Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
174 2. behandling af budget 2016-2019
175 Indførelse af digitale valglister og brevstemmeprotokol
176 Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
177 Rammeaftale 2016 - Styringsaftale
178 Status på skolebuskørslen
179 Kulturhavn Gilleleje etape 2 - byggetilladelse - Dispensation fra lokalplan
181 Indkaldelse af stedfortræder Morten Rohde Klitgaard til Byrådets 2. budgetbehandling i forbindelse med fravær af Morten Ulrik Jørgensen

Lukkede
180 Salg af ejendom
Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Mette Marianne Tolstrup

Michael Bruun

Pia Foght

Steen Pedersen

Ulla Dræbye

Flemming Valdemar Trojel

Betina Sølver Hansen

Nick Madsen

Jesper Hagen Behrensdorff

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Jonna Hildur Præst

Anders Gerner Frost

Brian Lyck Jørgensen

Morten Ulrik Jørgensen

Thomas Elletoft

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 179 tages af dagsordnen.
Dagsordnen herefter godkendt.

Fraværende:
Morten Ulrik Jørgensen

Meddelelser:
Meddelelser:
Morten Rohde Klitgaard deltog som suppleant for Morten Ulrik Jørgensen ved behandlingen af punkt 174 "2. Behandling af budget 2016-2019".




Åbne

174. 2. behandling af budget 2016-2019
00.30S00 - 2015/28385

Sagsfremstilling

Sagen forelægges for Økonomiudvalget som foretager 2. behandling af budget 2016-2019, samt indstilling til Byrådets 2. behandling d. 8. oktober 2015.

1. behandling af budget 2016 med overslagsår blev behandlet af Økonomiudvalget d. 10. september 2015, pkt. 194, og af Byrådet d. 17. september 2015, pkt. 169.

Der er indgået en budgetaftale mellem partierne Venstre, Socialdemokratiet, Nyt Gribskov, Dansk Folkeparti og .., budgetaftalen tager afsæt i 1. behandlingen af budget 2016-2019. Denne budgetbehandling tager udgangspunkt i den indgåede aftale.

Budgetaftalen giver følgende resultat:



Konsekvensen af aftalen er, at kommunens likviditet udvikler sig således:



Budgetaftalens resultat afspejler aftaleparternes enighed om at fremme Gribskov Kommune som en attraktiv kommune gennem et budget, der fokuserer på vækst og nye velfærdsløsninger, konkret indeholder aftalen bl.a. følgende elementer:

• Der bygges en ny skole i Gilleleje - der afsættes 99,5 mio. kr. til byggeriet eksklusiv lånefinansiering. Byggeriet starter 2. halvår 2017.
  
• Realisering af Ejendomsstrategien. Der skal lægges et langsigtet spor, der afspejler kommunens behov for forskellige former for ejendomme. Salg af ejendomme skal fremrykkes i videst muligt omfang. Følgende ejendomme skal afhændes til realisering af indlagte besparelser på ejendomsområdet (11 mio. kr. i 2016 stigende til 15 mio. kr. i 2017 og frem) og om muligt skabe investeringsmuligheder andre steder:
  - Pyramiden, Vesterbrogade 56 i Gilleleje
  - Det gamle rådhus på Vesterbrogade 54 i Gilleleje
  - Birkevang 214 i Gilleleje
  - Tinghuset i Helsinge
  
  De foreninger, der anvender ovenstående ejendomme, skal sikres i andre egnede lokaler.
  
  Der udarbejdes en businesscase og handleplan for at samle administrationen i Helsinge omkring det nuværende rådhus.
  
• Nye boformer og byudvikling i Gribskov gennem bl.a. udvikling af Møllebakken i Helsinge i tæt samarbejde med borgere, erhvervsliv og foreninger. Det forventes, at byggeriet vil foregå i 2018-2020. Der afsættes 0,6 mio. kr. til planlægningsarbejdet.
  
  Derudover afsættes 1,5 mio. kr. til bl.a. gennemførelse af en arkitektkonkurrence, der skal arbejde med anderledes boformer, hvor Helsinge Nord kunne være et afsæt.
  
• En pulje til erhverv/kultur/landsbyer, hvor der afsættes 1,5 mio. kr. i 2016 og 2017. Puljen afsættes til investeringer på kultur-, idræts-, turist- og erhvervsområdet samt initiativer til vores landsbyer i tæt samarbejde med lokalsamfundene. Investeringerne skal kunne igangsætte initiativerne ikke efterfølgende drive dem.
  
• Ny vej Græsted og Gilleleje er fortsat prioriteret. Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2018 og 3 mio. kr. i 2019 til planlægning og projektering. Anden finansieringsform skal afsøges i budgetperioden.
  
• Fastholde investering i kysten. Kystprogrammet fastholdes med 2 mio. kr. årligt i 2016-2018. Derudover fastholdes fokus på udvikling af kystens potentialer med 6,5 mio. kr. i 2017 og 3,5 mio. kr. i 2018, herunder kommunens forpligtelse vedr. Klitgården.
• Fortsat arbejde med attraktive lokalsamfund, således disse bevares og udvikles. Der afsættes 18 mio. kr. i 2016 eksklusiv lånefinansiering, som er overførte midler fra 2015. Midlerne anvendes til færdiggørelse af det igangsatte arbejde i Ramløse. Herefter igangsættes følgende projekter:
  Sammenbygning Sankt Helene Skole, Vejbyafdeling og Børnehuset Bakketoppen, Sammenbygning Gribskolen, Tingbakkeafdeling og Børnehusene Esbønderup og Skovkanten.
  
• Udvidelse af plejeboligkapacietet, herunder behov for midlertidlige- og akutpladser. Der er afsat 44 mio. kr. fordelt med 2 mio. kr. i 2016, 20 mio. kr. i 2017 og 22 mio. kr. i 2018 til dette.
  
• Frivillighed spiller en vigtig rolle i udviklingen af de store velfærdsområder i årene frem. Og der ligger et stort potentiale i at udvikle nye samarbejdsformer med frivillige på tværs af sektorer og med borgerne.
  Der afsættes 0,25 mio. kr. i 2016, 0,5 mio. kr. i 2017 og 0,25 mio. kr. i 2018 til en fortsættelse af frivillighedskoordinatoren.
  
  Derudover afsættes 0,1 mio. kr. til delvis fritagelse af husleje til frivillighedscentrene.
  
• Forebyggelse. Forebyggelsesudvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan effektfulde tilbud og indsatser prioriteres og tilrettelægges. Der afsættes 0,5 mio. kr. til udvalgets arbejde i 2016, samt 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. i 2017 i en pulje der anvendes til forskellige initiativer inden for forebyggelsesområdet.
• Aktivitetshus i Gilleleje. Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2016-2018 og 1,0 mio. kr. i 2019 til daglig drift og koordinering af aktiviteter i Gilleleje, hvoraf de 0,2 mio. kr. vedr. ejendomsdrift. Aktivitetshuset placeres på Parkvej 97 i Gilleleje.
  
• Dagcenter til borgere med demens. Der afsættes indledningsvis 0,8 mio. kr. fra 2017 og frem til fastholdelse af et dagcenter for borgere med demens inden for allerede eksisterende rammer.

Budgettet skal ses i sammenhæng med omprioriteringsbidraget i årets økonomiaftale, hvor kommunerne bliver pålagt at skaffe et rum til offentlige prioriteringer, dette betyder, at Gribskov Kommune har skullet indarbejde reduktioner på i alt 104 mio. kr. over budgetperioden.

Aftaleparterne understreger, at en så omfattende budgettilpasning kræver den største påpasselighed og økonomistyring af budgetterne. Der forudsættes således en stram styring og rapportering på kvartalsniveau samt hurtig handling ved evt. budgetafvigelser.

• Der kan som udgangspunkt ikke bevilges tillægsbevillinger til fagudvalgene, og der skal i videst muligt omfang findes finansiering på tværs af fagudvalgene, når likviditeten er under 80 mio. kr.
• Såfremt likviditeten er under 80 mio. kr. kan der kun i helt særlige tilfælde bevilges tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen.
• Salgsindtægter eller ikke-budgetterede indtægter i budgetperioden tilføres kassebeholdningen for at sikre en fortsat robust økonomi, forudsat at besparelserne på ejendomsområdet er realiseret.

Til 2. behandlingen af budget 2015-2018 foreligger udover den indgåede budgetaftale, forslag til kirkeskatter og takster, et notat med beskrivelse og beregning af selvbudgettering vs. statsgaranti af udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning samt høringssvar.

Kirkeskat
Kirken forventes ultimo 2015 at have et tilgodehavende på 1,8 mio. kr. Det budget, kirken har lagt for 2016, vil medføre et underskud på 0,4 mio. kr., så kirken ved udgangen af 2016 vil have et tilgodehavende på 1,4 mio. kr.

Administrationen anbefaler at fastholde kirkeskatten på 0,90% i 2016.

Forslag til kirkeskat fremgår af bilag 5.

Takster
Takstforslaget fremgår af bilag 6 og tager således udgangspunkt i Økonomiudvalgets 1. behandling.

Den indgåede budgetaftale har ikke indflydelse på takstforslaget.

Selvbudgettering vs. statsgaranti
Der er foretaget en beregning af konsekvenserne af selvbudgettering vs. statsgaranti for Gribskov Kommune. Udskrivningsgrundlaget er beregnet af KL mens befolkningstallet er fra kommunens befolkningsprognose.

Beregningen viser, at selvbudgettering giver en merindtægt på 14,8 mio. kr. i forhold til statsgarantien.

Den beregnede merindtægt taler for valg af selvbudgettering, men omvendt taler stabilitet og sikkerhed ift. kommunens indtægter for valg af statsgarantien.

