Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
186 Budget 2018-2021: Fagudvalgenes behandling af Økonomiudvalgets
1. behandling
187 Budget 2018-2021: 2. behandling
188 Sundhedspolitik 2017
189 KKR Hovedstaden - Rammeaftale 2018
190 Ny fredning omkring Esrum Sø i Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hillerød
Kommuner
191 Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i
hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
192 Kommuneplantillæg 14 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje - endelig
vedtagelse
193 Lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i
Gilleleje - endelig vedtagelse
194 Tillæg til kommuneplan nr 11 for boligområde i Vejby Nordvest - endelig
vedtagelse
195 Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest - endelig vedtagelse
196 Kommuneplantillæg nr. 13 for kolonihaver i Nejlinge - endelig vedtagelse
197 Lokalplan 517.01 for Kolonihaver i Nejlinge - endelig vedtagelse
198 Forslag til lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i
Helsinge Bymidte - godkendelse til offentlig fremlæggelse
199 Forslag til ændring af Fingerplanen - landsplandirektiv for planlægning i
hovedstadsområdet - spor 2
200 EBU - erhvervspulje 2017 - 2. runde
201 Vejbidrag - aftale med Gribvand om afregning af vejbidrag for tidligere år
202 Spildevandsplan 2018-2021
203 Budget for kommunal- og regionsvalg 2017
204 Forslag til driftsaftale mellem Gribskov Kommune og Foreningen Gilleleje
Gamle Posthus
205 Digitalt indhold til formidling af kultur og natur på Pilgrimsruten
Tisvildevejen - mellemfinansiering af LAG-projektet
206 Kommunikation i perioden frem til komunalvalg 2017
207 Habilitet versus inhabilitet i forbindelse med salg af ejendom


Efterretningssager
208 Helsinge: Styrkelse af bymidten - interessetilkendegivelse for samarbejde
med Realdania
209 Musik i Lejet. Evaluering af 2017
214 Nordkystens fremtid - indgåelse af kontrakt med rådgiver på kystteknisk
myndighedsprojekt

Lukkede
210 Salg af jord
211 Genhusning af Kunstværkstedet
212 Gilleleje Læringsområde
213 Bekæmpelse af rotter i kloakken - finansiering
Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Nick Madsen

Morten Ulrik Jørgensen

Jonna Hildur Præst

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jesper Hagen Behrensdorff

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 187 (Budget 2018 - 2021: 2. behandling) tekst og bilag vedrørende kirkeskat berigtiges i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalgets møde, så den korrekte tekst fremgår af sagsfremstilling og bilag.
Punkter 194 og 195 tages af dagsorden og sendes tilbage til administrationen.
Punkt 207 (Habilitet versus inhabilitet i forbindelse med salg af ejendom): Kim Valentin (V) er inhabil i behandling af punkt 207.
Punkt 207 (Habilitet versus inhabilitet i forbindelse med salg af ejendom): KL rapporten blev eftersendt dagsorden. Dokumentet udgør bilag til behandling af sagen.
Punkt 211 (Genhusning af Kunstværkstedet) tages af dagsorden, sagen genoptages til behandling.
Punkt 212 (Gilleleje Læringsområde): Anbefalingen fra Børneudvalgets møde suppleres med oplysninger om udvalgets stillingtagen til Sisse Krøll Willemoes habilitet, som blev protokolleret under godkendelse af dagsorden.
Punkt 214 (Nordkystens fremtid - indgåelse af kontrakt med rådgiver på kystteknisk myndighedsprojekt) blev eftersendt dagsorden.
Dagsorden godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Kim Valentin (V) er inhabil i behandling af punkt 207. Birgit Roswall (V) er indkaldt som stedfortræder for Kim Valentin til behandling af punktet (Kommunestyrelsesloven § 28 stk. 3).
Spørgsmål om tilskud til rideklubber ved Susan Kjeldgaard.
Susan Kjeldgaard deltog i mødet til og med behandling af punkt 207.




Åbne

186. Budget 2018-2021: Fagudvalgenes behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling
00.30S00 - 2017/24239

Sagsfremstilling
Indledning
Økonomiudvalget som fagudvalg behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2018-2021 og for at anbefale en beslutning om foreløbige takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 28. august foretaget 1. behandling af budget 2018 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år, hvor vi selv skal finansiere iboende udfordringer som bl.a. udviklingen på det specialiserede børneområde, skal bidrage til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og finansiere det demografiske pres med en stigende ældrebefolkning og færre erhvervsaktive borgere

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2018-2021 tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene i det vedtagne budget 2017-2020, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, primært udviklingen på det specialiserede børneområde.

Med hensyn til finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres.

Alle ændringer i forhold til tidligere budget fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.


Det kursiverede er ikke del af budgetoplægget men skal anskueliggøre hvad der skal til at skabe balance 2018 og 2019.

Som det fremgår af hovedoversigten, er der over hele budgetperioden et mindreforbrug i administrationens budgetoplæg på 36 mio. kr., men en ubalance i de to første år på samlet ca. 31 mio. kr. Efter de to første år budgetteres med et overskud i resten af budgetperioden, således at der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget vil være et overskud på det skattefinansierede område på ca. 44 mio. kr., men pga. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en kasseopbygning ca. 36 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

Der udestår en ubalance i budgetoplægget i 2018 og 2019. Det betyder, at der er behov for en politisk prioritering og beslutning om udgiftsreduktioner i størrelsesorden 15 mio. kr. årligt for at skabe balance i 2018 og 2019, som kan ses af den kursive tekst. .

De årlige budgetter går fra et underskud i 2018 på 15 mio. kr. til et overskud i 2021 på 42 mio. kr. Den væsentlige årsag til denne udvikling er, at der i budgetoplægget er indlagt effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet holder sig i niveauet 100 mio. kr. og derover. Kommunens likviditet er presset i årene 2018 og 2019, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 36 mio. kr. er et minimum for at skabe råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med byudvikling af Gribskov Kommune og til imødegåelse af udfordringer.





Størrelsen af den nødvendige kassebeholdning skal ses i lyset af, at kommunerne i langt højere grad end tidligere selv er ansvarlige for at finde finansiering til store ekstraordinære udgiftsstigninger. I de seneste år har det fx. betydet, at kommunerne selv har skulle finansiere udgifterne til bl.a. den stigende ældrebefolkning, den store flygtningetilgang og udviklingen i specialforanstaltninger. Udgiftsudviklingen er ikke altid kendt på budgettidspunktet, og det gør det vigtigt, at kommunen har en kassebeholdning på minimum 100 mio. kr.

Der er i budgetoplægget en videreførelse af Velfærdsudviklingsprogrammet. Der er frem til nu arbejdet målrettet med at etablere rammerne for det tværgående arbejde og erfaringerne viser, at det giver faglig og kvalitativ værdi. Implementeringen af indsatsene har dog taget lidt længere tid end først forventet.
Forudsætningerne for gevinstpotentialet i Velfærdsudviklingsprogrammet er ændret i og med, der er vedtaget en ny handleplan for det specialiserede børneområde jf. Byrådsmødet d. 19.06.17. Der arbejdes som konsekvens heraf med en revurdering af gevinstpotentialet, der forventes færdig ultimo 2017/primo 2018.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Budget på Økonomiudvalget som fagudvalgs område:
Nedenfor beskrives de væsentlige ændringer, der er på Økonomiudvalgets område:

DUT-ændringer:
Generelt skal det nævnes om DUT-reguleringer, at de som udgangspunkt er udgiftsneutrale med den viden vi har nu, dvs. en budgettilførsel bevirker en efterfølgende udgiftsstigning, og en budgetreduktion bevirker et efterfølgende udgiftsfald.

Inddrivelse af ejendomsskat m.v.
Kommunen kompenseres med 0,1 mio. kr. årligt i 2018 til 2021 for at have overtaget inddrivelsen af ejendomsskat m.v. fra SKAT.

Implementering af Sundhedsstyrelsens undersøgelsesprogram for børn med astma, forbedring af tandsundheden for de svageste ældre, samt øgede udgifter til risikobaserede tilsyn
På Finanslov 2014 blev der fra 2017 afsat midler til lungesatsning blandt andet med henblik på at understøtte implementeringen af Sundhedsstyrelsens undersøgelsesprogram for børn med astma.
I satspuljeaftalen 2017-2020 blev der afsat penge til at forbedre tandsundheden for de svageste ældre. Det forventes at tandplejerne i alle landets kommuner give generel information til ledelse og personale i pleje- og ældreboliger.
Deruodver vedtog folketinget i juni 2016 en lovændring, der betyder, at det faste sundhedstilsyn erstattes af et nyt risikobaseret tilsyn. Ændringerne betyder, at alle enheder, hvor kommunen yder sundhedsopgaver, vil kunne modtage sundhedstilsyn. Samtidig vil der som følge af ændringerne blive en årlig gebyrbetaling for alle enheder.

Der er afsat 0,2 mio kr. i 2018 og frem til disse opgaver. Af de 0,2 mio. kr. ligger 0,1 mio. kr. på Center for Børn og Unges lønramme under Økonomiudvalget.





Andre ændringer:

Effektiviseringer
Der afsættes en negativ pulje på 8,0 mio. kr. i 2018, 7,7 mio. kr. i 2019, 7,5 mio. kr. i 2020 og 7,4 mio. kr. i 2021 under Økonomiudvalgets puljer som senere forventes udmøntet via effektiviseringer.

Lønsum
Centrenes budgetter til lønsum reduceres med 2,0 mio. kr. i 2018, 5,0 mio. kr. i 2019, og 6,3 mio. kr. i 2020 og 8,0 mio. kr. i 2021. 2,0 mio. kr. af disse budgetreduktioner anvendes til investeringsstillinger, mens de øvrige reduktioner sker som følge af udmøntningen af gevinstrealiseringspuljen til skift af IT platforme.

Flygtninge
I budget 2018 er der indlagt en forventning om et fald på 19 flygtninge og familiesammenførte i budgetgrundlaget, hvilket knytter sig til den kvote, ministeriet har udmeldt til Gribskov Kommune. Dette medfører en budgetreduktion i 2018 på 3,5 mio. kr.

Kulturhavnen
Ejendomsrammen tilføres 0,1 mio. kr., med henblik på at skabe balance i Kulturhavnens
økonomi vedr. bygningsdrift.

Administrationsbidrag, sociale tilbud
Der forventes en mindreindtægt vedr. Administrationsbidrag på de Sociale tilbud på 1,1 mio. kr. årligt fra 2018, hvilket dels skyldes en nedsættelse af overheadprocenten fra 6,5% til 6% jfr. KKR Styringsaftale, dels generelt faldende takster og dels vigende belægning på tilbuddene.

Borgmestervederlag
Som følge af den nye vederlagsbekendtgørelse stiger vederlaget til borgmesteren. Økonomiudvalgets ramme Politiske udvalg og administration tilføres derfor 0,2 mio. kr. årligt fra 2018.

Kommunal- og Regionsvalg
Der afsættes budget til Kommunal- og Regionsvalget i 2021 med 1,4 mio. kr.


Ejendomsskat på diverse grunde - placeres under Ejendomsudgifter
På Vandområdet er der afsat budget til ejendomsskat på diverse grunde. For bedre styring af Ejendomsområdet flyttes budget på 0,5 mio. kr. til Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget

AIA (alarmanlæg)
Budgettet til AIA (alarmanlæg) på 0,1 mio. kr. flyttes fra Børneudvalgets område til Økonomiudvalget med henblik på en bedre styring af området.


Takster for 2018

Administrationen har beregnet forslag til takster på økonomiudvalget som fagudvalgs område på baggrund af budgetoplægget for 2018. Taksterne for 2018 kan ses i bilag 3 "Takster 2018 for økonomiudvalget som fagudvalgs område".



Taksterne kan blive tilrettede hvis implementering af rammebesparelserne påvirker grundlaget for takstberegningerne. En evt. tilretning vil ske efter fagudvalgenes møder i oktober og november.


Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2017

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2018-2021 er der planlagt følgende politiske forløb:

29. august 13. september	Høringsproces starter Høringsproces slutter
18. - 20. september	1. budgetmøde i fagudvalg
2. oktober	2. behandling i Økonomiudvalget
9. oktober	2. behandling i Byrådet

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag.

Høring
Budget 2018-2021 vil blive sendt i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 29. august til 13. september 2017.
Høringsmaterialet vil bestå af Økonomiudvalgets 1. behandling og vedrører det overordnede budget 2018-2021.

Bilag
Bilag 1: ØU 28.08.2017: Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021 - august 2017. Dok.nr. 2017/24239 008 (kopi af dokument 2017/24175 006)

Bilag 2: ØU 28.08.2017: Administrativt budgetoplæg: Hovedoversigt, ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2017/24239 009 (kopi af dokument Dok.nr. 2017/16836 003)

Begge bilag er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.

Bilag 3: ØU 02.10.17 Takster på Økonomiudvalget som fagudvalgs område - Dok. nr. 2017/24239 005



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget som fagudvalg:
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2018-2021 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget som fagudvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
2. at godkende takster for Økonomiudvalget som fagudvalgs område jf. bilag 3.


Beslutning
1. - 2.

For: V, O, C (5)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: A, G, Å (4)

Indstillingen anbefales tiltrådt.




187. Budget 2018-2021: 2. behandling
00.30S00 - 2017/16838

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget som foretager 2. behandling af budget 2018-2021 samt indstilling til Byrådets 2. behandling d. 9. oktober 2017.

1. behandling af budget 2018 med overslagsår blev behandlet af Økonomiudvalget d. 28. august 2017, pkt. 145, og af Byrådet d. 4. september 2017, pkt. 158.

Der er indgået en budgetaftale mellem partierne Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Budgetaftalen tager afsæt i 1. behandlingen af budget 2018-2021. Denne budgetbehandling tager udgangspunkt i den indgåede aftale.

Budgetaftalen giver følgende resultat:








Konsekvensen af aftalen er, at kommunens likviditet udvikler sig således:




Serviceudgifter
I forbindelse med årets aftale mellem Regeringen og KL er fastsat en ramme for kommunernes serviceudgifter i 2018.

KL har på baggrund af den aftalte ramme foretaget en teknisk beregning, hvor de fordeler den samlede ramme til landets 98 kommuner.

Den beregning giver en serviceramme til Gribskov Kommune på 1.784,7 mio. kr., men kommunen budgetterer med serviceudgifter i 2018 på 1.819,1 mio. kr., dvs. en overskridelse af rammen på 34,3 mio. kr.

Hvis kommunernes budgetter for 2018 under et holder sig under den samlede serviseramme, vil overskridelsen i Gribskov Kommune ikke have nogen konsekvenser.

Men hvis kommunerne samlet overskrider servicerammen, vil bloktilskuddet blive reduceret svarende til overskridelsen. Der er tale om en kollektiv sanktion, der rammer alle kommuner lige. Dvs. bloktilskuddet til kommuner der holder sig indenfor den beregnede serviceramme vil blive reduceret på samme niveau, som for kommunerne der overskrider servicerammen.

Staten holder i første omgang 3 mia. kr. af bloktilskuddet tilbage til en evt. kommunal sanktion.

Ovenstående beskriver sanktionsreglerne på kommunernes budgetter. Derudover er der også sanktionsregler ift. regnskaberne. Reglerne er her, at hvis kommunerne under et overskrider servicerammen, trækkes kommunerne i bloktilskuddet. De 60% af overskridelsen sker via en individuel sanktion til de kommuner, der overskrider deres budgetter, mens de resterende 40% af overskridelsen trækkes i bloktilskuddet og således fordeles ligeligt til alle kommuner.

Gennemgang af budgetaftalen
Budgetaftalens resultat afspejler aftaleparternes enighed om fortsat fremgang og sikring af velfærden.

Konkret indeholder aftalen bl.a. følgende elementer:

Børn og Unge

• Fritidsklub og aftenklub i Gilleleje
• Udvikling af styrket selvstændig profilering på lokale skoler
• Forsøgsordning med åbent bibliotek i Blistrup
• Tilskud til lejrskoler for 8. klasserne
• Igangsættelse af en proces, hvor de unge kommer tættere på politikerne

Ældre, sundhed og forebyggelse

• Sundhedspolitik implementeres, det indebærer bl.a. arbejde med tidlig indsats, mental trivsel og lighed i sundhed.
• Styrket kvalitetssikring på blandt andet vores ældreområde.
• Velfærdsboliger der indebærer investeringer til bl.a. indretning og udvidelse af unge- og ældreboliger.

Cykelstier, trafik- og kystsikring

• Trafiksikring og -afvikling på Kildevej
• Sti-net/stiplan med opprioritering af cykelforholdene
• Trafikforhold ved Gilleleje læringsområde sikres de nødvendige investeringer
• Fælles kystprogram – Nordkystens Fremtid fortsættes i årene frem

Erhverv

• Pulje til indsatser og iværksætteri
• Sikring af finansieringen til Erhvervscentret i 2018 og evaluering af den nuværende ramme for Erhvervscenteret i starten af 2018.

Kultur, idræt og frivillige

• Der afsættes en pulje til frivillighed, der kan anvendes til frivilligcentre og andre aktiviteter.
• Billedskolen bevares
• Tilskuddet til børne- og ungepuljen øges, for at kunne fokusere endnu mere på spejderne.
• Øget tilskud til de selvejende haller
• Forbedring af idrætsfaciliteterne i Vejby.
• Understøttelse af idrætsmulighederne i forbindelse med Gilleleje Læringsområde.
• Tilskud til legeplads i Gilleleje (Travaljeforeningen)
• Tilskuddet øges til Græsted Eventplads i 2018
• Undersøgelse af mulighederne for at etablere et borgerhus i Græsted
• Afdækning af mulighederne for at gøre Tinghuset i Helsinge til et kulturhus m.v.
• Der gives en underskudsgaranti til Musik i Lejet i 2018 frem for et fast tilskud.

Velfærdsudviklingsprogrammet

• Der afsættes en reservepulje til eventuelt imødegåelse af det gevinstpotentiale, der ikke kan realiseres nu, hvor børneområdet pga. handleplanen på det specialiserede område ikke længere kan bidrage til Velfærdsudviklingsprogrammet.

Nationalparken Kongernes Nordsjælland

• Nationalpark Kongernes Nordsjælland understøttes med en opstartspulje.
  

Finansiering, lån og prioriteringer

• En del af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL indeholder et Moderniserings- og Effektiviseringsprogram, der dels skal skabe råderum bredt i den offentlige sektor, men også lokalt i den enkelte kommune. Kommunerne skal finde råderummet ved at arbejde videre med forenkling og optimering af bl.a. indkøb, arbejdsgange, kontraktopfølgning og samarbejder både inden- og udenfor kommunen.
• Prioriteringer inden for Økonomiudvalgets område på områder som digitalisering, lavere sygefravær, prioriteringer inden for ejendomsområdet og bedre priser på forsikringsområdet.
• Lånoptagning til Gilleleje Læringsområde og investeringsplan vejnettet

Budgettet sikrer, at der over budgetperioden er balance mellem udgifter og indtægter. Der er et kassetræk i 2018 og 2019, men herefter sker der en kasseopbygning i 2020 og 2021.

Budgetaftalen betyder samtidig, at kommunens likviditet ligger tæt på målet om, at likviditeten ikke kommer under 100 mio. kr. Med en likviditet på dette niveau har kommunen mulighed for at håndtere eventuelle udfordringer i budgetperioden. Minimumslikviditeten på 100 mio. kr. er opgjort efter retningslinierne fra Kommunernes Landsforening.

Som et resultat af denne budgetaftale, sker der en opbygning af et råderum til udvikling af kommunen på 16 mio. kr. Med udgangen af den fireårige budgetperiode er kassebeholdningen forøget til 136 mio. kr.

Til 2. behandlingen af budget 2018-2021 foreligger udover den indgåede budgetaftale også forslag til kirkeskatter, forslag til takster, høringssvar samt et notat med beskrivelse og beregning af selvbudgettering vs. statsgaranti af udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning.

Takster
Takstforslaget fremgår af bilag 4 og tager udgangspunkt i Økonomiudvalgets 1. behandling.

Særligt om taksterne på Børneudvalget
På baggrund af budgetaftalen med etablering af en fritids- og aftenklub i Gilleleje sker der en ændring af taksten for klubtilbud, der blev behandlet på Børneudvalgets møde den 18. september.
Derudover blev Børneudvalget ved budgetbehandlingen informeret om, at taksterne på daginstitutionsområdet alene var teknisk fremskrevne, og at de vil blive endeligt beregnet til 2. behandlingen af budget 2018.
Børneudvalgets takster er ændret jævnfør ovenstående og fremgår af bilag 4.

Særligt om takster for arrangementstilladelser
Den 1.7.2016 overgik opgaven med at give arrangementstilladeler fra beredskabslovgivningen til byggeloven. Dermed blev sagsbehandlingen pr. automatik omfattet af de gældende takster for byggesagsbehandling i Gribskov Kommune.

