Ældrerådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
4 Madservice - modeller for fritvalgsbevis
5 Demenstemadag
6 Ændring af Ældrerådets mødeplan 2017

Medlemmer:

Torben Møgelhøj

Else Hjortkilde

Jens C.H. Lauritzen

Birthe Bille Hansen

Leif Dræbye

Claus Sætter-Lassen

Annelise Torne Zinck

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

4. Madservice - modeller for fritvalgsbevis
27.00G00 - 2014/22553

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 7. februar 2017, at der både skulle arbejdes videre med indførelse af fritvalgsbeviser og arbejdes videre med afdækning af mulighederne for at etablere en kommunal madserviceleverandør.

Ældrerådet behandler nærværende sag for at anbefale en model for tilrettelæggelse af fritvalgsbevisordning for madservice i Gribskov Kommune til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forelæggelse af sag om eventuel etablering af kommunal madserviceleverandør, jf. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning på møde d. 7. februar 2017, afventer endelig afdækning af det juridiske grundlag samt udarbejdelse af businesscase.


Baggrund
Din Private Kok, der var godkendt fritvalgsleverandør af madservice i Gribskov Kommune, meddelte kort før jul 2016, at Det Danske Madhus overtager seniorområdet af Din Private Kok, altså den del af virksomheden der leverer mad til ældre. Overtagelsen skete med virkning fra 1. februar 2017 og al levering af madservice fra Din Private Kok er endeligt ophørt pr. d. 3. april 2017.

Kommunerne har efter servicelovens § 91 pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af bl.a. madservice kan vælge mellem to eller flere leverandører. Ved Det Danske Madhus' overtagelse af Din Private Kok kan kommunen ikke længere opfylde sin forpligtelse til at tilbyde borgerne frit valg, og der skal skabes frit valg på anden vis.

Antal borgere, der modtager madservice i Gribskov Kommune
I 2016 var der over hele året 407 unikke cpr.numre, der modtog madservice i eget hjem.
Det månedlige antal borgere, der modtog madservice i eget hjem var ca. 240. I januar 2017 modtog 62 borgere madservice fra Din Private Kok.

Det Danske Madhus og Din Private Kok har selv informeret de berørte borgere om overtagelsen, og overtagelsen er efter det oplyste foregået problemfrit.

Genetablering af borgerens mulighed for frit valg
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 7. februar 2017, at flere forskellige muligheder for at genetablere det frie valg i form af en konkurrerende leverandør skal afdækkes nærmere.

Da afdækning, beslutningsproces og eventuel udførelse forventes at tage et stykke tid, er der behov for at etablere en fritvalgsløsning, der kan fungere umiddelbart. Administrationen anbefaler derfor, at der indføres madservice-fritvalgsbeviser i Gribskov Kommune.

Hvad er et fritvalgsbevis?
Et fritvalgsbevis har karakter af en ”købsret” til den hjælp, som kommunen har truffet afgørelse om. Borgeren får dermed ret til selv at antage en privat cvr.-registreret virksomhed til at levere maden. Fritvalgsbevisets værdi skal sættes, så den svarer til afregningsprisen med Det Danske Madhus. Fritvalgsbeviser kan ikke anvendes til at indkøbe mad fra en kommunal leverandør.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at stille kvalitetskrav til de leverandører, som borgerne måtte vælge via fritvalgsbeviset. Kvalitetskravene skal afspejle kommunens kvalitetsstandarder for indholdet og levering af hjælpen. Kommunalbestyrelsen skal stille de samme kvalitetskrav til leverandørerne, både når kommunerne indgår kontrakt med leverandører og til de leverandører, som borgerne vælger via fritvalgsbeviset. Det skal sikre ensartede kvalitetskrav i forhold til udførelsen af hjælpen til borgerne, og at der ikke sker forskelsbehandling af leverandørerne. Kvalitetskravene skal udgøre en del af den kontraktlige aftale mellem borgeren og den valgte leverandører efter fritvalgsbevisordningen. Det skal medvirke til, at den kontraktlige aftale med leverandøren er tilstrækkelig til at sikre, at den hjælp som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes inden for det aftalte.

