Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
18 Boligstrategisk handleplan: Boliger til unge
19 Koncept for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet
20 2. Budgetopfølgning 2017 - Børneudvalget
21 Evaluering af dokument vedr. planlægning og tilrettelæggelse af lærernes
arbejdstid
22 Gilleleje Læringsområde - Bedømmelsesudvalg
23 BTU - Gribskov 2017
27 Ungdomsklub m.v.
28 Forsøg med en mere fleksibel skoledag


Efterretningssager
17 Bryggervej 5 i Helsinge - præcisering af anvendelse til bolig frem for
institutionsformål
24 Status for udlægning af Specialundervisningsmidler til skolerne
25 Orientering om Velfærdsudviklingsprogrammet
26 Slutevaluering fra Grib livets pilotprojekter i fire nærmiljøer

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Dagsordenen er godkendt inklusiv punkt 28 om Forsøg med en mere fleksibel skoledag som blev eftersendt dagsorden pr. mail.
Pkt. 23 blev ændret fra et beslutningspunkt til et efterretningspunkt.

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om udarbejdelse af ny sundhedspolitik: SSU, BØR, EBU, KIU og TEK inviteres den 6. juni 2017 til samskabelsesproces til formulering af ny sundhedspolitik. Såvel interne som eksterne vil ligeledes inviteres til at deltage. Der lægges op til en proces i tidsrummet kl 14- ca. 20 med middag fra kl 19. Formålet er at formulere en politik på målsætningsniveau dvs. adressere "hvorfor" og "hvorhen", og tage lidt hul på " hvordan". Alle udvalg er forhåndsbooket.

Orientering om kommunens indsatser mod kriminalitet i Helsingeområdet




Åbne

18. Boligstrategisk handleplan: Boliger til unge
82.00G00 - 2016/37862

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen handler om kommunens boligstrategiske handleplan.

Sagen forelægges enslydende i Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Begge udvalg får sagen for at træffe beslutning og for at afgive anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.

Formål
Formålet med handleplanen er at tilpasse og optimere kapaciteten af velfærdsboliger i Gribskov Kommune. Har vi det rette antal pladser, og matcher pladserne det, som målgrupperne har brug for? Velfærdsboliger er for eksempel plejeboliger, midlertidige pladser, botilbud og boliger til unge på det specialiserede område.

Handleplanen skal medvirke til, at kommunen kan indrette den samlede boligkapacitet fleksibelt og udnytte den optimalt. Dette skal ske med afsæt i målgruppernes behov, faglige strategier og ny viden. Målet er at styrke effekten af indsatserne på området og nedbringe ventelister og tomgangsudgifter.

Ved udarbejdelsen af handleplanen har administrationen taget afsæt i et

• borgerperspektiv: At borgerne møder os med nye og mere komplekse behov og forventninger om nye typer af indsatser, som vi skal kunne imødekomme
• omverdensperspektiv: At kommunen mødes med nye krav fra stat og region som aktør i det samlede sundhedsvæsen og behovet for et styrket forløb for borger mellem indlæggelse, ophold på midlertidig plads og eget hjem/andet varigt tilbud
• økonomisk perspektiv: At økonomien generelt er under pres, og der skal tænkes i effektive løsninger.

Administrationen fremlægger handleplanen for både Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget. I sagen lægges op til, at de to udvalg dels anbefaler og dels beslutter forskellige indsatser, som administrationen kan gennemføre på kort sigt, d.v.s. inden for 1-2 år.

Udvalgenes anbefalinger og beslutninger
I sagen lægges op til, at

• Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte tre mindre ombygningsprojekter, der hver især bidrager til at tilpasse og optimere udbuddet af plejeboliger, midlertidige pladser og botilbud.
• Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at der udarbejdes en kapacitetsanalyse, som skal afdække det fremtidige behov for plejeboliger og midlertidige pladser. Social- og Sundhedsudvalget beslutter endvidere, at Handicaprådet medvirker ved vurderingen af tilgængeligheden ved to af ombygningsprojekterne.
• Børneudvalget beslutter en indsats, der handler om nye boliger til unge med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse og øvrige udfordringer. Det konkrete scenarie indebærer, at der indgås en samarbejdsaftale med en ekstern leverandør om boliger og støtte til unge med misbrug, kriminalitet m.m.

• Udvalgene anbefaler desuden Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, om administrationen skal revidere og efter behov udbygge den boligstrategiske handleplan løbende, og om administrationen skal fremlægge den reviderede handleplan til politisk behandling hvert år.

Udvalgene behandler ikke flygtningeboligområdet, fordi udfordringerne på området bliver behandlet i særskilte sagsforløb, som starter i relevante fagudvalg.

Udvalgene behandler heller ikke udfordringerne med at sikre tilstrækkeligt med billige boliger til blandt andre hjemløse og borgere, der har fået deres kontanthjælp sat ned. Udfordringerne bliver behandlet i en særskilt sag, som administrationen forventer at fremlægge til politisk behandling i efteråret 2017.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 11. maj 2016, at administrationen skulle lave en kapacitetsanalyse, et såkaldt konceptprogram, for velfærdsboligerne. Konceptprogrammet skulle danne grundlag for, at administrationen kunne udarbejde en boligstrategisk handleplan.

Administrationen præsenterede konceptprogrammet for Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 26. oktober 2016. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på samme møde, hvilket hovedindhold den boligstrategiske handleplan skulle have i form af fire spor:

1. Plejecenterboliger/-byggeri
2. Midlertidige pladser
3. Tilbudsområde - tomgang/ventelister og øvrige hovedlinjer med vægt på et generelt samlet blik på drift og organisering på tværs af målgrupper og kompetencer
4. Boliger til unge på det specialiserede område

På samme møde lagde udvalget vægt på, at en kommende handleplan skulle beskrive:

• Hovedudfordringerne, når det handler om boligkapaciteten i forhold til behovsudviklingen i de målgrupper, som kommunen visiterer til de forskellige velfærdsboliger.
• Business cases for handlemuligheder på kort sigt, så administrationen skaber et gennemsigtigt beslutningsgrundlag.
• Sidst men ikke mindst - at handleplanen sondrer mellem handlemuligheder og beslutninger på den korte bane henholdsvis perspektiver på den mellemlange og lange bane - i erkendelse af, at området er komplekst, behov forandrer sig, og der er brug for en løbende opbygning af viden og vurdering af konsekvenser, som handleplanen skal understøtte.

Børneudvalget er orienteret
Administrationen har orienteret Børneudvalget om de ovenstående rammer for den boligstrategiske handleplan og for de indledende overvejelser om tilpasninger af boligkapaciteten på Børneudvalgets område. Det skete på udvalgets møde den 9. januar 2017.

Principper i den boligstrategiske handleplan
Den boligstrategiske handleplan er udarbejdet ud fra en række grundlæggende principper:

• Handleplanen beskæftiger sig med en kobling af udvikling og behov i forholdet mellem borger/målgruppe og bygningskapacitet. Administrationen udbygger planen på sigt for at give et bredere blik på kvalitet og effekt, blandt andet den effekt, som borgerne oplever. Se i den forbindelse gerne typologierne brugt i konceptprogram for velfærdsboliger i Gribskov Kommune, udarbejdet af ArchiMed, jf. figuren nedenfor.
• Handleplanen indeholder et helhedsperspektiv på tværs af boligformer i form af en afstemthed og et samlet tværgående sigte på målgruppernes behov og de boliger, der er til rådighed, ligesom planen bygger på 'Kompas for fremtidens velfærdsboliger' (tiltrådt af Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 26. oktober 2016 og forelagt Børneudvalget på mødet den 21. november 2016, som en del af konceptprogrammet). Administrationen udbygger på sigt planen med yderligere boligformer i form af for eksempel billige boliger til hjemløse og andre, boliger til unge i overgangen til voksenlivet m.fl.
• Handleplanen er dynamisk - tyngden i planen er på de konkrete, nødvendige beslutninger på den korte bane, men samtidig peger planen også på mulige næste træk på den mellemlange og lange bane. Administrationen lægger på denne baggrund op til en årlig behandling i de to politiske udvalg, næste gang i 2. kvartal 2018.

På kort sigt har administrationen således til brug for denne handleplan identificeret en række indsatser, hvor en tilpasning og optimering af boligkapaciteten vil bidrage til, at kommunen får bedre muligheder for at indfri de krav, som behovsudviklingen giver anledning til. Dette er sket på baggrund af konceptprogrammets anbefalinger, efterfølgende analyser og efter inddragelse af myndighed, visitation og institutionsledere. For en nærmere gennemgang, herunder om processen bag handleplanens udarbejdelse, henvises til bilag 1: Boligstrategisk handleplan 2017.

• 
  På det længere sigte vil den årlige, politiske behandling af handleplanen sætte fokus på nogle strategiske afklaringer, blandt andet:
  • håndtering af udfordringer med det stigende antal borgere med demens
  • kommunens funktion som sælger eller køber af pladser på sociale botilbud
  • kommunens tilgang til opgaver, ansvar og rolle i det tværsektorielle samarbejde i lyset af nationale ambitioner for udvikling af det nære sundhedsvæsen
  • kommunens styringsmuligheder på velfærdsboligområdet i lyset af gældende lovgivning om almene boliger og revideret lovgivning om friplejehjem, herunder også kommunens mulighed for at bygge nye velfærdsboliger uden at gøre brug af lov om almene boliger.
  
  Administrationen indarbejder disse forhold i handleplanen i de kommende års revisioner. Administrationen vil parallelt hermed arbejde videre med indsatser, der kan iværksættes på kort sigt.
  
  
  
  Sagens forhold
  Nedenfor følger en kort gennemgang af handleplanens enkelte indsatser. Administrationen henviser til bilag 1, Boligstrategisk handleplan 2017, der uddyber grundlaget for og indholdet i de oplistede indsatser.
  
  Administrationen henviser derudover til bilag 2 for en oversigt over relevante data om velfærdsboligerne i form af information om målgrupper, antal pladser, tomgang, ventelister m.v. samt bilag 3 for en geografisk oversigt over placering af velfærdsboligerne.
  
  Spor 1 og 2
  
  Udvidelse af antallet af midlertidige pladser
  Handleplanen opregner det stigende behov for at udvide antallet af midlertidige pladser,og det foreslås derfor, at der etableres i alt otte pladser på Toftebo.
  
  Byrådet besluttede d. 20. juni 2016 at ansøge om 1 mio. kr. fra værdighedspuljen til at etablere fire rehabiliteringspladser på Toftebo, da behovet for at hjælpe borgere før og efter indlæggelse er stigende. Ministeriet har efterfølgende godkendt, at de tildelte midler overføres til og anvendes i 2017. Etableringen af de fire rehabiliteringspladser vil kunne sættes i gang med det samme - i det område som Center for Børn og Unge har anvendt indtil for nyligt til unge med misbrug, kriminalitet m.m.
  
  Ud over behovet for de fire rehabiliteringspladser, der allerede er opnået finansiering til, vurderes det, at der er behov for yderligere fire, fleksible pladser.
  Etableringen af otte (4+4) pladser vil kunne ske ved en mindre ombygning af Toftebo. Hvis de otte pladser etableres på én gang, vil det være økonomisk fordelagtigt. De samlede etableringsomkostninger (ombygningsomkostninger samt indkøb af diverse møbler og udstyr) er estimeret til i alt 1,75 mio. kr., dvs. at der fortsat mangler 750.000 kr. for at finansiere de samlede etableringsomkostninger.
  
  Ombygningen af Toftebo giver en samlet kapacitetsudvidelse inklusive de fire midlertidige pladser på Trongården fra 37 til 45 midlertidige pladser, som omfatter aflastningspladser til borgere med demens, akutpladser, pladser til borgere på genoptræning mv. Ved at udvide antallet af de midlertidige pladser på Toftebo understøttes muligheden for samling af kompetencerne på området.
  
  Udbygningen giver samlet set mulighed for fremadrettet at imødekomme behovet for at hjemtage borgere efter sygehusindlæggelse og sikre et beredskab ift. at styrke forløb for borger mellem indlæggelse, ophold på midlertidig plads og eget hjem/andet varigt tilbud.
  
  I budgetaftalen for 2017-2020 er der afsat 1 mio. kr. om året til akutpladser på Toftebo med henblik på at forebygge og afkorte (gen-)indlæggelser på sygehusene og er som sådan indregnet i driften af Toftebo, herunder de fire pladser der etableres som følge af midlerne fra værdighedspuljen.
  
  Ibrugtagning af de sidste fire pladser vil indfases løbende efter behov. For så vidt angår finansiering af drift af disse, vil administrationen præsentere udvalget for en plan for finansiering af driften heraf med afsæt i ikke afholdte udgifter til ventedage.
  
  Demensvenlig indretning
  Administrationen peger endvidere på fordelene ved en mere demensvenlig indretning af eksisterende plejecentre, bl.a. ved tydelig skiltning, maling af døre og vægge, naturlige vægge i form af planter, lysindfald og belysningsforhold m.m. Administrationen foreslår med afsæt i konceptprogrammet udarbejdet af ArchiMed i oktober 2016, at der i første ombæring gøres en indsats for at forbedre lysindfaldet og belysningsforholdene på servicearealerne på Helsingegården og Trongården. Denne indsats er estimeret til at beløbe sig til 200.000 kr. I det videre forløb vil der blive indledt en dialog med beboerne og boligselskaberne om den fremtidige indsats for at gøre fælles- og boligarealerne mere demensvenlige.
  
  Kapacitetsanalyse
  Administrationen vil inden sommeren 2017 udarbejde en kapacitetsanalyse, der afdækker fremtidige behov på plejecenterområdet (både spor 1 og 2). Analysen vil opdatere udvalget på aktuel status, kapacitetsbehov, ventelister m.v.
  
  Spor 3
  Nærværende handleplan lægger op til, at første prioritet på tilbudsområdet er at etablere en koncentreret og specialiseret indsats for ældre, udviklingshæmmede på Gydevej 15.
  
  Gydevej 15 rummer i dag 17 boliger, men er personalemæssigt normeret til 14 pladser. Tilbuddet kan med en lettere renovering/ombygning rumme i alt 19 boliger. Ombygningen vil beløbe sig til 745.000 kr.
  
