Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
172 Plan- og Miljøudvalgets behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling,
budget 2018-2021
173 Fredningssag: Udtalelse om ansøgt tilbygning - Store Orebjergvej 39
174 Byggesag - Nyt sommerhus - Teilmanns Alle 2C
175 Byggesag - Dispensation fra lokalplan - Bavne Ager, delområde I
176 Byggesag - Dispensation fra lokalplan - Skovgårdshave - ombygning
Tofteskolen
177 Byggesag - Dispensation fra Lokalplan - Grønnevang 137
178 Kommende byggesag - dispensation fra lokalplan - Ombygning af børnehave Gasværksvej 21 B, 3250 Gilleleje
179 Kommende byggesag - Dispensation fra lokalplan - Kongensgavevej 93
180 Kommende byggesag - Dispensation fra lokalplan til etablering af
lagerbygning på Fiskerengen 16, Gilleleje
181 Kommende byggesag - Dispensation fra lokalplan til etablering af legeland
på Fiskerbakken 2 i Gilleleje
182 Kommende byggesag - Dispensation fra lokalplan - Etablering af kontor,
Stæremosen 57
183 Dispensation til hestehold på Bygaden 27-29, Søborg, Gilleleje
184 Boligreguleringsloven - Petersborgvej 3- statusændring fra helårsbeboelse
til sommerhusbeboelse i landzone.
185 Landzonesag: Indretning af cafe og gårdbutik samt permanente Haver til
Maver - Holløse Gade 21
186 Landzonesag: Nedrivning af sommerhus samt opførelse af helårsbolig -
Råbjergvej 38
187 Landzonesag: Terrænregulering - Rågelejevej 43
188 Gribskov Kommune som Klimakommune Plus+
189 Ny fredning omkring Esrum Sø i Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hillerød
Kommuner
190 Grøn Uge 2018
191 Kommuneplantillæg 14 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje - endelig
vedtagelse
192 Lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i
Gilleleje - endelig vedtagelse
193 Tillæg til kommuneplan nr 11 for boligområde i Vejby Nordvest - endelig
vedtagelse
194 Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest - endelig vedtagelse
195 Kommuneplantillæg nr. 13 for kolonihaver i Nejlinge - endelig vedtagelse
196 Lokalplan 517.01 for Kolonihaver i Nejlinge - endelig vedtagelse
197 Forslag til lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i
Helsinge Bymidte - godkendelse til offentlig fremlæggelse

198 Forslag til Lokalplan for glaspusteri på Stejlebakken i Rågeleje -
igangsættelse
199 Forslag til ændring af Fingerplanen - landsplandirektiv for planlægning i
hovedstadsområdet - spor 2
200 Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i
hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
201 Helsinge: Styrkelse af bymidten - interessetilkendegivelse for samarbejde
med Realdania
202 Helsinge Nord - bedømmelse af navnekonkurrence


Efterretningssager
203 Miljøtilsynsplan 2017-2021
204 Musik i Lejet. Evaluering af 2017

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Steen Pedersen

Brian Lyck Jørgensen

Jesper Hagen Behrensdorff

Susan Kjeldgaard

Pia Foght

Knud Antonsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Venstres gruppe bestemte i forbindelse med fravær af Jannich Petersen (V), at Steen Pedersen (V) som medlem af Byrådet indtræder i Plan- og Miljøudvalget og deltager i udvalgsmøde den 18. september 2017 (§ 28, stk. 2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
.
Administrationen orienterede om statistik fra KL vedr sagsbehandlingstider.
.
Administrationen og Boligkontoret Danmark orienterede om lokalplan og byggeprogram vedr. Møllebakken i Helsinge.




Åbne

172. Plan- og Miljøudvalgets behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling, budget 2018-2021
00.30S00 - 2017/24239

Sagsfremstilling
Indledning
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2018-2021 og for at anbefale en beslutning om foreløbige takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 28. august foretaget 1. behandling af budget 2018 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år, hvor vi selv skal finansiere iboende udfordringer som bl.a. udviklingen på det specialiserede børneområde, skal bidrage til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og finansiere det demografiske pres med en stigende ældrebefolkning og færre erhvervsaktive borgere.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2018-2021 tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene i det vedtagne budget 2017-2020, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, primært udviklingen på det specialiserede børneområde.

Med hensyn til finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres.

Alle ændringer i forhold til tidligere budget fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.


Det kursiverede er ikke del af budgetoplægget men skal anskueliggøre hvad der skal til at skabe balance 2018 og 2019.

Som det fremgår af hovedoversigten, er der over hele budgetperioden et mindreforbrug i administrationens budgetoplæg på 36 mio. kr., men en ubalance i de to første år på samlet ca. 31 mio. kr. Efter de to første år budgetteres med et overskud i resten af budgetperioden, således at der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget vil være et overskud på det skattefinansierede område på ca. 44 mio. kr., men pga. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en kasseopbygning ca. 36 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

Der udestår en ubalance i budgetoplægget i 2018 og 2019. Det betyder, at der er behov for en politisk prioritering og beslutning om udgiftsreduktioner i størrelsesorden 15 mio. kr. årligt for at skabe balance i 2018 og 2019, som kan ses af den kursive tekst.

De årlige budgetter går fra et underskud i 2018 på 15 mio. kr. til et overskud i 2021 på 42 mio. kr. Den væsentlige årsag til denne udvikling er, at der i budgetoplægget er indlagt effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet holder sig i niveauet 100 mio. kr. og derover. Kommunens likviditet er presset i årene 2018 og 2019, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 36 mio. kr. er et minimum for at skabe råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med byudvikling af Gribskov Kommune og til imødegåelse af udfordringer.

Størrelsen af den nødvendige kassebeholdning skal ses i lyset af, at kommunerne i langt højere grad end tidligere selv er ansvarlige for at finde finansiering til store ekstraordinære udgiftsstigninger. I de seneste år har det fx. betydet, at kommunerne selv har skulle finansiere udgifterne til bl.a. den stigende ældrebefolkning, den store flygtningetilgang og udviklingen i specialforanstaltninger. Udgiftsudviklingen er ikke altid kendt på budgettidspunktet, og det gør det vigtigt, at kommunen har en kassebeholdning på minimum 100 mio. kr.

Der er i budgetoplægget en videreførelse af Velfærdsudviklingsprogrammet. Der er frem til nu arbejdet målrettet med at etablere rammerne for det tværgående arbejde og erfaringerne viser, at det giver faglig og kvalitativ værdi. Implementeringen af indsatsene har dog taget lidt længere tid end først forventet.
Forudsætningerne for gevinstpotentialet i Velfærdsudviklingsprogrammet er ændret i og med, der er vedtaget en ny handleplan for det specialiserede børneområde jf. Byrådsmødet d. 19.06.17. Der arbejdes som konsekvens heraf med en revurdering af gevinstpotentialet, der forventes færdig ultimo 2017/primo 2018.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Budget på Det tekniske område
Nedenfor beskrives de væsentlige ændringer, der er på Det tekniske område:

DUT-ændringer:
Generelt skal det nævnes om DUT-reguleringer, at de som udgangspunkt er udgiftsneutrale med den viden vi har nu, dvs. en budgettilførsel bevirker en efterfølgende udgiftsstigning, og en budgetreduktion bevirker et efterfølgende udgiftsfald.

Vandområdeplaner og Natura 2000 planer
I økonomiaftalen 2018 kompenseres kommunerne til Vandområdeplaner og Natura 2000 planer for 2. planperiode. Der er givet en DUT kompensation til kommunerne i tidligere år, men de kommunale merudgifter indarbejdes først fra 2018.
For Gribskov Kommune svarer det til 0,221 mio. kr. årligt til Vandområdeplaner og 0,341mio. kr. årligt til Natura 2000 planer i 2018 og frem som er indarbejdet i budgetgrundlaget.

Andre ændringer:
Retvisende budget vedr. vejbelysning
Der er tidligere indarbejdet en besparelse på 1,6 mio. kr. ved overdragelse af belysning på private fællesveje. Besparelsen blev efterfølgende blev sat i bero. Herefter har der været et udbud på området, som har medført en mindreudgift, så der nu forventes et samlet merforbrug på området på 0,5 mio. kr. årligt.
Der er i budgetgrundlaget indarbejdet 0,5 mio. kr. årligt i 2018 og frem.

Rågeleje Strandvej - ralfodring inden vinterstorme
Betomuren ved Rågeleje Strandvej er fortsat udsat for underminering og vil være ustabil over for kraftige storme på en strækning af 120 m. Muren sikres mod kommende vinterstorme ved fodring med ral og sand af hensyn til vejens drift og vedligehold. Tilladelsen fra kystdirektoratet er fortsat gældende.
Der er i budgetgrundlaget indarbejdet 0,3 mio. kr. årligt i 2018 og frem.




Retvisende budget vedr. befordring
I 2017 har der været behov for at gennemgå området nærmere efter det seneste udbud og resultatet viser, at der er behov for at tilføre 3,5 mio. kr. til området. Dette skal ses i sammenhæng med gevinstrealisering i forbindelse med ny kontrakt og udfordringen på børneområdet, hvor en del af kørselsaktiviteterne kommer fra. En af de indsatser der er foreslået for at imødegå dette er en optimering af svømmekørslen.
Der er i budgetgrundlaget indarbejdet 3,5 mio. kr. om året fra 2018 og frem.

Ejendomsskat på diverse grunde - placeres under Ejendomsudgifter
På Vandområdet er der afsat budget til ejendomsskat på diverse grunde. For bedre styring af Ejendomsområdet flyttes budget på 0,538 mio. kr. til Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget

Takster for 2018
Administrationen har beregnet forslag til takster på Det tekniske område på baggrund af budgetoplægget for 2018. Taksterne for 2018 kan ses i bilag 3 "Takster 2018 for Teknisk Udvalgs område" og bilag 4 "Takster for Plan og Miljøudvalgets område.

Taksterne kan blive tilrettede hvis implementering af rammebesparelserne påvirker grundlaget for takstberegningerne. En evt. tilretning vil ske efter fagudvalgenes møder i oktober og november.

Byggesagsgebyr
Kommunen kan gebyrfinansiere byggesagsbehandling. Hvis der opkræves gebyr skal der anvendes den samme timepris for alle de omfattede områder. Hele områder kan undtages gebyr. Gebyrer opkræves på baggrund af et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Gebyret kan fastsættes så det helt eller delvist dækker kommunens omkostning. Timeprisen er fastsat med henblik på, at hele byggesagsbehandlingen gebyrfinansieres.
På baggrund af de opnåede erfaringer i 2017 vurderes der samlet set at være 2.700 timer, der kan gebyrfinansieres. Den øvrige sagsbehandling, f.eks. generel vejledning, dispensationer fra naturbeskyttelsesloven, landzonetilladelser og henvendelser om andres ejendomme kan ikke gebyrfinansieres. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle byggesager er ca. 4 timer.
Den her fremlagte timepris baserer sig på Gribskov Kommunes timeafregningspris for specialister for 2018, med tillæg af omkostningerne til de IT-systemer, der understøtter den digitale ansøgning og sagsbehandling, der anvendes ved byggesager. Dette giver en timepris for byggesagsbehandling på 743,84 kr.

Byggetilladelse til arrangementer
Den 1.7.2016 overgik opgaven med at give arrangementstilladeler fra beredskabslovgivningen til byggeloven. Dermed blev sagsbehandlingen pr. automatik omfattet af de gældende takster for byggesagsbehandling i Gribskov Kommune.

Kommunen kan vælge at undtage området, således at der ikke længere skal betales gebyr for arrangementstilladelser. Der betales typisk gebyr for 2-4 timer. Musik i Lejet havde dog i 2017 et gebyr svarende til 12 timer. Hvis der ikke betales gebyr vil sagsbehandlingen blive skattefinansieret. Der kan ikke skelnes mellem arrangementer med kommercielt formål og arrangementer, hvor overskud går til godgørende formål.

Niveauet vurderes i øjeblikket at være ca. 25 årlige tilladelser. Dvs. et gebyr, der formentlig svarer til ca. 90 timer. Det vil i 2018 svare til en indtægt på ca. 67.000 kr.



Miljøtilsyn og miljøgodkendelse
Taksten for Miljøtilsyn og miljøgodkendelse i 2017 er ikke offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside endnu. Så snart den er kendt vil den blive lagt ind i takstbilaget.

Vejtilsyn private fællesveje
Ifølge lov om Private fællesveje kan kommunerne opkræve et gebyr for behandling af vejtilsynssager på private fællesveje. Grundejerne pålægges af afholde dokumenterede vedligeholdelsesudgifter og dokumenterede administrative udgifter i form af medgået tid for kommunen. Det er derfor afgørende af timetaksten fastlægges under hensyn til de dokumenterede administrative omkostninger.
Da der er tale om specialist-arbejde anbefales det, at Gribskov Kommune fastsætter en timepris, der er baseret på Gribskov Kommunes afregningspris for specialister.

Forsyningsområdet
Taksterne på affaldsområdet er beregnet på baggrund af det forventede driftsbudget for 2017 samt antallet af brugere.
Det skal især fremhæves, at de samlede takster incl. moms for private, falder fra i alt 2.490 kr. i 2017 til i alt 2.280 kr. i 2018. Beløbet dækker dagrenovation, genbrugsstationer, minigenbrugsstationer til glas, papir og pap, administration samt afvikling af Mårum Losseplads og anvisning af jord.

Faldet skyldes bl.a. at antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget betragteligt. Dette skyldes et forbedret datagrundlag med kontrol af om borgerne bliver opkrævet korrekt betaling. Der er ved disse kontroller konstateret, at især boligselskaber og ejerforeninger har været opkrævet for lidt, idet de tidligere kun har betalt for det antal spande og containere der har stået til rådighed for beboerne og ikke i forhold til f.eks. antallet af lejligheder i boligselskabet som man skal efter lovgivningen. Derudover har Vestforbrændingen udmeldt et rammebudget for 2018, der er 2,5 mio. kr. lavere end i 2017.
Taksterne for gebyrer og abonnementer vedrørende "Farligt affald - Erhverv" fastlægges af Vestforbrændingen. Den foreløbige udmelding fra Vestforbrændingen er, at taksterne vedrørende 2017 fastholdes på samme niveau som 2017, og ikke pris- og lønfremskrives.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2017
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2018-2021 er der planlagt følgende politiske forløb:

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag.





Høring
Budget 2018-2021 vil blive sendt i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 29. august til 13. september 2017.
Høringsmaterialet vil bestå af Økonomiudvalgets 1. behandling og vedrører det overordnede budget 2018-2021.

Bilag
Bilag 1: ØU 28.08.2017: Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021 - august 2017. Dok.nr. 2017/24239 008 (kopi af dokument 2017/24175 006)

Bilag 2: ØU 28.08.2017: Administrativt budgetoplæg: Hovedoversigt, ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2017/24239 009 (kopi af dokument Dok.nr. 2017/16836 003)

Begge bilag er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.


Bilag 3: PMU 18.09.17 & TEK 20.09.17: Takster 2018 på Teknisk Udvalgs område, dok.nr. 2017/24239 002

Bilag 4: PMU 18.09.17 & TEK 20.09.17: Takster 2018 på Plan- og Miljøudvalgets område, dok.nr. 2017/24239 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2018-2021 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2 a. at der fortsat skal opkræves byggesagsgebyr for arrangementstilladelser eller
2 b. at der ikke skal opkræves byggesagsgebyr for arrangementstilladelser efter byggeloven
3. at godkende takster for Det tekniske område jf. bilag 3 og 4


Beslutning
1. Taget til efterretning

2 a. udgår
2 b. tiltrådt
Morten Ulrik Jørgensen erklærede sig inhabil og deltog derfor ikke i behandling af indstillingens pkt. 2a. og 2b.

3. Tiltrådt





173. Fredningssag: Udtalelse om ansøgt tilbygning - Store Orebjergvej 39
010216 - 2017/24465

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om en anbefaling til fredningsnævnet.

Ejer ønsker at opføre en mellembygning indenfor en fredning, der har til formål at bevare tilstanden af kystskrænterne ved Rågeleje nedenfor Store Orebjerg. Fredningsbestemmelserne anfører, at byggeri ovenfor selve skrænterne kun må finde sted efter fredningsnævnets godkendelse.

Kompetencen til at træffe beslutning om anbefaling til fredningsnævnet ligger hos administrationen, men på grund af ejendommens sagshistorik bringes sagen for Plan- og Miljøudvalget.

Baggrund
Den 01.04.2005 afgjorde Fredningsnævnet, at en påbegyndt udvidelse af sommerhuset på ejendommen skulle fjernes. Udvidelsen var sket på baggrund af en byggetilladelse, men uden tilladelse fra fredningsnævnet, som afslog at lovliggøre byggeriet.
Den 06.04.2005 meddelte Frederiksborg Amt påbud om at fjerne tilbygningen.
Den 01.09.2005 stadfæstede Naturklagenævnet afgørelsen fra Fredningsnævnet.
Herefter stævnede bygherre både kommunen og Naturklagenævnet til landsretten. Landsretten traf afgørelse den 08.03.2008, hvor både Naturklagenævn og kommune blev frifundet. Tilbygningen skulle nedrives.

Den 07.01.2009 behandlede Gribskov Kommunes Planudvalg et revideret skitseprojekt, der tog udgangspunkt i, at Fredningsnævnet med afgørelsen fra 2005 ønskede "et byggeri, som skal fremstå som spredte sommerhuse", og hvor det fremsendte skitseprojekt fremtræder som et sommerhus og et fritliggende anneks. Udvalget besluttede at anbefale det reviderede projekt til fredningsnævnet på vilkår om, at pergola på anneksets vestside blev fjernet. Annekset skulle ligge som en selvstændig bygning i en afstand fra sommerhuset, som gør det muligt at opleve landskabet mellem bygningerne.

Den 07.10.2009 traf fredningsnævnet afgørelse om at tilrettet skitseprojekt af 3. februar 2009 "vil svare til den allerede eksisterende, spredte sommerhusbebyggelse på den omhandlede skræntstrækning". Nævnet tillod i medfør af fredningskendelsen en ombygning af det eksisterende hus som angivet i det reviderede projekt på vilkår om, at der ikke var pergola/overdækning på sommerhusets vestgavl eller på anneksets øst- eller vestgavl, og at anneksets karnap mod nord skulle nedrives - dette for at bygningerne skulle fremstå enkeltstående.

Beskrivelse af faktuelle forhold - Projektet
Der ønskes nu etableret en forbindelsesgang mellem anneks og sommerhus for at kunne gå tørskoet imellem disse. Gangen tænkes udført af samme materialer som de eksisterende bygninger, med fladt paptag og med søjler som ved loggia. Der isættes facade-termoglas, så hele gangen bliver transparent. Det bemærkes, at det ansøgte ifølge ansøger ikke vil kunne ses fra kysten.

Beskrivelse af faktuelle forhold - Områdets karakter og plangrundlag
Store Orebjergvej 39 ligger i sommerhusområde, og ejendommen består ifølge BBR af et sommerhus og anneks på hhv. 235 og 81 m2 samt 3 udhuse, 2 carporte og en garage.

Ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 07.02.1941 om fredning af Rågeleje Skrænter, som har til formål at bevare kystskrænterne. Gribskov Kommune er som tilsynsmyndighed på fredninger blevet bedt om en udtalelse om, hvilken afgørelse fredningsnævnet bør træffe ud fra fredning, tidligere fredningsafgørelser og naturbeskyttelseslov.

Området er et markant kystlandskab med en stejl, bevokset kystskrænt mellem Rågeleje Strandvej og Store Orebjergvej. Bag skræntkronen, oppe langs Store Orebjergvej, er der bebyggelse og højere beplantning. Af klagenævnsafgørelser fra området fremgår det, at skræntkronen anses for landskabeligt set at være lige så følsom som selve skrænten. Fredningen må efter praksis forstås således, at Fredningsnævnet skal sikre, at byggeri ikke misklæder hverken skrænten eller skræntkronen med de eksisterende grønne kiler mellem sommerhusene. Fredningsnævnet skal herunder påse, at byggeri ikke bliver for stort og dominerende.

Administrationen vurdering og anbefaling
I den tidligere sagsvurdering fra 2009 har Gribskov Kommune vurderet, at der skulle gives mulighed for at opleve annekset som en selvstændig bygning. Der er ikke sket ændringer i hverken ejendommens anvendelse, plangrundlaget eller i praksis for administration af fredningen, som kan begrunde en ændret vurdering.

Administrationen vurderer, at det ansøgte ikke bør tillades, da det strider imod den seneste fredningsnævnsafgørelse af 07.10.2009. Det ansøgte strider mod afgørelsens principper og administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune sender udtalelse til fredningsnævnet med anbefaling om afslag på dispensation til en mellembygning.

Lovgrundlag

• Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 934 af 27.06.2017
• Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
• Overfredningsnævnets kendelse af 07.02.1941 om fredning af Rågeleje Skrænter

Økonomi
Det vurderes, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.


Miljøforhold


Høring


Bilag
Bilag 1: Store Orebjergvej Oversigtskort PMU 18092017 Dok nr. 2017/24465 004

Bilag 2: Store Orebjergvej Skitseprojekt PMU 18092017 Dok nr. 2017/24465 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte,

1. at Gribskov Kommune anbefaler Fredningsnævnet for Nordsjælland at give afslag på dispensation til den ansøgte mellembygning.

Beslutning

1. tiltrådt

174. Byggesag - Nyt sommerhus - Teilmanns Alle 2C
013768 - 2017/03127

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Sagen er udsat fra den 14.08.2017 med henblik på udvalgets besigtigelse. Der er tilføjet præcisering af beskrivelse af projekt i forhold til karnappen. Ansøger ønsker stort vindue mod nord og mindre vindue mod vest (i den forreste del af karnappen). Der er endvidere tilføjet flere mulige beslutningspunkter, således at udvalgets valgmuligheder bliver mere præcist beskrevet. Der er endvidere tilføjet endnu et bilag, der giver et indtryk at husets udformning.

Der søges om byggetilladelse til opførelse af et sommerhus på Teilmanns Alle 2C. Sommerhuset er udenfor byggeretten, da det samlet har en højde på 5,5 meter, og da dele af facaden mod Villingebæk Strandvej syner af at være i to etager. Der skal derfor foretages en helhedsvurdering.

Sagen forelægges udvalget, da udvalgsformand Jesper Behrensdorff har ønsket sagen forelagt.

Baggrund og sagens forhold
Teilmanns Alle 2C er en ubebygget grund, som er beliggende mellem Teilmanns Alle og Villingebæk Strandvej. Der ønskes opført et sommerhus på 130 m², på den del af grunden som ligger ud mod Villingebæk Strandvej. (se tegninger bilag 1 Tegninger).

Grunden har skrånende terræn, og der skal fastlægges niveauplan. I perioden fra den 4. august til 14. august vil ejer have opsat en målepind, som viser den ønskede højde på byggeriet.

Ansøgningen
Bebyggelsen på ejendommen Teilmanns Alle 2C placeres i den nordlige del af grunden ud mod Villingebæk strandvej. Derfor er det relevant at sammenligne projektet, med ejendommene langs Villingebæk strandvej.

Sommerhuset er med skrå tag hældning, så den ønskede facade er 5,5 meter ud mod Villingebæk Strandvej. Langsiden ind mod naboen Villingebæk Strandvej 551, vil have en facadehøjde på 3 meter og en taghøjde på 3,85 meter.

Den del af bygningen som ligger ud mod Villingebæk Strandvej har forskudt plan, hvoraf 12,5 m² er hævet og med en karnap.

Projektet i forhold til området
Området langs Villingebæk Strandvej er primært sommerhus bebyggelse (med undtagelse af Villingebæk Strandvej nummer 508, som har helårs status). Området er præget af sommerhuse af blandet karakter. Her findes sommerhuse i et plan, sommerhuse med udnyttet tagetage og kviste og enkelte sommerhuse i 2 plan. Bebyggelsen i området er generelt af ældre karakter, dog med enkelte til- og ombygninger af nyere dato, bilag 2 oversigtskort viser oversigt over området fremsendt af ansøger.

Området ved Teilmanns Alle er et mere klassisk sommerhusområde med huse, som er i et plan og med saddeltag.

Ansøger har redegjort for, at det ansøgte projekt tager udgangspunkt i, at ejendommen er placeret i mellem to forskelligartet sommerhusområder. Den høje lodrette facade på 5,5 meter ligger ud mod Villingebæk Strandvej, hvor sommerhusene har et mere blandet udtryk. Ned langs grunden mod Teilmanns Alle 2C falder højden på byggeriet og langsiden, som ligger ind mod Villingebæk Strandvej 551 er med saddeltag og har en højde på 3,85 meter, samt en facade højde på 3 meter.

Projektet i forhold til byggeretten
I følge bygningsreglementet kapitel 2.2.3.3 for sommerhuse i sommerhusområdet gælder følgende:

• Maksimalt etageantal: 1
• Maksimal højde: 5 meter til tagryg og 3 meter for facade langs mindst en langside.

Der findes hverken i byggeloven eller planloven en definition på begrebet etage eller etageantal og derfor vil det være en konkret vurdering når et byggeprojekt er atypisk i forhold til den generelle bygningsmasse.

Da der er et højt niveauskift og en karnap, for den del af huset som ligger ud mod Villingebæk Strandvej, vurderes dele af denne facade at fremstå i 2 plan.

Helhedsvurdering
Ved en helhedsvurdering skal projektet vurderes ud fra følgende 6 punkter:

1. Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse.
2. Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige området eller til det, der tilstræbes i området.
3. Der skal sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til nabogrunde.
4. Der skal sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse.
5. Der skal sikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder personer med handicap, og redningsberedskab, og der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer.
6. Ved bebyggelse i randen skal der sikres, at bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse.

Partshøring
Projektet er sendt i partshøring hos følgende naboer:
Villingebæk Strandvej 502
Villingebæk Strandvej 551
Villingebæk Strandvej 553
Der er bemærkninger fra Villingebæk Strandvej 551 og 553 . De ønsker ikke, at der gives byggetilladelse til en hus, der afviger fra byggeretten. Bemærkninger vedlagt som bilag 3

Administrationens vurdering.
Det ansøgte projekt kræver en helhedsvurdering. De afgørende punkter i helhedsvurderingen er i den konkrete sag punkt 2 og 3.

Punkt 2 - området: Følgende argumenter kan indgå i vurderingen:

• Kommunens praksis i forhold til at tillade højere byggeri i sommerhusområder er restriktiv
• At byggeriet i sit udtryk prøver at tilpasse sig de to områder, som ejendommen har tilknytning til.
• Naboejendommen mod vest er højere. Der er kælder, stueplan og udnyttet tagetage med karnapper. På den ene karnap mod nord er der en lille altan, der kan bruges til ophold.
• Naboejendommen mod øst har kælder og overstiger ikke 5 meter.
• De bebyggelser der på Villingebæk Strandvej i nærheden umiddelbart overstiger 5 meter er primært med saddeltag og derfor vil den lodrette facade skille sig ud.
• De ejendomme, der overstiger 5 meter er ikke nye
• Overskridelsen på 0,5 meter i sig selv bryder ikke med områdets karakter. Der findes andre eksempler på lodrette facader (Villingebæk Strandvej 551 og 555), men højden på disse huse er under 5 meter.
• Syner af to etager: Hvis man har en facadehøjde på 5 meter, kan man inden for byggeret lave loft til kip, eller lave en høj hems med lille vindue. Derfor vurderes det for acceptabelt at give tilladelse til en høj facade, selv om dele af den fremstår som to etager. Reelt er det kun en etage, den er blot med forskudt plan i forhold til det eksisterende hus. Ansøger oplyser, at de vil bruge frirum under det høje plan til opbevaring af cykler og båd.
• Konklusion: Der er således argumenter både for og imod at give en byggetilladelse på baggrund af en helhedsvurdering til det konkrete projekt.

