Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
32 Slutevaluering fra Grib livets pilotprojekter i fire nærmiljøer
33 Demenstemadag
34 Det nære sundhedsvæsen - tids- og procesplan
36 2. Budgetopfølgning 2017, Social- og Sundhedsudvalget
37 Madservice - indførelse af fritvalgsbevisordning
39 Boligstrategisk handleplan - velfærdsboliger i Gribskov Kommune
41 Udkast til nye retningslinjer for §18


Efterretningssager
35 Det nære sundhedsvæsen - afdækning af tilbud
40 Orientering om Velfærdsudviklingsprogrammet


Lukkede
38 Madservice
Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Knud Antonsen

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om udarbejdelse af ny sundhedspolitik: SSU, BØR, EBU, KIU og TEK inviteres 6. juni til samskabelsesproces til formulering af ny sundhedspolitik. Såvel interne som eksterne vil ligeledes inviteres til at deltage. Der lægges op til en proces i tidsrummet kl 14- ca. 20 med middag fra kl 19. Formålet er at formulere en politik på målsætningsniveau dvs. addressere "hvorfor" og "hvorhen", og tage lidt hul på " hvordan".
Orientering om evaluering af §85 gruppetilbud
Orientering om kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
Orientering om ansøgninger til ældremadspulje
Orientering om Gillelejeaktivitetshus' 1-års fødselsdag den 3 maj.
Orientering om dialogmøde mellem SSU og Frivillige den 3. maj.
Udmøntning af handicappolitikken i SSU: Forventes at have dialogen i forlængelse af temadrøftelsen i BY til udvalgets møde den 30. maj.
Orientering om Dagmarsminde.
Dataindsamling til Sundhedsprofil 2017: Indsamlingen slutter den 3. maj. Sidste opdatering var fredag den 7. april, hvor GK var nået op på 52,5 pct. Til sammenligning endte vi i 2013 på 41 pct.
Orientering om, at sygefraværsundersøgelsen alene omfatter kommunalt ansatte.




Åbne

32. Slutevaluering fra Grib livets pilotprojekter i fire nærmiljøer
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Kultur- og Idrætsudvalget får sagen til orientering om resultaterne af pilotprojekterne i de fire udvalgte nærmiljøer under Grib livet.

Social- og Sundhedsudvalget får desuden sagen til beslutning om den videre opfølgning.

Baggrund
Byrådet besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Formålet for Programorganisationen er at sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg samt at bygge videre på anbefalinger fra Temaudvalget fra 2013 og forbedre implementeringen af forebyggelsespakkerne.

Denne programorganisering er siden blevet døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen. Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen.

Programmet er politisk båret med Social- og Sundhedsudvalget ved roret - og har i 2016 haft "Forebyggelsesudvalget" som rådgivende udvalg.

I oktober 2014 pegede Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på ét konkret nærmiljø inden for hvert fagområde til at udgøre arenaen for udvikling og forsøg med, hvordan vi kan lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i vores kerneopgave.

De fire nærmiljøer er:

• Børnehuset Boager
• Pyramiden (bibliotek og museum)
• Mødestedet (aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare)
• Uddannelsescenteret

Pilotprojekterne i disse fire nærmiljøer er gennemført i 2015 og 2016, og der foreligger nu en slutevaluering af resultaterne, som opsummeres i det følgende og kan læses i bilaget.

Fakta i sagen
Nærmiljøerne blev valgt ud fra følgende formål:

• At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
• At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
• At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
• At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst

Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, blev der tilrettelagt en proces, der stillede skarpt på, hvorvidt disse understøttede trivsel og sundhed. Det blev endvidere besluttet, at de tiltag, der blev sat i værk i nærmiljøerne, skulle effektmåles.

Hvad er det nye i arbejdet i nærmiljøerne?
Det nye er arbejdsmetoden. I nærmiljøerne arbejdes der med at integrere sundhedsfremme som en systematisk del af kerneopgaven. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse bliver en metode til at nå de mål, som vi i forvejen arbejder med, frem for at være et mål i sig selv – fx en metode til at få unge i uddannelse, til at øge trivsel og læring hos børn, til at integrere psykisk sårbare i lokalområdet og til at fremme aktiv kulturformidling hos voksne.

Formålet med pilotprojekterne i de fire nærmiljøer har derfor netop været at udvikle modeller/”prototyper” for, hvordan vi kan integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven, så erfaringerne nemt og simpelt kan rulles ud i andre nærmiljøer.

Social- og Sundhedsudvalget blev i maj 2016 præsenteret for midtvejsevalueringen fra nærmiljøerne. Her besluttede udvalget at

1. fortsætte indsatsen i nærmiljøet Mødestedet resten af 2016 med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatsen længere tid til at virke
2. bevilge i alt 150.000 kr. til kompetenceudvikling omkring sundhedsfremme og forebyggelse for forandringsagenter fra hvert nærmiljø
3. bevilge 100.000 kr. til hver af de fire fagudvalg Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne.

Slutevaluering
De fire pilotprojekter er nu slutevalueret. Formålet med evalueringen er:

• at gøre status på, hvorvidt projekterne er lykkes med at opfylde deres effektmål
• at præsentere en model for, hvordan vi i Gribskov Kommune kan arbejde med sundhedsfremme som integreret del af kerneopgaven.

Pilotprojekterne er ligesom i midtvejsevalueringen evalueret ud fra følgende:

1. deres egne effektmål og forandringsteori
2. teorien om, hvordan man skaber sundhedsfremmende nærmiljøer (setting tilgangen)
3. teorien om, hvordan man lykkes med at implementere forandringer (implementeringsteori)

Hovedresultater - er vi lykkes?
Hovedresultaterne fra slutevalueringen listes herunder. Først listes resultaterne ift. nærmiljøernes egne effektmål og dernæst ift. de tværgående effektmål.

For flere resultater fra nærmiljøerne se bilaget.

Foruden nærmiljøernes egne, konkrete effektmål ift. deres målgrupper er der ligeledes målt på programmets målsætninger, som er:

1. Sundhedsfremme skal integreres som del af kerneopgaven i de udvalgte nærmiljøer
2. De udvalgte nærmiljøer skal arbejde effektbaseret

Ad. 1. Er sundhedsfremme blevet en integreret del af kerneopgaven?
Evalueringen viser, at nærmiljøerne er kommet langt med at etablere sundhedsfremmende nærmiljøer. Medarbejderne oplever, at deres bevidsthed er skærpet omkring sundhedsfremme og forebyggelse - de har fået en teoretisk referenceremme og et fælles sprog at se deres indsatser i. De har en fælles faglighed og systematik i måden, de tilrettelægger og planlægger deres indsatser på.

Det har betydning for den faglige praksis og for tilgangen til den enkelte borger, at medarbejderne er bevidste om, hvad de gør for at skabe rammer for udvikling hos borgerne. I modsat fald vil det fx være vanskeligt at vurdere, hvorfor en given indsats ikke har den ønskede effekt.

Alle nærmiljøer har fortsat udviklingspotentiale omkring borgerinvolveringen og ift. at knytte endnu mere an til det omkringliggende lokalsamfund, men det er vurderingen overordnet set, at de alle er lykkes med at blive sundhedsfremmende nærmiljøer.

Ad. 2. Arbejder nærmiljøerne effektbaseret?
Ligesom ved midtvejsevalueringen viser slutevalueringen, at nærmiljøerne har vanskeligere ved at arbejde effektbaseret strategisk. Det vil kræve, at medarbejderne/projektgrupperne løbende har fokus på de opstillede mål, måler på dem og justerer indsatsen alt efter resultater – altså baserer deres indsatser på resultater af løbende målinger. Desuden kræver det, at målemetoderne justeres løbende, så de indfanger det, der skal måles på.

Ved afslutning af pilotprojekterne må det konstateres, at det ikke er lykkes for alle nærmiljøerne at arbejde effektbaseret på et strategisk plan. Det nærmiljø, der kommer tættest på, er Uddannelsescenteret, idet de løbende har udført målinger og har justeret deres indsatser, når de så, hvor den sundhedsfremmende effekt lå. For eksempel har de integreret brug af naturen som fast del af forløbet, da de oplevede den store positive effekt, det havde på de unges overskud og trivsel og dermed på deres overskud til at søge relevant uddannelse.

Boager har ikke udført målinger løbende, da de først skulle bygge en legeplads og certificeres. De har i stedet gennemført før- og eftermålinger, som viser en stor effekt, men har undervejs på samme vis som Uddannelsescenteret justeret deres indsatser løbende alt efter, hvad der gav sundhedsfremmende effekt for børn, personale og forældre. Det samme har medarbejderne på Mødestedet.

Alle medarbejdere arbejder dermed effektbaseret på individniveau – de justerer deres indsats over for borgeren løbende på baggrund af resultater for den enkelte borger. Indsatsen justeres, hvis der er noget, der ikke virker overfor den enkelte. Det, der har været mere vanskeligt, er effektmålingerne og måle-setuppet, hvorfor effektbaseret arbejde på et mere overordnet strategisk niveau har været vanskeligt at implementere. Der er her brug for måleredskaber, som er nemmere at implementere i hverdagen og giver mening både ift. medarbejdere og borgere - og som også kan bruges som et dialogredskab i deres relation.

For flere konklusioner og anbefalinger se bilaget.

Model for det sundhedsfremmende arbejde
Som nævnt har det ligeledes været formålet med pilotprojekterne at udvikle en model for, hvordan vi i Gribskov Kommune kan arbejde med sundhedsfremme som integreret del af kerneopgaven.

Projektgrupperne har som produkt af deres arbejde været med til at udvikle værktøjet "Sundhedsfremmetræet". Træet er inspireret af psykologen Tom Kitwood og integrerer ABC for mental sundhed og projektgruppernes egne erfaringer fra projekterne i værktøjet. Træet omfatter både forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsfremmetræet ser således ud:

Tanken er, at værktøjet skal anvendes som dialogredskab i samarbejdet med borgeren en-til-en - og som redskab til at tænke sundhedsfremme ind, når en indsats skal planlægges eller evalueres. Således kan værktøjet bruges både på individ- og indsatsniveau.

ABC for mental sundhed
I forbindelse med midtvejsevalueringen bevilgede udvalget midler til at kompetenceudvikle medarbejderne, hvilket resulterede i, at Gribskov gik med i ABC for mental sundhed. ABC står for Act, Belong, Commit og betyder oversat til dansk "Gør noget aktivt, Gør noget sammen med andre, og Gør noget meningsfuldt". ABC for mental sundhed er forankret ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og består bl.a. i opkvalificering af medarbejdere og frivillige i kommunerne (se bilag for nærmere beskrivelse af ABC partnerskabet). I efteråret 2016 og i løbet af 2017 får medarbejderne en Sundhedsfremmeambassadøruddannelse, som skræddersys til Gribskov i samarbejde med SIF og KL's Center for Forebyggelse i Praksis.

En vigtig del af uddannelsen er fortsat implementering af sundhedsfremme i den daglige drift knyttet til løsninger af kerneopgaverne, og her indgår værktøjet Sundhedsfremmetræet.
I løbet af 2017 skærpes den sundhedsfremmende tilgang dermed i de fire eksisterende nærmiljøer gennem Sundhedsfremmeambassadøruddannelsen. Desuden er der etableret et netværk mellem nærmiljøernes medarbejdere, som mødes tre gange årligt og erfaringsudveksler og får ny viden på sundhedsfremmeområdet løbende.

Alle nærmiljøer har i efteråret 2016 arbejdet med forankring af indsatserne, nu hvor de ikke modtager yderligere midler. Foruden selve arbejdsmetoden omkring sundhedsfremme og værktøjet, som ikke "koster noget" at arbejde videre med, har alle brugt de ekstra 100.000 kr. på investeringer, som kan sikre, at indsatserne kan leve videre. Det er eksempelvis DGI-certificering af yderligere tre dagtilbud, indkøb af en E-wall til Kulturhavnen, indkøb af redskaber og efteruddannelsesforløb for medarbejderne i Uddannelsescenter samt indkøb af en båd i Mødestedet, så fisketurene kan fortsætte - og vedligeholdelsesdelen ikke mindst kan danne baggrund for nye sociale relationer og fællesskaber.

