Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
32 3. Budgetopfølgning 2014 – Arbejdsmarkedsudvalg
33 Mikrolån
34 Budget 2015-2018 Arbejdsmarkedsudvalgets indledende og forberedende drøftel
ser
35 GIV - Gribskov kommunes interne servicevirksomhed
36 Dialogmøde med de faglige organisationer


Efterretningssager
37 Status på Jobrotationsindsatsen i Center for Arbejdsmarked
38 Nytteindsats
39 Boligplacering af flygtninge - serviceniveau og sikring af kapacitet - SSU/
ØU/BY august 2014
40 Garantiskolen Nordsjælland

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Anders Gerner Frost

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Information om invitation fra KL til politiske møder om Beskæftigelsesreformen.

Åbne

32. 3. Budgetopfølgning 2014 – Arbejdsmarkedsudvalg
00.32Ø00 - 2014/19989

Sagsfremstilling
3. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 3. Budgetopfølgning 2014 for Arbejdsmarkedsudvalget, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 3. budgetopfølgning er:• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold, der kom op i de første BO, på forhold der er kommet op som følge af årets kommuneaftale samt evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.
• Denne resultatstatus er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved resultatopfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i 2015-2018.
Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer, der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.

1. Samlet konklusion:
På Arbejdsmarkedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 4,4 mio. kr. svarende til 1,3 pct. Dette er en budgetafvigelse, som skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Arbejdsmarkedsudvalgets område:
• Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere ligger ved BO3 14 helårspersoner over budget. Dette er en reduktion i forhold til BO2. Antallet forventes reduceret yderligere i løbet af året. Til gengæld er der en lavere virksomhedsrettet aktiveringsgrad, som betyder færre indtægter i form af statsrefusionen. Administrationen er opmærksom på denne udfordring.

• Sygedagpengeområdet ligger på nuværende tidspunkt 77 helårspersoner over budget. Det er dermed ikke lykkedes at reducere antallet siden BO2. Administrationen har fortsat fokus på at reducere antallet af sygedagesager gennem øget indsats, men det kan ikke forventes at det budgetlagte antal helårspersoner for 2014 vil blive overholdt.

• Som forelagt ved BO2 har Gribskov Kommune denne vinter ikke oplevet den vanlige stigning på A-dagpenge. Vi har derfor ikke forventet et fald hen over sommeren svarende til tidligere år. Men faldet i antallet af A-dagpengesager synes dog at fortsætte, og der har på nuværende tidspunkt været et større procentvis fald fra januar til april end tidligere år.

• Som forelagt ved regnskab 2013 og BO2 er der i budget 2014 indregnet hjemtagelse af 7,2 mio. kr. flere statsrefusioner end det forventede niveau for løntilskudsansatte i Gribskov kommune. På nuværende tidspunkt forventes denne mindreindtægt delvis finansieret på andre områder, men Administrationen følger løbende med i udviklingen.

• Gribskov Kommune har, som forelagt på BO2, modtaget en decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende kontanthjælpsområdet i regnskab 2012. Administrationen igangsætter i samarbejde med KMD efter sommerferien en gennemgang af kontanthjælpsområdet. I samme ombæring vil administrationen lave en sagsgennemgang på integrationsområdet for at sikre hjemtagelse af korrekte refusioner og resultattilskud.


2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Arbejdsmarkedsudvalget

2.1 Overførsler
Delrammen Overførsler indeholder udgifter til kommunale kontante ydelser til borgere i Gribskov Kommune. Herunder fx kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, flekslønstilskud og A-dagpenge.

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Overførsler:


VB 2014: Vedtaget budget 2014. KB 2014: Korrigeret budget 2014. BO: Budgetopfølgning

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede merforbrug på overførelsesområdet ved denne budgetopfølgning at være 1,5 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Afvigelsen skyldes ændringer i forudsætningerne på flere områder.

Som beskrevet i BO2 oplevede Gribskov Kommune i efteråret 2013 en stigende tilgang i antallet af sager på sygedagpenge. Det er fortsat ikke lykkedes administrationen at reducere antallet af sygedagpengesager, som efter april gennemsnitligt ligger 77 helårspersoner over budgetforudsætningerne.

Den store usikkerhed omkring udviklingen på sygedagpengeområdet er medvirkende til, at ledelsen i Jobcenter Gribskov på nuværende tidpunkt ikke mener at kunne se presset på sygedagpengeområdet lægge sig foreløbigt. I lyset af implementering af den nye sygedagpengereform, vil der desuden komme et yderligere pres på området. Det øget pres på antallet af helårspersoner giver også et stort pres på ressourcerne, som er på sygedagpengeområdet. Det foreløbige forventede merforbrug på sygedagpengeområdet er på nuværende tidspunkt på 6,5 mio. kr. Heri er ikke indregnet evt. økonomiske konsekvenser fra sygedagpengereformen for 2014 og frem. Dette vil blive forelagt udvalget i forbindelse med BO4 november.

A-dagpenge har, som beskrevet i BO2, oplevet en reduceret tilgang ved vinteren 2013/14. Der kunne derfor forventes et mindre fald i antal helårspersoner hen over forår/sommer 2014 i forhold til tidligere år. Dette er dog ikke tilfældet, hvor der i år har været et procentvist større fald i antal helårspersoner fra januar til april end tidligere år. På grund af det lavere antal helårspersoner i januar/februar og det større procentvise fald i mart/april forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. ved regnskabsafslutningen.

Faldet i A-dagpenge har afledt effekt på Arbejdsmarkedsydelse, som er alternativydelsen, når dagpengeperioden udløber. Her forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

Desuden oplever Jobcenter Gribskov fortsat et pres på kontanthjælpsområdet, hvilket bevirker et forventet merforbrug på i alt 4,0 mio. kr. Siden BO2 har kontanthjælpsområdet arbejdet på at reducere antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpssager. Dette er lykkedes og antallet af helårspersoner ligger nu gennemsnitligt efter april på 14 helårspersoner over budgetforudsætningen svarende til et merforbrug på 1,0 mio. kr. Til gengæld oplever Gribskov Kommune fortsat at andelen af den virksomhedsrettet aktivering af kontanthjælps- og uddannelseshjælps- modtagere er lavere end budgetforudsætningen svarende til 3,0 mio. kr. Administrationen følger tæt udviklingen i især antallet af helårspersoner og andelen af virksomhedsrettet aktivering.

I bilag 2 "Opfølgning budgetforudsætninger" kan udviklingen i budgetforudsætningerne for rammen Overførsler følges fra budget 2014 til BO2 og BO3.

2.2 Indsatser
Delrammen Indsatser indeholder udgifter til kommunale aktiveringsforløb, uddannelse og andre forløb, som skal øge borgernes mulighed for selvforsørgelse. Herunder også udgifter til Kompetencecenter Gribskov.

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Indsatser:


VB 2014: Vedtaget budget 2014. KB 2014: Korrigeret budget 2014. BO: Budgetopfølgning

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede merforbrug på indsatsområdet ved denne budgetopfølgning at være 2,9 mio. kr. ift. det korrigerede budget.

Jobcenter Gribskov har i det sidste år haft fokus på de private aktører, som leverer aktiveringstilbud samt løntilskuds- og virksomhedspraktikplaceringer. Ledelsen har prioriteret aktører, som man har erfaring med at levere en kvalificeret og effektiv ydelse til den rigtige pris. Dette har også betydet, at Jobcenter Gribskov har opsagt aftaler og dermed reduceret antallet af private aktører. Samtidig har det betydet, at den samlede udgift til aktivering af reduceret, hvilket kommer til udtryk ved et reduceret merforbrug siden BO2.

Ved regnskabsopgørelsen for 2013 og BO2 forelagde administrationen, at der i det korrigeret budget 2014 er indregnet hjemtagelse af 7,2 mio. kr. flere statsrefusioner end det forventede niveau for løntilskudsansatte i Gribskov Kommune. På nuværende tidspunkt forventes denne mindreindtægt delvis finansieret på andre områder, men Administrationen følger løbende med i udviklingen. Samtidig vil der blive taget hensyn til dette i budgetlægningen for budget 2015-18.

Som forelagt ved BO2 modtog Gribskov Kommune i 2013 1,4 mio. kr. mindre i statsrefusioner vedr. jobrotationer end berettiget. Dette berigtiges i 2014 og der forventes derfor en indtægt i 2014, der ikke er budgetlagt med.

