Indholdsfortegnelse:
Åbne
40 Erhvervsstrategi 2015
Efterretningssager
38 Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019
39 Erhvervsforhold - erhvervsklimaanalyser bl.a. fra DI og Dansk Byggeri
Medlemmer:
 |
|
|
|
Lone Birgit Halskov Møller |
|
|
|
Flemming Valdemar Trojel |
|
|
|
|
|
Knud Antonsen |
|
|
|
Trine Mette Egetved-Sørensen |
|
|
|
|
|
Betina Sølver Hansen |
|
|
|
Thomas Elletoft |
|
|
|
|
|
Michael Hemming Nielsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt
Fraværende:
Meddelelser:
Det foreslås at sag nr. 38 Behandling af Økonomiudvalgets behandles først.
Konsulent Troels Skak Nørskov, fra By og Erhvervsudvikling i Gribskov Kommune, deltager med oplæg under behandlingen af sag nr. 40 vedr. Erhvervsstrategi
Den 21.10 2015 afholdes der dialogmøde med de faglige organisationer - dagsorden udsendes snarest - evt. input til dagsorden.
Møde i Arbejdsmarkedsudvalget den 25.11 blev lagt kl. 18.00-21.30, grundet Jule- arrangement. Tidspunktet overlapper herved tidspunkt for møde i Social- og Sundhedsudvalget som afholdes kl. 18.15-20.15 samme dag. Nyt tidspunkt skal findes.
Orientering om tanker om Rekrutteringscenter Nordsjælland - et tværkommunalt initiativ
JobCamp 15. Det er aftalt med Jobcenteret i Hedensted, at vi aflægger et besøg her den 4.11 2015 på vejen til Jobcamp. Afgang umiddelbart efter udvalgsmøde samme dag.
Åbne
40. Erhvervsstrategi 2015
24.00P00 - 2015/01786
Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Erhvervs- og Turisme-, Arbejdsmarkeds-, og Vækst-og Skoleudvalget med henblik på drøftelse af det foreløbige strategiudkast, med fokus på prioritering af foreslåede indsatser.
Baggrund
Siden 2012, har Planstrategi 2012 fungeret som det formelle, nedskrevne, overordnede strategiske ophæng for kommunens erhvervsindsatser.
Ambitionen med den nye erhvervsstrategi er, at Byrådet mere målrettet skal kunne løfte det videre strategiske arbejde i at styrke kommunens erhvervsudvikling og markedsføring, så erhvervslivet bedre bidrager til vækst i kommunen, og så Gribskov fortsat er attraktiv som bokommune for eksisterende og kommende virksomheder og borgere.
Arbejdet skal således kunne spille godt sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2016, ny beskæftigelsesstrategi (Arbejdsmarkedsudvalget), med ny turismestrategi (Erhvervs- og Turismeudvalget), med den lokale vækstdagsorden, Udbuds- og indkøbsstrategi og ny bosætningsstrategi (begge Vækst-og Skoleudvalget) og med andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016.
Strategien vil sætte rammen for kommunens fremtidige erhvervsstrategiske indsatser med tilhørende finansiering.
Erhvervs- og Turismeudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Arbejdsmarkedsudvalget og Vækstudvalget.
Som grundlag for erhvervsstrategien er der gennemført en række analyser og afholdt dialogmøder med relevante interessenter og lokale politikere. Målet er at skabe et solidt vidensgrundlag om Gribskov Kommunes erhvervsmæssige styrker og udfordringer og sikre opbakning til en bredt forankret strategi for vækst og erhvervsudvikling i Gribskov Kommune.
Arbejdet er udført i samarbejde mellem Gribskov Kommune og konsulentvirksomheden IRIS Group.
Det foreløbige strategiudkast
Strategiudkastet er bygget op i to dele:
Første del præsenterer forslag til erhvervspolitiske mål og fokusområder.
Anden del af strategien beskriver fem centrale indsatsområder, hvor Gribskov Kommune kan spille en vigtig rolle for erhvervsudviklingen, sammen med en række forslag til konkrete initiativer og tiltag, der kan bidrage til styrket lokal erhvervsudvikling i Gribskov Kommune.
Som bilag vil desuden blive vedlagt en beskrivelse af Gribskov Kommunes erhvervsmæssige styrker og udfordringer med afsæt i en kombination af kvantitative og kvalitative analyser.
