et fælles kommunalt PLC. Herfra vil alle skolerne i Gribskov kunne drage nytte af en stor personaleressource med mange forskellige uddannelsesbaggrunde. Personaleressourcerne kan arbejde fleksibelt på tværs af skolerne og kan sikre, at den erfaring, man har opnået på én enhed, kan komme andre skoler til gavn. Hermed vil Gribskov Kommune i højere grad kunne understøtte bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre og udføre de opgaver, som indgår heri.

Alle skoler er forpligtet til at drive et PLC, og der vil i modellen være drift af et PLC på alle skoler i større eller mindre grad. I tillæg hertil vil det være muligt at flytte og prioritere ressourcer fra det fælles PLC rundt til de enkelte enheder alt efter behov og indsatser.
Det fælles PLC vil i samarbejde med de enkelte skoleledelser sætte den lokale skoleudvikling på dagsordenen samt understøtte og sikre fælles kommunale indsatser på skoleområdet.

Folkebiblioteket vil understøtte det fælles PLC og alle enhederne og understøtte børn og borgeres mulighed for at skaffe sig viden og information, læring og kompetence og deltage i meningsfulde fællesskaber lokalt. Folkebibliotekerne har igennem en længere årrække haft stort fokus på børn, et fokus der nu kan blive endnu stærkere, fordi muligheden for at nå børnene på alle skoler vil være tilstede.

Opgaver for et fælles centralt PLC
Der foreslås etableret en central funktion, der organisatorisk er forankret i folkebiblioteket og som på tværs af skolerne løfter opgaven at:

• udvikle netværk for vejledere tilknyttet skolernes pædagogiske læringscentre
• understøtte skoleudviklingen
• formidle viden om læring
• formidle viden om målstyret undervisning og evaluering
• formidle viden indenfor anvendelsen af digitale lærermidler
• udvikle koncepter til brug i den åbne skole
• tilbyde skolernes kompetenceudvikling indenfor de områder der er omfattet af det
  pædagogiske læringscenter f.eks digitale lærermidler
• understøtte kommunalt sigte på udvikling og effekt af læring

og ydermere på tværs af skolerne og folkebiblioteket løfter opgaven at

• sikre tilgængelig til materialer og kulturelle tilbud for alle elever i Gribskov kommune
• formidle og understøtte børnenes læselyst
• udvikle digital kulturformidling
• sikre udnyttelse af fælles materialesamling
• sikre udnyttelse af fælles digitale licenser
• udnytte fælles drift – indkøb, klargøring af materialer
• åbne skolerne for lokalområderne og tilbyde borgerne adgang til afhentning af bestilte materialer samt facilitere fællesskaber såsom læsekredse, sprogcafeer, borgernes egne aktiviteter

Administrationens vurdering
Med et fælles kommunalt PLC vil der kunne skabes et fundament og en ramme for den gode skoleudvikling i Gribskov Kommune. Ved at integrere det fælles kommunale PLC med folkebibliotekerne med et fælles personale, vil både skolerne og lokalsamfundet kunne drage nytte af de fælles rammer, fælles fysiske såvel som digitale materialer samt understøtte børn og borgeres mulighed for at skaffe sig viden og information, læring og kompetence og deltage i meningsfulde fællesskaber lokalt. Samtidig vurderes det, at de pædagogiske læringscentre i kommunen i højere grad vil kunne leve op til bekendtgørelsens formål og opgaver.

Nogle skoler vil imidlertid kunne opleve at have øgede udgifter til det pædagogiske læringscenter, afhængig af hvor stor en andel af deres midler der hidtil har været anvendt på det pædagogiske læringscenter. Den nye model vil kræve en fast finansiering af det fælles PLC, hvorfor det vil binde nogle midler på skolerne, som de hidtil har haft mulighed for at prioritere til forskellige formål. Samtidig vil folkebiblioteket skulle prioritere midler til såvel drift, lønsum som etablering af skolernes PLC'er.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Kultur- og idrætsudvalget og Børneudvalget at godkende at forslag til model med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre sendes i høring, med henblik på endelig beslutning i Børneudvalget d. 04.04.16 og Kultur- og Idrætsudvalget d. 05.04.16.


Lovgrundlag
Bek. nr. 687 af 20/06/2014 (Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre)

LBK nr 100 af 30/01/2013 (Biblioteksloven)


Økonomi
Finansieringen af den nye model tager udgangspunkt i den model, der i dag er anvendt på Nordstjerneskolen.

Den nye model finansieres indenfor rammerne af folkebibliotekerne og skolerne. Modellen indebærer en omflytning af midler mellem de to instanser og en øget prioritering af midler til PLC indenfor budgetterne, jf. nedenfor.

Folkebibliotekernes andel af finansieringen
Med den anvendte finansieringsmodel vil folkebiblioteket finansiere en andel på i alt kr 326.500 af skolernes årlige udgift til de pædagogiske læringscentre, som findes ved en bredere udnyttelse af personaleressourcer.

Derudover finansierer folkebiblioteket etableringsomkostninger i form af teknisk udstyr til selvbetjening på skolerne samt chipning af skolernes materialer på i alt 354.000 kr. Pengene findes indenfor folkebibliotekernes ramme, og skolerne får ingen etableringsomkostninger.

Skolernes andel af finansieringen
Nordstjerneskole, Gribskolen samt skoleområdet finansierer allerede i dag tilsammen 1.369.305 mio. kr. til drift af BLIK og Helsinge bibliotek. Der vil skulle finansieres yderligere 1.932.760 kr. for opnå det beløb, som skolerne skal finansiere af de årlige udgifter til drift og udvikling i den nye model, jf. nedenstående skema.

Hertil skal det bemærkes, at skolerne allerede i dag anvender en del af dette ekstra beløb på deres PLC, hvorfor det ikke vil være hele beløbet, som er ekstra udgifter for skolerne.

De samlede årlige udgifter til fælles drift og udvikling:

Årlig udgift	Skoler	Bibliotek	i alt skoler og bibliotek
Lønsum PLC	2.635.064	283.000	2.918.064
Drift	667.000	43.500	710.500
Ialt	3.302.064	326.500	3.628.564

Skolernes andel af den samlede årlige udgift til drift og udvikling skal findes indenfor de enkelte skolers egne rammer, jf. nedenstående skema.

De enkelte skolers udgift til lønsum pr. år.

Lønsum beregnet ud fra 3,5 time pr elev pr. år.
Folkebibliotekets andel til lønsum er fraregnet og fordelt ligeligt imellem skolerne med 56.600 kr pr skole

De enkelte skolers udgifter til drift pr. år

Driftsudgifter er beregnet ud fra 262 kr. pr elev pr år.
Gribskolens andel til drift er flyttet til folkebibliotekets ramme i 2004

Høring
Forslaget skal i høring i skolebestyrelser og LU på de fem skoler samt LU i Center for Kultur og Fritid.
Sagsfremstillingen sendes i høring d. 24 februar, såfremt udvalgene tiltræder administrationens anbefalinger. Høringssvar skal modtages retur senest 9. marts.