I budgetaftalen for 2014-2017 indgik en øget tværgående ungeindsats på i alt 1,75 mio. kr. Det øget budget er indarbejdet i Arbejdsmarkedsområdets budget. Se yderligere i bilag 1.

2.3 Myndighed
Delrammen Myndighed indeholder udgifter til administration i Jobcenter Gribskov og Ydelsescentret. Herunder fx lønudgifter, kontorhold og uddannelse for medarbejderene.

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Myndighed:


VB 2014: Vedtaget budget 2014. KB 2014: Korrigeret budget 2014. BO: Budgetopfølgning

Som det fremgår af illustrationen forventes budgettet ved denne budgetopfølgning for myndighedsområdet at gå i nul ift. det korrigerede budget. Budgettet for denne ramme er siden BO2 korrigeret med en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. efter Byrådets beslutning den 23.06.14 (pkt. 123) vedrørende at hæve det kommunale grundbidrag til Gribskov Produktionsskole med 0,5 mio. kr. årligt.

Siden BO2 er det forventede regnskabsresultat for myndighedsområdet ændret fra et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Ændringen fra BO2 til BO3 skyldes, at der har været en samlet reduktion i puljebevillingerne på 0,7 mio. kr. siden BO2. Der ud over har administrationen efter BO2 foretaget en mere retvisende beregning af de forventede administrative driftsudgifter for Center for Arbejdsmarked.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:
I forbindelse med flytning af medarbejder fra Center for Arbejdsmarked til Center for Ejendomme omplaceres tilsvarende budget. Administrationen indstiller derfor 0,1 mio. kr. i 2014 og 0,2 mio. kr. i 2015-18 omplaceret fra Arbejdsmarkedsudvalget til Økonomiudvalget.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag

1. ARB 13.08.14 BO3: Opfølgning på budgetaftalens elementer. Dok.nr. 2014/19989 019
2. ARB 13.08.14 BO3: Opfølgning budgetforudsætninger. Dok.nr. 2014/19989 024

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 3 for Arbejdsmarkedsudvalgets område.
   
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg samt tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Myndighed	-108.000

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
   

   Ramme	2015	2016	2017	2018
   Myndighed	163.000	163.000	163.000	163.000

Beslutning
Tiltrådt





33. Mikrolån
15.20G00 - 2014/27213

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget blev på møde den 12. marts 2014 og efterfølgende
møde den 7. maj 2014 orienteret om muligheden for at yde mikrolån til visse grupper
af ledige borgere med henblik på disse kan starte selvstændig virksomhed.

På udvalgsmødet den 7. maj 2014 blev administrationen anmodet om at udarbejde et egentlig
oplæg til et projekt.

Målgruppen for mikrolån;
Målgruppen for projektet er borgere over 30 år, der er berettiget til revalidering og derved
kan bevilges støtte til start af egen virksomhed efter Lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven)
§ 65.

Målgruppen udgøres primært af aktivitetetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.
Denne gruppe udgør cirka 400 borgere. Derudover kan førtidspensionister og raskmeldte
tidligere modtagere af sygedagpenge komme i betragtning til mikrolån.

Det er vigtigt, at visiterede borgere er motiveret til at drive selvstændig virksomhed og vil
påtage sig det deraf medfølgende ansvar. Det forventes, at der på årsbasis kan visiteres
16 borgere til projektet, hvoraf 8 påregnes at starte selvstændig virksomhed.

Projektforløb:

Projektet opdeles i to faser et ”forforløb” (uddannelsesforløb) på 6 måneder og et
efterfølgende 6 måneders "etableringsforløb" for de borgere, der godkendes til at starte
selvstændig virksomhed. "Forforløbet" etableres som et forrevalideringsforløb, hvor bor-
geren modtager deres normale ydelse. "Etableringsforløbet" gennemføres som et revali-
deringsforløb på op til seks måneder.

”Forforløb”:

”Forforløbet” har til formål at sikre, at borgeren på såvel det personlige plan som
vidensmæssigt har de fornødne kompetencer til at kunne drive en selvstændig
virksomhed fremadrettet.
På det personlige plan arbejdes blandt andet med generelle sociale og menneskelige
kompetence.Der arbejdes også med at sikre borgeren forståelse og indsigt i emner, der har
betydning for drift af en virksomhed, som for eksempel salg og markedsføring.

”Forforløbet” skal føre til, at borgeren får udarbejdet en forretningsplan, der skal danne
baggrund for en vurdering af, hvorvidt det vil være personligt og økonomisk fornuftigt
at etablere den pågældende virksomhed. Erfaringerne fra Aarhus, fra det første projekt
med mikrolån, viser, at den halvdel af deltagerne på ”forforløbet, der ikke
starter egen virksomhed, ofte kommer igang med tiltag rettet mod beskæftigelse, eks.
begynder på en uddannelse.

Etableringsforløbet:

De borgere, der har fået godkendt sin forretningsplan, kan herefter blive berettiget til at
modtage et rentefrit mikrolån på op til 50.000 kr. ydet af kommunen. Erfaringerne viser,
at lånene i gennemsnit er på 30.000 kr. Samtidig med udbetalingen af lånet bliver
virksomheden registreret blandt andet hos Skat og cvr-registreret.
Virksomhederne etableres typisk inden for brancher som privat service, nethandel og IT- rådgivning.
Virksomhederne drives typisk fra borgerens bopæl.

I de første 6 måneder efter etableringen af virksomheden modtager borgeren revalideringsydelse.
I den periode må borgeren ikke trække penge privat ud af firmaet.

For at sikre borgeren den bedst mulige start af virksomheden, iværksættes der nogle udvalgte rådgivende og opføl-
gende tiltag, blandt andet tilknyttes hver virksomhed en lokal erhvervscoach.

Organisering:
For at kunne opnå et deltagerantal på cirka 20 borgere på hvert ”forforløb”, arbej-
des ud fra en model, hvor Jobcenter Gribskov samarbejder med jobcentrene i Fredens-
borg og Helsingør. Gribskov og Fredensborg skal hver visitere 4 deltagere til ”forforløbet”
i 2015 og 8 deltagere til ”forforløbene ” i 2016 og 2017. Resten af deltagerne til ”forfor-
løbene” kommer fra Helsingør. Såfremt der er ledige pladser på planlagte ”forforløb”
tænkes disse søgt solgt til andre kommuner i Nordsjælland.

Til ledelse af projektet ansættes en projektkoordinator. Denne understøttes af en styre-
gruppe bestående cheferne for de tre jobcentre. Der etableres ligeledes en rådgivende
arbejdsgruppe, bestående af een medarbejder fra hver af de tre jobcentre.

Økonomi:
Jobcenter Helsingør har udarbejdet nedennævnte budget for projektet. Budgettet bygger
på, at Helsingør Kommune afholder 60% af driftsomkostningerne til projektet.
Fredensborg og Gribskov kommune hver 20%.

I ovennævnte budget benyttes den maksimale sats for opnåelse af statsrefusion på
50%. Jobcenter Gribskovs budgetforudsætninger gør, at der alene vil kunne forventes
statsrefusion på 40%. En sådan reduktion af refusionssatsen vil øge udgifterne i projekt-
perioden for Gribskov Kommune med 82.400 kr., således at de reelle udgifter for Gribskov Kommune pr. år bliver:

Udover ovennævnte projektudgifter er der øgede forsørgelsesudgifter til borgerne i de 6
måneder de modtager revalideringsydelse. Den samlede nettoforøgelse til forsørgelses-
udgifter i projektperioden andrage 106.610 kr., fordelt på 10 borgere over de tre år.

De samlede udgifter andrager således over projektperioden 601.010 kr., hvoraf de
494.400 kr. skal indregnes i budgetterne for arbejdsmarkedsområdet i årene
2015, 2016 og 2017 med ovennævnte beløb.

Kommunaløkonomiske effekter:
Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har i forbindelse med beregninger på de
økonomiske effekter for Aarhus Kommune af at anvende mikrolån, estimeret at såfremt en
borger går fra kontanthjælp til selvforsørgelse for eksempel via drift af selvstændig virksom-
hed, opnår kommunen en årlig besparelse på 107.000 kr. pr. borger relateret til kontant-
hjælpen.

Under denne forudsætning vil den samlede projektudgift på i alt 601.010 kr. kunne spares,
idet projektet sikrer opnåelse af 67 måneders selvforsørgelse i alt blandt alle 10
deltagere (for eksempel ved at en borger driver egen virksomhed i cirka 5 år og 7 måneder,
eller at 10 borgere alle driver virksomhed i 6 til 7 måneder hver).
Disse beregninger er på linie med resultaterne fra Aarhus Kommune.

