Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
108 Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019
109 Udviklingsstrategi (planstrategi) 2016
110 Lokalplanlægning af erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje
111 Kulturhavn Gilleleje etape 2 - byggetilladelse - Dispensation fra lokalplan
112 Permanent antennemast i Gilleleje til erstatning for skorsten ved
Kulturhavn Gilleleje
113 Midlertidige antennemaster
114 Miljøgodkendelse af nedknusningsaktiviteter - Entreprenørfirmaet Nordkysten
115 Nyt boligområde Bavne Ager, Gilleleje. Dispensation fra lokalplan vedr
facade- og tagmateriale.
116 Rørmosevej 90, forespørgsel om mulighed for flere boliger
117 Gl. Frederiksborgvej 30, forespørgsel om udstykning og evt lokalplan
118 Etablering af biomassefyret anlæg på Vejby-Tisvilde fjernvarme -
Dispensation fra lokalplan


Efterretningssager
119 Underretning om sagsbehandlingstider- og mængde på byggesager
120 Udvikling af erhvervsområder
121 Erhvervsforhold - erhvervsklimaanalyser bla fra DI og Dansk Byggeri

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Pia Foght

Knud Antonsen

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Bo Jul Nielsens habilitet vedr. pkt. 111 blev drøftet, og det vurderes ikke at han er inhabil.

Fraværende:
Knud Antonsen

Meddelelser:
Bosætningsstrategi
En ny bosætningsstrategi er under udarbejdelse. Formålet med strategien er, at Byrådet mere målrettet kan bidrage til vækst i kommunen ved at tiltrække flere borgere og sikre at Gribskov fortsat er attraktiv som bokommune for eksisterende og kommende borgere. Arbejdet med bosætningsstrategien skal spille sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2016, ny erhvervsstrategi og ny turismestrategi (begge i regi af Erhvervs- og turismeudvalget) og med andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016. Udarbejdelse af Bosætningsstrategien er igangsat af ØU den 20.10.2014. Plan- og Miljøudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Vækst- og Skoleudvalget. På møder i oktober forelægges en sag for de to udvalg med status for det foreløbige arbejde og oplæg til det videre forløb."
Projektansøgning: "New Nordic Coast - Gilleleje"
Erhvervsstyrelsen er gået i gang med behandlingen af Gribskov Kommunes projektansøgning: "New Nordic Coast - Gilleleje". Som en del af behandlingen har man bedt Gribskov kommune, om at give kommentarer til de indledende vurderinger, som er lavet af diverse statslige myndigheder. Disse kommentarer har Gribskov Kommune afgivet i et administrativt høringssvar indenfor tidsfristen torsdag den 10. september. Der skal udvælges 10 projekter blandt de 29 ansøgninger, og der forventes fortsat svar på ansøgningen inden udgangen af 2
.
Socialdemokratiet-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Susan Kjeldgaard (A), at Mette Marianne Toltrup (A) som medlem af Byrådet indtræder i udvalget og deltager i udvalgsmøde den 23. september 2015 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
.
Bosætningsstrategi
En ny bosætningsstrategi er under udarbejdelse. Formålet med strategien er, at Byrådet mere målrettet kan bidrage til vækst i kommunen ved at tiltrække flere borgere og sikre at Gribskov fortsat er attraktiv som bokommune for eksisterende og kommende borgere. Arbejdet med bosætningsstrategien skal spille sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2016, ny erhvervsstrategi og ny turismestrategi (begge i regi af Erhvervs- og turismeudvalget) og med andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016. Udarbejdelse af Bosætningsstrategien er igangsat af ØU den 20.10.2014. Plan- og Miljøudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Vækst- og Skoleudvalget. På møder i oktober forelægges en sag for de to udvalg med status for det foreløbige arbejde og oplæg til det videre forløb."
.
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om møde vedr. mobilmaster i Tisvildeleje. Det vurderes, at byen er dækket med den nye mast, som forventes opsat i indeværende år. Der arbejdes på yderligere at styrke dækningen med en mast på stranden, og det var sidstnævnte mødet omhandlede.
.
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om dialog med Veterantogforeningen og Fredbogaard Fonden vedr. fremtidig af eventpladsen.
.
Bo Jul Nielsen orienterede om arrangement i Byfornyelsesprojektet i Græsted.
.
Mette Marianne Toltrup spurgte til problematik omk. anvendelse af helårshuse som sommerhuse. Der ønskes en sag i Udvalget.
.
Brian Lyck Jørgensen har spurgt til sikkerhed i havne ved Årsmøde, og spørgsmålet viderebringes til Ministeren
.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til status for byggetilladelse til Johnny Kampmann. Der er dialog med forvaltningen, men byggetilladelse er ikke givet endnu.
.
Projektansøgning: "New Nordic Coast - Gilleleje"
Erhvervsstyrelsen er gået i gang med behandlingen af Gribskov Kommunes projektansøgning: "New Nordic Coast - Gilleleje". Som en del af behandlingen har man bedt Gribskov kommune, om at give kommentarer til de indledende vurderinger, som er lavet af diverse statslige myndigheder. Disse kommentarer har Gribskov Kommune afgivet i et administrativt høringssvar indenfor tidsfristen torsdag den 10. september. Der skal udvælges 10 projekter blandt de 29 ansøgninger, og der forventes fortsat svar på ansøgningen inden udgangen af 2015
.
Administrationen orienterede om ansøgningsmulighed vedr. 'Stedet Tæller', som er en RealDania pulje, som inviterer yderområdernes kystbyer til at søge om støtte til projekter, der hæver kvaliteten og sætter gang i turismen. Mulige projekter er afdækket, og der er dialog med privat bygherre som påtænker at søge.




Åbne

108. Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019
00.30Ø00 - 2015/26064

Sagsfremstilling
Indledning
Det Tekniske Område behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019 og for at anbefale en beslutning om takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 10. september foretaget 1. behandling af budget 2016 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgettet for 2016-2019 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter. Derudover er der indarbejdet budget til de "iboende udfordringer", der har været i budgettet på børne- og social- og sundhedsområdet samt alle de fagudvalg der er berørt af flygtningeområdet, se bilag 1. Formålet med administrationens budgetoplæg er at fremlægge et retvisende og solidt budgetgrundlag.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set et merforbrug i administrationens budgetoplæg. Således vil der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget være et underskud på det skattefinansierede område på ca. 20 mio. kr., men på grund af nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat et kassetræk på ca. 26 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2016 på 70 mio. kr. til et overskud i 2019 på 44 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. For det første er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte. Der er således budgetteret med udgifter i 2016 på 30 mio. kr. og indtægter herfra i 2019 på ligeledes 30 mio. kr. For det andet er der i budgetoplægget indlagt store besparelser, der først implementeres fra 2017, således der er tid til at arbejde med større tiltag på tværs af områder. Besparelserne er stigende over budgetperioden.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, dels på grund af kommunens likvide situation, og dels fordi resultatet forbedres over budgetperioden efterhånden som de foreslåede besparelser slår igennem. Det er samtidig administrationens anbefaling, at underskuddet ikke bør blive større.

Budgetoplægget uddybes i bilag 1 "Administrationens budgetvurdering, budget 2016-2019" og i bilag 2 "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Budget på Det Tekniske Område
Nedenfor beskrives de ændringer, der er på Det Tekniske Område, dvs. hvor der er DUT ændringer, eller hvor der er taget hånd om iboende udfordringer. Ændringerne fremgår af det vedlagte bilag 2.

Regionens overtagelse af R- og natruter
Som følge af at Region Hovedstaden overtager R-busser og alle natruter, forventes der en besparelse for Gribskov Kommune på på 3,3 mio kr. årligt, hvilket er lagt ind i budget 2016-19

Ændringer i passagertællesystem
I budget 2016-19 er der indlagt en årlige omkostning på 0,2 mio. kr., til tilbage betaling af Gribskov Kommunes andel af omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende ændringer i Movias passagertællesystem.

Vandhandleplaner,
Der er i budget 2016 lagt 0,7 mio. kr. ind i DUT midler til Natura 2000 og vandhandleplanerne, da disse er blevet forlænget med yderligere et år.

Takster for 2016
Administrationen har beregnet forslag til takster på Det Tekniske Område på baggrund af budgetoplægget for 2016. Taksterne for 2016 kan ses i bilag 3 "Takster byggesagsgebyr mv 2016" og bilag 4 "Takster Dagrenovation, genbrugstation, kørsel mv. 2016".

Byggesagsgebyr
Taksterne vedr. byggesagsbehandling for 2015 er opgivet som en timepris, som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10. I BR 10 indføres krav om at kommunerne pr. 1. januar 2015 opkræver byggesagsgebyrer på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Gebyret kan fastsættes så det helt eller delvist dækker kommunens omkostning.

På baggrund af de opnåede erfaringer i 2015 vurderes der samlet set at være 2000 timer, der kan gebyrfinansieres. Den øvrige sagsbehandling, f.eks. generel vejledning, landzonetilladelser og henvendelser om andres ejendomme kan ikke gebyrfinansieres. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle byggesager er ca. 4 timer.

Den her fremlagte timepris baserer sig på Gribskov Kommunes timeafregningspris for specialister for 2016, med tillæg af omkostningerne til det digitale ansøgningssystem, der anvendes ved byggesager. Dette giver en samlet maksimal timepris for byggesagsbehandling på 712,58 kr.

Forsyningsområdet
For forsyningsområdet er taksterne beregnet så de er i overensstemmelse med budgetgrundlaget.

Overordnet set sker der et fald i den samlede takstopkrævning. Dette skyldes primært et fald for dagrenovation som følge af, at taksten for behandling af affald på Vestforbrænding er faldet, samtidig med at en billigere tømmepriser slår helt igennem i 2016. Ligeledes falder takst prisen for Mårum Losseplads, hvor der de sidste par år har været usikkerhed om størrelsen på beløbet af vandafledningsbidraget, bidraget er nu fastlagt pbg. af måleropgørelse. Taksten på genbrugsstationerne stiger en anelse, primært som følge af et nyt opkrævningsgrundlag, hvor Vestforbrænding opkræver helårsbeboede sommerhuse med samme takst som helårshuse. Derudover foregår der pt. en dialog med Vestforbrænding og interessentkommuner med mange sommerhuse, om en mulig revision af den måde kommunerne afregner overfor Vestforbrænding.

Hidtil er der ikke foretaget en prisfremskrivning af forsyningsindtægterne, i denne dagsorden lægges der i indstillingen op til at forsyningsindtægterne fremover prisfremskrives, og at forsyningsindtægter og -udgifter balancerer.

Private fællesveje
I forbindelse med ikrafttræden af den ny Lov om Offentlige veje, med tilhørende ændringer i Lov om private fællesveje, er der ændringer i forhold til Vejmyndighedens mulighed for atpålægge administrative omkostninger ved behandling af vejsynssager på private fællesveje.

I forbindelse med behandling af sager om istandsættelse af private fællesveje, har vejmyndigheden tidligere kunne medregne op til 9% af istandsættelsesudgifterne til dækning af administrative omkostninger til sagsbehandling. Ved ændringen i loven pålægges grundejerne at afholde dokumenterede vedligeholdelsesudgifter og dokumenterede administrative udgifter for kommunen. Dokumenterede administrative udgifter omhandler medgået tid. Det er derfor afgørende at timetaksten fastlægges under hensyn til de dokumenterede administrative omkostninger.

Idet der er tale om specialist-arbejde anbefales det, at Gribskov Kommune fastsætter en timepris der baserer sig på Gribskov Kommunes timeafregningspris for specialister der er 667,- kr/time for 2015 og 679,- kr/time for 2016.

Andet
Ved behandlingen af dette punkt er taksten fra Beredskabsstyrelsen vedr. blinde alarmer ikke kendt, hvorfor niveauet for 2015 er angivet. Taksten vil blive opdateret så snart det nye takst forligger.

Taksten for rottebekæmpelse udgør en procentmæssig andel af kommunens udgifter til bekæmpelsen beregnet som den aktuelle ejendomsværdis andel af den totale ejendomsværdi i kommunen. Kontraktsum afklares ifm. udbud.

Den videre proces i budgetarbejdet i 2015
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2016-2019 er der planlagt følgende politiske forløb:

1. oktober 2. behandling i Økonomiudvalget
8. oktober 2. behandling i Byrådet

Budget 2016-2019 har været i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 11. september-22. september. Høringssvarene samles og behandles direkte i Økonomiudvalget.



Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.


Økonomi


Bilag
Bilag 1: ØU 10.09.2015: Kopi: Administrationens budgetvurdering, budget 2016-2019 - august 2015. Dok.nr. 2015/26064 004

Bilag 2: ØU 10.09.2015: Kopi: Budget 2016-2019 - taloversigter. Dok.nr. 2015/26064 003

De to dokumenter herover er udleverede ifm. budgetseminaret, og de bedes medbragt til mødet.

Bilag 3: TEK 22.09.15 & PMU 23.09.15 Takster byggesagsgebyr mv 2016 Dok.nr. 2015/26064 006

Bilag 4: TEK 22.09.15 & PMU 23.09.15 Takster Dagrenovation, genbrugstation, kørsel mv. 2016 Dok.nr. 2015/26064 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Det Tekniske Område
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Administrationen indstiller til Det Tekniske Område, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at godkende takster for Det Tekniske Område jf. bilag 3 og bilag 4.
3. at forsynings indtægterne fremover prisfremskrives og at forsynings indtægter og udgifter balancerer.


Beslutning

1. Tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt

Knud Antonsen fraværende




109. Udviklingsstrategi (planstrategi) 2016
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Plan- og Miljøudvalget og Vækstudvalget med henblik på beslutning om den videre proces.

Baggrund
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) er byrådets overordnede strategi. Det er her, byrådet udmelder sine politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning for de kommende 2-3 byrådsperioder. Jf. planloven skal Byrådet offentliggøre en ny udviklings/planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af byrådsperioden.

Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj til at sætte retning for den ønskede vækst og udvikling. Både for byrådet selv, for eksisterende og potentielle borgere, private virksomheder og investorer og for administrationen.

Strategien vil blandt andet sætte rammen for; de kommende budgetlægninger, byrådets mere uddybende delstrategier og politikker, markedsføring af kommunen og vil vise retning for kommende offentlige og private investeringer i kommunen. Konkret vil strategien også angive, hvad byrådet vil fokusere på i den næste kommuneplan (2017-2029), som sætter rammen for kommunens arealanvendelse.

Strategien formuleres, så den holder sig på det helt overordnede niveau. Strategien suppleres af mere uddybende politikker og delstrategier, som f.eks. forebyggelsesstrategi, beskæftigelsesstrategi, bosætningsstrategi, turismestrategi og erhvervsstrategi.

Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af strategien sammen med Vækstudvalget. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.

Status
Strategiudkastet er under udarbejdelse og bygger på byrådets drøftelser på uformelle temamøder om emnet i december 2014, marts 2015 og august 2015, anbefalingerne fra Tænketanken Vækst:Gribskov og de foreløbige budgetforhandlinger for 2016-19, Budgetaftale 2015-18, samt Planstrategi 2008 og 2012 og forslag til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi.
Strategiudkastet består af fire dele:

• Byrådets vision for kommunens udvikling - formuleret som en let huskbar sætning
• Strategiske temaer som Byrådet særligt vil fokusere på i arbejdet med at virkeliggøre visionen
• En beskrivelse af ”Gribskov i dag” - hvad er kommunen kendt for, hvad er vi gode til
• En redegørelse for kommuneplanlægningen siden vedtagelsen af Planstrategi 2012 sammen med en oversigt over, hvilke dele af kommuneplanen som Udviklingsstrategi 2016 vil give anledning til at revidere i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29.

De tre sidstnævnte dele er ved at finde deres form, men visionen kræver en nærmere bearbejdning. Byrådet efterspørger en form for slogan/oneliner, der udtrykker hvad kommunen ønsker at være kendt for. På baggrund af de politiske drøftelser, anbefaler administrationen at der formuleres 7-10 forslag til en sådan oneliner. Administrationen anbefaler desuden at borgerne inddrages i udvælgelsen, for at kvalificere og give ejerskab blandt borgerne. Borgerinddragelsen kan ske gennem Ugeposten og kommunens facebook profil, ved at borgerne kan stemme på de 7-10 forslag. Efterfølgende lægges de 3-5 forslag med flest stemmer, op til endelig udvælgelse i Byrådet.

Forslag til overordnet tidsplan for den videre proces

Lovgrundlag

Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi) og §33a (om Lokal Agenda 21)


Økonomi
Økonomiudvalget har den 22.09.2014 bevilliget 30.000 kr til udvikling af ny vision for kommunens udvikling og 85.000 kr til gennemførsel af omdømmeanalyse. Beløbene finansieres via Fælles formål inden for Økonomiudvalgets driftsrammer.
20.000 kr af de 30.000 kr til vision endnu ikke er disponeret. De øvrige beløb er anvendt til formålene.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Vækst- og Skoleudvalget:

1. at godkende den foreslåede overordnede tidsplan for den videre proces.

Beslutning

1. Tiltrådt, idet der ikke gennemføres borgerafstemning vedr. slogan, men der arbejdes med en model med senere inddragelse vedr. Vision

Knud Antonsen fraværende




110. Lokalplanlægning af erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje
01.02P00 - 2015/19743

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning om den videre proces for afklaring af, om der skal udarbejdes et nyt plangrundlag for erhvervsområdet Stæremosen i den østlige del af Gilleleje.

Sagen er et led i Byrådets erhvervsstrategiske indsatser i at styrke Gribskov Kommune som attraktiv erhvervskommune. Målet er blandt andet hurtigere grundsalg i området (kommunale så vel som privatejede). Plan- og Miljøudvalget besluttede den 01.06.2015, at er behov for at vurdere om det eksisterende plangrundlag er tidssvarende i forhold til markedets efterspørgsel og Byrådets ønsker for områdets udvikling.

Baggrund og eksisterende forhold
Erhvervsområdet har været udlagt i diverse byplanvedtægter og lokalplaner siden starten af 1970'erne. Området er tidligere reguleret gennem salgsvilkår. Frem til 2005, hvor den gældende lokalplan blev vedtaget, var det muligt at opføre boliger i området og det udviklede sig derfor som et blandet bolig- og erhvervsområde.

Den eksisterende lokalplan blev vedtaget i 2005, blandt andet med det formål at ændre området til et mere 'rent' erhvervsområde uden boliger, der ikke er nødvendige for virksomhedens drift; udvide det eksisterende erhvervsområde; give mulighed for etablering af butikker med særligt pladskrævende varegrupper og skabe bedre mulighed for, at det i større omfang end tidligere blev muligt for eksisterende virksomheder at udvikle sig og for mere miljøbelastende virksomheder at etablere sig.

De seneste år har kommunen løbende modtaget forespørgsler om, at udnytte arealer i Stæremosen til mere bymæssig anvendelse herunder detailhandel, hvilket ikke er muligt inden for planlovens rammer. Ligeledes er der løbende henvendelser om at placere virksomheder anderledes end angivet i lokalplanen, hvilket har givet anledning til at Plan- og Miljøudvalget i juni igangsatte arbejdet med at vurdere om lokalplanen er tidsvarende eller om den bør revideres.

I Stæremosen er alle grunde byggemodnet og udstykket og næsten fuldt udbygget. Kommunen har i Stæremosen 4 ubebyggede parceller til salg, heraf er 3 udlagt til tung industri og 1 til mellemtung industri. Der er desuden udviklingsmuligheder ved omdannelse af allerede bebyggede ejendomme. Stæremosens placering ved Bonderupvejen gør det meget synligt for forbipasserende trafik, hvilket vægtes højt af mange virksomheder, herunder særligt butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper.




Eksisterende lokalplan
Erhvervsområdet Stæremosen er omfattet af Lokalplan 15.80 for erhvervsområdet Stæremosen fra 2005. Det er lokalplanens formål at skabe et attraktivt og bynært erhvervsområde der ikke er til gene for naboområderne, samtidig med at der skabes mest mulig plads til mere miljøbelastende virksomheder. Lokalplanen giver plads til erhverv i miljøklasse 1-5 (samt til vinteroplag af både og campingvogne).

Lokalplanens inddeling i delområder svarende til miljøklasser:



Vigtige opmærksomhedspunkter ved evt. ændring af plangrundlaget

• Erhvervsområdets naboområder er bestemmende for hvilke grænseværdier, der er gældende for den enkelte virksomheds miljøbelastning. Jo mere belastende virksomheden er, jo længere væk skal den placeres fra boliger og sommerhuse. Såfremt der ønskes mere plads til mindre belastende virksomheder og evt. nye virksomhedstyper som eksempelvis mere publikumsrettede funktioner, begrænses etableringsmulighederne alt andet lige for de mere belastende derfor tilsvarende, ligesom det potentielt kan få konsekvenser for nabovirksomheders fremtidige udfoldelsesmuligheder og daglige drift, fordi det kan påvirke tolerancen virksomhederne imellem (hvilke og hvor store, vil dog kræve en nærmere analyse).
• Det bør sikres at der er en god overgang mellem land og by ud mod det åbne land, og at området fremstår præsentabelt som en af indgangene til Gilleleje.
• Industrivej planlægges forlænget syd om byen, og det bør afdækkes om bestemmelserne ift. adgangsforhold til de enkelte grunde skal justeres.
• Området skal gerne have en klar profil der dels spiller godt sammen med Gillelejes profil og supplerer de øvrige erhvervsområder i kommunen.
• Lokalplaner reguler den fremtidige udvikling af området. En ny lokalplan vil derfor ikke begrænse igangværende, lovlig erhvervsudøvelse for eksisterende virksomheder. Det, der hidtil har været lovlig anvendelse vil derfor kunne fortsætte som hidtil. Ved ejerskifte sker der heller ikke ændringer, så længe anvendelsen ikke ændres.
• Der er i kommuneplanen udpeget et areal på omkring 4 Ha til udvidelse af Stæremosen. I forbindelse med evt. beslutning om udarbejdelse af nyt plangrundlag for det eksisterende erhvervsområde, anbefales det at medtage dette areal.

Desuden anbefaler administrationen, at der igangsættes et konkret arbejde med at forskønne området med beplantning mv., jf. intentionerne i den eksisterende lokalplan. Status for udredningen og forslag til videre proces
Administrationen er i gang med at kortlægge hvor der konkret er givet afslag til hvad; tale med ejendomsmæglere om hvilke virksomhedstyper som de anbefaler området gøres attraktiv for fremover; kortlægge hvilke virksomheder der i dag ligger 'forkert' i forhold til zoneringen i den gældende lokalplan; kortlægge beliggenheden af virksomheder i miljøklasse 4-5, samt belyse mulige konsekvenser for disse virksomheder hvis zoneringen ændres i området til fordel for lavere miljøklasser. De foreløbige resultater af arbejdet vil blive præsenteret til orientering for udvalget på mødet, og de endelige resultater forelægges på et senere møde.

Inden udvalget tager endelig stilling til, om der skal udarbejdes nyt plangrundlag, anbefaler administrationen, at der afholdes et møde med de eksisterende grundejere og virksomhedsejere i området, og at mødet afholdes i samarbejde med Gilleleje Erhvervsforening. Formålet med mødet er at afdække ønsker, behov og visioner for den videre erhvervsudvikling i området.

På baggrund af inputs fra mødet og administrationens analyser, vil udvalget så kunne tage stilling til det videre arbejde på det efterfølgende udvalgsmøde.


Lovgrundlag
Lokalplan 15.80 for erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2

Økonomi
Det vurderes at en evt. ny lokalplan af denne komplekse karakter vil kunne udarbejdes i løbet af ca. et år (afhængig af omfanget af det nye plangrundlag) og samlet forudsætte ca. 1/4-1/3 årsværk plus udgifter til evt. dialogmøder mv.

Bilag



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. At godkende procesplan for det videre arbejde

Beslutning

1. Tiltrådt

Knud Antonsen fraværende




111. Kulturhavn Gilleleje etape 2 - byggetilladelse - Dispensation fra lokalplan
007882 - 2015/21735

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på endelig beslutning i Økonomiudvalget.

• Det skal endeligt besluttes, om der skal meddeles dispensation fra § 5.3 i lokalplan 315.11 vedrørende passage fra kystvejen.
• Der er endvidere behov for dispensation fra § 5.7 idet det ikke er muligt at etablere yderligere parkeringspladser inden for lokalplanområdet.