Udkast til første og anden del er vedlagt som bilag til dagsordenpunktet.
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter udkastet og afgiver evt. input til oplægget: Særligt opfordres til at drøfte prioritering af de foreslåede indsatser under hver af de fem indsatsområder (strategiens anden del).
Det videre arbejde
Strategiforslaget klargøres til politisk behandling i oktober, på baggrund af input fra Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Vækstudvalget - samt input fra Gribskov Erhvervsråd og Gribskov Erhvervscenter A/S. Forslag til Erhvervsstrategi 2015 forelægges til politisk behandling i oktober med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse. Forslaget lægges offentligt frem i 4 uger i oktober/november, så den endelige strategi kan vedtages inden udgangen af 2015.
I forbindelse med offentlighedsfasen afholdes der et offentligt dialogmøde om strategien.
Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.
Økonomi
ETU har i 2014 bevilliget 380.000 kr uden moms til erhvervsstrategiarbejdet, finansieret
inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
Udkast til Erhvervsstrategi 2015. Dok. nr. 2015/01786 013
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, og Vækst-og Skoleudvalget:
- at afgive eventuelle input til det forelagte strategiudkast.
Beslutning
1. Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at der er opmærksomhed på at sikre økonomiske rammer for erhvervsstrategiens udmøntning, samt at der sikres en tæt kobling til en kommende beskæftigelsesstrategi
Efterretningssager
38. Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019
00.30Ø00 - 2015/26064
Sagsfremstilling
Indledning
Formålet med denne sag er, at sikre at Arbejdsmarkedsudvalget får en orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019.
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.
Baggrund
Økonomiudvalget har den 10. september 2015 foretaget 1. behandling af budget 2016 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.
Budgettet for 2016-2019 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter. Derudover er der indarbejdet budget til de "iboende udfordringer", der har været i budgettet på børne- og social- og sundhedsområdet samt alle de fagudvalg, der er berørt af flygtningeområdet, se bilag 1. Formålet med administrationens budgetoplæg er at fremlægge et retvisende og solidt budgetgrundlag.
I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.
Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set et merforbrug i administrationens budgetoplæg. Således vil der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget være et underskud på det skattefinansierede område på ca. 20 mio. kr., men på grund af nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat et kassetræk på ca. 26 mio. kr.
Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".
De årlige budgetter går fra et underskud i 2016 på 70 mio. kr. til et overskud i 2019 på 44 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. For det første er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte. Der er således budgetteret med udgifter i 2016 på 30 mio. kr. og indtægter herfra i 2019 på ligeledes 30 mio. kr. For det andet er der i budgetoplægget indlagt store besparelser, der først implementeres fra 2017, således der er tid til at arbejde med større tiltag på tværs af områder. Besparelserne er stigende over budgetperioden.
Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, dels på grund af kommunens likvide situation, og dels fordi resultatet forbedres over budgetperioden efterhånden som de foreslåede besparelser slår igennem. Det er samtidig administrationens anbefaling, at underskuddet ikke bør blive større.
Budgetoplægget uddybes i bilag 1 "Administrationens budgetvurdering, budget 2016-2019" og i bilag 2 "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.
Budget på arbejdsmarkedsudvalget
Nedenfor beskrives de ændringer, der er på arbejdsmarkedsudvalgets område:
1. Den foreløbige konsekvens af refusionsreformen er endelig reguleret, og den andel der vedrører SSU er overført til området.
2. Reguleringen af beskæftigelsestilskuddet i 2016 er indarbejdet på området.
3. De administrative konsekvenser af beskæftigelsesreformen er indarbejdet på området.
Den videre proces i budgetarbejdet i 2015
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2016-2019 er der planlagt følgende politiske forløb:
1. oktober 2. behandling i Økonomiudvalget
8. oktober 2. behandling i Byrådet
Budget 2016-2019 har været i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 11. september-22. september. Høringssvarene samles og behandles direkte i Økonomiudvalget.
Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.
Økonomi
-
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
Bilag 1: ØU 10.09.2015: Administrationens budgetvurdering, budget 2016-2019 - august 2015. Dok.nr. 2015/26064 004
Bilag 2: ØU 10.09.2015: Hovedoversigt med ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2015/26064 003
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)
Beslutning
1. Taget til efterretning
39. Erhvervsforhold - erhvervsklimaanalyser bl.a. fra DI og Dansk Byggeri
24.00G00 - 2012/54237
Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Erhvervs- og Turisme-, Arbejdsmarkeds-, Plan og Miljø- og Vækst-og Skoleudvalget med henblik på en orientering om resultaterne af de årlige erhvervsklimaundersøgelser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri.
