Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
62 Serviceniveau for brugerbetaling på sociale tilbud i GK
63 Opfølgende Tilsyn i Hjemmeplejen juli 2015
64 Tilsynsrapport Kobbel-Husene 2015
65 Tilsynsrapport GBS Hestehaven 2015
66 Seniorcenter i Gilleleje – rammer og indhold
67 Indstilling til Seniorpris 2015
68 Indstilling til frivillig pris 2015
69 Praksisplan for almen praksis 2015-2018 i Region Hovedstaden

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
-Orientering om Sport 50+ festival omkring Helsingehallerne lørdag den 12. september kl. 10-16.
-Orientering om, at KL´s bestyrelse er i dialog med kommunerne om "Det nære Sundhedsvæsen - de næste skridt" via KKR.
Pause: 17:15 - 17:18



Åbne

62. Serviceniveau for brugerbetaling på sociale tilbud i GK
27.00S00 - 2015/14962

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune er udarbejdet i sammenhæng med en grundig budgetanalyse af de sociale tilbud, som administrationen iværksatte medio 2014. Resultaterne af budgetanalysen kulminerer med beslutning om takster for sociale tilbud for 2016, jf. særskilt politisk forelæggelse herom.

På baggrund af arbejdet med budgetanalyserne af de sociale tilbud har administrationen vurderet, at det er hensigtsmæssigt at lave en samlet fremstilling omkring udgifter og brugerbetaling i sociale tilbud. Dette for at sikre et bedre administrativt grundlag for, hvilke udgifter der afholdes af driften, og hvilke udgifter borgerne skal afholde. Derudover skal den samlede fremstilling give både administrationen, botilbudene og borgerne samt deres pårørende en lettere og samlet adgang til at gøre sig bekendt med de forskellige udgifter, der er forbundet med at have ophold i et botilbud.

Formål
Formålet med serviceniveauet er:

1. At klargøre, hvornår der er tale om grundlæggende forsørgelsesudgifter på lige fod med alle andre borgere i kommunen.
2. At sikre, at alle borgere i kommunens botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt ledsageordningen er omfattet af samme regler og principper for brugerbetaling.

Serviceniveaet indeholder regler og principper for brugerbetaling, herunder udgifter omkring bolig, kost, rengøring, vask, forsikring, befordring, ferie mv.

Serviceniveauet for brugerbetaling er lavet på baggrund af regler og retningslinier, som fremgår af relevant lovgivning og vejledninger på området. Der er kun i meget begrænset omfang rum til, at kommunen kan fastlægge serviceniveauet for brugerbetaling. Der, hvor der er rum, indgår det i diverse politisk fastlagte kvalitetsstandarder. Der er derfor hovedsageligt tale om en præcisering og overskuelig samling af regelgrundlaget, snarere end en kommunal politisk beslutning om serviceniveauet.

Serviceniveau for brugerbetaling kan endvidere ses som et servicetjek af hele det sociale tilbudsområde ift., om regler og retningslinier for brugerbetaling følges. I forlængelse af gennemgangen sikres det, at der rettes op, hvor dette ikke er tilfældet.

Målgruppe
Målgruppen for ”Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune” er både de sociale tilbud i kommunen og borgere, der bor i kommunens botilbud eller benytter kommunens aktivitets- og samværstilbud eller ledsageordningen.

Det grundlæggende afsæt for serviceniveauet for brugerbetaling tager afsæt i kompensationsprincippet. Kompensationsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang får kompensation for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Kompensationen kan ske ved at gøre samfundets tilbud tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Den kan også ske ved at stille særlige ydelser til rådighed, som specielt imødekommer den enkelte persons individuelle behov. Kompensationsprincippet vedrører kun de merudgifter, der skyldes den nedsatte funktionsevne, og ikke de udgifter, som personen i alle tilfælde ville have haft. Og dermed at borgeren samtidig skal ligestilles med resten af befolkningen og selv bidrage til at dække sine grundlæggende udgifter til forsørgelse.

Udgiftstyper
I skemaet herunder er i kort form oplistet de forskellige udgiftstyper. For en mere indgående beskrivelse henvises til den samlede fremstilling af Serviceniveau for brugerbetaling, der er vedlagt som bilag. De forskellige udgiftstyper er markeret med rød, orange/gul og blå for at vise, hvor det er muligt at fastsætte et kommunalt serviceniveau (blå), hvor lovreguleringen er udtømmende (rød), og derimellem (orange/gul).

Udgifter relateret til selve boligen:	Indhold / lovgivning	Bemærkninger
Bolig-/lejeudgift § 108 og § 105	Beregning af boligudgiften er nøje reguleret i lovgivningen
Bolig-/lejeudgift § 107	Fastsættelse af borgerens egenbetaling sker konkret og individuelt ud fra borgerens økonomi, livssituation og forpligtelser. Borgeren skal have et passende beløb til personlige fornødenheder efter fradrag af opholdsbetaling. Udvalget vil kunne fastsætte et vejledende niveau for "Passende beløb til personlig fornødenheder".	Social- og Sundhedsudvalget besluttede vejledende retningslinier for rådighedsbeløb for pensionister og kontantshjælpmodtagere på møde d. 13. april 2011, pkt. 43. Det vejledende rådighedsbeløb ved fastsættelse af egenbetaling i § 107-tilbud vil skulle tage udgangspunkt i samme kriterier med tillæg af eventuelle udgifter til egen bolig under opholdet, samt udgifter til kost på botilbuddet.
Vedligeholdelse og istandsættelse	Beboerens vedligeholdelses- pligt samt pligt til istand- sættelse ved fraflytning er reguleret i lovgivningen.
Forbrugsudgifter, el og varme	Beboeren skal betale for el og varme. Betaling er reguleret i lovgivningen.
Udgifter under opholdet:
Kost	Beboeren skal betale for kost svarende til udgiften. Udvalget kan beslutte en maksimumpris. Det er dog ikke muligt at yde kommunalt tilskud til kosten.	Fællesspisning, madplaner og hyppighed fastlægges som en del af beboernes med- bestemmelse for eget liv i samarbejde med beboerne på det enkelte botilbud, og der er derfor variationer i både pris, og i hvor ofte der er fællesspisning botilbudene imellem.
Rengøring, vinduespolering og tøjvask	Udgangspunktet er, at beboerne selv skal klare rengøring og tøjvask, medmindre beboerens funktionsniveau ikke gør dette muligt. Hvem, der kan visiteres til rengøring/tøjvask, er fastsat i kommunens kvalitetsstandard. Beboere, der godt kan gøre rent/vaske tøj, men som ikke ønsker det, kan tilkøbe ydelsen af botilbudet for en betaling svarende til de faktiske omkostninger.	Der er konstateret forskelle i, hvem der modtager hjælp til rengøring/tøjvask på de enkelte botilbud, og der vil derfor skulle ske en harmonisering på området. Udgifter til "vask og papir m.v." er fastsat til 350 kr. pr. måned pr. beboer for døgndækkede tilbud, og omfatter udgifter til vaskepulver, rengøringsmidler, håndklæder, toiletpapir, køkkenruller, o.lign.
Forsikringer, tv-/multimedielicens, programmer, it-forbindelse	Borgerens betaling er nøje reguleret i lovgivningen.
Andre personlige udgifter - personlige plejeprodukter, frisør, fodpleje, alm. tandlæge, briller, beklædning m.m.	Borgeren skal selv afholde udgifterne.
Befordring:
Kørsel til fritidsaktiviteter med botilbudets bus	Borgeren skal afholde de direkte driftsudgifter. For at lette administrationen af ordningen vil der fra 2015 opkræves et beløb svarende til statens lave kilometertakst (2,05 kr./km i 2015), der svarer til de gennemsnitlige direkte driftsudgifter ved kørsel i et motorkøretøj.	Botilbudene har hidtil ført særlige driftsregnskaber med indkøb af brændstof m.m. Der vil ved at opkræve km-takst ske en forenklet administration og harmonisering mellem botilbudene. Hvis flere borgere kører sammen, fordeles udgiften mellem deltagerne.
Kørsel til behandling	Borgerens betaling er nøje reguleret i lovgivningen.
Kørsel til træning efter serviceloven	Borgeren skal som udgangspunkt transportere sig selv. For borgere, der visiteres til kørsel, er fastsat en egenbetaling på 155 kr./mdr. Kommunen kan fastsætte et andet serviceniveau for egenbetalingen.
Kørsel til aktivitet- og samværstilbud	Befordring til og fra tilbudet betales af kommunen. Er lovreguleret.
Kørsel til beskyttet beskæftigelse	Borgeren skal selv betale en udgift svarende til befordring de første 10 km hver vej. Kommunen skal betale resten. Er lovreguleret.	Det er konstateret, at der ikke er konsekvens i opkrævningen af borgernes egenbetaling, hvilket vil blive gennemgået og rettet op.
Andre typer af udgifter:
Udgifter til materialer og udflugter m.m. i aktivitets- og samværstilbud.	Det kan besluttes, at borgerne helt eller delvist selv skal afholde udgiften. SSU har i en kvalitetsstandard besluttet, at borgerne skal afholde udgifter til materialer og udflugter.	Det er konstateret, at ikke alle aktivitets- og samværstilbud opkræver borgere for borgerens egenbetaling. Det vil derfor blive sikret, at kvalitetsstandarden efterleves.
Ferie, udflugter og småture	Borgeren skal selv afholde egne rejseudgifter samt entreer og bespisning m.m.	Udgifter til personale, løn og rejseomkostninger m.m. afholdes af botilbudet. I hvilket omfang de enkelte tilbud tilbyder ferierejser, skal fastsættes som en del af taksten.
Fritidsaktiviteter	Borgeren skal selv afholde udgifter til fritidsaktiviteter.	Mulighed for at søge merudgifter.
Ledsageordning	Ledsagelsen er gratis, men borgeren skal afholde udgifter til befordring og entreer m.m. Mulighed for at søge tilskud til dækning af ledsagerudgifterne. Er lovreguleret.	I dag ydes i konkrete tilfælde et tilskud på ca. 800 kr./år til dækning af ledsagerudgifter.
Medicin	Borgeren skal selv afholde medicinudgifter. Der kan søges om kronikertilskud og merudgifter. Er lovreguleret.
Fysioterapi	Borgeren skal selv betale med mindre borgeren er henvist til vederlagsfri fysioterapi af egen læge. Er lovreguleret.
Personlige hjælpemidler	Bevilliges af borgerens handle-/betalingskommune.
Dødsfald	Borgerens efterladte skal sørge for at rydde boet. Hvis kommunen skal sørge for begravelsen, indtræder kommunen i boet. SSU har vedtaget en kvalitetsstandard for offentlig begravelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender den samlede beskrivelse af "Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere på sociale tilbud i Gribskov Kommune".

