Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Unge og demokrati
2 Børnebyrådsmøde 2013
3 Befordring af elever i kollektiv trafik
4 Videreudvikling af styringsmodel for specialområdet, skoler
5 Indsatser i forhold til læseresultater
6 Lukkeuge i sommerferien - daginstitutioner og FO
7 Sammenlægning af Kattegat og Gilbjerg Børnehuse
8 Gæstedagpleje i Græsted og Gilleleje
9 Oprettelse af privat daginstitution (Børnehaven ved Havet)
10 Samarbejde med forældre- og skolebestyrelser


Efterretningssager
11 Strategi for inklusion - orientering om arbejde med strategien
12 Udbud - nationalt bibliotekssystem

Medlemmer:

Anders Gerner Frost

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Ulla Dræbye

Cannot Kroner

Kim Valentin

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Kim Valentin med afbud.

Meddelelser:
Udvalget ønsker opfølgning på køkken ifm Ny Helsinge Skole og Svømmehal.




Åbne

1. Unge og demokrati
17.04G00 - 2012/38411

Sagsfremstilling
Baggrund
På Børneudvalgsmødet den 20.09.2011 blev det vedtaget at give de unge i kommunen "et udviklingsår", hvor de skulle arbejde med at sætte unge og demokrati på den politiske dagsorden.

Der blev på en ungekonference den 29.02.2012 nedsat en Ungeekspertgruppe bestående af otte unge med bred repræsentation fra gymnasium, erhvervsskole, ungdomshusene og Ungdomsrådet. Det overordnede tema for Ungeekspertgruppens arbejde fik titlen "Demokrati og inddragelse". På Børneudvalgsmødet den 20.03.2012 blev et kommissorium for Ungeekspertgruppens arbejdet i 2012 præsenteret (se bilag).

Proces
I udviklingsåret 2012 har der være i gangsat følgende:

Der er blevet arbejdet på at møde de unge der, hvor de er, ved f.eks. at tage ud på folkeskoler, Erhvervsskolen, gymnasiet, ungdomshusene og til arrangementer i kommunen, hvor unge deltager ('Gang i Gribskov', kulturnætter, veterantræf, m.m.).
I 2012 er det kun lykkedes at få en gruppe unge fra Ungdomsrådet til at have aktiviteter til "Gang i Gribskov" og til kulturnatten i Helsinge. Til gengæld arbejder flere af de unge frivilligt i Arrangementgruppen, med forskellige aktiviteter ift diverse koncerter og andre events, der afholdes i Kultursalen.

Flere politiske organisationer har i 2012 arbejdet med temaet: Unge og demokrati.
Hvordan får vi involveret de unge, så de bliver aktive deltagere i de demokratisk processer der påvirker deres liv?
Det har udmøntet sig i flere anbefalinger fra bl.a. Valgretskommissionen og KL. En gruppe studerende fra RUC har desuden skrevet opgave om ungearbejdet i Gribskov Kommune, og er i den forbindelse kommet med deres anbefalinger til arbejdet med demokrati og inddragelse fremadrettet.

Valgretskommissionen finder det bekymrende, at danske unge har så lav en stemmeprocent. Under 47,1 procent af de unge på 19-29 år stemte ved det seneste
kommunalvalg i 2009, og det samme gjorde færre end 30 procent af unge nydanskere, mens den generelle valgdeltagelse var på 65,8 procent.

Valgretskommissionens anbefalinger:

• at uddannelsessystemet bør styrke arbejdet med alderstilpasset demokratisk deltagelse fra

skolestart og tydeliggøre sammenhængen imellem demokratiske rettigheder og pligter.

• at uddannelsessystemet i højere grad også skal opfordre de unge til aktiv deltagelse i det

formelle demokrati.

• at der skal gøres en indsats for at øge danske unges demokratiske selvtillid.

KL har med temaet "Unge og demokrati", haft de unges brug af det formelle demokrati på dagsordenen. På Folkemødet på Bornholm spurgte KL en række lokal- og landspolitikere, hvordan man får flere unge til at deltage i lokaldemokratiet. Samtidig fortalte de om vigtigheden af de unges engagement.

KL´s anbefalinger:

• Mød de unge hvor de er, f.eks. via de sociale medier, internettet og online debatfora
• Gentænk organiseringen af det kommunalpolitiske arbejde. Hvordan kan vi imødekomme de unge i forhold til f.eks. mødeformer og mødetidspunkter?
• Fortæl de gode historier om hvordan kommunalpolitik gør en forskel.
• Kan vi i højere grad støtte op om unges engagement i foreningslivet?
• Tydeliggør hvilken rolle kommunalbestyrelsen spiller i hverdagen. Mange unge ved ikke, hvor stor en del af de beslutninger, der vedrører dem, der rent faktisk træffes lokalt.

”En kommune, som mister de unge, hvor de ikke spiller en rolle, og hvor det ikke er attraktivt at være ung, er jo en døende kommune. Og derfor er det sådan set en kamp for livet, om man så må sige at gøre politik og demokrati spændende". Så simpelt opsummerede Ole Stavad (S), 2. viceborgmester i Jammerbugt Kommune vigtigheden af at få de unge engageret i lokaldemokrati og politik, da KL på Folkemødet på Bornholm satte fokus på unge, politik og demokrati.

RUC -"Pizza og empowerment"
For at udvikle politisk handlekraft hos en større gruppe af Gribskovs unge, bør flere unge involveres, og de involverede bør opnå større forståelse for det politiske system, og deres rolle i dette. De unge føler sig i mindre grad forpligtet, men deltager af lyst, ofte bundet op på en enkelt sag. Det kræver ressourcer at holde børne- og ungedemokratiet i gang
Vi skal ikke være bange for at guide de unge. Inddragelse kræver knofedt.

RUCs anbefalinger:

• Organisering - inddragelse på forskellig vis. Flere niveauer og former for inddragelse. Få unge er interesserede i at indgå i langvarige og tidskrævende samarbejde med kommunen.
• Kommunikation - kommunikationen med de unge nytænkes. Oplysnings- og rekrutterings kampagner. Deltage i morgensamlinger på uddannelsesinstitutionerne.
• Inddragelse - imødekom den selektive deltagelse og lav motiverende inddragelse. Skab tillid og ansvar dette giver motivation i inddragelsesprocessen. Give de unge en forståelse for det formelle politiske system.

Ungeekspertgruppen "Inddragelse og demokrati" anbefalinger:

• at møde de ungem der hvor de er både på skolerne og i fritiden
• at have kort vej til politikerne
• at der ikke registreres fravær fra uddannelserne, når vi deltager i demokratiarbejdet ex BU-høring og "Gang i Gribskov"

Ungeekspertgruppen "Demokrati og inddragelse" nedlægges den 01.01.2013.

I bilag 2 kan læses om Børne- og Ungehøringens udvikling over år.


Lovgrundlag
BU-politikken tema 4 "Demokrati i børnehøjde".
Skal ses som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik, som kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 19, stk 2, har udarbejdet.

Servicelovens § 19, stk. 2, (lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012)

Økonomi
10.000,- kr jf. kommissorium (bilag 1).

Bilag
1. BILAG - Kommissorium Ungeinddragelse og demokrati
Bilag 2 Børne- og Ungehøringens udvikling 2007-2012.

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage orienteringen om arbejde i udviklingsåret til efterretning.
2. at fastholde Børne- og Ungehøring som dialogforum mellem børn, unge, politikere og fagpersoner
3. at beslutte, at der skal arbejdes med nye former for demokratilæring i tæt partnerskab med de daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, hvor børn og unge færdes til daglig.
4. at administrationen træffer de fornødne beslutninger vedr. formelle og praktiske forhold med henblik på at sikre implementering af Børneudvalgets beslutning i sagen.

Tidligere udvalgsbeslutninger
På Børneudvalgsmødet den 20.09.2011 blev besluttet at Ungehøringen 2012 afholdes i en eksperimenterende form, med udgangspunkt i at få fat i de unge der, hvor de er, og koblet til programarbejdet "Unge og Uddannelses programmet", under delprojektet "Dialog med unge om uddannelse".


Beslutning

1. Taget til efterretning.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.
4. Tiltrådt.

Fraværende: Kim Valentin




2. Børnebyrådsmøde 2013
17.04G00 - 2012/61834

Sagsfremstilling
Det er et mål i Gribskov Kommunes Børne- og Ungepolitik, at børn skal opleve det som noget helt naturligt, at de har indflydelse på og påtager sig et medansvar for relevante eller betydningsfulde beslutningsprocesser, der handler om deres eget liv.

Børneudvalget understøtter demokratiarbejde i børnehøjde med bl.a. et årligt Børnebyrådsmøde.

Administrationen foreslår, at Børnebyrådsmødet 2013 afholdes den 12. november 2013.

Skolernes ønsker til Børnebyrådsmødet
Hvert år involveres eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet på alle kommunens skoler i prioritering af ønsker, som to elever fra hver skoles 5. klasser præsenterer på årets Børnebyrådsmøde.