Baggrund og status
Passage: Skovhus Arkitekter har den 19.12.2014 ansøgt om byggetilladelse til opførelse af etape 2, af Kulturhavnen. Der søges samtidig om dispensation § 5.3 i LP 315.11 om passage fra kystvejen.

Parkering: Der er i lokalplanen § 5.6 fastsat retningslinjer for hvor mange parkeringspladser, der skal etableres til forskellige typer anvendelser. I denne beregning kan der bl.a. tages højde for forskudt anvendelse, således at det antal pladser der skal etableres bliver lavere. Det fremgår af § 5.7, at disse skal etableres inden for lokalplanområdet.

Sagen
Passage
Skovhus Arkitekter har den 24.08.2015, på vegne af ejer Kulturhavnen, søgt om tilladelse til at udelade at opføre strøg fra Kystvejen og dermed dispensation fra LP 315.11, § 5.3. Dispensationsanmodningen er i overensstemmelse med den beslutning, der tidligere er truffet af Økonomiudvalget den 24.03.2014, hvor udvalget besluttede, at der skulle arbejdes for en dispensation.

§ 5.3 paragraf beskriver vej-, sti- og parkeringsforhold i Kulturhavn Gilleleje, og har følgende ordlyd: "Strøget igennem bebyggelsen skal anlægges i en bredde på min. 5 m. Minimumsbredden må kun afviges ved døråbninger og lignende eller for at muliggøre indpasning af eksisterende bygningselementer i nyt byggeri. Strøget må kun anlægges så det bidrager til variation ved at forbinde sig med mindre byrum/pladsdannelser inde i området. Ved strøgets overgang til Kystvejen skal der være særligt fokus på at skabe dybde i byggeriet og kig ind i området.

Ansøger begrunder dispensationsanmodningen med, at der i det samlede projekt etableres flere andre passager og gennemgangsmuligheder. Blandt andet stipassage langs Kulturhuset/Søborg Kanal. Det fremgår ligeledes af Økonomiudvalgets tidligere beslutning, at der ikke vurderes at være behov for passagen. Dispensationen vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens formål.

Parkering
Der vurderes samlet set, at være behov for ca. 70 parkeringspladser. Dette antal kan i overensstemmelse med lokalplanen begrænses på baggrund af en vurdering om forskudt anvendelse. Der skal gives en dispensation i forbindelse med byggetilladelsen, da det vurderes, at det ikke er muligt at etablere pladserne indenfor lokalplanområdet, jf. § 5.7.

I overensstemmelse med den oprindelige købsaftale har Kulturhaven tidligere indbetalt 2,5 mio. kr. som garanti for etablering af parkeringspladser. Byrådet har den 12.3.2012 besluttet, at der blev etableret grusparkering på Møllelodden i Gilleleje, og at disse skulle finansieres af midler indbetalt af Kulturhavnen A/S til parkering.

Naboorientering
Anmodningen om dispensation fra at etablere passage er sendt i naboorientering fra den 07.09.2015 til den 21.09.2015. Udvalget vil blive orienteret om resultatet af høringen på mødet. Når sagen efterfølgende forelægges Økonomiudvalget, vil forelæggelsen resultat af høringen blive indarbejdet.

Administrationens vurdering
Passagen
Administrationen vurderer, at dispensationen er i overensstemmelse med lokalplanens formål og Økonomiudvalgets tidligere beslutning. Hvis der er væsentlige indsigelser vil disse blive drøftet på mødet med henblik på, at de indgår i beslutningsgrundlaget for Plan- og Miljøudvalget.

Parkering
Dispensation til at tillade parkering andre steder end inden for lokalplanens område vurderes ikke at være i strid med lokalplanens formål. Som konsekvens af byrådets beslutning den 12.3.2012 foreslår administrationen at udvalget beslutter, at administrationen inddrager de allerede etablerede pladser med Møllelodden i den konkrete udformning af dispensationen.

Beløbet som Kulturhavnen A/S, har indbetalt som garanti for parkering, er regnskabsført i Parkeringsfonden. I forlængelse heraf foreslås det, at det relevante beløb trækkes fra parkeringsfonden i overensstemmelse med vedtægterne for parkeringsfonden.

På baggrund af ovenstående retningslinjer foreslås det, at administrationen i forbindelse med byggetilladelsen kan udarbejde dispensation til etablering af parkeringspladser udenfor lokalområdet.


Lovgrundlag
Lokalplan 315.11
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2
Kommuneplan 2013-25, 2.C.04 et område til centerformål i Gilleleje

Økonomi


Høring
Punktet om passage har været i naboorientering fra den 07.09.2015 til den 21.09.2015.
Punktet om parkering skal ikke i høring.


Bilag
Bilag 1: PMU 23.09.15 - Tegning passage Dok. nr: 2015/21735 052

Bilag 2: PMU 23.09.15 - Lokalplan 315.11 Dok. nr: 2015/21735 053

Nedenstående bilag er udleveret på Plan- og Miljøudvalgets møde 23.09.15 og tilføjet ved fletning af protokol:

PMU 23.09.2015 Supplerende bilag udleveret på mødet Dok. nr: 2015/13901 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at meddele dispensation fra § 5.3 i lokalplan 315.11 til at udelade passagen
2. at beslutte at administrationen kan give dispensation til at parkeringspladser etableres udenfor lokalplanområdet, i overensstemmelse med det fremlagte.

Beslutning

1. For stemte V, A og G (5)
   Imod stemte O (1)
   Anbefalingen tiltrædes
   
2. For stemte V, A og G (5)
   Imod stemte O (1)
   Udvalget anbefaler, at der i byggetilladelsen gives dispensation til etablering af parkeringspladser udenfor lokalplanområdet i overensstemmelse med lokalplanens § 5.7, idet pladserne i henhold til denne kan etableres udenfor lokalplanområdet

Dansk Folkeparti begærer sagen i Byrådet

Knud Antonsen fraværende





112. Permanent antennemast i Gilleleje til erstatning for skorsten ved Kulturhavn Gilleleje
01.11P00 - 2015/23423

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på igangsættelse af arbejde med at afklare placering af permanent antennemast i Gilleleje, som erstatning for skorsten på Kulturhavnsområdet.

Baggrund
På nuværende tidspunkt er antenner til mobildata i Gilleleje placeret i skorstenen i Kulturhavnen, hvor der planlægges opført et nyt kulturhus. Anlægsarbejdet med det nye kulturhus i projektets fase 2 starter til efteråret og skorstenen skal gerne nedrives før anlægsarbejdet påbegyndes. Bygherre planlægger, at skorstenen nedrives i september 2015.

I følge lokalplanen for området, Lokalplan 315.11, må skorstenen kun nedrives, hvis der etableres tilsvarende sende- og modtageforhold for teleudbydere.

Da lokalplan 315.11 blev udarbejdet i 2011 var det hensigten, at mobilantenner skulle anbringes skjult på den kommende kulturbygning eller på en anden høj bygning i Kulturhavnen. Det har dog i løbet af det seneste år vist sig, at Kulturhuset ifølge teleselskaberne ikke bliver højt nok til, at der vil kunne etableres acceptable antenneplaceringer. Alternativt til placering i bygningen, har der været talt om at udfører en neutral rørmast (flagstangsmodellen i stor størrelse) ovenpå eller ved siden af Kulturhuset.

I løbet af dette forår er teleselskaberne kommet med oplysning om, at det sandsynligvis kun ville være en gittermast, der vil kunne bære det fremtidige antenneudstyr i Kulturhavnen. Imod forventning hos teleselskaberne er udviklingen gået mod tungere udstyr og hyppigere udskiftninger og lavere leje. Konsekvensen af udviklingen er, at en konstruktion der skal etableres som erstatning for skorstenen i Kulturhavnen, sandsynligvis vil blive en gittermast med en trekantet grundplan, hvor hver side er mindst 1,7 m og en kotehøjde på mindst 38 m. (Den nuværende skorsten har en kotehøjde på 34 m, terræn ved skorstenen ligger i ca kote 3 m).

Dermed ser forudsætningerne for at løse teleselskabernes udstyrsplacering i Kulturhavnen for nuværende ud til at være ændret væsentligt, fra at være skjulte løsninger til at blive en høj og kraftig gittermast.

Placeringsmuligheder


Kortudsnittet fra Gilleleje viser de placeringer der overvejes for en permanent mast.
Den øverste pil viser en mast midt i Kulturhavnen, den nederste pil viser en mast på stationsområdet og den røde cirkel viser en mast på Hallens areal.
Det blåskraverede areal er afgrænsning af åbeskyttelseslinien og den røde skravering viser kirkebyggelinien. Kortet er fra 2014.

Kulturhavn
Fordele: Lokalplanen giver mulighed for en høj konstruktion i stil med skorstenen, udenfor kirkebyggelinien og åbeskyttelseslinien, og dermed vil en permanent gittermast kunne etableres kort efter at skorstenen er nedrevet og mobilsignalet skal kun undværes i en kort periode.

Ulemper: Det er usikkert om der kan laves en æstetisk acceptabel løsning inde i Kulturhavnområdet mellem Kulturhuset og etape 3. Området ligger lavt i forhold til de to alternative placeringsmuligheder og masten skal derfor være høj.

Gillelejehallen
Fordele: Masten vil være lidt væk fra midtbyen og dermed mindre synlig i bybilledet. Området er et af de steder med færrest naboer tæt på. Det ligger udenfor kirkebyggelinien og åbeskyttelseslinien. Området ligger højt og der kan bruges en lidt lavere mast end tilfældet vil være på Kulturhavnsområdet.

Ulemper: Der skal laves en ny lokalplan. Området er udpeget som byomdannelsesområde og en mast vil evt. begrænse udviklingsmulighederne.

Stationsområdet
Fordele: Dette areal har i forvejen en lidt teknisk karakter og ligger lidt væk fra midtbyen. Arealet er ejet af kommunen og udenfor kirkebyggelinien og åbeskyttelseslinien. Området ligger højt og der kan bruges en lidt lavere mast end tilfældet vil være på Kulturhavnsområdet.

Ulemper: Der skal laves en ny lokalplan. Området er tænkt som byomdannelsesområde og en mast vil evt begrænse udviklingsmulighederne.

Forslag til det videre forløb
Administrationen anbefaler, at udvalget igangsætter arbejdet med at afsøge mulighederne for at placere ny permanent mast i Gilleleje indenfor de tre foreslåede arealer. Arbejdet bør ske i tæt samarbejde med teleselskaberne og Kulturhavn Gilleleje.
Sagen forelægges udvalget til nærmere stillingtagen, når placeringsmulighederne er nærmere belyst.


Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., LBK nr 681 af 23/06/2004 Lokalplan 315.11 § 7.10

Økonomi


Høring
I forbindelse med endelig placering af masten, vil der ske den relevante høring jf. planloven og mastelovens bestemmer herom.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at tiltræde, at igangsætte arbejdet med at afsøge mulighederne for at placere ny permanent mast i Gilleleje indenfor de tre foreslåede arealer. Arbejdet skal ske i tæt samarbejde med teleselskaberne og Kulturhavn Gilleleje.
2. at sagen forelægges udvalget til nærmere stillingtagen om det videre forløb, når placeringsmulighederne er nærmere belyst.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Knud Antonsen fraværende




113. Midlertidige antennemaster
007882 - 2015/27691

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på endelig beslutning i Økonomiudvalget. Der skal i forbindelse med byggetilladelsen til etape 2 gives nedrivningstilladelse til skorstenen og byggetilladelse til to midlertidige mobilmaster.

Hvis der ikke er væsentlige indsigelser i høringen, kan sagen forelægges udvalget til orientering.

Baggrund og status
Skovhus Arkitekter har på vegne af ejer Kulturhavn Gilleleje A/S den 04.09.2015
ansøgt om opstilling af midlertidige telemaster i Kulturhavns området.

Sagen
I forbindelse med opførelse af det nye kulturhus, etape 2 i Kulturhavnen, skal den gamle skorsten med mobilantenner rives ned.

Der vil i stedet blive sat to midlertidige gittermaster op, til brug for mobildækningen i Gilleleje området. Masterne har en højde på mellem 30 og 32 m og vil blive opsat ved siden af hinanden og i umiddelbar nærhed af den nuværende skorstens placering. Skorstenen har en højde på 34 m.