Kommunen skal ikke forhåndsgodkende en madserviceleverandør, der leverer madservice iht. fritvalgsbevisordningen. Kommunen skal føre almindeligt tilsyn med, at borgeren får den ydelse, som borgeren er blevet visiteret til, herunder at den leverede ydelse lever op til kommunens kvalitetskrav.

Kommunen skal påse, at borgeren er i stand til at administrere fritvalgsbevisordningen på en måde, så afgørelsen om hjælpen til borgeren lever op til sit formål. Ved vurderingen af, om borgeren kan håndtere ordningen, skal der iht. socialministeriets vejledning ses på de samlede ressourcer i borgerens hjem, såsom bistand fra ægtefælle/samlever.

Fritvalgsbevisordningen kan i sin helhed opsiges af Byrådet med et varsel på 3 måneder.

Modeller for fritvalgsbevis
Kommunen kan vælge forskellige modeller for udstedelse af fritvalgsbeviser. Man kan vælge, at borgerne udelukkende kan få leveret madservice i eget hjem af én leverandør. Man kan også vælge, at borgerne skal have mulighed for at spise på et lokalt spisested, kro eller cafeteria.

Borgeren har ret til udbringning i henhold til den gældende kvalitetsstandard, dvs. kold mad udbringes 2 gange pr. uge, mens varm mad udbringes dagligt. Såfremt borgeren ønsker daglig udbringning af kold mad også, skal borgeren selv betale differencen, ligesom borgeren ud over egenbetalingen også selv skal betale eventuel merpris, hvis borgeren ønsker at købe dyrere mad hos leverandøren.

Model 1 - madkuponer
Fritvalgsbeviset består af et kuponhæfte, som borgeren får tilsendt hver kvartal. På hver kupon vil fremgå et løbenummer, borgerens navn og den dato, kuponen gælder for. En kupon vil altid kun kunne benyttes til køb af én hovedret. Hver kupon afleveres til den madleverandør, som borgeren vælger.

Når borgeren har fået leveret mad med fritvalgsbeviset, fremsender den leverandør, borgeren har valgt, regningen og kuponen til kommunen, der afregner med madleverandøren og efterfølgende trækker borgerens andel af regningen via Nemkonto.

Borgeren kan vælge at anvende samme madleverandør til alle måltider. Borgeren kan med madkuponer også vælge at få de enkelte måltider leveret fra forskellige leverandører. Borgeren og madleverandør aftaler således selv vilkårene for bestilling og afmelding af måltider.

Model 2 - borgeren indgår aftale med én leverandør
Borgeren kan med fritvalgsbeviset indgå aftale med én leverandør. Rent praktisk får borgeren tilsendt et fritvalgsbevis, som borgeren skal have sin madleverandør til at udfylde. Borgeren skal også aftale en dato for opstart af madordningen med leverandøren. Når fritvalgsbeviset er udfyldt, skal leverandøren returnere det til kommunen. Fritvalgsbeviset er ikke gyldigt, før det er returneret til kommunen.

Hvis borgeren ønsker at skifte leverandør, skal borgeren kontakte kommunen forinden, så borgeren kan få udstedt et nyt fritvalgsbevis. Leverandører efter ordningen om fritvalgsbeviser skal ikke godkendes på forhånd, men kommunen vil løbende føre kontrol med madens ernæringsmæssige kvalitet.

Priser for maden
Den pris, kommunen afregner med leverandøren, er den samme pris som den pris, der afregnes med Det Danske Madhus. Kommunen giver et mindre tilskud til selve maden, jf. borgerens egenbetaling nedenfor.

Borgeren indgår selv aftale med fritvalgsbevisleverandøren om, hvad maden skal koste. Kommunen afregner leverandøren i henhold til frivalgsbevisets værdi og opkræver borgerens egenbetaling os borgeren. Hvis den valgte mad er dyrere end fritvalgsbevisets værdi, afregner borgeren selv differencen direkte med madleverandøren. Hvis den valgte mad er billigere, afregnes madleverandøren den faktiske udgift.


Tilskud til udbringning
Borgeren vil få et tilskud fra kommunen til udbringning svarende til den pris, som kommunen betaler til hovedleverandøren:

Daglig udbringning af varm mad: 32,42 kr. pr. levering, eller
Udbringning af kølemad 2 gange pr. uge: 34,23 kr. pr. levering

Hvis udbringning hos den valgte leverandør er dyrere end kommunens tilskud, betaler borgeren selv differencen direkte til madleverandøren.


