Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
135 Udkast til rammeaftale for bibliotek
136 Ydre udformning af Kulturbygning i Gilleleje
137 Afsluttende behandling af årsregnskabet 2013
138 Program for Byrådets budgetseminar 21.-22. august
139 Vækstudvalgets kommissorium
140 Tænketank Vækst:Gribskov
141 Ændring af tildelingsmodel for skolerne
142 Gilleleje Læringsområde status maj 2014
143 Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
144 Kapacitetsudvidelse Gribskov Asylcenter
145 Ramløse: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
146 Blistrup: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
147 Esrum/Esbønderup: Attraktivt lokalsamfund (Børneby)
148 Samarbejdsaftale med Musikskolen
149 Resultatrevision 2013
150 Grundbidrag Gribskov Produktionsskole (GPS)
151 Midler til områdefornyelse i Græsted
152 Gribvand - bestyrelseshonorar - generelle honorarer fremadrettet
153 Gribvand - bestyrelseshonorar: eftervederlag (funktionsperiode 2010-2013)
154 Tibirke Bakker - spørgsmål om byggesagsbehandling, naturpleje mv.
155 Planstrategi 2015: igangsættelse af arbejdet
156 Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25,
godkendelse til offentlig fremlæggelse
157 Lopholm, forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25, godkendelse
til offentlig fremlæggelse.
158 Godkendelse af forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til
blandet bolig og erhverv
159 Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Ørby landsby
160 Forslag til lokalplan nr 556.01 for Ørby landsby - godkendelse til
offentlig fremlæggelse
161 Lokale aktionsgrupper (LAG)
162 Sundhedsaftale III - høring af den politiske del
163 Udbud SOS 2014: Midler til gennemførelse af udbud


Efterretningssager
164 Overordnet: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
165 Halvårlig information af Økonomiudvalg om finansielle aktiver og passiver


Lukkede
166 §48 - Olieforurening fra villaolietank - opfølgning på NMKN-afgørelse
167 Vejbelysning
168 Forberedelse af salg af ejendom


Efterretningssager - Lukket
169 Forberedelse af salg af ejendom

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Poul-Erik Engel Høyer

Nick Madsen

Jonna Hildur Præst

Flemming Møller

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Jannich Petersen erklærede sig som nuværende bestyrelsesformand inhabil ifm. behandlingen af pkt. 152 Gribvand - bestyrelseshonorar - generelle honorarer fremadrettet.
Flemming Møller erklærede sig som bestyrelsesformand i sidste valgperiode inhabil ifm. pkt. 153 Gribvand - bestyrelseshonorar: eftervederlag (funktionsperiode 2010-2013).
Dagsordenen herefter godkendt.

Fraværende:
Bo Jul Nielsen
Anders Gerner Frost

Meddelelser:
Pkt. 135 Udkast til rammeaftale for bibliotek, og Pkt. 136 Ydre udformning af Kulturbygning i Gilleleje.
Morten Ulrik Jørgensen var som formand for Plan- og Miljøudvalget inviteret til at deltage i behandling af punkterne, men måtte melde afbud.
Pkt. 161. Lokale Aktionsgrupper (LAG).
Opdatering af dette punkt er fremsendt pr. mail 11.06. til Økonomiudvalget. Opdateringen drejer sig om Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning fra møde 10.06.14, samt ændring af pind 2 i indstillingen. Revideret dagsordenpunkt var vedlagt som fil, og udleveres i papirkopi på Økonomiudvalgets møde.
Økonomiudvalget holdt pause kl. 16.25-16.50 under behandlingen af pkt. 142.




Åbne

135. Udkast til rammeaftale for bibliotek
01.00G00 - 2014/14752

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning.

Baggrund
Byggeriet i etape 2 skal rumme en væsentlig del af Kulturhavnens offentlige og private kulturelle aktiviteter.

Den 24 februar 2014 besluttede Byrådet at biblioteket i Gilleleje skal leje sig ind i den kommende Kulturbygning.

Tidsplan:

• 30 juni. Besøg Kulturøen i Middelfart for inspiration til samarbejdet om Kulturbygningen.
• September. Politisk godkendelse af rammeaftale i forbindelse med bibliotek i Kulturhavn
• September. Ansøgning om byggetilladelse.
• November 2014. Opstart af byggeri.
• Projektering af udearealer inkl. Kulturbro, 2 og 3 kvt 2014.
• Ultimo 2015. Forventet ibrugtagning af byggeri.

Rammeaftale
Formålet med rammeaftalen er først og fremmest at give et overblik over de aftaler mv., som skal indgås i forbindelse med Gribskov Kommunens lejemål. Samtidig angives nogle af de, for Gribskov Kommune, centrale vilkår. Rammeaftalen i udkast af 15.05.2014 ligger som bilag.

Gribskov Kommune får bistand fra en advokat til at kvalificere indholdet i aftalerne. Aftalerne forventes at ligge klar i tredje kvartal 2014.

Flere af bestemmelserne i udkastet er stadig på et helt overordnet niveau. Det gælder ikke mindst bestemmelserne om kommunens forkøbs- og køberettigheder.

Rammeaftalen integrerer centrale forhold i følge bilag til rammeaftalen.
(Billagene til rammeaftalen er ikke vedlagt i denne sagsfremstilling.)
Bilag 1: Erhvervslejekontrakt
Bilag 2: [Vedtægter for Kulturfonden]
Bilag 3: [Samarbejde vedrørende Kulturfonden]
Bilag 4: [Husorden for Kulturhuset]
Bilag 5: [Vedtægter for ejerforeningen Kulturhuset]
Bilag 6: Vedtægter for Grundejerforeningen Kulturhavn Gilleleje
Bilag 7: [Vedtægter for EGB A/S]

Centrale emner i rammeaftalen
(uddrag)
2.1 Lejemål
b) Lejemålet er uopsigeligt fra begge parters side i en periode på 20 år.
c) Lejen fastsættes i en kvm-leje på kr. 1.250, uden indretning
d) Ud over lejen betales forbrug og andel af fællesudgifter

3. Forkøbs- og køberettigheder
3.1 Kommunen har forkøbsret til ejerlejligheden (biblioteket) og hele etape 2 i tilfælde af hel eller delvis overdragelse af etape 2, jf. dog punkt 6.1 nedenfor.
3.2 Kommunen har køberet til såvel ejerlejlighed (bibliotek) som hele etape 2, efter kommunens valg, i tilfælde af den til enhver tid værende ejers konkurs mv, eller hvis driften af Kulturhuset ikke er tilfredsstillende.

6. Overdragelse
6.1 Kulturhavn Gilleleje A/S er berettiget til at overdrage etape 2 til Gilleleje Brugsforenings ejendomsselskab, EGB A/S. Uden at det udløser forkøbsret til kommunen.

Administrationens bemærkninger
Størrelsen af kvm-leje er omtalt i et bilag til grundkøbsaftalen fra 2010. I dette bilag står at lejeniveauet er estimeret til kr. 1.250 /kvm/år uden indretning. Gribskov Kommune kan vælge at få en ekstern vurdering af lejeniveauet for at sikre at niveauet er passende.

Forkøbs- og køberettigheder til biblioteksdelen og til hele etape 2 træder i kraft såfremt der kommer et ønske om at sælge dele eller hele etape 2. Dog ikke ved Kulturhavn Gilleleje A/S overdragelse af etape 2 til EGB A/S. EGB A/S er ejendomsselskabet administrere ejendomme og har samme bestyrelse som Gilleleje Brugsforening. Dermed forventes det ikke at betyde noget i praksis at etape 2 overdrages til EGB A/S. Sælges hele eller dele af etape 2 til en tredje part, for eksempel et selskab der ikke interesserer sig for brugen og visionen for Kulturbygningen, kan det få betydning for livet i bygningen og Gribskov Kommune har i denne forbindelse mulighed for at overtage ejerskabet i det omfang dette ønskes af kommunen.

Kulturhavn Gilleleje A/S ønsker at overdrage etage 2 til EGB A/S, så ejerskabet af Kulturbygnigen ikke skal overgå til et investeringsselskab. Kulturhavn Gilleleje A/S er konstrueret for at udvikle Kulturhavn Gilleleje og ikke for at stå som ejere på længere sigt. Rammeaftalen afsnit 6.1 ligger op til at bygningen overdrages samlet og at Kulturhavn Gillelejes forpligtelser ligeledes overdrages. Denne forkøbsret er en del af grundkøbsaftalen og erstattes af forkøbs- og købsretten i afsnit 3.1 og 3.2. Det vurderes ikke at få nogen direkte betydningen for livet i bygningen.

Gribskov Kommune givet udtryk for at kommunen som udgangspunkt ikke er interesseret i at eje hele eller dele af Kulturbygningen, men i tilfælde af konkurs eller misligholdelse af driften, kan kommunen vælge at vælge at gøre det. Det betyder at Gribskov Kommunen har mulighed for at træde til hvis det bliver nødvendigt at rette op på en dårlig situation.

Afsnit 4 i rammeaftalen omhandler en Kulturfond. Kulturfondens formål er at sørge for aktiviteter mv i og udenfor Kulturbygningen. Herudover kommer en samarbejdsaftale der skal understøtte og indramme det daglige liv i bygningen.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Rammeaftalen i udkast af 15.05.2014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at beslutte at administrationen kan fortsætte udarbejdelse af rammeaftale med tilhørende aftaler,
2. at administrationen fortsætter med de udgangspunkter, der er listet op i de centrale emner i rammeaftalen.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt med de givne bemærkninger.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





136. Ydre udformning af Kulturbygning i Gilleleje
01.00G00 - 2013/17342

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning.

Baggrund
Byggeriet i etape 2 skal rumme en væsentlig del af Kulturhavnens offentlige og private kulturelle aktiviteter.

I forbindelse med godkendelsen af Kulturhavnens etape 1 med udgangen af 2012, besluttede Byrådet tillige, at der skulle arbejdes videre med etape 2 og at denne etape også kunne rumme bibliotek og udstillingsmuligheder for museet. Etape 2 indeholder desuden udearealer langs Søborg Kanal og Kulturbroen. Byrådet besluttede at opstarte en fælles afklaring af bygningens funktion og udformning, ved at nedsætte en fælles projektgruppe.

Der har været høj grad af inddragelse i form af workshops med interessenter, information og debat i pressen og på Kulturhavnens hjemmeside. Herudover er ideer og skitser løbende behandlet politisk. Bygningens ydre rammer er på plads, men der arbejdes stadig med indretning af bygningen. Kulturhavn Gilleleje A/S holder derfor endnu en workshop med interessenter til Kulturbygningen i den kommende tid.

Tidsplan:

• Sommer. Der arbejdes med indretningen i bygningen sammen med interessenter.
• September. Ansøgning om byggetilladelse.
• November 2014. Opstart af byggeri.
• Projektering af udearealer inkl. Kulturbro, 2 og 3 kvt 2014.
• Ultimo 2015. Forventet ibrugtagning af byggeri.

Den ydre udformning af Kulturbygningen
Nedenfor er en beskrivelse af hvordan Kulturbygningen ser ud og hvordan den er opbygget. Det beskrives hvilke tanker der er gjort i forhold til hvordan den skal opleves i sig selv og i de opgivelser den spiller sammen med i Gilleleje.

Kulturhavnen består af etape 1, som indeholder to dagligvareforretninger, klinikker for tandlæger og læger og boliger. Etape 2 er Kulturhuset med bibliotek, biograf og cafe og etape 3 indeholder butikker, plejeboliger til det eksisterende plejecenter og almindelige boliger.

Både etape 1 og 3, er bevidst udformet, ud fra et ønske om at bryde husene ned i forståelige og genkendelige størrelser. Begge disse bebyggelser underordner sig den karakter og den struktur der er fremherskende i Gilleleje. Dette kommer både til udtryk i proportionerne, i rytmen og i skalaen. Ligeledes understøtter vekslende brug af forskellige materialer det variationsrige udtryk.

Kulturhuset er ligeledes proportioneret efter byens kontekst, men ud fra et andet væsentligt mål. Etape 1 og 3 underspiller sin faktiske størrelse, i skift og variation. Kulturhuset varieres også, men kun i rytme og proportioner. Her er brugen af materialer mere homogen. Huset bliver ”Byens” hus og må således meget gerne fremstå som et bygningsværk, med en større skala. Man skal fornemme at dette er ”Hoved” huset! Det sted der samler alle, som kirker, rådhuse, museer, musikhuse og andre offentlig bygninger, hvis formål er at samle og rumme hele byens befolkning.

Arkitekturen, placeringen, entreen, størrelsen og brugen af materialer understøtter dette ønske om det samlende hus, Byens Hus – Kulturhuset.
Mens etape 1 og 3, primært henter sin inspiration i Gillelejes eksisterende bygningsmasse, stræber Kulturhuset efter inspiration, fra byen og områdets karakter. Kulturhuset tager udgangspunkt i den stedlige historie, hvor havnen og miljøet omkring denne har været en væsentlige drivkraft i historiefortællingen omkring tilblivelsen og udviklingen af byen.

Havnen, byen og stedet karakter, har således været en afgørende i ønsket om at skabe et samlende hus for havnebyen Gilleleje. Også byens funktioner, primært baseret på workshops og samtaler med foreningslivet i byen, repræsentanter fra biblioteket og museet, de kommende brugere af biografen, salene, Cafeen og restauranten har inspireret til udformningen.
Huset har en vision om åbenhed og bygningen er udført med en transparent glasfacade, der sørger for at knytte nærområdet så tæt på hjertet i huset, så det indre og det ydre smelter sammen. Fem, seks forskellige indgange understreger dette. Facader der kan skydes til side, materialer der fortsætter gennem facaden skal udviske forholdet mellem inde og ude. Bevægelseslinjerne i området, passerer ligeledes så uhindret som muligt gennem huset.

Den overordnede inspiration gennemsiver hele projektet fra idé til detalje. Både i funktioner, bevægelser, materialer, tekniske løsninger og hele udformningen er det den overordnede idé, der er styrrende. Glasfacaden og det bærende stål i denne er udformet med inspiration fra vandet, stranden, kanalen og havnen. Stålet er profileret, så det giver påmindelser om måden stålet blev anvendt på skibe. Nogle steder er sprosserne trukket diagonal i facaden, som trækstængerne og wirerne omkring master på dækket.

Spanter og skrog, har i Kulturhuset fået en omformning til facaden og tjener her som solafskærmning og beklædning. Som det væsentlige højdepunkt i huset skyder den store sal sig op, som styrehuset på et skib. Også dækket på skibet er blevet en del af miljøet i huset. Det rå betongulv, bliver brudt af træk i træ. Begge materialer bevæger sig uhindret gennem glasset, indefra og ud eller omvendt. Etape 1´s teglbastion, forlænges ind i etape 2, mens glas og træ, forbinder sig fra etape to til et på de øverste etager.

Facaden mod Kanalen er brudt op og skyder sig frem og tilbage, for at dæmme op for den vind, der bevæger sig fra havet ind mod land. Indgangen er placeret så ankommende fra Peter Fjelstrupsvej ser den i direkte linje med indkørslen til området. Sammenkoblingen med etape 1 skaber, mod gården, adkomst til Nordea og Danbolig. Samtidig giver ”kilen” mulighed for vareindlevering til biblioteket. På første sal er det muligt at gå ind i Kulturhuset via gangen på overetagen af etape et.

Mod kystvejen forbindes Kulturhuset med etape 1, så forskellen udviskes. Derimod forstærkes arkitekturen hen mod hjørnet af Kanalen og Kystvejen. Målet har været, at forene etape 1 og 2 på en elegant måde, men samtidig lade hvert enkelt af husene fremstå som sit eget.
Materialerne er, ud over den store mængde af glas, udformet i træ – både som lameller og som paneler. Bastionerne i Kulturhuset, kunne evt. være den samme sten som etape 1, men i filset variant, der giver et mere rustikt udtryk. Alternativt kunne det være en mørk Kolumba sten fra Petersen tegl, der giver påmindelser om naturskiffer lagt som flager!

Belægninger veksler mellem det rå beton look og elegante ”dæk” løsninger i træ. I det fortsatte arbejde er det målet at udvikle dialogen mellem det grønne i rummet og det grønne landskab omkring huset. Ligesom belysning og møblement sammen med kunstindslag også forenes på tværs af klima skærmen.

Udformning i forhold til lokalplanen
I lokalplanens redegørelse står om bygninger i delområde 2, hvor etape 2 udføres: "Bygningerne bliver mere markante og moderne i deres udtryk. De skal trække folk ind og vise, at her sker der noget spændende. De må gerne have et mere råt udtryk med synlige konstruktioner..."

Byggeriet i etape 2 opfylder lokalplanens formål i §1, hvor punkt 3 går på " at skabe rammer for kulturelle aktiviteter, der er med til at fastholde liv i Gilleleje hele året".

Anvendelsesparagraffen § 3 tillader anvendelser som "...centerformål som offentlige og kulturelle formål som biograf, turistkontor, bibliotek, museum, teater, musikscene, udstilling..".
Bygningers ydre fremtræden reguleres i §7.5, hvor der nævnes hvilke materialer og udtryk der lægges op til. Den projekterede Kulturbygning lever helt op denne bestemmelse.

Der er i projektering af bygningens udformnings taget hensyn til udearealer til livet udenfor.

Samlet set vurderes det at bygningen ydre udformning er udført helt i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanen.


Lovgrundlag
Lokalplan 315.11


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: Kulturhus Gilleleje projektmappe 12.06.2013
Bilag 2: Lokalplan 315.11


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at tiltræde at godkende den udvendige udformning af Kulturbygningen

Beslutning
1. Forelægges for Byrådet til beslutning på møde 01.09.14.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





137. Afsluttende behandling af årsregnskabet 2013
00.32Ø00 - 2013/41783

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes årsregnskab har været forelagt Byrådet den 13/3-2014. Efterfølgende har revisionen gennemgået regnskabet og afgivet bemærkninger. Bemærkninger med besvarelse forelægges her Økonomiudvalget med henblik på endelig godkendelse af årsregnskab 2013 i Byrådet.

BDO Kommunernes Revision har fremsendt Beretning om revisionsaftale nr. 14 og Beretning nr. 15 - Afsluttende beretning for regnskabsåret 2013.

Beretning om revisionsaftale nr. 14 sendes idet der pr. 1. januar 2014 er valgt nyt byråd. I Beretning om revisionsaftale redegør BDO for, hvad der i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik er deres opfattelse af samarbejde og for lovgivningens afgrænsning af byrådets og revisors opgaver og ansvar.

Gribskov Kommunes aftale med BDO løber til og med regnskab 2015. Der vil primo 2015 igangsættes en proces med at indhente tilbud på opgaven med henblik på at den nye aftale træder i kraft 2016.

Revisionsberetningen, som tidligere er udsendt til Byrådets medlemmer via portalen den 10. juni 2014, vedlægges som bilag.

Revisionspåtegningen af regnskabet fremgår dels af vedlagte bilag og dels af beretningens afsnit 1.5, og påtegningens konklusioner er beskrevet som følger:

Den uafhængige revisors påtegning til Byrådet i Gribskov Kommune.
Vi har revideret årsregnskabet for Gribskov Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013, der omfatter regnskabsoversigt, regnskabsopgørelse, finansieringsoversigt, balancen, noter, obligatoriske oversigter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Revisionens konklusion om Årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af kommunens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisionens supplerende oplysning om forståelse af revisionen.
Kommunen har i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen for regnskab 2013 medtaget det af byrådet godkendte budget 2013.
Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision.

Revisionspåtegning.
Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet.

Vi har forsynet årsregnskabet med en påtegning uden forbehold.

De bemærkninger i revisionsberetningen der har en overordnet og principiel karakter og som skal besvares af Byrådet overfor revisionen og tilsynsmyndigheden fremgår af beretningens afsnit 1.5.2. Bemærkningerne samt administrationens forslag til besvarelser fremgår af vedlagte bilag.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1463 af 21.12.2012 om Kommunernes budget og regnskabs-
væsen, revision mv. kap. 4


Økonomi
-


Bilag
Bilag ØU 16.06.14: Beretning om revisionsaftale nr. 14 Dok. nr. 2013/41783 058
Bilag ØU 16.06.14: Revisor erklæring for regnskab 2013 Dok. nr. 2013/41783 059
Bilag ØU 16.06.14: Revisionsberetning nr. 15 for regnskab 2013 Dok. nr. 2013/41783 060
Bilag ØU 16.06.14: Administrationens forslag til besvarelse af Revisionens bemærkninger til regnskab 2013 Dok. nr. 2013/41783 057
Bilag ØU 16.06.14: Årsberetning 2013 Dok. nr. 2013/41783 061


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at:

1. godkende administrationens forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger der meddeles Statsforvaltningen og BDO Kommunernes Revision.
2. årsregnskabet for 2013 for Gribskov Kommune endeligt godkendes.

Beslutning
1.-2. Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





138. Program for Byrådets budgetseminar 21.-22. august
00.30S00 - 2014/05000

Sagsfremstilling
Som en del af budgetproces 2015-2018 er der planlagt budgetseminar d. 21.-22. august 2014. Administrationen har udarbejdet et programoplæg, som bl.a. indeholder information om udgangspunkt for budget 2014-2017, drøftelser med Hovedudvalget og præsentation af en økonomisk politik.

Programmets øvrige indhold er primært prioriteret til politiske drøftelser.

Det fulde program er vedlagt som bilag til punktet.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
ØU 16.06.2014 Program for Byrådets budgetseminar d. 21.- 22. august


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at godkende programoplægget til budgetseminar d. 21.-22. august 2014

Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





139. Vækstudvalgets kommissorium
00.22A00 - 2014/00870

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende Vækstudvalgets kommissorium.

Baggrund
Byrådet besluttede den 27. januar 2014 at nedsætte temaudvalget Vækstudvalget som et § 17, stk. 4 udvalg i hele byrådets funktionsperiode 2014-2017.

Byrådet besluttede, at Vækstudvalget forberedte et kommissorium med godkendelse af Byrådet inden udgangen af 2. kvartal 2014. Dette kommissorium fremlægges hermed til Byrådets godkendelse.

Byrådstemamøde
Byrådet besluttede den 27.01.14, at kommissoriet skulle drøftes på et byrådstemamøde som et led i udarbejdelsen. Administrationen foreslår, at byrådstemamødet udskydes til efteråret 2014 og får et bredt fokus på vækstpotentialer i Gribskov Kommune.

For at sikre en god kobling til resten af byrådets arbejdet, vil Vækstudvalget arbejde med en årlig arbejdsplan. Det betyder, at udvalget gør status og lægger rammerne for arbejdet hvert halve år med afsæt i udvalgets fokuspunkter. Herved sikres en fleksibel opgaveløsning, samtidig med at udvalget kan koordinere emnemæssigt ifht. andre projekter i Gribskov Kommune.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der er i budget 2014 ikke afsat et driftsbudget til vækstudvalget, da dette først blev etableret efterfølgende. Der er i lighed med de øvrige udvalg brug for et driftsbudget til at dække en række udgifter såsom forplejning til møder, deltagelse i konferencer m.v. Det er vurderingen at der i 2014 er brug for 145.000 kr. i og med udvalget først startes op ultimo maj, hvilket svarer til en fuldårseffekt på ca. 250.000 kr. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 145.000 kr. finansieret at kassebeholdningen til rammen Politiske udvalg og administration. Driftsbudget for 2015 og frem indgår i prioriteringen af budgetarbejdet for budget 2015-2018.


Bilag
Bilag 1: Vækstudvalgets kommissorium (Dok. nr. 2014/00870 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at indstille til Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

1. At godkende Vækstudvalgets kommissorium
2. At byrådstemamødet udskydes til efteråret 2014 og får et bredt fokus på vækstpotentialer i Gribskov Kommune
3. At godkende en tillægsbevilling i 2014 på 145.000 kr. til Vækstudvalgets driftsbudget finansieret af kassebeholdningen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækstudvalgets beslutning den 21-05-2014:

1. Tiltrådt, med bemærkning om at Vækstudvalget vil arbejde videre med et tema om boligformer.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.

Fraværende var: Jonna Hildur Præst


Beslutning
1.-2. Vækstudvalgets anbefalinger tiltrådt.
3. Anbefaling tiltrådt med supplerende bemærkning om, at der skal ske finansiering indenfor Økonomiudvalgets ramme.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





140. Tænketank Vækst:Gribskov
00.16G00 - 2014/14571

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget beslutte at nedsætte en tænketank med fokus på vækstmuligheder og -barrierer i Gribskov Kommune.

Formålet med Tænketanken Vækst:Gribskov
Formålet med Tænketanken Vækst:Gribskov er dels at give Vækstudvalget perspektiver på muligheder og barrierer for vækst i Gribskov Kommune, dels at perspektiverne kommer 'udefra', hvilket vil sige fra personer, der har en relation til kommunen uden nødvendigvis at være borgere i kommunen.

Afsættet for tænketanken er de økonomiske udfordringer, som Gribskov Kommune sammen med resten af Danmark står overfor. For Gribskov Kommune handler det særligt om:

• Stangerende/faldende befolkningstal og her af faldende indtægter
• Fald i antallet af arbejdspladser i kommunen
• Øget forventning til den offentlige service - særligt på børne- og ældreområdet

I Gribskov Kommune er der samtidig en lang række potentialer centreret omkring kommunes kvalitative herlighedsværdier som naturen, kysten og turismen, hvilket er kombineret med muligheden for bosætning i mindre provinsbyer eller lokalområder. Gribskov Kommune indgår i et samarbejde med de andre nordsjællandske kommuner. Derfor er det også tænketankens formål at arbejde med en identificering af vækstpotentialer og -barrierer i forhold til hovedstads- og Øresundsregionen for Gribskov Kommune.

Tænketanken Vækst:Gribskov har til formål at udfolde potentialerne og reflektere over hvilke perspektiver på vækst, der på kortere eller længere sigt vil kunne give en merværdi for borgerne i Gribskov Kommune.

Målet for tænketankens arbejde
Målet for tænketanken for er at komme med 3 bud på fremtidens vækstpotentialer for Gribskov Kommune, herunder påpege hvilke mulige barrierer, der kan knytte sig til potentialernes realisering. De 3 vækstpotentialer overdrages Gribskov Kommunes Vækstudvalg ved udgangen af 2014.

Tænketankens funktionsperiode
Tænketanken igangsættes i september 2014 og afrundes forventeligt i december 2014. Tanketanken mødes 3-4 gange i løbet af perioden. Møderne vil være faciliterede af Gribskov Kommune, der også vil stå for sekretariatsbistanden til tænketanken.

Tænketankens deltagere
Deltagere i tænketanken vil have erfaringer og viden fra erhvervs-, kultur- og idrætslivet samt fra både den offentlige som den private sektor.

Vækstudvalgets formand er vært for tænketanken og fungerer som politisk bindeled til udvalget. Vækstudvalgets formand vil ikke deltage i tænketankens møder, der vil blive ledt af tænketankens formand.

Byrådstemamøde
Der planlægges et byrådstemamøde i efteråret 2014 med henblik på dels at fremlægge tænketankens foreløbige arbejde, dels for at byrådet får mulighed for at drøfte tænketankens perspektiver omkring vækst i Gribskov Kommune.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Det vurderes, at der er behov for et budget til tænketanken på 50.000 kr. til afholdelse af udgifter til forplejning og mødefacilitering generelt i 2014. Der er ikke afsat budget til tænketanken i budget 2014, hvorfor der søges om en tillægsbevilling fra kassebeholdningen på 50.000 kr.


Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at indstille til Økonomiudvalget at:

1. Vækstudvalget nedsætter en tænketank med fokus på vækst i Gribskov Kommune
2. Godkende en tillægsbevilling på 50.000 kr. til driftsbudget for tænketanken under Vækstudvalget finansieret af kassebeholdningen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækstudvalgets beslutning den 21-05-2014:

1. Tiltrådt, med bemærkning om at tænketanken sammensættes med en bred sammensætning af forskellige interesser til gavn for Gribskov Kommune, samt at Vækstudvalget i fællesskab sammensætter Tænketankens deltagere.
2. Tiltrådt.

Fraværende var: Jonna Hildur Præst


Beslutning
1. Vækstudvalgets anbefaling tiltrådt.
2. Anbefaling tiltrådt med supplerende bemærkning om, at der skal ske finansiering indenfor Økonomiudvalgets ramme.

Susan Kjeldgaard (A) undlader at stemme, og begærer sagen i Byrådet.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen.





141. Ændring af tildelingsmodel for skolerne
17.02S00 - 2013/37574

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på ny for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet med henblik på finansiering af Pind 4 i G´s ændringsforslag, der blev besluttet på Byrådets møde 26.05.14.

Sagsfremstilling til Børneudvalget 05.05., Økonomiudvalget 19.05. og Byrådet 26.05.14:
"Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om tildelingsmodel og afdelingsbudgetter for skolerne, samt finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.

Baggrund
Denne sag skal ses i sammenhæng med sagen: "Ledelse på skolerne", som blev behandlet på Børneudvalget 03.02.2014, i Økonomiudvalget 17.02.2014 og i Byrådet 24.02.2014. I sagen "Ledelse på skolerne" blev det besluttet, at administrationen arbejder videre med en styrkelse af ledelsen ved opnormering til en fuldtidslederstilling på de mindre afdelinger i Ramløse, Esrum, Tisvilde og Blistrup. Opnormeringen vil koste ca. 709.000 kr. om året.

I forbindelse med sagen om ledelse på skolerne udtrykte Børneudvalget ønske om at se på forskellige scenarier for tildeling til skolerne.

Læringsreform og ændring af lærernes arbejdstid
Implementering af læringsreformen og ændringer i lærernes arbejdstid betyder desuden, at administrationsgrundlaget, som tildelingsmodellen er en del af, skal ændres på en række parametre.

F.eks. skal de ugentlige lektioner (á 45 minutter) fra 1. august 2014 tildeles som ugentlige timer (á 60 minutter) og undervisningstimetallet for 4. -9. klasse skal øges til 33 ugentlige timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 ugentlige timer for udskolingen (7.-9. klasse).

