Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
115 Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
116 4. Budgetopfølgning 2016, Det tekniske område
117 Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
118 Ny skole Gilleleje - Trafik
119 Movia´s Trafikplan 2016 i høring i kommunerne
120 Anlæg af buslommer ved Valby - ekstrabevilling
121 Ansøgning om anlægsbevilling til parkering ved Bøgebakken i Gilleleje
122 Gadebelysning Skovvej, Mårum
123 Stiplan 2016 - opfølgning
124 Molen i Tisvildeleje - samarbejdsaftale
129 Nordkystens Fremtid: Kystteknisk skitseprojekt og beslutning om det videre
samarbejde


Efterretningssager
125 Gadekær: Oversigt og ansvar for vedligehold
126 Status på arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land
127 Gribvand - rapportering til ejer 3. kvartal 2016
128 Ny skole i Gilleleje - Funktionsprogram

Medlemmer:

Steen Pedersen

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Morten Rohde Klitgaard

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Venstre-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Knud Antonsen (V), at Steen Pedersen (V) som medlem af Byrådet indtræder i udvalget og deltager i udvalgsmøde den 23.11.2016 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
.
Nytgribskov-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Anders Gerner Frost (G), at Morten Rohde Klitgaard (G) som medlem af Byrådet indtræder i udvalget og deltager i udvalgsmøde den 23.11.2016 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
.
Bo Jul Nielsen orienterede om møde med Dansk Cyklistforbund vedr. stiplan mv.
.
Steen Pedersen spurgte til informationstavler i Helsinge, og hvilken information der annonceres på tavlerne. Administrationen orienterede om, at der er sket en stramning på rammerne pga. stor efterspørgsel, så de tilpasses 'Hellere Helsinge', hvorunder de i sin tid blev etableret mhp. information om aktiviteter i Helsinge. Susan Kjeldgaard supplerede med, at tavlerne var etableret som led i Temaudvalget, Gribskov en Attraktiv kommune.
.
Bo Jul Nielsen orientede om div. henvendelser vedr. belysning. Der lægges op til, at henvendelserne vurderes i sammenhæng.
.
Brian Lyck Jørgensen orienterede om dialog vedr. navngivning af plads efter Flaske Finn. Der forelægges en sag ved næste møde.
.
Jørgen Simonsen spurgte til Kystrsikring
.
Bo Jul Nielsen orienterede om møde vedr. Kabrifolievej og kystsikring. Kystdirektoratet har krævet ralfodring, som gør at det bliver uoverkommeligt dyrt. Der er i forlængelse heraf sket moralsk opbakning af grundejeren.
.
Administrationen orienterede om sag vedr. fjernelse af kystsikring på Tinkerup Strand. Notat blev omdelt.
.
Administrationen orienterede om sag vedr. status for arbejdet med Vandplan 1 og Vandområdeplanerne. Notat blev omdelt.
.
Administrationen orienterede om høring i Folketinget vedr. Kystsikring.




Åbne

115. Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
00.22G00 - 2016/14566

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde 26.10.2016. Der er ikke foretaget ændringer i nedenstående sagfremstilling.

Teknisk Udvalg behandler sagen for at afgive et høringssvar til Byrådet vedrørende udvalgets eget forvaltningsområde i en samlet delegationsplan for Gribskov Kommune.

Baggrund
De 98 kommuner i Danmark administrerer en meget stor del af den lovgivning, som hvert år bliver vedtaget af Folketinget og EU.

Byrådet er - i næsten alle tilfælde - det organ, som formelt bliver tillagt beslutningskompetencen inden for de mange lovgivningsområder, som administreres af kommunerne.

Det ville imidlertid blive en uoverkommelig opgave, hvis Byrådet fik forelagt samtlige sager til beslutning.

Det er derfor muligt for Byrådet at delegere noget af sin beslutningskompetence til økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.

Sagen kommer på dagsorden for at indsamle fagudvalgenes høringssvar inden Byrådet træffer en endelig beslutning om en samlet delegationsplan.

Delegationsplan
Fordelingen af beslutningskompetencen mellem de politiske niveauer er kommet til udtryk i Gribskov Kommunes lovpligtige styrelsesvedtægt, hvor de stående udvalg og deres forvaltningsområder er fastsat.

For at skabe et samlet og mere detaljeret indblik i beslutningskompetencen i de mange sager, som hvert år afgøres af Gribskov Kommune, har administrationen nu kortlagt sagsflow og beslutningsgange mellem administrationen og de politiske niveauer inden for de hyppigst forekommende lovgivningsområder.

Udredningsarbejdet er blevet gennemført centervis med afsæt i de enkelte udvalgs forvaltnings-/beslutningsområder.

Delegationsplanens overordnede formål er derfor at supplere styrelsesvedtægten og give læseren et hurtigt og detaljeret indblik i de enkelte sagers beslutningsvej gennem organisationen.

Den forslåede delegationsplan er således et praktisk opslagsværk for administrationen, politikere og eksterne aktører, som skal sikre effektivitet, ensartethed og gennemsigtighed i sagerne.

Delegationsplanen understøtter dermed kommunens arbejde med at levere et højt serviceniveau og kvalitet i varetagelsen af de kommunale kerneopgaver.

Det foreliggende udkast til delegationsplan afspejler udelukkende den aktuelle praksis, som følges i dag og som blandt andet fremgår af styrelsesvedtægten og de administrationsgrundlag, som allerede er besluttet politisk.

Den forslåede delegationsplan medfører således ingen fravigelser fra gældende praksis.

Løbende ajourføring
Delegationsplanen er en dynamisk plan. Delegationsplanen vil løbende blive justeret og tilrettet i forbindelse med lovændringer mv. Den kan også justeres i takt med, at der opnås erfaringer med, hvilket niveau konkrete beslutninger bedst kan træffes på.

Delegationsplanen vil løbende blive ajourført og blive tilgængelig i elektronisk form på kommunens hjemmeside.

Detaljeringsgrad
Visse steder i delegationsplanen er der henvist (med rødt) til mere detaljerede administrationsgrundlag. Dette skyldes, at visse beslutningsområder er så detaljerede og omfangsrige, at de ikke lader sig beskrive i delegationsplanen, hvis grundlæggende formål er at give læseren et hurtigt overblik over sagsflow og beslutningsgange i de mest almindeligt forekommende sager.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 769 af 6. juni 2015) og Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune

Økonomi
Ingen ændringer i økonomi, hvis praksis fastholdes.

Miljøforhold
Intet at bemærke

Høring
Høring i stående udvalg og Økonomiudvalget.

Bilag
Bilag 1: BILAG Udkast til samlet delegationsplan Dokumentnummer 2016/14566 014

Læsevejledning
Den samlede delegationsplan er på 65 sider. Siderne 51 - 62 i den vedhæftede pdf fil udgør bilag til Teknisk Udvalgs behandling af sagen.

Det kan tage et øjeblik at åbne filen med delegationsplanen, vis venligst lidt tålmodighed.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at afgive høringssvar.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 26-10-2016:

1. Udsættes

Knud Antonsen fraværende



Beslutning

1. Udvalget tilslutter sig delegationsplanen

116. 4. Budgetopfølgning 2016, Det tekniske område
00.30Ø00 - 2016/31808

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Denne budgetopfølgning er den sidste i år.

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Endvidere indeholder denne BO4 et afsnit, der beskriver eventuelle udfordringer som administrationen vurderer vil blive båret ind i næste budgetår.

Budgetopfølgning for Det tekniske område
Samlet konklusion - Det tekniske område
Administrationen forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2016 på Det tekniske område. Det er en forbedring på 3,7 mio. kr. ift. BO3. Merforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,7 procent.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Årsager til budgetafvigelsen:
Ved sidste budgetopfølgning var vurderingen et samlet merforbrug på ca. 4,7 mio. kr. Den primære forklaring på dette vedrører konkurssagen på kørselsområdet. Der er ved denne budgetopfølgning sket en forbedring på 3,7 mio. kr.

De primære årsager til de ændrede forventninger er:

• På Veje forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Den primære forklaring vedrører mindreforbrug på Vejafvandingsbidrag. Sagen vedr. vejafvandingsbidrag er endnu ikke endeligt afklaret. Derfor må man forvente at der kan komme en regning i et senere budgetår.
• På Kollektiv trafik og kørsel forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr., som skyldes en stigning i kørsel af børn og unge samt kørsel i henhold til service- og sundhedsloven.
• På Plan & Byg forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Mindreforbruget dækker over flere mindre poster.

Samlet konklusion - Forsyning
Administrationen forventer et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. i 2016 på Forsyning. Det er en forværring på 4,0 mio. kr. i forhold til BO3. Resultatet svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 55,4 procent.

Årsager til budgetafvigelsen:
Ved sidste budgetopfølgning var vurderingen et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. Den primære forklaring på dette vedrører beslutning om, at anlægsprojekt Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres. Der er ved denne budgetopfølgning sket en forværring på 4,0 mio. kr.

Af nye forhold kan nævnes:
På forsyning drift forventet et samlet merforbrug på 4,0 mio. kr. i 2016. Det skyldes:

• I/S Vestforbrændingens bestyrelse har i december 2015 godkendt en revideret model for fordeling af udgifterne, hvilket betyder en merudgift for Gribskov Kommune på 2,5 mio. kr. i 2016.
• På dagrenovation, private forventes en mindreindtægt på 1,5 mio. kr., da det estimerede antal borgere, der har mere end én/et spand, stativ eller container har været lavere end budgetteret.

Budgetopfølgningens grundlag - Det tekniske område
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det tekniske område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Veje
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Veje.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO4 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 3,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og 1,9 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes følgende forhold:

• På Udendørsbelysning og trafiksignaler forventes en stigning i forventet merforbrug med 0,5 mio. kr. til et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2016. Stigningen skyldes flere kabelskader og nedslidte armaturer end forudsat.

• På vejområdet vil der ske en tilbageholdelse på de øvrige områder til imødegåelse af merforbruget på 1,0 mio. kr. på Udendørsbelysning og trafiksignaler.
• Der forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. til forligssag om Cykelsti mellem Græsted og Helsinge. Merforbruget er finansieret af uforbrugt rådighedsbeløb fra anlægsprojektet Trafiksikring, cykelsti Blistrup-Smidstrup jvf byrådsbeslutning d. 05.09.2016.

• Som besluttet i Byrådet d. 20.06.2016 pågår der dialog med Gribvand om fastsættelse af procentsats af anlægsudgifter som grundlag for afregning af vejafvandingsbidrag. Aftalen forventes ikke at falde endeligt på plads i 2016. Der forventes derfor et mindreforbrug på vejafvandingsbidrag med 3,6 mio. kr. i 2016. Ved regnskab 2016 foreslås beløbet overført til 2017 til brug ved endelig afregning af vejafvandingsbidraget.

• På Vintertjenesten forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i 2016, som bruges til finansiering af tilsvarende merforbrug på Plan & Byg. Det er en ændring fra BO3 16 på 1,5 mio. kr.

