Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
25 Status på GIV 2016
26 Henvendelse til Byrådet fra Frivillig Flygtningehjælp om håndtering af
konsekvenser af nye integrationsydelser, der træder i kraft i juli 2016


Efterretningssager
27 Status på de beskæftigelsespolitiske resultatmål i Beskæftigelsesplan 2016
28 STU-elever - udgiftsudvikling
29 Orientering om skift af fagsystem
30 Status pensionsudvalgets arbejde 2016

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

25. Status på GIV 2016
15.00G00 - 2016/17233

Sagsfremstilling
Sagen behandles i Arbejdsmarkedsudvalget som en beslutningssag, som opfølgning på tidligere møde i udvalget den 3. juni 2015, (sag nr. 32), hvor det bl.a. blev besluttet, at GIV (Gribskovs Interne serviceVirksomhed) skulle evalueres senest august 2016.

Baggrund
Gribskov Interne Virksomhedsservice (GIV) blev etableret 1. januar 2015. Grundet ændring i refusionsreglerne pr. 1. januar 2016 blev det på møde 3. juni 2015, sag nr. 32 besluttet at forlænge GIV til udgangen af 2017 og lave en evaluering med foreløbig status for GIV senest
august 2016.

Erfaringer fra 1. januar 2015 - 31. marts 2016
GIV åbnede 1. januar 2015 på den nedlagte materielgård på Skovgårdsvej i Helsinge med 4 medarbejdere og en leder. Medarbejderne indrettede i løbet af januar måned 2015 lokalerne. I løbet af de kommende måneder blev yderligere et antal medarbejdere ansat, således at i alt 27 var ansat i GIV pr. 1.4 2015. Alle blev ansat i en 1 årig periode. Virksomheden startede "helt fra bunden" uden faste arbejdsopgaver.

Medarbejderne med tilknytning til GIV, er medarbejdere der i flere år har været uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dette giver særligt i starten en række opmærksomhedspunkter. Medarbejderne gav udtryk for have et stort behov for tryghed og information i dagligdagen, så de mange ad hoc prægede opgaver i starten gav udfordringer for medarbejderne, da det stillede krav om stor omstillingsparathed.

Udgangspunktet for den daglige ledelse af GIV har derfor været at, de ansatte skulle have mulighed for at få tryghed og blive fortrolig med at arbejde igen, gennem deres daglige fremmøde på GIV.

Det har imidlertid betydet, at der er en række ansatte, der har været relativt længe om at komme ud i anden virksomhed.
Det har endvidere i perioder også været vanskeligt, at få arbejdsopgaver til GIV. Dette er dog efterhånden lykkedes og flere medarbejdere har været beskæftiget hos bl.a. kommunale institutioner, med drift af genbrugstelte og i frivillige organisationer.

Trods en række udfordringer i driften har der også været en række succeser. Medarbejdere fra GIV har haft en reel arbejdsdag og løst opgaver for kommunale institutioner og frivillige organisationer. Medarbejderne har generelt givet udtryk for, at det har været gavnligt for dem selv og deres omgangskreds/familie, at de har haft et job og identitet som medarbejder og ikke som ledig eller syg. Således har de menneskelige gevinster for de ansatte været gode.


Konkret er 3 GIV medarbejdere gået i arbejde udenfor GIV og 5 medarbejdere har fået forlænget deres ansættelse i GIV.

Målet med 5 ansættelser udenfor GIV i 2016 forventes således fortsat opfyldt.

En væsentlig læring af det første etableringsår er, at mange får en stærk tilknytning til den kommunale virksomhed, de er ansat i, og det kan sætte en dæmper på anden jobsøgning.
Det er derfor væsentligt, at de ansatte i GIV motiveres til at bruge perioden positivt som løftestang til en "ordinær" flexjobansættelse.

Grundet lederskifte har der i foråret 2016 ikke været den forventede ansættelse af nye medarbejdere i GIV. Denne proces er nu i gang og forventes afsluttet før sommeren 2016.

Fremadrettet fokus:
Med afsæt i erfaringerne frem til nu er der lagt et forøget strategisk fokus på det kommende års arbejde i GIV. Dette fokus skal sikre, at flere medarbejdere fra GIV ansættes i eksterne virksomheder, så der opnås en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

De ansatte i GIV er fleksjobvisiterede, og dermed er deres arbejdsevne og skånehensyn klarlagt.

