Økonomiudvalget

Publiceret 19-05-2014

Mandag den 19-05-2014 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
108 Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd - ledelse af byrådsmøder
109 1. behandling: Ændring af styrelsesvedtægt - indkaldelse af stedfortrædere
til Byrådet
110 2. Budgetopfølgning 2014 - Økonomiudvalget som fagudvalg
111 2. Budgetopfølgning 2014
112 Borgerrådgiverfunktion
113 Børn- og Ungeudvalget - stedfortræderes vederlag
114 Beredskabskommissionen - Diæter og udgiftsgodtgørelse
115 Garanti, AB Græsted Hegn
116 Økonomisk tilsyn med Boligselskabet af 1961 i Helsinge
117 Salg af Tofteskolen - statsforvaltningssag
118 Produktiv velfærd - Politisk forankring og involvering
119 Henvendelse fra FOA - Fag og Arbejde, Nordsjælland
120 Det Lokale Beskæftigelsesråd 01.06.2014 - 30.05.2018. Indstilling af
medlemmer.
121 Ændring af tildelingsmodel for skolerne
122 Nordsjælland Håndbold, samarbejdsaftale for sæsonen 2014/2015
123 Nye affaldssystemer: sortering af emballageaffald og farligt affald ved
haveboliger
124 Gribvand - bestyrelseshonorar
125 Gribvand - ordinære generalforsamlinger 2014
126 Erstatningskrav ifm. ekspropriation af areal ved Helsinge Renseanlæg
127 Forslag om etablering af erhvervskontor og ansættelse af erhvervsdirektør -
igangsættelse af forundersøgelser
128 Pleje Gribskov - status og opfølgning 2014 samt princip for
vedståelsesaftalerne.
129 Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse -
rammepapir

Efterretningssager
130 Praksis vedr. ansættelse af personligt udpegede hjælpere efter
servicelovens § 94
131 Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning
132 Kulturhavn Gilleleje. Status på etape 2
133 Kulturhavn Gilleleje. Opfølgning på debatmøde om etape 3.

Lukkede
134 Forberedelse af salg af ejendom

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Poul-Erik Engel Høyer

Nick Madsen

Jonna Hildur Præst

Flemming Møller

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Jannich Petersen erklærede sig inhabil ifm. behandlingen af hele pkt. 124 Gribvand - bestyrelseshonorar, mens Flemming Møller erklærede sig inhabil ifm. pkt. 124, indstillingens pind 2.
Dagsordenen herefter godkendt

Fraværende:

Meddelelser:

Åbne

108. Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd - ledelse af byrådsmøder
00.22A00 - 2012/34763

Sagsfremstilling
Indledning
I forlængelse af Byrådets møde den 28.4.2014 og et møde med gruppeformændene den 2.5.2014 sætter borgmesteren Byrådets forretningsorden på dagsorden til Økonomiudvalgets og Byrådets møde henholdsvis den 19.5 og 26.5.2014.

Nedenfor gennemgås forretningsordenens regler vedrørende borgmesterens mødeledelse.

Rammen for det enkelte byrådsmøde
Når Byrådet har godkendt dagsordenen til et møde, er det denne dagsorden, der danner rammen om Byrådets møde. De enkelte punkters sagsfremstilling og indstillinger afgiver den konkrete ramme inden for hvilken dialogen/forhandlingen og beslutning i forhold til den enkelte sag skal finde sted. Borgmesteren skal i sin mødeledelse påse at dialog/forhandling sker inden for den ramme, den enkelte sag udstikker. Rammen for de enkelte punkter kan være mere eller mindre præcist afgrænset. Borgmesteren må i sin mødeledelse udøve et vist skøn, og med det formål at opnå en hensigtsmæssig afgrænsning af både Byrådets drøftelser og i tidsmæssig henseende er borgmesteren berettiget til at henstille til en taler at begrænse sit indlæg, såfremt det ikke findes direkte at angå det punkt på dagsordenen, som er under behandling. Det er ligeledes inden for rammerne af det enkelte dagsordenspunkt medlemmerne kan stille ændringsforslag og underændringsforslag.

Borgmesterens rolle som mødeleder er fastsat i kommunestyrelseslovens § 30.

Forretningsordenens bestemmelser om mødeledelse
Byrådets forretningsordens § 4 regulerer borgmesterens mødeledelse og har følgende indhold:
§ 4. Byrådet er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede.

Stk. 2. Borgmesteren og i hans forfald næstformanden leder Byrådets møder. Han træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer han de punkter, om hvilke der skal stemmes.

Stk. 3. Enhver, der ønsker ordet, skal henvende sig til borgmesteren, der giver ordet til medlemmerne i den orden, hvori de har begæret det. Hvis flere begærer ordet på én gang, bestemmer borgmesteren den orden, hvori de får adgang til at tale. Ingen må tale uden at rejse sig fra sin plads, og talerne må ikke afbrydes af andre end borgmesteren.

Stk. 4. Ethvert medlem skal efterkomme borgmesterens afgørelser angående overholdelsen af den fornødne orden. Når et medlem i samme møde to gange er kaldt til orden, kan Byrådet efter borgmesterens forslag nægte medlemmet ordet i dette møde.

Stk. 5. Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til borgmesteren. Når borgmesteren finder anledning dertil, eller når det begæres af 3 medlemmer, skal det sættes under afstemning, om afslutning af en forhandling skal finde sted.

Stk. 6. Borgmesteren kan lade spørgsmål, der henhører under hans afgørelse, afgøre af Byrådet.
(Administrationens fremhævning)
Bestemmelsen er identisk med § 4 i normalforretningsordenen, som blev udsendt af Indenrigsministeriet som vejledning (cirk. nr. 129 af 27.6.1969).

Efter kommunestyrelsesloven § 2, stk. 4, fastsætter Byrådet sin egen forretningsorden.

Byrådet kan beslutte ændringer i forretningsordnenen. Indenrigsministeriets normalforretningsorden er vejledende. Det er dog ikke ensbetydende med, at Byrådet har ubegrænset frihed med hensyn til de spørgsmål, som forretningsordenen omhandler. Bestemmelserne skal bl.a. være i overensstemmelse med reglerne i kommunestyrelsesloven. Der kan heller ikke optages bestemmelser i forretningsordenen, som afviger fra almindelige retsgrundsætninger vedrørende kollektive organers arbejdsform.

I en udtalelse (nr. 12515 af 30.4.2001) fra det daværende Indenrigsministerium anføres bl.a. at kommunestyrelseslovens § 30, om at borgmesteren forbereder og leder byrådsmøderne, er udtryk for en retsgrundsætning.

§ 4, stk. 5, 2. pkt. skal forstås således, at forslag om afslutning af forhandling først kan sættes under afstemning, når alle medlemmer, der ønsker det, har haft lejlighed til at få ordet én gang. Medlemmers ret til at få ordet mindst én gang inden en sags afslutning, kan ikke afskaffes ved bestemmelser i forretningsordenen. Dog kan et procedurespørgsmål sættes under afstemning, selvom alle medlemmer ikke har haft lejlighed til at få ordet vedrørende sagens indhold. Ethvert medlem kan forlange ordet til et procedurespørgsmål, inden dette sættes under afstemning.

I det omfang Byrådet ved denne behandling udtrykker behov for indholdsmæssige ændringer af Byrådets forretningsorden, skal der ske en efterfølgende sagsbehandling med henblik på om ændringerne ligger inden for lovgivningen/retsgrundsætninger.

Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 186, af 19.2.2014, §§ 2, stk. 4, § 30

Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd (trådt i kraft 1.1.2007) efter beslutning i Sammenlægningsudvalget den 27.11.2006

Økonomi
-

Bilag
Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd (trådt i kraft 1.1.2007) (2012/34763 dok. 002)

Administrationens indstilling
Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget

at afgive anbefaling til Byrådet om hvorvidt der er behov for ændringer i forretningsordenen for så vidt angår bestemmelser om mødeledelse og i givet fald
at afgive anbefaling til Byrådet om indholdet af ønskede ændringer

Beslutning
Pkt. 1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at fastholde den gældende forretningsorden.
Pkt. 2. Bortfalder.

109. 1. behandling: Ændring af styrelsesvedtægt - indkaldelse af stedfortrædere til Byrådet
00.22A00 - 2012/13759

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, som skal beslutte om sagen skal overgå til 2. behandling.

Sagen blev forelagt for Økonomiudvalget den 24.3.2014 med henblik på beslutning i Byrådet den 31.3.2014. På mødet den 24.3.2014 besluttede udvalget, at punktet blev udsat til Økonomiudvalgets møde 22.4.2014 med beslutning i Byrådet 28.04.2014. På Byrådets møde trak Dansk Folkeparti forslaget, som er sendt tilbage til Økonomiudvalget til fornyet 1. behandling. Derefter vil sagen gå videre til 1. behandling i Byrådet.

Nedenfor under afsnit 1 kan sagsfremstillingen, som den forelå ved forelæggelse den 24.3, 22.4. og 28.4.2014, læses. Under afsnit 2 er den tidligere sagsfremstilling suppleret til den fornyede 1. behandling i Økonomiudvalget 12.5.2014 og Byrådet den 26.5.2014.

1. Sagsfremstilling ved forelæggelse den 24.3., 22.4. og 28.4.2014:
"Efter kommunestyrelseslovens (KSL) § 11, stk. 1, har Dansk Folkeparti i mail 6.3.2014 stillet forslag til Byrådets beslutning om ændring af styrelsesvedtægten. Dansk Folkeparti foreslår, at der i Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune (2014) indsættes et ny kapitel VII om indkaldelse af stedfortrædere ved fravær i Byrådet.

Forslaget er følgende:
"Kapitel VII. Indkaldelse af stedfortræder

§ (22). Borgmesteren indkalder stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i Byrådet af de grunde, der er anført i styrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned (jf. styrelseslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.). Medlemmet giver så vidt muligt formanden meddelelse om forfaldet. Indtræden som stedfortræder i disse tilfælde gælder kun for deltagelse i Byrådsmødet."Administrationens bemærkninger til forslaget:
På møde den 24.2.2014 (pkt. 23) foretog Byrådet 1. behandling af ændring af styrelsesvedtægt vedrørende bestemmelser i styrelsesvedtægten om:

indkaldelse af stedfortræder til Byrådet ved lovligt forfald på mindre end en måned, punktets forslag til § 22,
indkaldelse af stedfortræder til økonomiudvalg og stående udvalg ved lovligt forfald på mindre end en måned, punktets forslag til § 23
indkaldelse af stedfortræder (et medlem af Byrådet) til økonomiudvalg og stående udvalg til et punkt på dagsorden, når et udvalgsmedlem er inhabil, punktets forslag til § 24.

Der henvises til Byrådets punkt på mødet den 24.2.2014 (afsnit 5.1. for så vidt angår Byrådets beslutningsscenarier).

Byrådet besluttede ikke at tiltræde forslag om overgang til 2. behandling.

Det af Dansk Folkeparti stillede forslag til § 22 er identisk med den foreslåede § 22 på mødet den 24.2.2014.
§ (22). Borgmesteren indkalder stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv af de grunde, der er anført i styrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned (jf. styrelseslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.). Medlemmet giver så vidt muligt formanden meddelelse om forfaldet."
DFs forslag forelægges hermed. Hvis Byrådet beslutter, at Dansk Folkepartis forslag skal overgå til 2. behandling, vil denne finde sted i møderne i april. Der vil ved 2. behandling kunne stilles ændringsforslag.

På mødet den 24.2.2014 blev et udkast til et administrationsgrundlag - bilag 1 - forelagt til at overgå til 2. behandling. Ligeledes vil muligheden for at søge dispensation vedrørende vederlæggelse af stedfortrædere, som den er beskrevet den 24.2.2014 i afsnit 6.1, blive forelagt på ny."

2. Supplerende sagsfremstilling ved fornyet 1. behandling (ØU 12.5. og BY 26.5.2014)
På baggrund af Byrådets beslutning om fornyet 1. behandling og set i lyset af Byrådets drøftelse på mødet den 28.4.2014 foretages en opsummering fra tidligere forelæggelser og en supplering til de juridiske rammer og konsekvenser ved indførelse af en ordning om indkaldelse af stedfortræder til Byrådet ved et medlems lovlige forfald på mindre end en måned.

2.1. Reglerne i styrelsesloven og disses samspil
Reglerne om indkaldelse af stedfortræder til Byrådet, når et byrådsmedlem har lovligt forfald, findes til kommunestyrelseslovens (KSL) § 15, stk. 1 og 2. Hvem der kan/skal indkalde stedfortræder, afhænger det af situationen, og af om det lovlige forfald drejer sig om medlemmets egen helbredstilstand, eller om den drejer sig om andre lovlige forfaldsgrunde.

2.2. Forfaldsgrunde, der kan udløse stedfortræderindkaldelse (lovligt forfald)
De lovlige forfaldsgrunde er:

egen helbredstilstand,
graviditet, barsel eller adoption,
varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger
eller lignende.

"Eller lignende" er udtryk for, at bestemmelsens opremsning af forfaldsgrunde ikke er udtømmende. Lignende forfaldsgrunde kan bl.a. være:
sygdom hos medlemmets barn eller anden nærtstående.
pligter, som følge af medlemmets ansættelsesforhold, kan begrunde lovligt forfald. Det følger af KSL § 16 b, at en ansat har ret til fravær til deltagelse i bl.a. byrådsmøder og udvalgsmøder, men at retten til fravær ikke omfatter tilfælde, "hvor afgørende hensyn til arbejdets varetagelse taler imod, at der indrømmes ret til fravær."
Det fremgår endvidere, at der er ret til fravær, men at et medlem ikke er forpligtet til at bruge retten til fravær
selvstændige erhvervsinteresser kan begrunde lovligt forfald, hvis varetagelsen af erhvervsinteressen er en forudsætning for at undgå alvorlig ulempe eller tab
studier
ferie

De oven for anførte forfaldsgrunde fremgår af noterne til de to bestemmelser i "Lov om kommunernes styrelse, Normalforretningsorden" med kommentarer af bl.a. Hans B. Thomsen. En fagjuridisk bog, der i daglig tale kaldes "den kommenterede styrelseslov".

I skemaet nedenfor er opsamlet i hvilke situationer, der kan indkaldes stedfortræder p.g.a. lovligt forfald, hvem der har initiativansvaret for indkaldelse og evt. andre formelle regler, der skal følges. Det angives også hvordan bestemmelsens 15, stk. 1, 1. pkt. og § 15, stk. 2, 2. pkt. spiller sammen.

Bestemmelse i KSL	Indhold	Bemærkninger
A: § 15, stk. 1, 1. pkt.	Ved et byrådsmedlems egen helbredstilstand kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til byrådsmøde OBS: Hvis der i styrelsesvedtægten indføres bestemmelse om indkaldelse af stedfortræder ved lovligt forfald kortere end én måned, så "bortfalder" reglen i § 15, stk. 1, 1. pkt.	Der er tale om indkaldelse til enkelte møder og der er dermed ingen krav til sygdommens varighed. Medlemmet kan i princippet være syg kun den dag, der afholdes byrådsmøde. Krav om indkaldelse af stedfortræder efter stk. 1, kan først fremsættes, når der foreligger de i 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde. Initiativet til indkaldelse af stedfortræder, skal som nævnt komme fra medlemmerne valgt på den pgl. kandidatliste. Spørgsmålet om hvor vidt stedfortræderen skal kræves indkaldt, afgøres af de medlemmer på kandidatlisten, som er valgt til Byrådet. Er der kun valgt det medlem, der er forhindret, må det forhindrede medlem træffe beslutning om, hvorvidt stedfortræderen skal kræves indkaldt. Er medlemmet forhindret i at kræve stedfortræder indkaldt, så kan stedfortræderen selv kræve sig indkaldt. Efter § 15, stk. 4, er det Byrådet, der beslutter om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt d.v.s tager stilling til om der foreligger en lovlig forfaldsgrund efter stk. 1. 1. pkt. og om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og om stedfortræderen er valgbar
B: § 15, stk. 1, 2. pkt.	Indkaldelse af stedfortræder ved lovligt forfald (d.v.s. alle de grunde, som er nævnt i afsnittet ovenfor om forfaldsgrunde) til følgende det konstituerende møde jf. KSL § 6 ELLER 2. behandling af forslag til årsbudgettet jf. 38, stk. 2
C:. § 15, stk. 2, 1. pkt.	Det er en pligt for borgmesteren, at indkalde stedfortræder til det førstkommende byrådsmøde, når borgmesteren får meddelelse eller på anden måde er bekendt med, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode på mindst én måned p.g.a. lovligt forfald	Borgmesteren har initiativpligten i til at indkalde stedfortræderen for det medlem, der har forfald. Hvis borgmesteren ikke får meddelelse eller på anden måde er bekendt med fraværet, kan borgmesteren ikke indkalde stedfortræder. Hvis borgmesteren ikke kan få fat i stedfortræderen (den næste på kandidatlisten), kan borgmesteren ikke konstatere om stedfortræderen har en evt. lovligt forfaldsgrund og derfor ikke kan møde. I en sådan situation kan borgmesteren ikke indkalde den næste kandidat på listen. Efter § 15, stk. 4, er det Byrådet, der beslutter om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt d.v.s tager stilling til om der foreligger en lovlig forfaldsgrund efter stk. 2, 1. pkt og efter stk. 2, 2. pkt. om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og om stedfortræderen er valgbar
D: § 15, stk. 2, 2. pkt.	Bestemmelsen svarer helt til bestemmelsen i § 15, stk. 2, 1. pkt., bortset fra, at den giver mulighed for, at Byrådet i styrelsesvedtægten kan beslutte, at borgmesteren skal indkalde stedfortræder ved lovligt forfald (som anført i ovenfor i afsnit 2.2.), uanset at forfaldet har en kortere forventet varighed end én måned. OBS: Indføres en regel i styrelsesvedtægten, som den anførte ovenfor i afsnit 1, så har denne regel i styrelsesvedtægten forrang for § 15, stk. 1, 1. pkt. D.v.s. så gælder § 15, stk. 1, **1. pkt. ikke (se skemaet under A) og § 15 , stk. 2, 1. pkt. gælder heller ikke (se skemaet under C) Byrådet kan fastsætte en hvilken som helst kortere fraværsperiode end én måned. Forslaget ovenfor i afsnit 1 betyder, at der kan indkaldes ved forfald til et enkelt møde. Byrådet kan IKKE i styrelsesvedtægten eller på anden måde beslutte, at indkaldelse af stedfortræder kun skal gælde udvalgte forfaldsgrunde.** En bestemmelse om indkaldelse af stedfortræder ved forventet forfald på kortere end én måned skal med andre ord gælde alle lovlige forfaldsgrunde jf. afsnit 2.2., og varighed af forfaldet skal være ens for alle forfaldsgrunde

2.3. Om byrådsmedlemmernes afgivelse af tro- og loveerklæring
På Økonomiudvalgets møde den 22.4.2014 anbefalede udvalget overgang til 2. behandling med tilføjelse om, at det fraværende medlem underskriver en tro- og loveerklæring.

Til dette bemærker administrationen (som det også fremgår af skemaet ovenfor), at det er Byrådet, der vurderer og beslutter om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt. Det er med andre ord Byrådet, der tager stilling til, om der foreligger en forfaldsgrund, der er lovlig.

Det påhviler borgmesteren, som led i den almindelige forberedelse af Byrådets møder, at drage omsorg for, at der foreligger de fornødne oplysninger, som grundlag for Byrådets beslutning. Der er således ikke blot tale om, at byrådsmedlemmer kan melde afbud, men det skal være oplyst eller borgmesteren skal på anden måde have kendskab til en konkret fraværsgrund. Et medlems oplysninger om fraværsgrund vil kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for Byrådets beslutning om, hvorvidt der foreligger lovligt forfald, men der kan indhentes supplerende oplysninger og det er antaget, at der er pligt til dette, hvis oplysningerne er uklare eller giver anledning til tvivl.

På den baggrund er det administrationens vurdering, at en tro- og loveerklæring ikke som sådan bidrager yderligere til Byrådets beslutningsgrundlag. Et krav om, at en tro- og loveerklæring skal foreligge forud for Byrådets beslutning om stedfortræderindkaldelse, vil gøre det vanskeligt eller umuligt, at indkalde et medlem, hvis det lovlige forfald indtræffer på forfaldsdagen. En efterfølgende erklæring mangler værdi i forhold til, at det nødvendige oplysningsgrundlag skal være til stede ved Byrådets beslutning. Der skal i den forbindelse henvises til, at bestemmelsen (§ 15. stk. 2) udgør en obligatorisk pligt for borgmesteren til at indkalde stedfortræderen og forelægge for Byrådet, som afgør, om betingelserne er opfyldt. Byrådets behandling og beslutning er efter administrationens opfattelse tilstrækkelig til at tilsikre, at stedfortræder alene indtræder ved lovligt forfald. Set i det lys, vil en generel ordning om afgivelse af tro- og loveerklæring medføre yderligere administration, uden at den reelt tilfører beslutningsgrundlaget mere værdi. Administrationen kan således ikke anbefale at fraværende medlemmer skal underskrive tro- og loveerklæringer.

2.4. Kort om det formelle
Som det kan udledes af det ovenfor anførte, er en sag om stedfortræderindkaldelse en beslutningssag, som skal udsendes som et punkt Byrådets dagsorden eller som en tillægsdagsorden, hvis oplysning om forfald kommer så sent, at dagsordenspunktet ikke kan nå at komme på dagsordenen.

Hvis Byrådet den 26.5.2014 beslutter, at sagen overgår til 2. behandling, vil der til 2. behandling blive udarbejdet et revideret administrationsgrundlag (revision af bilag 1 til forelæggelsen for Byrådet den 24.2.2014 pkt. 23). Der vil endvidere ved 2. behandling blive forelagt indstilling, om der skal søges dispensation med henblik på at kunne udbetale mødediæt til stedfortræder i stedet for forholdsmæssigt vederlag.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, § 2, stk. 2, (om behandling i to byrådsmøder), § 15, stk. 2, 2. pkt., (om stedfortræderindkaldelse vedr. fravær mindre end en måned), § 11, stk. 1 (byrådsmedlemmers ret til at få sag på Byrådets møde)

Byrådets forretningsorden § 3, stk. 1, § 6, stk. 2.

Økonomi
Fra mødet den 24.2.14 pkt. 23:
"Administrative ressourcer: Der henvises til administrationsgrundlaget med hensyn til de hovedaktiviteter administrationen af reglerne vil medføre. Den samlede administrationstid, der medgår, vil selvfølgelig afhænge af antallet af stedfortræderindkaldelser. Opgaven vedr. indkaldelse af stedfortræder i Byrådet er tidsmæssigt den mest krævende, da administrationen skal have kontakt til en stedfortræder evt. flere, foretage evt. justering af dagsordenspunkt og sørge for dagsordensmateriale til stedfortræderen m.v. på anden måde end ved stedfortrædere til udvalg. Dertil kommer, at det må forudses, at meldinger om lovligt forfald kommer efter, at dagsorden er udsendt og så sent som på selve mødedagen. Dette stiller særlige krav til administrationens arbejdstilrettelæggelse.

Om omfanget af afbud, der kan udløse stedfortræderindkaldelse, kan oplyses, at der i de første 5 måneder af 2013 har været 5 byrådsmøder, hvor der har være afbud fra i alt 9 byrådsmedlemmer. 3 møder med 1 afbud og to møder med hver 3 afbud. Der har været afholdt 46 udvalgsmøder (ØU, stående udvalg og § 17, stk. 4 udvalg), hvor der har været afbud fra i alt 32 medlemmer. Antallet af møder omfatter også ekstraordinære møder." Denne optælling er foretaget ved forelæggelsen 17. juni 2013. Der er ikke foretaget fornyet optælling ved denne forelæggelse.

Merudgiften vedr. vederlæggelsen beror på omfanget af fravær og indkaldelse af stedfortrædere og om Byrådet beslutter at søge dispensation og får dispensation til at yde diæter ved stedfortræder indkaldelse til Byrådet. Dertil kommer øgede udgifter til befordringsgodtgørelse."

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at anbefale Byrådet, at beslutte om forslaget til ændringer i styrelsesvedtægten skal overgår til 2. behandling på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i juni 2014.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
I forbindelse med fornyet 1. behandling i ØU/BY 19. og. 26.5.2014 er administrationens indstilling fra behandling i ØU 24.3. og 22.4. og BY 28.4.2014 tilføjet her:
"Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at anbefale Byrådet at beslutte at forslaget til ændringer i styrelsesvedtægten overgår til 2. behandling på Økonomiudvalget og Byrådets møder i maj 2014."

Økonomiudvalgets beslutning den 24-03-2014:
Punktet blev udsat til Økonomiudvalgets møde 22.04. mhp. beslutning i Byrådet 28.04.14.

Fraværende: Jonna Præst

Økonomiudvalgets beslutning den 22-04-2014:
Indstillingen blev bragt til afstemning: For: V og O (5), Imod: A (2), G tager forbehold (2).
Tiltrådt med anbefaling om at punktet overgår til 2. behandling med tilføjelse om, at det fraværende medlem underskriver en tro og love-erklæring.

Byrådets beslutning den 28-04-2014:
O trak forslaget, som sendes tilbage til Økonomiudvalget til fornyet 1. behandling.

Beslutning
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 16. juni 2014.

110. 2. Budgetopfølgning 2014 - Økonomiudvalget som fagudvalg
00.32Ø00 - 2014/09291

Sagsfremstilling
2. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 2. Budgetopfølgning 2014 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og der særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt indgår det i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:

Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
Fortsat fokus på de forhold der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.

Opfølgning på budgetaftale 2014-2017
Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget
I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.

Økonomiudvalget som fagudvalgs opfølgning

1. Samlet konklusion:
På Økonomiudvalget som fagudvalgs område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. svarende til 2,3 pct.,hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året, hvor vurderingen er, at der ved årets afslutning fortsat vil være et mindreforbrug.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 på Politiske udvalg og formål er et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Dette afhænger af hvornår, der bliver fastsat en ny ramme for anvendelse af resultatløn i Gribskov Kommune og hvilke konsekvenser den får.
En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 på Puljerne under Økonomiudvalget er et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. Dette afhænger meget af udmøntning af puljerne samt arbejdet med realisering af de strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen 2014-2017.
På ejendomsudgifter forventes regnskab 2014 at svare til korrigeret budget under forudsætning af, at forsyningsudgifterne (el, vand og varme) svarer til budgettet. På dette område har der de tidligere år været en tendens til merforbrug på skoler og plejecentre.

Strategisk investeringspulje - Ramme til politisk prioritering: 2,0 mio. kr.
Strategisk investeringspulje - Omstilling og organisationsudvikling: 2,0 mio. kr.
Strategisk investeringspulje - Strategisk investeringspulje - Digital borger: 1,0 mio. kr.
Strategisk investeringspulje - Digital processtøtte: 0,9 mio. kr.
Pulje til Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme: 4,0 mio. kr.
Pulje til særlige erhvervsinvesteringer med strategisk betydning: 2,0 mio. kr.
Pulje til Landsbyer: 1,0 mio. kr.