Kommunen skal ved vedtagelse af budgettet beslutte mellem statsgaranti og selvbudgettering. Administrationen anbefaler valg af statsgaranti, fordi omprioriteringsbidraget sætter en usikker ramme for kommunens økonomi, og bl.a. derfor prioriteres sikkerheden i statsgarantien.

Beregninger, forudsætninger og vurdering af usikkerheder ifm. valg mellem statsgaranti er beskrevet i bilag 7.

Høringssvar til budget 2015-2018
Kommunen har primo september udsendt høringsmateriale til MED organisationen samt til øvrige høringsberettigede parter. Der har været høringsproces til den 22.09.

I bilag 8 er vist høringssvarene fra MED og fra de øvrige høringsberettigede.

Udover den sædvanlige høringsproces, har borgerne i 2016 desuden haft mulighed for at give deres input til budget 2016-2019. 19 borgere har svaret med i alt 46 forslag/kommentarer. Borgernes input til budgetarbejdet har indgået i de politiske drøftelser.


Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.

Økonomi
-

Bilag

Bilag 1: Budgetaftale 2016-2019 indgået den 23. september. Dok.nr. 2015/28385 012

Bilag 2: Bilag til budgetaftalen, Byudvikling, plan- og ejendomsstrategi - ændringer i ejendomsporteføljen. Dok.nr. 2015/28385 009

Bilag 3: Bilag til budgetaftalen, hovedoversigt, ændringer og anlægsprogram. Dok.nr. 2015/28385 008

Bilag 4: Bevillingsoversigt. Dok.nr. 2015/28385 007

Bilag 5: Kirkeskat. Dok.nr. 2015/28385 002

Bilag 6: Takster. Dok.nr. 2015/28385 003
Bilag 6: Takster, udvidet med information om 2015-takster. Dok.nr. 2015/28385 015

Læsevejledning til bilag 6
Bilag 6: Takster, udvidet med information om 2015-takster Dok.nr. 2015/28385 015 er offentliggjort i protokollen fra Økonomiudvalgets møde.

Bilag 6 med dokumentnummer 2015/28385 003 og bilag 6 med dokumentnummer 2015/28385 015 indeholder præcis de samme oplysninger om takster i 2016, bilaget med dokumentnummer 2015/28385 015 er blot udvidet med information om 2015 takster.

Det er dokumentnummer 2015/28385 015, som Byrådet modtaget i papir.


Bilag 7: Selvbudgettering vs. statsgaranti. Dok.nr. 2015/28385 001

Bilag 8: Høringssvar. Dok.nr. 2015/28385 011

Præsentation af budgettet på budgetseminaret samt 1. behandlingen på Økonomiudvalget og Byrådet skete med udgangspunkt i administrationens budgetvurdering og budgetoplæg. I disse dokumenter fremgår en række forudsætninger for årets budgetarbejde, begge dokumenter er tidligere udleveret til hele Byrådet, herunder er der link til dem.

Administrationens budgetvurdering, budget 2016-2019 - august 2015. Dok.nr. 2015/28385 005

Hovedoversigt med ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2015/28385 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at behandle budget 2016-2019 med udgangspunkt i ovennævnte budgetaftale og budgetbilag (Bilag 1-4) suppleret med Økonomiudvalgets beslutninger,
2. at taksterne fastsættes som anført i bilag 6
3. at vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti ift. udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning for 2015. Administrationen anbefaler jvf. bilag 7 valg af statsgaranti
4. at udskrivningsgrundlaget for personskat fastsættes til 6.965.494 tkr. (ved valg af statsgaranti),
5. at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 24,7,
6. at grundskyldspromillen fastsættes uændret til 29,34,
7. at dækningsafgiften vedr. offentlige ejendomme af grundværdien fastsættes uændret til 14,67 promille (halvdelen af grundskyldspromillen),
8. at dækningsafgiften vedr. forskelsværdien for offentlige ejendomme fastsættes uændret på 8,75 promille,
9. at dækningsafgiften vedr. erhvervsejendomme fastsættes uændret til 0,
10. at kirkeskatten fastholdes på 0,90% jf. bilag 5.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 01-10-2015:
Ændringsforslaget fra C

• Grundskyldspromille fastsættes uændret i kroner og ører.
• Prisen for dagpleje sænkes med samme procentsats som institutionerne.

For: C (1)
Imod: A, G, O, V, Ø (7)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra Ø

• Fuld huslejedækning til frivilllighedshusene (omkostning 100.000 - 150.000 kr.)
• Ekstra penge til udbygning af den kollektive trafik (blandt andet så Børneudvalgets om skolebusser kan føres ud i livet)
• Løn til borgerrådgiveren i overslagsåret 2019 (omkostning 750.000 kr. i 2019)
• Støtte til Munkeruphus i overslagsåret 2019 (omkostning 1 mio. kr. i 2019)
• Vesterbrogade 54 og 56 i Gilleleje tages af salgslisten, så vi kan vurdere om andre aktiviteter evt. kan tilknyttes disse bygninger. (Der er nogle bygninger der har større historisk, kulturel og lokal værdi end andre)

I det omfang der er behov for ekstra økonomisk dækning vil Enhedslisten foreslå indførelse af dækningsafgift. 1% dækningsafgift vil formentligt indbringe 2 mio. kr. og der kan indføres op til 10%.

At Enhedslisten fokuserer på dækningsafgiften skyldes af kommuneskatten ikke er progressiv som statsskatten. Derved belaster kommuneskatten de socialt ringest stillede uforholdsmæssigt højt.

For: Ø (1)
Imod: A, C, G, O, V (7)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra A
Prisen på stadepladser skal harmoniseres i hele kommunen; og prisen sættes til 0 kr..

Ændringsforslaget tiltrådt.


1. Anbefales
For: A, C, G, O, V (7)
Imod: Ingen
Undlod at stemme: Ø (1)

2. Anbefales
For: A, G, O, V (6)
Imod: Ingen
Undlod at stemme: C og Ø (2)

3. Anbefales at vælge statsgaranti
For: A, C, G, O, V (7)
Imod: Ingen
Undlod at stemme: Ø (1)

4. - 10. Anbefales
For: A, C, G, O, V (7)
Imod: Ingen
Undlod at stemme: Ø (1)

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Ændringsforslag fra Ø

• Fuld huslejedækning til frivilllighedshusene (omkostning 100.000 - 150.000 kr.)
• Ekstra penge til udbygning af den kollektive trafik (blandt andet så Børneudvalgets om skolebusser kan føres ud i livet)
• Løn til borgerrådgiveren i overslagsåret 2019 (omkostning 750.000 kr. i 2019)
• Støtte til Munkeruphus i overslagsåret 2019 (omkostning 1 mio. kr. i 2019)
• Vesterbrogade 54 og 56 i Gilleleje tages af salgslisten, så vi kan vurdere om andre aktiviteter evt. kan tilknyttes disse bygninger. (Der er nogle bygninger der har større historisk, kulturel og lokal værdi end andre)

I det omfang der er behov for ekstra økonomisk dækning vil Enhedslisten foreslå indførelse af dækningsafgift. 1% dækningsafgift vil formentligt indbringe 2 mio. kr. og der kan indføres op til 10%.

At Enhedslisten fokuserer på dækningsafgiften skyldes af kommuneskatten ikke er progressiv som statsskatten. Derved belaster kommuneskatten de socialt ringest stillede uforholdsmæssigt højt.
For: Ø (1)
Imod: A, C, G, O, V (22)
Ændringsforsalg ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra C:

• Grundskyldspromille fastsættes uændret i kroner og ører.
• Prisen for dagpleje sænkes med samme procentsats som institutionerne.
• Konservative ønsker at der laves en uvildig redegørelse af dagtilbudsområdet. Indtil da fastholdes den nu gældende bruttodriftsudgift og forhandles derefter.

For: C, Ø (3)
I mod: A, G, O, V (20)
Ændringsforslag ikke tiltrådt.

Afstemning om administrationens indstilling punkt 1. -10.
For: A, G, O, V (20)
Imod: C, Ø (3)
Administrationens indstilling tiltrådt.
- punkt 2 tiltrådt med følgende bemærkning "De private dagtilbud er inviteret til møde om tilskud for 2016 lige efter efterårsferien, hvis der i dialogen viser sig noget, der skal rettes op på, vil taksterne blive taget op igen"
- punkt 3 tiltrådt at vælge statsgaranti
- ændringsforslaget fra A fremført på Økonomiudvalgets møde den 1.10.15 vedr stadepladser er tiltrådt




175. Indførelse af digitale valglister og brevstemmeprotokol
84.00G00 - 2015/27442

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om at indføre digitale valglister og brevstemmeprotokol til de kommende valg og folkeafstemninger i Gribskov Kommune.

Baggrund
Administrationen foreslår at indføre digitale valglister og digital brevstemmeprotokol for at optimere arbejdsgange på afstemningsstederne og i Folkeregisteret mest muligt.

72 kommuner har allerede indført digitale valglister, og der var ca. 800 afstemningssteder (med 1 -22 valgborde hver sted) til Folketingsvalget. Der var i alt var 2.500-3.000 pc'er koblet op på systemet ved Folketingsvalget 2015.


Om digitale valglister og brevstemmeprotokol
Systemet består af to dele:

• brevstemmeprotokol
• digitale valglister

Brevstemmeprotokol anvendes til digital styring af alle brevstemmer, der modtages i kommunen. Dette vil lette arbejdet i Folkeregisteret og på de enkelte afstemningssteder.

