Økonomiudvalget

Publiceret 09-12-2014
Økonomiudvalg

Tirsdag den 09-12-2014 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
298 Forholdet mellem Kommunens obligationsbeholdning og træk på kassekredit
299 Låneramme 2014
300 Energibesparende foranstaltninger 2014
301 Økonomiudvalget som fagudvalg - 4. Budgetopfølgning 2014
302 4. Budgetopfølgning 2014
303 Økonomiudvalget som fagudvalg - Implementering af budget 2015-2018
304 Implementering af vedtaget budget 2015-2018
305 2. behandling. Ændring af styrelsesvedtægt - borgerrådgiver
306 Etablering af Gribskov Erhvervscenter
307 Gilleleje: Salg af Vesterbrogade 56 (Pyramiden)
308 Seniorcenter i Gilleleje
309 Ansøgning fra Gribskov Produktionsskole.
310 Anmodning om ændring af Vestforbrændings kassekredit
311 Ramløse: Attraktivt lokalsamfund - projektforslag
312 Kommissorium for temaudvalget Skoleudvalget
313 Bosætningsstrategi - proces og finansiering
314 Strategisk plan for Gilleleje - proces og finansiering
315 Endelig vedtagelse: Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25, Tema Klimatilpasning
316 Endelig vedtagelse: Lokalplan for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv
317 Endelig vedtagelse: Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 for Lopholm, et område
til blandet bolig og erhverv i Græsted.
318 Gebyrer for 2015 for virksomheders anvendelse af genbrugsstationerne
319 Etablering af et torv i Græsted
320 Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område
321 Gribvand - takster, vejbidrag og betalingsvedtægt
322 Tillæg nr. 2 til Gribskov Kommunes spildevandsplan - kloakering af Bavne-Ager, Gilleleje
323 Frigivelse af anlægssum til ombygning af Skærød Genbrugsplads
324 Godkendelse af budget i den almene boligafdeling Højager 7-41 i Græsted
325 Blinde og stærkt svagtsynede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel
326 TV2 på tour 2015.


Efterretningssager
327 Halvårlig information af Økonomiudvalg om Kommunens aktuelle finansielle passiver (lån)
328 Pleje Gribskov økonomisk status ultimo oktober


Lukkede
329 Afdækning af bosted til Udlændingestyrelsen
330 Forberedelse af salg af ejendom
331 Rengøring - forlængelse af nuværende leverandørkontrakter


Personsager
332 Ansættelse af borgerrådgiver
Medlemmer:

Kim Valentin Jannich Petersen
Poul-Erik Engel Høyer Nick Madsen
Jonna Hildur Præst Flemming Møller
Bo Jul Nielsen Jan Ferdinandsen - stedfortræder for Susan Kjeldgaard
Anders Gerner Frost  
   

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 302. 4. Budgetopfølgning 2014
Indstillingens pind 4 er kommet med ved en fejl. Det vil blive rettet ifm. protokolleringen.
Pkt. 306. Etablering af Gribskov Erhvervscenter.
Under Økonomi skal der stå, at kommunens kapitalindskud på kr. 420.000 afholdes af de midler på kr. 2 mio. til drift af erhvervscentret for 2015 aftalt som led i Budgetaftale 2015-18.
Det vil blive ændret i forbindelse med protokolleringen.
Pkt. 323. Frigivelse af anlægssum til ombygning af Skærød Genbrugsplads
Økonomiudvalget godkendte, at sagen blev behandlet, selv om det nødvendige materiale i form af Teknisk Udvalgs anbefaling først var til rådighed på mødet, da Teknisk Udvalg behandlede sagen på ekstraordinært møde lige før Økonomiudvalgets møde.
Dagsorden herefter godkendt.

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:
1. En medarbejder fra Danske Bank deltog under forelæggelsen af pkt. 298. Forholdet mellem Kommunens obligationsbeholdning og træk på kassekredit.
2. En medarbejder fra Jyske Bank deltog under forelæggelsen af pkt. 327. Halvårlig information af Økonomiudvalg om Kommunens aktuelle finansielle passiver (lån)




Åbne

298. Forholdet mellem Kommunens obligationsbeholdning og træk på kassekredit
00.30Ø00 - 2014/01150

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets beslutning om Kommunens fremtidige obligationsbeholdning og træk på kassekreditten.

Det er vigtigt at understrege, at den likviditetsmæssige stilling ikke ændres af dette.

Baggrund
Kommunens likviditet er fordelt mellem placering i obligationer og indestående i banken.

Opbygningen af obligationsbeholdningen begyndte i 00'erne, hvor daværende Græsted-Gilleleje Kommune besluttede, at låneprovenu ved refinansiering af indefrosne ejendomsskatter skulle "opspares" og ikke indgå i den alm. drift.

Opbygningen er siden fortsat bl.a. som følge af overskuddet i regnskab 2011 og 2012. Når likviditet anbringes i obligationer i stedet for blot at øge almindelig bankindestående skyldes det flere årsager:

1) Obligationer giver en højere rente, end rente af bankindestående. Det har betydet, at det har været muligt at skabe værdi for kommunen ved at placere penge i obligationer, og

2) Obligationer er, i modsætning til indestående i banken, sikret, hvis banken skulle gå konkurs. Den såkaldte Indskydergaranti sikrer kun ca. 750.000 kr. (100.000 EURO) af et indestående i banken. Derimod berøres en obligationsbeholdning ikke af en bankkonkurs.

Markedsværdien af obligationsbeholdningen udgør (primo okt. 2014) 293,7 mio. kr. Beholdningen administreres af Kommunens kapitalforvalter, Danske Capital.

Beholdningen er i dag, jf den Finansielle Strategi, opdelt i 2 depoter: Ét med meget lav risiko, og ét med lav risiko.

Depotet med den meget lave risiko har en markedsværdi på 243,4 mio. kr. Porteføljen består af danske Stats- og realkreditobligationer, som kan realiseres med kort varsel med meget lav sandsynlighed for tab.

Det andet depot har en markedsværdi på 50,2 mio. kr. Der er investeret som overstående, men desuden også i begrænset omfang i "Emerging markets debt", dvs. statsobligationer, der er udstedt af Stater i "de nye økonomier", såsom Brasilien, Indien, Kina, Sydafrika mv., samt investeret i såkaldte "High yield-obligationer", som er obligationer udstedt af større erhvervsvirksomheder.

Hovedformålet med obligationsbeholdningen er "Kapitalbevarelse". Dvs. at hovedvægten er lagt på sikring af beholdningens værdi, og ikke på opnåelse af størst mulig afkast. Dette netop, fordi pengene indgår i kommunens likviditet, og derfor i princippet hele tiden skal være til rådighed.

Administrationen har derfor i tæt samarbejde med, Danske Capital, sammensat obligationsbeholdningen, således at denne er meget lidt følsom over for renteændringer.

Eksempelvis vil en rentestigning på 1%-point (en stigning i det generelle renteniveau fra eksempelvis 1% til 2%, svarende til en fordobling, altså en meget voldsom rentestigning) medfører et tab på ca. 3,5 mio. kr.

Dette er under forudsætning om, at der sker en pludselig rentestigning ("overnight"). Normalt vil renteændringer ske over længere tid, da de jo er reaktioner på ændringer i andre økonomiske forhold. Kapitalforvalteren vil derfor under mere realistiske forhold have "tid" til at reagere på udviklingen, og dermed kunne begrænse tabet.

Herudover sikrer beholdningen en rente, der ligger over renten på træk på kommunens kassekredit, og over, hvad der kan opnås ved almindeligt bankindskud.

Danske Capital, mener, at porteføljerne ved uændret, til svagt stigende renteniveau fra nu til og med 2018, vil kunne give et afkast (rente og kurstab/-gevinst) på 0,8%-1,5% p.a.

Der er selvfølgeligt ingen garanti for ovenstående forløb og forventede afkast.

Dette bygger på de nugældende renteniveauer, og den forventede udvikling. Fremtiden kendes ikke. Man kan derfor sige at "prisen" for gevinsten ved obligationsinvesteringen er usikkerhed. Det er dog muligt at opsætte en række forudsætninger og sandsynligheder for denne usikkerhed.

Danske Capital vil på mødet fremlægge deres syn på dette.

Vilkår for Kommunens kassekredit
Kommunen har en kassekredit tilknyttet sin hovedbankforbindelse hos Nordea. D.d. er indlånsrenten 0,35 % af indestående op til 100 mio. kr., og 0% for indestående over 100 mio. kr.

For træk mellem 0 og op til 100 mio. kr. betales 0,15% , for træk mellem 100-200 mio. kr. 0,25%, og for træk fra 200 til 350 mio. kr. 0,35%.

Som det fremgår er afkastet af obligationerne væsentligt højere end renten på kassekreditten. Så umiddelbart er det en god forretning af opretholde obligationsbeholdning, og bruge trækningsretten i banken.

Betydningen af faldende likviditet
Den faldende likviditet fra primo 2013 og frem har imidlertid betydet, at trækket på kommunens kassekredit er steget, således at denne nu oftere er under 0. Det netop vedtaget budget sætter likviditeten under yderligere pres. Dette vil betyde større og større træk på kassekreditten.

Dette er sket samtidig med at obligationsbeholdningen er holdt uændret. Dette er gjort for til stadighed at kunne udnytte de gunstige renteforhold. Jf. overfor er afkastet af obligationerne ca. 1%-point højere end renteudgiften ved træk på kassekreditten.

Men fordelen bliver mindre i takt med den faldende likviditet.

Denne tendens, med en større og større afstand mellem obligationsbeholdning og træk på kassekreditten,som følge af den faldende likviditet, kan også medfører en øge risiko overfor ændring i renteniveauet.

Eksempelvis vil en stigende rente betyde, at kurserne på obligationerne falder. Samtidig vil renten i banken stige. I situationer med et positivt indestående i banken vil det medfører stigende renteindtægter for kommunen, som helt eller delvis kan opveje tabet på obligationerne.

Men i en situation, hvor indestående i banken er negativ vil en rentestigning derimod medføre en renteudgift for kommunen. Derfor er kommunen mere udfordret ved rentestigninger end tidligere pga. den faldende likviditet.

Risikoen ved stigende renter er ikke ny, men med en faldende likviditet og dermed større træk på kassekreditten vil en rentestigning ramme hårdere.

Alternativer
Administrationen lægger op til følgende alternativer til den nuværende situation:

1) den nuværende situation bibeholdes. Kommunen beholder de nuværende obligationsbeholdninger på i alt ca. 300 mio. kr., og udnytter muligheden for træk på kassekreditten. Dette alternativ vil ikke kræve en ændring af den Finansielle Strategi.

2) det nuværende niveau for obligationsbeholdningerne på ca. 300 mio. kr. bibeholdes, og muligheden for træk på kassekreditten udnyttes. Samtidig ændres obligationsporteføljerne, således, at der åbnes mulighed for en ny portefølje, hvor afkastforventningerne er højere. Konkret gøres dette ved, at der kan indgå en større andel af udenlandske Statsobligationer og højere forrentet obligationer ("High yield-obligationer") og en andel aktier. Dette alternativ vil kræve en ændring af den Finansielle Strategi.

3) obligationsmængden nedtrappes i takt med den faldende likviditet. Beløbene tilføres kassekreditten, således at det løbende træk mindskes. Samtidig ændres obligationsporteføljerne, således at der åbnes mulighed for en ny portefølje, hvor afkastforventningerne er højere. Konkret gøres dette ved, at der kan indgås en større andel af udenlandske Statsobligationer og højere forrentet obligationer ("High yield-obligationer") og en andel aktier. Dette alternativ vil kræve en ændring af den Finansielle Strategi.

4) obligationsporteføljen nedtrappes med 100 mio. kr., og beløbet tilføjes kassekreditten, således at det løbende træk mindskes. Sammensætningen af porteføljerne ændres ikke. Dette alternativ vil ikke kræve en ændring af den Finansielle Strategi.

Kommunens kapitalforvalter, Danske Capital, anbefaler, at Kommunen vælger alternativ 2) og, afhængig af udviklingen i likviditeten, successivt alternativ 3).

Samtidig hermed foreslås det, at ændringer i de værdipapirer, der kan indgå i porteføljerne gennemføres løbende, så den Finansielle Strategi gøres "dynamisk", og ændres "i takt med udviklingen i Kommunens likviditet":

Alternativ 2)

  • I den nuværende situation med en forholdsvis god likviditet i Kommunen er det økonomisk fordelagtig at bibeholde den nuværende obligationsbeholdning, og samtidig efter behov trække på kassekreditten.
  • Sideløbende hermed øges andelen af højere forrentet udenlandske obligationer, og muligheden for investering i aktier indenfor en ramme på 0-20%, og en ramme på 0-100% for danske obligationer.

Alternativ 3)

  • Falder likviditeten i budgetperioden 2015-2018 medfører dette en løbende nedbringelse af beholdningen.
  • Falder likviditeten og dermed beholdningen, øges investeringsramme for højere forrentet udenlandske obligationer, og aktier indenfor en ramme på 0-30%, og en ramme på 0-100% for danske obligationer. Den højere ramme på op til 30% skal medvirke til, at den nu mindre portefølje giver samme afkast som tidligere (mod en lille stigning i risiko).

På den måde opnås, at

  • likviditeten er placeret sikkert
  • den er beskyttet mod tab ved bankkrak
  • den giver et godt afkast, og ikke blot står på en bankkonto til meget lav rente
  • forholdet mellem porteføljens størrelse og trækket på kassekreditten, justeres ift den løbende udvikling i likviditeten, således at risikoen ved faldende likviditet bliver mindre.


Tiltrædes alternativ 2) henholdsvis 3) vil dette kræve en ændring af Kommunens Finansielle Strategi. Det indstilles derfor, at denne ændres, og at den ændrede strategi forelægges til beslutning primo 2015.

Til sammenligning oplyser, Danske Capital, at de p.t. har et samarbejde med 46 kommuner, der har 7,4 mia. under forvaltning. Ca. 20% af disse har udelukkende danske obligationer - ca. 40% har danske obligationer med mulighed for at købe udenlandske obligationer og kreditobligationer (som den nuværende Finansielle Strategi i Gribskov Kommune giver mulighed for), og ca. 40% har udenlandske obligationer, kreditobligationer og aktier.


Lovgrundlag
LBK nr 696 af 27/06/2008, § 44 i Lov om kommunernes styrelse.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

  1. at obligationsporteføljens størrelse bibeholdes på det nuværende niveau, samt at obligationsporteføljen ændres, således at en større andel af udenlandske Statsobligationer og højere forrentede obligationer, og en andel aktier kan indgå indenfor en ramme på 0-20%, og en ramme på 0-100% for danske obligationer, jf. alternativ 2)
  2. at obligationsporteføljens størrelse nedtrappes, hvis dette skønnes nødvendig pba. faldende likviditet, samt at en nedtrapning af obligationsporteføljen medfører, at rammen for udenlandske Statsobligationer og højere forrentede obligationer, og aktier øges til 0-30%, og en ramme på 0-100% for danske obligationer, jf. alternativ 3
  3. at ændre den Finansielle Strategi i overensstemmelse hermed
  4. at den ændrede Finansielle Strategi forelægges til beslutning for Økonomiudvalget og Byrådet primo 2015



Beslutning
1.-4. Økonomiudvalget anbefaler alternativ 4) obligationsporteføljen nedtrappes med 100 mio. kr., og beløbet tilføjes kassekreditten, således at det løbende træk mindskes. Sammensætningen af porteføljerne ændres ikke. Dette alternativ vil ikke kræve en ændring af den Finansielle Strategi.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.





299. Låneramme 2014
00.30Ø00 - 2014/01150

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets bevilling af låneoptagelse til finansiering af diverse energirenoveringsprojekter i 2014. Administrationen lægger op til, at lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån.

Desuden foreslås det, at likviditetstabet pga indefrosne ejendomsskatter først refinansieres med lån i 2015, når det eksakte det eksakte beløb kendes.

Kommunen kan ikke lånefinansiere til den daglige drift og som hovedregel heller ikke til anlægsprojekter.

Kommunens såkaldte låneramme er den maksimalt tilladte låneadgang i et regnskabsår.

Lånerammen for 2014 udgøres af udgifter til energibesparende projekter samt indefrosne ejendomsskatter.

Indefrosne ejendomsskatter
Stigningen i indefrosne ejendomsskatter i 2014 udgjorde pr. 19. nov. 7,7 mio. kr. ift primo 2014. Dette er et fald fra foråret, hvor stigningen udgjorde 33 mio. kr., mens den i oktober var 10 mio. kr. Der er dermed tale om et kraftig fald i tilgangen.

Det kraftige fald i tilgangen af nye lån skal formodenlig se på baggrund af lovændringen i 2010, som betød at lånene, som indtil da var blevet forrentet med halvdelen af Nationalbankens diskonto, fra 1. januar 2011 skulle forrentes med markedsrenten, beregnet som et gennemsnit af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder. Renten for 2014 er fastsat til 1,84%.

Det var da også KL’s vurdering, at den nye lov ville gøre det mindre økonomisk attraktivt at optage lån til indefrysning af ejendomsskatter, da forrentningen af lånene nu ville ske på markedsvilkår. Dermed forsvandt et væsentligt incitament til at få lån indefrosset for husejere uden et egentligt økonomisk behov.

Da usikkerheden i tilgangen dermed er meget stor foreslås det, at optagelse af lån til refinansiering først foretages i 2015, når det eksakte beløb kendes.

Energibesparende projekter
Det forventes, at de samlede udgifter ifm energibesparende projekter for 2014 vil udgøre i alt 9,0 mio. kr. Ydelsen på lånet finansieres via de opnåede driftsbesparelser på de ejendomme, som energirenoveres.

Finansiel strategi og valg af lånetype
Kommunens låneportefølje overvåges og vurderes løbende af administrationen i samarbejde med den finansielle rådgiver, Jyske Bank, indenfor rammerne af den vedtagne Finansielle strategi. Jf. denne kan lån optages som fastforrentet lån, eller som lån med variabel rente.

Strategien fastsætter, at den fastforrentet gæld som minimum skal udgøre 35 til 40%, og at den variabelt forrentet gæld minimum skal udgøre 15 til 20%. For den øvrige andel af gælden (40-50%) fastlægges Økonomiudvalget og Byrådet lånetype på baggrund af indstilling fra administrationen og kommunens finansielle rådgivere.

Kommunens låneportefølje (excl ældreboliger) fordeler sig pt. således:

Aktuel låneportefølje excl. ældreboliger, mio. kr.
Fastforrentet lån
Variabelt forrentet lån
I alt
586,2
145,0
731,2
80,7%
19,3 %
100%


Den pt. høje andel af fastforrentet lån skal ses på baggrund af forventninger i markedet i de sidste par år, om et stigende renteniveau. Ved valg af høj andel af fastforrentet lån, er kommunen sikret mod rentestigninger.

Jf. Jyske Bank forventes det, at de korte renter forbliver lave i en lang periode fremover, og at den Europæiske Centralbank (ECB) først vil sætte renten op i starten af 2018. Pengemarkedsrenterne vil dog stige, når tiden for første renteforhøjelse nærmer sig, og markedet har på nuværende tidspunkt indregnet små stigninger i 3 mdr.’s renten i 2. halvår 2017. Når ECB begynder at stramme pengepolitikken, vil det formentlig ske i et moderat tempo. På grund af de lange udsigter til rentestigninger, er de længere renter også historisk lave. De lange renter forventes dog at stige moderat i årene fremover.

Administrationen lægger derfor op til, efter anbefaling fra Jyske Bank, at lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitets-lån, således at det lave renteniveau kan udnyttes. Den variable rente (d. 19. nov. 2014) er 0,27%. Første års renteudgift bliver derfor 24.300 kr., mens afdraget udgør 373.000 kr. Den lange 25-årige rente er til sammenligning 2,11%.

Fordelingen mellem fast og variabelt forrentet lån i låneporteføljen vil herefter være:

Låneportefølje excl. ældreboliger, efter optagelse af nyt lån, mio. kr.
Fastforrentet lån
Variabelt forrentet lån
I alt
586,2
154,0
740,2
79,2%
20,8%
100%


Som det fremgår vil 79,2 % af kommunens låneportefølje stadig være fast forrentet. Kommunen er derfor godt sikret mod fremtidige rentestigninger, samtidig med, at det for tiden lave renteniveau kan udnyttes.


Lovgrundlag
BEK nr 1580 af 17.12.2013, Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 6.


Økonomi
Ydelsen på lånet til energibesparende projekter finansieres via opnået driftsbesparelser på de omfattede bygninger.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at der optages lån til finansiering af diverse energibesparende projekter i 2014 på 9,0 mio. kr.
  2. at lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån
  3. at ydelsen finansieres af de opnåede driftsbesparelser på de ejendomme, som energirenoveres
  4. at lån til refinansiering af indefrosne ejendomsskatter for 2014 optages i 2015.



Beslutning
1.-4. Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Høyer





300. Energibesparende foranstaltninger 2014
82.09G00 - 2014/47434

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets frigivelse af rådighedsbeløb på 9 mio. kr., således at administrationen kan gennemføre en række, nærmere specificerede, energibesparende foranstaltninger i indeværende år.

Parallelt med denne sag behandler Økonomiudvalget og Byrådet en sag om udvidelse af lånerammen for 2014 på 9,0 mio. kr. til energirenoveringsprojekter (pkt. 299, j.nr. 2014/01150).

Baggrund
På Økonomiudvalgets møde den 25. august 2014 og på Byrådets møde den 1. september 2014 blev det besluttet, at Gribskov Kommune skulle trække sig fra det fælleskommunale CEICAD-program vedr. energiinvesteringer på 50 mio. kr. i den 3-årige programperiode fra 2013-16. Ved samme lejlighed blev det understreget, at investeringsmålets størrelse er uændret, idet der fortsat er potentiale for at foretage lønsomme energiinvesteringer af et omfang på 50 mio. kr. i de kommende år. Tanken er, at rammen på de 50 mio. kr. skal udmøntes i perioden 2014-16.

På denne baggrund har administrationen arbejdet videre med en række lønsomme energirenoveringsprojekter, som rent praktisk kan gennemføres i indeværende år, jf. nedenstående oversigt.

Udpegning af energirenoveringsprojekter 2014
Gribskov Kommune indledte i 2009 det såkaldte ESCO-projekt, hvor ca. 90 af kommunens bygninger blev energirenoveret. Ved udvælgelsen af ESCO-bygningerne blev det lagt til grund, at tilbagebetalingstiden ikke måtte være mere end otte år. Det vil sige, at investeringen i energibesparende foranstaltninger skulle give driftsbesparelser i den efterfølgende otte års periode i et omfang, der modsvarede den oprindelige energiinvestering (heri ikke indregnet kapitalomkostninger ved evt. lånoptagelse).

Ved udpegningen af egnede, lønsomme energirenoveringsprojekter i 2014 har administrationen anvendt de samme kriterier som i CEICAD-projektet: At tilbagebetalingstiden ikke må overskride 20 år. Dermed har det været muligt at inkludere bygninger og energibesparende foranstaltninger, der ikke indgik i ESCO-projektet.

Nedenstående oversigt viser de projekter, som administrationen ud fra ovennævnte kriterier indstiller til udførelse i indeværende år.

Ejendom Specifikation Estimeret investering, i 1.000 kr.
Annisse Børnehave Udskiftning til energioptimerede facadepartier
300
Bjørnehøjskolen Udskiftning til energioptimerede facadepartier
950
Boager Børnehave Renovering af tag og efterisolering
736
Esrum Hovedgade Udskiftning til energioptimerede vinduer og døre samt efterisolering af loft.
160
Gribskolen, Græsted Udskiftning til energioptimerede vinduer
100
Helsingebadet



 Kontrolleret nedrivning - herunder PCB og asbest sanering - for at udgå udgifter til tomgangsdrift. Det er vurderet, at udgifter til anden anvendelse, herunder energioptimeres vil blive uforholdsmæssigt høje.
2.202
Helsingegården Kølerum. Etablering af kølerum i kælder til erstatning af mindre energieffektiv containerløsning
150
Kastanien Børnehave Etablering af nyt loft og energibesparende belysning
150
Mårum Naturbørnehave Udskiftning til energioptimerede facadepartier
300
Rundinsvej 11 Udskiftning af nedslidt skydedørsparti til nyt energioptimeret dørparti.
75
Skt. Helene Skole, Tisvilde Efterisolering af tag og kviste
1.256
Skt. Helene Skole, Vejby Udskiftning til energioptimerede facadepartier
785
Skt. Helene Skole, Vejby Udskiftning til energioptimerede facadepartier
1.237
Tibirkevej 38 A+B Udskiftning til energioptimerede Vinduer
75
Ungdomshuset Møllestien Efterisolering af tag
300
Ungdomsskolen HUC Efterisolering af facader på Teatersalen samt nedrivning af el-opvarmet pavillon
224
I alt
9.000


Når der låneoptages til energiinvesteringer, skal ydelsen på lånet finansieres via de opnåede driftsbesparelser på de ejendomme, som energirenoveres. Ved optagelse af et 25-årigt lån vil dette være sikret med en tilbagebetalingstid, som den anvendte.


Lovgrundlag
BEK nr 1580 af 17.12.2013, Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 6


Økonomi
Parallelt med denne sag behandler Økonomiudvalget og Byrådet en sag om udvidelse af lånerammen for 2014 på 9,0 mio. kr. til energirenoveringsprojekter (pkt. 299, j.nr. 2014/01150)

Det forventes, at de samlede udgifter ifm. energibesparende foranstaltninger for 2014 tilsvarende vil udgøre i alt 9,0 mio. kr. Ydelsen på lånet finansieres via de opnåede driftsbesparelser på de ejendomme, som energirenoveres.

Investeringerne vil have umiddelbar virkning på de kommende års driftsudgifter på ejendomsrammen. Driftsbesparelserne anvendes til afdrag på lån. Såfremt der er yderligere restbudget tilfalder disse midler kassebeholdningen.

Der ansøges om frigivelse af 9,0 mio. kr. fra anlægsprojektet Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag til gennemførelse af ovenstående energirenoveringer.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at frigive 9 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet på 10 mio. kr. fra anlægsprojektet Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag til gennemførelse af ovenstående energirenoveringer.



Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer





301. Økonomiudvalget som fagudvalg - 4. Budgetopfølgning 2014
00.30Ø00 - 2014/38429

Sagsfremstilling
4. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 4. Budgetopfølgning 2014 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og der særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt indgår det i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne fjerde resultatstatus er Bevillingsstyring. Der skal søges tillægsbevillinger/ omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.


Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.


Økonomiudvalget opfølgning som fagudvalg

1. Samlet konklusion:
På Økonomiudvalget som fagudvalgs område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. svarende til 3,3 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, hvor vurderingen er, at der ved årets afslutning fortsat vil være et mindreforbrug.
Mindreforbruget stammer dels fra Politiske udvalg og administration og skyldes færre udgifter til løn på grund af vakante stillinger fortrinsvis i Direktionen samt mindreforbrug på risikostyring og resultatlønspuljer. Derudover er der mindreforbrug på Puljer under ØU.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

    • Der i 2014 ikke bliver fastsat en ny ramme for anvendelse af resultatløn i Gribskov Kommune.
    • Der ikke kommer større forsikringssager og arbejdsskader resten af året på risikostyringen.
    • På kommunens interne forsikringsordning og barselsfond har der været en stigning i antal langtidssygemeldte og barsler, der medfører et merforbrug på ordningen. Det er her en forudsætning at denne tendens fortsætter resten af året.
    • Det forventede regnskab på Puljerne under Økonomiudvalget afhænger fortsat meget af arbejdet med realisering af de strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen 2014-2017.
    • Ejendomsudgifterne under et forventes at svare til budgettet. En forudsætning ved vurderingen afhænger fortsat af om det forventede merforbrug på forsyningsområdet (el, varme og vand), som fortrinsvis vedrører Skoler/FO og Plejecentre kan finansieres indenfor den samlede ramme.
      Derudover forventes et merforbrug på husleje til Nordstjerneskolen samt en stigning i antallet af elever og brugere af svømmehallen end forudsat i budgettet. Dette modsvares af et mindreforbrug på rengøringsområdet grundet opsigelse af eksterne servicemægler, formindsket kontraktomfang og lavere renter på de finansielle poster.



Negative beløb = indtægter/mindreforbrug/merindtægter/overskud.
Positive beløb = udgifter/merforbrug/mindreindtægter/underskud


2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Økonomiudvalget.

