Vækst- og Skoleudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Valg af formand og eventuel næstformand for Vækst- og Skoleudvalget
2 Mødeplan for Vækst og Skoleudvalget
4 Fuld digital dækning
5 Gratis wi-fi til internationale turister i byrummet
6 Styrk butikslivet i bymidten - en del af Handel Lokalt
7 Væksttiltag - Oprydning og forbedringer på strandene
8 Erhvervsstrategi 2015
10 Udviklingsstrategi (planstrategi) 2016


Efterretningssager
3 Vækst- og Skoleudvalget: Gilleleje Læringsområde: Status sep. 2015
9 Erhvervsforhold - erhvervsklimaanalyser bla fra DI og Dansk Byggeri

Medlemmer:

Ulla Dræbye

Susan Kjeldgaard

Sisse Krøll Willemoes

Morten Ulrik Jørgensen

Brian Lyck Jørgensen

Nick Madsen

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Bosætningsstrategi
En ny bosætningsstrategi er under udarbejdelse. Formålet med strategien er, at Byrådet mere målrettet kan bidrage til vækst i kommunen ved at tiltrække flere borgere og sikre at Gribskov fortsat er attraktiv som bokommune for eksisterende og kommende borgere. Arbejdet med bosætningsstrategien skal spille sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2016, ny erhvervsstrategi og ny turismestrategi (begge i regi af Erhvervs- og turismeudvalget) og med andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016. Udarbejdelse af Bosætningsstrategien er igangsat af ØU den 20.10.2014. Plan- og Miljøudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Vækst- og Skoleudvalget. På møder i oktober forelægges en sag for de to udvalg med status for det foreløbige arbejde og oplæg til det videre forløb."
.
Socialdemokratiet-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Susan Kjeldgaard (A), at Mette Marianne Toltrup (A) som medlem af Byrådet indtræder i udvalget og deltager i udvalgsmøde den 24. september 2015 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
.
Bosætningsstrategi
En ny bosætningsstrategi er under udarbejdelse. Formålet med strategien er, at Byrådet mere målrettet kan bidrage til vækst i kommunen ved at tiltrække flere borgere og sikre at Gribskov fortsat er attraktiv som bokommune for eksisterende og kommende borgere. Arbejdet med bosætningsstrategien skal spille sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2016, ny erhvervsstrategi og ny turismestrategi (begge i regi af Erhvervs- og turismeudvalget) og med andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016. Udarbejdelse af Bosætningsstrategien er igangsat af ØU den 20.10.2014. Plan- og Miljøudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Vækst- og Skoleudvalget. På møder i oktober forelægges en sag for de to udvalg med status for det foreløbige arbejde og oplæg til det videre forløb."
.
Nick Madsen orienterede om møde med trafikordføreren vedr. motorvej mod Helsinge (Hillerød). Man er villig til at indlede dialog, og det er aftalt at Ministeren skal besøge kommunen.
.
Nick Madsen orienterede om pressemeddelelse vedr. Kongernes Nordsjælland. Der har været afholdt møde med miljøordføreren, og der presse på for at få ministeren i tale.
.
Administrationen orienterede om ansøgningsmulighed vedr. 'Stedet Tæller', som er en RealDania pulje, som inviterer yderområdernes kystbyer til at søge om støtte til projekter, der hæver kvaliteten og sætter gang i turismen. Mulige projekter er afdækket, og der er dialog med privat bygherre som påtænker at søge.
.
Administrationen orienterede om, at der er rettet henvendelse vedr. udflytning af statslige arbejdspladser.




Åbne

1. Valg af formand og eventuel næstformand for Vækst- og Skoleudvalget
00.22A00 - 2015/27709

Sagsfremstilling
På mødet den 31. august 2015 besluttede Byrådet at oprette Vækst- og Skoleudvalget i medfør af styrelseslovens § 17, stk. 4.

De juridiske rammer for de stående udvalgs virksomhed efter kommunestyrelseslovens (KSL) kapitel III finder i vidt omfang også anvendelse på 17,4-udvalg med mindre Byrådet konkret beslutter noget andet.

Byrådet besluttede på mødet den 31. august 2015, at overlade konstitueringen til udvalget selv.

Vækst- og Skoleudvalget skal derfor vælge en formand og eventuel næstformand på udvalgets 1. møde i overensstemmelse med principperne i styrelseslovens § 22, stk. 1.

Kommissoriet for Vækst- og Skoleudvalget vedlægges som bilag til orientering

Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 9. juni 2015 om kommunernes styrelse § 17, stk. 4.

Økonomi

• Formandsvederlag 12 % af vederlaget til borgmesteren = 89.310 kr.
• Næstformandsvederlag 3,14 % af vederlaget til borgmesteren = 23.369 kr.
• Udvalgsvederlag til 5 medlemmer (5 x 16.675 kr.) = 83.375 kr., jf.Byrådets beslutning den 31. august 2015, pkt. 142.

Bilag
Bilag 1: Kommissorium for Vækst- og Skoleudvalget. Dok. nr: 2015/27709 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget
1. at vælge en formand for udvalget og
2. at vælge en eventuel næstformand for udvalget.


Beslutning

1. Nick Madsen valgtes som formand
2. Sissel Krøll Willemose valgts som næstformand
   
   
   

2. Mødeplan for Vækst og Skoleudvalget
00.22A00 - 2015/27709

Sagsfremstilling
På mødet den 31. august 2015 besluttede Byrådet at oprette Vækst- og Skoleudvalget i medfør af styrelseslovens § 17, stk. 4. Udvalget skal, ud over at konstituere sig, også tage stilling til den fremtidige mødeplan.

Der har været udtrykt ønske om, at møderne i Vækst og Skoleudvalget ligger lige før ØU I så fald vil de ligge mandage fra 13.00-15.00, med første møde 16. november 2015 Der ligger ikke andre udvalgsmøder før ØU.

Alternativt skal møderne ligge i dagene omkring de øvrige fagudvalgsmøder, fx.kl. 15.00-17.00.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst og Skoleudvalget, at beslutte:

1. At møderne i Vækst og Skoleudvalget placeres inden ØU, med start kl 13.00 eller
2. At møderne i Vækst og Skoleudvalget placeres i samme uger som øvrige fagudvalg, med start kl. 15.00

Beslutning

1. Udgår
2. Tiltrådt
   
   
   

4. Fuld digital dækning
01.02P00 - 2015/28659

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om at igangsætte et arbejde, om at afdække mulighederne for at skabe fuld digital dækning for mobiltelefoni og bredbånd i kommunen, og sende sagen videre til orientering til Erhvervs- og Turismeudvalget.