Erfaringerne viser, at der er brug for at blive mere præcis på, hvilken type ønsker, det er relevant at fremsende til Børnebyrådsmøde, og adskille disse ønsker fra de, der knytter sig til skolens drift, og som skal drøftes og bevilges på skolen.

Administrationen foreslår, at dette drøftes med skolelederne og kontaktlærerne til elevrådene.

Ønskerne til kommende Børnebyrådsmøde kan f.eks. knyttes til udvikling af undervisningen gennem leg og bevægelse, såvel inden- som udendørs. Og udviklingen af attraktive og inkluderende læringsmiljøer.

Der skal ikke kunne ønskes midler til f.eks.: lokalerenovering, renovering af udendørsarealer, undervisningsmaterialer og IT, som skal finansieres af skolens driftsbudget.

I bilag herunder kan læses de sidst tre års ønsker til Børnebyrådsmødet (2010, 2011, 2012).

Administrationen anbefaler, at udvalget evaluerer børnebyrådsmødernes fremtid primo 2014 på baggrund af ovenstående opstramning.

Lovgrundlag
Børne- og Ungepolitik Tema 4 "Demokrati i børnehøjde".

Skal ses som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik, som kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 19, stk 2, har udarbejdet.

Servicelovens § 19, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012)

Økonomi
90.000,-kr bevilliget fra puljen til Børneudvalgets disposition

Bilag
Bilag: Prioriterede ønsker og tildelte beløb 2010, 2011, 2012

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at

1. at beslutte, at Børnebyrådsmøde 2013 afholdes den 12. november 2013
2. at børnebyrådsmødes form og indhold evalueres primo 2014 på baggrund af oplæg fra administrationen og skolerne.

Beslutning

1. Besluttet at afholde Børnebyrådsmøde den 22. oktober 2013.
2. Tiltrådt

Fraværende: Kim Valentin




3. Befordring af elever i kollektiv trafik
17.21G00 - 2012/52418

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget træffer principbeslutning om, at befordring af elever i kommunens almenklasser overgår til kollektiv trafik løsninger, når skolebuskontrakten udløber til august 2014. Kollektiv trafikløsninger suppleres med andre løsninger for de elever, hvor benyttelsen af kollektiv trafik ikke er muligt.

Desuden lægges der op til, at Børneudvalget sender rammerne for det fremtidige serviceniveau for elevbefordring i kollektiv trafik i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg, elevråd og Fælles-elevrådet.

Principbeslutningen om kollektiv trafik omfatter ikke fritidsklub- og ungdomsskolekørsel, svømmekørsel og kørsel til specialklasser.

Baggrund
Børneudvalget behandlede punktet om befordring af elever i kollektiv trafik på mødet 25.09.2012. På mødet gav udvalget input og tilkendegivelser i forhold til at overgå til kollektiv trafik. Udvalget ønskede at få muligheder inden for kollektiv trafik undersøgt og belyst yderligere.

Fordelene ved, i højere grad, at bruge den kollektive trafik er:

• at det giver eleverne fleksibilitet i hverdagen, da der er flere afgange hjem end med skolebus og det giver mulighed for at blive på skolen efter undervisningen og deltage i f.eks. lektiecafé eller sociale arrangementer.
• at det en oplagt øvebane for eleverne, så de får lært, og finder det naturligt, at bruge den kollektive trafik. Det er en fordel for dem, når de f.eks. starter på en ungdomsuddannelse eller skal bruge kollektiv trafik i forbindelse med fritidsaktiviteter.
• at elever med et Movia skolekort kan benytte den kollektive trafik udenfor skoletid, til f.eks. at komme til idræt forskellige steder i kommunen.
• at vi ved at koble den kommunale forpligtigelse til elevbefordring til den kollektive trafik, giver mulighed for at forbedre kollektive trafikmuligheder for alle borgere i kommunen, og særligt den kollektive trafik i de mindre lokalsamfund.

Ulemperne ved, i højere grad, at bruge den kollektive trafik er:

• at forholdsvis få elever ikke vil opleve samme fleksibilitet som andre elever, hvis de bor i tyndt befolkede områder, hvor der ikke er så mange afgange om dagen i den kollektive trafik.
• at forholdsvis få elever, i alle aldre, kan få længere til opsamlingssted, end de har i dag.
• at køreplaner ikke kan laves om med kort varsel, men indgår i den årlige trafikbestilling. Der er køreplanskifte i december hvert år i hele landet, og derudover kan der laves mindre køreplanskifter fx i forbindelse med skolernes sommerferie. Udgangspunktet er, at der planlægges for et år af gangen.

De ældste elevers befordring i kollektiv trafik
I foråret 2012 traf Børneudvalget beslutning om, at eleverne i 7.-9. klasse fra Ramløse, Blistrup og Tingbakken, som fra og med skoleåret 2012/2013 går i udskoling i Helsinge, Gilleleje og Græsted, får mulighed for at benytte den kollektive trafik til og fra skole med et Movia Skolekort. En ordning som eleverne er glade for og som skolelederne giver tilbagemelding om stor tilfredshed med.

Tidsplan for trafikbestilling
Movia planlægger den kollektive trafik i kommunen på baggrund af kommunens trafikbestilling, undtaget herfra er Lokalbanerne og rute 320R, der finansieres og bestilles af Region Hovedstaden. Trafikbestillingen skal være afgivet inden 1. maj og træder i kraft primo december samme år.

En overgang til elevbefordring i kollektiv trafik forventes at betyde ændringer i køreplaner, kapacitet samt eventuelle nye eller ændrede ruter. For at disse ændringer kan være trådt i kraft i august 2014 er det således nødvendigt, at kommunen har afgivet trafikbestilling senest 1. maj 2013. I henhold til styrelsesvedtægtens §14, stk 2 er det Teknisk Udvalg, der administrerer den kollektive trafik, og dermed skal der træffes beslutning om trafikbestillingen senest på Teknisk Udvalgs møde 10. april 2013. Processen omkring trafikbestilling startes op på Teknisk Udvalgs møde den 16. januar 2013 og vil således køre parallelt med beslutningsprocessen i Børneudvalget om fremtidens elev-befordring.

Erfaringer fra andre kommuner
Som led i afdækningen af mulighederne for befordring af skoleelever i kollektiv trafik, har administrationen undersøgt andre kommuners løsninger for befordring og tilhørende serviceniveau. Vi har haft kontakt til 8 kommuner.

Kommunerne er valgt ud efter to kriterier:
1) Kommuner der ligner os, ift. store afstande og stor spredning af mindre bysamfund. Det er Lolland, Norddjurs, Faaborg-Midtfyn og Ringkøbing-Skjern Kommuner
2) Vores nabokommuner: Hillerød, Helsingør, Halsnæs og Fredensborg Kommuner.

Langt størstedelen af sammenligningskommunerne bruger primært kollektiv trafik i elevbefordringen. Dette fra 0.-10. klasse. Sammenligningskommunerne supplerer den kollektive trafik med mere individuelt planlagte ruter for de elever, hvor en kollektiv trafikløsning ikke er muligt. Det ved fx telebus, åbne eller lukkede skolebusser eller taxaordninger.

Oversigt over de 8 kommuners befordringsløsninger er vedlagt punktet som bilag.

Analyse af kollektiv trafik løsninger
Gribskov Kommune har lidt over 500 befordringsberettigede elever, som har mulighed for at blive kørt til og fra skole på én af de 13 skolebusruter, som køres af Prebens Minibusser. Ikke alle 500 elever kører med hver dag, da nogle elever bliver kørt i skole eller hentet i fritidsordning, af deres forældre. Alle befordringsberettigede elever får dog udstedt et skolebuskort.

Vi har i Gribskov Kommune 7 Movia busruter og lokalbanen (toget), i dette punkt benævnt kollektiv trafik. Kort, der viser skolebusruterne og kollektiv trafikruterne er vedlagt som bilag til punktet. Kortet viser, at der er overlap imellem ruterne, og det viser også, at det nuværende net af lukkede skolebusser er mere finmasket.

Vi har i en analyse af de ca. 500 befordringsberettigede elever set på, hvor mange elever, der kan bruge kollektiv trafikløsninger til og fra skole. I modsætning til skolebusserne stopper Movias busser ikke på selve skolen, og der kan derfor også være en afstand fra skole til stoppested. Det er i analysen forudsat, at den samlede afstand fra hjem til stoppested og fra stoppested til skole ikke overstiger halvdelen af den afstand, der udløser befordringsforpligtelsen. Det svarer til, hvad størstedelen af sammenligningskommunerne har som kriterie for afstand til opsamlingssted.

Der er i analysen ikke taget højde for, hvor lang befordringstid de enkelte elever vil have til og fra skole med den kollektive trafik, da det forudsættes, at vi i den kommende trafikbestilling kan tilpasse den kollektive trafik til skole-elevernes behov eller, at skolernes ringetider kan tilpasses til køreplanerne.