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende at forslag til model med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre sendes i høring, med henblik på endelig beslutning i Børneudvalget d. 04.04.16 og Kultur- og Idrætsudvalget d. 05.04.16

Beslutning

Godkendt.
For stemte: G,O,V, A (5)
Imod stemte: C (1) :
C tilkendegav til protokollen et ønske om, at materialet sendes i høring med den bemærkning, at det skal være frivilligt at tilslutte sig fælles drift og udvikling.


Fraværende: Poul-Erik Høyer





15. Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
28.00G00 - 2015/39833

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om ny organisering og ledelsesstruktur for dagtilbud.

Det er hensigten, at den ny organisering og ledelsesstruktur implementeres i forlængelse af beslutningen.

Sagens baggrund
Børneudvalget vedtog d. 20. april 2015 principper for en ny ledelsesstruktur for dagtilbudsområdet. Denne struktur skulle udmøntes pr. 1. januar 2016.

På baggrund af et politisk ønske blev Børneudvalget forelagt et revideret forslag til ny ledelsesstruktur på udvalgsmødet d. 11. januar 2016.

Børneudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 11. januar 2016 at anmode forældrebestyrelser, husråd og lokaludvalg i dagtilbud og skoler om at afgive høringssvar om, hvilke rammer og ledelsesmæssige beføjelser, der bedst sikrer realiseringen af de politiske målsætninger på dagtilbudsområdet.

Høringsperioden har løbet i perioden 12. - 29. januar 2016.

Sagens forhold
Administrationen har modtaget 33 høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og husråd på dagtilbud- og skoleområdet samt to høringssvar uden for tidsfristen. Der er skrevet et kort resúme i original ordlyd af hvert høringssvar, som fremhæver høringssvarets hovedsynspunkter (jf. bilag 1). Alle høringssvar medgår også sagsfremstillingen i deres fulde længde (jf. bilag 2).

Med afsæt i høringssvarene kan der skitseres to forskellige scenarier for ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet:

Scenarie A: Distriktsledelse med udvidet ledelsesrum til daglige pædagogiske ledere (DPL)
Scanarie B: Dagtilbudsledelse med koordinator

Der henvises til en mere detaljeret beskrivelse med grafisk fremstilling af scenarie A og B i bilag 3.

Scenarie A og scenarie B kan ses som reviderede udgaver af de to forskellige modeller for organisering og ledelse, som Børneudvalget blev forelagt i henholdsvis april 2015 og januar 2016.

I april 2015-modellen var områdeledelse omdrejningspunktet. Modellen gav anledning til en bekymring, der dels omhandlede et for smalt råderum for de daglige pædagogiske ledere, dels en for stor afstand mellem centerchefen og de daglige pædagogiske ledere.

Scenarie A (distriktsledelse med udvidet ledelsesrum til daglige pædagogiske ledere) er skitseret med henblik på at tage højde for bekymringen i april 2015-modellen. Scenarie A giver således et råderum til de daglige pædagogiske ledere. Samtidig sikres en tættere kontakt mellem daglige pædagogiske ledere og centerchefen, idet mødestrukturen i Center for Børn og Unge vil inkludere jævnlige møder med deltagelse af daglige pædagogiske ledere og centerchefen.

Januar 2016-modellen havde en bred ledelsesstruktur med høj grad af selvstændighed til hvert dagtilbud (virksomhedsledelse). I denne model var det op til hver enkelt dagtilbudsleder selv at koordinere og organisere samarbejdet i distriktet, herunder samarbejdet med skolen.

Flere høringssvar påpeger behovet for et forpligtende samarbejde / koordinerende samarbejde i et distrikt. Der er også dagtilbud, der udtrykker et andet behov for ledelsesdækning end den, der er beskrevet i januar 2016-modellen.

Scenarie B (dagtilbudsledelse med distriktskoordinator) er skitseret med henblik på at imødekomme de behov og ønsker, som januar 2016-modellen ikke rummer. Scenarie B indeholder således en koordinatorfunktion og har en justeret ledelsesstruktur.

Scenarie A: Distriktsledelse med udvidet ledelsesrum til daglige pædagogiske ledere
Den organisatoriske ramme i scenarie A består af fem distrikter med én skole og ét dagtilbud. Dagtilbuddet består af flere matrikler/enheder. Herudover er der fire selvejende dagtilbud. Hvert dagtilbud har én distriktsleder og flere daglige pædagogiske ledere.

Distriktslederens opgave er blandt andet, via ledelsessamarbejde med skolelederen, at skabe en tæt kobling mellem distriktets skole og dagtilbud med henblik på at udvikle et mere sammenhængende 0-18 års område.

De daglige pædagogiske ledere har selvstændige opgaver inden for økonomi, pædagogik og personale. Distriktslederen understøtter og giver sparring efter behov til de daglige pædagogiske lederes ledelsesrum.

Den daglige pædagogiske leders opgave er at sikre en stærk pædagogisk ledelse af en enhed med egen identitet og måde at gøre tingene på. Opgaven er at sikre en pædagogisk udvikling på matriklen, herunder realisere målsætninger for læreplaner med udgangspunkt i de politiske mål på området.

Hvert distrikt har mulighed for at etablere ét eller flere lokale fællesskaber med deltagere/ tilbud fra lokalområdet, der kan være med til at sikre koordinering og udvikling i lokalmiljøet.

Modellen med én distriktsleder og et antal daglige pædagogiske ledere har til hensigt at flytte udvalgte opgaver fra den daglige pædagogiske leder til en distriktsleder, og herved frigive tid til et styrket fokus på det pædagogiske arbejde og ledelse af dagtilbuddets personale.

Scenarie B: Dagtilbudsledelse med koordinator
Den organisatoriske ramme i scenarie B består af fem distrikter med én skole og et antal dagtilbud. Der er i alt ni kommunale og fire selvejende dagtilbud.

Hvert dagtilbud har en dagtilbudsleder, der refererer til centerchefen. I dagtilbud med flere matrikler vil der, udover dagtilbudslederen, være daglige pædagogiske ledere tilknyttet. De refererer til dagtilbudslederen.

Dagtilbudslederen har det økonomiske, pædagogiske og personalemæssige ansvar i dagtilbuddet. Den daglige pædagogiske leders råderum og kompetencer aftales lokalt.

Hvert distrikt har en distriktskoordinator. Distriktskoordinatoren er også dagtilbudsleder i et af distriktets dagtilbud/fritidstilbud. Koordinatoren har ikke ledelsesmæssige beføjelser, men sørger for at koordinere indsatser og forløb i distriktets dagtilbud, herunder koordineringen med selvejende dagtilbud i distriktet. Konkret er det eksempelvis distriktskoordinatorens opgave at sikre fordelingen af støtteressourcer, facilitere arrangementer/ invitere oplægsholdere på tværs af dagtilbud. Koordinatorfunktionen gælder både i forhold til centerchefen og i forhold til de øvrige dagtilbudsledere.

Distriktskoordinatoren har også en koordinerende funktion i forhold til at være medskabere af et tæt samarbejde mellem skolen og alle dagtilbud i distriktet, herunder samarbejdet på tværs af faggrænser.


Hvert distrikt har mulighed for at etablere lokale samarbejdsfora, der kan være med til at sikre en lokal koordinering og udvikling i lokalområderne.

Distriktskoordinatoren udpeges af centerchefen i dialog med dagtilbudslederne.

