Teknisk Udvalg

Publiceret 08-11-2017
Teknisk Udvalg

Onsdag den 08-11-2017 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
79 4. Budgetopfølgning 2017 - Det tekniske område
80 Troldebakkerne - fjernvarme projektforslag
81 Busparkering i Esrum
82 Vildtvarsling foreslås sløjfet
83 Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 - godkendelse af nye
vedtægter.
84 Takster og betalingsvedtægt for kloakforsyningen Gribvand Spildevand A/S
2018
85 Regulering af Tinkerup Å
86 Regulering af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden
87 Blå Flag 2018
91 Vandområdeplan 2, politisk behandling


Efterretningssager
88 Parkering på Villingebæk Strandvej 546F
89 Park Allé ønskes spærring fjernet
90 Ændring af deklaration ved Klitgårdens kystbeskyttelse
92 Gribvand - ændring af ejerstrategi

Efterretningssager - Lukket
93 Samarbejde mellem Halsnæs forsyning og Gribvand Spildevand
94 Afkobling af dræn fra ejendomme på Krejsagervej

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen Brian Lyck Jørgensen
Jørgen Emil Simonsen Knud Antonsen
Michael Hemming Nielsen  
   

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 91 Vandområdeplan 2 ændres til et beslutningspunkt
Dagsordenen herefter godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Afgørelse af udbud på transport fra Skærød og Højelt genbrugsstationer
Vestforbrænding har afholdt miniudbud på transport af containere fra Skærød og Højelt Genbrugsstationer. Kontrakten vil fra det nye år være med S. Jacobsen. Hidtil har SCT haft kontrakten.
Administrationen udleverede notat om ulovligt etablerede vejbump på Gråspurvevej
Jørgen Emil Simonsen spurgte til asfaltering af Møllegade i Gilleleje, og fik oplyst at den ikke er prioriteret. Knud Antonsen spurgte til Frederiksværkvej og Søkrogvej disse er begge på listen.
Michael Hemmingsen spurgte hvordan man orientere ifb. med opgravninger på private fællesveje.
Knud Antonsen spurgte til status Frederiksværkvej 121
Michael Hemmingsen spurgte til ulovligt ophængt valgplakater
Bo Jul Nielsen, Knud Anthonsen Jørgen Emil Simonsen, Brian Lyck Jørgensen og Michael Hemmingsen efterspurgte en sag på et kommende møde vedr. trafikprøver i skolerne.
Bo Jul Nielsen, Knud Anthonsen Jørgen Emil Simonsen, Brian Lyck Jørgensen og Michael Hemmingsen efterspurgte en sag på et kommende møde vedr. skolepatruljer.


Åbne

79. 4. Budgetopfølgning 2017 - Det tekniske område
00.30S00 - 2017/25543

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Tekniske Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Teknisk Udvalg for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.
Denne budgetopfølgning er den sidste i år.

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.


Endvidere indeholder denne BO4 et afsnit, der beskriver eventuelle udfordringer, som administrationen vurderer vil blive båret ind i næste budgetår.

Læsevejledning
I de tidligere budgetopfølgninger er det forventede forbrug opgjort inkl. de forventede overførsler til 2018. I denne budgetopfølgning indeholder opgørelsen af det forventede forbrug 2017 udelukkende forventningerne til det faktiske forbrug i år.

Til gengæld er der medtaget en separat kolonne, der viser de forventede overførsler til 2018.

Derudover er oversigten ændret, så kolonnen "Mer-/mindreforbrug" nu indeholder de indstillede omplaceringer.

Budgetopfølgning for Det tekniske område og Forsyning
Samlet konklusion - Det tekniske område
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på Det tekniske område.

Væsentligste årsager til mindreforbruget:

  • På Veje forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. Det skyldes et forventet mindreforbrug på Vejafvandingsbidrag under forudsætning af den nye beregningsmetode bliver vedtaget i Byrådet d. 30.10.2017.
  • På Vand forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. Merforbruget dækker over flere mindre afvigelser indenfor vandområdet.
  • På kollektiv trafik og kørsel forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. Det skyldes et forventet merforbrug på befordring af børn og unge på 4,3 mio. kr., som modsvares af mindreforbrug på 1,9 mio. kr. på andre områder indenfor kollektiv trafik og kørsel samt ekstraordinær indtægt i 2017 på 1,4 mio. kr.
  • På Plan og Byg forventes et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Det skyldes fortrinsvis mindreforbrug på GIS og Strategisk byudviklingsmidler.


I denne BO4 indstilles omplaceringer til andre udvalg på 1,7 mio. kr., hvilket primært vedrører afsatte budgetmidler på 1,5 mio. kr. fra budgetaftalen 2017 til Understøttelse af vækstdagsorden. Endvidere omplaceres 0,2 mio. kr. vedrørende Lønsum til registrering af erhvervsenheder i BBR.
I vurderingen forventes der overførsler til 2018 på i alt 1,3 mio. kr., og 0,8 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen.

I forhold til vurderingen ved BO3 2017 er vurderingen i denne BO4 et mindreforbrug på 7,2 mio. kr., som vedrører Veje, Kollektiv trafik og kørsel samt Plan og Byg.

Forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:


Samlet konklusion - Forsyning
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 10,7 mio. kr. i 2017 på Forsyning.

Væsentligste årsager til mindreforbruget:

  • Mindreforbruget på forsyning, drift på 3,8 mio. kr. skyldes hovedsageligt, at antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget betragteligt. Derudover medfører konsekvenserne af I/S Vestforbrændings ny fordelingsmodel mindreudgifter i 2017.
  • Mindreforbruget på forsyning, anlæg på 6,9 mio. kr. skal bruges til finansiering af investeringsplan 2017-2021 og takstnedsættelse jvf. beslutning i Teknisk Udvalg d. 17.08.2016 og 14.09.2016. Beløbet foreslås overført til 2018 i forbindelse med regnskab 2017.


I vurderingen forventes der overførsler på 6,9 mio. kr. til 2018, og 3,8 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen.

I forhold til vurderingen ved BO3 2017 er vurderingen i denne BO4 et mindreforbrug på 6,9 mio. kr., som vedrører forsyning, anlæg.

Forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:


Budgetopfølgningens grundlag for Det tekniske område
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det tekniske område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

Veje
Der forventes et samlet mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på Veje i 2017. I forhold til vurderingen ved BO3 2017 er det en forbedring på 3,0 mio. kr., som skyldes forventet mindreforbrug på Vintertjenesten på 0,5 mio. kr. og Vejafvandingsbidrag på 2,5 mio. kr. i 2017

Udendørsbelysning
På Udendørsbelysning forventes fortsat et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2017. Det skyldes, at tidligere besparelse på 1,6 mio. kr. ved overdragelse af belysning på private fællesveje til grundejere blev sat i bero. Efterfølgende udbud på området har medført en mindreudgift, så samlet forventet merforbrug på området herefter udgør 0,5 mio. kr. årligt.

Vintertjeneste
På Vintertjeneste er der stor usikkerhed om forventet forbrug, da det er vejrafhængigt. Ved en normal vinter i resten af 2017 forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., da januar til marts har været en mild vinter.

Vejafvandingsbidrag
På Vejafvandingsbidrag forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. i 2017 som følge af den nye beregningsmetode på området. Det er under forudsætning af, at den nye beregningsmetode, der er anbefalet af Økonomiudvalget d. 02.10.2017, bliver godkendt i Byrådet d. 30.10.2017.

Grønne områder
Administrationen forventer, at budgettet på Grønne områder anvendes i 2017. Det er samme vurdering som ved BO3 2017.

Vand
Der forventes et samlet merforbrug på Vand på 0,5 mio. kr. i 2017. I forhold til vurderingen ved BO3 2017 er det et merforbrug på 0,5 mio. kr.
I den samlede vurdering forventes merforbrug på 0,3 mio. kr. overført til 2018, som fortrinsvis handler om tidsmæssige forskydninger af indtægter. Endvidere søges der om en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. til finansiering af merforbrug på Vandråd.

Merforbruget på 0,5 mio. kr. vedrører følgende:

Regulering af vandløb
Der forventes et merforbrug i 2017 på 0,4 mio. kr. på regulering af vandløbene Tinkerup Å og Orebjerg Rende. Udgifterne finansieres via opkrævning af borgere, der har nytte af projekterne. Projekterne forventes ikke afsluttet i 2017 og merforbrug på 0,4 mio. kr. vil i forbindelse med regnskab 2017 blive søgt overført til 2018.

Vurdering af vandløb under Vandråd
Der forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. til opgaverne med vurdering af vandløb i vandområdeplanerne under vandråd i 2017. Som en del af budgetaftalen 2018 bliver kommunerne kompenseret økonomisk via DUT i midtvejsreguleringen for 2017 og Gribskov Kommunes andel udgør 0,2 mio. kr. Beløbet søges som en tillægsbevilling finansieret af kassebeholdningen ved denne budgetopfølgning.

Kystlivredningstjenesten
Der forventes et mindreforbrug i 2017 på 0,4 mio. kr. Ved regnskab 2017 foreslås beløbet overført til 2018, da det vedrører den fælleskommunale Kystlivredningstjeneste mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner.

Rottebekæmpelse
Ved udgangen af 2017 forventes et samlet underskud for perioden 2014-2017 på 0,3 mio. kr. for bekæmpelse af rotter på overfladen. Det skyldes fortrinsvis større udgifter til leverandøren end forventet. Ordningen skal over tid hvile i sig selv, og ved regnskab 2017 foreslås det forventede merforbruget overført til 2018, hvor det forventes finansieret af merindtægter.
I efteråret 2017 skal rottebekæmpelse på overfladen i udbud igen med virkning fra 01.01.2018. De økonomiske konsekvenser af udbuddet kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Projektet med rottebekæmpelse i kloak forventes i gang i oktober 2017. Økonomi i projektet er endnu ikke helt på plads. Eventuelle udgifter i 2017 søges ved regnskab 2017 overført til 2018, hvor det finansieres via en stigning i brugerbetalingen.

Kollektiv trafik og kørsel
Der forventes et samlet merforbrug på Kollektiv trafik og kørsel på 1,0 mio. kr. I forhold til vurderingen ved BO3 2017 er det en forbedring på 1,8 mio. kr., som vedrører forventet mindreforbrug på Busdrift, Flextur og Kørsel efter service- og sundhedsloven. Områderne er beskrevet herunder. Ved denne budgetopfølgning søges der om en tillægsbevilling til finansiering af det forventede merforbrug på 1,0 mio. kr.

Det forventede merforbruget i 2017 vedrører følgende områder:

Busdrift og Flextur
Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. på Busdrift og 0,1 mio. kr. på Flextur.

Befordring af børn og unge
Der forventes et merforbrug på 4,3 mio. kr. i 2017. Det skal ses i sammenhæng med gevinstrealisering i forbindelse med ny kontrakt og udviklingen på børneområdet koblet til budgetgrundlaget.
Ved BO3 2017 var der en forventning om en besparelse på ca. 0,15 mio. kr. i 2017 i forbindelse med børnetal i det nye skoleår 2017/2018. Denne besparelse bliver ikke en realitet, da der samtidig er en mindre stigning i udgifterne på grund af prisregulering på 1% jvf. kontrakten på området.