Andel elever der kan benytte kollektiv trafik
Nedenstående tabel viser, pr. skoledistrikt, hvor stor en andel af de befordringsberettigede elever, der kan benytte kollektiv trafikløsninger, og hvor stor en andel elever, der skal findes andre løsninger for. Behovet for andre løsninger kan bl.a. skyldes, at der er for langt til opsamlingssted, at der ikke findes kollektive trafikløsninger i nærheden af eleven, eller at eleven skal gå langs trafikfarlig vej for at nå til opsamlingssted.

Det er årsager som der, på længere sigt, kan være mulighed for at gøre noget ved, f.eks. ved at etablere flere stoppesteder/flytte stoppesteder, etablere flere kollektiv trafikruter og ved trafiksikring af veje.

I analysen er der taget udgangspunkt i forholdene som de er lige nu.

Tabellen viser, at 79% af de befordringsberettigede elever i kommunen kan benytte kollektiv trafik. Der er således dog store forskelle mellem skoledistrikterne. De største andele elever, der kan anvende kollektiv trafik er i Bjørnehøjskolens, Gilbjergskolens, Sankt Helene og Nordstjerneskolens distrikter.

Analysen, med flere detaljer, er vedlagt som bilag til dette punkt.

Der er i analysen ikke forudsat direkte ture. Det vil sige, at der kan være tale om bus-skifte. Dette gælder særligt for Bjørnehøjskolens skoledistrikt, hvor en stor del af eleverne bor i Skærød, Mårum og Kagerup, hvorfra der ikke er direkte forbindelser til Annisse Nord, og der derfor vil skulle foretages skifte i fx Helsinge.

Andre løsninger, hvis kollektiv trafik ikke er muligt

Åbne og lukkede skolebusruter
Der er mulighed for parallelt med det traditionelle rutebusser at have både lukkede og åbne skolebusruter. De lukkede skolebus-ruter svarer til de busser, der i dag befordrer eleverne, mens en åben skolebusrute er en rutebus, der er planlagt på skolens og elevernes præmisser og planlægges fra år til år ud fra elevernes bopæl. En åben skolebusrute kan også medtage andre passagerer, men er typisk ikke attraktive for andre, da de kun kører ved skolernes ringetider og ikke kører den direkte vej. Erfaringer fra andre steder viser dog, at elever, der ikke er befordringsberettigede vælger at bruge disse åbne skolebus-ruter.

Flextur
I særlige tilfælde vil det være mere fordelagtigt at befordre eleven enten i taxa eller med Flextur. Flextur administreres af Movia, og er kollektiv trafik fra adresse til adresse.Det minder på den måde om en taxatur, den væsentligste forskel er dog, at der skal bestilles i god tid, samt at vognmanden kan medtage andre passagerer. Kommunens udgift til en flextur afhænger af, hvor mange kørsler, der kan koordineres.

Økonomisk kompensation til forældre
Endelig er der mulighed for at kompensere forældrene for at befordre deres børn.

Rammer for serviceniveau i høring
For at kunne tilpasse den kollektive trafik, så den også kan befordre skole-elever, er det nødvendigt med rammer for serviceniveauet. Serviceniveauet i forbindelse med befordring af skoleelever indeholder følgende parametre:

1. Befordringstyper
2. Kilometerafstand til skolen
3. Afstand til opsamlingssted
4. Ventetid før 1. lektion og efter sidste lektion
5. Maksimal køretid.

De 5 parametre er ligeledes gennemgående i oversigten med sammenligningskommunerne.


1) Befordringstyper

2) Kilometerafstand til skole

3) Afstand til opsamlingssted

4) Ventetid før 1. lektion og efter sidste lektion

5) Maksimal køretid

Priser for Movia Skolekort
Movia Skolekort kan bruges frit mandag til fredag fra morgen indtil klokken 19.00, af den elev kortet er udstedt til.

Kortet koster 1.645 kr. for et skoleår (skoleåret 2012/2013-priser) for to zoner. To zoner dækker de fleste elevers behov i forhold til at komme til og fra skole.

* Fratrukket det antal elever, der allerede har Movia Skolekort (elever i 7.-9. klasse i Blistrup, Ramløse og Tingbakken, 286 elever)

Fleksibilitet i forhold til befordringsbehov i fritiden
I forbindelse med beslutningen om at give Moviakort til eleverne i 7.-9. klasse i Ramløse, Blistrup og Tingbakken, blev der i høringssvarene tilkendegivet, at det ville være godt, hvis Movia skolekort kunne bruges efter klokken 19.00 om aftenen og i weekenden.

I Hillerød Kommune har de besluttet en model, der imødekommer dette ønske, og som kan overvejes at indføre i Gribskov Kommune.

Modellen går ud på, at forældre til befordringsberettigede elever vælger mellem følgende to muligheder
1) at eleven modtager et Movia skolekort, eller
2) at eleven/forældrene selv køber et kort, der dækker elevens behov og ved skoleårets slutning får udbetalt den kommunale andel af befordringsudgiften, som udgør 164,50 kr. pr. måned. Udbetalingen sker mod dokumentation (aflevering af indkøbte kort). Det er ikke muligt at skifte fra den ene ordning til den anden midt i skoleåret.

F.eks. koster et periodekort for et barn under 16 år 170 kr./mdr., dvs. at forældrenes udgift bliver 5,50 kr. pr. måned for, at barnet kan benytte kortet hele døgnet, også i weekenden.

Hvis en elev har brug for en zone ekstra til f.eks. at komme til en fritidsaktivitet i en anden by, bliver forældrenes udgift 70,5 kr. pr. måned (forskellen mellem et 3-zoners periodekort (235 kr.) og et Movia skolekort (164,5 kr.)). Periodekortet kan så også bruges efter klokken 19.00 og i weekenderne.

Til sammenligning koster et 3 zoners klippekort med 10 klip 95 kr. for et barn.

Tidsplan for proces

Nedenstående oversigt viser tidsplanen for processen for elevbefordring i kollektiv trafik.

Lovgrundlag
Gribskov Kommunes styrelsesvedtægt §14, stk 2

Lov 509 af 30.06.1993 om folkeskolen §26, jf lovbekendtgørelse 998 af 16.08.2010 med senere ændringer.
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995

Økonomi
Budget til befordring på Børne og Ungeområdet.

Vi bruger i øjeblikket 7,4 mio. kr. på den almindelige skolebuskørsel, jf. skemaet. Et skift til kollektiv trafik vil betyde, at vi sparer de 7,4 mio. kr., men at vi istedet vil få udgifter til:

• Movia Skolekort (ca. 0,6 mio. kr. til befordringsberettigede elever)
• Mere kollektiv trafik, dvs. flere linjer og flere afgange.
• Andre løsninger for de elever, hvor kollektiv trafik ikke er en mulig løsning
• Opgradering af stoppesteder, f.eks. med belægning af fliser og gadebelysning.

Ovenstående vil afstedkomme etablering af en model for fordelingen af udgifter mellem Teknisk Udvalg og Børneudvalget.

Et bud er at befordring af skole-elever i kollektiv trafik og tilhørende andre løsninger kan gøres for omkring 5 mio. kr. og dermed frigives et råderum på 2-3 mio. kr. på Børneudvalgets budget.

Høring
Rammerne for det fremtidige serviceniveau for elevbefordring i kollektiv trafik sendes i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg, elevråd og Fælles-elevrådet.
Høringsperioden løber fra onsdag d. 9. januar 2013 til mandag d. 4. februar 2013

Bilag
Befordringsberettigede elever og muligheder for kollektiv trafik løsninger, uddybende notat
Bus-Rute kort
Bilag med sammenligning af kommuner i forhold til kørselsordninger for skoleelever

Indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Børneudvalget træffer principbeslutning om, at befordring af elever i kommunens almenklasser overgår til kollektiv trafik løsninger, når skolebuskontrakten udløber til august 2014. Kollektiv trafikløsninger suppleres med andre løsninger for de elever, hvor benyttelsen af kollektiv trafik ikke er muligt.
2. at Børneudvalget sender rammerne for det fremtidige serviceniveau for elevbefordring i kollektiv trafik i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg, elevråd og Fælles-elevrådet.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Børneudvalget lægger vægt på at frigjorte midler prioriteres til forbedring af trafiksikkerhed; herunder opgradering af busstoppesteder. Børneudvalget vægter også en samarbejdsmodel, der sikrer løbende kapacitetstilpasning.

Børneudvalget er opmærksom på, at der er tale om en forholdsmæssig kort høringsfrist, men idet høringsperioden er koordineret med skolernes mødeplan for bestyrelser og lokaludvalg, godkender udvalget høringsplan.

Fraværende: Kim Valentin




4. Videreudvikling af styringsmodel for specialområdet, skoler
17.03A00 - 2012/50995

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om en videreudviklet model for specialområdet, skoler.

