Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
64 4. Budgetopfølgning 2017 - Børneudvalget
65 Ny model for tildeling af specialundervisningsmidler til skolerne
66 Åbent brev til Børneudvalget om Tingbakkeskolen
67 Handleplan for forebyggelse af kriminalitet i Gribskov Kommune
70 Omlægning af skolesvømmeundervisningen


Efterretningssager
63 Status for pilotprojekt i Ramløse
68 Ændring af dagtilbudsloven

Efterretningssager - Lukket
69 Forberedelse af salg af ejendom
Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Steen Pedersen

Michael Hemming Nielsen

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om status på arbejdet med boliger til unge
Orientering om Forlig om Forberedende Grunduddannelse (FGU) - der planlægges orienteringssag til januar
Orientering om puljeansøgning " Tidlig indsats for sårbare familier"
Orientering om samarbejde med Trygfondens Børneforskningscenter om projekt vedr. fritidsjob
Orientering om VIVE rapport om undervisningseffekt (rapporten er udsendt Børneudvalget på mail d. 25.10.17)

Åbne

64. 4. Budgetopfølgning 2017 - Børneudvalget
00.30S00 - 2017/25543

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Børneudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Denne budgetopfølgning er den sidste i år.

Budgetopfølgning 4

Fokus i denne budgetopfølgning er at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Endvidere indeholder denne BO4 et afsnit, der beskriver eventuelle udfordringer som administrationen vurderer vil blive båret ind i næste budgetår.

Læsevejledning
I de tidligere budgetopfølgninger er det forventede forbrug opgjort inkl. de forventede overførsler til 2018. I denne budgetopfølgning indeholder opgørelsen af det forventede forbrug 2017 udelukkende forventningerne til det faktiske forbrug i år.

Til gengæld er der medtaget en separat kolonne, der viser de forventede overførsler til 2018.

Derudover er oversigten ændret, så kolonnen "Mer-/mindreforbrug" nu indeholder de indstillede omplaceringer.


Budgetopfølgning for Børneudvalget

Samlet konklusion

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 24,4 mio. kr. i 2017 på Børneudvalgets område.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen resten af året ved modgående foranstaltninger.

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

I juni måned 2017 godkendte byrådet handleplanen for faglig og økonomisk styring af det specialiserede område, herunder investeringer i tidligere og hyppigere opfølgninger.

Handleplanen blev udarbejdet på baggrund af en markant stigning i antallet af sager på det specialiserede børneområde. En stigning der også medførte en udgiftsstigning.
Udgiftsstigningen og årsagsforklaringer, som har været beskrevet i alle budgetopfølgninger i 2017.

Handleplanen for faglig og økonomisk styring indeholder 6 handlespor:
1. Styrket og mere målrettet visitation
2. Revisitation ved gennemgang af eksisterende sager
3. Genforhandling af kontrakter
4. Tydelig indsatstrappe og serviceniveau
5. Forstærket indsats - færre underretninger og sager
6. Investeringer

Der er i handleplanen indlagt et økonomisk potentiale i 2017 og årene frem. Et potentiale, der skal opnås ved de indsatser, som ligger i handleplanen.
For 2017 er der indlagt et besparelsespotentiale på 3,2 mio. kr.

Der arbejdes med alle 6 indsatsområder og det har betydet, at der på nuværende tidspunkt bl.a. kan identificeres et fald i underretninger og heraf et fald i tilgangen af sager.
Der kan ligeledes ses en udgiftsreduktion på 4,2 mio. kr. Altså mere end det potentiale, der er indlagt i handleplanen.

Udgiftsreduktionen udfordres af, at der som oplyst i BO3 fortsat var en stigning i antallet af dyre sager, dvs. anbringelser.
Samlet set vurderer administrationen at merforbruget vil være 1,7 mio. kr. mindre i forhold til det, der blev oplyst ved BO3. Hvilket betyder, at der kan konstateres en effekt af handleplanen.

Forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:



Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Børneudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

Unge
Det er administrationens vurdering, at det korrigerede budget anvendes.

Undersøgelse og socialfaglig indsats
Det er administrationens vurdering, at der vil være et merforbrug på 24,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, svarende til en afvigelse på 39,8%.

Merforbruget er 2,3 mio. kr. lavere i forhold til BO3. Det skyldes primært forventning om et lavere forbrug på anbringelser, samt et lidt højere forbrug på eksterne forebyggende foranstaltninger end ved BO3.

På projektet "Familieindsats - prævention til sårbare unge" forventes budgettet på 0,1 mio. kr. ikke anvendt fuldt ud. Jf. orienteringssag til Børneudvalget d. 18. september ønskes de resterende midler overført til 2018 til en eventuelt udvidet målgruppe. Se opfølgning i bilag 1.

På projektet "Styrkelse af forebyggelse for unge" forventes budgettet på 0,5 mio. kr. anvendt fuldt ud. Se opfølgning i bilag 1.

Læring og undervisning
Det er administrationens vurdering, at der vil være et merforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, svarende til en afvigelse på 0,1%.