Dansk Industri og Dansk Byggeri har offentliggjort deres analyser af erhvervsklimaet i landets kommuner som rangordner kommunerne efter forskellige kriterier i forhold til to brancher hhv. industrivirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder. De har begge fået en betydelig medieomtale og bidrager til meningsdannelsen om kommunens image som en attraktiv erhvervskommune for eksisterende og nye virksomheder.
Gribskov Kommunes placering er meget forskellig i de to undersøgelser. Analyserne er vedlagt som bilag. Administrationen giver her en orientering bag om analyserne, som led i inspiration til udpegning af særlige indsatsområder for kommunens videre erhvervsstrategiske indsatser og de fire udvalgs målrettede arbejde med, at skabe et bedre erhvervsklima i Gribskov. Fokus er lagt på at fremhæve de parametre, hvor administrationen vurderer, at kommunen med fordel kan sætte ind med en fokuseret indsats.
Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse
Dansk Industri offentliggjorde den 3. september 2015 analysen "Lokalt Erhvervsklima 2015". Resultaterne af analysen er vedlagt som henholdsvis bilag 1 for Gribskov Kommunes placeringer på de enkelte parametre og DIs anbefalinger til Gribskov, samt bilag 2, hvor Gribskovs 2014 og 2015 placeringer sammenlignes.
Analysen bygger i højere grad, end det er tilfældet med Dansk Byggeris analyse, på industrivirksomheders vurdering af erhvervsvilkårene gennem en spørgeskemaundersøgelse. 59 virksomheder med i alt 1.540 ansatte, svarende til 17 % af de samlede private arbejdspladser i kommunen, har svaret på undersøgelsen.
Gribskov Kommune har i 2015 fået en samlet placering som nr. 83 blandt landets kommuner. I den tilsvarende analyse i 2014 var Gribskov Kommune placeret som nr. 86. Kommunen er således gået 3 pladser frem siden sidste år.
Der indgår følgende hovedelementer i analysen:
- En overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, vægt 1/3
- Tilfredshed med den kommunale indsats på en række fagområder, vægt 1/3
- De kommunal rammevilkår ud fra statistiske parametre 1/3
Igen i år viser resultaterne af analysen, at der er en bemærkelsesværdig forskel mellem kommunens placering i forhold til de statiske parametre, hvor Gribskov har en placering som nr 11 i landet (5 i regionen og 2 i Nordsjælland), og industrivirksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed og indsats, hvor Gribskov indtager en placering som nr. 83.
Eksempelvis er Gribskov den kommune i landet der udliciterer mest, og alligevel udtrykker industrivirksomhederne stor utilfredshed med kommunens brug af private leverandører - en utilfredshed der oveni købet er meget stor, når der sammenlignes med nabokommunerne.
Virksomhedernes utilfredshed fokuserer særligt omkring:
- Infrastruktur og transport - og her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Trods den geografiske beliggenhed, vurderer administrationen at en tættere dialog og et mere proaktivt samspil med erhvervslivet vil kunne udvikles. eksempelvis i forbindelse med infrastrukturplanlægning, -anlæg og planlægning af den kollektive trafik.
- Kommunal sagsbehandling - også her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Industrivirksomhederne efterspørger, at kommunen er mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne, særligt i forhold til byggesagsbehandling og sygedagpengesager, men også på miljøområdet.
- Fysisk planlægning for by- og erhvervsudvikling - igen skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Virksomhederne vil gerne inddrages mere i dialogen om den fysiske anvendelse af erhvervsgrunde og den fysiske planlægning i kommunen.
- Brug af private leverandører - Administrationen vurderer, at besvarelserne indikerer et stort behov for tættere dialog med det lokale erhvervsliv om kommunens udbuds- og indkøbspolitikker og et mere proaktivt samspil i udvikling af disse.
- Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). Niveauet svarer til det samme som i de øvrige nordsjællandske kommuner.