Kommunen kan vælge at undtage området, således at der ikke længere skal betales gebyr for arrangementstilladelser. Der betales typisk gebyr for 2-4 timer. Musik i Lejet havde dog i 2017 et gebyr svarende til 12 timer. Hvis der ikke betales gebyr, vil sagsbehandlingen blive skattefinansieret. Der kan ikke skelnes mellem arrangementer med kommercielt formål og arrangementer, hvor overskud går til godgørende formål.

Niveauet vurderes i øjeblikket at være ca. 25 årlige tilladelser. Dvs. et gebyr, der formentlig svarer til ca. 90 timer. Det vil i 2018 svare til en indtægt på ca. 67.000 kr.

Både Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at der ikke skal opkræves byggesagsgebyr for arrangementstilladelser efter byggeloven.

Indtægten fra arrangementstilladelser indgår i dag på Plan- og Miljøudvalgets rammer, og en afskaffelse af denne takst indebærer derfor, at udvalget skal finansiere den manglende indtægt på 67.000 kr.

Høringssvar til budget 2018-2021
Kommunen har ultimo august udsendt høringsmateriale til MED organisationen samt til øvrige høringsberettigede parter. Der har været høringsproces til den 13. september.

I bilag 5 er vist høringssvarene fra MED og de øvrige høringsberettigede.

Udover den sædvanlige høringsproces, har borgerne i 2017 desuden haft mulighed for at give deres input til budget 2018-2021. Borgerne har svaret med i alt 113 forslag/kommentarer. Borgernes input til budgetarbejdet er udleveret på Byrådets budgetseminar og har indgået i de politiske drøftelser.



Selvbudgettering vs. statsgaranti
Der er foretaget en beregning af konsekvenserne af selvbudgettering vs. statsgaranti for Gribskov Kommune. Udskrivningsgrundlaget er beregnet af KL, mens befolkningstallet er fra kommunens befolkningsprognose.

Beregningen viser, at selvbudgettering giver en merindtægt på 12,7 mio. kr. i forhold til statsgarantien.

Den beregnede merindtægt taler for valg af selvbudgettering, men omvendt kan usikkerhed om konjunktur- og befolkningsudviklingen tale for statsgaranti.

Beregninger, forudsætninger og vurdering af usikkerheder i forbindelse med valg mellem statsgaranti og selvbudgettering er yderligere beskrevet i bilag 6.

Kirkeskat
Administrationen anbefaler efter indstilling fra Provstiudvalget at kirkeskatten fastholdes på 0,88% i 2018.

Provstiet forventes ultimo 2017 at have et tilgodehavende på 1,4 mio. kr. Det budget, kirken har lagt for 2018, vil medføre et underskud på 0,5 mio. kr., så kirken ved udgangen af 2018 vil have et tilgodehavende på 0,8 mio. kr.

Disse tal er beregnet givet en kirkeskat på 0,88% og valg af statsgaranti.

Forslag til kirkeskat fremgår af bilag 3 - revideret.

Teksten om kirkeskat blev berigtiget i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalget den 2. oktober 2017.


Lovgrundlag
LBK nr 318 (Kommunestyrelsesloven) §40.


Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag.









Bilag
Bilag 1: ØU 02-10-17 Budgetaftale 2017-2020 indgået den 20. september 2017, inkl. budgetoversigt, likvidtetsudvikling, afvigelse fra serviceramme, oversigt over ændringer samt anlægsprogram. Dok.nr. 2017/16838 009

Bilag 2: ØU 02-10-17 Bevillingsoversigt. Dok.nr. 2017/16838 012

Bilag 3 - revideret: ØU 02-10-17 Kirkeskat Dok.nr. 2017/16838 013
Bilag 3 (dokumentnummer 2017/16838 003) blev berigtiget i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalget. Det korrekte bilag har dokumentnummer 2017/16838 013 og vedhæftet denne dagsorden)

Bilag 4: ØU 02-10-17 Takster. Dok.nr. 2017/16838 005

Bilag 5: ØU 02-10-17 Høringssvar budget 2018-2021. Dok.nr. 2017/16838 007

Bilag 6: ØU 02-10-17 Selvbudgettering vs. statsgaranti. Dok.nr. 2017/16838 010



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at behandle budget 2018-2021 med udgangspunkt i ovennævnte budgetaftale og budgetbilag jævnfør bilag 1 og 2,
2. at taksterne fastsættes som anført i bilag 4, herunder
   2.a at der fortsat skal opkræves byggesagsgebyr for arrangementstilladelser eller
   2.b at der ikke skal opkræves byggesagsgebyr for arrangementstilladelser efter byggeloven. Model 2.b indebærer, at Plan- og Miljøudvalget mister årlige indtægter på 67.000 kr. som udvalget skal finansiere inden for egne rammer.
3. at vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti ift. udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning for 2018 jf. bilag 6, det vil sige
   3.a at der vælges statsgaranti eller
   3.b at der vælges selvbudgettering
4. at udskrivningsgrundlaget for personskat fastsættes til
   4.a 7.355.996 tkr. (ved valg af statsgaranti) eller
   4.b 7.465.594 tkr. (ved valg af selvbudgettering),
5. at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 24,7,
6. at grundskyldspromillen fastsættes uændret til 29,34,
7. at dækningsafgiften vedr. offentlige ejendomme af grundværdien fastsættes uændret til 14,67 promille (halvdelen af grundskyldspromillen),
8. at dækningsafgiften vedr. forskelsværdien for offentlige ejendomme fastsættes uændret på 8,75 promille,
9. at dækningsafgiften vedr. erhvervsejendomme fastsættes uændret til 0,0%,
10. at kirkeskatten fastsættes til 0,88% jf. bilag 3

Beslutning

1.
For: V, O, C (5)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: A, G, Å (4)

Indstillingens punkt 1 anbefales tiltrådt.

2. Anbefalet 2b

3. Anbefalet 3b

4. Anbefalet 4b

5. Anbefalet.

6. Anbefalet.

7. Anbefalet.

8. Anbefalet.

9. Anbefalet.

10. Anbefalet.


Besluttet i forbindelse med godkendelse af dagsorden, at tekst og bilag vedrørende kirkeskat berigtiges i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalgets møde, så den korrekte tekst fremgår af sagsfremstilling og bilag.




188. Sundhedspolitik 2017
29.00G00 - 2016/29741

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om vedtagelse af ny sundhedspolitik.

Baggrund
Forebyggelsesudvalget fra 2016 havde i sit kommissorium fået til opgave at udarbejde en tværgående sundhedspolitik. Politikken skal række 10 år frem og sætte ramme og retning for, hvordan kommunen skal tilrettelægge indsatser, der giver effekt i forhold til de største, kendte sundhedsudfordringer i Gribskov Kommune.

Som følge af budgetaftale tiltrådt af Byrådet den 30. november 2016 blev Forebyggelsesudvalget nedlagt, og udvalgets opgaver flyttet til Social- og Sundhedsudvalgets opgaveportefølje. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 11. januar 2017 procesplan for politikkens tilblivelse.

Sundhedspolitikken har nu været i høring i Børneudvalget, Teknisk Udvalg, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og hos Social- og Sundhedsudvalget selv på fagudvalgsmøder i august. Dertil har politikken været i offentlig høring i perioden 17. august til 4. september.

Sagen kommer derfor nu på dagsordenen for at beslutte sundhedspolitikken endeligt.





Formål og afsæt for politikken
Formålet med sundhedspolitikken er at sætte en ramme for kommunens arbejde med sundhed. Sundhedspolitikken skal omsættes i efterfølgende politiske beslutninger i fagudvalg - og i handlinger, som medarbejderne udfører i samarbejdet med borgerne. Politikken handler dermed om den måde, kommunen arbejder sundhedsfremmende på.

Det er der i Grib livets nærmiljøer gjort erfaringer med gennem to år. På den baggrund er der udformet et sæt principper, som sundhedspolitikken bygger på. Principperne er:

1. Sundhedsfremme og forebyggelse er en del af vores kerneopgave
2. Sundhedsarbejdet er en fælles opgave
3. Vi skaber sundhed der, hvor borgerne færdes (settingtilgang)
4. Sundhedsarbejdet skal være effektbaseret

Den nye sundhedspolitik står således på disse principper fra Grib livet - uanset hvordan målsætningerne udmøntes i praksis, foregår arbejdet med sundhedsfremme på denne måde.

Dertil har Social- og Sundhedsudvalget besluttet 3 overordnede temaer, som sundhedspolitikken skal beskæftige sig med:

1. Tidlig indsats
2. Mental trivsel
3. Lighed i sundhed

I politikken foldes temaerne ud, og der defineres målsætninger under hvert tema jf. bilaget.

Høringssvar
Høringsperioden er som nævnt nu slut, og Center for Social og Sundhed har modtaget 15 høringssvar. Svarene fremgår af oversigten herunder. De ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er markeret med rødt i Sundhedspolitikken i bilag 1.

Høringspart	Svar	Administrationens bemærkning
Børneudvalget	Sprogbrugen bør generelt justeres, og målsætningerne bør være klarere og mere konkrete og mere handlingsrettede. Gerne suppleret med en egentlig handlingsplan og et årshjul. Udtrykket "blande sig" må gerne erstattes med "hjælpe" eller "tage ansvar for".	Teksten "Du vil lægge mærke til, at de nogle gange krydser hinanden, men du vil forhåbentlig også forstå, at de alle tre er nødvendige for at nå vores mål om at skabe rammerne for et langt og sundt liv for dig – uanset hvem du er" på side 5 er erstattet med følgende tekst: "De tre veje krydser nogle gange hinanden, men de er alle tre nødvendige for at nå vores mål om at skabe rammerne for et langt og sundt liv for dig – uanset hvem du er". Udmøntning af politikken i konkrete handleplaner sker med det nye Byråd i første halvår af 2018 jf. herunder i afsnittet "Næste skridt". Formuleringen "blande os" er erstattet med "hjælpe".
Teknisk Udvalg	Udvalget tiltræder det indholdsmæssige i sundhedspolitikken, men bemærker at sproget er formanende. Der ønskes endvidere konkrete tiltag.	Se foregående.
Kultur- og Idrætsudvalget	Udkastet mangler politisk mål og retning. Under temaet "Tidlig indsats" er beskrevet, at Gribskov Kommune bl.a. skal "blande os, når vi ser noget der bekymrer os i forhold til andres sundhed. Udvalget mener, at der bør bruges et andet ord end "blande os".	Se foregående.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget	Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker en anden formulering end: "at blande sig".	Se foregående.
Social- og Sundhedsudvalget	Social- og Sundhedsudvalget har ikke yderligere bemærkninger til den fremlagte politik.
Handicaprådet	Handicaprådet bakker op om budskabet i Sundhedspolitikken. Handicaprådet bakker op om ideen om at samle op på realisering af politikken gennem årlige møder. Rådet foreslår, at sådan et årligt møde for et mere afgrænset tema, så drøftelser kan fokuseres. Handicaprådet bemærker, at forebyggelse forudsætter, at de forskellige tilbud er tilgængelige for alle. Handicaprådet henstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om at tage aktiv stilling til, hvilken rolle Sundhedspolitikken skal spille i forhold til andre politikker, og at det indskrives i beslutningen. Så det bliver tydeligt, at Sundhedspolitikken skal spille sammen med for eksempel Handicappolitikken og Idrætspolitikken, men at den ikke kan erstatte dem. Rådet bemærker godt billedemateriale, med fine sigende billeder, men foreslår, at der arbejdes yderligere med opsætning, skrifttyper m.v.
Ældrerådet	Ældrerådet anbefaler, at hele processen (pkt. 1 og 2) afventer det nye byråd og planlægges og udmøntes lige som punkt 3.
Aleris	Det er en meget flot Sundhedspolitik med rigtig gode intentioner og et flot Layout. Det eneste, vi umiddelbart tænker savnes, er en beskrivelse af, hvordan politikken skal udmøntes mere konkret.	Se afsnittet "Næste skridt".
Frivilligcenter Græsted	Se bilag 2
Kræftens Bekæmpelse Gribskov	Se bilag 3	Se afsnittet "Næste skridt".
FLU Stabe	Se bilag 4	Med Kommunikationssporet og Medarbejdersporet under Grib livet vil der blive arbejdet med de pointer, som FLU Stabe løfter i deres høringssvar.
FLU Teknik og Erhverv	Medarbejder siden oplyser, at de ser Sundhedspolitikken som et godt tiltag, der tilgodeser både borgere og medarbejdere i kommunen. FLU TE tilslutter sig de fire principper og ikke har yderligere kommentarer hertil.
FU Børn, Unge, Kultur, Fritid og Turisme	Se bilag 5	Vedr. billeder: De valgte billeder følger indholdet i teksten. Billedet af et barn, som bliver løftet, handler ikke om løft af børn i dagtilbud. Vedr. målgruppen: Målgruppen er alle dvs. både alle borgere samt medarbejdere i Gribskov Kommune. Politikken har fokus på Lighed i sundhed og udtrykker hermed, at den nye politik også skal understøtte sundhed for udsatte borgere. Den sundhedsfremmende tilgang knyttet til kerneopgaverne, rummer muligheden for at motivere borgerne, der hvor vi møder dem. Vedr. serviceniveau: Sundhedsfremme og forebyggelse skal indgå i kerneopgaverne og er en tilgang til opgaveløsningerne, som ikke indebærer nye tiltag. Vedr. besparelse på kost: Sundhedspolitikken har ikke forholdt sig til konkrete sundhedstilbud, men alene til overordnede målsætninger. Vedr. inddragelse af chefniveau: Udkastet til politikken er udarbejdet via samskabelse på en workshop, hvor chefniveauet fra de fem forvaltningsområder deltog. Desuden har koncernledelsen været styregruppe for politikken.
FU Social, Sundhed, Borgerservice og Beskæftigelse	FU bakkede op om sundhedspolitikken og de 4 bærende principper. Ledelsen bekræfter, at sundhedspolitikken udrulles trinvist, så man bygger videre på de sundhedsfremmende tiltag, vi allerede arbejder med. Medarbejdersiden tilkendegav, at det er vigtigt at sikre, at der følger ressourcer med, da det kræver nogle ressourcer at udmønte sundhedspolitikken, og derfor ikke kan gøres udgiftsneutralt.	Se afsnittet "Næste skridt".
Attendo	Jeg synes, det er en sundhedspolitik med gode og vigtige temaer. Der, hvor det beskrives, at medarbejderne i Gribskov Kommune er opmærksomme på fælles ansvar og tværfaglighed, kunne jeg godt tænke mig, at det inkluderede de leverandører, som kommunen har aftaler med, så det bliver tydeligt, at vi som leverandører også er opmærksomme på de ting og arbejder efter dem. Vi er selvfølgelig klar over, at der formentlig bliver igangsat nogle initiativer for at leve op til politikken, og vi vil anbefale, at vi involveres i eventuelle implementeringsopgaver i god tid, og at ansvar og opgavefordeling er tydeligt, så vi sikrer, at det bliver gode processer til gavn for borgerne.	Der er tre steder i politikken tilføjet ordet "leverandører".

Processen til udvikling af ny sundhedspolitik
Afsættet for politikudviklingen er Budgetaftale 2017-2020. Beslutningen er udmøntet i følgende overordnede trin:

Trin 1: Udvikling af politik på overordnet målsætningsniveau via samskabelsesproces på
workshop den 6. juni 2017.


Trin 2: Udmøntning af politik via Grib livets pilotprojekter i de fire eksisterende nærmiljøer i
2017 – implementeringen bygger videre på allerede igangværende aktiviteter.

Trin 3: Plan for konkret udmøntning i handleplaner for nye indsatser i 2018 og frem via
”indsatspakker” – når data fra ny Sundhedsprofil og budgetforudsætninger kendes.

Trin 1 er afviklet ved en workshop på Bymosehegn den 6. juni 2017 med deltagelse af politikere fra Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Teknisk Udvalg og Børneudvalget samt chefer og medarbejderrepræsentanter fra tilhørende fagområder. Dertil deltog repræsentanter fra:

• Frivilligcenter Helsinge
• Frivilligcenter Græsted
• Ældrerådet
• Handicaprådet
• Idrætsrådet
• PlejeGribskov
• Aleris
• Attendo
• Lokalforeningsrådet
• Produktionsskolen

I alt deltog 60 personer i workshoppen, hvor deltagerne fordelt i 6 grupper udviklede målsætninger for de 3 temaer.

Dette arbejde blev samlet af administrationen i et udkast til ny sundhedspolitik, som er det, der nu har været i høring. Ved høringen i de nævnte fagudvalg bad Social- og Sundhedsudvalget om, at de enkelte udvalg forholdt sig til, hvordan de kan støtte op omkring sundhedspolitikken på deres eget fagområde.

Trin 2 i ovennævnte proces fandt sted på fagudvalgsmøder i august og september, hvor Social- og Sundhedsudvalget behandlede udrulningsforslag og sendte anbefalinger til relevante fagudvalg videre til beslutning i september 2017. Ved at bygge videre på de eksisterende nærmiljøer er det tanken, at den sundhedsfremmende metode "breder sig som ringe i vandet" i en bottom-up tilgang (setting), som Grib livet netop hele tiden har bygget på. Derved implementeres sundhedspolitikken, mens den laves - en prioritering, som Forebyggelsesudvalget lagde stor vægt på.

Næste skridt
Social- og Sundhedsudvalget har prioriteret at udvikle en meget overordnet sundhedspolitik, som peger på en ramme og retning - både for hvilke områder, Gribskov Kommune skal arbejde inden for, og for hvordan medarbejderne skal arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

Konkretisering og prioritering inden for denne ramme og metode sker i Trin 3 i handleplaner eller "indsatspakker", hvor politikken sammen med det nye Byråd i første halvår af 2018 foldes ud med konkrete indsatser og underliggende succeskriterier. Dette er valgt af to årsager:

1. I marts 2018 udkommer Regionen med den nye sundhedsprofil, som viser, hvor kommunerne har de største sundhedsudfordringer. En konkretisering af politikken i indsatser inden for de overordnede temaer bør derfor vente, til vi modtager helt opdaterede tal. De tal, der pt. er tilgængelige, er fra 2013, og de er meget overordnede, når vi ser på kommunetal - det er fx ikke muligt at se, om Gribskov Kommunes rygere er unge eller ældre, kvinder eller mænd. I forbindelse med dataindsamlingen til den nye profil bevilgede Social- og Sundhedsudvalget midler til at oversample - dvs. udsende spørgeskema til dobbelt så mange borgere som ved sidste undersøgelse. Dertil støttede administrationen massivt op om undersøgelsen via en kommunikationskampagne, som betød, at Gribskov Kommune fik en svarprocent på 56 mod 41 sidste gang. Derfor forventer administrationen at få en mere specifik og detaljeret information om Gribskovborgerne end i sundhedsprofilerne fra 2010 og 2013 - og dermed et langt bedre grundlag for at udmønte sundhedspolitikken i konkrete handleplaner.
2. Det er det nye Byråd, som skal arbejde med sundhedspolitikken de næste 4 år og dermed det nye Byråd, der skal have ejerskab for indsatser og prioriteringer.

Center for Social og Sundhed forbereder i efteråret 2017 Trin 3 i samarbejde med alle fagcentrene.

Byrådet vil hvert år i forbindelse med budgetforhandlingerne drøfte, om sundhedspolitikken virker efter hensigten. Dette for at efterleve ambitionerne og sikre et kontinuerligt arbejde med sundhedsfremme. Dertil vil alle forvaltningsområder i Gribskov Kommune fokusere på sundhedsfremme i opgaver, hvor det giver mening for borgerne - i dialog og samarbejde med aktører i lokalsamfundet.


Lovgrundlag
LBK nr. 1188 af 24/09/2016 om sundhedsloven § 119
Udmøntning af Budgetaftale 2017-2020

Økonomi
Der er afsat 60.000 kr. fra Social- og Sundhedsudvalgets forebyggelsespulje til at udvikle sundhedspolitikken.

Høring
Sundhedspolitikken har været i offentlig høring i perioden 17. august til 4. september 2017.

Politikken har desuden været i høring på Ældrerådets møde den 4. september 2017 og på Handicaprådets møde den 6. september 2017.


Bilag
Bilag 1: SSU 19.09.2017: Sundhedspolitik 2017 (dok.nr. 2016/29741 066)

Bilag 2: SSU 19.09.2017: Høringssvar fra Frivilligcenter Græsted (dok.nr. 2016/29741 067)

Bilag 3: SSU 19.09.2017: Høringssvar fra Kræftens Bekæmpelse Gribskov (dok.nr. 2016/29741 068)

Bilag 4: SSU 19.09.2017: Høringssvar fra FLU Stabe (dok.nr. 2016/29741 070)

Bilag 5: SSU 19.09.2017: Høringssvar fra FU børn, unge, kultur, fritid og turisme (dok.nr. 2016/29741 072)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

1. tiltræde udkast til ny Sundhedspolitik
2. beslutte, at den nye Sundhedspolitik erstatter den gamle Sundhedspolitik fra 2007 samt Forebyggelsesstrategien fra 2009

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 19-09-2017:
1. - 2. Anbefalet
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at teksten omkring "...at vi kan se frem til flere år med sygdom og skavanker.." ændres.