Merforbruget er 2,2 mio. kr. lavere i forhold til BO3. Det skyldes en lavere forventning til overførslerne, og at forbruget i BO3 netop indeholdt de forventede overførsler.
De forventede merudgifter til specialundervisning er indeholdt i det forventede forbrug og forventes ikke nedbragt.

Overførslerne til 2018 på denne ramme forventes at udgøre 3,8 mio. kr. og vedrører skoler, fritidsordninger og dagtilbud. Forventningen til overførslerne er forbundet med en vis usikkerhed, da den planlagte controlling ikke har kunnet udføres på grund af sygdom.

På projektet "Styrkede IT kundskaber for børn og unge" forventes budgettet på 0,7 mio. kr. anvendt fuldt ud. Se opfølgning i bilag 1.

På projektet "Haver til maver" forventes budgettet på 0,6 mio. kr. anvendt fuldt ud. Se opfølgning i bilag 1.

Sundhed og forebyggelse
Det er administrationens vurdering, at det korrigerede budget anvendes.

Der kan dog blive behov for investeringer i instrumenter mv., finansieret af driften, som følge af et annonceret tilsynsbesøg.

På projektet "Familieiværksætterne" forventes budgettet på 0,3 mio. kr. anvendt fuldt ud. Se opfølgning i bilag 1.

På projektet "Shared care" forventes budgettet på 0,1 mio. kr. anvendt fuldt ud. Se opfølgning i bilag 1.

På projektet "Forældreaftener i Elverhøj" forventes budgettet på 0,1 mio. kr. anvendt fuldt ud. Se opfølgning i bilag 1.

Stabs- og støttefunktioner
Det er administrationens vurdering, at der vil være et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, svarende til en afvigelse på 5,6%.

Mindreforbruget er 2,1 mio. kr. lavere i forhold til BO3. Det skyldes blandt andet investering i it understøttelse af effektprogram og at forbruget i BO3 indeholdt de forventede overførsler.
Overførslerne til 2018 på denne ramme forventes at udgøre 0,8 mio. kr. og vedrører Gribskov Akademi.

På projektet "Forebyggende familieindsatser" forventes budgettet på 0,2 mio. kr. anvendt fuldt ud. Se opfølgning i bilag 1.

På projektet "Gribskov Akademi" forventes budgettet på 1,5 mio. kr. ikke anvendt fuldt ud. En del af midlerne, 0,8 mio. kr., ønskes overført til et intensivt læringsforløb til 9. klasses elever i foråret 2018. Se opfølgning i bilag 1.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Tillægsbevillinger
Af det samlede forventede merforbrug på Børneudvalgets område søges der om en tillægsbevilling på 29,0 mio. kr., som foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Omplaceringer mellem udvalg
I forbindelse med samling af den administrative lønsum under Økonomiudvalget reguleres lønsum for Center for Børn og Unge. Der foreslås overført 0,5 mio. kr. i 2017 fra Løn på Økonomiudvalget til Undersøgelse og socialfaglig indsats på Børneudvalget.

I forbindelse med omplacering af medarbejder på skoleområdet til sekretariatet i Center for Børn og unge, foreslås der omplaceret 0,3 mio. kr. i 2017 og 0,6 mio. kr. i 2018 og frem fra Læring og undervisning på Børneudvalget til Løn på Økonomiudvalget.

Vedrørende gevinstrealisering på forbrugsartikler og brændstof søges der omplaceret 0,2 mio. kr. fra 2018 og frem fra Unge, Læring og undervisning og Sundhed og forebyggelse på Børneudvalget til Puljer på Økonomiudvalget.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 318 af 28/03/2017

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
• 
  
  Bilag

Bilag 1: BØR 06-11-2017 Opfølgning på budgetaftalens elementer. Dok. nr. 2017/25543 023

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Børneudvalgets område.
   

Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Undersøgelse og socialfaglig indsats	450.000	24.344.000
   Læring og undervisning	-250.000	4.317.000
   Stabs- og Støttefunktioner		323.000

2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2018	2019	2020	2021
   Unge	-19.000	-19.000	-19.000	-19.000
   Læring og undervisning	-739.000	-739.000	-739.000	-739.000
   Sundhed og forebyggelse	-4.000	-4.000	-4.000	-4.000

Beslutning
1-3 godkendt




65. Ny model for tildeling af specialundervisningsmidler til skolerne
17.35Ø00 - 2017/17904

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om en ny model for tildeling af specialundervisningsmidler til skolerne. Sagen blev senest behandlet på Børneudvalgets møde d.18.09.17, hvor Børneudvalget besluttede at sende model 1 (fælles økonomisk ansvar på tværs af skolerne) i høring, med henblik på beslutning på udvalgsmødet 06.11.17.

Sagens baggrund

Den nuværende model
I skoleåret 2016/2017 har hele budgettet til specialundervisning, på nær en mindre tilflytterpulje, været udlagt til skolerne. Midlerne fordeles på baggrund af socioøkonomiske kriterier for elever bosiddende i de enkelte skoledistrikter.

Fordelene ved den nuværende model er, at skolerne har incitament til at vælge inkluderende løsninger og til at handle økonomisk fornuftigt. Det er en simpel model, der er nem at forstå og administrere.

