Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
13 Befordring af elever i kollektiv trafik
14 RS 1 2013, Børneudvalget
15 Organisering af arbejdet med børnebyer i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønde
rup
17 Faglig strategi for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner
18 Frokostmåltidsordning i daginstitutioner
19 Indsatser i forhold til læseresultater
20 Forsøg med nye prøver i folkeskolen - Gilbjergskolen 2012/2013
21 Forsøg med nye prøver i folkeskolen - Nordstjerneskolen 2012/2013
22 Forsøg med nye prøver i folkeskolen - 10. klasse 2012/2013
23 Fælles borgere - fælles praksis
24 Idrætspolitik - høring
25 Tværkommunalt samarbejde om tandregulering


Efterretningssager
26 Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2014-2017

Medlemmer:

Anders Gerner Frost

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Ulla Dræbye

Cannot Kroner

Kim Valentin

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om at det nationale arbejde med skolereform er i opstartsfasen.

Orientering om overenskomstforhandlinger.

Orientering om politisk perspektivkonference om sundhedsaftalerne.

Orientering om invitation til borgermøde om børnepolitik for Region Hovedstaden

Børneudvalget ønsker en orientering om skolepatruljer i Helsinge - er den nuværende løsning tilstrækkelig?

Spørgsmål til interessen for at være frikommune på dagtilbudsområdet.




Åbne

13. Befordring af elever i kollektiv trafik
17.21G00 - 2012/52418

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget, med afsæt i indkomne høringssvar, træffer beslutning om yderligere analyse af grundlaget for at benytte kollektiv trafik i forbindelse med elevbefordring, suppleret med andre løsninger, som skolebusruter, flextur o.lign.

Baggrund
På Børneudvalgets møde 08.01.2013 fik udvalget forelagt foreløbige analyser og forslag til rammer for serviceniveau for elevbefordring i kollektiv trafik. Udvalget besluttede at sende sagen i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg, elevråd og Fælles-elevrådet.

Rammerne for serviceniveau, forelagt Børneudvalget 08.01.2013, er vedlagt som bilag til punktet.

Befordring i kollektiv trafik og behovet for supplerende løsninger
Vi har i Gribskov Kommune 7 Movia busruter og lokalbanen (toget), i dette punkt benævnt kollektiv trafik.

På Børneudvalgets møde 08.01.2013 fik udvalget forelagt foreløbige analyser af, hvor stor en andel elever, der forventes at kunne benytte kollektiv trafik som befordring, med de kollektiv trafik-ruter vi har i dag.

Nedenstående tabel viser, pr. skoledistrikt, hvor stor en andel af de befordringsberettigede elever, der forventes at kunne benytte kollektiv trafikløsninger, og hvor stor en andel elever, der skal findes andre løsninger for.

Tabellen viser, at 79% af de befordringsberettigede elever i kommunen forventes at kunne benytte kollektiv trafik. Der er således store forskelle mellem skoledistrikterne. De distrikter, hvor flest elever forventes at kunne anvende kollektiv trafik er Bjørnehøjskolen, Gilbjergskolen, Sankt Helene og Nordstjerneskolens distrikter.

Der er i analysen ikke forudsat direkte ture. Det vil sige, at der kan være tale om bus-skifte.

Behovet for andre løsninger kan bl.a. skyldes, at der er for langt til opsamlingssted, at der ikke findes kollektive trafikløsninger i nærheden af eleven, eller at eleven skal gå langs trafikfarlig vej for at nå til opsamlingssted.

Nuværende kollektiv trafik skal derfor suppleres med mere kollektiv trafik, samt andre løsninger for nogle elever. Det kan f.eks. være:

• Nye ruter i kollektiv trafik eller flere afgange på allerede eksisterende ruter.
• Åbne og lukkede skolebusruter. Der er mulighed for parallelt med det traditionelle rutebusser at have både lukkede og åbne skolebusruter. De lukkede skolebus-ruter svarer til de busser, der i dag befordrer eleverne, mens en åben skolebusrute er en rutebus, der er planlagt på skolens og elevernes præmisser og planlægges fra år til år ud fra elevernes bopæl.
• Flextur. I særlige tilfælde vil det være mere fordelagtigt at befordre eleven enten i taxa eller med Flextur. Flextur administreres af Movia, og er kollektiv trafik fra adresse til adresse.
• Økonomisk kompensation til forældre. Endelig er der mulighed for at kompensere forældrene for at befordre deres børn.

Nogle steder vil der være behov for at flytte busstoppesteder, for at elever kan benytte kollektiv trafik.

Den konkrete sammensætning af løsninger (kollektiv trafik, skolebusruter, flextur mv) for hvert skoledistrikt, indgår i den nærmere analyse.

Høringssvar
På baggrund af Børneudvalgets behandling af punktet om befordring af skoleelever, har sagen været i høring. Der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelser, MED-udvalg, elevråd samt Fælleselevrådet. Følgende høringssvar er modtaget:

• Bjørnehøjskolen, Skolebestyrelse
• Gilbjergskolen, Skolebestyrelsen og LU
• Gribskolen, Skolebestyrelse, LU og Elevråd
• Nordstjerneskolen, Skolebestyrelse og Elevråd for 4. - 8. klasse
• Skt. Helene Skole, Skolebestyrelse
• Fælleselevrådet, 3.- 6. klassetrin og 7.- 9. klassetrin
• Fællesudvalget på Børne- og Ungeområdet.

Desuden har et forældrepar fra Mårum med børn på Bjørnehøjskolen indsendt udtalelse.
Høringssvarene er tilgængelige i deres fulde længde i POLAR.

Opsamling på høringssvar
Der er i de modtagede høringssvar både en række gennemgående bekymringer og positive bemærkninger til et fremtidigt serviceniveau ved befordring af almene skoleelever i kollektiv trafik.

Generelt er der en positiv opbakning til, at de ældre elever befordres med kollektiv trafik, mens der er en generel bekymring for de yngstes elevers færden i kollektiv trafik.

Nedenfor tematiseres de gennemgående bemærkninger, der fremgår af høringssvarene.

Trafiksikkerhed
Der er en generel bekymring for, at de yngste elever skal kunne klare sig selv i den kollektive trafik. To høringssvar henviser til, at der er undersøgelser der viser, at børn ikke er trafiksikre før 11-12 års alderen. Derimod er der en generel positiv holdning til, at de ældste elever befordres med kollektiv trafik, da disse er vant til, og trænede i, at færdes i denne.

Afstand til - og sikkerhed ved stoppesteder
Generelt er der bekymring for de store afstande, der kan være fra elevernes hjem til busstoppesteder. Det ses som bekymrende, at eleverne kan have flere kilometer til stoppesteder med både mørke og stærkt befærdede veje. Disse bekymringer gælder særligt for de yngste elever, men er også tilstede for de ældre elever. Generelt er der en bekymring om sikkerhed og tryghed ved stoppesteder. Der udvises bekymring om ringe oplyste stoppesteder, hvilke frygtes vil skabe utryghed og trafikfarer. Derudover udvises bekymring om mangel på læskure og cykelparkering.

Rejsetid og driftsniveau
Der er en generel bekymring mht. busskift, ankomst på skoler længe før mødetid, aflysning/forsinkelser på busser samt uforholdsmæssig lang rejsetid. Især for de yngste elever ses det som en bekymring, at de skal kunne klare disse udfordringer uden opsyn fra voksne. Der er bekymring for, om eleverne kommer af ved de rigtige stoppesteder og om elever kan risikere at blive afvist ved en bus, hvis den er fuld.
Derimod er der en positiv tilbagemelding om en opgradering af det nuværende driftsniveau af den kollektive trafik, der vil komme alle borgere til gode og styrke lokalsamfundene.

Fleksibilitet
I forhold til de ældre elever, er der en generel positiv tilkendegivelse af den fleksibilitet befordring i kollektiv trafik giver. Der ses gode muligheder ift fritids- og sociale aktiviteter ved denne fleksibilitet.

Buspatruljer og trafiksikkerhedskurser
Fælleselevrådet opfordrer til at danne buspatruljer, som det kendes fra skolepatruljer, med ældre elever, der hjælper de yngre elever i - og omkring busserne. Derudover anbefales det at lave trafiksikkerhedskurser for alle elever.

Videre analyse af elevbefordringen
Administrationen anbefaler, at videre analyse af elevbefordring har fokus på trafiksikkerhed.

Analysen kan indeholde flere scenarier, der belyser udfaldet ved forskellige serviceniveau baseret på følgende parametre:

1. Befordringstyper (kollektiv trafik, skolebus, flextur mv.)
2. Kilometerafstand til skolen
3. Afstand til opsamlingssted
4. Ventetid før 1. lektion og efter sidste lektion
5. Maksimal køretid.
6. Aldersopdelt - 0.-2. klasse 3.-9. klasse

Det anbefales derudover, at der i analysen lægges vægt på at få løst de særlige problematikker, der er i Bjørnehøjskolen, Gilbjergsskolens Blistrup-afdeling og Gribskolens skoledistrikt.