Den enkelte gittermast, er ikke dimensioneret til at kunne bære alt det nødvendige antenneudstyr, og der er derfor behov for at sætte to op.
Tilladelse til at have masterne stående vil blive begrænset til et år.

Aftale om nedrivning af skorsten er tidligere indgået den 03.01.2013 mellem Gribskov Kommune og Kulturhavn Gilleleje A/S.

Forhold til lokalplanen
Masterne reguleres af lokalplanen 315.11 § 7.10 og § 9 der omhandler 'Lednings-
og antenneanlæg'. § 9.2 og § 9.3 bestemmer følgende:
§ 7.10 Bygningskonstruktioner, der rummer antenner til mobiltelefoni må kun nedrives, såfremt der etableres tilsvarende sende- og modtageforhold for teleudbyderne.
§ 9.2 Der må indenfor området opstilles antenner og anlæg til teleformål.
§ 9.3 Hvis skorstenen fjernes, skal der i planlægningen tages højde for
etablering af ny mast,

Partshøring
Ansøgning om etablering af to mobilmaster har været i partshøring, da det ikke kunne udelukkes, at naboer eller andre har en væsentlig individuel interesse i projektet, jf. Forvaltningslovens § 19.

Der er høringsfrist den 17. september. Administrationen har et opfølgende møde med Kulturhavnen A/S den 18. september for at drøfte høringssvar og eventuelle tilretninger i placering af masterne som konsekvens heraf.

Høringssvar og administrationens vurdering heraf vil blive eftersendt til udvalget, og forelæggelsen vil blive suppleret inden den forelægges Økonomiudvalget.

Administrationens vurdering
Det vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, at der etableres master til mobiltelefoni i Kulturhavns området. Som det fremgår af punkt 112 på dette mødes dagsorden (PMU 23.09.15), er der ikke fundet en endelig løsning om placering af permanent mobilmast. Derfor er det nødvendigt med en midlertidig løsning.

Hvis der ikke er væsentlige indsigelser i høringen er det tilstrækkeligt, at udvalget orienteres og byggetilladelse afventer således ikke udvalgets beslutning.


Lovgrundlag
Lokalplan 315.11
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2

Økonomi


Høring
Har været i partshøring fra den 10.09.2015 til den 17.09.2015.

Bilag
Bilag PMU 23.09.15 - Situationsplan med placering af midlertidige master Dok. nr: 2015/27691 027



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at der gives byggetilladelse til placering af to mobilmaster i overensstemmelse med det forelagte, eller
2. udvalget taget orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Udgår
2. Tages til efterretning

Knud Antonsen fraværende




114. Miljøgodkendelse af nedknusningsaktiviteter - Entreprenørfirmaet Nordkysten
008182 - 2014/22826

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt virksomheden Entreprenørfirmaet Nordkysten skal meddeles miljøgodkendelse til de nedknusningsaktiviteter, som virksomheden har ansøgt om.

Sagens baggrund
Entreprenørfirmaet Nordkysten, Pårupvej 183-185 har den 30. april 2015 ansøgt om miljøgodkendelse til nedknusning af beton og asfalt på virksomheden.

Gribskov Kommune har den 13. august 2015 givet landzonetilladelse til nedknusningsaktiviteterne på virksomheden. Landzonetilladelsen er givet på vilkår af:

• at nedknusningsaktiviteten knyttes til den stedlige entreprenørvirksomheds øvrige virke og ikke må foregå som selvstændig aktivitet, hvis entreprenørvirksomheden nedlægges på stedet.
• at nedknusning begrænses til hverdage mellem 8 og 14, dog samlet maksimalt 25 timer om måneden.
• at der anvendes knuseanlæg med indbygget sprinkling til binding af støvet i selve knusningsprocessen.

Sagens forhold
Virksomheden ønsker at etablere et asfaltbelagt areal til aflæsning, knusning og opbevaring af knust asfalt og beton. Nedknusning af beton og asfalt sker med et mobilt knuseanlæg, som kun lejlighedsvis vil stå på arealet. Der nedknuses en blanding af ca. 50% asfalt og 50% beton. Der forventes knust ca. 15.000 tons om året. Der knuses på hverdage i tidsrummet 8 til 14 - dog maksimalt 25 timer om måneden.

Nedknusningsaktiviteterne er omfattet af listepunkt K206: "Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding" på listen over godkendelsespligtige virksomheder.

Med henblik på at sikre grundvandet, har virksomheden valgt at etablere et asfaltbelagt areal til aflæsning, knusning og opbevaring af blandet nedknust beton og asfalt med kontrolleret afløb.

Afledning af overfladevand fra oplagspladsen behandles ikke i miljøgodkendelsen. Såfremt overfladevandet ledes til Bedsmose å, skal der gives separat tilladelse til dette, hvor der i tilladelsen vil blive stillet vilkår om renseforanstaltninger. Alternativt skal det sikres, at overfladevand fra den asfaltbelagte plads ikke udledes eller nedsives. Virksomheden må ikke påbegynde nedknusningsaktiviteterne, før problematikken med overfladevandet er afklaret og eventuelle renseforanstaltninger er etableret.

Der er udarbejdet en miljøgodkendelse med baggrund i virksomhedens ansøgning. Der er i miljøgodkendelsen taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens standardvilkår for virksomhedstypen K206, Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald bortset fra autoophug, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering eller forbrænding.

I forbindelse med nabohøringen, som er gået forud for landzonetilladelsen, har to naboer givet udtryk for bekymring omkring støjgener og støvgener fra aktiviteterne.

På baggrund af nabobemærkningerne er der i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, at virksomheden inden tre måneder fra opstart med en støjmåling skal dokumentere, at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt. Hvis støjgrænserne ikke kan overholdes, må virksomheden etablere tiltag, som kan reducere støjgenerne. Virksomheden har selv foreslået, at der stilles dette vilkår.

For at mindske støvgenerne, er der stillet vilkår om, at virksomheden ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved vanding eller befugtning, sikrer, at der ikke opstår støvgener uden for virksomhedens område

Endvidere er der i miljøgodkendelsen stillet vilkår i forhold til:

• Generelle forhold
• Indretning og drift af virksomheden
• Luftforurening
• Spildevand
• Støj
• Beskyttelse af jord og grundvand
• Egenkontrol

Vurdering af løsninger og konsekvenser
Det vurderes, at virksomheden kan etableres og drives uden væsentlige miljømæssige gener eller risiko for omgivelserne, når vilkårene i miljøgodkendelsen overholdes.


Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/2010
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 669 af 18/06/2014 Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 682 af 18/06/20214


Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Der opkræves brugerbetaling i henhold til lov om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse.


Miljøforhold
Indeholdt i sagen.

Høring
Udkast til miljøgodkendelse er fremsendt til virksomheden. Virksomheden har ikke indsendt kommentarer eller rettelser til udkastet.

To naboer reagerede i forhold til en høring i forbindelse med landzonetilladelsen til nedknusningsaktiviteterne. Naboerne frygter støj- og støvgener fra nedknusningsaktiviteterne.


Bilag
Bilag 1 PMU 23.09.15 Miljøgodkendelse til nedknusningsaktiviteter Dok nr. 2014/22826 023


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at Entreprenørfirmaet Nordkysten meddeles miljøgodkendelse på de i sagen opstillede vilkår.

Beslutning

1. Tiltrådt

Knud Antonsen fraværende




115. Nyt boligområde Bavne Ager, Gilleleje. Dispensation fra lokalplan vedr facade- og tagmateriale.
030337 - 2015/27338

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Ansøgning
M3 Arkitekter søger på vegne af ejer, Bavne Ager ApS,om dispensation i forbindelse med kommende rækkehusbebyggelse, beliggende på Bavne Ager 120-128 i Gilleleje.

Ansøger ønsker dispensation fra lokalplanens § 7.2, til opførelse af bebyggelse i delområde IIb i murværk pudset/filset i hvide eller lyse nuancer. Taget ønskes udført med røde teglsten.

Ved Plan- og miljøudvalgsmøde den 06.11.2013 søgte ejer ligeledes om dispensation fra samme bestemmelse vedr. facadeudformning i delområde IIa. Plan- og miljøudvalget tiltrådte indstillingen om at give den fornødne dispensation fra lokalplanen.

Der er søgt om byggetilladelse for delområde IIb. Snit og facader af facadeudformning fremgår af bilag 2.

Lokalplanen
Ejendommen er omfattet af lokalplan 14.10. Lokalplanen er opdelt i delområderne I, IIa, IIb og III. Ifølge lokalplanens § 7.2 må ydervægge i delområde I, IIa og IIb kun fremtræde i blanke mursten i gule eller rødlige nuancer. Delområderne fremgår at kortbilag 2 i lokalplanen.

Ydermere må tage i delområde IIb ifølge lokalplanens § 7.2 kun fremtræde i sorte nuancer.

Lokalplanens formål er, at udlægge et område til tæt lav bebyggelse, at sikre markant overgang fra by til land med byggeri i 2 etager samt sammenhæng med parcelhusbebyggelse mod nord gennem bebyggelsens udformning og materialevalg mv.

I lokalplanens redegørelse, side 6, fremhæves at bebyggelsen i de tre delområder vil fremstå med hver sin identitet og dog med sammenhængende karakteristika.

Lokalplanområdet udgør ca 38.000 m2 hvoraf delområdet IIb udgør 3.467 m2. Området grænser op til parceshusbebyggelse fra 70'erne mod nord, Gribskovbanen mod øst, åbne marker og boligbebyggelse mod vest og det fædigbyggede delåmråde IIa samt Parkvej mod syd.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at pudsede/filsede facader og røde tegltage i delområde IIb ikke forhindrer at det færdigt udbyggede lokalplanområde kan optræde med hver sin identitet i de enkelte delområder, da variation i områdeidentitet kan udvikles ved variation i etageantal, bygningsudformning samt materiale og farvevalg.

Delområde III, som udgør den nordligste del af lokalplanområdet og grænser op til parcelhusområdet på Langdraget, må kun fremtræde i vandskuret murværk i hvide og lyse nuancer. Pudsede/filsede facader i delområde IIb vil derfor ikke afvige mere fra eksisterende omkringliggende bebyggelse end der er krav til for bebyggelse i delområde III.

Administrationen anbefaler derfor, at dispensationerne til pudsede/filsede facader og røde tegltage i delområde IIb imødekommes.

Administrationen anbefaler endvidere, at der kan gives lignende dispensationer ved de øvrige delområder, hvis de er i overensstemmelse med lokalplanens formål.

Lovgrundlag
Planloven LBK nr 587 af 27/05/2013

Økonomi


Høring
I henhold til Planloven § 20 skal der foretages naboorientering før der meddeles dispensationer fra lokalplaner, medmindre en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for dem der skal orienteres. I det konkrete tilfælde er der tale om mindre ændringer, som ikke vil have betydning for naboejendommene, hvorfor det anbefales at gennemføre sagen uden naboorientering.

Bilag
Bilag 1: PMU 23-09-15 - Lokalplan Dok. nr: 2015/27338 008

Bilag 2: PMU 23-09-15 - Snit og facader Dok. nr: 2015/27338 009


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at der gives de fornødne dispensationer fra lokalplanen, så projektet kan gennemføres som ønsket.
2. At der ved kommende lignende ansøgninger administrativt kan gives dispensationer, hvis det er i overensstemmelse med lokalplanens formål.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Knud Antonsen fraværende




116. Rørmosevej 90, forespørgsel om mulighed for flere boliger
024372 - 2015/15798

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om eventuel opførelse af 10 boliger på en ejendom i landzone i Pibemølle.

Ejer har indsendt skitseprojekt med opførelse af 10 nye boliger som erstatning for eksisterende bygningskompleks med 2 selvstændige boliger og autoværksted, der alt sammen nedrives.

Sagen forelægges nu til politisk beslutning om følgende:

1. skal der arbejdes for det ansøgte projekt med 8-10 nye boliger i landzone via lokalplanlægning?,
2. skal der gives afslag på det ansøgte, således at ejendommen fortsat alene anvendes til 2 boliger som registreret i den eksisterende bygningsmasse, samt til erhverv i lighed med hidtidig autoværkstedsvirksomhed?