Ulempen med den nuværende model er, at skolerne står med hele den økonomiske risiko, også på de områder de ikke selv har mulighed for at påvirke. Oplever en skole merudgifter til specialundervisning, har det betydning for økonomien på almenområdet, da skolen skal overholde sin samlede økonomiske ramme.

Skolerne har oplevet meget forskellige økonomiske konsekvenser af den nuværende model for tildeling af specialundervisningsmidler. Modellen har medført et betydeligt økonomisk "overskud" for nogle skoler og et betydeligt økonomisk "underskud" for andre skoler.

På denne baggrund opstillede administrationen i sagsfremstillingen til d. 18.09.17 to forskellige modeller, som kunne være alternativer til måden at fordele midlerne mellem skolerne.

Beskrivelse af faktuelle forhold

De 2 nye modeller blev i sagsfremstillingen d. 18.09.17 beskrevet således:
Med de nye modeller er det hensigten at fastholde et økonomisk incitament på skolerne, men samtidig reducere de betydelige merudgifter den nuværende model har vist sig at have for enkelte skoler. Ved begge modeller fastholdes de nuværende lokale inklusionsmider på skolerne.

Administrationen vurderede i sagsfremstillingen, at model 1 vil sikre mere ro om økonomien for den enkelte skole, og at modellen understøtter, at skolerne arbejder tæt sammen på tværs om fagligt gode løsninger. Samtidig understregede administrationen, at skolelederne pegede på model 1.

Resume af høringssvar
De indkomne høringssvar udtrykker generelt en tilfredshed med, at der arbejdes med en ny måde at håndtere fordelingen af SP-midlerne på.

Overordnet kommer det til udtryk, at SP-rammen er for lille og udhuler almenområdet. Nogle udtrykker ønske om, at det undersøges, hvad der anvendes på SP-området i andre kommuner. Det fremgår også, at Gribskov Kommune har lave udgifter pr. barn på almenområdet, hvilket gør det yderligere svært at arbejde inkluderende. Således lægges der op til, at både omfanget og fordelingen af midlerne til henholdsvis sp- og almenområdet undersøges set ift. andre kommuner.

Endvidere fremgår en række opmærksomhedspunkter ift. implementering af en ny model, som skal adresseres i det videre administrative arbejde.

De samlede høringssvar er vedlagt som bilag og opsummeres i følgende, overordnede punkter:

• Ved indførslen af en ny model skal der arbejdes med principper og retningslinjer for anvendelsen af SP rammen. Herunder er det centralt at fastlægge, hvordan man med model 1 fordeler hhv. overskud og underskud mellem skolerne. Det bør også præciseres, hvad der dækkes af hhv. sp-midlerne og de lokale inklusionsmidler
• Visitationsudvalgets rolle og opgave bør styrkes og defineres klart ift. mål, principper og retningslinjer, bl.a. ift. beslutningskompetence og anvendelsen af PPR i beslutningsprocessen.
• Der skal sættes fokus på de gode, faglige løsninger og ikke kun økonomi
• Der bør arbejdes med fælles forståelse af og tilgang til arbejdet med inklusion på tværs af skoler
• Det fremgår af flere høringssvar, at skolerne har udfordring med, at anvendelsen af sp-rammen går til tilflyttere, som skolerne ikke har haft mulighed for at arbejde inkluderende med.

Af flere høringssvar fremgår der et ønske om, at det videre administrative arbejde med udarbejdelse af principper og retningslinjer vedr. model 1 drøftes i bestyrelser og Medudvalg inden implementering. Administrationens vurdering
Administrationen vurderer fortsat, at model 1 vil sikre mere ro om økonomien for den enkelte skole, og at modellen understøtter, at skolerne arbejder tæt sammen på tværs om fagligt gode løsninger. Samtidig medgiver administrationen, at der skal arbejdes administrativt videre med principper og retningslinjer for modellen samt de øvrige ovenstående opmærksomhedspunkter, som høringssvarene har givet anledning til, forud for implementering.
Administrationen vurderer endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at undersøge niveauet af rammen for hhv. sp- og almenområdet samt fordelingen imellem disse ift. andre kommuner.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Børneudvalget vedtager model 1 som ny overordnet tildelingsmodel for specialundervisningsmidler. Administrationen arbejder videre med nærmere principper og retningslinjer omkring modellen og andre opmærksomhedspunkter, med inddragelse af skoleledere, bestyrelser og medudvalg.

Administrationen anbefaler endvidere, at der igangsættes en undersøgelse af niveauet for rammen for sp- og almenområdet samt fordelingen imellem disse, og at dette sammenlignes med niveauet i andre kommuner.

Børneudvalget orienteres om status på arbejdet med model 1 samt undersøgelsens resultater på udvalgsmøde i marts 2018.

Lovgrundlag
LBK nr 989 af 23/08/2017 (Folkeskoleloven) § 20

Økonomi
Den samlede ramme for udgifter til specialundervisning påvirkes ikke. Der vil være en omfordeling mellem skolerne, hvis der vælges en anden model end den nuværende.