Afdækningen er et led i Byrådets arbejde for at skabe en endnu mere attraktiv kommune for borgere, virksomheder og turister.

Baggrund
Teleselskaberne har pligt til at dække op til 98% af Danmarks befolkning. Gribskov Kommunes opgave er sammen med Staten at hjælpe med til at sikre denne dækning. Eksempelvis er det kommunen der skal give byggetilladelse til opførsel af ny mobilmast eller gravetilladelse til at lægge fiber til hurtige bredbåndsforbindelser og kommunen kan udleje arealer til opsætning af mobilmaster.

I Gribskov Kommune er der flere 'hvide pletter' med dårlig dækning, fx omkring Tisvildeleje til stor gene for borgere, turister og virksomheder i området.

Dækningsgraden er vigtig i flere sammenhænge:

• de fleste borgere, turister og virksomheder vil gerne kunne anvende mobiltelefoner i hele kommunen og muligheden for mobiltelefoni og dataopkobling er for mange helt afgørende for at fastholde borgere, virksomheder og turister og for at tiltrække nye.
• en stor del af kommunikation for borgere, turister og virksomheder er digital og platformene forudsætter i stigende grad netadgang. Eksempelvis til betalinger, bookning af overnatning og oplevelser, køb af varer, undervisning mv.
• udviklingen indenfor beredskab og sundhedsområdet sker hastigt i retning af digitale løsninger (fx telemedicin og navigation)
• kommunikation med det offentlige sker i stigende grad digitalt.

Forslag til den videre proces:

• kortlægge hvilke områder der er dårligt dækket og hvilke planer teleselskaberne har for bedre dækning i kommunen,
• afdække barrierer for at teleselskaberne sikrer en bedre dækning,
• afdække kommunens roller og muligheder i at fremme en bedre dækning
• afdække alternative muligheder for investering i mobilmaster og bredbånd
• afdække hvilke kommunalt ejede arealer indenfor de dårligt dækkede områder, der evt. er egnede til opstilling af master
• resultater af afdækningen forelægges udvalget til nærmere stillingtagen til, hvad udvalget vil anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget at beslutte omkring det videre arbejde.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., LBK nr 681 af 23/06/2004
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, LBK nr. 128 af 07/02/2014
Lov om Planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at:

1. godkende forslag til procesplan for det videre arbejde.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

5. Gratis wi-fi til internationale turister i byrummet
24.05G00 - 2015/27143

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om at igangsætte et arbejde med at afdække mulighederne for at etablere gratis wi-fi til internationale turister i byrummet, og sende sagen videre til orientering til Erhvervs- og Turismeudvalget.

Baggrund
1. juli 2015 trådte en ny §60 i Teleloven i kraft, som et led i "aftale om vækstplan for dansk turisme", hvilket betyder, at kommuner nu har mulighed for at stille gratis wifi til rådighed for "internationale turister i byrummet".
Der er dog en del begrænsninger i lovforslaget. Der må kun være tale om punktvis adgang til den gratis wifi (det vil sige hotspots og ikke en generel dækning i et geografisk område som et sammenhængende net), og adgangen blev begrænset til en time pr. døgn pr apparat (smartphone, tablet, pc etc).

I ministeriets høringsnotat lægges der vægt på, at internationale turister ofte har adgang til wifi flere steder, f.eks. på hoteller, cafeer m.v., og at den nye bestemmelse kun skal ses som et supplement til turisternes øvrige muligheder for at få adgang til bredbånd.

Loven gælder alene for områder, der er relevante for internationale turister. Det præciseres ikke i loven, hvornår et område kan karakteriseres som et internationalt "turistområde". I et høringsnotat fra Erhvervs- og Vækstministeriet bemærkes det, at det i praksis ikke vil være muligt at skelne mellem internationale turister og danske borgere. Det er op til den enkelte kommune selv at vurdere og målrette tilbuddet til de steder, der er mest relevante for international turisme.

Derudover er det stadig uklart, hvornår et hotspot bliver så stort, at der er tale om et sammenhængende net, der vil falde uden for § 60 b’s anvendelsesområde. Dette giver hverken lovgivningen eller høringsnotatet svar på.

Indkøb af ydelsen og muligheden for reklamefinansiering
Det fremgår af § 60 b, stk. 2, at kommunen skal købe wifi-adgangen af en privat udbyder.

Det er jf. "Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom
og løsøre til brug for reklamering for andre" ikke mulighed for, at lade ydelsen være reklamefinansieret, da det i bemærkningerne til § 1 fremgår, at elektroniske medier ikke er omfattet af muligheden for at anvende kommunale ejendom til reklamering.

Der er allerede flere kommuner som har igangsat arbejdet med at levere denne ydelse eller afdække mulighederne, heriblandt Brønderslev, Frederiksberg, Herning og Esbjerg.

Den videre proces
Administrationen foreslår følgende proces fremadrettet

• Kontakt til potentielle udbrydere
• Afdækning af potentielle opstillings-steder for hot-spots i samarbejde med udvalgt(e) udbyder(e)
• Afdække de økonomiske omkostninger ved at tilbyde gratis wifi
• resultater af afdækningen forelægges udvalget til nærmere stillingtagen til hvad udvalget vil anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget at beslutte omkring det videre arbejde.

Lovgrundlag
Teleloven, nr 1427 af 21/12/2005 med seneste ændring L 2015 741 § 1 stk 1 nr. 4, stk 60B.

Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, LOV nr 490 af 07/06/2006.

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at:

1. godkende forslag til procesplan for det videre arbejde.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

6. Styrk butikslivet i bymidten - en del af Handel Lokalt
24.10G00 - 2014/15522

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget forelægges sagen med henblik på, at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget, at dels tiltræde deltagelse i projekt "Styrk butikslivet i bymidten", dels anvise finansiering til deltagelse i forbindelse med Vækstudvalgets "handel lokalt"- tiltag og opfølgningen på anbefalingerne fra Tænketank Vækst:Gribskov.

