Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
30 Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede
børneområde
32 Fritidsklub og aftenklub i Gilleleje
34 Forslag om revurdering af udlægning af specialundervisningsrammen
35 Forslag om ny skole på Parkvej


Efterretningssager
29 Pilotprojekt i Ramløse
31 Bevægelse i skolerne
33 Inddragelse af skolebestyrelsen i planlægning af skoleåret
36 Koordinering af veteranindsatsen i Gribskov Kommune


Efterretningssager - Lukket
37 Forberedelse af salg af ejendom
38 Forberedelse af salg af ejendom
39 Forberedelse af salg af ejendom
Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.
Der blev stillet for slag om at tage punkt 35 vedrørende ny skole på Parkvej af dagsordenen.
I mod stemte G (1)
For stemte A, C, V, O (5)
Undlod at stemme Ø (1)

Fraværende:

Meddelelser:
1. Besøg af Børne- og socialminister Mai Mercado d. 25.08.2017 Skt. Helene Børnehus.
2. KL har inviteret til at indgå i et 2 årige partnerskab. Det har administrationen afslået.
3. Der er sagt ja til at deltage i en landsdækkende undersøgelse af sektoranalyse for specialundervisning i
folkeskolen.
4. Workshop om den kommende sundhedspolitik 6. juni. 2017




Åbne

30. Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde
27.03S00 - 2017/13874

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om en handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde.

Sagens baggrund
Som beskrevet ved de seneste budgetopfølgninger og regnskabsaflæggelsen for 2016, er økonomien på det samlede Børne- og Ungeområde under betydeligt pres. Senest er de økonomiske udfordringer beskrevet ved 2. budgetopfølgning i april måned. Her fremgik det, at udfordringerne især vedrører det specialiserede børneområde, hvor en markant stigning i antallet af underretninger har ført til en stigning i sagstilgangen og deraf stigende udgifter til børn med særlige behov.

På baggrund af den seneste udvikling i sagstallet pr. 1. maj 2017 forventes et merforbrug samlede børneområde på 20-25 mio. kr. i 2017. Forventningen bliver kvalificeret yderligere frem mod 3. budgetopfølgning.

Da budgettet falder i de kommende år, stiger den økonomiske udfordring på det samlede børneområde til 53 mio. kr. i 2018 og 58 mio. kr. i 2019 og frem, hvis der ikke sættes modgående foranstaltninger i værk.

Sagens forhold
Denne sag redegør for det forventede merforbrug og anviser en handleplan for faglig og økonomisk styring.

Årsager til merforbruget

Der er to hovedforklaringer til det forventede merforbrug.

1. Antallet af sager er steget markant på det specialiserede børneområde.

2. Budgetforudsætningerne, der ligger til grund for budget 2016-2019, har ændret sig. Der blev i 2015 forudsat en stor budgetreduktion i 2016 og i overslagsårene, som først for alvor slår igennem i 2017 og frem. Med de ændrede forudsætninger, er det ikke muligt at realisere den forudsatte reduktion i budgettet.

De to hovedforklaringer er illustreret i figuren nedenfor.



Som det fremgår af figuren, er der tilført midler til det specialiserede børneområde i 2016 svarende til aktivitetsstigningen. Figuren viser desuden reduktionerne i budgettet for 2017 og frem. Der er indlagt en budgetforudsætning om, at udgifterne kan nedbringes med næsten 20 mio. kr. Samtidig stiger antallet af sager fortsat i 2017. I figuren er det forudsat, at det nuværende niveau på 913 sager fortsætter i de kommende år, såfremt der ikke sættes tiltag i værk. Figuren illustrerer, at forskellen mellem det faldende budget og sagsantallet gradvist bliver større, hvormed den økonomiske udfordring vokser.

Udviklingen fordrer et retvisende budget, der er tilpasset den faktiske aktivitet, ligesom der øjeblikkeligt skal sættes ind med tiltag, der nedbringer sagstallet og dermed udgiftsniveauet.

De to hovedforklaringer, den stigende sagskurve og den faldende budgetkurve, uddybes nedenfor.

1. Antallet af børnesager er steget markant
Ved budgetopfølgningen i juni 2016 (BO3) blev der indmeldt en stigning i antallet af underretninger og dermed en tendens til stigende udgifter på det specialiserede børneområde.

Den tendens, der blev konstateret ved BO3 i 2016 og ved regnskab 2016 er fortsat. Senest blev der ved budgetopfølgningen BO2 på baggrund af sagstal fra marts 2017 indmeldt et forventet merforbrug i 2017 på 16,5 mio. kr. vedrørende ”Undersøgelse og socialfaglig indsats". En ny opgørelse fra 1. maj 2017 viser en yderligere stigning i sagstallet.

Som beskrevet i BO2-sagen fra april 2017 er antallet af underretninger steget fra 715 underretninger i 2014 til 1065 underretninger i 2016, svarende til en stigning på 49%. Baseret på årets første fire måneder af 2017, stiger tallet til 1116 underretninger i 2017.



Da omkring 1/3 af alle underretninger erfaringsmæssigt bliver til børnesager, har der været tale om en væsentlig stigning i sagsmængden.

Den seneste opgørelse af det faktiske sagstal viser, at der pr. 1. maj 2017 er 913 verserende sager. Til sammenligning var der 783 sager i august 2016, svarende til en stigning på 130 sager eller 17% i løbet af de seneste 8 måneder. Dette sætter sagsbehandlingen under pres med risiko for den kvalitet, der leveres i den enkelte sag.

