Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
111 RS2 2013 - Økonomiudvalget som fagudvalg
112 RS2 2013
113 Indfrielse af gæld
114 Kunstgræsbaner Græsted og Gilleleje
115 Ny skole i Gilleleje - afrunding af foranalysen
116 Gilleleje: Salg af Pyramiden/Gl. rådhus
117 Godkendelse Skema A Skovsmindeparken
118 Strategisk investeringspulje 2013: Fælles borgere - fælles praksis, kompetenceudvikling
119 Digitalisering - indsatser i Gribskov Kommune 2013-2014
120 Aktivitetshuset Haragergård - aftale vedr. brugsaftale samt opsigelse af lejekontrakt
121 Salg af Skovsmindeparken
122 Handicapråd i Gribskov Kommune 2014-2017
123 Decisionsskrivelse vedrørende beretning af de sociale regnskaber for 2011 på områder med statsrefusion for Gribskov Kommune
124 Revisionsberetning nr. 12 - delberetning for regnskabsåret 2012
125 Jobcenter Gribskov. Resultatrevisionen 2012.
126 Anvendelse af uforbrugte midler ifbm. lockout på skolerne.
127 Nedrivning af pavillon ved Langdraget
128 Blistrup Børneby - Folkepark/legeplads
129 Vedtægtsændring til styrelsesvedtægt for Kulturrådet.
130 Kulturskolens styrelsesvedtægt
131 Styrelsesvedtægt for Idrætsrådet
132 Museumsfusion i Nordsjælland
133 Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen.
134 Gilleleje: Gilleleje Strand-Havn-By, Hele året. (Strandpark Gilleleje).
135 Esrum Klosterby - Esrum som pilgrimsdestination.
136 Forskønnelse og udvikling af Folkeparken i Græsted
137 Projekt: Gribskov Handel – Danmarks Største Netbutik.
138 "Slå væggene ned" til detailhandlen
139 Proaktiv tiltrækning af nye virksomheder til erhvervsområderne i Helsinge, Gilleleje og Græsted
140 Esrum Klosterby. Naturlegeplads Fra byen med et kloster til Klosterbyen.
141 Multibane i Vejby
142 Tisvildeleje: Strandpromenade med badeanstalt
143 Havbad Gilleleje
144 Helsinge: Legeplads på Bytorvet som del af Helsinge - Danmarks Bedste Børneby.
145 Overdækning af Bytorvet i Helsinge
146 I Søren Kierkegaards fodspor
147 Synliggørelse af natur- og kulturoplevelser langs kysterne og på strandene i Gribskov Kommune
148 Kvalitetsforbedringer langs kysten og på strandene i Gribskov Kommune
149 Et brugerdrevet væksthus - Det Lokale (Post)Hus.
150 POP-UP summerbutikker/Mobile Badehuse v/Galleri Eleander, Tisvildeleje
151 GYM Helsinge - lokaler (glade spring)
152 Græsted Kro. Foreningen Græsted Revyen.
153 Afgivelse af høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013
154 Medlemmer af Hegnsynet samt vurderingsmænd for Mark og Vejfred
155 Strategisk energiplan - endelig vedtagelse
156 Forslag til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
157 Byfornyelse og udvikling af byer - Helsinge Nord: Anmodning om igangsættelse af planlægning for området
158 Vedtægtsændringer i kystsikringslag
159 Fart-frø - omvendt speedy - Bypyloner
160 Dispositionsforslag af fremtidens bæredygtige genbrugstationer i Skærød og Højelt
161 Udkast til spildevandsplan 2013
162 Udkast til varmeforsyningsplan
163 Parkeringsfonden, status 2012
164 Fremtidig anvendelse af kommunal bygning.


Efterretningssager
165 Kulturhavn Gilleleje etape 2. Beskrivelse af rammer og økonomi.
166 Gribskov Kultursal og arealer omkring Gribskov Gymnasium
167 Udbud af administration af kommunalt ejede ældreboliger


Lukkede
168 Kunstgræsbaner Græsted og Gilleleje - licitation og tildeling
169 Kulturhavn Gilleleje etape 2. Beskrivelse af rammer og økonomi.
170 Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
171 Beskæftigelsesrettet træning
172 Udbud sundhed og social 2014: Konkurrencebetingelser og udbudsbekendtgørelse
173 Valg af totalrådgiver i forbindelse med etablering af Børnebyer
174 Forberedelse af køb af ejendom.
175 Forberedelse af salg af ejendom.
176 Forberedelse af salg af ejendom
177 Forberedelse af køb af ejendom.
178 Ledelseskonstruktion

Medlemmer:

Jan Ferdinandsen

Børge Sørensen

Flemming Møller

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Kim Valentin

Morten Jørgensen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

111. RS2 2013 - Økonomiudvalget som fagudvalg
00.32S00 - 2013/10432

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges RS2 2013 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og som særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt behandles et samlet overblik over RS2 2013 for hele Gribskov Kommune.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Fokus i denne anden resultatstatus er:

• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de emner der kom op i RS1 på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer.

Der skal indledningsmæssigt gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ØU/BY-behandlingen af RS1 blev foretaget nogle ændringer, der ikke har været forelagt i fagudvalgene.

Ny administrativ organisering

I forbindelse med ny administrativ organisering er besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Behandlingen af disse ændringer gik direkte i ØU, men her vises de besluttede budgetændringer (tal i 1.000 kr.):




Reduktion af ØU's lønbudgetter som følge det indgåede KTO-forlig

Økonomiudvalget som koordinerende udvalg besluttede, at administrationen foretager en teknisk-administrativ reduktion af lønbudget 2013 med 0,9 pct. som følge af det indgåede KTO-forlig, hvor KL har vurderet, at helårsvirkningen bliver på 0,54 pct. imod et budgetteret niveau på 1,44 pct.

De budgetmæssige konsekvenser ved denne reduktion er således (tal i 1.000 kr.):




Ændringerne i ovenstående to tabeller er begge medtaget i RS1, og de er således kun medtaget her for at give udvalget information om ændringerne.


Økonomiudvalget som fagudvalg

Herunder er angivet de forhold som særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg.

Økonomiudvalget - hovedoversigt ordinær drift 2013



Korrigeret budget er incl. omplaceringer der er besluttet ved RS1 2013.


Politiske udvalg og administration
Der forventes et samlet mindreforbrug på 6,7 mio. kr. i 2013, som fortrinsvis vedrører mindreforbrug på de administrative centre under ØU og pulje til KTO forlig om fremskrivning af lønbudgetter samt mindreindtægt på administrationsbidrag fra de sociale tilbud, merforbrug til afholdelse af kommunal- og regionsvalg og forbrug af overførsler fra 2012, der ikke er indlagt i korrigeret budget 2013 i oversigterne.
For detaljerede bemærkninger henvises til økonomioversigten RS2 2013, der er vedlagt som bilag. Områderne vil blive fuldt op i de kommende resultatstatus.


Ejendomme ØU
På ejendomme under ØU er der et forventet mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som vedrører ESCO. Mindreforbruget skyldes en forudsætning om et lavere renteniveau i 2013 end budgetteret.


IT området
I 2013 vil der være større udgifter på IT området, som forventes at kunne afholdes indenfor budgettet, da der samtidig er sket effektivisering af en lang række andre tilbagevendende udgifter. Det drejer sig om følgende områder:

• Omlægning af serverrummet til ekstern drift
• Investeringer i infrastruktur til sikring af krav om digital post til borgere i 2014
• Udskiftning af gammelt udstyr indkøbt ved kommunesammenlægningen
• Investeringer i øget automatisering af administration af brugere og system

I 2012 har der været ekstraordinære afdrag på lån fra Robusthedspuljen ved indkøb af IBM licenser på 2,5 mio. kr. Restgælden skal derfor nedskrives i 2013 og der søges overført 2,5 mio. kr. fra Robusthedspuljen under budgetpuljer til IT området.


Personalepolitiske formål
På området foregår der en nærmere gennemgang af de forventede udgifter i 2013. Det drejer sig om følgende områder:

• Tjenestemandspension
• Resultatlønspuljer
• MED området
• Velfærdspuljen

Områderne vil blive fulgt op i de kommende resultatstatus.


Virksomhedsoverdragelse til Udbetaling Danmark
I forbindelse med virksomhedsoverdragelse af medarbejdere til Udbetaling Danmark har Gribskov Kommune en forpligtigelse til at refundere optjent ferie, seniordage, omsorgsdage og afspadsering. Området vil blive fuldt op i kommende resultatstatus, når det endelige udgiftsniveau kendes.


Budgetpuljer
Som følge af KTO-forliget er fremskrivning af kommunens lønbudgetter reguleret med 0,9% svarende til 6,7 mio. kr. Reguleringen vil blive trukket i midtvejsreguleringen. Der søges derfor overført 6,7 mio. kr. til Indtægter i ramme 400, hvorfra afregning af midtvejsreguleringen sker.

KL's skøn af KTO-forliget er en samlet regulering for kommunerne på 1,5 mia. kr., som for Gribskov Kommune svarer til en regulering på 10 - 11 mio. kr.
Regulering af kommunens samlede lønbudget har samlet givet 6,7 mio. kr. Den manglende finansiering på 3 - 4 mio. kr. kan forventeligt finansieres af robusthedspuljen. Dette vil blive indarbejdet i de kommende resultatstatus.

Budgettet på den strategiske investeringspulje og robusthedspuljen på 14,8 mio. kr. forudsættes anvendt i 2013. I forbindelse med RS3 2013 vil der ske en tæt opfølgning af puljerne med en vurdering af udmøntningen.


Generelle bemærkninger for alle ejendomsrammer på tværs af udvalgene
På ejendomsområder foregår der en nærmere gennemgang af de forventede udgifter i 2013. Det drejer sig om følgende områder:

• Forsyning
• Rengøring
• Vedligehold
• Ejendomsskat

For detaljeret bemærkninger henvises til økonomioversigten RS2 2013, som er vedlagt som bilag.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, § 40.


Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


Bilag
ØU som fagudvalg: Økonomioversigt RS2 2013
ØU som fagudvalg: Omplaceringer RS2 2013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

1. godkender resultatstatus for Økonomiudvalgets område.
2. godkender omplaceringer mellem delrammer indenfor Økonomiudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.
   39020-Centre under ØU	2.553.000
   39050-Budgetpuljer	-2.553.000

3. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.
   39050-Budgetpuljer	-6.697.000

Beslutning
Pkt. 1-2. Tiltrådt.
Pkt. 3. Anbefaling tiltrådt.





112. RS2 2013
00.32S00 - 2013/10432

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Fokus i denne anden resultatstatus er:

• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de emner der kom op i RS1 på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer.

Samlet overblik

Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på Ordinær drift i niveau 18 mio. kr.

Der er udvalg med store mindreforbrug og omvendt udvalg med store merforbrug. Der er fra administrationens side en forventning til, at merforbruget på fx. Arbejdsmarkedsudvalgets område bliver dækkes af mindreforbruget på andre udvalg, særligt på Børneudvalget.

Mindreforbruget på de ordinære driftsrammer skal ses i sammenhæng med indtægtssiden, hvor der forventes mindreindtægter på 12,7 mio. kr. Mindreindtægterne skyldes en midtvejsregulering, hvor kommunerne bliver trukket i bloktilskuddet pga. besparelserne ved KTO-forliget samt en række lovændringer.

Herudover viser denne RS mindreudgifter på øvrig finansiering på 1,7 mio. kr., mindreudgifter på Ordinær Anlæg på 24,8 mio. kr. og på Forsyning Anlæg på 2,5 mio. kr. samt et merforbrug på Byudvikling på 2,1 mio. kr.

Der skal gøres opmærksom på, at det er tidligt på året, og meget kan nå at ændre sig. Vurderinger på dette tidspunkt skal derfor tages med et forbehold.

Kommunen har en række puljer - robusthedspuljen, investeringspuljen og opsparede midler fra lockouten. Det er store beløb, de er reserveret til evt. fremtidige udgifter. Det er i denne RS forudsat, at der sker fuld anvendelse af puljerne i 2013.













For Arbejdsmarkedsudvalget er der sket en ændring ift. behandlingen på fagudvalget, idet der efterfølgende er opnået klarhed over efterreguleringer af refusioner vedr. 2012. Ændringen beskrives nærmere under Arbejdsmarkedsudvalget.

Det Tekniske Område

Der forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. til dækning af belysningsudgiften til Dong samt til gennemførelse af projektet vedrørende overdragelse af belysningsudgiften til de private veje. Merudgiften foreslås finansieret af overførte midler fra regnskab 2012.

Derudover foreslås nogle mindre budgetændringer på til sammen -28.000 kr.

Andre relevante budgetudfordringer

• I forbindelse med arbejderne ved Hessemose Å har en bredejer rejst erstatningskrav mod kommunen på ca. 1,0 mio. kr. Sagen er af ældre dato, men den nævnes fortsat, idet den ikke er afsluttet.
• Med hensyn til betaling af vejafvandingsbidrag til Gribvand, afventer Gribskov Kommune sammen med resten af landets kommuner, en afregningsmodel som er den samme for hele landet. Gribskov Kommune har afregnet for hele perioden 2007-2010, aconto betalt 0,4 mio. kr. for 2011. For 2012 er der endnu ikke afregnet. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke give et kvalificeret skøn på hvor mange penge vi kan forvente at afregne for 2011 og frem.

Omplaceringer og tillægsbevillinger

Der søges omplaceret 60.000 kr. fra delramme 33120 Centrale udgifter under Dagpasning til delramme 31811 Grønne områder under ejendomsudgifter til vedligeholdelse af 2 legepladser.

På ramme 318 forventes en mindreudgift til husleje på 88.000 kr., der foreslås tilført kassen.


Børneudvalget

Børneudvalgets område forventer at komme ud med et mindreforbrug på 23,4 mio. kr. i 2013.
I opgørelsen af det forventede forbrug forudsættes, at de lønmidler, der er sparede ved lock-out'en, fastholdes på BØR's område og bliver anvendt i 2013. Der er tale om 8,2 mio. kr., og på BØR's møde i august vil der redegøres for, hvordan midlerne planlægges disponeret inden for formålene at kompensere for lockoutens konsekvenser for eleverne, samt at forberede og implementere ny arbejdstidsaftale.

Tilpasning af Børneudvalgets budget

Som det blev forelagt på byrådets budgetseminar den 18. april, er der i budget 2013 en teknisk overbudgettering af Børneudvalgets budgetrammer i størrelsesorden 25-28 mio. kr.
Med henvisning til analysen af Børneudvalgets budget foretaget af Brøndum & Fliess samt den omorganisering, der er gennemført til Center for Børn og Unge (jf. BØR 13.11.2012) skal der ske en tilpasning og justering af Børneudvalgets budgetområder.
Det har ikke været muligt at medtage denne tilpasning/justering i RS2, hvorfor denne først vil blive forelagt i forbindelse med næste resultatstatus.

Administrationen anbefaler, at det mindeforbrug, der fremgår af nærværende resultatstatus bliver fastholdt i den videre styring af udvalgets økonomi, da forudsætningen for, at kommunens samlede økonomi fortsat er i balance, er, at de teknisk overbudgetterede midler på Børneudvalgets rammer bliver omdisponeret til øvrige budgetområder.

Dagtilbud

Samlet set forventer dagtilbuddene et mindreforbrug på 19,5 mio. kr. ekskl. overførsler fra 2012. Mindreforbruget skyldes:

• Færre antal anvendte pladser svarende til 9,1 mio. kr.
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. fra institutionerne.
• Forventning om markant færre børn indskrevet i specialbørnehaven til august, svarende til 8,0 mio. kr.
• Forventninger til at puljebudgettet ikke brugt fuldt ud og bidrager med et forventet mindreforbrug på 2,2 mio. kr., baggrunden for vurderingen er disponeringer marts 2013.

Skole/Fritidsordninger

Samlet set forventer skolerne et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. ekskl. overførsler fra 2012. Mindreforbruget skyldes:

• Ikke-fordelte midler på skolernes driftsramme giver et mindreforbrug på 3,5 mio. kr.
• Det forventes, at skolerne har et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. for skoleåret 2012/2013 ekskl. overførsler fra 2012. Bjørnehøjskolen og Sankt Helene Skole bruger en del af deres opsparede midler, men samtidig nedbringer Gilbjergskolen og Gribskolen en del af deres overførte merforbrug.
• På SP-rammen på skoler og fritidsordninger er bufferen for skoleåret brugt ved status pr. marts 2013 og merforbruget på eksterne tilbud gør, at rammen overskrides med omkring 1,5 mio. kr.
• Puljebudgettet på skole- og fritidsordningspuljer og projekter forventes ikke anvendt fuldt ud og bidrager med et mindreforbrug på 1,4 mio. kr.

Børn og Familie

Det forventes, at børn og familie-området har et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. for budgetåret 2013 ekskl. overførsler fra 2012.

• Foranstaltningsdelen vedr. anbringelser og forebyggende foranstaltninger bidrager til resultatet med et merforbrug på ca. 3. mio. kr. Dette skyldes primært et merforbrug på de eksterne forebyggende foranstaltninger samt, at der ligger midler på myndighedsrammen, der retteligt skal flyttes til foranstaltningsrammen jf. tidligere Resultatstatus.
• På myndigheds-rammen forventes der er mindreforbrug på ca. 3,6 mio. kr. Dette primært pga. mindre driftsudgifter, vakante stillinger samt mindreforbrug af puljen på området hvoraf dele af midlerne retmæssigt skal ligge på Foranstaltningsrammen.

Unge

Det forventes, at unge-området har et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. for budgetåret 2013 fordelt med 0,6 mio. kr til Ungdomsskolen og 0,6 mio. kr. til Unge og udannelse. Merforbruget dækkes af de overførsler der er sket fra 2012.

Ejendomme

Det forventes, at ejendomsrammerne på børneområdet har et samlet mindreforbrug på ca. 2,2 mio. kr. for budgetåret 2013 ekskl. overførsler fra 2012.

• Skoledelen forventes at bidrager til dette med et mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr.
• Daginstitutionsdelen forventes ligeledes at bidrager til dette med mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr.
• Ejendomsudgifter vedr. Nordstjerneskolen forventes at være i balance med budgettet ved årets udgang.

Omplaceringer

Der søges omplaceret 60.000 kr. fra delramme 33120 Centrale udgifter under Dagtilbud til delramme 31811 - Grønne områder under ejendomsudgifter til vedligeholdelse af to offentlige legepladser beliggende i Græsted Folkepark og ved Birkevang i Gilleleje.


Social- og Sundhedsudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på ca. 2,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at der i det samlede merforbrug indgår det maksimalt målsatte underskud vedr. PlejeGribskov på 4,5 mio. kr. Uden denne "post" ville det forventede resultat være et mindreforbrug på ca. 1,7 mio. kr.

Følgende forhold og forbehold i forbindelse med prognoseresultatet skal dog trækkes særligt frem her:

1. Helt overordnet og generelt gælder følgende forhold, som kan give en vis usikkerhed i prognosen:
   - at der på flere områder kun indgår 2 - 3 mdr. forbrug i prognosen, og
   - at ibrugtagningen af det nye økonomisystem betyder, at der kan være et vist "slør" i den bogføring, som prognosen tager udgangspunkt i (det sidste forhold rettes op igennem året).
   
   Mere specifikt skal det anføres:
   
2. I RS 1 blev det nævnt, at lovgivningen med hensyn til høreapparater med virkning fra 1. januar 2013 ændres, således at alle opgaver og udgifter samles hos regionerne.
   Dette betyder, at der i 2013 i Gribskov Kommune kun vil være begrænsede udgifter vedr. høreapparater - ca. 0,4 mio. kr. (alle udgifter vedr. bevillinger givet før 1. januar 2013), samtidigt hermed indgår det fulde budget på ca. 4,4 mio. kr. vedr. høreapparater stadigt i SSUs ramme. Uden dette ville merforbruget have været ca. 4 mio. kr. højere.
   
3. I RS 1 blev det ligeledes nævnt, at bonus og refusionsordningerne vedr. SOSU-elever, som resultat af ændring af lov om "arbejdsgivernes elevrefusion", ændres grundlæggende, bl.a. gives der ikke længere bonus for voksenelevers gennemførelse af uddannelsen. Ændringen vurderes at betyde et indtægtstab for kommunen 2,5 mio. kr. i 2013 - dette tab indgår i prognosevurderingen. Det estimerede forbrug ville således have været 2,5 mio. kr. lavere, hvis dette ikke havde været tilfældet.
   
4. Forbruget vedr. midlertidige pladser er muligvis noget overvurderet, da prognosen, har taget udgangspunkt i belægningen og antallet af akutindlæggelser i årets første måneder. Det er forventningen at presset på de midlertidige pladser vil aftage i årets øvrige måneder.
   
5. Delrammen "Forsørgelse og boligstøtte", hvor kommunens udgifter til førtidspension føres, indgår i prognosen, som værende i balance. Reelt forventes der dog et mindrefor- brug på delrammen, især på grund af førtidspensionsreformen. Effekten a reformen er dog p.t. behæftet med så stor usikkerhed. At en vurdering af årets resultat afventer RS 3 når flere data haves.

Omplaceringer

Afholdelsen af udgifter vedr. frit valg ydelser (§ 83) til borgere med handicap er flyttet fra handicaprammen til sundhedsrammen. Disse udgifter er opgjort til 3,645 mill. kr. Det indstilles, at budgettet på de to rammer korrigeres tilsvarende, således at der flyttes et budgetbeløb på 3,645 mill. kr. fra social- til sundhedsrammen, jf. tabellen ovenfor. Da der er tale om en flytning mellem rammer, skal ØU i henhold til kommunens regnskabsregulativ træffe den formelle beslutning herom.


Arbejdsmarkedsudvalget

På Arbejdsmarkedsområdet forventes et merforbrug på mellem 5,7 og 9,7 mio. kr. på beskæftigelsesområdet og et mindreforbrug på Erhvevsrelationer på 0,7 mio. kr. Der forventes ingen afvigelser på Ejendomsrammen.

Det forventede merforbrug er angivet i intervaller. Dette skyldes at der ved en økonomiopfølgning på arbejdsmarkedsområdet så tidligt på året er stor usikkerhed på udviklingen hen over året. Samtidig er der via førtidspensionsreformen med ikrafttrædelse 1. januar indført ændringer i flere af de forskellige ydelsestyper. Dette vanskeliggør en meget præcis prognose for det forventede regnskab 2013.

På Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af RS2 d. 15. maj (pkt. 31) blev forelagt et samlet merforbrug på 18,0 til 22,0 mio. kr. Efter Arbejdsmarkedsudvalget behandling har revisionen gennemgået kommunens endelige hjemtagelse af statsrefusioner vedrørende regnskab 2012. Denne har vist en manglende hjemtagelse af statsrefusioner (indtægter) på i alt 12,3 mio. kr. for Arbejdsmarkedsudvalget fordelt med kr. 9,8 mio. på løntilskud til forsikrede ledige og 2,5 mio. kr. på integrationsindsats. Disse yderligere indtægter er medtaget i denne rapportering.

Det skal understreges, at de mængde- og prisforudsætninger og den vurdering af 2013 resultatet som Arbejdsmarkedsudvalget er blevet præsenteret for stadigvæk er gældende. Når forventningerne til merforbruget nu reduceres, skyldes det alene den ekstraordinære regulering vedr. 2012. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at der er en varig udfordring på 18,0 til 22,0 mio. kr. Området vil blive fulgt tæt i de kommende budgetopfølgninger.

Beskæftigelse

Samlet for hele Beskæftigelsesområdet forventes foreløbigt et merforbrug på mellem 5,7 og 9,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Administrationen varslede allerede på budget seminaret i august 2012 og senere også Arbejdsmarkedsudvalgets møder d. 9. januar 2013 og 20. februar 2013, at der måtte forventes et ikke ubetydeligt merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets områder og, at der ville blive behov for omprioriteringer mellem udvalg og herunder tilførsel af budget til arbejdsmarkedsområdet. Prognosen for 2013 er således ikke overraskende.

Center for Arbejdsmarked har sat massivt ind med en række indsatser for at reducere merforbruget i 2013, så det lander i den "nedre" ende af prognosen. Dette vil kræve et fortsat samarbejde om fælles borgere med dels Center for Social og Sundhed og dels Center for Børn og Unge.

Desuden pågår intenst arbejde i Center for Arbejdsmarked på udmøntning af besparelser og indsatser fra vedtagelsen af budget 2013 .

Resume af forudsætninger

Administrationens konklusioner i forhold til nødvendige indsatser, det forventede regnskabsresultat og mer-/mindreforbrug er baseret på nogle forudsætninger. Konklusionerne i administrationens vurdering af regnskabsresultater og mer-/mindreforbrug er under forudsætning af:

• at flere ledige stillinger i Jobcenter og Ydelsescenter ikke genbesættes i 2013. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med 0,7 mio. kr.
  
• at budget omplaceres fra andre fagudvalg til Arbejdsmarkedsudvalget grundet tidligere reduktion i administrationsbudgettet i forbindelse med flytning af budget til Udbetaling Danmark. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med 0,9 mio. kr.
  
• at budget omplaceres fra anlægsrammen under Arbejdsmarkedsudvalget til administrationsrammen. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med 1,0 mio. kr.
• at indsatserne angivet under hver kube giver det forventet resultat. Center for Arbejdsmarked arbejder med indsatser på alle områder for, at nedbringe merforbruget i videst mulige omfang

Resume af årsager

De primære årsager til merforbruget skyldes en stigende tilgang på kontanthjælp (8,0 til 9,8 mio. kr.) samt en foreløbig udeblivelse af et fald i antallet af A-dagpengemodtagere (9,9 til 12,1 mio. kr.). Stigningen på kontanthjælp i Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra de sammenlignelige kommuner.

Desuden ses større merforbrug på sygedagpenge (4,7 til 5,7 mio. kr.) og administration (1,0 til 1,2 mio. kr.).

Såfremt de i RS2 beskrevne tiltag lykkedes fuldt ud forventes et merforbrug i den nedre del af spændet på 5,7 - 9,7 mio. kr.

Økonomien på beskæftigelsesområdet reguleres løbende hen over året via budgetgarantien, beskæftigelsestilskuddet og DUT ved ændringer i kommunernes forpligtigelser. Der er derved mulighed for, at Gribskov kommune opnår yderligere finansiering i form af midtvejsregulering. Dette gælder dels grundet den generelle konjunkturudvikling, men i særdeleshed i forhold til seniorjobordningen.

Seniorjob

Udgifterne til seniorjobs indgår i det samlede merforbrug, dvs. de er del af merforbruget på 5,7 til 9,7 mio. kr. Der er i øjeblikket ansat 26 personer i seniorjob i Gribskov Kommune svarende til 21 helårspersoner (pr. 1. maj). Staten dækker kr. 132.000 af lønudgiften til seniorjobbere pr. helårsperson. Antallet af seniorjobbere forventes at stige til ca. 35 helårspersoner. Der forventes dermed på nuværende tidspunkt en samlet nettoudgift til seniorjob på 6,0 til 7,0 mio. kr.

Erhvervsrelationer

Der forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., hvilket betyder, der ikke bliver noget forbrug i 2013. Årsagen til 0-forbruget er, at der var et merforbrug på rammen i 2012 på de 0,7 mio. kr., dette merforbrug er overført til 2013 som en negativ tillægsbevilling, og det korrigerede budget inkl. overførsler er derfor på nul kroner.


Kultur- og Idrætsudvalget

Kultur- og Idrætsudvalget forventer totalt et mindreforbrug, da der på ejendomsrammen er
en merindtægt for leje og depositum af produktionsskolen på 0,9 mio. kr. Denne indtægt er ikke budgetlagt.

De øvrige rammer forventes overholdt.

Det skal dog nævnes, at der på nuværende tidspunkt er en vis usikkerhed om svømmehallen kan overholde deres budget. I opstartsfasen har der været en del ekstra udgifter til rengøringsmateriel, ekstra rengøring, skohylder, udfordringer med billetautomat og indgangsmølle samt diverse opstartsvanskeligheder. Indtægterne tegner til at blive væsentlig større end budgetlagt, men det kræver at besøgstallet fortsætter på nuværende niveau og kan således være med til at dække opstartsudgifterne. I RS 3 og RS4 har vi et mere kvalificeret billede af svømmehallens forventet regnskab for 2013.

Omplaceringer

De 48.000 kr. som flyttes fra Kultur- og Idrætsudvalgets ramme 380 til Ejendomsudgifter KIU ramme 388 skyldes at der i RS1 blev reduceret på forkert ramme og der således af teknisk karakter.

Økonomiudvalget

Politiske udvalg og administration
Der forventes et samlet mindreforbrug på 6,7 mio. kr. i 2013, som fortrinsvis vedrører mindreforbrug på de administrative centre under ØU og pulje til KTO forlig om fremskrivning af lønbudgetter samt mindreindtægt på administrationsbidrag fra de sociale tilbud, merforbrug til afholdelse af kommunal- og regionsvalg og forbrug af overførsler fra 2012, der ikke er indlagt i korrigeret budget 2013 i oversigterne.

Ejendomme ØU
På ejendomme under ØU er der et forventet mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som vedrører ESCO. Mindreforbruget skyldes en forudsætning om et lavere renteniveau i 2013 end budgetteret.

IT området
I 2013 vil der være større udgifter på IT området, som forventes at kunne afholdes indenfor budgettet, da der samtidig er sket effektivisering af en lang række andre tilbagevendende udgifter. Det drejer sig om følgende områder:

• Omlægning af serverrummet til ekstern drift.
• Investeringer i infrastruktur til sikring af krav om digital post til borgere i 2014.
• Udskiftning af gammelt udstyr indkøbt ved kommunesammenlægningen.
• Investeringer i øget automatisering af administration af brugere og system.

I 2012 har der været ekstraordinære afdrag på lån fra Robusthedspuljen ved indkøb af IBM licenser på 2,5 mio. kr. Restgælden skal derfor nedskrives i 2013 og der søges overført 2,5 mio. kr. fra Robusthedspuljen under budgetpuljer til IT området.

Personalepolitiske formål
På området foregår der en nærmere gennemgang af de forventede udgifter i 2013. Det drejer sig om følgende områder:

• Tjenestemandspension
• Resultatlønspuljer
• MED området
• Velfærdspuljen

Områderne vil blive fulgt op i de kommende resultatstatus.

Virksomhedsoverdragelse til Udbetaling Danmark
I forbindelse med virksomhedsoverdragelse af medarbejdere til Udbetaling Danmark har Gribskov Kommune en forpligtigelse til at refundere optjent ferie, seniordage, omsorgsdage og afspadsering. Området vil blive fulgt op i kommende resultatstatus, når det endelige udgiftsniveau kendes.

Budgetpuljer
Som følge af KTO-forliget er fremskrivning af kommunens lønbudgetter reguleret med 0,9% svarende til 6,7 mio. kr. Reguleringen vil blive trukket i midtvejsreguleringen. Der søges derfor overført 6,7 mio. kr. til Indtægter i ramme 400, hvorfra afregning af midtvejsreguleringen sker.

KL's skøn af KTO-forliget er en samlet regulering for kommunerne på 1,5 mia. kr., som for Gribskov Kommune svarer til en regulering på 10 - 11 mio. kr.
Regulering af kommunens samlede lønbudget har samlet givet 6,7 mio. kr. Den manglende finansiering på 3 - 4 mio. kr. kan forventeligt finansieres af robusthedspuljen. Dette vil blive indarbejdet i de kommende resultatstatus.

Det samlede budget på den strategiske investeringspulje og robusthedspuljen på 14,8 mio. kr. forventes brugt i 2013. I forbindelse med RS3 2013 vil der ske en tæt opfølgning af puljerne med en vurdering af udmøntning.

Generelle bemærkninger for alle ejendomsrammer på tværs af udvalgene
På ejendomsområder foregår der en nærmere gennemgang af de forventede udgifter i 2013. Det drejer sig om følgende områder:

• Forsyning
• Rengøring
• Vedligehold
• Ejendomsskat

Omplaceringer

Der søges overført de 6,7 mio. kr. vedr. KTO-forliget til Indtægter i ramme 400, hvorfra afregning af midtvejsreguleringen sker.


Finansielle rammer

KL forventer pt. at Gribskov Kommune får en midtvejsregulering på 12,7 mio. kr. (mindreindtægt), midtvejsreguleringen er resultatet af en række lovændringer samt især en reduktion af kommunernes bloktilskud som følge af kommunernes besparelser ved KTO-forliget.

Som følge af KTO-forliget er fremskrivning af kommunens lønbudgetter reduceret med 0,9% svarende til 6,7 mio. kr. KL's skøn af KTO-forliget er en samlet regulering for kommunerne på 1,5 mia. kr., som for Gribskov Kommune svarer til en regulering på ca. 10 mio. kr.

Derudover indgår en række lovændringer i opgørelsen af midtvejsreguleringen, de væsentligste er (negative beløb betyder kommunale mindreudgifter og derfor en reduktion i bloktilskuddet):

• - 1,0 mio. kr. Reform af førtidspension og fleksjobs
• +0,4 mio. kr. Udviddelse af målgruppen for seniorjobs
• - 4,3 mio. kr. Flytning af myndighedsansvaret for høreapparater
• +1,1 mio. kr. Ungepakke
• +0,6 mio. kr. Tilskud til tandpleje og udsættelsestruede lejere

Der forventes derudover en mindreudgift på 0,3 mio. kr., på renter og en mindreindtægt vedr. lånoptagelse på 2,0 mio. kr.

Mindreudgiften til renter er resultatet af en række ændrede forhold vedr. gennemsnitslikviditet, faktisk rentesats og kurstab.

Mindreindtægten vedr. lånoptagelse skyldes at der er budgetteret med optagelse af et lån på 2,0 mio. kr., men Økonomiudvalget har besluttet ikke at optage lånet.

Omplaceringer

Der ansøges i denne RS om at overføre Gribskovs besparelse ved KTO-forliget på 6,7 mio. fra en pulje under ordinær drift til indtægtsrammen, hvor den vil finansiere dele af midtvejsreguleringen.


Anlæg

Anlægsrammen inkl. overførsler fra 2012 forventes at have et mindreforbrug på 24,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsagligt:

• Anlægsprojektet vedr. Trafikforhold i Helsinge på 15,0 mio. kr. Anlægsprojektet afventer endelig afklaring, hvilket gør, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere om midlerne anvendes i 2013. Det forventede forbrug er derfor sat til 0 kr.
• Af de overførte ikke disponerede midler fra 2012 er 3,1 mio. kr. endnu ikke er disponeret. Det forventede forbrug er derfor sat til 0 kr.
• En række anlægsprojekter der ikke forventer at anvende hele budgettet i 2013, men vil gå ind i 2014. Det forventes, at der vil overføres 5,2 mio. kr. til 2014.

Hovedparten af afvigelserne skyldes uafklarede forhold samt at en række anlægsprojekter udskydes til 2014. Restbudgetterne vil derfor senere blive ansøgt overført til næste år. Der søges derfor ikke om tillægsbevillinger på nuværende tidspunkt.

Derudover søges der om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsrammen vedr. 2,1 mio. kr. på parkeringsplads v/skolen, 0,5 mio. kr. vedr. plejeboliger (Søstien og Toftebo), 0,175 mio. kr. vedr. relokalisering af turistkontor, 0,1 mio. kr. vedr. ældrepuljen og 1,134 mio. kr. vedr. skimmelsvampsager i Gribskov.

Omplaceringer
Gribskov Kommune har i forbindelse med anlægsprojektet Vejby Station krævet en ændring i indkørselsforholdene på 2 ejendomme, der medfører merudgifter på i alt 39.000 kr. Det foreslås, at der overføres 39.000 kr. fra de ikke disponerede midler under anlægsrammen.


Byudvikling

Opfølgningen på byudviklingsområdet viser en forventning om et merforbrug på 2,1 mio. kr. inkl. lån, afdrag og renter samt overførsler fra 2012. Merforbruget skyldes en overførsel fra 2012 på -2,5 mio. kr., tilbagebetaling til parkeringsfonden, nødtørftig renovering af Gilleleje Stationsvej 6 til et samlet beløb på 0,2 mio. kr. samt lavere rente end forventet.
Der arbejdes på en optimering af kommunens bygningsanvendelse, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke søges om bevillingsmæssige ændringer på byudviklingsområdet. Dette vil blive fulgt op i RS 3 for her at gøre status på de forventede salg og køb og den samlede balance på byudviklingsområdet.

Tillægsbevilling

I 2011 blev indbetalingen til parkeringsfonden på 2,5 mio. kr. tilført byudviklingsprojektet Kulturhavn Gilleleje/Gilleleje Midtby og i forbindelse med regnskab 2011 blev indbetalingen tilført kassebeholdningen. Beløbet burde have været indbetalt til parkeringsfonden, og der søges derfor om en tillægsbevilling til byudviklingsområdet finansieret af kassebeholdningen, således indbetalingen til parkeringsfonden kan ske. Denne tillægsbevilling er ikke indarbejdet i det korrigerede budget i oversigten.


Forsyningsområdet

På nuværende tidspunkt vurderes det, at der for forsyningsområdet, drift er sammenhæng mellem budget og det forventede regnskab.
Der er fortsat en mindre usikkerhed på indtægter vedrørende erhvervsområdet, idet det er Vestforbrænding der administrerer det og indtægterne kommer forskudt af årene.

I 2013 igangsættes det planlagte anlæg, som skal sikre bæredygtige genbrugsstationer til 4,0 mio. kr. Det andet anlægsprojekt der indgår i investeringsplanen, som vedrører nedsænkning af containere til tunge fraktioner, vurderes på nuværende tidspunkt til først at blive igangsat i 2014. Hvorfor der er en forventning om et mindreforbrug på forsyning, anlæg på 2,5 mio. kr.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Anlægsoversigt
Tillægsbevillinger og omplaceringer
Finansielle rammer


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

1. anbefaler BY at godkende resultatstatus
2. anbefaler BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer jf. nedenstående tabel (omplaceringer i budgetårene fremgår af bilaget)
   

   Ramme	Omplaceringer 2013
   Ordinær drift
   318 Ejendomsudgifter, PMU	60.000
   331 Dagpasning	-60.000
   341 Sundhed	3.645.000
   342 Social	-3.645.000
   380 Kultur og Idrætsudvalget	-48.000
   388 Ejendomsudgifter, KIU	48.000
   390 Politiske udvalg og adm.	-6.697.000
   Finansiering
   400 Indtægter	6.697.000
   I alt	0

3. anbefaler BY at godkende de foreslåede tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel (tillægsbevillinger i budgetårene fremgår af bilaget)
   

   Ramme	Tillægsbevil- linger 2013
   Ordinær drift
   318 Grønne områder	-88.000
   Byudvikling
   398 Byudvikling, køb og salg	2.503.000
   I alt	2.415.000

4. anbefaler BY at frigive det afsatte rådighedsbeløb på anlægsrammen vedr. 2,1 mio. kr. på
   parkeringsplads v/skolen, 0,5 mio. kr. vedr. plejeboliger (Søstien og Toftebo), 0,175 mio. kr. vedr. relokalisering af turistkontor, 0,1 mio. kr. vedr. ældrepuljen og 1,134 mio. kr. vedr. skimmelsvampsager i Gribskov.

Beslutning
1-4. Anbefalinger tiltrådt.





113. Indfrielse af gæld
00.32Ø00 - 2013/03669

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Grundet kommunens likviditetssituation, med større likviditet end oprindeligt prognosticeret, er det blevet foreslået at anvende en del af denne til at nedbringe kommunens gæld samt at bruge den derved frigjorte ydelse til hurtigere nedbringelse af øvrig gæld.

Administrationen har undersøgt, hvilke muligheder der foreligger, samt hvilken af disse, der er økonomisk mest fordelagtig. Hvert alternativ, og evt. kombinationer heraf, har deres fordele og ulemper:

1. Indfrielse af mellemværende med Gribvand (mellemværendet forrentet med 3,07%)
2. Delvis indfrielse af lån i låneporteføljen med swap (swap-renterne er 3,35% og 3,93%)
3. Indfrielse (helt eller delvis) af andre fastforrentet lån
4. Indfrielse (helt eller delvis) af variabelt forrentet lån

Ad 1: Restgæld kan umiddelbart indfries uden omkostninger. Desuden opnås en relativ stor rente besparelse.

Ad. 2: Indfrielse af lån med swap vil medføre en udgift, idet renten er faldet siden aftalerne blev indgået. Derfor skal den negative markedsværdi (ultimo marts 2013 58,6 mio. kr.) indfries forholdsmæssigt. Nordea har opgjort denne udgift til ca. 5 mio. kr. Tilsvarende vil ekstraordinære årlige afdrag på disse lån medføre udgifter. Det skal dog tages i betragtning, at indfrielse vil medføre en relativ stor rente besparelse.

Ad. 3: Hel/delvis indfrielse af fastforrentet lån medfører ligeledes en indfrielsesudgift, idet den aktuelle markedsrente er mindre end renterne på disse lån. Også i dette tilfælde vil ekstraordinære årlige afdrag medføre udgifter, og det gælder ligeledes, at indfrielse vil medføre en relativ stor rente besparelse.

Generelt betragtet må det dog tilføjes, at det er et dårligt tidspunkt at indfri fastforrentet lån (incl. swap-lån). Dette skyldes det kraftige rentefald i de sidste par år. Samtidig forventes det, at renterne vil være stigende. Ved at indfri nu, på bunden af markedet, sker indfrielsen til meget dårlige kurser.

Ad. 4: Variabelt forrentet lån kan indfris umiddelbart uden omkostninger. Det skal dog tages i betragtning, at rentebesparelsen vil blive mindre end ved indfrielse af fastforrentet lån. Desuden bliver andelen i Låneporteføljen af fastforrentet lån forholdsmæssigt højere.

Ovenstående muligheder kan kombineres. Men alle alternativer med hel, eller delvis indfrielse/ekstraordinære afdrag af fastforrentet lån vil medføre omkostninger.

Administrationen anbefaler derfor, som det bedste økonomiske alternativ, at mellemværendet med Gribvand (ad. 1) afvikles, samt at bruge den frigjorte ydelse på 7,5 mio. kr./år til ekstraordinær nedbringelse af variabelt forrentet lån (ad. 4) i perioden 2014-2019.

Dette vil bevirke, at kommunens gæld, alt andet lige, vil blive ca. 45 mio. kr., mindre i 2019 (7,5 mio. kr./år i 6 år). Dertil kommer en rentebesparelse i kraft af den hurtigere afvikling af gæld. Forudsættes en gennemsnitlig variabel rente på 2% i perioden frem til 2019 medføre dette en rentebesparelse på 3,2 mio. kr.