Udfordringerne med anvendelse af kollektiv trafik i de enkelte skoledistrikter er vedlagt som bilag til punktet, og indgår som materiale i analysen. Ligeledes anbefales det, at analysen nærmere afdækker forhold omkring sikkerhed ved busstoppesteder.

Puljemidler under Trafikstyrelsen til opgradering af stoppesteder
Stoppestedsforhold nævnes i flere af høringssvarene. Administrationen kan oplyse, at der i 2012 er igangsat en kortlægning af samtlige stoppesteder i kommunen hvad angår f.eks. cykelparkering, affaldsspande, læskure, belysning mv.
Registreringen kan danne grundlag for, at der i januar 2014 kan søges medfinansiering i puljemidler under Trafikstyrelsen til opgradering af udvalgte stoppesteder. En generel stoppesteds opgradering vil dermed kunne være igangsat forud for skolestart august 2014.

Videre sagsforløb
Når analysen er gennemført vil Børneudvalget få den forelagt. Analyse og administrative anbefalinger vil blive behandlet i fagudvalg og herefter indstillet til endelig beslutning i Byrådet.

Lovgrundlag
Gribskov Kommunes styrelsesvedtægt §14, stk 2

Lov 509 af 30.06.1993 om folkeskolen §26, jf lovbekendtgørelse 998 af 16.08.2010 med senere ændringer.
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995

Økonomi
Budget til befordring på Børne og Ungeområdet.

Vi bruger i øjeblikket 7,4 mio. kr. på den almindelige skolebuskørsel, jf. skemaet. Et skift til kollektiv trafik vil betyde, at vi sparer de 7,4 mio. kr., men at vi istedet vil få udgifter til:

• Movia Skolekort (ca. 0,6 mio. kr. til befordringsberettigede elever)
• Mere kollektiv trafik, dvs. flere linjer og flere afgange.
• Andre løsninger for de elever, hvor kollektiv trafik ikke er en mulig løsning
• Opgradering af stoppesteder, f.eks. med belægning af fliser og gadebelysning.

Ovenstående vil afstedkomme etablering af en model for fordelingen af udgifter mellem Teknisk Udvalg og Børneudvalget.

Bilag
BILAG BØR 19-02-13 Rammer for serviceniveau
BILAG BØR 19-02-13 Skoledistrikter med særlige problematikker

Indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Børneudvalget træffer beslutning om, at fokus i det videre analysearbejde ift elevbefordring er trafiksikkerhed, jf. temaer i høringssvar

Tidligere udvalgsbeslutninger
Børneudvalget beslutning 08.01.2013:

Børneudvalget traf principbeslutning om, at befordring af elever i kommunens almenklasser overgår til kollektiv trafik løsninger, når skolebuskontrakten udløber til august 2014. Kollektiv trafikløsninger suppleres med andre løsninger for de elever, hvor benyttelsen af kollektiv trafik ikke er muligt.
Børneudvalget sendte rammerne for det fremtidige serviceniveau for elevbefordring i kollektiv trafik i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg, elevråd og Fælles-elevrådet. Børneudvalget lagde vægt på at frigjorte midler prioriteres til forbedring af trafiksikkerhed; herunder opgradering af busstoppesteder. Børneudvalget vægtede også en samarbejdsmodel, der sikrer løbende kapacitetstilpasning.

Børneudvalget er opmærksom på, at der er tale om en forholdsmæssig kort høringsfrist, men idet høringsperioden er koordineret med skolernes mødeplan for bestyrelser og lokaludvalg, godkender udvalget høringsplan.

Beslutning
Børneudvalget beslutter at sagen skal belyses yderligere inden den videre behandling og endelig beslutning om befordring af elever i kommunens almenklasser overgår til kollektiv trafik løsninger eller fortsætter som skolebuskørsel.

• I den videre analyse skal indoptages analyse af scenarier for særlige ordninger for de yngste elever ( 0-2.klasse, 0-4. klasse og 0.-6. klasse), jvf anbefalinger fra Rådet for Sikker Trafik
• I det videre analysearbejde skal der også sikres en systematisk borger/brugerinddragelse.

14. RS 1 2013, Børneudvalget
00.32S00 - 2012/59239

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger, der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne første resultatstatus er placeret så tidligt i året, at der ikke vil kunne tilvejebringes forbrugstal for budgetåret. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af resultatstatus.

Fokus i denne resultatstatus er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (det kan f.eks. være ændrede budgetforudsætninger, eller ændret lovgivning o.a. der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Finanslov 2013
Følgende elementer i Finansloven for 2013 kan få betydning for indsatser på Børne- og Ungeområdet, men begrænset betydning for Børneudvalgets økonomiske rammer. Elementerne nævnes her til orientering:

Aftale om en ungepakke
Ungepakken i finansloven for 2013 skal styrke indsatsen for at nedbringe ledigheden blandt unge. Det skal ske ved, at flere unge kommer i gang med en uddannelse. Indsatserne er hovedsageligt i regi af jobcentre og erhvervsskolerne og omfatter:

• Brobygning til uddannelse
• Praktikkonsulenter
• Mere fleksibel voksenlærlingeordning for ledige
• Oprettelse af en fagpilotordning
• Styrkelse af jobrotationsordningen
• Styrkelse af videnpilotordningen

Forlængelse af Ungepakke 2
Den 1. januar 2013 udløber Ungepakke 2, som blev vedtaget i forbindelse med finansloven for 2010. Den forlænges nu med et år, til udgangen af 2013. Ungepakke 2 indeholdt flere initiativer i regi af grundskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) bl.a.:

• Pligt til at være i uddannelse og beskæftigelse for de 15-17 årige
• Uddannelsesplan for alle unge, herunder vurdering af uddannelsesparathed
• Etablering af kommunale tilbud for de 15-17 årige, som sikrer at alle unge kommer videre med uddannelse
• Digital vejledning af unge og principper for fastholdelse i ungdomsuddannelse

Normeringer i dagtilbud - ny opgørelsesmetode
I Finansloven for 2012 blev der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. Midlerne blev udmøntet i forbindelse med Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 til højere kvalitet i dagtilbud. Parterne i aftalen er enige om, at der er behov for at udvikle en ny metode til at opgøre normeringer. Der igangsættes derfor et udredningsarbejde, der skal resultere i en ny opgørelsesmetode for normeringer i dagtilbud. Metoden forventes på plads ved udgangen af 2013.

Satspuljemidler
Fremme af unges mentale sundhed
I satspuljemidlerne afsættes der 26 mio. kr. i perioden 2013-2016 til udvikling, afprøvning og
evaluering af et program til undervisning af sårbare unge. Dette med på at fremme af mental
sundhed og forebyggelse af angst og depression. Kommuner kan ansøge om at deltage i
programmet. Afprøvningen af programmet kommer til at ske i et antal kommuner i enten 10.
klasser, på produktionsskoler, erhvervsskoler eller kommunale tiltag for unge, der ikke er i
gang med en uddannelse.

Behandling til svært overvægtige børn
I satspuljemidlerne afsættes der 24 mio. kr. over 4 år til behandling af svært overvægtige børn, herunder til samarbejdsprojekter mellem regioner og kommuner. Regioner og kommuner ansøger om at deltage. Der vil ved udmøntning af midlerne blive lagt vægt på et tæt samarbejde mellem sygehus og hjemkommune.
Svær overvægt er steget markant inden for de seneste år, også blandt de yngste aldersgrupper. Mange overvægtige børn og unge har det svært i deres daglige liv. Der er opnået gode resultater med sygehusbehandling af børn med svær overvægt. Det er samtidig vigtigt at sikre samarbejde med kommunen, da behandlingstilbud i sygehusregi ikke
kan stå alene. Kommunerne har en vigtig rolle i forhold til at støtte børnene og deres familier før, under og efter behandlingen på sygehuset, så det undgås, at børnene tager på igen.

Børnetalsudviklingen
En konstant udfordring for Børne- og Ungeområdet i Gribskov Kommune er det faldende børnetal. Nedenstående figurer viser 2012 befolkningsprognosen for de 0-5 årige (dagtilbudsbørn) og de 6-15 årige (skolebørn). Antallet af 0-5 årige forventes at falde med knap 200 børn og 6-16 årige forventes at falde med 400 børn de kommende 5 år.

Figur 1: Antal 0-5 årige i Gribskov Kommune (prognose)

Ovenstående figur 1 viser, at børnetallet for de 0-5 årige forventes at falde med knap 200 børn de næste 5 år, svarende til 8%.

Figur 2: Antal 6-15 årige i Gribskov Kommune (prognose)

Ovenstående figur 2 viser, at børnetallet for de 6-15 årige forventes at falde med lidt over 400 børn de næste 5 år, svarende til 8%.

