Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Mødeplan 2017 - ændringer i mødeplanen
2 Analyse af samarbejds- og organiseringesformer for UU i Nordsjælland
3 Breddeidrætsprojekter 2017 og fremover
4 Forslag om supplement til dokument om tilrettelæggelse af lærernes
arbejdstid


Efterretningssager
5 Status på arbejdet med boligstrategisk handleplan, spor 5. Boliger til unge
med særlige behov
6 Evaluering af Gribskov Læringsakademi

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt
Trine Mette Egetved-Sørensen rejste spørgsmålet om, hvorvidt hun var inhabil i pkt. 3 Vedr. Breddeidrætsprojekter 2017 og fremover.
Børneudvalget var enige om, at Trine Mette Egetved-Sørensen ikke er inhabil.

Fraværende:
Michael Hemming Nielsen

Meddelelser:



Åbne

1. Mødeplan 2017 - ændringer i mødeplanen
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Børneudvalget behandler sagen for at beslutte udvalgets mødeplan og for at anbefale en beslutning om den samlede mødeplan til Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Byrådet besluttede den samlede mødeplan for 2017 på byrådsmødet den 5. september 2016.
Omkonstituering af de stående udvalg i december 2016 skabte på den ene side behov for at justere mødeplanen i forhold til møder i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Teknisk Udvalg samt Social- og Sundhedsudvalget og på den anden side mulighed for at justere mødeplanen på en måde, så møderne i stående udvalg kunne afvikles på færre dage, hvilket har været et tilbagevendende ønske fra flere af byrådsmedlemmerne.

Mødeplan 2017 - de stående udvalg

Mødeuger for møder i de stående udvalg fastholdes af hensyn til sager i forløb til Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag til mødeplanen indebærer følgende:

• Alle møder i de stående udvalg afholdes i samme uge.
• Antal af mødedage i de stående udvalg reduceres fra tre til to om ugen.
• Datoer og tidspunkter i den samlede plan justeres så lidt som muligt af hensyn til øvrig planlægning (både hos udvalgsmedlemmer og i den kommunale organisation).
• Der er taget højde for at kun Børneudvalget og Plan- og Miljøudvalget kan afholde møde på samme tid.

Forslag til mødeplanen er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag 1.

En alternativ løsning, hvor møder i de stående udvalg er fordelt på tre dage om ugen er vedhæftet som bilag 2.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1, § 20, stk. 1.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: Forslag til revideret mødeplan Dokumentnummer 2014/32692 039

Bilag 2: Alternativt forslag til revideret mødeplan med tre mødedage om ugen Dokumentnummer 2014/32692 040

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at godkende udvalgets mødeplan for 2017 som foreslået i bilag 1
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende den samlede mødeplan som foreslået i bilag 1

Beslutning

Pkt. 1. Tiltrådt.
Pkt. 2 Alternativ forslag jvf. bilag 2 anbefalet.

Fraværende Michael Hemming Nielsen






2. Analyse af samarbejds- og organiseringesformer for UU i Nordsjælland
17.27G00 - 2015/18157

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning. Sagen handler om at igangsætte en tværkommunal analyse af eventuelle fremtidige samarbejds- og organiseringsformer for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

Sagens baggrund
Halsnæs kommune har i marts 2016 henvendt sig til de omkringliggende nordsjællandske kommuner med et ønske om at undersøge mulighederne for at indgå et bredere tværkommunalt samarbejde omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder om ungdomsuddannelser for unge fra 7. klasse og frem til de unge fylder 25 år, hvis de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er i dag i Nordsjælland forankret i 5 centre, hvoraf alle undtagen Gribskov, er forankret i et tværkommunalt samarbejde:
UU-H: Halsnæs, Hillerød
UU-Gribskov: Gribskov
UU-Øresund: Helsingør, Fredensborg
UU-Vest: Frederikssund, Egedal
UU-Sjælsø: Allerød, Rudersdal, Furesø, Hørsholm

Gribskov Kommune hjemtog Ungdommens Uddannelsesvejledning fra et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs og Hillerød i 2012.

Halsnæs kommunes henvendelse bunder i følgende overvejelser:

• at UU ses som helt central i forhold til at nå målsætninger om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
• at være undersøgende i forhold til om, der kan opnås kvalitetsudvikling i forhold til vejledningen og UUs øvrige opgaver igennem et udvidet samarbejde.
• at sikre relevant opgaveløsning på baggrund af reformerne på uddannelsesområdet.
• et ønske om at hæve kvaliteten i uddannelsesvejledningen til unge indenfor de nuværende budgetter.
• at undersøge hvilke organisationsform, der bedst understøtter en fortsat høj kvalitet i vejledningen og om muligt en kvalitetsudvikling.
• at videreudvikle på en mere effektiv opgaveløsning.