Der findes ikke et entydigt svar på aktivitetsstigningen, der skal forklares i flere forhold:

• Nye og dyre anbringelser. Alene fem nye og ukendte sager i de første måneder af 2017 udløser en forventet udgift på ca. 5 mio. kr. i 2017.
• Der har i 2016 været en stigning i antallet af tvangsanbragte børn. Sager, som alle har været alvorlige sager, som Gribskov Kommune har skullet handle i. Tvangssager er oftest dyrere end øvrige anbringelsessager. Alle sager på nær én er behandlet i Ankestyrelsen, som enten har givet Gribskov Kommune medhold eller truffet afgørelse om en mere omfattende indsats, end den Gribskov Kommune havde besluttet.
• Sager med flygtninge, bl.a. fra Center Gribskov. Der er tale om flere sager med meget komplekse og svære problemstillinger.
• En stigning i antallet af børn og unge, der udredes i psykiatrien og udskrives med én eller flere diagnoser og med behov for støtteforanstaltninger.
• Flere børn får en diagnose, som udløser både behov for, men også forventninger til specialpædagogiske indsatser.
• Endelig kan det ikke udelukkes, at en periode med mindre fokus på den tidlige, forebyggende indsats, har haft betydning for sagstallet. Der er pr. november 2016 gennemført en udbygning af Fremskudt Socialfaglig Indsats (FSI) til at omfatte alle skole- og dagtilbudsdistrikter. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af dette.

2. Budgetforudsætningerne for 2016-2019 har ændret sig
Den anden hovedforklaring på den økonomiske udfordring skal ses i sammenhæng med udarbejdelsen af budget 2016, hvor der blev indarbejdet en forudsætning om at nedbringe udgifterne med 19,6 mio. kr. i 2017 stigende til 33,1 mio. kr. i 2019.

Den aktuelle udfordring på 20-25 mio. kr. i 2017 skal således holdes op mod, at budgettet for 2017 bygger på en forudsætning om at nedbringe udgifterne med 19,6 mio. kr. gennem forskellige indsatser, som er beskrevet herunder.

Der blev i forbindelse med budget 2016-2019 udarbejdet en administrativ handleplan i 2015 med tre fokusområder:
1. Ændret anbringelsesstrategi med en forudsætning om færre anbragte og
i højere grad anvendelse af plejefamilier i stedet for brug af opholdssteder.
2. Anbringelsesstrategien skulle også afspejle et mindre
forbrug på specialundervisningsbudgettet (SP-midler)
3. Udvikling af egne undervisningstilbud til børn med specielle behov.

De forudsætninger, der blev lagt ind, har imidlertid været udfordret i en sådan grad, at det har påvirket muligheden for at indfri de budgetreduktioner, der blev besluttet.

De primære årsager er:

1. Flere sager
Stigning i underretninger og i antal sager har været langt højere end forudsat, som tidligere beskrevet. Flere sager giver alt andet lige højere udgifter. Det stigende antal sager pr. rådgiver betyder desuden, at der ikke kan se en ligeså tæt og hyppig opfølgning, hvilket medfører stigende udgifter i den enkelte sag.

2. Flere anbringelser
Antallet af anbringelser i perioden fra 2015-2017 er steget fra forventet 90 til 105. Anbringelser er de mest indgribende og udgiftsdrivende foranstaltninger. Der er konstateret eksempler på anbringelser af børn, som Gribskov Kommune ikke har haft forudgående kendskab til. Meget komplekse sager vedrørende børn af flygtningefamilier, der skal anbringes samt en stigning i antallet af tvangsanbringelser, der som udgangspunkt er dyrere end anbringelser med samtykke. Der ses en stigning i antallet af børn og unge, der udredes i psykiatrien og udskrives med én eller flere diagnoser og med behov for kommunale støtteforanstaltninger.

3. Forsinkelse i arbejdet med at anskaffe ungeboliger.
Processen med at skaffe egnede boliger til unge, som kan anvendes til anbringelse på eget værelse har været vanskelig. Det er en problemstilling, der har været kendt og arbejdet med nogle år. Beslutningsprocessen omkring elementer i den boligstrategiske handleplan, hvor boliger til ungemålgrupperne også indgår, har haft et længere forløb end oprindeligt antaget. Det har betydet forsinkelser i forhold til bl.a. at kunne iværksætte ombygningen af Bakketoppen og dermed give adgang til egnede boliger som alternativ til anbringelser.

4. Vanskeligheder med at skaffe plejefamilier.
Det er generelt overalt i landet blevet vanskeligere at rekruttere plejefamilier. Gribskov Kommune har iværksat forskellige tiltag for at rekruttere plejefamilier, men vi har historisk set mange plejefamilier, som benyttes af andre kommuner, der ofte giver højere plejevederlag. Gribskov Kommune er ikke lykkedes med at få et tilstrækkelig stort antal plejefamilier i hus, og er dermed ikke lykkes med i tilstrækkelig stor grad at få ændret anbringelsesformen fra opholdssteder til plejefamilier.

Handleplan for faglig og økonomisk styring
Den økonomiske situation betyder, at der øjeblikkeligt skal sættes ind med tiltag, der nedbringer sagstallet og dermed udgiftsniveauet på det specialiserede område.
Til det formål er der udarbejdet en Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde. Med handleplanen sættes ind på flere fronter, hvor der samtidigt arbejdes på at begrænse tilgangen af nye sager, at revurdere eksisterende sager og at afslutte sager tidligere. Handleplanen indeholder seks konkrete tiltag.

Handleplan for faglig og økonomisk styring


De seks tiltag beskrives kort nedenfor.

