Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
3 1. Budgetopfølgning 2015
4 Opfølgning på vedtaget budget 2015-2018 - resultat af høring
5 Handleplan for det socialfaglige børne- og ungeområde
6 Vejledningsreform 2014, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
7 Implementering af budget 2015-2018
8 Kvalitetsrapport for skolerne, skoleåret 2013/2014
9 Pulje til bedre normeringer i dagtilbud


Efterretningssager
10 Orientering om frokostmåltidsordning i daginstitutioner i 2015 - 2016

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Vedr. Gilleleje Læringsområde: I udbuddet af bestillerrådgivningen til Gilleleje læringsområde er der indarbejdet to optioner i forhold til at medtage dagtilbud samt plejecenter og seniorcenter.




Åbne

3. 1. Budgetopfølgning 2015
00.30Ø00 - 2014/48191

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2015 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet, der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Sideløbende med budgetopfølgningen arbejdes med dagsordenen "Implementering af budget 2015-2018", hvor udvalgenes budgetmæssige udfordringer opgøres, og der arbejdes med modgående foranstaltninger ift. at nå målet om budgetoverholdelse.

Udvalgene har haft implementeringssagen på deres møder i november, hvor de har besluttet konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017. Derudover skal udvalgene frem til BO2 2015 arbejde videre med at tilpasse udgifterne til udvalgets budget ift. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer.

Denne budgetopfølgning vil derfor ikke adressere de forhold, som er medtaget i implementeringssagen.

På fagudvalgenes novembermøder præsenteredes nedenstående fordeling af rammebesparelsen vedtaget i budget 2015-2018. Fordelingen er nu eksekveret og fremgår af det korrigerede budget.



Flygtninge.
Gribskov Kommune er udfordret af et stigende antal flygtninge og familiesammenførte. I det vedtagne budget blev tilført 2,1 mio. kr. til Børneudvalget.

Samlet set er der nu afsat 325 mio. kr. på landsplan til kommunerne, kriterierne for fordeling mellem kommunerne er fastlagte, men selve fordelingen er ikke beregnet endnu.

Der er meldt en foreløbig kvote ud, men den endelige kvote bliver først udmeldt til april.

Vi kender således ikke antal eller finansiering og kan derfor ikke beregne den forventede økonomiske konsekvens.

Der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.

Fagudvalgsspecifik fremstilling

1. Samlet konklusion:
På Børneudvalgets område er der følgende ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget samt følgende udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.

• Ændring i antallet af flygtninge vil påvirke udgifterne på skole-, dagtilbuds- og ungeområdet, men omfanget er ukendt.
• En pulje nedsat på Finansloven til projekter der fremmer indsatsen for inklusion i folkeskolen. Puljen udgør 25 mio. kr. på landsplan i hvert af årene i 2015-17 og kan søges til konkrete projekter.
• En pulje nedsat på Finansloven til mere pædagogisk personale i dagtilbudene. Se særskilt sag på nærværende Børneudvalgs møde om Gribskov Kommunes ansøgning.

Endelig er der en række udfordringer på det socialfaglige børne- og ungeområde,
som "bæres ind" fra det forgangne år, som behandles andet sted i denne dagsorden.

2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Børneudvalget.

Da resultatet af regnskab 2014 ikke kendes endnu, vil der i næste budgetopfølgning (BO2) blive fulgt op på budgetgrundlaget på Børneudvalgets område, som blev ændret fra 2013 og frem og budgettet for 2015 bliver tilrettet løbende.

Nedenfor er nævnt de økonomiske fokusområder/udfordringer, der forventes på udvalgets område i 2015.

Ungeområdet:

Ungeområdet vil opleve et stigende antal flygtninge, som beskrevet ovenfor i indledningen, men omfanget og finansieringen af den øgede udfordring er ukendt.

Der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.

Undersøgelse og socialfaglig indsats og specialpædagogisk bistand:

Igennem 2013 og 2014 er der et stigende udgiftspres på udgifterne til forebyggende foranstaltninger og specialundervisning på børneområdet, hvilket har ført til et stort merforbrug for områderne. Dette merforbrug igangsættes der indsatser overfor, jf. sag om handleplan på nærværende Børneudvalgsmøde.

Skoleområdet:

Styrket indsats for inklusion i folkeskolen.
Der er i forbindelse med Finansloven etableret en ansøgningspulje for at styrke det igangværende inklusionsarbejde i folkeskolen. Kommunerne har mulighed for at søge denne pulje til konkrete projekter. Puljen udgør 25 mio. kr. på landsplan i hvert af årene i 2015-17.

Skoleområdet vil opleve et stigende antal flygtninge, som beskrevet ovenfor i indledningen, men omfanget og finansieringen af den øgede udfordring er ukendt.

Dagtilbudsområdet:

Mere pædagogisk personale i dagtilbud
Som det kan læses af anden sag på dette udvalgsmøde, er der etableret en ansøgningspulje for at øge antallet af pædagogisk personale i dagtilbuddene. Denne pulje kan medvirke til at øge den eksisterende indsats på dagtilbudsområdet og dermed øge budgetrammen for området.

Dagtilbudsområdet vil opleve et stigende antal flygtninge, som beskrevet ovenfor i indledningen, men omfanget og finansieringen af den øgede udfordring er ukendt.

Områder der forventer at overholde budgetterne i 2015:
På tværgående udgifter under rammen Læring og undervisning, herunder forældrebetaling samt på Sundhedsplejen, Tandplejen og Stabs- og støttefunktioner er der forventning om budgetoverholdelse for 2015.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Der ønskes omplaceret:

830.570. kr. i forbindelse med gevinstrealisering på telefoni og digitalisering i 2015 til Økonomiudvalget.

587.000 kr. i 2015 og 637.000 kr. i 2016-2019 i forbindelse med flytning af arbejdsopgaver og lønsummer p.g.a. ny organisering til økonomiudvalget.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

For konkret viden om økonomi i denne sag jf. sagsfremstilling

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Børneudvalgets område.
   
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Stabs- og støttefunktioner	-587.000
   Stabs- og støttefunktioner	-830.570

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
   

   Ramme	2016	2017	2018	2019
   Stabs- og støttefunktioner	-637.000	-637.000	-637.000	-637.000
   Stabs- og støttefunktioner	-830.570	-830.570	-830.570	-830.570

Beslutning
1. Godkendt.
2.-3. Anbefalet.




4. Opfølgning på vedtaget budget 2015-2018 - resultat af høring
00.30Ø00 - 2014/39838

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at godkende, at besparelsesforslag for budget 2015-2018 realiseres som besluttet 24.11.2014 og under hensyntagen til at en del af besparelsen på 1.450.000 kr. fra 2015 overføres til 2016 og udmøntes af Børneudvalget.

Baggrund
Den 6. oktober 2014 besluttede et enigt Byråd en budgetaftale for 2015-18. Budgetaftalen indeholder en række nye investeringer i kommunen, f.eks. en ny springhal til gymnastik og idræt, en ny skole i Gilleleje, fornyelse af Græsted bymidte og en ny vej mellem Gilleleje og Græsted. Budgetaftalen indeholder også en række rammebesparelser, som skal udmøntes i de forskellige fagudvalg. Rammebesparelserne skal ses som en forudsætning for at kunne investere i de nye tiltag.

Børneudvalget har på mødet den 24. november gennemgået en række af de muligheder, der er for at finde besparelser på området. Udvalgets opgave var at finde 4,4 mio. kr. i 2015, 5,2 mio. kr. i 2016 – 2017 og 5,7 mio. kr. i 2018 i besparelser på Børneudvalgets område. På mødet besluttede Børneudvalget en række af de forslag, som var i høring i bestyrelser og lokaludvalg i juli og august måned 2014, mens der er blevet valgt yderligere fem supplerende forslag, som nu har været i høring siden 2. december 2014.

På mødet den 24. november anbefalede Børneudvalget, at besparelsen på 1.450.000 kr. fra 2015 overføres til og udmøntes af Børneudvalget i 2016, så der i 2016 samlet skal findes 6,65 mio. kr. Denne anbefaling er sidenhen blevet tiltrådt af Økonomiudvalget og Byrådet hhv. 9. december og 15. december. Dette medfører, at punktet omkring rammebesparelse (grønthøstermetoden) på 1,45 mio. kr. i stedet behandles under dagsordenspunktet "Implementering af budget 2015-2018" den 16. februar 2015.

Resultat af høringen
Herunder gennemgås de overordnede tendenser i de indkomne høringssvar på hver af de fem supplerende forslag til budgetreduktioner. En samlet oversigt over alle de indkomne høringssvar kan ses i bilag.
I alle institutioner og enheder har der været mulighed for, at hhv. bestyrelsen og MED-udvalget har kunne give deres holdning til budgetreduktionsforslagene til kende. Nogle har valgt at svare overordnet, mens andre har taget stilling til enkelte eller alle forslagene.

Holdningen til budgetreduktionsforslagene blandt de der har valgt at kommentere overordnet og generelt er, at der er forståelse for, at også børne- og ungeområdet skal bidrage til besparelser. Der opfordres til, at der arbejdes videre med de 4 første besparelsesforslag, mens grønthøstermetoden ikke vækker stor glæde, da den rammer for bredt og gør mere skade end gavn. Overordnet er ønsket, at der udarbejdes nogle tilpassede og målrettede besparelser, der er politisk velbegrundede. Flere undrer sig over, at der skal bygges en springhal og en ny skole, når et område som børn og unge skal beskæres og nævner, at det går ud over kommunens kerneopgaver.

