Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
43 Modeller for ældrerådsvalg 2017
44 Status på Holbohave - udvidede åbningstider


Efterretningssager
42 Opfølgning på Handicappolitikken
45 Klippekortsordning til plejecenterborgere
46 Det nære sundhedsvæsen - betydning for det kommunale udgiftsniveau
47 Kvalitetsopfølgning på social- og sundhedsområdet 1. halvår 2017
48 Fælleskommunal uddannelse for nyansatte sygeplejersker
49 Tværsektoriel stuegang - status
50 Status pensionsudvalgets arbejde 2017
51 Fremlæggelse af tilsynsrapporter 1. halvår 2017 for SSU
52 Status på flygtningekoordinatorens arbejde
53 Koordinering af veteranindatsen i Gribskov Kommune

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Knud Antonsen

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Opsamling fra KL's Social- og Sundhedspolitiske forum i Aalborg.




Åbne

43. Modeller for ældrerådsvalg 2017
27.69.40G00 - 2016/36171

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at træffe beslutning om model for afholdelse af Ældrerådsvalg. Administrationen har udarbejdet 3 forskellige modeller for afholdelse af valget. De forskellige modeller er blevet drøftet med Ældrerådet, og Ældrerådets høringssvar ift. valg af model fremgår af sagen.

Der afholdes valg til Ældrerådet senest ved udgangen af 2017, så det nye Ældreråd kan få virkning fra 1. januar 2018.

Modeller for afholdelse af valg til Ældrerådet

Model 1 - brevstemmevalg med hjælp fra Dafolo
I 2013 blev ældrerådsvalget gennemført som brevstemmevalg med hjælp fra Dafolo. Dafolo stod for udsendelse af valgmateriale til borgerne samt modtagelse og elektronisk optælling af de afgivne brevstemmer. Der er indhentet tilbud fra Dafolo på håndtering af dele af valghandlingen.

Dafolo tilbyder ved ældrerådsvalget at varetage udsendelsen af brevstemmematerialet (model 1a). Hvis kommunen også ønsker, at Dafolo i lighed med ældrerådsvalget i 2013 skal varetage modtagelse og optælling af de afgivne stemmer, vil denne del af opgaven blive varetaget af en underleverandør, som Dafolo antager (model 1b).

Model 1a - Dafolo modtager og tæller stemmerne:
Iht. denne model vil Gribskov Kommune skulle varetage følgende opgaver: Annoncering, udformning af valgmateriale (foldere m.v.), eventuelt valgmøde, betjening af valgbestyrelsen, og kundgørelse af valgresultatet.

Dafolo skal udforme og udsende selve valgmaterialet, modtage stemmerne samt håndtere stemmeoptællingen.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 192.000 kr. i grundomkostninger ekskl. udgifter til stemmeoptælling. Hertil et administrativt timeforbrug på ca. 122 timer.

Model 1b - kommunen tæller selv stemmerne:
Iht. denne model vil Gribskov Kommune skulle varetage følgende opgaver: Annoncering, udformning af valgmateriale (foldere m.v.), eventuelt valgmøde, betjening af valgbestyrelsen, modtagelse og opbevaring af afgivne brevstemmer, optælling af de afgivne stemmer og kundgørelse af valgresultatet.

Dafolo skal udforme og udsende selve valgmaterialet.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 196.000 kr. og et administrativt timeforbrug på ca. 130-150 timer.

Vurdering
Uanset om kommunen eller Dafolo tæller stemmerne, har modellen den fordel, at modellen er velafprøvet i 2013. Der skal udsendes 13.000 stemmer, og Dafolo har udstyret til at trykke og pakke brevene maskinelt. Hvis kommunen selv skal pakke alle brevene med valgmateriale, må der påregnes et betydeligt personaleressourceforbrug, der løber op i mange mandedage.

Fordelen ved at lade Dafolo varetage modtagelsen og optællingen af stemmerne vil være et mindre administrativt ressourcetræk, end hvis kommunen selv skal håndtere hele stemmeoptællingen. Løsningen blev anvendt af Gribskov Kommune ved ældrerådsvalget i 2013, og der vurderes ikke at være rets- eller valgsikkerhedsmæssige problemer ved løsningen.

Fordelen ved at lade kommunen selv varetage stemmeoptællingen vil være, at det administrative ressourceforbrug ift. at modtage og optælle stemmerne (estimeret til i alt 33 timer) trods alt er overkommeligt, og at en offentlig stemmeoptælling i sig selv er en åbenbar fejring af den demokratiske proces.

Begge modeller har den ulempe, at der skal sendes en meget stor mængde breve ud til borgerne med almindelig postbefordring med mærkbare udgifter til porto til følge.

Begge modeller har endvidere den ulempe, at de er dyrere end et hybridvalg med elektronisk fremsendelse af valgmateriale og afstemning (model 2).


Model 2 - hybridvalg /elektronisk brevstemmevalg
En ny mulighed er at lave brevstemmevalg via e-boks. Det indebærer, at de borgere, der er tilmeldt e-boks, vil modtage valgmaterialet via e-boks, herunder et link til en stemmeseddel, der udfyldes og returneres digitalt.

Borgere, der har fået fritagelse fra modtagelse af digital post, vil modtage brevstemme materialet med almindelig post, og vil ligeledes skulle returnere den udfyldte stemmeseddel via almindelig postbefordring.

Gribskov Kommune modtager og optæller de afgivne stemmer.

Der foreligger ikke offentligt tilgængelige opgørelser, der viser, om digital stemmeafgivelse har en positiv eller en negativ indvirkning på stemmeprocenten. Der er i alt ca. 13.000 vælgere. Heraf er de 9.400 (72%) i aldersgruppen 60-74 år, og hovedparten af disse vælgere må antages at være vant til at anvende IT i deres dagligdag. I aldersgruppen 75-89 år er der 3.600 vælger, og i aldersgruppen 90+ er der 300 vælgere. Blandt alle vælgerne er ca. 2.800 fritaget for digital post.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 175.000 kr. og et administrativt timeforbrug på ca. 121 timer.

Vurdering
Modellen har den fordel, at en stor del af vælgerne modtager digital post, og at de kan stemme nemt og enkelt ved deres pc eller via deres smartphone. Langt størstedelen af vælgerne må antages af være vant til at anvende IT, og mange af disse vælgere har allerede prøvet at stemme digitalt i forbindelse med f.eks. faglige valghandlinger, hvor stemmeformen har været anvendt i en årrække.

Modellen har endvidere den fordel, at den er billigere end et rent brevstemmevalg. Det administrative ressurceforbrug forventes at være det samme, uanset om der er tale om et almindeligt brevstemmevalg eller et hybridvalg.

Modellen har den ulempe, at der ikke foreligger valide eksempler eller undersøgelser, der kan belyse, hvordan vælgergruppen vil reagere over for at skulle afgive stemme elektronisk.


Model 3 - fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalg
Der er ikke længere noget krav om en lokalemæssig fysisk adskillelse fra kommunalvalget med separate afstemningslokaler, selv om det henstilles, at ældrerådsvalget så vidt muligt afholdes i adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler.

Ved fremmødevalg på samme tidspunkt som kommunalvalget gælder dog, at afstemningen skal foregå tydeligt og klart adskilt fra kommunalvalget, og at afstemningen i øvrigt skal tilrettelægges således, at den ikke virker forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved kommunalvalget eller på gennemførelsen af dette valg i øvrigt.

Det indebærer bl.a., at vælgerne ikke må få udleveret stemmesedlen til ældrerådsvalget samtidig med stemmesedlerne til hhv. kommunal og regionsrådvalgene, og at ældrerådsvælgerne heller ikke må anvende de stemmerum (gardinbokse), som anvendes til kommunal- og regionsrådsvalgene. Der skal således opstilles særskilte valgborde, stemmerum/anden afskærmning og stemmekasser til brug for ældrerådsvalget. Det er endnu ikke afdækket, om der på de enkelte valgsteder rent fysisk er plads til at opstille valgborde og afstemningsafskærmning til ældrerådsvalget.

Der er 12 valgsteder i kommunen. Kravet om adskillelse medfører - uanset eventuelt lokalefællesskab - behov for en særskilt bemanding af ældrerådsvalget, dvs. minimum 2 valgtilforordnede ved hvert valgsted i 14 timer svarende til hele åbningstiden fra kl. 8-20 samt 1 time før og 1 time efter. Dertil 2-3 administrative valgsekretærer, der fungerer som koordinatorer af valghandlingen på tværs af valgstederne.

For så vidt angår fysisk opstilling og nedtagning af valgstederne samt forplejning til de tilforordnede i løbet af dagen, vil disse kunne koordineres med kommunalvalgets.

Da selve stemmeafgivelsen vil finde sted i eller i tilknytning til de samme lokaler, hvor der holdes kommunal- og regionsrådsvalg, vil det være nødvendigt at foretage selve stemmeoptællingen på et centralt sted på enten rådhuset eller i Gillelejehuset alt efter, hvor der kan reserveres et passende lokale. Det indebærer, at stemmeboksene skal forsegles og transporteres til optællingsstedet ved afstemningens afslutning.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 202.000 kr. og et administrativt timeforbrug på 207 timer.

OBS: Økonomi og timeopgørelse er foretaget på baggrund af en række forudsætninger, herunder at bemandingen af valgstederne samt stemmeoptællingen kan ske ved hjælp af frivillige, som det siddende Ældreråd hjælper med at engagere.

Vurdering
Modellen har den fordel, at fremmødevalg iht. statistik udarbejdet af Danske Ældreråd generelt indebærer en væsentligt højere valgdeltagelse end brevstemmevalg.

Modellen er - under forudsætning af, at både bemanding af valgstederne og stemmeoptællingen kan ske ved hjælp af frivillige - lidt billigere end brevstemmevalgene for så vidt angår ekstern udgiftsafholdelse. Det skyldes bl.a., at kommunen sparer tryk og porto til udsendelse af folder med præsentation af kandidaterne til vælgerne.

Modellen har den ulempe, at det administrative ressourcetræk vil være væsentligt større (anslået 66 effektive arbejdstimer) end ved brevstemmevalg eller hybridvalg, og samlet set bliver fremmødevalget den dyreste af de skitserede modeller.

Modellen bygger på en forudsætning om, at det kan lade sig gøre at skaffe minimum 36 kvalificerede frivillige til bemanding af valgstederne. At være valgtilforordnet til ældrerådsvalget er ikke et borgerligt ombud, og anvendelse af frivillig arbejdskraft forudsætter derfor, at det siddende Ældreråd kan være behjælpelig med at rekruttere de frivillige.

Modellen har endvidere den ulempe, at der vil skulle ske en betydelig koordinering med kommunalvalget, uden at ældrerådsvalget må gribe forstyrrende ind i afholdelsen af kommunalvalget. Der udestår endvidere en række uafklarede forhold vedrørende den fysiske indretning af især de mindre valgsteder.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at afholdelse af ældrerådsvalg 2017 bedst gennemføres som

• enten et brevstemmevalg ved anvendelse af underleverandør til opgaverne vedr. udformning og udsendelse af brevstemmemateriale samt eventuel stemmeoptælling
• eller som et hybrid-brevstemmevalg med digital brevstemmeafgivelse blandt de vælgere, der er tilmeldt digital post.