Baggrund:
Generelt tegner der sig et billede af et lokalt handelsliv, der arbejder under et stadigt stigende pres fra f.eks. internethandel og nye satsninger i nabokommunerne samtidigt med, at de oplever et forfald i bykernerne ift rengøring og vedligehold.

For at kunne bryde denne udvikling og styre den i en mere positiv retning, er det nødvendigt, at alle - de erhvervsdrivende, erhvervsforeningerne, Gribskov Erhvervscenter, det lokale foreningsliv samt politikere og administration - arbejder på, at skabe de bedst mulige rammer for at øge handel lokalt. Der skal skabes - eller genskabes - en loyalitet mellem lokalsamfundene, kunderne og de handlende.

På denne baggrund godkendte Vækstudvalget (nu afløst af Vækst- og Skoleudvalget) den 11. august 2015 en dagsorden for et møde med den lokale detailhandel, hvor der skulle arbejdes med 4 forskellige temaer:

1: De fysiske rammer i handelsbyerne
2: Markedsføring samt udvikling af oplevelser som en del af handels-oplevelsen
3: Åbningstider og udbud
4: Funding

Efter godkendelsen er administrationen blevet kontaktet af rådgivningskoncernen COWI, som tilbyder (se bilag 1, "Styrk butikslivet i bymidten") et udviklingsforløb for handelslivet i bymidter. Der har efterfølgende været en dialog mellem administrationen og COWI ang. muligheden for, at få skræddersyet et forløb specielt for Gribskov Kommune således, at handelslivet i samtlige af kommunens "bymidter" kan deltage i projektet.

Som det fremgår af oplægget fra COWI vil der blive arbejdet med udvikling af bymidter og detailhandel særligt med fokus på; udviklingstendenser, den velplanlagte bymidte, aktiv udvikling af butiksudbuddet samt et tema med organisering, samarbejde og den enkelte butiks udvikling. Dette arbejde lægger op til udarbejdelse af en handleplan for de enkelte bymidter samt afholdelse af workshops i de deltagende byer.
COWI lægger op til, at udbyttet ved at deltage i projektet vil være adgang til den nyeste viden om tendenser i bymidternes detailhandel og derigennem findes redskaberne til at styrke butikslivet i bymidterne. Gennem den fælles udarbejdede handlingsplan skabes der fælles ejerskab på tværs af kommune og handelsliv, når de konkrete indsatser skal føres ud i livet.

Projektets gennemførsel
Projektet tænkes gennemført i to faser.

Fase 1:
Et skræddersyet projekt, udviklet og gennemført af COWI - i samarbejde med administrationen og Gribskov Erhvervscenter A/S med opstart i foråret 2016. Primært vil det være COWI eksperter som står for den faglige tilrettelæggelse af undervisningen og netværksmøderne samt står for sparringen undervejs i hele forløbet. I forløbet indgår ligeledes eksterne oplægsholdere såsom ejendomsmæglere, developere, butikskæder etc.
Antallet af temaer der skal arbejdes med og antallet af møder / workshops er alle til forhandling når der er tale om et skræddersyet forløb.

Fase 2:
Som opfølgning på konceptet fra COWI arbejder Gribskov Erhvervscenter A/S videre - som projektledere - på, at forankre og udvikle de tiltag, som handleplanerne for de enkelte bymidter kommer til at pege på. Ligeledes vil der være fokus på ledelsessparring til butiksejere / butiksledere. I forbindelse med denne fase af projektet foreslår Gribskov Erhvervscenter A/S / Erhvervsdirektør Mette Ehlers Mikkelsen, at der afsætte 50.000 kr. til en pulje, hvorfra det kan finansieres konkrete investeringer / tiltag

Det er administrationens vurdering, at deltagelse i dette projekt i høj grad vil kunne tilføre et vidensgrundlag og handlingsmuligheder som ikke er til stede på nuværende tidspunkt.


Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi

• COWI: 90.000 kr. (eksklusiv moms) til et skræddersyet lokalt forløb
• Gribskov Erhvervscenter A/S: projektledelse og opfølgende arbejde 100.000 kr,
• "Pulje" til konkrete investeringer i forbindelse med projektet 50.000 kr.
• Formidling og annoncering 10.000 kr

I alt: 250.000 kr.

Det ansøgte beløb vil kunne finansieres inden for ETU's pulje til Erhvervsudvikling i 2015. Inden start på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 05.10.2015 er der forbrugt/disponeret 770.000 kr. af den samlede pulje på 2.032.000 kr. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på 1.262.000 kr. for 2015.


Bilag
Bilag 1: Styrk butikslivet i bymidten. Dok nr. 2014/15522 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at tiltræde deltagelse i projekt "Styrk butikslivet i bymidten"
2. at anvise finansiering på 250.000 kr. Beløbet finansieres af ETU pulje til Erhvervsudvikling i 2015.

Beslutning
1.-2. Anbefalingen tiltrådt




7. Væksttiltag - Oprydning og forbedringer på strandene
00.22A00 - 2014/00870

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Teknisk Udvalg. Erhvervs- og Turismeudvalget skal ligeledes beslutte hvilke af de 6 tiltag (1-6) der evt. vil kunne finansieres inden for ETU's pulje til Erhvervsudvikling i 2015.

Sagens baggrund
Michael Bruun, Anders Gerner Frost og Nick Madsen har været på rundtur på strandende i kommunen med lederen af Nordkystens livredningstjeneste. På turen blev emner som zonering, markedsføring, forbedrede adgangsforhold og mangel på sand drøftet. Der blev givet input til tiltag, der med fordel kan løftes og videreudvikles i 2015/forår 2016.

Sagen er et led i Byrådets arbejde for at skabe mere attraktive strande til gavn for borgere og turister og turisterhverv.

Teknisk Udvalg har ansvaret for drift og vedligehold af strandområderne, mens Erhvervs- og Turismeudvalget har fokus på at strandene er en vigtig turistattraktion. Planlægning af områderne sker i regi af Plan- og Miljøudvalget.