Digitale valglister anvendes til at "krydse af" i valglisterne på afstemningsstederne. Dette vil medføre en mere smidig og sikker afvikling af valg og folkeafstemninger på afstemningsstederne.


Konsekvenser af indførelse af digitale valglister
Indførelse af digitale valglister i Gribskov Kommune vil betyde følgende:

• En væsentlig reduktion (>50%) i antal valgstyrer/tilforordnede vælgere på afstemningssteder. Det bør medføre,at opgaven med udpegning af valgstyrer/tilforordnede vælgere bliver nemmere
• En mere smidig afvikling af valget, da alle vælgere kan gå til alle åbne borde på afstemningsstedet
• En mere sikker afvikling af valget, da styring sker via stregkodeaflæsning fremfor afkrydsning
• Valgstyrer og tilforordnede vælgere på afstemningsstederne vil opleve en mere aktiv dag
• En ændret afvikling af valget, der kræver større fleksibilitet af alle deltagere. Der lukkes valgborde ned i løbet af dagen for eksempel i det tidsrum hvor spisning foregår, men hvis der kommer uventet pres skal valgstyrer og tilforordnede vælgere afbryde deres pause og hjælpe med valgafvikling
• Alle spiser på afstemningstederne , altså der er ikke nogle der kører "i byen"
• Ændrede ønsker til de personer partierne udpeger - de skal holde til en hel dag med større arbejdsmængde end de tidligere har oplevet
• Der skal kaldes ekstra personale ind til optælling
• Det er en neutral business case, således at udgifterne dækkes af besparelser ved færre tilforordnede vælgere

Driftstabilitet
Der kan ske IT-nedbrud. Erfaringer viser, at der var ca. 800 afstemningssteder (med 1 -22 valgborde hvert sted) og mellem 2500 og 3000 pc'er koblet op på systemet i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Og ifølge KMD, var der kortvarige nedbrud ved ca 5 borde i alt i hele landet til Folketingsvalget.

Hvis man oplever et nedbrud går man kortvarigt over til manuelle valglister. Det vil kunne betyde køer da antal borde er reduceret.

Der er altid en ekstra pc klargjort til hvert afstemningssted, som kan tages ind i valget og der er tilknyttet 3 medarbejdere fra IT der står til rådighed på valgdagen. Udstyr lånes af IT, og indgår i den naturlige udskiftning af pcér i organisationen


Tidspunkt for indførelse
Der må forventes et mindre pres ved en folkeafstemning end ved et kommunal- og regionsvalg eller ved et folketingsvalg.


Derfor anbefaler administrationen at indføre systemet nu, fremfor ved et kommende kommunal- og regionsvalg.

Lovgrundlag
LBK nr 363 af 02/04/2014 (Kommunal- og regionalvalgloven), Kapitel 2
LBK nr 369 af 10/04/2014 (Folketingsvalgloven), Kapitel 4

Økonomi
Der er i budget 2015 ikke afsat budget til folkeafstemningen, da denne ikke var kendt ved budgetvedtagelsen. Det forventes at udgifterne til afholdelse af valget kan afholdes inden for rammen Politiske udvalg og formål.

Udgifter i forbindelse med indførelse af digitale valglister og brevstemmeprotokol er beregnet til ca 139 000 kr. Samtidig vil der kunne ske en reduktion i bemandingen på ca 115 valgstyrer og tilforordnede vælgere, hvilket vil give en samlet besparelse på ca 139 000 kr.

Indførelse af systemet finansieres dermed ved, at der er færre valgstyrer og tilforordnede vælgere på afstemningssteder. Udgifter er beregnet pr. valg; da de skal betales ved alle valg.


Miljøforhold


Høring


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at indføre digitale valglister og brevstemmeprotokol ved valg og folkeafstemninger.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 01-10-2015:

1. Anbefales.

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen og Jonna Præst




176. Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
27.00Ø00 - 2015/21337

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 26.06.2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016.

Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination.

Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. På baggrund af analysen vurderes der således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

Til trods for, at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi
De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er:

1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene.
4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor blandt andet sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i Hovedstadsregionen vil være et centralt element.

Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016
Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016.

KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:

• Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v.

Bevæggrunden for valget af temaet er først og fremmest at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Derudover kan der konstateres en række nationale tendenser, der indgår i valget af det særlige tema. Eksempelvis forventes politiske mål at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. Derudover sættes der fra centralt hold, blandt andet som følge af evalueringen af kommunalreformen, højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger vil kunne bidrage til at understøtte kommunerne i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen.

Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden har man tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor.

Endelig er der i Udviklingsstrategi 2016 beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen.

Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der derfor være en stor værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Det er således i udgangspunktet ikke formålet med den tværgående strategi at opstille målsætninger på målgruppeniveau.

Det konkrete indhold af den tværgående strategi og de fælles målsætninger vil afhænge af det input, som kommer fra kommuner og Region Hovedstaden i den proces for udarbejdelse af strategien, der sættes i gang.

For at sikre et bredt og solidt ejerskab til den tværgående strategi og målsætninger er det vigtigt med en proces for udarbejdelse af strategien, som inddrager alle parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder skal udvælges og målsætninger skitseres, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund heraf skitseret følgende forslag til en proces:

1. Initial inddragelse af alle kommuner og Region Hovedstaden med henblik på at indsamle viden, ideer og ønsker til strategien.
2. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der på baggrund af input udarbejder et første udkast til en tværgående strategi og fælles målsætninger.
3. Efter behandling i embedsmandsudvalget drøftes udkastet i en kreds bestående af alle kommuner og Region Hovedstaden både på administrativt og politisk niveau.
4. Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt udkast, der går til behandling i embedsmandsudvalget, K29 og KKR Hovedstaden.
5. Politisk godkendelse af strategien i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

En konkret proces- og tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt kommissorium for den tværgående strategi. Fælleskommunalt sekretariat vil udarbejde et kommissorium til behandling i Embedsmandsudvalget ultimo 2015.

Revurdering af de mest specialiserede tilbud
I Udviklingsstrategi 2016 er ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet (3) og voksenområdet (6) defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen, ”nødbremse-modellen”. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. Samarbejdsmodellen giver driftsherrerne for de ni mest specialiserede tilbud mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. En evt. henvendelse behandles indledningsvis i den permanente task force. Derudover revurderer den permanente task force årligt i forbindelse med Udviklingsstrategien i forhold til, hvorvidt tilbuddene 1) fortsat opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud og 2) opfylder de krav, som de mest specialiserede tilbud forventes at opfylde.
Den faste task force var samlet på møde 31.03.2015:

• Ingen af driftsherrerne til de ni mest specialiserede tilbud havde fremsendt en anmodning om særlig behandling.
• Task forcen vurderede, at alle ni tilbud fortsat lever op til de 6 kriterier og indstillede derfor, at alle ni tilbud indgår i Udviklingsstrategi 2016 som mest specialiserede tilbud omfattet af den tværkommunale samarbejdsmodel.
• Task forcen vurderede, at de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2015 på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, hvorfor der ikke indstilles nye tilbud til Udviklingsstrategi 2016.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Byrådet at tiltræde udviklingsstrategien for 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning med bemærkning om, at Udviklingsstrategien understøtter og hænger sammen med aktuelle fokusområder i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Økonomi


Høring
Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Handicaprådet bemærker, at strategiens fokusområder ligger fint i tråd med Gribskov Kommunes fokusområder.

Handicaprådet bemærker med glæde en forbedret læsevenlig af de udsendte materialer i forhold til opsætning - skrifttype, skriftstørrelse og layout. Rådet peger samtidig på behov for at arbejde med sproget. Teksten er - rent sprogligt - svær at læse og forstå på grund af mange fagudtryk og meget høje lixtal.

Bilag
Bilag: Opsummering af Udviklingsstrategi 2016 (læsevenlig version) (2015/21337 003) (4 sider)

Læsevejledning:
Supplerende til "Opsummering af udviklingsstrategi 2016" vedhæftes nedenunder den fulde tekst af "Udviklingsstrategien". Dokumentet vedhæftes af hensyn til de interesserede, der ønsker uddybende oplysninger. Dokumentet er ikke bilag i forhold til Udvalgets behandling af sagen.

SSU 09.09.2015: Udviklingsstrategi 2016 (læsevenlig version) (2015/21337 002) (26 sider)

Er man interesseret i at læse bilag 1-6 til Udviklingsstrategien, kan man finde bilagene på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2016. Disse bilag udgør ikke bilag i sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 23-09-2015:
1. Anbefalet

Økonomiudvalgets beslutning den 01-10-2015:

1. Anbefalet

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende Morten Ulrik Jørgensen og Jonna Præst.




177. Rammeaftale 2016 - Styringsaftale
27.00G00 - 2015/24031

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 26.06.2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Styringsaftalen i Rammeaftale 2016.

Styringsaftalens formål er at lægge rammen for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængig af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Kommunernes frist for behandling af Styringsaftalen i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Styringsaftale 2016
Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.
Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015:

1) Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24.04.2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016:

• Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med pris- og lønreguleringen minus 1 procent i forhold til prisniveauet i 2014.
• Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

2) Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015:

Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelse indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen:

• Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.
• Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen.

3) Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen (jf. bilag):

• Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste rammer for et gnidningsfrit forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt (2014-2015), der blev iværksat med afsæt i anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde.