En ny fordeling vil kunne træde i kraft fra skoleåret 2018/2019. Hvis skolerne ønsker det, vil en ny fordeling allerede kunne træde i kraft for indeværende skoleår 2017/2018.

Høring
De 2 modeller har været drøftet på skoleledermøder i juni 2017 og i august 2017. Skolelederne var enige om at anbefale model 1, hvor der er et fælles økonomisk ansvar på tværs af skolerne.

Modellen har, i form af sagsfremstillingen fra d. 18.09.17, været udsendt til høring i Skolebestyrelserne og LU. Høringsperiode 20.09.17-13.10.17.


Bilag
Bilag 1: BØR 06-11-17 Samlede høringssvar - Ny model for tildeling af specialundervisningsmidler Dok.nr. 2017/17904 011


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At godkende model 1 som tildelingsmodel jf. administrationens anbefaling
2. At administrationen igangsætter en undersøgelse af rammen for hhv. almen- og specialområdet, jf. administrationens anbefaling

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt




66. Åbent brev til Børneudvalget om Tingbakkeskolen
17.01A00 - 2017/29379

Sagsfremstilling

Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Sagen omhandler et åbent brev til Børneudvalget fra en gruppe forældre på Tingbakkeskolen. Forældrene ønsker, at Tingbakkeskolen gøres selvstændig igen. Brevet blev offentliggjort i Netavisen Gribskov d. 30.09.17 og er vedlagt som bilag til denne sag.

Partierne ønsker, at Børneudvalget drøfter, hvordan der kan igangsættes en proces til yderligere dialog og afsøgning af løsningsmuligheder for Tingbakkeskolen i fremtiden.


Lovgrundlag
LBK nr 318 af 28/03/2017 (om kommunernes styrelse) § 11 stk. 1

Økonomi
Økonomi beregnes, såfremt udvalget beslutter, at administrationen skal arbejde videre med forslag til behandling i udvalget.

Bilag
Bilag 1: BØR 06-11-17 Åbent brev til Børneudvalget Dok. nr. 2017/29379 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage stilling til, om administrationen skal forberede forslag til behandling i udvalget

Beslutning

Tiltrådt.
Administrationen udarbejder en sag med nogle scenarier, der beskriver muligheder for lokal udvikling i såvel Esrum som andre lokalområder.




67. Handleplan for forebyggelse af kriminalitet i Gribskov Kommune
27.12A00 - 2017/21298

Sagsfremstilling

Introduktion
Risikoudvalget får sagen til beslutning. Beslutningen omhandler at anbefale Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet at godkende "Handleplan for forebyggelse af kriminalitet i Gribskov Kommune". Handleplanen sendes endvidere til høring i Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Miljøudvalget samt idrætsforeninger i Gribskov Kommune. Bilag med høringssvar fra ovenstående udvalg og idrætsforeninger vil blive fremlagt med sagsfremstillingen til ØU og BY.

Baggrund
På baggrund af en række voldelige hændelser i Helsinge i foråret 2017, besluttede byrådet den 22. maj 2017 at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg med det særlige fokus at nedbringe kriminalitet og øge trygheden for borgerne i Gribskov Kommune.

På møde den 19. juni 2017 vedtog byrådet kommissorium for Risikoudvalgets arbejde og udpegede medlemmerne af udvalget. Udvalget afholdt sit første møde den 14. august 2017.

Den 14. august blev der også afholdt et temamøde. Her drøftede Risikoudvalget, sammen med en række inviterede interessenter, det konkrete indhold i en handleplan for forebyggelse af kriminalitet.

På temamøde den 23. oktober for Risikoudvalget og samme gruppe interessenter blev handleplanen fremlagt og kommenteret.

Handleplanen er således blevet udformet efter inddragelse af eksperter og interessenter fra politi, kommunens forskellige forvaltninger og civilsamfundet.

Resumé af handleplan
Målgruppen for handleplanen er todelt. Dels er det en gruppe på syv banderelaterede unge, der er over og under 18 år og bosiddende i kommunen. Dels er det en gruppe på otte unge under 18 år, der udviser risikoadfærd, har relationer til, men endnu ikke er en del af, banderelaterede kriminelle miljøer.

Gribskov Kommune har i forvejen en lang række kriminalitetsforebyggende og foregribende indsatser. Handleplanen er et supplement til disse og samlet set styrker den indsatsen overfor målgrupperne. Indsatserne har til formål at styrke opsporing, identifikation, visitation, planlægning, indsats og evaluering i den aktuelle kriminalitetsforebyggende indsats. Konkret peger udvalget på følgende nye, eller styrkede, indsatser:

• Styrke samarbejde og koordinering mellem myndigheder og i kommunen gennem SSP+ lignende funktion
• Styrke viden om de relevante individer og grupperinger gennem netværksanalyse
• Gennemføre kriminalitetsvurderinger med det evidensbaserede redskab YLS-CMI for kriminalitetstruede 12-17 årige
• Udforme handleplaner pba. YLS-CMI identificerede udfordringer
• Styrke misbrugsindsatsen gennem afdækkende misbrugssamtaler
• Skabe mulighed for exit indsatser for unge, der ønsker at komme ud af det kriminelle miljø
• Tilbyde alternative indkomstmuligheder gennem individuelt tilrettelagt jobprogram
• Gennemføre systematiske evalueringer af effekten af indsatserne.