Samlet for puljerne forventes 3,0 mio. kr. af det afsatte budget ikke anvendt i 2014. For nærmere beskrivelse af de enkelte aftaleelementer fra budgetaftalen henvises til bilag 1.

2.3 Ejendomsudgifter
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgning på Ejendomsudgifter:

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved 2. budgetopfølgning at svare til det korrigerede budget og sidste budgetopfølgning.

Denne opfølgning skal dog ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter samt, at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året:

• Indenfor forsyning (el/vand/varme) er der, som der også er kendt fra tidligere år, en tendens til merforbrug for skoler og plejecentre. Dette følges tæt og vil bliver fulgt op i de kommende budgetopfølgninger.
• Forventningerne til forbruget indenfor rengøring er foreløbig uændret i forhold til korrigeret budget. Det bør bemærkes, at konsekvenserne af folkeskolereformen stadig er usikre, men kunne forventes at give et øget forbrug indenfor rengøringsområdet i forbindelse med udvidet udnyttelse af skolernes lokaliteter. Et øget forbrug forventes dog at kunne rummes indenfor rammerne for det korrigerede budget.
• Grundet forventet lavere renteniveau forudses der et mindreforbrug på de finansielle omkostninger til flygtningeboliger og ESCO i forhold til korrigeret budget. 2.4 Jordforsyning, drift
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgning på Jordforsyning, drift:

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved 2. budgetopfølgning at svare til det korrigerede budget og sidste budgetopfølgning.
Budgettet anvendes til ejendomsskatter og forpagtningsindtægter på jord og bygninger til videresalg. Under Byudvikling findes der lignende driftsudgifter, og af styringsmæssige årsager foreslås forbrug og det afsatte budget på 0,2 mio. kr. årligt i 2014-2018 derfor overført til Byudvikling.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Omplaceringer indenfor Økonomiudvalgets område:
Puljer, ØU
Rammen Politiske udvalg og administration indeholder Puljer under Økonomiudvalget. Puljerne er tværgående og retter sig ikke nødvendigvis mod Økonomiudvalgets budgetområde. Ved at oprette en ny ramme til Puljer under Økonomiudvalget og udskille dem fra de øvrige budgetområder vil det styrke styringen af Økonomiudvalget budgetområde.
Der foreslås derfor overført 13,5 mio. kr. i 2014, -2,3 mio. kr. i 2015, -21,8 mio. kr. i 2016 og -31,8 mio. kr. årligt i 2017-2018 fra Politiske udvalg og formål til Puljer, ØU.

Omplaceringen mellem de 2 rammer er ikke vist i tabellen under samlet konklusion, da puljerne der er opgjort særskilt.

Ændret budgetplacering mellem Jordforsyning, drift og Byudvikling
Det afsatte budget under Jordforsyning, drift anvendes til ejendomsskat og forpagtningsindtægter på jord og bygninger til videresalg. Da der findes lignende driftsudgifter under Byudvikling søges der af styringsmæssige årsager om en omplacering fra Jordforsyning, drift på 0,2 mio. kr. årligt til Byudvikling i 2014-2018.

Omplaceringer mellem udvalg:
Korrektion af lønsum - Centre under ØU
I forbindelse med flytning af arbejdsopgaver mellem de administrative centre skal der samtidig ske er regulering af lønsummen på i alt 0,3 mio. kr. årligt i 2014-2018.
Der foreslås derfor overført 0,4 mio. kr. årligt fra centre under ØU til social og sundhed under SSU samt overført 0,1 mio. kr. årligt fra kultur og fritid til centre under ØU.

Ændret budgetplacering mellem ØU og BØR - Puljer, ØU
Der søges om en omplacering fra den afsatte robusthedspulje - budgetudredning under ØU på 4,0 mio. kr. årligt til Læring og undervisning under Børneudvalget i 2014-2018. Denne omplacering er en rettelse af det retvisende budget for dagtilbudsområdet, som blev anført i forbindelse med den politiske behandling af regnskab 2013.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, § 40

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
ØU som fagudvalg: Bilag 1 Opfølgning på budgetaftalens elementer, Dok.nr. 2014/09291 009

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at anbefale Byrådet at godkende budgetopfølgning 2 for Økonomiudvalgets område.
at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalgets område jf. nedenstående tabel.

Ramme
Omplace- ringer
i kr.

Politiske udvalg og administration
-13.512.000

Puljer, ØU
13.512.000

Jordforsyning, drift
-231.000

Byudvikling
231.000
at anbefale Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg jf. nedenstående tabel.

Ramme
Omplace- ringer
i kr.

Tillægsbe- villinger
i kr.

Politiske udvalg og administration
-265.000

Puljer, ØU
-4.000.000

Beslutning
1-3. Anbefalinger tiltrådt.

111. 2. Budgetopfølgning 2014
00.32Ø00 - 2014/09291

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges den samlede 2. Budgetopfølgning 2014 for hele Gribskov Kommune.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.
Opfølgning på budgetaftale 2014-2017
Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget
I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.

1. Samlet konklusion:
Som det fremgår af tabellen herunder er den samlede forventning til regnskab 2014 et mindreforbrug i størrelsesorden 6,1 mio. kr. (kolonnen med mer/mindreforbrug). Budgetafvigelsen består af merudgifter på ordinær drift på 6,2 mio. kr., og mindreudgifter på ordinær anlæg på 12,3 mio. kr.

Merforbruget på ordinær drift skyldes stigende udgifter til det specialiserede område indenfor Børneudvalget og et stigende antal forsørgelsesmodtagere indenfor Arbejdsmarkedsudvalget.

Mindreudgifterne til anlæg skyldes udskydelse af anlægsopgaver.

Vedr. resultatet af ordinær drift besluttede Børneudvalget at afvige fra administrationens indstilling, således at læringsvejleder ikke som foreslået af administrationen udsættes til 2015. Realiseres dette vil det betyde et yderligere forbrug i 2014 på 2,0 mio. kr., således det samlede forventede regnskabsresultat for 2014 vil være et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. i stedet for 6,1 mio. kr. Det er administrationens oplæg, der er indarbejdet i denne budgetopfølgning, altså et samlet forventet mindreforbrug på 6,1 mio. kr.

2. Budgetopfølgningens grundlag:

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere.

2.1 Ordinær drift

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger:

Der forventes et merforbrug ift. det korrigerede budget på ca. 6 mio. kr., merforbruget kommer fra Børneudvalget og fra Arbejdsmarkedsudvalget, omvendt forventes mindreforbrug på de øvrige udvalgsområder, især på Økonomiudvalget.

Det Tekniske Område
På det tekniske område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. svarende til 0,9 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på det tekniske område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:• Der er i budget 2014 kun indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2014 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregning for 2012 og afregning for 2013 på ca. 15 mio. kr., der ikke er indeholdt i 2014 budgettet.
• Belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen, forventes i 2014 at give et samlet merforbrug på ca. 1,6 mio. kr. i forhold til budget 2014, som dels vil blive dækket af en overførsel på 1,0 mio. kr. fra 2013 til 2014, dels forventes dækket ved tilbage holdenhed indenfor andre opgaver indenfor området.
• Al kørsel vedr. skole-, syge- og handicapkørsel er i forbindelse med BO 1, blevet flytte fra hhv. Social- og sundhedsudvalgets budget og Børneudvalgets budget, for at blive samlet under det tekniske område under kollektiv trafik og kørsel. Skole-, syge- og handicapkørsel kommer i udbud i løbet af foråret 2014, med den mer- hhv. mindreudgift der kan komme heraf.
Børneudvalget
På Børneudvalgets område er den administrative indstilling et forventet merforbrug i regnskab 2014 på 11,5 mio. kr. svarende til 1,8% af det samlede budget. Budgetafvigelse skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt i lyset af at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året, hvor vurderingen er, at afvigelsen - for nogle områder - kan indhentes i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Men udvalget besluttede at indsatsen vedr. læringsvejleder ikke som foreslået af administrationen skal udsættes til 2015, det betyder et yderligere forbrug i 2014 på 2,0 mio. kr. Det er administrationens oplæg, der er indarbejdet i denne samlede budgetopfølgning.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Børneudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
Opmærksomhedspunkter

Det samlede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand på skoleområdet. På disse områder forventes der samlet set et merforbrug på omkring 22 mio. kr. Dette merforbrug skal der sættes indsatser ind overfor. Disse indsatser skitseres i bilag 2. Udviklingen er ikke overraskende grundet øget sagstilgang og derfor er flere af de, i bilag 2 nævnte indsatser, allerede igangsatte indsatser.
Der er en række områder, der trækker i den anden retning i kraft af, at disse områder har mindreforbrug. Disse områder er budgetaftalemidler, hvor der forventes, at der bruges noget mindre end budgetforudsat. Det samme gælder skolernes bevillinger generelt, dagtilbudenes bevillinger generelt, forskellige fællesudgifter på hele børneområdets budget og en række lønudgifter på forskellige teams både på rammerne Undersøgelse og Socialfaglig Indsats samt Stabs- og støttefunktioner.

Forudsætninger

På skole- og dagtilbudsområdet er det antaget, at stort set alle overførsler fra 2013, vil blive anvendt i 2014. Der er taget udgangspunkt i den enkelte skoles og daginstitutions egne vurderinger.
Det antages desuden, at det forbrug der har været til forebyggende foranstaltninger på rammen Undersøgelse og Socialfaglig Indsats, vil fortsætte i samme takt året ud.
For anbringelser gælder, at det antages, at de børn der er anbragt i dag, og hvor slutdatoen ikke kendes, vil fortsætte i deres anbringelse året ud - ligesom det også antages, at der ikke starter nogle nye børn i anbringelser i 2014 - andet end dem der er kendt på nuværende tidspunkt.
På Unge-rammen er det antaget, at en stigning i antallet af flygtninge vil medfører en ekstra modtageklasse pr. 1. august 2014 svarende til en merudgift på 0,5 mio. kr. i 2014. Stigningen i antallet af flygtninge kan også medføre stigende bruttoudgifter på dagtilbudsområdet f.eks. til sprogstimulering og økonomiske fripladser, men da antallet af flygtninge ikke kendes på nuværende tidspunkt er det antaget, at udgiftsstigningen kan rummes indenfor rammen til Læring og Undervisning.
For så vidt angår lønudgifter hos teamene under rammerne Undersøgelse og Socialfaglig Indsats samt under Stabs- og støttefunktioner, antages det, at de lønudgifter, der er til medarbejdere, der er ansat i dag, vil fortsætte året ud, med mindre vi allerede nu har kendskab til at medarbejdere stopper. Det antages desuden, at der ikke sker nyansættelser ud over dem vi allerede nu har kendskab til. Der arbejdes dog på, at der skal ske nyansættelser i enkelte teams. Det forventes at effekten af disse nyansættelser vil ske sent i 2014, og at virkningen først vil have fuld årsvirkning i 2015.

Social- og Sundhedsudvalget
På Social- og Sundhedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. svarende til 0,2 pct. af det korrigerede budget.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Social- og Sundhedsudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:• Der er i lighed med situationen i 2013 et voldsomt pres på den aktivitetsbaserede medfinansiering af sygehus- og sygesikringsområdet
• Der forventes i lighed med 2013 større udgifter på handicapområdet, end der er afsat budget til.
• Udgifterne til den gamle førtidspensionsordning er fortsat faldende, uden at budgettet er reduceret tilsvarende.
• Udgifterne til pleje, praktisk hjælp og træningsydelser til borgere såvel ude som inde udvikler sig langsommere end det demografiregulerede budget.

Erhvervs- og Turismeudvalget
På Erhvervs- og turismeudvalgets område er forventningen til regnskab 2014, at det svarer til det korrigerede budget, hvilket betyder en forventning om budgetoverholdelse.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Erhvervs- og turismeudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 er, at den afsatte pulje til Erhvervsudvikling på 2,0 mio. kr. bliver udmøntet og anvendt i året.

Arbejdsmarkedsudvalget
På Arbejdsmarkedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 4,4 mio. kr. svarende til 1,3 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året, hvor vurderingen er, at afvigelsen kan indhentes i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Arbejdsmarkedsudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
• Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere ligger på nuværende tidspunkt 25 helårspersoner over budget. Det forudsættes at dette kan hentes over sommeren, hvor der historisk set er et fald i antallet.

• Sygedagpengeområdet ligger på nuværende tidspunkt 72 helårspersoner over budget på grund af en kraftig stigning i tilgangen i efteråret 2013. Antallet af helårspersoner er for nedadgående og forventes yderligere reduceret gennem øget indsats.

• Historisk set oplever Gribskov Kommune en stort stigning i antallet af borgere på A-dagpenge hen over vinteren og et stort fald hen over sommeren. Vi har dog ikke denne vinter oplevet den vanlige stigning på A-dagpenge. Vi kan derfor ikke forvente et fald hen over sommeren svarende til tidligere år. Det forudsættes dog, at der vil ske fald hen over sommeren 2014, men ikke så stort som vanligt?

• Som forelagt ved regnskab 2013 er der i budget 2014 indregnet hjemtagelse af flere statsrefusioner end det forventede niveau for løntilskudsansatte i Gribskov kommune. Der forventes på nuværende tidspunkt en samlet manglende refusionsindtægt i 2014 på 7,2 mio. kr. Administrationen følger løbende med i udviklingen.

• Gribskov Kommune har modtaget en decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for regnskab 2012. Heri beder Arbejdsmarkedsstyrelsen Gribskov Kommune om, at gennemgå alle aktiveringssager på kontanthjælp for 2012 med henblik på at vurdere, hvorvidt der er hjemtaget korrekt refusion. Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke de økonomiske konsekvenser af denne gennemgang og de er derfor ikke taget med i det forventede regnskab i denne budgetopfølgning.

Kultur- og Idrætsudvalget
På Kultur- og Idrætsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. svarende til 0,1 pct., hvilket skyldes overførsel af lønudgift til økonomikonsulent flyttes fra Center for Kultur, Fritid og Turisme til Center for Koncernstyring. I praksis svarer det til en forventning om budgetoverholdelse.

Økonomiudvalget som fagudvalg
På Økonomiudvalget som fagudvalgs område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. svarende til 2,3 pct.,hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året, hvor vurderingen er, at der ved årets afslutning fortsat vil være et mindreforbrug.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 på Politiske udvalg og formål er et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Dette afhænger af hvornår, der bliver fastsat en ny ramme for anvendelse af resultatløn i Gribskov Kommune og hvilke konsekvenser den får.
En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 på Puljerne under Økonomiudvalget er et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. Dette afhænger meget af udmøntning af puljerne samt arbejdet med realisering af de strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen 2014-2017.
På ejendomsudgifter forventes regnskab 2014 at svare til korrigeret budget under forudsætning af, at forsyningsudgifterne (el, vand og varme) svarer til budgettet. På dette område har der de tidligere år været en tendens til merforbrug på skoler og plejecentre.

I nedenstående oversigt er de afsatte puljer under Økonomiudvalget opgjort særskilt, og ikke som tidligere under Politiske udvalg og administration. Puljerne er tværgående og retter sig ikke nødvendigvis mod Økonomiudvalgets budgetområde.

2.2 Ordinære anlæg

På anlæg er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 12,3 mio. kr. svarende til 17,7 pct. i forhold til såvel korrigerede budget som BO 1.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 for anlæg er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
• Anlægsprojektet Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokal samfund, forventes at få en mindreforbrug på ca. 9 mio. kr. i 2014 i forhold til det korrigeret budget, som følge af at projektet er sat i bero, for at få en dialog i de tre lokalsamfund (Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup) om hvad det reelt er borgerne ønsker af deres lokalområde og herunder skole og dagtilbud.
• Anlægsprojektet Græsted forventes at få et mindreforbrug i 2014 på ca. 3 mio. kr., som følge af at projektet først forventes opstartet i 2015. Anlægsmidlerne til dette projekt skal ses i sammenhæng med tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 2.6 mio, der løbende kan udbetales som refusion for vores udgifter.
• Indenfor det tekniske område forventes det korrigeret budget på i alt 21,5 mio. kr. at blive overholdt. Ligesom der er en forventning om at man indenfor den samlede investeringsramme vil kunne prioritere ressourcerne, således at der findes et beløb på 7,0 mio. kr. til brug for oprydning efter efterårs stormene.

I budgetaftale 2014-2017, er der følgende punkter med relation til anlæg, "Skoler og dagtilbud", "Trafikforhold” og ”Investeringsplan bygninger og klimatiltag” på disse er gengivet i bilag 1.

Der foreslås overført 5,0 mio. kr. fra anlægsrammen under Økonomiudvalget til anlægsrammen under Teknisk Udvalg, da anlæggene vedr. vejprojekter.

2.3 Byudvikling

Der er på nuværende tidspunkt ikke basis for ændrede vurderinger af budgetoverholdelsen. Men der vil løbende over året ske køb og salg af grunde og ejendomme, konsekvenserne af dette vil indgå i de kommende budgtopfølgninger.

Jordforsyningsbudgettet på 0,2 mio. kr. foreslås overført til dette område.

2.4 Forsyningsområdet

Det forventes, at der sker en budgetoverholdelse.

Hele budgettet til jordforsyning på 0,2 mio. kr. foreslås overført til Byudvikling.

Det skal nævnes, at er anlægsprojektet investering i nye affaldssystemer på i alt 8,75 mio. kr. hvoraf 0,5 mio. kr. forventes anvendt i 2014, ikke med medtaget i BO 2 da dette endnu ikke er færdig behandlet i Økonomiudvalget.

2.5 Finansiering

Der er på nuværende tidspunkt ikke basis for ændrede vurderinger af budgetoverholdelsen. Men der vil i forbindelse med kommuneaftalen senere i år blive aftalt en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2014, denne ændring vil indgå i de kommende budgetopfølgninger.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Som det fremgår af hovedoversigten indledningsvis i dagsordenspunktet, søges der om følgende bevillingsmæssige ændringer:

Tillægsbevillinger:
Tilpasning af lønsum
I forbindelse med denne 2. budgetopfølgning ønskes en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til Plan & Byg for at sikre at den samlede lønsum inden for Det tekniske område kommer på niveau med 2013-lønsummen.

Omplaceringer mellem udvalg:
Korrektion af lønsum - mellem ØU og KIU/SSU
I forbindelse med flytning af arbejdsopgaver mellem de administrative centre skal der samtidig ske er regulering af lønsummen. Der foreslås derfor overført 0,4 mio. kr. årligt fra centre under ØU til social og sundhed under SSU samt overført 0,1 mio. kr. årligt fra kultur og fritid til centre under ØU. Omplaceringerne gælder i 2014-2018.

Ændret budgetplacering - mellem ØU og BØR
Der søges om en omplacering fra den afsatte robusthedspulje - budgetudredning under ØU på 4,0 mio. kr. til rammen Læring og undervisning. Denne omplacering er en rettelse af det retvisende budget for dagtilbudsområdet, som blev anført i forbindelse med den politiske behandling af regnskab 2013.

Ændret budgetplacering på anlæg - mellem ØU og TEK
Der søges om en omplacering på 5,0 mio. kr. fra anlægsrammen under ØU til anlægsrammen under TEK med 2,5 mio. kr. til hvert af anlæggene Svingbane + P-plads -Esrum Kloster og Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje, da disse vedr. anlægsprojekter på vejområdet.

Omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger der skal godkendes af ØU og BY:

Ramme	Omplaceringer i kr.	Tillægsbevillinger i kr.
Plan & Byg		627.000
Læring og Undervisning	4.000.000
Puljer, ØU	-4.000.000
Center for Social og Sundhed	347.000
Kultur- og Idrætsudvalget	-82.000
Politiske udvalg og administration	-265.000
Byudvikling, driftsudgifter & -indtægter	200.000
Jordforsyning, drift	-200.000
Anlæg, TEK	5.000.000
Anlæg, ØU	-5.000.000

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Byudvikling anlæg:
BILAG - ØU 19.05.2014 Anlægsregnskab salg af Akelejevej 1 og Mosevej 1 (Dok 2012/42597 009

Bilag 1 Budgetopfølgning på budgetaftalens elementer, anlæg (Dok 2014/09291 004)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

anbefaler Byrådet at godkende budgetopfølgningen.

anbefaler Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
Læring og Undervisning	4.000.000
Puljer, ØU	-4.000.000
Plan & Byg		627.000
Center for Social og Sundhed	347.000
Kultur- og Idrætsudvalget	-82.000
Politiske udvalg og administration	-265.000
Byudvikling, driftsudgifter & -indtægter	200.000
Jordforsyning, drift	-200.000
Anlæg, TEK	5.000.000
Anlæg, ØU	-5.000.000
I alt	0	627.000

Beslutning
1.-2. Tiltrådt med bemærkning om, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende anlægsregnskabet salg af Akelejevej 1 og Mosevej 1.

112. Borgerrådgiverfunktion
00.07A00 - 2014/16944

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

1. Indledning
Den 14.4.2014 har byrådsmedlem Michael Hemming Nielsen i mail til borgmesteren stillet forslag om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion og anmodet om, at punktet sættes på Byrådets dagsorden jf. kommunestyrelseslovens (KSL) § 11, stk. 1.

Borgmesteren har i mail 16.4.2014 meddelt, at sagen forelægges for Byrådet den 26.5.2014 via Økonomiudvalget den 19.5.14, jf. Byrådets forretningsorden § 3.

Michael Hemming Nielsens "Forslag om principbeslutning om at skabe en lokal ombudsinstitution" kan ses nedenfor under bilag.

Administrationens sagsfremstilling:

2. Borgerrådgiverfunktionens opgaver m.v. jf. KSL § 65e
En borgerrådgiver kan varetage følgende opgaver

rådgivning og vejledning af borgerne, herunder vejlede om klageadgange for kommunens afgørelser eller videresende klager til klageinstans.
Borgerrådgiveren kan ikke:
- træffe afgørelse i sager eller omgøre afgørelser, der træffes af administrationen eller af udvalg og Byrådet eller
- behandle/omgøre afgørelser, der kan påklages til en administrativ klageinstans. Det bemærkes, at administrative klageinstanser ikke blot efterprøver lovligheden af indholdet af afgørelsen, men også efterprøver om formelle sagsbehandlingsregler er efterlevet
opgaver vedrørende tilsyn med kommunens administration
- varetages opgaverne i overensstemmelse med lovgivningen
- overholdes god forvaltningsskik
- efterleves politisk fastsatte retningslinier m.v.

3. Borgerrådgiverens referenceforhold.
Borgerrådgiverfunktionen hører ikke under de stående udvalg eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning og hører heller ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af administrationen (KSL § 31 stk. 3).

Den øverste daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen varetages af Byrådet (KSL § 2, stk. 1). Byrådets ledelse er dog af overordnet karakter. Byrådet kan (ligesom borgmesteren efter KSL § 31, stk. 3) overlade sine ledelsesopgaver vedr. borgerrådgiverfunktionen til lederen af borgerrådgiverfunktionen eller til en anden kommunal chef.

Borgerrådgiverfunktionen administreres af Byrådet og den umiddelbare forvaltning af borgerrådgiverfunktionens anliggender hører under Byrådet. Sager forelægges direkte for Byrådet, uanset om sagerne indholdsmæssigt hører under et udvalg.

Det er Byrådet, der har beføjelse til at ansætte og afskedige borgerrådgiveren. Denne beføjelse kan ikke delegeres til noget udvalg eller til administrationen.

4. Formelle forhold vedr. beslutning om borgerrådgiverfunktion.
Oprettelse af en borgerrådgiverfunktion er betinget af, at Byrådet indfører funktionen ved en bestemmelse herom, som en ændring af styrelsesvedtægten. Ændringer i styrelsesvedtægten skal behandles i 2 møder med mindst 6 dages mellemrum jf. KSL § 2, stk. 2.

5. Administrationens forslag til proces
Administrationen foreslår, at Byrådet beslutter om administrationen skal arbejde videre med et oplæg til borgerrådgiverfunktion herunder undersøge omkostningsniveauet, med henblik på dels ændring af styrelsesvedtægten og dels beslutning af budgettet for 2015.

Hvis Byrådet ved denne forelæggelse beslutter, at administrationen skal arbejde videre med forslaget, kan der opstilles følgende procesplan:

1. behandling af ændring af styrelsesvedtægt	ØU: 25.8.2014 - BY: 1.9.2014 1. behandling af ændring styrelsesvedtægt. Det besluttes kun om forslaget til ændring overgår til 2. behandling
2. behandling af ændring af styrelsesvedtægt	ØU: 22.9.2014 - BY 6.10.2014
Et nærmere oplæg til en borgerrådgiverfunktion	Forlægges efterfølgende for ØU og BY med henblik på borgerrådgiverfunktionens opstart i løbet af 1. halvår af 2015

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186, af 19.2.2014. §§ 2, stk. 2, 11, stk. 1, 65e

Byrådets forretningsorden § 3

Økonomi
Det er administrationens umiddelbare skøn at omkostningerne til en borgerrådgivningsfunktion vil udgøre mellem 1 - 1½ mill kr. pr. år afhængig af funktionens konstruktion.

Beslutter Byrådet, at administrationen skal arbejde videre med etablering af en borgerrådgiverfunktion, undersøges omkostningsniveauet nærmere og indarbejdes i budgettet for perioden 2015-2018

Bilag
Bilag: Michael Hemming Nielsens "Forslag om principbeslutning om at skabe en lokal ombudsinstitution" (2014/16944 dok.nr. 003)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at afgive sin anbefaling til Byrådet om hvorvidt administrationen skal arbejde videre med etablering af en borgerrådgiverfunktion og hvis dette anbefales
at anbefale Byrådet at godkende procesplanen, som beskrevet i afsnit 5.

Beslutning
V stiller ændringsforslag om at den videre proces omkring etablering af en borgerrådgiverfunktion afventer, at der i budget 2015-2018 afsættes midler til funktionen.
For: 5 (V og O), Imod: 4 (A og G).

113. Børn- og Ungeudvalget - stedfortræderes vederlag
81.14S00 - 2014/14688

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Sagen forelægges med henblik på beslutning om at stedfortrædere, der indkaldes til møde i Børn- og Ungeudvalget, skal have udbetalt vederlag minimum svarende til en mødediæt.

Børn- og Ungeudvalget er nedsat efter regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I overensstemmelse med reglerne har Byrådet på sit konstituerende møde den 9.12.2013 udpeget to byrådsmedlemmer, som medlemmer af udvalget og en stedfortræder for hvert af de to medlemmer (personlige stedfortrædere).

Vederlæggelsen af formand og medlem af udvalget er besluttet på Byrådets møde den 9.12.2013, dels ved vedtagelsen af styrelsesvedtægten (formandsvederlag 7% af borgmesterens vederlag = kr. 51.653 pr. år; 4.304 pr. md; 143 kr. pr. dag), og dels ved beslutning af bl.a. vederlag for udvalgsmedlemmer (½ udvalgsvederlag = kr. 8.266,50 pr. år; kr. 689 pr. måned; kr. 23 pr. dag).