Det har betydet, at der er stort fokus på at opsøge arbejdsfunktioner, og derefter ansætte de flexjobvisiterede direkte ud i kommunale virksomheder/instiutioner. Leder og koordinator vil støtte, når det er relevant ude på den enkelte arbejdsplads for at gøre overgangen fra længere ledighed til ansættelse mere lempelig.

Genbrugsteltet i Højelt vil f.eks. være i fokus, og fra den 3. juni 2016 åbnes også på Skærød genbrugsplads.

Med baggrund i Byrådets beslutning d. 30. maj 2016 ( sag nr. 69) vil GIV også indgå i et tæt samarbejde med nytteindsatsen med henblik på renholdelse.

Fokus 3. og 4. kvartal 2016:
1.
at sikre gode og stabile ansættelsesforløb med fokus på de kompetencer den enkelte medarbejder har.
2.
der vil blive etableret jobklubber på Skovgårdsvej hvor medarbejderne løbende vil arbejde med deres jobsøgning. De vil endvidere få hjælp med jobsøgningsmetoder, ansøgninger, CV og et samarbejde med Jobcenteret virksomhedskonsulent på fleksjobområdet.

Fremtidig evaluering:
Administrationen anbefaler, at næste status på GIV foretages efter 1. kvartal 2017 samtidig med at brugen af nyttejobs på det tekniske område skal evalueres. Administrationen anbefaler endvidere, at det på samme tidspunkt besluttes, hvorvidt GIV skal fortsætte efter 2017.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv socialpolitik § 104 stk. 1
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 13

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:
1. at beslutte, at evalueringen af GIV foretages efter 1. kvartal 2017 samtidig med evalueringen af nyttejobs på det tekniske område
2. at beslutte, at der på baggrund af evalueringen, jvf. pkt. 1 i indstillingen, træffes beslutning om den fortsatte drift af GIV efter 2017


Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt




26. Henvendelse til Byrådet fra Frivillig Flygtningehjælp om håndtering af konsekvenser af nye integrationsydelser, der træder i kraft i juli 2016
00.22G00 - 2016/16547

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget behandler henvendelsen fra Frivillig Flygtningehjælp med henblik på, at træffe beslutning om hvorvidt, der skal iværksættes yderligere indsatser overfor målgruppen.

Sagens baggrund:
Folketinget vedtog d.17. marts 2016 ny lovgivning, der betyder, at borgere på integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nedsat deres
ydelse fra d. 1. juli 2016. Grundet en overgangsordning får lovgivningen først fuld effekt fra 1. oktober 2016.

Det betyder at en række familier, enkeltpersoner m.v. kan få udfordringer i forhold til at betale husleje og andre basisudgifter.

Administrationen vurderer, at der er 10 familier, der vil få særlige udfordringer fra 1. juli 2016. Det vurderes, at mellem 10 - 20 familier får særlige udfordringer fra 1. oktober 2016. Vurderingen er lavet ud fra de for kommunen tilgængelige oplysninger og ud fra det vejledende rådighedsbeløb i forbindelse med ansøgninger om enkeltydelser og personlige tillæg.

Økonomi
Ydelsescenteret er aktuelt i gang med en omfattende partshøringsproces af alle
borgere, der er omfattet af de nye regler.

Med partshøringerne medsendes et standardbrev på arabisk og russisk, der forklarer reglerne og konsekvenserne her af. Når der efterfølgende træffes en afgørelse vil denne ligeledes blive ledsagen af et standardbrev oversat til arabisk og russisk.

Det er administrationens vurdering, at det ikke er muligt at yde økonomisk hjælp til målgruppen ud over den hjælp, der kan ydes til borgere, der opfylder de normale betingelser for enkeltydelser. Det er vurderingen, at det er få borgere, der vil opfylde disse betingelser og hjælpen vil endvidere være tidsbegrænset.

Samlet set vurderer administrationen således, at der er begrænsede muligheder for at hjælpe målgruppen økonomisk.

Bolig
Der er allerede i dag et godt samarbejde på tværs i administrationen omkring de ekstraordinære udfordringer på integrationsområdet

Specifikt er opgaven med at finde midlertidige og permanente boliger placeret hos Center for Byer, Ejendomme og Erhverv (CBEE). CBEE er gået i gang med at udarbejde et forsalg til principper for placering i permanente boliger. Principperne laves blandet andet ud fra et fokus på hvordan transportudgifter for målgruppen kan begrænses.