Som anført og godkendt i sagsfremstilling vedr. procesplan forelagt Risikoudvalget på mødet d. 14. august 2017, vil handleplanen blive eftersendt til Risikoudvalgtet den 28. oktober 2017. Handleplanen vil fremgå som bilag til de efterfølgende politiske behandlinger.


Lovgrundlag
LBK nr 318 af den 28.03.2017 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4

Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Bilag
Nedenstående bilag er eftersendt til udvalgets medlemmer og tilføjet sagen ved protokollering:

Bilag 1: Handleplan - Forebyggelse af banderelateret kriminalitet i Gribskov Kommune Dok. nr. 2017/21298 018





Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Risikoudvalget at anbefale Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende Handleplanen for forebyggelse af kriminalitet i Gribskov Kommune, med forbehold for indholdsmæssige ændringer fra Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Miljøudvalget samt idrætsforeninger i Gribskov Kommune.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Risikoudvalgs beslutning den 30-10-2017:

Risikoudvalget besluttede, at handleplan i den nuværende form udgør slutprodukt for udvalgets virke.

Udvalget anbefaler Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Handleplanen for forebyggelse af banderelateret kriminalitet i Gribskov Kommune under hensyntagen til høringssvar.





Beslutning

Tiltrådt,
Med den anbefaling, at den præventive undervisning starter senest i 6. klasse.






70. Omlægning af skolesvømmeundervisningen
17.01A00 - 2017/27879

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om et scenarie for tilrettelæggelse af skolesvømmeundervisningen. Sagen blev senest behandlet på Børneudvalgets møde d. 14.08.17. På mødet besluttede Børneudvalget at sende 5 scenarier for tilrettelæggelse af skolesvømmeundervisningen i høring. Samtidig ønskede Børneudvalget sagen suppleret med en faglig vurdering af, ved hvilken alder børnene har lettest ved at lære at svømme.
Med denne sagsfremstilling fremlægges høringssvar og den faglige vurdering.

Baggrund
I Budgetaftalen for 2017-2020 opfordres Børneudvalget til, i samarbejde med Teknisk Udvalg og Kultur- og Idrætsudvalget, at se på muligheden for at opnå en bedre kvalitet i svømmeundervisningen og reducere udgiften til befordring. For eksempel gennem en koncentration af svømmeundervisningstimerne. Opfordringen skal ses i lyset af, at Helsingør Kommune har omlagt deres svømmeundervisning markant.

Ovenstående er blevet aktualiseret af, at der i forhold til bevillingen til skolekørsel er et merforbrug. En ændring af tilrettelæggelsen af skolesvømmeundervisningen forventes at kunne give besparelser på kørslen til skolesvømmeundervisningen.

Sagens forhold
Resumé af sagsfremstilling fra d.18.09.17
Administrationen opstiller fem scenarier for afvikling af skolesvømningen. Scenarierne er beskrevet uddybende i bilag 1.

Fordele og ulemper ved de enkelte scenarier
Scenarie 1. Gribskov:
Fordele: Elevernes koncentration kan holdes i hele undervisningstiden, der er synergieffekt med svømmehallens øvrige opgaver, sikkerhed for kvalificerede undervisere, forventet god langtidseffekt af undervisningen.
Ulemper: Meget transport tid og derved høje transportudgifter, meget omklædningstid, fylder mange timer i svømmehallen.

Scenarie 2. Helsingør:
Fordele: Giver "power"- uger til eleverne, god transportøkonomi, frigiver svømmehallen resten af året.
Ulemper: Usikkerhed på bemandingen, usikkerhed på de langsigtede effekter af læringen, ved fravær i svømmeugen modtages ingen svømmeundervisning, ingen synergieffekter med svømmehallens øvrige opgaver, der må lukkes for offentlig adgang i 2 gange 4 uger i tidsrummet 8 til 15, når der er skolesvømning. Der skal desuden bruges lokaler på Nordstjerneskolen/Kulturhuset til undervisningen. Lokaler der i dag benyttes til andet brug.

Scenarie 3. 1 time, 1 klasse:
Fordele: Bedre udnyttelse af tiden i svømmehallen (omklædning, tid i hallen), halvering af transportudgifter, mindre ressourcetræk på svømmehallens personale, bibeholdelse af synergieffekter med svømmehallens øvrige opgaver.
Ulemper: Sværere at tilpasse til skolernes ringetider, usikkerhed om eleverne kan koncentrere sig i 60 min.

Scenarie 4. 45 min., 1 klasse:
Fordele: Eleverne forventes at kunne koncentrere sig i hele undervisningstiden, nemmere at tilpasse til skolens ringetider.
Ulemper: Eleverne får kortere tid i vandet, besparelsen mindre end scenarie 3.