2.1 Politiske udvalg og administration
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgning på Politiske udvalg og administration:



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 6,1 mio. kr. lavere end korrigeret budget og 1,7 mio. kr. lavere end ved sidste budgetopfølgning.
Udviklingen skyldes fortrinsvis følgende forhold:

Centre under ØU
På de administrative centre under Økonomiudvalget forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. fortrinsvis på grund af vakante stillinger i Direktionen i 2014. Der forventes ikke tilsvarende mindreforbrug i 2015.

Resultatlønspuljer
Der forventes et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. på resultatlønspuljer, da ordningen fortsat er sat i bero. Der arbejdes på en ny ramme for anvendelse af resultatløn i Gribskov Kommune, og budgetgrundlaget vil herefter blive tilpasset.

Risikostyring
På risikostyring forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., da udbud på brandalarmeringsanlæg på 5 store lokationer ikke når at blive afsluttet i 2014, men først bliver afsluttet og installeret primo 2015. Derudover har der været en større indtægt på forsikringserstatninger i 2014 afledt af de store udgifter på grund af de 2 storme i 2013.
I forbindelse med regnskab 2014 vil det forventede mindreforbrug blive søgt overført til finansiering af udbuddet på brandalarmanlæg i 2015.
Der henvises i øvrigt til bilag 2, hvor der er en nærmere beskrivelse af tiltag og udviklingen på risikostyringen.

Sygeforsikring og barselsfond
På Gribskov Kommunes interne sygeforsikring og barselsfond forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr., da der har været flere langtidssygemeldte og barsler end budgetteret.
Som udgangspunkt skal ordningen "hvile i sig selv" og i 2015 vil der ske en regulering af taksterne på forsikringspræmier, således dette sker.
Sygefravær er et fokusområde, hvor der kontinuerligt arbejdes med forskellige indsatser til reduktion af sygefraværet.

Indkøb og kontraktstyring - gevinstrealisering
På Indkøb og kontraktstyring forventes en mindreindtægt på 1,5 mio. kr. i 2014, som bl.a. skyldes, at den endelige gevinst på udbud vedrørende befordring af børn og unge samt aktivitetskørsel under social og sundhed er under afklaring.


2.2 Puljer, ØU
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgning på Puljer, ØU:



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede mindreforbrug på puljerne ved 4. budgetopfølgning at være 2,6 mio. kr. lavere end korrigeret budget og 4,5 mio. kr. lavere end ved sidste budgetopfølgning. Udviklingen skyldes fortsat en ændring i realisering af de strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen 2014-2017. For nærmere beskrivelse af de forskellige puljer henvises til bilag 1.

Puljer, der forventes udmøntet til andre fagudvalgsområder
Ved 1. budgetopfølgning blev der besluttet en negativ budgetramme på 3,4 mio. kr. årligt i 2014-2018 under Økonomiudvalget til finansiering af budgetudredning på arbejdsmarkedsområdet.
Under Social- og sundhedsudvalget forventes et mindreforbrug på førtidspensioner på grund af færre tildelinger. Til finansiering af den negative budgetramme søges derfor overført 3,4 mio. kr. i 2014 og 3,5 mio. kr. årligt i 2015-2018 til Økonomiudvalget.

Opfølgning på elementer fra budgetaftale 2014-2017
I budgetaftalen 2014-2017 blev der under Økonomiudvalget afsat puljer på i alt 12,9 mio. kr., som fordeler sig således:

    • Strategisk investeringspulje - Ramme til politisk prioritering: 2,0 mio. kr.
    • Strategisk investeringspulje - Omstilling og organisationsudvikling: 2,0 mio. kr.
    • Strategisk investeringspulje - Strategisk investeringspulje - Digital borger: 1,0 mio. kr.
    • Strategisk investeringspulje - Digital processtøtte: 0,9 mio. kr.
    • Pulje til Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme: 4,0 mio. kr.
    • Pulje til særlige erhvervsinvesteringer med strategisk betydning: 2,0 mio. kr.
    • Pulje til Landsbyer: 1,0 mio. kr.


Samlet for puljerne forventes det, at 5,9 mio. kr. af det afsatte budget ikke bliver anvendt i 2014. Heraf foreslås 2,7 mio. kr. overført til 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen, da nogle aktiviteter først sker og bliver betalt i 2015. De resterende 3,2 mio. kr. er mindreforbrug på strategiske investeringspuljer samt øvrige elementer fra budgetaftalen 2014-2017, som ikke forventes udmøntet og anvendt i 2014.
For nærmere beskrivelse af de enkelte aftaleelementer fra budgetaftalen henvises til bilag 1.


2.3 Ejendomsudgifter
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgning på Ejendomsudgifter:



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved 4. budgetopfølgning at være 0,2 mio. kr. mindre end korrigeret budget og 0,5 mio. kr. større end ved sidste budgetopfølgning.
Udviklingen skyldes indgåelse af nye kontrakter for botilbud, hvor afregning af udgifter til servicearealer er indeholdt i taksterne. Det medfører et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2014, som ved denne budgetopfølgning søges overført til Social- og Sundhedsudvalget.
Derudover forventes en indfrielse af lån på 0,7 mio. kr. i forbindelse med salg af flygtningebolig Bakkeager 32. Indfrielsen af lånet er indarbejdet i korrigeret budget og sker ultimo 2014.

Endvidere gøres der i forbindelse med denne budgetopfølgning opmærksom på følgende:

Forsyning (el/varme/vand)
Der er fortsat et ikke balance mellem forbrug og budget på forsyningsområdet (el/varme/vand). Forholdet gør sig især gældende for Skole/FO og Plejecentre, hvor der for 2014 forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr i forhold til det korrigeret budget.

Rengøring
Der forventes et mindreforbrug på rengøringsområdet på ca 2,3 mio. kr., som følge af bl.a. besparelser i forbindelse med opsigelse af rengøringskontrakternes eksterne servicemægler, rengøring på de offentlige toiletter samt et mindsket kontraktomfang som følge af frasalg og ændret brug af kommunens ejendomme.

Nordstjerneskolen
Der forventes et merforbrug på ca. 2,5 mio. kr. i 2014 vedr. husleje til Nordstjerneskolen som følge af en underbudgettering samt at der er en større stigning i elevantal/brugere end budgetteret.

Renter
Som følge af et forventet lavere renteniveau i 2014 vil der være et mindreforbrug på de finansielle poster på ca. 2,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.


3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Omplaceringer mellem udvalg

Gevinstrealisering - biler
I forbindelse med gevinstrealisering på biler overføres der i alt 0,5 mio. kr. i 2014 fra de øvrige fagudvalgsområder til Politiske udvalg og administration.

Lønregulering
Til finansiering af lønregulering i Plan & Byg søges der overført 0,3 mio. kr. i 2014 og 0,6 mio. kr. årligt i 2015-2018 fra Politiske udvalg og administration under Økonomiudvalget til Plan- og Miljøudvalget.

Førtidspensionsområdet under SSU / Negativ budgetramme under ØU
På førtidspensionsområdet under Social- og Sundhedsudvalget forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i 2014 og 3,5 mio. kr. årligt i 2015-2018. Mindreforbruget søges derfor overført til Økonomiudvalget til finansiering af den negative budgetramme under puljerne.

Omplacering af husleje vedr. Servicearealer til Social- og sundhed.
I forbindelse med indgåelse af nye kontrakter for botilbudene Kirkeleddet 8 og Skipperstræde, omkring indregning af udgifter til servicearealer i taksterne ønskes overført 0,2 mio. kr. fra Ejendomsrammen til Social- og Sundhedsudvalget i 2014.


Tillægsbevillinger
Af det samlede forventet mindreforbrug under Økonomiudvalgets område foreslås der tillægsbevillinger på -5,1 mio. kr. i 2014, som tilføres kassebeholdningen.
Tillægsbevillingen er fordelt med -2,6 mio. kr. på Politiske udvalg og administration og -2,5 mio. kr. på Puljer, ØU.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.



Bilag
Økonomiudvalget som fagudvalg: Bilag 1 Opfølgning på budgetaftalens elementer, Dok.nr. 2014/38429 011
Økonomiudvalget som fagudvalg: Bilag 2 Risikostyring, Dok.nr. 2014/38429 023


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at anbefale Byrådet at godkende budgetopfølgning 4 for Økonomiudvalgets område.
  2. at anbefale Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg samt tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Politiske udvalg og formål
    234.000
    -2.594.000
    Puljer, ØU
    3.421.000
    -2.533.000
    Ejendomsudgifter
    -200.000
  3. at anbefale Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
    Ramme
    2015
    2016
    2017
    2018
    Politiske udvalg og administration
    -556.000
    -556.000
    -556.000
    -556.000
    Puljer, ØU
    3.475.000
    3.475.000
    3.475.000
    3.475.000



Beslutning
1.-3. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer





302. 4. Budgetopfølgning 2014
00.30Ø00 - 2014/38429

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges den samlede 4. Budgetopfølgning 2014 for hele Gribskov Kommune.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne fjerde resultatstatus er Bevillingsstyring. Der skal søges tillægsbevillinger/ omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Opfølgning på budgetaftale 2014-2017
Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Bilag 1 og 2 er ikke vedlagt i denne dagsorden, men de fremgår af fagudvalgenes behandlinger.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget
I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.

1. Samlet konklusion:

Udvikling fra BO3
Det er i denne 4. budgetopfølgning, der søges bevillingsmæssig dækning for de forventede afvigelser i årets budget. Det betyder, at der vil blive ansøgt om tillægsbevillinger på samlet 39,1 mio. kr.

I BO3 blev der ikke søgt om tillægsbevillinger, da dette som hovedregel sker i BO1 og BO4.

I BO3 fremlagdes en vurdering af årets forventede økonomiske resultat. Vurderingerne i denne BO4 afviger ikke væsentligt fra BO3.

På Ordinær Drift samlet set er det aktuelle skøn for årets forbrug næsten identisk med BO3, der er en afvigelse på -1,0 mio. kr. (se illustration nedenfor). På områderne Byudvikling, Forsyning og Finansiering er der samlet sket ændringer på 2,0 mio. kr. i forhold til BO3.

Tilbage står Ordinær Anlæg, på dette område blev der i BO3 peget på, at flere anlægsprojekter så ud til at blive forsinkede, dette har holdt stik, men i større omfang end det forventedes ved BO3, og der vil derfor være et stort mindreforbrug på anlægsrammerne i 2014. Mindreforbruget skyldes ikke ændrede vurderinger ift. anlægsprojekternes samlede omkostninger, men udelukkende, at anlægsprojekterne er forsinkede ift. det vedtagne budget, og mindreudgifterne vil derfor blive flyttet til kommende år frem for at blive tilført kassebeholdningen.

Mer-/ mindreforbrug ift. korrigeret budget
Som det fremgår af tabellen herunder, er den samlede forventning til regnskab 2014 et mindreforbrug i størrelsesorden 28,5 mio. kr. (kolonnen med mer/mindreforbrug) ift. det korrigerede budget. Budgetafvigelsen består af merudgifter på ordinær drift på 13,3 mio. kr., og finansiering på 7,1 mio. kr., og mindreudgifter på Ordinær Anlæg på 39,6 mio. kr., Byudvikling på 3,0 mio. kr. samt Forsyningsvirksomhederne på 6,4 mio . kr.

Merforbruget på ordinær drift skyldes stigende udgifter til det specialiserede område indenfor Børneudvalget, højere udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusudgifterne og færre refusioner end forudsat på Arbejdsmarkedsudvalget. Forhold der har været gøldende gennem hele 2014, men hvor de iværksatte modgående foranstaltninger ikke har kunne modsvare udviklingen. Merforbruget bliver til dels modsvaret af et mindreforbrug på ØU's områder, der skyldes mindre lønforbrug pga. vakante stillinger, mindre anvendelse af resultatløn og et overskud på risikostyring (selvforsikringsordningerne).

Mindreudgifterne til anlæg skyldes primært en udskydelse af anlægsprojektet i Græsted, at anlægsprojektet Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalsamfund er sat i bero indtil nærmere afklaring i lokalsamfundene, at projekt undervisning og læring i Gilleleje afventer endelig beslutning om hvilket scenarie, der skal vælges, og at ombygningen af Gilbjerg Børnehave først sker i 2015.

Mindreudgifterne på Byudvikling skyldes et lavere renteniveau samt at de overførte midler fra 2013 kun forventes anvendt i meget begrænset omfang i 2014.

Mindreindtægterne på finansiering skyldes midtvejsreguleringen, en forskydning mellem statens kompensation for tilbagebetaling af ejendomsskatter og den faktiske tilbagebetaling samt ikke budgetterede rentebetalinger ifm. tilbagebetaling af ejendomsskatter.

Indstillede budgetændringer
Der indstilles bevillingsændringer på i alt 39,1 mio. kr. (merbevilling), det viser et markant anderledes resultat end de forventede budgetafvigelser på -28,5 mio. kr. (mindreudgift).

Årsagen til forskellen er overførslerne. I de tilfælde hvor mindreforbrug i 2014 skyldes en forskydning, så udgiften kommer i 2015 frem for 2014, vil et mindreforbrug ikke søges tillagt kassebeholdningen - fordi budgettet vil blive anvendt, blot i et andet år.

På Ordinær drift er den største afvigelse på Børneudvalgets område, hvor budgetaftalens midler til udvikling af læringsmiljøer og mere bevægelse og bedre kost kun er anvendt i meget begrænset omfang, og derudover er der oparbejdet overskud samlet set på institutionernes rammer, på områder hvor der er overførselsret. Der er derudover afvigelser på Erhvervs- og Turismeudvalget og på Økonomiudvalget.

På Ordinære anlæg og Forsyningsområdet er der sket forsinkelser ift. en række anlægsprojekter.

På Byudviklingsområdet søges der ikke om bevillingsmæssige ændringer på nettoprovenuet fra køb og salg, da overskuddet forventes at blive anvendt i 2015.




2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere.

2.1 Ordinær drift
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger:



Det tekniske område:
På det Tekniske Område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. svarende til 2,8 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter.

    • Der er i BO4 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2012 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregning for 2013 og afregning for 2014 på i alt ca. 11 mio. kr.
    • Belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen, forventes at give et samlet merforbrug på ca. 1,6 mio. kr. i forhold til budget 2014, beløbet er indeholdt i BO4 idet det bl.a. forventes dækket via tilbageholdenhed på andre opgaver indenfor området.
    • Der er hverken i budget 2014 eller BO4 medtaget omkostningerne til et varslet sagsanlæg vedr. kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården på ca. 6,3 mio. kr.
    • Al kørsel vedr. skole-, syge- og handicapkørsel er i forbindelse med BO1, blevet flyttet fra hhv. Social- og sundhedsudvalgets budget og Børneudvalgets budget, for at blive samlet under det Tekniske Område under kollektiv trafik og kørsel. Skole-, syge- og handicapkørsel kommer i udbud i løbet af 2014, med et forventet mindreforbrug som følge heraf, hvilket der er taget højde for i denne budgetopfølgning.
    • Der er hverken i budget 2014 eller BO4 medtaget omkostningerne til en mulig erstatning vedr. jordforureningssag ved Klokkerskoven på ca. 2,5 mio. kr. og Strandåsen på ca. 4,6 mio. kr.


Børneudvalgets område:
På Børneudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 16,7 mio. kr. svarende til 2,7 pct.. Budgetafvigelsen skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, hvor vurderingen er, at merforbruget ikke kan indhentes i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

I forhold til forventningen ved BO3 - som var 13,9 mio. kr. - er der tale om en stigning i det forventede merforbrug.

Siden BO3 er budgettet reduceret med 0,8 mio. kr. Hvoraf 4,7 mio. kr. drejede sig om en budgetreduktion vedrørende Gilbjerg Børnehave - hvor driftsoverskud overføres til anlæg. Denne budgetreduktion har tilsvarende udgiftskonsekvens. Desuden er der givet 3,9 mio. kr. til Nordstjerneskolen. Denne tildeling er for at dække et stort merforbrug i skoleråret 13/14 jf. BY 29.09.2014.

I forhold til stigningen i det forventede forbrug 2014 på Børneudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede opmærksomhedspunkter og forudsætninger:
Opmærksomhedspunkter

      • Det samlede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand på skoleområdet. På disse områder forventes der samlet set et forbrug på omkring 30 mio. kr. Hvilket er 5 mio. kr. større end forventningen ved BO3. Dette merforbrug er der igangsat indsatser overfor, ligesom handleplaner for nye indsatser skal iværksættes. Dette skitseres i bilag 2. Udviklingen er ikke overraskende grundet øget sagstilgang på det socialfaglige børne- og ungeområde og derfor er flere af de, i bilag 2 nævnte indsatser, allerede igangsatte indsatser. Det vurderes dog, at de konkrete indsatser overfor disse områder ikke vil kunne indhente det forventede merforbrug i 2014. Hvorfor handleplanen skitsere fremtidige indsatser der skal igangsættes snarest.
      • I forhold til BO3 forventes der flere indtægter fra andre kommuner. De forventede indtægter er ca. 3 mio. kr. større end ved BO3.
      • Der er en række andre områder der trækker i en positiv retning i forhold til det samlede resultat, idet disse områder har mindreforbrug. Det gælder primært budgetaftalemidler, hvor der forventes, at kun 1 mio. kr af budgetaftalemidlerne på Læring og undervisningsrammen bruges. Disse midler forventes dog overført til 2015. Der forventes ligeledes mindreforbrug for skolernes bevillinger generelt (hvis der ses bort fra Nordstjerneskolen), dagtilbudenes bevillinger generelt, forskellige fællesudgifter på hele børneområdets budget, da der generelt har været stor tilbageholdenhed i forhold til forbrug af driftsudgifter, samt mindreforbrug på lønudgifter på rammen Stabs- og støttefunktioner.


Forudsætninger/metode

    • Det antages, at det forbrug der har været til forebyggende foranstaltninger på rammen Undersøgelse og Socialfaglig Indsats, vil fortsætte i samme takt året ud.
    • For anbringelser gælder, at det antages, at de børn der er anbragt i dag, og hvor slutdatoen ikke kendes, vil fortsætte i deres anbringelse året ud - ligesom det også antages, at der ikke starter nogle nye børn i anbringelser i 2014 - andet end dem der er kendt på nuværende tidspunkt.
    • For så vidt angår lønudgifter hos teamene under rammerne Undersøgelse og Socialfaglig Indsats, Sundhed samt under Stabs- og støttefunktioner, antages det, at de lønudgifter, der er til medarbejdere, der er ansat i dag, vil fortsætte året ud, med mindre vi allerede nu har kendskab til at medarbejdere stopper. Det antages desuden, at der ikke sker nyansættelser ud over dem vi allerede nu har kendskab til. Der arbejdes dog på, at der skal ske nyansættelser i enkelte teams. Det forventes at effekten af disse nyansættelser vil ske sent i 2014, og at virkningen først vil have fuld årsvirkning i 2015.


Social- og Sundhedsudvalgets område:
På Social- og Sundhedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 9,3 mio. kr. svarende til 1 pct. af det korrigerede budget. Dette er en forværring i forhold til BO3 på 9 mio. kr.

Udgiftsudviklingen siden BO3 på de 9 mio. kr. kan primært forklares med øgede forventede udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering, som er steget med 10 mio. kr.

Herunder er de væsentligste opmærksomhedspunkter belyst:

    • Merforbruget til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet (sygehusydelser) har været støt stigende i 2014, og forventes at lande på 16,9 mio. kr. Det vedtagne budget er baseret på KL's estimat for Gribskov Kommunes andel af de samlede medfinansieringsudgifter, og den andel lå ca. 5 mio. kr. under regnskab 2013. Budgettet var således i udgangspunktet udfordret, og udfordringen er blevet forstærket i løbet af 2014, især qua en voldsom aktivitetsstigning på ambulant og stationær somatik. Ved BO3 varslede administrationen et skred, og det er det skred, der her ses det fulde omfang af.
    • På flygtningeområdet forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr., hvortil det skal bemærkes, at der er indregnet en refusionsindtægt vedrørende 2011-2014 på delrammen "Administration i forbindelse med modtagelse af flygtninge". Refusionen for årene 2011-2013 er et engangsbeløb, og slører det generelle billede af en delramme, der har været udfordret i 2014. Den oprindelige kvote på 38 flygtninge Gribskov Kommune var tildelt i 2014 er siden blevet opskrevet til 57 med mulighed for op til yderligere 50 %. I administrationen forventer vi i alt at modtage 80 flygtninge på 2014 kvoten.
    • På Sundhedsfremme og tilskud forventes et betydeligt mindreforbrug på i alt 3,9 mio. kr. For størstedelens vedkommende skyldes det, at midlerne fra "ældrepuljen 2014" ikke har kunnet få fuldt afløb i 2014. Der forventes derfor betydelige overførsler på denne delramme.
    • Delrammen "Borgere med handicap" forventes at komme ud med et merforbrug på 5,2 mio. kr. Trods det forventede merforbrug i 2014 er udgifterne på området stabile, idet udgiftsniveauet i 2012-2014 har været det samme.
    • På forsørgelse og boligstøtte forventes et mindreforbrug på 9,6 mio. kr. Der er i denne forventning taget højde for den indstillede budgetændring på 3,4 mio. kr. her ved BO4. Mindreforbruget er forårsaget af færre tildelinger af førtidspensioner.
    • Pleje Gribskov forventer et merforbrug på i alt 3,4 mio. kr. Hertil skal bemærkes, at det forventede merforbrug er et resultat af to særskilte forventningsregnskaber for 2014. Der er lavet en opgørelse over forventet regnskab på den gamle kontrakt i tiden før udbuddet, som viser et merforbrug på 4,2 mio. kr. Derudover er der lavet et forventet regnskab for perioden efter udbuddet som viser et mindreforbrug på 0,8 mio. kr.


Administrationen lavede i forbindelse med BO2 et bilag "Udfordringer og indsatser" hvori 9 konkrete udfordringsområder blev behandlet. I lyset af det samlede forventede merforbrug på Social- og Sundhedsudvalgets områder, her ved BO4, skal det bemærkes, at de markante udgiftsstigninger der har været i 2014 på de 9 behandlede udfordringsområder, har været på medfinansieringen af sundhedsområdet og på flygtningeområdet, hvis man ser bort fra den ekstraordinære forventede refusionsindtægt.

Disse to områder er kendetegnet ved, at der er meget ringe eller ingen mulighed for at påvirke aktivitetsniveauet. På medfinansieringsområdet kan vi hverken visitere til ydelser eller kontrollere den efterfølgende regning. Kun via målrettet forebyggelse på de borgernære områder kan aktiviteten påvirkes, men den samlede påvirkningsgrad er minimal.

På flygtningeområdet kan vi ikke påvirke landstallet af flygtninge, og i omfattende grad heller ikke de efterfølgende udgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område, idet langt størstedelen af udgifterne består af lovfastsatte kontanthjælpsydelser.

Erhvervs- og Turismeudvalgets område:
På Erhvervs- og Turismeudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. svarende til 39,2 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, hvor vurderingen er, at der ved årets afslutning fortsat vil være et mindreforbrug.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Erhvervs- og Turismeudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

    • Mindreforbruget skyldes primært forventet mindreforbrug på aktiviteter under Gribskov Erhvervsråd og Puljer, som er disponeret i 2014. Heraf forventes 2,2 mio. kr. først at kunne realiseres i 2015.
    • En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 er, at den afsatte pulje til Erhvervsudvikling på 2,0 mio. kr. bliver udmøntet fuldt ud i året.


Arbejdsmarkedsudvalgets område:
På Arbejdsmarkedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 3,4 mio. kr. svarende til 1,0 pct. Der er således tale om en nedgang i det forventede merforbrug fra BO3 på 1 mio. kr. Ligeledes viser BO4, at det i høj grad er lykkedes at hente en del af de 7,2 mio. kr. der var udestående fra budgetårets begyndelse grundet mindre refusionsindtægt jf. BO2 og BO3.

Samlet set er der for BO4 tale om en budgetafvigelse, som ud over ovenstående skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Arbejdsmarkedsudvalgets område:
• Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere ligger ved BO4 på 785 helårspersoner, som er budgetforudsætningen. Samtidig ses tendenser til yderligere fald i antallet for resten af året. Dette dog med en vis usikkerhed. Til gengæld ligger den virksomhedsrettet aktivering lav, mens den gennemsnitlige normudgift ligger højt. Dette betyder tilsammen øget udgifter på kontanthjælpsområdet. Den økonomiske udfordring giver øget usikkerhed omkring budget 2015.

• Sygedagpengeområdet ligger på nuværende tidspunkt 68 helårspersoner over budget. Der ses dermed en faldende tendens i antallet siden BO3. Administrationen har fortsat fokus på at reducere antallet af sygedagesager gennem øget indsats, og der ses især effekt på de mellemlange sager. Antallet af lange sager over 52. uge forventes faldende inden udgangen af 2014. Dette vil dog have en begrænset effekt på økonomien for 2014.

• Fleksjobsområdet har hen over året oplevet en markant stigning i antallet af etablerede fleksjob, som har overgået administrationens forventninger. Antallet ligger efter august på 370 helårspersoner mod en budgetforudsætning på 330. Stigningen skal dog ses i lyset af, at antallet af borgere på ledighedsydelse har været nogenlunde konstant i samme periode. Det kan derfor godt konkluderes, at førtidspensions- og fleksjobsreformen har medført flere fleksjobbevillinger, frem for førtidspension, men Gribskov Kommune har i høj grad fundet jobs til de ekstra bevillinger.

• På A-dagpenge og Arbejdsmarkedsydelse ligger antallet af sager fortsat lavere end det forventede. Samtidig har der været en klar forbedring i andelen af virksomhedsrettet aktivering, hvilket betyder lavere kommunal medfinansiering. Regnskabsresultatet er dog meget afhængigt af hvor stort sæson udsvinget bliver i vinteren 2014 og 2015. Der er derfor både for 2014 og 2015 usikkerhed omkring udfaldet.

• Som forelagt ved tidligere budgetopfølgninger er der i budget 2014 indregnet hjemtagelse af 7,2 mio. kr. flere statsrefusioner end det forventede niveau for løntilskudsansatte i Gribskov kommune. Mindreindtægten forventes delvis finansieret på andre områder inden for Arbejdsmarkedsudvalget.

• Gribskov Kommune har, som forelagt på BO2, modtaget en decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende kontanthjælpsområdet i regnskab 2012. Administrationen har i samarbejde med KMD igangsat en gennemgang af kontanthjælpsområdet, som forventeligt vil give en øget udgift. I samme ombæring er foretaget en sagsgennemgang på integrationsområdet for at sikre hjemtagelse af korrekte refusioner og resultattilskud. Denne gennemgang forventes at medføre en øget indtægt for Gribskov Kommune. For gennemgangene begge sagsområder er er stor usikkerhed omkring det økonomiske udfald. Der er BO4 ikke indregnet de økonomiske konsekvenser af sagsgennemgangene.

• På Arbejdsmarkedsudvalgets del af Ungeområdet forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr. Det primære merforbrug ligger på elevtilskud til produktionsskoler (vedr. 2013) med 1,3 mio. kr. Elevtilskuddet betales for de produktionsskoleforløb, som Gribskov Kommune har benytte i 2013. Desuden ses merforbrug på EGU-forløb med 0,9 mio. kr og et mindreforbrug på Projekt Udvikling med Udsigt på 0,3 mio. kr.
Kultur- og Idrætsudvalgets område:
På Kultur og Idrætsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. svarende til 0,7 pct., hvilket skyldes en budgetafvigelse på lønsumsbudgettet grundet en vakant chefstilling fra januar til juli.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Kultur og Idrætsudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

    • En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 er, at de resterende midler i puljen til Springcenteret på 0,2 mio. kr. bliver udmøntet og anvendt i året.


Økonomiudvalget som fagudvalg:
På Økonomiudvalget som fagudvalgs område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. svarende til 3,3 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af den nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, hvor vurderingen er, at der ved årets afslutning fortsat vil være et mindreforbrug.
Mindreforbruget stammer dels fra Politiske udvalg og administration og skyldes færre udgifter til løn på grund af vakante stillinger fortrinsvis i Direktionen samt mindreforbrug på risikostyring og resultatlønspuljer. Derudover er der mindreforbrug på Puljer under ØU.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

    • Der i 2014 ikke bliver fastsat en ny ramme for anvendelse af resultatløn i Gribskov Kommune.
    • Der ikke kommer større forsikringssager og arbejdsskader resten af året på risikostyringen.
    • På kommunens interne forsikringsordning og barselsfond har der været en stigning i antal langtidssygemeldte og barsler, der medfører et merforbrug på ordningen. Det er her en forudsætning at denne tendens fortsætter resten af året.
    • Det forventede regnskab på Puljerne under Økonomiudvalget afhænger fortsat meget af arbejdet med realisering af de strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen 2014-2017.
    • Ejendomsudgifterne under et forventes at svare til budgettet. En forudsætning ved vurderingen afhænger fortsat af om det forventede merforbrug på forsyningsområdet (el, varme og vand), som fortrinsvis vedrører Skoler/FO og Plejecentre kan finansieres indenfor den samlede ramme.
      Derudover forventes et merforbrug på husleje til Nordstjerneskolen samt en stigning i antallet af elever og brugere af svømmehallen end forudsat i budgettet. Dette modsvares af et mindreforbrug på rengøringsområdet grundet opsigelse af eksterne servicemægler, formindsket kontraktomfang og lavere renter på de finansielle poster.