1. Styrket og mere målrettet visitation
Der vil blive iværksat et styrket fokus og en styrket indsats i visitationen på såvel SP-området som på det socialfaglige område. Der udarbejdes en rammebeskrivelse af, hvilke krav en indstilling til visitationsudvalget skal indeholde, herunder at der i anbringelsessager altid skal fremlægges to forslag.

2. Revisitation ved gennemgang af eksisterende sager
Der foretages en grundig gennemgang af en række eksisterende sager. En analyse af udvalgte sager har vist, at der i flere sager kan iværksættes en fagligt velfunderet, men mindre udgiftskrævende indsats. Kriterier for målgrupper, indsatser og tilbud skal indgå i revurderingen af sagerne, jf. punkt 4 om indsatstrappen.

3. Genforhandling af kontrakter
Et stort antal tilbud til børn og unge med særlige behov købes hos eksterne leverandører. Det er vurderingen, at der kan være en økonomisk gevinst i at gennemgå og genforhandle udvalgte kontrakter. I første omgang kontrakter i relation til døgninstitutioner og opholdssteder.

4. Tydelig indsatstrappe og serviceniveau
Indsatstrappen går fra de mindst indgribende, forebyggende tilbud til de mest indgribende tilbud som en anbringelse. Der igangsættes et arbejde med at beskrive hvilke målgrupper, tilbud og indsatser, der hører til på det enkelte trin. Tankegangen er, at indsatsen til enhver tid skal ske så tæt på "normalområdet" som muligt. Indsatstrappen bliver dermed også en beskrivelse af, hvem der har adgang til hvilken service og indsats på børne- og familieområdet.

5. Forstærket indsats - færre underretninger og sager
Hjælpen til børn og unge sker bedst før en underretning. Team Fremskudt Socialfaglig Indsats (FSI) vil sammen med myndighedsområdet i et forstærket samarbejde optimere indsatsen omkring underretninger. Det skal ske i et samarbejde med skoler og dagtilbud og hermed også kommunens Forebyggende Konsultative Indsats (FKI). Målet er at nedbringe antallet af underretninger og antallet af sager.

6. Investering i hyppigere opfølgning
Et helt centralt element i handleplanen er, at investere i et højere antal rådgivere, der dels sikrer en tilpasning af rådgivere til det højere sagstal, dels gør det muligt at kunne følge tidligere og hyppigere op på sagerne. I flere danske kommuner er det lykkedes at nedbringe udgiftsniveauet med en sådan investeringsstrategi inspireret af den såkaldte Sverigesmodel. Med en investering på 5 mio. kr. i 2018 faldende til 4 mio. kr. i 2021, kombineret med de øvrige tiltag i handleplanen, er det muligt at nedbringe udgifterne med godt 20 mio. kr. om året i 2021, netto 16,4 mio. kr., når investeringen fratrækkes.

Det skal understreges, at investeringen ikke påvirker kommunens samlede udgifter til administration på hovedkonto 6.

Den samlede handleplan er vedlagt som bilag til denne sag.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget vedtager forslaget til handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede område.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 769 af 09/06/2015 og Serviceloven, LBK nr. 150 af 16/02/2015

Økonomi
På baggrund af de allerede forudsatte budgetreduktioner kombineret med et stigende sagstal forventes et samlet merforbrug på Børneudvalgets budget på 20-25 mio. kr. i 2017. Merforbruget forventes at udgøre 53 mio. kr. i 2018 og 58 mio. kr. i 2019 og frem, hvis der ikke sættes modgående foranstaltninger i værk.

Med den foreslåede handleplan kan udgifterne på det specialiserede børneområde nedbringes med 16,4 mio. kr. ved fuld indfasning i 2021. Det økonomiske potentiale af handleplanen fremgår af tabellen nedenfor.

Det økonomiske potentiale, handleplan for faglig og økonomisk styring


Der resterer en samlet økonomisk udfordring på 49,7 mio. kr. i 2018 faldende til 41,3 mio. kr. i 2021. Den samlede økonomiske udfordring på Børneområdet kvalificeres yderligere frem mod 3. budgetopfølgning 2017. Den resterende udfordring bringes dermed ind i 3. budgetopfølgning og budgetforhandlingerne for 2018-2021.

Bilag
Bilag 1: BØR 29.05.17 Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde dok nr. 2017/13874 012

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
1. At godkende handleplanen for faglig og økonomisk styring på det specialiserede område, herunder investeringen i tidligere og hyppigere opfølgning.
2. At den resterende økonomiske udfordring håndteres i forbindelse med 3. budgetopfølgning 2017 og budgetforhandlingerne for 2018-2021.


Beslutning
1. og 2. Tiltrådt

Til mødet i august behandles en sag med mulige scenarier for hvordan en investeringsmodel eventuelt kan sættes i gang hurtigst muligt.

For stemte: C, A, V, O og Ø (6)
Undlod at stemme: G (1)




32. Fritidsklub og aftenklub i Gilleleje
18.10G00 - 2017/13192

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til beslutning. Sagen handler om etablering af ny fritidsklub og aftenklub i Gilleleje.

Baggrund
På baggrund af anmodning fra nytgribskov besluttede Børneudvalget på møde den 24. april 2017, at administrationen skal undersøge mulighederne for at etablere en ungdomsklub for elever fra 6. klasse i Gilleleje. Det fremgår af Børneudvalgets beslutning, at klubben bør placeres i kommunale bygninger i midtbyen. Administrationens undersøgelse skal afdække forhold om etablering, drift og organisering. Økonomien skal findes indenfor Børneudvalgets egen ramme.

Sagens forhold
Administrationen vurderer, at der er tale om en fritidsklub, når målgruppen er 6. klasse. Herudover kan der i samme bygning etableres aftenklub for de 13-18 årige.