Programledelsen er desuden i dialog med velfærdscheferne, der danner styregruppe for programmet, om, hvordan den sundhedsfremmende tilgang bedst udbredes yderligere på fagområderne.

Administrationens anbefaling
Uddannelsen og netværket er begge tiltag, som er med til at fastholde den positive udvikling i nærmiljøerne og vedligeholde den sundhedsfremmende tilgang. Administrationen anbefaler, at der om et år effektevalueres på nærmiljøerne igen for, hvorvidt de fortsat arbejder sundhedsfremmende.

Det er desuden hensigten, at erfaringerne fra nærmiljøerne og det udviklede værktøj skal anvendes i udmøntningen af den nye sundhedspolitik, som Social- og Sundhedsudvalget skal udvikle i 2017 i samarbejde med Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Børneudvalget og Teknisk Udvalg.


Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi
I 2017 er der 1.019.000 kr. til rådighed under Grib livet. Heraf er der på nuværende tidspunkt disponeret ca. 673.000 kr., som går til:

Poster	Beløb
Medarbejderindsats i stil med julekalenderen	20.000 kr.
Medlemskab af Sundby Netværket	42.000 kr.
60+ festival	25.000 kr.
Boblberg	76.000 kr.
Netværksmøder for sundhedsfremmeambassadører	10.000 kr.
Fortsat ressourcer til programledelse af Grib livet, svarende til et årsværk	500.000 kr.
I alt	673.000 kr.

Det betyder, at der er 346.000 kr. til rådighed i 2017 under Grib livet.

Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget at bevilge 5.000 kr. til trykning af Sundhedsfremmetræet. De resterende midler har udvalget den 7. februar 2017 besluttet at anvende på indsatser i forbindelse med udmøntning af sundhedspolitikken.


Bilag
SSU 25.04.2017: Slutevaluering af pilotprojekter i 4 nærmiljøer (dok.nr. 2013/19248 062)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. beslutte, at der gennemføres en effektevaluering af nærmiljøerne igen om 1 år med fokus på, hvorvidt nærmiljøerne fortsat arbejder sundhedsfremmende
2. bevilge 5.000 kr. fra Grib livet til trykning af Sundhedsfremmetræet
   

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt med bemærkning om at Social- og Sundhedsudvalget er glade for den positive slutevaluering og glæder sig til det fortsatte arbejde i GribLivet.




33. Demenstemadag
27.12G00 - 2017/08488

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om afholdelse af en demenstemadag den 21. september 2017.

Baggrund
I anledning af den internationale Alzheimerdag den 21. september 2017 kan Social- og Sundhedsudvalget vælge at afholde en demenstemadag i Gribskov Kommune.

Ifølge nyeste tal fra National Videnscenter for Demens har ca. 84.000 borgere i Danmark en demenssygdom, men kun ca. 35.100 borgere har fået en demensrelateret diagnose. Op i mod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der har en demenssygdom.

Som følge af den stigende middellevealder og deraf følgende voksende ældrebefolkning forventes en betydelig vækst i antallet af ældre med demens i de kommende årtier.
På landsplan betyder dette konkret, at ca. 106.877 mennesker i Danmark har en demenssygdom i 2025.

I Gribskov skønnes antallet af borgere med demens at stige fra 739 i 2017 til 1.011 i 2025 - og til 1.202 i 2030. Til sammenligning viser tal for Hillerød Kommune en stigning fra 734 i 2017 til 1.110 i 2030.

Formålet med en demenstemadag
Formålet med at afholde en demenstemadag er at skabe fokus på sygdommen og de tanker, der ligger i den Nationale Demenshandlingsplan, som Regeringen og statspuljepartierne præsenterede januar 2017.

Den Nationale Demenshandlingsplan opstiller tre nationale mål:

1. Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner
2. Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 % skal have en specifik diagnose.
3. En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025.

Som det fremgår ovenfor, er en af de tre overordnede målsætninger, at flere mennesker med demens bliver udredt og diagnosticeret. En rettidig og korrekt diagnose er helt afgørende for, at kommuner kan tilbyde en målrettet behandling og pleje til mennesker, der har fået en demenssygdom. Ved afholdelse af en demenstemadag øges opmærksomheden på sygdommen og symptomerne.

En anden målsætning er, at alle kommuner i Danmark kan kalde sig for demensvenlige kommuner. For at kunne kalde sig en demensvenlig kommune stilles der blandt andet krav om, at kommunens vifte af tilbud på demensområdet er tilgængelig for mennesker, der har en demenssygdom samt for deres pårørende. Ved at afholde en demenstemadag bliver der en ny mulighed for at præsentere kommunens borgere for de forskellige tilbud, der findes på demensområdet.

Mennesker med demens og deres pårørende kan opleve, at det er stigmatiserende og skamfuldt at leve med en demenssygdom, og af frygt for omgivelsernes reaktioner undlader de derfor at fortælle om sygdommen. Dette kan medføre, at personen, der har en demenssygdom og dennes pårørende, trækker sig fra sociale sammenhænge, hvilket øger risikoen for isolation, ensomhed og depression. For at nedbryde tabu og stigmatisering er det vigtigt, at det omgivende samfund øger bevidstheden om demens, således borgere med demens og deres pårørende kan mødes med forståelse, respekt og støtte.
En demenstemadag kan bidrage til denne forståelse og bevidsthed blandt borgere i Gribskov Kommune.

Ideer til indhold på en demenstemadag
Medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget og Ældrerådet har afholdt møde om, hvordan en demenstemadag kan afholdes. Arbejdsgruppen giver følgende anbefalinger:

En demenstemadag kan indeholde mange elementer afhængig af, hvilke interessenter der tænkes ind, ud over dem som allerede findes i Gribskov Kommune.
Alzheimerforeningen kan eksempelvis bidrage med oplæg. De går gerne ud til store skoleklasser og gymnasier og fortæller om, hvad demens er, hvad man skal være opmærksom på, og hvad man kan gøre som pårørende. Hvis det er muligt, inddrager de nogle af de pårørende til borgere med demens, som benytter Alzheimerforeningens tilbud, og som kan være med til at sætte ord på de oplevelser, de har.

Foredrag for erhvervslivet og andre interessenter kan ligeledes tænkes ind. Her ville andre specialister på demensområdet kunne inviteres, og hvis dagen skal slutte med et muntert indslag, kan Hjerne-Madsen måske bidrage.

Ligeledes kan dagen også baseres på frivillige kræfter blandt andet den arbejdsgruppe fra udvalget og Ældrerådet, der har arbejdet med ideen.

Administrationen vil arbejde videre med ideerne, når rammer og økonomi er besluttet.

Oplæg til modeller for Demenstemadagen 2017.
Der opstilles følgende tre modeller for afholdelse af demenstemadag:

1. Demenstemadagen kan bestå af forskellige arrangementer forskellige steder i kommunen. Dette kan være åbent hus arrangementer på plejecentre eller dagcentre med besøg af eksempelvis skoler og børnehaver. Derudover forskellige stande med udlevering af informationsmateriale ved eksempelvis Kvickly i Helsinge, biblioteket og et sted i Gilleleje.
2. Demenstemadagen kan bestå af et samlet arrangement på f.eks. Kulturhavnen eller Kultursalen, hvor der vil være forskellige foredragsholdere og derudover stande med forskelligt informationsmateriale.
3. Demenstemadagen kan endelig bestå af et samlet arrangement bestående af model 1 og 2 udvidet med flere demensfaglige events såsom erindringsdans, foredrag om teknologi som erindringsstøtte, foredrag om træning af fysiske, kognitive og sociale færdigheder.

Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79

Økonomi
Afhængig af hvilken model der vælges, vil der forekomme udgifter til selve planlægningen, materialer samt til leje af ex. Kulturhavn eller Kultursal og foredragsholdere.
Finansiering kan ske ved bevilling af kommunale midler. Der ud over kan der søges en evt. samfinansiering hos andre interessenter, hvorved det samlede beløb øges og medfører flere muligheder i planlægningen af dagen.

Der er ikke i nedenstående oversigt medtaget udgifter til evt. forplejning, kaffe m.v.

Model 1.

Model 2.

Model 3.

Høring
Ældrerådet gav følgende høringssvar på møde den 3. april 2017:

Ældrerådet er enige i, at der afholdes demensdag/demensdage i september 2017.

Derudover forholder vi os ikke til foreslåede modeller 1-2-3, men alene til de drøftelser, som har foregået mellem Birgit Roswall, Pia Foght og den lille demensgruppe. De der drøftede forslag kan ikke umiddelbart indeholdes i nogen af de foreslåede modeller.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at beslutte
1. om der skal afholdes en demenstemadag i Gribskov Kommune den 21. september 2017

Hvis indstilling 1 tiltrædes, indstiller administrationen til Social- og Sundhedsudvalget at
2. tiltræde model 1, 2 eller 3 for afholdelse af temadagen
3. bevilge den tilhørende økonomi fra Investeringspuljen


Beslutning
1. Tiltrådt at der afholdes demenstemadag den 21. september 2017.
2. Tiltrådt model 3, med bemærkning om, at der sættes yderligere midler af til en oplægsholder og at administrationen arbejder på at finde en billigere lokalitet.
3. Tiltrådt at bevilge max 75.000 fra Social- og Sundhedsudvalgets Investeringspulje.




34. Det nære sundhedsvæsen - tids- og procesplan
00.01G00 - 2017/01290

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om tids- og procesplan for arbejdet med Det Nære Sundhedsvæsen.

Baggrund
Arbejdsgruppe:
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Ældrerådet og administrationen med henblik på at afgive anbefalinger til prioritering af de kommunale sundhedstilbud.
Dette sker ved at beskrive de eksisterende tilbud og ved at anbefale evt. nye tilbud. Anbefalingerne til prioritering sker med følgende formål:

• At skabe velfungerende borgernære tilbud, der kan sikre borgerne professionel behandling og pleje i kommunalt regi tæt på eget hjem, fremfor på hospitalet.
• At omprioritere de kommunale sundhedsydelser, så de får større effekt.

Det Nære Sundhedsvæsen:
De kommunale sundhedstilbud, også kaldet Det Nære Sundhedsvæsen, dækker over alle de sundhedsopgaver, som kommunerne løser. Opgavefeltet spænder vidt og omfatter bl.a.:

• Pleje og pasning af ældre medicinske patienter.
• Børn og unge (bl.a. sundhedspleje og skolelæge).
• Genoptræning.
• Håndtering af kroniske sygdomme.
• Håndtering af borgere med psykiatriske lidelser.
• Sundhedsfremme og forebyggelse.
• Brug af telemedicin og velfærdsteknologi.
• Samarbejde med sygehuse og almen praksis.
• Kompetenceudvikling af personale.
• Styring, dokumentation og evaluering.

Områderne omfatter borgere i alle aldre.

I takt med, at hospitalerne bliver mere og mere specialiserede og arbejder mod kortere indlæggelsesforløb, flyttes flere opgaver gradvist til løsning i Det Nære Sundhedsvæsen. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende mange år. For at kunne håndtere opgaverne vil antallet af tilbud skulle udvides, og behovet for større kompetencer og øget specialisering i Det Nære Sundhedsvæsen vil stige.

KLs vision for Det Nære Sundhedsvæsen er:
KL og kommunerne har en vision om at udvikle et nært sundhedsvæsen, hvor kommuner på tværs af forvaltningsområder arbejder sammen med almen praksis om at give danskerne et sundere, længere liv, som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne.

Visionen opnås ved, at Det Nære Sundhedsvæsen:

• Er borgerens indgang til sundhedsvæsenet.
• Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom.
• Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning.
• Understøtter behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem.
• Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem brug af uddannelse og moderne teknologi.
• Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb.
• Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret.