Lovgrundlag
Lånebekendtgørelse


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at det resterende mellemværende med Gribvand A/S på 40,3 mio. kr. indfries i 2013,
2. at den frigjorte ydelse herfra i perioden 2014-2019 anvendes til ekstraordinær nedbringelse af gæld på variabelt forrentet lån.

Beslutning
Punktet udsættes, idet forskellige alternative investerings- eller konsolideringsmuligheder belyses. Der skal lægges vægt på opnåelse af varige besparelser i driftsøkonomien. Genoptages på Økonomiudvalgets næste ordinære møde 27.06.





114. Kunstgræsbaner Græsted og Gilleleje
18.20G00 - 2013/16120

Sagsfremstilling
Denne sagsfremstilling er ikke fuldstændig. Den fuldstændige sagsfremstilling fremgår alene af den lukkede dagsorden, som indeholder resultat af licitation, evalueringsnotat, indstilling til tildeling samt forslag til revideret projektindhold og -budget på baggrund af licitationen.

Sagen forelægges til orientering direkte for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen suppleres med en sag på den lukkede dagsorden på samme møde.

Baggrund
Byrådet besluttede på møder henholdsvis den 18.03.2013 og den 29.04.2013, at udbyde en samlet hovedentreprise for to kunstgræsbaner i henholdsvis Græsted og Gilleleje. Der blev besluttet en samlet anlægsbevilling på 7,351 mio. kr. med en forventning om, at opnå en økonomisk besparelse ved et samlet udbud. Samtidig blev det besluttet at ændre udbudsformen fra totalentreprise til hovedentreprise.

I udbuddet indgik for begge baner nedennævnte entrepriser, der skal sikre så høj kvalitet som muligt, og at begge baner lever op til DBU´s kvalitetskrav og anbefalinger.

• Terræn-, jord- og drænarbejder inkl. udvidelse af eksisterende grusbaner.
• Kunstgræsbanebelægning FIFA STAR ** 3. generations kunstgræsbelægning - (nyeste teknologi). Samlet kunstgræsareal Græsted: 9.000 kvm. (72 x 125 m. inkl. opvarmningsareal). Samlet kunstgræsareal Gilleleje: 7.992 kvm. (72 x 111 m.).
• Ny indhegning (sort panelhegn).
• Belysningsanlæg (2 x 6 master på 18 m. med 2 trins tænding til 125 lux og 250 lux).

For banen i Græsted indeholder projektet desuden etablering af ny adgangsvej til Eventpladsen. I de udbudte projekter er ikke indeholdt ekstra areal på langsiderne (udover de 2 meters sikkerhedsareal). Rekvisitter er heller ikke indeholdt i udbuddet, idet de planlægges anskaffet særskilt.

I henhold til den besluttede tidsplan blev udbudsmaterialet udsendt den 2. maj 2013 med licitation den 17. maj 2013.

Evaluering og tildeling
De indkomne fem tilbud ved licitationen den 17. maj 2013, på hovedentreprisen "Kunstgræsbaner i Græsted og Gilleleje" er gennemgået og evalueret ud fra tildelingskriteriet ”økonomiske mest fordelagtige”. Alle fem indkomne tilbud er vurderet til, at være konditionsmæssige og er derfor evalueret.

De indkomne tilbud er blevet evalueret med henblik på at udvælge det tilbud, der ved en samlet vurdering anses for at være det for kommunen (bygherren) økonomisk mest fordelagtig. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra administrationen og rådgiver som i fællesskab har forestået evalueringen og dermed vurderingen af tilbudene i henhold til nedennævnte tildelingskriterier, som er præciseret i udbudsmaterialet.

Tildelingskriterier:
Pris – 50 %.
Beskrivelser, produkter, kvalitet m.v. – 40 %.
Performancegaranti – 10 %.

Den videre proces
03.06./18.06. ØU/BYR - resultat af licitation, evalueringsnotat, indstilling til tildeling og kontrahering.

24.06. Opstart anlæg (terræn, dræn, hegn, belysning m.v.) Græsted.
01.07. Opstart anlæg (terræn, dræn, hegn, belysning m.v.) Gilleleje.

02.09. Opstart kunstgræsbelægning Græsted.
16.09. Opstart kunstgræsbelægning Gilleleje.

27.09. Aflevering Græsted.
11.10. Aflevering Gilleleje.

Detailtidsplan aftales med entreprenør i forbindelse med kontrahering. Brugerrepræsentanter, Idrætsrådet og andre særlige interessenter inddrages løbende.


Lovgrundlag
Tilbudsloven


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:

1. at sagsfremstillingen på den åbne dagsorden tages til efterretning

Beslutning
Tiltrådt





115. Ny skole i Gilleleje - afrunding af foranalysen
01.11P00 - 2013/05621

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Indledning
Den 04.03.13 behandlede ØU og den 18.03.13 behandlede Byrådet de første resultater af foranalysen for en ny skole i Gilleleje. Her afrapporteres de næste resultater af foranalysen.

Foranalysens første resultater fokuserede på mulighederne for nybyggeri eller renovering og finansieringsmuligheder for en ny skole. Her afrapporteres en indledende økonomisk vurdering af mulighederne for at bygge en ny skole eller renovere eksisterende bygninger samt en afdækning af finansieringsmuligheder, herunder udnyttelse af synergier i den kommunale bygningsmasse og en vurdering af mulige samarbejder med institutionelle samarbejdspartnere, som eksempelvis pensionskasser.

Afsættet for foranalysen er Ejendomsstrategien, herunder mulighederne for at reducere antallet af bygninger og kvadratmeter, som kommunen bruger. Centralt i disse overvejelser står kommunes skoler, da de udgør den største andel af kommunes bygninger.

Muligheder og behov - hvad kunne området tænkes at kunne?
I forlængelse Ejendomsstrategien samt i forlængelse af arbejdet med projektet 'Børnebyer' kobles perspektiverne i forundersøgelsen også sammen med en helhedstænkning, såvel pædagogisk som by- og bygningsmæssigt.

Skolefunktioner, FO og dagpasning
Koblingen til projektet 'Børnebyer' betyder, at der i forundersøgelsen er blevet arbejdet med perspektiverne omkring en samtænkning af skole, FO og dagtilbud. Derved kan forundersøgelsen på længere sigt være første skridt hen imod etableringen af 'Gilleleje Børneby'.

Afsættet vil være en helhedstænkning såvel pædagogisk som by- og bygningsmæssigt. Samtænkningen kunne indebære, at skolefunktioner, FO og dagpasningstilbud i Gilleleje samles på én matrikel. Det vil samtidig betyde, at der vil kunne udvikles en fælles pædagogisk rød tråd, fælles ledelse, administration, fælles morgenåbning og aftenlukning samt bedre brug af medarbejderressourcer.

Således er der i foranalysens undersøgelse inddraget dagsinstitutioner og FO med henblik på - ud fra et totaløkonomisk perspektiv - at vurdere mulighederne for etableringen af en 'Gilleleje Børneby'.

Idræt
Et andet delelement i 'Gilleleje Børneby' kunne være et klart idrætsspor. Idrætsfaciliteterne i Gilleleje er pt. placeret forskellige steder i byen som eksempelvis Gilleleje Hallen, Tennisbanerne og Idrætshallen på Gilbjerg Skole, Parkvej afdeling.

En samtænkning af idrætsmulighederne og -faciliteterne i Gilleleje kunne tænkes at underbygge et allerede aktivt idrætsliv og yderligere bidrage til at flere borgere dyrker mere motion. Eksempelvis at forældre har muligheden for at dyrke fitness, mens børnene er afleveret til deres sportsgren eller de ældre borgere, der kan dyrke motion i løbet af dagen, når skolebørnene ikke bruger faciliteterne.

En 'Gilleleje Børneby' vil således kunne bidrage aktivt til byens levende og attraktive lokalsamfund som et område, der bruges hele dagen af mange.

Prognoser
Antallet af elever i en ny skole vil være påvirket af faldet i antallet af små børn. Frem mod år 2020 vil man således forventeligt kunne opleve et fald fra de nuværende ca. 750 til under 600 elever på afdeling Parkvej og afdeling Rostgårdsvej af Gilbjergskolen. Det er muligt, at man vil kunne opleve et større antal elever, hvilket vil kunne ske, hvis der kommer gang i de store byudviklingsområderne i Gilleleje, eller hvis flere forældre vælger at lade deres børn starte på skolen.

Antallet af børn i daginstitutionerne Kattegat Børnehuse samt Gilbjerg Børnehuse vil i de kommende år forventeligt falde fra det nuværende niveau på ca. 300 børn til et niveau omkring 250, hvorefter man kan forvente at antallet af børn vil være på dette niveau de efterfølgende år.

Antallet af børn i daginstitutionerne vil være kraftigt påvirket af søgemønstre, og i særlig grad af antallet af nye boliger i Gilleleje, hvilket gør at tallene kun skal betragtes som en rettesnor, der er dannet ud fra de forudsætninger, vi kender til i dag. Nye boliger indflyttes typisk af børnefamilier med små børn, så derfor vil mange nye boliger alt andet lige betyde markant flere børn i daginstitutionerne, og efter ca. 4-5 år vil effekten af de nye boliger kunne mærkes i skolen også.

Businesscase
Udgangspunktet for en businesscase (vedlagt i bilag 1) for 'Gilleleje Børneby' er, at børnebyen kan rumme 750 elever og 275 børn i dagpasningstilbud. Der er på nuværende tidspunkt ikke indtænkt finansieringen af samtænkningen af idrætsfaciliteter for hele Gilleleje by.

Anlægsomkostningen for en skole og daginstitution beregnes til ca. 155 mio. kroner, jævnfør vedlagte bilag 1 'Notat om OPP som organiseringsmodel for ny institution i Gilleleje'.

Som det blev fremlagt for ØU den 04.06.12, er det beregnet, at der er et 'teknisk vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på ca. 75 mio. kr. på Gilbjerg Skolen, afdelingerne Rostgårdsvej og Parkvej. Der udestår at lave en nærmere analyse af vedligeholdelsesefterslæbet for daginstitutionerne i Gilleleje.

En salgsvurdering af Gilbjerg Skole, afdelingerne Rostgårdsvej og Parkvej, FO-bygningerne samt daginstitutionerne vil være det næste skridt i et videre arbejde med at realisere en ny skole i Gilleleje. Derudover kan der vise sig at administrationsbygninger samt bygninger med andre funktioner, også kan tænkes ind i forhold til salg.

En oversigt omkostninger for nuværende bygninger sammenholdt med omkostninger for en ny skole og daginstitution:

Forudsætninger	Ny skole/institution	Nuværende bygninger	Forskel
Antal elever/børn	1025	1025	-
Antal kvm	11.100	20.518	9.418
Anlægsomkostning t/kr	156.600	-	-
Driftsbetaling / år i t/kr	4.995	9.233	4.238
Vedligeholdelse/år, t/kr	2.609	4.821	2.212
Forsyningsomkostninger/år, t/kr	666	1578	912
Samlet drifts- omkostning pr. år t/kr	8.270	15.632	7.363

For yderligere uddybning af omkostningerne for de nuværende bygninger sammenholdt med en ny skole og daginstitution, jævnfør Appendiks 1 i vedlagte bilag 1 'Notat om OPP som organiseringsmodel for ny institution i Gilleleje'.

Finansiering og modeller
Det er Lånebekendtgørelsen, der fastlægger de finansieringsmæssige rammebetingelser for etableringen af en ny skole og daginstitutioner i Gilleleje. Det indebærer, at Gribskov Kommune enten skal have en låneadgang/deponeringsfritagelse eller mulighed for deponere et beløb svarende til den opnåede finansiering. Kommunen kan ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriet om hel eller delvis deponeringsfritagelse og/eller adgang til eventuelle puljemidler.

En model, der kan overvejes er, at kommunen som led i etableringen af en ny skole tilbyder, at indgå i et udviklingssamarbejde med parterne bag OPP’et. Et sådan udviklingssamarbejde vil kunne udformes på flere måder, men vil have sit omdrejningspunkt i at sikre den af kommunen ønskede byudvikling i Gilleleje. Som nævnt på udvalgets møde den 04.03.13, vil det være relevant at undersøge, hvordan pensionsfonde vil kunne inddrages i forhold til at sikre finansieringen af en ny skole i Gilleleje, samt evt. bidrage ved den byudviklingsopgave, der tillige vil skulle ske.

I et næste skridt hen mod en ny skole i Gilleleje, hvor der arbejdes videre med planlægning af et udbud, vil en sådan model skulle konkretiseres og vurderes, bla. med henblik på hvordan den vil påvirke et eventuelt deponeringskrav.

Organiseringen - og dermed også finansieringen - af en ny skole vurderes til at være egnet til at foregå som OPP.

OPP med privat finansiering (OPP)
I et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgår kommunen en aftale med et privat leverandørkonsortium om design, opførelse, drift og vedligehold af f.eks. en skole for en kontraktperiode på 25-30 år. Det private konsortium påtager sig betydelige risici i forbindelse med opførelse og drift. Ved OPP konkurrenceudsættes bygningernes levetidsøkonomi, og udbuddet baseres på funktionskrav, som giver innovative løsninger ved at kommunen beskriver sine behov frem for at fokusere på konkrete løsninger. Den offentlige bestiller en fast enhedsbetaling i hele kontraktens driftperiode

OPP med offentlig finansiering (OPS)
Gribskov Kommune har erfaringer med OPS, da Nordstjerneskolen er organiseret som et OPS. Der er tale om en model, hvor kommunen har indgået en 25årig kontrakt om anlæg, dirft og vedligehold af bygningen. OPS-leverandøren har designet og opført bygningen, som kommunen gennem låntagning og opsparede midler har erhvervet ved ibrugtagning. OPS-leverandørens ansvar for bygningsdrift og vedligehold er reguleret gennem OPS-kontrakten, som leverandøren stiller en finansiel garanti for. Denne model adskiller sig fra den 'rigtige' OPP-model ved den måde finansieringen og ejerskabet er organiseret på.

Ligesom OPS-aftalen på Nordstjerneskolen vil en OPP-aftale for en ny skole i Gilleleje betyde, at 'tid og økonomi' er låst fast, før kontrakten indgås.

Gribskov Kommunes erfaringer med OPS-modellen i forbindelse med etableringen af Nordstjerneskolen betyder, at der ved etablering af en ny skole i Gilleleje er mulighed for en høj grad af 'genanvendelse' af erfaringerne i forhold til udarbejdelse af de pædagogiske og tekniske funktionskrav og således udgøre grundlaget for kommunens forberedelse af udbudsmaterialet. Det samme vil gøre sig gældende for de øvrige juridiske, økonomiske og tekniske dokumenter relateret til et udbud. Set fra leverandørsiden vil et nyt udbud af en skole af samme størrelse som Nordstjerneskolen give mulighed for at opnå en repetitionseffekt, som hidrører fra (gen)anvendelsen af funktionskrav, der fokuserer på hvad bygningerne skal kunne fremfor hvilke specifikke løsninger, der vælges.

Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: 'Notat om OPP som organiseringsmodel for ny institution i Gilleleje'


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. tage foranalysens afrapportering til efterretning
2. beslutte at administrationen arbejder videre indenfor rammerne af foranalysen at kvalificere businesscasen 'Gilleleje Børneby' og arbejde med en konkretisering af finansieringsmuligheder og model for organisering
3. sagen genoptages omkring årsskiftet 2013/14

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Byrådets beslutning den 18.04.2013:

1. Udvalget tager foranalysens første resultater til efterretning
2. At foranalysen fortsættes med henblik på at afdække mulige finansieringsmuligheder, herunder at finde synergier i den kommunale bygningsmasse
3. At foranalysen fortsættes med henblik på at afdække mulighederne for et samspil med pensionskasser

Venstre stillede forslag om at udskyde fornyelsen 1 - 2 år.
For stemte: V og O (9).
Imod stemte C, A, F, G (13)

ØUs indstilling tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
Tiltrådt.





116. Gilleleje: Salg af Pyramiden/Gl. rådhus
82.02G00 - 2013/15769

Sagsfremstilling
Baggrund
Med et temamøde i december 2010 med Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget indledtes en proces omkring ejendommen Vesterbrogade 54-56, som i daglig tale kaldes Pyramiden. Efter temamødet arbejdede administrationen videre med en indledende undersøgelse af mulighederne for at etablere Gilleleje Bibliotek og Museum, som en del af Kulturhavnsprojektet i Gilleleje. Denne indledende undersøgelse blev præsenteret for Kultur- og Idrætsudvalget samt Økonomiudvalget i foråret 2011, hvor det blev besluttet at arbejde videre med forarbejderne til en flytning af bibliotek og museum.

Den nuværende anvendelse af Pyramiden
Pyramiden er fællesnavnet for bygningerne beliggende Vesterbrogade 54-56 i Gilleleje. Vesterbrogade nr. 54 er det gamle rådhus med en tilbygning. Vesterbrogade nr. 56 er et tidligere plejehjem med en større udbygning fra 1995, som nu huser bibliotek og museum. Bygningerne er forbundet med en åben pergola og bag bygningerne ligger et udhus/vaskehus, som benyttes af arkæologerne til rengøring og opbevaring af arkæologiske fund. Herudover ligger på grunden et lille sommerhus "fra gamle dage" og fiskerbåden med flygtninge, der fortæller historien om redningen af jøder i oktober 43. Grunden strækker sig fra kysten mod nord til Vesterbrogade mod syd. For yderligere overblik henvises til kortbilaget.

Den igangværende proces for flytning af bibliotek og museum
Biblioteket har igennem længere tid arbejdet med funktionskrav til et nyt bibliotek. Ligeledes er der arbejdet med relationer til de øvrige aktører i Kulturhavnsprojektet. Indtil videre har der været afholdt 2 workshops med arkitekt, bibliotek og museum samt 3 workshop med alle interessenter deriblandt bibliotek og museum.

Ved købet af Østergade 20, som er placeret i forlængelse af Skibshallerne, virkeliggøres planerne om at lave et samlet museumsvæsen, som skal samle Gribskov Kommunes lokalhistorie. I Kulturhavnen skal der være skiftende museumsudstillinger, som skal skabe appetit for et besøg på Østergade 20, samt oplevelser i biblioteket i Kulturhavnen.

Samtidig tager byrådene i Hørsholm, Hillerød og Gribskov i juni stilling til sammenlægning af de 3 kommuners museer, og der arbejdes med at samle de 3 museers administrationer i Hillerød. Der vil dog stadigvæk være behov for administrative faciliteter i Gribskov til de frivillige grupper, som fx "sypigerne".

Hvis de to funktioner flyttes, vil store dele af ejendommen stå tom, og derfor anbefales det at igangsætte en forberedelse af salget allerede nu.

Proces frem til 2014
Processen er planlagt til at være relativ intensiv med en planlagt endelig godkendelse af salg på Byrådets møde til december 2013. På dette tidspunkt vil biblioteket og andre brugere stadig være at finde i bygningen, og salget planlægges således med en overtagelsesdato, som tidligst kan være i slutningen af 2014. En forudsætning for salget er ligeledes en gennemførsel af kulturhavnens etape 2, og kommunens accept af de fysiske og økonomiske rammer for den nye placering af biblioteket og dele af museet i dette nybyggeri.

Processen frem til beslutning om frasalg af ejendommen er i hovedtræk planlagt som følger frem til december 2013:

Aktivitet	Periode
Idéindkaldelse	21. maj - 14. juni
Salgsmateriale udarbejdes - herunder et særligt vigtigt dokument om "krav og ønsker" til byderne.	4. juni - 12. juni
Politisk behandling af salgsmateriale - herunder også de idéer som er indkommet	19. juni - 02. september 19. juni (PMU) 12. august (ØU) 02. september (Byrådet)
Salget annonceres (udbud)	03. september - 3. oktober
Tilbud vurderes af administrationen	oktober
Politisk behandling af de indkomne tilbud	november og december
Endelig aftale om salg af ejendom (købsaftale)	januar/februar 2014
Nyt plangrundlag	2014

Processen indledes med at samle vigtige oplysninger om ejendommen, som samlet beskriver de begrænsninger, krav, ønsker og muligheder, som byderne skal arbejde med. Særligt skal der politisk tages stilling til de planmæssige ønsker til områdets udvikling. Disse formuleres som "krav" eller "ønsker" til bydere på arealet. Kravene skal byderne opfylde, mens byderne kan styrke deres bud ved at indarbejde kommunens ønsker til områdets udvikling i deres tilbud.

Sagen genoptages af PMU til juni, og den politiske godkendelse af rammerne for salget er planlagt frem til Byrådets møde den 2. september. Såfremt Byrådet beslutter at sætte ejendommen til salg, vil salget annonceres i relevante medier i september. Tilbudsfrist sættes til starten af oktober, og behandlingen af tilbudene vil herefter forløbe frem til december. Såfremt Byrådet vælger at acceptere et af tilbudene forestår en forhandling om de nærmere detaljer for salgets gennemførsel. Derudover må man forvente, at der skal udarbejdes et nyt plangrundlag, som vil tage ca. et halvt til et helt år at gennemføre, fra den endelige aftale om salg er underskrevet. Efter et eventuelt salg vil der ligeledes forestå et arbejde med at finde nye egnede lokaler til husets resterende brugere, hvilket der tages højde for, når den endelige overtagelsesdato fastlægges. Her kan der også planlægges en nærmere proces for denne del.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning, jf LBK 937 af 24.09.2009 med senere ændringer


Økonomi
Den forventede salgsindtægt vil tilgå byudviklingspuljen


Bilag
Oversigtskort, Vesterbrogade 54-56 i Gilleleje


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at processen for udbuddet af Pyramiden godkendes.

Beslutning
Venstre stiller forslag om at det gamle rådhus bevares som kommunal ejendom. For 2 (V), Imod 5 (A, C, F, G)
Tiltrådt

Venstre begærer sagen i Byrådet





117. Godkendelse Skema A Skovsmindeparken
03.02G00 - 2013/16488

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Byrådet har på møde den 18. marts 2013 tiltrådt, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale om salg af Skovsmindeparken 4-24 til VIBO til ombygning til almene ældreboliger.

Boligselskabet VIBO har fremsendt Skema A, til godkendelse i kommunen, for ombygning af 11 eksisterende beskyttede boliger til almene ældreboliger samt etablering af 2 nye ældreboliger boliger i det eksisterende fælleshus. I det fremsendte skema er den samlede anlægsudgift opgjort til 23,956 mio. kr. inkl. moms.

Efter ombygning vil der være 11 2-rums boliger på hver 66 m2 og 2 boliger som 2-rums på hver 61 m2. Etagearealet udgør i alt 848 m2.

Plangrundlag
Ejendommene er omfattet af lokalplan 16.39 for Omsorgscentret Skovsminde.
VIBOs projekt er i overensstemmelse med lokalplanen.

Økonomi
Anlægsøkonomi
Anlægsudgiften til boligerne skal ifølge Indenrigs- og Socialministeriets regler opgøres inkl. moms. Anlægsudgiften udgør som nævnt 23,956 mio. kr inkl. moms.

Boligerne opføres som almene ældreboliger og finansieres således (afrundet tal):

Specifikation	Beløb kr.
Realkreditbelåning (88%)	21.081.000
Kommunal grundkapital (10%)	2.396.000
Beboerindskud (2%)	479.000
I alt	23.956.000

Gribskov kommune skal medvirke til finansieringen af byggeriet med en såkaldt grundkapital på 2,396 mio. kr. Kommunen vil efter godkendelse af Skema B modtage en opkrævning fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden vil efterfølgende udbetale beløbet til Bygherren. Grundkapitalen ydes som et lån i 50 år, hvorefter beløbet tilbagebetales til kommunen.

Derudover betaler kommunen en andel af beløb til dækning af beboerindskud på 0,124 mio. kr. Ved ombygning af beskyttede boliger til almene ældreboliger skal kommunen yde et beløb til dækning af beboerindskud.

Udgiften til finansiering af grundkapital og andel af kommunal del af beboerindskud sker fra provenu ved salg af ejendommen. Se i øvrigt sag "Salg af Skovsmindeparken" som er fremlagt på samme møde.

Garanti
Etablering af almene boliger i kommunen medfører automatisk en kommunal garanti. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.

Kommunen påtager sig dermed en garantiforpligtelse ved godkendelse af opførelse af almennyttigt byggeri. Da skema A er et foreløbigt bud på blandt andet økonomien i projektet kendes størrelsen på den endelige garanti ikke på nuværende tidspunkt. Denne vil evt. først være kendt på tidspunktet for godkendelse af Skema B hvor licitationsresultatet foreligger.

Yderligere uddybning af garanti og risiko er i bilag.

Driftsøkonomi
Huslejen i almene ældreboliger består af finansielle udgifter til de lån, der er i ejendommen. I følge loven skal beboere i almene boliger betale 3,05% af den samlede anskaffelsessum.

Desuden består huslejen af de direkte bygningsudgifter for boligerne, dvs. skatter og afgifter og renovation, energiforbrug til fællesarealer, administration og ejendomsfunktionær, vedligeholdelse, samt pligtige henlæggelser.

I følge bygherren bliver den fremtidige husleje i boligerne 1.230 kr./m²/år for ældreboligerne. Dette medfører, en månedlig husleje på henholdsvis 6.768 kr. og 6.255 kr. i boligerne på 66 m2 og i boligerne på 61 m2.

Hertil kommer udgifter til forbrug af vand, varme mv. Disse er anslået til henholdsvis 479 kr. og 442 kr. pr. måned.

Gribskov Kommune har i dag underskud på driften af boligerne, på grund af de særlige regler omkring fastsættelse af huslejen i beskyttede boliger.


Lovgrundlag
Almenboligloven §115 og §127 (lov 374 af 22-05-1996 om almene boliger, jf. lovbekendtgørelse 884 af 10-08-2011 og senere ændringer)
Lokalplan 16.39 for Omsorgscentret Skovsminde


Økonomi
Se ovenfor i dagsordenteksten.


Bilag
Bilag 1: Skema A
Bilag 2: Uddybning af garanti og risiko


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende Skema A med 13 ældreboliger med en samlet anlægssum på 23,956 mio. kr.
2. at påtage sig at garantere for den del af realkredit belåningen, der ligger udover 60% af den vurderede ejendomsværdi.

Beslutning
1-2. Anbefalingerne tiltrådt.





118. Strategisk investeringspulje 2013: Fælles borgere - fælles praksis, kompetenceudvikling
27.00G00 - 2012/09680

Sagsfremstilling
Baggrund
Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget har de seneste par år arbejdet med at udvikle en bedre og mere fælles praksis for fælles borgere. D.v.s. borgere som har en sag i mere end en social afdeling. Målet er mere effektive arbejdsprocesser i administrationen, bedre serviceoplevelse for borgerne og en mere sammenhængende indsats og følgelig bedre effekt.

Fælles borger arbejdet omfatter fem målgrupper. Der er væsentligt overlap med de målgrupper, som er omfattet af aktuelle nationale reformer m.h.p. at nedbringe antallet af borgere på passiv forsørgelse m.v., og fælles borger arbejdet har sikret, at Gribskov Kommune er godt rustet til at implementere reformerne:

• Unge - unge op til 25 år, herunder unge i målgruppe for STU, hvor der er behov for særlig støtte i overgangen barn/voksen - særligt m.h.p. uddannelse (dog ikke unge med hjerneskade eller unge under integrationsloven
• Hjerneskade - børn og voksne med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringsfasen, hvor der er et særligt behov for samarbejde for at sikre genoptræning og rehabilitering der svarer til den enkelte borgers behov
• Genoptræning - borgere med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, hvor målet er at borgeren hurtigst muligt kan starte på arbejde igen eller komme i arbejde
• Rehabilitering - borgere der er langt fra arbejdsmarkedsmarkedet og som har komplekse sociale- og sundhedsmæssige problemer.
• Integration - børn og voksne under integrationsloven og etniske minoriteter, hvor målet er integration i det danske samfund og selvforsørgelse

Der er behov for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere for at implementere mål og værdier til bunds. Indhold i kompetenceudviklingsforløbet vil være:
1) effektive koordinerende møder og praksis
2) det gode samarbejde og kommunikation i sagsforløb med borgere.

I alt skal ca. 150 medarbejdere og ledere uddannes over et antal dage frem mod sommeren 2014.

I budgetaftale 2013 fremgår, at arbejdet med fælles borger - fælles praksis er et strategisk prioriteret indsatsområde i GK, som retter sig mod borgere med meget komplekse udfordringer.

Direktørgruppen anbefaler på den baggrund, at ØU tilkendegiver at ville allokere 300.000 kr. fra strategisk investeringspulje 2013 til at gennemføre kompetenceudviklingsforløbet. De respektive fagudvalg vil få nærmere information om indhold i uddannelsesforløbet efter ØUs beslutning.

Det anbefales endvidere, at såvel fagudvalg som ØU forelægges en evaluering af uddannelsesforløbet og dets effekt inden sommerferien 2014.


Lovgrundlag
-


Økonomi
300.000 fra den strategiske investeringspulje 2013.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Direktørgruppen anbefaler at Økonomiudvalget beslutter:

1. at prioritere 300.000 kr. fra den strategiske investeringspulje 2013 til uddannelsesforløbet
2. at fagudvalgene informeres herom på deres møder i juni 2013

Beslutning
Tiltrådt





119. Digitalisering - indsatser i Gribskov Kommune 2013-2014
00.01G00 - 2013/08706

Sagsfremstilling
Baggrund
Denne sagsfremstilling er en opfølgning på ØUs drøftelser af omlægningerne i til digital betjening. Udvalget blev senest orienteret i juni 2012 om hvilke tiltag der gøres med særligt henblik på at støtte borgere som har særlige behov for hjælp til omstillingen til digitale løsninger. Arbejdet med digitalisering videreføres med nye tiltag i 2013 og nedenfor informeres om den nationale udvikling samt om status for de tiltag der er gjort i 2012/første halvdel af 2013 og endeligt om de mål der er sat for arbejdet i 2013. Indholdet af punkt har været i høring hos såvel handicap som ældreråd inden færdiggørelse og kommentarer herfra er indarbejdet i det fremlagte.

Sagsfremstilling

Status for nationale tiltag og lokale mål for 2013

Som et led i udmøntningen af regeringens 2020 plan for og den fælles offentlige digitaliseringsstrategi er først bølge af digitaliseringsindsatsen nu gennemført pr 1 december 2012. Opskrivning til skole og SFO, sundhedskort og flytning er dermed nu overgået til obligatorisk digital betjening ved lov.

Anden bølge er lovmæssigt under forberedelse og indeholder følgende løsninger der pr 1 december 2013 vil overgå til obligatorisk digital selvbetjening:

• begravelseshjælp
• friplads til dagtilbud
• Ansøgning om hjælpemidler
• Udrejse
• Kørekort (dele af processen)
• Navne og adressebeskyttelse
• Pas (dele af processen)
• Skadedyrsbekæmpelse
• Lån til betaling af ejendomsskat
• Sygedagpenge (oplysningsskema)
• Udlån/udleje af lokaler
• Valg af læge
• Ansøgning om vielse

Lovene der skal sikre overgang til obligatorisk selvbetjening er sendt i høring og følger lovene for 1. bølge hvor det tydeligt fremgik at ydelserne fremover er obligatoriske selvbetjeningsydelser, men at borgere med særlige behov kan fritages ved den enkelte ansøgningsproces ved at rette henvendelse om ønske om fritagelse idet ansøgningen er aktuel. Det skrives fortsat, at der er forventning om at landets borgerservicecentre bidrager med hjælp til selvbetjening og i videst muligt omfang forsøger at hjælpe borgerne til at kunne betjene sig selv. Det er således hensigten, at den offentlige myndighed i den konkrete situation ved henvendelse fra en borger gør et forsøg på at guide borgeren til digital selvbetjening, men ved konkret skøn giver mulighed for andre betjeningsmuligheder. Der forventes for alle løsninger en digitaliseringsgrad mellem 70 og 90 % (varierer fra ydelse til ydelse) og administrationen anbefaler at Økonomiudvalget beslutter at målene for digitaliseringsgraden i Gribskov Kommune følger de nationale målsætninger

Mht lov om tilslutning til digital post (vedtaget og gældende fra 1 november 2014) angives det, at der skal søges og evt gives en skriftlig dispensation såfremt borgerne ønsker at modtage post på andre måder end digitalt. Der afventes fortsat bekendtgørelse om hvorledes der skal søges skriftligt. Det nationale mål er sat til en digitaliseringsgrad på 85% og administrationen anbefaler at Økonomiudvalget beslutter at målene for digitaliseringsgraden i Gribskov Kommune følger de nationale målsætninger.

Status for lokale tiltag og mål for 2013

• Støtte til alle digitale løsninger
  Borgerservice er fortsat en vigtig støttefunktion for de borgere der skal have hjælp og støtte til at få betjening i det offentlige digitale Danmark. Borgerne kan få hjælp til alle digitale ydelser i selvbetjeningsområdet hvor nu også alle ydelser der er overgået til Udbetaling Danmark betjenes. Der er i efteråret 2012 genne,ført kompetenceudviklingsforløb af medarbejderne og alle der varetager funktionen som IT guide er i stand til at hjælpe på alle selvbetjeningsområder. Tilsvarende forløb etableres i 2013 for at sikre at alle har de rette kompetencer ved implementeringen af den 2 bølge af obligatoriske ydelser. Samtidig er alle medarbejdere uddannet i at kunne vurdere om en borger har særlige behov og således skal fritages fra selvbetjening i den enkelte sagsbehandling
  
  Langt størstedelen af kommunens borgere tager godt imod tiltagene. Der er mange positive tilkendegivelser og udbredt tilfredshed med at man som borger kan få hjælp til oprettelse og aktivering af NemID samt bistand til brug af selvbetjeningsløsninger i borgerbetjeningen. Der er et stigende antal henvendelser på områder der kan betjenes digitalt og der bemandes altid med 1-2 medarbejdere i hele åbningstiden. Samtidig er åbningstiden tilpasset efter beslutning om budget 2013 så der nu kun ydes bistand til digital betjening mellem kl 8-10 og personlig betjening først er muligt efter kl 10.
  
• Kurser og digitale netværk
  Digitaliseringsprogrammet har arbejdet intenst med at sikre kursusaktivitet om digitalisering og har i 2012 særligt fokuseret på at skabe et frivilligt netværk om de ældre borgere. Målet var at møde borgeren med digital hjælp der hvor borgeren i forvejen kommer i kontakt med kommunen eller andre og ud fra de kompetencer som den enkelte borger besidder. Bibliotekerne har i 2012 varetaget kursusaktivitet for borgerne og uddannet 35 frivillige digitale ambassadører der nu arbejder videre med at bistå medborgere via indsatser i frivillighedshuse, kursusrækker i biblioteksområdet, cafeaftener mv. Der er stor interesse for indsatserne og de frivillige ambassadører gør et uvurderligt og stort stykke arbejde og møder og når mange borgere som administrationen ikke ellers ville komme i kontakt og dialog med. Der er dannet et netværk for de frivillige digitale ambassadører hvor der løbende videnudveksles, problemløses og skabes overblik over de behov som de frivillige møder i deres daglige virke, administrationen deltager i disse møder og deltager i dialogen. Indsatsen må opfattes som en succes og initiativet vil derfor i 2013 blive udbredt til ungeområdet og det sociale område.
  
  Administrationen erfarer at andre kommuner har uddannet alle/udvalgte politikere som digitale ambassdører og indstiller at Økonomiudvalget drøfter om et sådant tiltag også skal sikre i Gribskov Kommune
• Hjemmeside og selvbetjening enheden
  Hjemmesiden blev vurderet primo 2012og på den baggrund blev der igangsat en revidering af hjemmesiden mht selvbetjening. Revideringen har sikret en ny og mere overskuelig selvbetjeningsportal hvor der er flest mulige videovejledninger, tydelig guidening i livssistuationer og hvor det tydeligt angives hvor og hvornår man kan få hjælp til de digitale løsninger. Portalen er testet i Borgerservice, blandt de frivillige ambassadører og ved forskellige fokusgruppe internview af borgere. Portalen er lanceret pr 1 marts 2013 og er blevet meget godt modtaget.
  
• Borgere med særlige behov
  Der er vedvarende dialog med KL, digitaliseringsstyrelsen og regering om hvordan kommunerne bedst muligt varetager opgaven med de borgere der ikke er i stand til at betjene sig selv. Der er behov for tydeliggørelse af problemstillingen på nationalt plan og der er derfor tidligere sat mål om at fremsende konkrete eksempler på de problemstillinger der opleves i dagligdagen. Der er fortsat ikke egentlige konkrete svar på de mange udfordringer fra KL og regering og administrationen fortsætter derfor med at lægge pres for at sikre at der er tilstrækkeligt bevågenhed på området og det mærkes tydeligt i diverse mødefora og netværk at flere kommuner nu vælger samme tilgang og har samme behov.
  
  Derudover foregår der løbende dialog med Ældrerådet om gruppen af ældre der ikke vurderes i stand til at blive digitale. Ældrerådet ønsker at der tages kontakt til alle ældre med forespørgsel om hvorvidt den enkelte ønsker fritagelse. Administrationen kan ikke anbefale dette da det i loven tydeligt angives at der skal bedes om fritagelse i forbindelse med den enkelte sagsbehandling når det gælder ydelserne i bølgeplanen og skriftligt (afventer bekendtgørelse) i forbindelse med digital post. Administrationen afventer samtidig fællesoffentlig løsning på fritagelse for digital post da fritagelsen skal dække flere myndigheder end alene kommunen og derfor skal have fælles IT løsning, ønsker man at borgeren skal være fritaget én gang for alle i alle systemer er det altså nødvendigt at afvente bekendtgørelse og fælles offentlige tiltag. Administrationen indstiller at der ikke udføres opsøgende arbejde omkring fritagelse og at der afventes bekendtgørelse. Ældrerådet har afgivet høringssvar med ønske om fokuseret kommunikationskampagne overfor alle borgere når endelig bekendtgørelse foreligger. Kampagnen skal både oplyse om tiltagene, rettigheder for borgere med særlige behov og konkret information om mulighed for fritagelse og vejledning i hvor man kan få hjælp til at søge om fritagelse. Administrationen vil indarbejde disse forslag i det videre arbejde og vil i 3 kvartal fremlægge endelig plan til godkende hos Økonomiudvalget. Planen vil blive udarbejdet i samspil med Ældreråd og sendes også i høring i Handicapråd.
• Borgere der vurderes at kunne, men ikke ønsker at benytte digitale ydelser
  Trods den generelle positive tilgang til selvbetjeningsområdet opleves det fortsat løbende at der er borgere der ikke ønsker at betjene sig selv. I 2013 vil administrationen fortsætte med arbejde med at tydeliggøre at tiltagene er nationalt vedtagne og tvungne såfremt man ikke indgår i gruppen af borgere med særlige behov.
• Særlige tiltag
  Som særlige indsatser (udover udbredelse af digitale netværk til ungeområdet og det sociale område jf ovenfor) igangsættes i 2013 derudover følgende for at understøtte borgernes behov:

1. Særligt indsats på det sociale område i forhold til de af kommunens borgere der er svært fysisk og psykisk handicappede og bor på kommunale tilbud eller har tilknyttet støtte kontaktpersoner. Denne gruppe er del af gruppen af borgere med særlige behov og en del af den gruppe som administrationen fortsat gør opmærksom på i hos KL mfl. Der igangsættes dog en særlig indsats der skal være beskrivende på udfordringerne og give mulige løsninger på de udfordringer der er på området og hvilke indsatser der vil være nødvendige i forhold til borgergruppen fremadrettet i form af særlig støtte og hjælp samt bistand til fritagelse. Der inviteres derudover til dialogmøder for hhv medarbejderne på område, de pårørende og borgerne selv i denne borgergruppe for derved at få bredere kendskab til hvilke indsatser der er ønskelige og nødvendige.
   
2. Særlig indsats overfor kommunens små erhvervsdrivende der senere i 2013 vil blive mødt af nationalt krav om at kunne sende og modtage digital post. Kommunen har ingen lovmæssig forpligtigelse til at bistå med implementering og uddannelse af erhvervsdrivende, men vurderer at det vil være en god understøttelse af erhvervslivet i Gribskov Kommune. Der er nedsat gruppe der vil sikre konkrete tiltag.
   
3. Særlig indsats der sikrer at borgere kan få bistand til at bestille rejsekort til Movia i borgerservicecentre og biblioteker. Det er ikke en kommunal opgave, men det er vurderet at det er en nødvendig service da kort ellers skal bestilles ved rejse til Nørreport. Samtidig vurderes det at tiltaget kan understøtte en række borgere i at få fortrolighed med det digitale medie
   
4. Særlig indsats omkring øget samspil med relevante dele af erhvervslivet og læger mv om digitalisering og bistand til dette for borgerene. Administrationen vil i 2013 være opsøgende overfor forskellige erhvervsdrivende for at skabe offentlige/private samspil om udbredelse af digitale løsninger.
   
5. Der igangsættes arbejde mellem digitaliseringsprogrammet og Sundheds og Socialområdet med afklaring af øget behov for digitale hjælpemidler til feks blinde mv jf Handicaprådets høringssvar, samt afklaring af om der kan visiteres støtte til digitalisering til visse borgergrupper samt hvilke økonomiske konsekvenser dette vil have.
   
6. Særlig indsats for borgere uden mulighed for at blive digitale. I 2.,3. og 4. kvartal planlægges der særlige dialogmøder hvor borgere der ikke føler sig i stand til at blive digitale gives mulighed for at komme og blive orienteret om fritagelsesmuligheder, muligheder for hjælp mv. Møderne tilrettelægges som dialogmøder hvor der også gives mulighed for at borgerne kan give input til hvordan de mener at Gribskov Kommune skal tilrettelægge kommunikation og indsatser for denne gruppe af borgere jf også Ældrerådets høringssvar nedenfor. Første møde bliver et bredt generelt møde for alle interesserede borgere, de efterfølgende møder vil blive tilrettelagt så de henvender sig til forskellige dele af målgruppen. Møderne tilrettelægges med mulighed for politisk deltagelse såfremt udvalget ønsker dette.
   

Administrationen indstiller at Økonomiudvalget drøfter de særlige tiltag og giver kommentarer herpå og til eventuelle flere tiltag. Administrationen indstiller endvidere at der berammes egentligt temamøde om digitalisering for Økonomiudvalget til afholdelse i 3 kvartal 2013.


Lovgrundlag
Lov om obligatorisk digital betjening
Lov om digital post


Økonomi
Der er fortsat store forventninger fra regeringens side til at kommunerne i de kommende år henter massive effektiviseringsbesparelser ind via digitaliseringsarbejdet.

Bloktilskuddet er allerede beskåret og det vil de kommende år blive beskåret yderligere. Kommunerne forventes at skabe økonomisk råderum med 2 mia om året i 2015 og fremefter gennem effektiviseringer.

