Handicaprådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
32 Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune - høring
33 Handicapprisen 2015 - tidsplan
34 Høring. Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
35 Høring. Rammeaftale 2016 - Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning
36 Høring: Serviceniveau for brugerbetaling på sociale tilbud i Gribskov Kommune
37 Praksisplan 2015-2018
39 Seniorcenter i Gilleleje – orientering


Efterretningssager
38 Praksisplan for fysioterapi 2015-2019

Medlemmer:

Bente Ullits Eckmann DH

Annelise Hansen DH

Jonna Hildur Præst

Pia Foght

Agnete O. Sørensen

Inger Hansen DH

Kim G. Nielsen DH

Helle Mariager

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt. Dagsordenspunkt 39 vedr. seniorcenter i Gilleleje ændres fra at være et orienteringspunkt til at være et beslutningspunkt.

Fraværende:
Jonna Hildur Præst
Inger Hansen DH

Meddelelser:
a) Ole Præst er udtrådt som medlem af Handicaprådet, og Inger Hansen er indtrådt som medlem i Handicaprådet med virkning fra den 1. august 2015 (Byrådets beslutning af den 22. juni 2015)
b) Ole Præst er indkaldt som stedfortræder for Inger Hansen, men er forhindret i at deltage.
c) Brian Lyck Jørgensen er indkaldt som stedfortræder for Jonna Præst og deltager i mødet.
d) Byrådet behandler sagen om oprettelse af et nyt § 17, stk 4 udvalg - "Handicapudvalget" - på byrådesmøde den 31. august 2015.
e) Et orienteringsmøde om budgettet afholdes for alle høringsberettigede parter d. 14. september i byrådssalen på Rådhuset.


Åbne

32. Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune - høring
15.00G00 - 2015/02204

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Handicaprådet for at høre rådets kommentarer til ny Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune.

Udkast til Beskæftigelsesstrategi er første gang behandlet på møde i Arbejdsmarkedsudvalget den 3. juni 2015 og forventes behandlet igen på møde den 9. september 2015 i Arbejdsmarkedsudvalget, hvor indkomne høringssvar vil blive behandlet med henblik på en endelig beslutning på Byrådets møde den 28. september 2015.

Arbejdsmarkedsudvalget har på deres møder fra d. 18. februar 2015 og frem til 6. maj 2015 behandlet og drøftet en række centrale beskæftigelsesmæssige emner og ud fra disse drøftelser angivet en række politiske visioner og pejlemærker. Administrationen har siden udvalgsmødet 6. maj 2015 udarbejdet et udkast til en beskæftigelsesstrategi, hvor de politiske visioner og pejlemærker, angivet af Arbejdsmarkedsudvalget, indgår.

Centralt i udkastet til beskæftigelsesstrategien står;

• Øget fokus på resultater og beskæftigelsesmæssige effekter gennem relevant aktiveringsindsats af høj kvalitet. En indsats, der sikrer borgerens rettigheder og den effektive anvendelse af ressourcerne.

• Virksomhedsaktivering er højt prioriteret. Indsatserne ændres fra projektaktivering til en stærkere prioritering af virksomhedsrettet aktivering. Dette vil betyde, at der indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme skal flyttes penge fra almindelig aktivering til flere ressourcer til den virksomhedsrettede aktivering, d.v.s. flere virksomhedskonsulenter.

• En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Jobcentret fungerer som en professionel samarbejdspartner til virksomhederne. Dette vil kræve flere ressourcer, som findes på samme måde som ovenstående.

• Ungeindsats er højt prioriteret. Unge uden kompetencegivende uddannelse skal i gang med et uddannelsesforløb hurtigst muligt.

• Målsætninger for sagsbehandlingen og mødet med borgeren. Der tages udgangspunkt i borgerens ressourcer frem for i barrierer. Dette vil betyde, at det skal vurderes, om der er medarbejdere, der skal kompetenceudvikles på dette område.

De væsentligste indsatsområder i beskæftigelsesstrategien er udvalgt ud fra et ønske om at håndtere de væsentligste beskæftigelsesmæssige udfordringer på en måde, der sikrer optimale resultater, borgerens rettigheder og en effektiv anvendelse af ressourcerne.

Der gøres opmærksom på, at der er tale om en større omlægning af beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune. Det må på den baggrund forventes, at der efter vedtagelse af strategien vil være en længere implementeringstid.

Beskæftigelsesstrategien bliver det centrale arbejdsmarkedspolitiske dokument i Gribskov Kommune. Beskæftigelsesstrategien sætter den politiske ramme for prioriteringer og konkrete indsatser fra Jobcentret og anskueliggør hvilken indsats, der er gældende for Jobcentrets forskellige målgrupper.

Beskæftigelsesstrategien fungerer sammen med Gribskov Kommunes beskæftigelsesplan som et fælles planlægningsgrundlag og en samlet plan for de kommende års indsats i Jobcentret.

Som det fremgår, sammenkæder beskæftigelsesstrategien de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets overordnede målsætninger, indsatsprincipper og prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen.

Ved aktiv brug af beskæftigelsesstrategien er det målet, at der tilvejebringes strategier og indsatsmæssige hovedspor, som er synlige og en stærk fælles ”rød tråd” for indsatsen.

Høring
Beskæftigelsesstrategien sendes i høring til:

• Social- og Sundhedsudvalget
• Børneudvalget
• Erhvervs- og Turismeudvalget
• DA
• LO
• MED
• Handicaprådet

Lovgrundlag
Lov om understøttelse og organisering af beskæftigelsesindsatsen, LOV nr 1482 af 23/12/2014
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr 990 af 12/09/2014

Økonomi
-

Høring
Jf. sagsfremstilling

Bilag
ARB 03-06-2015 Beskæftigelsesstrategi 2015-2018 Dokumentnr. 2015/02204 011

Læsevejledning
Administrationen gør Handicaprådet særlig opmærksomt på siderne 3 - 8 i udkast til beskæftigelsesstrategien.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet at:

1. afgive høringssvar

Beslutning
Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Handicaprådet bakker op om strategiens fokus på "den største effekt for den enkelte ledige" og håber, at formuleringen også dækker over fokus på den største effekt for den enkelte ledige borger med handicap. Rådet bakker op om, at udgangspunktet skal være i borgerens ressourcer frem for i barrierer.