Scenarie B medfører flere ledere i direkte reference til centerchefen. Derfor ansættes en centralt placeret pædagogisk konsulent. Den pædagogiske konsulents opgaver er bl.a. at føre tilsyn med dagtilbud (og fritidstilbud), at rådgive og vejlede dagtilbud om pædagogik, faglig udvikling og forældresamarbejde.

Selvejende dagtilbud
Formelt set refererer det selvejende dagtilbud via deres driftsoverenskomst direkte til byrådet. I scenarie A foregår den daglige koordinering i praksis via distriktslederen i det distrikt, hvor institutionen er beliggende. I scenarie B foregår denne koordinering via distriktskoordinatoren.

I senarie A vil de selvejende institutioners budget blive tilpasset, så de modtager samme tilskud som en kommunal enhed. Det medfører, at tilskuddet til ledelse ændres fra 'tilskud til virksomhedsleder' til 'tilskud til daglig pædagogisk leder'. I scenarie B fortsætter de selvejende institutioner uændret.

Bestyrelse
Scenarie A medfører ét dagtilbud i hvert distrikt, som har én forældrebestyrelse. Den enkelte matrikel har mulighed for at etablere et husråd. Husrådet kan være med til at skabe en lokal forankring og understøtte det unikke ved hver enhed. Det kunne eksempelvis være en matrikels særlige fokus på krop og bevægelse eller brugen af naturen i nærmiljøet.

Scenarie B medfører, at alle ni dagtilbud i distriktet har en forældrebestyrelse. I dette scenarie er der også mulighed for at etablere husråd.

Lokaludvalg (LU)
Scenarie A medfører også, at hvert distrikt har ét lokaludvalg (LU). Lokaludvalget beslutter, om der eksempelvis skal være repræsentanter fra alle matrikler.

Scenarie B medfører, at alle ni dagtilbud har et lokaludvalg.

De fire selvejende dagtilbud har også egen bestyrelse og lokaludvalg.

Dagpleje, specialpædagoger og tosprogspædagoger
Scenarie A og scenarie B medfører, at dagplejen fortsat er en selvstændig organisatorisk enhed med egen bestyrelse og lokaludvalg. Ifølge dagplejens høringssvar er dette også et ønske. I scenarie A er lederen af dagplejen én af distriktslederne, mens en dagtilbudsleder fra ét af distrikterne er leder af dagplejen i scenarie B.

Det samme gør sig gældende for specialpædagoger og tosprogspædagoger, der har opgaver i forskellige dagtilbud. Scenarie A medfører, at lederen er én af distriktslederne, mens scenarie B medfører, at det er én af dagtilbudslederne.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
I skemaet er modellernes følgevirkninger opstillet over for hinanden.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget beslutter scenarie A eller scenarie B samt hvordan merudgiften skal finansieres.


Lovgrundlag
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Økonomi
I den nugældende budgetmodel på dagtilbudsområdet tildeles der alene ledelsesmidler til områdeledere/virksomhedsledere. Afhængig af institutionens størrelse og virksomhedslederens faktiske løn, tildeles der 100-230.000 pr. virksomhed. En dagtilbudsleder får ca. 500-600.000 i løn inkl. pension – så differencen finansieres af den afsatte normeringstildeling. Der er derudover et antal daglige pædagogiske ledere. Deres løn og timer afholdes ligeledes af den afsatte normeringstildeling.

Konkret betyder det, at der til kommunale dagtilbud tildeles 2,2 mio. kr. til ledelse.
Hvis man medregner lønforskellen mellem daglige pædagogiske ledere og den fastsatte gennemsnitsløn der anvendes til normeringstildeling, anvendes der reelt 3,1 mio. kr. til ledelse på kommunale dagtilbud. (en gennemsnitspædagog får 400.000 kr. pr. år inkl. pension, mens en gennemsnits daglig pædagogisk leder får 462.000 kr. pr. år inkl. pension)

I oplægget fra april 2015 var det forudsat, at der skulle reduceres 1,4 mio. kr. ved en ændret ledelsesstruktur. Beløbet fremkom ved følgende:
• 0,27 mio. kr. - mindre budget til selvejende institutioner (jf sag behandlet i BØR 23. september 2015)
• 1,13 mio. kr. - mindre tildeling hvor den ekstra tildeling til virksomhedsledelse fjernes, jf. den nugældende budgetmodel. Beløbet fremkom ved at der i modellen var 5 færre virksomhedslederstillinger.
Nedenstående tabel viser merudgifterne ved scenarie A og B sammenlignet med oplægget til Børneudvalget 11. januar 2016. Beregningerne viser merudgifterne sammenlignet med den tidligere politiske beslutning fra april 2015. I alle 3 tilfælde er der mulighed for at øge forældrebetalingen, idet kommunen må opkræve 25% af dagtilbudsudgifterne.

I scenarie A vil der være en merudgift sammenlignet med oplægget fra april, idet de tillagte opgaver og kompetencer hos de daglige pædagogiske ledere medfører en højere løn. Tilskuddet til de selvejende skal afspejle udgiften den kommunale ledelse, hvorfor tilskuddet reduceres tilsvarende. Det er muligt at finansiere merudgiften ved at opkræve 25% af udgifterne i øget forældrebetaling. Netto merudgiften udgør således 0,53 mio. kr.

I scenarie B vil der være en mindreudgift til områdeledelse. I to distrikter var det forudsat, at FO lederen også var områdeleder - på disse områder indgår lederlønnen i FO budgettet, og giver derfor ikke en besparelse på dagtilbudsbudgettet. Det giver i alt en forventet mindreudgift på 0,14 mio. kr. Derudover vil det blive merudgift på 1,2 mio. kr. til aflønning af en dagtilbudsleder i Elverhøjen (Græsted Børnehus) samt en pædagogisk konsulent. Det er muligt at finansiere merudgiften ved at opkræve 25% af udgifterne i øget forældrebetaling. Netto merudgiften udgør således 1,85 mio. kr.

Finansieringsmuligheder
Der er umiddelbart følgende muligheder for finansiering af merudgiften:

1. Merudgiften findes ved en tilsvarende reduktion af de i alt 10,4 mio. kr. der er afsat til samarbejdstid mellem FO og skoler. Skoler og FO vil opleve, at der er mindre tid til pædagogisk arbejde i skolerne og ringere mulighed for 2 voksne i nogle af timerne i indskolingen.
   
2. Merudgiften findes ved en tilsvarende reduktion af normeringen til dagtilbud. Der er i alt afsat 106,4 mio. kr. til drift i dagtilbud.
   
3. Merudgiften findes ved en reduktion følgende steder:
   • CBU finansierer selv 1/2 årsværk til den pædagogiske konsulent ved at mindske antallet af nye projekter, samt at Børneudvalget ikke igangsætter nye undersøgelser og tiltag. Et halvt årsværk svarer til 300.000 kr.
   • I budgetaftale 2014 blev der afsat midler til bedre kost og mere bevægelse på børneområdet. Der henstår 685.000 kr. der ikke er anvendt. Såfremt disse overføres til 2016, kan de indgå som finansiering i 2016. Det forudsætter at Børneudvalget rejser en sag vedr. budgetlægningen 2017, hvor der findes en varig løsning
   • Ledelsestildelingen i dagtilbud justeres, således at der fremover tildeles et grundbeløb pr. virksomhed samt et beløb pr. matrikel. Samlet set reduceres tildelingen i dagtilbud med netto 432.500 kr.
   • FO/samarbejdsbudgettet reduceres med 432.500 kr. (svarende til 4%). Fra kommende skoleår justeres tildelingen, således at der gives et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. elev.

