Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
52 Årsregnskab 2016 - Det tekniske område
53 Ansøgning om dispensation fra lokalplan til sort glaseret tag
54 Laugøvej 1 - dispensationsansøgninger
55 Havnevej 16 - ønske om at omdanne bolig til erhverv
56 Frederiksværkvej 2, 3200 Helsinge
57 Rågeleje Camping, permanent tilladelse til vintercampering
58 Natursag og landzonesag: Haldbjerg Skovhave - Kagerupvej 19
59 Natura 2000-handleplaner
60 Kommuneplantillæg nr. 7 for Gilleleje Læringsområde - endelig vedtagelse
61 Lokalplan 315.15 for Gilleleje Læringsområde - endelig vedtagelse
62 Kommuneplantillæg nr. 9 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge - godkendelse
til offentlig fremlæggelse
63 Lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge - godkendelse til
offentlig fremlæggelse
64 Forslag til Lokalplan 327.01 for dagligvarebutik ved Gillelejevej og
Vestvej i Esbønderup - endelig vedtagelse
65 Fingerplan 2017 - godkendelse af fastholdelse af arealudlæg til byudvikling
70 Kirkestræde 5 - byggetilladelse


Efterretningssager
66 Modernisering af planloven - orientering om forventet forløb og
lovændringer
67 Landzone - Opstilling og udlejning af trailere på Gillelejevej 57
68 Ny vej, Græsted-Gilleleje - genoptagelse af projekt


Lukkede
69 Udlægning af mere jord end anerkendt til jordforbedrende formål
71 Byggesag


Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Jesper Hagen Behrensdorff

Susan Kjeldgaard

Pia Foght

Knud Antonsen

Godkendelse af dagsorden:
Der blev stillet forslag om at ændre pkt. 68 til en beslutningssag, forslaget blev afvist da sagen jf. Styrelsesvedtægten hører til i Teknisk Udvalg.
Punkt 71 blev ændret til en beslutningssag.
Dagsorden godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Morten Ulrik Jørgensen spurgte til sagen vedr. jorddeponi i Esrum. Jesper Hagen Behrensdorff gav udtryk for, at det vil være hensigtsmæssigt, at følge op på forhold omk. det første jorddeponi, før det gives tilladelse til det næste.
.
Susan Kjeldgaard spurgte til sag vedr. faste hegn ved Gillelejevej 57 ift. håndhævelse.
.
Knud Antonsen nævnte, at der er nogle matrikler i Ramløse som skal sælges, og der savnes sag. Administrationen orienterede om, at der har været udfordringer om vejadgang, som er under afklaring.
.
Administrationen orienterede om status for Solkrogen 6A og Husmandsvej 34. Notat blev omdelt.
.
Administrationen orienterede om håndtering af vand fra Helsinge Nord. Notat blev omdelt.
.
Administrationen orienterede om sagsbehandlingstider for byggesagsbehandling i årets første måneder.
.
Administrationen orienterede om status vedr Kulturhavnen etape 3. Administrationen har endnu ikke modtaget ny ansøgning vedr etape 3 i forlængelse af politisk beslutning.
Ansøger oplyser at de forventer at indsende ansøgning ultimo marts 2017.
.
Administrationen orienterede om, at Fiskerengen 16 i Gilleleje (i erhvervsområdet Stæremosen) er solgt. Ny ejer vil etablere lagerhotel. Tilbage på kommunens salgsliste i Stæremosen er nu to erhvervsgrunde på Nellebakken.
.
Administrationen orienterede om status for Dronningmølle Lergravsø/Put and take.
Byrådet besluttede på mødet d. 12.12.2016 at tilbyde Dronningmølle og Omegns Borgerforening en udvidelse af den eksisterende låneaftale, så søen og de øvrige omkringliggende arealer tillægges.
Dermed besluttede Byrådet også at forkaste samtlige bud på forpagtning af søen til "Put and take". De tre tilbudsgivere er blevet informeret om Byrådets beslutning.
Administrationen har d. 09.03.2017 afholdt et møde med borgerforeningen omkring muligheden for en udvidet låneaftale, samt vilkårene for denne.
Borgerforeningen ser positivt på muligheden og er interesserede i en aftale med en prøveperiode på 1 år. Herefter kan aftalen forlænges.
Administrationen udarbejder et tillæg til den eksisterende låneaftale med en prøveperiode på 1 år. Aftalen forventes tiltrådt efter Borgerforeningens generalforsamling,
Der afholdes d. 9. april med opstart d. 15. april 2017.
.
Administrationen orienterede om, at der er møde i Grundejerkontatkudvalget den 30.03.2017, og opfordrede til deltagelse.




Åbne

52. Årsregnskab 2016 - Det tekniske område
00.32S00 - 2017/01889

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Årsregnskabet 2016 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2016 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2016 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2017.
I 2017 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2017.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.

Regnskab for Det tekniske område
Samlet konklusion
På Det tekniske område er der i 2016 et samlet forbrug på 140,1 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 148,6 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. I forhold til BO4 2016 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 3,0 procent.

Der søges ved regnskabsafslutningen om overførsler på 1,5 mio. kr. til 2017.

Overordnet set skyldes afvigelsen fortrinsvis mindreforbrug på vintertjenesten med 1,9 mio. kr., grønne områder med 0,4 mio. kr., plan og byg med 2,2 mio. kr. og busdrift med 0,7 mio. kr. samt merforbrug på kørsel efter social- og sundhedsloven og befordring af børn og unge med 1,0 mio. kr.

Det overordnede regnskabsresultat for Det tekniske område kan ses af følgende illustration.




Nedenstående oversigt viser regnskabsresultat på ramme niveau.



De væsentligste afvigelser vil blive beskrevet nærmere herunder:

Veje
Regnskabet viser et samlet forbrug på 34,1 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 1,9 mio. kr., der skyldes mindreforbrug på Vintertjenesten som følge af den milde vinter i 2016.

Grønne områder
Regnskabet viser et samlet forbrug på 5,6 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 0,4 mio. kr., der fortrinsvis skyldes mindreforbrug på vintertjeneste på ejendomme som følge af den milde vinter i 2016.

Vand
På Vand søges der om overførsler til 2017 på 0,1 mio. kr. til Kystlivredningstjenesten og -0,3 mio. kr. til Rottebekæmpelse.

Kollektiv trafik og kørsel
Regnskabet viser et samlet forbrug på 52,6 mio. kr. Det er et merforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 0,3 mio. kr. Udviklingen skyldes fortrinsvis følgende forhold:

• På Busdrift er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., som følge af nedsættelse af aconto betalingen på 1% til Movia er blevet mindre end forudsat.
• På befordring af børn og unge samt kørsel efter service- og sundhedsloven er der et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. Grundet den nye kontrakt på kørsel mangler der datagrundlag til forklaring af afvigelser i forhold til vurderingen ved BO4 2016. I 2017 er der opbygget en ny metode med parametre for styring af kørselsområdet.

Plan og Byg
Regnskabet viser et samlet forbrug på 32,2 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 2,2 mio. kr. Udviklingen skyldes følgende forhold:

• På lønsum er der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. som følge større intern afregning af timeforbrug. Det er ekstraordinært for 2016, da der er tale om intern afregning for tidligere år.
• På Geografisk informationssystem er der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som skyldes færre udgifter til gadefoto og socioøkonomisk kort.
• På Strategisk byudvikling er der et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., som fortrinsvis skyldes færre udgifter til Nye boformer (arkitektkonkurrence), Helsinge Nord og Områdefornyelse Græsted.

Af det samlede restbudget søges der overført 1,8 mio. kr. til 2017 vedrørende projekter under Strategisk byudvikling.
Byrådet har d. 12.12.16 besluttet at nedlægge puljen til klimatiltag. Af restbudgettet på 0,6 mio. kr. skal der overføres 0,3 mio. kr. til Projekt Haver til maver under Børneudvalget og 0,1 mio. kr. til Billedskolen under Kultur- og Idrætsudvalget. Restbudget på 0,2 mio. kr. bliver tilført kassebeholdningen.

Regnskab for Forsyning
På Forsyning er der i 2016 et samlet forbrug på 3,3 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 14,3 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 11,0 mio. kr. I forhold til BO4 2016 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 27,3 procent.

Afvigelsen siden BO4 2016 skyldes fortrinsvis et mindreforbrug på forsyning, drift som følge af tidsmæssige forskydning i betaling af regninger.

Der søges om overførsler til 2017 på 9,5 mio. kr.

Det overordnede regnskabsresultat for Forsyning - drift og anlæg kan ses af følgende illustration.




Nedenstående oversigt viser regnskabsresultat på ramme niveau.



De væsentligste afvigelser vil blive beskrevet nærmere herunder:

Forsyning, drift
Regnskabet viser et samlet forbrug på 2,6 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 1,4 mio. kr., som skyldes dels tidsmæssige forskydninger i betalingen til renovatør og dels at gulvrenovering af Højelt Genbrugsstation ikke som forventet blev udført i 2016. Endvidere er disponerede udgifter til komprimator containere til dagrenovation først betalt i 2017.
Det forventes, at driftsbudgettet i 2017 vil kunne finansiere disse udgifter, hvorfor restbudgettet ikke søges overført.

Forsyning, anlæg
Regnskabet viser et samlet forbrug på 0,8 mio. kr. Det er et merforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 0,2 mio. kr.
I 2016 er der et samlet mindreforbrug på 9,5 mio. kr., som skyldes at investering vedr. "Husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner" ikke er besluttet gennemført. Det er i forbindelse med budgetlægningen 2017-2020 besluttet, at restbudgettet fra 2016 skal overføres til en pulje i 2017, idet det skal finansiere dels takstnedsættelse og dels ny investeringsplan vedr. 2017-2021 på affaldsområdet.


Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Plan og Miljøudvalget og Teknisk Udvalgs bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.

Anlægsregnskaber
Trafiksikring, Kildevej/Askemosevej
Anlægsprojekt Trafiksikring, Kildevej/Aksemosevej er afsluttet og anlægsregnskabet forelægges til godkendelse. Formålet er at skabe bedre trafiksikkerhed i krydset Kildevej / Askemosevej / Tibirkebro og nedsætte antal af uheld og tilskadekomne.
I forhold til bevillingen på 0,3 mio. kr. er der et merforbrug på 0,1 mio. kr., som foreslås finansieret af anlægspulje til opsamlede over/underskud.

Svingbane + p-plads - Esrum Kloster
Anlægsprojekt Svingbane + p-plads, Esrum Kloster er afsluttet og anlægsregnskabet forelægges til godkendelse. Formålet er ombygning af vejadgangen til Esrum Kloster og Møllegården fra Frederiksværksvej med etablering af venstresvingsbane og forbedring af oversigtsforhold samt ombygning og udvidelse af parkeringsfaciliteterne.
I forhold til bevillingen på 2,5 mio. kr. er der et merforbrug på 0,004 mio. kr., som foreslås finansieret af anlægspulje til opsamlede over/underskud.

Stiplan 2016
Anlægsprojekt Stiplan 2016 er afsluttet og anlægsregnskabet forelægges til godkendelse. Stiplan 2016 er udarbejdet som et værktøj til at prioritere kommunens fremtidige stianlæg. Anlægsmidlerne er benyttet til bistand fra rådgivningsfirmaet MOE samt en mindre del til skiltning af Nordkyststien.
I forhold til bevillingen på 0,5 mio. kr. er der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som foreslås overført til anlægsprojekt Stinettet i 2017.

Affaldsstationer ved Tisvilde p-plads
Formålet er at etablere en række containere til sortering og genbrug af affald på p-pladsen op mod ishuset ved p-pladsen i Tisvildeleje.
I forhold til bevillingen på 0,2 mio. kr. er der et mindreforbrug på 0,03 mio. kr., som foreslås overført til affaldsområdets anlægspulje.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, BEK nr 1237 af 05/10/2016 om Kommunernes budget og
regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi


Bilag
Bilag 1: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Årsberetning 2016 - Mål og evaluering, dok.nr. 2017/01889 003

Bilag 2: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Anlægsregnskab Trafiksikring, Kildevej/Askemosevej, dok.nr. 2017/01889 044

Bilag 3: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Anlægsregnskab Svingbane + p.plads - Esrum Kloster, dok.nr. 2017/01889 040

Bilag 4: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Anlægsregnskab Stiplan 2016, dok.nr. 2017/01889 043

Bilag 5: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Anlægsregnskab Affaldsstationer ved Tisvilde p-plads, dok.nr. 2017/01889 041


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende regnskabet for Det tekniske område
2. at godkende følgende overførsler til 2017:

3. Formål	Beløb i 1.000 kr.
   Kystlivredningstjenesten	75
   Rottebekæmpelse	-348
   Strategisk byudvikling - Strategisk plan Gilleleje	97
   Strategisk byudvikling - Områdefornyelse Græsted	846
   Strategisk byudvikling - Nye boformer (arkitektkonkurrence)	536
   Strategisk byudvikling - Helsinge Nord	336
   Forsyning, anlæg	9.548
   I alt	11.090

3. at godkende anlægsregnskaberne:- Trafiksikring, Kildevej/Askemosevej
- Svingbane + p-plads - Esrum Kloster
- Stiplan 2016
- Affaldsstationer ved Tisvilde p-plads

Beslutning
1.-3. Anbefalingen tiltrådt




53. Ansøgning om dispensation fra lokalplan til sort glaseret tag
026797 - 2016/41965

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Bobestyreren af ejendommen Valby gade 9 søger om dispensation fra lokalplan 13.79 angående eksisterende tagmateriale på bygningen, idet der er oplagt et tagmateriale, som ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Både farve og glansværdi er i strid med lokalplanen.

Bagrund og sagens forhold
Henvendelsen sker på baggrund af, at ejendommen er til salg og at køber har opdaget at taget ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplan 13.79 omkring tagmateriale.

Taget er ifølge bobestyreren oplagt i ca. år 2000. Det er en sort glaseret teglsten med en glansværdi på 98. Produktblad for tagmaterialet er vedlagt som bilag og et eksemplar af tagstenen vil blive medtaget på mødet.

Lokalplan 13.79
Ejendommen er omfattet af lokalplan 13.79 for Valby Landsby. Lokalplanen er vedtaget i 1980. Lokalplanen var altså gældende på det tidspunkt, hvor taget lægges på bygningen.

Det er lokalplanens formål, at beskytte landsbyens nuværende karakter, såvel bygningsmæssigt som med hensyn til beplantning, vejforløb og belægninger. Det er desuden formålet at sikre en meget begrænset tilvækst af boliger, samt at sikre, at disse nye boliger er i overensstemmelse med landsbyens nuværende karakter.

Jf. lokalplanens § 7.2 skal tagene dækkes med røde, grå eller brune tagsten (cement eller teglsten), stråtag eller eternit. Blanke eller reflekterende tagsten må ikke bruges.

Tagets farve er derfor ikke i overensstemmelse med § 7.2, idet den oplagte tagsten er sort. Derudover vurderes det, at den oplyste tagsten er blank og reflekterende, idet glansværdien for stenen ligger i den høje ende af skalaen. Erfaringsmæssigt vil en glaseret tagsten være blank og reflekterende.

Besigtigelse
Administrationen har været på besigtigelse i området og set på ejendommen fra vejareal. Ved besigtigelsen har administrationen vurderet, at den oplagte tagsten er blank og reflekterende og den dermed ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser omkring tagmateriale.

Billeder fra besigtigelsen er vedlagt som bilag.

Området
Ejendommen ligger i landsbyen Valby, hvor det generelle billede er, at lokalplanens bestemmelser er overholdt i forhold til tagbelægning. Det oplagte tag er derfor ikke i overensstemmelse med det omkringliggende område karakter og udtryk.

Bestemmelserne i lokalplanen skal sikre, at nyere bebyggelse i landsbyen ikke virker som fremmede elementer, samt være i tråd med den ældre bebyggelse i landsbyen.

Vurdering og anbefaling
Ansøger har et ønske om at få afklaret sagen hurtigt, da ejendommen er solgt med overtagelse 15. januar 2017.

Da taget er oplagt på ejendommen, skal udvalget tage stilling til om taget skal retlig lovliggøres (dispensation fra lokalplanen) eller om det skal fysisk lovliggøres (ændres så det overholder lokalplanens bestemmelser).

Det er administrationens vurdering, at der ikke skal meddeles dispensation fra lokalplanen til det oplagte tagmateriale, idet det er en væsentlig afvigelse fra lokalplanens bestemmelser. Taget er ikke i overensstemmelse med det omkringliggende områdes karakter og udtryk, idet taget er sort og blankt og reflekterende. Området er præget af ejendomme med røde tegltage eller grå tage, derfor bryder det ansøgte tagmateriale med områdets generelle udtryk.

Fysisk Lovliggørelse
Såfremt det besluttes, at der ikke kan meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelse omkring tagmaterialet, skal der i afgørelsen/afslaget på dispensation redegøres for de forvaltningsretlige forhold, idet der så vil være tale om forholdene på ejendommen skal fysisk lovliggøres. I denne forbindelse skal der bl.a. tages hensyn til nedenstående punkter:

• lovens formål
• karakteren af det ulovlige forhold
• gener for naboerne/omboende
• indrettelseshensyn/ berettigede forventning
• myndigshedspassivitet / tidsforløb
• god tro
• samfundsmæsssigt værdispild og økonomisk tab
• proportionalitet

• uønsket præcedens

Retslig lovliggørelse
Såfremt det besluttes at der skal meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser omkring tagmaterialet, vil det være hensigtsmæssigt at stille som vilkår, at ved en fremtidig udskiftning af taget, skal lokalplanens bestemmelser overholdes.

Alternativ løsning
En alternativ løsning kan være, at der dispenseres for farven, men ikke for glansværdi. Det betyder at ejer kan lovliggøre ved en behandling af taget, så det får en lavere glansværdi.

Såfremt der arbejdes for denne løsning, skal der fortsat gennemføres høring, som beskrevet nedenfor.


Lovgrundlag
Planlov, LBK nr. 1529 af 23.11.15: Omfatter lokalplan 13.79

Økonomi


Høring
Der har ikke på nuværende tidspunkt været afholdt en naboorientering efter planlovens § 20 stk. 1 nr. 2 eller partshøring efter forvaltningslovens § 19. Hvis udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med en retlig lovliggørelse af forholdene (dispensation), skal der foretages naboorientering og evt. partshøring efter bestemmelserne i Planloven og Forvaltningsloven.


Bilag
PMU 13-03-2017 Produktmateriale tagsten dok 2016/41965 012

PMU 13-03-2017 Billeder af tag dok 2016/41965 009


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at

1. der meddeles afslag på dispensation fra lokalplanen, og
2. der fremsendes en afgørelse om at taget skal fysisk lovliggøres, så taget overholder lokalplanens bestemmelser

Beslutning
1. For stemte Å (1)
Imod stemte A, V, O, C og G (6) Protokollen berigtiget den 16 marts 2017 i forbindelse med berigtigelsen blev det indskrevet at A stemte imod
2. Udgår
3. Udvalget sender sagen i høring ved høringsparter og Bylaug mhp. på dispensation, og forlægges udvalget på ny
4. Når taget skiftes, skal det ske i overensstemmelse med Lokalplane




54. Laugøvej 1 - dispensationsansøgninger
022002 - 2015/33548

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

I forbindelse med færdigsyn på ejendommen samt materiale modtaget i forbindelse med færdigmeldingen af byggeriet, har administrationen konstateret, at der er 3 forhold på ejendommen, som kræver en dispensation/tilladelse fra lokalplanens bestemmelser:

• Lysmasternes højde på parkeringspladsen,
• Udformning af støjvold og
• Terrænregulering i forbindelse med regnvandsbassin.