Indhold
For bedst muligt at dække hele området for Det Nære Sundhedsvæsen har arbejdsgruppen besluttet at inddele arbejdet i 3 faser:

1. Skabelse af overblik over og enighed om, hvad Det Nære Sundhedsvæsen er.
2. Drøftelse af hvilke elementer der har og på sigt vil have betydning for det kommunale udgiftsniveau. Der skal være fokus på mulighederne for omlægning af udgifterne fra kommunal medfinansiering (udgifter til behandling på hospitaler m.v.) til kommunale tilbud i Det Nære Sundhedsvæsen.
3. Drøftelse af hvilke indsatser Gribskov Kommune har iværksat og hvilke indsatser, der bør iværksættes nu og på sigt ud fra den bedst mulige sammenhæng mellem realiseringsgrad (tidshorisont, økonomi m.v.) og effekt.

De enkelte punkter forelægges Social- og Sundhedsudvalget som 3 selvstændige sager i henhold til nedenstående tids- og procesplan.

Tids- og procesplan
Arbejdsgruppen har aftalt følgende tids- og procesplan for arbejdet:

Ældrerådets og administrationens anbefaling
Administrationen og Ældrerådet anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender ovenstående tids- og procesplan for arbejdet. Området for Det Nære Sundhedsvæsen er omfattende, og for at kunne prioritere er det nødvendigt, at området afdækkes og beskrives så komplet som muligt, for derved at sikre de nødvendige og tilstrækkelige tilbud. Der er dermed behov for, at arbejdet strækker sig over ca. et halvt år.

Lovgrundlag
Sundhedsloven, LBK nr 1188 af 24/09/2016.

Økonomi
Der er ikke knyttet økonomi direkte til gruppens arbejde.


Høring
Ældrerådet har deltaget i udarbejdelsen af sagen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen og Ældrerådet indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. godkende tids- og procesplanen for arbejdet.
   

Beslutning
1. Tiltrådt.





36. 2. Budgetopfølgning 2017, Social- og Sundhedsudvalget
00.30Ø00 - 2017/04661

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Social- og Sundhedsudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i oktober/november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.eks. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 2
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2017.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Særligt vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP) - det vedrører flere udvalg
Der arbejdes målrettet på at implementere nye løsninger på de store velfærdsområder for borgere med komplekse sociale udfordringer. Der er dog en vis implementeringstid på disse indsatser, og der er andre områder, som udfordrer os, hvilket gør, at det i 2017 kan være nødvendigt at realisere det indlagte gevinstrealiseringskrav ad andre veje.

På Børne- og ungeområdet viser arbejdet med handleplanerne fortsat en positiv effekt, men der ses også en aktivitetsstigning på antallet af underretninger og anbringelser. Dette trækker i den anden retning samtidig med, at budgettet for 2017 er reduceret ift. 2016 niveauet, som et led i den samlede indsats på det specialiserede område. Det kræver således en hård indsats for at kunne rumme en stigende aktivitet med et faldende budgetgrundlag.

På Erhvervs- og beskæftigelsesområdet forventes indsatserne at blive realiseret. Her er det den særligt tilrettelagt uddannelse (STU), der udfordrer det samlede budgetgrundlag.

På Social- og sundhedsområdet ses der en aktivitetsudvikling på handicapområdet, der kan komme til at udfordre det samlede budgetgrundlag.

Gevinstrealiseringskravet hentes ved denne budgetopfølgning på de enkelte udvalgsområder til Økonomiudvalget. Fordelingen til de enkelte udvalg er baseret på den forventede effektivisering af deres andel af det samlede omkostningsgrundlag for de enkelte segmenter. Det kan efter det foreløbige arbejde med VUP konstateres, at effekterne af de nye indsatser tager længere tid, end det er forudsat i budgettet.
Udviklingen på de enkelte udvalgsområder vil blive fulgt meget tæt, og der vil ske en afklaring af modgående handlinger således, der samlet set kan ske budgetoverholdelse.

Læsevejledning
I denne Budgetopfølgning sker der en række omplaceringer som følge af udmøntning af Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP) samt omplaceringer ifm. lønsummerne, da fagudvalgenes lønsummer nu er placeret på en ramme under ØU. Omplaceringerne har alene teknisk karakter.

For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultater er der denne gang tilføjet en ekstra kolonne til økonomioversigten. Den viser resultatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes af Byrådet. Det er kolonnen yderst til højre ("Resultat efter budgetændr.") markeret med rød.
Det er vigtigt at fremhæve, at der i denne budgetopfølgning tages afsæt i denne kolonne, når forventningerne til årets økonomiske resultater forklares. Dette er en ændring i metode ift. tidligere budgetopfølgninger.

Denne metode, hvor der tages afsæt i forventningerne til årets økonomiske resultater inkl. indstillede budgetændringer, vil blive anvendt fremadrettet. Dette skyldes, at der også fremadrettet må forventes omplaceringer som følge af, at lønsum nu er samlet under ØU.


Budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalg

Samlet konklusion
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. i 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets område (inkl. virksomheder). Eksklusiv virksomhederne bliver resultatet et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. I resultatet indgår omplacering vedr. løn på 1,1 mio. kr. samt omplacering vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 2,8 mio. kr.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen er:

• Merforbrug til stomi- og genbrugshjælpemidler (2,3 mio. kr) som følge af aktivitetsstigninger
• Merforbrug til midlertidige botilbud, afløsning- og aflastning og aktivitets- og samværstilbud (7,9 mio. kr.) som følge af aktivitetsstigninger
• Merforbrug til hospice og boligsikring (2,9 mio. kr) som følge af aktivitetsstigninger
• Merforbrug til sociale problemer og stofmisbrug (2,6 mio. kr) som følge af aktivitetsstigninger
• Mindreforbrug til personlige tillæg og enkeltydelser samt alkoholmisbrug (3,3 mio. kr.) som følge af en nedgang i aktiviteten
• Merudgift som følge af ændring i lovgivningen, der har konsekvenser for ventedage og respiratorborgere (merudgift 2,3 mio. kr.)
• Mindreudgift som følge af ændring i lovgivningen, der har konsekvenser for regionale indlæggelser og medfinansiering af genoptræning under indlæggelse (15,9 mio. kr.)
• Iboende udfordringer ift. budget ses indenfor længerevarende botilbud (merudgift 7,8 mio. kr.) og førtidspensioner (mindreudgift 7,8 mio. kr)
• Diverse mindreforbrug indenfor sundhedsfremmende projekter (excl. værdighedsprojekter), egne hjælpere og myndighedsudgifter (3,3 mio. kr.)

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):

• Der opleves generelt et øget pres på udgifterne til det specialiserede voksenområde bl.a. grundet aktivitetsstigning
• Sundhedsfremme og tilskud indeholder en del projekter bl.a. vedr. værdighedspolitikken. Det forudsættes i denne budgetopfølgning, at projekterne vil blive løftet, eftersom uforbrugte midler i indeværende år enten skal søges overført til næstkommende år eller tilbagebetales til staten.

Tabellen over forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:


Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

Myndighed
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 0,9 mio. kr. i 2017 på myndighedsområde. I resultatet indgår omplacering vedr. løn fra området på 1,1 mio. kr. til Økonomiudvalgets område.

Hidtil har al lønsum under Social- og Sundhedsudvalget ligget på Myndighedsrammen, men fra 2017 er løn samlet under Økonomiudvalget.
Myndighedsrammen indeholder nu primært indtægter i form af refusioner og overførte midler fra projekter. Endvidere afholdes udgifter til administrations- og systemudgifter på rammen.
Forbruget under denne ramme udgør derved en forventning om indtægter 4,6 mio. kr. og udgifter for 3,6 mio. kr. Med et negativt budget på 0,8 mio. kr. giver dette isoleret set et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Da der forventes et merforbrug på lønrammen under Økonomiudvalget på 1,1 mio. kr., søges der derfor en omplacering på det beløb fra Myndighedsrammen til Økonomiudvalget. Forventningerne til rammen incl. de indstillede budgetændringer er dermed et merforbrug på 0,9 mio. kr. på rammen.

Sundhed
Administrationen forventer et mindreforbrug ift. korrigeret budget på 13,8 mio. kr. i 2017 på Sundhedsområdet. Det svarer til en afvigelse på 2,6%.
Nedenfor beskrives rammens udviklingen indenfor de enkelte delrammer

• Pleje og træning:

Delrammen viser et forventet merforbrug 2,8 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 0,9% ift. korrigeret budget. Merforbruget skyldes primært merudgifter vedr. ventedage og respiratorborgere (2,3 mio. kr.) som følge af lovændringer på området.

• Hjælpemidler:

Delrammen viser et forventet merforbrug på 2,3 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 8,3% ift. korrigeret budget. Forventningen skyldes generel stigning i aktiviteten på området og især indenfor stomi- og genbrugshjælpemidler (2,3 mio. kr.).

• Sygehusydelser:

Delrammen viser et forventet mindreforbrug på 15,9 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 8,7% ift. korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes ændret lovgivning af den kommunale medfinansiering mht. dels regionale indlæggelser, dels genoptræning under indlæggelser.

• Sundhedsfremme og tilskud :

Delrammen viser et forventet mindreforbrug på 2,5 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 11,1% ift. korrigeret budget. Der forventes mindreforbrug på flere projekter deriblandt patientrettet forebyggelse, samtidigt med at der forventes indtægter vedr. selvtræning. I vurderingen forudsættes, at værdighedsprojekterne vil blive løftet, eftersom uforbrugte midler i indeværende år enten skal søges overført til næstkommende år eller tilbagebetales til staten.

• Madydelser:

Delrammen viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 10,6% ift. korrigeret budget.

Social
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 11,4 mio. kr. i 2017 på Socialområdet. I resultatet indgår omplacering vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 2,8 mio. kr.

Området er vanskeligt styrbart grundet lovgivningen, og handlemulighederne er begrænsede på området.
Der har igennem de seneste år været et stigende udgiftspres på delrammerne Borgere med Handicap og Socialt Udsatte drevet af nettotilgang af borgere. Denne udvikling må forventes at fortsætte i de kommende år. Nettotilgangen skyldes en generel vækst i borgere med diagnosticeret handicap, som også ses på landsplan jf. analyse fra KL. En analyse fra KL viser derudover en stor stigning i psykiatriske patienter, hvilket sætter den kommunale socialpsykiatri under pres. Da der ikke tildeles budget baseret på forventet aktivitet, er den eneste mulighed for nedbringelse af merforbruget at sænke enhedsprisen på eksisterende sager, hver gang der tilstøder en ny sag.
Når Center for Social og Sundhed ser en mulighed for at reducere udgifterne på området, vil det indgå som en del af centrets arbejde med prioritering af budgettet. Dette medfører et reduceret budget svarende til den forventede lavere udgift, og dermed vil det eksisterende merforbrug ikke blive reduceret. Da der samtidig ikke er mindreforbrug på øvrige delrammer på Social- og Sundhedsudvalgets rammer fra 2018 og frem, som kan dække det nuværende merforbrug, vil forventningen være et permanent merforbrug på det specialiserede socialområde.
Merforbruget dækkes i denne budgetopfølgning af mindreforbruget på sundhedsområdet.

Nedenfor beskrives rammens udviklingen indenfor de enkelte delrammer.

• Borgere med handicap:

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 18,5 mio. kr. i 2017 på delrammen Borgere med handicap. I resultatet indgår omplacering vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 2,8 mio. kr., eftersom programmets målgruppe primært vil være på denne delramme.
Foruden omplaceringen skyldes merforbruget dels iboende budgetmæssige udfordringer vedr. især § 108 længerevarende botilbud, dels stigende aktivitet vedr. §107 midlertidige botilbud, §84 afløsning og aflastning samt §104 aktivitets- og samværstilbud.