  Handleplanen peger på, at der ved at foretage en ombygning af Gydevej kan skabes rammer for en driftsenhed med en bæredygtig størrelse, som kan levere en fokuseret indsats i forhold til blandt andre ældre, udviklingshæmmede borgere.
  
  Ved at indrette Gydevej til denne målgruppe vil der både inden for rammen af Kobbelhusene og på tværs af tilbudsområdet blive frigjort kapacitet og på sigt skabt mulighed for rokering af målgrupper. Nuværende beboere på andre af kommunens tilbud vil således kunne profitere af et specialiseret tilbud og vil derfor eventuelt kunne motiveres til at flytte til Gydevej.
  
  Det vil kunne afhjælpe ventelisteproblematik og optimere bygningsanvendelsen og samlet set understøtte en styrket drift og øget fleksibilitet inden for rammerne af kommunens sociale tilbud.
  
  Det bemærkes, at eventuelle rokeringer skal ske i tæt dialog med borgere og pårørende. En vurdering af eventuel alternativ anvendelse af bygninger på tilbudsområdet må således ske trinvist og i tæt føling med konkret udvikling i belægning på tilbudsområdet.
  
  Administrationen vil arbejde videre med forskellige scenarier på botilbudsområdet (spor 3) med henblik på at identificere de skridt, der kan tages for at tilpasse og optimere driften af botilbudene. Ambitionen er, at der skabes en bedre balance mellem målgruppernes behov og boligkapaciteten, så ventelister nedbringes, og tomgangsudgifter reduceres.
  
  Spor 4
  Kommunen har allerede igangsat indsatser, der udvider boligkapaciteten for nogle målgrupper. Herunder ombygningen af den tidligere daginstitution, Bakketoppen (for en beskrivelse denne og øvrige indsatser, se bilag 1). Kommunen mangler dog fortsat især boliger til målgruppen af 15-23-årige med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse og øvrige udfordringer.
  
  Administrationen har udarbejdet tre scenarier i forhold til denne målgruppe:
  
  Scenarie A: Ingen nye boliger. Kommunen fortsætter med at købe anbringelsespladser på institutioner i eller udenfor kommunen.
  
  Scenarie B: Samarbejdsaftale med lokal leverandør i ejendom, som kommunen køber. Aftalen inkluderer daglig drift og støtte.
  
  Scenarie C: Samarbejdsaftale med en lokal leverandør. Aftalen inkluderer ejendom, daglig drift og støtte.
  
  Handleplanen rummer en nærmere analyse af disse handlemuligheder, og på denne baggrund konkluderes det, at scenarie C vil være det økonomisk og fagligt mest fordelagtige.
  
  Tids- og procesplan videre frem
  Med afsæt i handleplanen og de politiske beslutninger om udmøntning af planen på den korte bane, udarbejder administrationen konkrete tids- og handleplaner for de enkelte spor. Dette vil ske i tæt samarbejde med ledelsen, medarbejdere og borgere/pårørende på de enkelte borgernære tilbud. Endvidere vil der blive sikret en tæt involvering af Handicaprådet og Ældrerådet i udmøntningen af de konkrete beslutninger. Handicaprådet har i den forbindelse foreslået, at rådet involveres i at 'teste' tilgængelighedsforholdene i forbindelse med ombygningen af henholdsvis Toftebo og Gydevej 15.
  
  Administrationens vurderinger og anbefalinger
  På baggrund af den boligstrategiske handleplan, bilag 1, anbefaler administrationen følgende:
  
  Fælles for de to udvalgsområder (indstillingspunkt nr. 1):
  Administrationen vurderer, at den boligstrategiske handleplan skal være et dynamisk planlægningsværktøj. Den skal både indeholde konkrete forslag til indsatser på den korte bane og en prioritering af handlemuligheder på længere sigt.
  
  Derfor anbefaler administrationen, at de to politiske udvalg behandler planen en gang om året - næste gang i 2. kvartal 2018. Det bemærkes, at planen fremadrettet vil vægte opfølgning og status på igangværende indsatser ligeså vel som eventuelt fremadrettede planer.
  
  På Social- og Sundhedsudvalgets område (indstillingspunkterne nr. 2-4):
  Administrationen vurderer, at der er behov for at igangsætte tre ombygningsprojekter på plejecentre og botilbud. Ombygningerne kan bidrage til, at kommunen opfylder boligbehovene.
  
  Administrationen anbefaler derfor følgende ombygninger:
  
  • Demensvenlig indretning af servicearealerne på eksisterende plejecentre for at skabe de bedste rammer for det stigende antal borgere med demens (spor 1)
  • Udvidelse af antallet af midlertidige pladser på Toftebo for at imødekomme behovet for at modtage borgere efter sygehusindlæggelse m.v. og fremme mulighed for samling og opgradering af kompetencer på området (spor 2)
  • Ombygning af Gydevej for at skabe en bæredygtig driftsenhed, der kan levere en fokuseret indsats for blandt andre ældre, udviklingshæmmede borgere (spor 3)
  
  På Social- og Sundhedsudvalgets område (indstillingspunkt 5-6):
  Administrationen vurderer, at der er behov for at udarbejde en kapacitetsanalyse, så der kan skabes oversigt over det fremtidige behov for plejecentre og midlertidige pladser. Kapacitetsanalysen vil blive suppleret af en vurdering af ombygnings- og udbygningsmulighederne på de eksisterende plejecentre samt det øgede antal friplejeboliger, fx Ellen Marie hjemmet.
  
  Administrationen vurderer, at Handicaprådets forslag om, at rådet medvirker ved 'testen' af tilgængelighedsforholdene på henholdsvis Toftebo og Gydevej 15 vil bidrage positivt til, at der bliver taget størst muligt hensyn til borgere med handicap i forbindelse med ombygningerne. Det præciseres, at Handicaprådets medvirken skal vedrøre de dele af bygningerne, som omfattes af ombygningerne.
  
  På Børneudvalgets område (indstillingspunkt 7):
  Administrationen vurderer, at de igangsatte indsatser (herunder ombygning af Bakketoppen) med boligkapaciteten for tre af målgrupperne på det specialiserede område svarer til boligbehovet og den forventede behovsudvikling. Administrationen vurderer, at kommunen har behov for at udvide boligkapaciteten til unge misbrugere og unge kriminelle.
  
  Administrationen har undersøgt tre scenarier og vurderer, at scenarie C har de fleste faglige og økonomiske fordele (se beskrivelse af de tre scenarier i bilag 1).
  
  Derfor anbefaler administrationen, at Børneudvalget beslutter at gå videre med scenarie C, som indebærer en aftale med en ekstern leverandør om drift af boliger og en akutplads til unge misbrugere og unge kriminelle.
  
  Lovgrundlag

  LBK nr. 769 af 09/06/2015 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse.

  LBK nr. 1270 af 24/10/2016 Bekendtgørelse af lov om social service.

  LBK nr. 1103 af 15/08/2016 Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.
  
  Økonomi

  Ifølge Budgetaftale 2016-19 afsættes der samlet 44 mio. kr. i budgetperioden til udvidelse af plejeboligkapaciteten, fordelt med 2,0 mio. kr. i 2016, 20,0 mio. kr. i 2017 og 22,0 mio. kr. i 2018.
  
  Økonomiudvalget frigav på sit møde den 23. maj 2016 de 2 mio. kr. til ekstern, finansiel og juridisk rådgivning og til interne projektledere.
  
  På Social- og Sundhedsudvalgets område (spor 1-3) er det samlede finansieringsbehov for de tre byggeprojekter, der anbefales i denne sag, på 1.695.000 kr.:

  Spor	Projekt	Anslået beløb
  1	Øget demensvenlighed	200.000 kr.
  2	Ombygning af Toftebo *)	750.000 kr.
  3	Ombygning af Gydevej	745.000 kr.
  I alt		1.695.000 kr.

  *) Det samlede projekt beløber sig til 1,75 mio. kr. Etableringen af fire rehabiliteringspladser er finansieret af værdighedspuljen med 1 mio. kr., så det resterende finansieringsbehov er 750.000 kr. De årlige, ekstra bygningsdriftsudgifter på Toftebo ved drift af otte pladser anslås til at være 45.000 kr., som der vil skulle afsættes budget til i de kommende år.
  
  I budgetaftalen for 2017-2020 er der afsat 1 mio. kr. om året til akutpladser på Toftebo med henblik på at forebygge og afkorte (gen-)indlæggelser på sygehusene og er som sådan indregnet i driften af Toftebo, herunder de fire pladser der etableres som følge af midlerne fra værdighedspuljen.
  
  Indsatserne på Børneudvalgets område (spor 4) finansieres af det specialiserede område (ramme 334):
  
  Børneudvalget har på møde den 6. juni 2016 besluttet at etablere op til 9 værelser i den tidligere daginstitution, Bakketoppen, til unge mellem 15 og 23 år, som er udsatte i mindre grad. Etableringsomkostningerne er anslået til 1,4 mio. kr.
  
  Administrationen anbefaler i denne sag Børneudvalget at arbejde videre med scenarie C i forhold til boliger til unge med misbrug og kriminalitet. Driftsomkostningerne til dette anslås at være ca. 2,3 mio. kr. om året.
  
  
  Høring
  Sagen høres i relevante, lokale MED-udvalg. Høringssvarene forelægges på udvalgsmøderne.
  
  Sagen har været i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.
  
  Ældrerådet, d. 3. april 2017:
  Ældrerådet tager første generation af boligstrategisk handlingsplan på velfærdsområdet til efterretning, men kan ikke udtale sig yderligere, før vi kender den detaljerede plan for plejehjemsområdet.
  
  Handicaprådet, d. 5. april 2017:
  
  Handicaprådet har indgivet fem betragtninger:
  
  1. Kommentar til tankegangen
  
  Handicaprådet ser med glæde, at bolig strategisk handleplan er et forsøg på at tænke helhedsorienteret omkring behov og muligheder - på tværs af forskellige borgergrupper og deres behov. For eksempel både unge og ældre, både mennesker med handicap og mennesker med andre udfordringer. Rådet håber, at den måde at tænke og arbejde på vil bidrage til, at de ressourcer kommunen har, kan forvaltes på en effektiv måde til gavn for kommunens borgere.
  
  2. Forslag til beslutning om test af tilgængelighed
  
  Handicaprådet går ud fra, at ombygning af Gydevej 15 og Toftebo skal leve op til Byrådets beslutning, at
  
  "Kommunen sikrer den fysiske tilgængelighed til bygninger og udearealer, hver gang kommunen bygger nyt eller udfører en større ombygning"
  
  For at understøtte administrationen i at leve op til den politiske ambition om tilgængelighed, foreslår Handicaprådet, at Social- og Sundhed beslutter at teste den fysiske tilgængelighed på begge adresser inden ombygning igangsættes - som baseline og input til ombygning - og efterfølgende inden ombygning godkendes som afsluttet og bygninger tages i brug.
  
  Hvis Social- og Sundhedsudvalget beslutter at teste tilgængelighed, kan administrationen kontakte og samarbejde med

  • Annelise Hansen og Inger Hansen i forhold til gennemgang af Toftebo
  • Bente Ullitz Eckmann og Kim G. Nielsen i forhold til gennemgang af Gydevej 15.

  
  3. Hvad der er nødvendigt for nogen, kan gavne alle
  
  Handicaprådet bemærker, at indretningstiltag som handler om lys, planter o.s.v. og som planlægges gennemført af hensyn til mennesker med demens, er faktisk til gavn for alle. For eksempel god belysning hjælper mennesker med nedsat syn, og det er noget mange ældre kender til.
  
  4. Egnet frem for venlig
  
  Handicaprådet bemærker, at ting og løsninger omtales som "demensvenlige". Handicaprådet har mange erfaringer med ting og løsninger tænkt som "handicapvenlige", som i praksis er uegnet for mennesker med handicap.
  
  Handicapåret er af den opfattelse, at ordet skaber det, det nævner. Rådet foreslår derfor, at man taler om, om løsningen er "egnet" for mennesker med demens.
  
  5. Høring og inddragelse i fremtiden
  
  Handicaprådet bemærker, at der er tale om meget omfattende arbejde, som dette høringssvar alene ikke kan oplyse og understøtte i tilstrækkelig grad. Handicaprådet har derfor en forventning om, at rådet bliver relevant hørt og inddraget undervejs forud for forskellige beslutninger og i de forskellige processer.
  
  
  Bilag

  1. Bilag 1: Bilag SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Boligstrategisk Handleplan. Dok. nr. 2017/04301 017.
  2. Bilag 2: Bilag SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Sociale tilbud og plejecentre - dataark. Dok. nr. 2017/04301 012.
  3. Bilag 3: Bilag SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Velfærdsboliger (A3 format). Dok. nr. 2017/04301 010.

  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at
  
  1. der hvert år udarbejdes en boligstrategisk handleplan, som fremlægges til politisk behandling.
  
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at
  
  2. der bevilliges og frigives 200.000 kr. til en mere demensvenlig indretning af de eksisterende plejecentre, som finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb til plejeboligkapacitet på 20 mio. kr.
  
  3. der bevilliges og frigives 750.000 kr. til ombygning med henblik på etablering af otte midlertidige, fleksible pladser på Toftebo, som finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb til plejeboligkapacitet på 20 mio. kr.
  
  4. der bevilliges og frigives 745.000 kr. til at igangsætte en ombygning af Gydevej 15, så kapaciteten øges med to boliger til i alt 19 boliger, som finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb til plejeboligkapacitet på 20 mio. kr.
  
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde, at 5. administrationen til udvalgets møde i maj 2017 udarbejder en kapacitetsanalyse, som skal afdække det fremtidige behov for plejeboliger og midlertidige pladser
  
  6. Handicaprådet medvirker ved 'testen' af tilgængelighedsforholdene i forbindelse med ombygningerne på henholdsvis Toftebo og Gydevej 15.
  
  Administrationen indstiller til Børneudvalget at tiltræde, at
  
  7. administrationen arbejder videre med scenarie C og indgår en samarbejdsaftale med en ekstern leverandør om boliger og støtte til unge med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse og andre udfordringer.
  