  Den nye reviderede fælles visitationsaftale betyder, at borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser selv kan henvende sig til et kommunikationscenter og anmode om en udredning. Den enkelte kommune kan dog indgå samarbejdsaftaler med et eller flere konkrete kommunikationscentre. I dette tilfælde kan samarbejdsaftalen tilsidesætte den fælles visitationsaftale. Visitationskompetencen ligger til en hver tid hos handlekommunen. Kommunikationscentre kan iværksætte udredning baseret på en konkret vurdering af pågældende borgers situation. Som udgangspunkt iværksættes der ikke en udredning af borgere, der er udredt inden for løbende 12 måneder, med mindre der er sket væsentlige ændringer i borgerens situation. Forudsat at sagen er fuldt oplyst, forpligter handlekommunen sig til at træffe afgørelse inden for 15 arbejdsdage efter modtaget udredning.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at tiltræde Styringsaftalen for 2016.

Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at udgiftsgrundlagene for de sociale tilbud fastsættes i overensstemmelse med nedenstående gennemgang og at beslutte takster for 2016 som fremlagt i bilag med oversigt over takster, takstgrundlag m.v.

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven (BEK nr. 3 af 12/1/2015).

Økonomi
Kulmination på budgetanalyser af de sociale tilbud
Administrationens oplæg til takster for 2016 er kulminationen på budgetanalyser af de sociale tilbud, der har været arbejdet med siden 2014. Analysearbejdet er lavet i tæt samarbejde med de sociale tilbud. Der har været særlig fokus på de tilbud som kommunen i sin tid overtog fra amtet, jf. strukturreformen. Formålet med budgetanalyserne har blandt andet været

1. at skabe bedre gennemsigtighed omkring økonomien i tilbudene,
2. at skabe mulighed for at sammenligne udgiftsniveauer på tværs af tilbud, samt
3. at skabe grundlag for at kunne lave et kvalificeret oplæg til udgiftsgrundlag og takster for de sociale tilbud for 2016, herunder at kunne indfri Styringsaftalens mål om, at reducere udgiftsgrundlaget pr. plads pr. dag med én procent fra 2014 til 2016, samlet set.

Budgetanalysearbejdet danner grundlag for administrationens oplæg til takster for 2016, således at Gribskov Kommune overholder Styringsaftalens mål om takstreduktion på 1 procent fra 2014 til 2016. Der lægges op til takststigning for VEGA og at denne holdes uden for krav om takstreduktion på 1 procent under henvisning til teksten i Styringsaftalen, der siger at budgettet, der indgår i takstberegningen, må reguleres som følge af justering af målgruppen, jf. Styringsaftalen side 13 f (bilag).

Analysearbejdet har blandt andet medført:

• at budgetter og årsrapporter for de sociale tilbud fremadrettet lever op til Socialtilsynets krav til opstilling af budgetter og årsrapporter, der også giver mulighed for sammenligning af nøgletal på tværs af alle andre tilbud i landet,
• at der i økonomien for de respektive tilbud er skabt en skarp adskillelse af økonomien bag basisdriften og økonomien bag særtakster. Det sker med afsæt i at indtægter fra særtakster hidtil har været indregnet i de enkelte tilbuds basisbudget, hvilket ikke er korrekt. Særtakster er et udtryk for et tillæg ud over taksten, som bevilges ad hoc af borgerens handlekommune med afsæt i en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov for indsats. Særtakster er således midlertidige og kan bortfalde. Særtakster skal således ikke indgå som en del af finansieringen af nødvendige antal medarbejdere i basis-grundplan i et botilbud. Dette rettes der op på ifm. fastlæggelse af takster for 2016, så det sikres at taksten kan finansiere udgifterne til basis-grundplan i alle tilbuddene,
• at der i udgiftsgrundlagene er indarbejdet effekter af det servicetjek der er lavet af hele det sociale tilbudsområde i forhold til om regler og retningslinier for brugerbetaling følges. I den forbindelse sikres at der opkræves relevant betaling hos den enkelte borger for boligudgifter, tv- og licensbetalinger, befordring mv.
• at der på tværs af udgiftsgrundlagene for de sociale tilbud er indarbejdet nøgletal for basis administrations- og aktivitetsomkostninger, udover løn. Eksempelvis er der afsat beløb til dækning af personalets udgifter ifm. rejser/udflugter, deltagelse i pædagogiske måltider, personalets kompetenceudvikling m.v.
• at der er indarbejdet udgifter til de årlige betalinger til socialtilsynet, og overheadprocenten samtidig er reduceret fra 7 procent til 6,5 procent, da udgifter til socialtilsynet hidtil har været forudsat afholdt af overheadmidlerne.

Ferierejser
For så vidt angår ferierejser skal borgeren selv betale for sin egen rejse, men alle udgifter til den socialpædagogiske ledsagelse, d.v.s. rejse, ophold, diæter og udflugter m.m. til personalet skal betales af tilbuddet.

Hvorvidt kommunens tilbud skal tilbyde ferierejser i ind- og udland kan fastsættes som en del af kommunens serviceniveau og indregnes i taksten for tilbuddet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tilbuddenes målgrupper er meget forskellige, og at borgerne derfor har vidt forskellige ønsker til arten og omfanget af ferierejser, og at tilbuddene derfor tilrettelægger aktiviteterne i f.h.t. borgernes behov og formåen.

I forhold til oplægget til udgiftsgrundlag for de sociale tilbud for 2016 er der indregnet flg. for de døgndækkede tilbud for så vidt angår udgifter til ferierejser:

• Videreførelse af hidtidige niveau for Ahornparken. Det er indregnet, at der fortsat er plads til rejse-/koloniudgifter svarende til i gennemsnit 5-7 dage om året. Udover, at dagene væk fra botilbudet er et afbræk fra hverdagen, i lighed med andre borgeres måde at leve på, så betyder dagene, at beboerne får et afbræk fra hinanden i det team de bor i. Det har afgørende betydning for beboernes trivsel, og kan være befriende for den enkelte beboer at få et "helle" fra hverdagens udfordringer / konsekvenserne i et bomiljø, hvor der er borgere med komplekse problemstillinger. Kolonidagene er med til at mindske konfliktrummet mellem borgere i teamet.

• Anbefaling om at etablere mulighed for rejser/udflugter på Vega. Det nuværende takstniveau for VEGA giver ikke mulighed for at tilbyde ferierejser. En gang årligt tilbydes grupper af 4-8 beboere en enkeltovernatning på VEGA dagcenters matrikel. I oplægget til takstgrundlag for 2016 er der, i forlængelse af budgetanalysearbejdet, og det af VEGA udtalte behov, indarbejdet, at VEGA får mulighed for rejse-/koloniudgifter svarende til i gennemsnit 5-7 dage om året. Det vurderes at have afgørende betydning for beboernes trivsel og konfliktniveauet, at der etableres mulighed for at skabe rum og ro fra hverdagen.
• Videreførelse af hidtidige niveau for Fabianhus. Det er indregnet, at der fortsat er plads til udgifter til at afholde flere endagsture i løbet af året. Herudover afholdes der en til to gange årligt en lille tur af et par dages varighed med 3-5 beboere. Niveauet der er afsat svarer til 2/3 af niveauet for henholdsvis Ahornparken og VEGA.
• Anbefaling om at etablere mulighed for udflugter på Kobbel-Husene. Det nuværende takstniveau for Kobbel-Husene giver ikke mulighed for at tilbyde ferierejser. De fleste borgere på Kobbel-Husene vurderes som udgangspunkt alene at magte enkelt-dags -aktiviteter. Alt efter hvad borgerne er kapable til kan der være udsving i hvorvidt der er tale om en dags-aktivitet eller et par dages ferierejse. Der er indarbejdet mulighed for udflugter svarende til 2/3 af niveauet for henholdsvis Ahornparken og VEGA, eller i gennemsnit 3-4 dage pr. år.

Samlet set er der på tværs af de døgndækkede botilbud indregnet 0,5 mio. kr. til at beboerne kan komme på ferierejser (tilbudenes udgifter til at dække rejseudgifter mv. til det medfølgende personale). Niveauet er forskelligt jf. ovenstående gennemgang under hensyntagen til forskel i målgruppe og borgerens ønsker og formåen.

Særlige forhold for de respektive områder
Følgende særlige forhold gør sig gældende specifikt for hvert tilbud, i forhold til
oplægget til takster for 2016.

VEGA: Udgifter pr. plads for de to VEGA-tilbud stiger med hhv. 22 og 32 procent Samlet set stiger udgiftsgrundlaget (inkl. særtakster) med 2,2 mio. kr. ift. aktuelt udgiftsgrundlag. Årsagen hertil er primært, at der er lagt 2,4 årsværk mere ind ift. tidligere for at få grundplanen til at hænge sammen, med henvisning til udviklingen i målgruppen.

Målgruppen på VEGA er voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) i svær grad. Borgerne på VEGA er impulsive, behovsstyrede, og har udtalt behov for strukturer og høj grad af genkendelighed. En del af de nuværende borgeres vanskeligheder er over tid blevet tiltagende mere komplekse. Flere borgere på VEGA reagerer i stigende grad med både hurtigere og oftere med udadreagerende og selvskadende adfærd. Denne udvikling i borgergruppen medfører, at der ikke er mulighed for, at medarbejderne er tilgængelige for borgerne i det omfang der vurderes fagligt og pædagogisk at være behov inden for det nuværende takstgrundlag. Eksempelvis reagerer borgerne, når medarbejderne ikke er i stand til at skærme dem mod det som de hver især oplever som svære forstyrrelser, imødekomme deres behov omgående, eller når der opstår kaos i deres egne systemer, ritualer etc. Risikoen for overgreb mellem borgere samt borger og medarbejder er steget.

Antallet af magtanvendelser er steget markant. Det kan ikke præcist dokumenteres, at denne udvikling har afsæt i ovennævnte, men det må ses som en kraftig indikator, da den pædagogiske tilgang er den samme som disse borgere har vist sig trygge ved gennem mange år, ligesom VEGA igennem en årrække har været heldige, i vid udstrækning at have de samme kompetente medarbejderressourcer at trække på.