Vederlæggelse af stedfortrædere, der bliver indkaldt til møde i Børn- og Ungeudvalget, er fastlagt i vederlagsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Efter bestemmelsen har en stedfortræder ret til at modtage forholdsmæssigt vederlag, d.v.s. for det antal dage hvervet varetages. Det er typisk i meget kort tid og selve periodiseringen kan give anledning til udfordringer i forhold til fastlæggelse af det tidspunkt, hvor en stedfortræder må anses for indtrådt ved et medlems lovlige forfald. En periodisering kan være fra det tidspunkt, der udsendes mødeindkaldelse, hvis der på dette tidspunkt er klarhed over et medlems forfald og dermed indkaldelse af stedfortræder, eller fra et senere tidspunkt hvor det står klart, at stedfortræder skal indkaldes, og til mødet er afholdt.

Ud over denne ret for stedfortrædere kan Byrådet med hjemmel i bestemmelsen beslutte, at vederlæggelsen pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end diætsatsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 22.11.2013 om forståelsen af bestemmelsen oplyst, at hvis Byrådet beslutter, at vederlæggelsen pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end diætsatsen, indebærer beslutningen, at diætsatsen udbetales, hvis det beregnede forholdsmæssige vederlag udgør mindre end diætsatsen. Og modsat hvis det beregnede forholdsmæssige vederlag udgør mere end diætbeløbet, udbetales det beregnede vederlag.

Pr. 1.1.2014 udgør en mødediæt kr. 400,00 for møde op til 4 timer. Der er i vederlagsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, alene hjemmel til, at Byrådet kan beslutte, at vederlaget til stedfortræderen skal udgøre satsen for møder op til 4 timer.

Administrationen vurderer, at et forholdsmæssige beregnet vederlag typisk vil være et meget lille beløb og anbefaler derfor, at Byrådet beslutter, at vederlæggelsen ikke kan udgøre mindre end mødediæten.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, § 16, jf. vederlagsbekendtgørelsen, nr. 1537 af 13.12.2013, § 9, stk. 1. jf. § 4, stk. 2, 1.

Økonomi
En merudgift anses for beskeden og vil afhænge dels af hvor mange møder der er i udvalget og dels omfanget af stedfortræderindkaldelse.

I 2013 var der 5 møder i Børn- og Ungeudvalget, heraf var der indkaldt stedfortræder til 2 møder

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at anbefale Byrådet, at beslutte at vederlag til stedfortrædere i Børn- og Ungeudvalget minimum skal udgøre diætsatsen for møder i op til 4 timer (400 kr. pr. 1.1.14)

Beslutning
Tiltrådt.

114. Beredskabskommissionen - Diæter og udgiftsgodtgørelse
81.14S00 - 2014/03447

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Byrådet skal i denne sag beslutte, om der skal udbetales mødediæter til de medlemmer af Beredskabskommissionen, som ikke er medlemmer af Byrådet.

1. Indledning
På møde 4.11.2013 (pkt. 216 - sag 2013/18369) besluttede Byrådet, at Beredskabskommissionens sammensætning skal fortsætte som hidtil, herunder at der kan være politisk udpegede medlemmer fra de politiske partier. D.v.s. 7 medlemmer hvoraf borgmesteren og politidirektøren er fødte medlemmer og 5 andre af Byrådet udpegede medlemmer.

Ved det nyvalgte Byråds konstituerende møde 09.12.2013 blev der udpeget 7 medlemmer ud over borgmesteren og politidirektøren. De 7 af Byrådet udpegede medlemmer er ikke-byrådsmedlemmer.

Ændring af kommissionens medlemsantal til 9 medlemmer blev besluttet på Byrådets møde den 27.1.2014 (pkt. 9, sag 2013/35835).

Ved forelæggelsen den 4.11.2013 (pkt. 216) oplyste administrationen om reglerne for vederlag og udgiftsgodtgørelse og endvidere, at der ville komme en ny sag til Byrådets beslutning, hvis der til kommissionen blev udpeget medlemmer, der ikke er byrådsmedlemmer.

2. Diæter/erstatning for tabt arbejdsfortjeneste:
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer (herunder borgmesteren) og statsligt ansatte ikke modtage diæter (beredskabslovens § 9, stk. 4).

For medlemmer af kommissionen, som ikke er byrådsmedlemmer, skal diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste besluttes af Byrådet (beredskabslovens § 9 stk. 4, jf. kommunestyrelseslovens § 16a, stk. 1 og 2).

Beredskabskommissionens status:
Kommissionen er nedsat efter lov til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. I forarbejder til beredskabslovens § 9 (lov nr. 1054 af 23.12.1992) er det anført, at Byrådet i medfør af stk. 2 skal "nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet, og dermed fungerer kommissionen som et stående udvalg. Bestemmelsen tillægger beredskabskommissionen en betinget kompetence til at handle på kommunalbestyrelsens vegne. I det omfang kommunalbestyrelsen ikke træffer nærmere bestemmelser, påhviler det kommissionen at træffe de beslutninger, der er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af redningsarbejdet." (På mødet den 4.11.13 besluttede Byrådet kommissionens opgaver og kompetencefordeling)

Da kommissionen i forarbejderne angives at fungere som et stående udvalg, og fordi der til andre lovpligtige råd (Ældreråd og Handicapråd) udbetales diæter til møder, foreslår administrationen, at der udbetales mødediæter ved

deltagelse i indkaldte møder i Beredskabskommissionen
deltagelse i møder, hvor kommissionen er indkaldt af Byrådet eller et stående udvalg

Administrationen anbefaler, at der alene udbetales diæter, og at det ikke kan vælges at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste.

3. Anden udgiftsgodtgørelse - orientering
I forbindelse med deltagelse i de ovennævnte møder ydes til byrådsmedlemmer (d.v.s. borgmester) udgiftsgodtgørelse jf. § 16, stk. 10, litra a-c (befordringsgodtgørelse, nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicap og dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning).

Til de 7 medlemmer af kommissionen, som ikke er medlemmer af byrådet, skal der i forbindelse med de ovennævnte møder ydes følgende:

befordringsgodtgørelse
dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicap
dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende og
dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning

Godtgørelserne er pligtige for kommunen efter beredskabslovens § 9, stk. 4 jfr. kommunestyrelseslovens § 16a, stk. 6.

For så vidt angår udbetaling af befordringsgodtgørelse følges i øvrigt retningslinier for byrådsmedlemmers befordringsgodtgørelse, som er besluttet af Byrådet i møde den 13.12.2010 (pkt. 232).

Lovgrundlag
Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 660 af 10.6.2009, § 9
Kommunestyrelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, §§ 16, 16a,
Vederlagsbekendtgørelsen, nr. 1537 af 13.12.2013, § 4

Økonomi
Ved forelæggelsen for Byrådet 4.11.13 var det oplyst, at Beredskabskommissionen har ca. 2-4 årlige møder.

Efter vederlagsbekendtgørelsen udgør en diæt pr. 1.1.2014 kr. 400,00 pr. møde. Hvis mødet lægger beslag på mere end 4 timer ydes det dobbelte.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at anbefale Byrådet at beslutte, at der ydes mødediæter til medlemmer, der ikke er byrådsmedlemmer og til møder, der er angivet under pkt. 2 i sagsfremstillingen

Beslutning
Tiltrådt.

115. Garanti, AB Græsted Hegn
03.03Ø00 - 2014/04073

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets tilkendegivelse af om der skal bevilliges en ny kommunal garanti ifm omlægning af lån i Andelsboligforeningen, A/B Græsted Hegn, Mårumvej 15.

Omlægningen vil medfører en løbetidsforlængelse, samt forlængelse af den afdragsfri periode. Dette medfører at den kommunale garanti vil blive forlænget, og samtidig ikke nedskrevet.

Daværende Græsted-Gilleleje Kommunen gav i 2001 garanti til andelsboligforeningen A/B Græsted Hegn. Garantien blev givet til 2 lån ydet af Realkredit Danmark (RD):

et 30-årigt flexlån med afdragsfrihed i 10 år frem til 2011 på 7,92 mio. kr.
et 30-årigt kontant lån på 7,92 mio. kr.

Garantien udgjorde 2,97 mio. kr., og ville bortfalder i 2018.

Ovenstående lån blev i 2005 omlagt til ét nyt 30 årigt lån på 18,63 mio. kr. med afdragsfrihed i 10 år frem til 2015. Altså et lån med total afdragsfrihed de første 10 år modsat det oprindelige lån, hvor kun halvdelen af lånet var med afdragsfrihed de første 10 år.

Kommunen blev i den forbindelse bedt om en vedståelse af den oprindelige garanti. Vedståelsen blev bevilling på den betingelse, at Kommunen ikke blev stillet ringere. Dvs. at risikoen ved garantien ikke blev ændret. Konkret skulle dette ske ved, at garanti blev nedskrevet og afviklet som oprindeligt forudsat. Dette blev meddelt i brev til kreditforeningen.

Men ved en i fejl hos kreditforeningen skete dette ikke. I stedet blev garantien nedskrevet i takt med afviklingen af det nye lån. Da dette er med fuld afdrag frihed betød det i realiteten, at garantien ikke blev nedskrevet. Garantien udgør derfor i dag stadig 2,97 mio. kr.

Andelsboligforeningen er nu i den situation, at den afdragsfriperiode, på lånet optaget i 2005, udløber i 2015. Dette medfører, at boligydelsen for beboerne stiger.

RD overvejer derfor i samråd med AB Græsted Hegn og foreningens administrator, Advokaterne i Bødkergården, at omlægge realkreditlånet i ejendommen.

Andelsboligforeningens administrator har anmodet RD om at udarbejde et omprioriteringstilbud baseret på et nyt 30-årigt Flexlån med fast rente i 10 år og afdragsfrihed i tilsvarende 10 år.

RD kan umiddelbart ikke imødekomme dette ønske, da ejendommen pt. vurderes at være overbelånt.

RD har dog indvilget i, at udarbejde tilbud som ønsket. RD betinger sig dog, at Gribskov Kommune tiltræder pantet med en ny kommunegaranti. Det ønskes, at garantien skal udgøre samme beløb som den nuværende garanti på 2,97 mio. kr. Garantien vil være uændret næste 10 år frem til 2025, hvor den bortfalder.

Kommune er ikke forpligtet til at give den nye garanti. Jf. lovgivningen kan en kommune yde denne type garanti. En ny garanti vil medfører en forlængelse af den periode, hvor garantien er gældende (til 2025 i modsætning til den nuværende, som udløber i 2018), samt at det garanteret beløb ikke nedbringes løbende i takt med afvikling af lånet, da dette som nævnt er afdragsfrit.

Kommunen påtager sig dermed en større risiko, end ved den nuværende garanti.

Administrator har oplyst, at foreningernes beboere primært er ældre, og at andelshaverne sandsynligvis vil få økonomiske udfordringer med at skulle afdrage det nuværende lån over den resterende løbetid på 20 år.

Iht. regnskab 2012 erlægges der en boligafgift på samlet 1.393.200 kr. svarende til 915 kr/kvm.

Når foreningen efter planen skal påbegynde afdrag i 2015, vil boligafgiften stige med godt 151.000 kr. svarende til ca. 1.015 kr/kvm. Dette uden hensyntagen til andre evt. stigende udgifter.

Ydes der en kommunegaranti, vil RD tilbyde et ny lån på 18,3 mio. kr. med 10 årig afdragsfri periode. Med dette lån forventes det, at foreningens økonomi vil kunne forblive sund. Det er ligeledes RD's forventning, at foreningen om 10 år, i kraft af den almindelige udvikling på ejendomsmarked, vil kunne afdrage gælden.

En ny kommunal garanti vil give en række fordele:

Risikoen for at den allerede stillede garanti ikke skal realiseres mindskes markant.
Risikoen for sociale omkostninger blandt beboerne mindskes betydeligt.
Boligerne vil have en god omsættelighed. Ingen tomme boliger der belaster budgettet. (Boligerne er pt. svært omsættelige da boligafgiften vil stige markant, når den afdragsfrie periode ophører).

Tilsvarende giver en garanti en fordel for RD, idet en eventuel truende tvangsrealisation nok vil medføre et tab for RD, da det skønnes at den nuværende garanti ikke vil kunne dække et tab fuldstændigt.

Modsat hertil rummer en ny garanti også ulemper/omkostninger:

Garantien vil være på det fulde beløb frem til 2025.
Der er en risiko for af Andelsboligforeningen heller ikke om 10 år vil være i stand til at afdrage gælden, og igen vil være nødt til at bede om et nyt lån med afdragsfrihed.
Afhængig af situationen på boligmarked, på det tidspunkt, kan dette blive problematisk, og igen være afhængig af en kommunal garanti. Således kan en kommunal garanti blive "evigt løbende".
Det er også tænkeligt, at foreningen ikke kan opnå finansiering, hvorved den kommunale garanti kommer til udløsning.

Lovgrundlag
BEK nr. 1238 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (Lånebekendtgørelsen), § 12, stk. 3, og § 160p i Almenboligloven.

Økonomi
En afgivelse af kommunal garanti for lån kan ske, uden at det påvirker den kommunale låneramme, jf. § 2 i Lånebekendtgørelsen.

Generelt er det meget vanskeligt, at sige noget om risikoen for, at den stillede garanti kommer til udløsning. I sidste ende afhænger en andelsboligforenings økonomi af den enkelte andelshavers økonomi. Denne vil være afhængig af den enkelte persons ageren, og med den generelle økonomiske udvikling i samfundet, såsom økonomiske vækst, arbejdsløshed, renter, skat mv.

Udover at påvirke den enkelte persons økonomi, vil disse faktorer også påvirke boligernes værdi, og dermed muligheden for at kunne opnå finansiering. Da disse faktorer er vanskelige at vurdere, nu og i fremtiden, medfører det usikkerhed for om en kommunal garanti kommer til udløsning eller ej.

Modsat almennyttige boliger med begrænset finansieringsmuligheder, direkte offentlig anlægsstøtte, begrænset boligstørrelse, kommunal anvisning/visitering og kontrol med regnskaber/budgetter mv., er andelsboliger en helt privat boligform på linie med en ejerlejlighed, eller eget hus. Kommunen har ingen mulighed for at kontrollere, eller påvirke driften af en andelsboligforening. Kommunen afgiver altså en garanti uden at opnå nogen indflydelse på det garantien er ydet til.

Andelsboligen er i dag en boligform, som vælges ud fra personlige holdninger, og er en helt privat bolig. Der er dermed ingen særskilt begrundelse for, at netop denne bolig form skal have offentlig garanteret lån. Det offentlige yder heller ikke længere nogen direkte støtte til denne bolig form. Men der altså i loven givet mulighed for en kommunal garanti til finansieringen.

Jf. sag 2014/12956 vil der blive opkræve garantiprovision af den kommunale garanti.

Bilag
BILAG ØU 19.05.2014, Ansøgning om ny garanti dok (2014/04073 005)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at træffe beslutning om hvorvidt, der skal gives en ny garanti til Andelsboligforeningen, Græsted Hegn, Mårumvej 15, på 2,79 mio. kr., svarende til den nuværende garanti, ifm. omlægning af foreningens lån.

Beslutning
Tiltrådt.

116. Økonomisk tilsyn med Boligselskabet af 1961 i Helsinge
03.11G00 - 2014/07006

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Redegørelse
BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af regnskabsmateriale for perioden 01/04-2011 - 30/09-2012 for:

Boligselskabet af 1961 i Helsinge

afdeling 2307, Kirsebærhaven
afdeling 2309, Præstevænget
afdeling 2310, Helsingegården
afdeling 2312, Trongården
afdeling 2313, 4x4 ældreboliger
afdeling 2314, Helsingevej / Parkvænget
afdeling 2317, Søfryd bofællesskab
afdeling 2318, Bofællesskabet Haragergård
afdeling 2320, Aktivitetshus
afdeling 2321, Birkeparken
afdeling 2322, Askly - byggebalance
afdeling 2325 Haragergård

Regnskabsperioden er på 18 måneder da Boligselskabet af 1961 i Helsinge er fusioneret med boligselskabet Rosenvænget og i den forbindelse har ændret regnskabsperiode.

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligorganisationen som følger:

Konklusion/anbefaling fra BDO Revision

Vores gennemgang har givet anledning til, at vi anbefaler byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskabets bestyrelse meddeles:

at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011/2012, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for boligorganisation og afdelinger med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af

at boligselskabets bestyrelse sikrer/ foranlediger, at fremadrettede udgifter til vedligeholdelse og fornyelser generelt afholdes i overensstemmelse med de i vedligeholdelsesplanerne vedtagne arbejder
der vedrørende de planlagte vedligeholdelsesarbejder i afdeling 2309 foretages fornyet gennemgang af planen med den hensigt at udskyde visse af arbejderne og dermed undgå ikke budgetterede driftsudgifter til planlagt vedligeholdelse i regnskabsår 2012/2013
det tidligere og gentagne gange påtalte tilgodehavende hos lejerne i afdeling 2325 – kr. 132.571 - vedrørende antenneregnskabet afregnes i regnskabsåret 2012/2013

Administrationen har forelagt ovennævnte bemærkninger for boligselskabet. Boligselskabet oplyser at

boligselskabet påpeger, at regnskabeperioden på grund af sammenlægning med boligselskabet Rosenvænget har været på 18 måneder men budgetterne kun var udfærdiget til 12 måneder. Det har i regnskabsåret givet uoverensstemmelser i forhold til budget og forbrug til vedligeholdelsesudgifter. Generelt anvendes de aftalte vedligeholdelsesplaner som udgangspunkt for de vedligeholdelsesarbejder der igangsættes
boligselskabet har på beboermøde aftalt ændringer til de planlagte vedligeholdelsesarbejder
tilgodehavende vedrørende antenneregnskabet er afregnet i regnskabsåret 2012/2013

Administrationen finder boligselskabets redegørelse tilfredsstillende.

BDO anbefaler generelt kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvor tilsynet med selve boligorganisationen henhører under en anden kommune, at indgå aftale om krydstilsyn.
Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelser og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

Administrationen har aftalt med boligselskabet at fastholde de årlige styringsdialogmøder på trods af, at de ikke har hjemsted i kommunen, da det ses som en god lejlighed til at drøfte status og aktuelle problemstillinger i afdelingerne.

Lovgrundlag

Lov om almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 961 af 11/8-2010
Velfærdsministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 1307 af 15/12-2009
Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger m.v. af 27. december 1996

Økonomi
-

Bilag
Bilag ØU 19.05.2014 notat om tilsyn
Bilag ØU 19.05.2014 bilag til notat om tilsyn
Bilag ØU 19.05.2014 redegørelse fra boligselskabet

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at

godkende det økonomiske tilsyn 2011/2012.

Beslutning
Tiltrådt.

117. Salg af Tofteskolen - statsforvaltningssag
00.01G00 - 2013/02008

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Økonomiudvalget og Byrådet til orientering og til beslutning om den videre behandling, efter at der nu foreligger en sagkyndig vurdering af Tofteskolens markedspris på tidspunktet for Gribskov Kommunes salg af ejendommen i 2012.

Byrådet behandlede sagen på sit møde den 16. december 2013 (dagsordenspunkt 247) på grundlag af statsforvaltningens brev af 1. november 2013, hvori statsforvaltningen udtalte, at Gribskov Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at kommunens salg af Tofteskolen i 2012 var sket til markedsprisen og at der var grundlag for at overveje et erstatningsretligt søgsmål mod de byrådsmedlemmer, der var ansvarlige for salget. Statsforvaltningen anmodede kommunen om at indhente en sagkyndig vurdering af ejendommen på salgstidspunktet. Vurderingen skulle ske både i relation til den på salgstidspunktet gældende lokalplan og i relation til det plangrundlag, købsaftalen var betinget af. Vurderingen skulle indgå i statsforvaltningens videre vurdering og sagsbehandling.

Byrådet besluttede på mødet den 16. december 2013 at bemyndige administrationen til at gennemføre en sagkyndig vurdering af ejendommen som krævet af statsforvaltningen og pålagde administrationen at sørge for, at sagen blev genoptaget og på ny forelagt Byrådet, når vurderingen forelå.

Administrationen foranledigede, at Dansk Ejendomsmæglerforening bragte to uvildige statsautoriserede ejendomsmæglere i forslag. Den ene ejendomsmægler skulle have særlig indsigt i ejendomspriserne i Gribskov Kommune og den anden ejendomsmægler skulle have særlig indsigt i prisfastsættelsen af jord til større udviklingsprojekter på Sjælland. Vurderingsprocessen gik i gang efter et møde mellem de udpegede vurderingsmænd og administrationen den 27. februar 2014.

Administrationen har løbende holdt både statsforvaltningen og de nuværende og tidligere byrådsmedlemmer, der deltog i salgsbeslutningen, orienteret om forløbet.

Vurderingsmændene afgav deres fælles rapport den 25. april 2014. Vurderingsrapporten er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1. De tilhørende beregningsskemaer er vedhæftet som Bilag 2.

Vurderingsrapporten udtaler, at ejendommens kontante markedsværdi på grundlag af den på salgstidspunktet gældende lokalplan nr. 18.8, der udlagde området til offentlige formål, ville have været markant negativ, da bygningerne var nedslidte og nedrivningsmodne.

Vurderingsrapporten udtaler videre, at ejendommens kontante markedsværdi på grundlag af den nye lokalplan 512.13, der gav mulighed for opførelse af indtil 95 boliger, var kr. 2,3 mio. incl. moms.

Administrationen bemærker, at vurderingsresultatet skal sammenholdes med, at Gribskov Kommune solgte ejendommen til Skovgårds Have Aps for en kontant betaling på kr. 3 mio.

Det er på denne baggrund administrationens vurdering, at det er godtgjort, at ejendommen ikke er solgt under handelsprisen og at der dermed ikke er grundlag for et erstatningsretligt søgsmål mod de nuværende og tidligere byrådsmedlemmer, der deltog i beslutningen om at sælge Tofteskolen. Spørgsmålet skal dog vurderes endeligt af statsforvaltningen.

Administrationen kan anbefale, at Økonomiudvalget og Byrådet tager vurderingsrapporten og administrationens orientering og vurdering til efterretning og bemyndiger administrationen til at fremsende vurderingsrapporten til statsforvaltningen samt pålægger administrationen at forelægge sagen på ny for Byrådet, når statsforvaltningens svar foreligger.

Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven, § 50 c, jfr. lbkg. nr. 971 af 25. juli 2013 om kommunernes styrelse
Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, jfr. bkg. nr. 799 af 24. juni 2011
Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme

Økonomi
Prisen for den sagkyndige vurdering er kr. 62.250, hvilket er mere end den skønnede udgift på kr. 50.000 excl. moms i dagsordenen til byrådsbeslutningen den 16. december 2013.

Bilag
Bilag 1: Vurderingsrapport af 25. april 2014
Bilag 2: Tilhørende beregningsskemaer

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at tage vurderingsrapporten og administrationens orientering og vurdering til efterretning
at bemyndige administrationen til at fremsende vurderingsrapporten til statsforvaltningen
at pålægge administrationen at forelægge sagen på ny for Byrådet, når statsforvaltningens svar foreligger.

Beslutning
1. Til efterretning.
2.-3. Tiltrådt.

118. Produktiv velfærd - Politisk forankring og involvering
00.15G00 - 2013/40480

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet angående den politiske forankring af og involvering i arbejdet med produktivitet og effektivitet i kommunen.

Et af omdrejningspunkterne for direktørgruppens strategi 2014+ og Budgetaftalen for 2014-17 er, at der skal sættes en stærk produktivitetsdagsorden i Gribskov Kommune, hvor der sættes fokus på, hvad der skaber effekt for borgeren. Derfor skal der igangsættes et ambitiøst arbejde i hele organisationen, der munder ud i konkrete budgetreduktioner i 2015-17 på 15 mio. kr. i 2015 stigende til 30 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Budgetreduktionerne skal skabe økonomisk råderum for investeringer, der skaber vækst og udvikling i kommunen. Udgangspunktet er at besparelserne skal være kloge i den forstand, at der skabes "mere/bedre ud af mindre". Der skal med andre ord skabes produktiv velfærd.

Arbejdet med produktiv velfærd er igangsat med inspiration fra Produktivitetskommissionen og kan derfor ses som en form for intern produktivitetskommission, der har til opgave at se på hvor i kommunen, der er produktivitets- og effektivitetspotentialer.

Vores tilgang til produktiv velfærd har flere veje. Det handler både om at afbureaukratisere og effektivisere eksisterende arbejdsgange, og at arbejde målrettet med innovative processer, som kan føre til en retænkning de velfærdsydelser, som kommunen producerer. Sagt på en anden måde rettes fokus på, hvad fremtidens velfærd skal være, så det matcher borgerne anno 2014+. Derudover kan det handle om nye former for udbud og administrationens sammensætning.

Det kræver, at andre aktører inddrages på en systematisk og strategisk måde i at gentænke kommunens velfærdsløsninger. Vi skal altså systematisk og målrettet arbejde med at skabe et samspil mellem kommunens fagprofessionelle og kommunens omverden om at udvikle nye veje at gå. Omverdenen er brugerne af kommunale tilbud, pårørende, erhvervs- og handelslivet, organisationer og frivillige. Der skal altså arbejdes med at aktivere borgernes ressourcer bredt set i ambitionen om at samskabe den nye generation af velfærdsløsninger i det kommunale system.

Byrådet - de enkelte politikere - er ligeledes afgørende aktører i forhold til at bevæge Gribskov Kommune frem til helt nye velfærdsløsninger, hvor der skabes mere/bedre for mindre. Når velfærdsydelser ændres til mere/bedre for mindre, vil det ofte betyde, at en velkendt ydelse omlægges radikalt. Det kan i sagens natur medføre uro blandt borgerne. Det kræver derfor politisk handlekraft at beslutte sådanne væsentlige ændringer. Dette kan understøttes ved, at politikerne involveres direkte og tidligt i processerne, der fører frem til de nye løsninger.

Herunder skitseres to modeller for den politiske forankring af og involvering i arbejdet med produktivitet og effektivitet i Gribskov Kommune.

Model A - Fagudvalg
Den politiske forankring kan etableres gennem den traditionelle fagudvalgsbehandling. Således vil politikerne som vanligt få forelagt et beslutningsoplæg på baggrund af de analyser og processer administrationen har stået for at drive i samarbejde med relevante samarbejdsparter og engagerede borgere.

Den traditionelle fagudvalgsbehandling kan dog ikke stå alene, når det handler om at tænke grundlæggende anderledes og definere fremtidens velfærd. Derfor skal fagudvalgsbehandlingen kombineres med andre greb for at involvere det politiske niveau. Eksempler herpå er:

Tværgående temamøder, hvor der etableres tværgående drøftelser og en vidensopbygning på tværs. På et temamøde kan et emne gives særlig opmærksomhed, og det vil være muligt at invitere eksterne oplægsholdere og andre interessenter med ind i drøftelserne.