Udover de direkte besparelser opnået ved, at borgerne ikke modtager offentlige ydelser, vil
kommunen også kunne opnå yderligere skattebetalinger fra den indtjening, der opnås i virk-
somheden.


Lovgrundlag
Lov om en aktiv socialpolitik § 65 til og med § 67
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 32.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. - at Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder mikrolånskonceptet som projekt i 2015 - 2017
2. - at det forudsættes at merudgifterne på 494.400 kr. til projektet findes i budgetforhandlingerne for 2015-2018.
3. - at tiltrædelse sker under forudsætning af, at Helsingør og Fredensborg Kommuner vælger at deltage i projektet som beskrevet.

Beslutning
Tiltrådt





34. Budget 2015-2018 Arbejdsmarkedsudvalgets indledende og forberedende drøftelser
00.30S00 - 2014/24266

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at påbegynde drøftelserne ift. den videre budgetproces.

Baggrund
Formålet med dette punkt er, at Arbejdsmarkedsudvalget får mulighed for at starte de indledende og forberedende drøftelser om udvalgets prioriteringer m.v. vedr. budget 2015-2018 forud for udvalgets budgetmøde i september.

Det vil danne afsættet for udvalgets medlemmer, i.f.t. deltagelse i Byrådets kommende budgetseminar d. 21 og 22. august og Økonomiudvalgets og Byrådets 1. behandling af budgettet, h.h.v. d. 25. august og 1. september. Drøftelserne vil herefter kunne videreføres på udvalgets budgetmøde d. 10. september.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.


Økonomi
-


Bilag
Er tidligere udsendt til Byrådet d. 26.06.2014:

BILAG ØU 25.06.2014 -Budget 2015-2018 - Samlet notat budget i balance (Dok.nr. 2014/24266 002)

BILAG ØU 25.06.2014 - Budget 2015-2018 - Borgmesterens forhandlingsoplæg (Dok. nr. 2014/24266 003) og prioriteringskatalog (Dok. nr. 2014/24266 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at beslutte at lade drøftelserne indgå i den videre budgetproces.

Beslutning
Tiltrådt





35. GIV - Gribskov kommunes interne servicevirksomhed
15.04A00 - 2014/19516

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på sit møde den 4. juni 2014, at administrationen skulle udarbejde et beslutningsoplæg vedr. etablering af en intern servicevirksomhed i Gribskov Kommune (GIV).

Virksomheden skal danne rammen om ansættelse af langtidsledige fleksjobvisiterede borgere, der har været ledige i mere end 18 måneder indenfor de seneste 24 måneder.

På sigt vil virksomheden ligeledes kunne danne ramme om den kommunale nytteindsats for kontanthjælpsmodtagere.

En intern kommunal service virksomhed kan etableres som en selvstændig institution i kommunen, forankret i Center for Arbejdsmarked. Virksomheden kaldes "Gribskov Interne serviceVirksomhed" (GIV).

Helt centralt for etablering af virksomheden er, at de langtidsledige fleksjobvisiterede sikres en mulighed for meningsfyldt beskæftigelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Samtidig vil ansættelse i GIV kunne medvirke til at teste de lediges reelle arbejdsevne og rådighed for arbejdsmarkedet.
Målet er at gøre passive borgere aktive.


Arbejdsopgaver:
GIV skal varetage nyttige serviceopgaver i kommunen. GIV skal således virke som en arbejdsfordelingsenhed, der udfører konkrete opgaver bestilt internt i kommunen og fra kommunens frivillige organisationer.

Serviceopgaverne der kan løses af GIV vil være mangeartede, og skal tilpasses de ansatte fleksjobberes kompetencer og arbejdsevne.
Der skal på den ene side tages hensyn til at opgaverne ikke er konkurrenceforvridende, og på den anden side skal det sikres, at de ansatte har reelle givende arbejdsopgaver.
På den baggrund anbefales det, at GIV som udgangspunktikke varetager opgaver, der har været løst kommunalt og / eller har været i udbud indenfor de seneste 4 år.

Nedenstående opgaver er eksempler på opgaver, der kanudføres i GIV:

• Opgaver på det grønne område - eks, pleje af områder, der normalt ikke plejes
• Eksterne opgaver i øvrigt - eks. hjælp til frivillige organisationer
• Serviceopgaver, der udføres i GIV´s lokaler - eks. mindre reparationsopgaver
• Lektiehjælp
• Forebyggende opgaver eks. afspritning af dørhåndtag

Organisering:
Der ansættes en leder, som får tilknyttet mindre antal timer administrativ støtte.

Den daglige opgavevaretagelse organiseres i mindre teams og koordineres af seniorjobansatte med relevant uddannelse og/eller erfaring. Disse rekrutteres blandt seniorjobbere, der allerede er ansat i Gribskov kommune.

De fleksjobvisiterede ansatte vil blive ansat på overenskomstmæssige vilkår og aflønnes for den reelle arbejdstid de yder, og vil få suppleret deres indkomst med fleksløntilskud.

Målgrupper:

• Langtidsledige fleksjobvisiterede med mindst 18 måneders ledighed indenfor de sidste 24 måneder
• Ansatte i seniorjob i kommunen
• På sigt kontanthjælpsmodtagere i nytteindsats.

På nuværende tidspunkt er der 48 langtidsledige fleksjobvisiterede borgere med mindst 18 måneders ledighed,og 30 ansat i seniorjob i kommunen.

Organisering:
Det foreslås, at der i første omgang sigtes mod at ansætte 25 fleksjobvisiterede, hvorefter der løbende ansættes flere fleksjobvisiterede efter behov og en konkret individuel vurdering, op til de nuværende 48 langtidsledige fleksjobvisiterede.
De fleksjobvisiterede ansættes for 1 år adgangen.

De 25 fleksjobvisiterede tænkes organiseret i teams med 5 personer i hver.

Som koordinator ansættes seniorjobansatte, der allerede er ansat i kommunen. Disse vil blive udvalgt på baggrund af deres erfaringer, det kan f.eks. være tidligere ledererfaring, faglig viden og lignende. Inden overflytningen til GIV gennemføres en dialog med de seniorjobansatte der påtænkes overflyttet.

Som udgangspunkt kalkuleres med, at 1 seniorjobber kan være koordinator for 5 fleksjobansatte. Derfor skal der i første omgang findes i omkring 5 seniorjobbere.

Fremtidige seniorjobbere påtænkes i første omgang ansat i GIV, såfremt der ikke kan laves et match vurderes deres profil i forhold til resten af kommunen.

Ansættelse af disse er som udgangspunkt udgiftsneutral for kommunen og for Center for Arbejdsmarked, i det der er tale om allerede ansatte og personer som kommunen skal ansætte.

Fysisk placering af GIV:
Virksomheden foreslås etableret i den nedlagte materielgård i Tofte Industri i Helsinge. Lokalerne er hensigtsmæssigt indrettet til løsning af opgaven og omfatter både administrationslokaler og garagebygninger. Bygningen vil således kunne rumme løsning af en bred vifte af opgaver.

Udgifterne til drift af bygningerne fremgår af økonomipunktet nedenfor.

Opstart og varighed:
Administrationen vurderer, at virksomheden kan etableres med virkning fra 1. 12 2014, idet der først skal ansættes en leder.

Klargøring af lokaler m.v. vil indgå som en af de første arbejdsopgaver for virksomheden.

Det anbefales endvidere, at virksomheden GIV i første omgang etableres for en periode på 2 år. Hvorefter der igen skal tages stilling til, hvorvidt GIV skal fortsætte.

Implementering:
Etableringen af GIV anbefales foretaget i 3 faser.

Fase 1:

• Ansættelse af leder og administrativ medarbejder
• Ansættelse af langtidsledige fleksjobberettigede
• Klargøring af materielgården til formålet med GIV
• Overflytning af kvalificerede seniorjobbere til GIV

Fase 2:

• Overflytning af nytteindsatsen til GIV

Fase 3:

• Eventuel ansættelse af yderligere langtidsledige fleksjobbere

Økonomi:

Forventningen er, at GIV kan etableres og drives udgiftsneutralt for kommunen ved ansættelse af 25 langtidsledige fleksjobberettigede.

På sigt vil der ved ansættelse af flere fleksjobvisiterede langtidsledige potentielt kunne realiseres en mindreudgift for kommunen.