Sagens forhold
På baggrund af henvendelsen fra Halsnæs har UU-lederne på opfordring af kommunerne tilknyttet de 4 førstnævnte UU-centre (se ovenfor) lavet en første belysning af forskellige samarbejds- og organisationsformers fordele og ulemper, som blev drøftet på et møde på tværs af kommunerne afholdt medio september 2016. UU-lederne fandt det ikke muligt på baggrund af faglige drøftelser at komme med en entydig anbefaling til hvorledes der bedst samarbejdes omkring UU, eller hvorledes UU-centrene bedst organiseres i henhold til ovennævnte forhold, da både brugerbehov, geografiske forhold, samarbejdsflader, ressourceudnyttelse og vejledningsfaglighed m.m. understøttes forskelligt afhængigt af organisering.

På mødet i september blev det derfor blandt direktørerne aftalt at sende en indstilling til politisk beslutning, med henblik på at igangsætte en analyse på tværs af kommunerne. Analysen skal udføres af en eksternt konsulent/hus.

Alle kommuner tilknyttet de 5 UU-centre i Nordsjælland er blevet kontaktet med henblik på at være med i analysen. Kommunerne i UU Sjælsø har umiddelbart ikke ønsket at være med. Kommunerne i de øvrige UU centre har alle vist interesse for at deltage i analysen.

Det er analysens formål at belyse, for alle de involverede kommuner, hvorledes organiseringen af UU bedst muligt kan understøtter fremtidens behov for vejledning, samt uddannelsespolitiske målsætninger både nationalt og kommunalt.

I undersøgelsen ønskes følgende forhold belyst:
1. Brugerperspektivet - bredt set i forhold til hvordan den samlede vejledning påvirker de unges vej til uddannelse. Herunder nærhedsprincippet i forhold til de unges geografiske placering og deres vejledningsbehov.
2. Faglighed – vejledningsfaglighed og udvikling, herunder mulighed for sparring, specialisering, fælles faglighed og kompetenceudvikling.
3. Organisering – forslag til mulige fremtidige samarbejdsmodeller og/eller organiseringsmodeller, herunder en redegørelse for forholdet mellem stordriftsfordele og lokal forankring.
4. Samarbejdsrelationer med ungdomsuddannelser, produktionsskoler, Region Hovedstaden, lokale virksomheder og arbejdsmarked m.m. i Nordsjælland.
5. Samarbejde om levering af systematisk ledelsesinformation, som kan kvalificere den faglige og ledelsesmæssige dialog og prioritering af indsatser. Herunder er det relevant at undersøge om en større grad af tværkommunalt samarbejde omkring UU, også kan understøtte et øget samarbejde på tværs af de Nordsjællandske kommuner, i arbejdet med at nå de nationale og kommunale uddannelsespolitiske målsætninger. Den videre proces
Når det er besluttet i de respektive kommuner, hvem der ønsker at deltage i analysen, samles direktørerne med ansvar for UU mhp. at fastlægge en konkret køreplan for arbejdet. I køreplanen skal bl.a. indgå en nærmere beskrivelse af analyseopgaven og dens bemanding herunder indhentelse af tilbud fra konsulenter/-huse.

Udgangspunktet er, at der skal foreligge et oplæg til politisk behandling først halve år af 2018, hvor der kan tages stilling til den fremtidige organisering UU.

Særligt vedrørende Gribskov kommune
Gribskov Kommune hjemtog i 2012 UU-Gribskov fra et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs og Hillerød. Hjemtagelsen af UU-Gribskov var en del af visionen om et samlet ungeområde i Gribskov Kommune. Målet var at sikre et tættere samarbejde mellem diverse aktører i kommunen på ungeområdet og dermed arbejde med at opfylde den nationale målsætning om at 95% af en 9. klassesårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

Siden 2012 har unge- og uddannelsesområdet dog undergået økonomiske og organisatoriske forandringer. Forandringerne er sket som følge af både interne besparelser i Gribskov Kommune og diverse reformer, blandt andet erhvervsskolereform, beskæftigelsesreform samt vejledningsreform. Ved siden af målet om, at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er man nationalt også begyndt at arbejde med en målsætning om at 30% af en årgang skal påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.