Som følge af, at området er stærkt lovreguleret, anbefales det endvidere, at administrationen bemyndiges til løbende at opdatere serviceniveau for brugerbetaling ifm. lovændringer - dog minimum 1 gang årligt i forbindelse med regulering af takster for betaling af kost etc. De steder, hvor der i dag er fastlagt serviceniveau gennem politisk besluttede kvalitetsstandarder, vil ændring i serviceniveauet ske gennem politisk beslutning.

Endelig anbefaler administrationen, på baggrund af høringen i Handicaprådet, at dokumentet udleveres til berørte borgere/pårørende i relevante sociale tilbud i kommunen.

Lovgrundlag
Fremgår specifikt i bilagsdokumentet for de enkelte udgiftstyper.

Økonomi
Gennemgangen og tydeliggørelsen af det administrative grundlag for, hvilke udgifter der skal afholdes af driften, og hvilke udgifter borgerne skal afholde, har indgået i arbejdet med budgetanalyse af de sociale tilbud og er dermed fuldt indarbejdet i takstgrundlagene for de sociale tilbud fremadrettet. Samlet set er der kun tale om en mindre økonomisk justering for det sociale tilbudsområde.

Høring
Handicaprådet afgav følgende høringssvar på deres møde den 26. august 2015:
Handicaprådet lægger vægt på, at borgerne altid skal vurderes individuelt, men bakker op om at vurderingen kan ske med afsæt i en fælles ramme. Handicaprådet bakker op om arbejdet med at skabe tydelighed og gennemsigtighed omkring regler og serviceniveauer.

Handicaprådet vurderer, at materialet er gennemarbejdet. Der er tale om godt materiale, som kan være en hjælp for borgere, der søger oplysninger. En læser kan bruge overskrifter til hurtigt at finde frem til det emne, læseren er interesseret i. Desværre er brugen af farver ingen hjælp for borgere med nedsat syn, fordi de anvendte farver ikke kan skelnes fra hinanden.

Det er vigtigt, at materialet opdateres minimum en gang om året, så det er aktuelt, og det er vigtigt, at materialet bliver gjort tilgængeligt for alle berørte borgere.

Bilag
Bilag til HR 26.08.2015: Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere på sociale tilbud i Gribskov Kommune (dok. nr. 2015/14962 001) 14 sider



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
1. at beslutte takst på 350 kr. pr. måned pr. beboer i døgndækkede tilbud for "vask og papir m.v."
2. at godkende "Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune".
3. at bemyndige administrationen til løbende at opdatere serviceniveau for brugerbetaling i forbindelse med lovændringer - dog minimum én gang årligt i forbindelse med regulering af takster for betaling af kost etc.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
4. at tiltræde, at administrationen gør dokumentet fysisk tilgængeligt for berørte borgere/pårørende i relevante sociale tilbud i kommunen.

Beslutning
1.-3. Anbefalet
4. Tiltrådt





63. Opfølgende Tilsyn i Hjemmeplejen juli 2015
29.00G00 - 2015/26281

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om indstillingens punkt 2 og tage orienteringen om gennemført anmeldt opfølgende tilsyn i juli måned 2015 hos to leverandører af hjemmepleje og hjemmesygepleje i Gribskov Kommune til efterretning.

Baggrund
På baggrund af kommunalt tilsyn i hjemmeplejen i efteråret 2014 og i foråret 2015 er 2 nuværende fritvalgsleverandører af hjemmepleje og hjemmesygepleje blevet tildelt påbud.

• BM Pleje blev tildelt et gult påbud i november 2014 og et rødt påbud i juni 2015 på grund af mangelfuld dokumentation samt fejl i medicinskemaer i forhold til upræcis angivelse af dosis og fejl i medicindoseringæsker.
• Bonderosen Hjemmepleje og Rengøring A/S blev tildelt et rødt påbud i september 2014 og endnu et rødt påbud i juni 2015,på grund af mangelfuld dokumentation samt fejl i medicinskemaer i forhold til upræcise doseringer og fejl i medicinophældninger.

Begge leverandører har udarbejdet handleplaner til opretning af de konstaterede fejl og mangler.

Opfølgning på påbud og handleplan.
Som opfølgning på de to røde påbud fra juni 2015 er følgende gennemført;

• De to leverandører har effektueret godkendte handleplaner med ugentlig status til Center for Social og Sundhed
• Leverandøren har på krav fra kommunen foretaget en systematisk gennemgang af medicinskemaer på samtlige borgere, der er visiteret til medicindosering og medicinadministration.
• Ud over leverandørens egenkontrol har Center for Social og Sundhed gennemgået 49 af de i alt 135 medicinskemaer hos Bonderosens Pleje og Rengøring samt 15 ud af de i alt 30 medicinskemaer hos BM Pleje. I de tilfælde, hvor der ved denne gennemgang fandtes fejl og mangler, er leverandøren blevet orienteret om dette og bedt om at rette op.
• Opfølgende tilsyn ved ekstern tilsynsfører er gennemført i juli måned.

De opfølgende eksterne tilsyn er gennemført af Socialtilsyn Øst i Holbæk. Tilsynene er gennemført som generelle driftorienterede anmeldte tilsyn med udgangspunkt i Gribskov Kommunes Servicebeskrivelse for borgere i eget hjem uden for plejecenter samt gældende lovgivning indenfor Lov om Social Service og Sundhedsloven. Derudover er der gennemført individuelt tilsyn i borgerens hjem på henholdsvis 3 borgere hos BM Pleje og 5 borgere hos Bonderosen Pleje og Rengøring med særligt fokus på medicinområdet og de fejl og mangler, der tidligere er konstateret på netop dette område.

Tilsynets konklusion i forhold til medicinhåndtering hos begge leverandører.
På baggrund af de tidligere kritiske fund har Tilsynet gennemgået medicinskemaer i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier, tjekket at disse er korrekt udfyldt, og at der er påført indikationer ud for hvert præparat samt kontrolleret, at ophældt medicin i doseringsæsker svarer til det angivne på medicinskemaet.

• Tilsynet har ikke fundet fejl og mangler i forhold til medicinhåndtering, hverken hos Bonderosen Pleje og Rengøring eller hos BM Pleje.

De øvrige væsentlige konklusioner og anbefalinger fra de enkelte tilsyn præsenteres nedenfor.

Opfølgende tilsyn hos Bonderosen Pleje og Rengøring A/S.
Det opfølgende tilsyn blev gennemført d. 28. og 29. juli 2015.

Tilsynets samlede vurdering
Det er tilsynets hovedindtryk, at Bonderosen Pleje og Rengøring A/S udfører kompetent og tilfredsstillende sygepleje, pleje og omsorg samt praktisk hjælp.

Bonderosen Pleje og Rengøring A/S efterlever krav fra kommunale instrukser, men skal arbejde målrettet med f.eks. rehabilitering, forbedret indsats til borgere med demens og tydeligere ernæringsopfølgning.

Bonderosen Pleje og Rengøring A/S skal sikre kontinuitet hos borgerne, så der ikke fortsat opleves mange hjælpere/vikarer i borgernes hjem.

Tilsynets anbefalinger.
Tilsynet har anbefalinger indenfor følgende temaer:

Inddragelse og retssikkerhed:Det anbefales, at kravet til én-strenget dokumentation overholdes ved at dokumentere aftaler om inddragelse af pårørende eller værge i borgerens journal, samt at der udarbejdes instruks til medarbejderne, når disse inddrages omkring borgerens økonomi.

Ledelsesmæssige anvisninger og dokumentationsamt De særlige helbredsmæssige behov: Det anbefales at sikre en løbende og mere konsekvent dokumentation af faglige observationer fra de daglige medarbejdere, der kan begrunde og underbygge faglige vurderinger. Desuden anbefales det, at der konsekvent udarbejdes en helbredsmæssig helhedsvurdering hos alle borgere, der modtager sygepleje. Dette for at sikre opfølgning på individuelle helbredsmæssige problemstillinger.