Baggrund og sagens forhold
Der er meddelt byggetilladelse til børnehaven/bygningerne på ejendommen Laugøvej 1.

Der ansøges om dispensation fra lokalplan 512.15 for daginstitution ved Laugøvej i Helsinge angående lysmasternes højde på parkeringspladsen og udformningen af støjvolden. Derudover kræver terrænreguleringen i forbindelse med regnvandsbassinet en tilladelse fra lokalplanen, hvor udvalget skal tage stilling til i forhold til den videre sagsbehandling.

Det drejer sig om følgende forhold:

• Højden på lysmasterne på parkeringspladsen (belysningsprojektet)
• Støjvolden er ikke afbrudt ved den eksisterende bygning - den er i stedet gennemgående.
• Regnvandsbassin, som er placeret over terræn medfører en terrænregulering, som er ud over lokalplanens bestemmelser.

Administrationen har 30.01.2017 modtaget dispensationsansøgninger angående lysprojektet og støjvolden. Administrationen afventer stadig ansøgningen angående terrænreguleringen ved regnvandsbassinet, men administrationen har fået oplyst, at der er ved at blive udarbejdet tegningsmateriale omkring dette.

Lokalplanens bestemmelser
Lokalplan 512.15 for daginstitution ved Laugøvej i Helsinge har til formål:

• at give mulighed for etablering og eventuel senere udvidelse af en daginstitution med tilhørende udearealer og parkeringsarealer,
• at sikre hensigtsmæssige adgangsforhold til lokalplanområdet,
• at sikre et sammenhængende arkitektonisk udtryk i byggeriet,
• at sikre en grøn karakter for de ubebyggede arealer,
• at sikre det planlagte boligområde vest og nord for lokalplanområdet mod støjgener fra børnehaven.

Lokalplanens § 8.1 bestemmer følgende:
Indenfor delområde 1 skal etableres en støjafskærmning således at planlagt bebyggelse og udendørs opholdsarealer nord og vest for lokalplanområdet ikke påføres et væsentligt støjniveau fra børnehaven. Støjafskærmningen skal placeres i princip som vist på Kortbilag 2. Den skal udføres som et fast, begrønnet støjhegn, som beplantet jordvold eller som en kombination af disse og med en højde på 2 meter.

Lokalplanens §8.3 bestemmer følgende:
Belysning må ikke etableres højere end 3,0 m over terræn. Lyspunktshøjde og lysstyrke skal vælges under hensyn til omgivelserne.

Lokalplanens §8.13 bestemmer følgende:
Der kan uden særlig tilladelse ske terræn regulering på +/- 50 cm i forhold til naturligt terræn, dog ikke indenfor en afstand af 2,5 meter fra skel. Terrænbearbejdning og placering af ny bebyggelse skal fastlægges i sammenhæng,så der opnås niveaufri adgang i stedet for ramper og lignende anlæg.

Belysningsprojekt
I dispensationsansøgningen af 30.01.2017 oplyses det, at lysmasterne, som er placeret på parkeringspladsen, har en højde på 5 m. De er derfor højere end lokalplanens bestemmelser. Lysmasterne på parkeringspladsen kræver derfor en dispensation fra lokalplanens § 8.3, da de ønskes bibeholdt.

Dispensationsansøgning samt lysprojekt er vedlagt som bilag.

I dispensationsansøgningen er det beskrevet, at lysprojektet er udført efter flere forsøg på pladsen, for at imødekomme lokalplanens ønske om at sikre et arkitektonisk sammenhængende projekt, samt sikre at lysforureningen minimeres.
Den valgte løsning har bl.a. følgende fordele:

• færre master
• Med den valgte højde, kan der anvendes lamper, som ikke kaster lyset i alle retninger
• Der kan opnås bedre styring af lyset, da den seneste teknologi indenfor LED-belysninger kan benyttes

En nærmere beskrivelse af lysprojektet ved parkeringspladsen kan ses i dispensationsansøgningen og belysningsprojektet, som er vedlagt som bilag.

Støjvold
I dispensationsansøgningen angående støjvolden er det beskrevet, at den etablerede støjvold er udført som en gennemgående vold ved det vestlige skel, fra p-pladsen mod nord til stien mod syd.

I følge lokalplanens bestemmelser og kortbilag 2 skal støjvolden ved det vestlige skel afbrydes ved den eksisterende gamle lade, og laden skal være en del af støjafskærmningen. Støjvolden kræver derfor en dispensation fra lokalplanens § 8.1, da støjvolden ønskes bibeholdt.

Ansøger oplyser, at de ikke mener, at den eksisterende gamle lade tjener som en sammenhængende og pæn afslutning mod det kommende boligområde mod vest.

Ansøger oplyser, at de har lavet en samlet støjvold, idet de har vurderet, at en gennemgående vold vil være sammenhængende og give et harmonisk og en pæn afslutning mod det kommende boligområde vest for ejendommen.

En nærmere beskrivelse af projektet kan ses i dispensationsansøgningen, som er vedlagt som bilag.

Terrænregulering ved regnvandsbassin
I forbindelse med færdigsynet er det konstateret, at der er etableret et regnvandsbassin ved det sydlige skel mod stien. Regnvandsbassinet er placeret over terrænet og er opbygget af volde, som er en naturlig forlængelse af støjvolden.

Administrationen har oplyst til ejer og ansøger, at vi umiddelbart vurderer, at terrænreguleringen i forbindelse med regnvandsbassinet (voldene) vil kræve en tilladelse efter lokalplanens bestemmelser, idet det er en terrænregulering på mere end 0,5 m.

Ansøger har oplyst, at de er i gang med at udarbejde tegningsmateriale omkring regnvandsbassinet. Administrationen har derfor ikke modtaget en egentlig dispensationsansøgning på nuværende tidspunkt, men forventer at gøre det inden for den nærmeste fremtid.

Administrationens anbefaling og vurdering
Belysning:
Det er administrationens vurdering, at det udførte belysningsprojekt er udformet, så det både tager hensyn til forholdene på ejendommen og omgivelserne. Det er dermed medvirkende til, at give en sammenhængende struktur af projektet. Højden på masterne falder i god forlængelse af højden på bygningerne på ejendommen.


Af ansøgningen fremgår det, at der i forbindelse med lysprojektet er taget stilling til forholdene og at der er valgt et lysprojekt, som tager højde for de formål, som lokalplanen har omkring helheden for projektet på ejendommen samt begrænsningen af lysforurening til det omkringliggende område.

Den valgte belysning sikrer, at lysforureningen ud mod det åbne land og det kommende boligområde ikke er ud over det forventelige. Inden for lokalplanens bestemmelser vil det være muligt at udføre projekter, som vil give mere lysforurening end den valgte løsning.

Derudover medfører den valgte løsning, at der kommer færre lysmaster på parkeringspladsen end hvis lysmasterne var lavere. Dette er medvirkende til, at parkeringspladsen virker mere åben, idet flere master på parkeringspladsen vil være en mere tæt "konstruktion".

Administrationen anbefaler derfor, at der meddeles dispensation fra lokalplanen, så den etablerede belysning på parkeringspladsen kan beholdes.

Støjvolden:
Det er administrationens vurdering, at den etablerede støjvold ved det vestlige skel, er udført i overensstemmelse med lokalplanens intentioner og formål om at skabe et projekt med et godt helhedsindtryk. Den samlede støjvold giver et godt helhedsindtryk, idet der bliver skabt en sammenhængende vold mod det åbne land og det kommende boligområde.

Derudover er det administrationens vurdering, at støjvolden medvirker til at reducere støjen til det kommende boligområde. Den valgte løsning vil være mere støjreducerende end lokalplanens løsning, hvorfor det vurderes, at den valgte løsning ikke er i strid med lokalplanens intentioner omkring støjreduktion mod det kommende boligområde. Den udførte støjvold er derimod med til at understøtte lokalplanens formål om, at sikre det planlagte boligområde mod støjgener fra børnehaven.

Administrationen anbefaler, at der meddeles dispensation fra lokalplanen, så den etablerede støjvold ved det vestlige skel kan beholdes.

Terrænregulering ved regnvandsbassinet:
Administrationen vurderer, at der kan arbejdes videre med en dispensationsansøgning omkring terrænreguleringen ved regnvandsbassinet, idet regnvandsbassinet er placeret i forlængelse af den etablerede støjvold. Voldene omkring regnvandbassinet virker derfor som en naturlig del af projektet på ejendommen og bryder ikke med helhedsindtrykket af projektet.

Derudover vurderer administrationen, at den valgte løsning omkring håndteringen af regn og overfladvand på egen grund ( med opsamling i et regnvandsbassin) er en god løsning.

Administrationen anbefaler, at udvalget giver administrationen bemyndigelse til at arbejde for en dispensation til den udførte terrænregulering i forbindelse med regnvandsbassinet

Fysisk lovliggørelse:
Såfremt det besluttes, at der ikke kan meddeles dispensation/tilladelser fra lokalplanens bestemmelser omkring belysningen, støjvolden og terrænreguleringen, skal der i afgørelserne redegøres for de forvaltningsretlige forhold, idet der så vil være tale om forholdene på ejendommen skal fysisk lovliggøres. I denne forbindelse skal der bl.a. tages hensyn til nedenstående punkter:

• lovens formål
• karakteren af det ulovlige forhold
• gener for naboerne/omboende
• indrettelseshensyn/ berettigede forventning
• myndigshedspassivitet / tidsforløb
• god tro
• samfundsmæsssigt værdispild og økonomisk tab
• proportionalitet
• uønsket præcedens

Lovgrundlag
Byggelov, Lovbekendtgørelse (LBK) nr. 1178 af 22.9.16.
Planlov, LBK nr. 1529 af 23.11.15: Omfattet af lokalplan 512.15

Økonomi


Høring
Det er vurderet, at der ikke skal foretages naboorientering efter planlovens bestemmelser, idet det er vurderet, at det ansøgte ikke påvirker de omkringliggende ejendomme væsentligt, idet påvirkningerne på de omkringliggende ejendomme ikke blive større end hvis lokalplanens bestemmelser var overholdt.

Bilag
PMU 13-03-2017: Belysningsprojekt og dispensationsansøgning Dok. nr: 2015/33548 103

PMU 13-03-2017: Dispensationsansøgning omkring støjvolden Dok. nr: 2015/33548 104

PMU 13-03-2017: Situationsplan med placering af regnvandsbassin og støjvold Dok. nr: 2015/33548 105


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at

1. meddele dispensation fra lokalplanen til den udførte belysning på parkeringspladsen,
2. meddele dispensation fra lokalplanen til den udførte støjvold ved den vestlige skel og
3. give administrationen bemyndigelse til at arbejde for en tilladelse til terrænreguleringen ved regnvandsbassinet.

Beslutning
1.-3. For stemte V, C, O, G og Å (6)
Imod stemte A (1)
Indstillingerne tiltrådt




55. Havnevej 16 - ønske om at omdanne bolig til erhverv
004301 - 2017/07290

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Ejendommen ligger på havnen og er pt. ubenyttet, i dårlig stand og skæmmer området.
Der er flere ønsker til ejendommen fra potentielle kommende købere. Udvalget anmodes om at tage stilling til ønskerne.

En af anmodningerne indebærer, at boligen nedlægges, og ejendommen bruges til erhverv.

Baggrund og Sagens forhold
Lokalplan
Ejendommen er erklæret bevaringsværdig i lokalplan 15.31 "Bevarende lokalplan for det gamle Gilleleje", og er beliggende i område B. Anvendelsesbestemmelsen for område B siger:
"Område B må med de nedenfor nævnte undtagelser kun anvendes til boligformål. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til helårsbeboelse.

Der kan efter byrådets godkendelse i hvert tilfælde indrettes mindre restauranter, pensionater og sådanne erhversvirksomheder, som kan indpasses i området under forudsætning af:
-at virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at områdets karakter af boligområde ikke brydes
-at virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende
-at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom"

Ejer er orienteret om, at sagen fremlægges til beslutning i Plan- og Miljøudvalget.

Tidligere ansøgninger
Tidligere ansøgninger har været behandlet i Plan- og Miljøudvalget 4 gange, sidste gang d.08.09.2014. Ingen af de forudgående projekter er blevet realiseret. .

Der er i forbindelse med byggeansøgning i 2014 givet dispensation til at afvige fra følgende bestemmelser i lokalplan 15.31:
Nedrivning og genopførelse af fiskerhuset
I den projekterede tilbygning er der givet dispensation ift husdybde og opsprosning af vinduer

Der er desuden sammen med byggetilladelsen i apr 2015 givet tilladelse til at lægge tilbygningen til fiskerhuset i skel, efter en konkret helhedsvurdering.

Dispensationen og helhedsvurderingen var resultatet af en forhandling mellem ansøger administrationen/Plan- og Miljøudvalget. Plan- og Miljøudvalget ønskede at bevare det eksisterende fiskerhus, og var derfor indstillet på - i mindre omfang - at gå på kompromis med lokalplanens bestemmelser.


Nye forespørgsler
I 2017 er der indkommet 2 nye forespørgsler, som ligger til grund for behandlingen af denne sag på Plan- og Miljøudvalget.

Forespørgsel 1
En spørger om muligheden for at etablere vin/oste butik med udskænkning samt salg af smagen fra Samsø/Gilleleje. Ansøger spørger til forskellige byggemuligheder på ejendommen. Ansøgningen indeholder ikke oplysning om, hvorvidt der ønskes bolig på ejendommen. Forespørgslen vedlægges som bilag 1

Forespørgsel 2
En anden spørger om muligheden for at etablere showroom for valg af sten og fliser til ældre bevaringsværdigt byggeri, med etablering af yderligere bygning bag fiskerhuset. Den ekstra bygning vil blive indpasset efter området og så vidt muligt overholde lokalplanens bestemmelser. Ansøger ønsker pt udelukkende at etablere erhverv på ejendommen.

Vurdering
Begge forespørgsler, vurderes at kunne rummes indenfor lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Parkering på ejendommen er en udfordring pga. fiskerhusets beliggenhed, men det gælder uanset om der er bolig eller en form for erhverv på ejendommen. Der er tidligere givet lov til at fravige kravet om parkering på egen ejendom, på betingelse af at fiskerhuset bevares.

Administrationen vurderer, at anvendelse af fiskerhuset vil være til gavn for området omkring Stejlepladsen og dens atmosfære, uanset om ejendommen anvendes til bolig, showroom mindre cafe eller noget helt andet. Næsten alle omkringliggende ejendomme anvendes til erhverv i forskellige former, f.eks restaurant, ejendomsmægler, pizzaria mv. Naboejendommen i nr 18. er dog udelukkende beboelse.

De potentielle købere ønsker en tilkendegivelse af, om det er muligt at etablere de foreslåede erhverv. Eftersom der ønskes erhverv på ejendommen, skal kommunen konkret give tilladelse, og projektet skal forelægges Plan- og Miljøudvalget.

Såfremt det besluttes at give tilsagn til, enten at boligen kan nedlægges eller at der kan etableres kombineret bolig/erhverv, efter forudgående politisk behandling af et mere konkret projekt, vurderes det ikke at skabe præcedens i området. Nedlæggelsen af boligen/tilladelse til bolig/erhverv vil i givet fald blive givet pga ejendommens helt særlige værdi i bymiljøet i det gamle Gilleleje, samt betydningen af, at netop denne ejendom fremstår "i live" i bybilledet.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der gives tilsagn til, at boligen på ejendommen kan nedlægges, under forudsætning af, at der foreligger et konkret projekt, som Plan- og Miljøudvalget kan godkende.

Administrationen anbefaler desuden, at der åbnes op for en mulighed med kombineret erhverv/bolig på ejendommen. Under forudsætning af, at der foreligger et konkret projekt, som Plan- og Miljøudvalget kan godkende.


Lovgrundlag
Planloven LBK nr 1529 af 23/11/2015
Byggeloven LBK nr 1178 af 23/09/2016


Økonomi


Høring
Såfremt et af forslagene munder ud i en konkret byggeansøgning vil der blive gennemført naboorientering og partshøring af de tilstødende ejendomme. Det vil endvidere blive vurdering, hvem der yderligere skal have sagen i supplerende høring.

Bilag
Bilag 1: PMU 13-03-17 Forespørgsel om vin og ostebutik. Dok nr 2017/07290 010

Bilag 2: PMU 13-03-17 Forespørgsel om showroom for byggematerialer til bevaringsværdigt byggeri. Dok nr 2017/07290 011

Bilag 3: PMU 13-03-2017 Foto af ejendommen Dok nr 2017/07290 012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at

1. acceptere nedlæggelse af boligen på ejendommen
2. der kan etableres erhverv på ejendommen i kombination med en bolig

Beslutning

1. Ikke tiltrådt
2. Udgår
   
   
   

56. Frederiksværkvej 2, 3200 Helsinge
018947 - 2016/37882

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Der ønskes at det fremgår af BBR-register, at der er fire boliger på ejendommen. Det betyder, at det skal vurderes om, der kan gives byggetilladelse til opdeling i 4 selvstændige boligenheder på ejendommen Frederiksværkvej 2 i Helsinge.

Baggrund og sagens forhold
Tegnestuen Nordkysten søger på vegne af sælger af ejendommen beliggende Frederiksværkvej 2 i Helsinge om godkendelse af 2 yderligere lejligheder, der allerede er indrettet i underetagen, en tidligere i kælder. Lejlighederne er ifølge ansøgers oplysninger indrettet i ca. 1986.

Ejendommen har i dag to registrerede eksisterende selvstændige boliger. En enhed i tagetage og en enhed, der er delvis i underetage og 1. sal.

Tidligere sagsbehandling
Der er ikke formelt givet tilladelse til boligarealet i underetagen. I forbindelse med tidligere sagsbehandling, har administrationen dog ikke gjort indsigelser mod boligarealet i underetagen, og derfor er det i dag anerkendt som boligareal hørende til stuelejligheden. Boligenheden har et samlet boligareal på 228 kvm - 114 på stueetagen og 114 kvm i kælderen. Det oplyses endvidere, at underetagen reelt ikke er 114 kvm bolig, idet en del af denne er garage/udhus.

Forholdene i bygningen
Underetagen er en høj kælder, hvor gulvet er placeret ca. 20 cm under terræn ud mod Frederiksværkvej og ca 80-100 cm under terræn ind mod haven. Der er sket en afgravning, således at det opleves som om, at lejligheden ikke er helt så langt under terræn.
Bolig arealet i kælderen er opdelt som to selvstændige boligenheder, som vist på i ansøgningen. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Boligenhed 1 (mod Frederiksværkvej) har en lofthøjde på 2,05 meter og gulvet ligger ca 20-30 cm under terræn.
Boligenhed 2 (mod haven) har en lofthøjde på 2,045 meter og gulvet er placeret ca 80-100 cm under terræn. Terræn langs havefacaden består af en stenkasse udført i plantestensmur med sten i. Tagnedløb føres ned i denne stenkasse og det vides ikke om de føres til brønd eller direkte i jorden.

Der er ikke niveaufri adgang ved indgangen til de ansøgte boligenheder.