I dag er arbejdet omkring unge og uddannelse i Gribskov ikke længere en samlet enhed. Ungdommens Uddannelsesvejledning indgår i dag i et tværfagligt samarbejde med skoler, familieafdelingen, SSP, arbejdsmarkedsområdet, uddannelsessteder og øvrige aktører.

Situationen i UU Gribskov er lige nu, at teamlederstillingen er vakant pr. 1.1.2017. Derfor organiseres UU midlertidig under 10.klassecentret og Modtagerklassernes ledelse. Det vil være gældende frem til , at der er sket en afklaring af om UU Gribskov fremtidigt vil være en del af en tværkommunal organisering.




Administrationens vurdering i forhold til Gribskov Kommune
Administrationen vurderer, at de mange reformer på området for unge og uddannelse samt den nye nationale målsætning om erhvervsuddannelse, lægger op til en større grad af samarbejde mellem kommuner, ungdomsuddannelser, Region Hovedstaden og andre aktører.

Derfor vurderer administrationen, at der også i Gribskov Kommune er grund til at analysere, om et nyt tværkommunalt samarbejde om UU-vejledningen kan styrke samarbejdet om 95%-målsætningen og de nye nationale mål om at flere unge skal påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.

Retsgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 60 og lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. § 9, stk. 2
Analysen af samarbejds- og organiseringsformer af UU skal ske indenfor retsgrundlaget for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Økonomi
Analysen finansieres af de involverede kommuner i fællesskab. Finansiering findes inden for eksisterende budgetrammer. Samlet forventet pris bliver på maksimalt 400.000 kr, som fordeles mellem kommunerne efter antallet af unge mellem 12-24 år, som er UUs målgruppe.
Antallet af unge er opgjort fra Danmarks Statistik pr 3. kvartal 2016.

Hvis alle kommunerne i alle 5 UU centre – inklusiv UU Sjælsø – deltager, er den samlede udgift til analysen kr. 400.866 og fordeles således:

Da kommunerne i UU Sjælsø ikke umiddelbart ønsker at deltage i analysen, forventes det, at analysens samlede beløb vil blive reduceret til kr. 271.340 med følgende fordeling:

Med en forventet kontraktsum på under 500.000 kr. er ydelsen ikke udbudspligtig og da kontrakten må antages ikke potentielt at kunne interessere tilbudsgivere i andre EU medlemsstater er der heller ikke pligt til at annoncere kontrakten efter udbudslovens afsnit IV. Kontrakten skal indgås på markedsmæssige vilkår.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 60
Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. § 9, stk. 2


Økonomi
Børneudvalget/Ungdommens Uddannelsesvejledning skal betale en andel på 33.510 kr for analysen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at beslutte

1. at igangsætte analyse af organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordsjælland.


Beslutning

Ikke tiltrådt.

Børneudvalget ønsker ikke, at deltage i en tværkommunal aftale omkring UU-vejledning efter at vi hjemtog denne i 2012. Børneudvalget ønsker i stedet en redegørelse af, hvordan UU - Vejledningen fungerer i dag, og hvordan den kan forbedres.

Fraværende Michael Hemming Nielsen




3. Breddeidrætsprojekter 2017 og fremover
18.13A00 - 2013/26859

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen forelægges Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget sideordnet med henblik på at beslutning. Sagen handler om fremtidig forankring af projekter fra Breddeidrætsprojektet.

Sagens baggrund
Gribskov Kommune blev udpeget som breddeidrætskommune i årene 2014-2016.

Målet med projektet var at fremme den brede idrætsdeltagelse på ny og kreativ vis, så projekterne kunne tjene som inspiration for andre kommuner. Projekterne ville derfor blive evalueret, og erfaringerne stillet til rådighed for alle landets kommuner. Kommunerne vil således skulle stå til rådighed for gensidig erfaringsudveksling og evaluering.
Ordningen løb fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016.

I udvælgelsen af breddeidrætskommuner blev der lagt vægt på følgende:

• At kommunens initiativer direkte fremmer idrætsdeltagelsen i kommunen
• At projekterne bidrager til at adressere de udfordringer, som Breddeidrætsudvalget identificerede i 2009
• At der reelt er tale om nye initiativer i kommunen
• At kommunen indgår i samarbejde /partnerskaber med andre aktører - f. eks. samarbejde mellem skolen og de lokale idrætsforeninger/organisationer
• At kommunen yder medfinansiering - minimum 50% af den samlede udgift.
• At projektet indeholder præcise mål og succeskriterier, herunder hvilken effekt projektet forventes at have.
• At der er lagt en plan for, hvordan de enkelte delprojekter forankres i driften efter ophøret af breddeidrætskommuneindsatsen
• At der er et lærings- eller inspirationspotentiale for andre kommuner.