Borgerens oplevelse af kontinuitetsamt Rehabilitering, træning m.m.:Det anbefales, at fortsætte udviklingen af Bonderosens Pleje og Rengøring A/S til én samlet organisation, så borgerne oplever færre medarbejdere/vikarer i deres hjem. Desuden anbefales faglige drøftelser om f.eks. muligheder for rehabiliteringsindsatser hos den enkelte borger og dokumentation af disse.

Kompetencer, uddannelse og kvalitetssikring: Det anbefales, at der sikres kompetenceudvikling i forhold til demens, rehabilitering og ikke mindst fokus på observationer/dokumentation af leverandørens indsats.

Det individuelle tilsyn:Det anbefales igen at begrænse antallet af medarbejdere i borgerens hjem samt sikre, at alle medarbejdere kan identificeres på arbejdsbeklædningen.

Administrationens vurdering af tilsynet.
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynets fund viser, at den indsats, der er gennemført omkring medicinhåndtering, har haft det nødvendige gennemslag, således at der er rettet op på de tidligere fundne fejl og mangler.
Tilsynets øvrige fund vil blive fulgt op på førstkommende driftmøde mellem Bonderosens Pleje og Rengøring A/S og Center for Social og Sundhed.

Tilsynets fund giver ikke anledning til yderligere opfølgning ud over den tætte dialog og de hyppige opfølgende ordinære og ekstraordinære tilsyn, der allerede er besluttet iværksat.

Opfølgende tilsyn hos BM Pleje
Det opfølgende tilsyn blev gennemført d. 27.- 29. juli 2015.

Tilsynets samlede vurdering
Det er tilsynets hovedindtryk, at BM Pleje udfører kompetent og tilfredsstillende sygepleje, pleje og omsorg samt praktisk hjælp.

BM Pleje efterlever krav fra kommunale instrukser, men skal arbejde målrettet med f.eks.rehabilitering og tydeligere ernæringsopfølgning.

BM Plejes organisering gør, at borgeren oplever færre medarbejdere i eget hjem, hvilket giver kontinuitet.

Tilsynets anbefalinger.
Tilsynet har anbefalinger indenfor følgende temaer:

Inddragelse og retssikkerhed:Det anbefales at dokumentere aftaler om inddragelse af pårørende eller værge i borgerens journal, samt at der udarbejdes instruks til medarbejderne, når disse inddrages omkring borgerens økonomi. Desuden anbefales det at sikre overholdelse og dokumentation af accept af videregivelse af personfølsomme oplysninger samt overholdelse af forpligtigelse, når man fungerer som lægens medhjælp. Her tænkes specifikt på en sikring af, at borgeren på et oplyst grundlag accepterer den ordinerede behandling.

Ledelsesmæssige anvisninger og dokumentationsamt De særlige helbredsmæssige behov: Alle personfølsomme notater fra borgermapper bør indføres i den individuelle elektroniske journal. Det anbefales tillige at sikre en løbende og mere konsekvent dokumentation af faglige observationer fra de daglige medarbejdere, der kan begrunde og underbygge faglige vurderinger. Desuden anbefales det, at der konsekvent udarbejdes en helbredsmæssig helhedsvurdering hos alle borgere, der modtager sygepleje. Dette for at sikre opfølgning på individuelle helbredsmæssige problemstillinger.

Rehabilitering, træning m.m.:Der anbefales faglige drøftelser om f.eks. muligheder for rehabiliteringsindsatser hos den enkelte borger og dokumentation af disse.

Kompetencer, uddannelse og kvalitetssikring: Det anbefales, at der sikres kompetenceudvikling i forhold til demens, rehabilitering og ikke mindst fokus på observationer/dokumentation af egen indsats.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynets fund viser, at den indsats, der er gennemført omkring medicinhåndtering, har haft det nødvendige gennemslag, således at der er rettet op på de tidligere fundne fejl og mangler.
Tilsynets øvrige fund vil blive fulgt op på førstkommende driftsmøde mellem BM Pleje og Center for Social og Sundhed.

Administrationens samlede anbefaling
Tilsynet har, ud over de direkte anbefalinger til henholdsvis Bonderosens Pleje og Rengøring og BM Pleje, ligeledes anbefalinger, som opfordrer til dialog med myndigheden om:

• forbedrede og opdaterede funktionsvurderinger, der er mindre end 18 måneder gamle.
• afklaring af konkrete forventninger til indsatsen for rehabilitering, aktivering, vedligehold af færdigheder og samspillet med terapeuter
• mulighed for sparring omkring den pædagogiske indsats til borgere med demens.

De anbefalinger som tilsynet retter mod myndigheden vil blive indarbejdet i det igangsatte forbedringsarbejde som Social og sundhedsudvalget fik forelagt den 3. juni 2015, som led i kvalitetsopfølgningen.

Derudover har Social- og sundhedsudvalget den 24. august besluttet at der skal gennemføres ordinære og ekstraordinære tilsyn i 3./4. kvartal 2015 samt 1. kvartal 2016.


Lovgrundlag

§ 151. Den stedlige kommune har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.

§ 151 c. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91.

LBK nr. 1202 af 14/11/2014 af Sundhedsloven §§ 138 og 139;

§ 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.

§ 139. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning.

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11/12/2006;

Ansvar; Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for hjemmesygeplejens opgavevaretagelse, også i tilfælde, hvor opgaverne varetages af private leverandører. Kommunalbestyrelsen vil således skulle føre tilsyn med, at borgerne får den ydelse, de har krav på i henhold til den afgørelse, der er truffet om tildeling af hjemmesygepleje.

Økonomi

Høring
Tilsynsrapporterne har været sendt i høring hos leverandørerne.
Begge leverandørers tilbagemeldinger er vedlagt som bilag.

Ældrerådet behandler tilsynsrapporterne på et ekstraordinært møde den 7. september 2015. Ældrerådets høringssvar bliver sendt til udvalget pr. mail samt omdelt på mødet og indarbejdet i dagsordenen i forbindelse med protokollering.

Høringssvar fra Ældrerådet afgivet på ekstraordinært møde den 7. september 2015:
Ældrerådet kan ikke tage administrationens indstilling om at tage orienteringen om de gennemførte anmeldte tilsyn til efterretning.

Der er stadig betydelige svigt i den pleje, som udføres af de to firmaer.
Ældrerådet kan derfor fuldt ud gå ind for:

”Administrationens samlede anbefaling
Tilsynet har, ud over de direkte anbefalinger til henholdsvis Bonderosens Pleje og Rengøring og BM Pleje, ligeledes anbefalinger, som opfordrer til dialog med myndigheden om:

• forbedrede og opdaterede funktionsvurderinger, der er mindre end 18 måneder gamle.
• afklaring af konkrete forventninger til indsatsen for rehabilitering, aktivering, vedligehold af færdigheder og samspillet med terapeuter
• mulighed for sparring omkring den pædagogiske indsats til borgere med demens

De anbefalinger, som tilsynet retter mod myndigheden, vil blive indarbejdet i det igangsatte
forbedringsarbejde, som Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt den 3. juni 2015 som led i
kvalitetsopfølgningen.
Derudover har Social- og Sundhedsudvalget den 24. august besluttet, at der skal
gennemføres ordinære og ekstraordinære tilsyn i 3./4. kvartal 2015 samt 1. kvartal 2016.”

Ældrerådet udtrykker samtidig forundring over, at der ikke er overensstemmelse mellem tilsynets samlede vurdering og tilsynets mange specifikke anbefalinger.

Ældrerådet finder det derfor ganske væsentligt, at der i de kommende tre kvartaler gennem- føres en omhyggelig vurdering af de to firmaers kontraktlige forpligtelser.

For denne vurdering er det afgørende

• At de kommende tilsyn viser tilfredsstillende resultat -
• herunder at der udføres et antal stikprøver, der er såvel analytisk som juridisk tilstrækkeligt -
• At usikkerheden om rehabilitering og aktivering afklares inden de kommende tilsyn
• At den anbefalede dialog mellem Gribskov Kommune og de to firmaer ikke får karakter af en ledelsesmæssig indsats fra Gribskov Kommunes side.
• At der ikke viser sig behov for at udstede gule eller røde påbud.

Bilag

Bilag 1. SU 09.09.2015; Tilsynsrapport Bonderosen juli 2015. (dok. nr. 2015/26281 001)

Bilag 2. SU 09.09.2015; Tilsynsrapport BM Pleje juli 2015. (dok. nr. 2015/26281 002)

Bilag 3. SU 09.09.2015; Høringssvar fra Bonderosen. (dok. nr. 2015/26281 003)

Bilag 4. SU 09.09.2015; Høringssvar fra BM Pleje. (dok. nr. 2015/26281 004)

Bilag 5. SU 09.09.2015; Tilsynsrapport Bonderosen april 2015. (dok. nr. 2015/26281 005)

Bilag 6. SU 09.09.2015; Tilsynsrapport BM Pleje april 2015. (dok. nr. 2015/26281 006)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen om gennemført anmeldt tilsyn hos hhv. Bonderosen Pleje og Rengøring A/S og BM Pleje til efterretning

2. at beslutte, at tilsynets anbefalinger for hjemmeplejen indarbejdes i leverandørens opgaveløsning

3. at beslutte at tilsynets anbefalinger indarbejdes i myndighedens opgaveløsning


Beslutning
1. Taget til efterretning
2.-3. Besluttet




64. Tilsynsrapport Kobbel-Husene 2015
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Kobbelhusenes afdeling Gydevej d. 3. juni 2015, samt til godkendelse af plan for opfølgning.