Grønne områder
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Grønne områder.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 4. budgetopfølgning at svare til såvel det korrigerede budget samt forventet forbrug ved sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Vand
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Vand.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 0,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og 0,1 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes et forventet mindreforbrug på Kystlivredningstjenesten med 0,1 mio. kr. Ved regnskab 2016 foreslås beløbet overført til 2017, da det vedrører den fælleskommunale Kystlivredningstjeneste mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner.

Der forventes fortsat et mindreforbrug på Rottebekæmpelse med 0,6 mio. kr. i 2016. Ordningen skal over tid hvile i sig selv og merindtægten skal opveje merforbrug i 2014 og 2015 på i alt 1,0 mio. kr. Ved udgangen af 2016 forventes herved et samlet underskud på 0,4 mio. kr., som forventes finansieret af en merindtægt i 2017. Ved regnskab 2016 vil det forventede underskud på 0,4 mio. kr. blive søgt overført til 2017.

Kollektiv trafik og kørsel
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Kollektiv trafik og kørsel.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede merforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 6,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og 1,6 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

I figur 2 fremgår forbrugsprocenten. Afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015, skyldes to modsatrettede forhold. For det første har der været øgede udgifter til befordring af børn og unge, som følge af den foreløbige ordning, der er iværksat efter den hidtidige leverandør Prebens minibussers konkurs. For det andet har vi i år modtaget en tilbagebetaling vedr. efterregulering for 2014 fra Movia vedr. 2014 i januar, hvilket ikke var tilfældet i 2015.

På kørsel til børn og unge samt kørsel i henhold til service- og sundhedsloven forventes et samlet merforbrug på 8,6 mio. kr. i 2016. Merforbruget skyldes følger af tidligere leverandørs konkurs og nyt udbud på området. Det er en stigning i forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.
Som anført ved sidste budgetopfølgning forventes fortsat et mindreforbrug på Busdrift med 2,2 mio. kr. i 2016, som fortrinsvis skyldes, at der er overført buslinier til Regionen, og at omkostningerne til Movia i 2016 er mindre end forventet i budgettet.

Trafiksikkerhed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Trafiksikkerhed.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 0,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning er et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som følge af færre trafiktællinger i 2016 end forventet i budgettet.

Plan & Byg
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Plan & Byg.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede merforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 0,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes følgende forhold:

• På lønsum og øvrige driftsudgifter forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., som fortrinsvis skyldes ekstraordinær indtægt på lønsum for anvisning af jord, der vedrører 2015 og tidligere år.
• På GIS (Geografisk informationssystem) forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som skyldes færre udgifter til indkøb af data samt at forventede projekter i 2016 ikke er igangsat.
• På Strategisk byudvikling forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som vedrører arkitektkonkurrence på nye boformer og Helsinge Nord. Ved regnskab 2016 foreslås beløbet overført til 2017 til samme formål.
• På Midler til klimatiltag forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Ved regnskab 2016 foreslås beløbet overført til 2017 til samme formål.
• På Jordforurening forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på grund af færre sager end forventet.
• På Byggesagsgebyrer forventes en merindtægt på 0,2 mio. kr. i forhold til vurdering ved BO3 16 og herved forventes et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. i 2016.

Samlet for Plan & Byg forventes en mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Heraf er der forventede overførsler til 2017 på 0,9 mio. kr. Forventet merforbrug eksklusiv overførsler på 0,1 mio. kr. i 2016 foreslås finansieret af forventet mindreforbrug på Vintertjenesten.

Beredskab
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Beredskab.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 4. budgetopfølgning at svare til såvel det korrigerede budget samt forventet forbrug ved sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug, som følge af at beredskabet er overgået til det fælles kommunale §60 selskab "Frederiksborg Brand og redning". Den nye ordning betyder, at vi i 2016 forventer at afregne kvartalsvis, mens vi i 2015 afregnede den samlede årlige udgift til Falck i januar.

Frederiksborg Brand og Redning er nystartet i 2016, og der er herved en vis usikkerhed i det forventede forbrug i 2016.

Budgetopfølgningens grundlag - Forsyning
Grundlaget for budgetopfølgningen på Forsyning bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Forsyning drift
På Forsyning drift forventes det samlede merforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 4,0 mio. kr. i forhold til korrigerede budget og sidste budgetopfølgning.

Udvikling og forventet merforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes følgende:

• I/S Vestforbrænding, merforbrug 2,5 mio. kr.
  I/S Vestforbrændings bestyrelse godkendte i december 2015 en revideret model for fordeling af udgifterne, hvilket har betydet en merudgift i 2016 for Gribskov kommune på 2,5 mio. kr.

Baggrunden for at revidere fordelingsmodellen var, at specielt sommerhuskommunerne ønskede et bedre grundlag for afregningen. Vestforbrændingens bestyrelse besluttede at:
• fordelingsmodellen opdateres med virkning fra 1. januar 2016.
• der skal gennemføres en ny brugerundersøgelse på genbrugsstationerne.
• hvis den nye brugerundersøgelse giver anledning til behov for efterregulering, så sker dette med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.Da resultatet af den nye brugerundersøgelse endnu ikke foreligger, kan det på nuværende tidspunkt ikke vurderes om der vil ske efterregulering med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016. Administrationen har ikke været vidende om dette merforbrug ved tidligere BO´ere i 2016 idet kommunen i de seneste år har fået tilsvarende midler retur fra I/S Vestforbrænding i oktober måned p.g.a. mindre mængder affald modtaget på genbrugsstationerne.
I/S Vestforbrænding har imidlertid, i oktober 2016 oplyst kommunen, at der ikke vil ske nogen tilbagebetaling i 2016, idet affaldsmængden ikke har været mindre end forventet.

• Indtægter vedr. dagrenovation, merforbrug 1,5 mio. kr.
  Indtægter vedr. dagrenovation, private har i 2016 været budgetteret for højt, idet det estimerede antal af borgere der har mere end én/et spand, stativ eller container har været lavere end budgetteret, hvilket medfører en mindreindtægt på 1,5 mio. kr.

Forsyning anlæg
Figur 1 herunder viser forventningerne til regnskab 2016 Forsyning anlæg.

Figur 1

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 9,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det er samme vurdering som ved sidste budgetopfølgning.

Det blev oplyst ved BO3 at der forventes et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. vedr. affaldsforsyningen-anlæg, idet husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres.
Teknisk udvalg besluttede i sit møde den 17/8-16 og 14/9-16 at mindreforbruget anvendes til dels at nedsætte taksterne og dels at medfinansiere ny investeringsplan på affaldsområdet med henblik på at afvikle kommunens mellemværende med brugerne på affaldsområdet.
Mindreforbruget på ca. 9,7 mio. kr. overføres derfor til budget 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen 2016.
Der aflægges anlægsregnskab vedr. Pop-up stationer og Direkte genbrug Skærød ved denne økonomirapportering.

Anlægsregnskaber
Pop up stationer
Anlægsprojektet Pop up stationer er afsluttet og anlægsregnskab forelægges til godkendelse.
Friluftrådet har i 2016 stillet nye krav til affaldssorteringen ved strande med Blå Flag. Anlægget omfatter opstilling af affaldsbeholdere på 5 Blå Flag strande i Blå Flag perioden med mulighed for sortering i 3 typer affald foruden restaffald.
I forhold til bevillingen på 254.000 kr. har der været et merforbrug på 11.000 kr., som foreslås finansieret affaldsområdets anlægspulje.

Direkte genbrug
Anlægsprojektet Direkte genbrug er afsluttet og anlægsregnskab forlægges til godkendelse.
Anlæggets overordnede formål er at opfylde den kommunal affaldsplan, hvor et af initiativerne er at fremme "direkte" genbrug. Her genbruges tingene "direkte" i stedet for at blive recirkuleret som genanvendelige materialer. Der er etableret et telt til direkte genbrug på Bomose Allé i Skærød. Teltet drives af GIV i samarbejde med frivillige organisationer.
I forhold til bevillingen på 300.000 kr. har der været et mindreforbrug på 30.000 kr., som foreslås overført til affaldsområdets anlægspulje.

Frigivelse af rådighedsbeløb
Anlægsprojekt Mole i Tisvilde
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på 125.000 kr. til udarbejdelse af udbudsmateriale i forbindelse med projekt Mole i Tisvilde.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Tillægsbevillinger
Af det samlede forventede merforbrug på Det tekniske område foreslås der tillægsbevillinger på 5,1 mio. kr., som foreslås finansieret af kassebeholdningen.
Tillægsbevillingen er fordelt med et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på Vand, merforbrug på 6,4 mio. kr. på Kollektiv trafik og kørsel og mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på Trafiksikkerhed.

Af det samlede forventede merforbrug på Forsyning foreslå der en tillægsbevilling på 4,0 mio. kr. på Forsyning drift, som foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Omplaceringer indenfor Det tekniske område

Plan & Byg / Vintertjeneste
Forventet mindreforbrug på Plan & Byg med 0,1 mio. kr. i 2016 kan finansieres af tilsvarende forventet mindreforbrug på Vintertjenesten. Der foreslås derfor overført 0,1 mio. kr. i 2016 fra Veje til Plan & Byg.

Udfordringer som bæres ind i næste budgetår
Vejafvandingsbidrag
Som besluttet i Byrådet d. 20.06.2016 pågår der dialog med Gribvand om fastsættelse af procentsats af anlægsudgifter som grundlag for afregning af vejafvandingsbidrag. Aftalen forventes ikke at falde endeligt på plads i 2016. Konsekvenser af aftalen kan få betydning for 2017, hvor endelig afregning forventes foretaget.
Forventet mindreforbrug i 2016 på 3,6 mio. kr. foreslås overført til 2017 i forbindelse med regnskab 2016.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16, Opfølgning på budgetaftalens elementer, dok.nr. 2016/31808 016

Anlægsregnskaber:
Bilag 2: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16, Anlægsregnskab Pop up affaldsstationer, dok.nr. 2016/31808 022

Bilag 3: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16, Anlægsregnskab Direkte genbrug, dok.nr. 2016/31808 023


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at godkende budgetopfølgning for Det tekniske område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Det tekniske område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Veje	-100.000
   Plan & Byg	100.000

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Vand		-979.000
   Kollektiv trafik og kørsel		6.421.000
   Trafiksikkerhed		-344.000
   Forsyning drift		4.000.000

2. at godkende anlægsregnskaberne Pop up stationer og Direkte genbrug.

at frigive rådighedsbeløb på anlægsprojekt Mole i Tisvilde med 125.000 kr.


Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt
4. Anbefalingen tiltrådt
5. Anbefalingen tiltrådt

117. Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
00.30S00 - 2016/29332

Sagsfremstilling
Indledning
Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om den konkrete udmøntning af de besparelser, der er vedtaget på udvalgets område ifm. Budget 2017-2020.

Alle udvalg behandler sagen på møder i november. Sagen forelægges til endelig beslutning i fagudvalgene.

Baggrund
Byrådet har den 10. oktober vedtaget budget 2017-2020. Budgettet indeholder krav til besparelser på Det tekniske område.

På udvalgsmødet i oktober besluttede udvalget et bruttokatalog over besparelsesemner, som efterfølgende har været sendt i høring. Høringssvarerne fremgår af bilag 2.