Endvidere vurderes andre boligformer, der kan være med til at nedbringe huslejeniveauet. Det kan f.eks. være bofællesskaber Der er dog tale om løsningsmuligheder, der vil være en hjælp på sigt og ikke aktuelt.

Der er etableret et tæt samarbejde mellem CBEE og Ydelsescenteret. Således samarbejdes der med fokus på de familier, der får særlige udfordringer med henblik på at kunne anvise dem billigere boliger. Generelt er det dog vanskeligt at finde billige boliger.

Job
Det er administrationens anbefaling, at de økonomiske udfordringer for målgruppen skal løses i højest mulige grad via et intensiveret fokus på jobs til målgruppen.

Baggrunden for anbefalingen er, at:

• Lønindtægt ses som eneste permanente løsning af målgruppens økonomiske udfordringer
• Gennem job forventes det at målgruppens danskkundskaber og integration vil blive styrket
• Målgruppen bliver mere selvstændige og tager aktivt del og ansvar i samfundet
• Men henvisning til refusionsreformen er det endvidere økonomisk rentabelt for kommunen at få målgruppen hurtigst muligt i arbejde
• Med jobskabelse undgår kommunen endvidere også, at målgruppen bliver en del af kontanthjælpssystemet efter endt integrationsperiode
• Fra 1. januar 2017 forventes det, at resultattilskuddet for ordinær job stiger til kr. 75.000.

Business case
Med udgangspunkt i et resultattilskud for ordinært job på kr. 75.000 pr. borger kan udarbejdes en businesscase. Hvis der investeres 1 mio. kr årligt (2 medarbejdere
og følgeudgifter) skal der 13,3 borgere i arbejde (13,3 resultattilskud) for at investeringen er tjent hjem. Her til kommer øgede skatteindtægter, færre udgifter på det sociale område, besparelser på kontanthjælpsområdet m.v.

En investering på området vil blive anvendt til et øget fokus på jobskabelse blandt målgruppen. Det kan eksempelvis ske gennem tættere opfølgning og kontakt med målgruppen, ansættelse af specialiseret virksomhedskonsulent og særlige forløb med screening af kompetencer m.v.

Investeringen vil løbende skulle tilpasses antallet af borgere, så det bliver ved med at være en proaktiv indsats. Konsekvensen af dette kan være, at der over tid skal investeres yderligere afhængig af antallet af modtagne flygtninge. I og med der så samtidig vil være flere borgere at hjemtage resultattilskud på vurderes det, at business casen fortsat holder.
Sagen vil blive forelagt Arbejdsmarkedsudvalget påny, hvis der opstår behov for tilpasning.

Øvrige tiltag
Såfremt Gribskov Kommune ønsker at iværksætte yderligere tiltag, skal disse ligge indenfor rammen af kommunalfuldmagtsreglerne. Samtidig må iværksatte tiltag ikke udgøre en "omgåelse" af den vedtagne lovgivning eller i øvrigt være i konflikt med lovgivningen.

Der gøres endvidere opmærksom på, at der på møde i Social - og sundhedsudvalget den 8/6 behandles en ansøgning til § 18 midlerne til støtte frivillig indsats MAD TIL ALLE, som er et integrations- og fødevarefællesskab, som har til formål at afhjælpe madspild og omdanne dette madspild til måltider for mindrebemidlede. Dette sker ved at indsamle mad fra fødevareudbydere og levere mad til danskere og flygtninge i Gribskov Kommune.


Lovgrundlag

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love, lov nr, 300 af 22. marts 2016, og lov 296 af 22. marts 2016

Økonomi

Investeringen på 1 mio. kr. vil ikke have fuld effekt i 2016. Det vurderes, at investeringen i 2016 vil beløbe sig til ca. 0,4 mio kr. Udgifterne til investeringen i 2016 vil kunne afholdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets nuværende ramme gennem omprioriteringer.

I 2017 vil investeringen have fuld effekt på 1 mio. kr. Investeringen vil være selvfinansierende gennem det øgede resultattilskud jf. businesscasen og således udgiftsneutral.


Bilag
Bilag 1. Åbent brev til Byrådet fra Frivillig Flygtningehjælp
Dokumentnummer 2016/16547 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
1. at beslutte at der investeres i den fremstillede businesscase med en investering på 1 mio. kr.


Beslutning
1. Tiltrådt





Efterretningssager

27. Status på de beskæftigelsespolitiske resultatmål i Beskæftigelsesplan 2016
15.20G00 - 2013/14179



Sagsfremstilling
I denne dagsorden orienteres Arbejdsmarkedsudvalget om status for de beskæftigelsespolitiske resultatmål i Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan for 2016.
Planen blev vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget d. 13 januar 2016 (sag nr. 1).