Handicaprådet bemærker, at strategien gør kommunens forventninger til borgere tydelige, og derfor kan være et redskab til forventningsafstemning mellem borgere og kommunen. Rådet bemærker også, at de forventninger, som strategien giver udtryk for, har betydning for flere fagområder i kommunen, som for eksempel børne- og ungeområdet eller sundhedsområdet.

Handicaprådet gør opmærksom på, at virksomhedsrettet aktivering kræver, at virksomheder er eller bliver parate til at deltage i aktiveringen. Virksomheder kan som udgangspunkt mangle viden og kompetencer til at indgår i samarbejdet om aktivering.

Handicaprådet foreslår, at strategien sætter ud over at sætte fokus på et "rummeligt" arbejdsmarked også sætter fokus på et "tilgængeligt" arbejdsmarked. En funktionsnedsættelse bliver først til handicap, når en borger med funktionsnedsættelsen møder barrierer i omgivelser.

Handicaprådet påpeger behov for en redaktionel korrekturlæsning af strategiteksten bl.a. i forhold til organisatoriske betegnelser.

33. Handicapprisen 2015 - tidsplan
00.05G00 - 2015/01930

Sagsfremstilling
Handicaprådet behandler sagen med henblik på godkendelse af tidsplan.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede kriterier, beslutningskompetence, form og økonomi for en handicappris i Gribskov Kommune (jf. protokol af Social- og Sundhedsudvalgets møde 25.8.2010, punkt. 100, og 7.5.2014, punkt 31).

Handicapprisen består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster. Udgiften dækkes indenfor Handicaprådets budget.

Handicaprådet afgør ud fra de af Social- og Sundhedsudvalget besluttede kriterier, hvem af de indstillede prisen skal uddeles til. Prisen ikke kan gives til medlemmer af Handicaprådet.

Forslag til tidsplan - Handicapprisen 2015

*
Det er kutyme at sende en mail til Gribskov Erhvervscenter, Idrætsrådet, Frivilligt Forum, Frivilligcenter Helsinge samt Frivilligcenter Græsted for at gøre opmærksom på prisen og med oplysning om, hvornår der annonceres og deadline for indstillinger.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Udgiften dækkes indenfor Handicaprådets budget (delramme 34104).

Bilag
HR 26-08-15 Handicapprisen 2015 - kriterier mv. Dokumentnummer 2015/01930 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

1. at godkende tidsplan for arbejdet med Handicappris 2015

Beslutning

1. Tiltrådt.

34. Høring. Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
27.00Ø00 - 2015/21337

Sagsfremstilling
Social - og Sundhedsudvalget får forelagt nedenstående sag på deres møde den 9. september 2015 med indstilling om at tiltræde Udviklingsstrategien. Sagen forelægges hermed i høring for Handicaprådet forud for udvalgets møde.

Sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 9.9.2015:

"Udviklingsstrategien for 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning forelægges i dette dagsordenspunkt for Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og for Børneudvalget til efterretning.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 26.06.2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016.

Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination.

Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. På baggrund af analysen vurderes der således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

Til trods for, at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi
De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er:

1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
3. Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene.
4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor blandt andet sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i Hovedstadsregionen vil være et centralt element.

Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016
Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016.

KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:

• Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v.

Bevæggrunden for valget af temaet er først og fremmest at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Derudover kan der konstateres en række nationale tendenser, der indgår i valget af det særlige tema. Eksempelvis forventes politiske mål at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. Derudover sættes der fra centralt hold, blandt andet som følge af evalueringen af kommunalreformen, højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger vil kunne bidrage til at understøtte kommunerne i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen.

Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden har man tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor.

Endelig er der i Udviklingsstrategi 2016 beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen.

Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der derfor være en stor værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Det er således i udgangspunktet ikke formålet med den tværgående strategi at opstille målsætninger på målgruppeniveau.

Det konkrete indhold af den tværgående strategi og de fælles målsætninger vil afhænge af det input, som kommer fra kommuner og Region Hovedstaden i den proces for udarbejdelse af strategien, der sættes i gang.

For at sikre et bredt og solidt ejerskab til den tværgående strategi og målsætninger er det vigtigt med en proces for udarbejdelse af strategien, som inddrager alle parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder skal udvælges og målsætninger skitseres, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund heraf skitseret følgende forslag til en proces:

1. Initial inddragelse af alle kommuner og Region Hovedstaden med henblik på at indsamle viden, ideer og ønsker til strategien.
2. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der på baggrund af input udarbejder et første udkast til en tværgående strategi og fælles målsætninger.
3. Efter behandling i embedsmandsudvalget drøftes udkastet i en kreds bestående af alle kommuner og Region Hovedstaden både på administrativt og politisk niveau.
4. Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt udkast, der går til behandling i embedsmandsudvalget, K29 og KKR Hovedstaden.
5. Politisk godkendelse af strategien i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

En konkret proces- og tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt kommissorium for den tværgående strategi. Fælleskommunalt sekretariat vil udarbejde et kommissorium til behandling i Embedsmandsudvalget ultimo 2015.

Revurdering af de mest specialiserede tilbud
I Udviklingsstrategi 2016 er ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet (3) og voksenområdet (6) defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen, ”nødbremse-modellen”. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. Samarbejdsmodellen giver driftsherrerne for de ni mest specialiserede tilbud mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. En evt. henvendelse behandles indledningsvis i den permanente task force. Derudover revurderer den permanente task force årligt i forbindelse med Udviklingsstrategien i forhold til, hvorvidt tilbuddene 1) fortsat opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud og 2) opfylder de krav, som de mest specialiserede tilbud forventes at opfylde.
Den faste task force var samlet på møde 31.03.2015:

• Ingen af driftsherrerne til de ni mest specialiserede tilbud havde fremsendt en anmodning om særlig behandling.
• Task forcen vurderede, at alle ni tilbud fortsat lever op til de 6 kriterier og indstillede derfor, at alle ni tilbud indgår i Udviklingsstrategi 2016 som mest specialiserede tilbud omfattet af den tværkommunale samarbejdsmodel.
• Task forcen vurderede, at de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2015 på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, hvorfor der ikke indstilles nye tilbud til Udviklingsstrategi 2016.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde udviklingsstrategien for 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning."

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Økonomi
-

Bilag
Bilag: Opsummering af Udviklingsstrategi 2016 (læsevenlig version) (2015/21337 003) (4 sider)

Læsevejledning:
Supplerende til "Opsummering af udviklingsstrategi 2016" vedhæftes nedenunder den fugle tekst af "Udviklingsstrategien". Dokumentet vedhæftes af hensyn til de interesserede, der ønsker uddybende oplysninger. Dokumentet er ikke bilag i forhold til Handicaprådets behandling af sagen og fremsendes ikke i papir.