Sagens forhold
Perioden som breddeidrætskommune slutter med udgangen af 2016, og der skal derfor tages stilling til, hvordan de enkelte projekter forankres fra 1. januar 2017.

I projektperioden har der været følgende projekter:

Gribskov ruller
Cykelbusser
Cykellegepatrulje
Dirt Jump Park
Cykelstiernes dag
Event til gode vaner
Rute - fysiks handicap

Gribskov leger
Legepulje
Lokal GeoCachring
Lilleput land

Mobil Grejbank

Fritidsordningsprojket

Ridning i det fri

Internt i Gribskov Kommune har der været afholdt evaluerende møder mellem CKFT og CBU om projekterne, og i fællesskab er de to centre enige om at anbefale, at følgende projekter forankres fra 2017:

• Cykellegepatrulje - forankres i Center for børn og unge
• Dirt Jumpbane - forankres i ungdomsskolen
• Rute for borger med særlige behov - forankres i Gribskov aktivitetscenter/Helsinge Menighedsråd
• Mobil Grejbank - forankres i ungdomsskolen
• Lilleput land som en del af Mobil Grejbank - forankres i Ungdomsskolen
• Geocatching som en del af Mobil Grejbank - forankres i Ungdomsskolen
• Ridestier - forankres i ridegruppen

Den mobile grejbank
Det projekt som har haft størst succes er "den mobile grejbank".

Grejbankens medarbejder laver aktiviteter for skoler og daginstitutioner, som består af fysiske undervisningsaktiviteter i det fri. De laves i tæt samarbejde med foreningerne, som sammen med Grejbankens medarbejder står for udeundervisningen af børnene.

Der fokuseres på læring i det fri med fagligt indhold, som dansk, matematik og natur. Der er fokus på aktiviteter i naturen ved sø, kyst, skov og land. Endvidere vægtes udelæringsrum i nærhed af de enkelte skoler.

I 2016 har Grejbanken undervist godt 3.200 elever/lærer i de aktiviteter, som Grejbanken har udbudt. I øjeblikket vedligeholder Grejbanken 3 faste (som forhåbentlig skal udvides til 5) baser med rekvisitter, således at skolerne har materialer til deres egen udeundervisning.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det vil give mening at videreføre ovenstående projekter. De øvrige projekter har været vanskelige at få i gang og ses ikke mulige at forankre.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at ovenstående projekter forankres fra 1.1. 2017 og at midlerne afsat til fremtidig breddeidrætsprojekter flyttes fra Kultur- og Idrætsudvalgets budget til Ungdomsskolen øremærket til Grejbank.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Fra 2017 og fremover er der afsat 248.000 kr. til breddeidrætsprojekterne på Kultur- og Idrætsudvalgets ramme.
Heraf anvendes 17.000 kr. til fortsat drift af cykellegepatrulje og cykelstiernes dag.
De resterende 231.000 kr. bruges til grejbanken, hvor det foreslås følgende finansiering: BØR beslutter:

• Ungdomsskolen finansierer yderligere 233.000 kr. (til delvis aflønning af medarbejder)
• Skoler og dagtilbud finansierer materialer, småudgifter mm i en "abonnementsordning" på i alt 66.000 kr.

KIU beslutter

• KIU finansierer 231.000 kr. (delvis aflønning af medarbejder)
  

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at overstående projekter forankres som anført
2. at Grejbanken fra. 1.1.17 forankres i Ungdomsskolen
   

Beslutning

1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende Michael Hemming Nielsen




4. Forslag om supplement til dokument om tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid
81.10G00 - 2017/00043

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning. Udvalget skal beslutte, om administrationen skal indlede drøftelser med Danmarks Lærerforening/Gribskov Lærerkreds, om et supplement til det nuværende fælles forståelsespapir om tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid.

Sagens baggrund
Den 15. februar 2015 blev der indgået forlig mellem KL og Lærernes Centralorganisation om overenskomst for lærere m.fl. inden for undervisningsområdet. I forliget indgår en fælles forståelse om arbejdstid.