Vurdering og anbefaling
Den leverandør, som borgeren vælger, er forpligtet til at levere op til kommunens kvalitetskrav til madservice som de er beskrevet i servicebeskrivelsen og kvalitetsstandarden, herunder bl.a. kravene til at alle borgere, der er visiteret til madservice i Gribskov Kommune, skal have tilbudt mad, der sikrer den fornødne tilførsel af energi og næringsstoffer, der lever op til den til hver en tid gældende standard på området, dvs. den Nationale Kosthåndbog 2010 og anbefalinger for Dansk Institutionskost.

Derudover fremgår det bl.a. af kvalitetskravene, at

Råvarerne skal være af højeste kvalitet, det vil sige 1. sortering, hvilket skal kunne dokumenteres på Gribskov Kommunes foranledning.
Menuplaner og produktionsforskrifter skal være udarbejdet af faglært personale med relevant uddannelse. Dette personale skal tillige forestå vægt- og kvalitetskontrol på produktionsstedet.
Herudover skal maden:
• indeholde årstidens råvarer
• inddrage råvarer og egnsretter, der vækker minder
• så vidt det er muligt være uden tilsætningsstoffer.

Kommunens almindelige tilsynsforpligtelse i forhold til om borgeren får den hjælp, som han eller hun er berettiget til består fortsat uanset om borgeren vælger et fritvalgsbevis.

Den administrativt letteste ordning for kommunen er model nr. 2, hvor borgeren indgår aftale med én leverandør. Kommunen skal kun håndtere opkrævninger fra én leverandør pr. borger og det vil være enklere at føre tilsyn, end hvis borgeren modtager madservice fra flere forskellige leverandører.

Model nr. 1, hvor borgeren tilsendes nummererede og daterede madkuponer vil have den fordel, at borgeren stilles friere i sit valg af leverandør, herunder at borgeren f.eks. kan anvende madkuponerne på et lokalt spisested. Borgeren vil dog stadig skulle betale forskellen på værdien af fritvalgskuponen og madens pris direkte til spisestedet.
Rent administrativt vil model nr. 1 være vanskelig at føre tilsyn med i forhold til, om borgeren får den kvalitet i ydelse, som han har krav på i henhold til kommunens kvalitetsstandard. Derudover vil der hver 3. måned skulle bruges administrative ressourcer på at trykke og fremsende nye kuponer til borgere tilknyttet ordningen.

Administrationen anbefaler på den baggrund model nr. 2.


Lovgrundlag
LBK nr 1270 af 24/10/2016 om social service § 83 og § 91, stk. 2, nr. 2.

Økonomi
Fritvalgsbevisordningen vil være udgiftsneutral i forhold til udbringningstilskuddet. Ordningen vil medføre et øget administrativt ressourcetræk til at godkende borgerne til ordningen samt til administration og betaling af regninger og til tilsyn med hjælpen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet, at

1. Ældrerådet afgiver begrundet anbefaling af hvilken model, der bør danne grundlag for tilrettelæggelse af fritvalgsbevisordningen:
   

a. Model 1 - kuponordning.
b. Model 2 - fritvalgsbevis til indgåelse af aftale mellem borgeren og én selvvalgt leverandør.


BeslutningÆldrerådet mener ikke at nogen af de foreslåede modeller kan administreres inden for rimelighedens rammer.
Derimod mener Ældrerådet, at kommunen hurtigst muligt skal etablere en kommunal madordning med udbringning til overholdelse af fritvalgsordningen. Det kan ske med en begrænset investering til kølefaciliteter i Helsingegårdens køkken.




5. Demenstemadag
27.12G00 - 2017/08488

Sagsfremstilling
Ældrerådet får sagen til høring om afholdelse af en demenstemadag den 21. september 2017.

Baggrund
I anledning af den internationale Alzheimerdag den 21. september 2017, kan Social- og Sundhedsudvalget vælge at afholde en demenstemadag i Gribskov Kommune.

I følge nyeste tal fra National Videnscenter for demens har ca. 84.000 borgere i Danmark en demenssygdom, men kun ca. 35.100 borgere har fået en demensrelateret diagnose. Op i mod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der har en demenssygdom.