Besøg hos andre kommuner eller andre lande for at se, hvordan de arbejder med produktivitetsdagsordenen og med at gentænke velfærdsydelser i samskabende processer med borgere og andre aktører.

Etablere et borgerpanel, hvor indsatser med potentiale for produktivitetsforbedringer diskuteres med engagerede medborgere

Besøge virksomheder, der kunne give nye vinkler på det at drive en koncern som en kommune.

Model B - Temaudvalg
En anden måde at sikre den politiske forankring er at etablere et temaudvalg (§17 stk 4 udvalg), der skal have arbejdet med produktiv velfærd som omdrejningspunkt. Temaudvalget vil kunne være en ramme for nye måder at involvere politikerne på. Man kunne kalde et sådant udvalg for "temaudvalg om fremtidens velfærd", da det i høj grad vil være, hvad fremtidens velfærd er, der bliver omdrejningspunktet.

Man kan i et temaudvalg inddrage eksterne samarbejdsparter fra erhvervslivet, civilsamfundet og uddannelsesinstitutioner i kortere eller længere perioder på en systematisk måde. Eksterne samarbejdsparter kan bidrage til at kvalificere og nuancere det politiske beslutningsgrundlag. Derudover kan involvering af lokalbefolkningen bidrage med nye vinkler. Et temaudvalg vil ligeledes skabe rum for at tage nogle politiske drøftelser, der bredt kobler sig til fremtidens velfærd. Hvordan skal den organiseres? Hvordan ønsker vi i Gribskov, at fremtidens velfærd skal se ud? Hvad gør de andre steder i verden, som vi med fordel kan lade os inspirere af? Temaudvalget vil således ikke kun bidrage til en bred involvering, men vil ligeledes være et rum, hvor man på tværs af politisk tilhørsforhold får mulighed for at drøfte fremtidens velfærd.
De aktiviteter, som kan foregå i et temaudvalg, er sammenfaldende med aktiviteterne oplistet under model A. Forskellen er, at der med temaudvalget er mulighed for en mere intensiv vidensopbygning og ejerskab omkring produktivitetsdagsordenen.

Et § 17, stk. 4 udvalg har ikke egentlig beslutningskompetence, og de konkrete politiske beslutninger, der skal træffes, skal derfor foregå i de stående udvalg. Når der arbejdes med konkrete nye velfærdsløsninger på et fagområde, vil dette blive behandlet løbende i det/de relevante fagudvalg fra den indledende fase til der skal træffes de endelige beslutninger. Drøftelserne i temaudvalget vil på baggrund heraf have en mere uforpligtende karakter. Det kan bevirke, at man kommer bredere rundt om et emne, og til at der skabes nogle nye vinkler på arbejdet. Derudover vil et temaudvalg understøtte, at der kommer flere politiske drøftelser på tværs af fagområder og partiskel. Det kan være med til at styrke det tværorganisatoriske fokus.
Hvis der etableres et temaudvalg omkring produktiv velfærd, vil administrationen understøtte og betjene udvalget. Det administrative arbejde vil derved være større, end hvis den eksisterende udvalgsstruktur benyttes, men samtidig vil udbyttet også være et andet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at vælge model A eller B for den politiske forankring af og inddragelse i arbejdet med produktivitet og effektivitet i Gribskov Kommune.

Beslutning
Økonomiudvalget vælger model A med bemærkning om at der ligeledes sikres forankring i Økonomiudvalget.

119. Henvendelse fra FOA - Fag og Arbejde, Nordsjælland
81.03P00 - 2014/16534

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget til orientering om Gribskov Kommunes administration af ansættelsesforholdene for gravide elever ansat i henhold til erhvervsuddannelsesloven, og til beslutning om der skal forelægges en sag vedrørende ændring af praksis.

Baggrund
Gribskov Kommune har modtaget en henvendelse fra FOA - Fag og Arbejde, Nordsjælland vedrørende gravide elever under barsel.

Henvendelsen er rettet til en række borgmestre i de nordsjællandske kommuner, og vedrører FOA´s medlemmer inden for den pædagogiske assistentuddannelse samt social- og sundhedsuddannelsen.
FOA tilkendegiver i deres henvendelse at nogle af disse elever bliver gravide, mens de er under uddannelse, samt at FOA har set flere eksempler på, at de pågældende elever i disse tilfælde, bliver meldt ud af uddannelsen, hvilket FOA finder ganske urimeligt. FOA tilkendegiver endvidere at man er opmærksom på at Kommunernes Landsforening vejleder kommunerne i at det er sådan kommunerne bør forholde sig.

FOA henviser til at man eksempelvis i Brøndby Kommune lader eleverne forblive under uddannelse, på trods af at de er blevet gravide, og er således af den holdning at Brøndby Kommune med den praksis sender det signal at de behandler de gravide elever på en ordentlig og anstændig måde.

FOA ønsker med deres henvendelse, at borgmestrene som politikere bør overveje, om man i kommunerne kan stå på mål for den praksis som vejledes fra Kommunernes Landsforening.

Erhvervsuddannelseselevers retsstilling ved barselsorlov under og i tilknytning til uddannelsesforløbet
Elever ansat i henhold til erhvervsuddannelsesloven har i henhold til loven en tidsbegrænset ansættelseskontrakt.

Under ansættelsen er de omfattet af en kollektiv overenskomst.

I henhold til overenskomsten har de ret til løn under barsel, så længe de er i et ansættelsesforhold.

I henhold til erhvervsuddannelsesloven har en elev krav på at få forlænget sin ansættelseskontrakt med den periode, hvor eleven har været fraværende - fx. på grund af barselsorlov eller sygdom, således at eleven kan gøre sin uddannelse færdig.

Erhvervsuddannelseslovens § 63 giver imidlertid en arbejdsgiver hjemmel til at forlænge en udløbet elevkontrakt således, at kontrakten løber under barselsorloven og således at eleven modtager løn under barsel.

Der er med andre ord valgfrihed for en arbejdsgiver til at vælge at forlænge en kontrakt med løn under barselsorloven, eller til at vælge at forlænge ansættelseskontrakten, når eleven har endt barselsorloven.

Det er Kommunernes Landsforenings opfattelse at alle kommuner administrerer elevforholdet i overensstemmelse hermed.

Kommunernes Landsforenings notat om Erhvervsuddannelseselevers retsstilling ved barselsorlov under og i tilknytning til uddannelsesforløbet vedlægges.

Gribskov Kommunes praksis
Gribskov Kommune administrerer i lighed med landets øvrige kommuner, elevforholdene i overensstemmelse med anbefalingen fra Kommunernes Landsforening. Dette således at Gribskov Kommune betragter en uddannelsesaftale som en tidsbegrænset ansættelse, hvilket indebærer at ansættelsesforholdet/uddannelsesaftalen gælder i den aftalte periode, hvorefter de gensidige forpligtigelser ophører, herunder også Gribskov Kommunes forpligtigelse til at udbetale løn.

Hvis situationen er sådan at en elev fortsat er på barsel, når uddannelsesaftalen udløber, så er eleven berettiget til barselsdagpenge fra den respektive bopælskommune i den resterende periode af barslen.

I Gribskov Kommune vil eleven altid få tilbud om at indgå en ny kontrakt efter endt barsel. Dette med henblik på at genoptage og færdiggøre uddannelsen.

Gribskov Kommune har ved en rundspørge blandt de nordsjællandske kommuner fået oplyst at kommunerne, undtagen Fredensborg Kommune, administrerer svarende til Gribskov Kommunes praksis.

Lovgrundlag

LBK nr 439 af 29/04/2013 om erhvervsuddannelser.
Overenskomst for social- og sundhedspersonale, indgået mellem Kommunernes Landsforening og FOA - Fag og Arbejde med virkning fra den 01-04.2013. Overenskomsten er ikke lovreguleret, men aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2013-2015.

Økonomi
Hvis Gribskov Kommune ændrer praksis jf. muligheden i erhvervsuddannelseslovens § 63, og forlænger en udløbet elevkontrakt således, at kontrakten løber under barselsorloven og således at eleven modtager løn under barsel, så vil det medføre en omkostning som udgør forskellen mellem elevløn og dagpenge i op til 26 uger efter udløbet af uddannelsesaftalen, svarende til ca. kr. 4.000 pr. måned (ved højeste elevløn) eller ca. kr. 1.000 (ved laveste elevløn) pr. måned pr. person samt feriegodtgørelse af lønnen.

Antallet af elever inden for den pædagogiske assistentuddannelse samt social- og sundhedsuddannelsen udgjorde i 2013 følgende:

Elever på pædagogisk assistentuddannelse
12 elever. Heraf 8 kvinder, hvor 3 er voksenelever

Elever på social- og sundhedsuddannelsen.
68 elever. Heraf 60 kvinder, hvor 54 er voksenelever

I 2013 var 3 voksenelever gravide, og en eventuel ændring af nuværende praksis ville have medført en meromkostning på ca. kr. 300.000.

En eventuel ændring af nuværende praksis vil jf. Kommunernes Landsforenings tilkendegivelse kunne medføre konsekvenser i forhold til øvrige elevuddannelser som følger erhvervsuddannelsesloven, og vil i øvrigt medføre en række problemstillinger i forhold til øvrige tidsbegrænsede ansættelser på arbejdsmarkedet og i Gribskov Kommune, som ikke har tilsvarende rettigheder.

Bilag
BILAG ØU 19.05.2014: Erhvervsuddannelseselevers retsstilling. sagsnr. 2014/16534 dok nr 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

at tage orienteringen til efterretning.
at beslutte om der skal forelægges en sag til beslutning vedrørende ændret praksis for erhvervsuddannelseselevers barselsorlov under og i tilknytning til uddannelsesforløbet i Gribskov Kommune.

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Økonomiudvalget ønsker at få forelagt en sag vedr. ændret praksis for erhvervsuddannelseselevers barselsorlov under og i tilknytning til uddannelsesforløbet i Gribskov Kommune.

120. Det Lokale Beskæftigelsesråd 01.06.2014 - 30.05.2018. Indstilling af medlemmer.
15.00A00 - 2013/39760

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på besættelse af pladserne i det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR) for perioden 1.6.2014 - 30.5.2018.

I følge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunalbestyrelsen et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

De organisationer der har indstillingsret til medlemmer af LBR er tidligere på året kontaktet således, at indstillingerne kunne være på plads i god tid inden funktionsperioden 1.6. 2014 - 30.5.2018.

Der er modtaget følgende indstillinger.

Organisation	Indstillede medlemmer	Indstillingsret op til
Dansk Arbejdsgiverforening	Ulrik Engelsen Jørgen Simonsen Camilla Lund Ingen suppleanter indstillet	3 medlemmer
Landsorganisationen i Danmark	Ann-Mari Simonsen FOA Nordsjælland Winnie Axelsen HK Hovedstaden Vakant Ingen suppleanter indstillet	3 medlemmer
FTF	Kirsten L. Madsen Finansforbundet Ingen suppleanter indstillet	1 medlem
Akademikerne tidligere Akademikernes Centralorganisation	Dan L. Skov Anne Sofie Fogtmann suppleant	1 medlem
Dansk Handicap	Steen Nielsen MSF Jørgen Eckmann DBS Suppleanter : Karsten Sten Jensen Diabetes Ole Præst SCL	2 medlemmer
Praktiserende Lægers Organisation	Ingen indstillet	1 medlem

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LBK 731 af 15/06/2010. § 45

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at de af organisationerne indstillede medlemmer udpeges som medlemmer / suppleanter af Gribskov Kommunes Lokale Beskæftigelsesråd.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 07-05-2014:
Tiltrådt

Beslutning
Tiltrådt.

121. Ændring af tildelingsmodel for skolerne
17.02S00 - 2013/37574

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om tildelingsmodel og afdelingsbudgetter for skolerne, samt finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.

Baggrund
Denne sag skal ses i sammenhæng med sagen: "Ledelse på skolerne", som blev behandlet på Børneudvalget 03.02.2014, i Økonomiudvalget 17.02.2014 og i Byrådet 24.02.2014. I sagen "Ledelse på skolerne" blev det besluttet, at administrationen arbejder videre med en styrkelse af ledelsen ved opnormering til en fuldtidslederstilling på de mindre afdelinger i Ramløse, Esrum, Tisvilde og Blistrup. Opnormeringen vil koste ca. 709.000 kr. om året.

I forbindelse med sagen om ledelse på skolerne udtrykte Børneudvalget ønske om at se på forskellige scenarier for tildeling til skolerne.

Læringsreform og ændring af lærernes arbejdstid
Implementering af læringsreformen og ændringer i lærernes arbejdstid betyder desuden, at administrationsgrundlaget, som tildelingsmodellen er en del af, skal ændres på en række parametre.

F.eks. skal de ugentlige lektioner (á 45 minutter) fra 1. august 2014 tildeles som ugentlige timer (á 60 minutter) og undervisningstimetallet for 4. -9. klasse skal øges til 33 ugentlige timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 ugentlige timer for udskolingen (7.-9. klasse).

Desuden indeholder nuværende administrationsgrundlag tildeling til forberedelse og andet tid i forbindelse med undervisningen (faktortid og fællesakkord). Som følge af den fælles ramme for lærernes arbejdstid, hvor anvendelsen af lærernes arbejdstid og opgavefordelingen tilrettelægges i dialog og samarbejde mellem læreren og lederen, udgår begreberne faktortid og fællesakkord. Dette har ingen betydning for størrelsen af den ramme, der tildeles ud fra.

Det nuværende administrationsgrundlag er vedlagt som bilag til sagen.

Scenarier for tildelingsmodel og modeller for afdelingsbudgetter i høring
På Børneudvalgets møde 10.03.2014 blev det besluttet at sende fire scenarier for ændring af tildelingsmodel for skolerne og tre modeller for afdelingsbudgetter i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og i de faglige organisationer.

Scenarierne er beskrevet i overskrifter nedenfor og er mere uddybende udfoldet i bilaget "Høringsmateriale, scenarier for ændringer af skolernes tildeling". I bilaget er ligeledes opgjort, hvad ændringer i tildeling betyder i lærerstillinger for den enkelte skole og samlet set.

Scenarier	A	B	C	D
Kort beskrivelse	Tildeling efter elevtal (nuværende model)	Tildeling efter elevtal, kombineret med en minimumstildeling for afdelinger To varianter: B1) Der garanteres tildeling til ét spor pr. afdeling B2) Der garanteres tildeling til mere end ét spor pr. afdeling.	Tildeling udelukkende efter antal klasser - uanset klassestørrelse.	Tildeling efter resultater. En "overbygning" på et af scenarierne A, B eller C.
Økonomisk konsekvens	Ingen	Scenarie B1: Årlig merudgift på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr. Scenarie B2: Årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr.	Årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr.	Årlig merudgift på 1-2 mio. kr. Dertil kommer evt. merudgift fra scenarie B eller C

Scenarierne omhandler tildeling fra 0.-9. klassetrin, dvs. at tildeling til 10. klasse på Uddannelsescenteret forbliver uændret.

Modeller for afdelingsbudgetter
Følgende tre modeller for afdelingsbudgetter blev sendt i høring:

1) Stor model; Afdelingen får budgetter ud til det hele: Løn til personale (både lærere, øvrigt pædagogisk personale, ledere og de teknisk-administrative funktioner), drift og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.).

2) Mellem model; Afdelingen får dele af budgettet ud: Løn til teknisk-administrative funktioner, ledelse og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)

3) Lille model; Afdelingen får en mindre del af budgettet ud: Rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)

En forudsætning for valg af alle tre modeller er en ændring i tildelingsmodellen. Som det er i dag, er ingen af de fire mindre afdelinger økonomisk bæredygtige i forhold til den resurse, afdelingerne tildeles på baggrund af elevtallet. Det vil sige, at de store afdelinger er med til at finansiere de mindre afdelinger.

Skolelederne har i dialogen gjort administrationen opmærksom på, at udskillelse af budget til afdelingen, kan have følgende negative konsekvenser:

Gør det sværere at opnå stordriftsfordele ifm. indkøb
Gør opgaven med at styre og følge op på budgettet vanskeligere, og
Kan betyde, at de to afdelinger kører i forskellige pædagogiske spor, hvilket kan få konsekvenser for eleverne, når de samles på tværs af afdelingerne i 7.-9. klasse.

Høring
Der er modtaget høringssvar fra alle fem skolebestyrelser og fra fire lokaludvalg på skolerne. Desuden har Gribskov Lærerkreds indsendt høringssvar.

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilaget "Tildelingsmodel - Alle høringssvar".

Høringssvar - tildelingsmodel
Høringssvarene vedrørende tildelingsmodel peger ikke entydigt på ét scenarie. Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen peger på nuværende model, dvs. scenarie A, som mest attraktiv. Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole peger på scenarie B, mens Gribskolen peger på scenarie C, som mest attraktiv. Hvis man tolker, at scenarie B og scenarie C begge er scenarier, der giver en større eller mindre garanti for klassetildeling, kan man sige, at flest skoler peger på, at tildelingen skal indeholde en garanti, dvs. scenarie B.

Argumenterne for scenarier, der giver en garanti for et vis serviceniveau, nævnes i høringssvarene, som følger (scenarie B og C):
- De giver mulighed for at opretholde små og økonomisk urentable klasser
- De giver mulighed for at tiltrække elever
- De giver mulighed for, at det politisk ønskede serviceniveau for klasserne reelt kan udmøntes.

Argumenter for scenarie A, fastholdelse af nuværende model, nævnes i høringssvarene som følger:
- Det giver et stort råderum og muligheder for at prioritere lokalt på skolen

Gribskov Lærerkreds peger i deres høringssvar ikke på et bestemt scenarie, men ønsker at tildelingen i højere grad tilgodeser klassen, end det er tilfældet i dag. De peger på en kombineret elevtals/klassetalsmodel som ønskværdig.

Sankt Helene Skole, Nordstjerneskolen og Gribskolen nævner i deres høringssvar, at scenarie D med tildeling efter resultater ikke er ønskværdigt. Bestyrelsen på Sankt Helene Skole fremhæver, at skolerne i forvejen har stor motivation for at arbejde på at forbedre både den faglige indsats og elevernes afgangskarakterer, og puljen vurderes derfor ikke at ville få den ønskede effekt. Gribskolens lokaludvalg og bestyrelse er bekymrede for, at skoler med lave karaktergennemsnit ville få en lavere tildeling, som følge af en resultatpulje, og de mener, at det vil give bedre mening, hvis skoler med lave karaktergennemsnit fik flere ressourcer. Øvrige skoler har ikke kommenteret på scenarie D.

Høringssvar - afdelingsbudgetter
I høringssvar fra Sankt Helene Skole og Gilbjergskolen nævnes det, at der ikke er ønske om afdelingsbudgetter, da fordeling af midler bør aftales lokalt, og at opnåelse af stordriftsfordele er et så væsentligt parameter, at ulempen for den samlede skole ved at dele budgettet op, vil være for stor.

Nordstjerneskolen tilslutter sig, at der ikke er behov for afdelingsbudgetter, men peger på 'Lille model', i tilfælde af, at der skal være afdelingsbudgetter. Bjørnehøjskolen og Gribskolen har ikke kommenteret på modellerne for afdelingsbudgetter.

Anbefaling
Flest høringssvar peger på, at skolerne ønsker en tildelingsmodel, der i større eller mindre grad sikrer en minimumstildeling til afdelinger.

Såfremt der politisk er ønske om en anden model end den nuværende, er det adminstrationens anbefaling, at der vælges et scenarie, der er både sikrer en minimumstildeling, men samtidig sikrer at skoler med høje klassekvotienter, f.eks. Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen ikke reduceres i tildeling, dvs. at der vælges et af scenarierne B1 eller B2.

Dette for ikke at fjerne incitamentet til at have høje klassekvotienter, for de skoler, hvor det er muligt at have mange elever i klasserne.

Scenarie B1 garanterer tildeling til ét spor pr. afdeling og giver en årlig merudgift på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr.

Scenarie B2 garanterer tildeling til mere end ét spor pr. afdeling og giver en årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr.

Finansiering
Vælges scenarie B1 eller B2 er der en merudgift der skal finansieres.
Det kan gøres efter følgende tre modeller:

1) Merudgiften finansieres af skoleområdet. I praksis vil det betyde at skolerne selv betaler for, at enkelte skoler får en større tildeling.

2) Merudgiften finansieres af Børne- og Ungeområdet. Hvis denne mulighed vælges vil administrationen skulle lægge forslag frem i forhold til, hvilke serviceniveauer på andre dele af Børne- og Ungeudvalgets område der kan sættes ned.

3) Merudgiften bliver i første omgang finansieret inden for Børneudvalgets budgetramme. Endelig stillingtagen til finansiering vil ske i forbindelse med gennemførsel af overordnet "kasseeftersyn" for 2014, bestilt af borgmesteren.

Børneudvalget skal tage stilling til model for finansiering.

Afdelingsbudgetter
Ikke alle høringssvar kommenterer på spørgsmålet om afdelingsbudgetter. I de høringssvar der kommenterer på spørgsmålet om afdelingsbudgetter, fremgår det, at skolerne ikke ønsker afdelingsbudgetter, men foretrækker de muligheder de, i nuværende model, har for at prioritere midler.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen derfor, at der vælges "Lille model", dvs. modellen, hvor afdelingen får en mindre del af budgettet ud: Rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.) .

Ligeledes anbefaler administrationen, at der politisk tages stilling til, om der skal givesmulighed for, at skolen kan ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter.

Tidsplan

Tidspunkt	Aktivitet
10.03.2014	Scenarier for ændring af tildelingsmodel for skolerne forelægges Børneudvalget med henblik på godkendelse af scenarier og udsendelse til høring.
11.03.2014 - 11.04.2014	Høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og faglige organisationer.
11.04.2014	Frist for indlevering af høringssvar og udtalelser
05.05.2014	Behandling i BØR: Tildelingsmodel for skolernes forelægges BØR med henblik på beslutning i Byrådet om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.
19.05.2014	Behandling i ØU: Tildelingsmodel for skolernes forelægges ØU med henblik på beslutning i Byrådet om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.
26.05.2014	Beslutning i Byrådet: Tildelingsmodel for skolernes forelægges med henblik på beslutning om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.
August 2014	Den nye tildelingsmodel træder i kraft.

Forøgelse af skolerammen i forbindelse med læringsreformen
Planlægning af skoleåret 2014/2015 er i gang på skolerne. Byrådet besluttede 07.10.2013 at
den eksisterende ramme for skolernes økonomi fastholdes og at det tildelte bloktilskud til læringsreformen tilføres rammen. Nedenstående tabel viser bloktilskudsmidlerne i 2014-17.

	2014	2015	2016	2017
Midler til læringsreformen tilføjet skolerammen	2 mio. kr.	3,4 mio. kr.	3,4 mio. kr.	3,4 mio. kr.

Læringsreform midlerne tilføres skolernes budgetter i skoleåret 2014/2015 til:

Flere undervisningstimer til eleverne. 4.-6. klasse løftes fra 30 til 33 ugentlige timer og 7.-9. klasse løftes fra 30-32 timer til 35 ugentlige timer.
Øget tildeling til IT, jf. punkt på nærværende møde "Strategi for digitalisering på skoleområdet".
Tildeling til samarbejde med andre aktører, fx musikskolen, ungdomsskolen, uddannelsescentret, foreninger, erhvervsliv og kunstnere
Forhøjelse af budgettet til undervisningsmidler pr. elev.

Midler til kompetenceudvikling
En del af bloktilskuddet fra Staten er "øremærket" til kompetenceudvikling. Dvs. at vi får refunderet visse udgifter til kompetenceudvikling, hvis vi kan dokumentere, at vi har brugt midler til det.

Nedenstående tabel viser det maksimale beløb vi kan modtage midler fra Staten til kompetenceudvikling for. Beløbene udmeldes fra Indenrigsministeriet for ét år ad gangen.

	2014	2015	2016	2017
Kompetence- udviklingsmidler fra Staten	kr 450.000	kr 600.000*	kr 327.000*	kr 400.000*

*beløbene er opdateres årligt i perioden 2015-2017, når endelige tilskud er kendt.

I forbindelse med budgetaftalen for 2014-17 blev der ligeledes afsat midler til kompetenceudvikling under temaet "Udvikling af læringsmiljøer". Disse midler tilføres ligeledes skolernes budgetter for skoleåret 2014/2015.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven, LBK nr. 521 af 27/05/2013 § 40 stk. 2

Økonomi
Se tekst om finansiering i sagsfremstilling.

Høring
Scenarier for tildelingsmodel og muligheder for afdelingsbudgetter har været i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og faglige organisationer.

Administrationen har modtaget følgende høringssvar:

Høringssvar fra alle skolebestyrelser.
Høringssvar fra lokaludvalg på følgende skoler: Gilbjergskolen, Gribskolen, Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen.
Høringssvar fra Gribskov Lærerkreds

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilaget "Tildelingsmodel - Alle høringssvar".

Bilag
Bilag BØR 05.05.2014: Høringsmateriale, scenarier for ændringer af skolernes tildeling (BØR 10.03.2014) Dok. nr. 2013/37574 030
Bilag BØR 05.05.2014. Tildelingsmodel. Alle høringssvar Dok. nr. 2013/37574 026

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

At beslutte scenarie B1 eller scenarie B2 som model for ændring af tildelingen til skolerne.
At beslutte "Lille model" for afdelingsbudgetter.
At beslutte om skolerne skal have mulighed for at ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter.
Hvis udvalget beslutter scenarie B1, B2, C eller D, at beslutte model 1, 2 eller 3 for finansiering af merudgiften for en ændret tildelingsmodel.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 05-05-2014:
1. Anbefales B1: For V og O (4). A, G og C tager forbehold (3).
A og G vil kunne pege på scenarie B1 under forudsætning af at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. 2. Anbefales. C tager forbehold.
3. Anbefales. C tager forbehold.
4. Anbefales model 3 under forudsætning af at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. C tager forbehold.

Beslutning
1. ØU anbefaler Børneudvalgets anbefaling med de givne forbehold og bemærkninger.

2.-4. Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.

122. Nordsjælland Håndbold, samarbejdsaftale for sæsonen 2014/2015
18.14A00 - 2014/16590

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Baggrund
Der har siden 2011 været indgået aftale mellem Nordsjælland Håndbold og Gribskov Kommune om enten sølv- eller guldsponsorat (partnerskabsaftale).
Sponsoraterne har været på 185.000 kr årligt. Dog var der i 2012 behov for et ekstraordinært tilskud på 100.000 kr., så det samlede beløb kom op på 285.000 kr.

Sponsoraterne har tidligere været behandlet i Kultur- og Idrætsudvalget; men i 2012 overgik sponsoratet til Arbejdsmarkedsudvalget, idet sponsoratet blev kædet sammen med projekt "Dygtige Unge", som er et samarbejde mellem Nordsjælland Håndbold og Gribskov Kommune om udvikling af frivilligt mentorsamarbejde.

Arbejdsmarkedsudvalgets administration har anbefalet, at sponsoratet fra 2014 og fremadrettet forankres i Kultur- og Idrætsudvalget. Dette er blevet forlagt Kultur- og Idrætsudvalget samt Økonomiudvalget i juni 2013 til orientering.