Eksisterende tilbud til unge
Gribskov Ungdomsskole har i dag ungdomsskole, ungdomsklub og fritidsklub i hhv. Helsinge (HUC) og Græsted (Karlsminde). Herudover er der to ungdomshuse: Uhuset i Helsinge og Remisen i Gilleleje. Remisens målgruppe er 8. kl. til 21 år. Der mangler pt. et lokalt tilbud til 6. klasserne samt til de 13-18 årige i Gilleleje.

Formål med fritidsklub og aftenklub
En fritidsklub og aftenklub i Gilleleje skal bidrage til kommunens samlede indsats for at styrke de unges læring og trivsel gennem selvvalgte fritidsaktiviteter, nærværende voksne og forpligtende fællesskaber. Gribskov Ungdomsskoles fritidstilbud arbejder med at styrke de unges fællesskaber, demokratiforståelse, selvværd, sociale kompetencer og trivsel. Fritidstilbudene en vigtig del af kommunens samlede forebyggende indsats og bidrager til kommunens overordnede mål om at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målgruppe
Fritidsklubbens målgruppe vil være 6. klasseselever. I Gilleleje er der pt. ca. 85 børn i denne målgruppe. Aftenklubben vil være et åbent tilbud for alle i målgruppen 13-18 årige.

Aktiviteter
Både fritidsklub og aftenklub skal indgå som en del af det samlede tilbud i Gribskov Ungdomsskole. Det betyder, at klubben skal have aktiviteter for alle unge, på tværs af alder og bopæl, og at planlægningen af aktiviteterne vil ske fleksibelt i forhold til hvad der i øvrigt tilbydes i ungdomsskoleregi. Herudover vil aktiviteterne være opdelt sådan, at fritidsklubben vil foregå i dagtimerne, mens klubben for de 13-18 årige vil finde sted i aftentimerne.

Organisering og drift
En fritidsklub og aftenklub vil være organiseret under Gribskov Ungdomsskole med den eksisterende ledelse. Personalet kan ansættes fleksibelt, afhængigt af antallet af børn. Administrationen vurderer, at driften (aktiviteter og personale) af både fritids- og aftenklubben vil koste i alt ca. 900.000 kr om året. Dertil kommer udgifter til ejendomsdrift og vedligehold. Omkostningsniveauet til dette vil naturligvis afhænge af placeringen.

Placering
Administrationen har undersøgt mulighederne for at anvende det eksisterende ungdomshus, Remisen, som fritidsklub/aftenklub. Det vil dog være forbundet med meget store udgifter, da det vil kræve en istandsættelse og isolering af Remisens store hal, hvor man samtidig tager hensyn til, at bygningen ligger på forurenet grund.

Administrationens indledende undersøgelser peger på en mulig placering i den gamle børnehave på Gasværksvej 21B i Gilleleje. Forhold omkring brug og istandsættelse af bygningen skal dog undersøges nærmere.

På længere sigt er det også muligt at undersøge en placering på Rostgårdsvej 5.


Lovgrundlag

LBK nr 748 af 20/06/2016 (Dagtilbudsloven), Afsnit 4, Kapitel 10

Økonomi

De anslåede udgifter, som skal tages fra Børneudvalgets ramme:

• Drift af fritidsklub og aftenklub: ca. 900.000 kr.
• Udgifter til ejendomsdrift og -vedligehold: Omkostningsniveauet vil afhænge af placering
• Istandsættelse af den bygning, der findes til formålet: Udgiften vil afhænge af valg af bygning

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at administrationen arbejder videre med at afdække mulige placeringer af en fritidsklub og aftenklub i Gilleleje, med henblik på at kunne åbne klubben til efteråret 2017.

ELLER

2. at administrationen undersøger mulige placeringer af en fritidsklub og aftenklub i Gilleleje, med henblik på at klubben indgår i kommende års budgetprioritering.

ELLER

3. at administrationen ikke går videre med sagen.



Beslutning
1. Tiltrådt.

Administrationen arbejder videre med at afdække mulige placeringer af en fritidsklub og
aftenklub i Gilleleje. Det skal ske hurtigst muligt og eventuelt i midlertidige lokaler.
Udgift til etablering og drift findes i forbindelse med de kommende budgetprioriteringer.






34. Forslag om revurdering af udlægning af specialundervisningsrammen
17.03A00 - 2017/04182

Sagsfremstilling

Introduktion
Administrationen fremlægger sagen efter anmodning fra Ulla Dræbye. Sagen handler om en revurdering af udlægningen af specialundervisningsmidler samt af fordelingsnøglen til midlerne. Børneudvalget skal beslutte, om sagen skal behandles på et kommende udvalgsmøde.

Anmodning
Administrationen har den 8.5 2017 modtaget en anmodning fra Ulla Dræbye om, at Børneudvalget revurderer:
1. Udlægningen af specialundervisningsmidler til skolerne
2. Fordelingsnøglen til midlerne

Administrationens kommentarer
Henvendelsen fra Ulla Dræbye var rettidig i forhold til styrelsesvedtægtens bestemmelser om, at en anmodning om at få en sag behandlet på et udvalgsmøde skal indgives skriftligt mindst 14 dage før det pågældende udvalgsmøde.


Lovgrundlag
LBK nr. 769 af den 09.06.2015 (om kommunernes styrelse) § 1 stk. 4 og § 11 stk. 1

Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at administrationen sætter en sag på dagsordenen til næste Børneudvalgsmøde om revurdering af udlægningen af specialundervisningsmidler og fordelingsnøglen til midlerne.