• Forsørgelse og bolig:

Delrammen viser et forventet mindreforbrug på 8,4 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 4,9% ift. korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes aktivitetsnedgang i forhold til det budgetterede antal vedr. førtidspensioner (7,8 mio. kr.) og vedr. personlige tillæg (2,5 mio. kr.). Modsat forventes en stigning i aktivitet og dermed et merforbrug vedr. boligsikring (1,7 mio. kr.).

• Socialt udsatte:

Delrammen viser et forventet merforbrug på 1,9 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 9,8% ift. korrigeret budget. Merforbruget skyldes dels højere enhedsudgifter end budgetteret samt øget aktivitet vedr. personer med sociale problemer (1,6 mio. kr.) og stofmisbrugsbehandling (1,0 mio. kr). Modsat forventes et mindre antal personer i alkoholmisbrug end forventet (0,7 mio. kr.).

• Flygtninge:

Delrammen forventes at balancere, eftersom den løbende kompenseres af flygtningepuljen under Økonomiudvalget. Ved denne budgetopfølgning søges overført 0,4 mio. kr. herfra.

Virksomheder
For Virksomhedsrammen forventes det, at der i forhold til korrigeret budget vil være et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. bl.a. på grund af overførsler fra 2016 til 2017.
Mindreforbruget lægger sig til de sociale tilbud, hvoraf 0,8 mio. kr. vil blive indregnet i taksterne for 2018. For Ahornparken forventes et mindreforbrug på 2,6 mio.kr. Der er her igangsat en omkostningsanalyse, som forventes færdig i løbet af efteråret. Analysen skal afdække, om der er eventuelle uhensigtsmæssigheder.


Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplaceringer

Flygtninge
Der er afsat en pulje under Økonomiudvalget til dækning af omkostningerne ved det høje antal flygtninge, som Gribskov har modtaget. Ved denne budgetopfølgning foreslås det at overføre 0,4 mio. kr. til Flygtninge under Socialrammen fra puljen under Økonomiudvalget.

Vennetjeneste
Økonomiudvalget besluttede d. 27. marts 2017 at bevillige 20.000 kr. til Vennetjenesten under Sundhedsfremme og Tilskud fra Økonomiudvalgets flygtningepulje. Midlerne søges overført i denne budgetopfølgning.

Lønmidler
Der forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets lønramme under Økonomiudvalget. Merforbruget søges dækket af midler på Myndighedsrammen.

Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP)
Gevinstrealiseringen i forbindelse med Velfærdsudviklingsprogrammet blev placeret under Økonomiudvalget og skal nu udmøntes på de relevante udvalg. Social- og Sundhedsudvalgets andel udgør 2,8 mio. kr. i 2017. Midlerne søges overført fra Borgere med handicap til Puljer under Økonomiudvalget.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: SSU 25-04-17 Bilag 1 til budgetopfølgning (BO) - Opfølgning på budgetaftalens elementer, dok. nr. 2017/04661 010

Bilag 2: SSU 25-04-17 Bilag 2: Økonomioversigt på delrammeniveau, dok.nr. 2017/04661 016


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område jf. nedenstående tabel. Ifbm protokolleringen 25.4.2017 er der ændret i indstillingen så denne er: "at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Social- og Sundhedsudvalgets og Økonomiudvalgets områder jf. nedenstående tabel". Social- og Sundhedsudvalget er gjort opmærksomme på ændringen på mødet.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Myndighed	-1.107.000
   Sundhed	20.000
   Social	418.000
   Social	-2.764.000

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2018	2019	2020	2021
   Myndighed	-1.107.000	-1.107.000	-1.107.000	-1.107.000

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt
3. Anbefalet




37. Madservice - indførelse af fritvalgsbevisordning
27.00G00 - 2014/22553

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 7. februar 2017, at der både skulle arbejdes videre med indførelse af fritvalgsbeviser og med afdækning af mulighederne for at etablere en kommunal madserviceleverandør.

Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler nærværende sag for at anbefale en beslutning til Byrådet om indførelse af fritvalgsbeviser samt model derfor vedrørende madservice.

Byrådet får sagen for at træffe beslutning om indførelse af fritvalgsbevis for madservice samt træffe beslutning om den konkrete model for ordningen.

Forelæggelse af sag om eventuel etablering af kommunal madserviceleverandør, jf. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning på møde den 7. februar 2017, afventer endelig afdækning af det juridiske grundlag samt udarbejdelse af businesscase.

Baggrund
Din Private Kok, der var godkendt fritvalgsleverandør af madservice i Gribskov Kommune, meddelte kort før jul 2016, at Det Danske Madhus overtager seniorområdet af Din Private Kok, altså den del af virksomheden der leverer mad til ældre. Overtagelsen skete med virkning fra 1. februar 2017, og al levering af madservice fra Din Private Kok er endeligt ophørt pr. den 3. april 2017.

Kommunerne har efter servicelovens § 91 pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af bl.a. madservice kan vælge mellem to eller flere leverandører. Ved Det Danske Madhus' overtagelse af Din Private Kok kan kommunen ikke længere opfylde sin forpligtelse til at tilbyde borgerne frit valg, og der skal skabes frit valg på anden vis.

Antal borgere, der modtager madservice i Gribskov Kommune
I 2016 var der over hele året 407 unikke cpr.numre, der modtog madservice i eget hjem.
Det månedlige antal borgere, der modtog madservice i eget hjem var ca. 240. I januar 2017 modtog 62 borgere madservice fra Din Private Kok.

Det Danske Madhus og Din Private Kok har selv informeret de berørte borgere om overtagelsen, og overtagelsen er efter det oplyste foregået problemfrit.

Genetablering af borgerens mulighed for frit valg
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 7. februar 2017, at flere forskellige muligheder for at genetablere det frie valg i form af en konkurrerende leverandør skal afdækkes nærmere.

Da afdækning, beslutningsproces og eventuel udførelse forventes at tage et stykke tid, er der behov for at etablere en fritvalgsløsning, der kan fungere umiddelbart. Administrationen anbefaler derfor, at der indføres madservice-fritvalgsbeviser i Gribskov Kommune.

Hvad er et fritvalgsbevis?
Et fritvalgsbevis har karakter af en ”købsret” til den hjælp, som kommunen har truffet afgørelse om. Borgeren får dermed ret til selv at antage en privat cvr.-registreret virksomhed til at levere maden. Fritvalgsbevisets værdi skal sættes, så den svarer til afregningsprisen med Det Danske Madhus. Fritvalgsbeviser kan ikke anvendes til at indkøbe mad fra en kommunal leverandør.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at stille kvalitetskrav til de leverandører, som borgerne måtte vælge via fritvalgsbeviset. Kvalitetskravene skal afspejle kommunens kvalitetsstandarder for indholdet og levering af hjælpen. Kommunalbestyrelsen skal stille de samme kvalitetskrav til leverandørerne, både når kommunerne indgår kontrakt med leverandører og til de leverandører, som borgerne vælger via fritvalgsbeviset. Det skal sikre ensartede kvalitetskrav i forhold til udførelsen af hjælpen til borgerne, og at der ikke sker forskelsbehandling af leverandørerne. Kvalitetskravene skal udgøre en del af den kontraktlige aftale mellem borgeren og den valgte leverandører efter fritvalgsbevisordningen. Det skal medvirke til, at den kontraktlige aftale med leverandøren er tilstrækkelig til at sikre, at den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes inden for det aftalte.



Kommunen skal ikke forhåndsgodkende en madserviceleverandør, der leverer madservice i henhold til fritvalgsbevisordningen. Kommunen skal føre almindeligt tilsyn med, at borgeren får den ydelse, som borgeren er blevet visiteret til, herunder at den leverede ydelse lever op til kommunens kvalitetskrav.

Kommunen skal påse, at borgeren er i stand til at administrere fritvalgsbevisordningen på en måde, så afgørelsen om hjælpen til borgeren lever op til sit formål. Ved vurderingen af, om borgeren kan håndtere ordningen, skal der i henhold til Socialministeriets vejledning ses på de samlede ressourcer i borgerens hjem, såsom bistand fra ægtefælle/samlever.

Fritvalgsbevisordningen kan i sin helhed opsiges af Byrådet med et varsel på 3 måneder.

Modeller for fritvalgsbevis
Kommunen kan vælge forskellige modeller for udstedelse af fritvalgsbeviser. Man kan vælge, at borgerne udelukkende kan få leveret madservice i eget hjem af én leverandør. Man kan også vælge, at borgerne skal have mulighed for at spise på et lokalt spisested, kro eller cafeteria.

Borgeren har ret til udbringning i henhold til den gældende kvalitetsstandard, dvs. kold mad udbringes 2 gange pr. uge, mens varm mad udbringes dagligt. Såfremt borgeren ønsker daglig udbringning af kold mad også, skal borgeren selv betale differencen, ligesom borgeren ud over egenbetalingen også selv skal betale eventuel merpris, hvis borgeren ønsker at købe dyrere mad hos leverandøren.

Model 1 - madkuponer
Fritvalgsbeviset består af et kuponhæfte, som borgeren får tilsendt hver kvartal. På hver kupon vil fremgå et løbenummer, borgerens navn og den dato, kuponen gælder for. En kupon vil altid kun kunne benyttes til køb af én hovedret. Hver kupon afleveres til den madleverandør, som borgeren vælger.

Når borgeren har fået leveret mad med fritvalgsbeviset, fremsender den leverandør, borgeren har valgt, regningen og kuponen til kommunen, der afregner med madleverandøren og efterfølgende trækker borgerens andel af regningen via Nemkonto.

Borgeren kan vælge at anvende samme madleverandør til alle måltider. Borgeren kan med madkuponer også vælge at få de enkelte måltider leveret fra forskellige leverandører. Borgeren og madleverandør aftaler således selv vilkårene for bestilling og afmelding af måltider.

Model 2 - borgeren indgår aftale med én leverandør
Borgeren kan med fritvalgsbeviset indgå aftale med én leverandør. Rent praktisk får borgeren tilsendt et fritvalgsbevis, som borgeren skal have sin madleverandør til at udfylde. Borgeren skal også aftale en dato for opstart af madordningen med leverandøren. Når fritvalgsbeviset er udfyldt, skal leverandøren returnere det til kommunen. Fritvalgsbeviset er ikke gyldigt, før det er returneret til kommunen.

Hvis borgeren ønsker at skifte leverandør, skal borgeren kontakte kommunen forinden, så borgeren kan få udstedt et nyt fritvalgsbevis. Leverandører efter ordningen om fritvalgsbeviser skal ikke godkendes på forhånd, men kommunen vil løbende føre kontrol med madens ernæringsmæssige kvalitet.

Priser for maden
Den pris, kommunen afregner med leverandøren, er den samme pris som den pris, der afregnes med Det Danske Madhus. Kommunen giver et mindre tilskud til selve maden, jf. borgerens egenbetaling nedenfor.

Borgeren indgår selv aftale med fritvalgsbevisleverandøren om, hvad maden skal koste. Kommunen afregner leverandøren i henhold til frivalgsbevisets værdi og opkræver borgerens egenbetaling os borgeren. Hvis den valgte mad er dyrere end fritvalgsbevisets værdi, afregner borgeren selv differencen direkte med madleverandøren. Hvis den valgte mad er billigere, afregnes madleverandøren den faktiske udgift.

Tilskud til udbringning
Borgeren vil få et tilskud fra kommunen til udbringning svarende til den pris, som kommunen betaler til hovedleverandøren:

Daglig udbringning af varm mad: 32,42 kr. pr. levering, eller
Udbringning af kølemad 2 gange pr. uge: 34,23 kr. pr. levering

Hvis udbringning hos den valgte leverandør er dyrere end kommunens tilskud, betaler borgeren selv differencen direkte til madleverandøren.

Vurdering og anbefaling
Den leverandør, som borgeren vælger, er forpligtet til at leve op til kommunens kvalitetskrav til madservice, som de er beskrevet i servicebeskrivelsen og kvalitetsstandarden, herunder bl.a. kravene til, at alle borgere, der er visiteret til madservice i Gribskov Kommune, skal have tilbudt mad, der sikrer den fornødne tilførsel af energi og næringsstoffer, der lever op til den til hver en tid gældende standard på området, dvs. den Nationale Kosthåndbog 2010 og anbefalinger for Dansk Institutionskost.