Tilpasning til børnetallet - dagtilbud
Børneudvalgets budgetrammer nedjusteres årligt i forhold børnetalsprognosen. Udfordringen består derfor i at opretholde bæredygtige tilbud lokalt for færre midler, jvf baggrunden for etablering af børnebyer. For dagtilbudene betyder det bl.a. at reducere i antal pladser og nogle steder også i antal afdelinger, så udbud af pladser matcher efterspørgslen.
Der er i år tale om en reduktion på mellem 100 til 125 pladser og en reduktion på mellem 20 til 25 medarbejderstillinger. Op imod en tredjedel af reduktion på medarbejderstillinger sker blandt midlertidigt ansatte, som ikke forlænges i deres ansættelse og medarbejdere, der går på pension, hvor der ikke genansættes nye.

Tilpasning til elevtallet - skoler og FO
På baggrund af elevtal pr. 1. marts udmeldes kommende skoleårs budgetter for skole og FO. Her forventes, som i foregående år, et fald i antal oprettede klasser, som følge af det faldende elevtal. Udvidelse af skoledagen betyder, at der sandsynligvis ikke vil blive tale om afskedigelser af lærere på skolerne.

Ejendomsrammerne
Ejendomsrammen skole/FO (delramme 33810)
Der er en forventning om en ekstra lejeindtægt - i forhold til 2012 - fra produktionsskolen, svarende til ca. 500.000 kr.

Der er sket overflytning af midler - til ny Helsinge skole - fra de nedlagte skoler. Der er usikkerhed om, hvorvidt beregningen af budgetreduktionerne på de nedlagte skoler har resulteret i et budget for disse ejendomme, som rent faktisk dækker de fortsatte udgifter på dele af disse ejendomme. Desuden er der en vis usikkerhed omkring budgetforudsætningerne for ejendomsudgifterne for den nye skole. Dette vil blive fulgt nøje frem mod RS2.

Der er en generel usikkerhed om, hvorvidt budgetterne til ejendomsskatteudgifter er retvisende. Udgiftsniveauet følges nøje, og hvor budgetterne ikke er retvisende, vil de blive rettet i RS2, hvor de faktiske ejendomsskatter er kendte. Ny administrativ organisering
I forbindelse med ny administrativ organisering forventes besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Disse behandles samlet under ØU's behandling af RS1, og er derfor ikke med i denne fremstilling.

Der følges op på ændringerne i RS2.

Omplaceringer mellem rammer
Ved denne RS flyttes 50.000 kr. fra Kultur- og Idrætsudvalgets ejendomsramme 38810 til Børneudvalgets ejendomsramme 33812 vedr. den tidligere Annisse Legestue. Lokalerne bruges som en del af Annisse Børnehus. Omplaceringen gælder 2013 og i overslagsårene.

Dokumentation for anvendelse af inklusionsmidler, "Bedre kvalitet i dagtilbud".
I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2013-16 besluttede Børneudvalget, at 2 mio. kr. fra budgettet til "Bedre kvalitet i dagtilbud" skulle tilføres daginstitutionerne til arbejdet med inklusion. Midlerne er fordelt efter børnetal, som en del af den almindelige tildeling af resurser. Dog således, at disse resurser målrettes indsatser, der kan forebygge behovet for specialpædagogisk støtte. Midlerne anvendes til at fremme inkluderende børnefællesskaber, altså målrettet grupper af børn.

Daginstitutionerne er blevet bedt om at dokumentere, hvad de planlægger at anvende den ekstra resurse til og hvilke resultater, de forventer at opnå. Afrapportering på anvendelse og resultater forelægges på sidste resultatstatus i november 2013.

Det er muligt for institutionerne at bruge midlerne til inklusionsfremmende indsatser på tværs af institutionerne i klyngen på samme vis som de specialpædagogiske resurser, der lægges ud, jf. den nye organisations- og styringsmodel på SP området.

Nærmere beskrivelse af hvorledes dagtilbuddenes planlægger at anvende midlerne og hvilke effekter de forventer at opnå fremgår af bilag til dette punkt.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.

Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger

Bilag
Daginstitutionernes planlægning af midler til arbejdet med inklusion (Bedre kvalitet i dagtilbud)
Tillægsbevillinger og omplaceringer, Børneudvalget RS1

Indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:

1. godkender resultatstatus for Børneudvalgets område.
2. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   33812 Ejendomme BØR	50.000
   38810 Ejendomme KIU	-50.000

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

15. Organisering af arbejdet med børnebyer i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup
00.16G00 - 2012/48960

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget drøfter og godkender den overordnede organisering af arbejdet.

Baggrund
I budget 2013-2016 er afsat 41 mio. kr. til den fysiske etablering af børnebyer (med undervisning, fritidsordning og dagtilbud i samme bygninger) i de tre lokalsamfund: Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse. De 41 mio er fordelt på følgende måde i budgetårene:
2013: 6,5 mio. kr.
2014: 11,5 mio. kr.
2015: 11,5 mio. kr.
2016: 11,5 mio. kr.

I drøftelser med ledelserne i de tre lokalområder er det aftalt at prioritere børnebysarbejdet i Ramløse først. Det ligger i forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning på møde den 04.06.2012, pkt. 99. Arbejdet i Ramløse har desuden haft den længstvarende lokale proces. For de to andre lokalområder gælder, at konkrete ombygnings og -flytningsaktiviteter mv. foretages i budgetperioden, når der er økonomisk råderum til det, og de lokale processer i øvrigt tilsiger det.

Af sagsfremstillingen til ovennævnte økonomiudvalgsmøde fremgår, at flytning af Gribskov Specialbørnehave til Ramløse kan medvirke til at løse pasningsbehov i Helsinge. Sag herom fremlægges senere for Børneudvalget.

Overordnet ramme
Arbejdet med etableringen af børnebyerne i de tre lokalområder tilrettelægges i fire spor, som er indbyrdes afhængige, men som kan forløbe forskudt over tid:

1. Læring og undervisning: Etablering af fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbuds-, fritidsordnings- og undervisningstilbud. Hvert lokalområde skal arbejde med og udvikle sammenhængende tilbud på BU-området. Det handler om at skabe en dagligdag, hvor børn og forældre oplever, at der er god sammenhæng mellem det pædagogiske arbejde i de forskellige tilbud og i forhold til tænkningen omkring læring og undervisning. Der skal endvidere arbejdes med sammenhængende indsatser på tværs af almen- og specialområde.
2. Administrativ organisering og vilkår: For at intentionerne med børnebyerne kan blive virkelige, er det afgørende, at der laves aftaler og strukturelle tilpasninger, der gør hverdagen smidig og ubureaukratisk for alle. Det indebærer, at der skal laves en central ramme for bl.a. følgende:

• økonomisk tildeling og styring
• TAP-funktionerne (administrative medarbejdere og servicemedarbejdere/-ledere)
• MED-organisation, tillidsrepræsentanter mv.
• bestyrelser
• sammenhængende ledelse
• arbejdstids- og lønvilkår for de ansatte

3. Bygninger, lokaler og udearealer: Ejendomsstrategien angiver en målsætning om, at den kommunale bygningsmasse skal reduceres med 10%. I dette spor arbejdes herudover med:

• de konkrete processer omkring formulering af funktionskrav og -ønsker til bygningsændringer i de tre børnebyer
• ændring af udearealer ift. nye funktioner
• evt. bindinger på bygningsanvendelse og udearealer (legepladser og parkering) ift. lokalplaner
• samarbejde med rådgiver om bygningsændringer
• udbud med fokus på anvendelse af lokale håndværkere og lokal beskæftigelse.

4. Kultur, Fritid og Turisme: Udover, at børnebyerne i de tre lokalsamfund fysisk kommer til at rumme kommunale dag-, undervisnings- og fritidsordningstilbud, som forventes at skulle være en del af og udvikles i samspil med lokalsamfundet, tænkes de tre børnebyer som lokale kulturcentre, som lokale interessenter og frivillige inden for kultur, fritid og idrætsområdet skal medvirke til at udvikle og nyttiggøre mhp. på at understøtte levende og attraktive lokalsamfund. I første omgang med fokus på muligheden for at etablere åbne biblioteker. Evt. beslutning herom forelægges i givet fald både Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget.

Bæredygtighed og effektivisering
Samlet set er børnebyerne ét element i arbejdet med at skabe attraktive og bæredygtige lokalsamfund. I begrebet "bæredygtighed" indgår udover faglige også økonomiske aspekter.

Etablering af børnebyer i de tre lokalområder er med til at skabe en optimering af den kommunale bygningsmasse; både ift. antal m2 og en mere fleksibel anvendelse af de fysiske rammer. Det vil mindske udgifterne til vedligehold og drift af bygninger jf. krav i den vedtagne Ejendomsstrategi.