Som følge af den stigende middellevealder og deraf følgende voksende ældrebefolkning forventes en betydelig vækst i antallet af ældre med demens i de kommende årtier.
På landsplan betyder dette konkret,at ca. 106.877 mennesker i Danmark har en demenssygdom i 2025.

I Gribskov skønnes antallet af borgere med demens at stige fra 739 i 2017 til 1.011 i 2025 - og til 1.202 i 2030. Til sammenligning viser tal for Hillerød Kommune en stigning fra 734 i 2017 til 1.110 i 2030.

Formålet med en demenstemadag
Formålet med at afholde en demenstemadag er at skabe fokus på sygdommen og de tanker, der ligger i den Nationale Demenshandlingsplan, som Regeringen og statspuljepartierne præsenterede januar 2017

Den Nationale Demenshandlingsplan opstiller tre nationale mål;

1. Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner
2. Flere mennesker med demens skal udredes og 80 % skal have en specifik diagnose.
3. En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025.

Som det fremgår ovenfor, er en af de tre overordnede målsætninger, at flere mennesker med demens bliver udredt og diagnosticeret. En rettidig og korrekt diagnose er helt afgørende for, at kommuner kan tilbyde en målrettet behandling og pleje til mennesker, der har fået en demenssygdom. Ved afholdelse af en demenstemadag øges opmærksomheden på sygdommen og symptomerne.

En anden målsætning er, at alle kommuner i Danmark kan kalde sig for demensvenlige kommuner. For at kunne kalde sig en demensvenlig kommune, stilles der blandt andet krav om, at kommunens vifte af tilbud på demensområdet er tilgængelig for mennesker, der har en demenssygdom samt for deres pårørende. Ved at afholde en demenstemadag bliver der en ny mulighed for at præsentere kommunens borgere for de forskellige tilbud, der findes på demensområdet.

Mennesker med demens og deres pårørende kan opleve, at det er stigmatiserende og skamfuldt at leve med en demenssygdom, og af frygt for omgivelsernes reaktioner undlader de derfor at fortælle om sygdommen. Dette kan medføre, at personen, der har en demenssygdom og dennes pårørende, trækker sig fra sociale sammenhænge, hvilket øger risikoen for isolation, ensomhed og depression. For at nedbryde tabu og stigmatisering er det vigtigt at det omgivende samfund øger bevidstheden om demens, således borgere med demens og deres pårørende kan mødes med forståelse, respekt og støtte.
En demenstemadag kan bidrage til denne forståelse og bevidsthed blandt borgere i Gribskov Kommune.

Ideer til hvad en demenstemadag kan indeholde.
Medlemmer af SSU og Ældrerådet har afholdt møde om hvordan en demenstemadag ville kunne
afholdes. Arbejdsgruppen giver følgende anbefalinger:
En demenstemadag kan indeholde mange elementer afhængig af hvilke interessenter der tænkes ind, ud over dem som allerede findes i Gribskov Kommune.
Alzheimerforeningen kan eksempelvis bidrage med oplæg. De går gerne ud til store skoleklasser og gymnasier, og fortæller om hvad demens er, hvad man skal være opmærksom på og hvad man kan gøre som pårørende. Hvis det er muligt, inddrager de nogle af de pårørende til borgere med demens, som benytter Alzheimerforeningens tilbud og som kan være med til at sætte ord på de oplevelser de har.
Foredrag for erhvervslivet og andre interessenter kan ligeledes tænkes ind, her ville andre specialister på demensområdet kunne inviteres og hvis dagen skal slutte med et muntert indslag, kan Hjerne-Madsen måske bidrage.
Ligeledes kan dagen også baseres på frivillige kræfter blandt andet den gruppe fra SSU og Ældrerådet, der har arbejdet med ideen

Administrationen vil arbejde videre med ideerne, når rammer og økonomi er besluttet.