Tilsynsbesøget havde til formål at re-godkende tilbuddet. Socialtilsynet fandt ved tilsynsbesøget alvorlige kritiske forhold og har følgende truffet afgørelse om skærpet tilsyn for perioden 1. august til 31. oktober 2015.

Det skærpede tilsyn betyder, at Kobbelhusene inden for et sæt tidsfrister skal kunne dokumentere, at der er iværksat en proces i forhold til at løse de forhold, der har udløst det skærpede tilsyn.

Der er derfor udarbejdet en række strategi- og handleplaner, som er fremsendt til Socialtilsynet ultimo august, hvori samtidig lægges en tidsplan for den fremadrettede indsats. Endvidere er flere af de oplistede indsatser allerede sat i værk grundet den korte tidsfrist.

Der vil være opfølgende besøg fra Tilsynet ultimo september, herunder interview med ledelse og medarbejdere.

Således afventer re-godkendelsen fortsat.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste udviklingspunkter fra tilsynsrapporten, samt beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse i form af strategi- og handleplaner fremsendt til Tilsynet.

Tilsynsrapporten samt Kobbelhusenes strategi- og handleplaner er vedlagt som bilag.

Tilsynets overordnede vurderinger
Da tilsynsrapporten handler om re-godkendelse, er alle kvalitetsmodellens temaer gennemgået. Oplysninger fra det driftsorienterede tilsynsbesøg i 2014 er inddraget i re-godkendelsen.

I tilsynsrapporterne bedømmes der som bekendt ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Under temaet Uddannelse og beskæftigelsegives scoren 3,0, da det vurderes, at man på Gydevej har fokus på, at alle borgere er i beskæftigelse, ligesom man har eget Særligt Tilrettelagt Dagtilbud. Tilbuddet kan yderligere kvalificeres med dokumentation af indsats i forhold til de opstillede mål.

Temaet Selvstændighed og relationer får scoren 2,3. På grund af målgruppens bredde ses en udfordring i at støtte alle i at leve et selvstændigt liv med sociale relationer. De mål, som sættes for borgerne i forhold til selvstændighed, sættes i nogle tilfælde uden systematik. Der efterlyses sammenhæng i aktiviteter, i personalets adfærd samt i de anvendte metoder. Det konkluderes, at der har været mange tiltag for at støtte borgerne i kontakt og samvær med familie, men kun med lille udbytte.

Temaet Målgruppe, metoder og resultaterfår scoren 2,1. Der ses udfordringer i at opstille fælles faglige metoder, som kan tilgodese den brede målgruppes forskellige behov. Der opleves uoverensstemmelser mellem ledelse og medarbejderes syn på faglige tilgange og metoder, hvilket giver en stor udfordring i at finde fælles fagligt ståsted, samt at få dokumenteret den pædagogiske indsats.
Der mangler endvidere retningslinjer for procedure ved borgere, som oplever overgreb fra andre borgere, i tråd med procedure for overgreb mellem beboere og ansatte. Botilbuddets mange aflåsninger af døre og skabe sker ud fra et generelt hensyn, og der savnes individuelle vurderinger af hver enkelt borgers behov.
Desuden vurderer Socialtilsynet, at der skal være øget fokus på at sikre, at de begrænsninger, som tilbuddet opsætter, har lovmæssig hjemmel.

Temaet Organisation og ledelsefår scoren 2,2. Socialtilsynet vurderer, at Kobbelhusene som organisation er præget af ustabilitet og manglende kontinuitet, idet der gennem flere år har været stor personalegennemstrømning og højt sygefravær. Borgerne har behov for tryghed i en hverdag med genkendelige ansigter og forudsigelighed. Socialtilsynet savner rammer for en strategisk udvikling, som imødekommer denne udfordring.


Temaet Kompetencer får scoren 2,0. Ligeledes her spiller stor personalegennemstrømning og højt sygefravær ind, idet der bruges mange vikarer, hvilket begrænser muligheden for stabile medarbejdere med de kompetencer, som er relevante for målgruppen.
Socialtilsynet påpeger behovet for et strategisk fokus, som sikrer, at de nødvendige kompetencer er til stede på kort såvel som lang sigt.

Temaet Fysiske rammer får scoren 3,7, idet Kobbelhusene har rammer, som både tager højde for målgruppen og understøtter indsatsens formål. Der er moderne, lyse faciliteter, en stor sansehave og motionsgård, men det vurderes, at disse muligheder ikke udnyttes optimalt.

Udviklingspunkter
Tilsynet peger på følgende:

1. Tilbuddet kan med fordel understøtte arbejdet med beskæftigelse yderligere ved at sikre, at der tages udgangspunkt i de mål, der er opstillet for den enkelte borger. Herunder sikre hensyn til borgernes individuelle behov og forudsætninger for at stimulere til udvikling og læring.
2. For at sikre udvikling af selvstændighed og opnå ensartet tilgang bør tilbuddet opstille et målhierarki, hvor der sikres en rød tråd mellem de indsatsmål borgerens handlekommune har opstillet til 1) mål, 2) delmål, og 3) konkret anvisning af metode i praksis. Samtidig skal der være rum for evaluering og opfølgning med henblik på egen læring.
3. Tilbuddet skal afklare fælles faglige tilgange og metoder. Tilbuddet bør have fokus på sammensætning af målgruppen, herunder på hvordan der sikres trivsel og positive resultater for den enkelte borger. For at sikre kvaliteten bør tilbuddet intensivere arbejdet med resultatdokumentation for at sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv indsats. Til understøttelse af borgernes fysiske og mentale sundhed samt forebyggelse af magtanvendelser og overgreb bør tilbuddet være opmærksom på den enkelte borgers frie bevægelsesmulighed samt opstille beredskab i forhold til overgreb i lighed med de retningslinjer, som er opstillet for medarbejdere.
4. Tilbuddet bør opstille en plan for, hvordan der strategisk skal arbejdes hen mod at få skabt ro og stabilitet i personalegruppen med henblik på at sikre kontinuitet, tryghed og dermed udvikling hos borgerne. Ledelsen og medarbejderne bør finde frem til en bedre måde at samarbejde på, så samskabelse kan blive udgangspunktet omkring borgerne.
5. Der er behov for at opnå mere stabile forhold omkring personalet for at sikre, at der er de relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov, samt at der udarbejdes en strategi for målrettet kompetenceudvikling.
6. Der er behov for at finde individuelle løsninger for borgere, som har behov for særlige begrænsninger i deres frihed.

Den videre proces
Der er nedsat en ledelsesbåret Taskforce på tværs af Center for Social og Sundhed og kommunens HR-funktion, som har til opgave at sikre den fremadrettede indsats for at løse de forhold, der har udløst det skærpede tilsyn. Taskforcen er således ansvarlig for udarbejdelse af strategi- og handleplaner og udmøntningen heraf.

Som det fremgår af bilag 2-7, er der udarbejdet ialt 6 strategi- og handleplaner med følgende fokus:

• Strategi og handleplan for implementering af relevante faglige tilgange og metoder til målgruppen
• Strategi og handleplan for sikring af tilfredsstillende praksis for dokumentation og evaluering af den pædagogiske indsats
• Redegørelse, strategi og handleplan for, hvordan borgerens selvbestemmelsesret sikres
• Redegørelse og strategi samt handleplan for forbedring af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere
• Strategi og handleplan for minimering af personalegennemstrømning
• Strategi og handleplan for sikring af, at borgerne er omgivet af medarbejdere med relevante kompetencer

Fremadrettet vil der være et tæt samarbejde mellem ledelsen af Kobbelhusene, LU Kobbelhusene og TaskForce. Der er endvidere nedsat arbejdsgrupper i LU, som har fokus på både den internt-organisatoriske og den faglige praksis på Kobbelhusene.

Kommuner, der har borgere på Kobbelhusene, er orienteret om det skærpede tilsyn af Socialtilsyn Hovedstaden, ligesom der også er orientering om det skærpede tilsyn på Tilbudsportal.

Orienterende møde med de pårørende indgår i handleplanen.

Tilsynsrapporten forelægges Handicaprådet d. 22/9-2015.

Social- og Sundhedsudvalget forelægges ny status på re-godkendelse af Kobbelhusene på udvalgets møde den 4. november. Afhængig af, hvornår administrationen modtager tilbagemelding fra Socialtilsyn Hovedstaden, kan det blive nødvendigt at eftersende status efter udsendelse af dagsorden.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: SSU 09.09.2015: Tilsynsrapport Kobbel-Husene 2015 (2014/38360 025). Læsevejledning: Side 1-6. Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Bilag 2: SSU 09.09.2015 Strategi og handleplan for implementering af relevante faglige tilgange og metoder til målgruppen (2014/38360/031)

Bilag 3: SSU 09.09.2015 Strategi og handleplan for sikring af tilfredsstillende praksis for dokumentation og evaluering af den pædagogiske indsats (2014/38360/28)

Bilag 4: SSU 09.09.2015 Redegørelse, strategi og handleplan for, hvordan borgerens selvbestemmelsesret sikres (2014/38360/30)

Bilag 5: SSU 09.09.2015 Redegørelse og strategi samt handleplan for forbedring af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere (2014/38360/29)

Bilag 6: SSU 09.09.2015 Strategi og handleplan for minimering af personalegennemstrømning (2014/38360/26)

Bilag 7: SSU 09.09.2015 Strategi og handleplan for sikring af, at borgerne er omgivet af medarbejdere med relevante kompetencer (2014/38360/27)



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende plan for opfølgning jf. bilag 2-7.