Fælles forståelse opfordrer til konstruktiv dialog på lokalt plan mellem lokale parter om bl.a.:

• Planlægning af skoleåret
• Arbejdstidens tilrettelæggelse
• Arbejdstidens opgørelse
• Opfølgning og evaluering

I 2015 formulerede administrationen i Gribskov Kommune, sammen med Danmarks Lærerforening/Gribskov Lærerkreds, et fælles dokument om tilrettelæggelse og planlægning af lærernes arbejdstid: "Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18" (vedlagt i bilag).

Byrådet tiltrådte dokumentet på møde den 11. maj 2015.

Sagens forhold
Socialdemokratiet og Nytgribskov fremsætter nu forslag om, at administrationen indleder drøftelser med Danmarks Lærerforening/Gribskov Lærerkreds, om et supplement til det fælles forståelsespapir.

Supplementet skal handle om en gennemsnitlig puljetid pr. lærer til evaluerings- og forberedelsesopgaver, herunder arbejdet med læringsplatformen 'Min Uddannelse' samt arbejdet med at implementere effektorienteret ledelse og faglighed på børneområdet.

Socialdemokratiet og Nytgribskov foreslår, at drøftelserne finder sted i vinteren 2016/17 med implementering fra skoleåret 2017/18.


Lovgrundlag

Lov nr. 409 af 26/04/2013 (Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område)

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag
Bilag BØR 09-01-2017: Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dok. nr. 2017/00043 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at følge Socialdemokratiets og Nytgribskovs forslag om, at administrationen indleder drøftelser med Danmarks Lærerforening om et supplement til det nuværende fælles forståelsespapir.

ELLER

2. ikke at følge Socialdemokratiets og Nytgribskovs forslag om, at administrationen indleder drøftelser med Danmarks Lærerforening om et supplement til det nuværende fælles forståelsespapir.

Beslutning

C stillede følgende ændringsforslag

Børneudvalget beder administrationen om at evaluerer om forståelsespapiret i tilstrækkelig omfang sikrer skolelederne en fleksibel opgaveløsning og lærerne har den fornødne forberedelsestid.

For stemte 2 (V), 1 (C) og 1(O)
Undlader at stemme 1 (A) 1 (G). A og G ønsker sagen i byrådet.


Fraværende Michael Hemming Nielsen







Efterretningssager

5. Status på arbejdet med boligstrategisk handleplan, spor 5. Boliger til unge med særlige behov
82.00G00 - 2016/37862

Sagsfremstilling

Indledning
Børneudvalget får sagen til efterretning. Sagen beskriver status på arbejdet med den boligstrategiske handleplan, spor 5: Boliger til unge med særlige behov.

Børneudvalget skal på møde i marts godkende den endelige handleplan for spor 5.

Sagens baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 11. maj 2016, at administrationen skulle lave en kapacitetsanalyse - et konceptprogram - for Gribskov Kommunes velfærdsboliger. Herudover skulle administrationen lave en boligstrategisk handleplan.

Den boligstrategiske handleplan udformes på baggrund af konceptprogrammet og supplerende analyser og drøftelser. Planen vil indeholde en langsigtet plan for kommunens boligkapacitet på det samlede velfærdsområde, så kapacitet matcher behov, politiske prioriteringer og ny viden.

Børneudvalget fik møde den 21. november 2016 konceptprogrammet til orientering. Børneudvalget godkendte på samme møde tidsplanen for arbejdet med den boligstrategiske handleplan.

Sagens forhold
Den boligstrategiske handleplan skal sikre, at kommunen har tilstrækkelig boligkapacitet på alle velfærdsområder, herunder også til unge med særlige behov (spor 5). Den vil indeholde konkrete bud på, hvordan kommunen kan håndtere nuværende og kommende udfordringer med boligkapaciteten.

For hvert af de fem temaer eller hovedindsatsområder i handleplanen vil administrationen arbejde med:

1. Hovedudfordringerne - boligkapacitet i forhold til behovet og behovsudviklingen i de målgrupper, der visiteres til velfærdsboligerne.
2. Handlemuligheder på kort, mellemlang og lang sigt.
3. Business cases for handlemuligheder på kort sigt - så der skabes et gennemsigtigt beslutningsgrundlag.