Kørsel service- og sundhedsloven
Der forventes et samlet mindreforbrug på 1,3 mio. kr. i forhold til budgettet i 2017. Det skyldes fortrinsvis et fald i gennemsnitspriserne i forhold til 2016.

Ekstraordinære indtægter i 2017
I 2017 er der bogført indtægt på 0,9 mio. kr. vedrørende konkurs af tidligere leverandør på kørselsområdet. Derudover forventes indtægt fra Movia på 0,5 mio. kr. som regulering fra 2016.

Trafiksikkerhed
Administrationen forventer, at budgettet på Trafiksikkerhed anvendes i 2017. Det er samme vurdering som ved BO3 2017.

Plan og Byg
Såfremt de indstillede omplaceringer til andre udvalg på 1,7 mio. kr. besluttes, forventer administrationen et samlet mindreforbrug på Plan og Byg på 1,1 mio. kr. i 2017. I forhold til vurderingen ved BO3 2017 er det et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.
I den samlede vurdering forventes 1,6 mio. kr. overført til 2018 og der søges om en samlet tillægsbevilling på 0,5 mio. kr.

Indstillede omplaceringer mellem udvalg
I resultatet indgår omplaceringer til andre udvalg på 1,7 mio. kr., som vedrører følgende:

  • Som en del af budgetaftalen 2017-2021 er der afsat 1,5 mio. kr. årligt i 2017-2019 til Understøttelse af vækstdagsorden. Budget er anvendt til ansættelse af 3 ekstra planlæggere. Der søges derfor overført 1,5 mio. kr. årligt i 2017-2019 til lønsum i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv under Økonomiudvalget.
  • I budgetaftalen 2017 mellem KL og Regeringen blev kommunerne kompenseret via DUT for opgaven med registrering af erhvervsenheder i BBR i 2017-2019. Budgettet blev placeret under Center for Teknik og Miljøs lønsum. Det har efterfølgende vist sig, at en del af opgaven bliver varetaget i Borgerservice. Der søges derfor overført 0,2 mio. kr. årligt i 2017-2019 til Lønsum i Borgerservice under Økonomiudvalget.


Mindreforbruget på 1,1 mio. kr. vedrører følgende:
Lønsum
Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. på lønsum i 2017.
I økonomiaftalen 2018 kompenseres kommunerne til Vandområdeplaner og Natura 2000 planer for 2. planperiode. Der er givet en DUT kompensation til kommunerne i tidligere år, men de kommunale merudgifter er ikke indarbejdet i budget 2017.
For Gribskov Kommune svarer det til 0,4 mio. kr. til Vandområdeplaner og 0,3 mio. kr. til Natura 2000 planer i 2017. Der søges om en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen til Plan og Byg i 2017.
Med en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. forventes et mindreforbrug på lønsum på 0,4 mio. kr., som foreslås overført til 2018.

Strategisk byudvikling
Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på Strategiske byudviklingsmidler i 2017, som vedrører to områder:
På Strategisk plan i Gilleleje er der afsat 0,1 mio. kr. Der afventes afklaring af placering af nyt museum.
På Områdefornyelse i Græsted forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., der er afsat til anlæg af en sti. Den planlagte placering skal flyttes efter borgermøde og efterfølgende inddragelse af berørte borgere.
I forbindelse med regnskab 2017 søges de 0,6 mio. kr. overført til 2018.

GIS
Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i 2017 på skrå og sommerfoto, datastrategi og Gribskov kort under GIS. Tiltagene afventer IT opgradering og udskydes derfor til 2018. I forbindelse med regnskab 2017 søges mindreforbruget på 0,6 mio. kr. overført til 2018.

Gebyr byggesagsbehandling og jordforurening
Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2017, som fortrinsvis skyldes en merindtægt på gebyrer på byggesagsbehandling og færre udgifter til jordforurening end forventet i budgettet. Ved denne budgetopfølgning foreslås 0,2 mio. kr. tilført kassebeholdningen.

Beredskab
Administrationen forventer, at budgettet på Beredskab anvendes i 2017. Det er samme vurdering som ved BO3 2017.

Udbud af køretøjer og materiel:
Efter tilbudsfrist den 22.09. 2017, var der ikke kommet (konditionsmæssige) tilbud på alle delaftaler. Beredskabskommissionen besluttede den 28.09.2017 at tildele tre ud af ni delaftaler. De øvrige seks delaftaler udbydes på ny i to udbud á tre delaftaler med tilbudsfrist henholdsvis den 16.11.2017 og den 27.11.2017.

Udbud af det operative beredskab:
Efter tilbudsfrist den 25.09.2017 er der indkommet et tilbud og et kontrolbud. Beredskabskommissionen besluttede den 28.09.2017 at udskyde beslutning om tildeling til kommende beredskabskommissionsmøde – forventeligt primo december 2017.

Det er derfor pt. ikke muligt at sige noget om mulige konsekvenser for budgettet fremadrettet.

Budgetopfølgningens grundlag - Forsyning
Grundlaget for budgetopfølgningen på Forsyning bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

Forsyningsområdets økonomi skal hvile i sig selv, hvilket betyder at udgifter og indtægter over en årrække skal balancere. Afvigelserne, der er beskrevet herunder, vil derfor betyde en ændring i mellemværendet mellem kommunen og forsyningsområdet.

Forsyning, drift
Der forventes et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. i 2017 på Forsyning, drift. Det er samme vurdering som ved BO3 2017. Ved denne budgetopfølgning foreslås 3,8 mio. kr. tilført kassebeholdningen i 2017.

Mindreforbruget på 3,8 mio. kr. vedrører følgende:

  • 3,0 mio. kr. af mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget betragteligt. Dette skyldes et forbedret datagrundlag med kontrol af, om borgerne bliver opkrævet korrekt betaling.
    Der er ved disse kontroller konstateret, at især boligselskaber og ejerforeninger har været opkrævet for lidt, idet de tidligere kun har betalt for det antal spande og containere der har stået til rådighed for beboerne og ikke i forhold til f.eks. antallet af lejligheder i boligselskabet, som det efter lovgivningen er muligt at opkræve.
  • 0,8 mio. kr. af mindreforbruget skyldes at I/S Vestforbrænding har afsluttet brugerundersøgelse på genbrugsstationerne og i den forbindelse vedtaget en ny fordelingsmodel, som medfører at kommunen i 2017 får refunderet 0,8 mio. kr. vedr. 2016 og 2017.


Forsyning, anlæg
Der forventes et mindreforbrug på forsyning, anlæg på 6,9 mio. kr. I forhold til vurderingen ved BO3 2017 er det et mindreforburg på 6,9 mio. kr.
Mindreforbruget foreslås overført til 2018 til finansiering af investeringsplan 2017-2021 og takstnedsættelse jfr. beslutning i Teknisk Udvalg den 17.08.2016 og 14.09.2016.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Tillægsbevillinger
Det tekniske område
Af det samlede forventede mindreforbrug på Det tekniske område søges 0,8 mio. kr. tilført kassebeholdningen.
Tillægsbevillingen er fordelt med et mindreforbrug på Veje på 2,5 mio. kr. samt et merforbrug på Vand på 0,2 mio. kr., Kollektiv trafik og kørsel på 1,0 mio. kr. og Plan og Byg på 0,5 mio. kr.

Forsyning, drift
Af det samlede forventede mindreforbrug på Forsyning søges 3,8 mio. kr. vedrørende Forsyning, drift tilført kassebeholdningen.

Omplaceringer mellem udvalg
Understøttelse af vækstdagsorden
Til understøttelse af vækstdagsorden er der ansat 3 planlæggere. Til finansiering af udgiften flyttes 1,5 mio. kr. årligt i 2017-2019 fra Plan og Byg til Lønsum under Center for Byer, Ejendomme og Erhverv under Økonomiudvalget.

Registrering af erhvervsenheder i BBR
En del af opgaven med registrering af erhvervsenheder i BBR varetages af Borgerservice. Der søges derfor overført 0,2 mio. kr. årligt i 2017-2019 fra Plan og Byg til Lønsum i Borgerservice under Økonomiudvalget.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.



Bilag
Bilag 1: PMU 06.11.17 & TEK 08.11.17: Opfølgning på budgetaftalens elementer, dok.nr. 2017/25543 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at godkende budgetopfølgning for Det tekniske område og Forsyning.

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

  1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Veje
    -2.500.000
    Vand
    151.000
    Kollektiv trafik og kørsel
    1.019.000
    Plan og Byg
    -1.735.000
    501.000
    Forsyning, drift
    -3.800.000
  2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2018
    2019
    2020
    2021
    Plan og Byg
    -1.702.000
    -1.650.000
    0
    0



Beslutning

  1. Tiltrådt
  2. Anbefalingen tiltrådt
  3. Anbefalingen tiltrådt



80. Troldebakkerne - fjernvarme projektforslag
01.11G00 - 2016/21011

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at pålægge Helsinge Fjernvarme at udarbejde et projektforslag for den fremtidige varmeforsyning i byudviklingsområdet Troldebakkerne.

Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering.

I forbindelse med byudvikling af Troldebakkerne og den igangværende rammelokalplanlægning, skal det undersøges, hvordan området mest hensigtsmæssigt forsynes med varme. Der skal derfor træffes beslutning om, hvorvidt Helsinge Fjernvarme skal pålægges at udarbejde projektforslag for mulighederne for at forsyne Troldebakkerne med fjernvarme.

Sagens baggrund
Vurdering af og beslutning om, hvordan Troldebakkerne mest hensigtsmæssigt varmeforsynes, er én af de nødvendige forundersøgelser, der er godkendt på Byrådets møde den 25. april 2016.

Kommunen er ansvarlig for varmeplanlægningen i kommunen, og i den forbindelse påhviler det kommunen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for,

  1. at et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang,
  2. at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi
  3. at anlægget samkøres med andre anlæg, og
  4. at anlæg over 1 MW overgår til kraft-varme-produktion.


Kommunen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde projektforslag, der belyser ovenstående muligheder.

Byrådet i Gribskov Kommune kan, hvis projektforslaget viser at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige, efterfølgende vælge at udlægge området til fjernvarme, ligesom byrådet endvidere kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal pålægges tilslutningspligt i området.

Sagens forhold
Ved byudvikling af Troldebakkerne udlægges 70 hektar til byudvikling. Indenfor området forventes der bygget ca. 6-700 boliger som en blanding af etagebyggeri, tæt lav bebyggelse (rækkehuse) og villaer.

Helsinge Fjernvarme forsyner i dag en stor del af Helsinge med fjernvarme, men forsyningsområdet er mod nord afgrænset af Helsingørvej. Der er således ikke eksisterende kollektiv forsyning i det nye byudviklingsområde, som ligger på den anden side af Helsingørvej.

Gribskov Kommune skal som ansvarlig for varmeplanlægningen sikre, at det bliver belyst, hvilke muligheder der er for, at Helsinge Fjernvarme kan forsyne området med fjernvarme. Gribskov Kommune kan på den baggrund pålægge Helsinge Fjernvarme at udarbejde et projektforslag.