En del tiltag kan umiddelbart sættes i gang, mens andre bør afstemmes med politisk vedtagne serviceniveauer og programmer. Det gælder eksempelvis Kystprogrammet vedtaget af Økonomiudvalget d. 25.08.2014, hvor arbejdet med visioner for og zonering af strande blev forankret i Plan- og Miljøudvalget. Også prioritering af adgange vedtaget af Teknisk Udvalg 02.10.2013 er vigtige i denne sammenhæng. Desuden bør tiltag koordineres med VisitNordsjællands arbejde.

En sag omkring arbejdet med zonering planlægges forelagt Plan- og Miljøudvalget 05.10.2015.

Samarbejde om kysten
Kysten i Gribskov Kommune er ca 30 km. lang. Størstedelen af kysten/stranden er privatejet. Staten ejer de største strande i kommune: Stængehus til Tisvildeleje og Dronningmølle Strand. Strandbandbakkerne i Gilleleje ejes af Standbakkeselskabet, som også ejer store arealer på Gilleleje Veststrand. De kommunalt ejede arealer udgør primært mindre strande
(se bilag 1). Gæster og turister tænker sjældent på ejendomsforhold, når de er på stranden, og det kan derfor være oplagt at kommunen indgår i et samarbejde med staten og Strandbakkeselskabet om udviklingstiltag, der kan styrke den samlede oplevelse. Et opmærksomhedspunkt i den forbindelse bør være, at en række private grundejere ikke ønsker øget færdsel, selv om offentligheden er sikret adgang til stranden via Naturbeskyttelsesloven. Det er derfor vigtigt at planlægge og koordinere indsatsen.

Forslag til tiltag
I det følgende er listet en række forslag til tiltag. Nogle kan iværksættes umiddelbart, mens andre kræver koordinering med andre igangværende initiativer, eller andre lodsejere. Nogle tiltag kræver myndighedsgodkendelser (også uden for det kommunale felt) og stillingtagen til efterfølgende driftbudgetter.

"Straks-tiltag"
Strandene i kommunen fremstår mange steder nedslidte og misvedligeholdte. Forklaringer herpå er bl.a. klimaforandringer, som sætter kysten og stranden under pres, men også rester fra gamle kystsikringsanlæg præger billedet. Flere steder er der gamle skilte og nedslidte bænke. På den korte bane er der derfor behov for oprydning og opgradering af det eksisterende inventar.

Tiltag 1: Oprydning. Fjerne gamle, uaktuelle skilte m.v.
Flere steder på/ved strandene står der gamle skilte eller stængerne fra tidligere skilte tilbage. Desuden er der rester fra flagstænger/betonklodser, og rester fra gamle bænke m.v.
Det vil højne kvaliteten og oplevelsen af strandområderne, hvis der iværksættes en gennemgribende oprydning/sanering.
Indsatsen kan umiddelbart iværksættes på det kommunale strandgrunde, med mulighed for at fortsætte indsatsen på arealer ejet af staten og Strandbakkeselskabet, efter aftale.

Anslået udgift: ca. kr. 25.000. Uvirksomme kystsikringsanlæg er ikke medregnet.

Tiltag 2: Nyt inventar
En udskiftning af gammelt inventar på de kommunale strande bør iværksættes. Borde og bænke skal være i pæn og brugbar stand, og de skal stå de rigtige steder. Det vil være et kvalitetsløft, hvis strandinventaret bliver ens og i en nutidigt design. Desuden vil det være hensigtsmæssigt, at der ved anskaffelse af nyt inventar lægges vægt på inventar, der er designet med lav vedligeholdelse.
Produktionsskolen kan eventuelt indtænkes i arbejdet med produktion af inventar.

Desuden kan der tænkes i at inddrage borgerne i en proces med at udpege "De 10 bedste steder at nyde solnedgangen". Samarbejdet kan foregå med eksempelvis pressen, Naturstyrelsen og Strandbakkeselskabet. Ideen er, at borgerne inviteres til en fotokonkurrence, om at komme med bud på de 10 bedste steder at nyde en solnedgang i Gribskov Kommune. Efterfølgende kan der sættes bænke/borde op (forudsætter myndighedsgodkendelser).

Anslået udgift: ca. kr: 200.000

Tiltag 3: Fjernelse af uvirksomme kystsikringsanlæg
Mange steder er kyst og strand præget af uvirksomme kystsikringsanlæg. De skæmmer det samlede indtryk, og udgør også visse steder en fare for badegæster.
Kystdirektoratet har tidligere haft en pulje, som grundejere kunne søge til oprydning/fjernelse af anlæg. Så vidt vides blev der ikke fjernet anlæg i Gribskov Kommune via puljen.
Der er fortsat et behov for oprydning, og et tiltag kan være, at kommunen påtager sig opgaven med at rydde op.

Anslået udgift: ca. kr. 100.000

Tiltag 4: Forbedring af handicapramper
Handicaprampen på stranden i Dronningmølle blev udskiftet i 2015. Men der mangler de sidste meter mod vejen for at give fuld tilgængelighed.

Anslået udgift: ca kr. 15.000

"Straks-tiltag" i samarbejde med Strandbakkeselskabet
Tiltag 5: Nye badebroer i Gilleleje
Badebroer er et gode, som efterspørges af rigtig mange strandgæster. En del er i dag private, men kommunen betaler for badebroerne på Strandbjerggård strand, Smidstrup Strand, Østmolen i Gilleleje og Nakkehoved Fyr.

Strandbakkeselskabet har badebroer ved Gilleleje Veststrand og Strandbakkerne i Gilleleje. De 2 broer vurderes at være i dårlig stand, og et kvalitetsløft kunne være at opsætte nye badebroer, som har samme design, som de broer kommunen betaler for langs kysten.

Der bør indledes dialog med Strandbakkeselskabet om muligheden for støtte til indkøb af nye broer og dialog om udgiftsfordeling til efterfølgende drift.

Anslået udgift: Indkøb af nye badebroer i samarbejde med Strandbakkeselskabet ca. kr. 130.000 per. stk.

Tiltag der skal koordineres med andre udvalg/interessenter
Tiltag 6: Forbedring af adgangsveje
Teknisk Udvalg vedtog d. 02.10.2013 prioritering af drift og vedligehold af offentlige adgange til kysten. Teknisk Udvalg råder desuden over en pulje, hvor private kan søge om støtte til rep. af private trapper og adgange med offentlig adgang. Særligt de sidste års storme har ændret på adgangsforhold langs kysten. Trapper er skyllet væk og adgang over eksisterende kystsikring er besværliggjort.