Også antallet af hændelser, hvor borgere slår, nikker skaller, sparker, bider og river medarbejderne, er steget markant. Ligeledes ses en forværring i forhold til hvor alvorlig adfærden vurderes af medarbejderne.

I oplægget til takstfastsættelse for VEGA er særtakster elimineret og indlagt i basistaksten. Samtidig foreslås taksten adskilt i tre takstniveauer for hvert af de to tilbud (botilbud og dagtilbud) for at få bedre sammenhæng mellem taksten og indholdet i tilbudet afhængig af den enkelte borgers funktionsniveau - og dermed sikre, at køberkommuner betaler ift. borgerens faktiske funktionsniveau uden at skulle pålægges særtakst fordi basistaksten på VEGA er sat for lavt, og ikke kan rumme indsatsen for den enkelte borger. Forskellen i taksten beror på om borgere har behov for:

• omfattende kompenserende indsats jf. Voksenudredningsmetoden (indlagt i taksten undtagelsesvis 1:1 dækning)
• vidtgående kompenserende indsats jf. Voksenudredningsmetoden (indlagt i taksten lejlighedsvis 1:1 dækning)
• massiv kompenserende indsats jf. Voksenudredningsmetoden (indlagt i taksten periodevis 1:1 dækning)

Med de nye takster vurderes VEGA fortsat at være et attraktivt tilbud for køberkommuner, både hvad angår pris og indhold. Til sammenligning har administrationen set på takstniveauet i tilsvarende sociale tilbud for borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) i svær grad, der alle arbejder med flere takstniveauer, jf. tabellen nedenfor:

Tabel: Takster for VEGA i forhold til takster for sammenlignelige tilbud

Kobbel-Husene: I 2015 blev der rettet op på en skæv udgiftsfordeling mellem de fire tilbud under Kobbel-Husene. Det er årsagen til de meget store stigningsprocenter fra 2014 til 2016 for de to dagtilbud under Kobbel-Husene (76 procent hhv. 58 procent).

De samlede udgifter for Kobbel-Husene er reduceret med 5,1 mio. kr. (faste priser) fra 2014 til 2016. Den markante udgiftsreduktionen er konsekvens af, at antallet af pladser på Gydevej er reduceret fra 18 pladser i 2014 til 14 pladser i 2016.

Mulighederne for at reducere i lønudgifter til udførende medarbejdere er begrænset, da der ikke kan reduceres 1:1 i antal medarbejdere til grundplanen, når antallet af borgere falder fra 9 borgere (som i 2014) til 7 borgere (som nu) i hvert team. Således er den nødvendige reduktionen, som følge af faldet i indtægtsgrundlaget (antal pladser) sket ved en kombination:

• af færre lønudgifter til udførende medarbejdere (2,3 mio. kr.), herunder færre udgifter til eksterne vikarer,
• færre udgifter til administrativt personale (0,8 mio. kr.), som dermed bringes på niveau med tilsvarende udgifter i andre tilbud i kommunen, samt
• færre udgifter til øvrige driftsudgifter m.v (2,0 mio. kr.), herunder færre udgifter til overhead, som følge af faldende indtægtsgrundlag, færre indtægter fra beboerbetaling, som følge af færre antal beboere på Gydevej og færre udgifter til beregnet forrentning og afskrivning.

Fabianhus: I oplægget til takster for Fabianhus er der indregnet en ekstra nattevagt i forhold til det nuværende takstgrundlag, hvor der kun er midler til én nattevagt. Målgruppen på Fabianhus er voksne mellem 18 og 65 år med alvorlige og langvarige psykiske lidelser, så som personlighedsforstyrrelse, skizofreni, angst og depression, nogle med et misbrug af alkohol og/eller hash. Flere af beboerne har, eller har haft, behandlingsdom. Antallet af beboere er steget fra 12 til 18 i løbet af de sidste to år. I de sidste par år har der været flere episoder, hvor nattevagten har været udsat for vold og/eller trusler, og de pågældende har efterfølgende modtaget krisehjælp. Det har i det seneste par år været drøftet, hvorvidt det er sikkerhedsmæssigt forsvarlig at foretage alene-arbejde på Fabianhus, og der er iværksat flere tiltag i forhold til at øge sikkerheden i form af indførelsen af person-bårne alarmer, et sikkert rum, samarbejde med vagtcentral samt mulighed for at indkalde en ekstra vagt ved vurderet behov. På trods af ovennævnte tiltag, vurderes det nu som nødvendigt, på fast basis, at dække nætterne med to medarbejdere, for at opretholde tryghed og et forsvarligt sikkerhedsmæssigt niveau for beboerne og de ansatte. Til orientering er det fra ultimo august 2015 to nattevagter fast på Fabianhus af hensyn til sikkerheden.

Ahornparken: Taksten for Ahornparken stiger lidt som følge af, at timeprisen for særtakster reduceres for fremadrettet at skabe korrekt overensstemmelse mellem takstniveauet for særtakster og de faktiske omkostninger ved at levere ydelsen. Hidtil har der været et teknisk overskud fra særtakster, som har været med til at finansiere basisdriften, som har været tilsvarende underfinansieret. Dette misforhold rettes der op på med takstberegningen for 2016.

Kirkeleddet 8 / Skipperstræde (udliciterede tilbud): Udgifter pr. plads til Skipperstræde falder med 1,5 procent, og stiger med 0,5 for Kirkeleddet. Umiddelbart er der ikke mulighed for at lade udgifter falde, jf. der er kontrakter herfor. Grunden til at Skipperstræde kan falde er at udgifter til husleje til servicearealer er reduceret ift. tidligere udgiftsgrundlag.

Overholdelse af Styringsaftalen
Som det fremgår af Styringsaftalen 2016, må taksterne fra 2014 til 2016 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus 1 procent i forhold til prisniveauet i 2014. Udviklingen måles som udviklingen i udgifter pr. plads pr. dag, vægtet med udgiftsgrundlaget i procent. Udgiften for et tilbud må godt stige, når blot udgifterne for alle tilbud, samlet set, falder.

Administrationen holder takststigning for VEGA uden for kravet om takstreduktion på 1 procent med henvisning til, at takster gerne må stige i et tilbud jf. Styringsaftalen, når taksten reguleres som følge af justering af målgruppen (jf. bilag 1 side 13 f.).

Når VEGA holdes ude af opgørelsen, er reduktionen fra 2014 til 2016 på 1,01 procent, jf. tabellen nedenfor. Dermed vurderer administrationen at Gribskov Kommune overholder Styringsaftalens mål for udviklingen fra 2014 til 2016.

Det er således lykkes at reducere udgifterne pr. plads samtidig med at der i udgiftsgrundlagene er gjort plads til en ekstra nattevagt på Fabianhus, skabt klar adskillelse mellem basistakster og særtakster, reduceret markant i udgiftsgrundlaget for Kobbel-Husene, til trods for de begrænsede muligheder for at reducere i grundplanerne herfor (lønudgifter).

Tabel: Udviklingen fra 2014 til 2016 (faste priser)


I bilag fremgår de konkrete takster for sociale tilbud i GK for 2016.

Det bemærkes, at taksterne for de sociale tilbud under Hjemmevejledningen og Støtte og Kontakt, er en teknisk fremskrivning af de nuværende takster. I forlængelse af det igangværende arbejde med at udmønte SSU's beslutninger om besparelser på tilbud under Hjemmevejledningen samt Støtte og Kontakt, vil taksterne for 2016 blive revideret. De reviderede takster forventes fremlagt i forbindelse med budgetopfølgningen i november (BO4).

Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 26. august 2015 og i Lokaludvalget for henholdsvis Gribskov Bo- og Støtte, Voksenstøtte, Vega og Kobbel-Husene den 16. september 2015.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Handicaprådet er bekymret for en økonomisk dagsorden om at reducere udgifter på området. Til gengæld ser Rådet det som noget positivt, at der bliver arbejdet på at skabe en større gennemsigtighed omkring takstudvikling. Rådet peger på behov for et solidt videngrundlag om takstfastsættelse, hvis det skal være muligt at sammenligne takstfastsættelse og takstudvikling på tværs af tilbuddene.

Handicaprådet bemærker, at godt samarbejde og solidaritet kommunerne imellem er en vigtig forudsætning for at realisere intentioner i styringsaftalen.

Høringssvar fra Kobbel-Husene og Gribskov Bo- og Støttecenter herunder Ahornparken
Med hensyn til budgetanalysen er det blevet klart hvad budgettet består af. LU'erne har fokus på serviceniveauet i dagligdagen i forhold til taksterne. Dette også set i forhold til at borgerne får følgesygdomme bl.a. relation til deres alder. Med hensyn til Kobbel-Husene særligt fokus på hvad der reelt ligger i taksterne i forhold til hvad der er til serviceniveauet og hvad der afvikles på merforbrug,

LU efterspørger hvilket serviceniveau der ligger indenfor taksterne. LU efterlyser endvidere en beskrivelse for hvilket serviceniveau der skal ydes inden for taksterne i forhold til de enkelte matrikler.

LU har ligeledes fokus på at der ved visitation af borgerne og de ydelser de skal modtage, skal være overensstemmelse med borgernes reelle behov og hjem kommunens forventninger til serviceniveauet i Gribskov Kommune.

Høringssvar fra Voksenstøtte herunder Fabianhus
Generelle bemærkninger høringsmaterialet
Fint med det store forarbejde/analyse der har været i løbet af 2015 ift til udredning af indhold i de forskellige sociale tilbud,
samt hensynstaget ift til de forskellige målgrupper.