Desuden indeholder nuværende administrationsgrundlag tildeling til forberedelse og andet tid i forbindelse med undervisningen (faktortid og fællesakkord). Som følge af den fælles ramme for lærernes arbejdstid, hvor anvendelsen af lærernes arbejdstid og opgavefordelingen tilrettelægges i dialog og samarbejde mellem læreren og lederen, udgår begreberne faktortid og fællesakkord. Dette har ingen betydning for størrelsen af den ramme, der tildeles ud fra.

Det nuværende administrationsgrundlag er vedlagt som bilag til sagen.

Scenarier for tildelingsmodel og modeller for afdelingsbudgetter i høring
På Børneudvalgets møde 10.03.2014 blev det besluttet at sende fire scenarier for ændring af tildelingsmodel for skolerne og tre modeller for afdelingsbudgetter i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og i de faglige organisationer.

Scenarierne er beskrevet i overskrifter nedenfor og er mere uddybende udfoldet i bilaget "Høringsmateriale, scenarier for ændringer af skolernes tildeling". I bilaget er ligeledes opgjort, hvad ændringer i tildeling betyder i lærerstillinger for den enkelte skole og samlet set.

Scenarier	A	B	C	D
Kort beskrivelse	Tildeling efter elevtal (nuværende model)	Tildeling efter elevtal, kombineret med en minimumstildeling for afdelinger To varianter: B1) Der garanteres tildeling til ét spor pr. afdeling B2) Der garanteres tildeling til mere end ét spor pr. afdeling.	Tildeling udelukkende efter antal klasser - uanset klassestørrelse.	Tildeling efter resultater. En "overbygning" på et af scenarierne A, B eller C.
Økonomisk konsekvens	Ingen	Scenarie B1: Årlig merudgift på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr. Scenarie B2: Årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr.	Årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr.	Årlig merudgift på 1-2 mio. kr. Dertil kommer evt. merudgift fra scenarie B eller C

Scenarierne omhandler tildeling fra 0.-9. klassetrin, dvs. at tildeling til 10. klasse på Uddannelsescenteret forbliver uændret.

Modeller for afdelingsbudgetter
Følgende tre modeller for afdelingsbudgetter blev sendt i høring:

1) Stor model; Afdelingen får budgetter ud til det hele: Løn til personale (både lærere, øvrigt pædagogisk personale, ledere og de teknisk-administrative funktioner), drift og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.).

2) Mellem model; Afdelingen får dele af budgettet ud: Løn til teknisk-administrative funktioner, ledelse og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)

3) Lille model; Afdelingen får en mindre del af budgettet ud: Rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)

En forudsætning for valg af alle tre modeller er en ændring i tildelingsmodellen. Som det er i dag, er ingen af de fire mindre afdelinger økonomisk bæredygtige i forhold til den resurse, afdelingerne tildeles på baggrund af elevtallet. Det vil sige, at de store afdelinger er med til at finansiere de mindre afdelinger.

Skolelederne har i dialogen gjort administrationen opmærksom på, at udskillelse af budget til afdelingen, kan have følgende negative konsekvenser:

• Gør det sværere at opnå stordriftsfordele ifm. indkøb
• Gør opgaven med at styre og følge op på budgettet vanskeligere, og
• Kan betyde, at de to afdelinger kører i forskellige pædagogiske spor, hvilket kan få konsekvenser for eleverne, når de samles på tværs af afdelingerne i 7.-9. klasse.

Høring
Der er modtaget høringssvar fra alle fem skolebestyrelser og fra fire lokaludvalg på skolerne. Desuden har Gribskov Lærerkreds indsendt høringssvar.

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilaget "Tildelingsmodel - Alle høringssvar".

Høringssvar - tildelingsmodel
Høringssvarene vedrørende tildelingsmodel peger ikke entydigt på ét scenarie. Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen peger på nuværende model, dvs. scenarie A, som mest attraktiv. Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole peger på scenarie B, mens Gribskolen peger på scenarie C, som mest attraktiv. Hvis man tolker, at scenarie B og scenarie C begge er scenarier, der giver en større eller mindre garanti for klassetildeling, kan man sige, at flest skoler peger på, at tildelingen skal indeholde en garanti, dvs. scenarie B.

Argumenterne for scenarier, der giver en garanti for et vis serviceniveau, nævnes i høringssvarene, som følger (scenarie B og C):
- De giver mulighed for at opretholde små og økonomisk urentable klasser
- De giver mulighed for at tiltrække elever
- De giver mulighed for, at det politisk ønskede serviceniveau for klasserne reelt kan udmøntes.

Argumenter for scenarie A, fastholdelse af nuværende model, nævnes i høringssvarene som følger:
- Det giver et stort råderum og muligheder for at prioritere lokalt på skolen

Gribskov Lærerkreds peger i deres høringssvar ikke på et bestemt scenarie, men ønsker at tildelingen i højere grad tilgodeser klassen, end det er tilfældet i dag. De peger på en kombineret elevtals/klassetalsmodel som ønskværdig.

Sankt Helene Skole, Nordstjerneskolen og Gribskolen nævner i deres høringssvar, at scenarie D med tildeling efter resultater ikke er ønskværdigt. Bestyrelsen på Sankt Helene Skole fremhæver, at skolerne i forvejen har stor motivation for at arbejde på at forbedre både den faglige indsats og elevernes afgangskarakterer, og puljen vurderes derfor ikke at ville få den ønskede effekt. Gribskolens lokaludvalg og bestyrelse er bekymrede for, at skoler med lave karaktergennemsnit ville få en lavere tildeling, som følge af en resultatpulje, og de mener, at det vil give bedre mening, hvis skoler med lave karaktergennemsnit fik flere ressourcer. Øvrige skoler har ikke kommenteret på scenarie D.

Høringssvar - afdelingsbudgetter
I høringssvar fra Sankt Helene Skole og Gilbjergskolen nævnes det, at der ikke er ønske om afdelingsbudgetter, da fordeling af midler bør aftales lokalt, og at opnåelse af stordriftsfordele er et så væsentligt parameter, at ulempen for den samlede skole ved at dele budgettet op, vil være for stor.

Nordstjerneskolen tilslutter sig, at der ikke er behov for afdelingsbudgetter, men peger på 'Lille model', i tilfælde af, at der skal være afdelingsbudgetter. Bjørnehøjskolen og Gribskolen har ikke kommenteret på modellerne for afdelingsbudgetter.

Anbefaling
Flest høringssvar peger på, at skolerne ønsker en tildelingsmodel, der i større eller mindre grad sikrer en minimumstildeling til afdelinger.

Såfremt der politisk er ønske om en anden model end den nuværende, er det adminstrationens anbefaling, at der vælges et scenarie, der er både sikrer en minimumstildeling, men samtidig sikrer at skoler med høje klassekvotienter, f.eks. Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen ikke reduceres i tildeling, dvs. at der vælges et af scenarierne B1 eller B2.

Dette for ikke at fjerne incitamentet til at have høje klassekvotienter, for de skoler, hvor det er muligt at have mange elever i klasserne.

Scenarie B1 garanterer tildeling til ét spor pr. afdeling og giver en årlig merudgift på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr.

Scenarie B2 garanterer tildeling til mere end ét spor pr. afdeling og giver en årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr.

Finansiering
Vælges scenarie B1 eller B2 er der en merudgift der skal finansieres.
Det kan gøres efter følgende tre modeller:

1) Merudgiften finansieres af skoleområdet. I praksis vil det betyde at skolerne selv betaler for, at enkelte skoler får en større tildeling.

2) Merudgiften finansieres af Børne- og Ungeområdet. Hvis denne mulighed vælges vil administrationen skulle lægge forslag frem i forhold til, hvilke serviceniveauer på andre dele af Børne- og Ungeudvalgets område der kan sættes ned.

3) Merudgiften bliver i første omgang finansieret inden for Børneudvalgets budgetramme. Endelig stillingtagen til finansiering vil ske i forbindelse med gennemførsel af overordnet "kasseeftersyn" for 2014, bestilt af borgmesteren.

Børneudvalget skal tage stilling til model for finansiering.

Afdelingsbudgetter
Ikke alle høringssvar kommenterer på spørgsmålet om afdelingsbudgetter. I de høringssvar der kommenterer på spørgsmålet om afdelingsbudgetter, fremgår det, at skolerne ikke ønsker afdelingsbudgetter, men foretrækker de muligheder de, i nuværende model, har for at prioritere midler.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen derfor, at der vælges "Lille model", dvs. modellen, hvor afdelingen får en mindre del af budgettet ud: Rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.) .

Ligeledes anbefaler administrationen, at der politisk tages stilling til, om der skal givesmulighed for, at skolen kan ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter.


Tidsplan

Tidspunkt	Aktivitet
10.03.2014	Scenarier for ændring af tildelingsmodel for skolerne forelægges Børneudvalget med henblik på godkendelse af scenarier og udsendelse til høring.
11.03.2014 - 11.04.2014	Høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og faglige organisationer.
11.04.2014	Frist for indlevering af høringssvar og udtalelser
05.05.2014	Behandling i BØR: Tildelingsmodel for skolernes forelægges BØR med henblik på beslutning i Byrådet om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.
19.05.2014	Behandling i ØU: Tildelingsmodel for skolernes forelægges ØU med henblik på beslutning i Byrådet om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.
26.05.2014	Beslutning i Byrådet: Tildelingsmodel for skolernes forelægges med henblik på beslutning om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.
August 2014	Den nye tildelingsmodel træder i kraft.

Forøgelse af skolerammen i forbindelse med læringsreformen
Planlægning af skoleåret 2014/2015 er i gang på skolerne. Byrådet besluttede 07.10.2013 at
den eksisterende ramme for skolernes økonomi fastholdes og at det tildelte bloktilskud til læringsreformen tilføres rammen. Nedenstående tabel viser bloktilskudsmidlerne i 2014-17.

	2014	2015	2016	2017
Midler til læringsreformen tilføjet skolerammen	2 mio. kr.	3,4 mio. kr.	3,4 mio. kr.	3,4 mio. kr.

Læringsreform midlerne tilføres skolernes budgetter i skoleåret 2014/2015 til:

• Flere undervisningstimer til eleverne. 4.-6. klasse løftes fra 30 til 33 ugentlige timer og 7.-9. klasse løftes fra 30-32 timer til 35 ugentlige timer.
• Øget tildeling til IT, jf. punkt på nærværende møde "Strategi for digitalisering på skoleområdet".
• Tildeling til samarbejde med andre aktører, fx musikskolen, ungdomsskolen, uddannelsescentret, foreninger, erhvervsliv og kunstnere
• Forhøjelse af budgettet til undervisningsmidler pr. elev.

Midler til kompetenceudvikling
En del af bloktilskuddet fra Staten er "øremærket" til kompetenceudvikling. Dvs. at vi får refunderet visse udgifter til kompetenceudvikling, hvis vi kan dokumentere, at vi har brugt midler til det.

Nedenstående tabel viser det maksimale beløb vi kan modtage midler fra Staten til kompetenceudvikling for. Beløbene udmeldes fra Indenrigsministeriet for ét år ad gangen.

	2014	2015	2016	2017
Kompetence- udviklingsmidler fra Staten	kr 450.000	kr 600.000*	kr 327.000*	kr 400.000*

*beløbene er opdateres årligt i perioden 2015-2017, når endelige tilskud er kendt.

I forbindelse med budgetaftalen for 2014-17 blev der ligeledes afsat midler til kompetenceudvikling under temaet "Udvikling af læringsmiljøer". Disse midler tilføres ligeledes skolernes budgetter for skoleåret 2014/2015."


Lovgrundlag
Folkeskoleloven, LBK nr. 521 af 27/05/2013 § 40 stk. 2


Økonomi
Se tekst om finansiering i sagsfremstilling.


Høring
Scenarier for tildelingsmodel og muligheder for afdelingsbudgetter har været i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og faglige organisationer.

Administrationen har modtaget følgende høringssvar:

• Høringssvar fra alle skolebestyrelser.
• Høringssvar fra lokaludvalg på følgende skoler: Gilbjergskolen, Gribskolen, Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen.
• Høringssvar fra Gribskov Lærerkreds

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilaget "Tildelingsmodel - Alle høringssvar".

Bilag
Bilag BØR 05.05.2014: Høringsmateriale, scenarier for ændringer af skolernes tildeling (BØR 10.03.2014) Dok. nr. 2013/37574 030
Bilag BØR 05.05.2014. Tildelingsmodel. Alle høringssvar. Dok.nr. 2013/37574 026


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. At beslutte scenarie B1 eller scenarie B2 som model for ændring af tildelingen til skolerne.
2. At beslutte "Lille model" for afdelingsbudgetter
3. At beslutte om skolerne skal have mulighed for at ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter.
4. Hvis udvalget beslutter scenarie B1, B2, C eller D, at beslutte model 1, 2 eller 3 for finansiering af merudgiften for en ændret tildelingsmodel.

Administrationens indstilling efter Byrådets møde 26.05. til Økonomiudvalget 16.06. og Byrådet 23.06.14:
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet,

1. at give tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. i 2014 samt at indarbejde 2,5 mio kr. årligt i budgetgrundlaget fra 2015 og frem.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 05-05-2014:
1. Anbefales B1 For V og O (4). A, G og C tager forbehold (3).
A og G vil kunne pege på scenarie B1 under forudsætning af at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. 2. Anbefales.C tager forbehold.
3. Anbefales. C tager forbehold.
4. Anbefales model 3 under forudsætning af at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. C tager forbehold.

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
1. ØU anbefaler Børneudvalgets anbefaling med de givne forbehold og bemærkninger.
2.-4. Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Byrådets beslutning den 26-05-2014:
Ændringsforslag fra G:

1. at beslutte scenarie B1 som model for ændring af tildeling til skolerne
2. at beslutte ”lille model” for afdelingsbudgetter
3. at beslutte at skolerne skal have mulighed for at ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter
4. at den årlige merudgift til en ny tildelingsmodel (scenarie B1) på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr. tildeles børneområdet..

C ønsker at fastholde scenarie A, der ikke giver økonomiske konsekvenser.
Som det mest vidtgående forslag blev det sat til afstemning først.
For: 1 (C), Imod: 21 (A, G, O, V, Ø).
C´s forslag ikke tiltrådt.

Afstemning om G´s ændringsforslag:
For 21 (A, G, O, V, Ø) , Undlader at stemme 1 (C).
G´s ændringsforslag er tiltrådt.

Pind 4 i G´s ændringsforslag sendes retur til Økonomiudvalget og Byrådet til behandling med indstilling om at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at give tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. i 2014 samt at indarbejde 2,5 mio kr. årligt i budgetgrundlaget fra 2015 og frem.

Fraværende: Ulla Dræbye


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





142. Gilleleje Læringsområde status maj 2014
01.11P00 - 2013/05621

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Den 4. juni 2012 igangsatte Økonomiudvalget en foranalyse med henblik på at analysere perspektiverne for en eventuel ny skole i Gilleleje. Udgangspunktet var Ejendomsstrategien, der udtrykker et ønske om at arbejde med at nedbringe ejendomsporteføljen samt en vurdering af økonomien bag genopretningen af de eksisterende skolebygninger på hhv. Parkvej og Rostgårdsvej.

Henholdsvis den 4. april og den 18. april 2013 behandlede Økonomiudvalget og Byrådet afrapporteringen af foranalysens første resultater. Konklusionen på den første afrapportering var, at Gilbjergskolen sammenlagt havde et renoveringsbehov på 70 mill. kroner. Heri var ikke indregnet en opgradering af bygningerne i forhold til at være et moderne og tidssvarende læringsmiljø.

Det blev ligeledes konkluderet, at med erfaringerne fra Nordstjerneskolen var det derfor oplagt at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at renovere de to skoleafdelinger eller bygge en ny skole, herunder at arbejde med en totaløkonomisk tilgang med en sammentænkning af anlæg og drift. Derfor blev det tiltrådt, at foranalysen skulle afrundes med at gennemføre en indledende økonomisk vurdering af hhv. renovering eller nybygning.

Økonomiudvalget anbefalede Byrådet at beslutte, at næste skridt i foranalysen var en indledende økonomisk vurdering af hhv. renovering og nybygning, mulige finansieringsmuligheder, herunder at finde synergier i den kommunale bygningsmasse, samt at afdække mulighederne for et samspil med pensionskasser. Det tiltrådte Byrådet.

Den 3. juni 2013 blev foranalysen afrundet ved behandling og godkendelse i Økonomiudvalget. Konklusionerne fra foranalysen var, at businesscasen pegede på, at der kan være besparelser ved at bygge nyt, og at projektet vurderedes til at være egnet som et OPP (Offentligt-Privat-Partnerskab). Det blev besluttet, at administrationen skulle arbejde videre indenfor rammerne af foranalysen på at kvalificere businesscasen 'Gilleleje Børneby' og arbejde med en konkretisering af finansieringsmuligheder og model for organisering, samt at sagen genoptages omkring årsskiftet 2013/14.

En oversigt over den politiske behandling af sagen er vedlagt i bilag 1.

Der er i budgetaftale for 2014-2017 afsat 150 mio. kroner til en ny skole i Gilleleje, og projektet fik i løbet af efteråret 2013 administrativt arbejdstitlen 'Gilleleje Læringsområde'. Det forberedende arbejde omkring kvalificeringen af businesscasen, herunder udarbejdelse af en projektplan for de næste skridt i processen samt en administrativ organisering, er udarbejdet, selve arbejdet er ikke igangsat.

De næste skridt
Administrationen vurderer, at der er behov for en politisk afklaring af projektet, før der bruges yderligere medarbejderressourcer.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt yderligere at kvalificere businesscasen med opstilling af scenarier, der afdækker forskellige muligheder for at bygge nyt og/eller renovere faciliteter til dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter m.v.

Det vil betyde, at businesscasen samlet set vil behandle parametre, der har fokus på:

• Økonomien i totaløkonomisk perspektiv, herunder bl.a.:
  • Genopretningsomkostninger
  • Opførelsesomkostninger
  • Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger inkl. energi
  • Levetidsøkonomi og likviditetstræk
• Finansieringsbehov og - muligheder
• Organiseringsmodeller; OPS (Offentligt-Privat Samarbejde) og OPP (Offentligt-Privat Partnerskab)
• Læringsreformen, pædagogiske som fysiske rammer og sammenhængen mellem dem
• Klimaforholdene og energiforbrug i bygninger, særligt set i en sammenhæng med driftudgifter
• Demografi-prognoser, herunder elev- og børnetal i Gilleleje by

Desuden vil der samlet set blive kigget på de sammenhænge, der vil være for udviklingen af og samspillet med byen og lokalområdet. Erfaringer fra Nordstjerneskolen i Helsinge viser en positiv indflydelse på det levede liv i byen og på mulighederne for at sætte byen på landkortet.

Der vil i arbejdet med businesscasen blive taget højde for resultaterne af dialogprocessen om 7.-9. klassetrin, der gennemføres i efteråret 2014.

I arbejdet med at kvalificere businesscasen, vil der være et behov for ekstern rådgivning særligt vedrørende parametrene omkring økonomien i et totaløkonomisk perspektiv, finansiering og organisationsmodeller. Dette behov estimeres til at beløbe sig til 400.000 kroner.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse,(Kommunestyrelsesloven), LBK 971 af 25/07/2013 § 38 stk. 2 og § 40


Økonomi
Der er behov for rådgivningsbistand, hvilket estimeres til at beløbe sig til 400.000 kr., der foreslås finansieret af den på anlægsbudgettet afsatte rådighedsbeløb til budgetramme for skoler og dagtilbud på 16,7 mio. kr.


Bilag
Bilag 1 Oversigt over politisk behandling af 'Gilleleje Læringsområde' Dok.nr: 2013/05621 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. At beslutte at fortsætte projektet med en yderligere kvalificering af businesscasen med opstilling af scenarier, der afdækker muligheder for at bygge nyt eller renovere faciliteter til dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter m.v.
2. At beslutte at sagen tages op igen ved årsskiftet 2014/2015
3. At frigive 0,4 mio. kr. af det på anlægsbudgettet afsatte rådighedsbeløb til budgetramme for skoler og dagtilbud på 16,7 mio. kr. til rådgiverbistand.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:
Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti:
At gennemføre processen som oprindelig planlagt uden yderligere forsinkelser i processen.
For: A, C, G (3). Imod: V, O (4). Ændringsforslag afvist. 1.- 3. Anbefales. For: V, O (4) Imod: A, C, G (3).


Beslutning
A og G opretholder C's ændringsforslag fra Børneudvalget.
Afstemning: For A, G (2), Imod: V og O (5).
Forslaget ikke tiltrådt.

1.-3. For V og O (5), Imod: Ingen (0), A og G undlader at stemme (2).
Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





143. Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
29.15A00 - 2014/03483

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om at indlede et videre arbejde hen imod, at Gribskov Kommunes tandregulering kan indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandregulering (bøjletandlæge) med udgangspunkt i en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.

Sagen har været behandlet på udvalgenes møder i marts måned. Byrådet besluttede, at der skulle gennemføres høring i forældrebestyrelser, inden der træffes endelig beslutning i sagen. Der er nu gennemført høring i brugerbestyrelser på børne- og ungeområdet, og behandlingen af sagen genoptages derfor på dette møde. Høringsbrevet ses i bilag 2.

De følgende to afsnit af dette dagsordenspunkt, "Baggrund" og "Tværkommunalt samarbejde om tandregulering" har været forelagt enslydende til politisk behandling i Frederikssund, Hillerød, Allerød, Gribskov og Halsnæs kommuner. Frederikssund, Hillerød og Halsnæs kommuner har tiltrådt principbeslutning om at arbejde videre med forslaget til en fælles tandregulering. Allerød kommune ønsker ikke at deltage i samarbejdet.

Afsnittene "Særlige forhold for Gribskov Kommune", "Høring" samt "Administrationens adnbefaling" forelægges kun til politisk behandling i Gribskov Kommune.

Denne sag omhandler alene den del af Gribskov Tandpleje, der varetager tandregulering (bøjletandlægen).

Baggrund
På borgmestermøde den 16. august 2012, blev der af borgmestrene fra Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Halsnæs kommuner truffet beslutning om at afdække mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde på området for tandregulering. Børneudvalget har i møde den 19. februar 2013 besluttet at indgå i denne analyse.

Analysens formål var at undersøge mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde omkring tandreguleringen, herunder afdække det økonomiske potentiale ved samarbejdet, samt opstille modeller for organisering af tandreguleringen.

Analysen foreligger nu, og der skal tages en principbeslutning i de fem kommuner om, hvor vidt kommunerne ønsker at arbejde videre med fælles tandregulering. Der skal ikke tages
stilling til eventuel selskabsform, finansiering og lignende. I stedet skal der tages beslutning
om, hvorvidt Byrådet ønsker at arbejde videre med forslaget til en fælles tandregulering,
på baggrund af den potentialeafklaring, som ligger vedlagt denne sag som bilag 1.
Hvis én kommune vælger ikke at indgå i det videre samarbejde, vil det ikke forrykke potentialet væsentligt.

Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
Forudsætningen for principbeslutningen er styregruppens anbefaling om, at etablere en klinik i Hillerød med en satellit i Frederikssund.

Det samlede regnskab for tandreguleringen i de fem kommuner var i 2012 på 18,7 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig udgift på 435 kr. pr. 0-17 årig.
Ved etablering af en fælles tandreguleringsklinik med hovedklinik i Hillerød og en satellit i
Frederikssunds tandplejes nuværende lokaler, viser beregningerne i den vedhæftede rapport, at de fem kommuner fra år 1 tilsammen vil kunne spare mellem ca. 0,6 og 1,5 mio. kr. årligt på løn- og driftsudgifterne til tandregulering. Forskellen afhænger af, om klinikken i Hillerød
nybygges eller lejer sig ind i et privat byggeri. Der er tale om stordriftsfordele, men i et lille samlet budget.

Fremtidssikring af tandregulering
Alle fem kommuner kan se frem til et fald i børnetallet frem mod 2022 på mellem 6 og
16 procent. Det er vurderingen, jf. rapporten, at det i de nuværende relativt små tandreguleringsenheder vil være forbundet med store udfordringer løbende at tilpasse
omkostningerne i nedadgående retning. Dels fordi det er nødvendigt at fastholde en højt
specialiseret tandlægekompetence, dels fordi de faste omkostninger til lokaler og udstyr ikke kan tilpasses løbende. Hvis det lægges til grund, at de fem kommuner ikke kan tilpasse deres omkostninger til de kommende års faldende børnetal, fordi der f.eks. er en grænse for, hvor lille en normering den enkelte tandreguleringsenhed kan have, vil de fem kommuners årlige samlet besparelse på løn- og driftsudgifterne i 2022 være knap 3,1 mio. kr., svarende til ca. 17 procent af de samlede udgifter til tandregulering.

De fem kommuners relativt små tandreguleringsenheder giver betydelig risiko for faglig sårbarhed, ’produktionstab’ og oparbejdelse af ventelister i forbindelse med f.eks. sygdom, uddannelse og ferie. I en fælles tandreguleringsklinik vil opgaverne kunne løses med mindre personale, end de fem kommuner tilsammen har i dag. Et argument, for et samarbejde omkring fælles tandregulering, handler derfor i høj grad om at fremtidssikre tandreguleringen fagligt og kvalitativt i forhold til borgerne.

I en fælles tandreguleringsklinik kan der realiseres f.eks. følgende faglige fordele:

• Etablering af arbejdsdeling og faglig specialisering indbyrdes mellem specialtandlægerne, som giver både mere kvalitativ og effektiv opgavevaretagelse.
• Etablering af arbejdsdeling og faglig specialisering mellem specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter, som giver både mere kvalitativ og effektiv opgavevaretagelse.
• Løbende sparring med kolleger samt mulighed for ’second opinion’ på børn og unge med særlige behov.
• Bedre rekrutteringsmuligheder, fordi der kan tilbydes både et fagligt fællesskab og fleksibilitet i forhold til deltids- eller fuldtidsansættelse.
• Bedre og mere målrettet oplæring og uddannelse af nye medarbejdere.
• Mindsket risiko for ’produktionstab’ og oparbejdelse af ventelister ved sygdom, uddannelse og ferie .

Samtidig vil der i en personalemæssigt stor enhed bedre kunne optimeres på arbejds- tilrettelæggelsen, så antallet af aflysninger på grund af sygdom eller udskydelser af
behandling på grund af ferie kan minimeres. Endvidere vil det være muligt at tilrettelægge
åbningstider, så disse indbefatter flere sene eftermiddage og/eller tidlige aftener.

Udskiftning af udstyr og inventar
De nævnte besparelser ovenfor på 3,1 mio. kr. i 2022, er beregnet på grundlag af kommunernes opgørelser af deres nuværende udgifter til tandregulering. I den forbindelse skal nævnes, at ikke alle kommuner har kunnet opgøre det helt nøjagtige forbrug til tandregulering, fordi udgifterne konteres som en del af den samlede tandpleje. Samtidig har ingen af kommunerne i dag selvstændige budgetter til udskiftning af udstyr og inventar. Udskiftning af udstyr og inventar finansieres således i nogen udstrækning ’ad hoc’ inden for de eksisterende driftsbudgetter med forventet mindreforbrug eller ved særskilte tillægsbevillinger.
I budgettet for tandreguleringsklinikken er indregnet budget til løbende udskiftning af udstyr og inventar, og blandt andet derfor vil kommunernes reelle besparelser over de kommende år været noget højere end angivet ovenfor.

Transportafstande
I forhold til en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund vil det betyde længere transportafstand og/eller mere besværlig transportrute for en række af de fem kommuners borgere. Stort set alle borgere i Allerød og Gribskov kommuner vil få lidt eller noget længere
transportafstand end i dag. For borgerne i Frederikssund Kommune vil transportafstanden
forblive uændret. For borgerne i Halsnæs og Hillerød kommuner vil de fleste borgere få samme transportafstand som i dag.

Særlige forhold for Gribskov Kommune
Faglig kvalitet
Et samarbejde vil kunne bidrage med et fagligt miljø blandt specialtandlægerne med mulighed for specialisering. Både tandlæger og forældre vil med et tværkommunalt samarbejde have adgang til bedre kvalitetssikring i behandlingen. Herunder bedre mulighed for anskaffelse og udnyttelse af nyeste (og ofte dyr) teknologi og moderne udstyr f.eks. digitale scannere, der kan erstatte aftryk og 3D røntgen apparat.

Klinikassistenter og tandplejere kan løbende kompetenceudvikles, når tandlægerne er til stede og en fælles klinik vil kunne give rum og plads i planlægningen til efteruddannelse af alle medarbejdergrupper.

Effektivisering
For Gribskov Kommune vil der være en økonomisk gevinst ved at indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandreguleringsklinik. I følge det økonomisk mest fordelagtige scenarie vil Gribskov Kommune årligt spare 613.500 kr. i forhold til regnskabet for 2012.

En lille enhed som Gribskov Kommunes tandregulering er sårbar ved barselsorlov, sygdom, ferier, kurser og uddannelser. En fælles tandreguleringsklinik vil bedre kunne udnytte, at der er flere der kan tage over, så aflysninger og ventelister undgås.

Børnetal og kapacitetstilpasning
Besparelsen forventes at blive større med tiden, da tilpasningen i forhold til børnetallet vil være lettere i en fælles tandreguleringsklinik, end hvis Gribskov Kommune fortsætter med egen tandregulering.

Siden analysen blev færdiggjort er der udarbejdet nye børnetalsprognoser for Gribskov Kommune, som viser en forventning om et større fald i børnetallet end det, der ligger til grund for analysen. Udfordringen med stigende enhedsomkostninger i tandreguleringen vil dermed blive større end tidligere forventet.

Almindeligvis modtager en fjerdedel af børnene på en årgang tilbud om tandregulerings- behandling, behandlingen varer typisk ca. to år. Tandregulerings-klinikken i Græsted har årligt godt 250 børn i aktiv behandling. Børnetalsprognoserne viser, at antallet af børn i aktiv behandling forventes at falde til omkring 190 børn i løbet af de næste seks til syv år.

En beslutning om at indgå i en fælles tandreguleringsklinik har desuden indflydelse på organiseringen af Gribskov Kommunes børnetandpleje som helhed. Tandreguleringen er i dag placeret i klinikken i Græsted sammen med den almindelige børnetandpleje for børnene i området omkring Græsted, Esrum og Esbønderup.