Derudover fremgår det bl.a. af kvalitetskravene, at

• Råvarerne skal være af højeste kvalitet, det vil sige 1. sortering, hvilket skal kunne dokumenteres på Gribskov Kommunes foranledning.
• Menuplaner og produktionsforskrifter skal være udarbejdet af faglært personale med relevant uddannelse. Dette personale skal tillige forestå vægt- og kvalitetskontrol på produktionsstedet.
• Herudover skal maden:

• indeholde årstidens råvarer
• inddrage råvarer og egnsretter, der vækker minder
• så vidt det er muligt være uden tilsætningsstoffer.

Kommunens almindelige tilsynsforpligtelse i forhold til om borgeren får den hjælp, som han eller hun er berettiget til, består fortsat, uanset om borgeren vælger et fritvalgsbevis.

Den administrativt letteste ordning for kommunen er model nr. 2, hvor borgeren indgår aftale med én leverandør. Kommunen skal kun håndtere opkrævninger fra én leverandør pr. borger, og det vil være enklere at føre tilsyn, end hvis borgeren modtager madservice fra flere forskellige leverandører.

Model nr. 1, hvor borgeren tilsendes nummererede og daterede madkuponer vil have den fordel, at borgeren stilles friere i sit valg af leverandør, herunder at borgeren f.eks. kan anvende madkuponerne på et lokalt spisested. Borgeren vil dog stadig skulle betale forskellen på værdien af fritvalgskuponen og madens pris direkte til spisestedet.
Rent administrativt vil model nr. 1 være vanskelig at føre tilsyn med i forhold til, om borgeren får den kvalitet i ydelse, som han har krav på i henhold til kommunens kvalitetsstandard. Derudover vil der hver 3. måned skulle bruges administrative ressourcer på at trykke og fremsende nye kuponer til borgere tilknyttet ordningen.

Administrationen anbefaler på den baggrund model nr. 2.


Lovgrundlag
LBK nr 1270 af 24/10/2016 om social service § 83 og § 91, stk. 2, nr. 2.

Økonomi
Fritvalgsbevisordningen vil være udgiftsneutral i forhold til udbringningstilskuddet. Ordningen vil medføre et øget administrativt ressourcetræk til at godkende borgerne til ordningen samt til administration og betaling af regninger og til tilsyn med hjælpen.

Høring
Ældrerådet har behandlet sagen på møde den 3. april 2017.

Ældrerådet mener ikke, at nogen af de foreslåede modeller kan administreres inden for rimelighedens rammer.

Derimod mener Ældrerådet, at kommunen hurtigst muligt skal etablere en kommunal madordning med udbringning til overholdelse af fritvalgsordningen. Det kan ske med en begrænset investering til kølefaciliteter i Helsingegårdens køkken.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at der indføres fritvalgsbeviser til madservice i Gribskov Kommune.
2. at fritvalgsbeviset tilrettelægges som en af følgende to modeller:

a. Model 1 - kuponordning.
b. Model 2 - fritvalgsbevis til indgåelse af aftale mellem borgeren og én selvvalgt leverandør.

Beslutning
1.
For: V (2) og O(1) = 3
Imod: A (2) = 2
Anbefalet.

2:
Formanden anbefaler model a (kuponordning):
For: V (2) + O (1) = 3
Imod: A (2) = 2
Model a (kuponordning) anbefalet.




39. Boligstrategisk handleplan - velfærdsboliger i Gribskov Kommune
82.00G00 - 2017/04301

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen handler om kommunens boligstrategiske handleplan.

Sagen forelægges enslydende i Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Begge udvalg får sagen for at træffe beslutning og for at afgive anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.

Formål
Formålet med handleplanen er at tilpasse og optimere kapaciteten af velfærdsboliger i Gribskov Kommune. Har vi det rette antal pladser, og matcher pladserne det, som målgrupperne har brug for? Velfærdsboliger er for eksempel plejeboliger, midlertidige pladser, botilbud og boliger til unge på det specialiserede område.

Handleplanen skal medvirke til, at kommunen kan indrette den samlede boligkapacitet fleksibelt og udnytte den optimalt. Dette skal ske med afsæt i målgruppernes behov, faglige strategier og ny viden. Målet er at styrke effekten af indsatserne på området og nedbringe ventelister og tomgangsudgifter.

Ved udarbejdelsen af handleplanen har administrationen taget afsæt i et

• borgerperspektiv: At borgerne møder os med nye og mere komplekse behov og forventninger om nye typer af indsatser, som vi skal kunne imødekomme
• omverdensperspektiv: At kommunen mødes med nye krav fra stat og region som aktør i det samlede sundhedsvæsen og behovet for et styrket forløb for borger mellem indlæggelse, ophold på midlertidig plads og eget hjem/andet varigt tilbud
• økonomisk perspektiv: At økonomien generelt er under pres, og der skal tænkes i effektive løsninger.

Administrationen fremlægger handleplanen for både Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget. I sagen lægges op til, at de to udvalg dels anbefaler og dels beslutter forskellige indsatser, som administrationen kan gennemføre på kort sigt, d.v.s. inden for 1-2 år.

Udvalgenes anbefalinger og beslutninger
I sagen lægges op til, at

• Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte tre mindre ombygningsprojekter, der hver især bidrager til at tilpasse og optimere udbuddet af plejeboliger, midlertidige pladser og botilbud.
• Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at der udarbejdes en kapacitetsanalyse, som skal afdække det fremtidige behov for plejeboliger og midlertidige pladser. Social- og Sundhedsudvalget beslutter endvidere, at Handicaprådet medvirker ved vurderingen af tilgængeligheden ved to af ombygningsprojekterne.
• Børneudvalget beslutter en indsats, der handler om nye boliger til unge med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse og øvrige udfordringer. Det konkrete scenarie indebærer, at der indgås en samarbejdsaftale med en ekstern leverandør om boliger og støtte til unge med misbrug, kriminalitet m.m.

• Udvalgene anbefaler desuden Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, om administrationen skal revidere og efter behov udbygge den boligstrategiske handleplan løbende, og om administrationen skal fremlægge den reviderede handleplan til politisk behandling hvert år.

Udvalgene behandler ikke flygtningeboligområdet, fordi udfordringerne på området bliver behandlet i særskilte sagsforløb, som starter i relevante fagudvalg.

Udvalgene behandler heller ikke udfordringerne med at sikre tilstrækkeligt med billige boliger til blandt andre hjemløse og borgere, der har fået deres kontanthjælp sat ned. Udfordringerne bliver behandlet i en særskilt sag, som administrationen forventer at fremlægge til politisk behandling i efteråret 2017.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 11. maj 2016, at administrationen skulle lave en kapacitetsanalyse, et såkaldt konceptprogram, for velfærdsboligerne. Konceptprogrammet skulle danne grundlag for, at administrationen kunne udarbejde en boligstrategisk handleplan.

Administrationen præsenterede konceptprogrammet for Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 26. oktober 2016. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på samme møde, hvilket hovedindhold den boligstrategiske handleplan skulle have i form af fire spor:

1. Plejecenterboliger/-byggeri
2. Midlertidige pladser
3. Tilbudsområde - tomgang/ventelister og øvrige hovedlinjer med vægt på et generelt samlet blik på drift og organisering på tværs af målgrupper og kompetencer
4. Boliger til unge på det specialiserede område

På samme møde lagde udvalget vægt på, at en kommende handleplan skulle beskrive:

• Hovedudfordringerne, når det handler om boligkapaciteten i forhold til behovsudviklingen i de målgrupper, som kommunen visiterer til de forskellige velfærdsboliger.
• Business cases for handlemuligheder på kort sigt, så administrationen skaber et gennemsigtigt beslutningsgrundlag.
• Sidst men ikke mindst - at handleplanen sondrer mellem handlemuligheder og beslutninger på den korte bane henholdsvis perspektiver på den mellemlange og lange bane - i erkendelse af, at området er komplekst, behov forandrer sig, og der er brug for en løbende opbygning af viden og vurdering af konsekvenser, som handleplanen skal understøtte.

Børneudvalget er orienteret
Administrationen har orienteret Børneudvalget om de ovenstående rammer for den boligstrategiske handleplan og for de indledende overvejelser om tilpasninger af boligkapaciteten på Børneudvalgets område. Det skete på udvalgets møde den 9. januar 2017.

Principper i den boligstrategiske handleplan
Den boligstrategiske handleplan er udarbejdet ud fra en række grundlæggende principper:

• Handleplanen beskæftiger sig med en kobling af udvikling og behov i forholdet mellem borger/målgruppe og bygningskapacitet. Administrationen udbygger planen på sigt for at give et bredere blik på kvalitet og effekt, blandt andet den effekt, som borgerne oplever. Se i den forbindelse gerne typologierne brugt i konceptprogram for velfærdsboliger i Gribskov Kommune, udarbejdet af ArchiMed, jf. figuren nedenfor.
• Handleplanen indeholder et helhedsperspektiv på tværs af boligformer i form af en afstemthed og et samlet tværgående sigte på målgruppernes behov og de boliger, der er til rådighed, ligesom planen bygger på 'Kompas for fremtidens velfærdsboliger' (tiltrådt af Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 26. oktober 2016 og forelagt Børneudvalget på mødet den 21. november 2016, som en del af konceptprogrammet). Administrationen udbygger på sigt planen med yderligere boligformer i form af for eksempel billige boliger til hjemløse og andre, boliger til unge i overgangen til voksenlivet m.fl.
• Handleplanen er dynamisk - tyngden i planen er på de konkrete, nødvendige beslutninger på den korte bane, men samtidig peger planen også på mulige næste træk på den mellemlange og lange bane. Administrationen lægger på denne baggrund op til en årlig behandling i de to politiske udvalg, næste gang i 2. kvartal 2018.

På kort sigt har administrationen således til brug for denne handleplan identificeret en række indsatser, hvor en tilpasning og optimering af boligkapaciteten vil bidrage til, at kommunen får bedre muligheder for at indfri de krav, som behovsudviklingen giver anledning til. Dette er sket på baggrund af konceptprogrammets anbefalinger, efterfølgende analyser og efter inddragelse af myndighed, visitation og institutionsledere. For en nærmere gennemgang, herunder om processen bag handleplanens udarbejdelse, henvises til bilag 1: Boligstrategisk handleplan 2017.

• 
  På det længere sigte vil den årlige, politiske behandling af handleplanen sætte fokus på nogle strategiske afklaringer, blandt andet:
  • håndtering af udfordringer med det stigende antal borgere med demens
  • kommunens funktion som sælger eller køber af pladser på sociale botilbud
  • kommunens tilgang til opgaver, ansvar og rolle i det tværsektorielle samarbejde i lyset af nationale ambitioner for udvikling af det nære sundhedsvæsen
  • kommunens styringsmuligheder på velfærdsboligområdet i lyset af gældende lovgivning om almene boliger og revideret lovgivning om friplejehjem, herunder også kommunens mulighed for at bygge nye velfærdsboliger uden at gøre brug af lov om almene boliger.
  
  Administrationen indarbejder disse forhold i handleplanen i de kommende års revisioner. Administrationen vil parallelt hermed arbejde videre med indsatser, der kan iværksættes på kort sigt.
  
  
  
  Sagens forhold
  Nedenfor følger en kort gennemgang af handleplanens enkelte indsatser. Administrationen henviser til bilag 1, Boligstrategisk handleplan 2017, der uddyber grundlaget for og indholdet i de oplistede indsatser.
  
  Administrationen henviser derudover til bilag 2 for en oversigt over relevante data om velfærdsboligerne i form af information om målgrupper, antal pladser, tomgang, ventelister m.v. samt bilag 3 for en geografisk oversigt over placering af velfærdsboligerne.
  
