Økonomiudvalget

Publiceret 04-03-2013

Mandag den 04-03-2013 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
33 RS 1 2013 - Økonomiudvalget som fagudvalg
34 RS 1 2013 - hele Gribskov Kommune
35 Budgetseminar 18. april 2013 - Program
36 Økonomi Kommune- og Regionsvalget den 19.11.2013.
37 Gribskov Kommunes annoncering - annoncering i Ugeposten og netaviser 2013
38 Udbud sundhed og social, 2014. Midler til gennemførelse af innovativt udbud
39 Det Nære Sundhedsvæsen - behandling af rammepapir
40 Opfølgning på flygtningeboliganalyse 2012
41 Almene boliger Tulstrupvej 171, Blistrup
42 Ny skole i Gilleleje
43 Indsatser i forhold til læseresultater
44 Kunstgræsbaner - Græsted og Gilleleje
45 Investeringspulje og turismesatsning for 2013
46 Ansøgning om oplag af flere biler. Landzonesag
47 Wewers A/S: Ansøgning om hævet produktionsloft
48 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 512.13 for boligområdet
Skovgårdshave
49 Udsholt Vandværk A.m.b.A. - mellemværende med kommunen
50 Græsted Fjernvarme: Projektforslag for ny ringledning og tilslutning af Ros
endalsvej og dele af Hyldekrogen og Æblehavevej
51 Endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 18 til kommuneplan 2009-21 for
Gribskov Kommune
52 Gribvand - takster 2013
53 Gribskov Erhvervsråd 2013
54 Lånegaranti Gribvand
55 Boot Camp - Hellere Helsinge 2015
57 ETU 2013 - Budget

Efterretningssager
56 Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2014-2017 - Økonomiudvalget som
fagudvalg


Lukkede
58 Gribskov Kommunes annoncering - Tilbud fra Ugeposten
59 Udbud sundhed og social, 2014: Projekt og procesplan
60 Frigivelse af midler til rådgivning mv. i forbindelse med etablering af bør
nebyer i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup
61 Beredskab - Forlængelse af aftale med Falck om brandslukning
62 Forberedelse af salg af ejendomme
63 Forberedelse af salg af ejendom.
64 Forberedelse af salg af ejendom.


Efterretningssager - Lukket
65 Forberedelse af køb af ejendom.


Personsager
66 Løn og ansættelse

Medlemmer:

Jan Ferdinandsen Børge Sørensen
Flemming Møller Bo Jul Nielsen
Jannich Petersen Kim Valentin
Morten Jørgensen  
   

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:

Åbne

33. RS 1 2013 - Økonomiudvalget som fagudvalg
00.32S00 - 2012/59239

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne første resultatstatus er placeret så tidligt i året, at der ikke vil kunne tilvejebringes forbrugstal for budgetåret. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af resultatstatus.

Fokus i denne resultatstatus er derfor:

  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (det kan f.eks. være ændrede budgetforudsætninger, eller ændret lovgivning o.a. der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år



Økonomiudvalget som fagudvalg

Herunder er angivet de forhold som særskilt vedrører økonomiudvalget som fagudvalg.

Økonomiudvalgets - hovedoversigt ordinær drift 2013


Note: Negative tal=Indtægter/mindreudgift/overskud og
positive tal=udgifter/mindreindtægter/underskud


Ejendomsudgifter
Det "gule hus" benyttes nu af Lokalhistorisk Arkiv og skal derfor flyttes fra ØU´s ejendomsramme 39510 til KIU´s ramme 38810.
I den forbindelse ønsker Kultur- og Idrætsudvalget, at der overføres budgetmidler svarende til 200.000 kr. fra Økonomiudvalgets ejendomsramme.

Der er en generel usikkerhed om, hvorvidt budgetterne til ejendomsskatteudgifter er retvisende. Udgiftsniveauet følges nøje, og hvor budgetterne ikke er retvisende, vil de blive rettet i RS2, hvor de faktiske ejendomsskatter er kendte.


Ændring af administrativ organisation
I forbindelse med ny administrativ organisering forventes besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Disse behandles samlet under ØU's samlede behandling af RS1 og er derfor ikke med i denne fremstilling.
Der følges op på ændringerne i RS2.


Udbud på IT området
Der er gennemført EU-udbud af den samlede server- og storagemasse. Driften af servere vil derfor de kommende år blive varetaget af CSC. Der forventes en besparelse på strøm, køling samt lavere løbende udgifter til servermiljøet. Overgangsfasen vil dog medføre opstartsudgifter. Den forventede besparelse indarbejdes i budget 2014-2017.


Digitalisering
Der er i den fælles offentlige digitaliseringsgaranti angivet væsentlige potentialer for effektivisering og besparelser i forbindelse med overgang til obligatoriske digitale løsninger samt øget digital kommunikation med borgerne. Økonomiaftalen udmønter disse besparelser årligt. Der arbejdes derfor meget koncentreret på at høste gevinsterne af digitalisering gennem såvel øget uddannelse af borgere såvel som medarbejdere og der skal i 2013 afklares hvordan fællesomkostningsreduktioner på digitalisering effektueres i de forskellige budgetter.


Øvrige tværgående opmærksomhedspunkter
Herunder sætter administrationen fokus på de tværgående opmærksomhedspunkter, der potentielt kan medføre udgifter i løbet af budgetåret:

  • I de kommende overenskomster må det forventes, at der kommer uddannelsesmæssige indsatsområder jvf. KL´s arbejdsgiverpolitik og øvrige omlægninger af arbejdstidsaftaler, der kan have betydning for Gribskov Kommunes økonomi. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at være mere konkret i den økonomiske konsekvens for kommunen.
  • Der udarbejdes i øjeblikket en ny valuarberegning for pensionerede tjenestemænd i Gribskov Kommune. Sidste valuarberegning er foretaget i 2007, og der må i takt med den demografiske udvikling forventes en stigning i udgifterne til tjenestemandspension. Der vil blive fulgt op på konsekvenserne i RS 2.
  • Der kan komme et potentielt øget pres på antallet af voldgiftssager afledt af en række aktuelle sager for EU-domstolen som enten er afgjort præjudicielt eller er til præjudiciel forelæggelse, hvilket potentielt kan medføre en øgning i antallet af sager indenfor områderne ligestilling, diskrimination og forskelsbehandling. Denne udvikling kan betyde at Gribskov Kommune dels vil få anlagt en række principielle sager, og dels en række "prøve-sager" fra de faglige organisationers side. Disse sager vil medføre enten omkostninger til advokat eller til forligsmæssig afslutning på sagerne.


Der vil blive fulgt op på konsekvenserne i de kommende budgetopfølgninger så snart, der foreligger et mere konkret grundlag.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.


Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger.


Høring
-


Bilag
ØU's egne rammer Tillægsbevillinger og omplacering


Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

  1. godkender resultatstatus for Økonomiudvalgets område.
  2. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Delramme
    Omplace- ringer i kr.
    Tillægs- bevillinger i kr.
    39510 - Administrative bygninger ØU
    -200.000



Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.





34. RS 1 2013 - hele Gribskov Kommune
00.32S00 - 2012/59239

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne første resultatstatus er placeret så tidligt i året, at der ikke vil kunne tilvejebringes forbrugstal for budgetåret. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af resultatstatus.

Fokus i denne resultatstatus er derfor:

  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (det kan f.eks. være ændrede budgetforudsætninger, eller ændret lovgivning o.a. der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år



Samlet overblik

Der forventes i fagudvalgenes RS behandlinger et merforbrug på ordinær drift på 2,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes et merforbrug på 2,5 mio. kr. på SSU samt en merindtægt på BØR på 0,2
mio. kr. Se nærmere i oversigten herunder.

Merforbruget på SSU's område skyldes en ændring i præmie- og bonusordningerne vedr. elever på erhvervsgrunduddannelserne.

Merindtægten på BØR skyldes en lejeindtægt fra produktionsskolen.

Der søges ikke tillægsbevillinger i denne RS, der vil i stedet arbejdes med at finde kompenserende besparelser.







Herunder en oversigt over fagudvalgenes RS1 behandlinger.

Det tekniske område

Der er efter administrationens opfattelse kun enkelte ændringer, der påvirker de forudsætninger, som Det Tekniske Områdes budget er lagt efter.

Opmærksomhedsområderne er beskrevne herunder:

Beredskab
Der forhandles med Falck om en ny brandslukningsaftale m.m., administrationen ved ikke på nuværende tidspunkt hvilke konsekvenser aftalen kan få for det vedtagne budget.

Der er ikke på nuværende tidspunkt andre kendte lovgivningsændringer eller budgetændringer der får konsekvenser for budget 2013.

Byggesagsgebyrer
I efteråret blev der vedtaget en lovændring til byggesagsgebyrer. Den ny lovgivning omhandler en ny takst for "Opsætning af mobilantenner på en eksisterende mast" taksten er fastsat til 1.875 kr.

Det foreslås, at takstbladet opdateres således at, teksten "satelitantenner med en diameter over 1 m" fjernes under kategorien "Andre faste konstruktioner m.v." udgår af takstbladet. Hvorfor "vindmøllerne" kommer til at stå alene.

Administrationen indstiller, at ændringen til takstbladet vedtages for 2013, det øvrige takstblad forbliver uændret. Takstbladet 2013 incl. ændringer er vedlagt som bilag (i sagsfremstillingen til TMU og PMU).

Belysningsområdet
På belysningsområdet er der i budget 2013 indarbejdet en besparelse på udgiften til belysning på udvalgte private veje på 0,8 mio. kr. Projektet med overdragelsen af belysningsudgiften til de private veje er endnu ikke gennemført, hvorfor Gribskov Kommune fortsat vil have udgiften til belysningen i 2013.

Projektet er på nuværende tidspunkt igangsat, men udgiften til belysningen til de private veje kan først træde i kraft fra 2014.

Derudover har DONG varslet en stigning i abonnementet udover hvad administrationen allerede har budgetteret med på 0,3 mio. kr.

Derfor vurderes på nuværende tidspunkt der vil komme en merudgift på belysningsområdet på 1,1 mio. kr. i 2013.

Erstatningskrav ved Hessemose Å
I forbindelse med arbejderne ved Hessemose Å har en bredejer rejst erstatningskrav mod kommunen på ca. 1,0 mio. kr.

Vejafvandingsbidrag til Gribvand
Med hensyn til betaling af vejafvandingsbidrag til Gribvand, afventer Gribskov Kommune sammen med resten af landets kommuner, en afregningsmodel som er den sammen for hele landet. Gribskov Kommune har afregnet hele perioden 2007-2010, betalt 0,4 mio. kr i aconto for 2011. For 2012 er der endnu ikke afregnet noget. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke give et kvalificeret skøn på hvormange penge vi kan forvente at afregne for 2011 og frem.


Børneudvalget

Annisse Legestue benyttes af Børneudvalget. Derfor bør ejendommen flyttes fra KIU´s ejendomsramme 38810 til BØR´s ejendomsramme 33812. Der søges om at overføre 50.000 kr. fra KIU´s ejendomsramme til BØR.

Produktionsskolen er nu flyttet ind i deres lokaler, der er aftalt en årlig husleje på 500.000 kr. Det er husleje inkl. forbrug. Med forventede merudgifter til el, vand og varme på 330.000 kr. vil der være en ubudgetteret nettolejeindtægt på 170.000 kr.

Der peges derudover på flg. opmærksomhedspunkter, der vil blive fulgt tæt gennem året. Evt. konsekvenser ift. budgettet vil blive medtaget i kommende RS.

Børnetalsudviklingen

En konstant udfordring for Børne- og Ungeområdet i Gribskov Kommune er det faldende børnetal. Antallet af 0-5 årige forventes at falde med knap 200 børn og 6-16 årige forventes at falde med 400 børn de kommende 5 år.

  • Tilpasning til børnetallet - dagtilbud
    Børneudvalgets budgetrammer nedjusteres årligt i forhold børnetalsprognosen. Udfordringen består derfor i, at opretholde bæredygtige tilbud lokalt for færre midler jvf baggrunden for etablering af børnebyer. For dagtilbudene betyder det bl.a. at reducere i antallet pladser og nogle steder også i antallet afdelinger, så udbud af pladser matcher efterspørgslen.
  • Tilpasning til elevtallet - skoler og FO
    På baggrund af elevtal pr. 1. marts udmeldes kommende skoleårs budgetter for skole og FO. Her forventes, som i foregående år, et fald i antal oprettede klasser, som følge af det faldende elevtal. Udvidelse af skoledagen betyder at der sandsynligvis ikke vil blive tale om afskedigelser af lærere på skolerne.

Ejendomsrammerne

Der er sket overflytning af midler - til ny Helsinge skole - fra de nedlagte skoler. Der er usikkerhed om, hvorvidt beregningen af budgetreduktionerne på de nedlagte skoler har resulteret i et budget for disse ejendomme, som rent faktisk dækker de fortsatte udgifter på dele af disse ejendomme. Desuden er der en vis usikkerhed omkring budgetforudsætningerne for ejendomsudgifterne for den nye skole. Dette vil blive fulgt nøje frem mod RS2.



Social og Sundhedsudvalget

Der peges i udvalgets RS behandling på en række opmærksomhedspunkter.

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love

Loven indebærer en ændringen af præmie- og bonusordningen vedr. elever på erhvervsgrunduddannelserne. Under den hidtidige ordning modtog kommunen et samlet beløb på 70.000 kr. i præmie- og bonus for hver elev, uanset alder, som gennemførte uddannelsen. Lovændringen indebærer, at præmie- og bonusbetalingen reduceres til 33.000 kr., og nu kun gives for elever under 25 år.

Loven forventes at medføre et indtægtstab for Gribskov Kommune, vedr. elever under SSU´s ressortområde, på ca. 2,5 mill. kr. i 2013 og ca. 5,0 mill. kr. i 2014 og fremadrettet.

Der foreslås at en evt. ansøgning om tillægsbevillinger afventer til senere på året

Beslutning om ikke at gennemføre ændring i Kvalitetsstandard vedr. udbringning af mad

Udvalget besluttede på sit møde den 16. januar 2013, under dagsordenspunktet "Revideret kvalitetsstandard for tilberedning og udbringning af mad", ikke at gennemføre den tidligere vedtagne beslutning om at ændre serviceniveau til udbringning af kold mad 2 - 3 gange om ugen.

Ændringen i Kvalitetsstandarden indgik som et element i udvalgets beslutning den 20. september 2012 om udmøntning af udvalgets rammereduktion på 5,9 mill. kr. i 2013. Ændringen af serviceniveauet for madservice bidrog isoleret set med 0,7 mill. kr. af rammereduktion.

Administrationen anbefaler fortsat, at der peges på alternative muligheder for at udmønte budgetreduktionen, men at det afventer status for den samlede udgiftsudvikling på kommende RS2.

Regeringens lovprogram

En del af regeringens lovprogram vil få betydning for SSU's rammer. I bilag til SSU's sagsfremstilling er givet en kort præsentation af disse lovforslag, her er de listet op i overskrifter.

  • Ændring af regler vedr. frit valg på ældre/sundhedsområdet
  • Regelforenkling i den kommunale tandpleje - afskaffelse af frit valg områder
  • Ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøbslægemidler
  • Samling af høreapparatområdet hos regionerne
  • Tilskud til tandpleje til personer der modtager de laveste ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
  • Frivillig overgang til førtidspension efter lov om social pension
  • Ændring af reglerne vedr. AER (arbejdsgivernes elevrefusion)
  • FØP-reformen


DUT-princippet indebærer, at kommuner og regioner kompenseres for de udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem staten og kommunerne, og for ændringer staten foretager i regelgrundlaget for eksisterende kommunale og regionale opgaver. Dette sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver. DUT-princippet sigter således på, at ændringerne er udgiftsmæssige neutrale for kommunerne under ét. Dermed også sagt at fordelingen af de økonomiske konsekvenser på de enkelte kommuner kan være forskellig og afhænger af aftalen mellem kommuner og staten som først kendes til sommer. Administrationen vil orientere byråd og udvalg om de økonomiske konsekvenser efter sommerferien.

Udbud på social og sundhedsområdet

SSU forbereder Udbud på social og sundhedsområdet samt evaluering af serviceniveau. Der vil i budgetprocessen være en sammenhæng til beslutninger om serviceniveau, som vil indgå i budgetsagerne i foråret 2013. Der henvises til budgetsagen herom.

Udfordringer der bæres ind i året fra 2012

I forhold til udfordringer der bæres ind i året fra 2012, skal opmærksomhedspunkterne RS 5, der var den sidste resultatstatus i 2012, gentages:

Den afdæmpede udgiftsudvikling på sundhedsrammen generelt (i 2012) er en del af en udvikling, som også har været indregnet i udvalgets sparekrav i budget 2013 - 2016. Dvs. at meget af den positive udvikling i 2012 - afspejles i et lavere budget i 2013 og frem, hvilket generelt skærper behovet for en tæt opfølgning på alle rammer, dog særligt tæt på:

  1. Handicaprammen, i fortsættelse af udviklingen i 2012, ift. tilgang og afgang, ændringer i funktionsniveau blandt borgere der modtager støtte samt prisudvikling fortsat følges tæt,
  2. PlejeGribskov, ift. den generelle omkostningsudvikling, hvor administrationen forventer et underskud på 4,5 mill. kr. i 2013.


Dertil kommer, at der fortsat skal fastholdes stram visitationspraksis på alle områder for at afdæmpe pres på udgiftsudvikling.


Arbejdsmarkedsudvalget

Der er sket flere reformer på arbejdsmarkedsudvalgets område - der vil få store økonomiske konsekvenser. Ansøgningen om budgetændringerne afventer afklaringen af finansiering gennem DUT-midlerne. På den måde vil ansøgningen om budgetændringer medtage alle de økonomiske konsekvenser - både merudgifter og merindtægter.

Oversigt over reformerne:

Folketinget har i 2012 haft et intensivt lovprogram med stor betydning for beskæftigelsesområdet. De centrale elementer i den nye lovgivning træder i kraft fra d. 1. januar 2013 og er som følger:

  • En grundlæggende reform af hele førtidspensionsområdet.
    - introduktion af ny ressourceforløbsydelse.
  • Reform af fleksjobområdet
  • Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
    - introduktion af uddannelsesydelse til forsikrede ledige
  • Suspension af sanktionering vedr. manglende rettidighed
  • Udvidelse af seniorjobordningen
  • Styrket jobrotation
  • Sænkning af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter


Førtidspensionsreform og ressourceforløbsydelser

Gribskov Kommune har budgetteret med førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget, mens andre kommunale forsørgelsestyper er budgetlagt under Arbejdsmarkedsudvalget. Førtidspensionsreformen har dermed økonomisk konsekvens for begge fagudvalg.

Den 1. januar 2013 træder reform vedrørende førtidspensionsområdet i kraft.
Formålet med reformen er:

  • At bremse tilgangen til førtidspension
  • Flest mulige skal fastholdes i arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Førtidspension bliver som udgangspunkt ikke bevilget til borgere under 40 år.
  • Ny kommunal organisering af indsatsen for borgere i risiko for at miste fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette ved nye kommunalt organiserede rehabiliteringsteams og ressourceforløb.


Rehabiliteringsteams og ressourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Ressourceforløb kan vare i op til fem år ad gangen. I sammenhæng dermed skal den enkelte have udarbejdet en individuel indsatsplan, der skal understøttes af de forskellige områder (forvaltninger) og af den samlede "tilbudsvifte" kommunen og sundhedsvæsnet kan tilbyde. Dette inden en evt. tilkendelse af førtidspension, hvis alle andre muligheder er helt udelukkede.

Med reformen etableres en ny udgift/ydelse særskilt under ressourceforløb.
Alle, der deltager i ressourceforløb er berettiget til en ydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet. Kommer borgeren eksempelvis fra kontanthjælp, er det dette ydelsesniveau, pågældende fortsætter på. Der fastsættes en minimumsydelse, som ligger på 60% af højeste dagpengesats. Ydelsen vil ikke afhænge af ægtefællens indkomst eller formue. Minimumsydelsen gælder ikke for hjemmeboende personer under 25 år, som modtager lavere ydelse på niveau med tidligere.

Efter endt ressourceforløb på 1 til 5 års varighed vil borgerene blive visiteret til et nyt ressourceforløb, førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse eller kontanthjælp, men også ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Af disse offentlige forsørgelser forventes førtidspension (SSU budget) og ledighedsydelse at være de største aftagere.

Reform af fleksjobordningen.

I forbindelse med førtidspensionsreformen indføres også en ny fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud omlægges, og hvor nye fleksjob som udgangspunkt bliver midlertidige.

Personer under 40 år kan således højst få tilkendt et fleksjob fem år ad gangen. Når perioden udløber, skal kommunen tage stilling til, om personen fortsat er berettiget til et fleksjob.

Personer over 40 år får også til fleksjob for fem år, men berettiges efterfølgende til et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så den pågældende ikke i sit arbejdsliv vil kunne varetage et ordinært arbejde.

Tilkendelsen af fleksjob følger endvidere reglerne omkring rehabiliteringsteam og ressourceforløb jf. førtidspensionsreformen.

Et andet centralt element i fleksjobreformen er at en borger først kan ansættes i fleksjob på hidtidig arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), når pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel.

Den hidtidige afregnings- og kompensationsmodel for arbejdsgiver og lønmodtager ændres ved ny etablering af fleksjob. Arbejdsgiver betaler herefter løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiver med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Det kommunale tilskud til fleksjob er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension fra arbejdsgiveren på 36.400 kr. pr. måned. Det vil fortsat være muligt for selvstændige erhvervsdrivende at få tilskud til fleksjob i egen virksomhed på maksimalt 125.000 kr. pr. år.