Dermed bliver udgiften til selve valghåndteringen samt ressourcetrækket i administrationen mindst muligt. Dafolo oplyser, at Dafolo anvender en underleverandør til selve modtagelse og optælling af stemmer. Det har inden sagens fremsendelse til udvalget ikke været muligt at få oplyst en pris på denne ydelse. Da omkostningen ved at lade administrationen optælle stemmerne selv er marginalt større end grundomkostningen ved selve udsendelsen af valgmateriale m.m. vurderes det, at den billigste løsning samlet set vil være at kommunen modtager og tæller brevstemmerne selv uanset om ældrerådsvalget i øvrigt gennemføres som et rent brevstemmevalg eller som et hybridvalg.

Efter sidste valg i 2013 gennemførte Danske Ældreråd en undersøgelse, der bl.a. viser, at valgdeltagelsen var betydeligt højere i kommuner med fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget end i kommuner med andre valgformer.

I de 21 kommuner, der havde fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget, var den gennemsnitlige stemmeprocent på 71,4%. I 30 kommuner, der gennemførte brevvalg i november måned, var den gennemsnitlige stemmeprocent 47,8% (41,6% i Gribskov Kommune). I 22 kommuner, der afholdte (brev-)valget på andet tidspunkt i 2013 var den gennemsnitlige stemmeprocent på 45,3%. Endelig var der en række kommuner, hvor valget blev aflyst.

Ud fra ønsket om høj valgdeltagelse taler erfaringerne fra 2013 således for, at valget i 2017 afholdes som fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget.

Det, der taler imod et fremmødevalg, er, at et fremmødevalg er den dyreste løsning, når de eksterne omkostninger og det administrative ressourcetræk lægges sammen.

Der er endvidere ved fremmødevalget indlagt en forudsætning i beregningen om anvendelse af frivillige valgtilforordnede og stemmeoptællere. Hvis der skal anvendes administrative ressourcer til disse opgaver også, vil der skulle anvendes 266 timer ekstra alene til bemandingen af valgstederne ekskl. udgifter til engangsvederlag for godtgørelse af overarbejde.

Lovgrundlag
LBK nr 1345 af 23/11/2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område § 32.

Økonomi
Udgiften til afholdelse af valg er beregnet til mellem 300 t.kr. og 430 t.kr. alt efter hvilken model, der anvendes. Dertil kommer personalemæssigt ressourcetræk:

Høring
Ældrerådet har behandlet sagen på møde d. 15. maj 2017.
Ældrerådet udtaler, at

1. Et enigt Ældreråd anbefaler fremmødevalg samtidig med kommunalvalget.
   Ældrerådet anser fremmødevalg som det mest demokratiske.
   Ældrerådet forventer at blive indkaldt til et planlægningsmøde snarest.
2. ..
3. Ældrerådet anbefaler, at der afholdes valgmøder i både Gilleleje, Græsted og Helsinge.

Bilag
Bilag SSU 30.05.17: Notat om modeller for afholdelse af Ældrerådsvalg 2017 (2016/36171 011)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

1. at vælge én af følgende modeller for afholdelse af ældrerådsvalg 2017:
   1a (brevstemmevalg, Dafolo tæller stemmer via elektronisk skanning),
   1b (brevstemmevalg, GK tæller stemmer),
   2 (hybridvalg/elektronisk brevstemmevalg) eller
   3 (fremmødevalg samtidig med kommunalvalget)
   
2. ved valg af model 1a, 1b eller 2 at tiltræde, at valget afholdes i november 2017, 2 uger efter kommunalvalget med frist for stemmeafgivelse tirsdag den 5. december 2017 kl. 15.00.
3. at tiltræde, at der afholdes 1 valgmøde placeret i Helsinge.
   

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget tiltræder model 3, fremmødevalg samtidigt med kommunalvalget.

2. -

3. Tiltrådt.




44. Status på Holbohave - udvidede åbningstider
27.00G00 - 2017/02123

Sagsfremstilling
Indledning
På baggrund af beslutningen om udvidede åbningstider på Holbohave får Social- og Sundhedsudvalget sagen til orientering om:
1. Status på den udvidede åbningstid på demensdagcentret Holbohave.

Udvalget får endvidere sagen til beslutning om:
2. Kørselstakst til borgere, der benytter den udvidede åbningstid, og som ikke i forvejen er visiteret til dagcenter
3. Hvorvidt ubrugte midler for 2017 kan anvendes til dækning af øget kørselsudgift samt forbedring af have og etablering af hønsegård m.v på Holbohave

Baggrund
1. Status på udvidet åbningstid
Byrådet har i budgetaftalen 2017-2020 afsat 800.000 kr. hvert år i 2017, 2018 og 2019 til at dække udvidet åbningstid på Holbohave.
Åbningstiden er udvidet med 1 hverdagsaften hver uge fra kl. 15.00 – 21.00.
Den udvidede åbningstid onsdag aften kan også benyttes af borgere, der er i målgruppen, men ikke er visiteret til Holbohave.
Holbohave holder ligeledes åbent den første lørdag i måneden fra kl. 10.00 - 14.00, hvor pårørende og brugere bl.a. kan spise sammen.
Der er tilmelding til aften- og weekendåbent, så der kun holdes åbent ved behov.

2. Øgede udgifter til kørsel
Kørsel til og fra Holbohave i de nye åbningstider ligger udover kontrakten med Gribskov Turist- og Handicapkørsel og er relativt dyr i forhold til den oprindelige kørsel, da den foregår om aftenen og i weekender. Udgifterne til kørsel i den udvidede åbningstid vil ikke i et fuldt regnskabsår kunne rummes indenfor det afsatte budget, såfremt tilbuddet anvendes som forudsat. I et fuldt driftsår vil det afsatte budget overskrides med ca. 134.000 kr.
Forbruget er vurderet ud fra en belægningsprocent på 76 %.

Total årlig omkostning for udvidet åbningstid ved belægningsgrad på 76%

3. Ubrugte midler 2017
Der vil i 2017 fremkomme et mindreforbrug. Det skyldes, at den udvidede åbningstid først fik virkning fra slutningen af 1. kvartal 2017, samt at benyttelsen af den udvidede åbningstid i opstartsperioden ikke har været så stort. Det betyder f.eks., at der ikke har været åbent i den udvidede åbningstid i alle de dage, det har været planlagt, pga. manglende tilmelding. På denne baggrund forventes der at være ca. 150.000 kr. i ubrugte midler i 2017.

I 2017 vil der således være en mindreudgift i forhold til de afsatte midler til udvidet åbningstid, mens der fra 2018 og frem må forventes et årligt merforbrug.

Disse midler kan opsamles og overføres til 2018 til dækning af de forventede merudgifter i dette år. Samtidigt vil en del af midlerne kunne anvendes til at efterkomme et ønske fra Holbohave om midler til forbedring af have med planter, krukker, haveredskaber samt etablering af hønsegård m.v. Det er tanken, at brugerne skal kunne være aktive i haven. Det skal nævnes i denne forbindelse, at der er evidens for, at dyr har en god og beroligende effekt på borgere med demens, ligesom frisk luft og lettere fysisk havearbejde kan indgå som en del af demensindsatsen.

Status
1. Udvidede åbningstider
Der er foretaget en optælling af antal borgere, der gør brug af aftenåbent om onsdagen og en optælling af brugere af lørdagsåbent. Da tilbudet først startede op medio marts måned er der kun få onsdage og to lørdage med i optællingen.

Aftenåbent:
Der er holdt åbent to onsdage på grund af manglende tilmeldinger til øvrige onsdage i perioden. De borgere, der har deltaget har været to af Holbohaves eksisterende brugere. Borgerne har valgt at blive hele dagen og aftenen med.
Den ene af de to borgere har ingen pårørende. Hermed er formålet om aflastning af de pårørende på nuværende tidspunkt ikke opfyldt, men til gengæld har borgeren fået glæde af en længere dags samvær.

Lørdagsåbent:
Der har ikke været nogen tilmeldte de to lørdage, hvor der har været åbent. På baggrund af samtale med Holbohaves ledelse og personale anbefales det at fortsætte med de nye åbningstider og give opstarten lidt længere tid. Det var forventet, at der ikke ville være et stort behov fra begyndelsen, og muligheden giver fortsat de pårørende flere valgmuligheder.

Det forventes, at tilbuddet om udvidet åbningstid gradvist vil blive anvendt mere, efterhånden som der kommer flere brugere/pårørende, og efterhånden som oplysninger om muligheden spreder sig. Der er udarbejdet og uddelt en pjece til Holbohaves brugere og pårørende, og pjecen er ligeledes omdelt på de øvrige dagcentre i kommunen.
Der har været pressedækning af tilbuddet, og information er lagt på Gribskov kommunes hjemmeside, ligesom visitationen oplyser om de nye åbningstider.

Ift en egentlig evaluering af tilbuddet er der inviteret til et pårørendemøde på Holbohave den 12. juni 2017, hvor det er planlagt omdele et evalueringsskema til de pårørende vedr. det udvidede tilbud og evt. yderligere/andre behov. Evalueringen forelægges udvalget i august måned 2017.

2. Kørselstakst vedr. ikke visiterede borgere
For borgere der er visiteret til dagcenter på Holbohave eller kommunens andre dagcentre gælder, at kørsel til dagcenter koster 167 kr. pr. måned, uanset hvor mange gange der køres, og til hvilke dagcentre der køres. Dette beløb foreslås også at dække kørslen i den udvidede åbningstid.

Med indførelsen af den udvidede åbningstid, vil en gruppe borgere med demens, som ikke i forvejen er visiteret til dagtilbud, kunne deltage i arrangementer i denne tidsflade. Det foreslås, at hvis disse borgere ønsker at benytte kørselsordningen til deltagelse i arrangementer i den udvidede åbningstid, så opkræves de kørselstaksten på 167 kr. pr. måned i de måneder, de deltager.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at:

• opstartsperioden for de udvidede åbningstider på Holbohave forlænges, og at der foretages en evaluering blandt de pårørende via et spørgeskema den 12.06.17. Evalueringen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til augustmødet 2017.
• det besluttes, at opkræve ikke-visiterede borgere, der deltager i arrangementer i den udvidede åbningstid, og som ønsker at benytte kørselsordningen, 167 kr. pr. måned i de måneder, de deltager.
• Holbohave kan anvende 20.000 kr. af de ubrugte midler i 2017 til forbedring af have, etablering af hønsegård m.v.

Lovgrundlag
Lov om Social Service, LBK nr. 1270 af 24/10/16, §81.

Økonomi



Høring
Høringssvar afgivet af Ældrerådet på deres møde den 15. maj 2017:

Ældrerådet støtter administrationens indstilling vedrørende punkt 1 og 2, samt at taksten for kørsel på kr. 167/mdr. godkendes for ikke-visiterede borgere, der benytter de udvidede åbningstider.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. godkende, at opstartsperioden for de udvidede åbningstider på Holbohave forlænges, og at der foretages en evaluering blandt de pårørende
2. at beslutte, at Holbohave kan anvende 20.000 kr af de ubrugte midler i 2017 til at forbedre haven og etablere en hønsegård

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
3. at beslutte, at taksten for kørsel for ikke-visiterede borgere, der benytter de udvidede åbningstider, er 167 kr./mdr. i de måneder, hvor de benytter tilbuddet.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
3. Anbefalet.