2.2 Ordinære anlæg

På anlæg er forventningen til regnskab 2014 et samlet forbrug på 35,0 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 39,6 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget svarende til 53,1 pct.



Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 for anlæg er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

    • Anlægsprojektet Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokal samfund, forventes at få en mindreforbrug på ca. 11,2 mio. kr. i 2014 i forhold til det korrigeret budget, som følge af at det indtil videre er besluttet kun at gå videre med Ramløse, hvor projekt forventes forelagt ultimo 2014.
    • Anlægsprojektet Områdefornyelse Græsted forventes at få et mindreforbrug i 2014 på ca. 3,5 mio. kr., som følge af at projektet først forventes opstartet i 2015. Anlægsmidlerne til dette projekt skal ses i sammenhæng med tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 2.6 mio, der løbende kan udbetales som refusion for vores udgifter.
    • Indenfor det tekniske område forventes der i 2014 at blive anvendt 3,5 mio. kr. til trafiksikring af af Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen ud af et samlet korrigeret budget på 5,8 mio. kr. til dette i 2014, resten forventes anvendt i 2015.
    • Projektet forlængelse af Cykelsti Helsinge-Græsted er færdig udført, ligesom der er modtaget plujemidler fra Vejdirektoratet på 0,9 mio. kr. Der er dog fortsat en tvist med entreprenøren, ligesom der udestår ca. 0,5 mio. kr. i erstatningsudbetaling hvilket vil kunne bevirke en overskridelse af projektet.
    • På projektet Undervisning og læring Gilleleje forventes et mindreforbrug på ca. 10,0 mio. kr., som følge af der endnu ikke er truffet endelig beslutning om hvilket scenarie der skal arbejdes videres med, hvorfor det afsatte beløb ikke forventes anvendt i 2014.
    • Den ordinære pulje vedr. rest beløbet på Nordstjerneskolen på ca. 0,7 mio. kr. forventes anvendt i 2014
    • Endelig er der i 2014 overført 4,7 mio. kr. fra BØR til anlægsrammen til ombygning af Gilbjerg børnehave, et beløb der dog først forventes anvendt i løbet af 2015, med det der af følgende mindre forbrug i 2014.


I det samlede forventet forbrug af anlægsmidler i 2014 på 35,0 mio. kr. er der indeholdt:

    • 5,0 mio. kr. til brug for oprydning efter efterårs stormene, svarende til det samlede forventet forbrug til dette.
    • 0,2 mio, kr. til færdiggørelse af arealer Søfryd
    • 1,1 mio. kr. til anlægsprojekt samling af arkiver Græsted
    • 0,3 mio. kr. til etablering af EL- og varmeforsyning til plejecenter Toftebo

I forventet forbrug for 2014, er der dog ikke indeholdt anlægsmidler til:

    • Jordforureningssager Klokkerskoven 5 på 2,5 mio. kr.
    • Strandåsen 6 og Strandåsen 8 på i alt 4,8 mio. kr.


Da disse sager først er aktuelle i 2015. I henhold til beslutningen på disse to sager, skal beløbene dækkes indenfor den samlede anlægsramme.

Med henblik på renovering og om-/tilbygning af Ahornparken, ønskes der i forbindelse med denne BO 4 frigivet i alt kr. 1,1 mio. kr. til dette.


2.3 Byudvikling

Det korrigerede budget på den samlede Byudviklingsramme udgør 14,0 mio. kr. incl. overførsler fra 2013. Her ved BO4 er det forventningen, at det samlede forbrug for 2014 vil udgøre 11,0 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Det er en afvigelse på 21,6%.



Rammen er opdelt i 3 områder:

    • Alm. udgifter til drift af ejendomme og jord
    • Udgifter til renter og afdrag til lån optages til køb af jord og ejendomme
    • Indtægter og udgifter ifm køb og salg af ejendomme og jord


Bemærkninger vedr. drift:
Det forventes, at det afsatte budget på 1,6 mio. kr. til drift af diverse arealer samt diverse ejendomme overholdes.

Bemærkninger vedr. udgifter til renter og afdrag:
Det forventes, på nuværende tidspunkt, at der vil være et mindreforbrug på denne delramme på ca. 1,1 mio. kr. Årsagen hertil er, at udgifterne til renter af lån optaget til finansiering af opkøb af jord og ejendommen vil blive væsentligt lavere end forudsat ved budget vedtagelsen. Her blev der forudsat en rente på 2%. Den faktiske rente i 2014 bliver væsentligt lavere. Der forudsættes nu en rente på 0,5%.

Bemærkninger vedr. Køb og salg:
Der afsættes ikke noget egentligt budget ved budgetvedtagelsen til indtægter og udgifter på denne delramme, idet det forudsættes, at udgifter til køb skal dækkes af salg i året.

Det ”Korrigerede budget 2014” består derfor af overførsler fra 2013 til 2014 for igangværende projekter, der er påbegyndt, og er fortsat i 2014, samt særskilte bevillinger givet i 2014 til diverse projekter.

Der er overført i alt 7,5 mio. kr. fra 2013 til 2014, desuden er der indtil nu i 2014 givet særskilt anlægsbevilling til køb af Helsinge Badet på 1,577 mio. kr., samt salg af Akelejevej 1 og Bakkeager 32, i alt 1,596 mio. kr. Dermed udgør det korrigeret budget vedr. Køb/salg i 2014 i alt 7,6 mio. kr.

På nuværende tidspunkt er følgende salg gennemført:

Grund/Ejendom
Mio. kr.
Akelejevej
0,8
Grundsalg ifm opførelse af 12 boliger, Skovsmindeparken, efter finansiering af grundkapital, samt indfrielse af gæld, Aktivitetshus
-1,4
Delareal, Bavneager efter afregning af moms, samt udg. til etablering af lys
1,6
2 parceller, Breddam 22
0,3
Bakkeager 32 (ifm salget skal tilsvarende gæld indfries)
0,0
I alt, efter indfrielse af gæld mv.
1,3


Herudover forventes det at følgende ejendom vil blive solgt i 2014:

Grund/Ejendom
Mio. kr.
Damhusvej 4
0,8


Dermed er det forventningen, at det samlet provenu fra salg i 2014 bliver 2,1 mio. kr.

På nuværende tidspunkt er følgende køb gennemført:

Grund/Ejendom
Mio. kr.
Fredbogård
6,3
Gammel svømmehal, Helsinge (køb af grund)
1,3
I alt
7,6


Derudover forventes det at købe Stejlepladsen, Gilleleje, for 0,1 mio. kr. i 2014, hvorved de samlet udgifter til køb i 2014 forventes at blive 7,7 mio. kr.

Samlet set overstiger købsudgifterne salgsindtægterne med 5,7 mio. kr.

Ift det vedtagne budget på 7,6 mio. kr. er dette et mindreforbrug på 1,9 mio. kr.

Det totale mindreforbrug på rammen forventes således at udgøre ovenstående 1,9 mio. kr. vedr. Køb/salg plus 1,1 mio. kr. vedr. finansielle udgifter, i alt 3,0 mio. kr.

Det indstilles at mindreforbruget vedr. finansielle udgifter, 1,1 mio. kr., tilføres kassebeholdningen, mens mindreforbruget vedr. Køb og salg ved regnskabsafslutningen vil blive foreslået overført til 2015 til finansiering af udskudte projekter.


2.4 Forsyningsområdet

På Forsyning, drift forventes et mindreforbrug i 2014 på 1,2 mio. kr., det skyldes indtægter i forbindelse med Vestforbrændings fællesordning vedr. genbrugsstationer, hvor vi har modtaget ca. 3 mio. kr. mere end forventet som følge af mindre affaldsmængder og effektivisering af affaldstranporterne til Vestforbrænding. Omvendt er der et samlet merforbrug på genbrugsstaionerne på ca. 1,8 mio. kr. som følge af at der er indkøbt en sortergrab og pladspavillion til genbrugssationerne.

Forsyning, anlæg forventes at have et mindreforbrug på 5,3 mio. kr., som følge af en forsinkelse i projektet nedsænkning af containere. Projektet forventes gennemført i 2015.




2.5 Finansiering

Der forventes et samlet merforbrug på de finansielle rammer på 7,1 mio. kr. svarende til 0,3 pct. Afvigelsen stammer fra midtvejsreguleringerne, fra grundskyld og fra renter.

Midtvejsreguleringerne er for 2014 er nu endeligt opgjorte, og de viser en nettoudgift på 2,7 mio. kr., hvor der er budgetteret med en indtægt på 1,4 mio. kr, dvs. en forværring på 4,1 mio. kr. afvigelsen stammer fra beskæftigelsesområdet, og er en konsekvens af, at kommunernes udgifter ligger under det forudsatte niveau i budgetaftalen.

For Grundskyld forventes en mindreindtægt i 2014 på 2,0 mio. kr., der skyldes tilbagebetaling af ejendomsskatter, som har baggrund i fejl i SKAT. Staten har givet kommunerne et tilskud som kompensation for udgiften, men det tilskud Gribskov har modtaget i 2014 ligger under de faktiske tilbagebetalinger. Der vil ske en efterregulering af tilskuddet, så kommunen må forvente at får dækket en del af afvigelsen i 2015.

Statens kompensation bortfalder i 2015, og der er i budget 2015 indarbejdet en udgift der svarer til tilbagebetalingerne i 2014. Der vil således fremadrettet at være budgetmæssig dækning for udgifterne til tilbagebetalinger.

Vedr. renter og afdrag forventes der et merforbrug på 1,0 mio. kr. ift. budgettet. Dette merforbrug skyldes renteudgifter ifm tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat. Disse udgifter har ikke været budgetteret.




3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Som det fremgår af hovedoversigten indledningsvis i dagsordenspunktet søges der om følgende omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger, der skal godkendes af ØU og BY:

Tillægsbevillinger
På Det Tekniske Område ansøges om -1,3 mio. kr. som følge af reduceret omkostninger på vandområdet, om -2,9 mio. kr. som følge af færre udgifter end forventet på kollektiv trafik og kørsel og om -0,3 mio. kr. som følge af et forventet mindreforbrug til jordforureningssager i 2014.

På Børneudvalget søges om tillægsbevillinger på samlet 28,8 mio. kr. til finansiering af det forventede merforbrug i 2014, tillægsbevillingen skal dække merudgifter til Unge på 1,0 mio. kr., til Undersøgelse og Socialfaglig indsats på 25,1 mio. kr., til Læring og Undervisning på 6,5 mio. kr. og til Sundhed og Forebyggelse på 0,2 mio. kr., omvendt søges om -3,9 mio. kr. til Stabs- og Støttefunktioner.

På Social- og Sundhedsudvalget ansøges om en tillægsbevilling på 12,5 mio. kr., det opstår fra et mindreforbrug på Tilsyn, Drift og Myndighed på 1,1 mio. kr, et merforbrug på Sundhed på 9,9 mio. kr., her forventes et merforbrug på Sygehusydelser på 16,9 mio. kr., men omvendt mindreforbrug på rammens øvrige aktiviteter, et merforbrug på Social på 0,3 mio. kr., der dækker over mindreforbrug på Førtidspensioner og omvendt merforbrug på Handicap og Flygtninge, og endelig et merforbrug på Pleje Gribskov på 3,4 mio. kr.

På Erhvervs- og Turismeudvalget ansøges om en tillægsbevilling på -0,3 mio. kr. som følge af et mindreforbrug ift. budgettet i 2014.

På Arbejdsmarkedsudvalget forventes et merforbrug på i alt 3,4 mio. kr. Administrationen indstiller derfor en tillægsbevilling på i alt 3,4 mio. kr. til finansiering af afvigelser på områderne Overførsler, Indsatser og Myndighed.

På Kultur- og Idrætsudvalget søges en tillægsbevilling på -0,4 mio. kr. som følge af besparelser en chefstilling, der har været vakant en del af året.

På Økonomiudvalget ansøges om en tillægsbevilling på -5,1 mio. kr., det primært skyldes mindreforbrug grundet vakante stillinger på centre under ØU samt mindreforbrug af puljer.

På Byudvikling ansøget om en tillægsbevilling på -1,1 mio. kr., de skyldes at der har været et mindreforbrug som følge af, at renteniveauet har været under det budgetterede.

På forsyningsområdet ansøges om en tillægsbevilling på -1,2 mio. kr. til Forsyning, drift. Mindreforbruget opstår via indtægter i forbindelse med Vestforbrændings fællesordning vedr. genbrugsstationer, hvor kommunen har modtaget ca. 3 mio. kr. mere end forventet som følge af mindre affaldsmængder og effektivisering af affaldstranporterne til Vestforbrænding. Omvendt har der været et merforbrug på genbrussationerne på ca. 1,8 mio. kr. som følge af at der er indkøbt en sortergrab og pladspavillion til genbrugssationerne.

På finansiering ansøges om tillægsbevilling på 7,1 mio. kr. som følge af udgiften til midtvejsreguleringen, til tilbagebetalinger af for meget opkrævne ejendomsskatter samt til renteudgifter ifm tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat.

Omplaceringer
På Det Tekniske Område ansøges om , at en lønregulering under Plan & Byg på 0,3 mio. kr. i 2014 og 0,6 mio. kr. i overslagsårene, finansieres ved en omplacering fra Økonomiudvalget, og at udvalgets andel at gevinstrealiseringen på biler på 0,03 mio. kr. overføres til Økonomiudvalget. Endelig ansøges om at 0,1 mio. kr. af Plan- og Miljøudvalgets udgifter til livredningsskure overføres til Teknik- og Miljøudvalget til dækning af en merudgift til vejbelysning

På Børneudvalget søges om -0,1 mio. kr. som skal overføres til Økonomiudvalget til dækning af Børneudvalgets andel af gevinstrealiseringen på biler.

På Social- og Sundhedsudvalget søges om at 3,4 mio. kr. flyttes fra ramme 342 til ramme 391 under ØU som oprindeligt er en konsekvens af budgetudredningen under Arbejdsudvalget. De 3,4 mio. kr. har siden BO1 ligget som en pulje under ØU. Derudover overføres 0,25 mio. kr. til Økonomiudvalget til dækning af Børneudvalgets andel af gevinstrealiseringen på biler og 0,2 mio. kr. overføres fra ejendomsramme til Socialrammen som er en teknisk justering af midler vedrørende husleje til servicearealer på botilbuddene Kirkeleddet og Skipperstrædet.

På Arbejdsmarkedsudvalget søges om -0,02 mio. kr. som skal overføres til Økonomiudvalget til dækning af udvalgets andel af gevinstrealiseringen på biler.

På Kultur og Idrætsudvalget søges om -0,1 mio. kr. som skal overføres til Økonomiudvalget til dækning af udvalgets andel af gevinstrealiseringen på biler.

På Økonomiudvalget søges om 3,5 mio. kr., 0,5 mio. kr. skyldes gevinstrealiseringen på biler, hvor rammebesparelsen under ØU er fordelt til de øvrige udvalg, -0,3 mio. kr. overføres til Plan- og Miljøudvalget til at dække et lønefterslæb, 3,4 mio. kr. overføres fra Social- og Sundhedsudvalget som en del af budgetudredningen på Arbejdsmarkedsudvalget og -0,2 mio. kr. overføres fra ejendomsramme til Socialrammen som er en teknisk justering af midler vedrørende husleje til servicearealer på botilbuddene Kirkeleddet og Skipperstrædet.

Tilføjet ved Økonomiudvalgets møde 09.12.14
Indstillingens pind 4 udgår, da den er medtaget ved en fejl.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

    • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
    • Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
    • Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.



Bilag
Bilag 1: Notat til ØU om handleplan for nedbringelse af merforbrug på det socialfaglige børneområde. Dok.nr. 2014/38429 036


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

  1. anbefaler Byrådet at godkende budgetopfølgningen.
  2. anbefaler Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Udvalg
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Ordinær drift:
    Det Tekniske Område
    244.000
    -4.531.000
    Børneudvalget
    -139.000
    28.837.000
    Social- og Sundhedsudvalget
    -3.471.000
    12.468.000
    Erhvervs- og Turismeudvalget
    0
    -320.000
    Arbejdsmarkedsudvalget
    -23.000
    3.400.000
    Kultur- og Idrætsudvalget
    -66.000
    -390.000
    Økonomiudvalget
    3.455.000
    -5.127.000
    Byudvikling
    0
    -1.100.000
    Forsyningsvirksomheder
    0
    -1.200.000
    Finansiering
    0
    7.100.000
    I alt
    0
    39.137.000
  3. anbefaler Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
    Udvalg
    2015
    2016
    2017
    2018
    Det Tekniske Område
    556.000
    556.000
    556.000
    556.000
    Social- og Sundhedsudvalget
    -3.475.000
    -3.475.000
    -3.475.000
    -3.475.000
    Økonomiudvalget
    2.919.000
    2.919.000
    2.919.000
    2.919.000
    I alt
    0
    0
    0
    0
  4. anbefale Byrådet at godkende fremlagte anlægsregnskab vedr. Multibane Blistrup
  5. anbefale Byrådet at godkende frigivelse af midler til anlægsprojektet "Renovering om-/tilbygning Ahornparken" i alt kr. 1,1 mio. kr. som forventes anvendt i 2015.



Beslutning
1.-3. Tiltrådt.
4. Udgår, da det er medtaget ved en fejl.
5. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





303. Økonomiudvalget som fagudvalg - Implementering af budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/39838

Sagsfremstilling
Dette er det andet møde vedr. implementering af budget 2015-2018 for Økonomiudvalget som fagudvalg. På sidste møde blev udvalgets samlede udfordring præsenteret, og administrationen pegede på områder, indsatser og temaer, der kunne arbejdes med til imødegåelse af udfordringen. Udvalget besluttede på den baggrund hvilke områder og indsatser der frem mod dette møde skulle arbejdes med.

Formålet med denne sag er, at sikre at alle udvalg er klar over udvalgets økonomiske rammer fra budget 2015 og frem, herunder de allerede besluttede omprioriteringer fra tidligere budgetaftaler, samt en konkretisering af rammebesparelserne på fagudvalgene.

På dette møde skal udvalget beslutte konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.

Derudover bedes udvalget om at pege på hvilke områder og hvilke indsatser, administrationen skal arbejde videre med ift. at tilpasse udgifterne til udvalgets budget vedr. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer. Der kan arbejdes med disse frem til BO2 2015, men udvalgene bør allerede nu drøfte mulige områder eller temaer, og beslutte hvilke som administrationen skal arbejde videre med.

Økonomiudvalget som fagudvalgs økonomiske ramme for 2015 og frem

På sidste møde blev Økonomiudvalgets samlede udfordringer inden for den økonomiske ramme for 2015 og frem skitseret. Dette er gengivet herunder:

Tal i mio. kr.
2015
2016
2017
2018
Manglende udmøntning af omprioriteringer vedr. budget 2015-2018
Ejendomme
  • Ejendomsudgifter, driftsreduktion
1,1
1,1
1,2
1,3
Andel af rammebesparelser i budget 2015-2018
1,4
2,0
2,0
2,3
Udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner - budget 2013-2016 og budget 2014-2017
Ejendomme:
Bygningsoptimering og driftsreduktioner i alt
Besparelse på reduktion af bygnings- kapacitet Børnebyer
2,1

4,3
2,1

8,5
3,1

10,7
3,1

10,7
Nye udgiftskrævende opgaver der ikke er budgetterede
Ejendomme:
Modtagelse og boligplacering af flygtninge og familiesammenførte
Spildevand
Tomgangshusleje
Genopretning af lejemål
1,0

0,5
0,5 - 1,0
1,0 - 2,0
1,0


0,5 - 1,0
1,0 - 2,0
1,0


0,5 - 1,0
1,0 - 2,0
1,0


0,5 - 1,0
1,0 - 2,0
Udvalgets samlede udfordringer
11,9-13,4
16,2-17,7
19,5-21,0
19,9-21,4


Udvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med følgende til imødegåelse af disse udfordringer:

  • Gevinstrealisering på indkøb og kontraktstyring
  • Ejendomsstrategien


Jvf. budgetaftalen vil ejendomsstrategien bl.a. omhandle muligheder for at optimere kommunens ejendomsportefølje, således at denne afspejler kommunens behov for forskellige former for bygningskapacitet og hvor ejendomme, der ikke anvendes, afhændes. Idet f.eks. køb og salg af ejendomme skal medvirke til at realisere de ovenfor nævnte reduktioner og ikke budgetteret udgiftskrævende opgaver indenfor ejendomsrammen.

Ejendomsstrategien er særskilt fremlagt til politisk beslutning i andet dagsordenspunkt på samme møde.


Omprioriteringer og andel af rammebesparelser i budget 2015-2018 samt budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017
Administrationen har i overensstemmelse med ovenstående arbejdet med forslag til budgettilpasning og omprioritering, der kan sikre budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser samt udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner.
Der skal findes besparelser på i alt 8,9 mio. kr. i 2015, 13,7 mio. kr. i 2016, 17,0 mio. kr. i 2017 og 17,4 mio. kr. i 2018.

Gevinstrealisering
Økonomiudvalgets andel af rammebesparelsen i budget 2015-2018 foreslås udmøntet via øget gevinstrealisering på indkøb og kontraktstyring.

Ejendomsstrategien
Ejendomsstrategien er et middel til imødegåelse af følgende udfordringer:

  • Ejendomsudgifter, driftsreduktion fra budget 2015-2018
  • Bygningsoptimering og driftsreduktion fra budget 2013-2016
  • Besparelse af reduktion af bygningskapacitet vedr. Børnebyer


Udmøntningen af budgetreduktionen 2013-2016 og budget 2014-17, har tidligere koblet sig på børnebysprojektet, men da dette ikke længere er planlagt gennemført i samme omfang, skal udmøntningen genberegnes og dele af beløbene findes andet steds under
ejendomsrammen.


Nye udgiftskrævende opgaver der ikke er budgetteret
Administrationen har derudover arbejdet med forslag til at imødegå øvrige udfordringer i budgetperioden.
Der skal findes besparelse for i alt 3,0-4,5 mio. kr. i 2015 og 2,5-4,0 mio. kr. årligt i 2016-2018.

Ejendomsstrategien
Ejendomsstrategien er et middel til imødegåelse af følgende udfordringer:

  • Modtagelse og boligplacering af flygtninge og familiesammenførte
  • Spildevand
  • Tomgangshusleje
  • Genopretning af lejemål


Modtagelse og boligplacering af flygtninge og familiesammenførte er en opgave, der ikke er budgetteret, og som ikke vil kunne afholdes indenfor den eksisterende ejendomsramme. Det samme gælder tomgangshusleje og genopretning i forbindelse med fraflytning fra kommunalt anviste boliger.

Hvad angår spildevandsplanen forventes denne, trods det at der ikke er afsat budget til vandafledning fra kommunale ejendomme, at vil kunne blive indeholdt i den eksisterende ejendomsramme, såfremt den fremlagte ejendomsstrategi godkendes.


Udvalgets opgave
Udvalget skal drøfte og beslutte hvilke af forslagene, der konkret skal besluttes til at imødegå udvalgets udfordringer.

Derudover skal udvalget beslutte, hvordan administrationen skal arbejde videre med evt. udestående udfordringer ift. nye udgiftskrævende opgaver samt kendte udfordringer der ikke er budgetterede.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at beslutte at ejendomsstrategien og gevinstrealisering på indkøb og kontraktstyring er midler til imødegåelse af udvalgets samlede udfordring på 8,9 mio. kr. i 2015, 13,7 mio. kr. i 2016, 17,0 mio. kr. i 2017 og 17,4 mio. kr. i 2018 vedr.:
    - omprioriteringer budget 2015-2018
    - rammebesparelsen budget 2015-2018
    - udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner - budget 2013-2016 og budget 2014-2017
  2. at beslutte at ejendomsstrategien er middel til imødegåelse af udvalgets samlede udfordring på 3,0-4,5 mio. kr. i 2015 og 2,5-4,0 mio. kr. årligt i 2016-2018 til nye udgiftskrævende opgaver, der ikke er budgetteret



Beslutning
1.-2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





304. Implementering af vedtaget budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/39838

Sagsfremstilling
Fagudvalgene har på begge deres novembermøder behandlet implementering af budget 2015-2018. Formålet har været at sikre, at alle udvalg er klar over udvalgets økonomiske rammer fra budget 2015 og frem.

Fagudvalgenes budgetter er påvirkede af:

  1. Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og 2014-2017
  2. Omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018
  3. Nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer - som skal løses indenfor det eksisterende budget

På møderne har udvalgene besluttet konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.

Derudover har udvalgene peget på hvilke områder og hvilke indsatser, administrationen skal arbejde videre med ift. at tilpasse udgifterne til udvalgets budget vedr. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer. Der kan arbejdes med disse frem til BO2 2015, men udvalgene har allerede nu drøfte mulige områder eller temaer, og besluttet hvilke som administrationen skal arbejde videre med.

Der er således sket en opdeling af udfordringerne i to, hvor fagudvalgene er blevet bedt om at beslutte konkrete tiltag, der skal sikre implementering af punkt 1 og 2, samt lægge retningslinier for det videre arbejde med implementeringen af punkt 3. Der skal ved BO2 2015 foreligge en samlet plan for fagudvalgenes tilpasning til budgettet.

De samlede budgetudfordringer er opgjort således



Tabellen giver den samlede oversigt over de omkostningsmæssige tilpasninger, der skal ske, før budgettet overholdes.

Herunder sker en opdeling af udfordringerne, hvor den første tabel viser udfordringer jf. punkt 1 og 2.

Manglende udmøntning af tidligere beslutninger, omprioriteringer og rammebesparelser i budget 2015-2018



I bilag 1 er vist hvordan fagudvalgene anbefaler at udmønte disse budgetreduktioner i konkrete tiltag.

Børneudvalgets udmøntningsforslag indebærer en reduktion af dagpasningsudgifterne, det betyder, at forældrebetalingen skal reduceres. Denne takstændring vil komme op efterfølgende som en separat sag.

Der er to udvalg, der ikke når udmøntningsmålene.

Børneudvalget indstiller til Økonomiudvalget at godkende, at en besparelse på 1,45 mio. kr. ikke skal udmøntes i 2015. Hvis Økonomiudvalget ikke godkender dette, vil udvalget udmønte efter "grønthøster" metoden. Børneudvalget mangler derudover at udmønte 0,5 mio. kr. i 2018.

Arbejdsmarkedsudvalget mangler at udmønte 0,4 mio. kr. i 2015 stigende til 0,9 mio. kr. i 2018. Det har ikke været muligt at udmønte besparelserne endnu, og det indstilles derfor at rammebesparelsen lægges ind under den besparelse, som skal findes i forbindelse med de vedtagede temaer - aktivering og administration. Det forventes ikke, at rammebesparelsen i sig selv bliver en udfordring efter gennemarbejdning af de forelagte temaer.

Herunder opgøres udfordringerne jf. punkt. 3

Udfordringer vedr. nye opgaver samt kendte opgaver, der ikke er budgetterede



Note: Udfordringerne på Økonomiudvalgets område vedr. tomgangshusleje og Genopretning af lejemål er angivet som et interval på i alt mellem 1,5 og 3,0 mio. kr. I denne tabel er medtaget en udfordring på 3,0 mio. kr.