Med den nye model betaler arbejdsgiver alene for det antal timer som den enkelte fleksjobber arbejder, og ikke som før, hvor arbejdsgiver betalte fleksjobberen fuld løn og derefter fik 1/2 eller 2/3 refunderet af kommunen. Ordningen muliggør således, at økonomien også hænger sammen for arbejdsgiver ved ansættelse af fleksjobbere under 12 timer om ugen. Samtidig skal arbejdsgiver alene koncentrere sig om lønudbetaling og ikke længere være administrativt bebyrdet ved at søge kommunen om refusion. Kommunen udbetaler tilskuddet direkte til fleksjobberen.

Det er ukendt, hvilken efterspørgsel der vil være efter fleksjobansættelser med lavt ugentligt timetal. Administrationen påregner foreløbig en mindre efterspørgsel efter disse fleksjob.

Den økonomiske afregningsmodel har for mange arbejdsgivere hidtil betydet en favorabel kompensation. Med den nye afregningsmodel skønnes det at blive økonomisk mindre attraktivt, at ansætte borgere i fleksjob. Af samme årsag kan det blive relativt vanskeligt at opnå et fleksjob for flere fleksjobberettigede, hvorfor flere forventes på ledighedsydelse.

Uddannelsesydelse til forsikrede ledige

Som led i finanslovsaftalen for 2013 blev vedtaget "Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret". Ordningen medfører, at ledige på a-dagpenge som opbruger dagpengeret i 1. halvår af 2013, får ret til uddannelse i 26 uger på Særlig uddannelsesydelse.

De ledige der mister ret til dagpenge i perioden, er hermed sikret et efterfølgende forsørgelsesgrundlag på uddannelsesydelse - hvis pågældende deltager i opkvalificering i perioden. Opkvalificering skal være relevant og godkendt, fuldtidsuddannelse af kortere eller længere varighed, som styrker muligheden for arbejde. Det er Jobcenter Gribskovs ansvar, at understøtte de ledige i at finde relevante uddannelsestilbud.

Det er Beskæftigelsesministeriets skøn (januar 2013), at omkring 17-23.000 personer på landsplan vil opbruge dagpengeretten i 1. halvår 2013. Blandt de personer, der forventes at opbruge dagpengeretten i 1. halvår 2013 ventes 12-18.000 at være i målgruppen for hhv. kontanthjælp og den særlige uddannelsesydelse. Den resterende gruppe vil enten være berettiget til seniorjob eller efterløn.

Suspension af sanktionering vedr. manglende rettidige tilbud

Tidligere har kommunerne mistet retten til statsrefusion på kontanthjælps- og a-dagpengesager, hvor der ikke er givet rettidigt tilbud om aktivering. I finansloven for 2013 gives foreløbigt 2 års suspension for kommunerne vedr. økonomisk sanktionering på sådanne sager.

Der er i budget 2013 og 2014 afsat henholdsvis kr. 3,0 mio. og kr. 3,3 mio i budget til mistet refusion på sager med kontanthjælp og a-dagpenge.

Udvidelse af seniorjobordningen

Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget besluttede en lokal strategi for Gribskov Kommune på ARB-møde d. 14. november (pkt. 72) og 11. december 2012 (pkt. 78) for anvendelse af regeringens nye initiativ om blandt andet udvidelse af seniorjobordningen. Det blev besluttet, at kommunen fortsat går aktivt ind og opretter seniorjob til personer, der er berettigede.

Det blev på Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 11. december oplyst, at udgiften i 2013 kan blive op til 6 mio. kr., afhængig af hvor mange seniorjobs der skal oprettes. Udgiften til seniorjob er for alle kommuner under et finansieret af statens DUT-midler.

Udvalget besluttede desuden. at den økonomiske udfordring håndteres i et helhedsorienteret perspektiv, hvor udgangspunktet er, at de afledte udgifter på ordningen skal finansieres over den samlede, tilgængelige økonomiske ramme for hele Gribskov Kommune.

I forbindelse med RS2 og RS3 for 2013 vil der således ske en vurdering af i hvilket omfang, der på øvrige udgiftsområder kan forventes mindreforbrug i 2013, som kan bidrage til finansiering af seniorjob-ordningen.

Administrationen har foretaget en kvalificering af det hidtidige bud på udgiftsniveau for seniorjob i Gribskov Kommune med udgangspunkt i den reviderede lovgivning på området og ikke mindst de aktuelle erfaringer med ordningen. Det er på nuværende tidspunkt administrationens vurdering, at antallet af seniorjobbere kommer til at ligge på ca. 21 svarende til kr. 4,6 mio. og dermed i underkanten af den tidligere økonomiske vurdering.

Styrket jobrotation

Der indføres en midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere i perioden fra 1. januar 2013 og frem til 1. juli 2014. For kommunerne er der 100% statsrefusion på alle ydelser i forbindelse med jobrotationsprojekter.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets vedtaget forslag om styrket jobrotation forventes en mindre kommunal mindreudgift til forsørgelser. Udgiftsændringen reguleres for alle kommunerne under et gennem budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet.

Midlertidig sænkning af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter

I den indgåede aftale om finansloven for 2013 indgår, at finansieringen af uddannelsesløft og ungepakken - ”Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job” - tilvejebringes ved en midlertidig reduktion af det fælles driftsloft i 2013 til 2016.

Ud fra Beskæftigelsesministeriets skøn er det administrationens forventning, at Gribskov Kommunes statsrefusioner med relation til driftsloftet reduceres med kr. 1.4 mio. faldende til kr. 0.1 mio. i 2016. Administrationen vil følge udgifterne tæt og udvirker løbende rapportering til udvalget ved kommende resultatstatus.

Evt. indstillinger om tillægsbevillinger vil afvente et bedre overblik over de samlede konsekvenser af hele reformer - herunder aftale om DUT.

Forventede kommende reformer og ændringer i 2013

Regeringen har allerede varslet, at 2013 vil indeholde flere reformer på beskæftigelsesområdet end vi allerede har set. Det er administrationens forventninger, at der vil være tale om følgende områder:

  • Kontanthjælpsområdet
  • Sygedagpengeområdet
  • Finansieringsområdet (statsrefusioner)

Administrationen kan kun gisne om indholdet i de forskellige forventede kommende reformer, men udvalget vil løbende blive informeret, når forslag kommer til behandling i folketinget.


Kultur- og idrætsudvalget

Kultur- og Idrætsudvalget forventes at overholde rammen i 2013.

To foreninger afholder selv udgifterne til deres bygninger i stedet for Gribskov Kommune. Foreningerne modtager fremover lokaletilskud og budget på 203.000 kr. flyttes derfor fra ejendomsrammen (R388) til idrætsrammen - lokaletilskudskontoen (R380).

Det "gule hus" benyttes nu af Lokalhistorisk Arkiv og skal derfor flyttes fra ØU´s ejendomsramme 39510 til KIU´s ramme 38810. I den forbindelse ønsker Kultur- og Idrætsudvalget, at der overføres 200.000 kr. fra Økonomiudvalgets ejendomsramme til KIU.

Annisse Legestue benyttes af Børneudvalget. Derfor skal ejendommen flyttes fra KIU´s ejendomsramme 38810 til BØR´s ejendomsramme 33812. Der søges om at overføre 50.000 kr. fra KIU´s ejendomsramme til BØR.


Økonomiudvalget

Det "gule hus" benyttes nu af Lokalhistorisk Arkiv og skal derfor flyttes fra ØU´s ejendoms- ramme 39510 til KIU´s ramme 38810.
I den forbindelse ønsker Kultur- og Idrætsudvalget, at der overføres budgetmidler svarende til 200.000 kr. fra Økonomiudvalgets ejendomsramme.

Derudover peges i ØU's RS behandling på nogle opmærksomhedspunkter - opdelt på forhold indenfor ØU's område og forhold der har tværgående betydning for flere udvalg.

Opmærksomhedspunkter indenfor ØU's område

  • Udbud på IT området
  • Digitalisering
  • Ejendomsudgifter


Tværgående opmærksomhedspunkter

  • Ny overenskomst
  • Ny valuarberegning for pensionerede tjenestemænd i Gribskov Kommune.
  • Potentielt øget pres på antallet af voldgiftssager set i lyset af tendensen på landsplan.


Der vil blive fulgt op på konsekvenserne i de kommende budgetopfølgninger så snart, der foreligger et mere konkret grundlag.


Lønsumsændringer ifb. ny administrativ organisering

Der er i november 2012 besluttet en ny administrativ organisering i Gribskov Kommune. Der er i den forbindelse et behov for budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg, så lønsumsbudgetterne svarer til den ændrede struktur.

Samtidig med den nye centerstruktur vil der ske en kraftig reduktion i omfanget af interne afregninger - i praksis vil der i hovedtræk ikke fremadrettet være interne afregninger mellem administrative funktioner.

Lønsumsændringerne betyder både omplaceringer indenfor og på tværs af udvalgene. Ændringerne har ikke været forelagt på fagudvalgenes RS1-behandlinger, men behandles samlet af ØU. Der er tale om ændringer der samlet går i nul.


Særligt for 2013 søges der om at flytte lønmidler fra de administrative centre under ØU til Center for Social og Sundhed under SSU grundet ændringer i personalesammensætning, derfor er der en afvigelse mellem 2013 og 2014 for delrammerne 34003 og 39020.

Det skal bemærkes, at lønsumsomplaceringerne herover ikke er medtaget i den samlede oversigtstabel. Når omplaceringerne gøres op, skal tallene fra de to tabeller lægges sammen.

Forsyningsområdet

På affaldsområdet har Gribskov Kommune hjemtaget driften af genbrugsstationen i Skærød pr. 1. oktober 2012. Gribskov Kommune har endnu ikke modtaget en refusionsopgørelse i forbindelse med overtagelsen. Administrationen forventer en merudgift i 2013 som ikke er budgetlagt i 2013. Beløbet skønnes til at være en merudgift på ca. 0,3 mio. kr.


Anlæg

I forbindelse med salget af Tofteskolen i 2013 vil de optagne lån til energirenovering skulle indfries. Dette følges der op på i de efterfølgende budgetopfølgninger.

For 2013 har KL indgået en aftale med regeringen om samlet at øge anlægsudgifterne med 2 mia. kr. Forudsætningen for aftalen er, at de øgede anlægsinvesteringer kan holdes inden for den ramme, der samlet er givet for 2013 på service- og anlægsudgifter. Baggrunden for aftalen er en forventning om, at kommunerne i 2013, som i 2012, samlet ligger under budgetterne således, der er mulighed for denne omdisponering.

Anlægsprojektet Ny Helsinge skole og Svømmehal:
Der i Byrådets møder den 2/11-2009, 14/6-2010 og 12/3-2012 frigivet 186,9 mio. kr. af de
afsatte rådighedsbeløb i budget 2009 til 2013 på i alt 267,7 mio. kr. De sidste udgifter
vedrørende projektet forventes afholdt i 1. halvår 2013, hvorfor rest-rådighedsbeløbet
på 80,8 mio. kr. ønskes frigivet.

I Byrådets møde den 4/2-2013 blev det besluttet at anvende 2,5 mio. kr. af det samlede
forventede mindreforbrug til projektet på 5,5 mio. kr. til færdiggørelse af parkeringsareal m.v.,
samt at tilføre kassebeholdningen 3,0 mio. kr.
For ikke at skulle udskyde aflæggelsen af anlægsregnskabet vedr. selve skole og svømmehal
foreslås det, at den nye bevilling til parkeringsareal m.v. på 2,5 mio. kr. udtages af den samlede
bevilling på 267,7 mio. kr. som et særskilt projekt, hvortil der aflægges særskilt regnskab.
Endvidere foreslås det at det forventede mindreforbrug på 3 mio. kr. opgøres endeligt og tilføres
kassebeholdningen når anlægsregnskabet foreligger.

Anlægsbudgettet til både Ny Helsinge Skole og Svømmebadet ligger pt. under BØR, der ansøges herved om at flytte Svømmebadets andel af budgettet på 5.008.000 kr. fra fra BØR (R339) til KIU (R389)

Lånoptagelse

Gribskov Kommune modtog i 2012 en lånedispensation vedr. 2013 på 2,0 mio. kr., og denne indtægt blev indarbejdet i budget 2013. Efterfølgende er det besluttet, at kommunen ikke skal gøre brug af lånedispensationen, og i forhold til budgettet vil der derfor opstå en mindreindtægt 2,0 mio. kr.

Der ansøges i denne resultatstatus om en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. til at dække denne mindreindtægt.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.


Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


Bilag
Omplaceringer 2013-17


Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

  1. godkender resultatstatus for Økonomiudvalgets område
  2. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer jf. nedenstående tabel (omplaceringer i budgetårene fremgår af bilaget)
    Ramme
    Omplaceringer 2013
    Ordinær drift
    320 Plan og Byg
    -7.027.000
    330 Skoler og SFO
    -600.000
    332 Børn og Familier
    -2.210.000
    333 Unge
    -33.000
    338 Ejendomsudg., BØR
    50.000
    340 Tilsyn, drift og myndighed
    5.886.000
    370 Beskæftigelse
    -172.000
    378 Ejendomsudgifter, ARB
    -1.523.000
    380 Kultur- og Idrætsudv.
    83.000
    388 Ejendomsudgifter, KIU
    -53.000
    390 Politiske udvalg og adm.
    6.199.000
    395 Ejendomsudgifter, ØU
    -200.000
    Ordinær anlæg
    339 Anlæg, BØR
    -5.408.000
    389 Anlæg, KIU
    5.008.000
    I alt
    0

Mht. anlægsoverførslerne foreslås, at 5.008.000 kr. overføres fra ny skole til svømmehal og at 400.000 kr. overføres fra ny skole til Ramme 330 Skoler/centrale fællesudgifter. Endelig foreslås at 2.100.000 kr. overføres fra ny skole til et nyt anlægsprojekt: Parkeringsplads ved skole - denne overførsel er indenfor samme ramme og fremgår derfor ikke af ovenstående tabel.3. at følge indstillingen fra DTO om ændringen til takstbladet for ØU og BY
4. anbefaler ØU at anbefale BY at frigive rest-rådighedsbeløbet på 80,8 mio. kr. til Ny Skole
og svømmehal
5. anbefaler ØU at anbefale BY at mindreforbrug vedr. projekt Ny Skole og Svømmehal
opgøres endeligt og tilføres kassebeholdningen når anlægsregnskabet foreligger.


Beslutning
Tiltrådt.
Økonomiudvalget tiltrådte ligeledes, at administrationen foretager en teknisk-administrativ reduktion af lønbudget 2013 med 0,9 pct. som følge af det indgåede KTO-forlig, hvor KL har vurderet, at helårsvirkningen bliver på 0,54 pct. imod et budgetteret niveau på 1,,44 pct.
De budgetmæssige konsekvenser ved denne reduktion vil blive forelagt de respektive fagudvalg i forbindelse med RS2.
Børge Sørensen fraværende med afbud.





35. Budgetseminar 18. april 2013 - Program
00.30S00 - 2013/04861

Sagsfremstilling
Som en del af budgetproces 2014-2017 er der planlagt budgetseminar d. 18. april 2013. Administrationen har udarbejdet et programoplæg til dagen, som bl.a. indeholder information om udgangspunkt for budget 2014-2017 og et oplæg fra KL om fremtidens kommunale økonomi.

Programmets øvrige indhold er planlagt ud fra det administrationen vurderer har størst relevans på nuværende tidspunkt. Administrationen er opmærksom på, at der kan komme andre fremtrædende emner i den kommende budgetproces. Dette vil administrationen løbende vurdere og evt. tilpasse programmet.

Det fulde program er vedlagt som bilag til punktet.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Program for budgetseminar 18. april 2013


Indstilling
Administrationen anbefaler Økonomiudvalget:

  1. at godkende programoplægget til budgetseminar d. 18. april 2013.



Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.





36. Økonomi Kommune- og Regionsvalget den 19.11.2013.
84.03Ø00 - 2013/02444

Sagsfremstilling
Diæter
Folketinget vedtog den 11. december 2012 en ændring af den kommunale styrelseslov og af valglovgivningen (Lov om valg til folketinget, Europa-Parlamentsvalgsloven samt lov om kommunale og regionale valg). Loven trådte i kraft pr. 1. januar 2013. Loven omhandler bl.a. diæter ved valg og folkeafstemninger.

Efter den kommunale valglovs § 18, stk. 3, ydes der diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og de tilforordnede vælgere efter regler i Styrelsesloven (kr. 395,00 for møder indtil 4 timer og kr. 790,00 for møder over 4 timer (angivet i 2013 tal)). Ved lovændringen (lov nr. 1252 af 18.12.2012 § 5) er stk. 3 ændret, således, at Byrådet på et møde kan beslutte,

  • at der ikke ydes diæter eller
  • at diæterne udgør et andet beløb, end der følger af reglerne i kommunestyrelsesloven. Diæterne kan pr. dag dog højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i er fastsat efter Styrelsesloven for møder af ikke over 4 timers varighed (kr. 395,00 pr. 1.1.2013)


Det har ved flere valg været vanskeligheder med, at partierne kan skaffe tilstrækkeligt med tilforordnede vælgere, hvorfor det forekommer vanskeligt at nedsætte vederlæggelsen. Det vurderes, at der ikke er behov for en ændring af vederlæggelsen ved kommunevalget.

Administrationen anbefaler, at Byrådet beslutter at yde diæter til medlemmer af valgbestyrelsen, valgstyrere og valgtilforordnede svarende til diætebeløbet fastsat efter reglerne i kommunestyrelsesloven med kr. 390,00 for møde på indtil 4 timer og kr. 780 for møder over 4 timer. Det skal dog bemærkes, at borgmesteren som er født formand for valgbestyrelsen ikke modtager diæter jf. vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 4.

Økonomi - for valghandlingen den 19. november 2013.
Til orientering er der afholdt følgende udgifter til kommune- og regionsvalget den 19. november 2009:

Diæter
og aflønning af personale kr. 884.074
Fortæring og lokaleleje 12 valgsteder
3 dg. opstilling, valgdag, nedtagning samt
fintælling kr. 566.890
Kommunedata - valgsystem - valgkort m.v. kr. 353.017
Annonceudgifter. kontorhold m.v. kr. 17.411
Samlede udgifter kr. 1.821.392

Der må for kommune- og regionsvalget den 19. november 2013 påregnes lidt øgede udgifter i forhold til tallene ovenfor for 2009.


Lovgrundlag
Lov om kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr 105 af 8.2.2011 med senere ændringer) § 18, stk. 3, jf. lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 885, af 29.8.2012), jf. vederlagsbekendtgørelsens (bekg. 1461 af 19.12.2005) med senere ændringer, § 4, 19, stk. 4.


Økonomi
Finansiering af det forestående kommune- og regionsvalg afholdes indenfor den samlede budgetramme på Økonomiudvalgets område.


Bilag
-


Indstilling
Administrationen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

  1. at medlemmer af valgbestyrelsen (minus borgmesteren), valgstyrere og -tilforordnede vælgere modtager diæter med kr. 395,00 og 790,00 kr. (2013-tal) pr. dag for henholdsvis møder indtil 4 timer og over 4 timer.
  2. at udgifterne til Kommune- og Regionsvalget den 19. november 2013 afholdes indenfor den samlede budgetramme på Økonomiudvalgets område.



Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværene med afbud.





37. Gribskov Kommunes annoncering - annoncering i Ugeposten og netaviser 2013
00.13G00 - 2013/03911

Sagsfremstilling
1. Baggrund og status
Efter kommunesammenlægningen, besluttede Økonomiudvalget (ØU) et annoncekoncept, som indebar øget annoncering i forhold til de tidligere kommuners annoncering. I det nye koncept, lå ud over pligt til informationen, øget annoncering for kulturaktiviteter og aktiviteter og indsatser, som var med til at profilere kommunen.

Kommunen havde efter udbud på annonceområdet i 2010, en kontrakt med Ugeposten, som løb frem til 31. marts 2012. Aftalen omfattede køb af 1-2 sider i Ugeposten hver uge. Senere har ØU besluttet, at reducere udgifterne til annoncering i Ugeposten, således at der som oftest, kun var en side pr. uge i Ugeposten, dog indenfor rammerne af kontrakten med Ugeposten.

ØU behandlede på møde den 27. februar 2012 sag om ekstern kommunikation, herunder annoncering i Ugeposten og bannerannoncering på Nordkysten. Udvalget skulle tage stilling til niveauet for kommunens fremtidige annoncering, efter at en ny lov på især det tekniske område, gjorde det muligt at overgå til digital annoncering.

Plan- og Miljøudvalget (PMU), Teknisk Udvalg (TEK) samt Økonomiudvalget besluttede på møder den 08. februar, 22. februar og 27. februar 2012 at udnytte den lovændring, der gav mulighed for at lovpligtig annoncering på det tekniske område kunne ske digitalt frem for i lokalaviser. Det blev samtidig besluttet, at evaluere denne praksisændring efter 1/2-1 år.

På mødet den 27. februar 2012, hvor udvalget skulle tage stilling til eventuel yderligere reduktion af annoncering i Ugeposten, valgte udvalget delvist at overgå til digital annoncering på det tekniske område samt at fastholde serviceniveauet med en sides annonce om ugen. Det blev samtidigt besluttet, at kontrakten med Ugeposten blev indgået for ét år ad gangen fremover. Således udløber den nuværende kontrakt i foråret 2013.

Med denne sag skal Økonomiudvalget drøfte niveauet for det kommende års annoncering. Da brugen af digital information hænger sammen med niveauet for annoncering i Ugeposten, er essensen af evaluering af digital information, taget med i punktet her. Evaluering af digital information, forelægges Plan og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg efterfølgende samtidig med at evalueringen også sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Herefter forventes Økonomiudvalget at genoptage sagen.
Der henvises desuden til det lukkede dagsordenspunkt, Gribskov Kommunes annoncering - tilbud fra Ugeposten, hvoraf Ugepostens tilbud fremgår.