Bilag
BØR 22.02.2016: Bilag 1 Høringssvar (resúme) Dok. nr. 2015/39833 047
BØR 22.02.2016: Bilag 2 Høringssvar (fuld længde) Dok. nr. 2015/39833 048
BØR 22.02.2016: Bilag 3 Oplæg til organisering og ledelse på dagtilbudsområdet Dok nr. 2015/39833 049

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At beslutte ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet, scenarie A eller scenarie B
2. At beslutte hvordan merudgiften skal finansieres.

Beslutning

Udvalget besluttede at godkende scenarie B idet det dog suppleres med at der også ansættes en dagtilbudsleder i Blistrup.
Ramløse kan arbejde videre med en løsning hvor ledelse af FO og dagtilbud kobles.
CBU finder selv finansiering af en eventuel pædagogisk konsulent.

Administrationen arbejder videre med hvordan koordinering skal udmøntes - i dialog med lokalområderne.


Merudgiften på netto 1.400.000 kr. findes ved en reduktion følgende steder:

• I budgetaftale 2014 blev der afsat midler til bedre kost og mere bevægelse på børneområdet. Der henstår 685.000 kr. der ikke er anvendt. Såfremt disse overføres til 2016, kan de indgå som finansiering i 2016. Det forudsætter at Børneudvalget rejser en sag vedr. budgetlægningen 2017, hvor der findes en varig løsning
• Ledelsestildelingen i dagtilbud justeres, således at der fremover tildeles et grundbeløb pr. virksomhed samt et beløb pr. matrikel. Samlet set reduceres tildelingen i dagtilbud med netto 432.500 kr.
• FO/samarbejdsbudgettet reduceres med 282.500 kr. (svarende til 2,7%). Fra kommende skoleår justeres tildelingen, således at der gives et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. elev.

Taksten justeres i forbindelse med budget 2017


Fraværende: Poul-Erik Høyer





16. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud 2014-15
17.00G00 - 2015/34640

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Denne sag beskæftiger sig med kvalitetsrapporter på hhv. skoler og dagtilbud for skoleåret 2014/15. Rapporterne skal vedtages af Byrådet.

Sagens baggrund
Folkeskoleloven beskriver, at Kommunalbestyrelsens skal udarbejde en kvalitetsrapport, der giver vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau. Tidligere er kvalitetsrapporten blevet udarbejdet hvert år. En ny bekendtgørelse beskriver, at der fremadrettet kun skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Senest 31. marts i lige kalenderår skal kvalitetsrapporten vedtages i Byrådet.

Kravene til indholdet af den nye kvalitetsrapport er anderledes end de tidligere år. Kvalitetsrapporten skal fremadrettet fokusere mere på opnåede resultater og kvaliteten i kommunens skoler.

Der er ikke krav til at udarbejde en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet, men da læringsreformen er i fokus i Gribskov Kommune er der i et 0-18 års perspektiv også udarbejdet en kvalitetsrapport for dagtilbud 2014/15.

Kvalitetsrapporterne er et værktøj til at styre efter, via mål og resultater. De skal, på den ene side, vise kommunalbestyrelsen hvordan kommunen og dens skoler/dagtilbud lever op til de politiske mål. På den anden side vil dialogen mellem borgere, skoler/dagtilbud og politikerne foregå på et mere oplyst grundlag, der sikrer forbedrede beslutningsvilkår.

Sagens forhold
Opbygning af Kvalitetsrapport 2014/15 for skoler
Rapporten på skoleområdet er bygget op omkring de krav, der stilles i bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter. Rapporten indeholder også opfølgning på kommunalt vedtagede mål på børne- og ungeområdet fra 2014.

Datakilden er primært Undervisningsministeriets database uddannelsesstatistik.dk, der leverer opfølgning på alle elementerne i bekendtgørelsen. Opfølgningen på de kommunale mål er sket fra diverse interne og eksterne opgørelser.

Opbygning af Kvalitetsrapport 2014/15 for dagtilbud
Kvalitetsrapporten for dagtilbud fremstår for 2014/15 en del slankere end skolerapporten. Dette skyldes, at der på dagtilbudsområdet pt. ikke eksisterer data i samme omfang som på skoleområdet. Mulighederne for at følge op kvaliteten og resultaterne på dagtilbudsområdet er derfor mindre. Administrationen har, som det blev orienteret om på Børneudvalgsmøde d. 11. januar, igangsat et omfattende program - 'Effektorienteret ledelse og faglighed'-, der bla. medfører flere data på hele 0-18 års området.

Kvalitetsrapporten for dagtilbud følger op på de kommunalt fastsatte mål på dagtilbudsområdet og tager udgangspunkt i de tre områder, hvor der findes resultater for dagtilbud. De tre områder er sprogvurdering af børnene opgjort ved 3-års og 5-års alderen samt umiddelbart efter skolestart, resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2015 samt inklusion i dagtilbud og 0. klasse.

Ministeriet har ikke, på samme måde som for skoleområdet, leveret en samlet resultatdatabase, hvorfor resultaterne stammer fra forskellige interne og eksterne opgørelser.

De overordnede resultater
Her beskrives de overordnede resultater i kvalitetsrapporterne på skole- og dagtilbudsområdet med afsæt i fem udvalgte temaer.
De øvrige resultater findes i de to kvalitetsrapporter, der kan ses i bilag til sagsfremstillingen.

Faglige resultater
Alle børn skal sprogvurderes ved hhv. tre og fem år samt lige efter skolestart. Resultaterne i dagtilbudsrapporten viser en positiv tendens i børnenes sproglige udvikling fra 2014 til 2015. Der er sket et fald i de to kategorier "fokuseret indsats" og "særlig indsats", hvilket betyder, at færre børn har brug for en specialiseret sproglig indsats.

På skoleområdet viser de nationale tests, at andelen af elever i kategorien "gode resultater" i dansk har været uændret de sidste tre år. I samme periode er der sket et fald blandt andelen af de "allerdygtigste" og dem med "dårlige" danskresultater.

I matematik er der i de nationale tests de sidste tre skoleår sket en pæn stigning i andelen af elever med "gode resultater" frem til 2014/15. Resultaterne for matematik viser dog også, at i samme periode er hhv. andelen af elever med "dårlige resultater" og de "allerdygtigste" elever steget.

Elevernes karaktergennemsnit for dansk, matematik og de bundne prøvefag er uændret siden skoleåret 2013/14. I mellemtiden er Gribskov gået fra at ligge på højde med landsgennemsnittet til at ligge et stykke under, da landsgennemsnittet er forbedret siden sidste skoleår.