Tidligere mistanke om skimmelsvamp i boligen
Der har tidligere været sager om om mistanke om skimmelsvamp i boligarealet i underetagen. Konklusionen blev i første omgang, at det i høj grad handlede om brugen af boligen og administrationen foretog sig ikke yderligere.

Planforhold
Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan. Bygningen er registreret som en etageejendom.
Endvidere vurderes det, at det ansøgte ikke er en ændring i forhold til de planmæssige forhold, da der ikke ændres på anvendelsen.

Byggeloven og Bygningsreglementet
Byggelovens § 1 beskriver, at lovens formål bl.a. er:

• at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.
• at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse.

Byggelovens § 10 a, som omhandler krav om, at en ejendom med flere boliger skal kunne udstykkes særskilt, er ikke relevant i denne sag, da der er tale om en etageejendom.

I følge ansøgningen er etableringen af boligerne i underetagen sket i 1986. Da reglerne på etableringstidspunktet ikke er overholdt, skal der ske lovliggørelse efter gældende bygningsreglement 2015 (BR15).

BR15 bestemmer følgende:

• § 3.2.1 stk. 2 bestemmer: Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang. Niveaufri adgang defineres i BR15 som et dørtrin/forskel på højest 2,5 cm.
• § 3.3.1 stk. 5 bestemmer: Beboelsesrum og køkken skal udformes med en tilfredsstillende lofthøjde. Lofthøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering. Jf. vejledningerne i BR15 defineres tilfredsstillende lofthøjde som hhv. 2,3 meter i énfamiliehuse og 2,5 meter i etageejendomme.
• § 3.3.1 stk. 6 bestemmer: Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.

De ansøgte selvstændige boliger i underetagen er ikke i overensstemmelse med bygningsreglementets ovenstående bestemmelser.

Administrationens anbefaling og vurdering
Det kan oplyses, at det ikke er sundt at bo i en gammel kælder, idet en kælder typisk vil være fugtig og ikke vil være opbygget til at længerevarende ophold. Fugtigheden i kælderen bliver forværret ved ophold af mennesker, idet et menneske afgiver ca. 3 liter vand i døgnet ved at svede og trække vejret. En kælder vil normalt ikke være egnet til at håndtere den ekstra fugt, der kommer fra mennesker.

Det er administrationens vurdering, at der ikke skal meddeles tilladelse til opdeling i 4 selvstændige boligenheder, ved lovliggørelse af de to selvstændige boligenheder i kælderen. Det er dermed administrationens vurdering, at de eksisterende forhold med antal af to boligenheder skal fastholdes.

Det er administrationens vurdering, at det ansøgte projekt ikke er i overensstemmelse med byggelovens formål. Det sikres ikke i tilstrækkelig grad at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

Begrundelsen for dette er, at det vurderes, at de selvstændige boliger i kælderetagen ikke vil være hensigtsmæssige i forhold til indeklimaet, idet mindstekravene til en bolig ikke er opretholdt. Lofthøjden er for lav og gulvet ligger under det omkringliggende terræn.

Lofthøjden har stor betydning for boligens rumlige kvalitet og bør afstemmes efter rummene øvrige proportioner og karakter. I SBI-vejledninger anbefales det, at lofthøjden i en beboelsesrum og køkkener ikke bliver under 2,3, da dette skal betragtes som mindstemål. En øget lofthøjde og dermed øget rumvolumen har betydning for rumlig kvalitet, indeklima og brandsikkerhed.

Gulvet i beboelsesrum og køkkener må ikke ligger under terræn udenfor. Såfremt gulvet i et beboelsesrum alligevel er placeret under det omkringliggende terræn, er det vigtigt, at gulv og vægkonstruktionen er udført så der ikke er risiko for indtrængen af fugt og radon.

Det medgives, at de facto har kommunen tidligere anerkendt at hele arealet i ejendommen, herunder underetagen er boligareal. I den eksisterende registrering er de to nederste etager registreret sammen, og det betyder at en væsentlig del af arealet lever op til reglerne i byggeloven og bygningsreglementet. Hvis der meddeles tilladelse til at opdele boligen, vil det være en væsentlig ændring i forhold til de eksisterende forhold, idet der vil blive meddelt tilladelse til nye boligenheder, som kun har boligareal under det omkringliggende terræn.

Revideret projekt
Såfremt der skal arbejdes videre med et revideret projekt, er det administrationens vurdering, at ejer/ansøger skal revidere projektet, så det er i overensstemmelse med byggelovens formål omkring at bebyggelse skal udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der skal derfor fremsendes dokumentation, som viser indeklimaet i boligerne i kælderen vil være i overensstemmelse med bygningsreglementets niveau.

Det er administrationen umiddelbare vurdering, at der ikke vil kunne arbejdes videre med et revideret projekt, hvor stenkassen foran facaden fastholdes, idet stenkassen vurderes at påvirke konstruktionen (fugt) og dermed indeklimaet i boligen.

Administrationen vil i forbindelse med sagsbehandlingen af et revideret projekt bede om at følgende materiale fremsendes:

• Dokumentation som efterviser at indeklimaet i den enkelte boligenhed er i overensstemmelse med byggelovens formål. Herunder skal der redegøres for, hvordan der kompenseres for de forhold, som ikke er i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.
• Redegørelse for afledningen af tagvandet fra boligen, idet tagnedløbene føres ned i stenkassen foran facaden.

Lovgrundlag


Økonomi


Høring
Der er ikke foretaget naboorientering efter Planlovens bestemmelser eller partshøring efter Forvaltningslovens bestemmelser.

Det vurderes, at der i forbindelse med den bebyggelsesregulerende sagsbehandling ikke skal foretages naboorientering eller partshøring af naboer, da opdelingen af boligenheder i dette tilfælde ikke har en væsentlig påvirkninger på den omkringliggende ejendommen.

Ansøgning er sendt af sælger af ejendommen. Administrationen har 03.03.2017 været på besigtigelse og set på ejendommen udefra. Følgende er med sikkerhed parter: Sælger og køber. Hvis der skal arbejdes videre med et revideret projekt, kan lejerne på ejendommen muligvis være parter i sagen.

De oplysninger, der er konstateret ved besigtigelse 03.03.2017 sendes i partshøring til køber og sælger med en kort frist. Afgørelsen kan efterfølgende påklages af dem, der er parter.


Bilag
PMU 13-03-2017 ansøgning Dok. nr: 2016/37882 029


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at

1. meddele afslag på ansøgningen om byggetilladelse til opdeling i 4 selvstændige boligenheder, eller
2. give administrationen bemyndigelse til at gå i dialog med ansøger om et revideret projekt,som er i overensstemmelse med administrationens anbefalinger

Beslutning
1.-2. Ikke tiltrådt
3. Der ønskes registrering af 4 selvstændige boligenheder




57. Rågeleje Camping, permanent tilladelse til vintercampering
020489 - 2014/13312

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Rågeleje Camping, Hostrupsvej 2, 3210 Vejby har tidligere fået tilladelse til midlertidig campering, der nu er udløbet. Der ansøges om permanent tilladelse samt udvidelse af felter til vintercampering.

Baggrund
Udvalget har 3 gange tidligere - senest den 10.08.15 - behandlet spørgsmålet om tilladelse til vintercampering på Rågeleje Camping.

Udvalgets beslutning på mødet den 10.08.15
Udvalget besluttede på ovennævnte møde, at meddele en midlertidig tilladelse til vintercampering til op til 80 campingenheder.

I beslutningen indgik ligeledes en tilladelse til vinteropbevaring af op til 40 campingenheder.

Tilladelsen blev meddelt midlertidigt for en periode på 2 år (til den 28.02.17), og under forudsætning af, at der ikke var vintercampering / vinteropbevaring nærmest naboerne mod Virmandsvej og Rågemarksvej.

I forbindelse med udvalgets behandling var der en forudgående naboorientering. I alt fremkom 3 naboer samt grf. "Strandbjerggaard" med bemærkninger

Sagens forhold
I den nye ansøgning søges der fortsat om tilladelse til permanent vintercampering af umiddelbart op til 80 campingenheder. Dette tal kan måske forekomme lidt misvisende når man kigger på ansøgningen (se bilag 2) idet feltterne som ønskes anvendt til vintercampering kan rumme langt flere enheder.

Derudover søges der om tilladelse til en udvidelse af arealet til vinteropbevaring (max. 40 enheder), som ikke ønskes placeret mod naboer.

Vintercampering
Campingpladsen ønsker at have mulighed for at sprede de ansøgte 80 enheder ud på et større areal af campingpladsen i forhold til tidligere ansøgninger.

Det fremgår af Campingreglements § 9, stk. 3, at arealet til vintercampering + arealet af tilladte campingvogne til vinteropbevaring ikke må være mere end ca. 50 % af campingpladsens samlede kapacitet.

Campingpladsen er på ca. 4.8 ha. som medfører en samlet kapacitet er på 240 enheder, og ved max. 80 enheder til vintercampering kan "vinterbelægningsprocenten" så kan opgøres til:

80 vintercampering + 40 vinteropbevaring = 120 enheder (altså 50 % af samlet kapacitet) hvilket modsvarer et areal på 2.4 ha.

Ansøgningen er derfor overordnet set i overensstemmelse med Campingreglementet, men det samlede areal (præcis lokalisering), som må tillades anvendt til vintercampering + vinteropbevaring, skal udpeges nærmere.

Tidligere har det været et problem i forhold til vintercampering, at der har været en manglende vedligeholdelse af campingpladsens afgrænsning mod Virmandsvej og Rågemarksvej.

Rågeleje Camping har i den anledning holdt flere møder med naboerne i 2015, og har dertil opsat hegn således, at det ikke længere er muligt for campisterne at skyde genvej over nabogrundende for at komme videre ud i området omkring campingpladsen. Endvidere har campingpladsen meddelt, at man er indstillet på fortsat at styrke beplantningsbæltet med almindelig beskæring og ved vedligeholdelse.

De mest berørte naboer tilkendegivet, at de er tilfredse med, at der er etableret trådhegn. De ønsker fortsat vedligehold og pleje at beplantningsbælte. Det vurderes derfor, at der er opnået godt naboskab mellem campingpladsen og naboerne.

Den nuværende ansøgning fra Rågeleje Campering indeholder ønske om permanent vintercampering mod også de mest berørte naboer, der tidligere har haft indsigelser overfor vintercampering op mod deres ejendom.

Planforhold, Planstrategi og Campingreglement
Rågeleje Camping er i Kommuneplan 2013 - 2025 beliggende i område 8.R.03 Campingplads ved Heatherhill.

Efter campingreglement kan der kun meddeles tilladelse til vintercampering, hvis særlige planlægningsinteresser taler for, og der samtidig ikke er afgørende naturmæssige forhold som taler imod en tilladelse.

Det fremgår af Gribskov Kommune planstrategi, at byrådet har et ønske om at styrke især helårsturismen og i den anledning kunne tilbyde varierede overnatningsmuligheder.

Vintercampering er af de muligheder, der kan være for styrke især endags- og weekend turisterne.

Administrationen vurderer ikke, at der er afgørende naturmæssige hensyn som modsætter sig vintercampering på Rågeleje Camping. Vel er pladsen beliggende naturfølsomt ved Heatherhill, men pladsen er der nu engang og har "normal drift" fra marts til oktober.

Det bemærkes, at der er 4 andre campingpladser i kommunen, som har tilladelse til vintercampering:

• Vejby Strand Camping
• Smidstrup Camping
• Dronningmølle Camping
• Gilleleje Camping

Vurdering og Anbefaling
Vinteropbevaring
Indledningsvis bemærkes det, at de udvidede felter til vinteropbevaring, der ikke er mod naboer (max. 40 campingenheder) forekommer uproblematiske. Det er endvidere fornuftigt ud fra sikkerhedsmæssigt synspunkt, idet de bedre hurtigt kan fjernes i tilfælde af brand.

Som nævnt ovenfor er det administrationen opfattelse, at der er en positiv dialog mellem campingpladsen og naboerne. Heri ligger også Rågeleje Campings tilkendegivelse om fortsat at styrke beplantningsbæltet.

Vintercampering
I den netop afholdte høring fremkom bemærkninger fra ejendommene Virmandsvej 14 og Rågemarksvej 1 B, se bilag 3-4. Det bemærkes, at ejendommene er beliggende ud for campingpladsens felt "E" og "F", og hvor der nu ønskes tilladelse til permanent vintercampering.

Grf. "Strandbjerggaard" har tidligere tilkendegivet, at man finder beplantningsbæltet for utilstrækkeligt til, at Gribskov Kommune skulle meddele en tilladelse til vintercampering.

Sammenfattende er det administrations vurdering, at der bør meddeles tilladelse til permanent vintercampering herunder udvidelse af felter til vinteropbevaring.

En alternativ løsning kan være at give endnu en midlertidig tilladelse. I så fald bør perioden være mindst 3 - 4 år, så campingpladsen har mulighed for at lave langtidsaftaler.

En en evt. tilladelse til vintercampering bør dog ikke omfatte felterne ud for Virmandsvej 14 og Rågemarksvej 1 B (felterne E og F). De to ejendomme har længere skel mod campingpladsen og der er trådhegn og beplantning. De øvrige ejendomme har hver især et kortere skel og der er endnu bedre afskærmning i form af hegn mv.


Lovgrundlag
Campingreglementet BEK nr 844 af 30/06/2010 §9 stk. 2
Kommuneplan 2013 - 2025

Økonomi


Høring
Høring i perioden 09.02.17 - 24.02. 17
Der er foretaget en naboorientering i sagen af de ejendomme, der tidligere har har haft kommentarer, idet Virmandsvej 10 og 14 samt Rågemarksvej 1 B er blevet hørt.


Bilag
PMU 13.03.17: Bilag 1: Rågeleje Camping, matrikelkort / luftfoto dok.nr. 2014/13312 150

PMU 13.03.17: Bilag 2, Rågeleje Camping, ansøgning 2017 dok.nr. 2014/13312 151

PMU 13.03.17: Bilag 3 Rågeleje Camping, bemærkning fra Virmandsvej 14 dok.nr. 2014/13312 152

PMU 13.03.17: Bilag 4 Rågeleje Camping, bemærkning fra Rågemarksvej 1 B dok.nr. 2014/13312 153


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at der meddeles tilladelse til vinteropbevaring som ansøgt
2. at der meddeles permanent tilladelse til vintercampering, dog ikke i felterne E & F.
3. at administrationen bemyndiges til at indgå i dialog med ansøger om den præcise lokalisering af arealer til hhv. vintercampering og vinteropbevaring, i overensstemmelse med punkt 1 og 2.
4. at det præciseres, at der stilles vilkår om, at fortsat sker en løbende vedligeholdelse / pleje af beplantningsbæltet mod naboer.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Der gives midlertidig tilladelse for en periode på 3 år, med mulighed for forlængelse, dog ikke i felterne E & F
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
   
   
   

58. Natursag og landzonesag: Haldbjerg Skovhave - Kagerupvej 19
017215 - 2016/02159

Sagsfremstilling
Introduktion til sagen
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om eventuel dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 samt landzonetilladelse.

Udvalget har den 21.11.16 truffet beslutning om landzonetilladelse til Haldbjerg Skovhave, men sagen blev forelagt for udvalget på et ufuldstændigt grundlag. Derfor forelægges sagen igen til fornyet stillingtagen om omfanget af en tilladelse.

Ejer har søgt om tilladelse til at etablere en attraktion på sin ejendom Kagerupvej 19 samt 21 med fokus på naturoplevelse og/eller overnatning i det åbne landskab. Plan- og Miljøudvalget har tidligere besluttet. at der kunne arbejdes videre med projektet, herunder sendes i naboorientering, hvis projektet blev konkretiseret samt at der kunne gives administrativ landzonetilladelse, hvis der ikke indkom væsentlige indsigelser fra naboer.

I den efterfølgende sagsbehandling blev det klart, at der ikke har været taget højde for, at en stor del af ejendommen Kagerupvej 19 er udpeget som naturtypen overdrev, og dermed beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Dette har ikke været forelagt hverken Plan- og Miljøudvalget eller naboer. Ejendommenes ejere har ikke selv været opmærksom på §3-udpegningen, og ud fra kommunens sagsbehandling, herunder politisk tilkendegivelse, har de længe haft en forventning om en positiv holdning til det ønskede projekt.

Skal projektet fortsat fremmes, vil det kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven, før der kan gives landzonetilladelse til ændret tilstand af det beskyttede naturområde. Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal gives afslag eller delvis/hel dispensation til det ansøgte.

Områdets karakter og plangrundlag
Haldbjerg Skovhave fordeler sig på to ejendomme i landzone; Kagerupvej 19 og 21, der mod syd grænser op til Hillerød Kommune.

• Kagerupvej 19 er et fritliggende enfamiliehus med et boligareal på 226 m2. Ejendommen har et grundareal på 8.827 m2.
• Kagerupvej 21 er en fritidsbolig (sommerhus) med et samlet boligareal på 65 m2. Ejendommen har et grundareal på 2.875 m2.

På Kagerupvej 21 ligger indgangen til en gammel grusgrav, mens størstedelen af det ubebyggede areal til Kagerupvej 19 er udpeget som §3-beskyttet overdrev i henhold til naturbeskyttelsesloven. Overdrevsarealet er allerede blevet delvist beplantet som en spiselig skovhave efter permakultur principper med mindre træer, buske, bunddække og mange andre spiselige afgrøder. På sigt er det ejernes ønske, at græsarealerne skal afgræsses af gæs, ænder, høns og andre smådyr.

Ejendommene, der er en del af et større bevaringsværdig landskab omkring Solbjerg Engsø, og Haldbjerg Skovhave, ligger nær Natura 2000-området nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov.

Administration af naturbeskyttelseslovens § 3 (bestemmelse om beskyttet natur)
Der er tale om en forbudsbestemmelse, hvor kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde har mulighed for at dispensere. De beskyttede naturtyper har alle deres særlige karaktertræk og bør ud fra en naturbeskyttelsesmæssig synsvinkel normalt bevares i videst mulig omfang. Reglerne er under ét udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes og ikke løbende forringes. Derfor skal "særlige omstændigheder" forstås således, at det ikke er nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted. En særlig omstændighed, der eventuelt kan begrunde dispensation fra § 3, kan være, at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion.

Sagens forhold
Med Haldbjerg Skovhave ønsker ejeren at skabe en lokal aktør og et almennyttigt tilbud, som sikrer besøgende en autentisk oplevelse i den Nordsjællandske natur ved Gribskov. Ejeren ønsker at bidrage til øget turisme i Gribskov Kommune og at der fokuseres på videndeling om permakultur som naturlandskab.

Ejeren ønsker at Haldbjerg Skovhave skal kunne benyttes af private, som ønsker en naturoplevelse og/eller overnatning i det åbne landskab. Haldbjerg Skovhave kan også benyttes af institutioner, organisationer og virksomheder, som ønsker at afholde teambuilding, undervisning, seminarer, overnatning og andre events for deres ansatte og/eller kunder i et område med naturskøn beliggenhed.

Med Haldbjerg Skovhave ønsker ejeren at øge antallet af besøgende til området, gøre naturen mere tilgængelig og bidrage til bæredygtig erhvervsmæssig og privat turisme i Gribskov Kommune.

Naboorientering og partshøring
Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage. Der er indkommet bemærkninger fra en naboejendom, og ejer har efter partshøring forholdt sig positivt til nabos ønsker. De handler primært om at sikre nabos rettigheder i forhold til den indre, sydlige del af grusgraven, som de ejer og har vejadgang til via Haldbjerg Skovhaves indkørsel og arealer.