Det har ved opstilling af resultatmål for Center for Borgerservice og Beskæftigelse (CBB) været hensigten, at alle resultatmål var både ambitiøse samt realistisk opnåelige og i fornødent omfang afstemt med budgetforudsætningerne for 2016.
Nedenfor indikerer farven i tekstboksen ved grøn, at det er administrationens vurdering, at CBB er på vej til at nå målet. Gul farve vil indikerer et udfordret område, mens resultatmålet ved rød farve ikke forventes at blive opfyldt.

Virksomhedsrettet aktivering
Der henvises til bilag 1 for uddybende beskrivelse. Status i Gribskov sammenlignes med udviklingen i hhv. Danmark, Østdanmark og hovedstadsområdet alt afhængig af de forskellige muligheder i datagrundlaget.

Beskæftigelsesstrategien giver den virksomhedsvendte aktivering en høj prioritet. Indsatserne er søgt ændret fra projektaktivering til virksomhedsrettet aktivering.
Den ændrede prioritering har medvirket til, at CBB det seneste år har reduceret de økonomiske omkostninger til den kommunale beskæftigelsesindsats. Dette er sket samtidig med, at der er præsteret tilfredsstillende resultater i form af stigende afgangsrater til selvforsørgelse.
Gribskov har forholdsvis høj andel ledige i virksomhedsrettet aktivering sammenlignet med Østdanmark.

På dagpengeområdet er de virksomhedsrettede forløbs andel af aktiveringsgraden helt oppe på 84 procent, hvor Østdanmark har en andel på 59 %. Samtidig er en større andel af de ledige i Gribskov berørt af virksomhedsrettet aktivering: 21 % i Gribskov mod 17 % i Østdanmark.
Afgangsraten fra ledighed til selvforsørgelse i Gribskov (2015) var på 34 % , mens den var 33 % i Østdanmark.

På kontanthjælpsområdet er de virksomhedsrettede forløbs andel af aktiveringsgraden oppe på 56 %, hvor Østdanmark har en andel på 43 %. Samtidig er en større andel af de ledige i Gribskov berørt af virksomhedsrettet aktivering: 38 % i Gribskov vs. 31 % i Østdanmark.

Afgangsraten fra ledighed til selvforsørgelse i Gribskov (2015) var for de jobparate på kontanthjælp på 21 %, mens den var 15 % i Østdanmark. Afgangsraten for de aktivitetsparate på kontanthjælp var i både Gribskov og Østdanmark på 3 %.

Resultatmål 1. Unge skal påbegynde og gennemfører en uddannelse

I april måned 2016 var der 233 unge på uddannelseshjælp, hvilket er noget over målsætningen. Som det ses af tabel 1 i bilag varierer antal unge med de sæsonmæssige optag på uddannelsesinstitutionerne. Det fremgår desuden, at Gribskov har en mindre andel personer på uddannelseshjælp i pct. af befolkningen sammenlignet med andelen i Danmark.

Gribskov har det seneste år (feb.2015 - feb.2016) haft et fald på -7,9 % i antal unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp, hvilket er større end det gennemsnitlige fald i Region Hovedstaden; der i samme periode har haft et fald på -7,4 %.

Det fremgår af aktuelle data fra Mploy (se tabel 2 B i bilag), at relativt mange unge i Gribskov afgår fra uddannelseshjælp til start på et uddannelsesforløb, i det at Gribskov har en relativ høj afgangsrate fra ydelsen.
Tilgangen til uddannelseshjælp skyldes især et stort frafald fra uddannelses institutionerne. Der tilgår også et antal unge ved overgangssager fra det 18 år.

Det er stadigvæk administrationens ambition og forventning, at CBB opfylder resultatmålet på 190 unge på uddannelseshjælp i december 2016.

Resultatmål 2. Tilgangen af personer til førtidspension

Tilgangen til førtidspension har det seneste år (marts 15 - marts 2016) været på 39 personer, hvilket giver en god positiv margin til målsætningen. Administrationen forventer at kunne opfylde resultatmålet.