Ændret serviceniveau i kørsel til specialtilbud (0,5 mio. kr.)
Forslaget går ud på at følge de metoder, andre kommuner har udviklet og benyttet med at
trafiktræne børn og unge, systematisk at afdække barnets/den unges udvikling og formåen
ift. selvtransport og i højere grad end nu at benytte offentlig trafik som befordringsløsning for
disse børn/unge.
Ifølge folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at sørge for befordring af børn og unge, der
går i specialiserede skoletilbud, både i og udenfor kommunen. Lovgivningen giver mulighed
for a,t denne forpligtelse kan løses på flere forskellige måder: Skolebus, taxa, offentlig
transport og ved, at forældrene kører barnet til skole mod at modtage økonomisk
godtgørelse. Der skal i valg af løsning tages højde for barnets/den unges udvikling og
formåen.

Der er bred opbakning til forslaget blandt alle de, der har svaret på høringen på dette punkt. Ideen er især god ud fra et udgangspunkt om at styrke børnenes kompetencer. Alle giver dog også udtryk for, at der laves en individuel vurdering i forhold det enkelte barn og familien for at skabe tilstrækkelig tryghed i hverdagen. Samtidig er det en stor opgave, der pålægges skolen i forhold til at træne specialeleverne til at begå sig i trafikken.

Nogle respondenter giver udtryk for, at det er svært at tage stilling til forslaget, da det ikke er uddybet nok. Det er f.eks. uklart, hvor mange børn forslaget drejer sig om, og hvilke specialtilbud der er i spil.

Forældrebetaling for pladser i specialbørnehaven (0,25 mio. kr.)
Det lovgivningsmæssige grundlag for at indskrive børn med særlige behov i en
specialbørnehave er, at de enten visiteres efter Servicelovens §32 eller Dagtilbudslovens §4.
Den hidtidige fortolkning af servicelovens §32 har medført, at forældre til børn indskrevet i
specialbørnehaver ikke er opkrævet forældrebetaling. For børn indskrevet efter
Dagtilbudslovens §4 er der blevet opkrævet en takst svarende til almindelig
daginstitutionstakst for et alderssvarende almentilbud. Dette ændres der nu på i flere
kommuner i landet, således at der opkræves almindelig daginstitutionstakst for alle børn,
uanset hvilken paragraf barnet er visiteret efter.
Dette forslag går ud på at følge dette spor og fremadrettet opkræve forældrebetaling
svarende til et alment dagtilbud, samt at varsle opkrævning af forældrebetaling for de børn,
der allerede er indskrevet i kommunens specialbørnehave.

På dette forslag er der fra alle enheder fuldstændig enighed om, at det er en god idé at forældre til børn i specialbørnehaven skal betale den takst, der er gældende for almindelige daginstitutioner.

Reducere tildelingen i FO (1,3 mio. kr.)
Byrådet besluttede 28.04.2014 at "fastholde nuværende organisering af klub og
fritidsordning og give mulighed for at FO'erne kan lægge den åbningstid, hvor de nu holder
åbent, men hvor 4.-5. klasses børn næste år går i skole, på et andet tidspunkt, f.eks. om
aftenen". Forslaget går ud på at fjerne den tildeling, der blev fastholdt på FO i forbindelse
med indførelse af læringsreformen. Det vil skulle besluttes lokalt om der fortsat holdes
aftenåbent, eller om reduktionen i tildelingen skal udmøntes på anden vis. Timer til skole/FO
samarbejde (pædagoger og medhjælperes tid ind i skoledagen) er ikke en del af dette
forslag og kan således ikke reduceres.

I flere af besvarelserne er det vurderingen, at der ikke er behov for åbent i ydertimerne i forhold til, hvor meget FO benyttes i øjeblikket. Fra disse enheder er der således opbakning til forslaget om at reducere.

Modsat er der flere, der giver udtryk for, at det med en mindre bemanding bliver sværere at fastholde de større børn i FO, bl.a. fordi muligheden for at lave kreative og spændende aktiviteter i ydertimerne forsvinder. Hvis der er for få timer, kan det være vanskeligt at have kvalitet i tilbuddet og kunne tage individuelle hensyn. I nogle af svarene gives der udtryk for, at det er erfaringen, at aftenåbning er et godt tilbud til de børn, der ønsker andre tilbud end sport. Der er mange børn, der deltager, og det har en effekt på fastholdelse af de større børn i FO'en.

En anden bekymring er, at det bliver vanskeligere at fastholde uddannede pædagoger ansat i fuldtidsstillinger, da der til aftenåbning er mulighed for at lave de gode tilbud, hvor pædagogerne kan benytte de kompetencer, de i øvrigt har med kreative tiltag og fordybelse.

Nogle foreslår at reducere antallet af aftenåbninger til én gang om måneden, så børnene stadig kan gøre brug af aftenåbningen. Argumentet lyder, at det giver god læring at være ude om aftenen i trygge rammer. Det er en del af det at blive ung, at man prøver sig selv af i forhold til kammerater og forældre, og de unge finder ud af, hvad de kan og ikke kan.

Andre foreslår, at man undersøger, hvor meget aftentimerne benyttes for på den måde at få et mere faktuelt grundlag at træffe beslutningen på.

Reducere den ekstra ledelsestid på de mindre skoleafdelinger (0,4 mio. kr.)
Byrådet besluttede den 24. februar 2014 at tildele ekstra ledelsestid til de mindre
skoleafdelinger. Formålet var at styrke den lokale ledelse, så der var timer nok til en
fuldtidsleder på hver af de fire mindre skoleafdelinger i Ramløse, Esrum, Blistrup og Tisvilde.
Forslaget går ud på at halvere den ekstra ledelsestid. Der er ikke taget stilling til om
halveringen skal ske efter samme princip som tildelingen.

Dette forslag har i høringen mødt både opbakning og modstand.

Blandt besvarelserne er der en overvægt af enheder, der afviser besparelsesforslaget.

Argumenterne lyder, at det er vigtigt med en daglig leder på de små skoler. Dette for både at styrke båndet til forældre og elever, men også i forhold til personalet, der har brug for en synlig daglig leder,

Andre understreger, at det giver uacceptable vilkår for at skabe en sammenhængende ledelse, at man ændrer på ledelsestiden så kort tid efter opnormeringen for nylig.

En reduktion i ledelsestiden vil også få store konsekvenser for arbejdet med at implementere læringsreformen, da netop ledelse er en nøglefunktion i dette arbejde.

Endelig vil en reduktion af ledelsestid på de små skoler have betydning for arbejdet med at udvikle de attraktive lokalsamfund og få konsekvenser for lokalmiljøet generelt.

Blandt de enheder der bakker op om besparelsesforslaget lyder argumentationen, at
det giver god mening med en reduktion i ledelsestiden, nu hvor kommunen oplever faldne børnetal, og der samtidig skal findes besparelser.

Et andet argument lyder, at de mindre skoler ikke har brug for en fuldtidsleder, når enhederne
er så små.

Rammebesparelse (grønthøstermetoden) (1,45 mio. kr., kun i 2015)
I forslag om rammebesparelse fordeles besparelsen på Børne-og Ungeområdets decentrale
virksomheder (skoler, dagtilbud, ungdomsskole mv.) efter børnetal.

Blandt stort set alle høringssvarene til dette punkt udtrykkes der utilfredshed med denne form for besparelse.

Argumenterne lyder, at serviceniveauet på børneområdet udhules langsomt, og at man frygter at de mindre skoler og dagtilbud må lukke på sigt, samt at det får betydning for børnenes dagligdag og udvikling. Det ses også som et problem, at det politiske niveau ikke får tilstrækkeligt kendeskab til, hvilke forringelser de vilkårlige besparelser medfører.

Konsekvensen af en rammebesparelse bør tydeliggøres og udspecificeres, så man kan se, hvilken betydning det får for børneområdet fremadrettet. De fleste ønsker i stedet målrettede og konkrete besparelser, der ikke blot rammer bredt. Nogle nævner, at man bør se på det faldende børnetal og lukke enkelte enheder i stedet for at sænke kvalitetsniveauet hos alle. Endelig påpeger flere, at der kun er tale om en kortsigtet løsning, da besparelsen kun er sat til 2015.

Der perspektiveres i nogle af besvarelserne til det overordnede kommunale plan. Her lægges der vægt på, at det er svært at gennemføre en læringsreform og arbejdet med børnebyer, når der beskæres i de ressourcer, der netop skulle bruges til at implementere tidskrævende tiltag. Det påpeges også, at enhederne i værste fald må slække på kravene til målopfyldelsesgraden på de kommunale mål.

Opsummering på høringssvarene
Overordnet omkring de fem forslag som er sendt i høring kan man sige, at der er bred opbakning til forslaget om ændret serviceniveau i kørsel til specialtilbud og forslaget om forældrebetaling for pladser i specialbørnehaven. Forslagene om at reducere tildelingen i FO og reducere den ekstra ledelsestid på de mindre skoleafdelinger møder modstand, men der er også enkelte svar der bakker op om at reducere ledelsestiden. Endelig er der forslaget om rammebesparelse (grønthøstermetoden), som slet ikke får opbakning, da det udhuler kvaliteten af serviceniveauet, og gør det svært at mobilisere de ekstra ressourcer det kræver at implementere f.eks. læringsreform og attraktive lokalsamfund.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Høring
Forslagene har været i høring i bestyrelser, lokaludvalg og Handicaprådet i perioden 2. december 2014 til 2. februar 2015.

