Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
167 Forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - godkendelse til
offentlig fremlæggelse
168 Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i
hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
169 Dispensation fra lokalplan - Skovgårdsvej - tidligere fodboldbane


Efterretningssager
170 Vandrehjem

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Jesper Hagen Behrensdorff

Susan Kjeldgaard

Pia Foght

Knud Antonsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Administrationen orienterede om ekstraordinært PMU den 11.12.2017
Administrationen orienterede om detailhandel Helsinge den 12.09.2017
Administrationen orienterede om møde vedr. Kommuneplan og Møllebakken den 03.10.2017




Åbne

167. Forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02G00 - 2017/06173

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler punktet på samme dag og Økonomiudvalget får anbefalinger fra Plan- og Miljøudvalget forelagt på mødet.

Sagen handler om godkendelse af forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune til offentlig fremlæggelse.

Baggrund
Efter planloven skal Byrådet vedtage og offentliggøre en planstrategi (Udviklingsstrategi) hvert 4. år, i løbet af første halvdel af byrådsperioden. I naturlig forlængelse heraf skal der foretages en revision af kommuneplanen i anden halvdel af byrådsperioden, som bidrager til at udmønte Udviklingsstrategien.

Byrådet besluttede den 20.06.2016 i forbindelse med vedtagelse af Udviklingsstrategien, at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29. Det blev besluttet at kommuneplanen udarbejdes som en delvis revision af den gældende Kommuneplan 2013-25, og at forslag til ny kommuneplan bliver fremlagt senest ved udgangen af 2017. På baggrund af ændringer i planloven besluttede Økonomiudvalget 15.05.2017 reviderede principper og procesplan for udarbejdelse af kommuneplanen. Forslag til Kommuneplan 2017-29 inderholder et lavere antal emner end oprindelig besluttet af Byrådet. Nogle emner laves efterfølgende som tillæg til kommuneplanen, og andre emner vurderes at blive inkluderet i senere kommuneplanrevision.

Plan- og Miljøudvalget igangsatte derudover den 20.03.2013 tematillæg til kommuneplanen for en samlet planlægning af kommunens landsbyer, samt samlet landskabsplanlægning. Tillæggene indarbejdes nu i forbindelse med revision af kommuneplanen.

	2017	2018	2019/2020
Kommuneplanrevision 2017	______________
Tillæg til Kommuneplan 2017	_________ _ _ _ _
Ny Kommuneplanstrategi med efterfølgende kommuneplanrevision	_______________________________

Emner, der forventes at blive udarbejdet som tillæg er blandt andet Grønt Danmarkskort og udpegning af Udviklingsområder, Omdannelseslandsbyer, Kulturhistoriske bevaringsværdier, samt overførsel af sommerhusområder til byzone.

Udover Udviklingsstrategi 2016 er der de seneste år udarbejdet Turismestrategi, Erhvervsstrategi, Bæredygtighedsstrategi, Strategisk plan Gilleleje og På forkant (vision for strategisk udvikling af relationerne mellem kyst og bagland), der alle også bidrager med visioner ind i kommuneplanarbejdet.

Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - indhold
Kommuneplan 2017-29 er en delvis revision af Kommuneplan 2013-25. Det betyder, at nogle emner er ændret og at andre videreføres i den nye kommuneplan.

Kommuneplanen er inddelt i tre afsnit:

• Hovedstrukturen - der indeholder de overordnede mål for udviklingen.
• Retningslinjer - emneinddelte mål og administrationsgrundlag for sagshåndteringen.
• Rammer - angiver anvendelsestype for konkrete områder, og hvilke bestemmelser efterfølgende lokalplaner skal tage udgangspunkt i.

Følgende emner er ændret med kommuneplanforslaget:

En redegørelse for ændringerne fremgår af Bilag 1.

De konkrete ændringer fremgår af Bilag 2.

Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger fremgår af Bilag 3.

Når kommuneplanen foreligger i endelig form vil den være sat op i et nyt hjemmesidesystem. Ændringerne er vist som ændringer i den opsætning kommuneplanen har i dag. Kommuneplan 2017-29 vil derfor have et andet design end det forslag, der fremlægges til godkendelse og udsendes i høring, end det format den endelige kommuneplan vil få.

Derudover er der udarbejdet et notat med vurdering af private forslag til at ændre placering af byudviklingsarealer. Administrationen vurderer, at de indkomne ønsker ikke kan imødekommes. Dog indgår der forslag om omplacering af eksisterende byudlæg ved erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje.