2. Evaluering af digital annoncering på det tekniske område
Lovændringen nævnt ovenfor muliggjorde, at annoncering alene kan ske via digitale medier. Alle tre udvalg (PMU, TEK og ØU) tilsluttede sig at Gribskov Kommune, som udgangspunkt, skulle udnytte denne mulighed. For at sikre en fortsat god service overfor borgerne, blev det samtidigt besluttet, at digital annoncering skulle kombineres med en fast rubrik i kommunens annonce i Ugeposten, som hver 14. dag i overskriftsform, orienterede om tilladelser / beslutninger i henhold til de givne love. Denne rubrik henviser desuden til yderligere information på Gribskov Kommunes hjemmeside. Den nye praksis er blevet understøttet af Borgerservice og bibliotekerne, som guider borgere i forhold til at finde information på hjemmesiden.

Administrationen har mini-evalueret den digitale annoncering og set på antallet af henvendelser, klager, høringssvar med videre. Administrationen kan oplyse, at der ikke umiddelbart er indikationer af, at annonceringsformen har ændret ved borgeres reaktioner på høringer eller klagefrister. Der er ikke efterfølgende kommet klager over mere digital annoncering. Det vurderes desuden, at der hverken er kommet færre eller flere reaktioner end tidligere. Det har heller ikke været forventet, idet de direkte berørte i en sag fortsat skal have direkte besked om afgørelser og høringer. Idet de politiske udvalg fastholdt den korte annonce hver 14. dag i Ugeposten, har øvrige, mere perifere interessenter fortsat haft mulighed for at se, hvad der er offentliggjort digitalt de foregående par uger. Gribskov Kommune har således opretholdt et udvidet serviceniveau i forhold til lovens mulighed.

Da den nye praksis trådte i kraft den 3. april 2012, indkom der en enkelt klage herom fra en borger samt en klage fra Ældrerådet. Ældrerådet har efterfølgende indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand, alene med fokus på det uhensigtsmæssige i lovgivningen, hvilket til dato ikke har resulteret i yderligere bemærkninger om kommunens praksis. Udgangspunktet om at opretholde et fornuftigt digitalt serviceniveau har resulteret i, at åbningstider i Borgerservice samt på bibliotekerne er ændret, således at tilgængeligheden til pc'ere er øget. Administrationen kan i øvrigt oplyse, at langt det meste ansøgningsmateriale, klager m.v indkommer digitalt, hvilket vil sige at borgere og rådgivere generelt har adgang til digital kommunikation med kommunen, og dermed også til den digitale annoncering.

Administrationen konkluderer på den baggrund, at den nuværende digitale annonceringsform med smidig sagsgang, suppleret med understøttende information hver 14. dag i kortfattede avisannoncer, fungerer tilfredsstillende. Det anbefales at fortsætte med dette serviceniveau. Det anbefales også, at ØU hører Ældrerådet og Handicaprådet om deres holdning til dette, da især Ældrerådet tidligere har haft meninger herom.


3. Fremtidig annoncering i Ugeposten
Ugeposten er kommunens eneste husstandsomdelte gratis avis og har fortsat et højt læsertal Kommunens annonce i Ugeposten er en relativ billig kanal, når kommunen gerne vil informere mange borgere om emner, som de ikke nødvendigvis selv er motiverede for at opsøge på kommunens hjemmeside. Vi ved fra undersøgelser i kommunens borgerpanel samt i forbindelse med forskellige kulturaktiviteter, at borgerne er opmærksomme på kommunens annonce, og de fleste skimmer den. Fra blandt andet sundheds- og kulturområdet ved vi desuden, at det er gennem annoncen, at borgerne bliver opmærksomme på tilbud og aktiviteter i kommunen.

Ved at have en fast side i Ugeposten, som kommunen selv står for, opnår vi en god rabat.

Økonomiudvalget kan beslutte, at fortsætte på samme niveau som hidtil, med en side om ugen, ind i mellem to sider, hvis der er særligt behov. Det giver et godt informationsniveau og giver synlighed og genkendelse. I dette serviceniveau ligger også annoncen hver 14. dag på det tekniske område.

Hvis Økonomiudvalget ønsker, at der skal annonceres mere digitalt, kan annoncen i Ugeposten reduceres. Administrationen kan pege på to modeller for mindre trykt annoncering.

Minimum model:
Kommunen annoncerer primært via hjemmesiden. I denne model har GK ikke længere faste og hele sider i Ugeposten, og annoncerer kun det, som fortsat er lovpligtigt eller skønnes særligt nødvendigt af andre årsager. Annoncen i Ugeposten vil i så fald kunne reduceres med ca. 2/3 i forhold til i dag. De enkelte afdelinger indsender i denne model selv deres annonce til Ugeposten. Ugeposten placerer dem, hvor det nu passer i forhold til øvrige annoncer. Der sker ikke samling eller kvalitetssikring af annoncerne.

Mellem model:
Vi fastholder en fælles annonce med kommunens design, men reducerer omfanget, Det kan være en halv side én gang om ugen og indimellem en side, eller en hel side omkring hver anden uge.

Tilbud fra Ugeposten fremgår af den lukkede dagsorden.

4. Netaviser
Der er nu to netaviser i Gribskov Kommune. Nordkysten.nu og Gribskovavisen.dk.
Kommunen har siden 2009 fast købt bannerannoncer på Nordkysten.nu, jf. afsnittet Økonomi nedenfor, dog besluttede ØU på mødet den 5. november 2012 at stoppe med at købe ydelser af Nordkysten.nu.

Efter at Nordkysten.nu i slutningen af 2012 blev erklæret konkurs, blev der i Skifteretten indgået aftale om videreførelse af avisen i nyt ejerskab og med ny redaktion. Nordkysten.nu drives nu videre med ny ejer og ny redaktion.

Den nye netavis Gribskovavisen.dk, startes op som alternativ til Nordkysten.nu. Begge netaviser er interesserede i at indgå samarbejde med kommunen.

Kredsen bag Gribskovavisen er Jack Juul og Jens Christian Ellekilde, som ejere af avisen. Redaktionen består af Allan Andersen, Berit Aagesen, Villy Nielsen og Morten Ringsted.

Kredsen bag Nordkysten.nu er ansvarshavende redaktør Peter M. Hansen, annonceansvarlig Tobias T. Gehrcke og med Therese Adrian Danielsen, som journalist.

Der har været holdt indledende møder mellem de to netavisers ejere og borgmesteren samt repræsentant for direktørgruppen. Det anbefales, at strategi for evt. annoncering /samarbejde med netaviserne fastlægges, som et led i den kommunikationsstrategi og oprustning på kommunikationsområdet, der er sat i gang. Sagen genoptages således senere på foråret i ØU. Det kan oplyses, at GK i 2012 har købt bannerannonce for 160.000,00 kr, herunder banner som viser kommunens nyheder som hentes automatisk via Rss feed, fra kommunens hjemmeside.


5. Anbefaling
Da Ældrerådet har vist interesse i beslutningen omkring digital annoncering, anbefaler administrationen, at evaluering af den nuværende praksis for digital annoncering - med Økonomiudvalgets evt. bemærkninger - sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet, inden der træffes endelig beslutning i sagen. Næste møde i ældrerådet er den 8. marts 2013 og Handicaprådet 20. marts 2013. Endvidere forelægges evalueringen PMU 20.03.13 og TEK 10.04.13 m.h.p. bemærkninger.

Sagen genoptages herefter på ØU den 15. april 2013 for beslutning. Den eksisterende aftale med Ugeposten vil fortsætte indtil der foreligger en beslutning.

Vedr. kommunens samarbejde med netaviserne, anbefales - som nævnt ovenfor - at beslutning herom træffes i sammenhæng med kommunikationsstrategi og oprustning på kommunikationsområdet.


Lovgrundlag
Lov 1273 af 21.12.2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang).


Økonomi
Der henvises til lukket dagsordenspunkt, Gribskov Kommunes annoncering - tilbud fra Ugeposten, hvoraf Ugepostens tilbud fremgår.


Bilag
-


Indstilling
Administrationen indstiller:

  1. At Økonomiudvalget drøfter fremtidigt serviceniveau for annoncering i Ugeposten m.h.p. beslutning herom på udvalgets møde den 15. april
  2. At Økonomiudvalget sender evaluering af digital annoncering i høring i Ældrerådet og Handicaprådet, samt PMU og TU m.h.p. at genoptage sagen på næstkommende møde.



Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt Økonomiudvalget besluttede på møder den 08. februar, 22. februar og 27. februar 2012 at udnytte den lovændring, der gav mulighed for at lovpligtig annoncering på det tekniske område kunne ske digitalt frem for i lokalaviser. Det blev samtidig besluttet, at evaluere denne praksisændring efter 1/2-1 år.


Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.





38. Udbud sundhed og social, 2014. Midler til gennemførelse af innovativt udbud
27.00G00 - 2013/04115

Sagsfremstilling
Baggrund
Gribskov Kommune er i gang med forberedelserne af et meget stort udbud på sundheds- og socialområderne. Udbudet har en værdi af anslået 250 mio kr. om året (baseret på nuværende service og omkostningsniveau) og er således stort både i omfang (antal ydelser og opgaver der udbydes) og kompleksitet (karakteren af opgaverne på et område, hvor kommunernes opgaver og vilkår er i hastig forandring). Den samlede kontraktsum, hvis kontrakterne f.eks. løber 5 år således udgøre 1,250 mia. kr.

Forberedelsen og gennemførelsen af udbuddet vil ske i tæt samspil mellem eksterne og interne ressourcer og kompetencer. Opgaven har således et omfang og kompleksitet, hvor Gribskov Kommunes administration ikke selv har ressourcer eller kompetencer til alene at løfte opgaven. Hertil kommer det politiske mål om, at udbudet skal gennemføres med en høj grad af interessentinddragelse og markedsdialog m.h.p. at skabe grundlag for nye løsninger og innovation.

Samtidig er social og sundhedsområderne under forandring og med et fortsat forventning om at skulle løfte flere opgaver for færre ressourcer, er der behov for at tilrettelægge et innovativt udbud. På den baggrund har Gribskov Kommune søgt og fået tilsagn fra Fornyelsesfonden om støtte til at forberede og gennemføre et innovativt udbud. Fornyelsesfonden har givet tilsagn om støtte på op til 2 mio. kr.

Fornyelsesfondens støtte gives netop med henblik på, at Gribskov Kommune får mulighed for at foretage en mere omfattende afdækning af behov og markedstendenser i forhold til udbuddets innovative karakter. Endvidere giver Fornyelsesfondens støtte mulighed for, at der kan vurderes potentialer og konsekvenser af det innovative, ligesom dette kan indarbejdes i det endelige udbudsmateriale.

Fornyelsesfondens støtte er således fokuseret på de indsatser, der vedrører de mere innovative dele af udbuddet, mens der parallelt i forberedelsen af udbuddet samtidigt finder en række aktiviteter sted, som skulle gennemføres også i et mere traditionelt udbud. De samlede omkostninger afspejler dette.

Estimerede omkostninger til at gennemføre udbuddet

1. Behovs- og markedsundersøgelse
Formålet med at gennemføre behovs- og markedsundersøgelsen er, at skabe viden om nuværende og fremtidige behov. Behovs- og markedsundersøgelsen består af en række inddragende aktiviteter, med inddragelse af brugere, fageksperter, leverandører og andre interessenter.

Rådgivning og facilitering af behovs- og markedsundersøgelse: 0,450 - 0,500 mio. kr.

2. Juridisk rådgivning
Der er behov for at en høj grad af juridisk rådgivning, som dels er begrundet i kompleksiteten og omfanget af udbuddet, dels i den innovative proces, som skal understøtte nytænkning i udbuddet. Der forventes primært anvendt juridisk rådgivning indenfor følgende:

  • Strategisk rådgivning om fastlæggelse af udbudsdesign, samt afvikling af teknisk dialog (markedsundersøgelse)
  • Rådgivning om og udarbejdelse af centrale dele af udbudsmaterialet.
  • Rådgivning om, og udarbejdelse af, kontraktgrundlag, herunder deltagelse i og facilitering af eventuelt forhandlingsforløb.
  • Bistand i forbindelse med prækvalifikation samt evaluering af tilbud, herunder rådgivning omkring udarbejdelse af evalueringsrapport samt afslags- og meddelelsesskrivelser.


Juridisk rådgivning: 0,945 - 1,275 mio. kr.

3. Øvrige omkostninger
Der er endvidere behov for i det samlede forløb, at anvende interne og eksternt fast tilknyttede ressourcer og kompetencer dels til at understøtte den strategiske rådgivning, dels i forhold til den konkrete udarbejdelse af udbudsmateriale (herunder revidering af kvalitetsstandarder). Der vil endvidere i begrænset omfang være omkostninger til fx konferencelokaleleje, forplejning og lign.

Øvrige omkostninger: 1,250 - 1,950 mio. kr. - heri indgår 1,5 - 2 årsværk intern tid fra samarbejdspartnere i organisationen, herunder Center for Koncernstyring, Center for Byrådsservice og HR, Center for Social og Sundhed, Center for Ejendomsservice m.v.

Samlede omkostninger
De samlede forventede omkostninger ved forberedelse og gennemførelse af udbuddet kan således opstilles som følger:

1. Behovs- og markedsundersøgelse 0,450 - 0,500 mio. kr
2. Juridisk rådgivning 0,945 - 1,275 mio. kr
3. Øvrige omkostninger (inkl. intern tid) 1,250 - 1,950 mio. kr
Heraf støtte fra Fornyelsesfonden 2,000 mio. kr

Forventede nettoomkostninger for GK 0,645 - 1,725 mio. kr

Det skal bemærkes at udgifterne søges afholdt inden for de eksisterende rammer, og dermed alt andet lige betyder at andre opgaver udsættes. Det skal ligeledes bemærkes, at revision af serviceniveau i stort omfang er en lovpligtig opgave og skulle gennemføres uanset at der samtidig gennemføres udbud.

Kontrolbud
Eksterne og interne omkostninger til at gennemføre kontrolbudet er ikke indeholdt i ovenstående. Der forelægges særskilt dagsordenspunkt herom på udvalgets ekstraordinære møde den 19. marts. 2013.

Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Indstilling
Administrationen indstiller til Social og sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. At godkende estimerede omkostninger ved forberedelse og gennemførelse af udbuddet



Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og sundhedsudvalget den 27.2.13:

  1. Godkendt.

Peter Jarl Sahlberg (O) og Flemming Møller (N) deltog i drøftelsen.


Beslutning
Godkendt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
Pia Foght deltog i drøftelsen.





39. Det Nære Sundhedsvæsen - behandling af rammepapir
29.00G00 - 2013/05103

Sagsfremstilling
I marts 2012 udkom KL med sundhedsudspillet "Det nære sundhedsvæsen", der er et udspil til, hvordan kommunerne skal indrette sig for at få mest sundhed for pengene. Det centrale budskab i udspillet til kommunerne er, at der skal anlægges en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi. Sundhedsfremme og forebyggelse skal integreres i ældrepleje, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner og skoler. Sundhed er midlet til målet på tværs i kommunerne.

Opfølgningsprocessen på udspillet har været forankret i KKR-regi, hvor det på KKR-møder i hver region har været drøftet, hvordan kommunerne sammen får udviklet det nære sundhedsvæsen. Der har været nedsat en direktørgruppe bestående af to sundheds- og/eller kommunaldirektører fra hver region, som har drøftet aktiviteter, produkter og proces undervejs. Blandt kommunerne i Region H har formuleringen af fælles målsætninger været forankret administrativt i Embedsmandsudvalget for Sundhed, som har hørt og inddraget kommunerne undervejs. Derudover har udspil til fælles målsætninger været drøftet med borgmestre og Sundhedspolitikere ved et fælles dialogmøde 23. januar 2013. På Dialogmødet var der bred tilslutning til de fælles forpligtende målsætninger.

Resultatet af opfølgningen er en fælles kommunal målsætningsskrivelse, som i fht 4 overordnede temaer sætter en fælles ramme og retning for kommunernes videre udvikling i det nære sundhedsvæsen. Et vigtigt element er her, at det fremadrettet er nødvendigt med mere fælles fodslag blandt kommunerne for at kunne løfte de nære sundhedsopgaver og et større krav om at følge fælles retningslinier og indsatser, der er baseret på evidens for at sikre tilstrækkelig kvalitet og volumen i opgaverne. Samtidig med et øget krav til at følge op og sikre den rettet dokumentation undervejs.

I dette dagsordenspunkt præsenteres de fælles målsætninger for kommunerne i Hovedstadsregionen med henblik på Social og Sundhedsudvalgets tilslutning. Derudover gøres status på Gribskov Kommunes indsatser på områderne.


Formål og målsætninger i "Det Nære Sundhedsvæsen"
I sundhedsudspillet lægges vægt på, at udviklingen på området handler om, at kommunerne i fællesskab og lokalt skal arbejde med de sundhedsindsatser, der gavner borgerne bedst, når de løses tæt på borgerne. Der er to helt centrale budskaber:

  1. Der skal anlægges en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi, som ovenfor nævnt
  2. Kommunerne skal forpligte sig på tværs til fælles retningslinier og målsætninger


Med punkt 2 bevæger Det Nære Sundhedsvæsen sig ind i en ny fase, hvor kommunerne i stigende grad skal arbejde sammen efter samme principper og mål og løfte opgaverne som en samlet kommunesektor. Det kræver en fælles prioritering af fokusområder og indsatser. Rammepapiret fastlægger derfor 3 strategiske målsætninger, som kommunerne ved tilslutningen forpligter sig til at arbejde efter:

  • det nære sundhedsvæsen skal fremme alle borgeres sunde livsstil og forebygge sygdom
  • det nære sundhedsvæsen skal støtte borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
  • det nære sundhedsvæsen skal sætte borgeren i centrum og fokusere på den samlede livssituation


Særligt fokus rettes på fire målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen:

  1. Styrke forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker
  2. Styrke indsatsen for aktivt at forebygge at borgerne (gen) indlægges
  3. Styrke indsatsen overfor kronikergrupperne ved at have tilbud til kronikergrupperne i alle kommuner
  4. Styrkelse af dokumentationen ift de kommunale indsatser og den forventede effekt


De 4 målsætninger set i Gribskov perspektiv.
GK har sammen med andre kommuner deltaget aktivt i forhold til at formulere fælles målsætninger for kommunernes rolle i det nære sundhedsvæsen. GK har lagt vægt på at kommunerne netop forpligter sig på målsætninger - men ikke på konkrete indsatser, da der er mange veje til samme mål, og prioriteringen også må tage afsæt i de lokale sundhedsprofiler. Genoptræningsområdet er en del af sundhedsområdet, hvorfor fælles målsætninger også bør indgå.

Derudover har GK lagt vægt på, at der kan ske trinvis implementering af b.la. forebyggelsespakkerne, så nogle kommuner går foran på et felt, mens andre kommuner vælger at være fremme på andre felter.

Administrationen har som led i opfølgningen sammenholdt udspillets forslag med en status for arbejdet i Gribskov og med tidsfristen for implementering. KKR opfordrer kommunerne til at byde ind på KAN-opgaverne som pilotkommune og hører gerne om andre relevante KAN-indsatser indenfor målsætningerne. Oversigten er vedlagt som bilag.

Konklusionen er, at GK er langt fremme på mange af målsætningerne i fht forebyggelse af indlæggelser og indsatser for kronikere. (SSU fik den 16. januar 2013 forelagt status på indsatser på sundhedsområdet).

Der er dog også områder, hvor der er behov for at lægge en mere samlet og målrettet plan for det videre arbejde - det gælder bl.a. i forhold til at implementere og udrulle den borgerrettede forebyggelse, der ligger i anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Her vil det være nødvendigt, at Byrådet forpligter fagudvalg på tværs af Gribskov til at udmønte forebyggelsespakkerne herunder i særlig grad inden for Social- og Sundhedsudvalgets, Børneudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets ressort. I første omgang anbefales afdækning af nuværende indsatser og prioritering af kommende indsatser, der bedst tilrettelægges i sammenhæng med resultaterne af den nyeste sundhedsprofil som kendes mart 2014.


  • Tilbagemelding til KKR
    Administrationen anbefaler, at GK tilslutter sig målsætningerne for udvikling af det kommunale nære sundhedsvæsen og evt. afgiver yderligere kommentarer/forslag til supplerende områder, hvor der kan udarbejdes fælles målsætninger

    Fsva. igangsætning af fællesprojekter på tværs af kommuner anbefaler administrationen at pege på :
    • Alkoholforebyggelse
    • Forløbsprogram for cancer og andre forløbsprogrammer på tværs af diagnoser

    Administrationen forelægger udkast til svarskrivelse som forelægges på mødet.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og tilslutter de fælles kommunale målsætninger samt godkender administrationens udkast til høringssvar som forelægges på mødet.

    Derudover anbefales, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler ØU og BY at tilslutte sig de fælles tværkommunale målsætninger. Målsætningerne forpligter alle fagudvalg og administrative centre, skoler, børnehaver, sociale tilbud mv på indsatssiden. Indsatser koster på den korte bane penge - men vil på den længere bane (det er hele tankesættet bag målsætningerne og det nære sundhedsvæsen) spare penge. Der vil derfor ifm budgetproces 2014-17 være behov for også at vurdere budgetmæssige konsekvenser af at tiltræde målsætningerne.

    På kort sigt vil realiseringen af SSU relaterede fælles kommunale målsætninger indgå i udbudet på ældre/sundhedsområdet i fht målsætninger vedr forebyggelse af indlæggelser, tilbud til borgere med kronisk sygdom og dokumentation. Der er her opstartet afdækning af indsatser borgerrettet forebyggelse er sket indledende i Temaudvalg.