  Spor 1 og 2
  
  Udvidelse af antallet af midlertidige pladser
  Handleplanen opregner det stigende behov for at udvide antallet af midlertidige pladser,og det foreslås derfor, at der etableres i alt otte pladser på Toftebo.
  
  Byrådet besluttede d. 20. juni 2016 at ansøge om 1 mio. kr. fra værdighedspuljen til at etablere fire rehabiliteringspladser på Toftebo, da behovet for at hjælpe borgere før og efter indlæggelse er stigende. Ministeriet har efterfølgende godkendt, at de tildelte midler overføres til og anvendes i 2017. Etableringen af de fire rehabiliteringspladser vil kunne sættes i gang med det samme - i det område som Center for Børn og Unge har anvendt indtil for nyligt til unge med misbrug, kriminalitet m.m.
  
  Ud over behovet for de fire rehabiliteringspladser, der allerede er opnået finansiering til, vurderes det, at der er behov for yderligere fire, fleksible pladser.
  Etableringen af otte (4+4) pladser vil kunne ske ved en mindre ombygning af Toftebo. Hvis de otte pladser etableres på én gang, vil det være økonomisk fordelagtigt. De samlede etableringsomkostninger (ombygningsomkostninger samt indkøb af diverse møbler og udstyr) er estimeret til i alt 1,75 mio. kr., dvs. at der fortsat mangler 750.000 kr. for at finansiere de samlede etableringsomkostninger.
  
  Ombygningen af Toftebo giver en samlet kapacitetsudvidelse inklusive de fire midlertidige pladser på Trongården fra 37 til 45 midlertidige pladser, som omfatter aflastningspladser til borgere med demens, akutpladser, pladser til borgere på genoptræning mv. Ved at udvide antallet af de midlertidige pladser på Toftebo understøttes muligheden for samling af kompetencerne på området.
  
  Udbygningen giver samlet set mulighed for fremadrettet at imødekomme behovet for at hjemtage borgere efter sygehusindlæggelse og sikre et beredskab ift. at styrke forløb for borger mellem indlæggelse, ophold på midlertidig plads og eget hjem/andet varigt tilbud.
  
  I budgetaftalen for 2017-2020 er der afsat 1 mio. kr. om året til akutpladser på Toftebo med henblik på at forebygge og afkorte (gen-)indlæggelser på sygehusene og er som sådan indregnet i driften af Toftebo, herunder de fire pladser der etableres som følge af midlerne fra værdighedspuljen.
  
  Ibrugtagning af de sidste fire pladser vil indfases løbende efter behov. For så vidt angår finansiering af drift af disse, vil administrationen præsentere udvalget for en plan for finansiering af driften heraf med afsæt i ikke afholdte udgifter til ventedage.
  
  Demensvenlig indretning
  Administrationen peger endvidere på fordelene ved en mere demensvenlig indretning af eksisterende plejecentre, bl.a. ved tydelig skiltning, maling af døre og vægge, naturlige vægge i form af planter, lysindfald og belysningsforhold m.m. Administrationen foreslår med afsæt i konceptprogrammet udarbejdet af ArchiMed i oktober 2016, at der i første ombæring gøres en indsats for at forbedre lysindfaldet og belysningsforholdene på servicearealerne på Helsingegården og Trongården. Denne indsats er estimeret til at beløbe sig til 200.000 kr. I det videre forløb vil der blive indledt en dialog med beboerne og boligselskaberne om den fremtidige indsats for at gøre fælles- og boligarealerne mere demensvenlige.
  
  Kapacitetsanalyse
  Administrationen vil inden sommeren 2017 udarbejde en kapacitetsanalyse, der afdækker fremtidige behov på plejecenterområdet (både spor 1 og 2). Analysen vil opdatere udvalget på aktuel status, kapacitetsbehov, ventelister m.v.
  
  Spor 3
  Nærværende handleplan lægger op til, at første prioritet på tilbudsområdet er at etablere en koncentreret og specialiseret indsats for ældre, udviklingshæmmede på Gydevej 15.
  
  Gydevej 15 rummer i dag 17 boliger, men er personalemæssigt normeret til 14 pladser. Tilbuddet kan med en lettere renovering/ombygning rumme i alt 19 boliger. Ombygningen vil beløbe sig til 745.000 kr.
  
  Handleplanen peger på, at der ved at foretage en ombygning af Gydevej kan skabes rammer for en driftsenhed med en bæredygtig størrelse, som kan levere en fokuseret indsats i forhold til blandt andre ældre, udviklingshæmmede borgere.
  
  Ved at indrette Gydevej til denne målgruppe vil der både inden for rammen af Kobbelhusene og på tværs af tilbudsområdet blive frigjort kapacitet og på sigt skabt mulighed for rokering af målgrupper. Nuværende beboere på andre af kommunens tilbud vil således kunne profitere af et specialiseret tilbud og vil derfor eventuelt kunne motiveres til at flytte til Gydevej.
  
  Det vil kunne afhjælpe ventelisteproblematik og optimere bygningsanvendelsen og samlet set understøtte en styrket drift og øget fleksibilitet inden for rammerne af kommunens sociale tilbud.
  
  Det bemærkes, at eventuelle rokeringer skal ske i tæt dialog med borgere og pårørende. En vurdering af eventuel alternativ anvendelse af bygninger på tilbudsområdet må således ske trinvist og i tæt føling med konkret udvikling i belægning på tilbudsområdet.
  
  Administrationen vil arbejde videre med forskellige scenarier på botilbudsområdet (spor 3) med henblik på at identificere de skridt, der kan tages for at tilpasse og optimere driften af botilbudene. Ambitionen er, at der skabes en bedre balance mellem målgruppernes behov og boligkapaciteten, så ventelister nedbringes, og tomgangsudgifter reduceres.
  
  Spor 4
  Kommunen har allerede igangsat indsatser, der udvider boligkapaciteten for nogle målgrupper. Herunder ombygningen af den tidligere daginstitution, Bakketoppen (for en beskrivelse denne og øvrige indsatser, se bilag 1). Kommunen mangler dog fortsat især boliger til målgruppen af 15-23-årige med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse og øvrige udfordringer.
  
  Administrationen har udarbejdet tre scenarier i forhold til denne målgruppe:
  
  Scenarie A: Ingen nye boliger. Kommunen fortsætter med at købe anbringelsespladser på institutioner i eller udenfor kommunen.
  
  Scenarie B: Samarbejdsaftale med lokal leverandør i ejendom, som kommunen køber. Aftalen inkluderer daglig drift og støtte.
  
  Scenarie C: Samarbejdsaftale med en lokal leverandør. Aftalen inkluderer ejendom, daglig drift og støtte.
  
  Handleplanen rummer en nærmere analyse af disse handlemuligheder, og på denne baggrund konkluderes det, at scenarie C vil være det økonomisk og fagligt mest fordelagtige.
  
  Tids- og procesplan videre frem
  Med afsæt i handleplanen og de politiske beslutninger om udmøntning af planen på den korte bane, udarbejder administrationen konkrete tids- og handleplaner for de enkelte spor. Dette vil ske i tæt samarbejde med ledelsen, medarbejdere og borgere/pårørende på de enkelte borgernære tilbud. Endvidere vil der blive sikret en tæt involvering af Handicaprådet og Ældrerådet i udmøntningen af de konkrete beslutninger. Handicaprådet har i den forbindelse foreslået, at rådet involveres i at 'teste' tilgængelighedsforholdene i forbindelse med ombygningen af henholdsvis Toftebo og Gydevej 15.
  
  Administrationens vurderinger og anbefalinger
  På baggrund af den boligstrategiske handleplan, bilag 1, anbefaler administrationen følgende:
  
  Fælles for de to udvalgsområder (indstillingspunkt nr. 1):
  Administrationen vurderer, at den boligstrategiske handleplan skal være et dynamisk planlægningsværktøj. Den skal både indeholde konkrete forslag til indsatser på den korte bane og en prioritering af handlemuligheder på længere sigt.
  
  Derfor anbefaler administrationen, at de to politiske udvalg behandler planen en gang om året - næste gang i 2. kvartal 2018. Det bemærkes, at planen fremadrettet vil vægte opfølgning og status på igangværende indsatser ligeså vel som eventuelt fremadrettede planer.
  
  På Social- og Sundhedsudvalgets område (indstillingspunkterne nr. 2-4):
  Administrationen vurderer, at der er behov for at igangsætte tre ombygningsprojekter på plejecentre og botilbud. Ombygningerne kan bidrage til, at kommunen opfylder boligbehovene.
  
  Administrationen anbefaler derfor følgende ombygninger:
  
  • Demensvenlig indretning af servicearealerne på eksisterende plejecentre for at skabe de bedste rammer for det stigende antal borgere med demens (spor 1)
  • Udvidelse af antallet af midlertidige pladser på Toftebo for at imødekomme behovet for at modtage borgere efter sygehusindlæggelse m.v. og fremme mulighed for samling og opgradering af kompetencer på området (spor 2)
  • Ombygning af Gydevej for at skabe en bæredygtig driftsenhed, der kan levere en fokuseret indsats for blandt andre ældre, udviklingshæmmede borgere (spor 3)
  
  På Social- og Sundhedsudvalgets område (indstillingspunkt 5-6):
  Administrationen vurderer, at der er behov for at udarbejde en kapacitetsanalyse, så der kan skabes oversigt over det fremtidige behov for plejecentre og midlertidige pladser. Kapacitetsanalysen vil blive suppleret af en vurdering af ombygnings- og udbygningsmulighederne på de eksisterende plejecentre samt det øgede antal friplejeboliger, fx Ellen Marie hjemmet.
  
  Administrationen vurderer, at Handicaprådets forslag om, at rådet medvirker ved 'testen' af tilgængelighedsforholdene på henholdsvis Toftebo og Gydevej 15 vil bidrage positivt til, at der bliver taget størst muligt hensyn til borgere med handicap i forbindelse med ombygningerne. Det præciseres, at Handicaprådets medvirken skal vedrøre de dele af bygningerne, som omfattes af ombygningerne.
  
  På Børneudvalgets område (indstillingspunkt 7):
  Administrationen vurderer, at de igangsatte indsatser (herunder ombygning af Bakketoppen) med boligkapaciteten for tre af målgrupperne på det specialiserede område svarer til boligbehovet og den forventede behovsudvikling. Administrationen vurderer, at kommunen har behov for at udvide boligkapaciteten til unge misbrugere og unge kriminelle.
  
  Administrationen har undersøgt tre scenarier og vurderer, at scenarie C har de fleste faglige og økonomiske fordele (se beskrivelse af de tre scenarier i bilag 1).
  
  Derfor anbefaler administrationen, at Børneudvalget beslutter at gå videre med scenarie C, som indebærer en aftale med en ekstern leverandør om drift af boliger og en akutplads til unge misbrugere og unge kriminelle.
  
  Lovgrundlag

  LBK nr. 769 af 09/06/2015 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse.

  LBK nr. 1270 af 24/10/2016 Bekendtgørelse af lov om social service.

  LBK nr. 1103 af 15/08/2016 Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.
  
  Økonomi

  Ifølge Budgetaftale 2016-19 afsættes der samlet 44 mio. kr. i budgetperioden til udvidelse af plejeboligkapaciteten, fordelt med 2,0 mio. kr. i 2016, 20,0 mio. kr. i 2017 og 22,0 mio. kr. i 2018.
  
  Økonomiudvalget frigav på sit møde den 23. maj 2016 de 2 mio. kr. til ekstern, finansiel og juridisk rådgivning og til interne projektledere.
  
  På Social- og Sundhedsudvalgets område (spor 1-3) er det samlede finansieringsbehov for de tre byggeprojekter, der anbefales i denne sag, på 1.695.000 kr.:

  Spor	Projekt	Anslået beløb
  1	Øget demensvenlighed	200.000 kr.
  2	Ombygning af Toftebo *)	750.000 kr.
  3	Ombygning af Gydevej	745.000 kr.
  I alt		1.695.000 kr.