Fagudvalgene foreslår, at imødegå ovenstående udfordringer gennem følgende tiltag:

Det tekniske Område

    • Jordforureningssager finansieres indenfor eksisterende anlægsbudget
    • Hegnssyn afholdes indenfor rammen - med den konsekvens at ressourcer på øvrige sagsområder reduceres
    • Drift, veje
    • Vand


Børneudvalget

    • Ændringer i strukturer på skoler og dagtilbud
    • Ændringer i tildelingsmodeller, herunder tildeling til ledelse
    • Ændringer i serviceniveau på området for den socialfaglige indsats


Social- og Sundhedsudvalget

    • Der vil blive arbejdet med muligheder for at tilpasse serviceniveauet, det vil ske via følgende:
    • Velfærdsteknologipuljen
    • Madservice
    • Kan/skal kataloget


Arbejdsmarkedsudvalget

    • Aktiveringsindsats og fokuseret økonomistyring
    • Administration og digitalisering


Økonomiudvalget

    • Ejendomsstrategi


Til Det Tekniske Områdes forslag om at lade de eksisterende jordforureningssager finansiere indenfor den eksisterende anlægsramme, kan administrationen tilføje, at sådanne sager tidligere ikke har været finansieret af udvalgets driftsbudget. Men samtidig kan det oplyses, at hele anlægsbudgettet i 2015 er disponeret til konkrete anlægsprojekter, så hvis anlægsrammen skal dække jordforureningen, betyder det derfor, at der enten skal reduceres i anlægsprojekterne eller at anlægsprojekter skal udskydes til senere år.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014


Økonomi
-


Miljøforhold


Høring


Bilag
Bilag 1: Fagudvalgene udmøntning af tidligere beslutninger samt omprioriteringer og rammebesparelser i budget 2015-2018 Dok.nr. 2014/39838 041.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

  1. at tage fagudvalgenes forslag til, hvordan de skal imødegå deres budgetudfordringer til efterretning vedr.:
    - omprioriteringer budget 2015-2018
    - rammebesparelsen budget 2015-2018
    - udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner - budget 2013-2016 og budget 2014-2017
  2. at tage fagudvalgenes forslag til hvilke områder og indsatser administrationen skal arbejde med i det videre arbejde ift. at imødegå nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer til efterretning
  3. at anbefale Byrådet at Børneudvalget skal fastholde den udmeldte budgetramme. Dvs. ikke at give Børneudvalget den ønskede tillægsbevilling på 1.450.000 kr. i 2015.
  4. at anbefale Byrådet at udgifterne til jordforureningssager principielt skal afholdes indenfor anlægsrammen. Der forventes jordforureningsudgifter i 2015 på 7,1 mio. kr. Administrationen vil, når afklaringen af jordforureningssagerne foreligger, komme med oplæg til, hvorledes dette kan finansieres indenfor anlægsrammen, dvs. hvilke anlægsprojekter der skal nedlægges, reduceres og/eller udskydes.



Beslutning
1.-2. Til efterretning.
3. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at besparelsen på 1.450.000 kr. fra 2015 overføres til og udmøntes af Børneudvalget i 2016, så der i 2016 samlet skal findes 6,65 mio. kr.
4. Tiltrådt anbefaling til Byrådet.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





305. 2. behandling. Ændring af styrelsesvedtægt - borgerrådgiver
00.22A00 - 2012/13759

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik Byrådets beslutning om ændring af styrelsesvedtægten f.s.v.a. indførelse af borgerrådgiverfunktion.

Sagen blev 1. behandlet på Byrådets møde den 24.11.2014, hvor Byrådet alene besluttede sagens overgang til 2. behandling.

Ved Byrådets 1. behandling forelå følgende sagsfremstilling:
"Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på Byrådets beslutning om overgang til 2. behandling.

På Byrådets møde den 26.5.2014 (pkt. 96 - sag 2014/16944) besluttede Byrådet, at den videre proces omkring etablering af en borgerrådgiverfunktion skulle afvente, at der i budget 2015-2018 blev afsat midler til funktionen.

Byrådet har på mødet den 6.10.2014 (pkt. 208) vedtaget budget for 2015 og overslagsårene. I budgettet er afsat 750.000 kr. pr. år til en borgerrådgiverfunktion.

Efter kommunestyrelseslovens § 65e, stk. 1, kan Byrådet i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalg eller Økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning. Borgerrådgiveren eller lederen af borgerrådgivningsfunktionen ansættes og afskediges af Byrådet.

Som følge af det ovennævnte forelægges forslag til ændring af Gribskov Kommunes Styrelsesvedtægt.

Det foreslås, at bestemmelse om borgerrådgiverfunktion indsættes i styrelsesvedtægten efter "Kapitel VI Vederlag m.v." som et nyt kapitel VII, som har følgende indhold:

"Kapitel VII
Borgerrådgiverfunktion


§ 22. Der etableres en borgerrådgiverfunktion, som hører under Byrådets administration.

stk. 2. Borgerrådgiveren yder vejledning og rådgivning til borgerne, jf. styrelseslovens § 65e og indenfor nærmere fastsatte rammer fastsat af Byrådet og bistår endvidere Byrådet med dets tilsyn og kontrolfunktion i forhold til udvalg, borgmester og administration samt varetager nærmere af Byrådet fastsatte opgaver om borgerrådgivning

stk. 3. Byrådet ansætter og afskediger borgerrådgiveren og fastsætter nærmere regler for dennes virksomhed."
Styrelsesvedtægtens Kapitel VII bliver til Kapitel VIII, og § 22 bliver til § 23.

Beslutter Byrådet ved 2. behandlingen på mødet den 15.12.2014 de ovennævnte ændringer, vil nærmere rammer og retningslinier for borgerrådgiverfunktionens opgaver og virksomhed blive udarbejdet i samarbejdet med borgerrådgiveren og forelagt til Byrådets beslutning."


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 186 af 19.2.2014) §§ 2, stk. 2 og 65e
Byrådets Forretningsorden § 6, stk. 1 og 2.


Økonomi
På det vedtagne budget er på Økonomiudvalgets ramme 390 - Politiske udvalg og administration afsat 750.000 kr./årligt i årene 2015-2018.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at beslutte den foreslåede ændring af styrelsesvedtægten (nyt § 22), og at ændringen træder i kraft 01.01.2015



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Indstillingen ved forelæggelsen hhv. den 17-11. og 24-11-2014:
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at anbefale Byrådet, at forslaget til ændring af styrelsesvedtægten overgår til 2. behandling i Økonomiudvalgets og Byrådets møder i december 2014

Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Anbefales.
Fraværende: Jannich Petersen

Byrådets beslutning den 24-11-2014:
Tiltrådt.
Fraværende: Susan Kjeldgaard


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





306. Etablering af Gribskov Erhvervscenter
24.00A00 - 2014/15366

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Erhvervs- og Turismeudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på godkendelse af ejeraftale og vedtægter, samt udpegning af to bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med den igangværende etablering af aktieselskabet Gribskov Erhvervscenter i partnerskab med Erhverv Gribskov.

På baggrund af anbefalinger fra Gribskov Erhvervsråd, Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget, besluttede Byrådet den 01.09.2014, at etablere Gribskov Erhvervscenter som et aktieselskab i partnerskab med Erhverv Gribskov. Principper ift ejerforhold og sammensætning af bestyrelsen blev behandlet af Økonomiudvalget 22.09.2014. Selskabet planlægges etableret, snarest muligt efter Byrådets godkendelse af ejeraftale og vedtægter, samt udpegning af to bestyrelsesmedlemmer.

Ejeraftale og vedtægter er udarbejdet i tæt samspil med repræsentanter fra Erhverv Gribskov og er vedlagt som bilag.

Ejeraftale og vedtægter
Ejeraftalen (bilag 1) omhandler de forhold som aktieselskabet "Gribskov Erhvervscenter A/S" stiftes under i forhold til at regulere Gribskov Kommune og Erhverv Gribskovs forhold som kapitalejere af selskabet. Aftalen har forrang for selskabets vedtægter, bestyrelsens forretningsorden og eventuelle samarbejdsaftaler mellem selskabet og aftalens parter.

De to parter ejer tilsammen 100 % af selskabets kapital, som udgør 500.000 kr. fordelt på 420.000 kr. til Gribskov Kommune (og dermed 84 % af stemmerne) og 80.000 kr. til Erhverv Gribskov (16 % af stemmerne).

Ligeledes indeholder ejeraftalen formalia omkring generalforsamling, bestyrelsens sammensætning , direktion samt, hvilke handle muligheder kommunen har i tilfælde af misligholdelse, tvister, ændringer af aftalen etc. (se mere nedenfor i punktet).

Vedtægter (bilag 2) omhandler de forhold som vedtægter og dagsorden, der skal benyttes ved selskabets generalforsamling, selskabets tegningsregler, revision samt de ovenfor nævnte emner såsom selskabets kapital og bestyrelsens sammensætning.

Udpegning af to bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen bliver på fem medlemmer, hvoraf Erhverv Gribskov udpeger tre medlemmer og Byrådet udpeger to medlemmer. Erhverv Gribskov får formandsposten.

Så længe kommunen er den største bidragsyder til selskabets drift - er kommunen sikret en bestemmende indflydelse på selskabet i det tilfælde, hvor den siddende bestyrelse måtte miste grebet om selskabets ledelse.

Administrationen anbefaler, at Byrådet udpeger de to byrådsmedlemmer til bestyrelsen.


Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 5 og 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010


Økonomi

Indføjet efter behandlingen i Erhvervs- og Turismeudvalget den 1. december 2014:
Kommunens kapitalindskud på kr. 420.000 afholdes af de midler på kr. 2 mio. til drift af erhvervscentret for 2015 aftalt som led i Budgetaftale 2015-18


Bilag
Bilag 1. Ejeraftale_færdigt udkast_261114. Dok.nr. 2014/15366 049
Bilag 2. Vedtægter_færdigt udkast_261114. Dok.nr. 2014/15366 048


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. At godkende ejeraftalen af 26.11.2014.
  2. At godkende vedtægterne af 26.11.2014.
  3. At udpege to Byrådsmedlemmer til bestyrelsen.

Ny indstilling indføjet i forbindelse med behandlingen i Erhvervs- og Turismeudvalget den 1. december 2014:

  1. At godkende ejeraftalen i overensstemmelse med udkast af 26.11.2014.
  2. At godkende vedtægterne i overensstemmelse med udkast af 26.11.2014.
  3. At udpege to Byrådsmedlemmer til bestyrelsen samt en suppleant for hvert Byrådsmedlem.
  4. At bemyndige borgmesteren og kommunaldirektøren til at foranledige, at selskabet stiftes på grundlag af beslutningerne i indstillingspunkt 1-3.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 01-12-2014:

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Tiltrådt. Erhvervs- og Turismeudvalget peger på Michael Bruun med Jørgen Simonsen som suppleant samt Anders Gerner Frost med Jan Ferdinandsen som suppleant
  4. Tiltrådt.


Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
1.-2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt med anbefaling om, at man peger på Kim Valentin i stedet for Michael Bruun.
4. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





307. Gilleleje: Salg af Vesterbrogade 56 (Pyramiden)
82.02G00 - 2013/15769

Sagsfremstilling
Sagen omhandler salg af den kommunale ejendom "Pyramiden" i Gilleleje, som har været udbudt i efteråret 2013. Seneste udvalgsbehandling var i marts 2014, hvor indstillingen var at annullere det tidligere udbud af juridiske årsager, samt igangsætte ny salgsproces for den del, som ligger vest for det gamle rådhus. Byrådet besluttede at annullere salget, men valgte at sende sagen til fornyet behandling i Plan- og Miljøudvalget i forhold til beslutning om at sætte ejendommen til salg igen.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som skal beslutte om man vil sætte ejendommen til salg efter den beskrevne procesplan. Derudover skal det besluttes om man vil godkende bilag 1, som beskriver de planlægningsprincipper, som tilbudsgivere så vidt muligt skal leve op til. Endelig skal det besluttes, om der skal bevilges en samlet ramme til markedsføring på 50.000 kr.

Særlig tilføjelse efter Økonomiudvalgets behandling den 22.09.2014
Økonomiudvalget valgte den 22. september 2014 at sende sagen tilbage til Plan- og Miljøudvalget med henblik på at få præciseret protokolleringen. Plan- og Miljøudvalget bedes på mødet den 3. november således mere tydeligt anbefale Økonomiudvalget og Byrådet en bestemt proces fremefter for salget af denne ejendom. Når sagen på denne måde sendes tilbage til fagudvalget ændres der ikke på administrationens indstilling, men i protokolleringen kan udvalget give udtryk for ønsker til salgsprocessen. Udvalgene og Byrådet kan således f.x. vælge mellem de 2 nedenstående processer for salget, som vil uddybes mundtligt på Plan- og Miljøudvalgets møde den 3. november.

Som den første mulighed kan Byrådet fortsat vælge en proces, som er beskrevet nedenfor, dog med en måneds forsinkelse. Her forestås salget af administrationen - dog indhentes en ekstern vurdering af eventuelle seriøse indkomne tilbud, inden tilbudene behandles politisk. Forkastes indkomne tilbud vil Byrådet kunne vælge at genudbyde ejendommen til foråret 2015, og her vil man eventuelt kunne vælge at benytte sig af ekstern mægler/rådgiver. Det anbefales, at vælge denne model, hvis udvalgene og Byrådet vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at Byrådet vil vælge at sælge på baggrund af en specifik ekstern vurdering af de indkomne tilbud. Dette såfremt den eksterne vurdering konkluderer at ét eller flere indkomne tilbud er attraktive i forhold til markedet og tilbudet i øvrigt lever op til de krav og ønsker, som Byrådet har til indholdet.

Som den anden mulighed kan byrådet vælge en anden proces, der fra starten er bygget op om et samarbejde med en ekstern mægler/rådgiver, som i videst muligt omfang er ansvarlig for salgsprocessen. Vælges denne model vil der skulle indhentes tilbud på den samlede salgsopgave, hvorefter markedsføringen ville kunne indledes til foråret 2015. En politisk behandling af de indkomne tilbud vil så kunne ske efter sommerferien 2015. Vælges denne model skal der bevilges en større økonomisk ramme til salgsprocessen - se nærmere under økonomiafsnittet nederst. Derudover skal der tilrettelægges en ny proces i samarbejde med den eksterne mægler/rådgiver. Det anbefales at vælge denne model, såfremt udvalgene og Byrådet vurderer, at Gribskov Kommune under alle omstændigheder vil skulle benytte sig af et samarbejde med eksterne mæglere/rådgiver, som skal forestå salget af denne ejendom.

Baggrund
Med et temamøde i december 2010 med Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget indledtes en proces omkring ejendommen Vesterbrogade 54-56, som i daglig tale kaldes Pyramiden. Efter temamødet arbejdede administrationen videre med en indledende undersøgelse af mulighederne for at etablere Gilleleje Bibliotek og Museum, som en del af Kulturhavnsprojektet i Gilleleje. Denne indledende undersøgelse blev præsenteret for Kultur- og Idrætsudvalget samt Økonomiudvalget i foråret 2011, hvor det blev besluttet at arbejde videre med forarbejderne til en flytning af bibliotek og museum. Byrådet vedtog den 17. juni 2013 at godkende processen for salget af Pyramiden inklusiv det gamle rådhus på Vesterbrogade 54. Den 2. september 2013 blev det endeligt besluttet at sætte den samlede ejendom til salg. Salget blev herefter annonceret i perioden fra d. 3. september 2013 til den 10. oktober 2013, som var deadline for at afgive tilbud.

Byrådet besluttede den 16. december 2013, at bemyndige administrationen til at gå i realitetsforhandlinger med en tilbudsgiver, der havde budt på ejendommen. Dog besluttede byrådet samtidigt, at det gamle rådhus ikke længere skulle indgå i et salg. I henhold til "Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme", der dog tale om en væsentlig ændring i forhold til det tidligere udbud, hvilket betyder at ejendommen skal genudbydes. På byrådets møde med den 31. marts 2014 var det derfor indstillet til beslutning at annullere det tidligere udbud, og at påbegynde ny salgsproces for den del, som ligger vest for det tidligere rådhus. Plan- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget tiltrådte indstillingerne med anbefaling om at bruge professionel bistand til markedsføring og salg. Byrådet valgte at følge indstillingen om at annullere det tidligere udbud, men valgte at sende beslutningen om udbud af Vesterbrogade 56 tilbage til fornyet behandling i Plan- og Miljøudvalget. I september 2014 besluttede Plan -og Miljøudvalget at tiltræde igangsætning af en nye salgsproces, men Økonomiudvalget besluttede at sende sagen tilbage til fornyet behandling

Nyt forslag til dokument med krav og ønsker
At det gamle rådhus ikke længere indgår i salget har ikke medført grundlæggende ændringer i dokumentet med forslag til krav og ønsker, som administrationen foreslår danner grundlag for det nye udbud. Ud over tekniske ændringer kan følgende ændringer dog fremhæves i forhold til det dokument, som dannede grundlag for det tidligere udbud:

  • det gamle rådhus indgår ikke længere
  • nyt kortmateriale skitserer den sydvestlige del af ejendommen, der er til salg
  • tydeligere beskrivelse af at kortet kun er en skitse, og at byder skal samarbejde med kommunen om den endelige grundstørrelse
  • små ændringer i formuleringer fremhæver ejendommens eksklusive karakter og de relativt åbne muligheder for benyttelsen fremadrettet
  • nyt layout fremhæver ejendommens attraktive beliggenhed
  • beskrivelse af bygningernes arkitektur
  • beskrivelse af overnatningskapacitet i Gilleleje-området


Dokumentet er retningsgivende for kommende bydere, når de skal forme et tilbud med et tilhørende projekt. Derudover er dokumentet retningsgivende for vurderingen af de tilbud, som kommunen modtager. Som "krav og ønsker"-dokumentet foreligger vil flere forskellige projekter kunne rummes inden for de rammer, som er beskrevet. Dermed gives mulighed for at potentielle investorer selv kan forme projekter, og det er så op til kommunen under tilbudsvurderingen, at vurderer hvilket tilbud, der samlet set giver den største værdi for kommunen. Dokumentet sætter således en strategisk ramme for arbejdet med arealet og for kommunens vurdering af indkomne tilbud.

Salgsproces frem til 2015
Processen frem til beslutning om frasalg af ejendommen er i hovedtræk planlagt som følger frem til februar 2015:

Aktivitet Periode
Idéindkaldelse Gennemført
Salgsmateriale udarbejdes

- herunder et særligt vigtigt dokument om "krav og ønsker" til byderne. 		Gennemført
Orientering til PMU og ØU (lukket punkt)
- samt oplæg til drøftelse af en række aspekter i forhold til salg af større ejendomme		 Gennemført august 2014
Politisk behandling af salgsmaterialet September 2014
Salget annonceres (udbud) Oktober 2014 - december 2014
Tilbud vurderes af administrationen Januar 2015
Ekstern uafhængig vurdering indhentes, såfremt det vurderes nødvendigt af administrationen Februar 2015
Politisk behandling af de indkomne tilbud Februar eller marts 2015
Endelig aftale om salg af ejendom (købsaftale) forhandles, hvis ikke alle tilbud forkastes Marts 2014 - april 2014
Politisk behandling af købsaftalens overordnede rammer Maj/juni 2015
Nyt plangrundlag Efter sommeren 2015 - aftales nærmere med køber
Rømning når bibliotek flytter til Gilleleje Kulturhavn Vinteren 2015/2016
Ejendommen overtages af køber Vinteren 2015/2016


Markedsføring
Ejendommen er en af kommunens bedst beliggende ejendomme, som appellerer til tilbudsgivere, der har erfaring og mulighed for at arbejde med større projekter med attraktiv beliggenhed. En markedsføring skal derfor være målrettet dette segment i markedet, hvilket skal hvile på en bredere markedsføring, der generelt højner kendskabet til at ejendommen er til salg. På grund af ejendommens eksklusive beliggenhed foreslås en markedsføringskampagne, som ligger på et relativt højt niveau, og som kan gøre det mere sandsynligt, at Gribskov Kommune modtager attraktive tilbud. Markedsføringskampagnen er ikke tilrettelagt i detaljer endnu, men har umiddelbart nedenstående hovedaktiviteter:

Aktivitet Periode
Salgsmaterialet lægges på kommunens hjemmeside og annonce sættes i lokale medier oktober 2014 - december 2014
Skilt ved ejendommen, som viser at ejendommen er til salg oktober 2014 - december 2014
Annoncering i udvalgte medier, som potentielle investorer benytter sig oktober 2014 - december 2014
Åben event ved ejendommen i december november eller december 2014
Direct Marketing målrettet potentielle investorer oktober 2014 - december 2014
Videoer på fx. youtube, som trækker nettrafik ind til kommunens annoncering på hjemmesiden oktober 2014 - december 2014



Lovgrundlag

  • Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
  • Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004
  • Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), jf. LBK 587 af 27.05.2013



Økonomi
En salgsindtægt vil som udgangspunkt tilgå byudviklingspuljen, dog kun under forudsætning af at den budgetterede effektivisering på driften af den samlede ejendomsramme er opnået - jvf. budget 2015-2018. Er dette ikke tilfældet vil salgsprovenu for dette salg tilgå kassebeholdningen.

Bliver der ikke afgivet bud, som Byrådet ønsker at antage, vil omkostninger til salgsprocessen blive konteret særskilt på byudviklingspuljens midler til drift.

De samlede udgifter til markedsføring skal betragtes som en investering, og skal derfor fratrækkes den samlede salgsindtægt efter salg er gennemført. De forskellige aktiviteter er ikke endeligt planlagt, men det vurderes, at en samlet ramme på 50.000 kr vil give muligheder for en markedsføring særskilt for denne ejendom. Vil der skulle indhentes en uafhængig ekstern vurdering før beslutning om salg, vil dette formentlig kræve en ekstra bevilling. Om det er nødvendigt at indhente ekstern vurdering af ejendommens værdi afgøres på et senere tidspunkt, når tilbud foreligger.

Såfremt kommunen i denne udbudsrunde ikke modtager tilbud, som er gode nok, kan man vælge at øge budgettet og hyre en ekstern mægler til en ny udbudsrunde. Udgifterne til ekstern mægler til at varetage denne type salgsopgaver forventes at ligge i omegnen af ca. 100-400.000 kr. Dette vil dog være op til forhandling med en mægler, og det vil typisk afhænge af den endelige salgspris samt den måde opgaven stilles på.


Bilag
Bilag 1(PMU 08.09.2014). Forslag til Krav og Ønsker. Dok. nr. 2013/15769


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at ejendommen Vesterbrogade 56 sættes til salg efter den beskrevne procesplan,
  2. at godkende de planmæssige krav og ønsker i bilag 1,
  3. at bevilge en samlet ramme på 50.000 kr til en særskilt markedsføring af ejendommen



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 08-09-2014:
1.-3. Anbefalingen tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
Sagen sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget mhp. at få en præcisering af protokolleringen i udvalget, ift. hvad der skal ske, hvis der ikke indgås aftale med en af de investorer, der er dialog med p.t., og hvor salget i så fald skal forestås af en ekstern erhvervsmægler.

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 03-11-2014:

  1. Tiltrådt, idet 2 eksterne mæglere vurderer ejendommen forud for, at den sættes til salg.
    Såfremt der ikke indkommer attraktive tilbud, sættes ejendommen til salg ved ekstern mægler.
  2. Tiltrådt, idet det vurderes hvor meget området kan bære ift. bebyggelsesprocent.
  3. De med salget forbundne omkostninger modregnes i provenuet.


Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Udsættes til Økonomiudvalgets møde 09.12.14.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Udsættes og tages op, når Ejendomsstrategien er besluttet.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





308. Seniorcenter i Gilleleje
29.00G00 - 2014/19222

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget drøftede på deres møde den 4. juni 2014 flere modeller for den fysiske placering af Seniorcenter Gilleleje og bad administrationen udarbejde et procesforslag for etablering af seniorcentret med afsæt i "det gamle rådhus" i Gilleleje.

Administrationen har kortlagt den nuværende brug af "det gamle rådhus" og udarbejdet forslag til en brugerinddragende proces, hvor det drøftes, hvordan idéen bag Seniorcenter Gilleleje kan spille sammen med de brugere og foreninger, der er i huset i dag.

Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at orientere om kortlægningen af brugen af "det gamle rådhus" og den brugerinddragende proces og træffe beslutning om at afsætte midler til at få understøttet koordinering af nye aktiviteter i "det gamle rådhus".

Tilføjet efter Økonomiudvalgets møde 22.09.14
Ved Økonomiudvalgets behandling af sagen den 22. september 2014 blev der efterspurgt yderligere undersøgelser. Som følge heraf er der tilføjet en passus til sidst i sagsfremstillingen vedrørende betingelserne for en aftale om anvendelse af "det gamle rådhus" til seniorcenter i foreløbig en to-årig periode. Aftalen er indarbejdet i nyt indstillingspunkt.

"Det gamle rådhus" i Gilleleje
Kortlægningen af brugen af "Det gamle rådhus" i Gilleleje viser, at huset i dag fungerer som Kultur- og Foreningshus. Huset stilles i dag til rådighed for alle godkendte foreninger i Gribskov Kommune jf. folkeoplysningsloven. Der er godt 10 foreninger, som bruger huset kontinuerligt, og derudover kan alle godkendte foreninger i Gribskov Kommune booke lokaler i huset, hvis det er ledigt. Huset bruges af såvel aftenskoler som lokale foreninger.

Center for Kultur, Fritid og Turisme har opsyn med huset og sørger for, at lokalerne er tilgængelige for foreningerne. Lokalerne stilles gratis til rådighed med el, vand, varme og rengøring. Foreningerne tilrettelægger selv deres aktiviteter. Fordelingen af de bookede tider ansøges i Center for Kultur, Fritid og Turisme/Idræt og Folkeoplysning, som fordeler sæsonlån en gang årligt efter folkeoplysningslovens regler. Enkeltlån kan bookes løbende hele året og godkendes af Idræt og Folkeoplysning.

Huset og lokalerne anvendes af foreninger næsten hver dag både i dag- og aftentimerne. Hvis huset skal rumme andre aktiviteter end de nuværende, vil det forudsætte en god dialog og koordinering med de nuværende brugere og Center for Kultur, Fritid og Turisme.

I dag benyttes huset bl.a. til Aktivitetsklubben Gilleleje, LOF Gribskov, FOF Nord, AOF Nord og Ældresagen Gilleleje. Desuden benyttes huset til Musikskolen, møder afholdt af Center for Kultur, Fritid & Turisme og Helsinge og Gilleleje biblioteker. Søren Kierkegaard fonden har mindestue på 1. sal, og vaskehuset bag ved hovedbygningen benyttes af Gilleleje Museum til rengøring og konservering af fund.

Planlagt renovering
Center for Ejendomsservice har planlagt og budgetteret med en renovering af de to køkkener i "Det gamle rådhus'" stueetage i 2015. Det forventes, at en renovering af begge køkkener vil tage ca. 1 måned, forudsat at det kan gøres samtidig.

Overvejelser ift. anvendelsen af "Det gamle rådhuset" som seniorcenter
I forhold til den videre proces omkring etablering af Seniorcenter Gilleleje bør der tages hensyn til de nuværende foreninger og brugere, som oplever at have et velfungerende brugerstyret aktivitetshus i "Det gamle rådhus". Huset og lokalerne er dagligt i brug. Forventninger til, hvad et Seniorcenter Gilleleje skal rumme af aktiviteter, bør afstemmes i en konkret dialog med brugerne og Center for Kultur, Fritid og Turisme. Det giver god mening at se på, hvordan nye aktiviteter kan integreres i den nuværende brug af huset, så det samlet kan fungere som et centralt samlingspunkt for en bred vifte af aktiviteter for ældre borgere.

Erfaringer fra andre kommuner i forhold til brugerstyrede aktiviteter
Administrationen har set på, hvordan andre kommuner tilrettelægger lignende brugerstyrede aktiviteter. Generelt vil et brugerdrevet senior-/ aktivitetshus basere sig på, at brugerne af huset påtager sig ansvaret for at drive huset. Der vil typisk være et brugervalgt brugerråd med ansvar for de daglige funktioner, aktiviteter og arrangementer. Den daglige drift vil indbefatte planlægning af daglige aktiviteter, lokaleudlån og drift af huset.

GrønnegadeCentret i Hillerød er et eksempel på et center drevet af frivillig arbejdskraft. Centret er i princippet brugerstyret, det vil sige, at frivillige arrangerer og varetager alle aktiviteter og arrangementer. Der er tilknyttet 170 frivillige. Centeret har en ansat leder og en cafeleder - begge på fuld tid. Hertil kommer en pedel, der er ansat på halv tid. De varetager alle administrative og organisatoriske opgaver og oplyser, at det er opgaver, som frivillige ikke vil påtage sig. Centret er ejet af Hillerød Kommune, og den overordnede drift varetages på Byrådets vegne af Ældre og Sundhed. Driften af Grønnegadecentret er baseret på brugerbetaling.

Gribskov Kommune støtter Gribskov Seniorcenter i Helsinge, som drives ud fra en vision om at give kommunens seniorer 60+ og førtidspensionister en aktiv og indholdsrig tilværelse med bl.a. kreativitet, idræt og positivt samvær. Gribskov Seniorcenter drives af en daglig leder (37 timer), en aktivitetsmedarbejder (25 timer) og en medarbejder, der varetager rengøring/ servicefunktioner (25 timer). I alt 2,37 årsværk. De årlige driftsomkostninger i Seniorcenter Gribskov i Helsinge udgør kr. 800.000 kr.