Projektforslaget skal blandt andet:

  • Redegøre for økonomiske konsekvenser for forbrugerne
  • Indeholde energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger.
  • Indeholde en samfundsøkonomisk analyse for relevante scenarier.


Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Helsinge Fjernvarme pålægges at udarbejde et projektforslag for varmeforsyningsmulighederne i Troldebakkerne. I et område, der er så stort som Troldebakkerne, vurderes det at have stor miljømæssig betydning, at området udvikles ansvarligt, ligesom det vurderes at have betydning for muligheden for at tiltrække fremtidige beboere, at området er udviklet efter bæredygtige principper. Projektforslaget vil medvirke til, at der bliver truffet beslutning om den fremtidige varmeforsyning på et oplyst grundlag.


Lovgrundlag

  • Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 523 af 22/05/2017, §§ 6 - 8
  • Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr 825 af 24/06/2016, § 4



Økonomi
Omkostningerne forbundet med udarbejdelse af projektforslag afholdes af Helsinge Fjernvarme.

Miljøforhold
Projektforslaget skal belyse de energi- og miljømæssige konsekvenser ved etablering af fjernvarme i Troldebakkerne.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at godkende, at Helsinge Fjernvarme pålægges at udarbejde et projektforslag for varmeforsyning i Troldebakkerne



Beslutning

  1. Anbefalingen tiltrådt



81. Busparkering i Esrum
05.00G00 - 2017/29556

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning om trafikale forhold omkring Esrum Kloster.

På baggrund af borgerhenvendelser til politisk niveau vedrørende trafikforhold og busparkering ved klosteret i Esrum, har administrationen vurderet forholdene.
Sagen fremlægger vurderingerne; herunder overvejelser om fremtidige forhold med etablering af det kommende besøgscenter til nationalparken Kongernes Nordsjælland.

Baggrund
Der er gennem de senere år investeret en del i de trafikale forhold omkring klosteret og Esrum Møllegård i Esrum. Der er i selve Esrum by, anlagt busholdeplads for to busser og gågadezone på Klostergade.
På Frederiksværksvej er anlagt en svingbane, som leder trafikanterne sikkert ind på adgangsvejen til den store nyanlagte grusparkeringsplads ved Esrum Møllegård og endelig er der opsat vejvisningsskilte, som skal lede besøgende til klosteret og Esrum Møllegård med mindst mulig trafikbelastning gennem Esrum by.

Klostergade er i dag skiltet som gågade. Denne skiltning er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold og praktiske behov, da det derved ikke er tilladt at køre på vejen. Da Klostergade er adgangsvej for grundejerne på Klostergade og Kildevangen og derudover skal benyttes til varelevering for klosteret og Møllegården, bør skiltningen tilrettes, så den fortsat er en gågade, men med ærindekørsel tilladt.

Fra klostret oplyses det, at der ikke opleves nogle trafikale problemer eller udfordringer i forhold til parkering i Esrum by. De har indrapporteret kørselsvejledning til de forskellige GPS tjenester, hvilket sikrer at besøgende i langt overvejende grad benytter grusparkeringen, med indkørsel fra Frederiksværksvej. Det oplyses samtidig, at busparkeringspladserne i Esrum Hovedgade aldrig benyttes. Klosteret foreslår derfor en times parkering i stedet for de nuværende busparkeringer, da en del kunder kommer for at købe varer i møllegårdens butik, og som sådan ikke er gæster til klostret.

Nyt Besøgscenter
I forbindelse med etableringen af Nationalparkens besøgscenter, må det forventes at der kommer yderligere besøgende, herunder busser til klosteret. Der er ikke analyseret nærmere på, hvor meget trafik Nationalparkens besøgscenter forventes at generere. Det er derfor påkrævet at være opmærksom på trafikforholdene fremadrettet og eventuelt tage punktet op igen såfremt trafikken øges til centeret.

Klosteret er i dialog kommunen om muligheden for at tydeliggøre vejvisningen ved Klostergade. Klosteret har udarbejdet et udkast til skiltning i samme design som klosterets øvrige skiltning, med henblik på at møde gæsterne med et ensartet udtryk. ( bilag 1)

Vurdering
Administrationen vurderer, at det er påkrævet at sikre de trafikale forhold således, at grundejerne og øvrige trafikanter på Klostergade ikke bryder loven, når de færdes på vejen. Skiltningen bør derved suppleres med ærindekørsel tilladt.
Da busparkeringen på Esrum Hovedgade ikke udnyttes, bør pladsen ændres med henblik på at sikre kortidsparkering til handlende i klosteret samt de øvrige lokale forretninger i området.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje LOV nr 1520 af 27/12/2014. § 8

Økonomi
Afholdes under driften på ramme 310 Veje

Høring
Administrationen har haft dialog med klosteret, som har lavet vedlagte oplæg til skiltning.

Bilag
TEK 08-11-2017: Skilt Dok. nr.: 2017/29556 014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at tillade ærindekørsel på Klostergade.
  2. at ændre busparkeringen i Esrum by til een times parkering.



Beslutning
Sagen udsættes mhp. høring i Esrum Borgerforeningen




82. Vildtvarsling foreslås sløjfet
05.00G00 - 2015/15228

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt vildtvarslingen på Frederiksværksvej ved Esrum skal tages ned.

Baggrund
Kommunen driver et vildtvarslingssystem på Frederiksværksvej ved Esrum.
Systemet består i sensorer, der registrerer, når dyr bevæger sig i skovbrynet. Sensorerne aktiverer nogle blinkende lamper, som skal advare bilisterne. Systemet er etableret som et forsøg af Falck i 2008. Ved forsøgets afslutning besluttede Teknisk Udvalg den 10.09.2014 at overtage det elektroniske vildtvarslingssystem.

Driftsøkonomi i 2014-2017
Da der ikke er strøm langs vejen, drives lamper og sensorer af nogle brændselsceller i kombination med solpaneler for at sikre drift hele året. Denne særlige indretning er opfundet til lejligheden og det har været svært at få et firma til at stå for den løbende drift og vedligehold.
Strømforsyningen har desuden vist sig at være meget sårbar, hvilket har resulteret i flere driftsnedbrud. I foråret 2016 måtte vi skifte brændselscellerne - ca 40.000 kr. I sommeren 2017 har systemet været udsat for hærværk og tyveri. De dyre brændselsceller og blinkene på vejskiltene er blevet stjålet.
De oprindelige forudsætninger med en årlig driftsudgift på 14.000 kr er således ikke opfyldt.

Udgiften til genetabling efter tyveriet anslås til ca 60.000,-
Årlig driftsudgift fremadrettet anslås til ca 10.000,- (2 x serviceeftersyn) + ca. 20.000,- gennemsnitligt pr. år til løbende fornyelse af anlægget

Har det virket
Bestanden af hjortevildt - herunder de store krondyr har været stigende i Danmark i de sidste år.
Der findes en lang række forskellige måder til at reducere vildtpåkørsler. I en videnskabelig rapport fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi , nr. 91 2014) har man set på udgifter i forhold til effekt af forskellige metoder til at reducere påkørsler af større vilde dyr. Rapporten vurderer, at systemet i Esrum er dyrt i forhold til den forventede effekt. Rapporten indikerer, at midlertidige opsatte skilte eller lign har en langt højere effekt i forhold til prisen.

Skovstrækningen ved Esrum er ca 600 meter. Anlægget registrerer passager af dyr på en strækning på ca. 200 m. Ifølge Carsten Bakke (som har udviklet systemet) er dette tilstrækkeligt det pågældende sted, da anlægget er placeret ved dyrevekslerne og der er hegn på den ene side af skoven på den øvrige skovstrækning.

Naturstyrelsen har observeret, at bilisterne nedsætter hastigheden, når blinkene aktiveres. Naturstyrelsen vurderer dog, at man får mere effekt for pengene ved at opsætte midlertidige hjortekampagneskilte evt. i kombination med 'din-fart'-visere.

Ifølge politiets uheldsregistrering har der kun været observeret et enkelt uheld med et dyr på Frederiksværksvej ved Esrum. Det er ikke registeret direkte på strækningen med varslingssystemet, men et kort stykke derfra. Langt de fleste uheld meldes dog ikke til politiet, og registreres derfor ikke i uheldsdatabasen.
Systemet har på det sidste halve år været aktivteret ca 7.500 gange. Dvs. ca. 40 gange pr. dag.

Der er relativt mange vildtpåkørsler i Gribskov Kommune, hvor vi har store skov- og landområder. Der er dog ikke evidens for, at varslingssystemet har nedsat antallet af påkørsler på den pågældende strækning.

Administrationen bemærker samtidig, at de nævnte driftsnedbrud, kan give en misinformerende effekt, idet trafikanterne kan opfatte skiltningen, som at der ingen dyr er ved vejen medmindre systemet varsler med blinkende lyssignal. Der er derved en risiko for, at anlægget giver falsk tryghed for trafikanterne.

Viden om påkørsler af vildt
Ved en eventuel genetablering af systemet, vil det blive med en opgradering af systemet, så fejltilstand på systemet vil blive sendt til administrationen med det samme. Så fremover forventes systemet ikke at kunne misinformere i samme udstrækning.

Vurdering
Administrationen vurderer

  • at driftsudgifterne for dette system er for store i forhold til den formodede effekt begrænset til dette ene sted i kommunen.
  • at de afsatte ressourcer ikke er tilstrækkelige til den nødvendige drift og vedligehold
  • at effekten ikke kan dokumenteres tilstrækkeligt
  • at vi vil kunne få mere effekt for de samme penge ved at bruge dem på midlertidige hjortekampagner eller flere opsætninger af din fart/ speedyer med hjortefronte på rundt omkring i hele kommunen.

På den baggrund anbefaler administrationen at vildtvarslingssystemet sløjfes.


Lovgrundlag


Økonomi
Der er afsat 14.000 kr/år på ramme 310 veje. Det slår ikke til, hvis systemet skal fortsætte anslås driftsudgiften til ca. 20.000 kr / år. Dertil kommer ca 60.000 til genetablering efter tyveri.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at vildtvarslingssystemet ved Frederiksværksvej i Esrum sløjfes.



Beslutning

  1. Tiltrådt





83. Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 - godkendelse af nye vedtægter.
04.18G00 - 2016/31364

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende nye vedtægter for Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951.

Sagen blev behandlet af Teknisk Udvalg den 26.04.2017 - punkt nr. 32. Udvalget besluttede at sende sagen til fornyet vurdering i Kystsikringslaget efter henvendelse fra to medlemmer af laget, som gjorde indsigelse mod de fremlagte vedtægter. Sagen forelægges derfor udvalget på ny. Sagsfremstillingen er revideret ift. den oprindelige.

Indsigelserne er indgået den 25.04.2017 fra Inge-Lise Knuthsen, medlem af bestyrelsen for kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 og fra Lisbeth K A Sørensen, formand for grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgaard.

Kystsikringslaget fremsendte i september 2016 udkast til nye vedtægter. Vedtægterne var godkendt på lagets generalforsamling i 2016. Der er tale om en modernisering af lagets gamle vedtægter fra 20.05.1976. De nye vedtægter er udarbejdet efter Kystdirektoratets ”vejledende udkast til vedtægt for kystbeskyttelseslag” i direktoratets Vejledning til lov om kystbeskyttelse fra 2009.