Medarbejdere
Aktuelt deler to specialtandlæger en fuldtidsstilling i tandreguleringen i Gribskov Kommune. Der er ansat to medarbejdere for at muliggøre faglig sparring og mindske sårbarheden ved ferier, sygdom mv. I takt med at børnetallet falder, vil det blive stadigt sværere at opretholde timer nok i fuldtidsstillingen til at have to specialtandlæger ansat.

Såfremt tandreguleringen forbliver uændret i Gribskov Kommune forventes fremadrettet yderligere udfordringer i forhold til rekruttering, med opadgående lønpres og højere enhedsomkostninger i tandreguleringen til følge.

Gribskov Kommune har pt. en venteliste til tandregulering, forårsaget af tidligere vanskeligheder med at rekruttere specialtandlæge til tandreguleringen. Området er meget sårbart ved længerevarende sygdom og barselsorlov hos specialtandlægerne(medarbejderne), da de øvrige tandlæger ikke kan overtage specialtandlægens opgaver.

En fælles klinik åbner mulighed for at ansætte nyuddannede tandlæger og evt. uddanne klinikassistent-elever.

Timing
Muligheden for Gribskov Kommune for at indgå i samarbejde med nabokommunerne om fælles tandregulering foreligger nu. Hillerød og Halsnæs Kommuner har allerede etableret et fællesskab. Disse kommuners fælles klinik har til huse i et midlertidigt byggeri. Kommunernes forestående behov for at om- eller nybygge den eksisterende tandreguleringsklinik giver mulighed for, at der kan etableres en klinik med kapacitet til at Hillerød og Halsnæs Kommuner kan udvide samarbejde med flere af omegnskommunerne.

Fredensborg og Helsingør har allerede etableret et fællesskab i en klinik, der ikke har kapacitet til Gribskov Kommunes børn og unge.

Transport
I Gribskov Kommune vil en fælles tandregulering med klinik i Hillerød for de fleste børn og unge indebære en længere afstand til klinikken, end det der er tilfældet i dag.

Høring
Der er indkommet i alt 14 høringssvar (se bilag 3). Hovedpointerne i høringssvarene er:

• Der er både høringssvar, der bakker op om et tværkommunalt samarbejde om tandregulering og høringssvar, der ønsker at bevare tandreguleringen i kommunen.
• De høringssvar, der bakker op om et samarbejde, peger på fordelene beskrevet i høringsbrevet (se bilag 2), særligt faglig kvalitet og fleksibilitet i planlægningen, herunder ønske om længere åbningstid.
• De høringssvar, der peger på at bevare tandreguleringen i Græsted, fokuserer primært på ulempen ved transporten til Hillerød.
• Flere høringssvar udtrykker bekymring for børnenes fravær i skolen og forældrenes mulighed for at få fri fra arbejde til at følge børnene til tandregulering, flere ønsker at et samarbejde giver mulighed for længere åbningstid i tandreguleringsklinikken.
• Flere høringssvar pointerer vigtigheden af, at den almindelige børnetandpleje forbliver lokal selvom tandreguleringen flytter til Hillerød.
• Enkelte høringssvar betoner vigtigheden af et fortsat samarbejde mellem en tværkommunal tandregulering og den almindelige børnetandpleje.
• Tandplejens medarbejdere udtrykker både fordele og bekymring for medarbejdernes forhold ved en fælles klinik. Af fordele fremhæves særligt muligheden for at kolleger kan tage over ved sygdom m.v., muligheden for faglig sparring og for at investere i moderne udstyr. Bekymringerne går primært på hvor vidt en fælles tandreguleringsklinik vil få en ledelse, der er faglig ledelse for tilbudet; formår at skabe en god integrationsproces for medarbejderne fra de forskellige kommuner, særligt hvis mange kommuner går med i samarbejdet; samt giver individuelle udviklingsmuligheder til medarbejderne.

Administrationens anbefaling
Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at indgå et samarbejde om en tværkommunal tandreguleringsklinik, for at kunne udvikle den faglige kvalitet i tandreguleringstilbudet til børn og unge i Gribskov Kommune samt forebygge, at enhedsudgifterne til tandregulering i de kommende år øges betydeligt grundet det faldende børnetal.

Administrationen vurderer, at fordelene for Gribskov Kommunes brugere af tandreguleringen i form af øget faglig kvalitet, mulighed for mere fleksible åbningstider samt mere effektiv planlægning med forventet mindre risiko for venteliste, overstiger ulemperne ved den længere transport.
Administrationen anbefaler derfor, at Gribskov Kommune indgår i det tværkommunale samarbejde med udgangspunk i en fælles tandreguleringsklinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.


Lovgrundlag
Tandplejebekendtgørelsen, BEK nr. 179 af 28-02-2012, § 2


Økonomi
Såfremt Byrådet tiltræder indstillingen, vil der i forbindelse i senere sag med beslutning om den konkrete udformning af samarbejdet blive redegjort for anlægs- og driftsøkonomien for en fælles tandplejeklinik, realisering af effektiviseringsgevinsten for Gribskov Kommunes tandregulering samt de konkrete muligheder for yderligere effektivisering ved reorganisering i den øvrige børnetandpleje som konsekvens af en fælles tandregulering.

Når effektiviseringerne realiseres vil midlerne kunne indgå i fremtidig prioritering på området.


Høring
Der er gennemført høring i skolebestyrelser, forældrebestyrelser for dagtilbud, i Handicaprådet samt i Gribskov Tandplejes lokaludvalg samt i Fællesudvalget for børne- og ungeområdet.

Der er modtaget høringssvar fra:

• Gribskov Tandplejes lokaludvalg
• Fællesudvalget for børne- og ungeområdet
• Skolebestyrelsen på Sankt Helene Skole
• Skolebestyrelsen på Gribskolen
• Skolebestyrelsen og Lokaludvalg på Nordstjerneskolen
• Skolebestyrelsen på Gilbjergskolen
• Skolebestyrelsen på Bjørnehøjskolen
• Forældrebestyrelsen for Børnehuset Bakketoppen
• Forældrebestyrelsen for Gribskov Naturbørnehave
• Forældrebestyrelsen for Esbønderup Børnehus
• Forældrebestyrelsen for Græsted Børnehuse
• Forældrebestyrelsen for Annisse Børnehus
• Forældrebestyrelse og Lokaludvalg i Dagplejen
• Handicaprådet.

Alle høringssvar findes i bilag 3.


Bilag
Bilag 1: Analyse af tværkommunale samarbejdsmuligheder om tandregulering, dok. nr. 2014/03483 001
Bilag 2: Høringsbrev, tværkommunalt samarbejde om fælles tandregulering, dok.nr. 2014/03483 005
Bilag 3: BØR 02.06.14 Alle høringssvar, opdateret version, dok.nr. 2014/03483 023


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at beslutte at Gribskov Kommunes tandregulering kan indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandregulering (bøjletandlæge) med udgangspunkt i en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:
1. Anbefales.


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





144. Kapacitetsudvidelse Gribskov Asylcenter
00.10P00 - 2014/20115

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges dels med henblik på, at Børneudvalget orienteres om baggrund og forhold vedr. Gribskov Asylcenter, dels med henblik på, at Børneudvalget giver anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om at undersøge mulighederne for at indgå operatøraftale med Udlændingestyrelsen.

Baggrund
Gribskov Asylcenter har i en lang årrække fungeret som modtagecenter for uledsagede mindreårige asylansøgere. Centret driftes af Dansk Røde Kors på baggrund af kontrakt med Udlændingestyrelsen, som er den ansvarlige myndighed på området.
Centret rummer aktuelt plads til 36 børn / unge.

Udlændingestyrelsen har orienteret Gribskov Kommune om, at de påtænker at udvide antallet af pladser på Center Gribskov til minimum 60 pladser, samt oprette en satellit med plads til 20 mindreårige uledsagede asylansøgere. En udvidelse af kapacitet inden for de eksisterende bygningsrammer kan ske uden kommunens godkendelse.

Udlændingestyrelsen ejer Center Gribskov, og henviser til, at centeret har en geografisk fordelagtigt placering i forhold til Center Sandholm og Nordsjællands Politi. Endvidere henviser styrelsen til, at der i øjeblikket er en lav kapacitetsudnyttelse af Center Gribskov. På denne baggrund har styrelsen opsagt et tilsvarende center for uledsagede mindreårige asylansøgere i Vipperød, idet man ønsker at samle modtage- og opholdsfunktionerne for mindreårige uledsagede asylansøgere i Center Gribskov. Center Vipperød er opsagt pr. 31. oktober 2014.

Udlændingestyrelsen ønsker parallelt med udvidelsen af Center Gribskov, at etablere en satellit for en særlig gruppe mindreårige asylansøgere med en kapacitet på op til 20. Udlændingestyrelsen ønsker, at satelitten er placeret i geografisk nærhed af Center Gribskov, således at placeringen fortsat er fordelagtigt i forhold til asylbehandlingen samt adgangen til fx. Nordsjællands Politi. Udlændingestyrelsen afsøger mulige ejendomme til formålet, herunder eventuelle kommunale ejendomme til salg.

Konsekvenser for kommunens myndighedsvaretagelse efter serviceloven
Indretning og kvalitet i driften af Center Gribskov, såvel som en eventuel satellit, vil have store konsekvenser for Gribskov Kommune. Dette såfremt kvalitet og organisering ikke ændres i forhold til det nuværende niveau.

I henhold til Servicelovens almindelige bestemmelser har enhver kommune en generel tilsynsforpligtelse med alle børn og unge under 18 år som opholder sig / bor i kommunen. I tilknytning til denne tilsynsforpligtelse følger også myndigheds- og dermed handleforpligtelsen i forhold til børn og unge som har brug for foranstaltninger.
Det betyder, at kommunen har en generel myndighedsforpligtelse i forhold til at tilse de mindreårige uledsagede asylansøgere, samt iværksætte eventuelle foranstaltninger hvis det vurderes.

Økonomien omkring denne kommunale forpligtelse er således, at anbringelsesforebyggende foranstaltninger refunderes af Udlændingestyrelsen, men de omkostninger, der er forbundet med administrationen og myndighedsopgaverne, er en ren kommunal udgift. Gribskov Kommune har gentagne gange overfor Udlændingestyrelsen og relevante ministre gjort gældende, at der bør være en økonomisk kompensation til kommunen for at løfte denne opgave. Vi er til dato ikke blevet imødekommet på dette ønske.
Det er estimeret, at Gribskov Kommune anvender et sted mellem 2 og 3 årsværk, samt udgifter til tolke til at løfte opgaven som beliggenhedskommune for et børne- og unge asylcenter. Der pt. 11 mindreårige asylansøgere bosiddende i Gribskov Centeret.

En kapacitetsudvidelse som varslet af Udlændingestyrelsen vil derfor have betydelige konsekvenser for Gribskov Kommune, hvis der fremadrettet vil være samme procentvise andel af de asylsøgende børn / unge som har brug for særlig støtte efter serviceloven. Det er administrationens vurdering, at hensigtsmæssige fysiske forhold, samt øget kvalitet i opgaveløsningen i driften af selve centeret, vil kunne forebygge yderligere opgaveglidning, men ej helt reducere afledte konsekvenser for kommunen.

Indgåelse af operatøraftale
I henvendelsen fra Udlændingestyrelsen spørges Gribskov Kommune om, hvorvidt kommunen kunne være interesseret i at indgå en operatørkontrakt med styrelsen med henblik på drift af satelitten.

Opgaven med at drifte den beskrevne satellit vil være en udfordrende opgave, men det er vurderingen fra administrationen, at mulighederne for dette bør afsøges. Såfremt kommunen selv af ansvarlig for driften, vil kommunen langt bedre kunne forebygge opgaveglidning med afledte økonomiske konsekvenser for kommunen. Kommunen kan også ved selv at være operatør på opgaven kunne stille relevante krav til kvalitet i opgaveløsning og indretning af faciliteterne.

Administrationen vurderer dog, at den kommunale organisation ikke på nuværende tidspunkt selv ligger inde med de relevante kompetencer eller kapacitet til at opbygge en sådan driftsorganisation. Administrationen foreslår alternativt, at kommunen afsøger muligheder for at indgå i samarbejde med eksisterende lokal aktør inden for døgninstitutionsdrift. Der kan afsøges muligheder for at indgå i offentligt/privat-partnerskab, etablering af en social økonomisk virksomhed eller andre konstruktioner, hvor kommunen går sammen med eksisterende lokal aktør.

Administrationen beder Børneudvalget at drøfte og indstille til Økonomiudvalget og Byråd at administrationen skal undersøge mulighederne videre, samt drøfte mulighederne med Udlændingestyrelsen.

Om landzonetilladelse Center Gribskov
Til orientering henvises endvidere til Plan- & Miljøudvalgets dagsorden 2.6.14 for behandling af landzonetilladelse i forbindelse med udvidelse af Center Gribskov.


Lovgrundlag
Udlændingestyrelsen har i henhold til LBK nr. 863 af 25.06.2013 Udlændingelovens § 42 a, stk 5 ansvar for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at indstille til Økonomiudvalg og Byråd:

1. at tage orienteringen om kapacitetsudvidelse på Gribskov Centeret til efterretning
2. at administrationen arbejder videre med at afsøge mulighederne for at indgå operatørkontrakt med Udlændingestyrelsen med henblik på drift af den beskrevne satellit.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:

1. Anbefales at tage orienteringen til efterretning.
2. Anbefales.

Beslutning
1.-2. Børneudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





145. Ramløse: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
17.00G00 - 2014/15422

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og økonomiudvalget med henblik på, at Byrådet træffer beslutning om at flytte Ramløse Børnehus og Gribskov Specialbørnehave til nye lokaler på skolen samt træffe beslutning om et af de 4 opstillede scenarier.

Sagen skal læses i sammenhæng med sagen "Overordnet: Attraktive lokalsamfund (børnebyer), som er et andet punkt på indeværende møde.

Baggrund
Siden marts 2012 har skole/FO, special- og dagtilbud samarbejdet omkring etableringen af Ramløse Børneby. Undervejs er bestyrelser, medarbejdere og lokale aktører blevet inddraget i processen. Samarbejdet begyndte med besøg i en række jyske børnebyer, og med inspiration herfra formulerede en lokal arbejdsgruppe en projektbeskrivelse for børnebyen i Ramløse. Projektbeskrivelsen har været udgangspunktet for den senere tilslutning til Ny Nordisk Skole projektet. Hovedsigtet i projektet er et øget fokus på inklusion, læring og kompetencer i samarbejdet med mulighed for at tænke læring på nye måder.

Børneudvalget fik i november 2013 forelagt et projektforslag for Ramløse Børneby og traf beslutning om at udsætte afgørelsen om den videre proces til en bredere drøftelse lokalt om projektforslaget havde fundet sted. Der var oprindeligt aftalt et dialogmøde med lokalområdet d. 28.10.2013, som på grund af stormen blev aflyst.

På Børneudvalgsmødet 2. februar 2014 genbehandlede Børneudvalget sagen og besluttede at tiltræde at genoptage dialogprocessen, herunder samarbejdet med totalrådgiver.

På bygningssiden er der i 3. og 4. kvartal 2013 blevet arbejdet med at udarbejde forslag til at indrette de fysiske faciliteter. I samarbejde med totalrågiver og arbejdsgrupper bestående af medarbejdere, ledere og forælderrepræsentanter samt dialog- og orienteringsmøder med borgere, foreninger og andre med interesse i anvendelsen af bygningerne i lokalområdet, har rådgiver udarbejdet et projektforslag. Projektforslaget angiver, hvordan de eksisterende bygninger kan ombygges og renoveres i forhold til de funktioner, der er indtænkt under hensyntagen til de ønsker og behov, der er fremkommet i processen og inden for den budgetlagte ramme.

Dialogproces
På baggrund af Børneudvalgets beslutning om at inddrage lokalsamfundet i en bredere dialog blev afholdt dialogmøde den 26. april 2014 i Ramløsehallen. I Ramløse var allerede planlagt en Ramløsedag, som opfølgning på en innovationsdag sidste år. For ikke at holde flere ens arrangementer blev planlægingsmødet og dialogmødet i Ramløse derfor koblet på den planlagte Ramløsedag. De temaer, der blev drøftet på selve Ramløsedagen, blev formuleret i samarbejde med en lokal planlægningsgruppe.

På dialogmødet blev arbejdet med de af planlægningsgruppen udarbejdede fire temaer. På mødet blev udtrykt ønsker om at gøre skolens profil stærkere, og styrke skolens image, tiltrække flere elever og få de bedste lærere. For at styrke samarbejdet mellem foreningerne og koblingen til skole/FO/dagtilbud blev der udtrykt ønske om at få et selvstændigt foreningshus i lokaler på skolen. Derudover var der stor interesse for at samarbejde omkring udviklingen af den smukke natur, bl.a. med etablering af stier og frugthave ved skolen, koble sig på pilgrimsruten, gøre noget spændende ved havnen, udvikle gadekærsområdet, sørge for infoskiltning, etablere naturskolen og folderfremstilling.

Der var på dialogmødet et klart signal til Børneudvalget om at give lokalsamfundet noget af den tabte identitet tilbage. Det kunne ske ved at tilbageføre skolens navn til Ramløse skole og ændre på begrebet børneby hen imod eksempelvis: "Ramløse - En by i bevægelse" - "Ramløse - Borgernes by" - "Ramløse lokalsamfund" - "Ramløse kulturby. Der var et meget stort engagement blandt de deltagende borgere og ved afslutningen af mødet, blev der nedsat flere arbejdsgrupper. (Se bilag 1)

Tilkendegivelser fra ledelsen
Lederne i området er blevet bedt om at tilkendegive, hvad de ser af muligheder og udfordringer ved arbejdet med attraktive lokalsamfund (børnebyer) (se bilag 2). I det følgende opsummeres tilkendegivelserne.

Lederne definerer børnebyen som et lærings- og samlingssted, hvor skole/FO, dagtilbud, specialbørnehave og skolehuset formelt kan samarbejde om nogle overordnede pædagogiske principper.

Visionen er, at Ramløse Børneby er et lokalt samlingssted med en veldefineret profil. Børnebyen er et inkluderende fællesskab, hvor der arbejdes for at have sammenhæng i børns liv, læring og udvikling. Der er en fælles kultur og pædagogisk rød tråd som grundlag for arbejdet med børn, samarbejdet mellem medarbejdere og med forældre. Børnebyen vil være et attraktivt lokalsamfund, som fastholder og tiltrækker borgere og børn. Der vil være gode muligheder for at samarbejde om overgangen mellem daginstitution og skole. Inklusionsstrategien vil have bedre rammer for at blive implementeret i dagligdagen.

Ledelsen ser en mulighed for effektivisering af medarbejderressourcer i forbindelse med dagens ydertimer og ferier. Dog ser dagtilbuddet det som en udfordring, idet de 0-6 årige stadig på disse tidspunkter har brug for de rolige trygge rammer med faste voksne.
Børnebyen har et lokalt og ligeværdigt ledelsesteam. Ledelsesteamet arbejder helhedsorienteret, og søger de bedst mulige løsninger for hele Børnebyen. Som synergier udtrykkes, at det tværfaglige samarbejde får bedre kår, når man er tættere på hinanden, og at der er en forventning om, at man sammen kan udvikle et fælles pædagogisk fundament og principper for den fremtidige Børneby. Der ses muligheder i lokalefællesskaber med hinanden og med det omgivende lokalsamfund og potentialer i forhold til læringsreformen.
Det er vigtigt, at der tages højde for, at børnetallet er variabelt, og at man derfor fremtidssikrer Børnebyen, så den er fleksibel i forhold til børnetallet. Det er en udfordring for det videre arbejde med indretning af Børnebyen, at det er uafklaret, hvilke aldersgrupper Børnebyen skal rumme. Det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til etablering af et attraktivt børnemiljø i Ramløse. Det første projektforslag har vist, at der kan være en udfordring i dette i forhold til den afsatte ramme. Der skal også afsættes økonomi til flytning af eksisterende aktiviteter til de nye lokaler.

Muligheder i Ramløse
Der vil i Ramløse være mulighed for at arbejde videre med det udarbejdede projektforslag. I forslaget kan indarbejdes ideer fra dialogmødet, og der kan igangsættes dialog med de relevante lokale arbejdsgrupper.

Ønsket om et foreningshus i selvstændige lokaler kan også indarbejdes i projektforslaget. Det vil dog kræve, at en bygning tages i brug til det formål. Der vil ved en beslutning om dette kunne skabes synergier foreningerne imellem, ligesom der er et stort potentiale i at skabe nye samarbejdsrelationer mellem foreningerne og skole/FO/dagtilbud.

Scenarier
Der vil være mulighed for at flytte daginstitutionen Ramløse Børnehus og GribskovSpecialbørnehave ind i sammenhæng med skolen, også såfremt skolen igen skal rumme overbygningen. Det er en forudsætning for det videre arbejde, at der bygningsmæssigt er mulighed for at etablere 7.-9. klasse.

Der kan med udgangspunkt i det udarbejdede projektforlag opstilles forskellige scenarier for samtænkning af aktiviteter for børn og unge og det omgivende lokalsamfund.

Administrationen har udarbejdet følgende scenarier

	Scenarie 1	Scenarie 2	Scenarie 3	Scenarie 4
Omfang	Dagtilbud, Specialbørnehave Skole/FO 0 - 6 kl. Foreninger, lokalsamfund	Dagtilbud, Specialbørnehave Skole/FO 0 - 6 kl. Foreninger, lokalsamfund	Dagtilbud, Specialbørnehave Skole/FO 0 - 9 kl. Foreninger, lokalsamfund	Dagtilbud, Specialbørnehave Skole/FO 0 - 9 kl. Foreninger, lokalsamfund
Konsekvenser	Tager afsæt i det udarbejdede projektforslag, som tilrettes i dialog med lokale arbejdsgrupper Samarbejdet med foreningerne og lokalsamfundet etableres inden for projektforslagets bygningsmasse	Tager afsæt i det udarbejdede projektforslag, som tilrettes i dialog med lokale arbejdsgrupper. Etablering af foreningshus vil udvide bygningsmassen til at omfatte endnu en bygning i forhold til projektforslaget.	Tager afsæt i det udarbejdede projektforslag. Der er plads til alle funktionerne i bygningerne på skolen. Projektforlaget skal justeres særligt fsva placering af klasser og FO. Der vil skulle udarbejdes et nyt projektforslag herunder tages stilling til ønsket om og placering af et foreningshus	Der er samlet plads til alle funktionerne i bygningerne på skolen. Der udarbejdes et helt nyt projektforslag.
Økonomi	Ingen eller få konsekvenser Lærken, skolehuset, administrationsbygningen og "indskolingsblokken" frigøres.	Ingen eller få konsekvenser fsva ombygning i henhold til projektforslaget, men vil skulle rumme drift af endnu en bygning Dog frigøres stadig Lærken, skolehuset og enten administrationsbygningen eller "indskolingsblokken".	Konsekvenser i forhold til projektforslagsændringer og kontrakten med rådgiver. Konsekvenser i forhold til bygningsdrift. Lærken og evt. skolehuset frigøres	Konsekvenser i forhold til projektforslagsændringer og kontrakten med rådgiver. Konsekvenser i forhold til bygningsdrift Lærken og evt. skolehuset frigøres

Den videre proces og anbefalinger
Administrationen anbefaler, at Byrådets tidligere beslutning om, at Ramløse Børnehus og Gribskov Specialbørnehave flytter til lokaler på skolen fastholdes, og at samarbejdet omkring læringsreform, inklusion og Ny Nordisk Skole dermed kan fortsætte.

Det anbefales endvidere, at der etableres dialoger lokalt med relevante arbejdsgrupper for at indarbejde lokale ideer og tiltag, samt at der udarbejdes forslag til nyt navn for børnebyen.

Eftersom der er plads til både dagtilbud og 7.-9. klasse i Ramløse anbefaler administrationen, at samarbejdet med totalrådgiver omkring anlægsprojektet genoptages, og at det udarbejdede projektforslag tilrettes i forhold til også at skabe mulighed for at kunne indtænke 7.-9. klasse på en hensigtsmæssig måde. Det vil sige scenarie 3.


Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1


Økonomi
Til udarbejdelsen af projektforslaget for Ramløse, herunder tegninger, løsningsforslag og økonomiske beregninger er benyttet den af Byrådet valgte rådgiver. Der er i den forbindelse indtil videre forbrugt ca. 550.000 kr af de bevilligede 41 mio. kr.

Hvis det politisk besluttes at gå bort fra det forarbejde, der er lavet indtil videre, vil disse midler være tabt. Tilsvarende vil udarbejdelse af et nyt projektforslag med inddragelse af andre bygninger, forventeligt være en merudgift på yderligere ca. kr. 250.000.

Scenarie 1 og 2 tager afsæt i det udarbejdede projektforslag. Udgifter til rådgiver holdes inden for kontrakten, da der tale om tilpasninger og prioriteringer. Der vil såfremt flere bygninger tages i brug end de, der er peget på i projektforslaget, komme ekstra udgifter til øget drift og vedligehold.

Scenarie 3 og 4, som bygger på, at skolen også rummer overbygning, vil betyde forøgede udgifter til drift og vedligehold og eventuelt til opgradering af fysiklokale samt ekstra udgifter til rådgiver jf. ovenfor.


Bilag
Bilag 1: BØR 02062014 Tilkendegivelser fra dialogmødet i Ramløse Doknr. 2014/15422008
Bilag 2: BØR 020614 Input fra ledelsen i Ramløse Doknr. 2014/15422 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at fastholde beslutning om at flytte Ramløse Børnehus og Gribskov Specialbørnehave til nye lokaler på skolen
2. at beslutte hvilket scenarie, der skal realiseres.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:

1. Anbefales.
2. Anbefales scenarie 2 under forudsætning af, at der bygningsmæssigt er mulighed for at etablere 7. - 9. klasse, såfremt dette besluttes opfølgende på dialog om 7. - 9. klassetrin planlagt til efteråret 2014.

Beslutning
1.-2. Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





146. Blistrup: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
17.00G00 - 2014/13780

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på, at Byrådet træffer beslutning om den videre proces for etablering af Blistrup Børneby.

Sagen skal læses i sammenhæng med sagen "Overordnet: Attraktive lokalsamfund (børnebyer), som er et andet punkt på indeværende møde.

Baggrund
I Blistrup er processen begyndt tilbage i sommeren 2012, hvor fritidsordningen rykkede ud af egne bygninger og ind på skolen. Fritidsordningens bygninger bestod i en murstensdel samt en pavillon i træ. Byrådet besluttede på møde den 3. september 2012 at nedrive pavillonen og afvente administrationens vurdering af evt. anden brug af murstensdelen. I januar 2014 samlede skole og fritidsordning sig i to ud af skolens tre blokke. Den sidste blok er rømmet og står tom.

I februar 2013 begyndte et tæt ledelsesmæssig samarbejde om Blistrup Børneby. Ledelsen har samarbejdet om at finde en fælles vision og samarbejdsflade både på det faglige, pædagogiske og det bygningsmæssige niveau.

Den 30. april 2013 blev det første arrangement, der inddrog medarbejdere og bestyrelser for institutioner og skolen afholdt. Arrangementet bestod i en rundvisning i institutionen og på skolen efterfulgt af en præsentation af baggrunden for etableringen af børnebyer. Foreløbig procesplan og foreløbige plantegninger blev forelagt. Målet med arrangementet var, at medarbejdere og bestyrelser havde mulighed for at besigtige bygninger, lokaler og udearealer, for senere at gå i dialog om, hvilke behov der skal indfris for at lykkes med det faglige og pædagogiske arbejde i både dagtilbud, skole og FO. Derudover var målet, at skabe en begyndende fællesskabsfølelse for medarbejdergrupperne.

I foråret 2013 blev MED-udvalg og bestyrelser i skoler og daginstitutioner informeret om arbejdet med børnebyer, og hvordan processen på daværende tidspunkt var planlagt. Ud over det informative incitament, var formålet, at bestyrelser og lokaludvalg i skoler, dagplejen og daginstitutioner fik mulighed for at kommentere på denne proces og mulighed for at fremsætte ønsker til det videre forløb gennem en høring.

Den 25. juni 2013 blev der afholdt et borgermøde, hvor baggrunden for børnebyer og orientering om procesplan blev fremlagt.

Som led i at styrke lokalsamfundet og igangsætte etableringen af Blistrup Børneby blev i sommeren 2013 etableret en multibane. Omkostningerne til etableringen af multibanen blev dækket af skole og FOs egne midler, fondsmidler og anlægsmidler til etablering af børnebyen i Blistrup.

I efteråret 2013 udformede skole, FO og dagtilbud individuelle funktionsbeskrivelser. Totalrådgiveren har i efteråret 2013 foretaget en registrering af de eksisterende bygninger på skolens matrikel, både indvendig og udvendig, som vil danne grundlag for et evt. videre arbejde med anlægsprojektet.

Dialogproces
Efter Børneudvalget beslutning om at igangsætte en bredere dialogproces lokalt, har der været gennemført en dialogproces i Blistrup-området. For at sikre bredest mulig inddragelse i dialogprocessen blev alle lokal- og idrætsforeninger, daginstitutioner/skoler, lokalt erhvervsliv og andre lokale aktører inviteret til et planlægningsmøde. Planlægningsmødet blev afholdt den 17. marts 2014, hvor 13 deltagere mødte op. Deltagerene var en bred repræsentation fra lokale foreninger, skole, private- og offentlige dagtilbud mv. På mødet valgte deltagerne de temaer, der blev drøftet på dialogmødet den 10. april 2014. På dialogmødet deltog ca. 50.

Sammenfattende blev på dialogmødet tilkendegivet interesse for et bredere og og tættere samarbejde mellem skole, daginstitutioner, lokal- og idrætsforeninger samt medborgerhuset. Selve børnebys tanken var der delte meninger om. Nogle udtrykte interesse, mens andre ønsker, at byens aktiviteter fortsat er spredt i området. Selve ordet børneby ansås i denne sammenhæng som uhensigtsmæssig, fordi der samtidig var interesse for at etablere et kulturcenter på skolens matrikel, der kan fungere som samlingssted for området. Der var bred opbakning til at føre folkebiblioteket sammen med skolebiblioteket og skabe en byfornemmelse med liv og aktiviteter for borgere i alle aldre. Samtidig kan det skabe synlighed for området både for dets beboere, tilflyttere og turister/gæster.