SSU 09.09.2015: Udviklingsstrategi 2016 (læsevenlig version) (2015/21337 002) (26 sider)




Er man interesseret i at læse bilag 1-6 til Udviklingsstrategien, kan man finde bilagene på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2016. Disse bilag udgør ikke bilag i sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet,

1. at afgive høringssvar om forslag til tiltrædelse af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016

Beslutning
Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Handicaprådet bemærker, at strategiens fokusområder ligger fint i tråd med Gribskov Kommunes fokusområder.

Handicaprådet bemærker med glæde en forbedret læsevenlig af de udsendte materialer i forhold til opsætning - skrifttype, skriftstørrelse og layout. Rådet peger samtidig på behov for at arbejde med sproget. Teksten er - rent sprogligt - svær at læse og forstå på grund af mange fagudtryk og meget høje lixtal.


35. Høring. Rammeaftale 2016 - Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning
27.00G00 - 2015/24031

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får den 9. september 2015 forelagt Styringsaftalen i Rammeaftale 2016 til godkendelse. Sagen forelægges for Handicaprådet mhp. høring før den politiske beslutning.

Det bemærkes, at det alene er Styringsaftalen, der forelægges til Handicaprådets høring, og ikke taksterne for de sociale tilbud.

Dagsordenstekst til Social- og Sundhedsudvalget den 09.09.15:

"Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget forlægges denne sag med henblik på anbefaling til Byrådet om at beslutte:

1. Styringsaftale i Rammeaftale for 2016 for det specialiserede socialområde.
2. Taksterne for 2016 for Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 26.06.2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Styringsaftalen i Rammeaftale 2016.

Styringsaftalens formål er, at lægge rammen for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængig af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Kommunernes frist for behandling af Styringsaftalen i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Styringsaftale 2016
Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.
Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015:

1) Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24.04.2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016:

• Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med P/L minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.
• Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

2) Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015:

Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelse indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen:

• Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.
• Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen.

3) Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen:

• Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste rammer for et gnidningsfrit forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt (2014-2015), der blev iværksat med afsæt i anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde.

  Den nye reviderede fælles visitationsaftale betyder, at borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser selv kan henvende sig til et kommunikationscenter og anmode om en udredning. Den enkelte kommune kan dog indgå samarbejdsaftaler med et eller flere konkrete kommunikationscentre. I dette tilfælde kan samarbejdsaftalen tilsidesætte den fælles visitationsaftale. Visitationskompetencen ligger til en hver tid hos handlekommunen. Kommunikationscentre kan iværksætte udredning baseret på en konkret vurdering af pågældende borgers situation. Som udgangspunkt iværksættes der ikke en udredning af borgere, der er udredt inden for løbende 12 måneder, med mindre der er sket væsentlige ændringer i borgerens situation. Forudsat at sagen er fuldt oplyst, forpligter handlekommunen sig til at træffe afgørelse inden for 15 arbejdsdage efter modtaget udredning.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at tiltræde Styringsaftalen for 2016."

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven (BEK nr. 3 af 12/1/2015).

Økonomi
-

Bilag
Rammeaftale 2016 - Styringsaftale (dok: 2015/24031 001) (22 sider).

Læsevejledning:
De vigtigste sider vurderes at være side 1-6.

Interesserede kan læse bilag til Styringsaftalen, som kan findes på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2016. Disse bilag udgør ikke bilag i sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

1. at afgive bemærkninger til Styringsaftalen i Rammeaftale 2016.

Beslutning
Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Handicaprådet er bekymret for en økonomisk dagsorden om at reducere udgifter på området. Til gengæld ser Rådet det som noget positivt, at der bliver arbejdet på at skabe en større gennemsigtighed omkring takstudvikling. Rådet peger på behov for et solidt videngrundlag om takstfastsættelse, hvis det skal være muligt at sammenligne takstfastsættelse og takstudvikling på tværs af tilbuddene.

Handicaprådet bemærker, at godt samarbejde og solidaritet kommunerne imellem er en vigtig forudsætning for at realisere intentioner i styringsaftalen.


36. Høring: Serviceniveau for brugerbetaling på sociale tilbud i Gribskov Kommune
27.00S00 - 2015/14962

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får den 9. september 2015 forelagt Serviceniveau for brugerbetaling på sociale tilbud i Gribskov Kommune til godkendelse. Sagen forelægges for Handicaprådet med henblik på høring før den politiske beslutning.

Dagsordenstekst til SSU 09.09.15:

Til beslutning forelægges hermed oplæg til en samlet beskrivelse af serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune.

Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune er udarbejdet i sammenhæng med en grundig budgetanalyse af de sociale tilbud, som administrationen iværksatte medio 2014. Resultaterne af budgetanalysen kulminerer med beslutning om takster for sociale tilbud for 2016, jf. særskilt politisk forelæggelse herom.

På baggrund af arbejdet med budgetanalyserne af de sociale tilbud har administrationen vurderet, at det er hensigtsmæssigt at lave en samlet fremstilling omkring udgifter og brugerbetaling i sociale tilbud. Dette for at sikre et bedre administrativt grundlag for, hvilke udgifter der afholdes af driften, og hvilke udgifter borgerne skal afholde. Derudover skal den samlede fremstilling give både administrationen, botilbudene og borgerne samt deres pårørende en lettere og samlet adgang til at gøre sig bekendt med de forskellige udgifter, der er forbundet med at have ophold i et botilbud.

Formål
Formålet med serviceniveauet er:

1. At klargøre, hvornår der er tale om grundlæggende forsørgelsesudgifter på lige fod med alle andre borgere i kommunen.
2. At sikre, at alle borgere i kommunens botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt ledsageordningen er omfattet af samme regler og principper for brugerbetaling.

Serviceniveaet indeholder regler og principper for brugerbetaling, herunder udgifter omkring bolig, kost, rengøring, vask, forsikring, befordring, ferie mv.

Serviceniveauet for brugerbetaling er lavet på baggrund af regler og retningslinier, som fremgår af relevant lovgivning og vejledninger på området. Der er kun i meget begrænset omfang rum til, at kommunen kan fastlægge serviceniveauet for brugerbetaling. Der, hvor der er rum, indgår det i diverse politisk fastlagte kvalitetsstandarder. Der er derfor hovedsageligt tale om en præcisering og overskuelig samling af regelgrundlaget, snarere end en kommunal politisk beslutning om serviceniveauet.