Efterretningssager

42. Opfølgning på Handicappolitikken
00.22G00 - 2017/15227

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes Byråd har i 2016 vedtaget en handicappolitik, der sætter rammer og vilkår for Byrådets ønsker ift. tilbud til mennesker med handicap i Gribskov Kommune. Som opfølgning på politikken afholder Byrådet hvert år et temamøde med deltagelse af medlemmer fra Handicaprådet og administrationen. I 2017 er temamødet afholdt den 3. april 2017. Det er på temamødet aftalt, at realisering af handicappolitikken skal tages op i de enkelte udvalg.

På temamødet den 3. april 2017 var fokus især rettet mod samarbejdet mellem administration og borgere med handicap. Administrationen i Center for Social og Sundhed anmoder derfor Social- og Sundhedsudvalget om at drøfte den aktuelle status for samarbejdet mellem myndighedsområdet og borgere indenfor området udsatte voksne samt voksne med handicap.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen om samarbejdet mellem myndighedsområdet og borgere indenfor området udsatte voksne og voksne med handicap til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.




45. Klippekortsordning til plejecenterborgere
29.00G00 - 2017/05789

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om klippekortsordning til beboere på plejecentre.

Baggrund
Med finansloven 2017 er der truffet aftale om en ny klippekortsordning til ekstra hjælp til beboere på plejecentre.

Formål
Formålet med puljen er, at borgere, der bor på plejecentre, skal opleve fortsat at være herre over eget liv og via ordningen få hjælp til at gøre ting, der øger deres livskvalitet.

Målgruppe og kriterier for tildeling
Midlerne er målrettet beboere i almene plejeboliger fortrinsvis for ældre, plejecentre efter servicelovens § 192 fortrinsvis for ældre, og friplejeboliger fortrinsvis for ældre. Det skal således bemærkes, at det ikke er beboernes alder, der har betydning for tildeling af klippekortet, men om plejecentret m.v. er fortrinsvis for ældre. Alle beboere på de pågældende plejecentre skal således tilbydes klippekortet.

Indsatsen omfatter
Klippekortet er beboernes tid, og beboerne skal selv være med til at bestemme, hvad hjælpen skal anvendes til. Det kan eksempelvis være en tur ud at se på butikker, besøg på restaurant eller hjælp til at være sammen med familie og venner. Hjælpen kan både anvendes til mindre aktiviteter, f.eks. mere hjælp til spisesituationen eller højtlæsning eller spares op og anvendes til aktiviteter, der tager længere tid.

Kommunen skal sikre, at alle plejehjemsbeboerne får tilbud om at benytte tilbuddet. Det gælder også de svageste beboere, f.eks. beboere med demens. Hvis plejehjemsbeboere takker nej til tilbuddet om ekstra hjælp, kan den tid, borgeren er blevet tilbudt, anvendes til ekstra hjælp til de andre plejecenterbeboere.

Hjælpen skal ligge indenfor social- og sundhedsmedarbejdernes almene og faglige kompetencefelt. Ydelsen må således f.eks. ikke have håndværksmæssig karakter, ligesom ydelsen skal kunne leveres indenfor gældende regler for hygiejne, arbejdsmiljø og uniformspligt.

Omfang
Ydelsen skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats. Borgerne skal som udgangspunkt kunne bevilges ca. 30 minutters ekstra hjælp pr. uge. Borgeren har ret til at spare tid sammen til lidt mere tidskrævende aktiviteter som f.eks. at holde fødselsdag eller komme på besøg hos en pårørende. Det vil sige, at de 30 min. kan spares sammen til en månedlig aktivitet på 2 timer.

Prisen for levering af ydelsen er fastsat efter prisen i de kontrakter, der er indgået med de enkelte leverandører. I henhold til disse priser er der ikke midler nok til, at alle borgere kan få 30 minutters ekstra hjælp pr. uge. Det forventes dog heller ikke, at alle borgere vil tage imod tilbuddet. De afsatte midler rækker i henhold til priserne til at dække ca. 70% af borgerne. Dette skønnes umiddelbart at være nok til at dække behovet på plejecentrene, idet ikke alle borgere vil kunne få glæde af tilbuddet.

Levering
Plejecentrene leverer ydelsen til beboerne på følgende måde:

• Der vil blive udarbejdet en kvalitetsstandard for ordningen, som udsendes til plejecenterledere, centerråd og visitationen.
• Der vil blive udarbejdet informationsmateriale om ordningen til borgere og pårørende på plejecentrene.
• Hvert plejecenter tildeles midler på baggrund af antal beboere og sikrer selv at anvende midlerne til de beboere, der ønsker at gøre brug af ordningen i henhold til retningslinjerne og rammerne for ordningen.
• Plejecentrene melder erfaringer med ordningen og det antal borgere, der anvender ordningen, tilbage til Center for Social og Sundhed med henblik på dokumentation og regnskabsaflæggelse til ministeriet.
  

Lovgrundlag
Lov om Social Service, §192


Økonomi
Der er i aftalen om finanslov for 2017 afsat i alt 380 mio. kr. pr. år i 2017 og 2018 til klippekortsordningen. Fra 2019 og frem vil tilskuddet fordeles via bloktilskuddet. Midlerne fordeles til kommunerne efter antal borgere i målgruppen, således at Gribskov Kommune får tildelt:

Høring
Ældrerådet har fået sagen til orientering på deres møde den 15. maj 2017. Rådet giver følgende input:

Ældrerådet tager sagen til efterretning.
Ældrerådet ønsker indblik i den kvalitetsstandard, der udarbejdes for ordningen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage sagen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.




46. Det nære sundhedsvæsen - betydning for det kommunale udgiftsniveau
00.01G00 - 2017/01290

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget forelægges sag til orientering om de elementer, herunder målgrupper og diagnoser, der i relation til det nære sundhedsvæsen, har betydning for udgifterne til den kommunale medfinansiering.

Baggrund
Som led i arbejdet med afdækning af og anbefalinger til tilbud i det nære sundhedsvæsen, som arbejdsgruppen bestående af Ældrerådet og administrationen er i gang med, indgår afdækning af elementer, som har betydning for udgifterne til den kommunale medfinansiering. Herunder beskrives også de ændrede afregningsregler for medfinansieringen.

Kommunal medfinansiering
Den kommunale medfinansiering dækker over, at kommunen betaler en andel for behandling af "egne" borgere, når borgerne behandles i hospitalsregi/sekundærsektor.
Den kommunale medfinansiering blev introduceret som en del af kommunalreformen i 2007 i forbindelse med, at kommunerne fik en større rolle på sundhedsområdet. Formålet var at give kommunerne økonomisk tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats for borgerne. På den måde skulle uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser forebygges. Derudover skulle incitamentet sikre kortest mulige indlæggelsesforløb ved nødvendige indlæggelser.

Elementer, der primært udløser kommunal medfinansiering
Der er en række diagnose- og borgergrupper, der i særlig grad udløser udgifter til kommunal medfinansiering. Disse nævnes nedenfor.

Diagnosegrupper
Med listen er ingen diagnoser fravalgt, men alene de dyreste nævnt. De diagnoser, der økonomisk fylder mest, er:

• Hjertesygdom (117.000 kr. pr. person pr. år i gennemsnit)
• Demens (115.000 kr. pr. person pr. år i gennemsnit)
• Diabetes (114.000 kr. pr. person pr. år i gennemsnit)
• KOL (50.000 kr. pr. person pr. år i gennemsnit)

Derudover vægter udgifter til følgende sygdomme tungt i medfinansieringen:

• Mave-tarmsygdomme (13,2 mio. kr. årligt for Gribskovborgere i medfinansiering)
• Urinvejssygdomme (9,7 mio. kr. årligt for Gribskovborgere i medfinansiering)
• Sygdomme i bevægesystem (20,4 mio. kr. årligt for Gribskovborgere i medfinansiering)

Udover udgifterne til kommunal medfinansiering er der betydelige udgifter til kommunal egenfinansiering til de patienter, der afsluttes i hospitalsregi. Herunder kan især nævnes borgere med demens, idet denne patientgruppe afsluttes relativt hurtigt i hospitalsregi og dermed i den kommunale medfinansiering, men efterfølgende lægger et betydeligt udgiftspres på den kommunale egenfinansiering.

Generelt
Derudover gælder for udgifterne til den kommunale medfinansiering, at:

• Borgere med flere kroniske sygdomme er væsentligt dyrere (3 kroniske sygdomme = 5,5 gange dyrere end borgere med 1 kronisk sygdom)
• Enlige borgere er lidt dyrere end samlevende
• Jo lavere indkomst, jo dyrere i den kommunale medfinansiering
• Jo højere alder, jo dyrere i den kommunale medfinansiering
• Mænd er generelt dyrere end kvinder (bortset fra kvinder i den fødedygtige alder)
• Jo lavere uddannelsesniveau, jo dyrere i den kommunale medfinansiering (dyrest er dog borgere med erhvervsfaglig uddannelse)
  

Fordeling mellem indlagte/ambulante
Konkret for Gribskov-borgere gælder at:

• 57% af udgifterne går til somatisk indlagte patienter
• 31% af udgifterne går til somatisk ambulante patienter
• 12% af udgifterne går til psykiatrisk indlagte og ambulante patienter (heri indgår demente patienter)
• Gribskov har en del borgere på ventedage på sygehuset, hvilket koster i ventedagsbetaling.

Aldersgrupper
I relation til aldersgrupper er de følgende aldersgrupper mest økonomisk belastende i forhold til den kommunale medfinansiering:

Ændrede regler for kommunal medfinansiering
Afregningsmodellen for den kommunale medfinansiering blev evalueret i foråret 2015, hvor flere kommuner gav udtryk for, at incitamenterne ved den eksisterende ordning var for beskedne i forhold til muligheden for at spare udgifterne til medfinansieringen, hvis kommunerne gjorde en særlig indsats på et eller flere områder. Dertil kom, at den eksisterende ordning kunne give regionerne et økonomisk incitament til at fastholde en uhensigtsmæssig aktivitet på sygehusene, fordi kommunerne medfinansierede en del af aktiviteten.

Med udgangspunkt heri er reglerne for afregning i ordningen lavet om (hhv. fra og med 2017 og fra 2018), således at aldersgruppen 3-64 år bliver relativt billigere, mens aldersgrupperne 0-2 år og 65-79 år bliver relativt dyrere end i den nuværende model. Derudover bliver aldersgruppen 80+ år den dyreste aldersgruppe i modellen. Det vil sige, at den nye ordning er aldersdifferentieret, således at medfinansieringsudgiften er hævet for de aldersgrupper, som kommunerne er i kontakt med i forhold til sundheds- og hjemme(syge)pleje, og sænket for de aldersgrupper som kommunerne ikke er i tæt kontakt med.

Betalingsloftet for den enkelte patient er fastholdt i den nye ordning, men loftet er øget for alle aldersgrupper, og betragteligt øget for aldersgrupperne fra 3-80+ år.