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Godkendt




65. Tilsynsrapport GBS Hestehaven 2015
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget for sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Gribskov Bo- og Støttecenters (GBS) afdeling Hestehaven den 20. april 2015, samt til godkendelse af plan for opfølgning.

Tilsynsbesøget havde til formål at følge op på opmærksomhedspunkterne fra sidste tilsynsbesøg i juli 2014, hvor Hestehaven blev regodkendt, og havde fokus på anvendelse af metoder, dokumentation og resultater samt økonomi.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten, samt beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

I tilsynsrapporterne bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Tilsynets overordnede vurderinger
Tilsynsbesøget d. 20. april 2015 fokuserede på udvalgte opmærksomhedspunkter fra regodkendelsen i 2014. Overordnet konkluderer Socialtilsynet, at Hestehaven er et velfungerende botilbud for borgere med varige psykiske funktionsnedsættelser, som med støtte kan klare sin hverdag.

Ledelsen af Hestehaven har arbejdet med opmærksomhedspunkterne fra tilsynet i 2014, herunder udarbejdet handleplaner for opfølgning på disse. Ligeledes har de haft fokus på medarbejdernes implementering af konkrete mål i deres arbejde. Det er fortsat et opmærksomhedspunkt at opstille konkrete mål for arbejdet med beskæftigelse, selvstændighed og sociale kompetencer. Hestehaven roses for at arbejde med en fælles faglig forståelse af pædagogikken, idet dette styrker den professionelle tilgang til borgerne.

Nedenfor gennemgås Hestehavens score for hver af de 7 temaer i Kvalitetsmodellen, jvf også figuren.Tema 1) 'Uddannelse og beskæftigelse' gives scoren 3,5 på baggrund af bedømmelser fra både tilsynet i 2014 og 2015. Her vurderer Socialtilsynet, at Hestehaven har fokus på borgernes beskæftigelsesønsker. Hestehaven samarbejder med jobcenteret for at finde relevante skånejob, der matcher borgerens ressourcer og interesser, hvilket er med til at styrke borgerens arbejdsidentitet. Borgerne har mulighed for at kombinere beskæftigelse på beskyttet værksted med arbejde på en offentlig arbejdsplads, hvilket de sætter stor pris på. Et udviklingspunkt er dog som nævnt at styrke indsatsen for at opstille konkrete mål for arbejdet med beskæftigelse, selvstændighed og sociale kompetencer og opfølgning herpå.

Tema 2) 'Selvstændighed og relationer' gives scoren 4, idet Socialtilsynet vurderer, at Hestehaven arbejder med at udvikle borgerens sociale kompetencer og relationer. Borgerne trænes i praktiske færdigheder på hjemmedage, samt inddrages i at lave aftensmad i fælleshuset. Bofællesskabet sætter gode rammer for dette med fælles faciliteter og personaledækning eftermiddag og aften. Der er desuden fokus på et godt samarbejde med pårørende, som inviteres til sociale arrangementer.

Tema 3) 'Målgruppe, metode og resultater' gives scoren 4 på baggrund af bedømmelser fra både tilsynet i 2014 og i 2015. Målgruppen er klart defineret, og Hestehaven anvender relevante pædagogiske metoder med udgangspunkt i relationspædagogik og en anerkendende tilgang, som skaber trivsel og udvikling hos borgerne. Et udviklingspunkt er dog målfastsættelse i handleplaner og opfølgning på brug af metoder. Socialtilsynet vurderer, at det faglige arbejde kan styrkes gennem et øget fokus på dokumentation, samt hvordan der arbejdes med mål og opfølgning på indsatser, herunder at fokusere på en kulturændring fra primært mundtlig til skriftlig dokumentation. Socialtilsynet roser særligt Hestehaven for at lytte til borgernes ønsker og respektere og anerkende dem. Borgerne har indflydelse på beslutninger, der vedrører dem selv og deres hverdag og trives godt med dette. Desuden er der fokus på både fysisk og mental sundhed, og borgerne har med støtte fra Hestehaven adgang til relevante sundhedsydelser. Der er også ros til Hestehavens pædagogiske praksis i.f.t. at forebygge magtanvendelser.

Tema 4) 'Organisation og ledelse' gives scoren 4,8. Socialtilsynet vurderer, at ledelsen har fokus på organisationsudvikling. De har bla. lavet en handleplan, som følger op på opmærksomhedspunkterne fra tilsynet i 2014. Dette styrker det faglige arbejde samt dokumentationen af konkrete mål. Ledelsen er faglig kompetent og har lang erfaring med målgruppen og har formået at nedbringe sygefraværet. Dog anbefales regelmæssig ekstern supervision som et udviklingspunkt.

Under tema 5) 'Kompetencer' videreføres scoren 4,5 fra tilsynet i 2014. Her er altså ingen nye betragtninger.

Tema 6) 'Økonomi' får scoren 3,3, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi er bæredygtig og giver mulighed for investeringer. Der er et mindre underskud i budgettet for 2015, som indhentes gennem overført overskud fra 2013. Tilbuddets budget roses for at afspejle målgruppe og metoder.

Tema 7) 'Fysiske rammer' gives scoren 5, fordi Hestehavens fysiske rammer giver gode muligheder for både privatliv i egen lejlighed med have og mulighed for samvær og fællesspisning, hvilket styrker borgernes sociale kompetencer. Borgernes ønsker og behov afspejles i indretningen, og de får tryghed gennem naboer og medarbejdere.

Socialtilsynet kommer igen i 2016 og foretager den årlige lovpligtige opfølgning.

Rapporten forelægges Handicaprådet på møde den 22/9-2015.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.

Økonomi



Bilag
SSU 09.09.2015: Tilsynsrapport Hestehaven 2015 (2014/38360 024)
Læsevejledning: Læs primært side 1-7. Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende den planlagte opfølgning

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Godkendt




66. Seniorcenter i Gilleleje – rammer og indhold
27.35G00 - 2015/19296

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om rammerne for Seniorcenter Gilleleje.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 18. marts 2015 besluttet, at der igangsættes en åben brugerinddragende proces hen mod etablering af Seniorcenter Gilleleje med så mange brugere og interesserede aktører som muligt. Det har været et væsentligt kriterium, at der sker en bred inddragelse af borgere fra Gillelejeområdet, og at ideerne fødes her, samt at erfaringer og viden fra Gribskov Seniorcenter indgår i arbejdet.

På dialogmøde om visioner og aktiviteter for Seniorcenter Gilleleje den 7. maj 2015 i Gilleleje deltog ca. 125 interesserede borgere, og der blev i forlængelse af dialogmødet nedsat en række arbejdsgrupper. Administrationen har faciliteret arbejdet i 3 arbejdsgrupper med afsæt i "Kommissorium for etablering af seniorcenter i Gilleleje – Indhold", som fremgår af bilag 1.

Desuden har arbejdsgrupperne aflagt besøg på aktivitetscentrene Paraplyen i Frederiksværk, Grønnegadecentret i Hillerød og Gribskov Seniorcenter i Helsinge med henblik på at indhente relevante erfaringer og lade sig inspirere.

Anbefalinger fra arbejdsgrupperne
Med afsæt i ovennævnte kommissorium har målet været at arbejde bredt med ønsker og ideer til indhold og at udarbejde konkrete forslag og anbefalinger til koncept for Seniorcenter i Gilleleje til præsentation for Social- og sundhedsudvalget.
I det følgende præsenteres en opsummering af resultatet af arbejdet i arbejdsgrupperne. Opsummeringen er gengivet i en række temaer. Det fulde sammendrag af arbejdsgruppernes arbejde fremgår af bilag 2.

Vision, mission og målgruppe
Arbejdsgrupperne anbefaler, at huset skal være åbent for selvhjulpne borgere på 60+ og førtidspensionister og gerne for alle borgere, herunder sommerhusbeboere. Huset skal danne rammen om et hyggeligt og rart sted at være, hvor man kan møde andre mennesker. Arbejdsgrupperne anbefaler videre jævnfør sammendraget, at: " 'Gilleleje Aktivitetshus' skal give brugerne mulighed for gennem samvær med andre, at få inspiration til at se livet og tilværelsen fra nye vinkler, og måske gå i gang med nye ting, som kan danne grobund for et indholdsrigt liv, det gode liv." Huset kan også være med til at styrke integrationen af nye tilflyttere i kommunen.

Navn
Arbejdsgrupperne anbefaler, at huset navngives "Gilleleje Aktivitetshus", idet navnet signalerer åbenhed og aktivitet, frem for at navngive huset "Seniorcenter Gilleleje", som arbejdsgrupperne forbinder med plejehjem og institution. Navnet "Seniorcenter Gilleleje" kan afholde den yngre del af målgruppen i at komme.