De udarbejdede vedtægter er i overensstemmelse med vejledningen bortset fra 2 formuleringer i de nye vedtægter.

Det drejer sig om vedtægternes § 8, stk. 2 med følgende ordlyd:

"Ejer flere i forening en eller flere ejendomme, eller er ejeren af en eller flere ejendomme en forening eller en kommune, udpeger den pågældende kreds af ejere, den pågældende forening eller den pågældende kommune en repræsentant, som alene tegner ejerkredsen, foreningen eller kommunen på lagets generalforsamling og har taleret på denne. For hver ejendom har ikke mere end 2 personer ret til at være til stede ved Generalforsamlingen."

Og om vedtægternes § 10, stk. 4 med følgende ordlyd:

"Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formand og 1 bestyrelsesmedlem er til stede. I tilfælde af uenighed udskydes afgørelsen til det 3. medlem eller ved dennes forfald suppleanten er til stede."

Det er disse to bestemmelser, ovennævnte medlemmer ønskede ændret i deres alternative forslag til vedtægter.

Tilsyn med kystsikringslag.
Efter Lov om kystbeskyttelse har kommunen en række myndighedsopgaver med kystsikringslag. Bl.a. et økonomisk tilsyn med lagene og kommunalbestyrelsen fastlægger størrelsen af partsbidragene. Opgaven varetages af administrationen. Kommunen deltager ikke aktivt i generalforsamlinger eller beslutninger i lagene.

Det er grundejerene/kystsikringslaget, der har ansvaret for at sikre og vedligeholde kystsikringsanlægget. Dette er i vedtægter kaldet "det tekniske tilsyn". Kystdirektoratet fører dette tilsyn nu.

Med godkendelse af de nye vedtægter overgår det tekniske tilsyn til kommunen. Derved får kommunen mulighed for at pålægge grundejerne/kystsikringslaget at foretage almindelige vedligeholdelsesarbejder på kystsikringsanlægget og evt. foretage udbedringer for grundejerne/kystsikringslagets regning.

I Kystdirektoratets vejledning til lov om kystbeskyttelse opfordres til, at kommunerne overtager det tekniske tilsyn i forbindelse med ændringer af gamle vedtægter.

Administrationens vurdering.
Ved godkendelse af vedtægter påser kommunen, at vedtægterne lever op til lovens krav og er dækkende for kystsikringslagets administration af området. Samtidigt sikres, at kommunens rettigheder som myndighed kan tilgodeses og at vedtægterne så vidt muligt giver grundlag for, at kystsikringslaget kan fungere på en demokratisk og betryggende måde.

Der er tale om en legalitetsgodkendelse. Kommunen kan ikke nægte at godkende et sæt vedtægter ud fra en hensigtsmæssighedsvurdering.

De to afvigende bestemmelser
Det er administrationens vurdering, at Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 vil kunne fungere på demokratisk og betryggende måde i den form, som vedtægternes § 10, stk. 4 og § 8, stk. 2 er udformet.

I relation til § 8, stk. 2 bemærkes, at bestemmelsen ikke indebærer en begrænsning i udøvelsen af de stemmeberettigedes rettigheder, idet de fortsat har adgang til generalforsamlingen. Dertil kommer, at en begrænsning af antallet af fremmødte, kan være praktisk begrundet.

I relation til § 10, stk. 4 bemærkes, at bestemmelsen ikke indebærer, at formanden egenhændigt kan træffe beslutninger. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at det er sædvanligt, at en bestyrelse i en forening kun er beslutningsdygtig, hvis hele bestyrelsen er samlet. En bestemmelse, hvor bestyrelsen kun er beslutningsdygtig, når formanden er til stede, adskiller sig ikke nævneværdigt herfra. Dertil kommer, at generalforsamlingen har mulighed for at vælge en ny bestyrelse, hvis den fungerende bestyrelse ikke driver kystsikringslaget forsvarligt.

De øvrige bestemmelser i vedtægterne er i overensstemmelse med vejledning til lov om kystbeskyttelse og giver ikke anledning til bemærkninger.

Det tekniske tilsyn
Det følger af kystbeskyttelseslovens § 12, stk. 2, at kommunen kan pålægge et kystsikringslag at foretage vedligeholdelsesarbejder mv. på et kystsikringsanlæg.

Administrationen vurderer, at denne mulighed formentlig kun er til stede, hvis det er skrevet ind i vedtægterne, at kommunen overtager det tekniske tilsyn med anlægget.

Hvis kommunen, som det fremgår af vedtægterne, skal overtage det tekniske tilsyn med laget, vil dette medføre øgede administrationsudgifter.

Fornyet henvendelse fra kystsikringslaget.
Kystsikringslaget har behandlet vedtægterne igen på generalforsamling den 18.08.2017.
Det oprindelige forslag til vedtægter blev igen godkendt på generalforsamlingen.

Vedtægterne er genfremsendt til kommunen med anmodning om godkendelse. Laget kommenterer ovennævnte to afvigende bestemmelser med:

Ad. § 8 stk. 2:
Dette er praktisk begrundet, idet Sommerlaget Bonderupgård i de sidste par år har stillet med adskillige medlemmer, der fyldte meget på Generalforsamlingen.

Ad. § 10 stk. 4:
Bestemmelsen er praktisk begrundet, idet det i en situation kan være uhensigtsmæssigt at samle alle 3 bestyrelsesmedlemmer for at være i stand til at træffe en beslutning, og idet det vil være uhensigtsmæssigt, hvis 2 menige medlemmer af bestyrelsen træffer en beslutning, som den på generalforsamlingen valgte formand ikke er en del af.

Klage
Den endelige afgørelse vedrørende godkendelse af vedtægterne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.


Lovgrundlag
Lov om kystbeskyttelse LBK nr 78 af 19/01/2017, § 7, stk. 2, jf.§ 11, stk. 1 og § 12, stk. 2.

Økonomi
Gribskov Kommune er med i Kystsikringslaget som grundejer af stranden ved Strandbakkerne matr. nr. 87 ck, Gilleleje by. Kommunens andel er 92 anparter svarende til ca. 20 % af laget. Det årlige partsbidrag ligger pt. på kr. 92.000.

Bilag
TEK 26-04-2017 Forslag til nye vedtægter for kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 Dok nr. 2016/31364 019


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at godkende vedtægterne for kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 26-04-2017:

  1. Udsættes mhp. fornyet behandling i Kystsikringslaget



Beslutning

  1. Tiltrådt



84. Takster og betalingsvedtægt for kloakforsyningen Gribvand Spildevand A/S 2018
06.00P00 - 2017/26525

Sagsfremstilling
Teknisk udvalg og økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

Sagen lægger op til byrådet, at godkende taksterne for 2018 samt betalingsvedtægten som Gribvand Spildevand A/S bestyrelse har godkendt på møde den 19.10. 2017.

Den gennemsnitlige takst for 2018 bliver 45,53 kr./m3. Vejbidraget på 1,57 kr/m3 er indeholdt i taksten. Taksten for husholdninger (trin 1) bliver efterfølgende 45,79 kr/m3, da rabatten til erhvervskunder med et vandforbrug på mere end 500 m3 (trin 2) indregnes i trin 1.

Det faste bidrag stiger med ca. 38 kr årligt, da Gribvand Spildevand A/S fremadrettet følger Danvas vejledning vedrørende dette.

Kloakforsyningen
Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om den økonomiske ramme (prisloftet) for 2018 på 100.449.067 kr. Gribvand Spildevand A/S udnytter rammen.

Rammen finansieres dels gennem takster og dels med 5.442.000 kr. i uforbrugte anlægslån for at holde taksten nede. Såfremt de uforbrugte anlægslån ikke indgik, ville taksten i 2018 være på 46,99 kr./m3 + vejbidrag 1,75 kr./m3. I alt 48,56 kr/m2.

I nedenstående tabel ses forslag til takst for 2018 sammenholdt med taksten for 2017. Takstberegningerne og takster fremgår af bilag 1. Alle beløb er kr/m3 eksklusive moms.

Trin 1
Mindre kunder
(0-499 m3)
Trin 2
Store kunder
(500-19999 m3)
2017
44,68
37,53
2018 forslag til takst
45,79
36,63



Tømningsordningen
Tømningsordningerne for bundfældningstanke og samletanke skal hver for sig hvile økonomisk i sig selv. Omsætningen skal justeres i forhold til overskud eller underskud fra foregående år. Taksten skal dække indsamling, kørsel, behandling og administration, forslag til takster og beregning fremgår af bilag 2.

Betalingsvedtægt
Der er lavet en række mindre justeringer og præciseringer i betalingsvedtægten, bilag 3. Udførlig gennemgang af ændringer og justeringer fremgår af bilag 4.

Som nye elementer er det tilføjet, at forfaldstidspunktet for betaling af tilslutningsbidrag ved frivillig kloakering svarer til det for kontraktligt medlemsskab. Ligeledes er der tilføjet afregningsmodel for vandafledningsafgiften, hvis man opsamler og genbruger regnvand i husholdningen.

Vurdering
Byrådet skal ved sin godkendelse - legalitetskontrol - påse, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med lovgivningen, altså 'at hvile i sig selv-princippet'. Gribvand Spildevand A/S oplyser, at taksterne er beregnet af revisionsfirmaet E&Y i overensstemmelse med betalingsloven.

Administrationen vurderer, at byrådet kan godkende taksterne.


Lovgrundlag
Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12. juni 2009. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Økonomi


Høring
Takster og betalingsvedtægt er vedtaget af Gribvand Spildevand A/S bestyrelse den 19. oktober 2017

Bilag
Bilag 1. TEK 8-11-2017. Takster 2018 Gribvand. Dok.nr. 2017/26525 010

Bilag 2. TEK 8-11-2017. Takster for tømningsordning 2018 Gribvand. Dok.nr.2017/26525 006

Bilag 3. TEK 8-11-2017. Betalingsvedtægt 2018 Gribvand. Dok.nr. 2017/26525 008

Bilag 4. TEK 8-11-2017. Ændringer i betalingsvedtægten 2018 Gribvand. Dok.nr. 2017/26525 009


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

  1. godkende taksterne for kloakforsyningen i 2018
  2. godkende taksterne for tømningsordningerne i 2018
  3. godkende betalingsvedtægten 2018



Beslutning
1.-3. Anbefalingen tiltrådt




85. Regulering af Tinkerup Å
06.02G00 - 2017/18037

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at fremme reguleringsprojektet for Tinkerup Å med tilhørende partsfordeling.

Forskellige reguleringsforslag har været behandlet af Teknisk Udvalg siden 2010. Senest på mødet d. 06.04.2016, hvor administrationens anbefaling om at udarbejde et reguleringsprojekt med en partsfordeling efter nytteprincippet blev tiltrådt.

Baggrunden
Igennem mange år har der været problemer med oversvømmelser langs Tinkerup Å. Dette har blandt andet ført til oversvømmelser i sommerhusområdet Smidstrup Strand samt af landbrugsarealer.

Kommunen bad derfor Orbicon om at udarbejde projektet "Helhedsvurdering af Tinkerup " i 2002. Rapporten blev udarbejdet for at vurdere Tinkerup å's afstrømningsmæssige kapacitet og den hydrauliske belastning for oplandet.