De fremsatte lovforslag i bølge 1 og 2 betoner igen at målet med digitaliseringsindsatserne er en betydelig besparelse på administration og kommunerne forventes at indfri disse. Den samledes angivne besparelse på bølgeplaner i Gribskov Kommune er angivet til ca 1,5 mio kr over de de to kommende år, tallene er dog baseret på rene gennemsnit for landet og der vil derfor blive udarbejdet præcise økonomiske kalkuler og business cases på alle berørte fagområder efterhånden som løsningerne implementeres. Der vil derudover i forbindelse med budgetbehandling blive fremlagt forslag til videre arbejde omkring økonomiske effektiviseringer på det digitale område.


Høring
Høring i Ældrerådet og Handicaprådet.
Nærværende sagsfremstilling har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet og der gives følgende høringssvar:

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder, at det er vigtigt med digitalisering- og at det er godt med de tiltag der er iværksat lokalt.
Dog kan der være grupper, som man også skal tænke ind, som er vant til at klare sig selv med nødvendige hjælpemidler og som gerne vil, men som ikke kan, fx totalt blinde som er nødt til at benytte særlige taleprogrammer mv. Der er konkrete eksempler på borgere, der er blinde og selvhjulpne, men som kan ikke benytte kommunens og SKATs programmer, fordi de ikke arbejder sammen med læseprogrammerne. Hverken blandt de frivillige eller blandt kommunens medarbejdere, er der personer, der kan hjælp med dette.
Der kendes 55-60 borgere med alvorlige synsproblemer, hvoraf måske 10-15 er helt blinde, og som kan have et andet behov end det der afhjælpes med de allerede iværksatte særlige tiltag.
Set i lyset af rehabiliteringstankegangen/at man ønsker at borgerne skal klare sig selv spørger rådet derfor, hvordan det kan løses? Er det personaleressourcer, der skal til - eller er det spørgsmål om opdatering af disse borgeres hjælpemidler, så de er i stand til at klare sig selv?

Borgere er i sin gode ret til at sige nej tak til digitalisering. Hvor får man så hjælp og hvordan?
Hvad med talblinde og ordblinde? Hvor og hvordan får de hjælp?
Kan borgere, der er gangbesværede og ikke kan komme ud af hjemmet få hjælp og hvordan?

Ældrerådet har følgende bemærkninger:
Ældrerådet ser positivt på digitalisering, men påpeger at en stor gruppe af ældre borgere ikke kan blive digitale og skal hjælpes med personlig betjening også fremover.

Derudover påpeger Ældreråd at der skal arbejdes meget mere med kommunikation med borgerne om fritagelsesmuligheder, særligt er det ønskeligt at der laves informationskampagne v. personligt brev til alle borgere når endelige kriterier for fritagelse fra digital post foreligger.

Ældrerådet finder at det er godt at der tages initiativ til møder med borgere med særlige behov, men understreger også at møderne skal afholdes af flere omgang for et lille antal borgere af gangen da der ellers ikke vil være den fornødne tryghed til at turde udtale sig om det svære i at blive digital eller forstå hvordan man bliver fritaget.

Bilag
Der er ikke bilag til dette punkt, men der henvises til kommunens hjemmeside: gribskov.dk/lær-om-IT og gribskov.dk - se flere selvbetjeningsløsninger

Mål for Center for Borgerservice og IT


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at beslutte at målene for digitaliseringsgraden i Gribskov Kommune følger de nationale målsætninger på mellem 70 og 90 % for ydelserne i bølge 2 (varierer fra ydelse til ydelse) og 85 % for digital post.
2. at beslutte ligesom i andre kommuner at uddanne alle/udvalgte politikere som digitale ambassadører
3. at beslutte at der ikke udføres opsøgende arbejde omkring fritagelse for digital post og at der afventes bekendtgørelse
4. at udvalget giver bemærkninger til de særlige tiltag, der ønskes igangsat, og kommer med forslag til eventuelle yderligere tiltag, samt beslutter at der afholdes temamøde om digitalisering i 3 kvartal 2013

Beslutning
pkt. 1-3. Tiltrådt.
pkt. 4. Det undersøges, om man fx kan indgå et samarbejde, så borgere, der er i kontakt med arbejdsmarkedsområdet, kan indgå som ressource i forbindelse med særlige digitaliseringstiltag. Det er desuden besluttet, at det skal undersøges, om der kan afholdes en kampagne om digitalisering udenfor valgstederne i forbindelse med kommunal- og regionsvalget.

Fravær: Morten Jørgensen.





120. Aktivitetshuset Haragergård - aftale vedr. brugsaftale samt opsigelse af lejekontrakt
82.03G00 - 2013/15541

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Dagsordenspunktet omhandler politisk beslutning vedr. en aftale med Boligselskabet Rosenvænget (tidl. Boligselskabet af 1961 i Helsinge) om, at kommunen opsiger lejeaftale for Aktivitetshuset i Haragergård og i stedet indgår aftale om brugsret. Aktivitetshuset benyttes i dag af voksne borgere med udviklingshæmning samt til intern mødeafholdelse i administrationen.

Brugen af Aktivitetshuset i dag
Helsinge Kommune indgik i 2006 aftale om at leje Aktivitetshuset i 20 år. Tanken var, at huset skulle være administrationsbygning for handicapfunktionen og indeholde aktiviteter for målgruppen. Der har efter sammenlægningen ikke været det forventede behov for den pågældende ejendom, og huset benyttes i dag ca. 8 timer ugentligt og et par weekender om året til aktiviteter for voksne med udviklingshæmning samt ca. 5 timer ugentlig til møder m.m. af team Hjemmevejledning under Gribskov Bo- og Støttecenter. Derudover har huset det sidste års tid været benyttet til kursusvirksomhed for at optimere brugen af huset.

Huset indeholder et større mødelokale samt flere mindre kontorlokaler.

Grundet den begrænsede brug af huset har administrationen drøftet den fremtidige brug af huset med Boligselskabet Rosenvænget. Da fælleslokalet i boligafdelingen Haragergård, der er beliggende ved siden af Aktivitetshuset, har fået en brandskade, og boligafdelingen har behov for et nyt ejendomskontor, er boligselskabet interesseret i at indgå en aftale, hvor lejemålet opsiges fra Gribskov Kommunes side, og boligafdelingen overtager Aktivitetshuset.

Aftale vedr. fremtidig brug af Aktivitetshuset
Administrationen anbefaler, at der indgås aftale med Boligselskabet Rosenvænget om, at lejeaftalen vedr. Aktivitetshuset opsiges, samt at Gribskov Kommune betaler restgælden i ejendommen på 4,46 mio. kr. I bilag 1 er udkast til aftaledokument og i bilag 2 beskrivelse af de nærmere økonomiske vilkår i bilag 2.

Ifølge aftalen vil Gribskov Kommune i de næste 13 år, der er den periode den nuværende lejeaftale varer, fortsat have brugsret til Aktivitetshuset i dagtimerne samt to eftermiddage/aftner på hverdage. Boligafdelingen har primært brug for Aktivitetshuset i aftentimer, ferier og weekender.

Gribskov Kommune betaler 743.000 kr. om året i leje for Aktivitetshuset og vil samlet over de næste 13 år skulle betale ca. 9,3 mio. kr i lejeudgifter. Der vil over den 13-årige periode være en besparelse på ca. 5,1 mio kr. ved indgåelse af aftalen.

Boligselskabet Rosenvænget behandler sagen på møde ultimo juni.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr.781 af 26/8/1996 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (aftaleloven)


Økonomi
Se bilag med oversigt over de økonomiske vilkår ved opsigelse af lejeaftale.

Administrationen anbefaler, at provenuet fra salget af Skovsmindeparken (se dagsordenspunkt vedr. "Salg af Skovsmindeparken") benyttes til delvist at dække de udgifter, der vil være, hvis Gribskov Kommune opsiger lejeaftalen vedr. Aktivitetshuset i Haragergård og indgår brugsaftale.


Bilag
Bilag 1: Udkast til aftaledokument for Aktivitetshuset
Bilag 2: Oversigt over de økonomiske vilkår ved lejeaftale


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at der indgås aftale med Boligskabet Rosenvænget om opsigelse af lejemålet Aktivitetshuset samt kommunens brugsret af ejendommen til 2026.
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at betaling af restgælden i Aktivitetshuset finansieres på følgende vis: 2,8 mio. kr. dækkes af byudviklingspuljen og restbeløbet på 1,4 mio. kr. betales indledningsvis af kassebeholdningen.
3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at budgetterne på de områder, der oplever driftsbesparelser i forbindelse med indgåelse af ny brugsaftale, nedskrives fra 2014 og frem med det besparede beløb op til 0,7 mio. kr. årligt, der tilføres kassebeholdningen til finansiering af de 1,4 mio. kr. over en flerårig periode. Nedskrivningsbeløbet fastsættes endeligt i forbindelse med omkostningsfastsættelse af det sociale tilbud og den nuværende kommunale kursusvirksomhed.
4. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at SSUs ejendomsrammer fra 2014 opjusteres med det med Domea aftalte beløb til driftsudgifter til Aktivitetshuset - omkring 40.000 kr.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 22-05-2013:
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.


Beslutning
1-4. Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen





121. Salg af Skovsmindeparken
03.00G00 - 2012/32691

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Byrådet har på møde den 5. november tiltrådt, at ejendommen Skovsmindeparken 4-24, med i alt 11 beskyttede boliger samt fælleshus, blev udbudt til salg.

Byrådet har på møde den 18. marts 2013 tiltrådt, at administrationen bemyndiges til at indgå i videre forhandlinger med VIBO om en mulig højere salgspris og til at indgå aftale om salg.

I dette dagsordenpunkt præsenteres endelig økonomisk overblik over salget samt tidsplan for ombygningsprojektet. Formålet er at træffe beslutning om, hvor provenuet af salget af Skovsmindeparken skal placeres.

Økonomi ved salg af ejendommen
I forhold til det oprindelige tilbud fra VIBO viser en nærmere gennemgang af renoveringsudgifterne, at håndværkerudgifterne kan reduceres.

Administrationen har på den baggrund forhandlet, at salgsprisen ændres fra oprindeligt kr. 2.713.600 til kr. 4.800.000. De kr. 4.800.000 er den maximale salgspris, som kommunen kan få, idet købesummen ikke må overstige den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Herefter kan økonomien ved salg opgøres således:

Indtægter:
Indtægt ved salg 4.800.000
Tilskud til servicearealer fra Staten 520.000
Indtægt i alt 5.320.000

Udgifter:
Grundkapital 2.395.600
Kommunal andel af beløb
til dækning af beboerindskud 124.000
Udgifter i alt 2.519.600


Provenu i alt 2.800.400


Beboerne i Skovsmindeparken har ikke betalt indskud i deres bolig, da der ikke indbetales indskud i beskyttede boliger. Ved ombygning af beskyttede boliger til almene ældreboliger skal kommunen yde et beløb til dækning af beboerindskud. Staten refunderer kommunens udgift med to tredjedele. Ved lejemålets ophør tilbagebetales disse beløb efter fradrag af udgifter til istandsættelse m.v.

Tidsplan for ombygningsprojektet

Dato	Beskrivelse
19. april 2013	Orienteringsmøde med deltagelse af VIBO, hvor beboerne blev præsenteret for ombygningprojektet samt blev orienteret om genhusning og de økonomiske konsekvenser for de enkelte beboere.
Juni 2013	Underskrivelse af købsaftale. VIBO har udfærdiget udkast til købsaftale, som er sendt til juridisk godkendelse.
Juni 2013	Afklaring vedrørende midlertidig genhusning for den enkelte beboer.
Juni 2013	Politisk behandling af skema A i Økonomiudvalget og Byrådet. Skema A indeholder blandt andet en ansøgning om bevilling af kommunens udgift til grundkapital.
August/september 2013	VIBO udbyder ombygningen
Oktober 2013	VIBO ansøger Gribskov Kommune om byggetilladelse.
Oktober 2013	Politisk behandling af skema B i Økonomiudvalget og Byrådet. Skema B indeholder blandt andet en ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen inden byggeriets påbegyndelse.
November 2013	Opstart af byggeri og ombygning.
Juni 2014	Ombygning til almene ældreboliger er afsluttet.

Lovgrundlag
Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger, §9
Lov om almene boliger §74


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at provenu af salget af Skovsmindeparken på 2,8 mio. kr. tilføres Byudviklingspuljen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 22-05-2013:
1. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen





122. Handicapråd i Gribskov Kommune 2014-2017
27.69.48G00 - 2013/05014

Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet forelægges i denne dagsorden Handicaprådets anbefalinger vedrørende udpegning af handicapråd for perioden 2014-2017, samt administrationens anbefalinger og indstilling i denne forbindelse.

Der foretages ikke valg til Handicaprådet, men rådet udpeges jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RSL) § 37 af Byrådet i forbindelse med konstitueringen.

Byrådets beslutninger
Byrådet besluttede 02.11.09, pkt. 119,

1. at det lovpligtige handicapråd i Gribskov Kommune består af 8 medlemmer.
2. at rådet sammensættes af 4 medlemmer indstillet af DH-Gribskov, så de repræsenterer forskellige handicapgrupper, og 4 medlemmer udpeget af Byrådet, så de repræsenterer forskellige sektorer i kommunen.
3. at medlemmerne udpeget af Byrådet skal repræsentere sundheds-, social-, plan/teknik- og skole-/daginstitutionsområderne, heraf politikere fra Social- og Sundhedsudvalget, en embedsmand fra henholdsvis plan/teknik- og skole-/daginstitutionsområderne.
4. at udpege Gribskov Kommunes medlemmer samt en personlig stedfortræder for hvert medlem.
5. at DH-Gribskov anmodes om at indstille 4 medlemmer samt personlige stedfortrædere jf. ovenfor under Handicaprådets anbefalinger, pkt. 4.
6. at tiltræde vedtægter (se bilag 1).

Byrådet har 28.03.11, pkt. 29, besluttet rammevilkår (budget, diæter, befordringsgodtgørelse mv) for Handicaprådet 2011-2013 (se bilag 2).

Evaluering af rådets funktionsperiode 2010-2013.
KL og Danske Handicaporganisationer (DH) har i fællesskab udarbejdet en pjece 'Handicapråd - den gode praksis' med henblik på at styrke de kommunale handicapråds indflydelse og samarbejde. Handicaprådet har med udgangspunkt i denne pjece evalueret rådets første funktionsperiode 2010-2013.

Handicaprådets drøftelse og evaluering er behandlet på rådets møder 20.03. og 08.05.13. Handicaprådet har herefter nedenstående anbefalinger til Byrådet i forbindelse med udpegning af handicapråd for perioden 2014-2017.

Handicaprådets anbefalinger
Handicaprådet har følgende anbefalinger:

1. at vedtægten for Handicaprådet fastholdes som nu.
2. at man fastholder antal medlemmer på de nuværende 8 personer.
3. at man sikrer så bred en repræsentation som muligt, både fsva. handicapgrupper, herunder børn/unge og deres forældre, og politiske udvalg/administrative centre.
4. at fordelingen af kommunalt udpegede repræsentanter fortsat er to politikere og to embedsmænd.
5. at Danske Handicaporganisationer (DH) Gribskov fortsat kan indstille stedfortrædere, der kan fungere som personlig stedfortræder for mere end 1 ordinært medlem.
6. at der fortsat udpeges personlig stedfortræder for hver af de 4 kommunale repræsentanter.
7. at man sikrer, at nogle af de nuværende kommunale repræsentanter udpeges til det kommende råd af hensyn til kontinuiteten.
8. at rådet - begrundet i at rådets virksomhed går på tværs af alle kommunale sektorer - fortsat er centralt forankret.
9. at det fortsat er sådan, at chefer deltager i møde i begyndelsen af valgperioden og ellers ad hoc efter behov. Og at sagsbehandlere fortsat forelægger relevante sager, da det giver en gensidig indsigt, som både administration og handicapråd har gavn af.
10. at kommunen har en skærpet opmærksomhed på, at Handicaprådet er et kommunalt råd og ikke en brugerorganisation. Derfor har sager ikke været i høring ved handicaporganisationerne, bare fordi man har hørt Handicaprådet, og handicaporganisationerne er ikke orienteret, hvis kun Handicaprådet inviteres til informationsmøder.

Administrationens anbefaling
Administrationen kan støtte Handicaprådets anbefalinger med følgende bemærkninger:

ad 2. Et handicapråd skal bestå af mindst 6 og højst 14 personer. Det nuværende antal er passende og fungerer godt.

ad 3. Til det første lovpligtige handicapråd var lagt vægt på, at de to udpegede politikere kom fra henholdsvis det daværende socialudvalg og sundhedsudvalg. Administrationen anbefaler nu, at repræsentationen er så bred som mulig, dog således at én politiker repræsenterer social- og sundhedsområdet. Det anbefales, at udpegning af de to embedsmænd fortsat sker fra dels det tekniske område, da rådets opgaveområde primært er tilgængelighed i bred forstand, dels fra børn- og ungeområdet for at sikre at børn- og ungeperspektivet er repræsenteret i rådet.

ad 4. Der skal udpeges mindst et medlem af Byrådet til Handicaprådet. Det anbefales, at der fortsat udpeges to medlemmer af Byrådet af hensyn til at sikreat så bred en repræsentation som muligt.

ad 5. Der er intet i lovgivningen, der forhindrer en løsning, hvor den samme person er stedfortræder for flere rådsmedlemmer.

ad 7. Genudpegning af politikere og personlige stedfortrædere for disse vil afhænge af om de nuværende opstiller og genvælges. Det anbefales, så vidt det er muligt, at der sker genudpegning af mindst én og gerne flere af de nuværende kommunalt udpegede medlemmer af rådet.

Der skal udbetales diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de af rådets medlemmer, som kommer fra handicaporganisationerne.
Budget for Handicaprådets aktiviteter blev ved forelæggelsen for Byrådet i 2011 beregnet på baggrund af de aktiviteter, som for fire repræsentanter fra handicaporganisationerne ved fuldt aktivitetsniveau vil kunne udløse diæter og udgiftsgodtgørelse.
Med baggrund i anbefalingen om at der fortsat udpeges 8 medlemmer til Handicaprådet, anbefaler administrationen, at rammevilkår for Handicaprådet 2014-2017 i form af budget, diæter og anden godtgørelse fastholdes på nuværende niveau.


Lovgrundlag
LBK nr. 930 af 17/09/2012 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) § 37 a.
BEK nr. 1433 af 23/12/2012 Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 48.
VEJ 73 af 03/10/2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsvejledningen), pkt. 324-333.
LBK nr. 988 af 09/10/2012 Bekendtgørelse af forvaltningsloven, kap. 8, vedr. tavshedspligt.
LBK nr. 885 af 29/08/2012 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (Kommunestyrelsesloven), § 16 a, vedr. diæter og udgiftsgodtgørelse.


Økonomi
Kommunalbestyrelsen skal afholde udgifterne ved rådets virksomhed, herunder afholdelse af møder, dækning af evt. udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation, samt diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de af rådets medlemmer, som kommer fra handicaporganisationerne. Der er i 2013 afsat ca. kr. 59.000 til dette.


Bilag
Bilag SSU 22.05.13: Vedtægter for Handicaprådet - besluttet af BY 02.11.09 (gældende)
Bilag SSU 22.05.13: Diæter, befordringsgodtgørelse m.v. Handicaprådet - besluttet af BY 28.03.11 (gældende udgave)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at Handicaprådet i Gribskov Kommune 2014-2017 består af 8 medlemmer,
2. at Handicaprådet sammensættes af 4 medlemmer indstillet af DH-Gribskov, så de repræsenterer forskellige handicapgrupper, og 4 medlemmer udpeget af Byrådet, så de repræsenterer forskellige sektorer i kommunen.
3. at der ved konstitueringen udpeges to politikere og to embedsmænd som kommunalt udpegede repræsentanter.
4. at DH-Gribskov anmodes om at indstille 4 medlemmer samt personlige stedfortrædere.
5. at rammevilkår for Handicaprådet 2014-2017 i form af budget, diæter og anden godtgørelse fastholdes på nuværende niveau.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 22-05-2013:
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt


Beslutning
1.-5. Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen





123. Decisionsskrivelse vedrørende beretning af de sociale regnskaber for 2011 på områder med statsrefusion for Gribskov Kommune
00.01S00 - 2013/11624

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har d. 25. marts 2013 modtaget decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på vegne af Beskæftigelsesministeriet vedr. BDO Kommunernes Revisions gennemgang og bemærkning af betydning for statsrefusion og tilskud på Beskæftigelsesministeriets område for 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsen bemærker, at decisionsskrivelsen ikke afskærer ministeriet for på et senere tidspunkt at undersøge yderligere forhold vedrørende regnskabsåret 2011 herunder at kræve berigtigelse af eventuel uberettiget modtaget refusion vedrørende 2011

Beskæftigelsesministeriet bemærker i sin indledning at: Revisor har ikke forbehold på ministeriets område.

Beskæftigelsesministeriets overordnede konklusion
Beskæftigelsesministeriet (AMS) har på baggrund af revisors bemærkninger fundet frem til en række kritisable forhold vedrørende følgende områder :

• kontanthjælp
• aktivering
• revalidering
• sygedagpenge
• ledighedsydelse
• forsikrede ledige

hvor kritikken retter sig mod manglende opfølgning, manglende dokumentation, fejlkontering og for forsikrede ledige manglende rettidig underskrevne jobplaner. Der har været revisorbemærkninger til områderne i 3 år i træk.

Administrationens svar
Administrationen har i 2011 hjemtaget Jobcenteret til kommunaldrift og siden haft stort fokus på den faglige udvikling og procedurer i Center for Arbejdsmarked.

Det er administrationens vurdering, at indsatsen bærer frugt i og med det løbende interne ledelsestilsyn giver en klar indikation af, at der er færre fejl i sagsbehandlingen og færre generelle fejl.

Endvidere henvises til BDO Kommunernes Revision delberetning for regnskabsåret 2012 (Arbejdsmarkedsudvalget d. 15. maj 2013 sag nr. 33). Delberetningen viser, at der generelt er sket en forbedring i kvaliteten af sagerne, idet fejlene er færre end tidligere og antallet af forskellige fejltyper ligeledes er blevet mindre end tidligere, samt, at der foretages løbende ledelsesmæssige tiltag (tilsyn) med henblik på at forbedre kvaliteten i sagerne.

Center for Arbejdsmarked vil fortsætte og løbende videreudvikle det tætte ledelsesmæssige tilsyn med området, således at der også fremadrettet er fokus på en stadig forbedring af kvaliteten.

Manglende afstemning af statuskonti
Beskæftigelsesministeriet finder det utilfredsstillende, at der er manglende afstemninger på dagpengeområdet.

Administrationens svar
Administrationen har sikret, at afstemningerne er foretaget og fremadrettet gøres fast.

Opfølgning på tidligere beretninger
Der er ikke fulgt op på ministeriets bemærkninger i decisionsskrivelse af 27. marts 2011 vedrørende den særlige gennemgang af fleksjobområdet.

Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning. Administrationen af fleksjobtilkendelse og tilmelding til fleksydelsesordningen følger "Arbejdsgange og retningslinier vedr. ledighedsydelse" som også indeholder arbejdsgange vedr. tilkendelse af fleksjob og tilmelding til fleksydelsesordningen. Arbejdsgangene er fulgt siden febr. 2011 strammet op i febr. 2012 i forbindelse med implementering af IT værktøj i WorkBase.

Særlige gennemgange
I forbindelse med Temarevision 2011 vedr. fleksydelsesordningen bemærker ministeriet at det forventer at kommunen følger revisors anbefalinger af gennemgang af sagerne fra 2009 og 2011 for at sikre at alle borgere, der er visiteret til fleksjob, tilmeldes fleksydelsesordningen i henhold til lovgivningen.

Administrationens besvarelse
Administrationen har sikret, at de vedtagne Arbejdsgange og Retningslinier vedr. ledighedsydelse herunder særlig arbejdsgang mellem jobcentret og ydelsescentret ved tilkendelse af fleksjob og en evt tilmelding til fleksydelsesordningen følges nøje. Dette er der fulgt op på. Den anbefalede gennemgang af sager fra 2009 - 2011 er ikke gennemført systematisk. Fejl og mangler vedr. tilmelding til fleksydelsesordningen for sager fra 2009-2011 er rettet løbende når fejl og mangler er konstateret.

Generel bemærkning fra Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet bemærker endeligt at ministeriet går ud fra, at kommunen har rettet samtlige fundne fejl både hvad angår den almindelige og særlige revisioner og at revisor har påset at der er sket udbetalings- og refusionsmæssig berigtigelse af sager, hvor dette har været påkrævet.

Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Gribskov Kommune.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats


Økonomi
-


Bilag
Decisionsskrivelse vedr beretning for 2011


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende administrationens svar

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 15-05-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Flemming V. Trojel


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen





124. Revisionsberetning nr. 12 - delberetning for regnskabsåret 2012
15.20S00 - 2013/14296

Sagsfremstilling
BDO Kommunernes revision har med baggrund i Lov om Kommunernes styrelse og revisionsregulativet for Gribskov Kommune afgivet beretning om revisionsarbejdet vedrørende 2012, udført frem til februar 2013.

Formål
Revisionen udføres med det formål, at vurdere og efterprøve om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende

Endvidere vurderes og efterprøves det om kommunernes dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love, andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Supplerende oplysning fra revisionen
Revisionen i den anførte perioder har omfattet de områder, der er omtalt i beretningen.

BDO Kommunernes Revision gør opmærksom på, at revisionen for regnskabsåret 2012 først er afsluttet, når årsregnskabet er revideret og der er afgivet beretning herom.

Revisionens overordnede konklusion
Revisionen anfører, at det er vurderingen, at der generelt er sket en forbedring af kvaliteten i sagerne, idet fejlene er færre end tidligere og antallet af forskellige fejltyper generelt ligeledes er blevet mindre end tidligere.

Revisionen anbefaler, at den tætte ledelsesmæssige opfølgning, herunder tilsyn med området fortsat foretages, og at der fortsat iværksættes yderligere tiltag som sikrer, at kvalitetstilsynet udføres som planlagt, ligesom forretningsgange og administrative rutiner løbende forbedres

For integrationsområdet henstiller revisionen, at der indføres anden praksis således, at der indhentes dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven, og at der udarbejdes ny forretningsgangsbeskrivelse, der lever op til lovgivningen, som anført i tidligere besvarelser.

Endelig anbefaler revisionen, at det sikres, at alle områder bliver omfattet af kvalitetskontrollen, herunder at sikrer, at der på områder med statsrefusion og tilskud er tilrettelagt interne kontroller til sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen.

Der henvises endvidere til bilaget "Delberetning for regnskabsåret 2012".

Administrationens besvarelse
Ledelsen i Center for Arbejdsmarked tager til efterretning, at der er sket en forbedring i kvaliteten af sagerne, i det fejlene er færre end tidligere og at antallet af forskellige fejl typer generelt ligeledes er blevet mindre end tidligere, samt at der løbende foretages ledelsesmæssige tiltag med henblik på at forbedre kvaliteten af sagerne.

Ledelsen noterer sig dog samtidig, at der fortsat er et forholdsvist højt antal af fejl. Der er løbende fokus på de iværksatte tiltag for at forbedre kvaliteten og fokus på behov for yderligere tiltag, herunder de af revisionen anbefalede.

Det ledelsestilsyn der blev etableret efter hjemtagelsen af Jobcenteret fra privat drift til kommunal drift er nu systematiseret og udvikles løbende i takt med lovændringer og med fokus på, at forretningsgange og administrative rutiner løbende forbedres og effektiviseres. Samtidig sikres det, at tilsynet føres løbende.

Fejl og mangler, der har haft refusionsmæssig betydning er rettet og berigtiget.

Kontrol af udbetaling til alternative modtagere
Revisionen henstiller, et der snarest foretages kontrol med udbetaling til alternative modtagere.

Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning og der er i 1. kvartal 2013 startet proces med at få de
manglende adviser for 2012 samt 2013 behandlet.

Kontrol med adviser i KMD-Sag og KMD-Aktiv
Revisionen har konstateret en stor stigning i ubehandlede adviser på kontanthjælpsområdet, og anbefaler, at det fremover sikres at kontrollen i Ydelsescenter udføres som planlagt, da det ikke er betryggende / hensigtsmæssigt, at adviser ikke behandles løbende. Revisionen anbefaler yderligere, at opsætningen på modtagelse af adviser er hensigtsmæssig, således at kun adviser, der er relevante, modtages.

Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning. Den anbefalede kontrolopgave gennemføres således at adviserne gennemgås, således at de væsentligste - indtægtsadviser - behandles. Der er tillige indgået en merabejdsaftale, således at sagsopfølgningsadviser behandles løbende.

2.2.1 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger
På baggrund af revisionens afgivne bemærkninger i revisionsberetning 11 og Byrådets besvarelse hertil d. 3. september 2012 konkluderer revisionen :
Det er på baggrund af besvarelsen og vores opfølgning, vores vurdering, at der er kommet større ensartethed i sagsbehandlingen, og der således konstateres færre fejl end tidligere.
Under vores revision har revisionen i lighed med jobcentrets egen kvalitetskontrol konstateret, at der fortsat er en del fejl og mangler.
Det er derfor revisionens vurdering, at den tætte ledelsesmæssige opfølgning bør fortsætte til sikring af fortsat kompetenceudvikling og yderligere kvalitetsløft i sagsbehandlingen.

Administrationens besvarelse
Revisionens vurdering er taget til efterretning. Det etablerede ledelsestilsyn, opfølgning på kvaliteten i sagbehandlingen samt kompetenceudvikling af medarbejderne i Center for Arbejdsmarked vil fortsætte, vil blive udviklet i tråd med at nye it systemer tages i anvendelse herunder også ibrugtagning af WorkBase fraværsmodul, der skal sikre ensartet forretningsgang i forbindelse med fravær fra aktivitetstilbud


Lovgrundlag
Lov om kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Gribskov Kommune.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats


Økonomi
-


Bilag
Delberetning for regnskabsåret 2012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller,

1. at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende administrationens svar på delberetning for regnskabsåret 2012

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 15-05-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Flemming V. Trojel


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen





125. Jobcenter Gribskov. Resultatrevisionen 2012.
15.20G00 - 2013/01965

Sagsfremstilling
Jobcenter Gribskov udarbejder årligt resultatrevision.

Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i Gribskov Kommune 2012 og forholder sig til både positive resultater og hvor udfordringerne for kommunens indsats ligger.
Udgangspunktet for resultatrevisionen er udviklingen i Gribskov Kommune sat i forhold til udviklingen i sammenlignelige 8 kommuner (klyngen) og i forhold til resten af Østdanmark.

Resultatrevisionen indgår i den politiske behandling med evaluering af resultatrevisionen i Arbejdsmarkedsudvalget og i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Resultatrevisionen udgør hermed også en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i Beskæftigelsesplan 2014.

Resultatrevisionen laves med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsstyrelsens faste skabelon der findes i databasen Jobindsats.dk. Resultatrevisionen er bygget op om følgende 3 kapitler:

Kap. 1. Beskæftigelsesministerens mål & sygedagpengeområdet
Kap 2. Indsatsen: aktiveringsgrad & indsats til tiden
Kap. 3. Besparelsespotentiale

Jævnfør arbejdsmarkedsstyrelsens anbefalinger forholder beskrivelsen sig uddybende til de væsentligste problemstillinger hvor:

I. Resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i Gribskov Kommune
II. Resultaterne i kommunen er mindre gode end sammenligningsgrundlagets
III. Resultaterne i kommunen kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet

På den baggrund er følgende tre-trins model valgt, når administrationen i de senere år har udarbejdet resultatrevision.

1. Først beskrives (ganske kort) de væsentligste udviklingstendenser i jobcenteret/ kommunen indenfor pågældende område.
2. Dernæst laves en kort analyse vedr. de resultater, som jobcenteret kan/bør forbedre. Der identificeres i den forbindelse hvilke dele af indsatsen, der kan være skyld i mindre gode resultater.
3. Endelig har administrationen kort udvirket forslag til, hvordan indsatsen kunne ændres med henblik på at forbedre resultaterne. Dette ved beskrivelse af initiativer bagud- og fremadrettet. Hvilke initiativer påtænker jobcentret eksempelvis at begrænse unge på off. forsørgelse.

Der er i Resultatrevision 2012 lagt vægt på kapitlet vedr. besparelsespotentialet. Dette blandt andet på baggrund den stramme kommunale økonomi. Kapitlet opgør samlet og for de enkelte forsørgelsesydelser, ”overskud” og ”underskud” for forbruget på ydelserne til kontanthjælp, a-dagpenge, førtidspension m.fl. Dette i forhold til den gennemsnitlige udgift i klyngen af sammenlignelige jobcentre.

Kort resume af resultatrevisionen
Som det fremgår af resultatrevisionen, er Gribskov Kommune den kommune der i den landsdækkende klynge samlet har den laveste score på de fire ministermål. Dette når disse mål vejes i arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse. Den lave placering har sin baggrund i udviklingen på unge-området og gruppen af ikke vestlige indvandrere.

Det er ikke muligt, at få data på andele i klyngen, hvorfor det i nedenstående tabeller er markeret med "x".

Ministermål. Arbejdskraftreserven
(Jobklare borgere, ledige i mere end 3 mrd.)

Ministermålet er med 682 ledige i arbejdskraftreserven i dec. 2012 nået. Det er tilfredsstillende, at Gribskov Kommune har formået at begrænse stigningen i arbejdskraftsreserven og den længerevarende ledighed.

Området har i Gribskov Kommune udviklet sig positivt i sammenligning med den generelle udvikling i klyngen og Østdanmark, hvilket fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 1: Arbejdskraftsreserven

Arbejdskraftreserven	Udvikling dec. 11 til dec. 12. Procent	Andel af d. samlede arbejdsstyrke
Gribskov Kommune	-4,5 pct.	3,6 pct.
Klyngen - gennemsnit	-3,7 pct.	x
Østdanmark	+ 2,1 pct.	4,9 pct.

Ministermål. Personer på permanent forsørgelse
(Borgere på førtidspension, fleksjob & ledighedsydelse).

Ministermålet er med 1844 personer på permanent forsørgelse i dec. 2012 opfyldt.
Gribskov Kommune har i 2012 oplevet et fald i tilgangen på personer på permanente forsørgelsesordninger og samtidig er antallet af personer på permanent forsørgelse faldet relativt meget i Gribskov Kommune.
Området har i Gribskov Kommune udviklet sig positivt i sammenligning med klyngen, hvor kommunen har oplevet det største relative fald i 2012 blandt sammenlignings-kommunerne. En positiv udvikling, der endvidere forventes yderligere understøttet i 2013 på baggrund af førtidspensionsreformen.

Udvikling og andel på forsørgelse i 2012 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 2: Personer på permanent forsørgelse

Tilgang til permanent forsørgelse	Udvikling dec. 11 til dec. 12. Procent	Andel af d. samlede arbejdsstyrke på off, forsørgelse
Gribskov Kommune	-19,8 pct.	7,6 pct.
Klyngen - gennemsnit	-1,3 pct.	x
Østdanmark	- 1,9 pct.	7,2 pct.

Ministermål. Unge på offentlig forsørgelse
(Unge i samtlige forsørgelses kategorier).

Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget markant i Gribskov Kommune i 2012, og ministermålet om færre unge på offentlig forsørgelse er således ikke opfyldt.

Gribskov Kommune har i 2012 oplevet en stigning fra 459 til 507 unge på offentlig forsørgelse, svarende til en stigning på 10,5 procent. Kommunen har således oplevet den største relative stigning i klyngen i 2012.

Udvikling og andel unge på forsørgelse i 2012 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3: Unge på offentlig forsørgelse

Unge på under 30 år på off. forsørgelse	Udvikling dec. 11 til dec. 12. Procent	Andel af samtlige unge
Gribskov Kommune	10,5 pct.	10,8 pct.
Klyngen - gennemsnit	3,6 pct.	x
Østdanmark	1,3 pct.	9,8 pct.

Udviklingen på ungeområdet har – når Gribskov Kommune sammenlignes med kommunerne i klyngen - været meget svingende. Gribskov Kommune opnåede eksempelvis det største relative fald i klyngen i 2011.

Hvis udviklingen indekseres - med januar 2007 som nulpunkt og frem til til december 2012, har Gribskov Kommune haft en lidt lavere stigning i unge på off. forsørgelse end klyngen.

Endvidere fremgår det, at der i Gribskov Kommune er færre unge end i resten af Østdanmark. Årsagen til dette er bl.a., at en del ressource stærke unge fraflytter kommunen til større byer for at videreuddanne sig. Jf. nedenstående tabel:

Tabel 4: Andel af unge i befolkningen

Unges andel af befolkningen i Gribskov	19 pct.
Unges andel af befolkningen i Østdanmark	27 pct.

Ministermål. Ikke vestlige indvandrere på off. forsørgelse:
Der er i 2012 kommet 28 flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, svarende til en stigning på 12,5 procent. Målet om færre ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er således ikke opfyldt

Der er 252 nydanskere på offentlig forsørgelse i Gribskov Kommune. De forholdsvis få nydanskere i kommunen betyder, at lille numerisk stigning på 28 borgere giver en stor procentvis stigningstakt, hvilket er væsentligt når resultatet skal fortolkes.

Udvikling og andel nydanskere på forsørgelse i 2012 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 5: Nydanskere på offentlig forsørgelse

Nydanskere på off. forsørgelse	Udvikling dec. 11 til dec. 12. Procent	Andel af samtlige nydanskere
Gribskov Kommune	12,5 pct.	29.8 pct.
Klyngen - gennemsnit	3,6 pct.	x
Østdanmark	4,8 pct.	28,9 pct.

Nedenstående tabel 6 viser, at der er en lav andel af nydanskere bosat i Gribskov Kommune, hvilket understreger, at selv mindre udsving vil give en procentvis stor stigning / fald.

Tabel 6: Nydanskere bosat i Gribskov Kommune

Nydanskeres andel af alle indbyggere i Gribskov	3,5 pct.
Nydanskeres andel af alle indbyggere i Østdanmark	10,5 pct.

Rettidighed i indsatsen
Jobcenter Gribskov har siden genkommunalisering af jobcentret arbejdet på, at sikre rettidighed for samtaler og aktivering. Dette tema er problematisk, idet rettidighed er udtryk for overholdelse af borgerens retssikkerhed og endvidere har manglende rettidighed i 2012 indebåret en økonomisk sanktion.

Der har igennem 2012 været et øget ledelsesmæssig fokus på at sikre rettidighed, hvor der via ledelsestilsynet følges op på rettidig indsats. Fra 2013 har jobcentret fået forbedret adgang til it-understøttelse, som er en vigtig forudsætning for et tilstrækkeligt ledelsestilsyn.

I gennem 2012 er rettidigheden for kontaktforløb (samtaler) forbedret, hvorefter Jobcenter Gribskov i december 2012 havde en højere (bedre) rettidighed end landsgennemsnittet. Dette både mht. modtagere af kontanthjælp og a-dagpenge.

Med hensyn til rettidig aktivering havde jobcentret i december 2012 opnået en noget ringere rettidighed end landsgennemsnittet på kontanthjælpsområdet, svarende til 3 procentpoint.

På området a-dagpenge findes der ikke data (Jobindsats.dk.) vedr. rettidig aktivering siden juni 2012.

Jobcentret pålægges ikke økonomisk sanktion for manglende rettidighed aktivering eller samtaler i 2013.

Beskæftigelsesregionens høringssvar på jobcentrets resultatrevision 2012 fremgår af bilag 2.


Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats.


Økonomi
Besparelsespotentiale - Gribskov i resultatrevisionen viser, hvorvidt kommunen potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse.

Formålet med tabellerne er at belyse, hvor meget det ved arbejdsmarkeds- styrelsens tilgang til opgørelse, er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser , ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden.

Konklusion
Tabel 7 nedenfor viser, at Gribskov Kommune samlet set har præsteret kr. 9,9 mio. bedre end klyngen (de sammenlignelige kommuner).

Tabel 7: Samlet opgørelse

Besparelse – Gribskov Kommune	26,6 mio. kr
Besparelsespotentiale – Gribskov Kommune	16,7 mio. kr
Samlet opnået besparelse	9,9 mio.kr

Havde Gribskov Kommune præsteret fuldkommen på niveau med klyngen, havde indsatsen i 2012 således kostet kommunen kr. 9,9 mio. yderligere.

Den samlede opnået besparelse er sammenfattet ud fra 2 elementer henholdsvis; områder hvor Gribskov Kommune præsterer økonomisk bedre (tabel 8) og områder hvor Gribskov Kommune præsterer økonomisk ringere (tabel 9)

Områder hvor Gribskov Kommune har opnået en besparelse
Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse viser i tabel 8, at Gribskov Kommune i 2012 på områderne a-dagpenge, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob i alt havde en besparelse på i alt 26,6 millioner kr. i forhold til det gennemsnitlige forbrug i klyngen af sammenlignelig kommuner.

Dette svarer i opgørelsen til, at der er 283 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Gribskov Kommune - dette set i forhold til det gennemsnitlige niveau i klyngen af sammenlignelige kommuner

Tabel 8. Besparelse – Gribskov Kommune

Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2012 - 4. kvartal 2012	Antal færre fuldtids-personer ift. klyngens gennemsnit	Besparelse (i mio. kr.)
A-dagpenge Revalidering, Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob	-47 -52 -3 -25 -156	-5.0 -5,1 -0,3 -3,7 -12,5
I alt	283	26,6

Områder hvor Gribskov Kommune har et besparelsespotentiale
Ser man på besparelsespotentialet som helhed, viser tabel 9, at Gribskov Kommune kan spare 16,7 millioner kr., hvis forbruget på ydelserne til kontanthjælp (14,3 mio. kr) og førtidspension (2,4 mio kr.) kom ned på samme gennemsnitlige omkostning som i klyngen af sammenlignelige kommuner.

Af tabellen fremgår bl.a., at Gribskov Kommune i 2012 har en merledighed på 175 borgere på kontanthjælp.

Tabel 9. Besparelsespotentiale – Gribskov Kommune

Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2012 - 4. kvartal 2012	Antal flere fuldtids-personer ift. klyngens gennemsnit	Besparelses-potentiale (i mio. kr.)
Kontanthjælp Førtidspension	175 27	14,3 2,4
I alt	202	16,7

Administrationen gør opmærksom på, at Arbejdsmarkedsstyrelsen opgørelse skal ses samlet og som en overordnet indikation på hvilke områder hvor Gribskov Kommune har et forbedringspotentiale.

Endvidere gøres opmærksom på de "forbundne kar" mellem de forskellige forsørgelsesudgifter. Eksempelvis kunne en lavere bestand af borgere på kontanthjælp sandsynligvis betyde, at der ville være flere borgere på ledighedsydelse og / eller fleksjob.