  Beslutning
  
  Ad 1. Tiltrådt, med den bemærkning, at Børneudvalget ønsker, at den bolig strategiske
  handleplan skal politisk behandles samtidigt med ejendomsstrategien, således at der
  sker en tidsmæssig koordinering.
  
  Ad 7. Tiltrådt.
  
  
  
  
  19. Koncept for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet
  28.00G00 - 2017/02121
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om nyt koncept for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet.
  
  Konceptet træder i kraft i forlængelse af Børneudvalgets beslutning og afløser et tidligere koncept for tilsyn på dagtilbudsområdet fra 2008.
  
  Sagens baggrund
  Ifølge dagtilbudsloven er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene efter dagtilbudsloven. Det indebærer også tilsynet med, at den pædagogiske praksis lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser på området, samt de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt.
  
  Formålet med tilsynet er at sikre, at den pædagogiske praksis understøtter børns progression i læring og trivsel, herunder at børn og forældre får den kvalitet, som der er fastlagt på området.
  
  Konceptet beskriver mål, rammer og organisering for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet. Herudover gennemføres der også tilsyn med økonomi, sundhed, legeplads, bygninger og sikkerhed på dagtilbudsområdet.
  
  Konceptet omfatter alle typer af dagtilbud. Både kommunale, selvejende og private daginstitutioner samt kommunal og privat dagpleje.
  
  Kommunale og selvejende dagtilbud har haft mulighed for at kommentere konceptet på et CBU ledermøde. Konceptet er også sendt til kommentering hos private dagtilbud.
  
  Konceptet for det pædagogiske tilsyn fremgår af bilag 1.
  
  Sagens forhold
  Det nye og mere tidssvarende koncept for det pædagogiske tilsyn er udarbejdet med afsæt i en tilgang om åbenhed og dialog. Det skal bidrage til en mere systematisk kvalitetsopfølgning af praksis i det enkelte dagtilbud, herunder sikre en kontinuerlig dialog om de udviklingsmuligheder, som praksis indeholder. Det indebærer, at tilsynskonceptet tager udgangspunkt i styringskonceptet i CBU, herunder implementeringen af effektorienteret ledelse og faglighed.
  
  Mål og ramme for tilsyn
  Tilsynet skal mere konkret tilse, at ledere og medarbejdere udmønter lovgivningens bestemmelser, herunder målene for de pædagogiske læreplaner og de kommunalt fastlagte politikker og indsatsområder.
  Det betyder, at tilsynet har følgende fokusområder:

  • at alle dagtilbud udarbejder og arbejder ud fra pædagogiske læreplaner, herunder at arbejdet med at fremme et godt børnemiljø er integreret i læreplansarbejdet
  • at alle dagtilbud gennemfører sprogvurderinger af de treårige, der vurderes at have behov for en ekstra sprogindsats
  • at alle dagtilbud arbejder med gode læringsmiljøer og inkluderende fællesskaber
  • at alle dagtilbud arbejder forebyggende og konsultativt (FKI)
  • at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at kunne opfylde de kommunale målsætninger og de krav, der stilles til det pædagogiske arbejde efter dagtilbudsloven

  
  Organisering af tilsyn
  Det pædagogiske tilsyn i Gribskov er organiseret med afsæt i fire forskellige tilsynstyper
  
  1. Det kontinuerlige tilsyn
  Det kontinuerlige tilsyn gennemføres i det daglige samarbejde og i den personlige kontakt mellem medarbejdere og ledelse i Center for Børn og Unge og de enkelte dagtilbud.
  2. Det udviklingsorienterede tilsyn via læringsdialog
  Det udviklingsorienterede tilsyn gennemføres i forbindelse med læringsdialoger mellem ledelse og medarbejdere, som gennemføres flere gange om året i forbindelse med effektorienteret ledelse og faglighed.
  3. Anmeldt tilsynsbesøg
  4. Uanmeldt tilsynsbesøg
  Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg gennemføres i det enkelte dagtilbud eller hos dagplejeren. Det omfatter fx. rundvisning og observationer i børnemiljøet.
  
  Hvilke typer af tilsyn der gennemføres i det enkelte dagtilbud og med hvilken kadence afhænger af, om det er kommunale, selvejende eller private daginstitutioner/dagplejere.
  
  Anbefaling
  Administrationen anbefaler, at Børneudvalget beslutter forslaget til nyt koncept for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 748 af 20/06/2016 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
  unge (Dagtilbudsloven) §3, §5
  
  Økonomi
  Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Børneudvalget.
  
  Bilag
  BØR 24.04.17: Bilag 1: Pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet, dok. nr. 2017/02121001
  
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. At godkende konceptet for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet.
     

  Beslutning
  
  
  For stemte 5: A (1), C (1) , V(2) og Ø (1)
  
  I mod stemt 2: G (1) og O (1)
  Ny Gribskov vil gerne sikre, at der er løbende besøg i dagtilbuddene og samtaler omkring
  kvalitet. Samt at der er en bredere forståelse af kvalitet end den der kommer til udtryk i
  data fra effektprogrammet.
  
  Børneudvalget ønsker en status om et år.
  
  
  
  
  
  20. 2. Budgetopfølgning 2017 - Børneudvalget
  00.30Ø00 - 2017/04661
  
  Sagsfremstilling
  Budgetopfølgningen generelt
  
  Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.
  
  Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Børneudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.
  
  Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
  1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
  2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
  3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
  4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i oktober/november
  
  Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.
  
  
  Budgetopfølgning 2
  
  Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2017.
  
  Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

  
  Særligt vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP) - det vedrører flere udvalg
  Der arbejdes målrettet på at implementere nye løsninger på de store velfærdsområder for borgere med komplekse sociale udfordringer. Der er dog en vis implementeringstid på disse indsatser samt at der er andre områder som udfordrer os, hvilket gør, at det i 2017 kan være nødvendigt at realisere det indlagte gevinstrealiseringskrav ad andre veje.
  
  På Børne- og ungeområdet viser arbejdet med handleplanerne fortsat en positiv effekt, men der ses også en aktivitetsstigning på antallet af underretninger og anbringelser. Dette trækker i den anden retning samtidig med, at budgettet for 2017 er reduceret ift. 2016 niveauet, som et led i den samlede indsats på det specialiserede område. Det kræver således en hård indsats for at kunne rumme en stigende aktivitet med et faldende budgetgrundlag.
  
  På Erhvervs- og beskæftigelsesområdet forventes indsatserne at blive realiseret. Her er det den særligt tilrettelagt uddannelse (STU) der udfordrer det samlede budgetgrundlag.
  
  På Social- og sundhedsområdet ses der en aktivitetsudvikling på handicapområdet, der kan komme til at udfordre det samlede budgetgrundlag.
  
  Gevinstrealiseringskravet hentes ved denne budgetopfølgning på de enkelte udvalgsområder til Økonomiudvalget. Fordelingen til de enkelte udvalg er baseret på den forventede effektivisering af deres andel af det samlede omkostningsgrundlag for de enkelte segmenter. Det kan efter det foreløbige arbejde med VUP konstateres, at effekterne af de nye indsatser tager længere tid end det er forudsat i budgettet.
  Udviklingen på de enkelte udvalgsområder vil blive fulgt meget tæt og der vil ske en afklaring af modgående handlinger således, der samlet set kan ske budgetoverholdelse.
  
  
  Læsevejledning
  I denne Budgetopfølgning sker der en række omplaceringer som følge af udmøntning af Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP) samt omplaceringer ifm. lønsummerne, da fagudvalgenes lønsummer nu er placeret på en ramme under ØU. Omplaceringerne er alene af teknisk karakter.
  
  For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultater er der denne gang tilføjet en ekstra kolonne til økonomioversigten. Den viser resultatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes af Byrådet. Det er kolonnen yderst til højre ("Resultat efter budgetændr.") markeret med rød.
  Det er vigtigt at fremhæve, at der i denne budgetopfølgning tages afsæt i denne kolonne, når forventningerne til årets økonomiske resultater forklares. Dette er en ændring i metode ifht. tidligere budgetopfølgninger.
  
  Denne metode, hvor der tages afsæt i forventningerne til årets økonomiske resultater inkl. indstillede budgetændringer, vil blive anvendt fremadrettet. Dette skyldes, at der også fremadrettet må forventes omplaceringer som følge af, at lønsum nu er samlet under ØU.
  
  Budgetopfølgning for Børneudvalget
  
  Samlet konklusion
  Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 10,0 mio. kr. i 2017 på Børneudvalgets område. I resultatet indgår omplacering vedr. VUP på 4,5 mio. kr.
  
  I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.
  
  Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente hele afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.
  
  De væsentligste årsager til budgetafvigelsen skyldes:

  • Merforbrug på "Undersøgelse og socialfaglig indsats" på grund af en aktivitetsstigning på både tilgang af sager og antallet af foranstaltninger, herunder dyre foranstaltninger
  • Udmøntning af gevinstrealisering vedrørende Velfærdsudviklingsprogrammet
  • Mindreforbrug på "Læring og undervisning" på blandt andet pensionsforpligtelser til afgående lærere, samt merindtægter vedr. mellemkommunal opkrævning
  • Mindreforbrug på "Stabs- og støttefunktioner" vedr. tidsforskydning i projekter, samt mindreforbrug på drift og øgede refusionsindtægter

  
  Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):

  • Ny lovgivning på tandplejeområdet vedrørende risikobaserede tilsyn, hvor den økonomiske effekt ikke kendes endnu

  
  
  Tabellen over forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:
  
  
  Budgetopfølgningens grundlag
  Grundlaget for budgetopfølgningen på Børneudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.
  
  Unge
  Administrationen forventer at budgettet anvendes.
  
  Undersøgelse og socialfaglig indsats
  Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 16,5 mio. kr. i 2017. I resultatet indgår omplacering vedr. VUP på 4,5 mio. kr.
  
  Det forventede merforbrug på de 16,5 mio. kr. skyldes primært to forhold:
  
  1. Handleplanens forventede budgetpotentiale udfordres af en aktivitetsstigning på såvel tilgang af sager og antallet af foranstaltninger, herunder dyre foranstaltninger. Således fortsætter den tendens, der blev konstateret ultimo 2016 og som også viste sig i regnskab 2016. Der forventes et merforbrug i forhold til handleplanen i størrelsesordenen 12 mio. kr.
  
  2. I budget 2017 er der indlagt et gevinstpotentiale i Velfærdsudviklingsprogrammet på 11,7 mio. kr. på Børneudvalgets område i 2017. Det har imidlertid vist sig, at det vil tage længere tid at indhente budgetgevinsten end først antaget, hvorfor der kun realiseres 4,5 mio. kr. i 2017.
  
  Udfordringer i forhold til aktivitetsstigningen og at hente det forventede potentiale i VUP falder inden for den samme økonomiske ramme, nemlig Undersøgelse og socialfaglig indsats. I praksis kan det være vanskeligt helt at skelne, hvilket potentiale, der hentes via handleplanen og hvad der hentes via VUP. En del af de faglige og styringsmæssige tiltag, der er iværksat/iværksættes for at imødegå stigende udgifter på det specialiserede børneområde (beskrevet længere fremme i sagsfremstillingen) vil i praksis have sammenfald med den praksisændring, der sker som følge af arbejdet i VUP.
  
  Årsagen til den fortsatte stigning i udgifter til udsatte børn og unge kan forklares i flere forhold:

  • Nye og dyre anbringelser. Alene fem nye og ukendte sager i de første måneder af 2017 udløser en forventet udgift på ca. 5 mio. kr. i 2017.
  • En stigning i antallet af underretninger. Ca. en 1/3 af underretningerne resulterer i en sag i myndighedsafdelingen og dermed en øget sagsbeholdning. I 2016 steg sagsbeholdningen med godt 100 sager. Sagsbehandlingen er under pres på grund af en øget tilgang af sager, hvilket indebærer en risiko for den kvalitet, der skal leveres. Et øget antal sager vil alt andet lige udløse flere udgifter. Udviklingen i underretningerne er uddybet i bilag 2 "Udviklingen i antal underretninger"
  • Der har i 2016 været en stigning i antallet af tvangsanbragte børn. Sager, som alle har været alvorlige sager, som Gribskov Kommune har skullet handle i. Tvangssager er oftest dyrere end øvrige anbringelsessager. Alle sager på nær én er behandlet i Ankestyrelsen, som enten har givet Gribskov Kommune medhold eller truffet afgørelse om en mere omfattende indsats, end den Gribskov Kommune havde besluttet.
  • Sager med flygtninge. Der har været sager med meget komplekse og svære problemstillinger, hvormed der er tale om omkostningstunge sager.
  • En stigning i antallet af børn og unge, der udredes i psykiatrien og udskrives med én eller flere diagnoser og med behovet for kommunale støtteforanstaltninger.
  • Flere børn får en diagnose, som udløser både behov for, men også forventninger til specialpædagogiske indsatser.

  
  Tiltag der er iværksat for at imødegå stigende udgifter på det specialiserede børneområde:

  • Fremskudt Socialfaglig Indsats (FSI) og samspillet med Den Forebyggende Konsultative Indsats på skolerne og i dagtilbud (FKI)
  • Ny organisering af SSP, hvor SSP skal indgå i et tættere koordineret samarbejde med de øvrige forebyggende indsatser i Gribskov Kommune, samtidig med at SSP også målrettes specifikke og konkrete tiltag og indsatser i fx gademiljøer.
  • Analyse af underretningerne med henblik på at undersøge, om der er interne arbejdsgange og procedurer, som påvirker antallet af underretninger.
  • Øget kvalitet i sagsbehandlingen og i de administrative sagsgange og procedurer samt indsatser, der kan øge den økonomiske styring af området. Der er således udarbejdet en faglig udviklingsstrategi for hele myndighedsområdet. Det er sket med det formål at styrke såvel faglighed, arbejdsgange og procedurer samt den økonomiske styring af området.
  • I øjeblikket er der en konkret sagsgennemgang af udvalgte sager for at vurdere om, der er sager, hvor der kan foranstaltes anderledes og mindre udgiftskrævende.
  • Der planlægges en gennemgang af en række kontrakter på eksterne tilbud på anbringelse og familiebehandling. Målet er at genforhandle et vist antal kontrakter til en lavere pris.
  • Det undersøges, hvorvidt Gribskov Kommune kan arbejde efter "Sverigesmodellen", som bl.a. skal sikre øget kvalitet, rettidige, tættere og hyppigere opfølgninger samt lokale indsatser. Det vil betyde en investering i et øget antal rådgiverstillinger. Sagstallet skal reduceres pr. sagsbehandler for at kunne arbejde med den rette kvalitet og specielt de hyppigere antal opfølgninger. I de kommuner, som har indført "Sverigesmodellen" ligger sagstallet pr. rådgiver på mellem 20-25 sager. I Gribskov Kommune er det hensigten, at det maksimale sagsantal skal være ca. 37 sager pr. rådgiver. På grund af det stigende antal sager, har det været svært at efterleve hensigten.