Rapporten pegede særligt på 2 problematikker.

1. Tinkerup Å's vandføringsevne på den rørlagte strækning, er utilstrækkelig i forhold til den aktuelle tilstrømning.
2. Smidstrups Renseanlæg, tilføres i perioder alt for store vandmængder, således at der sker overbelastning af renseanlægget med heraf følgende udledning af urenset og /eller dårligt renset spildevand til Tinkerup Å.

I 2007 blev rørstrækningen tv-inspiceret. Det viste sig at røret generelt er i meget dårlig stand med flere forskudte samlinger og rørbrud.

Kommunen har i 2012 på baggrund af ovennævnte rapport samt tv-inspektionen anmodet Orbicon om at udarbejde et projektforslag, der skulle undersøge mulighederne for at genåbne den rørlagte strækning. På grund af lodsejer-modstand, blev projektet skrinlagt.

I 2014 bad kommunen Orbicon om, at udarbejde et nyt projektforslag, som indebar en udskiftning af de eksisterende rør, til rør med en større dimension og dybde. På daværende tidspunkt havde kommunen et ønske om at projektet skulle betales af kommunen og Gribvand, idet kommunen og Gribvand tilsammen havde en stor andel i projektet. Gribvand meddelte imidlertid at de påtænkte at nedlægge Smidstrup renseanlæg og derved ikke længere havde part i projektet. Projektet blev sat i bero.

I 2016 valgte kommunen at tage projektet op igen, da der stadig var behov for en regulering af Tinkerup Å, for at hindre oversvømmelser af de nærliggende områder. Teknisk Udvalg besluttede i april 2016 at iværksætte udarbejdelse af reguleringsprojekt af Tinkerup Å.

I 2017 bliver projektet fra 2014 ajourført i forhold til rørlagt strækning samt anlægsøkonomi og der blev udarbejdet en partsfordeling efter nytte. Det er dette reguleringsprojekt som Teknisk Udvalg skal træffe beslutning om. Bilag 1.

Faktiske forhold
Projektområdet omfatter Tinkerup Å på rørstrækningen fra st. 1546 m til st. 1786 m (Birkedalen - Almevej).



Tinkerup Å er i projektområdet et offentligt vandløb, hvor Gribskov Kommune forestår almindelig vedligeholdelse.

Da vedligeholdelse af rørlagte offentlige vandløb jf. vandløbslovens § 32 ikke omfatter hel eller delvis omlægning af rørledninger, har Gribskov Kommune besluttet at udarbejde et reguleringsprojekt.

Reguleringsprojektet anbefaler udskiftning/omlægning af rørene da rørstrækningen er udtjent. Dette vil sikre en bedre vandføringsevne ift. til klimaforandringer og mindske antallet af oversvømmelser i nærområdet, herunder sommerhusområdet Smidstrup Strand.

Reguleringsprojektet beskriver samtidig forslag til fordeling af projektudgifterne blandt de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne jf. § 24 i vandløbsloven.

Partsfordeling
Gribvand har meddelt i en forhøring, at de ikke bør indgå i en partsfordeling, da Smidstrup renseanlæg vil blive nedlagt i år 2020-2021 ifølge spildevandsplanen. De har efter en generalforsamling i september meddelt, at de formentligt kan nedlægge det i 2019 . Administrationen vurderer, at reguleringsprojektet skal omfattes af de faktiske forhold og at Gribvand derved har andel i projektet og i partsfordelingen. Gribvand kan anmode om at træde ud af partsfordelingen, når Smidstrup renseanlæg bliver nedlagt.

Gribskov kommunes andel i partsfordelingen, svarer til en udgift på ca. 400.000 kr. Det skyldes primært at Orbicon har vurderet at div. vejarealer fra kommunale veje udelukkende ledes til Tinkerup Å og ikke nedsives. Vejbidraget fra de private veje er sat til nul. Denne fordeling medfører, at kommunen får et max vejafvandingsbidrag. Hvis partsfordelingen ift. vejafvandingen skulle være præcis, skulle der afsættes flere penge til at undersøge samtlige kommunale og private vejafvandingssystemer inden for oplandet.

I partsfordelingen har 35 ejendomme ud af ca. 130 fået en part der svare til mellem 14 og 100 kr. Det vurderes, at det ikke kan svare sig at udsende regninger på disse beløb, max 3500 kr. Det vurderes, at beløbet kan betales indenfor det nuværende vandløbsbudget.


Lovgrundlag
Lov om vandløb, nr. 302 af 9. juni 1982.
Bekendtgørelse om vandløbsregulering- og restaurering mv. nr. 834 af 27. juni 2016.

Økonomi
Jf. det udarbejdede projektforslag, bliver kommunen sat til en part svarende til ca. 400.000 kr. Denne udgift er ikke medtaget i det nuværende budget.

Miljøforhold
Miljøforholdene er uændrede ved projektets udførelse

Høring
Såfremt Teknisk Udvalg tiltræder administrationens anbefalinger, vil projektet med partsfordeling sendes i høring i 4 uger hos berørte lodsejere samt andre myndigheder og interesse organisationer. De indkomne bemærkninger vil indarbejdes i det omfang det kan lade sig gøre og der træffes afgørelse om reguleringsprojektet med en klagefrist på 4 uger.

Er der uenighed omkring økonomiske forhold, skal kommunen forsøge at skaffe enighed, kan det ikke lade sig gøre, sendes sagen til taksationskomissionen.

Bilag
TEK:20.09.2017_Bilag 1_Reguleringsprojekt Dok. nr: 2017/18037 037


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

  1. At fremme reguleringsprojektet med den tilhørende partsfordeling.



Beslutning

  1. Tiltrådt


86. Regulering af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden
06.02K00 - 2017/13671

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, hvilket løsningsforslag der skal fremmes i forbindelse med regulering af det rørlagte kommunale vandløb Tilløb nr. til Orebjergrenden.

Teknisk Udvalg besluttede den 06.04.2017 at igangsætte projekt om regulering af det omtalte vandløb.

Baggrund
Gribskov kommune her igennem en årrække oplevet skader på Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden (tidligere omtalt Sideløb A til Orebjergrenden). Dette har medført at Gribskov kommune i 2014-2015 iværksatte en TV-inspektion af vandløbet med henblik på at vurdere renoveringsbehovet.

TV-inspektionen viser, at rørenes tilstand i langt overvejende grad viser tegn på et akut renoveringsbehov. Det er kun enkelte strækninger, hvor beton eller ler-rør er udskiftet med nye plastrør, der ikke har renoveringsbehov, se figur 1.



Med det påviste skadebillede er der risiko for, at vandløbsmyndighedens udskiftning af enkelte rør vil kunne føre til sammenbrud af naborør. Af denne årsag vurderes det, at samtlige rørlagte strækninger af beton eller ler i Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden bør renoveres samtidig.

Da udskiftning af mere end et enkelt rør på en kommunal rørlagt vandløbsstrækning kan behandles som et reguleringsprojekt, Jf. Bekendtgørelse af lov om vandløb §32, har administrationen anmodet Orbicon om at opstille tre løsningsforslag, som skal danne beslutningsgrundlag for hvilken løsning, Teknisk Udvalg ønsker at fremme.

Administrationen har afholdt 1. informationsmøde med interesserede grundejere og grundejerforeninger d. 18.04.2017, hvor resultat af TV-inspektionen blev præsenteret og tekniske løsninger, herunder fordeling af udgifter i reguleringsprojektet blev drøftet.

Faktuelle oplysninger
Sideløb nr. 1 til Orebjergrenden er i alt 1690 m lang og forløber gennem sommerhusområdet Udsholt Strand med udløb i Orebjergrenden. Den øvre del af vandløbet er rørlagt frem til station 1239, hvorfra vandløbet er åbent bortset fra to overkørsler og en ca. 60 m lang rørlagt strækning fra st. 1324 til 1384, se figur 2.

Dele af den rørlagte strækning gennemskærer private matrikler, og der er i visse tilfælde anlagt skure og andre bygninger oven på rørledningen.
Rørstrækningen øst for Udsholtvej (station 0 til station 970) er etableret i starten af 1950-erne og blev koblet på en eksisterende 130 m lang 12” rørledning vest for Udsholtvejen, som havde udløb i en åben grøft.

Den fælles vedligeholdelse af rørstrækningen øst for Udsholtvejen blev ved tinglyst kendelse af 06.09.1956, fordelt blandt 5 grundejere. Rørstrækningen vest for Udsholtvejen samt de åbne strækninger frem til udløbet blev vedligeholdt ved ’natural-arbejde’, dvs. efter bredlængde.

Da landbrugsområdet blev udstykket til sommerhuse fulgte den tinglyste servitut med og er i dag tinglyst på ca. 260 sommerhusmatrikler, hvoraf flere ligger meget langt væk fra den rørlagte vandløbsstrækning, jf. figur 3, hvor de 260 omfattede matrikler er vist med lys turkisgrøn signatur.

Løsningsforslag til regulering af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden

Orbicon leverede i august 2017 en rapport, som beskriver baggrund, eksisterende forhold, resultat af tv-inspektionen samt de tre tekniske løsningsforslag for renovering af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden, Bilag 1.

De tre tekniske løsningsforslag er:

  1. Strømpeforing af dele af vandløbsstrækningen, kombineret med rørudskiftning (til samme dimension) af de strækninger der ikke kan strømpefores.
  2. Rørudskiftning i nuværende tracé med eksisterende dimension på rørene.
  3. Rørudskiftning i nyt tracé (i vejmidte) og med forøgelse af dimensionen på rørene på den øverste del af strækningen af hensyn til klimasikring.


Da hyppigheden af ekstreme regnhændelser formodes at stige som følge af klimapåvirkning, har administrationen ønsket, at rørdimensionerne i det tredje tekniske løsningsforslag blev klimasikret til år 2100, som må antages at være middel-levetiden for en ny rørlægning af beton.

Administrationens vurdering
Strømpeforing er en renoveringsmetode, der ofte anvendes til slidte kloakker, hvor en specialiseret entreprenør etablerer et nyt rør inden i det eksisterende. Renoveringsmetoden kræver etablering af en række skakter/brønde, hvorfra strømpen kan trækkes gennem det rørlagte vandløb. Strømpeforing er den renoveringsmetode, der giver færrest gener for grundejerne i anlægsperioden. Ved strømpeforing er det ikke muligt at klimasikre rørstrækningen eller ændre en uhensigtsmæssig placering af vandløbet (fx under et sommerhus). En strømpeforing af vandløbsstrækning vil have en gennemsnitlevealder på 40 år, afhængig af vedligeholdelses indsats og jordbundsforhold. Strømpeforing har været benyttet i godt 25 år og der stilles en 20 års garanti på levetiden.