Specifikke bemærkninger til høringsmaterialet
Belægningsprocent 100% - Hvert år er der udskiftning, der vil være perioder uden husleje/takst ved fra- og til- flytning-
Fabianhus - Budgettet 2016 øger med udgift svarende til to NV stillinger til 830.000 kr.
Takstfald hvilket svarer til en økonomisk reducering på omkring 1,3 mill om året - samlet set en belastning på budgette på 2,1 mill.

Der er bevidsthed om, at den samlede besparelse på de sociale tilbud på 1% kommer fra Fabianhus overskud.

Høringssvar fra VEGA
Vegas LU udtrykker tilfredshed med:

• den gennemarbejdede budgetanalyse, der sikrer stort fokus på efterlevelse af gældende lovgivning , under hensynstagen til de forskellige målgrupper på de sociale tilbud.
• indførelse af tre takstniveauer vil betyder at pris retvisende afspejler den enkelte borgers behov.
• takstreguleringen vil betyde at arbejdsplanen indebærer øget sikkerhed for både borgere og personale, samt øget kvalitet i opgaveløsningen.

Bilag
SSU 22.09.2015: Styringsaftale 2016 (dok.nr. 2015/24031 006) (22 sider i alt. Siderne 1-6 vurderes at være de vigtigste)

SSU 22.09.2015: Bilag til Styringsaftalen - Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene (dok.nr. 2015/24031 007) (6 sider)

SSU 22.09.2015: Takster sociale tilbud 2016 (dok.nr. 2015/24031 008) (1 side)

Interesserede kan læse alle bilag til Styringsaftalen, som kan findes på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2016.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Styringsaftalen 2016
2. at godkende taksterne for de sociale tilbud for 2016 (jf. bilag)

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 23-09-2015:
1. Anbefalet
2. Anbefalet

Økonomiudvalgets beslutning den 01-10-2015:

1. - 2. Anbefalet.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende Morten Ulrik Jørgensen




178. Status på skolebuskørslen
17.21P00 - 2015/25767

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Børneudvalget den 23. september 2015. Sagen blev forelagt for Børneudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at give Børneudvalget en status på opstart af af skolebuskørsel med et ændret serviceniveau. Derudover skal Børneudvalget drøfte og beslutte, om de ønsker at ændre serviceniveau i forhold til antal busskift for de yngste børn.

Det ændrede serviceniveau betyder bl.a., at børn ned til 0. klasse kan have busskifte på vej til og fra skole. Det har der været en del forældrehenvendelser om, både til politikere, administration og til pressen, og denne sagsfremstillingen belyser, hvilke muligheder der er for evt. at ændre serviceniveau i forhold til antal busskift.

Administrationen har, forud for Børneudvalgets behandling af denne sag, sendt en orienteringsskrivelse til skolebestyrelserne. I orienteringsskrivelsen fremgår det, at denne sag kommer på dagsordenen og at skolebestyrelserne har mulighed for at indsende supplerende bemærkninger. Deadline for indsendelse er den 22. september og de supplerende bemærkninger vil tilgå Børneudvalget på mødet.

Sagens baggrund
Børneudvalget besluttede 02.04.2013 at indføre en ny model for elevbefordring, den såkaldte "kombinerede model". Den kombinerede model er kendetegnet ved, at kommunen i højere grad tænker kollektiv trafik ind som løsning i forbindelse med elevbefordringen. Forud for denne beslutning var der gennemført høring af skolebestyrelser og borgerinddragelse.
Processen frem til beslutningen, samt beslutningen om indholdet af den kombinerede model fremgår af bilag 1.

Den nye model trådte i kraft i skoleåret 2014/2015.

På Børneudvalgets møde 20.04.2015 besluttede Børneudvalget en række budgetreduktioner i sagen "Implementering af budget 2015-2018" (punkt 23) herunder en budgetreduktion, der vedrører elevbefordringen. Forud for Børneudvalgets beslutning havde forslagene været i høring blandt de høringsberettigede parter på børne- og ungeområdet. Administrationen modtog i forbindelse med høringen 43 høringssvar, heraf indeholdt 12 høringssvar bemærkninger til ændring af serviceniveau for skolebuskørsel.

De bemærkninger vedrørende skolebuskørsel, der blev indsendt i forbindelse med høringen om budgetreduktioner, er vedlagt i bilag 2.

På Børneudvalgets møde 12.05.2015 besluttede Børneudvalget et ændret serviceniveau. Det betød bl.a. at elever i 0.-9. klasse kun kan søge om Movia skolekort. Kun hvis befordring med offentlig trafik ikke kan lade sig gøre indenfor serviceniveauet, kan eleven søge om skolebuskort til almindelig skolebus. Den maksimale ventetid før første lektion og efter sidste lektion blev ændret fra 20 minutter til 30 minutter, og elever i 0.-9. klasse må have ét skift af transportmiddel til skole og fra skole.

En samlet oversigt over serviceniveauet før og efter ændringen er vedlagt i bilag 3.

Sagens forhold
Status efter de første uger
I de to første uger efter skolestart har der været visse opstartsvanskeligheder med skolebuskørslen. Det betyder for eksempel, at enkelte børn har oplevet ikke at blive hentet som de skulle, at bussen er kørt forbi dem eller, at de ikke har fået lov at komme med bussen. Vanskelighederne vedrører både skolebus der køres af Prebens Minibusser og af Movia.

Skolerne har været i tæt kontakt med de berørte børns forældre og er blevet håndteret den vej, og administrationen har været i tæt dialog med Prebens Minibusser og med Movia i forhold til hurtigst muligt at rette op.

Administrationen har modtaget 7 klager over serviceniveau for skolebuskørsel, heraf er de 6 klager fra Bjørnehøjskolens distrikt.

Ændring i antal børn der kører med Movia og skolebus
Ændringen af serviceniveauet har betydet, at flere befordringsberettigede børn nu får Moviakort til brug i den offentlige trafik.

Nedenstående tabel viser antallet af børn, der kører med skolebus og med Movia i sidste skoleår og i dette skoleår.

Cirka 130 flere børn kører med Movia i skoleåret 2015/2016 sammenlignet med skoleåret før, hvilket svarer til en stigning på 48 %. I det tal er der taget højde for, at antallet af udskolingselever der hele tiden har kørt med Movia, er faldet.
Som følge af det faldende børnetal er hver ny 7. klasse årgang mindre end den 9. klasse årgang, der lige er gået ud. Derfor falder antallet af udskolingselever år for år, og dermed falder antallet af potentielle brugere af Movia i udskolingen også.

Tabel 1. Antal børn med skolebus og med Movia

	Skoleåret 2014/2015	Skoleåret 2015/2016*
Antal børn med skolebus	368	183
Antal børn med Movia	279	327

* Opgjort pr. 5. september 2015

Vurdering af trafikfarlige veje
Kommunens administration samler hvert år op på mulige ændringer i trafikfarlige veje. Både dér hvor vejene vurderes at være blevet mere trafiksikre, f.eks. som følge af cykelsti eller hastighedsnedsættelser, og dér hvor vejene vurderes at være blevet mindre trafiksikre. Det er Politiet der foretager vurderingen af vejene. Politiet har den faglige indsigt og kompetence på området og vurderingen sker typisk kun én gang om året, når det passer ind i prioriteringen af Politiets øvrige opgaver.

Gribskov Kommune har et kort over trafikfarlige veje på hjemmesiden, som forældre kan orientere sig i i forbindelse med ansøgning om skolebuskort. Veje i byer og landsbyer hvor der er nedsat hastighed til f.eks. 50 km/t er som oftest ikke vurderet trafikfarlige. Selvom en vej ikke er vurderet trafikfarlig, skal forældre dog vurdere, hvorvidt deres barn i f.eks. 0. klasse er gammel nok til selv at gå til stoppestedet, på samme måde som forældre, hvis børn ikke er befordringsberettigede, skal vurdere, hvorvidt deres barn selv kan gå i skole, eller om de skal følge barnet.

Ansøgning om skolebuskort/Moviakort
Gribskov Kommune har fulgt følgende ansøgningsprocedure for skolebuskort/Moviakort for skoleåret 2015/2016. Ansøgningsproceduren er ikke ny, den foregik på samme måde året før.

• Gribskov Kommune annoncerede medio maj måned 2015 til forældrene, at der var ansøgningsfrist til skolebuskort/Moviakort for skoleåret 2015/2016 den 1. juni 2015. Annonceringen foregik via Ugeposten, SkoleIntra og hjemmesiden.
• Forældrene skal ansøge elektronisk via kommunens hjemmeside.
• Ansøgninger, der er kommet ind lige efter fristen er taget med på lige vilkår, som dem der kom ind før fristen.
• Børn, hvis forældre har ansøgt før 1. juli, har fået udleveret skolebuskort på 1. skoledag.
• Hvis forældre har ansøgt efter 1. juli har de fået den besked, at en forsinket ansøgning betyder, at børnene først kan få deres buskort gældende fra 1. september.

Ansøgninger, der kommer ind i løbet af skoleåret, har ikke virkning fra dag til dag. Her tilbydes kørsel pr. den næste 1. i måneden, hvis ansøgningen er kommet ind inden den 15. i måneden.

Desværre kommer der mange ansøgninger ind lang tid efter fristen, og når skoleåret er gået i gang. Det samme var tilfældet sidste år og det vanskeliggør planlægningsarbejdet. Administrationen overvejer derfor, hvorvidt annonceringen skal foregå anderledes til kommende skoleår.

Fremadrettet tværgående samarbejde om elevbefordringen
Administrationen nedsætter en tværgående arbejdsgruppe på tværs af Center for Børn og Unge og Center for Teknisk og Miljø.