  
  Læring og undervisning
  Administrationen forventer et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. i 2017.
  
  Mindreforbruget skyldes hovedsagligt forventninger til følgende:

  • Merindtægt vedr. mellemkommunale opkrævninger der skulle have været opkrævet i 2016
  • Mindreudgift til frit skolevalg
  • Mindreudgift til pensionsforpligtelser vedrørende afgående lærere
  • Flere børn i specialbørnehaven
  • Merforbrug på en række fællesudgifter

  
  Sundhed og forebyggelse
  Administrationen forventer at budgettet anvendes. Det korrigerede budget er inklusiv ændringer fra BO1 og overførsler fra regnskab 2016.
  
  For tandplejen er det et opmærksomhedspunkt, at pr. 1. januar 2017 vil "Styrelsen for Patientsikkerhed" komme på risikobaserede tilsynsbesøg på alle landets tandklinikker, jævnfør ændring af sundhedsloven den 8. juni 2016. Ved tilsynsbesøget kontrolleres tandklinikkerne på 22 målepunkter.
  
  Målepunkterne handler bl.a. om hvorvidt klinikkernes indretning, den daglige rengøring, vandkvaliteten på tandlægestolene og den sterile pakning af tandlægeinstrumenterne lever op til de "Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer". De handler også om hvorvidt journaliseringen lever op til journalbekendtgørelsen, om røntgenanlæggene lever op til bekendtgørelsen om dentale røntgenanlæg, om der er procedurebeskrivelser på uddelegerede arbejdsprocedurer og instrukser i henhold til vejledningen om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp, samt om der er akutberedskab i henhold til autorisationsloven.
  
  Det skal afdækkes i hvor stort omfang, det vil få økonomiske konsekvenser. Det kunne bl.a. være til indkøb af ekstra udstyr til sterilisation og særlig opbevaringsmøbler, der kan imødegå krav om indretning af klinikkerne, samt øget forbrug af medarbejderressourcer som følge af at alle instrumenter skal pakkes sterilt for at sikre, at tandplejen kan bestå styrelsens tilsyn.
  
  Stabs- og støttefunktioner
  Administrationen forventer et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i 2017.
  
  Mindreforbruget skyldes hovedsagligt forventninger til følgende:

  • Øgede refusionsindtægter
  • Mindreforbrug på drift
  • Mindreforbrug på Gribskov Akademi, som skyldes en tidsforskydning i anvendelsen af midlerne, se bilag 1

  
  Omplaceringer
  
  Omplaceringer mellem udvalg
  
  Velfærdsudviklingsprogrammet
  Gevinstrealiseringen i forbindelse med Velfærdsudviklingsprogrammet blev placeret under Økonomiudvalget og skal nu udmøntes på de relevante udvalg. Børneudvalgets andel udgør 4,5 mio. kr. i 2017 og søges overført fra Undersøgelse og socialfaglig indsats til Puljer under Økonomiudvalget.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015
  
  
  Økonomi
  Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

  
  
  Bilag
  Bilag 1: BØR 24-04-17 Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok.nr. 2017/04661 007
  Bilag 2: BØR 24-04-17 Udviklingen i antal underretninger Dok.nr. 2017/04661 024
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at godkende budgetopfølgning for Børneudvalgets område.

  Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

  1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
     

     Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
     Undersøgelse og socialfaglig indsats	-4.500.000

  
  
  Beslutning
  Ad 1: Tiltrådt.
  For stemte 5: A (1), C ( 1), O ( 1) og V (2)
  
  Imod stemte 2: G (1) og Ø (1), med følgende mindretalsudtalelse:
  Mindreforbruget på almenområdet på kr 6.5 mio ønskes anvendt til opnormering på
  dagtibudsområdet.
  
  
  Ad 2: Tiltrådt.
  
  
  
  
  21. Evaluering af dokument vedr. planlægning og tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid
  17.01A00 - 2017/08266
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning. Udvalget skal beslutte, på baggrund af evaluering af dokument vedrørende planlægning og tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid, om administrationen skal indlede drøftelser med Danmarks Lærerforening/Gribskov Lærerkreds om et supplement til det nuværende fælles forståelsespapir om tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid.
  
  Sagens baggrund
  Sagen tages op i forlængelse af Børneudvalgets beslutning d. 9. januar 2017, hvor udvalget besluttede at bede administrationen om at evaluere, om forståelsespapiret i tilstrækkeligt omfang sikrer skolelederne en fleksibel opgaveløsning, og om lærerne har den fornødne forberedelsestid.
  
  Forståelsespapiret opfordrer til konstruktiv dialog på lokalt plan mellem lokale parter om bl.a.:

  • Planlægning af skoleåret
  • Arbejdstidens tilrettelæggelse
  • Arbejdstidens opgørelse
  • Opfølgning og evaluering

  
  "Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18"er vedlagt i bilag 1.
  
  Sagens forhold
  Det politiske oplæg
  Det er Socialdemokratiet og Nytgribskov, der har ønsket at fremsætte forslag om, at administrationen indleder drøftelser med Danmarks Lærerforening/Gribskov Lærerkreds om et supplement til det fælles forståelsespapir.
  
  Supplementet er tænkt at skulle omhandle en gennemsnitlig puljetid pr. lærer til evaluerings- og forberedelsesopgaver, herunder arbejdet med læringsplatformen 'Min Uddannelse' samt arbejdet med at implementere effektorienteret ledelse og faglighed på børneområdet.
  
  Socialdemokratiet og Nytgribskov har foreslået, at drøftelserne skal finde sted i vinteren 2016/17 med implementering fra skoleåret 2017/18.
  
  Opsætningen af evalueringen
  Evalueringen er foretaget i perioden fra 21. februar til 7. marts 2017. Evalueringen er foretaget som referater af drøftelser på hver enkelt skole mellem tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, skoleleder og skolechefen. HR-partner for skoleområdet har deltaget som referent. Der har udover drøftelser med den enkelte skole, været afholdt drøftelser med lærerkredsen og skolelederkredsen.
  
  Nedenstående evaluering er en opsummering af de udsagn, der er fremkommet på disse møder. I bilag 2 er vedlagt de fulde referater fra de enkelte møder, der indgår i evalueringen af lærernes arbejdstid.
  
  Resultater af evalueringen
  Drøftelserne har været struktureret efter nedenstående fem spørgsmål samt en generel opsamling, hvor det har været muligt frit at kommentere på emnet. Hovedresultaterne af drøftelserne er samlet og fremgår nedenfor.
  
  1: Hvad er vigtigt for jer i forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet som lærer?

  1. Mere tid. Have tid nok til at levere en god og spændende undervisning, hvor både børnene og lærerne trives og udvikler sig personligt og fagligt. Match mellem tid og opgaver. Der er mange andre opgaver end blot undervisningsopgaven: inklusion, skole/hjemsarbejdet, effektprogram, samarbejde med psykologer og socialrådgivere, m.v. Færre undervisningslektioner, hvilket forudsætter en bedre økonomi.
  2. Sammenhængende forberedelsestid
  3. En høj grad af fleksibilitet for den enkelte lærer og skole. Stor grad af lokalt råderum og selvbestemmelse på skolerne.

  
  2: Hvad er jeres umiddelbare oplevelse af de rammer, der er for jeres arbejdstid og tilrettelæggelse af arbejdet i dag?

  1. Forståelsespapireret er bedre end den tidligere ramme, og det fungerer generelt godt.
  2. Der har været en tilvænningsperiode, hvor alle har skullet vænne sig til det, men der er en meget større grad af fleksibilitet indbygget i dokumentet end først antaget. Det kræver bare noget tid at forstå rammen samt at se og bruge mulighederne.
  3. Godt med 33 timers tilstedeværelse og 6 timer, hvor man som lærer sammen med sin leder selv kan fastlægge sin tid. 33 timer er et passende niveau. (Bemærk: lærernes arbejdstid er tilrettelagt med 39 timer/uge fordelt på 43 uger)
  4. Godt med egen arbejdsplads. Det vil sige eget skrivebord og stol i et lokale med sit team.

  
  3: Hvad fungerer godt og hvorfor?

  1. Det nuværende papir fungerer generelt fint.
  2. 33 timers tilstedeværelse og de 6 timer som ikke er lagt på skemaet (6 timer/250 timers puljen) er af en passende størrelse. Dejligt at der er åbnet op for, at man også kan bruge disse timer på forberedelse.
  3. Dejligt at kunne gå hjem om fredagen og vide, at man har fri. Dejligt at vide hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri.
  4. Fleksibiliteten for lærerne i forhold til placering af arbejdet.
  5. Tilstedeværelsenpå skolen af lærernehar løftet lærersamarbejdet kvalitativt.

  
  4: Hvad kunne I godt tænke jer ændret eller var anderledes og hvorfor?

  1. Mere tid. Lavere lektionstal, så der kommer bedre match mellem opgaver og tid. Opgaven er for stor ift. den tid, der er til rådighed, hvis vi ønsker at levere kvalitet. Alt for meget tid er bundet i undervisning, tilsyn i pauser/frikvarterer, frokostpause, møder med psykologer og socialrådgivere, dokumentation, m.v. Hertil kommer selve inklusionsopgaven i hverdagen, skole/hjemsarbejdet, MinUddannelse og effektprogrammet.
  Der ønskes mere tid til klasselærerrollen. Samarbejdet med psykologer, socialrådgivere, forældre er tidskrævende og tager tid fra undervisningsopgaven.
  Desuden savnes tid til kompetenceudvikling og inklusionsopgaven.
  2. Så få regler og bindinger som muligt.
  Større råderum for den enkelte skole til træffe beslutninger og til at planlægge og tilrettelægge opgaver og rammer om arbejdet, så de lokale behov og vilkår afspejles. Det vil medføre øget decentralisering. F.eks i forhold til planlægning af skoleårets arbejdsdage, når der ikke er børn.
  3. Ikke måles på tid men på det produkt, der leveres.
  4. Have tid til at rette opgaver og give elevfeedback.
  5. At have økonomi til at lægge en pædagogisk dag f.eks. en lørdag, så pædagogerne også kan deltage.
  6. Mindre pres på SP-midlerne
  7. Synlig centerchef/direktør på skolerne, så der er større viden og forståelse om vilkårene begge steder.

  
  5: Hvordan har ledelsen og de tillidsvalgte samarbejdet om at sikre en tydelig og fælles forståelse blandt lærerne om dokumentets rammer og vilkår ift. tilrettelæggelse og planlægning af arbejdet?

  1. Det første år var svært. Det er blevet bedre i år 2, men kan godt blive endnu bedre.
  2. Hellere tage afsæt i dialog og de lokale behov end i et forståelsespapir.

  
  Generel opsamling

  1. Ønske om grundvilkår der gør, at lærerne kan lykkes med opgaven. Det vil sige, mere tid til undervisning og kompetenceudvikling.
  2. Kortere skoledag for udskolingen – gøre brug af 2 lærerordninger i stedet.
  3. Ugen før og efter sommerferien gives til planlægning af skoleåret og ikke til centralt fastlagte kurser.
  4. Mindre tid før og efter sommerferien til forberedelse, men i stedet dage i løbet af året.
  5. Det vil være godt med en arbejdsdag/pædagogisk dag i løbet af året
  6. Færre krav om skoleudtalelser fra CBU centralt (psykologer og rådgivere) – mindre dokumentation
  7. Tydelighed ift. kompetenceudvikling og bedre vilkår for at deltage i kompetenceudvikling
  8. Tid til AMR opgaven. I dag er der kun tid til TR opgaven.
  9. En mindre presset ledelse.
  10. Mere gennemskuelig og forståelig økonomitildeling. Hvordan kan vilkårene være så forskellige skolerne imellem?

  
  Administrationens vurdering
  På baggrund af evalueringen vurderer administrationen, at der ikke er behov for at ændre i forståelsespapiret, da tilbagemeldingerne i det store hele viser, at planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdstiden fungerer godt, med den fleksibilitet som både ledelse og medarbejdere oplever. Ønsket om at få tilført flere ressourcer til undervisningen og mere tid til forberedelse/øvrige opgaver bør adresseres til budgetforhandlingerne og ikke i drøftelser med Danmarks Lærerforening.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at tidspunktet for en eventuel forhandling med Danmarks Lærerforening bør følge overenskomstperioden. Administrationen anbefaler derfor, at en eventuel forhandling sker i løbet af efteråret 2017, så eventuelle ændringer vil kunne træde i kraft fra starten af skoleåret 2018/19.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov nr. 409 af 26/04/2013 (Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område)
  
  Økonomi
  Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
  
  Bilag
  Bilag 1: Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18. Dok nr.: 2017/08266 001
  Bilag 2: Udskrifter af interviews fra evaluering af lærernes arbejdstid. Dok. nr.: 2017/08266 002
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget på baggrund af evalueringen af lærernes arbejdstid:
  
  1. at følge Socialdemokratiets og Nytgribskovs forslag om, at administrationen indleder drøftelser med Danmarks Lærerforening om et supplement til det nuværende fælles forståelsespapir i efteråret 2017.
  
  ELLER
  
  2. ikke at følge Socialdemokratiets og Nytgribskovs forslag om, at administrationen indleder drøftelser med Danmarks Lærerforening om et supplement til det nuværende fælles forståelsespapir.
  
  Beslutning
  Ad 1: Ikke tiltrådt:
  
  For stemte 3: A (1), G (1) og Ø (1)
  Imod stemte: 4: C ( 1), O (1) og V (2)
  
  Ad 2: Tiltrådt
  
  For stemte 4: C ( 1), O (1) og V (2)
  I mod stemte 3: A (1), G (1) og Ø (1)
  
  
  
  
  22. Gilleleje Læringsområde - Bedømmelsesudvalg
  02.00A00 - 2017/09120
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om sammensætning og inddragelse af et bedømmelsesudvalg i forbindelse med udbuddet af om- og tilbygning af Gilleleje Læringsområde.