Der var stærke tilkendegivelser om at skabe ro omkring skolen og arbejde for at skabe en tydelig og stærk profil for skolen. Det blev tilkendegivet, at der ønskes skole til 9. klasse, og at det er afgørende, at linie- og valgfags kvalitet og niveau matcher de større skolers. For at fastholde de unge borgere, blev det foreslået at lave et lokalt samlingssted for unge.

Yderligere var der ønske om at forbedre infrastrukturen med cykelstier, gangstier og ridestier.
Via en bedre infrastruktur og bedre tilgængelighed vil lokalområdet blive mere attraktivt og tilgængeligt. Desuden blev det foreslået, at kommunen byggemodner flere grunde, hvilke vil gøre området mere attraktivt for tilflyttere. Der blev også foreslået, at der skabes en fælles platform/portal, hvor det kan tydeliggøres hvilke tiltag og initiativer Blistrup og omegn har. Altså en form for paraplyorganisation både virtuel og fysisk.

Slutteligt tog nogle fremmødte borgere initiativ til at etablere et lokalråd, der blev stiftet den 6. maj 2014.

Tilkendegivelser fra ledelsen
Lederne i området er blevet bedt om at tilkendegive, hvad de ser af muligheder og udfordringer ved arbejdet med attraktive lokalsamfund (børnebyer) se bilag 2. I det følgende opsummeres tilkendegivelserne.

Ledelsens vision om Blistrup Børneby er, at skabe et fagligt og pædagogisk samarbejde på tværs af dagtilbud og skole/FO, hvor der kan skabes et samlet læringsforløb for børn i alle aldre. Der skal være sammenhæng mellem de didaktiske forløb, metode og teori. Der skal været et øget samarbejde om det enkelte barn, en relationsopbygning og vidensdeling på tværs af fagligheder der vil give et fagligt kompetenceløft. Udfordringer ved dette samarbejde kan være kompleksiteten i at skulle navigere i organisationen samt i forskellige overenskomster og arbejdsvilkår. Der vil derudover være et øget forældresamarbejde omkring alle børn, især i forhold til børn med særlige behov. Ledelsen peges på, at der skal være fokus på, hvornår det er relevant at samarbejde, så tidsforbrug for medarbejdere til samarbejdsmøder ikke bliver uproportioneret. Derudover skal man sikre, at man ikke bliver for lukket om sig selv, og dermed mister udvikling og professionalisme.

Ledelsens ønske er at skabe et sted, hvor der genereres og samles viden samt gennemføres lokale initiativer inden for kultur og idræt. Skolen ses som et kulturcenter, hvor kantine, skole/folkebibliotek og aktivitetspark er centrum for et lokalt lærings- og kulturcenter, der tilbyder aktiviteter for alle alders- og målgrupper.

For ledelsen er børnebys tanken ikke nødvendigvis afhængig af at være samlet på samme matrikel, men dette vil intensivere samarbejdet omkring børnene. For børnene vil det skabe trykke og kendte rammer, der styrker barnets læring og trivsel. Muligheder for at kunne arbejde i værksteder med dagtilbudsbørn, således at disse i højere grad vil indgå i liv og læring på skolematriklen ses som en stor fordel. Ledelsen påpeger dog, at det nære og trygge miljø, der er kendetegnet for førskoletilbuddene, kan blive udfordret.

Ledelsen har en bekymring om, at der opstår en silo-opdeling mellen private og offentlige tilbud.

Vurdering af bygninger
Det vurderes, at de eksisterende bygninger kan rumme både 0.-9. klasse/FO og dagtilbud. Hvis det bliver relevant at have alle tilbud i de eksisterende bygninger, skal der ses på en hensigtsmæssig brug for fordeling af funktioner.

I forhold til den tomme bygning, der tidligere blev brugt til fritidsordning, vurderes det, at der ikke er behov for denne bygning på børne- og ungeområdet. I 2012 blev det vurderet at nedrivning og bortskaffelse af bygningen vil koste kr. 600.000.


Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1


Økonomi
Ud af anlægsprojektet "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" er brugt kr. 651.000 til etablering af multibane i Blistrup Børneby.


Bilag
Bilag 1: BØR 02-06-14 Tilkendegivelser fra dialogmøde i Blistrup, dok. nr. 2014/13780 006
Bilag 2: BØR 02-06-14 Input fra lokal ledelsen i Blistrup-området, dok. nr. 2014/13780 009


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at beslutte at udskyde beslutning om den fysiske placering af skole/FO og dagtilbud i Blistrup-området til 2015 i sammenhæng med beslutning om 7.-9. klassetrin.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:
Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Nyt Gribskov og Socialdemokratiet:
At den lokale proces genoptages frem for at udskydes.
For: C, G, A (3). Imod: V, O (4). Ændringsforslaget afvist.

1. Administrationens indstilling anbefales besluttet. For: V. O (4). Imod: C, G, A (3).

Beslutning
A og G stiller ændringsforslag: At den lokale proces genoptages frem for at udskydes.
For: A, G (2). Imod: O, V (5).
Ændringsforslag ikke tiltrådt.

Afstemning om Børneudvalgets anbefaling:
For V og O (5), Imod: Ingen (0), A og G undlader at stemme (2).
Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





147. Esrum/Esbønderup: Attraktivt lokalsamfund (Børneby)
17.00G00 - 2014/14771

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på, at Byrådet træffer beslutning om den videre proces for etablering af Esrum/Esbønderup Børneby.

Sagen skal læses i sammenhæng med sagen "Overordnet: Attraktive lokalsamfund (børnebyer), som er et andet punkt på indeværende møde.

Baggrund
Skole og dagtilbud i Esrum/Esbønderup har siden marts 2013 haft etableret et samarbejde på ledelsesplan og står for at inddrage medarbejdere, forældre og lokalsamfund mere i den videre proces og samarbejde med totalrådgiver.

Det første fælles arrangement involverende medarbejdere for institutioner og FO'en. Arrangementet bestod i en rundvisning på skolen efterfulgt af en præsentation af baggrunden for etableringen af børnebyer. Foreløbig procesplan og oprindelige plantegninger blev fremlagt. Målet med arrangementet var, at medarbejdere kunne få mulighed for at besigtige bygninger, lokaler og udearealer. Den fælles baggrundsviden skulle senere bruges til at gå i dialog om de fælles nye muligheder mhp at opnå synergier i det pædagogiske arbejde i både dagpleje, daginstitution, skole og FO, og på den baggrund vurdere, hvor funktionerne bedst kunne placeres. Derudover var målet at skabe en begyndende fællesskabsfølelse for medarbejdergrupperne. Skolen deltog ikke grundet lock-outen.

Den 25. juni 2013 blev afholdt et orienterende borgermøde, hvor baggrunden for børnebyerne blev forklaret, og information om den forventede videre proces blev givet.

I sommeren 2013 flyttede fritidsordningen ud af pavillonbygningen og ind i lokaler i sammenhæng med skolens mellemtrin. FO-pavillonen er efterfølgende blevet revet ned. Der er etableret et tæt samarbejde mellem skolen og FO'en i de nye lokaler.

Totalrådgiver har i efteråret 2013 foretaget en registrering af de eksisterende bygninger
både indvendig og udvendig, som vil danne grundlag for et evt. videre forløb for
en ombygning til at kunne rumme skole/FO og dagtilbud.

Dialogproces
Efter Børneudvalget beslutning om at igangsætte en bredere dialogproces lokalt, har der været gennemført en dialogproces i Esrum/Esbøndrup-området. For at sikre bredest mulig inddragelse i dialogprocessen blev alle lokal- og idrætsforeninger, daginstitutioner/skoler, lokalt erhvervsliv og andre lokale aktører inviteret til et planlægningsmøde. Planlægningsmødet blev afholdt den 24. marts 2014, hvor 18 deltagere mødte op. Deltagerne var bredt repræsenteret fra lokale foreninger, skole, private- og offentlige dagtilbud mv. På mødet valgte deltagerne de temaer, der blev drøftet på dialogmødet den 8. april 2014. På dialogmødet deltog ca. 60.

Sammenfattende på dialogmødet blev tilkendegivet interesse for at have 7.-9. klasse tilbage til skolen, men også ønske om lokalt at arbejde for høj faglighed og klar profil, udvikle skolen til kulturcenter, have fortsat fokus på overgange og lokalt samarbejde (Børneby) samt udvide samarbejdet med det lokale foreningsliv. Vedr. Børnebyer blev der udtrykt manglende forståelse af, hvad en børneby er og kan, og derfor en nysgerrighed på at få mere viden. Det blev dog klart tilkendegivet, at såfremt der skulle etableres Børneby, skulle det ikke være på bekostning af overbygningen.

Der blev også peget på en forbedring af infrastrukturen med flere cykelstier og busforbindelser samt et ønske om en lokal it-portal evt. koblet op på Gribskov.dk., hvis det kunne lade sig gøre. Der var endvidere fokus på at have en særlig opmærksomhed på at udnytte naturen og kulturinstitutionerne mere, gøre noget ekstra for at sikre foreningerne i en paraplyorganisering samt udbrede kendskabet til hinanden (fælles it-platform). (Se bilag 1)

Det blev besluttet at fastholde eksisterende arbejdsgrupper og nedsætte nye.

Tilkendegivelser fra ledelsen
Lederne er meget enige i det pædagogiske perspektiv med aldersintegreret samvær mellem både institutionsbørn og skolebørn. Alle ser det som et stort plus med en sammenhængende Børneby - dog tænker Esbønderup børnehus i højere grad Børneby som en ikke-fysisk del, men hvor børnene jævnligt vil komme på Tingbakken. Esbønderup vil gerne fortsætte som selvstændig institution, og ser det som en fordel, at børnene oplever et skift.

Børnebyen har allerede forankring i lokalområdet, målet er at styrke det sammenhængende børneliv, styrke de faglige kompetencer og profiler, som også beskrevet i ansøgningen til Ny nordisk Skole. Ved det formaliserede samarbejde sikres det, at der sættes fælles mål og metode.

Lederne udtrykker et ønske om, at der bliver bygget en ny 0-6 års institution på den gamle FO-bygnings plads med et udvidet samarbejde op til skolen.

Børnebyen giver nogle praktiske fordele. For eksempel kan en fysisk samling afhjælpe en ellers sårbar personalenormering, hvor det kan blive vanskeligt at dække hele dagen. Det faglige samarbejde på tværs af dagtilbud og skole/FO tænker lederne vil sikre kontinuiteten for børnene, skabe tryghed og trivsel ved kendskab til hinandens verdener. Der ses gode muligheder for dagtilbud, skole og FO ved at arbejde mere på tværs af de bygningsmæssige rammer, idet det vil frigive energi til faglighed og læring, fordi børnene ikke er usikre på andre rammer og mennesker. Der er allerede etableret samarbejde med flere lokale aktører, og der forventes meget af et konkret ”tilbudskatalog” fra de mange frivillige, der har udtrykt ønske om at byde ind på dagtilbud/skole området. Flere aktører bruger både skole og børnehaves lokale og giver dermed et naturligt samarbejde. (se bilag 2)

Vurdering af bygninger
Da der ikke er arbejdet med et projektforslag endnu, anbefaler administrationen at vente med at gøre yderligere i Esrum/Esbønderup til der er truffet beslutning omkring 7.-9. klasse. Såfremt der ikke ændres i det eksisterende grundlag, vil der være mulighed for at flytte daginstitutionerne til skolens matrikel. De eksisterende bygninger vurderes ikke at kunne rumme både 0.-9. klasse/FO og dagtilbud. Det vil dog være muligt at etablere en ny bygning til dagtilbud på det areal, hvor FO'en tidligere var placeret.


Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1


Økonomi
Der er ikke brugt anlægsmidler af 41 mio. kr. i Esrum/Esbønderup


Bilag
Bilag 1: BØR 02062014 Tilkendegivelser fra dialog i Esrum/Esbønderup 2014/14771 006
Bilag 2: BØR 020614 Input fra ledelsen 2014/14771 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at beslutte at udskyde beslutning om den fysiske placering af skole/FO og dagtilbud i Esrum/Esbønderup til 2015 i sammenhæng med beslutning om 7.-9. klassetrin.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:
Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Nyt Gribskov og Socialdemokratiet:
At den lokale proces genoptages frem for at udskydes.
For: C, G, A (3). Imod: V, O (4). Ændringsforslaget afvist.

1. Administrationens indstilling anbefales besluttet. For: V. O (4). Imod: C, G, A (3).

Beslutning
A og G stiller ændringsforslag: At den lokale proces genoptages frem for at udskydes.
For: A, G (2). Imod: O, V (5).
Ændringsforslag ikke tiltrådt.

Afstemning om Børneudvalgets anbefaling:
For V og O (5), Imod: Ingen (0), A og G undlader at stemme (2).
Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





148. Samarbejdsaftale med Musikskolen
17.01P00 - 2014/16708

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges enslydende til Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på, at begge udvalg anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte det forelagte udkast til 2-årig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Musikskolen.

Efter behandling i de to udvalg går sagen samlet videre til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på endelige beslutninger i Byrådet. Baggrund
Med Folkeskolereformen har folkeskole og musikskole en gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Samarbejdet skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet på den enkelte skole.

Det fremgår af udkastet til samarbejdsaftale, at aftalen i Gribskov også forpligter dagtilbud og Musikskolen til at indgå i et samarbejde om at afprøve tiltag i udvalgte dagtilbud. Samarbejdsaftalen afspejler læringsreformen og dennes brede sigte for læring 0-18 år, og omfatter derfor Musikskolens samarbejde med både dagtilbud og skoler.

I udkastet til samarbejdsaftale fremgår det, at aftalen er gældende fra den 1. august 2014 til den 30. juni 2016. Den 2-årige tidsramme gør det muligt at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve modeller for individuel- og gruppebaseret rytmik- og musikundervisning, samt afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet.

Samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Musikskolen skal bidrage til opfyldelsen af de kommunale mål for læringsreformen og understøtte børn og unges trivsel og læring. Det indebærer også, at det overordnede formål med samarbejdet er at kombinere Musikskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer med henblik på at skabe øget trivsel og læring for alle børn og unge.

Proces
Udkastet til samarbejdsaftale er udarbejdet med afsæt i arbejdet i en tværgående arbejdsgruppe "Samarbejde om rytmik og musik" i januar-april 2014. Arbejdsgruppen bestod af deltagere fra skoler, daginstitutioner og Musikskolen. Fokus for arbejdsgruppens arbejde var at 1) drøfte og komme med bud på, hvordan samarbejdet mellem børn og medarbejdere på tværs af dagtilbud, skole/FO, Musikskole m.fl. kan styrkes omkring musik og rytmik. 2) Hvordan Musikskolen kan bidrage til og indtænkes i konkrete læringforløb på skoler og i dagtilbud 3) og drøfte og komme med bud på tiltag, der kan understøtte arbejdet med at nå de kommunale mål.

Indhold i samarbejdsaftalen
En overordnet tilgang i samarbejdsaftalen er, at Musikskolen, udover den elevbetalte undervisning, indgår i samarbejder med dagtilbud og skoler. Formålet med samarbejdet er at skabe et forpligtende samarbejde om mulige fælles projekter, inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og specielt rytmik og musik med henblik på gensidigt at styrke hinandens virke. Det indebærer bl.a. også afprøvning og videreudvikling af nye modeller og metoder for rytmik og musikundervisning.

Samarbejdsaftalen opstiller flere mål for samarbejdet, bl.a.:

• at børn og unge profiterer af samarbejdet
• at udvikle og afprøve nye samarbejdsprojekter, herunder at skabe gensidig inspiration
• at Musikskolen tilbyder aktiviteter og forløb, der kan indgå i den understøttende undervisning
• at udvikle generelle tilbud til børn og unge i folkeskolen og tilbud til specifikke børnegrupper

Samarbejdsaftalen beskriver flere indsatser, der kan bidrage til at nå samarbejdsaftalens mål. Eksempelvis at Musikskolens tilbud indgår i grundlaget for skolernes planlægning af et nyt skoleår. Og at samarbejdet medfører, at der dels afprøves og gennemføres kortere og længere forløb i samarbejdet med skolerne, dels udvikles og gennemføres kortere og længere musik og rytmik tilbud i udvalgte dagtilbud. Disse forløb kan etableres dels ved, at skolerne køber Musikskolens tilbud, og dels ved, at Musikskolen indenfor eget budget udvikler tilbud, der kan indgå bredere forløb i skoler eller dagtilbud.


Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 521 af 27/05/2013) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) § 3


Økonomi
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral.

Af Musikskolens budget for 2014 fremgår det, at Musikskolen pt modtager et kommunalt tilskud på 2.561.701 kr, et statustilskud på 538.705 kr og en forventet elevbetaling på 1.206.566 kr.

Midler til læringsreformen, der er tilføjet skolerammen, er bl.a. tildelt samarbejdet med andre aktører, herunder fx Musikskolen. Skolerne kan fx vælge at anvende midlerne til at købe ydelser/pakker i regi af Musikskolen.

I perioden for denne samarbejdsaftale afprøves ligeledes Musikskolens muligheder for indenfor det eksisterende budget, at indgå i kortere eller længere forløb i samarbejde med skoler eller dagtilbud.

Der er for nuværende ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge en eventuel andel af det kommunale tilskud, der målrettes brede tilbud ind i skoler og dagtilbud.


Bilag
Bilag BØR 02.06.2014: Udkast til samarbejdsaftale med Musikskolen Dok.nr. 2014/16708001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at beslutte en 2-årig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Musikskolen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:

1. Anbefales med den tilføjelse at Børneudvalget henstiller til, at det af samarbejdsaftalen fremgår, at 5% af det kommunale tilskud til Musikskolen anvendes til understøttende undervisning i skoler og til at udvikle og afprøve tiltag i dagtilbud.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 03-06-2014:

1. Anbefales med bemærkning om, at samarbejdsaftalen evalueres efter et år.
   A og G (4) tager forbehold.
   

Ændringsforslag blev stillet:
Anbefales med den tilføjelse, at samarbejdsaftalen følges det første år med 0% anvendt af det kommunale tilskud til Musikskolen og der det andet år anvendes 5 % af det kommunale tilskud til Musikskolen til understøttende undervisning i folkeskolen.
Afstemning med 4 stemmer for (G + A) og med 5 stemmer imod (V).


Beslutning
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 25.08. og Byrådets møde 01.09.14.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





149. Resultatrevision 2013
15.00G00 - 2014/06878

Sagsfremstilling
Jobcenter Gribskov udarbejder årligt en resultatrevision.

Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i Gribskov Kommune 2013 og forholder sig til både positive resultater og hvor udfordringerne for kommunens indsats ligger.

Udgangspunktet for resultatrevisionen er udviklingen i Gribskov Kommune sat i forhold til udviklingen i sammenlignelige kommuner (klyngen) og i forhold til resten af Østdanmark.

Resultatrevisionen samt Beskæftigelsesregionen og Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar forelægges kommunalbestyrelsen. Resultatrevisionen udgør således også en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i Beskæftigelsesplan 2015.

Resultatrevisionen er bygget op om følgende 3 kapitler:

Kap. 1. Beskæftigelsesministerens mål & sygedagpengeområdet
Kap 2. Indsatsen: aktiveringsgrad & indsats til tiden
Kap. 3. Besparelsespotentiale

På baggrund af kommunens økonomiske udfordringer, er der i Resultatrevision 2013 lagt vægt på kapitlet vedrørende besparelsespotentialet for de enkelte forsørgelsesområder.

Anmærkning. På baggrund af dataproblemer har ministeriet valgt at stoppe opdatering måling på ministermål 1 Uddannelsesgraden i Jobindsats.dk. Der kan derfor ikke gøres status på dette ministermål. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til ministermål 4 vedr. jobcentrenes dialog med virksomhederne.

Kort resume af resultatrevisionen

Unge på offentlig forsørgelse
(Unge i samtlige forsørgelses kategorier).

Gribskov Kommune har i 2013 oplevet et fald fra 526 til 494 unge på offentlig forsørgelse, svarende til et fald på 6,1 procent. Procentuelt svarer dette til udviklingen i ”Klyngen”.

Udvikling og andel unge på forsørgelse i 2013 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3: Unge på offentlig forsørgelse

Unge på under 30 år på off. forsørgelse	Udvikling dec. 11 til dec. 12. Procent	Andel af samtlige unge
Gribskov Kommune	-6,1 pct.	10,2 pct.
Klyngen - gennemsnit	-6,0 pct.	8,0 pct.
Østdanmark	-5,0 pct.	9, 4 pct.

Kilde: BRHS

Hvis udviklingen indekseres fra juni 2008 til december 2013 har Gribskov Kommune haft en stigning i unge på off. forsørgelse der er tilsvarende den gennemsnitlige udvikling i klyngen.

10,2 procent af alle unge i Gribskov Kommune er på offentlig forsørgelse. Dette er en noget større andel end niveauet i Klyngen og i Østdanmark.

Baggrunden for den høje andel på forsørgelse er blandt andet, at der i Gribskov Kommune er færre unge end i resten af Østdanmark. Årsagen til dette er bl.a., at en del ressource stærke unge fraflytter kommunen til større byer for at videreuddanne sig jf. nedenstående tabel 4.

Tabel 4: Andel af unge i befolkningen

Unges andel af befolkningen i Gribskov	19 pct.
Unges andel af befolkningen i Østdanmark	27 pct.

Kilde: Jobindsats.dk

Ministermål 2: Færre personer på førtidspension

Gribskov Kommunes resultatmål for tilgang til førtidspension var på 55 personer for hele 2013. Da 29 borgere fik tilkendt førtidspension i 2013 er resultatmålet realiseret.

Det procentvise fald i tilkendelser af førtidspension har i 2013 været på 66,3 pct. i forhold til antal tilkendelser af førtidspension i 2012. Gribskov Kommune har et af de største procentvise fald i Klyngen.

Udvikling og andel på førtidspension i 2013 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 2: Personer på førtidspension

Tilgang til førtidspension	Udvikling dec. 12 til dec. 13. Procent	Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension
Gribskov Kommune	-66,3 pct.	6,0 pct.
Klyngen - gennemsnit	-58,5 pct.	6,3 pct.
Østdanmark	- 58,9 pct.	5,5 pct.

Kilde: BRHS

Gribskov Kommune har i 2013 reduceret antal langvarige sygedagpenge-forløb.
Fra dec. 2012 til dec. 2013 er der et fald på knapt 20 pct. mht. lange sdp-forløb over 52 uger. Dette er en god ”performance” sammenlignet Østdanmark, hvor der er et gennemsnitligt fald på 11 pct.

Gribskov Kommune havde i 2013 store udfordringer med hensyn til udviklingen på området ledighedsydelse, hvor antal ledige fleksjobberettigede er steget betydeligt mere end i Klyngen og i Østdanmark generelt. Dette fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Personer på ledighedsydelse

Personer på ledighedsydelse	Udvikling dec. 12 til dec. 13. Procent	Andel af befolkningen (16-64 år) på ledighedsydelse
Gribskov Kommune	9,9 pct.	2,0 pct.
Klyngen - gennemsnit	6,0 pct.	1,8 pct.
Østdanmark	5,8 pct.	1,4 pct.

Kilde: BRHS

Ministermål: Antallet af langtidsledige skal begrænses mest muligt
(Ledige i mere end 80 pct. af seneste år)

Gribskov Kommune har siden konjunkturomslaget i 2008 haft en stærk stigning i langtidsledigheden. Samlet er det derfor tilfredsstillende, at Gribskov Kommune i de senere år har formået at begrænse stigningen i den længerevarende ledighed.

Gribskov Kommune har i december 2013 i alt 254 langtidsledige. Dermed har kommunen opnået et fald på 15,9 pct. i antal langtidsledige ifh.t. niveauet året før. I Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2013 var det målsætningen, at antallet af langtidsledige skulle begrænses til 354 personer, hvorfor resultatmålet er realiseret.

At udviklingen har været positiv fremgår af nedenstående tabel 4.

Tabel 4: Langtidsledighed

Arbejdskraftreserven	Udvikling dec. 12 til dec. 13. Procent	Andel af d. samlede arbejdsstyrke
Gribskov Kommune	-15,9 pct.	1,3 pct.
Klyngen - gennemsnit	-12,3 pct.	2,1 pct.
Østdanmark	-13,3 pct.	1,9 pct.

Kilde: BRHS

Aktiveringsgrad og rettidighed i indsatsen
Aktiveringsgraden i Gribskov Kommune har en tæt sammenhæng til jobcentrets aktiverings-strategi. Center for Arbejdsmarked opnåede i 2013 ikke en aktiveringsgrad på niveau med gennemsnit i klyngen. Dette gælder både for modtagere af a-dagpenge og af kontanthjælp.

Rettidighed på beskæftigelsesområdet er et udtryk for overholdelse af borgerens retssikkerhed - dvs. i hvilket omfang kommunen sikrer at minimumskrav til indsatsen er opfyldt.

Gribskov Kommune opnåede i 2013 en tilfredsstillende rettidighed vedr. de lovpligtige samtaler for modtagere af a-dagpenge og af kontanthjælp. Jobcentret har gennem hele 2013 haft udfordringer med at sikre rettidig aktivering.

Der har igennem 2013 været et øget ledelsesmæssig fokus på at sikre rettidighed i indsatsen. Fra efteråret 2014 får jobcentret forbedret adgang til it-understøttelse, som er en vigtig forudsætning for et tilstrækkeligt ledelsestilsyn.

Beskæftigelsesregionens høringssvar på jobcentrets resultatrevision 2013 fremgår af bilag 2.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats LBK 731 af 15/06/2010


Økonomi
Besparelsespotentiale - Gribskov i resultatrevisionen viser, hvorvidt kommunen potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse.

Sammenfattende havde Gribskov Kommune alt i alt en nettogevinst på 23,9 mio. kr. i forhold til det af styrelsen udregnede gennemsnitlige forbrug på samtlige forsørgelsesydelser.

Områder hvor Gribskov Kommune har opnået en besparelse
Styrelsens opgørelse viser, at Gribskov Kommune i 2013 på områderne a-dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension i alt havde en besparelse på 38,5 millioner kr. i forhold til det forventede gennemsnitlige forbrug.

Dette svarer i opgørelsen til, at der er 390 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Gribskov Kommune.

Tabel 5. Besparelse – Gribskov Kommune

Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2013 - 4. kvartal 2013	Antal færre fuldtids-personer ifh.t forventet.	Besparelse (i mio. kr.)
A-dagpenge Sygedagpenge Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension	-156 -54 -179	-16.0 -5,6 -16,9
I alt	389	38,5

Områder hvor Gribskov Kommune har et besparelsespotentiale

Af styrelsens opgørelse fremgår, at Gribskov Kommune i 2013 har en merledighed på 180 borgere på kontant- og uddannelseshjælp. Dette udmønter sig i et besparelsespotentialet på 14,6 millioner kr.

Der gøres opmærksom på at der findes "forbundne kar" mellem de forskellige forsørgelsesudgifter. Eksempelvis kunne en lavere bestand af borgere på kontanthjælp sandsynligvis betyde, at der ville være flere borgere på ledighedsydelse og / eller fleksjob.

Ved analyse af kontanthjælpsområdet konstateres, at merledigheden er opstået efter 2007. Gribskov Kommune har sammenlignet med andre kommuner en særlig udfordring med hensyn til lange forløb for ”svage” kontanthjælpsmodtagere (gl. matchkategori 2 & 3) og modtagere over 50 år.

Beskæftigelsesregionens høringssvar på resultatrevision 2013 fremgår af bilag 2.

FTF/LOs høringssvar på resultatrevision 2013 fremgår af bilag 3.


Høring
Resultatrevision 2013 er drøftet i LBR. FTF/LOs høringssvar vil indgå i det videre arbejde.


Bilag
Bilag 1. Resultatrevision 2013. Gribskov Kommune
Bilag 2. BRHS høringssvar. Resultatrevision 2013
Bilag 3. FTF/LOs høringssvar. Resultatrevision 2013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende resultatrevisionen for 2013 med LBR´s bemærkninger.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 04-06-2014:
Tiltrådt


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





150. Grundbidrag Gribskov Produktionsskole (GPS)
00.24G00 - 2014/20942

Sagsfremstilling
Baggrund:
Byrådet besluttede d. 24. oktober 2011 efter anbefaling fra Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at etablere egen produktionsskole - Gribskov Produktionsskole (GPS). Ved Byrådets beslutning om etablering af egen produktionsskole, blev samtidig besluttet et årligt kommunalt grundbidrag på 470.114 (2014-tal), som er det mindste lovpligtige kommunale grundbidrag.

Gribskov Produktionsskole har siden etableringen haft udfordringer med den økonomiske balance mellem udgifter og indtægter. Gribskov Kommune ydede derfor i forbindelse med regnskab 2013 et ekstra tilskud til skolen på 350.000 kr. til dækning af merforbruget.

Gribskov Produktionsskole er i samarbejde med Gribskov Kommune i øjeblikket i gang med at udrede de økonomiske udfordringer for 2014, som er afledt af beslutninger taget i 2013 og tidligere. Arbejdsmarkedsudvalget vil blive forelagt en sag om dette i efteråret 2014.

Indstilling grundbidrag:
Efter ønske fra Arbejdsmarkedsudvalgets formand Lone Møller (S) og næstformand Jørgen Simonsen (V) indstiller administrationen, at Gribskov Kommune fra 2014 hæver det kommunale grundbidrag fra 470.114 kr. til 940.228. Svarende til en fordobling af det tidligere bidrag.

Grundbidraget indstilles fordoblet for at skabe en langsigtet balance i produktionsskolens økonomi. Det er således en forudsætning, at der med det dobbelte grundtilskud skabes en sikker robust økonomi, herunder er det en forudsætning at produktionsskolen med det dobbelte grundtilskud også kan udvikle skolens indsats og eventuelle nye undervisningsspor - det kan f.eks. være udvidelse i form af flere eller større lokaler.