  *) Det samlede projekt beløber sig til 1,75 mio. kr. Etableringen af fire rehabiliteringspladser er finansieret af værdighedspuljen med 1 mio. kr., så det resterende finansieringsbehov er 750.000 kr. De årlige, ekstra bygningsdriftsudgifter på Toftebo ved drift af otte pladser anslås til at være 45.000 kr., som der vil skulle afsættes budget til i de kommende år.
  
  I budgetaftalen for 2017-2020 er der afsat 1 mio. kr. om året til akutpladser på Toftebo med henblik på at forebygge og afkorte (gen-)indlæggelser på sygehusene og er som sådan indregnet i driften af Toftebo, herunder de fire pladser der etableres som følge af midlerne fra værdighedspuljen.
  
  Indsatserne på Børneudvalgets område (spor 4) finansieres af det specialiserede område (ramme 334):
  
  Børneudvalget har på møde den 6. juni 2016 besluttet at etablere op til 9 værelser i den tidligere daginstitution, Bakketoppen, til unge mellem 15 og 23 år, som er udsatte i mindre grad. Etableringsomkostningerne er anslået til 1,4 mio. kr.
  
  Administrationen anbefaler i denne sag Børneudvalget at arbejde videre med scenarie C i forhold til boliger til unge med misbrug og kriminalitet. Driftsomkostningerne til dette anslås at være ca. 2,3 mio. kr. om året.
  
  Høring
  Sagen høres i relevante, lokale MED-udvalg. Høringssvarene forelægges på udvalgsmøderne. I dagsordensteksten er medtaget høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet, mens høringssvar fra de lokale MED-udvalg fremgår i bilag 4 - 7.
  
  Sagen har været i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.
  
  Ældrerådet, d. 3. april 2017:
  Ældrerådet tager første generation af boligstrategisk handlingsplan på velfærdsområdet til efterretning, men kan ikke udtale sig yderligere, før vi kender den detaljerede plan for plejehjemsområdet.
  
  Handicaprådet, d. 5. april 2017:
  
  Handicaprådet har indgivet fem betragtninger:
  
  1. Kommentar til tankegangen
  
  Handicaprådet ser med glæde, at bolig strategisk handleplan er et forsøg på at tænke helhedsorienteret omkring behov og muligheder - på tværs af forskellige borgergrupper og deres behov. For eksempel både unge og ældre, både mennesker med handicap og mennesker med andre udfordringer. Rådet håber, at den måde at tænke og arbejde på vil bidrage til, at de ressourcer kommunen har, kan forvaltes på en effektiv måde til gavn for kommunens borgere.
  
  2. Forslag til beslutning om test af tilgængelighed
  
  Handicaprådet går ud fra, at ombygning af Gydevej 15 og Toftebo skal leve op til Byrådets beslutning, at
  
  "Kommunen sikrer den fysiske tilgængelighed til bygninger og udearealer, hver gang kommunen bygger nyt eller udfører en større ombygning"
  
  For at understøtte administrationen i at leve op til den politiske ambition om tilgængelighed, foreslår Handicaprådet, at Social- og Sundhed beslutter at teste den fysiske tilgængelighed på begge adresser inden ombygning igangsættes - som baseline og input til ombygning - og efterfølgende inden ombygning godkendes som afsluttet og bygninger tages i brug.
  
  Hvis Social- og Sundhedsudvalget beslutter at teste tilgængelighed, kan administrationen kontakte og samarbejde med

  • Annelise Hansen og Inger Hansen i forhold til gennemgang af Toftebo
  • Bente Ullitz Eckmann og Kim G. Nielsen i forhold til gennemgang af Gydevej 15.

  
  3. Hvad der er nødvendigt for nogen, kan gavne alle
  
  Handicaprådet bemærker, at indretningstiltag som handler om lys, planter o.s.v. og som planlægges gennemført af hensyn til mennesker med demens, er faktisk til gavn for alle. For eksempel god belysning hjælper mennesker med nedsat syn, og det er noget mange ældre kender til.
  
  4. Egnet frem for venlig
  
  Handicaprådet bemærker, at ting og løsninger omtales som "demensvenlige". Handicaprådet har mange erfaringer med ting og løsninger tænkt som "handicapvenlige", som i praksis er uegnet for mennesker med handicap.
  
  Handicapåret er af den opfattelse, at ordet skaber det, det nævner. Rådet foreslår derfor, at man taler om, om løsningen er "egnet" for mennesker med demens.
  
  5. Høring og inddragelse i fremtiden
  
  Handicaprådet bemærker, at der er tale om meget omfattende arbejde, som dette høringssvar alene ikke kan oplyse og understøtte i tilstrækkelig grad. Handicaprådet har derfor en forventning om, at rådet bliver relevant hørt og inddraget undervejs forud for forskellige beslutninger og i de forskellige processer.
  
  
  Bilag

  1. Bilag 1: Bilag SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Boligstrategisk Handleplan. Dok. nr. 2017/04301 017.
  2. Bilag 2: Bilag SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Sociale tilbud og plejecentre - dataark. Dok. nr. 2017/04301 012.
  3. Bilag 3: Bilag SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Velfærdsboliger (A3 format). Dok. nr. 2017/04301 010.

  
  Bilagene 4 -7 er lagt på sagen ifbm protokolleringen den 25.4.2017:
  
  Bilag 4: SSU 25.04.2017 og BØR 24.04.17 Høringssvar Gribskov Bo - Støttecenter Dok nr 2017/04301 024
  
  Bilag 5: SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Høringssvar PlejeGribskov Dok nr 2017/04301 025
  
  Bilag 6: SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Høringssvar Vega Dok nr 2017/04301 027
  
  Bilag 7: SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Høringssvar Voksenstøtte Dok nr 2017/04301 028
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at
  
  1. der hvert år udarbejdes en boligstrategisk handleplan, som fremlægges til politisk behandling.
  
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at
  
  2. der bevilliges og frigives 200.000 kr. til en mere demensvenlig indretning af de eksisterende plejecentre, som finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb til plejeboligkapacitet på 20 mio. kr.
  
  3. der bevilliges og frigives 750.000 kr. til ombygning med henblik på etablering af otte midlertidige, fleksible pladser på Toftebo, som finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb til plejeboligkapacitet på 20 mio. kr.
  
  4. der bevilliges og frigives 745.000 kr. til at igangsætte en ombygning af Gydevej 15, så kapaciteten øges med to boliger til i alt 19 boliger, som finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb til plejeboligkapacitet på 20 mio. kr.
  
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde, at 5. administrationen til udvalgets møde i maj 2017 udarbejder en kapacitetsanalyse, som skal afdække det fremtidige behov for plejeboliger og midlertidige pladser
  
  6. Handicaprådet medvirker ved 'testen' af tilgængelighedsforholdene i forbindelse med ombygningerne på henholdsvis Toftebo og Gydevej 15.
  
  Administrationen indstiller til Børneudvalget at tiltræde, at
  
  7. administrationen arbejder videre med scenarie C og indgår en samarbejdsaftale med en ekstern leverandør om boliger og støtte til unge med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse og andre udfordringer.
  
  Beslutning
  1: Anbefalet, med bemærkning om at Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at den boligstrategiske handleplan skal politisk behandles samtidigt med ejendomsstrategien, således at der sker en tidsmæssig koordinering.
  2. - 4: Anbefalet
  5. - 6. Tiltrådt
  7. -
  
  
  
  
  41. Udkast til nye retningslinjer for §18
  20.00G00 - 2017/10828
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om udkast til nye retningslinjer for §18. Udkastet skal fremlægges på dialogmøde med de frivillige sociale foreninger den 3. maj 2017.
  
  Baggrund
  Gribskov Kommune giver støtte til frivilligt socialt arbejde, der sigter på at øge velfærd eller yde omsorg inden for det sociale og sundhedsmæssige område.
  
  Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 23. november 2016, at nuværende ansøgningsfrist og procedure skal revideres frem mod næste ansøgningsrunde i 2018, at dette sker i samarbejde med Frivilligt Forum og med udgangspunkt i de bemærkninger, der kom ved dialogmødet om §18 midlerne i maj 2016.
  
  Proces for revidering af retningslinjerne for §18
  Ved møde mellem Social- og Sundhedsudvalgsformand og medarbejdere fra Center for Kultur, Fritid og Turisme blev det besluttet, at administrationen udarbejder et første udkast til nye retningslinjer for §18, som Social- og Sundhedsudvalget beslutter og sender til videre drøftelse med de frivillige ved dialogmøde i maj. Dette for at have et udgangspunkt, som de frivillige kan inddrages i, og for at Social- og Sundhedsudvalget kan definere en første ramme.
  
  Dernæst blev følgende proces for udvikling af nye retningslinjer for §18 kriterier besluttet:

  1. Administrationen udarbejder et første udkast til nye retningslinjer.
  2. Udkastet behandles på et Social- og Sundhedsudvalgsmøde, hvor Social- og Sundhedsudvalget beslutter et udkast, som skal fremlægges og drøftes på dialogmøde med de frivillige på social- og sundhedsområdet (nærværende møde!)
  3. Udkastes drøftes med de frivillige ved Social- og Sundhedsudvalgets dialogmøde med de frivillige den 3. maj 2017.
  4. Nedsættelse af en projektgruppe, der på baggrund af input ved dialogmødet reviderer udkastet og sender det til behandling i Social- og Sundhedsudvalget.
  5. Projektgruppens udkast behandles og besluttes på Social- og Sundhedsudvalgsmøde lige efter sommer, hvorefter de nye retningslinjer kan meldes ud.

  
  Endvidere skal Frivilligt Forum inddrages i processen f.eks. ved at indgå i projektgruppen.
  
  Det første udkast til nye retningslinjer for §18
  Udkastet som sendes til behandling på dette udvalgsmøde tager udgangspunkt i de bemærkninger, der kom ved dialogmøde om §18 midlerne i maj 2016 samt de erfaringer, der er gjort ved andre års §18 tildelinger i Gribskov. Der er ligeledes skelet til andre kommuners retningslinjer for §18 samt retningslinjer for øvrige puljer i Gribskov Kommune f.eks. Børn og ungepuljen samt puljen for kultur, idræt, turisme og landsbyer.
  
  Administrationens vurdering og anbefaling
  Udkast til nye retningslinjer for §18 er vedlagt som bilag.
  
  Administrationen vurderer

  1. at der er behov for at ændre på ansøgningsfristen for §18 midlerne, for at give ansøgerne et bedre overblik over, hvor mange midler de har samt kunne tage dem i brug ved årets start. Det har dog den ulempe, at ansøgningsfristen allerede skal ligge 1. oktober, og at ansøgerne derfor ikke kan vedlægge det relevante årsregnskab.
  2. at skære de nuværende 3 puljer ned til to, det vil sige fastholde pulje 1 udviklingspuljen og pulje 2 driftspuljen og sløjfe pulje 3, som er en pulje, man kan søge, hvis ansøgningen ikke kan rummes indenfor kriterierne for tilskud i nogle af de øvrige puljer, herunder den fælleskommunale. Det er administrationens oplevelse, at de ansøgninger, som typisk placeres under pulje 3, lige så godt kan ligge under pulje 2.
  3. at det skal præciseres yderligere, hvilke aktiviteter der prioriteres i tildeling af midler, samt hvilke der ikke prioriteres. Derved kan man vejlede ansøgerne bedre samt skabe mere tydelige rammer omkring tildelingen. Dette kræver et godt kendskab til hvilke aktiviteter, der er særligt vigtige for den frivillige indsats, og der er risiko for, at vigtige aktiviteter overses.
  4. at der fastlægges et loft for ansøgningsbeløb til pulje 2 på 50.000 kr, således at så mange som muligt kan tilgodeses i tildelingen af midler, og at de frivillige også søger midler andre steder fra. Ansøgningsloftet kan eventuelt variere fra pulje til pulje. Det kan have den bagside, at ansøgerne ikke kan opnå tilstrækkelig støtte.
  5. at ansøgerne ikke vedlægger regnskab, men fremlægger dokumentation for anvendelsen af de tildelte midler. Dette kan evt. ske på et andet tidspunkt end ved ansøgningstidspunktet for næste års §18 midler. Det kan af nogle frivillige opleves som en stor opgave, og det foreslås at lave en skabelon for udarbejdelsen af dokumentationen.
  6. at der udarbejdes en elektronisk ansøgningsprocedure. Ingen umiddelbare ulemper.