Skolernes karaktergennemsnit kan sammenlignes med elevernes økonomiske og sociale baggrund. Det viser, hvor godt den enkelte skole klarer sig i forhold til, hvad man kan forvente af skolen ud fra det elevgrundlag skolen har. Resultaterne for 2014/15 viser, at skolerne klarer sig under, hvad man kan forvente.

Adgangskravet for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse er, at eleverne får mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Fra 2013/14 til 2014/15 har Gribskov oplevet en stor fremgang på 6,4 procentpoint, således at kommunens resultater nu er på højde med landsgennemsnittet.

Ungdomsuddannelse
Tre måneder efter 9. klasse er over halvdelen af Gribskovs unge i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er over landsgennemsnittet. Ved status efter hhv. ni og 15 måneder ligger Gribskovs resultater under landsgennemsnittet. For dem, der gik ud af 9. klasse i 2014, forventes 73 % at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Trivsel
Den nationale trivselsmåling på skoleområdet, viser, at Gribskov ligger under de nationale tendenser. Svarfordelingerne viser også, at 11 % af eleverne placerer sig i de to dårligste svarkategorier.

Brugertilfredshed kan også sige noget om trivsel. I 2015 blev der på skolerne, blandt forældre og de ældste elever, gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. Her er den samlede tilfredshed på skoleområdet faldet syv procentpoint siden sidste måling i 2010. På dagtilbudsområdet. viser resultatet en uændret høj tilfredshed siden 2010.

Fravær/fremmøde
I Gribskov ligger det gennemsnitlige bekymrende fravær på 17,5 %. Dette er en stigning på 1,9 procentpoint siden skoleåret 2013/14.

Inklusion
Inklusionsgraden for dagtilbud og frem til 0. klasse er på næsten 100 %. De tre seneste opgjorte skoleår viser, at andelen af skoleelever, der er inkluderet i den almene undervisning ligger omkring 94 %. Baseret på opgørelserne disse tre skoleår peger udviklingen i en nedadgående retning. På landsplan har inklusionsgraden de sidste tre skoleår ligget på 95 %.

Udtalelse fra bestyrelserne
Inden kvalitetsrapporten drøftes i Byrådet skal der ifølge folkeskoleloven indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne. Dette er sket på et dialogmøde 11. januar 2016 med bestyrelser for skoler og dagtilbud samt medlemmerne af Børneudvalget, hvor resultaterne af de to kvalitetsrapporter er blevet drøftet. På mødet blev fem centrale emner drøftet; faglige resultater, fravær, trivsel, inklusion og ungdomsuddannelse.

På mødet blev der givet udtryk for, at 0-18 årsområdet er ét samlet område, og udfordringerne derfor også skal løses sammen. Opsummeret blev der givet udtryk for, at:

• det er en fælles opgaver at bringe børnene godt igennem de første 18 år af deres liv.
• der skal være dialog og gode overgange mellem dagtilbud og skole
• vi skal turde stille krav til hinanden og være gode til at udmelde egne forventninger
• børnene skal bringes ind i et fællesskab og opleve et tilhørsforhold - så tidligt som muligt
• børnene skal have faste og klare rammer, så de ved, hvad der forventes af dem
• skole og forældre skal forberede børnene på det voksenliv og de krav, der venter dem
• skole og forældre skal bakke op om, at faglighed og det at dygtiggøre sig er vigtigt
• skole og forældre skal være bedre til at motivere børnene
• hvis forældre og lærere/pædagoger trives, så trives børnene også
• fravær konsekvent skal følges op/analyseres/håndteres og gøres synligt (åbenhed)
• trivsel og inklusion i høj grad påvirker fraværet og de faglige resultater

Begge kvalitetsrapporter og input fra dialogmødet kan læses i bilag til denne sagsfremstilling.

Opfølgning fremadrettet
Opfølgning på og vurdering af kvalitetsrapporternes resultater vil ske på resultatlønsaftaler mellem skole/dagtilbudsleder og Centerchef dagtilbud og skole.

Fremadrettet er det hensigten at udarbejde én samlet kvalitetsrapport for hele 0-18 års området for at kunne arbejde med børne- og ungeområdet som ét sammenhængende område.

I sagen "Næste skridt mod indfrielse af politiske målsætninger for børne- og ungeområdet" fra Børneudvalgsmødet den 11. januar 2016 beskrives programmet 'Effektorienteret ledelse og faglighed. Administrationen iværksætter i 2016 programmet, der kommer til at omfatte det samlede børne- og ungeområde.

Implementeringen af programmet forventes at have positiv betydning for de resultater, der opgøres i næste kvalitetsrapport for det samlede børne- og ungeområde i 2018. Her vil effekterne af programmet være et forbedret datagrundlag og større handlemuligheder som følge af det større vidensgrundlag om de indsatser kommunen anvender.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at indstille kvalitetsrapporterne 2014/15 for hhv. skoler og dagtilbud til videre forløb i Økonomiudvalget og endelig godkendelse i Byrådet.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter.
Bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) - udgår (rettelse indarbejdet i forbindelse med protokollen)
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) § 11 og 12 om sprogvurdering og sprogstimulering
LBK nr. 665 af 20/06/2014 rettes til LBK 1534 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) §40a og 46a og § 11 stk 3 om obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen (rettelse indarbejdet i forbindelse med protokollen)


Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Bilag
Bilag: Kvalitetsrapport skoler 2014-15 Dok. nr. 2015/34640 007
Bilag: Kvalitetsrapport dagtilbud 2014-15 Dok. nr. 2015/34640 008
Bilag: Input fra dialogmøde 11. januar 2016 Dok. nr. 2015/34640 009 - (OBS: Ved udskrift printes i liggende format)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Kvalitetsrapport 2014/15 for skoler
2. at godkende Kvalitetsrapport 2014/15 for dagtilbud

Beslutning
Ad 1-2: Anbefalet

Fraværende: Poul-Erik Høyer






17. Udlægning af alle specialundervisningsmidler til skolerne
00.01G00 - 2015/11536

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Børneudvalget skal tage stilling til en udlægning hele af SP-rammen til skolerne. SP-rammen er summen af alle almene specialundervisningsmidler på skoleområdet.

Sagens baggrund
Økonomiudvalget vedtog den 18.3 2015 en faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige område. Formålet med handleplanen er, at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling på de to områder. De forskellige indsatser i handleplanen skal bidrage til at reducere det merforbrug, der har været på områderne.

Udlægning af hele SP-rammen til skolerne er en del af det arbejde, som Børneudvalget igangsatte den 16.3 2015 ved vedtagelsen af "Faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige børne- og ungeområde"

Der blev i foråret 2015 nedsat en arbejdsgruppe, bestående af de fem skoleledere og forskellige fagligheder fra administrationen. Arbejdsgruppens opgave har været, at se på hele organiseringen af specialundervisningsområdet og sikre en rationel og holdbar løsning, der er understøttet af gennemtænkte bagvedliggende strukturer.

Udlægning af SP-rammen styrker inklusion
Arbejdsgruppen anbefaler, at de fem skoleledere for kommunens folkeskoler får budget og ansvar for specialundervisning til elever bosat i skoledistriktet. Forslaget skal understøtte, at flest mulige børn og unge kan lære, trives og udvikle sig i folkeskolen. Forslaget er også et led i udmøntningen af kommunens inklusionsstrategi for børne- og ungeområdet, hvor det overordnede mål med inklusionsindsatsen er, at flest mulige børn og unge deltager i og profiterer af lokale almene fællesskaber. Børn og unge skal støttes i at kunne deltage i fællesskabet, og fællesskabets mulighed for inklusion skal styrkes.