ELLER

2. at administrationen ikke går videre med sagen

Beslutning

1. Tiltrådt.

Økonomitildelingen kvalificeres yderligere frem mod en særskilt sag på Børneudvalgets møde i august 2018.
Det skal klarlægges, hvordan det sikres, at skolernes normalområde ikke påvirkes i 2017 og fremadrettet





35. Forslag om ny skole på Parkvej
00.22G00 - 2017/15942

Sagsfremstilling
Introduktion
Administrationen fremlægger sagen efter anmodning fra nytgribskov. Sagen handler om at bygge en ny skole på Parkvej. Herudover handler sagen om en analyse af kapacitetsbehovet i forhold til idrætsområdet i Gilleleje samt hvilke muligheder der er for en modernisering og udbygning i forbindelse med skolebyggeriet.

Børneudvalget skal beslutte, om sagen skal behandles på et kommende udvalgsmøde.

Anmodning
Administrationen har den 14.5 2017 modtaget nedenstående anmodning fra nytgribskov:

"Byrådet har tidligere taget beslutning om, at skolen i Gilleleje skal samles på Parkvej og den nuværende skole skal renoveres. Der er ikke afsat midler nok til at bygge en skole, som lever op til de visioner, som er beskrevet, som en del af byggeprogrammet. Derfor mener nytgribskov, at vi i stedet skal udarbejde et ambitiøst projekt, hvor vi vil få mere ud af de afsatte midler. Derfor stiller vi forslag om der bygges en ny skole på Parkvej, som indeholder indskoling og mellemtrin, mens udskolingen bibeholdes på Rostgårdsvej. Desuden forslår nytgribskov, at der udarbejdes en analyse af og kapacitetsbehovet i forhold til idrætsområdet i Gilleleje samt hvilke muligheder der er for en modernisering og udbygning i forbindelse med skolebyggeriet."

Administrationens kommentarer
Henvendelsen fra nytgribskov var rettidig i forhold til styrelsesvedtægtens bestemmelser om, at en anmodning om at få en sag behandlet på et udvalgsmøde skal indgives skriftligt mindst 14 dage før det pågældende udvalgsmøde.

Tidligere beslutninger i sagen
Administrationen gør opmærksom på, at Byrådet har truffet en række beslutninger i sagen. Hvis sagen skal behandles i Børneudvalget, skal den derfor behandles i Byrådet efterfølgende.

Ændringsforslag til Byrådsbeslutning den 12.12 2016
Nytgribskov stillede den 12.12 2016 følgende ændringsforslag til Byrådets beslutning:
"Der bygges en ny skole for 0.-6. klasse på eksisterende matrikel. Byggeriet etableres, så der på et senere tidspunkt kan etableres en udskoling på samme matrikel. Ligesom der på sigt skal skabes gode forhold for idrætten ved at binde idræt og skole sammen, som beskrevet i visionen for Gilleleje Læringsområde. Der indledes en samskabende proces for skole, brugere og idræts- og foreningsliv som skal udfolde den besluttede vision i et nyt funktionsprogram".
For: G (4)
Imod: V, A, C, O, Ø (19)
Ikke tiltrådt.



Lovgrundlag
LBK nr. 769 af den 09.06.2015 (om kommunernes styrelse) § 1 stk. 4 og § 11 stk. 1


Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at administrationen sætter en sag på dagsordenen til næste Børneudvalgsmøde om ny skole på Parkvej samt en analyse af kapacitetsbehov i forhold til idrætsområdet i Gilleleje samt hvilke muligheder der er for en modernisering og udbygning i forbindelse med skolebyggeriet.

ELLER

2. at administrationen ikke går videre med sagen

Beslutning
Punktet blev taget af dagsordenen.





Efterretningssager

29. Pilotprojekt i Ramløse
54.00G00 - 2017/08162

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får status for pilotprojekt i Ramløse til orientering.

Børneudvalget behandlede sagen på møde den 27. marts og anbefalede en beslutning om pilotprojekt i Ramløse til Økonomiudvalget og Byrådet. Byrådet godkendte på møde den 3. april pilotprojekt i Ramløse.

Pilotprojektet gennemføres i perioden 1. august 2017 – 31. juli 2021.

Sagens baggrund
Pilotprojektet i Ramløse handler om at styrke samvirket mellem dagtilbud, skole og lokalsamfund i Ramløse. Det overordnede tema er at skabe en stærk kobling og et styrket samarbejde mellem Ramløse Børnehus, Ramløse Skole og lokalsamfundet. Koblingen skal understøtte udviklingen af Ramløse som et bæredygtigt lokalsamfund med en solid sammenhængskraft og opbakning.

Sagens forhold
I forlængelse af beslutningen om at gennemføre et pilotprojektet i Ramløse har administrationen igangsat en inddragelsesproces med henblik på at skabe en god ramme for projektet.

Administrationen vil inden sommerferien have fokus på at få afstemt forskellige elementer tilknyttet rammen for pilotprojektet. Det indebærer også, i samarbejde med Nordstjerneskolen og Ramløse Skole, at finde svar på spørgsmål af mere praktisk karakter i forbindelse med afkoblingen fra Nordstjerneskolen, f.eks. hjemmeside, skoleindskrivning etc.

Selve detailplanlægningen vil igangsættes efter sommerferien, når der er tiltrådt en skoleleder på Ramløse Skole. Her vil beslutninger vedrørende bl.a. organisering, samarbejdsstrukturer og samarbejdsformer aftales i den lokale proces i Ramløse, hvor relevante aktører høres.