Baggrund
Børneudvalget besluttede på mødet 13.11.2012 at sende de to scenarier for en videreudviklet styringsmodel til høring hos skolebestyrelser, lokaludvalg, faglige organisationer samt Handicaprådet.

En videreudvikling af den nuværende styringsmodel skal understøtte og øge skolernes muligheder for økonomisk at prioritere de mest mulig inkluderende specialpædagogiske indsatser for alle børn.

Skoleåret 2012/2013 er det 4. skoleår med nuværende styringsmodel,.og erfaringsgrundlaget er tilstrækkeligt i ledergrupperne på skoleområdet til at tage næste skridt. Dertil kommer, at den ændrede skolestruktur betyder større lokale enheder, og dermed også større både faglig og økonomisk robusthed ift. specialpædagogiske indsatser.

Endelig fordrer Inklusionsstrategien, at andelen af børn, der undervises i ekskluderede tilbud nedbringes yderligere. En videreudvikling af styringsmodellen skal understøtte realiseringen af dette mål.

Nuværende styringsmodel
Halvdelen af budgettet er i den nuværende styringsmodel lagt ud til disponering på egen skole, fordelt efter andel 6-15 årige børn i skoledistriktet.

De udlagte midler indeholder budget til:

• specialpædagogiske indsatser målrettet enkeltintegrerede børn i skole og FO
• køb af pladser i kommunale specialtilbud

Den anden halvdel af budgettet er i nuværende model fastholdt i central pulje; indeholdende budget til:

• specialskoler og -FO i andre kommuner
• andre eksterne specialtilbud; herunder dagbehandlingstilbud, undervisningstilbud i sammenhæng med anbringelser
• pulje til fællesudgifter, udvikling mv.

Antallet af børn og unge i kommunale specialtilbud, specialskoler uden for kommunen, andre eksterne specialtilbud har været jævnt faldende. En faldende tendens i antallet af børn i ekskluderede tilbud i de skoleår, hvor den nuværende model har virket, indikerer, at et decentralt budgetansvar bidrager til øget inklusion.

Det uhensigtsmæssige ved den aktuelle model er, at skolerne kun har budgetansvar ved visitation til enkeltintegration og de kommunale tilbud. I kraft heraf har skolerne ikke mulighed for økonomisk at disponere og iværksætte inkluderende indsatser på skolen for de børn, for hvem alternativet er en visitation til et tilbud uden for kommunen.

Erfaringsopsamling for nuværende model
Den nuværende model er løbende blevet vurderet ud fra følgende kriterier:

• oplevet kvalitet (brugertilfredshed)
• organisatorisk kvalitet
• faglig kvalitet

I forhold til oplevet kvalitet har man valgt antal af klager, som indikator for brugertilfredshed. Derfor er der siden indførelsen af SP-modellen blevet fulgt op på antallet af klager fra forældre over afgørelser om specialpædagogisk bistand indbragt til Klagenævnet.

Det kan konstateres, at antallet af klager faldt markant efter indførelsen af modellen. I skoleåret 2009/2010 var der 6 klager, i skoleåret 2010/2011 ingen klager og 2011/2012 var der heller ingen klager.

For at vurdere organisatorisk kvalitet bliver der løbende fulgt op på udviklingen i økonomien. Som følge af inklusionsindsatsen på skolerne og SP-modellen går færre elever i specialtilbud i og udenfor kommunen. Det betyder, at der er brugt færre penge på specialpædagogiske indsatser. I skoleåret 2011/2012 blev der således ført 2 mio. kr. fra det specialpædagogiske område til almenområdet og i skoleåret 2012/2013 er der tale om 3 mio. kr i overførsel. Midler, der skal bruges til at forbedre mulighederne for at udvikle læringsmiljøerne i almenklasserne; til gavn for alle elever.

I forhold til faglig kvalitet er modellen løbende blevet drøftet og tilpasset i et samarbejde med skolelederne. Skolelederne betragtes her som nøglepersoner, fordi de er både pædagogisk og økonomisk ansvarlige for de specialpædagogiske indsatser, som igangsættes for distriktets elever.

To scenarier for videreudvikling af model
I videreudvikling af styringsmodel skal skolen afholde udgifter til alle specialpædagogiske indsatser til børn med bopæl i skoledistriktet, på nær indsatser til de børn, der er anbragt uden for hjemmet. Det betyder, at den samlede ramme til specialpædagogiske indsatser lægges ud til skolerne efter objektive kriterier, dog med undtagelse af midler til finansiering indsatser til anbragte børn og tværgående administrationsudgifter mv.

Der er to scenarier for videreudvikling af model.

Scenarie 1
Distriktsskolen afholder de fulde udgifter til alle specialpædagogiske indsatser, uanset tilbudets pris. Tilsvarende lægges den fulde ramme ud efter objektive kriterier.

Fordelen ved dette scenarie er, at det giver størst muligt økonomisk råderum for skolen ift. at prioritere de nødvendige økonomiske midler til at tilrettelægge inkluderende indsatser.

Ulempen ved scenarie 1 er, at den enkelte skoler får et større behov for at reservere økonomisk buffer, da de dyreste pladspriser ligger i størrelsesordenen 0,6 mio. kr pr. år.

Scenarie 2
Distriktsskolen afholder en fast grundtakst svarende til niveau for dyreste kommunale specialtilbud. Udgifter til konkret tilbud udover grundtakst finansieres af en central pulje. Tilsvarende tilbageholdes en pulje til central finansiering udover grundtakst.

Fordelen ved dette scenarie er udover fordelen ved scenarie 1, at den enkelte skole ikke risikerer større udgifter til eksterne tilbud end til de dyreste kommunale specialtilbud. Dermed reduceres behovet for buffer.

Visitation
Kompetencen til visitation til eksterne specialtilbud fastholdes som i nuværende model hos det centrale visitationsudvalg.

Den opgaveansvarlige psykolog indstiller til Visitationsudvalget, og skolelederen fra distriktsskolen er medindstiller.

Høringssvar
Der er indkommet høringssvar fra alle 5 skolebestyrelser og lokaludvalg/MED udvalg.

Desuden er der indkommet høringssvar fra:

• FU på Børne- og Ungeområdet
• Handicaprådet
• Lærerkredsen i Gribskov Kommune

Høringssvarene er tilgængelige for politikere i POLAR.

Opsamling på høringssvar
Skolebestyrelserne på fire af skolerne, giver deres opbakning til scenarie 2. Det drejer sig om: Gribskolen, Sankt Helene Skole, Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen. Nordstjerneskolens skolebestyrelse peger på scenarie 1, som deres foretrukne scenarie.
Lokaludvalgene på alle fem skoler peger på scenarie 2. FU Børn og Unge og Handicaprådet peger ligeledes på scenarie 2.

Lærerkredsen i Gribskov Kommune opfordrer Børneudvalget til en grundig evaluering af den nuværende model, før der træffes beslutning om en videreudvikling af modellen. Desuden beder de Børneudvalget om at fastlægge et sæt fælleskommunale retningslinjer, som sikrer eleverne lige adgang til at kunne modtage specialpædagogisk støtte, at lærerne efteruddannes for at kunne varetage inklusionsopgaven og, at skolernes kompetencecentre opgraderes.

I langt hovedparten af høringssvarene er der opbakning til en videreudviklet model, som den er beskrevet i scenarie 2. I nedenstående tekst ses de temaer, der rejses i høringssvarene.

Bekymring for den økonomiske styring
I flere af høringssvarene udtrykkes der bekymring for, om dyre tilbud til enkeltelever kan slå bunden ud af en skoles økonomi. Det er også baggrunden for, at de fleste bestyrelser og lokaludvalg peger på scenarie 2. Dette scenarie giver skolerne sikkerhed for, at økonomien ikke vælter og en central pulje finansierer størstedelen af udgiften til eksterne tilbud.

Sankt Helene Skole fremhæver den særlige udfordring skolen har med store udgifter til eksterne tilbud, og de beder om en overgangsordning. Skolen har "knækket kurven" og der er få af distriktets yngste elever, der går i eksterne tilbud. De kommende to år vil distriktet dog fortsat have en del udgifter til elever i de ældste klasser i eksterne tilbud.

Kompetencer og organisering af kompetencecentre på skolerne
Flere af skolerne skriver i høringssvarene, at de gerne vil arbejde med at udbygge deres kompetencecentre og øge inklusionen. Det nævnes, at SP-modellen har øget skolens handlemuligheder og frihedsgrader i forhold til inkluderende og tidligt forebyggende indsatser. I flere høringssvar nævnes også vigtigheden af at løfte lærernes kompetenceniveau for at lykkes med inklusionsstrategien, og at der findes ansatte på skolerne med særlige kompetencer indenfor det specialpædagogiske område.

Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at erfaringsopsamlingen på den nuværende SP-model
har været tilstrækkelig og høringssvar fra skolernes lokaludvalg og skolebestyrelser viser opbakning til scenarie 2 i den videreudviklede model. Administrationen anbefaler derfor Børneudvalget at beslutte scenarie 2.