Punkt 3 - skygge - indblik:

• Det er kun en lille del af huset, der har en højde, der er højere end byggeretten. Denne del er placeret længst mod nord mod Villingebæk Strandvej. Derfor vurderes skyggevirkning ikke at være højere end hvad man kan forvente i området.
• Fra den høje del af byggeriet planlægges kun vindue mod nord, hvilket begrænser potentielle indbliksgener for de umiddelbare naboer. I den yderste del af karnappen ønskes også vindue mod vest.
• Indbliksgener vurderes på den baggrund ikke at være større end hvad man kan forvente for området. Hvis vindue mod vest i kapnappen ikke tillades, vurderes der ikke at indbliksgener.

Administrationen har ikke modtaget det endelige tegningsmateriale. Det foreliggende materiale vurderes at være tilstrækkeligt til, at udvalget kan træffe en beslutning. Hvis udvalget beslutter at der kan gives byggetilladelse, skal ansøger indsende detaljeret materiale.


Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1178 af 23/09/2016
Bygningsreglement 2015 (BR15)


Økonomi


Høring
Ansøgningen har været i partshøring fra den 07.07.2017 til den 28.07.2017.
Administrationen har ikke modtaget det endelige tegningsmateriale. Hvis sagen fortsætter, vil det i forbindelse med byggesagsbehandlingen blive vurderet, om der er behov for en supplerende partshøring.

Bilag
Bilag 1 Tegninger 2017/03127 071

Bilag 2 oversigtskort 2017/03127 072

Bilag 3 Bemærkninger fra Villingebæk Strandvej 551 og 553 2017/03127 073

Bilag 4 Principtegning af byggeriet 2017/03127 075


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte:

1. At der på baggrund af en helhedsvurdering kan gives byggetilladelse til det ansøgte projekt på 5,5 meter med vindue mod vest i karnappen eller
2. At der på baggrund af en helhedsvurdering kan gives byggetilladelse til et revideret projekt på 5,5 meter uden vindue mod vest i karnappen eller
3. At der på baggrund af en helhedsvurdering kan gives byggetilladelse til et revideret projekt på 5,0 meter med vindue mod vest i karnappen eller
4. At der på baggrund af en helhedsvurdering kan gives byggetilladelse til et revideret projekt på 5,0 meter uden vindue mod vest i karnappen eller
5. At der på baggrund af en helhedsvurdering ikke kan gives byggetilladelse til det ansøgte projekt

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:
Udsat med henblik på besigtigelse


Beslutning
1. tiltrådt
2. - 5. udgår





175. Byggesag - Dispensation fra lokalplan - Bavne Ager, delområde I
031248 - 2017/25698

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Bygherre ønsker at opføre 12 boliger på ca. 85 m² i delområde 1, som er sidste etape indenfor lokalplanområdet. Se bilag 2.

Der ønskes færre og mindre boliger end foreskrevet i lokalplan, se punkt 1-4.
Boligerne ønskes lavere end foreskrevet, jf. punkt 5.

Sagen forelægges, da udvalget har tilkendegivet, at de ønsker sager med dispensation fra lokalplan forelagt.

Beskrivelse af faktuelle forhold
Det forudsætter følgende dispensationer fra lokalplan 14.10, Se bilag 1.

1. § 4.1 til udstykning som ikke er i overensstemmelse med den på kortbilag 2 viste retningsgivende udstykningsplan.
2. § 6.2 til opførelse af rækkehusbebyggelse med placering delvist udenfor byggefelterne, hvor lokalplanen foreskriver, at bebyggelse kun må placeres inden for byggefelterne, i princippet som vist på kortbilag 2.
3. Redegørelsen foreskriver, at boligerne i delområde I er ca. 125-135 m².
4. § 6.3 til opførelse af 12 boliger i delområde I fordelt på 6 bygningskroppe. Lokalplanen foreskriver 16 boliger fordelt på fire bygningskroppe.
5. § 6.4 I en etage og ca. 30 cm lavere end bebyggelsen i delområde II A. Lokalplanen foreskriver her, at bebyggelsens højde samlet set skal fremtræde med en aftagende bygningshøjde fra syd mod nord (fra delområde I til III)

Ad 1 til 4) Samlet etageareal for byggeriet = 12 boliger á ca. 85 m² = 1020 m².
Bebyggelsesprocenten for delområdet udgør 19 og er således overholdt jf. lokalplanens § 6.1, som foreskriver max 35.

Bygherres begrundelse for opførelse af byggeri med færre antal m² end de i redegørelsen nævnte 125 - 135 m², er, at boligerne på størrelserne 80-90 m² er særligt efterspurgte, hvorimod boligerne på over 100 m² er mindre eftertragtede. Bygherre ønsker ikke at bygge boliger, som der ikke er efterspørgsel på.

Der skal jf. lokalplanen i delområde I opføres 16 boliger fordelt på 4 bygningskroppe.
Bygherre oplyser, at 16 boliger i delområde I vil være et for højt antal på et forholdsvis lille stykke jord, hvilket vil medføre, at området ikke vil kunne bevare den grønne struktur som er udgangspunktet for hele "hjørnegrundens" bebyggelse, og som var et bærende kardinalpunkt i visionsnotatet, der danner grundlaget for lokalplanen. Han vurderer, at 12 i delområde I, vil sikre en sammenhængende karakteristika, sådan at den grønne struktur som er gennemgående for hele området bevares og styrkes.

For at skabe tiltrækkende udearealer og opholdsarealer, er placeringen af bygningerne nøje overvejet, herunder i forhold til støjgener fra Parkvej. De støjafskærmende udemiljøer skabes således ved en opdeling af boligerne i 6 bygningskroppe.

Jf. lokalplanen må der opføres op til 51 boliger samlet i hele lokalplanområdet. Med de ansøgte 12 boliger som er sidste etape overholdes dette, da den samlede boligbebyggelse vil bestå af 49 boliger. Der er tidligere givet tilladelse til, at der opføres 15 boliger i delområde III, mod de foreskrevne 10, da arealet var større.

Bygherre fremfører, at den daglige færdsel til det nye boligområde vil ske via kørsel eller gang gennem naboområdet mod vest. For at skabe synergi og harmonisk helhed mellem nabobebyggelsen mod vest og de nye boliger, ønsker bygherre derfor at placere de nye boliger som nabobebyggelsen altså vinkelret for hinanden.

Ad 5) Boligerne er med lodrette lejlighedsskel i 1 etage men syner at huse i 1½ etage.
Jf. lokalplanens § 6.4 skal bebyggelse i område I opføres i 1½ - 2 etager. Ansøgte projekt syner af byggeri i 1½ etage men er indrettet med kun 1 etage.
Administrationen har tidligere ved byggetilladelse til byggeri i område II A (som har samme bestemmelse om byggeri i 1½- 2 etager) vurderet, at det således ikke vil kræve en dispensation fra lokalplanen.



Hertil ønsker bygherre at nedjustere taghøjden med 30 cm ift. delområde II A, sådan at det visuelt fremtræder identisk med bebyggelsen i delområde II A, og sådan at det fortsat fremtræder i arkitektonisk overensstemmelse med god byggeskik samt områdets generelle tagprofiler.

Tag og facade:
Til orientering ønskes husene opført som i de tidligere delområder med røde tegltage og hvidpudsede facader, hvilket kræver en dispensation i forhold til lokalplanen. Plan- og Miljøudvalget har tidligere givet tilladelse til dette bl.a i delområde II B d. 23.09.2015 og samtidig givet administrationen bemyndigelse til senere hen at meddele samme dispensation.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at det ønskede projekt ikke er i strid med formåls- og anvendelsesbestemmelserne i lokalplanen, og kommunen har derfor mulighed for at give dispensation.

Ad 1-4) I forhold til byggeri delvist udenfor byggefelt vurderer administrationen, at der er et vist frirum hvad angår den retningsgivende udstyknings- og bebyggelsesplan herunder byggefelter. Det er dog opfattelsen, at den ønskede bebyggelse afviger markant fra lokalplanens bestemmelser. Administrationen vurderer, at der kan meddeles dispensation.

Kommunen har i 2016 accepteret og godkendt, at fordelingen af antal boliger i de enkelte delområder ændres, men lokalplanens bestemmelse om max antal boliger på 51 i hele lokalplanens område overholdes. Det er administrationens vurdering, at omfordelingen i forhold til de tilgængelige arealer og medfølgende bebyggelsesprocent for delområde I og III bliver mere balanceret idet delområde III har et grundareal på ca. 11.000 m² og delområde I er på ca. 5.300 m².

Det kan derfor accepteres, at der kun bygges 12 boliger. Hvis der blev bygges 16, ville det samlede antal boliger i lokalplanen blive overskredet.

Derudover er det administrationens vurdering, at bygherres dispensationsansøgning vedr.
placering af byggeriet er velbegrundet. Det giver god mening, at placere bygningerne som ansøgt pga. støj, men også for at skabe en harmonisk overgang fra nabobebyggelsen mod vest til nybyggeriet.

Administrationen vurderer, at bygherres argumentet om ønskede boligstørrelse lyder underbyggede. Det indstilles derfor, at bygherres ønske efterkommes.

Bebyggelsesprocenten på 35 jf. § 6.1 i lokalplanen er i øvrigt overholdt.

Ad 5) Det er administrationens vurdering, at det foreliggende projekt pga. højden på ca 6,6 m, og som i øvrigt syner at 1½ etage, er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse om bebyggelse i minimum 1½ etage. Ligesom det også var udgangspunktet ved opførelsen af de 15 boliger i delområde II A tilbage i 2015.

Det tidligere opførte byggeri på Bavne Ager delområde II A har en totalhøjde på ca. 6,9 m. I det ønskede projekt er totalhøjden på 6,6 m, altså 30 cm lavere.

Det er administrationens vurdering, at det ønskede projekt er i strid med lokalplanes bestemmelser i § 6.4, om, at bebyggelsens højde samlet set skal fremtræde med en aftagende bygningshøjde fra syd mod nord (fra delområde I til III).

Det er administrationens vurdering, at overskridelsen er minimal og at det visuelt vil fremtræde identisk med nabobebyggelsen i delområde II A. Administrationen anbefaler derfor, at der gives dispensation.

Samlet vurdering
Det er administrationens vurdering, at der kan meddeles de ønskede dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, da de ikke er i strid med formålet med lokalplanen.

Administrationen vurderer, at der med det ansøgte projekt ikke er naboer eller andre som påvirkes negativt af ændringen.

På den baggrund indstiller administrationen, at der kan gives dispensation.


Lovgrundlag
Lokalplan 14.10
Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven)

Økonomi


Høring
Såfremt Plan- og Miljøudvalget tiltræder indstillingen, vil sagen blive sendt i naboorientering. Såfremt der indkommer væsentlige bemærkninger, vil sagen igen forelægges Plan- og Miljøudvalget.

Bilag
Bilag 1 PMU 18.09.17 lokalplan 14.10 dok. nr. 2017/25698 006

Bilag 2 PMU 18.09.17 tegningsmateriale dok. nr. 2017/25698 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende, at der kan gives dispensation så projektet kan gennemføres som ansøgt.

Beslutning

1. Tiltrådt

176. Byggesag - Dispensation fra lokalplan - Skovgårdshave - ombygning Tofteskolen
028102 - 2017/18562

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Der søges om dispensation fra lokalplan 512.13 § 6.3, idet der søges om tilladelse til at overskride det maksimale etageareal i byggefelt nr. 3. Der søges om at fastholde hele den gamle bygningsmasse i stedet for at foretage delvis nedrivning.

Sagen forelægges, da udvalget har tilkendegivet, at de ønsker sager vedr. lokalplaner forelagt.

Baggrund og Sagens forhold
Der ansøges om 30 nye boliger, som er sidste etape af ombygningen af den gamle Tofte-skole. Lokalplanen foreskriver et maksimalt etageareal på 2671 m².

Ejendommen er omfattet af lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge. Se bilag 1.

Ombygningen sker i lokalplanens delområde 1.

Jf lokalplanens § 6.3 må der højst opføres 75 boliger med et maksimalt samlet etageareal indenfor det enkelte byggefelt som anført på kortbilag 6.

Med det reviderede projekt kommer den samlede bebyggelse til at bestå af i alt 74 boliger, hvor lokalplanen giver mulighed for 75 boliger i delområde 1. Lokalplanens bestemmelse om max antal boliger i det enkelte delområde er overholdt.

Baggrunden for de i lokalplanen fastlagte byggefelter stammer, fra det dengang skitserede projekt som lå til grund for den gældende lokalplan.

Ansøger oplyser, at det ved nærmere undersøgelse af den eksisterende bygning, har vist sig at være en meget uhensigtsmæssig løsning rent byggeteknisk og stabilitetsmæssigt, ved en gennemførelse af den oprindelige ønskede opdeling af denne bygning.

Ansøger ønsker derfor at tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse, uden at nedrive dele af bygningen. Se bilag 2.

Dette medfører, at det maksimale etageareal i byggefelt 3 overskrides med 1010 m², idet der ikke nedrives de forventede dele af bygningen.

Derimod er der ca. 1120 m² i de øvrige byggefelter, som ikke er udnyttet, grundet sløjfning af planlagte tilbygninger/nybygninger. Dette giver i alt 110 m² som ikke udnyttes.

Det vil sige, at det maksimale etageareal i byggefelt 3 overskrides, men at det samlede etageareal for hele delområde 1 overholdes.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at det ønskede projekt ikke er i strid med formåls- og anvendelsesbestemmelserne i lokalplanen, og kommunen har derfor mulighed for at give dispensation.

Det er administrationens vurdering, at der med fordel kan meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelse til overskridelse af det maksimale etageareal i byggefelt 3.

Det samlede etageareal for hele delområdet overholdes.

Bygningen som ombygges ligger der, og søges med det reviderede projekt i stueplan kun ombygget indenfor eksisterende rammer og uden at nedrive dele af bygningen jf. det oprindelige projekt, som ligger til grund for den gældende lokalplanen.
Administrationen vurderer, at der med det reviderede projekt ikke er naboer eller andre som påvirkes negativt af ændringen.

På den baggrund indstiller administrationen, at der kan gives dispensation.


Lovgrundlag
Lokalplan 512.13
Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven)

Økonomi


Høring
En naboorientering kan undlades jf. planlovens § 20, stk. 2, nr. 1 hvis en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte personer og foreninger.


Bilag
Bilag 1 PMU 18-09-17 Lokalplan 512.13 dok. nr. 2017/18562 022

Bilag 2 PMU 18-09-17 tegningsmateriale dok. nr. 2017/18562 021


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende, at der kan gives dispensation til, at det maksimale etageareal i byggefelt 3 overskrides med 1010 m².

Beslutning

1. Tiltrådt

177. Byggesag - Dispensation fra Lokalplan - Grønnevang 137
015395 - 2017/12107

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Ejeren af ovennævnte ejendom søger om, at opfører en tilbygning på 66 m² samt overdækket terrasse på 12 m². En del af byggeri er uden for det byggefelt, der er angivet i lokalplanen, og derfor forudsætter byggetilladelse en dispensation fra lokalplanen.

Sagen forelægges, da udvalget ønsker at få forelagt dispensationer fra lokalplaner.

Sagen baggrund
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 15.9, som i § 6, stk. 3 anfører, at huse skal placeres indenfor byggefelterne, som angivet i kortbilag 2. En del af den ansøgte tilbygning overskrider byggefeltet (se bilag Situationsplan med byggefelt og afstand, tegnings nr. A_1604-5).

Naboejendommen (Grønnevang 135, 3250 Gilleleje) fik i 2004 dispensation af Byplanudvalget til en lignende overskridelse. Har byggede man en tilbygning på 76 m² hvor en del af den overtrådte byggefeltet.

I den pågældende sag, vurderede administrationen at den ansøgte tilbygning overholdte lokalplanens hensigt med området. Ved en gennemgang af forarbejdet til lokalplanen, var det ikke lykkedes at finde målsatte byggefelter og den præcise overskridelse kunne derfor ikke fastlægges. Det blev vurderet, at det ansøgte harmonerede fint med den eksisterende bolig og områdets bebyggelse. Det blev derfor anbefalet, at der blev meddelt dispensation til det ansøgte.

Administrationen anbefaling
Administrationens vurderer, i dette konkrete tilfælde ligeledes, at der bør dispenseres med følgende begrundelse:

• at byggeriet overholder lokalplanens intentioner for området.
• af byggeriet harmonerer med den eksisterende bebyggelse på ejendommen og området som helhed.
• at byggeriet ikke afviger væsentligt fra, hvad der tidligere er givet tilladelse til i området. Det vurderes derfor at være i overensstemmelse med lighedsgrundsætningen at give tilladelse. Hvis der ikke gives tilladelse, skal dette begrundes, og fremadrettet skal denne praksis lægges til grund ved evt. kommende ansøgninger.
  
  
  Lovgrundlag
  Lokalplan nr. 15.9 §6.3.
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  Ingen.
  
  
  
  Høring
  De omkringboende samt grundejerforeningen har været naboorienteret.
  Der er indkommet positiv tilkendegivelse fra naboen i nr. 139.
  Der er ikke indkommet yderligere bemærkninger.
  
  Bilag
  Tek 20.09.17, Grønnevang 137, Ansøgning og tegningsmateriale. Dok nr. 2017/12107 020
  
  Tek 20.09.2017, Grønnevang 137, Lokalplanens kortbilag 2. Dok nr. 2017/12107 021
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,
  1. at meddele dispensation til overskridelse af byggefeltet som ansøgt.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  178. Kommende byggesag - dispensation fra lokalplan - Ombygning af børnehave Gasværksvej 21 B, 3250 Gilleleje
  003570 - 2017/26607
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
  
  Gribskov Kommunes Center for Byer, Ejendomme og Erhverv ønsker i forbindelse med en lokalerokade en dispensation i forhold til den fremtidige anvendelse af Gasværksvej 21 B i Gilleleje.
  
  En ændret anvendelse kræver en dispensation fra lokalplan og formentlig en byggetilladelse.
  Det er endnu ikke besluttet, hvad der konkret skal gøres i bygningerne.
  
  Da der for begge områder i første omgang er tale om midlertidige løsninger, ønskes der
  dispensation fra de gældende lokalplaner som tidsbegrænses til 3 år.
  
  Sagen forelægges, da udvalget ønsker at få forelagt dispensationer fra lokalplaner.
  
  Beskrivelse af faktuelle forhold
  Der er planer om at udnytte den tidligere børnehave, der i dag står tom, til flere formål. I den ene del skal der etableres klub for byens 6. klasses-elever, i den anden del skal der være kombineret undervisningslokaler for Ungdomsskolen og mødelokaler for kommunens administration (da Gillelejehuset ikke har mødefaciliteter nok), og i den tredje del skal administrationen for Nordsjællands Museum være. Det er ikke tanken, at der skal ske noget videre med udendørsarealerne. Se bilag 1.
  
  
  
  Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 3 boligområde i Gilleleje, og er beliggende i delområde B1. Se bilag 2.
  Formålet i byplanvedtægten er bl.a at sikre Græsted-Gilleleje Kommunes arealer til offentlige formål af forskellig art.
  
  Anvendelsen af ejendommen fastlægges i byplanvedtægten § II B til offentlige formål herunder børnehave og evt. vuggestue. Det vurderes at den fremtidige ønskede brug af bygningen, ikke er i overensstemmelse med med anvendelsesbestemmelsen.
  
  Den nye planlov blev vedtaget den 01.06.2017 og trådte i kraft den 15.06.2017. I den nye
  planlovs § 19 stk. 1 gives der mulighed for også at dispensere for lokalplanens principper (dvs. anvendelse og formål), hvis dispensationen tidsbegrænses til 3 år. Tidsbegrænsningen skal være et vilkår for dispensationen. Der kan dog gives en ny dispensation på maksimalt 3 år, når dispensationen udløber.
  
  Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at eksempler på aktiviteter der efter
  omstændighederne kan tillades midlertidigt, kan nævnes øvelokaler, kunstudstillinger, parkering på terræn, musikarrangementer, teater, sportsaktiviteter, lokaler til iværksættere og andre virksomheder samt midlertidige studieboliger m.v.
  
  Det fremgår endvidere at den foreslåede udvidede dispensationsmulighed vil være omfattet af de samme procedureregler, som gælder for dispensationer fra lokalplaner m.v. i dag. Det betyder bl.a., at reglerne i den gældende § 20 om forudgående orientering af ejerne og brugerne i det område, der er omfattet af planen, naboerne til ejendommen m.v., også gælder for midlertidige dispensationer.
  
  Dvs:
  • at det skal være en betingelse for dispensationen at den er tidsbegrænset til max. 3 år
  • at der inden der gives dispensation skal laves orientering på samme måde som når der gives andre dispensationer fra lokalplaner, jf. planlovens §20. Dette betyder blandt andet, at der skal laves høring af brugere og naboer mv., hvor de skal have 2 uger til at at komme med bemærkninger.
  
  Vurdering og anbefaling
  Administrationen vurderer, at det ønskede projekt er i strid med anvendelsesbestemmelserne og dermed formentlig også med formålet i lokalplanen. Men p.g.a den nye mulighed i § 19 i planloven, har kommunen alligevel mulighed for at give dispensation, hvis den tidsbegrænses til 3 år.
  
  Det er administrationens vurdering, at der kan meddeles den ønskede dispensation fra lokalplanens bestemmelse, som vurderes at ligge indenfor de eksempler på aktiviteter, hvortil der kan meddeles tidsbegrænset dispensation.
  
  Administrationen vurderer, at der med det ansøgte projekt ikke er naboer eller andre som påvirkes negativt af ændringen, set i lyset af den tidligere anvendelse som børnehave og vuggestue.
  
  På denne baggrund indstiller administrationen, at der kan gives dispensation.
  
  
  Lovgrundlag
  Byplanvedtægt nr. 3
  Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven)
  
  Økonomi
  
  
  Høring
  Såfremt Plan- og Miljøudvalget tiltræder indstillingen, vil sagen blive sendt i naboorientering. Såfremt der indkommer væsentlige indsigelser, vil sagen igen forelægges Plan- og Miljøudvalget.
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 18-09-17 oversigtskort dok. nr. 2017/26607 003
  
  Bilag 2 PMU 18-09-17 byplanvedtægt nr. 3 dok. nr. 2017/26607 004
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at godkende, at der kan gives tidsbegrænset dispensation så projektet kan gennemføres som ansøgt.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  179. Kommende byggesag - Dispensation fra lokalplan - Kongensgavevej 93
  027761 - 2017/26614
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
  
  Gribskov Kommunes ønsker at anvende Kongensgave 93 til ungdomshus og administrative lokaler. Det forudsætter en dispensation fra lokalplanen.
  
  Det er ikke besluttet, hvad der konkret skal ske af ændringer i bygningerne.
  Der er tale om en midlertidig løsning, der søges om en tidsbegrænset dispensation fra lokalplanen.
  
  Sagen forelægges, da udvalget har ønsket at få forelagt dispensationer fra lokalplaner.
  
  Sagens faktisk forhold
  Ændring af anvendelse på Kongensgavevej 93
  Der er planer om at flytte Ungdomshuset fra Møllebakken til Kongens Gave, som er en tidligere børnehave, der blev lukket i starten af året.
  
  Ud over Ungdomshus skal bygningen også rumme SSP-medarbejdere, og mødefaciliteter for sundhedsplejerskerne. Bygningen skal deles op, så der etableres Ungdomshus i den nordlige ende og faciliteter til SSP + sundhedsplejersker i den sydlige ende.
  
  
  
  Området er omfattet af lokalplan 3.77 (bilag 1) for et område ved Kongensgave. Formålet med lokalplanen er: at fastlægge anvendelsen af ejendommene og anvendelsen fastlægges til: børneinstitution.
  
  Anvendelsen til ungdomshus og administration vurderes ikke at være i overensstemmelse med lokalplanen formål eller anvendelsesbestemmelsen.
  
  Etablering af skaterbane i forbindelse med Ungdomshuset
  Der skal i forbindelse med ungdomshuset etableres en skaterbane. Denne kan placeres på 3 forskellige steder (Bilag 2 kort over placeringer)
  
  A. på parkeringspladsen nord for bygningen,
  B. vest for huset ud mod banen, eller
  C. syd for Østergade på arealet mellem stationen og gymnasiet. Her kan banen placeres mange steder - på kortet er den mest oplagte skitseret på eksisterende parkeringsplads, men det har naturligvis også nogle konsekvenser.
  
  A og B er på samme matrikel som bygningen, C er på en matrikel ejet af kommunen. Plan- og Miljøudvalget har tidligere forhold sig til sagen, og har umiddelbart peget på placering C.
  
  Placering C er omfattet af lokalplan 112.06 (bilag 3) for Butiks- og erhvervs- og bilogområde ved Helsinge Station. En skaterbane er ikke inden anvendelsesbestemmelserne og formålet af lokalplanen.
  
  Mulighed for midlertidig dispensation jf. planloven
  Med revision af planloven, der trådte i kraft den 15.06.2017 er det blevet muligt i henhold til § 19, stk. 1, at dispensere fra lokalplanens principper (dvs. anvendelse og formål), hvis dispensationen tidsbegrænses til 3 år. Tidsbegrænsningen skal være et vilkår for dispensationen. Der kan dog gives en ny dispensation på maksimalt 3 år, når dispensationen udløber.
  
  Der gælder de samme procedureregler, som ved almindelige dispensationer uden tidsbegrænsning. Det betyder bl.a., at reglerne i den gældende § 20 om forudgående orientering af ejerne og brugerne i det område, der er omfattet af planen, naboerne til ejendommen m.v., også gælder for midlertidige dispensationer.
  
  Dvs:
  • at det skal være en betingelse for dispensationen at den er tidsbegrænset til max. 3 år
  • at der inden der gives dispensation skal laves orientering på samme måde som når der gives andre dispensationer fra lokalplaner, jf. planlovens § 20.
  
  Administrationen vurdering og anbefaling
  Administrationen vurderer, at det ønskede projekt er i strid med anvendelsesbestemmelse og dermed lokalplanens principper.
  
  Administrationens vurderer, at der kan meddeles den ønskede dispensation fra lokalplanens bestemmelse, som vurderes at ligge indenfor de eksempler på aktiviteter, hvortil der kan meddeles tidsbegrænset dispensation.
  
  Administrationen vurderer, at naboer eller andre ikke påvirkes negativt af ændringen, set i lyset af den tidligere anvendelse som børnehave og vuggestue.
  
  På denne baggrund indstiller administrationen, at der kan gives tidsbegrænset dispensation.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven)
  
  Økonomi
  
  
  Høring
  Såfremt Plan- og Miljøudvalget tiltræder indstillingen, vil sagen blive sendt i naboorientering. Såfremt der indkommer væsentlige bemærkninger, vil sagen igen forelægges Plan- og Miljøudvalget.
  