På dette møde skal udvalget beslutte den endelige udmøntning af de vedtagne besparelser samt evt. yderligere besparelser.

Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg skal på dette møde beslutte udmøntning af det vedtagne budget. Konkret betyder det, at Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg skal:• træffe beslutning om udmøntning af de vedtagne rammebesparelser
• træffe beslutning om evt. manglende udmøntning af tidligere besluttede besparelser
• vurdere om der er iboende udfordringer indenfor udvalgets budgetområde, og i givet fald beslutte hvordan disse udfordringer kan finansieres, så udvalget overholder budgettet.
Det er vigtigt, at udvalget træffer beslutninger på dette møde, da beslutningerne på nogle områder vil have konsekvenser for taksterne, der skal udmeldes senest ultimo november. Taksterne skal behandles i Økonomiudvalget og Byrådet før de kan udmeldes. Derudover kan de store besparelser med virkning allerede fra 2017 kun opnås, hvis beslutning om udmøntningen sker nu.

Afgrænsning
Budget 2017-2020 forudsætter at kommunen opnår effektiviseringsgevinster via Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP). Udmøntningen af disse gevinster kører i et separat spor, og skal derfor ikke behandles i denne sag.

Budget på Det tekniske område
Rammebesparelser mv. på Det tekniske område fremgår af denne tabel:



Tabellen er beskrevet i dagsordenen til oktobermøderne.

Takster for 2017
Udvalget har behandlet foreløbige takster på udvalgets møde i september. De besparelser der vedtages på dette møde, kan få betydning for taksterne. Derfor genberegnes taksterne, umiddelbart efter udvalgets møde, hvorefter de behandles på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget og Byrådet den 30. november 2016. Fagudvalgene vil således ikke få forelagt taksterne igen før behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Dette skyldes, at taksterne for 2017 skal være besluttet inden den 1. december 2016.

Budgetprocessen i forbindelse med udmøntning af de vedtagne besparelser i budget 2017-2020

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16, Prioriteringskatalog sendt i høring, dok.nr. 2016/29332 028

Bilag 2: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16 Oversigt og høringssvar dok.nr. 2016/29332 0298


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at udvalget med udgangspunkt i nedenstående prioriteringskatalog træffer beslutning om den konkrete udmøntning af besparelser på 5.098.000 kr. årligt i 2017-2019 og 4.900.000 kr. i 2020

Beslutning

1. O og V stillede ændringsforslag om, at sagen sendes videre til Økonomiudvalget uden anbefaling.
   O og V (4) stemte for
   A og G (3) stemte imod
   Ændringsforslaget tiltrådt

A og G tilkendegiver til protokollen, at de lægger vægt på at der opnås besparelser på konsulentudgifter jf. budgetaftalen.





118. Ny skole Gilleleje - Trafik
02.00G00 - 2016/37607

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om de trafikale forhold ved Gilleleje Læringsområde.

Baggrund
Byrådet traf 20.06.2016 beslutning om udvikling af ny skole Gilleleje. Der tages udgangspunkt i, at Gilleleje Læringsområde skal omfatte en totalombygning af skolen på Parkvej, samt nedrivning af en enkelt blok og opførsel af en ny bygning på 1.550 m2 placeret på eksisterende matrikel. Skolen skal rumme tre spor fra 0.-6. klasse, fire spor fra 7.-9. klasse samt specialklasser.

Et væsentligt parameter for en velfungerende skole er, at børnene kan komme så sikkert og nemt som muligt til og fra skolen. Det giver tryghed for både børn og forældre og understøtter, at børnene bevæger sig mere i deres hverdag. Det giver også børnene frihed og selvstændighed, at de selv kan transportere sig.

De trafikale forhold omkring Gilleleje Læringsområde skal derfor sikres som en del af projektet.

Brugernes oplevelse af de trafikale forhold
Administrationen har været i dialog med skolens ledelse omkring oplevelsen af de nuværende trafikale forhold på de to nuværende skoler på hhv. Parkvej og Rostgårdsvej og ønsker fremadrettet, når skolen samles på Parkvej. Ledelsen har stort fokus på sikkerheden, særligt for de børn der cykler og går i skole. Generelt opleves at der er relativt gode trafikale forhold i dag, men at der enkelte steder opstår kaotiske og potentielt usikre forhold på grund af utilstrækkelige afsætnings- og parkeringsforhold. Særligt på skolens østside, ud mod idrætsbanerne, opleves usikre forhold. Det skyldes, at der parkeres og afsættes på interne veje, der samtidig fungerer som stiforbindelser for de elever, der kommer fra den østlige og sydlige del af byen. Der ønskes derfor særligt en forbedring af den nuværende grusparkering øst for skolen.

Administrationen har endvidere været i dialog med formanden for Gilleleje Boldklub. Formanden har også kommenteret at grusparkeringen ved Idrætsvej er problematisk, og deler oplevelsen af, at det medfører parkering- og afsætning på de interne veje og stier.

Både skole og idræt oplever at fælles brug af parkeringsarealer fungerer fint på grund af forskudte brugstider.

Trafik- og parkeringsanalyse
Der er udført en analyse af de trafikale forhold i området. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere de nuværende forhold og estimere det fremtidige behov for parkering og afsætning ved skolen. Analysen er gennemført af Viatrafik i oktober 2016 og fremgår af bilag 2.

Analysen indeholder en række anbefalinger til fysiske tiltag for at skabe en sikker og tryg afvikling af trafikken, herunder:

• øget cykelparkering,
• forbedring af grusparkeringen øst for skolen,
• udvidelse af Idrætsvej,
• venstresvingsbane på Parkvej ved Idrætsvej.

Derudover anbefales mobilitetstiltag, som kampagner og konkurrencer.

Byggeprogram Gilleleje Læringsområde - option
På baggrund af brugernes input og trafik- og parkeringsanalysen, som en del af det funktionelle byggeprogram for Gilleleje Læringsområde, er der udarbejdet forslag til krav til de trafikale forhold omkring skolen, jf. bilag 1.

Administrationen vurderer, at de trafikale forhold bør indtænkes som en integreret del af konkurrenceprojektet. Derved kan bedst sikres sammenhængende løsninger, fx at placering af funktioner inde i bygningen tænkes sammen med mulighed for varelevering eller at placering af indskolingen tænkes sammen med gode muligheder for afsætning m.m.

Eftersom etablering af de trafikale forhold ikke indgår i det afsatte budget for skolen, vurderes at projektering og etablering af de trafikale forhold bør holdes som en option for sig.

I forbindelse med indgåelse af den endelige aftale om totalentreprisen kan i så fald vælges om hele eller dele af optionen skal indgå i totalentreprisen eller om kommunen helt fravælger optionen og i stedet etablerer trafikanlæggene som et eller flere særskilte anlægsprojekter.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at den del af Funktionsprogrammet for Gilleleje Læringsområde, der handler om krav til de trafikale forhold omkring skolen, formuleres, som det fremgår af bilag 1. Det anbefales at kravene skal indarbejdes i tilbudsgivernes konkurrenceprojekter.

Administrationen anbefaler, at tilbud skal indeholde projektering og etablering af de trafikale forhold omkring skolen som option.


Lovgrundlag


Økonomi
Finansiering til projektering og etablering af de trafikale forhold, der beskrives i byggeprogrammets afsnit 6, indgår ikke i det afsatte budget for skolen.

Finansiering skal derfor afklares i den videre proces, og inden der kan tages stilling til, hvorvidt optionen skal indgå i den endelige aftale med totalentreprenøren.

Bilag
Bilag 1: VSU 21-11-2016 Byggeprogram Ny skole Gilleleje - afsnit 6 om trafikale forhold. Dok. nr. 2016/37607 002

Bilag 2: VSU 21-11-2016 Trafik- og parkeringsanalyse Dok. nr. 2016/37607 001

Læsevejledning til bilag 1: Bilag 1 indeholder et uddrag af det samlede byggeprogram for Gilleleje Læringsområde. Uddraget omfatter kun afsnit 6 om de trafikale forhold. Det samlede byggeprogram behandles på særskilt punkt om Gilleleje Læringsområde - Funktionelt byggeprogram og fremgår af bilag til denne dagsorden.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende krav til de trafikale forhold omkring skolen, jf. bilag 1, samt at kravene skal indarbejdes i tilbudsgivernes konkurrenceprojekter,
2. at tilbud skal indeholde projektering og etablering af de trafikale forhold omkring skolen som option.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning 21-11-2016:
1 og 2. Godkendt

Fraværende: Brian Lyck , Sisse Krøll Willemoes og Morten Ulrik Jørgensen


Plan- og Miljøudvalgets beslutning 21-11-2016
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende


Beslutning
1.-2. For stemte A, V og O (6)
G (1) undlod at stemme
Anbefalingen tiltrådt





119. Movia´s Trafikplan 2016 i høring i kommunerne
13.05P00 - 2016/14130

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

Forslag til Trafikplan 2016 er i politisk høring til 5. december 2016 i de respektive kommuner og regioner på Sjælland og øerne. Forslaget skal herefter godkendes i Movias bestyrelse i februar 2017.

Lovgrundlag
Movia skal i henhold til trafikselskabslovens §9 lave en trafikplan med forslag til et strategisk net. Det skal ske mindst hvert 4. år.

Forslag til trafikplan 2016
Hele forslaget til trafikplan 2016 ligger på sagen. Som bilag til denne sagsfremstilling ligger:

• Høringsbrev med opsummering af anbefalinger
• Forslag til trafikplan 2016 i en kort version

Nedenfor ses de vigtigste punkter i planen samt lidt uddybende af særlig relevans for Gribskov.

Generelt om forslag til trafikplan 2016
Forslaget omhandler, hvordan udviklingen i den kollektive transport de kommende år bedst tilrettelægges – i by og på land.

Planen har er anbefalinger for

• Det strategiske net
• Effektiv busdrift
• Klima og miljø
• + way
• Tyndt befolkede områder
• Kundetilfredshed
• Terminaler og stoppesteder
• Flextrafik

Effektiv busdrift
Tilskud pr. påstiger skal fastholdes frem mod 2019 mhp. at få størst mulig effekt af de kommunale tilskud til busdrift.

Busdrift i tyndt befolkede områder
I de tyndt befolkede områder på Sjælland og øerne er det en særlig udfordring at sikre et tilstrækkeligt serviceniveau i det kollektive trafiktilbud til borgerne. Men passagergrundlaget er væsentlig mindre end i byerne, og det gør busdriften relativt omkostningstung. Det betyder, at der er brug for at styrke driften på de strækninger, der knytter de lokale linjer sammen med stationer og andre knudepunkter, så den kollektive trafik bliver attraktiv for passagerer på tværs af kommunegrænser.

Flextur
På strækninger, der primært tilgodeser lokale behov, kan det være relevant at overveje alternativer til ordinær rutedrift – f.eks. Flextur eller Kommunebus. Det kan samlet set give et mere fleksibelt, økonomisk bæredygtigt og attraktivt transporttilbud til borgerne.