Bilag
BØR 16-02-15 Endelig oversigt over høringssvar til supplerende forslag til budgetreduktioner - budget 2015 -18 Dokumentnr. 2014/39838

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende, at besparelsesforslagene om ændret serviceniveau i kørsel til specialtilbud, forældrebetaling for pladser i specialbørnehaven, at reducere tildelingen til FO og at reducere ekstra ledelsestid på skolerne realiseres som besluttet 24.11.2014
2. at tage til efterretning at besparelsen på 1.450.000 kr. fra 2015 overføres til og udmøntes af Børneudvalget i 2016, så der i 2016 samlet skal findes 6,65 mio. kr.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning 24.11.2014
1. - 2. Børneudvalget beslutter følgende forslag:

33 Børneudvalget
			2015	2016	2017	2018
Nr.	1	Fjerne merindskrivningsmidler i daginstitutioner	-1.200	-1.200	-1.200	-1.200
Nr.	2	Flytte Sproghuset (ØU)	-150	-150	-150	-150
Nr.	3	Fælleskommunal tandregulering	-	-600	-600	-600
Nr.	9	Reducere HOP-puljen	-350	-350	-350	-350
Nr.	12	Ændret serviceniveau i kørsel til specialtilbud (TEK)	-200	-500	-500	-500
Nr.	13	Forældrebetaling for pladser i specialbørnehaven	-100	-250	-250	-250
		Reducerer tildeling til FO	-500	-1.300	-1.300	-1.300
		Ekstra ledelsestid på skoler	-200	-400	-400	-400
		Samtænkning i Ramløse (dagtilbud, FO og administration)	-100	-300	-300	-300
		Ny klinikstruktur i Tandplejen i Gilleleje	-150	-150	-150	-150
I alt			-2.950	-5.200	-5.200	-5.200
Behov for omprioritering i første omgang			-4.400	-5.200	-5.200	-5.700
Udestår			-1.450	-	-	-500

Besparelser på 1.450.000 i 2015 udmøntes efter grønthøster metoden, med mindre Økonomiudvalget godkender, at besparelsen ikke udmøntes.

Børneudvalget indstiller til Økonomiudvalget at godkende, at besparelsen på 1.450.000 ikke skal udmøntes i 2015.

Økonomiudvalgets beslutning 09.12.2014 (punkt 3)
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at besparelsen på 1.450.000 kr. fra 2015 overføres til og udmøntes af Børneudvalget i 2016, så der i 2016 samlet skal findes 6,65 mio. kr.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller Byrådets beslutning 15.12.2014 (punkt 3)
Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

Beslutning
1. Godkendt med undtagelse af punktet: " Ekstra ledelsestid på skolerne". Børneudvalget udskyder beslutningen vedr. punktet ekstra ledelsestid på skolerne indtil der er foretaget en helhedsvurdering af området.
2. Taget til efterretning





5. Handleplan for det socialfaglige børne- og ungeområde
27.00G00 - 2015/01476

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at Børneudvalget beslutter effektiviseringspotentialet for handleplanen for nedbringelse af merudgifterne på det socialfaglige børne- og ungeområde.

På Børneudvalgets møde den 24. november 2014 under punkt 102: "Børneudvalgets 4. budgetopfølgning 2014" fik udvalget forelagt en handleplan, der har til formål at reducere udgifterne på det socialfaglige område. I handleplanen peges der på en række initiativer, der kan nedbringe merudgifterne.

I denne sagsfremstilling forelægges effektiviseringspotentialet i den handleplan Børneudvalget fik forelagt den 24. november. Desuden forelægges hovedkonklusionerne fra Deloittes analyse af det socialfaglige børne- og ungeområde, udarbejdet som en del af Produktiv Velfærd. En del af de anbefalinger, der peges på i Deloittes rapport, kan genfindes i handleplanen. De anbefalinger, der ikke i forvejen indgår i handleplanen, indarbejdes hvor det er relevant.

Bilagene med oversigt over udfordringerne på det socialfaglige børne- og ungeområde og handleplanen for nedbringelse af merforbruget, som blev forelagt Børneudvalget den 24. november 2014, er vedlagt som bilag igen i denne sag.

Baggrund
Børneudvalgets ramme er udfordret af, at der i 2013 og 2014 har været stigende merforbrug på det socialfaglige børne- og ungeområde. Merforbruget er på omkring 25 mio. kr., ud af et budget på ca. 81 mio. kr., svarende til 31 pct. af budgettet, og det forventes at fortsætte i 2015. Stigningen i udgifterne ses hovedsageligt på områderne for anbringelser og forebyggende foranstaltninger, jf. Serviceloven. Udviklingen i merforbruget skyldes bl.a., at der er øget sagstilgang på området, hvilket forventes at fortsætte de kommende år, hvis ikke vi gør noget.

Deloitte rapporten
Den socialfaglige indsats på børne- og ungeområdet blev i foråret 2014 udvalgt som en af områderne for analyse ind i Produktiv Velfærd. I den forbindelse har Deloitte foretaget en kortlægning og analyse af den socialfaglige indsats med henblik på en vurdering af områdets økonomiske potentialer og udviklingsmuligheder. Deloittes konklusioner bygger på en økonomisk nøgletalsanalyse med fire sammenlignelige kommuner; Halsnæs, Rødovre, Helsingør og Frederikssund.

Deloittes rapport viser at:

• Gribskov Kommunes driftsudgifter i 2013 er, samlet set, på niveau med gennemsnittet for alle sammenligningskommunerne, dvs. vi drifter ikke området dyrere end de andre kommuner.
• Gribskov Kommune har mange modtagere af forebyggende foranstaltninger og få anbragte børn, hvilket er markant anderledes end hos sammenligningskommunerne. I Gribskov modtager 82% af de børn og unge, der får hjælp, en forebyggende foranstaltning, mens 18% er anbragt. Til sammenligning modtager 60% af børnene/de unge en forebyggende foranstaltning i sammenligningskommunerne, mens 40 % er anbragt.
• Gribskov Kommune har en væsentligt højere serviceadgang for de forebyggende foranstaltninger end sammenligningskommunerne. Det vil sige, at vi har mange flere børn og unge der modtager hjælp end i de andre kommuner. Serviceadgangen er 62% højere i Gribskov Kommune, hvilket er markant.
• Enhedsomkostningen pr. forebyggende foranstaltninger er 46% lavere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne og det er særligt enhedsomkostningen til familiebehandling, der trækker omkostningen ned. Familiebehandling driftes billigere i Gribskov Kommune end i sammenligningskommunerne.
• Gribskov Kommune anvender plejefamilier og netværksplejefamilier i væsentligt lavere grad end sammenligningskommuner. Ligeledes anbringes færre børn og unge på døgninstitution. På en gennemsnitlig anbringelse har Gribskov Kommune 5% højere enhedsomkostninger end gennemsnittet for sammenligningskommunerne.
• Der er en styrke, at der i langt de fleste af børnesagerne er gennemført en børnesamtale. Analysen peger dog på, at der ligger et potentiale i, i højere grad at inddrage viden fra såvel den børnefaglige undersøgelse (§50-undersøgelsen) og børnesamtalen i vurderingen og beslutningen af foranstaltningen. Forældrenes perspektiv og ressourcer har et stort fokus i beslutningen af foranstaltningen. Deloitte anbefaler et større fokus på barnet perspektiv og ressourcer.

Deloittes beregninger af det økonomisk potentiale
Deloitte har foretaget en beregning af det økonomiske potentiale, der er ved at reducere serviceadgangen til gennemsnittet for sammenligningskommunerne og ved at reducere enhedsomkostningerne på anbringelser. En reduktion af serviceadgangen til gennemsnittet for sammenligningskommunerne vil udgøre 15 mio. kr. og en reduktion af enhedsomkostningerne på anbringelser til gennemsnittet for sammenligningskommunerne vil udgøre 4,7 mio. kr. Dvs. et samlet økonomisk potentiale på ca. 20 mio. kr.

Det skal dog bemærkes, at sammenligningskommunerne er kendetegnes ved, at de har et mindre forbrug på forebyggelse og et større forbrug på anbringelser. Det kan derfor antages, at en væsentlig reduktion af serviceadgangen til de forebyggende foranstaltninger, vil kunne medføre en udgiftsstigning på anbringelser.

Effektiviseringspotentialet i handleplanen
I nedenstående skema vises effektiviseringspotentialet i handleplanen for nedbringelse af merforbruget på det socialfaglige børne- og ungeområde. 2015 er implementeringsåret og har derfor kun halv eller kvart virkning på initiativerne, hvilket giver en forventet virkning på 6,5 mio. kr. Fra 2016 og frem forventes en virkning på 20,4 mio. kr. årligt.

Som følge af lovkrav og som en del af handleplanen skal der indkøbes og implementeres et socialfagligt IT system. Det forventes implementeret i 4. kvartal 2015. Hovedparten af udgiften ligger derfor i 2016.

* Der forventes en årlig udgift på ca. 1 mio. kr. i drift de følgende to år efter implementeringen af IT systemet, dvs. i 2017 og 2018.