De differentierede takster og tilhørende betalingslofter i ny og gammel ordning fremgår af tabellen nedenfor:

Alders- gruppe	Medfinansierings- procent		Betalingsloft
			Indlagte, somatik	Ambulante, somatik	Indlagte, psykiatri	Ambulante, psykiatri
	Ny ordning	Gl. ordning	Ny ordning	Gl. ordning	Ny ordning	Gl. ordning
0-2 årige	45%	34%	15.000 kr.	14.811 kr.	1.500 kr.	1.461 kr.
3-64 årige	20%	34%	25.000 kr.	14.811 kr.	2.500 kr.	1.461 kr.
65-79 årige	45%	34%	25.000 kr.	14.811 kr.	2.500 kr.	1.461 kr.
80+ årige	56%	34%	30.000 kr.	14.811 kr.	3.000 kr.	1.461 kr.

Som det fremgår, stiger udgifterne som ovenfor angivet for konkrete aldersgrupper - for nogle aldersgrupper betragteligt.
Udover demografien er Gribskovs sundhedsudgifter bl.a. til kommunal medfinansiering påvirket af en relativt høj andel af borgere med kroniske lidelser og livsstilssygdomme, samt en forholdsvis lav gennemsnitsindkomst.

Endelig har tilgang af borgere i relation til tilflytningskampagner, ændring af boligregler i forhold til fast beboelse i sommerhuse, udbygning af plejehjemskapacitet m.v. betydning for udgifterne til både kommunal medfinansiering og egenfinansiering på både kortere og længere sigt.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning, som grundlag for den kommende drøftelse af tilrettelæggelse af eksisterende og nye tilbud i det nære sundhedsvæsen. Ældrerådet har deltaget i drøftelsen af sagen.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet, BEK nr. 1781 af 27/12/2016.

Økonomi
Udgifterne til den kommunale medfinansiering forventes for Gribskov Kommune at blive således i 2016 og 2017:

Høring
Ældrerådet har deltaget i drøftelsen af sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.
Social- og Sundhedsudvalget ønsker at sagen fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.




47. Kvalitetsopfølgning på social- og sundhedsområdet 1. halvår 2017
00.15I00 - 2016/29703

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering. Sagen vedrører kvalitetsopfølgning af kontrakt- og lovgivningskrav på social- og sundhedsområdet.

Social- og Sundhedsudvalget modtager kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport to gange årligt i henholdsvis 2. og 4. kvartal.

Dette er fjerde gang, at Social- og Sundhedsudvalget modtager en kvalitetsopfølgningsrapport, siden de nye kontrakter på social- og sundhedsområdet trådte i kraft 1. maj og 1. juni 2014.

Kvalitetsrapporten for maj 2017 er vedlagt som bilag.

Baggrund
Kvalitetsopfølgningen er udarbejdet for at følge op på gældende kontrakter og belyse kvaliteten af såvel myndighedens som leverandørernes indsats på sundhed- og ældreområdet. Derudover omfatter rapporteringen også det sociale tilbudsområde og Socialtilsynet. Kvalitetsopfølgningen skal skabe overblik over status og udvikling på en række centrale kvalitetsparametre, som dels er beskrevet i kontrakter, og dels fremgår af lovgivning.

Kvalitetsrapport
Den vedlagte Kvalitetsrapport indeholder følgende elementer:

• Resultater af tilsyn på ældre- og sundhedsområdet
• Resultater af tilsyn på det sociale område
• Opfølgning vedr. klager, herunder klagestatistik
• Opfølgning vedr. magtanvendelse
• Opfølgning vedr. utilsigtede hændelser (UTH)
• Mængde og økonomi, herunder belægningsprocenter på plejecentre og udviklingen i antallet af borgere indenfor specifikke områder
• Særstatistik - bench mark af Gribskov Kommune ift. optageområde nords øvrige 7 kommuner vedr. færdigbehandlede patienter på Nordsjællands Hospital.

Særstatistikken nævnt ovenfor indgår i denne udgave af kvalitetsrapporten i stedet for ”regionens ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering”. Regionens ledelsesinformation er ikke medtaget denne gang, da den ikke er opdateret i forhold til de data, der blev bragt i sidste udgave af kvalitetsrapporten pga. af regionens arbejde med at implementere sundhedsplatformen.

Disse data anvendes til at belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats på både social- og sundhedsområdet.

Rapporten indeholder som udgangspunkt data for en 5-årig periode, hvilket gør det muligt at følge en konkret udvikling på de enkelte områder. Der er dog områder, hvor det ikke har været muligt at trække data 5 år tilbage.

De væsentlige resultater fra kvalitetsrapporten er listet herunder:

1. Embedslægens tilsyn på plejecentre. Fra 1. januar 2017 forsvinder de lovfastsatte årligt tilbagevendende besøg og afløses i stedet af et såkaldt risikobaseret tilsyn, hvor der ikke længere vil være automatisk helårlig opfølgning på plejecentre med dårlig bedømmelse og opfølgning hvert andet år til plejecentre med gode bedømmelser. Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. januar 2017 i stedet vil gennemføre risikobaserede tilsyn, hvorved der ikke længere er automatik i, hvornår disse tilsyn vil blive gennemført.
   
   Styrelsen for Patientsikkerhed vil hvert år føre tilsyn på baggrund af en vurdering af, hvor de største risici for patienterne kan være. Der vælges årlige temaer, og behandlingssteder udvælges til tilsyn ud fra en risikovurdering eller ved stikprøve.
   
   Temaerne for det risikobaserede tilsyn i 2017 er medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb. Styrelsen har bl.a. udvalgt følgende område som fokus for tilsyn: Hjemmesygepleje/hjemmepleje/plejehjem, Kommunale akutfunktioner og Bosteder.
   
   I 2016, som var det sidste år med det "gamle" lovfastsatte årligt tilbagevendende besøg, modtog 2 centre besøg. De øvrige plejecentre modtog efter vurdering fra embedslægen ikke besøg i dette år. De 2 centre fik følgende vurdering: "fejl og mangler, som indebærer patientmæssig risici".
   
2. Kommunalt tilsyn med plejecentre. Ingen af plejecentrene har i indeværende år, til og med april, haft tilsynsbesøg. I 2016 modtog alle plejecentre besøg, og resultaterne må betegnes som tilfredsstillende, da 2 centre fik vurderingen "ingen, få, eller mindre væsentlige mangler", og de 6 øvrige vurderingen: ""få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes med en målrettet indsats".
   
   I forhold til 2015 var der i 2016 tale om en bedre vurdering, idet 2 centre fik bedre vurderinger end i 2015, og ingen af centrene fik dårligere vurderinger. Et center bevægede sig således fra vurderingen "en del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunnne afhjælpes" til "få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes med en målrettet indsats". Mens det andet center bevægede sig fra vurderingen: "få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes med en målrettet indsats" til vurderingen: "ingen, få, eller mindre væsentlige mangler".
   
   I forhold til det kommunale tilsyn med hjemmeplejen er der siden 2015 ført tilsyn med både de leverandører, som leverer personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje (de store leverandører), og de leverandører der kun leverer praktisk hjælp (de små leverandører). Der er i dag to "store leverandører" og tre "små leverandører".
   
   De små leverandører har ved tilsynene i 2015 og 2016 modtaget tilfredsstillende vurderinger: "få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes med en målrettet indsats". Hos de to store leverandører blev der i 2015 fundet "en del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes". I begge tilfælde var medicinhåndteringen problemet.
   
   Social- og Sundhedsudvalget besluttede at gennemføre opfølgende tilsyn i første kvartal 2016 hos begge leverandører. Begge forbedrede deres tilsynsresultater i det opfølgende tilsyn i 2016. Ved det ordinære tilsyn i efteråret 2016 havde den ene leverandører forbedret sit resultat yderligere, mens den anden havde fastholdt samme resultat.
   
3. Det driftsorienterede tilsyn med sociale tilbud afdækker, at alle tilbud ved besøg i 2016, på nær Kobbelhusene på Kirkeleddet 6, opfylder kvalitetskravene i middel grad eller derover. Kobbelhusene på Kirkeleddet 6's vurdering lå under middel grad.
   
   Kobbelhusene, Kirkeleddet 6 ligger under middel, men er tæt på at kunne opfylde kravet.
   
   I 2017 har kun tre tilbud modtaget et tilsynsbesøg, og de opfyldte alle kvalitetskravene i middel grad eller derover.
   
4. Klager over leverandører af hjemmepleje og hjemmesygepleje. I 2014 blev der modtaget 8 klager i alt over leverandørerne, i 2015 18 klager i alt og i 2016 30 klager i alt. I 2017 er der indtil midten af april modtaget 7 klager. Det er for tidligt at vurdere, om stigningen fra de tidligere år fortsætter eller ophører.
   
   Tages der højde for forskellen på det antal borgere, de to største leverandører har ansvaret for, så lå de i 2016 relativt set på samme niveau med hensyn til det antal klager, der blev modtaget over dem.
   
   I tabellen nedenfor er vist det faktiske antal borgere, de to leverandører har ansvaret for samt det faktiske antal klager, der er modtaget over de to leverandører i 2016. Disse to tal er omregnet til klager pr. 100 borgere, der modtager hjælp.
   
   * Gns af borgere pr. måned
   
   I forhold til vurderingen af antallet af klager skal der gøres opmærksom på, at alle klager tælles med i statistikken, og at administrationen i registreringen ikke vurderer, om klagen er berettiget eller ej, ligesom der heller ikke skelnes mellem, om klagen vedrører alvorlige eller bagatelagtige forhold. De modtagne klager kan således variere mellem at være ubegrundede, vedrøre mindre misforståelse eller vedrøre alvorlige forhold.
   
   Endeligt skal de 30 klager, der blev modtaget i 2016, sammenholdes med, at i alt 1.355 borgere modtog over 300.000 besøg fra hjemmeplejen i det samme år.
   
   Med hensyn til plejecentrene er der i alt modtaget 3, 2 og 4 klager i 2014, 2015 og 2016. I 2017 er der fra januar til april ikke modtaget klager. For det midlertidige center blev der i de samme år modtaget hhv. 5, 7 og 10 klager. I 2017 er der modtaget 2 klager.
   
   Forskellen i klageniveauet mellem de 5 plejecentre og det midlertidige center skal formentligt søges i forskelle i brugergrupperne og den særlige situation, borgerne står i, når de har ophold på det midlertidige center.
   
   I forhold til klager over plejecenterleverandører og leverandøren på midlertidig center gælder i øvrigt samme generelle bemærkninger, som blev anført vedr. klager over leverandører af hjemmepleje og hjemmesygepleje.
   
5. Magtanvendelse: I 2016 blev der rapporteret 7 tilfælde af magtanvendelse på ældreområdet og 8 tilfælde på socialområdet. I 1. kvartal af 2017 er der ikke registreret tilfælde af magtanvendelse på ældreområdet, mens der er registreret to tilfælde på socialområdet. De registrerede tilfælde af magtanvendelse på de sociale tilbud i 2016 og 2017 har alle vedrørt fastholdelse for at undgå personskade. På ældreområdet vedrører de registrerede tilfælde af magtanvendelse fastholdelse under hygiejne, hvor manglende hygiejne ellers ville være blevet sundhedstruende for borgeren.
   