Den tværgående arbejdsgruppe skal frem mod skoleåret 2016/2017 arbejde med, hvordan elevbefordringen kan forbedres og herunder undersøge:

• muligheden for direkte Moviabuslinjer de steder, hvor børn skal skifte bus
• mulighederne for at forbedre busstoppesteder og steder, hvor børn skal krydse veje
• på hvilke skoler, der er behov for et bedre match mellem Moviabus afgange og skolernes ringetider

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Mange steder kører Moviaruterne på de samme strækninger som skolebusruterne gjorde før og med stort set samme opsamlingssteder. For nogle elever er det dog nyt, at ruten til skolen f.eks. kræver et skift fra én bus til en anden. Det gælder f.eks. børnene, der skal fra Kagerup/Mårum og Skærød til Bjørnehøjskolen og skal skifte bus på Helsinge station.

Det kan oplyses, at 12 tilmeldte børn i 0.-2. klasse har skift af transportmiddel.

Hvis de 12 tilmeldte børn skal køre med skolebus og ikke Movia, vil det koste ca. 90.000 kr./året til indsættelse af en ekstra lille bus (19 pladser)

Anbefaling
Børneudvalget har muligheden for enten at fastholde beslutningen om det ændrede serviceniveau i skolebuskørslen eller at justere serviceniveauet for 0.-2. klasse, således at eleverne på disse klassetrin ikke må have busskifte på vej til skole eller fra skole.

Hvis serviceniveau for 0.-2. klasse skal justeres, anbefaler administrationen, at det sker i en periode over to skoleår (indeværende skoleår 2015/2016 og kommende skoleår 2016/2017), indtil mulighederne for en evt. direkte Movia busforbindelse er afklaret, jf. afsnit om den tværgående arbejdsgruppes arbejde. Finansieringen af det justerede serviceniveau skal findes indenfor skoleområdets ramme.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 665 af 20/06/2014
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Kommunen skal sørge for børns befordring til skole, hvis barnet har længere skolevej end:

• 2,5 kilometer i 0.-3. klasse
• 6 kilometer i 4.-6. klasse
• 7 kilometer i 7.-9. klasse
• 9 kilometer i 10. klasse

Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig af politi og kommune, sørger kommunen for kørsel
- uanset afstand.

Forpligtelsen til at sørge for befordring kan opfyldes ved at henvise børnene til offentlige
trafikmidler, skolebus eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.

Økonomi
Budgettet for befordring af børn og unge udgør 8 mio. kr. og ligger i Teknisk Udvalgs ramme.
Ud af de 8 mio. kr. udgør ca. 4,5 mio. kr. den almindelige skolebuskørsel. Den øvrige kørsel er kørsel til specialtilbud, kørsel mellem skoleafdelinger (dvs. mellem Tisvilde og Vejby afdelingerne på Sankt Helene Skole), svømmekørsel og ungdomsskolekørsel.

Økonomien på befordringsområdet består af vores kontrakt med vores skolebusleverandør Prebens Minibusser, af trafikbestilling af Movias busser, samt indtægter på baggrund af passagertallet i den kollektive trafik. De tre dele skal ses samlet når det vurderes, om en serviceniveauændring har haft økonomisk effekt.

Der tælles passagerer hver måned i Movia's busser. Gribskov Kommune betaler aconto beløb hver måned for den kollektive trafik og efterreguleres det følgende år, hvis passagertallet ændrer sig og f.eks. giver flere indtægter.

I vores buskontrakt med Prebens Minibusser afregnes kørslen efter tid og busstørrelse. Hvis der skal hentes færre børn, tager det kortere tid, og der kan bruges en mindre bus, hvilket alt andet lige giver en mindre udgift.

Et barn, der kører med alm. skolebus, koster årligt i gennemsnit omkring 9.700 kr. og et barn, der kører med Movia, koster i gennemsnit omkring 1.700 kr. årligt.

Bilag
Bilag 1 BØR 23.09.2015: Proces vedrørende beslutning om kombineret model for elevbefordring Dok nr. 2015/25767 006

Bilag 2 BØR 23.09.2015: Høringssvar vedrørende skolebuskørsel, budget 2015-2018
Dok nr. 2015/25767 005

Bilag 3 BØR 23.09.2015: Ændring af serviceniveau for elevbefordring
Dok nr. 2015/25767 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at fastholde beslutningen om det ændrede serviceniveau i skolebuskørslen eller
2. at justere serviceniveauet for 0.-2. klasse i skoleåret 2015/2016 og skoleåret 2016/2017 således, at eleverne på disse klassetrin ikke må have busskifte på vej til skole eller fra skole
3. at såfremt udvalget beslutter punkt 2, så skal finansiering af justeringen af serviceniveauet for 0.-2. klasse ift. antal busskift findes indenfor skoleområdets ramme."

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 23-09-2015:
Ændringsforslag fra Konservative og Dansk Folkeparti

Serviceniveauet ændres til følgende:

Afstand fra hjem til skole: 0-4. klasse: 2,5 km, 5-6 klasse: 6,0 km, 7-9. klasse: 7,0 km og 10. klasse: 9,0 km

Afstand fra hjem til opsamlingsted: 0-4. klasse: 1,25 km, 5-6. klasse: 3,0 km klasse, 7-9 : 3,5 km og 10. klasse: 4,5 km

• Kørselsberettigede elever i 0.-6. klasse kan søge om skolebuskort til almindelig skolebus, eller om Movia
  skolekort. Elever i 7.-9. klasse kan, som udgangspunkt, kun søge om Movia skolekort.
• Kørselsberettigede elever fra 0. - 4. klasse må ikke have busskift på ruten til og fra skole, medmindre der
  vælges Movias skolekort. Elever fra 5. - 10. klasse må maksimalt have ét busskift på
  ruten fra hjem til skole og et skift fra skole til hjem.

For stemte C, O (2)
Imod stemte V,G,A (5)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


Ændringsforslag fra udvalgsformand

Udvalget fastholder tidligere beslutning, med henblik på at øge mulighederne for offentlig transport, idet der dog skal afsættes tid til implementering, herunder:

• muligheden for at ændre Movias buslinier de steder, hvor børn skal skifte bus
• mulighederne for at forbedre busstoppesteder og steder, hvor børn skal krydse veje
• undersøge om skolerne skal ændre ringetider, så det passer bedre med Movias bustider
• muligheder for at ændre skoledistrikter

Inden ikrafttrædelse, dvs. i foråret 2016, inddrages skolebestyrelserne i tilrettelæggelsen af busdriften

Konkret betyder det at der frem til 1. januar 2017 foretages følgende ændringer:

• Kørselsberettigede elever i 0.-6. klasse kan søge om skolebuskort til almindelig skolebus, eller om Movia
  skolekort. Elever i 7.-9. klasse kan, som udgangspunkt, kun søge om Movia skolekort.
• Kørselsberettigede elever fra 0. - 4. klasse må ikke have busskift på ruten til og fra skole, medmindre der
  vælges Movias skolekort. Elever fra 5. - 10. klasse må maksimalt have ét busskift på
  ruten fra hjem til skole og et skift fra skole til hjem.

Denne ændring indføres snarest muligt. Administrationen sikrer information til berørte
børn og forældre. Merudgifterne skal findes indenfor udvalgets ramme. Der rejses en sag i
december hvor udvalget træffer endelig beslutning om hvor pengene skal findes.

For stemte V,G,A (5)
Imod stemte C, O (2)
Ændringsforslaget tiltrådt.

Konservative og Dansk Folkeparti begærer sagen i Byrådet.

Økonomiudvalgets beslutning den 01-10-2015:
Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.



Beslutning
Ændringsforslag fra C

Serviceniveauet ændres til følgende:

Afstand fra hjem til skole: 0-4. klasse: 2,5 km, 5-6 klasse: 6,0 km, 7-9. klasse: 7,0 km og 10. klasse: 9,0 km

Afstand fra hjem til opsamlingsted: 0-4. klasse: 1,25 km, 5-6. klasse: 3,0 km klasse, 7-9 : 3,5 km og 10. klasse: 4,5 km

• Kørselsberettigede elever i 0.-6. klasse kan søge om skolebuskort til almindelig skolebus, eller om Movia skolekort. Elever i 7.-9. klasse kan, som udgangspunkt, kun søge om Movia skolekort.
• Kørselsberettigede elever fra 0. - 4. klasse må ikke have busskift på ruten til og fra skole, medmindre der vælges Movias skolekort. Elever fra 5. - 10. klasse må maksimalt have ét busskift på ruten fra hjem til skole og et skift fra skole til hjem.

For: C (2)
Imod: A, G, O, V, Ø (20)
Ændringsforslag ikke tiltrådt.

Afstemning om ændringsforslag fra Børneudvalgsformanden fremsat på Børneudvalgets møde den 23.9.2015:
Udvalget fastholder tidligere beslutning, med henblik på at øge mulighederne for offentlig transport, idet der dog skal afsættes tid til implementering, herunder:

• muligheden for at ændre Movias buslinier de steder, hvor børn skal skifte bus
• mulighederne for at forbedre busstoppesteder og steder, hvor børn skal krydse veje
• undersøge om skolerne skal ændre ringetider, så det passer bedre med Movias bustider
• muligheder for at ændre skoledistrikter

Inden ikrafttrædelse, dvs. i foråret 2016, inddrages skolebestyrelserne i tilrettelæggelsen af busdriften

Konkret betyder det at der frem til 1. januar 2017 foretages følgende ændringer:

• Kørselsberettigede elever i 0.-6. klasse kan søge om skolebuskort til almindelig skolebus, eller om Movia
  skolekort. Elever i 7.-9. klasse kan, som udgangspunkt, kun søge om Movia skolekort.
• Kørselsberettigede elever fra 0. - 4. klasse må ikke have busskift på ruten til og fra skole, medmindre der
  vælges Movias skolekort. Elever fra 5. - 10. klasse må maksimalt have ét busskift på
  ruten fra hjem til skole og et skift fra skole til hjem.