Kommunen anvender idag et ESDH system til journalisering af sagerne frem for et egentligt sagsbehandlingssystem. Der arbejdes på at indkøbe et socialfaglig IT system, som kan gøre det lettere at skabe overblik over antallet af sager. Det er også Deloittes vurdering og det er iøvrigt et lovkrav, at kommunen skal anskaffe et sådan system.

IT systemet kan desuden understøtte en øget systematisering i sagsbehandlingen og styrke ledelsesinformationen og den økonomiske styring på området. Herunder et skærpet fokus og tydeliggørelse af de lovgivningsmæssige systematiske skridt i sagsbehandlingen med henblik på at opfylde dokumentationskravene på området. Endvidere bør systemet være med til at understøtte, hvilke nødvendige indsatser, der skal iværksættes ud fra familiens særlige behov.
Det kan nævnes, at der allerede arbejdes med et mere bevidst blik på effekter af indsatser i forbindelse med opfølgning, hvor der arbejdes med at intensivere blikket på indsatsers effekt, hvilket i praksis vil sige, at familierne modtager differentieret ydelser, som kan ændre sig over tid afhængig af effekten af indsatsen - vi skal gøre det, som virker. Der skal sideløbende hermed arbejdes med et tillidsbaseret ledelsestilsyn med fokus på læring i et forbedrende perspektiv.

Uddybende om effektiviseringspotentialet
I nedenstående tekst uddybes forudsætningerne for beregningerne af effektiviseringspotentialet.

A. Nedbringelse af antallet af underretninger og reduktion i serviceadgang
Der er sket en markant stigning i antallet af underretninger på børn og unge, der ikke trives. Desuden viser Deloitte rapporten at Gribskov Kommune har en meget høj serviceadgang, sammenlignet med andre kommuner. Denne udvikling skal vendes og flere forskellige værktøjer skal tages i brug for at gøre dette. Den forebyggende konsultative indsats (FKI), som i øjeblikket implementeres på skoler og dagtilbud, skal give effekt. Via FKI skal skolernes og dagtilbudenes egen robusthed i forhold til at kunne hjælpe børn og familier styrkes. Desuden skal serviceadgangen reguleres f.eks. via brug af administrationsgrundlag for udvalgte ydelser.

Det er forudsat, at der sker en reduktion i antallet af underretninger fra de ca. 700 i 2014 til 500 i 2016, og at der derved kommer færre sager. I 2015 antages det, at effekten af tiltagene vil virke i andet halvår af 2015 således at der vil ske et fald i antallet af underretninger og niveauet vil ende på 650 i 2015.
Det er en forudsætning for beregningen af besparelsen, at 30% af alle underretninger bliver til en sag, hvilket har været tilfældet i januar 2013 og i januar 2014. I effektiviseringspotentialet er indregnet en investering i to socialrådgivere, som skal tilknyttes skolerne. De koster 900.000 kr. årligt og tæller med i 2015 med halv udgift.

B. Ændret anbringelsesstrategi
Handleplanen lægger op til ændringer i kommunens anbringelsesstrategi. Gribskov Kommune har en høj andel af børn og unge anbragt på opholdssteder. Her er det muligt i højere grad at anvende plejefamilier, netværkspleje eller "bo selv" tilbud, som er billigere anbringelsesformer, og som der også er gode faglige argumenter for at anvende mere. Desuden er det en mulighed i højere grad at tænke i alternative anbringelser. Deloitte rapportens økonomiske potentiale er ligeledes beregnet ud fra, at kommunen ændrer anbringelsestyper.

Forudsætningen for effektiviseringspotentialet er, at Gribskov Kommune lykkedes med at hæve plejefamilieandelen fra at udgøre 29% af anbringelserne til at udgøre 40% af anbringelserne. Dette forventes at kunne være indfaset pr. 1.1.2016. Deri ligger en opgave i at tiltrække og ansætte flere plejefamilier. Det er desuden en forudsætning for beregningen, at der kan spares i gennemsnit 30.000 kr. pr. måned pr. alternativ anbringelse. Der forventes fem alternative anbringelser om året.

C. Udvikling af efterværn
Initiativet for udvikling af efterværn går ud på at skabe lokale botilbud, der i højere grad bygger på den unges lokale tilknytning og på lokale ressourcer i tættere samspil med hjemmet og netværket. Initiativet vil reducere omkostninger på efterværn og styrke styringen af efterværnstilbud ved at bevare dem lokalt i egen kommune.

En ung i efterværn på eget værelse koster 200.000 kr. mindre om året, end en ung i efterværn på et opholdssted. Det er en forudsætning, at der kan oprettes nok værelser, som kan anvendes til formålet. Det forudsættes, at der kan etableres 10 af disse tilbud frem mod 1.1.2016. Heraf 5 i sidste halvår 2015.

Der skal desuden arbejdes med at etablere flere eget værelsestilbud også til anbragte unge under 18 år. Det er også én af Deloitte rapportens anbefalinger. Der er i denne beregning forudsat, at der kan etableres 5 ekstra tilbud om eget værelse. En flytning fra en gennemsnitsanbringelse til et eget værelses-tilbud vil betyde en udgiftsreduktion på ca. 400.000 kr. årligt. Der er i dag 52 anbragte i alderen 17 år og op efter. Heraf 13 som er 17 år.

D. Skole/dagbehandling
Anvendelsen af skole-dagbehandlingstilbud, som finansieres både af rammen for socialfaglig indsats og SP-rammen for skolerne, har over i de seneste 2 år været i kraftig vækst.

Det forudsættes i beregningen af effektiviseringspotentialet, at der arbejdes med at udvikle skolernes egen inklusionspraksis, således at det forebygges at børn og unge ekskluderes til skole/dagbehandlingstilbud og at der sker en skærpet visitation til tilbudene. Det er forudsat at antallet af børn og unge i skole/dagbehandlingstilbud vil falde med 10 bevillinger årligt. Det svarer til en besparelse på 4,5 mio. kr. årligt. Til gengæld vil skolen have udgifter til at inkludere de børn/unge i skolen. Udgiften til det er sat til 100.000 kr. pr. barn/ung årligt. Den reelle besparelse vil således forventeligt være 3,5 mio. kr. årligt. I 2015 forventes effekten kun af være halv.

Der skal derudover etableres et eller flere egne kommunale skole/dagbehandlingstilbud, som er markant billigere end de 450.000 kr. pr. barn, som er gennemsnitsprisen pr. år, når tilbudet købes hos private leverandører. Den forventede gennemsnitspris i et kommunalt tilbud sættes til 360.000 kr. Det forudsættes at der kan være 15 børn/unge i kommunalt tilbud startende 1.8.15. Tilbuddet kan også etableres som et partnerskab i stedet for som et eget tilbud. Der er ikke indregnet investering af bygningsmæssig karakter.

E. Ændret tilbud om aflastning
Der blev i 2014 brugt ca. 2 mio. kr. til aflastningstilbud i institutionsregi, mens der blev brugt ca. 1 mio. til plejefamilieaflastning. I beregningen af effektiviseringspotentialet forventes en nedbringelse af udgiften til aflastningstilbud i institutionsregi, ved at prisforhandle med institutioner, som ligger tættere på Gribskov Kommune. Derved spares der både på en billigere pris for ophold og på kørsel til aflastning. Tilbud forventes forhandlet ultimo 2015.

F. Forældrekompetenceundersøgelse
I handleplanen foreslås det at ansætte en psykolog i kommunen der kan foretage forældrekompetenceundersøgelser, fremfor som nu, hvor vi betaler dyrt for eksterne undersøgelser. I 2014 blev der brugt omkring 450.000 kr. på 6 undersøgelser. Det er forventningen, at en psykolog vil kunne klare 6 undersøgelser på det der svarer til 1/3 årsnormering. Der kan således spares omkring 250.000 kr. årligt. Det er forudsat, at halvdelen af helårsbesparelsen kan hentes i 2015 med en ansættelse midt i året.

Forudsætningerne for effektiviseringspotentialet
Realiseringen af handleplanens effektiviseringspotentiale baseres på forskellige forudsætninger.

Den centrale del af handleplanen baseres på innovative og mindre udgiftskrævende løsninger. Det betyder, at socialfaglige medarbejdere og ledelse i højere grad skal udvikle og organisere nye bæredygtige tilgange. Når handleplanen skal udmøntes er der tale om en række delprojekter, der hver for sig vil kræve en ekstraordinær arbejdsindsats. En forudsætning er derfor, at man sikrer, at der er den nødvendige kapacitet til at understøtte de innovative budgetreducerende spor.

De initiativer der anbefales i Deloitte analysen sætter retning mod mere systematisk sagsbehandling, reduceret serviceadgang og mere afmålte ydelser. Også her er forudsætningen baseret på, at medarbejdere og ledelse har rammerne. I vurderingen af forudsætningerne for, at budgetreduktionerne kan realiseres, skal det også indgå, at der aktuelt også vil foreligge andre nødvendige projekter på området. Udover handleplanen og Deloittes anbefalinger skal der også implementeres nyt IT fagsystem samtidig med at implementering af Forebyggende Konsultativ Indsats ( FKI) først nu for alvor er i gang. Der er derfor tale om flere større projekter på én gang. Samlet set er der behov for ledelsesmæssigt kontinuerligt at vurdere og prioritere områdets ressourcer, således at de mange udviklingstiltag ikke får en utilsigtet konsekvens for en sikker daglig drift.