Opsummering
Et Seniorcenter i Gilleleje kan drives på forskellig vis. Erfaringer fra andre kommuner og Gribskov Seniorcenter i Helsinge viser, at det er oplagt at understøtte aktiviteterne i et seniorcenter, der er brugerstyret for at sikre ejerskab, og at aktiviteterne kontinuerligt er relevante for brugerne. Det kan også give god mening at etablere et brugerråd, der har ansvaret for planlægningen af de samlede aktiviteter.

Erfaringen fra andre kommuner og fra Gribskov Seniorcenter viser, at det er nødvendigt at have en gennemgående person, fx en aktivitetskoordinator, der dels kan løbe et nyt seniorcenter i gang sammen med brugerne og dels varetage administrative og organisatoriske opgaver.

Den videre proces
"Det gamle rådhus" anvendes i dag til en række foreningsbaserede aktiviteter. Målgruppen for disse aktiviteter er seniorer. Processen frem mod et samlet seniorcenter i "det gamle rådhus" skal tage afsæt i den nuværende brug af huset og sigte mod at afklare, hvordan andre aktiviteter kan integreres i "det gamle rådhus".

Som beskrevet ovenfor er det Center for Kultur, Fritid og Turisme, der står for driften af "det gamle rådhus", og stiller lokalerne til rådighed for foreninger jf. folkeoplysningsloven. En åben proces sammen med Center for Kultur, Fritid og Turisme skal sikre et fokus på samspillet mellem de nuværende aktiviteter og nye aktiviteter.

Der tilrettelægges en proces hvor der bl.a. afholdes dialogmøde med borgerne for at sikre en bred inddragelse af både de nuværende brugere af "det gamle rådhus", Ældrerådet, frivillige, seniorgrupper, foreninger, interessenter og borgere. Formålet med den brede brugerinddragelse er dels at få drøftet ønsker og visioner for, hvad et samlet seniorcenter/ aktivitetshus i Gilleleje skal indeholde, og hvordan det drives, og dels forhåbentligt får engageret lokale kræfter i at indgå i det videre arbejde med at forme det kommende Seniorcenter Gilleleje.

Processen startes op i september/ oktober 2014, hvor der inviteres til dialogmøde.

Administrationens anbefaling
Etablering af et seniorcenter i Gilleleje i "det gamle rådhus" skal ske i respekt for og i dialog med de nuværende brugere og foreninger for at sikre et godt samspil og integration af nuværende og nye aktiviteter. Med afsæt i erfaringer fra andre kommuner foreslås det, at der afsættes midler til en aktivitetskoordinator, der kan understøtte etablering af nye aktiviteter, der skal løbes i gang, og at de 400.000 kr., der er afsat på budgetaftalen for 2014-17, anvendes til at få startet seniorcenter Gilleleje op fx indkøb af inventar, åbningsreception og til en aktivitetskoordinator i 2014.

Tilføjet efter Økonomiudvalgets behandling af sagen den 22. september 2014:
Administrationen anbefaler, at "det gamle rådhus" anvendes som seniorcenter i foreløbig en to-årig periode med det forbehold, at såfremt for-projekteringen af skolebyggeriet i Gilleleje fører til, at der er behov for at anvende "det gamle rådhus" som skole i en periode, vil administrationen genhuse seniorcenteret i andre egnede lokaler i Gilleleje. Projekteringen vil være afklaret i løbet af 1. kvartal 2015.


Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79


Økonomi
Ansættelse af aktivitetskoordinator 300.000 kr. årligt. Finansieres på pulje til løft af ældreområdet 2015.

De årlige driftsomkostninger i ”Det gamle rådhus” i Gilleleje til el, vand, og varme er kr. 135.500 samt yderligere midler til vedligeholdelse. .

I budgetaftalen for 2014-17 er der afsat 0,4 mio. kr. til etablering af et Seniorcenter i Gilleleje.


Høring
Høringssvar afgivet på Ældrerådets møde den 1. september 2014:
"Ældrerådet støtter varmt administrationens anbefaling om at etablere et seniorcenter i Gilleleje. Ældrerådet er dog betænkelige ved placeringen i forhold til de eksisterende brugere".

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at anbefale Økonomiudvalget at tiltræde at anvende "det gamle rådhus" som seniorcenter Under forudsætning af, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Økonomiudvalget beslutter, at det gamle rådhus anvendes som seniorcenter, indstiller administrationen til Social- og Sundhedsudvalget

2. at tiltræde, at der i puljen Løft til Ældreområdet 2015 afsættes midler til en aktivitetskoordinator
3. at tiltræde, at de årlige driftsomkostninger i "det gamle rådhus" finansieres indenfor udvalgets egen ramme
4. at tage forslag til proces for brugerinddragelse til efterretning
5. at tiltræde at sende sagen til orientering i Kultur og Idrætsudvalget

Tilføjet efter Økonomiudvalgets møde 22.09.14
Administrationen indstiller, som følge af yderligere undersøgelser, der blev efterspurgt på Økonomiudvalgets møde den 22. september 2014

6. at det besluttes, at der etableres et seniorcenter i "det gamle rådhus" i foreløbig en 2-årig periode med det forbehold, at hvis ejendommen skal anvendes til andet formål, vil der ske genhusning i egnede lokaler.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 10-09-2014:

  1. Anbefalet
  2. Tiltrådt
  3. Ikke tiltrådt forudsat, at driftsomkostningerne fastholdes under Økonomiudvalgets ramme
  4. Taget til efterretning
  5. Tiltrådt


Thomas Elletoft fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
Udsættes til næste møde mhp. yderligere undersøgelser.

Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Udsættes til Økonomiudvalgets møde 09.12.14

Fraværende: Jannich Petersen, Flemming Møller.


Beslutning
Udsættes og tages op, når Ejendomsstrategien er besluttet.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





309. Ansøgning fra Gribskov Produktionsskole.
15.08Ø00 - 2014/43299

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at beslutte et ekstraordinært tilskud til Gribskov Produktionsskole, med baggrund i de i sagsfremstillingen beskrevne scenarier.

Baggrund
Gribskov Produktionsskole har d. 7. november 2014 rettet henvendelse til Gribskov Kommune med en ansøgning om et ekstraordinært tilskud til driften af produktionsskolen i 2014.

I slutningen af 2013 stod det klart, at Gribskov Produktionsskole havde økonomiske udfordringer, samt at disse udfordringer ville fortsætte ind i 2014.

På den baggrund gav Gribskov Kommune i slutningen af 2013, derfor Gribskov Produktionsskole et ekstraordinært tilskud på 350.000 kr. for at sikre den umiddelbare drift af skolen.

Siden situationen på Produktionsskolen blev kendt har skolens nye ledelse i samarbejde med Gribskov Kommune arbejdet hen i mod, at sikre en stabil drift af skolen og sikre et fyldestgørende overblik over Produktionsskolens økonomi.
Dette medførte, at det i foråret 2014 blev klart, at det var nødvendigt med et større årligt grundtilskud til skolen for at sikre den fremadrettede stabile drift.

På den baggrund besluttede Økonomiudvalget d. 16. juni 2014 (sag nr. 150) at fordoble grundtilskuddet til Produktionsskolen. Der blev endvidere orienteret om, at der fortsat forestod udredning af den økonomiske situation, samt at dette ville blive forelagt Arbejdsmarkedsudvalget efteråret 2014.

Denne udredning er nu færdig.

Skolens økonomiske situation - ultimo 2014
Gribskov Produktionsskolen har i 2014 arbejdet med at genoprette økonomien og skabe sig et overblik over konsekvenserne af den økonomiske situation.

På den baggrund vurderer produktionsskolen, at der ved udgangen af 2014 mangler likviditet på 900.000 kr. til at dække de merudgifter skolen har haft til hovedsageligt afskedigelser og forkert budgettering i forhold til elevantallet for 2014. Den videre drift af skolen i 2015 må derfor betegnes som yderst vanskelig.

Ses der bort fra underskuddet i 2014 kan det konstateres, at økonomien fra 2015 med det dobbelte grundtilskud vil være normaliseret med et fornuftigt årligt overskud, forudsat en forsvarlig økonomisk drift.

Ansøgning
På ovenstående baggrund sendte Gribskov Produktionsskole d. 7. november 2014 en anmodning til Gribskov Kommune om et tilskud på op til 900.000 kr.

I ansøgningen beskriver produktionsskolen 2 scenarier:

Scenarie 1 - tilskud på 900.000 kr.
Tilskuddet vil give Produktionsskolen en stabil likviditet pr. 1. januar 2015 og sikre afvikling af Produktionsskolens hensatte gældsposter. Produktionsskolen vil kunne starte på en frisk fra 1. januar 2015.
Den stabile situation vil give skolen mulighed fra 2015 og frem, at oparbejde en likviditet, der vil gøre driften af skolen stabil. Som det fremgår af økonomafsnittet kan skolen med fokus på stabil og sikker drift opnå et årligt driftsoverskud i omegnen af 350.000 kr.
Beløbet kan dels sikre likviditeten over de kommende år, og samtidig gøre det muligt, at skolen kan fokusere på den udvikling af skolen, der er nødvendig for, at den også i fremtiden vil være attraktiv for potentielle elever. Herunder også en række nødvendige investeringer i tiltag, der skal gøre at skolens elever bliver klædt på til at kunne starte på erhvervsskolen - eksempelvis undervisning i dansk og matematik.

Scenarie 2 - tilskud på 600.000 kr.
Et tilskud på 600.000 kr. vil hjælpe skolen således, at skolen kan få afviklet primære gældsposter, men skolens økonomi vil ikke blive konsolideret i forhold til det underskud, der er i 2014. Der vil således være en risiko for, at skolens økonomi igen bliver ustabil.

Det vil endvidere heller ikke være muligt for skolen, at foretage de investeringer, der skønnes nødvendige for at udvikle og gøre skolen attraktiv på både kort og lang sigt jf. scenarie 1.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune yder Gribskov Produktionsskole et tilskud på 900.000 kr. altså scenarie 1. Således det sikres, at skolen får ryddet fuldt op i den økonomiske situation i 2013 og 2014.
Tilskuddet vil sikre, at skolen - under hensyntagen til forsvarlig økonomisk drift - fremadrettet kan sikre skolens likviditet og stabile drift.

Produktionsskolen ses som en vigtig samarbejdspartner i arbejdet med at sikre de unge i Gribskov Kommune får en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Såfremt Arbejdsmarkedsudvalget beslutter sig til at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at yde tilskud til skolen anbefaler administrationen, at der knyttes følgende betingelser på tilskuddet:

  • Gribskov Produktionsskole forpligtiger sig til, at samarbejde med Gribskov Kommune, Center for Arbejdsmarked og Center for Koncernstyring om tilsyn med og styring af skolens økonomi i 2015 og 2016
  • I forbindelse med Arbejdsmarkedsudvalgets løbende budgetopfølgninger fremlægges samtidig også en budgetopfølgning fra Produktionsskolen i 2015 og 2016
  • Gribskov Kommune betinger sig, at tilskuddet gives under en forudsætning om, at Produktionsskolen og dens bestyrelse fremadrettet har fokus på at drive skolen således, at der udvises en forsvarlig drift og økonomistyring
  • Gribskov Kommune samtidig med tilskuddet ydes tilkendegiver, at produktionsskolen fremadrettet ikke skal forvente yderligere tilskud ud over de årlige grundtilskud



Lovgrundlag
LBK nr 456 af 23/05/2012, Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler, §9, stk. 1 og 6.


Økonomi
Finansiering
Scenarie 1:
Administrationen anbefaler, såfremt scenarie 1 vælges, at finansiere tilskuddet på følgende måde:

  • Den skyldige husleje eftergives som et ekstraordinært tilskud på i alt 550.000 kr. Beløbet finansieres via ejendomsrammerne i 2014. Den manglende indtægt er indregnet i det forventede resultat pr. 31.12.2014 og får derfor ikke yderligere konsekvens.
  • Der ydes et ekstraordinært tilskud på 200.000 kr. Beløbet finansieres via de 5 mio. kr. til ungeindsatsen, der blev besluttet som led i budgetforliget for 2015 - 2018. Konkret finansieres det af det afsatte budget på 1,5 mio. kr. i 2015. Anvendelsen af midlerne er endnu ikke fastlagt, hvorfor denne mulighed foreligger.
  • Slutteligt ydes et lån på 150.000 kr. Lånet foreslås afviklet som et 5-årigt annuitetslån med afdrag. Det foreslås desuden, at renten fastsættes til 1,64%, svarende til den rente, som Kommunen skal opkræve ifm. forrentning af indefrosne ejendomsskatter for 2015 (udmeldt af Indenrigs- og Økonomiministeriet). På den måde sikres det, at lånet gives på markedsvilkår. Med en tilbagebetalingstid på 5 år bliver den årlige ydelse 31.492 kr. Beløbet finansieres også via ungemidlerne jf. ovenfor.


Scenarie 2:
Administrationen anbefaler, såfremt scenarie 2 vælges, at finansiere tilskuddet på følgende måde:

  • Den skyldige husleje eftergives som et ekstraordinært tilskud på i alt 550.000 kr. Beløbet finansieres via ejendomsrammerne i 2014. Den manglende indtægt er indregnet i det forventede resultat pr. 31.12.2014 og får derfor ikke yderligere konsekvens.
  • Der ydes et lån på 50.000 kr. Lånet foreslås afviklet som et 5-årigt annuitetslån med afdrag. Det foreslås desuden, at renten fastsættes til 1,64%, svarende til den rente, som Kommunen skal opkræve ifm. forrentning af indefrosne ejendomsskatter for 2015 (udmeldt af Indenrigs- og Økonomiministeriet). På den måde sikres det, at lånet gives på markedsvilkår. Med en tilbagebetalingstid på 5 år bliver den årlige ydelse 10.497 kr. Beløbet finansieres også via ungemidlerne jf. ovenfor.


Konsekvenserne af finansieringsforslagene er således, at det ikke får en yderligere konsekvens for Gribskov Kommunes i 2014 end allerede forventet og at det for 2015 hvor der samlet anvendes 350.000 kr. ikke får konsekvens for andre prioriterede projekter vedr. ungeindsatsen, da midlerne endnu ikke er prioriteret.


Bilag
Bilag 1. ARB 26-11-14 Ansøgning om ex. tilskud til Produktionsskolen Dok.nr. 2014/43299 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at beslutte om udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at yde Gribskov Produktionsskole et ekstraordinært tilskud efter scenarie 1 eller scenarie 2


og såfremt scenarie 1 besluttes:

2. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at eftergive 550.000 kr. til husleje som et ekstraordinært tilskud finansieret af ejendomsrammerne i 2014,
samt: at yde et ekstraordinært tilskud til produktionsskolen i 2015 på 200.000 kr. finansieret af budgettet på 1,5 mio. kr. til ungeindsatsen,
samt: at yde et lån på 150.000 kr. i 2015. Lånet ydes på markedsvilkår, som et 5-årigt annuitetslån med afdrag og en rente på 1,64%.

eller såfremt scenarie 2 besluttes:

3. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at eftergive 550.000 kr til husleje som et ekstraordinært tilskud finansieret af ejendomsrammerne i 2014,
samt: at yde et lån på 50.000 kr. Lånet foreslås afviklet som et 5-årigt annuitetslån med afdrag. Lånet ydes på markedsvilkår, som et 5-årigt annuitetslån med afdrag og en rente på 1,64%

4. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at knytte de ovennævnte betingelser til en evt beslutning om at yde tilskud.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 26-11-2014:
Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende scenarie 1, samt at det i 2016 vurderes, om det skærpede kommunale tilsyn med produktionsskolen skal fortsætte.

Lone Birgit Halskov deltog ikke i behandlingen af sagen.
Jørgen Emil Simonsen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning
Arbejdsmarkedsudvalgets anbefaling tiltrådt, herunder det skærpede kommunale tilsyn med Produktionsskolen.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





310. Anmodning om ændring af Vestforbrændings kassekredit
13.00G00 - 2014/45662

Sagsfremstilling
Sagen forlægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Vestforbrænding ønsker at øge sin maksimumgrænse for kassekredit fra den nuværende på 42,5 mio. kr. til den maksimalt mulige, svarende til 113,7 mio. kr. Desuden ønskes grænsen for brug af de såkaldte REPO-forretninger øget tilsvarende. Ændring af grænse for kassekredit, og ændring af grænse for indgåelse af REPO skal godkendes i interessentkommunerne.

Vestforbrænding har benyttet de såkaldte REPO-forretninger siden maj 2012.

En REPO-forretning er "bytte af likviditet med værdipapirer". Konkret belåner Vestforbrænding sin obligationsbeholdning, i en nærmere fastsat periode, i stedet for alm. træk på kassekredit. Herved opnås flere fordele:

  • Renten er lavere end kassekreditrente, da obligationerne stilles som sikkerhed for lånet
  • Den såkaldte "Modpartsrisiko" minimeres.
  • Obligationsbeholdningen forrentes som normalt

Modpartsrisiko opstår ved indestående i banken på mere end ca. 750.000 kr. (100.000 EURO). Indestående for større beløb, vil gå tabt i tilfælde af bankkonkurs.

Derfor kan REPO-forretninger være et godt alternativt til almindelig brug af kassekreditkonto, hvor det indestående beløb kan svinge meget både over og under 0 kr.

Ved at placerer likviditet i obligationer i stedet for i banken fjernes risikoen for tab, da obligationsbeholdninger ikke berøres ved bankkrak.

Samtidig kan obligationsbeholdningen bruges som "kassekredit", ved belåning af obligationerne.


Lovgrundlag
I henhold til bestemmelserne i § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. må kassekreditten for bl.a. kommunale fællesselskaber maksimalt andrage 125 kr. pr. indbygger (i det kommunale fællesskabs geografiske område), hvilket pt. betyder, at maksimum på kassekredit udgør ca. 113,7 mio. kr.


Økonomi
Sagen får ingen direkte økonomisk konsekvens for Kommunen.


Bilag
Anmodning om ændring af Vestforbrændings kassekredit (dok nr. 2014/45662 001)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

  1. at bemyndige Vestforbrændings bestyrelse til løbende at kunne ændre Vestforbrændings kassekredit til det til enhver tid gældende maksimum (kassekreditreglen) i lånebekendtgørelsen og i øvrigt i overensstemmelse med Vestforbrændings vedtægt.



Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





311. Ramløse: Attraktivt lokalsamfund - projektforslag
17.00G00 - 2014/15422

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Indstillingens punkt 1. omhandler godkendelse af projektforslaget for Ramløse: Attraktivt lokalsamfund, herunder frigivelse af 13,7 mio. kr. af det samlede korrigeret budget på 17,1 mio. kr. til udførelsen af ombygningen. Indstillingens punkt 2 handler om, at de frigjorte bygninger overgår til Økonomiudvalget som en del af handlingsplanen for Ejendomsstrategien

Baggrund
Byrådet besluttede på mødet 23. juni 2014 at tiltræde Børneudvalgets beslutning af 2.06.2014 om at fastholde tidligere beslutning om at flytte Ramløse Børnehuse og Gribskov Specialbørnehave til nye lokaler på skolen samt gennemføre det inden for rammen af scenarie 2, der omfatter dagtilbud i Ramløse, Gribskov Specialbørnehave, skole/Fo afdeling af Nordstjerneskolen 0 - 6 kl., foreninger og lokalsamfund.
Der tages afsæt i det tidligere udarbejdede projektforslag præsenteret for Børneudvalget 05.11.2013, som nu er tilrettet i dialog med den lokalt nedsatte brugergruppe, ledelsesgruppen og medarbejderne. Bestyrelserne og lokale arbejdsgrupper er repræsenteret i brugergruppen.

Proces
Projektforslaget er således blevet til i dialog mellem rådgiver, ledere, medarbejdere, forældre og borgere i regi af den tidligere nedsatte lokale arbejdsgruppe suppleret med tovholdere fra de 4 lokale arbejdsgrupper, der blev nedsat på Ramløsedagen. Der har været afholdt tre brugergruppemøder, hvor det har været muligt at kommentere på og komme med input til projektforslaget og få sikret, at de ideer til udvikling af og interaktion med lokalsamfundet kan indeholdes eller sikres i en fremadrettet lokal proces. Hertil kommer møder i ledelsesgruppen og brugergruppemøder - de sidste for at sikre, at de i projektforslaget bygningsmæssige ændringer matcher lederes og medarbejderes ønsker, behov og ideer.

Resultat
Det vedlagte projektforslag er således i tråd med den lokalt formulerede målsætning om at skabe et miljø, hvor de fysiske rammer understøtter den pædagogiske røde tråd med fastholdelse af et 0 - 6 års førskoleområde og et skole/Fo område med selvstændige ledelser. Forslaget danner grundlag for et tæt samarbejde med det omgivende samfund om brug af de fælles værkstedsområder (værkstedshus), bibliotek, kantine og mødelokaler (fælleshus), "Kulturhus" samt udendørs legeområder.
Der er med idrætsforeningen skabt mulighed for, at der kan samarbejdes omkring løbestier og multibane. Der er endvidere indledt drøftelser omkring afklaring af muligheder for fælles køkkenfunktioner og effektiv udnyttelse af de samlede faciliteter.
Med naturgruppen er der aftalt videre drøftelser, som skal resultere i anlæggelse af en frugthave (pomet) på arealet op til skel til Frederiksværkvej samt udekøkken og køkkenhaver mellem bygning 5 og 6. Udearealerne skal fungere som legeområder for institutionerne, men skal også kunne benyttes af lokalbefolkningen.
Det er efter ønske fra foreningerne endvidere indarbejdet i løsningen, at de lokale foreninger kan udvikle sig i delvis egne lokaler i den eksisterende administrationsbygning. Bygningen skal dog kunne benyttes af andre herunder naturligt af skole/Fo og dagtilbud. Med "Kulturhuset" vil der være skabt muligheder for et nyt fællesskab foreningerne imellem med de synergier, der kan ligge i det, men også et forventeligt samarbejde i tråd med læringsreformen jvf. bilag 1

Projektforslaget er således projektgruppens bud på og ønsker til, hvordan bygningerne kan understøtte såvel læringsmiljøet og lokalområdet i Ramløse.

Projektforslag - Bygningsindretning for dagtilbud, skole og Fo jvf projektforslaget
Projektforslaget er således blevet til i en bred lokal dialog mellem rådgiver og interessenter. Det har været en stram arbejdsproces med mange møder, hvor det har været muligt at kommentere på og komme med input til projektforslaget.

I projektforslaget er det indarbejdet at bibeholde bygningen "Kastanien", der i dag er en del af Ramløse Børnehus. Bygningen indrettes til at huse vuggestue. Vuggestuegruppen er siden dens etablering i Ramløse Børnehuse vokset til 20 børn. Der er derfor skabt øget behov for vuggestueplads. Dagplejen, som i dag holder til i Blok 5, er i projektet tænkt ind sådan, at dagplejens legestue kan rummes i vuggestuen.
Blok 10 indrettes til børn i aldersgruppen 3-6 år, samt børn fra Gribskov specialbørnehave.

Blok 2 indrettes med lokaler, der størrelsesmæssigt er tilpasset rullende skolestart samt fleksible muligheder for holddeling.

Skolehuset, der i dag har til huse i de tidligere lærerboliger flyttes til blok 9, hvor der skabes større og mere hensigtsmæssige undervisningsfaciliteter for denne børnegruppe. Ved at flytte skolehuset til blok 9, gives der desuden mulighed for at udvide med mellemtrin, da der stilles flere kvadratmetre til rådighed.

I projektet er Fo'en samlet i en blok, blok 5, hvor alle faglokaler placeres. Midt i bygningen indrettes der et basislokale, et fast tilholdssted, til Fo'en med direkte adgang til skolekøkkenet. Der åbnes op i bygningen ved at nedlægge eksisterende depoter ud til gangarealet. Det giver overskuelighed og muligheder for at arbejde med og i grupper. Fo'en får med placeringen i Blok 5 direkte adgang til alle værkstedsfunktionerne.

Blok 6 indrettes til administration, kantine og bibliotek, som kan benyttes af både ansatte, børn og øvrige borgere i Ramløse. Det er derfor indarbejdet, at administrationsdelen kan aflåses fra de to øvrige funktioner, som er kantine og bibliotek, således at bibliotek og kantine kan benyttes uden for skolens åbningstider. Placering og indretning af biblioteket er drøftet med tovholderne for arbejdsgruppen omkring samarbejdet mellem skole- og folkebibliotek.

Frigjorte bygninger
Af projektforslaget fremgår ligeledes de bygninger, der ikke forventes brug. De frigjorte bygninger er Ramløse Børnehuses afdeling Lærken, Skolehuset (bygning 7) samt indskolingsblokken (bygning 4).
Den bygning, Gribskov specialbørnehave aktuelt er i, overgår til at være en del af Helsinge Børnehuse ultimo 2015, hvor Gribskov Specialbørnehave flyttes til Ramløse.

Den videre proces
Efter godkendelse af projektforslaget forventes projektet at følge denne plan:

Da det er mest fordelagtigt at samle projektering, udbud og udførelse for alle ombygninger,
der skal foretages i blokkene 1, 2, 5, 6, 9, 10 og 11, er tidsplanen komprimeret til at være opdelt i en projekteringsfase og en udførelsesfase.
Den rækkefølge ombygningerne udføres i vil give bedst mening iht. brug af lokalerne i forbindelse med ombygningerne.
Ombygningen starter i blok 1 og 2. I den periode, ombygningen forgår, flyttes undervisningen til henholdsvis blok 4 og blok 10, der begge pt. står ledige.
Dernæst fortsætter ombygningen af blok 5 og 6, hvilket betyder, at Fo'en kan forblive i blok 9,
indtil ombygningerne er færdige i blok 5, hvorefter Fo'en kan flytte til blok 5, som fremover vil
være Fo for både 0-4 klasse.
Efterfølgende ombygges blok 9 til skolehuset.
Som det sidste ombygges blok 10 og 11 til vuggestue og børnehave.

Tidsplan: Ramløse

2014 jan feb mar apri maj juni juli aug sep okt nov dec
Projekterings fase inkl. udendørs arealer
Hovedprojekt
Myndighedsprojekt
2015
Projekterings fase inkl. udendørs arealer
Hovedprojekt
Myndighedsprojekt
Udbud og Licitation
Kontraktforhandling
Udførelse
Udførelsesperioden
Ombygning blok 1,2,5,6
Ombygning blok 9
Ombygning blok 10 og 11
Mangelafhjælpning
Aflevering 22.12.2015



Lovgrundlag
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1


Økonomi
Estimatet for at etablere det samlede projekt i Ramløse er af rådgiver opgjort til 13.5 mio. efter prioriteringsdialog med rådgiver, administrationen og ledelsesgruppen. Projektet indeholder ud over en opgradering af daginstitutions-, skole- og Fo lokaler, en flytning af Gribskov Specialbørnehave, en udvidet vuggestuekapacitet til 20 børn, en flytning af skolehuset, hvor der er sikret plads til også at rumme mellemtrin, samt etablering af ramper, hvilket gør adgangen til skolehuset tilgængeligt for brugere med handicap, og en erstatning for den asfaltbane, der inddrages til legeareal for dagtilbuddet.
Projektet lever efter administrationens vurdering op til realiseringen af læringsreformen og tankerne om et attraktivt lokalsamfund.
Der skal dog afsættes midler til flytning og containerbrug undervejs og til slut i byggefasen. Administrationen vurderer dette til at koste ca. 200.000 kr.
Det indstillede samlede projekt udgør derfor 13.7 mio. kr.
Et ekstra honorar til udarbejdelse af dette ændrede projektforslag er indeholdt i de 13.7 mio. kr og udgør ca. 200.000 kr.

Projektet udbydes enten i en hovedentreprise eller i fagentrepriser. De ekstra arbejder, som det eventuelt ikke er muligt at indeholde i det samlede projekt, vil blive udbudt som tillægsydelser, så der er mulighed for at vælge dem fra eller til afhængig af licitationsresultatet.

Der søges om frigivelse af 13,7 mio. kr. af det samlede korrigeret budget på 17,1 mio. kr.
til udførelsen af ombygning - og etablering af dagtilbud på Nordstjerneskolens Ramløseafdeling iht. vedlagte projektforslag bilag 2.