Rørudskiftning i nuværende tracé er den renoveringsmetode, der oftest anvendes i rørlagte vandløb, hvor pladsforholdene tillader udgravning, optagning af de eksisterende rør og nedlægning af nye. Ved rørudskiftning kan dimensionen øges (klimasikres) og/eller vandløbets tracé kan ændres (fx uden om et sommerhus). Rørudskiftning i det nuværende tracé vil berøre skønsmæssigt 52 grundejere, mens rørudskiftning i et nyt tracé, fortrinsvis i vejmidte, kun vil berøre 18 grundejere. En udskiftning af strækningen med nye betonrør vil have en gennemsnitlevetid på 100 år, afhængig af vedligeholdelses indsats og jordbundsforhold. Ved etablering af større rør i nuværende tracé, vurderes en ekstraudgift på 1,4 mill. kr.

Rørudskiftning i nyt trace, overvejende i vejmidte har den fordel, at det i fremtiden bliver nemmere at vedligeholde vandløbet, da adgangsforholdene via brønde bliver markant bedre og grundejere bliver mindre forstyrret i forbindelse med udbedring af skader. Derudover bliver påvirkning af skelhegn, haver mv. også betydelig mindre. Da hovedparten af eksisterende el-, vand-, kloak- og telekabler er etableret i vejsiden undgås desuden generende ledningsflytninger. Dog må der påregnes asfaltarbejde i forbindelse med udbedring af rørbrud på de strækninger, som placeres i vejmidte. En udskiftning af strækningen i nyt tracé med nye betonrør vil have en gennemsnitlevetid på 100 år, afhængig af vedligeholdelses indsats og jordbundsforhold.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at løsningsforslag 3 vælges - hvor det rørlagte vandløb flyttes væk fra sommerhusmatrikler til vejmidte. Forslaget er klimasikret og kan håndtere fremtidige ekstreme regnvandshændelser. Den fremtidige vedligeholdelse, vil være væsentlig nemmere og give mindre gene for naboer, idet hovedparten af rørledningen flyttes ud i vejen. Samtidig var der på det første orienteringsmøde positive tilkendegivelser fra lodsejerne om at flytte rørledningen ud i vejen.

Håndtering af udgiftsfordeling
Udgifterne i et reguleringsprojekt afholdes af de grundejere, som skønnes at have nytte af foranstaltningerne, jf. Bekendtgørelse af lov om vandløb §24 stk. 1.
Vandløbsmyndigheden kan for offentlige vandløb vælge helt eller delvis at afholde omkostninger til reguleringsprojekter, jf. Bekendtgørelse af lov om vandløb §24 stk. 2.
I mangel af forlig kan spørgsmål om fordeling af udgifterne ved et reguleringsprojekt forlanges indbragt for taksationsmyndighederne, jf. Bekendtgørelse af lov om vandløb §24 stk. 3.

Tinglyst servitut:
Den tinglyste servitut, som er pålagt 260 ejendomme, er en gyldig privatretlig aftale. Kommunen er forpligtet til at håndhæve servitutten og således følge den udgiftsfordeling, som grundejerne i sin tid blev enige om. Servitutten er dog vanskelig at håndhæve, da det ikke fremgår af servitutten hvilken part den enkelte af de ca. 260 sommerhusmatrikler tilfalder, og idet flere af de berørte sommerhusmatrikler ligger så langt væk fra den rørlagte vandløbsstrækning, at det er tvivlsomt om de har nytte af rørlægningen.

Hvis grundejerne ikke længere finder, at servitutten er tidsvarende, er det op til grundejerne at få ændret aftalen og aflyst servitut. Grundejerne kan gøre dette ved at rette henvendelse til kommunen og anmode om, at der fastsættes en ny udgiftsfordeling efter nytteprincippet.

Kommunen ville også af egen drift kunne træffe en ny afgørelse om udgiftsfordelingen, da den gældende udgiftsfordeling ikke følger nytteprincippet, jf. vandløbslovens § 62.

De administrationen ikke kender grundejernes holdning til efterlevelse af deklarationens indhold, vil grundejerforeningerne i området blive hørt herom.

Hvis blot en lodsejer ikke ønsker at udgiftsfordele efter deklarationen, vil kommunen træffe en ny afgørelse om udgiftsfordelingen jf. vandløbslovens § 62. Da man kan forvente, at denne ene lodsejer også vil påklage en afgørelse om håndhævelse af deklarationen.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om vandløb (LBK nr. 127 af 26.01.2017)

Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27.06.2016)


Økonomi

Med en usikkerhedsmargen, kan anlægsomkostningerne ved de 3 løsningsforslag anslås til:

  1. Strømpeforing kr. 1.908.000 ekskl. moms.
  2. Rørudskiftning i nuværende tracé kr. 2.354.000 ekskl. moms.
  3. Klimasikret rørudskiftning i nyt tracé, overvejende i vejmidte kr. 3.565.000 ekskl. moms.


Til anlægsomkostningerne skal tillægges omkostninger til eventuelle arealerstatninger, projektering, licitation samt tilsyn ved anlægsarbejdet.

Når Teknisk Udvalg har truffet beslutning om at fremme et løsningsforslag, vil de kommunale udgifter blive afholdt af projektet og derfor fordelt blandt grundejere med nytte, jf. bekendtgørelse af lov om vandløb §24 stk. 1.

Eventuelle udgifter til klagesagsbehandling hos taksationsmyndighederne kan ikke indgå i udgiftsfordelingen, men afholdes af vandløbsmyndigheden.

Hvis der skal udarbejdes en partsfordeling efter nytte, får kommunen som ejer af arealer i området, herunder offentlig veje, en andel der vurderes af udgøre max. 200.000 kr.

Omkostninger til en eventuel udgiftsfordeling efter nytte anslås at udgøre 300.000 kr og kan afholdes af projektet.



Miljøforhold

I forbindelse med omlægning/renovering af rørlagte vandløbsstrækninger bør det overvejes om vandløbet kan åbnes. Et åbent vandløb vil dels gavne flora og fauna på strækningen, dels have en landskabelig/rekreativ effekt og endeligt vil et åbent vandløbs kapacitet ofte være større end i et lukket rør og således have en positiv klimatilpasningseffekt.

Spørgsmålet om genåbning har været drøftet på det første informationsmøde, hvor stemningen for at genåbne strækningen på sommerhusmatriklerne var meget begrænset blandt de fremmødte grundejere, hvorfor administrationen har opgivet at projektere en genåbning.



Høring

  • Grundejer bliver hørt via deres grundejerforeninger, om tilslutning til udgiftsfordeling efter den tinglyste deklaration.
  • På baggrund af Teknisk Udvalgs beslutning om fremme af løsningsforslag samt grundejernes beslutning om udgiftsfordeling indkaldes de berørte grundejer til 2. informationsmøde.
  • Projektforslaget skal i høring efter vandløbslovens bestemmelser. Når eventuelle høringssvar er indarbejdet i projektforslaget og der er skabt forlig/afgørelse om udgiftsfordelingen, træffer Teknisk Udvalg beslutning om godkendelse af det valgte projektforslag, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. §19.




Bilag

Bilag 1: TEK_20.09.2017_Projektforslag Dok. nr: 2017/13671 030


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. At vælge løsningsforslag 3: Klimasikret rørudskiftning i nyt tracé, overvejende i vejmidte.




Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Teknisk Udvalg besluttede på mødet den 06.04.2016,

  1. at udarbejdelse af reguleringsprojekt for Orebjergrende - Sideløb A iværksættes.
  2. at partsfordelingen sker blandt nyttehaverne i Orebjergrende - Sideløb A - projektet.
  3. at forslag til reguleringsprojektet forelægges Teknisk Udvalg til godkendelse inden forslaget sendes i høring.



Beslutning

  1. Tiltrådt




87. Blå Flag 2018
01.00G00 - 2017/09249

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning.

Blå Flag på Kommunens største strande
Der stilles forslag om, at udvælge nogle enkelte af kommunens strande til at bære det Blå Flag i 2018. Ni strande har sædvanligvis fået tildelt det Blå Flag, men administrationen anbefaler, at der i 2018 alene ansøges om Blå Flag på kommunens fire bystrande.
Beslutningen vil lette det administrative arbejde og muliggøre en reducering i antallet af badevandsanalyser og miljøaktiviteter.

Beskrivelse af Blå Flag ordningen
Blå Flag er en international kampagne, som i Danmark administreres af Friluftsrådet. Kampagnen er et internationalt kvalitetsmærke, hvor følgende elementer er i fokus: rent badevand - gode faciliteter - badesikkerhed - miljøinformation og -aktiviteter.

Fordele ved Blå Flag ordningen

  • Internationalt kendt kvalitetsmærke
  • Godt for turisme
  • Markering af egnet badestrand
  • Miljø- og naturaktiviteter for børn og voksne på strandene i løbet af sommeren.


Ulemper ved Blå Flag ordningen:

  • Øget krav til administration og drift af ordningen
  • Ressourcekrævende i form af ansøgninger, indberetninger til Miljøstyrelsen samt opsætning og opdatering af informationskort og analyseresultater på strandene i sæsonen.
  • Hunde er forbudt på Blå Flag strande (også i snor). Det er der mange borgere, der er kede af.
  • Resultater fra badevandsanalyser udtaget på strandene er en lille uge undervejs, hvilket bevirker, at flaget har en signalværdi, frem for en reel garanti for rent badevand.
  • Livredderhusene har deres egen flagmærkning (rødt, gult, grønt flag), som er uafhængig af Blå Flag ordningen – det kan skabe flagforvirring for badegæsterne. - Blå Flag stiller krav til minigenbrugs- og affaldssorteringer, som ikke indpasses nemt på alle strande.


Fokus på badevandskvaliteten
Det er naturligvis stadig i kommunens interesse, at badevandskvaliteten på strandene bliver kontrolleret og mærket med den danske stjernemærkeordning. Denne ordning kræver færre prøvetagninger, men kravene til den højeste kvalitet følger - ligesom Blå Flag - værdierne fastsat i 'Bekendtgørelse om badevand og badevandsområder'. Oplysning om strandens stjernemærkning kan ses på de opsatte badevandsprofiler på kommunens 11 badestrande året rundt.

Fortsættelse af udvalgte arrangementer på strandene
Blå Flag ordningen stiller krav om, at Kommunen hver sommer afholder en række miljø-arrangementer på strandene. Ved bibeholdelse af nogle udvalgte arrangementer, kan der skabes højere kvalitet og mere opmærksomhed om hver enkelt arrangement, og kommunen kan stadig ”komme ud og møde borgerne" på stranden.

Anbefaling - Udvælgelseskriterier af Blå Flag strande i Gribskov Kommune
De 4 udvalgte Blå Flag strande i Gribskov Kommune er "bystrandene". Der er gode parkeringsmuligheder og er tilgængelighed med offentlige transport. Der er offentlige toiletter og livreddere i skolernes sommerferie. Øvrige strande, der ønskes fritaget for ordningen er kendetegnet ved at være lokale og/eller naturstrande.