Høring
Der redegøres mundtligt for LBR bemærkninger til Resultatrevision 2012 på udvalgsmøde foruden at bemærkninger protokolleres:

LBR anbefaler følgende tilføjelser til Resultatrevision 2012:

• fortsat tæt samarbejde med de faglige organisationer og a-kasser
• fremadrettet øget fokus på revalidering
• fortsat fokus på det rummelige arbejdsmarked

Bilag
Bilag 1 Resultatrevision 2012. Gribskov Kommune
Bilag 2 BRHS høringssvar på jobcentrets resultatrevision


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende resultatrevisionen for 2012 med LBR´s bemærkninger.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 15-05-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Flemming V. Trojel


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen





126. Anvendelse af uforbrugte midler ifbm. lockout på skolerne.
00.30P00 - 2013/13694

Sagsfremstilling
Konflikten på skoleområdet er afsluttet pr. 29.4.2013 og det er opgjort, hvilke lønmidler mv., der i konfliktperioden ikke har været anvendt.

Hver konfliktdag har reduceret omkostningerne på skoleområdet med ca. 440.000 kr. pr dag. Dertil kommer reducerede omkostninger til rengøring og andre driftsmidler. Samlet set er der uforbrugte midler på skolernes lønsum på ca 8,2 mio kr som kan henføres til lockouten.

Det er ikke ved tidspunktet for færdiggørelse af denne dagsorden været muligt at opgøre reducerede omkostninger til rengøring som ligger inden for ejendomsrammerne. Men når beløb foreligger vil det blive indregnet i det samlede beløb for uforbrugte midler grundet lockouten.

Kommunale ekstraomkostninger grundet lockouten
Efter konfliktperioden er afsluttet er kommunen forpligtet til at stille kompenserende undervisning til rådighed, der hvor konflikten har betydet, at elever ikke har fået undervisning svarende til minimum timetallet.

For hver skole er behovet for erstatningstimer for afgangsklasserne opgjort, ligesom der er foretaget konkrete vurderinger ifht. at gennemføre ekstra prøveforberedende aktiviteter frem mod folkeskolens afgangsprøve. Alle skoler har trods lockoutperioden gennemført undervisning svarende til minimumtimerne. Det gennemføres kompenserende aktiviteter på de enkelte skoler. Se bilag for yderligere herom.

For øvrige klasser er der ikke inden denne dagsorden skulle færdiggøres opgjort behov for at gennemføre erstatningstimer ifht. at kunne leve op til minimumtimetallet. Det opgøres som en integreret del af skolernes planer for disponering af de uforbrugte midler.

Kommunen har grundet lockouten haft øgede udgifter til kommunalt ansatte SOSU-elever, der grundet lockouten har fået forlænget deres uddannelsesforløb. Der er tale om 8 social- og sundhedsassistentelever der grundet lockouten ikke har kunne tage deres afsluttende eksamen i april som planlagt, hvorfor deres uddannelse forlænges med ca. en måned. Den samlede udgift til denne elever er ca. 130.000 kr.

Der foreslås, at ovenstående omkostninger finansieres af de uforbrugte midler.

Anvendelse af uforbrugte midler, der ikke direkte kan henføres til lockoutperioden.
Grundet lockoutens særlige omstændigheder og karakter står skolerne nu overfor en stor opgave ifht. at forberede og implementere en ny arbejdstidsaftale. Derfor anbefales, at de uforbrugte midler fastholdes til det formål at forberede og implementere dette og derfor fastholdes på skoleområdet.

Det anbefales, at Børneudvalget henstiller til skolerne, at de uforbrugte midler bruges til bestemte formål, og at skolerne skal afrapportere hvorledes midlerne disponeres, herunder i hvilket opfang midler forventes forbrugt i 2013 hhv. 2014.

Det foreslås at der holdes 100.000 kr midler til centralt formål til brug for gennemførelse af kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere ifht. implementering af ny arbejdstidsaftale.

Det resterende beløb foreslås tilbageholdt på skolernes budget til egen disponering inden for formålene:

• Kompenserende undervisning samt andre aktiviteter af kompenserende karakter (fx. lektiecafeer)
• Aktiviteter til implementering af ny arbejdstidsaftale. Herunder udvikling af nye samarbejdsformer, mødevirksomhed, øget tilstedeværelse. Aktiviteter der kan fremme teamsamarbejde og lærernes engagement og udvikling inden for rammerne af ny arbejdstidsaftale.
• Etablering af medarbejderfaciliteter på skolerne, således at dette kan understøtte ny arbejdstidsaftale med krav om øget tilstedeværelse.

Fordelingen af de uforbrugte midler anbefales fordelt efter de almindelige tildelingskriterier, idet omkostninger forbundet med at forberede og implementere ny arbejdstidsaftale er uafhængig af hvorledes den enkelte skole konkret var påvirket af lockouten. For fordeling henvises til bilag.

Det foreslås, at skolerne skal melde tilbage til Børneudvalget om, hvordan midlerne planlægges disponeret til Børneudvalgets møde 18.6.13 og skal ved udgangen af skoleåret 2013/14 rapportere om den konkrete anvendelse.

Lovgrundlag
-


Økonomi
Uforbrugte midler ifm. lock out

Uforbrugte midler ifm. lock out	Kroner
Skolerne inkl. 10. klasse	7.938.000
UU, tale/høre mv.	253.000
Rengøring	(ej opgjort endnu)
I alt	8.191.000

Høring
Anvendelsen af de uforbrugte midler har været drøftet med skolelederne, der enigt tilkendegiver opbagning til at midlerne forbliver på skoleområdet.

Det henstilles til at skolebestyrelser og lokale MED-organer inddrages ifht. anvendelsen af midler på den enkelte skole.


Bilag
BILAG BØR 14-05-13 Opsamling på undervisningstimetal mv.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at kommunale merudgifter til SOSU-elever afledt af lockouten finansieres af mindreudgifter grundet lockouten
2. at 100.000 kr. af de uforbrugte midler grundet lockouten anvendes til kompetenceudvikling for ledere på skoleområdet mhp. at implementere ny arbejdstidsaftale
3. at øvrige uforbrugte midler grundet lockouten fastholdes på skolernes budgetter fordelt efter almindelig tildelingskritterier
4. at skolerne til Børneudvalgets møde i august redegør for, hvordan midlerne planlægges disponeret inden for formålene at kompensere for lockoutens konsekvenser for eleverne, samt at forberede og implementere ny arbejdstidsaftale.
5. at skolerne afrapporterer ved udgangen af skoleåret 2013/14 for den faktiske anvendelse af midlerne.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 14-05-2013:

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt
4. Anbefalingen tiltrådt med den ændring at skolerne til Børneudvalgets møde i august redegør for, hvordan midlerne planlægges disponeret inden for formålet at kompensere for lockoutens konsekvenser for eleverne
5. Anbefalingen tiltrådt

Udvalget vægter at midlerne bruges til kompenserende undervisning.

Fraværende: Kim Valentin


Beslutning
1-5. Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen





127. Nedrivning af pavillon ved Langdraget
28.06G00 - 2013/14705

Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på, at Børneudvalget beslutter at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at afsætte og frigive 150.000 kr. i rådighedsbeløb på anlægget "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" til brug for nedrivning af pavillonen ved Langdraget (tidligere dagplejens legestue).

Baggrund
På Børneudvalgets møde 20.03.2012 fik udvalget forelagt en bygningsanalyse og besluttede i den forbindelse, at dagplejens legestue i Gilleleje skulle flytte ind i Gilbjerg Børnehuse afdeling Langdragets bygning. Derved ville pavillonen, som dagplejens legestue har haft til huse i, blive frigjort. Som det fremgår af dagordenspunktet om projekt dagpleje/daginstitution på dette møde, så er dagplejens legestue flyttet ind i Langdraget.

Pavillonen er en midlertidig opsat pavillon i dårlig stand.

Nedrivning og fjernelse af pavillonen forventes at koste 150.000 kr.

Finansiering via anlæg
Administrationen foreslår, at nedrivning og fjernelse af pavillonen finansieres via anlæg "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet"


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der er afsat 3.260.000 kr. på anlægsprojektet "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" . Der ansøges om 150.000 i rådighedsbeløb til nedrivning og fjernelse af pavillon ved Langdraget, samt frigivelse af rådighedsbeløbet.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:

1. at afsætte 150.000 kr. i rådighedsbeløb til nedrivning og fjernelse af pavillon ved Langdraget på anlægget "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet"
2. at frigive rådighedsbeløb på 150.000 kr. til projektet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 14-05-2013:
Anbefalingerne tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Beslutning
1-2. Anbefalingerne tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen





128. Blistrup Børneby - Folkepark/legeplads
17.13G00 - 2013/15471

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler ØU og BY at træffe beslutning om at afsætte midler fra anlægsprojektet "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" til etablering af multipark i Blistrup Børneby og frigive rådighedsbeløbet til multipark i Blistrup Børneby.

Baggrund
Som følge af sammenlægning af Blistrup Skole og Gilleleje Skole i sommeren 2012 blev der plads på skolen til, at FO kunne flytte ind på skoleområdet. Dette har betydet, at der for skolens FO ingen legeplads er. Der er på nuværende tidspunkt adgang til boldbane, udeareal med fliser og bøgehække samt en mindre naturlegeplads, hvor kun de ældste FO-elever kan være p.g.a. beliggenhed.

Sagsfremstilling
Der er i lokalområdet stor bekymring for tidsperspektivet og de økonomiske rammer for etableringen af FO legepladsen. Etableringen af FO legeplads ses som værende af stor betydning for at bevare troen på en lokal skole/FO i området, og troen på at projekt Blistrup Børneby vil lykkes. Det pointeres fra bl.a. bestyrelser og medarbejdere, at der er et presserende behov for konkrete og fysiske tiltag for at vise, at der er en positiv udvikling i gang i og omkring skolen.

Sideløbende børnebysprojektet har Blistrup FO igangsat et projekt om etablering af en "Folkepark" - en park med legepladsareal, bålplads, multibane og scene, som både kommer skole, FO, dagpleje, lokalområde og på sigt hele børnebyen til gode. Daginstitutionens ledelse har meldt positivt ud, at de vil kunne få stor glæde af denne folkepark/legeplads i og med, at institutionen er DGI -certificeret. Der er søgt midler fra forskellige fonde til etablering af delelementer af folkeparken/legepladsen, og der er fra Bygge og Anlægs Fonden netop bevilliget 150.000 kr. FO og skole har i budgetår 2012/2013 af egne midler sparet 400.000 kr. sammen til projektet. I alt har skolen og FO'en altså nu et beløb på 550.000 kr. til at bygge folkepark/legeplads for.
For at kunne påbegynde etableringen af folkeparken/legepladsen, søger bestyrelsen og ledelsen supplerende midler fra politisk hold fra børnebysprojektet.

Tilbudet på folkeparken/legepladsen er inddelt i delelementer og Blistrup Børneby har følgende budgetforslag:

Delelement	Økonomi/bemærkning
Balance, hop, gyng, glid og hæng ud	Selvfinansiering FO budget (opsparede midler ) 12/13 kr. 300.000 Skolebudget , 12/13 kr. 112.726 Lokale og Anlægs Fonden kr. 150.000 Budget i alt kr. 562.726
Multibane, Outdoor, Fitness	Søges af midler fra anlægsbudgettet til Børnebyer. Indhentet tilbud er på kr. 651.080, 69
Bålhus, Naturværksted	Selvfinanciering i budget 13/14 = 50% Ansøgning fremsendes til Friluftsrådet om = 50 % Budget i alt kr. 156.721
Scene, Amfibie og Petanque	Denne del prioriterer mindst. Er en del der i høj grad har taget med i bestræbelserne på at gøre området relevant / interessant for alle generationer og er knyttet til et øget samarbejde med borgerforening, pensionistforening , kultur o.l.

Som det fremgår af ovenstående, søges der midler fra anlægsprojektet: "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" til etablering af delelement multibane til et beløb på 651.000 kr.

Placeringen af daginstitution i skolebygningen er blevet drøftet i alle LU'er og bestyrelser, og alle peger på at placere institutionen som på de foreløbige plantegninger. Dette betyder, at der er enighed om, hvor folkeparken/legepladsen skal ligge. Da folkeparken/legepladsen opføres i børnebys regi, ligger den fremtidig drift og vedligeholdelse også her.

Arbejdet med etablering af folkeparken/legepladsen kan påbegyndes i sommeren 2013, og kan forventes indviet i anden halvår 2013.


Lovgrundlag
-


Økonomi
I budget 2013 - 16 er der afsat 41 mio. kr. til anlægsprojektet: "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" som omfatter den fysiske etablering af børnemiljøer (med undervisning, fritidsordning og dagtilbud i samme bygninger) i: Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup.

De 41 mio er fordelt på følgende måde i budgetårene:
2013: 6,5 mio. kr.
2014: 11,5 mio. kr.
2015: 11,5 mio. kr.
2016: 11,5 mio. kr.

Ud af anlægsprojektet: "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" som for 2013 udgør 6,5 mio kr., anbefales at afsætte 651.000 kr. til etablering af multibane i Blistrup Børneby og samtidigt frigives samme rådighedsbeløb.


Bilag
BØR BILAG: Blistrup Børneby folkepark/legeplads
BØR BILAG: Lokale og Anlægs Fonden
BØR BILAG: Tilbud på folkepark


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte,

1. at der ud af anlægsprojektet: "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" afsættes 651.000 kr. til etablering af multibane i Blistrup Børneby.
2. at rådighedsbeløbet til multibanen i Blistrup Børneby på 651.000 kr. frigives.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 14-05-2013:
Anbefalingerne tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Beslutning
1-2. Anbefalinger tiltrådt med bemærkning om, at det skal sikres, at adgang til fodboldbanerne forbliver intakt.





129. Vedtægtsændring til styrelsesvedtægt for Kulturrådet.
18.00G00 - 2013/09957

Sagsfremstilling
Kulturrådet har på sit møde den 18. februar 2013 behandlet henvendelse fra Biblioteksrådet i Gribskov Kommune om at blive optaget i Kulturrådet med en repræsentant fra bibliotekerne.

Biblioteksrådet foreslår, at biblioteket optages i Kulturrådet med en repræsentant, i stedet for at opretholde et råd for biblioteket alene.

Biblioteksrådet har i løbet af 2012 drøftet en fremtidig måde at involvere borgerne i bibliotekernes hverdag i Gribskov kommune. Der har været afholdt borgermøde i Græsted og Helsinge, hvor der blev nedsat lokale grupper af biblioteksvenner. Et tilsvarende møde holdes i Gilleleje i juni 2013. Rådets direkte dialog med borgerne ønskes erstattet af disse lokale grupper.

Biblioteket opfatter sig som en kulturinstitution og biblioteket opfattes som det samlende punkt for bibliotekernes fremtid, og ses som et kulturelt samlingssted.

Kulturrådet finder det nærliggende, at der indgår en repræsentant fra Bibliotekerne i Kulturrådet fra 2014 og anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget at godkende vedtægtsændring til Styrelsesvedtægten for Kulturrådet.

Ældrerådet ønsker ligeledes at blive repræsenteret i Kulturrådet med en repræsentant fra 2014. Kulturrådet fandt ikke, at det er berettiget med en repræsentant fra Ældrerådet, idet Ældrerådet, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er et kommunalt råd, der alene er rådgivende overfor byrådet.

Kulturrådet består i dag af 10 medlemmer. Kulturrådets medlemmer vælges ved en samlet valghandling, hvor alle godkendte foreninger (minus idrætsforeninger), kulturinstitutioner og aftenskoler deltager.

Kulturrådets nuværende sammensætning er:

• Voksenundervisning (aftenskoler) 3 repræsentanter
• Børne og ungeforeninger 2 repræsentanter
• Kulturelle foreninger 4 repræsentanter
• Kulturelle institutioner (HHKC m.fl.) 1 repræsentant

Det foreslås, at styrelsesvedtægten for Kulturrådet ændres på følgende måde:

"Kapitel 7, § 7 stk. 1:
"Kulturrådets sammensætning ændres fra 10 til 11 medlemmer

Kulturrådets sammensætning ændres til:

• Voksenundervisning (aftenskoler) 3 repræsentanter
• Børne og ungeforeninger 2 repræsentanter
• Kulturelle foreninger 4 repræsentanter
• Kulturelle institutioner (HHKC m.fl.) 1 repræsentant
• Bibliotekerne i GK 1 repræsentant

Tilføjes under Valgprocedure, § 8, stk. 1:
1 repræsentant udpeges af kulturelle institutioner og 1 repræsentant udpeges af bibliotekerne. Der udpeges ikke stedfortrædere for de udpegede.

Ny tilføjelse under Kap. 5, nyt Stk. 6 :
Stk. 6
I henhold til Folkeoplysningspolitikken har Kultur- og Idrætsudvalget delegeret beslutningskompetencen på områderne for voksenundervisning, lokaletilskud og aktivitetstilskud til Kulturrådet.

Jf. den seneste lov om folkeoplysning, Lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, er Klageadgang ophævet (tidligere § 41). Administrationen anbefaler, at Kultur- og Idrætsudvalget tager stilling til om man fortsat ønsker at fastholde klageadgang i Styrelsesvedtægten for Kulturrådet.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune, § 16, stk. 3.

Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, § 35, stk. 2.

Lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 20. august 2008, med de ændringer, der følger af § 19 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 17 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, stk. 4.


Økonomi
-


Bilag
Ændringer til Styrelsesvedtægt Kulturrådet
Ændringer er fremhævet med rød skrift.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at Biblioteksrådet nedlægges pr. 31. december 2013
2. at der indgår en repræsentant fra Bibliotekerne i Kulturrådet fra 2014
3. at tage stilling til Kulturrådets anbefaling om, at Ældrerådet ikke indgår med en repræsentant i Kulturrådet
4. at tage stilling til om, der fortsat ønskes fastholdelse af klageadgang i Styrelsesvedtægten for Kulturrådet.
5. at godkende vedtægtsændring til vedtægter for Kulturrådet

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 09-04-2013:

1. Anbefales.
2. Anbefales.
3. Udvalget indstiller, at Ældrerådet ikke indgår med en repræsentant i Kulturrådet.
4. Udvalget indstiller, at fastholde klageadgang i Styrelsesvedtægten for Kulturrådet.
5. Anbefales.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-5. Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen





130. Kulturskolens styrelsesvedtægt
20.07A00 - 2013/10095

Sagsfremstilling
Sagen omhandler Byrådets udpegning af repræsentanter til Kulturskolens bestyrelse.

Kulturskolens vedtægter indstilles derfor ændret, således at disse, når det gælder kommunal
bestyrelsens udpegning til bestyrelsen, følger Kunstrådets standardvedtægter for musikskoler.

• Til orientering formuleres det i de vejledende vedtægter, udarbejdet af kulturministeren i samråd med Kunstrådet med hjemmel i musiklovens § 3 b:
  

§ 4. Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen består af 5-11 medlemmer.
Heraf udpeges:
1-2 af kommunalbestyrelsen
1-4 af og blandt musikskolens forældre
1 af og blandt støttekredsens medlemmer (hvis en sådan findes, jf. § 9)
1-2 af og blandt musikskolens medarbejdere
1-2 af og blandt musikskolens elever
1 repræsentant for folkeskolen.
Efter kommunalbestyrelsens beslutning kan der desuden udpeges repræsentanter
fra andre institutionstyper og samarbejdspartnere.


De eksisterende vedtægter for Kulturskolens bestyrelsessammensætning:
§ 4
Bestyrelsens sammensætning.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer
Heraf vælges:
a. 3 medlemmer af og blandt forældre, heraf mindst det ene fra musiklinien.
b. 1 medlem af og blandt støttekredsen
c. 2 medlemmer af og blandt kulturskolens lærere, heraf mindst det ene fra musiklinien
d. 1 elevrepræsentant med stemmeret
e. 1 ledelsesrepræsentant for folkeskolen
e. 1 ledelsesrepræsentant for ungdomsskolen

I forbindelse med Byrådets fremtidige konstituering og udpegning af repræsentanter til Kulturskolens bestyrelse, fremsættes derfor ændringsforslag til § 4 i vedtægter for Kulturskolen i Gribskov hvori foreslås en præcisering i forhold til kommunalbestyrelsens udpegning af repræsentanter til bestyrelsen.

Forslag til ændring af Kulturskolens bestyrelsessammensætning
§4
Bestyrelsens sammensætning.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer
Heraf vælges:
a. 3 medlemmer af og blandt forældre, heraf mindst det ene fra musiklinien.
b. 1 medlem af og blandt støttekredsen
c. 2 medlemmer af og blandt kulturskolens lærere, heraf mindst det ene fra musiklinien
d. 1 elevrepræsentant med stemmeret
e. 2 ledelsesrepræsentanter, en fra Folkeskolen og en fra Ungdomsskolen udpeget af Byrådet

I fortsættelse af nuværende praksis anbefales det at Byrådet i forbindelse med konstituering efter kommunevalg udpeger 2 ledelsesrepræsentanter, en fra henholdsvis Folkeskolen og en fra Ungdomsskolen til Kulturskolens bestyrelse.


Lovgrundlag
LBK nr. 184 af 03/01/2008 Bekendtgørelse af lov om musik, § 3 b.


Økonomi
-


Bilag
Ændringsforslag Kulturskolens vedtægter 090413


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget,

1. at Udvalget tager orienteringen til efterretning,
2. at Udvalget godkender vedtægtsændringer for Kulturskolen Gribskov
3. at Udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende vedtægtsændringer, således at Byrådet udpeger en ledelsesrepræsentant fra Folkeskolen og en ledelsesrepræsentant fra Ungdomsskolen til Kulturskolens bestyrelse ved næste konstituering,
4. at vedtægtsændringer efterfølgende fremsendes til godkendelse i Statens Kunstråd.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 09-04-2013:

1. Tiltrådt.
2. Godkendt.
3. Tiltrådt at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende vedtægtsændringer, således at Byrådet udpeger en ledelsesrepræsentant fra Folkeskolen og en ledelsesrepræsentant fra Ungdomsskolen til Kulturskolens bestyrelse ved næste konstituering.
4. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-4. Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





131. Styrelsesvedtægt for Idrætsrådet
18.00A00 - 2013/12489

Sagsfremstilling
Kultur- og Idrætsudvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om politikker inden for udvalgets område, herunder regler for tilskud til foreninger m.v. , jf. § 16, stk. 3 i styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune.

Ved en beklagelig fejl er Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet ikke tidligere fremsendt til godkendelse i Byrådet.

Der er følgende ændringer til Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet:

Idrætsudvalget ændres til Kultur- og Idrætsudvalget

Ny tilføjelse under Kap. 5, nyt stk. 4:
Stk. 4.
I henhold til Folkeoplysningspolitikken har Kultur- og idrætsudvalget delegeret beslutningskompetencen på områderne vedrørende lokaletilskud og aktivitetstilskud til Idrætsrådet.

Nyt stk. 1 og 2 under Kap. 6:
Ved kommunesammenlægningen i 2006 blev Folkeoplysningsudvalget erstattet af et Kulturråd og et Idrætsråd, der refererer til Kultur og Idrætsudvalget.

Stk. 2
Begge råd har indstillingsret i forhold til det politiske udvalg.

Kap. 7 § 7
Da Idrætsunionen er nedlagt er der følgende ændring til Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet: Under kap. 7, § 7, Idrætsrådets sammensætning tilføjes følgende ændring:
1 repræsentant vælges af Idrætsunionen ændres til:
1 repræsentant udpeges af de selvejende haller - 1 stedfortræder skal ligeledes udpeges.

Kap. 8 § 8
Under Valgprocedure ændres følgende:
Stk. 1. Idrætsrådets medlemmer vælges via en generalforsamling. Administrationen indkalder med mindst 14 dages varsel til generalforsamling" ændres til nyt stk. 1:
Kultur og Idrætsudvalget indkalder med mindst 14 dages varsel til valg, hvor der indbydes repræsentanter for de godkendte foreninger, der tilbyder folkeoplysende virksomhed efter lovens kapitel 4 og kapitel 5. Hver forening har én stemme og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Kap. 7, stk. 3 flyttes til Kap. 8 Valgprocedure efter stk. 2:
Stk. 3.
Valgperioden er 4 år – og følger den kommunale valgperiode. Idrætsrådet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.

Formanden vælges før de øvrige valg.
Der skal vælges 7 medlemmer fra idrætsforeningerne.

Idrætsrådet konstituerer sig på det førstkommende møde med næstformand.
På samme møde udpeges 1 repræsentant, der skal have sæde i Det grønne udvalg.
Hver af de 7 valgte medlemmer fra idrætsforeningerne bliver ansvarlig for hvert sit hovedområde, som kan være: Boldspil – skytter – vandaktiviteter – gymnastik & folkedans – ketcherspil – rideklubber – andre foreninger inkl. handicapidræt. Der afholdes fællesmøder og møder inden for de enkelte hovedområder, hvor repræsentanten fra Idrætsrådet vil få ansvaret for mødeafholdelse.

1 repræsentant udpeges af de selvejende haller (skal være medlem af en halbestyrelse i hele perioden – ellers indtræder stedfortræderen).

Under § 8 tilføjes ny pind vedrørende bopælspligt:
Stk. 8.
Medlemmer af Idrætsrådet har ikke bopælspligt i kommunen, så længe den forening medlemmet repræsenterer er hjemmehørende i Gribskov Kommune. Det vil sige, at den forening man repræsenterer skal have sit virke i Gribskov Kommune.

Kap. 10 Klagevejledning:
Jf. den seneste lov om folkeoplysning, Lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, er Klageadgang ophævet (tidligere § 41). Administrationen anbefaler, at Kultur- og Idrætsudvalget tager stilling til om man fortsat ønsker at fastholde klageadgang i Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune, § 16, stk. 3.

Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, § 35, stk. 2.


Økonomi
-


Bilag
Vedtægtsændring til Styrelsesvedtægt for Idrætsrådet, som omhandler idrætslivet i Gribskov Kommune
Ændringer er fremhævet med rød skrift.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tage stilling til om, der fortsat ønskes fastholdelse af klageadgang i Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet.
2. at godkende vedtægtsændringer til Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Kultur- og Idrætsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der fastholdes klageadgang i Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet.
2. Anbefalingen tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





132. Museumsfusion i Nordsjælland
19.00G00 - 2012/48825

Sagsfremstilling
Indledning
Der tages nu skridt til at vedtage en fusion af de tre lokalhistoriske museer Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Hørsholm Egns Museum og Folkemuseet i Hillerød på baggrund af omorganisering på det arkæologiske område.

De tre lokalhistoriske museer er alle selvejende institutioner med egne bestyrelser.
Kommunerne er museernes hovedtilskudsgivere, men en beslutning om fusion ligger formelt set i bestyrelsen eller på generalforsamlingerne i de enkelte museumsforeninger.
Kommunernes indstilling er imidlertid et væsentlig signal.

Det er en enig styregruppe bestående af bestyrelsesformænd, museumschefer og kulturchefer, med politisk opbakning, der nu arbejder sig frem mod en egentlig fusion med etablering af Museums Nordsjælland pr. 1.1 2014

Baggrund
I forbindelse med implementeringen af en ny landsdækkende struktur på arkæologiområdet, der reducerer antallet af arkæologiske enheder, rettede museumschefer og bestyrelsesformænd samt kulturcheferne fra Gribskov, Hillerød og Hørsholm i et brev af den 20. september 2012 henvendelse til Kulturstyrelsen for at sikre, at ansvaret for det arkæologiske arbejde i Nordsjælland fortsat skal varetages af de nordsjællandske museer.
I henvendelsen blev der udtrykt interesse for etablering af én juridisk og økonomisk arkæologisk enhed med vægt på det faglige grundlag for etablering af en sådan enhed; et Museum Nordsjælland.

Kulturstyrelsen tilkendegav derpå i december 2012 at de, med baggrund i museernes og kommunernes henvendelse, er indstillet på at en sådan enhed indgår i den kommende landsdækkende organisering på arkæologiområdet

Den nye museumslov lægger stor vægt på museernes faglige og økonomiske bæredygtighed og derfor er overvejelserne gennem hele forløbet gået i retning af, at det nye museum skal dække både arkæologi og Nyere Tid, der dækker resten af det kulturhistoriske område.
Arbejdsområder, der især på mindre museer er uløseligt forbundet i formidlingen.

Fusion
En fusion vil være helt i overensstemmelse med den generelle landsdækkende udvikling på museumsområdet. En fusion vil ikke være en hindring for den fortsatte udvikling af det øvrige samarbejde på museumsområdet mellem de 9 nordsjællandske kommuner og heller ikke for at flere museer eventuelt indgår i en museumsfusion nu eller på et senere tidspunkt.

Det fælles kommunale samarbejde på museumsområdet tog for flere år tilbage afsæt i drøftelser mellem de nordsjællandske borgmestre og overvejelserne om en fusion er endeligt drøftet på et møde den 31. januar 2013 med deltagelse af blandt andet de tre kommuners borgmestre og kulturudvalgsformænd. Herefter drøftede kulturcheferne fusionsplanerne på et møde med museernes bestyrelsesformænd og museumschefer den 6. februar 2013 .

På bestyrelsesmøde i Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre den 17. april var der enighed om at anbefale KIU, ØU og Byråd at de tre museer fusioneres som beskrevet.

På alle tre møder var der således fuld opbakning til en fusion.

Der foreligger et egentligt udkast til fusionsgrundlag og processen er, at sagen bliver behandlet i de relevante fagudvalg, samt byråd i de tre kommuner.

Museumsfusionsnotatet, der er vedlagt som bilag, er et arbejdsgrundlag med det kortfattede formål;

• at beskrive grundlaget med Vision og Formål, samt derpå Mission for Museum Nordsjælland
• at fastlægge grundlaget for den kommende fusion
• at fastlægge proces-, tidsplaner og processtyring
• at danne grundlag for beslutninger i museernes bestyrelser og museumsforeninger samt i de tre byråd
• at udgøre grundlag for en fælles skriftlig orientering for museernes medarbejdere
• at orientere museernes interessentkreds af frivillige aktive medlemmer

Museumsnotatet indeholder også grundlaget for fusionen:

• Museernes eksisterende driftsøkonomiske vilkår – herunder kommunale driftsstilskud er udgangspunkt for fusionen, og de forskelle som pt. eksisterer i niveauerne accepteres som et vilkår og en forudsætning.
• Alle eksisterende udstillingssteder fastholdes som udgangspunkt som lokale udstillings- og formidlingssteder.
• Museum Nordsjælland er én organisatorisk enhed og en vifte af aktivitetscentre. Ledelse og medarbejdere er ansat i Museum Nordsjælland.
• Fusionen gennemføres i forhold til museernes medarbejdere efter vilkår svarende til bestemmelserne i lov om virksomhedsoverdragelse.

Lovgrundlag
Museumsloven; Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14/12/2006


Økonomi
Museernes bestyrelsesformænd udarbejder ansøgning til de tre kommuners Kultur- og Idrætsudvalg om ekstraordinært driftstilskud i 2013 til med finansiering af ekstraordinære omkostninger, som er forbundet med fusionen.
De tre kommuner har givet tilsagn om administrativt bistand til økonomisk og juridisk udredning i forhold til konkrete opgaver. De tre kulturchefer indgår i processen som sparrings partnere.


Bilag
1. Museumsfusionsnotat. Endelig udgave 8.4.2013
2. Referat af HHKC's bestyrelsesmøde 17. april 2013


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende anbefalingen fra Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre om at indgå i en fusion af Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Hørsholm Egns Museum og Folkemuseet i Hillerød gældende fra 1. januar 2014.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.



Beslutning
1. Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





133. Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen.
20.00G00 - 2013/02299

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Vejledende rammekriterier for Investeringspuljen er godkendt i ØU den 4. marts 2013 og i BY den 18. marts 2013.

Gribskov Kommune har modtaget i alt 19 ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Samtlige ansøgninger opfylder kriterier jf. Vejledende rammekriterier for Investeringspulje og fordeler sig på områderne kultur, turisme, idræt og erhverv.

Der er indkommet ansøgninger svarende til i alt 13.595.000 kr. (brutto). Administrationen har fundet det nødvendigt at foretage en vurdering og prioritering af ansøgningerne, da der er ansøgt for langt over de midler der er afsat i Investeringspuljen.

Administrationen har ligeledes søgt at tilvejebringe et overblik over tiltag for at sikre korrekt koordinering og dialog med borgerne om de indkomne ansøgninger. Administrationens anbefalinger er sket med udgangspunkt i de vejledende rammekriterier for Investeringspuljen, som er godkendt af ØU den 4.3.13 og BY den 18.3.13 Administration har samtidig haft blik for, i hvilken udstrækning indsatsen er:

• nyskabende og understøtter kommunens strategier på kultur, erhvervs- og turismeområdet
• borgerdrevne initiativer der fremmer samarbejde og partnerskaber
• af generel betydning for Gribskov Kommune
• udtryk for en geografisk spredning
• medvirkende til realisering af større igangværende projekter ved støtte til forprojekter
• markante og synlige initiativer, der skaber forandringer umiddelbart.

Administrationen foreslår, en tildeling ud fra hel- eller delvis støtte eller afslag på det ansøgte.

Der er udarbejdet særskilte dagsordenspunkter på hver ansøger, som relaterer sig til nedenstående oversigt.

Hovedanbefalinger fra administrationen
Administrationens anbefaling til fuld finansiering
Titel	Ansøger	Ansøgt beløb (brutto)	Kommentarer
Gilleleje Strand- Havn-By, Hele året (Strandpark Gilleleje)	Gilleleje handels- og Turistforening Gilleleje havn Bakkeselskabet Stæremosen industriforening Kulturhavn Gilleleje	Samlet projekt anslået 1,1 mio kr. heraf ansøgt 300.000 kr brutto til dialogproces / visionsplan Netto afhænger af momsforhold i foreningen.	Adm. anbefaler: 700.000 kr.brutto Projektet har fået 75.000 kr. fra Erhvervsrådet til forprojekt 50 / 50 Projektet undersøges koblet og samtænkt med Havbad Gilleleje. Projektet er et borgerinitiativ der understøtter sammenhængskraft og udvikling i Gilleleje. Indsatsen indgår i Gilleleje som Bade- og Kystby.
Esrum Klosterby: Esrum som pilgrimsdestination	Arbejdsgruppe med repræsentanter for EKM, Esrum Borgerforening og Gribskov Kommune. Gribskov Kommunes rolle har været at facilitere processen	Pilgrimsdestination: 280.000 kr brutto 257.600 kr netto	Adm. anbefaler: 280.000 kr brutto 257.600 kr netto Projektet er et borgerinitiativ der understøtter sammenhængskraft og udvikling i Esrum.
Forskønnelse og udvikling af Græsted Folkepark	Borgere i Græsted v. Øyvind Wengel Thomas Weis	48.500 kr brutto 44.620 netto	Adm. anbefaler: 48.500 kr brutto til forprojekt 44.620 kr netto Projektet er et borgerinitiativ der understøtter sammenhængskraft og udvikling i Græsted.
Projekt: Gribskov Handel. Danmarks Største Netbutik	Erhverv Gribskov v. Lars Marholt Erhvervskoordinator	400.000 kr netto	Adm. anbefaler: 400.000 kr netto til forprojekt Projektet nytænker og sikrer detailhandlens udvikling. Tilsagn fra Erhvervsrådet
Helsinge. Legeplads på Bytorvet som del af Helsinge. Danmarks Bedste Børneby (børnebobler)	Foreningen Helsinge - Danmarks Bedste Børneby	Samle projekt 475.000 kr brutto, 437.000 netto. Heraf 425.000 kr brutto til legeplads og 50.000 kr brutto til markedsføring	Adm. anbefaler: kr.475.000 kr brutto. 437.000 kr netto til legeplads/ legeområde. Projektgruppen anbefales at retænke ideen om legeplads i dialog med GK, så indsatsen bliver synlig og evt udformes som lege- og bevægelsesforløb på gågade/Bytorv. Projektet understøtter Helsinge som attraktiv by
Proaktiv tiltrækning af nye virksomheder til erhvervsområderne i Helsinge, Gilleleje og Græsted	Gribskov Erhvervsråd	200.000 kr netto	Adm. anbefaler: 200.000 kr netto Tilsagn fra Erhvervsrådet Projektet nytænker og sikrer udvikling i erhvervsliv og beskæftigelse.
Multibane i Vejby	Vejby Idrætsforening og Vejby-Tisvilde Fodbold i samarbejde med Sankt Helene Skole	58.000 kr. + 20.000 kr. ialt 78.000 kr brutto 71.760 kr netto	Adm. anbefaler: 78.000 kt brutto 71.760.kr netto til gennem førelse af 1.fase og ekstra omkostninger i forb.m.l dræntilslutning og etablering af lys, skønmæssigt
GYM Helsinge (Glade Spring)	GYM Helsinge, gymnastikforening Gribskov	75.000 kr brutto 69.000 kr netto	Adm anbefaler: 75.000 kr brutto 69.000 kr netto Udgifterne kan evt. financieres andet sted, men er medtaget her for at sikre realiseringen. Midler til forprojekt er betinget af, at Helsinge hallerne får tilsagn om lån uden kommunegaranti eller deponering.
Administrationens anbefaling af til delvis finansiering
Titel	Ansøger	Ansøgt beløb (brutto)	Kommentarer
Esrum Klosterby: Esrum Naturlegeplads	Arbejdsgruppe med repræsentanter for EKM, og Esrum Borgerforening	Naturlegeplads: 1.580.000 kr brutto 1.453.600 kr netto	Adm. anbefaler: 100.000 kr brutto 92.000 kr netto til forprojekt/fondsansøgninger Projektet er et borgerinitiativ der understøtter sammenhængskraft og udvikling i Esrum. Men initiativet ses primært løftet via eksterne midler.
Tisvildeleje: Strandpromenade med badeanstalt	8 foreninger i lokalområdet,Tisvildeleje og Sankt Helenes Projekt "Familie- kurser med hjerterum" v. Stanna Øland	1.008.381 kr brutto 927.710 kr netto til Etape 2	Adm. anbefaler: 700.000 kr.brutto 644.000 kr netto til Etape 2 Projektet har modtaget støtte på 50.000 kr. fra Gribskov Erhvervsråd og 25.000 kr. fra Sankt Helene – familiekurser med hjerterum og 25.000 fra Tyve10 til etape 1 efter princippet krone til krone. Projektet er et borgerinitiativ der understøtter sammenhængskraft og udvikling i Tisvildeleje. Indsatsen understøtter Tisvildeleje som badeby og nytænker bl.a brug af molen.
POP-UP summerbutikker Mobile Badehuse	Galleri Eleander, Tisvildeleje	Køb af 4-5 store og små Pop Ups anlået 104.000 kr netto	Adm. anbefaler: 64.000 kr netto til køb af 4 små PoP-Ups. Indsats i forhold til brug i hele GK
Græsted Kro - Græsted Revyen	Foreningen Græsted Revyen	206.400 kr brutto	Adm. har ikke haft mulighed for at forholde sig til ansøgningen da den er indkommet efter frist. Der er mulighed for tildeling af restbeløb fra investeringspuljen.
Administrationen kan ikke anbefale finansiering (afslag)
Titel	Ansøger	Ansøgt beløb (brutto)	Kommentarer
I Søren Kierkegaards fodspor	Bente Milton, v.Skandha Media. Produktion i samarbejde med Gilleleje Museum, Gilleleje Bibliotek, Søren Kierkegaard Kredsen og VisitNordsjælland samt Naturstyrelsen	70.000 kr netto.	Adm. anbefaler: 0 kr. Som stedsspecifik aktivitet er initiativet relevant, men ikke prioriteret i denne omgang.
Synliggørelse af natur- og kulturoplevelser langs kysterne og på strande i GK	Administrationen v. Kristine Vik Kleffel	200.000 kr netto	Adm. anbefaler: 0 kr. Indsatsen er relevant, men skal søges dækket indenfor det teknise områdes eksisterende rammer
Kvalitetsforbed- ringer langs kysten og på strandene i GK	Administrationen	200.000 kr netto.	Adm. anbefaler: 0 kr. Indsatsen er relevant, men en basisydelse som skal søges dækket indenfor det tekniske områdes eksisterende rammer
Overdækning af Bytorv Helsinge (Madtorv) Task Force	Helsinge Erhvervsforening	500.000 kr netto.	Adm. anbefaler: 0 kr Initiativet er relevant, men ikke prioriteret i denne omgang. Der ønskes etableret større sammenhængskraft i Helsinge mellem de enkelte projekter. Tilsagn fra Erhvervsrådet
Havbad Gilleleje	Havbadgruppens vegne, v.   Lene Østensgård og Per Damkjær	Samlet projekt anslået 6,8 mio kr. heraf anslået 200.000 kr.brutto til forprojekt	Adm. anbefaler: 0 kr.Initiativet er relevant, men ikke prioriteret i denne omgang. Projektet undersøges koblet og samtænkt med Gilleleje strand-havn-By hele året.
Slå væggene ned mellem detailhandlen Gribskov Erhvervsråd	Gribskov Erhvervsråd	400.000 kr brutto 368.000 kr netto	Adm. anbefaler: 0 kr. Initiativet kan være relevant, men konkrete eksempler/tilsagn ønskes, så ejerskab til ideen sikres. Tilsagn fra Erhvervsrådet
Et brugerdrevet væksthus - Det Lokale (Post)Hus.	Gilleleje borgere	750.000 kr brutto	Adm. anbefaler: 0 kr. Ikke relevant i forhold til renovering af bygningsmassen, der beløber sig til mange mill.

Nedenstående oversigt opsummerer tidligere godkendte bevillinger fra Investeringspuljen på i alt brutto 1..087.000 kr. og netto 1.024.000 kr. Godkendt af ØU 4.3. og BY 18.3.13.