  Bilag
  Bilag 1: PMU 18.09.17 lokalplan 3.77 "for et område ved bebyggelsen Kongensgave" dok nr.2017/26614 004
  
  Bilag 2: PMU 18.09.17 oversigtskort dok nr. 2017/26614 005
  
  Bilag 3: PMU 18.09.17 lokalplan 112.06 "Butiks-, erhvervs- og boligområde ved Helsinge Station" dok nr. 2017/26614 003
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at godkende, at der kan gives tidsbegrænset dispensation til den ansøgte anvendelsesændring.
  2a. at vælge placering A for skaterbanen eller
  2b. at vælge placering B for skaterbanen eller
  2c. at vælge placering C for skaterbanen
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  2a. Tiltrådt
  2b. - 2c. Udgår
  
  
  
  
  
  180. Kommende byggesag - Dispensation fra lokalplan til etablering af lagerbygning på Fiskerengen 16, Gilleleje
  016597 - 2017/23527
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at træffe en beslutning.
  
  Ansøger ønsker at etablere en lagerbygning/lagerhotel på Fiskerengen 16 i Gilleleje. Det forudsætter, en dispensation fra lokalplanen, da ejendommen er udpeget til at være for virksomheder i miljøklasse 5.
  
  
  
  Ansøgning
  Ejendommen er på nuværende tidspunkt en tom grund på 3403 m2. Ansøger ønsker at opføre en lagerbygning som et kombineret lager og self storage på i alt 1086 m2.
  
  Områdets karakter
  Der er på nuværende tidspunkt flere erhverv i nærområdet, der ikke genererer en betydelig miljøbelastning. Der er dog også eksisterende virksomheder i nærområdet med en væsentlig grad af miljøbelastning.
  
  
  
  Plangrundlag
  Området er Gillelejes erhvervsområde og er reguleret af Lokalplan nr 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje fra 2017. Erhvervsområdet er inddelt i forskellige miljøklasser, for at skabe mulighed for at tungere erhverv i de højere miljøklasser kan eksistere og udvide uden at genere mere følsomme anvendelser.
  
  Ejendommen er placeret i et område, der er udlagt til erhverv i miljøklasse 5 (hvid). Området skal jf. lokalplanens § 3.3 anvendes til virksomheder i miljøklasse 5, som er de mest miljøbelastende virksomheder i hele erhvervsområdet. Jf. § 3.3 hører lagervirksomhed til i område IV (lilla).
  
  Muligheden for at indplacere nye typer af virksomheder, der ikke er tilladt efter lokalplanens anvendelsesbestemmelse § 3.3, fremgår af § 3.6. § 3.6 giver mulighed for, at Byrådet kan vurdere, at en konkret virksomhed kan indpasses i området. Det er en betingelse, at virksomheden på grund af størrelse eller på grund af medførende miljøpåvirkninger, har en erhvervsmæssig karakter, der naturligt eller ved etablering af afbødende foranstaltninger kan indpasses i området.
  
  Lokalplanens § 3.6 betegnes som en kompetencenorm, fordi hovedreglen efter lokalplanen er et forbud mod at etablere en virksomhed, der ikke ligger i miljøklasse 5, men at den alligevel åbner mulighed for at give tilladelse til anden anvendelse. En tilladelse kræver, at proceduren i planlovens §§ 19 og 20 følges.
  
  Dispensation jf. lokalplanens §3.6 vil kunne danne præcedens for lignende ansøgninger i erhvervsområdet.
  
  Administrationens vurdering
  Fordele:
  1. Lager og self storage forventes at generere både tung trafik og almindelig biltrafik.
  2. En ny bygning kan konstrueres, så indholdet i bygningen ikke påvirkes, af de miljøbelastninger der er tiltænkt mulige fra øvrige erhverv i delområde V.
  
  Ulemper:
  1. I perioder produceres flis samt knuses beton på Fiskerengen 4 og dette medfører periodevis betydelig miljøbelastning i form af støv og støj.
  2. Den ønskede anvendelse på Fiskerengen 16 vil medføre at denne grund ikke kan anvendes af en virksomhed i miljøklasse 5.
  3. Dispensationen vil kunne danne præcedens for andre tilsvarende dispensationer i delområde V.
  
  Udvalget har mulighed for at give dispensation til den ansøgte anvendelse, jf. § 3.6 i lokalplanen. Administrationen vurderer, at det ansøgte anvendelse på grund af størrelse kan indpasses i området. For at opfylde det første formål med lokalplanen, der går ud på, at sikre eksisterende virksomheder og deres udviklingsmuligheder, skal ansøger sikre at indholdet af lager mv. ikke oplever miljøgener fra omkringliggende virksomheder. Derfor skal en dispensation være betinget af, at ansøger udfører afbødende foranstaltninger, der sikrer at eksisterende miljøbelastning og potentielt fremtidigt ikke vil komme til at genere inden i bygningen. Eksempel på afbødende foranstaltning kan være mekanisk ventilation, hvor luftindtaget ved højde eller på anden måde sikrer ren luft inde i bygningen.
  
  Det ansøgte er sendt i naboorientering til alle ejere og brugere af lokalplanområdet og andre der vurderes at have interesse i sagen, jf. Planloven §19 og §20. Orienteringen løber frem til den 25.09.2017.
  
  Det vurderes at der ikke vil være behov for partshøring jf. §19 i forvaltningsloven.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at der dispenseres til det ansøgte fordi:
  • pladsmæssigt er erhvervsområdet en egnet placering,
  • trafikalt kan erhvervsområdet rumme hyppig trafik at både tung og mindre tung karakter,
  • en ny bygning vil kunne konstrueres med afbødende foranstaltninger så potentielt og eksisterende miljøbelastning i område V ikke kommer ind i bygningen.
  
  Såfremt Plan- og Miljøudvalget tiltræder indstillingen, og der indkommer væsentlige indsigelser i forbindelse med naboorienteringen, vil sagen igen forelægges til politisk stillingtagen. Hvis der ikke modtages væsentlige indsigelser i forbindelse med naboorientering, kan administrationen meddele dispensation til det ansøgte.
  
  I forlængelse af en dispensation kan der meddeles byggetilladelse til det ansøgte.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
  Lokalplan nr 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje.
  Forvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 638 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 1624 af 26. december 2013.
  
  Økonomi
  
  
  Høring
  Sagen er sendt i naboorientering i 2 uger med høringsfrist den 25.09.2017 til hele lokalplanområdet, jf. planlovens 20.
  
  Bilag
  Bilag 1: PMU 18.09.2017 Lokalplan nr 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje. Dok nr 2017/23527 017
  
  
  Administrationens indstilling
  
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at godkende, at der kan gives dispensation til at etablere en lagerbygning/lagerhotel på Fiskerengen 16 i Gilleleje.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  
  
  
  181. Kommende byggesag - Dispensation fra lokalplan til etablering af legeland på Fiskerbakken 2 i Gilleleje
  015901 - 2017/16928
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at træffe en beslutning.
  
  Den 23.05.2017 søger ansøger om at etablerer et indendørs legeland i en eksisterende tom lagerbygning på Fiskerbakken 2 i Gilleleje. Det forudsætter, en dispensation fra lokalplanen, da ejendommen er udpeget til at være for virksomheder i miljøklasse 4 og for butikker til pladskrævende varegrupper.
  
  Baggrund
  Sagen har tidligere været behandlet i 2014, som en ansøgning om tilladelse til at etablere legeland under den dengang gældende lokalplan 15.80. Der blev i den forbindelse givet afslag, da anvendelsen ikke var foreneligt med den da gældende lokalplans anvendelsesbestemmelser. Ansøger blev sammen med information om denne afgørelse, informeret om, at der kunne være mulighed for det ønskede projekt i lokalplanens delområde 2. Ansøger ville dog fastholde den ønskede placering på Fiskerbakken 2.
  
  Sagen er genoptaget efter ansøgers ønske, som følge af at der i juni 2017 er vedtaget en ny lokalplan for erhvervsområdet, der giver mulighed for dispensation til erhverv, der kan passes ind i området.
  
  Faktuelle oplysninger
  Ansøger oplyser, at legelandet skal være til "offentlige aktiviteter for børn" og henvende sig til daginstitutioner, børn med fysiske og psykiske handikap, børnefødselsdage, turister og børnefamilier.
  
  Legelandet tænkes at holde åbent onsdag-søndag i tidsrummet 10-18, og der forventes ca. 100 gæster i gennemsnit om dagen. Der forventes således ca. 25 biler pr. dag, dog flere i weekenden, hvilket ansøger forventer at kunne rumme på ejendommen.
  
  Ejendommen og områdets karakter
  Grunden er 4.330 m2 og den tomme lagerbygning er 1.320 m2. På ejendommen er der i dag en eksisterende virksomhed i de øvrige bygninger, som fortsætter sin drift.
  
  Der er på nuværende tidspunkt en del erhverv i nærområdet, der ikke genererer en betydelig miljøbelastning og ikke benytter tung trafik.
  
  Eksisterende virksomheder i nærområdet med en væsentlig grad af miljøbelastning er Gilleleje Fjernvarme på Fiskerengen 2 og SCT med flise- og knuseplads på Fiskerengen 4-8 samt AI Production på Fiskerengen 10. Umiddelbart vurderes det ikke, at AI Production i sig selv har en miljøpåvirkning der er relevant for ejendommen på Fiskerbakken 2.
  
  Gilleleje Fjernvarme på Fiskerengen 2 kan blandt andet medføre støj fra kørsel af flis til virksomheden, samt fra udsugningsanlæg mv. Der er luftforurening fra skorstenen. Virksomheden vil muligvis få behov for at udvide (ikke nødvendigvis bygningsmæssigt, men produktionsmæssigt) i takt med at Gilleleje udvides med flere bygninger, der tilsluttes fjernvarmen. Det vil formodentlig ikke få en forureningsmæssig betydning hvis de udvider, da de stadig vil skulle overholde de samme krav til f.eks. støj og luftemission. Men det kan medføre mere transport med tung trafik.
  
  SCT på Fiskerengen 4-8, har miljøgodkendelse til at knuse beton og tegl, samt flise træstammer udendørs på ejendommen. Virksomheden er klassificeret til miljøklasse 5 og ligger i lokalplanens område V (hvid). Virksomheden medfører støj i forbindelse med knusning af beton og tegl, samt fra flisning af træstammer. Derudover er der kørsel af materialer til og fra virksomheden som tung trafik. Der er luftforurening i form af støv fra flisning og nedknusning. En eventuel udvidelse af aktiviteterne vil nok primært få betydning ifht. transport til og fra virksomheden, da der vil være en del transport forbundet med kørsel af jord. For tiden flises der kun nogle få gange om året, der knuses også 4-5 gange om året af ca. 1 uges varighed. Både flisning og knusning kan foregå hele året.
  
  
  
  I erhvervsområdet er der desuden andre erhvervsvirksomheder der benytter tung trafik i et betydeligt omfang, blandt andre flere vognmands- og busselskaber.
  
  Erhvervsområdet er planlagt til primært at håndtere kørende trafik, dermed er der ikke lagt særlig vægt på trafiksikkerhed for gående. Langs Industrivej og Fiskerengen er der cykelsti i den ene side af vejen. Der er ingen fortove og ingen fodgængerfelter i erhvervsområdet. Der er busstoppested på Bonderupvejen ved starten af Industrivej og herfra kan man gå til Fiskerengen 2 via græsrabat. Der er også busforbindelser fra Gilleleje station helt frem til Fiskerengen 2. Området betjenes med tog via trinbræt i den vestlige del.
  
  Plangrundlag
  Området er Gillelejes erhvervsområde og er reguleret af Lokalplan nr 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje fra 2017. Erhvervsområdet er inddelt i forskellige miljøklasser, for at skabe mulighed for at tungere erhverv i de højere miljøklasser kan eksistere og udvide uden at genere mere følsomme anvendelser.
  
  Ejendommen er placeret i lokalplanens område IV (se lilla område nedenfor) for virksomheder i miljøklasse 4 samt i området butikker med særlig pladskrævende varegrupper (sort ramme). Miljøklasse 4 omfatter jf. lokalplanen virksomheder og anlæg der er noget belastende for omgivelserne som mindre industri, håndværk og lagervirksomhed. Virksomheder i dette område kan være typer, der er miljøbelastende i forhold til støj, støv og tung trafik.
  
  Ejendommen grænser mod syd op til lokalplanens område V (hvid). Her skal virksomheder i miljøklasse 5 placeres. Det er de mest miljøbelastende virksomheder i erhvervsområdet.
  
  
  
  Muligheden for at indplacere nye typer af virksomheder, der ikke er tilladt efter lokalplanens anvendelsesbestemmelse § 3.3, fremgår af § 3.6. § 3.6 giver mulighed for, at kommunen kan give tilladelse til, at en konkret virksomhed kan indpasses i området efter en konkret vurdering. Det er en betingelse, at virksomheden på grund af størrelse eller på grund af medførende miljøpåvirkninger, har en erhvervsmæssig karakter, der naturligt eller ved etablering af afbødende foranstaltninger kan indpasses i området.
  
  Hvis kommunen ønsker at give en tilladelse i henhold til lokalplanens § 3.6, svarer dette til en dispensation, og der skal følges den sædvanlige procedure for dette, herunder naboorientering efter planlovens § 20. Desuden skal der foretages en partshøring jf. § 19 i Forvaltningsloven, da et legeland på adressen kan begrænse nærliggende eksisterende virksomheders udfoldelsesmuligheder.
  
  Lokalplanens § 3.6 betegnes som en kompetencenorm, fordi hovedreglen efter lokalplanen er et forbud mod at etablere en virksomhed, der ikke ligger i miljøklasse 4 eller er butik med pladskrævende varegrupper, men at den alligevel åbner mulighed for at give tilladelse til anden anvendelse. En tilladelse kræver, at proceduren i planlovens §§ 19 og 20 følges.
  
  Dispensation jf. lokalplanens §3.6 vil kunne danne præcedens for lignende ansøgninger i erhvervsområdet og vil begrænse de på ejendommen ellers tiltænkte virksomheder, en fremtidig placeringsmulighed, da erhvervsområdet Stæremosen er ét af få områder i kommunen, hvor det er muligt at placere erhverv i miljøklasse 4 såvel som butikker til pladskrævende varegrupper.
  
  Administrationen vurdering
  Fordele:
  1. Bygningens størrelse jf ansøger er egnet til legeland og grunden rummer mulighed for indretning af tilstrækkeligt antal parkeringspladser.
  2. Hvis anvendelsen genererer en del biltrafik kan det absorberes af det eksisterende vejnet.
  3. Det er nemt tilgængeligt i bil.
  4. Hvis anvendelsen miljøpåvirker med støj er placeringen i område IV en fordel.
  5. Der er på nuværende tidspunkt flere erhverv i nærområdet der ikke genererer en betydelig miljøbelastning og ikke benytter tung trafik. Dermed vil et legeland muligvis passe godt ind i forhold til en del af de eksisterende erhverv.
     
  
  Ulemper:
  1. Adgangsvejene anvendes til tung erhvervskørsel og vejene er ikke planlagt til at beskytte bløde trafikanter. Det må forventes at nogle familier med børn kommer cyklende fra de mange nærtliggende sommerhuse og boliger, samt at der vil komme besøgende bl.a. fra institutioner med bus og tog. Den nuværende udformning af adgangsvejene vurderes at være en betydelig sikkerhedsrisiko, med den forventede kombination af brugere af vejene ved etablering af legeland. I vinterperioder med sne må det desuden forventes, at gående benytter vejarealet eller cykelsti fremfor græsrabat med sne. Det samme kan være tilfældet, når græsset er højt eller vådt.
  2. Legeland er karakteriseret som en følsom anvendelse, der ikke må udsættes for den type forurening der normalt kan tillades i erhvervsområdets område IV og område V. Den umiddelbare vurdering er, at den ønskede anvendelse på Fiskerbakken 2 kan have betydning for eksisterende virksomheders udfoldelsesmuligheder og for fremtidige virksomheders etableringsmuligheder.
  3. Fjernvarmeværket nær ejendommen har udendørs oplag af flis. Og i perioder producerer SCT flis og knuser beton. Begge virksomheder medfører midlertidig luftforurening i form af støv, der eksempelvis komme indendørs og udenfor lægge sig på legelandets gæsters parkerede biler, hvis ikke der er afværgende foranstaltninger på ejendommen der hindrer dette.
  4. Det vil fremover ikke være mulighed for at en autolakeringsvirksomhed kan placeres i en afstand på 100 m fra lejelandet, denne afstand vil gøre flere grunde i område V uanvendelige til denne virksomhedstype.
  
  Jf. Planloven, har kommunen kun mulighed for at give tilladelse til den ansøgte anvendelse på Fiskerbakken 2, jf. § 3.6 i lokalplanen, hvis det kan sikres, at det ikke skaber problemer for udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomheder - evt. ved at stille vilkår. En forudsætning for tilladelse må derfor være, at ansøger fremsender dokumentation for, at der kan indrettes legeland, så andre virksomheder ikke begrænses, eventuelt med afbødende foranstaltninger for egen regning. Det er derfor ligeledes nødvendigt at sikre, at der ikke kommer generende forurening ind på ejendommen, der ønskes anvendt til legeland. Der vil kunne etableres legeland, hvis det med afskærmningsforanstaltninger kan sikres at grænseværdierne for luftforurening er overholdt inde og på udendørs opholdsarealer. Et eksempel på en afskærmende foranstaltning kan være mekanisk luftindtag til bygningen i en højde hvor grænseværdierne er overholdt.
  
  Det er også nødvendigt, at sikkerheden for lejelandets brugere er tilfredsstillende på adgangsvejene.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at udvalget vælger mellem:
  
  Løsning A:
  Ansøgningen imødekommes ikke, og at ansøger i stedet vejledes til at finde en anden placering til realisering af den ellers fine projektidé. Det begrundes med:
  • at et legeland på ejendommen, med den forholdsvis centrale placering i erhvervsområdet, potentielt kan få konsekvenser for nabovirksomheders nuværende og fremtidige produktionsmuligheder.
  • at der blandt erhvervsområdets øvrige virksomheder forekommer tung trafik, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko over for børn og andre bløde trafikanter.
  • det vil begrænse de på ejendommen ellers tiltænkte virksomheder, en fremtidig placeringsmulighed, da erhvervsområdet Stæremosen er ét af få områder i kommunen, hvor det er muligt at placere erhverv i miljøklasse 4 og butikker til pladskrævende varegrupper.
  Det anbefales, at anvende en fysisk placering nærmere Bonderupvejen, der vil muliggøre en mere sikker adgang for bløde trafikanter og samtidig ikke begrænser de eksisterende og fremtidige miljøbelastende virksomheders aktivitet i område IV og V.
  ELLER
  
  Løsning B:
  Der gives dispensation med krav / vilkår om:
  1. dokumentation fra virksomheden om, at sikkerheden for besøgende er tilfredsstillende på adgangsvejene i industriområdet, dvs at børn der kommer på cykel og til fods og med bus kan færdes sikkert i området, også når der er erhvervstransport med lastbiler i området. Hvis det kræver nye anlæg udenfor grunden, skal der være en redegørelse over hvilke anlæg og hvordan etableringen finansieres.
  2. dokumentation fra virksomheden om at indretning af legeland på ejendommen, ikke får begrænsende konsekvenser for eksisterende virksomheder.
  3. at besøgende ikke bliver udsat for generende forurening på ejendommen, og hvis der er behov for fysiske anlæg for at forhindre dette, skal disse etableres for ejers regning på egen grund. Af hensyn til forureningsrisiko fra nærliggende virksomheder for legelandets målgruppe, må der ikke etableres udendørs opholdsarealer af nogen art.
  
  Den videre proces
  Hvis Plan- og Miljøudvalget ikke vil arbejde for en tilladelse af det ansøgte, vil der blive meddelt et begrundet afslag til ansøger med anbefaling af en anden placering.
  
  Hvis Plan- og Miljøudvalget vælger at ville arbejde for at tillade det ansøgte legeland på Fiskerbakken 2, skal følgende gennemføres:
  • Ansøger skal dokumentere, at der kan indrettes legeland, så det ikke får begrænsende konsekvenser for eksisterende virksomheder.
  • Ansøger skal fremsende dokumentation for vurdering af trafiksikkerhed for gående og cyklende trafikanter.
  • Ansøgningen skal sendes i partshøring til de virksomheder der kan opleve negative konsekvenser, som følge af en tilladelse til det ansøgte, jf. Forvaltningslovens § 19.
  • Orientering om ansøgning sendes til alle ejere og lejere af lokalplanområdet og andre der vurderes at have interesse i sagen, jf. Planloven §20. Orienteringen forløber i 2 uger.
  • Såfremt der modtages væsentlige indsigelser i forbindelse med partshøring og naboorientering vil sagen blive forelagt Plan- og Miljøudvalget med henblik på stillingtagen til, om der skal meddeles dispensation til det ansøgte. Såfremt der ikke modtages væsentlige indsigelser, kan administrationen meddele dispensation til det ansøgte.
  • Herefter eller samtidig med kan der meddeles byggetilladelse til det ansøgte.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
  Lokalplan nr 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje.
  Forvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 638 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 1624 af 26. december 2013.
  
  Økonomi
  Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.
  
  Der kan komme et krav om erstatningsansvar, hvis en virksomhed bliver forhindret i at fortsætte sit erhverv, eller hvis nogle ejendomme falder i værdi som følge af afgørelsen om at etablere legeland på det pågældende areal.
  
  Høring
  Der har ikke været udført høring.
  Hvis der ønskes at meddele dispensation til det ansøgte, skal der forud for dette udføres naboorientering i 2 uger i hele lokalplanområdet, jf. § 20 i Planloven. Derudover skal der foretages en partshøring jf. §19 i Forvaltningsloven.
  
  Bilag
  Bilag 1: PMU 18.09.2017 Kort over området. Dok nr 2017/16928 006
  
  Bilag 2: PMU 18.09.2017 Lokalplan nr 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje.. Dok nr 2017/16928 008
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at beslutte:
  1. at der ikke gives dispensation til det ansøgte. ELLER
  2. at der kan gives dispensation til at etablere et legeland på Fiskerbakken 2 i Gilleleje.
  
  
  Beslutning
  1. Udgår
  2. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  182. Kommende byggesag - Dispensation fra lokalplan - Etablering af kontor, Stæremosen 57
  015734 - 2017/22457
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at træffe en beslutning.
  
  Ejendommen Stæremosen 57 i Gilleleje har tidligere været anvendt til kontorformål på baggrund af en midlertidig dispensation fra en tidligere gældende lokalplan. Ejendommen er placeret i et område der er udlagt til erhverv i miljøklasse 5. I juni 2017 blev der vedtaget en ny lokalplan for erhvervsområdet, som giver mulighed for permanent dispensation.
  
  Det er Gribskov Kommune der, som ejer af ejendommen, ønsker en afklaring af, om ejendommen kan anvendes til kontor. Ejendommen er pt. til salg, og der er flere købere der har ytret interesse, såfremt der kan være kontor.
  
  Faktuelle oplysninger
  Ejendommen
  Ejendommen Stæremosen 57 er på 2.361 m2 hvoraf 584 m2 er bebygget. Det samlede erhvervsareal er på 954 m2. Ejendommen har stået som en årrække.
  
  
  Områdets karakter
  Der er på nuværende tidspunkt flere erhverv i nærområdet, der ikke genererer en betydelig miljøbelastning.
  
  Eksisterende virksomheder i nærområdet med en væsentlig grad af miljøbelastning er Gilleleje Fjernvarme på Fiskerengen 2, AI Production på Fiskerengen 10 og SCT med flise- og knuseplads på Fiskerengen 4-8. Umiddelbart vurderes det ikke, at Gilleleje Fjernvarme og AI Production i sig selv har en miljøpåvirkning der er relevant for ejendommen på Stæremosen 57.
  
  SCT på Fiskerengen 4-8 har fået miljøgodkendelse til at knuse beton og tegl, samt flise træstammer udendørs på ejendommen. Virksomheden er klassificeret til miljøklasse 5 og ligger i lokalplanens område V (se hvidt område nedenfor). Virksomheden medfører betydelig støj i forbindelse med knusning af beton og tegl, samt fra flisning af træstammer. Derudover er der kørsel af materialer til og fra virksomheden som tung trafik. Der er luftforurening i form af støv fra flisning og nedknusning. En eventuel udvidelse af aktiviteterne vil nok primært få betydning ifht. transport til og fra virksomheden. For tiden flises der kun nogle få gange om året, der knuses også 4-5 gange om året af ca. 1 uges varighed. Både flisning og knusning kan foregå hele året.
  
  Plangrundlag
  Området er Gillelejes erhvervsområde og er reguleret af Lokalplan nr 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje fra 2017. Erhvervsområdet er inddelt i forskellige miljøklasser for at skabe mulighed for at tungere erhverv i de højere miljøklasser kan eksistere og udvide uden at genere mere følsomme anvendelser.
  
  Ejendommen på Stæremosen 57 er placeret i lokalplanens delområde V (hvid). Området skal jf. lokalplanens § 3.3 anvendes til virksomheder i miljøklasse 5, som er de mest miljøbelastende virksomheder i hele erhvervsområdet. Jf. § 3.3 hører kontor til i område II (rød).
  
  
  
  Muligheden for at indplacere nye typer af virksomheder, der ikke er tilladt efter lokalplanens anvendelsesbestemmelse § 3.3, fremgår af § 3.6. § 3.6 giver mulighed for, at Byrådet kan vurdere, at en konkret virksomhed kan indpasses i området. Det er en betingelse, at virksomheden på grund af størrelse eller på grund af medførende miljøpåvirkninger, har en erhvervsmæssig karakter, der naturligt eller ved etablering af afbødende foranstaltninger kan indpasses i området.
  
  Hvis kommunen ønsker at give en tilladelse i henhold til lokalplanens § 3.6, svarer dette til en dispensation, og der skal følges den sædvanlige procedure for dette, herunder naboorientering efter planlovens § 20. Desuden skal der foretages en partshøring jf. § 19 i Forvaltningsloven, da et kontor på på adressen kan begrænse nærliggende eksisterende virksomheders udfoldelsesmuligheder.
  
  Lokalplanens § 3.6 betegnes som en kompetencenorm, fordi hovedreglen efter lokalplanen er et forbud mod at etablere en virksomhed, der ikke ligger i miljøklasse 5, men at den alligevel åbner mulighed for at give tilladelse til anden anvendelse. En tilladelse kræver, at proceduren i planlovens §§ 19 og 20 følges.
  
  Dispensation jf. lokalplanens § 3.6 vil kunne danne præcedens for lignende ansøgninger i erhvervsområdet og vil begrænse de på ejendommen ellers tiltænkte virksomheder, en fremtidig placeringsmulighed, da erhvervsområdet Stæremosen er ét af få områder i kommunen, hvor det er muligt at placere erhverv i miljøklasse 5.
  
  Administrationens vurdering
  Fordele:
  1. Bygningen er egnet til kontor og har tidligere haft denne anvendelse.
  