Børn og unge der har brug for et særligt tilrettelagt læringsfællesskab i et specialtilbud - i et andet miljø - skal fortsat have tilbud om det. Men hovedsigtet er at tilbyde undervisning, der ligger så tæt op ad et almindeligt børne- og ungeliv som muligt.

En udlægning af SP-rammen til skolerne betyder, at skolerne selv skal betale for elever, der henvises til undervisning uden for distriktsskolen, og det er med til at give skolerne økonomiske incitamenter til at styrke inklusion lokalt i folkeskolen.

Andre kommuner
Udlægning af SP-rammen til skolerne er ikke et nyt fænomen. Andre kommuner har, i arbejdet med at øge inklusion, lagt specialundervisningsmidler ud på skolerne. F.eks. har Næstved og Roskilde Kommune overvejende positive erfaringer med tiltaget.

SP-rammen historisk
Historisk set har SP-rammen i Gribskov Kommune haft forskellig opbygning.

D. 06.10.2009 besluttede Børneudvalget en ny organisations- og styringsmodel på specialområdet. Princippet var, at der i budgetlægningen blev disponeret et beløb til eksterne tilbud, buffer til anbringelsessager, andre tværgående udgifter og lign. Herefter blev det resterende specialundervisningsbudget fordelt til skolerne på baggrund af objektive kriterier (antal 6-15 årige i skoledistriktet), for at give nogle mere ensartede visitationsforhold.
Beslutningen i 2009 skulle imødegå stigende pres på kapacitet og økonomi på specialundervisningsområdet samt nogle uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer i visitationen.

D.08.01.2013 besluttede Børneudvalget principperne for den nuværende styringsmodel for specialundervisning. Modellen indebærer økonomisk, at distriktsskolen afholder en fast grundtakst svarende til niveau for det dyreste kommunale specialtilbud (200.000 kr.). Udgifter til konkrete tilbud udover grundtakst finansieres af en central pulje. Den centrale pulje udgør 30 % af den samlede SP-ramme.
Beslutningen i 2013 blev truffet i lyset af et faldende antal børn, der fik tilbudt specialundervisning. Erfaringerne med modellen fra 2009 indikerede, at et decentralt budgetansvar bidrager til øget inklusion.

Sagens forhold
Handleplanen lægger op til, at hele SP-rammen skal udlægges til skolerne, dvs. at den centrale pulje på de 30 % nedlægges, og midlerne fordeles direkte ud på skolerne.

Formålet med indsatsen er:

• at det finansielle ansvar for specialundervisning lægges ud til skolerne
• at ledelsen på både skole- og forvaltningsniveau fremover løbende kan følge op på forbruget på SP-rammen
• at der i visitationsprocessen er klarhed og gennemsigtighed ifht. roller, ansvar og snitflader samt et visitationsudvalg med velbeskrevet handlerum og beføjelser.

Socioøkonomisk omfordeling
En del af den administrative styring er en omfordeling af specialundervisningsmidlerne skolerne imellem. Målet med omfordelingen er, at de enkelte skoler tildeles specialundervisningsmidler svarende til det forventede behov for specialundervisning.

Omfordelingen sker ved at tage højde for elevernes sociale og økonomiske forskelle. Med hjælp fra Danmarks Statistik omsættes forskellene til et (socioøkonomisk) indekstal, der er udtryk for skolernes behov for specialundervisning og derved også om skolerne skal afgive eller modtage specialundervisningsmidler.

Det socioøkonomiske indeks beregnes hvert 3. år. Næste genberegning vil være for skoleåret 2018/19.

Tilflytterpulje
Flere af skolerne gør opmærksom på at der forekommer uforudsete sager, der let bliver økonomisk tunge, da skolerne ikke har mulighed for at planlægge på forhånd. Det er især tilflyttere til kommunen, der ikke har været med i beregningerne fra skoleårets start, der giver en udfordring. For at imødegå disse udfordringer anbefaler arbejdsgruppen, at skolerne opretter en ”tilflytterpulje”, der tager højde for de børn der ikke er en del af skoledistriktet ved skoleårets start. Hermed undgås at den enkelte skole skal oprette særskilte buffere.

4. Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Vilkårene for specialundervisningsområdet i Gribskov vil samlet set være uændret, som følge af en udlægning af SP-rammen til skolerne, da der ikke ændres ved rammens størrelse.

Den ændrede styring og kompetence for specialundervisning skal give mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne ved at placere beslutningskompetencen tæt på de børn, som skal drage fordel af indsatsen. Det skal gøre, at der kan handles både hurtigere, mere fleksibelt og mere langsigtet i forhold til de børn og familier, som bor i skolens område. Samtidig giver det skolen økonomiske incitamenter til at styrke inklusion i folkeskolen, da skolen også betaler for elever, der henvises til undervisning uden for distriktsskolen.

Den nye organisering vil endvidere betyde en mere ensartet visitationsprocedure, hvor alle børn med samme udfordringer vil blive tilbudt ensartede løsninger. Dette skyldes, at der, med den nye organisering, bliver skabt en større viden og et erfaringsgrundlag omkring, hvad de forskellige specialundervisningstilbud udbyder.

Udfordringer ved udlægning af hele SP-rammen til skolerne
Skolelederne udtrykker bekymring for hvorvidt rammen til specialundervisning er tilstrækkelig i forhold til behovet. Derfor er det aftalt at rammerne holdes budgetmæssigt adskilte således at det er muligt at følge op på udviklingen.

5. Anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at godkende udlægningen af hele SP-rammen til skolerne.

Lovgrundlag
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) § 20

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget,

1. at træffe beslutning om at hele SP-rammen udlægges til skolerne

Beslutning

Godkendt.

Børneudvalget anerkender behovet for kompetenceudvikling og vil løbende have fokus på det.
Børneudvalget ønsker i foråret 2017 have forelagt en evaluering.

Det blev på mødet præciseret, at der i det nye tiltag vil blive tale om ensartede serviceniveauer med individuelle løsninger


Fraværende: Poul-Erik Høyer og Nick Madsen








18. Mulighed for at konvertere den undersøttende undervisning til timer med 2 voksne
00.15A00 - 2016/05022

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til beslutning. Sagen omhandler en henvendelse fra Det Konservative Folkeparti, som ønsker at få belyst mulighederne for at udlægge beslutningskompetencen til at konvertere den understøttende til timer med 2 voksne til skolelederne.

Sagens bagrund
Henvendelsen fra Det Konservative Folkeparti
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Det Konservative Folkeparti. Partiet ønsker en sagsfremstilling på dagsordenen, som belyser mulighederne for, at skolerne sættes fri til at erstatte den understøttende undervisning med ekstra personale i klassen.
Partiet ønsker, at der skal være tale om en mulighed, som man kan beslutte at benytte på den enkelte skole, at muligheden skal være for alle klassetrin fra 0.-9. klasse samt at beslutningskompetencen skal ligge hos skoleledelsen på skolen.