Tidligere bevillinger fra Investeringspuljen 2013
Titel	Ansøger	Sagsnr.	Bevilget beløb (brutto / netto)	Kommentarer
Underskudsgaranti dækning	Munkeruphus	2012/28983	537.000 kr. brutto 494.000 kr. netto	Besluttet i BY
Musik i Lejet. Kulturelt fyrtårn, særligt henvendt til unge. Branding af Nordsjælland turistattrak tionsmæssigt	Musik i Lejet	2012/48318	100.000 kr. brutto 92.000 kr. netto	Besluttet i BY
Pulje til borgerdrevne projekter i forbindelse med markering af Gilleleje 43	Projektgruppe	2013/03773	300.000 kr. brutto	Besluttet i BY
Realisering af formidlingsprojektet "Genopførelse af Esrum Kloster". Forprojekt og konkurrence	Esrum Kloster & Møllegård	2012/20243	150.000 kr. brutto 138.000 kr. netto	Besluttet i BY

Lovgrundlag
-


Økonomi
Den samlede Investeringspulje er på 4.000.000 kr. netto
Tidligere bevillinger udgør 1.087.000 kr. brutto, 1.024.000 kr. netto
Resterende beløb udgør 2.976.000 kr. netto
Administrationens anbefalinger udgør 2.979.980 kr. netto
Forskellen på brutto (=det foreningen får udbetalt) og netto (=GKs udgift) er, at der på tilskud til foreninger er en speciel momsreduktion, bestemt af Indenrigsministeriet.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at orienteringen tages til efterretning.
2. at anbefale Økonomiudvalget at tage konkret stilling til de 19 sager, der er sat til behandling som særskilte punkter.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 21.-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med bemærkning om ændring af følgende projekter:

• Gilleleje - Strand - Havn - By (reduktion med 100.000 kr.)
• Gribskov Handel, Danmarks største Netbutik (reduktion med 100.000 kr)
• Esrum Klosterby: Esrum Naturlegeplads = Afslag.
• POP UP - summerbutikker = Afslag.
• Græsted Kro - Græsted Revyen - tildeles med i alt 100.000 kr. brutto / 92.000 kr. netto.
• Overdækning af Bytorv Helsineg (tildeles i alt 260.000 kr).

Se særskilte punkter.
Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning 21.-05-2013:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt med bemærkning om ændring af følgende projekter:

• Gilleleje - Strand - Havn - By (reduktion med 100.000 kr.)
• Gribskov Handel Danmarks største Netbutik (reduktion med 100.000 kr.)
• Esrum Klosterby: Esrum Naturlegeplads = Afslag
• POP UP - summerbutikker = Afslag
• Græsted kro - Græsted Revyen - tildeles i alt med 100.000 kr. brutto / 92.000 kr. netto.
• Overdækning af bytorv Helsinge - tildeles med i alt 260.000 kr.

Se særskilte punkter.
Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Se i øvrigt de konkrete beslutninger under de enkelte dagsordenpunkter.
Fraværende: Morten Jørgensen





134. Gilleleje: Gilleleje Strand-Havn-By, Hele året. (Strandpark Gilleleje).
20.00G00 - 2013/07817

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Kultur- og idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget blev den 26. februar 2013 orienteret om udmøntningen af Investeringspuljen, herunder om projektet Gilleleje Strand-Havn-By, Hele året.

Fem interessenter i Gilleleje (Gilleleje Havn, Stæremosen Industriforening, Bakkeselskabet, Kulturhavn Gilleleje og Gilleleje Handels- og Turistforening) ønsker at etablere et attraktivt område tæt på by og kyst, som rekreativt aktivitetsområde. Projektet benævnes Gilleleje Strand-Havn-By, Hele året, også kaldet Strandpark Gilleleje.

Projektet skal styrke turismeudviklingen med fokus på Gilleleje som både kyst- og badeby. Området på Veststranden er tænkt som en primær del af projektet, som inkluderer den runde parkeringsplads, stranden ved siden af restauranten Far til Fire samt området mod parkeringspladsen ved Fejlbergvej. Endvidere indeholder projektplanen det grønne område ved nedgangen til lystbådehavnen.

Projektet udmærker sig ved at være et samlende initiativ for byen, der indgår i Gillelejes byudvikling til gavn for både turister og borgere. Der er fokus på at forskønne og bevare naturområdet, men samtidig gøre det til et mere attraktivt og rekreativt område.

Der er fremsendt en idéskitse indeholdende bl.a. legeområde, motion- og bevægelsesområde, grillpladser, kunst på stranden m.m. Projektet er anslået til at koste 1.100.000 kr. Eksterne fonde ses som bidragyder. Ligeledes peges på nødvendigheden af, at Gribskov Kommune sikrer basisfaciliteter som bl.a toiletforhold og skiltning.

Gribskov Kommune ved Center for Plan, Klima og Trafik og Center for Kultur, Fritid og Turisme har været i dialog med projektgruppen på baggrund af ovennævnte ideskitse med det formål, at afdække og konkretisere projektgruppens indsats. Kommunen har i samarbejdet således ageret i rollen som myndighed og facilitator.

Der er bevilget midler fra Erhvervsrådet 50/50 til projektmedarbejder på 75.000,00 kr.

Senest har projektgruppen fremsendt en tillægsansøgning til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget. Der ansøges heri om 300.000 kr. til at gennemføre et for-projekt i form af en åben og bred dialogproces omkring Gillelejes udvikling, der inkluderer projektets forskellige partnere, borgere og turister samt øvrige relevante interessenter, som eksempelvis Gribskov Kommune og Naturstyrelsen.

Processen skal sikre helhed i udviklingen af Gilleleje, herunder fælles retning og ejerskab samt koordinering og prioritering af de mange initiativer, der er under etablering.

Som et konkret output skal forprojektet udmønte sig i en visionsplan for "Gilleleje Strand -Havn - By, Hele året" og være det fundament, som projektgruppen kan benytte til at rette henvendelse til større eksterne fonde om projektstøtte på et kvalitativt grundlag. Visionsplanen skal således inkludere relevante undersøgelser og tage højde for gældende lovgivning i forhold til fredning og miljøkrav for områdets benyttelse. Endvidere skal visionsplanen være et samlet, konkret bud på udformning af området omkring Veststranden og omfatte prospekter til ansøgning om fondsstøtte.

Der søges om midler til ekstern rådgiver/tovholder til igangsættelse af dialogproces, konkretisering af projektindsats, koordinering og styring samt udformning af samlet visionsplan. Det ansøgte beløb på 300.000 fra Investeringspuljen modsvares af tilsvarende midler fra eksterne fonde m.m. Men administrationen anbefaler yderlig 400.000 kr, så der hurtigt kan komme synlige resultater i projektet.

Administrationen anbefaler i forbindelse med for-projektet at undersøge om projekt Gilleleje Strand-Havn-By, hele året kan kobles og samtænkes med projekt Havbad Gilleleje. Tillige indgår indsatsen i Gilleleje som Bade- og Kystby.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der søges om 300.000 kr.


Miljøforhold
I forbindelse med et mere konkret projekt skal der som minimum tages hensyn til følgende:

• Planprincipper for Gilleleje, vedtaget af Byrådet. Særligt fokus omkring Gilleleje Havns "rå udtryk".
• Kommuneplanens rammebestemmelse 2.R.02 - som udlægger arealet til rekreativt formål og offentligt tilgængeligt friareal, men begrænsninger i bygninger og anlæg.
• Området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinie. Miljøministeriet er myndighed.
• Området er omfattet af fredning af kystnære grønne områder i Gilleleje fra 1993. Formål er at forbedre de landskabelige og rekreative værdier til gavn for almenheden og sikre naturværdier i området. Fredningsnævnet for Nordsjælland er myndighed.
• Der skal sandsynligvis udarbejdes miljøscreening og efterfølgende VVM.
• Der er forbud mod skiltning (reklame) i det åbne land og langs kysten.
• Der kan være behov for at undersøge for §-3 natur
• Anlæg på vand er Kystdirektoratets myndighed.

Bilag
Bilag. Strandpark Gilleleje (1. ansøgning)
Bilag. Tillægsansøgning Gilleleje Strand - Havn - BY


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge det ansøgte beløb på 700.000 kr. til Gilleleje Strand-Havn-By, Hele året, jf. hovedanbefalinger fra administrationen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med bemærkning om, at der bevilges i alt 600.000 kr. netto og under forudsætning af, at projektet kan realiseres under hensyn til de gældende planprincipper og til de forskellige beskyttelsesinteresser i og omkring projektområdet, og at der i forbindelse med forprojektet undersøges om projektet hele året rundt kan kobles og sammentænkes med projekt havbad i Gilleleje og indsatsen i Gilleleje som bade- og kystby.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med bemærkning om, at der bevilges i alt 600.000 kr. netto og under forudsætning af, at projektet kan realiseres under hensyn til de gældende planprincipper og til de forskellige beskyttelsesinteresser i og omkring projektområdet, og at der i forbindelse med forprojektet undersøges, om projektet hele året rundt kan kobles og sammentænkes med projektet havbad i Gilleleje og indsatsen i Gilleleje som bade- og kystby.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
Udsættes mhp. yderligere undersøgelse af de planmæssige muligheder og vilkår. Sagen forelægges derefter påny, idet der skal lægges vægt på, at der i samarbejde med projektejeren planlægges et borgermøde.





135. Esrum Klosterby - Esrum som pilgrimsdestination.
20.00G00 - 2013/12631

Sagsfremstilling
Esrum: Fra byen med et kloster til Klosterbyen
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Kultur- og idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget blev den 26. februar 2013 orienteret om udmøntningen af Investeringspuljen, herunder om projektet Esrum Klosterby - Esrum som pilgrimsdestination.

Projektet har arbejdet på at integrere attraktionen Esrum Kloster og Møllegård (EKM) og byen Esrum ved at skabe en fælles identitet som ”Klosterbyen Esrum”. Som del-elementer i denne proces arbejder projektet også på:

• At udvikle Esrums byrum som et afgørende værktøj i formidlingen af Esrum klosters storhedstid
• At brande Klosterbyen Esrum og dermed tiltrække nye borgere, turister og turistrelaterede erhverv, herunder også på sigt i tilknytning til hovedportalen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Esrum Kloster og Møllegård (EKM), Esrum Borgerforening og Gribskov Kommune. Drivende for projektet er EKM og Esrum Borgerforening. Gribskov Kommunes rolle har været at facilitere processen og understøtte de ideer og initiativer, som borgere, Borgerforening og EKM i fællesskab har formuleret og arbejder videre med at gøre til virkelighed.

Esrum Borgerforening og EKM inviterede i februar 2013 hele Esrum til Inspirationsaften under overskriften 'Hvordan ser din vision for Esrum ud?'. Med udgangspunkt i de ideer fra de 80 borgere, der deltog, blev der formuleret et oplæg til EsrumDagen.

På EsrumDagen, den 14. april 2013, blev der arbejdet med at konkretisere ideerne til egentlige tiltag og danne arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne består af borgere fra Esrum, Esrum Borgerforening, medarbejdere fra EKM samt andre, der er interesserede i projektet. Arbejdsgrupperne har derefter påtaget sig det videre arbejde med at realisere tiltagene.

Klosterby med naturlegeplads, pilgrimsdestination og mødested
De tre arbejdsgrupper arbejder på at realisere tre tiltag i Esrum, hvoraf nærværende ansøgning tilknytter sig til at udvikle Esrum som Pilgrimsdestination. Gå i munkenes fodspor.

• Klosterby med naturlegeplads
• Pilgrimsdestination
• Mødested

I forhold til Investeringspuljen ansøges for nuværende om støtte til Naturlegeplads og Pilgrimsdestination.

Pilgrimsdestination. Gå i munkenes fodspor
Esrum Kostskole, borgere i Esrum og EKM er gået sammen om gøre Esrum til en pilgrimsdestination hvor de besøgende får mulighed for at gå i munkenes fodspor. Vandreren modtages eller starter på Esrum Kloster hvor vandrepas udstedes og stemples. Herfra går ruten bl.a. til klosteret i Helsingør, Frederiksborg Slot m.v. Esrum Kostskole vil tilbyde de vandrende overnatning de uger af sommeren hvor skolens elever er på sommerferie og der arbejdes ligeledes på at skabe overnatning på Mølleloftet.

Projektet integrerer by og kloster ved at tilbyde en unik oplevelsespakke med overnatning der giver borgere og turister mulighed for at nyde vores skønne landskab, natur og kyst ad stier som munkene betrådte for 800 år siden. Se bilag: Pilgrimsdestination, ansøgning til Investeringspulje.

Klosterbyens næste skridt
Arbejdsgrupperne vil i løbet af sommeren arbejde videre med at realisere tiltagene og har et mål om i september 2013 at fejre Klosterbyen med en fælles vandring af pilgrimsruten som et åbningsevent, hvor alle bydes velkommen.

EKM, Esrum Borgerforening og Gribskov Kommune understøtter den videre proces ved at afholde 2 pitstop-møder i juni og august 2013. Pitstop-møderne bruges til at erfaringsudveksle mellem grupperne og har fokus på, hvorvidt der er forhold, som alle involverede kan hjælpe med af løse. Arbejdsgrupperne arbejder mellem pitstop-møderne.

Gribskov Kommune vil fortsat have en faciliterende rolle og har derved til opgave fortsat at understøtte, at tiltagene får gode betingelser og at deltagernes energi og engagement fastholdes.

Administrationen anbefaler støtte til projektet på 280.000 kr der er et borgerinitiativ der understøtter sammenhængskraft og udvikling i Esrum.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der ansøges om:
Pilgrimsdestination: 280.000 kr.


Bilag
Bilag: Pilgrimsdestination, ansøgning til Investeringspulje


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge det ansøgte beløb på 280.000 kr. til Esrum Klosterby - Esrum som pilgrimsdestination, jf hovedanbefalinger fra administrationen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 280.000 kr. (beløbet er brutto).

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 280.000 kr. (beløbet er brutto).

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





136. Forskønnelse og udvikling af Folkeparken i Græsted
20.00G00 - 2013/12633

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Kultur- og idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget blev den 26. februar 2013 orienteret om udmøntningen af Investeringspuljen, herunder om projektet Forskønnelse og udvikling af Folkeparken i Græsted.

Borgere i Græsted søger om midler til forskønnelse og udvikling af Folkeparken i Græsted. Indsatsen skal bestå i vedligeholdelse af grønne arealer, vedligehold af legepladsen samt skiltning. Dette som basis for at nytænke og udvikle folkeparken.

Arbejdsgruppen bag projektet søger om midler til en projektbeskrivelse samt udarbejdelse af en helhedsplan for Græsted Folkepark. Afholdelse af dialogmøder og innovation, hvor borgerne spiller en væsentlig aktiv rolle for projektets tilblivelse.

Projektbeskrivelsen laves i samarbejde med firmaet Copla og skal fungere som oplæg til eksterne fondsansøgninger. Derfor omfatter tilbuddet fra firmaet Copla visionsplaner og detailtegninger udformet som detailtegninger af delområder i 5 projektmapper samt i elektronisk version.

Folkeparken skal indeholde miljøer, hvor byens skole, byens institutioner, lokale foreninger, børn og voksne, som ønsker at bruge parkens smukke natur, som ramme på læring, samvær og træning og leg. Gruppen har som udgangspunkt et ønske om at opkvalificere parken med træningsposter, legemiljøer, en pavillon med udekøkken, opholds- og undervisningsfaciliteter ved søen.

Hvert område skal have sit særlige udtryk og der skal være plads til større arrangementer for hele byen og oplevelser året rundt.

Parken skal ikke overplastres med redskaber, men kunne rumme flere funktioner. Dette stiller krav til koordinering og tværgående samarbejde mellem initiativgruppen, institutioner, erhvervsliv, foreninger og producent.

Projektforløb er nærmere beskrevet i bilag.

Administrationen anbefaler støtte på 48.500 kr til projektet der er et borgerinitiativ der understøtter sammenhængskraft og udvikling i Græsted.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der søges om 48.500 kr. til udarbejdelse af helhedsplan.


Bilag
Bilag. Ansøgning om støtte til forskønnelse og udvikling af Folkeparken i Græsted


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge det ansøgte beløb på 48.500 kr. til Forskønnelse og udvikling af Folkeparken i Græsted, jf. hovedanbefalinger fra administrationen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 48.5000 kr. (beløbet er brutto).

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 48.500 kr. (beløbet er brutto).

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen




137. Projekt: Gribskov Handel – Danmarks Største Netbutik.
20.00G00 - 2013/15461

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Tiltaget har været præsenteret for Gribskov Erhvervsråd, som har anbefalet projektet.

Erhverv Gribskov, sammenslutningen af 8 lokale erhvervsforeninger, ansøger nu i fællesskab investeringspuljen om finansiering til opstarten af "Gribskov Handel - Danmarks største netbutik". Denne skal danne rammen om en fælles netbutik, hvor alle forretninger og virksomheder i Gribskov Kommune skal kunne have en netbutik med varer og tjenesteydelser under set samlet brand.

Netbutikken "Gribskov Handel - Danmarks største netbutik" skal være medvirkende til, at samle handlen i Gribskov så den kan klare sig i den intensiverede kamp om forbrugernes penge. Ligeledes vil den være med til at skabe et fælles brand omkring det der er særegent for byerne i Gribskov. Efter konsolideringen af netbutikken vil Erhverv Gribskov arbejde på, at videreudvikle det fælles elektroniske gavekort til således, at det vil kunne omfatte mere end 200 forretninger og virksomheder i kommunen.

Fase 1:
Projektet konkretiseres og defineres, de tekniske muligheder afdækkes, design og opbygning besluttes. Denne fase påregnes at tage 3 måneder.

Fase 2:
Implementering af den valgte løsning, og efterfølgende information af de involverede virksomheder. Denne fase planlægges til ligeledes at vare 3 måneder alt efter, hvor hurtigt virksomhederne tilmelder sig ordningen.

Til at styre denne proces foreslås, at der oprettes en styregruppe, der i udgangspunktet består af repræsentanter fra Erhverv Gribskov, og som vil kunne udvides efter behov

Administrationen anbefaler støtte på 400.000 kr til projektet der nytænker og sikrer detailhandlens udvikling.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der ansøges om 400.000 kr. Fordelt på 200.000 kr. til fase 1 og 200.000 kr. til fase 2.


Bilag
Bilag 1_Ansøgning Gribskov Handel


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge det ansøgte beløb på 400.000 kr. til Projekt: Gribskov Handel – Danmarks Største Netbutik, jf. hovedanbefalinger fra administrationen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med bemærkning om, at der bevilges 300.000 kr. (beløbet er netto).

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med bemærkning om, at der bevilges 300.000 kr. (beløbet er netto).

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





138. "Slå væggene ned" til detailhandlen
24.10G00 - 2013/15612

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Tiltaget "Slå væggene ned" til detailhandlen, har været præsenteret for Gribskov Erhvervsråd, som har anbefalet projektet.

Gribskov Erhvervsråd har som et af sine fokuspunkter, at styrke det lokale detailhandelsliv, da detailhandelsmarked er under kraftigt pres. Det er bydende nødvendigt, at være nytænkende og kreativ for at være på forkant med en ellers negativ tendens. Dystre prognoser spår en hurtig og general butiksdød i langt de fleste af landets mindre byer. Dette er også en trend, der kan ramme meget hårdt i Gribskov Kommune, hvis der ikke handles proaktivt. Specielt vil små specialbutikker med et begrænset personale være sårbare i denne proces. Og, da dette er den type af butikker, som er essentielle for Gribskovs mulighed for såvel at holde egne borgeres handel i lokalområdet som tiltrække turisters handel vil dette initiativ være med til, at imødegå denne tendens.

Dette skal med initiativet ske ved at nedbryde væggene mellem to eller flere butikker og skabe fælles indgang som både kan være rent fysisk eller i mere overført betydning i forhold til kundeoplevelse. Samtidig kan denne indsats være med til at øge bevidstheden omkring muligheden for, at de lokale handelsdrivende øger deres samarbejde både som supplement til hinanden, men også i konkrete samarbejder der kan øge muligheder for detailhandelservice-tilbud overfor kunder.
Konkret kan dette blandt andet understøtte idéen om Den moderne Landsby Helsinge med en ny form for ”indkøbscenter” og i Gilleleje understøtte en mere sammenhængende specialbutikoplevelse.

Initiativet understøtter Erhvervsrådets arbejde med at udvikle detailhandlen i Gribskov Kommune samt Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalgets fællesinitiativ omkring understøttelse af klyngedannelse omkring detailhandel. Samtidigt vil dette initiativ også læne sig op, af VisitNordsjællands arbejde med at forbedre værtsskabet i Nordsjælland og dermed styrke den strategiske turismeindsats.

Udgangspunktet for dette projekt er at give incitament til detailhandlen til at gå sammen om konkrete projekter der slår ”væggene” ned. To detailhandlende kan gå sammen og ansøge om finansiering op til 40.000 kr til rådgivning f.eks. fra en arkitekt i forhold til et konkret projekt som ansøger forpligter sig på at gennemføre efterfølgende. Ansøgninger sendes til administration af Gribskov Erhvervsråd som behandler efter først til mølleprincip og de gennemførte projekter skal vise andre hvordan det kan lade sig gøre.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der ansøges om 400.000 kr.


Bilag
Bilag 1_Ansøgning_Investeringspuljen_Gribskov Erhvervsråd_Slå væggene ned


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget ikke at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget ikke at bevilge det ansøgte beløb på 400.000 kr. til "Slå væggene ned" til detailhandlen, jf. hovedanbefalinger fra administrationen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 21.-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning 21.-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





139. Proaktiv tiltrækning af nye virksomheder til erhvervsområderne i Helsinge, Gilleleje og Græsted
24.10G00 - 2013/15613

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Tiltaget "Proaktiv tiltrækning af nye virksomheder til erhvervsområderne i Helsinge, Gilleleje og Græsted" har været præsenteret for Gribskov Erhvervsråd, som har anbefalet projektet.

Gribskov Erhvervsråd ansøger investeringspuljen med henblik på, at skabe vækst i erhvervslivet og styrke beskæftigelsen. Vækstpotentialet bliver bl.a. udviklet i samarbejde mellem kommunen og Erhverv Gribskov i regi af Gribskov Erhvervsråd samt i fællesinitiativerne mellem Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Ligeledes skal der arbejdes mere proaktivt på, at tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Formålet med dette projekt vil være, at understøtte dette arbejde med at gøre det lokale erhvervsliv mere robust ved proaktivt at tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Der skal arbejdes strategisk med, at tiltrække relevante virksomheder til kommunen. Relevante virksomheder skal i denne optik forstås som virksomheder, der på den ene eller anden måde kan være med til, at understøtte allerede eksisterende virksomheder i de pågældende erhvervsområder.

Et eksempel er udviklingen af erhvervsområdet i Tofte, hvor den rådgivende virksomhed COWI kommer frem til, at der vil være store udviklings- og synergieffekter ved at tiltrække nye virksomheder udefra, som både kan igangsætte og konsolidere udviklingen for lokale virksomheder. Dette antages også at være tilfældet for kommunens øvrige erhvervsområder.

Initiativet vil i sit udgangspunkt danne grundlag for et mere strategisk, fokuseret tiltag til opkøb, udvikling og salg af erhvervsjord i kommunen. Således vil både operere med et kort tidsperspektiv hvor det handler om, at får gang i salget af allerede eksisterende erhvervsjord samt danne grundlag for mere langsigtede strategier. Ligeledes vil denne viden kunne være relevant når der er tale om salg af erhvervsbygninger i kommunen som også vil have et mere strategisk fokus.

Administrationen anbefaler støtte på 200.000 kr til projektet der nytænker og sikrer udvikling i erhvervsliv og beskæftigelse.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der ansøges om 200.000 kr.


Bilag
Bilag 1_Proaktiv tiltrækning af nye virksomheder til erhvervsområderne i Helsinge


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge det ansøgte beløb på 200.000 kr. til Proaktiv tiltrækning af nye virksomheder til erhvervsområderne i Helsinge, Gilleleje og Græsted, jf. hovedanbefalinger fra administrationen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 200.000 kr. (beløbet er netto).

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 200.000 kr. (beløbet er netto).

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





140. Esrum Klosterby. Naturlegeplads Fra byen med et kloster til Klosterbyen.
20.00G00 - 2013/12631

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Kultur- og idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget blev den 26. februar 2013 orienteret om udmøntningen af Investeringspuljen, herunder om projektet Esrum Klosterby. Naturlegeplads.

Projektet har arbejdet på at integrere attraktionen Esrum Kloster og Møllegård (EKM) og byen Esrum ved at skabe en fælles identitet som ”Klosterbyen Esrum”. Som del-elementer i denne proces arbejder projektet også på:

• At udvikle Esrums byrum som et afgørende værktøj i formidlingen af Esrum klosters storhedstid
• At brande Klosterbyen Esrum og dermed tiltrække nye borgere, turister og turistrelaterede erhverv, herunder også på sigt i tilknytning til hovedportalen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Esrum Kloster og Møllegård (EKM), Esrum Borgerforening og Gribskov Kommune. Drivende for projektet er EKM og Esrum Borgerforening. Gribskov Kommunes rolle har været at facilitere processen og understøtte de ideer og initiativer, som borgere, Borgerforening og EKM i fællesskab har formuleret og arbejder videre med at gøre til virkelighed.

Esrum Borgerforening og EKM inviterede i februar 2013 hele Esrum til Inspirationsaften under overskriften 'Hvordan ser din vision for Esrum ud?'. Med udgangspunkt i de ideer fra de 80 borgere, der deltog, blev der formuleret et oplæg til EsrumDagen.

På EsrumDagen, den 14. april 2013, blev der arbejdet med at konkretisere ideerne til egentlige tiltag og danne arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne består af borgere fra Esrum, Esrum Borgerforening, medarbejdere fra EKM samt andre, der er interesserede i projektet. Arbejdsgrupperne har derefter påtaget sig det videre arbejde med at realisere tiltagene.

Klosterby med naturlegeplads, pilgrimsdestination og mødested
De tre arbejdsgrupper arbejder på at realisere tre tiltag i Esrum, hvoraf nærværende ansøgning tilknytter sig til etablering af en Naturlegeplads.

• Klosterby med naturlegeplads, pilgrimsdestination og mødested
• Pilgrimsdestination
• Mødested

I forhold til Investeringspuljen ansøges for nuværende om støtte til Naturlegeplads og Pilgrimsdestination.

Naturlegeplads
Esrum Borgerforening og EKM ønsker i fællesskab at etablere en stor og imponerende naturlegeplads i sammenhæng med EKM, der hele året tiltrækker et stort antal turister og lokale. Initiativets vision er at skabe en naturlegeplads der gør Esrum mere attraktiv at bo i og besøge. Naturlegepladsen gives et tema som formidler områdets natur og kulturhistorie
som f.eks. vand og vandhjul og kommer derved til at styrke Esrums centrale rolle i en kommende Nationalpark. Legepladsen ligger indenfor et areal på ca. 4.000 m² og skal også fungerer som lokalt samlingssted med mulighed for "open air" forsamlingshus.

Ved etablering af naturlegepladsen ønskes det samtidig at optimere parkeringsmulighederne i tilknytning hertil. Esrum Borgerforening og EKM udarbejder en samlet plan for området herunder indgår en idefase med inddragelse af interessenter som børneinstitutioner m.fl.
Se bilag: Naturlegeplads, ansøgning til Investeringspulje.

Klosterbyens næste skridt
Arbejdsgrupperne vil i løbet af sommeren arbejde videre med at realisere tiltagene og har et mål om i september 2013 at fejre Klosterbyen med en fælles vandring af pilgrimsruten som et åbningsevent, hvor alle bydes velkommen.

EKM, Esrum Borgerforening og Gribskov Kommune understøtter den videre proces ved at afholde 2 pitstop-møder i juni og august 2013. Pitstop-møderne bruges til at erfaringsudveksle mellem grupperne og har fokus på, hvorvidt der er forhold, som alle involverede kan hjælpe med af løse. Arbejdsgrupperne arbejder mellem pitstop-møderne.

Gribskov Kommune vil fortsat have en faciliterende rolle og har derved til opgave fortsat at understøtte, at tiltagene får gode betingelser og at deltagernes energi og engagement fastholdes.

Der søges et bidrag til realisering af projektet med udgangspunkt i det opstillede de budget.

Administrationen ser et klart potentiale i dette borgerdrevne projekt til udvikling af Esrum, men også at initiativet primært løftes via eksterne midler. Da projektet er under udvikling anbefaler administrationen, at der ydes støtte på 100.000 kr. til forprojekt, der skal sikre fondsansøgning.

Administrationen henleder også opmærksomheden på vigtigheden af at etablere et fremtidssikret parkeringsareal. Det har betydning for nærværende projekt Naturlegepladsen samt hele Klosterbyens udvikling.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der ansøges der om:
Naturlegeplads: 1.580.000 kr.
Hertil kommer projektudviklingen, som egenfinansieres af EKM.


Bilag
Bilag: Naturlegeplads, ansøgning til Investeringspulje


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge et beløb på 100.000 kr. til forprojekt til fondsansøgning til Esrum Klosterby. Naturlegeplads, jf hovedanbefalinger fra administrationen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Ikke tiltrådt.
2. Ikke tiltrådt.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:
Ikke tiltrådt.
Ikke tiltrådt.
Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





141. Multibane i Vejby
18.13A00 - 2013/09763

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Vejby Idrætsforening og Vejby-Tisvilde Fodbold søger sammen med Sankt Helene Skole tilskud til anlæg af en multibane. Her udgør udgifterne til 1. fase 58.000 kr., som der ansøges til i Investeringspuljen.

Banen ønskes placeret på kommunens areal ved skolebanen grænsende op til Vejby Idrætsplads (mellem Vejby IF og skolen).

Sankt Helene Skole, fritidshjemmet, Vejby IF og naboer har siden 2011 arbejdet med planer om at gøre ”sumpen” til et attraktivt og aktivt område i både fritid og skoletid, således at der skabes en helhed mellem skole/hal og idrætsplads. Multibanen er første del af en samlet plan for området kaldet "sumpen".

Multibanen/miniarenaen skal anvendes til organiseret træning i Vejby IF/Vejby-Tisvilde fodbold m.v. primært for børn, men også voksne i bl.a. fodboldfitness-projeket. Ligeledes skal Multibanen bruges i idrætstimer på Sankt Helene skole, af fritidshjemmet, og ikke mindst af de uorganiserede idrætsaktive i fritiden.

Banen er første skridt til at gøre et ubenyttet idrætsområde mellem Vejby IFs idrætsplads, sportshal og skole til et aktivt idræts- og fritidsområde, hvor man mødes både omkring og udenfor de faste trænings- og skoletider.

Målet med multibanen og forhåbentlig yderligere anlæg med outdoorfitness m.v. ved siden af banen er at få et område med plads til spontan idrætsudfoldelse og samvær for flere aldersgrupper og skabe fysisk tættere sammenhæng mellem skole og idrætsforening. 

Ansøgning om byggetilladelse af banen er afsendt af Sankt Helene skole til Gribskov kommune 20. marts.

Multibanen – 13x21 meter med bander omkring, kunstgræs-belægning, mål til fodbold og kurve til basketball – placeres på idrætsforeningens tidligere Sankt Hans bålplads. Her ligger den i naturlig tilknytning til idrætspladsen og samtidig tæt på skole og fritidshjem. Placeringen er i god afstand fra de nærmeste naboer, og placeringen giver mulighed for at få lys på banen via eksisterende lysmast. Banderne om banen er støjsvage og miljøvenlige, i holdbart materiale, og der etableres net hele vejen rundt om banen for at holde bolde indenfor.

Udover multibanen ønskes der etableret opholdsmuligheder, outdoorfitness, areal til crossfit, beachvolleybane, legeredskaber og gerne en løbebane, ligesom den mest tørre del af fodboldbanen kan anvendes om sommeren til rundbold, fodbold m.v.

Foreningerne og skolen ønsker på sigt at få etableret en sti til børnehaven, således at gående slipper for at benytte den trafikerede Tisvildevej.

Vejby IF har været i dialog med Lokale- og Anlægsfonden om en ansøgning til multibanen, men de stiller nogle krav, der vil fordyre projektet, samtidig med at det ikke vil dække de primære ønsker. Derfor er det planen i stedet at søge fonden om tilskud til fase 2 med etablering af det øvrige aktivitetsområde.

Administrationen anbefaler støtte på 78.000 kr til gennemførelse af fase 1. samt omkostninger til dræntilslutning og etablering af lys.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Samlet entreprise Uno Koncept A/S: 308.000 kr. ex.moms
Finansiering via:
Sankt Helene Skole: 200.000 kr. (afsat på budget)
DBU: 50.000 kr. (bevilget 8. marts 2013)

Restbeløb (der søges om i Investeringspuljen): 58.000 kr. samt ekstra omkostninger forventet til dræntilslutning og etablering af lys, skønmæssigt 20.000 kr. Ialt 78.000 kr.


Bilag
Ansøgning om multibane - Vejby
Tilbud og oversigtskort Multibane i Vejby


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge det ansøgte beløb på 78.000 kr. til Multibane i Vejby, jf. hovedanbefalinger fra administrationen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 78.000 kr. (beløbet er brutto).

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 78.000 kr. (beløbet er brutto).

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.

Fravær: Morten Jørgensen





142. Tisvildeleje: Strandpromenade med badeanstalt
20.00G00 - 2013/12856

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Med bred forankring blandt 8 foreninger i lokalområdet Tisvildeleje og Sankt Helenes Projekt " Familiekurser med hjerterum" ansøges om tilskud til udvikling af "Tisvildeleje Strandpromenade med Badeanstalt".

Projektet vil bidrage til udvikling af Tisvildeleje til gavn for både turister og borgere samt styrke Sankt Helenes forretningsudvikling og sikre fastholdelse af arbejdspladser i byen. Endvidere kobler projektet sig tæt til udvikling af stedsspecifikke turismeprodukter med fokus på idræt, motion og natur- og kulturværdier knyttet til EU-projektet "Den klassiske badeby".

Den helhedstanke, der er i projektet, betyder, at der arbejdes aktivt på, at sikre lokal opbakning til projektet og skabe udvikling i overensstemmelse med borgernes ønsker og kystbadebyprojektet.

I kystbadebyprojektet tales der om Tisvildes særlige DNA, som en ”anden form for wellness” nemlig sundhed og trivsel baseret på den fantastiske natur og det særlige samvær Tisvilde byder på.

Projekt Strandpromenade med badeanstalt er et omfangsrigt projekt i 3 etaper. Denne ansøgning vedrører etape 2, idet etape 1 (forprojekt) er støttet af Gribskov Erhvervsråd med 50.000 kr. og Sankt Helene og Tyve 10 med hver 25.000 kr. Samlet støtte i alt 100.000 kr.
Etape 2 (som vedrører denne ansøgning) har fokus på at skabe konkrete her og nu forbedringer af de eksisterende områder fra Stejlepladsen ned til og med grusparkeringen efter den store P-plads. Naturstyrelsen og kommunen vil være samarbejdspartnere, da arealerne hører under deres ressort og repræsenterer de værdier dette område har for byens idræts- og kulturliv, if. events med udspring herfra; Musik i Lejet, Helvede i Nord, Camp North365, Nordkystløbet, FallRace (MTB) diverse O-løbsprojekter; Find Vej og Rend og Hop.

Helt konkret ønsker projektgruppen i etape 2 ,fra sommersæsonen 2013, at skabe oplevelser ved stranden, som kan øge turisterhvervet som detailhandelen i byen.

Der søges konkret støtte til flg. tiltag:

6 Pop Up Stores - midlertidige sommerbutikker

• Mulighed for opstilling af sæson Pop Up Stores ifa. 4-6 smukke hytter a la badehuse langs vejen ved / foran de etablerede badehuse. Projektgruppen ønsker at etablere mulighed for at handle på stranden og skabe aktivitet i form af:
  - Udlejning af MTB’er og evt. cykler
  - En Take Away, som forsøges etableret i fællesskab med byens eksisterende spisesteder med få men lækre retter, på sigt etablering af fælles online bestilling
  - Kunstudstilling evt. med arbejdende værksted, AS forslår Croquis tegning :D
  - Et strandservicehus med strandudstyr til udlån / udlejning mod depositum (ex. petanque kugler / fiskenet / regnsæt osv.)
  - Et hus med lokalt producerede fødevarer (Tisvilde vand / honning / grøntsager m.v.)
  - Et velvære hus med forudbestilte behandlinger med glasflade mod vandet, dvs. med havudsigt (massage / akupunktur / zoneterapi / individuel yoga m.v.)

Projektgruppen forestiller sig, at bemanding kan ske ved fælles hjælp bl.a. ifa. spisestedernes ansatte eller at cykeludlejning kan finansiere et fælles personale, hvis der ikke betales en egentlig husleje af de indkøbte huse. Dette kunne sagtens være et spot on projekt, som afprøves i 2013.

Etablering af permanent strøm helt ud til Grusparkeringen
Behovet for etablering af elforsyning skyldes ønsket om at lave og sælge madvarer i forbindelse med projektet og større events, som Helvede i Nord, Musik i Lejet m.fl. Disse events er oplevelsesøkonomisk med til at skabe et inddragende kulturelt og dynamisk liv i byen, og det er påvist ved flere lejligheder, at også de har behov for strøm. Samtidig vil det være en forudsætning for at kunne tiltrække nye aktiviteter, som Danmnarksmesterskaber i fx beachvolley og beachfodbold, hvilket på sigt vil kunne sikre Tisvildeleje som en aktiv og inddragende by.

Strandfaciliteter

• Sportsaktiviteter på stranden, som fx beachvolley / beach håndbold / beach fodbold
• Diverse udlånsartikler til børnefamilier, som spande og skovle til sandslotbygning, fiskenet og krabbefiskesæt, vandkikkerter og dug til bestemmelse af havets dyr og planter, bolde, petanque osv.
• Etablering af strandparkour og naturfitness for alle aldre

Mole / Badebrosprojekt
Udvikles til et oplevelsessted, som rummer mange funktioner.

Byens Bådelaug har længe ønsket at få reetableret molen i et omfang, der gør at bugten, som er ét af Tisvildes naturlige ”vartegn” bevares som udflugtsmål og badestrand for børnefamilier. I dette projekt indgår molen som en del af Strandpromenaden med badeanstalt, hvorfor en reetablering helt naturligt indgår i dette projekts etape 3.

Men allerede i etape 2 ansøges om 168.900 kr. til finansiering af en badebro, hvorfra der kan etableres svømmeundervisning og havkajaksejlads.

Projektgruppen har ansøgt det nationale projekt "Byg det op" (der er et samarbejde mellem DR og Dansk Arkitekturcenter) om op til 1/3 af 1,6 mio kroner til anlæg heraf, dvs. 530.000 kr., så der allerede fra sæsonen 2013 er mulighed for at etablere fx svømmeundervisning, lave nogle af de aktiviteter, som er planlagt i ”Byg det op” ansøgningen. Uanset om projektet får penge fra Byg-det-op er det så højt prioriteret, at der ansøges om midler fra Investeringspuljen.

Renovering af molen i Tisvildeleje har tidligere været forelagt Økonomiudvalget hhv. den 27. juni 2012 og den 22. oktober 2012 og behandlet i Teknisk Udvalg den 21. november 2012.

Økonomiudvalget gav afslag på ansøgning fra Molelauget vedrørende støtte til renovering af molen, med bemærkning om at alternative muligheder for finansiering skal vurderes påny i Teknisk Udvalg og Erhvervs- og Turismeudvalget ved eventuel udvikling af projektet i sammenhæng med brede turisme-udviklingsprojekter langs kysten.

Teknisk Udvalg har genbehandlet sagen og tiltrådt, at anbefale, at sagen behandles i Erhvervs og Turismeudvalget mhp. at indtænke projektet i Den klassiske badeby. Dette effektueres nu i forhold til projekt Tisvildeleje: Strandpromenade med badeanstalt og nærværende ansøgning til Investeringspuljen.

Støttepunkt for Udeliv
Med byens fokus på sundhed, trivsel og livskvalitet søges om renovering og tilbygning af eksisterende toilet- og badefaciliteter ved den store P-plads Der henvises til tegning vedlagt bilag ”Tegninger og budget fra Primus Arkitekters design af støttepunkter for Udeliv” Projektet tænkes ansøgt hos Lokale- og Anlægsfonden samt Nordeafonden, såfremt egenfinansiering kan opnås fra Investeringspuljen. Det er en forudsætning for at kunne opnå støtte fra de nævnte fonde, at kommunen bidrager. Derfor ansøges om 300.000 kr. bevilget under den forudsætning, at projektet opnår støtte hos andre fonde.

Der søges et bidrag til realisering af etape 2 med udgangspunkt i det opstillede budget på 1.008.38 kr. Da projektet er under udvikling og har mangfoldige, spændende elementer anbefaler administrationen, at der gives tilsagn om 700.000 kr. som projektgruppen selv kan disponere over i forhold til realisering af etape 2. Midler fra Investeringspuljen skal sikre synlige resultater her og nu og bidrage til projektets fremdrift.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der søges til etape 2 til Tisvilde Strandpromenade med badeanstalt:
4 store og 2 små Pop Up stores 128.000 kr.
Etablering af strøm 145.000 kr.
Strandfaciliteter (håndbold, fodbold volley beach baner) 74.660 kr.
Legeredskaber (strand/vand) 13.771 kr.
Parkour og Naturfittnes 179.050 kr.
Badebro 168.900 kr.
Støtte til egenfinansiering af Støttepunkt for udeliv 300.000 kr.
Total: 1.008.381 kr.


Miljøforhold
I forbindelse med de konkrete projekter skal diverse myndighedstilladelser søges.
Der kan være tale om at indhente tilladelser fra Naturstyrelsen der administrere strandbeskyttelseslinien, fra Kystdirektoratet der er myndighed på vandet, fredninger og naturforhold skal undersøges.
Der skal udarbejdes Miljøscreening og muligvis VVM.
Der kan være andre myndighedsområder som skal afdækkes.


Bilag
Bilag: Ansøgning om støtte til projekt Tisvilde Strandpromenade med Badeanstalt - etape 2


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge det ansøgte beløb på 700.000 kr. til Tisvildeleje: Strandpromenade med badeanstalt, jf. hovedanbefalinger fra administrationen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 700.000 kr. (beløbet er brutto) og under forudsætning af, at projektet kan realiseres under hensyn til de forskellige beskyttelsesinteresser i og omkring projektområdet.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 700.000 kr. (beløbet er brutto) og under forudsætning af, at projektet kan realiseres under hensyn til de forskellige beskyttelsesinteresser i og omkring projektområdet.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





143. Havbad Gilleleje
20.00G00 - 2013/14735

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

En gruppe aktive fastboende beboere i Gilleleje, som de sidste mange år har funderet over om det er muligt at etablere et Havbad i Gilleleje. ansøger om at få del i puljen, så projektet kan blive en realitet. Herudover vil projektgruppen søge en række eksterne fonde.

Overalt i Danmark og i Sverige etableres og projekteres Havnebade og Havbade.

I Danmark kan nævnes Fåborg Havnebad, Hasle Havnebad og Vorupør Havbad. I Sverige er der adskillige til glæde for borgere og besøgende.

Gruppen vil gerne undersøge, om det er muligt at skabe et Havbad i Gilleleje, og har på nuværende tidspunkt formuleret et prospekt og fået positiv tilbagemelding fra direktør Dorte Kiilerich, VisitNordsjælland. Gruppen har ligeledes sendt prospektet til en række interessenter, som menes at kan have glæde eller interesse i dette projekt, bl.a. til Gilleleje Havn, Strandbakkeselskabet, Kulturhavn Gilleleje, Adamsen Fisk og Stine Bosse.