Også på andre områder vil børnebysarbejdet indebære mulige effektiviseringer. Det gælder f.eks.:

• Ledelse. Der vil være mulighed for at samtænke ledelse på tværs af undervisning, fritidsordning og dagtilbud.
• Administration. Det vil være muligt at etablere én fælles administration for alle funktioner i børnebyen.
• Servicefunktioner. Det tekniske servicearbejde kan samles i én funktion.

Der er ikke opstillet et måltal herfor, men løsninger skal findes og indgår i processerne.

Organisering - centralt
Hele arbejdet med at etablere børnebyer - herunder programledelsen - er overordnet set forankret i Center for Børn og Unge (CBU). I kraft af de mange snitflader og opgaver ind i de øvrige centre, er der i forhold til de fire spor etableret en forankring i direktionen. For hvert spor er der etableret styregrupper med relevant repræsentation af ledere og medarbejdere fra centralt og decentralt niveau.

Organisering - decentralt
I de enkelte lokalområder organiseres arbejdet efter de lokale forhold, men der kan peges på følgende enkeltelementer, som naturligt bør indgå.

I hvert lokalområde nedsættes en ledelsesgruppe på tværs af tilbud. Ledelsesgruppen har ansvar for, at relevante drøftelser og beslutninger tages i det egentlige ledelsesteam, i bestyrelser og i Lokaludvalg. Det er samtidig ledelsesgruppens ansvar, at der sker relevant dokumentation ift.: mødedagsordener/referater, processer og beslutninger i de besluttende fora. Samtidig har ledelsesgruppen ansvar for løbende at have fælles drøftelser med tillidsrepræsentanter, medarbejdere, forældre og børn og unge i lokalområdet. Ledelsesgruppen har desuden ansvar for at udpege lokale projektledere, der kan understøtte de lokale processer.

I hvert lokalområde nedsættes arbejdsgrupper bestående af medarbejdere med særligt fokus på forskellige temaer, som kan indgå i ledelsesgruppens drøftelser og beslutninger. Her kan tillidsrepræsentanter også indtænkes.

I hvert lokalområde etableres netværk med deltagelse af borgere, forældre, ildsjæle, og andre aktører - det vil være relevant med ledelses- eller medarbejderdeltagelse.

De tre lokalområder tilknyttes hver en konsulent fra Center fra Børn og Unge og en medarbejder fra Center for Ejendomsservice. Endelig tilknyttes resursepersoner fra Center for Kultur, Fritid og Turisme og Center for Plan, Klima og Trafik til at indgå relevant i
processerne.

Tids- og procesplan
For hvert lokalområde udarbejdes lokale tids- og procesplaner for anlægsprojekterne med afsæt i nedenstående tidsplaner. Planerne tilpasses hvert lokalområdes behov og det økonomiske råderum. Sideløbende med anlægsprocesserne forløber den pædagogiske og indholdsmæssige udvikling som omtalt ift. spor 1, 2 og 4.

Det gælder for alle tre nedenstående tidsplaner, at de afhænger af beslutning om konkret placering af funktionerne (dagtilbud, undervisning og fritidsordning). Tidsplanerne tager udgangspunkt i den nuværende foreløbige plantegning for hvert lokalområde.

Tidsplan: Ramløse

2013

jan

feb

mar

april

maj

juni

juli

aug

sep

okt

nov

dec

Fase 1: Dagtilbud inkl. udendørs arealer

Projektering og udbud

Udførsel

Ibrugtagning

Fase 2: Undervisning/fritid

Udførsel (mindre ombygninger)

2014

Fase 3: Administration

Projektering og udbud

Udførsel

Ibrugtagning

Overordnet tidsplan: Blistrup

År	2013				2014				2015
Kvartal	1.	2.	3.	4.	1.	2.	3.	4.	1.	2.	3.	4.
Fase 1: Undervisning/fritid
Omrokering og ibrugtagning
Fase 2: Undervisning/fritid inkl. udendørs arealer
Udførsel og ibrugtagning
Fase 3: Dagtilbud inkl. udendørs arealer
Projektering og udbud
Udførsel
Ibrugtagning
Fase 4: Administration
Udførsel og ibrugtagning

Overordnet tidsplan: Esrum/Esbønderup

År	2013				2014				2015				2016
Kvartal	1.	2.	3.	4.	1.	2.	3.	4.	1.	2.	3.	4.	1.	2.	3.	4.
Fase 1: Undervisning/fritid
Omrokering i midlertidige lokaler
Nedrivning af FO-pavillion
Fase 2: Fritid inkl. udendørs arealer
Projektering
Udbud
Udførsel og ibrugtagning
Fase 3: Dagtilbud inkl. udendørs arealer
Projektering
Udbud
Udførsel og ibrugtagning

Sagen genoptages løbende i udvalget med henblik på beslutninger om bl.a. frigivelse af midler, prioritering af udviklingsmidler til pædagogisk udvikling og kompetenceudvikling.

Kommunikation
Center for Strategi og Udvikling understøtter den centrale formidling på kommunens hjemmeside, pressemeddelelser, historier til lokale medier mv., fælles nyhedsbreve mv.

Nyhedsbreve
Hver lokalsamfund udarbejder løbende nyhedsbreve på tværs af tilbud til formidling på bl.a. temaportal på hjemmeside, forældreintra, skoleintra og børneintra.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Budget 2013 -2016 blev godkendt på Byrådets møde den 08.10.2012. I budgetperioden er afsat 41 mio. kr. til arbejdet med børnebyer i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup.

Bilag
Det vedlagte notat udgør et fælles grundlag for etableringen af børne- og ungemiljøer (børnebyer). Notatet beskriver baggrund og nogle overordnede værdier for det arbejde, der skal udfoldes og udvikles nærmere i såvel de lokale som centrale processer.

Om værdier i arbejdet med børne- og ungemiljøer (børnebyer)

Indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget godkender organiseringen af arbejdet med børnebyer i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup.

Beslutning

1. Tiltrådt.

17. Faglig strategi for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner
27.00P00 - 2012/49871

Sagsfremstilling
Den 25. september 2012 besluttede Børneudvalget, at der skal udarbejdes faglig strategi for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner, og at startegien skal forelæggelses for udvalget i 1. kvartal 2013 (jf. dagsordenspunkt 79 af 25-09-2012).

Beslutningen om at udarbejde en faglig strategi understregede Børneudvalgets optagethed af, at arbejdet med børn og unge i udsatte positioner foregår fagligt kvalificeret og at kvaliteten i dette arbejde løbende udvikles. Så uanset hvilken indsats der er tale om, er indsatsen både fagligt og værdimæssigt funderet i en fælles kommunal tilgang.

Denne sag forelægges for udvalget med henblik på godkendelse af strategien.

Faglig strategi for arbejdet med børn og uge i udsatte positioner
Strategien er en målgruppestrategi, som skal læses, forstås og omsættes til praksis i sammenhæng med Gribskov Kommunes Børne- og Ungepolitik samt Strategi for inklusion for unge- og børneområdet.

Strategien fokuserer på arbejde med børn og unge i udsatte positioner, det vil sige, hvor bekymringen for den enkeltes trivsel og udvikling er så alvorlig, at der kan være behov for hjælp og støtte med afsæt i servicelovens bestemmelser.

Strategien sætter ord på

• vision for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner:
• den måde at forstå udsathed på, som skal lægges til grund for arbejdet
• de værdier, som arbejdet skal bygge på og afspejle
• den måde, som myndighedsvaretagelse skal forstås og praktiseres
• den måde, som støtte og forandringsarbejde skal forstås og praktiseres

Startegien danner dermed en fælles afsæt både for det konkrete arbejde med børn og unge i udsatte positioner og for udvikling af måden at arbejde og organisere arbejdet på. Strategien binder organisationen sammen. Den giver en fælles retning og pejlemærker.

Hvordan er strategien blevet til?
Processen for udarbejdelse af strategien forløb over 6 måneder og bestod af følgende faser:

• Overblik over, hvordan arbejdet med børn og unge i udsatte positioner historisk har udviklet sig over tid i Gribskov Kommune.
• Ledelsesrefleksion over fortid, nutid og fremtid i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Hvor er noget, der skal fastholdes? Hvor er noget der skal forandres? Hvad vil vi udvikle?

Disse to faser var baggrund for udarbejdelse af første udkast til faglig strategi, som blev lagt til grund for en bred inddragelsesproces.

• En åben proces, hvor alle fagpersoner kunne sende input og kommentarer til strategien. De indkomne input varierede fra én ide indsendt af én enkel person, til opsamlinger fra gruppeprocesser gennemført i fagteams eller projektgrupper, hvor der blev kommenteret på hele strategiudkast.

Som følge af inddragelsesprocessen blev der udarbejdet et ny udkast til faglig strategi. Dette udkast blev behandlet og videreudviklet af ledelsen for Børne- og Familierådgivning og lagt til grund for høring.