Beslutning
1. - 2.
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Social- og Sundhedsudvalget.





189. KKR Hovedstaden - Rammeaftale 2018
00.01Ø00 - 2017/23955

Sagsfremstilling
Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget får denne sag for at give en anbefaling til Byrådet om at:

1. Godkende Rammeaftale for 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.
2. Godkende de opstillede fælles mål, som er en udløber af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017.
3. Beslutte taksterne for 2018 på de af Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen, samt på de tilbud der ikke er omfattet af Styringsaftalen.

Baggrund
Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet.
Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.
Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 14.06.2017 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2018.

Kommunernes frist for behandling af Rammeaftale 2018 er den 2. oktober 2017.

Styringsaftalen i Rammeaftale 2018
Formålet med Styringsaftalen er at lægge rammerne for kapacitet og priser i de tilbud, der er omfattet af aftalen, med klare og konkrete spilleregler, der kan understøtte dialogen mellem kommuner og driftsherrer.

Nyt i Styringsaftale 2018
Der er ændringer i lovgivning og praksis, der har givet anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftalen:

• Der er præciseringer vedrørende principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud. Et differentieret niveau for takster kan med fordel anvendes i tilbud, der har borgere med forskellige behov, og dermed opstår der bedre sammenhæng mellem konkret indsats og pris. På Gribskov Kommunes tilbud til voksne med autisme anvendes et differentieret takstniveau.
• Opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU ændres fra løbende måned plus 90 dage til løbende måned plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med øvrige tilbudstyper. Ændringen foretages for at skabe ensartethed mellem de forskellige tilbud, der er omfattet af styringsaftalen.
• Proceduren for håndtering af beboernes egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107-110 er blevet justeret. Håndteringen af egenbetaling blev ændret fra og med 2017, og denne justering er en udløber af det første års konkrete erfaringer med de nye procedurer.

Aftale om prisudvikling
Der er indgået en flerårig aftale om prisudvikling for 2017 og 2018, som består i, at udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 % i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.
I forhold til overholdelse af aftalen tages der højde for den allerede realiserede prisudvikling i perioden 2014 til 2016.

I perioden 2014 til 2016 reduceredes taksterne i Gribskov Kommune samlet set med 1,2 %, og der resterer således 0,8 % point, hvis aftalen skal overholdes.
Med takstoplægget for 2018 reduceres Gribskov Kommunes takster på de tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen med 5,1 % i perioden 2016 til 2018. Gribskov Kommune har således mere end overholdt reduktionskravet, og der har det til trods været mulighed for at foretage væsentlige opjusteringer i taksterne.
Det må forventes, at de store reduktioner i 2017 og 2018 vil indgå i de kommende års reduktionskrav, hvilket giver Gribskov Kommune en vis sikkerhed.

Derudover er det aftalt, at der skal arbejdes hen imod en overheadprocent på 6 %, som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Gribskov Kommunes overheadprocent bliver netop 6 % i 2018.

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018
Formålet med Udviklingsstrategien er at fastsætte hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, der skal være i fokus baseret på udviklingstendenser, udviklingsperspektiver og generelle behov på området.

Kommunerne i hovedstaden oplever generelt en fin sammenhæng mellem udbud af pladser og efterspørgsel af pladser, hvilket bevirker, at der ikke er behov for regulering.



Udviklingen indenfor målgrupperne er især præget af en støt stigning i antal borgere særligt på to områder, som derfor er udvalgt som fokusområde i forbindelse med det tværgående samarbejde og koordination i 2018:

• Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD: Kommunerne oplever et øget behov for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud.
• Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser: I takt med at borgere i denne målgruppe bliver ældre, stiger behovet for sundhedsfaglige ydelser, fordi aldring og aldersrelaterede sygdomme forekommer hyppigere. Dette kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser og stiller krav om nye kompetencer og en højere tværfaglighed end tidligere.

Netop den sidste gruppe af borgere har Gribskov Kommune et særskilt fokus på, og der arbejdes på at etablere et dertil egnet tilbud, der kan håndtere denne komplekse opgave. Elementet indgår i den boligstrategiske handleplan, der blev præsenteret på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 25. april 2017.

Fælles indsatsmål
Et særligt tema i Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017 var udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet med det ønske at fokusere på områder, hvor kommunerne yder en betydelig fælles indsats. Dette arbejde har medført formulering af tre fælles mål.

Når de tre fælles mål er blevet politisk godkendt, vil de udgøre rammen for samarbejdet i regi af Rammeaftalen i perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette, vil målene blive integreret i Rammeaftale 2019.

Herunder i overskriftform en præsentation af de fælles mål:

1. Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer.
2. Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.
3. Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle "bedste praksis" med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, at godkende de tre fælles indsatsmål samt at godkende taksterne for de sociale tilbud for 2018.


Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 369 af 18/04/2017) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1631 af 16/12/2016).

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 1674 af 16/12/2016).

Økonomi
Der har i forbindelse med takstarbejdet været en gennemgang af de enkelte budgetposter, og der er på den baggrund blevet foretaget nødvendige justeringer.
Herunder følger en beskrivelse af de særlige forhold, der har haft betydning for taksterne for 2018.

Ahornparken
Da flere beboere på Ahornparken ikke kan rummes indenfor den eksisterende takst, er der indgået aftaler om ekstra støttetimer, de såkaldte særtakster. Indtægterne fra disse særtakster udgør i 2017 i alt 1,8 mio. kr. Da der ikke er tilsvarende ekstra omkostninger i forhold til omkostningerne i basistaksten, betyder det, at de ekstra støttetimer til dels ydes indenfor rammerne af basistaksten, og der foregår således dobbelt dækning for omkostningerne. I forbindelse med takst 2016 blev grundnormen hævet svarende til overskuddet på særtaksterne. Da dette har medført store overskud i 2016 og 2017, rulles denne ændring tilbage med forventning om langsigtet balance mellem indtægter og udgifter. Dog foretages en efterregulering på 1,1 mio. kr. i 2018 grundet de store overskud i 2016 og 2017. Dette jf. principperne for takstregulering i KKR Styringsaftalen.
Der er samtidig skabt rum for en mindre opnormering af grundnormen i basistaksten.

Kobbel Husene
Der har historisk været store udfordringer med at holde omkostningerne nede på Kobbel Husene og særligt på Gydevej 15 med store underskud til følge. I 2016 lykkedes det imidlertid at genoprette økonomien og indhente et stort underskud til trods for borgerafgang på både Gydevej 15 og Kirkeleddet 6. Denne borgerafgang bevirkede, at der grundet reglerne for anvendelse af belægningsprocenten blev budgetteret med et underskud på ca. 1,8 mio. kr. i 2017. Den nuværende budgetopfølgningprognose viser et overskud på 0,8 mio. kr., dvs. et resultat der er 2,6 mio. kr. bedre end budgetlagt. Det forventede resultat betyder samtidig, at der for første gang længe kan lægges op til at overføre et overskud. Det er særligt udgifter til de relativt dyre eksterne vikarer, der er skåret væk.

Rengøring Gydevej 15 og Kirkeleddet 6
Der er blevet konstateret mangelfuld rengøring på beboernes værelser og fællesarealer på Gydevej 15, og beboernes kan ikke grundet deres generelle funktionsniveau varetage denne rengøring. Det er derfor besluttet at benytte en del af de generelle omkostningsreduktioner på at indlægge rengøring af bolig- og fællesarealerne i taksten. Der er indhentet tilbud på dette, og den ekstra rengøring påtænkes at blive implementeret i efteråret 2017.
På Kirkeleddet 6 foretages allerede i dag rengøring af beboerlejligheder, men rengøringsbudgettet dertil har ikke været tilstrækkeligt. En del af omkostningsreduktionen på Kirkeleddet 6 anvendes til at øge dette budget.

Reparation og vedligehold
Den vejledende norm for dette jf. KKR Styringsaftalen er, at der indlægges 2 % af driften som reparation og vedligehold. Der har tidligere været indlagt et budget på 1 % af driften til dette, samt et yderligere vedligeholdelsesbudget på tilbud der drives i kommunens egne bygninger. Dette ændres i 2018, således at der indlægges 2 % af driften på tilbud, der drives i kommunens egne bygninger. For øvrige tilbud er der foretaget konkrete vurderinger, idet der er stor forskel på vedligeholdelsesforpligtelsen i lejede bygninger.
Budgettet til vedligehold af kommunens egne bygninger overføres hvert år til Center for Byer, Ejendomme og Erhverv, og der er overførselsadgang af vedligeholdelsesmidler imellem årene.



Velfærdsteknologi
Da Gribskov Kommune mere end overholder de udmeldte reduktionskrav, er det besluttet i forbindelse med takst 2018 at indlægge midler til velfærdsteknologiske hjælpemidler i taksterne. Der er indlagt 5.000 kr. pr. borger i hvert af botilbuddene, i alt 660.000 kr. på tværs af tilbud.

Velfærdsboliganalysen
Der er udarbejdet en boligstrategisk handleplan med henblik på dels at sikre optimal udnyttelse af pladser på det sociale tilbudsområde, og dels at undgå unødige udgifter til tomgangshusleje. Der pågår et stort arbejde med at få udmøntet den boligstrategiske handleplan i konkrete løsninger.

Gribskov Specialbørnehave
Der er indlagt en reduktion i taksten for Gribskov Specialbørnehave på 0,5 % efter pris- og lønfremskrivning. Der gøres opmærksom på, at der vil kunne komme ændringer til dette i forbindelse med budgettets endelige godkendelse medio oktober.

Overholdelse af KKR reduktionskrav
Herunder er indsat et skema, der viser udviklingen i udgifter pr. dag fra 2016 til 2018.
Den første grå kolonne viser udviklingen i udgifter fra 2016 til 2018, den anden grå kolonne viser, hvor meget det pågældende tilbud "fylder" målt på økonomisk volumen. Den tredje kolonne kombinerer de to første kolonner, og måler den vægtede udgiftsudvikling.



Som det ses, har der samlet set været en reduktion i udgifter i perioden 2016 til 2018 på i alt 5,1 %. Idet Gribskov Kommune i perioden 2014 til 2016 reducerede med i alt 0,8 %, er reduktionskravet på 2 % i perioden 2014-2018 således mere end realiseret.





Tilbud ikke omfattet af styringsaftalen
De ikke døgndækkede botilbud under Voksenstøtte (Søfryd og Ahornstien) og GBS Kobbelhusene (Kirkeleddet 10-20, Hestehavn og Haragergård), Misbrugsbehandlingen og aktivitets- og samværstilbuddene Klubben og Mødestedet, er ikke omfattet af Styringsaftalen, og indgår således ikke i beregningen af reduktionskravet. Taksterne for disse tilbud skal dog politisk vedtages og indgår derfor i bilag 1.


Høring
Handicaprådet har behandlet sagen på deres møde den 6. september 2017. Rådet gav følgende høringssvar:

Handicaprådet læste Rammeaftale og fælles mål med stor bekymring.

Rådet oplevede sig hensat mange år tilbage i tiden; fordi fælles mål er så vage, som om samarbejde på tværs af kommunegrænser først skulle begynde, og man ikke kunne blive enig om andet end en meget overordnet erklæring, at man vil samarbejde.

Handicaprådet bemærker med bekymring, at det kan være tegn på, at kommunerne ikke magter opgaven. Rådet er bekymret for, at den ekspertise, som er nødvendig for en vellykket og effektfuld indsats, er forduftet.

Rådet savner visioner. Rådet savner også - som supplement eller som "trin for trin vej til at realisere visionerne" - nogle konkrete mål, der bliver realiseret til gavn for borgerne.

Bilag
Bilag 1: Takstoversigt 2018 (dok.nr. 2017/23955 002)

Bilag 2: Rammeaftale 2018 (Rammeaftalen indeholder både Styringsaftale og Udviklingsstrategi) (dok.nr.: 2017/23955 001)

Til særlig interesserede
Er man interesseret i at læse bilag til rammeaftalen, kan man læse dem på hjemmesiden www.rammeaftale-h.dk

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at godkende Styringsaftale og Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018
2. at godkende de tre fælles mål, som er en udløber af Udviklingsstrategien for 2017
3. at godkende taksterne for de sociale tilbud for 2018 (jf. bilag 1)

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 19-09-2017:
1. - 3. Anbefalet.

Børneudvalgets beslutning den 18-09-2017:
1. - 3. Godkendt


Beslutning
1. - 3. Anbefalet.





190. Ny fredning omkring Esrum Sø i Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hillerød Kommuner
01.05G00 - 2016/35326

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til, hvorvidt Gribskov Kommune skal træde ind som medrejser af fredning af Esrum Søs omgivelser. Sagen har været behandlet i Helsingør Kommune, d. 19.06.2017, hvor man besluttede ikke at være medrejser af fredningssagen og i Hillerød Kommune d. 21.06.2017, hvor man besluttede at være medrejser af fredningssagen.
Fredningssager kan rejses af Miljøministeren, Kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening.

Sagens baggrund
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har besluttet at rejse en fredningssag for Esrum Sø med omgivelser i Hillerød, Fredensborg, Helsingør- og Gribskov Kommuner. Foreningen opfordrer til, at kommunerne og DN samarbejder om fredningssagen og at kommunerne træder ind som medrejser af sagen. Se bilag 1.
Fredningen af Esrum Søs omgivelser har til formål at:

• Sikre og forbedre de rekreative interesser, herunder offentlighedens adgang omkring søen via etablering af en kombineret cykel- og gangsti.
• Bevare og forbedre det åbne landskab med store udsyn over istidslandskabets markante landskabsformer og Esrum Sø.
• Bevare de landskabelige-, natur- og kulturhistoriske værdier, der knytter sig til området ved Esrum Sø.
• Medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som området er udpeget for - i henhold til det til enhver tid gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 133, Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov.
• Revidere og sammenlægge eksisterende fredninger til ét sammenhængende fredet område i tilknytning til Esrum Sø.

Sti omkring Esrum Sø
En sti rundt om Esrum Sø har været en del af den regionale planlægning de sidste 30 år og er i kommuneplanen markeret som en fremtidig rekreativ sti. Frederiksborg Amt besluttede i 2006 at ekspropriere arealer til en rekreativ cykel- og gangsti rundt om søen.

Amtets ekspropriation til søstien blev imidlertid kendt ugyldig af Vejdirektoratet på grund af en teknisk fejl. Projektet blev derfor sat i stå. Ved amtets nedlæggelse i 2007 overtog Naturstyrelsen projektet. Efter at Naturstyrelsen havde sørget for anlæggelse af stierne, skulle kommunerne rundt om søen overtage driften af stierne.



I 2011 skrev Naturstyrelsen Nordsjælland til kommunerne omkring Esrum Sø og Arresø, at de ikke ville arbejde videre med stiprojekterne omkring søerne. De ønskede derfor at overdrage opgaven og anlægsomkostningerne på de private arealer til kommunerne. De 5 daværende borgmestre, takkede nej til at overtage opgaven. Begrundelsen var, at kommunerne ikke havde bedre økonomi eller flere ressourcer end staten til at løfte opgaven. Borgmestrene skrev derfor, at de forventede, at Naturstyrelsen levede op til aftalen og færdiggjorde anlægsarbejdet, som aftalt ved opgaveoverdragelsen i forbindelse med kommunalreformen.

DN's forslåede stiforløb i fredningsforslaget tager udgangspunkt i amtets oprindelige stiprojekt. Der er således markeret en ny sti fra Esrum Kanal til kommunegrænsen i Helsingør Kommune, ved Søbrinken. En del af strækningen løber over landbrugsarealer og en del på eksisterende markvej.

Etablering af sti om Esrum Sø er tidligere politisk behandlet i Græsted-Gilleleje Kommune og Gribskov Kommune. Under flere behandlinger har udvalgene tilkendegivet støtte til stiprojektet under forudsætning af, at stien i Gribskov Kommune blev ført langs vestsiden af Esrum Kanal til nordsiden af Frederiksværksvejs nordside og herfra videre mod Helsingør Kommune af naturmæssige hensyn.

Revidering og sammenlægning af eksisterende fredninger
Fredningsforslaget omfatter en revidering af 9 eksisterende fredninger, hvor de 2 ligger i Gribskov Kommune, "Esrum Søs omgivelser" og "Esrum Kanal". DN begrunder forslaget om at slå samtlige fredninger rundt om søen sammen til én fredning med, at de nuværende fredninger ikke tager hensyn til rekreativ anvendelse. Endvidere at flere af de eksisterende fredninger er utidssvarende, og området omkring søen rummer store landskabs- natur- og kulturværdier.

Arealer i Gribskov Kommune
Fredningsforslaget udgør 678 ha omkring Esrum Sø. Den nuværende fredningsafgrænsning i Gribskov Kommune ændres ikke umiddelbart i det nye fredningsforslag.

Arealet i Gribskov Kommune udgør 44,6 ha. fordelt på 15 lodsejere. Arealet er opdelt af Frederiksværksvej, hvor der ligger 27,3 ha. syd for vejen, primært landbrugsarealer. Arealerne nord for Frederiksværksvej udgør 17,3 ha. og omfatter arealer omkring Esrum Kloster og Møllegård samt et boligområde, hvor der er 11 parceller. Gribskov Kommune ejer en lille matrikel ved Esrum Kloster.

Vurdering
En samlet stiforbindelse rundt om Esrum Sø, vil være af stor rekreativ værdi for både borgere og turister i Gribskov Kommune.

DN's fredningsforslag vil indeholde bestemmelser om anlæg af stier. Det vil sige, at kommunen derved er forpligtet til at anlægge stierne, såfremt det endelige fredningsforslag vedtages af Fredningsnævnet.

Udover at fredningsforslaget ønsker en samlet stiforbindelse rundt om Esrum Sø, vil fredningsforslaget også sikre et åbent kultur- og landbrugslandskab, hvori istidslandskabets forbliver synlig og de kulturhistoriske værdier i området bevares.




Den eksisterende fredningen "Esrum Søs omgivelser" rummer både landskabsfredninger og fredninger med kulturhistorisk indhold. En revidering af denne fredning, vil lette administrationen og gøre det lettere for lodsejerne at gennemskue, hvilke bestemmelser, der gælder for deres ejendom.

Før fredningssagen rejses officielt, ligger der et stort arbejde i at udarbejde fredningsforslaget. DN skriver i deres invitation, at kommunen som medrejser vil få indflydelse på indholdet af fredningen og dens bestemmelser. Kommunen kan således understøtte lodsejernes interesser i forløbet og det kan samtidig vægte som en støtte til fredningsforslaget, at kommunen har valgt at gå med i sagen.

DN har meddelt, at man agter at rejse fredningssagen med eller uden kommunernes deltagelse. Når fredningsforslaget er rejst, er det begrænset, hvilken indflydelse kommunerne har på processen.


Lovgrundlag

LBK nr 951 af 03/07/2013: Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning

Økonomi
Ved fredning betaler kommunen ¼ af fredningserstatningerne, mens staten (Miljøministeriet) betaler ¾ af erstatningen. Denne fordeling er gældende, uanset om kommunen er medrejser eller ej.
Med en fredning får lodsejer en erstatning som svarer til nedgangen i handelsværdien.
I tilfælde af at fredningen gennemføres, påhviler det Gribskov Kommune, at betale 1/4 af erstatningen til de berørte lodsejere inden for kommunegrænsen. Udgifter til anlæg og drift af stier vil med al sandsynlighed skulle afholdes af kommunerne.


Høring
DN holdt borgermøde den 11.05.2017 for at give en forhåndsorientering om fredningsforslaget og invitere til dialog, inden fredningsforslaget udarbejdes.

Når fredningsforslaget er udarbejdet vil forslaget og budgetoverslag blive sendt til kommunen samt Miljøstyrelsen med en frist på fire uger til at komme med en udtalelse.

Når fredningsforslaget er rejst holder Fredningsnævnet et offentligt møde, hvor lodsejere kan komme med bemærkninger til fredningsforslaget. Efterfølgende vil der være en høringsperiode.


Bilag
Bilag 1: PMU 18.09.2017: Orientering om planlagt fredning af Esrum Søs omgivelser. Dokumentnummer 2016/35326 023 (oplysninger om dokumentnummer er tilføjet dagsorden til økonomiudvalgsmøde)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

1. at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Esrum Sø's omgivelser - eller
2. at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen ikke går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Esrum Sø's omgivelser

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:

1. Udgår
2. Ændres til: at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen ikke på nuværende tidspunkt går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Esrum Sø's omgivelser
Udvalget opfordrer til at en løsning søges ad frivilligenhedens vej

A undlod at stemme

Præcisering af protokollen fra Plan- og Miljøudvalgets møde:
For: V, O, C, G, Å (6)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: A (1)


Beslutning
Afstemning om anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget:

For: V, O, C, G, Å (8)
Imod: A (1)

Bo Jul Nielsen (A) tilkendegiver til protokollen, at udvalget bør anbefale Byrådet at tiltræde indstillingens punkt 1.





191. Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
01.01P00 - 2017/24177

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet en beslutning om høringssvar til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har den 28.06.2017 fremsendt høringsbrev med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder. Kommunerne i hovedstadsområdet har mulighed for at indmelde forslag frem til d. 15.10. 2017.

