Tilbagemelding til KKR
Administrationen anbefaler, at GK tilslutter sig målsætningerne for udvikling af det kommunale nære sundhedsvæsen og evt. afgiver yderligere kommentarer/forslag til supplerende områder, hvor der kan udarbejdes fælles målsætninger
Fsva. igangsætning af fællesprojekter på tværs af kommuner anbefaler administrationen at pege på :
- Alkoholforebyggelse
- Forløbsprogram for cancer og andre forløbsprogrammer på tværs af diagnoser
Administrationen forelægger udkast til svarskrivelse som forelægges på mødet.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og tilslutter de fælles kommunale målsætninger samt godkender administrationens udkast til høringssvar som forelægges på mødet.
Derudover anbefales, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler ØU og BY at tilslutte sig de fælles tværkommunale målsætninger. Målsætningerne forpligter alle fagudvalg og administrative centre, skoler, børnehaver, sociale tilbud mv på indsatssiden. Indsatser koster på den korte bane penge - men vil på den længere bane (det er hele tankesættet bag målsætningerne og det nære sundhedsvæsen) spare penge. Der vil derfor ifm budgetproces 2014-17 være behov for også at vurdere budgetmæssige konsekvenser af at tiltræde målsætningerne.
På kort sigt vil realiseringen af SSU relaterede fælles kommunale målsætninger indgå i udbudet på ældre/sundhedsområdet i fht målsætninger vedr forebyggelse af indlæggelser, tilbud til borgere med kronisk sygdom og dokumentation. Der er her opstartet afdækning af indsatser borgerrettet forebyggelse er sket indledende i Temaudvalg.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1: Rammepapir - Kommunernes fælles rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen
Bilag 2: Oversigt over GK indsatser iht. KKR målsætninger
Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at :
- at Gribskov Kommune tilslutter sig målsætningerne i rammepapiret
- at tiltræde høringsvar som forelagt på mødet
- tage status på indsatser i Gribskov til efterretning
Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og sundhedsudvalget den 27.2.13:
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
- Status taget til efterretning.
Svend Gottlieb fraværende.
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
Pia Foght deltog i drøftelsen.
40. Opfølgning på flygtningeboliganalyse 2012
03.25G00 - 2012/63116
Sagsfremstilling
Baggrund
Administrationen har gennem 2011 og 2012 udarbejdet en række boliganalyser inden for boligmassen på Social- og Sundhedsudvalgets område. Dette dagsordenspunkt omhandler en opfølgning på flygtningeboliganalysen fra maj 2012.
Boligplacering af flygtninge i 2012 og 2013
I 2012 har Gribskov Kommune modtaget 28 flygtninge fra 2012-kvoten. Kvoten for Gribskov Kommune var 33 i 2012, og de sidste 5 flygtninge vil kunne blive modtaget ind til udgangen af februar 2013. 2013-kvoten er udmeldt og er ligeledes på 33 flygtninge.
Hovedparten af flygtningene er blevet boligplaceret i almene boliger. Dette gælder for 22 personer. De kommunalt ejede flygtningeboliger er således i modsætning til tidligere kun i mindre grad blevet benyttet til at boligplacere flygtningene. Dette hænger bl.a. sammen med, at Gribskov Kommune har modtaget flere familier end de foregående år, hvor flere enlige flygtninge er kommet til Gribskov Kommune. Det er i højere grad muligt at finde familieegnede almene boliger, end det er muligt at finde almene boliger til enkelt personer.
I 2013 skal Gribskov Kommune igen modtage 33 flygtninge. Administrationen vil som i 2012 kontakte Udlændingestyrelsen, når der er egnede almene familieboliger til rådighed. Således at kommunen er proaktiv ifht. at tilbyde de egnede almene familieboliger til de kommende flygtninge.
Da fordelingen af husstandsstørrelser blandt flygtningene kan variere meget fra år til år kræver dette en stor fleksibilitet i boligkapaciteten til flygtninge. Gribskov Kommune skal både kunne være forberedt på at modtage mange enlige, der giver behov for mange små og billige boliger, samt på at kunne modtage familier på 6-7 personer.
Hvis Gribskov Kommune i 2013 modtager mange familier, forventes det, at behovet for familieboliger vil kunne blive dækket af de almene boliger kommunen har anvisningsret til. Hvis Gribskov Kommune derimod modtager mange enlige, vil der være behov for, at der etableres kapacitet til enlige i de kommunalt ejede flygtningeboliger, da der kun findes få små billige almene boliger. Dette giver et behov for at få den kommunalt ejede kapacitet til flygtninge justeret.
Justering af flygtningeboligkapaciteten
Gribskov Kommune har 47 flygtningeboliger. Som det blev påpeget i flygtningeboliganalysen, er nogle af disse boliger for nuværende i en stand, der gør, at de skal væsentlig ombygges, før de vil kunne blive taget i brug som flygtningeboliger. Byrådet har den 4. februar 2013 godkendt salg af 2 af flygtningeboligerne.
Administrationen foreslår yderligere 4 flygtningeboliger solgt, da disse boliger alternativt vil skulle ombygges for et stort beløb og i øvrigt ikke er optimale ifht. behovet. Det vurderes, at salgsprisen for de fire boliger samlet set, vil ligge på omkring 1 mio. kr. mere end der er lån i ejendommene.
De resterende ledige flygtningeboliger kan - på nær en enkel bolig - ombygges til klubværelser til enlige flygtninge. Administrationen anbefaler, at en af disse boliger ombygges til at indeholde 6 klubværelser. Udgiften til dette vil være omkring 300.000 kr. Det foreslås, at indtægt fra salg af de 4 flygtninge boliger skal dække ombygningsomkostningerne.
Hvis boligerne ikke bliver solgt, inden der er behov for klubværelserne til at huse tilkomne flygtninge, og der dermed ikke er frigivet midler til ombygningerne, vil der blive forelagt et dagsordenspunkt for Økonomiudvalget, der omhandler, hvorledes udgifterne til ombygningerne i så fald skal dækkes.
Gribskov Kommune modtager flygtninge med ca. 1½ måneds varsel, og det er derfor væsentlig, at administrationen kan reagere hurtigt ved behov for ombygninger.
Statusredegørelser
Social- og Sundhedsudvalget vil årligt få en redegørelse vedr. Gribskov Kommunes flygtningeboligkapacitet og boligbehovet på basis af de årlige flygtningekvoter.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1: Opfølgning på flygtningeboliganalysen (januar 2013)
Sag.nr. 2012/33116 dok. nr. 005 Bilag 2: Forslag om frasalg af flygtningeboliger (lukket)
Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget, at:
- Administrationen forelægger dagsordenspunkter vedr. salg af yderligere fire flygtningeboliger for Økonomiudvalget.
- Salgsindtægter fra salg af flygtningeboliger dækker omkostningerne til ombygninger af øvrige flygtningeboliger
- Hvis der mangler salgsindtægter, når der er behov for ombygninger af flygtningeboliger fremlægges forslag til finansiering for Økonomiudvalget
Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og sundhedsudvalget den 27.2.13:
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
Svend Gottlieb fraværende.
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
41. Almene boliger Tulstrupvej 171, Blistrup
03.02G00 - 2012/46994
Sagsfremstilling
Baggrund
EBA A/S har henvendt sig til Gribskov Kommune vedr. opførsel af 12 almene ældreboliger/ældreegnede boliger bygget som 6 dobbelthuse på arealet beliggende på Tulstrupvej 171, Blistrup.
Dagsordenspunktet forelægges Plan- og Miljøudvalget for at få en vurdering af sagen i forhold til de plan- og byudviklingsmæssige forhold. Henvendelsen behandles tillige i Social - og Sundhedsudvalget den 21. november 2012 for at få én vurdering af behovet for ældreboliger/ældreegnede boliger i Blistrup. De to fagudvalgs vurderinger tilgår Økonomiudvalget den 26. november 2012.
Kommunens bidrag i forbindelse med etablering
EBA A/S har kontaktet boligelskaberne i kommunen, og det fremgår, at Domea evt. kunne være interesseret i projektet. Ved etablering af almene boliger, skal kommunen indgå med bevilling af den kommunale grundkapital på 14% af anskaffelsessummen. Det forventes, at Folketinget i løbet af de næste måneder vedtager at nedsætte grundkapitalen til 10%.
Der er pt. ikke modtaget nærmere specificeret projektforslag med angivelse af en opførelsessum. Men anskaffelsessummen er formentlig ca. 15 mill. kr., hvorfor den kommunale grundkapital anslået vil være 1,5 mill. kr.
Behov for almene ældreboliger
Ældreboliganalysen fra 2011 viser, at der de kommende år bliver en stigende efterspørgsel på ældreboliger. De 25 ældreboliger i Askly i Helsinge, der bliver indflytningsklare i december og januar 2012/2013, dækker de næste par års stigende behov. De visiterede borgere til ældreboliger søger primært bolig i Helsinge, Gilleleje og Græsted, mens de kun i lille grad søger de ældreboliger, der er beliggende i de mindre byer.
Der er 12 almene ældreboliger beliggende på Kirkevej i Blistrup, og der er ikke efterspørgsel efter flere ældreboliger i Blistrup. Gribskov Kommune skal dække eventuelle tomgangsudgifter i forbindelse med udlejningsproblemer og afledt tomgang.
Planmæssige forhold
Ejendommen Tulstrupvej 171 har et areal på i alt 3.477 m2 og omfatter tre samnoterede matrikler, hhv. 6 h, 6 bu og 6 cb, alle Højelt by, Blistrup.
Hele ejendommen er dækket af Lokalplan 324.01 for 12 boliger på Taarsbakken i Blistrup, der kun omfatter netop denne ejendom. Lokalplanen udlægger området til helårsbeboelse og giver mulighed for opførelse af 12 boliger fordelt på 6 dobbelthuse.
Der gælder ingen maks. størrelse for den enkelte bolig, men den samlede bebyggelsesprocent må ikke overstige 25. Samtidig udlægger en lokalplanen en mindstegrundstørrelse på 100 m2 ved en eventuel udstykning. Lokalplanen fastlægger desuden boligerne til opførelse i ét plan med uudnyttet tagetage (udført som saddeltag) med en maks. højde på hhv. 6,5 m til kip og en maks. facadehøjde på 3,5 m.
Der er ingen planmæssige begrænsninger i forhold til etablering af ældreboliger på det pågældende areal, men administrationens vurdering er, at projektet ikke skal fremmes, fordi der ikke er et behov for almene ældreboliger i de mindre byer i kommunen.
Anbefaling
Det er administrationens anbefaling ikke at fremme projektet med at opføre 12 almene ældreboliger/ældreegnede boliger i Blistrup, da den nuværende kapacitet af ældreboliger i Blistrup er tilstrækkelig i forhold til efterspørgslen i området.
Boligselskabet Domea
SSU har bedt administrationen undersøge interessen for at opføre almene familieboliger i stedet for ældreboliger. Administrationen har kontaktet Domea vedrørende dette. Domea oplyser, at de ikke har interesse i projektet med almene familieboliger.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Evt. kommunal grundkapital anslået kr. 1,5 mill. kr. som skal afregnes til Landsbyggefonden.
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget
- at kommunen ikke fremmer projektet med almene boliger.
Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 21-11-2012:
- Tiltrådt.
Fraværende med afbud var: Jannich Petersen.
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 21.11.2012:
1. Tiltrådt ikke at fremme projekt med opførelse af almene ældreboliger. Administrationen bedes gå i dialog om interessen for at opføre almene boliger.
Fraværende med afbud var: Michael Bruun.
Økonomiudvalgets beslutning den 26.11.2012:
1. Sagen tilbagesendes til Plan- og Miljøudvalget.
Denne beslutning blev truffet idet det ikke var påført dagsordenen at der forelå en indstilling fra PMU af den 21.11.2012.
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
42. Ny skole i Gilleleje
01.11P00 - 2013/05621
Sagsfremstilling
Baggrund
Den 4. juni 2012 besluttede udvalget at igangsætte en foranalyse med henblik på at analysere perspektiverne på en eventuel ny skole i Gilleleje.
Afsættet for beslutningen var Ejendomsstrategien, herunder mulighederne for at reducere antallet af bygninger og kvadratmeter, som kommunen bruger. Centralt i disse overvejelser står kommunes skoler, da de udgør den største andel af kommunes bygninger.
Endvidere påpegedes det den 4. juni 2012, at en foranalyse skulle sætte fokus på:
- Deponering, herunder i hvilket omfang en forventet salgsindtægt fra de eksisterende bygninger kan indgå som sikkerhedsstillelse
- Erfaringer fra Nordstjerneskolen. Erfaringer der dels knytter sig til den OPSmodellen, finansieringsmuligheder samt en forbedring af de pædagogiske og læringsmæssige rammer og drift af de bygningsmæssige elementer
- Sammentænkning af andre områder,eksempelvis dagsinititutionsområdet (samspillet mellem skole- og institutionsområdet) og/eller den del af administrationen, der er i Gilleleje
Udvalget besluttede den 4. juni 2012 at igangsætte foranalysen med henblik på at belyse perspektiverne for en eventuel ny skole i Gilleleje, samt at foranalysen kunne finansieret via anlægsmidler op til 75.000 kr. Dette dagsordenspunkt giver det første resultat af foranalysen.
Foranalysens første resultater
Jævnfør vedlagte bilag 1, har foranalysen i denne fase haft fokus på selve skolebyggeriet.