Gruppen er interesseret i at revitalisere Gilleleje by, som en aktiv kultur-, handels- og badeby.
Det er gruppens ide, at projektet skal øge livskvaliteten i respekt med traditioner i Gilleleje.

Visionen for Havbadet er:

• Havbadet skal være til glæde for lokale borgere og besøgende i Gilleleje og indeholde faciliteter, som kan benyttes af flest muligt hele året.
• I sommerhalvåret skal Havbadet udstyres med badebro eller pontoner, hvorfra man kan bade og nyde solen. Her kan kommunens svømmeundervisning finde sted, og der skal være omklædningsfaciliteter og et lokale til livreddere.
• I vinterhalvåret skal Havbadet kunne benyttes af vinterbadere og være udstyret med sauna.
• Ønsket er at genskabe Gilleleje som badeby hele året.

Havbadet skal være et non-profit foretagende.

Der søges et bidrag til realisering af projektet med udgangspunkt i det opstillede budget.

Administrationen anbefaler ikke at yde støtte til projektet særskilt, men anbefaler, i forlængelse af projekt Gilleleje Strand-Havn-By, hele året at det undersøges om projektideen kan kobles og samtænkes hermed. Administrationen anbefaler tillige, at der arbejdes videre med fondsansøgninger m.v


Lovgrundlag
-


Økonomi
Foreløbigt budget:
1. Forundersøgelser og teknisk redegørelse vedr. kyst- og havneteknik. Kr. 100.000
2. Programoplæg og byggeprogram. Kr. 50.000
3. Skitseforslag og budget fra landskabsarkitekt. Kr. 50.000
4. Søgning af fonde og myndighedsansøgninger, inkl. projekt. kr. 250.000
5. Tilbudsindhentning, inkl. detailprojekt. kr. 250.000
6. Byggeomkostninger. kr. 5.000.000
7. Inventar og udstyr. Kr. 200.000
8. Uforudsete udgifter, ca. 15%. kr. 900.000
I alt anslået, inkl. moms. Kr. 6.800.000


Miljøforhold
I forbindelse med et mere konkret projekt skal der som minimum tages hensyn til følgende:

• Planprincipper for Gilleleje, vedtaget af Byrådet.
• De tilgrænsende områder, herunder Kommuneplanens rammebestemmelse 2.R.02 - som udlægger det bagvedliggende arealet til rekreativt formål og offentligt tilgængeligt friareal, men begrænsninger i bygninger og anlæg. Det område er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinie. Miljøministeriet er myndighed. Området er desuden omfattet af fredning af kystnære grønne områder i Gilleleje fra 1993. Formål er at forbedre de landskabelige og rekreative værdier til gavn for almenheden og sikre naturværdier i området. Fredningsnævnet for Nordsjælland er myndighed.
• Der skal sandsynligvis udarbejdes miljøscreening og efterfølgende VVM.
• Der er forbud mod skiltning (reklame) i det åbne land og langs kysten.
• Anlæg på vand er Kystdirektoratets myndighed.
• Havet er udpeget som Habitatområde - H171 Gilleleje Flak og Tragten

Bilag
Ansøgning og projektbeskrivelse. Havbad Gilleleje


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget ikke at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget ikke at bevilge det ansøgte beløb til Havbad Gilleleje, jf. hovedanbefalinger fra administrationen
3. at anbefale Økonomiudvalget at det undersøges om projektideen Havbad Gilleleje kan kobles og samtænkes med projekt Gilleleje Strand-Havn-By, hele året

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-3. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.

Fravær: Morten Jørgensen





144. Helsinge: Legeplads på Bytorvet som del af Helsinge - Danmarks Bedste Børneby.
20.00G00 - 2013/14747

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Foreningen Helsinge - Danmarks Bedste Børneby ansøger hermed om 475.000 kr i Investeringspuljen til at virkeliggøre foreningens strategioplæg og etablere en legeplads på Bytorvet i Helsinge. Foreningen har arbejdet konstruktivt og på frivillig basis i 1 1/2 år med henblik på at udvikle og styrke Helsinge som en god og attraktiv by at bo i. Visionen om Helsinge som Danmarks Bedste Børneby er forankret blandt en bred gruppe af borgere og støtteforeningen tæller for nuværende 150 aktive medlemmer.

Legepladsen, der søges til, udføres med to separate placeringer - en lille plads for de helt små børn, og en plads for de større børn. Legepladsen etableres i tæt samarbejde med Gribskov Kommune, således at alle formelle krav overholdes, og at der ved placeringen tages hensyn til øvrige nuværende og kommende aktiviteter, eksempelvis juletræ.

Legepladsen ses som et bidrag til at fortætte oplevelsen på byens centrale punkt. Det vil blive et sted for oplevelser og menneskelige møder der vil øge liv og handel i byen. Pladsen udføres af firmaet Leika.

Som led i etableringen af legepladsen ønskes også indkøbt borde/bænke, der giver mulighed for forældre til at sidde, mens børnene leger. Ligeledes søges om tilskud til markedsføring.

Der søges et bidrag til realisering af projektet med udgangspunkt i det opstillede budget. Da projektet er under udvikling anbefaler administrationen, at der ydes støtte på 475.000 kr. til etablering af legeplads/legeområde på gågaden/Bytorvet i Helsinge. Administrationen anbefaler tillige at projektgruppen i dialog med Gribskov Kommune retænker projektideen, så indsatsen bliver synlig og evt. udformes som lege-/bevægelsesområde i et forløb igennem gågaden.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der søges om:
425.000 kr. til etablering af legeplads
50.000 kr. til PR/markedsføring
I alt: 475.000 kr.


Bilag
Bilag. Danmarks Bedste Børneby


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge det ansøgte beløb på 475.000 kr. til Helsinge: Legeplads på Bytorvet som del af Helsinge - Danmarks Bedste Børneby, jf. hovedanbefalinger fra administrationen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 475.000 kr. (beløbet er brutto) - bemærkning om, at projektgruppen i dialog med Gribskov Kommune retænker projektideen, så indsatsen bliver synlig og udformes som et nytænkende lege-/ og bevægelsesområde i et forløb igennem gågaden.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 475.000 kr. (beløbet er brutto) - bemærkning om, at projektgruppen i dialog med Gribskov Kommune retænker projektideen, så indsatsen bliver synlig - og udformes som et nytænkende lege-/ og bevægelsesområde i et forløb igennem gågaden.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





145. Overdækning af Bytorvet i Helsinge
24.10G00 - 2013/15601

Sagsfremstilling
Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget præsenteres for nedenstående ansøgning til investeringspuljen med henblik på, at give en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.

Helsinge Erhvervsforening ansøger om finansiering af en overdækning på 200 km2 af Bytorvet med sejl. Dette vil betyde, at torvet fremadrettet vil kunne rumme flere forskellige funktioner bl.a. til Madtorv, musik, byfest etc, og ikke være så afhængige af vejr og vind, som er tilfældet i øjeblikket. Dette vil være til glæde for borgere, landliggere og turister og overdækningen vil primært være opsat i foråret og i sommerperioden.

Særligt vil der være fokus på Madtorv-konceptet, som er opstået under Hellere Helsinge Bootcamp, hvor arbejdsgruppen "Taskforce Madtorv" udarbejdede er forslag omkring "Fra Nord til Bord". Forslaget tager udgangspunkt i, at lokale fødevareproducenter og gårdbutikker i samarbejde med Erhvervsforeningen Gribskov Landbrug og Smag på Nordsjælland kan sælge deres produkter.

De tekniske løsninger er endnu ikke på plads men i projektet entreres der med professionelle rådgivere og leverandører. Den fremadrettede drift af overdækningen forestilles varetaget af et "Bytorvs Laug".

Der søges et bidrag til realisering af projektet med udgangspunkt i det opstillede budget. Da projektet er under udvikling anbefaler administrationen, at projektet samtænkes med øvrige projekter i Helsinge så der opnås større helhed og sammenhæng i udvikling af bymidten.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der ansøges om 500.000 kr. fra investeringspuljen. Sideløbende vil der være ansøgninger til fonde etc.


Bilag
bilag 1_ Taskforce Madtorv ansøgning overdækning
bilag 2_ Helsinge ansøgning overdækning af Bytorvet


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget ikke at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget ikke at bevilge det ansøgte beløb på 500.000 kr. til Overdækning af Bytorvet i Helsinge, jf. hovedanbefalinger fra administrationen
3. at anbefale Økonomiudvalget, at projektet samtænkes med øvrige projekter i Helsinge så der opnås større helhed og sammenhæng i udvikling af bymidten.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Ikke tiltrådt - projektet anbefales godkendt.
2. Ikke tiltrådt. Det anbefales at bevilge 260.000 kr. (beløbet er netto).
3. Tiltrådt.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Ikke tiltrådt - projektet anbefales godkendt.
2. Ikke tiltrådt. Det anbefales at bevilge 260.000 kr. (beløbet er netto).
3. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-3. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





146. I Søren Kierkegaards fodspor
20.00G00 - 2012/65131

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Kultur- og idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget blev den 26. februar 2013 orienteret om udmøntningen af Investeringspuljen, herunder om projektet I Søren Kierkegaards fodspor.

Som led i turismeudviklingen i Gribskov Kommune ses et potentiale i formidling af autentiske, unikke og stedsspecifikke fortællinger, som knytter sig til lokalområdet. På toppen af Nordsjælland, ved Gilbjerghoved står en sten, rejst til minde om filosoffen Søren Kierkegaard, der i sommeren 1835 opholdt sig to måneder i Gilleleje. Stenen er rejst netop der, fordi det var Kierkegaards yndlingssted, hvor han holdt af at sidde og fundere over livet, og hvad det vil sige at være menneske. Under opholdet i Gilleleje oplevede Kierkegaard en slags åndelig forløsning. Glæden ved landskaberne og følelsen af en dyb samhørighed med naturen gav sig udtryk i poetiske reflektioner, som han nedskrev i sin rejsedagbog.

Kierkegaards nationale og internatinale betydning markeres med aktiviteter i København, Helsingør og Gilleleje i forbindelse med 200 året for Søren Kierkegaards fødsel i maj 2013. I Gilleleje vil det bl.a give sig udslag i en konference og event på Kysthusene med deltagelse af 200-300 deltagere. Gilleleje Kirke vil holde historisk gudstjeneste, foredrag og vandretur langs Søborg kanal til Søborg Kirke. Biblioteket inviterer til comedyshow, hvor Kierkegaards tanker præsenteres i nyt regi. Søren Kierkegaard kredsen afholder over sommeren forskellige foredrag og vandreturer.

Men også permanente tiltag, som nærværende projekt, vil fremadrettet kunne bidrage til turismeudviklingen i Gilleleje.

Projektet "I Søren Kierkegaards fodspor" tænkes udviklet som en blivende installation, som vil kunne synliggøre Gilleleje nationalt og internationalt og tiltrække turister, studerende og Kierkegaard entusiaster i mange år frem.

Der søges til realisering af en interaktiv, meditativ spadseretur på kysten, med Søren Kierkegaard selv som guide. (Evt, i skikkelse af skuespilleren Mikkel Boe Følsgaard, der har personlig tilknytning til Gilleleje).

Projektet omfatter produktion af 5-6 små film, som kan aktiveres ved hjælp af QR poster opstillet på Gilbjergstien. QR poster er stregkoder, som via en mobiltelefon kan afspille videofilm, eller sende brugeren videre til en hjemmeside eller lign.
I filmene møder vi den unge Kierkegaard på vandretur i de samme omgivelser som publikum befinder sig i. Via en voice over (indtalt på dansk, tysk og engelsk) får vi indblik i Kierkegaards filosofiske univers.

"I Søren Kierkegaards fodspor" produceres af Skandha Media i samarbejde med Gilleleje Museum, Gilleleje Bibliotek, Søren Kierkegaard Kredsen og VisitNordsjælland samt Naturstyrelsen.

VisitNordsjælland tænkes inddraget særlig med henblik på den tekniske og markedsføringsmæssige platform, så der sikres en forankring og entydig formidling.

Endvidere ser VisitNordsjælland positivt på at kunne udvikle et feriekoncept omkring Kierkegaard, hvor den interaktive vandretur kan indgå som tilbud.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der søges om i alt 70.000 kr. til projektet.
På vegne af projektgruppe v/ Bente Milton søges om 65.000 kr. til filmproduktion. Udgift til opsætning af standere med QR koder skal ske i samarbejde med Naturstyrelsen og er ikke inkluderet i rammebeløbet. Hertil søges om 5.000 kr.


Miljøforhold
Der skal evt. søges tilladelse til opsætning af skilte/QR-poster - særligt hvis de ligger inden for strandbeskyttelseslinien. Det er Naturstyrelsen, der er myndighed.


Bilag
Bilag: Kierkegaard QR projekt


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget ikke at godkende projektet
2. ikke at anbefale Økonomiudvalget ikke at bevilge det ansøgte beløb på 70.000 kr. til I Søren Kierkegaards fodspor, jf. hovedanbefalinger fra administrationen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





147. Synliggørelse af natur- og kulturoplevelser langs kysterne og på strandene i Gribskov Kommune
04.00G00 - 2013/12657

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Kultur- og idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget blev den 26. februar 2013 orienteret om udmøntningen af Investeringspuljen, herunder om projektet Gilleleje Strand-Havn-By, Hele året.

En synliggørelse af den natur- og kulturarv der knytter sig til strande og kyster i Gribskov Kommune kan være med til at styrke turismeindsatsen og formidle de stedbundne ressourcer.

En af de ting som turisterne kommer til Gribskov efter er blandet andet kysterne og strandene. Men mange gæster oplever, at det kan være svært at finde lige netop den badestrand, som er tilpasset deres behov. Det være sig en familievenlig strand, en strand til aktivt friluftsliv, en strand hvor man kan mærke historiens vingesus og få fortællingen om stedets kulturhistorie osv.

Derfor søges der om en pulje på 200.000 kr. der kan bruges til at arbejder med forskellige metoder til formidling af de stedbundne ressourcer ved kyst og strand.

Puljen kan blandt andet bruges til at navngive strandene i kommunen entydigt. Som eksempel kan nævnes, at Gilleleje Veststrand også går under navnet Netto Stranden, Gilleleje Vest, eller Stranden ved Feilbergsvej. På samme måde med Strandbakkerne, som også beskrives som stranden øst for havnen, Gilleleje Øst osv. I beskrivelserne må der gerne trækkes på de kulturhistoriske spor og fortællinger, der knytter sig til områderne, eksempelvis det faktum at kongefamilien har brugt kysterne som yndet udflugtsmål (Kongelige kyster).

I forlængelse heraf kan der arbejdes med en beskrivelse af de forskellige strande og kyststrækninger i kommunen. De kan formidles på skrift og mere moderne platforme som applikationer, Visit Nordsjællands informationsstandere, små filmklip på youtube osv.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der søges om 200.000,- kr. til formidling af natur- og kulturarv på strand og kyst i Gribskov Kommune


Bilag
Ansøgning om pulje til synliggørelse af natur- og kulturoplevelser langs kysterne og på strandene i Gribskov Kommune


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget ikke at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget ikke at bevilge det ansøgte beløb på 200.000 kr. til Synliggørelse af natur- og kulturoplevelser langs kysterne og på strandene i Gribskov Kommune, jf. hovedanbefalinger fra administrationen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





148. Kvalitetsforbedringer langs kysten og på strandene i Gribskov Kommune
04.00G00 - 2013/12656

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Kultur- og idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget blev den 26. februar 2013 orienteret om udmøntningen af Investeringspuljen, herunder om projektet Kvalitetsforbedringer langs kysten og på strandene i Gribskov Kommune.

Gribskov Kommune har med Planstrategi 2012 sat fokus på turisme. Turisme spiller en vigtig rolle i Gribskov Kommune. Undersøgelse viser, at turisterne blandt andet gæster kommunen på grund af kyst og strand. Men også kommunens egne borgere bruger strandene i området. Visit Nordsjælland har med projektet om genfortællingen af den klassiske badeferie også været med til at sætte fokus på kyst og strand. Der er forskellige initiativer i gang forskellige steder i kommunen, som skal være med til at højne kvaliteten af tilbuddene til gæsterne. Et eksempel herpå er "Gilleleje Strandpark", hvor 5 lokale aktører ønsker at udvikle og styrke området omkring Gilleleje Havn og Gilleleje Veststrand.

I denne ansøgning til investeringspuljen er der fokus på en generel kvalitetsforbedring langs kysten i kommunen samt området ved Gilleleje Strandbakker. Der søges om 200.000,- kr til to spor.

Spor 1 har fokus på mindre, umiddelbare kvalitetsforbedringer. Det kan være midler til at byde gæsterne velkommen (nye skilte på udvalgte strande), internetadgang ved livredderhusene eller projektmidler til forbedret affaldshåndtering.

Spor 2 har fokus på den mere langsigtede kvalitetsudvikling ved Gilleleje Strandbakker. Gilleleje Strandbakker er fredet med det formål at sikre offentlighedens adgang og beskytte de rekreative værdier i området. Der er registreret værdifuld §3-natur på arealet. Arealet bruges i dag af både lokale borgere og gæster. Området fremstår i dag noget nedslidt og uden særlig plan. Der er rester af en gammel rampe, forskellige affaldsløsninger, borde/bænkesæt osv. Der er givet tilladelse til etablering af en bålplads.

Gilleleje Strandbakker har potentiale til at blive den rekreative strand i Gilleleje, hvor der er fokus på livskvalitet, wellness og nydelse. Det skal ikke være en strand med mange aktiviteter, men en strand hvor livsnydere kan finde ro i smukke omgivelser. Men det kræver, at der afsættes midler til et projekt, der kan håndtere en samlet løsning og plan for området. Et forslag er derfor, at der afsættes midler til en arkitektkonkurrence. Deltagerne i konkurrencen skal komme med bud på hvordan området kan udvikles i harmoni med og respekt for formålet med fredningen. Deltagerne skal komme med en samlet plan for hvordan området kan løftes. Der kan tænkes i nye/alternative udformninger og designs af bålpladsen, borde & bænke, affaldsløsninger m.v. Deltagerne kan blive belønnet for at tænke bæredygtige materialevalg, "skæve" vinker/løsninger på traditionelle funktioner (i stil med "tea with a view") osv.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der søges samlet om 200.000,- kr. Midlerne fordeles med 100.000,- kr. til en pulje, der har fokus på umiddelbare kvalitetsforbedringer, samt en pulje på 100.000,- kr. til et mere langsigtet kvalitetsforbedringsprojekt.


Miljøforhold
Strand og kyst er omfattet af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinien. Kystnærhedszonen er en planlægningszone, mens strandbeskyttelseslinien som udgangspunkt er en forbudszone. Der kan være fredninger på nogle strandarealer. Naturstyrelsen og Fredningsnævnet er myndighed på området og skal give diverse tilladelser/dispensationer.

Fredningen på Strandbakkerne er meget restriktiv. Formålet er at sikre offentlighedens adgang og beskytte de rekreative værdier.

Der er registreret §3-natur, som kommunen er forpligtet til at sikre.


Bilag
Ansøgning om pulje til kvalitetsforbedringer langs kysten og på strandene i Gribskov Kommune


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget ikke at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget ikke at bevilge det ansøgte beløb på 200.000 kr. til Kvalitetsforbedringer langs kysten og på strandene i Gribskov Kommune, jf. hovedanbefalinger fra administrationen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





149. Et brugerdrevet væksthus - Det Lokale (Post)Hus.
24.00G00 - 2013/15535

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

På vegne af en række borgere i og omkring Gilleleje - repræsenteret ved Initiativgruppen - ansøges Investeringspuljen om opstartsfinansiering til "Et brugerdrevet væksthus - Det Lokale (Post)Hus".

Det Lokale (Post)Hus vil være båret af frivillige kræfter og der vil være tale om frivillighed for egen vindings skyld. Alle aktiviteter i huset er som udgangspunkt gratis. Således vil nye initiativer, udviklingsinitiativer og opstarts-aktiviteter samt ad-hoc-arrangementer have gratis adgang. Huset er også for eksisterende foreninger, institutioner, kulturinstitutioner, etablerede virksomheder og iværksættere. Disse brugere betaler for anvendelse af husets lokaler og faciliteter. Alle, som bor i Gribskov Kommune, har som udgangspunkt adgang til huset. Der etableres et nøglekortsystem eller alternativt et adgangssystem a la det, som findes på bibliotekerne, så du ved at bruge dit sygesikringskort, kan få adgang til huset uden for cafeens åbningstider.
I huset huserer en Postmester, som har ansvar for drift af huset samt for husets cafe, hvorfra der med udgangspunkt i lokale råvarer serveres alt fra en kop kaffe til aftensmad i folkekøkkener eller spiseaftner.

Varighed:
Tiltaget er af mere permanent karakter, dog underlagt det vilkår, at der er kommunale planer om muligvis at anvende posthuset/posthusgrunden til andet formål.

April/maj 13: initiativgruppen arbejder
Maj/juni 13: offentlig præsentation af projektet, åbent møde for borgere og interessenter
Juni 13: stiftelse af foreningen ”det lokale posthus”
Oktober 13: åbning af Det Lokale (Post)Hus

Tiltag der skal huses i Det Lokale (Post)Hus:

Mødet på tværs af generationer

• Lektiecafe
• Frivilligrådgivning
• Genbrug
• Tilflytter-service
• GIFØ - Gilleleje fødevarefællesskab

Turister og sommerhusbeboer (landliggere)
Det Lokale (Post)Hus anvendes både af lokale og turister - på lige fod.
Turister inviteres til arrangementer i huset. Det kan være workshops med aktiviteter for børn på regnvejrsdage eller for folk med interessefællesskab, spiseaftner og andre events.

Væksthus for lokale selvstændige
Der etableres en række kontorpladser, som kan anvendes på fuld- eller deltid. Prisen for leje af skrivebord er et beløb samt frivillighed. Du skal altså give noget tilbage til huset (fx ½-1 time pr. måned).

Der etableres desuden ”hjemme”-arbejdspladser, som kan anvendes af borgere i Gilleleje og omegn, som normalt pendler til deres arbejdsplads. Hjemmearbejdspladserne kan for et beskedent beløb lejes på dagsbasis.

Den social-økonomiske virksomhed
Der etableres en socialøkonomisk virksomhed, som har til formål, at give sårbare unge mulighed for at finde fodfæste på arbejdsmarked. Det sker ved at sikre dem beskæftigelse og give dem en succesoplevelse på jobmarkedet, så de føler tryghed, øget tro på egne evner samt opnår erfaring med jobmarkedet. De unge skal herigennem blive klar til og få mod på at komme i et uddannelsesforløb og træde ind på det etablerede arbejdsmarked.
Som en del af, eller som et supplement til den socialøkonomiske virksomhed, vil det være relevant at indgå et samarbejde med produktionsskolen.

Den socialøkonomiske virksomhed har til opgave, at drive stedets cafe, stå for viceværtfunktionen, herunder rengøring. Den daglige leder af den socialøkonomiske virksomhed har desuden ”postmester”-funktionen.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Etablering af produktionskøkken til lettere cafédrift 250.000 kr.
Indretning (møbler);
cafe, arbejdspladser, mødelokale, Aktivitetslokale (20 pers.) 200.000 kr.

Istandsættelse;
lettere udvendig og indvendig, evt. opgradering af toiletforhold mm 200.000 kr.

Opstartsomkostninger;
adgangs/nøglekort, hjemmeside, WIFI, materialer m.v. 50.000 kr.

Samlet beløb der ansøges om: 700.000 kr.

Eventuelle afledte driftsudgifter er ikke klarlagt i projektet, herunder, hvordan det skal finansieres.


Bilag
Bilag 1: Et brugerdrevet væksthus - Det Lokale (Post)Hus


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget ikke at godkende projektet
2. ikke at anbefale Økonomiudvalget ikke at bevilge det ansøgte beløb på 700.000 kr. til et brugerdrevet væksthus - Det Lokale (Post)Hus, jf. hovedanbefalinger fra administrationen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt med bemærkning om, at ansøger i dialog med Gribskov Kommune videreudvikler projektideen.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt med bemærkning om, at ansøger i dialog med Gribskov Kommune videreudvikler projektideen.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen





150. POP-UP summerbutikker/Mobile Badehuse v/Galleri Eleander, Tisvildeleje
20.00G00 - 2013/07818

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Kultur- og idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget blev den 26. februar 2013 orienteret om udmøntningen af Investeringspuljen, herunder om projektet POP-UP summerbutikker/Mobile Badehuse v/Galleri Eleander, Tisvildeleje.

Galleri Elander m.fl. ansøger om støtte fra investeringspuljen til realisering af et erhvervs- og turistfremmende initiativ for detailhandel og turisme.

Idéen er at udvikle og afprøve flytbare POP-up sommerbutikker, udformet som mobile badehuse. Initiativet baserer sig på et behov for at øge varesortiment/butikker på midlertidige steder i Gribskov Kommune til gavn for de mange turister i lokalområderne.

De mobile badehuse tænkes som midlertidige installationer, der kan udlejes og opstilles på forskellige pladser i kommunen i by og på strand som en del af erhvervsaktiviteter og events hele året. I første omgang er der fokus på Tisvildeleje, hvor 10 badehuse, finansieret egenhændigt af ansøger, er tænkt som sommer butikker, opstillet omkring Birkepladsen.
Andre steder med tilsvarende potentiale er langs "Den Danske Riviera" f.ex. i Gilleleje på Veststranden og i Rågeleje ved parkeringspladsen ved Restaurant Søstjernen samt den store parkeringsplads i Tisvildeleje. Men også på gågaden i Helsinge, som torve- og markedsboder eller ved Veterantogstræf i Græsted, vil de kunne anvendes.

Butikkerne giver "events" større synlighed og understøtter lokale aktiviteter og byliv. POP-up butikkerne er designet til mangfoldige anvendelser. Eksempelvis kan de benyttes som stadepladser, overnatningsmuligheder, opbevaringsmoduler eller informationsområder i forbindelse med musik, handels- og sportsaktiviteter samt på strandene ved Blå Flag aktiviteter.

Projektet er blevet forelagt centerchef for Kultur, Fritid og Turisme og repræsentant for direktionen for at sikre ideens bæredygtighed og styrkelse af lokal arbejdskraft.

Produktionsskolen i Helsinge har vist interesse og samarbejdet udvikles fra september 2013. Derudover er Godhavn og Jobcenter også mulige samarbejdspartnere.

For at kunne starte projektet op med virkning fra sommeren 2013 er produktionen igangsat via Galleri Elander, som koordinator for projektet. Galleri Elander sørger for at der indgås kontrakter med aktører og logistik. De mobile badehuse er underlagt lovkrav om midlertidig placering af max 6 ugers varighed, hvilket projektet søger at tage højde for. Placering mere end 6 uger vil kræve byggetilladelse.

Tilladelser til opstilling af POP-up butikkerne indhentes via Eventguiden, www.eventguide.dk.
Galleri Elander indhenter tilladelse for egne 10 POP-up butikker.

I projektansøgningen tilbydes Gribskov Kommune mulighed for køb eller leje af et antal mobile badehuse. Ved køb/leje af 4-5 stk vil det være muligt at afprøve konceptet og indhente erfaringer med brug.
Administrationen anbefaler køb af 4 små POP-UPs til en samlet værdi af 64.000 kr. til brug i hele Gribskov Kommune.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Mobile badehuse:
Køb: Ved køb koster en stor 11 m2 sommerbutik 24.000 kr. + moms. 7 m2. En lille sommerbutik koster 16.000 kr.
Ved køb af 4 små POP-up butikker: Total: 64.000 kr.
Finansiering via Investeringspuljen.

Leje: Ved leje i op til 100 dage fra 1. juni til 8. september koster en stor 11 m2 sommerbutik 20.000 kr. En 7 m2 lille sommerbutik koster 15.000 kr. for samme periode.
Opstilling på fast, tør og flad overflade og afhentning efter endt lejeperiode er uden vederlag. Med mindre andet er aftalt i kontrakt - gælder for både køb/leje.


Bilag
POP-up Stores


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge 64.000 kr. til køb af 4 små POP-UP summerbutikker/Mobile Badehuse v/Galleri Eleander, Tisvildeleje, jf. hovedanbefalinger fra administrationen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Ikke tiltrådt
2. Ikke tiltrådt.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Ikke tiltrådt.
2. Ikke tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





151. GYM Helsinge - lokaler (glade spring)
18.00G00 - 2012/04763

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Kultur- og idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget blev den 26. februar 2013 orienteret om udmøntningen af Investeringspuljen, herunder om projektet GYM Helsinge - lokaler (glade spring).

GymHelsinge er en af Gribskovs største idrætsforeninger med mere end 1.200 betalende medlemmer, heraf er 80 % børn. GymHelsinge er en 125 år gammel forening og har mere end 40 instruktører og 30 hjælpeinstruktører.

Foreningen har oplevet en 100% stigning i medlemmer siden 2005, og en del af de udøverne kommer fra hele oplandet omkring Helsinge. Gennem de sidste 5 år har GymHelsinge lejet sig ind i Springhallen på Helsinge Realskole for at have kapacitet nok til alle hold. Trods det er der fortsat børn på venteliste.

GymHelsinge har afholdt alle udgifter til leje af Springhallen på Helsinge Realskole på ca. 200.000 kr. pr. år, hertil har de hvert år fået tildelt støtte fra Idrætsrådet på 25.000 kr. i lokaletilskud. Men GymHelsinge mangler stadig kapacitet. På grund af de manglende halfaciliteter kan foreningen ikke tilbyde hold til alle, hverken for de små gymnaster eller de store gymnaster.

Den samlede halkapacitet i Helsinge Hallerne presses af GymHelsinges behov for mere springhalskapacitet, idet ingen af HSI's foreninger kan udvide. Behovet for mere spring halskapacitet for at understøtte den positive vækst i GymHelsinge til gavn for alle borgere i Gribskov Kommune er større end nogensinde før. I samarbejde med HSI og Helsinge Hallen har GymHelsinge arbejdet på bedre kapacitetsudnyttelse i Helsinge Hallerne.

Derved har de optimeret planlægning af haltider samt skemalægningen af de enkelte hold således, at redskaber skal flyttes mindst muligt. Derudover er antallet af udøvere pr. hold øget til et absolut maksimum. Brydes denne grænse, vil det gå udover sikkerheden for den enkelte gymnast. På trods af dette faktum er der stadig ventelister til flere hold i foreningen. Det har samtidig været undersøgt, om kapacitetsudnyttelsen kunne blive bedre, konklusionen herpå blev, at behovet for mange og store redskaber begrænser fleksibiliteten, da redskaberne ikke kan flyttes fra hal til hal.

I GymHelsinge regi har der været etableret et haludvalg med tilhørende styre- og arbejdsgruppe. Dette udvalg har i tæt samarbejde med Kultur- og Idrætsudvalget, HSI og Helsinge Hallerne udarbejdet tre løsningsmuligheder for etablering af Gribskov Springcenter. Alle scenarier rummer kapacitet til den forventede stigning i medlemstallet (2000 udøvere i år 2020).

Idrætsrådets formand Hans Viggo Pedersen har løbende orienteret Idrætsrådet om projektet og ønsket om en forundersøgelse.

Der er behov for en afklaring af de økonomiske rammer for projektet. En forundersøgelse vil kunne danne grundlag for et beslutningsgrundlag til den videre politiske drøftelse og der søges om 75.000 kr. til en forundersøgelse via Investeringspuljen.

Forundersøgelsen vil have fokus på en vurdering af udfordringer omkring placering, byggeomkostninger og et overslag over, hvad driften koster.

Helsinge hallerne er ved at afklare mulighederne for at optage lån uden at kommunen afgiver lånegaranti eller foretager deponering. Det foreslås at bevilling af midler til forundersøgelsen er betinget af, at Helsinge hallerne får tilsagn om optagelse lån.


Lovgrundlag
-


Økonomi
75.000 kr. finansieres af Investeringspuljen, betinget af, at Helsinge hallerne kan optage lån uden kommunegaranti eller deponering


Bilag
Lukket bilag. Bilag i denne sag er tilgængelige for politikere i POLAR systemet.
Sag nr. 2012/04763 dok.nr. 010. GYM Helsinge - Glade spring


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet,
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge det ansøgte beløb på 75.000 kr. til GYM Helsinge - lokaler (glade spring), jf. hovedanbefalinger fra administrationen, betinget af, at Helsinge hallerne får tilsagn om lån uden kommunegaranti eller deponering

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 75.000 kr. (beløbet er brutto) med bemærkning om, at midler til forprojektet er betinget af, at Helsinge Hallerne får tilsagn om lån uden kommunegaranti eller deponering.

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med 75.000 kr. (beløbet er brutto) med bemærkning om, at midler til forprojektet er betinget af, at Helsinge Hallerne får tilsagn om lån uden kommunegaranti eller deponering.

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





152. Græsted Kro. Foreningen Græsted Revyen.
18.20G00 - 2013/16154

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på fællesmøde for Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet "Ansøgninger til Investeringspuljen 2013. Hovedanbefalinger fra Administrationen", som til orientering indeholder en kort beskrivelse af Investeringspuljens rammekriterier og en oversigt over de modtagne ansøgninger og administrationens anbefalinger.

Foreningen Græsted Revyen ansøger om støtte til at højne niveauet og være konkurrencedygtige og dermed sikre Græsted Revyens fremtid.

Mål er at skabe en revy der ikke kun er samlingspunkt for lokale, men også et tilløbsstykke for udefra kommende, det være sig sommerhusgæster, turister, virksomheder m.fl.

I 2012 kom Græsted Revyen godt fra start, men mangler økonomi til dækning af diverse udgifter, som leje eller køb af teknisk udstyr (lys, lyd mm) samt udgifter til annoncering.

Rebyens ønsker at øge omsætningen og nå målsætning i løbet af de næste tre år med 7500 gæster. Dette kræver kreativ markedsføring og ikke mindst økonomi til at komme bredere ud og synliggøre revyen, for dermed at trække flere folk til Græsted.

Revyen arbejder med flere idéer. Bla. en revybus fra København til Græsted et par gange om ugen, reklame på busser både inde og udenfor kommunegrænsen, TV-spots i TV-Lorry, radio reklamer, spots i S-toge og synlighed på diverse elektroniske medier.

Græsted kro & Revy er desuden en arbejdsplads, der forener kultur, forenings og erhvervsliv i Gribskov kommune og arbejder for at fastholde arbejdskraft lokalt.
Administrationen anbefaler muligheden for tildeling af evt. restbeløb fra Investeringspuljen.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der søges om 206.418,61 kr. til lys, lyd og sceneudstyr samt kreativ annoncering.


Bilag
Bilag: Ansøgning om støtte fra Foreningen Græsted Revyen


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at godkende projektet
2. at anbefale Økonomiudvalget at bevilge et evt. restbeløb fra puljen til Græsted Kro. Foreningen Græsted Revyen, jf. hovedanbefalinger fra administrationen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med bemærkning om, at der bevilges 100.000 kr. (beløbet er brutto).

Fraværende: Børge Sørensen, Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt med bemærkning om, at der bevilges 100.000 kr. (beløbet er brutto).

Fraværende: Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1-2. Erhvervs- og Turismeudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets indstillinger tiltrådt med bemærkning om, at det undersøges, om det kommunalretlige grundlag for ydelse af den type tilskud er til stede.
Fraværende: Morten Jørgensen





153. Afgivelse af høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013
01.01K00 - 2013/14890

Sagsfremstilling
Miljøministeren har fremlagt Forslag til Fingerplan 2013 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, som er i offentlig høring frem til 14. juni 2013.

Den endelige Fingerplan 2013 erstatter Fingerplan 2007 og vil dermed udgøre det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet.

Planforslaget har været behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 15.05.2013 og på baggrund af udvalgets drøftelse, er der udfærdiget et forslag til høringssvar, som hermed forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Da høringsfristen udløber inden Byrådets behandling den 17.06.2013, vil eventuelle yderligere bemærkninger fra Byrådet blive sendt til Miljøministeren, efterfølgende.

Hovedpunkter i forslag til Fingerplan 2013
Under overskriften 'Et grønnere hovedstadsområde – med plads til klimaforandring' fokuseres der på, at eksisterende og fremtidige grønne kiler skal kunne anvendes til håndtering af regnvand og på den måde bidrage til at klimatilpasse hovedstadsområdet. Der igangsættes en række dialog-projekter inden for dette område. Ingen af projekterne eller af de grønne kiler ligger i Gribskov kommune. Kystkilerne, der er udlagt i Gribskov Kommunes kommuneplan er ikke omfattet af Fingerplanens bestemmelser om grønne kiler.

Under overskriften Byomdannelse og byudvikling åbnes der nye muligheder for byudvikling og byomdannelse i forlængelse af den eksisterende struktur med fokus på at skabe nye udviklingsmuligheder i København, Roskilde-fingeren (Risø) og langs den kommende letbane i Ring 3.

Under overskriften Erhvervsudvikling og lokalisering holder Fingerplanen det hidtidige fokus på at erhvervsudvikling skal ske i forbindelse med den overordnede infrastruktur, og derudover skabes nye udviklingsmuligheder i Roskilde-fingeren ved Risø.

Ændringer af særlig betydning for Gribskov Kommune
Forslaget indeholder særligt to ændringer, der påvirker Gribskov Kommune. Det drejer sig om arealreservation til vej- og stiføringer samt muligheden for byudvikling efter 2021.

Arealreservation til vej- og stiføring
Som noget nyt, indeholder Forslag til Fingerplan 2013, udpegning af det overordnede eksisterende og fremtidige vejnet og stistrækninger i Gribskov Kommune. Der er tale om principielle forløb, der skal konkretiseres i den kommunale planlægning. Administrationen bemærker, at de skitserede arealreservationen, kun i nogle tilfælde stemmer overens med planlægningen i Kommuneplan 2009-21. Tillige indeholder forslaget udpegning af et fremtidige stiforløb, der allerede er etableret.

Byudvikling efter 2021
Forslag fastlægger, at to bydviklingsområder i Gribskov Kommune først kan udbygges efter 2021. Det er ikke muligt på kortbilagene til forslaget, at se områdernes nøjagtige afgrænsning, men ud fra de angivne arealstørrelser vurderer administrationen, at det drejer sig om to arealer, der i Kommuneplan 2009-21 er udpeget som perspektivarealer syd for henholdsvis Græsted og Gilleleje. Det kan oplyses at der ikke tidligere har været udpeget perspektivområder til byudvikling i den overordnede planlægning.

Høringssvar
Administrationen anbefaler, at et høringssvar indeholder bemærkninger til ovenstående ændringer. Desuden bør et høringssvar, på bagrund af Plan- og Miljøudvalgets drøftelser og beslutning 15.05.2013, indeholde bemærkning om at Helsinge får en mere fremtrædende regional rolle og at Byrådet fortsat ønsker at overføre to sommerhusområder til byzone.

Bemærkninger til ovenstående ændringer, samt anbefalinger fra PMU er indarbejdet i det vedlagte udkast til høringssvar (bilag 3).

Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler, at godkende udkast til høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013.


Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer
Landsplandirektivet Fingerplan 2007
Kommuneplan 2002-21 for Gribskov Kommune


Økonomi
-


Høring
Offentlig høring frem til 14. juni 2013.


Bilag
Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber, bilag 1, PMU 15.05.2013
Forslag til Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, bilag 2, PMU 15.05.2013
ØU 03.06.2013, bilag 3, udkast til høringssvar til Forslag til Fingerplan 2012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at anbefale Byrådet, at godkende udkast til høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013

Beslutning
1. Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





154. Medlemmer af Hegnsynet samt vurderingsmænd for Mark og Vejfred
00.15G00 - 2013/14439

Sagsfremstilling
Baggrund
Ved kommunesammenlægningen besluttede kommunalbestyrelsen at nedsætte to Hegnsyn og udpegede dertil i alt 6 medlemmer og 6 personlige suppleanter.

Hegnsyn 1 (Øst) dækkede det geografiske område der tidligere var Græsted- Gilleleje Kommune og Hegnsyn 2 (Vest) dækkede det geografiske område der tidligere var Helsinge Kommune.

Ved kommunesammenlægningen blev der endvidere beskikket 3 vurderingsmænd til at vurdere skader i forhold til Lov om mark og vejfred.
Vurderingsmændene har ikke været indkaldt siden kommunesammenlægningen.

Personsammenfald
Lov om mark og vejfred anfører i § 21 stk. 4: I stedet for at beskikke 3 vurderingsmænd kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de vurderingsmændene tillagte forretninger skal overdrages medlemmerne af det i henhold til lov nr. 259 af 27. maj 1950 om hegn nedsatte Hegnsyn.
Opgaverne består af vurdere skader forvoldt af husdyr efter nærmere angivne bestemmelser i loven.

Kommunalbestyrelsen kan således beslutte et personsammenfald af medlemmerne af Hegnsynet og vurderingsmændene.

Sammensætning af Hegnsynet
Det fremgår af Hegnslovens § 27, at der i hver primærkommune skal nedsættes et Hegnsyn bestående af 3 medlemmer, af hvilken den ene beskikkes til formand. Der skal endvidere udpeges samme antal suppleanter, som er personlige og direkte stedfortrædere for de udpegede synsmænd. Om fornødent kan der i en kommune nedsættes 2 eller flere Hegnsyn med hvert sit distrikt.

Hegnsynets medlemmer og suppleanter beskikkes af kommunalbestyrelsen, for en periode der falder sammen med valgperioder for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har herefter ingen instruktionsbeføjelser over for Hegnsynet.

Sekretærbistand
Det påhviler ikke efter hegnsloven kommunerne nogen egentlig pligt til at yde Hegnsynet sekretærbistand. Omfanget af sekretærbistand til Hegnsynet beror normalt på en aftale mellem kommunalbestyrelse og Hegnsyn.
Hegnsynets sekretariat har karakter af en selvstændig myndighed, der alene referere til Hegnsynet og som ikke må sammenblandes med kommunens øvrige administration.

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at kommunens Hegnsyn fungerer i overensstemmelse med Hegnslovens regler. Efter retspraksis har kommunen også en vejlednings- og informationspligt vedrørende gældende regler, over for det i øvrigt uafhængige Hegnsyn.

Denne komplekse konstruktion medfører, at parter i en hegnsynsag efterfølgende henvender sig til kommunen, som ikke har den retslige kompetence til at besvare en konkret hegnsag.

Administrationen anbefaler at gøre det mere synligt, at Hegnsynet er et privat tvistnævn, hvis virksomhed ikke må sammenblandes med den virksomhed, som udøves af den kommunale administration. Fordelingen af opgaverne imellem kommune og Hegnsyn kan gøres mere tydelig ved, at Hegnsynet løfter de ikke-kommunale opgaver.