    Lovgrundlag
    -


    Økonomi
    -


    Bilag

    Bilag 1: Rammepapir - Kommunernes fælles rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen
    Bilag 2: Oversigt over GK indsatser iht. KKR målsætninger


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at :
    1. at Gribskov Kommune tilslutter sig målsætningerne i rammepapiret
    2. at tiltræde høringsvar som forelagt på mødet
    3. tage status på indsatser i Gribskov til efterretning


    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Social- og sundhedsudvalget den 27.2.13:
    1. Tiltrådt.
    2. Tiltrådt.
    3. Status taget til efterretning.
    Svend Gottlieb fraværende.


    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.
    Pia Foght deltog i drøftelsen.





    40. Opfølgning på flygtningeboliganalyse 2012
    03.25G00 - 2012/63116

    Sagsfremstilling
    Baggrund
    Administrationen har gennem 2011 og 2012 udarbejdet en række boliganalyser inden for boligmassen på Social- og Sundhedsudvalgets område. Dette dagsordenspunkt omhandler en opfølgning på flygtningeboliganalysen fra maj 2012.

    Boligplacering af flygtninge i 2012 og 2013
    I 2012 har Gribskov Kommune modtaget 28 flygtninge fra 2012-kvoten. Kvoten for Gribskov Kommune var 33 i 2012, og de sidste 5 flygtninge vil kunne blive modtaget ind til udgangen af februar 2013. 2013-kvoten er udmeldt og er ligeledes på 33 flygtninge.

    Hovedparten af flygtningene er blevet boligplaceret i almene boliger. Dette gælder for 22 personer. De kommunalt ejede flygtningeboliger er således i modsætning til tidligere kun i mindre grad blevet benyttet til at boligplacere flygtningene. Dette hænger bl.a. sammen med, at Gribskov Kommune har modtaget flere familier end de foregående år, hvor flere enlige flygtninge er kommet til Gribskov Kommune. Det er i højere grad muligt at finde familieegnede almene boliger, end det er muligt at finde almene boliger til enkelt personer.

    I 2013 skal Gribskov Kommune igen modtage 33 flygtninge. Administrationen vil som i 2012 kontakte Udlændingestyrelsen, når der er egnede almene familieboliger til rådighed. Således at kommunen er proaktiv ifht. at tilbyde de egnede almene familieboliger til de kommende flygtninge.

    Da fordelingen af husstandsstørrelser blandt flygtningene kan variere meget fra år til år kræver dette en stor fleksibilitet i boligkapaciteten til flygtninge. Gribskov Kommune skal både kunne være forberedt på at modtage mange enlige, der giver behov for mange små og billige boliger, samt på at kunne modtage familier på 6-7 personer.

    Hvis Gribskov Kommune i 2013 modtager mange familier, forventes det, at behovet for familieboliger vil kunne blive dækket af de almene boliger kommunen har anvisningsret til. Hvis Gribskov Kommune derimod modtager mange enlige, vil der være behov for, at der etableres kapacitet til enlige i de kommunalt ejede flygtningeboliger, da der kun findes få små billige almene boliger. Dette giver et behov for at få den kommunalt ejede kapacitet til flygtninge justeret.

    Justering af flygtningeboligkapaciteten
    Gribskov Kommune har 47 flygtningeboliger. Som det blev påpeget i flygtningeboliganalysen, er nogle af disse boliger for nuværende i en stand, der gør, at de skal væsentlig ombygges, før de vil kunne blive taget i brug som flygtningeboliger. Byrådet har den 4. februar 2013 godkendt salg af 2 af flygtningeboligerne.

    Administrationen foreslår yderligere 4 flygtningeboliger solgt, da disse boliger alternativt vil skulle ombygges for et stort beløb og i øvrigt ikke er optimale ifht. behovet. Det vurderes, at salgsprisen for de fire boliger samlet set, vil ligge på omkring 1 mio. kr. mere end der er lån i ejendommene.

    De resterende ledige flygtningeboliger kan - på nær en enkel bolig - ombygges til klubværelser til enlige flygtninge. Administrationen anbefaler, at en af disse boliger ombygges til at indeholde 6 klubværelser. Udgiften til dette vil være omkring 300.000 kr. Det foreslås, at indtægt fra salg af de 4 flygtninge boliger skal dække ombygningsomkostningerne.

    Hvis boligerne ikke bliver solgt, inden der er behov for klubværelserne til at huse tilkomne flygtninge, og der dermed ikke er frigivet midler til ombygningerne, vil der blive forelagt et dagsordenspunkt for Økonomiudvalget, der omhandler, hvorledes udgifterne til ombygningerne i så fald skal dækkes.

    Gribskov Kommune modtager flygtninge med ca. 1½ måneds varsel, og det er derfor væsentlig, at administrationen kan reagere hurtigt ved behov for ombygninger.

    Statusredegørelser
    Social- og Sundhedsudvalget vil årligt få en redegørelse vedr. Gribskov Kommunes flygtningeboligkapacitet og boligbehovet på basis af de årlige flygtningekvoter.


    Lovgrundlag
    -


    Økonomi
    -


    Bilag
    Bilag 1: Opfølgning på flygtningeboliganalysen (januar 2013)
    Sag.nr. 2012/33116 dok. nr. 005 Bilag 2: Forslag om frasalg af flygtningeboliger (lukket)


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget, at:
    1. Administrationen forelægger dagsordenspunkter vedr. salg af yderligere fire flygtningeboliger for Økonomiudvalget.
    2. Salgsindtægter fra salg af flygtningeboliger dækker omkostningerne til ombygninger af øvrige flygtningeboliger
    3. Hvis der mangler salgsindtægter, når der er behov for ombygninger af flygtningeboliger fremlægges forslag til finansiering for Økonomiudvalget


    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Social- og sundhedsudvalget den 27.2.13:
    1. Tiltrådt.
    2. Tiltrådt.
    3. Tiltrådt.
    Svend Gottlieb fraværende.


    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    41. Almene boliger Tulstrupvej 171, Blistrup
    03.02G00 - 2012/46994

    Sagsfremstilling
    Baggrund
    EBA A/S har henvendt sig til Gribskov Kommune vedr. opførsel af 12 almene ældreboliger/ældreegnede boliger bygget som 6 dobbelthuse på arealet beliggende på Tulstrupvej 171, Blistrup.

    Dagsordenspunktet forelægges Plan- og Miljøudvalget for at få en vurdering af sagen i forhold til de plan- og byudviklingsmæssige forhold. Henvendelsen behandles tillige i Social - og Sundhedsudvalget den 21. november 2012 for at få én vurdering af behovet for ældreboliger/ældreegnede boliger i Blistrup. De to fagudvalgs vurderinger tilgår Økonomiudvalget den 26. november 2012.

    Kommunens bidrag i forbindelse med etablering
    EBA A/S har kontaktet boligelskaberne i kommunen, og det fremgår, at Domea evt. kunne være interesseret i projektet. Ved etablering af almene boliger, skal kommunen indgå med bevilling af den kommunale grundkapital på 14% af anskaffelsessummen. Det forventes, at Folketinget i løbet af de næste måneder vedtager at nedsætte grundkapitalen til 10%.

    Der er pt. ikke modtaget nærmere specificeret projektforslag med angivelse af en opførelsessum. Men anskaffelsessummen er formentlig ca. 15 mill. kr., hvorfor den kommunale grundkapital anslået vil være 1,5 mill. kr.

    Behov for almene ældreboliger
    Ældreboliganalysen fra 2011 viser, at der de kommende år bliver en stigende efterspørgsel på ældreboliger. De 25 ældreboliger i Askly i Helsinge, der bliver indflytningsklare i december og januar 2012/2013, dækker de næste par års stigende behov. De visiterede borgere til ældreboliger søger primært bolig i Helsinge, Gilleleje og Græsted, mens de kun i lille grad søger de ældreboliger, der er beliggende i de mindre byer.

    Der er 12 almene ældreboliger beliggende på Kirkevej i Blistrup, og der er ikke efterspørgsel efter flere ældreboliger i Blistrup. Gribskov Kommune skal dække eventuelle tomgangsudgifter i forbindelse med udlejningsproblemer og afledt tomgang.

    Planmæssige forhold
    Ejendommen Tulstrupvej 171 har et areal på i alt 3.477 m2 og omfatter tre samnoterede matrikler, hhv. 6 h, 6 bu og 6 cb, alle Højelt by, Blistrup.

    Hele ejendommen er dækket af Lokalplan 324.01 for 12 boliger på Taarsbakken i Blistrup, der kun omfatter netop denne ejendom. Lokalplanen udlægger området til helårsbeboelse og giver mulighed for opførelse af 12 boliger fordelt på 6 dobbelthuse.

    Der gælder ingen maks. størrelse for den enkelte bolig, men den samlede bebyggelsesprocent må ikke overstige 25. Samtidig udlægger en lokalplanen en mindstegrundstørrelse på 100 m2 ved en eventuel udstykning. Lokalplanen fastlægger desuden boligerne til opførelse i ét plan med uudnyttet tagetage (udført som saddeltag) med en maks. højde på hhv. 6,5 m til kip og en maks. facadehøjde på 3,5 m.

    Der er ingen planmæssige begrænsninger i forhold til etablering af ældreboliger på det pågældende areal, men administrationens vurdering er, at projektet ikke skal fremmes, fordi der ikke er et behov for almene ældreboliger i de mindre byer i kommunen.

    Anbefaling
    Det er administrationens anbefaling ikke at fremme projektet med at opføre 12 almene ældreboliger/ældreegnede boliger i Blistrup, da den nuværende kapacitet af ældreboliger i Blistrup er tilstrækkelig i forhold til efterspørgslen i området.

    Boligselskabet Domea
    SSU har bedt administrationen undersøge interessen for at opføre almene familieboliger i stedet for ældreboliger. Administrationen har kontaktet Domea vedrørende dette. Domea oplyser, at de ikke har interesse i projektet med almene familieboliger.


    Lovgrundlag
    -

    Økonomi
    Evt. kommunal grundkapital anslået kr. 1,5 mill. kr. som skal afregnes til Landsbyggefonden.

    Miljøforhold
    -


    Høring
    -


    Bilag


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget
    1. at kommunen ikke fremmer projektet med almene boliger.


    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 21-11-2012:
    1. Tiltrådt.
    Fraværende med afbud var: Jannich Petersen.

    Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 21.11.2012:

    1. Tiltrådt ikke at fremme projekt med opførelse af almene ældreboliger. Administrationen bedes gå i dialog om interessen for at opføre almene boliger.
    Fraværende med afbud var: Michael Bruun.

    Økonomiudvalgets beslutning den 26.11.2012:
    1. Sagen tilbagesendes til Plan- og Miljøudvalget.
    Denne beslutning blev truffet idet det ikke var påført dagsordenen at der forelå en indstilling fra PMU af den 21.11.2012.


    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    42. Ny skole i Gilleleje
    01.11P00 - 2013/05621

    Sagsfremstilling
    Baggrund
    Den 4. juni 2012 besluttede udvalget at igangsætte en foranalyse med henblik på at analysere perspektiverne på en eventuel ny skole i Gilleleje.

    Afsættet for beslutningen var Ejendomsstrategien, herunder mulighederne for at reducere antallet af bygninger og kvadratmeter, som kommunen bruger. Centralt i disse overvejelser står kommunes skoler, da de udgør den største andel af kommunes bygninger.

    Endvidere påpegedes det den 4. juni 2012, at en foranalyse skulle sætte fokus på:
    • Deponering, herunder i hvilket omfang en forventet salgsindtægt fra de eksisterende bygninger kan indgå som sikkerhedsstillelse
    • Erfaringer fra Nordstjerneskolen. Erfaringer der dels knytter sig til den OPSmodellen, finansieringsmuligheder samt en forbedring af de pædagogiske og læringsmæssige rammer og drift af de bygningsmæssige elementer
    • Sammentænkning af andre områder,eksempelvis dagsinititutionsområdet (samspillet mellem skole- og institutionsområdet) og/eller den del af administrationen, der er i Gilleleje
    Udvalget besluttede den 4. juni 2012 at igangsætte foranalysen med henblik på at belyse perspektiverne for en eventuel ny skole i Gilleleje, samt at foranalysen kunne finansieret via anlægsmidler op til 75.000 kr. Dette dagsordenspunkt giver det første resultat af foranalysen.

    Foranalysens første resultater
    Jævnfør vedlagte bilag 1, har foranalysen i denne fase haft fokus på selve skolebyggeriet.

    Nybyggeri eller renovering
    En af udfordringerne er, at Gilbjergskolen sammenlagt har et renoveringsbehov på 70 mill. kroner. Her er det særligt afdelingen på Parkvej, der minder om den tidligere Tofteskole i Helsinge angående bygningsstand og vedligeholdelse. Afdelingen på Rostgårdsvej giver bygningsmæssigt ikke mulighed for et tilstrækkeligt opdatereret læringsmiljø.

    Med erfaringerne fra Nordstjerneskolen er det derfor oplagt at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at renovere de to skoleafdelinger eller bygge en ny skole, herunder at arbejde med en totaløkonomisk tilgang med en sammentænkning af anlæg og drift. Næste skridt i foranalysen vil være at gennemføre en indledende økonomisk vurdering af de to tilgange.

    Finansieringsmuligheder
    En anden udfordring er finansieringen af en skolerenovering/nybygning. Kigges der igen på erfaringerne fra Nordstjerneskolen, kan det ikke forventes, at mulighederne for at få lånedispensationer i dag er lige så gunstige.

    Allerede i 2013 er der skruet ned for puljernes størrelse, og generelt er der flere projekter, der ansøger om puljemidler. Der er således behov for at identificere alternative modeller for at tilvejebringe finansieringen af en ny skole eller renovering af de eksisterende skoler.

    Det bør på den baggrund undersøges, hvilke muligheder Gribskov kommune har for at finansiere en ny skole i Gilleleje og se dette i sammenhæng med kommunens øvrige aktiviteter i Gilleleje. Herunder også de udbygningsplaner, som foreligger med henblik på at sikre en sammenhængende og realistisk plan for at få etableret en langsigtet økonomisk bæredygtig løsning.

    Det vil være næste skridt i foranalysen at vurdere de mulige finansieringsmuligheder. Der vil være behov for dels at analysere hvordan en større andel af kommunes bygningsmasse kan komme spil, dels hvorvidt pensionskasser vil kunne indgå som aktører.

    I den seneste tid har en række Pensionsfonde med fornyet styrke tilkendegivet, at de i et betydeligt større omfang, vil medvirke til etablering og finansiering af danske infrastrukturprojekter gennem OPP, fx i form af skoler, rådhuse osv. At der er realiteter bag disse udmeldinger ses af, at de væsentligste OPP-leverandører på markedet allerede har indgået aftaler med institutionelle investorer om at medvirke til at finansiere OPP-projekter - dvs såvel byggefinansieringen som den langsigtede finansiering af bygningen efter ibrugtagning. Dette har allerede nu medvirket til at nedbringe udgifter ved den private finansieringsmodel i forhold til de muligheder, der eksisterede da aftalen om Nordstjerneskolen blev indgået. Pensionsfondene har en bred interesse i infrastruktur, men også opgaver relateret til byudvikling i bredere forstand må antages at have disses interesse. Det vil derfor være relevant at undersøge, hvordan pensionsfonde vil kunne inddrages i forhold til at sikre finansieringen af en ny skole i Gilleleje, samt evt. bidrage ved den byudviklingsopgave, der tillige vil skulle ske.

    I forhold til kommunens bygningsmasse i Gilleleje, vil foranalysen arbejde videre med muligheder, der er i en sammentækning af flere funktioner. Det kan være daginstitutioner, der har behov for en løbende renovering hen over de næste år pga. deres bygningsstand. Her kan det overvejes, hvorvidt renoveringerne bringer bygningerne op på et tilstrækkeligt niveau eller om nybyggeri i sammenhæng med et skolebyggeri er mere hensigtsmæssig set i et totaløkonomisk perspektiv. Samme vinkel kan lægges ned over administrationsbygninger i Gilleleje og vil kunne indgå i en eventuel fortsættelse af foranalysen. Foranalysens næste skridt forventes at kunne gennemføres i perioden marts-juni 2013.


    Lovgrundlag
    -

    Økonomi
    -

    Miljøforhold
    -

    Høring
    -

    Bilag
    Bilag Foranalysens første resultater, Gilleleje Skole

    Indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:
    1. Udvalget tager foranalysens første resultater til efterretning
    2. At foranalysen fortsættes med henblik på at afdække mulige finansieringsmuligheder, herunder at finde synergier i den kommunale bygningsmasse
    3. At foranalysen fortsættes med henblik på at afdække mulighederne for et samspil med pensionskasser


    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Beslutning i ØU den 4. juni 2012:
    Venstre stillede forslag om at udskyde foranalysen 1-2 år. C, G og A (4) stemte imod. V (2) og F (1) stemte for. Forslaget ikke vedtaget.

    Venstre stillede derefter forslag om at beslutning om igangsætning af foranalysen træffes i forbindelse med budget 2013-16 og en fornyet drøftelse af skolestrukturen. C, G, A og F (5) stemte imod. V (2) stemte for. Forslaget ikke vedtaget.
    1. Vedtaget at igangsætte en foranalyse med henblik på at belyse perspektiver for en evt. ny skole i Gilleleje.
    2. Tiltrådt at foranalysen på op til 75.000 finansieres via anlægsmidler.
    1.-2. Venstre stemte imod. F undlod at stemme.


    Beslutning
    Tiltrådt.
    Vestre stillede forslag om at udskyde foranalysen 1-2 år. For stemte V (2), imod stemte C, G, A (4).
    Venstre ønsker sagen i Byrådet.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    43. Indsatser i forhold til læseresultater
    17.01G00 - 2012/54019

    Sagsfremstilling
    Denne sag blev behandlet i Børneudvalget den 19.02.13 og er blevet begæret i Byrådet. Sagen blev forelagt for udvalget med følgende ordlyd:

    "Denne sag forelægges Børneudvalget, da udvalget på mødet d. 8. januar 2013 besluttede at genoptage sagen til behandling på udvalgets møde i februar.

    Punktet blev på mødet d. 8. januar 2013 forlagt Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget drøfter skolernes resultater for læsning og forholder sig til de igangværende indsatser.

    Baggrund
    I forbindelse med behandling af Kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012, har Økonomiudvalget opfordret Børneudvalget til at sætte forstærket fokus på læsefærdigheder.

    Læseresultater
    På Børneudvalgets møde 13.11.2012 fik udvalget forelagt kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012, herunder skolernes læseresultater.

    Der er et generelt behov for skærpet fokus på læseresultaterne Resultaterne for skoleåret 2011/2012 viser en generel tilbagegang, bortset fra 3. klasserne, hvor der ses en mindre stigning i andel "sikre læsere".

    For 1. og 2. klasse gælder, at tilbagegangen i andel "sikre læsere" ikke er et udtryk for dårlige læseresultater. Det skyldes derimod at de opstillede succekriterier var indfriede og at målsætningerne derfor blev skærpet. Man kan sige at vi "hævede barren" for hvad det vil sige at være en "sikker læser" i 1. og 2. klasse.

    Læseresultaterne for 4. klasserne giver derimod grund til særlig opmærksomhed. Kun 3 ud af 17 klasser opfylder succeskriteriet. Der er derfor iværksat særlige indsatser for de nuværende 5. klasser.

    Særlige tiltag ift forstærket fokus på læsefærdigheder

    Der er generelt på skolerne et skærpet fokus på alle elevers læsefærdigheder.

    Konkret er der iværksat følgende initiativer:
    • Der er i skoleledergruppen truffet beslutning om at alle skoler i indeværende skoleår skal arbejde målrettet med skolernes læsehandleplaner.
    • Der er ligeledes i skoleledergruppen truffet beslutning om, at igangsætte en særlig læseindsats målrettet 4. årgang (nuværende 5. årgang). Alle 4. klasser, der ved ordinær testning blot havde mellem 50% og 70% sikre læsere er blevet re-testet i december 2012. Resultaterne af re-testning forelægges udvalget på mødet.
    • I sammenhæng med beslutning om udvidelse af skoledagen er den politiske understregning af, at hensigten er forbedrede faglige resultater, drøftet med skoleledelserne. Herunder hvordan forstærket fokus på læsefærdigheder kan tilgodeses.
    • På alle skoler arbejdes der målrettet med særligt tilrettelagte læseforløb til elever i 1. klasse, der ikke opnår de forventede læseresultater, ligesom alle skoler har læsevejledere, der vejleder dansklærere i klasser, hvor læseresultaterne ikke er tilfredsstillende."


    Lovgrundlag
    § 40 a i folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010), hvoraf det bl.a. fremgår, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.


    Økonomi
    -


    Bilag
    Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012
    Dette bilag er udsendt i papirudgave til alle medlemmer af Byrådet.

    Læseresultaterne fremgår af side 34-36.


    Indstilling
    Sagen forelægges for Byrådet på ønske fra Venstre.


    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Administrationens indstilling til Børneudvalget:
    1. At udvalget drøfter skolernes resultater vedr. læsefærdigheder med henblik på at forholde sig til de igangværende indsatser

    Børneudvalgets beslutning den 08-01-2013:
    Sagen drøftet og genoptages til behandling på næste udvalgsmøde

    Fraværende: Kim Valentin

    Børneudvalgets beslutning den 19-02-2013:
    1. Børneudvalget beslutter, at der fortsat skal være særligt fokus på læseresultater i folkeskolen. Arbejdet med et mere målrettet fokus på læsning de seneste år har givet positive resultater, og det er ligeledes udvalgets overbevisning, at den ekstra undervisningstime til alle folkeskoleelever også vil give et ekstra fagligt løft i folkeskolen. Udvalget vil løbende følge arbejdet med læseresultater og ser frem til de igangværende initiativer.
    2. Forslag fra Venstre: "For særligt at motivere skolerne til at øge læsefærdigheder indstiller Børneudvalget til Økonomiudvalget om at afsætte en pulje på 1 mio. kroner som anvises af Økonomiudvalget" er ikke tiltrådt. A og G stemte imod, V stemte for.