Ejendommen og områdets karakter
Ejendommen består af matr. nr. 3 c Annisse By, Annisse. Det samlede grundareal er registreret med 3368 m², og bebyggelsen består ifølge BBR af et flerfamiliehus med 2 boliger med et samlet boligareal på 392 m²og erhvervsareal på 210 m², samt en garagebygning på 250 m². Samlet registreret bygningsareal er dermed 852 m2. Ejendommens grundareal er dog lidt større end registreret, og efter ansøgers oplysninger er garagebygningen mindre og boligarealet større. Der ses at være indrettet 4 boliger i stedet for de 2, som er registreret.

Ejendommen blev opført i 1877 som mejeri, og har siden været anvendt bl.a. til malingfabrik og autoværksted.

Pibemølle er et område, som består af forskelligartet bebyggelse. Udover den gamle stubmølle er området karakteriseret af Ree Golf med både klubbygninger og banearealer. Hertil kommer virksomheden Pedershvile Teglværk, 3 gårde samt 6 beboelsesejendomme, en kontorejendom og en butik, samt den berørte projektejendom med autoværksted/garage og beboelse. I alt er der registreret 13 boliger indenfor det, der kan ses som den samlede bebyggelse.

Området kan karakteriseres som en samlet mindre bebyggelse med varieret byggestil og forskellige funktioner. Rørmosevej 90 har ikke nogen markant sammenhæng med den omkringliggende bebyggelse. De gamle mejeribygninger vurderes ikke at være karakteristiske eller bevaringsværdige. Der er foretaget mange ændringer, så det i dag ikke kan siges at fremstå med klassisk, oprindeligt udtryk.

Ansøgningen
Ansøger har fremsendt skitseforslag med 10 nye boliger á 90 m2 fordelt på 4 huse, hvor alle gamle bygninger nedrives. Husene foreslås opført i forskellige niveauer, med fælles parkering og gangstier ind til den enkelte bolig.

Ansøger har opmålt ejendommens faktiske bygningsmasse til at være 964 m².

Med udstykningen mener ansøger, at ejendommen kan udvikle sig til en gevinst for lokalsamfundet ved, at der ikke fremover skal være erhverv men alene boliger. Endvidere kan der med projektet skabes grundlag for at rydde op efter forurenende virksomhed. Ansøger påpeger, at der skabes nye muligheder uden at øge bygningsmassen i forhold til det eksisterende. Projektet er i udgangspunktet tænkt som en god mulighed for eksempelvis seniorer uden hjemmeboende børn, der kan erhverve en mindre bolig med nærhed til golfbanen.

Ansøger angiver, at projektet kun er økonomisk rentabelt, såfremt der gives mulighed for minimum 8 boliger på stedet. Hvis dette ikke kan imødekommes, ønsker ansøger ikke at bygge nyt på grunden.

Planforhold
Kommuneplan 2013-25 udpeger Pibemølle som en særlig landsby, men der er ikke sket en afgrænsning af landsbyen, og der er således heller ingen rammer for eventuel udvikling.

En del af ejendommen ligger i Kommuneplan 2013-2025 på kanten af bevaringsværdigt landskab og en økologisk forbindelse i sammenhæng med golfbanen. Hele området har specifik geologisk bevaringsværdi. Projektet ses ikke at påvirke disse tre udpegninger. Et beskyttet moseareal ca 20 m syd for ejendommen skal henligge uden tilstandsændringer.

Ejendommen er sammen med nabobeboelsen omfattet af kommuneplanens rammebestemmelse 1.R.02 for golfbanen. Dette vurderes at være en gammel fejl i indtegningen, eftersom ejendommene ikke fysisk er tilknyttet golfaktiviteterne, og heller ikke er inddraget i lokalplanen for golfbanen. På baggrund heraf vurderes det, at rammeafgrænsningen bør korrigeres, så den matcher lokalplanafgrænsningen, der også afspejler de faktiske forhold for det rekreative område. Det sker via en rettelse i Plansystem.dk. Det betyder, at ejendommen fremover ikke er omfattet af rammebestemmelser.

Ejendommen er beliggende i landzone. Der er ikke lokalplan for ejendommen.

Vurdering af mulighed for bebyggelse med op til 10 boliger
Ud fra en konkret vurdering kan der i visse, særlige tilfælde gives tilladelse til opførelse af boliger i landzone. Planlovens praksis om ikke at opføre uplanlagt boligbebyggelse er dog restriktiv. Administrationen vurderer derfor, at en udstykning af de ansøgte 10 boliger ikke kan ske ved landzonetilladelse, men vil kræve udarbejdelse af en lokalplan.

Arealet skal fortsat ligge i landzone som en del af en mindre bebyggelse, der er karakteriseret ved åbenheden ud mod marker og golfbane.

En bebyggelse med 10 boliger vil øge Pibemølles boligmængde med næsten en fordobling.
Dog vil der med det ansøgte ikke ske en forøgelse af den samlede bygningsmasse på ejendommen. På grund af de nye boligers beliggenhed i en lomme mellem øvrige boliger og beplantning vurderes det, at oplevelsen af ejendommen set fra vejen ikke vil ændre sig væsentligt i forhold til det nuværende. Ny bebyggelse vil ikke ændre landsbyens karakter, da Pibemølle allerede i dag består af bygningsmasser af vidt forskelligt udseende og anvendelse.

Det vurderes, at et øget antal boliger kan bidrage til at skabe liv i landsbyen, samtidig med at det vurderes positivt, at projektet erstatter allerede eksisterende store bygningskroppe og ikke inddrager nye ubebyggede arealer.

Samtidig vurderer administrationen, at der med nyt boligbyggeri kan skabes en mulig begrænsning i udviklingen af den eksisterende virksomhed Pedershvile Teglværk. Opfyldelse af støjgrænserne ift virksomhedens nuværende aktiviteter eller muligheder indenfor deres miljøgodkendelse, kan forventeligt ske efter en måling eller beregning og efterfølgende bearbejdning af projektet, men der er en mulig risiko for en fremtidig begrænsning, hvis virksomheden måtte ønske at søge om ændret produktion.

Administrationens samlede anbefaling
Ud fra ovenstående anbefaler administrationen, at der arbejdes videre på et skitseforslag med henblik på gennem lokalplanlægning at opføre de ansøgte 8-10 boliger, såfremt ansøger kan dokumentere følgende:

• at miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes,
• at teglværket ikke begrænses væsentligt i eventuelle fremtidige udvidelser.

Eventuelle foranstaltninger til støjreduktion såsom mur, hegn, volde eller ændret placering af bygningskroppe vil skulle beskrives konkret i en eventuel lokalplan.

Det bemærkes, at der også skal udarbejdes en særskilt støjberegning hvad angår trafikstøj omkring boligerne, hvilket skal dokumenteres forud for udarbejdelse af en lokalplan.

Sagen vil blive fremlagt for Udvalget på ny, når støjberegninger foreligger.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer, § 13 stk. 2 og § 35.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010, kapitel 5


Økonomi


Miljøforhold
Nye boliger er en støjfølsom anvendelse, og det skal kunne dokumenteres, at grænseværdierne for støj kan overholdes i boligerne såvel som på udearealerne. Det er ansøger, der skal dokumentere forholdene, før der kan udarbejdes nyt plangrundlag for ejendommen.
Det bemærkes vedrørende nærheden til eksisterende virksomhed, at når der placeres over 5 boliger samlet, gælder støjgrænserne for tæt-lav boligbebyggelse. Det er de samme grænser, som gælder i boligområder i byzone. Dette er andre grænser, end virksomheden skal overholde i dag, hvor der er tale om blandet bolig og erhverv i det åbne land.


Høring
Såfremt Udvalget er positiv overfor lokalplanlægning, vil der ske offentlig fremlæggelse af planforslaget.


Bilag
Bilag 1: Rørmosevej Oversigtskort PMU 230915 Dok nr. 2015/15798 012

Bilag 2: Rørmosevej Situationsplaner PMU 230915 Dok nr. 2015/15798 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at støjforholdene undersøges nærmere forud for en stillingtagen til projektet, og
2. at Udvalget tilkendegiver at se positivt på 8-10 boliger såfremt det kan godtgøres, at virksomheden Pedershvile Teglværk ikke begrænses ved projektet, eller
3. at der gives afslag på det ansøgte projekt.

Beslutning
1.-3. Udsættes mhp. besigtigelse

Knud Antonsen fraværende




117. Gl. Frederiksborgvej 30, forespørgsel om udstykning og evt lokalplan
019281 - 2015/15912

Sagsfremstilling
Sagen er tidligere behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 01.06.2015. På dette møde blev sagen begæret i Byrådet af Morten Jørgensen. Efter mødet blev protokollen berigtiget, jf. nedenfor under "Udvalgenes anbefalinger/indstillinger", hvorefter Morten Jørgensen valgte at trække sin begæring tilbage. På udvalgsmøde den 25.06.2015 blev udvalget under 'meddelelser' orienteret herom og besluttede at genoptage sagen til fornyet behandling. Sagen forelægges derfor på ny med samme ordlyd som på mødet den 01.06.2015.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om eventuel udstykning til boligbebyggelse på en ejendom i landzone i udkanten af Helsinge.

Ejer har søgt landzonetilladelse til en udstykning af 6 grunde til boligbebyggelse, hvilket der den 9. marts 2015 er givet administrativt afslag på, jf. bilag 1. Denne afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 22. maj 2015 har stadfæstet kommunens afgørelse.

Sideløbende har ejer forespurgt om mulighed for at få udarbejdet lokalplan for området, for derigennem at få mulighed for den ønskede udstykning.

Sagen forelægges nu til politisk beslutning om følgende:

1. skal der arbejdes for den ansøgte udstykning af 6 boliger gennem overførsel til byzone og lokalplanlægning,
2. skal der alternativt arbejdes for udstykning af færre end de ansøgte grunde gennem landzonetilladelse, eller
3. skal området helt friholdes for udstykning og ny boligbebyggelse.

Ejendommen og områdets karakter
Ejendommen består af matr. nr. 2 a Høbjerg Hegn, Helsinge. Det samlede grundareal udgør godt 5,1 ha og bebyggelse består ifølge BBR af et stuehus til landbrugsejendom med et bebygget areal på 281 m². Ejendommen er landbrugsnoteret og der er er hestehold, stutteri og opstaldning.


Ejendommens beliggenhed: Høbjerg Hegn mod nordøst; Gl. Frederiksborgvej og boligbebyggelse mod syd; anden landejendom og Bymose Hegn mod nordvest.

Gl. Frederiksborgvej danner, på den strækning hvor ejendommen er beliggende, grænsen mellem by og land, og det opleves tydeligt i området. På sydsiden af vejen er karakter af boligområde med tættere og nyere boligbebyggelse og mindre haver. Den nordlige side af vejen er karakteriseret ved en enkelt række huse på store grunde - og derefter skov. Husene ligger helt ud til vejen og er generelt ældre bygninger med præg af husmandssteder. Ved ansøgers ejendom er der en pause i bebyggelsen langs vejen. Her åbner området sig med udsyn til marker, en mindre sø og skovbrynet bag ved.

Ansøgningen
Ansøger ønsker at udstykke et areal på ca. 6.000 m2 på ejendommen til 6 boliger, som vist på nedenstående udstykningsforslag. Ansøger er åben for udstykning af færre boliger såfremt det ansøgte ikke er muligt. Ansøger ønsker fortsat, at benytte den resterende del af ejendommen som landbrugsejendom. Ansøgningen findes på sagen.




Med udstykningen mener ansøger, at understøtte Byrådets intentioner om at gøre Gribskov Kommune til et attraktivt sted at bo. Den bynære beliggenhed i sammenhæng med nærheden til naturen og mulighed for at opstalde hest lige ved siden af, er ifølge ansøger unik. Interessetilkendegivelser fra interesserede købere er vedlagt ansøgningen og findes på sagen.

Udstykningsforslaget er udarbejdet, så der holdes afstand til skovbrynet samt at der friholdes en kort strækning mod Gl. Frederiksborgvej, så der også fra vejen, fortsat er udsyn til skoven.