Vurdering og anbefaling
Nærhed til Gribskov og udsigt over Solbjerg Engsø vil gøre det attraktivt at benytte Haldbjerg Skovhave som overnatningssted eller lokalitet for teambuilding og events. Placering i forhold til Hillerødmotorvejens forlængelse (rute 16/267) og Cykelrute 32 sikrer en nem adgang til området for både besøgende og turister generelt, men også turister der benytter cykelruten og pilgrimsruten.

Rammer for aktiviteter
Administrationen vurderer, at ejendommene kan rumme en vis aktivitet med anvendelse af de udendørs arealer til naturoplevelser, formidling og primitiv overnatning. Den forventede trafik og beskrevne ramme for afholdelse af arrangementer bliver af en karakter og en påvirkning af omgivelserne, som vi vurderer området kan rumme med de stillede vilkår for en landzonetilladelse.

Arealdisponering
Derimod er den beskrevne arealdisponering med omfattende plantning af permakultur og placering af bålhytte og shelter på overdrevsarealet i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelse om beskyttet natur.
Det kræver som beskrevet ovenfor særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til et givent tiltag/projekt på et beskyttet naturområde. Det at et tiltag allerede er foretaget, er ikke et forhold, der kan tages i betragtning i sagsbehandlingen. Der skal ses på, hvad det aktuelle tiltag vil medføre af tilstandsændringer på det beskyttede naturområde, samt naturområdets karakter. Overdrev er en af de naturtyper, der er sjældne og kun kan udvikle sig på særlige lokaliteter.
Administrationen vurderer, at den udførte plantning samt opførelse af shelter og bålhytte, vil ændre tilstanden af det beskyttede overdrev negativt og der derfor ikke kan gives dispensation til projektet i det omfang det i dag er udført og ansøgt.

Administrationen kan p.g.a. årstiden kun i begrænset omfang verificere den planteliste, der ligger til grund for registreringen af det beskyttede overdrev. Der er tale om en såkaldt vejledende registrering. Det er kommunen, der er myndighed i.f.t. at foretage en endelig registrering og afgrænsning af det beskyttede naturområde. Vi har ved besigtigelse sammen med ejer den 19.01.17 delvist kunnet verificere, at der er planter karakteristiske for overdrev. Derudover kunne vi indledningsvis konstatere, at den vejledende registrering mod øst er misvisende i.f.t. de aktuelle forhold, hvor der er et hegn, hvorfor en tilretning af udstrækningen dér er aktuel.
En egentlig verificering af overdrevets udstrækning kan først foregå i planternes vækstsæson, hvilket er i juni-juli. Denne undersøgelse kan være med til klarlægge, om der kan være delområder, hvor der er mulighed for enten udtagelse af §3-udpegningen eller dispensation til enkelte af de ønskede tiltag (mindre områder med plantning / opførelse af shelter).

Administrationens samlede vurdering er, at vi på nuværende grundlag ikke kan anbefale en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og dermed ikke kan give den ønskede landzonetilladelse. Såfremt udvalget ønsker at arbejde for en dispensation, vil administrationen anbefale, at der sker en reduktion i arealdisponeringen. Det er både med hensyn til krav om fjernelse af en del af den nylig foretagne tilplantning og ændret placering af shelter og bålhus til en mindre sårbar del af overdrevet. Endvidere skal der ske en nærmere aftale om rammer for aktiviteter på det beskyttede overdrev, eksempelvis teltslagning.

Anbefalede vilkår for en landzonetilladelse, som skal tinglyses på ejendommen:
1.

1. at antallet af besøgende i grupper fastsættes til max 25 personer i forbindelse med events og dagsaktiviteter,
2. at telte og teepee ikke opsættes permanent men alene i forbindelse med events og aktiviteter (dette vilkår skal præciseres i.f.t. udvalgets beslutning om eventuel senere vurdering af, hvilket aktivitets-tryk, der ikke vil ændre tilstanden af det beskyttede overdrev)
3. at parkering sker på egen grund via indkørsel til Kagerupvej 21,
4. at der opsættes kæde eller lignende ved stikvejen til grusgraven til sikring af, at alene relevante brugere af ejendommen har adgang til indkørsel, således at de tilladte aktiviteter ikke giver anledning til yderligere pres på arealerne,
5. at shelters og bålhus skal fremstå i træ og med græstag

Lovgrundlag
Lov om naturbeskyttelse § 3, lovbekendtgørelse nr. 121 af 26.01.2017
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi


Høring
I henhold til planlovens § 35, stk. 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Se sagsfremstillingen.


Bilag
Bilag 1: Bilag - PMU21112016 - Oversigtskort Dok nr. 2016/02159 011

Bilag 2: Bilag - PMU21112016 - Kortskitse Dok nr. 2016/02159 009

Bilag 3: Kagerupvej Beskyttet natur PMU 13032017 Dok nr. 2016/02159 037

Bilag 4: Kagerupvej Ejers bemærkninger PMU 13032017 Dok nr. 2016/02159 034

Bilag 5: Kagerupvej Ejers suppl. bem. og forslag PMU 13032017 Dok nr. 2016/02159 035


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte,
1. at der gives afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til plantning, shelter og bålhus på det beskyttede overdrev,
eller
2a. at der gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til begrænset plantning i form af etablering af permakultur på en nærmere defineret del af overdrevsarealet og opstilling af shelter på en ændret placering, og
2b. at tidligere truffet beslutning om landzonetilladelse til Haldbjerg Skovhave ændres med krav om begrænsning af faste konstruktioner i form af shelter på en nærmere defineret placering på overdrevsarealet, og
2c. at administrationen bemyndiges til at godkende en ændret situationsplan, herunder planteplan, for ejendommen som grundlag for §3-dispensation såvel som landzonetilladelse, eller
3. at der gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til den ansøgte plantning, opførelse af shelter og bålhus.

4. De nævnte vilkår for en landzonetilladelse stilles uafhængigt af, hvilken af de ovenstående beslutninger der træffes.


Beslutning

1. Udgår
2. a) Tiltrådt
   b) Tiltrådt
   c) Tiltrådt
3. Udgår
4. Tiltrådt
   
   
   

59. Natura 2000-handleplaner
01.05G00 - 2016/13039

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om, at godkende forslag til kommunale Natura 2000-handleplaner 2016-21 efter endt offentlig høring og ikke væsentlige rettelser.

Baggrund
Byrådet har 03.10.2016 godkendt, at forslag til fire kommunale Natura 2000-handleplaner sendes i offentlig høring. Se sagsnr. 2016/13039.
Det drejer sig om forslag til handleplaner for følgende fire Natura 2000-områder:

• Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov
• Tisvilde Hegn og Melby Overdrev
• Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose
• Rusland

Forslag til handleplanerne har således været i offentlig høring i 8 uger i perioden 20.10.2016 til 15.12.2016 i Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner.

Høringssvarene
Der er indkommet høringsvar til de fire handleplaner fra følgende seks interessenter:

• SVANA, Midtjylland
• Naturstyrelsen Nordsjælland og hovedkontoret
• Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker
• Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød
• Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør (Gribskov)
• Friluftsrådet Nordsjælland samt medlem af Det Grønne Dialogforum i Gribskov Kommune.

Alle høringsvar er samlet og behandlet i hvidbøger for hver enkel handleplan, se bilag. Her findes også de fulde høringssvar.

SVANA, Midtjylland og Naturstyrelsen Nordsjælland og hovedkontoret gør ikke indsigelser, men har bemærkninger. Bemærkninger er bl. a. konkretet rettelser og fejl. Nogle af bemærkninger er taget til efterretning og, der er foretaget rettelser, præciseringer og tilføjelser til handleplanerne.

Høringssvar fra Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker er omfattende og omhandler området i Tibirke Bakker for forslaget til handleplanen "Tisvilde Hegn og Melby Overdrev". Efter anmodning fra foreningen har dele af høringssvaret været behandlet inden for høringsfristen. Dette fremgår af hvidbogen og omhandler lovmedholdeligheden af forslaget til handleplanen og hvor konkret den er. Kommunens jurist har bidraget til svar til foreningen og konkluderer, at forslaget til handleplanen er lovmedholdigt og tilstrækkelig konkret. Øvrige høringssvar vedrørende fredningen i Tibirke Bakker, tidligere indsatser, anmodning om rettelser og tilføjelser mv., ligger alle uden for handleplanens råderum. Ingen af høringssvarene har således givet anledning til ændring af handleplanen, men samlet set giver høringssvarene anledning til dialog med foreningen om handleplanens rammer og indsatser samt en konkretisering af råderum i forhold til fredning kontra handleplan.

Danmarks Naturfredningsforeningers lokalafdelingers bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer, idet bemærkningerne går på anmodninger om tilføjelser, der ligger udenfor Natura 2000-handleplanes virke.

Høringssvar fra Friluftsrådet Nordsjælland samt medlem af Det Grønne Dialogforum i Gribskov Kommune giver heller ikke anledning til ændringer i handleplanen, idet der ikke er forslag til ændringer men anmodning om at tilgodese friluftslivets vilkår, hvilket der er taget højde for ifm. inddragelse af interessenter.

Administrationens vurdering
Administrationen har vurderet, at høringssvarene giver anledning til mindre rettelser af forslag til handleplanerne. Administrationen har derfor foretaget rettelser, og de rettede versioner af handleplanerne er vedlagt i bilag. Administrationen har desuden vurderet, at rettelserne ikke er væsentlige og derfor ikke giver anledning til fornyet høring af handleplanforslaget, jf. miljømålslovens § 46 c stk 2.


Lovgrundlag
§ 46 a i Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr 119 af 26/01/2017.

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner, BEK nr 944 af 27/06/2016.


Økonomi
Indsatser bygger på frivillighed og statslige støtteordninger. Det er den enkelte lodsejer, der kan søge midler til indsatsen. Som udgangspunkt kommer midlerne fra EU's Landdistriktsprogram (LDP) og EU-LIFE projekter.

I første handleplanperiode har Gribskov Kommune foretaget naturpleje i Natura 2000-områderne (blandt andet i Rusland). Der var indgået en økonomiaftale mellem KL og staten og afsat DUT-midler til kommunerne.
For anden handleplanperiode forventes der vedtaget en aftale mellem KL og staten om DUT-midler.

Miljøforhold
Miljøvurdering
De fem kommuner har alle truffet afgørelse om ikke at gennemføre en SMV (Strategisk Miljøvurdering) for handleplanerne. Afgørelsen har været offentliggjort med klagefrist, idet afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en SMV kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter miljømålslovens bestemmelser om klage over kommunale handleplaner. Efter miljømålslovens § 53, nr. 4 kan handleplanerne påklages for så vidt angår indhold og tilvejebringelse. Der er ikke indkommet nogle klager over afgørelsen om ikke at gennemføre en SMV for handleplanerne.


Høring
Forslag til handleplanerne har været sendt i offentlig høring i 8 uger, jf. §46 b stk 2 i Bekendtgørelse om kommunalstyrelsens Natura 2000-handleplaner (BEK nr 944 af 27/06/2016). Forslag til handleplanerne har været sendt i offentlig høring i perioden d. 20. okt. - d. 15. dec. 2016 i Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner.

Kommunerne har vurderet, at ændringerne ikke er væsentlige og derfor ikke giver anledning til fornyet høring af handleplanforslaget, jf. miljømålslovens § 46 c stk 2.


Bilag
Bilag 1 PMU 13-03-17 Arresø mv Endelig Natura 2000-handleplan 2016-21
Dok. nr. 2016/13039 315

Bilag 2 PMU 13-03-17 Arresø mv Hvidbog Dok. nr. 2016/13039 316

Bilag 3 PMU 13-03-17 Gribskov mv Endelig Natura 2000-handleplan 2016-21
Dok. nr. 2016/13039 317

Bilag 4 PMU 13-03-17 Gribskov mv Hvidbog Dok. nr. 2016/13039 318

Bilag 5 PMU 13-03-17 Rusland Endelig Natura 2000-handleplan 2016-21
Dok. nr. 2016/13039 319

Bilag 6 PMU 13-03-17 Rusland Hvidbog Dok. nr. 2016/13039 320

Bilag 7 PMU 13-03-17 Tisvilde Hegn mv Endelig Natura 2000-handleplan 2016-21
Dok. nr. 2016/13039 321

Bilag 8 PMU 13-03-17 Tisvilde Hegn mv Hvidbog Dok. nr. 2016/13039 322


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:
1. at høringssvar i hvidbøger godkendes
2. at forslagene til kommunale Natura 2000-handleplaner godkendes og at de gamle handleplaner 2010-2015:

• "Natura 2000-Handleplan Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov, Natura 2000-område nr. 133, Habitatområde H117, H190, Fuglebeskyttelseområde F108."
• "Natura 2000-Handleplan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev, Natura 2000-område nr. 135, Habitatområde 119."
• "Natura 2000-Handleplan Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose, Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde 118, Fuglebeskyttelsesområde F106".
• "Natura 2000-Handleplan Rusland, Natura 2000-område nr. 132, Habitatområde 116."

som konsekvens heraf ophæves.


Beslutning
Udsættes




60. Kommuneplantillæg nr. 7 for Gilleleje Læringsområde - endelig vedtagelse
01.02G00 - 2017/04758

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vedtagelse af tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-25 for Gilleleje Læringsområde.

Baggrund
Byrådet traf 20.06.2016 beslutning om udvikling af Ny skole Gilleleje. Der tages udgangspunkt i, at Ny skole Gilleleje skal omfatte en totalombygning af skolen på Parkvej, samt nedrivning af en enkelt blok og opførsel af en ny bygning på 1.550 m2, placeret på eksisterende matrikel. Skolen skal rumme tre spor fra 0.-6. klasse, fire spor fra 7.-9. klasse samt specialklasser.

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-25 og Lokalplan 315.15 for skole og idræt i Gilleleje er udarbejdet for at skabe de nødvendige planmæssige rammer for projektet Ny skole Gilleleje. Lokalplanen behandles på særskilt punkt.

Plangrundlaget har været i høring i perioden 23.11.2016-25.01.2017. Der er i høringsperioden ikke indkommet kommentarer eller indsigelser til kommuneplantillægget.

Tillæggets omfang og formål
Tillæg nr. 7 omfatter et område på ca. 14 ha beliggende i den sydlige del af Gilleleje, øst for Søborg Kanal, syd for Parkvej og vest for boligområdet Kringelholm.



Tillægget skal følge behandlingen af Lokalplan 315.15. Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre om- og tilbygning af Gilbjergskolen, jf Byrådets beslutning. Planforslaget har også til formål at sikre en grøn karakter for arealerne langs kanalen og hensigtsmæssige adgangsforhold til lokalplanområdet. Endvidere skal planforslaget skabe rammer for en eventuel fremtidig udvidelse af såvel skole, institution og idrætsanlæg i området.

Projektområdet er i den gældende Kommuneplan 2013-2025 en del af rammeområde 2.D.01: Gilleleje Skole ved Parkvej. Dele af lokalplanområdet er endvidere omfattet af udpegninger til lavbundsareal, værdifuldt landskab, beskyttet kulturmiljø samt kystkile.

Administrationen vurderer, at den udvikling lokalplanen åbner mulighed for, overordnet set er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25. Tillægget indeholder mindre justeringer for:

• at hæve den maksimalt tilladte bygningshøjde fra 12 m til 15 m,
• at muliggøre opførelse af antennemaster i området,
• at justere de gældende udpegninger af lavbundsareal, værdifuldt landskab, beskyttet kulturmiljø samt kystkile til de reelle forhold på stedet, således at udpegningerne fremover kun omfatter de arealer, der ligger i direkte tilknytning til kanalen og skrænterne mod kanalen, og ikke de arealer, der i dag er bebygget eller anvendes til vej og parkering.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at tillæg nr. 7 for Gilleleje Læringsområde vedtages uden ændringer.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015, særligt § 11-18
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015, § 2-4
Kommuneplan 2013-25

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Kommunen har truffet afgørelse om, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen herfor er i henhold til § 4 i miljøvurderingsloven, annonceret på kommunens hjemmeside den 23.11.2016.

Høring
Planforslaget har i henhold til § 24 i planloven været i høring i perioden 23.11.2016 til 25.01.2017.

Bilag
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-25 Dok. nr. 2017/04758 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at vedtage tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-25.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

61. Lokalplan 315.15 for Gilleleje Læringsområde - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2015/17271

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler endelig vedtagelse af Lokalplan 315.15 for Gilleleje Læringsområde, samt eventuel indarbejdelse af indkomne ændringsforslag.

Baggrund
Lokalplanområdet omfatter den nuværende Gilbjergskolen og idrætsfaciliteterne syd for denne. Området afgrænses mod nord af Parkvej, mod øst af Idrætsvej, mod syd af Gilleleje renseanlæg og mod vest af Søborg Kanal. Lokalplanområdet er på i alt ca. 7 ha og ligger i byzone.

Byrådet godkendte forslag til Lokalplan 515.15 til offentlig fremlæggelse den 14.11.2016. Forslaget har været i høring i perioden 23.11.2016 til 25.01.2017.

For at sikre overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen, udarbejdes lokalplanen sideløbende med tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-25 (se særskilt dagsordenpunkt).

Lokalplan 314.15 giver mulighed for om- og tilbygning af Gilbjergskolen, så området kan udvikles til et kreativt miljø for undervisning med tilknyttede faciliteter. Lokalplanens bestemmelser har derudover til formål:

• at sikre at arealet langs Søborg Kanal har en grøn karakter og kan benyttes til rekreative formål,
• at sikre offentligt tilgængelige stiforbindelser gennem området,
• at sikre hensigtsmæssige adgangsforhold til lokalplanområdet fra Parkvej,
• at skabe de fysiske rammer for en eventuel fremtidig udvidelse af såvel skole, institutioner og idrætsanlæg i området.

Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med rådgiver LE34.

Indkommet bemærkning til planforslaget
Der er i perioden indkommet 1 bemærkning til planforslaget fra Handicaprådet. Der er ikke indkommet andre indsigelser eller bemærkninger.

Handicaprådet anbefaler, at lokalplanens formål udvides, så der kommer til at stå, at lokalplanen også har til formål at sikre tilgængelighed til området for alle.

Rådet uddyber: At indskrive tilgængelighed i lokalplanens formål, vil styrke fokus på tilgængelighed i de efterfølgende byggesager og anlægsarbejdet. Både i forhold til byggeri, tilbygninger og ombygninger, og i forhold til udformning af udearealer. Det vil samtidig være i tråd med artikel 9 om tilgængelighed i FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap.

Handicaprådet lægger vægt på, at tilgængelighed for alle er særlig vigtig, når det handler om en skole, som mange mennesker - børn og unge, børn og unges forældre, skolens ansatte, borgere og besøgende i kommunen - skal kunne benytte til mange forskellige formål og aktiviteter.

Rådet anbefaler desuden, at man er opmærksom på tilgængelighed for alle i de ubebyggede arealer, som skal anvendes til lege- og opholdsarealer, beplantning og udendørs idrætsanlæg (jævnfør § 8 side 23 og 24).

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det generelt er vigtigt at have fokus på god tilgængelighed i alle offentlige bygninger, både ved renovering, tilbygning og nybygning.