Byrådet skal beslutte, om det som høringssvar skal meldes ind, at kommunen ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur, eller om strukturen skal suppleres ved at udpege aflastningsområde i Tofte

Sagen har tidligere været forelagt for Plan- og Miljøudvalget 28.08.2017, og til orientering på Økonomiudvalget 28.08.2017 og Byrådet 13.09.2017.

Sagen behandles af Byrådet den 09.10.2017, fordi Erhvervsstyrelsens høringsfrist slutter den 15.10.2017 - dvs. inden Byrådets ordinære møde den 30.10.2017.

Plan- og Miljøudvalget besluttede den 28.08.2017, at spørgsmålet om eventuel udpegning af aflastningsområde i Tofte skal drøftes på møde den 12.09.2017 med Helsinges detailhandel og andre interessenter, inden der tages stilling til høringssvar.

Essensen af drøftelserne på interessentmødet den 12.09.2017 vil blive eftersendt til Plan- og Miljøudvalget, da interessentmødet afholdes efter udsendelse af dagsordenen til udvalget. Pointerne vil efterfølgende blive indarbejdet i sagsfremstillingen til Økonomiudvalgets og Byrådets videre behandling af sagen.

Grundet den korte sagsbehandlingstid, vil administrationens forslag til rammer for et eventuelt aflastningscenter blive præsenteret på Plan- og Miljøudvalgets møde og efterfølgende blive indarbejdet i sagsfremstillingen til Økonomiudvalgets og Byrådets videre behandling af sagen, sammen med Plan- og Miljøudvalgets anbefalinger. Oplægget til Plan- og Miljøudvalgets møde udarbejdes i samarbejde med COWI, der tidligere på året har udarbejdet detailhandelanalyse for byen, som led i den igangværende kommuneplanrevision, og dermed kender de lokale forhold.

Opsamling fra interessent-morgenmødet d. 12.9.2017 er tilføjet som bilag til behandlingen i Økonomiudvalget. Drøftelserne på interessentmødet har ikke givet anledning til ændringer i dagsordenspunktet.

Baggrund
Med den nye planlov åbnes der for ændringer på detailhandelsområdet. Det giver bl.a. mulighed for større butikker samt etablering og udvidelse af aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. (Et aflastningsområde har til formål, at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten - eksempelvis store udvalgsvarebutikker og nye butikstyper og -koncepter, som f.eks. kombinerer fysiske butikker og e-handel. Et aflastningsområde kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.)

Planloven indeholder dog fortsat bestemmelse om, at ministeren i et landsplandirektiv fastsætter regler om centerstrukturen i hovedstadsområdet, dvs. for Gribskov Kommunes vedkommende beliggenhed af bymidter og aflastningsområder. Beliggenhed af lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper fastsættes alene af kommunerne og indgår ikke i landsplandirektiv.

Erhvervsstyrelsen beder i høringsbrevet kommunerne om at indmelde forslag til ændringer i centerstrukturen for detailhandel. Erhvervsstyrelsen ønsker ligeledes, at kommunerne melder ind, hvis man ønsker at fastholde den gældende centerstruktur.
Høringsbrevet fra Erhvervsstyrelsen er vedlagt som bilag til dagsordenpunktet, og baggrundsmaterialet fra Erhvervsstyrelsen kan ses i sagen.



På baggrund af indkomne forslag og en samlet vurdering af målene for detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet, vil Erhvervsstyrelsen efterfølgende udarbejde forslag til et revideret landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering. Forslaget forventes sendt i offentlig høring i 8 uger i 1. kvartal 2018 med henblik på udstedelse i 2. kvartal 2018. Efterfølgende kan kommunerne planlægge indenfor rammerne af landsplandirektivet.

Eksisterende detailhandelcenterstruktur


Den eksisterende centerstruktur i Gribskov Kommune består af de 3 bymidter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted. Herudover er der udlagt en række lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper.

De tre kommunecentre Helsinge, Gilleleje og Græsted har et stort dagligvareudbud, og de er kommunens hovedcentre, hvad angår udvalgsvarer. Helsinge er kommunens vigtigste handelsby og betjener udover Helsinge by et stort opland fra det meste af kommunen. I sommerhalvåret betjener butikkerne i særligt Helsinge og Gilleleje også et større antal sommerhusgæster.

For at mindske transportafstande og dermed afhængighed af bil ved indkøb er der ligeledes udpeget en række lokalcentre, primært i de mindre byer, men også i Gilleleje og Helsinge er der udpeget lokalcentre til betjening af lokalområdet.

Butikker til pladskrævende varegrupper er typisk placeret i erhvervsområder i de større byer, og på samme måde som bymidterne forsyner de således et større opland med den type af varer.

I forhold til det kommende landsplandirektiv, er det alene den del af kommunens centerstruktur, der omhandler bymidter og eventuelle aflastningscentre, der er relevant. Der er ikke udpeget bydelscentre og aflastningsområder i kommunen i dag, fordi den tidligere Planlov ikke muliggjorde dette på grund af byernes størrelser. Det er fortsat ikke muligt at udpege bydelscentre i kommunen med den nye Planlov, men der åbnes op for udpegning af aflastningsområder.

Vurdering
Som led i forarbejdet til den igangværende kommuneplanrevision, har administrationen vurderet, at der ikke er behov for at ændre udpegninger af bymidterne i Helsinge, Gilleleje og Græsted. Der lægges alene op til finjusteringer af bymidteafgrænsningerne i Helsinge og Gilleleje, således at handlen i bymidterne i de to byer koncentreres lidt mere.

Det er administrationens vurdering, at udpegning af fremtidigt aflastningsområde alene kan være muligt ved Helsinge på grund af planlovens relativt skrappe og omfattende redegørelseskrav. Det vil bero på en konkret redegørelse, jf. krav i Planloven, med vurdering af bl.a. kundegrundlag, effekt for oplandet og trafikale forhold, at godtgøre behov for et aflastningsområde. Redegørelsen skal derefter godkendes af Erhvervsstyrelsen, og en eventuel udpegning indarbejdes i landsplandirektiv, før udpegningen kan indgå i den kommunale planlægning.

Som del af kommuneplanarbejdet, har kommunen fået udarbejdet en analyse af detailhandlen for Helsinge. Analyseresultaterne og COWIs anbefalinger har været fremlagt til orientering for Plan- og Miljøudvalget på mødet den 14.08.2017 og for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 16.08.2017.

COWI anbefaler, at dagligvarebutikker koncentreres i bymidten. I forhold til udvalgsvarebutikker anbefaler COWI, at der planlægges for ét område med store udvalgsvarebutikker (dvs. større end 600 m2), og at de mindre butikker fortsat skal koncentreres i bymidten. Dette for at sikre, at butikkerne bliver et supplement, der samlet set styrker Helsinge som handelsby.

COWI peger på to mulige placeringer:

1. Det ubebyggede areal mellem jernbanen og Gribskov Gymnasium. Dette er så tæt på Østergades koncentrerede butiksmiljø, at der vil opstå reel synergi med bymidten. Arealet er allerede i dag en del af Helsinge bymidteafgrænsning og forudsætter derfor ikke særlig udpegning i landsplandirektiv.
2. Erhvervsområdet Tofte, hvor der allerede er butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I givet fald vil dette først skulle udpeges i landsplandirektivet som nyt aflastningsområde, inden det kan udmøntes gennem særskilt proces med kommuneplantillæg.

COWI anbefaler placering 1, fordi det vil styrke handel og byliv i bymidten. COWI anfører, at ved en placering i Tofte vil butikkerne ganske vist styrke byens samlede detailhandel, men synergien ift. bymidten vil være meget lille.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der tages stilling til, om det skal meldes ind som høringssvar, at kommunen ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur, eller om strukturen skal suppleres ved at udpege et aflastningsområde i Tofte.


Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger


Økonomi
35.000 kr. er anvendt til ekstern rådgivning i forbindelse med sagen.
Beløbet er finansieret af restbeløbet på kr 86.000 kr af de i alt 336.000 kr. der er afsat til udarbejdelse af ny kommuneplan fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til Strategisk Byudvikling. 250.000 kr er allerede disponeret. Restbeløbet til kommuneplanarbejdet er herefter på 51.000 kr.

Sagen vil have budgetmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, hvis der skal arbejdes for et aflastningsområde, da der vil være behov for yderligere ekstern rådgiverhjælp senere i processen (anslået til omkring 50.000 kr.) til at udarbejde en mere uddybende redegørelse, jf planlovens bestemmelser for dette.


Høring
Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv er i høring til d. 15. oktober 2017.

Bilag
Høringsbrev fra Erhvervsstyrelsen med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet. Dok.nr. 2017/24177 001


Bilag vedlagt dagsorden til Økonomiudvalgets møde den 2. oktober 2017
Som beskrevet i sagsfremstillingen er tre yderligere dokumenter vedlagt dagsorden til Økonomiudvalgets møde som bilag. Det handler om notat med redegørelse for indmeldelse af aflastningsområde, kortbilag med afgræsning af aflastningsområdet i Tofte og opsamling fra morgenmøde om detailhandel afholdt den 12. september 2017.

Notat om indmeldelse af aflastningsområde i Tofte til Erhvervsstyrelsen, dok.nr. 2017/24177 016

Kortbilag med oplæg til afgrænsning af aflastningsområde i Tofte, dok.nr. 2017/24177 018

Opsamling fra morgenmøde om detailhandel d. 12.9.2017, dok.nr. 2017/24177 019


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at drøfte og anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende at indsende høringssvar til Erhvervsstyrelsen, hvori Gribskov Kommune ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur med tilføjelse af et nyt aflastningsområde i Tofte. ELLER
2. at godkende at indsende høringssvar til Erhvervsstyrelsen, hvori Gribskov Kommune ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:

1. Tiltrådt
2. Udgår

Beslutning
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget.





192. Kommuneplantillæg 14 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje - endelig vedtagelse
01.00P00 - 2017/15951

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vedtagelse af tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-25 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje.

Baggrund
Byrådet godkendte den 19.06.2017 Forslag til Kommuneplantillæg 14 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje til offentlig fremlæggelse. Forslaget har været i høring i perioden fra den 21.06.2017 til 30.08.2017.

Tillæg nr. 14 til kommuneplan 2013-25 og lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje er udarbejdet for at skabe de nødvendige planmæssige rammer for udvikling af området. Lokalplanen behandles på et separat punkt.

To indsigelser og én bemærkning er indkommet til lokalplanen i høringsperioden. Der er ikke modtaget indsigelser til kommuneplantillægget.

Tillæggets omfang og formål
Kommuneplantillæg nr. 14 omhandler boligområdet Bavne Ager, der hidtil har været del af rammebestemmelsen 2.B.14 Bavne Ager.
Med Kommuneplantillæg nr. 14 gives mulighed for, at plejecenter inden for området kan opføres i op til 10 m. Hidtidige bestemmelser vil også gælde fremadrettet.
Området omfatter matr.nr. 5 ct og del af matr.nr. 3 d Fjellenstrup by, Gilleleje og udgør ca. 31.300 m2.



Med dette forslag til kommuneplantillæg foreslås en del af rammeområde '2.B.14 Bavne Ager' omdøbt til '2.B.23 Bavne Ager' med følgende mindre justering:

• Den tilladelige bygningshøjde for plejecenter ændres fra 8,5 meter til 10 meter. Den øgede højde vil sikre at tekniske installationer kan rummes under taget uden at overskride en eventuel maksimal bygningshøjde på 8,5 m

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at tillæg nr. 14 for plejecenter ved Bavne Ager i Gilleleje vedtages uden ændringer.


Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Miljøvurderingsloven, LBK nr 448 af 10/05/2017
Kommuneplan 2013-25

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Kommunen har truffet afgørelse om, at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen er annonceret på kommunens hjemmeside den 21.06.2017.


Høring
Planforslaget har i henhold til § 24 i planloven været i høring i perioden 21.06.2017 til 30.08.2017.

Bilag
Bilag 1 Forslag til tillæg nr. 14 til kommuneplan 2013-25 Dok.nr. 2017/15951 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at vedtage tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-25 uden ændringer.
   
   Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:

1. Tiltrådt

Beslutning

1. Anbefalet.

193. Lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2017/02269

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler endelig vedtagelse af Lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje samt eventuel indarbejdelse af ændringsforslag.

Baggrund
Byrådet godkendte den 19.06.2017 Forslag til lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje til offentlig fremlæggelse. Forslaget har været i høring i perioden fra den 21.06.2017 til 30.08.2017.

Lokalplanens indhold
Lokalplan 315.20 skaber mulighed for opførelse af plejecenter og boliger. Planforslaget ses i bilag 1.

Lokalplanområdet ligger i den sydlige del af Gilleleje og er mod vest afgrænset af Græstedvejen og mod syd af Parkvej, grænsende op til åbent land, mens det mod nord og dele af øst grænser op til eksisterende bebyggede områder.
Området omfatter matr.nr. 5ct og en del af matr.nr. 3d, Fjellenstrup by, Gilleleje, og udgør cirka 31.300 m².


Formålet med lokalplanen er at sikre:

• Den landskabelige sammenhæng med fokus på bygningers arkitektoniske udtryk og at fastholde områdets grønne karakter.
• Indretning af ubebyggede arealer med fokus på placering af stier gennem området, håndtering af regnvand samt placering og omfang af parkering.
• Håndtering af eventuelle støjgener.

Hovedpunkter i indsigelser
Der er indkommet to indsigelser og én bemærkning til planforslaget i høringsperioden.

Én indsigelse er fra Handicaprådet, mens den anden er fra Grundejerforeningen af 3.12.1980 på Langdraget.



Hovedpunkterne i de to indsigelser er:

• Fri bevægelighed i byen (indsigelse nr. 1)
• Tilgængelighed i området (indsigelse nr. 1)
• Ledelinjer (indsigelse nr. 1)
• Beplantning og allergi (indsigelse nr. 1)
• Hukommelsesvenlig beplantning (indsigelse nr. 1)
• Etager og tilgængelighed (indsigelse nr. 1)
• Omlægning af stier (indsigelse nr. 2)

Desuden er der indkommet én bemærkning i høringsfasen.

Administrativ vurdering og anbefaling
Notat med gennemgang af ændringsforslag/bemærkninger samt administrationens vurdering og anbefalinger er i bilag 2.

Administrationen anbefaler, at planen vedtages med følgende ændringer/tilføjelser:

1. at § 8.3 mellem første og andet afsnit får et nyt afsnit med følgende ordlyd ”Stisystemer i planområdet skal have grusbelægning" for at sikre god tilgængelighed for alle i planområdet.
2. at en sti parallelt med og tæt på vej og fortov i den nordlige del af planområdet ikke anlægges, da bestående beplantning vil kunne fungere som naturlig afgrænsning mellem nyt og eksisterende område.
3. at § 5.1 ændres til: "Vejadgang til lokalområdet må kun ske fra Bavne Ager, som angivet i princip på kortbilag 2. Vejstykke A-B kan dog anlægges inden for lokalplanområdet.”
   Dette er for at sikre vejadgang til området uafhængigt af eventuel udvikling i område øst for planområdet.
4. at kortbilag 2 opdateres i overensstemmelse med ændringerne/tilføjelserne i punkt 1-4.
   
   Lovgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Miljøvurderingsloven, LBK nr 448 af 10/05/2017
Kommuneplan 2013-25

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen er annonceret på kommunens hjemmeside den 21.06.2017.

Høring
Planforslaget har i henhold til § 24 i planloven været i høring i perioden 21.06.2017 til 30.08.2017.


Bilag
Bilag 1 PMU 18-09-2017 Forslag til Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje. Dok.nr. 2017/02269 031

Bilag 2 PMU 18-09-2017 Vurdering af indsigelser og bemærkninger. Dok.nr. 2017/02269 035


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at vedtage Lokalplan 315.20 for Plejecenter og seniorboliger ved Bavne Ager i Gilleleje med følgende ændringer:
2. 1. at § 8.3 mellem første og andet afsnit får et nyt afsnit med følgende ordlyd ”Stisystemer i planområdet skal have grusbelægning" for at sikre god tilgængelighed i planområdet.
   2. at en sti parallelt med og tæt på vej og fortov i den nordlige del af planområdet ikke anlægges, da bestående beplantning vil kunne fungere som naturlig afgrænsning mellem nyt og eksisterende område.
   3. at § 5.1 ændres til:" Vejadgang til lokalområdet må kun ske fra Bavne Ager, som angivet i princip på kortbilag 2. Vejstykke A-B kan dog anlægges inden for lokalplanområdet.”
   4. at kortbilag 2 opdateres i overensstemmelse med ændringerne/tilføjelserne i punkt a-d.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:
1a. - 1d. Tiltrådt


Beslutning
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget.





194. Tillæg til kommuneplan nr 11 for boligområde i Vejby Nordvest - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2017/03749

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning til Byrådet om endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for boligområde i Vejby Nordvest.



Baggrund
Plan- og Miljøudvalget igangsatte den 21.11.2016 udarbejdelsen af Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest (se særskilt punkt på dagsordenen) med tilhørende tillæg til kommuneplanen. Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune forelægges nu med henblik på endelig vedtagelse.

Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 og forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest er udarbejdet for at skabe de nødvendige planmæssige rammer for et nyt boligområde i den nordvestlige del af Vejby.

Tillæggets omfang og formål
Kommuneplantillægget omfatter et område på ca. 2,5 ha og er en del af matrikel 1e, Vejby By, Vejby.



Arealet støder op til Omsorgscenter Trongården og til en parcelhusbebyggelse på Vesterled.
Det eksisterende husmandssted Tisvildevej nr. 18 nedrives, da det ikke umiddelbart har bevaringsværdige kvaliteter. Resten af området er ubebygget. Området trafikbetjenes ad Tisvildevej.

Det nye boligområde ligger i dag i landzone, men er i Gribskov Kommunes Kommuneplan 2013-25 udlagt til fremtidig byzone. Bebyggelsen af arealet er fastlagt i kommuneplanens ramme 8.B.13 Vejby Nordvest og udlagt til boliger, når området med lokalplanens vedtagelse overgår fra land- til byzone.

Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, ved at udlægge et nyt rammeområde 8.B.14. Der præciserer bestemmelserne for byggeri og anvendelse.



Hørring
Planforslaget har været i høring i perioden 29.05.2017 til den 31.07.2017. Der er kommet 2 indsigelser i høringperioden, der vedrører tillægget til kommuneplanen. Den ene er fra Vejby Lokalråd, der udtrykker tilfredshed med at Vejby nu får mulighed for at udvide mod nordvest. Den anden indsigelse er fra 5 beboere på Vesterled, der ønskede en forlænget høringsperiode. Begge indsigelser indgår i det samlede dokument med indsigelser i punktet der behandler lokalplanforslaget.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 11 vedtages endeligt .


Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes.

Høring
Høringsperioden har været fra den 29.05.2017 til den 31.07.2017.
Der var 2 indsigelser i høringsperioden der omhandler kommuneplantillægget.

Bilag
Bilag 1 PMU 18.09.2017. Forslag til tillæg nr 11 til kommuneplan for et boligområde i Vejby Nordvest. Dok.Nr.:2017/03749 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at vedtage tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 -25 uden ændringer.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:
For stemte A, C, G, V og Å (6)
Imod O (1)

Indstilling tiltrådt.


Beslutning
Sagen taget af dagsorden jævnfør protokollering under fletet godkendelse af dagsorden.





195. Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest - endelig vedtagelse
01.02G00 - 2017/03730

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning til Byrådet om endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 555.08 for boligområde i Vejby Nordvest.

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af visionsnotat for Tisvilde Ø i samarbejde med BS Arkitekter og Tisvilde Ø ApS.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest blev igangsat, af Plan- og Miljøudvalget den 21.11.2016. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og Miljøudvalget den 15.08.2016.

Lokalplanen omfatter del af matrikel nr. 1e Vejby By, Vejby, og udgør samme område som kommuneplanramme 8.B.13 for boligområde Vejby Nordvest. Formålet med lokalplanen er:

• at omdanne området til boligområde med bebyggelse i op til 2 etager.
• at sikre en klar overgang mellem land og by.
• at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny vejadgang til boligområdet.
• at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af parkering og tilkørsel til boligerne.
• at fastlægge bestemmelser for at bebyggelsen opføres efter en samlet plan for hele området.
• at sikre at boligerne har et særegent udtryk, der er organisk og enkelt.
• at lokalplanområdet overføres til byzone.

Indlæg i høringsfasen
Forslaget til lokalplan har været i høring i perioden fra den 29.05.2017 til den 31.07.2017.

Der er indkommet 4 indsigelse i offentlighedsfasen og en efterfølgende. Hovedtræk i indsigelsen og administrationens vurderinger og anbefalinger fremgår af bilag 2. Bygherres kommentarer til indsigelserne fremgår af bilaget.