Som led i det landsdækkende puljeprojekt ”Den samlede rejse” (DSR) bliver Flextur fremover integreret i Rejseplanen. Det betyder, at passagererne vil få præsenteret rejseforslag, der indeholder Flextur, i de tilfælde hvor der ikke er et alternativ med almindelige busser og tog.

Passageren kan således blive hentet på adressen og kørt til et stoppested eller en station, og derfra fortsætte med anden kollektiv transport – og evt videre med Flextur til slutdestinationen (se figur nedenfor).


Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at planen i forventeligt omfang tilgodeser behovene i Gribskov. Og ser ikke anledning til at afgive høringssvar.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber LBK nr 323 af 20/03/2015

Økonomi


Bilag
TEK 23-11-2016 Høringsbrev fra Movia Dok. nr: 2016/14130 010

TEK 23-11-2016 MOVIA forslag til trafikplan - kort udgave Dok. nr: 2016/14130 011


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at der ikke afgives høringssvar

Beslutning

1. Ikke tiltrådt
   Udvalget ønsker høringssvar afgivet med fokus på priser i yderområder og ønske om tilpasning af rammerne for Flextur. Derudover ønskes der mulighed for gennemkørsel på Hillerød Station.

120. Anlæg af buslommer ved Valby - ekstrabevilling
05.00G00 - 2015/15895

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om finansiering af merforbrug på anlæg af buslommer i Valby.

Baggrund
Byrådet har frigivet 1,0 mio. kr. til projektet på byrådsmøde 22.06.2015.
Projektet har derudover opnået medfinansiering på 400.000 kr. fra Trafikstyrelsens pulje til yderområder.

Projektprocessen
Ved projektering har interessenter i Valby være inddraget. Projektering kostede i første omgang 116.950,00 kr. På den baggrund blev der i februar 2016 indhentet tilbud på anlægsarbejdet. Det billigste tilbud udgjorde 1.526.845,00 kr.

Da det billigste bud var over budgettet, blev besluttet at tilrette projektet med henblik på at gøre anlægsarbejdet billigere. Rådgiveren blev bedt om omprojektering, som medførte ekstra udgifter på ca. 100.000,00 kr. På baggrund af revideret projekt kunne anlægsudgiften reduceres til 1.228.510,99 kr, hvilket lå inden for rammen for regulering af det afgivne bud.

Den samlede udgift var således anslået til 1,4 mio kr. minus tilskud fra Trafikstyrelsen på 0,4 mio. kr. Og på den baggrund blev anlægsarbejdet sat i gang.

Anlægsarbejde
Anlægsarbejdet gik i gang ultimo maj 2016 og blev afsluttet ultimo juli 2016. Det viste sig under gravearbejde, at noget af jorden var forurenet og derfor ikke kunne genindbygges i vejanlægget, hvilket ellers var forudsat ved projekteringen. Det har både medført merudgifter til bortskaffelse af den forurenede jord samt til anskaffelse af ny jord til opbygning af bærelaget for buslommerne.

Der er under anlægsarbejde desuden udført en del ekstra arbejde for ca. 80,000,00 kr.. Det er blandt andet etablering af en ekstra brønd og drænledninger.
Økonomioversigt

Projektet samlede udgifter er blevet 1,77 mio kr.

Samlet set forventes projektet blive ca. 370.000,00 kr. dyrere end budgetteret.

Vurdering og anbefaling
Da der ikke er råderum i det samlede anlægsbudget til finansiering af merudgiften
foreslås det, at merudgiften finansieres via en tillægsbevilling.


Lovgrundlag
Lov om Offentlige veje, Nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8 samt
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi
Byrådet har frigivet 1,0 mio. kr. til projektet på byrådsmøde den 22. 06. 2015.
Yderligere 400.000 kr. modtages i støtte fra Trafikstyrelsens pulje til yderområder.
De forventede udgifter minus medfinansiering udgør således 1.370.000,00 kr.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at give en tillægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb på 370.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.
2. at frigive restrådighedsbeløbet på 370.000 kr. under forudsætning af at pind 1 tiltrædes.

Beslutning
1.-2. Anbefalingen tiltrådt





121. Ansøgning om anlægsbevilling til parkering ved Bøgebakken i Gilleleje
05.00G00 - 2016/32466

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om:

• Godkende tillæg til eksisterende areallejeaftale med Strandbakkeselskabet
• Disponering af midler, der er frigivet fra kommunens parkeringsfond
• Godkende disponeringsplan for ombygning af Møllelodden
• Ansøge Økonomiudvalg og Byråd om at afsætte rådighedsbeløb til projektet, finansieret af kassebeholdningen.
• Ansøge Økonomiudvalg og Byråd om frigivelse af rådighedsbeløbet.

Plan- og MIljøudvalget har behandlet sagen på møde 24.10.2016 og givet anbefalinger til den videre behandling.

Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning for så vidt angår indstillingens punkter 2 og 3. Teknisk udvalg skal ligeledes give sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet for så vidt angår indstillingens punkt 1

Tidligere beslutninger:
Økonomiudvalget besluttede den 07.03.2016, at de overførte midler fra parkeringsfonden anvendes til at færdiggøre parkeringsarealet ved Bøgebakken 5 med bl.a. asfaltering og belysning. Resterende midler anvendelse til at forbedre parkerings arealet nedenfor Møllelodden ved Gilleleje Hallen, ved bl.a. forbedring af nedkørsler, belysning, fundering og skiltning og evt. til køb af jord.
I forbindelse med regnskab 2015 blev midlerne, i alt 1.982.090 kr. imidlertid ikke overført til 2016, men blev i stedet tilført kassebeholdningen.

Lejeaftale:
Administrationen har været i dialog med Strandbakkeselskabet, omkring mulighed for arealerhvervelse og justering af eksisterende lejeaftale af 13.06.2006. Strandbakkeselskabet har ikke interesse i salg, da det strider mod foreningens formålsparagraf, men forlængelse og aftale om forkøbsret, er der fælles enighed om.

Kommunen har aftalt med Strandbakkeselskabet, at aftalen forlænges frem til 31.12.2036. Aftalen forlænges så kommunen har mulighed for at afskrive investering i færdiggørelse af parkeringsarealet.

Kommunen får samtidig mulighed for forkøbsret hvis Strandbakkeselskabet på et senere tidspunkt ønsker at sælge arealet.

Kommunen har indtil 2015 betalt årlig leje på i alt ca. 140.000 kr. svarende til Strandbakkeselskabets udgift til ejendomsskat tillagt 40.000 kr. årligt. Fra 2015 er foreninger blevet fritaget for, at betale ejendomsskat. Ejendomsskatten har teknisk set været betalt af Gillelejehallen, så i princippet mangler Strandbakkeselskabet den del af lejen der tidligere udgjorde ejendomsskatten.

Parterne er enige om at ændre ordlyden i aftalen så den årlige leje fremover lyder på 140.000 kr. Udgiften til leje er uændret for kommunen.

Lokalitet:
Møllelodden er et højdedrag i byen, hvor byens mølle tidligere lå. Der forefindes gravhøj på lokaliteten. Gravhøjen er udgravet og senest i forbindelse med etablering af grusparkering, har Gilleleje Museum kortlagt det kulturhistorieske, og udgravet selve gravkamret. Grunden kan derfor disponeres frit, uden hensyntagen hertil.

Arealet indgår i forslag til Strategisk Plan Gilleleje som en del af en grøn velkomstport til bymidten, der overordnet skal have en grøn karakter med plantage-/parklignende beplantning og parkering der indarbejdes i den grønne struktur. Velkomstporten omfatter udover området omkring hallen syd for Bøgebakken, også vej- og baneområdet samt Stationsområdet.

Da arealet er højt i terræn, vil etablering med asfaltbelægning kræve at der foretages terrænregulering og genopbygges bærende grusbærelag. Dernæst skal det etablerede drænsystem, omlægges til et afvandingssystem for overfladevand. Nuværende afvanding er tilsluttet offentlig kloak, hvilket kan bibeholdes. Etablering af belysning kræver fremførelse af elforsyning.

Den nuværende grusparkering er på ca. 1100 m2 og giver mulighed for parkering af op til 40 personbiler. Omlægning til asfalt forventes ikke ændre på dette antal.

Til orientering vil der til vinter blive en mere generel politisk drøftelse omkring parkering i bymidten som led i Strategisk Plan Gilleleje, herunder håndtering af det parkeringsbehov der vil opstå som følge af nyt museum.

Disponeringsplan:

Lovgrundlag


Økonomi
Som oplyst ovenfor blev midlerne på i alt 1.982.090 kr. tilført kassebeholdningen i forbindelse med regnskab 2015. Da Økonomiudvalget den 07.03.2016 har besluttet at projektet skal finansieres af parkeringsfondsmidlerne, foreslår administrationen derfor at projektet nu finansieres af kassebeholdningen.

Indretning af Møllelodden vurderes som overslag til:

Kommunens samlede udgift til leje af arealerne er uændret i forhold til tidligere år.


Bilag


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at afsætte rådighedsbeløb på 1.982.000 kr. finansieret af kassebeholdningen, og samtidig frigive rådighedsbeløbet til anlægsprojektet.
2. at godkende disponeringsplan for ombygning af Møllelodden
3. at administrationen udarbejder projekt til Teknisk Udvalgs godkendelse

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget 24.10.2016:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at der indgås aftale med Strandbakkeselskabet jf. forelagte udkast til tillæg til lejeaftale, og administrationen bemyndiges hertil
2. at sagen sendes i forløb ved Teknisk Udvalg med indstilling om at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at afsætte rådighedsbeløb på 1.982.000 kr. finansieret af kassebeholdningen, og samtidig frigive rådighedsbeløbet til anlægsprojektet.
3. at anbefale Teknisk Udvalg, at godkende disponeringsplan for ombygning af Møllelodden
4. at anbefale Teknisk Udvalg, at administrationen udarbejder projekt til Teknisk Udvalgs godkendelse

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-10-2016:
For stemte G og A (3)
O og V (2) undlod at stemme
1.-4. Anbefalingen tiltrådt

Brian

Jannich Petersen og Knud Antonsen fraværende


Beslutning
1.-4. Udsættes til Strategiplan er besluttet





122. Gadebelysning Skovvej, Mårum
05.00G00 - 2016/27368

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om belysning på Skovvej i Mårum.

Sagen har tidligere været behandlet på udvalgets møde 11.05.2016, hvor udvalget tiltrådte administrationens anbefaling om nedlæggelse af gadebelysningen. Nu har sagen været sendt i høring.

Høring gennemført
De fremsendte høringssvar er samlet i bilaget.
Hovedpunkterne er:

• afgræsningen af landsbyen
• mængden af trafik
• utryghed i form af ingen fortov og lys
• spørgsmålet om sagen er faktisk forvaltning

Administrationens vurdering
Plangrundlag
I nuværende kommuneplan 2013-25 er det kun til nr. 12/13, som er defineret som landsby.
Dog er der arbejdet med, at øvrig beboelse langs Skovvej bliver omfattet af definitionen for Mårum landsby, og vil formentligt indgå i en fremtidig kommuneplan.
Der er ikke fundet en lokalplan for Skovvej og ejendommene langs.