Planforhold
Kommuneplan 2013-25 udpeger Helsinge som kommunens hovedby. Det betyder blandt andet, at det er her, størstedelen af den fremtidig boligudvikling skal ske. Den fremtidige boligudvikling i Helsinge skal ske enten ved fortætning i eksisterende byzone eller ved udbygning mod nord - i byudviklingsarealet Helsinge Nord. Ejendommen er ikke udlagt til byformål i Kommuneplan 2013-25.

Ejendommen ligger i et områder der i Kommuneplan 2013-2025 bl.a er udpeget som "Bevaringsværdigt landskab" og Gl. Frederiksborgvej er udpeget som en del af et større "Rekreativt rutenet" som regional og lokal cykelrute.

Ejendommen er beliggende i landzone. Der er ikke lokalplan for ejendommen.

Ejendommen ligger indenfor skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelsesloven. De landskabelige forhold med sammenhæng mellem skovbryn og de åbne arealer skal derfor tages i betragtning ved beslutning om evt. udstykning til boliger. Den skitserede udstykning ligger i første række mod Høbjerg Hegn, ca. 120 meter fra skovbrynet.

Vurdering af mulighed for udstykning til 6 boliger
Ud fra en konkret vurdering kan i visse, særlige tilfælde gives tilladelse til udstykning af boliger i landzone. Planlovens praksis om ikke at opføre uplanlagt boligbebyggelse er dog restriktiv, særligt når der er tale om overgangen mellem by og land. Administrationen vurderer, at en udstykning af de ansøgte 6 boliger ikke kan ske ved landzonetilladelse, jf. bilag 1, men vil kræve at arealet overføres til byzone gennem udarbejdelse af en lokalplan.

Det er kun arealer, der i kommuneplanen er udlagt til byformål, som kan overføres til byzone.
Eftersom arealet ikke er udlagt til byformål i den gældende Kommuneplan 2013-25, kræver det ansøgte en ændring af kommuneplanen. En eventuel ændring i arealudlæg indebærer, at der skal ske en omfordeling af områder til byvækst, så et tilsvarende område et andet sted udgår eller udskydes til efter planperioden idet det samlede arealudlæg ikke kan øges.

Administrationen vurderer at arealet ikke bør udlægges til byformål. Det skyldes:

• at der generelt bør udvises forsigtighed med at justere på byudviklingsarealer af hensyn til såvel kommunens som f.eks. forsynings- og trafikselskabers samt grundejeres planlægning og investeringssikkerhed,
• at områdets karakter vil blive påvirket væsentligt, herunder:
  • at den nu tydelige grænse mellem by og land der dannes af Gl. Frederiksborgvej vil blive udvisket,
  • at det åbne udsyn fra vejen til skoven og markerne - og dermed karakteren af landområde som netop er områdets kvalitet - vil blive begrænset væsentligt,
• at udstykningsforslaget vurderes at begrænse udsyn/indblik til og fra skovbrynet (skovbyggelinje).

Vurdering af mulighed for udstykning til færre boliger end de ansøgte
Administrationen har ligeledes vurderet muligheden for at udstykke til færre boliger end det ansøgte. Det vurderes, at byrådets ønske om at udvikle Helsinge som hovedby og attraktiv boligby kan begrunde en mindre udstykning på ejendommen såfremt denne ikke medfører væsentlig forringelse af karakteren i området. Det vurderes at være uforeneligt med planlovens praksis, samt præcedensdannende, såfremt der med landzonetilladelse sker udstykning som bevirker en væsentlig ændring af områdets åbne karakter.

Det er administrationens vurdering, at boligbebyggelse på den sydøstlige del af den af ansøger skitserede udstykning (arealet A på kortet nedenfor) vil påvirke områdets karakter væsentligt.

Sort stiplet linje - ejendommen;
Rød stiplet linje - areal ansøger foreslår udstykket;
Område A - væsentlig påvirkning af områdets karakter ved udstykning;
Område B - mindre påvirkning af områdets karakter ved udstykning;

Derimod vil en udstykning i den lille lomme mellem vejen og beplantningen omkring søen (arealet B på kortet ovenfor) kun påvirke områdets karakter i mindre grad. Den blå linje er retningsgivende og vil skulle fastlægges endeligt såfremt udvalget er positivt indstillet overfor en udstykning her. Området er ca. 2.000-.2500 m2 og forventes at kunne rumme 1-2 boliger med tilhørende grund. En evt. bebyggelse bør tilpasses udtrykket af de øvrige boliger langs den nordlig side af vejen, det vil sige bebyggelse placeret ud til vejen, mindre boliger/udtryk af husmandssted m.m.

Tidligere udstykninger i området
Der er ikke sket sammenlignelige udstykninger i området i nyere tid. Andre mindre udstykninger, der er lavet, er sket på den anden side af Gl. Frederiksborgvej, dvs. ikke i landzonen. To større udstykninger er sket, den ene ved Høbjergparken, den anden ved Frederiksborgvej 95.

Ved Høbjergparken blev der ved lokalplanlægning og ændring til byzonestatus lavet 26 udstykninger. Disse gav i modsætning til den ansøgte mindre udstykning på 6 parceller et bynært boligkvarter uden at lukke af for det bagved liggende åbne areal og skoven.

Frederiksborgvej 95 har også gennem lokalplanlægning givet plads til nye boliger. 21 nye boliger for fysisk multihandicappede personer. Der havde tidligere været klinik med speciallæge i bygningen, der indeholdt faciliteter, der kunne anvendes i pleje, behandling og genoptræning, herunder et varmtvandsbassin. Det almennyttige samfundsgavnlige formål sås at være afgørende for udstykningen.

Administrationens samlede anbefaling
Ud fra ovenstående anbefaler administrationen samlet set at områdets karakter og nuværende kvaliteter fastholdes.

Administrationen anbefaler derfor, at området ikkeudlægges til byformål med henblik på gennem lokalplanlægning at overføre området til byzone og udstykke de ansøgte 6 grunde.

Derudover anbefaler administrationen som udgangspunkt, at planlovens restriktive praksis fastholdes, og dermed at der helt gives afslag på udstykning af ejendommen. Såfremt udvalget er positivt indstillet overfor en udstykning for at understøtte Helsinges rolle som hovedby og attraktiv boligby, anbefaler administrationen, at udstykningen sker som en mindre udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne og med fastholdelse af området i landzone.

Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer, §§13 og 35
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 9 af 03/01/1992 om naturbeskyttelse, jf LBK 951 af 03/07/2013 og senere ændringer, §17
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Såfremt udvalget er positiv overfor evt. landzonetilladelse skal sagen i 14 dages naboorientering, og bemærkninger herfra vil skulle forelægges udvalget påny.

Bilag
PMU 01.06.2015 Administrativt afslag landzonetilladelse Dok nr. 2015/15912 006



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der gives afslag på anmodning om lokalplan for de ansøgte 6 nye boliger,
2. at udvalget angiver én af følgende muligheder:
   a) at der ikke skal arbejdes for en udstykning af grunde til boliger på ejendommen, eller
   b) at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne, hvor administrationen fastsætter konkrete vilkår om tilpasning til udtrykket af nabobeboelser, eller
   c) at at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne, uden vilkår om omfang og udseende".

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
1. Tiltrådt.

2.a.For: G, Bo Jul Nielsen (2)
Imod V og O (3)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme
Ikke tiltrådt.
2.b. Ikke tiltrådt.
2.c. Ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra V
V stillede ændringsforslag om at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1 - 2 2 - 3 boliger (berigtigelse af protokollen 9.6.2015) i ejendommens sydvestlige hjørne, hvor administrationen fastsætter konkrete vilkår om tilpasning til udtrykket af nabobeboelser
For: V og O (3)
Imod: G og Bo Jul Nielsen (2)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme (1).
Ændringsforslag tiltrådt
Berigtigelse af protokollen 9.6.2015: Ændringsforslag ikke tiltrådt.

Morten Jørgensen begærede sagen i Byrådet.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning

1. Tiltrådt
2. G stillede ændringsforslag om, at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne, hvor administrationen fastsætter konkrete vilkår om tilpasning til udtrykket af nabobeboelser
   For stemte G, O og V (4)
   Imod stemte A (2)
   Ændringsforslaget tiltrådt

Knud Antonsen fraværende




118. Etablering af biomassefyret anlæg på Vejby-Tisvilde fjernvarme - Dispensation fra lokalplan
028668 - 2015/23135

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om dispensation fra lokalplan 57.96 til placeringen af det ansøgte anlæg.

Ansøgningen:
Der ansøges om tilladelse til at opsætte en 1 MW biomassekedel på ejendommen Møngevej 9B - Vejby-Tisvilde Fjernvarme. Anlægget omfatter udover kedlen en brændelsgrube/flisgrube, skorsten, filter og en askecontainer. Relevant materiale fra ansøgningen er vedlagt som bilag 1. Ansøger har efterfølgende oplyst administrationen om, at de forventer at komme med et revideret projekt med en 2 MW biomassekedel. Såfremt ansøger vælger at søge om en større kedel vil dette dog ikke få væsentlig indflydelse på ansøgningen, da dimensionerne for anlægget vil være stort set uændret.

Baggrunden for ansøgningen er, at forligskredsen bag ved energiaftalen 2012 har besluttet at de 50 dyreste decentrale kraftvarmeværker skal have tilladelse/mulighed til etablering af et 1 MW biomasseanlæg. Vejby-Tisvilde Fjernvarme er på listen med de 50 dyreste værker i lande.

Det ansøgte projekt omfatter:
Kedelbygning/kedelcontainer med dimensionen 8,5m x 4,5m x 5m (L x B x H)
Brændselsgrube/flisgrube med dimensionen 10m x 5m x 4m (L x B x H) - ca. 0,8 m af konstruktionen er over terræn.
Filter med dimensionen 3m x 2m x 3,2m (L x B x H)
Skorsten med dimension 0,5m x 20,0m (D x H)
Askecontainer med dimension 4m x 2m x 2m (L x B x H)

Med ansøgningen er fremsendt en placering af det ansøgte anlæg. På ejendommen er tinglyst en deklaration omkring højtspændingsledninger. Ansøger er i dialog med den påtaleberettigede omkring placeringen af anlægget. Det betyder, at der godt kan komme mindre ændringer i placeringen.

Ejendommen:
Ejendommen har et areal på 6088 kvm og ligger i byzone. Ejendommen er ejet af Vejby-Tisvilde Fjernvarme og bliver benyttet til fjernvarmeværk. De ejer også nabomatriklen, som ligger øst for værket. Her er opstillet et solvarmeanlæg.

Lokalplan:
Ejendommen er omfattet af lokalplan 57.96 for Vejby-Tisvilde kraftvarmeværk - Naturgasfyret kraftvarmeværk ved Møngevej i Vejby. Lokalplanen er vedtaget i juni 1997.

Lokalplanen har til formål at sikre

• at området overføres fra landzone til byzone
• at området kun benyttes til opførelse af bygninger og anlæg for Vejby Kraftvarmeværk; samt
• at området ved beplantning afskærmes mod de omgivende områder.

Lokalplanområdet er udlagt til erhvervsformål. Jf. § 3.2 i lokalplanen må området kun anvendes til bygninger og anlæg for kraftvarmeværk, i princippet som vist på bilag 2, illustrationsplan.

Jf. § 7.1 må bygninger kun opføres med et omfang og en placering som vist på retningsgivende illustrationsplan, bilag 2.

Det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanens formål. Det ansøgte kræver dog en dispensation fra lokalplanen angående placeringen, idet det ansøgte ikke ligger indenfor byggefeltet, som er vist på bilag 2 i lokalplanen.

Høring:
Der skal i forbindelse med sagen foretages en naboorientering af de omkringliggende ejendomme jf. Planlovens § 20.

Administrationens vurdering:
Begrundelsen for ansøgningen er, at optimere driften af anlægget på ejendommen, så varmeprisen i Vejby-Tisvildeområdet bliver sænket. Derudover vil projektet medfører en årlig CO2-reduktion.

Det er administrationens vurdering, at der kan meddeles dispensation fra lokalplan 57.96 § 7.1 til den ansøgte placering, såfremt der i forbindelse med naboorienteringen ikke indkommer væsentlige indsigelser.

Begrundelsen for denne vurdering er, at det ansøgte ikke er i strid med lokalplanens formål. Det ansøgte understøtter driften af fjernvarmeværket på ejendommen og medfører en mere økonomisk og energireducerende drift af anlægget.