Serviceniveau for brugerbetaling kan endvidere ses som et servicetjek af hele det sociale tilbudsområde ift. om regler og retningslinier for brugerbetaling følges. I forlængelse af gennemgangen sikres det, at der rettes op, hvor dette ikke er tilfældet.

Målgruppe
Målgruppen for ”Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune” er både de sociale tilbud i kommunen og borgere, der bor i kommunens botilbud eller benytter kommunens aktivitets- og samværstilbud eller ledsageordningen.

Det grundlæggende afsæt for serviceniveauet for brugerbetaling tager afsæt i kompensationsprincippet. Kompensationsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang får kompensation for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Kompensationen kan ske ved at gøre samfundets tilbud tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Den kan også ske ved at stille særlige ydelser til rådighed, som specielt imødekommer den enkelte persons individuelle behov. Kompensationsprincippet vedrører kun de merudgifter, der skyldes den nedsatte funktionsevne, og ikke de udgifter, som personen i alle tilfælde ville have haft. Og dermed at borgeren samtidig skal ligestilles med resten af befolkningen og selv bidrage til at dække sine grundlæggende udgifter til forsørgelse.

Udgiftstyper
I skemaet herunder er i kort form oplistet de forskellige udgiftstyper. For en mere indgående beskrivelse henvises til den samlede fremstilling af Serviceniveau for brugerbetaling, der er vedlagt som bilag. De forskellige udgiftstyper er markeret med rød, orange/gul og blå for at vise, hvor det er muligt at fastsætte et kommunalt serviceniveau (blå), hvor lovreguleringen er udtømmende (rød), og derimellem (orange/gul).

Udgifter relateret til selve boligen:	Indhold / lovgivning	Bemærkninger
Bolig-/lejeudgift § 108 og § 105	Beregning af boligudgiften er nøje reguleret i lovgivningen
Bolig-/lejeudgift § 107	Fastsættelse af borgerens egenbetaling sker konkret og individuelt ud fra borgerens økonomi, livssituation og forpligtelser. Borgeren skal have et passende beløb til personlige fornødenheder efter fradrag af opholdsbetaling. Udvalget vil kunne fastsætte et vejledende niveau for "Passende beløb til personlig fornødenheder".
Vedligeholdelse og istandsættelse	Beboerens vedligeholdelsespligt samt pligt til istandsættelse ved fraflytning er reguleret i lovgivningen.
Forbrugsudgifter, el og varme	Beboeren skal betale for el og varme. Betaling er reguleret i lovgivningen.
Udgifter under opholdet:
Kost	Beboeren skal betale for kost svarende til udgiften. Udvalget kan beslutte en maksimumpris. Det er dog ikke muligt at yde kommunalt tilskud til kosten.	Fællesspisning, madplaner og hyppighed fastlægges som en del af beboernes medbestemmelse for eget liv i samarbejde med beboerne på det enkelte botilbud, og der er derfor variationer i både pris og hvor ofte der er fællesspisning botilbudene imellem.
Rengøring, vinduespolering og tøjvask	Udgangspunktet er, at beboerne selv skal klare rengøring og tøjvask, medmindre beboerens funktionsniveau ikke gør dette muligt. Hvem, der kan visiteres til rengøring/tøjvask, er fastsat i kommunens kvalitetsstandard. Beboere, der godt kan gøre rent/vaske tøj, men som ikke ønsker det, kan tilkøbe ydelsen af botilbudet for en betaling svarende til de faktiske omkostninger.	Der er konstateret forskelle i, hvem der modtager hjælp til rengøring/tøjvask på de enkelte botilbud, og der vil derfor skulle ske en harmonisering på området.
Forsikringer, tv-/mutimedielicens, programmer, it-forbindelse	Borgerens betaling er nøje reguleret i lovgivningen.
Andre personlig udgifter - personlige plejeprodukter, frisør, fodpleje, alm. tandlæge, briller, beklædning m.m.	Borgeren skal selv afholde udgifterne.
Befordring:
Kørsel til fritidsaktiviteter med botilbudets bus	Borgeren skal afholde de direkte driftsudgifter. For at lette administrationen af ordningen vil der fra 2015 opkræves et beløb svarende til statens lave kilometertakst (2,05 kr./km i 2015), der svarer til de gennemsnitlige direkte driftsudgifter ved kørsel i et motorkøretøj.	Botilbudene har hidtil ført særlige driftsregnskaber med indkøb af brændstof m.m. Der vil ved at opkræve km-takst ske en forenklet administration og harmonisering mellem botilbudene. Hvis flere borgere kører sammen, fordeles udgiften mellem deltagerne.
Kørsel til behandling	Borgerens betaling er nøje reguleret i lovgivningen.
Kørsel til træning efter serviceloven	Borgeren skal som udgangspunkt transportere sig selv. For borgere, der visiteres til kørsel, er fastsat en egenbetaling på 155 kr./mdr. Kommunen kan fastsætte et andet serviceniveau for egenbetalingen.
Kørsel til aktivitet- og samværstilbud	Befordring til og fra tilbudet betales af kommunen. Er lovreguleret.
Kørsel til beskyttet beskæftigelse	Borgeren skal selv betale en udgift svarende til befordring de første 10 km hver vej. Kommunen skal betale resten. Er lovreguleret.	Det er konstateret, at der ikke er konsekvens i opkrævningen af borgernes egenbetaling, hvilket vil blive gennemgået og rettet op.
Andre typer af udgifter:
Udgifter til materialer og udflugter m.m. i aktivitets- og samværstilbud.	Det kan besluttes, at borgerne helt eller delvist selv skal afholde udgiften. SSU har i en kvalitetsstandard besluttet, at borgerne skal afholde udgifter til materialer og udflugter.	Det er konstateret, at ikke alle aktivitets- og samværstilbud opkræver borgere for borgerens egenbetaling. Det vil derfor blive sikret, at kvalitetsstandarden efterleves.
Ferie, udflugter og småture	Borgeren skal selv afholde egne rejseudgifter samt entreer og bespisning m.m.	Udgifter til personale, løn og rejseomkostninger m.m. afholdes af botilbudet. I hvilket omfang de enkelte tilbud tilbyder ferierejser, skal fastsættes som en del af taksten.
Fritidsaktiviteter	Borgeren skal selv afholde udgifter til fritidsaktiviteter.	Mulighed for at søge merudgifter.
Ledsageordning	Ledsagelsen er gratis, men borgeren skal afholde udgifter til befordring og entreer m.m. Mulighed for at søge tilskud til dækning af ledsagerudgifterne. Er lovreguleret.	I dag ydes i konkrete tilfælde et tilskud på ca. 800 kr./år til dækning af ledsagerudgifter.
Medicin	Borgeren skal selv afhold medicinudgifter. Der kan søges om kronikertilskud og merudgifter. Er lovreguleret.
Fysioterapi	Borgeren skal selv betale med mindre borgeren er henvist til vederlagsfri fysioterapi af egen læge. Er lovreguleret.
Personlige hjælpemidler	Bevilliges af borgerens handle-/betalingskommune.
Dødsfald	Borgerens efterladte skal sørge for at rydde boet. Hvis kommunen skal sørge for begravelsen, indtræder kommunen i boet. SSU har vedtaget en kvalitetsstandard for offentlig begravelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget tiltræder den samlede beskrivelse af "Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere på sociale tilbud i Gribskov Kommune".