Lovgrundlag
Lov 1080, Lov om selvejende institutioner
Lov 1124, Lov om produktionskoler


Økonomi
Tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. indstilles som kassefinansieret tillægsbevilling.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at fordoble det årlige kommunale grundbidrag til Gribskov Produktionsskole.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 04-06-2014:
Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at fordoble det årlige kommunale grundbidrag til Gribskov Produktionsskole fra 2014 og frem. Udgiften i 2014 søges afholdt indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme, mens udgiften fra 2015 og frem indarbejdes i det forestående budgetarbejde.


Beslutning
Arbejdsmarkedsudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





151. Midler til områdefornyelse i Græsted
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
På foranledning af Socialdemokraterne v/ Bo Jul Nielsen forelægges denne sag Økonomiudvalget til beslutning om, at ændre Gribskov Kommunes bidrag til områdefornyelse i Græsted fra 5 mio. kr til 10 mio. kr. så projektet derefter vil have en samlet økonomi på 12,5 mio. kr.

I forbindelse med valgmøde i Græsted og efterfølgende ved et Borgermøde om områdefornyelse i Græsted i februar er der givet politisk tilkendegivelse om at øge den økonomiske ramme til projektet, men der er ikke truffet egentlig politisk beslutning herom.

Om Områdefornyelsesprojektet i Græsted
Områdefornyelsesprojektet opstarter juni 2014 og løber i fem år. Der er udarbejdet et program for projektet, der omhandler temaerne: Græsted Torv og Græsted Hovedgade, Folkeparken, Tomme butikker og Knudepunkter og sammenhænge. Projektet planlægges og realiseres i samarbejde med Græsted Borgerforening, Græsted Handels- og Erhvervsforening.

Områdefornyelsesprojektet lægger sig i forlængelse af, og understøtter, det arbejde og de arbejdsgrupper, der er nedsat under Græsted Borgerforening. På baggrund af afsatte anlægsmidler til Græsted, ansøgte Gribskov Kommunen i foråret 2013, om forhåndsreservering af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og fik tilsagn om reservation på alt 2,5 mio kr. For at få reservationen udbetalt skal der inden 1. april 2014 udarbejdes et program for områdefornyelsesprojektet. Med en kommunal egenfinansiering på 5 mio kr, har projektet en samlet projektramme på 7,5 mio kr.

På baggrund af forhåndsreservationen fra ministeriet er der nu udarbejdet et program for områdefornyelsen i samarbejde med ekstern rådgiver, og i overensstemmelse med Lov om Byfornyelse er det udarbejdet i tæt samarbejde med områdets interessenter.

I forbindelse med projektet er nedsat et Rådgivningspanel, der består af ni medlemmer: fire politikere (Morten Jørgensen og Jannich Petersen fra Plan- og Miljøudvalget og Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard fra Teknisk Udvalg), tre personer fra Græsted Borgerforening, formand for Græsted Handels- og Erhvervsforening og to embedsmænd. Rådgivningspanelet er nedsat for at sikre kontinuitet i inddragelsen og samarbejdet, herunder at give sparring på indholdet i programmet. Derudover har Rådgivningspanelet afholdt to borgermøder i Græsted, hvor byens borgere og øvrige interessenter kunne komme med ideer til indholdet af programmet, samt efterfølgende kunne høre om programmets indhold og kommentere på dette. Resultaterne fra borgermøderne har været et væsentligt bidrag til programmets indhold.

Programmets indhold
Programmet for Områdefornyelse Græsted skal give et overblik over de væsentligste udfordringer i Græsted og hvilke indsatser der forventes at blive igangsat i projektperioden. Der lægges vægt på en helhedsorienteret tilgang og inddragelse af lokale ressourcer.

Ud over en redegørelse for samarbejde, budget, tidsplan og investeringsredegørelse, er programmet inddelt i følgende indsatsområder:

• Fysiske tiltag, der omhandler torvet, Græsted Hovedgade og Folkeparken

De fysiske tiltag har særligt fokus på at skabe velfungerende og inviterende opholdssteder i byen, særligt på torvet. Tiltag på torvet ses i sammenhæng med Græsted Hovedgade for at sikre god sammenhæng og et fælles udtryk. For Folkeparken arbejdes der dels med at forbedre det nuværende anlæg blandt andet ved hjælp af beskæring, og dels med muligheden for at anlægge aktivitetszoner, der kan være med til at understøtte sundhed og aktiviteter.

• Tomme butikker

De tommer butikker i Hovedgaden er en af de mest karakteristiske udfordringer i Græsted. I forbindelse med områdefornyelsen vil der ske en nærmere analyse af hvilke muligheder, der vurderes at være for at understøtte bylivet i Græsted Hovedgade, herunder at fremme butikslivet.

• Knudepunkter og forbindelser

At formidle og synliggøre sammenhænge og aktiviteter i Græsted er et overordnet mål. Som konkrete tiltag er der blandt andet udtrykt ønske om skiltning til centrale funktioner, at anlægge gå eller løberuter med konkrete temaer, eller at etablere funktioner for bestemte grupper, eksempelvis aktiviteter for unge eller områder til aktiviteter med hunde.

• Bygningsfornyelse

Som del af Områdefornyelsen indgår et selvstændigt punkt om bygningsfornyelse, der omhandler muligheden for at få særskilt tilskud ud over Områdefornyelsens midler, men også fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Behovet for renovering kortlægges for den ældste del af Græsted bymidte og på baggrund heraf ansøges om en økonomiske ramme, bygningsejere efterfølgende kan ansøge om.

Som strategisk tilgang til de enkelte indsatser arbejdes der med midlertidige løsninger. Midlertidige tiltag kan være med til at skabe synlighed om projektets aktiviteter og give mulighed for at afprøve løsninger og derigennem lave en udvidet inddragelse, inden endelige løsninger besluttes.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer - Lovbekendtgørelse nr 504 af 16/05/2013
Bekendtgørelse 27 af 18-01-2013 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer


Økonomi
Områdefornyelse i Græsted har en samlet økonomiske ramme på 7,5 mio. kr, hvoraf 2,5 mio. kr. refunderes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i henhold til Lov om Byfornyelse og på baggrund af ansøgning om midler til Græsted fra Gribskov Kommune.

Gribskov Kommunes egenfinansiering i projektet udgøres af 4 mio. kr. til anlæg og 1 mio. kr. til administrative udgifter i projektets 5-årige forløb.

Det er en væsentlig opgave i forhold til det videre projektarbejde at afdække muligheder for supplerende finansiering.

Det indstilles at der i forbindelse med budgetforhandlingerne vurderes muligheden for at afsætte yderligere 5 mio. kr. til Områdefornyelse i Græsted.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

1. inddrage muligheden for afsætte yderligere kr. 5 mio. til områdefornyelse i Græsted i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2015-18.

Beslutning
Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





152. Gribvand - bestyrelseshonorar - generelle honorarer fremadrettet
13.00G00 - 2014/01131

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på ny for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Denne sag om bestyrelseshonorar - generelle honorarer har sammenhæng med anden sag på denne dagsorden om Gribvand - eftervederlag (funktionsperioden 2010-2013).

Tidligere behandlinger:
Tidligere har der været én sag om bestyrelseshonorarer samt eftervederlag til Gribvand bestyrelsesformand for funktionsperioden 2010-2013 til følgende politiske behandling: Teknisk Udvalg den 12.3.2014, Økonomiudvalget den 24.3.2014, 22.4.2014 og 19.5.2014 samt Byrådet den 26.5.2014. Byrådet besluttede ved denne behandling at sende sagen tilbage til Økonomiudvalget den 16.6.2014 og Byrådet den 23.6.2016, hvor der forelægges to sager om henholdsvis generelle honorarer og eftervederlag.

Opdelingen er begrundet i to byrådsmedlemmers inhabilitet i hver sin del af den samlede sag.

Ved behandlingen af denne sag om de generelle fremadrettede bestyrelseshonorarer, herunder eftervederlag, er den nuværende bestyrelsesformand for Gribvand inhabil, og i den anden sag om eftervederlag til bestyrelsesformanden for funktionsperioden 2010-2013 er den daværende bestyrelsesformand inhabil.

Administrationens sagsfremstilling ved de tidligere behandlinger
"1. Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer:
Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har på møder den 11. februar 2014 besluttet at forelægge følgende nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse:

Gribvand Spildevand A/S:

• bestyrelsesformand kr. 100.000
• næstformand kr. 30.000
• menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

• formand kr. 30.000
• næstformand kr. 10.000
• menige medlemmer kr. 10.000

Det indgår endvidere i bestyrelsernes forslag, at i begge selskaber skal formanden oppebære et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb.

2. De nugældende honorarer:
De nugældende honorarer blev besluttet på Byrådets møde den 1. februar 2010 (dagsordenspunkt nr. 5) således:

• formand kr. 95.000
• næstformand kr. 25.000
• menige medlemmer kr. 15.000

De nævnte honorarer omfattede medlemskab af begge bestyrelser. Bestyrelserne var dengang helt identiske. Der var ikke ret til eftervederlag.

På sit møde den 28. februar 2011 (dagsordenspunkt nr. 16) behandlede Byrådet et forslag om ændring af honorarerne, idet der var en generel opfattelse af, at bestyrelsesarbejdet havde vist sig at være mere tidskrævende end oprindeligt antaget og at honorarerne ikke stod mål med indsatsen og ansvaret. Forslaget lød:

Gribvand Spildevand A/S:

• bestyrelsesformand kr. 95.000
• næstformand kr. 25.000
• menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

• formand kr. 40.000
• næstformand kr. 15.000
• menige medlemmer kr. 10.000

De foreslåede honorarændringer blev ikke vedtaget, idet beslutningen blev udsat til der forelå en ejerstrategi for Gribvand Spildevand A/S. Denne strategi blev vedtaget af Byrådet den 30. april 2012 (dagsordenspunkt nr. 57), uden at honorarspørgsmålet dog blev genoptaget.

3. Selskabslovgivningen:
Det følger af § 138 i selskabsloven, at bestyrelseshonorarer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling.

Det er et almindeligt selskabsretligt princip, at beslutningen om vederlæggelse af bestyrelsen er et generalforsamlingsanliggende. Bestyrelsen kan derfor ikke selv fastsætte sit honorar men kan alene foretage indstilling til generalforsamlingen om dette.

Honoraret beregnes almindeligvis for et år ad gangen og udbetales bagud efter at være blevet godkendt på selskabets ordinære generalforsamling gennem godkendelse af årsrapporten, hvor honoraret er afsat efter bestyrelsens indstilling. Der er dog ikke noget i vejen for, at honoraret betales forud efter generalforsamlingens beslutning eller som a´contobetalinger gennem året. Forudbetalinger, der holdes inden for, hvad der med rimelighed kan forventes udbetalt, vil være lovlige.

Dette indebærer, at honorarudbetalinger, der er i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabets (ene)ejer, vil være lovlige, også selvom beslutningen formelt set ikke træffes på selskabets generalforsamling.

4. Honorarniveauet i andre forsyningsselskaber:
Administrationen har indhentet oplysninger om bestyrelseshonorarerne i en række udvalgte og sammenlignelige forsyningsselskaber gældende fra april 2011. Honorarerne ligger i følgende niveauer:

• formand kr. 75.000-160.000
• næstformand kr. 20.000-60.000
• menige medlemmer kr. 16.000-40.000

5. Honorar for medlemskab af stående udvalg:
Honorarniveauet for medlemskab af de stående udvalg i Gribskov Kommune for indeværende byrådsperiode er:

• formand kr. 133.000-162.000 (Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg eksempelvis kr. 147.600)
• næstformand kr. 28.000
• menigt medlem kr. 16.500

Der afholdes 11 ordinære møder årligt i hvert udvalg. Dette skal holdes op mod, at der er 7-8 årlige bestyrelsesmøder i Gribvand-selskaberne.

6. Administrationens anbefaling
Der er administrationens vurdering, at de forslåede honorarændringer ligger inden for selskabslovgivningens rammer og det gældende niveau for forsyningsselskaber og at de kan godkendes af Byrådet."


Lovgrundlag
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), § 138, jfr. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer.


Økonomi
Ved gennemførelse af Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer vil de fremtidige økonomiske konsekvenser for Gribvand-selskaberne være følgende:

Gribvand Spildevand A/S:

Formand	kr. 100.000 (+ afsat eftervederlag kr. 6.250) årligt
Næstformand	kr. 30.000 årligt
6 menige medlemmer á kr. 15.000 (4 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt forbrugerne)	kr. 90.000 årligt
I alt	kr. 220.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 6.250)

Gribvand A/S:

Formand	kr. 30.000 (+ afsat eftervederlag kr. 1.875) årligt
Næstformand	kr. 10.000 årligt
4 menige medlemmer á kr. 10.000 (2 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt medarbejdere)	kr. 40.000 årligt
I alt	kr. 80.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 1.875)

En gennemførelse af forslaget vil endvidere indebære, at den afgåede formand vil få udbetalt et eftervederlag på kr. 23.750 (tidligere årligt vederlag kr. 95.000 divideret med 12 måneder og multipliceret med 3 måneder)."


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende de forslag til nye honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen.

Administrationens nye indstilling efter Økonomiudvalgets møde den 22-04-2014:
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende de forslag til nye generelle honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen
2. at godkende de forslag til eftervederlag til bestyrelsesformanden for Gribvand-selskaberne, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen

Administrationens nye indstilling efter Byrådets møde den 26-05-2014:
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende de forslag til nye generelle honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen
2. at godkende de forslag til eftervederlag fremadrettet til bestyrelsesformanden for Gribvand-selskaberne, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

1. Sagen sendes videre til Økonomiudvalget uden indstilling, men med følgende bemærkninger:
   V & O (4) undlader at tage stilling til punktet, men bemærker at man er imod eftervederlag.
   A (2) er imod det foreliggende forslag.

Fraværende var: Michael Hemming Nielsen

Økonomiudvalgets beslutning den 24-03-2014:
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 22.04.14

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-04-2014:
Udsættes til næste møde.

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
1. A stiller ændringsforslag om, at vederlagene forbliver uændret.
For: A (2), Imod: G, O, V (6).
Tiltrådt.
2. Økonomiudvalget anbefaler, at der ikke gives eftervederlag.

Jannich Petersen deltog ikke i behandlingen af det samlede punkt pga. inhabilitet.
Flemming Møller deltog ikke i behandlingen af indstillingens pind 2 pga. inhabilitet.

Byrådets beslutning den 26-05-2014:
Tilbagesendes til Økonomiudvalget 16.06. og Byrådet 23.06.14, hvor der forelægges to sager henholdsvis generelle honorarer og eftervederlag.


Beslutning
1.-2. For: G, O, V (5) Imod: A (1)
Anbefalinger tiltrådt.

Jannich Petersen var inhabil og deltog ikke i behandlingen af dette punkt
Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





153. Gribvand - bestyrelseshonorar: eftervederlag (funktionsperiode 2010-2013)
13.00G00 - 2014/01131

Sagsfremstilling
Denne sag om bestyrelseshonorar i form af eftervederlag til bestyrelsesformanden for funktionsperioden 2010-1013 har sammenhæng med anden sag på denne dagsorden om Gribvand bestyrelseshonorar - generelle bestyrelseshonorarer.

Tidligere behandlinger:
Tidligere har der været én sag om bestyrelseshonorarer samt eftervederlag til Gribvands bestyrelsesformand for funktionsperioden 2010-2013 til følgende politiske behandling: Teknisk Udvalg den 12.3.2014, Økonomiudvalget den 24.3.2014, 22.4.2014, og den 19.5.2014 samt Byrådet den 26.5.2014. Byrådet besluttede ved denne behandling at sende sagen tilbage til Økonomiudvalget den 16.6.2014 og Byrådet den 23.6.2016, hvor der forelægges to sager om henholdsvis generelle honorarer og eftervederlag.

Opdelingen er begrundet i to byrådsmedlemmers inhabilitet i hver sin del af den samlede sag.

Ved behandlingen af denne sag om eftervederlag til bestyrelsesformanden for funktionsperioden 2010-2013 er den daværende bestyrelsesformand inhabil, og ved behandlingen af den anden sag om generelle fremadrettede bestyrelseshonorarer, herunder eftervederlag, er den nuværende bestyrelsesformand inhabil.

Administrationens sagsfremstilling ved de tidligere behandlinger
"1. Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer:
Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har på møder den 11. februar 2014 besluttet at forelægge følgende nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse:

Gribvand Spildevand A/S:

• bestyrelsesformand kr. 100.000
• næstformand kr. 30.000
• menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

• formand kr. 30.000
• næstformand kr. 10.000
• menige medlemmer kr. 10.000

Det indgår endvidere i bestyrelsernes forslag, at i begge selskaber skal formanden oppebære et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb. Dette skal gælde også bagudrettet for valgperioden, der sluttede den 31. december 2013.

2. De nugældende honorarer:
De nugældende honorarer blev besluttet på Byrådets møde den 1. februar 2010 (dagsordenspunkt nr. 5) således:

• formand kr. 95.000
• næstformand kr. 25.000
• menige medlemmer kr. 15.000

De nævnte honorarer omfattede medlemskab af begge bestyrelser. Bestyrelserne var dengang helt identiske. Der var ikke ret til eftervederlag.

På sit møde den 28. februar 2011 (dagsordenspunkt nr. 16) behandlede Byrådet et forslag om ændring af honorarerne, idet der var en generel opfattelse af, at bestyrelsesarbejdet havde vist sig at være mere tidskrævende end oprindeligt antaget og at honorarerne ikke stod mål med indsatsen og ansvaret. Forslaget lød:

Gribvand Spildevand A/S:

• bestyrelsesformand kr. 95.000
• næstformand kr. 25.000
• menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

• formand kr. 40.000
• næstformand kr. 15.000
• menige medlemmer kr. 10.000

De foreslåede honorarændringer blev ikke vedtaget, idet beslutningen blev udsat til der forelå en ejerstrategi for Gribvand Spildevand A/S. Denne strategi blev vedtaget af Byrådet den 30. april 2012 (dagsordenspunkt nr. 57), uden at honorarspørgsmålet dog blev genoptaget.

3. Selskabslovgivningen:
Det følger af § 138 i selskabsloven, at bestyrelseshonorarer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling.

Det er et almindeligt selskabsretligt princip, at beslutningen om vederlæggelse af bestyrelsen er et generalforsamlingsanliggende. Bestyrelsen kan derfor ikke selv fastsætte sit honorar men kan alene foretage indstilling til generalforsamlingen om dette.

Honoraret beregnes almindeligvis for et år ad gangen og udbetales bagud efter at være blevet godkendt på selskabets ordinære generalforsamling gennem godkendelse af årsrapporten, hvor honoraret er afsat efter bestyrelsens indstilling. Der er dog ikke noget i vejen for, at honoraret betales forud efter generalforsamlingens beslutning eller som a´contobetalinger gennem året. Forudbetalinger, der holdes inden for, hvad der med rimelighed kan forventes udbetalt, vil være lovlige.

Dette indebærer, at honorarudbetalinger, der er i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabets (ene)ejer, vil være lovlige, også selvom beslutningen formelt set ikke træffes på selskabets generalforsamling.

4. Honorarniveauet i andre forsyningsselskaber:
Administrationen har indhentet oplysninger om bestyrelseshonorarerne i en række udvalgte og sammenlignelige forsyningsselskaber gældende fra april 2011. Honorarerne ligger i følgende niveauer:

• formand kr. 75.000-160.000
• næstformand kr. 20.000-60.000
• menige medlemmer kr. 16.000-40.000

5. Honorar for medlemskab af stående udvalg:
Honorarniveauet for medlemskab af de stående udvalg i Gribskov Kommune for indeværende byrådsperiode er:

• formand kr. 133.000-162.000 (Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg eksempelvis kr. 147.600)
• næstformand kr. 28.000
• menigt medlem kr. 16.500

Der afholdes 11 ordinære møder årligt i hvert udvalg. Dette skal holdes op mod, at der er 7-8 årlige bestyrelsesmøder i Gribvand-selskaberne.

6. Administrationens anbefaling
Der er administrationens vurdering, at de forslåede honorarændringer ligger inden for selskabslovgivningens rammer og det gældende niveau for forsyningsselskaber og at de kan godkendes af Byrådet."


Lovgrundlag
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), § 138, jfr. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer.


Økonomi
Ved gennemførelse af Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer vil de fremtidige økonomiske konsekvenser for Gribvand-selskaberne være følgende:

Gribvand Spildevand A/S:

Formand	kr. 100.000 (+ afsat eftervederlag kr. 6.250) årligt
Næstformand	kr. 30.000 årligt
6 menige medlemmer á kr. 15.000 (4 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt forbrugerne)	kr. 90.000 årligt
I alt	kr. 220.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 6.250)

Gribvand A/S:

Formand	kr. 30.000 (+ afsat eftervederlag kr. 1.875) årligt
Næstformand	kr. 10.000 årligt
4 menige medlemmer á kr. 10.000 (2 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt medarbejdere)	kr. 40.000 årligt
I alt	kr. 80.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 1.875)

En gennemførelse af forslaget vil endvidere indebære, at den afgåede formand vil få udbetalt et eftervederlag på kr. 23.750 (tidligere årligt vederlag kr. 95.000 divideret med 12 måneder og multipliceret med 3 måneder).


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende de forslag til nye honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen.

Administrationens nye indstilling efter Økonomiudvalgets møde den 22-04-2014:
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende de forslag til nye generelle honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen
2. at godkende de forslag til eftervederlag til bestyrelsesformanden for Gribvand-selskaberne, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen

Administrationens nye indstilling efter Byrådets møde den 26-05-2014:
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende forslag til eftervederlag til bestyrelsesformanden for Gribvand-selskaberne for funktionsperioden 2010-2013 (jf. det sidste afsnit i økonomifeltet).

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

1. Sagen sendes videre til Økonomiudvalget uden indstilling, men med følgende bemærkninger:
   V & O (4) undlader at tage stilling til punktet, men bemærker at man er imod eftervederlag.
   A (2) er imod det foreliggende forslag.

Fraværende var: Michael Hemming Nielsen

Økonomiudvalgets beslutning den 24-03-2014:
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 22.04.14

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-04-2014:
Udsættes til næste møde.

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
1. A stiller ændringsforslag om, at vederlagene forbliver uændret.
For: A (2), Imod: G, O, V (6).
Tiltrådt.
2. Økonomiudvalget anbefaler, at der ikke gives eftervederlag.

Jannich Petersen deltog ikke i behandlingen af det samlede punkt pga. inhabilitet.
Flemming Møller deltog ikke i behandlingen af indstillingens pind 2 pga. inhabilitet.

Byrådets beslutning den 26-05-2014:
Tilbagesendes til Økonomiudvalget 16.06. og Byrådet 23.06.14, hvor der forelægges to sager henholdsvis generelle honorarer og eftervederlag.


Beslutning
1. Økonomiudvalget anbefaler, at der ikke ydes eftervederlag for funktionsperioden 2010-2013.

Flemming Møller var inhabil og deltog ikke i behandlingen af dette punkt
Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





154. Tibirke Bakker - spørgsmål om byggesagsbehandling, naturpleje mv.
01.00G00 - 2013/31152

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget til orientering om den senere tids drøftelser mellem kommunen og Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker om kommunens behandling af sager om byggeri og naturpleje/hegning mv. i området og til beslutning om kommunens fremtidige sagsbehandlingspraksis i sådanne sager.

Sagen har været behandlet på Plan- og Miljøudvalget den 7. april 2014 med følgende beslutning: Knud Antonsen (V) ønsker sagen afgjort ved nærværende møde, men udvalget fastholdt, at sagen udsættes med henblik på besigtigelse.

Sagen har været behandlet på Plan- og Miljøudvalget den 5. maj 2014 med følgende beslutning: Udsættes til næste møde.
Besigtigelsen fandt sted forud for mødet.

Baggrunden for sagens forelæggelse til politisk behandling
Der har igennem de senere år være en omfattende korrespondance og møderække mellem grundejerforeningen og kommunen om kommunens behandling af sager angående ejendommene i Tibirke Bakker.

Dialogen førte til, at adskillige emner blev afdækket og udredt til gavn for behandlingen af fremtidige sager. På et møde den 17. december 2013 med deltagelse af den daværende borgmester og repræsentanter for grundejerforeningen og administrationen udtrykte grundejerforeningen imidlertid fortsat utilfredshed med kommunens sagsbehandling, herunder kommunens holdning til bl.a. spørgsmålet om inddragelse af grundejerforeningen. Dette førte til, at borgmesteren bad administrationen om at forelægge de drøftede emner til politisk behandling.

Drøftelserne og korrespondancen mellem grundejerforeningen og kommunen drejede sig bl.a.om kommunens opgaver og roller i forhold til de gældende fredningsbestemmelser, privatretlige servitutter, inddragelse af grundejerforeningen og om kommunens administration af Natura 2000-planer og pligter. Disse emner behandles i denne dagsorden. I dialogen indgik endvidere et spørgsmål om adgang på ejendommene i området ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, der omhandler offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer. Dette sidstnævnte spørgsmål forelægges Plan- og Miljøudvalget i en særskilt dagsorden.

Kommunens opgaver i forhold til gældende fredningsbestemmelser
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for at have ageret uden om grundejerforeningen i sager om bebyggelse, naturpleje/hegning mv. og anmodede kommunen om at bekræfte, at kommunen i fremtidige sager - som det tidligere var praksis - vil afholde åstedsforretning med fredningsnævnet, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening. Grundejerforeningen bad endvidere om kommunens tilkendegivelse af, at den aktivt ville påtage sig sin tilsynspligt i forhold til grundejere, der ikke ønskede at overholde fredningsbestemmelserne.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Der gælder for hovedparten af ejendommene i Tibirke Bakker-området den såkaldte "Hovedfredning" fra 1957, nemlig Overfredningsnævnets kendelse af 2. september 1957. Desuden gælder der en række øvrige egentlige fredninger i området. I perioden 2007-2011 arbejdede kommunen med planer om en samlet ny fredning til harmonisering af de forskellige fredninger i området og inddragelse af samtlige ejendomme. Dette arbejde blev imidlertid stillet i bero ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011 (dagsordenspunkt 142) på grund af grundejerforeningens manglende interesse.

Fredningerne indebærer bl.a., at fredningsnævnet skal godkende "fremtidig bebyggelse, husenes placering, størrelse og udseende". Fredningsnævnet skal endvidere tage stilling til, om beplantning kan foretages "i husenes nærmeste omgivelser ......til beskyttelse mod vind, vejr og indblik, støj, støv m.m." Der er en beplantningsplan knyttet til kendelsen og denne plan kan tages op til revision hvert 5. år i samarbejde mellem grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening.

I sin egenskab af tilsynsmyndighed i forhold til disse egentlige fredninger, jfr. naturbeskyttelseslovens § 73, påser kommunen overholdelsen af fredningsbestemmelserne. Det påhviler kommunen at sikre sig, at der foreligger en afgørelse fra Fredningsnævnet Nordsjælland, før der kan gives byggetilladelse eller afslag til ændring af bygninger. Såfremt der under kommunens udøvelse af sine tilsynspligter opstår spørgsmål om hegn, beplantning mv., som kræver en vurdering i henhold til fredningsbestemmelserne, eller såfremt kommunen modtager en henvendelse, der rejser sådanne spørgsmål, skal kommunen fremsende sagen til fredningsnævnet, da det er nævnet, der som fredningsmyndighed skal tage stilling til spørgsmålet om dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens § 50.

Fredningsnævnet behandler sagen i overensstemmelse med sin forretningsorden og tager herved bl.a. stilling til, om der skal gennemføres besigtigelse og/eller høring af parter og interesserede i sagen.

Der har gennem årene dannet sig en fast praksis for, at kommunen som led i fredningsnævnets behandling af sager i Tibirke Bakker afgiver en udtalelse til nævnet. Denne praksis eksisterede også i amtets tid. I kommunens udtalelse indgår typisk en gennemgang og vurdering af det ansøgte projekt, de eksisterende fysiske forhold på ejendommen, de gældende plan-, deklarations- og fredningsforhold samt andre forhold, herunder om der er beskyttede naturtyper ifølge naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivet. En sådan gennemgang forudsætter ofte, at kommunen besigtiger ejendommen efter forudgående aftale med ejeren. Kommunen optræder således som høringspart i forhold til fredningsnævnet og træffer ikke nogen selvstændig afgørelse, der kan udløse pligt til høring af ejeren eller andre eventuelle parter, herunder naboer eller grundejerforeningen.

Kommunen deltog i et møde den 6. juni 2007 mellem Fredningsnævnet Nordsjælland og 9 nordsjællandske kommuner, hvor sagsbehandlingen og procedurerne blev præciseret. Det blev aftalt, at kommunerne skal oplyse nævnet om eventuelle naboer, der vil blive berørt af det ansøgte.

Det er på nuværende tidspunkt et uafklaret spørgsmål, hvorvidt kommunens tilsynspligt tillige omfatter de 5-årige pleje-/beplantningsplaner, som grundejerforeningen ifølge fredningsbestemmelserne kan udarbejde i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. I et brev af 15. marts 2012 til grundejerforeningen udtalte Naturstyrelsen efter en henvendelse fra grundejerforeningens formand, at pleje-/beplantningsplanen ...."ikke har nogen retlig status for tiden." Kommunen har derfor med et brev af 17. december 2013 anmodet fredningsnævnet om en udtalelse om dette spørgsmål. Svaret foreligger endnu ikke. Grundejerforeningen er orienteret om kommunens henvendelse til fredningsnævnet.

Til grundejerforeningens spørgsmål om kommunens varetagelse af sin tilsynspligt over for ejere, der ikke ønskede at overholde fredningerne, anførte kommunen, at det fulgte af naturbeskyttelseslovens § 73, at kommunen skulle påse overholdelsen af fredningerne og at kommunen ville håndhæve bestemmelserne i det omfang, de ikke havde mistet deres aktualitet som følge af den generelle udvikling i området og dermed måtte anses for bortfaldet ved forældelse eller passivitet. Kommunen opfordrede grundejerforeningen til at rette henvendelse til kommunen i de enkelte tilfælde.