Det ser ud til, at der kan være et behov for, at det eksisterende serviceniveau revurderes, og at der afsættes en pulje til forbedringer af adgange. Arbejdet forankres i Teknisk Udvalg, med input fra Strand- og kystsikringsgruppen under Grundejerkontaktudvalget.

Anslået udgift: ca. kr. 200.000

Vurdering
En stor del af strandende i kommunen er ejet af Naturstyrelsen eller Bakkeselskabet i Gilleleje. Kommunen har en god og konstruktiv dialog og samarbejde med disse aktører, både løbende omkring praktiske forhold samt mere langsigtet i regi af kystprogrammet.

Tiltag, der sættes i gang nu, må ikke være i modstrid med det arbejde som er i gang i Kystprogrammet, andre vedtagne politikker og/eller serviceniveauer eller Visit Nordsjælland, men bør alene være tiltag, som kan forbedre konkrete forhold og giver et løft her og nu.

Administrationen anbefaler derfor, at de konkrete tiltag prioriteres med opstart og finansiering i 2015/forår 2016.

Lovgrundlag
Størstedelen af kyst og strand er omfattet af §15 (strandbeskyttelseslinjen) i Naturbeskyttelsesloven (LBK nr 951 af 03/07/2013).

Det fremgår af §15, at "Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel"

Det er Naturstyrelsen, der er myndighed. Strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt, men det er muligt at opnå dispensation til mindre projekter/tiltag, der tjener offentlighedens adgang/interesse.

Økonomi

Der er ikke regnet på vedligeholdelse eller drift, ligesom der ikke er anvist, hvor evt. driftudgifter skal afholdes fra.

En del af de foreslåede tiltag vil kunne finansieres inden for ETU's pulje til Erhvervsudvikling i 2015. Inden start på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 05.10.2015 er der forbrugt/disponeret 770.000 kr. af den samlede pulje på 2.032.000 kr. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på 1.262.000 kr. for 2015.


Høring
Der er ikke planlagt høring, men det vil være relevant at tage dialog med Naturstyrelsen Nordsjælland og Strandbakkeselskabet, ligesom der kan være behov for dialog med private grundejere langs kysten.

Bilag
Bilag VSU 24.09.15 - Kort over ejendomsforhold langs kysten Dok. nr: 2014/00870 018


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Teknisk Udvalg:

1. At beslutte en prioritering af de 6 konkrete forslag tiltag med opstart og finansiering i 2015/forår 2016.

Beslutning

1. Vækst- og Skoleudvalget anbefaler at prioritere de 6 forslag

Morten Ulrik Jørgensen fraværende




8. Erhvervsstrategi 2015
24.00P00 - 2015/01786

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Erhvervs- og Turisme-, Arbejdsmarkeds-, og Vækst-og Skoleudvalget med henblik på drøftelse af det foreløbige strategiudkast, med fokus på prioritering af foreslåede indsatser.

Baggrund
Siden 2012, har Planstrategi 2012 fungeret som det formelle, nedskrevne, overordnede strategiske ophæng for kommunens erhvervsindsatser.
Ambitionen med den nye erhvervsstrategi er, at Byrådet mere målrettet skal kunne løfte det videre strategiske arbejde i at styrke kommunens erhvervsudvikling og markedsføring, så erhvervslivet bedre bidrager til vækst i kommunen, og så Gribskov fortsat er attraktiv som bokommune for eksisterende og kommende virksomheder og borgere.

Arbejdet skal således kunne spille godt sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2016, ny beskæftigelsesstrategi (Arbejdsmarkedsudvalget), med ny turismestrategi (Erhvervs- og Turismeudvalget), med den lokale vækstdagsorden, Udbuds- og indkøbsstrategi og ny bosætningsstrategi (begge Vækstudvalget) og med andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016.
Strategien vil sætte rammen for kommunens fremtidige erhvervsstrategiske indsatser med tilhørende finansiering.

Erhvervs- og Turismeudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Arbejdsmarkeds udvalget og Vækstudvalget.

Som grundlag for erhvervsstrategien er der gennemført en række analyser og afholdt dialogmøder med relevante interessenter og lokale politikere. Målet er at skabe et solidt vidensgrundlag om Gribskov Kommunes erhvervsmæssige styrker og udfordringer og sikre opbakning til en bredt forankret strategi for vækst og erhvervsudvikling i Gribskov Kommune.

Arbejdet er udført i samarbejde mellem Gribskov Kommune og konsulentvirksomheden IRIS Group.

Det foreløbige strategiudkast
Strategiudkastet er bygget op i to dele:

Første del præsenterer forslag til erhvervspolitiske mål og fokusområder.

Anden del af strategien beskriver fem centrale indsatsområder, hvor Gribskov Kommune kan spille en vigtig rolle for erhvervsudviklingen, sammen med en række forslag til konkrete initiativer og tiltag, der kan bidrage til styrket lokal erhvervsudvikling i Gribskov Kommune.

Som bilag vil desuden blive vedlagt en beskrivelse af Gribskov Kommunes erhvervsmæssige styrker og udfordringer med afsæt i en kombination af kvantitative og kvalitative analyser.

Udkast til første og anden del af er vedlagt som bilag til dagsordenpunktet.

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter udkastet og afgiver evt. inputs til oplægget: Særligt opfordres til at drøfte prioritering af de foreslåede indsatser under hver af de fem indsatsområder (strategiens anden del).

Det videre arbejde
Strategiforslaget klargøres til politisk behandling i oktober, på baggrund af inputs fra Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Vækstudvalget i september, samt inputs fra Gribskov Erhvervsråd og Gribskov Erhvervscenter A/S. Forslag til Erhvervsstrategi 2015 forelægges til politisk behandling i oktober med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse. Forslaget lægges offentligt frem i 4 uger i oktober/november, så den endelige strategi kan vedtages inden udgangen af 2015.
I forbindelse med offentlighedsfasen afholdes der et offentligt møde til dialog om strategien.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
ETU har i 2014 bevilliget 380.000 kr uden moms til erhvervsstrategiarbejdet, finansieret inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.