Administrationen vil, i samarbejde med skolerne, arbejde på en videreudvikling af understøttelsen af skolernes økonomistyring i SP modellen og ønsker kompetence til, i samarbejde med skolelederne, at fastlægge størrelse og kriterier for en pulje, som kan kompensere skoler med uhensigtsmæssigt store udgifter i overgangsfasen.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr. 998 af 16/18/2010) § 20 stk 2.

Økonomi
SP-rammen, skole har et samlet budget på 73,3 mio. kr. Ved RS5 forelagt Børneudvalget 13.11.2012 blev det rapporteret, at vi forventer et merforbrug på SP-rammen i skoleåret 2012/2013.

SP-rammen er under pres, og det er specielt udgifterne til særlige tilbud udenfor kommunen, der er steget. Det er forventningen, at den videreudviklede SP model kan sikre budgetoverholdelse på SP rammen fremover.

Høring
Sagen har været i høring hos skolebestyrelser, lokaludvalg, faglige organisationer samt Handicaprådet.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:

1. beslutter scenarie 2 i den videreudviklede SP-model.
2. beslutter, at administrationen, i samarbejde med skolelederne, fastlægger størrelse og kriterier for en pulje, som kan kompensere skoler med uhensigtsmæssigt store udgifter i overgangsfasen.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt med den bemærkning at sagen genoptages om et år med henblik på status.

Børneudvalget vægter behov for kompetenceudvikling af skolernes medarbejdere med henblik på at løfte inklusionsopgave.

Fraværende: Kim Valentin




5. Indsatser i forhold til læseresultater
17.01G00 - 2012/54019

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget drøfter skolernes resultater for læsning og forholder sig til de igangværende indsatser.

Baggrund
I forbindelse med behandling af Kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012, har Økonomiudvalget opfordret Børneudvalget til at sætte forstærket fokus på læsefærdigheder.

Læseresultater
På Børneudvalgets møde 13.11.2012 fik udvalget forelagt kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012, herunder skolernes læseresultater.

Der er et generelt behov for skærpet fokus på læseresultaterne Resultaterne for skoleåret 2011/2012 viser en generel tilbagegang, bortset fra 3. klasserne, hvor der ses en mindre stigning i andel "sikre læsere".

For 1. og 2. klasse gælder, at tilbagegangen i andel "sikre læsere" ikke er et udtryk for dårlige læseresultater. Det skyldes derimod at de opstillede succekriterier var indfriede og at målsætningerne derfor blev skærpet. Man kan sige at vi "hævede barren" for hvad det vil sige at være en "sikker læser" i 1. og 2. klasse.

Læseresultaterne for 4. klasserne giver derimod grund til særlig opmærksomhed. Kun 3 ud af 17 klasser opfylder succeskriteriet. Der er derfor iværksat særlige indsatser for de nuværende 5. klasser.

Særlige tiltag ift forstærket fokus på læsefærdigheder

Der er generelt på skolerne et skærpet fokus på alle elevers læsefærdigheder.

Konkret er der iværksat følgende initiativer:

• Der er i skoleledergruppen truffet beslutning om at alle skoler i indeværende skoleår skal arbejde målrettet med skolernes læsehandleplaner.
• Der er ligeledes i skoleledergruppen truffet beslutning om, at igangsætte en særlig læseindsats målrettet 4. årgang (nuværende 5. årgang). Alle 4. klasser, der ved ordinær testning blot havde mellem 50% og 70% sikre læsere er blevet re-testet i december 2012. Resultaterne af re-testning forelægges udvalget på mødet.
• I sammenhæng med beslutning om udvidelse af skoledagen er den politiske understregning af, at hensigten er forbedrede faglige resultater, drøftet med skoleledelserne. Herunder hvordan forstærket fokus på læsefærdigheder kan tilgodeses.
• På alle skoler arbejdes der målrettet med særligt tilrettelagte læseforløb til elever i 1. klasse, der ikke opnår de forventede læseresultater, ligesom alle skoler har læsevejledere, der vejleder dansklærere i klasser, hvor læseresultaterne ikke er tilfredsstillende.

Lovgrundlag
§ 40 a i folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010), hvoraf det bl.a. fremgår, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.

Økonomi
-

Bilag
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012
Dette bilag er udsendt i papirudgave til alle medlemmer af Byrådet.

Læseresultaterne fremgår af side 34-36.

Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget

1. drøfter skolernes resultater vedr. læsefærdigheder med henblik på at forholde sig til de igangværende indsatser

Beslutning
Sagen drøftet og genoptages til behandling på næste udvalgsmøde

Fraværende: Kim Valentin




6. Lukkeuge i sommerferien - daginstitutioner og FO
28.00G00 - 2012/61747

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget træffer beslutning om, hvorvidt daginstitutionerne kan vælge at holde åbent i lukkeugen i uge 29 i sommerferien, uden økonomisk kompensation.

Henvendelse fra Græsted Børnehuse
Bestyrelsen og lokaludvalget i Græsted Børnehuse har sendt en ansøgning til Børneudvalget om at få lov at holde åbent i uge 29 i sommerferien, gældende fra og med sommeren 2013.

Ansøgningen lyder som følger:

Med Bestyrelsens og MED-udvalgets anbefaling, vil Græsted Børnehuse ansøge Børneudvalget om mulighed for at fravige den politiske beslutning om lukkedage i uge 29
(gældende for alle institutioner i Gribskov Kommune) .
Græsted Børnehuse finder store fordelene i at kunne gøre en mere fleksibel ferieafholdelse for såvel forældre, børn som ansatte.

Ansøgningen ligger som bilag i POLAR.

Tilbagemelding på lukkeugen i sommerferien fra daginstitutionerne
På baggrund af Græsted Børnehuses ansøgning har administrationen bedt alle daginstitutioner om at tilkendegive, om de også ønsker at holde åbent i lukkeuge 29. Tilbagemeldingen gives på baggrund af drøftelse med lokaludvalg og bestyrelse.

Daginstitutionerne er blevet gjort bekendt med, at der ikke tilføres økonomisk kompensation for at holde åbent, og at der skal være under 20% fremmøde, hvis daginstitutionen ønsker at vende tilbage til at holde lukket, hvis den én gang har holdt åbent i uge 29. 20% fremmøde eller under er vedtaget af Børneudvalget som Gribskov Kommunes kriterie for lavt fremmøde.

Tilbagemelding fra GK's 17 daginstitutioner fordeler sig som følger:

12 daginstitutioner ønsker at holde åbent i uge 29
2 daginstitutioner ønsker fortsat at holde lukket i uge 29
I 1 daginstitution er bestyrelse og lokaludvalg ikke enige.
2 daginstitutioner har endnu ikke drøftet lukkeuge med bestyrelsen.

I flere af de daginstitutioner der ønsker at holde åbent, vil man gerne lokalt bestemme hvilke huse, der holder åbent for at udnytte personaleresurserne bedst muligt. Det er særligt aktuelt for institutioner med flere afdelinger.

Oversigt over daginstitutionernes tilbagemelding på lukkeuge 29 er vedlagt punktet som bilag

Lukkeuger og takstfastsættelse, FO
På Børneudvalgets møde 13.11.2012 behandlede udvalget punktet om udvidelse af skoledagen. Børneudvalget besluttede scenarie 1, som betyder en FO takst på nuværende niveau, øget samarbejdstid skole/FO og lokal mulighed for at beslutte afskaffelse af lukkeuger i sommerferien.

Skoler og FO drøfter i 1. kvartal 2013 indholdet og organiseringen af den udvidede skoledag i deres bestyrelser og medarbejdergrupper, herunder evt. afskaffelse af lukkeuger.

Fakta om lukkedage i Gribskov Kommune
Daginstitutionerne i Gribskov Kommune har i alt 13 lukkedage. De er som følger:

- de tre hverdage før påske og dagen efter Kr. Himmelfartsdag
- Grundlovsdag
- en uges sommerferielukket i uge 29
- juleaftensdag
- 1. hverdag efter jul
- nytårsaftensdag

Græsted Børnehuse, Elverhøjen og Boager holder nødåbent på lukkedage, dog ikke Grundlovsdag og juleaftensdag.

Fritidsordningerne i Gribskov Kommune har i alt 18 lukkedage. De er som følger:

- de tre hverdage før påske og dagen efter Kr. Himmelfartsdag
- Grundlovsdag
- to ugers sommerferielukket i uge 28 og 29, eller 29 og 30
- juleaftensdag
- 1. hverdag efter jul
- nytårsaftensdag

Der er ikke nødpasning på lukkedag i FO. I den ene lukkeuge i sommerferien kan forældre, mod betaling, få deres barn passet i en anden FO (uge 28 eller 30).