Vejby Lokalråd udtrykker tilfredshed med planen, og fremhæver at den opfylder målet med at sikre et varieret udbud af boliger, som kan sikre aktuelle og fremtidige boligbehov. Lokalrådet er tilfreds med, at Vejby nu udvider mod vest og de trafiksikkerhedsmæssige tiltag i planen. Lokalrådet mener, at på trods af udsigtsforringelse ved ny bebyggelse, vil der pga. planens bestemmelser være noget af udsigten for beboere på Vesterled, der bevares. Lokalrådet anbefaler, at området tilsluttes Vejby-Tisvilde Fjernvarme.

En anden indsigelse går på, at byggeriet er for højt pga. udsigtsforringelse fra Vesterled og som randbebyggelse til landzone samt at udseendet af bygningerne ikke er pæne og tilpasset Vejby.

En tredje indsigelse handler om en bekymring for, om Byrådet har sikret sig tilstrækkeligt i forhold til, at byggeriet bliver til noget og en sikring af, at der kommer ældrevenlige boliger.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at bekymringerne i indsigelserne overordnet set håndteres af lokalplanen, og at Vejby Lokalråds tilfredshed med planen er udtryk for at indholdet er afstemt med et behov for boliger i Vejby.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at vedtage Lokalplanforslag 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest uden ændringer.


Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Kommuneplantillæg nr 11 for boligområde i Vejby.
Lokalplanforslag 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest.

Økonomi


Høring
Høringsperioden har været fra den 29.05.2017 til den 31.07.2017.


Bilag
Bilag 1 PMU 18.09.017 Lokalplanforslag 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest.
Dok nr. 2017/03730 075

Bilag 2 PMU 18.09.017 Indsigelse samt administrationens vurderinger og anbefalinger.
Dok nr 2017/03730 074


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at vedtage lokalplanforslag 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest uden ændringer

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:

For stemte: A, C, G, V og Å (6)
Imod: O (1)

Tiltrådt med følgende ændringer:

• at de 3 mest østligt beliggende blokke i hhv. område 2 og område 4 (6 blokke i alt), højest må bygges i et plan.
• at facader udføres i et materiale og en kvalitet som er langtidsholdbar.

Ændringsforslag fra Knud Antonsen (V):
Muligheden for etablering af hønsehuse udgår af lokalplanen

For Knud Antonsen (V) (1)
Imod: A, C, G, O, Steen Pedersen (V) og Å (6)

Præcisering: Afstemningsresultater betyder, at ændringsforslag ikke blev tiltrådt.


Beslutning
Sagen taget af dagsorden jævnfør protokollering under fletet godkendelse af dagsorden.




196. Kommuneplantillæg nr. 13 for kolonihaver i Nejlinge - endelig vedtagelse
01.00P00 - 2017/14993

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vedtagelse af tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-25 for kolonihaver i Nejlinge

Baggrund
Planforslaget har til formål at fastlægge den fremtidige anvendelse til et rekreativt område med kolonihaver, som i forhold til i dag får mulighed for større huse og overnatning.

Planforslaget har været i høring i perioden 23.06.2017-01.09.2017. Der er ikke modtaget indsigelser til kommuneplantillægget.

Tillæggets omfang og formål
Kommuneplantillægget omhandler et område beliggende i den østlige del af Helsinge. Området er beliggende syd for Østergade og nær eksisterende boligområder samt et landsbyområde.

Kommuneplantillægget omfatter et rekreativt område til kolonihaver omfattet af rammebestemmelse 1.R.04. Området omfatter matrikelnummer 5o, Nejlinge By, Helsinge, og har et areal på cirka 2 ha.

Tillægget har fulgt behandlingen af Forslag til Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge. Lokalplanen har til formål at sikre mulighed for overnatning i kolonihaveområdet samt større huse.

Med kommuneplantillægget afløser ramme 1.R.05 ramme 1.R.04 med følgende mindre justeringer:

• Ordet "nyttehaver (kolonihaver)" ændres til "kolonihaver" i emnet anvendelse
• Teksten "Der må kun opføres fælleshus og mindre hytter til redskaber og ophold, uden mulighed for overnatning." ændres til "Der må kun opføres fælleshus, kolonihavehuse med mulighed for overnatning samt mindre udhuse og drivhuse. Der må max opføres 70 m2 bygninger samt et drivhus på 10 m2 på hver kolonihavelod."

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at tillæg nr. 13 vedtages uden ændringer.


Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Miljøvurderingsloven, LBK nr 448 af 10/05/2017
Kommuneplan 2013-25

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.



Miljøforhold
Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen er annonceret på kommunens hjemmeside den 23.06.2017.

Høring
Planforslaget har været i høring i perioden 23.06.2017 til 01.09.2017.

Bilag
Bilag 1 PMU 18-09-17 Forslag til tillæg nr. 13 til kommuneplan 2013-25. Dok.nr. 2017/14993 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at vedtage tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-25 uden ændringer.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:

1. Tiltrådt

Beslutning

1. Anbefalet.

197. Lokalplan 517.01 for Kolonihaver i Nejlinge - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2016/34393

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler endelig vedtagelse af Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge samt eventuel indarbejdelse af indkomne ændringsforslag.

Baggrund
Lokalplanområdet ligger syd for Østergade i Nejlinge by. Terrænet er ret kuperet, med det laveste punkt i kote 25 (cirka 3 m under Østergade) i grundens nordøstlige hjørne. I skel mod syd og vest og på halvdelen af strækningen langs Østergade findes en blandet, meget kraftig hegnsplantning.



Byrådet godkendte forslag til lokalplan 517.01 til offentlig fremlæggelse den 19.06.2017. Forslaget var i høring i perioden 23.06.2017 til 01.09.2017.

For at sikre overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen udarbejdes lokalplanen sideløbende med kommuneplantillæg nr. 13 (se separat dagsordenspunkt).

Det overordnede formål med lokalplanen er at ændre området fra de nuværende daghaver uden overnatningsmulighed til kolonihaver med mulighed for større huse og overnatning.

Lokalplanforslaget er lavet i samarbejde med Kolonihaveforbundet og Haveforeningen Trekanten.

Indkomne bemærkninger/indsigelse til planforslaget
Der er indkommet to indsigelser/bemærkninger til planforslaget.

Bemærkning nr. 1, af 15.08.2017:
Borger skriver, at der i lokalplanens § 4.1 står, at adgang til området skal ske fra Høbjergvej 2. Borgeren mener, at dette er forkert, og at den rette betegnelse er Høbjerg Hegn 2.

Indsigelse nr. 2, af 24.08.2017:
Borgerne skriver følgende:

- I § 3.2 (parcelstørrelser) bør man regulere, at en lejer ikke kan besidde flere lejemål.

- I § 4 om vej- og stiforhold skal hovedstien, som hidtil har fungeret som offentlig sti, fortsat være gældende.

- I § 10 ønskes indskrevet, at lokalplanen ikke ændrer på naboejendomme op til kolonihaveområdet, og at hegn kan beholdes i sin nuværende form.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen anbefaler i forhold til bemærkning 1 og § 4.1 at imødekomme indsigelsen og ændre til den rette betegnelse; Høbjerg Hegn 2.

Vedrørende indsigelse nr. 2 og § 3.2 vurderer administrationen, at det ikke ligger inden for planlovens muligheder at regulere antal lejemål i en lokalplan. Dette kan i stedet eksempelvis reguleres i foreningens vedtægter. Administrationen anbefaler derfor at indsigelsen ikke imødekommes.

Angående § 4 ligger hele planområdet med kolonihaveområdet på et privat matrikelnummer (5o, Nejlinge By, Helsinge). Udsagnet må derfor bero på en misforståelse. I øvrigt nævner den tidligere lokalplan for området intet om en offentlig sti gennem området. Administrationen anbefaler derfor, at indsigelsen ikke imødekommes.

Vedrørende § 10 regulerer lokalplanen alene ejendommen omfattet af lokalplanen og fremtidige forhold for denne. En ny lokalplan kan ikke regulere eksisterende lovlige forhold. Administrationen anbefaler, at ønsket ikke imødekommes.

Samlet anbefaler administrationen, at lokalplanen vedtages med den eneste ændring at "Høbjergvej 2" i § 4.1 erstattes med "Høbjerg Hegn 2".


Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Miljøvurderingsloven, LBK nr 448 af 10/05/2017
Kommuneplan 2013-25

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen herfor er annonceret på kommunens hjemmeside den 23.06.2017.

Høring
Planforslaget har været i høring i perioden 23.06.2017 til 01.09.2017.

Bilag
Bilag 1 PMU 18-09-17 Forslag til Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge. Dok.nr. 2016/34393 020


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at vedtage Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge med ændring af, at "Høbjergvej 2" i § 4.1 erstattes med "Høbjerg Hegn 2".

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:

1. Tiltrådt

Beslutning

1. Anbefalet.

198. Forslag til lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2016/40226

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af, Forslag til lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge, til offentlig fremlæggelse.

Planforslaget skal muliggøre etableringen af en ny dagligvarebutik og omdannelse af enkelte bebyggelser i Helsinge bymidte, samt forskønnelse af området omkring parkeringsarealet ved VP-Arkaden i Helsinge bymidte.

Planforslaget mangler illustrationer af dagligvarebutikken. Disse vil blive præsenteret på Plan- og Miljøudvalgets møde og efterfølgende vedlagt som bilag til den videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Byrådet godkendte 19.06.2017 et skitseforslag, der sætter visionen og principperne for omdannelsen af Helsinge Bymidte. Skitseforslaget blev udarbejdet i et samarbejde mellem Gribskov Kommune, KFI, Aarstiderne Arkitekter og REMA 1000, og i dialog med aktører fra det lokale handelsliv, og danner baggrund for planforslaget

Skitseprojektet og afledte Forslag til Lokalplan 512.19 er udarbejdet af KFIs rådgivere Aarstiderne Arkitekter og COWI i samarbejde med KFI og REMA 1000.

Der har sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanforslaget været udarbejdet en detailhandelsanalyse (behandlet af Plan og Miljøudvalget d. 14.08:2017) og en parkeringsanalyse, der begge har givet input til bestemmelserne i planforslaget.




Beskrivelse af området
Lokalplanområdet ligger centralt placeret i Helsinge og omfatter et samlet grundareal på ca. 1,7 ha. Det omfatter matr. nr. 6gm, 6n, 5ab, 5cæ, alle Helsinge By, Helsinge, dele af matr. nr. 5y, 5x, 12am, alle Helsinge By, Helsinge samt alle parceller, der efter den 29.06.17 udstykkes herfra.

Området afgrænses mod nord af gågaden, Østergade, mod øst af butikker og boligbebyggelse, mod syd af Rådhusvej og mod vest af blandede butiks-, erhvervs- og boligfunktioner.


Lokalplanområdet

Størstedelen af lokalplanområdet anvendes ved planens udarbejdelse til parkeringsplads. Herudover rummer området bebyggelse i op til 3 etager, som anvendes til blandede centerfunktioner.

Formål og indhold
Lokalplanens hovedformål er at sikre områdets fortsatte anvendelse til centerformål i form af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, udadvendte servicefunktioner; café og restaurationer, liberale erhverv i form af fx. klinikker, kontorer mv., kulturelle formål samt etageboliger.

Det er endvidere lokalplanens formål at sikre et positivt arkitektonisk samspil med den omkringliggende bebyggelse, at sikre at området indrettes, så det fungerer som en attraktiv velkomst til gågaden, samt at sikre en trafiksikker vejstruktur.





Lokalplanområdet opdeles i 4 delområder; I delområde 1 må der opføres en ny dagligvarebutik. Delområde 2 må kun anvendes til centerformål i form af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, udadvendte servicefunktioner, café, restaurationer, liberale erhverv i form af fx. klinikker, kontorer mv., kulturelle formål samt helårsbeboelse i op til 5 etager med tilhørende fællesfaciliteter. Delområde 3 og 4 må kun anvendes til færdsels-, parkerings- og opholdsområde, og der må ikke opføres bebyggelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte godkendes til offentlig fremlæggelse, og at planforslaget ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/05/2017 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
Byplanvedtægt nr. 21 for Området syd for Østergade i Helsinge fra 1977

Økonomi
Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, men der vil på et senere tidspunkt være behov for at afsætte kommunale midler til etape 3, jf. skitseforslaget.

Miljøforhold
Projektet vurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM) som led i udarbejdelse af plangrundlaget.

Høring
Planforslaget fremlægges offentligt i min. 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24. Forventeligt fra uge 41 2017.

Bilag
Bilag 1 PMU 18-09-2017. Forslag til Lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte. Dok.Nr. 2016/40226 039.

Bilag 2 PMU 18-09-2017. Miljøscreening af Forslag til Lokalplan 512.19. Dok.Nr. 2016/40226 042

Bilag 3 PMU 18-09-2017. Skitseforslag: Helsinge Bymidte. Dok.Nr. 2016/40226


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at forslag til lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte godkendes til offentlig fremlæggelse.
2. at godkende at forslaget ikke skal miljøvurderes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:
1. - 2. Tiltrådt


Beslutning
1. - 2. Anbefalet.




199. Forslag til ændring af Fingerplanen - landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet - spor 2
01.01P00 - 2017/23080

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om indsendelse af forslag til spor 2 til revision af Fingerplanen, der er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.

Kommunerne i hovedstadsområdet har mulighed for at indmelde forslag frem til d. 15.10.2017.

Sagen behandles af Byrådet den 09.10.2017, fordi Erhvervsstyrelsens høringsfrist slutter inden Byrådets ordinære møde den 30.10.2017.

Baggrund
I april 2016 blev der igangsat en revision af Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. I lighed med modernisering af planloven har revisionen til formål at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe vækst og udvikling under fortsat hensyntagen til natur og miljø.

Revisionen er opdelt i to spor. Spor 1 havde fokus på mindre og konkrete ændringer af Fingerplanen, mens spor 2 skal afdække, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser. Det kan fx. være ændrede afgrænsninger i Fingerplanens forskellige områdetyper eller forslag til ændrede anvendelsesbestemmelser for bestemte områdetyper. I ministeriets behandling af ændringsforslagene, vil der blive lagt vægt på, at forslagene sikrer vækst og udvikling af hovedstadsområdet og samtidig tager hensyn til natur og miljø.

Spor 1 blev afsluttet i juni 2017, hvor Fingerplan 2017 blev endeligt vedtaget. Byrådet behandlede på mødet den 22.05.2017 Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til Fingerplan 2017.

Spor 2 af revisionen af Fingerplanen blev igangsat med et møde den 08.06.2017 for borgmestrene i hovedstadsområdet, hvor kommunerne blev inviteret til at indsende forslag til revision af Fingerplanen (og landsplandirektiv for Hovedstadsområdet).

Ministeriet indkaldte i maj 2016 forslag og ideer hos kommunerne til ændring af Fingerplanen. Gribskov Kommune sendte i den forbindelse høringssvar ind med forslag og ideer til ændringer af Fingerplanen spor 1 og 2.

Høringssvaret fra maj 2016 er vedlagt som bilag. Tidligere indsendt forslag skal indsendes igen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Gribskov kommunes forslag til revision af Fingerplanens spor 2 indsendes igen:

Proaktiv stillingtagen til udviklingen af det 'øvrige hovedstadsområde'
Opfordring til fokus-skifte i planlægning af 'det øvrige hovedstadsområde', så der i mindre grad fokuseres på, hvad der ikke må planlægges for, og i stedet proaktivt arbejdes med hvordan infrastruktur og planlægningsmuligheder bedre kan understøtte vækst og udvikling i 'det øvrige hovedstadsområde', så kommuner som Gribskov bedre kan udvikle sit potentiale som bosætnings-, fritids- og turismeområde til gavn lokalt såvel som regionalt. Generelt foreslår Gribskov, at landsplandirektivet ikke pålægger kommuner som Gribskov særlige planlægningsmæssige begrænsninger, sammenlignet med lignende kommuner beliggende udenfor Hovedstadsområdet.

Effektiv og bæredygtig mobilitet - styrkelse af infrastrukturen
En helt væsentlig forudsætning for vækst i Gribskov Kommune er effektiv og bæredygtig mobilitet. Gribskov Kommune vil derfor gerne opfordre til generelt at styrke infrastrukturen i Nordsjælland og konkret til at motorvej og S-tog over Hillerød forlænges til Helsinge.

Øgede muligheder for lokal boligudbygning og rum til nye boformer
Den hidtidige planlægning har et generelt fokus på, at byudvikling sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Dette ligger fint i tråd med Gribskov Kommunes strategi, og med konkrete byomdannelsesprojekter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted, og ved lokalcentre. Vi oplever, at der i stigende grad er interesse for at bo mere decentralt - også helt ude i de mindre landsbyer og i mindre fællesskaber i det åbne land, og gerne med bedre mulighed for at kunne udøve erhverv tæt på sin bopæl. Dette behov bør adresseres i et revideret landsplandirektiv, så der skabes endnu bedre mulighed for, at der også kan etableres nye boliger og alternative boformer i og ved lokalcentre og de mindre landsbyer, og så børnetallet og serviceniveauet i de mindre lokalcentre kan fastholdes.

Mere fleksible rammer for erhvervsudvikling
Gribskov Kommune ønsker, at der lægges op til et større fokus på mere fleksible planmæssige rammer for de små og mellemstore erhverv, for detailhandel og for landbrugs-, fiskeri- og turisterhvervene, der bedre understøtter erhvervslivets behov som følge af de voldsomme strukturændringer, de fleste brancher oplever i disse år. Eksempelvis bevæger landbruget sig fra konventionel tilgang til en mere multifunktionel tilgang, og detailhandlen udvikler sig med hybridkoncepter.

Overførsel af sommerhusområder til byzone
Fingerplan 2017 giver Gribskov Kommune mulighed for at overføre to bynære sommerhusområder øst og vest for Gilleleje til byzone. Kommunen er ved at undersøge grundejernes interesse i, at sommerhusområderne bliver overført til byzone.

Gribskov Kommune ønsker ligeledes mulighed for at overføre sommerhusområderne Bakkelandet og Bækkekrogen ved Arresø til byzone, se kort.

En overførsel af områderne vil kunne skabe mulighed for øget bosætning, uden at der inddrages bar mark til byformål, og det vil samtidig kunne udgøre attraktive og grønne boligområder. Områderne har allerede i dag karakter af boligområder.


Kortet viser de to sommerhusområder som foreslås overført til byzone.


Lovgrundlag
Fingerplan 2017 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger

Økonomi
Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Høring
Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv er i høring til d. 15. oktober 2017.

Bilag
PMU18-09-17 Gribskov Kommunes forslag fra maj 2016 til revision af Fingerplan 2013 Dok. nr. 2017/23080 002

PMU 18-09-17 Udkast til Gribskov Kommunes forslag til revision af Fingerplan 2017 Dok. nr. 2017/23080 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende, at der indsendes forslag til ændringer som beskrevet ovenfor.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:
Tiltrådt

Å (1) Undlod at stemme

Præcisering af protokollen fra Plan- og Miljøudvalgets møde:
For: V, O, C, G, A (6)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: Å (1)



Beslutning
Afstemning om anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget:

For: V, O, C, G, A (8)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: Å (1)

Anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget anbefales tiltrådt.





200. EBU - erhvervspulje 2017 - 2. runde
24.10G00 - 2017/06293

Sagsfremstilling
Introduktion
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at vurdere indkomne ansøgninger i 2. runde til Puljen for Erhverv med henblik på at træffe endelig beslutning om uddeling af puljemidler.

Baggrund
Det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg besluttede at gennemføre en ansøgningsproces for puljemidler i to runder.

I første runde modtog Administrationen 21 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 3.653.000 kr. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på møde den 16.08.2017, at opfordre syv ansøgere til at indsende en udvidet ansøgning til 2. runde.

Fristen for indsendelse af ansøgninger i 2. runde var 01.09.2017.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler nu sagen for at afgøre, hvorledes puljen for erhverv i 2017 skal uddeles - helt eller delvist til de ansøgere, der har indsendt en udvidet ansøgning i 2. runde.

Om puljen
Puljen for Erhverv har til formål at understøtte strategiske investeringer på erhvervsområdet.

Puljen er i 2017 på 0,5 mio. kr.

Der lægges vægt på, at ansøgningen tilgodeser et eller flere af disse kriterier:
- er til gavn for erhvervsliv, turister, aktører, fritidsborgere eller borgere
- understøtter indsatser i Gribskov Kommunes Erhvervsstrategi
- skaber vækst og merværdi på erhvervs- og turismeområdet i Gribskov Kommune
- er medvirkende til at tiltrække virksomheder
- er medvirkende til en øget detailhandel
- er med til at brande Gribskov Kommune som et attraktivt sted at drive virksomhed og besøge

Ansøgninger
Administrationen har ved fristudløb den 01.09.2017, kl. 12:00 modtaget udvidet ansøgning fra samtlige 7 ansøgninger, som udvalget opfordrede til at indsende ansøgning til 2. runde med et samlet ansøgt beløb på 885.000 kr. Se bilag 1 for samlet oversigt over 2. rundes ansøgninger.

Ansøgningerne fra 2. runde fremgår af bilag 2.