Baggrunden for dette er, at kommunen mister refusionen, når den ledige fleksjobvisiterede har været ledig i mere end 18 måneder ud af 24 måneder. Det betyder, at det bliver en 100% kommunal udgift.
Ved ansættelse af den fleksjobvisiterede vil kommunen opnå 65%´s refusion af udgiften til det fleksløntilskud, den ansatte modtager.

Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke realistisk, at alle 48 langtidsledige fleksjobvisiterede kan ansættes i virksomheden.

På den baggrund er nedenstående beregninger lavet ud fra, at der i første omgang ansættes 25 borgere.

Udgifter til drift

Udgifter til ansættelse af fleksjobbere

Besparelse

Samlet set vurderes det således, at oprettelsen af GIV som minimum er
udgiftsneutral for Gribskov Kommune.

I beregningerne er ikke taget hensyn til afledte effekter af oprettelsen af GIV.

Dette kan f.eks. være borgere, der med baggrund i ansættelsen i GIV senere opnår fleksjobansættelse i anden virksomhed, får opdateret deres kompetencer og CV eller får udvidet deres professionelle netværk og dermed bedre jobsøgningsmuligheder.


Lovgrundlag
Lov om en aktiv socialpolitik § 104 stk. 1 LBK nr 190 af 24/02/2012
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.BEK nr. 1645 27/12/2013


Økonomi
-


Høring
HU i kommunen er blevet orienteret om planer for etablering af GIV på møde den 26.6 2014. HUs høringssvar :



"Der var dialog om hvilke profiler, der arbejdes med ift seniorjobberne.
Der skal arbejdes videre med profilerne efter sommeren, profilen
vil blive meget bred i første omgang, for at sikre at profilen kan
rumme forskelligheder i kompetencer, ønsker mv.

Der blev spurgt til hvordan de ansatte senior og fleksjobbere kobles
op på samarbejds- og sikkerhedsaftalen. Fleksjobberne er ansat i
Gribskov Kommune og er derfor ansat under samme vilkår
som alle andre ansatte.


Hovedudvalget drøftede GIV og videregav de ovenstående kommentarer
til det videre forløb."


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende at GIV etableres pr. 1. 12 2014 med tidsbegrænset funktion til 30.11 2016, hvorefter evt. videreførelse af virksomheden vurderes.

Beslutning
Tiltrådt





36. Dialogmøde med de faglige organisationer
15.20A00 - 2014/29794

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg har i den forrige byrådsperiode haft 2 årlige dialogmøder med de faglige organisationer. 1 møde om foråret og 1 møde om efteråret.

Mødet i foråret 2014 blev ikke gennemført, dels grundet introduktionen af det nye arbejdsmarkedsudvalg og dels grundet tiltrædelse af nyt Lokalt Beskæftigelses Råd (LBR) d. 1. juni 2014.

Såfremt Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at genoptage dialogmøderne anbefales det derfor, at udvalget fastlægger en dato, således invitationer m.v. kan sendes ud til deltagerne.

Det anbefales, at holde dagsorden åben indtil 14 dage før mødet, grundet de store reformer der er på arbejdsmarkedsområdet, således de mest aktuelle emner kan drøftes.
På nuværende tidspunkt kan eksempelvis følgende emner indgå i dialogen med de faglige organisationer:

• Beskæftigelse og ledighed i Gribskov Kommune
• Beskæftigelsesreform - dagpengeberettigede
• Ungeindsatsen i Gribskov Kommune

Administrationen anbefaler, at Arbejdsmarkedsudvalget fastlægger dato for dialogmødet.

En af følgende datoer anbefales:
Onsdag d. 22. oktober 2014 kl. 16.30
Onsdag d. 29. oktober 2014 kl. 16.30


Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. BEK nr. 1645 af 27/12/2013


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. - at udvalget træffer beslutning om fortsættelse af dialogmøder med de faglige organisationer

- at udvalget fastlægger evt. dato for dialogmødet


Beslutning
Tiltrådt - Mødet afholdes den 29. oktober 2014, kl 16.30.






Efterretningssager

37. Status på Jobrotationsindsatsen i Center for Arbejdsmarked
15.20G00 - 2013/41749

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet d. 6.11.2013 sag.nr 67 at øge indsatsen i forhold til jobrotation og fleksjob, ved at ansætte 2-3 fleksjobbere - investeringsstillinger.

Formålet med denne dagsorden er at give Arbejdsmarkedsudvalget en status på arbejdet med jobrotation.

Jobrotationsordningen giver offentlige og private virksomheder mulighed for at sende medarbejdere på efteruddannelse og få støtte til at ansætte vikarer i stedet for de medarbejdere, der deltager i efteruddannelse. (Se bilag vedr. jobrotation)

På baggrund af politisk fokus og opprioritering af jobrotationsordningen i Gribskov Kommune, har Center for Arbejdsmarked, udover den nuværende projektleder på området, valgt at ansætte 3 fleksjobbere i vikariater på 12 måneder, som en del af en investeringsstrategi på området, med følgende formål:

• Udbrede kendskabet til jobrotationsordningen til Gribskov virksomheder med det sigte, at virksomhederne tænker endnu mere i efteruddannelse og kompetenceudvikling af deres medarbejdere.
• Sikre endnu bedre match mellem virksomhederne og vikarerne. Matchet mellem virksomhed og vikar er det mest tids- og ressourcemæssige i jobrotationsordningen.
• Formidle ledige Gribskov borgere til jobrotationsvikariater i omkringliggende jobrotationsprojekter, som er bevilget af andre jobcentre. Typisk bevilges jobrotationsprojektet af det lokale jobcenter.
• Udbrede kendskabet til jobrotationsordningen til Gribskov kommune som virksomhed. Gribskov Kommune er en af de meget få kommuner, som endnu ikke har benyttet jobrotationsordningen i forbindelse med efteruddannelse af medarbejdere.

Status august 2014:
Center for Arbejdsmarked målrettede medio 2012 arbejdet med jobrotation.
Siden da er der i alt igangsat 19 forskellige jobrotationsprojekter. Kendskabet til jobrotation i virksomheder beliggende i kommunen er udbredt bl.a. via lokale kampagner og et samarbejde med LO Hovedstaden og senere Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Det er dog fortsat er behov for at arbejde med at udbrede kendskabet til jobrotation.
I 2013 og særligt 2014 har der været fokus på udbrede kendskabet til jobrotation i Gribskov Kommune som virksomhed. Det forventes, at der i 2014 vil blive etableret jobrotationsprojekter på det kommunale område - se mere nedenfor om kommende projekter.

Samlet set er 43 ledige fra Gribskov Kommune blevet ansat i jobrotationsvikariater og samtidig har 38 ansatte i virksomheder beliggende i Gribskov Kommune deltaget i efteruddannelse. Jobcenter Gribskov har i samarbejde med omkringliggende Jobcentre screenet og formidlet jobrotationsvikariater i andre kommuner til ledige bosiddende i Gribskov Kommune.
Vikariaterne er indenfor følgende områder; detailhandel, pleje, produktion, transport og genoptræning.

Effekter
Effekterne af jobrotation er gode og bedre end effekterne af øvrige tilbudstyper til ledige borgere.

	Antal	Procent
Ikke vendt tilbage til Jobcenteret*	34	79
Meldt ledig efter vikariatet	7	16
Sygemeldt	2	5

*Kategorien dækker også over borgeren som fortsat er i deres vikariat - og dermed ikke modtager offentlig forsørgelse

Økonomi
Ansættelse af ekstra ressourcer er foretaget ud fra en investeringstankegang. På den baggrund er det interessant, at se på økonomien i antallet af borgere, der ikke længere er på offentlig forsørgelse holdt op imod de ekstra ressourcer Jobcenteret har anvendt til dette.

Opnået besparelse på forsørgelsesudgifter i 2014 med de nuværende opnåede resultater:

*Gennemsnitlig årlig udgift kr. 105.948 og kontanthjælp årligt kr. 74.400.


Samlet besparelse:

Det vurderes, at der er overvejende sandsynlighed for, at der ved udgangen af 2014 i alt er 24 helårspersoner i jobrotation, da der jf. nedennævnte fortsat er en række projekter, der er i etableringsfasen.
Såfremt det lykkedes at opnå 24 helårspersoner, vil besparelsen være kr. 929.708.

Kommende projekter:
Gribskov kommune skal til efteråret uddanne 63 pædagoger til praktikvejledere (diplom) på UCC, som skal kombineres med jobrotationsordningen. Da det er pædagoger, der skal efteruddannes, skal der søges om den særlige jobrotationspulje hos STAR.