Nybyggeri eller renovering
En af udfordringerne er, at Gilbjergskolen sammenlagt har et renoveringsbehov på 70 mill. kroner. Her er det særligt afdelingen på Parkvej, der minder om den tidligere Tofteskole i Helsinge angående bygningsstand og vedligeholdelse. Afdelingen på Rostgårdsvej giver bygningsmæssigt ikke mulighed for et tilstrækkeligt opdatereret læringsmiljø.
Med erfaringerne fra Nordstjerneskolen er det derfor oplagt at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at renovere de to skoleafdelinger eller bygge en ny skole, herunder at arbejde med en totaløkonomisk tilgang med en sammentænkning af anlæg og drift. Næste skridt i foranalysen vil være at gennemføre en indledende økonomisk vurdering af de to tilgange.
Finansieringsmuligheder
En anden udfordring er finansieringen af en skolerenovering/nybygning. Kigges der igen på erfaringerne fra Nordstjerneskolen, kan det ikke forventes, at mulighederne for at få lånedispensationer i dag er lige så gunstige.
Allerede i 2013 er der skruet ned for puljernes størrelse, og generelt er der flere projekter, der ansøger om puljemidler. Der er således behov for at identificere alternative modeller for at tilvejebringe finansieringen af en ny skole eller renovering af de eksisterende skoler.
Det bør på den baggrund undersøges, hvilke muligheder Gribskov kommune har for at finansiere en ny skole i Gilleleje og se dette i sammenhæng med kommunens øvrige aktiviteter i Gilleleje. Herunder også de udbygningsplaner, som foreligger med henblik på at sikre en sammenhængende og realistisk plan for at få etableret en langsigtet økonomisk bæredygtig løsning.
Det vil være næste skridt i foranalysen at vurdere de mulige finansieringsmuligheder. Der vil være behov for dels at analysere hvordan en større andel af kommunes bygningsmasse kan komme spil, dels hvorvidt pensionskasser vil kunne indgå som aktører.
I den seneste tid har en række Pensionsfonde med fornyet styrke tilkendegivet, at de i et betydeligt større omfang, vil medvirke til etablering og finansiering af danske infrastrukturprojekter gennem OPP, fx i form af skoler, rådhuse osv. At der er realiteter bag disse udmeldinger ses af, at de væsentligste OPP-leverandører på markedet allerede har indgået aftaler med institutionelle investorer om at medvirke til at finansiere OPP-projekter - dvs såvel byggefinansieringen som den langsigtede finansiering af bygningen efter ibrugtagning. Dette har allerede nu medvirket til at nedbringe udgifter ved den private finansieringsmodel i forhold til de muligheder, der eksisterede da aftalen om Nordstjerneskolen blev indgået. Pensionsfondene har en bred interesse i infrastruktur, men også opgaver relateret til byudvikling i bredere forstand må antages at have disses interesse. Det vil derfor være relevant at undersøge, hvordan pensionsfonde vil kunne inddrages i forhold til at sikre finansieringen af en ny skole i Gilleleje, samt evt. bidrage ved den byudviklingsopgave, der tillige vil skulle ske.
I forhold til kommunens bygningsmasse i Gilleleje, vil foranalysen arbejde videre med muligheder, der er i en sammentækning af flere funktioner. Det kan være daginstitutioner, der har behov for en løbende renovering hen over de næste år pga. deres bygningsstand. Her kan det overvejes, hvorvidt renoveringerne bringer bygningerne op på et tilstrækkeligt niveau eller om nybyggeri i sammenhæng med et skolebyggeri er mere hensigtsmæssig set i et totaløkonomisk perspektiv. Samme vinkel kan lægges ned over administrationsbygninger i Gilleleje og vil kunne indgå i en eventuel fortsættelse af foranalysen. Foranalysens næste skridt forventes at kunne gennemføres i perioden marts-juni 2013.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
Bilag Foranalysens første resultater, Gilleleje Skole
Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:
- Udvalget tager foranalysens første resultater til efterretning
- At foranalysen fortsættes med henblik på at afdække mulige finansieringsmuligheder, herunder at finde synergier i den kommunale bygningsmasse
- At foranalysen fortsættes med henblik på at afdække mulighederne for et samspil med pensionskasser
Tidligere udvalgsbeslutninger
Beslutning i ØU den 4. juni 2012:
Venstre stillede forslag om at udskyde foranalysen 1-2 år. C, G og A (4) stemte imod. V (2) og F (1) stemte for. Forslaget ikke vedtaget.
Venstre stillede derefter forslag om at beslutning om igangsætning af foranalysen træffes i forbindelse med budget 2013-16 og en fornyet drøftelse af skolestrukturen. C, G, A og F (5) stemte imod. V (2) stemte for. Forslaget ikke vedtaget.
- Vedtaget at igangsætte en foranalyse med henblik på at belyse perspektiver for en evt. ny skole i Gilleleje.
- Tiltrådt at foranalysen på op til 75.000 finansieres via anlægsmidler.
1.-2. Venstre stemte imod. F undlod at stemme.
Beslutning
Tiltrådt.
Vestre stillede forslag om at udskyde foranalysen 1-2 år. For stemte V (2), imod stemte C, G, A (4).
Venstre ønsker sagen i Byrådet.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
43. Indsatser i forhold til læseresultater
17.01G00 - 2012/54019
Sagsfremstilling
Denne sag blev behandlet i Børneudvalget den 19.02.13 og er blevet begæret i Byrådet. Sagen blev forelagt for udvalget med følgende ordlyd:
"Denne sag forelægges Børneudvalget, da udvalget på mødet d. 8. januar 2013 besluttede at genoptage sagen til behandling på udvalgets møde i februar.
Punktet blev på mødet d. 8. januar 2013 forlagt Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget drøfter skolernes resultater for læsning og forholder sig til de igangværende indsatser.
Baggrund
I forbindelse med behandling af Kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012, har Økonomiudvalget opfordret Børneudvalget til at sætte forstærket fokus på læsefærdigheder.
Læseresultater
På Børneudvalgets møde 13.11.2012 fik udvalget forelagt kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012, herunder skolernes læseresultater.
Der er et generelt behov for skærpet fokus på læseresultaterne Resultaterne for skoleåret 2011/2012 viser en generel tilbagegang, bortset fra 3. klasserne, hvor der ses en mindre stigning i andel "sikre læsere".
For 1. og 2. klasse gælder, at tilbagegangen i andel "sikre læsere" ikke er et udtryk for dårlige læseresultater. Det skyldes derimod at de opstillede succekriterier var indfriede og at målsætningerne derfor blev skærpet. Man kan sige at vi "hævede barren" for hvad det vil sige at være en "sikker læser" i 1. og 2. klasse.
Læseresultaterne for 4. klasserne giver derimod grund til særlig opmærksomhed. Kun 3 ud af 17 klasser opfylder succeskriteriet. Der er derfor iværksat særlige indsatser for de nuværende 5. klasser.
Særlige tiltag ift forstærket fokus på læsefærdigheder
Der er generelt på skolerne et skærpet fokus på alle elevers læsefærdigheder.
Konkret er der iværksat følgende initiativer:
- Der er i skoleledergruppen truffet beslutning om at alle skoler i indeværende skoleår skal arbejde målrettet med skolernes læsehandleplaner.
- Der er ligeledes i skoleledergruppen truffet beslutning om, at igangsætte en særlig læseindsats målrettet 4. årgang (nuværende 5. årgang). Alle 4. klasser, der ved ordinær testning blot havde mellem 50% og 70% sikre læsere er blevet re-testet i december 2012. Resultaterne af re-testning forelægges udvalget på mødet.
- I sammenhæng med beslutning om udvidelse af skoledagen er den politiske understregning af, at hensigten er forbedrede faglige resultater, drøftet med skoleledelserne. Herunder hvordan forstærket fokus på læsefærdigheder kan tilgodeses.
- På alle skoler arbejdes der målrettet med særligt tilrettelagte læseforløb til elever i 1. klasse, der ikke opnår de forventede læseresultater, ligesom alle skoler har læsevejledere, der vejleder dansklærere i klasser, hvor læseresultaterne ikke er tilfredsstillende."
Lovgrundlag
§ 40 a i folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010), hvoraf det bl.a. fremgår, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.
Økonomi
-
Bilag
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012
Dette bilag er udsendt i papirudgave til alle medlemmer af Byrådet.
Læseresultaterne fremgår af side 34-36.
Indstilling
Sagen forelægges for Byrådet på ønske fra Venstre.
Tidligere udvalgsbeslutninger
Administrationens indstilling til Børneudvalget:
- At udvalget drøfter skolernes resultater vedr. læsefærdigheder med henblik på at forholde sig til de igangværende indsatser
Børneudvalgets beslutning den 08-01-2013:
Sagen drøftet og genoptages til behandling på næste udvalgsmøde
Fraværende: Kim Valentin
Børneudvalgets beslutning den 19-02-2013:
- Børneudvalget beslutter, at der fortsat skal være særligt fokus på læseresultater i folkeskolen. Arbejdet med et mere målrettet fokus på læsning de seneste år har givet positive resultater, og det er ligeledes udvalgets overbevisning, at den ekstra undervisningstime til alle folkeskoleelever også vil give et ekstra fagligt løft i folkeskolen. Udvalget vil løbende følge arbejdet med læseresultater og ser frem til de igangværende initiativer.
- Forslag fra Venstre: "For særligt at motivere skolerne til at øge læsefærdigheder indstiller Børneudvalget til Økonomiudvalget om at afsætte en pulje på 1 mio. kroner som anvises af Økonomiudvalget" er ikke tiltrådt. A og G stemte imod, V stemte for.
Venstre begærer sagen i Byrådet.
Beslutning
Sagen fremlægges for Byrådet.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
44. Kunstgræsbaner - Græsted og Gilleleje
18.20G00 - 2012/60512
Sagsfremstilling
Byrådet har i forbindelse med budgetaftalen 2013-2016 bevilliget et rådighedsbeløb på 5,151 mio. kr. til anlæg af ny kunstgræsbane i Græsted.
På møde i byrådet d. 4. februar 2013 blev det ved behandling af sag om frigivelse af det bevilligede rådighedsbeløb besluttet, at man ønskede udbuddet af ny kunstgræsbane i Græsted suppleret med tilbud på etablering af ny kunstgræsbelægning på nuværende grusbane i Gilleleje.
Et samlet udbud af to kunstgræsbaner, der kan anlægges i en snæver tidsmæssig sammenhæng og af samme entreprenør vurderes, at kunne give en markant økonomisk besparelse i forhold to særskilte anlægsprojekter, som kommunen ellers ikke vil have mulighed for at finansiere.
Præmissen for at indhente supplerende tilbud på anlæg af ny kunstgræsbanebelægning i Gilleleje er:
- at de fastsatte kvalitetskrav og kravspecifikationer for kunstgræsbanen i Græsted ikke ændres, og at den fastsatte tidsplan fastholdes
- at udbud af ny kunstgræsbanebelægning i Gilleleje medtages som option med en omvendt licitation inden for en økonomisk ramme på 2 mio. kr., således at kommunen kan undlade at acceptere tilbuddet på ny banebelægning i Gilleleje, hvis kvaliteten og det tilbudte projekt ikke er tilstrækkelig
- at Gilleleje Boldklub på møde den 10. januar 2013 har tilbudt at stå for driften i 2 år
- at eksisterende banestørrelse, belysningsanlæg, hegn og til dels rekvisitter på grusbanen i Gilleleje bibeholdes (dog udføres mindre supplerende reparationer og tilpasninger som beskrives nærmere i udbudsmaterialet)
- at byrådet forholdsvis hurtigt efter licitationen træffer beslutning om udnyttelse af optionen, således at tilbudsgiver har mulighed for at planlægge begge anlægsprojekter samtidig.
Kapacitet og kvalitet tilpasset behov og økonomi
For at kunne finansiere og muliggøre etablering af yderligere to nye kunstgræsbaner i kommunen er det således nødvendigt at prioritere kvaliteten af og indholdet i de to projekter.
Banen i Græsted vil i forhold til størrelse og belysning kunne anvendes til DBU/SBU-turneringer (lige som banen i Helsinge), og banen i Gilleleje vil kunne anvendes til træning og træningskampe. Således skal turneringskampe på kunstgræs gennemføres på banerne i Helsinge eller i Græsted. Denne fordeling og prioritering af banekapacitet og -kvalitet vurderes passende og "bæredygtig" i forhold det behov og de antal hold/spillere der er i kommunen og i de enkelte klubber. Det skal fremhæves, at banerne i såvel Græsted og Helsinge hele tiden har været og vil være beregnet til træning og kampe for alle kommunens fodboldklubber.
Projektet i Græsted
Kunstgræsbanen i Græsted ønskes i samme kvalitet og type som kunstgræsbanen i Helsinge. Der er tale om en "B) FIFA STAR * 3. generations kunstgræsbelægning med et støddæmpende lag PAD" med et samlet kunstgræsareal på i alt omkring 9.000 m2 (ca. 72 x 125 m. inkl. opvarmningsareal). Selve fodboldbanen vil være på ca. 68 x 105 m. (7140 kvm). Det eksakte bane- og kunstgræsareal besluttes i forbindelse med kontraktindgåelse, idet tilbudsgiverne skal have mulighed for afgive tilbud på den mest optimale udnyttelse af arealet. Blandt andet vil der være behov for etablering af en flisebelægning indenfor hegnet på langsiderne af kunstgræsarealet til bla. opsamling/genbrug af granulat ved snerydning.
Eksisterende grusbane i Græsted er opmålt til 65 x 105 m.
Den nye kunstgræsbane i Græsted vil med det nye belysningsanlæg kunne anvendes til kampe i DBU/SBU-turneringer og til træning.