    Venstre begærer sagen i Byrådet.




    Beslutning
    Sagen fremlægges for Byrådet.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    44. Kunstgræsbaner - Græsted og Gilleleje
    18.20G00 - 2012/60512

    Sagsfremstilling
    Byrådet har i forbindelse med budgetaftalen 2013-2016 bevilliget et rådighedsbeløb på 5,151 mio. kr. til anlæg af ny kunstgræsbane i Græsted.

    På møde i byrådet d. 4. februar 2013 blev det ved behandling af sag om frigivelse af det bevilligede rådighedsbeløb besluttet, at man ønskede udbuddet af ny kunstgræsbane i Græsted suppleret med tilbud på etablering af ny kunstgræsbelægning på nuværende grusbane i Gilleleje.

    Et samlet udbud af to kunstgræsbaner, der kan anlægges i en snæver tidsmæssig sammenhæng og af samme entreprenør vurderes, at kunne give en markant økonomisk besparelse i forhold to særskilte anlægsprojekter, som kommunen ellers ikke vil have mulighed for at finansiere.

    Præmissen for at indhente supplerende tilbud på anlæg af ny kunstgræsbanebelægning i Gilleleje er:
    • at de fastsatte kvalitetskrav og kravspecifikationer for kunstgræsbanen i Græsted ikke ændres, og at den fastsatte tidsplan fastholdes
    • at udbud af ny kunstgræsbanebelægning i Gilleleje medtages som option med en omvendt licitation inden for en økonomisk ramme på 2 mio. kr., således at kommunen kan undlade at acceptere tilbuddet på ny banebelægning i Gilleleje, hvis kvaliteten og det tilbudte projekt ikke er tilstrækkelig
    • at Gilleleje Boldklub på møde den 10. januar 2013 har tilbudt at stå for driften i 2 år
    • at eksisterende banestørrelse, belysningsanlæg, hegn og til dels rekvisitter på grusbanen i Gilleleje bibeholdes (dog udføres mindre supplerende reparationer og tilpasninger som beskrives nærmere i udbudsmaterialet)
    • at byrådet forholdsvis hurtigt efter licitationen træffer beslutning om udnyttelse af optionen, således at tilbudsgiver har mulighed for at planlægge begge anlægsprojekter samtidig.

    Kapacitet og kvalitet tilpasset behov og økonomi
    For at kunne finansiere og muliggøre etablering af yderligere to nye kunstgræsbaner i kommunen er det således nødvendigt at prioritere kvaliteten af og indholdet i de to projekter.
    Banen i Græsted vil i forhold til størrelse og belysning kunne anvendes til DBU/SBU-turneringer (lige som banen i Helsinge), og banen i Gilleleje vil kunne anvendes til træning og træningskampe. Således skal turneringskampe på kunstgræs gennemføres på banerne i Helsinge eller i Græsted. Denne fordeling og prioritering af banekapacitet og -kvalitet vurderes passende og "bæredygtig" i forhold det behov og de antal hold/spillere der er i kommunen og i de enkelte klubber. Det skal fremhæves, at banerne i såvel Græsted og Helsinge hele tiden har været og vil være beregnet til træning og kampe for alle kommunens fodboldklubber.

    Projektet i Græsted
    Kunstgræsbanen i Græsted ønskes i samme kvalitet og type som kunstgræsbanen i Helsinge. Der er tale om en "B) FIFA STAR * 3. generations kunstgræsbelægning med et støddæmpende lag PAD" med et samlet kunstgræsareal på i alt omkring 9.000 m2 (ca. 72 x 125 m. inkl. opvarmningsareal). Selve fodboldbanen vil være på ca. 68 x 105 m. (7140 kvm). Det eksakte bane- og kunstgræsareal besluttes i forbindelse med kontraktindgåelse, idet tilbudsgiverne skal have mulighed for afgive tilbud på den mest optimale udnyttelse af arealet. Blandt andet vil der være behov for etablering af en flisebelægning indenfor hegnet på langsiderne af kunstgræsarealet til bla. opsamling/genbrug af granulat ved snerydning.

    Eksisterende grusbane i Græsted er opmålt til 65 x 105 m.

    Den nye kunstgræsbane i Græsted vil med det nye belysningsanlæg kunne anvendes til kampe i DBU/SBU-turneringer og til træning.

    I udbuddet vil indgå nedennævnte entrepriser:
    • Terræn-, jord- og drænarbejder inkl. udvidelse af eksisterende bane
    • Kunstgræsbanebelægning
    • Indhegning
    • Belysningsanlæg (6 master 18-24 m. med 2 trins tænding til 125 lux og 250 lux).
    • Køre- og adgangsvej til Eventplads og idrætsanlæggets øvrige arealer.
    • Rekvisitter m.v.

    Indholdet og de valgte løsninger gennemgås og vurderes i tæt samarbejde med diverse interne og eksterne interessenter. Herunder Græsted IF, Gribskov Hallen, veterantræffet, brugerrepræsentanter fra andre fodboldklubber samt brugere af eksisterende grusbane og tilstødende arealer.

    Den nye kunstgræsbane planlægges etableret på eksisterende grusbane på idrætsanlægget i Græsted (jf. bilag 1).

    Kunstgræsbanen og de relaterede adgangs- og parkeringsforhold m.v. planlægges ud fra en helhedsbetragtning af området, således at forholdene og muligheder for bla. Eventplads såvidt muligt optimeres og indarbejdes.


    Projektet i Gilleleje
    Ved at medtage en option med en omvendt licitation inden for en økonomisk ramme på 2 mio. kr. har kommunen mulighed for at vælge det tilbud, hvor kommunen inden for de givne rammer får mest kvalitet/kunstgræsbane for de 2 mio. kr.

    Den eksisterende grusbane i Gilleleje vurderes samtidig, at have et brugbart belysningsanlæg og hegn til træning, hvilket betyder at udbuddet primært vil indeholde tilbud på:

    • Jord- og drænarbejder
    • Kunstgræsbanebelægning inkl. linier - med så høj kvalitet som muligt (helst samme type/kvalitet som i Græsted og i Helsinge).


    Udover en gennemgang og kvalitetssikring af eksisterende belysningsanlæg, hegn, rekvisitter vil udbuddet også indeholde krav om, at den nye kunstgræsbane skal forberedes til en eventuel senere udvidelse og opgradering til turneringsbane.

    Den eksisterende grusbane i Gilleleje er opmålt til ca. 64 x 105 m. (jf. bilag 2). Fra det areal skal sandsynligvis fratrækkes ca. 1 m ved langsiderne til en flisebelægning til opsamling af gummigranulat ved snerydning. Alternativt vil sneen og gummigranulat blive slynget ud i beplantningen gennem hegnet, og derved vil granulaten ikke kunne opsamles igen.

    Udbudsstrategi
    Anlægsarbejdet konkurrenceudsættes i henhold til Tilbudsloven, som regulerer udbud af bygge- og anlægsarbejder under EU's tærskelværdi på 37 mio. kr. Som supplement til Tilbudsloven har kommunen interne principper for udbud af Gribskov Kommunes bygge- og anlægskontrakter. De interne principper tilstræber, at der indhentes mindst fem tilbud, hvoraf tre er lokale.

    I dette udbud vurderes det hensigtsmæssigt alene at tage udgangspunkt i Tilbudsloven, idet anlægsopgaven er specialiseret og teknisk unik. Dette betyder, at kun relativt få entreprenører på landsplan vil have erfaring og kompetence til at løfte denne slags anlægsopgaver. Ved at udbyde efter tilbudslovgivningen gives lokale entreprenører stadig mulighed for at byde på opgaven, hvis de fx. vil dyrke dette marked, som er voksende. Dette kunne fx. være ved at gå sammen i konsortier.

    Projekterne udbydes om totalentreprise i begrænset licitation med prækvalifikation med projektet i Gilleleje som en option i form af omvendt licitation indenfor en beløbsramme på 2 mio. kr. Hvis kvaliteten på optionsdelen vurderes ikke tilstrækkelig kan kommunen vælge ikke at udnytte optionen.

    Tildelingskriteriet vil være "det økonomisk mest fordelagtige bud".

    Da det bevilligede rådighedsbeløb til projektet i Græsted sandsynligvis kun lige dækker etablering af selve kunstgræsbanen inkl. hegn og belysning, medtages supplerende og ønskelige opgaver og tilvalgsydelser i udbuddet som optioner ("krydsmærkede ydelser"), således at disse opgaver og ydelser kan fravælges, hvis tilbudene ikke holder sig inden for den økonomiske ramme. Behovet for og mulig alternativ finansiering af de ønskede tilvalgsydelser vurderes efter licitationen.

    Idet den beskrevne udbudsstrategi er noget kompleks og kan være forbundet med visse udbudsmæssige overvejelser anbefales det, at ekstern rådgiver med erfaring i udbud og med tilsvarende anlægsopgaver inddrages i begrænset omfang inddrages til sparring og kvalitetssikring af udbudsmateriale, kontraktforhold m.v. Det vurderes at et beløb på 200.000 kr. vil kunne dække denne ydelse, og at beløbet gives som en ekstra bevilling.

    Drift og vedligeholdelse
    I forbindelse med bevillingen af rådighedsbeløbet på 5,151 mio. kr. til kunstgræsbanen i Græsted blev der afsat 0,5 mio. kr. årligt til den afledte drift og vedligeholdelse.

    Der er endnu ikke taget stilling til finansiering og organisering af driften af potentiel ny kunstgræsbane i Gilleleje. Gilleleje Boldklub har budt ind på, at stå for drift og vedligeholdelse af kunstgræsbanen i 2 år.

    Præcisering af indholdet i og mulig organisering af den kommende løbende drifts- og vedligeholdelsesopgave for begge kunstgræsbaner pågår.

    Nærmere beslutningsoplæg om mulig optimering og organisering af drifts- og vedligeholdelsesopgaverne i kommunens kunstgræsbaner tilgår på møderækken i april 2013. Der foreligger flere mulige løsningsmodeller, hvor det er oplagt at se de særlige driftsopgaver og materialebehov for kunstgræsbaner i et helhedsperspektiv, således at kommunen og brugerne for den bedste kvalitet for pengene.

    Overordnet tidsplan
    Nedenstående tidsplan er revideret i forhold til den nye politiske beslutningsproces, reviderede udbudsstrategi og i forhold til, at det vil være hensigtsmæssigt først at påbegynde Udførelsesfasen efter afholdelse af Veterantræf ultimo maj 2013. Tidsplanen er presset i forhold til, at banerne kan stå klar til vintersæsonen 2013.

    1. Idé og afklaringsfasen: 10.11.2012 - 15.03.2013
    2. Udbudsfasen: 16.03.2013 - 31.05.2013
    3. Udførelsesfasen: 01.06.2013 - 28.08.2013
    4. Afleveringsfasen: 28.08.2013 - 15.09.2013
    5. Indvielse: september 2013 (endelig dato aftales senere)

    Endelig detailtidsplan udarbejdes i forbindelse med indgåelse af entreprenørkontrakt.

    Planforhold
    Kunstgræsbane-projekterne og ikke mindst det relaterede lysanlæg ved banen i Græsted ligger inden for bestemmelserne i de gældende lokalplaner (LP 16.3 og LP 15.8) og kommuneplanens rammer. Her gives mulighed for at opføre belysningsanlæg med master på op til 30 m.

    Projekterne kræver ikke naboorientering. Men da anlæg af nye kunstgræsbaner i en række kommuner har givet naboklager pga belysningsgener og mere intensiv anvendelse på eksisterende grusbaner anbefales det, at nærliggende naboer til de pågældende arealer orienteres om projekterne. Samtidig vil der i evalueringen og tildelingen i projektet i Græsted indgå vurdering af løsninger der minimere mulige belysningsgener (kvalitet). Der stilles naturligvis krav om afskærmende armaturer, og der vil blive stillet krav til brugerne om at tændingstid og lysstyrke begrænses mest muligt.

    Idrætspolitik
    De aktuelle kunstgræsbane-projekter understøtter Idrætspolitikkens målsætning om, at forbedre faciliteterne for at understøtte medlemsfremgangen for fodboldklubberne med særligt fokus på børne- og ungdomsholdene, hvor det at kunne tilbyde idræt i nærmiljøet er en forudsætning, for at fastholde børn og særligt unge idrætsaktive.


    Lovgrundlag
    Tilbudsloven


    Økonomi
    Anlægsinvesteringen på 5,151 mio. kr. finansieres via det afsatte anlægsbudget for 2013 på samme beløb.

    De afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på banen i Græsted finansieres via det afsatte driftsbudget på 0,5 mio. kr. på Kultur- og Idrætsudvalgets ejendomsramme.

    Der er ikke afsat midler til finansiering af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for ny kunstgræsbane i Gilleleje. Gilleleje Boldklub har tilbudt at stå for drift og vedligeholde i 2 år.

    Finansiering af 2,200 mio. kr. til omvendt udbud af kunstgræsbane i Gilleleje inkl. ekstern rådgivning udestår. Der kan henvises til kassebeholdningen eller den strategiske finansieringspulje.

    Indstilling om frigivelse af de 2 mio. kr. til banen i Gilleleje forelægges samtidig med sag om resultat af licitationen og anbefalet tildeling. Sagen forelægges hurtigst muligt efter licitationen og tilgår direkte til Økonomiudvalget på møde d. 13. maj (budget) eller 3. juni.


    Høring
    -


    Bilag
    Bilag 1. Luftfoto med skitse over placering af kunstgræsbane i Græsted

    Bilag 2. Luftfoto med skitse over placering af kunstgræsbane i Gilleleje
    Bilag uddelt på KIU 26.2.2013:
    Brev fra fodboldklubber i GK vedr. kunstgræsbane

    Indstilling
    Administrationen indstiller til Kultur- og idrætsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

    1. at bemyndige administrationen til at arbejde videre med udbuddet for de to kunstgræsbaner med omvendt licitation for kunstgræsbanen i Gilleleje som option
    2. at frigive 5,151 mio. kr af det på anlægsoversigten afsatte rådighedsbeløb til etablering af kunstgræsbane i Græsted
    3. at bevillige 2 mio. kr. til etablering nye belægning med kunstgræsbane i Gilleleje
    4. at beslutte og frigive yderligere 200.000 kr. til ekstern rådgiver



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Kultur- og Idrætsudvalgets 26.2.2013:

    1. Tiltrådt.
    2. Tiltrådt.
    3. Tiltrådt.
    4. Tiltrådt.

    Særudtalelse Peter Jahl Sahlberg tager forbehold for pind 3 og pind 4.
    Brev fra fodboldklubber i Gribskov Kommune blev uddelt på mødet.
    Fraværende Poul-Erik Høyer.


    Beslutning
    Tiltrådt, idet tilskudsmulighederne fra DIF eller andre undersøges nærmere. Der forudsættes desuden at nyeste teknologi indenfor baneanlæg anvendes på begge baner.
    Brev fra fodboldklubber i GK eftersendes til udvalgets medlemmer.
    Sag fra Idrætsrådet eftersendes, og skal fremlægges.
    Venstre ønsker at de 2 mio frigives indenfor anlægsrammen.

    Børge Sørensen fraværende med afbud.






    45. Investeringspulje og turismesatsning for 2013
    20.00G00 - 2013/02299

    Sagsfremstilling
    Turisme 2013; fokus og indsatsområder.

    Turistområdet har et uudnyttet vækstpotentiale som kan sættes i spil i forhold til Gribskov Kommune som attraktiv kommune og del af Destinationsselskabet Visit Nordsjælland. Kysten repræsenterer en særlig ressource nationalt og internationalt som bærer af unikke natur og kultur værdier. Strandene og de tilhørende bade- og kystbyer har hver deres historie og fysiske udtryk som muliggør udvikling af området både som sommer- og helårsdestination.

    Videncenter for Kystturisme har lavet en analyse af Gribskov Kommunes turistmæssige profil og udviklingspotentialer. Her fremhæves behovet for en sammenhængende indsats løftet af turist- erhvervs- og kulturområdet. Dette med henblik på at skabe merværdi, øget beskæftigelse samt at fastholde og tiltrække mange turister fremover.
    I dag omsættes turistmæssigt for ca 1 milliard årligt i Gribskov Kommune. Set i forhold til niveauet på landsplan, hører Gribskov til en af de kommuner der har størst søgning, men er blandt de kommuner i landet med de laveste turistindtægter.

    Vækst kan opnås ved fokuseret og strategisk indsats på formidling af eksisterende natur- og kulturtilbud samt udvikling af nye kvalitetsoplevelser og nicheprodukter. Videncenter for Kystturisme peger endvidere på at Gilleleje som Nordsjællands mest unikke kyst- og badeby er stærk på overnatningskapacitet, men udfordres af manglen på en attraktion af international klasse.

    Gribskov Kommunes turistindsats sker i dag på baggrund af Kultur- og Planstrategien samt gennem VisitNordsjællands tiltag. En turiststrategi vil fremadrettet kunne sikre en koordinering og prioritering af turismeindsatsen lokalt og regionalt på strategisk niveau såvel som i forhold til konkrete tiltag.

    På mødet vil centerchef for kultur, fritid og turisme Annette Sørensen skitsere de turistmæssige visioner og mulige tiltag for perioden 2013-2014. Samarbejds- og udviklingsprojektet Den klassiske Badeby, herunder kystturisme vil være i fokus. Indlægget lægger op til en drøftelse af det administrative oplæg til forslag til udmøntning af puljemidler til initiativer på områderne kultur, turisme og erhverv.
    Administrationen anbefaler udvalgene, at anbefale ØU et eller flere af de fremlagte forslag.

    Pulje til strategiske investeringer på kultur- og idrætsområdet samt turist- og erhvervsområdet 2013
    I forbindelse med budget 2013 har ØU afsat en investeringspulje på 4 mio. Kommunens kultur- og idrætsliv er højt prioriteret og et væsentligt element i, at Gribskov også fremadrettet kan fremstå som en attraktiv kommune. Puljen skal være med til at skabe rum til at foretage en række strategiske investeringer på kultur- og idrætsområdet samt turist- og erhvervsområdet. I det omfang der i 2013 fortsat er brug for at allokere midler til Munkeruphus, skal disse finansieres indenfor rammerne af denne pulje.

    På mødet fremlægges forslag til retningslinjer og rammekriterier for udmøntning af puljemidler med fokus på at understøtte initiativer som strategisk knytter an til vækst gennem kultur-, idræt, turist og erhvervsinitiativer. KIU og ETU drøfter og beslutter rammerne for tildeling jf. Bilag 1.

    Administrativt forbehandles indkomne ansøgninger før de tilgår KIU og ETU og koordineres med Erhvervsrådet vedrørende rådets puljer og prioriteringer.
    Gribskov Erhvervsråd drøftede puljen på sit møde den 10. januar og som input til drøftelserne anbefalede Rådet at projekter skal have en erhvervsmæssig vinkel. Det blev aftalt, at eventuelle ansøgninger skal afvente fælles udmelding fra de to udvalgs fællesmøde den 26,2. 13.

    Udmøntning af puljemidler. Ansøgninger og tildeling.
    KIU har i efteråret 2012 givet tilsagn om midler fra den strategiske investeringspulje til Munkeruphus, Esrum Kloster & Møllegaard samt Musik i Lejet. Udmøntning af puljemidler samt begrundelse herfor fremgår øverst i bilag 2.

    På mødet præsenteres og behandles øvrige igangværende initiativer og indkomne ansøgninger jf. bilag 2. De listede initiativer, som er et administrativt oplæg, som samler de mange igangværende initiativer op, rummer alle et samarbejde mellem flere aktører og kan igangsættes på kort sigt. Nogle initiativer knytter sig til events i 2013 og skal ses som tiltag der baner vejen for mere permanente aktiviteter. Andre initiativer har karakter af egentlige pilot- og forprojekter 2013-2014 og er del af en langsigtet strategi og investering der kan skabe vækst og styrke Gribskov kommune.


    Lovgrundlag
    -


    Økonomi
    -


    Bilag
    Forslag til rammekriterier for investeringspulje. Bilag 1.


    Forslag til udmøntning af puljemidler. Ansøgninger og tildeling. Bilag 2 samt uddybning



    Indstilling
    Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

    1. at godkende rammekriterier for udmøntning af puljemidler til strategiske investeringer 2013, jf bilag 1
    2. at drøfte indkomne forslag/ansøgninger og tildele puljemidler jf. bilag 2.



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Kultur- og Idrætsudvalget 26.2.2013:

    1. Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turistudvalget anbefaler Økonomiudvalget at godkende forslag til rammekriterier for udmøntning af puljemidler til strategiske investeringer 2013 med følgende ændringer:
      Overskriften: Rammekriterier for udmøntning af puljemidler ... ændres til:
      Vejledning for kriterier for udmøntning af puljemider .....
      Under afsnit: Hvad gives der ikke tilskud til? Ændres til: Varig drift.
    2. Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turistudvalget anbefaler Økonomiudvalget at godkende følgende puljebeløb:
      A. Munkeruphus 537.000 kr. Underskudsgaranti, jf. Budgetaftale. Behandlet i BY 03.09.2012 og KIU 20.11.2012. Samlet bevilling 750.000 kr. 213.000 kr. udbetalt fra puljen til Munkeruphus i 2012. Rest 537.000 kr. finansieres i 2013.
      B. Esrum Kloster & Møllegaard 150.000 kr. Forprojekt i form af: Konkurrence om formidling af Esrum Klosters historie og kulturarv. Realisering af formidlingsprojektet "Genopførelse af Esrum Kloster". Del af Klosterbyen Esrum.Behandlet i KIU 20.11.2012.
      C. Musik i Lejet 100.000 kr. Profilerer Gribskov Kommune med et kulturelt fyrtårn, særligt henvendt til unge. Branding af Nordsjælland turistattrak- tionsmæssigt. Udvikler kultur i partnerskaber og tværgående samarbejde. Behandlet i KIU 20.11.2012.
      D. Projekt 70 års markering af Gilleleje 43 - 300.000 kr. til en søgbar pulje til projekt '70 års markering af Gilleleje 43'
      Pind 2 viderebehandles på et nyt fællesmøde mellem Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget.