Sponsorat
På Økonomiudvalgets møde og Byrådets møde den 17. juni 2013 besluttedes det at bevilge 500.000 kr. til Nordsjælland Håndbold som en tillægsaftale i forhold til eksisterende Guld Partner Aftale. Beløbet blev finansieret via kommunens kassebeholdning.
Samarbejdsaftale mellem Nordsjælland Håndbold & Gribskov Kommune er underskrevet i juni 2013 og danner grundlag for samarbejdet.
Samtidig med, at Gribskov Kommune har indgået Guld Partner Aftale med Nordsjælland Håndbold, har også Hillerød Kommune og Helsingør Kommune indgået lignende aftale og derved også bevilget hver 500.000 kr.

Et sponsorat indeholder en række ydelser, som er beskrevet i bilaget vedr. samarbejdsaftale mellem Nordsjælland Håndbold og Gribskov Kommune.

Ny samarbejdsaftale for sæsonen 2014 - 2015
I den nye samarbejdsaftale for parterne for sæsonen 2014/2015 er der indskrevet, at Nordsjælland Håndbold stiller håndboldbilletter til rådighed for kommunens velkomstpakker.

Der har den 02. april 2014 været afholdt møde mellem Nordsjælland Håndbold og de tre kommuners borgmestre, kommunaldirektører og administrative medarbejdere, hvor bl.a. Nordsjælland Håndbolds fremtid blev drøftet. På det tidspunkt, hvor mødet blev afholdt, var det ikke afgjort, om Nordsjælland Håndbold ville forblive i håndboldligaen, eller om de ville rykke ned i 1. division.
Efterfølgende er det sket det, at Nordsjælland Håndbold er rykket ud af håndboldligaen og ned i 1. division.
De tre borgmestre gav på mødet udtryk for, at de gerne vil støtte Nordsjælland Håndbold med samme beløb for kommende sæson - som i sæsonen 2013/2014 - uanset, om holdet rykker ned eller forbliver i ligaen.
Det blev på mødet nævnt, at det er vigtigt at give klubben arbejdsro, så de kan etablere sig på bedste vis, og såfremt de måtte rykke ned i 1. division kan sætte alt ind på at sikre sig oprykning til håndboldligaen i foråret 2015.

Lovgrundlag
Eliteidrætsloven.

Økonomi
500.000 kr., som finansieres via investeringspuljen for særlige erhvervsinvesteringer med strategisk betydning.

Bilag
Bilag: Samarbejdsaftale mellem Nordsjælland Håndbold og Gribskov Kommune 2014-2015 Dokument nr.: 2014/16590 002.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur og Idrætsudvalget

at godkende samarbejdsaftale mellem Nordsjælland Håndbold og Gribskov Kommune for sæsonen 2014-2015

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 06-05-2014:

Jørgen Emil Simonsen inhabil.
Tiltrådt under forudsætning af, at Hillerød og Helsingør Kommune godkender samarbejdsaftalen.

Fraværende: Sisse Krøll Willemoes.

Beslutning
1. Tiltrådt Kultur- og Idrætsudvalgets anbefaling.

123. Nye affaldssystemer: sortering af emballageaffald og farligt affald ved haveboliger
07.01G00 - 2013/39476

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet angående nye indsamlingsordninger for tørre fraktioner og farligt affald for haveboliger.

Genanvendelsen skal øges
Ifølge Miljøstyrelsens ressourcestrategi fra oktober 2013 skal 50 % af alt husholdningsaffald i Danmark genanvendes senest i 2022.
Gribskov Kommunes genanvendelse var i 2012 på 29 %.

For at bidrage til den nationale strategi for genanvendelse og øge kommunens egen genanvendelsesprocent er der i kommunens ressource- og affaldsplan 2014-2025 i indsatsområde nr. 1 fokuseret på at øge genanvendelsen af emballageaffald fra alle typer husholdninger senest i 2019.
Desuden indeholder ressource- og affaldsplanen to indsatsområder, hvor det vil være hensigtsmæssigt med en husstandsnær beholderordning for at øge indsamlingen af farligt affald: Farligt affald (nr. 12) og Elektronik, sparepærer og batterier (nr. 10).

Denne indstilling handler om nye affaldssystemer, der dels kan øge indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse ved haveboliger, dels kan øge indsamlingen af farligt affald fra haveboliger.

En tre-trins-raket for sortering
I kommunen er der fire typer af husholdninger, der vil skulle gribes forskelligt an. Vi opdeler husholdningerne i haveboliger, etagebyggeri, tæt-lav/rækkehuse og sommerhuse.

	Haveboliger	Etagebyggeri og tæt-lav/rækkehuse	Sommerhuse
Pladsforhold	Har god plads omkring boligen til ekstra beholder(e)	Har ingen eller meget begrænset plads til (ekstra) beholder(e) ved husstanden	Har god plads omkring boligen til ekstra beholder(e)
Adgangsforhold	Skraldebilen kan køre helt op til eller tæt på husstanden	Skraldebilen kan (muligvis) ikke komme helt hen til husstanden	Skraldebilen kan muligvis ikke komme helt hen til husstanden

Tidsplan	Nyt system i 2015	Forudgående forsøg; nyt system i 2016	Forprojekter; nyt system i 2017

For at øge genanvendelsesprocenten er der syv typer genanvendeligt husholdningsaffald, man kan øge indsamlingen af: bioaffald, træ, glas, papir, metal, plast, pap (de sidste fem kendes også som 'de tørre fraktioner').
Bioaffald indsamles allerede ved helårsbebyggelser i kommunen, og pap og træ er for uhåndterlige i forhold til at opsamle dem i en beholder ved husstanden.
Derfor ligger fokus i denne indstilling på øget indsamling af emballagetyperne glas, papir, metal og plast til genanvendelse.

Beboere i haveboliger kan i dag aflevere deres glas, papir, metal og plast på en af de to genbrugsstationer, og glas og papir kan endvidere afleveres i kuber/mini-genbrugsstationer i nærområdet.

Siden juli 2013 har haveboliger kunnet aflevere batterier og småt elektronik i 4-liters klare fryseposer på låget af rest- eller biospanden. Andet farligt affald, herunder sparepærer, afleveres på genbrugsstationen.

Farligt affald er kendetegnet ved at være særligt miljøbelastende affald. Det farlige affald fra husholdninger vil fx have form af kemikalier og tomme kemikaliebeholdere, sparepærer, batterier, spraydåser, mv. Da disse typer affald ikke bør ende i restaffaldet og blive afbrændt, anbefales det at gøre det så let som muligt for borgere i haveboliger at aflevere disse typer affald til specialbehandling.

Kriterier for nye indsamlingssystemer
For at øge indsamlingen af disse affaldstyper (de tørre fraktioner og farligt affald) lægges der fra administrationens side vægt på nogle kriterier for et nyt indsamlingssystem.

Husstandsnær indsamling – jo tættere på husstanden folk kan aflevere deres affald til genanvendelse, des større mængder kan man forvente at få
Service – eftersom kommunens regulativ for husholdningsaffald allerede pålægger borgerne at sortere glas, papir, metal og plast samt farligt affald vil det være en serviceforbedring at kunne sortere i en beholder ved husstanden og slippe for at skulle transportere affaldet til enten minigenbrugsstationer eller genbrugsstationerne samt at skulle opbevare det i hjemmet indtil da
Nemt – affaldssortering skal være lige så nemt som at smide affald i dagrenovationen; det kræver serviceorienterede løsninger
Miljø – jo større mængder vi genanvender, des større er miljøfordelene
Kildesortering – Vestforbrændings strategi er, at affaldet skal sorteres ved kilden, dvs. hos borgerne. Der kan derfor ikke satses på, at der bliver bygget et centralt anlæg, der eftersorterer borgernes dagrenovation
Hensyntagen til pladsforbrug i private haver – haveboliger har i forvejen to spande til henholdsvis restaffald og bioaffald
Brugertilfredshed – det anbefales at vælge en type løsning, som forventes at gøre borgerne mest muligt tilfredse
Langsigtede løsninger – det anbefales at vælge et system, der er fremtidsorienteret og derfor ikke må blive forældet lige foreløbig, fx bør det kunne bidrage til en markant øgning af genanvendelsesprocenten ved Miljøstyrelsens evaluering i 2016 og også være fleksibelt til at kunne indrettes efter skiftende behov i fremtiden

Miljøboksen
Hvis der skal udvælges en husstandsindsamling af farligt affald ud fra kriterierne, at ordningen skal være husstandsnær, serviceorienteret og nem, findes der kun én henteordning, dvs. at det farlige affald bliver hentet ved husstanden. Det er miljøboksen, som er en ordning, der udbydes af Vestforbrænding. Miljøboksen udbydes i kapaciteterne 21 liter eller 42 liter.

Det eneste almindeligt forekommende farlige affald fra husholdninger, der vurderes ikke at kunne være i 21 liters-modellen er malingbøtter. Miljøboksen vil give haveboligerne mulighed for at komme af med deres farlige affald fire gange årligt, hvor boksen hentes ved husstanden.

I forhold til de nuværende ordninger for farligt affald vil miljøboksen gøre det lettere at aflevere affaldet i forhold til at skulle køre på genbrugsstationen, og miljøboksen kan tage imod flere forskellige typer farligt affald end posen på låget til batterier og elektronik. Posen på låget er en effektiv ordning, der gør det let for folk at aflevere to typer farligt affald og har indbragt forholdsvis store mængder. Pr. 1. februar 2014 er der indsamlet 3,6 tons affald via ordningen, siden den startede i juli 2013. Til gengæld har posen den ulempe, at folk kan putte for store elementer i eller forkert affald såsom sparepærer, der kan smadre under tømning og derved give et skadeligt arbejdsmiljø for skraldemanden. Miljøboksen er derimod en fast kasse, der begrænser størrelsen på det affald, der kan afleveres, og som er lukket, indtil affaldet kan håndteres forsvarligt. Større elektronik og stort farligt affald som fx malerbøtter vil stadig skulle afleveres på genbrugsstationen ved indførelse af en miljøboks.

De tørre fraktioner
Hvis der tages udgangspunkt i Vestforbrændings princip om kildesortering i forbindelse med haveboligers sortering af glas, papir, plast og metal, er der specifikt to typer indsamlingssystemer, som Vestforbrænding har erfaring med og har beskrevet nærmere i baggrundsnotatet, der findes som bilag.

Den ene model er en firedelt beholder på 370 liter (scenarie A), den anden model er to todelte beholdere hver på 240 liter (scenarie B).
Nedenfor vurderes de to scenarier i forhold til ovennævnte kriterier.

Kriterier	Scenarie A: Firedelt beholder	Scenarie B: To todelte beholdere
Husstandsnær indsamling	I begge scenarier er beholderne placeret på grunden
Service	I begge scenarier er det lige så let at aflevere glas, papir, metal og plast som restaffald
Nemt	Beholderen har tre hjul og vil være lettere at skubbe, når den skal stilles til tømning	Beholderne har to hjul og skal lænes tilbage for at skubbe dem ud til tømning
Miljø	Begge scenarier giver mulighed for at sortere i fire fraktioner og forventes at indbringe samme mængder til genanvendelse
Kildesortering	Begge scenarier tager udgangspunkt i sortering ved kilden
Hensyntagen til pladsforbrug i private haver	Beholderen fylder 0,6 m2	Beholderne kan placeres forskellige steder. De fylder til sammen 0,85 m2
Brugertilfredshed	Vil medføre 1 ekstra tømning pr. måned	Vil medføre 1,5 ekstra tømning pr. måned
Langsigtede løsninger	Indsatser til glas og metal kan være på 45 eller 60 l. alt efter behov	Skillevæggen kan flyttes så volumen fordeles 50/50 eller 60/40 alt efter behov
	I begge løsninger vil man kunne samle andre typer affald ind i stedet for glas, metal, plast og papir, hvis behovene ændres

De to scenarier beskrevet i denne indstilling tager udgangspunkt i, at alle haveboliger deltager i ordningen og sorterer alle fire tørre fraktioner. Men der er en vifte af løsninger mht. sorteringsmuligheder, som også kan nævnes.
Man kan fx vælge at gøre beholderne frivillige eller give borgerne mulighed for at melde sig ud af ordningen. Forventningen er, at folk vil sortere færre mængder glas, papir, plast og metal til genanvendelse, hvis de ikke har en husstandsindsamling af disse affaldstyper.
Man kan også vælge at gøre som Gladsaxe Kommune, der har gjort en todelt beholder til plast og metal obligatorisk, mens en todelt til glas og papir er frivillig. Glas og papir kan også afleveres i kuber og på genbrugsstationen. En indsamling i kuber forventes at give færre mængder til genanvendelse og derved en lavere genanvendelsesprocent end hustandsindsamling.
Det er også en mulighed at indføre en firedelt beholder på blot 240 liter, men det vil resultere i flere tømninger og derved en markant dyrere ordning.

Analyser fra bl.a. Miljøministeriet viser, at bioaffald og papir udgør langt størstedelen af det potentielt genanvendelige affald i dagrenovationen. Papir vil således udgøre 72 % af de indsamlede kilo ved en indsamling af plast, papir metal og glas. Derfor bør man være godt på vej mod 50 % genanvendelse blot ved at indføre husstandsindsamling af papir som tillæg til den nuværende biosortering. Hvorfor det alligevel her i indstillingen og i affaldsplanen anbefales at inddrage yderligere tørre fraktioner er fordi, at selv med sortering af papir, plast, metal, glas og bioaffald ved en almindelig husstand vurderes genanvendelsen af husstandens affald blot at stige til 40-45 %. Forventningen er, at de sidste procentpoint kan blive svære at nå, og at der derfor er brug for at udnytte alle lavthængende potentialer. Desuden er der miljøfordele i at sortere mest muligt til genanvendelse, hvilket beskrives under afsnittet Miljø.

Sortering af de fire tørre fraktioner er et stort skridt på vejen, men kommunen vil være nødt til at undersøge yderligere muligheder for genanvendelse, hvis der tilstræbes en genanvendelse på 50 % her i kommunen. Der er dog pt. ingen sanktioner planlagt fra Miljøstyrelsen hvis den enkelte kommune ikke opnår en genanvendelse på 50 %. Men med udgangspunkt i den vedtagne ressource- og affaldsplan og med tanke på kommunens øvrige klimaindsats anbefales det at gå efter sortering af alle fire tørre fraktioner.

Informationsindsats
Af hensyn til at kunne lave en samlet informationsindsats anbefaler administrationen at udrulle miljøboksen og beholdere til tørre fraktioner samtidig til haveboliger.
Der vil blive udarbejdet en kommunikationsstrategi, hvor der er tanker om at inkludere pressestrategi, sorteringsvejledninger og dialog med forskellige relevante interessenter i kommunen. Der vil være stort fokus på at foregribe problematikker og misforståelser om sortering, sørge for at sprede de positive budskaber, hjælpe borgerne godt på vej til at omlægge deres hverdagspraksis, så det bliver nemt for dem at sortere og i det hele taget skabe et solidt videngrundlag rettet mod borgerne, så sorteringen kan få den bedst mulige start. Informationsindsatsen ved implementeringen af ordningerne vil være afgørende for, hvor succesfuldt ordningerne kommer til at fungere de næste mange år, og der vil derfor blive lagt stor vægt på en bredspektret og brugerrettet kommunikation.

I forbindelse med afhentningen af miljøboksen og affaldsbeholderne vil administrationen foreslå, at der implementeres en sms-ordning, som borgerne kan få mulighed for at tilmelde sig. Så bliver der sendt en påmindelse på deres mobil om at stille miljøboks, bioaffald, restaffald eller genbrugsbeholder ud - alt efter, hvad der afhentes.
Afhentning af miljøboksen skal borgerne selv tilmelde sig, og sms'en vil være en service for at hjælpe dem til at huske det.

Særlige opmærksomhedspunkter
I forbindelse med udbud af tømning af beholdere til tørre fraktioner vil der blive taget højde for Gribskov Kommunes gældende udbudspolitik herunder også sociale klausuler. Desuden vil der blive taget højde for kommunens klimapolitik ved, at der i udbuddet om tømning af de tørre fraktioner undersøges muligheden for at anvende en hybridbil, der kører på alternative brændstoffer.

Miljøboksen oprettes som en ny tvungen ordning. Omkostningen for ordningen vil blive pålagt haveboligerne i form af en takststigning.
Beholdere til tørre fraktioner oprettes som en ny tvungen ordning. Omkostningen for ordningen vil blive pålagt haveboligerne i form af en takststigning.
For yderligere information om takststigninger og -opkrævninger, se afsnittene "Økonomi" og "Lovgrundlag".

Som en del af det forberedende arbejde inden udbudsfasen vil der blive gennemført en kortlægning af beboelsesområder i kommunen for at afgøre hvilke typer boliger, der klassificeres som haveboliger, der vil have plads til en eller to ekstra beholdere. Haveboliger, der vurderes ikke at have plads til yderligere beholdere på grunden, vil blive klassificeret som tæt-lav-bebyggelse og dermed høre til anden fase i udrulningen af nye ordninger.

Vestforbrænding er et § 60-selskab, hvilket bl.a. betyder, at interessentkommunerne kan overgive driftsopgaver til selskabet uden forudgående udbud. På den baggrund foreslår administrationen, at:
- indkøbe spande og miljøboks gennem en rammeaftale, som Vestforbrænding har udbudt
- benytte Vestforbrænding til at samle og udbringe spande og miljøboks til haveboligerne

Eftersom Vestforbrænding har forudgående erfaringer med den firedelte beholder, de todelte beholdere og miljøboksen som ordninger, forventes de at kunne bidrage med en ekspertise på området.

Hvis det derimod politisk ønskes at udbyde samling og udbringning af spande og miljøboks, vil det betyde en ekstra udgift til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af udbuddet og controlling (se afsnit om økonomi) - uden garanti for, at der kan spares penge på udbringningen, og det vil formentlig også forsinke implementeringen af det nye indsamlingssystem.

Tidsplan:
Marts-Juli 2014: Forberedelsesfase
Aug. 2014-Feb. 2015: Kravspecifikation, udbud
Marts-Aug. 2015: Forberedelsesfase
Aug.-okt. 2015: Implementering
(For uddybning, se bilag 1)

Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13, § 55, stk. 3, 5, 8

Økonomi
Det foreslås at anvende 8,75 mio. kr. fra mellemværendet på affaldsområdet ligeligt på alle typer husstande i forbindelse med investeringer i nye ordninger for emballageaffald i perioden 2014-2017.

I 2012 var der 29.943 husstande i Gribskov kommune. Dvs. der kan investeres ca. 292 kr. per husstand i nye ordninger for emballageaffald.
Det foreslås, at de 8,75 mio. kr. afsættes til investering i implementering af nye ordninger for emballageaffald efter følgende fordeling:
Haveboliger (ca. 12.600) i 2014-15: 3,7 mio. kr.
Etageboliger og tæt-lav-bebyggelser (ca. 2.700) i 2016: 0,8 mio. kr.
Sommerhuse (ca. 14.700) i 2017: 4,3 mio. kr.

Takster for 2014 for private ejendomme er:
Dagrenovation, årligt gebyr: 1.008,30 kr.
Øvrige affaldsgebyrer: 1.024,08 kr.

Takster for de i indstillingen foreslåede scenarier (årlige driftsomkostninger):
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 520,00 kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 570,00 kr.

Samlet startinvestering for de i indstillingen foreslåede scenarier i forbindelse med implementering:
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 18,8 mio. kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 17 mio. kr.
Investeringen vil fordele sig med ca. 0,5 mio kr. i 2014 og det resterende beløb i 2015.

Hvis der anvendes 3,7 mio. kr. fra mellemværendet til investering i scenarie A eller B for haveboliger efterlader det et behov for finansiering på følgende:
For scenarie A (firkammer + miljøboks): 15,1 mio. kr.
For scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 13,3 mio. kr.
Der forventes en tilbagebetaling over en periode på ca. 10 år, som er medregnet i taksterne her ovenfor.

En del af startinvesteringen er udgifter til samling og udbringning af beholdere. I beløbene herover er indberegnet, at Vestforbrænding står for samling og udbringning. Denne del beløber sig til:
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 2,5 mio. kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 4,5 mio. kr.

Hvis det i stedet vælges at udbyde denne opgave med samling og udbringning af spande og miljøbokse, vil der være behov for at indkøbe konsulentbistand fra Vestforbrænding til udarbejdelse af udbud og controlling af samling og udbringning. Denne konsulentbistand vil beløbe sig til ca. 325.000 kr.

Miljøforhold
Med sortering af de tørre fraktioner ved husstanden forventes det, at følgende mængder vil kunne frasorteres til genanvendelse pr. år (for 12.600 deltagende haveboliger):

Papir: 1.837 ton
CO2-besparelse = 4.537 ton

Glas: 345 ton
CO2-besparelse = 138 ton

Metal: 144 ton
CO2-besparelse = 158 ton

Plast: 215 ton
CO2-besparelse = 400 ton

Samlet mængde til genanvendelse pr. år: 2.541 ton
Samlet CO2-besparelse = 5.233 ton

Det forventes dog, at en husstandsindsamling af de tørre fraktioner vil mindske mængderne af glas, papir, plast og metal afleveret ved minigenbrugsstationer og på genbrugsstationerne. Mængderne er derfor ikke udtryk for en nettoforøgelse af indsamlede mængder. Det kan dog ikke vurderes hvor stor en del af de ovennævnte mængder affald, der ville være blevet genanvendt via andre ordninger.

Af andre miljøforhold ved genanvendelse af dele af husholdningsaffald kan nævnes betydningen for affaldsforbrænding:

Glas kan ikke brænde, og kommer det i forbrændingsovnene, vil det ende som forurenede slagger.
Metal smelter i forbrændingsovnene og tilstopper lufthuller. Ved genanvendelse af metallet i stedet vil man skulle reparere ovnen sjældnere - dermed kan man både spare penge på vedligehold og undgå tab på mistet el- og varmeproduktion.
Genanvendelse af plast i stedet for forbrænding betyder, at energien fra affaldsforbrænding af det resterende affald bliver mere miljøvenlig. Plast er lavet af fossilt brændsel, olie, og når man begrænser afbrænding af plast, begrænser man CO2-aftrykket for energien fra Vestforbrænding.

Sparepærer med kviksølv er desuden meget miljøbelastende at få i forbrændingsovnene, da kviksølvet ikke sorteres 100 % fra i røgrensningsanlægget, og der derfor vil blive udledt en del af kviksølvet fra sparepærerne direkte til luften.

I elektronik findes mange og sjældne metaller (også guld og sølv), der er en begrænset ressource og derfor bør genanvendes i stedet for at ende som slagger, der pt. anvendes til at lægge under motorveje.

Papir kan genanvendes 5-7 gange. Hver gang det genanvendes, undgår man at bruge jomfruelige råvarer i stedet i form af træer.

Anvendelse af hybridbiler til indsamling af de tørre fraktioner vil ligeledes have en positiv effekt, da man begrænser (eller helt udelader) brugen af diesel. Desuden vil en eventuel elektrisk drevet lift og komprimator reducere støjgener ved tømning væsentligt.

Høring
Affalds- og ressourceplanen har været i høring, og denne indstilling omhandler indsatsområder i ressource- og affaldsplanen. Det har derfor været i høring allerede.

Bilag
Bilag 1 Baggrundsnotat ved Vestforbrænding (2013/39476 030)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
1. at bemyndige administrationen til at implementere firkammer-beholdere til tørre fraktioner og miljøbokse til farligt affald ved haveboliger i kommunen, herunder:
1.1 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om ordningen for miljøbokse på 21 liter til haveboliger
1.2 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om at stå for indsamling af affald fra beholderne til tørre fraktioner
1.3 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om indkøb af spande til tørre fraktioner
1.4 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om samling og udbringning af nye affaldsbeholdere til haveboliger
2. at et beløb på 8,75 mio. kr. fra mellemværendet anvendes til investeringer i nye ordninger for emballageaffald i henhold til den beskrevne ligelige fordeling mellem haveboliger, etage- og tæt/lav-bygninger samt sommerhuse i perioden 2014-17
3. at finansiere det yderligere nødvendige investeringsbehov, der tilbagebetales over en årrække på ca. 10 år via en forøget takst for de nye ordninger for miljøboks og tørre fraktioner.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:
1. Tiltrådt.
1.1 - 1.4 Tiltrådt.
2. - 3. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 24-03-2014:
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 22.04.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

Beslutning
Økonomiudvalget anerkender at der er en 2020-plan, som skal udfyldes. Sagen sendes tilbage til Teknisk Udvalg mhp. at få sagen yderligere belyst, bl.a. hvor mange kommuner, der har indført en sådan løsning, sker der forsvarlig affaldssortering i sommerhusområderne mv.

124. Gribvand - bestyrelseshonorar
13.00G00 - 2014/01131

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, idet spørgsmålet om honorar til medlemmerne af bestyrelserne for Gribvand Spildevand A/S og Gribvand A/S tidligere har været behandlet af Byrådet.

Administrationen bemærker: Efter Økonomiudvalgets møde den 22. april 2014 er indstillingen ændret, således at den nu er opdelt i 2 punkter. Punkt 1 omhandler de generelle bestyrelseshonorarer, mens punkt 2 omhandler eftervederlag.

1. Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer:
Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har på møder den 11. februar 2014 besluttet at forelægge følgende nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse:

Gribvand Spildevand A/S:

bestyrelsesformand kr. 100.000
næstformand kr. 30.000
menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

formand kr. 30.000
næstformand kr. 10.000
menige medlemmer kr. 10.000

Det indgår endvidere i bestyrelsernes forslag, at i begge selskaber skal formanden oppebære et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb. Dette skal gælde også for valgperioden, der sluttede den 31. december 2013.

2. De nugældende honorarer:
De nugældende honorarer blev besluttet på Byrådets møde den 1. februar 2010 (dagsordenspunkt nr. 5) således:

formand kr. 95.000
næstformand kr. 25.000
menige medlemmer kr. 15.000

De nævnte honorarer omfattede medlemskab af begge bestyrelser. Bestyrelserne var dengang helt identiske. Der var ikke ret til eftervederlag.

På sit møde den 28. februar 2011 (dagsordenspunkt nr. 16) behandlede Byrådet et forslag om ændring af honorarerne, idet der var en generel opfattelse af, at bestyrelsesarbejdet havde vist sig at være mere tidskrævende end oprindeligt antaget og at honorarerne ikke stod mål med indsatsen og ansvaret. Forslaget lød:

Gribvand Spildevand A/S:

bestyrelsesformand kr. 95.000
næstformand kr. 25.000
menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

formand kr. 40.000
næstformand kr. 15.000
menige medlemmer kr. 10.000

De foreslåede honorarændringer blev ikke vedtaget, idet beslutningen blev udsat til der forelå en ejerstrategi for Gribvand Spildevand A/S. Denne strategi blev vedtaget af Byrådet den 30. april 2012 (dagsordenspunkt nr. 57), uden at honorarspørgsmålet dog blev genoptaget.