Oplæg til modeller for Demenstemadagen 2017.
Der opstilles følgende tre modeller for afholdelse af demenstemadag:

1. Demenstemadagen kan bestå af forskellige arrangementer forskellige steder i kommunen. Dette kan være åbent hus arrangementer på plejecentre eller dagcentre med besøg af eksempelvis skoler og børnehave. Derudover forskellige stande med udlevering af informationsmateriale ved eksempelvis Kvickly i Helsinge, biblioteket og et sted i Gilleleje.
2. Demenstemadagen kan bestå af et samlet arrangement på f.eks. Kulturhavnen eller Kultursalen, hvor der vil være forskellige foredragsholdere og derudover stande med forskelligt informationsmateriale.
3. Demenstemadagen kan endelig bestå af et samlet arrangement bestående af model 1 og 2 udvidet med flere demensfaglige events såsom erindringsdans, foredrag om teknologi som erindringsstøtte, foredrag om træning af fysiske kognitive og sociale færdigheder.

Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79


Økonomi
Afhængig af hvilken model der vælges, vil der forekomme udgifter til selve planlægningen, materialer samt til leje af ex. Kulturhavn eller Kultursal og foredragsholdere.
Finansiering kan ske ved bevilling af kommunale midler. Der ud over kan der søges en evt. sam- finansiering hos andre interessenter, hvorved det samlede beløb øges og medfører flere muligheder i planlægningen af dagen.

Der er i nedenstående oversigt, ikke medtaget udgifter til evt. forplejning, kaffe m.v.

Model 1.

Model 2.

Model 3.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet, at

1. afgive bemærkninger om der skal afholdes en demenstemadag i Gribskov Kommune den 21. september 2017.
2. afgive bemærkninger til de forslåede modeller.
   
   Beslutning

Ældrerådet er enige i, at der afholdes demensdag/demensdage i september 2017.

Derudover forholder vi os ikke til foreslåede modeller 1-2-3, men alene til de drøftelser, som her foregået mellem Birgit Roswall, Pia Foght og den lille demensgruppe. De der drøftede forslag kan ikke umiddelbart indeholdes i nogen af de foreslåede modeller.




6. Ændring af Ældrerådets mødeplan 2017
27.69.40G00 - 2016/32789

Sagsfremstilling
Ældrerådet anmodes om at godkende ændret sin mødeplan for 2017. Det foreslås, at møderne flyttes én uge tilbage, så møderne fortsat afholdes på mandage, som det hidtil har været praksis.

Baggrund for den ændrede mødeplan
Direktionen har besluttet at ændre datoerne for, hvornår de politiske udvalgs dagsordener færdiggøres og udsendes til udvalgene. Det betyder, at sagerne med Ældrerådets nuværende mødeplan ikke kan nås behandlet af Ældrerådet, inden sagerne udsendes til politisk udvalgsbehandling, hvorfor Ældrerådets planlagte møderække må tilpasses.


Ud over de foreslåede ordinære møder må det påregnes, at der også vil blive brug for et antal ekstraordinære møder til brug for planlægning af ældrerådsvalg 2017. Det er imidlertid endnu ikke muligt at fastsætte datoer for disse møder.

Mødedatoer, Social- og Sundheds- udvalgets ordinære møder 2017	Datoer for Ældrerådets ordinære møder 2017 Mødetid: kl. 9:00	Forslag til nye datoer for Ældrerådets ordinære møder 2017 Mødetid: kl. 9:00
Onsdag d. 11. januar	Tirsdag d. 3. januar NB: Dagsorden vil pga. sekretariatets afholdelse af juleferie blive udsendt inden jul
Tirsdag d. 7. februar	Mandag d. 30. januar
Tirsdag d. 14. marts	Mandag d. 6. marts
Tirsdag d. 25. april	Tirsdag d. 18. april (3. påskedag)	Ekstraordinært ÆR-møde allerede planlagt til d. 3/4
Tirsdag d. 30. maj	Mandag d. 22. maj	Mandag d. 15. maj
Tirsdag d. 15. august	Mandag d. 7. august	Mandag d. 31. juli
Tirsdag d. 19. september	Mandag d. 11. september	Mandag d. 4. september
Tirsdag d. 7. november	Mandag d. 30. oktober	Mandag d. 23. oktober

Lovgrundlag
LBK nr. 1052 af 08/09/2015 om retssikkerhedsloven § 30

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet, at

1. Ældrerådet fastsætter en ændret mødeplan for resten af 2017 med udgangspunkt i administrationens forslag.
   
   Beslutning

Mødet startet:
09:00 AM

Mødet hævet:
01:00 PM