6. Utilsigtede hændelser: Der kan konstateres en fortsat årlig stigning i antallet af rapporterede utilsigtede hændelser. Dette må opfattes som positivt, da det er et tegn på, at der er fokus på arbejdet med utilsigtede hændelser og patientsikkerheden. Der var knap dobbelt så mange rapporterede hændelser i 2016 som i 2013, og hvis antallet af rapporterede hændelser ligger på samme niveau i de sidste tre kvartaler af 2017 som i det første, vil det samlede antal hændelser i 2017 stige med knap 30% i forhold til 2016. Over halvdelen af de rapporterede hændelser vedrører medicinering. Disse hændelser omfatter primært medicin, der ikke er givet samt fejl i medicindoseringen. De allerfleste af disse hændelser har ikke været skadevoldende. Det er samtidig et område, hvor der er iværksat målrettede indsatser for at nedbringe antallet af hændelser.
   
7. Belægningsprocent på kommunens plejecentre og midlertidige center ligger generelt meget højt. I perioden fra maj 2016 til april 2017 er der på tværs af de 12 måneder og på tværs af de fem plejecentre registreret to måneder, hvor ét plejecenter havde en belægning på under 90% (Udsigten – januar 2017 (87,5%) og februar 2017 (84,0%)). For alle plejecentrene under ét lå belægningsprocenten i perioden mellem 94,4% og 97,4%.
   
   Hvis belægningsprocenten på et plejecenter kommer under 80% i en måned, er Gribskov Kommune forpligtet til at afregne den pågældende leverandør et beløb svarende til 80% belægning. Som det fremgår af ovenstående, er Gribskov Kommune generelt ikke i nærheden af at måtte udbetale denne garantibetaling.
   
   På det midlertidige center – Toftebo – lå den samlede belægningsprocent i perioden mellem 91% og 101%. Presset på akutstuerne er yderst svingende - belægningsprocenten på akutstuerne lå isoleret set på mellem 50,0% og 91,9% i perioden.
   
   Belægningsprocenten kan komme op på 101%, fordi der nogen gange er 2 borgere på samme stue i løbet af en dag, hvor den ene borger udskrives om formiddagen og den anden indskrives om eftermiddagen.
   
8. Antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp og hjemmesygepleje per. måned har været stabilt over en længere periode. Opgjort som indeks lå antallet af borgere, der modtog hjælp, på 100 både i januar 2015 og aktuelt i marts 2017, dvs. at der ikke er flere, der modtager hjemmehjælps- og hjemmesygeplejeydelser aktuelt end i begyndelsen af 2015.
   
   De månedlige udgifter opgjort i faste priser (2017 p/l) ligger i marts 2017 under niveauet for januar måned 2015. Udvikling skyldes færre udgifter pr. borger, der modtager ydelser.
   
   På baggrund af en voldsom stigning i udgifterne i de første 8 måneder af 2015 blev udvalget præsenteret for en handleplan i november 2015 i forbindelse med BO4 sagen. Indsatserne i forbindelse hermed bragte hurtigt resultater, og som denne afrapportering antyder, er sporet holdt lige siden.
   
9. Særstatistik – Bench mark mellem Gribskov Kommune og de øvrige 7 syv kommuner i optageområde nord vedr. færdigbehandlede borgere på Nordsjællands Hospital. Bench markingen er foretaget for perioden 7. februar til 25. april. Den viser, at Gribskov Kommune har færdigbehandlede borgere liggende på Nordsjællands Hospital i flere dage (ventedage) opgjort pr. 1.000 indbyggere end nogen af de syv øvrige kommuner i optageområde nord (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm).
   
   Til sammenligning brugte Gribskov Kommune i 2016 færre ventedage end Hillerød, Halsnæs og Fredensborg Kommuner, men flere end Hørsholm, Allerød, Helsingør og Frederikssund kommuner.
   
   Gribskov Kommunes forbrug af ventedage i perioden ligger på stort set samme niveau som i 2016, mens de øvrige kommuner er lykkedes med at bruge færre ventedage end de gjorde i 2016.
   
   På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 25. april 2017 traf udvalget beslutning om at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at etablere otte nye pladser på Toftebo. Denne udvidelse vil gøre det muligt løbende at hjemtage borgere, når hospitalerne melder dem færdigbehandlede. Kapacitetsudvidelsen på Toftebo vil således muliggøre, når de er etableret, at Gribskov Kommune vil kunne nedbringe sit forbrug af ventedage til tæt på 0.
   

Der arbejdes løbende med opfølgning og udvikling på ovenstående punkter frem mod næste kvalitetsafrapportering.

Social- og Sundhedsudvalget vil modtage næste kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport i 4. kvartal 2017.

Lovgrundlag
Sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014 §198 (Patientsikkerhed)
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010 især § 219 (Pligten til at udføre tilsyn)
Lov om social service, LBK nr 1023 af 23/09/2014 især §§ 148a, 151 og 151c (Social tilsyn)
Lov om social tilsyn, LOV nr 608 af 12/06/2013 især § 4

Høring
Ældrerådet behandlede sagen på sit møde den 15. maj 2017 med henblik på at give input til Social- og Sundhedsudvalgets drøftelse af "kvalitetsopfølgning på social- og sundhedsområdet".

Ældrerådet besluttede følgende bemærkninger på sit møde:

"Ældrerådet anbefaler, at hele kvalitetsopfølgningen fremover foregår på grundlag af en opdateret tilsynspolitik, idet den nuværende er fra 2012 og ikke er umiddelbart tilgængelig".


Bilag
SSU 30.05.2017: Kvalitetsrapport maj 2017 (dok.nr. 2016/29703 008)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage kvalitetsrapporten til efterretning


Beslutning
1. Taget til efterretning.




48. Fælleskommunal uddannelse for nyansatte sygeplejersker
29.18G00 - 2017/05004

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om, at der igangsættes et fælleskommunalt uddannelsesforløb for nyansatte sygeplejersker i kommunerne i Nordklyngen.

Samarbejdet i Nordklyngen
Nordklyngen består af kommunerne i Nordsjællands Hospitals optageområde. De 8 kommuner har gennem mange år har haft et tæt samarbejde på sundhedsområdet. Nordklyngen omfatter, udover Gribskov Kommune, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommuner.

Baggrund
Baggrunden for etableringen af det fælles uddannelsesforløb er dels et ønske om at gøre kommunerne mere attraktive som ansættelsessteder, dels at bidrage til at lette den enkelte kommunes introduktion af nyansatte. Samtidig oplever flere kommuner allerede nu rekrutteringsproblemer, og at nyansatte sygeplejersker mangler kompetencer inden for den primære sundhedssektor. Der en forventning om, at kommunerne i de kommende år skal løse flere komplekse sygeplejeopgaver. Uddannelsens sigte er altså at imødegå aktuelle og kommende udfordringer på området. Forløbet formodes desuden også at skabe et afsæt for netværksdannelse samt at bidrage til, at ansatte sygeplejersker fastholdes i jobbet.

Målgruppe og indhold
Den primære målgruppe for uddannelsen er nyansatte sygeplejersker, men det forventes, at også erfarne sygeplejersker ville kunne få gavn af tilbuddet.

Uddannelsen vil være et kursusforløb af 6 dages varighed fordelt på 3 moduler. Der forventes at blive afholdt 2 kurser årligt med et anslået, årligt optag på 40-50 sygeplejersker fordelt på de 8 kommuner. Pladserne fordeles i udgangspunktet på baggrund af kommunestørrelse, og Gribskov Kommune vil således kunne gøre brug af ca. 6 pladser årligt. Antallet af pladser vil kunne justeres efter behov.

Uddannelsen vil omfatte følgende emner:

• Primærsygeplejens indsats for at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i borgerforløb i et samlet sundhedsvæsen
• Den ældre borger med kronisk sygdom
• Forebyggelse og rehabilitering i primærplejen
• Akutsygepleje i primærsektoren
• Palliation - borger og pårørende samarbejde

Kommunerne har taget kontakt til 3 udbydere af uddannelser på området. Herefter er der indhentet tilbud fra de 2 udbydere, der umiddelbart vurderedes at have de bedste forudsætninger for at sammensætte et undervisningstilbud, der imødekommer de fremsatte ønsker.

På baggrund af denne proces forventes det, at der bliver indgået kontrakt med UCC Professionshøjskolen om at forestå kursusforløbene. Udover at fremstå som den mest kvalificerede udbyder, har UCC undervisningslokaler i Hillerød, hvilket er relativt centralt for de deltagende kommuner.

Kursusstart forventes at være september 2017.

Lovgrundlag
Sundhedsloven LBK nr 1188 af 24/09/2016 §§118 og 138
Bekendtgørelse om hjemmesygepleje BEK nr 1601 af 21/12/2007
Sundhedsaftalerne

Økonomi
Pris: kr. 6.450,- / deltager ved 25 kursister.
Leverandører af sygepleje i Gribskov Kommune (Attendo, Aleris og PlejeGribskov) forventes selv at afholde kursusudgifter.

Bilag
Bilag 1 SSU 30-5-17: Kommissorium for fælleskommunal uddannelse for
sygeplejersker Dok. nr. 2017/05004 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger


Beslutning





49. Tværsektoriel stuegang - status
29.30G00 - 2016/31497

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om status på projektet Tværsektoriel Stuegang.

Baggrund
Sundhedsstyrelsen har bevilliget 12.145.000 kr. til projektet ”Tværsektoriel stuegang – fremtidens tværsektorielle forløb”. Projektmidlerne kommer fra puljen ”Styrket sammenhæng for de svageste ældre”, som er en del af regeringens aftale om satspulje på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019.

Ideen opstod, fordi en analyse af genindlæggelser fra midlertidige pladser viste, at omkring en tredjedel af genindlæggelserne kunne have være forebygget. De pleje- og behandlingsbehov, der præger det nære sundhedsvæsen, er ofte komplekse. Kommunerne står ofte over for opgaver, der kræver specialiserede kompetencer og tæt koordination med sundhedsvæsenets øvrige aktører. Borgernes forløb går i mange tilfælde på tværs af sektorer - på tværs af egen læge, kommune og hospital. Det peger på et behov for, at sundhedsvæsenet organisatorisk, fagligt og styringsmæssigt tilpasses borgernes behov.

Hvad er Tværsektoriel Stuegang?
Tværsektoriel Stuegang er et 3-årigt projekt, der netop skal udvikle bedre tværsektorielle forløb for borgere, der udskrives til et kommunalt, midlertidigt ophold efter en hospitalsindlæggelse. Formålet er at udvikle en model for tværfaglig og tværsektoriel stuegang med udgangspunkt i borgerens ønsker og forventninger ift. egen livssituation.

Alle kommuner i planlægningsområde Nord (Gribskov, Hørsholm, Hillerød, Helsingør, Halsnæs, Allerød, Frederikssund og Fredensborg) deltager i projektet sammen med Nordsjællands Hospital og almen praksis. Målgruppen er den ældre medicinske patient over 65 år, som har komplekse sundhedsfaglige udfordringer.