3. Selskabslovgivningen:
Det følger af § 138 i selskabsloven, at bestyrelseshonorarer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling.

Det er et almindeligt selskabsretligt princip, at beslutningen om vederlæggelse af bestyrelsen er et generalforsamlingsanliggende. Bestyrelsen kan derfor ikke selv fastsætte sit honorar men kan alene foretage indstilling til generalforsamlingen om dette.

Honoraret beregnes almindeligvis for et år ad gangen og udbetales bagud efter at være blevet godkendt på selskabets ordinære generalforsamling gennem godkendelse af årsrapporten, hvor honoraret er afsat efter bestyrelsens indstilling. Der er dog ikke noget i vejen for, at honoraret betales forud efter generalforsamlingens beslutning eller som a´contobetalinger gennem året. Forudbetalinger, der holdes inden for, hvad der med rimelighed kan forventes udbetalt, vil være lovlige.

Dette indebærer, at honorarudbetalinger, der er i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabets (ene)ejer, vil være lovlige, også selvom beslutningen formelt set ikke træffes på selskabets generalforsamling.

4. Honorarniveauet i andre forsyningsselskaber:
Administrationen har indhentet oplysninger om bestyrelseshonorarerne i en række udvalgte og sammenlignelige forsyningsselskaber gældende fra april 2011. Honorarerne ligger i følgende niveauer:

formand kr. 75.000-160.000
næstformand kr. 20.000-60.000
menige medlemmer kr. 16.000-40.000

5. Honorar for medlemskab af stående udvalg:
Honorarniveauet for medlemskab af de stående udvalg i Gribskov Kommune for indeværende byrådsperiode er:

formand kr. 133.000-162.000 (Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg eksempelvis kr. 147.600)
næstformand kr. 28.000
menigt medlem kr. 16.500

Der afholdes 11 ordinære møder årligt i hvert udvalg. Dette skal holdes op mod, at der er 7-8 årlige bestyrelsesmøder i Gribvand-selskaberne.

6. Administrationens anbefaling
Der er administrationens vurdering, at de forslåede honorarændringer ligger inden for selskabslovgivningens rammer og det gældende niveau for forsyningsselskaber og at de kan godkendes af Byrådet.

Lovgrundlag
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), § 138, jfr. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer.

Økonomi
Ved gennemførelse af Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer vil de fremtidige økonomiske konsekvenser for Gribvand-selskaberne være følgende:

Gribvand Spildevand A/S:

Formand	kr. 100.000 (+ afsat eftervederlag kr. 6.250) årligt
Næstformand	kr. 30.000 årligt
6 menige medlemmer á kr. 15.000 (4 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt forbrugerne)	kr. 90.000 årligt
I alt	kr. 220.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 6.250)

Gribvand A/S:

Formand	kr. 30.000 (+ afsat eftervederlag kr. 1.875) årligt
Næstformand	kr. 10.000 årligt
4 menige medlemmer á kr. 10.000 (2 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt medarbejdere)	kr. 40.000 årligt
I alt	kr. 80.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 1.875)

En gennemførelse af forslaget vil endvidere indebære, at den afgåede formand vil få udbetalt et eftervederlag på kr. 23.750 (tidligere årligt vederlag kr. 95.000 divideret med 12 måneder og multipliceret med 3 måneder).

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende de forslag til nye honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen.

Administrationens nye indstilling efter Økonomiudvalgets møde den 22-04-2014:
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende de forslag til nye generelle honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen
at godkende de forslag til eftervederlag til bestyrelsesformanden for Gribvand-selskaberne, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

Sagen sendes videre til Økonomiudvalget uden indstilling, men med følgende bemærkninger:
V & O (4) undlader at tage stilling til punktet, men bemærker at man er imod eftervederlag.
A (2) er imod det foreliggende forslag.

Fraværende var: Michael Hemming Nielsen

Økonomiudvalgets beslutning den 24-03-2014:
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 22.04.14

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-04-2014:
Udsættes til næste møde.

Beslutning
1. A stiller ændringsforslag om, at vederlagene forbliver uændret.
For: A (2), Imod: G, O, V (6).
Tiltrådt.

2. Økonomiudvalget anbefaler, at der ikke gives eftervederlag.

Jannich Petersen deltog ikke i behandlingen af det samlede punkt pga. inhabilitet.
Flemming Møller deltog ikke i behandlingen af indstillingens pind 2 pga. inhabilitet.

125. Gribvand - ordinære generalforsamlinger 2014
13.00A00 - 2014/06682

Sagsfremstilling
Formålet med denne dagsorden er at orientere Byrådet om det planlagte forløb af de forestående ordinære generalforsamlinger i kommunens selskaber Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S og at Byrådet tager stilling til kommunens repræsentation på generalforsamlingerne, hvor kommunen skal varetage sine ejerinteresser.

Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S planlægger at afholde deres ordinære generalforsamlinger tirsdag den 27. maj 2014, kl. 15.00. Generalforsamlingerne indkaldes med nedenstående dagsorden, som følger af vedtægternes standarddagsorden i punkt 6 og som har et yderligere punkt, nemlig et forslag om etablering af et samarbejde blandt spildevandsselskaber i Nordøstsjælland:

Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Valg af revisor
Vedtagelse af forslag om det videre arbejde med etablering af et samarbejde blandt forsyningsselskaber i Nordøstsjælland
Eventuelt

Vedr. dagsordenens punkt 2
På generalforsamlingerne vil bestyrelsernes beretninger blive aflagt på grundlag af ledelsesberetningerne i de udkast til selskabernes årsrapporter for 2013, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1-2. Det forventes, at bestyrelserne vil have godkendt beretningerne på bestyrelsesmøder den 29. april 2014 og at de indstiller dem til godkendelse på generalforsamlingerne, hvor de vil blive gennemgået nærmere.

Vedr. dagsordenens punkt 3 - 4
Regnskabet for Gribvand Spildevand A/S udviser et positivt driftsresultat efter skat på kr. 5.130.000 og en egenkapital på kr. 1.789.611.000. Regnskabet for Gribvand A/S udviser et positivt driftsresultat efter skat på kr. 5.115.000 og en egenkapital på kr. 1.789.671.000. Regnskaberne er uden forbehold fra revisionen og det forventes, at bestyrelserne vil have godkendt dem på bestyrelsesmøder den 29. april 2014 og at de indstiller dem til godkendelse på selskabernes generalforsamlinger med forslag om, at selskabernes respektive overskud overføres til næste år.

Vedr. dagsordenens punkt 5
Det forventes, at selskabernes bestyrelser på generalforsamlingerne vil indstille til genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor for begge selskaber.

Vedr. dagsordenens punkt 6
Med hensyn til dagsordenens punkt 6 om det videre arbejde med etablering af et samarbejde blandt forsyningsselskaber i Nordøstsjælland bemærkes, at dette forslag har sit oprindelige afsæt i en sagkyndig rapport indhentet af direktørkredsen i 2013. Denne rapport udtalte, at selskaberne havde succes med fælles udbud, fælles udbudsmateriale og fælles indkøb og at samarbejdssporet med fordel kunne udbygges yderligere.

I forlængelse heraf udarbejdede direktørkredsen "Notat om strategisk og operationelt indkøbssamarbejde blandt forsyningerne i Nordøstsjælland", der er vedhæftet som Bilag 3. Ifølge dette notat vil det være fordelagtigt for forsyningerne at etablere et professionelt, strategisk og operationelt indkøbssamarbejde med det formål:

at opnå en økonomisk effektivisering ved at realisere besparelser og udvikle indkøbsprocesserne
at opnå en øget robusthed i selskabernes opgaveløsning ved at samarbejde om indkøbskompetencer
at opnå en styrkelse af ressourceudnyttelsen ved etablering af en fælles indkøbsfunktion
at etablere "trædesten" for den videre udvikling af samarbejdet og at afsende et signal til omverdenen om, at et tættere samarbejde mellem selskaberne ønskes

Der findes en række gode erfaringer med etablering af formaliserede indkøbssamarbejder i form af eksempelvis SamAqua A/S, der er etableret af VandCenterSyd m.fl. Der vurderes at være et betydeligt potentiale for besparelser hos selskaberne i Nordøstsjælland, der i 2011 havde en samlet omsætning på kr. 1,9 mia.

Det forventes, at selskabernes bestyrelser på generalforsamlingerne - i overensstemmelse med beslutningerne på bestyrelsesmøder den 11. februar 2014 - vil indstille til generalforsamlingerne,

at der arbejdes videre med afdækning af mulighederne for at etablere et samarbejde om strategisk og operationelt indkøb blandt forsyningsselskaberne i Nordøstsjælland
at der arbejdes på at præsentere en egnet model for selskabsform, hvor de enkelte forsyninger på lige vilkår kan tilslutte sig selskabet for strategisk og operationelt indkøb, når den enkelte forsyning er rede hertil
at resultatet af arbejdet for dannelse af fælles strategisk og operationelt indkøb forelægges til beslutning på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 2014 efter forudgående forelæggelse for Byrådet

Administrationen indstiller, at kommunen på generalforsamlingerne udøver sine ejerinteresser med henblik på at træffe de beslutninger, der indstilles af bestyrelserne ifølge punkterne 1-6 ovenfor.

Bemyndigelse til borgmesteren
Administrationen anbefaler, at Byrådet anmoder borgmesteren om at medvirke til at sikre, at der på selskabernes generalforsamlinger den 27. maj 2014 træffes beslutninger i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen nævnte dagsordenspunkter og indstillinger.

Dette kan ske ved at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 27. maj 2014 for her at udøve kommunens stemmeret i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og ved at borgmesteren bemyndiges til at medvirke til at sikre, at der på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 27. maj 2014 - hvor Gribvand A/S´ stemmeret udøves gennem bestyrelsen - ligeledes træffes beslutninger i overensstemmelse med Byrådets beslutninger.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Gribvand-selskabernes økonomiske forhold er beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor.

Bilag
Bilag 1: Årsrapport 2013 for Gribvand Spildevand A/S Dokument nr. 2014/06682 012
Bilag 2: Årsrapport 2013 for Gribvand A/S Dokument nr. 2014/06682 013
Bilag 3: "Notat om strategisk og operationelt indkøbssamarbejde blandt forsyningerne i Nordøstsjælland" Dokumentnr. 2014/06682 014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´generalforsamling den 27. maj 2014
at bemyndige borgmesteren til at medvirke på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 27. maj 2014

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 07-05-2014:
1.-2. Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.

126. Erstatningskrav ifm. ekspropriation af areal ved Helsinge Renseanlæg
020244 - 2014/03720

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Gribskov Kommune har eksproprieret et areal ved Helsinge Renseanlæg. Ekspropriationen er efterfølgende trukket tilbage. Ejer søger erstatning for udgifter til advokatbistand og eget tidsforbrug ifm. ekspropriationen.

Parallelt med erstatningskravet mod Kommunen har ejer rejst et erstatningskrav mod Gribvand på 1,2 mio kr for fældning af træer langs skel. Dette krav håndteres af Gribvand og indgår ikke i denne sagsfremstilling.

Baggrund
Ved de ekstreme regnhændelser i 2007 og 2009 var der oversvømmelser ved VP-torvet i Helsinge, hvor vand fra spildevandsbassinet løb op på gaden og ned i stitunnellen. I perioden var der desuden klager over lugt-gener og problemer med de hygiejniske forhold ved bassinet.
Kloakforsyningen foreslog nedlæggelse af bassinet ved VP-torvet og etablering af en tunnel samt nye regn- og spildevandsbassiner ved Helsinge Renseanlæg. Et større areal omkring Helsinge Renseanlæg ved Skovgårdsvej er i Kommuneplanen udlagt til offentligt formål. Byrådet vedtog på den baggrund et tillæg til spildevandsplanen i sommeren 2010. Arealet ved Helsinge Renseanlæg blev således udlagt til spildevandsbassiner.

Beslutningen om spildevandsplantillægget blev taget op igen i 2011, hvor der var dialog med ejer om alternative muligheder. Den 20. juni 2011 besluttede Byrådet at fastholde planen.

Ekspropriationsforretning blev efterfølgende gennemført af Gribskov Kommune på anmodning fra Gribvand med henblik på at erhverve arealer ved Helsinge Renseanlæg. Den 21. november 2011 blev ekspropriationen endeligt besluttet af Byrådet.

Ekspropriationen skete med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §§ 58-64. Ifølge §§ 60-61 skulle den ske efter ekspropriationsbestemmelserne i lov om offentlige veje for så vidt angik både processen og erstatningsfastsættelsen.

Ejer påklagede ekspropriationsbeslutningen til Natur- og Miljøklagenævnet og de konkrete anlægsarbejder blev aldrig iværksat. Klagen lå til behandling i klagenævnet i perioden december 2011 til november 2013.

Ekspropriation blev ophævet ved en beslutning af Byrådet den 4. november 2013 på opfordring fra Gribvand, som af tidsmæssige årsager var nødt til at finde alternative løsninger ift. klimatilpasning af kloaksystemerne.

Erstatningskrav
Ejer søger om erstatning for forventede udgifter til
advokatbistand 350.000 kr
egen tid 100.000 kr

Ejer har fremlagt a´contoregninger fra advokat på kr. 300.750 incl. moms. Borgmesteren har på baggrund af dialog med ejer og med forbehold for Byrådets godkendelse foreslået en erstatning på 100.000 kr. incl. moms til fuld og endelig afgørelse af erstatningskravet. Ejer har tilkendegivet, at han vil stille sig tilfreds med en sådan forligsmæssig løsning.

Vurdering
Vejloven indeholder i § 61 en bestemmelse om ydelse af en "passende" godtgørelse til en part for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand, herunder advokat, revisor mv. Denne bestemmelse vedrører direkte kun udgifterne til sagens behandling for taksationsmyndighederne, men myndighedspraksis og retspraksis har udvidet anvendelsesområdet, således at også udgifter ved åstedsforretning og andre forhandlinger er blevet dækket. Godtgørelsen vil i denne sag skulle fastlægges ved civilt søgsmål, såfremt der ikke kan opnås enighed. Der er ikke hjemmel til ydelse af godtgørelse for partens eget tidsforbrug.

Ejers krav om kr. 350.000 til advokatbistand vurderes at være ude af proportion med både sagsgenstanden (den ekspropriationserstatning, der ville kunne komme på tale; ca. 1 mio. kr.) og arbejdsindsatsen.

Ud fra en samlet vurdering af sagen er det administrationens opfattelse, at et beløb på kr. 100.000 incl. moms til delvis dækning af ejers advokatudgifter er i en størrelsesorden, som kommunen vil kunne blive tilpligtet at betale til ejer, såfremt sagen skal afgøres ved domstolene. Administrationen kan anbefale, at sagen søges løst forligsmæssigt.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven , §§ 58-64, jfr. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010
Lov om offentlige veje, §§ 60-61, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 03.11.2011 med senere ændringer.

Økonomi
Kommunens samlede udgift til erstatning for ejers sagsomkostninger ved ekspropriationssagen beløber sig til kr. 100.000 incl. moms, såfremt der indgås forlig.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at kommunen udbetaler en erstatning på 100.000 incl. moms til fuld og endelig godtgørelse af kravet om ejers omkostninger ved ekspropriationssagen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 07-05-2014:

Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer

Beslutning
Tiltrådt.

127. Forslag om etablering af erhvervskontor og ansættelse af erhvervsdirektør - igangsættelse af forundersøgelser
24.00A00 - 2014/15366

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om igangsættelse af forarbejde. Desuden anbefales Erhvervs- og Turismeudvalget at bevilge midler til ekstern juridisk rådgivning indenfor udvalgets budgetramme, under forudsætning af Byrådets godkendelse af igangsættelse af forarbejdet.

Baggrund
Det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg, arbejdede gennem hele perioden for at styrke dialogen mellem erhvervslivet og kommunen (politikere såvel som administration). Et arbejde der i 2012/13 kulminerede med etablering af Gribskov Erhvervsråd som startede op i januar 2013.

Parallelt med dette, har sammenslutningen af kommunens otte erhvervsforeninger - Erhverv Gribskov - i samme periode arbejdet for at etablere sig som en formel organisation, hvilket lykkedes i foråret 2014. Her er nu udpeget en formand og en bestyrelse og organisationen er blevet formelt registreret.

Som følge af dette vurderer Erhverv Gribskov og Gribskov Erhvervsråd, at det er tid til at tage næste skridt mod at styrke og synliggøre erhvervsindsatser i kommunen yderligere: nemlig ved etablering af et fælles erhvervskontor under ledelse af en erhvervsdirektør.

Forarbejde til afdækning af muligheder
Til afdækning af muligheder og belysning af konsekvenser af disse, anbefaler administrationen, at der i tæt samarbejde med Gribskov Erhvervsråd igangsættes foranalyser til afdækning af følgende foreløbige hovedspørgsmål:

Hvilke opgaver der med fordel vil kunne udføres af et erhvervskontor på kort og længere sigte?
Hvordan et erhvervskontor kan konstrueres organisatorisk og juridisk?
Hvilke samarbejdsmuligheder er der med Jobcenteret?
Hvor og hvordan kontoret kan placeres geografisk?
Hvilken jobprofil der ønskes for en kommende direktør for kontoret?
Hvordan drift af kontoret skal finansieres og hvorfra midlerne skal tilføres?

I forbindelse med det indledende arbejde, vurderer administrationen at der er behov for ekstern juridisk rådgivning og anmoder derfor om tildeling af 60.000 kr til dette.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Økonomi
Beløbet på 60.000 kr til ekstern juridisk rådgivning kan finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at igangsætte de foreslåede forundersøgelser til afdækning af mulighed for etablering af erhvervskontor samt ansættelse af erhvervsdirektør.
at bevillige et beløb på 60.000 kr til ekstern juridisk rådgivning, under forudsætning af at Byrådet igangsætter arbejdet. Beløbet finansieres via ETUs pulje til Erhvervsudvikling.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 12-05-2014:

Ikke tiltrådt.

Erhvervs- og Turismeudvalget anbefaler ØU at indstille til BY at igangsætte forundersøgelse til afdækning af mulige konstruktioner for erhvervskontor samt ansættelse af erhvervsdirektør
2. Tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen

Beslutning
Erhvervs- og Turismeudvalgets anbefaling tiltrådt.

128. Pleje Gribskov - status og opfølgning 2014 samt princip for vedståelsesaftalerne.
00.32Ø00 - 2014/14757

Sagsfremstilling
Punktet omfatter en økonomisk status for PlejeGribskov (PG) før og efter ikrafttrædelsen af de nye kontrakter pr. 01.05 og 01.06.2014, ligesom der indgår en anbefaling af principperne for Byrådets beslutning om evt. at gøre brug af aftalerne om vedståelse for delaftalerne 4 og 5.
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget (SSU) med henblik på en anbefaling til Økonomiudvalget (ØU) og endelig beslutning i Byrådet (BY).

Baggrund
I forbindelse med Byrådets godkendelse af resultatet af udbuddet på social- og sundhedsområdet har Byrådet efterspurgt dels rammerne for opfølgningen på det tilbud, som PG vandt delaftale 4 og 5 med. Delaftalerne 4 og 5 omfatter drift af plejecentrene Helsingegården og Trongården samt delaftale 5, der omfatter drift af Center for midlertidigt ophold på Toftebo. Derudover har BY bedt administrationen om at udarbejde oplæg til principper for beslutning om evt. at gøre brug af aftalen om vedståelse.

Sagen omfatter

Anbefaling til, hvordan PG's økonomiopfølgning forelægges BY i løbet af 2014.
Orientering om forventet økonomisk resultat for 2014 under de nuværende forudsætninger.
Vurdering af PG's økonomi i de nye kontrakter og anbefaling om BYs beslutning om evt at gøre brug af aftalerne om vedståelse på delaftalerne 4 og 5.

Sagen omfatter med andre ord den økonomiske opfølgning, idet opfølgningen på kvalitet vil indgå som en del af den opfølgning, der omfatter øvrige delaftaler.

1: Økonomiopfølgning i fht. PlejeGribskov
Det foreslås, at der forelægges status på økonomien for Byrådet på samme møder, hvor økonomiopfølgningerne generelt forelægges.

Byrådet skal senest primo 2015 tage stilling til evt. brug af aftalerne om vedståelse, og det foreslås at ske i januar 2015, således at leverandørerne kan få besked om evt. overtagelse med et varsel på 3 måneder.

Behandling i BY-møderne

Økonomiopfølg- ninger	BO2	BO3	BO4	Beslutning vedr. evt brug af vedståelse
BY-møde	26.05	01.09	15.12	januar 2015

Baseret på de senere års erfaring med PlejeGribskovs økonomi, hvor der har været svingende resultater i forsøget på at tilpasse omkostningerne til et niveau svarende til det, som de private leverandører har haft på de øvrige plejecentre, har Byrådet ønsket at have mulighed for at overdrage driften af delaftale 4 og 5 til privat leverandør, såfremt PlejeGribskov ikke kan leve op til det kontrolbud, der er afgivet.

Hvis man ser på et normalt forløb over året af økonomien med en forudsætning om balance, vil der være nogle perioder med merforbrug og andre med mindreforbrug, som forudsættes at opveje hinanden.
Det forudsættes, at indtægterne er fordelt ligeligt på kvartalerne, mens udgifterne varierer. Det er primært lønomkostningerne, der varierer.
I april og maj måned er der udbetaling af særlig feriegodtgørelse og 6. ferieuge, og i juli og august er der behov for vikardækning i forbindelse med afholdelse af ferie. Det medfører, at der i disse måneder vil være et merforbrug, som skal modsvares af et mindreforbrug i de øvrige måneder.

Det kan illustreres således:

2: Forventet økonomi pr. 31.05 BO2 i forhold til de gamle aftaler.
Pleje Gribskov driver følgende enheder frem til 31.05, dog overgår Hjemmeplejen, herunder Kompleks pleje til private leverandører 01.05.
Der er lavet en vurdering af PlejeGribskovs økonomi i forhold til driften af de nuværende enheder

Hjemmepleje og Kompleks pleje
Helsingegården og Trongården
Mad og Måltid
Rehabilitering og genoptræning

	mio kr.
Vurdering BO1 - merforbrug	3,8

Faktisk 1 kvt. - mindreforbrug	-0,3
Forventet apr og maj - merforbrug	2,0
Faktisk I alt	1,7
Særlig sag fra 2011 om forlig med DSR *	1,0
Fratrådte medarbejdere udgift efter 01.06.2014*	0,7
Vurdering BO2 - merforbrug	3,4

*vil ikke indgå i løbende drift fremadrettet.

Samlet forventes et merforbrug på op til 3,4 mio kr., som er indarbejdet i BO2.

Ved BO1 blev det vurderet, at merforbruget, som for 2013 blev 7,5 mio kr., ville fortsætte i første halvår 2014.

PlejeGribskov udarbejdede i 2012 en handleplan for at nedbringe merforbruget over en 3-årig periode. Handleplanen har været forelagt SSU. PlejeGribskov har arbejdet med at tilpasse omkostningerne, og nu viser resultatet af 1. kvartal, at det er lykkedes at følge planen.

Den økonomiske opfølgning viser, at PlejeGribskov i 1. kvartal 2014 har et samlet mindreforbrug på 0,3 mio kr, heraf udgør Helsingegården, Trongården og Mad og Måltid et mindreforbrug på 0,7 mio kr.
Til sammenligning var der i 1. kvartal 2013 et merforbrug på 2,4 mio kr. Heraf udgjorde Helsingegården, Trongården og Mad og Måltid 1,8 mio kr.

Udgifter, der vedrører den løbende drift
Særlig feriegodtgørelse udgjorde i 2013 1,4 mio kr. og 6. ferieuge 0,3 mio kr.
Det er her forudsat at være på samme niveau i 2014, men kan afvige. Der forventes desuden en mindre meromkostning i forbindelse med tilpasning af medarbejdere.
Der kan opstå uforudsete omkostninger i forbindelse med overtagelse eller overdragelse af medarbejdere mellem de private leverandører og PlejeGribskov - det er ikke indregnet.
Det er her vurderet til i alt 2,0 mio kr. i 2014.

Ekstraordinære udgifter i 2014
Der har i 2010 og 2011 været anlagt 2 sager for faglig voldgift, som vil medføre en meromkostning i 2014.
I den ene sag er der netop indgået forlig i faglig voldgift: Dansk Sygeplejeråd mod KL for Gribskov Kommune, vedrørende brud på overenskomsten for syge- og sundhedsplejerskers bestemmelser om arbejdstid, rådighedsvagt og hviletid. Sagen omhandler i sin korthed, at PlejeGribskov i en række forhold omkring rådighedsvagt og hviletid har tilsidesat gældende overenskomst og arbejdstidsaftale. Der er indgået forlig på 1,0 mio kr., som er afregnet i april.

I den anden sag er der ligeledes indgået forlig i faglig voldgift, men afventer nu behandling i Arbejdsretten: KTO mod KL (GPS-sagen/Gribskov), vedrørende brud på "Aftale om kontrolforanstaltninger" i forbindelse med installation af GPS-system i Pleje Gribskovs tjenestebiler. Det vurderes, at eventuel afgørelse eller forlig i Arbejdsretten vil udgøre en meromkostning på 0,2 mio kr., som formentlig først vil blive afregnet efter den 01.06.

3: Principper for beslutning om evt at tage vedståelsesaftale i brug
Vurdering af forudsætningerne og økonomien i den nye kontrakt.
Efter den nye kontrakt træder i kraft pr. 01.06.2014 forventes der at være balance i PlejeGribskovs økonomi bortset fra omkostninger til fratrådte medarbejdere ifm. den fortsatte tilpasning i handleplanen og omfanget af aktiviteter i de nye aftaler. Dette er medtaget i BO2 sagen.

I kontrolbudet for PlejeGribskov er der forudsat et budget svarende til at dække det ressourcetræk, der har været i sidste halvdel af 2013. Derudover er der indarbejdet forudsatte ændringer for Helsingegården og Trongården vedr.

Træning, hvor træningen af beboerne på centrene hidtil har været foretaget af Rehabiliteringsenheden, er der nu forudsat ansat fysio- og ergoterapeuter på centrene
Sygeplejefaglige opgaver har hidtil primært været udført af medarbejdere i Kompleks pleje, men der er nu forudsat tilført sygeplejefaglige kompetencer til centrene og en synergi i forhold til, at Toftebo nu indgår i de samlede ressourcer.
Mad og Måltids budget er reduceret i forhold til, at der ikke skal leveres mad til hjemmeboende borgere, mens det er forudsat, at der fortsat leveres mad til rådhusenes kantiner, og at der pr. 01.06 leveres mad til beboerne på Toftebo. Det har betydet en reduktion på 3 medarbejdere i forhold til nuværende niveau.
Fællesfunktionerne, sekretariat, vaskeri og ejendomsdrift er reduceret i forhold til bortfald af opgaver som fx vedligeholdelse af hjemmeplejens biler. Det har betydet en reduktion på 2 medarbejdere.