Styregruppe
Der er ved at blive nedsat en styregruppe, som har følgende medlemmer:
Formand for Styregruppe, Centerchef i CBU (Anne Steffensen)
Forældrerepræsentanter fra Ramløse Skole
Medarbejderrepræsentant fra Ramløse Skole
Medarbejderrepræsentant fra FO Ramløse Skole
Medarbejderrepræsentant fra Skolehuset
Ledelsesrepræsentant og dagtilbudsrepræsentant fra Ramløse Børnehus (Jette Wrem)
Repræsentant fra Lokalrådet el. Ramhusets bestyrelse

Styregruppens opgave inden sommerferien er at drøfte input til skolens profil og ledelsesstruktur samt nedsætte ansættelsesudvalget til rekruttering af skoleleder.

Orienteringsmøder
Anne Steffensen har i forlængelse af beslutningen orienteret om indholdet i forslaget og "hvad sker der nu?" i relevante mødefora med deltagelse af medarbejdere fra henholdsvis Skolehuset, Ramløse Skole, FO Ramløse Skole samt medlemmerne fra skolebestyrelsen på Nordstjerneskolen.

I maj måned er der også planlagt et orienteringsmøde med forældregruppen i Ramløse samt møde med LU Nordstjerneskolen/Ramløse Skole.

Herudover vil der være en løbende orientering til den øvrige skoleledelse og dagtilbudsledelse i Gribskov Kommune.

Rekruttering af skoleleder
Der er planlagt en proces for rekruttering af skoleleder til Ramløse Skole. Der forventes ansættelsessamtaler i juni. Indhold i profil drøftes som nævnt i styregruppen.



Lovgrundlag
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven)

Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At tage status om pilotprojekt i Ramløse til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Der indkaldes til ekstraordinært udvalgsmøde ultimo juni, hvor udvalget anbefaler ansættelsen af ny skoleleder til Økonomiudvalget.




31. Bevægelse i skolerne
17.20A53 - 2017/15216

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får redegørelse om bevægelse i skolerne til orientering.

Sagens baggrund
Børneudvalget besluttede på møde den 13. marts, at skolerne skal redegøre for, hvordan skolerne sikrer, at §15 udmøntes i hverdagen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingen. Dvs. hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitlig 45 minutter om dagen.
Herudover redegøre for i hvilket omfang skolernes udeområder inviterer til bevægelse og fysisk aktivitet i undervisningen samt i frikvarterene.

Sagens forhold
Skolerne tilrettelægger motion og bevægelse i skoledagen på forskellig vis. Skolernes egne redegørelser fremgår i original udgave af bilag 1.

Generelt for skolerne gælder det, at der er opmærksomhed på at få bevægelse indarbejdet i skoledagen - både som mål i sig selv, som metode til at nå de faglige mål og som brain-breaks i undervisningen. Bevægelsen foregår i mange forskellige former, hvor nogle er planlagte mens andre opstår i øjeblikket efter behov. Herunder er der et kort uddrag fra hver skole.

Bjørnehøjskolen
Bjørnehøjskolen henter bl.a. inspiration til bevægelse i skoledagen på "Aktiv rundt i Danmark" og er tilmeldt skolernes årlige sundhedsuger. Skolen har fokus på hyppige brain-breaks for at medvirke til bedre koncentration hos eleverne. Skolen fremhæver, at de har gode rammer for bevægelse.
Skolen anvender hallen, gymnastiksalen og fællesrum som alternative undervisningslokaler. Udendørs er der græsarealer, lukkede gårdhaver, flisearealer, en stor legeplads, multibaner og parkourbane - som alle inviterer til bevægelse.
Eksempler på bevægelsesaktiviteter i skoledagen er læsestafet, additions tagfat, løbediktat, OL arrangeret af FO, samt brugen af Wizefloor (interaktivt gulv, der kombinerer leg, læring og bevægelse i undervisningen).
Indskoling og mellemtrin har udeordning i alle frikvarterer, hvor der er gode muligheder for boldspil og leg på legepladsen. I udskolingen er der udeordning i pausen kl. 10.

Gilbjergskolen
Gilbjergskolen definerer bevægelse med afsæt i fire temaer: 1) idrætsundervisning, 2) bevægelse integreret i undervisningen, 3) bevægelse adskilt fra en integreret undervisningsmæssig sammenhæng og 4) brain breaks.

I indskolingen og på melletrinnet er der fokus på aktiviteter med relevans for det faglige indhold i undervisningen. Herudover er der mindre bevægelsesbreaks i løbet af dagen. Eksempler i indskolingen og mellemtrinnet er: plus og minus stikbold, tabel hinkerude, stopdans, massage. Eksempler på integreret bevægelse i undervisningen på mellemtrinnet er: svømning ½ time om ugen, 45 minutters idræt hver uge, ½ times daglig aktiv leg ved middagstid, et kvarters aktiv leg hver eftermiddag mandag, onsdag og torsdag.

I udskolingen er der fokus på f.eks. praktisk matematik (måling af bygningers højder med brug af trigonometri). Herudover gennemføres der mange læringsaktiviteter, som rummer bevægelse og variation, f.eks. praktikuger, gang i Gribskov, linjen "krop og sundhed", naturvidenskabsfestival og iværksætteruge etc.

Skolen giver udtryk for, at deres udeomgivelser er gode og forholdsvis inspirerende til aktiviteter, især i den varme del af året. Endvidere fremhæver skolen, at legepatruljen fra 5. årgang arrangerer lege tre dage om ugen inde og ude for indskolingen.

Gribskolen
I skoleåret 2015-16 gennemgik Gribskolen et forløb med DGI, der medførte, at skolen blev DGI certificeret som bevægelsesskole i juni 2016.
Skolen fremhæver at DGI forløbet har betydet, at de har fået et billede på, hvor simpelt et setup omkring bevægelsesaktiviteter kan komme til at fungere.