Hvis der skal udlægges nyt byudviklingsareal, skal det ske på baggrund af en omfordeling af det samlede udlæg, hvilket vil sige at et arealudlæg et andet sted skal fjernes. Notat er vedlagt som Bilag 4.

Som baggrundsmateriale for revision af detailhandelbestemmelser er der udarbejdet en detailhandelanalyse for Helsinge. Analysen ligger i sagen. Analyseresultaterne har været forelagt Plan- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget til orientering i august.

Screening for miljøvurdering
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 5.

Dialog og inddragelse
Revisionen af kommuneplanen er en forholdsvis smal revision, og der har både på grund af en stram tidsplan og det lave antal af ændringer ikke været afholdt indledende dialog med interessenter.

Administrationen anbefaler, at der afholdes et borgermøde om kommuneplanens samlede ændringer med fokus på at forklare betydningen af ændringerne og svare på afklarende spørgsmål.

Derudover drøftes planforslaget i kommunens dialogfora Det Grønne Dialogforum og Græsted Byforum.

Specifikt omkring detailhandel i Helsinge, afholdes der dialogmøde i september om resultaterne af detailhandelanalysen og det deraf følgende forslag til fremtidig detailhandelplanlægning for byen. Til mødet inviteres Helsinges detailhandel og andre interesserede.


Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
Lov om Miljøvurdering og VVM, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Der er bevilget 336.000 kr. fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til Strategisk Byudvikling til kommuneplanarbejdet. Heraf er anvendt 250.000 til detailhandelanalyse for Helsinge.

Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering og VVM har administrationen vurderet, at forslag til kommuneplan ikke skal miljøvurderes.

Miljøscreeningen har været sendt i høring hos berørte myndigheder.

Høring
Som nævnt i dagsordenteksten.

Bilag
Bilag 1: Redegørelse for ændringer i kommuneplanen Dok. nr. 2017/06173 005

Læsevejledning til Bilag 2:
Bilaget er på 306 sider, derfor tager det lidt tid at åbne dokumentet. Du kan bevæge dig rundt i bilaget via links i oversigt over ændringer på side 6.

Bilag 2: Ændringer i kommuneplanen Dok. nr. 2017/06173 006

Bilag 3: Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger Dok. nr. 2017/06173 007

Bilag 4: Ønsker til byudlæg Dok. nr. 2017/06173 008

Bilag 5: Miljøscreening Kommuneplan 2017-29 Dok. nr. 2017/06173 009

Dokumenterne På forkant og Detailhandelanalyse for Helsinge ligger i sagen.

Bilagsdokumenter konsekvensrettes inden udsendelse i offentlig høring.


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende at indkomne forslag til nye byudlæg ikke imødekommes og at gældende rækkefølgeplan for byudvikling fastholdes.
2. at beslutte om arealudlæg til udvidelse af Stæremosen ændres til ny placering Alternativ I ELLER Alternativ II, som angivet i sagsfremstillingens Bilag 4.
3. at godkende ændring i butiksstørrelser jf. Bilag 2 om ændringer (retningslinjer 1.4 for detailhandel).
4. at godkende ændring af bymidteafgrænsning for Helsinge, jf. bilag 2, dokument om ændringer i kommuneplanen. Herunder fastsættelse af udlæg af område til store udvalgsvarebutikker samt nye rammer for blandede byområder.
5. at godkende ændring af bymidteafgrænsning for Gilleleje, jf. bilag 2, dokument om ændringer i kommuneplanen. Herunder fastsættelse af nye rammer for blandede byområder.
6. at godkende at en række boligrammer tilrettes, så 'butikker' ikke fremgår af rammen. Se bilag 2 med ændringer i kommuneplanen.
7. at godkende forslag Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune til offentlig fremlæggelse.
8. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Beslutning
Besluttet at genoptage sagen til behandling på ekstraordinært Plan- og Miljøudvalgets møde mandag den 4. september.

Bilag med oversigt over væsentlige ændringer fremsendes til hele Byrådet inden den 4. september.





168. Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
01.01P00 - 2017/24177

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at forberede høringssvar til Erhvervsstyrelsen.

Økonomiudvalget og Byrådet forelægges sagen til orientering.

Erhvervsstyrelsen har den 28. juni 2017 fremsendt høringsbrev med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder. Kommunerne i hovedstadsområdet har mulighed for at indmelde forslag frem til d. 15. oktober 2017.

Indholdet af høringssvaret forventes at blive politisk behandlet i september/oktober til endelig beslutning.