I udbuddet vil indgå nedennævnte entrepriser:
- Terræn-, jord- og drænarbejder inkl. udvidelse af eksisterende bane
- Kunstgræsbanebelægning
- Indhegning
- Belysningsanlæg (6 master 18-24 m. med 2 trins tænding til 125 lux og 250 lux).
- Køre- og adgangsvej til Eventplads og idrætsanlæggets øvrige arealer.
- Rekvisitter m.v.
Indholdet og de valgte løsninger gennemgås og vurderes i tæt samarbejde med diverse interne og eksterne interessenter. Herunder Græsted IF, Gribskov Hallen, veterantræffet, brugerrepræsentanter fra andre fodboldklubber samt brugere af eksisterende grusbane og tilstødende arealer.
Den nye kunstgræsbane planlægges etableret på eksisterende grusbane på idrætsanlægget i Græsted (jf. bilag 1).
Kunstgræsbanen og de relaterede adgangs- og parkeringsforhold m.v. planlægges ud fra en helhedsbetragtning af området, således at forholdene og muligheder for bla. Eventplads såvidt muligt optimeres og indarbejdes.
Projektet i Gilleleje
Ved at medtage en option med en omvendt licitation inden for en økonomisk ramme på 2 mio. kr. har kommunen mulighed for at vælge det tilbud, hvor kommunen inden for de givne rammer får mest kvalitet/kunstgræsbane for de 2 mio. kr.
Den eksisterende grusbane i Gilleleje vurderes samtidig, at have et brugbart belysningsanlæg og hegn til træning, hvilket betyder at udbuddet primært vil indeholde tilbud på:
- Jord- og drænarbejder
- Kunstgræsbanebelægning inkl. linier - med så høj kvalitet som muligt (helst samme type/kvalitet som i Græsted og i Helsinge).
Udover en gennemgang og kvalitetssikring af eksisterende belysningsanlæg, hegn, rekvisitter vil udbuddet også indeholde krav om, at den nye kunstgræsbane skal forberedes til en eventuel senere udvidelse og opgradering til turneringsbane.
Den eksisterende grusbane i Gilleleje er opmålt til ca. 64 x 105 m. (jf. bilag 2). Fra det areal skal sandsynligvis fratrækkes ca. 1 m ved langsiderne til en flisebelægning til opsamling af gummigranulat ved snerydning. Alternativt vil sneen og gummigranulat blive slynget ud i beplantningen gennem hegnet, og derved vil granulaten ikke kunne opsamles igen.
Udbudsstrategi
Anlægsarbejdet konkurrenceudsættes i henhold til Tilbudsloven, som regulerer udbud af bygge- og anlægsarbejder under EU's tærskelværdi på 37 mio. kr. Som supplement til Tilbudsloven har kommunen interne principper for udbud af Gribskov Kommunes bygge- og anlægskontrakter. De interne principper tilstræber, at der indhentes mindst fem tilbud, hvoraf tre er lokale.
I dette udbud vurderes det hensigtsmæssigt alene at tage udgangspunkt i Tilbudsloven, idet anlægsopgaven er specialiseret og teknisk unik. Dette betyder, at kun relativt få entreprenører på landsplan vil have erfaring og kompetence til at løfte denne slags anlægsopgaver. Ved at udbyde efter tilbudslovgivningen gives lokale entreprenører stadig mulighed for at byde på opgaven, hvis de fx. vil dyrke dette marked, som er voksende. Dette kunne fx. være ved at gå sammen i konsortier.
Projekterne udbydes om totalentreprise i begrænset licitation med prækvalifikation med projektet i Gilleleje som en option i form af omvendt licitation indenfor en beløbsramme på 2 mio. kr. Hvis kvaliteten på optionsdelen vurderes ikke tilstrækkelig kan kommunen vælge ikke at udnytte optionen.
Tildelingskriteriet vil være "det økonomisk mest fordelagtige bud".
Da det bevilligede rådighedsbeløb til projektet i Græsted sandsynligvis kun lige dækker etablering af selve kunstgræsbanen inkl. hegn og belysning, medtages supplerende og ønskelige opgaver og tilvalgsydelser i udbuddet som optioner ("krydsmærkede ydelser"), således at disse opgaver og ydelser kan fravælges, hvis tilbudene ikke holder sig inden for den økonomiske ramme. Behovet for og mulig alternativ finansiering af de ønskede tilvalgsydelser vurderes efter licitationen.
Idet den beskrevne udbudsstrategi er noget kompleks og kan være forbundet med visse udbudsmæssige overvejelser anbefales det, at ekstern rådgiver med erfaring i udbud og med tilsvarende anlægsopgaver inddrages i begrænset omfang inddrages til sparring og kvalitetssikring af udbudsmateriale, kontraktforhold m.v. Det vurderes at et beløb på 200.000 kr. vil kunne dække denne ydelse, og at beløbet gives som en ekstra bevilling.
Drift og vedligeholdelse
I forbindelse med bevillingen af rådighedsbeløbet på 5,151 mio. kr. til kunstgræsbanen i Græsted blev der afsat 0,5 mio. kr. årligt til den afledte drift og vedligeholdelse.
Der er endnu ikke taget stilling til finansiering og organisering af driften af potentiel ny kunstgræsbane i Gilleleje. Gilleleje Boldklub har budt ind på, at stå for drift og vedligeholdelse af kunstgræsbanen i 2 år.
Præcisering af indholdet i og mulig organisering af den kommende løbende drifts- og vedligeholdelsesopgave for begge kunstgræsbaner pågår.
Nærmere beslutningsoplæg om mulig optimering og organisering af drifts- og vedligeholdelsesopgaverne i kommunens kunstgræsbaner tilgår på møderækken i april 2013. Der foreligger flere mulige løsningsmodeller, hvor det er oplagt at se de særlige driftsopgaver og materialebehov for kunstgræsbaner i et helhedsperspektiv, således at kommunen og brugerne for den bedste kvalitet for pengene.
Overordnet tidsplan
Nedenstående tidsplan er revideret i forhold til den nye politiske beslutningsproces, reviderede udbudsstrategi og i forhold til, at det vil være hensigtsmæssigt først at påbegynde Udførelsesfasen efter afholdelse af Veterantræf ultimo maj 2013. Tidsplanen er presset i forhold til, at banerne kan stå klar til vintersæsonen 2013.
1. Idé og afklaringsfasen: 10.11.2012 - 15.03.2013
2. Udbudsfasen: 16.03.2013 - 31.05.2013
3. Udførelsesfasen: 01.06.2013 - 28.08.2013
4. Afleveringsfasen: 28.08.2013 - 15.09.2013
5. Indvielse: september 2013 (endelig dato aftales senere)
Endelig detailtidsplan udarbejdes i forbindelse med indgåelse af entreprenørkontrakt.
Planforhold
Kunstgræsbane-projekterne og ikke mindst det relaterede lysanlæg ved banen i Græsted ligger inden for bestemmelserne i de gældende lokalplaner (LP 16.3 og LP 15.8) og kommuneplanens rammer. Her gives mulighed for at opføre belysningsanlæg med master på op til 30 m.
Projekterne kræver ikke naboorientering. Men da anlæg af nye kunstgræsbaner i en række kommuner har givet naboklager pga belysningsgener og mere intensiv anvendelse på eksisterende grusbaner anbefales det, at nærliggende naboer til de pågældende arealer orienteres om projekterne. Samtidig vil der i evalueringen og tildelingen i projektet i Græsted indgå vurdering af løsninger der minimere mulige belysningsgener (kvalitet). Der stilles naturligvis krav om afskærmende armaturer, og der vil blive stillet krav til brugerne om at tændingstid og lysstyrke begrænses mest muligt.
Idrætspolitik
De aktuelle kunstgræsbane-projekter understøtter Idrætspolitikkens målsætning om, at forbedre faciliteterne for at understøtte medlemsfremgangen for fodboldklubberne med særligt fokus på børne- og ungdomsholdene, hvor det at kunne tilbyde idræt i nærmiljøet er en forudsætning, for at fastholde børn og særligt unge idrætsaktive.
Lovgrundlag
Tilbudsloven
Økonomi
Anlægsinvesteringen på 5,151 mio. kr. finansieres via det afsatte anlægsbudget for 2013 på samme beløb.
De afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på banen i Græsted finansieres via det afsatte driftsbudget på 0,5 mio. kr. på Kultur- og Idrætsudvalgets ejendomsramme.
Der er ikke afsat midler til finansiering af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for ny kunstgræsbane i Gilleleje. Gilleleje Boldklub har tilbudt at stå for drift og vedligeholde i 2 år.
Finansiering af 2,200 mio. kr. til omvendt udbud af kunstgræsbane i Gilleleje inkl. ekstern rådgivning udestår. Der kan henvises til kassebeholdningen eller den strategiske finansieringspulje.
Indstilling om frigivelse af de 2 mio. kr. til banen i Gilleleje forelægges samtidig med sag om resultat af licitationen og anbefalet tildeling. Sagen forelægges hurtigst muligt efter licitationen og tilgår direkte til Økonomiudvalget på møde d. 13. maj (budget) eller 3. juni.
Høring
-
Bilag
Bilag 1. Luftfoto med skitse over placering af kunstgræsbane i Græsted
Bilag 2. Luftfoto med skitse over placering af kunstgræsbane i Gilleleje
Bilag uddelt på KIU 26.2.2013:
Brev fra fodboldklubber i GK vedr. kunstgræsbane
Indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og idrætsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at bemyndige administrationen til at arbejde videre med udbuddet for de to kunstgræsbaner med omvendt licitation for kunstgræsbanen i Gilleleje som option
- at frigive 5,151 mio. kr af det på anlægsoversigten afsatte rådighedsbeløb til etablering af kunstgræsbane i Græsted
- at bevillige 2 mio. kr. til etablering nye belægning med kunstgræsbane i Gilleleje
- at beslutte og frigive yderligere 200.000 kr. til ekstern rådgiver
Tidligere udvalgsbeslutninger
Kultur- og Idrætsudvalgets 26.2.2013:
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
Særudtalelse Peter Jahl Sahlberg tager forbehold for pind 3 og pind 4.
Brev fra fodboldklubber i Gribskov Kommune blev uddelt på mødet.
Fraværende Poul-Erik Høyer.
Beslutning
Tiltrådt, idet tilskudsmulighederne fra DIF eller andre undersøges nærmere. Der forudsættes desuden at nyeste teknologi indenfor baneanlæg anvendes på begge baner.
Brev fra fodboldklubber i GK eftersendes til udvalgets medlemmer.
Sag fra Idrætsrådet eftersendes, og skal fremlægges.
Venstre ønsker at de 2 mio frigives indenfor anlægsrammen.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
45. Investeringspulje og turismesatsning for 2013
20.00G00 - 2013/02299
Sagsfremstilling
Turisme 2013; fokus og indsatsområder.
Turistområdet har et uudnyttet vækstpotentiale som kan sættes i spil i forhold til Gribskov Kommune som attraktiv kommune og del af Destinationsselskabet Visit Nordsjælland. Kysten repræsenterer en særlig ressource nationalt og internationalt som bærer af unikke natur og kultur værdier. Strandene og de tilhørende bade- og kystbyer har hver deres historie og fysiske udtryk som muliggør udvikling af området både som sommer- og helårsdestination.
Videncenter for Kystturisme har lavet en analyse af Gribskov Kommunes turistmæssige profil og udviklingspotentialer. Her fremhæves behovet for en sammenhængende indsats løftet af turist- erhvervs- og kulturområdet. Dette med henblik på at skabe merværdi, øget beskæftigelse samt at fastholde og tiltrække mange turister fremover.
I dag omsættes turistmæssigt for ca 1 milliard årligt i Gribskov Kommune. Set i forhold til niveauet på landsplan, hører Gribskov til en af de kommuner der har størst søgning, men er blandt de kommuner i landet med de laveste turistindtægter.
Vækst kan opnås ved fokuseret og strategisk indsats på formidling af eksisterende natur- og kulturtilbud samt udvikling af nye kvalitetsoplevelser og nicheprodukter. Videncenter for Kystturisme peger endvidere på at Gilleleje som Nordsjællands mest unikke kyst- og badeby er stærk på overnatningskapacitet, men udfordres af manglen på en attraktion af international klasse.
Gribskov Kommunes turistindsats sker i dag på baggrund af Kultur- og Planstrategien samt gennem VisitNordsjællands tiltag. En turiststrategi vil fremadrettet kunne sikre en koordinering og prioritering af turismeindsatsen lokalt og regionalt på strategisk niveau såvel som i forhold til konkrete tiltag.
På mødet vil centerchef for kultur, fritid og turisme Annette Sørensen skitsere de turistmæssige visioner og mulige tiltag for perioden 2013-2014. Samarbejds- og udviklingsprojektet Den klassiske Badeby, herunder kystturisme vil være i fokus. Indlægget lægger op til en drøftelse af det administrative oplæg til forslag til udmøntning af puljemidler til initiativer på områderne kultur, turisme og erhverv.
Administrationen anbefaler udvalgene, at anbefale ØU et eller flere af de fremlagte forslag.
Pulje til strategiske investeringer på kultur- og idrætsområdet samt turist- og erhvervsområdet 2013
I forbindelse med budget 2013 har ØU afsat en investeringspulje på 4 mio. Kommunens kultur- og idrætsliv er højt prioriteret og et væsentligt element i, at Gribskov også fremadrettet kan fremstå som en attraktiv kommune. Puljen skal være med til at skabe rum til at foretage en række strategiske investeringer på kultur- og idrætsområdet samt turist- og erhvervsområdet. I det omfang der i 2013 fortsat er brug for at allokere midler til Munkeruphus, skal disse finansieres indenfor rammerne af denne pulje.