I skoleåret 2016-17 er tankerne og læringen fra DGI forløbet blev implementeret. Skolen har dog konstateret, at det er meget svingende, hvor meget bevægelse der er i de forskellige klasser. Specielt i udskolingen har det været begrænset.

Skolen fremhæver, at det kræver et vedholdende fokus, hvis skolen skal sikre, at der sker bevægelse i undervisningen i alle klasser. Gribskolen har lavet en ny model for det kommende skoleår. På indskolings- og mellemtrinsniveau indfører skolen bevægelsesbånd i tidsrummet omkring spisepausen. Her vil nogle af samarbejdstimerne mellem skole og FO blive brugt på bevægelsesaktiviteter i et samarbejde mellem lærere og pædagoger.
I forhold til udskolingen vil skolen fordoble antallet af idrætstimer, hvor to af lektionerne vil blive brugt på "kropsuddannelse", hvor eleverne selv skal være med til at lave deres eget udviklingsforløb.

Nordstjerneskolen
Skolen arbejder med bevægelse som 1) en metode i den faglige undervisning til at opnå de faglige mål, 2) et mål om bevægelse og 3) korte pauser i undervisningen (brain breaks)
Skolen har uddannet en bevægelsesvejleder (uddannelse på diplomniveau), som har følgende opgaver:

• sparre med lærere og pædagoger - især ift. 1)
• indlede mange fælles møder med hele personalet med en bevægelsesøvelse, som kan overføres til brug i undervisningen
• varetager motorikforløb for elever med motoriske udfordringer i indskolingen
• tovholder på idrætsdage for hele skolen samt trivselsdagen, der er organiseret som teambuilding- og bevægelsesøvelser i hold på tværs af alle klasser
• tovholder i forhold til forårsfestival og andre events i Dansk Skoleidræt, som alle klassetrin deltager i.

Skolen har herudover en årlig dag for personalet med fokus på bevægelse. I skoleåret 2017/2018 er alle klasser tilmeldt ”Aktiv året rundt".
Skolen udtrykker, at der er gode muligheder for bevægelse i udeområderne. Dog har elevrådet påpeget, at der er for få boldbaner, og skolen mangler en multibane.

Skt. Helene Skole
Skt. Helene Skole har etableret generelle bevægelsestiltag, f.eks. hockeyturnering, rollespil i slotsparken i Hillerød, legepatruljer, udeundervisning med Grejbanken, Rynkebyløb etc.

I indskolingen er der fast 15 minutters bevægelsesbånd om formiddagen. Der arrangeres endvidere kropsbevidsthedsøvelser, hentediktat, skov- og stranddage, drama og musikøvelser, samt udeundervisning.

På mellemtrinnet er der 4 timers idræt om ugen, herudover tilrettelægges skoledagen med f.eks.cykling mellem matrikler, geocaching, svømning mv.

I udskolingen er der fokus på at integrere bevægelsen i de enkelte fag. F.eks fessorløb og brøkstratego i matematik, ordstafet i tysk samt lave film om et fagligt emne i historie.

Skolen fremhæver, at de har fantastiske udearealer både i Vejby og Tisvilde. Skolen har bl.a. shelters, bålplads, mulighed for huler, boldbaner etc. Skolen har fortsat fokus på at udvikle udearealerne med henblik på at inddrage dem endnu mere i undervisningen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at tage orienteringen til efterretning.


Lovgrundlag
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven) § 15.

Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Bilag
Bilag 1: Redegørelse for bevægelse i skolerne. Dok. nr. 2017/ 15216 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Børneudvalget ønsker fra skoleåret 2017/2018 fokus på mere bevægelse i skolen,
herunder en varieret skoledag. Børneudvalget vil bringe det op i forbindelse med det
kommende dialogmøde.

Børneudvalget ønsker en oversigt over hvilke faciliteter, der forefindes på skolernes
udearealer.




33. Inddragelse af skolebestyrelsen i planlægning af skoleåret
17.20G00 - 2017/15211

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering.

Sagens baggrund
Folketinget har vedtaget en ændring af folkeskoleloven pr. 1. marts 2017, der vedrører skolebestyrelsens rolle i planlægning af et skoleår, herunder skoledagens længde.

I forlængelse af beslutningen har Børneudvalget modtaget et brev fra undervisningsministeren. Ministeren ønsker opbakning til, at skolerne efterlever intentioner om skoledagens længde, og at skolebestyrelsen fremadrettet inddrages aktivt i planlægning af skoleåret (jf. bilag 1).

Sagens forhold
Som led i folkeskolereformen har skolerne fået større frihed til lokalt at tilrettelægge skoledagen. Intentionen med reglerne om undervisningstidens samlede længde er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, ca. kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever.

For at følge udviklingen med skoledagens længde har Undervisningsministeriet i 2015 og 2016 gennemført undersøgelser af skolernes tilrettelæggelse af skoledagen,

Undersøgelserne viser, at selv om skolerne er blevet bedre til at planlægge skoledagen, så færre elever oplever meget lange skoledage, er der fortsat en udfordring.

For at øge den lokale medindflydelse på skoledagen har Folketinget vedtaget en ændring af folkeskoleloven. Ændringen indebærer, at skolens leder, i forbindelse med planlægning af det kommende skoleår, skal forelægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom.

Orientering til skolerne
Henvendelsen fra Undervisningsministeriet indeholder også et lignende brev til skoleledelser og skolebestyrelser med oplysninger om ændringen i folkeskoleloven. Centerchefen har orienteret skolerne om ændringen og har videresendt brevet til skolerne.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget tager orienteringen til efterretning.

Lovgrundlag
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven) § 14b.