Scenarie 5. 1 time, 2 klasser:
Fordele: Yderligere besparelse i forhold til scenarie 3, flere undervisere ad gangen giver mulighed for undervisning på flere niveauer, mindre brug af svømmehalstid.
Ulempe: Der er behov for flere undervisere, der skal undervise i færre timer, hvilket kan være vanskeligt at rekruttere, flere børn i hallen samtidig giver mere støj, der må lukkes for offentlig adgang, når der er skolesvømning.

Besparelser ved de enkelte scenarier

*besparelsen er beregnet ud fra scenariernes omkostninger til transport, fratrukket et skøn over udgiften til at tilknytte en lærer til klasserne i den tid, der er frigivet ved mindre transport.

Resumé af høringssvar
Af følgende tabel fremgår det, i hvor mange tilfælde en høringspart har peget på et specifikt scenarie i et høringssvar. Som det fremgår, peger flest på scenarierne 3 og 4, med lige mange for hver.

Overordnede temaer i høringssvar
De samlede høringssvar fremgår af bilag 2 og opsummeres i følgende punkter;

• Der er forståelse for ønsket om at spare på transporten
• Det anses for positivt med mere vandtid pr. gang, som kan give mere kvalitet i undervisningen
• Der er generelt skepsis ift. scenarie 2. Der findes ikke at være lokaler til den teoretiske undervisning, der vil ikke være udbytte for børn med vandskræk eller fravær, det vil give en skæv fordeling ml. forberedelse og undervisning for lærerne, og der stilles bl.a. spørgsmålstegn til, hvorvidt fælles mål kan opfyldes via teori og tørsvømning
• Opmærksomhed på støj samt mulighed for transport ved flere klasser i hallen samtidig
• Flere melder ud, at det er svært at udtale sig fagligt, og efterlyser svømmehallens/svømmelærernes vurdering

I høringssvaret fra LU for bl.a. svømmehal anføres det, at at den nuværende model er den bedste, og den svømmelærerne peger på, da den skaber bedst læring og er med til at skabe bevægelse i hverdagen. Det fremgår endvidere af høringssvaret, at model 4 alternativt er den bedste model.

Resumé af faglig vurdering af, ved hvilken alder børn har lettes ved at lære at svømme
Administrationen for Center for Kultur, Fritid og Turisme har udarbejdet et notat med hhv. en faglig vurdering fra et forstudie til igangværende forskningsprojekt om emnet, og en faglig vurdering fra svømmehallens undervisere. Notatet er vedlagt som bilag 3.

Forstudiet anbefaler:

• at flytte svømmeundervisningen fra 3.-4. klassetrin til 1.-2. klassetrin
• at afholde temadage/-uger i vand igennem hele skoleforløbet med henblik på opfølgning/vedligeholdelse af børnenes vandkompetencer/svømmefærdigheder og lære nye færdigheder, der samlet set kan medvirke til at motivere børnene til livslang svømning
• at afprøve forløb med svømning i "åbent vand" f.eks. i form af sommer-svømmecamps.

Faglig vurdering fra svømmehallens undervisere
Svømmeunderviserne bemærker, at de ikke har praktisk erfaring med undervisning af 2. klasses elever, men kommenterer opsummeret følgende:

• 2. klasses elever kan være mere modtagelige for at modtage undervisning end 4. klasses elever, men omvendt have sværere ved at holde koncentrationen. Undervisningen vil skulle simplificeres.
• Undervisningen af 2. klasses elever vil i længere tid skulle foregå i morskabsbassin, pga. børnenes højde og vandets temperatur. Dette betyder mindre plads til børnene i vandet.
• Undervisningsdifferentiering med undervisning i både morskabsbassin og 25 m bassin vil kræve yderligere en underviser, da gruppen af børn, som deltager i undervisning i 25 m bassin, forventes mindre end i dag.

Som det fremgår af den faglige vurdering fra svømmehallens undervisere, vil undervisning af 2. klasses elever betyde, at undervisningen skal simplificeres. I øvrigt tages der i forstudiets anbefalinger eller vurderingen fra svømmehallens undervisere ikke stilling til, i hvilken grad undervisning af 2. klasses elever er forenelig med Fælles mål for undervisningen på 3.-5. klassetrin indenfor vandaktiviteter. Her er det bl.a. et mål, at eleverne kan udføre bjærgnings- og livredningsteknikker.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, som i sagsfremstillingen til d. 18.09.17, at andre faktorer end prisen på transport bør indgå i beslutningen om valg af scenarie.

Administrationen vurderer endvidere, at kvaliteten af undervisningen er højere ved scenarierne 3 til 5 end ved Helsingør scenariet. Når Helsingør har oplevet en kvalitetsforbedring af undervisningen, skal det ses i lyset af, at Helsingør indtil omlægningen havde undervisere, der kom decentralt fra, og som kun underviste få timer om ugen. I Gribskov Kommune foretages undervisningen af undervisere, der er specialiserede i svømmeundervisning, og som underviser mange timer hver uge.

Lige mange høringsparter har peget på enten scenarie 3 eller 4. Flere høringsparter har efterlyst svømmehallens/svømmelærernes vurdering af scenarierne, hvorfor administrationen finder det centralt at fremhæve, at LU for bl.a. svømmehal i deres høringssvar peger på model 1, alternativt model 4.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at der træffes beslutning om valg af enten scenarie 3 eller scenarie 4.