    Fraværende: Børge Sørensen.


    Beslutning
    Venstre ønsker at de vejledende kriterier kan anvendes lempeligere for idrætsforeninger, således at ansøgninger fra idrætsforeninger alene skal opfylde et af hovedkriterierne.
    For stemte 2 (V)
    Imod stemte 4 (C,A,G)

    Venstre begærede sagen i Byrådet.

    1. Tiltrådt. Venstre stemte imod.
    2. Tiltrådt.


    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    46. Ansøgning om oplag af flere biler. Landzonesag
    027744 - 2012/37022

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget (PMU) har efter besigtigelse af virksomheden i forbindelse med mødet den 06.02.2013 fået forelagt nedenstående dagsordenstekst og indstilling. Venstre begærede sagen i byrådet.

    Sagsfremstilling til PMU 06.02.2013 pkt. 15
    Ansøgning om udvidelse af biloplag til Kroghs Autogenbrug på ejendommen Åmosevejen 11 er fremsendt af ejer Jens Krogh. Der søges om mulighed for øget oplag af miljøbehandlede biler på ejendommens i forvejen godkendte areal hertil, dvs over 35 stk.

    Ejer oplyser, at virksomheden ikke har givet anledning til klager eller miljøsager. Ansøgningen begrundes med, at ændringer i driften samt nye krav til virksomheden gør det nødvendigt for virksomhedens fortsatte eksistens, at der gives mulighed for et øget oplag af skrotbiler.

    Virksomheden er omgivet af volde, og ejer mener, at et øget bil-oplag ikke vil være synligt for naboer. Til og frakørsel af skrot vil ifølge ejer heller ikke give anledning til øget belastning, idet antallet af indkomne biler forventes at forblive stabilt.

    En udvidelse vil kræve landzonetilladelse, idet der sker en ændring i f.t. den gældende landzonetilladelse, der definerer virksomhedens rammer med en begrænsning på op til 35 biler oplagret.

    Vurdering
    Administrationen vurderer, at det ansøgte ikke bør fremmes, idet der er en lang historik på ejendommen med lignende afgørelser vedrørende autoophugningsvirksomhed. Der blev i maj 1994 givet landzonetilladelse til virksomheden med vilkår om et begrænset biloplag på max 35 biler. Denne tilladelse blev alene givet efter revurdering i amtet, fordi der blev fundet en løsning med vilkår om begrænsning, så man kunne undgå ukontrolleret og skæmmende oplag til en virksomhed, som amtet i første omgang vurderede ikke burde placeres i det åbne land. Det blev indskrevet, at en evt udvidelse ikke kunne forventes godkendt. Efterfølgende blev der i 1995 givet afslag på udvidet oplag.

    HUR gav i 2002 tilladelse til udvidelse af virksomheden, men afgørelsen blev underkendt af Naturklagenævnet, da projektets omfang vurderedes at være for stort. Efter overtagelse af landzonekompetencen gav kommunen i maj 2004 en ny landzonetilladelse, for at ejer kunne flytte oplagspladsen til et andet areal, men vilkåret om et max. oplag af 35 biler blev videreført.

    Gældende miljøgodkendelse er fra 1995, og heri er også indskrevet krav om max oplag på 35 biler. Dette er kontinuerligt håndhævet ved miljøtilsyn på ejendommen.

    Der blev i 2009 givet afslag til oplag af flis m.v., idet der blev henvist til aktivitetens naturlige placering i et erhvervsområde. Administrationen vurderer, at en udvidelse af bil-antallet ud over de 35 biler tilsvarende vil bringe virksomheden op på en størrelse, der bør henvises til et erhvervsområde.


    Hvad gælder for området
    Ejendommen består af matr. nr. 21 a, Vejby By. Matriklens areal er ca. 18,6 ha. Beboelseshus og autoophugningsvirksomhed på ca 1,3 ha ligger omgivet af det resterende opdyrkede landbrugsareal. Virksomheden ligger i det åbne land, mellem Mønge og Vejby. Nærmeste samlede boligbebyggelse til det berørte areal er Vejby, der ligger 1200 meter mod vest. Nærmeste nabo er 270 meter væk. Terrænet skråner jævnt ned mod Højbro Å med et fald på 7 m hen over en strækning på 300 m.

    Området er ifølge kommuneplanen beliggende i en økologisk forbindelse, hvor tekniske anlæg skal undgås. Det indgår i den landskabelige egn Agerlandet, som er karakteriseret ved åbenhed.

    Den hidtidige vurdering af ejendommen følger kommuneplanens intentioner om at begrænse produktionserhverv i landzone, der enten ikke har direkte tilknytning til landbruget eller etableres i overflødige landbrugsbygninger og udvides herfra.

    Jævnfør praksis bør det tillægges vægt, om virksomheden ved opstarten har haft en forventning om at kunne udvide virksomheden. Det er ikke tilfældet her, og administrationen anbefaler derfor, at der gives afslag på det ansøgte.


    Lovgrundlag
    Lov om planlægning § 35 (Lbk nr. 937 af 24. sept. 2009 med senere ændringer og tilføjelser)
    Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune


    Økonomi
    -


    Miljøforhold
    En ændring i antallet af biler vil kræve ny miljøgodkendelse af virksomheden, idet antallet er indskrevet i den eksisterende godkendelse. Det vurderes dog, at der i en ny godkendelse vil kunne stilles vilkår, der sikrer en miljømæssigt forsvarlig udvidelse.


    Høring
    I henhold til planlovens § 35 stk 4 skal sagen i 14 dages naboorientering, såfremt Udvalget ser positivt på det ansøgte. Fremkommer der væsentlige indsigelser, vil sagen skulle forelægges Udvalget påny forud for endelig afgørelse i sagen.


    Bilag
    Åmosevejen 11 Oversigtsfoto PMU 090113


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

    1. at der gives afslag på landzonetilladelse til den ansøgte udvidelse af biloplag.



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2013:

    1. S, SF og Nyt Gribskov stemte for administrationen indstilling.
      V stemte imod, V begærede sagen i Byrådet.



    Beslutning
    Sagen fremlægges i Byrådet.
    G støtter det ansøgte.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    47. Wewers A/S: Ansøgning om hævet produktionsloft
    023273 - 2012/54522

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget (PMU) har efter besigtigelse af virksomheden i forbindelse med mødet den 06.02.2013 fået forelagt nedenstående dagsordenstekst og indstilling. Venstre begærede sagen i byrådet.

    Sagsfremstilling til PMU 06.02.2013 pkt. 16
    Flemming Wewer, Wewers A/S, har med brev af 21.09.12 søgt om tilladelse til en samlet årlig produktion op til 45.000 tons beton og mørtel på ejendommen Ny Mårumvej 222.

    Virksomheden har fået påbud om at overholde et årligt produktionsloft på 20.000 tons, hvilket virksomheden ikke ser som rentabelt i forhold til de investeringer og forbedringer, de har foretaget siden 2006. Samtidig har det været nødvendigt at stoppe for betonproduktionen i juli 2012 for at overholde produktionsloftet.

    Ansøger finder, at der fortsat vil være tale om en mindre virksomhed, selvom produktionen øges til det ønskede niveau.

    Administrationen kan oplyse, at der siden 2007 har været administreret efter et plangrundlag med mulighed for klasse 4-virksomheder, hvilket i praksis er vurderet som mindre virksomhed med årsproduktion op til 20.000 tons. Der blev i perioden 2008-2010 arbejdet på et nyt forslag til lokalplan, der skulle kunne rumme en vis udvidelse af produktionen. I 2010 besluttede byrådet, at den eksisterende lokalplan skulle være gældende.

    Det anbefales, at Plan- og Miljøudvalget drøfter, hvorvidt det hidtidige plangrundlag ønskes fastholdt, eller om der skal arbejdes for en udvidelse af virksomheden. Såfremt produktionen skal øges, vil der foruden nyt plangrundlag være krav om miljøgodkendelse. Det bemærkes, at der ikke ses at være mulighed for dispensation fra eller ændret vurdering af eksisterende plangrundlag.

    I 2009-2010 var der lignende drøftelser vedrørende et ændret plangrundlag. Her var emner til debat bl.a. støj, trafikale gener og arbejdstider. Det kan oplyses, at støjen kun indirekte reguleres via lokalplanens definition af lovlige aktiviteter, mens det er via miljøgodkendelsen der sker fastsættelse af de konkrete støjgrænser. Arbejdstiderne reguleres indirekte via miljøgodkendelsens støjgrænser. Ved definition af mulige miljøklasser eller mulige erhvervstyper vil lokalplanen indirekte påvirke produktionsmængden og dermed trafikmængden. Generelt set vil der med øget produktion blive tale om øget aktivitet på og omkring ejendommen, herunder øget trafik.


    Lovgrundlag
    Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med senere ændringer, § 19 stk. 1 og stk. 2
    Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 med senere ændringer, § 33.


    Økonomi
    -


    Miljøforhold
    Såfremt der skal udarbejdes nyt plangrundlag, vil planforslaget blive miljøscreenet i f.t. om der kræves en miljøvurdering af planen.
    Såfremt der skabes rammer for en udvidet produktion, vil der efter vedtaget plangrundlag skulle gives miljøgodkendelse til virksomheden.


    Høring
    Såvel et lokalplanforslag som et forslag til miljøgodkendelse vil skulle fremlægges offentligt forud for beslutning.


    Bilag
    Ansøgning om øget årsproduktion


    Indstilling
    Administrationen indstiller,

    1. at Udvalget ud fra ansøgningen drøfter, hvorvidt der kan ses positivt på ændret omfang af aktiviteter, og
    2. at der, såfremt Udvalget er positivt indstillet på at understøtte det ansøgte, igangsættes ny lokalplan for området, eller
    3. at der, såfremt Udvalget ikke ønsker at ændre plangrundlaget for området, gives afslag på det ansøgte.



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2013:

    1. Drøftet
    2. Udgår
    3. S, SF, Nyt Gribskov stemte for
      V stemte imod
      V begærede sagen i Byrådet.



    Beslutning
    Sagen fremlægges i Byrådet.
    G tilkendegiver, at der bør kunne gives tilladelse til en øget produktion på op til 30.000 tons samlet for mørtel og beton.

    Børge Sørensen fraværende med afbud.






    48. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave
    01.02P00 - 2012/51977

    Sagsfremstilling
    Endelig vedtagelse
    Forslag til Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge har været offentligt fremlagt i perioden 11.12.2012 til 05.02.2013 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.

    Baggrund
    Forslag til Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge med tilhørende kommuneplantillæg blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 05.09.2012.

    Lokalplanen omfatter den tidligere Tofteskole med tilhørende udearealer, en større parkeringsplads, samt en atletikbane. Planen omfatter ca. 42.000 m2 og er beliggende i byzone på Skovgårdsvej i den sydvestlige del af Helsinge.

    Formålet med lokalplanforslaget er:

    • at skabe rammerne for omdannelse af den tidligere Tofteskole til boligområde,
    • at sikre en klar overgang mellem land og by og
    • at fastholde den offentlige stiforbindelse gennem området.


    Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge skal erstatte den eksisterende Lokalplan 18.80 for boligområde og offentligt område i Tofte, for det pågældende område.

    For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet Tillæg nr. 18 for rammeområderne 1.B.21 og 1.D.14 og retningslinier vedrørende lokal cykelrute til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.

    Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med lokalplanforslaget og fremgår som separat punkt på mødedagsordenen.

    Hovedpunkter i indsigelser
    Der er i perioden indkommet 5 indsigelser/bemærkninger til planforslagene. Bygherre har fået tilsendt indsigelserne til gennemlæsning ikke haft væsentlige kommentarer til disse.

    Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger/indsigelser drejer sig om:

    • Nyt 3. scenarie for delområde 3 (vedlagt som bilag 3)
    • Byggeriets højde og heraf følgende mulige indblikgener og ringere udsigt for naboer vest for området
    • Bekymring for mindre lavning i delområde 3
    • Bebyggelsestætheden og antallet af boliger i området som helhed
    • Trafikstøj fra vej i delområde 3
    • Varmeforsyning i området
    • Procedurefejl i forbindelse med offentlighedsfasen pga. forkert mailadresse
    • Manglende tydelighed i planen pga. flere mulige scenarier
    • Udbudsprocessen i forbindelse med salg af ejendommen
    • Spørgsmål ang. byggeperiode, byggestart, pilotering m.m.


    Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag 1, sammen med anbefalinger til ændringer.

    Administrationen anbefaler, at Udvalget endeligt vedtager Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge med de ændringer, der er angivet i vedlagte bilag.

    Desuden anbefaler administrationen, at der i den endelige lokalplan kun indgår et og maksimalt to scenarier for boligudbygningen i delområde 3 for at sikre størst mulig klarhed i planen for hvordan området kan forventes at blive udviklet. I den forbindelse henledes opmærksomhed på at flere af indsigerne fra Toftemarken udtrykker bekymring for et højt antal boliger i området med tilhørende aktivitet og trafikstøj (dvs særligt scenarie 1, herunder også ifht vejføringen i dette scenarie).


    Lovgrundlag
    Lov om planlægning, LBK nr. 937 af 24. sept. 2009 med senere ændringer og tilføjelser.
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 936 af 24.09.2009.
    Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
    Lokalplan 18.80 for boligområde og offentligt område i Tofte, Helsinge fra maj 1980.
    Planstrategi 2012.
    Helhedsplan for Helsinge.


    Økonomi
    -


    Miljøforhold
    I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget på deres møde den 09.01.2013, besluttet at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Beslutninger har været annonceret på www.gribskov.dk fra den 10.01.2013 til den 07.02.2013.


    Høring
    Forslag til lokalplan 512.13 har været fremlagt offentligt i perioden 11.12.2012 til 05.02.2013.

    Bilag
    Bilag 1 PMU 20.02.2013: Behandling af indsigelser og bemærkninger med administrationens vurdering og anbefalinger til disse
    Bilag 2 PMU 20.02.2013: Forslag til Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge
    Bilag 3 PMU 20.02.2013: Scenarie 3


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

    1. at drøfte hvilket eller hvilke scenarier udvalget vil anbefale kommer til at fremgå af den endelige lokalplan, og videresende anbefalingen til Økonomiudvalget. Hvis det af Indsiger 1 forslåede Scenarie 3 ønskes anbefalet (se vedlagte Bilag 1), skal der gennemføres en 14 dages høring om dette og eventuelle høringssvar skal behandles af Plan- og miljøudvalget inden Økonomiudvalget behandler sagen.
    2. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at Lokalplan 512.13 vedtages endeligt med indarbejdelse af de ændringer der er anbefalet af vedlagte bilagsnotat samt resultat af anbefaling fra pkt. 1.



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 20-02-2013:

    1. Drøftet, idet udvalget anbefaler scenarie 2
    2. Tiltrådt.


    Fraværende var med afbud: Børge Sørensen


    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    49. Udsholt Vandværk A.m.b.A. - mellemværende med kommunen
    13.02Ø00 - 2012/23631

    Sagsfremstilling
    A. Indledning
    Udsholt Vandværk er blandt de største vandværker i Gribskov Kommune. Vandværket er beliggende i Blistrup. Det er opført i 1964 og senere udbygget. Det indvinder over 300.000 m3 vand på årsbasis. Det forsyner 1.480 parcelhuse, 3200 fritidshuse, 220 landbrug samt områdets virksomheder og institutioner.

    Udsholt Vandværk var siden opførelsen ejet og drevet af Gribskov Kommune. I de senere år var Udsholt Vandværk det eneste kommunalt ejede vandværk. Alle de øvrige vandværker i kommunen var privat ejet og drevet af forbrugerne i de respektive forsyningsområder.

    Den nye lovgivning for kommunernes drikkevandsforsyning og spildevandsforsyning (vandsektorlovgivningen), som trådte i kraft pr. 1. januar 2010, stillede krav om, at forsyningsvirksomhederne skulle drives i selskabsform. Dette førte til, at Gribskov Kommune udskilte sin spildevandsforsyning i Gribvand Spildevand A/S pr. 31.12.2009. Samtidig var det naturligt for kommunen at undersøge mulighederne for at afvikle det kommunale ejerskab til Udsholt Vandværk. Særlige overgangsbestemmelser i skattelovgivningen som led i den nye vandsektorlovgivning gjorde det muligt for kommunen at overdrage vandværkets værdier til forbrugerne vederlagsfrit, uden at dette udløste skattepligt hos forbrugerne.

    En kreds af formænd for grundejerforeninger i Udsholt Vandværks forsyningsområde tog i efteråret 2009 skridt til at stifte andelsselskabet Udsholt Vandværk A.m.b.a. Der blev samtidig indledt forhandlinger mellem disse initiativtagere og Gribskov Kommune om vilkårene for overtagelse af vandværket. Initiativtagerne var repræsenteret af egen advokat (Thyregod Advokater) under forhandlingerne. Initiativtagerne og advokaten stillede igennem forhandlingsforløbet mange krav til kommunen om oplysninger om vandværket og driften. Vilkårene for overdragelsesaftalen blev grundigt forhandlet med udgangspunkt i et udkast til overdragelsesaftale udarbejdet af Rambøll, som var kommunens eksterne rådgiver. Kommunens revisor deltog ligeledes i arbejdet med overdragelsen.

    Byrådets besluttede den 14. september 2009 at bemyndige administrationen til at arbejde videre med overdragelsen af vandværket til forbrugerne på nærmere anførte vilkår, herunder et udkast til overdragelsesaftale.

    B. Overdragelsesaftalen
    Overdragelsesaftalen mellem Gribskov Kommune og Udsholt Vandværk A.m.b.a. under stiftelse blev underskrevet den 18. december 2009. Kommunen overdrog med denne aftale Udsholt Vandværk til andelsselskabet med aktiver og passiver pr. 31. december 2009. Aftalen er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1.

    Aftalen tog afsæt i, at vandværkets bygninger og tekniske anlæg indgik i kommunens brugerfinansierede aktiver. Den bogførte værdi heraf udgjorde kr. 15,1 mio pr. 31. december 2009. Disse værdier kunne overdrages vederlagsfrit til forbrugerne.

    Vandværkets grundarealer tilhørte derimod kommunens skattefinansierede aktiver og de kunne ikke overdrages vederlagsfrit til forbrugerne. Det blev foreløbigt vurderet, at vandværket ville få brug for at have et særskilt udmatrikuleret areal på 18.682 m2 incl. vej på 1.036 m2. Prisen for dette areal blev aftalt til kr. 80 pr. m2, som var udtryk for handelsværdien for landzonearealer fastsat på grundlag af oplysninger om gennemførte handelspriser i kommunen og som var i overensstemmelse med, hvad Gribvand Spildevand A/S betalte til kommunen i forbindelse med overtagelsen af de mange spildevandsanlæg i landzone. Prisen var blevet besluttet på Byrådets møde den 14. september 2009. På denne baggrund blev købesummen for vandværksarealerne foreløbigt opgjort til kr. 1.411.680 (17.646 m2 á kr. 80, idet vejarealet udgik af beregningen). Den endelige købesum skulle opgøres, når endelig udstykning havde fundet sted ifølge overdragelsesaftalens § 4, stk. 3.

    Købesummen for grundarealerne skulle berigtiges ved modregning i mellemregningen mellem vandværket og kommunen, når der forelå endeligt tinglyst adkomst, jfr. overdragelsesaftalens § 5, stk. 3.

    Mellemregningen var ved overdragelsesaftalens indgåelse foreløbigt opgjort til kr. 2.140.000 pr. 31. december 2009 i vandværkets/andelsforeningens favør, jfr. bilag A, litra f til overdragelsesaftalen. Dette beløb ville blive reduceret med den betaling af købesummen for grundarealet, som vandværket/andelsforeningen skulle foretage.

    Overdragelsesaftalen indeholdt i § 11 en bestemmelse om ansvar, hvori det var anført, at Udsholt Vandværk A.m.b.a. overtog samtlige aktiver, som der var og forefandtes og at kommunen ikke gav indeståelser for stand, fejl eller mangler, idet Udsholt Vandværk A.m.b.a fraskrev sig retten til at gøre nogen for misligholelsesbeføjelser gældende mod kommunen ud over vanhjemmel.

    C. Forløbet efter overdragelsesaftalens indgåelse
    I perioden efter overdragelsesaftalens indgåelse var der et omfattende samarbejde mellem repræsentanter for kommunen og den bestyrelse for vandværket/andelsforeningen, som blev udpeget i forbindelse med andelsforeningens stiftelse. Der blev afholdt en møderække til drøftelse af de mange forhold og spørgsmål, der opstod i forbindelse med transaktionens gennemførelse.

    Et af de drøftede punkter var udstykningen af det grundareal, der skulle tilhøre vandværket. På grundlag af en udstykningsplan af 23. april 2010 udarbejdet af Landinspektørgruppen i Hillerød blev det besluttet, at arealet kunne reduceres til 15.022 m2, heraf vej 1.111 m2, hvilket var væsentligt mindre end det oprindeligt beregnede areal. Købesummen for det reducerede areal var kr. 1.112.880.

    Efter generalforsamlingen den 8. maj 2010 blev hele bestyrelsen for Udsholt Vandværk A.m.b.a. udskiftet. Der blev afholdt et møde den 24. juni 2010 mellem Per Roswall som ny bestyrelsesformand og repræsentanter for kommunens administration. På dette møde blev mellemregningen kort berørt sammen med diverse driftsorienterede emner. Vandværkets bestyrelse ønskede efterfølgende ikke at medvirke til at vandværket fik tinglysningsmæsig adkomst til grundarealerne.