Resultatmål 3. Antal af jobafklaringsforløb og lange sygedagpengeforløb

Gribskov havde i februar i alt 253 lange forløb på de to ydelser, hvilket er noget over målsætningen. Gribskov har præsteret en relativt stort reduktion i antal personer på sygedagpenge- og jobafklaringsforløb. Således har Gribskov haft et fald på 3,3 % fra februar 2015 til februar 2016. For hele RAR-Hovedstaden er antallet af personer steget med 4 %.

Af aktuelle data fra Mploy (se tabel 4 B i bilag), at Gribskov præsterer en relativ høj afgangsraten fra syg til raskmelding (til selvforsørgelse). Afgangsraten i for sygemeldte i Gribskov var i 2015 på 39 %, mens den i Østdanmark var på 35 %.

Gribskov har i flere år haft en positiv udvikling ved en reduktion i de lange og problematiske sygedagpengeforløb. Det administrationens ambition at fastholde denne udvikling og indfri den ambitiøse målsætning på området.

Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb
Gribskov har den næsthøjeste andel sygemeldte i jobafklaringsforløb i Region Hovedstaden. I alt 21,5 % af de sygemeldte i Gribskov er i jobafklaringsforløb. Andelen på jobafklaringsforløb er på 12,7 % i Region Hovedstaden.

Resultatmål 4. Langtidsledigheden skal bekæmpes

Gribskov havde i marts 2016 i alt 145 langtidsledige, og administrationen forventer at kunne opfylde resultatmålet.
Gribskov har i flere år præsteret et relativt stort fald i langtidsledigheden. Af bilag tabel 6, fremgår, at Gribskov har en relativ lille andel langtidsledige personer sammenlignet med gennemsnit i Danmark. I Region Hovedstaden har Gribskov den næstlaveste andel langtidsledige på a-dagpenge (figur 5).


Resultatmål 5. Fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen

Gribskov havde i 1. kvartal 2016 som gennemsnit i alt 83 delvise sygemeldinger og administrationen forventer at kunne opfylde resultatmålet.

Andelen af delvise raskmeldinger - ud af samtlige sygedagpengemodtagere - er i Gribskov på 12,8 %; hvilket er tæt på landsgennemsnittet.

Resultatmål 6. Etablering af fleksjob

I de første 4 måneder af 2016 blev der ansat 47 personer i fleksjob. Fortsætter denne udvikling, vil der i alt blive ansat 141 personer i fleksjob i 2016. Administrationen forventer at kunne opfylde resultatmålet.

Udvikling i ledigheden.
Gribskov blev som konjunkturfølsom kommune stærkt ramt af krisen i 2008. Gribskov har nu en lavere brutto-ledighedsprocent sammenlignet med hovedstadsområdet. Gribskov har en ledighedsprocent på 3,6 pct., mens hovedstaden har en ledighedsprocent på 4,6 pct.

Gribskov har gennem flere år haft en faldende beskæftigelsesfrekvens. Med en andel på 75 % er beskæftigelsesfrekvensen dog ca 2 % højere end gennemsnit i hovedstadsområdet.


Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov 1482, af 23/12 2014, LBK ,nr 1006 af 30/8 2015

Bilag
Bilag 1. Status. Beskæftigelsespolitiske resultatmål i Beskæftigelsesplan 2016
Dokumentnummer 2015/04122 003

Administrationens indstilling
Administration indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning


Beslutning
1. Taget til efterretning




28. STU-elever - udgiftsudvikling
15.00G00 - 2016/17796

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget forelægges sagen med henblik en orientering om udviklingen i udgifterne til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) - forløb på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Indledning
I løbet af 2015 er der sket en stigning i antallet af unge i Gribskov Kommune, som er i gang med en STU uddannelse. Udgifterne til STU forventes, at stige markant i 2016.
Arbejdsmarkedsudvalget blev i forbindelse med Budgetopfølgning 2 (BO2) oplyst om et forventet merforbrug på op i mod 4 mio. kr.

Efter BO2 har administrationen gennemgået STU området. Det vurderes på den baggrund, at der er behov for en dybere analyse af STU sager og udgifter på tværs af de tre fagudvalg.

Samlet set vurderer administrationen fortsat, at der er et merforbrug på op i mod 4 mio. kr. på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme. Dertil kommer, at der er et behov for at se på udgiftsudviklingen af STU på tværs af fagudvalgene. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt, at vurdere de samlede økonomiske konsekvenser for alle fagudvalg set under ét.

Som det forholder sig i dag afgør Gribskov Kommunes visitationsudvalg hvorvidt man er omfattet af målgruppen De godkender endvidere også det uddannelsessted den unge skal benytte.