Der er to centrale elementer i projektet:

1. Den tværsektorielle stuegang - dvs. et udkørende stuegangsteam fra hospitalet til kommunernes midlertidige døgnpladser
2. Kompetenceudvikling af det kommunale fagpersonale

1. Tværsektoriel stuegang
Selve den tværsektorielle stuegang er omdrejningspunktet i projektet. Her kommer et udkørende team fra hospitalet ud på de midlertidige pladser i de 8 deltagende kommuner og går stuegang på udvalgte borgere. Der arbejdes pt. på at definere, hvilke borgere der præcis er omfattet af målgruppen, ligesom et screeningsredskab også er under udarbejdelse.

Det er planen, at teamet går stuegang en halv dag om ugen i hver kommune. Dertil er der telefontid hver dag, hvor teamet kan kontaktes akut, men de midlertidige pladser kan altid ringe til teamet også udenfor telefontiden og lægge besked - teamet vender altid tilbage hurtigst muligt.

Det udkørende team består af en hospitalslæge, en sygeplejerske, en bioanalytiker og en farmaceut. I stuegangen deltager sygeplejersker fra de midlertidige pladser og i et vist omfang borgerens egen læge.

2. Kompetenceudvikling
Projektet handler også om at kompetenceudvikle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til at varetage de komplekse borgeres pleje- og behandlingsbehov. Der er nedsat en arbejdsgruppe for kompetenceudvikling af personalet på KMD-pladserne (kommunale midlertidige døgnpladser). Kompetenceudviklingen forventes at blive en blanding af formelle kurser og systematiske arbejdsgange med fokus på tidlig opsporing, "bedside læring" (sidemandsoplæring) og praktik. Dette skal styrke den systematiske vurdering af borgerne såvel som koordinering og et fælles sprog på tværs af sektorer.

Se bilag 3 for nærmere om projektet.

Status på projektet - og hvad betyder det for Gribskov?
Der er tale om et udviklingsprojekt, som arbejder efter forbedringsmodellen. Det betyder, at der i projektet løbende udvikles, afprøves og justeres. Pt. er projektet i afprøvningsfasen, hvor der indtil videre har været stort fokus på at udvikle en model for stuegang, at få organiseret sig i projektet og i de enkelte kommuner, og ikke mindst få ansat medarbejdere til det udkørende team.

Den 2. maj fandt den første stuegang sted i Helsingør, og i perioden maj til september rulles alle 8 kommuner ind i modellen. Gribskov kobles på i september (uge 36), men såvel medarbejdere fra Toftebo som Gribskovs praksiskonsulent sidder med i flere arbejdsgrupper, som er med til at udvikle stuegangsmodellen, model og indhold i kompetenceudviklingen samt model for dataregistrering.

Den 24. august 2017 afholder Gribskov lokal kick-off på Toftebo med deltagelse af kommunens privatpraktiserende læger. Formålet er både at fortælle om den forestående køreplan for projektet, og hvad der kommer til at ske - men det er også at få dialog med lægerne om det gode samarbejde omkring de midlertidige pladser på Toftebo.

Se bilag 1 og 2 for nærmere om status på projektet.


Lovgrundlag
Sundhedsaftale 2015-18 jf. Sundhedslovens LBK 1188 af 24/9 2016 med senere ændringer.

Økonomi
Projektet er støttet med 12.145.000 kr. af Sundhedsstyrelsen fra puljen ”Styrket sammenhæng for de svageste ældre”, som er en del af regeringens aftale om satspulje på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019.

Herudover er der egenfinansiering fordelt mellem de 8 kommuner og Nordsjællands hospital i form af medarbejdertimer.

Bilag
SSU 30.05.2017: Status maj 2017 (dok. nr. 2016/31497 104)

SSU 30.05.2017: Nyhedsbrev til medarbejdere, maj 2017 (dok. nr. 2016/31497 105)

SSU 30.05.2017: Projektbeskrivelse (dok. nr. 2016/31497 106)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage sagen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.




50. Status pensionsudvalgets arbejde 2017
00.01G00 - 2017/14283

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges parallelt til efterretning for Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget for at give udvalgene den årlige status for Pensionsudvalgets arbejde. Den seneste status blev givet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. juni 2016.

I dagsordenen orienteres Social- og Sundhedsudvalget om Pensionsudvalgets arbejde i det forløbne år, herunder antal tilkendelser og afslag på pensioner, udviklingen i tilkendelsespraksis samt de væsentligste konklusioner for arbejdet.

Kort om Pensionsudvalgets arbejde
Pensionsudvalgets virksomhed finder sted i møder en gang ugentligt, hvor udvalget i den ene uge træffer afgørelse om, hvorvidt en sag om førtidspension kan rejses (§ 18 møder) og på møder i den anden uge træffer afgørelse om tilkendelse af pension i rejste pensionssager (§ 20 møder). Borgeren har ret til fremmøde på Pensionsudvalgets § 20-møde, inden der træffes afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Borgeren kan på mødet komme med supplerende bemærkninger til sagen. Borgeren må ikke deltage i udvalgets votering i sagen.

Ansøgninger om førtidspension skal forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, og der skal foreligge en rehabiliteringsplan, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget. En rehabiliteringsplan består af en forberedende del, som er lovpligtig og en indsats del. Selve vurderingen af, hvorvidt en borger opfylder betingelserne i lov om social pension, sker med afsæt i, hvorvidt det er dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

En borger kan endvidere på eget initiativ anmode om, at kommunen tager stilling til, om betingelserne for at rejse sag om førtidspension er til stede på det foreliggende grundlag - en § 17 sag. I disse tilfælde behandles sagen på et § 18 møde, hvor udvalget formelt rejser sagen efter § 17, stk. 2 i lov om social pension. Herefter realitetsbehandles sagen på et § 20 møde, hvor borgeren selv har mulighed for at være til stede og fremlægge sin sag. Når en sag behandles på det foreliggende grundlag, betyder det, at der ikke kan indhentes yderligere oplysninger. Heller ikke selv om sagsbehandleren vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst. Er grundlaget ikke tilstrækkeligt til at tilkende førtidspension, giver udvalget afslag på førtidspension. En sag kan efterfølgende tages op igen, hvis der kommer nye oplysninger, men skal igen forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget.

Lovændring - gældende for sager, hvor der søges om pension efter 1. juni 2016.
Med lovændringen har kommunerne i ansøgningssager mulighed for at træffe afgørelse i åbenlyse sager om førtidspension, uden at sagen først skal behandles af rehabiliteringsteamet. Dog skal der stadigvæk udarbejdes den obligatoriske og lovpligtige forberedende del af rehabiliteringsplanen. Lovforslaget ændrer ikke ved kriterierne for, hvem der kan få tilkendt førtidspension. Samtidig kan kommunens rehabiliteringsteam fremover fokusere på at behandle de sager, der kræver en tværfaglig vurdering.

Det er frivilligt for kommunen at undtage omtalte sager fra behandling i rehabiliteringsteamet,
og kommunen kan derfor fortsat vælge, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet,
selvom kommunen vurderer, at sagen er åbenbar.

De nye regler ændrer ikke på kriterierne for tilkendelse af pension. Ansøgerne skal derfor
opfylde de samme betingelser som hidtil for at få førtidspension. Der ændres heller ikke på
borgernes mulighed for at klage over en kommunal afgørelse om retten til førtidspension.

Seniorførtidspension
Den 1. januar 2014 trådte anden del af pensionsreformen i kraft, og reglerne om seniorførtidspension blev implementeret. Det følger heraf, at personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen kan ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Måltal for antal førtidspensioner
Gribskov Kommune opererer i beskæftigelsesstrategien for 2017 ikke med et decideret måltal for tildelinger af førtidspensioner. De år hvor Gribskov Kommune har haft et måltal, har det været udstukket fra Beskæftigelsesministeriet i form af et landstal for tildelinger, der er omregnet til lokalt niveau.

Statistik for behandling af førtidspensionssager
Statistikken er vist i tabel 1-3 og grundlaget derfor er egne optællinger i Pensionsudvalget.

Tabel 1: Antal behandlede førtidspensionssager (incl. seniorførtidspension)


Som det fremgår af tabel 1, er der ud af de i alt 52 behandlede sager tilkendt førtidspension i 40 sager. Der er således givet afslag i 12 sager, mens 3 sager er blevet tilbagevist til rehabiliteringsteamet, fordi Pensionsudvalget ikke fulgte rehabiliteringsteamets indstilling.
1 sag blev sendt til rehabiliteringsteamet efter de nye regler pr. 1 juni 2016, idet Pensionsudvalget var i tvivl om sagens udfald, og sagen ikke havde været forelagt rehabiliteringsteamet.

I 2016 er der behandlet 4 sager om seniorførtidspension. I de 3 sager er der tilkendt pension, og der er givet et afslag. Tal for seniorførtidspensioner indgår i tabel 1.

Sagsbehandlingen på området tager udgangspunkt i den til hver en tid gældende lovgivning, og der er ikke noget specifikt måltal i Gribskov Kommune for antal tildelinger af førtidspension. Dog har Gribskov Kommune en målsætning om at mindske antallet af tildelinger ved i stedet for at tilbyde borgeren beskæftigelsesrettede tilbud inden for rammerne af gældende lovgivning.

Statistik for tilkendte pensioner fordelt på lidelser
I tabel 2 nedenfor fremgår, hvordan de 40 tilkendte førtidspensioner i 2016 fordeler sig på lidelser. Til sammenligning er foregående års fordelinger indsat.

Tabel 2: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (alle personer)


Af tabel 2 ses, at det lave niveau for tildelinger fortsætter i 2016. 25 % har fået tilkendt førtidspension pga. bevægeapparatlidelse, og 20 % pga. psykisk lidelse. Antal tilkendelser grundet psykisk lidelse er det laveste i hele perioden.

I tabel 3 nedenfor fremgår, hvordan de tilkendte førtidspensioner i 2016 til personer under 40 år fordeler sig på lidelser, og sammenlignet med foregående år. Tallene er en delmængde af tabel 2. Årsagen til at se særskilt på gruppen under 40 år er, at førtidspensionsreformen fra 2013 betyder, at borgere under 40 år, som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension, med mindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne.

Tabel 3: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (personer under 40 år)


Blot 4 personer under 40 år fik i 2016 tildelt førtidspension, hvilket er det laveste i hele perioden.

Statistik for øvrige behandlede sager i 2016
Pensionsudvalget har endvidere behandlet følgende sager i 2016:

• 1 konvertering fra invaliditetsydelse til mellemste førtidspension
• 5 klagesager

Sammenligning med andre kommuner
Gribskov Kommune benchmarkes i hovedreglen med udviklingen blandt de
26 kommuner under Det Regionale Arbejdsmarkedsråd - (RAR Hovedstaden).

I marts 2017 var der 1.146 personer på førtidspension i Gribskov Kommune, hvilket udgør et fald på 64 personer i forhold til antal førtidspensionister i marts 2016. Udviklingen svarer til et fald på 5,3 %. Til sammenligning var faldet i RAR Hovedstaden i samme periode på 3,3 %.