  
  
  Lovgrundlag
  Gribskov Kommune har i henhold til Serviceloven §18 afsat en pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde.
  Serviceloven §18 stk. 2. LBK nr 1284 af 17/11/2015
  
  Vejledning nr. 12 af 15. februar 2011 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. afsnit IX.
  
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  SSU 25.04.2017: Udkast til nye retningslinjer for §18 april 2017 (dok.nr. 2017/10828 002)
  
  SSU 25.04.2017: Nuværende retningslinjer for §18 (dok.nr.2017/10828 003)
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at beslutte et første udkast til nye retningslinjer for §18.

  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt. Der er fremlagt en del bemærkninger til oplægget til nye retningslinjer. Administrationen gennemskriver oplægget frem mod dialogen med de frivillige den 3. maj 2017.
  
  
  
  
  
  Efterretningssager
  
  35. Det nære sundhedsvæsen - afdækning af tilbud
  00.01G00 - 2017/01290
  
  Sagsfremstilling
  Baggrund
  Social- og Sundhedsudvalget forelægges sag om De Nære Sundhedstilbud til orientering.
  
  De Nære Sundhedstilbud
  Der er nedsat en arbejdsgruppe, bestående af Ældrerådet og Administrationen, til at beskrive tilbuddene i Det Nære Sundhedsvæsen samt afgive anbefalinger til fremtidig prioritering af tilbuddene.
  
  I henhold til tids- og procesplanen har arbejdsgruppen som sin første opgave udarbejdet en oversigt over de igangværende sundhedstilbud i kommunen. Formålet hermed er at afdække og beskrive alle kommunens tilbud, samt drøfte funktionen heraf i arbejdsgruppen. Oversigten fremgår af bilag 1. Da arbejdsgruppen beskæftiger sig med de tilbud der vedrører de plejekrævende (ældre) borgere er bilaget opdelt efter tilbud som vedrører målgruppen og henhører under Social- og Sundhedsudvalget og tilbud som henhører under øvrige udvalg. De tilbud der henhører under øvrige udvalg nævnes, men beskrives ikke nærmere i oversigten. Tilbuddene under Social- og Sundhedsudvalget er igen opdelt i faste tilbud og midlertidige tilbud (projekter).
  
  Kommentarer til funktionen af de enkelte tilbud i forhold til formålet fremgår af oversigten.
  
  Oversigten danner dermed grundlag for den kommende prioritering af De Nære Sundhedstilbud, som arbejdsgruppen, i henhold til tids- og procesplanen, forelægger SSU til beslutning i september 2017.
  
  Ældrerådets og administrationens anbefaling
  Administrationen og Ældrerådet anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tager oversigten til efterretning. Forelæggelse af oversigten følger den tids- og procesplan som Social- og Sundhedsudvalget har godkendt.
  
  Lovgrundlag
  Sundhedsloven, LBK nr 1188 af 24/09/2016.
  
  Økonomi
  Der er ikke knyttet økonomi direkte til gruppens arbejde.
  
  Høring
  Ældrerådet har deltaget i udarbejdelsen af sagen.
  
  Bilag
  Bilag til SSU den 25.04.17: Oversigt over tilbud i Det Nære Sundhedsvæsen med kommentarer (dok.id 2017/01290 009).
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller, at:

  1. Social- og Sundhedsudvalget tager oversigten til efterretning.
     

  Beslutning
  1. Taget til efterretning.
  
  
  
  
  
  40. Orientering om Velfærdsudviklingsprogrammet
  00.16G00 - 2017/10538
  
  Sagsfremstilling
  Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får sagen til orientering om status på Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP).
  
  Introduktion
  Gribskov Kommune skal i de kommende år realisere betydelige effektiviseringer for at imødegå budgetudfordringer besluttet i forbindelse med den sidste Økonomiaftale. Regeringens økonomiaftale betyder, at Gribskov Kommune allerede fra 2017 skal realisere besparelser svarende til 12,5 mio. kr. og yderligere 17,5 mio. kr. mere om året i 2018 (samlet set 30 mio. kr.) og 2019 (samlet set 47,5 mio. kr.) samt 10 mio. kr. i 2020 (samlet set 57,5). Den samlede akkumulerede besparelse, der skal realiseres, er dermed 147,5 mio. kr.
  
  Baggrund
  Gribskov Kommune har identificeret velfærdsområdet som centralt for at kunne realisere besparelserne. I 2016 har Gribskov Kommune udarbejdet en velfærdsanalyse og fået udvalgt tre målgrupper, der er kendetegnet ved:

  • at de har sammensatte og komplekse behov
  • at de står for en stor del af de kommunale specialiserede velfærdsudgifter, som samlet set udgør 660 mio. kr. årligt.
  • at kommunens indsats overfor borgerne er spredt over forskellige lovgivninger og forvaltningsområder

  
  En integreret indsats mellem faggrupper, enheder, IT-systemer mv. er vigtig for at kunne sikre en god kvalitet og samtidig skabe forløb, som borgerne oplever som sammenhængende og meningsfulde.
  
  Målgruppe - bedre effekt og mere omkostningseffektive løsninger

  1. 118 Unge ml. 15 og 23 år, der modtager ydelser fra flere centre, herunder også unge under 30 år, der modtager STU (særligt tilrettelagt uddannelse)
  2. 250 Familier (ca. 1000 individer), der enten modtager specialundervisning og/eller forebyggende foranstaltninger
  3. 800 Voksne over 30 år, der modtager offentlig forsørgelse og ydelser fra Social og Sundhed.

  
  For alle tre målgrupper gælder det, at vi arbejder systematisk med at få borgerne og familierne tættere på det almene uddannelsesmiljø, arbejdsmarked og i bedre trivsel i hverdagen.
  
  Målsætning
  Borgere og familier med komplekse behov oplever:

  • En mere entydig kontakt og bedre sammenhæng i deres sagsforløb
  • Bedre service og mere integreret indsats med færre forskelligartede indsatser og færre aktører omkring sig
  • En hurtigere og mere målrettet indsats

  Langsigtede effekter på tvær af de tre målgrupper:

  • Flere bliver selvforsørgende
  • Færre udgifter til komplekse borgere

  
  Effekter opdelt i forhold til målgrupperne:

  Unge	Familier	Voksne
  Flere unge kommer i uddannelse Flere unge færdiggør uddannelse Flere unge er i stand til at bo for sig selv	Større fremmøde i skolen Bedre læring og trivsel Færre institutionsanbringelser Flere i ordinær beskæftigelse	Flere fastholdes i ordinær beskæftigelse Flere i ordinær deltidsbeskæftigelse Flere går fra aktivitetsparat til jobparat

  På kort sigt er effekterne øget trivsel og øget evne ift. mestring af praktiske opgaver, fritidsliv samt job, uddannelse og skole. Dette følges der tæt op på i udrulningen af VUP.

  Løsningerne i VUP består i at:

  • Give borgeren én indgang via en primær kontaktperson, der går på tværs af områder og lovgivning
  • Afklare behov med fokus på uddannelse og job
  • Udnytte lovgivning på tværs af områder
  • Anvende indsatser og metoder vi ved, der virker – og stoppe det, der ikke virker
  • Aktivere borgerens netværk og civilsamfund
  • Skabe sammenhæng – i indsats, mellem aktører og i handleplan
  • Sætte handlinger i gang hurtigt, som bringer borgeren videre (små skridt) mod uddannelse og arbejde
  • Følge tæt og hyppigt op på udvikling

  
  Løsningerne er nærmere beskrevet i bilag.
  
  Indfasning af VUP-borgere i 2017
  I forårsperioden etableres tre nye VUP-teams, der arbejder med de skræddersyede løsninger. De tre teams matcher hver af de tre målgrupper, hhv. familier, unge og voksne. Gribskov Kommune har udvalgt et antal ledere og medarbejdere, som skal arbejde med de nye løsninger og afprøve de konkrete redskaber og metoder, der understøtter en helhedsorienteret indsats.
  
  Frem til sommerferien tages et mindre udsnit af VUP-borgerne ind i de tre teams og gradvis indsluses flere og flere. Det drejer sig om 15 familier, 15-20 unge samt 266 voksne.
  
  Det skaber mulighed for at justere og forbedre indsatsen i opstartsperioden. Den gradvise indslusning af flere og flere borgere betyder imidlertid, at det kan tage lidt længere tid, før man kan forvente, at se programmets gevinster.
  I indkøringsperioden kan der være en risiko for, at nogle borgere reagerer på den anderledes måde at løse opgaven på, med en mindre stigning af klager og ankesager til følge.
  
  De nye velfærdsløsninger iværksættes inden for de eksisterende organisatoriske rammer. Kapacitet, ressourcer og indsatser er forankret i de tre velfærdsområder. Implementering og kompetenceudvikling sker som en integreret proces i et aktionslæringforløb. Det følges løbende, hvorvidt effekter opnås, og hvorvidt ressourcerne er tilstrækkelige.
  
  Særlige bemærkninger i forhold til indfasning af voksenmålgruppen
  Projektet har ordinær beskæftigelse og virksomhedsvendt indsats som omdrejningspunkt. Afsættet er, at langt de fleste borgere kan arbejde til ordinær løn 4 timer om ugen, samtidig med at målsætningen om småjob i ordinære timer skærper det beskæftigelsesrettede fokus.
  
  Modellen betyder en omfattende ændring af indsatsen overfor - i første omgang - 266 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Projektet indebærer en opdeling i 3 hovedspor for indsatsen og følgende 3 indsatsstrategier og indsatspakker, der giver mulighed for at målrette, styre og prioritere de indsatser og aktiviteter, der skal tilbydes borgerne. De 3 hovedspor har udgangspunkt i borgernes forskellige ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.
  
  Gribskov Kommune har af Styrelsen for Arbejdsmared og Rekruttering fået bevilget kompetence-udviklingsmidler på 0,210 mio. kr. til implementeringshjælp og kompetenceudvikling af medarbejderne. Det står centralt, at implementering og kompetenceudvikling sker som en integreret proces; i et undervisnings- og aktionslæringforløb med en løbende vekselvirkning mellem udvikling, teori og afprøvning. Kompetenceudvikling gennemføres i tæt samarbejde med firmaet Mploy i perioden maj - november 2017.
  
  Udmøntning af besparelser i 2017
  Målet i 2017 er at hente de 12,5 mio. kr. fra de tre centre, som hører under hhv. Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Dette er nærmere beskrevet i 2. budgetopfølgning 2017.
  
  For at opnå de ønskede besparelserne hen over de næste fire år er der udover ovennævnte tre målgrupper igangsat et arbejde med at identificere flere borgere, som vil kunne profitere af de nye velfærdsløsninger og dermed bidrage til at realisere besparelserne.
  
  Lovgrundlag
  Gribskov Kommune har fået status som frikommune, som kan udnyttes i forhold til VUP.
  
  Bilag
  Bilag 1. Implementering af ny indsats for familier, Dok, nr. 2017/10538 001
  Bilag 2. Implementering af ny indsats for voksne, Dok. nr. 2017/ 10538 002
  Bilag 3. Implementering af ny indsats for unge, Dok nr. 2017/ 10538 003
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

  1. at tage orienteringen om Velfærdsudviklingsprogrammet til efterretning.

  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning.
  
  
  
  
  
  Sager behandlet på lukket møde:
  Pkt. 38 Madservice
  Social- og Sundhedsudvalget holdt afstemning om administrationens indstilling. A begærede sagen i Byrådet.
  
  Mødet startet:
  03:30 PM
  
  Mødet hævet:
  06:51 PM