Bilag
Bilag 1: Forslag fra foreningerne i Ramløse vedrørende etablering af et "Kulturhus" Doknr. 2014/15422 011

Læsevejledning: Bilag 2 består af 9 pdf filer - 1 fil med tekst og 8 filer med tegninger.
Bilag 2: BØR 24-11-14 Projektforslag Ramløse Doknr. 2014/15422 015


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at beslutte projektforslaget for Ramløse: Attraktivt lokalsamfund herunder at frigive 13,7 mio. kr. af det samlede korrigeret budget på 17,1 mio. kr. til udførelsen af ombygning og etablering af dagtilbud på Nordstjerneskolens Ramløseafdeling.
  2. at tiltræde, at de frigjorte bygninger i Ramløse overgår til Økonomiudvalget som en del af handlingsplanen for Ejendomsstrategien.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 24-11-2014:

  1. Anbefales med den tilføjelse at der i projektet skal arbejdes med handicapvenlighed.
  2. Anbefales.



Beslutning
1.-2. Børneudvalgets anbefaling tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





312. Kommissorium for temaudvalget Skoleudvalget
00.22A00 - 2014/38412

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på at anbefale Byrådet at godkende Skoleudvalgets kommissorium.

Byrådet besluttede den 27.10.14 at nedsætte §17, stk.4 udvalget 'Skoleudvalget' bestående af 7 medlemmer med virkning fra 1. januar 2015.

Skoleudvalget har som et §17, stk. 4 udvalg en forberedende og rådgivende funktion i forhold til de stående fagudvalg med afsæt i at arbejde med et helhedsorienteret perspektiv på skoleprojektet. Udvalgets opgaver er derfor alene rådgivende i forhold til de stående udvalg. Den rådgivende funktion betyder, at udvalget kan afgive anbefalinger og indstillinger til de stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.

Kommissorium for Skoleudvalget fremlægges her til godkendelse. Administrationen gør opmærksom på, at de i kommissoriet skitserede faser er en overordnet skitsering, og ikke udtryk for en faktisk planlægning af projektet. Selve projektplanlægningen bliver konkretiseret efterhånden som projektet går i gang og vil løbende blive justeret.

I forlængelse af dette foreslår administrationen, at Byrådet i 1. kvartal 2016 fastlægger Skoleudvalgets nærmere funktionsperiode.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 186 af 19.2.2014) §§ 16, stk. 7, 17, stk. 4, 25, stk. 1 og 3.


Økonomi
Der vil frem til den første budgetopfølgning i 2015 blive arbejdet med at finde en finansiering indenfor Økonomiudvalgets ramme til et driftsbudget for Skoleudvalget.

Administrationen gør opmærksom på, at etableringen af Skoleudvalget indebærer, at der ikke er midler (udvalgsvederlag og formandsvederlag) til samtidigt at etablere endnu et § 17. stk. 4, udvalg.


Bilag
Bilag: Kommissorium. Dokumentnr.: 2014/38412 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. At godkende kommissoriet for Skoleudvalget



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 24-11-2014:

  1. Anbefales godkendt med den ændring at skitse til tidsplanen strammes op, så udbudsmateriale udarbejdes i 2. kvartal, udbudsproces tilrettelægges i 3. kvartal, og kontrakten indgås i starten af 4. kvartal 2015.



Beslutning
Tiltrådt med bemærkning om at kontrakten indgås senest i slutningen af 4. kvartal 2015.

Fraværende: Poul-Erik Høyer





313. Bosætningsstrategi - proces og finansiering
01.11G00 - 2014/33956

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at bevillige midler til understøttelse af udarbejdelsen af Bosætningsstrategien.

Proces for bosætningsstrategien
Afsættet for bosætningsstrategien for Gribskov Kommune vil bygge på et grundigt vidensgrundlag, herunder udarbejdelse af analyser. Vidensgrundlaget tager dels afsæt i eksisterende projekter og derved analyser, dels udarbejdelsen af analyser som en del af bosætningsstrategi-projektet.

Herved opnås en synergi og vidensdeling mellem relevante projekter.

Processen er opdelt i 3 overordnede projektfaser:
1. Forberedelse af projektet
2. Udarbejdelsen af analyser
3. Udarbejdelsen af strategien

Bosætningsstrategien vil forventeligt blive politisk behandlet i juni 2015.

Finansiering
En del af vidensgrundlaget er en analyse af til- og fraflytters motiver for enten at flytte til Gribskov Kommune eller fraflytte kommunen. Analysen er specifik for dette projekt. For at gennemføre denne analyse og andre projektopgaver er der behov for en projektbudget på kr. 70.000. Af hensyn til projektets planlægning, anbefaler administrationen at det samlede budget finansieres af ØUs pulje til Strategisk Byudvikling i 2014.

Andre analyser, der indgår som en del af baggrunden for Bosætningsstrategien, gennemføres som en del af andre projekter og finansieres derigennem.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Projektbudgettet er estimeret til at være 70.000 kr. Administrationen indstiller, at udgiften finansieres af ØU pulje til Strategisk byudvikling for 2014.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

  1. at bevillige 70.000 kroner til projektet, finansieret af ØU pulje til Strategisk byudvikling for 2014.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-11-2014:
Anbefalingen tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





314. Strategisk plan for Gilleleje - proces og finansiering
01.11G00 - 2014/31490

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at godkende procesplan og bevilling af midler til ekstern rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af en strategisk plan for Gilleleje.

Plan- og Miljøudvalget besluttede den 08.09.14 at igangsætte arbejdet med en strategisk plan for Gilleleje. Den strategiske plan vil have fokus på både byens fysik, såsom planlægningen, arkitektur og trafik, og på byens liv, hvilket vil sige de sociale og kulturelle aktiviteter, der foregår indenfor rammerne af byens fysik.

Planen vil med afsæt i analyser fremskrive en vision for Gilleleje by og give konkrete handleanvisninger på identificerede udfordringer i byen. Den vil pege på hvilke tiltag, der vil have den største effekt for den ønskede udvikling af byen under hensyntagen til Gribskov Kommunes økonomiske råderum.

Udarbejdelsen af den strategiske plan vil således være et redskab i byrådets fremtidige arbejde med udviklingen af Gilleleje.

Proces for den strategiske plan for Gilleleje
Afsættet for den strategiske plan for Gilleleje vil bygge på en række analyser og data. Der vil være tale om analyser og data, dels som andre har udarbejdet qua andre projekter, eksempelvis potentialeplanen for Gilleleje udarbejdet for VisitNordsjælland, dels analyser og data, som administrationen udfører eller i et tæt samarbejde med eksterne rådgivere får udført. Der lægges op til et tæt samarbejde således at viden og kompetenceopbygning også bliver et delelement i opgaveløsningen. Herved opnås en synergi og vidensdeling mellem relevante projekter.

Det er administrationens vurdering, at organisationen ikke selv besidder de tilstrækkelige kompetencer, viden, erfaring og tid til alene at kunne gennemføre den dataindsamling og efterfølgende analyse der er nødvendig for arbejdet. Det vil derfor betyde et betydeligt kompromis med kvaliteten af videngrundlaget - og dermed også kvaliteten og effekten for det videre arbejde, samtidig med at det vil påvirke udførslen af andre kommunale opgaver. Administrationen anbefaler derfor, at analysearbejdet understøttes med hjælp fra ekstern rådgivning således at der sikres en effektiv og god kvalitet af analyserne indenfor den ønskede tidsplan.

Processen er opdelt i følgende overordnede projektfaser:
- 4 kvartal 2014: Øremærkning af eventuelle midler fra puljen til strategisk byudvikling
- 1. kvartal 2015: Kontraktindgåelse med eksternt konsulentfirma
- 1. kvartal 2015: Igangsættelse af interne & eksterne analyser
- 2-3. kvartal 2015: Samspil med interessenter og produktion af den strategiske plan
- 3. kvartal 2015: Forventelig politisk behandling

Finansiering
Der er knyttet en projektøkonomi op på udarbejdelsen af den strategiske plan for Gilleleje. En stor del af projektøkonomien relaterer sig til den del af af vidensgrundlaget, der omfatter eksterne analyser. De eksterne analyser vil særligt koncentrere sig omkring:

    • Rumlig analyse
    • Trafik- og parkeringsanalyse
    • Butiksstrukturanalyse i kobling til den rumlige analyse


Administrationen vurderer, at projektet bør have en et budget på 420.000 kr, hvoraf omkring 380.000-400.000 kr. anvendes til betaling for de eksterne analyser. Restbeløbet anvendes til projektrelaterede opgaver, herunder særligt med fokus på samspil med byens interessenter. Af hensyn til projektets planlægning, anbefaler administrationen at det samlede budget finansieres af ØUs pulje til Strategisk Byudvikling i 2014.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Administrationen vurderer, at projektet bør have en et budget på 420.000 kr, hvoraf omkring 380.000-400.000 kr. anvendes til betaling for de eksterne analyser. Restbeløbet anvendes til projektrelaterede opgaver, herunder særligt med fokus på samspil med byens interessenter. Administrationen indstiller, at udgiften finansieres af ØU pulje til Strategisk byudvikling for 2014.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at bevillige 420.000 kroner til projektet, finansieret af ØU pulje til Strategisk byudvikling for 2014.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-11-2014:
Udvalget anbefaler Økonomiudvalget at tiltræde indstillingen.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





315. Endelig vedtagelse: Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25, Tema Klimatilpasning
06.00P00 - 2013/35851

Sagsfremstilling
Endelig vedtagelse
Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25, Tema Klimatilpasning har været offentligt fremlagt i perioden 10.09.2014 til den 07.11.2014 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.

Baggrund
Udarbejdelse af Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25, Tema Klimatilpasning blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 03.02.2014 og godkendt til offentlig høring af Byrådet den 01.09.2014.

Planforslaget omfatter hele kommunen.

Planforslaget omhandler risikokortlægning og indsatsområder i forhold til oversvømmelser som følge af øget regn og havspejlsstigninger samt en handleplan for klimatilpasning. Med forslaget peges på geografiske områder, hvor indsatsen i forhold til oversvømmelser skal prioriteres og der gives et indledende bud på indsatser indenfor disse områder. Desuden angives mere strategiske indsatser, der kan gennemføres eller allerede er i gang.

Til orientering, er der ikke afsat midler målrettet klimatilpasning eller øget beredskab i Budgetaftale 2015-2018.

Hovedpunkter i indsigelser
Der er i perioden indkommet 1 indsigelse / bemærkning til planforslaget. Indsigelsen er fra Friluftsrådet Nordsjælland. Indsigelsen findes på sagen (Dok.nr. 2013/35851 154)

Hovedpunkterne i den indkomne indsigelse drejer sig om:

  1. Friluftsrådet ser mange potentialer for mere natur og bedre friluftsmuligheder gennem klimatilpasningsprojekterne - idékatalog er vedlagt
  2. Friluftsrådet opfordrer kommunen til, i samarbejde med Naturstyrelsen, at formulere en politik, der sikrer rekreative stiforløb i udsatte områder - navnlig i de kystnære områder.


Administrationen vurdering og anbefaling:
ad 1: Planforslaget vurderes allerede at beskrive fokus på synergi mellem friluftsliv og klimasikring. Det anbefales at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer i planforslaget, men at der kvitteres positivt for det fremsendte Idékatalog, samt at dette kan anvendes i det videre arbejde med klimatilpasning.
ad 2: Planforslaget indeholder et indsatsområde, der omhandler fortsat arbejde for at klimasikre og udvikle kysten. Administrationen vurderer, at mulighed for sikring af rekreative stier kan indgå i dette indsatsområde. Administrationen anbefaler, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslaget.

Administrationen anbefaler, at Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25, Tema Klimatilpasning vedtages endeligt uden ændringer.


Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), kap. 4, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.


Økonomi
-


Miljøforhold
Planforslaget er screenet i henhold til lov om miljøvurdering. Kommunen har på baggrund af screeningen besluttet, at forslaget ikke skal miljøvurderes. Beslutningen er offentliggjort 10.09.2014.


Høring
Se sagsfremstilling


Bilag
Planforslaget med tilhørende kort og redegørelse har været forelagt i forbindelse med godkendelse til offentlig fremlæggelse og vedlægges derfor ikke. Interesserede kan se materialet i protokol for Byrådets møde 01.09.2014, punkt 157.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet

  1. at Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, Tema Klimatilpasning vedtages endeligt uden ændringer.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-11-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





316. Endelig vedtagelse: Lokalplan for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv
01.00P00 - 2013/13478

Sagsfremstilling
Forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv og Kommuneplantillæg nr. 2 har været offentligt fremlagt i perioden 08.09.2014 til den 03.11.2014 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.


Baggrund
Forslag til Lokalplan 330.01 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 2 blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 27.11.2013. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i udviklingsplanen behandlet af Plan- og Miljøudvalget på samme møde.

Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 1b beliggende på Esbønderupvej øst for Mestervangen i Græsted. Planen skaber mulighed for, at udvikle området med blandet bolig og erhverv for miljøklasse 2 og 3 i tæt relation til eksisterende erhvervsområde, Mestervangen. Derudover er det lokalplanens formål, at overføre området til byzone og skabe en god overgang til omkringliggende landskab.

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet Tillæg nr. 2 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med lokalplanforslaget og fremgår som separat punkt på mødedagsordenen

Hovedpunkter i indsigelser
Der er i perioden indkommet 2 indsigelser / bemærkninger til planforslagene.

Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger/indsigelser drejer sig om:

  1. Lokalplanens afgrænsning
  2. Størrelsen på grunde og byggeri


Vedr. pkt. 1: Indsigelsen beror på en misforståelse om lokalplanens afgrænsning. Indsiger er underrettet.

Vedr. pkt. 2: Indsiger mener, at størrelsen på grunde og byggeri er for store ifht. hensigten i retningslinjer i Kommuneplan 2013-25 for Græsted. Administrationen vurderer, at området er udlagt som en naturlig udvidelse af Mestervangen, hvor der gennem udstykningsplanen er udviklet god fleksibilitet for varierede grundstørrelser. Ligeledes er der arbejdet med tæthed i byggeriet ved en højere bebyggelsesprocent, hvilket giver en større udnyttelse af det udlagte areal uden at gå yderligere på kompromis med omkringliggende bevaringsværdige landskab.

Administrationen anbefaler for pkt 1 og 2, at indsigelserne ikke medfører ændringer i planen.

Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag sammen med anbefalinger til ændringer.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (Planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013. § 13, §15, §16 samt §24,
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03.07.2013.e


Økonomi
-


Miljøforhold
Det er i forbindelse med lokalplanforslaget redegjort for, at lokalplanområdet ikke kræver miljøvurdering på baggrund af miljøscreening.


Høring
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden 08.09.2014 til den 03.11.2014. Forud for høringsperioden blev afholdt borgermøde med interessenter fra Mestervangen.


Bilag
Bilag 1 PMU 24.11.2014: Behandling af indsigelser lokalplan 330.01. Dok. nr. 2013/13478 067


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at Lokalplan 330.01 vedtages endeligt uden ændringer.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-11-2014:
Tiltrådt med en teknisk ændring idet §5.1 ændres til:
Der må ikke etableres direkte overkørsel fra den enkelte matrikel til Esbønderupvej. Vejadgang skal således ske via udlagt stamvej eller via tilstødende matrikel i Erhvervsområdet mestervangen.


Beslutning
Plan- og Miljøudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





317. Endelig vedtagelse: Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted.
01.02P00 - 2014/18172

Sagsfremstilling
Forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv og Kommuneplantillæg nr. 2 har været offentligt fremlagt i perioden 08.09.2014 til den 03.11.2014 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.



Baggrund
Forslag til Lokalplan 330.01 med tilhørende kommuneplantillæg nr.2 blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 27.11.2013.

Kommuneplantillæg nr. 2 for Kommuneplan 2013-25 omfatter matr. nr 1a og 1b.

Kommuneplantillægget skaber mulighed for at gennemføre Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv. Ligeledes er der i Kommuneplantillægget lagt op til følgende ændringer:

    • Udtager området fra 'udpegning som bevaringsværdigt landskab'
    • Højere bebyggelsesprocent
    • Tagets udformning og retning

Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med Lokalplanforslaget som fremgår som separat punkt på mødedagsordenen.

Hovedpunkter i indsigelser
Der er i perioden indkommet 2 indsigelser / bemærkninger til planforslagene, hvoraf et forhold vurderes at omhandle kommuneplantillægget

Hovedpunktet i den indkomne bemærkning/indsigelse drejer sig om:

    1. Bevaringsværdigt landskab

Vedr. pkt. 1: Indsigelse beror på, at området ikke skal undtages udpegningen som 'bevaringsværdigt landskab'.
Administrationen vurderer, at der arbejdes for den udpegning af Lopholm som i ft. Kommuneplan 2013-25 er, at "Nye erhvervsområder til blandet bolig og erhverv skal lokaliseres i forbindelse med erhvervsområdet Lopholm." Ligeledes er området Lopholm ikke berørt af de udpegninger, der ligger inden for særlig høj landskabelig værdi jf. landskabsanalysen beskrevet i kommuneplantillæggets redegørelse.

Administrationen anbefaler for pkt 1, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planen.

Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag sammen med anbefalinger til ændringer.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (Planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013. § 13, §15, §16 samt §24,
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03.07.2013.


Økonomi
-


Miljøforhold
Det er i forbindelse med høringsperioden redegjort for, at lokalplanområdet ikke kræver miljøvurdering på baggrund af miljøscreening.


Høring
Kommuneplantillægget har været i offentlig høring i perioden 08.09.2014 til den 03.11.2014.


Bilag
Bilag 1 PMU 24.11.2014: Behandling af indsigelser for Kommuneplantillæg nr. 2. Dok. nr. 2014/18172 014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet

  1. at Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 vedtages endeligt uden ændringer.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-11-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





318. Gebyrer for 2015 for virksomheders anvendelse af genbrugsstationerne
07.17G00 - 2014/41836

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Aftalen mellem Vestforbrænding og de 18 deltagende interessentkommuner i "Tilmeldeordningen for virksomheders betaling for adgangen til genbrugsstationerne" er, at Vestforbrændings bestyrelse godkender forslag til gebyrer for det kommende år, hvorefter kommunerne efterfølgende skal vedtage gebyrerne, for at disse er gyldige.

Statsforvaltningen har tidligere udtalt sig kritisk om de anvendte gebyrberegningsprincipper og der har været drøftelser mellem Vestforbrænding og Miljøstyrelsen. På den baggrund har der været gennemført brugerundersøgelser, der har afdækket, hvor ofte de forskellige bilkategorier benytter genbrugsstationerne, og hvad og hvor meget affald de medbringer. Tidligere års brugerundersøgelser har været inddraget i vurderingerne.
Vestforbrænding har haft en tæt dialog med Miljøstyrelsen. Dialogen er nu afsluttet med det resultat, at Miljøstyrelsen har anerkendt Vestforbrændings anvendte gebyrberegningsprincipper.

I Gribskov Kommune købte ca. 113 virksomheder årskort i 2014, det skal sammenholdes med små 6000 virksomheder i Gribskov Kommune.
I Vestforbrænding´s opland er der ca. 30.000 virksomheder, her er der solgt ca. 1700 årskort.

I forslag til gebyrer findes to hovedgrupper: sms-kunderne (engangsbesøg) og årskort-kunderne.

A: For sms-kunderne, der betaler for ét besøg ad gangen, er vurderingen, at personbiler har væsentlig mindre affald end tidligere registreret. Gebyret foreslås derfor nedsat fra 150 kr. til 100 kr., mens gebyret for kassevogne og ladvogne foreslås fastholdt på nuværende niveau.

B: For årskort er der samlet set registreret en mindre stigning i de afleverede mængder. Hvis der skelnes mellem håndværkere, anlægsgartnere o.lign. og øvrige virksomheder, er der stor forskel i affaldsmængder på de to kategorier. Håndværkere, anlægsgartnere o.lign. har i gennemsnit 60-180 % mere affald med end øvrige virksomheder.
Desuden vurderes det, at nogle virksomhedskategorier så godt som aldrig afleverer husholdningsaffald fra private husholdninger. Disse forhold har haft den indflydelse, at Vestforbrænding efter dialog med Miljøstyrelsen foreslår, at der for årskort oprettes flere gebyrkategorier, der i højere grad afspejler virksomhedernes faktiske belastning af genbrugsstationen.

Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere får deres egne to kategorier, idet de i gennemsnit medbringer mere affald end andre virksomheder. To ud af tre virksomhedsbesøg i årets undersøgelse tilhørte disse kategorier.
Det foreslås derfor at dele denne type virksomheder op i nedenstående grupper:

  • 1. Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere, der overvejende udfører opgaver som totalentrepriser eller overvejende udfører opgaver for andre virksomheder
  • 2. Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere

3. En tredje kategori er "Liberalt erhverv". Det anslås, at 80-90 % af virksomhederne i oplandet ikke er tilmeldt Tilmeldeordningen. En meget stor del af disse virksomheder vurderes at være helt små virksomheder med meget begrænset affaldsproduktion. Det formodes, at disse virksomheder i høj grad benytter sig af de løsninger, der finansieres af husholdningerne - uden at betale.
Efter dialog med Miljøstyrelsen foreslås det, at der oprettes et særligt årskort til denne kategori. Årskortet begrænses til maksimalt 8 årlige besøg og er kun til virksomheder, der benytter personbil. For at sikre at årskortet kun benyttes af små virksomheder, begrænses årskorttypen yderligere til virksomheder med højst 2 ansatte.

4. Den fjerde og sidste kategori er betegnet "Øvrige virksomheder". Denne udgøres af virksomheder, der er karakteriseret dels ved i gennemsnit at medbringe mindre mængder affald end håndværkere og dels ved principielt altid at medbringe erhvervsaffald.

Kontrol
Det er virksomhedens eget ansvar at få sig indplaceret korrekt med de korrekte kategorier og virksomhedens korrekte branchekode.
Det vil til enhver tid være de oplysninger, der kan trækkes via CVR, der vil være udgangspunktet for en eventuel stikprøvekontrol. Såfremt der måtte være tegn på forkert indplacering, vil Vestforbrænding rette henvendelse til virksomheden med henblik på korrekt indplacering og dermed korrekt betaling.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse om affald, nr. 1309 af 18/12/2012, § 57, 58, 59.


Økonomi
Udviklingen i gebyrerne for årskort i Tilmeldeordningen i perioden 2012-2014.

2012
Med - Uden trailer
Beløb i kr.		 2013 - 2014

Beløb i kr.
Personbil
4.800 – 6.700
1.600
Kassevogn
7.920 – 10.428
3.300
Ladbil
22.528 – 27.392
6.300



Forslag til gebyrer for 2015
Engangsbillet:

Personbil
Kr./besøg
Uden moms		 Kassebil
Kr./besøg
Uden moms		 Ladvogn
Kr./besøg
Uden moms
Alle virksomhedskategorier
100
150
200


Årskort:

Virksomhedskategori
jf. CVR		 Personbil
Kr./bil/år
Uden moms		 Kassebil
Kr./bil/år
Uden moms		 Ladvogn
Kr./bil/år
Uden moms
1. Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere* der overvejende afleverer erhvervsaffald
7.900
9.000
15.200
2. Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere*
4.800
5.400
9.200
3. Liberalt erhverv og tilsvarende** (0-2 ansatte)
Max. 8 besøg pr. år
800
4. Øvrige virksomheder end de ovennævnte ***
3.400
6.300
12.400



Farligt affald:

Alle biltyper
Uden moms
Alle virksomhedskategorier 36 kr. for hver 10 kg ud over de første 5 kg


(*) Ved ”Bygge- og anlægshåndværkere” forstås her:
Blikkenslagere, brolæggere, elektrikere, glarmestre, gulvlæggere, malere, maskinsnedkere, murere, snedkere, stenhuggere og tømrere samt andre virksomheder, der udfører tilsvarende arbejde.
Andre håndværkere henføres til kategorien ”Øvrige”.

(**) Ved ”Liberalt erhverv og tilsvarende” forstås her salg af serviceydelser som f.eks.:
Dyrlæge, læge, fysioterapeut, kiropraktor, tandlæge, psykologer, advokater, landinspektører, revisorer, ejendomsmæglere, translatører, arkitekter, rådgivere, undervisere, instruktører.

(***) Øvrige virksomheder er bl.a. produktionsvirksomheder, virksomheder der transporterer, opbevarer, bearbejder eller sælger produkter samt servicevirksomheder som f.eks.:
Fremstillingsvirksomheder, lagervirksomhed, transport, gartnerier, engroshandel, detailhandel, autoværksteder, rengøring, landbrug, fiskeri.
(samt ”Liberalt erhverv og tilsvarende”, med 3 eller flere ansatte)
(samt ”Liberalt erhverv og tilsvarende”, som har brug for mere end 8 besøg pr. år)
(samt andre håndværksvirksomheder end bygge- og anlægshåndværkere)


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at tiltræde at godkende forslag til gebyrer for virksomheders anvendelse af genbrugsstationerne for 2015.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 26-11-2014:
1. Tiltrådt

Fraværende: Susan Kjeldgaard


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





319. Etablering af et torv i Græsted
01.11G00 - 2013/30815

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på beslutning om udformning af et torv i Græsted, samt prioritering af udgifter til indretning af torvet.

Baggrund
Som del af områdefornyelsesprojektet 'Græsted i bevægelse', arbejdes der med delprojektet 'Etablering af et torv i Græsted'.

Områdefornyelsesprojektet er igangsat i juni 2014 efter at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter godkendte program for områdefornyelsen, der blev udarbejdet i 2013-2014 i samarbejde med Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og erhvervsforening.

Områdefornyelsesprojektet bygger i høj grad på initiativer og arbejdsgrupper under Græsted Borgerforening, herunder arbejde med planer for Græsted Torv.

Torvegruppen har formuleret et ønske om, at der etableres et torv i Græsted, der indbyder til ophold og aktivitet, og kan fungere som et mødested midt i byen.

Området i dag
Området er i dag et åbent anlæg med delvis beplantning, og fungerer ellers primært som parkeringsplads. Der er stoppested for busser og den tidligere busterminal, i den sydlige del af området, har kommunen indtil videre udlejet til en smørrebrødsbutik, kaldet 'Madterminalen'.

Trafik
Trafikmålinger viser at gennemsnitshastighed og trafikmængde ikke er specielt høj. Igennem projektforløbet har borgerne alligevel tilkendegivet, at den gennemkørende trafik mellem kroen og den nuværende p-plads er generende, og de oplever, at der er meget tung trafik.

Busruter
3 busrute kører i dag over tovet. Trafiktællinger viser, at der er et større antal passagerer, der stiger af og på ved torvet, end ved andre stoppesteder i byen.

Forslag til udformning af torvet
Designforslag
SBS's forslag til udformning af Bymidten og Torvet i Græsted har været fremlagt og præsenteret for borgerne, fra den 12. juni til den 28 august 2014, i det midlertidige 'byplanværksted' indrettet i et tomt butikslokale i Græsted.
Forslaget kan ses i Bilag 3: SBS Designforslag Græsted torv.
Kommentarer fra de besøgende kan læses på kommunens hjemmeside.

Teknisk skitseforslag
DJ & Co har udarbejdet to skitseforslag, der redegør yderligere for kørselsregulering og kørekurver ved to forskellige udformninger af torvet. Skitseforslagene kan ses i
Bilag 1: Skitseforslag S 1 Græsted torv og
Bilag 2: Skitseforslag S 2 Græsted torv.

Udkast nr. S 1 viser forslag til ombygning af Græsted Torv, hvor den eksisterende bygning bevares. Det eksisterende kørebaneareal indsnævres og ensrettes, så færdsel omkring Græsted Torv i praksis omlægges til en stor rundkørsel. I forslaget etableres en ny ekstra indkørsel med direkte adgang for tung trafik og turistbusser til præstegård og menighedshuset.

Udkast nr. S 2 viser forslag til ombygning af Græsted Torv, som mere eller mindre følger designoplæg udarbejdet af SBS rådgivning. Forslaget medfører at kørebanearealet mod syd skal udvides til ca. 7 m, hvorfor den eksisterende bygning på torvet skal fjernes. Trafikken afvikles som en forlægning af vejen syd om pladsen. I forslaget etableres en ny ekstra indkørsel med direkte adgang for tung trafik og turistbusser til præstegård og menighedshuset.

Faglig vurdering
Skitseforslag S 1
Ved forslag S 1 er bygningen 'Madterminalen' ikke i vejen for etableringen af torvet, men kan have funktion som cafe. Indkørsel til præstegården og menighedshuset kan ved forslag S 1, fortsætte som hidtil uden nødvendigvis at etablere en ny ekstra overkørsel. Sammenhængen med torvet og restauranter og skolen afbrydes dog fortsat af kørerbanen, og torvet kommer ikke til at være en væsentlig trafikdæmpende funktion i byen.

