Indholdsfortegnelse:
Åbne
1 Konstituering af formand
2 Møderække 2015
Efterretningssager
3 Rammer omkring et §17, stk 4 udvalg
4 Gilleleje læringsområde: OPP-konstruktion med offentlig eller privat finansiering
5 Fagligt og pædagogisk grundlag for Gilleleje læringsområde
6 Gilleleje Læringsområde: Inspirationstur
7 Erfaringer fra Nordstjerneskolen
Medlemmer:
 |
|
|
|
Sisse Krøll Willemoes |
|
|
|
Ulla Dræbye |
|
|
|
|
|
Brian Lyck Jørgensen |
|
|
|
Jan Ferdinandsen |
|
|
|
|
|
Trine Mette Egetved-Sørensen |
|
|
|
Birgit Roswall |
|
|
|
|
|
Nick Madsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt
Fraværende:
Meddelelser:
Åbne
1. Konstituering af formand
00.22A00 - 2014/38412
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Skoleudvalget med henblik på at Skoleudvalget konstituerer en formand.
Skoleudvalget blev nedsat af Byrådet den 27.10.14 som et § 17, stk. 4-udvalg, med 7 medlemmer, der som udgangspunkt består af Børneudvalgets medlemmer, hvor den enkelte gruppe kan udpege et andet medlem. Formanden udpeges af udvalget.
De enkelte grupper har peget på følgende medlemmer af skoleudvalget:
- Sisse Krøll Willemoes
- Ulla Dræbye
- Brian Lyck Jørgensen
- Jan Ferdinandsen
- Trine Mette Egetved-Sørensen
- Birgit Roswall
- Nick Madsen
Administrationen anmoder Skoleudvalget om at konstituere en formand.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 186 af 19.2.2014) §§ 16, stk. 7, 17, stk. 4, 25, stk. 1 og 3.
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Skoleudvalget om at:
- Konstituere en formand for udvalget
Beslutning
- Jan Ferdinandsen blev konstitueret som formand udvalget ønskede også at konstituere en næstformand. Ulla Dræbye blev valgt
2. Møderække 2015
00.22A00 - 2014/38412
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Skoleudvalget med henblik på at anbefale Skoleudvalget at beslutte at godkende mødeplanen for 2015.
Møderne er indbyrdes koordineret, således at der ikke sker overlap mellem byrådsmøder og møder i fagudvalgene. Ligeledes er mødedatoerne fastlagt med bedst mulige kadence både i forhold til Skoleprojektets proces og til møder i Økonomiudvalget, grundet Skoleudvalgets rådgivende funktion.
Administrationen bemærker, at der grundet skoleprojektets kompleksitet, herunder at der kan ske justeringer i forhold til udbudsprocessen, kan blive løbende behov for enten mødeændringer eller ekstraordinære møder i Skoleudvalget.
Forslag til mødeplan 2015 for Skoleudvalget er:
- 21. januar kl 16
- 6. februar kl 15
- 15. april kl 15
- 08. juni kl 15
- 18. august kl. 15
- 20. oktober kl 15
- 1. december kl 15
Administrationen gør opmærksom på, at der i ovenstående møderække er en ændring fra den 16. februar til den 6. februar i forhold til fremsendte kalender-bookninger.
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse §8, stk. 1 og §20, stk. 1.
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Skoleudvalget at:
- Godkende møderækken for 2015
Beslutning
1. Godkendt med den ændring at mødet i februar bliver d. 5. februar kl. 7.30.
Efterretningssager
3. Rammer omkring et §17, stk 4 udvalg
00.22A00 - 2014/38412
Sagsfremstilling
Skoleudvalget forelægges denne sagsfremstilling med henblik på at give indblik i de rammer et § 17 stk. 4-udvalg kan arbejde inden for.
Udvalgets snitflader til stående udvalg
Skoleudvalget har som et §17, stk. 4 udvalg en forberedende og rådgivende funktion i forhold til de stående fagudvalg med afsæt i at arbejde med et helhedsorienteret perspektiv på skoleprojektet. Udvalgets opgaver er derfor alene rådgivende i forhold til de stående udvalg. Det betyder således, at udvalget kan afgive anbefalinger og indstillinger til de stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.
Skoleudvalget kan ikke træffe beslutninger på områder, der efter styrelsesvedtægten er henlagt til de stående udvalg, Økonomiudvalget eller Byrådet.