• En målrettet høringsproces, hvor alle lokaludvalg på børne- og ungeområdet samt fællesudvalg og Handicaprådet blev inviteret til at give deres høringssvar.
• Kvalitetssikring af det endelige udkast af faglige lederne og fagkoordinatorer inden for Center for Børn og Unge

Som følge af disse processer er der udarbejdet en faglig strategi for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner, som nu forelægges for Børneudvalget med henblik på godkendelse.

Anbefaling
Ledelsen for Center for Børn og Unge anbefaler, at Børneudvalget godkender Faglig strategi for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner i den formulering, som fagpersoner blev enige om i arbejdsprocessen.

Lovgrundlag
LBK nr 810 af 19/07/2012 (Serviceloven) § 46


Økonomi
-

Høring
Den 13. december 2012 behandlede BFR ledergruppen udkast til faglig strategi for arbejde med børn og unge i udsatte positioner og besluttede at sende udkast til strategien i høring i alle lokaludvalg på børne- og ungeområdet samt fællesudvalg og Handicaprådet.

Høringssvar fra Handicaprådet "Handicaprådet har ingen bemærkninger, bortset fra at det er godt med en faglig overbygning på den gældende lovgivning" blev eftersendt

Bilag
BILAG BØR 19-02-13 Faglig strategi for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner
BILAG BØR 19-02-13 Opsamling på høringssvar

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at godkende strategien

Beslutning

1. Tiltrådt med den tilføjelse, at der skal indarbejdes formulering om at strategien også vedr. tidligt forebyggende indsatser i forhold til gravide og spæde.

18. Frokostmåltidsordning i daginstitutioner
28.09G00 - 2012/21133

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på

• orientering om udmøntning af loven om fleksibel frokostordning i årene 2013 - 2014
• stillingtagen til Bakketoppens anmodning om, at institutionen arbejder hen mod frokostordning baseret på egen produktion.

Baggrund
Folketinget har den 4. juni 2010 vedtaget Lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Selvom loven benævner frokostordningen som fleksibel, er ordningen obligatorisk for kommunen, dvs. kommunen skal tilbyde ordningen. Til gengæld kan forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution og forældrene i institutioner med flere enheder fravælge den kommunale frokostmåltidsordning. Beslutningsprocesser skal gennemføres mindst hvert andet år. Første gang tog daginstitutioner stilling til frokostordning i 2010, derfor blev der igen gennemført beslutningsprocesser i de enkelte institutioner i 2012.

Udfald af lokale beslutningsprocesser
Tre daginstitutioner - Bjørnegården, Gribskov Naturbørnehave, Sandslottet - fortsætter med frokostordning baseret på egen produktion.

Tretten daginstitutioner - Helsinge Børnehuse, Gilbjerg Børnehuse, Kattegat Børnehuse, Børnehaven ved Havet, Græsted Børnehuse, LM´s Børnehus, Møllehusene, Børnehuset Bakketoppen, Ramløse Børnehus, Annisse Børnehus, Troldehøjen, Søborg Private Børnehave, Skovkanten, Esbønderup Børnehus - har fravalgt frokostordning baseret på leverance udefra og færdiganrettet mad.

Beslutninger truffet i Gilbjerg Børnehuse og Kattegat Børnehuse gælder for den nye sammenlagte daginstitution (jf. Børneudvalgets beslutning af den 8. januar 2013).

Beslutningen truffet i Børnehaven ved Havet gælder i udgangspunkt for institutionen som privatinstitution (jf. Byrådets beslutning af den 4. februar 2013).

Supplerende kan det oplyses, at Børnegården i Blistrup (privatinstitution) har besluttet ikke at etablere nogen frokostordning i institutionen.

Anmodning fra Bakketoppen
Bestyrelsen i Bakketoppen har besluttet at fravælge kommunal frokostordning baseret på leverance udefra.

Bestyrelsen har samtidig besluttet at anmode Børneudvalget om at få lov til at etablere kommunal frokostordning baseret på egen produktion i løbet af perioden 2013/2014.

Daginstitutionen vægter følgende:

• Pædagogisk sammenhæng mellem måden daginstitutionen arbejder med læreplaner på (bl.a. med vægt på kost og motion) og de muligheder som er knyttet til egen produktionskøkken (daginstitutionen deltager bl.a. i projektet Haver til maver)
• Generel interesse blandt forældrene for egenproduktion
• Interesse i personalegruppen og i ledelsen for at kunne tilbyde frokostordning og styrke institutionens arbejde med kost
• Ideer til samarbejde mellem daginstitutionen og Sankt Helene Skoles afdeling Vejby med afsæt i daginstitutionens produktionskøkken
• Sammenhæng mellen produktionskøkken og ideer, som drøftes i børnebyprojektet.

Bakketoppens køkken har tidligere fungeret som produktionskøkken. Det skønnes, at opdatering af køknet til at blive godkendt som produktionskøkken igen vil kræve ca. 100.000 kr. Opdatering handler bl.a. om udskiftning af ovn og opvaskemaskinen. Daginstitutionen vil finansiere udgiften af eget budget.

Daginstitutionsleder vil være tovholder for alle arbejds- og beslutningsprocesser.

Administrationen anbefaler, at Bakketoppen får lov til at etablere frokostordning baseret på egen produktion forudsat, at daginstitutionen selv bærer etableringsudgifter.

Lovgrundlag
LBK 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §§ 16a og 16b

Økonomi
Takster for forældrebetaling i daginstitutioner inkl. frokostordning er

3.560 kr. i integrerede institutioner - børn under 3 år
2.405 kr. i integrerede institutioner - børn over 3 år
2.405 kr. i børnehaver

I forhold til Bakketoppen: Daginstitutionen vil finansiere etableringsudgifter fra eget budget.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage udfald af lokale beslutningsprocesser til efterretning
2. at godkende, at Bakketoppen kan etablere frokostordning baseret på egen produktion, såfremt daginstitutionen kan finansiere etableringsomkostninger fra eget budget

Beslutning

1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt

19. Indsatser i forhold til læseresultater
17.01G00 - 2012/54019

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget, da udvalget på mødet d. 8. januar 2013 besluttede at genoptage sagen til behandling på udvalgets møde i februar.

Punktet blev på mødet d. 8. januar 2013 forlagt Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget drøfter skolernes resultater for læsning og forholder sig til de igangværende indsatser.

Baggrund
I forbindelse med behandling af Kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012, har Økonomiudvalget opfordret Børneudvalget til at sætte forstærket fokus på læsefærdigheder.

Læseresultater
På Børneudvalgets møde 13.11.2012 fik udvalget forelagt kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012, herunder skolernes læseresultater.

Der er et generelt behov for skærpet fokus på læseresultaterne Resultaterne for skoleåret 2011/2012 viser en generel tilbagegang, bortset fra 3. klasserne, hvor der ses en mindre stigning i andel "sikre læsere".

For 1. og 2. klasse gælder, at tilbagegangen i andel "sikre læsere" ikke er et udtryk for dårlige læseresultater. Det skyldes derimod at de opstillede succekriterier var indfriede og at målsætningerne derfor blev skærpet. Man kan sige at vi "hævede barren" for hvad det vil sige at være en "sikker læser" i 1. og 2. klasse.

Læseresultaterne for 4. klasserne giver derimod grund til særlig opmærksomhed. Kun 3 ud af 17 klasser opfylder succeskriteriet. Der er derfor iværksat særlige indsatser for de nuværende 5. klasser.

Særlige tiltag ift forstærket fokus på læsefærdigheder

Der er generelt på skolerne et skærpet fokus på alle elevers læsefærdigheder.

Konkret er der iværksat følgende initiativer:

• Der er i skoleledergruppen truffet beslutning om at alle skoler i indeværende skoleår skal arbejde målrettet med skolernes læsehandleplaner.
• Der er ligeledes i skoleledergruppen truffet beslutning om, at igangsætte en særlig læseindsats målrettet 4. årgang (nuværende 5. årgang). Alle 4. klasser, der ved ordinær testning blot havde mellem 50% og 70% sikre læsere er blevet re-testet i december 2012. Resultaterne af re-testning forelægges udvalget på mødet.
• I sammenhæng med beslutning om udvidelse af skoledagen er den politiske understregning af, at hensigten er forbedrede faglige resultater, drøftet med skoleledelserne. Herunder hvordan forstærket fokus på læsefærdigheder kan tilgodeses.
• På alle skoler arbejdes der målrettet med særligt tilrettelagte læseforløb til elever i 1. klasse, der ikke opnår de forventede læseresultater, ligesom alle skoler har læsevejledere, der vejleder dansklærere i klasser, hvor læseresultaterne ikke er tilfredsstillende.

Lovgrundlag
§ 40 a i folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010), hvoraf det bl.a. fremgår, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.

Økonomi
-

Bilag
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012
Dette bilag er udsendt i papirudgave til alle medlemmer af Byrådet.