  Baggrund
  Byrådet har den 12. december 2016 tiltrådt Økonomiudvalgets, Børneudvalgets og Vækst- og Skoleudvalgets anbefalinger vedrørende udbudsprocessen for Gilleleje Læringsområde. Det blev besluttet, at der skal nedsættes et bedømmelsesudvalg, der skal indgå først i udvælgelsen af de 2-3 projekter, der går videre i konkurrencen (i juni) og senere i udvælgelsen af vinderprojektet (i august). Endelig sammensætning af udvalget og nærmere beskrivelse af dets opgave skal defineres i foråret 2017.

  Sagens forhold
  Den overordnede udbudsproces
  Kort før jul 2016 blev udbuddet af om- og tilbygning af Gilleleje Læringsområde offentliggjort med en indledende prækvalifikation. I alt 12 ansøgere havde ved ansøgningsfristen i slutningen af januar 2017 fremsendt materiale med ønske om at deltage i den videre udbudskonkurrence. På baggrund af opstillede udvælgelseskriterier blev følgende 5 totalentreprenører med underrådgivere valgt:

  • Adserballe & Knudsen A/S
  • Anker Hansen og Co A/S
  • Elindco Byggefirma A/S
  • Enemærke & Petersen A/S
  • Hoffmann A/S

  Tilbudsgiverne er nu i gang med at udarbejde tilbudsmateriale, der skal fremsendes senest den 9. maj 2017. Senere i maj måned vil tilbuddene blive præsenteret for administration og bygherrerådgiver, som på baggrund af de opstillede tildelingskriterier vil udarbejde en evaluering, der fremsendes til bedømmelsesudvalgets vurdering og kommentering. På baggrund heraf udvælges 2-3 tilbudsgivere, som hen over sommeren får mulighed for at justere deres tilbud i henhold til Gribskov Kommunes ønsker. I august mødes bedømmelsesudvalget igen og gennemgår de endelige tilbud, og en vinder indstilles til politisk vedtagelse i efteråret 2017.
  
  Der henvises til bilag 1 for en mere detaljeret tidsplan.
  
  
  Sammensætning af bedømmelsesudvalget
  Det blev politisk vedtaget, at der skal nedsættes et bedømmelsesudvalg bestående af hele Børneudvalget, hele skolebestyrelsen og brugere af skolen.

  Der har igennem forberedelserne op til udbudskonkurrencen været stor inddragelse af de mange brugere af skolen. Således har der været afholdt en lang række møder med skolens ledelse, repræsentanter for medarbejdere og elever, skolebestyrelse, kultur- og idrætsforeninger samt handicaprådet for at sikre, at funktionsprogrammet på bedst mulige vis afspejler det, brugerne ønsker af det fremtidige læringsområde.

  Det vil skabe en god tråd i det fremadrettede arbejde fortsat at sikre en bred inddragelse af brugerne, hvorfor bedømmelsesudvalget foreslås sammensat på følgende måde:

  • Skolebestyrelsen, hvori indgår forælderrepræsentanter, skoleledelse og medarbejderrepræsentanter.
  • Elevrådsformænd på hhv. Parkvej (for mellemtrinnet) og Rostgårsdsvej (for udskolingen).
  • Det frivillige område, der bruger skolen i eftermiddags- og aftentimerne, får i alt 4 repræsentanter fordelt på følgende måde: Handicaprådet, Byorkestret og Musikskolen har hver én repræsentant, mens foreningerne under bold- og idrætsområdet bedes vælge en fælles repræsentant.

  Det samlede udvalg vil da have 26 medlemmer og ser således ud:

  Udvalg	Antal
  Børneudvalget	7
  Skolebestyrelsen	13
  Elevrepræsentanter	2
  Foreninger	4
  Ialt	26

  
  
  Bedømmelsesudvalgets opgaver
  Af udbudsmaterialet fremgår det, at kontrakten tildeles den tilbudsgiver, som har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, der identificeres på grundlag af tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. De indkomne tilbud vil blive evalueret med henblik på at udvælge det tilbud, der ud fra en samlet vurdering anses at have det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Til brug herfor er der opstillet følgende vægtede underkriterier:

  • Byggeri – 55 %
  • Samarbejde – 30 %
  • Økonomi – 15 %

  Kriteriet ”Byggeri” er opdelt i en række delkriterier, som vægtes på følgende måde:

  • Arkitektur – 10 %
  • Bæredygtighed – 10 %
  • Funktion – 20 %
  • Teknik – 15 %

  Bedømmelsesudvalget vil alene indgå i evalueringen af delkriterierne Arkitektur, Bæredygtighed og Funktion, da der her er mulighed for kvalitativt at vurdere de visuelle indtryk, og hvorvidt projekterne indfrier de elementer, der indgår i visionen, der er opstillet for Gilleleje Læringsområde.

  Valget af en totalentreprise indebærer, at projektet låses fast på baggrund af det vindende konkurrenceprojekt, der svarer til et dispositionsforslag. Detailprojektering foretages først efter kontrahering, og her er det totalentreprenøren, der har det overordnede ansvar for det samlede projekt.

  Det er på den baggrund vigtigt at holde sig for øje, at vurderingen af de fremsendte projektforslag sker på et overordnet niveau.

  For delkriteriet Arkitektur skal følgende elementer indgå i vurderingen:

  • Det arkitektoniske udtryk, hvor det vurderes, om der er en rød tråd gennem hele projektet, hvor både arkitektur, funktion, teknik og bæredygtighed afspejler tid og sted. Ligeledes vurderes det, om projektet lever op til visionen for Gilleleje Læringsområde, Gribskov Kommunes læringsreform og Gilbjergskolens rammesætning.
  • Den funktionelle arkitektur, hvor det vurderes, om arkitekturen er tilpasset brugerne, om der sker en inddragelse af hele skolens område både inde- og udearealer, og om der skabes en sammenhæng mellem ude- og indearealer og samtidigt vises tilknytning til byen/området/kommunen.
  • Materialevalg, hvor der lægges vægt på valg af robuste materialer, der er velegnede til et læringsområde.

  For delkriteriet Funktion skal følgende vægtes i vurderingen:

  • Fokus på læringsmiljøet, hvor det vurderes, om Bygge- og funktionsprogrammet realiseres med en kreativ funktionel forståelse, der skaber et levende læringsmiljø til inspiration for børn og voksne, der understøtter moderne pædagogik, hvor der samtidig med en klar opdeling i indskoling, mellemtrin, udskoling og specialtilbud også skal skabes ét sammenhængende læringsmiljø.
  • Inddragelse af skolereformen krav til bl.a. inklusion, læringsmålstyret undervisning, lærearbejdspladser mv.
  • Optimal arealanvendelse, hvor det sikres, at der etableres fleksible faciliteter med mulighed for dobbeltanvendelse. Dette gælder for både inde- og ude-arealer.

  For delkriteriet Bæredygtighed lægges vægt på følgende i vurderingen:

  • At der fremgår ambition om flest mulige bæredygtige tiltag indenfor budgetrammen.
  • At der er fokus på såvel teknisk som økonomisk bæredygtighed, hvor byggeriet etableres i holdbare materialer med reduceret vedligehold og minimalt forbrug af ressourcer – både under opførelsen og ved efterfølgende drift.
  • At social bæredygtighed er indarbejdet i projektet med integration med nærområdet, børnehave mv. Der skal være mulighed for en bred udnyttelse af skolens bygninger såvel i som efter skoletiden, hvor foreninger benytter faciliteterne.

  Ekstern rådgiver
  Det blev politisk vedtaget, at der skal tilknyttes en uvildig ekstern rådgiver til bedømmelsesudvalget. Personen vil have til opgave at rådgive udvalget inden for de rammer, udbudsprocessen tillader. Det vil sige, at rådgivningen sker inden for delkriterierne Arkitektur, Bæredygtighed og Funktion.

  Det foreslås, at administrationen rekrutterer en rådgiver, der bistår bedømmelsesudvalget på møderne i juni og august.
  
  Lovgrundlag

  Lov nr. 1564 af 15/12/2015 – udbudsloven
  
  Økonomi

  Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
  
  Bilag
  Bilag: BØR 24.4.2017: Tidsplan for Gilleleje Læringsområde Dok. nr.:2017/09120 001
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. At bedømmelsesudvalget for Gilleleje Læringsområde sammensættes som beskrevet ovenfor med deltagelse af Børneudvalget, skolebestyrelsen, 2 elevrådsformænd samt 4 repræsentanter fra det frivillige område.

  2. At administrationen rekrutterer en uvildig rådgiver til bedømmelsesudvalgets 2 møder.
  

  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

  
  Ad 1:
  Tiltrådt, med den præcisering:
  - at bedømmelsesudvalget også indbefatter skolelederen,
  ikke kun som sekretær for skolebestyrelsen, men som selvstændig medlem af
  bedømmelsesudvalget.
  - at der også er én elevrepræsentation fra Blistrup skole
  
  Ad 2: Tiltrådt.
  
  
  
  Beslutning
  
  
  
  
  
  23. BTU - Gribskov 2017
  17.00G00 - 2017/02126
  
  Sagsfremstilling
  
  Introduktion
  Børneudvalget orienteres om resultater fra brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) på børne- og ungeområdet.
  
  Baggrund
  Børneudvalget besluttede på udvalgsmøde den 15. august 2016, at der skal gennemføres BTU på skole- og dagtilbudsområdet hvert andet år. Det blev også besluttet, at næste BTU skulle gennemføres i 1. kvartal 2017.
  
  Gribskov har valgt at anvende de samme spørgsmål i 2015 og 2017, således at det er muligt at sammenligne tilfredsheden. Endvidere er det valgt at anvende den samme spørgeramme som en del andre kommuner har anvendt, så det er også muligt at sammenligne tilfredsheden med disse andre kommuner.
  
  Det blev besluttet at følgende skulle deltage i BTU:

  • Forældre til børn i dagtilbud
  • Forældre til børn i FO
  • Forældre til børn/unge i klubber
  • Forældre til skoleelever i 0.-10. klasse
  • Elever i 7.-10. klasse

  Der er efterfølgende indført en landsdækkende obligatorisk trivselsmåling for alle elever i 0.- 9. klasse. Denne gennemføres hvert år. Derfor indgår elevers tilfredshed ikke i brugertilfredshedsundersøgelsen. Resultaterne fra elev-trivselsmålingen fremsendes til orientering, når de foreligger, forventeligt omkring sommerferien.
  
  I februar 2017 blev BTU'en gennemført blandt alle forældre til børn i kommunens dagtilbud, skoler, FO (0.-5. klasser) og klubber (6. klasser). Konsulent-virksomheden Rambøll Management Consulting har gennemført undersøgelsen for Gribskov Kommune.
  
  Sidst der blev gennemført BTU i Gribskov Kommune var i 2015.
  
  Svarprocent
  I alt er forældrene til 1.296 børn i dagtilbud og 3.219 skolebørn inviteret til at deltage i undersøgelsen.

  • 77% af forældre til børn i dagtilbud har svaret
  • 64% af forældre til skolebørn har svaret

  Data og rapporter
  Rambøll har behandlet data, og omdannet disse til rapporter, hvor tilfredsheden placeres på en tilfredshedsscore 1-5, som illustrerer følgende:

  • Meget utilfreds =1
  • Utilfreds = 2
  • Hverken/eller = 3
  • Tilfreds = 4
  • Meget tilfreds = 5

  Resultaterne vises også i procentpoint. Der gøres opmærksom på, at det på grund af afrunding ikke altid summer til 100%. Hvor det er muligt, sammenlignes resultaterne for 2017 med resultater fra 2015.
  
  Rambøll har udarbejdet en samlet og kommenteret analyse af alle resultater på tværs i Gribskov Kommune. Denne er vedlagt som bilag.
  
  Rambøll har herudover, udarbejdet delrapporter med resultater over alle skole- og dagtilbudsafdelinger og på klasseniveau. Disse delrapporter indeholder ikke analyser og kommentarer. Delrapporterne er sendt til de respektive ledere, hvor ledelsen, bestyrelser og medarbejdere aktivt skal bruge resultaterne i et udviklingsperspektiv.
  
  Efter politisk sagsbehandling vil BTU'en være tilgængelig på kommunens hjemmeside, på Skoleintra og Børneintra.
  
  Sagens forhold
  
  Dagtilbud
  Overordnet ligger tilfredsheden af dagtilbuddene i Gribskov Kommune på nogenlunde samme niveau som i 2015.
  

  Den samlede tilfredshed	2017 Gribskov	2015 Gribskov	2010 Gribskov	2016 Landstal
  Forældre til børn i dagtilbud	4,3	4,2	4,3	4,3

  
  Hvis man ser på den samlede tilfredshed, er næsten 9 ud af 10 (87%) af forældrene til børn i dagtilbud "meget tilfredse" eller "tilfredse" med dagtilbuddet. Dette er samme niveau som i BTU 2015. Hvis man placerer data på tilfredshedsscoren fra 1-5 er den samlede tilfredshed steget fra 4,2 i 2015 til 4,3 i 2017.
  
  Hvis man ser på tværs af dagtilbuddene, er der relativ stor forskel på den samlede tilfredshedsscore. Den højeste score er 4,8, og den laveste score er 3,8.
  
  Højest tilfredshed
  Forældrene er mest tilfredse med personalets evne til at få børnene til at føle sig trygge og glade. Her svarer 90% af forældrene, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse". Det svarer til en tilfredshedsscore på 4,4, hvilket er samme resultat som i 2015.
  
  Lavest tilfredshed
  Lavest tilfredshed er der med personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene. Her svarer 82% at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse". Dette svare til en score på 4,1, hvilket er 0,1 point højre end i 2015.
  
  Skole
  Overordnet kan man sige, at tilfredsheden med barnets skole, målt i de forskellige spørgsmål, generelt er højere sammenlignet med tallene fra 2015, med ganske få undtagelser.
  