    Der har været senere drøftelser mellem parterne om afvikling af mellemregningen, bl.a. på et møde den 23. november 2012. Ifølge den opgørelse af mellemregningen, der forelå på mødet, udgjorde kommunens tilgodehavende kr. 1.207.114. Opgørelsen vedhæftes denne dagsorden som Bilag 2. I opgørelsen indgik udgifter på i alt kr. 383.643, som blev debiteret vandværket til dækning af selskabsgørelsesudgifter, herunder udgifter på kr. 175.449 i form af betaling for forbrugt tid hos de medarbejdere i kommunen, som var beskæftiget med vandværkets overdragelse til forbrugerne. På mødet omtalte vandværkets repræsentant en række fejl og mangler ved vandværket og stillede krav om kompensation. Kommunens repræsentanter opfordrede vandværkets bestyrelse til at redegøre nærmere for sine synspunkter. Der blev i forbindelse med mødet indgået en aftale mellem parterne om suspension af passivitet og forældelse af det økonomiske mellemværende.

    Vandværkets bestyrelse fremsendte den 3. december 2012 en redegørelse med tilhørende notat for de fejl og mangler, der ifølge opfattelsen hos vandværkets bestyrelse var til stede ved vandværkets overdragelse til forbrugerne. Redegørelsen er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 3. Bestyrelsen fremhævede navnlig:

    1. Der var et betydeligt generelt efterslæb på vedligeholdelsen af vandværket og ledningsnettet.
    2. Ledningsnettet var utæt og udløste strafafgift til staten for vandspild.
    3. Udsholt Vandværk A.m.b.a. måtte som ny ejer indtræde i det igangværende projekt med udskiftning af vandmålere.
    4. Der var behov for udskiftning af el-krafttavle, som var direkte ulovlig.
    5. Der var behov for renovering af iltningsblæsere, rentvandspumper mv.
    6. Der var ingen separat indhegning eller videoovervågning af vandværkets område.


    Der blev den 6. februar 2013 afholdtes et møde mellem parterne til drøftelse af vandværkets krav om kompensation. Muligheden for en forligsmæsig løsning blev drøftet. Et notat fra mødet er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 4.

    Vandværkets bestyrelse fremsendte straks efter mødet dokumentation for udgifterne til udskiftning af el-tavle mv. Udgifterne er kr. 722.877 excl. moms. En opgørelse med underbilag er vedhæftet som Bilag 5.

    D. Vurdering af vandværkets kompensationskrav
    Alle de ovenfor i afsnit C under punkt 1-6 nævnte forhold gjorde sig gældende på tidspunktet for forbrugernes overtagelse af vandværket. Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at den daværende bestyrelse for Udsholt Vandværk A.m.b.a. under stiftelse var opmærksom på forholdene nævnt i punkt 1-3 og 5-6 ved underskrift af overdragelsesaftalen den 18. december 2012, idet de relevante oplysninger var stillet til rådighed af kommunen.

    Det forholder sig imidlertid således, at behovet for udskiftning af el-tavlen omtalt under punkt 4 ikke var kendt ved overdragelsesaftalens indgåelse. Udgifterne til udskiftning på kr. 722.877 excl. moms må betegnes som ret betydelige. Udsholt Vandværk A.m.b.a. kan med nogen ret gøre gældende, at der var tale om en væsentlig mangel, som burde have været belyst inden overdragelsen. Det kan ikke udelukkes, at Udsholt Vandværk A.m.b.a. vil kunne få medhold i et krav om kompensation uanset ansvarsfraskrivelsesklausulen omtalt i afsnit B ovenfor. Administrationen kan derfor anbefale, at der ydes vandværket en delvis kompensation, der skønsmæssigt kan fastsættes til kr. 600.000 excl. moms. Vandværkets bestyrelse har godkendt en sådan løsning.

    E. Konklusion
    Administrationen indstiller, at Gribskov Kommune yder Udsholt Vandværk A.m.b.a. en kompensation på kr. 600.000 til delvis dækning af vandværkets krav vedr. den ulovlige el-tavle og samtidig til fuld og endelig afgørelse af alle vandværkets krav. Betalingen sker ved, at kommunens tilgodehavende ifølge mellemregningskontoen senest opgjort til kr. 1.207.114 excl. moms reduceres med kr. 600.000. Den tinglysningsmæssige berigtigelse af overdragelse af grundarealet og afregning af kommunens resttilgodehavende skal ske uden forsinkelse.


    Lovgrundlag
    -


    Økonomi
    Administrationens løsningsforslag indebærer, at kommunens provenu ved overdragelse af Udsholt Vandværk reduceres med kr. 600.000 excl. moms


    Høring
    Løsningsforslaget er et resultat af forhandlinger med bestyrelsen for Udsholt Vandværk A.m.b.a.


    Bilag
    1. Underskrevet overdragelsesaftale med bilag A-C
    2. Mellemregning pr. 08.11.12
    3. Brev af 03.12.12 med redegørelse og notat
    4. Notat fra møde 06.02.13
    5. Opgørelse og underbilag vedr. udgifter til el-tavle


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at

    1. Kommunen yder Udsholt Vandværk A.m.b.a. en kompensation på kr. 600.000 excl. moms til fuld og endelig afgørelse af de i sagsfremstillingen omtalte krav og på de øvrige vilkår anført i afsnit E i sagsfremstillingen.
    2. Kommunens restprovenu ifølge mellemregningskontoen overføres til byudviklingspuljen (mellemværendet er senest opgjort til kr. 1.207.114 excl. moms, hvori fragår kompensationsbeløbet på kr. 600.000)



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Teknisk Udvalg 27.2.2013:

    1. Tiltrådt.
    2. Tiltrådt.



    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    50. Græsted Fjernvarme: Projektforslag for ny ringledning og tilslutning af Rosendalsvej og dele af Hyldekrogen og Æblehavevej
    13.03P00 - 2012/65464

    Sagsfremstilling
    Baggrund

    På grund af tilslutning af nye forbrugere de senere år har Græsted Fjernvarme et problem de koldeste dage med at få varmen op til den nordlige del af byen, hvilket giver et forsynings- sikkerhedsmæssigt problem. Årsagen til forsyningsproblemerne er, at der er en hydraulisk begrænsning i det eksisterende ledningsnet som følge af de senere års tilslutninger.

    For at afhjælpe forsyningsproblemerne ønsker Græsted Fjernvarme at etablere en ledningsforstærkning, og der er i dette projektforslag undersøgt to løsningsmodeller (se Bilag 1 i projektbeskrivelsen):

    1. En løsning 1, der indebærer etablering af en ø168 mm ringledning på Æblehavevej og Rosendalsvej med henblik på at lave en ekstra forbindelse mellem Skovhusvej og Nyvej.

    2. En løsning 2, der indebærer renovation og opdimensionering 141 m i Nyvej fra ø139 mm til ø219 mm. S

    Græsted Fjernvarme peger selv på løsning 1 som den mest optimale.


    Projektbeskrivelse
    Græsted Fjernvarme har i forlængelse heraf valgt at ansøge om at etablere en ringledning, dvs. en udvidelse, således, at der kan opnås nytilslutninger (løsning 1). Distributionsledningen vil fortrinsvis blive fremført i eller langs offentlig vej. I tilfælde, hvor ledningerne ikke fremføres i offentlig vej, er det Græsted Fjernvarmes ansvar at indgå aftale med de berørte lodsejere. Det område, som ønskes forsynet med fjernvarme består af 19 ejendomme, hvoraf 14 har oliefyr og 5 har elvarme (de omfattede ejendomme fremgår specifikt af bilag 2 i projektbeskrivelsen). Fjernvarmeværket har fået positive tilkendegivelser om, at 13 (90%) af oliefyrskunderne ønsker at konvertere til fjernvarme i 2013 og den resterende i 2018, mens elvarmekunderne ikke forventes tilsluttet. Der indføres ikke tilslutningspligt, hvis projektforslaget godkendes. Etableringen forventes påbegyndt efter godkendelsen.

    Vurdering
    Kapacitetsudvidelse og udvidelse i antal forbrugere, særligt i byområderne, vurderes overordnet som positivt, især når oliekunder konverterer. Dels bliver fjernvarme billigere, jo flere der tilsluttes, dels går udviklingen i retning af fossilfri opvarmning (Græsted fjernvarme er flisfyret), og dels anses det som en god udvikling i forhold til, at kommunen fortsat kan være attraktiv, når oliefyrede huse, hvor muligt, overgår til fjernvarme, bl.a. fordi det på langt sigt er billigere, end at forblive på olie.

    De økonomiske konsekvenser for brugerne er positive set over flere år, til trods for en høj investering i forbindelse med tilslutning (se afsnit 8 i projektbeskrivelsen).

    Brugerøkonomi (priser inkl. moms):

    Investering
    Fjernvarme (diverse tilslutningsomkostninger) = 68.750 kr.
    Evt. nyt oliefyr = 50.000 kr.

    Årlige varmeudgifter
    Fjernvarme = 12.281,25 kr.
    Olie (afhængig af udskiftning af fyr og oliepris) = 20.365,22 - 27.111,76 kr.


    Samlede udgifter
    Fjernvarme = 16.922,03 kr.
    Olie (afhængig af udskiftning af fyr og oliepris) = 21.939,41 - 29.332,35 kr.

    De laveste årlige omkostninger findes således ved fjernvarme.


    En forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan godkende et projektforslag er, at projektforslaget er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Kommunen kan alene godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, hvilket forudsætter en samfundsøkonomisk analyse med udgangspunkt i Energistyrelsens vejledning på området. Det er også disse beregningsprincipper, der er anvendt her.

    Der er i projektet foretaget en gennemgående samfundsøkonomisk beregning, som dog peger på et samfundsøkonomisk underskud på 357.000 kr. Da der er en negativ samfundsøkonomi, men samtidig også det formål at forbedre forsyningssikkerheden - det forudsætter enten løsning 1 eller 2 - er der beregnet et alternativt scenarium. Det alternative scenarium - renovation og opdimensionering af den nuværende ledning (løsning 2) - viser dog et samfundsøkonomiske underskud på 927.000 kr. Dertil kommer, at løsning 1 tager udgangspunkt i en kalkulationsrente (eller diskonteringsrente) på 5%, hvilket ganske vist er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning, men som mange har peget på er for høj og endda direkte hæmmer investeringer i den kollektive varmeforsyning. Laves f.eks. en følsomhedsberegning med en mindre kalkulationsrente på 3 eller 3,5%, hvilket ligger på niveau med Sverige eller Tyskland, så giver projektet et meget lille samfundsøkonomisk underskud på 48.000 kr. Endelig er formålet forbedring af forsyningssikkerheden og sammenholdt med de miljømæssige gevinster, vurderer administrationen, at projektforslaget bør godkendes.


    Lovgrundlag
    Bekendtgørelse nr. 1295 af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg stiller krav om, at kommunalbestyrelsen behandler projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning.
    Projektet medfører udbygning af forsyningsområdet, således, at de pågældende individuelt forsynede ejendomme får mulighed for at tilslutte sig fjernvarme.

    Det er alene et krav, at et projekt skal vurderes samfundsøkonomisk jf. §24 i bekendtgørelsen. Der er ingen krav til rentabilitet mv.


    Økonomi
    -


    Miljøforhold
    Kommunen har foretaget en VVM-screening og vurderer, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og at det derfor ikke er VVM-pligtigt.

    De samlede CO2-ækvivalente emissioner over 20 år er beregnet til 30 ton ved fjernvarmeprojektet, mens emissionerne er på 1.253 ton ved fortsat oliefyring i ejendommene. Det vil sige en reduktion på omkring 98 %.

    Beregninger viser et meget stort fald i CO2-ækvivalente emissioner, hvis der sammenlignes med fortsat oliefyring. CO2-ækvivlenter er de samlede emissioner af CO2, CH4 og N2O. For træflis, som er udgør fyringsgrundlaget hos Græsted Fjernvarme, er emissionerne ifølge Energistyrelsen:

    CO2 = 0
    CH4 = 98 g/MWh (21 gCO2/gCH4)
    N2O = 13 g/MWh (310 gCO2/gN2O)

    Pr. produceret MWh varme bliver emissionen af CO2-ækvivalenter fra fjernvarmeværket på 6 kg/MWh
    Tilsvarende fås for et oliefyr en emission på 314 kg/MWh.
    Derved fremkommer den store relative reduktion i emission i CO2-ækvivalenter.


    Høring
    Kommunens afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt har været annonceret i 4 uger, og der indgik ingen bemærkninger fra de klageberettigede.
    Hvis projektet godkendes sendes det i høring hos de berørte parter og vil blive betragtet som godkendt, såfremt der i den 8 ugers høringsperiode ikke indgår høringssvar. Indgår der høringssvar vil projektet blive optaget til fornyet politisk behandling.


    Bilag
    Projektforslag fra Græsted Fjernvarme


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

    1. Sende projektforslaget i høring hos de berørte parter.
    2. Godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer svar i høringsperioden.
    3. Genoptage projektforslaget til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar.



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Teknisk Udvalg 27. februar 2013:

    1. Tiltrådt.
    2. Tiltrådt.
    3. Tiltrådt.



    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    51. Endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 18 til kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune
    01.02P00 - 2012/52005

    Sagsfremstilling
    Forslag til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune har været offentligt fremlagt i perioden 11.12.2012 til den 05.02.2013 sammen med forslag til lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge (se særskilt punkt på dagsordenen) og forelægges nu med henblik på endelig vedtagelse.

    Forslag til Tillæg nr. 18 fremgår af Bilag 1.

    Tillægget omfatter et område beliggende i byzone omfattende den eksisterende gl. Tofteskole inklusiv idrætsbane og idrætshal. I alt et areal på ca. 5 Hektar.

    Baggrund
    Tillægget skal følge behandling af forslag til lokalplan 512.13. Dette lokalplanforslag er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for området kan anvendes til boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fælleshus, friarealer og parkering. Lokalplanen skaber plangrundlag for opførelse af op til 115 række-, kæde- og dobbelthuse eller fritliggende en-familiehuse. Bebyggelsesprocenten bliver maksimalt 30% for området som helhed.

    Lokalplanområdet er i gældende Kommuneplan 2009-21 en del af rammeområde 1.D.04 Skole ved Tofte, som udlægger området til skole og idrætsformål. Der er desuden fastlagt en lokal cykelrute i gennem området i kommuneplanens retningslinjer.

    Forslag til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde 1.B.24 og 1.D.14.

    Den gældende anvendelsesbestemmelse er ændret til åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse, mindre service-erhverv som naturligt kan indpasses i et boligområde, herunder læge- og tandlægeklinikker for rammeområde 1.B.24 og til offentlige formål som kultur- og idrætsformål, samt messe-aktiviteter, loppemarkeder, aktiviteter under folkeoplysningsloven og lignende for rammeområde 1.D.14.

    Ændringen begrundes med at der ved indvielse af den nye Nordstjerneskole i Helsinge, ikke længere er behov for at benytte skolebygningerne på Skovgårdsvej til offentlige skoleformål. En omdannelse af området til boligformål, vil øge boligudbudet ved fortætning frem for inddragelse af nye byudviklingsarealer og kunne bidrage til at styrke kommunens hovedby, Helsinge, som en attraktiv boligby. Nærheden til det åbne land og bymidten betyder, at det fremtidige boligområde til være attraktivt for de, der både ønsker at leve tæt på naturen, og samtidig have institutioner, idrætsfaciliteter, kollektiv trafik, handelsmuligheder mv. relativt tæt på bopælen.

    Indsigelser/bemærkninger til tillægget
    Der er i forbindelse med offentlighedsfasen modtaget 1 indsigelse til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune. Indsigelsen går på at indsiger ikke finder at begrundelsen for at ændre områdets anvendelse til boligområde, er overbevisende.

    Notat med gennemgang af indsigelsen med administrationens vurdering og anbefalinger fremgår af Bilag 1.

    Indsigelsen ligger i sagen.

    Administrationen anbefaler, at Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 vedtages endeligt uden ændringer.


    Lovgrundlag
    Lov om planlægning, LBK nr. 937 af 24. sept. 2009 med senere ændringer og tilføjelser.
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 936 af 24.09.2009.
    Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.


    Økonomi
    -


    Miljøforhold
    I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget på deres møde den 09.01.2013, besluttet at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Beslutninger har været annonceret på www.gribskov.dk fra den 10.01.2013 til den 07.02.2013.


    Høring
    Forslag til Tillæg nr. 18 har været fremlagt offentligt i perioden 11.12.2012 til 05.02.2013.


    Bilag
    Bilag 1 PMU 20.02.2013: Behandling af indsigelse med administrationens vurdering og anbefalinger til denne
    Bilag 2 PMU 20.02.2013: Forslag til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

    1. at Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune vedtages endeligt uden ændringer.



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 20-02-2013:

    1. Tiltrådt.


    Fraværende var med afbud: Børge Sørensen


    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    52. Gribvand - takster 2013
    06.03Ø00 - 2012/05650

    Sagsfremstilling
    Baggrund
    Takster for kloakforsyningen omfatter fast og variabelt bidrag. Det faste bidrag har et lovbestemt loft på 500 kr, der pristalsreguleres. Siden 2010 er området blevet strammere reguleret og forsyningerne er underlagt statslige krav til effektivisering og benchmarking. Den variable takst nu underlagt et loft, der fastsættes årligt af Forsyningssekretariatet. Afgørelsen vedr. loft for 2013 blev forsinket, hvilket har sat pres på processen. Gribvand ønsker, at taksten lægges endeligt fast, inden der udsendes opkrævninger i marts.

    Rammeforslag til takster er tidligere blevet behandlet af Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget, som har sendt sagen tilbage til Teknisk Udvalg til fornyet behandling.

    Rollefordeling
    Kommunen skal godkende taksterne. Godkendelsen foretages af Kommunen som myndighed og udgør alene et legalitetstjek. Dvs. Kommunen tilser, at taksten er beregnet i overensstemmelse med loven.

    Som ejer kan Kommunen også have en mening om taksten, der jo har betydning for en række faktorer af kommunal interesse; selskabets værdi, investeringer, låntagning, gæld, mulighed for fusioner, serviceniveau, miljøforhold, klimasikring m.v.

    Gribskov Kommune har som ejer tilkendegivet sin holdning via Ejerstrategien. Heraf fremgår retningslinjer for, hvordan selskabet skal drives, hvilke servicemål der ønskes opfyldt, hvordan samarbejdet til kommunen skal foregå samt at prisloftet ønskes udnyttet fuldt ud.

    Gribvands bestyrelse forventes at efterleve retningslinjerne i Ejerstrategien.

    Proces

    Dato Forløb
    10. december 2012
    Takster for tømningsordning vedtages af Byrådet
    11. januar 2013
    Gribvand anmoder om godkendelse af ramme for takst på
    41,38 - 46,06 kr/m3, som forventes at være yderpunkter for prisloftet
    31. januar 2013
    Spildevandsplan og takster drøftes i Vandmiljøgruppen
    4. februar 2013
    Teknisk Udvalg kan ikke godkende rammen
    Økonomiudvalget sender sagen retur til Teknisk Udvalg
    18. februar 2013
    Gribvand oplyser, maksimal takst jf. prisloft er 43,27 kr/m3
    26. februar 2013
    Gribvands bestyrelse behandler takster for 2013
    28. februar 2013
    Temamøde for Byrådet om takster
    Ekstraordinært Møde i Teknisk Udvalg vedr. takster for 2013
    4. marts 2013
    Møde i Økonomiudvalget
    Møde i Byrådet


    Administrationens vurdering
    Gribvands forslag til takster er beregnet af deres autoriserede revisor, som står inde for lovligheden af beregningerne. Som myndighed kan Kommunen ikke have indvendinger mod Gribvands forslag, såfremt de er beregnet lovligt.
    Det forventes, at Gribvand foreslår en takst, der er i overensstemmelse med ejerstrategien og dermed prisloftet.
    Administrationen vurderer på den baggrund, at Kommunen bør godkende de takster, der foreslås af Gribvands bestyrelse.

    Ejerstrategien kan tages op til genovervejelse. Det fremgår af Ejerstrategien, at den skal evalueres mindst én gang hver byrådsperiode. Ejerstrategien udgør den langsigtede rettesnor for arbejdet både i Gribvand og i Kommunens administration. Den har bl. a. betydning for Gribvands serviceniveau, investeringsplaner, spildevandsplaner, samarbejdsflader m.v.
    Hvis man vil ændre ejerstrategien ift. retningslinjer for fastsættelse af takster, bør man iagttage sammenhængen mellem takster, låntagningen, investeringerne, gælden samt selskabets værdi og serviceniveauet.
    Administrationen anbefaler, at man giver Gribvands bestyrelse rimelig tid til at implementere en eventuel ny ejerstrategi, som har omfattende indvirkning på tilrettelæggelsen af arbejdet i selskabet.


    Lovgrundlag
    Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.
    Formålet med Betalingsloven (jf.§1) er at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder dækning af miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover skal der tages hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler.
    Ifølge Betalingsloven §3 skal spildevandsselskabet fastsætte takster én gang årligt under hensyntagen til det udmeldte prisloft. Taksterne skal godkendes af den kommune, hvor selskabet ligger.
    Ifølge Betalingsloven §2a er den maksimale grænse for den faste del af vandafledningsbidraget på 500 kr. inklusive moms pr. år, som reguleres årligt efter et reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.

    Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12/6-09, Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
    Prisloftet fastsættes af et statsligt prisloftsekretariat, jf. §6 i vandsektorloven.


    Økonomi
    Taksten er beregnet ud fra en forudsætning om et vejbidrag fra Kommunen på 5.568.000 kr.

    Miljøforhold
    -


    Høring
    -


    Bilag
    Forslag fra Gribvands bestyrelse til fast og variabel takst vil blive omdelt på mødet.