Kommunens rolle i forhold til privatretlige servitutter
Grundejeforeningen kritiserede kommunen for ikke at respektere grundejerforeningens og Danmarks Naturfredningsforenings påtaleret ifølge privatretlige servitutter.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Der gælder for mange ejendomme i Tibirke-området privatretlige servitutter, der pålægger ejendommene begrænsninger i bygningshøjden, anvendelsen, mulighederne for opsætning af hegn, placering af lysthuse, bænke og flagstænger, beplantning mv. Dette gælder bl.a. den oprindelige deklaration fra 1916 og de senere deklarationer fra 1919 og 1946, der tillige indeholder bestemmelsen "Det er forbudt at indrette eller foretage noget, der ved udbredelse af støj, ilde luft, ubehageligt skue eller på anden måde kan genere naboerne."

Danmarks Naturfredningsforening og grundejerforeningen har påtaleret ifølge de privatretlige servitutter. Kommunen har ikke påtaleret eller påtalepligt ifølge disse servitutter.

Kommunen har således ingen myndighedsopgaver i forhold til de privatretlige servitutter. Det skal dog bemærkes, at kommunen ikke dermed er afskåret fra at håndhæve servitutterne. Såfremt kommunen i det konkrete tilfælde skulle vurdere, at der er servitutbestemmelser, som har en aktuel, offentlig planmæssig interesse og som ville kunne optages i en lokalplan samtidig med, at de er entydigt og klart formuleret, kan kommunen med hjemmel i planlovens § 43 ved påbud eller forbud sikre bestemmelsernes overholdelse - også selvom kommunen ikke har påtaleret.

Kommunens opgaver som bygningsmyndighed
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for ikke - som det var hidtidig praksis - at afholde åstedsforretning med fredningsnævn, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Kommunen udøver sine pligter som bygningsmyndighed på grundlag af byggelovgivningen og den øvrige lovgivning, der udtømmende er anført i punkt 1.10 i Bygningsreglement BR 10. Naturbeskyttelsesloven er specifikt anført som en del af den lovgivning, kommunen skal undersøge inden udstedelse af byggetilladelse. Deraf følger kommunens pligt til at iagttage fredningen fra 1957 og de øvrige fredninger i området og at påse, at fredningsnævnets afgørelse foreligger, før den træffer afgørelse i byggesagen. Som nævnt optræder kommunen alene som høringspart i forhold til fredningsafgørelsen. Det er således fredningsnævnet, der tager stilling til spørgsmålet om inddragelse af naboer, grundejerforeningen m.fl.

Den byggesagsbehandling kommunen skal gennemføre, når det er afklaret om det konkrete projekt er foreneligt med fredningen, vil kun udløse en pligt for kommunen til at gennemføre partshøring, såfremt naboer m.fl. har den fornødne væsentlige og individuelle interesse heri, jfr. forvaltningslovens § 19. Dette forudsætter typisk, at der er tale om mistet udsigt, indbliksgener mv., og det vil sjældent være tilfældet i Tibirke Bakker med den store afstand mellem husene.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at kommunen i sin egenskab af bygningsmyndighed tillige skal sikre overholdelsen af bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, da denne bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i planloven, naturbeskyttelsesloven, og miljøbeskyttelsesloven, der alle er nævnt i punkt 1.10 i Bygningsreglement 2010. Dette omfatter etablering af eksempelvis jordvarmeanlæg og spildevandsnedsivning. Sager af denne karakter vil typisk heller ikke udløse pligt til gennemførelse af høring af naboer m.fl. efter forvaltningslovens regler.

Kommunens opgaver i forhold til Natura 2000-planer og pligter
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for sin administration af Natura-2000 planer og pligter over for ejerne og anmodede kommunen om at acceptere, at der alene gælder en anmeldelsespligt i henhold til disse planer og pligter, hvis ejerne rydder eller tynder i en biotop i et omfang, der skader dens fortsatte eksistens. Grundejerforeningen udbad sig en skriftlig udpegning af Natura 2000-områder, som kommunen gerne ser ryddet.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Ejernes anmeldelsespligt gælder aktiviteterne i bilag 2 til naturbeskyttelsesloven, jfr. § 19 b og som udgangspunkt omfatter disse aktiviteter rydning af træer og krat. Anmeldelsespligten omfatter således ikke en udtynding, der udføres fagligt korrekt uden risiko for biotopens fortsatte eksistens. Kommunen skal som Natura 2000-myndighed sørge for, at både naturtilstand og areal opretholdes og om muligt forbedres for de udpegede skovnaturtyper på private arealer i Tibirke Bakker. Der kan være konkrete tilfælde, hvor selv en mindre udtynding vil forringe naturtilstanden af et udpeget skovområde. For størstedelen af skovarealerne er det dog kommunens vurdering, at en mindre udtynding af eksempelvis rødgran og bøg kan finde sted uden at forringe naturtilstanden.

Kommunen har som myndighed ikke aktuelle planer om rydning af skovnatur i indeværende handleplanperiode. Arbejdet med en ny fredning og rydning af udsigtskiler i samarbejde med Dansmarks Naturfredningsforening og grundejerforeningen er som anført ovenfor stillet i bero på ubestemt tid med ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011.

Kommunen skal som myndighed sikre, at det samlede areal med skovnatur i Natura 2000-området (Tisvilde Hegn, Melby Overdrev og Tibirke Bakker) ikke går tilbage og at naturkvaliteterne i områderne ikke forringes og at naturkvaliteterne i områderne ikke forringes. Skovnaturen kortlægges hvert 12. år og status med areal og tilstand indberettes til EU. Kommunen har et særligt ansvar for sikring af naturen på private arealer. Naturstyrelsen ejer også store arealer med skov i Natura 2000-området og skal sikre skov og lysåben natur på egne arealer. Muligheden for at udlægge erstatningsarealer, hvis skovarealer ryddes, til ny skov både i Tibirke Bakker og i Tisvilde Hegn mv. er ikke afklaret.

Såfremt der er ejere, der har ønske om rydning af yngre arealer med skovnatur, kan kommunen over for ejerne tilkendegive, om kommunen vurderer, at rydningen vil kunne gennemføres uden at være i strid med planen for hele Natura 2000 området. Samtidig vil kommunen kunne indgå i dialog med ejerne om mulighederne for at få plejet arealerne frem mod lysåben natur. Der er blandt andet en verserende dialog med ejere, der selv har igangsat hel eller delvis rydning af arealer med yngre træer.

Spørgsmålet om den indbyrdes rangorden mellem på den ene side Natura 2000 planer og pligter og på den anden side pleje-/beplantningsplaner udarbejdet med hjemmel i 1957-fredningen og de øvrige fredninger i området er belyst i et svar, som Naturstyrelsen sendte den 20. december 2012 til en lodsejer vedr. den såkaldte "Ruslandsfredning". Naturstyrelsen anførte her, at bestemmelser om plejeforanstaltninger i en - typisk ældre - plejeplan, der eventuelt er i modstrid med foranstaltninger til gennemførelse af Natura 2000-handleplanen, ikke kan gennemføres. Naturstyrelsen anførte videre, at styrelsen ikke havde fastsat retningslinjer for håndtering af plejeforanstaltninger efter disse to regelsæt, men at det i tilfældet med Ruslandsfredningen næppe ville forekomme, at der opstod uoverensstemmelser, da kommunen i begge tilfælde udarbejdede planen for plejen. Hvis spørgsmålet om rangorden måtte blive aktuelt i forhold til Tibirke Bakker, vil kommunens stillingtagen komme til udtryk i den konkrete afgørelse.

Administrationens vurderinger
Det er administrationens vurdering, at der med de ovennævnte udredninger er skabt en afklaring i forhold til hovedparten af grundejerforeningens kritikpunkter over for kommunen. Tilbage står dog stadig grundejerforeningens ønske om, at kommunen skal gennemføre en åstedsforretning med deltagelse af fredningsnævnet, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening i sager om bebyggelse, hegn, beplantning mv. af ejendomme i Tibirke Bakker.

Til grundejerforeningens ønske om kommunens afholdelse af åstedforretning bemærkes, at administrationen har redegjort for kommunens opgaver i forhold til de gældende fredningsbestemmelser og har fremhævet, at kommunens rolle alene er at afgive udtalelser over for fredningsnævnet. Det er således fredningsnævnet, der som fredningsmyndighed og som led i sin sagsforberedelse skal træffe afgørelse om høring af naboer, grundejerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. eventuelt i forbindelse med gennemførelse af en åstedsforretning. Administrationen har endvidere fremhævet, at den pligt til partshøring, som påhviler kommunen som bygningsmyndighed efter forvaltningslovens § 19 og som forudsætter, at der foreligger en væsentlig individuel interesse, sjældent vil være aktuel i Tibirke Bakker, hvor der typisk er meget stor afstand til naboer, og den vil ikke omfatte grundejerforeningen.

Grundejerforeningen har anført, at det tidligere var praksis, at kommunen gennemførte åstedsforretninger og at kommunen ikke kan forlade denne praksis. Administrationen kan bekræfte, at der er eksempler på, at kommunen tidligere i sin varetagelse af opgaver ifølge fredningsbestemmelser og/eller som bygningsmyndighed er gået videre i forhold til at inddrage grundejerforeningen m.fl., end kommunen var forpligtet til. Dette er sket uden at administrationen tydeligt har orienteret om baggrunden for sin sagsbehandling og det kan efterfølgende konstateres, at det har givet anledning til misforståelser om kommunens roller og pligter. Der har således været tale om en administrativ praksis, der efter administrationens vurdering har udviklet sig på en uhensigtsmæssig måde og som kommunen kan bringe til ophør.

Administrationen kan ikke anbefale, at kommunen over for grundejerforeningen påtager sig sagsbehandlingsskridt, der går videre end dem, kommunen er forpligtet til at udføre efter lovgivningen, forvaltningspraksis og de aftaler og den praksis, der har udviklet sig med fredningsnævnet. Kommunen har ikke særaftaler med andre grundejerforeninger, der tillægger dem særlige procesrettigheder i forbindelse med kommunens udførelse af sine opgaver.

Administrationens anbefalinger
Administrationen indstiller, at Plan- og Miljøudvalget tiltræder, at kommunens fremtidige sagsbehandling udføres i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen beskrevne regler og fremgangsmåder og uden at grundejerforeningen tillægges særlige procesrettigheder.


Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven, § 19 b, § 50, § 73 og bilag 2, jfr. lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013 med senere ændringer
Planloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 med senere ændringer
Bygningsreglement BR 10, punkt 1.10
Forvaltningsloven, § 19, jfr. lovbekendtgørelse nr. 988 af 09.10.2013
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bekendtgørelse nr. 408 af 01.05.2007 med senere ændringer


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at kommunens sagsbehandling udføres i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen beskrevne regler og fremgangsmåder og uden at grundejerforeningen tillægges særlige procesrettigheder.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 05-05-2014:
Udsættes til næste møde.
Fraværende var: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Nick Madsen

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-06-2014:
Udvalget imødekom grundejerforeningens ønske, idet de nærmere rammer for den fremtidige sagsbehandlingspraksis forelægges udvalget til beslutning.
Udvalget præcisere, at der er tale om en forsøgsordning netop for dette område.
Bo Jul Nielsen stemte imod.
Sagen blev begæret i Byrådet.

Fraværende var: Susan Kjeldgaard


Beslutning
Sagen videresendes til Byrådet uden anbefaling.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





155. Planstrategi 2015: igangsættelse af arbejdet
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Planstrategi udgør den overordnede strategi som er omdrejningspunkt for kommunens udvikling og planlægning.

Økonomiudvalget har det overordnede ansvar for kommuneplanlægning og samordning af planlægningsopgaver, mens Plan-og Miljøudvalget har ansvaret for udarbejdelse af selve kommuneplanen og traditionelt har ageret som den praktiske tovholder for udarbejdelse af planstrategi.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på at igangsætte udarbejdelse af Planstrategi 2015.

Baggrund og overordende rammer for arbejdet
Byrådets kommende arbejde med en ny planstrategi og kommuneplan er lovgivningsmæssigt fastsat i planloven således, at planstrategien skal vedtages i byrådsperiodens 1. halvdel (dvs. senest i 2015) og en ny kommuneplan skal vedtages i 2. halvdel (dvs. senest i 2017). Planstrategien skal derfor også munde ud i en beslutning om, hvordan Byrådet vil revidere den gældende kommuneplan. I forbindelse med udarbejdelsen, skal strategien fremlægges offentligt i mindst 8 uger, bl.a. for at give offentligheden mulighed for at engagere sig tidligt i planlægning, forud for den mere konkrete planlægning. Herudover har Byrådet relativt frie rammer for strategiens placering i strategihierakiet, målgruppe, indhold og proces for udarbejdelsen.

I Gribskov Kommune har de to hidtidige Byråd tildelt planstrategien status som det samlede Byråds helt overordnede strategi med de politiske mål og visioner for kommunens udvikling og planlægning med borgere, virksomheder og administrationen som den vigtigste målgruppe. I nogle andre kommuner har den en lavere placering i hierarkiet af strategier, f.eks. med planlæggerne i administrationen som primær målgruppe og et fagudvalg som afsender. Administrationen anbefaler at planstrategien fastholder status som Byrådets helt overordnede udviklingsstrategi for kommunens udvikling og planlægning.

Indholdsmæssigt er der som nævnt rimelig frie rammer. Nogle kommuners planstrategier er meget omfattende og indeholder stort set alle kommunens sektorområder, andre går mere strategisk til opgaven ud fra en geografisk og/eller tematisk tilgang. I Gribskov Kommune er der både med Planstrategi 2008 og 2012 valgt en strategisk tematisk tilgang, hvilket administrationen også anbefaler for Planstrategi 2015. Dette for at sikre en fokuseret strategisk (frem for altomfattende) tilgang der samtidig kan være helhedsorienteret (frem for sektororienteret).

Lokal Agenda 21-strategi
Lige som det i planloven er fastlagt at Byrådet skal vedtage en planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af byrådsperioden, skal der også vedtages en strategi med mål og udførelse af konkrete initiativer, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget - også kaldet en Lokal Agenda 21-strategi.

Strategi for Lokal Agenda 21 skal ifølge loven omhandle Byrådets målsætninger for det fremtidige arbejde indenfor følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen, Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse, Fremme af biologisk mangfoldighed, Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde, samt Fremme af et samspil mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Udvikling og lokale Agenda 21-forhold (bæredygtighed) hænger uløseligt sammen. Ligesom med Planstrategi 2008 og 2012, anbefaler administrationen derfor, at strategi for Lokal Agenda 21 integreres i Planstrategi 2015.

Potentielle temaer der allerede nu begynder at tegne sig
Temaerne for Planstrategi 2015 kan omfatte helt eller delvis nye pejlemærker for kommunens udvikling og planlægning på kort og længere sigt, men samtidig er det også vigtigt at Byrådet signalerer, at de pejlemærker og initiativer der er udmeldt i tidligere planstrategier fortsat understøttes. En langsigtet, helhedsorienteret og fokuseret kommuneplanlægning er med til at sikre kvalitativ og bæredygtig vækst og udvikling i kommunen. Dermed bidrager planstrategien til at sikring af kommunens attraktionsværdier og øget investeringssikkerhed for alle.

På baggrund af status for Planstrategi 2012 og Kommuneplan 2013-25, og de foreløbige drøftelser i byråd og fagudvalg, tegner der sig allerede nu nogle potentielle temaer:

• Strategisk byudvikling
• Attraktive lokalsamfund
• Læringsmiljøer
• Forebyggelse og sundhed med fokus på bevægelse
• Turisme
• Kultur
• Beskæftigelse, uddannelse og unge-indsatser
• Erhverv
• Udvikling af kystområdet
• Bosætning og boformer
• Rolle som del af byregion København

Ligesom et bud på en samlende overskrift tegner sig til at kunne kredse omkring vækstdagsordenen og attraktiv kommune.

Til endelig fastlæggelse af temaer, forestår et nærmere arbejde omkring identifikation og tilskæring af mulige temaer samt prioritering af disse, således at Planstrategi 2015 fremstår overskuelig og fokuseret (dvs. med få klare temaer, fremfor mange).

Forslag til afklaringsproces
Administrationen foreslår, at der frem til oktober 2014 arbejdes med at fastlægge hvilke temaer der skal indgå i Planstrategi 2015, proces herfor (inkl. ekstern inddragelse) og hvordan det videre arbejde med temaerne forankres i den politiske udvalgsstruktur. Herefter kan det egentlige arbejde med udformning af strategien igangsættes, således at strategien kan fremlægges offentligt mindst 8 uger omkring 2./3. kvartal 2015.

	Opgave	Ansvarlig
juni:	Igangsætte arbejdet	Økonomiudvalget
august:	Forberede oplæg til drøftelser i de politiske udvalg	Plan- og Miljøudvalget
september:	Fagudvalg og Økonomiudvalg foreslår mulige temaer	Plan- og Miljøudvalget (facilitator)
september/oktober:	Drøfte forslag til temaer og prioritering af disse på tværs i Byrådet	Plan- og Miljøudvalget (facilitator)
oktober:	Fastlægge endelige temaer for strategien, proces for udarbejdelsen, samt arbejdsfordeling mellem udvalg	Økonomiudvalget (på baggrund af anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget)
fra oktober frem:	Udarbejde strategi

De to tidligere planstrategier for Gribskov Kommune fra hhv 2008 og 2012 kan ses i sagen i POLAR såvel som på www.gribskov.dk/planstrategi


Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi) og §33a (om Lokal Agenda 21)


Økonomi
Der er pt ikke afsat midler målrettet udarbejdelse af Planstrategi 2015.
Behov for midler vil blive belyst i forbindelse med afklaringsprocessen der forløber frem til oktober 2014.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at igangsætte afklaringsarbejdet med Planstrategi 2015 iht. den foreslåede procesplan,
2. at planstrategien fastholder sin status som kommunens overordnede udviklingsstrategi,
3. at Lokal Agenda 21-strategi integreres i Planstrategi 2015.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-06-2014:
1. - 3. Tiltrådt.
Udvalget bemærkede, at der ønskes tyngde ifbm. kysten. S stillede forslag om, at der lægges vægt på inddragelse af unge i processen.


Beslutning
1.-3. Plan- og Miljøudvalgets anbefalinger tiltrådt med de afgivne bemærkninger.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





156. Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25, godkendelse til offentlig fremlæggelse
06.00P00 - 2013/35851

Sagsfremstilling
Byrådet har i forbindelse med Kommuneplan 2013-25 besluttet, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen om klimatilpasning. Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (planforslaget), forelægges derfor nu Byrådet med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

Økonomiudvalget har ansvaret for kommuneplanlægningen, jf styrelsesvedtægten. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at forberede sagen til behandling i Økonomiudvalget og endelig beslutning i Byrådet.

Eftersom sagen også berører Teknisk Udvalg forelægges sagen for udvalget forud for Økonomiudvalgets behandling. Såfremt Teknisk Udvalg har væsentlige bemærkninger til sagen anbefaler administrationen, at sagen sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget forud for behandling i Økonomiudvalget.

Planforslaget omfatter hele kommunen. Planforslaget fremgår af bilag 1. En forklaring til den kortlægning der indgår i planforslaget er vedlagt i bilag 2.

Baggrund og formål
Klimaforandringer betyder, at Danmark får et vådere klima med mere ekstreme vejrforhold.
Byrådet har i Planstrategi 2012 besluttet en målsætning om at reducere risici ved oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Denne målsætning er indarbejdet som retningslinjer om klimatilpasning i Kommuneplan 2013-25.

Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 er udarbejdet for at bringe kommuneplanen i overensstemmelse med krav i økonomiaftalen mellem staten og KL og for at bringe arbejdet med implementering af de målsætninger Byrådet har fastsat i Planstrategi 2012 et skridt videre.

Udfordringer ved ekstrem regn og havspejlstigninger
Der er, i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget, gennemført en omfattende kortlægning af risikoen for oversvømmelser i kommunen som følge af øget regn og havspejlsstigninger, særligt i områder, der er kloakeret for regnvand. Der er i dette tillæg ikke set på konsekvenser fra andre klimaforandringer, som for eksempel erosionsskader langs kysten som følge af heftigere storme eller forringet vandkvalitet som følge af temperaturstigninger.

Kortlægningen viser, at Gribskov Kommune samlet set ikke er voldsomt udsat for oversvømmelser set i forhold til andre steder i landet. Den lave risiko skyldes blandt andet at der generelt er store landområder i kommunen, at bebyggelsestætheden i byerne er relativt lav og at kysten mange steder er naturligt beskyttet mod oversvømmelse af høje skrænter.

I de områder, der er kloakeret for regnvand, er der et lille efterslæb i forhold til spildevandsplanens service mål. GribVand er godt i gang med at få udbygget kloaknettet, så det opfylder kravene i spildevandsplanen. Senest har GribVand etableret den store tunnel fra VP-torvet og ud til rensningsanlægget på Skovgårdsvej.

En udfordring i Gribskov Kommune er, at flere sommerhusområder ligger i lave områder og meget tæt på vandløb, søer eller moser. Her er det som udgangspunkt lodsejerne, der selv har et ansvar for klimasikring af deres sommerhus.

Den forventede havspejlsstigning på 30-50 cm, vil ikke give problemer med oversvømmelser langs kysten eller ved tilbageløb i vandløbene i Gribskov Kommune. Men ved ekstreme stormflodshændelser vil der opstå problemer, når vandet kommer over 180 cm fra det niveau vi kender i dag. Netop dette oplevede vi i december 2013 med stormen "Bodil", hvor havnen i Gilleleje var oversvømmet og havet stuvede vandet tilbage i flere vandløb, hvilket betød, at flere områder inde i landet blev oversvømmet.

Forslagets indhold
Indsatsområder
Med forslaget udpeges geografisk afgrænsede indsatsområder. Indsatsområder er de områder, hvor indsatsen for klimatilpasningen prioriteres i planperioden. Der foreslås udpeget 6 indsatsområder i byerne Helsinge, Gilleleje og Blistrup. Desuden foreslås 12 områder i sommerhusområder og ét samlet indsatsområde med en række enkeltstående erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, i landområdet.

Hjørnestenen for udpegningen af indsatsområderne er risikokortlægningen. Derudover indgår erfaringer fra tidligere hændelser, hensyn til særlige, lokale værdier, muligheder for samspil med andre planer og projekter og synergi i forhold til målsætninger indenfor vandkvalitet, natur, rekreative formål og attraktive byer.

Handlingsplan
I handlingsplanen foreslås, for hvert af de geografiske indsatsområder, mulige initiativer til at håndtere udfordringerne og initiativtager angives. De foreslåede indsatser følger den overordnede prioritering Byrådet har besluttet i forbindelse med Planstrategi 2012, nemlig at den kommunale klimatilpasningsindsats fokuseres i byer, der er kloakeret for regnvand og at der derudover arbejdes for at fremme privat regnhåndtering gennem information og rådgivning.

Det betyder, at der for indsatsområderne i byerne foreslås indsatser hvor kommunen eller GribVand er initiativtager, mens der for indsatsområder i sommerhusområder og landområdet foreslås at lodsejer er initiativtager.

I handlingsplanen foreslås desuden en række strategiske indsatser; herunder:

• at Gribskov Kommune i 2014 skal afklare, om kommunen i denne byrådsperiode vil iværksætte tiltag til at bevare og udvikle kysten, herunder tiltag til kystsikring,
• at GribVand Spildevand A/S generelt fortsætter igangværende tiltag i forhold til spildevandsplanen, særligt i Helsinge,
• at klimatilpasningsplanen implementeres i kommunal sektorplanlægning, herunder beredskabsplanen,
• at borgere og virksomheder løbende informeres om eget ansvar og handlemuligheder, for at sikre deres ejendom.
• at vidensgrundlag for klimatilpasning fortsat øges, herunder for grundvand, kystsikring og mulighed for bufferzoner langs vandløbene, for oversvømmelse i landområdet frem for i bebygget områder.

Rammebestemmelser for arealudlæg til byformål og sommerhusområder
Arealudlæg til byformål og sommerhusområder i Kommuneplan 2013-25 er med dette tillæg vurderet i forhold til den kortlagte risiko for oversvømmelse. Der vurderes ikke på den baggrund at være behov for at revidere udpegningen af arealudlæggene. Der er dog indenfor størstedelen af områderne lavninger, som er kortlagt med risiko for oversvømmelse.
I rammebestemmelserne for disse områder foreslås at der indsættes en bemærkning om hensyn til risikoen i forbindelse med den videre planlægning for området.

Øvrigt
Forslaget indeholder desuden forslag til justeringer i de allerede gældende retningslinjer for klimatilpasning i Kommuneplan 2013-25 og en præcisering af kortgrundlaget for retningslinjerne.

Emne til særlig drøftelse - indsatsen i sommerhusområder
Byrådet gøres opmærksom på at planforslaget indeholder forslag om et strategisk indsatsområde omkring beredskabsplanen. Det omhandler, at der i planperioden kan ses nærmere på et forslag til en beredskabsplan, der vil kunne hjælpe lodsejere i sommerhusområderne ved ekstreme regnhændelser. Hermed lægges med planforslaget op til et højere serviceniveau for sommerhusområder end besluttet i planstrategien.

Det foreslås, at et eventuelt nyt forslag til beredskabsplan kan tage udgangspunkt i de 11 indsatsområder i sommerhusområder, der fremgår af planforslaget. Det vil kræve en yderligere kortlægning af de enkelte områder hver for sig, at komme med et egentligt forslag til en beredskabsplan, samt hvad det ville koste, at etablere et sådan beredskab. GribVand har allerede et beredskab for de kloakerede områder i forhold til ekstremhændelser.

Byrådet har desuden mulighed for at tage et endnu større ansvar i forbindelse med at sikre lodsejere i de ikke kloakerede områder, herunder sommerhusområderne. Eftersom det ikke er den retning Byrådet tidligere har besluttet i Planstrategi 2012 er mulighederne herfor ikke undersøgt eller beskrevet nærmere her. Økonomien til eventuelle yderligere tiltag ville skulle tages over det skattefinansierede område, da GribVand kun må arbejde inden for de kloakerede områder.

Udarbejdelse af forslaget
Planforslaget er udarbejdet af Gribskov Kommune i samarbejde med GribVand Spildevand A/S. GribVand Spildevand A/S har som beskrevet ovenfor blandt andet leveret oversvømmelseskortlægning for de regnvandskloakerede områder. Niras har efterfølgende udarbejdet risikokortlægningen for kommunen.

Repræsentanter fra Det Grønne dialogforum, Dialogforum for lokalsamfund, Grundejerkontaktudvalget og Gribskov Erhvervsforening har været inviteret til at kommentere arbejdet tidligt i processen.

Administrationen anbefaler, at Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 godkendes til offentlig fremlæggelse.


Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), kap. 4, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.


Økonomi
Der er ikke afsat midler til klimatilpasning eller øget beredskab i Budgetaftale 2014-2017.


Miljøforhold
Planen vil blive screenet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.


Høring
Planforslaget fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger, jf Planlovens § 24.


Bilag
Bilag 1: Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (Dok. nr. 2013/35851 145)
Bilag 2: Kortbilag - Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (Dok. nr. 2013/35851 144)
Bilag 3: Kortlægning for klimatilpasningsplan. Redegørelse til forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (Dok. nr. 2013/35851 146)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet

1. at Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, jf. bilag 1 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-06-2014:
Tiltrådt.

Teknisk Udvalgs beslutning den 04-06-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





157. Lopholm, forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25, godkendelse til offentlig fremlæggelse.
01.02P00 - 2014/18172

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget igangsatte i den tidligere byrådsperiode udarbejdelsen af Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted (se særskilt punkt på dagsordenen). Forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune er udarbejdet sideløbende med lokalplanforslaget og forelægges nu udvalget med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

Med tillæggets vedtagelse er der overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen. Der gøres opmærksom på, at mens kommuneplantillægget omfatter både matr. nr. 1a og 1b Lopholm, Græsted, så omfatter lokalplanen kun det område, der aktuelt skal overføres til byzone (matr. nr. 1b Lopholm, Græsted). At der er forskel i afgrænsningen af de to planer skyldes, at hele arealet er godkendt til fremtidig byzone, men at ejeren af matr.nr. 1a ikke har ønsket at få arealet overført til byzone på nuværende tidspunkt.

Tillægget til kommuneplanen medfører ikke direkte retsvirkning for grundejerne, og matr. nr. 1a forbliver i landzone uanset ændringer i kommuneplanen. Afgrænsningen af rammeområdet i kommuneplanen fremgår af nedenstående kort.



I kommuneplantillægget ændres dels på rammebestemmelserne for området og dels ændres afgrænsningen af det udpegede bevaringsværdige landskab mellem Gribskov og Søborg Sø.

Tillægget medfører ingen ændringer i kommuneplanens hovedstruktur. At byudvikling foregår i Græsted, der i kommunens bymønster er udpeget som kommunecenter ligger i forlængelse af hovedstrukturen. At der er tale om udvikling til blandet bolig og erhverv ligger desuden i forlængelse af Græsteds profil som den gode boligby.

Kommuneplantillægget omfatter matr. nr. 1a og 1b Lopholm, Græsted, der er udlagt til fremtidig byzone til blandet bolig og erhverv. Området er samtidig udpeget som bevaringsværdigt landskab, da området er en del af det åbne landskab imellem Gribskov og Søborg Sø. Med den endelige vedtagelse af dette tillæg er området ikke længere udpeget som bevaringsværdigt landskab og kan således bebygges i overensstemmelse med hensigten bag udpegningen af området til fremtidig byzone. Udbygning af området vurderes ikke at påvirke de centrale værdier i landskabet mellem Gribskov og Søborg Sø, herunder

• området syd for Græsted, hvor dødislandskabet er særligt markant, og der findes flere småsøer og mindre moser,
• skovrydningen syd for Esbønderup, der er præget af en del bebyggelse, men fremstår grøn på grund, af at bebyggelsen afveksles med små skovpartier, åbne enge og græsningsarealer og store solitære træer,
• stjerneudstykningen af Saltrup, der stadig ses i markstrukturen og delvist i de levende hegn.

Nærmere redegørelse for landskabets værdier, karakter og kulturhistorie fremgår af selve
tillægget.

