Vækst- og Skoleudvalget

Publiceret 12-05-2016

Torsdag den 12-05-2016 kl. 14:00

Indholdsfortegnelse:
Åbne
13 Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
14 Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016
15 Gilleleje Læringsområde. Tidsplan og videre proces


Lukkede
16 Gilleleje Læringsområde: Kvalificering af Business Case
17 Gilleleje Læringsområde. Dagsordenpunkt. Forundersøgelse -

beslutningsgrundlag Kvalificerings af Business Case

Medlemmer:

Ulla Dræbye Susan Kjeldgaard
Sisse Krøll Willemoes Morten Ulrik Jørgensen
Brian Lyck Jørgensen Nick Madsen
Michael Bruun  
   

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 16 tages af dagsorden. Punkt 17 optages på dagsorden.
Punkt 17 behandles før punkt 15


Fraværende:

Meddelelser:
Fraværende:
Susan Kjellgaard deltog fra 14.10





Åbne

13. Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
01.02P00 - 2014/49437

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra udvalgets møde 12.04.2016 og udvalgets aflyste møde 26.04.2016 og fremlægges derfor på ny.

Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen med henblik på at afgive bemærkninger til Bæredygtighedsstrategien. Bemærkninger og ændringsforslag tages med i tilretningen af den endelige udgave af Bæredygtighedsstrategien, der skal godkendes af Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens baggrund
Byrådet har d. 1.02.2016 vedtaget forslag til Bæredygtighedsstrategi, samt at Bæredygtighedsstrategien behandles i de øvrige fagudvalg i høringsperioden, så fagudvalgene kan afgive bemærkninger til forslaget.

Kommuner skal (jf planloven) inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende 5 indsatsområder:

  1. mindskelse af miljøbelastningen,
  2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
  3. fremme af biologisk mangfoldighed,
  4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
  5. fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.


Planloven indeholder kun få konkrete indholdskrav, og den fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet, men det er vigtigt, at visioner, mål og handlinger i strategien udtrykker en bevidst politisk prioritering. Det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale udfordringer.

Indholdet i Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune
Bæredygtighedsstrategien supplerer kommunens øvrige strategier og udgør et overordnet tankesæt for hvilke værdier, der tages med i den enkelte opgaveløsning.
Bæredygtighedsstrategien fokuserer overordnet på kommunens kerneværdier: natur og lokalsamfund.

I Bæredygtighedsstrategien indgår følgende målsætninger:

  • være et godt eksempel for at skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune
  • have fokus på udvikling af bæredygtige attraktive byer og lokalsamfund
  • lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed
  • understøtte socialt engagement og lokale fællesskaber
  • mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet



Indsatser formuleres ud fra principperne: at tiltag skal virke motiverende, og de skal udgøre konkrete synlige tiltag. Der lægges særligt vægt på, at kommunens rolle i højere grad end tidligere vil være faciliterende fremfor styrende, og at vi sammen med kommunens øvrige aktører skal kunne gå nye veje.

Indsatser for bæredygtig udvikling er fordelt under temaerne:

  • At forstå og kende vores værdier
  • Gode fællesskaber
  • God tilgængelighed
  • Bedre miljø
  • Fremme biodiversitet


Forslag til Bæredygtighedsstrategien, herunder deltemaer og konkrete indsatser, fremgår af Bilag 1.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Vækst- og Skoleudvalget tager forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning og afgiver bemærkninger til forslaget.


Lovgrundlag
Lov om planlægning § 33a (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015

Økonomi
Handlinger under strategien er ikke vurderet budgetmæssigt, men knytter sig primært til eksisterende opgaver.

Miljøforhold
Bæredygtighedsstrategien har som udgangspunkt at nedbringe den miljømæssige belastning.

Høring
Forslag til Bæredygtighedsstrategi er sammen med Udviklingsstrategi 2016-19 præsenteret og drøftet på borgermøde 23.02.2016.