Administrationen anbefaler, at der fremadrettet ansøges om Blå Flag til følgende strande:

  • Tisvildeleje
  • Rågeleje
  • Gilleleje Vest
  • Dronningmølle


Administrationen anbefaler, at følgende strande fritages for Blå Flag ordningen:

  • StængehusStranden ligger midt i Tisvilde Hegn.
    Naturstrand med ønske om hestestrand.
    Svært tilgængelig med offentlig transport.
    Der er offentlige toiletter
    Der er livredder på stranden.
  • StrandbjerggårdStranden er en naturstrand som ligger i forbindelse med Heatherhill ved Rågeleje.
    Ringe parkeringsmuligheder og offentlig transport.
    Der ikke offentlige toiletter i forbindelse med stranden.
    Der er livredder på stranden.
    Stranden ligger nær DCU-Camping Rågeleje.
  • SmidstrupStranden er en naturstrand beliggende i et fredeligt sommerhusområde. Gode parkeringsmuligheder og offentlige toiletter - også til handicappet.
    Der er livredder på stranden.
  • Tinkerup Lille lokalstrand i Tinkerup der har Feriehusene og DanLand som nabo.
    Der er offentlige toiletter.
    Der er ingen livredder på stranden.
    Blå Flag ordningen kræver, at der er en nødtelefon når der ikke er livredder
    (denne skal oplades hver uge og blev stjålet i 2017)
  • Strandbakkerne Bynær naturstrand beliggende øst for Gilleleje Havn.
    Området er fredet.
    Ringe parkeringsmuligheder.
    Adgang til offentlige toiletter.
    Der er livredder på stranden.


Koordinering med Visit Nordsjælland
Administrationens anbefaling om reduktion i antallet af Blå Flag strande har været drøftet med Visit Nordsjælland, som bakker op om forslaget med Blå Flag på de 4 bystrande.

Hvad hvis vi fortryder?
Hvis der i fremtiden ønskes Blå Flag på nogle af de strande der fritages i 2018, kan der ansøges herom igen senere. Fra bekendtgørelsen om badevand og badevandsområder: "For nye Blå Flag strande, hvor der har været udtaget badevandsprøver i et eller flere foregående år, skal der minimum foreligge 20 badevandsprøver fordelt på maksimalt 4 år."Da kommunen fortsat vil tage badevandsanalyser på strandene, vil der de følgende år kunne ansøges om Blå Flag igen.

Opsummering og anbefaling
Det anbefales, at der i 2018 ansøges om Blå Flag på Tisvildeleje, Rågeleje, Gilleleje Vest og Dronningmølle strand, mens resten af kommunens strande fritages. Det anbefales, at der stadig udtages badevandsprøver på de udpegede 11 badestrande, men at prøveantallet på strande uden blå flag nedsættes til én prøve om ugen i skolernes sommerferie: 6-7 pr. sæson.


Lovgrundlag
Bekendtgørelsen om badevand og badevandsområder (BEK nr 917 af 27/06/2016)
Blå Flag ordningen: Friluftrådets Kriterier og vejledning for Blå Flag strande i 2017


Økonomi
Blå Flag: Hver Blå Flag strand koster 6.000 kr i deltagergebyr til Friluftsrådet. Hertil kommer udgifter til flagstænger, informationsstandere, særlig affaldssortering mv. Afholdes over ramme 313 Vand.

Badevand: I 2017 blev der udtaget 15 fastlagte badevandsprøver pr. strand (11 strande) fordelt over badesæsonen. Derudover blev der udtaget et antal omprøver ved kortvarig forurening af badevandet.
Årligt bruges der pt ca. 90.000 kr på analyser af badevandet, som afholdes over ramme 313 vand

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. At beslutte, at der for 2018 ansøges om Blå Flag på strandene Tisvilde, Rågeleje, Gilleleje Vest og Dronningmølle.



Beslutning

  1. Ikke tiltrådt, Udvalget ønsker at fastholde Blå Flag strande




91. Vandområdeplan 2, politisk behandling
06.02P00 - 2014/15574

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen vedrører processen for hvilke vandområder, der skal være omfattet af Statens Vandområdeplan 2.

Statens Vandområdeplan 2 gælder fra 2015-2021 og erstatter Vandplan 1 som løb fra 2009-2015.

Baggrund
I medfør af "Aftale om Fødevare- og landbrugspakken" skal alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland under 10 km2 vurderes på baggrund af de opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. Endvidere skal der ske en kvalificering af udpegningen af vandløb som kunstige og stærkt modificerede.

I forbindelse med dette har aftaleparterne bag pakken bestemt, at kommuner under inddragelse af vandråd endnu engang skal bidrage med deres lokale viden i forbindelse med arbejdet med vandområdeplanerne for planperioden 2015-2021.
Det er endvidere besluttet, at kommuner og vandråd som en frivillig mulighed skal kunne kommentere på videreførte indsatser fra første planperiode.

Vandrådsarbejdet
Gribskov Kommune har ben i to af landets 23 hovedvandoplande. Det drejer sig om Hovedvandopland 2.2 Roskilde Fjord og Isefjord samt Hovedvandopland 2.3 Øresund. Gribskov Kommune varetager endnu engang sekretariatsfunktionen for vandrådsarbejdet for Hovedvandopland 2.3 Øresund, mens Lejre Kommune er sekretariatskommune for det andet opland.

Der har været afholdt en række møder med både vandråd og oplandskommuner i begge hovedvandoplande. Vandrådssammensætningen har lignet den fra første runde med en ligelig fordeling mellem erhvervs- og friluftsinteresser og grønne organisationer. Vandrådet har haft mulighed for at indstille til kommunalbestyrelserne, hvilke vandområder de mener skal indstilles til Miljøstyrelsen med henblik på en nærmere analyse af, om de skal være omfattet af Vandområdeplan 2 eller ej.

Indstilling til politisk behandling
De vandområder, som er blevet drøftet i vandrådet, er alle vandområder som repræsentanter fra vandrådet har ønsket behandlet. For en række vandområder er der opnået enighed i vandrådet om vandområdets indstilling til Miljøstyrelsen.

I Gribskov Kommune drejer det sig om følgende vandområder (kode i parentes refererer til Miljø-GIS):
Tinkerup Å og del af Bedsmose Å til st. 1850 (o10007) indstilles til at være kunstigt.

Søborg Kanal (o8684_x), Bedsmose Å fra st. 1850 til udløb (o3126_x) og Lyshøjrenden (o10006) indstilles til at være stærkt modificerede.

Der er samtidig flertal for, at Keldsø Å og del af Hetlands Å (o5960_x) forsøges opdelt i vandområdeplanen med henblik på at få Keldsø Å udpeget som stærkt modificeret, mens Hetlands Å, som i dag allerede har opnået målopfyldelse, forbliver omfattet af vandområdeplanen.

Administrationen har ikke indvendinger mod disse indstillinger fra vandrådet og foreslår at indstillingerne videresendes til Miljøstyrelsen.

Hvor der modsat er tale om uenighed i vandrådet omkring et vandområdes indstilling, har vandrådets repræsentanter indstillet vandområdet gennem en udtalelse med argumentation herfor. Disse udtalelser har de øvrige vandrådsrepræsentanter tilsluttet sig eller modsat sig.

Administrationen anbefaler at den politiske behandling, følger flertallet i vandrådet såfremt der ikke er forhold (f.eks. tekniske eller lovgivningsmæssige forhold), der taler imod flertallets indstilling.

I de to hovedvandoplande som Gribskov Kommune har del i, har der ikke kunnet nås flertal i vandrådene for at få vandområder udtaget af Vandområdeplan 2 (ud over de ovenfor nævnte), om end det har været en tæt afstemning.

Som nævnt indledningsvist har vandrådet haft mulighed for at kommentere på videreførte Vandplan 1-indsatser. Det drejer sig om indsatser, der allerede er givet tilsagn om tilskud til fra Staten.
Den mulighed har Gribskov Vandløbslaug ønsket at gøre brug af. Vandløbslauget ønsker en genvurdering af tre restaureringsindsatser i Tinghuse Å samt en genåbningsindsats i Maglemose Å. Argumentationen for genvurderingen er givet i en udtalelse som videresendes til Miljøstyrelsen. I den forbindelse vil administrationen samtidig gøre Miljøstyrelsen opmærksom på, at der i Miljø-GIS er fejl i forhold til indsatserne i Tinghuse Å.

Øvrige generelle bemærkninger fra vandrådene med flertalsopbakning
I Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord ser vandrådet gerne miljøforbedringer i samtlige vandområder, så længe at vandløbenes vandføringsevne, som beskrevet i gældende regulativer, ikke forringes.

Vandrådet for Hovedvandopland 2.3 Øresund anbefaler Ministeren at åbne mulighed for følgende indsatser i alle vandløb, hvor der skal foretages en indsats:

  • Etablering af sandfang
  • Udlægning af strømkoncentratorer, herunder ved drænudløb
  • Etablering af skyggegivende beplantning hvor dette er hensigtsmæssigt 


Disse tiltag har både en positiv effekt i forhold til målopfyldelse og vil samtidig forbedre vandløbets vandføringsevne.

Samtid opfordres kommunerne til at have veluddannede å-mænd og til at følge den såkaldte "Aalborg-metode" i forbindelse med vedligeholdelse af vandløb.

Indstilling til Miljøstyrelsen
Når vandrådets og administrationens indstillinger er blevet politisk behandlet i alle oplandskommuner, og indstillingerne er blevet indtastet i Statens Miljø-GIS værktøj til brug for opgaven, vil sekretariatskommunerne slutteligt kvalitetstjekke indtastningerne og sende den samlede indstilling til Miljøstyrelsen, inklusive de udtalelser fra vandrådets repræsentanter som måtte være. Deadline for dette er d. 31.12.2017.

Det er Miljøstyrelsen, der uanset flertal eller ej træffer endelig beslutning på baggrund af de indkomne indstillinger og udtalelser fra vandråd og kommunalbestyrelser om, hvilke vandområder der skal være omfattet af Vandområdeplan 2.

Alle udtalelser (generelle og de som vedrører Gribskov Kommune specifikt) kan ses i bilag 1 (bemærk at numrene tilknyttet de enkelte udtalelser ikke er relevante. Det skyldes, at udtalelser vedr. vandområder i andre kommuner ikke er taget med i bilaget).

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at indstillinger og udtalelser med flertalsopbakning i vandrådene indstilles af kommunalbestyrelsen til Miljøstyrelsen med opfordring til at følge kommunalbestyrelsens indstilling. Det anbefales samtidigt, at lade det være op til Miljøstyrelsen, at beslutte, hvilke af de øvrige vandområder, der skal være omfattet af Vandområdeplan 2 på baggrund af indsendte udtalelser uanset flertal eller ej.


Lovgrundlag

  • EU´s Vandrammedirektiv - Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
  • BEK nr 795 af 24/06/2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
  • BEK nr 794 af 24/06/2016 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
  • BEK nr 439 af 19/05/2016 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
  • LBK nr 126 af 26/01/2017 om vandplanlægning.
  • BEK nr 217 af 02/03/2017 om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om afgrænsning af vandløb og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb.



Økonomi
Indsatser som følger af vedtagelsen af Vandområdeplan 2 er 100 % finansieret af Staten.
Gribskov kommune bliver betalt af oplandskommunerne for at varetage sekretariatsfunktion. Samtidig betaler Gribskov kommune for at Lejre varetager sekretariatsfunktionen i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord.

Miljøforhold
Vandområdeplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Bilag
Bilag 1 TEK 11-08-2017 Vandrådsudtalelser Dok.nr. 2014/15574 055


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

  1. at tiltræde administrationens anbefalinger om indstilling af vandområder til Miljøstyrelsen.