Denne ændring indføres snarest muligt. Administrationen sikrer information til berørte
børn og forældre. Merudgifterne skal findes indenfor udvalgets ramme. Der rejses en sag i
december hvor udvalget træffer endelig beslutning om hvor pengene skal findes.
For: A, G, O, V, Ø (20)
I mod: C (2)
Ændringsforslag fra Børneudvalgsformanden tiltrådt.

Fraværende Morten Ulrik Jørgensen




179. Kulturhavn Gilleleje etape 2 - byggetilladelse - Dispensation fra lokalplan
007882 - 2015/21735

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandlede sagen den 23. september 2015, og Økonomiudvalget behandlede sagen den 1. oktober 2015. Økonomiudvalget genoptager behandling af sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde den 8. oktober 2015. Sagen bliver forelagt for Byrådet samme dag. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

Introduktion
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på endelig beslutning i Økonomiudvalget.

• Det skal endeligt besluttes, om der skal meddeles dispensation fra § 5.3 i lokalplan 315.11 vedrørende passage fra kystvejen.
• Der er endvidere behov for dispensation fra § 5.7 idet det ikke er muligt at etablere yderligere parkeringspladser inden for lokalplanområdet.

Baggrund og status
Passage: Skovhus Arkitekter har den 19.12.2014 ansøgt om byggetilladelse til opførelse af etape 2, af Kulturhavnen. Der søges samtidig om dispensation § 5.3 i LP 315.11 om passage fra kystvejen.

Parkering: Der er i lokalplanen § 5.6 fastsat retningslinjer for hvor mange parkeringspladser, der skal etableres til forskellige typer anvendelser. I denne beregning kan der bl.a. tages højde for forskudt anvendelse, således at det antal pladser der skal etableres bliver lavere. Det fremgår af § 5.7, at disse skal etableres inden for lokalplanområdet.

Sagen
Passage
Skovhus Arkitekter har den 24.08.2015, på vegne af ejer Kulturhavnen, søgt om tilladelse til at udelade at opføre strøg fra Kystvejen og dermed dispensation fra LP 315.11, § 5.3. Dispensationsanmodningen er i overensstemmelse med den beslutning, der tidligere er truffet af Økonomiudvalget den 24.03.2014, hvor udvalget besluttede, at der skulle arbejdes for en dispensation.

§ 5.3 paragraf beskriver vej-, sti- og parkeringsforhold i Kulturhavn Gilleleje, og har følgende ordlyd: "Strøget igennem bebyggelsen skal anlægges i en bredde på min. 5 m. Minimumsbredden må kun afviges ved døråbninger og lignende eller for at muliggøre indpasning af eksisterende bygningselementer i nyt byggeri. Strøget må kun anlægges så det bidrager til variation ved at forbinde sig med mindre byrum/pladsdannelser inde i området. Ved strøgets overgang til Kystvejen skal der være særligt fokus på at skabe dybde i byggeriet og kig ind i området.

Ansøger begrunder dispensationsanmodningen med, at der i det samlede projekt etableres flere andre passager og gennemgangsmuligheder. Blandt andet stipassage langs Kulturhuset/Søborg Kanal. Det fremgår ligeledes af Økonomiudvalgets tidligere beslutning, at der ikke vurderes at være behov for passagen. Dispensationen vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens formål.

Parkering
Der vurderes samlet set, at være behov for ca. 70 parkeringspladser. Dette antal kan i overensstemmelse med lokalplanen begrænses på baggrund af en vurdering om forskudt anvendelse. Der skal gives en dispensation i forbindelse med byggetilladelsen, da det vurderes, at det ikke er muligt at etablere pladserne indenfor lokalplanområdet, jf. § 5.7.

I overensstemmelse med den oprindelige købsaftale har Kulturhaven tidligere indbetalt 2,5 mio. kr. som garanti for etablering af parkeringspladser. Byrådet har den 12.3.2012 besluttet, at der blev etableret grusparkering på Møllelodden i Gilleleje, og at disse skulle finansieres af midler indbetalt af Kulturhavnen A/S til parkering.

Naboorientering
Anmodningen om dispensation fra at etablere passage er sendt i naboorientering fra den 07.09.2015 til den 21.09.2015. Udvalget vil blive orienteret om resultatet af høringen på mødet. Når sagen efterfølgende forelægges Økonomiudvalget, vil forelæggelsen resultat af høringen blive indarbejdet.

Administrationens vurdering
Passagen
Administrationen vurderer, at dispensationen er i overensstemmelse med lokalplanens formål og Økonomiudvalgets tidligere beslutning. Hvis der er væsentlige indsigelser vil disse blive drøftet på mødet med henblik på, at de indgår i beslutningsgrundlaget for Plan- og Miljøudvalget.

Parkering
Dispensation til at tillade parkering andre steder end inden for lokalplanens område vurderes ikke at være i strid med lokalplanens formål. Som konsekvens af byrådets beslutning den 12.3.2012 foreslår administrationen at udvalget beslutter, at administrationen inddrager de allerede etablerede pladser med Møllelodden i den konkrete udformning af dispensationen.

Beløbet som Kulturhavnen A/S, har indbetalt som garanti for parkering, er regnskabsført i Parkeringsfonden. I forlængelse heraf foreslås det, at det relevante beløb trækkes fra parkeringsfonden i overensstemmelse med vedtægterne for parkeringsfonden.

På baggrund af ovenstående retningslinjer foreslås det, at administrationen i forbindelse med byggetilladelsen kan udarbejde dispensation til etablering af parkeringspladser udenfor lokalområdet.


Lovgrundlag
Lokalplan 315.11
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2
Kommuneplan 2013-25, 2.C.04 et område til centerformål i Gilleleje

Økonomi


Høring
Punktet om passage har været i naboorientering fra den 07.09.2015 til den 21.09.2015.
Punktet om parkering skal ikke i høring.


Bilag
Bilag 1: PMU 23.09.15 - Tegning passage Dok. nr: 2015/21735 052

Bilag 2: PMU 23.09.15 - Lokalplan 315.11 Dok. nr: 2015/21735 053

Nedenstående bilag er udleveret på Plan- og Miljøudvalgets møde 23.09.15 og tilføjet ved fletning af protokol:

PMU 23.09.2015 Supplerende bilag udleveret på mødet Dok. nr: 2015/21735 062

Nedenstående bilag er sendt til Byrådet på mail den 8.10.2015 og tilføjet ifbm
protokolleringen af Byrådets møde:
Opdateret den 8.10: Supplerende notat til brug for politisk behandling i Økonomiudvalget den 8.10.
Dok nr 2015/31616 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at meddele dispensation fra § 5.3 i lokalplan 315.11 til at udelade passagen
2. at beslutte at administrationen kan give dispensation til at parkeringspladser etableres udenfor lokalplanområdet, i overensstemmelse med det fremlagte.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 23-09-2015:

1. For stemte V, A og G (5)
   Imod stemte O (1)
   Anbefalingen tiltrædes
   
2. For stemte V, A og G (5)
   Imod stemte O (1)
   Udvalget anbefaler, at der i byggetilladelsen gives dispensation til etablering af parkeringspladser udenfor lokalplanområdet i overensstemmelse med lokalplanens § 5.7, idet pladserne i henhold til denne kan etableres udenfor lokalplanområdet

Dansk Folkeparti begærer sagen i Byrådet

Knud Antonsen fraværende


Økonomiudvalgets beslutning den 01-10-2015:
Økonomiudvalget besluttede at afholde et ekstraordinært udvalgsmøde den 8. oktober 2015 for at behandle sagen inklusive et supplerende notat, som vil blive eftersendt dagsorden til 8.10.2015.

Økonomiudvalget besluttede at sende sagen til behandling til Byrådet.



Beslutning
Punktet er taget af dagsordnen.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen




181. Indkaldelse af stedfortræder Morten Rohde Klitgaard til Byrådets 2. budgetbehandling i forbindelse med fravær af Morten Ulrik Jørgensen
00.22A00 - 2015/32388

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning vedr indkaldelse af stedfortræder.

Baggrund
Morten Ulrik Jørgensen er fraværende til Byrådets 2. budgetbehandling på grund af arbejdsmæssige forhold.

Indkaldelse af stedfortræder
Borgmesteren indkalder stedfortræderen, når et byrådsmedlem er forhindret i at deltage i Byrådets 2. budgetbehandling. Indkaldelsen sker § 15 stk. 1 i Kommunestyrelsesloven.

Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Betingelserne er:

• om der foreligger lovlig forfaldsgrund
• om stedfortræderen er rette stedfotræder (den næste på kandidatlisten) og valgbar

Efter bestemmelsen er arbejdsmæssige forhold en lovlig forfaldsgrund.
Den næste på Nytgribskovs kandidatliste er Morten Rohde Klitgaard.


Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr 769 af 09.06.2015 § 15 stk. 1 og 4

Økonomi
Der udbetales mødediæt til stedfortræder.

Høring


Bilag
-

Administrationens indstilling
Borgmesteren indstiller til Byrådet

1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen





Sager behandlet på lukket møde:
Lukkede punkter - formuleringer til åben protokol

Punkt 180 "Salg af ejendom": Byrådet tiltrådte Økonomiudvalgets anbefaling om salg af ejendom.


Mødet startet:
07:00 PM

Mødet hævet:
09:18 PM