Udvalgets fokusområder har en tæt kobling til flere af de stående udvalg som eksempelvis:• Børneudvalget: Pædagogiske og læringsmæssige perspektiver
• Plan- og Miljøudvalget: Planlægningsæssige perspektiver
• Teknisk Udvalg: Tekniske forhold (feks vej og parkeringsforhold)
• Kultur- og Idrætsudvalget: Forhold vedrørende idræt og brugere af lokaler til foreningsliv
• Social- og Sundhedsudvalget: Frivillighedsområdet
• Økonomiudvalget og Byrådet: Økonomiske og udbudsmæssige perspektiver
Proces for sammenspillet med de stående fagudvalg samt ØU og Byrådet
Når Skoleudvalget skal igangsætte tiltag der berører et fagudvalgs ressortområde vil formalia være, at Skoleudvalget efter egen behandling indstiller til det pågældende fagudvalg at godkende, at arbejdet påbegyndes. Et alternativ er her, at afholde fællesmøder mellem Skoleudvalget og de relevante fagudvalg i stedet.
Samarbejdsformer med eksterne interessenter
Et § 17, stk. 4 har i forhold til de traditionelle stående fagudvalg flere muligheder for at inddrage eksterne i udvalgets arbejde.
Som et §17, stk. 4 udvalg kan udvalget vælge at invitere eksterne observatører til møderne. Observatørernes rolle er at observere udvalgets drøftelser af det specifikke punkt, hvor til observatørerne er inviteret og komme med input hvis adspurgt. Observatører deltager ikke ved udvalgets beslutning om udvalgets indstillinger/anbefalinger som ved stående udvalg, økonomiudvalget eller byrådet.
Observatørerne kan ikke deltage på de lukkede dagsordenspunkter hverken i Skoleudvalget, stående udvalg, Økonomiudvalget eller Byrådet. Som ved de stående udvalgsmøder, er Skoleudvalgets møder ikke offentlige, og der er ikke hjemmel til, at Skoleudvalget eller kommunalbestyrelsen beslutter, at møderne skal være offentlige.
Udvalgets kommissorium
Byrådet har den 15.12.14 behandlet og tiltrådt Skoleudvalgets kommissorium. Dette vedlægges som bilag.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Høring
-
Bilag
Bilag: Skoleudvalgets kommissorium. Dokumentnr.: 2014/38412 002
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Skoleudvalget:
- at tage orienteringen til efterretning
Beslutning
1. Taget til efterretning
4. Gilleleje læringsområde: OPP-konstruktion med offentlig eller privat finansiering
88.24Ø00 - 2015/01020
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til Skoleudvalget med henblik på at orientere om forskellene mellem de to OPP-konstruktioner: OPP med privat finansiering og med offentlig finansiering (tidligere beskrevet som OPS).
Den 24.11.14 besluttede Byrådet at igangsætte en businesscase, som blandt andet skal afdække fordele og ulemper ved at udbyde bygningen i en OPP konstruktion med privat finansiering eller med offentlig finansiering (tidligere betegnet OPS). Businesscasen er pt. under udarbejdelse.
OPP med privat finansiering
I en OPP med privat finansiering er anlæg, drift og finansiering dvs. den fulde investering placeret hos den private part. Det private konsortium ejer skolen i kontraktperioden, typisk i 25 år og kommunen betaler udelukkende til det private konsortium gennem kvartalsvise drifts- og vedligeholdelsesbetalinger. Indenrigsministeriets låneregler forudsætter ved denne model, at kommunen skal deponere et beløb svarende til anlægsomkostningerne. I stedet for at tage pengene op ad kassen og betale for bygningen deponeres den vurderede anlægssum altså. Beløbet deponeres i takt med opførelsen af bygningen. Beløbet frigives løbende i kontaktperioden, således at 1/25 del af det fulde beløb frigives hvert år fra det år bygningen er opført. Såfremt anlægssummen er 150 mio. kr. vil der blive frigivet 6 mio. kr. årligt.
Kommunen kan dog ansøge Økonomi- og indenrigsministeriet om andel i lånepuljemidler. De lånepuljemidler vi eventuelt vil kunne få andel i, vil i denne model virke som deponeringsfritagelse således, at vi skal deponere den vurderede anlægssum minus de tildelte lånemidler. Såfremt det vælges at gå videre med en OPP-model med privat finansiering skal disse muligheder afsøges nærmere. I en OPP-model med privat finansiering vil en pensionskasse højst sandsynligt indgå i det private konsortium som finansiel part.
Fordelen ved OPP med private finansiering er, at snitfladen i forhold til risikofordelingen mellem den private og den offentlige part er ren og det underbygger incitamentsstrukturen for den private part. Det private konsortium får i denne model incitament til i højere grad at sammentænke anlæg, drift og vedligehold og dermed at optimere på den samlede totaløkonomi. Det kan gøres ved at skyde flere penge ind i anlægget - til mere innovative løsninger af højere og mere bæredygtig kvalitet - som vil bevirke at drifts- og vedligeholdelsesbetalingerne vil blive lavere.