Læseresultaterne fremgår af side 34-36.

Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget

1. drøfter skolernes resultater vedr. læsefærdigheder med henblik på at forholde sig til de igangværende indsatser

Tidligere udvalgsbeslutninger
Børneudvalgets beslutning den 08-01-2013:
Sagen drøftet og genoptages til behandling på næste udvalgsmøde

Fraværende: Kim Valentin

Beslutning

1. Børneudvalget beslutter, at der fortsat skal være særligt fokus på læseresultater i folkeskolen. Arbejdet med et mere målrettet fokus på læsning de seneste år har givet positive resultater, og det er ligeledes udvalgets overbevisning, at den ekstra undervisningstime til alle folkeskoleelever også vil give et ekstra fagligt løft i folkeskolen. Udvalget vil løbende følge arbejdet med læseresultater og ser frem til de igangværende initiativer.
2. Forslag fra Venstre: "For særligt at motivere skolerne til at øge læsefærdigheder indstiller Børneudvalget til Økonomiudvalget om at afsætte en pulje på 1 mio. kroner som anvises af Økonomiudvalget" er ikke tiltrådt. A og G stemte imod, V stemte for.

Venstre begærer sagen i Byrådet.





20. Forsøg med nye prøver i folkeskolen - Gilbjergskolen 2012/2013
17.05P00 - 2013/03076

Sagsfremstilling
I skoleåret 2012/2013 er der nu mulighed for at deltage i nye forsøg med folkeskolens prøver. Formålet med forsøgene er at undersøge mulighederne for at styrke sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver. Baggrunden for dette er et ønske om at skabe mere virkelighedsnære og tidssvarende prøveformer, der kan styrke elevernes engagement og motivation.

Forsøgsordningen har fokus på gruppeprøver og produkt- og problemorienterede mundtlige prøveformer. Det problem- og produktorienterede er nyt i prøverne. Eleverne skal ved prøverne producere viden og bruge den i nye sammenhænge, samtidig med at den faglige dialog mellem eleverne fremmes.

Deltagende skoler vil blive inddraget i den efterfølgende evaluering, der vil indgå i beslutningsgrundlag for den fortsatte udvikling af folkeskolens afsluttende prøver.

Prøver i fysik/kemi på Gilbjergskolen
Gilbjergskolen ønsker at deltage i forsøgsordningen og afvikle afgangsprøver i prøveterminen maj-juni 2013 i faget fysik/kemi, som gruppeprøver. Ønsket gælder for alle fem klasser på årgangen. Der gives individuel karakter til hver elev.

Den daglige undervisning i fysik/kemi er typisk en blanding af laboratorieøvelser og teori. Eleverne arbejder oftest i par eller grupper på op til 3 elever. Det er således oplagt, at de også kan gå til prøve i par eller grupper, så prøveformen afspejler den daglige undervisning. Prøveformen var, med stor succes, standard gennem en lang årrække, men blev afskaffet med den tidligere regerings generelle forbud mod gruppeprøver.

Der har været dialog med bestyrelsen om skolens deltagelse i forsøgsordningen og bestyrelsen bakker op om ideen.

Administrationen anbefaler, at Børneudvalget bakker op Gilbjergskolens ønske om at deltage i forsøgsordningen.

Lovgrundlag
LBK nr 998 af 16/08/2010 §14, §19d, §19f stk 3 og § 44 stk. 8 (Folkeskoleloven)
BEK nr 756 af 02/07/2012 ( Prøvebekendtgørelse)

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at godkende, at Gilbjergskolen deltager i forsøg

Beslutning

1. Tiltrådt

21. Forsøg med nye prøver i folkeskolen - Nordstjerneskolen 2012/2013
17.05P00 - 2013/03082

Sagsfremstilling
I skoleåret 2012/2013 er der nu mulighed for at deltage i nye forsøg med folkeskolens prøver. Formålet med forsøgene er at undersøge mulighederne for at styrke sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver. Baggrunden for dette er et ønske om at skabe mere virkelighedsnære og tidssvarende prøveformer, der kan styrke elevernes engagement og motivation.

Forsøgsordningen har fokus på gruppeprøver og produkt- og problemorienterede mundtlige prøveformer. Det problem- og produktorienterede er nyt i prøverne. Eleverne skal ved prøverne producere viden og bruge den i nye sammenhænge, samtidig med at den faglige dialog mellem eleverne fremmes.

Deltagende skoler vil blive inddraget i den efterfølgende evaluering, der vil indgå i beslutningsgrundlag for den fortsatte udvikling af folkeskolens afsluttende prøver.

Prøver i fysik/kemi, engelsk, historie, kristendomskundskab og samfundsfag på Nordstjerneskolen
Nordstjerneskolen ønsker at deltage i forsøgene med fysik/kemi, engelsk, historie/kristendomskundskab og samfundsfag.

Skolen ønsker at deltage, da det giver eleverne de bedste muligheder for prøveformer, som afspejler deres daglige arbejde. Samtidig giver disse prøveformer mulighed for fordybelse og samarbejde, hvilket kan få eleverne til at yde endnu mere og dermed få større udbytte.

Generelt vurderer skolen, at disse prøveformer kendetegnes ved, at arbejdsindsats belønnes, mens tilfældigheder eller held får mindre betydning. Elever kan vise, at de er i stand til at søge og bearbejde information, hvilket er en meget vigtig evne i nutidens samfund.

Fysik/kemi
Gruppeeksamen gør, at der er mulighed for at eksperimentere i samarbejde. Dette afspejler den almindelige arbejdsform i undervisningen, og også en måde, der arbejdes på og eksperimenteres på - både på videregående uddannelser og i erhvervslivet.

Engelsk
Ved den daglige undervisning udfordres eleverne mest mulig ved at samtale i fællesskabet. Gruppeeksamen bygger videre på den naturlige brug af det engelske sprog i forbindelse med behandling af emner, der interesserer og inspirerer eleverne.

Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Fordybelse i et emne giver mulighed for grundighed og for at inddrage meget af den viden eleverne har tilegnet sig. 24 timers prøve giver mulighed for fordybelse. Eleverne viser, at de kan arbejde koncentreret om en opgave, for derefter at fremlægge det, der er undersøgt.

Der har været dialog med bestyrelsen om skolens deltagelse i forsøgsordningen og bestyrelsen bakker op om ideen.

Administrationen anbefaler, at Børneudvalget bakker op Nordstjerneskolens ønske om at deltage i forsøgsordningen.

Lovgrundlag
LBK nr 998 af 16/08/2010 §14, §19d, §19f stk 3 og § 44 stk. 8 (Folkeskoleloven)
BEK nr 756 af 02/07/2012 ( Prøvebekendtgørelse)

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at godkende, at Nordstjerneskolen deltager i forsøg

Beslutning

1. Tiltrådt

22. Forsøg med nye prøver i folkeskolen - 10. klasse 2012/2013
17.05P00 - 2013/03410

Sagsfremstilling
I skoleåret 2012/2013 er der nu mulighed for at deltage i nye forsøg med folkeskolens prøver. Formålet med forsøgene er at undersøge mulighederne for at styrke sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver. Baggrunden for dette er et ønske om at skabe mere virkelighedsnære og tidssvarende prøveformer, der kan styrke elevernes engagement og motivation.

Forsøgsordningen har fokus på gruppeprøver og produkt- og problemorienterede mundtlige prøveformer. Det problem- og produktorienterede er nyt i prøverne. Eleverne skal ved prøverne producere viden og bruge den i nye sammenhænge, samtidig med at den faglige dialog mellem eleverne fremmes.

Deltagende skoler vil blive inddraget i den efterfølgende evaluering, der vil indgå i beslutningsgrundlag for den fortsatte udvikling af folkeskolens afsluttende prøver.

Prøver i fysik/kemi i 10.klasse
Ansøgningen om at afholde gruppeprøve i fysik/kemi i 10. klasse i Gribskov er begrundet i et ønske om, at prøven i fysik afspejler den undervisning, eleverne har modtaget og deltaget i i forløbet i 10. klasse.

Undervisning i faget fysik/kemi er ofte tilrettelagt som vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og praktiske eksperimenter og forsøg, ofte i makkerpar 2 og 2 eller i mindre grupper. Dette skaber en undervisning, der minder lidt om arbejdet med science/ naturvidenskabelige fag. I den verden eleverne møder efter endt uddannelse vil arbejde ofte være sådan et miks af samarbejde omkring teoretiske og praktiske tilgange til givne opgaver.
Herved øves elevernes samarbejdsevner, kreative og innovative evner i problemløsning, ligesom det giver en konkret oplevelse af gensidig ansvarlighed overfor at løse opgaverne.

Prøveformen har tidligere været anvendt i fysik/kemi - også i 10. klasse - med godt udbytte for eleverne.

Administrationen anbefaler, at Børneudvalget bakker op om 10. klassens ønske om at deltage i forsøget.