Som følge af, at området er stærkt lovreguleret, anbefales det endvidere, at administrationen bemyndiges til løbende at opdatere serviceniveau for brugerbetaling ifm. lovændringer - dog minimum 1 gang årligt i forbindelse med regulering af takster for betaling af kost etc. De steder, hvor der i dag er fastlagt serviceniveau gennem politisk besluttede kvalitetsstandarder, vil ændring i serviceniveauet ske gennem politisk beslutning.

Lovgrundlag
Fremgår specifikt i bilagsdokumentet for de enkelte udgiftstyper.

Økonomi
Gennemgangen og tydeliggørelsen af det administrative grundlag for, hvilke udgifter der skal afholdes af driften, og hvilke udgifter borgerne skal afholde, har indgået i arbejdet med budgetanalyse af de sociale tilbud og er dermed fuldt indarbejdet i takstgrundlagene for de sociale tilbud fremadrettet. Samlet set er der kun tale om en mindre økonomisk justering for det sociale tilbudsområde.

Bilag
Bilag til HR 26.08.2015: Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere på sociale tilbud i Gribskov Kommune (dok. nr. 2015/14962 001) 14 sider

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

1. at afgive bemærkninger til Serviceniveau for brugerbetaling på sociale tilbud i Gribskov Kommune, herunder evt. forslag til formidling heraf.

Beslutning
Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Handicaprådet lægger vægt på, at borgerne altid skal vurderes individuelt, men bakker op om at vurderingen kan ske med afsæt i en fælles ramme. Handicaprådet bakker op om arbejdet med at skabe tydelighed og gennemsigtighed omkring regler og serviceniveauer.

Handicaprådet vurderer, at materialet er gennemarbejdet. Der er tale om godt materiale, som kan være en hjælp for borgere, der søger oplysninger. En læser kan bruge overskrifter til hurtigt at finde frem til det emne, læseren er interesseret i. Desværre er brugen af farver ingen hjælp for borgere med nedsat syn, fordi de anvendte farver ikke kan skelnes fra hinanden.

Det er vigtigt, at materialet opdateres minimum en gang om året, så det er aktuelt, og det er vigtigt, at materialet bliver gjort tilgængeligt for alle berørte borgere.

37. Praksisplan 2015-2018
30.00G00 - 2014/22299

Sagsfremstilling
Baggrund
I henhold til Lov nr. 904 om ændring af Sundhedsloven m.v. skal der i hver kommunal og regional valgperiode udarbejdes en praksisplan for almen praksis som en del af regionens sundhedsplan. Praksisplanen udarbejdes af Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden, bestående af 3 regionale og 5 kommunale medlemmer (fra Gribskov Kommune indgår Social- og Sundhedsudvalgsformand Birgit Roswall) samt 3 repræsentanter for de praktiserende læger.
Praksisplanudvalget for Region Hovedstaden har færdiggjort og udsendt Praksisplan for almen praksis 2015-2018 til høring med høringsfrist den 18. oktober 2015.

Sagen forelægges Handicaprådet med indstilling om at anbefale Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalg og Byråd, at godkende udkast til høringssvar vedr. Praksisplan 2015-2018.

Formål og sammenhæng til Sundhedsaftalen
Praksisplanen skal understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen og sikre sundhedsaftalens gennemførelse ift. de opgaver, som almen praksis skal løfte. Praksisplanen er dermed et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger (parterne).

Parterne ønsker dels at styrke kvaliteten, kapaciteten og rammerne om almen praksis og herunder at sikre klare aftaler om de opgaver, som almen praksis skal løfte i aftaleperioden. Parterne ønsker endvidere med aftalen at bidrage til at fastholde almen praksis som en attraktiv arbejdsplads, og ikke mindst styrke tilliden mellem samarbejdsparterne på tværs af faggrupper og sektorer. Endelig er formålet med praksisplanen at flytte fokus fra samarbejdsaftaler, herunder overenskomsten, hen mod større fleksibilitet og nye organisatoriske samarbejdsformer, der passer langt bedre til de opgaver, der skal løses, med patienten i centrum for løsningen.

Almen praksis er i henhold til Sundhedslovens §57B, stk. 2 forpligtet til at varetage de opgaver, som er beskrevet i Sundhedsaftalen, såfremt opgaverne beskrives i praksisplanen. Udførelsen af opgaverne forudsætter, at opgaverne enten er omfattet af overenskomsten, eller indgår i en underliggende aftale om vilkårene for opgavernes udførelse, dvs. Praksisplanen og evt. underliggende lokale aftaler.

Formålet med den nye praksisplan er:

• At styrke kvaliteten, kapaciteten og rammerne om almenpraksis.
• At værne om almenpraksis som en attraktiv arbejdsplads.
• At styrke tilliden mellem samarbejdsparterne på tværs af faggrupper og sektorer.
• At flytte fokus fra samarbejdsaftaler hen mod nye organisatoriske samarbejdsformer, der passer til de opgaver, der skal løses - med patienten i centrum for løsningen.