OPP med offentlig finansiering
I en OPP med offentlig finansiering (modellen for Nordstjerneskolen) er ejerforholdet kommunalt, idet kommunen betaler anlægsomkostningerne ved ibrugtagning af bygningen. Baggrunden for dette valg på Nordstjerneskolen var bl. a., at det blev vurderet, at privat finansiering ville være dyrere end den finansiering, som kommunen kunne få gennem KommuneKredit. Der er konkret tale om en model, hvor kommunen har indgået en 25 årig kontrakt, hvorigennem bygningsdrift og vedligehold af bygningen mv. er reguleret. Det private konsortium stiller i denne model en garanti, der giver sikkerhed for at den private part lever op til kontrakten.
Da kommunen i forbindelse med en ny skole i Gilleleje har afsat langt størstedelen af anlægsmidlerne i budgettet, vil det nye læringsområde kunne finansieres med disse midler uden at betale nævneværdige finansieringsomkostninger. Derimod vil kommunen ved et OPP med privat finansiering både skulle deponere og betale for selve anlægsarbejdet og konsortiets finansieringsomkostninger, skattebetalinger mv. gennem de løbende drifts- og vedligeholdelsesbetalinger. De samlede omkostninger vil altså være højere i en løsning med privat finansiering.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Miljøforhold
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Skoleudvalget:
- At tage orienteringen til efterretning
Beslutning
1. Tager til efterretning
5. Fagligt og pædagogisk grundlag for Gilleleje læringsområde
17.00G00 - 2015/01163
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Skoleudvalget med henblik på at orientere om det faglige og pædagogiske grundlag, som bør indtænkes i etableringen af Gilleleje Læringsområde.
Baggrund
I arbejdet med etableringen af Gilleleje Læringsområde er der på national plan besluttet en folkeskolereform der sætter ramme om skoledelen. Derudover er det i Gribskov Kommune besluttet at arbejde med folkeskolereformen i et bredere perspektiv i form af en lokal læringsreform, der udover folkeskolen omfatter fritidsliv og dagtilbud og dermed har fokus på børn og unge fra 0-18 år. Læringsreformen sætter således ramme om hele Gilleleje Læringsområde.
Overordnet om læringsreformen
I folkeskolereformen er der opstillet tre klare mål der angiver et fælles højt ambitionsniveau:
Nationale mål
- At udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige som muligt.
- At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
- At styrke tilliden til og trivslen i dagtilbud og folkeskolen med respekt for professionel viden og praksis.
Kommunale mål
Gribskov Kommune arbejder med folkeskolereformen i et bredere perspektiv i den lokale læringsreform, hvor de overordnede nationale mål er udfoldet i fem kommunale mål:
- Faglige resultater: Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge udnytter sit potentiale uanset social baggrund.
- Sociale kompetencer: Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i inkluderende fællesskaber.
- Trivsel: Børn og unges trivsel i kommunale tilbud styrkes.
- Fremmøde: Alle børn og unge har højt og stabilt fremmøde i skolen.
- Ungdomsuddannelse: Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Fokus i læringsreformen
Der er i læringsreformen flere forskellige fokuseringer, som har betydning for etablering af Gilleleje Læringsområde.
Motion og bevægelse
Børn og unges fysiske aktivitet og bevægelse er helt afgørende for læringsreformen, hvor læring og trivsel står i centrum. Derfor skal fysisk aktivitet være en helt selvfølgelig del af hverdagen. Reformens intention er at signalere, at alle børn og unge skal være fysisk aktive hver dag for at øge deres trivsel, motivation, læring og koncentrationsevne. Samarbejde med lokalsamfundets idræts- og kulturliv skal bidrage til mange forskellige former for spændende fysiske aktiviteter.
Åbent læringsmiljø
Intentionen med det åbne læringsmiljø er, at skole, fritidstilbud, dagtilbud og lokalsamfund, herunder ungdoms- og musikskole, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at børn og unge bliver så dygtige, som de kan, og at de trives.
Børn og unges dag skal blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og at børn og unge skal bevæge sig fysisk. Børn og unge skal også lære at samarbejde, være kreative, skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge. Læringsmiljøets fysiske rammer skal derfor ikke kun omfatter bygninger, men i høj grad også udearealer og muligheden for at anvende lokalområdets faciliteter.
Det er vigtigt, at arbejdsprocesser både i skole og dagtilbudsregi kortlægges og begrundes, inden man går i gang med at indrette arbejdsfaciliteterne til voksne og børn så alle lokaler udnyttes til deres fulde potentiale. Det bør fx overvejes hvordan man indretter og hvor man placerer faglokaler og kontorarbejdspladser så lokalernes potentiale kan udnyttes fuldt ud af alle aldersgrupper og medarbejdere i løbet af dagen.