Der er dog også tegn på stigende tilfredshed omkring enkelte emner. Det gælder særligt adgang til kvalificeret arbejdskraft. Desuden spores der en svagt stigende tilfredshed med dialogen med kommunen, men det vurderes stadig lavt.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeris (DB) analyse "Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015" er bygget op omkring 7 temaer, der indeholder en række kvantitative parametre: (byggesagsbehandling, skatter og afgifter, konkurrenceudsættelse af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse, samt kommunale kendetegn). Resultaterne af analysen er vedlagt som bilag 3.
I undersøgelsen har emner, hvor kommunerne selv har stor indflydelse, en større vægtning end de emner, som kommunerne har svært ved at påvirke.
I modsætning til DI's undersøgelse udsender DB ikke spørgeskemaer til deres medlemmer. I stedet er undersøgelsen baseret på offentlig tilgængelig statistik af relevans for bygge- og anlægsvirksomheder. Der, hvor der ikke er data til rådighed, er der rundsendt et spørgeskema til kommunerne. Dette omfatter bl.a. emner som arbejdsklausuler, udbudsstrategi - og politik, dialogmøder, og garantistillelse.
Overordnet set bekræfter undersøgelsen den statistiske del af DI's undersøgelser, da Gribskov også her placeres blandt de bedste i landet. Se bilag "Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs og byggevenlige kommuner 2015" for Gribskov Kommunes placering på de enkelte parametre.
Og som i DI's undersøgelse, viser den fra Dansk Byggeri også at temaerne "byggesagsbehandling", "udbudspolitik" og "arbejdsmarked og uddannelse" fortsat giver udfordringer.
Administrationens samlede vurdering
På baggrund af de to analyser, vurderer administrationen at kommunen med fordel kan styrke indsatsen omkring følgende emner:
- Styrket dialog og samspil med erhvervslivet. Særligt i forbindelse med udvikling af infrastruktur og transport, adgang til kvalificeret arbejdskraft, kommunal sagsbehandling (særligt byggesagsbehandling, miljøområdet, sygedagpenge samt tilbud fra Jobcenter), og brug af private leverandører. Det kan eksempelvis ske gennem flere dialogmøder, virksomhedsbesøg og konkrete samarbejder i implementering af erhvervsstrategi og udbuds- og indkøbspolitikker.
- Styrket kommunal sagsbehandling så den bliver mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne. For at styrke dette igangsatte Erhvervs- og Turismeudvalget i efteråret 2012 et tværgående kompetenceudviklingsprogram for dette hvor 50-60 medarbejdere og ledere på tværs af administrationen deltager. De to erhvervsklimaundersøgelser indikerer behov for en yderligere styrkelse af denne indsats. Parallelt hermed er arbejdsmarkedsområdet i gang med at styrke sin virksomhedsrettede indsats særligt, ligesom der politisk og administrativt er stort fokus på at effektivisere byggesagsbehandlingen. I oktober/november forelægges en separat sag med konkrete forslag til styrkelse af den kommunale virksomhedsservice.
- Fokuseret markedsføringsindsats til styrkelse af kommunens image som erhvervsvenlig kommune i tæt samspil med Gribskov Erhvervscenter. Herunder styrket kommunikation om serviceniveau og -mål, sagsbehandlingstider, indkøbs- og udbudspolitikker og kommunens erhvervsstrategiske indsatser generelt, så det mere tydeligt fremgår at kommunen arbejder aktivt for at blive en bedre erhvervskommune.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
Bilag 1: ETU 140915 DI_Kommuneark_Gribskov_2015. Dok. nr. 2012/54237 113
Bilag 2: ETU 140915 DI_Gribskov_ placeringer og værdier_2014 2015. Dok.nr. 2012/54237 114
Bilag 3: ETU 140915. DB_Gribskov resultat_2015 Dok. nr. 2012/54237 115
Læsevejledning til bilag 4 og 5.
De samlede rapporter fra DI og DB kan læses som supplement til sagen.
Bilag 4: ETU 140915 DI_samlede rapport. Dok nr. 2012/54237 116
Bilag 5: ETU 140915 DB_samlede rapport. Dok nr. 2012/54237 117
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Plan og Miljøudvalget, og Vækst-og Skoleudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
1. Taget til efterretning med følgende bemærkning; udvalget beder administrationen om at overveje, hvordan der kan skabes dialog med de virksomheder, der indgår i undersøgelsen
Mødet startet:
07:00 AM
Mødet hævet:
08:30 AM