Bilag
Bilag 1: Brev fra undervisningsministeren, april 2017. Dok nr. 2017/15211 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.




36. Koordinering af veteranindsatsen i Gribskov Kommune
15.21A00 - 2017/14399

Sagsfremstilling
Børneudvalget behandler sagen for at blive orienteret om arbejdet i Gribskov Kommune med koordinering af vetranindsatsen i Gribskov Kommune

Sagen fremlægges parallelt som en orienteringssag for Social- og Sundhedsudvalget,
Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Sagen behandles som beslutningssag på Erhvervs og Beskæftigelsesudvalgets møde den 31-5 2017 .

Baggrund:
På møde den 14. marts 2017 (Sag nr. 26) drøftede Social- og Sundhedsudvalget hvorvidt administrationen skulle udarbejde et oplæg til en funktion som veterankoordinator i Gribskov Kommune.
Sagen blev videresendt til Økonomiudvalget, som på møde den 27. marts 2017 (Sag nr. 65), besluttede at administrationen skulle arbejde videre med sagen og borgmesteren opfordredes til at tage sagen op i 6 kommunesamarbejdet. Efterfølgende har sagen været drøftet i 6 kommunesamarbejdet og konklusionen var at man vurderer, at behovene, og organisering er så forskellig i kommunerne, at det ikke er formålstjeneligt at have en fælleskommunal veterankoordinatorfunktion.

Veteraner i Gribskov Kommune
Nationale indsatser
Efter oplysninger fra det statslige Veterancenter er der omkring 230 veteraner i Gribskov Kommune. Veteranerne har på en række områder forskellige tilbud. Rehabiliteringsopgaverne for denne gruppe borgere finder primært sted på et særligt center i samarbejde mellem forsvaret og Rigshospitalet. Forsvarets Veterancenter har en lang række tilbud både til veteranerne og deres pårørende. Her er oprettet højt specialiserede psykologiske og psykiatriske tilbud, kurser i kommunikation krisehåndtering i parforhold m.m.

På Beskæftigelsesområdet har Gribskov Kommunes Jobcenter en aftale med Veterancentret om at samarbejde med Veterancentrets beskæftigelseskonsulenter, hvis veteranen ønsker dette i forbindelse med jobsøgning mv. Forsvaret indkalder også alle veteraner til en samtale om deres almene situation med faste mellemrum i op til 8 år efter hjemkomst fra fronten. Så alle veteraner og pårørende har altså adgang til lang række væsentlige statslige tilbud i Veterancentret m.m.

Indsatser i Gribskov Kommune
Det er vanskeligt, at vurdere, hvor mange veteraner, der har kontakt til Gribskov Kommune i forbindelse med at de modtager kommunal hjælp, da borgerne ikke registreres som veteraner. I det omfang veteranerne kontakter kommunen, vil de som udgangspunkt blive modtaget som alle andre borgere og deres behov vil blive vurderet individuelt og konkret. En forespørgsel på velfærdsområderne på tværs i Gribskov Kommune viser, at der kun modtages få henvendelser fra borgere, der oplyser at have baggrund som veteran. Der er således heller ikke konstateret særlige udfordringer på områderne i forhold til denne målgruppe
Løsningen af opgaverne i .f.t. målgrupperne varetages derfor i de centre, der har den relevante kompetence til at behandle udfordringer om veteraner kontakter Gribskov kommune med.

For at markere og anerkende veteranernes indsats afholdes en årlig flagdag for veteranerne i Gribskov Kommune. Flagdagen af koordineres i regi af Center for kultur, fritid og turisme. Det foreslås, at markering af den nationale flagdag den 5. september bliver en tradition i Gribskov Kommune.

Kommunens forskellige indsatser overfor veteraner er beskrevet i vedlagte bilag.

Funktion som veterankoordinator
Administrationen har bl.a. været i dialog med Hillerød Kommune, som netop har etableret funktion som veterankoordinator for at sikre at veteranerne har én indgang til at navigere i relevante kommunale tilbud.

Konkret er dette udmøntet i, at der i kommunens sygedagpengeteam er en medarbejder, der har fået til opgave at modtage evt. henvendelser fra veteraner og henvise dem til de rette instanser i kommunerne. Der er tale om en henvisende og koordinerende funktion og ikke en egentlig vejledningsfunktion. De foreløbige erfaringer fra Hillerød Kommune viser, at koordinatoren kan forventes at modtage relativt få henvendelser.

Administrationens anbefaling
På baggrund af erfaringerne og det vurderede behov i Gribskov Kommune, samt erfaringerne fra Hillerød Kommune anbefales, at der oprettes en funktion som veterankoordinator i Jobcenteret.
Veterankoordinatorens funktion vil ved henvendelse vil være at henvise borgeren til de rette fagpersoner i kommunens fagcentre med henblik på at der iværksættes den rette hjælp f.eks i fht. træning og hjælpemidler eller støtte til familien/borgeren.
Under forudsætning af, at opgaven vurderes til at være minimal vil funktionen kunne udføres indenfor de nuværende ressourcer i Jobcenteret.


Bilag

EBU 31-05 2017 Beskrivelsen af Veteranindsatsen i Gribskov Kommune, Dok nr. 2017/16126 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at

1. At tage orienteringen om koordinering af veteranindsatsen i Gribskov Kommune til efterretning

Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.





Sager behandlet på lukket møde:
37. Forberedelse af salg af ejendom
Taget til efterretning.

38. Forberedelse af salg af ejendom
Taget til efterretning.

39. Forberedelse af salg af ejendom
Taget til efterretning.


Mødet startet:
04:30 PM

Mødet hævet:
06:50 PM