  Ulemper:
  1. Kontor er karakteriseret som en følsom anvendelse, der ikke må udsættes for den type forurening der normalt kan tillades i erhvervsområdets område V. Den umiddelbare vurdering er, at den ønskede anvendelse på Stæremosen 57 kan have betydning for eksisterende virksomheders udfoldelsesmuligheder og for fremtidige virksomheders etableringsmuligheder.
  2. Fjernvarmeværket nær ejendommen har udendørs oplag af flis. Og i perioder producerer SCT flis og knuser beton. Begge virksomheder medfører midlertidig luftforurening i form af støv, der eksempelvis komme indendørs, hvis ikke der er afværgende foranstaltninger på ejendommen der hindrer dette.
  3. Det vil fremover ikke være mulighed for at en autolakeringsvirksomhed kan placeres i en afstand på 100 m fra kontorbygningen, denne afstand vil gøre flere grunde i område V uanvendelige til denne virksomhedstype.
  4. Det vil begrænse de på ejendommen ellers tiltænkte virksomheder, en fremtidig placeringsmulighed, da erhvervsområdet Stæremosen er ét af få områder i kommunen, hvor det er muligt at placere erhverv i miljøklasse 5.
  
  Jf. Planloven, har kommunen kun mulighed for at give tilladelse til den ansøgte anvendelse på Stæremosen 57, jf. § 3.6 i lokalplanen, hvis det kan sikres, at det ikke skaber problemer for udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomheder - evt. ved at stille vilkår. En forudsætning for tilladelse må derfor være, at ansøger fremsender dokumentation for, at der kan indrettes kontor, så andre virksomheder ikke begrænses, eventuelt med afbødende foranstaltninger for egen regning. Det er derfor ligeledes nødvendigt at sikre, at der ikke kommer generende forurening ind på ejendommen, der ønskes anvendt til kontor. Der vil kunne etableres kontor, hvis det med afskærmningsforanstaltninger kan sikres at grænseværdierne for luftforurening er overholdt inde og på udendørs opholdsarealer. Et eksempel på en afskærmende foranstaltning kan være mekanisk luftindtag til kontorerne i en højde hvor grænseværdierne er overholdt.
  
  Da hovedparten af erhvervene i nærområdet på nuværende tidspunkt ikke er miljøbelastende samt at virksomheden på Fiskerengen 4-8, der har væsentlige miljøbelastninger, ligger ca. 250 m væk, kan det vise sig, at det ikke vil medføre konflikter.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at udvalget vælger mellem:
  
  Løsning A:
  Ansøgningen imødekommes ikke. Det begrundes med:
  • at kontor på ejendommen, med den forholdsvis centrale placering i erhvervsområdet, potentielt kan få konsekvenser for nabovirksomheders nuværende og fremtidige produktionsmuligheder.
  
  ELLER
  
  Løsning B:
  Der gives dispensation med krav / vilkår om:
  1. dokumentation fra virksomheden om at indretning af kontor på ejendommen, ikke får begrænsende konsekvenser for eksisterende virksomheder.
  2. at brugere ikke bliver udsat for generende forurening på ejendommen, og hvis der er behov for fysiske anlæg for at forhindre dette, skal disse etableres for ejers regning på egen grund.
  
  Den videre proces
  Hvis Plan- og Miljøudvalget ikke vil arbejde for en tilladelse af det ansøgte, vil der blive meddelt et begrundet afslag til ansøger med anbefaling af en anden placering.
  
  Hvis Plan- og Miljøudvalget vælger at ville arbejde for at tillade det ansøgte kontor på Stæremosen 57, skal følgende gennemføres:
  • Ansøger skal dokumentere, at der kan indrettes kontor, så det ikke får begrænsende konsekvenser for eksisterende virksomheder.
  • Ansøgningen skal sendes i partshøring til de virksomheder der kan opleve negative konsekvenser, som følge af en tilladelse til det ansøgte, jf. Forvaltningslovens § 19.
  • Orientering om ansøgning sendes til alle ejere og lejere af lokalplanområdet og andre der vurderes at have interesse i sagen, jf. Planloven §20. Orienteringen forløber i 2 uger.
  • Såfremt der modtages væsentlige indsigelser i forbindelse med partshøring og naboorientering vil sagen blive forelagt Plan- og Miljøudvalget med henblik på stillingtagen til om der skal meddeles dispensation til det ansøgte. Såfremt der ikke modtages væsentlige indsigelser, kan administrationen meddele dispensation til det ansøgte.
  • Herefter eller samtidig med kan der meddeles byggetilladelse til det ansøgte.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
  Lokalplan nr 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje.
  Forvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 638 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 1624 af 26. december 2013.
  
  Økonomi
  Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.
  
  Der kan komme et krav om erstatningsansvar, hvis en virksomhed bliver forhindret i at fortsætte sit erhverv, eller hvis nogle ejendomme falder i værdi som følge af afgørelsen om at etablere kontor på det pågældende areal.
  
  Høring
  Der har ikke været udført høring.
  Hvis der ønskes at meddele dispensation til det ansøgte skal der forud for dette udføres naboorientering i 2 uger i hele lokalplanområdet, jf. § 20 i Planloven. Derudover skal der foretages en partshøring jf. §19 i Forvaltningsloven.
  
  Bilag
  Bilag 1: PMU 18.09.2017 Kort over området. Dok nr 2017/22457 006
  
  Bilag 2: PMU 18.09.2017 Lokalplan nr 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje. Dok nr 2017/22457 008
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at beslutte:
  1. at der ikke gives dispensation til det ansøgte. ELLER
  2. at der kan gives dispensation til at etablere kontor på Stæremosen 57 i Gilleleje.
  
  
  Beslutning
  1. Udgår
  2. Tiltrådt
  
  
  
  
  183. Dispensation til hestehold på Bygaden 27-29, Søborg, Gilleleje
  001841 - 2017/16864
  
  Sagsfremstilling
  Supplerende oplysninger efter ønske fra PMU 14-08-17
  Der afholdes besigtigelse på pågældende ejendom den 18. september 2017. Følgende bilag er tilføjet dette dagsordenspunkt med henblik på at klargøre ejerforhold vedr. fællesmatrikel 68:
  
  Bilag 5
  Skøde indsendt til kommunen af ansøgere den 30. maj 2017
  
  Bilag 6
  Kort med ejeroversigt for bl.a. matrikel 68 (bemærk at der er listet flere ejer på kortet end angivet i skødet, hvilket må skyldes, at kommens netgis ikke er tilstrækkelig opdateret på dette punkt).
  
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en afgørelse.
  
  Der søges om dispensation til hold af op til 3 heste på ejendommene Bygaden 27 - 29, Søborg, 3250 Gilleleje.
  
  Baggrund
  Der er den 27.05.2017 søgt om dispensation til hold af 2 - 3 heste på Bygaden 27-29, 3250 Gilleleje (bilag 1). Ansøgere har overtaget ejendommen den 01.06.2017 og oplyser, at ejendommen er købt udelukkende med henblik på at kunne holde heste.
  
  Ejendommen er beliggende i landzoneområde, som ved lokalplan 44.5 er udlagt til boligformål. Det betyder, at det som udgangspunkt i henhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen ikke er tilladt at holde heste, men at kommunen har mulighed for at give dispensation.
  
  Beskrivelse af faktuelle forhold
  Det oplyses, at staldbygningen vil blive etableret i dele af den eksisterende carport samt redskabsrum. Det er altså ikke nødvendigt at opføre yderligere bygninger på grunden til dyreholdet.
  
  Der vil ikke blive tale om etablering af møddingsplads på ejendommen. Ansøger oplyser, at husdyrgødning efter udmugning vil blive transporteret til nærliggende gård ifølge allerede indgået aftale med gårdejer. Der vil i forbindelse med dyreholdet blive oprettet fold på grunden. Bilag 2 viser det areal, som ønskes anvendt til hestehold.
  
  Administrationens sagsbehandling og vurdering
  Administrationen har foretaget besigtigelse af ejendommen. Der er gennemført naboorientering på tre uger med frist for udtalelse til den 20.06.2017.
  
  Høringsmaterialet er sendt til 15 naboejendomme samt Søborg Bylaug. Inden fristens udløb indkom der i alt fem relevante udtalelser.
  • Søborg Bylaug var først forbeholdne, men er vendt tilbage og bakker op om ansøgning.
  • To naboer er positive og støtter projektet.
  • Nabo, der ligger nærmest stalden er imod dispensation, da de vurderer, det vil give dem gener.
  • En nabo, hvis ejendom grænser op til del af foldareal er imod.
  Naboudtalelser fremgår af bilag 3 (administrationens kommentarer til udtalelserne er indskrevet med blå skrift).
  
  Såfremt Plan- og Miljøudvalget beslutter at give dispensation, vil der efterfølgende skulle gives landzonetilladelse. Den allerede gennemførte naboorienteringen kan endvidere anvendes som grundlag for vurdering af landzonetilladelse.
  
  Udtalelser blev videresendt til ansøger til kommentering (bilag 4). Administrationen har jf . bilag 3 forholdt sig til de indkomne udtalelser ud fra gældende miljølovgivning og er fortsat positivt indstillet overfor ansøgningen. Ved meddelelse af dispensation vil der blive stillet vilkår til sikring af, at ansøgte forhold ikke vil være til risiko for forurening eller til gene for omgivelserne, herunder vilkår om
  • Dyreholdets størrelse
  • Opbevaring og bortskaffelse af husdyrgødning fra stald
  • Placering af foldarealer ift. naboskel - begrænsning af arealet
  • Fluebekæmpelse
  • Opbevaring af foder ift. skadedyr
  • Lugt, støv og støj
  
  Idet det ansøgte kan anerkendes ud fra de miljømæssige forhold, vurderes det at være i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser. Arealanvendelsen i sig selv er fortsat at betragte som en grønning, og der sker ingen landskabelig ændring. Der vil alene blive tale om ændret anvendelse af eksisterende bygning fra garage- til staldformål, hvilket vurderes at kunne fremmes med en landzonetilladelse.
  
  
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at der meddeles dispensation og dermed gives tilladelse til det ansøgte.
  
  
  Lovgrundlag
  Jf. § 8 i BEK nr. 467 af 23.05.2016 (Miljøaktivitetsbekendtgørelsen) er hestehold i områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål som udgangspunkt ikke tilladt. Dog kan kommunen dispensere fra forbudet i henhold til Miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  Det er administrationens vurdering, at det ansøgte forhold ikke vil give anledning til forurening eller være til væsentlig gene for omgivelserne. Ved evt. meddelelse af dispensation stilles der vilkår til sikring af dette.
  
  Høring
  Der er foretaget tre ugers naboorientering (inkl. Søborg Bylaug) fra den 30.05.2017 til den 20.06.2016 i henhold til Miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 14-08-17 Ansøgning om dispensation Dok.nr. 2017/16864 031
  
  Bilag 2 PMU 14-08-17 Kortmateriale Dok.nr. 2017/16864 032
  
  Bilag 3 PMU 14-08-17 Naboudtalelser Dok. nr. 2017/16864 033
  
  Bilag 4 PMU 14-08-17 Ansøgers kommentarer til naboudtalelser Dok.nr. 2017/16864 034
  
  Bilag 5 PMU 18-09-17 Skøde Dok.nr. 2017/16864 041
  
  Bilag 6 PMU 18-09-17 kortmateriale med ejeroversigt Dok.nr. 2017/16864 042
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte
  1. at der meddeles dispensation til hold af op til 3 heste på ejendommene
  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:
  Udsat med henblik på besigtigelse.
  
  
  
  
  Beslutning
  1. Ikke tiltrådt
  
  
  
  
  
  184. Boligreguleringsloven - Petersborgvej 3- statusændring fra helårsbeboelse til sommerhusbeboelse i landzone.
  007889 - 2017/24103
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.
  
  Ejerne har anmodet om at få ændret status for boligen fra helårsbeboelse til sommerhusbeboelse.
  
  Sagen forelægges, da det er Plan- og Miljøudvalget, der har kompetence til at tillade nedlæggelse af en bolig i henhold til boligreguleringsloven.
  
  Sagens forhold
  Petersborgvej 3 er et eksisterende helårshus. Grunden består af 3 matrikler og har en størrelse på ca.15,5 ha. Boligen er opført i 1880 og har et boligareal på 139 m² + 101 disponible m², i alt 240 m². Ejerne har oplyst at boligen er sat til salg. Det fremgår af salgsopstillingen, at boligen i 2013 blev gennemgribende renoveret.
  
  Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, og er beliggende i landzone. Ejendommen er beliggende i området "Rusland" som er en del af Natura 2000, ligesom ejendommen ligger nær Pandehave å. Der er derfor en del beskyttelsesværdigt natur i området. Ejendommen er beliggende for enden af en 1,2 km. lang privat grusvej. Der er derfor bl.a. ikke kommunal snerydning på vejen.
  
  Ejerne har oplyst i deres ansøgning, at huset er bevaringsværdigt i en eller anden grad, og derfor ikke kan udvides. Ejendommen fremgår dog intet sted registreret som værende bevaringsværdig.
  
  I ansøgningen henviser ejerne til ejendommen på Petersborgvej 8, som benyttes som sommerhus. Petersborgvej 8 er beliggende i samme landzone og naturbeskyttelsesområde. Den er omfattet af lokalplan nr. 49.1 fra 1998, som bestemmer, at ejendommen kun må anvendes som fritidsgrund og at boligen på grunden skal anvendes som sommerhus. Petersborgvej 3 er ikke omfattet af denne lokalplan.
  
  Retsgrundlaget
  De love, der regulerer områder, er planloven og boligreguleringsloven. Planloven har forrang for boligreguleringsloven. Dette betyder, at der ikke kan træffes en afgørelse efter boligreguleringsloven, som strider imod planloven.
  
  Der er ikke regler i planloven, som foreskriver, at der ikke må være sommerhuse beliggende i landzone.
  
  Det vil imidlertid kræve tilladelse efter boligreguleringsloven, hvis huset inden for de seneste 5 år har været benyttet som helårsbolig. Dette fremgår af boligreguleringslovens § 50, stk. 1.
  
  Bl.a. følgende fremgår af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015 bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven):
  
  
  Administrationen vurdering
  Boligreguleringsloven § 50, stk. 1, overlader det til kommunen at træffe en skønsmæssig afgørelse om, kommunen vil tillade statusændring. Kommunen skal derfor træffe afgørelsen efter en afvejning af de saglige hensyn, der taler for og imod, at der meddeles tilladelse til statusændring. Beslutningen om samtykke eller afslag skal træffes på baggrund af et konkret, individuelt skøn for hver enkelt ejendom.
  
  Da boligen er beboet, finder boligreguleringsloven § 51, stk. 2, om at boligen skal være påkrævet af hensyn til boligsøgende ikke direkte anvendelse. Kommunen vil dog fortsat skulle vurdere, at hensynet til boligsøgende begrunder nægtelse af samtykke, og at den konkrete bolig er egnet for boligsøgende.
  
  I skønnet kan bl.a. følgende kriterier indgå:
  • kommunens tidligere praksis
  • hensynet til at sikre boliger til boligsøgende
  • ejerens interesser
  • planlægningsmæssige interesser
  
  Tidligere praksis i Plan- og Miljøudvalget
  Administrationen har gennemgået dagsordener tilbage til 2010 med hensyn til boliger beliggende i landzone. Den 02.02.2011 blev der forelagt en sag for Plan- og Miljøudvalget. Ejeren ønskede at ændre status fra helårsbeboelse til sommerhusbeboelse i landzone. Administrationen indstillede samtykke. Udvalget besluttede at give afslag.
  
  Plan- og Miljøudvalget behandlede på møde den 21.11.2016 endnu en sag vedrørende ændring af status for en helårsbolig til sommerhus, beliggende i landzone. Også i den sag blev der meddelt afslag på ændret anvendelse af boligen.
  
  Det konstateres hermed, at der i kommunen umiddelbart eksisterer en praksis, hvorefter der som udgangspunkt meddeles afslag på at ændre helårsbeboelse til fritidshus i landzone.
  
  Boligbehovet
  Kommunen kan kun nægte samtykke til statusændring, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbolig er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen. For at kunne nægte samtykke, må kommunen derfor også have vurderet, at den konkrete bolig kan anvises til helårsbeboelse, og at den således er egnet med hensyn til beliggenhed, lejeniveau, stand og indretning.
  
  Overordnet set, må det lægges til grund, at Gribskov Kommune mangler boliger i forhold til den efterspørgsel som kommunen generelt oplever hos f.eks. flygtninge og andre boligsøgende grupper (f.eks. enlige forsørgere).
  
  Det er ikke konkret vurderet, om den konkrete bolig kan udlejes til de boligsøgende persongrupper, herunder er det heller ikke vurderet om huslejeniveauet for den konkrete bolig er for højt i forhold til det huslejeniveau, som de boligsøgende persongrupper de facto kan betale.
  
  Ejernes interesser
  Ejerne af ejendommen har anført følgende til støtte for deres ansøgning om statusændring af ejendommen:
  • Huset er til salg - flere interesserede købere, der ville anvende det som sommerhus, hvilket husets størrelse er ideelt til
  • Lang grusvej uden snerydning - for mange ikke attraktivt som helårsbolig
  Planlægningsmæssige interesser
  Det er i overensstemmelse med planloven, at helårshuse beliggende i landzone overgår til sommerhus.
  
  Kommunen kan blive erstatningspligtig over for ejerne af ejendommen, hvis kommunen meddeler afslag på statusændringen, og et sådant afslag underkendes ved domstolene som ugyldigt. Erstatningspligten er betinget af, at afgørelsen medfører et økonomisk tab for ejerne af ejendommen.
  
  Administrationens anbefaling
  1. Samtykke til ændret anvendelse
  Ejendommens beliggenhed inden for forskellige naturbeskyttelsesområder taler for den størst mulige hensyntagen til arealanvendelsen. Ved overgangen fra helårsbeboelse til sommerhus forventes en mindre intensiv anvendelse af ejendommen samt lokalområdet generelt.
  
  Der ligger to andre helårsejendomme i nr. 2 og 4, men ellers er der langt til andre helårsboliger. Det kan konkret føre til, at der gives tilladelse til at overgå til sommerhusanvendelse, uden at det har præcedensvirkning for kommende sager.
  
  2. Afslag
  Udvalget han beslutte at meddele et afslag i overensstemmelse med den hidtidige praksis.
  
  Der henvises i den forbindelse til det anførte vedrørende muligt erstatningsansvar, idet administrationen særligt skal gøre opmærksom på, at boligen pt. er beboet. Kommunen skal dog alligevel vurdere, at hensynet til boligsøgende begrunder nægtet samtykke, og at den konkrete bolig er egnet for boligsøgende.
  
  Lovgrundlag
  Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015 bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), §§ 48-51.
  
  Økonomi
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  
  1. at der meddeles samtykke til, at ejendommen kan ændre anvendelse til sommerhus,
  
  eller
  
  2. at der meddeles afslag til, at ejendommen kan ændre anvendelse til sommerhus, hvorefter der skal ske en nærmere undersøgelse af muligheden for at udleje boligen til boligsøgende i kommunen, hvis ejer af ejendommen anmoder herom. Ejer skal oplyses herom i afgørelsen.
  
  
  Beslutning
  1. Udgår
  2. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  185. Landzonesag: Indretning af cafe og gårdbutik samt permanente Haver til Maver - Holløse Gade 21
  020374 - 2015/29621
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion til sagen
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om eventuel landzonetilladelse.
  
  Sagen er tidligere behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 14.08.2017. På dette møde blev sagen udsat med henblik på besigtigelse forud for mødet den 18.09.17.
  
  Sagen forelægges derfor igen med samme ordlyd som på mødet den 14.08.2017.
  
  Ejer ønsker at indrette gårdbutik og café i eksisterende bygnings boligareal. Endvidere ansøger ejer om at få det midlertidige projekt med skolehaverne Haver til Maver gjort permanent. Kompetencen til at træffe beslutning om ændret arealanvendelse og nyt erhverv ligger hos Plan- og Miljøudvalget.
  
  Ejendommen har i en årrække været drevet som et mindre landbrug, hvor en del af aktiviteterne er rettet mod besøgende udefra via Haver til Maver. Det bemærkes, at Byrådet har bevilget økonomisk støtte til projektet i 2017 og 2018. Administrationen anbefaler, at der gives tilladelse til det ansøgte.
  
  Områdets karakter og plangrundlag
  Ejendommen Holløse Gade 21, Rabarbergaarden, er en landbrugsejendom på 4 ha i udkanten af landsbyen Holløse. Der er registreret en bolig på 310 m2, og herudover er der givet byggetilladelse til to driftsbygninger, en lade/stald på 192 m2 samt et produktionshus på 87 m2 til opbevaring og forarbejdning af afgrøder. Ejendommens jorder grænser mod øst og syd til såvel byzone som sommerhusområde. Mod nord grænser jorderne til det åbne land.
  
  Ejendommen ligger i kystnærhedszonen, og en del af ejendommen er ifølge kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landbrugsjord, mens det øvrige areal er landbrugsinteresseområde. Jorden er delvist udpeget som muligt område for friluftsanlæg; zone 2. Her kan der ifølge kommuneplanen bl.a. etableres naturskoler under hensyntagen til områdets landskabs-, kultur- og naturværdier. En del af skolehaverne 'Haver til Maver' ligger inden for denne udpegning.
  
  Sagens forhold
  Der søges om følgende forhold, som kræver landzonetilladelse:
  • Indretning af gårdbutik
  • Indretning af café med udendørs serveringsterrasse
  • Lovliggørelse af øget parkeringsareal
  • Permanente skolehaver under 'Haver til Maver'
  
  
  
  
  Ansøger beskriver baggrunden for projektet som et ønske om at fastholde de små landbrug ved at tænke i 'mer-brug'. Ved at integrere primær fødevare- og foderproduktion med afledte aktiviteter såsom forsyning til lokalområdet, undervisning i skolehaver og mødested både for lokale og andre, skabes der et aktiv for lokalsamfundet.
  
  Nye aktiviteter
  Der søges om ændret anvendelse af 126 m2 beboelsesareal i ejendommens vestvendte længe. Ud over toiletfaciliteter indrettes der en gårdbutik på 50 m2 med salg af varer, der har ophav i gårdens jordbrug samt det, der forarbejdes af lokale producenter i ejendommens produktionshus.
  
  Endvidere indrettes der café på 60 m2 med servering af ovennævnte produkter. Her skal være mulighed for at opleve fødevarernes vej fra jord til bord. Der bliver plads til 40 siddende gæster. Cafeen tænkes også anvendt til mødearrangementer, kurser, foredrag m.m. Ejerne ønsker også selv at holde foredrag om økologi, bæredygtig husholdning og lignende, og der er planer om folkekøkken-aftener.
  
  Udendørs vil der være servering på nyt terrasseområde langs nordlængen, orienteret mod folde og markarealer, samt på et areal afskærmet af produktionshus og drivhus. Adgang til både café og butik sker fra nordsiden af ejendommen ad sti langs have og folde. Parkeringspladsen ved markvej ind til 'Haver til Maver' er udvidet mod syd langs ejendommens interne adgangssti til cafe/butik, så der i dag er plads til 35 biler. Adgang fra syd vil alene være for vejens ejere (de 2 gårde) og brugere (blød trafik fra Frugthaven) samt for varelevering og renovation.
  
  Fortsættelse af skolehaver
  Rabarbergaarden har et arealudlæg til projekt 'Haver til Maver' på ca. 0,75 ha. Det indeholder skolehaver, 2 skure til opbevaring og muldtoilet, 5 bålkomfurer samt et bevægelsesområde med stubbe og stammer. Herudover indgår ejendommens øvrige natur- og kulturarealer som sanseoplevelsesområde.
  
  Projektet 'Haver til Maver' er et landsdækkende koncept, der sætter naturen på skoleskemaet og dyrker aktiv og oplevelsesbaseret undervisning i haven, i skoven, ved vandhullet og i udekøkkenet. I haven lærer eleverne at dyrke grøntsager med landmanden i klassens egen skolehave. Der er givet tilladelse til aktiviteten som et midlertidigt projekt frem til årsskiftet 2016-17 med vilkår om, at der efterfølgende skal søges om landzonetilladelse, hvis projektet ønskes gjort permanent.
  
  Samlet påvirkning
  Ejer forventer besøgende både i form af lokale handlende, folk på udflugt til gården, forskellige brugere af cafeen samt de fast tilknyttede skoler og institutioner. Hertil kommer initiativer med primært lokalt orienterede events, udleje til virksomheder der ønsker et lokale til workshops, temadage m.v. Et bud på antal besøgende årligt er 2600 besøgende børn tilknyttet haverne samt yderligere op til 5000 gæster. (Det svarer i gennemsnit til 21 besøgende om dagen, men reelt med et større besøgstal i sommersæsonen).
  
  Åbningstiderne er sæsonbestemt, og bliver i udgangspunktet kl. 8.30 - 22, med hovedparten af besøgende i sommerperioden. Juni til august er der åbent alle ugens dage, og herudover er der ønske om varierende åbningstider, som er afspejlet i forslag til vilkår nedenfor. Det er et ønske at kunne bruge cafeen som kursus- eller mødelokale for virksomheder eller for Rabarbergårdens egne foredrag, lokale arrangementer m.v.
  
  
  
  Skolehaverne besøges i skolernes åbningstid primært mellem 8.30 og 12.30 på hverdage, koncentreret i perioden april til oktober. Alle børnene kommer på besøg 4 gange i perioden 1. maj-1. juli samt 4 gange i perioden 14. august-14. oktober. I sommerferieperioden vil der komme besøg af børnehaver samt af forældre og skolebørn med det formål at passe haverne. Skolerne booker sig ind med et maks antal på 50 børn ad gangen.
  De fleste klasser kommer med tog og er gående fra Gribskovbanen, og institutionsbørn kommer primært med bus til parkeringspladsen.
  
  Vurdering og anbefaling
  Nabobemærkninger og partsbemærkninger samt administrationens vurdering af disse fremgår af bilag 3.
  
  Administrationen vurderer på baggrund af det fremsendte, at de ønskede aktiviteter samlet set kan indpasses uden væsentlig øget påvirkning af lokalområdet. Der lægges vægt på, at indretning af café og butik sker ved udnyttelse af eksisterende bygning, samt at skolehaverne er en fortsættelse af tidligere godkendt arealanvendelse og med fysiske rammer for aktiviteten. Dermed sker der ingen visuel ændring i landskabet.
  
  Haver til Maver er et tiltag, der understøtter læring udenfor klasseværelset, og dermed har et element af samfundsmæssig interesse.
  
  Et terrasseareal nord for bygningerne understøtter cafévirksomheden og er placeret 50 m fra nærmeste bolig, der har indkig til stedet. Parkeringsareal og adgangsvej er placeret sådan, at tilgang til ejendommen berører færrest muligt.
  
  Det skønnes, at ejendommen som landbrugsejendom kan rumme konceptet skolehaver som en del af den jordbrugsrelaterede virksomhed. Endvidere skønnes det, at café- og butiksvirksomheden med udgangspunkt i ejendommens egen produktion bør fremmes, når ejendommens størrelse og karakter tages i betragtning. Multifunktionaliteten bør fremmes indenfor rimelige rammer på dette sted, hvor en del af aktiviteterne relateres til det tilstødende landsbymiljø.
  