Særlige regler for private og selvejende institutioner
Private og selvejende institutioner er ikke forpligtet at følge kommunalt fastsatte lukkedage. I Gribskov Kommune holder følgende private og selvejende institutioner ikke lukket i uge 29:

Bjørnegården (selvejende institution)
LM's Børnehus (selvejende institution)
Børnegården (privat institution)

Lovgrundlag
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2 i dagtilbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 668 af 17/06/2011), hvoraf det bl.a. fremgår, at børn og unges trivsel skal fremmes og at der skal være fleksibilitet og valgmuligheder, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker.

Vejledningens (nr. 9 af 29. januar 2010) pkt. 9.3.3., hvoraf det fremgår, at placering af lukkedage på hverdage skal ske under hensyn til formålsbestemmelsen (lovens § 1 ovenfor), således at børnenes behov for stabile og trygge rammer og familiens mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen imødekommes.

Økonomi
-

Bilag

Tilbagemelding fra daginstitutioner om lukkeuge i sommerferien

Indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget beslutter:

1. at daginstitutioner kan holde åbent i lukkeuge 29 fra og med sommeren 2013, hvis bestyrelsen beslutter det.
2. at bestyrelsen i daginstitutioner med flere afdelinger kan beslutte at holde lukket i nogle afdelinger, mens andre afdelinger har åbent i uge 29.
3. at daginstitutioner, der ønsker at holde åbent, sørger for, at forældre og kommende forældre i daginstitutionen informeres om dette.
4. at skoler og daginstitutioner i samme lokalområde koordinerer evt. lukkeuge(r), så forældre oplever mindst mulig gene ved lukkeuge(r).

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt

Fraværende: Kim Valentin




7. Sammenlægning af Kattegat og Gilbjerg Børnehuse
28.00G00 - 2012/51626

Sagsfremstilling

Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget tager stilling til en sammenlægning af Kattegat og Gilbjerg Børnehuse i Gilleleje.

På Børneudvalgets møde 13.11.2012 besluttede udvalget at sende spørgsmålet om sammenlægning af de to daginstitutioner i høring i institutionernes lokaludvalg og bestyrelser og blandt forældre til børn i de to daginstitutioner.

Børneudvalget lagde desuden vægt på, at der ved en evt. sammenlægning fortsat er plads til, at der er forskelle i de enkelte huses profiler og den daglige opgavetilrettelæggelse.

Baggrund for sammenlægningen

De to ledere af de to store områdeinstitutioner i Gilleleje, Gilbjerg Børnehuse og Kattegat Børnehuse, ønsker institutionerne sammenlagt til én institution. Dette på samme måde som der i henholdsvis Græsted og Helsinge er områdeinstitutioner.

Ønsket begrundes i, at det giver god mening at sammenlægge i denne tid, hvor institutionerne er presset på økonomien på grund af det faldende børnetal.

Af pædagogiske muligheder fremhæves:

• Et ønske om at være fælles om arbejdet med inklusion og temperaturmåling, og at en sammenlægning af institutionerne vil åbne mulighed for bedre og mere ensartet kvalitet i det pædagogiske arbejde.
• En sammenlægning vil øge kendskabet til hinanden og gøre det muligt at visitere børn med specifikke behov til det hus/den dagpleje, hvor kompetencen til at møde behovet er til stede.
• Kompetenceudvikling på tværs af husene/dagplejen skal koordineres og planlægges, så afdelingerne i fællesskab kan få en bredere vifte af kompetencer til rådighed og bedre vil kunne arbejde med børnegrupper på tværs af husene/dagplejen.

Fremtidig bestyrelseskonstruktion

Der etableres en samlet bestyrelse med forældrerepræsentation fra alle husene. Det skal drøftes, om der skal være medarbejderrepræsentation fra alle huse, eller om medarbejderrepræsentationen kan varetages af TR og evt. AMR (arbejdsmiljørepræsentant).
Hvert hus har et husråd,og husrådene vælger repræsentant til bestyrelsen

Høringssvar
Der er indkommet høringssvar fra lokaludvalg og bestyrelser i begge institutioner. Desuden har FU Børn og Unge afgivet høringssvar. Der er ikke kommet høringssvar ind fra forældre til børn i de to institutioner. Høringen har været annonceret direkte til forældrene gennem BørneIntra og ved opslag i institutionerne. Administrationen tolker dette som opbakning.

Opsamling på høringssvar
Fra bestyrelser og lokaludvalg i begge institutioner, samt FU børn og unge er der opbakning til sammenlægningen.

Bestyrelser og lokaludvalg tilføjer bl.a. i deres svar, at:

"Det vil være muligt for det enkelte hus, at synliggøre hvordan de tilrettelægger den pædagogiske hverdag for børnene. Der skal stadig være et reelt valg mellem forskellige pædagogiske tilbud – alle af høj kvalitet, når man som forældre vælger institution til sit barn."
(Bestyrelsen og lokaludvalg i Gilbjerg Børnehuse)

"Det er vigtigt, at de enkelte huse godt må være forskellige. Vi oplever mangfoldigheden som en styrke og ønsker, at forskelligheden bevares, der hvor den er til gavn for børnene."
(Bestyrelsen og lokaludvalg Kattegat Børnehuse).

Alle høringssvar i deres fulde længde kan læses af interesserede politikere via POLAR.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011.
Kommunalbestyrelsen har, efter dagtilbudslovens § 3, stk. 1 ansvaret for dagtilbud, og skal i medfør af § 3, stk. 3 sikre, at dagtilbud medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik.

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget beslutter

1. at sammenlægge Gilbjerg Børnehuse og Kattegat Børnehuse med virkning fra 1. februar 2013.

Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Kim Valentin




8. Gæstedagpleje i Græsted og Gilleleje
28.09G00 - 2012/63709

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om en ny model for løsning af gæstedagpleje i "øst-delen" af kommunen (Græsted og Gilleleje).

Faldende kapacitetsudnyttelse i gæstehuset i Græsted.
I forbindelse med Resultatstatus 5 (RS5), som var på Børneudvalget 13.11.2012, blev der forelagt tal for kapacitetsudnyttelsen af gæstehusene i Helsinge og Græsted.

Nedenstående figur viser, at kapacitetsudnyttelsen for begge gæstehuse var på 82% ved RS3 i foråret og 75% i gæstehuset i Helsinge og 48% i gæstehuset i Græsted ved RS5.

80% kapacitetsudnyttelse i gennemsnit er det maksimale, der kan planlægges med, når der skal tages højde for, at der til enhver tid skal være plads til børn fra dagplejere med
ikke-planlagt fravær (sygdom og akut opståede situationer).



Den lave kapacitetsudnyttelse i Græsted skyldes, at antallet af dagplejepladser i Græsted og Gilleleje sidste år og i år er reduceret, og at der derfor er mindre brug for gæstedagpleje. Desuden har et stort antal forældre i Gilleleje søgt dispensation for brug af gæstehus. Når der gives dispensation for gæstehus, skal der findes anden gæstedagpleje, f.eks. ved en 5. barns plads hos en dagplejer. Der er i 4. kvartal givet op imod 30 dispensationer for brug af gæstehuset i Græsted.

Den lave kapacitetsudnyttelse giver derfor både en meget dyr drift af gæstehuset, målt pr. barn i gæstedagpleje, og samtidig merudgifter til 5. barns tillæg for de børn, hvor der gives dispensation for gæstehus.

Fremtidig løsning af gæstedagpleje
Administrationen har sammen med dagplejens ledelse udarbejdet en ny model for løsning af gæstedagplejen i Græsted og Gilleleje. I den nye model går vi fra en gæstehusløsning til en løsning, hvor gæstedagplejen er lokalt beliggende.

Løsning i Græsted
I den nye model nednormeres gæstehuset i Græsted fra seks stillinger til tre stillinger og flytter i løbet af 2013 fra Mårumvej 54 til en anden placering i Græsted. Det giver en kapacitet på tolv gæstedagplejebørn i Græsted.

Løsning i Gilleleje
I Gilleleje omdannes otte almindelige dagplejepladser til gæstedagplejepladser. I Gillelejeområdet er der i 2013 behov for at reducere antallet af almindelige dagplejepladser, og det passer derfor med, at almindelige pladser kan omdannes til gæstedagplejepladser. Gæstedagplejetilbuddet oprettes dermed i to dagplejeres private hjem, og de vil have gæstedagpleje som fast opgave.

Kapacitet og økonomi
Nedenstående tabeller viser kapacitet og økonomi i nuværende model og i den nye model for gæstedagpleje.

* Dækker rengøring, løbende vedligeholdelse, el, vand og varme.
** Nu lokalitet for gæstedagplejen i Græsted er ikke fundet endnu. Der afsøges i øjeblikket muligheder for lokaler til gæstedagpleje i forbindelse med skole eller daginstitution, således at ejendomsudgifterne bliver minimale.

Lovgrundlag
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der er det nødvendige antal pladser, jf. § 4, stk. 1 i dagtilbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011).