På mødet fremlægges forslag til retningslinjer og rammekriterier for udmøntning af puljemidler med fokus på at understøtte initiativer som strategisk knytter an til vækst gennem kultur-, idræt, turist og erhvervsinitiativer. KIU og ETU drøfter og beslutter rammerne for tildeling jf. Bilag 1.
Administrativt forbehandles indkomne ansøgninger før de tilgår KIU og ETU og koordineres med Erhvervsrådet vedrørende rådets puljer og prioriteringer.
Gribskov Erhvervsråd drøftede puljen på sit møde den 10. januar og som input til drøftelserne anbefalede Rådet at projekter skal have en erhvervsmæssig vinkel. Det blev aftalt, at eventuelle ansøgninger skal afvente fælles udmelding fra de to udvalgs fællesmøde den 26,2. 13.
Udmøntning af puljemidler. Ansøgninger og tildeling.
KIU har i efteråret 2012 givet tilsagn om midler fra den strategiske investeringspulje til Munkeruphus, Esrum Kloster & Møllegaard samt Musik i Lejet. Udmøntning af puljemidler samt begrundelse herfor fremgår øverst i bilag 2.
På mødet præsenteres og behandles øvrige igangværende initiativer og indkomne ansøgninger jf. bilag 2. De listede initiativer, som er et administrativt oplæg, som samler de mange igangværende initiativer op, rummer alle et samarbejde mellem flere aktører og kan igangsættes på kort sigt. Nogle initiativer knytter sig til events i 2013 og skal ses som tiltag der baner vejen for mere permanente aktiviteter. Andre initiativer har karakter af egentlige pilot- og forprojekter 2013-2014 og er del af en langsigtet strategi og investering der kan skabe vækst og styrke Gribskov kommune.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Forslag til rammekriterier for investeringspulje. Bilag 1.
Forslag til udmøntning af puljemidler. Ansøgninger og tildeling. Bilag 2 samt uddybning
Indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
- at godkende rammekriterier for udmøntning af puljemidler til strategiske investeringer 2013, jf bilag 1
- at drøfte indkomne forslag/ansøgninger og tildele puljemidler jf. bilag 2.
Tidligere udvalgsbeslutninger
Kultur- og Idrætsudvalget 26.2.2013:
- Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turistudvalget anbefaler Økonomiudvalget at godkende forslag til rammekriterier for udmøntning af puljemidler til strategiske investeringer 2013 med følgende ændringer:
Overskriften: Rammekriterier for udmøntning af puljemidler ... ændres til:
Vejledning for kriterier for udmøntning af puljemider .....
Under afsnit: Hvad gives der ikke tilskud til? Ændres til: Varig drift.
- Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turistudvalget anbefaler Økonomiudvalget at godkende følgende puljebeløb:
A. Munkeruphus 537.000 kr. Underskudsgaranti, jf. Budgetaftale. Behandlet i BY 03.09.2012 og KIU 20.11.2012. Samlet bevilling 750.000 kr. 213.000 kr. udbetalt fra puljen til Munkeruphus i 2012. Rest 537.000 kr. finansieres i 2013.
B. Esrum Kloster & Møllegaard 150.000 kr. Forprojekt i form af: Konkurrence om formidling af Esrum Klosters historie og kulturarv. Realisering af formidlingsprojektet "Genopførelse af Esrum Kloster". Del af Klosterbyen Esrum.Behandlet i KIU 20.11.2012.
C. Musik i Lejet 100.000 kr. Profilerer Gribskov Kommune med et kulturelt fyrtårn, særligt henvendt til unge. Branding af Nordsjælland turistattrak- tionsmæssigt. Udvikler kultur i partnerskaber og tværgående samarbejde. Behandlet i KIU 20.11.2012.
D. Projekt 70 års markering af Gilleleje 43 - 300.000 kr. til en søgbar pulje til projekt '70 års markering af Gilleleje 43'
Pind 2 viderebehandles på et nyt fællesmøde mellem Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget.
Fraværende: Børge Sørensen.
Beslutning
Venstre ønsker at de vejledende kriterier kan anvendes lempeligere for idrætsforeninger, således at ansøgninger fra idrætsforeninger alene skal opfylde et af hovedkriterierne.
For stemte 2 (V)
Imod stemte 4 (C,A,G)
Venstre begærede sagen i Byrådet.
- Tiltrådt. Venstre stemte imod.
- Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
46. Ansøgning om oplag af flere biler. Landzonesag
027744 - 2012/37022
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget (PMU) har efter besigtigelse af virksomheden i forbindelse med mødet den 06.02.2013 fået forelagt nedenstående dagsordenstekst og indstilling. Venstre begærede sagen i byrådet.
Sagsfremstilling til PMU 06.02.2013 pkt. 15
Ansøgning om udvidelse af biloplag til Kroghs Autogenbrug på ejendommen Åmosevejen 11 er fremsendt af ejer Jens Krogh. Der søges om mulighed for øget oplag af miljøbehandlede biler på ejendommens i forvejen godkendte areal hertil, dvs over 35 stk.
Ejer oplyser, at virksomheden ikke har givet anledning til klager eller miljøsager. Ansøgningen begrundes med, at ændringer i driften samt nye krav til virksomheden gør det nødvendigt for virksomhedens fortsatte eksistens, at der gives mulighed for et øget oplag af skrotbiler.
Virksomheden er omgivet af volde, og ejer mener, at et øget bil-oplag ikke vil være synligt for naboer. Til og frakørsel af skrot vil ifølge ejer heller ikke give anledning til øget belastning, idet antallet af indkomne biler forventes at forblive stabilt.
En udvidelse vil kræve landzonetilladelse, idet der sker en ændring i f.t. den gældende landzonetilladelse, der definerer virksomhedens rammer med en begrænsning på op til 35 biler oplagret.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det ansøgte ikke bør fremmes, idet der er en lang historik på ejendommen med lignende afgørelser vedrørende autoophugningsvirksomhed. Der blev i maj 1994 givet landzonetilladelse til virksomheden med vilkår om et begrænset biloplag på max 35 biler. Denne tilladelse blev alene givet efter revurdering i amtet, fordi der blev fundet en løsning med vilkår om begrænsning, så man kunne undgå ukontrolleret og skæmmende oplag til en virksomhed, som amtet i første omgang vurderede ikke burde placeres i det åbne land. Det blev indskrevet, at en evt udvidelse ikke kunne forventes godkendt. Efterfølgende blev der i 1995 givet afslag på udvidet oplag.
HUR gav i 2002 tilladelse til udvidelse af virksomheden, men afgørelsen blev underkendt af Naturklagenævnet, da projektets omfang vurderedes at være for stort. Efter overtagelse af landzonekompetencen gav kommunen i maj 2004 en ny landzonetilladelse, for at ejer kunne flytte oplagspladsen til et andet areal, men vilkåret om et max. oplag af 35 biler blev videreført.
Gældende miljøgodkendelse er fra 1995, og heri er også indskrevet krav om max oplag på 35 biler. Dette er kontinuerligt håndhævet ved miljøtilsyn på ejendommen.
Der blev i 2009 givet afslag til oplag af flis m.v., idet der blev henvist til aktivitetens naturlige placering i et erhvervsområde. Administrationen vurderer, at en udvidelse af bil-antallet ud over de 35 biler tilsvarende vil bringe virksomheden op på en størrelse, der bør henvises til et erhvervsområde.
Hvad gælder for området
Ejendommen består af matr. nr. 21 a, Vejby By. Matriklens areal er ca. 18,6 ha. Beboelseshus og autoophugningsvirksomhed på ca 1,3 ha ligger omgivet af det resterende opdyrkede landbrugsareal. Virksomheden ligger i det åbne land, mellem Mønge og Vejby. Nærmeste samlede boligbebyggelse til det berørte areal er Vejby, der ligger 1200 meter mod vest. Nærmeste nabo er 270 meter væk. Terrænet skråner jævnt ned mod Højbro Å med et fald på 7 m hen over en strækning på 300 m.
Området er ifølge kommuneplanen beliggende i en økologisk forbindelse, hvor tekniske anlæg skal undgås. Det indgår i den landskabelige egn Agerlandet, som er karakteriseret ved åbenhed.
Den hidtidige vurdering af ejendommen følger kommuneplanens intentioner om at begrænse produktionserhverv i landzone, der enten ikke har direkte tilknytning til landbruget eller etableres i overflødige landbrugsbygninger og udvides herfra.
Jævnfør praksis bør det tillægges vægt, om virksomheden ved opstarten har haft en forventning om at kunne udvide virksomheden. Det er ikke tilfældet her, og administrationen anbefaler derfor, at der gives afslag på det ansøgte.
Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (Lbk nr. 937 af 24. sept. 2009 med senere ændringer og tilføjelser)
Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune
Økonomi
-
Miljøforhold
En ændring i antallet af biler vil kræve ny miljøgodkendelse af virksomheden, idet antallet er indskrevet i den eksisterende godkendelse. Det vurderes dog, at der i en ny godkendelse vil kunne stilles vilkår, der sikrer en miljømæssigt forsvarlig udvidelse.
Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 skal sagen i 14 dages naboorientering, såfremt Udvalget ser positivt på det ansøgte. Fremkommer der væsentlige indsigelser, vil sagen skulle forelægges Udvalget påny forud for endelig afgørelse i sagen.
Bilag
Åmosevejen 11 Oversigtsfoto PMU 090113
Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at der gives afslag på landzonetilladelse til den ansøgte udvidelse af biloplag.
Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2013:
- S, SF og Nyt Gribskov stemte for administrationen indstilling.
V stemte imod, V begærede sagen i Byrådet.
Beslutning
Sagen fremlægges i Byrådet.
G støtter det ansøgte.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
47. Wewers A/S: Ansøgning om hævet produktionsloft
023273 - 2012/54522
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget (PMU) har efter besigtigelse af virksomheden i forbindelse med mødet den 06.02.2013 fået forelagt nedenstående dagsordenstekst og indstilling. Venstre begærede sagen i byrådet.
Sagsfremstilling til PMU 06.02.2013 pkt. 16
Flemming Wewer, Wewers A/S, har med brev af 21.09.12 søgt om tilladelse til en samlet årlig produktion op til 45.000 tons beton og mørtel på ejendommen Ny Mårumvej 222.
Virksomheden har fået påbud om at overholde et årligt produktionsloft på 20.000 tons, hvilket virksomheden ikke ser som rentabelt i forhold til de investeringer og forbedringer, de har foretaget siden 2006. Samtidig har det været nødvendigt at stoppe for betonproduktionen i juli 2012 for at overholde produktionsloftet.
Ansøger finder, at der fortsat vil være tale om en mindre virksomhed, selvom produktionen øges til det ønskede niveau.
Administrationen kan oplyse, at der siden 2007 har været administreret efter et plangrundlag med mulighed for klasse 4-virksomheder, hvilket i praksis er vurderet som mindre virksomhed med årsproduktion op til 20.000 tons. Der blev i perioden 2008-2010 arbejdet på et nyt forslag til lokalplan, der skulle kunne rumme en vis udvidelse af produktionen. I 2010 besluttede byrådet, at den eksisterende lokalplan skulle være gældende.
Det anbefales, at Plan- og Miljøudvalget drøfter, hvorvidt det hidtidige plangrundlag ønskes fastholdt, eller om der skal arbejdes for en udvidelse af virksomheden. Såfremt produktionen skal øges, vil der foruden nyt plangrundlag være krav om miljøgodkendelse. Det bemærkes, at der ikke ses at være mulighed for dispensation fra eller ændret vurdering af eksisterende plangrundlag.
I 2009-2010 var der lignende drøftelser vedrørende et ændret plangrundlag. Her var emner til debat bl.a. støj, trafikale gener og arbejdstider. Det kan oplyses, at støjen kun indirekte reguleres via lokalplanens definition af lovlige aktiviteter, mens det er via miljøgodkendelsen der sker fastsættelse af de konkrete støjgrænser. Arbejdstiderne reguleres indirekte via miljøgodkendelsens støjgrænser. Ved definition af mulige miljøklasser eller mulige erhvervstyper vil lokalplanen indirekte påvirke produktionsmængden og dermed trafikmængden. Generelt set vil der med øget produktion blive tale om øget aktivitet på og omkring ejendommen, herunder øget trafik.
Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med senere ændringer, § 19 stk. 1 og stk. 2
Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 med senere ændringer, § 33.
Økonomi
-
Miljøforhold
Såfremt der skal udarbejdes nyt plangrundlag, vil planforslaget blive miljøscreenet i f.t. om der kræves en miljøvurdering af planen.
Såfremt der skabes rammer for en udvidet produktion, vil der efter vedtaget plangrundlag skulle gives miljøgodkendelse til virksomheden.
Høring
Såvel et lokalplanforslag som et forslag til miljøgodkendelse vil skulle fremlægges offentligt forud for beslutning.
Bilag
Ansøgning om øget årsproduktion
Indstilling
Administrationen indstiller,
- at Udvalget ud fra ansøgningen drøfter, hvorvidt der kan ses positivt på ændret omfang af aktiviteter, og
- at der, såfremt Udvalget er positivt indstillet på at understøtte det ansøgte, igangsættes ny lokalplan for området, eller
- at der, såfremt Udvalget ikke ønsker at ændre plangrundlaget for området, gives afslag på det ansøgte.
Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2013:
- Drøftet
- Udgår
- S, SF, Nyt Gribskov stemte for
V stemte imod
V begærede sagen i Byrådet.
Beslutning
Sagen fremlægges i Byrådet.
G tilkendegiver, at der bør kunne gives tilladelse til en øget produktion på op til 30.000 tons samlet for mørtel og beton.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
48. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave
01.02P00 - 2012/51977
Sagsfremstilling
Endelig vedtagelse
Forslag til Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge har været offentligt fremlagt i perioden 11.12.2012 til 05.02.2013 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.
Baggrund
Forslag til Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge med tilhørende kommuneplantillæg blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 05.09.2012.
Lokalplanen omfatter den tidligere Tofteskole med tilhørende udearealer, en større parkeringsplads, samt en atletikbane. Planen omfatter ca. 42.000 m2 og er beliggende i byzone på Skovgårdsvej i den sydvestlige del af Helsinge.
Formålet med lokalplanforslaget er:
- at skabe rammerne for omdannelse af den tidligere Tofteskole til boligområde,
- at sikre en klar overgang mellem land og by og
- at fastholde den offentlige stiforbindelse gennem området.
Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge skal erstatte den eksisterende Lokalplan 18.80 for boligområde og offentligt område i Tofte, for det pågældende område.
For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet Tillæg nr. 18 for rammeområderne 1.B.21 og 1.D.14 og retningslinier vedrørende lokal cykelrute til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med lokalplanforslaget og fremgår som separat punkt på mødedagsordenen.
Hovedpunkter i indsigelser
Der er i perioden indkommet 5 indsigelser/bemærkninger til planforslagene. Bygherre har fået tilsendt indsigelserne til gennemlæsning ikke haft væsentlige kommentarer til disse.
Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger/indsigelser drejer sig om:
- Nyt 3. scenarie for delområde 3 (vedlagt som bilag 3)
- Byggeriets højde og heraf følgende mulige indblikgener og ringere udsigt for naboer vest for området
- Bekymring for mindre lavning i delområde 3
- Bebyggelsestætheden og antallet af boliger i området som helhed
- Trafikstøj fra vej i delområde 3
- Varmeforsyning i området
- Procedurefejl i forbindelse med offentlighedsfasen pga. forkert mailadresse
- Manglende tydelighed i planen pga. flere mulige scenarier
- Udbudsprocessen i forbindelse med salg af ejendommen
- Spørgsmål ang. byggeperiode, byggestart, pilotering m.m.
Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag 1, sammen med anbefalinger til ændringer.
Administrationen anbefaler, at Udvalget endeligt vedtager Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge med de ændringer, der er angivet i vedlagte bilag.
Desuden anbefaler administrationen, at der i den endelige lokalplan kun indgår et og maksimalt to scenarier for boligudbygningen i delområde 3 for at sikre størst mulig klarhed i planen for hvordan området kan forventes at blive udviklet. I den forbindelse henledes opmærksomhed på at flere af indsigerne fra Toftemarken udtrykker bekymring for et højt antal boliger i området med tilhørende aktivitet og trafikstøj (dvs særligt scenarie 1, herunder også ifht vejføringen i dette scenarie).
Lovgrundlag
Lov om planlægning, LBK nr. 937 af 24. sept. 2009 med senere ændringer og tilføjelser.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 936 af 24.09.2009.
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
Lokalplan 18.80 for boligområde og offentligt område i Tofte, Helsinge fra maj 1980.
Planstrategi 2012.
Helhedsplan for Helsinge.
Økonomi
-
Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget på deres møde den 09.01.2013, besluttet at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Beslutninger har været annonceret på www.gribskov.dk fra den 10.01.2013 til den 07.02.2013.
Høring
Forslag til lokalplan 512.13 har været fremlagt offentligt i perioden 11.12.2012 til 05.02.2013.
Bilag
Bilag 1 PMU 20.02.2013: Behandling af indsigelser og bemærkninger med administrationens vurdering og anbefalinger til disse
Bilag 2 PMU 20.02.2013: Forslag til Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge
Bilag 3 PMU 20.02.2013: Scenarie 3
Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at drøfte hvilket eller hvilke scenarier udvalget vil anbefale kommer til at fremgå af den endelige lokalplan, og videresende anbefalingen til Økonomiudvalget. Hvis det af Indsiger 1 forslåede Scenarie 3 ønskes anbefalet (se vedlagte Bilag 1), skal der gennemføres en 14 dages høring om dette og eventuelle høringssvar skal behandles af Plan- og miljøudvalget inden Økonomiudvalget behandler sagen.
- at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at Lokalplan 512.13 vedtages endeligt med indarbejdelse af de ændringer der er anbefalet af vedlagte bilagsnotat samt resultat af anbefaling fra pkt. 1.
Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 20-02-2013:
- Drøftet, idet udvalget anbefaler scenarie 2
- Tiltrådt.
Fraværende var med afbud: Børge Sørensen
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
49. Udsholt Vandværk A.m.b.A. - mellemværende med kommunen
13.02Ø00 - 2012/23631
Sagsfremstilling
A. Indledning
Udsholt Vandværk er blandt de største vandværker i Gribskov Kommune. Vandværket er beliggende i Blistrup. Det er opført i 1964 og senere udbygget. Det indvinder over 300.000 m3 vand på årsbasis. Det forsyner 1.480 parcelhuse, 3200 fritidshuse, 220 landbrug samt områdets virksomheder og institutioner.
Udsholt Vandværk var siden opførelsen ejet og drevet af Gribskov Kommune. I de senere år var Udsholt Vandværk det eneste kommunalt ejede vandværk. Alle de øvrige vandværker i kommunen var privat ejet og drevet af forbrugerne i de respektive forsyningsområder.
Den nye lovgivning for kommunernes drikkevandsforsyning og spildevandsforsyning (vandsektorlovgivningen), som trådte i kraft pr. 1. januar 2010, stillede krav om, at forsyningsvirksomhederne skulle drives i selskabsform. Dette førte til, at Gribskov Kommune udskilte sin spildevandsforsyning i Gribvand Spildevand A/S pr. 31.12.2009. Samtidig var det naturligt for kommunen at undersøge mulighederne for at afvikle det kommunale ejerskab til Udsholt Vandværk. Særlige overgangsbestemmelser i skattelovgivningen som led i den nye vandsektorlovgivning gjorde det muligt for kommunen at overdrage vandværkets værdier til forbrugerne vederlagsfrit, uden at dette udløste skattepligt hos forbrugerne.
En kreds af formænd for grundejerforeninger i Udsholt Vandværks forsyningsområde tog i efteråret 2009 skridt til at stifte andelsselskabet Udsholt Vandværk A.m.b.a. Der blev samtidig indledt forhandlinger mellem disse initiativtagere og Gribskov Kommune om vilkårene for overtagelse af vandværket. Initiativtagerne var repræsenteret af egen advokat (Thyregod Advokater) under forhandlingerne. Initiativtagerne og advokaten stillede igennem forhandlingsforløbet mange krav til kommunen om oplysninger om vandværket og driften. Vilkårene for overdragelsesaftalen blev grundigt forhandlet med udgangspunkt i et udkast til overdragelsesaftale udarbejdet af Rambøll, som var kommunens eksterne rådgiver. Kommunens revisor deltog ligeledes i arbejdet med overdragelsen.
Byrådets besluttede den 14. september 2009 at bemyndige administrationen til at arbejde videre med overdragelsen af vandværket til forbrugerne på nærmere anførte vilkår, herunder et udkast til overdragelsesaftale.
B. Overdragelsesaftalen
Overdragelsesaftalen mellem Gribskov Kommune og Udsholt Vandværk A.m.b.a. under stiftelse blev underskrevet den 18. december 2009. Kommunen overdrog med denne aftale Udsholt Vandværk til andelsselskabet med aktiver og passiver pr. 31. december 2009. Aftalen er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1.
Aftalen tog afsæt i, at vandværkets bygninger og tekniske anlæg indgik i kommunens brugerfinansierede aktiver. Den bogførte værdi heraf udgjorde kr. 15,1 mio pr. 31. december 2009. Disse værdier kunne overdrages vederlagsfrit til forbrugerne.
Vandværkets grundarealer tilhørte derimod kommunens skattefinansierede aktiver og de kunne ikke overdrages vederlagsfrit til forbrugerne. Det blev foreløbigt vurderet, at vandværket ville få brug for at have et særskilt udmatrikuleret areal på 18.682 m2 incl. vej på 1.036 m2. Prisen for dette areal blev aftalt til kr. 80 pr. m2, som var udtryk for handelsværdien for landzonearealer fastsat på grundlag af oplysninger om gennemførte handelspriser i kommunen og som var i overensstemmelse med, hvad Gribvand Spildevand A/S betalte til kommunen i forbindelse med overtagelsen af de mange spildevandsanlæg i landzone. Prisen var blevet besluttet på Byrådets møde den 14. september 2009. På denne baggrund blev købesummen for vandværksarealerne foreløbigt opgjort til kr. 1.411.680 (17.646 m2 á kr. 80, idet vejarealet udgik af beregningen). Den endelige købesum skulle opgøres, når endelig udstykning havde fundet sted ifølge overdragelsesaftalens § 4, stk. 3.
Købesummen for grundarealerne skulle berigtiges ved modregning i mellemregningen mellem vandværket og kommunen, når der forelå endeligt tinglyst adkomst, jfr. overdragelsesaftalens § 5, stk. 3.
Mellemregningen var ved overdragelsesaftalens indgåelse foreløbigt opgjort til kr. 2.140.000 pr. 31. december 2009 i vandværkets/andelsforeningens favør, jfr. bilag A, litra f til overdragelsesaftalen. Dette beløb ville blive reduceret med den betaling af købesummen for grundarealet, som vandværket/andelsforeningen skulle foretage.
Overdragelsesaftalen indeholdt i § 11 en bestemmelse om ansvar, hvori det var anført, at Udsholt Vandværk A.m.b.a. overtog samtlige aktiver, som der var og forefandtes og at kommunen ikke gav indeståelser for stand, fejl eller mangler, idet Udsholt Vandværk A.m.b.a fraskrev sig retten til at gøre nogen for misligholelsesbeføjelser gældende mod kommunen ud over vanhjemmel.
C. Forløbet efter overdragelsesaftalens indgåelse
I perioden efter overdragelsesaftalens indgåelse var der et omfattende samarbejde mellem repræsentanter for kommunen og den bestyrelse for vandværket/andelsforeningen, som blev udpeget i forbindelse med andelsforeningens stiftelse. Der blev afholdt en møderække til drøftelse af de mange forhold og spørgsmål, der opstod i forbindelse med transaktionens gennemførelse.
Et af de drøftede punkter var udstykningen af det grundareal, der skulle tilhøre vandværket. På grundlag af en udstykningsplan af 23. april 2010 udarbejdet af Landinspektørgruppen i Hillerød blev det besluttet, at arealet kunne reduceres til 15.022 m2, heraf vej 1.111 m2, hvilket var væsentligt mindre end det oprindeligt beregnede areal. Købesummen for det reducerede areal var kr. 1.112.880.
Efter generalforsamlingen den 8. maj 2010 blev hele bestyrelsen for Udsholt Vandværk A.m.b.a. udskiftet. Der blev afholdt et møde den 24. juni 2010 mellem Per Roswall som ny bestyrelsesformand og repræsentanter for kommunens administration. På dette møde blev mellemregningen kort berørt sammen med diverse driftsorienterede emner. Vandværkets bestyrelse ønskede efterfølgende ikke at medvirke til at vandværket fik tinglysningsmæsig adkomst til grundarealerne.
Der har været senere drøftelser mellem parterne om afvikling af mellemregningen, bl.a. på et møde den 23. november 2012. Ifølge den opgørelse af mellemregningen, der forelå på mødet, udgjorde kommunens tilgodehavende kr. 1.207.114. Opgørelsen vedhæftes denne dagsorden som Bilag 2. I opgørelsen indgik udgifter på i alt kr. 383.643, som blev debiteret vandværket til dækning af selskabsgørelsesudgifter, herunder udgifter på kr. 175.449 i form af betaling for forbrugt tid hos de medarbejdere i kommunen, som var beskæftiget med vandværkets overdragelse til forbrugerne. På mødet omtalte vandværkets repræsentant en række fejl og mangler ved vandværket og stillede krav om kompensation. Kommunens repræsentanter opfordrede vandværkets bestyrelse til at redegøre nærmere for sine synspunkter. Der blev i forbindelse med mødet indgået en aftale mellem parterne om suspension af passivitet og forældelse af det økonomiske mellemværende.
Vandværkets bestyrelse fremsendte den 3. december 2012 en redegørelse med tilhørende notat for de fejl og mangler, der ifølge opfattelsen hos vandværkets bestyrelse var til stede ved vandværkets overdragelse til forbrugerne. Redegørelsen er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 3. Bestyrelsen fremhævede navnlig:
- Der var et betydeligt generelt efterslæb på vedligeholdelsen af vandværket og ledningsnettet.
- Ledningsnettet var utæt og udløste strafafgift til staten for vandspild.
- Udsholt Vandværk A.m.b.a. måtte som ny ejer indtræde i det igangværende projekt med udskiftning af vandmålere.
- Der var behov for udskiftning af el-krafttavle, som var direkte ulovlig.
- Der var behov for renovering af iltningsblæsere, rentvandspumper mv.
- Der var ingen separat indhegning eller videoovervågning af vandværkets område.