  Administrationen kan anbefale landzonetilladelse til det ansøgte på følgende vilkår, der skal tinglyses:
  1. at udvidelse af skolehaveareal og opførelse af nye eller udvidelse af eksisterende skure hertil vil kræve fornyet landzonesagsbehandling
  2. at kundeparkering relateret til skolehaver, café og butik sker på egen grund via den angivne indkørsel mod nord
  3. at der i skolehaverne må være max 50 børn ad gangen. Besøg af grupper kan ske på hverdage i formiddagstimerne mellem kl. 8.30 og 12.30, i perioden 1. maj til 14. oktober
  4. at der ikke må spilles musik udendørs eller for åbne vinduer i cafeen
  5. I højsæsonen juni-august er åbningstiden i cafe/butik alle dage i tidsrummet kl. 8.30 til 22.00. I lavsæsonen januar-påske kan cafeen holde åbent hverdage kl. 9-17 til afholdelse af forskellige arrangementer i form af workshops, temadage m.v. Hertil kommer mulighed for afholdelse af enkeltstående, lejlighedsvise arrangementer i weekender eller i aftentimer frem til kl. 22, op til 8 aftenarrangementer og 4 weekendarrangementer pr. måned. Resten af året kan cafe/butik holde åbent fredag-søndag kl. 8.30-22.00. Herudover kan der holdes åbent på hverdage kl. 9-17 til afholdelse af forskellige arrangementer i form af workshops, temadage m.v.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
  Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
  
  
  Økonomi
  Projekt Haver til Maver indgår i Gribskov Kommunes Budget 2017-20. Der er i både 2017 og 2018 afsat 0,7 mio kr. til projektet.
  
  
  Miljøforhold
  
  
  Høring
  Sagen har været i naboorientering i 14 dage. Der er indkommet bemærkninger fra 7 naboer samt fra nabo-grundejerforeningen. Sammenfatning af bemærkninger, ansøgers partsbemærkninger samt administrationens vurdering fremgår af Bilag 3.
  
  
  Bilag
  Bilag 1: Holløse Gade Oversigtskort PMU 14082017 Dok nr. 2015/29621 049
  
  Bilag 2: Holløse Gade Situationsplan PMU 14082017 Dok nr. 2015/29621 050
  
  Bilag 3: Notat om nabobemærkninger PMU 14082017 Dok nr. 2015/29621 035
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte,
  1. at der gives lovliggørende landzonetilladelse til indretning af café og gårdbutik, herunder mulighed for at anvende cafeen til temadage, workshops og lignende,
  2. at der gives lovliggørende landzonetilladelse til det ansøgte parkeringsareal,
  3. at der gives landzonetilladelse til permanente skolehaver under Haver til Maver, og
  4. at der stilles de nævnte vilkår for tilladelsen.
  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:
  Udsat med henblik på besigtigelse
  
  
  
  
  Beslutning
  1. - 4. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  186. Landzonesag: Nedrivning af sommerhus samt opførelse af helårsbolig - Råbjergvej 38
  024408 - 2017/23542
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
  
  Lind & Risør A/S har på vegne af købere af Råbjergvej 38 ansøgt Gribskov Kommune om landzonetilladelse til at nedrive eksisterende sommerhus samt opføre nyt enfamiliehus. Projektet indebærer dermed en ændring fra fritids- til helårsanvendelse.
  
  Sagen forelægges, da det er udvalgets kompetence at give tilladelse til nye helårsboliger.
  
  Baggrund
  Beskrivelse af ejendommen og området
  Råbjergvej 38 består af 1 matrikel med en grundstørrelse på 8511 m². På ejendommen er der registreret et sommerhus på 75 m².
  
  Råbjergvej 38 er beliggende i Hessemose, nær Gribskov. Alle ejendommene i Hessemose er helårsboliger på nær Råbjergvej 38. Hessemose er omfattet af skovbyggelinjen. Råbjergvej 38 ligger i anden række til skoven, ca. 100 meter fra skovbrynet. (Se situationsplan, bilag 1) Jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, kræves der ikke dispensation fra skovbyggelinjen til bebyggelse, hvortil der er meddelt landzonetilladelse.
  
  Området er i Kommuneplanen 2013-25 udpeget som bevaringsværdigt landskab. Yderligere er den nordlige del af ejendommen registreret som lavbundsareal og den sydlige del som naturbeskyttelsesområde. Der er ingen lokalplan for området.
  
  Projektet
  Projektet indebærer nedrivning af det eksisterende sommerhus, samt opførelse af nyt enfamiliehus med integreret carport og udhus. Helårsboligen, der er tegnet af Lind & Risør A/S, udføres som 1-plans hus på 189,8 m² med integreret carport og udhus på yderligere 58,3 m².
  
  Retsgrundlaget: Planloven
  Planlovens praksis ved etablering af helårsbeboelse i landzone er restriktiv. Afgørelser om ændret anvendelse fra fritidshus til helårsbolig skal træffes ud fra samme overvejelser som en ansøgning om tilladelse til opførelse af ny helårsbebyggelse på ubebygget grund, da helårsbeboelse i højere grad end fritidshuse påvirker omgivelserne. Etablering af nye boliger i landzone bør ske i landsbyer og områder, der er lokalplanlagt hertil. Det er udgangspunktet, at der ikke bør meddeles landzonetilladelse til at ændre anvendelsen af fritidshuse til helårsbeboelse.
  
  Naboorientering
  Projektet har jf. Planloven § 35 stk. 4, været i naboorientering hos de matrikulære naboer samt Råbjergvej Grundejerforening.
  
  Naboerne fra Råbjergvej 40 udtrykker stort tilfredshed med en fremtidig statusændring og dermed en beboet og vedligeholdt grund. Råbjergvej Grundejerforening udtrykker bekymring for belastningen af den private fællesvej Råbjergvej i forbindelse med byggeriet. Hertil har ansøger fra Lind og Risør svaret, at de vil stå for at udbedre eventuelle skader, der påføres på vejen i forbindelse med byggeriet.
  
  Vurdering og anbefaling
  Råbjergvej 38 er en fritidsgrund beliggende midt i Hessemose. Placeringen midt i en samlet enklave af helårsboliger vurderes at være et forhold, der kan begrunde afvigelse af praksis. Hertil kommer, at der ikke er tilsvarende fritidsejendomme og dermed ikke et præcedensskabende forhold i området. Det er administrationens vurdering, at en statusændring af Råbjergvej 38 ikke vil påvirke området negativt, idet alle de omkringliggende ejendomme er helårsbeboelse. Den ønskede bolig vil ikke ændre ind- eller udsynet til skovbrynet, og vil ikke kunne ses fra nærmeste offentlig vej, Ny Mårumvej.
  
  Det indstilles derfor til Plan- og Miljøudvalget, at der gives landzonetilladelse til ændring af ejendommen fra fritids- til helårsstatus.
  
  Det kan forventes at der stilles krav om nye afløbsforhold for ejendommen, da de eksisterende forhold ikke nødvendigvis er tilstrækkelige til et helårshus.
  
  
  Lovgrundlag
  § 35 i Bekendtgørelse af lov om planlægning (planloven), Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer jf Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
  Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
  
  Økonomi
  Beslutningen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
  
  Høring
  Projektet har jf. Planloven § 35 stk. 4, været i naboorientering hos de matrikulære naboer samt Råbjergvej Grundejerforening.
  
  Bilag
  Bilag 1 Råbjergvej Situationsplan PMU 18092017 Dok.nr. 2017/23542 012
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at der gives landzonetilladelse til at opføre en helårsbolig på ejendommen.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  187. Landzonesag: Terrænregulering - Rågelejevej 43
  024436 - 2017/17163
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion til sagen
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
  
  Ejer ønsker terrænregulering ved opfyldning af en lavning på omtrent 1 hektar, med henvisning til tidligere råstofgravning i området. Terrænreguleringen kræver en landzonetilladelse. Kompetencen til at træffe beslutning om større terrænregulering i landzone ligger hos Plan- og Miljøudvalget.
  
  Der er tidligere givet administrativt afslag på mindre reguleringer på ejendommen matr.nr. 14 bi Vejby By, Vejby. Den har ifølge Region Hovedstaden ikke været udpeget som råstofgraveområde, og det nuværende terræn fremstår som en del af områdets naturlige topografi. Administrationen anbefaler, at der gives afslag på den ansøgte terrænregulering.
  
  Områdets karakter og plangrundlag
  Rågelejevej 43 er landbrugsnoteret med et samlet areal på ca. 5,8 ha, der omfatter matriklerne 14 bi og 14 dc. Ejendommen består ifølge BBR af et stuehus på 89 m2 samt 4 driftsbygninger på samlet 298 m2 og et mindre brændeskur.
  
  Ejendommen ligger lige syd for det betydelige sommerhusbælte, der strækker sig langs kysten, og er mod øst også delvist afgrænset af sommerhusbebyggelser. Mod syd afgrænses ejendommen af et mindre byzoneområde samt Vejby Strand Camping og en mindre bræmme af landbrugsarealer. Ifølge kommuneplanen er der tale om et værdifuldt landbrugsområde indenfor kystnærhedszonen. Der er ikke udpeget øvrige beskyttelsesinteresser.
  
  Lavningen, der ønskes opfyldt, er en naturlig "afslutning" på et stejlt bakkedrag vest for lavningen. Bakkedraget har et nord-sydgående forløb med udspring fra kysten, og lavningen er en del af en større slugt/lavning, der ligeledes går fra kysten i et nord-sydgående forløb. Historisk set er lavningen et gammelt moseområde, muligvis en tørvemose, der også har haft sit forløb over matr. nr 14 dc.
  
  Sagens forhold
  Tidligere ansøgning: Ejer har i 2015 søgt om regulering af terrænet indenfor samme areal, i form af hævelse af terrænet omkring den midterste del af lavningen. Der blev givet administrativt afslag på ansøgningen. Til grund for ansøgningen lå ejers bekymring om nedsivningsproblemer med overfladevand fra det nye sommerhusområde nord for ejers matr. nr 14 bi. Hertil et ønske om, at lavningen kunne virke som et buffer-område ved større regnhændelser, så ejer også på sigt kan dyrke ejendommens marker uden at disse står under vand. Problemer med overfladevand skal dog løses indenfor sommerhusområdet, jævnfør den nyligt vedtagne lokalplan for området. Et reguleringsprojekt for håndtering af vand er i gang. Der vil forventeligt fortsat skulle være almindelig afledning via dræn gennem sommerhusudstykningen og ansøgers ejendom.
  
  Ny ansøgning: Ejer oplyser, at der tidligere har været råstofgrav med gravning på hele matriklen, og der søges om tilladelse til delvis retablering. Der peges på, at gravning er årsag til skrænter til mark mod vest. Ansøger har nu store problemer med at dyrke lavningen pga. våd jord, og ansøger derfor om opfyld af lavningen op til terræn i et område på ca 10.000 m2.
  
  Der foreligger hermed en ny begrundelse for ansøgningen, men det giver ikke anledning til ændret vurdering af området. Med afslaget 03.11.15 er ejer gjort opmærksom på kommunens vurdering af området, og har ikke herigennem kunnet få en forventning om kommende mulighed for terrænregulering.
  
  Hvad angår tidligere råstofgravning kan vi oplyse, at arealet jævnfør oplysning fra Region Hovedstaden ikke er eller har været udpeget som råstofgraveområde. Af historiske kort og luftfotos ses, at der har været tørvegravning i et afgrænset område. Dette har ikke foregået på hele ejendommen, og ikke indenfor nyere tid. Den markante skråning er en naturlig del af områdets topografi, hvilket ses af højdekurverne i sammenhæng med omkringliggende områder. Tørvegravning vurderes ikke normalt at have givet anledning til fjernelse af materiale i en mængde, der kan begrunde en tilførsel som retablering.
  
  Det bemærkes, at der kan være opstået en §3-beskyttet biotop hvor der tidligere har været tørvegrav. Det skal klarlægges, hvis der skal arbejdes videre med ansøgningen.
  
  Vurdering og anbefaling
  I det tidligere afslag på landzonetilladelse til terrænregulering på ejendommen har administrationen vurderet, at der ikke ses at være nogen begrundelse for at fravige en restriktiv praksis om terrænændring i det åbne land. Der lægges i sagen vægt på at bevare områdets karakteristiske naturlige bakkestrøg og lavninger.
  
  Med hensyn til ejers bekymring omkring nedsivningsproblemer med overfladevand fra det nye sommerhusområde nord for ejers matr. nr 14 bi, så må vi sige, at det skal håndteres indenfor det bebyggede område. Der ses at være taget hensyn til nedsivningsproblemer i lokalplanen for sommerhusområdet, hvorfor dette forhold ikke kan berettige en terrænregulering. Det er grundejers ansvar at sørge for, at det sker, og kommunen har ikke anledning til at tro, at dette krav ikke efterkommes.
  Ejers beskrivelse af tidligere råstofgravning på ejendommen er ikke et tilstrækkeligt argument for at tillade en større jordtilkørsel. Administrationen har ikke kunnet få verificeret, at der har været råstofgravning. Området har aldrig i planlægningen været udlagt til råstofgravning, og der skal således heller ikke foretages en retablering eller efterbehandling af området. Det er administrationens vurdering, at der tidligere har været foretaget tørvegravning, men dette er sket uden markant ændring i terrænet.
  
  Administrationen anbefaler, at der gives afslag på den ansøgte terrænregulering for at fastholde områdets karakter med markant topografi.
  
  
  Lovgrundlag
  • Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015 med senere ændringer jf Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
  • Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
  
  
  Økonomi
  Det vurderes, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.
  
  
  Miljøforhold
  
  
  
  Høring
  Hvis Plan- og Miljøudvalget ønsker at give landzonetilladelse til terrænregulering, skal områdets naturstatus klarlægges. Hvis området ikke er beskyttet natur skal sagen i naboorientering i 14 dage før der kan træffes beslutning. Hvis der er beskyttet natur eller der kommer væsentlige indsigelser i en naboorientering, vil sagen blive forelagt udvalget igen.
  
  Bilag
  Bilag 1: Rågelejevej Oversigtskort PMU 18092017 Dok nr. 2017/17163 010
  
  Bilag 2: Rågelejevej Situationsplan PMU 18092017 Dok nr. 2017/17163 011
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte,
  1. at der gives afslag på landzonetilladelse til terrænregulering af markareal som ansøgt.
  
  
  Beslutning
  1. Ikke tiltrådt
  Udvalget traf beslutning om at der gives landzonetilladelse til terrænregulering som ansøgt
  
  
  
  
  188. Gribskov Kommune som Klimakommune Plus+
  00.16G00 - 2017/19810
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
  
  Plan- og miljøudvalget skal beslutte, om Gribskov Kommune skal udvide klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening og blive Klimakommune Plus+.
  Baggrund
  Gribskov Kommune er klimakommune under Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen har som klimakommune sat et mål om at reducere CO2 udledningen fra kommunen som virksomhed med 2 % om året. Aftalen løber fra 2015 til 2018. Byrådet har dog ønsket, at der tages stilling til, om Gribskov Kommune skal være Klimakommune Plus+.
  
  Sagens forhold
  Danmarks Naturfredningsforening har videreudviklet klimakommune konceptet så det nu også er muligt at blive Klimakommune Plus+. Klimakommune Plus+ er for de kommuner der tager klimainitiativer, der rækker ud over kommunens egen virksomhed, og som er rettet mod borgere og virksomheder. Derved anerkendes disse initiativer i højere grad, da det normalt ellers ikke omfattes af klimakommuneaftalen, der oftest kun er målrettet CO2 udledning fra kommunen som virksomhed.
  
  
  
  
  
  
  
  Initiativer
  For at blive Klimakommune Plus+ skal kommunen udføre minimum to ud af følgende seks initiativer:
  • Energirenovering: Kommunale indsatser med at fremme energirenovering i boliger, hos boligselskaber og hos virksomheder i form af konkret oplysning/facilitering/rådgivning og/eller økonomisk tilskud til energirenoveringer.
  • Klimatilpasning: Klimatilpasningsløsninger i byer: f.eks. grønne områder med regnvands-nedsivningsarealer og bassiner, vejbede, grønne tage og vægge. Klimatilpasning i det åbne land: f.eks. vådområder og skovrejsning.
  • Indkøb: Grønne indkøb sætter fokus på produktion og forbrugs klima- og miljøbelastning. Kommunen skal arbejde aktivt med grønne indkøb inden for de væsentligste områder af kommunens samlede indkøb.
  • Økologi: Økologisk arealdrift af egen og bortforpagtede arealer og indsats over for andre aktører i kommunen. Økologisk bespisning i kommunens egen virksomhed.
  • Ansvarlig kommune: Initiativet sigter på at få danske kommuner til at frasælge deres investeringer i fossile selskaber.
  • Compact of Mayors: Kommunen deltager i Compact of Mayors, som er et globalt klimasamarbejde hvor kommunerne forpligter sig til at handle aktivt på klimaområdet, reducere udledninger i kommunen og styrke kommunens modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Derudover forpligter kommunerne sig til at være en del af en fælles indrapporteringsproces, som følger en særlig procedure og standard.
  
  For at et initiativ skal kunne godkendes, skal det opfylde følgende krav. De skal:
  • Være besluttet og sat i gang. Det er ikke nok at have en plan.
  • Have en påvist klimaeffekt.
  • Have volumen.
  • Køre over flere år.
  • Have politisk ophæng f.eks. i kommunens klimaplan.
  • Være drevet af kommunen, alene eller i partnerskab
  Tiltag, der nu eller på sigt indgår i kommunens CO2-opgørelse, kan ikke regnes med som Klimakommune Plus initiativ. Udløber et initiativ, der er godkendt som Plus-initiativ, skal et andet stilles i stedet for at opretholde Plus-titlen
  
  Indtil videre er tre kommuner blevet Klimakommune Plus+: Hillerød, Høje Taastrup og Svendborg.
  
  Vurdering og anbefaling
  Der er på nuværende tidspunkt ikke igangsat eller planlagt nogen initiativer i Gribskov Kommune, der kan leve op til de krav, der er fastsat for at et initiativ kan godkendes som et Klimakommune Plus+ initiativ. For at blive Klimakommune Plus+ skal der derfor igangsættes minimum to nye initiativer, der kan leve op til ovenstående krav. Det er her op til kommunen selv at vurdere, inden for hvilke områder initiativerne skal ligge.
  
  I forhold til finansiering af initiativerne, så har der tidligere været en klimapulje, der var målrettet klimatiltag, men denne er nedlagt og midlerne er overført til andre områder. Der er derfor pt. ikke afsat midler til klimatiltag.
  
  Såfremt Gribskov Kommune skal være Klimakommune Plus+, skal det derfor udpeges inden for hvilke områder, der skal igangsættes initiativer og det skal besluttes hvordan disse i givet fald skal finansieres.
  
  
  
  Lovgrundlag
  
  
  Økonomi
  Se sagsfremstilling
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget, at
  1. vedtage, at administrationen arbejder videre med at finde potentielle initiativer under de seks forskellige indsatsområder med henblik på, at Gribskov Kommune skal være Klimakommune Plus+ eller
  2. vedtage, at der på nuværende tidspunkt ikke arbejdes videre med at gøre Gribskov Kommune til Klimakommune Plus+
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Udgår
  
  
  
  
  
  189. Ny fredning omkring Esrum Sø i Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hillerød Kommuner
  01.05G00 - 2016/35326
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.
  
  Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til, hvorvidt Gribskov Kommune skal træde ind som medrejser af fredning af Esrum Søs omgivelser. Sagen har været behandlet i Helsingør Kommune, d. 19.06.2017, hvor man besluttede ikke at være medrejser af fredningssagen og i Hillerød Kommune d. 21.06.2017, hvor man besluttede at være medrejser af fredningssagen.
  Fredningssager kan rejses af Miljøministeren, Kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening.
  
  Sagens baggrund
  Danmarks Naturfredningsforening (DN) har besluttet at rejse en fredningssag for Esrum Sø med omgivelser i Hillerød, Fredensborg, Helsingør- og Gribskov Kommuner. Foreningen opfordrer til, at kommunerne og DN samarbejder om fredningssagen og at kommunerne træder ind som medrejser af sagen. Se bilag 1.
  Fredningen af Esrum Søs omgivelser har til formål at:
  • Sikre og forbedre de rekreative interesser, herunder offentlighedens adgang omkring søen via etablering af en kombineret cykel- og gangsti.
  • Bevare og forbedre det åbne landskab med store udsyn over istidslandskabets markante landskabsformer og Esrum Sø.
  • Bevare de landskabelige-, natur- og kulturhistoriske værdier, der knytter sig til området ved Esrum Sø.
  • Medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som området er udpeget for - i henhold til det til enhver tid gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 133, Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov.
  • Revidere og sammenlægge eksisterende fredninger til ét sammenhængende fredet område i tilknytning til Esrum Sø.
  
  Sti omkring Esrum Sø
  En sti rundt om Esrum Sø har været en del af den regionale planlægning de sidste 30 år og er i kommuneplanen markeret som en fremtidig rekreativ sti. Frederiksborg Amt besluttede i 2006 at ekspropriere arealer til en rekreativ cykel- og gangsti rundt om søen.
  
  Amtets ekspropriation til søstien blev imidlertid kendt ugyldig af Vejdirektoratet på grund af en teknisk fejl. Projektet blev derfor sat i stå. Ved amtets nedlæggelse i 2007 overtog Naturstyrelsen projektet. Efter at Naturstyrelsen havde sørget for anlæggelse af stierne, skulle kommunerne rundt om søen overtage driften af stierne.
  
  I 2011 skrev Naturstyrelsen Nordsjælland til kommunerne omkring Esrum Sø og Arresø, at de ikke ville arbejde videre med stiprojekterne omkring søerne. De ønskede derfor at overdrage opgaven og anlægsomkostningerne på de private arealer til kommunerne. De 5 daværende borgmestre, takkede nej til at overtage opgaven. Begrundelsen var, at kommunerne ikke havde bedre økonomi eller flere ressourcer end staten til at løfte opgaven. Borgmestrene skrev derfor, at de forventede, at Naturstyrelsen levede op til aftalen og færdiggjorde anlægsarbejdet, som aftalt ved opgaveoverdragelsen i forbindelse med kommunalreformen.
  
  DN's forslåede stiforløb i fredningsforslaget tager udgangspunkt i amtets oprindelige stiprojekt. Der er således markeret en ny sti fra Esrum Kanal til kommunegrænsen i Helsingør Kommune, ved Søbrinken. En del af strækningen løber over landbrugsarealer og en del på eksisterende markvej.
  
  Etablering af sti om Esrum Sø er tidligere politisk behandlet i Græsted-Gilleleje Kommune og Gribskov Kommune. Under flere behandlinger har udvalgene tilkendegivet støtte til stiprojektet under forudsætning af, at stien i Gribskov Kommune blev ført langs vestsiden af Esrum Kanal til nordsiden af Frederiksværksvejs nordside og herfra videre mod Helsingør Kommune af naturmæssige hensyn.
  
  Revidering og sammenlægning af eksisterende fredninger
  Fredningsforslaget omfatter en revidering af 9 eksisterende fredninger, hvor de 2 ligger i Gribskov Kommune, "Esrum Søs omgivelser" og "Esrum Kanal". DN begrunder forslaget om at slå samtlige fredninger rundt om søen sammen til én fredning med, at de nuværende fredninger ikke tager hensyn til rekreativ anvendelse. Endvidere at flere af de eksisterende fredninger er utidssvarende, og området omkring søen rummer store landskabs- natur- og kulturværdier.
  
  Arealer i Gribskov Kommune
  Fredningsforslaget udgør 678 ha omkring Esrum Sø. Den nuværende fredningsafgrænsning i Gribskov Kommune ændres ikke umiddelbart i det nye fredningsforslag.
  
  Arealet i Gribskov Kommune udgør 44,6 ha. fordelt på 15 lodsejere. Arealet er opdelt af Frederiksværksvej, hvor der ligger 27,3 ha. syd for vejen, primært landbrugsarealer. Arealerne nord for Frederiksværksvej udgør 17,3 ha. og omfatter arealer omkring Esrum Kloster og Møllegård samt et boligområde, hvor der er 11 parceller. Gribskov Kommune ejer en lille matrikel ved Esrum Kloster.
  
  Vurdering
  En samlet stiforbindelse rundt om Esrum Sø, vil være af stor rekreativ værdi for både borgere og turister i Gribskov Kommune.
  
  DN's fredningsforslag vil indeholde bestemmelser om anlæg af stier. Det vil sige, at kommunen derved er forpligtet til at anlægge stierne, såfremt det endelige fredningsforslag vedtages af Fredningsnævnet.
  
  Udover at fredningsforslaget ønsker en samlet stiforbindelse rundt om Esrum Sø, vil fredningsforslaget også sikre et åbent kultur- og landbrugslandskab, hvori istidslandskabets forbliver synlig og de kulturhistoriske værdier i området bevares.
  
  Den eksisterende fredningen "Esrum Søs omgivelser" rummer både landskabsfredninger og fredninger med kulturhistorisk indhold. En revidering af denne fredning, vil lette administrationen og gøre det lettere for lodsejerne at gennemskue, hvilke bestemmelser, der gælder for deres ejendom.
  
  Før fredningssagen rejses officielt, ligger der et stort arbejde i at udarbejde fredningsforslaget. DN skriver i deres invitation, at kommunen som medrejser vil få indflydelse på indholdet af fredningen og dens bestemmelser. Kommunen kan således understøtte lodsejernes interesser i forløbet og det kan samtidig vægte som en støtte til fredningsforslaget, at kommunen har valgt at gå med i sagen.
  
  DN har meddelt, at man agter at rejse fredningssagen med eller uden kommunernes deltagelse. Når fredningsforslaget er rejst, er det begrænset, hvilken indflydelse kommunerne har på processen.
  
  
  Lovgrundlag
  
  LBK nr 951 af 03/07/2013: Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning
  
  Økonomi
  Ved fredning betaler kommunen ¼ af fredningserstatningerne, mens staten (Miljøministeriet) betaler ¾ af erstatningen. Denne fordeling er gældende, uanset om kommunen er medrejser eller ej.
  Med en fredning får lodsejer en erstatning som svarer til nedgangen i handelsværdien.
  I tilfælde af at fredningen gennemføres, påhviler det Gribskov Kommune, at betale 1/4 af erstatningen til de berørte lodsejere inden for kommunegrænsen. Udgifter til anlæg og drift af stier vil med al sandsynlighed skulle afholdes af kommunerne.
  
  
  Høring
  DN holdt borgermøde den 11.05.2017 for at give en forhåndsorientering om fredningsforslaget og invitere til dialog, inden fredningsforslaget udarbejdes.
  
  Når fredningsforslaget er udarbejdet vil forslaget og budgetoverslag blive sendt til kommunen samt Miljøstyrelsen med en frist på fire uger til at komme med en udtalelse.
  
  Når fredningsforslaget er rejst holder Fredningsnævnet et offentligt møde, hvor lodsejere kan komme med bemærkninger til fredningsforslaget. Efterfølgende vil der være en høringsperiode.
  