  Den samlede tilfredshed	2017 Gribskov	2015 Gribskov	2010 Gribskov	2016 Landstal
  Forældre til børn i skolen	3,7	3,6	3,7	3,7

  
  Hvis man ser på den samlede tilfredshed, er 71% af forældrene samlet set enten "meget tilfredse" eller "tilfredse" med barnets skole. Denne andel er steget med 7 procentpoint siden 2015. Hvis man placerer data på tilfredshedsscoren fra 1-5, er den samlede tilfredshed steget fra 3,6 i 2015 til 3,7 i 2017.
  
  Ser man på tværs af skoler, er der forskel i den samlede tilfredshed på tværs af kommunens skoler. Den højeste samlede tilfredshed for en skole er 4,2, og den laveste er 3,2.
  
  Ser man på tværs af klassetrin, er der forskel i den samlede tilfredshed. Den gennemsnitlige tilfredshedsscore blandt forældrene til børn i 0. klasse er højest, denne ligger på 4,0.
  Den laveste tilfredshedsscore er blandt forældrene til børn i 6. klasse, hvilken er på 3,5.
  
  Højest tilfredshed
  Forældrene angiver den højeste tilfredshedsscore til lærernes evne til at få barnet til at føle sig tryg og glad. Her svarer 76% af forældrene, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse". Det svarer til en tilfredshedsscore på 3,9, hvilket er den samme som i 2015.
  
  Lavest tilfredshed
  Forældrene angiver den laveste tilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning. Her svarer 58% "meget tilfreds" eller "tilfreds. Det svarer til en score på 3,5, hvilket er den samme som i 2015.
  
  Fritidsordning (FO)
  

  Den samlede tilfredshed	2017 Gribskov	2015 Gribskov	2010 Gribskov	2016 Landstal
  Forældre til børn i FO	4,0	4,0	3,9	4,0

  
  81% af forældrene er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med barnets FO samlet set, og den gennemsnitlige tilfredshedsscore er på 4,0. Disse resultater er uændrede siden 2015.
  
  På tværs af klasser ses også mindre forskelle i tilfredshedsscoren. De varierer fra 3,9 til 4,1.
  
  Højest tilfredshed
  Forældrene angiver den højeste tilfredshed med personalets indsats for at få børnene til at føle sig trygge og glade samt med aktiviteterne i FO’en. Her er 83% af forældrene "meget tilfredse" eller "tilfredse". Dette svarer til en tilfredshedsscore på 4,0, hvilke er en tilbagegang på 0,1.
  
  Lavest tilfredshed
  Forældrene angiver den laveste tilfredshed for personalets håndtering af drillerier og konflikter mellem børnene, indsatsen for at skabe kontakt mellem børnene og dialogen mellem forældre og FO’en. Disse score alle 3,7 og ligger på samme niveau eller 0,1 under tilfredshedsscoren i 2015.
  
  Klub
  Der gøres opmærksom på, at det kun er forældre til børn i de kommunale skoler der har deltaget i BTU'en. Dette betyder at 2/3 af forældre til børn i klub har haft mulighed for at deltage, da resten kommer fra kommunens private skoler.
  
  94% af forældrene er samlet set "meget tilfredse" eller "tilfredse" med barnets klub og den gennemsnitlige tilfredshed er på 4,3, hvilket er en stigning på 0,3 fra 2015.
  
  Højest tilfredshed
  Forældrene angiver den højeste tilfredshed med aktiviteterne i klubben. Den gennemsnitlige tilfredshedsscore med klubbernes aktiviteter er 4,4, hvilket er en stigning på 0,2 siden 2015.
  
  Lavest tilfredshed
  Forældrene er mindst tilfredse med personalets evne til at gøre noget ved mobning, konflikter og drillerier. Her ligger tilfredshedsscoren på 3,9, hvilket er uændret fra 2015.
  
  Administrationens vurdering
  Administrationen vurderer, at forældre i Gribskov Kommune overordnet er tilfredse med de kommunale dagtilbud, skole, FO og klubber, og at tilfredsheden er steget en smule siden BTU 2015.
  
  Gennemgående for både dagtilbuds-, skole-, FO- og klub er dog, at forældrenes tilfredshed med personalets indsats, håndtering og evne til at begrænse og løse drillerier, mobning og konflikter er det område, hvor der er lavest tilfredshed.
  
  Indsats mod mobning og drilleri
  Med afsæt i Børnerådets aktionsplan "Alle for en mod mobning - til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse", er det besluttet, at der i alle Gribskovs skoler igangsættes en proces omkring en opdateret Antimobbestrategi/ Trivselspolitik der skal være tilgængelig på skoleintra fra skoleåret 2017/2018.
  
  Derudover er det aftalt med klub, FO og dagtilbud, at temaet indgår som fokusområde i det pædagogiske arbejde.
  
  Der inviteres til et møde med skolebestyrelserne inden sommerferien 2017, hvor BTU'en vil indgå som tema. Tilsvarende planlægges et møde med bestyrelserne i dagtilbud.
  
  Lovgrundlag
  Aftale om den kommunale og regionale økonomi for 2011 (afsnit 8)
  
  Økonomi
  Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
  
  Bilag
  BILAG: BTU - Gribskov 2017 Dok. nr. 2017/02126 001
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:
  1. At tage brugertilfredshedsundersøgelsen for Gribskov 2017 til efterretning
  
  Beslutning
  Taget til efterretning.
  
  
  
  
  27. Ungdomsklub m.v.
  00.22G00 - 2017/11692
  
  Sagsfremstilling
  Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
  
  Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Nytgribskov (G). Sagen handler om et forslag om at iværksætte etablering af en ungdomsklub i Gilleleje samt muligheder for klippekort til FO.
  
  Anmodning
  "Nytgribskov stiller forslag om, at der etableres en ungdomsklub i Gilleleje, som en del af Gribskov Ungdomsskole. Klubben skal henvende sig til elever fra 6. klasse. Ungdomsskolen foreslås placeres i kommunale bygninger i midtbyen i Gilleleje. Da der er en udgift i forbindelse med etablering og drift af ungdomsskolen i Gilleleje, foreslås afsat 700.000 kr. årligt fra 1. august 2017, finansieret ved en genåbning af budgettet. Desuden foreslår Nytgribskov, at der skal være mulighed for at købe klippekort til FOen, således at de unge, som ønsker at fortsætte i deres FO, har mulighed for dette uden indmeldelse i klubben, som det er i dag. Det var et ønske vi så i Tisvildeleje ved skolestart. Dette skal gælde alle FOer i kommunen".
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr. 769 af den 09.06.2015 (om kommunernes styrelse) § 11 stk. 1, § 20 stk 3.
  
  Økonomi
  Økonomi beregnes, såfremt udvalget beslutter at arbejde videre med forslagene.
  
  Bilag
  -
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tage stilling til, om administrationen skal forberede forslag til behandling i udvalget

  
  
  Beslutning
  
  Børneudvalget beder administrationen om at undersøge mulighederne for at etablere en ungdomklub for elever fra 6. klasse i Gilleleje. Klubben bør placeres i kommunale bygninger i midtbyen. Af undersøgelsen skal forhold om etablering, drift og organisering fremgå. Økonomien hertil skal findes indenfor Børneudvalgets egen ramme.
  
  
  
  
  
  
  28. Forsøg med en mere fleksibel skoledag
  17.00G00 - 2017/12362
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt Gribskov Kommune skal ansøge Undervisningsministeriet om, at tre skoler deltager i forsøg med en mere fleksibel skoledag.
  
  Sagens baggrund
  Som led i Folkeskolereformen er der indført en længere og mere varieret skoledag for alle børn. I april 2017 har Undervisningsministeriet udsendt et brev til samtlige kommuner, hvor de orienteres om en forsøgsordning, som giver skoler mulighed for større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen.
  
  På landsplan kan 50 skoler deltage i forsøgsordningen. Ministeriets udvælgelse af skoler sker på baggrund af en ansøgningsrunde.
  
  Sagens forhold
  En større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen indebærer, at forsøgsskolerne får mulighed for at afkorte skoledagen og erstatte dele af den understøttende undervisning med andre typer af faglige forløb.
  
  Med forsøgsordningen kan den understøttende undervisning fx konverteres til særlige turboforløb for fagligt svage elever. Den enkelte skole kan også lave samarbejder med det lokale erhvervsliv, eksempelvis med det formål at styrke den enkelte elevs håndværksmæssige og innovative evner eller ved at oprette en klasse med en særlig teknologiprofil.
  
  Tre skoler i Gribskov Kommune har vist interesse for at deltage i forsøgsordningen. Det drejer sig om Nordstjerneskolen, Gribskolen og Gilbjergskolen.
  
  Det er Kommunalbestyrelsen, der skal godkende og ansøge om de tre skolers deltagelse i forsøget. (I Gribskov er komptencen udlagt til Børneudvalget, jf delegationsplanen). Ansøgningsfristen er den 16. maj 2017.
  
  Såfremt en ansøgning godkendes af Undervisningsministeriet, vil forsøgsgodkendelsen gælde med start fra skoleåret 2017/2018. Forsøget løber frem til og med udløbet af skoleåret 2019/2020.
  
  Undervisningsministeriets samlede principper for rammeforsøget fremgår nedenfor:

  • Der vil efter ansøgning kunne gives tilladelse til, at en kommune for en konkret skole kan fravige folkeskolelovens § 14 b og § 16 a og derved afkorte skoledagen.
  • Ansøgningen skal indeholde en pædagogisk faglig begrundelse for hver enkelt klasse ift., hvad der ønskes opnået med forsøget.
  • Det vil være kommunalbestyrelsen, der indgiver ansøgningen om deltagelse i forsøget med en eller flere af kommunens skoler.
  • Kommunerne skal i forsøgsansøgningen beskrive de pædagogiske formål med forsøget, herunder hvilke ændringer de vil foretage i undervisningen, og hvilken effekt de forventer, der kommer ud af forsøget.
  • Frist for ansøgning er den 16. maj 2017. Forsøgsgodkendelsen gives med start fra skoleåret 2017/18. Forsøget løber frem til og med udløbet af skoleåret 2019/20.
  • Ressourcer, der evt. måtte spares som led i forsøget, skal blive på skolen og én til én bruges til aktiviteter, der bidrager til øget kvalitet og elevernes læring.
  • Ved afkortningen af skoledagen skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører. Det gælder kun elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet.
  • Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve særskilt betaling fra forældrene for den udvidede SFO-tid.
  • Der skal indhentes tilslutning til deltagelse i forsøget fra skolebestyrelserne på de berørte skoler.
  • Det vil være en betingelse, at mindst to kommuner ansøger og opfylder betingelserne for at rammeforsøget gennemføres.
  • Der gives med forsøget ikke tilladelse til at fravige de øvrige regler i folkeskolelovgivningen, ligesom der fortsat skal gives noget understøttende undervisning.
  • De deltagende skoler skal modtage kommunal bevilling på samme måde, som kommunens øvrige skoler.
  • Forsøget kan omfatte hele skoler, hele klassetrin, flere klasser eller en enkelt klasse.
  • Der vil maksimalt kunne gennemføres forsøg med halvdelen af skolerne eller afdelingerne i en kommune, idet der lægges vægt på en geografisk spredning af de deltagende skoler.
  • Forsøget bliver evalueret, og det er en betingelse for deltagelse i forsøget, at de deltagende skoler forpligter sig til at deltage i evalueringen.

  
  Anbefaling
  Administrationen anbefaler, at Børneudvalget godkender, at Gribskov Kommune ansøger om, at tre skoler deltager i forsøgsordningen.
  
  
  
  Lovgrundlag
  Sagen vedrører fravigelse af folkeskolelovens §§ 14b og 16a.
  
  Økonomi
  Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Ressourcer, der eventuelt måtte spares som led i forsøget, skal blive på skolerne og bruges til aktiviteter, der bidrager til øget kvalitet og læring.
  
  Bilag
  
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:
  1. At godkende, at Gribskov Kommune indsender ansøgning til Undervisningsministeriet om, at tre skoler deltager i forsøg med en mere fleksibel skoledag.
  
  Beslutning
  Tiltrådt
  
  
  
  
  
  Efterretningssager
  
  17. Bryggervej 5 i Helsinge - præcisering af anvendelse til bolig frem for institutionsformål
  030635 - 2017/11515
  
  Sagsfremstilling
  
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen den 24.04.2017, for at træffe beslutning om der fortsat skal være mulighed for at etablere en institution på Bryggervej 5 i Helsinge, eller om det planmæssigt kan tillades, at området anvendes til boligformål i form af tæt lav bebyggelse.
  
  Sagen forelægges til orientering for Børneudvalget den 24.04.2017, det vil sige samme dag som Plan- og Miljøudvalget behandler sagen. Eventuelle bemærkninger fra Børneudvalget, vil blive forelagt Plan- og Miljøudvalget på mødet.
  
  Anmodning
  Ejendomsmægler Christian Gordon Jessen, Place2Live beder, på ejers vegne, kommunen om at skabe mulighed for, at der på ejendommen Bryggervej 5 i Helsinge kan opføres boliger i form af tæt lav bebyggelse.
  
  
  
  Planmæssige forhold
  Grunden er på 4.500 m2 og er ubebygget.
  
  Ejendommen er omfattet af Lokalplan 104.06 Nyt bolig og institutionsområde for del af Bryggergårdens areal i Helsinge fra 2006.
  
  Anvendelsesbestemmelsen §3.5 siger "Område B må anvendes til offentlige formål, herunder daginstitution for børn (f.eks. vuggestue, børnehave, integreret institution og lignende) samt tilhørende udendørs lege- og opholdsarealer. Hvis Byrådet skønner, at der ikke er behov for offentlig institution det pågældende sted, kan det tillade, at området anvendes til boligformål i form af tæt lav bebyggelse med tilhørende havearealer, fælles friarealer og kollektive anlæg, herunder parkering for bebyggelsen i området."
  
  Der er ikke behov for ny daginstitution i Helsingeområdet
  Børneudvalget har den 24.10.2016 besluttet at tilpasse kapaciteten på dagpasningsområdet i Helsinge-området ved at nedlægge én af Helsinge Børnehuses afdelinger; Kongensgave.
  