Sagsudvikling
Oplysning og generel vejledning på kommunens hjemmeside har været medvirkende til, at mere enkle problemstillinger mellem naboer løses uden Hegnsynets medvirken. I de tilfælde hvor sagens karakter er mere omfattende, vælger parterne fortsat at anmode om Hegnsynets medvirken.

Udpegning af medlemmer til Hegnsynet
Hegnsloven anfører i § 27 at medlemmerne af Hegnsynet skal repræsentere den fornødne sagkundskab.
Ved udpegningen skal det sikres, at medlemmerne, foruden selve fremmøde ved hegnsynet, også er i stand til at afse den fornødne tid til forberedelse af sagerne og til at oparbejde et godt kendskab til Hegnslovens bestemmelser.

Formanden for Hegnsynet skal forstå at vejlede borgerne om Hegnsloven uden at blive inhabil. Formanden skal endvidere have gode personlige kompetencer til at lede mødet og indgå i en konstruktiv forhandling, som kan føre til et holdbart forlig imellem parterne.

Der er særlige regler om, at mindst ét medlem skal være bygningskyndig og ét medlem skal være plantekyndig, uden dog at der stilles bestemte uddannelseskrav.

I lighed med medlemmerne, skal suppleanterne ligeledes have faglig indsigt og have kendskab nok til området, til straks at kunne gå ind som personlige suppleant for et medlem, i tilfældet af sygdom eller anden forfald i løbet af perioden.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opbygge og samle den faglige viden omkring Hegnsynets virke i ét Hegnsyn, der dækker hele Gribskov Kommune, så uenigheder imellem naboer kan blive løst på en kvalificeret måde.


Lovgrundlag
Lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar 2007, med ændringer.
Lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996.
Lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987 med de ændringer.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljø Udvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at der ved konstitueringen udpeges ét Hegnsyn der dækker hele Gribskov Kommune
2. at de vurderingsmændene tillagte forretninger af Lov om mark og vejfred, skal overdrages medlemmerne af det nedsatte Hegnsyn.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 15-05-2013:
1 - 2. Tiltrådt.


Beslutning
1-2. Anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





155. Strategisk energiplan - endelig vedtagelse
13.00P00 - 2012/52450

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for fagudvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Opsamling - hvor er vi nu?
I juni sidste år igangsatte Gribskov Kommune arbejdet for sin strategiske energiplanlægning. Det førte i første omgang til en kortlægning af energilandskabet i kommunen foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Grontmij. Gribskov Kommune har lagt vægt på løbende dialog med de relevante interessenter såsom forsyningsselskaber og dialogfora med henblik på at få deres input til hvordan vi løfter de udfordringer vi står over for. På baggrund af kortlægningen foreligger der nu et udkast til en strategisk energiplan for Gribskov Kommune.

Hvad er en strategisk energiplan?
En strategisk energiplan kan ses som et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem. En strategisk energiplan løber derfor ikke bare 5 eller 10 år, men 25, 30 eller 40 år, og skal løbende justeres, fordi forudsætningerne vil ændre sig.

En strategisk energiplan adskiller sig fra traditionelle sektorplaner som f.eks. en varmeforsyningsplan eller spildevandsplan. Dels bør den være understøttende for de politiske beslutninger, dels kan den indeholde en bred vifte af områder, som kan tænkes sammen med energi. En strategisk energiplan handler ikke kun om varme- eller elforsyning, som er de traditionelle fokusområder i kommunernes energiplanlægning, men derimod om, at man også tænker energi i forhold til den generelle planlægning, herunder regional planlægning, byggeri, transport, erhverv, affald mv.

Udarbejdelsen af strategiske energiplaner i kommunerne er et relativt nyt koncept, og der er derfor på nuværende tidspunkt ikke fastsat krav til form og indhold. Udarbejdelsen af strategiske energiplaner er ikke obligatorisk for kommunerne. Gribskov Kommune står således over for at skulle foretage komplekse valg uden særlig meget information om den fremtidige udvikling.

Den strategiske energiplan indeholder to dele. En kortlægningsdel og en del, hvor de fokusområder, som kunne være relevante at arbejde videre med, beskrives.

Kortlægning af energiressourcer, forbrug og behov
Der er foretaget en kortlægning af hele kommunens energiforbrug til el, varme og procesformål. Kortlægningen ser på Gribskov Kommunes energisystem og drivhusgasemissioner, som det ser ud i dag, og indeholder en fremskrivning af den forventede udvikling i energiforbrug og forsyning, som viser situationen over de kommende år, hvis der ikke tages nye initiativer.

En opgørelse af de lokale energiressourcer (vindenergi, solenergi og energiressourcer til biogas som f.eks. affald og landbrugsafgrøder) viser et samlet potentiale op til 815 GWh.
Der er opgjort energiforbrug for så vidt angår opvarmning, elforbrug og naturgasforbrug. Når transport, som er en af de store slugere og udledere på det fossile område, ikke indgår skyldes det dels, at kommunens muligheder for planmæssigt at påvirke transport er begrænset sammenlignet med f.eks. varmeforsyning, og dels, at det kan blive mere hensigtsmæssigt at inddrage transport på et senere tidspunkt.

Den kollektive energiforsyning består i Danmark af tre overordnede net: elnettet, fjernvarmenettet og naturgasnettet. El til forbrug leveres i Gribskov Kommune fra elnettet. Der produceres el lokalt på tre kilder: kraftvarmeværkerne i Helsinge og Vejby-Tisvilde (naturgasfyrede) og en 600 kW vindmølle placeret ved Mønge By. Al el produceret lokalt leveres til det nationale elnet. Der er to fjernvarmeværker baseret på flis (Gilleleje og Græsted) og to kraftvarmeværker baseret på naturgas og i mindre grad solceller (Helsinge og Vejby-Tisvilde) i kommunen. Fjernvarmen sælges langt overvejende til private husholdninger.
Endelig forsyner HMN (det tidl. HNG) Gribskov Kommune med naturgas, men på et noget mindre niveau end fjernvarme.

Energiforbruget i kommunens egne bygninger udgør kun en meget lille del af det samlede energiforbrug og drivhusudledninger. Således er det totale energiforbrug i kommunen 646.000 MWh, fordelt på husholdninger (64%), sommerhuse (9%), handle og service (12%), produktionserhverv (9%) og kommunen som virksomhed 6%). Fordelingen forventes konstant frem til 2035. Forbruget forventes at falde svagt frem mod 2020 pga. årlige energibesparelser, for derefter at stige svagt igen. Derfor kræver målsætningen om et fossilfrit energisystem, at mange aktører bidrager til at opnå dette: borgere, fællesskaber, virksomheder og forsyningsvirksomheder.

CO2-udledning
I 2011 var den samlede CO2-udledning i Gribskov Kommune på 152.000 ton, hvilket svarer til 3,8 ton pr. indbygger. Landsgennemsnittet er ifølge Energistyrelsen 8,5 ton, og det lavere niveau skal forklares ved, at transportsektoren ikke er medtaget i denne opgørelse. Udledningen af drivhusgasserne i 2011 fordeler sig således: husholdninger 59%, sommerhuse 9%, handel og service 16%, produktionserhverv 10% og kommunen som virksomhed 5%. I 2035 forventes drivhusgasudledningen at være faldet med 56%. Husholdningernes andel i kommunen forventes faldet med 45%, hvilket primært skyldes udfasningen af olie- og naturgasfyr.

Der gøres opmærksom på, at den beregning af CO2 udledning som fremgår af den strategiske energiplan ikke kan sammenlignes med den CO2 beregning der foretages i forbindelse med kommunens klimakommuneaftale, hvilket netop skyldes at bl.a. transport og også landbrug ikke er med i ovenstående beregning.

Resume og kommentarer til fokusområder
Den strategiske energiplan opsummerer herunder de fokusområder, som Gribskov Kommune skal beskæftige sig med fremadrettet for at bane vejen for det fremtidige fossilfri energisystem. Fokusområderne kæder den generelle udvikling i kommunen sammen med de politiske ønsker om en overordnet infrastrukturakse mellem Helsinge, Græsted og Gilleleje udmøntet i Planstrategi 2012. Samtidigt udgør fokusområderne de muligheder, som Gribskov Kommune har mulighed for at påvirke, for dermed at gøre en indsats for at nå de nationale målsætninger på klima- og energiområdet. Samtidigt er målet at sikre, at Gribskov Kommune også på langt sigt er en attraktiv kommune at bosætte sig i med en klimavenlig profil og lave energiudgifter. Foran ligger en diskussion af, hvilke konkrete tiltag der skal arbejdes videre med inden for de udpegede hovedområder, og hvem der kan eller skal involveres.

Fokusområder
Der er i forslagene til fokusområder lagt vægt på initiativer, som kan løftes af kommunen og relevante aktører. De fokusområder der er udpeget er:

Fleksibilitet i energiforsyningen og forbruget
Hertil binder sig bl.a. varmepumper, udnyttelse af spildvarme, geotermi og tværkommunalt samarbejde.

Miljøvenlig og fleksibel fjernvarme
Fjervarmedækningen i kommunen er 23% sammenlignet med et landsgennemsnit på 63%. Ganske vist ligger mange boliger uden for fjernvarmeoplandet, og vil ikke kunne tilsluttes fjernvarme. Men der findes også mange boliger inden for eller tæt på forsyningsområderne, der kan tilsluttes.

Energirigtig og miljøvenlig varmeforsyning i småbyerne og boliger uden for fjernvarmeområderne
Løsningsmulighederne i de mindre landsbyer og bysamfund er uklare, og kommunen kan kun opfordre til dialog og samarbejde, men ikke direkte skubbe på en omstilling til ikke-fossil energi. Kommunen har mulighed for, som et led i sit fokus på landsbyernes udvikling, at inddrage mulighederne for energibesparelser og mere vedvarende energi.

Energieffektivisering og bygningsrenovering
Gennemførelse af energieffektiviseringer og energibesparelser er en forudsætning for at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Kommunen har ikke en formel rolle i forhold til energiforbruget i privatejede bygninger, men har en klar interesse i at have attraktive boliger med lave omkostninger og i at tiltrække energiselskaberne til at gennemføre energibesparelsesaktiviteter i kommunen.

Vedvarende energi
Ambitionen om det fossilfri energisystem betyder, at der skal omstilles til vedvarende energi. Biomassen er en særlig udfordring, fordi ressourcen er begrænset og der bliver brug for den på de større værker til at balancere de store mængder fluktuerende el fra vindmøller og solceller. Der er potentiale for mere vedvarende energi i Gribskov Kommune og for mere effektiv udnyttelse af flisen. Kommunen har mulighed for i samarbejde med værkerne at udpege egnede placeringer for større solvarmeanlæg i tilknytning til de flisfyrede værker, og for at kapaciteten på flisværkerne udnyttes bedst muligt. Gribskov Kommune har foretaget en undersøgelse af muligheden for at udpege områder i Gribskov Kommune til opstilling af store vindmøller. Undersøgelsen konkluderede, at ingen af de undersøgte 17 områder er egnet til opstilling af store vindmøller under de gældende forudsætninger.

Strategiske samarbejder
Omstillingen af energisystemet til fossilfrihed er afhængig af eksterne aktører. Etablering af strategiske samarbejder med energiselskaber, nabokommuner og andre grupperinger er derfor nødvendig.

Høringssvar og vurdering
Udkastet har været drøftet i de lokale dialogfora. Dog kan der særskilt afgives input til varmeplanen, som udarbejdes sideløbende og behandles i Teknisk Udvalg. Input til den strategiske energiplan inkl. vurdering er vedlagt som bilag 2. Inputtet fra de forskellige dialogfora er konstruktive, og giver anledning til at overveje forskellige tiltag. Der er dog ikke anledning til at revidere den strategiske energiplan.

Det videre arbejde
I Gribskov Kommune har der i lang tid været arbejdet med energiplanlægning. Bl.a. kan nævnes ESCO-projektet (energieffektivisering), ELENA (energibesparelser) og energilandsby Annisse (kollektiv forsyning uden for forsyningsområderne). Men med den strategiske energiplan lægges der op til en mere helhedsorienteret, strategisk planlægning.

Næste skridt er derfor at udarbejde en handlingsplan, hvor der laves en konkret plan for hvert af de områder, som kommunen ønsker at arbejde videre med i de kommende år.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Miljøforhold
Den strategiske energiplan skal være med til at øge anvendelse af vedvarende energi, samt reducere energiforbruget i kommunen. Derved vil planen være med til at reducere brugen af fossile brændsler og derved have en positiv virkning på CO2 udledning og klimapåvirkning.


Høring
I overensstemmelse med udvalgets har udkastet til strategisk energiplan været til drøftelse i de relevante dialogfora. Disse er vedlagt som bilag 2.


Bilag
Bilag 1 - Strategisk energiplan, 1. udkast
Bilag 2 - Input fra dialogfora til udkast til den strategiske energiplan


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at tiltræde nærværende strategiske energiplan for Gribskov Kommune.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-05-2013:

1. Tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen og Jannich Petersen


Beslutning
1. Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





156. Forslag til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2012/36046

Sagsfremstilling
Byrådet skal, jævnfør Planloven, revidere hele eller dele af kommuneplanen hvert 4. år. Omfanget og hovedlinjerne for revisionen lægges fast i planstrategien.

Byrådets målsætninger fra Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune som attraktiv kommune udmøntes således blandt andet gennem Kommuneplan 2013-25. Det er i forbindelse med Planstrategi 2012 besluttet, at Kommuneplan 2013-25 skal udarbejdes som en delvis revision af Kommuneplan 2009-21. Udarbejdelse af Kommuneplan 2013-25 er igangsat af Økonomiudvalget den 13.08.2012.

I denne sagsfremstilling forelægges forslag til Kommuneplan 2013-25 med tilhørende Miljøvurdering for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at udvalget godkender forslaget til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Efter Byrådets godkendelse sendes planforslaget i den lovpligtige offentlige høring. Når forslaget har været i høring, samles og vurderes offentlighedens bemærkninger. Herefter kan Byrådet vedtage den endelige Kommuneplan 2013. Dette forventes at ske i slutningen af 2013.

På Plan- og Miljøudvalgets møde den 22.05.2013 behandler udvalget sager angående konkrete ansøgninger om udpegning til byudviklingsområder. Disse sager har relation til forslag til Kommuneplan 2013. Forslaget som det forelægges her er baseret på administrationens anbefalinger til disse sager. Såfremt Plan- og Miljøudvalget beslutter andet end det af administrationen anbefalede, vil dette blive indarbejdet forud for Økonomiudvalgets behandling af sagen.

Kommuneplanens indhold
Det er i kommuneplanen borgere og andre aktører kan orientere sig om Byrådets mål og retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen og i de enkelte lokalområder.

Kommuneplanen består af 3 hoveddele:

• Hovedstrukturmed de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen.
• Retningslinjer for arealanvendelsen som vil udgøre et grundlag for kommunens sagsadministration.
• Rammer for lokalplanlægning.

Forslag til Kommuneplan 2013-25, hovedstruktur og retningslinjer fremgår af Bilag 1.
Forslag til Kommuneplan 2013-25, rammer fremgår af Bilag 2. Den samlede ramme-del er meget omfattende, og i bilaget fremgår derfor kun de rammer, der er revideret væsentligt.

Forslag til Kommuneplan 2013-25 ledsages desuden af følgende baggrundsnotater:

• Planens forudsætninger,
• Drikkevandsinteresser og byudvikling,
• Sammenhængende turistpolitiske overvejelser.

Disse notater ligger på sagen.

Udvikling - med fokus på klima og bæredygtighed
Forslag til Kommuneplan 2013-25 er, i overensstemmelse med planstrategien, udarbejdet som en delvis revision af Kommuneplan 2009-21. Nedenfor redegøres kort for de væsentlige ændringer, der indgår i Forslag til Kommuneplan 2013-25.

Vækst og udvikling er afgørende for at sikre rammerne for fremtidens velfærd i Gribskov Kommune og sikre at kommunen forbliver og fortsat udvikles som en attraktiv, grøn kommune i hovedstadsområdet. Behovet for vækst giver et øget pres på ressourcerne, hvilket stiller større krav om at udviklingen sker på en bæredygtig måde. Med Forslag til Kommuneplan 2013-25 bygges videre på og konkretiseres det hidtidige fokus på klima og bæredygtighed i planlægningen for kommunens udvikling:

• En styrket hovedstruktur – I Forslag til Kommuneplan 2013-25 er den fysisk, geografiske hovedstruktur for kommunens udvikling styrket. Infrastruktur-aksen, der blev introduceret i Planstrategi 2012, er indarbejdet og det videre arbejde med en grøn og blå struktur er konkretiseret. Bymønstret er fastholdt fra Kommuneplan 2009-21.
• Mere vedvarende energi - I tråd med kommunens strategiske energiplan, som forventes endeligt vedtaget af Byrådet i juni 2013, tages med Forslag til Kommuneplan 2013-25 stilling til, hvordan der kan skabes planlægningsmæssige rammer, der muliggør øget brug af vedvarende energikilder som sol og biogas. I forslaget udpeges således to områder til fælles biogasanlæg. Desuden er sikret at forslaget som udgangspunkt giver mulighed for anlæg til solenergi, se også 'Grønne og tætte byer' nedenfor.
• Ny klimatilpasningsplan - Kommunerne står overfor nye udfordringer på grund af klimaforandringer, som mere intense regnskyl og heftigere storme. Alle kommuner skal derfor som noget nyt udarbejde en klimatilpasningsplan som en del af kommuneplanen. Med Forslag til Kommuneplan 2013-25 tages fat på udfordringerne – ud fra den tilgængelige viden. Og så arbejdes videre på at opbygge mere viden så planlægningen for klimatilpasning kan kvalificeres yderligere i de kommende år.
• Grønnere og tættere byer- I Forslag til Kommuneplan 2013-25 er flere af de tiltag for en bæredygtig byudvikling som allerede indgik i Kommuneplan 2009-21 præciseret og der er indarbejdet yderligere tiltag. Et af de nye tiltag er, at der ved lokalplanlægning for nyt byggeri skal være krav om lavenergibyggeri. Desuden er sikret at kommuneplanen som udgangspunkt giver mulighed for opsætning af energianlæg, herunder solcelleanlæg, og etablering af grønne tage. Dog stilles krav til udformning og placering, så der kan sikres hensyn til beskyttelsesinteresser og arkitektonisk udtryk. Der er skærpet vision om at bygge tættere, samtidig med at det er præciseret at biodiversitet i byerne skal styrkes og at der skal være let adgang til grønne områder og byrum med mulighed for bevægelse, leg og socialt samvær.
• Gode rammer for bolig -og erhvervsudvikling fastholdes - Kommuneplan 2009-21 rummer allerede gode muligheder for bolig- og erhvervsudvikling. Med Forslag til Kommuneplan 2013-25 gennemføres derfor kun mindre justeringer i eksisterende arealudlæg og rammer og der udlægges et lokalcenter i Helsinge. Desuden revideres emnet landbrug.
• Fremadrettet fokus på turisme og friluftsliv - I forslag til Kommuneplan 2013-25 er fremadrettede initiativer fra Planstrategi 2012 indarbejdet og der lægges op til at emnet vil blive revideret frem mod eller i forbindelse med næste kommuneplanrevision.

I Bilag 4: Notat om ændringer i forhold til Kommuneplan 2009-21, redegøres nærmere for ændringer i forslag til Kommuneplan 2013-25.

I notatets afsnit B, 'Redegørelse for ændringer', findes en nærmere redegørelse for de nye emner Biogasanlæg og Klimatilpasning samt emnerne Landbrug, Arealudlæg til byformål, Nyt sommerhusområde, Udpegning af lokalcenter og Arealudlæg til solvarme- og solcelleanlæg.

I afsnit C redegøres for mindre væsentlige ændringer af teknisk karakter.

I afsnit D findes en samlet oversigt over ændringer i hovedstrukturen, retningslinjer og rammer.

Planens udarbejdelse
Planforslaget er udarbejdet på baggrund af Planstrategi 2012, Kommuneplan 2009-21 og sektorplaner, overordnede planer, statslige interesser samt planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning.

I forbindelse med udarbejdelse af planforslaget er kommuneplanemnerne blevet forelagt på møder i kommunens dialogfora; Det Grønne Dialogforum, Gribskov Erhvervsråd, Grundejerkontaktudvalget, Dialogforum for Lokalsamfund samt Dialogforum for Kollektiv Trafik.

Endvidere er særlige interessenter inddraget for specifikke emner, for eksempel Nordsjællands Landboforening og Gribskov Landbrug angående revision af emnet landbrug samt Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre angående byudlæg ved Vejby.

Der har på administrativt niveau været dialog med nabokommuner og Miljøministeriet.

Kommuneplanens udarbejdelse er løbende blevet drøftet af Plan- og Miljøudvalget. Herudover har Teknisk Udvalg og Erhverv- og Turismeudvalget været involveret i emner, der relaterer sig til deres områder.

Offentlighedsfase
Forslag til Kommuneplan 2013-25 skal offentliggøres i mindst 8 uger, jf. Planloven, §24. Offentlighedsfasen er lagt i sommerperioden, hvor der er særligt mange landliggere og besøgende. Perioden forløber over 10 uger fra omkring 1. juli, så alle, både borgere og besøgende, kan nå at orientere sig i planforslaget også selvom det er ferieperiode.

Det samlede kommuneplanforslag vil blive finpudset inden offentliggørelsen med indarbejdelse af eventuelle bemærkninger fra Byrådet, oplysninger om offentlighedsfasen, hvad en kommuneplan er m.m., samt mindre justeringer af redaktionel karakter.

I offentlighedsfasen vil forslaget til Kommuneplan 2013-25 kunne ses på kommunens digitale planportal, hvor det også vil kunne findes som samlet pdf-fil. Der vil endvidere blive udarbejdet en 'pjece' som kort beskriver hvad der er nyt i Forslag til Kommuneplan 2013-25 samt vejleder i hvordan der afgives høringssvar.

I forbindelse med offentlighedsfasen vil blive afholdt et borgemøde i august.


Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 937 af 24/09/09 med senere ændringer, kap. 4 og 6.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.
Landsplandirektivet Fingerplan 2007.
Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i Hovedstadsområdet.
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013.


Økonomi
-


Miljøforhold
Kommuneplan 2013-25 bliver miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

En samlet liste over de miljøfaktorer, der vurderes at påvirkes eller hvor det er nødvendigt med en nærmere vurdering for at fastslå den egentlige påvirkning, har været i høring hos berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger til hvilke faktorer, der skal indgå i miljøvurderingen.

Udarbejdet miljørapport, der gennemgår planens væsentlige miljøpåvirkning og indarbejdede afbødende foranstaltninger ses i Bilag 3.

Miljørapporten sendes i offentlig høring sammen med forslag til kommuneplan.


Høring
Se sagsfremstilling.


Bilag
Bilag 1: Forslag til Kommuneplan 2013 - hovedstruktur og retningslinjer
Bilag 2: Forslag til Kommuneplan 2013 - rammer (kun rammer der ændres er vedlagt)
Bilag 3: Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013-25
Bilag 4: Notat om ændringer i forhold til Kommuneplan 2009-21


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse,
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
   V tog forbehold med baggrund i udpegning af lokalcenter, Center midt nord.

Fraværende: Morten Jørgensen og Jannich Petersen


Beslutning
1. Anbefaling tiltrådt.
2. V (2) stemte imod. A, C, F (4) stemte for. Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





157. Byfornyelse og udvikling af byer - Helsinge Nord: Anmodning om igangsættelse af planlægning for området
01.11P00 - 2012/36132

Sagsfremstilling
Ejer af arealerne fra ejendommen Laugøvej 1, Helsinge i alt 304.614 m2 - matr.nre. 16b, 17a og 17h alle Laugø, Flemming Trojel, tilbyder salg af arealerne til kommunen. Spørgsmålet om evt. handel af arealerne behandles særskilt på den lukkede dagsorden.

Nedenstående sag forelægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på gen-overvejelse af om planlægning for Helsinge Nord bør igangsættes til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.



Planlægningsmæssig vurdering
Arealerne er i Kommuneplan 2009-21 (med undtagelse af matr.nr. 17h som er beliggende i landzone) udpeget til at kunne anvendes boligformål og offentlige formål som institutioner og anlæg til lokal service (jf rammeområde 1.B.17)

18,9 ha af rammeområdet er 2. prioritetsområde. Resten er 1. prioritetsområde. Den konkrete opdeling af de to områder skal ske på baggrund af en samlet plan for området. Planlægning af byggeri og anlæg til offentlige formål kan dog ske uden at indgå i den samlede plan for området.

Da området allerede er udpeget til byudviklingsområde i kommuneplanen, har Byrådet i henhold til Planloven pligt til snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt, i tilfælde hvor en udstykning eller et byggeønske, der kræver lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Det skal dog bemærkes at der endnu ikke foreligger et konkret ønske om udstykning eller byggeri. Ligeledes henledes opmærksomhed på at det fremgår af kommuneplanen at realisering af området - eller dele heraf - afhænger af Byrådets overvejelser i forhold til status for de konkrete forventninger til udbygning af Ammendrup og byomdannelses- projekter i Helsinge.

Status for udbygning af Ammendrup og byomdannelses- projekter i og omkring Helsinge
Helsinge har flere byudviklingsområder, herunder Helsinge Nord, som samlet giver mulighed for ca. 700 nye boliger - med det forbehold at antallet af boliger først fastlægges endeligt i forbindelse med den konkrete planlægning af et givent område.

De senere år er der kun sket et begrænset boligbyggeri i Helsinge hvor det største projekt har være ved Frederiksborgvej, hvor det samlet set er opført 50 boliger, med en stor andel af ældreboliger, og hvor de fleste af boligerne er indflyttet i dag. I byudviklingsområdet ved Ammendrup med plads til ca. 200 nye boliger har der ikke været aktivitet i et stykke tid, hvilket også gælder flere andre mindre projekter rundt om i byen. Herudover er der planlagt for op til 60 boliger i Annisse Nord, hvoraf ca 1/4 forventes at blive indflytningsklar i løbet af året.
Det næste større område der forventes udbygget er omkring den gamle Tofteskole, hvor Byrådet fornyligt har planlagt for op til 115 boliger som led i Byrådets fokus på fortætning og omdannelse indenfor den eksisterende byafgrænsning.

Administrationens vurdering og anbefalinger
Samlet set vurderer administrationen at der umiddelbart indenfor de igangværende byudviklingsprojekter er en rimelig rummelighed for de kommende år, samtidig med at der også er mulighed for omdannelse og fortætning indenfor den nuværende byafgrænsning.

En eventuel igangsættelse af planlægning for Helsinge Nord vil på den ene side kunne åbne op for mulighed for være mere klar til at kunne tilbyde flere forskellige boligtyper i byen når efterspørgslen stiger - hvilket måske særligt bliver interessant i forbindelse med åbning af det nye hospital i Hillerød og andre større arbejdspladser i Nordsjælland. Men det kan også udfordre kommunen i forhold til at skulle udbygge den infrastruktur og service flere steder i byen på en gang.

Administrationen ser derfor et valg mellem to tilgange:

1. at igangsætte arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for området, eller
2. at afvente en mere positiv udvikling af efterspørgslen efter boliger i Helsinge før planlægningen igangsættes.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer

Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune


Økonomi
-


Miljøforhold
Planlægning for området vil blive miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.


Høring
Planlægning for området vil blive offentlig fremlagt i henhold til Planloven.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at igangsætte arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for området, eller
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at afvente en mere positiv udvikling af efterspørgslen efter boliger i Helsinge før planlægningen igangsættes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-05-2013:

1. Tiltrådt.
2. Udgår

Fraværende: Morten Jørgensen og Jannich Petersen


Beslutning
Plan- og Miljøudvalgets anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





158. Vedtægtsændringer i kystsikringslag
04.18G00 - 2012/55249

Sagsfremstilling
I denne sag forelægges anbefaling til Teknisk Udvalg om at indstille til ØU og Byrådet, at beslutte at ændre en enkelt bestemmelse i vedtægterne for 5 af de 14 kystsikringslag i kommunen, nemlig den bestemmelse der i den enkelte vedtægt handler om Byrådets repræsentation i bestyrelserne. Beslutningen kan dog først træffes efter høring af lagenes medlemmer.
Desuden forelægges procesplan for proces omkring opdatering af vedtægter for alle kystsikringslag, herunder dialogmøder med i første omgang bestyrelsesformændene for de fem berørte lag, og senere et møde med alle lag om den mere langsigtede plan.

Baggrund
Kommunen har repræsentanter i bestyrelserne for 5 ud af ca. 17 kystsikringslag i Gribskov Kommune. De 5 lag ligger i det tidligere Græsted-Gilleleje Kommune.

Ved kommunalreformen har kommunen overtaget flere myndighedsfunktioner ift. lagene. Denne rolle blev tidligere varetaget af amtet. Lagenes vedtægter blev ikke taget op, da myndighedskompetencen overgik til kommunalbestyrelsen, men det bør ske nu, så lagenes vedtægter harmoniseres svarende til den nugældende lovgivning og myndighedskompetence.

Ifølge gældende lovgivning er det kommunalbestyrelsen der

• kan beslutte, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af.
• udfærdiger en vedtægt for laget indeholdende regler for lagets styrelse og udførelsen af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger.
• sender forslag til vedtægt til lagets medlemmer, og træffer beslutning om vedtægtens endelige indhold tidligst 4 uger efter, at forslaget er afsendt.

Vedtægterne er rammen for lagenes selvstyre, betonet ved at det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder vedtægter. Byrådets beslutningskompetence kan ikke delegeres.

Flere af kystsikringslagene har vedtægter der er mere end 50 år gamle. Vedtægterne henviser til et regelgrundlag og nogle myndighedsinstanser, som ikke længere eksisterer.

Ifm. udpegning af repræsentanter for kommunalbestyrelsen for 2009-2013 besluttede Byrådet den 14. juni 2010, at arbejde for ændrede vedtægter i lagene, så der ikke fremover skal være repræsentanter fra kommunalbestyrelsen i lagenes bestyrelser.

Roller og regler
Kommunens myndighedsrolle omfatter beslutning om oprettelse eller opløsning af kystsikringslag samt konkrete opgaver for laget. Dertil kommer udfærdigelse af og beslutning om vedtægter. Desuden skal kommunen føre tilsyn med lagene; herunder teknisk og økonomisk tilsyn. Hvert år skal kommunen godkende bidrag til laget.

Kystdirektoratets myndighedsrolle omfatter godkendelse af anlæg til kystsikring.

Derudover har Gribskov Kommune en rolle som grundejer, hvor kommunen er medlem af flere lag og har stemmeret på generalforsamling på lige fod med øvrige medlemmer.

Sagens behandling hidtil
Den 3. november 2011 blev der sendt brev til formændene for nedenstående 5 kystsikringslag. Brevet opfordrede bestyrelserne til at arbejde med vedtægtsændringer, så de kunne blive behandlet på generalforsamlingen i løbet af sommeren 2012.

• Kystsikringslaget Gilbjerghoved.
• Kystsikringslaget Gilleleje (Veststranden).
• Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951
• Kystsikringslaget Rågeleje Strand Vest (2)
• Kystsikringslaget Rågeleje Strand Øst af 1953

Brevet fra kommunen har været behandlet på nogle af generalforsamlingerne således jf. tilsendte referater fra generalforsamlingerne juli og august 2012:

• et kystsikringslag vil arbejde på revision af vedtægterne,
• to kystsikringslag har ikke behandlet kommunens brev på generalforsamlingen
• et kystsikringslag har besluttet ikke at ville ændre vedtægten og har sendt brev om dette til kommunen
• et kystsikringslag vil arbejde for en modernisering af vedtægterne i samarbejde med kommunen. Laget forestiller sig at arbejde hen imod, at Gribskov Kommunes byråd deklarerer, at laget skal følge de standardregler, som er foreslået af kommunen, og som findes på kommunens hjemmeside".

Det må konstateres, at det både ved tidligere forelæggelse og i det brev der blev sendt til de 5 kystsikringslag ikke har været tydeligt nok, at det er Byrådet, der som myndighed har beslutningskompetencen og hvad kompetencen består i, herunder at det er Byrådet, dvs. kommunens administration, der udarbejder vedtægterne og laver arbejdet, selvfølgelig i samarbejde med det enkelte lag.

Proces fremover
Da det jf. lovgivningen er kommunalbestyrelsen der udfærdiger vedtægterne, og med henblik på at efterkomme Byrådets beslutning inden næste konstituering 09.12.2013 foreslår administrationen følgende proces, som kan strække sig over flere år da der er behov for individuel dialog med de mange lag.

TEK 22/5, ØU 3/6, BY 17/6 2013	Beslutning om forslag til ændring af den bestemmelse i den enkelte vedtægt for de 5 kystsikringslag, der handler om repræsentation, således at der fremadrettet ikke er repræsentation fra Byrådet i bestyrelserne.
Ultimo juni	Dialog med formænd for de 5 berørte kystsikringslag
Sommer 2013	Høring af forslag om ændrede vedtægter hos medlemmerne af de 5 berørte kystsikringslag
TEK 11/9, ØU 21/10 og BY 4/11	Endelig beslutning om ændrede vedtægter fsva. byrådsrepræsentanter i bestyrelserne
2013/2014.....	Dialog med alle kystsikringslagene
	Vurdering af behov for revision af vedtægter for kystsikringslag
	Evt. forslag til ændrede vedtægter behandles i TEK, ØU og BY og sendes efterfølgende i høring ved lagenes medlemmer / på generalforsamlinger i kystsikringslagene
	Beslutning i TEK, ØU og BY om nye vedtægter for relevante kystsikringslag

Vurdering
Administrationen vurderer

• at da Byrådet nu er myndighed i forhold til lagene kan byrådsmedlemmers deltagelse i bestyrelserne være forbundet med inhabilitet i Byrådet
• at kommunen via sin rolle som myndighed har mulighed for at yde indflydelse på lagene
• at vedtægterne for flere af lagene trænger til gennemgang og fornyelse mhp. at modsvare gældende lovgivning og myndighedsfordeling

Lovgrundlag
Lov om Kystbeskyttelse, LBK nr 267 af 11/03/2009 § 7


Økonomi
-


Høring
Beslutning om ændringer i vedtægter kan først træffes i Kommunalbestyrelsen efter 4 ugers høring af forslaget hos medlemmerne af lagene.


Bilag
Forslag til ændring af paragraf i vedtægter for de 5 kystsikringslag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at forslag om ændring af vedtægtsparagraf om kommunale bestyrelsesrepræsentanter sendes i høring hos de 5 kystsikringslag: Kystsikringslaget Gilbjerghoved, Kystsikringslaget Gilleleje (Veststranden), Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951, Kystsikringslaget Rågeleje Strand Vest, Kystsikringslaget Rågeleje Strand Øst af 1953
2. at tiltræde procesplanen for ændring af vedtægter for kystsikringslag

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
1-2. Anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





159. Fart-frø - omvendt speedy - Bypyloner
05.13G00 - 2013/05160

Sagsfremstilling
Trafiksikkerheden i Helsinge har længe været drøftet i administrationen i forskellige sammenhænge; Der har været et særligt fokus ifb. med projektering og anlæg af Helsinge skole og derudover drøftelser ifb. med tiltag ved åbningen. Endelig har der været dialog med 'Børneboblerne', som har foreslået at der anskaffes en 'hoppende frø' som belønning for at køre under den skiltede hastighed, som et tiltag særligt målrettet trafikanter med mindre børn på bagsædet.

På baggrund af drøftelser har administrationen arbejdet med en ide om en "omvendt" fartviser. På fyn har en kunstner lavet et elefant, der er udstyret med radar og en motor i snablen. Elefanten vinker med snablen, når bilister overholder hastighedsbegrænsningen. (I modsætning til de gængse speedyer, der blinker, når hastighedsbegrænsningen overskrides). Især børn vil ønske at se elefanten hilse venligt. Og derved vil børn forventeligt opfordre deres forældre til køre så pænt, at de får elefanten til at vinke med snablen. Det medføre en generel sænkning af hastigheden det pågældendes sted. Statistisk set, har det haft en pæn effekt hvor den er sat op på fyn. Se evt. www.niche.dk/Fartelefant.htm.

En ønsket adfærdsændring ved hjælp af positive virkemidler finder administrationen tiltalende, og undersøgelser på andre områder dokumentere effekt.

'Børneboblerne' har en frø som logo, og har konkret foreslået denne anvendt ved et tiltag. Og administrationen har afsøgt en mere flexibel udgave af den omvendte speedy. Og har på baggrund heraf indhentet tilbud på nogle bypyloner, hvori der kan installeres fartmålere, og som så kan programmeres til at vise f.eks. hoppende frø, når hastigheden overholdes.

En sådan bypylon vil derudover også kunne anvendes til oplysningstavle for mange andre aktuelle informationer, som kommunen gerne vil brede ud til borgere, erhvervsliv, turister og andre passerende.

Mulighederne er mange - det kan være aktuelle informationer om kulturelle arrangementer i kommunen, trafikale meddelelser - husk skolestart, trafikkampagner og andre kampagner og meget mere. Kommunen kan overveje om de på et tidspunkt vil "sælge" reklametid på pylonerne, og derved få en mere enkel reklame for div. kulturelle og turistorienterede arrangementer i Kommunen.

Administrationen foreslår at der indkøbes 2 pyloner med dimensionerne 5 meter x 2,1 meter - til placering på henholdsvis Skolegade og Rundinsvej. Derudover foreslås 2 bypyloner med dimensionerne 3,3 meter x 2,1 meter - til placering ved genbrugsstationene i Skærød og Højelte, hvilket behandles af særskilt dagsorden.


Lovgrundlag
Placeringen på Rundinsvej vil være omfattet af en skilte og facadeplan gældende for området. Der er her et krav om at skilte ikke må overskride dimensionerne 2,5 meter x 1.2 meter. Der skal derfor indhentes dispensation eller skiltestørrelsen reduceres.
Opsætningen af skiltet skal endvidere vendes med politiet.


Økonomi
I henhold til vedlagte tilbud vil anskaffelsen ved en samlet bestilling af både de skattefinansierede og de forsyningsfinansierede bypyloner beløbe sig til nedenstående for så vidt angår de skattefinansierede bypyloners andel af tilbudet:

Anskaffelse og drift	Pris
2 store bypyloner incl fundamenter og fartmåler	410.000,- kr.
Tilslutning til el for 2 stk.	30.000,- kr.
Uforudset (10 %)	44.000,-
I alt anskaffelse:	484.000,-
Årligt elforbrug for de store (skønnet)	6.000,- kr/år
Årligt Data abb. skønnet for 2 stk.	3.000,- kr/år
Forventet udgift til service og vedligeholdelse	13.200,- kr/år
I alt ca. årlig drift	22.500,- kr/år

Til at dække de skattefinansieret afledte faste driftsudgifter, skal der tilføres 22.500,- kr/år fremover til driftrammen: 31050 Udendørsbelysning

Derudover skal der afsættes ressourcer til at designe og programmere det viste indhold i dem, samt en styring af hvilke budskaber der skal/må stå der og hvor længe de skal stå der. Forventeligt et par timer om ugen, dog noget mere i opstartsperioden.

Administrationen anbefaler, at Bypylonerne indkøbes og opsættes og financieringen af dette tages af de 15 mio. kr. til infrastruktur i Helsinge. Selve driftrammen skal afholde omkostninger på 22.500 kr til dækning de årlige el og netværksudgifter samt service og vedligeholdelse. Eventuelle indtægter tilfalder samme driftsramme.


Høring
Skilteudvalget skal høres.


Bilag
Bilag: Tilbud på 4 stk. bypyloner


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at informationstavler opsættes på Skolegade og Rundinsvej og at driftsudgiften udgiften afholdes af driftsrammen 31050 Udendørsbelysning og eventuelle indtægter tilføres samme driftsramme.
2. at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at bede Erhvervsforening Helsinge at bidrage med 200.000 ifm finansiering af pylonerne som fremkommer som en del af frasalg af informationscentret
3. At udvalget anbefaler Økonomiudvalget at der frigives anlægsmidler svarende til ca. 285.000 kr. fra anlægs rammen infrastruktur i Helsinge.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

Fravær: Jannich Petersen


Beslutning
2-3. Anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen





160. Dispositionsforslag af fremtidens bæredygtige genbrugstationer i Skærød og Højelt
07.01G00 - 2012/36668

Sagsfremstilling
I forlængelse af investeringsplan 2012-2016 for udviklingsprojekter på affaldsområdet fremlagt på Teknisk Udvalgsmøde den 27.06.2012 pkt. 72 og projektbeskrivelse forelagt Teknisk Udvalg på møde d. 21.11.2012 pkt. 126 forelægges hermed to dispositionsforslag, jf. bilag, til ombygning af genbrugsstationerne i henholdsvis Højelt og Skærød for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Dispositionsforslagene vil blive uddybet på Teknisk udvalgsmøde.

Dispositionsforslagene indeholder investeringer for i alt 20.4 mio. kr., hvilket er 9 mio. kr mere end investeringsplanens estimerede overslag på 11.3 mio. kr.. En af forklaringerne på differencen i anlægsomkostningerne er, at der er lagt en option ind dispositionsforslagene på etablering af et mandskabshus på Skærød genbrugsstation til 2.5 mio. kr. De resterende 6.5 mio. kr. i difference skyldes, at dispositionsforslagene dels indeholder en generel udvidelse af anlægsområdet, og dels at estimaterne er baseret på et mere præcist og detaljeret kendskab til anlægsprojekternes omfang og karakter.

Da anlægsinvesteringerne for genbrugsstationerne er højere end forventet i investeringsplanen, foreslås, at der arbejdes videre med én af nedenstående modeller, der harmonerer med rammen i investeringsplanen:

Model 1 - Fuld ombygning
Første model retter sig mod at justere investeringplanen, således at en større del af de samlede anlægsinvesteringer tilgår genbrugsstationerne.

Investeringsplanen indeholder udover de 11.3 mio. kr. til modernisering af genbrugsstationerne også investeringer for 12 mio. kr til husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner. Dette initiativ er baseret på en forventning om, at den endnu ikke udsendte og meget forsinkede nationale ressourcestrategi vil indeholde en målsætning om 50% materiale-genanvendelse af husholdningsaffald. De relaterede kommunale initiativer til indfrielse af målsætningen kendes endnu ikke, og der kan derfor argumenteres for ikke at anvende opsparede økonomiske midler til iværksættelse af dette initiativ. Det vil således give god mening at afvente de konkrete anvisninger i strategien, før der afsættes økonomi til initiativet.

I så fald vil det betyde, at de 12 mio. kr. til husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner kan tilgå modernisering af genbrugsstationerne, hvorved den samlede anlægsramme på genbrugsstationerne bliver 23.2 mio. kr.

Det skal bemærkes, at meromkostningerne i model 1 ligeledes vil kunne finansieres ved hævelse af affaldsgebyrerne.