Beslutning

  1. Videresendes til Økonomiudvalg og Byråd uden anbefaling




Efterretningssager

88. Parkering på Villingebæk Strandvej 546F
05.09P00 - 2017/28418

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Baggrund
På baggrund af henvendelser til politisk niveau, har administrationen set på udnyttelsen af den offentlige parkeringsplads ved Dronningmølle strand.
Henvendelsen omhandler lastbilparkering på pladsen og de gener det giver i forhold til de omkringliggende grundejere og på områdets karakter generelt.

Parkeringspladsen er omfattet af tidsbegrænset parkering på 8 timer. Der er ikke opsat restriktioner i forhold til typer af køretøjer, hvilket betyder, at lastbiler lovligt kan parkere i indtil 8 timer. Ved en ændret skiltning vil man kunne forbyde parkering med lastbiler eller andre trafiktyper.
Parkeringspladsen er grusbefæstet og fremstår generelt hullet og ujævn. Det vurderes ikke at pladsens ringe tilstand skyldes lastbiltrafik, men nærmere et udtryk for, at den igen skal have en almindelig driftmæssig opretning.

Administrationen får jævnligt henvendelser omkring lastbiler, som holder parkeret uhensigtsmæssigt rundt omkring i kommunen. Derfor er der i forbindelse med udarbejdelsen af Gribskov Kommunens kommende parkeringsbekendtgørelse, indarbejdet restriktioner om parkering med lastbiler. Bekendtgørelsen er under udarbejdelse, og forventes forelagt udvalget i foråret. Bekendtgørelsen lægger op til at køretøjer med en totalvægt over 3.500 kg ikke må parkeres i tættere bebygget områder i tidsrummet kl. 19.00-07.00, med mindre sådan parkering er tilladt ved særlig afmærkning på bestemte vejstrækninger eller pladser. Undtaget denne bestemmelser er dog områder afmærket med M57 Industri. Her tillades parkering med ovenstående køretøjer i indtil 24 timer.

Vurdering
Administrationen vurderer, at der ikke bør etableres særlige foranstaltninger i forbindelse med denne sag, men at udvalget afventer den kommende bekendtgørelse for parkering, hvor problematikken vil blive håndteret.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af færdselsloven § 92

Økonomi


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning




89. Park Allé ønskes spærring fjernet
05.02P00 - 2012/50059

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering om afgørelse i sag om Park Alle.

Sagens baggrund
Grundejerforening Fuglevangen har bedt kommunen om, enten at sørge for at Park Alle bliver åbnet igen eller alternativt, at grundejerforening Dronningmølle Strandpark I-III tildeles vejret til Fuglevangen.

Den 12.08.2015 blev Teknisk Udvalg orienteret om, at kommunen ikke har hjemmel til at gå ind i sagen. Det er en privatretlig sag, som i givet fald skal afgøres ved domstolene

Afgørelsen blev påklaget til Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet fandt kommunens afgørelse af 12.08.2015 ulovlig. De anførte, at sagen ikke er undersøgt tilstrækkeligt til, at der kunne træffes en rigtig og lovlig afgørelse, ligesom afgørelsen lider af begrundelsesmangler og kommunen ikke har foretaget et konkret skøn. Vejdirektoratet opfordrede kommunen til at trække afgørelsen tilbage og træffe en ny, lovlig, afgørelse.

På baggrund af Vejdirektoratets afgørelse af den 03.12.2015 rettede Gribskov Kommune den 19.01.2016 henvendelse til grundejerforeningen Dronningmølle Strandpark I-III for at få deres tilkendegivelse i forhold til vejret for foreningens medlemmer.
Gribskov Kommune deltog efterfølgende den 12.06.2016 sammen med en landinspektør på foreningens generalforsamling for at forklare begrebet vejret.
GF Dronningmølle Strandpark I-III blev på mødet opfordret til at fremsende svar til kommunen, når foreningen på generalforsamlingen havde taget stilling til, hvor deres medlemmer mener at have vejret. se bilag 1 og 2 Emailkorrespondance med GF Dr Mølle Strandpark I-III og generalforsamlingsreferat

Administrationens vurdering
Administrationen har efter GF Dronningmølle Strandpark I-II generalforsamling modtaget oplysninger vedrørende foreningens opfattelse af deres vejret, herunder at foreningen ikke ønsker at genoptage sagen om åbning af Park Alle.
Administrationen skønner ikke, at de nye oplysninger, der er indhentet giver anledning til, at kommunens tidligere afgørelse af den 12.08.2015 skal ændres.
Gribskov Kommune fastholder derfor, at tildeling af vejret til Fuglevangen og åbning af Park Alle er et privatretligt anliggende, som kommunen ikke ønsker at gå ind i. På denne baggrund vil administrationen træffe vedhæftede afgørelse- se bilag 6.
Afgørelsen har været i høring hos GF Fuglevangen. Høringssvaret fra Fuglevangen har administrationen vurderet og besvaret- se bilag 5.

Sagens videre forløb
Endelig afgørelse vil blive sendt til Fuglevangen 09.11.2017. Man kan klage over afgørelsen til Vejdirektoratet.


Lovgrundlag
Lov 2010-12-21 nr. 1537 om private fællesveje (privatvejsloven).

Høring
Afgørelsen har været i høring hos GF Fuglevangen

Bilag
Bilag 1 TEK 08-11-17 Emailkorrespondance Dok. nr. 2012/50059 177

Bilag 2 TEK 08-11-17 Generalforsamlingsreferat Dok. nr. 2012/50059 176

Bilag 5 TEK 08-11-17 Besvarelse af høringssvaret Dok. nr. 2012/50059 183

Bilag 6 TEK 08-11-17 Afgørelse Dok. nr. 2012/50059 186

Bilag til afgørelsen

Bilag 3 TEK 08-11-17 Parcelsalgserklæring Dok. nr. 2012/50059 178

Bilag 4 TEK 08-11-17 Deklaration tinglyst 29-05-61 på Park Alle vestlige del Dok. nr. 2012/50059 179


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning




90. Ændring af deklaration ved Klitgårdens kystbeskyttelse
04.18G00 - 2017/02649


Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Gribskov Kommune er, ifølge en servitut fra 1959, forpligtet til at afholde halvdelen af udgifterne til både etablering og drift af kystsikring foran ejendommene i grundejerforeningen Klitgårdens område. Det fremgår af domsafsigelse, truffet af byretten d. 10.04.2015. Gribskov Kommune har ikke ønsket at anke dommen.

Servitutten omfatter bl.a denne bestemmelse:

"Såfremt en landvæsenskommission med sognerådet eller grundejerforeningen som rekvirent måtte træffe bestemmelse om udførelse af kystsikringsanlæg på eller ud for parcellerne 39-49 vil den del af anlægsudgiften, der ikke betales af offentlige tilskud, være at betale med halvdelen af kommunen som grundejer og halvdelen af grundejerforeningen, idet grundejerforeningens udgift reparteres på medlemmerne, således at strandparcellerne tillægges hver 2 parter og de øvrige parceller hver 1 part."

Dommen fra byretten fastslog, at kommunens bidrag skulle fratrækkes et bidrag, som ejeren af matr. nr. 8 b, Vejby by skulle betale. Denne ejendom er ikke en del af grundejerforeningen, men ligger umiddelbart op til denne og er en del af det godkendte kystsikringsprojekt, som var grundlag for dommen.

Af dommen fremgår, at grundejerforeningen skal betale 50% og Kommunen og ejeren af matr. 8 b betaler de øvrige 50%. Grundejerforeningen er enige om en ny intern fordeling med 17 parter til kystgrundene og 1 part til øvrige parceller. Og grundejerforeningen og ejeren af 8b er enige om, at sidstnævnte betaler 17 parter som øvrige grundejere i første række.

Fase 1 i projektet - etablering af bølgebrydere - er afsluttet primo 2017. Fase 2 og 3 - etablering af skræntfodssikring og sandfodring skal udføres om 2 til 4 år.

Den ændrede partsfordeling giver anledning til ændring af den gamle servitut til:

”Såfremt Kystdirektoratet på Miljø- og Fødevareministerens vegne tillader udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger med kommunalbestyrelsen eller grundejerforeningen som rekvirent på eller ud for matr. nr. 7h Vejby by og sogn, skal den del af anlægs- og driftsudgifterne, der ikke betales af offentlige tilskud, betales med halvdelen af kommunen som grundejer, dog med fradrag af det bidrag, som ejeren af matr. nr. 8b Vejby by, er forpligtet til at betale, og halvdelen af grundejerforeningens medlemmer. Der er i alt 450 parter. De totale udgifter fordeles således, at ejerne af matrikelnumrene 7cb, 7ca, 7bø, 7bæ, 7bz, 7by, 7bx, 7bv, 7bu, 7bt, 7bs og 8b Vejby By, Vejby, tillægges hver 17 parter og ejerne af de øvrige ejendomme i grundejerforeningen (38 ejendomme) hver 1 part. Kommunen tillægges således 208 parter."

Kommunen tinglyser ovenstående på ejendommene for grundejerforeningens regning.

Det er grundejerforeningens ansvar at indhente accept fra de ejendomme, som bliver pålagt et højere bidrag end tidligere (Grundejere i 1. række).


Lovgrundlag



Økonomi
Ingen yderligere udgifter for kommunen bortset fra udgift til tinglysning.

Høring
Den ændrede partsfordeling er udsendt i høring hos grundejerne i 1. række og til orientering hos de resterende grundejere.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til teknisk udvalg
1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning

  1. Taget til efterretning



92. Gribvand - ændring af ejerstrategi
13.02G00 - 2017/15388

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering om proces for ændring af ejerstrategien.

Teknisk udvalg har på møde d. 31.05.2017 besluttet, at administrationen skal igangsætte en revidering af ejerstrategien for Gribvand.

Kommunens ejerstrategi skal medvirke til at skabe rammen omkring Gribvands egen strategi, idet ejerstrategien skal anvise de overordnede mål, styringsværktøjer samt retningslinjer for relationerne til kommunen.

Gribvand har igangsat en revision af dele af sin egen strategi for udvikling af virksomheden og dens serviceydelser.

Denne revision omfatter bl.a. mulige samarbejdsrelationer/udvidelser med andre forsyninger/forsyningsområder (affald).

Kommunens ejerstrategi skal koordineres med Gribvands strategi og administrationen vil inddrage Gribvand i processen med udarbejdelse af forslag til ny ejerstrategi.

Udkast til kommunens ejerstrategi forventes fremlagt politisk i løbet af første kvartal 2018.

Gribvands strategi og kommunens ejerstrategi forventes godkendt på Gribvands generalforsamling i maj 2018.


Lovgrundlag


Økonomi
Evt. udgifter til en ekstern rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af ny ejerstrategi.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tage orientering om proces for ændring af ejerstrategien til efterretning



Beslutning
Tages til efterretning





Sager behandlet på lukket møde:
93. Samarbejde mellem Halsnæs forsyning og Gribvand Spildevand
orienteringen taget til efterretning

94. Afkobling af dræn fra ejendomme på Krejsagervej
orienteringen taget til efterretning




Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:45 PM