Der vil være en meromkostning i forhold til de fratrådte medarbejdere, som pt. vurderes til ca 0,7 mio kr.

Vedståelsesaftale.
Primo 2015 skal Byrådet beslutte, om der er grundlag for at træffe beslutning om at gøre brug af de aftaler om vedståelse, som kommunen har indgået med DiaCura om at overtage driften på delaftale 4 og/eller 5.

Når Byrådet træffer sin beslutning i januar, vil der i sagsfremstillingen foreligge regnskabsdata for perioden 01.06-31.10. dvs 5 måneder. Ved udgangen af oktober måned foreslås det, at der maksimalt vil kunne være et merforbrug på 1 mio kr., som skal kunne indhentes, således at der er balance i økonomien ultimo 2014.

For at vurdere om PlejeGribskov lever op til aftalerne, tages der her udgangspunkt i kontraktgrundlaget. Det betyder, at hvis der er særlige udgifter, som vedrører perioden før 01.06, vil de skulle vurderes særskilt.

Når man ser på fordeling af omkostningerne over året, er der ikke en fuldstændig ligelig fordeling på månederne jf. figuren ovenfor. Med udgangspunkt i 01.06.2014, hvor de nye kontrakter træder i kraft og en forudsætning om et indtægtsgrundlag og øvrige omkostninger, der vil være på et stabilt niveau pr. måned, vil der alt andet lige være en variation af især lønomkostningerne på månederne. Det foreslås derfor også, at der fremadrettet vil være mulighed for PlejeGribskov for at overføre et mindre mer- eller mindreforbrug til følgende år i lighed med de øvrige institutioner i Gribskov Kommune. Det foreslås, at der sættes en grænse for overførselsadgangen på +/- 2% fra år til år, dog således at det maksimalt kan udgøre 4% set i et flerårigt perspektiv. Hvis afvigelserne er større, skal Byrådet konkret tage stilling til konsekvenserne.

Det foreslås derfor, at der i forhold til beslutning om brug af vedståelsesaftalen med DiaCura vil være et målepunkt, der viser, at der ultimo oktober maksimalt må være et merforbrug på 1 mio kr, som ved udgangen af 2014 er udlignet, således at der er balance i PlejeGribskovs økonomi, og at Byrådet ud fra den forudsætning drøfter evt. at gøre brug af vedståelsesaftalen med DiaCura.

Lovgrundlag
Lov om social service, LBK nr 254 af 20/03/2014, kap 16 og 20
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, afsnit IX
Kontraktgrundlaget for delaftale 4 og 5 i plejeudbudet

Økonomi
I forhold til BO2 vurderes der pt. et samlet merforbrug på 3,4 mio kr. i 2014 med udgangspunkt i de nuværende aftaler.

Høring
Høringssvar fra FU afgivet på møde den 30. april 2014:
FU er enige i administrationens anbefaling til SSU. FU ønskede at understrege, at udgifter udløst af ekstraordinære hændelser, der er sket før de nye kontrakters ikrafttræden, ikke bør indgå i bedømmelsen af PG's økonomi i den nye kontraktperiode, uanset om udgiften først afholdes i den nye periode.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

at tage orientering om status for økonomiopfølgning til efterretning.
at tiltræde opfølgning for PG efter den foreslåede tidsplan for 2014.
at tiltræde at PG fremadrettet er omfattet af de generelle regler om overførsel mellem årene, dog således at der maksimalt kan overføres +/- 2% og maksimalt 4% set i et flerårigt perspektiv.
at tiltræde forudsætningerne for vurdering af PG's økonomiske resultat primo 2015 som grundlag for beslutning om evt. at opsige kontrakten.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 07-05-2014:
1. Taget til efterretning.
2.-4. Tiltrådt.

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2.-4. Tiltrådt.

129. Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse - rammepapir
29.30G00 - 2014/13751

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om at tiltræde målsætningerne i rammepapiret for psykiatriområdet.

Sagen er endvidere i høring i Handicaprådet på rådets møde d. 23. april.

Om rammepapiret
På vegne af Formand for Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden Steen Christiansen er der, fra det fælleskommunale sundhedssekretariat fremsendt oplægget "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet” til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen.

Rammepapiret er udarbejdet på opfordring fra KKR Hovedstaden i forlængelse af rammepapiret for det somatiske område, som de 29 kommuner i hovedstadsregionen godkendte i foråret 2013 ("Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen"). Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på KL’s udspil ”Det nære sundhedsvæsen”.

Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Rammepapiret handler primært om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen vil gøre sammen på den kommunale banehalvdel. Men papiret skal naturligvis ses i sammenhæng med den nye sundhedsaftale og praksisplan, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle arbejde.

Målsætningerne for psykiatriområdet læner sig op ad strukturen i det tilsvarende rammepapir på det somatiske sundhedsområde, som alle 29 kommuner godkendte i 2013. Det gør det, fordi der i kommunerne, og også fra centralt hold, lægges vægt på, at borgerne skal have den nødvendige støtte, uanset om de har en fysisk eller psykisk lidelse. Følgende overordnede strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen – på både det somatiske og psykiatriske område – udgør således rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen.

Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:

Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom
Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
Borgeren er i centrum, og der er fokus på den samlede livssituation

Særlig fokus skal rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområder:
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. Borgerens forløb
4. Dokumentation og metodeudvikling

Inden for disse strategiske områder er formuleret en række konkrete indsatser i rammepapiret. Disse indsatser fordeler sig med 15 indsatser, som er forpligtende for alle kommuner (”skal”-indsatser), og 9 indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling (”kan”-indsatser).

KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. marts 2014 anbefalet kommunerne at godkende rammepapiret på psykiatriområdet. KKR har i drøftelsen af rammepapiret lagt vægt på vigtigheden af at følge op på effekten af indsatsen på området. Der skal følges op på rammepapiret på psykiatriområdet ved udgangen af 2016. Papiret tænkes derefter at indgå i en tilbagevendende opfølgningskadence sammen med rammepapiret på det somatiske område.

Sammen med selve rammepapiret er udarbejdet tre bilag som baggrundsmateriale for drøftelsen af selve rammepapiret. Bilagene behandler henholdsvis

rammer, indhold og baggrund for rammepapiret (hvordan er det udarbejdet),
en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (udkast til drøftelse af, hvordan det fælleskommunale samarbejde på psykiatriområdet kan optimeres f.eks. med afsæt i den eksisterende samordningsudvalgsstruktur) samt
en orientering om satspuljemidler af relevans for målsætningerne i rammepapiret.

Rammepapiret samt de tilhørende bilag er vedlagt som bilag til nærværende sagsfremstilling. Fra KKR's side er der særligt peget på udkast til drøftelse om etablering af en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet, hvor der er særligt behov for ledelsesmæssig opbakning i forbindelse med kommunernes implementering af rammepapiret.

Lovgrundlag
Dette er ikke direkte lovreguleret, men grundlaget er KLs "love" (vedtægter) af 01.06.2006, §§ 14-15, vedr. Kommunekontaktrådene. KKR er KL's regionale organisation og det politiske møde-, debat- og koordinationsforum, hvor kommunerne i de enkelte regioner kan drøfte og lægge fælles linier i spørgsmål af regionalpolitisk karakter.

Økonomi
-

Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet d. 23. april.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder, at det er på tide, at der sker noget på området. Rådet anerkender, at rammepapiret kommer nu, og at det tages alvorligt i form af de forpligtende skal-opgaver. Det er rigtig godt, at der er fokus på det forebyggende.

Handicaprådet anbefaler, at Gribskov Kommune indgår i nedenstående kan-opgaver, eventuelt i samarbejde med andre kommuner:

Tværgående pilotprojekt om opkvalificering af ledere og medarbejdere i forhold til fælles opfattelser af begreber som rehabilitering, recovery mv. i samarbejde med almen praksis og den regionale psykiatri. Rådet anbefaler dette på baggrund af erfaring for, at der ikke er en fælles forståelse, og at begreberne ofte fortolkes ind i den begrebsramme, som den enkelte i forvejen arbejder ud fra. Erfaringen er desuden, at alt for mange indsatser risikerer at køre skævt, hvis der ikke er en fælles begrebsramme - og det er der ikke råd til menneskeligt og økonomisk (Rammepapiret s. 8).
Pilotprojekt på arbejdsmarkedsområdet om rådgivning til virksomheder, der ansætter borgere med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 5).
Pilotprojekt på børn- og ungeområdet om udvikling af udvidelse af tilbuddene til familier, hvor der er børn af forældre med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 6).
Pilotprojekt på socialområdet med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser kan mestre deres liv (Rammepapiret s. 8).
Pilotprojekt på børn- og ungeområdet med udvikling af metoder, der understøtter en sammenhængende familieindsats (Rammepapiret s. 8).

Høringssvar fra FU afgivet på møde den 30. april 2014:
FU kan tilslutte sig målsætningerne og imødeser øget fokus på psykiatriområdet.

Bilag

SSU 07.05.2014: Kommunernes fælles rolle - udvikling af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 008)
SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - opbygning, indhold, baggrund (dok.nr.2014/13751 009)
SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 011)
SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - satspuljemidler (dok.nr.2014/13751 010)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

tiltræde målsætningerne som fremlagt i rammepapiret.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 05-05-2014:

Anbefales.

Fraværende: Jan Ferdinandsen

Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 07-05-2014:
Tiltrådt.
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker følgende tilføjet: At Center for Arbejdsmarked med udgangspunkt Handicaprådets høringssvar punkt 2 etablerer et pilotprojekt med det formål på at fastholde psykisk syge borgere i beskæftigelse

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 07-05-2014:
1. Tiltrådt.

Beslutning
Børneudvalgets, Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Efterretningssager

130. Praksis vedr. ansættelse af personligt udpegede hjælpere efter servicelovens § 94
27.39P00 - 2014/14551

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget til orientering om arbejdet vedr. fastsættelse af rammer for personligt udpegede hjælpere efter servicelovens § 94 i Gribskov Kommune, herunder igangværende drøftelser med FOA om ansættelsesretlige regler og rammer for faglærte § 94-ansatte.

Baggrund
Administrationen har på baggrund af en konkret sag haft møde med FOA om Gribskov Kommunes administration af ansættelse af personligt udpegede hjælpere efter servicelovens § 94. Gribskov Kommune og FOA er bl.a. på baggrund af en lidt uklar udtalelse fra Socialministeriet i dialog om, hvordan reglerne om ansættelse af personligt udpegede hjælpere skal forstås. Dialogen med FOA er endnu ikke tilendebragt.

Gribskov Kommune indplacerer i dag alle § 94-ansatte som ufaglærte uanset uddannelsesmæssig baggrund. Det er FOAs holdning, at § 94-ansatte skal aflønnes, som var de omfattet af Social- og Sundhedsoverenskomsten, såfremt de har en social- og sundhedsfaglig uddannelse.

Hvad er en personligt udpeget hjælper?
Borgere, der efter servicelovens § 83 er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp har frit valg mellem de af kommunen godkendte leverandører. Derudover har borgeren efter servicelovens § 94 en ret til selv at udpege en person til at udføre opgaverne i stedet for at vælge en af fritvalgsleverandørerne. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte personen, og kommunen har (begrænset) instruktionsbeføjelse i forhold til den ansatte.

Regler for § 94-ansatte
Personligt udpegede hjælpere ansættes på baggrund af deres personlige kompetencer. Der er ikke i lovgivningen stillet krav om hjælperens uddannelsesmæssige baggrund, og kommunen kan som udgangspunkt ikke lægge de sædvanlige ansættelseskriterier til grund, men må acceptere en ansættelse, hvis hjælperen vurderes at kunne varetage de visiterede opgaver på tilstrækkelig kvalificeret vis. Hjælperen kan ikke pålægges at være hjælper for andre borgere, og hjælperen er ikke omfattet af servicelovens bestemmelser om fritvalgsleverandører.

Hjælperne er omfattet af arbejdsretlige regler, herunder arbejdsmiljøregler og ferieloven, og der foretages indbetalinger til ATP m.fl. Funktionærloven finder ikke anvendelse pga. arbejdets karakter.

Afslag på ansættelse er en afgørelse iht. Lov om Social Service, der kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan derimod ikke træffe afgørelse om det nærmere indhold af ansættelsesaftalen mellem kommunen og hjælperen.

KL har ikke indgået overenskomster, der dækker § 94-ansættelse. Ansættelserne sker derfor iht. individuelt udarbejdede aftaler. Det fremgår af vejledning nr. 2 til serviceloven, pkt. 59, at "det forudsættes, at der ved aftaleindgåelsen tages udgangspunkt i de almindelige overenskomstmæssige forhold m.v., der gælder på området."

Nuværende praksis i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har ved sagens forelæggelse i alt 12 aktive § 94-ansættelser.

- uddannelse og aflønning
Gribskov Kommune stiller i dag ikke krav til hjælperens uddannelsesmæssige baggrund, men bedømmer hjælperens egnethed ud fra en samlet vurdering af hjælperens personlige kvalifikationer. Alle § 94-ansatte i Gribskov Kommune aflønnes med en timeløn svarende til ufaglært arbejdskraft, dvs. trin 11 i Social- og Sundhedsoverenskomsten, uanset uddannelse og erhvervserfaring. Indbetaling til pension og ferie m.v. følger principperne i overenskomsten. Grundlønnen på trin 11 ekskl. ferie og pension udgør 120,36 kr./time.

I alt 4 § 94-ansatte oppebærer ud over grundlønnen på trin 11 et personligt erfaringstillæg på 1 løntrin. Timelønnen for disse 4 ansatte udgør således 122,46 kr./time.

- udmåling af hjælp til borgeren = hjælperens ugentlige arbejdstid
Visitationen af borgeren til personlig pleje og praktisk hjælp foretages af en visitator i Center for Social og Sundhed på samme måde, som hvis borgeren visiteres til en fritvalgsleverandør. Hvis borgerens behov for hjælp overstiger 18 timer om ugen (svarende til fuld hjemmehjælpspakke), forhøjes timetallet skønsmæssigt for at tage højde for, at hjælpen ofte vil skulle leveres på flere forskellige tidspunkter af døgnet, herunder også i weekender, og at arbejdsbelastningen kan svinge fra uge til uge.

I alt 4 § 94-ansætte, der er ansat til at levere hjælp svarende til en fuld hjemmehjælpspakke eller mere. Disse hjælpere er ansat mellem 25 og 32 timer pr. uge. Øvrige hjælpere er ansat ml. 0,5 timer og 18 timer pr. uge.

Kommunens nuværende ansættelsespraksis indebærer, at en hjælper, der er ansat til 30 timer pr. uge på trin 11 (ufaglært), oppebærer en månedlig indtægt på netto 15.647 kr. eller 187.764 kr./år.

Andre kommuner
Der ses ikke at være en entydig kommunal praksis på området. Flere kommunen anvender i lighed med Gribskov Kommune en grundløn som ufaglært, men det ses at være forskelligt, hvad der gives af tillæg derudover for f.eks. aften-, natte-, og weekendarbejde.

Sammenligning med andre typer ansættelser efter serviceloven
- pasning af nærtstående
Efter servicelovens § 118 kan en person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet blive ansat af kommunen for en periode på op til 6 måneder, hvis pasningsbehovet svarer til en fuldtidsstilling (37 t./uge). Lønnens størrelse er fastsat ved lov og udgør netto 20.935 kr. pr. måned. Hvis der tages højde for en lavere pensionssats og feriepenge, svarer lønnen til en timeløn ekskl. pension m.m. på 125,35 kr.

Det betyder, at en fuldtidsansat efter § 118 får ca. 5.500 kr. mere i løn pr. måned end en § 94-ansat på 30 timer/uge (svarende til nuværende aftale-/visiteringspraksis i Gribskov Kommune).

- borgerstyret personlig assistance (BPA)
Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 21. april 2010 truffet beslutning om, at beregningen af tilskuddet til BPA-ordninger (handicaphjælpere) skal foretages med udgangspunkt for lønniveauet i overenskomsten mellem Dansk Industri og 3F/FOA. På denne overenskomst starter grundlønnen for en ufaglært hjælper på trin 15 (129,04 kr./time) og der er automatiske anciennitetsstigninger efter hhv. 2 og 5 år. Lønnen for en ufaglært handicaphjælper er således 10-20 kr. højere pr. time end lønnen for en ufaglært § 94-ansat.

Lønoversigt (ekskl. pension, feriegodtgørelse, ATP og AER m.m.):

	Susu-overenskomsten (FOA)*	Handicapledsagere (3F+FOA)
Ufaglært	Trin 11 = 120,36 kr./time	Trin 15 = 129,04 kr./time
Ufaglært m. 2 års erfaring	-	Trin 17 = 133,21 kr./time
Ufaglært m. 3 års erfaring	Trin 12 = 122,46 kr./time	-
Ufaglært m. 5 års erfaring	-	Trin 20 = 139,56 kr./time
Faglært SSH	Trin 18 = 135,69 kr./time	-
Faglært m. 4 års erfaring	Trin 19 = 137,59 kr./time	-
Faglært m. 11 års erfaring	Trin 26 = 152,42 kr./time	-

*Det er Sosu-overenskomsten, der skal anvendes som udgangspunkt i, når der skal træffes aftale om lønindplacering og -sammensætning for § 94-ansatte

Drøftelser med FOA
FOA har givet udtryk for, at Gribskov Kommunes praksis, hvorefter der ved indgåelse af lønaftale ikke tages hensyn til uddannelse og erhvervserfaring, er i strid med serviceloven, idet FOA mener, at § 94-ansatte med en social- og sundhedsfaglig uddannelse lønmæssigt skal indplaceres som faglærte.

Gribskov Kommune har ind til videre afvist dette synspunkt med den begrundelse, at en personligt udpeget hjælper bliver ansat på baggrund af sine personlige kompetencer, samt at anvendelse af overenskomstens løntrin for faglærte vil indebære, at ansatte med en social- og sundhedsfaglig uddannelse vil blive aflønnet væsentligt højere end ansatte med anden uddannelsesmæssige baggrund, selvom de udfører præcis de samme opgaver vedr. personlig pleje og praktisk hjælp, og selvom det er nøjagtigt de samme personlige kompetencer, der er behov for.

Da det må forventes, at resultatet af dialogen mellem Gribskov Kommune og FOA vil have afsmittende virkning på andre kommuners fremtidige praksis, har administrationen taget kontakt til KL mhp. en udtalelse fra KL om KL's holdning til håndteringen af § 94-ansættelser. KL's svar foreligger endnu ikke i endelig form.

Videre proces
Kommunens nuværende praksis, hvorefter personligt udpegede hjælpere indplaceres ens uanset uddannelse og erhvervserfaring, samt praksis vedr. udmåling af timetal har vist sig at være uhensigtsmæssig, idet hjælperne kun vanskeligt kan gennemskue, hvordan deres løn er sammensat, og hvordan arbejdsbelastning (visiterede ydelser) og lønnen hænger sammen.
Administrationen er derfor ved at afdække, hvordan der kan tilrettelægges et mere gennemsigtigt aflønningssystem, der skaber klarhed for både borger og hjælper om, hvilken hjælp der er visiteret til, og hvordan lønnen er sammensat ifht. den konkrete visitering, ligesom der er ved at blive foretaget beregninger af forskellige modeller baseret på faglært/ikke-faglært lønindplacering, og hvordan tillæg for aften-, nat-, og weekend arbejde samt skiftende arbejdsbelastning kan/skal sammensættes. Derudover er visiteringspraksis i sammenhæng dermed under revurdering.

Der pågår dialog med hhv. FOA og KL om det præcise retsgrundlag ifht. hvor nøjagtigt Social- og Sundhedsoverenskomsten skal anvendes som grundlag for aftaleindgåelse med de personligt udpegede hjælpere.

Når dialogen med hhv. FOA og KL er nået længere, vil der blive fremlagt en sag for Social- og Sundhedsudvalget og med henblik på beslutning i Økonomiudvalget for at fastsætte regler for, hvordan selve ansættelserne af personligt udpegede hjælpere fremadrettet skal håndteres.

Lovgrundlag
LBK nr 254 af 20/03/2014 om Social Service § 94
VEJ nr 13 af 15/02/2011 om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven), kap. 12, pkt. 56-60.

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget

at tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalget beslutning 07-05-2014:
1. Taget til efterretning
Sagen genoptages, når svar fra KL foreligger.

Beslutning
Taget til efterretning.

131. Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning
82.00A00 - 2014/13119

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges parallelt i Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i maj måned. Sagen er et led i introduktion til og videnopbygning på integrationsområdet med særligt fokus på flygtninge og familiesammenføringer og forelægges til orientering.

Dette orienterende og tværgående dagsordenspunkt vil blive fulgt op af dagsordener til beslutning på følgende områder:

Øget kapacitet ift. boligplacering af flygtninge og serviceniveau ved modtagelse af nyankomne og familiesammenførte (SSU, ØU og BY i juni måned 2014)
Øget kapacitet i undervisning af børn, hvis modersmål er et andet end dansk (oprettelse af modtageklasser) (BØR)
Intensivering af integrationsindsatsen - virksomhedspraktik og uddannelse (ARB).

Formålet med sagen er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen i antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, og kommunens serviceniveau ift. modtagelse, boligplacering og indsatser i den treårige integrationsperiode, herunder den særlige indsats for børn af flygtninge. Endvidere skitseres handlemuligheder for den fremtidige opgaveløsning.

Kommunen er udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) for 2014 nu er forhøjet til 57 flygtninge. Dette udgør en markant stigning i forhold til det årlige niveau på ca. 30 modtagne flygtninge i 2011 og 2012 samt de 45 modtagne flygtninge i 2013. Samtidig er der en tendens til, at flere af de flygtninge, Gribskov Kommune modtager, er enlige familiefædre, som søger om familiesammenføring.

Dertil kommer, at Udlændingestyrelsen har forkortet sagsbehandlingstiden for familiesammenføringer, og at opholdstiderne på asylcentrene er nedbragt. Faktorer, der har betydning for, at flygtningene kan være dårligere rustede, fx sprogligt og kulturelt, når de skal integreres og boligplaceres i kommunen.

Udfordringerne antager nu et omfang og en karakter, som ikke har været kendt i de foregående år. Udfordringerne fremstår på tværs af udvalgsområder - og skal også løses på tværs af udvalgsområderne - samtidig med, at der sker en nøje afvejning af økonomiske og menneskelige hensyn.

Integrationsloven indeholder bestemmelser, der vedrører kommunalbestyrelsens opgaver og pligter i forhold til flygtninge, som er visiteret til kommunen. Der er bl.a. bestemmelser vedrørende boligplacering, integrationsplaner, helbredsmæssig vurdering og integrationsprogrammer, som alle flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt.
Udvikling i antal flygtninge modtaget på kommunekvoten siden 2008
Gribskov Kommune modtager et stigende antal flygtninge, jf. nedenstående tabel. Over de sidste 5-6 år er der sket en tredobling af kommunekvoten. Situationen i Syrien har ført til en acceleration af tendensen. Alene i andet halvår af 2013 modtog Gribskov Kommune det samme antal flygtninge, som i hvert af årene i perioden 2010-12. Af tabellen ses det endvidere, at andelen af enlige svinger ganske meget.

Flygtninge modtaget på kommunekvoten siden 2008

År	Kommunekvote for GK	Faktisk ankomne flygtninge til GK	Heraf enlige	Heraf flygtninge, der indgår i familier
2008	13	13	3	10 (3 fam.)
2009	16	17	6	11 (3 fam.)
2010	28	28	10	18 (5 fam.)
2011	31	31	15	16 (5 fam.)
2012	33	29	6	23 (5 fam.)
2013 Heraf: 1. halvårsperiode 2. halvårsperiode	33->50	45 14 31	25 8 17	20 (6 fam.) 6 (2 fam.) 14 (4 fam.)
2014 til og med 1. maj	53	14	10	4 (1 fam.)

Note: Kvoten for 2013 blev i oktober 2013 forhøjet ekstraordinært fra 33 til 55 flygtninge.

Familiesammenføringer siden 2008
I årene 2008-2013 har der været en svagt stigende tendens til, at flere enlige flygtninge søger om og får tilladelse til familiesammenføring, jf. nedenstående tabel. Dette hænger sammen med, at de enlige flygtninge kommunen har modtaget i de senere år, oftere er lidt ældre familiefædre. Siden årsskiftet 2013-14 har der været en forstærket tendens til, at flere af de modtagne flygtninge søger om og opnår familiesammenføring. Det er kun den først ankomne, der tæller med på kvoten.

I bilag 1 er der fremlagt yderligere statistik vedrørende flygtninge og familiesammenførte i Gribskov Kommune.

Familiesammenføringer siden 2008

År	Bevilgede familiesammen- føringer (fs.)	Modtagne i alt
2008	1 fs. (med 5 pers.)	18
2009	1 fs. (med 5 pers.)	22
2010	2 fs. (med 7 pers.)	35
2011	2 fs. (med 9 pers.)	40
2012	4 fs. (med 15 pers.)	44
2013	3 fs. (med 10 pers.)	55
2014 til og med 1. maj	2 fs. (med 11 pers.)	25

Note: I kolonnen til højre opgøres det samlede antal modtagne flygtninge
og familiesammenførte i det pågældende år.

Af tabellerne fremgår det, at der er et øget pres ift. kommunens integrationsforpligtelser, fx boligplacering af flygtninge, modtagerklasser for børn af flygtninge og familiesammenførte samt sprogundervisning og virksomhedspraktik.

Under forudsætning af, at tendensen for de første 3-4 måneder af 2014 fortsætter resten af året, vil kommunen forventes at skulle modtage 90-100 flygtninge og familiesammenførte i 2014. Hvis den gennemsnitlige husstandsstørrelse blandt de familiesammenførte fremadrettet vil være på fem personer, kan det forventes, at 50-60 børn under 18 år vil skulle integreres i kommunen årligt.

Modtagelse af nyankomne og familiesammenføring
Stigningen i antallet af modtagne flygtninge udgør et markant pres på selve modtagelsesopgaven i kommunen. Der skal gennemføres flere modtagelsessamtaler med tilhørende administrative opgaver (fremvise bolig, sikre underskrift på lejekontrakt, oprettelse af NEM-konto, råd- og vejledning om alt fra daglige praktiske gøremål til hjælp ved ansøgninger etc.). Det forhold, at mange flygtninge ankommer alene (uden familie), øger presset, idet familier gennemløber modtagelsesprocessen sammen. Udfordringen er, at administrationen er dimensioneret til at modtage langt færre flygtninge pr. år.

En stor del af flygtningene søger efter ankomsten om familiesammenføring, hvilket udgør et ekstra pres. Kommunen har ikke tidligere haft en modtagelsesopgave ved familiesammenføring, men fordi familiesammenføringerne gennemføres efter så kort tid, at flygtningen ikke har haft mulighed for at få tilstrækkeligt kendskab til danske samfundsforhold, så vedkommende selv kan varetage modtagelsen af sin familie, må kommunen træde til med råd og vejledning samt hjælp til praktiske forhold, herunder at finde en egnet bolig for at imødegå sociale udfordringer for familierne. Der er behov for stillingtagen til det kommunale serviceniveau i forhold til at hjælpe med at finde bolig/stille bolig til rådighed i forbindelse med familiesammenføring.