Forretningsmodel
Arbejdsgrupperne ser det som en væsentlig parameter, at der startes op helt fra bunden for at give mulighed for at skabe et hus med sin helt egen kultur. Der ønskes en opbygning med en selvstændig brugerforening og et brugerråd efter nogenlunde samme model, som den der anvendes i Gribskov Seniorcenter, med en høj grad af brugerstyring.

Arbejdsgrupperne anbefaler ikke at indgå i en fælles konstellation med Gribskov Seniorcenter, men ser meget gerne, at der samarbejdes og videndeles i det omfang, det er muligt.
Arbejdsgrupperne har skitseret fordele og ulemper ved de to forretningsmodeller og vurderer, at fordelene ved at oprette en selvstændig institution i Gilleleje er at foretrække. Det er især det at kunne være medvirkende til at starte helt fra bunden og kunne skabe et hus med sin helt egen kultur, der vægter mest, og som giver den største motivation for arbejdsgruppens deltagere, for at indgå i det kommende arbejde med at forme seniorcentret. For uddybning se bilag 2, side 5 under bilag a.

Daglig leder
Det er afgørende, at der ansættes en leder fra start til at håndtere de administrative og
organisatoriske opgaver, som f.eks. økonomi, driftsopgaver og evt. fundraising. Lederen bør
være koordinerende i forhold til aktiviteter og brug af lokaler og skal varetage rollen som
inspirator, igangsætter og konfliktløser, således at brugerne kan holde fokus på aktiviteterne og det sociale samvær. Arbejdsgrupperne er opmærksomme på, at det årlige kontingent skal være med til at finansiere den daglige drift, som det er tilfældet i Gribskov Seniorcenter.

Størrelse, tilgængelighed og indretning
Med udgangspunkt i demografiske tal for Gribskov Kommune og det faktiske brugerantal for
Gribskov Seniorcenter i Helsinge skønnes der at være et potentiale på ca. 700 brugere til et
seniorcenter i Gilleleje, hvilket svarer til antallet af brugere i Gribskov Seniorcenter.
Et hus på størrelse med Gribskov Seniorcenter med en central og let tilgængelig placering vil være velegnet, men arbejdsgrupperne påpeger, at det er vigtigt, at stedet kan etableres hurtigt, frem for at det har den rette størrelse, men at der bør være udvidelsesmuligheder. En midlertidig placering kunne være en løsning med henblik på at komme hurtigt i gang. Det er væsentligt, at huset er handicapegnet, og at der er plads til bevægelsesaktiviteter.

Café
Helt afgørende er, at der bliver mulighed for at indrette en café fra start, da caféen er stedet,
hvor man mødes med andre brugere og skaber nye relationer, og hvor nye idéer til aktiviteter opstår. Erfaringer fra andre aktivitetshuse viser, at caféen er nerven og omdrejningspunktet for disse huse – et nødvendigt samlingspunkt, som er husenes eksistensgrundlag.

Placering
Arbejdsgrupperne ser flere muligheder for placeringen af Seniorcenter Gilleleje og peger bl.a. på Pyramiden, Vesterbrogade 54-56 (Biblioteket og Det gamle Rådhus) og på Birkevang 214, 1. sal. Disse lokaliteter, der ligger godt tilgængeligt med gode parkeringsforhold og fine udearealer, har hver deres særlige fortrin.
I det omfang, at det kan blive nødvendigt at dele lokaler med andre interessenter og foreninger, ser arbejdsgrupperne gerne, at det bliver seniorcentret i Gilleleje, der har den overordnede styring heraf. For uddybning se bilag 2, side 3.

Idékatalog
Arbejdsgrupperne har samlet alle idéerne fra dialogmødet den 7. maj i et idékatalog, og café og bevægelsesaktiviteter er det, der efterspørges mest. Dette viser sig også at være tilfældet for de aktivitetscentre, som arbejdsgrupperne har besøgt.
Arbejdsgrupperne er af den opfattelse, at når først lokalerne er der, skal aktiviteterne nok
komme, for det er ikke kreativiteten, idéerne eller lysten, der mangler. Idékatalog over aktiviteter fremgår af bilag 2, side 6 under bilag b.

Den videre proces hen mod etablering af et Seniorcenter i Gilleleje
Administrationen har i de tidligere fremlagte sager lagt vægt på, at omdrejningspunktet for
brugen og driften af et seniorcenter i Gilleleje er, at brugerne og andre interesserede aktører
inddrages i tilrettelæggelsen og udformningen af seniorcentret.

Dialogmødet den 7. maj og det videre arbejde i arbejdsgrupperne har understreget, at der er store forventninger til det kommende seniorcenter, og at der er stor interesse for at medvirke i det videre arbejde.

Det er et opmærksomhedspunkt, at placering afklares indenfor en kort tidshorisont, idet processen omkring etablering har været længe undervejs. En yderligere udskydelse af planerne for etablering kan evt gøre det vanskeligt at fastholde det nuværende engagement og den gejst, der er skabt.

Placering af seniorcenter i Gilleleje forventes derfor afklaret i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016.

Administrationen anbefaler
Med afsæt i arbejdsgruppernes anbefaling anbefaler administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om, at rammerne for Seniorcenter Gilleleje baserer sig på følgende 4 elementer:

1) Forretningsmodel, vision og mission:

a At seniorcentret drives som del af et samlet Gribskov Seniorcenter med en afdeling i Gilleleje og en i Helsinge med fælles ledelse. Dette af hensyn til økonomiske og organisatoriske stordriftsfordele og synergier, herunder fleksibilitet i forhold til at personale kan understøtte arbejdet begge steder.
b At der oprettes egen brugerforening og brugerråd for afdelingen i Gilleleje med afsæt i samme model, som den der anvendes i Gribskov Seniorcenter, hvor et årligt medlemskontingent skal være med til at finansiere den daglige drift.
c At der med udgangspunkt i arbejdsgruppernes forslag arbejdes videre med formulering af vision og mission i samarbejde med kommende brugere i forbindelse med udarbejdelse af brugerforeningens vedtægter. Brugerforeningen skal
understøtte ønsket om at skabe et hus med sin helt egen kultur.

2) Målgruppe:

• At målgruppen for det kommende seniorcenter i Gilleleje defineres som værende selvhjulpne borgere på 60+ og førtidspensionister med folkeregisteradresse i Gribskov Kommune.

3) Navn:

• At det kommende seniorcenter i Gilleleje navngives ”Gilleleje Aktivitetshus”.

4) Aktivitetskoordinator

• At den daglige drift og koordinering sker ved en aktivitetskoordinator. Aktivitetskoordinator ansættes med det samme timeantal som aktivitetskoordinatoren i Gribskov Seniorcenter i Helsinge under en samlet ledelse under Gribskov

Seniorcenter.

Processen frem mod etablering
Administrationen har skitseret en mulig proces frem mod etablering af seniorcentret nedenfor.

2. halvår 2015

• SSU behandler sagen om "Seniorcenter i Gilleleje - Indhold" på møde den 9. september
• Beslutning om "Placering af seniorcenter i Gilleleje" forventes at indgå i budgetforhandlingerne for 2016
• Udarbejdelse af aktivitetsplan frem mod åbning
• Planlægning af og istandsættelse / indretning af lokaler
• Etablering af en samlet ledelsesstruktur for Seniorcenter Gribskov med afdelinger i Gilleleje og Helsinge
• Udarbejdelse af vedtægter for brugerforening for seniorcenter i Gilleleje i samarbejde med kommende brugere, herunder definition af vision og mission
• Indkaldelse til stiftende generalforsamling for brugerforeningen

1. halvår 2016

• Ansættelse af aktivitetskoordinator
• Udarbejdelse af etablerings- og driftsbudget
• Afholdelse af stiftende generalforsamling for brugerforeningen
• Etablering af brugerråd
• Indvielsesfest
• Hvervning af frivillige og brugere
• Udarbejdelse af kommunikationsplan
• Etablering af webside mm.
• 
  
  Lovgrundlag

LBK nr. 150 af 16/02/2015, Bekendtgørelse af lov om Social Service, §79


Økonomi
I budgetaftalen for 2014-17 er der afsat 0,4 mio. kr. til etablering af et Seniorcenter i Gilleleje.

I budgetaftalen 2015-18 er der afsat 200.000 kr. til aktivitetskoordinatoren.

Høring
Orienteringssvar afgivet på Handicaprådets møde den 26. august 2015:

1. Orienteringen taget til efterretning.

Handicaprådet ser frem til at blive hørt vedrørende placering af det kommende seniorcenter i Gilleleje. Handicaprådet anmoder Social- og Sundhedsudvalget til at sørge for, at kun handicapegnede lokaler udvælges til at være mulige placeringsforslag for det kommende seniorcenter i Gilleleje.

Høring i Ældrerådet den 31. august 2015:
Siden Ældrerådet har haft sagen i høring, er der fremkommet nye oplysninger, som har betydning for økonomien. Bilag 3 indeholder sagsfremstillingen til Ældrerådet, og følgende høringssvar er givet på baggrund heraf:

Ældrerådet er overordentlig tilfreds med, at der er fastlagt en proces til etablering af et seniorcenter i Gilleleje.
Ældrerådet støtter den fastlagte procesplan og tidsramme frem mod for etablering af seniorcentret/ aktivitetshuset.
Ældrerådet vil fortsat anbefale at benytte Vesterbrogade 54, Det gamle Rådhus, til Aktivitetshus Gilleleje.