Denne sag skal ses i sammenhæng med behandlingen af det særskilte punkt på dagsordenen om Forslag til Kommuneplan 2017-2029.

Baggrund
Med den nye planlov åbnes der for ændringer på detailhandelsområdet. Det giver bl.a. mulighed for større butikker samt etablering og udvidelse af aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. (Et aflastningsområde har til formål, at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten - eksempelvis store udvalgsvarebutikker og nye butikstyper og -koncepter, som f.eks. kombinerer fysiske butikker og e-handel. Et aflastningsområde kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.)

Planloven indeholder dog fortsat bestemmelse om, at ministeren i et landsplandirektiv fastsætter regler om centerstrukturen i hovedstadsområdet, dvs. for Gribskov Kommunes vedkommende beliggenhed af bymidter og aflastningsområder. Beliggenhed af lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper fastsættes alene af kommunerne og indgår ikke i landsplandirektiv.

Erhvervsstyrelsen beder i høringsbrevet kommunerne om, at indmelde forslag til ændringer i centerstrukturen for detailhandel. Erhvervsstyrelsen ønsker ligeledes at kommunerne melder ind, hvis man ønsker at fastholde den gældende centerstruktur.
Høringsbrev og baggrundsmaterialet fra Erhvervsstyrelsen kan ses i sagen.

På baggrund af indkomne forslag og en samlet vurdering af målene for detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet vil Erhvervsstyrelsen efterfølgende udarbejde forslag til et revideret landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering. Forslaget forventes sendt i offentlig høring i 8 uger i 1. kvartal 2018 med henblik på udstedelse i 2. kvartal 2018. Efterfølgende kan kommunerne planlægge indenfor rammerne af landsplandirektivet.

Eksisterende detailhandelcenterstruktur



Den eksisterende centerstruktur i Gribskov Kommune består af de 3 bymidter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted. Herudover er der udlagt en række lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper.

De tre kommunecentre Helsinge, Gilleleje og Græsted har et stort dagligvareudbud, og de er kommunens hovedcentre hvad angår udvalgsvarer. Helsinge er kommunens vigtigste handelsby og betjener udover Helsinge by et stort opland fra det meste af kommunen. I sommerhalvåret betjener butikkerne i særligt Helsinge og Gilleleje også et større antal sommerhusgæster.

For at mindske transportafstande og dermed afhængighed af bil ved indkøb er der ligeledes udpeget en række lokalcentre, primært i de mindre byer, men også i Gilleleje og Helsinge er der udpeget lokalcentre til betjening af lokalområdet.

Butikker til pladskrævende varegrupper er typisk placeret i erhvervsområder i de større byer, og på samme måde som bymidterne forsyner de således et større opland med den type af varer.

I forhold til det kommende landsplandirektiv, er det alene den del af kommunens centerstruktur, der omhandler bymidter og eventuelle aflastningscentre, der er relevant. Der er ikke udpeget bydelscentre og aflastningsområder i kommunen i dag, fordi den tidligere planlov ikke muliggjorde dette på grund af byernes størrelser. Det er fortsat ikke muligt at udpege bydelscentre i kommunen med den nye planlov, men der åbnes op for udpegning af aflastningsområder.

Vurdering
Som led i udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2017-29, har administrationen vurderet, at der ikke er behov for at ændre udpegninger af bymidterne i Helsinge, Gilleleje og Græsted. Der lægges alene op til finjusteringer af bymidteafgrænsningerne i Helsinge og Gilleleje, således at handlen i bymidterne i de to byer koncentreres lidt mere.

Det er administrationens vurdering, at udpegning af fremtidigt aflastningsområde alene kan være muligt ved Helsinge på grund af planlovens relativt skrappe og omfattende redegørelseskrav. Det vil bero på en konkret redegørelse, jf. krav i Planloven med vurdering af bl.a. kundegrundlag, effekt for oplandet og trafikale forhold, at godtgøre behov for et aflastningsområde. Redegørelsen skal derefter godkendes af Erhvervsstyrelsen og en eventuel udpegning indarbejdes i landsplandirektiv, før udpegningen kan indgå i den kommunale planlægning.

Som del af kommuneplanarbejdet, har kommunen fået udarbejdet en analyse af detailhandlen for Helsinge. Arbejdet er udført af COWI og analyserapporten indgår som del af det samlede baggrundsmateriale til forslag til Kommuneplan 2017. Analyseresultaterne og COWIs anbefalinger har været fremlagt til orientering for Plan- og Miljøudvalget på mødet den 14.8.2017 og for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 16.08.2017.