  
  Bilag
  Bilag 1: PMU 18.09.2017: Orientering om planlagt fredning af Esrum Søs omgivelser.
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:
  1. at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Esrum Sø's omgivelser - eller
  2. at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen ikke går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Esrum Sø's omgivelser
  
  
  Beslutning
  1. Udgår
  2. Ændres til: at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen ikke på nuværende tidspunkt går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Esrum Sø's omgivelser
  Udvalget opfordrer til at en løsning søges ad frivilligenhedens vej
  
  A undlod at stemme
  
  
  
  
  190. Grøn Uge 2018
  01.00G00 - 2017/18541
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om afholdelse af Grøn Uge og Grøn Lørdag i 2018 samt en orientering om Grøn Uge og Grøn Lørdag i 2017.
  
  Grøn Uge 2017 har igen i år været en succes. Mere end 25 foreninger og organisationer deltog og planlagde 35 aktiviteter for børnehaverne og specialtilbuds-området samt Grøn Lørdag på Gilleleje Havn. Mere end 500 børnehavebørn fik en gratis lokal naturoplevelse og over 350 børn og voksne var mødt op på Gilleleje Havn, trods det lidt kedelige vejr.
  
  Grøn Uge vokser stille og roligt år efter år. I år deltog specialtilbuds-området og tre nye foreninger: Tisvilde Hegn Orienteringsklub, Holbo Herred spejder og Veste Kronbirks Biavlerforeningen. Opbakningen blandt de deltagende arrangører samt samarbejdet omkring Grøn Uge har været rigtig godt.
  
  De tiltag, som over årene er implementeret fungerer godt. Herunder oversigtskort over kommunen, hvor aktiviteterne er angivet og "linker" til NemTilmelding.
  
  Særligt i år, har vi desværre oplevet, at enkelte børnehaver ikke kom til arrangementet, meldte sent afbud eller kom med et andet antal børn end aftalt. Det har vi haft særligt fokus på i evaluering af Grøn Uge.
  
  
  
  
  
  
  Evaluering
  Foreninger
  Den 8. juni blev der afholdt evalueringsmøde med foreningerne. Alle foreninger syntes godt om Grøn Uge og Grøn Lørdag og har lyst til at være en del af arrangementet til næste år. Der blev talt om, at vi til næste Grøn Uge skal være bedre til at oplyse foreningerne om hinandens arrangementer og øge annonceringen af Grøn Lørdag.
  
  Børnehaver
  Der er foretaget interviews med udvalgte børnehaver, som fortæller, at de er rigtig glade for tilbuddene under Grøn Uge, og også gerne deltager igen. De fortæller, at afbud til arrangementer enten skyldes sygdom blandt pædagoger eller manglende kommunikation indbyrdes. Transport synes ikke at være det store problem i år, som tidligere.
  
  I forhold til at forhindre sent afbud/manglende deltagelse fra børnehaverne blev der på evalueringsmødet med foreningerne og under interviews med børnehaverne talt om flere mulige tiltag:
  • Være tydelig omkring at det er frivillige kræfter som står bag Grøn Uge, når der inviteres til Grøn Uge og ved tilmelding i NemTilmelding.
  • Foreningerne kan ringe til de tilmeldte børnehaver og tage en snak forud for arrangementet, så der er skabt en personlig kontakt og ikke blot en kontakt via computeren.
  • Arrangørerne kan sende materiale om arrangementet, som børnehaven kan bruge som forberedelse til arrangementet.
  • Arrangørerne kan sende en email til den person, som har tilmeldt børnehaven med et venligt: "Glæd jer og husk nu at dukke op;-)"
  • Sætte begrænsninger for hvor mange arrangementer en børnehave kan tilmelde sig, f. eks. max tre arrangementer pr. børnehave.
  • Børnehaverne kan lægge et gebyr på f. eks. 1000-2000 kr. pr tilmelding, som tilbagebetales ved fremmøde, men ikke ved afbud senest x antal dage før arrangementet.
  
  Det Grønne Dialogforum
  Jesper Behrensdorff takkede på mødet den 15.06.2017 foreningerne for deres deltagelse i Grøn Uge.
  
  Det Grønne Dialogforum, som er projektets grundlægger, bakker op om Grøn Uge og ser det gerne fortsat i 2018 under samme rammer, som i år.
  
  Ovennævnte tiltag, for at forhindre sent afbud/manglende deltagelse, blev fremlagt på mødet. Der var ikke stemning for, at indføre en gebyrordning, men at der arbejdes med de øvrige tiltag.
  
  Specialtilbuds-området
  Specialtilbuds-området ønskede i 2016 at være en del af Grøn Uge. Derfor blev der i år tilbudt 3 arrangementer til området, hvor kun det ene blev booket. Specialtilbuds-området er blevet kontaktet i forhold til den manglende tilslutning og oplyser, at tidspunkterne for dette års aktiviteter ikke var hensigtsmæssige. Specialtilbuds-området syntes godt om arrangementerne og håber at tidspunkterne kan ændres, så flere har mulighed for at deltage.
  
  
  
  
  Grøn Uge 2018
  Administrationen mærker en stor opbakning til Grøn Uge og Grøn Lørdag og anbefaler at arrangementet fortsættes i 2018 under samme rammer som 2017. Grøn Uge målrettes børnehaver og kun et enkelt arrangement til specialtilbuds-området. Grøn Lørdag målrettes familier.
  
  Grøn Uge 2018 kunne løbe af stablen den 22 maj - 1. juni og Grøn Lørdag den 2. juni, som afslutning på Grøn Uge. Grøn Lørdag vil blive afholdt på Gilleleje Havn, ved Østmolen som tidligere.
  
  I 2018 vil administrationen særligt arbejde for, at der skabes en bedre kontakt mellem foreninger og børnehaver, for at sikre et bedre fremmøde blandt de tilmeldte børnehaver.
  
  
  Lovgrundlag
  
  
  Økonomi
  I 2017 er der anvendt administrative ressourcer til afvikling af Grøn Uge og herudover:
  Kartoffelsuppe mv til de besøgende ved Grøn Lørdag: 4.000 kr.
  Badges til børnehavebørn: 2.000 kr.
  Leje af telte, borde bænke mv. 10.000 kr.
  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at beslutte at Grøn Uge 2018 afholdes fra den 22. maj til 1. juni. Målgruppen er børnehaver og i begrænset omfang, specialtilbuds-området.
  2. at beslutte at Grøn Lørdag afholdes den 2. juni på Gilleleje Havn, ved Østmolen. Målgruppen er familier.
  
  
  Beslutning
  1. - 2. Tiltrådt
  Tilføjelse:
  3. Muligheden for indvolvering af plejecentre og ældregrupper undersøges
  
  3. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  191. Kommuneplantillæg 14 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje - endelig vedtagelse
  01.00P00 - 2017/15951
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vedtagelse af tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-25 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje.
  
  Baggrund
  Byrådet godkendte den 19.06.2017 Forslag til Kommuneplantillæg 14 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje til offentlig fremlæggelse. Forslaget har været i høring i perioden fra den 21.06.2017 til 30.08.2017.
  
  Tillæg nr. 14 til kommuneplan 2013-25 og lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje er udarbejdet for at skabe de nødvendige planmæssige rammer for udvikling af området. Lokalplanen behandles på et separat punkt.
  
  To indsigelser og én bemærkning er indkommet til lokalplanen i høringsperioden. Der er ikke modtaget indsigelser til kommuneplantillægget.
  
  Tillæggets omfang og formål
  Kommuneplantillæg nr. 14 omhandler boligområdet Bavne Ager, der hidtil har været del af rammebestemmelsen 2.B.14 Bavne Ager.
  Med Kommuneplantillæg nr. 14 gives mulighed for, at plejecenter inden for området kan opføres i op til 10 m. Hidtidige bestemmelser vil også gælde fremadrettet.
  Området omfatter matr.nr. 5 ct og del af matr.nr. 3 d Fjellenstrup by, Gilleleje og udgør ca. 31.300 m2.
  
  
  
  Med dette forslag til kommuneplantillæg foreslås en del af rammeområde '2.B.14 Bavne Ager' omdøbt til '2.B.23 Bavne Ager' med følgende mindre justering:
  
  • Den tilladelige bygningshøjde for plejecenter ændres fra 8,5 meter til 10 meter. Den øgede højde vil sikre at tekniske installationer kan rummes under taget uden at overskride en eventuel maksimal bygningshøjde på 8,5 m
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at tillæg nr. 14 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje vedtages uden ændringer.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Miljøvurderingsloven, LBK nr 448 af 10/05/2017
  Kommuneplan 2013-25
  
  Økonomi
  Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.
  
  Miljøforhold
  Kommunen har truffet afgørelse om, at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen er annonceret på kommunens hjemmeside den 21.06.2017.
  
  Høring
  Planforslaget har i henhold til § 24 i planloven været i høring i perioden 21.06.2017 til 30.08.2017.
  
  Bilag
  Bilag 1 Forslag til tillæg nr. 14 til kommuneplan 2013-25 Dok.nr. 2017/15951 003
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  
  1. at vedtage tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-25 uden ændringer.
     
     Beslutning
  2. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  192. Lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje - endelig vedtagelse
  01.02P00 - 2017/02269
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
  
  Sagen omhandler endelig vedtagelse af Lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje samt eventuel indarbejdelse af ændringsforslag.
  
  
  
  Baggrund
  Byrådet godkendte den 19.06.2017 Forslag til lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje til offentlig fremlæggelse. Forslaget har været i høring i perioden fra den 21.06.2017 til 30.08.2017.
  
  Lokalplanens indhold
  Lokalplan 315.20 skaber mulighed for opførelse af plejecenter og boliger. Planforslaget ses i bilag 1.
  
  Lokalplanområdet ligger i den sydlige del af Gilleleje og er mod vest afgrænset af Græstedvejen og mod syd af Parkvej, grænsende op til åbent land, mens det mod nord og dele af øst grænser op til eksisterende bebyggede områder.
  Området omfatter matr.nr. 5ct og en del af matr.nr. 3d, Fjellenstrup by, Gilleleje, og udgør cirka 31.300 m².
  
  
  
  
  
  
  
  Formålet med lokalplanen er at sikre:
  
  • Den landskabelige sammenhæng med fokus på bygningers arkitektoniske udtryk og at fastholde områdets grønne karakter.
  • Indretning af ubebyggede arealer med fokus på placering af stier gennem området, håndtering af regnvand samt placering og omfang af parkering.
  • Håndtering af eventuelle støjgener.
  
  Hovedpunkter i indsigelser
  Der er indkommet to indsigelser og én bemærkning til planforslaget i høringsperioden.
  
  Én indsigelse er fra Handicaprådet, mens den anden er fra Grundejerforeningen af 3.12.1980 på Langdraget.
  
  Hovedpunkterne i de to indsigelser er:
  
  • Fri bevægelighed i byen (indsigelse nr. 1)
  • Tilgængelighed i området (indsigelse nr. 1)
  • Ledelinjer (indsigelse nr. 1)
  • Beplantning og allergi (indsigelse nr. 1)
  • Hukommelsesvenlig beplantning (indsigelse nr. 1)
  • Etager og tilgængelighed (indsigelse nr. 1)
  • Omlægning af stier (indsigelse nr. 2)
  
  Desuden er der indkommet én bemærkning i høringsfasen.
  
  Administrativ vurdering og anbefaling
  Notat med gennemgang af ændringsforslag/bemærkninger samt administrationens vurdering og anbefalinger er i bilag 2.
  
  Administrationen anbefaler, at planen vedtages med følgende ændringer/tilføjelser:
  1. at § 8.3 mellem første og andet afsnit får et nyt afsnit med følgende ordlyd ”Stisystemer i planområdet skal have grusbelægning" for at sikre god tilgængelighed for alle i planområdet.
  2. at en sti parallelt med og tæt på vej og fortov i den nordlige del af planområdet ikke anlægges, da bestående beplantning vil kunne fungere som naturlig afgrænsning mellem nyt og eksisterende område.
  3. at § 5.1 ændres til: "Vejadgang til lokalområdet må kun ske fra Bavne Ager, som angivet i princip på kortbilag 2. Vejstykke A-B kan dog anlægges inden for lokalplanområdet.”
     Dette er for at sikre vejadgang til området uafhængigt af eventuel udvikling i område øst for planområdet.
  4. at kortbilag 2 opdateres i overensstemmelse med ændringerne/tilføjelserne i punkt 1-4.
     
     Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Miljøvurderingsloven, LBK nr 448 af 10/05/2017
  Kommuneplan 2013-25
  
  Økonomi
  Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.
  
  Miljøforhold
  Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen er annonceret på kommunens hjemmeside den 21.06.2017.
  
  Høring
  Planforslaget har i henhold til § 24 i planloven været i høring i perioden 21.06.2017 til 30.08.2017.
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 18-09-2017 Forslag til Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje. Dok.nr. 2017/02269 031
  
  Bilag 2 PMU 18-09-2017 Vurdering af indsigelser og bemærkninger. Dok.nr. 2017/02269 035
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  
  1. at vedtage Lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje med følgende ændringer:
  2. 1. at § 8.3 mellem første og andet afsnit får et nyt afsnit med følgende ordlyd ”Stisystemer i planområdet skal have grusbelægning" for at sikre god tilgængelighed i planområdet.
     2. at en sti parallelt med og tæt på vej og fortov i den nordlige del af planområdet ikke anlægges, da bestående beplantning vil kunne fungere som naturlig afgrænsning mellem nyt og eksisterende område.
     3. at § 5.1 ændres til:" Vejadgang til lokalområdet må kun ske fra Bavne Ager, som angivet i princip på kortbilag 2. Vejstykke A-B kan dog anlægges inden for lokalplanområdet.”
     4. at kortbilag 2 opdateres i overensstemmelse med ændringerne/tilføjelserne i punkt a-d.
  
  
  Beslutning1a. - 1d. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  193. Tillæg til kommuneplan nr 11 for boligområde i Vejby Nordvest - endelig vedtagelse
  01.02P00 - 2017/03749
  
  Sagsfremstilling
  
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning til Byrådet om endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for boligområde i Vejby Nordvest.
  
  Baggrund
  Plan- og Miljøudvalget igangsatte den 21.11.2016 udarbejdelsen af Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest (se særskilt punkt på dagsordenen) med tilhørende tillæg til kommuneplanen. Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune forelægges nu med henblik på endelig vedtagelse.
  
  Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 og forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest er udarbejdet for at skabe de nødvendige planmæssige rammer for et nyt boligområde i den nordvestlige del af Vejby.
  
  Tillæggets omfang og formål
  Kommuneplantillægget omfatter et område på ca. 2,5 ha og er en del af matrikel 1e, Vejby By, Vejby.
  
  
  
  Arealet støder op til Omsorgscenter Trongården og til en parcelhusbebyggelse på Vesterled.
  Det eksisterende husmandssted Tisvildevej nr. 18 nedrives, da det ikke umiddelbart har bevaringsværdige kvaliteter. Resten af området er ubebygget. Området trafikbetjenes ad Tisvildevej.
  
  
  
  
  Det nye boligområde ligger i dag i landzone, men er i Gribskov Kommunes Kommuneplan 2013-25 udlagt til fremtidig byzone. Bebyggelsen af arealet er fastlagt i kommuneplanens ramme 8.B.13 Vejby Nordvest og udlagt til boliger, når området med lokalplanens vedtagelse overgår fra land- til byzone.
  
  Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, ved at udlægge et nyt rammeområde 8.B.14. Der præciserer bestemmelserne for byggeri og anvendelse.
  
  Hørring
  Planforslaget har været i høring i perioden 29.05.2017 til den 31.07.2017. Der er kommet 2 indsigelser i høringperioden, der vedrører tillægget til kommuneplanen. Den ene er fra Vejby Lokalråd, der udtrykker tilfredshed med at Vejby nu får mulighed for at udvide mod nordvest. Den anden indsigelse er fra 5 beboere på Vesterled, der ønskede en forlænget høringsperiode. Begge indsigelser indgår i det samlede dokument med indsigelser i punktet der behandler lokalplanforslaget.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 11 vedtages endeligt .
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
  Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes.
  
  Høring
  Høringsperioden har været fra den 29.05.2017 til den 31.07.2017.
  Der var 2 indsigelser i høringsperioden der omhandler kommuneplantillægget.
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 18.09.2017. Forslag til tillæg nr 11 til kommuneplan for et boligområde i Vejby Nordvest. Dok.Nr.:2017/03749 008
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at vedtage tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 -25 uden ændringer.
  
  
  Beslutning
  For stemte A, C, G, V og Å (6)
  Imod O (1)
  
  Indstilling tiltrådt
  
  
  
  
  
  194. Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest - endelig vedtagelse
  01.02G00 - 2017/03730
  
  Sagsfremstilling
  
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning til Byrådet om endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 555.08 for boligområde i Vejby Nordvest.
  
  Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af visionsnotat for Tisvilde Ø i samarbejde med BS Arkitekter og Tisvilde Ø ApS.
  
  Baggrund
  Forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest blev igangsat, af Plan- og Miljøudvalget den 21.11.2016. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og Miljøudvalget den 15.08.2016.
  
  Lokalplanen omfatter del af matrikel nr. 1e Vejby By, Vejby, og udgør samme område som kommuneplanramme 8.B.13 for boligområde Vejby Nordvest. Formålet med lokalplanen er:
  • at omdanne området til boligområde med bebyggelse i op til 2 etager.
  • at sikre en klar overgang mellem land og by.
  • at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny vejadgang til boligområdet.
  • at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af parkering og tilkørsel til boligerne.
  • at fastlægge bestemmelser for at bebyggelsen opføres efter en samlet plan for hele området.
  • at sikre at boligerne har et særegent udtryk, der er organisk og enkelt.
  • at lokalplanområdet overføres til byzone.
  
  
  
  Indlæg i høringsfasen
  Forslaget til lokalplan har været i høring i perioden fra den 29.05.2017 til den 31.07.2017.
  
  Der er indkommet 4 indsigelse i offentlighedsfasen og en efterfølgende. Hovedtræk i indsigelsen og administrationens vurderinger og anbefalinger fremgår af bilag 2. Bygherres kommentarer til indsigelserne fremgår af bilaget.
  
  Vejby Lokalråd udtrykker tilfredshed med planen, og fremhæver at den opfylder målet med at sikre et varieret udbud af boliger, som kan sikre aktuelle og fremtidige boligbehov. Lokalrådet er tilfreds med, at Vejby nu udvider mod vest og de trafiksikkerhedsmæssige tiltag i planen. Lokalrådet mener, at på trods af udsigtsforringelse ved ny bebyggelse, vil der pga. planens bestemmelser være noget af udsigten for beboere på Vesterled, der bevares. Lokalrådet anbefaler, at området tilsluttes Vejby-Tisvilde Fjernvarme.
  
  En anden indsigelse går på, at byggeriet er for højt pga. udsigtsforringelse fra Vesterled og som randbebyggelse til landzone samt at udseendet af bygningerne ikke er pæne og tilpasset Vejby.
  
  En tredje indsigelse handler om en bekymring for, om Byrådet har sikret sig tilstrækkeligt i forhold til, at byggeriet bliver til noget og en sikring af, at der kommer ældrevenlige boliger.
  
  Administrationens vurdering
  Administrationen vurderer, at bekymringerne i indsigelserne overordnet set håndteres af lokalplanen, og at Vejby Lokalråds tilfredshed med planen er udtryk for at indholdet er afstemt med et behov for boliger i Vejby.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at vedtage Lokalplanforslag 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest uden ændringer.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
  Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  Kommuneplantillæg nr 11 for boligområde i Vejby.
  Lokalplanforslag 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest.
  
  Økonomi
  
  
  Høring
  Høringsperioden har været fra den 29.05.2017 til den 31.07.2017.
  
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 18.09.017 Lokalplanforslag 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest.
  Dok nr. 2017/03730 075
  
  Bilag 2 PMU 18.09.017 Indsigelse samt administrationens vurderinger og anbefalinger.
  Dok nr 2017/03730 074
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at vedtage lokalplanforslag 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest uden ændringer
  
  
  Beslutning
  For stemte: A, C, G, V og Å (6)
  Imod: O (1)
  
  Tiltrådt med følgende ændringer:
  • at de 3 mest østligt beliggende blokke i hhv. område 2 og område 4 (6 blokke i alt), højest må bygges i et plan.
  • at facader udføres i et materiale og en kvalitet som er langtidsholdbar.
  
  Ændringsforslag fra Knud Antonsen (V):
  Muligheden for etablering af hønsehuse udgår af lokalplanen
  
  For Knud Antonsen (V) (1)
  I mod: A, C, G, O, Steen Pedersen (V) og Å (6)
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  195. Kommuneplantillæg nr. 13 for kolonihaver i Nejlinge - endelig vedtagelse
  01.00P00 - 2017/14993
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vedtagelse af tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-25 for kolonihaver i Nejlinge
  
  Baggrund
  Planforslaget har til formål at fastlægge den fremtidige anvendelse til et rekreativt område med kolonihaver, som i forhold til i dag får mulighed for større huse og overnatning.
  
  Planforslaget har været i høring i perioden 23.06.2017-01.09.2017. Der er ikke modtaget indsigelser til kommuneplantillægget.
  
  Tillæggets omfang og formål
  Kommuneplantillægget omhandler et område beliggende i den østlige del af Helsinge. Området er beliggende syd for Østergade og nær eksisterende boligområder samt et landsbyområde.
  
  Kommuneplantillægget omfatter et rekreativt område til kolonihaver omfattet af rammebestemmelse 1.R.04. Området omfatter matrikelnummer 5o, Nejlinge By, Helsinge, og har et areal på cirka 2 ha.
  
  Tillægget har fulgt behandlingen af Forslag til Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge. Lokalplanen har til formål at sikre mulighed for overnatning i kolonihaveområdet samt større huse.
  
  Med kommuneplantillægget afløser ramme 1.R.05 ramme 1.R.04 med følgende mindre justeringer:
  • Ordet "nyttehaver (kolonihaver)" ændres til "kolonihaver" i emnet anvendelse
  • Teksten "Der må kun opføres fælleshus og mindre hytter til redskaber og ophold, uden mulighed for overnatning." ændres til "Der må kun opføres fælleshus, kolonihavehuse med mulighed for overnatning samt mindre udhuse og drivhuse. Der må max opføres 70 m2 bygninger samt et drivhus på 10 m2 på hver kolonihavelod."
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at tillæg nr. 13 vedtages uden ændringer.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Miljøvurderingsloven, LBK nr 448 af 10/05/2017
  Kommuneplan 2013-25
  
  Økonomi
  Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.
  
  Miljøforhold
  Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen er annonceret på kommunens hjemmeside den 23.06.2017.
  
  Høring
  Planforslaget har været i høring i perioden 23.06.2017 til 01.09.2017.
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 18-09-17 Forslag til tillæg nr. 13 til kommuneplan 2013-25. Dok.nr. 2017/14993 006
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at vedtage tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-25 uden ændringer.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  196. Lokalplan 517.01 for Kolonihaver i Nejlinge - endelig vedtagelse
  01.02P00 - 2016/34393
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
  
  Sagen omhandler endelig vedtagelse af Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge samt eventuel indarbejdelse af indkomne ændringsforslag.
  
  Baggrund
  Lokalplanområdet ligger syd for Østergade i Nejlinge by. Terrænet er ret kuperet, med det laveste punkt i kote 25 (cirka 3 m under Østergade) i grundens nordøstlige hjørne. I skel mod syd og vest og på halvdelen af strækningen langs Østergade findes en blandet, meget kraftig hegnsplantning.
  
  
  
  Byrådet godkendte forslag til lokalplan 517.01 til offentlig fremlæggelse den 19.06.2017. Forslaget var i høring i perioden 23.06.2017 til 01.09.2017.
  
  For at sikre overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen udarbejdes lokalplanen sideløbende med kommuneplantillæg nr. 13 (se separat dagsordenspunkt).
  
  Det overordnede formål med lokalplanen er at ændre området fra de nuværende daghaver uden overnatningsmulighed til kolonihaver med mulighed for større huse og overnatning.
  
  Lokalplanforslaget er lavet i samarbejde med Kolonihaveforbundet og Haveforeningen Trekanten.
  
  Indkomne bemærkninger/indsigelse til planforslaget
  Der er indkommet to indsigelser/bemærkninger til planforslaget.
  
  Bemærkning nr. 1, af 15.08.2017:
  Borger skriver, at der i lokalplanens § 4.1 står, at adgang til området skal ske fra Høbjergvej 2. Borgeren mener, at dette er forkert, og at den rette betegnelse er Høbjerg Hegn 2.
  
  Indsigelse nr. 2, af 24.08.2017:
  Borgerne skriver følgende:
  
  - I § 3.2 (parcelstørrelser) bør man regulere, at en lejer ikke kan besidde flere lejemål.
  
  - I § 4 om vej- og stiforhold skal hovedstien, som hidtil har fungeret som offentlig sti, fortsat være gældende.
  
  - I § 10 ønskes indskrevet, at lokalplanen ikke ændrer på naboejendomme op til kolonihaveområdet, og at hegn kan beholdes i sin nuværende form.
  
  Administrationens vurdering og anbefaling
  Administrationen anbefaler i forhold til bemærkning 1 og § 4.1 at imødekomme indsigelsen og ændre til den rette betegnelse; Høbjerg Hegn 2.
  
  Vedrørende indsigelse nr. 2 og § 3.2 vurderer administrationen, at det ikke ligger inden for planlovens muligheder at regulere antal lejemål i en lokalplan. Dette kan i stedet eksempelvis reguleres i foreningens vedtægter. Administrationen anbefaler derfor at indsigelsen ikke imødekommes.
  
  Angående § 4 ligger hele planområdet med kolonihaveområdet på et privat matrikelnummer (5o, Nejlinge By, Helsinge). Udsagnet må derfor bero på en misforståelse. I øvrigt nævner den tidligere lokalplan for området intet om en offentlig sti gennem området. Administrationen anbefaler derfor, at indsigelsen ikke imødekommes.
  
  Vedrørende § 10 regulerer lokalplanen alene ejendommen omfattet af lokalplanen og fremtidige forhold for denne. En ny lokalplan kan ikke regulere eksisterende lovlige forhold. Administrationen anbefaler, at ønsket ikke imødekommes.
  
  Samlet anbefaler administrationen, at lokalplanen vedtages med den eneste ændring at "Høbjergvej 2" i § 4.1 erstattes med "Høbjerg Hegn 2".
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Miljøvurderingsloven, LBK nr 448 af 10/05/2017
  Kommuneplan 2013-25
  
  Økonomi
  Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.
  
  Miljøforhold
  Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen herfor er annonceret på kommunens hjemmeside den 23.06.2017.
  
  Høring
  Planforslaget har været i høring i perioden 23.06.2017 til 01.09.2017.
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 18-09-17 Forslag til Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge. Dok.nr. 2016/34393 020
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at vedtage Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge med ændring af, at "Høbjergvej 2" i § 4.1 erstattes med "Høbjerg Hegn 2".
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  197. Forslag til lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte - godkendelse til offentlig fremlæggelse
  01.02P00 - 2016/40226
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af, Forslag til lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge, til offentlig fremlæggelse.
  
  Planforslaget skal muliggøre etableringen af en ny dagligvarebutik og omdannelse af enkelte bebyggelser i Helsinge bymidte, samt forskønnelse af området omkring parkeringsarealet ved VP-Arkaden i Helsinge bymidte.
  