    Indstilling
    Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

    1. at vedtage takster for vandafledningsbidrag i overensstemmelse med forslag fra Gribvands bestyrelse



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    4. februar 2013 Teknisk Udvalg
    Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

    1. at godkende ramme for Gribvands spildevandstakster for 2013 med forbehold for Forsyningssekretariatets prisloftafgørelse, der vil blive fulgt op af en senere byrådsbeslutning og med forbehold for nærmere afklaring af regelgrundlaget vedr Vejbidraget


    Venstre fremsatte ændringsforslag om uændret vandafledningsafgift kr. 37,28 + pris- og lønregulering + moms.
    Ændringsforslaget blev afvist.

    1. Ikke tiltrådt, taksterne fastsættes først når prisloftet er udmeldt.


    Venstre undlod at underskrive protokollen.

    4. februar 2013 Økonomiudvalget
    Forslag fra Borgmesteren, om at tilbagesende sagen til Teknisk Udvalg til fornyet behandling, herunder at der indkaldes til ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde og Byrådsmøde, godkendt.

    Venstres forslag om uændret vandafledningsafgift kr. 37,28 + pris- og lønregulering + moms kom således ikke til afstemning.

    27. februar 2013 Teknisk Udvalg

    1. Udvalget tiltrådt en vandafledningsafgift på 40,25 kr plus moms for 2013. Det faste bidrag fastsættes til 549,07 kr. Udvalget ønsker, at ejerstrategien behandles i 2. kvartal mhp. at se om der skal ske ændringer.



    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    53. Gribskov Erhvervsråd 2013
    24.00A00 - 2012/65988

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget forelægges nærværende sag med henblik på, at godkende Erhvervs- og Turismeudvalgets indstilling omkring resultataftale, aktivitetsplan og budget for Gribskov Erhvervsråd i 2013 samt finansiering af førnævnte. Erhvervs- og Turismeudvalget har været præsenteret for nedenstående sagsfremstilling den 22. januar 2013.

    I forbindelse med Byrådets godkendelse af etablering af Gribskov Erhvervsråd den 03.09.2012, blev rådet bedt om at udarbejde et økonomisk overblik og aktivitetsplan for 2013 til godkendelse. Hermed forelægges derfor nu et forslag til resultataftale, aktivitetsplan og budget for rådet for 2013 med henblik på godkendelse af disse samt anvisning af finansiering.

    Rådets hovedformål er, at kunne danne ramme omkring dialog mellem erhvervsliv, politikere, erhvervsforeninger og andre centrale aktører. Ligeledes arbejder rådet for, at fremme tiltag, der understøtter erhvervslivets mål og Byrådets erhvervs- og beskæftigelsesindsats. Dette skal som samlet indsats være medvirkende til at sætte erhverv i en bred forstand på dagsordenen i Gribskov Kommune.

    Med udgangspunkt i disse hovedformål har Gribskov Erhvervsråd udpeget 5 indsatsområder som danner rammerne for rådets arbejde i 2013.

    • Etablering af Gribskov Erhvervsråds projektpulje, hvor medlemmer af erhvervsforeningerne kan ansøge om midler der finansieres 1-1.
    • Kommunikation og Markedsføring. Udarbejdelse af redskaber og viden til brug for en markedsføringskampagne i 2014-2015.
    • Plan for forskønnelse af udvalgte erhvervsområder i tæt samarbejde med de berørte virksomheder.
    • Udvikling af klyngesamarbejder. Herunder blandt andet fremme dialog om detailhandelsudvikling i kommunen med særlig fokus på de tre største byer.
    • Afdække muligheder for at udvikle samarbejde med lignende organisationer i de omkringliggende kommuner.


    Til resultataftalen er koblet Budget for Gribskov Erhvervsråd for 2013 samt Aktivitetsplan 2013 for Gribskov Erhvervsråd. Alle forslag til alle tre dokumenter er vedlagt som bilag. Af budgettet fremgår et økonomisk tilskud fra Erhvervs- og Turismeudvalget på 1.657.000 kr til understøttelse af udmøntning af Resultataftale 2013.

    Resultataftale 2013 tager sit udgangspunkt i Erhverv Gribskovs Visioner & Strategi for 2013 og understøtter samtidig Byrådets erhvervsstrategiske mål og initiativer i Planstrategi 2012.

    Dokumenterne er udarbejdet af erhvervsrådet i tæt samarbejde med Erhverv Gribskov.


    Lovgrundlag
    -


    Økonomi
    1.657.000 kr. som anvises fra ETUs puljer (se budgetoversigt for ETU på separat efterretningspunkt på dagsordenen)


    Høring
    -


    Bilag
    Bilag 1. Forslag til Resultataftale 2013 mellem Erhvervs- og Turismeudvalget og Gribskov Erhvervsråd
    Bilag 2. Forslag til Gribskov Erhvervsråds Aktivitetsplan for 2013
    Bilag 3. Forslag til Budget for Gribskov Erhvervsråd 2013


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

    1. at godkende Forslag til Resultataftale 2013 mellem Erhvervs- og Turismeudvalget og Gribskov Erhvervsråd.
    2. at godkende Forslag til Gribskov Erhvervsråds Aktivitetsplan for 2013.
    3. at godkende Forslag til Budget for Gribskov Erhvervsråd 2013, herunder anvisning af 1.657.000 kr. fra ETUs puljer (se budgetoversigt for ETU på separat efterretningspunkt på dagsordenen).



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Erhvervs- og Turismeudvalget den 22.01.12

    1. Tiltrådt
    2. Tiltrådt
    3. Tiltrådt

    Fraværende: Bo Jul Nielsen


    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    54. Lånegaranti Gribvand
    00.32G00 - 2012/61055

    Sagsfremstilling
    Gribvand Spildevand A/S har anmodet om lånegaranti for 2013 vedr. låneramme på i alt 200 mio kr. i forbindelse med selskabets investeringsprogram for 2012-2014.

    Låneramme blev godkendt af BY d. 21.11.2011, jf sag. 2010/06424. På dette møde blev det desuden besluttet at kompetencen til at give garantier, inden for denne låneramme, delegeres til Økonomiudvalget.

    På baggrund af Gribvand Spildevand A/S's investeringsudgifter til afløb samt restrukturering af driften gennem lukning af renseanlæg, ønsker selskabet for 2013 at optage et lån på 75 mio. kr.

    Lånet optages som et 40-årigt annuitets- eller serielån i danske kroner. Der indhentet 3 lånetilbud:

    • Et fast forrentet lån
    • 50% fastforrentet og 50% variabelt forrentet. Det variable lån afdækkes med en såkaldt rente-swap med samme løbetid som lånet
    • 75% fastforrentet og 25% variabelt forrentet. Det variable lån afdækkes med en såkaldt rente-swap med samme løbetid som lånet

    Dette følger den, af selskabets bestyrelse, fastsatte finansieringsstrategi.

    Selskaber ønsker både tilbud på konverterbart lån og lån, der ikke er konverterbart.

    Selskabet skal have mulighed for at kunne foretage ekstraordinære afdrag på lånet ved et kalenderårs udløb, såfremt selskabet har overskydende likviditet.

    Garantistillelsen belaster ikke kommunens låneramme, jf. lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3. Ifølge bemærkningerne til vandsektorlovens § 16 samt lånebekendtgørelsens § 12, jf. § 10 stk. 1.

    Gribskov kommune har i 2012 givet garanti på 78,6 mio. kr., jf. sag. 2010/06424, ud af lånerammen på 200 mio. kr. Med det ansøgte beløb i denne sag, på 75 mio. kr., vil der være 46,4 mio. kr. af lånerammen tilbage.

    Gribskov kommune har tidligere, udenfor lånerammen på 200 mio. kr., i 2010 givet en garanti på 39,2 mio. kr., jf. sag 2010/06424, og i 2011 en garanti på 31,2 mio. kr., jf. sag 2010/06424.

    Dermed bliver den samlet lånegaranti givet til Gribvand Spildevand A/S 224,0 mio. kr.

    Lovgrundlag

    Vandsektorlovens § 16 samt Lånebekendtgørelsen.

    Økonomi
    Risiko:
    Det vurderes, at risikoen ved en kommunal garanti er lav. Selskabets økonomi bygger på brugerfinansiering. Således vil takster mv. blive fastsat i ft. udgifter til anlæg og drift, således at indtægterne kommer til at svare til udgifterne.


    Bilag
    Bestyrelsesmøde 26.2.13, Finansiering 2013

    Indstilling
    Administrationen anbefaler Økonomiudvalget:

    1. at give lånegaranti for 2013 på 75 mio. kr. til Gribvand Spildevand A/S. Lånet optaget som et 40-årigt annuitets- eller serielån i danske kroner. Lånet kan maksimalt optages med 50% variabelt rente. Den variable del af lånet afdækkes med en såkaldt rente-swap med samme løbetid som lånet.



    Beslutning
    Tiltrådt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    55. Boot Camp - Hellere Helsinge 2015
    00.18G00 - 2012/38221

    Sagsfremstilling
    Status på LIV I HELSINGE 2015
    Med baggrund i temaudvalget om Attraktiv Kommune godkendte udvalget den 26.11.12 (pkt. 233) at gennemføre udviklingsprocessen og boot campen 'LIV I HELSINGE 2015'.

    Administrationen har arbejdet videre med planlægningen af Boot Campen under kampagnen 'Hellere Helsinge'.

    Som optakt til Boot Campen har der været afholdt 2 inspirationsmøder med fokus på unge og erhvervslivet. Endvidere er børnefamilier blevet interviewet. Møder og interview var startskuddet til en aktiv deltagelse i udviklingsforløbet for Helsinge fra en bred vifte af interessentgrupper. Det afspejles blandt andet på Hellere Helsinges Facebook side, hvor der løbende er dialoger mellem byens interessenter og pt. 134 'synes godt om' tilkendegivelser.

    Næste optakt til Boot Campen bliver den 2. marts, hvor '12 byer på 12 måneder' laver en workshop sammen med Gribskov Ungdomsråd. Formålet med workshoppen er få de unge involveret i udviklingsprocessen omkring 'Hellere Helsinge'. Med det mål for øje, at de kan komme med forslag til initiativer, der har en karakter, som de unge selv og/eller i partnerskab med andre interessenter, kan sætte i gang. På workshoppen bygges en model, der med en åben fernisering den 2. marts kl 17.15 udstilles på gågaden i Helsinge ved Super Best.

    Knyttet til Hellere Helsinge er et Advisory Board, der løbende giver sparring og derved skaber en sammenhæng til andre ting, der er igangsat i Helsinge og Gribskov Kommune. Advisory Boardet består af Helena Hauge (præst), Jesper Behrensdorff (Helsinge Erhvervsforening) Jeanette Hougaard (UgePosten, Otto Hass (Gadekærsforeningen) og Susan Kjeldgaard.

    Boot Camp 'Hellere Helsinge'
    Boot Campen afholdes den 14. til 15. marts. Invitationer er udsendt til borgere, erhvervs- og foreningslivet samt byrådet.

    Boot Campen bliver en stramt styret proces, der er nøje tilrettelagt og gennemføres med oplæg og inspiration, gruppearbejde og præsentationer. Målet er deltagerne finder frem til de konkrete handlinger, der sikrer at Helsinge bliver et endnu mere attraktivt sted at bo, arbejde, uddanne sig eller have en forretning. Det handler om at stå sammen, arbejde intensivt og sætte handling bag ordene.

    Byrådspolitikere vil deltage i Boot Campen på lige fod med andre deltagere. Da Boot Campen er et sammenhængende forløb vil det ikke vil være muligt at deltage i dele af campen. Inviterede, som ikke kan deltage i hele Boot Camp'en, er velkomne som gæster til velkomsten den 14. marts kl. 11.30 og til reception den 15. marts kl 11. Processen kan også følges på facebook.com/hellerehelsinge

    Boot Campen begynder den 14. marts kl. 11.30 - 21.00 og arbejdet genoptages den 15. marts kl. 8.30 - 12.00. Undervejs i forløbet og ved afslutningen vil pressen komme på besøg.

    De næste skridt - fra strategisk aktionsplan til virkelighed
    Resultatet af Boot Campen er en strategisk aktionsplan. For at aktionsplanen skal blive en del af Helsinge og for at de beskrevne aktioner bliver realiseret, skal Boot Campen også resultere i, at en række borgere, repræsentanter fra erhvervs- og foreningsliv og andre interessenter tager ejerskab og arbejder videre med initiativerne. Det kræver en videre energi og et markant 'drive' for at lykkes.

    På udvalgets møde den 26.11.12 præsenterede Claus Bindslev konceptet omkring et 'pitstopforløb' og en 'lanceringsevent'.

    Et pitstopforløb er rettet mod de projekter, der udspringer af Boot Campen, og vil understøtte arbejdsgrupperne, der arbejder videre med at føre projekterne ud i livet. Formålet med et pitstopformål er at:

    • Igangsætte og teste resultaterne fra campen via stærke konkrete handlingsplaner.
    • Sikre momentum, høj hastighed og høje ambitioner i udviklingen af projekterne
    • Gribe og fastholde energi, drive og engagement fra deltagerne på campen, så de selv sætter projekterne i gang.


    Lanceringseventen vil have karakter af en 'reunion' - altså at deltagerne på camp'en i marts mødes igen - og vil binde Hellere Helsinge forløbet sammen for deltagere og byens interessenter. Formålet vil være:

    • Offentlig opmærksomhed om de nye projekter i Helsinge, der understøtter den positive fortælling om byen.
    • Campdeltagerne mødes og ser, hvad deres ideer på campen er blevet til.


    Tidsmæssigt vil pitstopforløbet strække sig over april til august med afholdelse af en 'reunion' i september 2013.

    Jævnfør bilaget 'Gribskov Pitstopforløb februar 2013' for yderligere uddybning.

    Der er ikke indgået en aftale med Bindslev A/S om et videre samarbejde omkring pitstopforløb og reunion. Bindslev A/S har givet et tilbud på i alt 215.000,- for bistand til gennemførelse af det videre forløb.

    Administrationen anbefaler et videre samarbejde med Bindslev, da læringsmomentet omkring koncept og metode hermed fastholdes og føres til ende m.h.p. anvendelse i andre fremtidige forløb.


    Lovgrundlag
    -


    Økonomi
    Udgifterne fordeler sig således:

    Pitstopforløb (møder): 100.000
    Reunion: 90.000
    Produktionsudgifter: 25.000
    Ialt: 215.000,-

    Finansiering anvises fra den strategiske investeringspulje under Økonomiudvalget.


    Høring
    -


    Bilag
    Bilag: Gribskov Pitskovforløb februar 2013


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

    1. at beslutte at videreføre samarbejdet med Bindslev A/S om 'Liv i Helsinge"
    2. at vedtage at bevillige og frigive 215.000,- til opgaven fra den strategiske udviklingspulje under ØU



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Temaudvalgets beslutning den 07.08.2012:
    Temaudvalget besluttede at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

    1. at tiltræde oplægget til Boot Camp, 'Next Step Helsinge 2015 – en attraktiv by i en attraktiv kommune', idet der gøres opmærksom på, at titel skal favne bredt, så vi rammer en bred målgruppe
    2. at afsætte kr. 270.000 til gennemførelse af Boot Camp'en
    3. at frigive midler som afsat jf. pind 2


    Økonomiudvalgets beslutning den 13.08.2012:
    Økonomiudvalget besluttede at abefale Byrådet:

    1. at tiltræde oplægget til Boot Camp, 'Next Step Helsinge 2015 – en attraktiv by i en attraktiv kommune', idet der gøres opmærksom på, at titel skal favne bredt, så vi rammer en bred målgruppe
    2. at afsætte kr. 270.000 til gennemførelse af Boot Camp'en
    3. at frigive midler som afsat jf. pind 2


    Byrådets beslutning den 03.09.2012:

    1. Tiltrådte oplægget til Boot Camp, 'Next Step Helsinge 2015 – en attraktiv by i en attraktiv kommune' og idet der skal være fokus på, at titel skal favne bredt, så vi rammer en bred målgruppe
    2. Afsætte kr. 270.000 til gennemførelse af Boot Camp'en
    3. Frigav midler som afsat jf. pind 2

    O stemte imod

    Økonomiudvalgets beslutning 26.11.12:

    1. Tiltrådte at godkende, at gennemføre 'LIV I HELSINGE 2015' som beskrevet i bilaget



    Beslutning
    Tiltrådt.
    Venstre ønsker sæde i advisory board og at modtage indbydelse til møderne.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.





    57. ETU 2013 - Budget
    00.01A00 - 2012/65320

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget forelægges nærværende sag med henblik på, at tage Erhvervs- og Turismeudvalgets budget til efterretning. Erhvervs- og Turismeudvalget har været præsenteret for nedenstående sagsfremstilling den 22. januar 2013.

    Erhvervs- og Turismeudvalgets Budget for 2013 er fordelt på fire puljer: Turisme, Erhvervsfremme, Frie Fondsmidler samt den nye pulje til turist- og erhvervsindsatser. Tilsammen rådet ETU over et budget på 5.022.000 kr, hvoraf 2.361.000 kr allerede er forhåndsdisponeret, og 1.657.000 kr foreslås disponeret til Gribskov Erhvervsråd (se separat punkt på dagsordenen. I alt betyder det en endnu ikke-disponeret rest for 2013 på 1.004.000 kr. Oversigt fremgår af vedlagte bilag.

    I forbindelse med Budgetaftale 2013 er der afsat 4.0 mio. kr. til en investeringspulje som skal udmøntes af Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget i fællesskab. Til fællesmøde mellem KIU og ETU den 26.02.13, vil administrationen præsentere forslag til overordnede rammer til udmøntning af denne pulje.'

    Disponering af ovenstående forudsætter godkendelse fra Økonomiudvalget.


    Lovgrundlag
    -


    Økonomi
    Se ovenfor


    Bilag
    Budgetoversigt for ETU for 2013


    Indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

    1. at tage orienteringen til efterretning



    Tidligere udvalgsbeslutninger
    Erhvervs- og Turismeudvalget den 22.01.12

    1. Taget til efterretning



    Beslutning
    Tiltrådt.
    Sagen er sat på som et efterretningspunkt, men behandles som et beslutningspunkt.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.






    Efterretningssager

    56. Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2014-2017 - Økonomiudvalget som fagudvalg
    00.30S00 - 2013/01030

    Sagsfremstilling
    På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.
    Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

    Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem


    Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne jf. tidsplanen angivet herunder.


    Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
    Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

    Februar – april:
    Udvalgene arbejder med 1. version af deres prioriteringskatalog på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

    April:
    På april møderne vedtages der en 1. version af udvalgenes prioriteringskataloger. Ultimo april samler byrådet op på dette arbejde på et heldags budgetmøde.

    Maj:
    På udvalgenes møder udarbejdes 2. version af prioriteringskataloget med afsæt i byrådets opsamling på heldags budgetmødet i april. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.

    Juni:
    På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.


    Økonomiske principper for budgetarbejdet
    Økonomiudvalget besluttede desuden følgende principper for den forestående budgetproces 2014-2017:

    Det er Byrådets mål, at

    1. Opnå tilstrækkeligt overskud på driften til at dække renter og afdrag på lån samt anlæg.

    2. Der er et anlægsniveau på minimum 170 mio. kr. (2013-prisniveau) på det skattefinansierede område set over den fire årige budgetperiode.

    3. Have en stram økonomisk styring. Tillægsbevillinger uden for det lovbundne område skal til enhver tid finansieres via omstillinger. Tillægsbevillinger på lovbundne områder finansieres indenfor den samlede økonomi i organisationen.

    4. Likviditeten ultimo budgetåret skal være minimum 50 mio. kr.

    5. Der løbende sker omlægninger og forbedringer for at sikre effektiviseringsgevinster.

    Lovgrundlag

    -


    Økonomi
    -


    Høring
    -


    Bilag
    -


    Indstilling
    Administrationen indstiller,

    1. at Økonomiudvalget som fagudvalg tager økonomiudvalgets rammer for budgetproces 2014-2017 til efterretning.

    Beslutning
    Tiltrådt, idet Venstre ikke tager rammeudmeldingen til efterretning.


    Sager behandlet på lukket møde:

    58 Gribskov Kommunes annoncering - Tilbud fra Ugeposten
    Beslutning: Tiltrådt; at sagen genoptages til beslutning på udvalgets møde den 15. april 2013.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.


    59 Udbud sundhed og social; 2014: Projekt og procesplan
    Beslutning: Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.


    60 Frigivelse af midler til rådgivning mv. i forbindelse med etablering af bør
    nebyer i Ramløse; Blistrup og Esrum/Esbønderup
    Beslutning: Økonomiudvalget videregav sin anbefaling til Byrådet.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.


    61 Beredskab - Forlængelse af aftale med Falck om brandslukning
    Beslutning: Økonomiudvalget videregav sin anbefaling til Byrådet; i det Økonomiudvalget anbefalede at de bevillingsmæssige forhold bringes på plads senest ved RS5.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.


    62 Forberedelse af salg af ejendomme
    Beslutning: Økonomiudvalget videregav sin anbefaling til Byrådet.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.

    63 Forberedelse af salg af ejendom.
    Beslutning: Økonomiudvalget videregav sin anbefaling til Byrådet.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.

    64 Forberedelse af salg af ejendom.
    Beslutning: Tiltrådt; at fastholde en minumumspris henset til de vanskelige vurderingsforhold og dermed afvise det fremsendte tilbud.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.


    Efterretningssager - Lukket
    65 Forberedelse af køb af ejendom.
    Beslutning: Mulighed for erhvervelse undersøges nærmere.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.

    Personsager
    66 Løn og ansættelse
    Beslutning: Økonomiudvalget traf beslutning i sagen.
    Børge Sørensen fraværende med afbud.


    Mødet startet:
    03:00 PM

    Mødet hævet:
    06:00 PM