Lovgrundlag
Serviceloven. LBK nr 1023 af 23/09/2014


Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag


Bilag
Bilag fra Børneudvalgsmødet den 24. november 2014 punkt 102: "Børneudvalgets 4. budgetopfølgning 2014":

BØR: 24.11.2014: Bilag 2: Overblik over udfordringer på det børnesociale område Dok. nr. 2015/01476 002
BØR 24.11.2014: Bilag 3: Handleplan for nedbringelse af merforbrug på det socialfaglige børneområde. Endelig Dok. nr. 2015/01476 001

Nyt bilag:

BØR 16.02.2015: Deloitte analyse af de specialiserede børneområde Dok nr.
2015/01476 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At beslutte effektiviseringspotentialet for handleplanen for nedbringelse af merudgifterne på det socialfaglige børne- og ungeområde.

Beslutning
Tiltrådt.
Referat fra LU / Center for børn og unge /Tværgående gennemgået på mødet.




6. Vejledningsreform 2014, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
17.27A00 - 2014/11774

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler forvaltning af vejledningsreformen. Arbejdsmarked afgav anbefalinger til beslutning på udvalgsmødet den 14. januar 2015.

Resume
Lov nr 995 af 12. september 2014 (Vejledningsloven) fastslår, at "Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv".

Formål med at målrette vejledningen til udvalgte målgrupper - frem for at praktisere en bred vejledningsindsats - er at reducere omkostninger til vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse uden at miste den effekt vejledningen antages at bidrage med i forhold til målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Antagelsen er, at de fleste unge "kan selv", og derfor er der penge at spare på den brede vejledningsindsats. For at fremme ny tænkning og ny organisering af vejledningsarbejde i kommunerne blev den økonomiske bevilling (DUT midler til vejledning) til kommunerne reduceret med virkning pr. 1. august 2014.

Som følge af ændringer i lov og økonomi skal Gribskov Kommune på ny tage stilling til organisering af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Foreløbigt har Børneudvalget valgt at fastholde bevilling til vejledning på uændret niveau, mens tre scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning blev sendt i høring. Med denne forelæggelse genoptages den politiske behandling af sagen.

Fokus i sagen
Folkeskolereformen, erhvervsskolereformen, vejledningsreformen samt ændringer på beskæftigelsesområdet gør det nødvendigt at revurdere og nytænke hele ungeindsatsen. En helhedsorienteret analyse af ungeområdet finder sted i 2015 som led i arbejdet med programmet Produktiv Velfærd, projekt Unge. Organisering af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse vil indgå i dette arbejde og derfor kan en senere revurdering blive aktuel med henblik på at sikre samspil mellem vejledning og andre ungeindsatser i kommunen.

Antagelser bag reformen
Vejledningsreformen er bygget op omkring følgende antagelser:

• Valg af ungdomsuddannelse er de unge og deres forældres ansvar.
• De fleste unge (ca. 80 % af en årgang) er uddannelsesparate og kan godt selv vælge. De og deres forældre kan anvende UddannelsesGuiden til at få information om ordinær uddannelse og de kan få individuel vejledning gennem en national online vejledning (eVejledning), hvor vejledning sker via chat, sms, telefon og mail.
• Elevplaner skal understøtte fokus på elevernes kundskaber og færdigheder gennem hele skoleforløbet med henblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannelse. Elevplaner skal være digitale og gøres tilgængelig for elevens forældre.
• For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed samt udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Uddannelsesplanen udgør en del af elevplanen.
• Vejledning skal målrettes mod de unge, som ikke vurderes at være uddannelsesparate.
• At vurdering af elevernes uddannelsesparahed er fremrykket til 8. klasse, styrker mulighed for at iværksætte en tidlig målrettet skole- og vejledningsindsats over for elever, der er i risiko for ikke at være uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen.
• Vejledning skal i højere grad end i dag baseres på kollektiv vejledning og gruppetilbud.

Den lokale kontekst
Vejledning for unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse skal ses og tænkes i den lokale, kommunale kontekst.

I Gribskov Kommune er andelen af unge bosat i kommunen, som mindst har én ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse er mindre end 70%. (Data for 2011. Kilde: Region Hovedstaden, rapporten Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen, 2013).

Andelen af folkeskoleelever med mindst 2 i dansk og matematik i 9. klasse (som dermed har formelle forudsætninger for optagelse på kompetencegivende ungdomsuddannelse) ligger på 86,5% i skoleåret 2013/2014, mens landsgennemsnittet ligger på 90,4%. Andelen har været faldende siden 2011/2012, hvor landsgennemsnittet har ligget konstant (jf. grafen nedenunder).



Opsamling på gennemført uddannelsesparathedsvurdering af elever i 8. klasse (alment området) i skoleåret 2014/2015 viser, at 376 ud af 522 elever blev vurderet at være uddannelsesparate (opgørelse pr. 1. december 2014). Det betyder, at 72% af årgangen vurderes at være uddannelsesparate (modsat reformens antagelse om ca. 80%).

I forhold til digitale værktøjer kan det oplyses, at Gribskov Kommune er i gang med indkøb af et nyt system til digitale elevplaner med henblik på implementering i 2015.

Høringsscenarier
I tabellen nedenunder præsenteres essensen i høringsscenarierne. For udfoldet beskrivelse af de enkelte scenarier se bilag 1.

Gennemgang af høringssvar
Scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) blev sendt i høring hos MED-organisationen, skolebestyrelser, Handicaprådet, lokale private og frie grundskoler samt ungdomsuddannelser i lokalområdet.

Der blev modtaget otte høringssvar (fra Handicaprådet, fra skolebestyrelsen for Sankt Helene Skole, skolebestyrelsen og lokaludvalget for Gribskolen, MED- udvalget (lokaludvalget) på Gilbjerskolen, lokaludvalget for Nordstjerneskolen, Gribskov Lærerkreds, bestyrelsen for Produktionsskolen og lokaludvalget for Gribskov Uddannelsescenter).

Alle høringssvar giver udtryk for, at det er vigtigt at have fokus på unge og arbejde med de unges uddannelsesparathed og uddannelsesvalg. Reduktion i tildeling til Ungdommens Uddannelsesvejledning vækker en række bekymringer. Høringssvarene peger bl.a. på, at :

• Reduktion i tildeling kan medføre en forringelse i vejledningsindsatsen, som kan gå ud over de unge, som vurderes at være uddannelsesparate, men har brug for hjælp og vejledning for reelt at komme i gang med en ungdomsuddannelse.
• Ungdomsuddannelser udgør et kompleks område, og grundet denne kompleksitet kan selv fagligt stærke og uddannelsesparate unge have behov for vejledning for at vælge den rette uddannelse.
• Lærerne giver udtryk for behov for tæt samarbejde og samspil med vejledere både i forhold til at arbejde med uddannelsesvejledning og vurdering af uddannelsesparathed.
• Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejder ikke alene med vejledning, men også med koordinering og opfølgning på indsatser i forhold til unge mellem 15 - 17 år, og det er vigtigt at der er ressourcer til dette arbejde.
• Kombinationen af viden om unge og og viden om ungdomsuddannelser, som Ungdomens Uddannelsesvejledning besidder, er vigtig for at udvikle lokale indsatser, der matcher målgruppens behov, men det kræver ressourcer at kunne indgå i udviklingsarbejde.
• Det er svært at gennemskue konsekvenser af henholdsvis reduktion i tildeling eller tilførelse af midler til Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Scenarie 1A
Scenarie 1A anbefales af Handicaprådet, skolebestyrelsen for Sankt Helene Skole, MED-udvalget på Gilbjergskolen og Gribskov Lærerkreds. Anbefalingerne begrundes med, at indsatsen over for de yngste betyder, at indsatsen er tidlig, finder sted inden problemer vokser sig store. Forventningen er, at denne indsats vil kunne have den største effekt.

Scenarie 1 eller 1A
Lokaleudvalget for Nordstjerneskolen peger på scenarie 1 eller 1a, med den begrundelse, at det er vigtigt med fokus på de 15-25 årige. Lokaludvalg i Gribskov Uddannelsescenter peger på scenrier 1 og/eller 1A, som begge, ifølge høringssvaret, giver mulighed for at løfte mere end alene de lovpligtige opgaver og giver ressourcesikkerhed for at kunne løfte de lovpligtige opgaver

Skolebestyrelsen og lokaludvalget for Gribskolen samt bestyrelsen for Gribskov Produktionsskole har valgt ikke at pege på et konkret scenarie i deres høringssvar.

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilag 2.

Administrationens anbefaling
Både data om unge og uddannelse i Gribskov Kommune og de modtagene høringssvar peger på, at der er et behov for at arbejde med unge i forhold til deres uddannelsesparathed, uddannelsesvalg og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Noget af dette arbejde handler om de unges faglige resultater og skriver sig derfor ind i realiseringen af læringsreformen og reformens fokus på elevernes faglige progression og faglige resultater i skolen. Som et element i dette arbejde er der med budgetaftalen besluttet at oprette Gribskov Akademi for unge på de ældste klassetrin, der har behov for et fagligt løft. Hvilke andre indsatser der bedst understøtter de unge i forhold til at komme i gang og gennemføre en ungdomsuddannelse - vejledning eller andre indsatser - er ikke entydig. Den økonomiske situation taget i betragtning anbefaler administrationen følgende:

• At bevilling til Ungdommens Uddannelsesvejledning reduceres svarende til reduktion i DUT midler (scenarie 2).
• At fokus på at finde frem til og udvikle en god sammensætning af indsatser for unge fra 15 til 25 år indgår i en helhedsorienteret analyse af ungeområdet, som finder sted i 2015 som led i arbejdet med programmet Produktiv Velfærd, projekt Unge.
• At man inden for vejledningsindsatsen arbejder med at fremme de unges kendskab til og anvendelse af elektroniske vejledningsværktøjer.