  Planforslaget mangler illustrationer af dagligvarebutikken. Disse vil blive præsenteret på Plan- og Miljøudvalgets møde og efterfølgende vedlagt som bilag til den videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
  
  Baggrund
  Byrådet godkendte 19.06.2017 et skitseforslag, der sætter visionen og principperne for omdannelsen af Helsinge Bymidte. Skitseforslaget blev udarbejdet i et samarbejde mellem Gribskov Kommune, KFI, Aarstiderne Arkitekter og REMA 1000, og i dialog med aktører fra det lokale handelsliv, og danner baggrund for planforslaget
  
  Skitseprojektet og afledte Forslag til Lokalplan 512.19 er udarbejdet af KFIs rådgivere Aarstiderne Arkitekter og COWI i samarbejde med KFI og REMA 1000.
  
  Der har sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanforslaget været udarbejdet en detailhandelsanalyse (behandlet af Plan og Miljøudvalget d. 14.08:2017) og en parkeringsanalyse, der begge har givet input til bestemmelserne i planforslaget.
  
  Beskrivelse af området
  Lokalplanområdet ligger centralt placeret i Helsinge og omfatter et samlet grundareal på ca. 1,7 ha. Det omfatter matr. nr. 6gm, 6n, 5ab, 5cæ, alle Helsinge By, Helsinge, dele af matr. nr. 5y, 5x, 12am, alle Helsinge By, Helsinge samt alle parceller, der efter den 29.06.17 udstykkes herfra.
  
  Området afgrænses mod nord af gågaden, Østergade, mod øst af butikker og boligbebyggelse, mod syd af Rådhusvej og mod vest af blandede butiks-, erhvervs- og boligfunktioner.
  
  
  Lokalplanområdet
  
  Størstedelen af lokalplanområdet anvendes ved planens udarbejdelse til parkeringsplads. Herudover rummer området bebyggelse i op til 3 etager, som anvendes til blandede centerfunktioner.
  
  Formål og indhold
  Lokalplanens hovedformål er at sikre områdets fortsatte anvendelse til centerformål i form af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, udadvendte servicefunktioner; café og restaurationer, liberale erhverv i form af fx. klinikker, kontorer mv., kulturelle formål samt etageboliger.
  
  Det er endvidere lokalplanens formål at sikre et positivt arkitektonisk samspil med den omkringliggende bebyggelse, at sikre at området indrettes, så det fungerer som en attraktiv velkomst til gågaden, samt at sikre en trafiksikker vejstruktur.
  
  Lokalplanområdet opdeles i 4 delområder; I delområde 1 må der opføres en ny dagligvarebutik. Delområde 2 må kun anvendes til centerformål i form af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, udadvendte servicefunktioner, café, restaurationer, liberale erhverv i form af fx. klinikker, kontorer mv., kulturelle formål samt helårsbeboelse i op til 5 etager med tilhørende fællesfaciliteter. Delområde 3 og 4 må kun anvendes til færdsels-, parkerings- og opholdsområde, og der må ikke opføres bebyggelse.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte godkendes til offentlig fremlæggelse, og at planforslaget ikke skal miljøvurderes.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/05/2017 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
  Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
  Byplanvedtægt nr. 21 for Området syd for Østergade i Helsinge fra 1977
  
  Økonomi
  Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, men der vil på et senere tidspunkt være behov for at afsætte kommunale midler til etape 3, jf. skitseforslaget.
  
  Miljøforhold
  Projektet vurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM) som led i udarbejdelse af plangrundlaget.
  
  Høring
  Planforslaget fremlægges offentligt i min. 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24. Forventeligt fra uge 41 2017.
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 18-09-2017. Forslag til Lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte. Dok.Nr. 2016/40226 039.
  
  Bilag 2 PMU 18-09-2017. Miljøscreening af Forslag til Lokalplan 512.19. Dok.Nr. 2016/40226 042
  
  Bilag 3 PMU 18-09-2017. Skitseforslag: Helsinge Bymidte. Dok.Nr. 2016/40226
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at forslag til lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte godkendes til offentlig fremlæggelse.
  2. at godkende at forslaget ikke skal miljøvurderes.
  
  
  Beslutning
  1. - 2. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  198. Forslag til Lokalplan for glaspusteri på Stejlebakken i Rågeleje - igangsættelse
  010366 - 2017/25157
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af lokalplan for ejendommen Stejlebakken 4 i Rågeleje for at tillade turismebaseret erhverv som glaspusteri med showroom/galleri.
  
  Baggrund
  Ansøger ønsker at etablere helårsbeboelse og glaspusteri med showroom og galleri. Ansøger har været i kontakt med naboer, andre erhvervsdrivende i området samt grundejerforening. De adspurgte har i denne forbindelse alle være positive overfor projektet.
  
  Ejendommen
  Stejlebakken 4 ligger mod øst op til den store parkeringsplads i Rågeleje, mod syd grænser grunden op til restaurant Ved Stranden, mod vest ligger et grønt friareal og mod nord ligger et sommerhus.
  
  Grundens areal er på 692 m2 og er bebygget med 151 m2, hvoraf beboelse udgør 116 m2. Ejendommen har jf. kommuneplanen status som sommerhus i sommerhusområde.
  
  Den tidligere ejer har haft personlig dispensation til helårsbeboelse.
  
  Ansøgningen
  Ansøger er potentiel køber og søger om tilladelse til at anvende ejendommen til helårsbeboelse samt glaspusteri med showroom og galleri.
  
  Om glaspusteriet, showroom og galleri beskrives det at de: ..forventer at holde åbent hele foråret og sommer, hvor der er mange turister, samt et godt stykke ind i efteråret. Hen over vinteren vil der være åbent i weekenderne og naturligvis op til jul.".
  
  Ansøger fremhæver at ejendommen let kan indrettes til det ønskede formål. Om beliggenheden skriver ansøger: "Ejendommen er beliggende tæt på den større parkeringsplads, der ligger ved Rågeleje Strandvej samt tæt på andre turismebaserede erhvervsdrivende - de to restauranter i Rågeleje. Videre er ejendommen tæt på stranden, som benyttes af mange turister hen over sommeren".
  
  Ansøger ønsker at indrette glaspusteri og showroom/galleri, så der bliver indgang fra parkeringspladsen, fra den eksisterende indkørsel. Dermed bliver der mindst mulig gene for naboerne til ejendommen.
  
  I ansøgningen redegøres for, at glaspusteri normalt bliver anset for et turismebaseret erhverv, der trækker mange turister, og at restauranter i Rågeleje og Rågeleje som helhed vil kunne få glæde af et glaspusteri. Ansøger vurderer, at der vil komme flere turister for at se det gamle fag og showroomet/galleriet.
  
  Planmæssig vurdering
  Ejendommen ligger i kommuneplanens ramme 5.S.01., der dækker sommerhusområderne ved Smidstrup, Udsholt og Rågeleje.
  
  
  
  Rammebestemmelsen siger følgende om anvendelse:
  "Sommerhusområde. Ingen butikker i området.
  De gamle gårde og andre større og atypiske bebyggelser i området skal
  søges anvendt til formål, der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv og helårsboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal i den forbindelse søges fastholdt.".
  
  Det vurderes, at området ved parkeringspladsen i Rågeleje har mere offentlig aktivitet, end de mere udprægede sommerhusområder, der er omfattet af denne rammebestemmelse. Derfor vil det være relevant at skabe mulighed for, at ejendommen kan anvendes til turismebaserede erhverv og helårsbolig. Med kunde/publikumsadgang til glaspusteriet fra parkeringspladsen tænkes det muligt at indrette bestemmelser i en kommende lokalplan, der minimerer gener for omkringboende ved den fremtidige anvendelse.
  
  Et turismebaseret erhverv kan forventes at have en positiv synergieffekt på de eksisterende turismeerhverv i området.
  
  Det vurderes, at anvendelsen til glaspusteri er muligt i forhold til rammerne i kommuneplan 2013-25, men at Planloven i §38 a kræver, at der skal tilvejebringes en lokalplan, for at det kan udnyttes.
  
  Da ejendommen er beliggende i et sommerhusområde, kan tilladelse til helårsbolig kun gives som personlig tilladelse og indgår ikke i en eventuel lokalplan.
  
  Lokalplanens formål vil være at skabe mulighed for turismebaseret erhverv på ejendommen.
  
  Delegation
  Plan- og Miljøudvalget kan i forbindelse med igangsættelse af nye lokalplaner delegere beslutningskompetencen for godkendelse til offentlig fremlæggelse og endelig vedtagelse, jf Byrådets beslutning den 31.08.2015.
  
  Administrationen anbefaler i dette tilfælde følgende beslutningskompetence:
  1. Lokalplanforslaget godkendes til offentlig fremlæggelse af Plan- og Miljøudvalget.
  2. Såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, kan administrationen endeligt vedtage lokalplanen uden yderligere politisk behandling.
  3. Såfremt der indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, vedtages lokalplanen som udgangspunkt af Plan- og Miljøudvalget. I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget, om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, som betyder, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning.
  Begrundelsen herfor er, at der er tale om en lokalplan af mindre omfang, der er i overensstemmelse med kommuneplanen. Af samme årsag, vurderer administrationen også, at planen kan udsendes i høring i 4 uger, mod de normale 8, jf. mulighed i ny planlov.
  
  Overordnet tidsplan
  Forslag til lokalplan forventes politisk godkendt omkring årsskiftet. Efter godkendelsen skal lokalplanforslaget sendes i offentlig fremlæggelse i min. 4 uger. Den endelige plan forventes herefter at kunne vedtages i foråret 2018.
  
  
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at der igangsættes lokalplan for området med udgangspunkt i principperne i ansøgningen. Lokalplanforslaget udarbejdes i tæt samarbejde med ansøgeren.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
  Naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1578 af 08.10.2015
  
  Økonomi
  
  
  Høring
  Lokalplanforslag offentliggøres i minimum 4 uger, jf. planlovens § 24
  
  
  Bilag
  Bilag 1:PMU 18.09.2017 - Kort over området. Dok.nr. 2017/25157 008
  
  Bilag 2: PMU 18.09.2017 - Ansøgning Dok.nr. 2017/25157 009
  
  Bilag 3: PMU 18.09.2017 - Situationsplan Dok.nr. 2017/25157 010
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget
  1. at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for ejendommen.
  2. at delegere beslutningskompetence, jf sagsfremstillingen.
  3. at planforslaget offentliggøres i 4 uger
  
  
  Beslutning
  1. - 3. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  199. Forslag til ændring af Fingerplanen - landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet - spor 2
  01.01P00 - 2017/23080
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om indsendelse af forslag til spor 2 til revision af Fingerplanen, der er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.
  
  Kommunerne i hovedstadsområdet har mulighed for at indmelde forslag frem til d. 15.10.2017.
  
  Sagen behandles af Byrådet den 09.10.2017, fordi Erhvervsstyrelsens høringsfrist slutter inden Byrådets ordinære møde den 30.10.2017.
  
  Baggrund
  I april 2016 blev der igangsat en revision af Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. I lighed med modernisering af planloven har revisionen til formål at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe vækst og udvikling under fortsat hensyntagen til natur og miljø.
  
  Revisionen er opdelt i to spor. Spor 1 havde fokus på mindre og konkrete ændringer af Fingerplanen, mens spor 2 skal afdække, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser. Det kan fx. være ændrede afgrænsninger i Fingerplanens forskellige områdetyper eller forslag til ændrede anvendelsesbestemmelser for bestemte områdetyper. I ministeriets behandling af ændringsforslagene, vil der blive lagt vægt på, at forslagene sikrer vækst og udvikling af hovedstadsområdet og samtidig tager hensyn til natur og miljø.
  
  Spor 1 blev afsluttet i juni 2017, hvor Fingerplan 2017 blev endeligt vedtaget. Byrådet behandlede på mødet den 22.05.2017 Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til Fingerplan 2017.
  
  Spor 2 af revisionen af Fingerplanen blev igangsat med et møde den 08.06.2017 for borgmestrene i hovedstadsområdet, hvor kommunerne blev inviteret til at indsende forslag til revision af Fingerplanen (og landsplandirektiv for Hovedstadsområdet).
  
  Ministeriet indkaldte i maj 2016 forslag og ideer hos kommunerne til ændring af Fingerplanen. Gribskov Kommune sendte i den forbindelse høringssvar ind med forslag og ideer til ændringer af Fingerplanen spor 1 og 2.
  
  Høringssvaret fra maj 2016 er vedlagt som bilag. Tidligere indsendt forslag skal indsendes igen.
  
  Anbefaling
  Administrationen anbefaler, at Gribskov kommunes forslag til revision af Fingerplanens spor 2 indsendes igen:
  
  Proaktiv stillingtagen til udviklingen af det 'øvrige hovedstadsområde'
  Opfordring til fokus-skifte i planlægning af 'det øvrige hovedstadsområde', så der i mindre grad fokuseres på, hvad der ikke må planlægges for, og i stedet proaktivt arbejdes med hvordan infrastruktur og planlægningsmuligheder bedre kan understøtte vækst og udvikling i 'det øvrige hovedstadsområde', så kommuner som Gribskov bedre kan udvikle sit potentiale som bosætnings-, fritids- og turismeområde til gavn lokalt såvel som regionalt. Generelt foreslår Gribskov, at landsplandirektivet ikke pålægger kommuner som Gribskov særlige planlægningsmæssige begrænsninger, sammenlignet med lignende kommuner beliggende udenfor Hovedstadsområdet.
  
  Effektiv og bæredygtig mobilitet - styrkelse af infrastrukturen
  En helt væsentlig forudsætning for vækst i Gribskov Kommune er effektiv og bæredygtig mobilitet. Gribskov Kommune vil derfor gerne opfordre til generelt at styrke infrastrukturen i Nordsjælland og konkret til at motorvej og S-tog over Hillerød forlænges til Helsinge.
  
  
  
  Øgede muligheder for lokal boligudbygning og rum til nye boformer
  Den hidtidige planlægning har et generelt fokus på, at byudvikling sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Dette ligger fint i tråd med Gribskov Kommunes strategi, og med konkrete byomdannelsesprojekter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted, og ved lokalcentre. Vi oplever, at der i stigende grad er interesse for at bo mere decentralt - også helt ude i de mindre landsbyer og i mindre fællesskaber i det åbne land, og gerne med bedre mulighed for at kunne udøve erhverv tæt på sin bopæl. Dette behov bør adresseres i et revideret landsplandirektiv, så der skabes endnu bedre mulighed for, at der også kan etableres nye boliger og alternative boformer i og ved lokalcentre og de mindre landsbyer, og så børnetallet og serviceniveauet i de mindre lokalcentre kan fastholdes.
  
  Mere fleksible rammer for erhvervsudvikling
  Gribskov Kommune ønsker, at der lægges op til et større fokus på mere fleksible planmæssige rammer for de små og mellemstore erhverv, for detailhandel og for landbrugs-, fiskeri- og turisterhvervene, der bedre understøtter erhvervslivets behov som følge af de voldsomme strukturændringer, de fleste brancher oplever i disse år. Eksempelvis bevæger landbruget sig fra konventionel tilgang til en mere multifunktionel tilgang, og detailhandlen udvikler sig med hybridkoncepter.
  
  Overførsel af sommerhusområder til byzone
  Fingerplan 2017 giver Gribskov Kommune mulighed for at overføre to bynære sommerhusområder øst og vest for Gilleleje til byzone. Kommunen er ved at undersøge grundejernes interesse i, at sommerhusområderne bliver overført til byzone.
  
  Gribskov Kommune ønsker ligeledes mulighed for at overføre sommerhusområderne Bakkelandet og Bækkekrogen ved Arresø til byzone, se kort.
  
  En overførsel af områderne vil kunne skabe mulighed for øget bosætning, uden at der inddrages bar mark til byformål, og det vil samtidig kunne udgøre attraktive og grønne boligområder. Områderne har allerede i dag karakter af boligområder.
  
  
  Kortet viser de to sommerhusområder som foreslås overført til byzone.
  
  
  Lovgrundlag
  Fingerplan 2017 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  
  Økonomi
  Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.
  
  Høring
  Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv er i høring til d. 15. oktober 2017.
  
  Bilag
  PMU18-09-17 Gribskov Kommunes forslag fra maj 2016 til revision af Fingerplan 2013 Dok. nr. 2017/23080 002
  
  PMU 18-09-17 Udkast til Gribskov Kommunes forslag til revision af Fingerplan 2017 Dok. nr. 2017/23080 003
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende, at der indsendes forslag til ændringer som beskrevet ovenfor.
  
  
  Beslutning
  Tiltrådt
  
  Å (1) Undlod at stemme
  
  
  
  
  
  200. Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
  01.01P00 - 2017/24177
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet en beslutning om høringssvar til Erhvervsstyrelsen.
  
  Erhvervsstyrelsen har den 28.06.2017 fremsendt høringsbrev med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder. Kommunerne i hovedstadsområdet har mulighed for at indmelde forslag frem til d. 15.10. 2017.
  
  Byrådet skal beslutte, om det som høringssvar skal meldes ind, at kommunen ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur, eller om strukturen skal suppleres ved at udpege aflastningsområde i Tofte
  
  Sagen har tidligere været forelagt for Plan- og Miljøudvalget 28.08.2017, og til orientering på Økonomiudvalget 28.08.2017 og Byrådet 13.09.2017.
  
  Sagen behandles af Byrådet den 09.10.2017, fordi Erhvervsstyrelsens høringsfrist slutter den 15.10.2017 - dvs. inden Byrådets ordinære møde den 30.10.2017.
  
  Plan- og Miljøudvalget besluttede den 28.08.2017, at spørgsmålet om eventuel udpegning af aflastningsområde i Tofte skal drøftes på møde den 12.09.2017 med Helsinges detailhandel og andre interessenter, inden der tages stilling til høringssvar.
  
  Essensen af drøftelserne på interessentmødet den 12.09.2017 vil blive eftersendt til Plan- og Miljøudvalget, da interessentmødet afholdes efter udsendelse af dagsordenen til udvalget. Pointerne vil efterfølgende blive indarbejdet i sagsfremstillingen til Økonomiudvalgets og Byrådets videre behandling af sagen.
  
  Grundet den korte sagsbehandlingstid, vil administrationens forslag til rammer for et eventuelt aflastningscenter blive præsenteret på Plan- og Miljøudvalgets møde og efterfølgende blive indarbejdet i sagsfremstillingen til Økonomiudvalgets og Byrådets videre behandling af sagen, sammen med Plan- og Miljøudvalgets anbefalinger. Oplægget til Plan- og Miljøudvalgets møde udarbejdes i samarbejde med COWI, der tidligere på året har udarbejdet detailhandelanalyse for byen, som led i den igangværende kommuneplanrevision, og dermed kender de lokale forhold.
  
  
  
  
  
  Baggrund
  Med den nye planlov åbnes der for ændringer på detailhandelsområdet. Det giver bl.a. mulighed for større butikker samt etablering og udvidelse af aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. (Et aflastningsområde har til formål, at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten - eksempelvis store udvalgsvarebutikker og nye butikstyper og -koncepter, som f.eks. kombinerer fysiske butikker og e-handel. Et aflastningsområde kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.)
  
  Planloven indeholder dog fortsat bestemmelse om, at ministeren i et landsplandirektiv fastsætter regler om centerstrukturen i hovedstadsområdet, dvs. for Gribskov Kommunes vedkommende beliggenhed af bymidter og aflastningsområder. Beliggenhed af lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper fastsættes alene af kommunerne og indgår ikke i landsplandirektiv.
  
  Erhvervsstyrelsen beder i høringsbrevet kommunerne om at indmelde forslag til ændringer i centerstrukturen for detailhandel. Erhvervsstyrelsen ønsker ligeledes, at kommunerne melder ind, hvis man ønsker at fastholde den gældende centerstruktur.
  Høringsbrevet fra Erhvervsstyrelsen er vedlagt som bilag til dagsordenpunktet, og baggrundsmaterialet fra Erhvervsstyrelsen kan ses i sagen.
  
  På baggrund af indkomne forslag og en samlet vurdering af målene for detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet, vil Erhvervsstyrelsen efterfølgende udarbejde forslag til et revideret landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering. Forslaget forventes sendt i offentlig høring i 8 uger i 1. kvartal 2018 med henblik på udstedelse i 2. kvartal 2018. Efterfølgende kan kommunerne planlægge indenfor rammerne af landsplandirektivet.
  
  Eksisterende detailhandelcenterstruktur
  
  
  Den eksisterende centerstruktur i Gribskov Kommune består af de 3 bymidter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted. Herudover er der udlagt en række lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper.
  
  De tre kommunecentre Helsinge, Gilleleje og Græsted har et stort dagligvareudbud, og de er kommunens hovedcentre, hvad angår udvalgsvarer. Helsinge er kommunens vigtigste handelsby og betjener udover Helsinge by et stort opland fra det meste af kommunen. I sommerhalvåret betjener butikkerne i særligt Helsinge og Gilleleje også et større antal sommerhusgæster.
  
  For at mindske transportafstande og dermed afhængighed af bil ved indkøb er der ligeledes udpeget en række lokalcentre, primært i de mindre byer, men også i Gilleleje og Helsinge er der udpeget lokalcentre til betjening af lokalområdet.
  
  Butikker til pladskrævende varegrupper er typisk placeret i erhvervsområder i de større byer, og på samme måde som bymidterne forsyner de således et større opland med den type af varer.
  
  I forhold til det kommende landsplandirektiv, er det alene den del af kommunens centerstruktur, der omhandler bymidter og eventuelle aflastningscentre, der er relevant. Der er ikke udpeget bydelscentre og aflastningsområder i kommunen i dag, fordi den tidligere Planlov ikke muliggjorde dette på grund af byernes størrelser. Det er fortsat ikke muligt at udpege bydelscentre i kommunen med den nye Planlov, men der åbnes op for udpegning af aflastningsområder.
  
  Vurdering
  Som led i forarbejdet til den igangværende kommuneplanrevision, har administrationen vurderet, at der ikke er behov for at ændre udpegninger af bymidterne i Helsinge, Gilleleje og Græsted. Der lægges alene op til finjusteringer af bymidteafgrænsningerne i Helsinge og Gilleleje, således at handlen i bymidterne i de to byer koncentreres lidt mere.
  
  Det er administrationens vurdering, at udpegning af fremtidigt aflastningsområde alene kan være muligt ved Helsinge på grund af planlovens relativt skrappe og omfattende redegørelseskrav. Det vil bero på en konkret redegørelse, jf. krav i Planloven, med vurdering af bl.a. kundegrundlag, effekt for oplandet og trafikale forhold, at godtgøre behov for et aflastningsområde. Redegørelsen skal derefter godkendes af Erhvervsstyrelsen, og en eventuel udpegning indarbejdes i landsplandirektiv, før udpegningen kan indgå i den kommunale planlægning.
  
  Som del af kommuneplanarbejdet, har kommunen fået udarbejdet en analyse af detailhandlen for Helsinge. Analyseresultaterne og COWIs anbefalinger har været fremlagt til orientering for Plan- og Miljøudvalget på mødet den 14.08.2017 og for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 16.08.2017.
  
  COWI anbefaler, at dagligvarebutikker koncentreres i bymidten. I forhold til udvalgsvarebutikker anbefaler COWI, at der planlægges for ét område med store udvalgsvarebutikker (dvs. større end 600 m2), og at de mindre butikker fortsat skal koncentreres i bymidten. Dette for at sikre, at butikkerne bliver et supplement, der samlet set styrker Helsinge som handelsby.
  
  COWI peger på to mulige placeringer:
  
  1. Det ubebyggede areal mellem jernbanen og Gribskov Gymnasium. Dette er så tæt på Østergades koncentrerede butiksmiljø, at der vil opstå reel synergi med bymidten. Arealet er allerede i dag en del af Helsinge bymidteafgrænsning og forudsætter derfor ikke særlig udpegning i landsplandirektiv.
  2. Erhvervsområdet Tofte, hvor der allerede er butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I givet fald vil dette først skulle udpeges i landsplandirektivet som nyt aflastningsområde, inden det kan udmøntes gennem særskilt proces med kommuneplantillæg.
  
  COWI anbefaler placering 1, fordi det vil styrke handel og byliv i bymidten. COWI anfører, at ved en placering i Tofte vil butikkerne ganske vist styrke byens samlede detailhandel, men synergien ift. bymidten vil være meget lille.
  
  Anbefaling
  Administrationen anbefaler, at der tages stilling til, om det skal meldes ind som høringssvar, at kommunen ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur, eller om strukturen skal suppleres ved at udpege et aflastningsområde i Tofte.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
  Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
  
  Økonomi
  35.000 kr. er anvendt til ekstern rådgivning i forbindelse med sagen.
  Beløbet er finansieret af restbeløbet på kr 86.000 kr af de i alt 336.000 kr. der er afsat til udarbejdelse af ny kommuneplan fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til Strategisk Byudvikling. 250.000 kr er allerede disponeret. Restbeløbet til kommuneplanarbejdet er herefter på 51.000 kr.
  
  Sagen vil have budgetmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, hvis der skal arbejdes for et aflastningsområde, da der vil være behov for yderligere ekstern rådgiverhjælp senere i processen (anslået til omkring 50.000 kr.) til at udarbejde en mere uddybende redegørelse, jf planlovens bestemmelser for dette.
  
  
  Høring
  Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv er i høring til d. 15. oktober 2017.
  
  Bilag
  Høringsbrev fra Erhvervsstyrelsen med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet. Dok.nr. 2017/24177 001
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at drøfte og anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende at indsende høringssvar til Erhvervsstyrelsen, hvori Gribskov Kommune ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur med tilføjelse af et nyt aflastningsområde i Tofte. ELLER
  2. at godkende at indsende høringssvar til Erhvervsstyrelsen, hvori Gribskov Kommune ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Udgår
  
  
  
  
  
  201. Helsinge: Styrkelse af bymidten - interessetilkendegivelse for samarbejde med Realdania
  01.11P00 - 2017/22919
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at træffe en beslutning omkring at tilkendegive interessen omkring samarbejde med Realdania om udvikling af bymidten i Helsinge samt bemyndige administrationen til at indsende tilkendegivelsen for indarbejdelse af fagudvalgenes evt. kommentarer.
  
  Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget forelægges sagen til orientering.
  
  Fristen for at indsende interessetilkendegivelsen til Realdania er den 22.09.2017.
  
  Da Økonomiudvalget først har møder efter fristen, får Økonomiudvalget og Byrådet sagen til orientering efter indsendelse.
  
  Baggrund
  Realdania sætter over de kommende år fokus på bymidten. I samarbejde med op til ni byer vil de være med til at løfte kvaliteten i hovedbyernes centrale gader og byrum. Ambitionen er at styrke byerne som drivkraft for livskvalitet, udvikling og bosætning i yderområderne.
  
  Realdania har derfor kontaktet en række kommuner - herunder Gribskov Kommune - for at undersøge, om der er interesse for et samarbejde. Det skal ske senest den 22.09.2017.
  
  Forventningen er at støtte op til ni fysiske projekter rundt om i Danmark. Projekterne skal øge byernes kvalitet og udvikling med afsæt i stedbundne kvaliteter og ressourcer, og Realdania ser gerne, at det sker gennem nye modeller og metoder, der styrker samarbejdet mellem byens mange aktører.
  
  Økonomiudvalget besluttede på mødet den 28.08.2017, at der skal udarbejdes en interessetilkendegivelse. Økonomiudvalget besluttede også, at administrationens udkast til interessetilkendegivelse skulle forelægges til godkendelse i Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget.
  