Der er planlagt jobrotationsprojekter med 3 virksomheder beliggende i Gribskov Kommune i efteråret 2014. I alt 9 medarbejdere skal efteruddannes, og der skal findes jobrotationsvikarer som erstatningsarbejdskraft.

Center for Arbejdsmarked har medarbejdere, der skal på efteruddannelse som socialformidler og kommunom. Dette vil blive kombineret med jobrotationsordningen.

Ændringer i forbindelse med beskæftigelsesreformen:
I forbindelse med forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, er der på jobrotationsordningen besluttet følgende, som træder i kraft pr. 1. januar 2015:

Varigheden af et jobrotationsvikariat for ledige bliver afkortet fra 12 måneder til maksimalt 6 måneder, ligesom kravet til forudgående ledighed hæves fra nuværende 3 til 6 måneder.

Ledighedskravet som hæves fra 3 - 6 måneder, vurderer jobcentret, vil komme til at give nogle udfordringer i forhold til match mellem virksomhed og vikar, da mange ledige med de rette kompetencer vil blive sorteret fra udelukkende p.g.a manglende ledighed. I kraft af at konjunkturen er vendt, vil der være færre ledige mulige vikarer, og dermed vil der være en stor gruppe med 3-6 måneders ledighed, der slet ikke vil være i målgruppen for jobrotationsvikariater.
Refusionsprocenten for jobrotationsvikarer nedsættes endvidere fra 100 % til 60%.

Samlet set vurderer administrationen derfor, at det bliver vanskeligere at anvende jobrotationsordningen fra 1. januar 2015.


Lovgrundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats BEK nr. 1645 af 27/12/2013 kapitel 18


Økonomi
-


Bilag
Jobrotationsinformation


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller :

- at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning


Beslutning
Tiltrådt





38. Nytteindsats
15.20K00 - 2014/23941

Sagsfremstilling
Denne sag fremlægges for Arbejdsmarkedsudvalget til orientering og drøftelse på baggrund af henvendelse fra medlem af Arbejdsmarkedsudvalget Michael Hemming Nielsen (Ø), der ønsker følgende spørgsmål belyst;

1. Hvilke arbejdsfunktioner udføres i nytteindsatsen?
2. Hvilken ydelse modtager den enkelte borger i nytteindsats for henholdsvis 20 og 25 timer ?

Ad:1

Nytteindsats er tidligere behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget d. 6. november 2013 i forbindelse med orientering om kontanthjælpsreformen (sag nr. 68) og igen d. 12. marts 2014 i forbindelse med udvalgsintroduktionen(sag nr. 14 - Tema Flere unge i uddannelse).
Endvidere er nytteindsatsen behandlet i det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR) d. 12. december 2013 (sag nr. 33) og igen d. 25. marts 2014 (sag nr. 3) og 15. maj 2014 (sag nr. 9), hvor LBR dispenserede fra rimelighedskravet på op til 70 pladser.

Rimelighedskravet
På mødet d. 12. december 2013 ansøgte administrationen om dispensation for rimelighedskravet( d.v.s. den regel, der regulerer, at der som udgangspunkt maksimalt må være 1 person med tilskud pr. 5 ordinært ansatte), hvilket LBR imødekom.
Formålet med dispensationen er, at nytteindsatsen kan samles i Center for Arbejdsmarked og styres herfra. Ved at samle indsatsen på denne måde vil administration af ordningen kunne lægges i Center for Arbejdsmarked, og derved udnytte de stordriftsfordele der er ved dette, sikre kortere kommunikationsgange og samtidig spare kommunens øvrige administration for en række opgaver, der er forbundet med nytteindsatsordningen.
Samlet set overholder Gribskov Kommune således fortsat det samlede rimelighedskrav. Dispensationen er således alene for at gøre ordningen mere smidig i hverdagen.

LBR besluttede på deres møde 15. maj 2014 følgende principper for nytteindsatsen i Gribskov Kommune:

Principper for nytteindsats

• Indholdet i nytteindsatsen skal være nyttigt for Gribskov Kommunes borgere og /eller turismeindsatsen
• Nytteindsatsopgaverne skal udføres så arbejdsmiljøloven er opfyldt
• Nytteindsats må ikke substituere øvrige beskæftigelsesindsatser eller erstatte ordinært arbejde
• Såfremt nytteindsatsen omfatter borgerrettede aktiviteter er det særligt vigtigt, at være opmærksom på, at nytteindsatsen ikke får en negativ indflydelse på stabil leverance og kvalitet
• Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende
• Ved etablering af nytteindsatsopgaver udarbejdes der en præcis beskrivelse af det arbejde, der skal udføres.
• I nytteindsatsen gives plads til jobsamtaler og sikres, at borgere i nytteindsats kan få sparring og støtte til gennemførelse af jobsamtaler, ansøgninger og CV
• Såfremt der oprettes nye nytteindsats områder drøftes disse forinden med det lokale MED udvalg

Formål med nytteindsats
Formålet med nytteindsatsen er grundliggende, at borgere skal arbejde for den ydelse de modtager.

Nytteindsatsen består i udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
Som led i behandlingen af lovforslaget om nytteindsats fremgår det, at arbejdsopgaver f.eks. kan være "arbejde på kommunale arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse."
Det fremgår endvidere, at nytteindsats eksempelvis kan være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg eller lignende og nytteindsatsen også kan omfatte opgaver som f.eks. at samle skrald på stranden, vedligeholde børnecykler i daginstitutioner m.v.

Nytteindsatsen gives primært til folk der står til rådighed for arbejdsmarkedet og/eller venter på at starte på en uddannelse.

Nuværende opgaver i nytteindsatsen i Gribskov Kommune

• Renhold af strande og grønne områder/naturområder. Det betyder helt konkret, at der samles affald op på de offentlige strandarealer, og at væksten af hyben ved nogle strandarealer begrænses. Der er tale om opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ikke er med i det udbud, der er på området.
• Støtte til offentlig støttede foreningers afholdelse af events og foreningsarrangementer. Dette drejer sig aktuelt om bistand ved Veteranbilstræffet i Græsted.
• Oprydning på blandt andet Gilleleje Havn. Der er tale om bistand til oprydning efter stormen Bodil.
• Samarbejde med Genbrugspladsen Højelt. Deltager i indsamling af genstande, der er kasseret, og fordeler disse til frivillige organisationer.
• Funktioner i jobcenterets kantine. Der er tale om at gå til hånde i køkkenet.
• Vedligeholdelse af livredderskurene.
• Ad hoc opgaver på ungdomsskolen.
  

Oversigt over ydelser, som borgerne modtager ved deltagelse i nytteindsats
Ved deltagelse i nytteindsats modtager borgeren den samme ydelse, som borgeren ellers ville have gjort. Nytteindsats gives til borgere der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp og arbejdsmarkedsydelse.

Der er således ikke tale om, at borgeren modtager løn under nytteindsatsen, men at der arbejdes for den offentlige forsørgelse der modtages.

Det betyder, at der er forskel på ydelse afhængig af hvilken ydelse med modtager ved start.

Samtidig kan der være forskel på om man er under / over 30 år og bor ude / hjemme, hvorvidt man har forsørgerpligt overfor mindreårige børn og hvorvidt man har en ægtefælle/samlever med en arbejdsindtægt.

Der henvises til bilag: "Aktuelle satser" for konkret oversigt over de enkelte ydelser.


Ad 2:

Der skelnes ikke til om borgeren deltager i 20 eller 25 timer - i forhold
til borgerens ydelse (d.v.s uddannelseshjælp, kontanthjælp
eller arbejdsmarkedsydelse) har dette ikke nogen betydning.


Lovgrundlag
BEK nr. 1645 af 27/12/2013. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 9

BEK nr. 1541 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kap 5 og kap 6


Økonomi
-


Bilag
Aktuelle satser kontanthjælp og uddannelseshjælp


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller :

1) at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning


Beslutning
Tiltrådt - Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at administrationen følger udviklingen omkring nytteindsatsen nøje og sikrer at indsatsen sker indenfor de aftalte rammer.





39. Boligplacering af flygtninge - serviceniveau og sikring af kapacitet - SSU/ØU/BY august 2014
82.00G00 - 2014/17188

Sagsfremstilling
Denne efterretningssag er en opfølgning på orienteringssagen om Integration, flygtninge og familiesammenførte til Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i maj måned 2014.

Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget tiltræder serviceniveau for modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.