Rammebestemmelserne for området ændres som resultat af det konkrete arbejde med lokalplanforslag for området. Det arbejde har resulteret i en løsning, hvor en del af arealet friholdes som grønt fællesareal, mens der til gengæld kan bygges tættere på de resterende grunde. Dette vurderes at være den bedste måde at sikre en grøn overgang til det omkringliggende landskab. Rammebestemmelserne ændres således, at bebyggelsesprocenten for den enkelte grund hæves fra 40% til 50%

De hidtidige rammebestemmelser har haft til intention at fremme anvendelsen af solvarme og solceller i området. Dette er sket ved fastsættelse af bestemmelser om byggeriets og særligt tagenes orientering. Således var tankegangen, at bygningerne skulle orienteres således, at én tagflade vendte mod syd. I den konkrete udformning af området er der valgt færre og større grunde, der gør det uhensigtsmæssigt at fastlægge så præcise bestemmelser om byggeriets placering. Det fastholdes som bestemmelse, at tage skal holdes i grå og sorte farver, således at montering af solpaneler ikke vil virke forstyrrende i bygningernes udtryk.

Tillægget skal følge behandlingen af Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted. Dette lokalplanforslag er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for at overføre området til byzone.

Administrationen anbefaler, at forslag til Tillæg nr. 2 godkendes til offentlig fremlæggelse i minimum 8 uger umiddelbart efter Byrådets godkendelse, forventet 25.06.14. Samtidig anbefales på baggrund af miljøscreening vedlagt som bilag 2 'PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm', at godkende at forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), § 11, §11a og §11b, § 23c, stk 1, samt §24, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.


Økonomi
-


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes. Vurderingen begrundes med, at der er tale om et mindre område er lokal karakter, og at der ikke vurderes at være væsentlig miljømæssig påvirkning. Screening fremgår af bilaget 'PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm'

Miljøscreeningen har været sendt til relevante myndigheder, der ikke har haft bemærkninger.


Høring
I henhold til Planlovens §23c, stk 1 skal der indkaldes idéer og forslag til planlægningen i forbindelse med kommuneplantillæg med mindre der som i dette tilfælde er tale om mindre væsentlige ændringer, der ikke strider i mod kommuneplanens hovedprincipper.

Administrationen har afholdt et dialogmøde med interesserede virksomheder/grundejere på Mestervangen umiddelbart vest for området. En lokal virksomhed lagde lokaler til mødet, der blev afholdt 30.01.14. På mødet fremkom blandt andet ønske om, at det grønne bælte imellem Mestervangen og Lopholm fastholdes, og der var en positiv interesse for projektet. Anvendelsen blandet bolig og erhverv er også kendetegnende for Mestervangen og gav ikke anledning til bekymringer.

I henhold til planlovens §24 skal forslaget fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger.


Bilag
Bilag 1: PMU 02.06.14 Kommuneplantillæg 2 -Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted (Dok. nr. 2014/18172 005)
Bilag 2: PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm (Dok. nr. 2014/18172 004)


Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse,
2. at godkende at forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 ikke skal miljøvurderes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-06-2014:
1. - 2. Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





158. Godkendelse af forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv
01.00P00 - 2013/13478

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget igangsatte i den tidligere byrådsperiode udarbejdelsen af Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted. Forslag til lokalplan forelægges nu udvalget med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse. Lokalplanforslaget omfatter matr. 1b Lopholm, Græsted, og afgrænsningen fremgår af nedenstående kort, lokalplanen er vedlagt som bilag 'PMU 02.06.14 Forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv'



Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted har til formål at overføre området til byzone og skabe mulighed for en fortsat udbygning til erhvervs- og boligformål i Græsted på grunde af varierende størrelse. Dette sker i respekt for det omkringliggende landskab gennem bevaring af beplantningen omkring et ejerlavsdige i områdets sydlige grænse.

Der vurderes at være god overensstemmelse mellem lokalplanforslaget og Græsteds byprofil som en god boligby i det blandingen af bolig og erhverv giver mulighed for en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv, og i det at det styrker udbuddet af forskellige boligmuligheder i byen. Der gives mulighed for erhverv inden for miljøklasserne 2 og 3, hvilket typisk vil være håndværksvirksomheder, der kan sameksistere med boliger uden at der opstår miljøkonflikter.

Forslag til Lokalplan 330.01 skal ses i sammenhæng med, at der ikke er flere ubebyggede matrikler i Mestervangen, hvor der er mulighed for bolig.

Forslag til lokalplan er udarbejdet sideløbende med et forslag til tillæg til kommuneplanen. Der gøres opmærksom på, at mens kommuneplantillægget omfatter både matr. nr. 1a og 1b Lopholm, Græsted, så omfatter lokalplanen kun det område, der aktuelt skal overføres til byzone (matr. nr. 1b Lopholm, Græsted.). At der er forskel i afgrænsningen af de to planer skyldes, at hele arealet er godkendt til fremtidig byzone, men at ejeren af matr.nr. 1a ikke har ønsket at få arealet overført til byzone på nuværende tidspunkt.

Behandlingen af forslag til Lokalplan 330.01 skal følge behandlingen af forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25

Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 330.01 godkendes til offentlig fremlæggelse i minimum 8 uger umiddelbart efter Byrådets godkendelse, forventet 25.06.14. Samtidig anbefales på baggrund af miljøscreening vedlagt som bilag 2 'PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm', at godkende at forslag til Lokalplan 330.01 ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), § 13, §15, §16 samt §24, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.


Økonomi
-


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes. Vurderingen begrundes med, at der er tale om et mindre område af lokal karakter, og at der ikke vurderes at være væsentlig miljømæssig påvirkning. Screening fremgår af bilag 2 'PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm'

Miljøscreeningen har været sendt til relevante myndigheder, der ikke har haft bemærkninger.


Høring
Administrationen har afholdt et dialogmøde med interesserede virksomheder/grundejere på Mestervangen umiddelbart vest for området. En lokal virksomhed lagde lokaler til mødet, der blev afholdt 30.01.14. På mødet fremkom blandt andet ønske om, at det grønne bælte imellem Mestervangen og Lopholm fastholdes, og der var en positiv interesse for projektet. Anvendelsen blandet bolig og erhverv er også kendetegnende for Mestervangen og gav ikke anledning til bekymringer.

I henhold til planlovens §24 skal forslaget fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger.


Bilag
Bilag 1: PMU 02.06.14 Forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv (Dok. nr. 2013/13478 038)
Bilag 2: PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm (Dok. nr.2013/13478 040)


Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende forslag til Lokalplan 330.01 til offentlig fremlæggelse,
2. at godkende at forslag til Lokalplan 330.01 ikke skal miljøvurderes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-06-2014:
1. - 2. Tiltrådt, med bemærkning om, at udstykningsplan tilpasses til skel Vest for området.


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





159. Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Ørby landsby
01.02P00 - 2012/07949

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har tidligere behandlet denne sag på deres møde i perioden fra den 26.10.11 til den 21.11.2011, hvor Byrådet vedtog forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse, for Ørby landsby.

Efter byrådets beslutning i 2011 oplyste Miljøcenter Roskilde, at centret ville nedlægge veto for 4 forhold i lokalplanforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse. Kommunen optog forhandlinger med centeret. Da det er hensigtsmæssigt, at forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan følges ad, har kommuneplantillægget "ligget stille" og ventet på resultatet af forhandlingerne. Dette resultat medførte ikke ændringer i kommuneplantillægget.

Formålet med kommuneplantillægget var, at udvide landsbyens afgrænsning, ændre afgrænsningen af sommerhusområderne samt at skabe konkrete rammer for udviklingen af det åbne land omkring landsbyen i forhold til den daværende kommuneplan. De to første ændringer er fortsat relevante i forhold til den nuværende kommuneplan.

I Kommuneplan 2013 - 2025 for Gribskov Kommune er der retningslinier for det åbne land og dermed også omkring Ørby landsby. Disse retningslinier sikrer landsbyens omgivelser med hensyn til natur, landskab, kulturhistorie og økologiske forbindelser m.m. Administrationen vurderer, at retningslinierne i den gældende kommuneplan kan anvendes, indtil det igangværende kommuneplantillæg om landskabsplanlægning er endeligt vedtaget af Byrådet.

Da Byrådet i 2011 vedtog kommuneplantillægget til offentlig fremlæggelse hed tillægget nr. 14 til "Kommuneplan 20009 - 2021". I forbindelse med vedtagelsen af nærværende kommuneplantillæg til offentlig fremlæggelse, ændres navnet til "Forslag til kommuneplantillæg nr. 3" til "Kommuneplan 2013 -2025".

Administrationen anbefaler, at "Rammeområde 8.BL.01 for det bynære landområde ved Ørby" udgår i "Forslag til kommuneplantillæg nr. 3" til "Kommuneplan 2013-2025".


Lovgrundlag
§13 stk. 1 i Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013.


Økonomi
-


Miljøforhold
Planforslaget vil blive screenet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.


Høring
Planforslaget fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger, jf Planlovens § 24.


Bilag
Bilag 1 Kommuneplantillæg, tekst pmu 02062014 2012/07949 Dok. nr. 001
Bilag 2 Kommuneplantillæg, kortbilag pmu 020614 2012/07949 Dok. nr. 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan-og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at afsnittet "Rammeområde 8.BL.01 for det bynære landområde ved Ørby" udgår,
2. at godkende Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Ørby landsby til offentlig fremlæggelse.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-06-2014:
1. - 2. Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





160. Forslag til lokalplan nr 556.01 for Ørby landsby - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2012/06237

Sagsfremstilling
Denne lokalplanproces startede med baggrund i Planstrategi 2008 hvor der bla. blev valgt, at fokusere på landsbyerne ved at tydeliggøre landsbyernes profiler, herunder understøtte og bevare landsbyens kvaliteter. Byrådet havde også fokus på lokalsamfundets rolle i kommunen. Allerede i 2005 indkom der større skitseprojekter på grunden overfor det tidligere mejeri. Det var skitseprojekter, som var lokalplanpligtige. Bilag 1 gennemgår sagsforløbet fra 2005.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har tidligere behandlet lokalplanforslaget på deres møder i perioden fra den 26.10.11 til den 21.11.2011, hvor Byrådet vedtog lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse.

Miljøcenter Roskilde meddelte i januar 2012, at centret ville nedlægge veto for 4 forhold i lokalplanforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse. Kommunen vælger ikke at offentliggøre lokalplanforslaget og forhandler i stedet for med miljøcentret. Forhandlingerne medførte, der skulle ske ændringer i lokalplanforslaget. Der blev udarbejdet et ændringsnotat, som sammen med lokalplanforslaget blev fremsendt til fornyet vedtagelse i Plan- og Miljøudvalget den 05.09.2012, i Økonomiudvalget den 22.10.2012 og i Byrådet den 05.11.2012.

Formålet med lokalplanen er bl. a. at bevare Ørby og dens særlige kvaliteter, herunder at bevare de karakteristiske gårde og huse samt landsbyens grønne karakter. Endvidere give lokalplanen mulighed for, at der kan indrettes boliger, lettere erhverv, nye funktioner og aktiviteter i nogle af de eksisterende bygninger.

Herudover vil sommerhusområdet, som ligger i "landzone", blive overført til "sommerhusområde".

Endvidere er Ørby landsby projektlandsbyen for FOKUS-modellen.

Lokalplanforslaget indeholder Redegørelse, Rammebestemmelser for 4 delområder, herunder selvstændige rammebestemmelser for de bevaringsværdige huse og gårde, Vedligeholdelsesvejledning samt 6 kortbilag. Lokalplanen er på ca 120 sider. Bilag 2-4 udgør lokalplanens tekst og bilag.

Lokalplanforslaget er revideret i overensstemmelse med det af Byrådets godkendte ændringsnotat fra byrådsmødet den 05.12.2012.

Administrationen vurderer, at lokalplanforslaget fortsat er relevant for landsbyens udvikling.


Lovgrundlag
§15 stk. 1 i Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
samt
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009


Økonomi
-


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes. Vurderingen begrundes med, at der er tale om et mindre område af lokal karakter, og at der ikke vurderes at være væsentlig miljømæssig påvirkning.


Høring
I henhold til planlovens §24 skal forslaget fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger.


Bilag
Bilag 1 "Sagsforløb fra 2005 til 2014" pmu 02062014 Dok. nr. 2012/06237 044
Bilag 2 "Redegørelse" pmu 02062014 Dok. nr. 2012/06237 021
Bilag 3 "Rammer" inkl. "Vedligeholdelsesvejledning" pmu 02062014 Dok. nr. 2012/06237 025
Bilag 4 "bilag 1-6" pmu 02062014 Dok. nr. 2012/06237 045


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at Forslag til Lokalplan 556.01 ikke skal miljøvurderes,
2. at Forslag til Lokalplan nr. 556.01 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-06-2014:
1. - 2. Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





161. Lokale aktionsgrupper (LAG)
00.17G00 - 2014/19446

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges med henblik på at Byrådet orienteres om at Gribskov Kommune fra 2014 er udpeget som LAG-område under EU's landdistriktsprogram samt at Byrådet beslutter hvorvidt, og i så fald hvordan, kommunen skal gå ind i arbejdet med lokale aktionsgrupper (LAG).

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget (PMU), Erhvervs- og Turismeudvalget (ETU) samt Økonomiudvalget forud for behandlingen i Byrådet.

NYT AFSNIT indsat 11.06.2014 efter behandlingen i PMU 02.06. og ETU 10.06.14.
Der gøres opmærksom på, at dot 2 i indstillingen er ændret efter behandlingen i PMU og ETU og før behandlingen i ØU. Ændringen skyldes, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) har udsendt udkast til bekendtgørelse om tilskud til oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 til ikrafttræden 30.06.14. Af dette udkast fremgår nye regler for LAG-bestyrelsen, herunder at hver kommunalbestyrelse på forhånd kan udpege hvert ét medlem af bestyrelsen. Administrationen anbefaler på den baggrund, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at udpege ét medlem til den kommende bestyrelse, jf. dot 2 i den nye indstilling.

Vækst og arbejdspladser i landdistrikter - via lokale aktionsgrupper
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) ønsker at involvere de lokale kræfter i arbejdet med at udvikle Danmarks landdistrikter gennem landdistriktsprogrammet. Det sker via etablering af lokale aktionsgrupper fordelt over hele landet.

Aktionsgrupperne, der er drevet af lokale frivillige, arbejder ud fra to overordnede målsætninger: nemlig at skabe attraktive levevilkår og nye arbejdspladser i landdistrikter.

De lokale aktionsgrupper arbejder efter LEADER-metoden. Det sikrer, at lokale borgere får indflydelse på udviklingen, samtidigt med at det skaber sammenhæng mellem de mange lokale udviklingstiltag. Se LEADER-metodens syv principper i folderen 'Lokale kræfter i
aktion', bilag 1.

Ny programperiode 2014-2020
De lokale aktionsgrupper er netop trådt ind i en ny programperiode. MBBL har i den forbindelse dels udpeget nye LAG-områder. Gribskov Kommune er som noget nyt udpeget som én af de i alt 57 udpegede LAG-områder. Dels har MBBL udarbejdet en ny LAG-ordning, hvor der er sket et skifte fra at se LAG som en ordning for udkantsområder til en ordning for områder, der har nogle karakteristika, der særligt er knyttet sammen med landdistrikter.

Udpegningen af LAG-områderne er derfor sket ud fra tre afgrænsningsprincipper:

1. mere end 45 pct. af borgerne i kommunen bor i landdistrikter eller byer med færre end 3.000 indbyggere,
2. kommuneområde hvor den typiske borger bor mere end 30 minutter fra nærmeste større byområde, eller
3. kommuneområde hvor mere end 30 pct. af borgerne bor i landdistrikter eller byer med færre end 3.000 indbyggere, og hvor der har været en markant tilbagegang i antallet af beskæftigede.

Principperne for den nye LAG-ordning er fastlagt af MBBL. Den gamle LAG-ordning lukker ned med udgangen af 1. halvår 2015.

Tværkommunal organisering af LAG'erne
MBBL har i denne nye programperiode lagt op til at LAG'erne organiseres på tværs af kommunerne. Gribskov og Halsnæs Kommune er, som områder, organiseret i én fælles LAG. Forslag til organiseringen har været i høring. I forslaget var også Odsherred med i LAG'en. Gribskov Kommune har ikke afgivet høringssvar.

Rammer for LAG'erne
Rammer for LAG'erne vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. MBBL forventer at sende et forslag til bekendtgørelsen i høring snarest.

MBBL har på et møde med administrationen den 13. maj 2014 udmeldt at rammer for LAG'erne blandt andet omfatter følgende:

LAG-bestyrelse
De enkelte aktionsgrupper organiseres som en forening, der skal stiftes ved en generalforsamling, hvor der samtidigt vælges en bestyrelse af frivillige. Antal bestyrelsesmedlemmer er ikke fastlagt, men det ligger fast, at bestyrelsen skal repræsentere kræfter fra fire interessegrupper:

1. Lokale borgere
2. Lokale foreninger
3. Virksomheder og erhvervsorganisationer
4. Offentlige myndigheder

Ingen interessegruppe må på noget tidspunkt have flertal i bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer skal desuden være fordelt ligeligt i forhold til LAG-områdets geografiske udstrækning.

En repræsentation fra Gribskov Kommune og/eller Halsnæs Kommune er således ikke en forudsætning eller et krav, men en mulighed med baggrund i en demokratisk valghandling. Myndighedsrepræsentationen i bestyrelsen kan også være for eksempel Naturstyrelsen.

Udviklingsstrategi
LAG bestyrelsen skal udarbejde en udviklingsstrategi, som styringsværktøj for programperioden. Den lokale strategi skal holde sig inden for indsatsområderne for det danske landdistriktsprogram, som er:

• etablering og udvikling af micro- og små virksomheder,
• etablering af basale serviceydelser og landsbyfornyelse,
• samarbejdsprojekter.

MBBL lægger vægt på, at der fokuseres på større lokale projekter, der gør en mærkbar forskel i relation til den lokale udvikling.

LAG-koordinator
Der lægges op til at LAG-bestyrelsen ansætter en koordinator, sandsynligvis med tiltrædelse omkring 1. januar 2015. LAG-koordinatoren kan få til opgave at drifte den lokale aktionsgruppe og styre det eller de valgte projekttiltag. Det forventes, at koordinatoren ansættes på kontrakt. Finansiering af koordinatoren sker via det fastlagte budget, idet 20 pct. af budgettet kan inddrages til den løbende drift af den lokale aktionsgruppe.

Tidsplan
Fase 1 - Etablering af LAG (forventes på plads i 1. halvår 2014)

• Indkaldelse til stiftende generalforsamling med valg af bestyrelse

Fase 2 - Strategi for LAG (forventes på plads i 2. halvår 2014)

• Bestyrelse udarbejder strategi
• MBBL godkender strategi
• Samtaler med mulige koordinatorer

Fase 3 - Strategi- og projektopstart (forventes fra 2015)

• Ansættelse af koordinator

I forbindelse med fase 1 tilbyder MBBL at afholde mobiliserende kurser i maj/juni for LAG-bestyrelser. Gribskov Kommune arbejder dog for at MBBL-kurset til den nordsjællandske LAG-bestyrelse først gennemføres efter sommerferien. I fase 3 forventes tilsvarende kurser for nye LAG-koordinatorer.

Erfaringer fra seneste LAG programperiode 2007-2013
MBBL har fået udarbejdet en erfaringsopsamling om LAG-arbejdet fra den seneste programperiode. Opsamlingen er lavet for at have et udgangspunkt for udarbejdelsen af rammerne for den nye periode.

Ifølge opsamlingen er nogle positive erfaringer at "muligheden for tilskudsmidler via LAG i sig selv er motiverende for at tænke i udviklingsprojekter" samt at "det er en styrke, at det er de lokale LAG bestyrelser der suverænt ud fra deres udviklingsstrategier beslutter, hvilke projekter der skal ydes støtte."

Nogle negative erfaringer er "at det at søge, administrere og afrapportere et LAG-projekt i stigende omfang er blevet en disciplin for professionelle. Mindre foreninger og virksomheder har vanskeligt ved at leve op til de mange administrative regler samt ikke mindst behovet for likviditet."

Den samlede erfaringsopsamling ligger på sagen og kan ses via POLAR.

Fiskeriudviklingsprogrammet
Som det fremgår af folderen i bilag 1 er der i relation til fiskeriudviklingsprogrammet også mulighed for LAG'er. Der er for fiskeriudviklingsprogrammet endnu ikke truffet beslutning om anvendelsen af lokalt drevet udvikling for fiskerierhvervene. Dette program er i høring frem til den 10. juni 2014.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at en lokal aktionsgruppe i Nordsjælland, som dækker områderne afgrænset af Halsnæs Kommune og Gribskov kommune, kan være værdifuld for det frivillige arbejde i kommunerne. Det vurderes i den forbindelse, at der er behov for at Gribskov kommune til en vis grad bidrager med facilitering af LAG'en, særligt i opstartsfasen indtil den ny bestyrelse har ansat en LAG-koordinator.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt sikres en koordinering mellem kommunens strategier og målsætninger for landområdets udvikling og den udviklingsstrategi LAG'en skal udarbejde, gennem kommunens deltagelse i bestyrelsen. Det anbefales derfor, at der peges på et eller flere byrådsmedlemmer, der kan opstille til valg i LAG-bestyrelsen.


Lovgrundlag
Grundlaget for lokale aktionsgrupper og de tilskudsmidler, de fordeler, er reguleret af en række love og bekendtgørelser - både på nationalt og EU-plan.

Gribskov Kommune har ingen myndighedsrolle på området.


Økonomi
EU/Stat har forhandlet finansiering af opstart (2014) og første år (2015) af LAG-programmet.
Budget for lokaldrevet udvikling:

• 14 mio. kr. i 2014 til mobilisering og etablering af LAG-indsats,
• 94,2 mio. kr. i 2015 til drift og projekter.

Budget for den resterende periode 2016-20 er endnu uafklaret, og må i følge MBBL forventes på et lavere niveau.

Budgettet for 2015 fordeles efter fastlagte kriterier:

• 65 pct af midlerne fordeles i lige store puljer til hver af de udpegede LAG områder og aktionsgruppen for småøer (26 i alt).
• 35 pct af midlerne fordeles ligeligt blandt de udpegede LAG områder med en negativ befolkningstilvælst.

LAG Halsnæs/Gribskov forventes at modtage en samlet bevilling på omkring 3 mio. kr. for aktionsåret 2015. Kun Halsnæs Kommune har negativ befolkningstilvækst.

Bevillinger betales bagudrettet efter afrapportering, eventuelt ved delrater.

Der er ikke afsat midler til LAG-arbejdet i Budgetaftale 2014-2017 for Gribskov Kommune.

Byrådet kan i forbindelse med årets budgetforhandlinger vælge at afsætte midler til LAG-arbejdet. Midlerne kan for eksempel anvendes til driften, herunder LAG-koordinatoren og/eller til projekterne.


Bilag
Bilag 1: Folder, Lokale kræfter i aktion, MBBL (PMU 02.06.2014) (Dok.nr. 2014/19446 002)
(Folderen vil også blive uddelt via postbakker forud for møderne)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

1. at Gribskov Kommune går aktivt ind i arbejdet med at facilitere opstarten af en LAG med udgangspunkt i et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs Kommune,
2. at Byrådet peger på et eller flere byrådsmedlemmer, der kan opstille til valg i LAG-bestyrelsen, som repræsentanter for 'offentlige myndigheder'.

NY INDSTILLING (indsat 11.06.2014, jf sagsfremstilling)
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

1. at Gribskov Kommune går aktivt ind i arbejdet med at facilitere opstarten af en LAG med udgangspunkt i et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs Kommune,
2. at Byrådet udpeger et byrådsmedlem, der kan indgå i LAG-bestyrelsen, som repræsentant for 'offentlige myndigheder'.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-06-2014:
1. - 2. Tiltrådt.

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 10.06.2014:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Fraværende : Lone Birgit Halskov Møller


Beslutning
1. Anbefaling tiltrådt.
2. Udpeges af Byrådet.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





162. Sundhedsaftale III - høring af den politiske del
29.30G00 - 2013/27795

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til afgivelse af input og forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler udarbejdelse af ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. De nuværende sundhedsaftaler udløber med udgangen af 2014, hvorfor der skal indgås ny aftale for perioden 2015-2018.

Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) forestår udarbejdelsen af udkast til den nye sundhedsaftale. SKU er sammensat på tværs af kommuner, region og almenpraksis, og Gribskov Kommune har sammen med fire andre kommuner i Region Hovedstaden plads i SKU. SKU har nu udarbejdet udkast til den politiske del af aftalen, som er sendt i høring i kommunerne. I dette dagsordenspunkt præsenteres udkastet til drøftelse med henblik på afgivelse af høringssvar, som tilgår SKU.

Sundhedsaftale III - baggrund
Sundhedsaftalen er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatser i forløb, der går på tværs af sektorerne kommune, hospital og praktiserende læger, så borgerne får en positiv oplevelse af deres forløb. Kommunerne får løbende en større og større rolle at spille i det nære sundhedsvæsen, hvor korte indlæggelser og øget ambulant behandling i stigende grad tegner tendensen på sundhedsområdet. Her er det afgørende, at kommunerne i fællesskab finder fælles løsninger - sammen med regionen og almen praksis.

Regeringen har besluttet, at der fremover alene skal være én sundhedsaftale pr. region frem for en for hver kommune. Der har derfor i regi af KKR været en proces på tværs af kommuner for at skabe fælles retning om input til de politiske visioner for Sundhedsaftale III.

I det foreliggende udkast til den politiske del af sundhedsaftalen er der taget afsæt i disse input fra kommunerne såvel som i input fra det foregående SKU samt fra administrative og faglige nøgleinteressenter. Se høringsbrev til høringsparterne i bilag 2.

Den politiske del af sundhedsaftale 2015-18 - indhold i udkastet
De nævnte parter lægger op til, at aftalens politiske del skal bestå af få klare politiske mål, samt at tilhørende målsætninger skal have fokus på de effekter, som borgeren skal opleve som følge af sundhedsaftalen. Udkastet er bygget op omkring fire overordnede visioner med tilhørende to til tre forslag til politiske målsætninger. Målsætningerne er udvalgt af SKU ud fra et hensyn om at dække visionerne og samtidig begrænse antallet af målsætninger og deraf omfanget af indikatorer, der skal følges op på i aftaleperioden.

De foreslåede målsætninger er afstemt med de lovgivningsmæssige krav til aftalen. Dog har Sundhedsstyrelsens vejledning et meget højt detaljeringsniveau, hvorfor det ikke er muligt at dække alle krav fra vejledningen i den politiske del af aftalen. Det gælder f.eks. krav om særligt fokus på en række specifikke målgrupper. Sådanne krav vil blive dækket ind i den administrative del af sundhedsaftalen, hvori der ligeledes vil indgå forslag til indikatorer, der skal anvendes i forbindelse med opfølgning på aftalen.

De fire politiske visioner, tilhørende politiske målsætninger samt de områder, hvor samarbejdet skal videreudvikles for at nå i mål med målsætningerne fremgår i oversigtsform af nedenstående tabel. Hele oplægget til den politiske del af sundhedsaftalen fremgår af bilag 1. Målsætningsformuleringerne beskrevet i bilag 3 er tænkt som inspiration til den politiske drøftelse i kommunerne og illustrerer bredden i drøftelserne omkring aftalen.

Politiske visioner	Politiske målsætninger	Indsatsområder
1. At borgerne oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen	At borgerne sikres samme høje kvalitet i forebyggelse, behandling og pleje samt rehabilitering uanset, hvor i sundhedsvæsenet opgaven løses. At færre borgere indlægges på hospital, hvor det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats. At borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom oplever en sammenhængende og koordineret indsats.	Ensartet høj kvalitet Koordination i det sammenhængende forløb IT og digitalisering Systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer Rådgivning på tværs af sektorer For uddybning se side 5-6 i bilag 1.
2. At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen	At borgere, herunder pårørende oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det. At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer og behov i hele forløbet. At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet.	Samarbejdskultur Telesundhed Organisatorisk samarbejde For uddybning se side 8 i bilag 1.
3. At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed	At borgere med psykisk sygdom får flere gode leverår. At borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig og koordineret indsats. At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer.	Forebyggelse og tidlig opsporing Målrettede indsatser Sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet Kompetenceudvikling og forskning For uddybning se side 10 i bilag 1.
4. At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer	At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. At udvikle en model for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen.	Nye samarbejdsformer med integrerede indsatser Midler til prioritering af sammenhængende løsninger For uddybning se side 12 i bilag 1.

Næste skridt
Efter høringsprocessen i kommunerne udarbejdes endeligt udkast sideløbende med udkast til den administrative del. Samlet udkast sendes i høring i kommunerne i september-oktober 2014, mens der i løbet af august afholdes både administrativt og politisk dialogmøde.

Den 3. juni 2014 afholder Social- og Sundhedsudvalget dialogmøde om sundhedsaftalen med de lokale interessenter jf. beslutning på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. marts 2014 punkt 22. Input fra dialogmødet vil bl.a. indgå i Social- og Sundhedsudvalgets høringssvar til de politiske målsætninger i den kommende sundhedsaftale.

Administrationens anbefaling
Administrationen har i bilag 4 udarbejdet udkast til høringssvar fra Gribskov Kommune, hvor det anbefales Byrådet at tiltræde den politiske del af sundhedsaftalen. Det er administrationens vurdering, at den politiske del af sundhedsaftalen sætter en god ramme for det videre arbejde med aftalen og baner vej for en enkel og fokuseret sundhedsaftale.


Lovgrundlag
LBK nr. 913 den 13/07/2012: Sundhedsloven, kap. 62.
BEK nr. 778 den 13/08/2009: Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, §§ 3, 4 og 7.
VEJ nr. 9698 den 21/08/2009: Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler pkt. 2.2 og pkt. 3.


Økonomi
Det er forudsat, at midlerne til sundhedsområdet, som indgår i økonomiaftalen for 2014, indgår i udrulningen af sundhedsaftalen. Den økonomiske del vurderes, når det endelige resultat af sundhedsaftalen er kendt.