Skitseforslag S 2
Ved forslag S 2 bliver aktiviteterne på området mere sammenhængende med restauranter, butikker og skoleområdet, ved at arealet samles op til kroen og trafikken føres syd om torvet. Oplevelsen af et egentligt torv vil her være tydeligere. Endvidere vurderes vejgennemføringen syd om torvet, som trafikdæmpende på den gennemkørende trafik i byen. For at skabe plads til den dobbeltrettede trafik skal 'Madterminalen' nedrives, og mulighed for caféliv må etableres i en ny bygning, f.eks. ved at udleje en plads på torvet til en næringsdrivende, der opfører en pavillon til formålet.

Etablering af en ekstra overkørsel til præstegården og menighedshuset, vil forbedre tilkørselsforeholdene for busser til ejendommen, men vil også fordyre og forlænge torveprojektet, da godkendelse skal først indhentes hos Kirkeministeriet, Fredningsnævnet og Danmarks Naturfredningsforening, da en ny overkørsel kræver at et fredet elmetræ i præstegårdsalleen skal fjernes.

Forsyningsstik (el, vand og kloak)
Hvis 'Madterminalen' nedrives bør forsyningsstik bevares, så der gives mulighed for at placere en midlertidig café pavillon på tovet.

Belysning
Eksisterende vejbelysning kan bibeholdes.
Men gittermasterne med luftledninger er et forstyrrende element i oplevelsen af det nye torv og kan fjernes. Det vil dog kræve, at der tages stilling til, om der skal belyses på anden vis.

Trafik
En anderledes trafikafvikling omkring torvet er afgørende for en mere sikker oplevelse ved ophold i byrummet. Anlæg af torvet som én samlet plads vil medvirke til, at den tunge gennemkørende trafik i hovedgaden bliver reduceret.

Busruter
3 busruter skal omlægges, hvis torvet etableres med en ensrettet rundkørsel.
2 busruter skal omlægges, hvis torvet etableres med en dobbeltrettet vej syd om torvet.

Movia, som varetager busserne, vurderer at omlægningen umiddelbart ikke vil kræve ændring i køreplanerne.

Økonomi
Det økonomiske overslag fra DJ & Co på indretning og anlæg af torvet overstige de budgetterede midler. Etablering af ekstra overkørsel til præstegården og belægning af private arealer er medregnet i overslaget (fx. foran kroen).
Det kan derfor være nødvendigt at prioritere selve indretningen af torvet.

Elementer til indretning i foreslået prioriteret rækkefølge:

  1. Forberede forsyningsstik til pavillon.
  2. Forberede plantehuller.
  3. Plante træer og planter.
  4. Placere elementer som bænke, kunst, punktlys, plakatsøjler, springvand.
  5. Fjerne gittermaster på torvet.
  6. Anlægge ekstra indkørsel til præstegården og menighedshuset.
  7. Ny belægning fra vejskel og frem til husfacade.

Anbefaling
Samlet set anbefaler administrationen at udvalget vælger forslag S 2 og på baggrund af drøftelse, at beslutte den prioriterede rækkefølge vedrørende elementer til indretning af torvet.
Administrationen anbefaler endvidere, at der frigives 4 mio. af de budgetterede midler til anlæg i Græsted.


Lovgrundlag

  • Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), jf. LBK 587 af 27.05.2013.
  • Lokalplan nr. 16.3 for et centerområde i Græsted Bymidte
  • Lokalplan nr. 16.9 tillæg 1 til lokalplan 16.3
  • Bekendtgørelse af lov om offentlige veje



Økonomi
Områdefornyelse i Græsted har en samlet økonomiske ramme på 7,5 mio. kr, hvoraf 2,5 mio. kr. refunderes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i henhold til Lov om Byfornyelse og på baggrund af ansøgning om midler til Græsted fra Gribskov Kommune.

Gribskov Kommunes egenfinansiering af projektet udgøres af 4 mio. kr. til anlæg og 1 mio. kr. til administrative udgifter i projektets 5-årige forløb.

Der er til torvet afsat 4 mio kr. til anlæg, men i de udkast der ligger for begge scenarier er der angivet udgifter for mere end det budgetterede beløb. Detailprojektet sendes i projektudbud i totalentreprise, der er defineret og styret at den økonomiske ramme i kombination med krav til funktion og æstetisk.

Pengene er låst så tildeling er efter mest fordelagtige bud. Beskrivelse vægtes ud fra indfrielse af funktion og æstetik og selve indretning af torvet prioriteres.

Økonomien vedrørende anlægget af torvet afhænger af valg af løsning, samt valg af omfanget af den enkelte løsning.


Høring
Designforslaget har været fremlagt offentligt i det åbne byplanværksted over sommeren. Torvet opleves som plaget af tung trafik og indbyder ikke til ophold.

De to tekniske skitseprojekter har været yderligere til høring i Torvegruppen, Græsted Borgerforening, Græsted Menighedsråd og Græsted Kro. Hørringssvar kan læses i sin fulde længde i Polar.

Hovedessensen af kommentarene fra borgerne i Græsted retter sig imod et ønske om, hurtigst muligt at få etableret et egentlig torv, i retning af det som forslag S 2 og designforslaget lægger op til.

Borgerne lægger vægt på, at torvet bliver sammenhængende og ikke bliver afbrudt af kørende trafik. Ligeledes anses det som vigtigt at der bliver mulighed for, at der kan etableres en form for pavillon med udeservering på torvet.


Bilag
Bilag 1: Skitseforslag S1 Græsted torv (2013/30815 019)
Bilag 2: Skitseforslag S2 Græsted torv (2013/30815 020)
Bilag 3: SBS Designforslag Græsted torv (2013/30815 021)

Følgende bilag til denne sag er lukkede og kan alene findes i POLAR.

Bilag TEK 26.11.14: Anlægsoverslag for forslag S 1 (2013/30815 023)
Bilag TEK 26.11.14: Anlægsoverslag for forslag S 2 (2013/30815 024)
Høringssvar fra Torvgruppen (2013/30815 016)
Høringssvar fra Græsted menighedsråd (2013/30815 015)
Høringssvar fra Græsted Kro (2013/30815 018)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg og Økonomi Udvalget, at anbefale Byrådet:

  1. at beslutte skitseforslag S 2 iværksat.
  2. at beslutte prioritering af elementer til indretning af torvet.
  3. at der frigives 4 mio. af de budgetterede midler til anlæg i Græsted.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 26-11-2014:

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt, administrationens prioritering af elementer (1-7).
  3. Tiltrådt

Fraværende: Susan Kjeldgaard


Beslutning
1.-3. Teknisk Udvalgs anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





320. Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område
06.03P00 - 2014/42607

Sagsfremstilling
Kredsen af nordsjællandske borgmestre har drøftet mulighederne for samarbejde mellem forsyningsselskaberne. Det foreslås, at kommunerne iværksætter en analyse af mulighederne for samarbejder mellem forsyningsselskaber i det nordsjællandske område. Sagen skal besluttes i Byrådet og behandles parallelt i byrådene i de øvrige Kommuner.

Baggrund
Forsyningssektoren i Danmark er efter en periode med etablering og udbygning nu inde i en fase præget af behov for forandring og konsolidering. Der vil sandsynligvis være færre selskaber på sigt. De statslige benchmark og krav om effektiviseringer presser allerede i dag en del selskaber, mens andre har en forholdsvis robust økonomi. Som virksomhedsejere er der behov for at kommunerne følger denne udvikling tæt og forbereder de beslutninger, der skal sikre forbrugerne den bedste og billigste forsyning på længere sigt.

Der er foretaget en del analyser og statslige evalueringer af forsyningsområderne og i øjeblikket er der overvejelser i gang om eventuelle lovrevisioner. Det er blandt andet påvist, at forsyningssektoren samlet set indeholder et stort effektiviseringspotentiale. Det forventes således, at de statslige krav om fortsatte effektiviseringer af selskabernes opgaveløsning fastholdes. Dette gælder især vandsektoren; mens også energi- og fjernvarmesektoren er under pres. Nogle af de kommunalt ejede selskaber kan få vanskeligt ved at realisere effektiviseringspotentialet alene, og det er en generel opfattelse i sektoren, at det vil kræve samarbejder og sammenlægninger.

For vand- og spildevandsselskabernes vedkommende er det vurderingen i branchen, at der på sigt vil være væsentligt færre selskaber end i dag. Et af de store selskaber på Sjælland var Københavns Energi, som har fusioneret 8 omegnskommuners vandselskaber ind i KE og dannet Hovedstadens Forsyning (Hofor). Det nye Hofor har således i dag en størrelse der gør det til det dominerende selskab på Sjælland. Med til billedet af den sjællandske forsyningssektor i opbrud, hører også at der er gennemført en fusion af to store rensningsanlæg i København og dannet Danmarks største spildevandsrensningsselskab Biofos.

Endelig har en gruppe på 9 kommuner omkring Roskilde netop fået foretaget en fælles analyse af muligheder og potentiale ved en sammenlægning af deres forsyningsselskaber.

Kommissorium
På denne baggrund har de 6 borgmestre i kommunerne Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner ladet udarbejde et kommissorium for en analyse af fordele og ulemper ved forskellige samarbejds- sammenlægningsmodeller i det nordsjællandske område. Kommissoriet er vedlagt i bilag.

Det fremgår af kommissoriet, at der er tale om en analyse, som skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med eventuelle samarbejdsmuligheder. Det står således den enkelte kommune frit for at vælge, om man på baggrund af analysens resultater vil vælge at gå videre i en samarbejdsproces eller lade være.

Det fremgår ligeledes, at første skridt efter den politiske behandling af kommissoriet i byrådene i 6-kommune-samarbejdet er, at hver af kommunerne Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Ballerup inviteres til at deltage i analysen.

Analysen udføres af et konsulentfirma indenfor en tidsramme på 6 måneder efter beslutning om igangsættelse, og en økonomisk ramme på 500.000 kr., som afholdes af de deltagende kommuner i fællesskab.

Organisering
Arbejdet med analysen styres af en politisk styregruppe bestående af borgmestrene i de deltagende kommuner samt i det daglige en arbejdsgruppe bestående af de ansvarlige direktører i de deltagende kommuner.

Det bemærkes, at det er byrådene som ejere af forsyningsselskaberne, der har kompetencen til at beslutte, hvorvidt der skal arbejdes med analyse af sammenlægningsmuligheder og i givet fald videre med egentlige sammenlægninger. Der planlægges mindst et fællesmøde for direktører i kommunerne og direktører for de berørte forsyningsselskaber. Det fremgår endvidere af kommissoriet, at den enkelte kommune selv fastlægger en lokal proces for at orientere/inddrage eget forsyningsselskab
.

Lovgrundlag
-


Økonomi
Gribskov Kommunes andel af udgifter til analysen afholdes inden for konto 390 'Politiske udvalg og administration'


Høring
I Gribskov Kommune foregår løbende dialog mellem Kommunen og Gribvand på såvel politisk som administrativt niveau.
Derudover bør de private vand- og fjernvarmeværker orienteres om analysen og eventuelle resultater.


Bilag
Bilag TEK 261114 - Kommissorium for analyse af samarbejdsmuligheder (2014/42607 008)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at

  1. Gribskov Kommune deltager i analysen om samarbejdsmuligheder
  2. Kommissoriet for analysen godkendes
  3. Forsyningsvirksomhederne orienteres om analysen



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 26-11-2014:
1. - 3. Tiltrådt

Fraværende: Susan Kjeldgaard


Beslutning
1.-3. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





321. Gribvand - takster, vejbidrag og betalingsvedtægt
06.03Ø00 - 2014/32969

Sagsfremstilling
Gribvands bestyrelse har på sit møde den 18. november 2014 truffet beslutning om investeringsplan og takster for 2015 samt om en revideret betalingsvedtægt.
Denne sag lægger op til byrådets godkendelse af takster og betalingsvedtægt.

Gribvand vil præsentere bestyrelsens beslutning når sagen forelægges Økonomiudvalget.

Kloakforsyningen
Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om prisloft for 2015. Bestyrelsen har besluttet fuld udnyttelse af prisloftet, hvilket er i overensstemmelse med Kommunens ejerstrategi for Gribvand. I nedenstående tabel ses forslag til takst for 2015 sammenholdt med prisloft og takst for 2014

Takster for afledning af spildevand til kloak (Alle beløb er kr / m3 excl moms):

Trin 1
Mindre kunder
(0-499 m3)		 Trin 2
Store kunder
(500-19999 m3)
2014 prisloft
43,02
41,30
2014 besluttet takst
41,61
39,94
2015 forslag til takst
41,99
38,63



Tømningsordningen
Tømningsordningerne skal hver for sig, hvile i sig selv økonomisk. Omsætningen skal justeres for inddækning af overskud/underskud for foregående år. Taksten skal dække indsamling, kørsel, behandling og administration.

Tømningsordning for bundfældningstanke
2014
2015
  Ekskl.moms Ekskl.moms
Bundfældningstank - rutetømning ved KSA
550,00
528,00
Tømning, kørsel og behandling af slam = kr. 375,00    
Administration = kr. 175,00 pr. ejendom (2015: kr. 153,00)    
Bundfældningstank - ekstra tømning ved KSA
575,00
553,00
Tømning, kørsel og behandling af slam = kr. 400,00    
Administration = kr. 175,00 pr. ejendom (2015: kr. 153,00)    
Bundfældningstank - tømning med lille vogn eller traktor
1010,66
945,48
Tømning og kørsel = kr. 420,00    
Behandlingsbidrag = kr. 415,66 (2015: kr. 372,48)
Administration = 175,00 (2015: kr. 153,00)		    
Tillæg    
Tillæg for forgæves kørsel
200,00
200,00
Tillæg for slangelængde udover 60 m pr tømning
95,00
95,00
Tillæg for håndtering af dæksler for tunge dæksler
100,00
100,00
Tillæg for ekstra SMS varsling én eller to dage før tømning
20,00
20,00
Tillæg for tømning på ejendomme med SPD- svinebesætning
500,00
500,00
Tømningsordning for samletanke    
Samletanke transport
414,64
392,44
Behandling af spildevand = kr. 239,44    
Administration = kr. 175,00 pr. ejendom (2015: kr. 153,00)    
Behandlingsbidrag for samletanke, variabelt bidrag, kr. m3
15,83
7,80
Samletanke transport - ordinær tømning på 2,5 mᶟ
400,00
400,00
Samletanke transport - Akut tømning på 2,5 mᶟ
1.250,00
1.250,00
Tillæg pr. efterfølgende m3 over 2,5 m3 ved ordinær tømning
50,00
50,00
Tillæg for slangelængde udover 60 m pr tank
95,00
95,00
Tillæg for håndtering af dæksler for tunge dæksler
100,00
100,00
Modtagelse af spildevand udenfor tømningsordning    
Septisk slam fra køkkenbrønde, sivebrønde
415,66
372,48
Spildevand fra toiletvogne og pumpebrønde, spildevand fra andre kommuner kr./m3
15,83
7,80



Vejbidrag
Ud fra investeringsplanen beregnes et vejbidrag for afledning af vand fra kommunale og private veje. Bidraget er beregnet til 3.680.000 kr for 2015 ud fra de planlagte anlægsprojekter til regnvandsafledning fra by-områder. Bidraget skal betales af Gribskov Kommune, som p.t. deltager i et fælleskommunal retssag om baggrunden for beregningen af vejbidrag. Kommunen har de foregående år betalt vejbidrag på baggrund af afgørelser fra forsyningssekretariatet og med forbehold for udfaldet af sagen.

Betalingsvedtægt
Nye regler om særbidrag træder i kraft fra 2015. Det har gjort det nødvendigt at revidere betalingsvedtægten igen i år. Ved revisionen har man desuden indarbejdet nogle mindre justeringer:

  • Præcisering af anvendelsesområdet i punkt 1
  • Ledningsbrud – vi har åbnet muligheden for at imødekomme ansøgninger en anelse i punkt 5.2.2.6. Selvrisikoen er øget fra 20 m3 til 50 m3.
  • Flyttemeddelelse – vi har indsat en bestemmelse i punkt 12 om, at flyttemeddelelse skal gives via hjemmeside – ellers gebyr ift. takstblad
  • Præciseringer i punkt 7.1.1 og 7.1.2.
  • Ændret/slettet dato for vedtagelse og ikrafttræden i punkt 13. Skal udfyldes endeligt med dato for kommunal vedtagelse.
  • Indsat henvisning til bilag 5 i punkt 14


Forslag til revideret betalingsvedtægt er vedlagt som bilag. Nyt særbidrag fremgår af afsnit 5.2.3. Særbidraget forventes at være relevant for to virksomheder i Gribskov Kommune.

Hvis folketinget vedtager det fremsatte lovforslag om afdragsordninger for ejere, som har fået påbud om forbedret spildevandsrensning vil der blive behov for at betalingsvedtægten revideres igen i foråret. Lovforslaget blev fremlagt for Teknisk Udvalg den 8. oktober 2014 ifm. statusredegørelse vedr påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Vurdering
Byrådet skal ved sin godkendelse - den såkaldte legalitetskontrol - påse, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med lovgivningen, d.v.s. at hvile i sig selv-princippet overholdes. Gribvand oplyser, at taksterne er beregnet af revisionsfirmaet Deloitte i overensstemmelse med betalingsloven. Den foreslåede takst svarer til prisloftet hvilket er i overensstemmelse med Kommunens ejerstrategi for Gribvand. Administrationen kan dermed anbefale Byrådet, at taksterne godkendes.

Administrationen vurderer, at Kommunen bør godkende Gribvands forslag til ny betalingsvedtægt til ikrafttrædelse 1. januar 2015.

Gribvand oplyser at man vil ændre på afregningsperioderne. Administrationen vurderer, at det er selskabets egen beslutningen inden for rammerne af selskabets vedtægter.


Lovgrundlag
Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12/6-09, Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Formålet med Betalingsloven (jf.§1) er at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder dækning af miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover skal der tages hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler.
Ifølge Betalingsloven § 3 skal spildevandsselskabet fastsætte takster én gang årligt under hensyntagen til det udmeldte prisloft. Taksterne skal godkendes af den kommune, hvor selskabet ligger.

Prisloftet fastsættes af et statsligt prisloftsekretariat, jf. § 6 i vandsektorloven.

Ifølge Betalingslovens §3 skal Gribvand lave en vedtægt om betalingsordning for kloakforsyningen og tømningsordningerne. Vedtægten skal godkendes af Kommunen.


Økonomi
Vejbidrag på 3.680.000 kr for 2015 skal betales af konto 31060; administration af vejområdet

Høring
Takster og betalingsvedtægt er vedtaget af Gribvands bestyrelse den 18. oktober 2014.


Bilag
Bilag 1 TEK 261114 - Betalingsvedtægt 2015 (2014/32969 008)
Bilag 2 TEK 261114 - Takstblad 2015 for kloakforsyningen (2014/32969 009)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

  1. godkende taksterne for kloakforsyningen i 2015
  2. godkende taksterne for tømningsordningerne i 2015
  3. godkende revideret betalingsvedtægt til ikrafttrædelse 1. januar 2015
  4. vejbidraget for 2015 tages til efterretning og indarbejdes i Kommunens budget



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 26-11-2014:
1.- 4. Tiltrådt

Fraværende: Susan Kjeldgaard


Beslutning
1.-4. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





322. Tillæg nr. 2 til Gribskov Kommunes spildevandsplan - kloakering af Bavne-Ager, Gilleleje
06.00P00 - 2014/31164

Sagsfremstilling
Sagen er til beslutning i Byrådet.

I takt med byggemodning af området ved Bavne-Ager, Gilleleje, skal området offentligt kloakeres.

Vedlagte tillæg til spildevandsplanen, der er lavet i samarbejde med Gribvand Spildevand A/S, foreslår at Gribvand separatkloakerer området i takt med, at behovet opstår som følge af byggemodning.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.


Økonomi
Kloakeringen sker indenfor Gribvand Spildevands A/S budget


Miljøforhold
Området som tillægget omhandler er inkluderet i screeningen efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer af den gældende spildevandsplan for Gribskov Kommune 2013-2017.

Miljøscreeningen har været i høring hos Naturstyrelsen, der ikke har haft kommentarer


Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.


Bilag
Tillæg nr. 2 til spildevandsplanen - kloakering af Bavne-Ager (2014/31164 008)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde at:

  1. tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring
  2. tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer svar i høringsperioden
  3. planforslaget ikke skal miljøvurderes



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 26-11-2014:
1.- 3. Tiltrådt

Fraværende: Susan Kjeldgaard


Beslutning
1.-3. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





323. Frigivelse af anlægssum til ombygning af Skærød Genbrugsplads
07.00G00 - 2013/31760

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på anbefaling til Økonomiudvalget om indstilling til Byrådet.

Da Teknisk Udvalg holder ekstraordinært møde umiddelbart før Økonomiudvalgets møde kan de nødvendige materialer i form af Teknisk Udvalgs anbefaling først være til rådighed på Økonomiudvalgets møde.

Med baggrund i byrådets indstilling d. 17.06.2013 og Teknisk Udvalgs beslutning 08.10.2014, fremsendes beslutningsforslag vedr. frigivelse af anlægsmidler til udbygning af Skærød Genbrugsplads.

Forslaget fremsendes med henblik på en præcisering af beløbsrammen til at omhandle hele anlægsprojektet.

Den samlede anlægsbevilling udgør 5.800.000,- og arbejderne omhandler det reducerede anlægsprojekt jvf. dispositionsforslaget samt etablering af ny mandskabsbygning.

Anlægsarbejderne er igangsat på baggrund af tidligere beslutninger, herunder inddragelse af erfaringer fra ombygningen af Højelt Genbrugsplads.
Af hensyn til gennemførselen af hele projektet ønskes den endelige ramme præciseret.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der er på anlægsbudgettet afsat 5,8 mio. kr. til Nedsænkning af containere på Skærød Genbrugsstation.

Der ansøges om frigivelse af 5,8 mio. kr. fra anlægsprojektet Nedsænkning af containere på Skærød Genbrugsstation til gennemførelse af ovenstående arbejder.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

  1. at frigive 5,8 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet på 5,8 mio. kr. fra anlægsprojektet Nedsænkning af containere på Skærød Genbrugsstation til gennemførelse af ovenstående udbygning af Skærød Genbrugsstation.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning 09-12-2014:

  1. Anbefalingen tiltrådt

Fraværende: Susan Kjeldgaard og Poul-Erik Engel Høyer

Teknisk Udvalgs anbefaling forelå på Økonomiudvalgets møde.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





324. Godkendelse af budget i den almene boligafdeling Højager 7-41 i Græsted
03.11G00 - 2014/46174

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges Økonomiudvalget med henblik på indstilling og endelig beslutning i Byrådet.

Der skal tages beslutning om godkendelse af budget 2015 for den almene boligafdeling Højager 7-41.

Baggrund
Postfunktionærernes Andels-boligforening Almene boliger (PAB) har den 18. november 2014 anmodet Gribskov Kommune om, at godkende driftbudget 2015 for foreningens boligafdeling på Højager 7-41.

Budgettet for 2015 har været fremlagt for beboerne på afdelingsmøde den 9. september 2014. Af budgettet, som PAB har udfærdiget, fremgår det, at huslejen i 2015 vil stige med 1,36% i forhold til 2014. Beboerne forkastede budgettet med begrundelsen, at huslejen var høj nok.

Efterfølgende er budgettet blevet behandlet på møde den 6. november i PAB´s organisationsbestyrelse som er øverste myndighed i foreningen. Organisationsbestyrelsen godkendte her budgettet for 2015 med en stigning på 1,36% i forhold til budget 2014. Organisationsbestyrelsen anfører som begrundelse for at fastholde stigningen, at de budgetterede poster ikke stiger ud over den almindelige prisudvikling i samfundet.

Tvister mellem Organisationsbestyrelsen og afdelingsmødet omkring driftbudget skal, i henhold til Almenboligloven, indbringes for kommunalbestyrelsen som træffer den endelige administrative afgørelse.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1023 af 21/8-2013 om lov om almene boliger § 42 (Almenboligloven)


Økonomi
Kommunen
Sagen er ikke af direkte økonomisk betydning for Gribskov Kommune. Kommunen har dog i forbindelse med opførsel af det Højager 7-41 som almennyttigt byggeri påtaget sig en garantiforpligtigelse. Forpligtigelsen løber indtil 2026. Administrationen vurderer, med baggrund i afdelingens økonomi, at der er lille risiko for at garantien kommer i spil.

Afdelingen
Boligafdelingen har 18 almene boliger - 7 boliger på 95 m2 og 11 boliger på 85 m2. Afdelingen har et samlet årligt driftsbudget på 1.592.000 kr. Budgettet til udgifter er samlet set uændret fra 2014 til 2015. Et fald i afdelingens årlige renteindtægter på 20.000 kr. betyder, at huslejen skal forhøjes for at indtægterne dækker udgifterne.

Administrationen har gennemgået afdelingens budget og rekvireret afdelingens 10-årige vedligeholdelsesplaner. Gennemgangen gav anledning til bemærkning om en relativ stor opsparing på afdelingens samlede vedligeholdelseskonto. PAB oplyser, at der er tale om en langtidsopsparing til nyt tag og udskiftning af vinduer. Det skal dog først skal ske efter 10 år og fremgår derfor ikke af den nuværende vedligeholdelsesplan.

Derudover har administrationen bemærket en budgetteret stigning i udgifter til renovation. Stigningen skyldes en regulering af udgift til container.

En samlet stigning på 1,36 % betyder, at den månedlige husleje forhøjes med 88 kr. til 6.572 kr. for boligerne på 85 m2 og med 90 kr. til 7.364 kr. for boligerne på 95 m2 .

Huslejen vurderes af administrationen at ligge indenfor det normale niveau i kommunen.


Bilag
Bilag 1 ØU 9.12.14 Budget 2015 Højager 7-41 Dok.nr. 2014/46174 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at

  1. godkende PAB´s budget 2015 med en stigning på 1,36% i forhold til budget 2014 for den almene boligafdeling Højager 7-41.



Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





325. Blinde og stærkt svagtsynede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel
13.05Ø00 - 2014/39860

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til efterretning, da kommunen har modtaget en borgerhenvendelse med ønske om, at blinde og stærkt svagtsynede borgere skal kunne visiteres til handicapkørsel under Movia Flextrafik.

Sagen beskriver:

  1. Hvordan handicapkørslen er i dag
  2. Hvad handicapkørslen koster i dag
  3. Overvejelser om at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af handicapkørslen
  4. Estimat for udgifter ved at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af handicapkørslen
  5. Det videre arbejde


Sagen har været forelagt Handicaprådet og Ældrerådet. De to råd høringssvar er indarbejdet i sagen. Efter Handicaprådet og Ældrerådet har afgivet høringssvar er sagen tilføjet

  • at det af bemærkningerne til lovforslaget til Lov om trafikselskaber fremgår, at svært bevægelseshæmmede, der har behov for, men - fx på grund af et synshandicap - ikke anvender et ganghjælpemiddel, også er omfattet af ordningen.
  • at ledsagelse efter Serviceloven omfatter bl.a. blinde og stærkt svagtsynede, der kan bevilliges 15 timers ledsagelse om måneden til selvvalgte aktiviteter.
  • at borgere med en mobility stok visiteres til handicapkørsel ud fra en betragtning om at stokken er et ganghjælpemiddel.


1. Ordningen i dag
Handicapkørsel er en ordning under Movia Flextrafik, der skal sikre, at svært bevægelses- hæmmede får samme tilbud som øvrige borgere, selvom de ikke kan benytte almindelige busser og tog. Kørselsordningen dækker hele Movias område, det vil sige hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn samt de brofaste øer. Kørslen foregår på alle årets dage og hele døgnet.

Der er tale om kollektiv handicapkørsel fra dør til dør. Der er ofte flere passagerer med i vognen, og der køres af og til en omvej for at samle flere op.

For at komme med i ordningen skal borgeren være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel, der er bevilget.

Der er allerede i dag blinde og stærkt svagtsynede borgere med i ordningen i Gribskov Kommune, idet nogle synshandicappede borgere er bevilliget et ganghjælpemiddel. Borgere med en mobility stok kan også visiteres til handicapkørsel ud fra en betragtning om at stokken er et ganghjælpemiddel. Det registreres dog ikke, om borger har et synshandicap, da det er ganghjælpemidlet, der er afgørende. Fra Kommunikationscentret ved vi at 91 voksne med nedsat funktionsevne i syn i 2013 modtog ydelser, men da et blindehjælpemiddel kan være mange ting, findes der ingen specifik registrering for mobility stok. Det vides derfor ikke hvor mange blinde og stærkt svagtsynede borgere der er med i ordningen.

Handicapordningen omfatter kun kørsel til fritidsformål, f.eks. besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Dvs. at kørsel til f.eks. læge, hospital eller fysioterapeut ikke udføres under ordningen. Ordningen giver ret til 104 ture pr. kalenderår.