Bygningsreglementet indeholder krav til tilgængelighed, der sikres i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Et andet arbejdsredskab er bogen 'Tilgængelighed for alle' som også ofte bruges i byggesagsbehandlingen.
Hvis lokalplanen har til formål at sikre god tilgængelighed, bør der tilføjes bestemmelser i lokalplanen, der stiller yderligere krav om indretning, end de krav, der er i bygningsreglementet. Administrationen vurderer, at dette ikke er nødvendigt for at sikre god tilgængelighed. Administrationen anbefaler derfor, at den foreslåede ændring ikke imødekommes.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at vedtage lokalplan 315.15 for skole og idræt ved Parkvej i Gilleleje uden ændringer.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015, § 2-4
Kommuneplan 2013-25

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen herfor er i henhold til § 4 i miljøvurderingsloven, annonceret på kommunens hjemmeside den 23.11.2016.

Høring
Planforslaget har i henhold til § 24 i planloven været i høring i perioden 23.11.2016 til 25.01.2017.

Bilag
Bilag 1 Forslag til lokalplan 315.15 for skole og idræt i Gilleleje Dok. nr. 2015/17271 027


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at vedtage Lokalplan 315.15 for Læringsområde i Gilleleje uden ændringer.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

62. Kommuneplantillæg nr. 9 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2016/40435

Sagsfremstilling
Følgende punkt har tidligere været behandlet på Plan- og Miljøudvalgets møde 06.02.2017, Økonomiudvalgets møde 23.01.2017 og Byrådet 30.01.2017. Byrådet besluttede til behandling af punktet 30.01.2017, at sende det tilbage til fagudvalget med henblik på at få vurderet hvilken betydning ny planlov vil have for planforslaget. Nedenstående dagsorden er enslydende med den dagsorden, der tidligere er fremlagt, dog er der tilføjet et oversigtskort. Se også punkt om lokalplan for Tofte, hvor ændringer i henhold til ny planlov vurderes.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om godkendelse af forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse.

Beslutning om godkendelse til offentlig fremlæggelse vurderes ud fra de muligheder ny Planlov giver mulighed for.

Godkendelse af plangrundlaget for erhvervsområde Tofte har været behandlet på Byrådets møde 30.01.2017, hvor det blev besluttet at fagudvalget skulle vurdere om ny planlov giver nye muligheder, der bør inkluderes i planforslagene.

Følgende dagsordenpunkt er enslydende med den dagsorden, der blev fremlagt til Byrådsmødet.

Baggrund
Økonomiudvalget igangsatte 07.03.2016 udarbejdelse af revideret plangrundlag for Erhvervsområde Tofte.

Forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-25 og forslag til lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge udarbejdes, for at skabe et opdateret plangrundlag, der sikrer de nødvendige rammer for en attraktiv og fleksibel udbygning og udvikling af erhvervsområdet forud for salg af ubebyggede grunde i området. Lokalplanforslaget behandles på særskilt punkt på dagsordenen.

Plangrundlaget er udarbejdet på baggrund af principper indeholdt i Udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte, der blev godkendt at Byrådet i 2012, dialogmøde med områdets grundejere og virksomheder 05.10.2016, med efterfølgende supplerende ønsker fra nogle af disse, samt inputs fra politiske drøftelser.

Tillæggets omfang og formål
Forslag til tillæg nr. 9 omfatter et område afgrænset af Helsingørvej, Frederiksværkvej, Industrivej/Fasanvej og Kildevej med et bruttoareal på omkring 56 ha. Området omfatter dog ikke område udpeget til Lokalcenter Helsinge Tofte 1.C.05.



Tillægget skal følge behandlingen af forslag til Lokalplan 512.17. Dette lokalplanforslag er udarbejdet med det formål at give fleksible udviklingsmuligheder, at sikre at området udvikles hensigtsmæssigt i forhold til vejadgange og klimasikring, og at lokalplanen bygger videre på områdets nuværende kvaliteter.
På baggrund af en ensartet overordnet struktur i området er det muligt at give friere muligheder for udbygning i forhold til virksomhedstyper og udformning af byggeri.

Lokalplanområdet er i gældende Kommuneplan 2013-25 en del af rammeområderne:
1.E.02 Erhvervsområde ved Tofte i Helsinge, 1.E.03 Erhvervsområde ved Skovgårdsvej i Helsinge, 1.E.04 Erhvervsområde mellem Tofte og Skærød i Helsinge, 4.D.05 Genbrugsplads ved Skærød og 4.E.01 Erhvervsområde ved Skærød.

Forslag til Tillæg nr. 9 skal derfor bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde, 1.E.08 Erhvervsområde Tofte.
Dermed muliggøres lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge. Derudover ændres bestemmelserne i rammeområdet 4.D.05 Genbrugsplads ved Skærød, så det fremover vil være beliggende i byzone.

Dele af lokalplanområdet er omfattet af udpegninger til Landskabelige egne, Værdifulde kulturmiljøer, Friluftsanlæg zoner, Friluftsanlæg støjzoner og Bynær rekreativ zone. Udpegningerne udgør en mindre del af det nordøstlige hjørne i et område, der allerede er udbygget. Udpegningerne aflyses derfor i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplantillæg 9.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 9 godkendes til offentlig fremlæggelse.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
L121 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Miljøscreeningen er sendt i forhøring hos relevante høringsparter.

Høring
Planforslaget fremlægges offentligt i otte uger jf. Lov om Planlægning

Bilag
Bilag 1: Forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-25 Dok. nr. 2016/40435 001

Bilag 2: Miljøscreening af plangrundlag Dok.nr. 2016/40435 002


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse
2. at beslutte, at tillægget ikke skal miljøvurderes.

Beslutning
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Jesper Hagen Behrensdorff deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet




63. Lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2016/03649

Sagsfremstilling
Følgende punkt har tidligere været behandlet på Plan- og Miljøudvalgets møde 06.02.2017, Økonomiudvalgets møde 23.01.2017 og Byrådet 30.01.2017. Byrådet besluttede til behandling af punktet 30.01.2017, at sende det tilbage til fagudvalget med henblik på at få vurderet hvilken betydning ny planlov vil have for planforslaget. Nedenstående dagsorden er enslydende med den dagsorden, der tidligere er fremlagt. Dog er der i dagsordenteksten tilføjet et afsnit om, hvilken betydningen ny planlov vil have for indholdet i planforslaget. Ligeledes er der i planforslaget tilføjet tekst i redegørelsen om, at der går en højspændingsledning gennem området, som påtænkes at blive nedgravet.

Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til Lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge til offentlig fremlæggelse.

Lokalplanen er igangsat af Økonomiudvalget 07.03.2016. Den er udarbejdet på baggrund af Udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte, der blev godkendt af Byrådet i 2012, samt principper for lokalplanens indhold, der er godkendt af Plan- og Miljøudvalget 15.08.2016. Desuden er indgået inputs fra grundejere og virksomheder i området, blandt andet fra møde holdt i området den 05.10.2016.

Lokalplanens baggrund og formål
Byrådet pegede i Budgetaftalen 2016-2019 og Erhvervsstrategi 2016 på, at udviklingen af erhvervsområdet Tofte i Helsinge skal styrkes ved at sikre, at lokalplanlægningen af området er tidsvarende, så det bliver mere attraktivt for erhvervsliv og investorer.

De eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter inden for området er overvejende af ældre dato, og planlægningen af området vurderes at være utidssvarende i forhold til, hvad der er attraktivt for en virksomhed i dag.

Lokalplanen udarbejdes med det formål, at give fleksible udviklingsmuligheder, at sikre, at området udvikles hensigtsmæssigt i forhold til vejadgange og klimasikring, og at lokalplanen bygger videre på områdets nuværende kvaliteter.

Lokalplanområdet
Lokalplanområdet omfatter området afgrænset af Helsingørvej, Frederiksværkvej, Industrivej/Fasanvej og Kildevej, med et bruttoareal på omkring 56 ha.

Lokalplanområdet dækker dog ikke området omfattet af Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte fra 2013, der giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik i området.

Lokalplanforslagets indhold
Området zoneinddeles med inddeling efter miljøklasse, hvor højest tilladte miljøklasse er miljøklasse 5. Derudover udvides området til butikker med pladskrævende varegrupper betragteligt. Det vil ud fra et individuelt skøn og Byrådets godkendelse være muligt at godkende andre typer anvendelse.

Det vil ikke være muligt at etablere nye boliger i området fremover, heller ikke i tilknytning til virksomhed.

Der stilles krav om, at bygninger opføres med mørke facader, og kan opføres i op til 15 meters højde. De skal placeres med afstand til vej, så der friholdes areal til den grønne struktur og regnvandshåndtering. Udover dette indgår der ikke andre bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Ejendomme, der i gældende rammeområde er angivet til at skulle overgå fra landzone til byzone, bliver overført til byzone i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse.

I forbindelse med udarbejdelse af tillæg nr. 9 til kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, gøres det endvidere muligt at overføre genbrugspladsen og søen til byzone. Dette vil ligeledes ske i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplanen.

Ud fra Udviklingsplanen fra 2012 arbejdes der med en overordnet robust struktur, der sikrer nødvendig infrastruktur i forhold til veje og håndtering af regnvand. Det betyder, at der stilles konkrete krav til veje og overgangsarealerne fra vejene til de enkelte erhvervsejendomme, hvor regnvand håndteres og fremstår som åbne grønne områder. Dette er med til at give området et ensartet og præsentabelt udtryk. Samtidig giver det den fordel, at der kan være større fleksibilitet i, hvad der kan ske på den enkelte erhvervsejendom, da områdets karakter ikke alene bygges op af de virksomheder, der ligger i området.

Denne designmæssige tankegang kan ses som en modsætning til den eksisterende planlægning i området, der mere håndfast regulerer bebyggelse, grundstørrelser og anvendelse, men som til gengæld ikke har så meget fokus på de mellemliggende arealer. Derudover er det en måde at håndtere 'udfordringen' med håndtering af regnvand som en konstruktiv løsning, der bidrager positivt til områdets karakter.

Som del af den indledende dialog med virksomhedsejere, er der indkommet ønske om at kunne etablere udvalgsvarebutikker i området. I henhold til Lov om Planlægning forudsætter en sådan mulighed, at udpegningen af lokalcenteret i området udvides. Lokalcentret er ikke omfattet af dette lokalplanforslag. Hvis lokalcenteret udvides vil det have betydning for detailhandelsudviklingen i Helsinge. Administrationen foreslår derfor, at denne mulighed indgår i arbejdet med den overordnede planlægning for detailhandel i Helsinge, der er besluttet af Byrådet 12.12.2016.

Ændringer i ny Planlov (ny tekst)
Ny planlov forventes at træde i kraft 01.07.2017 (se også særskilt punkt på dagsordenen om dette).

I forhold til nyt plangrundlag for erhvervsområdet Tofte medfører ny planlov følgende ændringer:

• der stilles krav om, at kommuner udpeger områder til produktionsvirksomheder i kommuneplanen, samt i lokalplaner indskriver krav, der beskytter disse virksomheder.

I forbindelse med udarbejdelse af nyt plangrundlag for kommunens erhvervsområder, herunder både Tofte i Helsinge og Stæremosen i Gilleleje (der pt. er i høring), er der fokus på at skabe fleksible udviklingsmuligheder. At udpege områder decideret til produktionserhverv vil give mindre fleksibilitet i udviklingsmulighederne for andre typer virksomheder.

Administrationen vurderer, at det vil være muligt at udpege arealer, der kan forbeholdes produktionserhverv, selvom de ikke udpeges i Stæremosen eller Tofte, der nu udarbejdes planer for (Stæremosen er pt. i høring). Syd for Helsinge er der udpeget et 10 ha stort erhvervsareal, der endnu ikke er lokalplanlagt, men som i kommuneplanen er udlagt til erhvervsvirksomheder op til miljøklasse 6. Det er derfor det område i kommunen, der er udlagt til højeste miljøklasse, og som administrationen umiddelbart vurderer vil være godt egnet til produktionserhverv (afhængigt af indholdet af ministeriets kommende vejledning). Se placeringen af det nævnte område på kortet herunder.

• listen over pladskrævende varegrupper vil ikke være udtømmende. Det er ikke endelig afklaret konkret hvilke varegrupper, der vil være tale om.

Det er muligt at flere forskellige typer pladskrævende varegrupper kan etableres i henhold til ny planlov. I lokalplanen er indskrevet mulighed for at etablere butikker med pladskrævende varegrupper. Ved kun at skrive "Pladskrævende varegrupper", vil det være den til enhver tid gældende lovgivning, der er gældende".

Samlet set vurderer administrationen, at ny planlov (som lovforslaget foreligger nu) ikke giver øgede muligheder for områdets udvikling i forhold til de muligheder og den fleksibilitet, som der lægges op til med lokalplanforslaget.

Inden planens vedtagelse, forventer administrationen, at det endelige indhold af ny planlov vil være forhandlet på plads i Folketinget. I forbindelse med den senere politiske behandling til endelig vedtagelse af lokalplanen, vil der derfor være mulighed for at revurdere, om der er opstået nye muligheder i lovens endelige udformning, som gør, at planen med fordel ønskes vedtaget i henhold til ny planlov. Planforslaget vil så skulle genudsendes i offentlig fremlæggelse efter ny planlovs ikrafttrædelse, inden den vil kunne vedtages.

Arkæologiske forundersøgelser og ny planlov - mulighed for ændringer i høringsfasen
Gribskov Kommune har indgået aftale med museum Nordsjælland om at foretage arkæologiske forundersøgelser, af de ejendomme kommunen ejer. Undersøgelserne vil blive foretaget i foråret 2017, altså samtidig med offentlighedsfasen for lokalplanforslaget. Nye oplysninger om området, på baggrund af forundersøgelserne der giver anledning til præciseringer i plangrundlaget, vil blive forelagt politisk i forbindelse med endelige vedtagelse. Administrationen vurderer, at ændringerne ikke vil være af så væsentlig karakter, at de medfører krav om fornyet høring.

Det er muligt, at ny planlov træder i kraft inden endelig vedtagelse af lokalplanen. Da lokalplanen skal vedtages i henhold til gældende lovgivning, er det muligt at der vil komme krav om, at lokalplanens indhold skal skærpes. Administrationen vurderer, at kommende ændringer ikke vil være af væsentlig karakter, og derfor ikke medfører krav om fornyet høring.

Delegation af beslutningskompetence
Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

Eftersom dette lokalplanforslag ledsages af et kommuneplantillæg, som skal vedtages i Byrådet, anbefales det, at lokalplanen også vedtages i Byrådet. Det vil sige, at delegationsmuligheden ikke anvendes, da det ikke vil forkorte den samlede proces. Dette er i overensstemmelse med Byrådets beslutning fra 31.08.2015.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, lokalplanforslag 512.17 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Desuden anbefaler administrationen, at planforslaget ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
L121 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.


Miljøforhold
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Miljøscreeningen er sendt i forhøring hos relevante høringsparter.

Høring
Planforslaget fremlægges offentligt i otte uger jf. Lov om Planlægning.

Bilag
Bilag 1: Forslag til Lokalplan 512.17 for Erhvervsområdet Tofte i Helsinge PMU 13032017 Dok.nr. 2016/03649 036.

Bilag 2: Miljøscreening af plangrundlag Dok.nr.2016/03649 032


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende forslag til Lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge til offentlig fremlæggelse.
2. at beslutte, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.
3. at beslutte, at beslutningsproceduren i forbindelse med endelig vedtagelse fastlægges som nævnt i sagsfremstillingen.
4. at beslutte at muligheden for at give tilladelse til udvalgsvarebutikker i området, ved at udvide eksisterende lokalcenter, indgår i arbejdet med den overordnede detailhandelplanlægning for Helsinge.

Beslutning
1. Anbefalingen tiltrådt, idet facader skal være i jordfarver
2.-4. Anbefalingen tiltrådt

Jesper Hagen Behrensdorff deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet




64. Forslag til Lokalplan 327.01 for dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej i Esbønderup - endelig vedtagelse
030599 - 2017/00496

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om endeligt at vedtage Forslag til Lokalplan 327.01 for dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej i Esbønderup.

Forslag til Lokalplan 327.01 for dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej i Esbønderup og det tilhørende Kommuneplantillæg nr 8 har været offentligt fremlagt i perioden 25.11.2016 til den 23.01.2017 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.


Plan- og Miljøudvalget behandlede begge planforslag den 06.02.2017. Udvalget besluttede at videresende den separate sag om kommuneplantillægget med anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om at vedtage tillægget. Selve lokalplansagen besluttede Plan- og Miljøudvalget på samme møde at ville behandle igen, før den videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Behandlingen af kommuneplantillægget i Økonomiudvalget, afventer derfor lokalplansagen, så de to punkter kan behandles sammen.

Konkret ønskede Plan- og Miljøudvalget den 06.02.2017, at administrationen skulle arbejde videre med placering af ventilation, varetilkørsel, vinduer og beplantning inden sagen forelægges for udvalget. Administrationen har viderebearbejdet det ønskede i tæt dialog med ansøger, og forelægger derfor nu sagen med henblik på endelig vedtagelse af planen.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 327.01, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 8, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 04.04.2016. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt, behandlet af Plan- og Miljøudvalget på samme møde.

Lokalplanområdet omfatter del af matr.nr. 6 aæ, Kirke Esbønderup By, Esbønderup beliggende på Vestvej 33 i Esbønderup. Planen skaber mulighed for 1.000 m² butik til detailhandel.

Lokalplan 327.01 skal erstatte den eksisterende Lokalplan 27.17 for det pågældende område.

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet Tillæg nr. 8 for dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej til Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.

Hovedpunkter i indsigelser
Der er i perioden indkommet to bemærkninger til planforslagene. Bygherre har haft mulighed for at kommentere de indkomne indsigelser. Behandlingen af indsigelserne fremgår af Bilag 1.
Hovedpunkterne i de indkomne indsigelser drejer sig om:

• Frygt for parkeringsbuler ved at dele parkering.
• Ønske om at bibeholde gangsti for beboer til Sibbevej.
• Flytte indkørsel til ny butik til kryds, med rundkørsel.

Desuden bekræfter Nordsjællands Politis færdselsafdeling, at såfremt der opføres en dagligvarebutik må til- og frakørsel alene ske mod Vestvej eller Sibbevej.

Notat med gennemgang af indsigelser og administrationens vurdering og anbefalinger af disse er vedlagt som bilag. Bygherres bemærkninger til de indkomne indsigelser og ændringsforslag fremgår af samme notat. Administrationen vurderer, at de indkomne bemærkninger ikke giver anledning til ændringer i planen.

Placering af ventilation, varetilkørsel, vinduer og beplantning
Efter PMU mødet d. 06.03.2017 har administrationen været i dialog med ansøger (Rema-etablering), omkring udvalgets spørgsmål i forhold til placering af ventilation, varetilkørsel, vinduer og beplantning.

A Placering af ventilation
Det er undersøgt om der er mulighed for at placere ventilationen længere væk fra naboer, for at mindske eventuelle støjgener for nabo.

I planforslagets § 12.4 er der krav om, at det ved en støjmæssig redegørelse skal godtgøres, at støjkravene i forholdene omgivelserne kan overholdes. Dette er en forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse.

Ansøger oplyser, at gaskøler for køleanlægget placeres oven på varegården, hvor den bliver inddækket af et hegn, så den skjules for naboerne. Støjniveauet fra gaskøleren er 35 dBA målt 4 meter fra anlægget. Ventilationsanlæg fra kompressorrum og fra butikken bliver udstyret med lydpotter, så støjniveauet ved riste er maks. 35 dBA. Ventilationsanlægget placeres inden for bygningskroppen. Kondensatoren kan ikke placeres anderledes pga. indretningen af bygningen. Den bliver skjult bagved en inddækning og vil overholde de gældende støjgrænser.