Trafik- og belysningsforhold
Årsdøgntrafikken (ÅDT) er 151, og er gennemsnittet af køretøjer opgjort pr. døgn. Andelen af tunge køretøjer er 21 (ca 14%) hvilket er højt, men forventeligt, når der ligger en virksomhed og få boliger på vejen. Målingen er foretaget ved starten af Skovvej i 2015.

Utryghed er ikke det samme som at der er farligt, og der er ingen registrerede uheld på Skovvej eller udmundingen til Ny Mårumvej.

Skovvej er en smal vej med græsrabatter, men det er ikke unormalt for lokalveje i landsbyer og åbent land.

Belysningen på Skovvej er på de gamle træmaster til el-forsyning og fungerer som en ledende belysning for trafikanterne. Det er opsat i 1975 og ikke tidssvarende, til hvad man vil gøre i dag når etablerer gadebelysning. Der er udarbejdet vejregler, som foreskriver krav til gadebelysningen.

I belysningsplanen for Gribskov kommune foreskrevet at lokalvej i land- og sommerhusområder generelt ikke skal belyses. Kravene til belysningen på de forskellige typer vej kan findes på www. gribskov.dk/ belysningsplan

Deklaration for 1a Mårum By, Mårum om krav til belysning på Rytterskolevej er ikke kommunens krav men et privat.
Der er opsat 6 pullerter på Rytterskolevej i 2000.

Faktisk forvaltning
Det er beslutningens indhold, der er afgørende for vurderingen af, om der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Formen er ikke afgørende. En forvaltningsretlig afgørelse er defineret som en retlig regulering af en eller flere borgeres forhold. Pasning og vedligeholdelse af kommunens veje med udstyr, herunder lamper mv., er faktisk forvaltningsvirksomhed. Det vil sige, at det forhold, at sagen forelægges udvalget ikke fører til, at en beslutning om faktisk forvaltningsvirksomhed ændrer karakter og bliver til en forvaltningsretlig afgørelse.

Løsningsmuligheder

1. at anlægget genetableres, for at imødegå borgerønskerne. Armaturerne skal skiftes inden for kort tid, da de er faldefærdige og med kviksølv lyskilder, overslag 25.000 kr og nedbringer energiforbruget ca 2.000 kr. Træmasterne skal på et tidspunkt skiftes pga. ælde.
2. at de nedlægges, da gadelys ikke er et krav, overslag 30.000 kr og årlig besparelse på ca 6.000 kr.
3. at der prioriteres at udskifte til tidssvarende mast og armatur samt få kabellagt luftledningerne, overslag 140.000 kr.

Administrationens anbefaling
Hvis man skal imødekomme borgernes ønske, vil det lægge et yderligere pres på budgettet og kræve evt. ekstra bevilling.

Administrationen anbefaler derfor løsning 2 om nedlæggelse af gadebelysningen på Skovvej.

Lovgrundlag


Økonomi
Budgettet til gadebelysning er en delramme under ramme 310 på 5,723 mio. kr i 2016.

På nuværende tidpunkt udføres kun udskiftninger, som kan holdes inden for budgettet.

Miljøforhold
Nedbringelse af energiforbruget vil understøtte kommunens klimapolitik

Høring
Sagen har været sendt i høring hos tilstødende grundejere 26.09.2016 med svarfrist 24.10.2016. Der er indkommet 5 høringssvar, hvor af et er underskrevet af 23 personer (repræsenterende 20 ejendomme)
Alle høringssvar er samlet i bilaget


Bilag
TEK 23-11-2016 Høringssvar Skovvej, Mårum Dok. nr. 2016/27368 020

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at administrationens anbefaling om nedlæggelse af gadebelysningen for Skovvej, Mårum tiltrædes

Beslutning

1. Udsættes med henblik på en samlet vurdering af behov på konkrete strækninger

123. Stiplan 2016 - opfølgning
01.00G00 - 2016/20797

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om en proces vedrørende Gribskov Kommunes stiplan.

Baggrund
Stiplan 2016
Ved vedtagelse af budget 2016-2019 blev der afsat 1,0 mio kr. i 2016 til udarbejdelsen af en stiplan. 17.08.2016 blev udkast til Stiplan 2016 forelagt Teknisk Udvalg med henblik på at sende stiplanen i offentlig høring. Udvalget besluttede at udsætte høringen med ønske om at undersøge sagen nærmere. For at få sagen mere belyst, ønskede udvalget at tage på stitur i kommunen for at diskutere muligheder og løsninger omkring stier.

Teknisk Udvalg på stitur
26.10.2016 var Teknisk Udvalg på tur med repræsentanter fra administrationen.
På turen blev der kigget på forskellige stityper, herunder udvalgte strækninger udpeget i Stiplanen (både trafikstier og rekreative stier), 2 minus 1-veje samt strækninger hvor forholdene for cyklisterne er dårlige.
På turen blev der diskuteret forskellige muligheder og løsninger omkring stier. Udvalget havde fokus på muligheden for alternative løsninger og så flere steder muligheden i at benytte alternative, nærliggende strækninger fremfor strækninger langs hovedveje, hvor det kan føles utrygt at cykle. Derudover gav udvalget udtryk for et ønske om en bedre synliggørelse af kommunens eksisterende stier (og de alternative strækninger) gennem skiltning, formidling og apps.

Budgetaftale 2017
I Byrådets vedtagne Budgetaftale for 2017 er der afsat 3 mio. kr. om året i 2018, 2019 og 2020 til arbejdet med stinettet. De afsatte midler skal tilgodese cyklisterne/de bløde trafikanters behov. Dette bl.a. til strækninger, hvor biltrafikken begrænses til fordel for cyklisterne. I budgetaftalen nævnes veje som Løgelandsvej, Præstevejen i Græsted og Nellerødvej, som veje, hvor cyklisternes behov kan tilgodeses.

Udgifter til udarbejdelse af Stiplan 2016: Der er brugt 360.000 kr. ekskl. moms på rådgiverbistand finansieret af afsatte anlægsmidler til "Trafiksikkerhed for cyklister". Midlerne blev frigivet ved BO1 2016.

De 10 projekter prioriteret i stiplanen er anslået til en samlet værdi af 100 mio kr. (i runde tal) excl. udgifter til arealerhvervelse. De anslåede projektomkostninger varierer dog fra 1,3 til 14,8 mio. kr.

Vurdering
Udkast til Stiplan, der blev forelagt Teknisk Udvalg i august 2016, er tænkt som et værktøj til at prioritere kommunens fremtidige stianlæg. I Stiplanen er 10 strækninger udpeget på baggrund af borgernes stiønsker. De 10 strækninger er anslået til en samlet værdi af 100 mio kr. excl. udgifter til arealerhvervelse.

I kommunens budget er der ikke afsat midler, der kan matche de 10 strækningers anslåede værdi. I stedet kan løsningen være at ideudvikle på alternative ruter/løsninger samt formidling, der kan matche budgettet afsat til stier fra Budgetaftalen 2017.
De alternative løsninger skal tage udgangspunkt i den vedtagne Budgetaftale for 2017 og dens målsætning for stier. Samtidig vil de inputs og ønsker som Teknisk Udvalg gav udtryk for på stituren i oktober 2016 også indgå i arbejdet. Arbejdet kobles med det igangsatte arbejde omkring kommunens stiplan.

De foreslåede tiltag omkring alternative løsninger og formidling søges koordineret med Visit Nordsjællands turismestrategi, 6-kommunesamarbejdets cyklismegruppe og Cyklistforbund Gribskovs cykelpolitik.
En stærk visionær stiplan, der er koordineret med ovenstående strategier, vil stå stærkt i en fremtidig fundraising - både i forhold til kommunens egne tiltag og i forhold til nationale/regionale puljer.

Forløbet videre frem
I 2017 skal ideudviklingen med alternative løsninger og formidling igangsættes.

Den offentlige høring af stiplanen udsættes til idekatalog for alternative løsninger og formidling foreligger. Den samlede høring af stiplan og alternative løsninger forventes at ske i efteråret 2017.

Efter politisk vedtagelse af stiplanen skal der tages stilling til, hvorledes stiplanen kan implementeres. Herunder skal også drift, vedligehold og standard af eksisterende stinet vurderes. I den del af processen tænkes særlig inddragelse af interesseorganisationer.


Lovgrundlag


Økonomi
Budgetaftale 2017: I 2018-2020 afsættes der 3 mio. kr. om året til arbejdet med stinet.

Miljøforhold
Et veludviklet og indbydende stinet giver grundlag for mere motion og frisk luft for borgerne. Samtidig forventes lidt færre bil-kilometer, hvis det er let og sikkert at tage cyklen til skole/arbejde, tog m.v.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tage stiplanen til efterretning som vidensgrundlag
2. at administrationen iværksætter ideudvikling på alternative ruter/løsninger og formidling
3. at idekatalog for alternative løsninger og formidling forelægges udvalget i første halvår af 2017

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

124. Molen i Tisvildeleje - samarbejdsaftale
04.18G00 - 2014/37363

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om deltagelse i et samarbejde med Naturstyrelsen og Tisvildeleje Molens Venner F.M.B.A ved evt. nedlæggelse af molen samt at tiltræde samarbejdsaftalen, som vedlagt i bilag.

Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde d. 17.08.16, som punkt under sagen "Molen i Tisvildeleje - projekt for renovering af molen".

Introduktion
Tisvildeleje Molens Venner F.M.B.A. ønsker at renovere molen i Tisvilde og har foreløbig ladet udarbejde et forprojekt hertil.

Baggrund
Kystdirektoratet har til forprojektet udtalt, at man er sindet at give tilladelse til renovering af molen på vilkår af, at der en ansvarlig organisation, der kan varetage drift og vedligehold, samt at der stilles garanti for evt. nedtagning af molen, der kan tinglyses. Naturstyrelsen, der er ejer af molen, foreslår dette beskrevet i en samarbejdsaftale. Udkast til samarbejdsaftale er vedlagt som bilag.

Projektet
Projektforslaget (forprojekt) til renovering af molen i Tisvildeleje er udarbejdet af Niras i 2012 og beskriver dels en genopretning af selve stenmolen, som er faldet sammen, dels genskabelse af det moledæk, som stormene har ødelagt tilbage i 2009, så der nu ikke er noget tilbage.
Der udestår udarbejdelse af et hovedprojekt, der kan sendes til Kystdirektoratet med henblik på direktoratets egentlige tilladelse til projektet.
Når tilladelse foreligger kan man gå i gang med projektet, sandsynligvis i efteråret 2017.

Økonomi
Budgetbogsbemærkninger - 2016 - 2019:
"Det blev i forbindelse med budgetaftale 2015 - 18 besluttet at give mulighed for at etablere en ny mole i Tisvildeleje indenfor rammerne "krone for krone". Projektet er forsinket således at tidsbegrænsningen ændres til 2017, og hvis midlerne ikke anvendes senest i 2017 bortfalder kommunens tilbud om medfinansiering.
Der afsættes 0,5 mio. kr. i hvert af årene i 2016 og 2017"

Sagens forhold
Samarbejdsaftalen fastsætter at Tisvildeleje Molens Venner F.M.B.A er ansvarlig for projektering, renovering og vedligehold af molen.
Hvis molen kræves fjernet fx. på grund af manglende vedligehold forpligter parterne sig til i fællesskab at dække nettoomkostningerne, idet anlæggets stenværdi indgår i dækning af omkostningerne.