Det følger videre af kapitel 9.1 i vejledning til dagtilbudsloven (nr. 31 af 6. maj 2009), at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilpasse udbuddet af pladser til de lokale forhold ved løbende at foretage en kapacitetsvurdering og eventuel tilpasning af pladser, så udbuddet matcher behovet for pladser i kommunen.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstillinger til Børneudvalget

1. at godkende ny model for gæstedagplejeløsning i "øst-delen" af kommunen.

Beslutning
Børneudvalget beslutter at tiltræde indstillingen under forudsætning af, at der gennemføres en høring om løsningen for gæstepleje i Gilleleje og høringssvar ikke taler imod løsningen. Sagen genoptages med henblik på en løsning for gæstepleje i Græsted.

Fraværende: Kim Valentin.




9. Oprettelse af privat daginstitution (Børnehaven ved Havet)
28.18G00 - 2012/63714

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget beslutter og nedlægge Børnehaven ved Havet som selvejende institution og samtidig anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Børnehaven ved Havet som privatinstitution og godkende Børnehaven ved Havets vedtægter.

Børnehaven ved Havet anmoder om godkendelse som privat institution
Børnehaven ved Havet ansøger om godkendelse til at åbne som privat institution fra den 1. marts 2013. Daginstitutionen nedlægger samtidig sig selv som selvejende institution.

Børnehaven er en lille deltidsinstitution beliggende i det gamle menighedshus i Gilleleje, på 1. sal, med plads til 22 børn.

Børnehaven ved Havet som privat institution vil fortsat have plads til 22 børn og vil ændre åbningstiden fra at være deltidsinstitution til at have åbent i samme antal timer som fuldtidsinstitutioner i kommunen, dvs. 52 timer.

Børnehaven ved Havet har indsendt ændringer til den nuværende vedtægt, som vedtægter for privatinstitutionen. Alle nødvendige oplysninger er med, enten som del af ændring af vedtægter eller som bilag. Administrationen vil bede Børnehaven ved Havet om at sammenskrive dokumenterne til én samlet vedtægt for privatinstitutionen. I indstillingen fremgår det derfor, at godkendelse af vedtægterne sker under forudsætning af, at vedtægterne i den endelig udformning, godkendes af administrationen.

Lovgrundlaget for private institutioner
I henhold til Dagtilbudslovens §19, stk. 5 kan dagtilbud til børn etableres og drives som privatinstitutioner. En privatinstitution skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor privatinstitutionen skal etableres. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse.

Gribskov Kommunes godkendelseskriterier
Byrådet har vedtaget godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud. Godkendelseskriterierne er vedlagt som bilag til punktet. Godkendelseskriterierne er rettet til i forhold til, at området nu reguleres af Dagtilbudsloven og ikke Serviceloven.

Bankgaranti
I godkendelseskriterierne punkt 4.4 fremgår det, at privatinstitutionen skal stille med en bankgaranti svarende til tre måneders drift for en kommunal institution af samme størrelse. Gribskov Kommune stiller dette krav om garanti for at have rimelig tid til at genplacere børn i tilfælde af privatinstitutionens lukning.

Da Børnegården i Blistrup blev godkendt som privat institution af Byrådet 17.8.2009, blev der dispenseret for bankgarantien på de tre måneders drift, således at de kun skulle stille en bankgaranti på 30.000 kr. Begrundelsen for dette var, at privatinstitutionen holder til i kommunalt ejede bygninger, hvor kommunen med kort varsel vil kunne etablere dagtilbud i tilfælde af privatinstitutionens lukning.

Administrationen anbefaler, at der ligeledes gives dispensation til Børnehaven ved Havet, således at de også kun stiller med en bankgaranti på 30.000 kr. og ikke tre måneders drift. Tre måneders drift vil for Børnehaven ved Havet udgøre ca. 0,5 mio. kr., og administrationen vurderer, at det er et for højt beløb i forhold til, hvad det vil koste kommunen at skulle genplacere 22 børn i tilfælde af institutionens lukning

Lovgrundlag
Dagtilbudslovens §19, stk. 5 (lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011)

Økonomi
-

Bilag
Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud
Ansøgning om godkendelse som privatinstitution
Vedtægter for privatinstitution (ændring til vedtægter)

Der hvor der i vedtægter henvises til andre dokumenter, f.eks. pædagogisk læreplan, er disse journaliseret på sagen, og politikere kan tilgå dokumenterne via POLAR, hvis interesseret.

Indstilling
Administrationen indstiller at Børneudvalget:

1. godkender at nedlægge Børnehaven ved Havet som selvejende institution pr. 28.02.2013
2. anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:at godkende Børnehaven ved Havet som privatinstitution pr. 01.03.2013
3. anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende Børnehaven ved Havets vedtægter, under forudsætning af at vedtægterne kan godkendes af administrationen.
4. anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende dispensation for bankgaranti, således at bankgarantien udgør 30.000 kr.

Beslutning

1. Godkendt.
2. Anbefalet.
3. Anbefalet.
4. Anbefalet.

Fraværende: Kim Valentin




10. Samarbejde med forældre- og skolebestyrelser
00.15G00 - 2012/65193

Sagsfremstilling
Børneudvalget har en tradition for at mødes med forældre- og skolebestyrelser. Hensigten med udvalgets møder med bestyrelserne er dialog og fælles videnopbygning om aktuelle temaer samt problemstillinger og sager af generel interesse.

Denne sag forlægges for Børneudvalget med henblik på planlægning af 2013.

Det foreslås, at udvalget inviterer forældre- og skolebestyrelser til et fælles møde i forår 2013.
Et fælles møde mellem Børneudvalget, forældrebestyrelser og skolebestyrelser giver mulighed for at fortsætte dialogen om udvikling af mere sammenhængende børne- og ungeområde samt en fælles videnopbygning om lokale "børneby" - projekter.

Som en mulig dato for afholdelse af mødet kan der peges på 14. maj; hvor mødet med bestyrelser kan afholdes i forlængelse af udvalgets ordinære udvalgsmøde.

Det planlagte møde kan suppleres med ad-hoc indkaldte møder, hvis udvalget vurderer, at der er behov for det.

Lovgrundlag
Børne- og Ungepolitik, Gribskov Kommune, januar 2007, Afsnit 1 Fælles ansvar i forhold til børnenes og de unges daglige virkelighed

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at

1. at drøfte oplægget med henblik på eventuelle ændringer
2. at beslutte den 14. maj som datoen for fælles møde med forældre- og skolebestyrelser i 2013

Beslutning

1. Drøftet.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Kim Valentin





Efterretningssager

11. Strategi for inklusion - orientering om arbejde med strategien
00.17G00 - 2012/37824

Sagsfremstilling
Børneudvalget vedtog Strategi for inklusion den 7. februar 2012. Den 19. juni 2012 beslutte udvalget en overordnet ramme for implementering af strategien.

Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på orientering om arbejde med implementering af strategi for inklusion.

Baggrund
Inklusionsstrategien er en fælles strategi for det samlede Børne- og Ungeområde. Inklusion betragtes i Gribskov Kommune som en grundlæggende tilgang i arbejdet med børn og unge og som en vedvarende proces. Strategien beskriver de overordnede målsætninger for og tilgangen til arbejdet med inklusion. Plan for implementering beskriver, hvilke tiltag der skal iværksættes for at understøtte, at strategiens målsætninger nås i praksis.

I plan for implementering af inklusionsstrategien indgår tre overordnede spor:

1. Det fælles værdimæssige afsæt for og forståelse af inklusion, herunder udviklingen af et fælles sprog.
2. Udvikling af organisationsmodeller, der kan understøtte inklusion, herunder videndeling, refleksion over praksis, resursestyring mv.
3. Kompetenceudvikling af fagpersoner med henblik på ny viden, nye metoder mv. i arbejdet med at udvikle læringsmiljøer for børn og unge.

Implementeringsarbejde i efterår 2012
I anden halvdel af 2012 har der været fokus på:

• Bred indsats ift det værdimæssige afsæt for inklusion, forståelsen af fællesskaber, betydninger af forskellighed mv.
• Planlægning af kompetenceudviklingstiltag
• Ansøgning om samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning ift inklusion

Der kan særlig fremhæves fire tiltag:

Kick off for implementering af inklusionsstrategi. Arrangementet blev afholdt den 8. november 2012. Over 600 personer - medarbejdere fra børne- og ungeområdet samt repræsentanter for forældre- og skolebestyrelser - deltog i arrangementet. Formålet var at samles i det store fællesskab for at tale om, hvordan vi kan lykkes med inklusion og for at markere fælles ansvar for inklusionsopgaven.

Samarbejde med elevråd. I forbindelse med fælles elverådskursus den 4. og 5. oktober 2012 blev der drøftet fællesskaber. Det blev aftalt, at elevrådene sætter fællesskaber på dagsorden i deres arbejde og temaet samtænkes med Børne- og Ungehøring 2013. Tanken er, at alle skoler arbejder med emnet "fællesskaber", og at de i forbindelse med Børne- og Ungehøring fremlægger et produkt (film, vægavis, teaterstykke, dans, sang eller andet), der viser hvordan den enkelte skole/afdeling har arbejdet med emnet.