Administrationen vurderer, at ansøger har sandsynliggjort, at støj fra ventilationen vil overholde de gældende vejledende støjgrænser i skel mod nabo. På grund af bygningens indretning, er det ikke muligt at placere ventilation andet sted på bygningen. Det vil dermed enten forudsætte, at bygningens indretning gentænkes, eller at hele bygningen flyttes (se mere nedenfor under næste afsnit).

Administrationen anbefaler derfor, at placeringen af ventilationsanlægget fastholdes.

B Varetilkørsel
Det er undersøgt om der er mulighed for at placere varegården længere væk fra naboer, for at mindske eventuelle støjgener for nabo i forbindelse med varetilkørsel.

I planforslagets § 9.10 er der krav om, at der etableres et støjhegn mod nabo. Desuden skal det ved en støjmæssig redegørelse godtgøres, at støjkravene i forholdene omgivelserne kan overholdes (§ 12.4).

Ansøger anfører, at brug af varegården vil overholde de gældende støjgrænser. Ansøger oplyser desuden, at en flytning af varegården enten vil forudsætte en nyindretning af butikken, som ikke vil være hensigtsmæssig af hensyn til logistikken af trafik, indretning af udearealerne og indkig fra vej. Eller, at vil det betyde at hele bygningen skal flyttes længere ud mod krydsningen af Gillelejevej/Vestvej.

Administrationen anbefaler ikke, at bygningen flyttes nærmere vejkrydset, da dette vil bryde med områdets øvrige karakter, hvor byggeri er placeret med afstand til Gillelejevejen. Administrationen vurderer, at de gældende støjgrænser i skel mod nabo vil kunne overholdes med de krav der fremgår af planforslaget.

For yderligere at sikre hensyn til naboer, anbefaler administrationen dog, at det i lokalplanens redegørelse indarbejdes, at vareindlevering kun må ske ske Mandag - fredag i tidsrummet fra 07:00-18:00 og Lørdage fra 07:00-14:00.


C Facader
Bebyggelsens facadeudtryk mod Vestvej og Gillelejevejen er konkretiseret nærmere, for at sikre at der sker en opbrydning af facaden.

Af lokalplanforslagets § 7.3 fremgår, at der skal ske en opbrydning af facaden, eksempelvis med felter med reliefvirkninger udført i tegl og/eller frem- eller tilbagerykning af facadedele, for at sikre et varieret facadeudtryk. Desuden fremgår det af § 7.5, at facadevægge må dækkes af stedsegrønne klatreplanter.

Der er nu udarbejdet et revideret kortbilag 5, hvoraf det fremgår at på facaden mod Vestvej og på facaden mod Gillelejevejen, mindst skal være ét separat vinduesparti på hver facade, udover indgangspartiet. Ligeledes er der indarbejdet et par felter med reliefvirkning. Samlet set vurderer administrationen, at der nu er et væsentligt større parti af glas i facaderne, samt at felterne med relief giver et opbrud i facaden. Desuden vil beplantning på facaden mod parkeringsarealet, yderligere bidrage til et indbydende udtryk.

Administrationen anbefaler, at planforslagets kortbilag 5, erstattes af det reviderede kortbilag 5 (se vedlagte bilag 3). Desuden anbefaler administrationen, at § 7.3 suppleres med en tekst om at "På facaden mod Vestvej og på facaden mod Gillelejevejen, skal der mindst være ét separat vinduesparti på hver facade, udover indgangspartiet. Facaden skal udformes i henhold til principperne på kortbilag 5".

D Beplantning
Det er undersøgt, hvordan den grønne struktur langs Gillelejevejen kan sikres yderligere.

En del af træerne langs Gillelejevejen er placeret udenfor lokalplanens afgrænsning, og der kan derfor ikke optages bestemmelser herom. Det kan dog oplyses, at ansøger er interesseret i at indgå en aftale om at vedligeholde vejrabatten der grænser op til lokalplanområdet, og at der i en sådan aftale kan indgå at trægruppen skal bevares, så det ud over de bevarede træer, holdes pænt med slået græs.

Af forslag til et revideret kortbilag 2 fremgår det derfor nu mere tydeligt, at der fastholdes en grøn struktur langs Gillelejevejen, med 3 mindre trægrupper, der tager udgangspunkt i eksisterende træer. ved at tage udgangspunkt i den eksisterende beplantning, fastholdes den struktur et grønt hegn giver langs en vej, samtidigt med at der skabes eksponeringsmuligheder. Bibeholdelsen af nogle af de eksisterende træer, giver også en vis kvalitet i beplantningen, grundet træernes alder. På parkeringsarealet fremgår desuden et grønt "bælte" med enkelte træer midt i parkeringsarealet for at bryde lidt op i udtrykket.

På den baggrund anbefaler administrationen, at planforslagets kortbilag 3, erstattes af det reviderede kortbilag 2 (se vedlagte bilag 4). Desuden anbefaler administrationen, at § 9.1 suppleres med en tekst om at "Beplantning skal etableres i henhold til principperne på kortbilag 2 og 3", og at § 9.3 suppleres med at "De eksisterende træer skal erstattes med tilsvarende, eller hjemmehørende arter i en etableringshøjde på minimum på 1,5m."

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at planen vedtages endeligt med ovenfor nævnte justeringer i forhold til tidsrum for varelevering, facadeudtryk, og beplantning.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune
Lokalplan 27.17 Bevarende lokalplan for Esbønderup fra år 2000.

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget truffet afgørelse om at Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 - 25 og Lokalplan 327.01 ikke skal miljøvurderes. Afgørelse om miljøvurdering har været offentlig fremlagt sammen med planforslagene.


Høring
Forslag til Lokalplan 327.01 for dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej i Esbønderup, har været i høring fra d. 25.11.2016 og frem til d. 23.01.2017.


Bilag
Bilag 1 PMU 06-02-2017. Behandling af indsigelser til Lokalplan 327.01. Dok. Nr.2017/00496 013.

Bilag 2 PMU 06.02.2017. Forslag til Lokalplan 327.01 for dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej i Esbønderup. Dok. Nr. 2017/00496 010.

Bilag 3 PMU 13-03-2017. Facade. Dok.nr. 2017/00496 025

Bilag 4 PMU 13-03-2017. Administrationsplan. Dok.nr. 2017/00496 026


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at Lokalplan 327.01 vedtages endeligt med mindre ændringer i forhold til tidsrum for varelevering, facadeudtryk, og beplantning som anført i sagsfremstillingen ovenfor.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

65. Fingerplan 2017 - godkendelse af fastholdelse af arealudlæg til byudvikling
01.01P00 - 2016/41496

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende udpegede arealer til byudvikling i Fingerplan 2017.

Henvendelse fra Erhvervsstyrelsen om frist for bekræftelse af at fastholde udpegede arealer
Gribskov Kommune har modtaget information fra Erhvervsstyrelsen om, at en revideret Fingerplan (Fingerplan 2017) udstedes umiddelbart efter at den moderniserede planlov forventes at træde i kraft i forsommeren 2017.

I forbindelse med, at kommunerne udarbejdede kommuneplan i 2009, blev der for en række arealer fastlagt rækkefølge med angivelse af, at arealerne tidligst kan påbegyndes udbygget efter 2021. Disse arealer indgår i den gældende Fingerplan (Fingerplan 2013), men forventes at udgå. Se kortbilag A.8 fra Fingerplan 2013 i vedlagte bilag.

Erhvervsstyrelsen bekræfter imidlertid, at arealerne Gilleleje 9 ha og Græsted 12 ha, der er benævnt 1 og 2 på kort A.8, fortsat kan udlægges efter 2021.

Hvis Gribskov Kommune har et ønske om at bevare denne mulighed for områderne 1 og 2 på kort A.8, bedes kommunen senest den 7. april 2017 bekræfte dette overfor Erhvervsstyrelsen og fastlægge en ramme for arealet ved den førstkommende kommuneplanrevision. Hvis arealerne senere byudvikles, vil de skulle indgå i den kommunale rummelighedsopgørelse.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at det er oplagt at fastholde de nævnte arealudlæg, og anbefaler derfor at bekræfte overfor Erhvervsstyrelsen, at der fastlægges ramme for arealerne i den kommende revision af kommuneplanen.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015
Fingerplan 2013

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Bilag
Kortbilag A.8: Rækkefølge for arealer til byudvikling tidligst efter 2021
Dok. nr. 2016/41496 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende at udpegninger i Fingerplan 2013 fastholdes og inkluderes i den kommende kommuneplanrevision.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

70. Kirkestræde 5 - byggetilladelse
021301 - 2015/39859

Sagsfremstilling
Byrådet sendte sagen tilbage til behandling i Plan- og Miljøudvalget.

Introduktion
Plan- og Miljøudvalget får sagen til beslutning. Sagen har senest være forelagt udvalget den 09.01.2017.

I forlængelse af Plan- og Miljøudvalgets beslutning har projektet været i partshøring hos de tre naboer og supplerende høring hos Annisse Lokalråd og Grundejerforeningen. Høringsfristen udløb den 26.1.17. Der er indkommet høringssvar fra alle fem hørte.

Efter høringen og fornyet behandling af byggesagen vurderer administrationen, at der er tre forhold ved byggeriet, som kræver dispensation efter lokalplanen:
-glaspartierne i stueplan mod vest,
-gavltrekanterne i glas, og
-det vestvendte ovenlysvindue.

Ansøger søgte i forbindelse med den oprindelige ansøgning dispensation til at få en bredere overkørsel. Der blev ikke givet dispensation til dette.

Der er ud over huset en carport. Det er administrationens vurdering, at den videre sagsbehandling vedrørende carporten først kan påbegyndes, når administrationen har modtaget nogle manglende oplysninger til sagen fra ejer.

Det foreslås derfor, at udvalget fsva. selve huset træffer beslutning om, hvorvidt det er indstillet på at igangsætte en proces mhp. at give dispensation fra lokalplanen på de tre nævnte punkter, eller om der i stedet skal ske en tilpasning af byggeriet, så det bringes i overensstemmelse med lokalplanen.

Baggrund og sagens forhold
Gribskov Kommune har givet byggetilladelse den 22.03.2016 med tillæg af 29.03.2016 til nybygning på Kirkestræde 5 i Gl. Annisse. Ejendommen er beliggende i Gl. Annisse og omfattet af bevarende lokalplan 69.99. I den oprindelige byggetilladelse har ansøger ikke søgt om dispensationer vedr. bygningerne, og kommunen har ikke i sagsbehandlingen tilkendegivet, at det var nødvendigt at søge om dispensation.

Gribskov Kommune traf den 12.01.17 afgørelse om at tilbagekalde byggetilladelsen og meddele standsning af byggeriet. Kommunen sendte samme dag projektet i partshøring hos naboerne og i høring hos Annisse Lokalråd samt Annisse Borger- og Grundejerforening med frist for bemærkninger den 26.01.17.

Der er indkommet høringssvar fra de tre naboer, Kirkestræde 2, Kirkestræde 3, Klokkerstræde 4, samt Annisse Lokalråd og Annisse Borger- og grundejerforening

Hovedpunkterne i høringssvarene er:

1. At glaspartierne i stueetagens facade ikke overholder lokalplanen.
2. At gavltrekanterne ikke må udføres i glas i henhold til lokalplanen.
3. At det vestvendte ovenlysvindue er højere end fastsat i lokalplanen.
4. At det havde været mere hensigtsmæssigt og hensynsfuldt, hvis man havde placeret bygningen anderledes på grunden.
5. At der ved fastsættelsen af niveauplan ikke er taget hensyn til terrænforholdene hos naboerne, og at a) huset og b) carporten derfor er placeret for højt på grunden.
6. At kommunen tidligere har været langt mere restriktive i administrationen af lokalplanen.
7. At skorstenen er for stor, høj og bred, og ikke i overensstemmelse med den stedlige byggetradition.
8. At overkørslen til carporten er bredere end tilladt efter lokalplanen.
9. At der er sket terrænregulering til ulempe for de omkringliggende grunde.
10. At terrasse mod øst vil give indbliksgener.

Lokalplanen
Det følger af fast praksis i Natur- og Miljøklagenævnet og af retspraksis, at en bestemmelse i en lokalplan - for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse - skal være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej.

En del af den aktuelle lokalplans bestemmelser er så generelle og upræcise, at de ikke lovligt kan håndhæves. Det gælder for eksempel bestemmelsen i § 8.7 om, at: "Ny bebyggelse skal hovedsagligt udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition" (administrationens understregning). Hvis kommunen skulle have været i stand til at håndhæve denne bestemmelse, skulle det have været konkretiseret, hvad man forstår ved den stedlige byggetradition, for eksempel at byggeri skulle placeres på en bestemt måde på grunden, eller at vinduer kun måtte udføres i en bestemt størrelse, med bestemte sprosser og lignende.

Hvis man ville have sikret sig lavere byggeri, en lavere bebyggelsesprocent, en bestemt placering af byggeri på grundene mv., skulle det have været skrevet specifikt og præcist ind i lokalplanen, hvilke forhold, man ville tillade.

Til støtte for ovenstående kan der bl.a. henvises til nyere dom afsagt den 17.12.2015 af Østre Landsret. Sagen omhandlede bl.a. en lokalplanbestemmelse (§ 5, stk. 5) med følgende indhold: "Tilbygning og udhuse skal med hensyn til form, materialer, farver, vinduestyper m.v. harmonere med den pågældende ejendoms øvrige bebyggelse, ..." Både byretten og landsretten var enige med Natur- og Miljøklagenævnet i, at lokalplanbestemmelsen ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision og derfor ikke kunne håndhæves som en bindende bestemmelse.

Ad 1) Administrationens vurdering i forhold til lokalplanens bestemmelser om facader:
Det er administrationens vurdering, at glaspartierne i stuen mod vest vil kræve en dispensation fra lokalplanen.

Administrationen vurderer, at lokalplanens § 8.7 om, at "Ny bebyggelse skal hovedsagligt udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition", ikke er konkret nok til, at der ud af denne bestemmelse kan udledes et forbud mod glaspartierne i stuen mod vest.

Det fremgår af lokalplanens § 8.5, at "Bygninger til beboelse skal opføres murede med pudset eller filset overflade. Facader skal fremstå overfladebehandlet (kalkes eller males) i farverne hvid eller i gule jordfarver (dannet ved tilslag af jernoxyd eller jernvitriol). Overfladen skal være mat." (administrationens understregning)

Der kan ikke af lokalplanen udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i facaderne der vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er heller ikke regler i Bygningsreglementet, som regulerer dette.

Det er administrationens vurdering, at der, hvis udvalget ønsker det, vil kunne gives dispensation til glaspartierne i stuen mod vest inden for rammerne af det efter lokalplanen tilladte.

Administrationen skønner i den forbindelse, at der ikke vil være indbliksgener, og at der derfor kan gives en dispensation. Facaden vender mod vest ud mod det åbne land (marker) i landzone, hvorfor der ikke er nogen nabo at tage hensyn til.

Administrationen skønner endvidere, at da facaden ikke vil være synlig fra landsbyen, påvirker den ikke byens karakter af landsby. Dog bemærkes, at glaspartierne vil give lyspåvirkning ud mod det åbne land, men ikke i større omfang end hvad der kan forventes i en landsby i det åbne land.

Det er administrationens vurdering, at skønnet vil være begrundet så konkret, at en dispensation ikke vil danne præcedens i området.

Det er dog samtidig administrationens vurdering, at der kan arbejdes med facaden mod vest, således at den kommer til at ligge inden for lokalplanens rammer og ikke vil kræve en dispensation. Det er vanskeligt præcist at sige, hvor meget mur, der skal være for, at det ikke kræver dispensation. Det beror på et konkret skøn.

Ad 2) Administrationens vurdering i forhold til lokalplanens bestemmelser om gavltrekanter:
Det er administrationens vurdering, at gavltrekanterne i glas vil kræve en dispensation fra lokalplanen.

Administrationen vurderer, at lokalplanens § 8.7 om, at "Ny bebyggelse skal hovedsagligt udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition", ikke er konkret nok til, at der ud af denne bestemmelse kan udledes et forbud mod gavltrekanter i glas.

Det er imidlertid administrationens vurdering, at lokalplanens § 8.8, hvorefter "Gavltrekanter kan tillades opført i træ, hvis de males i en mørk jordfarve eller sort" må læses i sammenhæng med § 8.5, hvorefter "Bygninger til beboelse skal opføres murede med pudset eller filset overflade." Det betyder, at gavltrekanter som hovedregel skal være murede, men undtagelsesvis kan tillades opført i træ.

Der kan ikke af lokalplanen udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i gavltrekanterne, der vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er heller ikke regler i Bygningsreglementet, som regulerer dette. Det bemærkes dog, at de brandtekniske regler stiller nogle krav til redningsåbninger og størrelsen af disse.

Det er administrationens vurdering, at der, hvis udvalget ønsker det, vil kunne gives dispensation til de ansøgte gavltrekanter i glas inden for rammerne af det efter lokalplanen tilladte.

Administrationen skønner i den forbindelse, at der ikke vil være væsentlige indbliksgener, og at der derfor kan gives en dispensation. Det er administrationens vurdering, at glasgavltrekanterne vil give mulighed for indblik til naboer, men administrationen vurderer, at der ikke er tale om indbliksgener ud over det sædvanlige og forventelige. Administrationen lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om byggeri i byzone, på relativt små grunde og på skrånende terræn, hvorfor naboer må forvente/tåle indblik i et vist omfang. Det ved eller bør man vide, når man erhverver ejendom i et sådant område.

For så vidt angår naboen mod syd (Klokkerstræde 4) lægges vægt på, at der er en afstand på ca. 10 m fra gavlen til naboskellet mod syd, og at naboejendommen mod syd ligger længere nede i niveau og alene har to mindre kvistvinduer i tagfladen. Det bemærkes, at efter byggeretten kan huse placeres 2,5 m fra skel.

For så vidt angår naboen mod nord (Kirkestræde 2) lægges vægt på, at der er ca. 8 m til vejskellet mod nord, og at naboejendommen ligger højere i niveau. Der lægges endvidere vægt på, at der er tale om et menighedshus og ikke en beboelsesejendom. Det er således begrænset, hvad der er af ophold på denne ejendom i forhold til en almindelig beboelsesejendom.

I forhold til Kirkestræde 3 vender gavlene ikke ud mod denne ejendom, og der er derfor ikke indbliksgener fra gavltrekanterne ud mod denne nabo.

Det er administrationens vurdering, at skønnet vil være begrundet så konkret, at en dispensation ikke vil danne præcedens i området.

Det er dog samtidig administrationens vurdering, at der kan arbejdes med gavltrekanterne, således at de kommer til at ligge inden for lokalplanens rammer og ikke vil kræve en dispensation. Det er vanskeligt præcist at sige, hvor meget mur eller træ, der skal være, for at det ikke kræver dispensation. Det beror på et konkret skøn.

Ad 3) Administrationens vurdering i forhold til lokalplanens bestemmelser om ovenlysvinduer:
Ovenlysvinduer må, jf. lokalplanens § 8.12, ikke ”være bredere end vinduer i stueetagen og højst 2/3 af disse i højden.”