Vurdering
Det er administrationens vurdering , at aftalen opfylder vilkår fra Kystdirektoratet og ikke medfører yderligere udgifter for Gribskov Kommune.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at Teknisk Udvalg tiltræder samarbejdsaftalen.


Lovgrundlag


Økonomi
Det forventes, at salg af sten vil dække de fleste udgifter ved nedlæggelse af molen.

Høring
Udkast til samarbejdsaftale er udarbejdet i fællesskab mellem Naturstyrelsen, Gribskov Kommune og Tisvildeleje Molens Venner F.M.B.A.

Bilag
Bilag TEK 23.11.16 Tisvilde mole Dok. nr: 2014/37363 033


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at

1. beslutte at samarbejdsaftalen tiltrædes.

Beslutning

1. Tiltrådt

129. Nordkystens Fremtid: Kystteknisk skitseprojekt og beslutning om det videre samarbejde
04.18G00 - 2016/25111

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

1. Indledning
Sagen drejer sig om status på udviklingssamarbejdet "Nordkystens Fremtid"; herunder afrapportering af det kystteknisk skitseprojekt samt beslutning om det videre samarbejde.

Byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner vedtog i efteråret 2014 at fortsætte samarbejdet om en samlet kystbeskyttelsesløsning på Nordkysten. I efteråret 2015 indgik kommunerne desuden et samarbejde med Region H, som yder økonomisk støtte til projektet.

Der er nedsat en politisk styregruppe til udviklingsprojektet. Den er bemandet med borgmestrene fra de 3 kommuner samt formændene for de tekniske udvalg.

2. Status på projektet
Den politiske styregruppe har bedt administrationen afklare en række juridiske, tekniske, miljømæssige og økonomiske problemstillinger i 2016. Den politiske styregruppe er blevet præsenteret for resultaterne.

De juridiske aspekter drejer sig blandt andet om, hvem der kan pålægges at bidrage til en samlet kystbeskyttelsesløsning (herunder statens forpligtelse), samt afklaring af procesrisiko (retssager).

Der er udarbejdet et kystteknisk skitseprojekt, som overordnet svarer på, hvad den rigtige kysttekniske løsning er, hvad den koster, hvordan den påvirker miljøet samt spørgsmålet om hvor sandet skal kommer fra (sandressourcen). Rapporten er udarbejdet i sommeren/efteråret 2016 af COWI, NIRAS, DHI og Hasløv & Kjærsgaard.

3. Kort resumé af det kysttekniske skitseprojekt - hvad er hovedkonklusionerne?
Projektet vurderes teknisk, ressourcemæssigt (sand og ral til fodring) og miljømæssigt at kunne gennemføres. Desuden har rådgiverne vurderet, at projektet ligger inden for rammen af, hvad Kystdirektoratet giver tilladelse til.

Rådgiverne konkluderer, at der er et omfattende underskud af sand og ral på Nordkysten, som ikke kan afhjælpes med hård kystbeskyttelse alene. Det konkluderes, at det omfattende underskud af sand og ral på Nordkysten kræver sandfodring (sand/ral) fremover for at kunne skabe en langsigtet og tilstrækkelig beskyttelse af Nordkysten.

Det vurderes, at den bedste beskyttelse mod både kronisk (der sker hele tiden) og akut erosion (ved kraftig storm) er en kombination af strandfodring med en blanding af sand og ral og skråningsbeskyttelser opbygget af sten.

Rådgiverne anbefaler, at der som minimum skal foretages en initialsandfodring i størrelsesordenen 1,7 mio. m3. Det betyder, at der til at starte med, skal sandfodres med 1,7 mio m3 sand fordelt på kysten. Det foreslås, at der fodres på 7 delstrækninger. Efterfølgende skal der vedligeholdelsesfodres i størrelsesordenen 115.000 m3/år for at opretholde beskyttelsesniveauet. Vedligeholdelsen udføres med 2-3 års mellemrum.

Initialfordringen kombineret med løbende vedligeholdelsesfodringer vil bevirke, at der kommer mere sand og ral på hele Nordkysten også i mellemrummene mellem fordringsstrækningerne. Strandfodringerne anbefales at fokusere på de strækninger, hvor der er et stort direkte behov for at beskytte baglandet mod kronisk erosion og til dels akut erosion. De øvrige strækninger, som ikke fodres direkte, vil primært opleve en reduktion af den kroniske erosion.

Strandfodringen vurderes, på særligt udsatte strækninger, at skulle suppleres med bølgebrydere og skråningsbeskyttelser. Rådgiverne vurderer, at ca. 10 km eksisterende skråningsbeskyttelse og 10 bølgebrydere skal opgraderes. Endelige placeringer og udformning af anlæggene skal kvalificeres i forbindelse med det endelige kysttekniske projekt og bør udføres over de kommende 20 år.

Skråningsbeskyttelse og bølgebrydere er som udgangspunkt private anlæg, og rådgiverne anbefaler derfor, at anlæggene vedligeholdes og udbygges i privat regi fx gennem de eksisterende kystlag som i dag. Strandfodring er et tiltag, som strækker sig over lange strækninger og sand, grus og ral vandrer langs kysten. Rådgiverne anbefaler derfor, at strandfodring foretages over længere strækninger i fælles regi for lodsejerne langs hele Nordkysten. Det skal, i det videre arbejde, afklares, hvordan et sådan samarbejde kan organiseres, og hvordan udgifterne skal fordeles.

For at sikre en samlet indsats på Nordkysten, foreslår rådgiverne, at der fodres på 7 delstrækninger. De udgør samlet ca. 28 km., hvor der generelt er en stor tæthed af bebyggelse, hvor husene ligger tæt på havet, og der er behov for forbedret kystbeskyttelse. De 7 strækninger er:

• Kikhavn-Liseleje, 7500 m.
• Tisvilde-Vincentstien, 5600 m.
• Rågeleje-Trillingerne, 2000 m.
• Havstokken-Feriebyen, 3600 m.
• Gilleleje-Nakkehoved, 2000 m.
• Munkerup, 2700 m.
• Ålsgårde, 4700 m.

Projektet omfatter således strandfodring på ca. halvdelen af Nordkysten, men projektet vil have en gavnlig virkning langs det meste af kysten fra Hundested til Helsingør. Udlagt sand og ral vil naturligt blive transporteret øst på over tid og efter et par år vil virkningen af fodringerne omfatte det meste af kysten.

Projektet forventes ikke at kunne få tilladelse til at udvinde råstoffer fra de fællesområder til råstofindvinding på havet, der allerede er udpeget. Det skyldes dels, at fællesområderne er udpeget til flere projekter, samt at der formodentligt ikke vil være nok råstoffer til andre projekter og Nordkystens Fremtid i fællesområderne. I stedet kan projektet søge om tilladelse til et selvstændigt indvindingsområde (bygherreområde). Det er Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA), der er myndighed på det, og processen med at få eget bygherreområdet forventes af tage op imod 2 år.

Rådgiverne har vurderet, at der kun vil ske mindre til ubetydelig påvirkning på de forskellige naturtyper. Påvirkningen af bundfauna, som følge af strandfodring på de planlagte strækninger, vurderes at være af mindre grad, hvis der fodres om vinteren og så langt oppe på stranden som muligt. I en senere fase skal der gennemføres en egentlig miljøvurdering.

Rådgivernes prisoverslag:

Dertil skal lægges rådgiveromkostninger, herunder til udbud.

4. Det videre samarbejde
Den politiske styregruppe har godkendt en tidsplan for projektet. Det følger af tidsplanen, at det kysttekniske skitseprojekt skal behandles politisk i de 3 kommuner i slutningen af 2016. Hvis de 3 byråd vælger at fortsætte samarbejdet, vil den kommende indsats, som det følger af tids- og procesplanen, være koncentreret om udbud og udarbejdelse af et kystteknisk myndighedsprojekt for hele Nordkysten samt et anlægsprojekt for en delstrækning i Gribskov Kommune. Projektet skal også indeholde et forslag til en endelig betalingsmodel for kystbeskyttelsesprojektet. Ligesom det skal afklares nærmere, hvordan kystbeskyttelsesprojektet kan finansieres. Af tidsmæssige årsager bør arbejdet med at søge indvindingstilladelse til eget bygherreområde igangsættes nu.
Desuden skal der arbejdes med en bredere inddragelse og information af interessenter.

5. Dialog med interessenter
Der har været møder med en række nøgleinteressenter, blandt andet Samvirket af Nordsjællandske Dige- og Kystsikringslag, Kystbeskyttelse Gribskov samt repræsentanter for en række miljøorganisationer. Eksempelvis har opgavebeskrivelsen til rådgivergruppen for det kysttekniske skitseprojekt været drøftet.

Der ud over har der været lokal dialog med forskellige interessenter.

Desuden planlægges der for større informations-/borgermøder i 2017.

6. Administrationens vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at en række juridiske, miljømæssige, tekniske og økonomiske problemstillinger nu er afdækket. Kommunerne kan derfor arbejde videre med at få udarbejdet et egenligt myndighedsprojekt, som også omfatter en bidragsfordelingsmodel for den samlede kystbeskyttelsesløsning.

Ansøgning til SVANA om indvindingstilladelse til eget bygherreområde bør igangsættes snarest muligt.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at samarbejdet om Nordkystens Fremtid fortsætter, jvf. indsatserne i tidsplanen.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse 15 af 8. januar 2016 om kystbeskyttelse.

Økonomi
Kommunernes bidrag:
Kommunerne bidrager til projektudvikling efter en fordelingsnøgle, som tidligere er vedtaget. Gribskov betaler 50%, mens Halsnæs og Helsingør bidrager med hver 25%.

I 2016 har Gribskov Kommune afsat 2 mio. kr. til samarbejdet, mens Halsnæs og Helsingør kommuner betaler 1 mio. kr. hver. Region H støtter projektet økonomisk med op til 2,2 mio. kr i perioden 2016 til august 2017.

De 3 kommuner støtter samarbejdet i 2017 med samme beløb som i 2016.

Aktiviteterne i 2017 i tids- og procesplanen forventes at kunne udføres indenfor de afsatte midler i de respektive kommuners budgetter.

Råstofindvinding:
I forbindelse med opgaven er der brug for hjælp fra en rådgiver til at udarbejde en ansøgning om efterforskningstilladelse, gennemføre den geologiske kortlægning med tilhørende miljøvurdering samt udarbejdelse af ansøgning om indvindingstilladelse. Det vurderes, at koste mellem 0,5 – 1 mio. kr., men skal undersøges nærmere.


Miljøforhold
Det kysttekniske skitseprojekt indeholder en indledende screening af de miljømæssige konsekvenser. I en senere fase vil der være behov for yderligere miljøundersøgelser.