  Administrationen vurderer, at der ikke siden er opstået forhold, der ændrer på forudsætningerne for Børneudvalgets beslutning. Det vurderes derfor fortsat, at der ikke er behov for at skulle bygge daginstitution i Helsingeområdet for nuværende eller inden for den nærmeste årrække. Og derfor heller ikke på den pågældende grund.
  
  Administrationens anbefaling
  Børneudvalget orienteres derfor om, at administrationen anbefaler til Plan- og Miljøudvalget, at ejers ønske imødekommes, således at det planmæssigt kan tillades, at området anvendes til boligformål i form af tæt lav bebyggelse med tilhørende havearealer, fælles friarealer og kollektive anlæg, herunder parkering for bebyggelsen i området.
  
  
  Lovgrundlag
  Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
  Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  Lokalplan 104.06 for et Nyt bolig og institutionsområde for del af Bryggergårdens areal i Helsinge fra 2006
  
  Økonomi
  Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.
  
  
  Bilag
  -
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tages sagen til efterretning.

  
  
  Beslutning
  Taget til efterretning.
  
  
  
  
  24. Status for udlægning af Specialundervisningsmidler til skolerne
  17.03A00 - 2017/04182
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Børneudvalget får sagen til efterretning som opfølgning på udlægningen af specialundervisningsmidlerne (SP-rammen), der blev indført med skoleåret 2016/2017.
  
  Baggrund
  På Børneudvalgsmødet d. 22.2.2016 besluttede Børneudvalget at udlægge SP-rammen til skolerne.
  
  Udlægning af hele SP-rammen til skolerne var en del af det arbejde, som Børneudvalget igangsatte den 16.3.2015 ved vedtagelsen af "Faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige børne- og ungeområde".
  
  Formålet med udlægningen
  Udlægningen af SP-rammen til skolerne betød, at skolerne selv skulle betale for elever, der henvises til undervisning uden for distriktsskolen, og derved give skolerne økonomisk incitament til at styrke inklusion lokalt i folkeskolen.
  
  Udlægningen havde også til formål at skabe klarhed og gennemsigtighed i visitationsprocessen i forhold til roller, ansvar og snitflader samt at skabe et visitationsudvalg med velbeskrevet handlerum og beføjelser.
  
  Tilflytterpulje
  I forbindelse med udlægning af SP-rammen enedes skolerne om at tilbageholde en pulje på 2,1 mio. kr. i skoleåret 2017/2018 til uforudsete, økonomisk tunge sager. Puljen er især møntet på at kompensere skolerne i forhold til tilflyttere til kommunen, der har behov for økonomisk tunge specialtilbud.
  
  Beskrivelse af faktuelle forhold
  Nyt styreark
  I forbindelse med udlægning af SP-rammen har administrationen udviklet et nyt styreark, der skaber overblik over hvilke børn, der er tilknyttet et SP-tilbud, hvem der skal betale for tilbuddene, og hvor meget der skal betales. På denne måde er det muligt at følge udviklingen.
  
  Det samlede udgifter til SP-tilbud er lavere end budgettet
  Styrearket viser pr. 6.4.2017, at det samlede forbrug af midler til SP-tilbud forventes at være lidt mindre end den samlede bevilling. Styrearket viser også, at udgifterne pr. skole ikke nødvendigvis svarer til den bevilling, som den enkelte skole har fået. Der er skoler, der har større udgifter end deres bevilling og modsat.
  
  I nedenstående tabel er vist skolernes forventede udgifter i skoleåret 2016/2017, skolernes bevilling og antallet af børn, der er tildelt specialundervisning på det almene område.
  
  Tabel 1: Udgifter til specialundervisning, det almene område, 2017 pl. opgjort 6.4 2017

  	Budget	Forventet forbrug	Rest budget	Antal forventede børn
  Bjørnehøjskolen	6.435.567	3.900.589	2.534.978	15
  Gilbjergskolen	17.650.434	13.805.735	3.844.699	57
  Gribskolen	13.842.757	16.271.681	-2.428.924	56
  Nordstjerneskolen	20.113.182	21.650.768	-1.537.586	78
  Skt. Helene Skole	6.576.127	9.296.317	-2.720.190	33
  "Tilflytterpuljen"	2.100.000		2.100.000
  Gribskov i alt	66.718.067	64.925.089	1.792.978	239

  Tilflytterpuljen er pr. 6.4.2017 ikke udmøntet endnu.
  
  Integrerede tilbud er ikke med i opgørelsen
  Styrearket indeholder ikke de udgifter skolerne har til at inkludere elever med behov for specialundervisning i almenundervisningen. Der er derfor udviklet endnu et styreark, der skal hjælpe med at opgøre, hvad udgifterne til inklusion i normalundervisningen koster. Styrearket vil blive taget i brug i skoleåret 2017/2018.
  
  Estimerede udgifter til integrerede tilbud
  Der foreligger ikke for skoleåret 2016/2017 et styreark for hver af de 5 skoler i forhold til udgifter til integrerede udgifter. Bjørnehøjskolen og Nordstjerneskolen har estimeret deres udgifter for skoleåret 2016/2017 til hhv. 1,7 mio. kr. og 2,2 mio. kr. Dette er udgifter, der ikke er medtaget i tabel 1. De øvrige skoler forventes at have tilsvarende udgifter til integrerede tilbud.
  
  Administrationens vurdering
  Administrationen vurderer, at det har opfyldt formålet at lægge bevillingen til specialundervisning ud til skolerne. Skolerne er meget bevidste om udgifterne og har et øget fokus på at inkludere specialundervisning i almenundervisningen. Administrationen vurderer endvidere, at det med ibrugtagningen af de to styreark - et for specialundervisningen og et for inklusionsdelen - vil give en højere grad af gennemsigtighed i forhold til udgifterne på specialområdet, som vil kunne bruges til at træffe oplyste valg fremover.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at skolerne fortsat får udmøntet bevillingen til specialundervisningen.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven) § 20
  
  Økonomi
  Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i forhold til Børneudvalgets samlede ramme.
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen anbefaler:

  1. at Børneudvalget tager sagen til efterretning
     

  Beslutning
  Taget til efterretning.
  Børneudvalget ønsker en opfølgning om et år.
  
  
  
  
  25. Orientering om Velfærdsudviklingsprogrammet
  00.16G00 - 2017/10538
  
  Sagsfremstilling
  Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP)
  
  Introduktion
  Gribskov Kommune skal i de kommende år realisere betydelige effektiviseringer for at imødegå budgetudfordringer besluttet i forbindelse med den sidste Økonomiaftale. Regeringens økonomiaftale betyder, at Gribskov Kommune allerede fra 2017 skal realisere besparelser svarende til 12,5 mio. kr. og yderligere 17,5 mio. kr. mere om året i 2018 (samlet set 30 mio. kr.) og 2019 (samlet set 47,5 mio. kr.) samt 10 mio. kr. i 2020 (samlet set 57,5). Den samlede akkumulerede besparelse, der skal realiseres, er dermed 147,5 mio. kr.
  
  Baggrund
  Gribskov Kommune har identificeret velfærdsområdet som centralt for at kunne realisere besparelserne. I 2016 har Gribskov Kommune udarbejdet en velfærdsanalyse og fået udvalgt tre målgrupper, der er kendetegnet ved:

  • at de har sammensatte og komplekse behov
  • at de står for en stor del af de kommunale specialiserede velfærdsudgifter, som samlet set udgør 660 mio. kr. årligt
  • at kommunens indsats overfor borgerne er spredt over forskellige lovgivninger og forvaltningsområder

  
  En integreret indsats mellem faggrupper, enheder, IT-systemer mv. er vigtig for at kunne sikre en god kvalitet og samtidig skabe forløb, som borgerne oplever som sammenhængende og meningsfulde.
  
  Målgruppe - bedre effekt og mere omkostningseffektive løsninger

  1. 118 Unge ml. 15 og 23 år, der modtager ydelser fra flere centre, herunder også unge under 30 år, der modtager STU (særligt tilrettelagt uddannelse)
  2. 250 Familier (ca. 1000 individer), der enten modtager specialundervisning og/eller forebyggende foranstaltninger
  3. 800 Voksne over 30 år der modtager offentlig forsørgelse og ydelser fra Social og Sundhed.

  
  For alle tre målgrupper gælder det, at vi arbejder systematisk med at få borgerne og familierne tættere på det almene uddannelsesmiljø, arbejdsmarked og i bedre trivsel i hverdagen.
  
  Målsætning
  Borgere og familier med komplekse behov oplever:

  • En mere entydig kontakt og bedre sammenhæng i deres sagsforløb
  • Bedre service og mere integreret indsats med færre forskelligartede indsatser og færre aktører omkring sig
  • En hurtigere og mere målrettet indsats

  Langsigtede effekter på tværs af de tre målgrupper:

  • Flere bliver selvforsørgende
  • Færre udgifter til komplekse borgere

  
  Effekter opdelt i forhold til målgrupperne:

  Unge	Familier	Voksne
  Flere unge kommer i uddannelse Flere unge færdiggør uddannelse Flere unge er i stand til at bo for sig selv	Større fremmøde i skolen Bedre læring og trivsel Færre institutionsanbringelser Flere i ordinær beskæftigelse	Flere fastholdes i ordinær beskæftigelse Flere i ordinær deltidsbeskæftigelse Flere går fra aktivitetsparat til jobparat

  På kort sigt er effekterne øget trivsel, bedre forældreevne og øget evne ift. mestring af praktiske opgaver, fritidsliv samt job, uddannelse og skole. Dette følges der tæt op på i udrulningen af VUP.

  Løsningerne i VUP består i at:

  • Give borgeren én indgang via en primær kontaktperson, der går på tværs af områder og lovgivning
  • Afklare behov med fokus på uddannelse og job
  • Udnytte lovgivning på tværs af områder
  • Anvende indsatser og metoder vi ved, der virker – og stoppe det, der ikke virker
  • Aktivere borgerens netværk og civilsamfund
  • Skabe sammenhæng – i indsats, mellem aktører og i handleplan
  • Sætte handlinger i gang hurtigt som bringer borgeren videre (små skridt) mod uddannelse og arbejde
  • Følge tæt og hyppigt op på udvikling

  
  Løsningerne er uddybet i bilag.
  
  Indfasning af VUP-borgere i 2017
  I forårsperioden etableres tre nye VUP-teams, der arbejder med de skræddersyede løsninger. De tre teams matcher hver af de tre målgrupper, hhv. familier, unge og voksne. Gribskov Kommune har udvalgt et antal ledere og medarbejdere, som skal arbejde med de nye løsninger og afprøve de konkrete redskaber og metoder, der understøtter en helhedsorienteret indsats.
  
  Frem til sommerferien tages et mindre udsnit af VUP-borgerne ind i de tre teams og gradvis indsluses flere og flere. Det drejer sig om 15 familier, 15-20 unge samt 266 voksne.
  
  Det skaber mulighed for at justere og forbedre indsatsen i opstartsperioden. Den gradvise indslusning af flere og flere borgere betyder imidlertid, at det kan tage lidt længere tid, før man kan forvente, at se programmets gevinster.
  I indkøringsperioden kan der være en risiko for, at nogle borgere reagerer på den anderledes måde at løse opgaven på, med en mindre stigning af klager og ankesager til følge.
  
  De nye velfærdsløsninger iværksættes inden for de eksisterende organisatoriske rammer. Kapacitet, ressourcer og indsatser er forankret i de tre velfærdsområder. Implementering og kompetenceudvikling sker som en integreret proces i et aktionslæringforløb. Det følges løbende hvorvidt effekter opnås og hvorvidt ressourcerne er tilstrækkelige.
  
  Særlige bemærkninger i forhold til indfasning af voksenmålgruppen
  Projektet har ordinær beskæftigelse og virksomhedsvendt indsats som omdrejningspunkt. Afsættet er, at langt de fleste borgere kan arbejde til ordinær løn 4 timer om ugen, samtidig med at målsætningen om småjob i ordinære timer skærper det beskæftigelsesrettede fokus.
  
  Modellen betyder en omfattende ændring af indsatsen overfor - i første omgang - 266 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Projektet indebærer en opdeling i 3 hovedspor for indsatsen og følgende 3 indsatsstrategier og indsatspakker, der giver mulighed for at målrette, styre og prioritere de indsatser og aktiviteter der skal tilbydes borgerne. De 3 hovedspor har udgangspunkt i borgernes forskellige ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.
  
  Gribskov Kommune har af STAR fået bevilget kompetence- udviklingsmidler på 0,210 mio. kr. til implementeringshjælp og kompetenceudvikling af medarbejderne. Det står centralt, at implementering og kompetenceudvikling sker som en integreret proces; i et undervisnings- og aktionslæringforløb med en løbende vekselvirkning mellem udvikling, teori og afprøvning. Kompetenceudvikling gennemføres i tæt samarbejde med firmaet Mploy i perioden maj - november 2017.
  
  Udmøntning af besparelser i 2017
  Målet i 2017 er at hente de 12,5 mio. kr. fra de tre centre, som hører under hhv. BØR, SSU og EBU. Dette er nærmere beskrevet i 2. budgetopfølgning 2017.
  
  For at opnå de ønskede besparelserne hen over de næste fire år er der udover ovennævnte tre målgrupper igangsat et arbejde med at identificere flere borgere, som vil kunne profitere af de nye velfærdsløsninger og dermed bidrage til at realisere besparelserne.
  
  
  Lovgrundlag
  Gribskov Kommune har fået status som frikommune, som kan udnyttes i forhold til VUP.
  
  Bilag
  Bilag 1. Implementering af ny indsats for familier, Dok, nr. 2017/10538 001
  Bilag 2. Implementering af ny indsats for voksne, Dok. nr. 2017/ 10538 002
  Bilag 3. Implementering af ny indsats for unge, Dok nr. 2017/ 10538 003
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tage orienteringen om Velfærdsudviklingsprogrammet til efterretning.

  
  
  Beslutning
  Taget til efterretning.
  
  
  
  
  26. Slutevaluering fra Grib livets pilotprojekter i fire nærmiljøer
  29.09G00 - 2013/19248
  
  Sagsfremstilling
  Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Kultur- og Idrætsudvalget får sagen til orientering om resultaterne af pilotprojekterne i de fire udvalgte nærmiljøer under Grib livet.
  