Det er vurderet, at den ansøgte placering er hensigtsmæssig i forhold til de omkringliggende ejendomme og den eksisterende bygningsmasse på ejendommen, idet anlægget er placeret i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på ejendommen.

I denne forbindelse kan det endvidere oplyses, at bebyggelsesprocenten ikke overskrider lokalplanens bestemmelser, hvorfor det ansøgte ligger indenfor lokalplanens rammer i forhold til bebyggelsens omfang/volumen på ejendommen.


Lovgrundlag
Planloven LBK nr. 587 af 27/05/2013

Økonomi


Bilag
PMU 23-09-15 - ansøgning Dok. nr: 2015/23135 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte

1. at give administrationen bemyndigelse til at meddele dispensation fra lokalplan 57.96 § 7.1 til placering udenfor byggefeltet, såfremt der i forbindelse med naboorienteringen ikke indkommer væsentlige indsigelser. Hvis der indkommer væsentlige indsigelser i forbindelse med naboorienteringen skal sagen fremstilles for Plan- og Miljøudvalget igen.

Beslutning

1. Tiltrådt

Knud Antonsen og Bo Jul Nielsen fraværende





Efterretningssager

119. Underretning om sagsbehandlingstider- og mængde på byggesager
02.34G00 - 2015/28113

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til underretning.

Status for byggesager den 11.9.2015 er, at der er 42 sager, der afventer byggesagsbehandling, hvor sagsbehandlingen endnu ikke er begyndt. Dette er en væsentlig nedbringelse af sagspuklen, der var på knap 70 den 14. august 2015.

I perioden juni til august er der givet 132 byggetilladelser mod 110 i 2014.
Den samlede sagsbehandlingstid for den enkelte sag er dog steget, hvilket afspejler, at der er en sagsbunke, der har afventet sagsbehandling.

Der er på hjemmesiden lagt en orientering omkring situationen med sagspunklen og den
midlertidige forlængelse af sagsbehandlingstiden på byggesager.

Sagsbehandlingstid
For at afdække den nuværende sagsbehandlingstid på byggesager, er der lavet en undersøgelse af de sager, som har fået en byggetilladelse i henholdsvis juni og august.
I juni er der givet 43 byggetilladelser og i august er der giver 47 byggetilladelser.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra sagen er fuldt oplyst og til der er givet byggetilladelse har i juni været 32 dage og i august har den været 33 dage. I april var vi nede på 15 dage.

I nedenstående skema er det vist, hvor mange byggesager der har fået byggetilladelse indenfor de givne tidsintervaller.

Tabellen viser, at ca. 1/4 af sagerne i juni har fået en byggetilladelse indenfor 5 kalenderdage efter at sagen er fuldt oplyst. I august var det ca. 1/3 af sagerne, som har fået en byggetilladelse inden for 5 kalenderdage, efter at sagen er fuldt oplyst. Der er altså en kort sagsbehandlingstid for de enkle sager.

Tabellen viser endvidere, at hvis sagen ikke er kommet i gang indenfor 0-5 dage fra den er klar til sagsbehandling, kommer sagen i mange tilfælde til at ligge i længere tid. Dette vil typisk være sager som enten kræver en helhedsvurdering, dispensation eller lignende samt lovliggørelsessager, altså byggesager der kræver mere sagsbehandling. I lovliggørelsessagerne er der ikke en bygherre, der venter på at komme i gang med et byggeri, da det er efterfølgende behandling af et byggeri, der allerede er opført.

Den gennemsnitlige tid, fra sagen er indkommet i Gribskov Kommune og til den har fået en byggetilladelse er 65 dage for byggetilladelserne i juni og 68 dage for byggetilladelserne i august. I april var det 30 dage.

Antal byggetilladelser

	Maj	Jun	Jul	Aug
2014	44	42	26	42
2015	48	46	39	47

Samlet set er der givet lidt flere byggetilladelser i 2015 end de tilsvarende måneder i 2014.

Initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstid og sagspukkel
Der er igangsat initiativer, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden både på kort og lang sigt. På kort sigt har det hidtil været ved merarbejde hos byggesagsbehandlerne og effekten af, at sommerferieafvikling er slut. Der arbejdes for, at bunken er yderligere nedbragt i løbet af september og næsten afviklet med udgangen af oktober. Sagsbunken følges løbende, og administrationen overvejer yderligere initiativer.

I takt med at bunken afvikles forventes sagsbehandlingstiden at gå ned. Med udgangen af oktober og november forventes det, at slå igennem ved kortere sagsbehandlingstider.

Der er igangsat proces, hvor arbejdsgangen omkring byggesagsbehandling gennemgås, og vi har i den sammenhæng besøgt Frederikssund og Halsnæs Kommune. Processen er planlagt til at blive afsluttet i løbet af oktober. Administrationen vil herefter forelægge en beslutningssag med henblik på stillingtagen til servicemål og prioriteringer.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at underretningen tages til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning

Knud Antonsen og Bo Jul Nielsen fraværende




120. Udvikling af erhvervsområder
24.00P00 - 2014/14539

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til orientering om status på den fysiske udvikling af udvalgte erhvervsområder, herunder at orientere om muligheder for det videre arbejde.

Orienteringen gives som optakt til at der i udkast til ny Erhvervsstrategi 2015, lægges op til at en af indsatserne til at styrke Gribskov Kommune som attraktiv erhvervskommune, er at udvikle og styrke attraktionen i erhvervsområderne - særligt i Helsinge og Gilleleje, herunder sikre et opdateret plangrundlag, der muliggør hurtigt grundsalg (offentlige såvel som private).

Byggemuligheder og erhvervsjord
I henhold til kommuneplanen skal den primære erhvervsudvikling ske i de tre kommunecentre Helsinge, Gilleleje og Græsted, og i kommuneplanen er der derfor også udpeget arealer til udvikling i de tre byer. I lokalcentrene Vejby, Ramløse, Smidstrup m.fl er der mindre eksisterende erhvervsområder, der fastholdes.

De tre kommunecentre har forskellige profiler i forhold til den planlagte udvikling.

• Helsinge udpeget som hovedby for erhverv, og det er her der er den største rummelighed for fremtidig udvikling, og det er her, der er plads til de større og tungere virksomheder.
• Gilleleje har meget erhverv knyttet til havnen og ellers i det østlige erhvervsområde Stæremosen. Stæremosen er stort set udbygget, men der er en mindre arealreservation (ca. 4 Ha) til udvidelse af Stæremosen, der kan komme i spil, når behovet opstår.
• Græsteds primære erhvervsområde er Mestervangen, der er præget af, at der er en del boliger i området. Øst for Mestervangen ligger udvidelsesmuligheden Lopholm, der er udpeget til blandet bolig og erhvervsformål. Arealet er kommunalt ejet og lokalplanlagt.

Byggemuligheder og erhvervsjord i Helsinge
I 2011 blev et arbejde med en strategi for erhvervsudviklingen i Helsinge afsluttet. Udviklingstankerne blev samlet i dokumentet 'Erhvervsplan Helsinge'. Planen undersøgte nuværende forhold og udviklingsmuligheder for områderne 'Rundinsvej', 'Tofteområdet', 'Ammendrup', samt Tofteskolen, der siden hen er blevet planlagt til boligformål. Erhvervsplan Helsinge er vedlagt som bilag.

Rundinsvej
Planen udpeger i korte træk Rundinsvej, som et velfungerende område der er bynært og med en blanding af produktion og handel med pladskrævende varegrupper. Området har stor synlighed på grund af den gennemkørende trafik. Der er i mindre grad ubebyggede arealer ved Rundinsvej, men løbende foregår der en udskiftning af virksomhederne både ved nybyggeri og ved nyindretning af eksisterende bygninger. En række af kommunens større virksomheder er placeret her. Erhvervsplanen foreslår, at fremtidige tiltag ved Rundinsvej har fokus på, hvordan området præsenterer sig. Således kunne fremtidige tiltag eksempelvis omhandle beplantning eller andre former for forskønnelse af området. En del af området er omdannet til boligformål. Der er ikke planlagt konkrete tiltag pt. i forhold til dette.

Tofteområdet
Erhvervsplan Helsinge udpeger Tofteområdet som et centralt udviklingsområde på grund af de store ubebyggede arealer, hvoraf en del er kommunalt ejede. Størstedelen af området er lokalplanlagt, og der kan derfor umiddelbart opføres byggeri. Det er imidlertid konkluderet, at planlægningen af området er præget af en tankegang, der handler om, at erhvervsområder skal gemmes væk bag beplantning, og et forløb med en udviklingsplan for området gjorde klart, at de eksisterende virksomheder i området i høj grad efterspørger synlighed. Dette gælder særligt for de butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Udviklingsplanen for Tofteområdet er vedlagt som bilag. Planen er ikke et juridisk dokument, men kan danne baggrund for dialog i forbindelse med byggeprojekter, der forudsætter ny lokalplanlægning. Således er udviklingsplanen indgået i lokalplanlægningen for et lokalcenter med dagligvarebutik ved Center Midt Nord.

Udviklingsplanen beskriver fremtidsscenarier for synlighed, regnvandshåndtering, trafikløsninger mv. Planen rummer desuden et forslag til, hvordan de ubebyggede arealer kan indrettes og anvendes. Dette forslag kan i nogen grad realiseres uden ny lokalplanlægning, mens det i andre tilfælde forudsætter vedtagelse af nye lokalplaner. Samlet set estimerer planen mulighed for udlæg af byggefelter på næsten 8 Ha (heraf er de ca. 3 Ha kommunalt ejet), hvortil kommer nogle ubebyggede arealer i landzone, der ikke er omfattet af lokalplan.

Gribskov Ungdomsskole har fået en midlertidig tilladelse til at etablere en mountainbike bane på en del af det ubebyggede areal. Aftalen kan opsiges, hvis der opstår behov for at udnytte arealet til erhvervsformål. Den midlertidige anvendelse ses som et positivt bidrag, der kan være med til at synliggøre området samt sikre, at arealet ikke gror til.

Der er ikke igangsat konkret arbejde med byggemodning eller udstykning af kommunalt ejede arealer, men med udgangspunkt i gældende lokalplaner eller nye formuleret på baggrund af udviklingsplanen vil dette kunne igangsættes. Det politiske spørgsmål her er således, om planlægning, udstykning og byggemodning skal igangsættes med henblik på at kunne levere salgsklare grunde eller om planlægning med videre skal tage udgangspunkt i konkrete og kendte behov. Fordelen ved at igangsætte en udstykning/byggemodning vil være, at der vil være mulighed for hurtig indflytning for virksomhederne, mens ulempen vil være, at virksomhedernes konkrete behov ikke er kendt. Der kan vælges en mellemløsning, hvor en mindre del af området byggemodnes med henblik på salg. Ejerne af de øvrige ubebyggede arealer har i forskelligt omfang deltaget i arbejdet med udviklingsplanen.

I forbindelse med dialogen om udviklingen af Tofteområdet er der fremkommet flere forslag til det videre arbejde, herunder

• forskønnelse af området ved at gøre Skærød Sø mere synlig og lettere tilgængelig,
• etablering af sti langs Skovgårdsvej fra Vestergade til det sted, hvor stien i dag ophører (ca. 100 meter og anslåede udgifter 300.000 kr)
• forbedring af trafikafvikling mellem Kildevej og Skovgårdsvej (trafikal-screening er gennemført og kan danne grundlag for udarbejdelse af beslutningsgrundlag om forbedret afvikling
• øget synlighed fra Kildevejen (forudsætter at grundejerne i området regulerer beplantningen og opnår dispensation fra lokalplan til dette.

Udover ovennævnte tiltag kan kommunen fremme udviklingen af egne arealer ved at gennemføre forundersøgelser, der med fordel kan igangsættes forud for byggemodning; herunder arkæologisk forundersøgelse samt jordbundsanalyser.

Administrationen forelægger oplæg til det videre arbejde med udvikling af Tofteområdet for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget i oktober.

Ammendrup
Erhvervsområdet Ammendrup er udpeget i kommuneplanen, men ikke i øvrigt planlagt. Der er tale om en reserve til erhvervsudvikling målrettet tungere virksomheder, der kan have gavn af nærheden til de tekniske anlæg (Helsinge Fjernvarme og Helsinge Rensningsanlæg) og den gode forbindelse til det overordnede vejnet i form af Kildevej. Arealet er ca. 10 Ha og beliggende syd for Skovgårdsvej. Indpasning i landskabet vil blive et hovedtema, når arealet skal planlægges.