I Praksisplanen er relevante opgaver fra Sundhedsaftalen beskrevet med fokus på almen praksis’ rolle i opgaveløsningen. Praksisplanen er bygget op efter samme principper og mål som Sundhedsaftalen, og uddyber almen praksis' løsning af de opgaver der er beskrevet i Sundhedsaftalen. Byrådet har i februar måned 2015 tiltrådt Sundhedsaftalen for 2015-2018.



Sammenhængen mellem Sundhedsaftalen og Praksisplanen kan illustreres på følgende måde:

Kilde: KL

Indhold
Aftalen indeholder følgende dele:
Del 1: Indledning.
Del 2: Politiske mål:

1. Patienten som aktiv samarbejdspart, som beskriver almen praksis opgaver og rolle ift samarbejde med patienter og pårørende i og om patienternes behandlingsforløb, patientevalueringer og -inddragelse, samarbejdet om utilsigtede hændelser samt Patientinddragelsesudvalget.
2. Nye samarbejdsformer, som beskriver almen praksis opgaver ift udvikling af tværsektoriel ledelse i samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder, for at sikre patienter, der modtager behandling i flere sektorer, et sammenhængende og helhedsrettet forløb.
3. Lighed i sundhed, som beskriver almen praksis opgaver ift tidlig opsporing af særligt sårbare og udsatte borgere samt tilrettelæggelse af differentierede indsatser ud fra patienternes konkrete behov.

Del 3: Kapacitet og tilgængelighed:
Denne del beskriver lægedækning, praksisstruktur, rekruttering og fastholdelse, betjening af akuttilbud, herunder samarbejdet ift de kommunale tilbud og betjeningen af plejecentre, botilbud, hjemmebesøg m.v. samt tilgængelighed til almen praksis.
Del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen:
Denne del beskriver samarbejdet om bestemte målgrupper, der modtager behandling i mere end een sektor ad gangen, f.eks. kronisk syge, ældre medicinske patienter, lungepatienter (bl.a. KOL), kræftpatienter, gravide, nyfødte og børn, psykisk syge m.fl. samt anvendelse af FMK og øvrig digital kommunikation.

Del 5: Kvalitet:
Denne del omhandler udvikling af kvaliteten, implementering af Den Danske Kvalitetsmodel, den sundhedsfaglige og den patientoplevede kvalitet samt brugen af data til kvalitetsudvikling (f.eks. kvalitetsdatabaser m.v.).

Opsamling
Praksisplanen er en udmøntning af almen praksis opgaver i den vedtagne Sundhedsaftale 3. Derfor er Sundhedsaftalen og Praksisplanen tæt sammenhængende og implementeringen af Praksisplanen, herunder organiseringen af arbejdet, koordineres derfor også tæt med arbejdet med implementering af Sundhedsaftalen, bl.a. via konkrete implementeringsplaner, som også kendes fra Sundhedsaftalen. Dette skal sikre, at almen praksis inddrages i arbejdet, hvor det er relevant, samtidig med, at organiseringen ikke medfører dobbeltarbejde.

Som ovenstående tegning viser hænger arbejdet i de forskellige planer på sundhedsområdet tæt sammen: Sundhedsaftalen er det "øverste" rammesættende og retningsgivende dokument, Praksisplanen er det mere konkretiserende dokument ift almen praksis opgaver i relation til Sundhedsaftalen, og endelig tilkommer de lokale (underliggende) aftaler, som indgås mellem kommuner/region og almen praksis lokalt, og som fastsætter de rammer hvorunder almen praksis lokalt skal arbejde med implementering af Praksisplanens opgaver.

De underliggende aftaler kan variere lokalt mht. kapacitet, kommunestørrelse, befolkningsgrundlag- og sammensætning, behov for at få løst lokale opgaver på plejecentre m.v., herunder i relation til kommunernes organisering på sundhedsområdet. I de underliggende aftaler fastsættes dermed også økonomien og kadencen for løsning af almen praksis' opgaver lokalt ift behov, det helt konkrete samarbejde med kommuner m.v.
De underliggende aftaler skal sikre, at der sættes ind der, hvor der er størst lokalt behov først. Økonomien i de underliggende aftaler skal region og kommuner forhandle med almen praksis' om, i takt med at de underliggende aftaler skal indgås.

Arbejdet med at forhandle underliggende lokale aftaler på plads igangsættes, når Praksisplanen er endeligt godkendt.

Denne udsendte Praksisplan er den første fælles Praksisplan i relation til den første fælles Sundhedsaftale. Deraf følger at den på en række områder er mere rammesættende end konkret, men den er et vigtigt værktøj til at få forpligtet almen praksis' på de opgaver, som de skal udføre, for at sikre, at Sundhedsaftalen opfyldes hele vejen rundt og samlet har helhedsorienteret effekt for patienter og borgere. Kommunerne skal have fokus på behov for løsning af lokale, konkrete lægelige opgaver, når de underliggende aftaler skal forhandles, for at sikre, at de nødvendige lægelige opgaver i kommunerne løses.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender udkast til høringssvar og peger på at fremtidige praksisplaner gøres mere ambitiøse ift almen praksis-kommune samspillet, hvilket er en forudsætning for at løse de nære sundhedsopgaver i kommunerne. Den foreliggende Praksisplan er dog et udemærket første grundlag for implementering af Sundhedsaftale 3 i almen praksis, ift. de opgaver, som almen praksis skal løfte bl.a. ift. kommunerne.

Den videre proces
Praksisplanen er forelagt Ældreråd og Handicapråd til høring. Gribskov Kommune skal fremsende eet samlet høringssvar. Det vedhæftede udkast til høringssvar er administrationens anbefaling, som evt. justeres iht Byrådets endelige beslutning herom.
Efter endt høringsperiode justeres praksisplanen til i Praksisplanudvalget på baggrund af høringssvarene og planen sendes til godkendelse med henblik på, at den kan træde i kraft ved årsskiftet.

Lovgrundlag
Lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet §§57 m.fl.

Økonomi
Midler til implementering af praksisplanen er tildelt kommunen som en del af midlerne til implementering af Sundhedsaftale 3.

Bilag
Bilag til HR den 26.08.15: Udkast til høringssvar (dok.id 2014/22299 011)

Læsevejledning
Dokumentet "Udkast til høringssvar" - vedhæftet ovenfor - udgør det eneste bilag i behandling af denne sag på Handicaprådets møde. Bilaget fremsendes til Handicaprådet i papir.

De øvrige dokumenter - vedhæftet nedenunder - er kun for særlig interesserede, der ønsker at kende alle detaljer i planen. Dokumenterne kan læses på hjemmesiden, de fremsendes ikke i papir. Sagsfremstillingen indeholder et resume af planens indhold.