Både indstilling til målgruppevurdering og uddannelsessted sker i tæt samarbejde med UU´s specialvejledere.

Årsager til udviklingen
Der iværksættes nu en dybere analyse af udviklingen i Gribskov Kommune. Allerede nu vurderes det, at der er flere årsager til det stigende antal STU forløb.

For det første har der været en længere periode fra 2008, hvor kendskabet til uddannelsen har været stigende i målgruppen og navnlig hos de unges forældre. I takt med at kendskabet er øget og udbuddet af uddannelser steget, er der også sket en stigning i antallet af ansøgninger.

Uddannelsen er bl.a. etableret for at kunne bidrage til, at flere unge tager en ordinær uddannelse og medvirke til at opfylde den overordnede målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning har også øget fokus på STU, som et muligt springbræt til en anden uddannelserne.

Pensionsreformen er endvidere også en central årsag til at flere unge ikke får førtidspension.

Det betyder, at de unge skal have andre tilbud og her er STU et centralt tilbud for mange i målgruppen. Det skal dog erindres, at unge der får førtidspension også har ret til STU forløb.

Der meldes også om stigende udgifter i andre kommuner, der er således tale om en generel tendens.

Handlinger fremadrettet
Administrationen igangsætter nu en analyse af STU på tværs af fagudvalgene i Gribskov Kommune.
Endvidere igangsættes et arbejde med fokus på visitationskriterierne til målgruppen for STU.
Som det forholder sig i dag afgør Gribskov Kommunes visitationsudvalg hvorvidt man er omfattet af målgruppen. De godkender også det uddannelsessted den unge skal benytte.


Lovgrundlag
LBK 783, af 15.6 2015, Bekendtgørelse om Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Økonomi

Administrationen forventer et merforbrug på ca. 4. mio. kr. på Arbejdsmarkedsudvalgets rammer.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning




29. Orientering om skift af fagsystem
15.00G00 - 2016/13398

Sagsfremstilling

Sagen forelægges for at orientere Arbejdsmarkedsudvalget om valg af nyt fagsystem til brug for sagsbehandlingen i Jobcentret

Baggrund
Jobcenteret har i en længere årrække benyttet fagsystemet Workbase.

Workbase var oprindeligt ejet af virksomheden Medialogic a/s og senere opkøbt af KMD.
De senere års mange ændringer i beskæftigelseslovgivningen har stillet store krav til tilpasningen af sagsbehandlingssystemet.

Jobcenter Gribskov har i lighed, men andre brugere af Workbase oplevet markante udfordringer med driften af Workbase, hovedsageligt siden starten af 2015. Systemet har været præget af bl.a. "nede tid", registreringer der ikke slår korrekt igennem, områder i systemet der i perioder ikke har virket m.v.

KMD har gennem en længere periode udviklet nyt fagsystem "Momentum" som en afløser for Workbase og KMDs eget fagsystem. Overgangen til Momentum har ikke været en god oplevelse med store implementeringsudfordringer, udsættelse af endelig implementeringsdato m.v.

Jobcenterets kontrakt med KMD udløb ved årsskiftet 2015 - 2016 og kan fremadrettet opsiges med 3 måneders varsel.

Nyt fagsystem - Fasit
På baggrund af de udfordringer og erfaringer der har været med nuværende fagsystem og implementering af de nye "Momentum" har administrationen vurderet det hensigtsmæssigt med en konkurrenceudsættelse af fagsystemet i Jobcenteret.

De mulige løsninger på markedet omfatter to systemer: Momentum fra KMD (Erstatter kommunens aktuelle løsning WorkBase) og Fasit fra firmaet Schultz.
Løsningerne er vurderet på funktionalitet, brugervenlighed og pris.

Via en SKI tildeling er konkurrenceudsættelsen nu gennemført og har medført, at Jobcenteret fra ca. 1. november 2016 overgår til fagsystemet "Fasit" drevet af Schultz.

Implementering
Implementering af et nyt fagsystem er en stor opgave både IT mæssigt med konvertering af data og en stor opgave for medarbejderne i Jobcenteret.

Arbejdet går i gang primo juni måned med fokus på oprydning i det nuværende system i data der ikke kan og ikke skal konverteres over til det nye system. Efterfølgende igangsættes intensiv undervisning af medarbejderne i det nye system.