Sagen forelægges endvidere Social- og Sundhedsudvalget med henblik på en anbefaling til Økonomiudvalget og endelig beslutning i Byrådet af principperne for, hvorledes der sikres tilstrækkelige ressourcer til modtagelsen af flygtninge og familiesammenførte, samt boligplacering af disse, revision af kvalitetsstandard for flygtningeboliger og endelig budget til nødvendige ombygninger af kommunale ejendomme. Endvidere med henblik på at tiltræde bagatelgrænse for udbetaling af engangsbeløb uden forelæggelse af kvittering.

Sagen forelægges på Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget til efterretning.

Et stigende antal flygtninge og familiesammenførte
Som det fremgik af orienteringssagen, der blev forelagt i maj måned, så er kommunen udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) for 2014, nu er forhøjet til 53 flygtninge. Dette udgør en markant stigning i forhold til det årlige niveau på ca. 30 modtagne flygtninge i 2011 og 2012 samt de 45 modtagne flygtninge i 2013. Antallet af familiesammenførte er samtidig steget. Udviklingen betyder, at der er behov for stillingtagen til det kommunale serviceniveau ved modtagelsen, herunder hjælp med at finde bolig/stille bolig til rådighed i forbindelse med familiesammenføring samt en revision af kvalitetsstandarden for boliger til flygtninge, som følge af det øgede pres ift. boligplacering af flygtninge og familiesammenførte. Endelig ses på mulighederne for øget involvering af frivillige i arbejdet med modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.

Udfordringerne og de økonomiske rammer er nærmere beskrevet i orienteringssagen i maj måned, jf. indledningen til bilag 2.

1. Kommunens serviceniveau ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte
I bilag 1 redegøres der for kommunens serviceniveau ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte. Der er ingen specifikke regler i lovgivningen, som fastlægger hvordan kommunen praktisk skal tage imod flygtninge. Det er således op til den enkelte kommune at fastlægge et rimeligt og hensigtsmæssigt serviceniveau omkring modtagelsen af flygtninge og familiesammenførte. Der er ikke statsrefusion på udgifterne i forbindelse med løsningen af modtagelsesopgaven - dog er der refusion på enkeltydelsen, jf. nedenfor.

Socialudvalget har den 30. januar 2007 fastlagt kommunens serviceniveau i forhold til de særlige tilfælde, hvor der ydes flygtninge hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter. Serviceniveauet udmøntes i dag ved, at flygtningene ved ankomst til Gribskov Kommune modtager hjælp til at etablere sig i form af hjælp til forsørgelse frem til første udbetaling af kontanthjælp (engangshjælp), særlig støtte til husleje efter behov, velkomstpakke i form af naturalydelse (velkomstpakken sikrer at bord, stol, seng, køkkenudstyr og andre basisfornødenheder er tilstede i den anviste bolig) samt en standard enkeltydelse på 1.500 kr., jf. tabel 1 nedenfor. For en uddybning af indholdet i de enkelte ydelser, herunder velkomstpakkerne m.v., henvises til bilag 1.

Eksempel: Enlig flygtning over 30 år, med efterfølgende familiesammenføring

Når flygtningen ankommer	Enganghjælp (hjælp til forsørgelse frem til første udbetaling af kontanthjælp)	5.712 kr. (3.599 kr., efter skat), engangsbeløb
	Kontanthjælp	10.689 kr. (8.104 kr., efter skat), pr. md.
	Enkeltydelse (betaling af husleje den første md.)	Betaling af husleje den første md.
	Særlig støtte til husleje (efter behov)	Max 2.213 kr - konkret beregning, hvis boligudgift er over 2.800,- kr.
	Velkomstpakke (naturalydelse til værdi af)	6.686 kr., engangspakke
	Etableringsydelse	1.500 kr., engangsbeløb
Når flygtningen bliver familiesammenført	Forsørgelse 1. måned efter familiesammenføringen. Familien skal leve af flygtningens kontanthjælp fra måneden før, og engangshjælp til den familiesammenførte ægtefælle.	10.689 kr. (8.104 kr., efter skat), pr. md. (flygtning) 5.712 kr. (3.599 kr., efter skat), engangsbeløb (familiesammenført)
	Kontanthjælp efter den 1. måned. Kontanthjælp som forsørger til begge.	14.203 kr. (10.318 kr., efter skat); som forsørger. (flygtning) 14.203 kr. (10.318 kr., efter skat); som forsørger. (familiesammenført)
Velkomstpakker, når flygtningefamilien ankommer - ydes ikke ved familiesammenføringer	Velkomstpakke til ægtefælle	2.825 kr.
	Velkomstpakke pr. barn.	2.825 kr.
	Velkomstpakke pr. barn udover ét barn.	1.825 kr.

Gribskov Kommune bruger 15-18.000 kr. på etablering af ét hjem med en familie med to forældre og to børn. Til sammenligning kan det oplyses, at kommunerne i gennemsnit bruger 24.000 kr. pr. familie til etablering jf. en analyse gennemført af LG Insight. Ud af de 69 kommuner der indgår i undersøgelsen bruger 24 kommuner mellem 10.-20.000 kr. pr. flygtningefamilie.

Ovennævnte serviceniveau gælder for flygtninge, der ankommer til Gribskov Kommune. Voksne familiesammenførte, der ankommer til kommunen, modtager alene hjælp til forsørgelse frem til første udbetaling af kontanthjælp (engangshjælp).
Idet de flygtninge, kommunen modtager i øjeblikket, har en meget kort asylcenterperiode kombineret med, at Udlændingestyrelsen har reduceret sagsbehandlingstiden i familiesammenføringssager, oplever administrationen, at det i stigende grad er vanskeligt for den enkelte flygtning selv at stå for modtagelsen af familien, herunder at finde bolig.

Det er administrationens vurdering, at kommunen med fordel proaktivt, ud fra princippet "invester før det sker", kan lægge et rimeligt og hensigtsmæssigt serviceniveau omkring modtagelsen for at imødegå, at der efterfølgende opstår udfordringer, som gør familier socialt udsatte, og hvor kommunen reaktivt skal træde til i et større omfang, end hvis der handles fra starten af.

Dette for at sikre familien en god start i Danmark og for at undgå, der opstår komplikationer i forbindelse med familiesammenføringssager, hvor flygtningene ofte har behov for hjælp til at modtage familien og anskaffe bolig, inventar etc. som følge af deres begrænsede kendskab til danske samfundsforhold. Familierne har i de fleste tilfælde ikke økonomi til at indkøbe boliginventar, hvilket betyder de må låne og dermed pådrager sig gæld fra starten, gæld der er svær for dem at afdrage. Familien stilles således i en sårbar situation og får en vanskelig start på deres liv i Danmark. Hvis familien vurderes at være socialt udsat i situationen, vil kommunen under alle omstændigheder skulle bevilge foranstaltninger efter servicelovens bestemmelser, f.eks. af hensyn til børn. Presset på administrationen i form at råd, vejledning og hjælp i dagligdags situationer vurderes samtidigt at kunne reduceres.

Fordelen ved modellen er, at der tages hånd om hele familien i udgangssituationen, og de ikke udfordres af på egen hånd at skulle anskaffe bolig, inventar etc. i en situation, hvor de ikke har handlekompetencer til at agere i det danske samfund. Familierne kan dermed få en roligere start på deres nye tilværelse i Danmark og koncentrere sig om at finde sig til rette, modtage sprogundervisning, få bønene i gang med skoleforløb etc. Presset på administrationen vurderes samtidigt at kunne reduceres.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at familiesammenførte, hvor familiesammenføringen sker inden for de seks første måneder efter flygtningen er ankommet til kommunen, sidestilles med flygtningefamilier, således at de kan modtage velkomstpakker på linje med flygtningefamilier. Herved sikres, at familierne kan få en god start, når de står overfor at skulle have orden i en række basale forhold. Endvidere vil det lette administrationen, idet antallet af henvendelser vedrørende praktiske forhold vurderes at blive reduceret. Der forventes en øget udgift svarende til ca. 10.000 kr. i gennemsnit ved hver familiesammenføring. Der forventes i 2014 fem-ti familiesammenføringer, hvilket svarer til en årlig merudgift på 50.000-100.000 kr.