Partiet oplyser i henvendelsen, at Hjørring Kommune har besluttet tilsvarende i januar 2016, og mener at det vil være interessant at se på, hvordan denne kommune har valgt at gøre det.

Sagens forhold
De lovgivningsmæssige muligheder
Med Folkeskolereformen blev der indført en længere skoledag, bla. i form af supplering af undervisningen med understøttende undervisning. I henhold til Folkeskolelovens § 16 a. skal den understøttende undervisning "anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel".

I henhold til Folkeskolelovens § 16 b. er der mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Kompetencen til dette ligger hos kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra skolens leder og udtalelse fra skolebestyrelsen. Reglerne kan fraviges i op til 1 skoleår ad gangen og med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser, ved hjælp af ekstra personale i klassen. Reglerne kan fraviges for 1.-3. klassetrin og i helt særlige tilfælde for 4.-9. klassetrin.

I henhold til paragraffens stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, såfremt bestemmelserne fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at træffe beslutning om at delegere kompetencen til at fravige reglerne til forvaltningen eller den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen).

Hjørring Kommunes anvendelse af muligheden jf. Folkeskolelovens § 16 B
Byrådet i Hjørring Kommune besluttede d. 27. januar 2016 at uddelegere kompetencen til at gøre brug af Folkeskolelovens § 16 B til skoledistriktslederen. Af protokollen fra mødet fremgår bl.a. følgende:

Skoledistriktslederens kompetence gælder i forhold til alle klassetrin.

I forbindelse med skoledistriktslederens beslutning skal afledte konsekvenser af konverteringen såsom pasning, befordring mm. håndteres. Der afsættes ikke på forhånd en økonomisk ramme til at finansiere de medførte udgifter. Der tages stilling til finansieringen, når det konkrete udgiftsniveau er kendt, og finansieringen sker indenfor Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets samlede ramme.

Administrationens vurdering
Administrationen har ikke modtaget henvendelser fra skoleledere, som har ønsket at ansøge om konvertering af den understøttende undervisning til timer med 2 voksne.
På denne baggrund vurderer administrationen, at sagen kan tages op igen, såfremt der indkommer en sådan ansøgning fra en skoleleder. Skolelederne er bekendt med muligheden herfor.

Såfremt udvalget ønsker at udlægge kompetencen til skolelederne vurderer administrationen, at de økonomiske konsekvenser af konverteringen også bør udlægges til den enkelte skole og finansieres indenfor dennes ramme. Såfremt reglerne skal fraviges ud over indskolingen, og altså gælde for samtlige klassetrin, vil dette endvidere kræve en dispensation fra ministeriet, da reglerne kun kan fraviges i helt særlige tilfælde for mellemtrin og udskoling.

Ønsker udvalget at kompetencen skal udlægges til skolelederne, og at finansieringen af konsekvenserne skal ske indenfor udvalgets samlede ramme, vurderer administrationen, at administrationen skal undersøge konsekvenserne yderligere, og lægge sagen op til fornyet behandling på næste udvalgsmøde.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget beslutter et af indstillingspunkterne 1.-3.

Lovgrundlag
LBK nr. 1543 rettes til LBK 1534 af 11/12/2015 (Folkeskoleloven) § 16 B (rettelse indarbejdet i forbindelse med protokollen)


Økonomi
Der er tale om en konvertering af understøttende undervisning til 2-lærertimer, hvilket i sig selv ikke har økonomiske konsekvenser. Der vil imidlertid kunne opstå følgeudgifter til fritidstilbud, da kommunen er forpligtet til at stille fritidstilbud til rådighed i de timer, som fravigelsen af reglerne vedrører. Der vil også kunne opstå ekstra udgifter til befordring.

Bilag
-


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At sagen tages op igen, såfremt en eller flere skoleledere benytter sig af muligheden for at ansøge om konvertering af understøttende undervisning til 2-lærer timer, eller
2. At kompetencen til konverteringen samt de økonomiske konsekvenser heraf udlægges til skolelederne, eller
3. At administrationen arbejder videre med at undersøge konsekvenserne af en udlægning af kompetencen yderligere, og lægger sagen op til fornyet behandling på næste udvalgsmøde

Beslutning

Ad 1
For: G, O,V,A (4)
Imod: 1
Indstilling tiltrådt.

2. og 3. udgår.

C tilkendegiver til protokollen, at kompetencen til konverteringen samt de økonomiske konsekvenser heraf bør udlægges til skolelederne (svarende til indstillings pind 2)

C begærede sagen i Byrådet.

Fraværende: Poul-Erik Høyer og Nick Madsen





Efterretningssager

19. Orientering om model til økonomistyring af flygtningeområdet
00.30Ø00 - 2016/03378

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får en orientering om en model til økonomistyring af flygtningeområdet. Orienteringen danner baggrund for udvalgets behandling af nogle af budgetændringerne, som udvalget behandler i forbindelse med sagen om budgetopfølgning 1 (BO 1) på samme dagsorden.

Modellen er udarbejdet af administrationen i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning den 24/8-2015 og forventes godkendt af Økonomiudvalget den 7/3-2016.

Baggrund

Stigende antal flygtninge
Udlændingestyrelsen fastlægger årligt det såkaldte landstal for, hvor mange flygtninge Danmark modtager i et givent kvoteår. På baggrund af dette landstal visiterer Udlændingestyrelsen en kvote til hver region som efterfølgende fordeler flygtningene mellem regionens kommuner.
Gribskov kommunes flygtningekvote er steget markant fra 33 personer i 2012 til 118 personer i 2015. Derudover har der især i 2014 og 2015 været et stigende antal familiesammenføringer grundet forkortet sagsbehandlingstid som følge af situationen i Syrien.

Det oprindelige landstal for 2016 var sat til 12.000 flygtninge, hvoraf Gribskovs andel var på 95 flygtninge. Landstallet blev i december 2015 opskrevet til 17.000. Hvis fordelingen forbliver uændret betyder det, at Gribskov skal modtage 135 kvoteflygtninge i 2016. Dertil kommer antallet af familiesammenførte, som i 2015 var på 107.

Pulje under ØU grundet usikkerhed om fremtidigt flygtningeniveau
Landstallet kan blive justeret løbende afhængig af den samlede flygtningesituation, og antallet af familiesammenføringer varierer med skiftende lovgivning. Der er derfor stor usikkerhed om udgiftsniveauet i kommunerne, hvilket besværliggør budgetlægningen.
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov kommune derfor at placere en pulje under Økonomiudvalget på 30,0 mio. kr. til dækning af flygtningeudgifterne i 2016. De 30,0 mio. kr. er afsat til at kunne dække udgifter i 2016 på flygtninge, der er ankommet til Gribskov kommune i perioden 1/1-2015 og frem.

Det blev besluttet politisk på Byrådets møde den 31/1-2015, at modellen skulle have fokus på perioden efter 1/1-2015, da det er fra dette tidspunkt, kommunen har oplevet et væsentligt pres på budgetterne indenfor dette område.

Hvis der på nogle fagområder opstår merudgifter i 2016, der vedrører flygtninge, som er ankommet før 1/1-2015, kan det altså ikke umiddelbart håndteres indenfor de afsatte 30,0 mio. kr.