Der blev den 6. februar 2013 afholdtes et møde mellem parterne til drøftelse af vandværkets krav om kompensation. Muligheden for en forligsmæsig løsning blev drøftet. Et notat fra mødet er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 4.
Vandværkets bestyrelse fremsendte straks efter mødet dokumentation for udgifterne til udskiftning af el-tavle mv. Udgifterne er kr. 722.877 excl. moms. En opgørelse med underbilag er vedhæftet som Bilag 5.
D. Vurdering af vandværkets kompensationskrav
Alle de ovenfor i afsnit C under punkt 1-6 nævnte forhold gjorde sig gældende på tidspunktet for forbrugernes overtagelse af vandværket. Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at den daværende bestyrelse for Udsholt Vandværk A.m.b.a. under stiftelse var opmærksom på forholdene nævnt i punkt 1-3 og 5-6 ved underskrift af overdragelsesaftalen den 18. december 2012, idet de relevante oplysninger var stillet til rådighed af kommunen.
Det forholder sig imidlertid således, at behovet for udskiftning af el-tavlen omtalt under punkt 4 ikke var kendt ved overdragelsesaftalens indgåelse. Udgifterne til udskiftning på kr. 722.877 excl. moms må betegnes som ret betydelige. Udsholt Vandværk A.m.b.a. kan med nogen ret gøre gældende, at der var tale om en væsentlig mangel, som burde have været belyst inden overdragelsen. Det kan ikke udelukkes, at Udsholt Vandværk A.m.b.a. vil kunne få medhold i et krav om kompensation uanset ansvarsfraskrivelsesklausulen omtalt i afsnit B ovenfor. Administrationen kan derfor anbefale, at der ydes vandværket en delvis kompensation, der skønsmæssigt kan fastsættes til kr. 600.000 excl. moms. Vandværkets bestyrelse har godkendt en sådan løsning.
E. Konklusion
Administrationen indstiller, at Gribskov Kommune yder Udsholt Vandværk A.m.b.a. en kompensation på kr. 600.000 til delvis dækning af vandværkets krav vedr. den ulovlige el-tavle og samtidig til fuld og endelig afgørelse af alle vandværkets krav. Betalingen sker ved, at kommunens tilgodehavende ifølge mellemregningskontoen senest opgjort til kr. 1.207.114 excl. moms reduceres med kr. 600.000. Den tinglysningsmæssige berigtigelse af overdragelse af grundarealet og afregning af kommunens resttilgodehavende skal ske uden forsinkelse.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Administrationens løsningsforslag indebærer, at kommunens provenu ved overdragelse af Udsholt Vandværk reduceres med kr. 600.000 excl. moms
Høring
Løsningsforslaget er et resultat af forhandlinger med bestyrelsen for Udsholt Vandværk A.m.b.a.
Bilag
1. Underskrevet overdragelsesaftale med bilag A-C
2. Mellemregning pr. 08.11.12
3. Brev af 03.12.12 med redegørelse og notat
4. Notat fra møde 06.02.13
5. Opgørelse og underbilag vedr. udgifter til el-tavle
Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at
- Kommunen yder Udsholt Vandværk A.m.b.a. en kompensation på kr. 600.000 excl. moms til fuld og endelig afgørelse af de i sagsfremstillingen omtalte krav og på de øvrige vilkår anført i afsnit E i sagsfremstillingen.
- Kommunens restprovenu ifølge mellemregningskontoen overføres til byudviklingspuljen (mellemværendet er senest opgjort til kr. 1.207.114 excl. moms, hvori fragår kompensationsbeløbet på kr. 600.000)
Tidligere udvalgsbeslutninger
Teknisk Udvalg 27.2.2013:
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
50. Græsted Fjernvarme: Projektforslag for ny ringledning og tilslutning af Rosendalsvej og dele af Hyldekrogen og Æblehavevej
13.03P00 - 2012/65464
Sagsfremstilling
Baggrund
På grund af tilslutning af nye forbrugere de senere år har Græsted Fjernvarme et problem de koldeste dage med at få varmen op til den nordlige del af byen, hvilket giver et forsynings- sikkerhedsmæssigt problem. Årsagen til forsyningsproblemerne er, at der er en hydraulisk begrænsning i det eksisterende ledningsnet som følge af de senere års tilslutninger.
For at afhjælpe forsyningsproblemerne ønsker Græsted Fjernvarme at etablere en ledningsforstærkning, og der er i dette projektforslag undersøgt to løsningsmodeller (se Bilag 1 i projektbeskrivelsen):
1. En løsning 1, der indebærer etablering af en ø168 mm ringledning på Æblehavevej og Rosendalsvej med henblik på at lave en ekstra forbindelse mellem Skovhusvej og Nyvej.
2. En løsning 2, der indebærer renovation og opdimensionering 141 m i Nyvej fra ø139 mm til ø219 mm. S
Græsted Fjernvarme peger selv på løsning 1 som den mest optimale.
Projektbeskrivelse
Græsted Fjernvarme har i forlængelse heraf valgt at ansøge om at etablere en ringledning, dvs. en udvidelse, således, at der kan opnås nytilslutninger (løsning 1). Distributionsledningen vil fortrinsvis blive fremført i eller langs offentlig vej. I tilfælde, hvor ledningerne ikke fremføres i offentlig vej, er det Græsted Fjernvarmes ansvar at indgå aftale med de berørte lodsejere. Det område, som ønskes forsynet med fjernvarme består af 19 ejendomme, hvoraf 14 har oliefyr og 5 har elvarme (de omfattede ejendomme fremgår specifikt af bilag 2 i projektbeskrivelsen). Fjernvarmeværket har fået positive tilkendegivelser om, at 13 (90%) af oliefyrskunderne ønsker at konvertere til fjernvarme i 2013 og den resterende i 2018, mens elvarmekunderne ikke forventes tilsluttet. Der indføres ikke tilslutningspligt, hvis projektforslaget godkendes. Etableringen forventes påbegyndt efter godkendelsen.
Vurdering
Kapacitetsudvidelse og udvidelse i antal forbrugere, særligt i byområderne, vurderes overordnet som positivt, især når oliekunder konverterer. Dels bliver fjernvarme billigere, jo flere der tilsluttes, dels går udviklingen i retning af fossilfri opvarmning (Græsted fjernvarme er flisfyret), og dels anses det som en god udvikling i forhold til, at kommunen fortsat kan være attraktiv, når oliefyrede huse, hvor muligt, overgår til fjernvarme, bl.a. fordi det på langt sigt er billigere, end at forblive på olie.
De økonomiske konsekvenser for brugerne er positive set over flere år, til trods for en høj investering i forbindelse med tilslutning (se afsnit 8 i projektbeskrivelsen).
Brugerøkonomi (priser inkl. moms):
Investering
Fjernvarme (diverse tilslutningsomkostninger) = 68.750 kr.
Evt. nyt oliefyr = 50.000 kr.
Årlige varmeudgifter
Fjernvarme = 12.281,25 kr.
Olie (afhængig af udskiftning af fyr og oliepris) = 20.365,22 - 27.111,76 kr.
Samlede udgifter
Fjernvarme = 16.922,03 kr.
Olie (afhængig af udskiftning af fyr og oliepris) = 21.939,41 - 29.332,35 kr.
De laveste årlige omkostninger findes således ved fjernvarme.
En forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan godkende et projektforslag er, at projektforslaget er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Kommunen kan alene godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, hvilket forudsætter en samfundsøkonomisk analyse med udgangspunkt i Energistyrelsens vejledning på området. Det er også disse beregningsprincipper, der er anvendt her.
Der er i projektet foretaget en gennemgående samfundsøkonomisk beregning, som dog peger på et samfundsøkonomisk underskud på 357.000 kr. Da der er en negativ samfundsøkonomi, men samtidig også det formål at forbedre forsyningssikkerheden - det forudsætter enten løsning 1 eller 2 - er der beregnet et alternativt scenarium. Det alternative scenarium - renovation og opdimensionering af den nuværende ledning (løsning 2) - viser dog et samfundsøkonomiske underskud på 927.000 kr. Dertil kommer, at løsning 1 tager udgangspunkt i en kalkulationsrente (eller diskonteringsrente) på 5%, hvilket ganske vist er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning, men som mange har peget på er for høj og endda direkte hæmmer investeringer i den kollektive varmeforsyning. Laves f.eks. en følsomhedsberegning med en mindre kalkulationsrente på 3 eller 3,5%, hvilket ligger på niveau med Sverige eller Tyskland, så giver projektet et meget lille samfundsøkonomisk underskud på 48.000 kr. Endelig er formålet forbedring af forsyningssikkerheden og sammenholdt med de miljømæssige gevinster, vurderer administrationen, at projektforslaget bør godkendes.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1295 af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg stiller krav om, at kommunalbestyrelsen behandler projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning.
Projektet medfører udbygning af forsyningsområdet, således, at de pågældende individuelt forsynede ejendomme får mulighed for at tilslutte sig fjernvarme.
Det er alene et krav, at et projekt skal vurderes samfundsøkonomisk jf. §24 i bekendtgørelsen. Der er ingen krav til rentabilitet mv.
Økonomi
-
Miljøforhold
Kommunen har foretaget en VVM-screening og vurderer, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og at det derfor ikke er VVM-pligtigt.
De samlede CO2-ækvivalente emissioner over 20 år er beregnet til 30 ton ved fjernvarmeprojektet, mens emissionerne er på 1.253 ton ved fortsat oliefyring i ejendommene. Det vil sige en reduktion på omkring 98 %.
Beregninger viser et meget stort fald i CO2-ækvivalente emissioner, hvis der sammenlignes med fortsat oliefyring. CO2-ækvivlenter er de samlede emissioner af CO2, CH4 og N2O. For træflis, som er udgør fyringsgrundlaget hos Græsted Fjernvarme, er emissionerne ifølge Energistyrelsen:
CO2 = 0
CH4 = 98 g/MWh (21 gCO2/gCH4)
N2O = 13 g/MWh (310 gCO2/gN2O)
Pr. produceret MWh varme bliver emissionen af CO2-ækvivalenter fra fjernvarmeværket på 6 kg/MWh
Tilsvarende fås for et oliefyr en emission på 314 kg/MWh.
Derved fremkommer den store relative reduktion i emission i CO2-ækvivalenter.
Høring
Kommunens afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt har været annonceret i 4 uger, og der indgik ingen bemærkninger fra de klageberettigede.
Hvis projektet godkendes sendes det i høring hos de berørte parter og vil blive betragtet som godkendt, såfremt der i den 8 ugers høringsperiode ikke indgår høringssvar. Indgår der høringssvar vil projektet blive optaget til fornyet politisk behandling.
Bilag
Projektforslag fra Græsted Fjernvarme
Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:
- Sende projektforslaget i høring hos de berørte parter.
- Godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer svar i høringsperioden.
- Genoptage projektforslaget til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar.
Tidligere udvalgsbeslutninger
Teknisk Udvalg 27. februar 2013:
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
51. Endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 18 til kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune
01.02P00 - 2012/52005
Sagsfremstilling
Forslag til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune har været offentligt fremlagt i perioden 11.12.2012 til den 05.02.2013 sammen med forslag til lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge (se særskilt punkt på dagsordenen) og forelægges nu med henblik på endelig vedtagelse.
Forslag til Tillæg nr. 18 fremgår af Bilag 1.
Tillægget omfatter et område beliggende i byzone omfattende den eksisterende gl. Tofteskole inklusiv idrætsbane og idrætshal. I alt et areal på ca. 5 Hektar.
Baggrund
Tillægget skal følge behandling af forslag til lokalplan 512.13. Dette lokalplanforslag er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for området kan anvendes til boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fælleshus, friarealer og parkering. Lokalplanen skaber plangrundlag for opførelse af op til 115 række-, kæde- og dobbelthuse eller fritliggende en-familiehuse. Bebyggelsesprocenten bliver maksimalt 30% for området som helhed.
Lokalplanområdet er i gældende Kommuneplan 2009-21 en del af rammeområde 1.D.04 Skole ved Tofte, som udlægger området til skole og idrætsformål. Der er desuden fastlagt en lokal cykelrute i gennem området i kommuneplanens retningslinjer.
Forslag til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde 1.B.24 og 1.D.14.
Den gældende anvendelsesbestemmelse er ændret til åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse, mindre service-erhverv som naturligt kan indpasses i et boligområde, herunder læge- og tandlægeklinikker for rammeområde 1.B.24 og til offentlige formål som kultur- og idrætsformål, samt messe-aktiviteter, loppemarkeder, aktiviteter under folkeoplysningsloven og lignende for rammeområde 1.D.14.
Ændringen begrundes med at der ved indvielse af den nye Nordstjerneskole i Helsinge, ikke længere er behov for at benytte skolebygningerne på Skovgårdsvej til offentlige skoleformål. En omdannelse af området til boligformål, vil øge boligudbudet ved fortætning frem for inddragelse af nye byudviklingsarealer og kunne bidrage til at styrke kommunens hovedby, Helsinge, som en attraktiv boligby. Nærheden til det åbne land og bymidten betyder, at det fremtidige boligområde til være attraktivt for de, der både ønsker at leve tæt på naturen, og samtidig have institutioner, idrætsfaciliteter, kollektiv trafik, handelsmuligheder mv. relativt tæt på bopælen.
Indsigelser/bemærkninger til tillægget
Der er i forbindelse med offentlighedsfasen modtaget 1 indsigelse til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune. Indsigelsen går på at indsiger ikke finder at begrundelsen for at ændre områdets anvendelse til boligområde, er overbevisende.
Notat med gennemgang af indsigelsen med administrationens vurdering og anbefalinger fremgår af Bilag 1.