Bilag til HR den 26.8.15: Følgebrev (dok.id 2014/22299 006)
Bilag til HR den 26.8.15: Høringsliste (dok.id 2014/22299 007)
Bilag til HR den 26.8.15: Udkast til praksisplan (dok.id 2014/22299 005)
Bilag til HR den 26.8.15: Grundbeskrivelse (dok.id 2014/22299 008)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet:

1. at anbefale Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende udkast til høringssvar vedr. Praksisplan 2015-2018.

Beslutning
Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Brug af begreb gatekeeper
Handicaprådet undrer sig over brugen af begrebet "gatekeeper". Begrebet "gatekeeper" kan forstås på mange forskellige måder, også som en funktion i en sorterings- og eksklusionsmekanisme. Derfor er det uklart, hvad det betyder for den praktiserende læges funktion, at lægen skal "varetage rollen som gatekeeper"?

Intet frit lægevalg for borgere med funktionsnedsættelse
Handicaprådet bemærker med stor bekymring, at almen praksis "ikke er forpligtede til at praktisere i lokaler, som er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser" (bl.a. bevægelighedshandicap, hørehandicap og synshandicap).

Det betyder, at der er borgere i regionen, som ikke har frit lægevalg, og som opfordres til at vælge den praktiserende læge ud fra konsultationslokalernes fysiske tilgængelighed. Den kendsgerning står i skærende kontrast til Praksisplanens ord om "at bringe patientens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes oplevelse af autonomi og evne til at mestre eget forløb".

Handicaprådet opfordrer til at oplysninger om lokalernes tilgængelighed skal være tilgængelige for borgere, og at det bliver et krav, at konsultationslokaler skal blive tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser.

Fokus på vilkår for mennesker med psykisk sygdom og psykisk mistrivsel
Handicaprådet noterer med glæde en række indsatser, der fokuserer på at forbedre det tværsektionelle samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og psykisk mistrivsel.

Handicaprådet opfordrer Social- og Sundhedsudvalget til at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at indskrive et ønske om, at fremtidige praksisplaner gøres mere ambitiøse i forhold til at sikre tilgængelighed af konsultationslokaler og frit lægevalg for borgere med funktionsnedsættelsei høringssvaret.

39. Seniorcenter i Gilleleje – orientering
27.35G00 - 2015/19296

Sagsfremstilling
Handicaprådet får denne sag til orientering. Sagen handler om arbejdet med udvikling af et seniorcenter i Gilleleje

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 18. marts 2015 besluttet, at der igangsættes en åben brugerinddragende proces med så mange brugere og interesserede aktører som muligt.

Det har været et væsentligt kriterium, at der sker en bred inddragelse af borgere fra Gillelejeområdet, og at ideerne fødes her, samt at erfaringer og viden fra Gribskov Seniorcenter indgår i arbejdet.

Arbejde i arbejdsgrupper
På dialogmøde den 7. maj 2015 i Gilleleje deltog ca. 125 interesserede borgere og der blev i forlængelse af dialogmødet nedsat en række arbejdsgrupper. Administrationen har faciliteret arbejdet i disse arbejdsgrupper med afsæt i "Kommissorium for etablering af seniorcenter i Gilleleje - Indhold", som fremgår af bilag 1, og dette arbejde vil danne grundlag for Social- og Sundhedudvalgets beslutning i sagen.

Videre forløb
Social og Sundhedsudvalget vil behandle resultatet af arbejdsgruppernes arbejde på udvalgsmøde den 9. september 2015, hvor udvalget beslutter, hvad der skal ske fremadrettet.
Handicaprådet vil blive hørt vedrørende placering af det kommende seniorcenter i Gilleleje.

Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79

Bilag
Læsevejledning
Der er ingen bilag til Handicaprådets behandling af sagen.

Kommissorium udgør bilag til Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen og vedhæftes dagsorden til Handicaprådet kun som læsning for særligt interesserede.

Kommissorium for etablering af seniorcenter i Gilleleje - Indhold Dok.nr: 2015/19296 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Orienteringen taget til efterretning.

Handicaprådet ser frem til at blive hørt vedrørende placering af det kommende seniorcenter i Gilleleje. Handicaprådet anmoder Social- og Sundhedsudvalget til at sørge for, at kun handicapegnede lokaler udvælges til at være mulige placeringsforslag for det kommende seniorcenter i Gilleleje.

Efterretningssager

38. Praksisplan for fysioterapi 2015-2019
30.00G00 - 2015/23121

Sagsfremstilling
Baggrund
Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi i Region Hovedstaden sender Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 til godkendelse i kommunerne med frist den 16. oktober 2015. Praksisplanen forelægges Handicaprådet til orientering inden den forelægges Social- og Sundhedsudvalget med indstilling om at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende planen.

Sagsfremstilling
Pr. 1. august 2008 blev myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi overdraget til kommunerne. Fysioterapeuternes overenskomst hører under regionen. Som konsekvens heraf skal regionen og kommunerne udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fysioterapeutiske betjening i regionen: praksisplanen.

Formålet med praksisplanen er at etablere et grundlag for planlægning og koordinering af den fysioterapeutiske kapacitet i regionen, med henblik på at sikre:

• Lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren.
• Koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med brugeren og det øvrige sundhedsvæsen.
• Udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis.

Planen skal være godkendt inden udgangen af 2015.

Indhold
Planen for 2015-2019 består af 3 kapitler, der omhandler:

1. Grundlaget (overenskomstens bestemmelser m.v.).
2. Kapacitet.
3. Samarbejde og udvikling.

Ad. 2:
Kapitlet beskriver en række faktuelle oplysninger af betydning for kapaciteten på området.
Det anbefales, at fastholde kapaciteten på det nuværende niveau, herunder også den ridefysioterapeutiske kapacitet, idet kapaciteten vurderes at være dækkende. Kapaciteten skal analyseres og vurderes igen i planperiodens tredje år, såfremt der er væsentlige ændringer.
Det anbefales endvidere, at tilgængeligheden til fysioterapipraksis bør forbedres i planperioden. Vedrørende ridefysioterapi vil Samarbejdsudvalget i planperioden implementere den tilsynsordning med rideskolerne, som blev udarbejdet i sidste planperiode. Derudover vil retningslinjer og aftaler fra sidste planperiode blive evalueret i den nye planperiode, med henblik på evt. tilpasninger til kommende planperiode(r).