Lovgrundlag
LBK nr 998 af 16/08/2010 §14, §19d, §19f stk 3 og § 44 stk. 8 (Folkeskoleloven)
BEK nr 756 af 02/07/2012 ( Prøvebekendtgørelse)


Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at godkende at 10. klasse deltager i forsøg

Beslutning

1. Tiltrådt

23. Fælles borgere - fælles praksis
27.00G00 - 2012/09680

Sagsfremstilling
1. Baggrund

Nærværende sag er en opfølgning på den orientering om arbejdet med "Fælles borgere - fælles praksis", som udvalget modtog på sit møde 27.06.2012. Den 30.01.2012 afholdtes endvidere fællesmøde om arbejdet for Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkeds- udvalget og Børneudvalget.

Sagen forelægges m.h.p. at give en orientering om hvilke løsninger og metoder der implementeres i driftsorganisationen i 2013 med afsæt i erfaringerne fra pilotprojektarbejdet der er gennemført i 2012, samt hvilke indsatser vi vil arbejde videre med at afprøve yderligere, før der tages stilling til eventuel implementering i driftsorganisationen.

Sagen forelægges enslydende for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

2. Formål og mål med "fælles borgere - fælles praksis"

"Fælles borgere - fælles praksis" handler om de borgere, som har en sag i mere end én social afdeling. Ofte er der tale om borgere, som ud over ledighed også har sundhedsrelaterede eller sociale problemer, eventuelt familier med børn. Det handler om at skabe bedre rammer for at sikre borgeren en koordineret og sammenhængende indsats. Det overliggende formål er, at ledige borgere med personlige og/eller sociale og/eller sundhedsmæssige problemer, og som eventuelt har børn, støttes i at udnytte egne ressourcer bedre - hen imod selvforsørgelse.

For en nærmere gennemgang af projektarbejdet i 2012 henvises til bilag.

3. Implementeringsplan

Nedenfor beskrives hovedelementer i den implementering af pilotarbejdet, som nu er i gang:

1. fem målgrupper eller livssituationer, hvor der ofte er behov for at samarbejde på tværs
2. indledende beskrivelse af effektmål for arbejdet
3. en ny mødestruktur, der skal gøre det nemmere for medarbejdere og borgere at navigere når der er behov for at samarbejde på tværs
4. nye rammer for ledelse på tværs der skal sikre praksisnær ledelse og klar ansvarsfordeling i ledelsen
5. kodeks for samarbejde på tværs der sammenfatter de vigtigste værdier og spilleregler

Ad 1. Målgrupper
Pilotarbejdet i 2012 tog afsæt i fem målgrupper/livssituationer, som var udvalgt da vi erfaringsmæssigt vidste at der her ofte var og er borgere, som har sager i flere afdelinger, og hvor barrierer for samarbejde ofte gør sig gældende.

Målgrupperne er således udvalgt på baggrund af pilotprojekterne og afspejler desuden nationale tendenser i lovgivning m.v., f.eks. FØP reformen.

De udvalgte målgrupper er:

• Unge - unge op til 25 år, herunder unge i målgruppe for STU, hvor der er behov for særlig støtte i overgangen barn/voksen - særligt m.h.p. uddannelse (dog ikke unge med hjerneskade eller unge under integrationsloven
• Hjerneskade - børn og voksne med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringsfasen, hvor der er et særligt behov for samarbejde for at sikre genoptræning og rehabilitering der svarer til den enkelte borgers behov
• Genoptræning - borgere med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov hvor målet er at borgeren hurtigst muligt kan starte på arbejde igen eller komme i arbejde
• Rehabilitering - borgere der er langt fra arbejdsmarkedsmarkedet og som har komplekse sociale- og sundhedsmæssige problemer.
• Integration - børn og voksne under integrationsloven og etniske minoriteter hvor målet er integration i det danske samfund og selvforsørgelse

Ad 2. Effektmål - indledende
For hver målgruppe af fælles borgere opstilles et sæt af effektmål, som tager afsæt i allerede formulerede mål på sektorområderne suppleret med enkelte nye mål. Der skal arbejdes i dybden med målene i løbet af de kommende måneder - nedenfor præsenteres foreløbige udkast til effektmål.

Udvalget bedes drøfte disse ud fra det enkelte fagudvalgs perspektiv med tværgående hensyn for øje, og administrationen vil på den baggrund arbejde videre frem mod udvalgsbeslutninger i starten af 2. kvartal.

Ad 3. Mødestruktur
Pilotarbejdet viste, at der er behov for en fastlagt mødestruktur for samarbejdet på tværs. Altså nogle mødeflader for tværfaglig drøftelse af sager, hvor man kan afklare bemanding af adhoc teams og sagers videre forløb.

Der etableres derfor en ny tværgående mødestruktur, som vi kalder arenamøder for at sikre tværgående/tværfaglig koordination og indsats på medarbejderniveau i forhold til borgere i de 5 udvalgte målgrupper.

Deltagerne på arenamøderne skal endvidere sikre at der tages initiativ til forbedring og nyudvikling af indsatser og løsninger m.h.p. bedre kvalitet og effektivitet/effekt.

Arenamødernes form og indhold er udviklet af/sammen med de medarbejdere, der deltog i pilotarbejdet 2012.

Det er målet med etableringen af arenaerne, at vi hermed får en infrastruktur for det tværgående samarbejde, som betyder at den enkelte medarbejder kan navigere mere effektivt end i dag, og hvor det er borgerens livssituation der bestemmer samarbejdet.

Ad 4. Ledelse på tværs
Med Gribskov Kommunes satsning på "fælles borgere- fælles praksis" implementeres et nyt "mindset" med tværgående mål og indsatser i alle de sammenhænge, hvor borgerens eller familiens livssituation kalder på det. Lovgivningen og vores administrative organisering er som udgangspunkt ikke gearet til det - endnu!

Der skal derfor være vedvarende politisk og ledelsesmæssigt fokus på at understøtte processen og på at turde gå nye og bedre veje, hvor vi ikke bare gør "mere af det samme" og hvor vi udfordrer "plejer".

Når medarbejderne skal samarbejde på tværs skal lederne det også. Der etableres derfor et tværgående forbedringsteam på ledelsesniveau (chef, direktører). Teamet skal:

• samarbejde om at realisere effektmålene
• virkeliggøre kodeks for samarbejde på tværs
• skabe en praksisnær forbedrings- og innovationskultur

Ledelsen skal også sikre, at der er en klar ansvars- og rollefordeling i den tværgående indsats og at der er ressourcer og kompetencer til at løfte opgaverne. På chefniveau er ansvarområderne for 2013 fordelt således:

Unge: Signe Riedel
Hjerneskade: Annette Homilius
Genoptræning: Mette Bierbaum
Rehablitering: Peter Olsen
Integration: Randi Sveistrup

Annette Homilius er chefansvarlig for det videre implementeringsarbejde, jf. fokuseringer i 2013. Inger Marie Vynne er direktøransvarlig.

Ad 5. Kodeks - spilleregler for det tværgående samarbejde
Undervejs i pilotarbejdet er udarbejdet et sæt spilleregler - et kodeks for samarbejdet med og om fælles borgere. Spillereglerne er dynamiske - i takt med at vi bliver klogere, vil vi videreudvikle den forståelse og praksis, som ligger bag spillereglerne, og vi vil videreudvikle spillereglerne i sig selv.

Spillereglerne søger ikke at indfange alle facetter af samarbejde om fælles borgere eller af god sagsbehandling. F.eks. beskæftiger spillereglerne sig ikke med, hvad der er gode mål eller krav til dokumentation. Det ligger i sagens natur i medarbejdernes kernefaglighed og i ledernes basisansvar. Formålet er snarere at sætte nogle ord på det, vi aktuelt opfatter som de væsentligste og mest nødvendige aftaler om, hvordan vi arbejder og samarbejder med borgerne og hinanden. På tværs af lovgivning og organisatoriske skel.

I overskrifter lyder kodeks som følger:
1) Vi undersøger fra første henvendelse, om borgeren har en sag i andre centre
2) Vi indhenter relevante oplysninger
3) Vi spørger borgeren og hans/hendes netværk hvad der giver mening - inden vi danner os vores egen mening.
4) Vi arbejder ud fra et ressourcesyn
5) Vi prioriterer forebyggelse og tidlig indsats - og arbejder for inklusion
6) Vi samarbejder situationsbestemt med afsæt i fælles mål
7) Vi ser mødearenaerne og ad hoc teams som nødvendige - og nogen gange "barske" - reflektionsrum
8) Vi holde os ajour med de frivillige tilbud og samarbejder aktivt med frivilligcentre og borgere der gerne vil gøre en indsats
9) Lederne og politikerne har et særligt ansvar

Kodeks er vedlagt som bilag.