Indsigelsen ligger i sagen.
Administrationen anbefaler, at Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 vedtages endeligt uden ændringer.
Lovgrundlag
Lov om planlægning, LBK nr. 937 af 24. sept. 2009 med senere ændringer og tilføjelser.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 936 af 24.09.2009.
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
Økonomi
-
Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget på deres møde den 09.01.2013, besluttet at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Beslutninger har været annonceret på www.gribskov.dk fra den 10.01.2013 til den 07.02.2013.
Høring
Forslag til Tillæg nr. 18 har været fremlagt offentligt i perioden 11.12.2012 til 05.02.2013.
Bilag
Bilag 1 PMU 20.02.2013: Behandling af indsigelse med administrationens vurdering og anbefalinger til denne
Bilag 2 PMU 20.02.2013: Forslag til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune
Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune vedtages endeligt uden ændringer.
Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 20-02-2013:
- Tiltrådt.
Fraværende var med afbud: Børge Sørensen
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
52. Gribvand - takster 2013
06.03Ø00 - 2012/05650
Sagsfremstilling
Baggrund
Takster for kloakforsyningen omfatter fast og variabelt bidrag. Det faste bidrag har et lovbestemt loft på 500 kr, der pristalsreguleres. Siden 2010 er området blevet strammere reguleret og forsyningerne er underlagt statslige krav til effektivisering og benchmarking. Den variable takst nu underlagt et loft, der fastsættes årligt af Forsyningssekretariatet. Afgørelsen vedr. loft for 2013 blev forsinket, hvilket har sat pres på processen. Gribvand ønsker, at taksten lægges endeligt fast, inden der udsendes opkrævninger i marts.
Rammeforslag til takster er tidligere blevet behandlet af Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget, som har sendt sagen tilbage til Teknisk Udvalg til fornyet behandling.
Rollefordeling
Kommunen skal godkende taksterne. Godkendelsen foretages af Kommunen som myndighed og udgør alene et legalitetstjek. Dvs. Kommunen tilser, at taksten er beregnet i overensstemmelse med loven.
Som ejer kan Kommunen også have en mening om taksten, der jo har betydning for en række faktorer af kommunal interesse; selskabets værdi, investeringer, låntagning, gæld, mulighed for fusioner, serviceniveau, miljøforhold, klimasikring m.v.
Gribskov Kommune har som ejer tilkendegivet sin holdning via Ejerstrategien. Heraf fremgår retningslinjer for, hvordan selskabet skal drives, hvilke servicemål der ønskes opfyldt, hvordan samarbejdet til kommunen skal foregå samt at prisloftet ønskes udnyttet fuldt ud.
Gribvands bestyrelse forventes at efterleve retningslinjerne i Ejerstrategien.
Proces
| Dato |
Forløb |
|
10. december 2012
|
Takster for tømningsordning vedtages af Byrådet |
|
11. januar 2013
|
Gribvand anmoder om godkendelse af ramme for takst på
41,38 - 46,06 kr/m3, som forventes at være yderpunkter for prisloftet |
|
31. januar 2013
|
Spildevandsplan og takster drøftes i Vandmiljøgruppen |
|
4. februar 2013
|
Teknisk Udvalg kan ikke godkende rammen
Økonomiudvalget sender sagen retur til Teknisk Udvalg |
|
18. februar 2013
|
Gribvand oplyser, maksimal takst jf. prisloft er 43,27 kr/m3 |
|
26. februar 2013
|
Gribvands bestyrelse behandler takster for 2013 |
|
28. februar 2013
|
Temamøde for Byrådet om takster
Ekstraordinært Møde i Teknisk Udvalg vedr. takster for 2013 |
|
4. marts 2013
|
Møde i Økonomiudvalget
Møde i Byrådet |
Administrationens vurdering
Gribvands forslag til takster er beregnet af deres autoriserede revisor, som står inde for lovligheden af beregningerne. Som myndighed kan Kommunen ikke have indvendinger mod Gribvands forslag, såfremt de er beregnet lovligt.
Det forventes, at Gribvand foreslår en takst, der er i overensstemmelse med ejerstrategien og dermed prisloftet.
Administrationen vurderer på den baggrund, at Kommunen bør godkende de takster, der foreslås af Gribvands bestyrelse.
Ejerstrategien kan tages op til genovervejelse. Det fremgår af Ejerstrategien, at den skal evalueres mindst én gang hver byrådsperiode. Ejerstrategien udgør den langsigtede rettesnor for arbejdet både i Gribvand og i Kommunens administration. Den har bl. a. betydning for Gribvands serviceniveau, investeringsplaner, spildevandsplaner, samarbejdsflader m.v.
Hvis man vil ændre ejerstrategien ift. retningslinjer for fastsættelse af takster, bør man iagttage sammenhængen mellem takster, låntagningen, investeringerne, gælden samt selskabets værdi og serviceniveauet.
Administrationen anbefaler, at man giver Gribvands bestyrelse rimelig tid til at implementere en eventuel ny ejerstrategi, som har omfattende indvirkning på tilrettelæggelsen af arbejdet i selskabet.
Lovgrundlag
Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.
Formålet med Betalingsloven (jf.§1) er at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder dækning af miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover skal der tages hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler.
Ifølge Betalingsloven §3 skal spildevandsselskabet fastsætte takster én gang årligt under hensyntagen til det udmeldte prisloft. Taksterne skal godkendes af den kommune, hvor selskabet ligger.
Ifølge Betalingsloven §2a er den maksimale grænse for den faste del af vandafledningsbidraget på 500 kr. inklusive moms pr. år, som reguleres årligt efter et reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.
Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12/6-09, Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
Prisloftet fastsættes af et statsligt prisloftsekretariat, jf. §6 i vandsektorloven.
Økonomi
Taksten er beregnet ud fra en forudsætning om et vejbidrag fra Kommunen på 5.568.000 kr.
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
Forslag fra Gribvands bestyrelse til fast og variabel takst vil blive omdelt på mødet.
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
- at vedtage takster for vandafledningsbidrag i overensstemmelse med forslag fra Gribvands bestyrelse
Tidligere udvalgsbeslutninger
4. februar 2013 Teknisk Udvalg
Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,
- at godkende ramme for Gribvands spildevandstakster for 2013 med forbehold for Forsyningssekretariatets prisloftafgørelse, der vil blive fulgt op af en senere byrådsbeslutning og med forbehold for nærmere afklaring af regelgrundlaget vedr Vejbidraget
Venstre fremsatte ændringsforslag om uændret vandafledningsafgift kr. 37,28 + pris- og lønregulering + moms.
Ændringsforslaget blev afvist.
- Ikke tiltrådt, taksterne fastsættes først når prisloftet er udmeldt.
Venstre undlod at underskrive protokollen.
4. februar 2013 Økonomiudvalget
Forslag fra Borgmesteren, om at tilbagesende sagen til Teknisk Udvalg til fornyet behandling, herunder at der indkaldes til ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde og Byrådsmøde, godkendt.
Venstres forslag om uændret vandafledningsafgift kr. 37,28 + pris- og lønregulering + moms kom således ikke til afstemning.
27. februar 2013 Teknisk Udvalg
- Udvalget tiltrådt en vandafledningsafgift på 40,25 kr plus moms for 2013. Det faste bidrag fastsættes til 549,07 kr. Udvalget ønsker, at ejerstrategien behandles i 2. kvartal mhp. at se om der skal ske ændringer.
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
53. Gribskov Erhvervsråd 2013
24.00A00 - 2012/65988
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget forelægges nærværende sag med henblik på, at godkende Erhvervs- og Turismeudvalgets indstilling omkring resultataftale, aktivitetsplan og budget for Gribskov Erhvervsråd i 2013 samt finansiering af førnævnte. Erhvervs- og Turismeudvalget har været præsenteret for nedenstående sagsfremstilling den 22. januar 2013.
I forbindelse med Byrådets godkendelse af etablering af Gribskov Erhvervsråd den 03.09.2012, blev rådet bedt om at udarbejde et økonomisk overblik og aktivitetsplan for 2013 til godkendelse. Hermed forelægges derfor nu et forslag til resultataftale, aktivitetsplan og budget for rådet for 2013 med henblik på godkendelse af disse samt anvisning af finansiering.
Rådets hovedformål er, at kunne danne ramme omkring dialog mellem erhvervsliv, politikere, erhvervsforeninger og andre centrale aktører. Ligeledes arbejder rådet for, at fremme tiltag, der understøtter erhvervslivets mål og Byrådets erhvervs- og beskæftigelsesindsats. Dette skal som samlet indsats være medvirkende til at sætte erhverv i en bred forstand på dagsordenen i Gribskov Kommune.
Med udgangspunkt i disse hovedformål har Gribskov Erhvervsråd udpeget 5 indsatsområder som danner rammerne for rådets arbejde i 2013.
- Etablering af Gribskov Erhvervsråds projektpulje, hvor medlemmer af erhvervsforeningerne kan ansøge om midler der finansieres 1-1.
- Kommunikation og Markedsføring. Udarbejdelse af redskaber og viden til brug for en markedsføringskampagne i 2014-2015.
- Plan for forskønnelse af udvalgte erhvervsområder i tæt samarbejde med de berørte virksomheder.
- Udvikling af klyngesamarbejder. Herunder blandt andet fremme dialog om detailhandelsudvikling i kommunen med særlig fokus på de tre største byer.
- Afdække muligheder for at udvikle samarbejde med lignende organisationer i de omkringliggende kommuner.
Til resultataftalen er koblet Budget for Gribskov Erhvervsråd for 2013 samt Aktivitetsplan 2013 for Gribskov Erhvervsråd. Alle forslag til alle tre dokumenter er vedlagt som bilag. Af budgettet fremgår et økonomisk tilskud fra Erhvervs- og Turismeudvalget på 1.657.000 kr til understøttelse af udmøntning af Resultataftale 2013.
Resultataftale 2013 tager sit udgangspunkt i Erhverv Gribskovs Visioner & Strategi for 2013 og understøtter samtidig Byrådets erhvervsstrategiske mål og initiativer i Planstrategi 2012.
Dokumenterne er udarbejdet af erhvervsrådet i tæt samarbejde med Erhverv Gribskov.
Lovgrundlag
-
Økonomi
1.657.000 kr. som anvises fra ETUs puljer (se budgetoversigt for ETU på separat efterretningspunkt på dagsordenen)
Høring
-
Bilag
Bilag 1. Forslag til Resultataftale 2013 mellem Erhvervs- og Turismeudvalget og Gribskov Erhvervsråd
Bilag 2. Forslag til Gribskov Erhvervsråds Aktivitetsplan for 2013
Bilag 3. Forslag til Budget for Gribskov Erhvervsråd 2013
Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
- at godkende Forslag til Resultataftale 2013 mellem Erhvervs- og Turismeudvalget og Gribskov Erhvervsråd.
- at godkende Forslag til Gribskov Erhvervsråds Aktivitetsplan for 2013.
- at godkende Forslag til Budget for Gribskov Erhvervsråd 2013, herunder anvisning af 1.657.000 kr. fra ETUs puljer (se budgetoversigt for ETU på separat efterretningspunkt på dagsordenen).
Tidligere udvalgsbeslutninger
Erhvervs- og Turismeudvalget den 22.01.12
- Tiltrådt
- Tiltrådt
- Tiltrådt
Fraværende: Bo Jul Nielsen
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
54. Lånegaranti Gribvand
00.32G00 - 2012/61055
Sagsfremstilling
Gribvand Spildevand A/S har anmodet om lånegaranti for 2013 vedr. låneramme på i alt 200 mio kr. i forbindelse med selskabets investeringsprogram for 2012-2014.
Låneramme blev godkendt af BY d. 21.11.2011, jf sag. 2010/06424. På dette møde blev det desuden besluttet at kompetencen til at give garantier, inden for denne låneramme, delegeres til Økonomiudvalget.
På baggrund af Gribvand Spildevand A/S's investeringsudgifter til afløb samt restrukturering af driften gennem lukning af renseanlæg, ønsker selskabet for 2013 at optage et lån på 75 mio. kr.
Lånet optages som et 40-årigt annuitets- eller serielån i danske kroner. Der indhentet 3 lånetilbud:
- Et fast forrentet lån
- 50% fastforrentet og 50% variabelt forrentet. Det variable lån afdækkes med en såkaldt rente-swap med samme løbetid som lånet
- 75% fastforrentet og 25% variabelt forrentet. Det variable lån afdækkes med en såkaldt rente-swap med samme løbetid som lånet
Dette følger den, af selskabets bestyrelse, fastsatte finansieringsstrategi.
Selskaber ønsker både tilbud på konverterbart lån og lån, der ikke er konverterbart.
Selskabet skal have mulighed for at kunne foretage ekstraordinære afdrag på lånet ved et kalenderårs udløb, såfremt selskabet har overskydende likviditet.
Garantistillelsen belaster ikke kommunens låneramme, jf. lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3. Ifølge bemærkningerne til vandsektorlovens § 16 samt lånebekendtgørelsens § 12, jf. § 10 stk. 1.
Gribskov kommune har i 2012 givet garanti på 78,6 mio. kr., jf. sag. 2010/06424, ud af lånerammen på 200 mio. kr. Med det ansøgte beløb i denne sag, på 75 mio. kr., vil der være 46,4 mio. kr. af lånerammen tilbage.
Gribskov kommune har tidligere, udenfor lånerammen på 200 mio. kr., i 2010 givet en garanti på 39,2 mio. kr., jf. sag 2010/06424, og i 2011 en garanti på 31,2 mio. kr., jf. sag 2010/06424.