COWI anbefaler, at dagligvarebutikker koncentreres i bymidten. I forhold til udvalgsvarebutikker anbefaler COWI, at der planlægges for ét område med store udvalgsvarebutikker (dvs. større end 600 m2), og at de mindre butikker fortsat skal koncentreres i bymidten. Dette for at sikre, at butikkerne bliver et supplement, der samlet set styrker Helsinge som handelsby.




COWI peger på to mulige placeringer:

1. Det ubebyggede areal mellem jernbanen og Gribskov Gymnasium. Dette er så tæt på Østergades koncentrerede butiksmiljø, at der vil opstå reel synergi med bymidten. Arealet er allerede i dag en del af Helsinge bymidteafgrænsning og forudsætter derfor ikke særlig udpegning i landsplandirektiv.
2. Erhvervsområdet Tofte, hvor der allerede er butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I givet fald vil dette først skulle udpeges i landsplandirektivet som nyt aflastningsområde, inden det kan udmøntes gennem særskilt proces med kommuneplantillæg.

COWI anbefaler placering 1, fordi det vil styrke handel og byliv i bymidten. COWI anfører, at ved en placering i Tofte vil butikkerne ganske vist styrke byens samlede detailhandel, men synergien ift. bymidten vil være meget lille.

Med forslag til Forslag til Kommuneplan 2017 er der indarbejdet mulighed for, at der kan etableres større butikker i område 1, fordi det understøtter Byrådets mål om at styrke bymidten (se særskilt punkt på dagsordenen). Dette udelukker dog ikke en eventuel fremtidig udpegning af aflastningsområde i Tofte.

Anbefaling
I forbindelse med offentlighedsfasen for Forslag til Kommuneplan 2017-29, planlægges der afholdt et særskilt møde for Helsinges detailhandel og andre interesserede i september.

Administrationen anbefaler, at spørgsmålet om eventuel udpegning af aflastningsområde i Tofte eller ej drøftes på interessentmødet, inden der tages politisk stilling til indholdet af kommunens høringssvar og der prioriteres ressourcer til at opfylde Erhvervsstyrelses redegørelseskrav til eventuelle ønsker om justering af eksisterende centerstruktur.

Drøftelserne på mødet vil således kunne indgå i den politiske stillingtagen i oktober i forhold til, om det skal meldes ind til Erhvervsstyrelsen, at kommunen ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur, eller om strukturen skal suppleres ved at udpege aflastningsområde i Tofte.

Lovgrundlag
Planloven, LBK 1529 af 23. november 2015, og efterfølgende ændringer.

Økonomi
Sagen vil have budgetmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, hvis der skal arbejdes for et aflastningsområde, da der vil være behov for ekstern rådgiverhjælp (anslået til omkring 100.000-150.000 kr) til at udarbejde den krævede redegørelse ved udlæg af et aflastningsområde.

Høring
Indkaldelse er forslag til revision af landsplandirektiv er i høring til d. 15. oktober 2017

Bilag
Bilag 1 Høringsbrev fra Erhvervsstyrelsen med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet. Dok.nr. 2017/24177 001




Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at spørgsmålet om eventuel udpegning af aflastningsområde i Tofte drøftes på møde med Helsinges detailhandel og andre interessenter. Drøftelserne vil indgå som input til et forslag til høringssvar, der forelægges politisk inden høringsfristen.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:
2. at tage sagen til efterretning.


Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

169. Dispensation fra lokalplan - Skovgårdsvej - tidligere fodboldbane
028102 - 2017/24526

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen forelægges til Plan- og Miljøudvalgets beslutning.

Ansøger ønsker en dispensation fra lokalplan 512.16. Ansøger ønsker at lave parkeringspladser ved husene. Hermed ønskes afvigelse fra oprindelig situationsplan og de samlede friarealer begrænses, selv om antallet af boliger begrænses fra det mulige 35 til 30.

Sagen forelægges, da udvalget har bedt om at få den forelagt.

Baggrund
Forud for ansøgning om byggetilladelse har kommende ansøger ønsket en principiel forhåndstilkendegivelse i forhold til at opnå dispensation fra lokalplanen.

Ansøger har oplyst, at de har behov for beslutningen for at kunne sætte processen omkring salg af projektet i gang. Ansøger har fremsendt ønsket situationsplan, se vedlagt bilag.