Byggemuligheder og erhvervsjord i Gilleleje
Gilleleje har to store erhvervsområder. Det ene er havnen og det andet er Stæremosen. Begge er lokalplanlagt i detaljer og stort set fuldt udnyttet. Kommunen har i Stæremosen 4 parceller til salg, heraf er 3 udlagt til tung industri og 1 til mellemtung industri. Der er desuden i Stæremosen udviklingsmuligheder ved omdannelse af allerede bebyggede ejendomme. Stæremosens placering ved Bonderupvejen gør det meget synligt for forbipasserende trafik, hvilket vægtes højt af mange virksomheder, herunder særligt butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Der er løbende også ønske om, at udnytte arealer i Stæremosen til mere bymæssig anvendelse herunder detailhandel, hvilket ikke er muligt inden for planlovens rammer. Ligeledes er der løbende henvendelser om at placere virksomheder anderledes end angivet i lokalplanen, hvilket har givet anledning til at Plan- og Miljøudvalget har igangsat et arbejde med at vurdere om lokalplanen er tidsvarende eller bør revideres (se separat punkt på mødedagsordenen). Der er i kommuneplanen udpeget et areal på omkring 4 Ha til udvidelse af Stæremosen. Der er ingen konkrete planer for dette areal.



Byggemuligheder og erhvervsjord i Græsted
Erhverv i Græsted er primært placeret i Mestervangen, der stort set er udbygget. Der er få ledige arealer tilbage, og kommunen oplever generelt et ønske om muligheden for blandet bolig og erhverv. Kommunen har 3 parceller til salg i Mestervangen alle 3 er beliggende i et delområde, der er forbeholdt let industri uden mulighed for bolig. Der er således ikke flere ledige grunde til blandet bolig og erhverv.

På den baggrund har kommunen erhvervet et areal øst for Mestervangen; Lopholm, et areal på omkring 2,6 Ha. Der er udarbejdet en udviklingsplan og lokalplan for Lopholm til blandet bolig og erhverv. Området vil få vejadgang fra Esbønderupvej og vil afhængig af grundstørrelsen kunne rumme 6 - 9 virksomheder. Lokalplanen blev vedtaget i 2014 og området står nu for at blive byggemodnet og sat aktivt til salg.
Administrationen forelægger oplæg til dette for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget i oktober.



Byggemuligheder og erhvervsjord i øvrigt
Som omtalt rummer kommunens lokalcentre desuden en række mindre erhvervsområder, der i nogen grad også rummer boliger. Uden for lokalcentrene er der desuden erhvervsområder i det åbne land. Disse er typisk opstået ved, at mindre virksomheder har vokset sig større og planlægningen har fulgt efter. Dette står i modsætning til erhvervsområderne i kommunecentrene, hvor planlægningen baner vejen for, at der kan etableres virksomheder. Nogle af virksomheder i det åbne land har en naturlig/historisk placering i det åbne land grundet lokale forhold, det kan fx være placering af et teglværk ved lergrav eller lignende.

Kommunens mindre erhvervsområder i lokalcentrene og i det åbne land er mere eller mindre udbyggede og udviklingsmulighederne består i omdannelse og udvidelse af eksisterende virksomheder.




Som bilag til dette dagsordenspunkt er der vedlagt en oversigt over bygge/udviklingsmuligheder i erhvervsområderne.

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at ovenstående orientering tages til efterretning.

Lovgrundlag


Økonomi
Der er ikke afsat konkrete midler til de ovennævnte tiltag.

Bilag
PMU 23.09.15 - Oversigt over udviklingsmuligheder i udvalgte erhvervsområder, september 2015. Dok. nr 2014/14539 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at

1. tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterrretning

Knud Antonsen og Bo Jul Nielsen fraværende




121. Erhvervsforhold - erhvervsklimaanalyser bla fra DI og Dansk Byggeri
24.00G00 - 2012/54237

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Erhvervs- og Turisme-, Arbejdsmarkeds-, Plan og Miljø- og Vækstudvalget med henblik på en orientering om resultaterne af de årlige erhvervsklima undersøgelser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri.

Dansk Industri og Dansk Byggeri har offentliggjort deres analyser af erhvervsklimaet i landets kommuner som rangordner kommunerne efter forskellige kriterier i forhold til deres to brancher hhv. industrivirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder. De har begge fået en betydelig medieomtale og bidrager til meningsdannelsen om kommunens image som en attraktiv erhvervskommune for eksisterende og nye virksomheder.

Gribskov Kommunes placering er meget forskellig i de to undersøgelser. Analyserne er vedlagt som bilag. Administrationen giver her en orientering bag om analyserne, som led i inspiration til udpegning af særlige indsatsområder for kommunens videre erhvervsstrategiske indsatser og de fire udvalgs målrettede arbejde med, at skabe et bedre erhvervsklima i Gribskov. Fokus er lagt på at fremhæve de parametre, hvor administrationen vurderer at kommunen med fordel kan koncentrere en fokuseret indsats.

Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse
Dansk Industri offentliggjorde den 3. september 2015 analysen "Lokalt Erhvervsklima 2015". Resultaterne af analysen er vedlagt som henholdsvis bilag 1 for Gribskov Kommunes placeringer på de enkelte parametre og DIs anbefalinger til Gribskov, samt bilag 2, hvor Gribskovs 2014 og 2015 placeringer sammenlignes.

Analysen bygger i højere grad, end det er tilfældet med Dansk Byggeris analyse, på industrivirksomheders vurdering af erhvervsvilkårene gennem en spørgeskemaundersøgelse. 59 virksomheder med i alt 1.540 ansatte, svarende til 17 % af de samlede private arbejdspladser i kommunen, har svaret på undersøgelsen.

Gribskov Kommune har i 2015 fået en samlet placering som nr. 83 blandt landets kommuner. I den tilsvarende analyse i 2014 var Gribskov Kommune placeret som nr. 86. Kommunen er således gået 3 pladser frem siden sidste år.

Der indgår følgende hovedelementer i analysen:

1. En overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, vægt 1/3
2. Tilfredshed med den kommunale indsats på en række fagområder, vægt 1/3
3. De kommunal rammevilkår ud fra statistiske parametre 1/3

Igen i år viser resultaterne af analysen, at der er en bemærkelsesværdig forskel mellem kommunens placering i forhold til de statiske parametre, hvor Gribskov har en placering som nr 11 i landet (5 i regionen og 2 i Nordsjælland), og industrivirksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed og indsats, hvor Gribskov indtager en placering som nr. 83.
Eksempelvis er Gribskov den kommune i landet der udliciterer mest, og alligevel udtrykker industrivirksomhederne stor utilfredshed med kommunens brug af private leverandører - en utilfredshed der oveni købet er meget stor, når der sammenlignes med nabokommunerne.

Virksomhedernes utilfredshed fokuserer særligt omkring:

• Infrastruktur og transport - og her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Trods den geografiske beliggenhed, vurderer administrationen at en tættere dialog og et mere proaktivt samspil med erhvervslivet vil kunne forbedres. Eksempelvis i forbindelse med infrastrukturplanlægning, -anlæg og planlægning af den kollektive trafik.
• Kommunal sagsbehandling - også her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Industrivirksomhederne efterspørger, at kommunen er mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne, særligt i forhold til byggesagsbehandling og sygedagpengesager, men også på miljøområdet.
• Fysisk planlægning for by- og erhvervsudvikling - igen skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Virksomhederne vil gerne inddrages mere i dialogen om den fysiske anvendelse af erhvervsgrunde og den fysiske planlægning i kommunen.
• Brug af private leverandører - Administrationen vurderer, at besvarelserne indikerer et stort behov for tættere dialog med det lokale erhvervsliv om kommunens udbuds- og indkøbspolitikker og et mere proaktivt samspil i udvikling af disse.
• Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). Niveauet svarer til det samme for de øvrige nordsjællandske kommuner.

Der er dog også tegn på stigende tilfredshed omkring enkelte emner. Det gælder særligt adgang til kvalificeret arbejdskraft. Desuden spores der en svagt stigende tilfredshed med dialogen med kommunen, men det vurderes stadig lavt.

Dansk Byggeri
Dansk Byggeris (DB) analyse "Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015" er bygget op omkring 7 temaer, der indeholder en række kvantitative parametre: (byggesagsbehandling, skatter og afgifter, konkurrenceudsættelse af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse, samt kommunale kendetegn). Resultaterne af analysen er vedlagt som bilag 3.

I undersøgelsen har emner, hvor kommunerne selv har stor indflydelse, en større vægtning end de emner, som kommunerne har svært ved at påvirke.

I modsætning til DI's undersøgelse udsender DB ikke spørgeskemaer til deres medlemmer. I stedet er undersøgelsen baseret på offentlig tilgængelig statistik af relevans for bygge- og anlægsvirksomheder. Der, hvor der ikke er data til rådighed, er der rundsendt et spørgeskema til kommunerne. Dette omfatter bl.a. emner som arbejdsklausuler, udbudsstrategi - og politik, dialogmøder, og garantistillelse.

Overordnet set bekræfter undersøgelsen den statistiske del af DI's undersøgelser, da Gribskov også her placeres blandt de bedste i landet. Se bilag "Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs og byggevenlige kommuner 2015" for Gribskov Kommunes placering på de enkelte parametre.

Og som i DI's undersøgelse, viser den fra Dansk Byggeri også at temaerne "byggesagsbehandling", "udbudspolitik" og "arbejdsmarked og uddannelse" fortsat giver udfordringer.

Administrationens samlede vurdering

På baggrund af de to analyser, vurderer administrationen at kommunen med fordel kan styrke indsatsen omkring følgende emner:

• Styrket dialog og samspil med erhvervslivet. Særligt i forbindelse med udvikling af infrastruktur og transport, adgang til kvalificeret arbejdskraft, kommunal sagsbehandling (særligt byggesagsbehandling, miljøområdet, sygedagpenge samt tilbud fra Jobcenter), og brug af private leverandører. Det kan eksempelvis ske gennem flere dialogmøder, virksomhedsbesøg og konkrete samarbejder i implementering af erhvervsstrategi og udbuds- og indkøbspolitikker.
• Styrket kommunal sagsbehandling så den bliver mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne. For at styrke dette igangsatte Erhvervs- og Turismeudvalget i efteråret 2012 et tværgående kompetenceudviklingsprogram for dette hvor 50-60 medarbejdere og ledere på tværs af administrationen deltager. De to erhvervsklimaundersøgelser indikerer behov for en yderligere styrkelse af denne indsats. Parallelt hermed er arbejdsmarkedsområdet i gang med at styrke sin virksomhedsrettede indsats særligt, ligesom der politisk og administrativt er stort fokus på at effektivisere byggesagsbehandlingen. I oktober/november forelægges en separat sag med konkrete forslag til styrkelse af den kommunale virksomhedsservice.
• Fokuseret markedsførsingsindsats til styrkelse af kommunens image som erhvervsvenlig kommune i tæt samspil med Gribskov Erhvervscenter. Herunder styrket kommunikation om serviceniveau og -mål, sagsbehandlingstider, indkøbs- og udbudspolitikker og kommunens erhvervsstrategiske indsatser generelt, så det mere tydeligt fremgår at kommunen arbejder aktivt for at blive en bedre erhvervskommune.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag 1: ETU 140915 DI_Kommuneark_Gribskov_2015. Dok. nr. 2012/54237 113

Bilag 2: ETU 140915 DI_Gribskov_ placeringer og værdier_2014 2015. Dok.nr. 2012/54237 114

Bilag 3: ETU 140915. DB_Gribskov resultat_2015 Dok. nr. 2012/54237 115

Læsevejledning til bilag 4 og 5.
De samlede rapporter fra DI og DB kan læses som supplement til sagen.

Bilag 4: ETU 140915 DI_samlede rapport. Dok nr. 2012/54237 116

Bilag 5: ETU 140915 DB_samlede rapport. Dok nr. 2012/54237 117


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Plan og Miljøudvalget, og Vækstudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning

Knud Antonsen og Bo Jul Nielsen fraværende






Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
06:40 PM