Figur 1: Indekseret udvikling i nettomodtagere af førtidspension jan 2014-mar 2017


Af figur 1 ses det, at der siden 2014 har været et støt fald i samlet antal modtagere af førtidspension både i Gribskov og i RAR Hovedstaden. Det ses også, at Gribskov mod slutningen af perioden krydsede kurven for RAR Hovedstaden, hvilket også afspejler det større procentvise fald i Gribskov igennem det seneste år sammenlignet med RAR Hovedstaden.

Figur 2: Antal påbegyndte forløb pr. måned på førtidspension jan 2014-mar 2017


Af figur 2 ses det, at der i perioden har været en faldende tendens i påbegyndte forløb i Gribskov, og at der samtidig har været en stigende tendens i påbegyndte forløb i RAR Hovedstaden. Den faldende tendens i Gribskov kan også spores i Pensionsudvalgets egne optællinger af tildelinger jf. tabel 1.

Andel på førtidspension
I tabel 4 ses udviklingen i førtidspensioner i forhold til befolkningens størrelse. Aldersgruppen 16-66 anvendes som sammenligningsparameter, idet det er det aldersinterval, der officielt definerer arbejdsstyrken.

Tabel 4: Andel borgere på førtidspension af borgere i alderen 16-66 år.


Af tabel 4 ses det, at 4,6 % af borgere mellem 16 og 66 år i Gribskov er på førtidspension, hvilket er en smule højere end de 3,7 % i RAR Hovedstaden. Der har igennem perioden i Gribskov og RAR Hovedstaden som helhed været et nogenlunde ensartet fald i andel af befolkningen, der modtager førtidspension.

Årsager til fald i antal modtagere af førtidspension
Der har været en række politiske reformer på området, som alle har det sigte, at nedbringe antallet af borgere på førtidspension. Borgere bliver som udgangspunkt forsøgt henvist til beskæftigelsesrettede tilbud, og særligt for borgere under 40 år, er der ringe mulighed for at opnå førtidspension. Når tilgangen på den baggrund falder, er det naturligt, at det samlede antal også falder, da afgangen er stabil. Den altovervejende årsag til afgang er aldersbetinget, dvs. som følge af overgang fra førtidspension til folkepension.

Klagesager mv.
Pensionsudvalget har i 2016 behandlet 5 klager over afslag på førtidspension. Sagerne er sendt til Ankestyrelsen. Der er modtaget afgørelser fra Ankestyrelsen i 2 af disse sager, og her har Gribskov Kommune fået medhold. Administrationen har ingen mulighed for at vurdere klagesagsbehandlingstiderne, men det forventes, at der i løbet af 2017 kommer afgørelse på de resterende sager.


Lovgrundlag
LBK nr. 10 af 12. januar 2015. Bekendtgørelse af lov om social pension (Pensionsloven).

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
1. Taget til efterretning.




51. Fremlæggelse af tilsynsrapporter 1. halvår 2017 for SSU
27.00K00 - 2017/11631

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering med en samlet fremlæggelse af de tilsynsrapporter på det sociale tilbudsområde, som kommunen har modtaget i 2017.

Baggrund
Udvalget blev på sit møde den 14. marts 2017 orienteret om, at formidlingen af tilsynsrapporter til udvalget fremadrettet vil blive justeret m.h.p. at styrke udvalg og råds mulighed for at forholde sig til indholdet i tilsyn. Dette vil ske ved at fokusere og konkretisere formidlingen i form af relevante nedslag og samtidig reducere den beskrivende/ teksttunge del.

Formålet med justeringen er endvidere at

• understøtte et samlet blik på tværs af tilbudsområdet - hvilke temaer og indsatser er fælles? Kan man lære af hinanden?
• understøtte en fokusering, d.v.s. at vi sætter fokus på udvalgte områder og temaer.

Konkret blev der orienteret om, at tilsynsrapporter fremadrettet fremlægges politisk to gange årligt, på sidste udvalgsmøde i hhv. første og andet halvår. Det er nu første gang, at tilsynsrapporter fremlægges på den justerede måde.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen har til og med 2016 bestået af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Fra og med 1. januar 2017 er tema 6 udgået. I stedet er en række kriterier, der tidligere indgik i det meget omfattende tema 3, skilt ud i nyt tema 4: Sundhed og Trivsel.

Temaerne ser derfor nu sådan ud:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Sundhed og Trivsel
5: Organisation og ledelse
6: Kompetencer
7: Fysiske rammer

Der bedømmes som hidtil ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Sagens forhold
Følgende tilbud har modtaget tilsynsrapporter siden 1. januar 2017:

• Gribskov Bo- og Støttecenter - bofællesskaberne Haragergård, Hestehaven og Kirkeleddet 10-20 (samlet tilsyn)
• Gribskov Bo- og Støttecenter - Ahornparken
• Gribskov Bo- og Støttecenter - Kobbelhusene/Gydevej 15
• Voksenstøtte - Ahornstien/Søfryd

Alle tilbud er godkendt, og ingen temaer har opnået en score på under 3.

To af tilsynene havde overvejende opfølgende karakter, hvorfor der ikke er formuleret yderligere opfølgningspunkter til tilbuddet (det drejer sig om bofællesskaberne Haragergård, Hestehaven og Kirkeleddet 10-20 samt om Kobbelhusene/Gydevej 15). To af tilsynene er bredere rettet, og her er formuleret opfølgningspunkter.

Se bilag for en samlet gennemgang af de nævnte tilsyn. Bilaget indeholder en skematisk oversigt med følgende indhold:

• basisinformation om tilsynet
• afrapportering på tilbudsniveau over 1) hovedbudskaber i tilsynets sammenfatning, 2) opfølgningspunkter (hvis der er sådanne) og 3) tilbuddets handleplan
• tematisering på tværs af rapporter/tilbud om et udvalgt emne - se nedenfor

Administrationen har i samarbejde med ledelsen på tilbudsområdet valgt at fremhæve temaet Sundhed og Trivsel. Dette med afsæt i, at det er et nyt tema i tilsynets kvalitetsmodel, og det samtidig handler om centrale forhold som medbestemmelse, borgerens indflydelse på eget liv, samt forebyggelse og håndtering af magtanvendelse og overgreb. Tilsynets underkriterier til temaet er således:

• tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse
• tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel
• tilbuddet forebygger magtanvendelser
• tilbuddet forebygger vold og overgreb

Tilsynet retter i sin vurdering af tilbuddenes indsats fokus på muligheden for fortsat at styrke borgernes selv- og medbestemmelse, og på både at forebygge og systematisk håndtere overgreb. Det enkelte tilbuds håndtering af tilsynets opmærksomhedspunkter fremgår som nævnt af bilaget.

Samlet for tilbudsområdet kan peges på følgende indsatsområder i forhold til dette tema:

• procedurer; i alle tilbud arbejdes kontinuerligt med fokus på løbende opdatering af indhold i og kendskab til planer/instrukser for håndtering af og opfølgning på magtanvendelse og overgreb både i forhold til borgere og medarbejdere; der følges op på konkrete episoder i regi af arbejdsmiljørepræsentantskabet eller på personalemøder, hvor der evalueres og drøftes forebyggende handletiltag.

• pædagogisk praksis med fokus på involvering af borgere: der arbejdes vedvarende med udvikling af den daglige pædagogiske praksis med fokus på at inddrage borgerne i beslutninger vedrørende f.eks. indkøb, madlavning, fællespisning og aktiviteter.

• brug af velfærdsteknologi; fortsat fokus på at videreudvikle anvendelsen af f.eks. IBG-skærme sammen med borgerne og støtte borgerne i selvstændig brug heraf; det gælder også - p.b.a. af individuel vurdering af forudsætninger - anvendelsen af individuelle hjælpemidler/metoder, eksempelvis Ipads, som også kan styrke kommunikation ml. døgntilbuddet og pårørende, dagtilbud m.m.

• anvendelse af metoden Tegn Til Tale (TTT), m.h.p at styrke, at den understøttende kommunikation sker på et fælles grundlag; TTT handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn.

• brug af Durewall metoden; i regi af Voksenstøtte er uddannet tre Durewall instruktører; Durewall er en metode til at arbejde med nænsom nødværge, d.v.s. teknikker udviklet specielt til på konfliktnedtrappende og beskyttende vis at håndtere udadreagerende borgere, herunder også beskytte den udadreagerende; teknikkerne omfatter både samtaleteknikker og fysiske greb; instruktørerne underviser på tværs af tilbudsområdet, og i regi af Voksenstøtte er også gennemført workshops med borgere.

• implementering af det risikobaserede tilsyn på tilbudsområdet; dette er et nyt tiltag som er trådt i kraft foråret 2017; det risikobaserede tilsyn kendes fra plejecentrene men indfases nu også på tilbudsområdet; fokus er på korrekt medicinhåndtering og opfølgning på sundhedsindsatser og behandling; tilsynet stiller nye krav til systematik og opfølgning i.f.t. medicinhåndtering på det enkelte tilbud, og alle tilbud arbejder med opdatering af arbejdsgange og procedurer; de første risikobaserede tilsyn forventes gennemført i løbet af 2. halvår 2017.

• implementering af FMK - det fælles medicinkort - i regi af Nexus; Det Fælles Medicinkort (FMK) giver borgere og sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgernes medicin og vaccinationer; formålet med medicinkortet er at forhindre fejlmedicinering.

• implementering af FIT - Feedback Informed Treatment; FIT er en metode til individuel effektmåling med afsæt i borgerens egen vurdering; der er således tale om en praksisnær opfølgning på borgerens egne mål med afsæt i borgerens vurdering heraf; metoden vinder større og større udbredelse, da den medvirker til at understøtte borgerens med- og selvbestemmelse; metoden bruges aktuelt blandt andet i Voksenstøtte.

Involvering af Handicaprådet
Fremlæggelsen for udvalget danner grundlag for en fremlæggelse i Handicaprådet, hvor administrationen efter nærmere aftale med Handicaprådet vil deltage.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler udvalget at tage orienteringen til efterretning.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Bilag
SSU 30.05.17: Samlet formidling af tilsynsrapporter til SSU 1. halvår 2017 (2017/11631 007)

Interesserede kan læse følgende dokumenter, som ikke udgør bilag til sagen:
SSU 30.05.17: Socialtilsynets Kvalitetsmodel pr. 1. januar 2017 (2017/11631 006)

SSU 30.05.17: Tilsynsrapport Gribskov Bo- og Støttecenter - bofællesskaberne marts 2017 (2017/11631 003)

SSU 30.05.17: Tilsynsrapport Gribskov Bo- og Støttecenter - Ahornparken marts 2017 (2017/11631 004)

SSU 30.05.17: Tilsynsrapport Gribskov Bo- og Støttecenter - Kobbelhusene/Gydevej 15 april 2017 (2017/11631 002)

SSU 30.05.17: Tilsynsrapport Voksenstøtte - Ahornstien og Søfryd marts 2017 (2017/11631 009)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
1. Taget til efterretning.




52. Status på flygtningekoordinatorens arbejde
15.21G00 - 2017/05648

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at blive orienteret om status på flygtningekoordinatorens arbejde. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har fået samme orientering på deres møde 26. april 2017 (sag nr. 21).