Ansøger har oplyst følgende:
"Vi har vurderet projektet i forbindelse med detaljering og udviklingsarbejdet. Vi har lavet en ny bebyggelsesplan på baggrund af vores erfaringer fra byggeri i Nivå, hvor vi har opført et tilsvarende antal huse. Vi har ligeledes fået en vurdering omkring salgbarhed fra den lokale mægler, som også mener at boligerne vil være nemmere at sælge, hvis boligerne udstyres med en carport ved siden af boligen.

Vi går fra 35 boliger ned til 30 boliger, og dermed en mindre fortætning. Argumentet er, at brugere af de færdige boliger vil foretrække at kunne få bilen med ned til deres bolig og ikke parkere langs vejen, som vi i første omgang havde tegnet.

Vi har gennemgået lokalplanen og søger hermed dispensation med reference til følgende punkter: 4.3 og 9.1. Nyt kortbilag, samt mindre reduktion af fællesarealerne fra ca. 1.100 kvm til 840 kvm."




Administrationens anbefaling
Formelt søges der om dispensation til følgende bestemmelser:

• 4.1: Situationsplan fastsat i kortbilag 2 i lokalplanen - se vedlagt bilag.
• 4.3. og 9.1.: Friarealers placering ændres og begrænses samlet set med ca. 23 %.
• 5.5. Veje, stiers og p-pladser skal fastlægges efter princip i kortbilag 3 i lokalplanen.

Administrationen vurderer, at det ønskede projekt ikke er i strid med formålet med lokalplanen, og kommunen har derfor mulighed for at give dispensation. Plan- og Miljøudvalget har også kompetence til at sige nej, bl.a. med den begrundelse at lokalplanen er vedtaget for nyligt. Lokalplanen blev vedtaget den 23. januar.

Ansøgers argumenter for at ændre projektet lyder gennemarbejdede. De ønskede dispensationer er nødvendige, hvis man ønsker parkering ved de enkelte boliger, idet det nødvendiggør behov for yderligere arealer til at etablere interne veje. For at sikre dette har ansøger begrænset antal boliger fra det maksimale 35 til 30. Dermed sikres friarealer, men dog ikke tilstrækkeligt til fuldstændig at imødekomme størrelsen af friarealer i den oprindelige lokalplan idet det af kortbilag fremgik, at det ville være ca. 1100 kvm.

I den oprindelige lokalplan er der lagt vægt på, at der er friarealer. Teksten i lokalplanen foreskriver ikke størrelsen heraf, størrelsen fremgår alene af områder på kortbilag.

Administrationen vurderer, at der ikke er parter eller andre, der påvirkes negativt af ændringen. Ændringen er internt i området, og samlet set betyder det en lidt mindre fortætning af området, og dermed lidt mindre trafik idet antal boliger begrænses fra mulige 35 til 30.

Administrationen indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes.

Lovgrundlag


Økonomi


Høring
Administrationen vil når byggeansøgning kommer vurderer, om der er behov for høring. Den umiddelbare vurdering er, at der ikke er behov for høring.

Bilag
Plan- og Miljøudvalgsmøde 28.8.17 - ønsket situationsplan Dok nr. 2017/24526 004

Plan- og Miljøudvalgsmøde 28.8.17 - kortbilag 2-3 fra lokalplan 512.16 Dok nr. 2017/24526 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende, at der kan gives dispensation til, at friareal ændres til ca. 840 kvm.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

Efterretningssager


170. Vandrehjem
24.10G00 - 2017/14312

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning. Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering. Begge udvalg behandler sagen samme dag, mandag den 28. august 2017.

Baggrund
I forbindelse med Budgetaftale 2017 blev det aftalt, at der skal arbejdes videre med muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje, og at det skal undersøges, hvilke muligheder kommunen har for at understøtte etableringen.

Økonomiudvalget behandler sagen for at blive orienteret om administrationens arbejde med at afklare muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje og træffe beslutning om, hvorvidt der i budgettet for 2018-2021 skal afsættes penge til videre forundersøgelse. Således at man kan arbejde videre med en eller flere af de undersøgte modeller for etablering af et vandrehjem.

Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering i forbindelse med senere involvering i forhold til placering.