Denne anbefaling skal ses i lyset af, at der i 2015 inden for rammerne af programmet Produktiv Velfærd, projekt Unge vil foregå en analyse og strategisk udviklingsarbejde i forhold til det samlede ungeområde.


Lovgrundlag
LBK nr. 995 af 12/09/2014 (Vejledningsloven) kapitel 1, 1 b, 1 c, 2 og 2 a.

Økonomi
Bevilling til vejledning og til særlige forløb til ikke-uddannelsesparate unge i 2014 blev fastholdt frem til 31.12.14 ved at reducerede DUT-midler blev finansieret inden for delrammen Unge og Uddannelse. Løsningen fortsætter indtil beslutningen i denne sag træder i kraft.

Finansiering af scenarier 1 og 1A foreslået i høringsmaterialet bygger på, at reduktion i DUT midler erstattes af finansiering via programpengene, en pulje til økonomisk prioritering af drift og projekter på ungeområdet, inden for delrammen Unge og Uddannelse.

Administrationen kan ikke længere pege på denne finansiering, da disse midler indgår i andre besparelser på området. Hvis udvalget vælger at opretholde et højere niveau for Ungdommens Uddannelsesvejledning end fastlagt i reformen vil finansiering skulle findes uden for ungeområdet, men inden for Børneudvalgets egen ramme.

Høring
Scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) var sendt i høring hos MED-organisationen, skolebestyrelser, Handicaprådet, lokale private og frie grundskoler samt ungdomsuddannelser i lokalområdet. Høringsfrist var den 15. december 2014. Der blev modtaget 8 høringssvar jf. sagsfremstilling.

Bilag
Bilag 1: Scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning Dokumentnr. 2014/11774 03
Bilag 2: BILAG Høringssvar Dokumentnr. 2014/11774 042

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at tiltræde scenarie 2

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedets anbefaling den 14.01.2015
Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Børneudvalget arbejder videre med scenarie 2, og at arbejdet skal ses i sammenhæng med indsatsen på det samlede ungeområde. Det anbefales endvidere, at administrationen arbejder med at nytænke uddannelses- og erhvervsvejledningsindsatsen, evt. gennem afholdelse af en uddannelsesmesse i kommunen.

Fraværende: Lone Birgit Halskov Møller, Michael Hemming Nielsen

Beslutning
For stemte: C, G, V, O (6). Imod: A (1). Indstillingen tiltrådt med den bemærkning at der skal være fokus på lærernes kompetenceudvikling samt erfaringsopsamling efter 2 år.

A tilkendegiver til protokollen at der skulle besluttes scenarie 1 A





7. Implementering af budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/48263

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges med henblik på, at Børneudvalget beslutter indholdet i prioriteringskatalog med forslag der kan nedbringe udgifter på Børneudvalgets område med henblik på høring.

Baggrund
Dette er Børneudvalgets tredje møde vedr. implementering af budget 2015-2018 for Børneudvalget. På de foregående møder har udvalget drøftet den økonomiske udfordring udvalget står overfor, og administrationen har peget på en række områder, indsatser og temaer, der kan arbejdes videre med, for at sikre et budget i balance.

Nedenstående tabel opsummerer Børneudvalgets økonomiske udfordringer:

På mødet 24.11.2014 blev der taget stilling til hvordan punkt 1, 2 og 5 skulle udmøntes og forslagene blev besluttet og sendt i høring. Se i øvrigt sagen om opfølgning på budget 2015-18 på nærværende mødedagsorden. På mødet anbefalede Børneudvalget, at besparelsen på 1.450.000 kr. fra 2015 overføres til og udmøntes af Børneudvalget i 2016. Denne anbefaling er sidenhen blevet tiltrådt af Økonomiudvalget og Byrådet hhv. 9. december og 15. december.

Den samlede udfordring
Nye udgiftskrævende opgaver
Som nævnt i sagen om BO1 på nærværende møde, så har børne- og ungeområdet nye udgiftskrævende opgaver der ikke er budgetterede. Gribskov Kommune er udfordret af et stigende antal flygtninge og familiesammenførte. I det vedtagne budget blev tilført 2,1 mio. kr. til Børneudvalget. Samlet set er der nu afsat 325 mio. kr. på landsplan til kommunerne, kriterierne for fordeling mellem kommunerne er fastlagte, men selve fordelingen er ikke beregnet endnu. Der er meldt en foreløbig kvote ud, men den endelige kvote bliver først udmeldt til april.

Kendte udfordringer der ikke er budgetterede
Børneudvalgets ramme er udfordret af, at der i 2013 og 2014 har været stigende merforbrug på det socialfaglige børne- og ungeområde. Merforbruget er på omkring 25 mio. kr., ud af et budget på ca. 81 mio. kr., svarende til 31 pct. af budgettet, og det forventes at fortsætte i 2015. Stigningen i udgifterne ses hovedsageligt på områderne for anbringelser og forebyggende foranstaltninger, jf. Serviceloven. Udviklingen i merforbruget skyldes bl.a., at der er øget sagstilgang på området, hvilket forventes at fortsætte de kommende år, hvis ikke vi gør noget.

I sagen om handleplan for nedbringelse af merforbruget på det socialfaglige børne- og ungeområde, som forelægges i særskilt sag på nærværende møde, fremgår det at implementering af handleplanen forventes at nedbringe merforbruget med 6,5 mio. kr. i 2015 og 20,4 mio. kr. i 2016 og frem.

Hermed udestår et beløb på 18,5 mio. kr. i 2015, 6 mio. kr. i 2016 (inkl. 1,45 mio. kr. overført fra ikke udmøntede besparelser i 2015, jf. ØU og BY beslutning) og 4,6 mio. kr. fra 2017 og frem, for at Børneudvalgets samlede budget og forbrug er i balance. Fra 2016 må det forventes, at Børneudvalget skal bidrage til at løfte yderligere i rammebesparelser som følge af budgetaftalen 2015 - 2018.

Prioriteringskataloget
Et prioriteringskatalog er vedlagt som bilag. Kataloget indeholder dels forslag som ikke blev besluttet anvendt i sidste prioriteringskatalog, dels en række nye forslag. Forslagene kan summes sammen til 20 mio. kr. i 2015 og 27 mio. kr. fra 2016 og frem. I summen er der taget højde for at nogle af forslagene udelukker hinanden.



Vedlagt som bilag er desuden følgende dokumenter:

• Scenarier for lukning af skoleafdelinger, herunder nøgletal for undervisning pr. elev
• Scenarier for ændrede modeller for gæstedagpleje
• Scenarier for ændret ledelsesstruktur i dagplejen

Lukning af daginstitutioner
På baggrund af den senest fremlagte prognose for 0-6 års området i Gribskov Kommune, kan vi se, at antallet af tomme pladser i daginstitutionerne vil stige. Daginstitutionerne tildeles budget efter antal børn indmeldt, dvs. at når der indskrives færre børn skal der tilpasses i normeringen i nedadgående retning. Det betyder at der sker en udhuling af institutionernes mulighed for at bevare og udvikle den faglige kvalitet i institutionerne.

Med udgangen af 2015 kan det forudses, at der vil være ledig kapacitet i kommunens institutioner på et sted mellem 140 til 160 pladser. Det vil allerede slå igennem fra juli måned 2015, hvor der normalt er stor afgang af børn fra institutionerne grundet skolestart.

Konsekvenserne af færre børn i daginstitutionerne er:

• Institutioner der ikke kan dække den fulde åbningstid inden for tildelte ressourcer
• Institutioner, hvor de kun lige kan dække hverdagen.

Affødte konsekvenser vil være, at det for mange institutioner vil blive svært at opretholde den daglige pædagogiske kvalitet, der er påkrævet, for at leve op til kommunens ønske om at skabe gode faglige og udviklende læringsmiljøer for børnene i 0-6 års institutionerne.

Udfra de givne prognoser skønnes det påkrævet, at der nu iværksættes en tilpasning på institutionsområdet i kommunen, hvor der som minimum skal lukkes to institutioner. Set ud fra indmeldte børn vil det bedste tidspunkt for lukning være juli - august 2015, hvor kommunen vil kunne tilbyde forældre til børn i institutioner, der påtænkes lukket, den bedste mulighed for at kunne vælge frit mellem de tilbageværende institutioner.

Administrationen vil gerne kunne iværksætte denne proces primo marts, på baggrund af et ønske om at skabe en god proces for alle involverede parter.

Høringsproces
Nedenstående oversigt viser tids- og procesplanen for høringen om prioriteringskataloget.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014


Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag


Høring
Prioriteringskataloget sendes i høring i bestyrelser, lokaludvalg, faglige organisationer og i Handicaprådet.