Det vurderes, at implementeringen af nyt fagsystem i korte perioder i efteråret 2016 kan have den betydning, at der på enkelte tidspunkter vil være adgang til systemet. Samlet set vurderes det, at trods den massive implementeringsopgave, vil implementeringen af nyt system være til gavn for både borgere og medarbejdere, og at fordelene ved dette system er så store, at det opvejer indsatsen ved et system- og leverandørskifte.


Økonomi

Skift af fagystem og omlægningen til nyt system holdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets eksisterende ramme.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning
1. Taget til efterretning




30. Status pensionsudvalgets arbejde 2016
00.01G00 - 2016/12244

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges parallelt til efterretning for Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget for at give udvalgene den årlige status for Pensionsudvalgets arbejde. Den seneste status blev givet på Social- og Sundhedudvalgets møde den 22. april 2015.

I dagsordenen orienteres Social- og Sundhedsudvalget om Pensionsudvalgets arbejde i det forløbne år, herunder antal tilkendelser og afslag på pensioner, udviklingen i tilkendelsespraksis samt de væsentligste konklusioner for arbejdet.

Kort om Pensionsudvalgets arbejde
Pensionsudvalgets virksomhed finder sted i møder en gang ugentligt, hvor udvalget i den ene uge træffer afgørelse om, hvorvidt en sag om førtidspension kan rejses (§ 18 møder) og på møder i den anden uge træffer afgørelse om tilkendelse af pension i rejste pensionssager (§ 20 møder). Borgeren har ret til fremmøde på Pensionsudvalgets § 20-møde, inden der træffes afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Borgeren kan på mødet komme med supplerende bemærkninger til sagen. Borgeren må ikke deltage i udvalgets votering i sagen.

Ansøgninger om førtidspension skal forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, og der skal foreligge en rehabiliteringsplan, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget. Selve vurderingen af, hvorvidt en borger opfylder betingelserne i lov om social pension sker med afsæt i, hvorvidt det er dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

En borger kan endvidere på eget initiativ anmode om, at kommunen tager stilling til, om betingelserne for at rejse sag om førtidspension er til stede på det foreliggende grundlag - en § 17 sag. I disse tilfælde behandles sagen på et § 18 møde, hvor udvalget formelt rejser sagen efter § 17, stk. 2 i lov om social pension. Herefter realitetsbehandles sagen på et § 20 møde, hvor borgeren selv har mulighed for at være til stede og fremlægge sin sag. Når en sag behandles på det foreliggende grundlag, betyder det, at der ikke kan indhentes yderligere oplysninger. Heller ikke selv om sagsbehandleren vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst. Er grundlaget ikke tilstrækkeligt til at tilkende førtidspension, giver udvalget afslag på førtidspension. En sag kan efterfølgende tages op igen, hvis der kommer nye oplysninger, men skal igen forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget.

Seniorførtidspension
Den 1. januar 2014 trådte anden del af pensionsreformen i kraft, og reglerne om seniorførtidspension blev implementeret. Det følger heraf, at personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen kan ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Statistik for behandling af førtidspensionssager
Som det fremgår af tabel 1, har Pensionsudvalget behandlet 67 sager i 2015.

Tabel 1: Antal behandlede førtidspensionssager (incl. seniorførtidspension)

Anm. til tabellen: Data i tabel 1 til 3 er egne optællinger i Pensionsudvalget.

Som det ligeledes fremgår af tabel 1, er der ud af de 67 sager tilkendt førtidspension i 38 sager. Der er givet afslag i 17 sager, mens 12 sager er blevet tilbagevist til rehabiliteringsteamet, fordi Pensionsudvalget ikke fulgte rehabiliteringsteamets indstilling. Det øgede antal sager, der tilbagevises i forhold til sidste år skyldes en stramning i vurderingen af dokumentationsgrundlaget, se nedenfor om Ankestyrelsens praksisundersøgelse.

Det bemærkes, at det lokalt fastsatte måltal for 2015 for Gribskov Kommune er, at maksimalt 60 personer tilkendes førtidspension i 2015. Målet er således nået.
Som det ligeledes fremgår af tabel 1, er antallet af tilkendte pensioner faldet markant fra 2014 til 2015, men ligger på niveau med 2013.

Faldet fra 2014 til 2015 skyldes dels, at der er forelagt væsentligt færre sager for Pensionsudvalget i 2015 end i 2014. I 2014 behandlede Pensionsudvalget 101 ansøgninger om førtidspension, mens udvalget i 2015 kun behandlede 67.