Bilag
BILAG SSU 09.09.2015: Bilag 1: Kommisisorium for etablering af seniorcenter i Gilleleje - Indhold Dok.nr: 2015/19296 005

BILAG SSU 09.09.2015: Bilag 2: Sammendrag af arbejdsgruppernes arbejde omkring seniorcenter i Gilleleje – indhold. Dok.nr: 2015/19296 006

BILAG SSU 09.09.2015: Bilag 3: Sagsfremstilling til Ældrerådet. Dok. nr: 2015/19296 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at beslutte

1. forretningsmodel, vision og mission (punkt 1a - 1c) som beskrevet i sagsfremstillingen
2. målgruppe (punkt 2) som beskrevet i sagsfremstillingen
3. navn (punkt 3) som beskrevet i sagsfremstillingen
4. at den daglige drift og koordinering sker ved en aktivitetskoordinator (punkt 4) som beskrevet i sagsfremstillingen

Beslutning
1.-4. Besluttet




67. Indstilling til Seniorpris 2015
00.06G00 - 2015/23113

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om en prismodtager til Seniorprisen 2015.

Social- og Sundhedsudvalget stiftede i 2013 en Seniorpris, hvis formål er at påskønne og vise anerkendelse for den frivillige og sociale indsats seniorer gør i kommunen.

Indstillingsrådet, som består af 2 repræsentanter fra henholdsvis Frivilligcenter Helsinge, Frivilligcenter og Selvhjælp Græsted samt Frivilligt Forum, har den 14. juli 2015 behandlet de indkomne indstillinger til til Seniorprisen. I alt er der modtaget 3 indstillinger, og indstillingsrådet indstiller i enighed de 3 kandidater, hvoraf en kandidat skal udvælges til modtagelse af Seniorprisen 2015.

Seniorprisen på 5.000 kr. gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation som:

1. gør en helt særlig indsats inden for det frivillige arbejde, og som har et aktiverende og/eller forebyggende sigte (§ 79)
2. skaber opmærksomhed omkring den frivillige indsats på ældreområdet
3. samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
4. skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov Kommune

Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Annoncering om prisen har været i dagspressen, hvor foreninger, grupper og personer har haft mulighed for at fremsende motiverede forslag til at modtage prisen. Frist for indsendelse af kandidater var den 6. juli 2015. Fristen blev forlænget til den 10. juli på grund af få tilmeldinger.

Seniorprisen uddeles, og navnet på prismodtageren offentliggøres, i forbindelse med Ældremessen den 1. oktober 2015 i Gillelejehallen.


Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 om Social Service, §79.
Kommunalfuldmagtsreglerne

Økonomi
Seniorprisen på 5.000 kr. finansieres på ramme 34104, konto 32 - Øvrige tilskud og aktiviteter

Bilag
Bilag til denne sag er lukket og kan alene findes i POLAR.

BILAG SSU 09.09.2015: Oversigt over indstillede kandidater til Seniorprisen 2015
(sagsnr. 2015/23113 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at beslutte, hvilken af de indstillede kandidater, der skal modtage Seniorprisen 2015

Beslutning
1. Besluttet.





68. Indstilling til frivillig pris 2015
29.09G00 - 2015/05392

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om tildeling af Frivilligprisen 2015.

Social- og Sundhedsudvalget stiftede i 2013 en Frivilligpris, hvis formål er at påskønne og vise anerkendelse for den frivillige sociale indsats i kommunen.

Indstillingsrådet, som består af 2 repræsentanter fra henholdsvis Frivilligcenter Helsinge, Frivilligcenter og Selvhjælp Græsted samt Frivilligt Forum, har den 14. juli 2015 behandlet de indkomne indstillinger til Frivilligprisen. I alt er der modtaget 7 indstillinger, hvoraf 1 af dem først er afsendt og modtaget efter indstillingsfristen den 10. juli, og derfor ikke er kommet i betragtning som en kandidat i år. Indstillingsrådet indstiller i enighed 3 kandidater til modtagelse af Frivilligprisen 2015.
Se bilag 1.

Frivilligprisen, der er på 5.000 kr., gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation som:

1. gør en helt særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde
2. skaber opmærksomhed omkring det frivillige sociale arbejde
3. samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
4. skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov Kommune

Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Social- og Sundhedsudvalget kan til hver en tid beslutte, ikke at uddele prisen.

Annoncering om prisen har været i dagspressen ugerne 23-25, hvor foreninger, grupper og personer har haft mulighed for at fremsende motiverede forslag til at modtage prisen. Ligeledes er de to frivilligcentre blevet kontaktet direkte mhp. at udbrede kendskabet til prisen og deadline. Frist for indsendelse af kandidater var 6. juli 2015, som blev forlænget til 10. juli 2015 grundet få indstillinger.

Frivilligprisen uddeles, og navnet på prismodtageren offentliggøres, i forbindelse med Frivillig Fredag Festen den 25. september 2015 i Byrådssalen.

Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015, Bekendtgørelse af lov om Social Service, §18

VEJ nr. 12 af 15/02/2011, Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven
(Vejledning nr. 1 til serviceloven) afsnit IX.


Økonomi
Servicelovens § 18. Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Puljen kan søges løbende.

Der er i 2015 afsat kr. 58.680 kr. til pulje 1, hvoraf der tidligere er besluttet udmøntning af kr. 16.900 kr.
Frivilligprisen er på 5.000 kr.

Bilag
Bilag til denne sag er lukket og kan alene findes i POLAR.

BILAG 1 SSU 09.09.2015: Oversigt over indstillede kandidater til Frivilligprisen (sagsnr. 2015/05392 032)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at beslutte, hvem af de indstillede kandidater, der skal modtage Frivilligprisen 2015.

Beslutning
1. Besluttet





69. Praksisplan for almen praksis 2015-2018 i Region Hovedstaden
30.00G00 - 2014/22299

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
I henhold til Lov nr. 904 om ændring af Sundhedsloven m.v. skal der i hver kommunal og regional valgperiode udarbejdes en praksisplan for almen praksis som en del af regionens sundhedsplan. Praksisplanen udarbejdes af Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden.
Praksisplanudvalget for Region Hovedstaden har færdiggjort og udsendt Praksisplan for almen praksis 2015-2018 til høring med høringsfrist den 18. oktober 2015.

Formål og sammenhæng til Sundhedsaftalen
Overenskomsten med almenpraksis ligger til grund for praksisplanen. Praksisplanen skal understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen og sikre sundhedsaftalens gennemførelse ift. de opgaver, som almen praksis skal løfte. Praksisplanen er dermed et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger (parterne).

Almen praksis er i henhold til Sundhedslovens §57B, stk. 2 forpligtet til at varetage de opgaver, som er beskrevet i Sundhedsaftalen, såfremt opgaverne beskrives i praksisplanen. Udførelsen af opgaverne forudsætter, at opgaverne enten er omfattet af overenskomsten, eller indgår i en underliggende aftale om vilkårene for opgavernes udførelse.

Formålet med den nye praksisplan er:

• At styrke kvaliteten, kapaciteten og rammerne om almenpraksis.
• At værne om almenpraksis som en attraktiv arbejdsplads.
• At styrke tilliden mellem samarbejdsparterne på tværs af faggrupper og sektorer.
• At flytte fokus fra samarbejdsaftaler hen mod nye organisatoriske samarbejdsformer, der passer til de opgaver, der skal løses - med patienten i centrum for løsningen.

I Praksisplanen er relevante opgaver fra Sundhedsaftalen beskrevet med fokus på almen praksis’ rolle i opgaveløsningen. Praksisplanen er bygget op efter samme principper og mål som Sundhedsaftalen og uddyber almen praksis' løsning af de opgaver, der er beskrevet i Sundhedsaftalen. Byrådet har i februar måned 2015 tiltrådt Sundhedsaftalen for 2015-2018.

Sammenhængen mellem Sundhedsaftalen og Praksisplanen kan illustreres på følgende måde:

Kilde: KL

Indholdet i Praksisplanen
Praksisplanen indeholder følgende dele:

Del 1: Indledning.
Del 2: Politiske mål:

1. Patienten som aktiv samarbejdspart, som beskriver almen praksis opgaver og rolle ift samarbejde med patienter og pårørende i og om patienternes behandlingsforløb, patientevalueringer og -inddragelse, samarbejdet om utilsigtede hændelser samt Patientinddragelsesudvalget.
2. Nye samarbejdsformer, som beskriver almen praksis opgaver ift udvikling af tværsektoriel ledelse i samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder, for at sikre patienter, der modtager behandling i flere sektorer, et sammenhængende og helhedsrettet forløb.
3. Lighed i sundhed, som beskriver almen praksis opgaver ift tidlig opsporing af særligt sårbare og udsatte borgere samt tilrettelæggelse af differentierede indsatser ud fra patienternes konkrete behov.