Bilag
BØR 16.02.2015: Prioriteringskataloget Dok. nr. 2014/48263
BØR 16.02.2015: Scenarier for lukning af skoleafdelinger, udgift til undervisning pr. elev Dok nr. 2014/48263
BØR 16.02.2015: Scenarier for gæstedagpleje Dok nr. 2014/48263
BØR 16.02.2015: Scenarier for ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Dok nr. 2014/48263


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At beslutte indholdet i prioriteringskataloget for Børneudvalgets område med henblik på høring.

Beslutning
Indstillingen ikke tiltrådt. Besluttet, at prioriteringskataloget ikke sendes i høring. Punktet afventer nærmere udredning.




8. Kvalitetsrapport for skolerne, skoleåret 2013/2014
17.01G00 - 2015/01471

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Det er pålagt alle kommuner at lave en kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler. Siden skoleåret 2006/2007 er det sket årligt og på baggrund af bekendtgørelse om kvalitetsrapporter. Denne kvalitetsrapport dokumenterer skoleåret 2013/2014, der var skoleåret, før læringsreformen trådte i kraft.

Lovgrundlag om kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporten er udarbejdet med afsæt i Kvalitetsrapportbekendtgørelsen, som omfatter en række indholdskrav, der skal dokumentere status for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen.

Det nye i bekendtgørelsen er, at der fremadrettet kun skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Der vil dog blive lavet en kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015. Derefter vil kvalitetsrapporten blive udgivet hvert andet år, så der vil komme en kvalitetsrapport i 2017/2018, som vil dække skoleårene 2015/2016 og 2016/2017.

Rapporten er den første, der følger den nye bekendtgørelse for kvalitetsrapporter, og indholdet vil derfor på nogle områder være ændret. Der vil være nye tabeller og grafer og samtidig vil nogle af de tidligere anvendte tabeller og grafer være udeladt. Derudover er det blevet muligt at kommentere på resultaterne af de nationale test, dog kun meget overordnet.

Helhedsvurdering
Kvalitetsrapportens væsentligste resultater på kommunalt niveau viser følgende:

Andel unge i gang med ungdomsuddannelse
Som en del af den nye bekendtgørelse bliver der nu målt på, hvor mange unge der er i gang med en ungdomsuddannelse henholdsvis 3 måneder og 15 måneder efter endt 9. klasse.
15 måneder efter endt 9. klasse er 80,6% af folkeskoleeleverne i Gribskov Kommune i gang med en ungdomsuddannelse. Dette tal har været faldende siden 2010, og det er lavere end landsgennemsnittet på 88,4%. Desuden har Gribskov Kommune færre unge, der fastholdes i ungdomsuddannelse 9 måneder efter grundskoleforløbets ophør end kommunerne på landsplan.

Andel elever med mindst 2 i karakter i dansk og matematik
For erhvervsuddannelserne gælder det, at ansøgeren skal have 2 eller derover i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve. Det er også et parameter, der indgår i kvalitetsrapporten. Andelen af elever med mindst 2 i både danske og matematik er 86,5% i skoleåret 2013/2014. Andelen er faldende og ligger samtidig under landsgennemsnittet. Der er stor variation skolerne imellem i andelen af elever, der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik. På Gribskolen og Gilbjergskolen er det omkring 20% af eleverne, mens det på Nordstjerneskolen er 10%. På Skt. Helene Skole er det 8% af eleverne der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik, mens det på Bjørnehøjskolen er ca 4%.

Gennemsnitlig stigning i afgangskaraktererne
Selvom andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik er faldende, så er gennemsnittet for afgangskaraktererne stigende. Det vil sige, at selvom der er flere elever, der får lave karakterer, så er der også en del elever, der får højere karakterer, således at gennemsnittet stiger. Det gælder i alle fag, dog med variation mellem skolerne. Skolerne har det højeste karaktergennemsnit i prøvefaget mundtlig engelsk.

• Bjørnehøjskolen er steget i karaktergennemsnit i 6 ud af 8 prøvefag. I retskrivning og dansk skriftlig fremstilling er karaktergennemsnittet faldende.
• Gilbjergskolen er steget i 6 ud af 8 prøvefag. For mundtlig dansk gælder det at karaktergennemsnittet er status quo i forhold til sidste år. Skolen har et faldende karaktergennemsnit i faget mundtlig engelsk
• Gribskolen er steget i 5 ud af 8 prøvefag. Skolen har et faldende karaktergennemsnit i læsning, matematisk færdighed og fysik/kemi.
• Nordstjerneskolen er steget i 5 ud af 8 prøvefag. Karaktergennemsnittet har været faldende i retskrivning, læsning og mundtlig engelsk.
• Skt. Helene Skole er steget i 8 ud af 8 prøvefag. For langt de fleste fag gælder det at karaktergennemsnittet er steget med mere end et karakterpoint.

Nationale test
Gribskov Kommunes andel af elever med gode resultater i dansk læsning er steget siden skoleåret 2011/2012. Dog ses den modsatte tendens i matematik, her er andelen af elever med gode resultater fladet ud siden skoleåret 2011/2012.
Gribskov Kommunes andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning er faldet siden skoleåret 2011/2012, mens andelen af elever med dårlige resultater i matematik er steget siden skoleåret 2011/2012.

Læseresultater
Gribskov Kommune har særlige målsætninger inden for læsning, som er defineret i et kommunalt vedtaget testprogram. Målsætningen for læsning er, at 80% af eleverne på en årgang er såkaldte ”sikre læsere”, og dette måltal har tidligere været opnået.
Det måltal opnås ikke for alle klassetrin på Gribskov Kommunes folkeskoler.

Bjørnehøjskolen opfylder succeskriteriet på 1., 2. og 3. klassetrin.
Gilbjergskolen opfylder succeskriteriet på 1. klassetrin.
Gribskolen opfylder succeskriteriet på 1. og 3. klassetrin.
Nordstjerneskolen opfylder succeskriteriet på 3. klassetrin.
Skt. Helene Skole opfylder ikke succeskriterierne.

Der er ingen af skolerne, der lever op til succeskriteriet på 4. klassetrin.
Selvom måltallet ikke opfyldes for klassetrinnet, kan det godt være opfyldt for enkelte klasser.

Gribskovs skoler inkluderer flere børn og unge
Andelen af børn der bliver inkluderet i den almene undervisning i folkeskolerne har været stigende over de sidste tre skoleår og er i skoleåret 2013/2014 på 96,5%. Gribskov Kommune inkluderer flere børn end andre skoler på landsplan. Inklusionsprocenten på landsplan er på 95,2%.

Privatskoleandel
Andelen af børn i kommunen, der går på privatskole, er steget fra 29% i 2012/2013 til 31% i 2013/2014. Det er særligt Skt. Helene Skoles distrikt, som har fået en større andel børn på privatskole, her er privatskoleandelen steget fra 19% til 23%. I Gilbjergskolens og Nordstjerneskolens distrikter er andelen uændret, og for Gribskolen og Bjørnehøjskolens distrikter er andelen faldet.

Kompetencedækning blandt lærerne
Der er en kompetencedækning på 73,4% i Gribskov Kommunes folkeskoler. Med kompetencedækning menes, at lærerne har linjefag eller har linjefagslignende kompetencer i de fag, de underviser i. Gennemsnittet for kompetencedækning i hele landet er på 80,3.Gribskov Kommune har en lav kompetencedækning i hovedparten af folkeskolens fag, herunder i dansk og matematik, alle sprogfag, natur/teknik, biologi, geografi, samfundsfag mv.

Elevfravær
Det samlede elevfravær er på 12,4 fraværsdage i 2013/2014, hvilket er en mindre stigning i forhold til skoleåret 2012/2013, hvor elevfraværet var på 11,6 dage. 12,4 fraværsdage svarer til 6,2% fravær i skoleåret. Landsgennemsnittet for skoleåret 2013/2014 var på 5,7%.

IT-værktøjer i undervisningen
Der anvendes både computere og tablets i undervisningen, også kaldet et device. I alle klasselokaler er der opsat e-tavler. Gribskov Kommune arbejder ifølge IT-strategien for skoleområdet på, at 80% af eleverne selv med bringer et device. Der er stor variation skolerne imellem i forhold til, om skolerne kan stille devices til rådighed for eleverne. Nogle skoler har valgt at indkøbe devices til udvalgte årgange eller til alle deres elever. Mellem 33% og 100% af eleverne vil få et device stillet til rådighed i undervisningen på deres skole.

Opfølgning - kommunalt og på de enkelte skoler
Byrådet har vedtaget en række kommunale mål, herunder resultatmål, som skolerne fremadrettet vil blive vurderet ud fra. De kommunale mål tager udgangspunkt i de nationale mål, som en del af folkeskolereformen.

De kommunale mål har fokus på faglige resultater, sociale kompetencer, trivsel, fremmøde og ungdomsuddannelse. De kommunale mål omsættes til mål for den enkelte skole, som centerchef og skoleleder indgår en resultataftale om. Der gøres status på resultatopnåelse årligt.

Læringsreform
For skoleåret 2014/2015 træder Læringsreformen i kraft, med fokus på klar retning og højt ambitionsniveau for børns læring og folkeskolens udvikling.