Bilag
Udkast til Erhvervsstrategi 2015. Dok. nr. 2015/01786 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, og Vækst-og Skoleudvalget:

1. at afgive eventuelle inputs til det forelagte strategiudkast.

Beslutning

1. Vækst- og Skoleudvalget bakker op om strategiudkastet

Morten Ulrik Jørgensen fraværende




10. Udviklingsstrategi (planstrategi) 2016
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Plan- og Miljøudvalget og Vækst- og Skoleudvalget med henblik på beslutning om den videre proces.

Baggrund
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) er byrådets overordnede strategi. Det er her, byrådet udmelder sine politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning for de kommende 2-3 byrådsperioder. Jf. planloven skal Byrådet offentliggøre en ny udviklings/planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af byrådsperioden.

Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj til at sætte retning for den ønskede vækst og udvikling. Både for byrådet selv, for eksisterende og potentielle borgere, private virksomheder og investorer og for administrationen.

Strategien vil blandt andet sætte rammen for; de kommende budgetlægninger, byrådets mere uddybende delstrategier og politikker, markedsføring af kommunen og vil vise retning for kommende offentlige og private investeringer i kommunen. Konkret vil strategien også angive, hvad byrådet vil fokusere på i den næste kommuneplan (2017-2029), som sætter rammen for kommunens arealanvendelse.

Strategien formuleres, så den holder sig på det helt overordnede niveau. Strategien suppleres af mere uddybende politikker og delstrategier, som f.eks. forebyggelsesstrategi, beskæftigelsesstrategi, bosætningsstrategi, turismestrategi og erhvervsstrategi.

Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af strategien sammen med Vækstudvalget. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.

Status
Strategiudkastet er under udarbejdelse og bygger på byrådets drøftelser på uformelle temamøder om emnet i december 2014, marts 2015 og august 2015, anbefalingerne fra Tænketanken Vækst:Gribskov og de foreløbige budgetforhandlinger for 2016-19, Budgetaftale 2015-18, samt Planstrategi 2008 og 2012 og forslag til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi.
Strategiudkastet består af fire dele:

• Byrådets vision for kommunens udvikling - formuleret som en let huskbar sætning
• Strategiske temaer som Byrådet særligt vil fokusere på i arbejdet med at virkeliggøre visionen
• En beskrivelse af ”Gribskov i dag” - hvad er kommunen kendt for, hvad er vi gode til
• En redegørelse for kommuneplanlægningen siden vedtagelsen af Planstrategi 2012 sammen med en oversigt over, hvilke dele af kommuneplanen som Udviklingsstrategi 2016 vil give anledning til at revidere i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29.

De tre sidstnævnte dele er ved at finde deres form, men visionen kræver en nærmere bearbejdning. Byrådet efterspørger en form for slogan/oneliner, der udtrykker hvad kommunen ønsker at være kendt for. På baggrund af de politiske drøftelser, anbefaler administrationen at der formuleres 7-10 forslag til en sådan oneliner. Administrationen anbefaler desuden at borgerne inddrages i udvælgelsen, for at kvalificere og give ejerskab blandt borgerne. Borgerinddragelsen kan ske gennem Ugeposten og kommunens facebook profil, ved at borgerne kan stemme på de 7-10 forslag. Efterfølgende lægges de 3-5 forslag med flest stemmer, op til endelig udvælgelse i Byrådet.

Forslag til overordnet tidsplan for den videre proces

Lovgrundlag

Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi) og §33a (om Lokal Agenda 21)

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Vækst- og Skoleudvalget:

1. at godkende den foreslåede overordnede tidsplan for den videre proces.

Beslutning

1. Tiltrådt, idet der ikke gennemføres borgerafstemning vedr. slogan, men at der arbejdes med en model med senere inddragelse vedr. Vision

Morten Ulrik Jørgensen fraværende





Efterretningssager

3. Vækst- og Skoleudvalget: Gilleleje Læringsområde: Status sep. 2015
17.00G00 - 2015/28179

Sagsfremstilling

Vækst- og Skoleudvalget forelægges sagen til orientering, med henblik på status og overblik over arbejdet med etableringen af Gilleleje Læringsområde.


Baggrund
Som en del af budgetaftalen 2015-2018 blev det besluttet at bygge en ny skole i Gilleleje. Byrådet har besluttet, at der skal arbejdes helhedsorienteret med skolen, således at den nye skole bidrager til at skabe et attraktivt lokalsamfund i Gilleleje. Der skal således arbejdes i et bredere perspektiv hvor læringsområdet samtænkes med følgende elementer:

• Skole
• Dagtilbud
• Fritidstilbud
• Idrætsfaciliteter
• Lokale foreninger, klubber mv.
• Klima, - energi og bæredygdighedsmæssige perspektiver

Byrådet besluttede at nedsætte et §17, stk.4 udvalget 'Skoleudvalget' ved Byrådesmødet den 27.10.2014. Der er afholdt 5 Skoleudvalgsmøder fra januar til juni 2015.

Behandlede sager
I nedenstående tabel ses en oversigt over relevante beslutninger og efterretning vedrørende Gilleleje Læringsområde. For overblik over arbejdet med Gilleleje Læringsområde kan Vækst- og Skoleudvalget med fordel læse de tilhørende dagsordenspunkter.