Administrationens indledende analyse af udfordringer og handlemuligheder
Administrationen er i gang med at analysere udfordringerne med at sikre tilstrækkelig boligkapacitet til unge med særlige behov. Administrationens analyser vil indeholde en nærmere redegørelse for målgrupperne og for sammenhængen mellem nuværende boligkapacitet, forventet udvikling i målgruppen, nye målgrupper og fremtidige udbygningsmuligheder.


Indtil videre har administrationen afdækket en række behov, udfordringer og handlemuligheder i forhold til fem målgrupper af unge med særlige behov:

	Behov og udfordringer	Foreslåede handlemuligheder
Udsatte unge, 15-23 årige	Kommunen har sandsynligvis behov for boliger til 4-6 unge i denne målgruppe. Det kan fx. være ungdomsboliger eller almene boliger. Det er vigtigt, at der er nærhed til job, uddannelse, aktivering, offentlig transport, mv. Huslejen skal være lav, og det skal være muligt for kommunen at give de unge fleksibel eller let støtte.	Organisationsbestyrelsen i Rosenvænget har besluttet at afsætte midler til ombygning af deres tidligere administrationsbygning i Haragergård. Hermed vil nuværende boligkapacitet til målgruppen blive suppleret med 4 nyindrettede værelser - med adgang til fælles køkken og bad. Ombygningen ventes at være færdig efter sommerferien 2017. Kommunen og bestyrelsen i Rosenvænget skal indgå en aftale om kommunal anvisningsret til alle fire værelser, hvilket vil indebære, at kommunen skal betale for evt. tomme boliger/tomgangsperioder.
Unge med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse, autonom adfærd 15-23 årige	Kommunen har sandsynligvis brug for boliger til 4 unge + en akutplads til denne målgruppe. Boligerne skal have eget bad og toilet med fælles køkken og må hverken ligge i tæt bebyggelse eller på landet. Husreglerne skal være rummelige og boligerne skal have rustikke rammer. Boligerne skal give mulighed for behovsorienteret støtte til de unge. Der skal være personale om dagen, morgenvækning og personale om natten i spidsbelastede perioder. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke boliger til denne målgruppe, da de fire anbringelsespladser, der har været til rådighed tidligere (Toftebo), fremover skal anvendes af Center for Social og Sundhed.	Administrationen vil overveje mulighederne for at skaffe erstatningskapacitet, herunder eventuelt opkøb af ejendom i udkanten af byen. Ved kommunalt ejet ejendom vil der kunne etableres en samarbejdsaftale med fx Godhavn om daglig drift/støtte. Der skal udarbejdes en business case, der viser hvad de samlede driftsomkostninger til henholdsvis bygningsdrift og samarbejdsaftale vil være. Business casen kan også indeholde en sammenligning med udgifterne, hvis samarbejdsaftalen ikke indebærer brug af kommunale mursten. Endvidere kan der sammenlignes med udgifterne i forbindelse med anbringelse uden for kommunens grænser.
Unge, der er udsatte i mindre grad 15-23 årige.	Kommunen har sandsynligvis brug for boliger til 8-10 unge i denne målgruppe. Boligerne skal have nærhed til job, uddannelse, aktivering og offentlig transport. Boligerne kan bestå af værelser med fælles bad, toilet og køkken. De unge skal have tilbud om fællesspisning. Kommunen skal have mulighed for at give de unge støtte i form af dagpersonale, aftentilsyn og akutvagt. Kommunens nuværende boligkapacitet til denne målgruppe er 6 boliger på Snedkervej.	Børneudvalget besluttede på møde den 6. juni 2016, at der skal etableres et antal boliger til unge i det tidligere dagtilbud, Bakketoppen og anviste midler til ombygningen. Center for Byer, Ejendomme og Erhverv etablerer 8 værelser i Bakketoppen, hvilket vil give en samlet kapacitet på 14 pladser. Den ekstra kapacitet i forhold til behovet rummer mulighed for, at Center for Børn og Unge kan undgå fremtidige anbringelser uden for kommunen.
Unge med fleksible bolig-behov	Kommunen har sandsynligvis brug for 4 boliger til unge i denne målgruppe. Boligerne kan være opgangsfællesskaber eller bofællesskaber. Boligerne kan fungere som midlertidige 'hotelpladser' og skal have nærhed til offentlig transport, uddannelse og job. Kommunen har endnu ikke den nødvendige boligkapacitet til denne målgruppe.	Center for Byer, Ejendomme og Erhverv har været i dialog med de almene boligselskaber i kommunen, og har i foråret 2016 aftalt, at CBU får tilbudt den næste større, ledige familielejlighed. Kommunen har dog ikke fået tilbudt en lejlighed endnu. Administrationen vil undersøge yderligere alternativer.
Unge, der er i efterværn	Administrationen mangler at opgøre boligbehov for denne målgruppe.	Foreslåede handlemuligheder afventer afdækningen af behov for målgruppen.