Implementering af Læringsreformen betyder, at følgende tiltag er sat i gang på skolerne:

• Indførelse af få, klare mål
• En længere og varieret skoledag på 30 timer for 0. klasse til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse (minimum 30 lektioner for alle klasser 0.-9. klasse er indført allerede i skoleåret 2013/2014 i Gribskov Kommunes skoler, som led i udmøntningen af budgetaftale 2013-16)
• Flere timer i dansk, matematik, idræt, musik, natur/teknik og håndværk og design.
• Engelsk fra 1. klasse
• 2. fremmedsprog fra 5. klasse
• Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse
• Undervisning af lærere med linjefag eller tilsvarende faglig kompetence fra 2020
• Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen
• Læringsvejledere
• Åbne læringsmiljøer.

Lovgrundlag

BEK nr 698 af 23/06/2014 Gældende

I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014

Økonomi

-


Bilag
BØR: 16.02.2015: Kvalitetsrapport for skolerne, 2013/2014 Dok. nr. 2015/01471 001

Dette bilag udsendes i papirudgave til alle medlemmer af Byrådet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende Kvalitetsrapport 2013/2014.

Beslutning
Anbefalet.




9. Pulje til bedre normeringer i dagtilbud
28.00S00 - 2015/02182

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på beslutning om, hvorvidt 0-2 års området eller 3-6 års området skal prioriteres ved ansøgning af midler fra "Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud", samt at evt. overskydende midler kan ansøges til samme formål.

Baggrund
I forbindelse med aftale om finanslov for 2015 er der nationalt afsat 250 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 i form af en ansøgningspulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Midlerne udmøntes som toårige bevillinger på baggrund af én ansøgning. Midlerne for begge år reserveres på forhånd mellem kommunerne på baggrund af det skønnede antal 0-5-årige. Gribskov Kommunes andel er 1.375.000 kr. årligt i de to år.

Kommunerne forpligter sig på, at midlerne fra puljen ligger ud over det vedtagne kommunale budget for 2015 for dagtilbud. Som opfølgning skal kommunen indsende et revisorpåtegnet regnskab for anvendelsen af midlerne, der dokumenter, at de er anvendt til mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. I forbindelse med aflæggelse af det endelige regnskab for 2016 skal der ligeledes indsendes en faglig opfølgning, der skal indeholde en afrapportering af, hvilket formål det ekstra pædagogiske personale har opfyldt.

Hvis en kommune ikke ansøger puljen, vil de overskydende midler blive fordelt mellem de ansøgerkommuner, der har tilkendegivet, at de ønsker det.

Ansøgningsfristen er den 18. februar 2015.

Fra 2017 og frem overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud.

Der ønskes en politisk prioritering af, om det er 0-2 års området eller 3-6 års området, der skal prioriteres i ansøgningen. Nedenfor fremlægges de mulige scenarier for en ansøgning, samt administrationens vurdering.

Mulige vægtninger i ansøgning
Områdelederne anbefaler et løft af normeringen i enten 0-2 års området eller i 3-6 års området. Lederne peger på, at der generelt er behov for et pædagogisk løft og anbefaler derfor, at opnormeringen sker på pædagoger (fremfor assistenter, medhjælpere og dagplejer).

Der er på området et ønske om at styrke læringen primært i forhold til tal og sprogforståelse, samtidig med, at det pædagogiske personale styrker udviklingen af børns sociale kompetencer. Dette skal ses i forhold til den samlede indsats på børne- og ungeområdet med afsæt i de kommunale mål. Herunder resultatmål.

A) Andelen af børn, der har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af
talforståelse, og som er gode til at læse og regne i de nationale test, øges

• Andelen af børn, der har gode resultater i sprogvurdering i dagtilbud øges
• Andelen af børn, der har gode resultater i talforståelse i dagtilbud øges

B) De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud stiger år for år

• De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud er for 4-årige børn over 77 pct. i 2015

Styrkelse af 0-2 års området (daginstitution og dagpleje)
Der er et generelt behov for at løfte den pædagogiske praksis på tværs af daginstitutioner og dagpleje. Der er især fokus på at styrke 0-2 årige børns sproglige udvikling gennem pædagogiske aktiviteter. Et godt og nuanceret sprog er en af de væsentligste nøgler, når børn skal indgå i relationer med andre, løse konflikter og danne venskaber.

Fordeling af midler til de forskellige daginstitutioner fremgår af bilag "Normering som følge af puljemidler" vedlagt denne sag.

Eksempel: For en daginstitution med 20 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn vil institutionens samlede normering blive forøget med 5 pædagogtimer/ugen

Styrkelse af 3-5 års området (daginstitutioner)
Der er et generelt behov for at løfte den pædagogiske praksis i daginstitutionerne. Som led i læringsreformen ønskes det særligt at styrke overgangen fra dagtilbud til skole for alle børn. En øget pædagognormering vil bidrage til en øget indsats omkring de 3-6 årige børns sproglige, sociale, naturfaglige og kognitive kompetencer gennem målrettede pædagogiske før-skole-aktiviteter.

Fordeling af midler til de forskellige daginstitutioner fremgår af bilag "Normering som følge af puljemidler" vedlagt denne sag.

Eksempel: For en daginstitution med 20 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn vil institutionens samlede normering blive forøget med 10 pædagogtimer/ugen

Forhøjelse af takster
Ved begge prioriteringer gælder det, at kommunen kan vælge at ændre både takster og tilskud som følge af tilskuddet. Øget indtægter fra forældrebetaling skal anvendes på dagtilbudsområdet. Administrationen anbefaler, at kommunen regner takstforhøjelsen ind, men venter med indstilling til politisk behandling af ændrede takster, indtil processen omkring besparelser/prioriteringskatalog er landet, for herefter at foretage en samlet takstjustering.

Anbefaling
Administrationen anbefaler prioritering af 3-6 års området, fordi der forventes størst mærkbare effekt i praksis. Her tildeles der ikke ekstra midler til dagplejen.
Administrationen gør i den forbindelse opmærksom på, at Børneudvalget ifm. sagen om ændringen af pladsanvisningsreglerne, så dagplejen ikke længere fyldes først, besluttede at lægge 0,5 mio. kr. ind til "tomgangspladser" i dagplejen. Dagplejen har bl.a. derfor en bedre normering end vuggestuerne, hvis man kigger på barn/voksen ratio.
Hvis Børneudvalget vælger, at dagplejen skal have del i midlerne, anbefaler administrationen, at midlerne målrettes den pædagogiske sparring for dagplejere, dvs. flere
dagplejekonsulenttimer.

Lovgrundlag
Aftale om finansloven 2015 (Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015 af 13. november 2014)

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud § 15.25.02.10


Økonomi
Jf. sagsfremstilling


Bilag
BØR 02.02.2015: Normering som følge af puljemidler Dok nr. 2015/02182 002

Læsevejledning
Henvendelsen fra FOA Nordsjælland vedr. puljen til bedre normeringer i dagtilbud er vedhæftet dagsordenspunktet (se nedenunder), så interesserede kan læse henvendelsen.

Henvendelse fra FOA Nordsjælland Dok nr. 2015/02182 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte:

1. hvilket af de i sagsfremstillingen nævnte to scenarier, Gribskov Kommune skal ansøge om midler til
2. At evt. overskydende midler i den nationale pulje ansøges på baggrund af samme prioritering som valgt under punkt 1.

Beslutning
1. Godkendt at det er scenarie 2 Gribskov Kommune skal søge midler til.
2. Godkendt.






Efterretningssager

10. Orientering om frokostmåltidsordning i daginstitutioner i 2015 - 2016
28.09G00 - 2014/18202

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på orientering om udmøntning af loven om fleksibel frokostordning i årene 2015 - 2016.

Baggrund
Folketinget har den 4. juni 2010 vedtaget Lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Selvom loven benævner frokostordningen som fleksibel, er ordningen obligatorisk for kommunen, dvs. kommunen skal tilbyde ordningen. Til gengæld kan forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution og forældrene i institutioner med flere enheder fravælge den kommunale frokostmåltidsordning. Beslutningsprocesser skal gennemføres mindst hvert andet år. Daginstitutioner tog stilling til frokostordning i 2010, 2012 og sidst nu i 2014.

Udfald af lokale beslutningsprocesser
Fire daginstitutioner - Bakketoppen, Bjørnegården, Gribskov Naturbørnehave, Sandslottet - fortsætter med frokostordning baseret på egen produktion.

Elleve daginstitutioner - Helsinge Børnehuse, Gilbjerg Børnehuse, Græsted Børnehuse, LM´s Børnehus, Møllehusene, Ramløse Børnehus, Annisse Børnehus, Troldehøjen, Søborg Private Børnehave, Skovkanten, Esbønderup Børnehus - har fravalgt frokostordning baseret på leverance udefra og færdiganrettet mad.

Supplerende kan det oplyses, at Børnehavet ved Havet og Børnegården i Blistrup (privatinstitutioner) fortsætter deres nuværende ordning med egne madpakker.

Lovgrundlag
LBK 1127 af 20/10/2014 (Dagtilbudsloven) §§ 16a og 16b

Økonomi
Takster i 2015 for forældrebetaling i daginstitutioner inkl. frokostordning er

3.500 kr. i integrerede institutioner - børn under 3 år
2.380 kr. i integrerede institutioner - børn over 3 år
2.380 kr. i børnehaver

Takster i 2015 for forældrebetaling i daginstitutioner uden frokostordning er

2.990 kr. i integrerede institutioner - børn under 3 år
1.870 kr. i integrerede institutioner - børn over 3 år
1.870 kr. i børnehaver


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Taget til efterretning.







Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
06:40 PM