Ad. 3:
Kapitlet beskriver, hvordan de fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren ønskes udviklet i planperioden. Der er fokus på samarbejde på tværs og kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis. Det anbefales, at styrke kommunikation mellem sektorer (hospital, praksis og kommuner), hvilket understøtter de fastsatte mål på området i Sundhedsaftale 3.
Det anbefales, at undersøge muligheden for en fælles finansieret (regional og kommunal) praksiskonsulentordning for tilskudsberettiget og vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi i planperioden. Er det ikke muligt at opnå en fællesfinansieret ordning, bør øvrige muligheder for kvalitetsudvikling inden for vederlagsfri fysioterapi afdækkes.
Det anbefales endvidere, at kortlægge muligheder for udvikling af samarbejde mellem fysioterapipraksis, borgere, kommuner, praktiserende læger, praktiserende speciallæger og hospitaler, hvilket også understøtter de fastsatte mål i Sundhedsaftale 3.
Endelig skal praksisplanen understøtte implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i fysioterapipraksis. Herunder sikres udvikling af kvalitet og faglighed gennem implementering af kliniske retningslinjer, udvikling af patientsikkert miljø, regionale efteruddannelsestiltag samt iværksættelse af kvalitetsudviklingsprojekter gennem den regionale kvalitetsudviklingspulje.

Høring
Planen har været sendt i høring og klyngekommunerne i Planområde Nord har udarbejdet et fælles høringssvar hertil, med følgende pointer:

Ad. kapitel 2:

• Anbefaling om at kapaciteten analyseres løbende grundet en fortsat stigning i anvendelse af vederlagsfri fysioterapi, begrundet i Planområde Nords demografiske sammensætning, med et større antal ældre borgere end i de øvrige planområder.
• Anbefaling om at det afklares hvordan der sikres en ligelig fordeling af kapaciteten mellem planområderne, for at undgå over-/underkapacitet i enkelte planområder, samt at der gøres en reel indsats for at sikre en ligelig kapacitet imellem planområderne.
• Da størstedelen af den vederlagsfri fysioterapi bliver gennemført som individuel træning, og ikke holdtræning, efterlyses reelle tiltag for at mindske antallet af individuelle træningsforløb til fordel for holdtræning, da holdtræning er væsentligt billigere for kommunerne end den individuelle træning.
• Udviklingen mellem brugen af almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi bør følges, da udgiftsudviklingen til vederlagsfri fysioterapi er steget voldsomt over en årrække. Det samme gælder udviklingen i forbruget af ridefysioterapi.

Ad. kapitel 3:

• Anbefaling om at det tydeliggøres hvordan man ønsker at forbedre kommunikationen, herunder vedr. epikriser i samarbejdet mellem fysioterapeutpraksis og den øvrige praksissektor.
• Anbefaling om at "gråzone-områder" bør drøftes i udviklingsgruppen for genoptræning i regi af sundhedsaftalen, fremfor i Samarbejdsudvalget, da opgaverne i høj grad involverer kommunerne.
• Praksissektoren skal have kendskab til forløbsprogrammerne på området, men det fremgår ikke klart hvem, der skal gøre sikre udbredelse af kendskabet til forløbsprogrammerne.
• Det forventes fra kommunal side, at den faglige udvikling i praksis følger udviklingen for fysioterapeuter i det øvrige sundhedsvæsen.

Øvrige kommentarer:

• Begrundet i det høje antal undtagelsesredegørelser, anbefales der højere faglige krav til dokumentationen i redegørelserne. Endvidere anbefales der større gennemsigtighed i forhold til afregning af ydelserne og tydeligere sammenhæng mellem økonomi og effekt for vederlagsfri fysioterapi.
• Krav om at de fysioterapeuter der leverer vederlagsfri fysioterapi, skal forpligtes til at samarbejde med de plejemedarbejdere, der kommer hos de borgere, der er bevilliget vederlagsfri fysioterapi, samt krav til dokumentation af tilbud i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om journalforpligtigelsen.

Nogle af kommentarerne er indarbejdet i det endelige udkast til praksisplan, andre indgår i den konkrete implementering af planen, mens nogle ikke er medtaget i denne plan.

Forløb
Praksisplanen for fysioterapi er sendt til orientering i Ældreråd og Handicapråd med angivelse af, at det indstilles til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalg og Byråd, at godkende praksisplanen.

Når praksisplanen er godkendt i kommunerne i Region Hovedstaden sendes den til endelig godkendelse i regionen.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Handicaprådet tager sagen til efterretning. Det vurderes ikke, at planen vil medføre ændringer i udgiftsniveauet eller -udviklingen i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Overenskomst 2014 for almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi, § 18, stk. 1.

Økonomi
Det vurderes ikke at praksisplanen vil medføre ændringer i udgiftsniveauet eller -udviklingen i Gribskov Kommune.

Bilag
Der er ingen bilag for Handicaprådets behandling af sagen. Sagsfremstillingen indeholder et resume af planens indhold.


Læsevejledning
De ni dokumenter, som vedhæftes nedenunder (følgebrev, praksisplan for fysioterapi samt bilag hertil), er alene indsat af hensyn til interesserede, der ønsker at kende planens detaljer. Interesserede kan læse dokumenterne på hjemmesiden. De fremsendes ikke i papir.

1. Følgebrev (dok.id 2015/23121 003)
2. Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 (dok.id 2015/23121 005)
3. Bilag 1: Høringsliste (dok.id 2015/23121 004)
4. Bilag 2: Tilsyn med rideskoler (dok.id 2015/23121 006)
5. Bilag 3: Elektronisk tidsbestilling og anvendelse af email (dok.id 2015/23121 007)
6. Bilag 4: Aftaler og administrative retningslinjer (dok.id 2015/23121 008)
7. Bilag 5: Funktionsbeskrivelse for praksiskonsulenter (dok.id 2015/23121 009)
8. Bilag 6: Strategi for anvendelse af puljemidler fra den regionale kvalitetsudviklingspulje (dok.id 2015/23121 010)
9. Bilag 7: Grundbeskrivelse 2015-2019 (dok.id 2015/23121 011)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet::
1. at tager orienteringen om praksisplanen til efterretning.


Beslutning

1. Taget til efterretning

Mødet startet:
04:15 PM

Mødet hævet:
06:05 PM