Videre proces
Administrationen vil i december og januar identificere indsatser på kort, mellemlang og langt sigt samt udarbejde relevante business cases.

Administrationen vil herefter sammenskrive handleplaner for de fem temaer til én samlet boligstrategisk handleplan for velfærdsboliger i Gribskov Kommune.

SSU og Børneudvalget vil på møder i marts 2017 behandle den boligstrategiske handleplan og de konkrete initiativer, den indeholder.

Lovgrundlag

LBK nr. 769 af 09/06/2015 - Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Børneudvalget vil på møde i marts 2017 få forelagt eventuelle økonomiske konsekvenser i forbindelse med tema/spor 5 i den boligstrategiske handleplan.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage status på arbejdet med boligstrategisk handleplan, spor 5, til efterretning
   

Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende Michael Hemming Nielsen




6. Evaluering af Gribskov Læringsakademi
17.04P00 - 2015/39662

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til efterretning. I sagen beskrives hovedpunkterne i evalueringen af Gribskov Akademi. Evalueringsrapport fra True North om akademiet er vedlagt i bilag.

Sagens baggrund
Byrådet besluttede i budgetforliget 2015-18, at etablere et "Gribskov Akademi", hvor udvalgte elever fra folkeskolens 8. klasse får mulighed for et fagligt løft i fagene dansk og matematik.

Børneudvalget besluttede på møde 4. april 2016 at gennemføre Gribskov Akademi i samarbejde med virksomheden True North. Læringsforløbet blev gennemført i sensommeren 2016. True North og Gribskov Kommune har nu evalueret forløbet.

Byrådet har i forbindelse med budgetaftalen for 2017-20 besluttet, at udvide GribskovAkademis aktiviteter.

Sagens forhold
Gribskov Akademi blev afholdt for i alt 35 elever fra 8. årgang samt seks lærere fra fire af Gribskov Kommunes skoler (Nordstjerneskolen, Gribskolen, Gilbjergskolen og Sankt Helene Skole). Forløbet varede fire uger med start den 15. august 2016. Undervisningen foregik i lokaler på Gribskov Ungdomsskole i Helsinge mandag til fredag i normal skoletid. Akademiet bestod af:

• En opkvalificering af elevernes faglige kundskaber i læsning, dansk og matematik samt udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer.
• En opkvalificering af medarbejdernes undervisningskompetencer. Denne opkvalificering finder sted både før og under læringsakademi-forløbet.

Læringsprincipper og indhold for eleverne
True North, som afviklede akademiet, arbejder ud fra et holistisk læringssyn. Undervisningen centreres om en række forskningsbaserede læringsprincipper:

• Positivt mindset
• Gennemskuelige mål
• Personligt lederskab og sociale kompetencer
• Trivsel
• Relationer
• Styrkebaseret læring
• Rollemodeller
• Feed-back

Eleverne blev undervist i personligt lederskab og sociale kompetencer, dansk og matematik. Ved forløbets start blev alle elever testet i dansk og matematik og foretog derudover en analyse af deres egen læse- og læringsstil. Undervisningen i dansk og matematik havde fokus på elevernes individuelle læringsfremskridt og blev afsluttet med en ceremoni, hvor eleverne fik et diplom. Eleverne blev sluttestet i dansk og matematik ved forløbets afslutning.

Aktiviteter for lærere og skolepædagoger
En del af læringsakademiet drejede sig om at give lærere og skolepædagoger metoder og redskaber samt at lade elevernes egne lærere deltage i selve akademiet:

• Alle 8. klasseslærere deltog i tre dages workshop
• De lærere, der skulle deltage i forløbet, var på 3 dages introduktionsforløb
• Efter forløbet er de deltagende lærere fortsat som mentorer for eleverne.