Vækst i kommunens turisme- erhverv
Turisme-erhvervet spiller en afgørende rolle i Gribskov Kommunes samlede økonomi, og 13,5% af alle job i kommunen kunne i 2014 henføres til turisme. Fortsat vækst og udvikling i kommunens turisme-erhverv, produkter og overnatningsmuligheder er derfor essentielt. I VisitNordsjælland udgør vandrehjem 6% af de samlede overnatninger. Et vandrehjem vil kunne tiltrække mange forskellige målgrupper og vil således bidrage til et varieret udbud af overnatningsmuligheder i Gilleleje. Det vil være med til at understøtte kommunens ambition om at fremme turisme.

Modeller for ejerkonstruktion
Der er overordnet set tre modeller for ejerkonstruktionen af et vandrehjem, og de udgør hver en tredjedel af vandrehjemmene i Danmark. De forskellige modeller giver forskellige muligheder, men også forpligtelser i forhold til drifts- og anlægsudgifter.

De tre modeller:
1. Selvejende institution (fx fonde).
2. Kommunalt ejet
3. Privat ejet

Udgangspunktet for etableringen af et vandrehjem i Gilleleje er, at det skal bygge på princippet om at hvile i sig selv, og dermed ikke påvirke kommunens økonomi direkte.





Selvejende institution
Faxe vandrehjem er et eksempel på et vandrehjem der drives som en selvejende institution af en fond. Fonden ejer og vedligeholder bygninger og inventar og lejer grunden af kommunen. Udover at tilbyde overnatningsfaciliteter, fungerer vandrehjemmet også som en socialøkonomisk virksomhed, hvor en del af medarbejderne er i beskyttet beskæftigelse.

Kommunalt ejet
En anden model er kommunalt ejede vandrehjem. Administrationen har besøgt det kommunalt ejede og drevne vandrehjem i Helsingør. Vandrehjemmet er velbesøgt, og understøtter strategien i Helsingør Kommune om et varieret udbud af overnatningsmuligheder. Vandrehjemmet bidrager desuden med indtægter til kommunen. Udviklingen er dog, at flere og flere vandrehjem overgår til privat ejerskab.

Privat ejet
Den sidste model er privat ejede vandrehjem. De kan dels være drevet som enkeltmandsvirksomheder, men kan også være ejet af investorer, der forpagter driften ud. I modsætning til fx et kommunalt ejet vandrehjem, er der ikke begrænsninger i forhold til standard og service på et privat ejet vandrehjem, jf. nedenstående. Det vurderes af Danhostel, at det vil være attraktivt for private investorer at etablere et vandrehjem i Gilleleje.

Kommunalfuldmagtsreglerne
Kommunens mulighed for at drive eller understøtte etableringen af et vandrehjem er ikke reguleret i den skrevne lovgivning, men skal afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne. Ifølge kommunalfuldmagten kan en kommune som udgangspunkt opføre, drive eller yde støtte til et vandrehjem med den begrænsede service og standard, der kendetegner et vandrehjem i modsætning til andre overnatningsfaciliteter, som fx hoteller eller kroer.

Placering
Erfaringen er, at et vandrehjem gerne skal placeres relativt centralt i forhold til bymiljøet, og at det i Gillelejes tilfælde gerne må ligge i gåafstand til havnen og vandet. Administrationen arbejder på et oplæg med forslag til mulige kommunale arealer, som vil blive forelagt politisk, hvis det besluttes at arbejde videre med projektet.

Tidsplan

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at et vandrehjem vil kunne tiltrække mange forskellige målgrupper og være med til at bidrage til et varieret udbud af overnatningsmuligheder i Gilleleje, og understøtte kommunens ambition om at fremme turisme.

Desuden vurderer administrationen, at nærmere beskrivelse og analyse af de scenarier, der eventuelt træffes beslutning om, kan kan være med til at kvalificere scenarierne og styrke mulighederne for etableringen af et vandrehjem og tiltrække eventuelle investorer.


Lovgrundlag
Kommunalfuldmagtsreglen

Økonomi
Udgifterne til forundersøgelsen, som blandt andet kan indeholde markedsanalyse, forretningsmodeller, konceptvurdering mv., er estimeret til at udgøre op til 150.000 kr. afhængig af hvilken model, der ønskes kommunen skal arbejde videre med. Det er ikke muligt at afholde udgiften inden for det nuværende budget, hvorfor der skal findes finansiering hertil.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at orienteringen tages til efterretning

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
2. at orienteringen tages til efterretning
3. at såfremt man ønsker at fremme projektet i 2018, skal der i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2018-2021 afsættes 150.000 kr til forundersøgelse.


Beslutning

1. Tages til efterretning
   
   
   

Mødet startet:
02:00 PM

Mødet hævet:
03:00 PM