I 2. runde er ansøgerne blevet opfordret til at holde sig til følgende beskrivelser:

• Formål: Hvad er ideen med initiativet ? Hvordan knytter det sig til andre af kommunens indsatsområder ?
• Indholdet: Hvad skal foregå og hvordan skal det foregå ?
• Målgruppen: Hvem henvender initiativet sig til ?
• Medvirkende: Deltagere, kontaktperson til Gribskov Kommune, foreløbig liste over samarbejdspartnere samt andre relevante myndigheder. Hvem er projektejer (i juridisk forstand) ? cvr-nr.
• Tidsplan: Forslag til tids- og handleplan. Er planen faseopdelt og i så fald, hvilken del ansøges til ?
• Sted: Fysisk placering angives med adresse og evt. på kortbilag. Angivelse af ejerforhold på den pågældende grund. Samt en godkendelse fra evt. ejer om at måtte benytte arealet.
• Budget: Skitsering af beløb der ansøges om, angivelse af egenbetaling og oplysning om andre tilskudsgivere. Der skal ligeledes beskrives, hvordan projektet kan leve videre uden kommunens deltagelse.

Der gives ikke tilskud til almindelige foreningsarrangementer, der kun er rettet imod foreningens medlemmer, samt drift, og ansøgninger skal kunne holdes inden for rammerne af kommunalstyrelsesloven, erhvervsfremmeloven og kommunens styrelsesvedtægt.

Det er administrationens vurdering, at alle ansøgninger i 2. runde er inden for rammerne.

Ansøgningskriterier for erhvervspuljen fremgår af bilag 3.

Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09/06/2015 af lov om kommunernes styrelse (Kommunalstyrelsesloven)
LBK nr. 820 af 28/06/2016 af lov om erhvervsfremme og regional udvikling (Erhvervsfremmeloven)
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune som vedtaget 12/12/2016




Økonomi
I Budget 2017 er der på erhvervsområdet afsat 0,5 mio. kr. til uddeling i budgetåret med henblik på at understøtte strategiske investeringer.

Uddelinger fra erhvervspuljen tager ikke højde for ansøgeres eventuelle momstilsvar, og Gribskov Kommune er således ikke ansvarlig for eventuelle udgifter i forbindelse med ansøgeres momstilsvar.


Miljøforhold
Ikke relevant.


Høring
Ikke relevant.


Bilag
Bilag 1: EBU 20.09.2017 Oversigt over ansøgninger Dok. nr. 2017/06293 066
Bilag 2: EBU 20.09.2017 Ansøgninger Dok. nr. 2017/06293 067
Bilag 3: EBU 20.09.2017 Rammekriterier for erhvervspuljen Dok. nr. 2017/06293 068

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

1. at udvalget uddeler erhvervspuljen til én eller flere af de prioriterede ansøgninger fra 1. ansøgningsrunde

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 20-09-2017:

• Udvalget besluttede at følgende tildeles midler fra Erhvervspuljen i 2017:

 

Ansøger	Titel på ansøgning	Beløb
Det Danske Spejderkorps	National vandreweekend i Gribskov Kommune	105.000 kr.
Julebelysning og flagstænger i Gilleleje	Gilleleje Handels - og Turistforening	230.000 kr.
Julebelysning i Helsinge	Helsinge Erhvervsforening/Gadekærforeningen	50.000 kr.
Gastronomisk landkort over Gribskov Kommune	Erhverv Gribskov/Turisme- netværket	50.000 kr.
Pilgrimsruten Tisvildevejen - projektliggørelse og opstart af Kultur/Natur	Socialøkonomisk Forening Natur og Kultur Nordsælland	50.000 kr.
Fondsprospekt til fortsat udbygning af veterantogcenter med velkomstfaciliteter ved Græsted	Nordsjællands Vetrantog	100.000 kr.
Puljemidler ialt/ tildelte beløb i alt		500.000 kr/585.000 kr.

 

• Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anmoder Økonomiudvalget om at bevilge differencen mellem midlerne i Erhvervspuljen på 500.000 kr. og de tildelte beløb i 2017 på 585.000 kr., i alt 85.000 kr. via reservepuljen
• Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anmoder endvidere om, at ansøgningen fra Gilleleje Travaljeforening vedr. "legepladsen på Stejlepladsen i Gilleleje" indgår i budgetforhandlingerne for 2018 - 2021.

Beslutning
Økonomiudvalget tiltræder anbefalingen fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.




201. Vejbidrag - aftale med Gribvand om afregning af vejbidrag for tidligere år
05.18S00 - 2016/17618

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet vedr. aftale om afregning af vejbidrag for perioden siden 2007.

Baggrund
Kommunen skal betale vejbidrag til Gribvand for afledning af regnvand fra veje til kloak. Størrelsen af vejbidraget har været genstand for meget drøftelse mellem kommuner og selskaber. Lovgrundlaget bør efter KL´s og DANVA´s opfattelse revideres. Revision af loven er dog udskudt.
Revisionen presser på for en afklaring, da vejbidraget har betydning for budgetter og regnskaber hos både Gribvand og Kommunen.
På den baggrund har Byrådet 20.06.2016 bedt administrationen gå i dialog med Gribvand om muligheder for afregning for perioden siden 2007.

Status for betaling af vejbidrag
Gribskov Kommune havde oprindeligt fastsat vejbidragssatsen til 1%. I forbindelse med en klagesag i Forsyningssekretariatet i 2012 foretog Gribskov Kommune en ny vurdering, som førte til, at vejbidragssatsen skulle sættes til 2,93%. Beregningen blev godkendt af kommunens revision 27.04.2012.
Forsyningssekretariatet fastholdt imidlertid, at vejbidraget skulle fastsættes til 8 %.

Tidligere afgørelser fra Forsyningssekretariatet har resulteret i, at Gribskov Kommune for perioden 2007-2012 har betalt 8% i vejbidrag. Der er endnu ikke afregnet for perioden 2013-2017, idet kommunen har afventet domstolenes vurdering af, om Forsyningssekretariatet havde hjemmel til at ophæve kommunens afgørelser.
I retssagen om Forsyningssekretariatets stoplovsafgørelser er det afgjort, at Forsyningssekretariatet ikke kunne tilsidesætte kommunens skøn for vejbidragets størrelse. Kommunernes skøn kan dog kontrolleres dels af Statsforvaltningen dels af revisionen.


Lovgrundlag
Vejbidraget er reguleret i betalingsloven (LBK nr 633 af 07/06/2010 § 2 a, stk. 11). Ifølge loven skal der betales et årligt vejbidrag til spildevandsforsyningsselskabet på højst 8 % af udgifterne til kloakledningsanlæggene.
Det er spildevandsforsyningen selv, der skal fastsætte vejbidraget, herunder principperne for beregningen af vejbidraget.

Den 01.01.2010 blev spildevandsforsyningen i Gribskov Kommune udskilt fra kommunen. I perioden op til 2010 var det således Gribskov Kommune, der skulle fastsætte vejbidraget.

For perioden 2011 og frem har Gribvand Spildevand A/S skulle fastsætte vejbidraget. Gribskov Kommune skal herefter godkende bidragssatsen i betalingsvedtægten, herunder om den er fastsat ud fra saglige kriterier.

Gribvand og Gribskov Kommune har den 16.09.2015 indgået en suspensionsaftale vedrørende passivitet og forældelse. Der er således ikke indtrådt forældelse eller passivitet i forhold til tilbagebetaling/betaling af vejbidraget.

Af Gribvands nuværende betalingsvedtægt fremgår at: 'Vejbidraget beregnes årligt og udgør mellem 0 og 8 % af anlægsomkostningerne'.

Aftale mellem Gribvand og Gribskov Kommune
Revision af lovgrundlaget er ikke sat på lovprogrammet for Folketingets samling i 2017-2018. Hvis man på et tidspunkt vil revidere loven, kan man ikke forvente, at det sker med tilbagevirkende kraft.
Da vejbidraget har betydning for budgetter og regnskaber hos både Gribvand og Kommunen er det presserende med en afklaring.
På den baggrund foreslår administrationerne i h.h.v. Gribvand og kommunen, at man indgår en aftale om afregning af vejbidraget. Aftalen skal dække perioden siden 2007.

Ny beregningsmetode
Gribvand har i samarbejde med deres rådgiver COWI udarbejdet forslag til ny beregningsmetode for vejbidrag (se bilag 1)
Metoden baserer sig på at vejbidraget skal dække de marginale omkostninger ifm. vejafvanding. Dvs. de ekstraomkostninger som kommer, når kloakken også skal rumme vejvandet. Det sker ud fra en betragtning om, at der i forvejen er kloak til andre funktioner i byen og tilføjelsen af vejvand således alene giver udgifter til større kapacitet af kloakkerne. Naturstyrelsen har overfor COWI bekræftet at denne metode kan anvendes.

Afhængigt af årets kloakeringsprojekter, vil metoden resultere i forskellig sats. I perioden 2011-2016 varierer årets sats mellem 4,2 og 5,2% af anlægsudgifterne.

Administrationen vurderer, at metoden er lovlig og kan fagligt forsvares.
Konsekvenserne ved anvendelse af den nye metode til beregning af vejbidraget for de enkelte år fremgår af bilag 2.

Periodeafgrænsning for ny beregningsmetode
Retten til at sætte vejbidraget lå hos kommunen før selskabsdannelsen og hos Gribvand efter selskabsdannelsen.
For perioden 2007-2010 kan kommunen således beslutte om man vil fastholde den tidligere vurdering med et vejbidrag på 2,93% - eller om man vil lade den nye beregningsmetode gælde også for denne periode.
For perioden fra 2011 og frem kan Gribvand vælge, om de vil fastholde de 8% som tidligere eller om man vil lade den nye beregningsmetode gælde.

Administrationerne i h.h.v. Gribvand og kommunen anbefaler at man lader den nye beregningsmetode gælde for begge perioder.

Gribvand har kompetencen til at fastsætte vejbidraget for perioden 2011 og frem. Gribskov Kommune kan kun tilsidesætte dette, hvis kommunen vurderer, at metoden og/eller beregning ikke er saglig og korrekt.

I perioden 2007-2010, var det Gribskov Kommune, der havde kompetencen til at fastsætte vejbidraget. Kommunen har derfor for denne periode et meget vidt skøn i relation til fastsættelse af vejbidraget. Da det må lægges til grund, at det fastsatte vejbidrag på 2,93% er udtryk for et sagligt fastsat skøn, kan kommunen fastholde det fastsatte vejbidrag for denne periode.

Det er ikke muligt, at fastsætte et lavere vejbidrag end 2,93%, idet dette ville være usagligt ud fra en betragtning om, at man ikke kan tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt.

Kommunen har imidlertid mulighed for at fastsætte vejbidraget højere end 2,93%, hvis dette kan begrundes sagligt. En saglig begrundelse kunne være, at kommunen anerkender Gribvands metode for beregning af vejbidrag. Dette kan forsvares i lyset af den vide skønsbeføjelse, kommunen har til at fastsætte vejbidraget (og som nu ligger hos forsyningsselskabet).

Udmøntning af aftalen
Hvis man indgå aftale om ny beregningsmetode, skal differencen ift. tidligere betalt vejbidrag udlignes. Det vil betyde at Gribvand skal betale 0,2 mio kr incl renter til Gribskov Kommune.

Økonomiske konsekvenser
Kommunen
I Gribskov Kommune indgår vejbidraget som en udgift på det skattefinansierede område. Udgiften afholdes via ramme 310 veje. Der er afsat 3,5 mio. kr./år i budgettet for 2017 og frem.
For Gribskov Kommune vil aftalen betyde en engangsindtægt på 0,2 mio. kr., som forventes i 2019 afhængigt af hvornår ekstraopkrævning sker hos Gribvands kunder. Derudover vil det give en reduktion af budgettet fremadrettet på ca. 1,9 mio. kr. pr. år afhængig af anlægsniveauet for Gribvands projekter.

Gribvand
Gribvands indtægter består ud over vejbidraget af de takster, som opkræves hos forbrugerne, Hvilket i sig selv princippet betyder, at forsyningens indtægter ikke fremadrettet påvirkes af vejbidragets størrelse. Eventuelt reduceret indtægt fra vejbidrag vil blive kompenseret via højere takster, så selskabets samlede indtægter bevares.
For den forgangne periode er Gribvands muligheder for at lave ekstraopkrævninger hos borgerne dog afhængigt af prisloftet. Hvis der ikke er plads i prisloftet må Kommunen og Gribvand genoptage drøftelse af aftalen.


Gribvand vil opkræve den mistede likviditet for perioden 2007-2016 hos forbrugerne. Taksten vil blive påvirket i perioden 2018-2020. Som reguleringen ser ud nu vil GVS ikke kunne opnå et tillæg til den økonomiske ramme ved tilbagebetaling af vejbidrag vedrørende 2012-2016 ligesom tilbagebetaling for perioden 2007-2011 kan være omfattet af reguleringsmæssig forældelse (forældelse gør sig ikke gældende, da der tidligere er indgået en aftale Gribvand og Kommunen herom). Gribvand skal således have plads i indtægtsrammen for at kunne tilbagebetale bidrag til kommunen og foretage en opkrævning hos borgerne. Årets indtægt fra vejbidrag indgår også i den samlede ramme.

Forbrugerne
Som konsekvens af aftalen vil Gribvand være nødsaget til at gennemføre en ekstra opkrævning hos forbrugerne. Muligheden for at justere taksten er afhængigt af prisloftet. Gribvand kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige præcist hvad konsekvensen vil være for taksterne. Men arbejder ud fra et princip om at hæve taksten så lidt som muligt og fordele ekstraopkrævningen ud over 2-3 år.

Gribvand forvente en takststigning på anslået 4,71 kr./m3 over ét år eller 2,36 kr./m3 over 2 år eller 1,57 kr./m3 over 3 år.
En husstand bruger godt 100 m3/år. Gribvands takster for 2017 er 44,68 kr./m3 ex moms. Det er en af de højeste takster i Danmark.

Administrationens vurdering
Samlet set vurderer administrationen at:

• Kommunen bør indgå en aftale med Gribvand mhp. at lukket spørgsmålet om vejbidrag for tidligere år
• ny beregningsmetode baseret på marginale omkostninger kan anbefales
• aftalen vil have konsekvenser for både forbrugerne, Kommunen og Gribvand

Lovgrundlag
Kommunens betaling for afledning af vejvand er reguleret i betalingsloven (LBK nr 633 af 07/06/2010 §2a stk. 11).

Økonomi
Kommunens udgifter til vejbidrag afholdes af ramme 310 Veje.

Bilag
Bilag 1 : TEK 20-09-2017 - Ny metode til beregning af vejbidrag Dok. nr: 2016/17618 077

Bilag 2: TEK 20-09-2017 - Konsekvenser for vejbidraget de enkelte år som følge af ny beregningsmetode dok.nr. 2016/17618 075


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med Gribvand om afregning af vejbidrag fra 2007
2. at aftalen baseres på den nye beregningsmetode for perioden fra 2007 og frem

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 20-09-2017:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt



Beslutning
1. - 2. Anbefalet.





202. Spildevandsplan 2018-2021
06.00P00 - 2017/12574

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagens kerne:
Kommunalbestyrelsen skal jf. Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en plan for afledning og rensning af spildevand. Spildevandsplan 2018 - 2021 er en sammenskrivning af spildevandsplanen for perioden 2013 - 2017 og de tillæg, der er skrevet til planen i løbet af perioden. Spildevandsplanen er lavet i tæt samarbejde med Gribvand Spildevand A/S.

Spildevandsplanen indeholder ikke planer om nye kloakeringer eller ændringer af kloakeringsformer. Der ændres derfor ikke på de eksisterende rettigheder og pligter for ejendomme som i dag er offentligt kloakeret.

Baggrund:
Spildevandsplanen er en sektorplan, som skal fastlægge rammerne for afledning og rensning af spildevand i kommunen. Spildevandsplanen er bindende for kommune, borgere, erhverv, institutioner og for Gribvand Spildevand A/S, som skal drives inden for rammerne i spildevandsplanen.

Spildevandsplanen er, sammen med lovgivningen, administrationsgrundlaget for kommunens myndighedsbehandling på spildevandsområdet. Lovgivning og spildevandsplan giver kommunen mulighed for at udstede påbud og ekspropriere og udgør det planmæssige grundlag, der definerer ejendommes rettigheder og pligter i forhold til bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen består af selv planen som pdf dokument (se bilag) og af GIS kort på kommunens hjemmeside og på det statslige 'plansystem.dk'. Her kan man se, hvilken type kloak, der findes på de enkelte ejendomme.

Indhold:
Spildevandsplanen beskriver hvilke lovområder der påvirker planen samt forholdet til andre planer, vandområdeplanerne, kommuneplan mv.


Der er en kort beskrivelse af de 25 kloakoplande i kommunen, af renseanlæggene, de vandområder der modtager det rensede spildevand - recipienterne og af arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Der er en beskrivelse af det dimensioneringsgrundlag kloakforsyningen skal leve op til, altså hvor ofte der må ske stuvning til terræn af regnvand og spildevand.

Herefter følger kommunens administrative praksis som definerer pligter og rettigheder for både kommune, kloakforsyning og borgerne og lægger retningslinier for myndighedsbehandlingen.

Der er et afsnit om Gribvand Spildevand A/S tids- og investeringsplan og projektkatalog for periode 2018 - 2021. Fokus er altovervejende på den ændrede struktur, hvor der skal nedlægges 5 renseanlæg, Græsted-, Smidstrup-, Vejby-, Tisvilde- og Stokkebro Rågemark Renseanlæg. Spildevandet skal herefter renses på Udsholt- og Gilleleje Renseanlæg, der begge udvides, mens Helsinge Renseanlæg forbliver uændret.

Også slamhåndteringen ændres med etableringen af det nye slammineraliseringsanlæg ved Pårup, der skal i drift fra 2018.

Da spildevandsplanen ikke indeholder planer om nye eller ændrede kloakeringer, er der ingen ejendomme der påvirkes, ligesom planen heller ikke falder ind under rammerne for en miljøvurdering.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 § 32
Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 kapitel 3 og 4

Økonomi
Ingen

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag TEK 20/9 2017. Udkast til spildevandsplan 2018 - 2021. Dok.nr. 2017/12574 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
2. at spildevandsplanen betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
3. at spildevandsplanen bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 20-09-2017:
1.-3. Tiltrådt



Beslutning
1. - 3. Anbefalet.





203. Budget for kommunal- og regionsvalg 2017
84.03G00 - 2017/06348

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget får sagen til beslutning. Sagen handler om de forventede udgifter til valgafholdelse.

Sagen kommer på dagsorden som led i forberedelse af kommunal og regional valg den 21. november 2017.

Der er afsat midler til valg i budgetbogen. Kommunal- og regionsvalg 2017 er budgetteret til 1.1 mio. Administrationen har nu opdateret budgettet i forhold til de forventede udgifter og vurderer på den baggrund, at kommunal- og regionsvalget ikke kan afholdes for det beløb. Kommunalvalget i 2013 kostede 1,4 mio, og valget i 2017, forventes at koste omkring 1,5 mio. kr.

Der blev indført digitale valglister i 2015. Der var i den forbindelse en forventning om, at udgiften til diæter kunne reduceres væsentligt, da digitale valglister ikke kræver lige så mange valgstyrere og tilforordnede, som manuelle valgbøger. Erfaringerne fra folkeafstemningen i 2015 viste dog, at der ikke kan reduceres med så mange som forventet. Byrådet har i forbindelse med behandling af sager om valgstyrere og tilforordnede til kommunal- og regionsvalg 2017, besluttet at lave flere valgborde og bemande med flere valgstyrere. Derfor er det samlede antal noget højere end oprindeligt forventet og der er ikke de forventede besparelser på denne post.

Udgifterne til it, lokaler mv. steget lidt siden sidst og en ny bekendtgørelse, som stiller krav om særlige handicapegnede hæve/sænkeborde, større stemmerum, særlig lup på hvert afstemningsted, og særlige filtpenne, er ved at blive vedtaget. Det betyder, at vi må investere i disse materialer. Samlet set betyder det, at vi forventer lidt højere udgifter til valg i 2017 end i 2013.

Udgiften til de administrative medarbejderes bonus/aflønning er i budgettet fastholdt på samme niveau som i 2015. Der er i 2017 genindført en aflønning/bonus for det arbejde, som ligger ud over almindelig arbejdstid. Den merudgift afholdes af centrenes lønpuljer og er ikke indeholdt i valgbudgettet.

Administrationen anbefaler, at valgbudgettet opskrives til de forventede 1,5 mio. kr.

Budget Kommunal- og Regionsvalg 2017

Diæter til valgstyrere, tilforordnede + bonusløn til og adm.medarbejdere (bonus som i 15)	416.300
KMD + valghalla (systemafgifter)	496.600
Lokaleleje og fortæring	366.314
Valgafhandlingen (særlige hjælpemidler, opsætning af stemmebokse, tryk af stemmesedler, blomster m.m)	127.300
Annoncering og uddannelse	70.000
I alt	1.476.514

Lovgrundlag
Lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 26. april 2017, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 713 af 8. juni 2017.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 1, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 3 og 4, § 9, stk. 1 og 2, § 12, stk. 2, 1. pkt., § 55, § 57, stk. 1, § 60, stk. 4, 3. pkt., § 67, stk. 4-6, § 68, stk. 1, § 69, sidste pkt., og § 106, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, gælder først fuldt ud fra den 1. juli 2017, jf. § 6 i lov nr. 175 af 21. februar 2017 og § 3, stk. 1, i lov nr. 713 af 8. juni 2017.