Model 2 - Faseopdelt ombygning
Anden model peger på at opdele anlægsprojekterne på genbrugsstationerne i to faser og som målsætning holde udgifterne i første fase inden for investeringsplanens ramme. Model 2 kan afsluttes efter første fase. Tilvælges anden fase ved en senere lejlighed kan det enten finansieres ved at hæve affaldsgebyrerne eller ved at justere investeringsplanen og trække på mellemværendet.

I dispositionsforslagene er beskrevet to 'reducerede indretningsforslag', som udgør første fase i model 2 inklusiv option på etablering af mandskabshus på Skærød genbrugsstation. De reducerede indretningsforslag overskrider investeringsplanens ramme med 700.000 kr. for så vidt angår projekter beskrevet i investeingsplanen. Dertil skal lægges 2.5. mio. kr. til finansiering af option på etablering af mandskabshus på Skærød genbrugsstation. Disse meromkostninger foreslås finansieret via omfordeling af midler bevilliget i investeringsplanen ved at overflytte i alt 3.2 mio. kr. fra etablering af husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner til genbrugsstationerne (på samme vis som under model 1 blot i mindre målestok).

Tidsplan
For begge modellers vedkommende anbefales, at der gennemføres en detailprojektering i samarbejde med COWI. Detailprojektet vil blive udbudt i en hovedentreprise uden forudgående prækvalifikation blandt en kreds på 5-7 lokale/regionale entreprenører, som med valgte underentreprenører kan løfte den samlede opgave.

I følge tidsplanen vil detailprojektering, udbud og myndighedsbehandling ligge i perioden juni 2013 - februar 2014.

Anlægsfasen ligger i perioden marts - september 2014 for begge genbrugsstationers vedkommende. Det kan overvejes, om der i stedet skal opereres med forskudte anlægsfaser, så at begge stationer ikke er helt eller delvist lukkede samtidig. Desuden er der behov for at fremskynde dele af projekteringen i forhold til overholdelse af investeringsplanen og sikring af planmæssig afvikling af affaldsområdets mellemværende med kommunen. Det vil være mest oplagt at fremskyde etablering af de nye modtagefaciliteter for farligt affald på Højelt genbrugsstation, da det dels er tiltrængt med en modernisering, og dels vil være en fordel at de nye faciliteter etableres, inden de gamle tages ud af brug for derved at sikre kontinuitet i afleveringsmulighederne.


Lovgrundlag
Ombygning af genbrugsstationerne kræver fornyede miljøgodkendelser. I forbindelse med detailprojektering vil der således skulle udformes ansøgning om fornyet miljøgodkendelse.

Foruden miljøansøgningen skal der ansøges om fornyet tilslutningstilladelse for spildevand og regnvand.

Endeligt skal der udformes byggeansøgning specielt for bygningerne og nedrivning af eksisterende bygninger/skure etc.


Økonomi
I nedenstående tabel er angivet økonomien i model 1 - den fulde ombygning og i model 2, fase 1 i den faseopdelte ombygning. Ligeledes er angivet investeringsplanens estimerede anlægsinvesteringer for de tilsvarende projekter.

Økonomi	Model 1 Fuld ombygning	Model 2, fase 1 Faseopdelt ombygning	Investeringsplan
Skærød	8.738.125	3.942.812	3.300.000
Højelt	11.674.375	8.064.500	8.000.000
I alt	20.412.500	12.007.312	11.300.000

Miljøforhold
I detailprojektering af bygningerne foreslås indarbejdet klima- og miljøtiltag i såvel materialer, konstruktioner og design. Herunder eksempelvis med grønt væksttag, LED belysning, solfangere/celler kombineret med foreskrevet varmesystem eller andre alternativer (jordvarmike, eller luft til vand-varmepumpe etc). Disse tiltag vil være i tråd med kommunens klimapolitik.


Bilag
Højelt gbs - dispositionsforslag
Skærød dispositionsforslag - rev 2


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at administrationen i samarbejde med COWI gennemfører detailprojektering og udbud af fase 1 i model 2 - faseopdelt ombygning plus option på etablering af mandskabsbygning på Skærød genbrugsstation.
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde etablering af modtagefaciliteter for farligt affald på Højelt genbrugsstation fremskydes til ultimo 2013.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:

1. Tiltrådt med bemærkning om, at anden del af Højelt også indgår som option. Udvalget peger på, at en ekstra investering kan sammentænkes på driftsoverskud på det forbrugsfinansierede område, for derved at fastholde taksterne på området på nuværende niveau.
2. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
1-2. Teknisk Udvalgs anbefalinger tiltrådt
Fraværende: Morten Jørgensen.





161. Udkast til spildevandsplan 2013
06.00P00 - 2012/52277

Sagsfremstilling
Om denne sag
Teknisk Udvalg har den 27. februar 2013 haft indledende drøftelse af forslag til ny spildevandsplan. Administrationen har på den baggrund lavet udkast til planforslag, som med denne sag foreslås udsendt i offentlig høring.

Baggrund
Gældende plangrundlag består af spildevandsplanerne fra de to gamle kommuner suppleret med en række spildevandsplantillæg, der er vedtaget i takt med behov for byudvikling og udbygning af forsyningsstrukturen.

Administrationen har i samarbejde med Gribvand, COWI og Grontmij udarbejdet udkast til forslag til spildevandsplan.
Spildevandsplanen bliver en digital plan, som sammen med de øvrige planer tilgås fra hjemmesiden. Indgangen til planen bliver med fokus på den enkelte lodsejer, som let skal have adgang til plangrundlaget for egen ejendom.

Hjemmesiden vil blive åbnet for offentligheden ved høringsperiodens start. Udkast er vedlagt som print af samtlige sider til hjemmesiden.

Ændringer
Planen består hovedsageligt i de allerede vedtagne spildevandsplaner med tilhørende tillæg.
Derudover er der lagt op til følgende ændringer ift. gældende spildevandsplangrundlag:

• Udkastet har skrevet en række administrative forhold ind i planen. Det er bl.a. regler vedr. skel og ejerskab til ledninger og brønde, der tidligere har været uklare og lidt forskeligt administreret i de to gamle kommuner.
• Udkastet lægger op til at man kan gennemføre separation af fælleskloakerede oplande hvis det er mere hensigtsmæssig end kapacitetsudvidelser af fællessystemet og at det resulterer i et mærkbart fald i vandafledningsbidraget som står mål med de investeringer, som grundejerne skal afholde. Dette vil dog forudsætte et spildevandsplantillæg i det konkrete tilfælde.
• Udkastet lægger op til hensigten om at reducere antallet af renseanlæg fra 10 til 2, idet beslutning herom forventes truffet på generalforsamlingen for Gribvand den 30. maj 2013 (Jf. Byrådets beslutning 29. april om generalforsamling for Gribvand) Konkrete planer med tilhørende ledningstracéer og eventuelle arealudlæg kan behandles efterfølgende som tillæg til spildevandsplanen.

Vurdering
Administrationen vurderer:

• at udkast til spildevandsplan vil gøre gældende plangrundlag og tilhørende regler lettere tilgængelige for lodsejere og borgere
• at spildevandsplanen ikke omfatter ændringer i de økonomiske forudsætninger ift. det tidligere vedtagne plangrundlag
• at kommende spildevandsplantillæg bør være ledsaget af beregninger af konsekvenser for spildevandstaksterne

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/2010
§ 28: Kommunen laver en plan for bortskaffelse af spildevand


Økonomi
Planforslaget indeholder ikke nye tiltag i forhold til de allerede vedtagne spildevandsplaner og plantillæg. Der er således ingen konsekvenser for Kommunens eller Gribvands økonomiske forhold.

Miljøforhold
De miljømæssige krav i de nu aflyste vandplaner er allerede indarbejdet i gældende spildevandsplangrundlag.


Høring
Forslag til spildevandsplan skal sendes i offentlig høring i 8 uger.
I høringsperioden er der planlagt borgermøde med præsentation af kommuneplan, varmeplan og spildevandsplan.


Bilag
Udkast til spildevandsplan 2013
Bilag til udkast til spildevandsplan 2013
Kort til udkast til spildevandsplan 2013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at forslag til spildevandsplan sendes i offentlig høring
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at sagen behandles igen i efteråret 2013 på baggrund af indkomne høringssvar

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
1-2. Anbefalinger tiltrådt med bemærkning om at konsekvenser ved at udtage spildevandstillæg 11 undersøges i forbindelse med Byrådets behandling af sagen.
Fraværende: Morten Jørgensen





162. Udkast til varmeforsyningsplan
13.03A00 - 2013/10706

Sagsfremstilling
Baggrund
Et af de vigtigste fokusområder, der er udpeget i forbindelse med arbejdet med den strategiske energiplan, er varmeforsyningen. Det er her, de lavthængende frugter typisk høstes i forhold til at reducere CO2-udledningen. Derudover er kommunen varmeplanmyndighed og skal i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter udføre en planlægning for varmeforsyningen.

Formålet med planlægningen er at sikre en hensigtsmæssig udvikling på området samt at understøtte kommunens sagsbehandling i forhold til varmeforsyningsloven. Med andre ord kan en ny sammenhængende varmeforsyningsplan, der dels supplerer de gamle varmeforsyningsplaner og principper for de to tidligere kommuner og dels imødekomme de udfordringer, der er i forhold til varmeforsyning mere generelt som f.eks. målet om frihed fra fossile brændsler, give kommunen, forsyningsvirksomhederne og andre relevante parter et planlægningsredskab, som kan udstikke nogle linier og principper for den generelle varmeforsyningsplanlægning eksempelvis når indkomne projektforslag skal vurderes. På den baggrund har Gribskov Kommune besluttet at udarbejde en varmeforsyningsplan for at skabe overblik over varmeforsyningen i kommunen og udviklingsmulighederne.

Om varmeforsyningsplanen
Dette er den første sammenhængende varmeforsyningsplan for Gribskov Kommune. Planen er udarbejdet af Grontmij for Gribskov Kommune og i dialog med de relevante interessenter. Den består af en kortlægning af Gribskov Kommunes varmeforsyning - kollektiv såvel som individuel varmeforsyning - og en afdækning af udviklingsmuligheder. I planen gennemgås varmeforsyningen detaljeret, og der gives derfor her kun et uddrag af indholdet.

Kortlægning af varmeforsyning i Gribskov Kommune

• I Gribskov Kommune har Helsinge, Gilleleje, Græsted og Vejby-Tisvilde kollektiv fjernvarmeforsyning
• En del af Helsinge og omkringliggende byer (Ramløse, Annisse og Annisse Nord) har kollektiv naturgasforsyning fra HMN.
• De resterende områder, dvs. landsbyerne og sommerhusområderne har individuel forsyning såsom elvarme, herunder varmepumper, oliefyr, petroleumsovne, brændeovne, træpillefyr mv.
• Kortlægningen af nettovarmebehovet viser, at flydende brændsel (f.eks. fyringsolie) og elvarme udgør 63%, mens fjernvarme udgør 24%.

Med få undtagelser for noget nybyggeri i Helsinge er der ikke tilslutningspligt til fjernvarme i Gribskov Kommune. Tilslutningspligt betyder, at en ejendom har pligt til at tilslutte sig fjernvarme på samme måde som det gør sig gældende som f.eks. kloakforsyning med de krav og udgifter det indebærer. Men ejendommen har ikke aftagerpligt. Det der dog adskiller sig fra anden forsyningsplanlægning er, at man ikke kan indføre f.eks. tilslutningspligt for al bymæssig bebyggelse i en varmeforsyningsplan. Ændret lovgivning betyder, at der skal udarbejdes projektforslag for det eller de områder der omfattes af evt. tilslutningspligt, og at kommunen alene kan godkende de projektforslag, der vurderes samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.

Fjernvarmedækningen i Gribskov Kommune er kun 23 %, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet i 2012 på 63 %. Dette er til trods for lavere varmeregninger for fjernvarmeboliger i forhold til boliger opvarmning med el, olie og naturgas. Den væsentligste årsag til den lave fjernvarmedækning er den store andel af boligerne i kommunen, der ligger uden for byområderne og de mange boliger i sommerhusområderne. Fjernvarmen i Gribskov Kommune er miljøvenlig, da den dels er baseret på vedvarende energi som træflis og solvarme, dels er produceret på kraftvarmeanlæg som har en høj brændselsudnyttelse. Fjernvarmen er desuden med til at øge fleksibiliteten i energisystemet, idet fjernvarmen kan benytte mange forskellige brændsler og endda være med til at udnytte evt. overskudsproduktion af el, når elpriserne er meget lave fx pga. megen vind.

Den nuværende organisering af kollektive varmeforsyning betyder, at der findes individuelt forsynede hustande i fjernvarmeudlagte områder i alle byområder, hvilket dels kan være med til at påvirke prisen på fjernvarme i negativ retning, og dels kan have negative miljømæssige effekter afhængig af hvilken opvarmningsform der anvendes. Udenfor fjernvarmenettet er der individuel forsyning.

Muligheder og udfordringer for kollektiv varmeforsyning?
Kortlægningen peger på hvor man kan arbejde for at få flere forbrugere på inden for nettet, hvor man kan udvide fjernvarmenettet og hvor der bør arbejdes på andre løsninger, end kollektiv varmeforsyning.

• Der er områder i eller i forlængelse af fjernvarmeområderne Helsinge, Græsted og Gilleleje, hvor det er oplagt at udvide tilslutningen til fjernvarme, mens der ikke er muligheder i fjernvarmeområdet Vejby-Tisvilde pga., at nettet i dets nuværende form er tæt på mættet. Det er de individuelt forsynede områder inden for fjernvarmenettet.
• Derudover fremhæves Esrum og Esbønderup også som en mulighed, men det forudsætter et projektforslag, hvor samfundsøkonomien vurderes mere indgående.
• Andre områder i Helsinge, Græsted og Gilleleje forudsætter derimod en meget høj tilslutning for at fjernvarme vil være bæredygtigt, og det vil sandsynligvis kun kunne opnås ved tilslutningspligt.
• Ramløse, Annisse samt Annisse Nord er kollektivt forsynet af naturgas, men har også mange individuelt forsynede bygninger. Der er dog ikke umiddelbart hverken en brugerøkonomisk eller samfundsøkonomisk gevinst ved at forsyne disse byer med fjernvarme.
• Endelig er der de mange lokalsamfund som f.eks. Blistrup, Smidstrup, Munkerup og Dronningmølle, som er individuelt forsynede, men hvor man lokalt kan arbejde for alternative løsningsmodeller til fjernvarme og individuel forsyning.

Hvad koster varmeforsyning?
Der er i varmeforsyningsplanen foretaget en vejledende udregning af prisen på opvarmning i Gribskov Kommune for et standard ét-plans parcelhus på 120 m2 med et årligt varmeforbrug 18,1 MWh (se bilag 1, s. 46). Generelt er prisen for opvarmning med olie og el (ikke varmepumpe) betydelig højere end med fjernvarme, særligt i Græsted og Gilleleje. Den store forskel på værkernes priser skyldes, at Græsted og Gilleleje kører på flis, som ikke er afgiftsbelagt, mens Helsinge og Vejby-Tisvilde overvejende kører på naturgas. Besparelsen ved fjernvarme i forhold til oliefyr er mellem 5.056 og 13.131 kr./år og i forhold til elvarme mellem 8.838 og 16.913 kr./år, alt efter hvilket fjernvarmeværk man er tilknyttet. Den årlige besparelse ved fjernvarme er betydelig, men for at blive koblet på fjernvarme kræver det dog en væsentlig engangsinvestering. Husstande, der har et oliefyr, vil have investeringer til en tilslutning til hovedledningen (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) samt en varmeveksler med tilhørende instrumentering. Husstande med oliefyr har allerede interne vandbårne varmeinstallationer, så der kræves ikke investeringer til dette. Husstande, der har elvarme, vil ud over investeringer til en tilslutning til hovedledningen (investeringsbidrag og stiklednings-
bidrag), en varmeveksler med tilhørende instrumentering også have investeringer til interne vandbårne varmeinstallationer. Vandbårne varmeinstallationer er ikke nødvendige, når der er installeret elvarme i bygningen som den primære forsyning, men bliver det, hvis der skiftes til en anden opvarmningsform. Der kan dog være mange årsager til, at det kan være svært at få folk til at skifte opvarmningsform, f.eks. de væsentlige engangsinvesteringer, et nært forestående salg af boligen, besværet med opgravning af have/indkørsel, etablering af interne varmeinstallationer mv.

Sammenfatning
Varmeforsyningsplanen kortlægger forsyningen i Gribskov Kommune, og giver en overordnet indføring i hvilke forsyningsmuligheder der fremadrettet er. Særligt i forhold til fjernvarme er der mulighed for at få flere forbrugere med, navnlig inden for fjernvarmenettet i alle fire byområder.

Udover den naturlige tilgang af kunder, som fjernvarmeværkerne har, er den almindelige proces for udvidelse af fjernvarmenettet, at Byrådet godkender projektforslag i dialog med forsyningsvirksomhederne. De områder der ligger for langt fra forsyningsnettet må derimod individuelt arbejde for andre varmeforsyningsmuligheder som det f.eks. er sket i Annisse, hvilket kommunen bør bakke op.

Vurdering
Udkastet til varmeforsyningsplanen vurderes at være et brugbart værktøj, der kan anvendes konstruktivt i den fremadrettede varmeforsyningsplanlægning. I forlængelse heraf vurderer administrationen, at der kan arbejdes på at få flere forbrugere til at konvertere fjernvarme både inden for og i umiddelbar forlængelse af fjernvarmenettet med aktiv brug af de lovgivningsmæssige værktøjer der findes.

Den videre proces
Udkastet sendes i høring i 10 uger med mulighed for at afgive høringssvar. Herefter tages planen op til fornyet politisk behandling med henblik på vedtagelse. Varmeforsyningsplanen vil også indgå i et borgermøde om de forskellige planer, der er under udarbejdelse p.t.


Lovgrundlag
Varmeforsyningsplanen har ingen individuel retslig virkning, i det varmeforsyningsprojekter skal behandles individuelt og på basis af samfundsøkonomiske beregninger. Men planen er et vigtigt planlægningsredskab for kommunens varmeforsyning, i det den kan udstikke nogle linier og principper for den generelle varmeforsyningsplanlægning i samspil med andre planlægningsværktøjer f.eks. når indkomne projektforslag skal vurderes.


Økonomi
-


Miljøforhold
Fjernvarmen er vigtig i fremtidens energisystem med en stor andel af vedvarende energi. Dels kan fjernvarmen produceres på mange forskellige brændsler, og dels vil fjernvarmen fremover få en meget vigtig rolle i forhold til indpasningen af vedvarende energi og balancering af elnettet via elkedler og varmepumper. Fjernvarme er valgt som et fokusområde i den strategiske energiplan pga. de forventede positive miljømæssige gevinster, ligesom det også er i fin tråd med kommunens klimapolitik om at nedbringe CO2-udslippet.


Høring
Der er ingen krav om høring, men for at sikre lokal forankring og i øvrigt følge kommunens praksis for inddragelse af relevante interessenter i forbindelse med procesarbejdet, sendes varmeforsyningsplanen i høring i 10 uger med henblik på at få input til den endelige politiske behandling. Forud for den offentlige høring var også varmeforsyningsplanen til drøftelse i de lokale dialogfora, ligesom der har været afholdt et arrangement i efteråret 2012 , hvor forsyningsselskaberne, herunder fjernvarmeværkerne og HMN, afgav input til idéfasen og navnlig forslag til hvordan man kan arbejde for en udbredelse af den kollektive forsyning, hvor det samfundsøkonomisk og miljømæssigt giver mening.


Bilag
Bilag 1 - Udkast til varmeforsyningsplan
Bilag 2 - Input fra dialogfora


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at udkast til varmeforsyningsplan sendes i offentlig høring

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:

1. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
1. Anbefaling tiltrådt
Fraværende: Morten Jørgensen





163. Parkeringsfonden, status 2012
05.09G00 - 2013/11730

Sagsfremstilling
Den kommunale parkeringsfond har til formål at opsamle og administrere de bidrag, der udløses ved nybyggeri, ved ændret anvendelse eller ved ombygning, hvor der opstår behov for parkering og hvor der efter kommunernes skøn er grundlag for at fravige bygningslovgivningens almindelige princip om, at parkeringen skal ske på egen grund.

Kommunen kan således meddele dispensation fra kravet om, at beboerne i en bebyggelse, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende kunder, leverandører m.fl. skal kunne parkere deres køretøjer på ejendommens område. Dispensationen kan gives på betingelse af, at bygherren indbetaler parkeringsbidrag til kommunen. Disse bidrag skal dække udgifterne ved, at kommunen etablerer det nødvendige antal parkeringspladser uden for den bidragydende ejendoms område men tæt på og hensigtsmæssigt i forhold hertil.

Beslutninger om meddelelse af dispensation fra kravet om parkering på egen grund træffes af Center for Bolig, Vej og Vand i forbindelse med byggesagsbehandlingen, der i denne forbindelse træffer afgørelse om antallet af parkeringspladser og opkræver det samlede bidrag. Kompentencen på dette område henhører således under Plan- og Miljøudvalget.

Beslutninger om anvendelse af de opkrævede bidrag til anlæg af parkeringspladser træffes ligeledes af centeret, der administrerer de indbetalte bidrag. Kompetencen på dette område henhører under Teknisk Udvalg.

Kommunen skal føre regnskab med de indbetalte midler og sikre, at disse anvendes i overensstemmelse med vedtægten for Parkeringsfonden. Kravet er, at der tilvejebringes et antal parkeringspladser svarende til dem der er indbetalt for. Da der tillige er krav om, at pladserne skal etableres i det aktuelle byområde, føres regnskabet opdelt i forhold til Helsinge og Gilleleje, da dette er de eneste byområder der er opkrævet bidrag i.

Kommunen kan vælge at tilvejebringe pladser der er målrettet den konkrete bidragsyder. I sådanne tilfælde vil bidragsyder skulle betale det fulde bidrag, svarende til en gennemsnitlig kvadratmeterpris i det konkrete område + anlægsomkostninger. Kommunen kan også vælge at tilvejebringe pladserne med almindelig offentlig adgang. I sådanne tilfælde vil bidragsyder skulle betale det halve bidrag. Almindelig praksis har været, at kommunen kun opkræver det halve bidrag.

Kommunen har pligt til at etablere det antal pladser der er indbetalt for.

Af det fremlagte regnskab fremgår det, at kommunen i Gilleleje har modtaget bidrag til 24 p-pladser i Gilleleje siden 1999, samt at kommunen har etableret 17 p-pladser i byen. Herudover etablerede kommunen 40 p-pladser på Møllelodden i 2012. Disse pladser vil fremgå af regnskabet for 2013 i forbindelse med afslutning af anlægsregnskabet. Kommunen har endvidere modtaget 2,5 mio. kr. i forbindelse med byggeriet ved Kulturhavnen. Dette bidrag vil fremgå af Parkeringsfondens regnskab for 2013.

I Helsinge er de indgåede midler anvendt i forbindelse med etablering af p-pladser ved Gymnasiet i 2005. Der er ikke indbetalt yderligere midler i Helsinge, men i forbindelse med en konkret byggesag er der stillet krav om et reduceret bidrag svarende til 8 pladser. Bidraget er ikke modtaget endnu.

Kommunen vil i 2013 og årene fremover etablere yderligere p-pladser i Gilleleje, svarende til bidraget fra Kulturhavnen.

Administrationen fremlægger regnskabet til orientering og efterretning for Teknisk Udvalg den 22. maj 2013 og for Plan- og Miljøudvalget den 16. juni 2013.


Lovgrundlag
Planlovens § 21, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med senere ændringer)
Byggelovens § 22, stk. 6 (lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.10.2010 med senere ændringer)
Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994


Økonomi
Pr. 31. december 2012 er indeståendet i Parkeringsfonden kr. 269.715,35.


Bilag
Parkeringsfonden, regnskab pr. 31.12.2012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende det fremlagte regnskab.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:

1. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen.


Beslutning
1. Anbefaling tiltrådt
Fraværende: Morten Jørgensen





164. Fremtidig anvendelse af kommunal bygning.
82.00G00 - 2013/16794

Sagsfremstilling
I denne sag fremlægges et løbende tiltag om at effektivisere den kommunale bygningsmasse, samtidig med at målet om at den kommunale administration ønskes samlet i Helsinge forfølges.

Vestergade 2 i Helsinge - Tinghuset
I tråd med ønsket om, at samle den kommunale administration i Helsinge vil det være naturligt, at udnytte den del af ”Rådhuskomplekset” der hedder Tinghuset bedst muligt ud fra indretning, medarbejdersammensætning, beskæftigelsesområde og tomgangsplads, så vi sikrer et optimeret udbytte af den nuværende bygning – med færrest mulige omkostninger og udgifter i forhold til renovering.

Af ejendomsstrategien fremgår det, at der i forbindelse med byggeri og renovering af kommunale ejendomme, skal tilstræbes at indrette lokalerne på en måde, så de er fleksible og forholdsvis enkelt kan anvendes til andre formål. Dertil er det centralt for strategien at fokus rettes mod mere fælles anvendelse og udnyttelse af lokaler og kvadratmeter. Disse principper indgår i den aktuelle løsning og lokaliseringsplanlægning i Rådhuskomplekset.

Ejendomsstrategien og igangværende lokaliseringsplaner
I forbindelse med ejendomsstrategien er der igangsat en række projekter og bygningsanalyser i bestræbelserne på at nedbringe kommunens samlede ejendomsportefølje. Målet er, at prioritere de ejendomme det giver mening at beholde og dermed frigøre og afhænde de ejendomme det ikke giver mening at fastholde. Der foreligger endnu ikke en endelig bygningsanalyse og strategisk plan for alle administrative ejendomme, men det forventes at denne udarbejdes i løbet af 2013/2014.

I forbindelse med kapacitetsudnyttelse af Vestergade 2, er der forslag om en relokalisering af Center for Børn og Unge. En flytning der er forholdsvis enkel at gennemføre og kræver meget begrænsede lokaletilpasninger.

I forhold til kapacitetsudnyttelse af Vestergade 2, og evt. delvis fraflytning fra Birkevang 214 pågår der aktuelt analyse og vurdering af mulighederne for at nedbringe bygnings- og driftsomkostninger sammen med nedbringelse af de interne transportomkostninger.

Det er administrationens vurdering, at der skal igangsættes et konkret forarbejde med henblik på at undersøge mulighederne for evt. at flytte dele af de administrative funktioner i Gilleleje, på Birkevang 214, til Helsinge jvf Byrådets overordnede samlings strategier for de kommunale administrative funktioner. Det anbefales også at analysearbejdet fremlægges til ØU, når foranalysen er gennemført, og der har været den fornødne til dialog med MED-organisationen.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at foranalysen bliver igangsat
2. at sagen genoptages når foranalysen er færdig.

Beslutning
1-2. Tiltrådt
Fraværende: Morten Jørgensen






Efterretningssager

165. Kulturhavn Gilleleje etape 2. Beskrivelse af rammer og økonomi.
01.00G00 - 2013/13277

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget har på møder i maj principgodkendt skitseprojekt for Kulturhavnens 2. etape.

Byggeriet skal rumme en væsentlig del af Kulturhavnens offentlige og private kulturelle aktiviteter. I forbindelse med godkendelsen af Kulturhavnens 1. etape, besluttede Byrådet tillige, at der kan arbejdes videre med 2. etape og at denne etape også kan rumme bibliotek og udstillingsmuligheder for museet.

På Økonomiudvalgets lukkede dagsorden den 3. juni 2013 gennemgås projektets økonomi med henblik på tage stilling til at afsætte de nødvendige midler i budget 2014.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at anbefale Byrådet at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Til efterretning.
Fraværende: Morten Jørgensen og Bo Jul Nielsen





166. Gribskov Kultursal og arealer omkring Gribskov Gymnasium
82.02Ø00 - 2012/11587

Sagsfremstilling
Indledning
Administrationen ønsker med denne dagsorden at orientere Økonomiudvalget om det igangværende arbejde med at tilvejebringe et grundlag for, at kommunen kan overdrage sin ideelle andel af Kultursalen ved Gribskov Gymnasium til Ministeriet for Børn og Undervisning. Denne afståelse vil ske med henblik på, at ministeriet efterfølgende kan overdrage gymnasieejendommen inklusiv Kultursalen til Gribskov Gymnasium. Gribskov Kommune skal have ret og pligt til at leje Kultursalen med tilhørende faciliteter indtil 2029 til en anvendelse, der i alt væsentligt svarer til kommunens hidtidige anvendelse. Administrationens arbejde omfatter endvidere en påtænkt afståelse af nogle kommunalt ejede arealer på ca. 7.200 m2 ved gymnasiet samt en servitutmæssig sikring af kommunens fremtidige trafikplanmæssige interesser i området.

Der har været forhandlinger mellem kommunen og ministeriet igennem en periode. Der foreligger på nuværende tidspunkt et udkast til aftale om det planlagte videre forløb. Aftalen vil indebære gennemførelse af sagkyndige vurderinger til konstatering af Kultursalens handelsværdi og en gældende markedsleje. Aftalen vil endvidere være startskuddet til udarbejdelse af udkast til overdragelsesaftale, lejekontrakt mv. Selve beslutningerne om overdragelse, indgåelse af lejekontrakt mv. skal træffes af Byrådet. Det forventes, at dette vil kunne ske i 2. halvår 2013.

Det historiske forløb
Det daværende Frederiksborg Amt/Helsinge Gymnasium og den daværende Helsinge Kommune indgik den 5. november 2004 en aftale vedr. anlæg, drift og brug af en multisal (i nuværende tale "Kultursalen") beliggende ved Gribskov Gymnasium. Aftalen etablerede "et midlertidigt forholdsmæssigt sameje om den nybyggede multisal fordelt efter parternes andel af den samlede investering". Salen skulle placeres på amtets ejendom, matr. nr. 5 dg Helsinge. Kommunens kontante bidrag til byggeriet var fastsat til kr. 4,8 mio. Samejet skulle bestå indtil aftalens udløb i 2029, hvor amtet/gymnasiet skulle overtage det fulde ejerskab. Vederlaget for overtagelse af kommunens ejerandel skulle fastsættes på grundlag af markedsprisen i 2029. Aftalen vedhæftes denne dagsorden som Bilag 1.

Aftalen blev godkendt af Statsamtet København den 23. december 2004.

Kultursalen blev taget i brug i maj 2006. Det fælles ejerskab og driften af Kultursalen er i årene herefter blevet administreret i god forståelse mellem kommunen og gymnasiet. De løbende udgifter er blevet betalt af kommunen med 60 % og af gymnasiet med 40 %. Driften er forankret i et kontaktudvalg, hvor begge parter er repræsenteret.

I forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2009 for Gribskov Kommune påtalte kommunens revision, at kommunen som et materielt anlægsaktiv havde optaget kr. 15,4 mio. svarende til anlægsudgiften uden at være tinglyst adkomsthaver til Kultursalen for nogen andel. Revisionen pegede på, at der manglede en sammenhæng mellem dette anlægsaktiv og investeringen på kr. 4,8 nævnt i aftalen med amtet/gymnasiet. Kommunen afgav et foreløbigt svar, hvori det blev oplyst, at Helsinge Kommunes faktiske investering var kr. 15,4 mio. og at der ville blive arbejdet på en præcisering af aftalens bestemmelser om kommunens overdragelse af andelen af Kultursalen.

Behovet for en afklaring er blevet aktualiseret af, at Ministeriet for Børn og Undervisning nu ønsker at overdrage gymnasiebygningerne med det tilhørende grundareal til Helsinge Gymnasium som selvejende institution i lighed med, hvad er sket i resten af landet. I samme forbindelse ønskes det fulde ejerskab til Kultursalen overdraget til gymnasiet.

Udgifterne til Kultursalens opførelse og indretning
Ministeriet for Børn og Undervisning repræsenteret ved Bygningsstyrelsen og Gribskov Kommunes administration har hver især gennemført undersøgelser af de afholdte udgifter til Kultursalens opførelse og indretning.

På baggrund af den dokumentation, som herved er tilvejebragt, kan det lægges til grund, at den samlede entreprisesum til opførelse af Kultursalen med tilhørende faciliteter var kr. 11.143.000 excl. moms. Amtet betalte en andel på kr. 3.519.000. Kommunen betalte en andel på kr. 7.624.000. Dette fører til, at ministeriets og kommunens respektive ejerandele kan beregnes til henholdsvis 32/100 og 68/100. Der er i denne beregning ikke hensyn til, at kommunen havde udgifter på ca. kr. 7.776.000 excl. moms til særlige indretninger, løst og fast inventar, lyd- og lyspakke mv.

Forhandlingerne mellem kommunen og ministeriet
Der har igennem længere tid været forhandlinger mellem Gribskov Kommunes administration og Ministeriet for Børn og Undervisning v/Bygningsstyrelsen, som varetager kontakten til gymnasiet. Forhandlingerne har udmøntet sig i et udkast til "Aftale om ejer- og brugsforhold til Gribskov Kultursal og om overdragelse og servitutmæssig regulering af arealer ved Gribskov Gymnasium". Dette aftaleudkastet er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 2.

Aftaleudkastet er fremsendt til endelig godkendelse i Bygningsstyrelsen og aftalen forventes underskrevet på administrativt niveau inden sommerferien. Aftaleudkastet indeholder følgende hovedafsnit:

• en beskrivelse af baggrunden for aftalen, punkt 1
• en beskrivelse af formålet med aftalen, punkt 2
• en beskrivelse af hvem der skal gennemføre sagkyndige vurderinger til fastsættelse af markedsprisen for Kultursalen, punkt 3 (hver part udpeger en statsautoriseret ejendomsmægler)
• en beskrivelse af det grundlag, hvorpå vurderingerne af Kultursalen skal gennemføres, punkt 4 (administrative notater mv.)
• en beskrivelse af de temaer, der skal indgå i vurderingerne af Kultursalen, punkt 5 (aktuel kontant markedsværdi og aktuel markedsleje henholdsvis med og uden særlige indretninger og inventar)
• en beskrivelse af det videre forløb vedr. Kultursalen, punkt 6 (udarbejdelse af udkast til overdragelsesaftale, lejeaftale mv., behandling i Byrådet, Folketingets Finansudvalg mv.)
• en planlagt overdragelse af kommunale arealer på ca. 7.200 m2, som nu bruges til parkering, brandadgang mv. for gymnasiet, til en samlet pris på ca. kr. 1.080.000, punkt 7-15
• en planlagt servitutmæssig sikring af kommunens trafikplanmæssige interesser omkring gymnasiet ved en fremtidig forlængelse af Rådhusvej, punkt 16-17

Det videre forløb
Når den førnævnte aftale er underskrevet, vil vurderingerne af Kultursalen kunne gå i gang. Kommunens administration vil endvidere iværksætte udarbejdelse af udkast til overdragelsesaftale, lejeaftale mv. i samarbejde med Bygningstyrelsen. Administrationen vil samtidig iværksætte en udstykning af de kommunale arealer, der påtænkes overdraget til ministeriet samt udarbejdelse af udkast til indholdet af den deklaration, som skal sikre kommunens trafikplanmæssige interesser i området. Resultatet af dette arbejde vil blive forelagt Byrådet til beslutning, hvilket forventes at kunne ske i andet halvår 2013.

De økonomiske konsekvenser
Kommunen kan forvente at få et provenu af en vis størrelse ved afståelsen af sin ideelle andel af Kultursalen og de særlige indretninger og inventargenstande, som kommunen har finansieret. I hvilket omfang dette provenu vil svare til den førnævnte bygningsmæssige investering på kr. 7.624.000 og udgifterne på ca. kr. 7.776.000 til særlige indretninger, løst og fast inventar, lyd- og lyspakke mv. vil afhænge af resultatet af de vurderinger, som planlægges gennemført, og videre forhandlinger mellem parterne.

Kommunen må omvendt forvente at skulle betale leje af en vis størrelse for sin anvendelse af Kultursalen med tilhørende indretninger og inventar. Størrelsen af denne leje vil ligeledes afhænge af resultatet af de planlagte vurderinger.

Det bemærkes, at der vil påhvile kommunen en pligt til at foretage deponering for så vidt angår den bygningsmæssige anvendelse af Kultursalen. Deponeringsforpligtelsen følger af § 3, stk. 1, nr. 7, jfr. §§ 5-6 i lånebekendtgørelsen. Det er udgangspunktet, at kommunen skal deponere et beløb svarende til opførelsesomkostningerne. Deponeringsbeløbet skal dog reduceres, således at det forholdsmæssigt svarer til kommunens brug af Kultursalen. Det vil således ikke være det fulde opførelsesbeløb på kr. 11.143.000, som kommunen skal deponere. Men da ministeriet forventer, at den kommunale anvendelse også i fremtiden skal være i størrelsesordenen 60 % af den samlede anvendelse, kan det blive en betydelig del af provenuet ved salget, som skal deponeres. Deponeringsbeløbet kan efter 10 år frigives med en femtendedel pr. år.

Der skal ikke deponeres for så vidt angår kommunens anvendelse af de særlige indretninger og inventargenstande, som planlægges indarbejdet i lejeaftalen.

Konklusion
En gennemførelse af den beskrevne planlagte overdragelse af kommunens ideelle andel af Kultursalen med særlige indretninger og inventargenstande og med indgåelse af en lejeaftale gældende indtil 2029 vil bringe det særegne samejeforhold til afslutning og i stedet etablere et mere sædvanligt og gennemskueligt ejer-/lejerforhold. Dispositionerne vil bidrage til at skabe økonomisk klarhed og overblik.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., § 3, stk. 1, nr. 7, jfr. §§ 5-7


Økonomi
Indgåelsen og gennemførelsen af den aftale på administrativt niveau, der er beskrevet i sagsfremstillingen, vil alene udløse udgifter til vurdering af Kultursalen og til landinspektør. Det forventes, at disse udgifter kan holdes under kr. 100.000.

De egentlige økonomiske konsekvenser at de planlagte dispositioner vil først udmønte sig, når Byrådet måtte træffe beslutning om indgåelse af overdragelsesaftale, lejeaftale mv.


Bilag
Bilag 1: Underskrevet aftale af 5. november 2004 mellem Helsinge Kommune og Frederiksborg Amt
Bilag 2: Udkast til aftale om ejer- og brugsforhold til Gribskov Kultursal mv.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende: Morten Jørgensen og Bo Jul Nielsen





167. Udbud af administration af kommunalt ejede ældreboliger
03.02G00 - 2013/15618

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget til efterretning.

Baggrund
Gribskov Kommune indgik i 2008 aftale med DAB om administration af de kommunalt ejede ældreboliger. Aftalen udløber ved udgangen af 2013 og kan ikke forlænges. Administrationsaftalen skal genudbydes, og i dette dagsordenspunkt orienteres udvalget om administrationsopgaven og tidsplan for udbuddet.

Administrationen omfatter
Administrationsaftalen med DAB omfatter administration, drift og vedligehold af i alt 213 kommunalt ejede boliger. Boligerne er dels almene ældreboliger/beskyttede boliger og dels centerboliger. Blandt de administrerede boliger er det besluttet at sælge de 11 beskyttede boliger i Skovsmindeparken.

Den nye administrationsaftale vil vedrøre nedenstående boliger:

Beliggenhed	Antal lejemål
Bakkebo - centerboliger	69
Udsigten - centerboliger	30
Niels Jensensvej	7
Strågårdsvej	6
Bager Larsens Vej	12
Ahornstien	6
Birkehusvej	7
Kirkevej	12
Karlsmindehaven	10
Sygehusvej	8
Kirkeleddet	22
Nørrevej	8
Linde Alle	5
I alt	202

Administrator varetager bl.a.:

• opkræver huslejer og aconto varmebidrag
• udfærdiger lejekontrakter
• foretager syn og skøn ved ind-og udflytning i boligerne
• udfærdiger årlige driftsbudgetter og regnskaber
• indkalder og afholder årlige budgetmøder i afdelingerne
• udarbejder vedligeholdelsesplaner

Administrator indgår i løbende dialog med lejere, pårørende, plejeleverandører, leverandør af gartnerisk vedligehold og Gribskov Kommunes medarbejdere omkring den daglige drift og administration.

Administrationen af boligerne fungerer upåklageligt.

Udbud af administration
Kommunerne i IN samarbejdet (Indkøbsfællesskabet Nordsjælland) er blevet hørt vedr., hvorvidt de har været interesseret i at indgå i fællesudbud af boligadministration. Allerød Kommune har ønsket at indgå i et fælles udbud og forestår varetagelsen af den udbudsmæssige del af opgaven, mens Gribskov Kommune varetager udarbejdelsen af kravspecifikation.

Allerød Kommune har 109 ældre- og plejeboliger, som udbydes.

Tidsplan for udbud:

• Prækvalifikation af tilbudsgivere forventes før sommerferien.
• Udbudsmateriale bliver annonceret ultimo august/primo september
• Tilbud bliver behandlet i oktober/november
• Valg af administrator november 2013

Ny administrationsaftale løber fra 1. januar 2014.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 712 af 15.06.2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, § 1, stk. 1.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller

1. at Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 22-05-2013:
1. Taget til efterretning


Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende: Morten Jørgensen og Bo Jul Nielsen






Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 168 Kunstgræsbaner Græsted og Gilleleje - licitation og tildeling
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet.

Pkt. 169 Kulturhavn Gilleleje etape 2. Beskrivelse af rammer og økonomi.
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet. V tog forbehold.

Pkt. 170 Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet om udbuddets struktur og udbudsmodel.

Pkt. 171 Beskæftigelsesrettet træning
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet om beskæftigelsesrettet træning.

Pkt. 172 Udbud sundhed og social 2014: Konkurrencebetingelser og udbudsbekendtgørelse
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet om konkurrencebetingelser og udbudsbekendtgørelse.

Pkt. 173 Valg af totalrådgiver i forbindelse med etablering af Børnebyer
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet om om valg af totalrådgiver.
Fraværende: Morten Jørgensen og Bo Jul Nielsen

Pkt. 174 Forberedelse af køb af ejendom.
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet om forberedelse af køb af fast ejendom.
Fraværende: Morten Jørgensen og Bo Jul Nielsen

Pkt. 175 Forberedelse af salg af ejendom.
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet om forberedelse af salg af fast ejendom.
Fraværende: Morten Jørgensen og Bo Jul Nielsen

Pkt. 176 Forberedelse af salg af ejendom.
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet om forberedelse af salg af fast ejendom.
Fraværende: Morten Jørgensen og Bo Jul Nielsen

Pkt. 177 Forberedelse af køb af ejendom.
Økonomiudvalget tiltrådte forberedelse af køb af fast ejendom.
Fraværende: Morten Jørgensen og Bo Jul Nielsen

Pkt. 178 Ledelseskonstruktion
Sagen genoptages 17.06.13.


Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
08:25 PM