  Social- og Sundhedsudvalget får desuden sagen til beslutning om den videre opfølgning.
  
  Baggrund
  Byrådet besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Formålet for Programorganisationen er at sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg samt at bygge videre på anbefalinger fra Temaudvalget fra 2013 og forbedre implementeringen af forebyggelsespakkerne.
  
  Denne programorganisering er siden blevet døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen. Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen.
  
  Programmet er politisk båret med Social- og Sundhedsudvalget ved roret - og har i 2016 haft "Forebyggelsesudvalget" som rådgivende udvalg.
  
  I oktober 2014 pegede Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på ét konkret nærmiljø inden for hvert fagområde til at udgøre arenaen for udvikling og forsøg med, hvordan vi kan lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i vores kerneopgave.
  
  De fire nærmiljøer er:

  • Børnehuset Boager
  • Pyramiden (bibliotek og museum)
  • Mødestedet (aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare)
  • Uddannelsescenteret

  
  Pilotprojekterne i disse fire nærmiljøer er gennemført i 2015 og 2016, og der foreligger nu en slutevaluering af resultaterne, som opsummeres i det følgende og kan læses i bilaget.
  
  Fakta i sagen
  Nærmiljøerne blev valgt ud fra følgende formål:

  • At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
  • At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
  • At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
  • At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst

  
  Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, blev der tilrettelagt en proces, der stillede skarpt på, hvorvidt disse understøttede trivsel og sundhed. Det blev endvidere besluttet, at de tiltag, der blev sat i værk i nærmiljøerne, skulle effektmåles.
  
  Hvad er det nye i arbejdet i nærmiljøerne?
  Det nye er arbejdsmetoden. I nærmiljøerne arbejdes der med at integrere sundhedsfremme som en systematisk del af kerneopgaven. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse bliver en metode til at nå de mål, som vi i forvejen arbejder med, frem for at være et mål i sig selv – fx en metode til at få unge i uddannelse, til at øge trivsel og læring hos børn, til at integrere psykisk sårbare i lokalområdet og til at fremme aktiv kulturformidling hos voksne.
  
  Formålet med pilotprojekterne i de fire nærmiljøer har derfor netop været at udvikle modeller/”prototyper” for, hvordan vi kan integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven, så erfaringerne nemt og simpelt kan rulles ud i andre nærmiljøer.
  
  Social- og Sundhedsudvalget blev i maj 2016 præsenteret for midtvejsevalueringen fra nærmiljøerne. Her besluttede udvalget at

  1. fortsætte indsatsen i nærmiljøet Mødestedet resten af 2016 med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatsen længere tid til at virke
  2. bevilge i alt 150.000 kr. til kompetenceudvikling omkring sundhedsfremme og forebyggelse for forandringsagenter fra hvert nærmiljø
  3. bevilge 100.000 kr. til hver af de fire fagudvalg Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne.

  
  Slutevaluering
  De fire pilotprojekter er nu slutevalueret. Formålet med evalueringen er:

  • at gøre status på, hvorvidt projekterne er lykkes med at opfylde deres effektmål
  • at præsentere en model for, hvordan vi i Gribskov Kommune kan arbejde med sundhedsfremme som integreret del af kerneopgaven.

  
  Pilotprojekterne er ligesom i midtvejsevalueringen evalueret ud fra følgende:

  1. deres egne effektmål og forandringsteori
  2. teorien om, hvordan man skaber sundhedsfremmende nærmiljøer (setting tilgangen)
  3. teorien om, hvordan man lykkes med at implementere forandringer (implementeringsteori)

  
  Hovedresultater - er vi lykkes?
  Hovedresultaterne fra slutevalueringen listes herunder. Først listes resultaterne ift. nærmiljøernes egne effektmål og dernæst ift. de tværgående effektmål.
  

  Nærmiljø	Egne effektmål	Resultater
  Psykisk sårbare i Mødestedet	Brugerne oplever at få bedre mental sundhed Brugerne oplever at få bedre fysisk sundhed Der etableres et tværgående samarbejde mellem Mødestedet og Gribben om at etablere og drive sundhedsfremmende aktiviteter for målgruppen	Brugerne er blevet mere aktive både fysisk og socialt - i alt 48 brugere har været involveret i aktiviteterne i projektet Der er etableret samarbejde på tværs af enhederne i Voksenstøtte. Der er etableret et samarbejde med idrætsforeningen Gribben, som er vokset med 12 medlemmer. Brugerne oplever selv, at de er blevet sundere og har fået nye venskaber og nye adfærdsmønstre.
  Voksne i Pyramiden	Medarbejderne i Pyramiden oplever større glæde og trivsel Borgerne oplever større motivation for at deltage i aktiviteter i nærmiljøet	"Gang i plænen" har været en succes. Medarbejderne oplever større glæde og trivsel i forbindelse med afprøvningen af diverse motionsformer på plænen. E-wallen har kun været et tilbud siden flytningen til Kulturhavnen i december og har dermed ikke vist sit fulde potentiale endnu.
  Unge i Uddannelsescenteret	Øget mental sundhed blandt de unge Ophør eller nedsat misbrug blandt de unge Tilføjet yderligere effektmål 2016: Styrkelse af de unges handlekompetencer ved gruppeprocesser Fokus på fællesskabers betydning for mental sundhed med afsæt i blandt andet ABC-modellen for mental sundhed	De unges mentale trivsel øges i følge WHO-5 trivselsindekset. Kvalitative og kvantitative effektmålinger viser særlig effekt ved brug af naturen. Naturen bruges som integreret del af programmet i Uddannelsescenteret - både i deres arbejde med mental og fysisk sundhed Centeret har indgået et tæt tværsektorielt samarbejde med misbrugsrådgivningen i Gribskov De unge bliver mødt med en sundhedsfremmende tilgang, centeret skaber ramme for positive fællesskaber og integrerer ABC-modellen ift. mental sundhed Uddannelsescenteret inddrager civilsamfund, idet de samarbejder med frivillige omkring både økonomisk rådgivning og sunde kostvaner
  Børn i Boager	At øge trivsel og bevægelse på børneområdet - både for børn, medarbejdere og familier At opgradere legepladsen, så den appellerer til mere bevægelse	Der er stort ejerskab for projektet i både ledelse og blandt medarbejdere Bevægelse er blevet en integreret del af hverdagen i Boager i kraft af DGI-certificeringen - både inde og ude. Den øgede bevægelse har medført bedre trivsel for børnene. Medarbejderne bevæger sig mere i løbet af deres arbejdsdag. Medarbejderne har dannet et stærkere fællesskab med øget trivsel til følge. Børn og familier i nærområdet oplever flere muligheder for bevægelse i fritiden ved brug af Boagers legeplads i lukketiden. Legepladsen er opgraderet og appellerer til mere bevægelse.

  
  For flere resultater fra nærmiljøerne se bilaget.
  
  Foruden nærmiljøernes egne, konkrete effektmål ift. deres målgrupper er der ligeledes målt på programmets målsætninger, som er:

  1. Sundhedsfremme skal integreres som del af kerneopgaven i de udvalgte nærmiljøer
  2. De udvalgte nærmiljøer skal arbejde effektbaseret

  
  Ad. 1. Er sundhedsfremme blevet en integreret del af kerneopgaven?
  Evalueringen viser, at nærmiljøerne er kommet langt med at etablere sundhedsfremmende nærmiljøer. Medarbejderne oplever, at deres bevidsthed er skærpet omkring sundhedsfremme og forebyggelse - de har fået en teoretisk referenceremme og et fælles sprog at se deres indsatser i. De har en fælles faglighed og systematik i måden, de tilrettelægger og planlægger deres indsatser på.
  
  Det har betydning for den faglige praksis og for tilgangen til den enkelte borger, at medarbejderne er bevidste om, hvad de gør for at skabe rammer for udvikling hos borgerne. I modsat fald vil det fx være vanskeligt at vurdere, hvorfor en given indsats ikke har den ønskede effekt.
  
  Alle nærmiljøer har fortsat udviklingspotentiale omkring borgerinvolveringen og ift. at knytte endnu mere an til det omkringliggende lokalsamfund, men det er vurderingen overordnet set, at de alle er lykkes med at blive sundhedsfremmende nærmiljøer.
  
  Ad. 2. Arbejder nærmiljøerne effektbaseret?
  Ligesom ved midtvejsevalueringen viser slutevalueringen, at nærmiljøerne har vanskeligere ved at arbejde effektbaseret strategisk. Det vil kræve, at medarbejderne/projektgrupperne løbende har fokus på de opstillede mål, måler på dem og justerer indsatsen alt efter resultater – altså baserer deres indsatser på resultater af løbende målinger. Desuden kræver det, at målemetoderne justeres løbende, så de indfanger det, der skal måles på.
  
  Ved afslutning af pilotprojekterne må det konstateres, at det ikke er lykkes for alle nærmiljøerne at arbejde effektbaseret på et strategisk plan. Det nærmiljø, der kommer tættest på, er Uddannelsescenteret, idet de løbende har udført målinger og har justeret deres indsatser, når de så, hvor den sundhedsfremmende effekt lå. For eksempel har de integreret brug af naturen som fast del af forløbet, da de oplevede den store positive effekt, det havde på de unges overskud og trivsel og dermed på deres overskud til at søge relevant uddannelse.
  
  Boager har ikke udført målinger løbende, da de først skulle bygge en legeplads og certificeres. De har i stedet gennemført før- og eftermålinger, som viser en stor effekt, men har undervejs på samme vis som Uddannelsescenteret justeret deres indsatser løbende alt efter, hvad der gav sundhedsfremmende effekt for børn, personale og forældre. Det samme har medarbejderne på Mødestedet.
  
  Alle medarbejdere arbejder dermed effektbaseret på individniveau – de justerer deres indsats over for borgeren løbende på baggrund af resultater for den enkelte borger. Indsatsen justeres, hvis der er noget, der ikke virker overfor den enkelte. Det, der har været mere vanskeligt, er effektmålingerne og måle-setuppet, hvorfor effektbaseret arbejde på et mere overordnet strategisk niveau har været vanskeligt at implementere. Der er her brug for måleredskaber, som er nemmere at implementere i hverdagen og giver mening både ift. medarbejdere og borgere - og som også kan bruges som et dialogredskab i deres relation.
  
  For flere konklusioner og anbefalinger se bilaget.
  
  Model for det sundhedsfremmende arbejde
  Som nævnt har det ligeledes været formålet med pilotprojekterne at udvikle en model for, hvordan vi i Gribskov Kommune kan arbejde med sundhedsfremme som integreret del af kerneopgaven.
  
  Projektgrupperne har som produkt af deres arbejde været med til at udvikle værktøjet "Sundhedsfremmetræet". Træet er inspireret af psykologen Tom Kitwood og integrerer ABC for mental sundhed og projektgruppernes egne erfaringer fra projekterne i værktøjet. Træet omfatter både forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsfremmetræet ser således ud:

  
  
  Tanken er, at værktøjet skal anvendes som dialogredskab i samarbejdet med borgeren en-til-en - og som redskab til at tænke sundhedsfremme ind, når en indsats skal planlægges eller evalueres. Således kan værktøjet bruges både på individ- og indsatsniveau.
  
  ABC for mental sundhed
  I forbindelse med midtvejsevalueringen bevilgede udvalget midler til at kompetenceudvikle medarbejderne, hvilket resulterede i, at Gribskov gik med i ABC for mental sundhed. ABC står for Act, Belong, Commit og betyder oversat til dansk "Gør noget aktivt, Gør noget sammen med andre, og Gør noget meningsfuldt". ABC for mental sundhed er forankret ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og består bl.a. i opkvalificering af medarbejdere og frivillige i kommunerne (se bilag for nærmere beskrivelse af ABC partnerskabet). I efteråret 2016 og i løbet af 2017 får medarbejderne en Sundhedsfremmeambassadøruddannelse, som skræddersys til Gribskov i samarbejde med SIF og KL's Center for Forebyggelse i Praksis.
  
  En vigtig del af uddannelsen er fortsat implementering af sundhedsfremme i den daglige drift knyttet til løsninger af kerneopgaverne, og her indgår værktøjet Sundhedsfremmetræet.
  
  I løbet af 2017 skærpes den sundhedsfremmende tilgang dermed i de fire eksisterende nærmiljøer gennem Sundhedsfremmeambassadøruddannelsen. Desuden er der etableret et netværk mellem nærmiljøernes medarbejdere, som mødes tre gange årligt og erfaringsudveksler og får ny viden på sundhedsfremmeområdet løbende.
  
  Alle nærmiljøer har i efteråret 2016 arbejdet med forankring af indsatserne, nu hvor de ikke modtager yderligere midler. Foruden selve arbejdsmetoden omkring sundhedsfremme og værktøjet, som ikke "koster noget" at arbejde videre med, har alle brugt de ekstra 100.000 kr. på investeringer, som kan sikre, at indsatserne kan leve videre. Det er eksempelvis DGI-certificering af yderligere tre dagtilbud, indkøb af en E-wall til Kulturhavnen, indkøb af redskaber og efteruddannelsesforløb for medarbejderne i Uddannelsescenter samt indkøb af en båd i Mødestedet, så fisketurene kan fortsætte - og vedligeholdelsesdelen ikke mindst kan danne baggrund for nye sociale relationer og fællesskaber.
  
  Programledelsen er i dialog med velfærdscheferne, der danner styregruppe for programmet, om, hvordan den sundhedsfremmende tilgang bedst udbredes yderligere på fagområderne.
  
  Det er desuden hensigten, at erfaringerne fra nærmiljøerne og det udviklede værktøj skal anvendes i udmøntningen af den nye sundhedspolitik, som Social- og Sundhedsudvalget skal udvikle i 2017 i samarbejde med Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Børneudvalget og Teknisk Udvalg.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
  Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.
  
  Økonomi
  Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
  
  Bilag
  SSU 25.04.2017: Slutevaluering af pilotprojekter i 4 nærmiljøer (dok.nr. 2013/19248 061)
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

  
  
  Beslutning
  Taget til efterretning.
  
  
  
  
  
  
  Mødet startet:
  04:30 PM
  
  Mødet hævet:
  07:00 PM