Baggrund
25. april 2016 (sag nr. 49) besluttede Byrådet, at der skulle ansættes en flygtningekoordinator i Gribskov Kommune. Formålet med funktionen er at sikre en koordinering af aktiviteter og viden mellem frivillige på flygtningeområdet herunder kommunikationen mellem kommune og frivillige. Stillingen er normeret til 18 timer pr. uge. På byrådsmøde 30.11 2016 (sag nr. 207) blev det besluttet at forlænge funktionen med 2 år med virkning fra 1. januar 2017 frem til d. 31. december 2018.

Generel status
Der er defineret fire overordnede opgaver for flygtningekoordinatoren. Disse er:

1. Formidling af den kommunale forpligtelse til de frivillige.
2. Kendskab til og overblik over grupperinger og aktiviteter på frivilligområdet.
3. Koordinering af aktiviteter og viden herom til de frivillige.
4. Kommunikation med lokalsamfund om indflytning af flygtninge og koordinering af indsatser på tværs af kommune og frivillige i den forbindelse.

Erfaringen er nu, at der er en række aktører, som er væsentlige i forhold til løsning af Flygtningekoordinatorens opgaver. Heraf kan nævnes;
De to frivilligcentre, frivilligkoordinatoren i Gribskov Kommune samt lederen af projekt 'Kendskab og venskab gør tryg' under Frivilligcenter Helsinge.

Status i.f.t. de 4 målsætninger for flygtningekoordinatorens arbejde

• Formidling: Kommunens rolle og forpligtelse er blevet formidlet gennem oplæg i forskellige fora, eksempelvis til lokalrådsmøder. De er blevet kommunikeret via indlæg i samarbejdsfora mellem kommune og frivillige. Dette er eksempelvis sket på "De koordinerende møder" mellem frivillige og sagsbehandlere og i Frivillignetværket, hvor frivillige grupper, byrådspolitikere og ansatte i kommunen mødes. Folderen 'Samarbejde om integration i Gribskov Kommune', der beskriver rollefordelingen mellem kommune og frivillige er blevet distribueret og promoveret. Senest er flygtningekoordinatorens funktion som brobygger mellem kommune og frivillige blevet præsenteret i et interview i Radio Kattegat d. 28. marts 2017. Derudover formidles nyheder fra frivillig- og integrationsområdet samt status på opgaver via frivilligkoordinatorens nyhedsbrev.

• Kendskab og overblik: I dialog med frivillige er der blevet fremstillet et oversigtskort over aktiviteter og grupperinger på flygtningeområdet. Kortet viser den geografiske placering af de frivillige grupper og foreninger og beskriver deres tilbud, kontaktpersoner mv. Kortet skal fungere som et levende dokument, der tilpasses og ændres i takt med, at nye aktiviteter opstår eller ophører. Kortets funktioner vil blive demonstreret på mødet. Kortet skal indgå i opgaven med at samle al viden om frivillighed i Gribskov på ét sted på kommunens hjemmeside. I udarbejdelsen af kortet er omkring 30 aktiviteter, grupper og foreninger blevet kontaktet eller besøgt. Kortet er også en kompetencebank og indeholder et overblik over de kompetencer og indsatser, der er blandt de forskellige frivillignetværk.

• Koordinering af aktiviteter: Den 26. januar 2017 blev der på borgmesterens opfordring planlagt og afholdt et dialogmøde om flygtninge og beskæftigelse. Ca. 50 virksomhedsledere, frivillige, flygtninge og borgere deltog. Mødet var en optakt til at igangsætte og sikre en koordinering af de jobfremmende aktiviteter på integrationsområdet. Et vigtigt resultat af mødet er etableringen af en direkte kontakt mellem virksomhedskonsulenter og frivillige. Dialogmødet affødte to opfølgningsmøder, hvor alle indkomne ideer og aktuelle tilbud blev fremlagt. Resultatet af møderne er bl.a at tre-fire engagerede frivillige arbejder videre med ideen om at skabe et vikarbureau for flygtninge. Samtidig er der blevet indgået en aftale med Jobcentrets virksomhedskonsulenter om, at kommunen fremsender anonymiserede profiler på jobsøgende flygtninge, som de frivillige kan formidle til deres erhvervskontakter.

• Kommunikation om indflytning: Der er blevet udviklet og besluttet en model for at fremme en tidlig kontakt mellem lokale beboere og tilflyttede flygtninge. Modellen betyder, at flygtninge tilbydes et møde med de frivillige fra lokalområdet sammen med deres sagsbehandler og en tolk. På mødet bliver de frivillige tilbud præsenteret og rollefordelingen mellem myndighed og civilsamfund bliver forklaret. Flygtningekoordinatoren har på nuværende tidspunkt i samarbejde med en sagsbehandler afholdt et succesfuldt pilotmøde efter denne model. Der er nu samlet et hold af frivillige fra lokalområderne, der skal deltage i møderne og introducere til de frivillige aktiviteter i deres område.

Kommende opgaver
Der er blandt de frivillige kommet et stigende fokus på de mere integrationsrettede aktiviteter og først og fremmest beskæftigelse. To frivillige har i den forbindelse søgt om puljemidler til at afholde en jobmesse for flygtninge i Gribskov. En oplagt opgave for Flygtningekoordinatoren bliver derfor at støtte dette arbejde og sikre et tæt samarbejde med Jobcentret om opgaven.

En tæt kontakt mellem ansatte og frivillige omkring integrationsarbejdet medvirker til, at indsatserne supplerer hinanden og når ud til flest mulige borgere. En af barriererne for et godt samarbejde kan være manglende kendskab til hinandens arbejde. I samarbejde med Jobcenterets virksomhedskonsulenter arbejdes der derfor på at lancere en artikelserie i lokalmedierne om emnet flygtninge og beskæftigelse. Artiklerne skal formidle resultaterne af hhv. Jobcentrets, de frivilliges og virksomhedernes bidrag til at få flere flygtninge i arbejde.

Der vil fortsat blive afholdt dialogmøder med de frivillige. Det næste dialogmøde mellem borgmesteren og de frivillige kommer til at ligge omkring sommerferien. Temaet er endnu ikke fastlagt.



Lovgrundlag
LBK nr. 1094 af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark

Økonomi
-

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
1. tage orienteringen til efterretning


Beslutning
1. Taget til efterretning.




53. Koordinering af veteranindatsen i Gribskov Kommune
15.21A00 - 2017/14399

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at blive orienteret om arbejdet i Gribskov Kommune med koordinering af veteranindsatsen i Gribskov Kommune.

Sagen fremlægges parallelt som en orienteringssag for Social- og Sundhedsudvalget,
Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Sagen behandles som beslutningssag på Erhvervs og Beskæftigelsesudvalgets møde den 31-5 2017.

Baggrund
På møde den 14. marts 2017 (Sag nr. 26) drøftede Social- og Sundhedsudvalget, hvorvidt administrationen skulle udarbejde et oplæg til en funktion som veterankoordinator i Gribskov Kommune.
Sagen blev videresendt til Økonomiudvalget, som på møde den 27. marts 2017 (Sag nr. 65) besluttede at administrationen skulle arbejde videre med sagen, og borgmesteren opfordredes til at tage sagen op i 6 kommunesamarbejdet. Efterfølgende har sagen været drøftet i 6 kommunesamarbejdet, og konklusionen var, at man vurderer, at behovene og organisering er så forskellig i kommunerne, at det ikke er formålstjeneligt at have en fælleskommunal veterankoordinatorfunktion.

Veteraner i Gribskov Kommune
Nationale indsatser
Efter oplysninger fra det statslige Veterancenter er der omkring 230 veteraner i Gribskov Kommune. Veteranerne har på en række områder forskellige tilbud. Rehabiliteringsopgaverne for denne gruppe borgere finder primært sted på et særligt center i samarbejde mellem Forsvaret og Rigshospitalet. Forsvarets Veterancenter har en lang række tilbud både til veteranerne og deres pårørende. Her er oprettet højt specialiserede psykologiske og psykiatriske tilbud, kurser i kommunikation, krisehåndtering i parforhold m.m.

På Beskæftigelsesområdet har Gribskov Kommunes Jobcenter en aftale med Veterancentret om at samarbejde med Veterancentrets beskæftigelseskonsulenter, hvis veteranen ønsker dette i forbindelse med jobsøgning mv. Forsvaret indkalder også alle veteraner til en samtale om deres almene situation med faste mellemrum i op til 8 år efter hjemkomst fra fronten. Så alle veteraner og pårørende har altså adgang til en lang række væsentlige statslige tilbud i Veterancentret m.m.

Indsatser i Gribskov Kommune
Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange veteraner der har kontakt til Gribskov Kommune i forbindelse med, at de modtager kommunal hjælp, da borgerne ikke registreres som veteraner. I det omfang veteranerne kontakter kommunen, vil de som udgangspunkt blive modtaget som alle andre borgere, og deres behov vil blive vurderet individuelt og konkret. En forespørgsel på velfærdsområderne på tværs i Gribskov Kommune viser, at der kun modtages få henvendelser fra borgere, der oplyser at have baggrund som veteran. Der er således heller ikke konstateret særlige udfordringer på områderne i forhold til denne målgruppe.
Løsningen af opgaverne ift. målgrupperne varetages derfor i de centre, der har den relevante kompetence til at behandle de udfordringer, som veteraner kontakter Gribskov Kommune med.

For at markere og anerkende veteranernes indsats afholdes en årlig flagdag for veteranerne i Gribskov Kommune. Flagdagen koordineres i regi af Center for Kultur, Fritid og Turisme. Det foreslås, at markering af den nationale flagdag den 5. september bliver en tradition i Gribskov Kommune.

Kommunens forskellige indsatser overfor veteraner er beskrevet i vedlagte bilag.

Funktion som veterankoordinator
Administrationen har bl.a. været i dialog med Hillerød Kommune, som netop har etableret funktion som veterankoordinator for at sikre, at veteranerne har én indgang til at navigere i relevante kommunale tilbud.

Konkret er dette udmøntet i, at der i kommunens sygedagpengeteam er en medarbejder, der har fået til opgave at modtage evt. henvendelser fra veteraner og henvise dem til de rette instanser i kommunerne. Der er tale om en henvisende og koordinerende funktion og ikke en egentlig vejledningsfunktion. De foreløbige erfaringer fra Hillerød Kommune viser, at koordinatoren kan forventes at modtage relativt få henvendelser.

Administrationens anbefaling
På baggrund af erfaringerne og det vurderede behov i Gribskov Kommune samt erfaringerne fra Hillerød Kommune anbefales det, at der oprettes en funktion som veterankoordinator i Jobcenteret.
Veterankoordinatorens funktion vil ved henvendelse være at henvise borgeren til de rette fagpersoner i kommunens fagcentre med henblik på, at der iværksættes den rette hjælp f.eks. ift. træning og hjælpemidler eller støtte til familien/borgeren.
Under forudsætning af at opgaven vurderes at være minimal, vil funktionen kunne udføres indenfor de nuværende ressourcer i Jobcenteret.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag

EBU 31-05 2017 Beskrivelsen af Veteranindsatsen i Gribskov Kommune, Dok nr. 2017/16126 002



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
1. tage orienteringen om koordinering af veteranindsatsen i Gribskov Kommune til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.






Mødet startet:
03:32 PM

Mødet hævet:
05:20 PM