True Norths evaluering
True North har evalueret forløbet for eleverne og forelagt resultaterne i sin afsluttende rapport (se bilag). Hovedpointerne i denne rapport er:

• 30 ud af 35 elever oplevede fremgang i deres resultater i retskrivning fra starttest til sluttest.
• 27 ud af 34 elever oplevede fremgang i deres resultater i matematik fra starttest til sluttest.
• 78% af eleverne vurderer, at de er blevet bedre til at forstå, hvordan de lærer
• 82% af eleverne vurderer, at de er blevet bedre til at forstå deres egne styrker
• 88% af eleverne vurderer, at de er blevet bedre til at være mere vedholdende når de arbejder
• 88% af eleverne vurderer, at de er blevet bedre til at sætte sig selv mål
• En relativt høj andel af eleverne svarer neutralt på spørgsmålene om de er blevet bedre til at bygge relationer, udtrykke deres egne behov samt til at forstå andre (48,42,42 %).
• 58 % af eleverne vurderer, at deres udbytte af akademiet har været 'meget godt'
• Elevernes egne udsagn om deres forløb i akademiet er stort set alle positive.

Skoleledernes evaluering
Skolelederne fra de fire deltagende skoler har også evalueret forløbet mundtligt på et fælles ledermøde. Hovedpointerne fra denne evaluering er:

• Lederne oplevede, at de fleste elever har haft succes på akademiet
• Lederne oplevede, at det er arbejdet med elevernes selvværd, der forbedres i høj grad
• Lederne oplevede, at 8. klassekurset for lærerne var godt, men at de lærere, der deltog i selve akademiet var dem, der fik mest ud af det
• Lederne mener, at det er vigtigt at være skarpe på at udvælge eleverne, så de sikrer, at eleverne har udbytte af akademiet
• Lederne vil gerne have nogle af metoderne ind i dagligdagen, men forventer, at det vil være svært at leve op til akademiets standard ifht, hvor mange lærere der er omkring eleverne
• Lederne oplevede, at det var svært at få det hele til at hænge sammen hjemme på skolen i de fire uger, hvor lærerne deltog i akademiet
• Lederne foreslår at afholde kurset på en hel 8. klasses årgang
• Ikke alle ledere synes, at metoderne i akademiet passer ind i skolernes kultur

Lærernes evaluering
De deltagende lærere er blevet opfordret til at give en skriftlig tilbagemelding om deres erfaringer. Tre af lærerne har besvaret evalueringsspørgsmålene. Hovedpointerne i lærernes svar er:

• Lærerne var positive og oplevede generelt, at eleverne havde et godt udbytte af forløbet og at de havde udviklet sig fagligt og socialt
• Lærerne oplevede at målgruppen for akademiet var passende. Den var mangfoldig og gav god dynamik mellem eleverne
• Lærerne oplevede, at de mange lærerressourcer gjorde en stor forskel under forløbet, men at det er svært at matche indsatsen på skolen efterfølgende
• Lærerne oplevede selv et fagligt udbytte i forhold til nye undervisningsmetoder - selvom de også tidligere selv har arbejdet med lignende metoder
• En af lærerne oplevede den faglige undervisning som 'gammeldags'. Samme lærer oplevede, at undervisningen på forløbet havde været ensrettende fremfor baseret på eleverne forskelligheder
• Lærerne har arbejdet med at videreføre nogle af metoderne fra læringsakademiet i klasserne efterfølgende, bl.a. ved at lade eleverne formidle lærigsakademiets 'kompaspunkter' til klassen og ved at oprette en åben mentor-ordning for de elever, der har deltaget.
• Lærerne oplevede at det var svært at fastholde eleverne i den gode udvikling og ønsker et større fokus på dette i det fremtidige arbejde med akademiet.

Administrationens videre arbejde
Administrationen vil inddrage erfaringerne fra Gribskov Akademi i det videre arbejde med at udvide akademiets aktiviteter som et led i Byrådets budgetaftale.


Lovgrundlag
Folkeskoleloven LBK nr 1534 af 11/12/2015

Økonomi
Byrådet har i budgettet 2017-20 afsat 1,0 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr.
fra 2018 og resten af budgetperioden til en at udvide Gribskov Akademis aktiviteter.


Bilag
Bilag BØR 09-01-2017: Afsluttende rapport om Gribskov Læringsakademi Dok. nr. 2015/39662 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
1. at tage evalueringen af Gribskov Akademi til efterretning

Beslutning

Tiltrådt

Børneudvalget beder administrationen følge op på, hvordan den positive progression eleverne oplever som følge af Gribskov Akadami, kan fortsætte efterfølgende. Samtidig opfodrer Børneudvalget til, at det undersøges, hvordan metoderne kan forankres i organisationen.

Fraværende Michael Hemming Nielsen






Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
05:30 PM