Høring
Aftalen har været i høring i Handicaprådet, Ældrerådet og Fællesudvalget for Social og Sundhed. Høringssvar fremgår af bilag 5.


Bilag

1. SSU 04.06.2014: Høringsudkast politisk aftale SAIII (2013/27795 027)
2. SSU 04.06.2014: Høringsbrev SAIII (2013/27795 026)
3. SSU 04.06.2014: Inspirationsmateriale (2013/27795 029)
4. SSU 04.06.2014: Udkast til høringssvar (2013/27795 028)
5. SSU 04.06.2014: Høringssvar fra GK-høringsparter (2013/27795 031)
6. Bilag, der erstatter bilag 4 lagt på efter SSUs møde den 4. juni 2014, med SSUs input indarbejdet: ØU 16.06.2014: Udkast til høringssvar til SKU vedr. den politiske del af Sundhedsaftale III (2013/27795 033)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at afgive input til høringssvar
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde udkast til den politiske del af den kommende sundhedsaftale
3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde udkast til høringssvar

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 04-06-2014:

1. Input givet
2. Anbefalet
3. Anbefalet med bemærkning om, at administrationen færdiggør udkast til høringssvar.

Beslutning
2.-3. Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen, Jannich Petersen.





163. Udbud SOS 2014: Midler til gennemførelse af udbud
27.00G00 - 2013/04115

Sagsfremstilling
Formål
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget mhp. beslutning i Byrådet om godkendelse af opgørelse over omkostningerne forbundet med gennemførelse af udbuddet på social- og sundhedsområdet.

Baggrund
Byrådet godkendte 18/3-2013 projekt- og procesplan for planlægning og gennemførelse af udbud på social- og sundhedsområdet og godkendte på samme møde estimerede omkostninger ved udbudsprojektet. Administrationens estimering af omkostninger ved at gennemføre udbuddet, blev vurderet til at ligge i spændet fra 2,6 - 3,7 mio. kr. Samtidigt redegjorde administrationen for, at ca. 2 mio. kr. af disse omkostninger forventedes dækket af tilskud fra Fornyelsesfonden. Omkostningerne ved udbudsprojektet var oprindeligt estimeret på baggrund af salæroverslag fra juridisk rådgiver samt tilbud på behovs- og markedsundersøgelse fra ekstern konsulent samt vurdering af behov for øvrig ekstern assistance.

Udbuddet er nu gennemført og har i forløbet omfattet en omfattende strategisk afklaring af mål- og rammer for udbuddet, herunder en række temamøder og drøftelser med såvel fagudvalg som BY i foråret 2013. Målet har her været at sikre og fastlægge ambitionsniveauet for det samlede udbud. Udbudsprocessen har samlet set omfattet følgende:

• Gennemførelse af behovsundersøgelse og markedsdialog
• Afklaring af politiske mål og fokuseringer
• Udvikling af struktur og model som grundlag for Udbudsbekendtgørelsen og udbuddets gennemførelse, herunder prækvalifikation
• Afklaring og fastlæggelse af konkurrencebetingelser, herunder fx vedståelsesmodel og kombinationsrabatter
• Afklaring af principielle/centrale forhold i udbuddet, herunder fx forhold vedr. sociale klausuler og misligholdelses klausuler
• Fastlæggelse af serviceniveau, herunder udvikling af servicebeskrivelser og gennemgribende revision af samt udarbejdelse af kvalitetsstandarder
• Udformning af endeligt udbudsmateriale og formulering af 9 kontrakter samt gennemførelse af tilbudsrunde for prækvalificerede tilbudsgivere og endelig tilbudsevaluering
• Kontrakttildeling og kontraktindgåelse

Samlet set har gennemførelsen af udbuddet være langt mere omfattende end oprindeligt antaget og byrådet er undervejs forelagt reviderede estimater over udbuddets forventede omkostninger, senest i december 2013. For at indhente tilskuddet fra Fornyelsesfonden har administrationen opgjort de samlede udgifter fra udbuddets start, over gennemførelsen til kontraktindgåelsen i marts 2014. Opgørelsen fremgår nedenfor.

Opgørelse over omkostninger
I nedenstående tabel er der opstillet regnskab for omkostningerne forbundet med gennemførelsen af udbuddet. Omkostningerne vedrører årene 2012, 2013 og 2014 og dækker omkostningerne til og med kontraktunderskrivelsen. Omkostninger forbundet med beregning af kontrolbuddet indgår ikke i regnskabet.

Indtægterne (tilskuddet) fra Fornyelsesfonden indhentes på baggrund af opgørelsen idet endeligt regnskab og afrapportering til fonden er under udarbejdelse. Tilskuddet forventes modtaget indenfor de nærmeste måneder.

Som det fremgår af opgørelsen i tabellen, holder regnskabet sig indenfor den øvre grænse af de estimerede omkostninger, med et lille merforbrug vedr. juridisk rådgivning og et lille mindreforbrug vedr. øvrige omkostninger. Samlet set forventes Gribskov Kommunes netto udgift at udgøre 3,6 mio kr når tilskuddet fra Fornyelsesfonden er hentet hjem. Hertil kommer brug af interne ressourcer jf. nedenfor.

Opgørelsen over omkostninger og tilskud

Mio. kr	Revideret estimat (dec. 2013)	Regnskab	Afvig. i forhold til øvre estimat
Behovs- og markedsundersøgelse	0,7	0,7	0,0
Juridisk rådgivning	2,9 - 3,3	3,4	0,1
Øvrige omkostninger	1,5 - 1,6	1,5	-0,1
I alt bruttoudgift GK	5,1 - 5,6	5,6	0,0
Forventet tilskud (Fornyelsesfonden)	2,0	2,0	0,0
I alt netto udgift (forventet)	3,1 - 3,6	3,6	0,0

Det har i tidligere sagsfremstillinger været anført, at posten "øvrige omkostninger" indeholdt interne omkostninger. Disse er dog blevet erstattet helt af eksterne timer jf. sagsfremstillingerne til BY fra 2. september og 13. december 2013. De regnskabsførte omkostninger vedrører derfor omkostninger i forbindelse med eksterne rådgivnings- og konsulentydelser.

Der har således været markante forskydninger undervejs, idet den juridiske rådgivning har været mere omfattende end estimeret, hvilket bl.a. skyldes, at udbuds- og særligt kontraktmaterialet har været mere komplekst og omfattende end forventet. Der er samtidig fulgt en strategi med vægt på at risikominimere mest muligt ift. klager og andre usikkerhedsmomenter. Derudover er der undervejs trukket yderligere på ekstern projektledelse som følge af ophør i Gribskov Kommunes egen organisation. De interne ressourcetræk er således reduceret, mens der er købt flere eksterne timer, som indgår ovenfor.

Udover "Advokatfirmaet Poul Schmidt", "PriceWaterhouseCooper" og "De 4 vinde", som de ovenstående omkostninger vedrører, har også "NB Consult" bidraget i et mindre omfang. Omkostningerne ved NB Consults bidrag er ikke opgjort, da Gribskov Kommune har haft en abonnementsordning med firmaet, hvor kommunen mod betaling af et fast månedligt beløb har kunnet trække på generel juridisk rådgivning.

Det skal, som det tidligere er fremgået af sagen til SSU og Byrådet, bemærkes, at udgifterne er afholdt inden for de eksisterende rammer, og dermed alt andet lige har betydet, at andre opgaver har været udsat. Det skal ligeledes bemærkes, at revision af serviceniveau i stort omfang er en lovpligtig opgave og skulle gennemføres uanset gennemførelse af udbud.

Eksterne og interne omkostninger til at gennemføre kontrolbudet er ikke indeholdt i ovenstående.


Lovgrundlag
LBK nr 254 af 20/03/2014 om Social Service afsnit V.


Økonomi
Den del af de regnskabsførte omkostninger, som er bogført i 2014 - ca. 1 mio. kr. - har indgået i BO 2, sammen med de forventede indtægter fra fornyelsesfonden. De øvrige omkostninger indgik i regnskab 2013.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

1. godkende opgørelse for "midler til gennemførelse af udbud".

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 04-06-2014:
1. Anbefalet


Beslutning
1. Tiltrådt anbefaling.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen, Jannich Petersen.






Efterretningssager

164. Overordnet: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
17.00G00 - 2014/13780

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet til orientering med henblik på at give både et historisk overblik, samt en status på arbejdet med etablering af børnebyer. Sagen skal læses i sammenhæng med tre øvrige sager om attraktive lokalsamfund (børnebyer), som forelægges på indeværende udvalgsmøde med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Overordnet set er arbejdet med børnebyer sat i værk for at styrke det helhedsorienterede arbejde med børn og unge i Gribskov Kommune. Dette er i tråd med intentionerne om at arbejde med folkeskolereformen i et bredere perspektiv i form af læringsreform, der omfatter dagtilbud, skoler og fritidsliv og alle kommunens børn og unge fra 0-18 år. For at styrke denne helhedsorienterede tilgang, lægges der op til en fælles pædagogisk tilgang til læring i et lokalområde. Arbejdet med børnebyer er sat i gang i otte lokalsamfund: Arresø/Annisse, Blistrup, Esrum/Esbønderup, Gilleleje, Græsted, Helsinge, Ramløse og Sankt Helene.

Overordnet set består nogle børne- og ungemiljøer (børnebyer) i en fysisk sammenlægning af tilbud, mens andre alene handler om at udvikle tilbudene i sammenhæng med detlokalsamfund, de er en del af. Der er lagt vægt på, at ingen lokalsamfund er ens, og at dette skal afspejles i de forskellige samarbejder og løsninger.

Der arbejdes med fysisk sammenlægning i tre af de otte lokalområder - i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse. I samspil med implementering af læringsreformen ønskes at give de tre lokalområder et kvalitativt løft i tilbudene til børn og unge, så det fortsat er attraktivt at bo og bosætte sig i alle kommunens lokalsamfund.

Som følge af skolestrukturændringerne i 2012 blev skoler i disse områder omdannet til 0.-6. klassesskoler, og overbygningen (7.-9. klasse) blev flyttet til hovedskoler.

Som led i det generelle arbejde med bygningsoptimering blev igangsat en vurdering af bygningskapaciteten i skoler og daginstitutioner i 2012. Vurderingen viste, at bygningskapaciteten på børne- og ungeområdet er meget stor i forhold til børnetallet, især på de tre skoler i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup er der en uforholdsmæssig stor bygningsmasse. En vurdering, som blev bekræftet af en ekstern vurdering fra Brøndum og Fliess i 2013, som blev præsenteret på budgetseminar den 18. april 2013.

På denne baggrund er der i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse blevet arbejdet mod at etablere et fysisk sammenhængende fagligt og økonomisk bæredygtigt dagtilbuds-, fritidsordnings- og undervisningstilbud, hvor der er et øget samspil mellem de kommunale tilbud på dagtilbuds- og skole/FO-området og de lokale fritids- og kulturaktiviteter; herunder også mulighed for åbent skole/folkebiblioteket. Yderligere er arbejdet mod målet i den kommunale ejendomsstrategi om en reduktion af den samlede bygningsmasse.

På denne baggrund er det af Byrådet i forbindelse med budget 2013-2016 den 8. oktober 2012 besluttet, at afsætte 41 mio. kr. til anlægsprojekter i tre lokalområder.

De estimerede besparelser ved etablering af de fysiske sammenlægninger af skole/FO og dagtilbud ses i nedenstående tabel over vedtaget budgetbesparelser 2014-2016 på Børneudvalgets område vedtaget på Børneudvalgsmødet den 3. februar 2014.

Budget 2014-2016	2014	2015	2016	2017
Samtænkning af daginstitution og fritidsordning	- 250	- 600	- 600	- 600
Fælles administrative funktioner på tværs af skoler og dagtilbud	- 500	- 500	- 500	- 500
Flytning af Gribskov Specialbørnehave	- 500	- 500	- 500	- 500
Besparelser på reduktion af bygningskapaciteten	- 1.000	- 4.700	- 8.900	- 11.000
I alt	- 2.250	- 6.300	- 10.500	- 12.600

Prognoser på børne- og ungeområdet
Børnetallet er en væsentlig forudsætning for dels skolestrukturændringen, dels arbejdet med børnebyer. Børnetallet følges løbende, og prognoserne udgør et vigtigt element i vurderingen af behov for tilbud, funktioner og bygninger på det samlede børneområde.

Den seneste prognose på børne- og ungeområdet (se bilag 1) blev forelagt Børneudvalget på udvalgsmødet i februar 2014. Af prognosen fremgår det, at børnetallet igennem længere tid har været faldende, og at det ser ud til at fortsætte i de kommende år.

Dialogproces
Da børnebyer ikke kun handler om børn og børnefamilier, men også om samarbejde med foreninger, erhvervsliv og andre borgere, er begrebet børnebyer ikke dækkende, og derfor er begrebet udvidet til at handle om attraktive lokalsamfund.

For at sikre bredest mulig inddragelse i dialogprocesserne har alle lokale foreninger, daginstitutioner/skoler, lokalt erhvervsliv og andre lokale aktører været inviteret til planlægningsmøder i hvert lokalområde. Planlægningsmøderne blev afholdt i marts 2014. Der deltog ca. 15 lokale borgere på hvert møde. På planlægningsmøderne valgte deltagerne selv de temaer, der skulle drøftes på dialogmøderne og samtidig bidrog de fremmødte med at pege på andre vigtige aktører fra netop deres lokalområde.

Dialogmøderne blev afholdt i april 2014. Deltagelsen i dialogmøderne var stor. Godt 50 deltagere på hvert møde. Deltagelsen var bred og bestod af repræsentanter fra lokale foreninger, borgere, skole- og daginstitutionsledere, kulturinstitutioner og erhvervsliv. Desuden deltog repræsentanter fra Center for Børn og Unge, Center for Kultur, Fritid og Turisme, og Center for Plan, Klima og Trafik samt flere repræsentanter fra Byrådet.

Opsamling på tværs af de tre dialogmøder
I det følgende samles op på tværs af de tre dialogmøder. I bilag 2 fremgår såvel opsamling på tværs samt mere konkrete opsamlinger fra hver af de tre dialogmøder. Derudover henvises til de tre øvrige sager på dette udvalgsmøde om attraktive lokalsamfund (børnebyer).

De temaer, der var valgt i hvert lokalområde, var næsten ens. Overordnede emner som børne- og ungeliv, skole og daginstitutioner, natur, forenings- og kulturliv, infrastruktur, kommunikation og synlighed gik igen.

I forhold til børnebyer blev det tilkendegivet, at mange mangler viden om, hvad ordet børneby egentlig dækker over, og heraf at der ikke er nok viden om, hvad børnebyer går ud på. Et mere dækkende ord blev efterspurgt. Der blev udtrykt et stort ønske om at bevare både skoler og dagtilbud i lokalområderne, og hvis børnebyerne kan understøtte dette, så kan det være en mulighed. Der var ligeledes interesse for at brede brugen af bygninger og faciliteter ud, sådan at flere parter (fx foreningsliv og lokale ildsjæle) kan gøre brug af de kommunale bygninger i det hele taget. Der var en generel anerkendelse af, at der er mange kommunale bygninger i hvert lokalområde.

I alle lokalområder argumenteres med, at det er svært at tiltrække nye borgere og fastholde nuværende, hvis der ikke er daginstitution og skole fra 0.-9. klasse i et lokalområde. Samtidig udtrykkes en bekymring over, at unge-miljøet forsvinder fra lokalområderne, hvis ikke der er et skoletilbud. I alle tre lokalområder er der et stort ønske om at kunne tilbyde både dagtilbud og skole med høj faglig kvalitet, og at det skal være fundamentet for at tiltrække flere borgere og børn og unge til netop deres lokalområde. I nogle lokalområder blev udtrykt bekymring for, at de tilbud, der kunne etableres mht. liniefag, valgfag og faglig kvalitet lokalt, måske ikke vil kunne matche de tilbud, der er på de større skoler.

Derudover blev det italesat, at skolens navn er vigtig for lokalområdets identitet, og at det vil være godt at kunne kalde de lokale skoler for ”det de er”, nemlig Ramløse Skole, Blistrup Skole og Tingbakkeskolen. Det sender et mere positivt signal og kan understøtte en stærkere lokal profil, frem for navne, der signalerer, at de er en afdeling af en større skole.

Mere generelt blev på tværs af de tre lokalområder udtrykt ønske om en styrket digital kommunikation i form af hjemmesider for hvert lokalområde. Fx en fælles portal, hvor det både er nemt og hurtigt at søge oplysninger om lokale foreninger, aktiviteter og tilbud, men også som et fælles sted at formidle om lokalområdets mange gode for nuværende og kommende borgere.

Derudover blev der alle steder udtrykt behov for flere og bedre stisystemer – især cykelstier, men også gåstier, hestestier mv. blev nævnt. Infrastruktur i form af busforbindelser og afstande byerne i mellem blev også drøftet.

Det gik også igen, at alle lokalområderne oplever, at det er de samme få aktive borgere, der deltager i bestyrelser, er frivillige i de forskellige foreninger. Muligheden for at slå sig sammen, etablere paraplyorganisationer, etablere lokalråd mv. blev derfor også drøftet.

Slutteligt blev der lagt stor vægt på, at borgerne ønsker at blive hørt af både politikere og forvaltning. Handling blev efterspurgt.

Tidligere kommentarer fra lokaludvalg og bestyrelser i skoler og dagtilbud
I sommeren 2013 blev lokaludvalg og bestyrelser i skoler og dagtilbud, herunder dagplejen bedt om at tilkendegive deres holdninger til indhold og proces i udviklingsarbejdet indtil nu, samt deres ønsker til den videre proces. Dette som en form for høring og status i forhold til det videre arbejde.

Overordnet set kan fremhæves de mange positive tilbagemeldinger om, at den tværfaglighed der vil være i børnebyerne, både fagligt og pædagogisk, vil komme både børn, forældre og medarbejdere til gode, da kompetencer og fagfaglige egenskaber vil kunne udnyttes til gavn for alle. Af opmærksomhedspunkter kan fremhæves, at der opfordres til at inddrage dagplejen på samme niveau som skole, FO og daginstitution, og at der er bekymring for vuggestuebørns trivsel i en børnegruppe med børn far 0 - 12 år.

En uddybende opsummering af alle kommentarer kan ses i bilag 3.

Kommentarer fra Fællesudvalget på børneområdet
Fællesudvalget på børneområdet har peget på, at det er afgørende, at der kommer afklaring i forhold til arbejdet med børnebyer for at sikre ro i lokalområderne.

Samarbejde med totalrådgiver
Efter udarbejdelse af en bygningsanalyse blev der i foråret 2013 igangsat en udbudsproces for valg af totalrådgiver til projektering af de tre anlægsprojekter. Totalrådgivning er en kontraktform, hvor bygherren (Gribskov Kommune) indgår en kontrakt med et firma, som er bygherrens primære rådgiver, det kan typisk være enten et ingeniørfirma eller et arkitektfirma. Totalrådgiver indgår som oftest kontrakter med underrådgivere til at løfte specifikke opgaver. Det er totalrådgivers opgave at koordinere de rådgivningsopgaver og ydelser, der er i forbindelse med gennemførsel af et projekt med sine underrådgivere.

Den 17. juni 2013 traf Byråd beslutning om at vælge Tegnestuen Møllestræde A/S som totalrådgiver for de tre anlægsprojekter i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup, som Byrådet i oktober 2012 vedtog at afsætte 41 mio. kr til. Anlægsprojekterne i de tre lokalområder er planlagt forskudt over en 3-årig periode med start i Ramløse, derefter Blistrup og til sidst Esrum/Esbønderup. Samarbejdet i Ramløse blev igangsat umiddelbart efter Byrådets valg af totalrådgiver.

I 3. og 4. kvartal 2013 er de fysiske faciliteter på skole- og dagtilbudsområdet i lokalområdet i Ramløse gennemgået og analyseret. I samarbejde med totalrågiver og arbejdsgrupper bestående af medarbejdere, ledere og forælderrepræsentanter samt dialog- og orienteringsmøder med borgere, foreninger og andre med interesse i anvendelsen af bygningerne i lokalområdet, er udarbejdet et projektforslag. Projektforslaget angiver, hvordan de eksisterende bygninger kan ombygges og renoveres i forhold til de funktioner, der er indtænkt på matriklen under hensyntagen til de ønsker og behov, der er fremkommet i processen. Projektforslaget har været behandlet i Børneudvalget i november 2013 og senest i februar 2014.

Totalrådgiver har foretaget en udvendig og indvendig registrering af de eksisterende bygninger i Blistrup og Esrum/Esbønderup, men er ikke yderlige påbegyndt arbejdet i disse to områder.

Fremadrettet samarbejde med totalrådgiver
De tre anlægsprojekter afhænger af, om der fremadrettet etableres 7.-9. klasse i de tre lokalområder. Fx kan det have betydning for placering af funktioner, om det er nødvendigt at have fysiklokaler på skolerne eller ej, ligesom mulighederne for bygningsoptimering og frigørelse af bygninger afhænger af antal klassetrin.

Grundet den planlagte tidsforskydning i processen er den overordnet tidsplan, der har ligget til grund for projektering, etablering og indflytning og ibrugtagning af de tre lokalområder forskudt betydeligt. I Ramløse er på nuværende tidspunkt en forskydelse på minimum 12 måneder. I Blistrup og Esrum er der på nuværende tidspunkt også tidsforskyldelser. Afhængig af eventuelle nye beslutninger om placering af 7.-9. klasse vil der være yderlige forskydninger på alle tre områder. En forsinkelse har ikke umiddelbart nogen indflydelse på udbetaling af kompensation til totalrådgiver. Der vil dog for anlægsprojektet i Ramløse være en økonomisk konsekvens, pga en genopstartsperiode, der kræver, at det udarbejdede projektforslag skal gennemgås på ny.

Såfremt det besluttes at annullere kontrakten med totalrådgiveren, kan totalrådgiver forlange at få udbetalt det resterende kontraktindgået beløb for de tre anlægsprojekter, et beløb på i alt kr. 2.829.000. Der er til dato forbrugt ca. kr. 550.000, og totalrådgiver kan derfor forlange udbetalt kr. 2.279.000. Derudover kan totalrådgiveren forlange yderligere en kompensation til bl.a. dækning af ekstra lønudgifter til medarbejdere, der er ansat til at løfte den specifikke opgave. Hvor meget det kan beløbe sig til, vil blive en del af en forhandling med totalrådgiver.

Vurdering af lokaler
Samtidig med processen omkring dialog om de attraktive lokalsamfund (børnebyer) har Børneudvalget besluttet at igangsætte dialog om 7.-9. klasse i fire lokalområder (Tisvilde, Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup efter sommerferien.

Før dialogprocessen om 7.-9. klasse blev besluttet, indgik fysiklokalerne som en del af den mulige bygningsmasse i anlægsarbejdet af børnebyer. Med henblik på at sikre muligheden for at have udskoling, lægges op til, at projektarbejdet med børnebyerne ikke omfatter de nuværende fysiklokale.

Det er administrationens vurdering, at bygningerne i Blistrup og Ramløse kan rumme både skole fra 0.-9. klasse, FO og dagtilbud (hensigtsmæssig brug og fordeling af funktioner vil indgå i den videre proces), mens det i Esrum/Esbønderup vurderes, at de eksisterende bygninger på skolens matrikel ikke kan rumme både skole fra 0.-9. klasse, FO og dagtilbud. Det vil dog være mulig at etablere en ny bygning til dagtilbud på matriklen på det areal, hvor FO'en tidligere har var placeret.


Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1


Økonomi
I budget 2013-2016 er afsat 41 mio. kr. til den fysiske etablering af børnebyer i de tre lokalsamfund: Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse. De 41 mio er fordelt hen over budgetårene:

2013: 6,5 mio. kr.
2014: 11,5 mio. kr.
2015: 11,5 mio. kr.
2016: 11,5 mio. kr.

Til udarbejdelsen af projektforslag for Ramløse, herunder tegninger, løsningsforslag og økonomiske beregninger er benyttet en totalrådgiver. Der er i den forbindelse indtil videre forbrugt ca. 550.000 kr.

Til etablering af multibane i Blistrup Børnebye er brugt kr. 651.000.

Hvis det politisk besluttes at gå bort fra det forarbejde, der er lavet indtil videre, vil disse midler være tabt. Tilsvarende vil udarbejdelse af et nyt projektforslag med inddragelse af andre bygninger, forventeligt være en merudgift på yderligere ca. kr. 250.000,-. Dette betyder færre midler til det reelle anlægsarbejde i de tre lokalområder. Hvis samarbejdet med totalrådgiver stoppes helt, vil der være udgifter forbundet hermed jf. kontrakten og udbudsregler. Der er desuden konsekvenser i forhold til arbejdet med bygningsoptimering og muligheden for at effektivisere på bygningskapaciteten.


Bilag
Bilag 1: BØR 02-06-14 Prognoser dagtilbud og skole, dok. nr. 2014/13780 004
Bilag 2: BØR 02-06-14 Opsamlende notat fra dialogprocesser, dok. nr. 2014/13780 005
Bilag 3: BØR 02-06-14 Kommentarer fra MED-udvalg og bestyrelser, dok. nr. 2014/13780 003


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

1. at tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning 02.-06.-2014:

1. Taget til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen





165. Halvårlig information af Økonomiudvalg om finansielle aktiver og passiver
00.01G00 - 2014/20868

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget forelægges denne sag til efterretning.

Jf. den vedtaget Finansielle Strategi, (se bilag), skal Økonomiudvalget halvårligt informeres om Kommunens aktuelle aktiver, dvs. Obligationsbeholdningen og passiver, dvs. kommunens lån. Da det er første gang Økonomiudvalget får denne information vil en række af de forskellige økonomiske begreber være forklaret i sagsfremstillingen.

Kommunens lån
Jf. rapport (se bilag) fra Jyske Bank, som er kommunens gældsrådgiver, udgør kommunens nominelle gæld (excl. Ældreboliger) 746,3 mio. kr. medio 2014.

Herunder er en oversigt over fordelingen af Gribskov Kommunens lån (excl. lån til Ældreboliger)

Mio. kr.	Restgæld	Ydelse
	medio 2014	2014
Øvrige lån, forsyningsområdet, Lån til ejendomsskat, skoler, energirenovering udover ESCO-Projektet mv.	617,1	53,9
Diverse lån, optaget til specifikke formål
ESCO-Projekt	35,5	3,4
Lån til flygtningeboliger	23,6	1,7
Lån til Byudvikling	70,1	4,9
I alt, diverse lån	129,2	10,0
Total, øvrige samt diverse lån	746,3	63,9

Af ovenstående lån er 20% variabelt forrentet, mens de resterende 80% er fastforrentet. Dette er i overensstemmelse med den vedtagne Finansielle Strategi, hvor variabelt forrentet lån kan udgøre minimum 15% og maksimalt 65%, mens fastforrentet lån kan udgøre mellem 35% og 85%.

Den såkaldte "Vægtet rente" på 2,70%, som fremgår af bilaget, er et udtryk for den gennemsnitlige rente på lånene det kommende kvartal. Dette medfører en forventet renteudgift på 5,0 mio. kr. det kommende kvartal.

"Vægtet varighed" viser, hvor meget kursværdien af gælden vil ændre sig i procent, hvis renten ændre sig med 1%-point. Stiger eksempelvis markedsrenten fra 2% til 3%, vil kursværdien af kommunens gæld falde med 7,7% svarende til 64,1 mio. kr. (7,7% af 833,2 mio. kr.).

Tilsvarende vil en rentestigning på 1%-point medfører en stigning i renteudgiften på 377.822 kr. det kommende kvartal.

Jyske Bank forventer uændrede korte renter og svagt stigende lange renter de næste 3 måneder. På kort sigt kan renterne godt falde lidt mere, men Jyske Bank anbefaler at fastholde den nuværende fordeling mellem fast og variabel rente. For yderligere se vedlagte bilag.

Obligationsbeholdning:
Jf. rapport (se bilag) fra Danske Capital, som forvalter kommunens obligationsbeholdning, udgør markedsværdien 31.05.2014 i alt 292,5 mio. kr.

Beholdningen består udelukkende af danske realkreditobligationer. Obligationerne er udvalgt på en sådan måde, at de er meget kursstabile, således at beholdningen er sikret mod store kursudsving. Fokus er lagt på bevarelse af beholdningens værdi, samtidig med et forventet afkast over almindelig indlånsrente og inflation.

Som det fremgår af bilaget har obligationerne givet et afkast på 3,9 mio. kr. svarende til 1,33% i årets første 5 måneder. Afkastet må betegnes som højt ift det gældende renteniveau.

Danske Capital forventer en stigende økonomiske vækst (specielt i Kina og USA). Normalt vil dette medfører en stigende rente. Det samlede afkast af obligationsbeholdningen for hele 2014 vil derfor i høj grad afhænge af udviklingen i den globale økonomi.

Med den ny forvaltningsaftale indgået med Danske Capital, jf. sag 2014/09094, BY 31.03.2014, bliver obligationsbeholdningen opdelt i 2 særskilte depoter. Der skal fra det nuværende portefølje overføres 50 mio. kr. til nyt depot, hvor der også kan investeres i Virksomhedsobligationer mv.

Danske Capital forventer, at fastholde investeringsstrategien med vægt på kapitalbeskyttelse kombineret med et forventet afkast der er højere end lånerente og inflation. For yderligere se vedlagte bilag.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
BILAG ØU 16.06.2014: Finansiel Strategi (dok 2014/20868 003)
BILAG ØU 16.06.2014: Rapport Jyske Bank medio 2014 (dok. 2014/20868 002)
BILAG ØU 16.06.2014: Rapport Danske Capital 310514 (dok. 2014/20868 001)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at tage ovenstående information om kommunens finansielle passiver og aktiver til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen






Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 166 § 48 - Olieforurening fra villaolietank - opfølgning på NMKN-afgørelse
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

Pkt. 167 Vejbelysning
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

Pkt. 168 Forberedelse af salg af ejendom
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

Pkt. 169 Forberedelse af salg af ejendom
Økonomiudvalget tog til efterretning; at tilbud på køb af ejendom er bortfaldet.


Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:10 PM