  Plan- og Miljøudvalgets besluttede den 14.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse og at udvalget er åbne overfor yderligere ideer.
  
  Børneudvalgets besluttede den 14.08.2017 at godkende at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og udvalget ser gerne et samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet i udviklingen.
  
  Kultur- og Idrætsudvalgets besluttede den 15.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og Idrætsrådet, Kulturrådet samt foreningerne kan med fordel involveres i et idéoplæg, ligesom ideer fra kommunens tidligere arbejde med at styrke Helsinge Bymidte kan inddrages.
  
  Social- og Sundhedsudvalgets besluttede den 15.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at de frivillige foreninger, Handicaprådet samt repræsentanter fra de unge inddrages.
  
  Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets besluttede den 16.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og at der indtænkes tilbud til unge, og gerne at udviklingen sker i samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet.
  
  Administrationen har i sagen beskrevet hovedindholdet i interessetilkendegivelsen, der finpudses inden afsendelse til Realdania.
  
  Projektidé
  Administrationen har udarbejdet en idé til et projekt om mødet mellem mennesker og byen Helsinge med afsæt i de unge i byen. På grund af den korte tid til arbejdet, har eksterne aktører ikke deltaget i dette indledende arbejde. Projektideen vil være det primære indhold i interessetilkendegivelsen til Realdania, og den er beskrevet herunder:
  
  Helsinge er en af hovedbyerne i Gribskov Kommune. Helsinge er udpeget som et af tre kommunecentre,og er der, hvor kommunens administration er samlet. Byen er planlagt til at vokse fra omtrent 8.000 indbyggere til knap 10.000, med fortætningsplaner omkring centrum (Møllebakken) og den ambitiøse bydel Helsinge Nord, lige nord for byen med 700 nye boliger. Byen er i gang med en stor strategisk gennemgang af detailhandelsplanlægningen for at forbedre forholdene for handelslivet i byen, og Helsinge er ligeledes udpeget som børneby.
  
  I Helsinge Helhedsplan arbejdes der på den akse, som allerede langt hen af vejen forbinder byen fra Helsinge Nord, gennem et stort sports- og idrætsanlæg, den nye skole Nordstjerneskolen ned igennem byen til det gamle gadekær og Møllebakken, gennem gågaden og handelsstrøget til stationsområdet hvor Gribskov Gymnasium og Gribskov Kultursal sætter punktum for aksen.
  
  Bymidten fremstår i dag nogle steder usammenhængende og lidt slidt. Der mangler en attraktiv forbindelse fra stationen op i gennem byen,enkelte bygninger står tomme og flere af byrummene er ”mono”-rum, hvor byrummets formål ophører om natten,og bliver hurtigt til steder for utrygge aktiviteter.
  
  Helsinge har haft et ry for, at være ”lidt af en hård by”. Byen har kæmpet med kedeligerelationer til rocker- og bandemiljøet, og har i dag en række unge mennesker som præger byen med utryghedsskabende adfærd. Der eksisterer derfor et potentiale og en villighed til at arbejde med møderne i byrummet, de unge og de gamle, de vilde og det rolige, det organiserede og det uorganiserede fællesskab, for at skabe trygge rammer og muligheder for ophold. Helsinge rummer store potentialer, og der planlægges for mange nye boliger i byen de kommende år. En fysisk indsats i Helsinge bymidte vil fremhæve byens sammenhæng og potentialer som en stærk og attraktiv hovedby, som sætter rammerne for det gode liv.
  
  Projektområdet vil begrænse sig geografisk fra Gadekæret og Møllebakken (i vest), gennem gågaden til Stationsområdet (i øst), og udgør Helsinge bymidte.
  
  
  
  Aktørerne skal spille en central rolle, hvis Gribskov Kommune får mulighed for at formulere og forme en egentlig ansøgning. Derfor peges der i denne beskrivelse heller ikke på specifikke projekter, men geografiske områder, deres udfordringer og potentialer, samt temaer og udpeger særligt interessante aktører i udformningen af Helsinge Bymidte.
  
  Stationsområdet
  Stationsområdet er isoleret, og en af de steder der er særligt udsat for utrygheds-skabende aktiviteter, både i dagtimerne men i særdeleshed efter mørkets frembrud. Området består af tre selvstændige dele;
  • et tomt areal med lidt parkering på ”den anden side” af togbanen,
  • et stort åbent areal øst for jernbanen, der rummer store muligheder for aktivitet
  • selve stationen med lokalbanen Hillerød-Tisvilde og en busstation, og
  • et t-kryds som samler det hele og er indgangen til gågaden.
  Der ligger et stort samlet potentiale i området for at forbedre byrummene og skabe plads til trygge ophold og aktiviteter. Fx. vil der på det åbne areal øst for stationen være plads til ”den vilde” og uorganiserede udfoldelse og plads til et større anlægsprojekt, som har potentialet til at løfte et ”dødt” område med meget trafik. Selve stationen fungerer som den skal, men trænger til en ”sanering”. En forudsætning for at skabe et attraktivt og velfungerende byrum netop her, er at få skabt en stærk forbindelse fra stationsområdet til gågaden. Forbindelsen er udfordret og kræver ikke bare en solid trafikal løsning, men også en arkitektonisk stillingtagen til overgangene for at synliggøre og skabe den sammenhæng området kalder på.
  
  Gågaden
  Gågaden rummer mange potentialer og fremstår pæn og relativt ny, men også med fokus på detailhandel og i mindre grad til andre aktiviteter. Men med flere planlagte projekter omkring den store parkeringsplads i den sydlige del af projektområdet samt opførsel af Møllebakken boligområde i vest, vil et generelt løft og etablering af små aktivitetsrum og mødesteder, som bryder med ”mono”-byrummene være elementære i en indsats for at styrke bymidten og skabe forbindelse i mellem stationsområdet og Gadekæret og aksen videre mod nord. Det er intentionen, at disse mindre indsatser skal tilpasses de behov og udarbejdes sammen med målgruppen og gadens aktører, og kan fx danne rammen for fællesskab omkring spil, dans, events og lignende aktiviteter.
  
  Gadekæret
  Omkring Gadekæret er det projektets intention at spille på en modpol til ”det vilde” og uorganiserede, nemlig at give et løft til områdets enestående egenskab for at skabe rum til ro og fordybelse.
  
  Økonomi
  Administrationen har lavet et skøn over udgifterne til den beskrevne projektide. Det vurderes at udgifterne vil være ca. 10 - 12 mio. kr. I forbindelse med udarbejdelse af en egentlig ansøgningen vil der skulle udarbejdes et mere præcist budget for projektet.
  
  Realdania har afsat en ramme på 73 mio kr til indsatsen. Det er forventningen, at Realdania kan støtte de enkelte projekter med op til 7-8 mio. kr., dog max 50% af der samlede budget for projektet. Kommunen skal derfor selv finansiere 50% af projektets anlægsudgifter. Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå som en del af medfinansieringen.
  
  Den videre proces
  Efter udløb af fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse vil Realdania udvælge op til ni kommuner med støtte fra et eksternt faglig panel. De udvalgte kommuner vil blive bedt om at udforme en egentlig ansøgning med tilhørende uddybende budget, hvoraf det er forventningen, at tre til fem vil opnå støtte i første runde.
  
  Der vil senest den 31.10.2017 blive givet besked om, hvilke kommuner, der vil blive indbudt til at indsende en egentlig ansøgning (ansøgningsfrist vil være fredag den 26.02.2018).
  
  Dialog og inddragelse
  Hvis Gribskov Kommune bliver udvalgt til at indsende en ansøgning til Realdania, vil den konkrete ansøgning blive udarbejdet med input fra handelslivet, foreninger, de unge og gymnasiet med flere.
  
  Med et særligt fokus på de unge i Helsinge og kommunen, er det projektets intention at indgå samarbejde med børn og unge i Helsinge. Fx arbejder Nordstjerneskolens 6. klasser med ”kreativ udfoldelse” gennem dans og teater. I samme dur arbejder en gruppe af 9. klasses elever med etablering af en skaterbane i deres projektarbejde.
  For disse elever er projektarbejdet en del af deres uddannelse og de såvel som vi kan få meget ud af at følge hinanden tæt.
  
  Derudover er det oplagt, at arbejde med gågadens handelsliv, samt de aktive foreninger i bymidten foruden dem med interesse i at deltage i at styrke bymidten, for at de rum og mødesteder, som skal supplere gågaden, får en reel funktion og gadens brugere også får et ejerskab til de mindre løft i byrummet.
  
  Desuden skal Helsinges borgere inddrages bredt, for at få skabt de bedste rammer, for de som bruger byen til hverdag.
  
  I en organisering af samskabelsesprocessen, vil det være interessant at arbejde med en tilpasset udgave af ”styregrupper” eller ”ungepanel”, som foruden at deltage i den aktive inddragelse, fungerer som en kvalitetssikringsgruppe fra start til slut.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  Økonomi
  Projektet skønnes pt at koste 10-12 mio. kr., heraf er der mulighed for at Realdania vil støtte med op til 50 % af udgifterne. Kommunen skal derfor selv finansiere 50% af projektets anlægsudgifter. Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå som en del af medfinansieringen.
  
  Miljøforhold
  -
  
  Høring
  Såfremt Gribskov Kommune kommer i betragtning hos Realdania, vil den videre projektansøgning blive udarbejdet i tæt samspil med eksterne aktører.
  
  Bilag
  Invitation fra Realdania til samarbejde af 30. juni 2017. Dok. nr. 2017/22919 002
  
  Vejledning: Interessetilkendegivelse. Dok. nr. 2017/22919 003
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at bemyndige administrationen til at indsende interessetilkendegivelse til Realdania på baggrund af ovenstående.
  Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget:
  2. at tage orienteringen til efterretning.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Taget til efterretning
  
  
  
  
  
  202. Helsinge Nord - bedømmelse af navnekonkurrence
  01.11G00 - 2017/17751
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget får sagen til behandling for at træffe beslutning om, hvad byudviklingsområdet med arbejdstitlen Helsinge Nord skal hedde fremover, og dermed også udpege en vinder af navnekonkurrence.
  
  Udvalget udskrev på deres møde den 14..08.2017 en navnekonkurrence for den nye bydel i Helsinge. Konkurrencen er foregået via kommunens hjemmeside, annoncering i Ugeposten samt på facebook.
  
  Konkurrencen er afsluttet den 07.09.2017, og der er indkommet 72 forslag i konkurrencen, hvoraf der er et få antal gengangere. Det vil sige, at der er indkommet 68 unikke navneforslag til den nye bydel fra 32 indsendere, her iblandt en gymnasieklasse.
  
  Med udgangspunkt i det nationale Stednavneudvalgs anbefalinger, er alle blevet opfordret til at indsende navneforslag som:
  • Udspringer af noget lokalt - F.eks. geografi, historie osv.
  • Ligger godt i munden og har en god signalværdi - Tænk f.eks. på, at navnet skal være med til at tiltrække tilflyttere
  • Skal fungere i mange år - også når bydelen er færdigudviklet og folk ikke længere kan huske historien
  • Skal være dansk – Det skal have dansk stavemåde og dansk navneform
    Bydelen må i øvrigt ikke være opkaldt efter nulevende eller nyligt afdøde personer.
  
  Administrationen vurderer, at alle indkomne forslag, i hovedtræk opfylder anbefalingerne. Et par enkelte forslag skal dog, hvis de bliver valgt, omskrives, så de får en dansk stavemåde. F.eks. 'Sølvpil Parken' skal staves 'Sølvpilparken'.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at der udpeges et af følgende forslag, eller at beholde navnet Helsinge Nord:
  
  
  
  
  Lovgrundlag
  Det valgte navn skal autoriseres af Stednavneudvalget ved udvalgets næstkommende møde i marts 2018.
  
  Økonomi
  1.000 kr. som finansieres af puljen på de 1.2 mio. kr. til udviklingsaktiviteter for Helsinge Nord, der blev frigivet på byrådets møde den 19. juni 2017
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at udpege et af de indkomne forslag som vinderforslag ELLER
  2. at udvælge 3 af de indkomne forslag, som offentliggøres til afstemning hos borgerne ELLER
  3. at beholde navnet 'Helsinge Nord'.
  
  
  Beslutning
  1. Udvalget valgte navnet Troldebakkerne
  2. - 3. udgår
  
  
  
  
  
  
  Efterretningssager
  
  203. Miljøtilsynsplan 2017-2021
  09.01G00 - 2017/14466
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering.
  
  I bekendtgørelse om miljøtilsyn er der krav om, at kommunen bl.a. skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn. Miljøtilsynsplanen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af kommunens tilsynsindsats, en vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer samt en fortegnelse over særligt forurenende virksomheder og store husdyrbrug.
  
  Tilsynsplanen har været i fire ugers offentlig høring fra den 28.06.2017 til 26.07.2017. Der er ikke indkommet kommentarer til tilsynsplanen. Tilsynsplanen er nu offentliggjort på den Digitale Miljøadministration på Miljøstyrelsens hjemmeside.
  
  Baggrund
  En miljøtilsynsplan skal indeholde en beskrivelse af:
  • Det geografiske område, som planen omfatter
  • En generel vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer på tilsynsmyndighedens område
  • En fortegnelse over særlig forurenende virksomheder og store husdyrbrug
  • En beskrivelse af tilsynsindsatsen, herunder hvordan tilsynsbesøg tilrettelægges og gennemføres
  • En beskrivelse af samarbejdsrelationer med andre myndigheder
  
  Miljøtilsynsplanen er ikke en detaljeret plan for, hvilke virksomheder/landbrug der får tilsyn hvilke år. Miljøtilsynsplanen beskriver derimod strategien for gennemførelse af tilsyn.
  Miljøtilsynsplanen er vedlagt som bilag.
  I den kommende periode vil der bl.a. være særligt fokus på at få registreret de hestehold, der er registreringspligtige og på virksomheder er affaldshåndtering særligt fokus.
  
  
  Lovgrundlag
  Bekendtgørelse nr. 1519 af 7. december 2016 om miljøtilsyn med senere ændringer.
  
  Økonomi

  Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.
  
  

  Miljøforhold

  Indeholdt i sagen.
  
  Høring
  Udkastet til miljøtilsynsplan har været i offentlig høring hos borgere og erhvervsliv fra den 28. juni til 26. juli 2017 på den Digitale Miljøadministration (DMA) på Miljøstyrelsens hjemmeside. Miljøtilsynsplanen er nu offentliggjort via DMA på Miljøstyrelsens hjemmeside.
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 18-09-17 Miljøtilsynsplan 2017-2021 Dok.nr.2017/14466
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning.

  
  
  Beslutning

  1. Taget til efterretning

  
  
  
  
  
  204. Musik i Lejet. Evaluering af 2017
  05.00G00 - 2017/20469
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Teknisk Udvalg får sagen til orientering i september 2017. Sagen går videre i forløb til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet fra Teknisk udvalg. Sagen drejer sig om evaluering af musikfestivalen Musik i Lejet 2017.
  
  Baggrund
  Musik i Lejet er en musikfestival, som har været afholdt i uge 29 i Tisvildeleje siden 2009. Festivalen er blevet en landskendt festival, som tiltrækker rigtig mange gæster.
  
  Selve festivalen forløb i 2017 fra torsdag til lørdag og foregik på den store parkeringsplads i Tisvildeleje, som Gribskov Kommune lejer af Naturstyrelsen.
  
  Byrådet besluttede på sit møde den 12. december 2016, at Gribskov Kommune fremadrettet skulle understøtte planlægning og afvikling af Musik i Lejet i den form og den størrelse, som festivalen havde i 2016 med den tilføjelse, at der skulle arbejdes med en rullende 3-årig tilladelse, herunder i forhold til alkoholbevilling.
  
  Sagens forhold
  Tisvilde Event
  I forbindelse med festivalen har arrangørerne i år arrangeret flere events i samarbejde med lokale aktører. Events, der var frit tilgængelige for alle borgere:
  - Legefabrikken, hvor børn kunne fægte, optræde i delfincirkus og meget mere.
  - Djævleløbet, et motionsløb på 5 km gennem strand og skov.
  - Bold i lejet, hvor der blev spillet fodbold og volleyball på stranden.
  - Skyggehygge, en solkampagne for børn om UV-stråling.
  
  En del af Hovedgaden var i lighed med 2016, delvist afspærret og udgjorde et midlertidig uderum, med udeservering og forskellige boder.
  
  Om planlægningsprocessen 2017
  I forhold til planlægning af årets festival har administrationen, i lighed med 2016, afholdt en række møder med Musik i Lejet for at sikre en så smidig og god planlægningsproces som muligt. Deltagere har været arrangørerne af Musik i Lejet, Nordsjællands Politi, Frederiksborg Brand & Redning, Naturstyrelsen og Gribskov Kommune.
  
  Tung trafik
  For blandt andet at imødekomme ønsker om at mindske tung trafik igennem Tisvilde Hovedgade, var der blevet arbejdet med logistikken omkring transport ved opbygning og nedtagning af festivalpladsen.
  
  Naturstyrelsen havde meddelt særlig tilladelse til, at udvalgte transporter kunne foregå igennem skoven, så Hovedgaden kunne blive friholdt for kørslen.
  Naturstyrelsen vil fortsat give tilladelse til kørsel igennem skoven, men ønsker frem over at begrænse kørslen, så der kun foregår kørsel gennem skoven under selve festivallen.
  Før og efter arrangementet ønsker Naturstyrelsen at kørsel med tung trafik foregår gennem byen.
  
  Adgang til P-plads
  For at imødekomme ønsket om at strandgæster kunne benytte P- pladsen i en større del af perioden før og efter festivallen, er festivallen blevet opbygget i etaper hvor P- pladsen kun langsomt blev afspærret. Oprydning efter festivalen foregik ligeledes i etaper, således at et antal P-pladser hurtigt blev tilgængelige. Ugen efter festivalen var p- pladsen ryddet op.
  
  Lukning af Hovedgaden/Sikkerhedskrav
  I år blev der i festivalugen, lavet forsøg med delvis afspærring af Hovedgaden ved Ullersvej. og herfra kun at tillade ærindekørsel. Afspærringen blev kontrolleret af frivillige vagter. I perioden blev der indsat shuttelbusser mellem Godhavn Trinbræt og stranden med flere stop igennem byen. Udgiften til shuttelbusserne blev betalt af Musik i Lejet.
  
  For at forbedre afviklingen af ærindekørsel til festivalområdet og trafik med shuttelbusser, blev den tilsandede rundkørsel ved indgangen til P-pladsen, genetableret midlertidigt.
  
  For at optimerer sikkerheden under selve festivalen, forlangte politiet opsætning af 3 afspærringer med hver 3 chikaner, samt blokering af Vængevej imod stranden.
  
  Evaluering
  Musik i Lejet og Gribskov Kommune har evalueret arrangementet sammen med Nordsjællands Politi, Frederiksborg Brand & Redning og Naturstyrelsen, med henblik på at optimere og justere, planlægning og afvikling af det kommende års arrangement.
  
  Gribskov Kommune har også evalueret arrangementet med Tisvilde Lokalråd, Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn, samt Tisvilde og Omegns Erhvervsforening. Det er undersøgt hvordan de lokale oplevede arrangementet og om de oplevede forbedringer i forhold til klagepunkter fra sidste års evaluering.
  
  Elementer i evalueringen med lokale interessenter
  Generelt
  Generelt er der en stor opbakning til arrangementet fra de lokale interessenter, og der er enighed om, at arrangementet er godt for Tisvilde og Gribskov Kommune.
  Der er også enighed om, at arrangementet nu har en størrelse, som er det absolut størst mulige.
  
  Politi og beredskab roser arrangementet og det gode samarbejde. Arrangørerne håndterede sikkerhed og logistik meget professionelt.
  
  Tidspunkt for festivalen
  Nogen anfører, at Tisvilde vil have bedre af, at festivalen lå i skuldersæsonen, før uge 28 eller efter uge 31, og derved kunne forlænge højsæsonen i Tisvilde.
  
  Hos nogen af parterne er der en bekymring for, at Tisvilde mister sin tiltrækningskraft på turister og sommerhusejere, hvis der hen over sommeren, og specielt i uge 29, er et så massivt arrangement i byen.
  
  Erhvervsforeningen oplyser, at 7 ud af 9 nonfood butikker havde en mindre omsætning end tidligere i uge 29, men food butikker havde derimod en øget omsætning.
  Nonfood forretningerne ønsker også, at festivalen bliver flyttet til skuldersæsonen.
  
  Musik i Lejet oplyser at tidpunktet for festivallen er optimalt i forhold til at få frivillige til at deltage i arbejdet, priserne for bands der skal spille, og festivallens brand som en sommerfestival.
  
  Afspærring af den store parkeringsplads
  Musik i Lejet har arbejdet med den komplicerede logistik omkring opbygning og nedtagning af festivalpladsen. Der var stor tilfredshed med, at festivalen blev opbygget og nedtaget i etaper, så der kunne friholdes et stører antal P-pladser i flere dage under opbygning og nedtagning end det har været tilfældet i 2016.
  
  Affald og oprydning
  Mange giver meget positive tilbagemeldinger på arrangørernes håndtering af affald og oprydning før, under og efter festivalen.
  
  Festivalens frivillige har ydet en stor indsats med indsamling af affald på festivalpladsen og i Hovedgaden.
  
  Kommunen havde i uge 29 øget indsamlingen af affald i Hovedgaden og oprydningen omkring minigenbrugsstationerne. Udgiften på kr. 14.189,50 ex. moms, blev i år finansieret af puljen 'Forskønnelse af By og Land'.
  
  Afspærring af Hovedgaden
  Der var positive tilbagemeldinger fra de lokale, på afspærring af Hovedgaden i festivalugen . Det midlertidige uderum i Hovedgaden skabte en hyggelig stemning med udeservering og salgsboder. Flere restauranter havde opstillet foodtrucks i Hovedgaden.
  
  De fleste mener, at det var godt med en byfest i Hovedgaden, og at Hovedgaden også med fordel kunne lukkes i andre perioder, uafhængigt af Musik i Lejet.
  
  Fremover vil Musik i Lejet hurtigt afklare, hvem der ønsker udeservering i Hovedgaden i festivalugen. Primo januar 2018 sender arrangørerne en skilteplan til vejmyndighedens godkendelse, der også indeholder placering af chikaner, udeservering, salgsboder, foodtrucks og andet på vejarealet.
  
  
  
  Sikkerhed
  Under selve festivalen blev der af sikkerhedshensyn, placeret yderligere 3 afspærringer i Hovedgaden, samt en blokering af Vængevej imod stranden.
  Nogle var generet af parkerede biler langs Vængevej, før der blev placeret en vagt ved indkørslen fra Hovedgaden.
  
  Nordsjællands Politi oplyser, at alle indgåede aftaler er blevet overholdt, og til trods for de skærpede sikkerhedsforanstaltninger, er de anbefalinger politiet har fremlagt blevet fulgt.
  Den gode dialog med arrangørerne og øvrige myndigheder i forhold til de sikkerhedsrelaterede forhold omkring afviklingen, har medvirket til en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af Musik i Lejet. Beboere og gæster har kunnet færdes trygt og sikkert, og der var sikret fremkommelighed for redningsberedskabet i festivalområdet.
  
  Rundkørsel ved P-pladsen
  Der har i år været forsøg med midlertidigt at genetablere rundkørslen ved indgangen til festivalpladsen for således at skabe en naturlig vendeplads for shuttelbussen, der kørte mellem festivalområdet og den midlertidige P-plads ved Godhavn trinbræt.
  
  Forpagteren af kiosken anfører, at ændringen generede kioskens gæster.
  
  Naturstyrelsen anbefaler, at der bliver lavet en permanent plan for indgangen til stranden
  og en samlet helhedsløsning for området omkring minigengenbrugstationen, kiosken, cykelstativer, trafikafvikling og andet.
  
  Information
  Trafikskiltning langs vejene med information om afspærring af Hovedgaden, henvisning til midlertidigt P- område ved Godhavn og andre trafikskilte,var tilstrækkelige og fungerede efter hensigten.
  
  Musik i Lejet havde informeret bredt om de trafikale ændringer under festivalen, i aviser, på hjemmeside, på face book og i pjecer.
  
  Lydniveau
  Nogle borgere har været generet af musikken og det høje lydniveau frem til kl. 5 om morgenen. Vindretningen er afgørende for, hvem der bliver generet. Det blev foreslået at festivallen sænke lydniveauet kl 02, eller helt stopper musikken på det tidspunkt.
  
  Aftalt kørsel gennem skoven med tung trafik
  Tiltaget var sat i værk for at minimere gener med tunge trafik igennem Hovedgaden.
  Tiltaget fungerede overordnet set godt, men nogen borgere tilkendegiver, at de ikke ønsker trafik igennem skoven.
  
  Midlertidig campingplads på Idrætsarealet ved Idrætshuset
  Der er en opfattelse af, at organisering af campingområdet var blevet forbedret.
  
  Administrationens vurdering
  Administrationen vurderer, at den massive information, arrangørens opfølgning på tidligere klagepunkter, samt det tætte samarbejde mellem arrangør, politi, Naturstyrelsen og administrationen har medført, at kommunen har modtaget væsentlig færre klager end tidligere.
  
  Hovedgaden
  Afspærring af Hovedgaden i festivalugen, har givet nye muligheder for de lokale butikker og en ekstra oplevelse for alle borgere og gæster i Tisvilde.
  
  Administrationen vurderer, at den trafikale afvikling i Hovedgaden kan forbedres, så det tydeligt fremgår af ansøgningen, hvordan den afspærrede del af Hovedgaden tilgodeser de mange forhold.
  
  Perioden for festivalen
  Musik i Lejet oplyser at tidpunktet for festivalen er optimal i forhold til at få frivillige til at deltage i arbejdet, priserne for bands der skal spille, og festivalens brand som en sommerfestival.
  
  Administrationen henviser til Byrådets beslutning i 2016 om at godkende arrangementets form og størrelse fremover, samt at give 3 årige tilladelser, så der er en sikkerhed for, at arrangørerne kan planlægge de kommende års festivaler som nu, herunder tidspunktet for festivalen. Administrationen vil således arbejde videre ud fra denne beslutning.
  
  Administrationen vil fortsat arbejde tæt sammen med arrangørerne om at finpudse den store event, så gener for naboer og byens borgere minimeres så meget som muligt. Der vil blive etableret et tættere samarbejde mellem butikker og arrangørerne om hvordan Hovedgadens arealer bedst disponeres og indrettes.
  
  
  Lovgrundlag
  Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune §15, stk 2
  Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008-2020, kapitel 6 om tilskudspolitik
  Gribskov Kommunes Turismestrategi 2016-2020
  
  Økonomi
  Kultur- og Idrætsudvalget har indgået Kulturkontrakt med Musik i Lejet for perioden 2014-2017 med et tilskud på 150.000 kr. pr. år
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at tage orienteringen til efterretning

  
  
  Beslutning

  1. Taget til efterretning

  
  
  
  
  
  
  
  
  Sager behandlet på lukket møde:
  205 Gilleleje Læringsområde
  3. Taget til efterretning
  
  Mødet startet:
  03:45 PM
  
  Mødet hævet:
  07:21 PM