Hvis brugerne har behov for at køre mere end 104 ture i et kalenderår, kan de søge hos Center for Social og Sundhed, som i særlige tilfælde har mulighed for at visitere til flere ture. Brugerne kan gratis medtage f.eks. børn under 12 år og fører- eller servicehund, samt betale et tillæg på 50 procent for at få ledsagere med.

2. Det koster ordningen i dag
For medlemmer af ordningen
Medlemmer betaler 300 kr. i medlemsgebyr og har ret til 104 ture pr. kalenderår. Dvs. bliver man medlem efter 1. januar, betaler man kun medlemsabonnement for de måneder, der er tilbage af året, og får heller ikke ret til alle 104 ture.

Prisen for en tur med Flextrafik beregnes ud fra afstanden i kilometer mellem 2 adresser. Turen beregnes ud fra den kortest mulige rute afrundet til nærmeste antal hele kilometer.

Taksten udregnes på baggrund af prisen for en kontantbillet til bus og tog i Hovedstads- området. Handicaptaksterne reguleres ved den årlige takstregulering i januar måned. Grundtaksten er i 2014 24 kroner inklusiv 5 kilometer. Derefter koster kørslen 2,40 kroner pr. kilometer de efterfølgende 35 kilometer, og kørsel derudover 1,20 krone pr. kilometer.

For Gribskov Kommune
I 2013 var der i gennemsnit ca. 106 brugere pr. måned. Ordningen kostede i direkte kørselsomkostninger ca. 1,4 mio. kr i 2013. Hver bruger kostede således i gennemsnit ca. 13.000 kr. pr år til direkte kørsel. Hertil kommer administrationsudgifter til Movia på i alt ca. 150.00 kr. årligt.

Udgiften afholdes under Teknisk Udvalg.

3. Overvejelser om at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af ordningen
Lov om trafikselskaber forpligtiger kommunerne til at sikre transport til fritidsaktiviteter for svært bevægelseshæmmede over 18 år. Det er Trafikselskaberne, der ifølge loven skal udføre kørslen, og det er kommunerne, der visiterer og finansierer.

Blinde og svagtsynede er som udgangspunkt ikke omfattet af ordningen, men i bemærkningerne til lovforslaget til Lov om trafikselskaber står der: "Ved svært bevægelseshæmmede forstås kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykkestokke og gangbukke og lignende. Svært bevægelseshæmmede, der har behov for, men - fx på grund af et synshandicap - ikke anvender et ganghjælpemiddel, er også omfattet af ordningen"

Endvidere fremgår det: "at trafikselskaberne kan tilbyde andre grupper af handicappede at deltage i ordningen".

Af svar fra Transportministeren til Folketingets Socialudvalg d. 15. maj 2014, fremgår det at:
"kommunerne kan vælge at visitere andre end stærkt bevægelseshæmmede - eksempelvis blinde og svagtseende - til ordningen.

Det fremgår dog ikke, om kommunerne kan gøre dette gennem deres trafikselskab eller enkeltvis.

Argumenter for
De borgere med synshandicap, som tilmelder sig ordningen, kan få stor glæde af den.

  • I et forsøgt i 2009 iværksat af Transportministeriet for medlemmer af Dansk Blindesamfund i de tidligere Vestsjællands og Storstrøms Amter svarede 90 procent, at kørselsordningen bidrager til bedre livskvalitet og tilsvarende, at de bliver mindre afhængige af andre, og at op imod 25 procent af turene ikke ville være gennemført, hvis ikke de havde haft muligheden for Movia Handicapkørsel. Det skal hertil bemærkes, at det statslige forsøg ikke medførte, at der blev afsat midler til at udvide ordningen, samt at forsøget ikke har medført ændringer i Lov om Trafikselskaber, der netop er blevet revideret.


Supplement til Flextur

  • Den åbne flexkørsel (Flextur) giver kun mulighed for, at blive kørt fra kantsten til kantsten, hvorimod der i den individuelle handicapkørsel er mulighed for transport fra dør til dør samt hjælp ved ud og indstigning. Dette betyder konkret, at synshandicappede, har svært ved at benytte Flextur, når de skal et sted hen, de ikke kender godt, da de ikke har mulighed for ved ankomsten at finde dørtelefoner, opgange og lign.
  • Ikke alle kommuner deltager i Flextur, hvilket betyder, at man ikke kan anvende Flextur i f.eks. Hillerød, Københavns eller Frederiksberg Kommune


Argumenter imod
Uensartet serviceniveau i Movia området

  • I henhold til lovbemærkningerne kan blinde opfattes som omfattet. Samtidig er det dog Trafikselskabet, der kan vælge at tilbyde ordningen til andre grupper af handicappede. Helsingør Kommune har tolket det, som at det er op til den enkelte kommune, om ordningen skal udvides til andre grupper af handicappede. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt med en afklaring i Trafikselskabet på tværs af kommunerne om, hvilke typer af handicap, ordningen skal omfatte. Dette skal særligt ses i lyset af, at kommunerne gennem Trafikselskaberne har mulighed for tværgående indsatser, der forbedre tilgængeligheden til den kollektive trafik for blinde og stærkt svagtsynede. Sådanne indsatser vil kunne gøres mere målrettede, såfremt der er ensartede serviceniveauer på tværs af kommuner. Indsatserne vil være hæftet op på Movias tilgængelighedspolitik.


Andre målgrupper kan forventes også at ville gøre krav om at blive en del af ordningen.

  • En beslutning om at visitere blinde og stærkt svagtsynede til handicapkørsel kan give anledning til, at også andre handicapgrupper vil ansøge om visitation til Movias individuelle handicapkørsel.


Andre veje til at forbedre blinde og svagtsynede borgeres vilkår

  • I andre sammenhænge arbejdes der med en målsætning om at gøre borgerne selvhjulpne. Der er f.eks. gennemført en renovering af Vejby Station over de seneste år. Den er finansieret af Lokalbanen, Kommunen og Trafikstyrelsen. Dansk Blindesamfund blev i den sammenhæng involveret i arbejdet med at gøre stationen mere tilgængelig for synshandikappede. Arbejdet kan ses som et godt eksempel på en investeringsstrategi, der også sigter på at gøre borgerne selvhjulpne, uden at øge driftsomkostninger til f.eks. Flextrafik.
  • Målrettet information til blinde og stærkt svagtsynede om Flextur kan understøtte borgere med synshandicap i højere grad bliver selvhjulpne, ved at tilgængeligheden til transport styrkes.


4. Estimat for udgifter ved at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere blive omfattet af ordningen
I Danmark findes der ikke noget centralt register over antallet af blinde og stærkt svagtsynede. Derfor må man bruge statistiske beregninger for at finde frem til, hvor udbredt fænomenet er. Udenlandske undersøgelser tyder på, at 1 procent af befolkningen har en synsstyrke på under 33 procent af det normale syn. Ud af disse regner man med, at cirka halvdelen har en synsstyrke på under 10 procent af det normale syn, og det er denne gruppe, der betegnes som blinde eller stærkt svagtsynede.

Oversat til Gribskov betyder det, at der er ca. 200 blinde eller stærkt svagtsynede, som potentielt kan blive omfattet af ordningen.

Det vil ikke være alle blinde og stærkt svagtsynede, som vil ønske at benytte Movia Handicapkørsel. Nogle vil kunne klare sig med Flextur og taxa. Andre vil kun bruge ordningen et mindre antal gange. Målgruppens alderssammensætning (mange ældre), ordningens indbyggede restriktioner (bestillingsfrister, omvejskørsel, loft over antallet af ture) og egenbetalingen sætter også en grænse for mange synshandicappede, der vil benytte ordningen.

Det er ikke muligt at beregne, hvor mange der vil gøre brug af ordningen.

Men ud fra data fra det etårige forsøg under Transportministeriet i 2009 kan det antages, at ca. 25 blinde og stærkt svagtsynede borgere vil tilmelde sig, da erfaringerne fra forsøget peger på, at ca. 10 til 15 procent vil gøre brug af ordningen.

Da de direkte kørselsudgifter pr. borger, der anvender ordningen, var på ca. 13.000 kr. i 2013 i Gribskov Kommune, vil 25 flere borgere, der anvender ordningen på samme måde som de eksisterende brugere, give en merudgift på ca. 325.000 kr. årligt i 2013 priser. Det skal dog bemærkes at der allerede i dag er blinde og stærkt svagtsynede borgere med i ordningen. Den reelle udgift vil derfor formentlig være mindre, da nogle af de 25 formentlig allerede er med.

5. Det videre arbejde
Administrationen anbefaler at fastholde den nuværende ordning. Ligeledes anbefales at spørgsmålet, om ordningen skal udvides, søges afklaret via Movias repræsentantskab sammen med de øvrige kommuner.
Endvidere peger administrationen på at ledsagelse efter Serviceloven omfatter bl.a. blinde og stærkt svagtsynede, der kan bevilliges 15 timers ledsagelse om måneden til selvvalgte aktiviteter. Det kan f.eks. være indkøb, kulturelle aktiviteter, besøg af familie og venner. Ordningen gør det muligt inden for en periode på seks måneder at spare maksimalt 90 timer sammen. Borgeren afholder sine egne samt ledsagerens udgifter til befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen.
Samtidig vil administrationen følge Helsingør Kommunes brug af ordningen i forhold til blinde og stærkt svagtsynede borgere. En evt. kommunal udvidelse af ordningen i Gribskov Kommune foreslås tænkt ind i budgetprocessen for 2016.


Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber § 11


Økonomi
-


Høring
Handicaprådet gør opmærksom på, at brug af åben flextur ikke kan bruges før kl. 6 om morgenen og efter kl. 23 om aftenen. Der er borgere, der er blinde eller svagtseende, der har et aktivt liv - også mellem kl. 23.00 og kl. 06.00.
På trods af at punktet ikke er i egentlig høring, men til efterretning, finder Handicaprådet, at der skal arbejdes for en udvidelse af ordningen.

Ældrerådet mener, at blinde og stærkt svagtsynede skal sidestilles med andre handicappede.
Ældrerådet mener endvidere, at kørselsordningen for blinde og stærkt svagtsynede skal sættes i gang snarest muligt.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 26-11-2014:
Pia Foght (A) stiller forslag til beslutning:

  1. At anbefale Økonomiudvalget at finansieringen på 325.000 kr. til handicapkørsel af blinde og stærkt svagtsynede borgere finansieres via de tilbageførte midler for udgifter til kollektiv trafik.


Afstemning:
For: 5
Imod: Ingen
Forslag tiltrådt.

Udvalget anbefaler, at udvidelse af ordningen for blinde og stærkt svagtseende drøftes i Movias repræsentantskab med henblik på ensretning.

Udvalget beder administrationen om at udarbejde kvalitetsstandard til beslutning.


Beslutning
For: 4 (A, C, G, O), Imod: 3 (V)
Tiltrådt, at der gives en tillægsbevilling til finansieringen.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller





326. TV2 på tour 2015.
20.11G00 - 2014/45354

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges enslydende til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på godkendelse af, at der indledes samarbejde med TV2 om besøg i Gribskov Kommune under Tour de France 2015.

TV2 har henvendt sig, fordi de ønsker at inddrage Gribskov Kommune i deres tur rundt i landet under Tour de France 2015. Der vil være tale om et 2-dages ophold et sted i Gribskov, konkrete foreslås Gilleleje. Der etableres en form for markedsplads med TV2's studievogn, storskærm hvor der vises Tour de France m.m. Gribskov Kommune kan lave aftale med lokale foreninger, restauranter mv. om salg af mad og drikkevarer, og vi kan etablere boder eller andet på pladsen, hvis vi ønsker det.

Under besøget vil der blive afholdt 2 cykelløb. Et børneløb den ene dag og et voksenløb den anden. TV2 samarbejder med Dansk Cykel Union og de lokale cykelklubber om dette.

Der vil være musik og underholdning i løbet af de to dage, og der vil være mulighed for lokale arrangementer, hvis vi vil byde ind med det.

TV2 forventer at producere ca. 2 X 45 minutters live udsendelse fra stedet, og der vil blive produceret et 5 minutters indslag om byen.

Udover det beløb, som kommunen skal betale for deltagelse på ca. 200.000 kr. stilles der en række krav til kommunen:

  • Stort engagement og lyst til at løfte eventen til en succes
  • Byen skal markedsføre eventen lokalt
  • Bidrage med aktiviteter og underholdning
  • Udnytte muligheden for salg af mad og drikke
  • Central location til eventen ca. 2500 m2
  • Indkvartering af 5-7 personer i 2 dage
  • Udarbejdelse af cykelruter, skilteplaner og afspærringstilladelser i samarbejde med DCU
  • Vagter til området i aften- og nattetimerne
  • Adgang til strøm og vand
  • Toiletter og renovation
  • Samaritter


Der er således et relativt stort arbejde, som kommunen skal udføre. Det skal afklares hvordan de ovenstående krav kan opfyldes, og hvilke udgifter det vil medfører for kommunen.

Administrationen vurderer, at det vil være attraktivt for kommunen at få besøg af TV2. Det vil skabe stor synlighed, mulighed for at brande Gilleleje og tiltrække mange interesserede gæster og turister til Gilleleje. Det vurderes at ligge fint i tråd med Kulturstrategiens mål om at koble kultur, viden, turisme, erhverv og byplanlægning til værdiskabende aktiviteter.

Administrationen foreslår, at der meldes positivt tilbage til TV2, og at der indledes samarbejde om det videre forløb. Når der er et overblik over de økonomiske konsekvenser, vil sagen blive genoptaget på de respektive politiske udvalgsmøder.


Lovgrundlag
-


Økonomi
For deltagelse i TV2 på Tour 2015 skal kommunen betale ca. 200.000 kr. til TV2. Derudover vil der komme udgifter til at opfylde de krav, som TV2 stiller til kommunen som beskrevet i sagsfremstillingen. Det foreslås, at dette beløb kan finansieres af forskellige puljer som eksempelvis Investeringspuljen, Puljen til Kultur- og Fritidspolitikken (KIU's pulje) samt ETU's pulje.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget

  1. at godkende, at administrationen indleder samarbejde med TV2 om besøg i Gribskov Kommune under Tour de France 2015.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning 25-11-2014
Kultur- og Idrætsudvalget traf ikke beslutning i sagen.
Sagen begæres i Byrådet G (2).

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 01-12-2014:

  1. G begærer sagen i Byrådet.


Fraværende: Jannich Petersen

Protokolleringer fra Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget er rettet i forbindelse med Økonomiudvalgets møde 09-12-14
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning 25-11-2014
For: A, V (7), Imod: G (2)
Kultur- og Idrætsudvalget traf ikke beslutning i sagen.
Sagen begæres i Byrådet af G.

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 01-12-2014:
For: A, C, O, V (6), Imod: G (2)
G begærer sagen i Byrådet.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
G trækker begæringen tilbage. Sagen sendes retur med henblik på fornyet behandling i Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller






Efterretningssager

327. Halvårlig information af Økonomiudvalg om Kommunens aktuelle finansielle passiver (lån)
00.30Ø00 - 2014/01150

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget forelægges denne sag til efterretning.

Jf. den vedtaget Finansielle Strategi, (se bilag), skal Økonomiudvalget halvårligt informeres om Kommunens aktuelle passiver, dvs. kommunens lån.

Kommunens lån
Jf. rapport (se bilag) fra Jyske Bank, som er kommunens gældsrådgiver, udgør kommunens nominelle gæld (excl. Ældreboliger) 731,2 mio. kr. ultimo 2014.

Herunder er en oversigt over fordelingen af Gribskov Kommunens lån (excl. lån til Ældreboliger)

Mio. kr.
Restgæld
Ydelse
ultimo 2014
2014
Øvrige lån; forsyningsområdet, Lån til ejendomsskat, skoler, energirenovering udover ESCO-Projektet mv.
605,1
53,4
Diverse lån, optaget til specifikke formål
ESCO-Projekt
34,6
2,3
Lån til flygtningeboliger
23,1
1,4
Lån til Byudvikling
68,4
3,8
I alt, diverse lån
126,1
7,5
Total, øvrige samt diverse lån
731,1
60,9


Af ovenstående lån er 19,7% variabelt forrentet, mens de resterende 80,3% er fastforrentet. Dette er i overensstemmelse med den vedtagne Finansielle Strategi, hvor variabelt forrentet lån kan udgøre minimum 15% og maksimalt 65%, mens fastforrentet lån kan udgøre mellem 35% og 85%.

Den såkaldte "Vægtet rente" på 2,70%, som fremgår af bilaget, er et udtryk for den gennemsnitlige rente på lånene det kommende kvartal. Dette medfører en forventet renteudgift på 5,0 mio. kr. det kommende kvartal.

"Vægtet varighed" viser, hvor meget kursværdien af gælden vil ændre sig i procent, hvis renten ændre sig med 1%-point. Stiger eksempelvis markedsrenten fra 2% til 3%, vil kursværdien af kommunens gæld falde med 8,39% svarende til 61,4 mio. kr. (8,39% af 731,2 mio. kr.).

Tilsvarende vil en rentestigning på 1%-point medfører en stigning i renteudgiften på 362.748 kr. det kommende kvartal.

Jyske Bank forventer uændrede korte renter og svagt stigende lange renter de næste 3 måneder. På kort sigt kan renterne godt falde lidt mere, men Jyske Bank anbefaler at fastholde den nuværende fordeling mellem fast og variabel rente. For yderligere se vedlagte bilag.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Rapport - gældsportefølje 30.12.14, Jyske Bank (dok.nr. 2014/01150 067)
Finansiel Strategi (dok.nr. 2014/01150 066)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage ovenstående information om kommunens finansielle passiver til efterretning.



Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Poul-Erik Høyer





328. Pleje Gribskov økonomisk status ultimo oktober
00.32Ø00 - 2014/41802

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget (SSU), Økonomiudvalget (ØU) og Byrådet (BY) til orientering. Punktet omfatter en økonomisk status for PlejeGribskov (PG) før og efter ikrafttrædelsen af de nye kontrakter pr. 01.05 og 01.06.2014.

Baggrund
Byrådet besluttede proces for forelæggelse af status på PG's økonomi for 2014 i sit møde den 26.05.14.

Byrådet har besluttet, at der forelægges status på PG's økonomi på samme møder som Budgetopfølgningerne efter nedenstående plan, og der gøres her status for henholdsvis perioderne 01.01 til den 31.05 2014 og med det nye kontraktgrundlag fra 01.06 til den 31.10.2014.

Behandling i BY-møderne

Økonomiopfølg- ninger
BO2
BO3
BO4
 Beslutning
vedr. evt brug af vedståelse
BY-møde
26.05
01.09
15.12
 januar 2015



På den baggrund forelægges denne sag med følgende indhold:

  1. Status på PG's økonomi pr. 31.10 med det tidligere kontraktgrundlag
  2. Status på PG's økonomi - delaftale 4 Drift af plejecentrene Helsingegården og Trongården samt delaftale 5 Drift af Toftebo for perioden fra kontraktstart 01.06.2014 til 31.10.2014.


A. Status på PG's økonomi pr. 31.10.2014 med det tidligere kontraktgrundlag



Som det fremgår af graferne samt tabellen nedenfor var vurderingen fra starten af året, at PlejeGribskovs økonomiske resultatet 2014 ville være et merforbrug på 3,8 mio kr., hvilket indgik i Budgetopfølgning 1.

I Budgetopfølgning 2, som blev forelagt for Byrådet den 26.05 2014, blev det forventede resultat revurderet på baggrund af de første 3 måneder til at udgøre et merforbrug på 3,4 mio kr og det faktiske resultat, som blev rapporteret i BO3 var et merforbrug på 4,2 mio kr.

Tabel 1: Oversigt over resultat i perioden før ny kontraktstart

Mio kr.
BO1
BO2
BO3
BO4
Faktisk 1 kvt. - mindreforbrug
-0,3
-0,3
-0,3
Apr og maj - merforbrug
2,0
2,0
2,0
Opvaskemaskine Mad og Måltid
0,5
0,5
Efterreg af løn Hjemmeplejen og Træning
0,3
0,3
Faktisk I alt
1,7
2,5
2,5
Særlig sag fra 2011 om forlig med DSR
1,0
1,0
1,0
Fratrådte medarbejdere udgift efter 01.06.2014
0,7
0,7
0,7
Samlet merforbrug
3,8
3,4
4,2
4,2


Forventet resultat - 1. halvår inden ny kontraktstart
En endelig opgørelse pr. 31.07 2014 inden overgang til nyt kontraktgrundlag viser et merforbrug på samlet set 4,2 mio kr., som indgik i BO3. Der er ikke siden BO3 sket ændringer i den samlede opgørelse over merforbrug for PlejeGribskov på det tidligere kontraktgrundlag, hvorfor de 4,2 mio fastholdes. Dog er der fortsat som beskrevet i rapporteringen i august nævnt en sag, som er for arbejdsretten - den såkaldte GPS-sag, som stadig ikke er afgjort. Vurderingen er, at der ved et forlig kan blive en ekstraomkostning på 0,2 mio kr.

B: Status på PG's økonomi pr. 31.10.2014 - delaftalerne 4 og 5 med kontraktstart 01.06.2014




De nye kontrakter startede op den 01.06.2014. Ovenstående figur viser, at den første vurdering af PlejeGribskovs forventede resultat på de nye kontrakter blev rapporteret i BO3. Vurderingen var, at der ville være balance i økonomien med udgangen af 2014.

Forventet resultat 2014 - nye kontrakter
Pr 31.10.2014 har de nye kontrakter været i drift i 5 måneder, og i denne periode er det lykkedes at oparbejde et mindreforbrug svarende til en opsparing på 0,8 mio kr samlet for PlejeGribskovs aktiviteter.

Opsparingen forudsættes overført fra 2014 til 2015 jfr. tidligere beslutning om, at PlejeGribskov skal ligestilles med øvrige virksomheder i kommunen.

Tabel 2: Forventet resultat på på delaftale 4 og 5

Mio kr.
01.06-31.10 2014
01.11-31.12 2014
 Forventet i alt
Delaftale 4 Helsingegården og Trongården
-1,1
0,4
-0,7
Delaftale 5 Toftebo
-0,6
0,5
-0,1
Forbrug i alt
-1,7
0,9
-0,8


Tabellen viser, at mer- og mindreforbrug svinger over tid som forventet. Fsva. økonomien på Toftebo forventes et mindrebrug på 0,1 mio. kr., og for Trongården og Helsingegården forventes ligeledes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. ultimo 2014.

Det er en bevidst strategi at arbejde på at etablere en buffer til særlige investeringer og omkostninger, der ikke udløses løbende. I oktober er der udløst 0,2 mio kr. af tidligere opsparing, og der forventes et forbrug i november og december på yderligere 0,6 mio kr. af opsparingen til løn, kølemontre, lederløn og uddannelse.

I kontrolbudet er der indregnet særlige omkostninger til anskaffelser og afskrivninger, som vil blive udmøntet, når f.eks. materiel skal udskiftes eller repareret.

Der er foreløbigt disponeret følgende i 2014 og 2015, som ikke er udmøntet, og som den fortsatte opsparing i 2015 skal anvendes til.

Eksempler på omkostninger, der ikke udmøntes løbende, men som indgår i PG's budget, og derfor fordrer en opsparing i nogle måneder:

1.000 kr.
 Formål 2014 og 2015
280
Afskrivning og vedligeholdelse af maskiner
40
Anskaffelse af træningsmateriel for at lette borgernes adgang til træning på centrene
100
Kølemontre for at etablere kølekapacitet i madproduktionen
90
Uddannelse
1.122
Lønændringer ifm. ændret struktur samt resultatløn og bonusaftaler
1.200
 Særlig feriegodtgørelse og 6. ferieuge, som udbetales i maj/juni 2015


Forventninger til økonomien i 2015
PlejeGribskov forventer et økonomisk stabilt leje med optjening til ferie, 6. ferieuge, sygdom, aftrædelsesomkostninger samt andre driftsmæssige omkostninger, der indgår i den samlede drift af PlejeGribskov, f.eks investeringer i maskiner og indvendig vedligehold af fællesarealer. Det er ledelsens vurdering, at der derfor vil være et merforbrug i driftsresultater i ca. 5 af månederne på året, men set over en 12-måneders periode vil der være balance.

Den opnåede opsparing forudsættes overført fra 2014 til at dække udgifterne i foråret samt sommeren 2015. Det er ledelsen i PlejeGribskovs vurdering, at der skal investeres yderligere i både maskiner og arbejdsmiljø. Det vil sikre de nødvendige fornyelser. Ligeledes investeres i uddannelse af medarbejderne, og her vil investeringen være stigende de næste år i takt med nye tiltag og krav, som følger af den udvikling, der sker på ældre/sundhedsområdet generelt og i Gribskov kommune.

Særligt vedr. Toftebo
På Toftebo var opgaven ved kontraktstart en anden, fordi driftsstarten betød, at PlejeGribskov skulle byde velkommen til en række nye medarbejdere og ledere som led i virksomhedsoverdragelsen. Opgaven har derfor været mere kompleks, og der arbejdes med at tilrettelægge opgavefordeling og medarbejderorganisering, så det falder i tråd med de opgaver, der skal løses, og de tanker PlejeGribskov har for et et tilbud på Toftebo af høj kvalitet og en effektiv organisering.
Den igangværende organisationsudvikling, som også omfatter en justeret struktur ift. anvendelsen af de faglige kompetencer, vil kræve ekstra investeringer og ekstra økonomi i en periode, men samlet set er det ledelsens vurdering, at PlejeGribskovs økonomi vil balancere, da der fortsat ses muligheder for at tilpasse økonomien yderligere.

Ledelse og ledelsesstruktur i PlejeGribskov.
For at lykkes med at levere en høj kvalitet og økonomisk balance er fokus på ledelse afgørende. I PlejeGribskov er der opbygget en matrix organisation med stor faglighed og evne til at træffe hurtigere beslutninger, set i et bredt perspektiv. Målet er med fokus på opgaven at fungere i tværfaglige stærke sammenhænge, som giver de rigtige løsninger første gang og ved inddragelse af de nødvendige synsvinkler til gavn for borgere og medarbejdere. Med en robust og initiativrig ledelse skabes der med struktur både fremgang, kvalitet og god økonomi.

Med dette afsæt er der etableret en centerledelsesstruktur i PlejeGribskov, som betyder, at centerledelsen udgøres af 5 centerledere og en administrationschef. Da opgaveansvaret og kompleksitet varierer mellem de tre centre udgøres ledelsen på Helsingegården af 3 centerledere samt en centerleder på hhv. Trongården og Toftebo.

Centerledelsen er opbygget med henblik på opgavefordeling og antallet af medarbejdere. I Intern service er der en centerleder, som står for hele Facility service med fleksibilitet og sikkerhed i leverancen som fokusopgave. Organisationen underbygges i fagligheden med koordinatorer. Vi har 5 koordinatorer, som står for henholdsvis Fys/ergo, mad og måltid, intern Service, administrationen og kvalitetssikring/egenkontrol på tværs af PlejeGribskov.


Lovgrundlag
Lov om social service, LBK nr 254 af 20/03/2014, kap 16 og 20
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, afsnit IX
Kontraktgrundlaget for delaftale 4 og 5 i Udbudet på social og sundhedsområdet


Økonomi
Der forventes således fortsat at være balance i PlejeGribskovs økonomi med udgangen af 2014, således at der vil være et mindreforbrug på 0,8 mill. kr., der er disponeret og derfor forudsættes overført til 2015.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tage orienteringen til efterretning.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning 26-11-2014:
Taget til efterretning


Beslutning
Taget til efterretning

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller






Sager behandlet på lukket møde:
pkt. 329. Afdækning af bosted til Udlændingestyrelsen
Økonomiudvalget besluttede; at Gribskov Kommune ikke vil anbefale nogen af de foreslåede ejendomme; men anbefaler Udlændingestyrelsen at undersøge muligheden for en udvidelse af lejren.
Fraværende: Poul-Erik Høyer; Flemming Møller

pkt. 330. Forberedelse af salg af ejendom
Økonomiudvalget sendte sagen tilbage med henblik på yderligere undersøgelse.
Fraværende: Poul-Erik Høyer; Flemming Møller

pkt. 330. Rengøring - forlængelse af nuværende leverandørkontrakter
Økonomiudvalget gav sin anbefaling til Byrådet.
Fraværende: Poul-Erik Høyer

pkt. 332. Ansættelse af borgerrådgiver
Økonomiudvalget gav sin anbefaling til Byrådet.
Fraværende: Poul-Erik Høyer; Flemming Møller


Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
07:30 PM