Lovgrundlag
LBK nr. 989 af 23/08/2017 (Folkeskoleloven) § 5
BEK nr. 663 af 18/05/2015 (Fælles Mål)

Økonomi
Besparelsen på transportudgifterne vil være mellem 0 kr. og 0,7 mio. kr. om året fra 2018, afhængigt af hvilket scenarie, der vælges. Besparelsen vil indgå som en del af finansieringen af det merforbrug, der forventes på skolebuskørslen.



Miljøforhold
Ved valg af scenarie 2 til 5 vil der være mindre transport og derved en mindre udledning af CO2.

Høring
Scenarierne har været sendt til høring i:

• Skolebestyrelser og LU, på de enkelte skoler
• LU for arkiv, bibliotek, legetek, svømmehal samt kultur-og fritidsadministration
• FU Børn/Unge og Kultur/Fritid/Turisme
• KIU 15.08.17
  
  Bilag

Bilag 1: 5 scenarier for skolesvømmeundervisning Dok. nr. 2017/27879 013

Bilag 2: Bør 06-11-17: Samlede høringssvar skolesvømmeundervisning Dok.nr. 2017/27879 015

Bilag 3: Notat - fremtidig skolesvømning - bedste klassetrin at have svømning (faglig vurdering) Dok. nr. 2017/27879 014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
1. At beslutte at vedtage scenarie 3, eller
2. At beslutte at vedtage scenarie 4


Beslutning

Ikke tiltrådt.
Børneudvalget sender sagen tilbage til administrationen med henblik på at indgå i en yderligere dialog med skolerne og fagfolk på området.







Efterretningssager

63. Status for pilotprojekt i Ramløse
54.00G00 - 2017/08162

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får en mundtlig status for pilotprojekt i Ramløse til orientering.

Skoleleder Thomas Nørregaard deltager på udvalgsmødet og giver en status på pilotprojektet i Ramløse ud fra følgende punkter:

• Skolebestyrelsesvalg.
• Rullende skolestart.
• Nedsat timetal i 4.-6. klasse.
• Nyt logo og slogan.
• Samarbejdet med Ramløse Børnehus og øvrige samarbejder.
• Økonomi.

Sagens baggrund
Børneudvalget behandlede sagen på møde den 27. marts og anbefalede en beslutning om pilotprojekt i Ramløse til Økonomiudvalget og Byrådet. Byrådet godkendte på møde den 3. april pilotprojekt i Ramløse.

Børneudvalget modtog status for pilotprojekt i Ramløse på møde den 29. maj.

Pilotprojektet gennemføres i perioden 1. august 2017 – 31. juli 2021.


Lovgrundlag
LBK nr 989 af 23/08/2017 (Folkeskoleloven)

Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At tage status om pilotprojekt i Ramløse til efterretning

Beslutning
Taget til efterretning.




68. Ændring af dagtilbudsloven
28.09G00 - 2017/27068

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering. Folketinget har den 25. april 2017 vedtaget Lov om udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Orienteringen handler om ændringer af dagtilbudsloven, der følger af den nye lov.

Sagens baggrund
Formålet med loven er at sikre, at alle børn så tidligt som muligt hører og lærer dansk og får forståelse for værdier som f.eks. demokrati, medbestemmelse, dialog, respekt for mangfoldighed samt ligestilling mellem kønnene. Hermed får børnene tidligt mulighed for at få tilknytning til det danske samfund, ligesom børnene gives forudsætninger for et godt børneliv og senere skolegang.

Sagens forhold
Flg. ændringer følger af den nye lov:

Sprogvurdering til børn

Fra 1. juli 2017 har kommunalbestyrelsen mulighed for at fremrykke sprogvurdering af børn fra 3-års-alderen til 2-års-alderen. Hvis kommunen vælger at fremrykke sprogvurderingen betyder det:

• At kommunen ikke skal gennemføre sprogvurdering af børn i 3-års alderen.
• At fremrykning af sprogvurdering gælder både børn i og uden for dagtilbud.
• At den nuværende pligt for forældre til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering udvides til også at omfatte forældre til børn i 2-års-alderen
• At kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen kan inddrage andre forhold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvikling.
• Sprogstimulering til 2-årige børn følger gældende regler for sprogstimulering til 3-årige børn. Det indebærer ligeledes, at 2-årige tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, som følge af de nye ændrede regler skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen (jf. næste afsnit)
• Kommunalbestyrelsen kan via en konkret individuel vurdering beslutte, at børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, kan undtages fra sprogvurdering (fx hvis forældrene arbejder som sæsonarbejder mv.).
• Forældre til børn i det tyske mindretal beslutter selv, om barnet skal have foretaget en eventuel sprogvurdering.
• Midlertidig ordning målrettet børn af flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingeloven ændres som udgangspunkt ikke. Kommunerne får dog med de nye regler mulighed for at fremrykke sprogvurderingen af børn af flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingeloven til 2-års-alderen.