Det vestvendte ovenlysvindue er 2,65 m i højden, og vinduet i stueetagen nedenunder er 2,64 m i højden. Ovenlysvinduet er således højere end 2/3 af stueetagens vinduer. De eksakte mål fremgik ikke af tegningerne forud for, at den oprindelige byggetilladelse blev givet. De er fremsendt af bygherre d. 1.2.17.

Administrationen har mundtligt oplyst ansøger om, at hvis vinduet er mere end 2/3 af stueetagens vinduer, kræver det efter administrationens vurdering en dispensation.
Lokalplanen er på dette punkt klar i sin ordlyd. Administrationen vurderer derfor, at der ikke bør gives dispensation til ovenlysvinduet. Ansøger er mundtligt blevet oplyst om, at han ikke kan forvente, at administrationen vil indstille til dispensation vedrørende dette punkt. Begrundelsen herfor er, at administrationen vurderer, at det vil have præcedens for området.

Ad 4) Administrationens vurdering i forhold til byggeriets placering på grunden:
For så vidt angår byggeriets placering på grunden indeholder lokalplanen ikke bestemmelser om afstand til skel. Byggeriet opfylder de almindelige krav i bygningsreglementet, som er 2,5 meter for denne type byggeri.

Kommunen har ikke haft hjemmel til at stille krav om en anden placering på grunden, når byggeriet overholder afstandskravene til skel. Uanset om kommunen havde vurderet en anden placering mere hensigtsmæssig, ville kommunen altså ikke have kunnet bestemme det. Ellers skulle der i lokalplanen have været fastsat et byggefelt eller bestemmelser om konkret placering. Af lokalplanen fremgår af § 1, at et af formålene med lokalplanen er at sikre, at ny bebyggelse placeres, udformes og får en ydre fremtræden, som er forenelig med bebyggelsen i det eksisterende landsbymiljø. Dette er ikke konkret nok, til at kommunen kan fastsætte en anden placering af byggeriet, end hvad byggeretten giver mulighed for.

Ad 5) Administrationens vurdering af niveauplan/bygningernes højde:
Fastsættelse af niveauplan:
Ejendommen har skrånende terræn, og derfor er der efter sædvanlig praksis blevet fastlagt et niveauplan.

En bygningshøjde måles fra naturligt terræn. For bebyggelse på skrånende terræn eller med større niveauforskelle fastsættes niveauplaner af administrationen - dvs. der fastlægges en kote (eller flere), hvorfra husets højde skal måles. Indlæggelse af niveauplanet angiver ikke, hvor fx gulv eller sokkeloverkant skal placeres. Niveauplanet er alene udgangspunkt for højdemålingen.

Det fremgår af Bygningsreglementet (BR 15, Bilag B.1.1.4), at hvis der er skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle, måles højden fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunen. Ved fastsættelsen skal kommunen inddrage hensyn til:

• Terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse
• At der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund.
  

Fastsættelse af niveauplan er en skønsmæssig afgørelse og sker altid efter en konkret vurdering. Der er således ikke nogen "best practice" på dette område, ligesom der ikke kun er ét korrekt resultat, når niveauplanet fastlægges, når blot de lovpligtige hensyn i BR 15 inddrages. Der må naturligvis alene inddrages saglige hensyn, det vil sige de to ovenfor anførte hensyn til de tilstødende grunde og til den grund, der ønskes bygget på.

Det er administrationens samlede vurdering, at det ikke ville have været sagligt og i overensstemmelse med gældende praksis at fastlægge niveauplanet væsentlig lavere. Det ville dog have været inden for den skønsmæssige margin at fastlægge niveauplanet 10-20 cm lavere.

Det ville således ikke have været forkert at fastsætte niveauplanet lidt lavere på daværende tidspunkt. Men det er samtidig administrationens vurdering, at der ikke er noget retligt grundlag for - på nuværende tidspunkt, hvor byggeriet er gået i gang - at ændre niveauplanet med den følge, at hele byggeriet skal rives ned. En sådan beslutning ville være usaglig og stride mod det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, som fastslår, at den retsfølge (kommunens afgørelse) som pålægges borgeren, skal være proportional (stå mål) med det, som myndigheden vil opnå med afgørelsen. Det vil således være uproportionalt at pålægge ejer et vilkår om at sænke huset, når den oprindelige fastlæggelse af niveauplanet var lovlig.

Ad a) Huset
Kommunen kan ikke pålægge ejer, at byggeriet skal være lavere, når lokalplanen fastlægger en maksimal højde på 7,5 m målt fra fastlagt niveauplan. Det er lokalplanens bestemmelse, der gælder, og kommunen kan ikke begrænse den byggeret, som er beskrevet i lokalplanen. Dermed har ejeren et krav på at kunne bygge op til 7,5 m i højden målt fra niveauplan.

Niveauplanet er i den tidligere byggetilladelse fastlagt til kote 16.88 for huset, som er et gennemsnit af terrænets naturlige koter i bygningens hjørner. Niveauplanet er fastlagt i overensstemmelse med kommunens sædvanlige praksis for, hvordan niveauplanet fastsættes. Det vil sige, at sagen er behandlet på samme vis som andre sager, hvor der skal fastsættes et niveauplan.

Administrationen vurderer, at det fastsatte niveauplan i den tidligere byggetilladelse ikke har været begrundet tilstrækkeligt, da det ikke fremgår af begrundelsen, at der er taget hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse. Det vurderer administrationen derfor, skal begrundes yderligere i den nye byggetilladelse. Det er Statsforvaltningens praksis at hjemvise sager, hvor niveauplanet alene er fastsat ud fra koter i naboskel på den pågældende grund, men hvor det ikke fremgår af kommunens afgørelse, hvorledes hensynet til terrænforhold på de tilstødende grunde og omkringliggende bebyggelse er indgået i kommunens skøn (Håndbog for Bygningsmyndigheder AB s. 312).

Det er administrationens vurdering, at det fastsatte niveauplan på kote 16.88 skal fastholdes i den nye byggetilladelse.

Et niveauplan skal tage udgangspunkt i det naturlige terræn og inddrage både terrænforhold og bebyggelse på de tilstødende grunde og mulighed for at bebygge den pågældende grund.

Ansøgers grund har skrånende terræn med et samlet fald på lidt over 3 meter fra nord til syd. Det vurderes derfor nødvendigt at fastsætte et niveauplan. Ansøger har søgt om niveauplan i kote 16,88. Hvis kommunen kan godkende det, vurderer vi, at ansøger har fået rimelig byggemulighed.

Kirkestræde 2 ligger højere i niveau i en terrænmiddelkote på ca. 18.60, mens Kirkestræde 3 ligger lavere i niveau med en terrænmiddelkote på ca. 15.00, og Klokkerstræde 4 ligger lavere i niveau med en terrænmiddelkote på ca. 14.50.

Der er ca. 8 m til vejskel mod Kirkestræde 2, ca. 10 m til naboskel mod Kirkestræde 3, og ca. 10 m til naboskel mod Klokkerstræde 4. Tagryggen på det nye hus ligger maksimalt i kote 24.38. Tagryggen på Kirkestræde 2 ligger i kote 25.31, på Kirkestræde 3 i kote 20.95 og på Klokkerstræde 4 i middelkote 19.50. Mod vest er der skel til åben mark i landzone.

Byggeriet er placeret ved skel mod mark i vest og skel mod Kirkestræde 2 og dermed i relativ lang afstand fra de omkringliggende lavere beboelsesejendomme på Kirkestræde 3 og Klokkerstræde 4. I forhold til bebyggelse i byzone må en afstand på ca. 10 meter til naboskel betragtes som en lang afstand, hvorfor der i forbindelse med fastlæggelsen af niveauplanet er taget hensyn til det terræn, der er omkring byggeriet.

Vi vurderer derfor at et niveauplan på kote 16,88 både tager højde for byggemuligheder på pågældende grund og højderne på og afstandene til de omkringliggende ejendomme.

For at sikre at byggeriet er i overensstemmelse med de indsendte tegninger, er der den 28.01.17 foretaget opmåling af en uvildig landmåler, som viser, at bygningens højde er i kote 23.65, dvs. at den nuværende højde på byggeriet (uden tagbeklædning) er 6,77 m målt fra niveauplan. Den maksimale højde efter lokalplanen er 7,5 m målt fra niveauplan. Se vedlagte bilag.

Ad b) Carporten
Carporten er 6,29 m høj og facaden er 3,15 m høj, begge dele målt fra det tidligere fastsatte niveauplan på 17.71.

Det er administrationens vurdering, at den videre sagsbehandling omkring carporten først kan påbegyndes, når administrationen har de oplysninger, vi har bedt ejer om, jf. nedenfor.

Gribskov Kommune kan forvaltningsretligt ikke træffe nogen beslutninger om carporten, før sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Administrationen har med henblik på at vurdere, om der ved fastsættelsen af niveauplanet for carporten er taget tilstrækkeligt hensyn til naboen (Kirkestræde 3), bedt ejer om at oplyse koter på nabogrunden (ca. ½ m fra skel ud for carporten).

Når administrationen har modtaget disse oplysninger fra ejer, har administrationen mulighed for at vurdere, om det tidligere fastsatte niveauplan skal fastholdes, eller om det skal ændres. Hvis kommunen påtænker at ændre niveauplanet, vil ejers oplysninger skulle i partshøring hos naboen på Kirkestræde 3.

Ad 6) Administrationens vurdering af administrationen af lokalplanen/ligebehandlingsprincippet:
Administrationen kan ikke i tidligere sager finde grundlag for, at kommunen tidligere har været langt mere restriktive ved administration af lokalplanen.

Hertil bemærkes, at det fremgår af lokalplanens § 8.7, at: "Om- og tilbygninger skal tilpasses den pågældende bebyggelses oprindelige form og udseende. Ny bebyggelse skal hovedsageligt udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition."

Der er altså forskel på, hvad man skal iagttage ved om- og tilbygning henholdsvis ny bebyggelse. Der er flere restriktioner, når man ændrer på bestående byggeri, end når man bygger nyt. Endvidere er der flere restriktioner, når bygninger er udpeget som bevaringsværdige i lokalplanen, jf. § 6.1.

Administrationen har gennemgået administrationen af lokalplanen for de ejendomme, der er nævnt i høringssvaret fra Lokalrådet. Se vedlagte bilag.

Ad 7) Administrationens vurdering af skorstenen:
Skorstens højde tæller ikke med i byggeriets højde, jf. BR 15, Bilag 1.1.4, stk. 3, hvorefter skorstenspiber ikke medregnes ved beregningen af en bygningshøjde, hvis de er af sædvanligt omfang. Administrationen vurderer, at skorstenspiben er af sædvanligt omfang. Lokalplanens bestemmelser angiver ikke noget konkret om skorstene, og der er ingen af de generelle bestemmelser i lokalplanen om byggeriets udformning, der er konkrete nok til, at kommunen kan kræve ændringer af skorstenens udformning.

Ad 8) Administrationens vurdering af overkørslens bredde:
Ifølge lokalplanens § 9.6 må overkørsler maksimalt have en bredde på 3,5 m.

Der var oprindelig ansøgt om dispensation fra lokalplanen til en indkørsel med en bredde på 5,1 m. Ejer har ikke fået dispensation til en bredere overkørsel.

Det er administrationens vurdering, at der ikke er grundlag for en dispensation, da man vil kunne opnå tilfredsstillende adgangsforhold inden for lokalplanens rammer.

Ad 9) Administrationens vurdering af terrænregulering:
Der er ikke i lokalplanen fastsat bestemmelser om terrænregulering.

Terrænregulering - sikring af omkringliggende grunde:
Efter byggelovens § 12 skal der ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænregulering på en grund træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde og bygninger.

I byggesager, hvor det på grundlag af oplysningerne i byggeansøgningen fremgår, at der er forhold ved byggearbejdet, der medfører, at § 12 vil blive aktuel, har kommunen pligt til at påse, om bestemmelsen overholdes.

Hvis kommunen ved byggesagsbehandlingen får en formodning om, at nabobebyggelser kan blive bragt i fare, og der derfor bør ske afstivning eller anden sikring, skal kommunen som led i oplysningen af sagen anmode om dokumentation for dette forhold med henblik på at sikre omkringliggende grunde og bygninger.

Administrationen vurderer, at der ikke i byggeansøgningen eller ved byggesagsbehandlingen er oplysninger, som giver grundlag for at antage, at nabobebyggelse kan blive bragt i fare. Administrationen vurderer derfor, at der ikke er grundlag for at anmode om dokumentation omkring dette.

Bygherre har altid ansvaret for at sikre, at byggeriet ikke medfører risiko for nabobebyggelser.

Terrænregulering:
Efter byggelovens § 13 kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, hvis terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Med ulempe menes forhold som indbliksgener, jordskred og afledning af vand.

Der skal således ikke gives tilladelse til terrænregulering, men kommunen kan gribe ind over for resultatet af en terrænregulering, når den er lavet færdig. Det vil sige, at det ikke er ulovligt at udføre terrænregulering, da kommunen ikke hverken skal eller kan give tilladelse til terrænregulering.

Ansøger har oplyst, at der er lavet terrænregulering i forbindelse med byggeriet, men at denne vil blive reguleret tilbage, når byggeriet er færdigt. Det betyder, at den terrænregulering, der er på nuværende tidspunkt, ikke vil være det fremtidige terræn, når byggeriet er færdigt.

Kommunen kan, når byggeriet og det omkringliggende terræn er færdigt, vurdere og tage stilling til den udførte terrænregulering, og i den forbindelse vil naboerne blive inddraget. Kommunen kan således først tage stilling til de fremtidige terrænforhold, når byggeriet og det omkringliggende terræn er færdigt.

10) Administrationens vurdering af østvendt terrassedæk
Der er ikke søgt om terrassedæk mod øst. Det er vist på nogle efterfølgende visualiseringer, men ikke vist på det tegningsmateriale, som ligger til grund for den tidligere byggetilladelse. Den var heller ikke en del af partshøringen/høringen, da den ikke er omfattet af ansøgningen. Det fremgik eksplicit af høringsmaterialet, at det terrassedæk, der var vist i nogle visualiseringer, ikke var en del af byggeprojektet. Det er ejer bekendt med, da han har fået kopi af høringen.

Kommunen er ikke bekendt med, om ansøger ønsker at opføre denne terrasse, eller om den blot er vist på visualiseringen af projektet.

Administrationen bemærker, at det kræver en byggetilladelse at opføre en terrasse, hvis den er hævet mere end 30 cm over terræn.

Vurdering og anbefaling
Niveauplan
Administrationen vurderer, at der bør fastsættes et niveauplan for huset, der er identisk med det niveauplan, der blev fastsat i marts 2016. For så vidt angår niveauplanet for carporten vurderer administrationen, at den videre sagsbehandling må afvente ejers oplysninger.

Ovenlysvinduet
Administrationen vurderer, at der ikke bør gives dispensation fra lokalplanen til ovenlysvinduet, hvis ansøger søger om det. Administrationen vurderer dog, at det ikke vil være ulovligt at give dispensationen, men at dispensation kan forventes at skabe præcedens.

Gavltrekanterne
Administrationen vurderer for så vidt angår gavltrekanterne, at der er følgende muligheder:

1) Dispensation til gavltrekanter i glas
2) Ejer anmodes om at udarbejde revideret projekt, som ligger inden for lokalplanens rammer, således at der ikke kræves dispensation.

Administrationen indstiller, at udvalget træffer beslutning om, hvilken af ovenstående 2 muligheder, der tiltrædes. Administrationen vurderer, at en dispensation er begrundet i en konkret vurdering og ikke skaber præcedens.

Facaden mod vest
Administrationen vurderer for så vidt angår facaden mod vest, at der er følgende muligheder:

1) Dispensation til glaspartierne i facaden mod vest
2) Ejer anmodes om at udarbejde revideret projekt, som ligger inden for lokalplanens rammer, således at der ikke kræves dispensation.

Administrationen indstiller, at udvalget træffer beslutning om, hvilken af ovenstående 2 muligheder, der tiltrædes. Administrationen vurderer, at en dispensation er begrundet i en konkret vurdering og ikke skaber præcedens.

Overkørsel
Administrationen vurderer, at der ikke er grundlag for en dispensation til en bredere overkørsel.

Terrænregulering
Administrationen vurderer, at kommunen, når byggeriet og det omkringliggende terræn er færdigt, bør vurdere og tage stilling til den udførte terrænregulering, og i den forbindelse inddrage naboerne.

Udstede betinget byggetilladelse
Hvis udvalget tiltræder, at niveauplan fastholdes, foreslås det, at udvalget bemyndiger administrationen til at udstede en betinget byggetilladelse til huset. Formålet med dette er, at bygherre kan komme videre med de dele af projektet, der er afklaret. Det vil begrænse bygherres tab og dermed kommunens erstatningsansvar.

Naboorientering/partshøring
Det bemærkes, at dispensationer fra lokalplanen kræver en naboorientering efter planlovens § 20 med en svarfrist på 14 dage, og partshøring efter forvaltningsloven.
Inden der gives byggetilladelse til et revideret projekt, som er i overensstemmelse med lokalplanen, skal der iværksættes partshøring efter forvaltningsloven.

Klageadgang
Der vil være adgang til at påklage kommunens afgørelser til henholdsvis Statsforvaltningen og Natur- og Miljøklagenævnet.


Lovgrundlag

• Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23.11.2015
• Byggeloven, LBK nr. 1178 af 23.9.2016
• Forvaltningsloven, LBK nr. 433 af 22.4.2014

Økonomi
Forsinkelsen af projektet pga. tilbagekaldelsen af byggetilladelsen vurderes at udgøre et tab for bygherre. Hvis bygherre kræver erstatning og kan påvise et tab, vil kommunen være erstatningsansvarlig.

Ved krav om ændring af byggeriet ift. byggetilladelsen fra marts 2016 vil kommunen være erstatningsansvarlig, hvis bygherre kan påvise et tab, hvilket vil kunne forventes. Se i øvrigt lukket sag nr. 51.

Høring
Byggeprojektet har været i partshøring hos de tre naboer og supplerende høring hos Annisse Lokalråd og Grundejerforeningen. Der er indkommet høringssvar fra alle fem hørte.

Ejer skal partshøres, hvis oplysningerne i høringssvarene er af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for ham, men det vides først, når det er afklaret, om kommunen agter at igangsætte processen med dispensationer eller ej. Hvis udvalget beslutter noget, som er til ugunst for ejer, skal ejer partshøres i den videre proces.

Nabo i Kirkestræde 3 skal partshøres, hvis kommunen påtænker at fastsætte et andet niveauplan for carporten.

Inden der træffes beslutning om dispensation fra en eller flere af lokalplanens bestemmelser, skal der iværksættes naboorientering efter planloven og partshøring efter forvaltningsloven.


Inden der gives byggetilladelse til et revideret projekt, som er i overensstemmelse med lokalplanen, skal der iværksættes partshøring efter forvaltningsloven.