Høring
I den videre proces vil der være behov for yderligere dialog med en bredere kreds af grundejere/interessenter.

Bilag
TEK 23-11-2016 Resumé af det kysttekniske skitseprojekt Dok. nr: 2016/25111 002

TEK 23-11-2016 Tids- og procesplan Dok. nr: 2016/25111 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tage orienteringen om status på "Nordkystens Fremtid" til efterretning,
2. at godkende det kysttekniske skitseprojekt,
3. at beslutte at fortsætte samarbejdet og indsatser i 2017, jvf tids- og procesplanen
4. at igangsætte udbud af kystteknisk myndighedsprojekt for hele Nordkysten
5. at igangsætte arbejdet med tilladelse til indvinding af råstoffer på havet
6. at der ikke planlægges for en selvstændig pilotstrækning i Gribskov Kommune
7. at skråningsbeskyttelse som udgangspunkt varetages af lodsejerne
8. at sandfodring organiseres i et fællesskab for hele Nordkysten fordi der er tale om at samlet kystbeskyttelsesprojekt.
9. at de enkelte kommuner igangsætte arbejdet med en betalingsmodel

Beslutning
1.- 4. For stemte A, V og O (6)
G (1) undlader at stemme
Anbefalingen tiltrådt
5. For stemte A og V (5)
O (1) stemte imod
G (1) undlader at stemme
Anbefalingen tiltrådt
6.-9. For stemte A, V og O (6)
G (1) undlader at stemme
Anbefalingen tiltrådt






Efterretningssager

125. Gadekær: Oversigt og ansvar for vedligehold
01.05P00 - 2016/36433

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Sagen handler om, hvem der har ansvaret for at vedligeholde gadekærene i Gribskov Kommune.

Baggrund
Teknisk Udvalg har på møde den 26.10.16 spurgt til en oversigt over gadekær i Gribskov Kommune, samt hvem der har ansvaret for at vedligehold gadekærene i kommunen.

Erhvervs- og Turismeudvalget har på deres møde den 22.08.16 ligeledes spurgt, hvem der har ansvaret for at vedligehold gadekærene i kommunen.

Derfor lægges et enslydende dagsordenspunkt op til efterretning til begge udvalg.

Hvem har ansvaret for at vedligeholde gadekær
Historisk
Tidligere har beredskabet stået for at vedligeholde de gadekær, der fungerede som branddamme. Gadekærenes funktion som branddamme er nedlagt, hvorfor beredskabet ikke længere står for vedligehold af gadekær.

I dag
Kommunen har adkomst på nogle af gadekærene. Andre gadekær ligger på gadejord.
Det vil sige, at gadekæret ligger på et fællesareal ejet af alle i ejerlavet. Der er i dag ikke pligt til at oprense gadekær, uanset "ejerforhold".

Det er lovbestemt, at kommunen ikke har pligt til at pleje søer på kommunal ejendom (naturbeskyttelseslovens § 52). Der er heller ikke pligt til vedligehold af søer på fælles- eller private jorde. Det vil kræve en politisk beslutning, at man skal bruge ressourcer på vedligehold af gadekær, både de "fælles" og dem der i dag er kommunale.

Økonomi
Der er ikke afsat midler i budgettet til vedligehold af gadekær.
Tiltag i gadekær (på gadejord) bygger på frivillighed. Frivillige kan søge puljemidler til oprensning, f. eks. Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur og Idrætsudvalgets puljer, som nævnt ovenfor, samt ekstern finansiering.

Ramløse Gadekær og Smidstrup Gadekær
Erhvervs- og Turismeudvalget har konkret spurgt ind til oprensning af Ramløse og Smidstrup Gadekær.

Ramløse Gadekær
En gruppe borgere har i 2014 søgt og fået midler fra Investeringspuljen til at oprense og forny gadekæret. Gadekæret er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 og kommunen har givet dispensation til oprensningen. Gadekæret blev oprenset i starten af 2015.

Smidstrup Gadekær
Kommunen har kendskab til, at gadekæret er blevet oprenset for mange år siden ( >16 år). I dag står kommunen for at vedligeholde en vejbrønd, der ligger ved gadekæret, samt en brønd, der styrer afløb fra gadekæret. D.v.s. fra et driftsmæssigt synspunkt er gadekæret en mellemstation på et drænsystem. Kommunen sørger for at til- og afløb til gadekæret bliver vedligeholdt. Men vi vedligeholder ikke selve gadekæret. D.v.s. kommunen har ikke oprenset gadekæret og har som nævnt ovenfor ikke forpligtelsen til det.

En gruppe borgere har i oktober 2016 søgt om midler fra Kultur og Idrætsudvalgets pulje for "Kultur, Idræt og Landsbyer" til at oprense gadekæret. Udvalget besluttede den 25.10.16 ikke at indbyde gruppen til at sende en fyldestgørende ansøgning. Kultur og Idrætsudvalget var i forbindelse med behandling af dagsordenspunktet blevet oplyst om, at kommunen ikke har pligt til vedligehold.


Lovgrundlag
§ 3 og § 52 i Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), LBK nr 1217 af 28/09/2016.

Økonomi


Miljøforhold
Gadekærene i kommunen er beskyttet natur
Alle gadekær vi har kendskab til i kommunen er vurderet til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, idet de er 100 m2 eller større. D.v.s. det er beskyttede søer og det kræver dispensation at oprense dem. Dog kan der være undtagelser, hvis der f. eks. er foregået løbende vedligehold af gadekæret. Gribskov Kommune er myndighed på området.

En dispensation til oprensning af et gadekær offentliggøres 4 uger, hvor ansøger og lovbestemte interessenter har mulighed for at klage over afgørelsen. Et afslag offentliggøres ikke.

Praktiske udfordringer ved oprensning
Oprensning af et gadekær kan være vanskelig og bekosteligt. Det oprensede materiale skal bortskaffes. Hvis der er store mængder tungmetaller el. lign., må materialet ikke anvendes til jordforbedring på landbrugsarealer, eller udspredning i byområder.

Når der bliver oprenset, ændres gadekærets tilstand. Gadekærets vandspejl kan blive dækket af andemad og lign., hvilket kan få det til at se ud som om gadekæret igen har brug for en oprensning. Det er ikke tilfældet. Der vil gå en årrække, så stabiliserer gadekærets tilstand sig igen og der vil være mere varieret plante- og dyreliv. Det kan aldrig undgås, at der til tider kommer andemad og lign., da gadekæret er næringsrigt.


Høring
Arbejdsopgave om gadekærene i kommunen
Center for Teknik og Miljø arbejder med en kortlægning af gadekærene i kommunen. Det vedlagte bilag viser de eksisterende gadekær, vi har kendskab til pr. november 2016. Arbejdsopgaven indbefatter, at vi indsamler viden om gadekærene, herunder ejerforhold, gadekærets fysiske forhold (størrelse, udformning m.m.), naturværdi, kulturværdi, gadekærets funktion som centralt grønt element i landsbyen og funktion som socialt samlingspunkt.
Det er et af målene, at det lægges op politisk, hvordan man kan prioritere gadekærene ud fra bestemte kriterier - bl. a. for at kunne prioritere evt. tildeling af midler til gadekær-projekter. Det vil f. eks. være relevant, når der eksisterer puljer som ovennævnte pulje hos Kultur og Idrætsudvalget. Arbejdet forventes afsluttet i 2017 med en politisk behandling i Teknisk Udvalg.


Bilag
Bilag TEK 23-11-16 Gadekær oversigt nov 2016 Dok.nr. 2016/36433 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning

126. Status på arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land
06.00A00 - 2012/01481

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

I lighed med de foregående år, præsenteres her en status for arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Da Gribskov kommune indledte arbejdet med 'påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land' i midten af 2007, var der ca. 4300 ejendomme med private spildevandsanlæg. Nu er 1095 ejendomme kloakeret, blandt andet ejendommene på Sandet og i dele af Rågeleje Udsholt. Af de resterende 3172 ejendomme, er 2342 undersøgt og spildevandsanlægget fundet i orden, en lille rest på 50 ejendommen er under undersøgelse, resten, 780 ejendomme, har fået påbud om forbedret spildevandsrensning.

Af de 780 påbud er 401 sager afsluttet og ejer har lavet nyt godkendt spildevandsanlæg.

Vi har fortsat 379 igangværende påbudssager, heraf har 110 ejere ansøgt om og fået tilladelse til at etablere et nyt spildevandsanlæg, kommunen har dog endnu ikke fået en færdigmelding fra den kloakmester der har udført arbejdet. I 244 påbudssager mangler ejer at ansøge om tilladelse til nyt anlæg. I 25 sager har ejer fået fristforlængelse i 3 år til at opfylde påbudet jf. den nye bekendtgørelse, der blev vedtaget for at hjælpe borgere med lavest indkomst.

Vores registreringer og samtaler med borgerne har derudover givet ca. 100 afledte sager omhandlende spildevandsafledning.

Tabellen viser antal af sager, tallene ændres løbende i forbindelse med sagsbehandlingen, tilladelser, sager der afsluttes mv.

	Antal ejendomme
Ejendomme i alt	4267
Kloakeret og planlagt kloakeret	1095
Tilbage	3172
Gennemgået og fundet ok	2342
Under igangværende arbejde	50
Påbud	780
Påbud afsluttet - nyt godkendt anlæg	401
Påbud igangværende	379
Heraf fået tilladelse til nyt anlæg	110
Heraf mangler at indsende ansøgning	244
Heraf har 25 fået fristforlængelse	25

Hvorfor får man påbud
Loven omfatter private spildevandsanlæg med direkte udledning af spildevand fra septiktank eller lignende til dræn, sø, mose, vandløb og grøfter.

Loven kan også omfatte uhygiejniske forhold, hvor spildevandet f.eks. fra en gammel sivebrønd, der ikke har kapacitet nok, stuver til jordoverfladen. Altså et anlæg der ikke fungerer miljømæssigt korrekt.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27/09/2016 §30

Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 726 af 1/06 2016 samt vejledning til denne, vejledning fra Miljøbestyrelsen nr. 5 1999.

Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt nr. 108 af 29/1 2015

Økonomi


Miljøforhold
Når alle ejendommene i det åbne land har fået godkendte spildevandsforhold, forventes en forbedring af miljøforholdene og naturværdierne i vandmiljøet i kommunen

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at orientering om status tages til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning

127. Gribvand - rapportering til ejer 3. kvartal 2016
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Sagen fremlægger Gribvand Spildevands kvartalsrapport for 3. kvartal 2016 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.

Ejerstrategiens overordnede mål for selskaberne er:

1. at Gribvands anlægsaktiviteter bevares
   
2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
   
3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser
   
4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens ansvar og planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Kvartalsrapport for 3. kvartal siger følgende:

1. Gribvand har indtil nu haft et forbrug på 24 mio kr ud af et budget på 52,9 mio kr, som forventes brugt
   
2. Efter 3. kvartal har der været 3259 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning. Heraf er 97% i gennemsnit besvaret første gang. Målsætningen er 85 %. Uden for arbejdstid flyttes opkaldene til Falck, her er 322 besvaret, 70 er videregivet til vagten.
   