Gennemgang af modellen

Udgiftsområder i modellen
I dette afsnit følger en kort oversigt over de udgiftsområder, der indgår i modellen og som de respektive områder modtager kompensation for fra puljen.
Der er i modellen på de forskellige udgiftsområder indarbejdet incitamenter, der sikrer god økonomisk styring.

Børneudvalget

• Modtageklasser
• Meromkostninger i daginstitutioner
• Økonomisk friplads
• Sprogstimulering
• Sundhedspleje
• Tandpleje

Social- og Sundhedsudvalget

• Integrationsydelse
• Hjælp i særlige tilfælde
• Velkomstpakker
• Midlertidig boligplacering
• Sundhedsscreening
• Transport

Teknisk udvalg

• Kørsel af flygtningebørn

Økonomiudvalget

• Flygtningeboliger
• Flygtningeboligkoordinator

Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsområdet er på nuværende tidspunkt ikke indeholdt i modellen. Det skyldes at arbejdsmarkedsområdet i udgangspunktet var vurderet til at balancere økonomisk, idet der ligger en række flygtningerelaterede indtægter på udvalgets område. Administrationen er imidlertid blevet opmærksom på nogle udgiftsområder som potentielt vil kunne udfordre antagelsen om økonomisk balance. Administrationen vil derfor i den kommende tid estimere de nye udgiftsområder og medtage dem i modellen.

Modellens grundlag og mekanismer

Hvilke flygtninge indgår i modellen?
Modellen for fordeling af de 30,0 mio. kr. retter sig mod de flygtninge, der er kommet til Gribskov kommune fra den 1/1 2015 og frem. Beregningen af udbetalinger fra puljen til de respektive udvalg er baseret på nettotilgangen af flygtning.
Nettotilgangen er forskellen mellem nytilkomne flygtninge, og de flygtninge der ikke længere er omfattet af integrationsperioden på 3 år.

Hvordan beregnes udbetalinger fra puljen?
Som det fremgår ovenfor ligger udgiftsområderne i modellen indenfor forskellige aldersgrupper. Derfor indgår der også en beregning af alder i opgørelsen af nettotilgang. Udbetalingen fra puljen beregnes ud fra enhedsomkostningerne på de forskellige udgiftsområder og nettotilgangen af flygtninge indenfor det respektive udgiftsområde.

På nogle udgiftsområder har administrationen beregnet en enhedsomkostning pr. måned og på andre udgiftsområder er der beregnet en engangsomkostning. Engangsomkostningen anvendes på udgiftsområder, hvor udgiften afholdes i forbindelse med selve modtagelsen. På udgiftsområder hvorpå der anvendes engangsudbetalinger benyttes alene tilgangen af flygtninge og ikke nettotilgangen.

I forbindelse med beregning af udbetaling fra puljen modregnes der for allerede tildelte bevillinger, eksempelvis standardbevilling pr. skolebarn.

Modellen justeres løbende
Administrationen arbejder løbende på at justere og forbedre modellen efterhånden som der opbygges kendskab til området og evt nye behov opstår.
Enhedsomkostningerne i modellen er beregnet med udgangspunkt i den viden der forelå ultimo 2015. Administrationen lægger op til at de forskellige enhedsomkostninger genberegnes årligt, så de afspejler de faktiske omkostningsniveauer.
Endvidere kan der løbende opstå nye udgiftsområder, som skal indgå i modellen, når de er blevet afdækket.

Udbetalinger ved BO1
Her får Børneudvalget en gennemgang af de budgetændringer, som knytter sig til flygtningeområdet og som er forelagt til beslutning i sagen om budgetopfølgning 1.

De foreslåede udbetalinger fra flygtningepuljen ved BO1 vedrører flygtninge ankommet i 2015, enten på flygtningekvoten eller ved familiesammenføring. Det bemærkes, at det udelukkende er de udgiftsmæssige konsekvenser i 2016, der søges dækning for. Merudgifterne i 2015 ved flygtninge ankommet i 2015 blev håndteret ved BO4 i 2015.
Gribskov Kommune modtog i alt 201 flygtninge i 2015.

I skemaet nedenfor fremgår et samlet billede af de udbetalinger, der er foreslået ved BO1:

Udvalg	Udgiftsområde	Beløb i kr.	Nettotilgang
BØR	Modtageklasser, 6-15	3.035.918	55
BØR	Daginstitutioner 0 årige	0	0
BØR	Daginstitutioner 1 og 2 årige	285.516	7
BØR	Daginstitutioner 3-5 årige	397.860	19
BØR	Økonomisk friplads 0 årige	0	0
BØR	Økonomisk friplads 1 og 2 årige	976.032	8
BØR	Økonomisk friplads 3-5 årige	1.260.000	20
BØR	Sprogstimulering, 0-5 årige	299.208	26
BØR	Sundhedspleje, 0 og 1 årige	12.060	1
SSU	Kontanthjælp/integrationsydelse	6.097.356	93
SSU	Hjælp i særlige tilfælde	544.608	93
ØU	Flygtningeboliger	2.683.560	190
ØU	Flygtningeboligkoordinator	428.000	-
TEK	Kørsel af flygtningebørn	564.000	-
I alt		16.584.118

Forskelle i nettotilgang på udgiftsområder med samme aldersgruppe skyldes forskel i forudsætninger. Helt konkret ved, at der er forskel i den anvendte periode ved beregning af afgang.

Ved de kommende budgetopfølgninger vil modellen udbetale på baggrund af nettotilgangen i 2016 i de måneder, der når at kunne indgå i de respektive budgetopfølgninger.
Udbetalingerne vil falde jo længere hen på året man kommer, idet den økonomiske effekt på 2016 aftager gradvist. Derudover vil afgangen i 2016 være større end den var i 2015. Det forventes det til trods, at hele puljen på 30 mio. kr. bliver anvendt i 2016.


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende: Poul - Erik Høyer.






20. Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Børneudvalget får plan for de politiske møder i perioden juli - december 2016 til orientering. Mødeplanen er godkendt på Byrådets møde den 1. februar 2016.

Mødeplan for perioden juli - december er vedhæftet som bilag 1. Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Der er i efteråret 2016 lagt 4 forløb fra fagudvalg til Byrådet - mod 5 forløb i 2015.

• Møder i Erhvervs- og Turismeudvalget er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt.

• Der er indarbejdet en dato for budgetseminaret i august.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind kalenderen. Dette fordi temaudvalgenes virke er bygget op omkring forskellige aktiviteter og deres møder har ikke samme faste kadence. Mødeplanen giver muligheden for at Vækst- og Skoleudvalget fortsætter med at holde udvalgsmøder dagen efter Byrådets møder. Forebyggelsesudvalget skal have tid til at planlægge og beslutte sin mødeplan for efteråret og vinter 2016.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1. og § 20, stk. 1

Bilag
Bilag 1: ØU 25.01.16 Udkast til mødeplan juli - december 2016 Dokumentnummer 2014/32692 017

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Orienteringen taget til efterretning

Fraværende: Poul-Erik Høyer





Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 21 Udbud af befordring 2016 - procesplan.
Punkt 21 blev taget af dagsordenen.


Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
06:45 PM