Bilag
PMU 11.01.2016: Bilag: Forslag til Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune Dok.nr.: 2014/49437 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget:

  1. at tage forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning,
  2. at afgive bemærkninger til forslag til Bæredygtighedsstrategi



Beslutning

  1. Taget til efterretning
  2. Udvalget havde ingen bemærkninger




14. Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra udvalgets møde 12.04.2016 og udvalgets aflyste møde 26.04.2016 og fremlægges derfor på ny.

Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at godkende mødeplan for udvalgets møder i perioden juli - december 2016. Endvidere får udvalget plan for byråds- og fagudvalgsmøder i perioden juli - december 2016 til orientering.

Den samlede mødeplan for byråds- og fagudvalgsmøder er godkendt på Byrådets møde den 1. februar 2016. Vækst- og Skoleudvalget skal beslutte datoerne for egne møder under hensyntagen til den samlede mødeplan.

Samlet plan for byråds- og fagudvalgsmøder
Mødeplan for byråds- og fagudvalgsmøder for perioden juli - december er vedhæftet som bilag 1. Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

  • Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.
  • Der er i efteråret 2016 lagt 4 forløb fra fagudvalg til Byrådet - mod 5 forløb i 2015.
  • Møder i Erhvervs- og Turismeudvalget er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt.
  • Der er indarbejdet en dato for budgetseminaret i august.
  • Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind kalenderen. Dette fordi temaudvalgenes virke er bygget op omkring forskellige aktiviteter og deres møder har ikke samme faste kadence. Mødeplanen giver muligheden for at Vækst- og Skoleudvalget fortsætter med at holde udvalgsmøder dagen efter Byrådets møder. Forebyggelsesudvalget skal have tid til at planlægge og beslutte sin mødeplan for efteråret og vinter 2016.

Mødeplan for Vækst- og skoleudvalgets møder
Administrationen anbefaler, at Vækst- og Skoleudvalgets møder fortsat holdes dagen efter Byrådets møder, tirsdage med start kl. 15.00.

Det vil for perioden juli - december 2016 give følgende mødedatoer:

  • Tirsdag den 6 september
  • Tirsdag den 4. oktober
  • Tirsdag den 15. november
  • Tirsdag den 13. december


Administrationen anbefaler at ovenstående forslag til datoer godkendes som mødedatoer for Vækst- og skoleudvalget, juli - december 2016.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1. og § 20, stk. 1

Økonomi


Bilag
Bilag 1: ØU 25.01.16 Udkast til mødeplan juli - december 2016 Dokumentnummer 2014/32692 017

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget:

  1. at tage orienteringen om de stående udvalgs mødeplan til efterretning.
  2. At godkende forslag til mødetidspunkter for Vækst- og Skoleudvalget, for juli - december 2016.



Beslutning

  1. Taget til efterretning
  2. Godkendt, med den kommentar at mødet i Vækst- og Skoleudvalget den 13.12 flyttes til anden dato.



15. Gilleleje Læringsområde. Tidsplan og videre proces
02.00G00 - 2016/10803

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra udvalgets møde 12.04.2016 og udvalgets aflyste møde 26.04.2016 og fremlægges derfor på ny.

Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget, Børneudvalget og Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

Der skal træffes beslutning om hvilken udbudsform, der skal sætte retning for det videre arbejde med Gilleleje Læringsområde, Gilbjergskolen.

Baggrund
Vækst- og Skoleudvalget besluttede 2. februar 2016, at den udarbejdede businesscase for Gilleleje Læringsområde skulle suppleres med en teknisk bygningsgennemgang af Gilbjergskolen. Udvalget besluttede, at de afledte scenarier af businesscase - scenarierne 1b og 3 og 3a - skulle undersøges.

Tidsplanscenarier for udbudsformer lægges frem nu for at sikre projektets fremdrift.

Sagens Forhold
Administrationen har udarbejdet to tidsplanscenarier baseret på to udbudsformer,

  1. Totalentreprisekonkurrence
  2. Totalrådgivning med efterfølgende udbud i hovedentreprise


Ved opstart i juni 2016 vurderer administrationen, at Ny Skole Gilleleje kan gå i jorden efterår 2018 og stå færdigt forår 2020.