For en uddybning af ovenstående udfordringer samt en gennemgang af handlemulighederne henvises til bilag 2. Handlemuligheder, der skal afklares nærmere forud for, at der fremlægges beslutningssag på juni-mødet, er:

konsekvenser/muligheder ved henholdsvis at fastholde eller ændre kommunens serviceniveau ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte, herunder velkomstpakker
muligheden for at ansætte personer i seniorjob, fleksjob, social vicevært o.l. til at forestå den praktiske del af selve modtageopgaven samt agere som kontaktpersoner ift. praktiske problemstillinger, der måtte opstå efter selve modtagelsen
mulighederne for øget involvering af frivillige i arbejdet med modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.

Boligplacering
Stigningen i antallet af flygtninge, der skal modtages, giver et markant pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge.

Stigningen i antallet af familiesammenføringer giver et øget pres på boligkapaciteten, ikke mindst hvad angår de almene boliger, som kommunen har anvisningsretten til.

I 2014 forventes det, at det er muligt at dække behovet for familieboliger til de flygtningefamilier, der kommer til Gribskov Kommune under kommunekvoten. Der vil kunne opstå problemer med at stille værelser til rådighed til enlige, hvis antallet af enlige fortsat er højt. Hvis der ligeledes modtages et højt antal enlige familiefædre, så kan der opstå problemer ift. at stille boliger til rådighed for familier efter familiesammenføringen. Den rette boligplacering understøtter barnet og familiens trivsel og skaber dermed grundlaget for det forebyggende familiearbejde. Såfremt der ikke samtænkes omkring familierne, vil der være risiko for, at der sker en udgifts- og opgaveglidning fra et budgetområde til et andet.

I bilag 1 redegøres der for, at den nuværende kapacitet ikke vil være tilstrækkelig på længere sigt. Derfor vil administrationen skulle afklare følgende handlemuligheder:

Leje af ejendomme mhp. på videreudlejning til flygtninge.
Opkøb af ejendomme, der egner sig til at boligplacere flygtninge.
Ombygning af andre kommunale ejendomme
Udnyttelse af den lovgivningsmæssige mulighed for at boligplacere i midlertidige boliger gennem etablering af 'midlertidig kapacitet', herunder overvejelser om etablering af pavilloner.
Etablering af flere almene boliger.
Boligplacering i private udlejningsboliger.

Disse handlemuligheder vil danne udgangspunkt for udarbejdelsen af det tidligere omtalte beslutningspunkt vedrørende boligplacering af flygtninge og familiesammenførte.

Børn og unge i flygtningefamilier
Stigningen i antallet af modtagne familier med børn giver et stærkt pres på oprettelse af modtageklasser. Tillige modtages et stigende antal børn og voksne fra krigszoner, hvilket giver et øget pres på ydelser til særlig støtte efter serviceloven. Endelig udfordres kommunen af tilsynsforpligtelsen på Gribskov Asylcenter.

I bilag 3 redegøres for følgende tre områder, der er kendetegnet af særlige udfordringer afledt af stigningen i antallet af flygtningefamilier:

Undervisning af børn, hvis modersmål er et andet end dansk (modtageklasser). Udfordringen er her at oprette tilstrækkeligt med modtageklasser, jf bilagets afsnit 2.1.
Sprogtilbud på dagtilbudsområdet. Der er her behov for yderligere afdækning af eventuelle udfordringer ved stigningen i antal børn fra flygtningefamilier.
Særlig støtte til børn og unge efter serviceloven. Udfordringen her er de mange familier og familiesammenførte, som er svært traumatiserede af krig og flugt, jf bilagets afsnit 2.2.

Endelig redegøres der for udfordringer grundet, at Gribskov Kommune er beliggenhedskommune for et asylcenter for uledsagede mindreårige (flygtningebørn)

Tilsynsforpligtigelse med Gribskov Asylcenter. Her er udfordringen en betydelig, ikke-kompenseret arbejdsbelastning, jf bilaget afsnit 2.3.

I bilag 3 beskrives centrale opgaveområder inden for integrationsområdet på Børne- og Ungeområdet. Opgaveområderne er tydeligt udfordret af den udvikling, der er inden for området og de prognoser, som præsenteres. Som det fremgår af nedenstående tabel, har Gribskov Kommune allerede ved udgangen af april 2014 udsigt til at modtage langt flere børn, end vi modtog de to foregående kalenderår. Hvis tendensen fortsætter, vurderes det, at Gribskov Kommune vil modtage 50 - 60 børn i 2014.

Antal børn modtaget siden 2012

År	2012	2013	2014 til og med april
Familier modtaget under kommunekvoten	4 familier med 13 børn	5 familier med 10 børn og 3 søskende(1 voksen og 2 børn)	1 familie med 2 børn
Familiesammenførte (ét medlem under kvoten)	4 familier med 9 børn	3 familier med 8 børn	2 familier med 9 børn
Godkendt familiesammenføring			6 flygtninge afventer, at familierne kommer. Tilsammen 6 voksne og 16 børn
I alt	8 familier med 22 børn	9 familier med 20 børn	9 familier med 28 børn

Arbejdsmarkedsindsats - virksomhedspraktik og uddannelse
På nuværende tidspunkt (maj 2014) er antallet af voksne omfattet af integrationsprogram 124.

Det betyder, at arbejdsmarkedsområdet har øget pres på følgende områder:

Indgåelse og opfølgning på den obligatoriske integrationskontrakt og den frivillige integrationsplan
Flere skal tilbydes danskuddannelse, herunder opfølgning på fremmøde og eventuelle sanktioner
Flere skal tilbydes beskæftigelses- og uddannelsestilbud

Det forventes, at de flygtninge, vi modtager fra Syrien, i højere grad er traumatiserede, sammenlignet med de tidligere modtagne flygtninge. Det kan betyde en forsinkelse i den enkeltes integrationsproces og dermed også for de resultattilskud, som Gribskov Kommune kan hjemtage.

Kommunen skal tilbyde et integrationsprogram til alle flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på tidspunktet for overtagelse af integrationsansvaret. I samarbejde med Center for Børn og Unge kan Center for Arbejdsmarked vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige, uledsagede flygtningebørn inden de fylder 18 år.

Integrationsprogrammet omfatter danskuddannelse, vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik, ordinær uddannelse og ansættelse med løntilskud.

Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammet fastlægges i samarbejde med flygtningen i en integrationskontrakt. Den enkelte flygtnings integrationsprogram varer 3 år.

Af nedenstående tabel fremgår det, at antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er 3-doblet i perioden 2009 – 2013.

Udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet i årene 2009 – 2013.

År	Antal forløb	Antal personer - helår
2009	32	31
2010	60	56
2011	67	60
2012	92	75
2113	100	93

Kilde: Jobindsats.dk / AMFORA

Antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er 3-doblet i perioden 2009 – 2013.

For en uddybning af ovenstående udfordringer samt en gennemgang af handlemulighederne henvises til bilag 4. Handlemuligheder, der skal afklares nærmere forud for, at der fremlægges beslutningssag på et af de kommende møder i Arbejdsmarkedsudvalget, er:

Behov for flere virksomhedsrettede tilbud. Det kræver en specialiseret indsats, når både arbejdspladsen og flygtningen skal introduceres til opgaven
Der forsøges indgået aftaler med virksomheder om etablering af virksomhedscentre med fast mentor og med mulighed for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
I forhold til uddannelse og brug af den enkelte flygtnings kompetencer er opgaven at fremskaffe eksamensbeviser, få det godkendt efter danske standarder og få lavet en vurdering af faglige kompetencer
At den funktion, som den sociale vicevært varetager, gøres permanent med henblik på tidlig introduktion til dansk kultur og fritid, samt styrkelse og udvikling af samarbejdet med foreningslivet og frivilligcentrene.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at fagudvalgene med denne samlede fremlæggelse introduceres til det samlede flygtninge- og integrationsområdet og de udfordringer, der tegner sig med et stigende antal flygtninge, der skal boligplaceres, modtages og integreres både som enlige og familier. Presset betyder, at det bliver nødvendigt at tage stilling til den hidtidige praksis og serviceniveauer, hvorfor udvalgene over kommende møder bliver forelagt konkrete beslutningspunkter.

Lovgrundlag
LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

LBK nr. 863 af 25/06/2013 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven).

BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.

BEK nr. 1206 af 11/10/2013 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2014.

BEK nr 814 af 20/07/2004 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

Økonomi
De største kommunale udgiftsområder er kontanthjælp, danskundervisning og mentorudgifter. Modsvarende får kommunerne indtægter i form af refusioner og tilskud fra staten. Samlet set har Gribskov Kommune i 2013 haft udgifter på i alt 28,9 mio. kr. samt indtægter i form af tilskud fra staten plus statsrefusioner på i alt 16,1 mio. kr. Dette giver en samlet nettoudgift på 12,8 mio. kr. i 2013.

Desuden er der en udligningsordning for indvandrere, flygtninge og efterkommere, hvor Gribskov Kommune i 2014 modtager i alt 10,8 mio. kr. Til gengæld bidrager Gribskov Kommune med i alt 27,4 mio. kr. til udligningsordningen for indvandrere, flygtninge og efterkommere i 2014, hvilket giver en samlet udgift for Gribskov Kommune på 16,6 mio. kr. Dette beløb kommer ud over den omtalte nettoudgift på 12,8 mio. kr.

I bilag 5 er beskrevet udgiftstyper samt de økonomiske forudsætninger og rammer for de enkelte love/områder, hvori flygtninge og familiesammenførte indgår.

Bilag
Læsevejledning:
Flere af de vedhæftede bilag indeholder pdf filer. Ved en beklagelig fejl er navne på pdf filer ikke identiske med bilagsnavne/dokumenttitler. Som læser skal man ikke lade sig forvirre af dette. Det er de rette bilag, som er vedhæftet, og det ser man, så snart man åbner pdf filen.

Bilag 1: BØR/ARB/SSU 05/2014: Boliganalyse - Flygtningeboliger 2014, (2014/13119 001)
Bilag 2: BØR/ARB/SSU 05/2014: Modtagelse og familiesammenføringer, (2014/13119 002)
Bilag 3: BØR/ARB/SSU 05/2014: Flygtninge med børn, (2014/13119 003)
Bilag 4: BØR/ARB/SSU 05/2014: Integrationsprogram, (2014/13119 004)
Bilag 5: BØR/ARB/SSU 05/2014: Økonomiske rammer og forudsætninger, (2014/13119 007)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning af den 05-05-2014
Taget til efterretning.
Fraværende: Jan Ferdinandsen

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af den 07-05-2014
Taget til efterretning.

Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning af den 07-05-2014
Tiltrådt.

Beslutning
Taget til efterretning.

132. Kulturhavn Gilleleje. Status på etape 2
01.00G00 - 2013/17342

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Økonomiudvalget med henblik på orientering om status og tidsplan for etape 2, der omfatter kulturdelen af Kulturhavn Gilleleje.

Baggrund
Byggeriet i etape 2 skal rumme en væsentlig del af Kulturhavnens offentlige og private kulturelle aktiviteter. I forbindelse med godkendelsen af Kulturhavnens etape 1 med udgangen af 2012, besluttede Byrådet tillige, at der skulle arbejdes videre med etape 2 og at denne etape også kunne rumme bibliotek og udstillingsmuligheder for museet.

Arbejdet med indholdet i Kulturdelen, etape 2, startede med at tage fart i forlængelse af byrådets beslutning i december 2012, om at opstarte en fælles projektering af etape 2. I forlængelse af Byrådets beslutning i december 2012, underskrev Gribskov Kommune og Kulturhavn Gilleleje A/S i januar 2013 en aftale om, at de funktioner Kulturhavn Gilleleje har forpligtet sig til at udføre i område 2 udføres senest samtidig med at biblioteket udføres.

Der har været høj grad af inddragelse i form af workshops med interessenter, information og debat i pressen og på Kulturhavnens hjemmeside. Herudover har ideer og skitser løbende været behandlet politisk.

September 2013 meddelte Indenrigsministeriet, at Gribskov Kommune var kommet i betragtning til OPP-puljen på grundlag af det planlagte samarbejde med den private part og de forventede effektiviseringsgevinster. Kommunens andel i puljen blev på kr. 4.740.000.

Den 24 februar 2014 besluttede byrådet at biblioteket i Gilleleje skal leje sig ind i den kommende Kulturbygning. Herefter er der lavet en tids- og procesplan for forløbet med projektering frem mod opstart af byggeri.

Status
Kulturhavn Gilleleje A/S er i gang med projekteringsfasen. Bygningens ydre rammer og udtryk ligger fast og der arbejdes nu på indretning af bygningen. Der har været afholdt møder med biblioteket om udformning af denne del af bygningen. Arbejdet med udformning af bibliotek fortsætter. Kulturhavn Gilleleje vil i den kommende måned afholde workshops hvor de øvrige interessenter også deltager, for at arbejde med helheden.

På ØU´s møde den 16 juni, vil Kulturbygningens ydre udformning blive præsenteret samt de foreløbige plantegninger af indretningen af bygningen. Arbejdet med udformning af lejeaftale mv. er opstartet. Rammerne og principperne for disse aftaler vil blive præsenteret for ØU den 16 juni.

Samtidig med færdiggørelse af bygningsprojekteringen er Kulturhavn Gilleleje A/S i gang med at lave aftale med en totalentreprenør om råhus. Kulturhavn Gilleleje A/S ønsker at lave separate kontrakter med mindre og lokale håndværkere i delentrepriser om de indvendige bygningsdele som eksempelvis trapper og værn. Udarbejdelse af disse kontrakter for indvendige bygningsdele afventer, at den indvendig projektering er udført.

Kulturhavn Gilleleje A/S forventes i den kommende tid at stifte en fond, Fonden Kulturhavn Gilleleje, der skal tage sig af livet i og omkring Kulturbygningen. Kulturfonden får en bestyrelse der blandt andet kommer til at bestå af centrale lejere i Kulturbygningen, herunder biblioteket. Kulturfondens vedtægter vil blive præsenteret for ØU på et kommende møde.

Gribskov Kommunen og Kulturhavn Gilleleje A/S har opstartet arbejdet med at få aftalerne for bibliotek i Kulturbygningen på plads. Aftalerne kommer til at dreje sig om følgende temaer:

Hvilke bygningsrammer for biblioteket stiller Kulturhavnen til rådighed.
Pris for leje og drift.
Retningslinier for drift og vedligehold af bygning og nære omgivelser.
Rammer for hvordan livet i bygningen kommer til at fungere.
Ramme for uopsigelighed, forkøbsret.
Beskrivelse af mulighed for bygningens opdeling.
Bestemmelsesret og indflydelse.

Økonomiudvalget vil blive præsenteret for de overordnede rammer for aftalerne på det kommende møde den 16 juni 2014. Gribskov Kommune får bistand fra en advokat til at kvalificere indholdet i aftalerne. Aftalerne forventes at ligge klar i tredje kvartal 2014.

Sidst i juni er der arrangeret et fælles besøg hos Kulturøen i Middelfart for at hente inspiration til samarbejdet om Kulturbygningen.

Arbejdet frem mod byggetilladelse til Kulturbygningen forventes at blive afsluttet i september 2014. Byggestart forventes i november.

Tidsplan

16 juni. ØU behandler ydre udformning af Kulturbygning i etape 2 og rammer for div aftaler i forbindelse med at Gribskov Kommune får bibliotek i Kulturbygningen.
Sommer. Der arbejdes videre med fastlæggelse af aftaler frem mod politisk godkendelse
August/september. Politisk godkendelse af aftaler i forbindelse med bibliotek i Kulturhavn.
September. Ansøgning om byggetilladelse.
Oktober. Byggetilladelse.
November 2014. Opstart af byggeri.
Ultimo 2015. Forventet ibrugtagning af byggeri.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at tage status til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.
Morten Ulrik Jørgensen, formand for Plan- og Miljøudvalget, og Nick Madsen, formand for Vækstudvalget, inviteres med til fælles besøg hos Kulturøen i Middelfart.

133. Kulturhavn Gilleleje. Opfølgning på debatmøde om etape 3.
02.00G00 - 2013/38386

Sagsfremstilling
Efterretning om, opsamling fra debatmøde den 23 april om skitseprojektet for etape 3. Herunder drøftelse af det videre forløb frem mod Økonomiudvalgets tilkendegivelse af holdning til Kulturhavn Gillelejes skitseprojekt 16 juni.

Baggrund
Økonomiudvalget besluttede den 24 marts, at afholde et borgermøde ultimo april. Formålet med borgermødet skulle være at høre synspunkter fra Gillelejes borgere til etape 3 i Kulturhavn Gilleleje inden ØU tog stilling. Økonomiudvalget valgte at holde borgermødet sammen med Kulturhavn Gilleleje A/S.

Etape 3 er tidligere behandlet i PMU 27.11.13 og BY 16.12.13 som udkast der indeholdt udvidelse af Ellen Mariehjemmet. Det blev tiltrådt, at der skulle arbejdes videre med udkastet til etape 3 med bemærkninger om at der var fokus på højden og variation i bebyggelsen. Der blev ikke taget stilling til eventuelle dispensationer.

Siden er der arbejdet med højden for byggeriet, hvorved overskridelsen i forhold til lokalplanen er blevet halveret. Samtidig er der arbejdet med at skabe oplevelse af forskellige mindre huse ved siden af hinanden i stedet for en stor bebyggelse.

PMU behandlede 04.09.2013 en ansøgning fra Ellen Mariehjemmet til at udvide med 13 boliger på deres areal umiddelbart syd for det eksisterende Ellen Mariehjem. Denne løsning blev vurderet til at give nogle boliger der ikke var hensigtsmæssige i forhold til at de lå lige ud til parkerings- og trafikarealer og byggeriet passede ikke ind med omgivelserne.

Siden har Ellen Mariehjemmet og Kulturhavn Gilleleje A/S arbejdet for en bedre løsning i område 3. En del af denne plan er, at Ellen Mariehjemmets areal syd for bebyggelsen skal indgå som en del af økonomien, da plejeboligerne er omfattet af det økonomiske loft for offentlig støttet byggeri.

Opsamling på borgermødet
I den første del af mødet blev der informeret om relevante dele af lokalplan 315.11. Kirsten Schaumburg fortalte om, at Ellen Mariehjemmet ser mange fordele ved at være en del at etape 3. Kulturhavn Gilleleje A/S præsenterede de 2 udkast til udformninger som de ser ud nu. Bilag 1 viser dagsorden for mødet.

Kommentarer fra debatten blev noteret på mødet og lagt ud på kommunens hjemmeside, se bilag 2.

Følgende emner blev debatteret:

Ellen Mariehjemmet i etape 3
Butikker og torv i Kulturhavn Gilleleje
Udseendet af byggeriet i etape 3
Dispensationer fra lokalplan 315.11
Etape 2, dispensation og financiering
Trafik og parkeringsløsninger for Gilleleje/Kulturhavnen

Der var overvejende positive tilkendegivelser overfor at Ellen Mariehjemmet kunne være en del af etape 3 i Kulturhavnen. Der var derimod udpræget bekymring over hvor mange butikker der kunne være i Gilleleje og hvad det vil betyde for butikker på torvet og i Vesterbrogade at der kommer nye butikker i Kulturhavn Gilleleje. Anvendelsen af torvet ved etape 3 ønskes tænkt sammen med anvendelse af det eksisterende torv i Gilleleje.

Der var forskellige holdninger til udseendet og usikkerhed over hvad det betød for udseendet, at det var foreløbige tegninger og ikke et færdigt projekt. Umiddelbart var versionen med saddeltagene mere populær end versionen med flade tage. Ligeledes var der forskellige holdninger til hvad det betød for Gilleleje at højdegrænsen i lokalplanen for område 3 blev overskredet. Det var også her vanskeligt at forestille sig hvordan et projekt der holdt sig indenfor alle lokalplanens retningslinier ville se ud i forhold til det præsenterede projekt.

Skitseprojektet
Kulturhavn Gillelejes A/S´s skitseprojektet til etape 3 er vedlagt som bilag 3.
Skitseprojektet indeholder en kort beskrivelse af tankerne omkring udformningen af kanalhusene, udformning af udearealerne og samspillet med Kulturhavns området og Gilleleje. Denne beskrivelse fremgår hovedsagelig side 2 og side 20 i skitseprojektet.
Herudover sammenlignes de eksisterende forhold med det ønskede byggeri. Byggeriet optræder i to udgaver, med hhv fladt tag og sadeltag.

Lokalplan 315.11
I lokalplanens redegørelse beskrives, at det er Gribskov Kommunes strategi, at byudvikling i højere grad end tidligere skal foregå ved byomdannelse og fortætning. Det skal ske for at mindske transport behov, optimere energiforsyningen, revitalisere byområder samt mindske inddragelse af nuværende naturarealer. Af lokalplanens formål fremgår derfor, at rammerne skal muliggøre et område, der har en høj tæthed af byggeri og en blanding af forskellige byfunktioner. Den tætte by skal give mulighed for livlige og attraktive bymiljøer med
trygge og indbydende mødesteder, hvor der er liv hele året. Et andet centralt formål med lokalplanen er at binde Gillelejes østlige og vestlige dele sammen ved at udnytte Søborg Kanals rekreative potentiale og sikre dens integration i området, samt styrke handelscentrum i Gilleleje og skabe nye muligheder for erhverv og virksomheder, og etablere gode boliger helårsbeboelse, så byen får tilført nyt liv om vinteren.

Skitseprojektet for etape 3 vurderes fuldt ud at understøtte lokalplanens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelsen for område 3.

Skitseprojektet afviger fra dele af følgende bestemmelser i lokalplanen:

§ 6.1 Henviser til Bilag 2 med byggefelter. Side 4 i skitseprojektet viser at byggeriet går ud over lokalplanens byggefelt mod øst, på det sted hvor der i lokalplanen var skabt mulighed for et torv.
§ 6.5 Angiver en maksimalt højdekote på 14,9 i område 3. Byggeriet i skitseprojektet kommer op i kote 16.4 med fladt tag og kote 19 med sadeltag.
§ 7.9 Angiver for område 3, ved Ellen Mariehjemmet at taghældning skal være på mellem 25 og 50 grader og beklædes med teglsten. Skitseprojektet illustrerer hhv en løsning med flade tage og en løsning med sadeltage. Skitseprojektet ligger op til forskellige materialer til hver bygning, hvor der udover tegl også foreslås tre eller plader.

Vurdering af dispensationer:

§ 6.1 Byggefelterne skal være med til at skabe rammer der understøtter at området udvikler attraktive opholdssteder og mødesteder. Af side 4 i skitseprojektet fremgår at torvet der i lokalplanen er placeret øst for bebyggelsen i område 3, i skitseprojektet er flyttet til området mellem etape 2 og etape 3. Denne placering har en tilsvarende direkte forbindelse til kanalen i området og åbner mulighed flere typer af udendørs aktiviteter end placeringsforslaget i lokalplanen. Samtidig giver placeringen i skiseprojektet bedre solmuligheder. Det vurderes at overskridelsen af byggefeltet mod øst ikke er i strid med intentionerne i disponering af området.
§ 6.5 Højdekoten i område 3 er fastlagt til samme kote som taget af Ellen Mariehjemmet. Formålet var, at sætte fokus på at byggeri i dette område skal harmonere med den eksisterende bygning med Ellen Mariehjemmet i sit arkitektoniske udtryk. Oprindelig var tanken at dette kunne opnås ved at lave nyt byggeri i område 3 der lignede det eksisterende Ellen Mariehjem. Skitseprojektet har dog valgt at tilpasse sig den eksisterende bygning på en ny måde. Kulturhavn Gilleleje A/S og Ellen Mariehjemmet har også samarbejdet om at udvide plejehjemmet ind i byggeriet i etape 3. Lokalplanen giver mulighed for 4 etager og der er i skitseprojektet arbejdet med at minimere højden. Der kan arbejdes videre med om det er løsningen med de flade tage eller de lidt højere sadeltage der passer bedst til området og Gilleleje. Vurderingen er, at de to forslag til udformningen af etape 3 ikke er i strid med intentionen om at byggeriet skal passe til den eksisterende bygning for Ellen Mariehjemmet.
§ 7.9 Formålet med denne bestemmelse hænger sammen med formålet med § 6.5 og disse kan behandles samlet.

Processen for behandling af dispensationer fra lokalplanen skal jf Planloven i naboorientering forud for den endelige beslutning om at give dispensationerne.

Borgermøde i juni
Økonomiudvalget er vært for et opfølgende borgermøde om skitseprojektet for etape 3. Dette borgermøde er planlagt til afholdelse i juni forud for ØU´s møde den 16 juni.

Dermed kan ØU på mødet den 16 juni beslutte om de er for eller imod skitseprojektet og dispensationerne.

Inden borgermødet i juni vil ØU på et særligt møde få gennemgået skitseprojektet af Kulturhavn Gilleleje A/S.

Borgermødet arrangeres med ØU som vært denne gang. Ud over en præsentation og debat om udformning af etape 3, vurderes det, at der er behov for at ØU redegør for de politiske udviklingsplaner for Gilleleje, herunder relevant planstrategi med byudvikling.

Der har på alle borgermøder været en stor usikkerhed om parkering i og omkring området og det vil derfor redegøres for parkeringsforhold før/efter med tydelig visuelle illustrationer.

Herudover kan hele Kulturhavn området kort blive gennemgået og sammenholdt med intentionerne i lokalplanen.

Tidsplan

Juni.
ØU får Kulturhavn Gillelejes skitseprojekt til etape 3 gennemgået.
Offentligt møde hvor skitseprojektet til etape 3 debatteres.
ØU tager den 16 juni stilling til skitseprojektet og forholder sig til eventuelle dispensationer.
Efterår 2014
Naboorientering. Udfaldet af denne er afgørende for om etape 3 skal behandles i ØU igen.
Der arbejdes administrativt frem mod en byggetilladelse
ØU orienteres løbende.
Forår 2015.
Forventet opstart af byggeri.
2015/2016
Forventet ibrugtagning af byggeri.
I følge rækkefølgeangivelse i kommuneplanen vil byggeriet i område 3 ikke få ibrugtagningstilladelse før byggeriet i område 2.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at tage opsamling af borgermøde den 23. april til efterretning.
at tage til efterretning at der afholdes endnu et offentligt møde om udformning af etape 3 i juni.

Beslutning
Taget til efterretning.
Der holdes informationsmøde for Økonomiudvalget fredag 06.06., borgermøde tirsdag 10.06. og ex.ord. Økonomiudvalgsmøde 23.06.14 (forud for byrådsmødet).

Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 134. Forberedelse af salg af ejendom
V foreslog; at ejendommen tages ud af salg.
For: O; V (5). Imod: A (2).
A begærede sagen i Byrådet.
Fraværende: Anders Gerner Frost; Flemming Møller.

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
07:35 PM