Økonomi
Der er i budgettet for 2017 afsat 1,1 mio. kr til kommunal og regionalvalget. De øgede udgifter til valgafholdelse på 0,4 mio. kr. foreslås finansieret af reservepuljen under Økonomiudvalget.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at

1. beslutte at øgede udgifter til afholdelse af kommunal- og regionsvalg i 2017 på 0,4 mio. kr. finansieres af reservepuljen under Økonomiudvalget.

Beslutning
1. Tiltrådt.





204. Forslag til driftsaftale mellem Gribskov Kommune og Foreningen Gilleleje Gamle Posthus
18.14G00 - 2016/13485

Sagsfremstilling
Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen drejer sig om forslag til driftsaftale mellem Gribskov Kommune og Foreningen Det Gamle Posthus.

Baggrund
Efter salget af Pyramiden og Det gamle Rådhus i Gilleleje, har administrationen samarbejdet med foreningerne, som anvendte lokalerne der, om at finde nye egnede lokaliteter til foreningsaktiviteterne.

Brugerne fra Det gamle Rådhus har nu dannet en ny forening, Foreningen Gilleleje gamle Posthus.

Sagens forhold
Byrådet besluttede på sit møde den 4. september 2017 at stille det gamle posthus, Stationsvej 6 i Gilleleje til rådighed som et foreningshus. Byrådet besluttede ligeledes følgende model for samarbejdet:

• Kommunen bevarer ejerskabet af ejendommen
• Der laves en brugsaftale med brugerne/foreningen på eksempelvis 10 eller 15 år, således at foreningen i den pågældende periode er sikker på at kunne benytte huset til foreningsaktiviteter
• Derudover laves en driftsaftale med foreningen, hvor Gribskov Kommune betaler et fast årligt beløb til drift af huset. Herefter vil det være foreningen, som står for driften og afholder alle udgifter

Administrationen har efterfølgende i samarbejde med repræsentanter fra Foreningen Gilleleje gamle Posthus udarbejdet forslag til en driftsaftale mellem Gribskov Kommune og Foreningen Gilleleje gamle Posthus.

Det er dette forslag til driftsaftale som nu forelægges Økonomiudvalget.

Aftalens varighed
I forslaget lægges der op til en 15-årig aftale. Aftalen er gjort så lang for at sikre, at foreningen kan godtgøre overfor fonde, at de har et langt perspektiv, hvor de er sikret brugsretten til huset.

Mulighed for tilføjelse af forkøbsret undersøges
Derudover er det aftalt med foreningen, at det skal undersøges, om foreningen vil kunne få forkøbsret til ejendommen, hvis Gribskov Kommune ønsker at sælge den på et tidspunkt.
Dette aspekt er ikke endeligt afklaret og vil i givet fald blive tilføjet som en allonge til aftalen, hvis en sådan forkøbsret godkendes politisk.


Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven

Økonomi
Kommunens årlige udgift til genhusning af aktiviteterne i det Gamle Rådhus udgør herefter i størrelsesordenen 260.000 kr.

Driftsaftale med Foreningen Gilleleje Gamle Posthus: 150.000 kr.

Udvendig vedligehold af klimaskærm og tekniske installationer, samt snerydning af fortov, varetages af kommunen: 30.000 kr. årligt.

Leje af Gilleleje Hallen til bevægelsesaktiviteter, som ikke kan være i Det gamle Posthus: 80.000 kr.

Der har hidtil været brugt ca. 300.000 kr. årligt i driftsmidler til Det gamle Rådhus. Udgiften finansieres af dette beløb. Det betyder dog, at der kun hentes en mindre besparelse på bygningsdriften i forbindelse med salget af Det gamle Rådhus.


Bilag
1. Bilag: Aftale om brugsret og drift (Dokumenttitel: Brugs-/driftsaftale Det gamle Posthus) Dokumentnummer 2016/13485 060

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at godkende driftsaftalen mellem Gribskov Kommune og foreningen Det Gamle Posthus
2. at kommunens udgift til dette finansieres via de driftsmidler, som tidligere blev anvendt til Det Gamle Rådhus

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

205. Digitalt indhold til formidling af kultur og natur på Pilgrimsruten Tisvildevejen - mellemfinansiering af LAG-projektet
20.00G00 - 2017/27460

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om mellemfinansiering (udlæg fra kommunens kassebeholdning, indtil der udbetales endelig støtte fra Erhvervsministeriet) til LAG (Lokale Aktions Grupper)/FLAG (Fiskeriaktionsgruppe), til projektet "Digitalt indhold til formidling af kultur og natur på Pilgrimsruten Tisvildevejen".

Tilsagn om mellemfinansiering gives på betingelse af, at den pågældende ansøgning imødekommes af LAG/FLAG-Bestyrelsen og af Erhvervsministeriet, således at der er sikkerhed for fuld finansiering.

Økonomiudvalget behandler sagen, fordi Byrådet bemyndigede Økonomiudvalget til at træffe beslutninger i forhold til de konkrete ansøgninger (jævnfør protokollen fra byrådsmødet den 22. maj 2017, punkt 79).




Baggrund
Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020
Landdistriktsprogrammet (LDP) er en del af EU`s fælles landbrugspolitik. Det er et program, der løber over en periode på syv år. Det nuværende Landdistriktsprogram dækker perioden 2014-2020. Programmet finansieres med 4,7 mia. kr. fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EU midler) og 2,0 mia. kr. fra den danske stat (nationale midler). Dette giver et samlet budget på 6,7 mia. kr.

LAG Halsnæs-Gribskov er udsprunget fra dette program. Foreningen blev stiftet i efteråret 2014 med udpegede kommunale repræsentanter i bestyrelsen fra såvel Halsnæs som Gribskov Kommune. Gribskov Kommune blev først i 2014 udpeget som landdistriktskommune, og det er derfor første gang, at kommunen har mulighed for, at deltage i dannelsen af en lokal aktionsgruppe. Halsnæs Kommune var med i den tidligere programperiode 2007 - 2013.

Mellemfinansiering
I forbindelse med etableringen af de lokale aktionsgrupper, og deres virke, er det blevet påpeget, at det for initiativtagerne (små virksomheder og frivillige), der ønsker at starte projekter, kan være svært at skaffe den fornødne likviditet, der skal til for at komme i gang, idet støttemidler fra Erhvervsministeriet først udbetales, når et projekts udgifter er afholdt.

LAG/FLAG-ansøgning; behov for mellemfinansiering
Foreningen, Kultur - Natur - Nordsjælland, har indsendt ansøgning til LAG/FLAG-Bestyrelsen om støtte til digitalt indhold til formidling af kultur og natur på Pilgrimsruten, Tisvildevejen.

Projektet skal som udgangspunkt kunne dokumentere, at det er fuldt finansierede, og der skal foreligge en detaljeret forretningsplan, inden LAG/FLAG-Bestyrelsen indstiller og ministeriet endeligt godkender et projekt.

Hvis ansøgningen imødekommes, vil der blive behov for mellem finansiering.

I praksis indebærer mellemfinansiering et midlertidigt udlån til projektet (finansieret af Kommunens kassebeholdningen). Dette vil, i perioden indtil den endelige finansiering er på plads, påvirke Kommunens likviditet negativt. Mellemfinansieringen medfører desuden en risiko for Kommunen, idet udlånet kan tabes helt eller delvist. Man kan sige, at Kommunen stiller risikovillig kapital til rådighed.

Risikoen for tab ved mellemfinansiering vurderes til at være lille. Der må dog forventes en vis risiko for tab.

Dette kan eksempelvis opstå, hvis et iværksat projekt, som der er ydet mellemfinansiering til, ikke bliver realiseret/kun delvis realiseret, eller hvis et projekt eksempelvis har fået tilsagn om støtte på 500.000 kr., men efterfølgende kun får udbetalt 300.000 kr. fra Erhvervsstyrelsen, idet denne skønner, at de faktiske lovmedholdige udgifter kun udgør dette beløb.

Administrationens anbefaling
Mellemfinansiering gives kun til projekter, der er godkendt af LAG/FLAG-Bestyrelsen, samt af Erhvervsministeriet, og dermed er fuldt finansieret.

Administrationen anbefaler, at der ydes mellemfinansiering til projektet "Digitalt indhold til formidling af kultur og natur på Pilgrimsruten Tisvildevejen" såfremt foreningens ansøgning til LAG/FLAG-Bestyrelsen godkendes.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1835 af 22.12.2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020.

Bekendtgørelse nr. 1836 af 22.12.2015 om tilskud til projekter vedrørende job- og vækstskabende erhvervsudvikling samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne.

Økonomi
Mellemfinansiering på 527.668 kr. vil ikke umiddelbart have økonomiske konsekvenser for kommunen, udover den manglende forrentning af det mellemfinansieret beløb. Udlån til projektet finansieres af kommunens kassebeholdning. I tilfælde at tab forelægges særskilt sag for udvalget, hvori der træffe beslutning om finansiering.

Bilag
1. Bilag ØU 021017 Ansøgning om mellemfinansiering. Dokument. nr.: 2017/27460 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at der ydes mellemfinansiering på 527.668 kr. ved udlæg fra kassebeholdningen til projektet "Digitalt indhold til formidling af kultur og natur på Pilgrimsruten Tisvildevejen" såfremt ansøgningen imødekommes af LAG-Bestyrelsen og Erhvervsministeriet, således at der er sikkerhed for fuld finansiering.

Beslutning

1. Tiltrådt.

206. Kommunikation i perioden frem til komunalvalg 2017
00.22G00 - 2017/26724

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om kommunikation og pressehåndtering i perioden frem til kommunalvalget 2017.

I forbindelse med Økonomiudvalgets møde den 12. juni 2017 lagde administrationen op til en drøftelse om guidelines i forbindelse med kommunalvalget 2017, herunder blandt andet vedrørende opstillingsberettigede partiers adkomst til kommunale anlæg og lokaler samt praksis i forhold til kommunikation. Tilkendegivelsen fra Økonomiudvalget var, at der skulle være fleksibilitet fra administrationens side, og at praksis ikke skulle ændres.

Eksempler viser nu, at der tilsyneladende er forskellige forventninger til administrationens kommunikation/pressehåndtering i form af pressemeddelelser, opslag på kommunens Facebook-side, nyheder på hjemmesiden mv.



I den kommende periode frem til kommunalvalget 2017 er der blandt andet følgende muligheder for den kommunikative praksis i forhold til pressehåndtering:
a) kommunikationen fortsætter med uændret praksis, det vil sige, borgmester eller udvalgsformænd udtaler sig om byrådets eller udvalgets beslutninger samt iværksatte indsatser.
b) kommunikationen ændres frem til valget, så pressemeddelelser, nyheder mv. ikke indeholder citater fra borgmester og udvalgsformænd. I stedet kommunikeres, "at byrådet (eller fagudvalget) har besluttet....". Borgmesteren kan udsende pressemeddelelser, hvis der er behov for det.
c) kommunikationen minimeres frem til valget, så der blot kommunikeres serviceoplysninger til borgerne, for eksempel om selve valgets afvikling.

Praksis forud for kommunalvalget 2013 var, at den tidligere borgmester udmeldte en form for instruktion til udvalgsformænd og administration om at drosle ned for pressemeddelelser, og at nedtone personlige citater, men i højere grad fremtone byrådet og fagudvalget som beslutningstager. Dog blev der udsendt pressemeddelelser fra borgmesteren, hvis der var behov for det.

Administrationen foreslår, at Økonomiudvalget drøfter og beslutter, hvilken praksis i forhold til kommunikation/pressehåndtering der skal benyttes frem til og med kommunalvalg 2017.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
1. at drøfte og beslutte, hvorledes administrationen skal varetage kommunikation og pressehåndtering i perioden frem til efter kommunalvalget 2017.


Beslutning
Drøftet og besluttet, at pressemeddelelser skal have fokus på de beslutninger der bliver truffet af udvalgene og/eller Byrådet samt at pressemeddelelserne udsendes med udvalg/byråd som afsender og uden citater.

I særlige situationer kan borgmesteren udsende en pressemeddelelse, hvis der er behov for det.






207. Habilitet versus inhabilitet i forbindelse med salg af ejendom
00.22G00 - 2017/27807

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Nytgribskov. Sagen handler om borgmesterens håndtering af sin habilitet versus inhabilitet i forbindelse med salg af ejendom.

Initiativtagerne anmoder Økonomiudvalget om at igangsætte en uvildig undersøgelse af salget af en ejendom samt borgmesterens habilitet i forbindelse med salget. Den uvildige undersøgelse skal varetages af KL og skal belyse, om salget af ejendommen er gået rigtigt til, og om borgmesteren har erklæret sig inhabil rettidigt i forhold til udbudsforløbet. Initiativtagerne mener, at der er tale om nogle skærpende omstændigheder, som kræver at byrådet udviser særlig agtpågivenhed. Formålet med undersøgelsen er at sikre, at byrådet og borgmesteren bliver helt afklaret om hele forløbet fra før udbuddet, til salgsaftalens indgåelse samt lokalplanens udarbejdelse.

Lovgrundlag
LBK nr 318 af 28/03/2017 (Kommunestyrelsesloven) § 11 stk. 1

Økonomi
Forslaget indeholder ingen oplysninger om finansiering.

Bilag
Bilag med anmodningens fulde tekst er lukket for offentligheden, men tilgængelig for udvalgets medlemmer via POLAR. Dokumentet har dokumentnummer 2017/27807 001

Bilag eftersendt dagsorden: Gribskov Kommune - inhabilitet (KL's undersøgelse) Dokumentnummer 2017/27807 015

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at tage stilling til forslaget.

Beslutning
Besluttet at administrationen sørger for at rapporten fra KL bliver suppleret med kommentarer fra Morten Ulrik Jørgensen, som Morten Ulrik Jørgensen har givet til KL via telefonen.

Besluttet at administrationen udarbejder en tidslinje med en redegørelse over salgsprocessen.

For: V, O, C (5)
Imod: G, A, Å (4)

G, A, Å begærer sagen i Byrådet.

Inhabil: Kim Valentin (V) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.

Stedfortræder: Birgit Roswall (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin i behandling af punktet.





Efterretningssager

208. Helsinge: Styrkelse af bymidten - interessetilkendegivelse for samarbejde med Realdania
01.11P00 - 2017/22919

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at træffe en beslutning omkring at tilkendegive interessen omkring samarbejde med Realdania om udvikling af bymidten i Helsinge samt bemyndige administrationen til at indsende tilkendegivelsen for indarbejdelse af fagudvalgenes evt. kommentarer.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget forelægges sagen til orientering.

Fristen for at indsende interessetilkendegivelsen til Realdania er den 22.09.2017.

Da Økonomiudvalget først har møder efter fristen, får Økonomiudvalget og Byrådet sagen til orientering efter indsendelse.

Baggrund
Realdania sætter over de kommende år fokus på bymidten. I samarbejde med op til ni byer vil de være med til at løfte kvaliteten i hovedbyernes centrale gader og byrum. Ambitionen er at styrke byerne som drivkraft for livskvalitet, udvikling og bosætning i yderområderne.

Realdania har derfor kontaktet en række kommuner - herunder Gribskov Kommune - for at undersøge, om der er interesse for et samarbejde. Det skal ske senest den 22.09.2017.

Forventningen er at støtte op til ni fysiske projekter rundt om i Danmark. Projekterne skal øge byernes kvalitet og udvikling med afsæt i stedbundne kvaliteter og ressourcer, og Realdania ser gerne, at det sker gennem nye modeller og metoder, der styrker samarbejdet mellem byens mange aktører.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 28.08.2017, at der skal udarbejdes en interessetilkendegivelse. Økonomiudvalget besluttede også, at administrationens udkast til interessetilkendegivelse skulle forelægges til godkendelse i Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget.

Plan- og Miljøudvalgets besluttede den 14.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse og at udvalget er åbne overfor yderligere ideer.

Børneudvalgets besluttede den 14.08.2017 at godkende at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og udvalget ser gerne et samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet i udviklingen.




Kultur- og Idrætsudvalgets besluttede den 15.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og Idrætsrådet, Kulturrådet samt foreningerne kan med fordel involveres i et idéoplæg, ligesom ideer fra kommunens tidligere arbejde med at styrke Helsinge Bymidte kan inddrages.

Social- og Sundhedsudvalgets besluttede den 15.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at de frivillige foreninger, Handicaprådet samt repræsentanter fra de unge inddrages.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets besluttede den 16.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og at der indtænkes tilbud til unge, og gerne at udviklingen sker i samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet.

Administrationen har i sagen beskrevet hovedindholdet i interessetilkendegivelsen, der finpudses inden afsendelse til Realdania.

Projektidé
Administrationen har udarbejdet en idé til et projekt om mødet mellem mennesker og byen Helsinge med afsæt i de unge i byen. På grund af den korte tid til arbejdet, har eksterne aktører ikke deltaget i dette indledende arbejde. Projektideen vil være det primære indhold i interessetilkendegivelsen til Realdania, og den er beskrevet herunder:

Helsinge er en af hovedbyerne i Gribskov Kommune. Helsinge er udpeget som et af tre kommunecentre,og er der, hvor kommunens administration er samlet. Byen er planlagt til at vokse fra omtrent 8.000 indbyggere til knap 10.000, med fortætningsplaner omkring centrum (Møllebakken) og den ambitiøse bydel Helsinge Nord, lige nord for byen med 700 nye boliger. Byen er i gang med en stor strategisk gennemgang af detailhandelsplanlægningen for at forbedre forholdene for handelslivet i byen, og Helsinge er ligeledes udpeget som børneby.

I Helsinge Helhedsplan arbejdes der på den akse, som allerede langt hen af vejen forbinder byen fra Helsinge Nord, gennem et stort sports- og idrætsanlæg, den nye skole Nordstjerneskolen ned igennem byen til det gamle gadekær og Møllebakken, gennem gågaden og handelsstrøget til stationsområdet hvor Gribskov Gymnasium og Gribskov Kultursal sætter punktum for aksen.

Bymidten fremstår i dag nogle steder usammenhængende og lidt slidt. Der mangler en attraktiv forbindelse fra stationen op i gennem byen,enkelte bygninger står tomme og flere af byrummene er ”mono”-rum, hvor byrummets formål ophører om natten,og bliver hurtigt til steder for utrygge aktiviteter.

Helsinge har haft et ry for, at være ”lidt af en hård by”. Byen har kæmpet med kedeligerelationer til rocker- og bandemiljøet, og har i dag en række unge mennesker som præger byen med utryghedsskabende adfærd. Der eksisterer derfor et potentiale og en villighed til at arbejde med møderne i byrummet, de unge og de gamle, de vilde og det rolige, det organiserede og det uorganiserede fællesskab, for at skabe trygge rammer og muligheder for ophold. Helsinge rummer store potentialer, og der planlægges for mange nye boliger i byen de kommende år. En fysisk indsats i Helsinge bymidte vil fremhæve byens sammenhæng og potentialer som en stærk og attraktiv hovedby, som sætter rammerne for det gode liv.

Projektområdet vil begrænse sig geografisk fra Gadekæret og Møllebakken (i vest), gennem gågaden til Stationsområdet (i øst), og udgør Helsinge bymidte.



Aktørerne skal spille en central rolle, hvis Gribskov Kommune får mulighed for at formulere og forme en egentlig ansøgning. Derfor peges der i denne beskrivelse heller ikke på specifikke projekter, men geografiske områder, deres udfordringer og potentialer, samt temaer og udpeger særligt interessante aktører i udformningen af Helsinge Bymidte.

Stationsområdet
Stationsområdet er isoleret, og en af de steder der er særligt udsat for utrygheds-skabende aktiviteter, både i dagtimerne men i særdeleshed efter mørkets frembrud. Området består af tre selvstændige dele;

• et tomt areal med lidt parkering på ”den anden side” af togbanen,
• et stort åbent areal øst for jernbanen, der rummer store muligheder for aktivitet
• selve stationen med lokalbanen Hillerød-Tisvilde og en busstation, og
• et t-kryds som samler det hele og er indgangen til gågaden.

Der ligger et stort samlet potentiale i området for at forbedre byrummene og skabe plads til trygge ophold og aktiviteter. Fx. vil der på det åbne areal øst for stationen være plads til ”den vilde” og uorganiserede udfoldelse og plads til et større anlægsprojekt, som har potentialet til at løfte et ”dødt” område med meget trafik. Selve stationen fungerer som den skal, men trænger til en ”sanering”. En forudsætning for at skabe et attraktivt og velfungerende byrum netop her, er at få skabt en stærk forbindelse fra stationsområdet til gågaden. Forbindelsen er udfordret og kræver ikke bare en solid trafikal løsning, men også en arkitektonisk stillingtagen til overgangene for at synliggøre og skabe den sammenhæng området kalder på.