Alternativt kan det nuværende serviceniveau, hvor familiesammenførte ikke modtager velkomstpakker, fastholdes. Familierne vil blive henvist til at opsøge genbrugsbutikker o.l. for at anskaffe indbo til hele familien (senge, stole, køkkenudstyr etc.). Ud fra administrationens erhvervede erfaringer gennem det seneste år og ovenfor anførte begrundelser, kan denne model ikke anbefales. Modellen er endvidere forbundet med øget administrativ hjælp til den enkelte familie, som følge af familiernes handlekompetencer i forhold til det danske samfund på dette tidlige tidspunkt er begrænsede.

En alternativ model til at fastholde det eksisterende serviceniveau vedrørende modtagelse af flygtninge kan være, at reducere det nuværende serviceniveau på et eller flere af følgende punkter mhp. at bremse op i udgiftsudviklingen som følge af der kommer flere flygtninge:

• Velkomstpakkernes værdi nedjusteres med f.eks. 10 pct. (økonomisk virkning ca. 100.000 kr.) med den konsekvens, at der kan indkøbes færre ting ifm. etablering af hjem for flygtninge.
• Ophøre med at udbetale et engangsbeløb i etableringsydelse på 1.500 kr. til alle voksne flygtninge (økonomisk virkning ca. 100.000 kr.).

Administrationen kan ikke anbefale reduktion af serviceniveauet af ovenfor nævnte grunde samt de argumenter der er fremført i den vidensopbyggende dagsorden forelagt på Social- og Sundhedsudvalgets møde i maj 2014.

1.1 Bagatelgrænse for enkeltydelser (etableringsydelse)
Ved ankomsten modtager flygtninge i dag en etableringsydelse på 1.500 kr. som engangsbeløb, jf. bilag 1. Administrationen anbefaler, at ydelsen bibeholdes på nuværende niveau, og at der kun kan bevilges ydelser ud over dette beløb i helt særlige tilfælde og ved en individuel økonomisk vurdering, jf. integrationslovens §35.

Administrationen anbefaler i forlængelse heraf, at der fastlægges en bagatelgrænse på 1.500 kr for udbetaling af enkeltydelser til flygtninge uden bilag, jf. regnskabsbekendtgørelse § 45, hvor der gives mulighed for at udbetale op til kr. 3.000,- uden dokumentation. Begrundelsen er at lette administrationen af ordningen væsentligt, samt at give flygtningen mulighed for for at købe ting billigt på loppemarked eller lignende, hvor der ikke kan fås en kvittering. Det kan være sofa, sofabord, service eller andet til etablering, som ikke er en del af velkomstpakken eller til personlig hygiejne.

2. Kapacitet i fm. boligplacering af flygtninge og familiesammenførte
Kommunen skal jf. gældende lovgivning stille permanent bolig til rådighed for flygtninge. Alternativt kan Udlændingestyrelsen, med henblik på at anvise boliger til flygtningene, på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.

I bilag 2 drøftes de handlemuligheder, som Gribskov Kommune råder over ifm. boligplacering af flygtninge:

• Leje af ejendomme mhp. på videreudlejning til flygtninge.
• Opkøb af ejendomme, der egner sig til at boligplacere flygtninge.
• Ombygning af andre kommunale ejendomme
• Udnyttelse af den lovgivningsmæssige mulighed for at boligplacere i midlertidige boliger gennem etablering af 'midlertidig kapacitet', herunder overvejelser om etablering af pavilloner.
• Etablering af flere almene boliger.
• Boligplacering i private udlejningsboliger.

På baggrund af udviklingen i behovet for at boligplacere flygtninge og familiesammenførte samt de handlemuligheder, som kommunen råder over, anbefaler administrationen, at boligplaceringsudfordringen i den resterende del af 2014, hvor der mangler kapacitet til at boligplacere 12-14 enlige flygtninge, løses gennem dels husning hos private udlejere samt etablering af yderligere 7-8 værelser i kommunale ejendomme til supplering af de 10 værelser, der er etableret i løbet af sommeren 2014 i to kommunale ejendomme med flygtningeboligstatus (hhv. Bøgebakken 5 og Solvej 2 i Gilleleje).

Administrationen vurderer, at der kan ventes en ikke-budgetteret merudgift i 2014 til ombygning af kommunens ejendomme på 500.000 kr, samt at der skal budgetteres med udgifter på 1.000.000 kr. til ombygning af kommunale ejendomme i budget 2015.

Der vil blive udarbejdet konkrete planer for, hvilke bygninger, der vil kunne konverteres til værelser til flygtninge i 2015, i forbindelse med efterårets revision af kommunens ejendomsstrategi. Strategien vil bliver forelagt til politisk behandling.

Det er endnu for tidligt at opgøre behovet for evt. merbudget for 2016, men dette vil blive fulgt nøje i de årlige flygtningeboliganalyser. Analysen viser, at kommunen med fordel vil kunne stille krav om, at der opføres flere mindre, almene boliger (1-2 rums lejligheder) i fm. med ansøgninger om udvidelse af den almene boligkapacitet i kommunen.

Boligplacering af flygtninge, der søger om familiesammenføring
Stigningen i antallet af familiesammenføringer udfordrer kommunens hidtidige tilgang, hvor kun den første bolig, der tilbydes er permanent. Administrationen stiller derfor forslag om, at der etableres mulighed for, at de flygtninge, der har søgt om familiesammenføring, vil kunne tilbydes endnu en permanent bolig, såfremt familien sammenføres inden for seks måneder. Hvis familien sammenføres efter 6 måneder, vil det først ankomne familiemedlem i højere grad kunne tage vare på familiens boligsøgning, evt. i form af indsendelse af boligsocial ansøgning.

3. Kvalitetsstandard for boliger til flygtninge
I Gribskov Kommune er serviceniveauet for visitation af boliger til flygtninge defineret i Kvalitetsstandard for flygtningeboliger. Kvalitetsstandarden er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget i november 2011. Kvalitetsstandarden revideres efter behov, idet flygtningeboliger ikke er omfattet af krav om kvalitetsstandarder.

Kvalitetsstandarden anbefales justeret i forhold til ajourføring af lovstof, muligheden for at boligplacere i private boliger, og boligplacering af flygtninge, der har fået familiesammenføring, jf. nedenfor.

Ajourføring
Oplysninger vedr. lovstof, myndighedsbetegnelser og organisatoriske ændringer i Gribskov Kommune ajourføres. Dertil kommer præciseringer i forhold til sagsgangen.

Boligplacering i private udlejningsboliger
I februar/marts 2013 blev muligheden for at boligplacere i private udlejningsboliger politisk behandlet i forbindelse med behandlingen af boliganalyse for flygtningeboliger 2013. Placeringsmuligheden i private udlejningsboliger indgår i den reviderede kvalitetsstandard.

Boligtilbud til familiesammenførte
Stigningen i antallet af familiesammenføringer udfordrer kommunens hidtidige praksis, hvor den første bolig, der tilbydes er permanent. Administrationen stiller derfor forslag om, at de enlige flygtninge, der har fået familiesammenføring, tilbydes en permanent bolig, såfremt familien sammenføres inden for en seks måneders periode. Boligplaceringen vil ske efter en konkret, individuel vurdering.

Forslag til ny kvalitetsstandard for flygtningeboliger er fremlagt i bilag 3.

4. Frivillige
Projektgruppen "Fra modtagelse til medborgerskab" v/Integrationsgrupperne i Frivilligcenter Helsinge og Græsted har i et brev til Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget, dateret den 31. marts 2014, anmodet om midler i henhold til Integrationslovens § 5a til støtte for værtsfamilier efter Integrationslovens § 5a.

Før der tages stilling til denne henvendelse, anbefaler administrationen, at mulighederne for en øget involvering af frivillige i modtagelen af flygtninge og familiesammenførte afsøges i dialog med de to Frivilligcentre i Helsinge og Græsted, herunder muligheder for at de frivillige kan indgå i udvikling af nye koncepter i denne forbindelse.

5. Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der for nærværende træffes beslutning om hvilket serviceniveau, der ønskes udmøntet på området i den resterede del af 2014 og fremadrettet. Administrationens anbefaling er at fastholde det eksisterende niveau for velkomstpakker og enkeltydelser samt at udvide antallet af personer, der er omfattet af målgruppen til at modtage velkomstpakker til også at omfatte familiesammenførte familiemedlemmer, hvis disse ankommer til kommunen inden for 6 måneder. Disse familiesammenførte vil endvidere få tilbudt en permanent familiebolig. Modellen anbefales ud fra tankesættet om at "investere før det sker".

Administrationen anbefaler endvidere, at der fastlægges en bagatelgrænse på 1.500 kr for udbetaling af enkeltydelser uden bilag, idet det vil give flygtningen mulighed for at købe ting billigt på loppemarked eller lignende, hvor der ikke kan fås en kvittering. Det kan være hygiejne, sofa, sofabord, service eller andet til etablering, som ikke er en del af velkomstpakken.