Bilag
PMU 06-02-2017: Høringssvar Dok. nr: 2015/39859 096

PMU 06-02-2017: Måling fra landinspektør Dok. nr: 2015/39859 097

PMU 06-02-2017: Gennemgang af sager - Administration af lokalplanen i området (Nyt bilag) Dok. nr: 2015/39859 092

PMU 06-02-2017: Byggeansøgning Dok. nr: 2015/39859 101

PMU 06-02-2017: Arkitektudtalelse Dok. nr: 2015/39859 102

PMU 06-02-2017: Brev fra advokat Dok. nr: 2015/39859 103

Nyt bilag
Kammeradvokatens notat om byggetilladelse til Kirkestræde 5 i Annisse blev modtaget mandag, den 6. marts 2017 og vedhæftet dagsordenspunktet i forbindelse med byrådsmøde den 6. marts 2017. Dokumentet udgør bilag i den videre behandling af sagen.

BY 06-03-2017 Kammeradvokatens notat Dok. nr. 2015/39859 122


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at der udstedes en ny byggetilladelse til huset, hvor det niveauplan, der blev fastlagt for huset ved byggetilladelsen i marts 2016, fastholdes, og
2. at give afslag på evt. dispensationsansøgning til et højere ovenlysvindue end 2/3 af vindue i stueetage og
3. at arbejde for dispensation til gavltrekanter i glas, som ønsket af bygherre i ansøgning eller
4. at arbejde for at gavltrekanter ændres tilstrækkeligt til, at der ikke er behov for dispensation og
5. at arbejde for dispensation til glaspartier i facaden mod vest, som ønsket af bygherre i ansøgning eller
6. at arbejde for, at facaden mod vest ændres tilstrækkeligt til, at der ikke er behov for dispensation og
7. at give afslag på dispensationsansøgning til en bredere overkørsel.
8. at udvalget ikke træffer beslutning om carporten, før den del af sagen er tilstrækkelig belyst,
9. at Gribskov Kommune, når byggeriet og det omkringliggende terræn er færdigt, vurderer om, der er udført en terrænregulering i strid med byggelovens § 13, og i den forbindelse inddrager naboerne,
10. at bemyndige administrationen til at udstede en betinget byggetilladelse til huset, for de forhold, der er afklaret, hvis udvalget tiltræder punkt 1.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2017:
1.-10. Videresendes til Økonomiudvalg og Byråd uden anbefaling

Pia Foght og Brian Lyck Jørgensen fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 27-02-2017:
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at byggesagen går om. Der skal tages hensyn til intentionerne i den bevarende lokalplan og niveauet.

Byrådets beslutning den 06-03-2017:
Dagsordenspunktet er sendt tilbage til behandling i Plan- og Miljøudvalget mandag, den 13. marts 2017 jævnfør godkendelse af dagsorden.

For: C, O, V, A (16)
Imod: G, Å (5)
Undlod at stemme: Ø (1)
Fraværende Michael Bruun.


Beslutning
Udvalget besluttede, at bemyndige borgmesteren til at indgå i forhandling med bygherre
For stemte V, O, A, G og C (6)
Imod stemte Å (1)





Efterretningssager

66. Modernisering af planloven - orientering om forventet forløb og lovændringer
01.00G00 - 2016/20154

Sagsfremstilling
Plan- og miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet får sagen til orientering.

Sagen omhandler orientering om forventet tidsplan for vedtagelse af ny planlov, de ændringer ny lov ser ud til at medføre, og hvordan ændringerne vurderes at påvirke igangværende plansager.

Baggrund
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (L121) - "Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet" - er sat til behandling i Folketinget.
Erhvervsministeren beslutter ikrafttrædelsesdatoen, der forventes at være senest den 01.07.2017.

Erhvervs- og Vækstministeriet sendte lovforsalget i høring i efteråret 2016. På grund af en meget kort høringsfrist fik Økonomiudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Vækst- og Skoleudvalget administrationens forslag til høringssvar til skriftlig kommentering forud for fremsendelsen. Byrådet godkendte høringssvaret den 14.11.2016. Høringssvaret er vedlagt som Bilag 1.

Ændringer i ny planlov
Lovforslaget har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.

Lovforslaget, der nu er sat til behandling i Folketinget er med kun få ændringer enslydende med det lovforslag, der blev sendt i høring i efteråret 2017. Høringssvar fra Gribskov Kommune har ikke medført konkrete ændringer i lovforslaget.

Lovforslaget indeholder ændringer på følgende punkter, af betydning for Gribskov Kommune:

Formål og nationale interesser:

• Ny formålsbestemmelse
• Fokusering af de nationale interesser

Nye muligheder i kystnærhedszonen, herunder:

• Oprydning i reservationer og mulighed for nye kystnære forsøgsprojekter
• Udviklingsområder
• Udlæg af nye sommerhusområder
• Overførelse af eksisterende sommerhusområder til byzone
• Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse
• Forlænget udlejningsperiode
• 1-årsregel for pensionister

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel:

• Udvalgsvarebutikker – frie rammer for alle kommuner
• Særligt pladskrævende varegrupper – mere fleksibilitet
• Dagligvarebutikker – udvidelse af størrelsesgrænser
• Friere muligheder for udpegninger af bystrukturer og aflastningsområder

Planlægning for byvækst

• Beskyttelse af produktionserhverv

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

• Omdannelseslandsbyer
• Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri
• Til- og ombygning af helårsboliger
• Udvidelse af erhvervsvirksomheder
• Ret for pensionister til at anvende fritidsboliger i landzone til helårsbeboelse
• Ændret anvendelse af andre eksisterende bygninger i landzone end overflødiggjorte landbrugsbygninger
• Længere frister for udnyttelse af landzonetilladelser

Lovforslaget vurderes samlet set at indeholde en del interessante nye muligheder for øget beslutningsrum og ansvar hos Byrådet. Lovforslaget rummer også en del nye umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder, som tidligere har krævet tilladelser fra Byrådet, herunder særligt i landzone.

Dette nye beslutningsrum vurderes generelt at være en fordel for kommunen, fordi de kortere beslutningsgange alt andet lige vil betyde, at borgere, virksomheder, Byrådet og andre aktører lettere og hurtigere vil kunne realisere flere af deres udviklingsønsker. Samtidig vil det også betyde øget behov for lokale politiske prioriteringer og klare overordnede linjer, så behandling af enkeltsager fortsat sker ud fra et ensartet grundlag.

For en del af ændringerne vil der blive udarbejdet nye vejledninger til fortolkning af regler, vejledning til metoder samt præcisering af lovens fortolkningsrum. For flere ændringer er det derfor endnu uvist præcis hvilke konkrete muligheder de medfører.

Der gøres opmærksom på, at da der er tale om et lovforslag, der endnu afventer Folketingets 2. og 3. behandling, vil der kunne ske justeringer frem mod den endelige vedtagelse.

Se administrationens kortfattede uddybning af de enkelte ændringspunkter i Bilag 2.

Videre forløb for implementering af lovændringer
Lovændringen medfører som nævnt en række nye vejledninger, der præciserer lovens fortolkningsrum. En række ændringer, eksempelvis udlæg af nye sommerhusområder, medfører også nye landsplandirektiver, forud for kommunernes videre planlægning. Der vil derfor i løbet af det næste år komme en række nye tiltag, krav om analyser og mulige ansøgninger som følge af ny planlov.

Aktuelt har Erhvervsministeren netop fastsat en frist 15.10.2017 for ansøgning om udpegning af udviklingsområder og for at udlægge og overføre sommerhusområder. Ligeledes er fastsat en frist 15.07.2017 for gennemgang af reservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder og ophævelse af reservationer, der ikke er aktuelle. Udpegning af udviklingsområder og udlæg og overførsel af sommerhusområder sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune. Erhvervsministeren forventer at landsplandirektivet kan udstedes senest i efteråret 2018.

De nye muligheder skal indarbejdes i forbindelse med kommende kommuneplanrevision. Administrationen forventer at igangsætte arbejder med kommuneplanen i foråret 2017 og vil løbende fremlægge emner, der skal ændres til politisk behandling. Forslag til revideret kommuneplan forventes fremlagt 2. halvår 2017. Konkretisering af forløbet forventes at blive præsenteret til det næstkommende møde i Plan- og Miljøudvalget.

Lovændringens betydning for igangværende planforslag
Der er i ny planlov indskrevet en overgangsbestemmelse, der betyder at planforslag, der sendes i høring inden ny planlov træder i kraft, skal vedtages endelig i henhold til gældende planlov. Det betyder at de lokalplaner, der sendes i høring inden d. 01.07.2017, hvor ny planlov forventes at træde i kraft, også skal vedtages endeligt i henhold til den nuværende planlov.

Frem til lovens ikrafttrædelse, vil administrationen forelægge anbefaling til, om de enkelte planforslag bør udsendes før eller efter ikrafttrædelse af ny planlov, når disse forelægges til politisk godkendelse til offentlig fremlæggelse. Dermed kan der i forbindelse med godkendelse til offentlig fremlæggelse tages politisk stilling til, om planen ønskes vedtaget i henhold til gældende eller ny planlov. Første eksempel på dette, fremgår af separat punkt på dagsordenen om Lokalplan for erhvervsområdet Tofte i Helsinge med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer at ny planlov vil give en række nye muligheder for planlægning og udvikling i kommunen. Hvilke konkrete muligheder, de enkelte ændringer giver, vil blive præciseret i forbindelse med kommende vejledninger fra Erhvervsstyrelsen. De fleste ændringer vil kræve, at de overordnede rammer for kommunens udvikling, som angivet i udviklings/planstrategien og kommuneplanen, skal ændres forud for konkret implementering af mulige ændringer.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015
L121 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Bilag
Bilag 1 Høringssvar til lovforslag om modernisering af planloven dok.nr. 2016/20154 007

Bilag 2 Planlovsforslag_oversigt dok.nr. 2016/20154 015

Lovforslaget samt samlet høringsnotat for lovforslaget ligger begge i sagen og kan findes i POLAR.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at tage orienteringen om ny planlov til efterretning.
   

Beslutning

1. Anbefales taget til efterretning
   
   
   

67. Landzone - Opstilling og udlejning af trailere på Gillelejevej 57
003710 - 2017/06540

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering.

Sagen er startet på baggrund af en konkret henvendelse.

Ved Gillelejevej 57 er der en opstilling af ca. 15-20 trailere i vejrabatten ved indkørslen til ejendommen. Arealet hvor trailerne står er ca. 800 m2 stort. Flere af trailerne har reklamer på siderne, der dermed fungerer som skiltning i det åbne land.

Ejendommen ligger i landzone i det åbne land ca. 1,5 km. nord for Esbønderup, umiddelbart øst for Søborg Sø. Se bilag 1 for oversigtskort over ejendommen.

Der foreligger ikke landzonetilladelse til denne opmagasinering og evt. udlejning af trailere på ejendommen. Reklamerne på trailerne er synlige over lang afstand, hvilket strider mod naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skiltning i det åbne land. Derudover er det vurderet at nogle af trailerne står så tæt på vejbanen, at de udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikken.

Administrationen har derfor 23.02.2017 sendt en forespørgsel til ejer af ejendommen, med anmodning om en redegørelse for trailerrelaterede aktiviteter. Svar er udbedt med frist d. 09.03.2017. Se bilag 2 for forespørgselsbrev.


Lovgrundlag
Bestemmelser om udnyttelse af areal i landzone reguleres af:
Lov om planlægning (Planloven) nr. 1529 af 23. november 2015, § 35.

Bestemmelser omkring opstilling af skilte i det åbne land reguleres af Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) nr. 121 af 26. januar 2017, § 21.

Bestemmelserne omkring genstande på vejarealet langs offentlige veje er fastlagt i Lov om offentlige veje (Vejloven) nr. 1520 af 27. december 2014, § 81.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: Bilag - PMU13032017 - Oversigtskort Dok nr. 2017/06540 002

Bilag 2: Bilag - PMU13032017 Forespørgselsbrev Dok nr. 2017/06540 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tages til efterretning
   
   
   

68. Ny vej, Græsted-Gilleleje - genoptagelse af projekt
00.01Ø00 - 2017/05136

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget får sagen til orientering.

Teknisk Udvalg behandler på møde 15.03.2017 nedenstående sag for at træffe beslutning om genoptagelse af projektet: Ny vej, Græsted-Gilleleje.
Teknisk Udvalg får ligeledes sagen til orientering om status og proces for de næste planlægningsopgaver.

Afgrænsning
Sagen vedrører projektet "Ny vej, Græsted-Gilleleje", der omfatter etablering af ny/forbedret trafikforbindelse (landevej) fra rundkørsel Ny Mårumvej/Pårupvej i Græsted til krydset Græstedvejen/Parkvej i Gilleleje.

Projektet omfatter ikke etablering af cykelsti ved samme linieføring og/eller vedligeholdelse af eksisterende linieføring.

Baggrund
Det tidligere Hovedstadens Udviklingsråd og Frederiksborg Amt har i årene op til de blev nedlagt arbejdet med "Helsinge-Gilleleje vejen". Senest gennemførte Vejdirektoratet i 2013 en forundersøgelse af samme strækning og konkluderede at staten ikke går videre med projektet.

Byrådet traf 27.10.2014 beslutning om linieføring fra Græsted til Ålekistevej - beslutning: Anlæg af ny vej vest for lokalbanen.

Teknisk Udvalg tog 18.02.2015 præsentation af alternativer for anlæg af vej mellem Ålekistevej og Parkvej i Gilleleje til efterretning og traf beslutning om at sætte det videre arbejde med planlægning, herunder VVM-redegørelse, dispositionsforslag og EU-udbud af projektering, i bero frem til opstart i 2017.

Af budgetaftalen 2017-2020 fremgår det, at vejen mellem Græsted og Gilleleje opprioriteres. Der afsættes i alt kr. 64,5 mio. frem til 2020. Herefter skal det resterende beløb (kr. 20,5 mio.) af en samlet anlægsudgift på kr. 85 mio. prioriteres i 2021. Vejen skal indvies i 2021.

Igangsætning af projekt - organisering og ressourcer
Organisation
Projektet strækker sig over flere år og gennemgår forskellige faser. Administrationen har nedsat en projektorganisation, der som udgangspunkt skal føre projektet frem til anlægsfasen (til og med indgåelse af kontrakt om anlægsarbejdet). Projektorganisationen er forankret i Center for Teknik og Miljø.

Ressourcer
Administrationen ønsker at skabe fremdrift i projektet og afsætter interne ressourcer. I perioder vil projektet lægge beslag på projektdeltagernes fulde tid, hvorfor administrationen anbefaler, at interne ressourcer afregnes på anlægsbudgettet. Det forventes at medlemmerne af projekt-/arbejdsgruppen sammenlagt udgør cirka et årsværk svarende til kr. 600.000,- pr. år.

Der skal anvendes eksterne ressourcer (rådgiver) gennem flere faser af projektet. Gribskov Kommune indgik i foråret 2014 en mindre (ramme)aftale med en rådgiver om diverse forarbejder til projektet. Administrationen vil gøre brug af denne rammeaftale frem til og med udbud af projektering. Det forventes at udgifter til rådgivning i forbindelse med diverse forarbejder samt VVM-redegørelse vil beløbe sig til cirka kr. 800.000,-. Udgifter til rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af ydelsesbeskrivelse samt evt. ideoplæg og/eller anlægsprogram, til brug for udbud af projektering, vil beløbe sig til cirka kr. 200.000,-.
Udgifter til rådgiver fra og med projektering forventes at udgøre cirka ti procent af anlægsummen.

Proces og tidsplan
Efter projektet i 2015 blev sat i bero igangsættes det igen med opstart af en vurdering af vejens virkning på miljøet (VVM). Arbejdet med udarbejdelse af en VVM-redegørelse er ofte årstidsafhængig og igangsættes bedst efter forårets komme. Som det første skal det undersøges, om der foreligger VVM-pligt eller ikke VVM-pligt - VVM-screening. Denne undersøgelse/screening gennemføres i løbet af cirka fire uger og vil blive forelagt Plan- og Miljøudvalget til beslutning om VVM-pligt og dermed udarbejdelse af VVM-redegørelse. Arbejdet med VVM-redegørelse strækker sig typisk ud over 9 - 18 måneder.

Under arbejdet med VVM-redegørelsen skal der ses nærmere på lineføringen mellem Ålekistevej og Parkvej i Gilleleje, samtidig med der ligeledes vil blive set nærmere på vejens udformning mv., således der både ud fra miljømæssige-, omgivelsesmæssige og økonomiske forhold kan træffes politisk beslutning om linieføring mellem Ålekistevej og Parkvej i Gilleleje.

Herefter igangsættes projektering af den besluttede linie/vej. Efter endt projektering udbydes anlægsarbejdet samtidige med gennemførelse af arealerhvervelse/ekspropriation. Anlægsarbejdet afsluttes og vejen indvies i 2021.

Administrationen har udarbejdet følgende overordnet proces- og tidsplan:

På nuværende projektstadium er der ikke udarbejdet nye overslag på anlægsøkonomi. Seneste økonomiske overslag er fra Teknisk Udvalgs møde 18.02.2015.

Der vil ske løbende politisk orientering om projektet, processerne, økonomi, fremdrift. mv. Herudover vil der ved faseskift og udbud blive indlagt politisk behandling/stillingtagen til fortsat drift.

Dialog/høringer
Etablering af en ny vej mellem Græsted og Gilleleje har betydning for mange borgere og virksomheder;
- dem der allerede bor og er etablereret i Gribskov Kommune
- dem der kommer enten som turist eller handlende
- dem der påtænker at blive borger eller etablere virksomhed.
Herudover får projektet betydning for de borgere/virksomheder, der ligger ved den nuværende og kommende linieføring samt betydning for en række andre interessenter.

For at sikre en god dialog med og høring af alle interessenter arrangeres op til to "borger-/interessent-møder" i løbet af processen.

Under arbejdet med VVM-redegørelsen er der i henhold til VVM bekendtgørelsen indlagt obligatoriske høringer og administrationen anbefaler, at anvende disse høringer til inddragelse af borgerne/interessenterne.

Arbejdet med VVM-redegørelsen igangsættes med fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. I denne fase indkaldes ideer og forslag fra offentligheden til fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. Alle får mulighed for at give deres ideer og forslag til kende, men administrationen anbefaler, at specifikke berørte interessenter direkte opfordres til at give deres mening til kende, fx Grundejerkontaktudvalget, Det Grønne Dialogforum, Dialogforum for Lokalsamfund, Lokaltog A/S, enkelte virksomheder og borgere.

Når VVM-redegørelsen er udarbejdet, skal denne offentliggøres og sendes i høring. Her anbefaler administrationen, at der afholdes et åbent "hørings-møde" for interesserede borgere/interessenter, hvor VVM-redegørelsen og forslag til linieføring fremlægges inden politisk beslutning.

Ved opstart af arealerhvervelse/ekspropriation har administrationen gode erfaringer med at afholde informationsmøde for berørte borgere/interessenter, hvor de kan få oplysninger om den præcise linieføring, ekspropriation, processen mv. Administrationen anbefaler, at der i denne fase afholdes informationsmøde.


Lovgrundlag
Lov nr. 1520 af den 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
Bekendtgørelse nr. 1440 af den 23 november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
Lov nr. 1564 af den 15. december 2015 - udbudsloven

Økonomi
Overførte midler fra tidligere år: kr. 470.000,-
Afsat rådighedsbeløb i 2017: kr. 1.000.000,- - frigivet ØU 27.02.2017

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tages til efterretning
   
   
   

Sager behandlet på lukket møde:
69 Udlægning af mere jord end anerkendt til jordforbedrende formål
Udvalget besluttede at udarbejde landzonetilladelse

71 Byggesag
Udvalget bemyndigede Borgmesteren til at indgå i forhandlinger



Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
07:30 PM