Gågaden
Gågaden rummer mange potentialer og fremstår pæn og relativt ny, men også med fokus på detailhandel og i mindre grad til andre aktiviteter. Men med flere planlagte projekter omkring den store parkeringsplads i den sydlige del af projektområdet samt opførsel af Møllebakken boligområde i vest, vil et generelt løft og etablering af små aktivitetsrum og mødesteder, som bryder med ”mono”-byrummene være elementære i en indsats for at styrke bymidten og skabe forbindelse i mellem stationsområdet og Gadekæret og aksen videre mod nord. Det er intentionen, at disse mindre indsatser skal tilpasses de behov og udarbejdes sammen med målgruppen og gadens aktører, og kan fx danne rammen for fællesskab omkring spil, dans, events og lignende aktiviteter.

Gadekæret
Omkring Gadekæret er det projektets intention at spille på en modpol til ”det vilde” og uorganiserede, nemlig at give et løft til områdets enestående egenskab for at skabe rum til ro og fordybelse.

Økonomi
Administrationen har lavet et skøn over udgifterne til den beskrevne projektide. Det vurderes at udgifterne vil være ca. 10 - 12 mio. kr. I forbindelse med udarbejdelse af en egentlig ansøgningen vil der skulle udarbejdes et mere præcist budget for projektet.

Realdania har afsat en ramme på 73 mio kr til indsatsen. Det er forventningen, at Realdania kan støtte de enkelte projekter med op til 7-8 mio. kr., dog max 50% af der samlede budget for projektet. Kommunen skal derfor selv finansiere 50% af projektets anlægsudgifter. Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå som en del af medfinansieringen.

Den videre proces
Efter udløb af fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse vil Realdania udvælge op til ni kommuner med støtte fra et eksternt faglig panel. De udvalgte kommuner vil blive bedt om at udforme en egentlig ansøgning med tilhørende uddybende budget, hvoraf det er forventningen, at tre til fem vil opnå støtte i første runde.

Der vil senest den 31.10.2017 blive givet besked om, hvilke kommuner, der vil blive indbudt til at indsende en egentlig ansøgning (ansøgningsfrist vil være fredag den 26.02.2018).

Dialog og inddragelse
Hvis Gribskov Kommune bliver udvalgt til at indsende en ansøgning til Realdania, vil den konkrete ansøgning blive udarbejdet med input fra handelslivet, foreninger, de unge og gymnasiet med flere.

Med et særligt fokus på de unge i Helsinge og kommunen, er det projektets intention at indgå samarbejde med børn og unge i Helsinge. Fx arbejder Nordstjerneskolens 6. klasser med ”kreativ udfoldelse” gennem dans og teater. I samme dur arbejder en gruppe af 9. klasses elever med etablering af en skaterbane i deres projektarbejde.
For disse elever er projektarbejdet en del af deres uddannelse og de såvel som vi kan få meget ud af at følge hinanden tæt.

Derudover er det oplagt, at arbejde med gågadens handelsliv, samt de aktive foreninger i bymidten foruden dem med interesse i at deltage i at styrke bymidten, for at de rum og mødesteder, som skal supplere gågaden, får en reel funktion og gadens brugere også får et ejerskab til de mindre løft i byrummet.

Desuden skal Helsinges borgere inddrages bredt, for at få skabt de bedste rammer, for de som bruger byen til hverdag.

I en organisering af samskabelsesprocessen, vil det være interessant at arbejde med en tilpasset udgave af ”styregrupper” eller ”ungepanel”, som foruden at deltage i den aktive inddragelse, fungerer som en kvalitetssikringsgruppe fra start til slut.


Lovgrundlag
-

Økonomi
Projektet skønnes pt at koste 10-12 mio. kr., heraf er der mulighed for at Realdania vil støtte med op til 50 % af udgifterne. Kommunen skal derfor selv finansiere 50% af projektets anlægsudgifter. Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå som en del af medfinansieringen.

Miljøforhold
-

Høring
Såfremt Gribskov Kommune kommer i betragtning hos Realdania, vil den videre projektansøgning blive udarbejdet i tæt samspil med eksterne aktører.

Bilag
Invitation fra Realdania til samarbejde af 30. juni 2017. Dok. nr. 2017/22919 002

Vejledning: Interessetilkendegivelse. Dok. nr. 2017/22919 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at bemyndige administrationen til at indsende interessetilkendegivelse til Realdania på baggrund af ovenstående.

Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget:
2. at tage orienteringen til efterretning.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:
1. Tiltrådt
2. Taget til efterretning

Børneudvalgets beslutning den 18-09-2017:
Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.

Børneudvalget påpeger timingen i lokalplanens godkendelse i forhold til eventuelt positivt svar på denne ansøgning

Kultur- og Idrætsudvalget beslutning den 19-09-2017:
2. Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget beslutning den 19-09-2017:
2. Taget til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutning den 20-09-2017:
Taget til efterretning.


Beslutning
2. Taget til efterretning.

Fraværende: Susan Kjeldgaard.





209. Musik i Lejet. Evaluering af 2017
05.00G00 - 2017/20469

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Teknisk Udvalg får sagen til orientering i september 2017. Sagen går videre i forløb til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet fra Teknisk Udvalg. Sagen drejer sig om evaluering af musikfestivalen Musik i Lejet 2017.

Baggrund
Musik i Lejet er en musikfestival, som har været afholdt i uge 29 i Tisvildeleje siden 2009. Festivalen er blevet en landskendt festival, som tiltrækker rigtig mange gæster.

Selve festivalen forløb i 2017 fra torsdag til lørdag og foregik på den store parkeringsplads i Tisvildeleje, som Gribskov Kommune lejer af Naturstyrelsen.

Byrådet besluttede på sit møde den 12. december 2016, at Gribskov Kommune fremadrettet skulle understøtte planlægning og afvikling af Musik i Lejet i den form og den størrelse, som festivalen havde i 2016 med den tilføjelse, at der skulle arbejdes med en rullende 3-årig tilladelse, herunder i forhold til alkoholbevilling.

Sagens forhold
Tisvilde Event
I forbindelse med festivalen har arrangørerne i år arrangeret flere events i samarbejde med lokale aktører. Events, der var frit tilgængelige for alle borgere:
- Legefabrikken, hvor børn kunne fægte, optræde i delfincirkus og meget mere.
- Djævleløbet, et motionsløb på 5 km gennem strand og skov.
- Bold i lejet, hvor der blev spillet fodbold og volleyball på stranden.
- Skyggehygge, en solkampagne for børn om UV-stråling.

En del af Hovedgaden var i lighed med 2016, delvist afspærret og udgjorde et midlertidig uderum, med udeservering og forskellige boder.

Om planlægningsprocessen 2017
I forhold til planlægning af årets festival har administrationen, i lighed med 2016, afholdt en række møder med Musik i Lejet for at sikre en så smidig og god planlægningsproces som muligt. Deltagere har været arrangørerne af Musik i Lejet, Nordsjællands Politi, Frederiksborg Brand & Redning, Naturstyrelsen og Gribskov Kommune.

Tung trafik
For blandt andet at imødekomme ønsker om at mindske tung trafik igennem Tisvilde Hovedgade, var der blevet arbejdet med logistikken omkring transport ved opbygning og nedtagning af festivalpladsen.

Naturstyrelsen havde meddelt særlig tilladelse til, at udvalgte transporter kunne foregå igennem skoven, så Hovedgaden kunne blive friholdt for kørslen.
Naturstyrelsen vil fortsat give tilladelse til kørsel igennem skoven, men ønsker frem over at begrænse kørslen, så der kun foregår kørsel gennem skoven under selve festivallen.
Før og efter arrangementet ønsker Naturstyrelsen at kørsel med tung trafik foregår gennem byen.

Adgang til P-plads
For at imødekomme ønsket om at strandgæster kunne benytte P- pladsen i en større del af perioden før og efter festivallen, er festivallen blevet opbygget i etaper hvor P- pladsen kun langsomt blev afspærret. Oprydning efter festivalen foregik ligeledes i etaper, således at et antal P-pladser hurtigt blev tilgængelige. Ugen efter festivalen var p- pladsen ryddet op.

Lukning af Hovedgaden/Sikkerhedskrav
I år blev der i festivalugen, lavet forsøg med delvis afspærring af Hovedgaden ved Ullersvej. og herfra kun at tillade ærindekørsel. Afspærringen blev kontrolleret af frivillige vagter. I perioden blev der indsat shuttelbusser mellem Godhavn Trinbræt og stranden med flere stop igennem byen. Udgiften til shuttelbusserne blev betalt af Musik i Lejet.

For at forbedre afviklingen af ærindekørsel til festivalområdet og trafik med shuttelbusser, blev den tilsandede rundkørsel ved indgangen til P-pladsen, genetableret midlertidigt.

For at optimerer sikkerheden under selve festivalen, forlangte politiet opsætning af 3 afspærringer med hver 3 chikaner, samt blokering af Vængevej imod stranden.

Evaluering
Musik i Lejet og Gribskov Kommune har evalueret arrangementet sammen med Nordsjællands Politi, Frederiksborg Brand & Redning og Naturstyrelsen, med henblik på at optimere og justere, planlægning og afvikling af det kommende års arrangement.

Gribskov Kommune har også evalueret arrangementet med Tisvilde Lokalråd, Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn, samt Tisvilde og Omegns Erhvervsforening. Det er undersøgt hvordan de lokale oplevede arrangementet og om de oplevede forbedringer i forhold til klagepunkter fra sidste års evaluering.

Elementer i evalueringen med lokale interessenter
Generelt
Generelt er der en stor opbakning til arrangementet fra de lokale interessenter, og der er enighed om, at arrangementet er godt for Tisvilde og Gribskov Kommune.
Der er også enighed om, at arrangementet nu har en størrelse, som er det absolut størst mulige.

Politi og beredskab roser arrangementet og det gode samarbejde. Arrangørerne håndterede sikkerhed og logistik meget professionelt.

Tidspunkt for festivalen
Nogen anfører, at Tisvilde vil have bedre af, at festivalen lå i skuldersæsonen, før uge 28 eller efter uge 31, og derved kunne forlænge højsæsonen i Tisvilde.

Hos nogen af parterne er der en bekymring for, at Tisvilde mister sin tiltrækningskraft på turister og sommerhusejere, hvis der hen over sommeren, og specielt i uge 29, er et så massivt arrangement i byen.

Erhvervsforeningen oplyser, at 7 ud af 9 nonfood butikker havde en mindre omsætning end tidligere i uge 29, men food butikker havde derimod en øget omsætning.
Nonfood forretningerne ønsker også, at festivalen bliver flyttet til skuldersæsonen.

Musik i Lejet oplyser at tidpunktet for festivallen er optimalt i forhold til at få frivillige til at deltage i arbejdet, priserne for bands der skal spille, og festivallens brand som en sommerfestival.

Afspærring af den store parkeringsplads
Musik i Lejet har arbejdet med den komplicerede logistik omkring opbygning og nedtagning af festivalpladsen. Der var stor tilfredshed med, at festivalen blev opbygget og nedtaget i etaper, så der kunne friholdes et stører antal P-pladser i flere dage under opbygning og nedtagning end det har været tilfældet i 2016.

Affald og oprydning
Mange giver meget positive tilbagemeldinger på arrangørernes håndtering af affald og oprydning før, under og efter festivalen.

Festivalens frivillige har ydet en stor indsats med indsamling af affald på festivalpladsen og i Hovedgaden.

Kommunen havde i uge 29 øget indsamlingen af affald i Hovedgaden og oprydningen omkring minigenbrugsstationerne. Udgiften på kr. 14.189,50 ex. moms, blev i år finansieret af puljen 'Forskønnelse af By og Land'.

Afspærring af Hovedgaden
Der var positive tilbagemeldinger fra de lokale, på afspærring af Hovedgaden i festivalugen . Det midlertidige uderum i Hovedgaden skabte en hyggelig stemning med udeservering og salgsboder. Flere restauranter havde opstillet foodtrucks i Hovedgaden.

De fleste mener, at det var godt med en byfest i Hovedgaden, og at Hovedgaden også med fordel kunne lukkes i andre perioder, uafhængigt af Musik i Lejet.

Fremover vil Musik i Lejet hurtigt afklare, hvem der ønsker udeservering i Hovedgaden i festivalugen. Primo januar 2018 sender arrangørerne en skilteplan til vejmyndighedens godkendelse, der også indeholder placering af chikaner, udeservering, salgsboder, foodtrucks og andet på vejarealet.

Sikkerhed
Under selve festivalen blev der af sikkerhedshensyn, placeret yderligere 3 afspærringer i Hovedgaden, samt en blokering af Vængevej imod stranden.
Nogle var generet af parkerede biler langs Vængevej, før der blev placeret en vagt ved indkørslen fra Hovedgaden.

Nordsjællands Politi oplyser, at alle indgåede aftaler er blevet overholdt, og til trods for de skærpede sikkerhedsforanstaltninger, er de anbefalinger politiet har fremlagt blevet fulgt.
Den gode dialog med arrangørerne og øvrige myndigheder i forhold til de sikkerhedsrelaterede forhold omkring afviklingen, har medvirket til en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af Musik i Lejet. Beboere og gæster har kunnet færdes trygt og sikkert, og der var sikret fremkommelighed for redningsberedskabet i festivalområdet.

Rundkørsel ved P-pladsen
Der har i år været forsøg med midlertidigt at genetablere rundkørslen ved indgangen til festivalpladsen for således at skabe en naturlig vendeplads for shuttelbussen, der kørte mellem festivalområdet og den midlertidige P-plads ved Godhavn trinbræt.

Forpagteren af kiosken anfører, at ændringen generede kioskens gæster.

Naturstyrelsen anbefaler, at der bliver lavet en permanent plan for indgangen til stranden
og en samlet helhedsløsning for området omkring minigengenbrugstationen, kiosken, cykelstativer, trafikafvikling og andet.

Information
Trafikskiltning langs vejene med information om afspærring af Hovedgaden, henvisning til midlertidigt P- område ved Godhavn og andre trafikskilte,var tilstrækkelige og fungerede efter hensigten.

Musik i Lejet havde informeret bredt om de trafikale ændringer under festivalen, i aviser, på hjemmeside, på face book og i pjecer.

Lydniveau
Nogle borgere har været generet af musikken og det høje lydniveau frem til kl. 5 om morgenen. Vindretningen er afgørende for, hvem der bliver generet. Det blev foreslået at festivallen sænke lydniveauet kl 02, eller helt stopper musikken på det tidspunkt.

Aftalt kørsel gennem skoven med tung trafik
Tiltaget var sat i værk for at minimere gener med tunge trafik igennem Hovedgaden.
Tiltaget fungerede overordnet set godt, men nogen borgere tilkendegiver, at de ikke ønsker trafik igennem skoven.

Midlertidig campingplads på Idrætsarealet ved Idrætshuset
Der er en opfattelse af, at organisering af campingområdet var blevet forbedret.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at den massive information, arrangørens opfølgning på tidligere klagepunkter, samt det tætte samarbejde mellem arrangør, politi, Naturstyrelsen og administrationen har medført, at kommunen har modtaget væsentlig færre klager end tidligere.

Hovedgaden
Afspærring af Hovedgaden i festivalugen, har givet nye muligheder for de lokale butikker og en ekstra oplevelse for alle borgere og gæster i Tisvilde.

Administrationen vurderer, at den trafikale afvikling i Hovedgaden kan forbedres, så det tydeligt fremgår af ansøgningen, hvordan den afspærrede del af Hovedgaden tilgodeser de mange forhold.

Perioden for festivalen
Musik i Lejet oplyser at tidpunktet for festivalen er optimal i forhold til at få frivillige til at deltage i arbejdet, priserne for bands der skal spille, og festivalens brand som en sommerfestival.

Administrationen henviser til Byrådets beslutning i 2016 om at godkende arrangementets form og størrelse fremover, samt at give 3 årige tilladelser, så der er en sikkerhed for, at arrangørerne kan planlægge de kommende års festivaler som nu, herunder tidspunktet for festivalen. Administrationen vil således arbejde videre ud fra denne beslutning.

Administrationen vil fortsat arbejde tæt sammen med arrangørerne om at finpudse den store event, så gener for naboer og byens borgere minimeres så meget som muligt. Der vil blive etableret et tættere samarbejde mellem butikker og arrangørerne om hvordan Hovedgadens arealer bedst disponeres og indrettes.




Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune §15, stk 2
Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008-2020, kapitel 6 om tilskudspolitik
Gribskov Kommunes Turismestrategi 2016-2020

Økonomi
Kultur- og Idrætsudvalget har indgået Kulturkontrakt med Musik i Lejet for perioden 2014-2017 med et tilskud på 150.000 kr. pr. år

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at tage orienteringen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:

1. Taget til efterretning.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 19-09-2017:

1. Taget til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 20-09-2017:
Taget til efterretning.

Fraværende: Thomas Elletoft

Teknisk Udvalgs beslutning den 20-09-2017:

1. Taget til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning

Fraværende: Susan Kjeldgaard.




214. Nordkystens fremtid - indgåelse af kontrakt med rådgiver på kystteknisk myndighedsprojekt
04.18G00 - 2016/25111

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget får sagen til orientering om indgåelse af kontrakt med rådgiver vedr. kystteknisk myndighedsprojekt til efterretning. Sagen går videre i forløb til orientering i Byrådet.

Det kysttekniske myndighedsprojekt
Byrådet besluttede i december 2016 at udbyde ydelsen vedr. indgåelse af kontrakt med en rådgiver på det kysttekniske myndighedsprojekt for hele Nordkysten.

Den forestående rådgiveropgave indeholder foruden myndighedsprojekt også udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport og forberedelse af udbud til anlæg.

Rådgivningen vedr. udarbejdelse af det kysttekniske myndighedsprojekt har været i udbud hen over forår/sommer 2017. Der kom tre tilbud på opgaven, som alle var konditionsmæssige. På baggrund af en evaluering af tilbuddene forventes der indgået kontrakt med rådgivningsfirmaet NIRAS, der sammen med Hasløv og Kjærsgaard og DHI har leveret det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Prisen for den samlede rådgiverydelse er ca. 7,4 mio. kr. fordelt over 3 år.

Projektet har som udgangspunkt 4 faser:
1. Tekniske forundersøgelser med indledende screening og feltundersøgelser.
Arbejdet i denne fase omfatter en registrering af forholdene på Nordkysten, herunder vanddybder, eksisterende kystbeskyttelse, sandtype, flora og fauna
2. Myndighedsprojekt
I denne fase omsættes undersøgelserne til et projekt, hvor mængder af sand til strandfodring og udvælgelse af fodringsstrækninger indgår.
3. Miljøvurdering - kystbeskyttelsesprojektet
Projektforslaget miljøgodkendes af Kystdirektoratet gennem en proces med to offentlighedsfaser
4. Som option - Hoved- og udbudsprojektet
På baggrund af miljøgodkendelsen, udarbejdes et udbudsprojekt, hvorefter anlægsopgaven bydes ud med henblik på anlægsstart 2020.

Indvinding af råstoffer
Udbud af tilladelse til indvinding af råstoffer på havet er under udarbejdelse, og der forventes indgåelse af kontrakt på denne ydelse i første kvartal 2018.

Bidragsfordeling
Som en del af regeringens aftale med KL, udarbejder staten vejledninger til fastsættelse af bidragsfordeling ved kap 1 a sager. Vejledningerne forventes klar primo 2018. Arbejdet med udarbejdelse af bidragsfordelingsmodeller i de 3 kommuner afventer resultatet af dette arbejde

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse 15 af 8. januar 2016 om kystbeskyttelse.



Økonomi
Kommunernes bidrag
Kommunerne bidrager til projektudvikling efter en fordelingsnøgle, som tidligere er vedtaget. Gribskov betaler 50%, mens Halsnæs og Helsingør bidrager med hver 25%.

I 2017 har Gribskov Kommune afsat 2 mio. kr. til samarbejdet, mens Halsnæs og Helsingør kommuner betaler 1 mio. kr. hver. Region H har støttet projektet økonomisk 2,2 mio. kr i perioden 2016 til august 2017.

Aktiviteterne i 2017 i tids- og procesplanen forventes at kunne udføres indenfor de afsatte midler i de respektive kommuners budgetter.

Miljøforhold
Det kysttekniske myndighedsprojekt indeholder en miljøkonsekvensrapport til undersøgelse af projektets virkning på miljøet

Bilag
Bilag 1: Procesplan september 2017 ØU 02102017 dok.nr 2016/25111 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:
1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Susan Kjeldgaard.





Sager behandlet på lukket møde:
210 Salg af jord
Økonomiudvalg afgav sine anbefalinger til Byrådets behandling af sagen.

211 Genhusning af Kunstværkstedet
Taget af dagsorden.

212 Gilleleje Læringsområde
Økonomiudvalg afgav sine anbefalinger til Byrådets behandling af sagen.

213 Bekæmpelse af rotter i kloakken - finansiering
Økonomiudvalg afgav sine anbefalinger til Byrådets behandling af sagen.








Mødet startet:
04:00 PM

Mødet hævet:
06:59 PM