Kompetenceudvikling inden for systemisk og narrativ tilgang. I efterår 2012 blev der i samarbejde med kommunens psykologer og proceskonsulenter udviklet koncept for kompetenceudvikling inden for systemisk og narrativ tilgang. Formålet er at sikre en fælles værdimæssig tilgang i arbejde med børn og unge og et fælles sprog. Konceptet består af to forskellige tilbud:

• To korte introprogrammer (et introprogram om systemisk tilgang og et introprogram om narrativ tilgang). Et introprogram varer to timer og giver en forståelse og et sprog for, hvad henholdsvis systemisk og narrativ tilgang handler om. Programmet gennemføres i forbindelse med personalemøder, temadage o.lign.
• Kompetenceudviklingsforløb inden for systemisk og narrativ teori og metode. Et forløb består af fire undervisningsgange og giver grundlæggende kompetencer inden for arbejde med systemisk og narrativ tilgang.

16 introprogrammer og 9 kompetenceudviklingsforløb er planlagt til afholdelse inden sommerferien 2013. Planlægning af yderligere forløb sker i foråret 2013.

Netværk om læring i dagtilbud understøttet af IT. Dagtilbud deltog i netværksarbejde i KL-regi. Dette arbejde er nu afsluttet. De deltagende kommuner har udarbejdet et fælles dokument, som offentliggøres i 2013. Erfaringer fra netværksarbejde viser, hvordan IT kan bruges til at øge differentiering af læringsmiljøer i dagtilbud, og hvordan nogle børnehavebørns IT - kompetencer kan danne afsæt for deres deltagelse i fællesskabet. Disse erfaringer skal bruges i forbindelse med implementering af Børnintra.

Samarbejde med Inklusionsudvikling, Ministeriet for Børn og Undervisning
På baggrund af ansøgningen er Gribskov Kommune blevet udvalgt af Ministeriet for Børn og Undervisning til samarbejde om omstilling til øget inklusion. Samarbejdsaftalen forventes underskrevet primo 2013 og løber frem til 31. december 2015. Samarbejdet baseres på følgende mål:

Formål
Formålet med samarbejdet mellem Gribskov Kommune og Ministeriet for Børn og Undervisnings Inklusionsudvikling er udvikling af decentrale kompetencecentre og videreudvikling af modellen for det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde (Tidlig Indsats) med henblik på videreudvikling af faglige miljøer.

Mål

• Udvikling af de decentrale kompetencecentre og det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde bidrager positiv til børn og unges læring, udvikling og trivsel.
• Faglige miljøer arbejder ud fra en fælles værdimæssig tilgang
• Videndeling, sparring og supervision er en naturlig og værdsat del af samarbejdet i alle faglige miljøer

Planer for vinter - forår 2013
I første halvdel af 2013 sættes der fokus på:

• Fastsættelse og igangsættelse af indsatser og aktiviteter i samarbejdet med Inklusionsudvikling, Ministeriet for Børn og Undervisning, med henblik på udvikling af decentrale kompetencecentre og videreudvikling af modellen for det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde
• Organisationsudvikling, der kan understøtte inklusionsarbejde i dagtilbud og skoler
• Gennemførelse af kompetenceudvikling inden for systemisk og narrativ tilgang samt viderudvikling af konceptet.
• Planlægning af kompetenceudviklingsforløb i differentierede læringsmiljøer, læringsledelse og relationskompetence. Der er tale om forløb på diplomniveau, som skal gennemføres i samarbejde med en ekstern leverandør. Der arbejdes øjeblikket med at afsøge marked.
• Fortsat indsats ift det værdimæssige afsæt for inklusion, forståelsen af fællesskaber, betydninger af forskellighed mv.
• Samarbejde med elevråd og bestyrelser

Børneudvalget bliver løbende orienteret om arbejde med inklusion.

Lovgrundlag
Gribskov Kommune, Strategi for inklusion, vedtaget af Børneudvalget 7. februar 2012

Økonomi
Det afsatte budget for 2012 på 250 000 kr. er overholdt.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning

Fraværende: Kim Valentin.




12. Udbud - nationalt bibliotekssystem
21.00G00 - 2012/64064

Sagsfremstilling
Udbud af et nyt nationalt bibliotekssystem har været behandlet på Kultur og Idrætsudvalgets møde den 20.11.2012 som beslutningspunkt og forlægges hermed Børneudvalget til efterretning.

Sagen blev forelagt forelagt Kultur og Idrætsudvalget med følgende sagsfremstilling:

"Med Århus folkebibliotek i spidsen er KOMBIT - som er kommunernes IT-fællesskab - blevet bedt om at forestå et nationalt udbud på et IT system til landets skoler og folkebiblioteker.

Det har været et ønske, at udfordre omkostningsniveauet hos de eksisterende leverandører og endvidere etablere en model, hvor bibliotekernes udvikling af serviceydelser ejes af bibliotekerne selv, og ikke den leverandør samarbejdet sker sammen med.

94 kommuner har tilsluttet sig det forberedende arbejde, som bibliotekerne finansierer i fællesskab.

Gribskov kommunes biblioteker har deltaget i dette arbejde, hvor teamleder Tove Granild og systemadministrator Pernille Andreassen har bidraget med Gribskov kommunes unikke erfaringer, med et fuldt udviklet samarbejde og integreret IT-system for folke- og skolebiblioteker.

Det har været vigtigt for os, at bidrage med de gode erfaringer vi har med at arbejde som én enhed skole- og folkebibliotek. Erfaringer der ikke findes andre steder i landet.

Arbejdet med kravspecifikationer til dette udbud er foregået under ledelse af KOMBIT, der har faciliteteret en beskrivelse af de funktioner, som såvel skolebibliotekarer og folkebiblioteksfolk fra hele landet har bidraget med hen over 8 workshops.

Arbejdet har været præget af både skolernes og folkebibliotekernes engagement og ønsket om et professionelt, fremtidssikret og mindre omkostningstungt IT- system.

Alle landets kommuner har modtaget en tilslutningspakke fra KOMBIT. Gribskov kommune skal inden 1. december 2012 tilkendegive, om vi ønsker at deltage i det nationale udbud.

Udbuddet bliver gennemført såfremt mindst 60 % af landets kommuner tilslutter sig.

Såfremt der er tilbud, der opfylder udbudskriterierne, påbegyndes processen i maj 2013.

IT-systemet driftssættes medio 2014 og tilslutning sker løbende indtil 2016.


Hvilket system har vi i dag og under hvilke vilkår
Gribskov kommunes bibliotekers IT system er leveret af Axiell Scandinavia A/S og med Gentofte kommune som driftsafvikler ( systemadministration).
Selv om det er en ny kontrakt, er den indgået med en 3 måneders opsigelsesmulighed over for Axiell til enhver tid.

En række kommuner i Hovedstadsregionen samarbejder på denne måde om drift og vedligehold af det eksisterende system. Bibliotekslederne i dette samarbejde, har tilkendegivet, at der vil være tale om en koordineret tilslutning til det landsdækkende IT system, og at der er et udbredt ønske om tidligst at tilslutte sig 2015.

Anskaffelsessummen af nuværende IT-system er financieret ved en 7 årig intern leasingaftale løbende indtil 2019, hvor skolerne financierer 30% og biblioteket 70%.

Såfremt der findes en leverandør, der kan leve op til kravene og mindst 60% af bibliotekerne tilslutter sig aftalen, indgås der kontrakt i 2015/2016. Gribskov biblioteker ønsker ikke at indgå i den første konvertering, både på grund af økonomiske udfordringer, men også for at undgå for mange "børnesygdomme og at systemet kan håndtere de krav, som Gribskov arbejder med omkring integreret skole og folkebibliotek."

Lovgrundlag
Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 og bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 fra Økonomi- og Erhvervsministyeriet om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Økonomi
"Biblioteket har indgået en leasingaftale vedr. anskaffelsen af bibliotekssystem DDE-libra fra Axiell. Denne leasingaftale indgår ikke i regnestykket og skal betales uanset valg af nyt system.
Skolerne og folkebiblioteket betaler i den samlede leasingperiode 1.178.338 i anskaffelsesomkostninger.
Business case vedr. fremadrettede driftsomkostninger vedlægges som bilag -
Business case beskriver to scenarier hvis 60 % tilslutter sig og hvis alle tilslutter sig.
Den mest optimistiske beregning viser, at Gribskov kommune ikke har økonomisk fordel af udbuddet de første 3 år, efter 8 år er den samlede besparelse 965.751 kr.
I worst case scenariet opstår der først en økonomisk fordel i år 5, med en besparelse på 326.000 kr. over en 8 årig periode."

Bilag
Business case nyt bib.system
Løsningsbeskrivelse.

Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget:

1. tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Valentin






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:25 PM