3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau. Der er derudover en koordinationsgruppe, der varetager arbejdet med den fremtidige struktur for renseanlæg.
   
4. Der er mange utilsigtede overløb med urenset spildevand. Overløbene sker på grund af manglende vedligeholdelse og servicering af pumper, måleudstyr mv. samt øget tilstrømning af uvedkommende vand. Gribvand har haft fokus på 6 overløb i Arresøs opland; Savværksvej, tilløbsledning ved Tisvilde Renseanlæg, kortslutning mellem regnvands- og kloakledning ved Fog Tømmerhandel i Helsinge, overløb i Esbønderup og Esrum, udledning ved Brudsbakken og ved Iglekærvej/Lundevangen. Gribvand har nu overblik over problemerne som løses eller igangsættes i indeværende år.
   
   Der har tillige været mange overskridelser af kravværdier for udløbene fra renseanlæggene for både organisk stof, fosfor og kvælstof. Overskridelserne er sket på renseanlæggene i Helsinge, Vejby, Udsholt, Stokkebro-Rågemark og Smidstrup. Gribskov Kommune har ikke været orienteret om alle tilfælde og vil i fremtiden bede om at blive orienteret ligesom SVANA, der er tilsynsmyndighed.
   
   I løbet af 3. kvartal skulle alle renseanlæg forsynes med alarmer for ilt, slamflugt og overløb. Dette arbejde er ikke færdigt, men udføres i 4. kvartal, hvor også alle overløb forsynes med alarm.
   
   Der har i 3. kvartal været 64 udkald til driftsforstyrrelser i kloaksystemet.

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskaberne:

• Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald
• Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune
• Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:

• Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
• planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
• Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
• interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
• der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
• der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
• der skal ske en koordinering af større informationstiltag

Og mål for Gribvands serviceniveau :

• serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
• variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
• Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
• Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag TEK 21/11 2016 Gribvand ejerrapportering 3. kvartal 2016. Dok.nr. 2012/32393 043


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tage "Gribvands kvartalsrapport for 3. kvartal 2016" til efterretning

Beslutning

1. Tages til efterretning

128. Ny skole i Gilleleje - Funktionsprogram
02.00A00 - 2016/36401

Sagsfremstilling
Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget og Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Der skal træffes beslutning om godkendelse af det funktionelle byggeprogram (fremover funktionsprogrammet) for Gilleleje Læringsområde, Gilbjergskolen.

Der gøres opmærksom på, at den del af funktionsprogrammet ,der omhandler trafikale forhold, behandles på særskilt punkt.

Baggrund
Funktionsprogrammet tager afsæt i de forudsætninger, der er politisk besluttet.

Følgende forudsætninger er fremlagt alle inddragede interessenter.

• Etablering af et samlet Læringsområde i Gilleleje.
• Et folkeskoletilbud med 3 spor for 0.-6. klasse, 4 spor for 7.-9. klasse, specialklasser med omkring 30 elever, Fritidsordning og Klub.
• Den eksisterende skole skal ombygges til et fremtidssikret læringsmiljø, hvor Gribskovs målsætning for Børn unge indtænkes.
• Der skal nedrives en klynge og tilbygges op til 1550 m2
• Drøftelser om den mest hensigtsmæssige funktion foregår blandt brugerne.
• Beslutningen om det endelige funktionsprogram/byggeprogram og projekt tages på politisk niveau.
• Budgettet er 99,5 mio kr. (budget 2016-2019).
• Der er ikke afsat midler til dagtilbud og idrætsfaciliteter.

Sagens Forhold
Proces for udarbejdelse af funktionsprogram
Funktionsprogrammet er udarbejdet af Bascon og Gribskov Kommunes administration på baggrund af en lang række møder med skolens ledelse, repræsentanter for medarbejdere og elever, skolebestyrelse, kultur- og idrætsforeninger og handicaprådet. Møderne har haft til hensigt at præcisere de funktionelle krav og ønsker, der er til den nye skole.

Der er afholdt møder på tre niveauer:

Følgegruppe: Bestående af skoleledelse og repræsentanter for skolebestyrelse, medarbejdere, elever, kultur- og fritidsforeninger og handicapudvalget. På disse møder har den overordnede rammesætning samt det samlede funktionsprogram været drøftet.

Skolearbejdsgruppe: Bestående skoleledelsen, sikkerheds- og tillidsrepræsentant og repræsentanter for skolebestyrelse, medarbejdere og elever. På disse møder har rammesætning, organisering og læringsrum samt det samlede funktionsprogram været drøftet.

Fokusgrupper Bestående af repræsentanter fra skoleledelsen, fagspecifikke medarbejdere, elever og - i relevante møder - repræsentanter for kultur og idrætsforeninger. Skolebestyrelsen har været inviteret til disse møder, men har ikke haft mulighed for for at deltage.

Der har været afholdt møde mellem skolebestyrelsen og Vækst- og Skoleudvalget. Alle brugere har haft mulighed for skriftligt at kommentere funktionsprogrammet (eller de dele, der vedrører brugergruppen). Skolebestyrelsen har ikke benyttet sig af denne mulighed. Dog blev der på det sidste møde med Skolearbejdsgruppen og Følgegruppen, hvor funktionsprogrammet blev gennemgået, indledt med følgende kommentar fra et skolebestyrelsesmedlem: "I har ramt ånden i det, vi gerne vil".

Bekymringer blandt brugere
Igennem hele processen har skolens brugere haft nogle gennemgående bekymringer. Disse bekymringer er forankret i de politiske besluttede forudsætninger, der er opstillet som ramme om funktionsprogrammet. Vækst- og Skoleudvalget har undervejs i forløbet været involveret i disse bekymringer.

Der har især været bekymringer om:

1. Hvordan man fastholder det unikke udskolingsmiljø der er på Rostgårdsvej
2. Hvorvidt der er kvadratmeter nok til at indeholde alle skolens elever
3. Hvorvidt nedrivning og opbygning af nye kvadratmeter er fordelagtigt
4. At der ikke er afsat midler til at renovere og udbygge idrætsfaciliteter.

Punkt 1 er prioriteret helt overordnet i funktionsprogrammet. Det er skrevet ind som et meget klart krav, der ikke kan overses.

Punkt 2 og 3 er begge en del af de politisk vedtagede overordnede forudsætninger. Derfor er der ikke skrevet noget om disse ind i funktionsprogrammet. Der er lavet et arealkrav, hvor det fremgår meget præcist, hvor mange m2, der som minimum forventes afsat til de forskellige funktioner. Der er som udgangspunkt afsat 13 m2 pr. elev, hvilket sammenlignet med andre skoler er over middel.

Punkt 4 Center for Bygninger, Ejendomme og Erhverv har udarbejdet en vedligeholdelsesplan for den eksisterende hal og gymnastiksal.

I forhold til udvidelse af skolens idrætsfaciliteter, med fx en ny hal, er disse ikke med i de overordnede forudsætninger og derfor ikke indskrevet i funktionsprogrammet. Der er dog stillet krav til gode udemiljøer der, i forlængelse af skolens generelle udformning og indretning med fokus på bevægelse, skal indeholde fagrelaterede udearealer til bevægelse. Idræt skal i størst mulig udstrækning kunne udøves på skolens eget udeareal, ligesom der bør etableres mulighed for boldspil. Endvidere fremhæves det i funktionsprogrammet, at der som minimum skal være en placering af en multibane som en del af det samlede projekt for udearealerne.

Funktionsprogrammet
Funktionsprogrammet ses i bilag 1. Her er der lagt vægt på fire overordnede elementer

• Et trygt indskolingsmiljø og en spændende Fritidsordning (FO).
• Et udviklende mellemtrin med et bredt spænd i de faglige tilbud og en god klub.
• Et unikt udskolingsmiljø med stor læringsprogression.
• Et inkluderende specialtilbud, som er integreret i den almene undervisning.

Funktionsprogrammet er bygget op omkring visionen for Gilleleje Læringsområde, som lyder:

Læringslaboratorium Gilleleje Læringsområde skal være et læringslaboratorium, der understøtter en bred sammenhængende tilgang til læring, hvor man lærer gennem refleksion, afprøvning og evaluering. Undervisningen skal være fremtidssikret, eksperimenterende og innovativ samt give mulighed for at inddrage skolens udearealer, nærområde og lokalområde i undervisningen.

Undervisningsmiljø Gilleleje Læringsområde skal indeholde folkeskole, specialtilbud og fritidsordning inden for samme område. Dette skal skabe en samlet fysisk aktiv og social ramme, hvor børn fra 0. -9. klasse trives godt og inspireres til bevægelse uanset alderstrin.

Gilleleje Læringsområde skal samtidig bestå af opdelte elevmiljøer for indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne opdeling skal tilgodese de forskellige aldersgrupper og skabe sociale relationer og fællesskaber der sikrer, at alle føler sig trygge og medfører et både fagligt, fysik og socialt ansvar for hinanden og for skolen. Yderlige skal denne opdeling sikre, at udskolingen fortsat kan arbejde ud fra den linjefagsorganisering som er en stor succes.

Lokalområdet Gilleleje Læringsområde skal som primært formål opføres for eleverne, men det er også et krav, at der skabes gode muligheder for integration med lokalområdets foreninger. Det betyder at hele lokalområdets aktive idræts-og foreningsliv skal have gavn og glæde af de nye rammer – gerne så skolen bliver lokalområdets samlingssted, der summer af liv fra klokken 7 til 23.

Bæredygtighed Gilleleje Læringsområde skal være bæredygtigt både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Ambitionen er flest mulige bæredygtige tiltag indenfor budgetrammen. Teknisk og økonomisk skal byggeriet etableres i holdbare materialer med reduceret vedligehold og minimalt forbrug af ressourcer – både under opførelsen og i den efterfølgende drift ved energibesparende tiltag.

Arkitektur Gilleleje Læringsområde skal etableres i en arkitektur, som både tager afsæt i de eksisterende rammer og understøtter lokalområdets kvaliteter og særpræg.
Funktionelt skal Gilleleje Læringsområde fremstå som en helhed med flydende overgange mellem indendørs og udendørs undervisning. Alle arealerne skal være optimalt udnyttet og rumme en fleksibilitet, som kan imødekomme varierede undervisningsformer og fremtidige strukturændringer.

Vurdering
Administrationens vurdering er, at det færdige funktionsprogram er gennemarbejdet og , indenfor de fastlagte forudsætninger, indeholder de krav og ønsker til en ny skole, som den samlede brugergruppe ønsker.


Lovgrundlag
Vækst- og Skolevalgets kommissorium. Godkendt af Byrådet 31.08.2015
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven)


Økonomi
Det af Byrådet vedtagne scenarium har et anlægsbudget på ca. 115 mio. kr. (2016 niveau).
Lånoptag/finansiering behandles i 2017.

Bilag
Bilag 1: VSU 21-11-2016 Funktionelt byggeprogram Dok. nr: 2016/36401 004

Bilag 2: VSU 21-11-2016 Under- og delkriterier Dok. nr: 2016/36401 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Teknisk Udvalg:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning
   
   
   

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:00 PM