Hvordan gør vi i Gribskov?
I Gribskov Kommune bliver 3- årige børn i dagtilbud kun sprogvurderet, hvis der er en formodning om, at barnet har brug for sprogstimulering (følger lovgivningen).
Før 01.01.2017 blev alle børn i og uden for dagtilbud 3-års sprogvurderet i Gribskov Kommune. Denne ændring har baggrund i, at Gribskov Kommune afventer den fulde implementering af Effektorienteret ledelse og faglighed, som vil sikre en tæt opfølgning af børns sproglige udvikling, herunder børn der er under 3 år.

Dagtilbudslederne i Gribskov har i en drøftelse af den nye lovgivning påpeget, at der sker meget i børns sproglige udvikling fra de er 2 år til de bliver 3 år.
Sprogstimulering til børn
Fra 1. juli 2017 skal alle tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke er optaget i et dagtilbud, optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Ændringen betyder:

• At det alene er det tosprogede barns sproglige kompetencer, som er afgørende for om barnet skal optages i et sprogstimuleringstilbud 30 timer om ugen. Det betyder også, at det tidligere beskæftigelseskriterium ophæves.
• Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan de 30 timer om ugen i dagtilbud tilrettelægges, og det er lederen af dagtilbuddet der, i dialog med familien, håndterer den konkrete afholdelse af almindelig ferie, fridage mv.
• Kommunen skal give tilskud på 100 procent til sprogstimuleringstilbuddet i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen.
• Sprogstimuleringstilbuddet skal opretholdes indtil formålet er opnået. Det vil sige indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn med dansk baggrund.
• Det nugældende 15 timers sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn ophæves. Børn der den 30. juni 2017 er optaget i et sådant tilbud skal optages i et 30 timers sprogstimuleringstilbud.

Hvordan gør vi i Gribskov?
Der har været tale om et meget lille antal, der har haft behov for sprogstimulering i Gribskov Kommune. Dags dato har vi ingen der deltager i sprogstimuleringstilbud. Gribskov Kommunes initiativer på tosprogsområdet (netværk, automatisk indskrivning af børn af flygtninge i dagtilbud mv.) bidrager også til, at de børn som har sproglige udfordringer allerede er optaget i et dagtilbud. Krav om dansk og fokus på demokrati og medbestemmelse mv. i private pasningsordninger
Fra 1. juli 2017 er der nye krav til private pasningsordninger, hvor hovedsproget skal være dansk. Med hovedsprog menes det sprog, som i udgangspunktet anvendes i dialogen mellem børn og den private passer i den private pasningsordning. Reglerne er gældende for aftaler om privat pasning, der er indgået fra den 1. juli 2017.
De nye krav medfører:

• Private pasningsordninger oprettet af det tyske mindretal er undtaget fra kravet om dansk som hovedsprog.
• Den private passer skal dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber. Dokumentation kan f.eks. være gennemførelsen af 9. klasseprøven i dansk med mindst karakteren 2 eller bestået "Prøve i Dansk 2".
• Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at hovedsproget i private pasningsordninger i helt særlige tilfælde kan være andet end dansk. Det må dog ikke have integrationsmæssige konsekvenser. Det kan f.eks. være udlændinge med kortvarige ophold i Danmark.
• Den private pasning skal tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati
• Øget tilsyn med den private pasning, hvor fokuspunkterne bl.a. er at sikre dansk som hovedsprog samt at børnene har medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
• Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en eksisterende pasningsaftale, hvis et tilsyn vurderer mangler i forhold til de gældende regler.

Hvordan gør vi i Gribskov?
Private passere skal kunne fremvise dokumentation for tilstrækkelige danskkundskaber. Vores tilsynskoncept på dagtilbudsområdet vil blive justeres, således det efterlever den nye lovgivning. Krav om dokumentation for tilstrækkelige danskkundskaber ved ansøgning om tilskud til pasning af egne børn
Fra 1. juli 2017 indgår et yderligere krav til forældre, som ansøger om tilskud til pasning af egne børn.
Kravet består i, at en ansøger fremadrettet kun kan modtage tilskud til pasning af egne børn, hvis forælderen kan dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer.
Dokumentation kan f.eks. være gennemførelsen af 9. klasseprøven i dansk med mindst karakteren 2 eller bestået "Prøve i Dansk 2" eller tilsvarende.

Det nye krav gælder ikke for EU/EUØ- borgere, som er berettiget til tilskud til pasning af egne børn.

Hvordan gør vi i Gribskov?
I Gribskov Kommune skal ansøgere kunne fremvise dokumentation for tilstrækkelige danskkundskaber.


Lovgrundlag
Lov om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om
dansk og fokus på demokrati i privat pasning). LOV nr 427 af 03/05/2017

Økonomi
Gribskov Kommune har som følge af lovændringen opskrevet budgettet med 185.000 kr. til brug for den øgede tilsynsopgave.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.





Sager behandlet på lukket møde:
Lukket pkt. nr. 69 "Forberedelse af salg af ejendom"
Børneudvalget tog orienteringen til efterretning

Mødet startet:
04:30 PM

Mødet hævet:
06:05 PM