Digtialisering
En øget og kvalificeret brug af IT i læringssammenhæng kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af børn og unges læring og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge moderne og tidsvarende læring. IT skal understøtte en fleksibel tilrettelæggelse og udførelse af undervisning og læring uafhængigt af tid, sted og rum. It skal bidrage til at være udforskende og skabende og indeholde forbindelser til andre fag- og praksisområder i og uden for læringsområdet.
Fritidstilbud
En længere skoledag for alle børn medfører, at der skal skabes helhed og sammenhæng i børns liv med et tæt samarbejde mellem skole og fritidstilbud. Det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger om børns udvikling, trivsel og læring skal ske i meningsfulde sammenhænge for både børn og voksne. Fritidstilbuddene skal fortsat dels give børn mulighed for at dyrke deres interesser og dels give dem mulighed for at danne relationer til andre børn og voksne. Samtidig skal de være meningsgivende for børnene og bidrage til helhed og sammenhæng i børns liv.
Fysiske rammer i skoleregi
En varieret og motiverende dag i skoleregi betyder, at undervisningsformer, læringsmiljøer og elevernes fordeling i klasser og på hold skifter i løbet af en dag. Lærere og pædagoger skal arbejde med at tilrettelægge processer, som tilgodeser, at der er mange veje til læring.
I den understøttende undervisning skal eleverne fordybe sig og arbejde med elementer fra den fagopdelte undervisning på en ny måde og i andre organisatoriske rammer. På den måde bør de fysiske rammer være et middel til at indfri pædagogiske og faglige mål i praksis.
Når eleverne skal være fysiske aktive i gennemsnit 45 minutter hver dag, har det betydning for skolens indretning – både ude og inde. Kravet om mere bevægelse er ikke tænkt som mere idrætsundervisning, men bevægelse skal være en integreret del af skoledagens fag og øvrige aktiviteter.
Der er lagt op til at tilrettelægge elevernes læring gennem mere holddannelse. Derfor må opdeling, brug og antal af hjemklasselokaler og faglokaler drøftes. Det bør overvejes, hvordan skolens fysiske rammer imødekommer mere holddeling.
De nye fag, håndværk og design samt madkundskab, hvor elever skal lære at udvikle en idé fra proces til færdigt produkt, lægger op til de åbne læringsmiljøer, brug af udearealer og brug af lokalområdets faciliteter.
Lærere og pædagoger skal have gode muligheder for at løse deres arbejdsopgaver på skolen. De fagprofessionelle har forskellige arbejdsfunktioner i forhold til skolens kerneopgaver,fx teamsamarbejde, individuel forberedelse og efterbehandling af undervisning og aktiviteter samt elev-/forældresamtaler.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Skoleudvalget:
- at tage orienteringen til efterretning
Beslutning
1. Taget til efterretning
6. Gilleleje Læringsområde: Inspirationstur
17.00G00 - 2015/01167
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Skoleudvalget med henblik på at orientere om administrationens arbejde med planlægningen af en kommende inspirationstur for Skoleudvalget. Yderligere forelægges sagen for at give udvalget mulighed for at give input til inspirationsturen.
Administrationen er i gang med planlægningen af en inspirationstur for Skoleudvalget som forventes at blive afholdt uge 13, 2015 og vil foregå i Danmark. Forslag til datoer er tirsdag den 24. marts eller fredag den 27. marts, da der disse dage ikke ligger andre møder, hvor udvalgets medlemmer forventes at deltage.
Administrationen undersøger i øjeblikket hvilke skoler, dagtilbud mm der har etableret læringsmiljøer, der understøtter moderne og tidsvarende læring og som tilgodeser de nye fokuseringer i læringsreformen.
Skoleudvalget vil få forelagt et foreløbigt program for inspirationsturen på næste udvalgsmøde.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Skoleudvalget:
- at tage orienteringen til efterretning
- at komme med eventuelle input til inspirationsturen
- at tilkendegive hvilken af de to foreslåede datoer der skal arbejdes videre med til inspirationsturen
Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Udvalget kom med input som administrationen arbejder vider med
3. Administrationen fremsender nye datoer til inspirationstur.
7. Erfaringer fra Nordstjerneskolen
01.11G00 - 2015/01284
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til Skoleudvalget med henblik på at give en orientering om erfaringer fra Nordstjerneskolen.
Nordstjerneskolen i Helsinge blev taget i brug for 2 år siden, og der er derfor erfaringer med hvordan skolen fungerer som skole, FO og som en del af byens fritids-, forenings- og kulturliv.
Karin Magnussen, afdelingsleder på Nordstjerneskolen, deltager i dagsordenspunktet og fortæller om erfaringerne.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Høring
-
Bilag
Bilag: Erfaringer fra Nordstjerneskolen. Dokumentnr.: 2015/01284 001
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Skoleudvalget:
- At tage orientering til efterretning
Beslutning
1. Taget til efterretning
Mødet startet:
04:02 PM
Mødet hævet:
06:10 PM