Del 3: Kapacitet og tilgængelighed:
Denne del beskriver lægedækning, praksisstruktur, rekruttering og fastholdelse, betjening af akuttilbud, herunder samarbejdet ift de kommunale tilbud og betjeningen af plejecentre, botilbud, hjemmebesøg m.v. samt tilgængelighed til almen praksis.
Del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen:
Denne del beskriver samarbejdet om bestemte målgrupper, der modtager behandling i mere end een sektor ad gangen, f.eks. kronisk syge, ældre medicinske patienter, lungepatienter (bl.a. KOL), kræftpatienter, gravide, nyfødte og børn, psykisk syge m.fl. samt anvendelse af det Fælles Medicin Kort (FMK) og øvrig digital kommunikation.
Del 5: Kvalitet:
Denne del omhandler udvikling af kvaliteten, implementering af Den Danske Kvalitetsmodel, den sundhedsfaglige og den patientoplevede kvalitet samt brugen af data til kvalitetsudvikling (f.eks. kvalitetsdatabaser m.v.).

Opsamling
Praksisplan er den første fælles Praksisplan, hvor kommuner, almen praksis og region H i regi af Praksisplanudvalget har formuleret et fælles aftale grundlag. Praksisplanudvalget består af politiske repræsentanter fra PLO Hovedstaden, Regionsrådet og 5 byrårdsmedlemmer, hvoraf Gribskov Kommune har en plads ved Birgit Roswall.

Praksisplanen har i sin første version på en række områder fået karakter af at være mere rammesættende end konkret, men den er et vigtigt værktøj til at få forpligtet almen praksis' på de opgaver, som de skal udføre. Særligt skal det fremhæves at to områder - ydelserne samtaleterapi og sygebesøg - med praksisplanen og den kommende underliggende aftale er taget ud af Overenskomsten for Almen praksis. Det betyder, vilkår og rammer samt de konkrete opgave lægerne her skal løfte skal forhandles af Praksisplanudvalget, herunder hvordan honorering skal ske. Når områderne samtale terapi og sygebesøg forhandles i hver af de 5 Praksisplanudvalg svarer det til at den del af lægernes overenskomst fremadrettet er blevet "decentraliseret" og kan have forskellige lokale modeller.

Som udgangspunkt vil honorering skulle ske inden for de rammer, der er meldt ud i Økonomiaftalerne og de midler der hidtil er brugt på områderne i region og kommuner. De økokonomiske konsekvenserne for Gribskov kommune fremgår under økonomiafsnittet.

De underliggende aftaler kan dermed variere lokalt mht. kapacitet, kommunestørrelse, befolkningsgrundlag- og sammensætning, samt lokale behov for at få løst lægelige opgaver på plejecentre m.v. I de underliggende aftaler fastsættes dermed også økonomien og kadencen for løsning af almen praksis' opgaver ift behovet.


Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Byrådet fremsender følgende høringssvar til Praksisplanudvalget, som er vedlagt som bilag:

"Gribskov Byråd har haft Praksisplan 2015-2018 i høring og har følgende
bemærkninger:

Gribskov Byråd hilser Praksisplanen velkommen som et udemærket første
grundlag til at understøtte implementering af Sundhedsaftale 3 ift. de
opgaver, som almen praksis skal løfte i samarbejde med kommuner og region i det nære sundhedsvæsen.

Byrådet ønsker, at fremtidige praksisplaner gøres mere ambitiøse ift almen
praksis-kommune samspillet, som en forudsætning for at styrke og udvikle de nære
sundhedsopgaver i kommunerne, f.eks. omkring medicinhåndtering, akuttilbud og udbygning af lokale sundhedstilbud, hvor indlæggelse ikke er nødvendig. Også på beskæftigelsesområdet ser Byrådet behovet for, at fremtidige praksisplaner bliver mere konkrete om det fælles mål at hjælpe borgere (tilbage) til arbejdet.

Byrådet vurderer, at det fulde potentiale ift. at forpligte almen praksis ikke er
indfriet med det foreliggende udkast og har dermed positive forventninger til,
at kommende praksisplaner vil sikre mere forpligtende aftaler med almen
praksis.

Byrådet tilslutter sig de to områder, der er taget ud af Almen Praksis Overenskomsten (sygebesøg og samtaleterapi), og som i den kommende proces skal konkretiseres i de underliggende aftaler mellem kommuner, region og almen praksis. Særligt finder Byrådet, at det er tilfredsstillende, at der er lavet fleksible modeller for de såkaldte sygebesøg, så kommunerne lokalt sammen med lægerne kan tilrettelægge den bedste indsats for sygebesøg til plejecentre, aflastningspladser mv.

Samtidig bemærker Byrådet, at det er nødvendigt, at rammerne for ydelsen "samtaleterapi" bliver klart beskrevet i den kommende proces med at forhandle den underliggende aftale med Almen praksis, kommuner og region".

Efter endt høringsperiode forelægges praksisplanen til endelig godkendelse i Praksisplanudvalget med henblik på, at den kan træde i kraft ved årsskiftet.


Lovgrundlag
Lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet §§57 m.fl.

Økonomi
Midlerne til finansiering af praksisplanen kommer dels fra overenskomst med Almen Praksis dels nye midler via økonomiaftalerne fra 2015 for henholdsvis regioner og kommuner. Det er en forudsætning for udlodning af midlerne, at der indgås en konkret aftale med almen praksis om decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi.

På landsplan betyder det, at der er afsat 210.000 mill. kr. til samtaleterapi og sygebesøg fra den centrale overenskomst og 200 mill kr fra kommuner og regioner.

For Gribskov Kommune forventes praksisplanmidlerne at udgøre 0,7 mill kr årligt. Midlerne er er afsat under Social- og Sundhedsudvalgets ramme i medfør af økonomiaftalen for 2015.

Høring
Høring i Handicaprådet den 26. august 2015:
Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Brug af begreb gatekeeper
Handicaprådet undrer sig over brugen af begrebet "gatekeeper". Begrebet "gatekeeper" kan forstås på mange forskellige måder, også som en funktion i en sorterings- og eksklusionsmekanisme. Derfor er det uklart, hvad det betyder for den praktiserende læges funktion, at lægen skal "varetage rollen som gatekeeper"?

Intet frit lægevalg for borgere med funktionsnedsættelse
Handicaprådet bemærker med stor bekymring, at almen praksis "ikke er forpligtede til at praktisere i lokaler, som er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser" (bl.a. bevægelighedshandicap, hørehandicap og synshandicap).


Det betyder, at der er borgere i regionen, som ikke har frit lægevalg, og som opfordres til at vælge den praktiserende læge ud fra konsultationslokalernes fysiske tilgængelighed. Den kendsgerning står i skærende kontrast til Praksisplanens ord om "at bringe patientens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes oplevelse af autonomi og evne til at mestre eget forløb".

Handicaprådet opfordrer til at oplysninger om lokalernes tilgængelighed skal være tilgængelige for borgere, og at det bliver et krav, at konsultationslokaler skal blive tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser.

Fokus på vilkår for mennesker med psykisk sygdom og psykisk mistrivsel
Handicaprådet noterer med glæde en række indsatser, der fokuserer på at forbedre det tværsektionelle samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og psykisk mistrivsel.

Handicaprådet opfordrer Social- og Sundhedsudvalget til at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at indskrive et ønske om, at fremtidige praksisplaner gøres mere ambitiøse i forhold til at sikre tilgængelighed af konsultationslokaler og frit lægevalg for borgere med funktionsnedsættelsei høringssvaret.

Høring i Ældrerådet den 31. august 2015:
Ældrerådet anbefaler, at Praksisplanen godkendes i den nuværende version.
Praksisplanen har været gennem en omfattende proces indtil nu. Mere arbejde med at justere den vil kun være “bessermachen”, der sinker det egentlige arbejde med at implementere praksisplanen.
Praksisplanen er et godt gennemarbejdet og meget omfattende udgangspunkt for den meget store udfordring, det er at prioritere og gennemføre de i alt 99 anbefalinger. Ældrerådet mener, at man i stedet for at arbejde med flere revisioner snarest bør påbegynde prioritering og planlægning af arbejdet med at implementere anbefalingerne i praksisplanen.

Bilag
Indsat herunder findes udkast til høringssvar, følgebrev, praksisplan samt bilag til praksisplan.
"Udkast til høringssvar" udgør det eneste egentlige bilag i behandling af denne sag.
De øvrige dokumenter er indsat til interesserede, der ønsker at kende alle detaljer i planen, men forudsættes ikke læst for behandling af sagen, da sagsfremstillingen indeholder et resume af planens indhold.

Bilag til SSU den 9.9.15: Følgebrev (dok.id 2014/22299 006)

Bilag til SSU den 9.9.15: Høringsliste (dok.id 2014/22299 007)

Bilag til SSU den 9.9.15: Udkast til praksisplan (dok.id 2014/22299 005)

Bilag til SSU den 9.9.15: Grundbeskrivelse (dok.id 2014/22299 008)

Bilag til SSU den 9.9.15: Udkast til høringssvar (dok. id 2014/22299 018)

Bilag til behandling af sagen i Økonomi og Byrådet
Udkast til høringssvar med ændringer anbefalet af SSU indarbejdet i teksten (dok. id 2014/22299 021)

Ovenstående bilag blev vedhæftet i forbindelse med offentliggørelse af mødeprotokollen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at:
1. anbefale Byrådet at godkende udkast til høringssvar vedr. Praksisplan 2015-2018.

Beslutning
1. Anbefalet med ændringer







Mødet startet:
04:01 PM

Mødet hævet:
06:00 PM