Idet den generelle budgetudfordring på flygtningeområdet indgår i budgetproces 2015-2018, vil der eventuelt skulle imødeses, at serviceniveauet omkring modtagelse af flygtninge forelægges på et senere udvalgsmøde mhp. justeringer afledt af udfaldet af budgetaftalen.

I forhold til løsning af den aktuelle udfordring vedrørende boligplacering anbefaler administrationen at undersøge, om det er muligt at boligplacere flere flygtninge hos private udlejere for dermed at reducere behovet for at konvertere kommunale ejendomme.

Endvidere anbefales det, at der ud over tilbud om permanent bolig til enlige flygtninge ved ankomst til kommunen også tilbydes permanent bolig ved gennemført familiesammenføring inden for de første seks måneder efter flygtningens ankomsten til kommune.

Administrationen anbefaler endelig en dialog med de frivillige, om fremtidige muligheder for at understøtte modtagelse af flygtninge.

Administrationen vil i forlængelse af denne forelæggelse løbende gennemføre analyser af sammenhænge mellem budget, forbrug og antal ydelser mv.

Lovgrundlag
LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

LBK nr. 863 af 25/06/2013 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven).

BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.

BEK nr. 1206 af 11/10/2013 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2014.

BEK nr 814 af 20/07/2004 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

Regnskabsbekendtgørelse 1509 af 13.12.2013 (ifølge §45 gives der mulighed for at udbetale op til 3.000,- kr. i etableringsydelse uden dokumentation).

Økonomi
Overordnet set dækkes omkostningerne til integrations- og flygtningeområdet af de midler, Gribskov Kommune modtager over den specifikke udligningsordning for indvandrere, flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor Gribskov Kommune i 2014 modtager i alt 10,8 mio. kr.

I budget 2014 er der under SSU på ramme 342042 "Administration" afsat 0,5 mio. kr. Rammen indeholder udgifter til velkomstpakker, boligindretning, tolkning, lægeudgifter og transport. To tredjedele af udgifterne hidrører velkomstpakker, og en fjerdedel vedrører samlet tolkning og boligindretning.

Som det fremgår af sagsfremstillingen er budgetområdet under pres afledt af stigningen i antal flygtninge og familiesammenførte.

Der blev i forbindelse med BO2 2014 annonceret et merforbrug på 0,5 mio. kr. til modtagelse af flygtninge på grund af øget tilgang af flygtninge på kommunekvoten, og en stigning i antal familiesammenføringer med deraf følgende udgifter til modtagelse og boligindretning. Merforbruget blev forudsat finansieret inden for SSU's rammer.

Ud fra prognosetal for udviklingen i antal flygtninge og familiesammenførte vil de samlede udgifter i 2015 være 1,0 mio. kr., svarende til en budgetudfordring på 0,5 mio. kr. Prognosen er lidt lavere eller lidt højere, afhængig af om der skal indregnes merudgifter på estimeret 50-100.000 kr., ved evt. politisk beslutning om ydelse af velkomstpakker til familiesammenførte, der ankommer op til seks måneder efter respektive flygtning(e).

Det forventede merforbrug indgår i BO3, og som et særligt fokusområde i budgetprocessen for 2015-18.

Administrationen arbejder i 2. halvår 2014 videre med en systematisk gennemgang af flygtningerammen, og i forlængelse heraf etableres en rapporterings- og prognosemodel, der giver endnu bedre gennemsigtighed i sammenhængen mellem økonomi, antal flygtninge, besluttet serviceniveau mv.

Der ventes en ikke-budgetteret merudgift til ombygning af kommunens ejendomme på 0,5 mio. kr. i 2014, samt at der skal budgetteres med udgifter på 1,0 mio. kr. til ombygning af kommunale ejendomme i budget 2015. Merudgifterne for 2014 vil blive vurderet i forbindelse med BO4 mhp. anvisning af finansiering. Administrationen kan ikke anvise finansiering til disse merudgifter inden for ejendomsrammerne i 2015, hvorfor dette skal indarbejdes i prioriteringerne ift. budget 2015-2018.
.

Bilag
Bilag 1: SSU/ØU/BY 08/2014: Serviceniveau ved modtagelse af nyankomne flygtninge og familiesammenførte, (2014/17188 003)
Bilag 2: SSU/ØU/BY 08/2014: Boligplacering af flygtninge og familiesammenførte - handlemuligheder, (2014/17188 002)
Bilag 3: SSU/ØU/BY 08/2014: Kvalitetsstandard for boliger til flygtninge, (2014/17188 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt





40. Garantiskolen Nordsjælland
17.27G00 - 2014/22664

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget til orientering.

Gribskov kommune har via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Gribskov) indgået et samarbejde under navnet Garantiskolen Nordsjælland.

Garantiskolen Nordsjælland er et samarbejde mellem eksisterende ungdomsuddannelser og UU-centre i de kommuner som dækkes af de 5 nordsjællandske UU-centre (se oversigt i bilag 2). Garantiskolen Nordsjælland er derfor ikke en fysisk skole, men derimod et samarbejde mellem eksisterende ungdomsuddannelser, hvor formålet er at give unge der ønsker at skifte ungdomsuddannelse mulighed for dette, uden at den unge skal begynde forfra.
Baggrund for Garantiskolen Nordsjælland
Garantiskolen Nordsjælland udspringer af et oprindeligt samarbejde under navnet Garantiskolen Hillerød, som Hillerød kommune havde indgået med de ungdomsuddannelser, der ligger i Hillerød. Garantiskolen Nordsjælland, der er en udvidelse af dette samarbejde, er udsprunget af et dialogforum under navnet Strategisk uddannelsesforum forankret i Hillerød kommune.

Formål og styregruppe
Det er garantiskolens formål at fastholde elever i ungdomsuddannelsessystemet og mindske frafald, og derved sikre, at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Garantiskolen styres overordnet af en styregruppe med repræsentanter fra hver af de tilknyttede skolers ledelser og ledelserne af de 5 UU-centre. Rektor for Frederiksborg Statsskole er fungerende formand for styregruppen.

Samarbejde og procedure omkring de enkelte elever
Selve samarbejdet omkring de enkelte elever tager udgangspunkt i et netværk af vejledere på de enkelte uddannelsesinstitutioner og UU-centre. En elev, der er i risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse, tilbydes et afklaringsforløb, dvs. et besøg på 1 dag til 1 måned på en anden ungdomsuddannelse. Efter besøget afklares det, på hvilken skole eleven skal fortsætte. En elev kan besøge flere uddannelser, hvis dette er hensigtsmæssigt i forhold til den unges uddannelsesvalg. Vejlederen, på den uddannelsesinstitution hvor den unge er indskrevet, sikrer opfølgning med den unge.
I tilfælde af, at der ikke findes en løsning for den unge inden for garantiskolesamarbejdet, involveres vejlederne fra det relevante UU-center med henblik på at sikre, at den unge bliver tilbudt vejledning og afklaring omkring anden uddannelse eller uddannelsesrettet aktivitet.

Økonomi
Der er ikke involveret økonomi imellem de involverede uddannelsesinstitutioner og UU-centre. Først i tilfælde af, at en ung skifter uddannelse, bliver eleven indskrevet på den nye uddannelse og udskrevet at den oprindelige uddannelse.

Involverede uddannelsesinstitutioner i Gribskov
Fra Gribskov indgår Gribskov Gymnasium og Gribskov Produktionsskole i samarbejdet.

Uddannelsesstrategi i Nordsjælland
Intentionen er at udvide det tværkommunale samarbejde omkring uddannelse i Nordsjælland yderligere i regi af Strategisk Uddannelsesforum i Hillerød. Senest er der på borgmestermøde mellem de seks nordsjællandske kommuner besluttet at nedsætte et netværk om ungdomsuddannelse med deltagelse af kommunerne.


Lovgrundlag
LBK nr. 671 af 21/06/2010 (Vejledningsloven).


Bilag
Bilag 1: BØR 11-08-14 Samarbejdsaftale Garantiskolen Nordsjælland Dokummentnr.2014/22664 003

Bilag 2: BØR 11-08-14 Oversigt (Oversigt over tilknyttede UU-centre, kommuner og uddannelsesinstitutioner) Dokummentnr.2014/22664 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning


Beslutning
Tiltrådt







Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
08:55 AM