Faldet skyldes også større fokus på kvaliteten af de foretagne arbejdsprøvninger. Det øgede fokus skyldes, at Ankestyrelsen i april 2015 udsendte en praksisundersøgelse om førtidspension, hvor Ankestyrelsen ikke var enige med kommunerne i, at dokumentationskravet for at tilkende førtidspension var opfyldt i ca. 1/3 af de vurderede sager. Ankestyrelsen udstedte på baggrund af praksisundersøgelsen en række anbefalinger. Gribskov Kommune var ikke en del af praksisundersøgelsen, men har taget anbefalingerne til sig og har fulgt dem.

I 2015 er der behandlet 3 sager om seniorførtidspension. I alle sager er der tilkendt pension. Tal for seniorførtidspensioner indgår i tabel 1.

Andelen af sager, hvor der gives afslag, er steget markant fra 2014 til 2015. I 2014 blev der givet afslag i 11 % af sagerne, mens der i 2015 blev givet afslag i 25 % af sagerne. Det skyldes dels det større fokus på arbejdsprøvningerne, dels at rehabiliteringsteamet indstiller færre sager til førtidspension og at flere sager derfor forelægges som § 17 sager på det foreliggende grundlag. I 2014 udgjorde § 17 sagerne 20 % af de ansøgninger, Pensionsudvalget behandlede, mens de udgjorde 28 % i 2015.


Statistik for tilkendte pensioner fordelt på lidelser
I tabel 2 nedenfor fremgår, hvordan de 38 tilkendte førtidspensioner i 2015 fordeler sig på lidelser, og sammenlignet med foregående år. Tilkendelser forårsaget af kræftsygdom udgør en stigende andel af de samlede tilkendelser, og er nu den hyppigste årsag.

Tabel 2: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (alle personer)


I tabel 3 nedenfor fremgår, hvordan de tilkendte førtidspensioner i 2015 til personer under 40 år fordeler sig på lidelser, og sammenlignet med foregående år. Tallene er en delmængde af tabel 2. Årsagen til at se særskilt på gruppen under 40 år er, at førtidspensionsreformen fra 2013 betyder, at borgere under 40 år, som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension, med mindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne.

Tabel 3: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (alle personer)


Statistik for øvrige behandlede sager i 2015
Pensionsudvalget har endvidere behandlet følgende sager i 2015:

• 1 kontrolsag med fortsat tilkendelse af førtidspension
• 8 klagesager

Sammenligning med andre kommuner
Gribskov Kommune benchmarkes i hovedreglen med udviklingen blandt
26 kommuner under Det Regionale Arbejdsmarkedsråd - (RAR Hovedstaden)

I marts 2016 var der 1.229 personer på førtidspension i Gribskov Kommune, hvilket udgør et fald på 79 personer i forhold til antal førtidspensionister i marts 2015. Udviklingen svarer til et fald på 6,0 % Til sammenligning var faldet i RAR Hovedstaden på 5,2 %.

Faldende tilgang til førtidspension
Tilgang til førtidspension det seneste år opgøres som antal personer, som de seneste tolv måneder for første gang fik bevilliget førtidspension.

Tilgangen til førtidspension i Gribskov Kommune er faldet i den 2 årige periode fra marts 2014 til marts 2016. I marts 2016 havde 39 personer fået tilkendt førtidspension det seneste år, mens 49 personer i marts 2014 havde fået tilkendt førtidspension seneste år.

For 3 af kommuner i RAR-Hovedstaden (heraf Gribskov) er tilgangen til førtidspension faldet fra opgørelsen i matrs 2014 til opgørelsen i marts 2016, og 22 kommuner har haft en stigning.
Stigningerne kan være udtryk for, at personer, der har været i ressourceforløb,
efterfølgende har fået tilkendt førtidspension.

Andel på førtidspension
I oktober 2015 udgjorde andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb
og førtidspension, 6,9 % i Gribskov Kommune. I RAR-Hovedstaden udgjorde andelen
i alt 5,1 %.


Klagesager mv.
Pensionsudvalget har i 2015 behandlet 8 klager over afslag på førtidspension. Sagerne er sendt til Ankestyrelsen. Der er modtaget afgørelser fra Ankestyrelsen i 4 af disse sager, og her har Gribskov Kommune fået medhold. Det forventes, at der i løbet af 2016 kommer afgørelse på de resterende sager.

Lovgrundlag
LBK nr. 10 af 12. januar 2015. Bekendtgørelse af lov om social pension (Pensionsloven).

Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
1. Taget til efterretning






Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
08:30 AM