Tidsplanscenarierne er skitseret, så de så vidt muligt giver et sammenligneligt beslutningsgrundlag. De adskiller sig derfor ikke væsentligt fra hinanden tidsmæssigt. Dette skyldes primært, at lokalplan starter op på baggrund af idéoplæg frem for dispositionsforslag. Dertil er tidsplan for totalrådgivning komprimeret, idet projektering gennemføres sideløbende med lokalplan.

De to beskrevne udbudsformer kan hver især optage mindre justeringer:

  • Totalentreprisekonkurrencen kan tage form af totalentrepriseudbud. Dette forkorter tidsplan.
  • Totalrådgivning kan bydes ud i form af projektkonkurrence. Dette forlænger tidsplan.
  • Totalrådgivning kan bydes ud i fagentreprise. Dette har ikke betydning for tidsplan.


Udgifter til afholdelse af totalentreprisekonkurrence omfatter vederlag, fagdommere mv. og skønnes på nuværende tidspunkt at koste 500.000 kr.

Vurdering

  1. Totalentreprisekonkurrence
  • Totalentreprisekonkurrencen bydes ud på baggrund af vision, idéoplæg, byggeprogram og konkurrencemateriale udarbejdet af administration og bygherrerådgiver.
  • Totalentreprisekonkurrencen sikrer en økonomi på projektet meget tidligt.
  • Projektet låses fast på baggrund af konkurrenceprojekt svarende til dispositionsforslag.
  • Konkurrenceformen sikrer flere bud på projekt og økonomi. Ved totalentrepriseudbud kan de afgivne tilbud efterfølgende forhandles med tilbudsgiverne.
  • Konkurrenceformen giver mulighed for at lægge forslag frem politisk og for følgegruppe.

2. Totalrådgivning med efterfølgende udbud i hovedentreprise

  • Totalrådgivning bydes ud på baggrund af gennemarbejdet vision, byggeprogram og udbudsmateriale udarbejdet af administration og bygherrerådgiver.
  • Projektets økonomi fastlægges, når projektet er detailprojekteret (hovedprojekt) og bydes ud i hovedentreprise.
  • Projektet låses fast ved indsendelse af myndighedsprojekt.
  • Totalrådgivning sikrer løbende justering og tilpasning af projekt. Dog opnås ikke samme variation i forslag som ved en konkurrence.
  • Totalrådgivning giver mulighed for at lægge forslag frem politisk og for følgegruppe.


Tilpasning af tidsplan til scenarie
Begge udbudsformer vurderes at være velegnede til alle tre scenarier - 1b, 3, 3a.
Scenarierne kan tidsmæssigt variere indbyrdes. Umiddelbart vurderes scenarie 3a at stå færdigt først. Projektkonkurrencen kan umiddelbart ikke anbefales til scenarie 3a, da der er tale om ombygning.
Totalentreprisekonkurrencen kan umiddelbart anbefales for alle tre scenarier.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at der igangsættes idéoplæg og byggeprogram med efterfølgende udbud i totalentreprisekonkurrence.


Lovgrundlag


Økonomi
Tidsplanen har ingen økonomiske konsekvenser, dog skal der afsættes økonomi til afholdelse af totalentreprisekonkurrence.

Bilag
VSU 12-04-2016 Tidsplanscenarier (nyt bilag) Dok. nr: 2016/10803 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Børneudvalget, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget,

  1. at idéoplæg og byggeprogram igangsættes
  2. at udbudsform vedtages



Beslutning

  1. Anbefales
  2. Udvalget anbefaler Totalentreprisekonkurrence

Udvalget ønsker at det sikres i udbuddet:
at mindre virksomheder har mulighed for at deltage i projektet.
at der lægges vægt på relevante erfaringer og referencer fra rådgiver.

Udvalget henstiller til administrationen, at den søger at fremrykke processen, således at vurderingen af forslag ligger senest november 17.







Sager behandlet på lukket møde:
Nr 17 : Gilleleje Læringsområde: Tidsplan og videre proces
Udvalget anbefalede scenarie for det videre arbejde med Gilleleje Læringsområde


Mødet startet:
02:00 PM

Mødet hævet:
03:50 PM