Dermed bliver den samlet lånegaranti givet til Gribvand Spildevand A/S 224,0 mio. kr.
Lovgrundlag
Vandsektorlovens § 16 samt Lånebekendtgørelsen.
Økonomi
Risiko:
Det vurderes, at risikoen ved en kommunal garanti er lav. Selskabets økonomi bygger på brugerfinansiering. Således vil takster mv. blive fastsat i ft. udgifter til anlæg og drift, således at indtægterne kommer til at svare til udgifterne.
Bilag
Bestyrelsesmøde 26.2.13, Finansiering 2013
Indstilling
Administrationen anbefaler Økonomiudvalget:
- at give lånegaranti for 2013 på 75 mio. kr. til Gribvand Spildevand A/S. Lånet optaget som et 40-årigt annuitets- eller serielån i danske kroner. Lånet kan maksimalt optages med 50% variabelt rente. Den variable del af lånet afdækkes med en såkaldt rente-swap med samme løbetid som lånet.
Beslutning
Tiltrådt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
55. Boot Camp - Hellere Helsinge 2015
00.18G00 - 2012/38221
Sagsfremstilling
Status på LIV I HELSINGE 2015
Med baggrund i temaudvalget om Attraktiv Kommune godkendte udvalget den 26.11.12 (pkt. 233) at gennemføre udviklingsprocessen og boot campen 'LIV I HELSINGE 2015'.
Administrationen har arbejdet videre med planlægningen af Boot Campen under kampagnen 'Hellere Helsinge'.
Som optakt til Boot Campen har der været afholdt 2 inspirationsmøder med fokus på unge og erhvervslivet. Endvidere er børnefamilier blevet interviewet. Møder og interview var startskuddet til en aktiv deltagelse i udviklingsforløbet for Helsinge fra en bred vifte af interessentgrupper. Det afspejles blandt andet på Hellere Helsinges Facebook side, hvor der løbende er dialoger mellem byens interessenter og pt. 134 'synes godt om' tilkendegivelser.
Næste optakt til Boot Campen bliver den 2. marts, hvor '12 byer på 12 måneder' laver en workshop sammen med Gribskov Ungdomsråd. Formålet med workshoppen er få de unge involveret i udviklingsprocessen omkring 'Hellere Helsinge'. Med det mål for øje, at de kan komme med forslag til initiativer, der har en karakter, som de unge selv og/eller i partnerskab med andre interessenter, kan sætte i gang. På workshoppen bygges en model, der med en åben fernisering den 2. marts kl 17.15 udstilles på gågaden i Helsinge ved Super Best.
Knyttet til Hellere Helsinge er et Advisory Board, der løbende giver sparring og derved skaber en sammenhæng til andre ting, der er igangsat i Helsinge og Gribskov Kommune. Advisory Boardet består af Helena Hauge (præst), Jesper Behrensdorff (Helsinge Erhvervsforening) Jeanette Hougaard (UgePosten, Otto Hass (Gadekærsforeningen) og Susan Kjeldgaard.
Boot Camp 'Hellere Helsinge'
Boot Campen afholdes den 14. til 15. marts. Invitationer er udsendt til borgere, erhvervs- og foreningslivet samt byrådet.
Boot Campen bliver en stramt styret proces, der er nøje tilrettelagt og gennemføres med oplæg og inspiration, gruppearbejde og præsentationer. Målet er deltagerne finder frem til de konkrete handlinger, der sikrer at Helsinge bliver et endnu mere attraktivt sted at bo, arbejde, uddanne sig eller have en forretning. Det handler om at stå sammen, arbejde intensivt og sætte handling bag ordene.
Byrådspolitikere vil deltage i Boot Campen på lige fod med andre deltagere. Da Boot Campen er et sammenhængende forløb vil det ikke vil være muligt at deltage i dele af campen. Inviterede, som ikke kan deltage i hele Boot Camp'en, er velkomne som gæster til velkomsten den 14. marts kl. 11.30 og til reception den 15. marts kl 11. Processen kan også følges på facebook.com/hellerehelsinge
Boot Campen begynder den 14. marts kl. 11.30 - 21.00 og arbejdet genoptages den 15. marts kl. 8.30 - 12.00. Undervejs i forløbet og ved afslutningen vil pressen komme på besøg.
De næste skridt - fra strategisk aktionsplan til virkelighed
Resultatet af Boot Campen er en strategisk aktionsplan. For at aktionsplanen skal blive en del af Helsinge og for at de beskrevne aktioner bliver realiseret, skal Boot Campen også resultere i, at en række borgere, repræsentanter fra erhvervs- og foreningsliv og andre interessenter tager ejerskab og arbejder videre med initiativerne. Det kræver en videre energi og et markant 'drive' for at lykkes.
På udvalgets møde den 26.11.12 præsenterede Claus Bindslev konceptet omkring et 'pitstopforløb' og en 'lanceringsevent'.
Et pitstopforløb er rettet mod de projekter, der udspringer af Boot Campen, og vil understøtte arbejdsgrupperne, der arbejder videre med at føre projekterne ud i livet. Formålet med et pitstopformål er at:
- Igangsætte og teste resultaterne fra campen via stærke konkrete handlingsplaner.
- Sikre momentum, høj hastighed og høje ambitioner i udviklingen af projekterne
- Gribe og fastholde energi, drive og engagement fra deltagerne på campen, så de selv sætter projekterne i gang.
Lanceringseventen vil have karakter af en 'reunion' - altså at deltagerne på camp'en i marts mødes igen - og vil binde Hellere Helsinge forløbet sammen for deltagere og byens interessenter. Formålet vil være:
- Offentlig opmærksomhed om de nye projekter i Helsinge, der understøtter den positive fortælling om byen.
- Campdeltagerne mødes og ser, hvad deres ideer på campen er blevet til.
Tidsmæssigt vil pitstopforløbet strække sig over april til august med afholdelse af en 'reunion' i september 2013.
Jævnfør bilaget 'Gribskov Pitstopforløb februar 2013' for yderligere uddybning.
Der er ikke indgået en aftale med Bindslev A/S om et videre samarbejde omkring pitstopforløb og reunion. Bindslev A/S har givet et tilbud på i alt 215.000,- for bistand til gennemførelse af det videre forløb.
Administrationen anbefaler et videre samarbejde med Bindslev, da læringsmomentet omkring koncept og metode hermed fastholdes og føres til ende m.h.p. anvendelse i andre fremtidige forløb.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Udgifterne fordeler sig således:
Pitstopforløb (møder): 100.000
Reunion: 90.000
Produktionsudgifter: 25.000
Ialt: 215.000,-
Finansiering anvises fra den strategiske investeringspulje under Økonomiudvalget.
Høring
-
Bilag
Bilag: Gribskov Pitskovforløb februar 2013
Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
- at beslutte at videreføre samarbejdet med Bindslev A/S om 'Liv i Helsinge"
- at vedtage at bevillige og frigive 215.000,- til opgaven fra den strategiske udviklingspulje under ØU
Tidligere udvalgsbeslutninger
Temaudvalgets beslutning den 07.08.2012:
Temaudvalget besluttede at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at tiltræde oplægget til Boot Camp, 'Next Step Helsinge 2015 – en attraktiv by i en attraktiv kommune', idet der gøres opmærksom på, at titel skal favne bredt, så vi rammer en bred målgruppe
- at afsætte kr. 270.000 til gennemførelse af Boot Camp'en
- at frigive midler som afsat jf. pind 2
Økonomiudvalgets beslutning den 13.08.2012:
Økonomiudvalget besluttede at abefale Byrådet:
- at tiltræde oplægget til Boot Camp, 'Next Step Helsinge 2015 – en attraktiv by i en attraktiv kommune', idet der gøres opmærksom på, at titel skal favne bredt, så vi rammer en bred målgruppe
- at afsætte kr. 270.000 til gennemførelse af Boot Camp'en
- at frigive midler som afsat jf. pind 2
Byrådets beslutning den 03.09.2012:
- Tiltrådte oplægget til Boot Camp, 'Next Step Helsinge 2015 – en attraktiv by i en attraktiv kommune' og idet der skal være fokus på, at titel skal favne bredt, så vi rammer en bred målgruppe
- Afsætte kr. 270.000 til gennemførelse af Boot Camp'en
- Frigav midler som afsat jf. pind 2
O stemte imod
Økonomiudvalgets beslutning 26.11.12:
- Tiltrådte at godkende, at gennemføre 'LIV I HELSINGE 2015' som beskrevet i bilaget
Beslutning
Tiltrådt.
Venstre ønsker sæde i advisory board og at modtage indbydelse til møderne.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
57. ETU 2013 - Budget
00.01A00 - 2012/65320
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget forelægges nærværende sag med henblik på, at tage Erhvervs- og Turismeudvalgets budget til efterretning. Erhvervs- og Turismeudvalget har været præsenteret for nedenstående sagsfremstilling den 22. januar 2013.
Erhvervs- og Turismeudvalgets Budget for 2013 er fordelt på fire puljer: Turisme, Erhvervsfremme, Frie Fondsmidler samt den nye pulje til turist- og erhvervsindsatser. Tilsammen rådet ETU over et budget på 5.022.000 kr, hvoraf 2.361.000 kr allerede er forhåndsdisponeret, og 1.657.000 kr foreslås disponeret til Gribskov Erhvervsråd (se separat punkt på dagsordenen. I alt betyder det en endnu ikke-disponeret rest for 2013 på 1.004.000 kr. Oversigt fremgår af vedlagte bilag.
I forbindelse med Budgetaftale 2013 er der afsat 4.0 mio. kr. til en investeringspulje som skal udmøntes af Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget i fællesskab. Til fællesmøde mellem KIU og ETU den 26.02.13, vil administrationen præsentere forslag til overordnede rammer til udmøntning af denne pulje.'
Disponering af ovenstående forudsætter godkendelse fra Økonomiudvalget.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Se ovenfor
Bilag
Budgetoversigt for ETU for 2013
Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
- at tage orienteringen til efterretning
Tidligere udvalgsbeslutninger
Erhvervs- og Turismeudvalget den 22.01.12
- Taget til efterretning
Beslutning
Tiltrådt.
Sagen er sat på som et efterretningspunkt, men behandles som et beslutningspunkt.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
Efterretningssager
56. Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2014-2017 - Økonomiudvalget som fagudvalg
00.30S00 - 2013/01030
Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.
Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.
Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem
Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne jf. tidsplanen angivet herunder.
Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:
Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af deres prioriteringskatalog på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.
April:
På april møderne vedtages der en 1. version af udvalgenes prioriteringskataloger. Ultimo april samler byrådet op på dette arbejde på et heldags budgetmøde.
Maj:
På udvalgenes møder udarbejdes 2. version af prioriteringskataloget med afsæt i byrådets opsamling på heldags budgetmødet i april. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.
Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.
Økonomiske principper for budgetarbejdet
Økonomiudvalget besluttede desuden følgende principper for den forestående budgetproces 2014-2017:
Det er Byrådets mål, at
1. Opnå tilstrækkeligt overskud på driften til at dække renter og afdrag på lån samt anlæg.
2. Der er et anlægsniveau på minimum 170 mio. kr. (2013-prisniveau) på det skattefinansierede område set over den fire årige budgetperiode.
3. Have en stram økonomisk styring. Tillægsbevillinger uden for det lovbundne område skal til enhver tid finansieres via omstillinger. Tillægsbevillinger på lovbundne områder finansieres indenfor den samlede økonomi i organisationen.
4. Likviditeten ultimo budgetåret skal være minimum 50 mio. kr.
5. Der løbende sker omlægninger og forbedringer for at sikre effektiviseringsgevinster.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Høring
-
Bilag
-
Indstilling
Administrationen indstiller,
- at Økonomiudvalget som fagudvalg tager økonomiudvalgets rammer for budgetproces 2014-2017 til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt, idet Venstre ikke tager rammeudmeldingen til efterretning.
Sager behandlet på lukket møde:
58 Gribskov Kommunes annoncering - Tilbud fra Ugeposten
Beslutning: Tiltrådt; at sagen genoptages til beslutning på udvalgets møde den 15. april 2013.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
59 Udbud sundhed og social; 2014: Projekt og procesplan
Beslutning: Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
60 Frigivelse af midler til rådgivning mv. i forbindelse med etablering af bør
nebyer i Ramløse; Blistrup og Esrum/Esbønderup
Beslutning: Økonomiudvalget videregav sin anbefaling til Byrådet.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
61 Beredskab - Forlængelse af aftale med Falck om brandslukning
Beslutning: Økonomiudvalget videregav sin anbefaling til Byrådet; i det Økonomiudvalget anbefalede at de bevillingsmæssige forhold bringes på plads senest ved RS5.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
62 Forberedelse af salg af ejendomme
Beslutning: Økonomiudvalget videregav sin anbefaling til Byrådet.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
63 Forberedelse af salg af ejendom.
Beslutning: Økonomiudvalget videregav sin anbefaling til Byrådet.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
64 Forberedelse af salg af ejendom.
Beslutning: Tiltrådt; at fastholde en minumumspris henset til de vanskelige vurderingsforhold og dermed afvise det fremsendte tilbud.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
Efterretningssager - Lukket
65 Forberedelse af køb af ejendom.
Beslutning: Mulighed for erhvervelse undersøges nærmere.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
Personsager
66 Løn og ansættelse
Beslutning: Økonomiudvalget traf beslutning i sagen.
Børge Sørensen fraværende med afbud.
Mødet startet:
03:00 PM
Mødet hævet:
06:00 PM