Udvalg	Sag	Beslutning/efterretning
SU: 21.01.2015	OPP konstruktion med offentlig eller privat finansiering (Orientering om forskellen mellem de to OPP konstruktioner)	Efterretning
SU: 21.01.2015	Faglig og pædagogisk grundlag for Gilleleje Læringsområde	Efterretning
SU 21.01.2015	Erfaringer fra Nordstjerneskolen	Efterretning
SU 05.02.2015	Gilleleje Læringsområde: Kommunikation og aktørsamsarbejde	Besluttet At godkende principperne for kommunikation og samspil Afgive principper og ønsker: Et bred overordnet borgermøde om Gilleleje Udarbejdelse af kommunikations- og inddragelsesplan Inddragelse af observatører på Skoleudvalgetsmøder.
SU 05.02.2015	Vision for Gilleleje Læringsområde	Besluttet at godkende at det videre arbejde med formuleringen af visionen for Gilleleje Læringsområde sker med afsæt i den forelagte version Input: Visionen skal være lettere læseligt Nøgleord som fleksibilitet, tværfagligt samarbejde og læring helt ind i byggeriets udformning skal indarbejde Visionen er i en arbejdesproces og skal færdiggøres i et samspil med interessenterne.
SU 05.02.2015	Gilleleje Læringsområde: Businesscase	Beslutning om OPP offentlig eller OPP privat Etablering af dagtilbud Punkt udskudt
SU 05.02.2015	Gilleleje Læringsområde: Overordnet tidsplan	Efterretning
SU 20.04.2015 (temadrøftelse) SSU 22.04.2015 BØR 20.04.2015 ØU 04.05.2015 BY 11.05.2015	Sammentænkning af plejecenterbyggeri og Gilleleje Læringsområde Dagtilbudskapacitet indtænkes i Gilleleje Læringsområde	Besluttet at der ikkeskal ske en sammentænkning af Læringsområde Gilleleje og byggeri af nyt pleje- og seniorcenter at byggeriet af dagtilbud eventuelt kan indarbejdes som en option.
SU 20.05.2015 ØU 15.06.2015 BY: 22.06.2015	Finansiel konstruktion	Besluttet at den nye skole i Gilleleje udbydes som et Offentligt-Privat-Partnerskab med offentlig finansiering.
SU 20.05.2015	Gilleleje Læringsområde: Proces og tidsplan	Efterretning
SU 20.05.2015 BØR 01.06.2015 ØU 15.06.2015 BY 22.06.2015	Andlægsbudget	Besluttet udskyde beslutning om hvorvidt der i udbudsmaterialet skal medtaget en option på et 4. spor for den nye skole til efter budgetforhandlingen Anlægsbudget taget til efterretning
SU 20.05.2015BU 01.06.2015 PMU 01.06,2015 ØU 15.06.2015 BY 22.06.2015	Gilleleje Læringsområde: Placering	Besluttet at skolebyggeriet igangsættes i denne Byrådsperiode. Processen kvalificeres yderligere frem mod budgetforhandlingerne (beslutning udskudt)
	Overblik over interessentinddragelse	Efterretning

Inspiration og interessentinddragelse
Inspirationsture
Skoleudvalget har været på to inspirationsture i foråret.
Følgende steder er blevet besøgt:

• Gilleleje Børnehuse - Afdeling Hestehaven, Gilleleje
• Gilbjergskole - afdeling Parkvej, Gilleleje
• Nordstjerneskolen, afdeling Helsinge, Helsinge
• Fredensborg Skole, afdeling Vilhelmsro, Fredensborg
• Sophienholmskole, Hillerød
• Kingoskolen, Slangerup
• Klostermarksskole, Roskilde
• Sydhavn Skole, København

Afholdte workshops
I foråret 2015 er der afholdt tre workshops.

• Alle ansatte i Gilleleje Børnehuse og på Gilbjergskolen - i alt 160 medarbejdere
• Skoleudvalget
• Borgere i Gilleleje

Vækst- og Skoleudvalget vil på en senere møde blive præsenteret for opsamling fra inspirationsture og workshops.

Næste skridt
For at projektet kan komme videre til næste fase, er det afgørende at Vækst- og Skoleudvalget beslutter hvilke anbefalinger der skal sendes videre til beslutning i relevante fagudvalg samt til Økonomiudvalget og Byrådet:

• Om Gilleleje Læringsområde skal bygges på bar mark eller eksisterende matrikel
• Om et dagtilbud svarende til ca. 110 pladser skal sammentænkes med skolebyggeriet i et fælles Gilleleje Læringsområde
• Om hvorvidt der skal indarbejdes option på et 4. spor

Vækst- og Skoleudvalget forventes at få ovenstående sager fremlagt i november 2015.




Lovgrundlag
Vækst- og Skolevalgets kommissorium. Godkendt af Byrådet 31.08.15

Økonomi
I Budgetaftale 2014 blev der afsat 150 mio. kr. til projektet.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Tages til efterretning
   
   
   

9. Erhvervsforhold - erhvervsklimaanalyser bla fra DI og Dansk Byggeri
24.00G00 - 2012/54237

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Erhvervs- og Turisme-, Arbejdsmarkeds-, Plan og Miljø- og Vækst- og Skoleudvalget med henblik på en orientering om resultaterne af de årlige erhvervsklima undersøgelser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri.

Dansk Industri og Dansk Byggeri har offentliggjort deres analyser af erhvervsklimaet i landets kommuner som rangordner kommunerne efter forskellige kriterier i forhold til deres to brancher hhv. industrivirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder. De har begge fået en betydelig medieomtale og bidrager til meningsdannelsen om kommunens image som en attraktiv erhvervskommune for eksisterende og nye virksomheder.

Gribskov Kommunes placering er meget forskellig i de to undersøgelser. Analyserne er vedlagt som bilag. Administrationen giver her en orientering bag om analyserne, som led i inspiration til udpegning af særlige indsatsområder for kommunens videre erhvervsstrategiske indsatser og de fire udvalgs målrettede arbejde med, at skabe et bedre erhvervsklima i Gribskov. Fokus er lagt på at fremhæve de parametre, hvor administrationen vurderer at kommunen med fordel kan koncentrere en fokuseret indsats.

Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse
Dansk Industri offentliggjorde den 3. september 2015 analysen "Lokalt Erhvervsklima 2015". Resultaterne af analysen er vedlagt som henholdsvis bilag 1 for Gribskov Kommunes placeringer på de enkelte parametre og DIs anbefalinger til Gribskov, samt bilag 2, hvor Gribskovs 2014 og 2015 placeringer sammenlignes.

Analysen bygger i højere grad, end det er tilfældet med Dansk Byggeris analyse, på industrivirksomheders vurdering af erhvervsvilkårene gennem en spørgeskemaundersøgelse. 59 virksomheder med i alt 1.540 ansatte, svarende til 17 % af de samlede private arbejdspladser i kommunen, har svaret på undersøgelsen.

Gribskov Kommune har i 2015 fået en samlet placering som nr. 83 blandt landets kommuner. I den tilsvarende analyse i 2014 var Gribskov Kommune placeret som nr. 86. Kommunen er således gået 3 pladser frem siden sidste år.