4. Videre frem - fokuseringer for 2013

I første halvår 2013 er fokus rettet mod implementering af arenamøderne og sikring af fælles dokumentationsplatform, så vi sikrer, at forbedrings- og innovationsforslag fra arenaerne samles sammen systematisk og behandles af det tværgående forbedringsteam.

I anden halvdel af februar afholdes fælles møde på tværs af relevante dele af MED organisationen som led i implementering

For 2013 peges derudover på disse fokuseringer:

• Borgerorientering - fortsat arbejde med hvordan vi kan udvikle nye måder at møde borgeren på.

• Samspil mellem "Fælles borgere - fælles praksis" og implementering af førtidspensionsreformen - fortsat arbejde med at der sættes ind med en rehabiliterende indsats så tidligt som muligt, når der konstateres et behov for tværgående samarbejde med og om borgeren - også længe før der bliver tale om at indsatsen overgår til regelsættet i førtidspensionsreformen.

• Kompetenceudvikling - fortsat udvikling af medarbejdernes evne til at møde borger på nye måder, f.eks. i samtalen med borger, samt lederes og medarbejderes evne til at agere i den nye tværgående infrastruktur.

• Tværgående budgetter og effektmål - udvikling af tværgående budgetmodeller for at understøtte helhedstænkning og samarbejdet på tværs af organisationen ift. indfri tværgående målsætninger.

Sagen genoptages på møde primo 2. kvartal 2013 m.h.p. en nærmere drøftelse og beslutning af drivende målsætninger; og m.h.p. drøftelse af implementering af førtidspensionens krav om etablering af centralt rehabiliteringsteam og samarbejde med regionen.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag: Fælles borger - fælles praksis: Status 2012
Bilag: Samarbejdet med og om fælles borgere - fælles kodeks

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at drøfte effektmål med henblik på input til administrationens videre arbejde
2. at godkende implementeringsplan
3. at godkende fokuseringer for 2013

Tidligere udvalgsbeslutninger
Den 19.06.2012 tog Børneudvalget orientering om status til efterretning, godkendte fokuseringer i 2. halvår 2012 og besluttede at genoptage sagen i 4. kvartal 2012.
Denne orientering var en opfølgning på tidligere behandlede sager på BØR den 20.09.11, ARB den 21.09.11 og SSU den 28.09.11 samt fællesmøde mellem de tre udvalg afholdt den 30. januar 2012.

Beslutning

1. Drøftet
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

24. Idrætspolitik - høring
18.20G00 - 2013/02161

Sagsfremstilling
Idrætspolitikken er nu klar til høring i relevante udvalg og råd. Høringssvar fremlægges i Kultur- og Idrætsudvalget inden endelig godkendelse i foråret 2013.

I foråret 2013 pågår der en proces med udarbejdelse af handleplaner og bearbejdning af høringssvar, såledet af det samlede arbejde fremlægges for Kultur- og Idrætsudvalget inden godkendelse i Byrådet.

Plan for høringsproces og beslutningsproces pågår fra 29. januar til 29. april 2013.
Høring:

Politiske udvalg:

Råd og foreninger:

Idrætspolitikken er udsendt til alle idrætsforeninger efter Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 15. januar 2013. Der indkaldes til fællesmøde for samtlige idrætsforeninger i starten af februar. Borgerhøring sikres gennem borgerpanelet. Og administrativt sker det via nyhedsportalen.

Beslutning
Idrætspolitikken besluttes endeligt således:

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Forslag til ny Idrætspolitik - januar 2013 efter KIU 15.1.2013

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at drøfte udkast til Idrætspolitik med henblik på at afgive høringsvar

Beslutning

1. Børneudvalget bakker generelt op om vision, værdier og målsætninger i politikken. Supplerende input givet og formidles af administrationen..

25. Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
29.15G00 - 2013/04636

Sagsfremstilling
Ved den administrative omorganisering af Gribskov Kommune blev Tandplejen flyttet fra Sundhed- og Socialudvalgets ressort til Børneudvalgets. Udvalget vil på et senere møde få en nærmere introduktion til området i sin helhed. Dette punkt vedrører alene tandregulering.

Punktet behandles med henblik på beslutning om, hvorvidt Gribskov Kommune skal gå med i en analyse af tværkommunal samarbejde om tandregulering.

Borgmestrene drøftede på Borgmestermøde den 23. november 2012 et kommissorium for tværkommunalt samarbejde om tandregulering. I en første fase vil arbejdet gå ud på at få udarbejdet en analyse med følgende formål:

• At undersøge mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejder omkring tandregulering (§60 selskab). Herunder skal det økonomiske potentiale afdækkes, og der skal skitseres mindst to modeller for organisering af tandreguleringen.
• At udarbejde forslag til et dokument for § 60-selskabet således, at forslag til bl.a. ejerandele, bestyrelsessammensætning og kapitalindskud er tydeligt.

Baggrunden for at iværksætte analysen skal findes i, at området typisk har vanskeligt ved at rekruttere det fornødne faglige personale, og at der kan findes effektiviseringspotentiale ved at indgå samarbejde grundet større volume. Endvidere vil et fortsat faldende børnetal betyde, at omkostninger til tandreguleringsudstyr og lønomkostninger til specialtandlæger give relativt store og stigende, enhedsomkostninger, hvis mindre enheder opretholdes. Et tværkommunalt samarbejde vil endvidere kunne understøtte et attraktivt fagligt miljø, så vi også fremover kan fastholde og tiltrække kvalificerede specialtandlæger.

I Gribskov Kommune er der ansat en specialtandlæge/reguleringstandlæge, som sammen med klinikassistenter arbejder på området. LU Tandplejen er orienteret om evt. igangsætning af analysen og tager dette til efterretning, og specialtandlægen såvel som overtandlægen melder positivt om initiativet.

Ved et tværkommunalt samarbejde forventes det, at omkostningerne til tandregulering vil være faldende og samtidig mindske den enkelte kommunes investeringsomkostninger.

Der er på Borgmestermødet den 23.11.12 udtalt positiv tilkendegivelse for at indgå i analysen med bemærkning om, at sagen først skulle behandles i kommunens fagudvalg. Det forventes at Frederikssund, Hillerød, Allerød og Halsnæs indgår i analysen.

Ved igangsættelse af analysen ultimo feb./primo marts forventes, at udvalget kan præsenteres for resultatet til august 2013.

Lovgrundlag
LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven), § 129, stk 1 er siden ændret ved Lov nr 1259 af 18/12/2012
BEK nr 179 af 28/02/2012 (Tandplejebekendtgørelsen)

Økonomi
100.000,- Finansieres inden for Tandplejens budget.

Høring
At indgå i analysearbejdet har været forelagt i LU Tandplejen til orientering. Dette blev taget til efterretning. Ved evt. indgåelse af tværkommunalt samarbejde om tandregulering vil høring i MED organisastionen gennemføres relevant.

Bilag
Kommissorium for analyse af tværkommunale samarbejdsmuligheder om tandregulering

Indstilling
Administrationen indstiller til udvalget:

1. at tiltræde at indgå i analyse af tværkommunalt samarbejde om tandregulering
2. at finansiering af Gribskov Kommunes andel af analysen sker via Tandplejens budget.

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Efterretningssager

26. Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/01030

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.
Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem


Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne jf. tidsplanen angivet herunder.


Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af deres prioriteringskatalog på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

April:
På april møderne vedtages der en 1. version af udvalgenes prioriteringskataloger. Ultimo april samler byrådet op på dette arbejde på et heldags budgetmøde.

Maj:
På udvalgenes møder udarbejdes 2. version af prioriteringskataloget med afsæt i byrådets opsamling på heldags budgetmødet i april. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.
Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.


Økonomiske principper for budgetarbejdet
Økonomiudvalget besluttede desuden følgende principper for den forestående budgetproces 2014-2017:

Det er Byrådets mål, at

1. Opnå tilstrækkeligt overskud på driften til at dække renter og afdrag på lån samt anlæg.

2. Der er et anlægsniveau på minimum 170 mio. kr. (2013-prisniveau) på det skattefinansierede område set over den fire årige budgetperiode.

3. Have en stram økonomisk styring. Tillægsbevillinger uden for det lovbundne område skal til enhver tid finansieres via omstillinger. Tillægsbevillinger på lovbundne områder finansieres indenfor den samlede økonomi i organisationen.

4. Likviditeten ultimo budgetåret skal være minimum 50 mio. kr.

5. Der løbende sker omlægninger og forbedringer for at sikre effektiviseringsgevinster.

Lovgrundlag

-

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller,

1. at Børneudvalget tager økonomiudvalgets rammer for budgetproces 2014-2017 til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.

V tager ikke orienteringen til efterretning af hensyn til budgetforhandlinger 2014 til og med 2017.






Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 16: Frigivelse af midler til rådgivning mv. i forbindelse med etablering af børnebyer i Ramløse; Blistrup og Esrum/Esbønderup
Udvalget afgav sin indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet




Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
07:03 PM