Der indgår følgende hovedelementer i analysen:

1. En overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, vægt 1/3
2. Tilfredshed med den kommunale indsats på en række fagområder, vægt 1/3
3. De kommunal rammevilkår ud fra statistiske parametre 1/3

Igen i år viser resultaterne af analysen, at der er en bemærkelsesværdig forskel mellem kommunens placering i forhold til de statiske parametre, hvor Gribskov har en placering som nr 11 i landet (5 i regionen og 2 i Nordsjælland), og industrivirksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed og indsats, hvor Gribskov indtager en placering som nr. 83.
Eksempelvis er Gribskov den kommune i landet der udliciterer mest, og alligevel udtrykker industrivirksomhederne stor utilfredshed med kommunens brug af private leverandører - en utilfredshed der oveni købet er meget stor, når der sammenlignes med nabokommunerne.

Virksomhedernes utilfredshed fokuserer særligt omkring:

• Infrastruktur og transport - og her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Trods den geografiske beliggenhed, vurderer administrationen at en tættere dialog og et mere proaktivt samspil med erhvervslivet vil kunne forbedres. Eksempelvis i forbindelse med infrastrukturplanlægning, -anlæg og planlægning af den kollektive trafik.
• Kommunal sagsbehandling - også her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Industrivirksomhederne efterspørger, at kommunen er mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne, særligt i forhold til byggesagsbehandling og sygedagpengesager, men også på miljøområdet.
• Fysisk planlægning for by- og erhvervsudvikling - igen skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Virksomhederne vil gerne inddrages mere i dialogen om den fysiske anvendelse af erhvervsgrunde og den fysiske planlægning i kommunen.
• Brug af private leverandører - Administrationen vurderer, at besvarelserne indikerer et stort behov for tættere dialog med det lokale erhvervsliv om kommunens udbuds- og indkøbspolitikker og et mere proaktivt samspil i udvikling af disse.
• Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). Niveauet svarer til det samme for de øvrige nordsjællandske kommuner.

Der er dog også tegn på stigende tilfredshed omkring enkelte emner. Det gælder særligt adgang til kvalificeret arbejdskraft. Desuden spores der en svagt stigende tilfredshed med dialogen med kommunen, men det vurderes stadig lavt.

Dansk Byggeri
Dansk Byggeris (DB) analyse "Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015" er bygget op omkring 7 temaer, der indeholder en række kvantitative parametre: (byggesagsbehandling, skatter og afgifter, konkurrenceudsættelse af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse, samt kommunale kendetegn). Resultaterne af analysen er vedlagt som bilag 3.

I undersøgelsen har emner, hvor kommunerne selv har stor indflydelse, en større vægtning end de emner, som kommunerne har svært ved at påvirke.

I modsætning til DI's undersøgelse udsender DB ikke spørgeskemaer til deres medlemmer. I stedet er undersøgelsen baseret på offentlig tilgængelig statistik af relevans for bygge- og anlægsvirksomheder. Der, hvor der ikke er data til rådighed, er der rundsendt et spørgeskema til kommunerne. Dette omfatter bl.a. emner som arbejdsklausuler, udbudsstrategi - og politik, dialogmøder, og garantistillelse.

Overordnet set bekræfter undersøgelsen den statistiske del af DI's undersøgelser, da Gribskov også her placeres blandt de bedste i landet. Se bilag "Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs og byggevenlige kommuner 2015" for Gribskov Kommunes placering på de enkelte parametre.

Og som i DI's undersøgelse, viser den fra Dansk Byggeri også at temaerne "byggesagsbehandling", "udbudspolitik" og "arbejdsmarked og uddannelse" fortsat giver udfordringer.

Administrationens samlede vurdering

På baggrund af de to analyser, vurderer administrationen at kommunen med fordel kan styrke indsatsen omkring følgende emner:

• Styrket dialog og samspil med erhvervslivet. Særligt i forbindelse med udvikling af infrastruktur og transport, adgang til kvalificeret arbejdskraft, kommunal sagsbehandling (særligt byggesagsbehandling, miljøområdet, sygedagpenge samt tilbud fra Jobcenter), og brug af private leverandører. Det kan eksempelvis ske gennem flere dialogmøder, virksomhedsbesøg og konkrete samarbejder i implementering af erhvervsstrategi og udbuds- og indkøbspolitikker.
• Styrket kommunal sagsbehandling så den bliver mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne. For at styrke dette igangsatte Erhvervs- og Turismeudvalget i efteråret 2012 et tværgående kompetenceudviklingsprogram for dette hvor 50-60 medarbejdere og ledere på tværs af administrationen deltager. De to erhvervsklimaundersøgelser indikerer behov for en yderligere styrkelse af denne indsats. Parallelt hermed er arbejdsmarkedsområdet i gang med at styrke sin virksomhedsrettede indsats særligt, ligesom der politisk og administrativt er stort fokus på at effektivisere byggesagsbehandlingen. I oktober/november forelægges en separat sag med konkrete forslag til styrkelse af den kommunale virksomhedsservice.
• Fokuseret markedsførsingsindsats til styrkelse af kommunens image som erhvervsvenlig kommune i tæt samspil med Gribskov Erhvervscenter. Herunder styrket kommunikation om serviceniveau og -mål, sagsbehandlingstider, indkøbs- og udbudspolitikker og kommunens erhvervsstrategiske indsatser generelt, så det mere tydeligt fremgår at kommunen arbejder aktivt for at blive en bedre erhvervskommune.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag 1: ETU 140915 DI_Kommuneark_Gribskov_2015. Dok. nr. 2012/54237 113

Bilag 2: ETU 140915 DI_Gribskov_ placeringer og værdier_2014 2015. Dok.nr. 2012/54237 114

Bilag 3: ETU 140915. DB_Gribskov resultat_2015 Dok. nr. 2012/54237 115

Læsevejledning til bilag 4 og 5.
De samlede rapporter fra DI og DB kan læses som supplement til sagen.

Bilag 4: ETU 140915 DI_samlede rapport. Dok nr. 2012/54237 116

Bilag 5: ETU 140915 DB_samlede rapport. Dok nr. 2012/54237 117


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Plan og Miljøudvalget, og Vækst- og Skoleudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning

Morten Ulrik Jørgensen og Brian Lyck Jørgensen fraværende






Mødet startet:
07:30 AM

Mødet hævet:
09:30 AM