Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
86 Revideret investeringsplan for forsyningsområdet
87 1. Behandling af budget 2017-2020
88 Miljøboks til farligt affald indføres ikke - alternativer undersøges
89 Gribskovs fortsatte medlemsskab af Supercykelstis sekretariatet.
90 Julebelysning i Helsinge og Gilleleje
91 Havnen - vej og stinavne
92 Ny struktur for dialog med interessenter
93 Gribskov som bivenlig kommune
94 Tillæg nr. 10 til spildevandsplanen - rettelse af fejl i tillæg 4, 5 og 9
97 Takster for benyttelse af kommunens arealer til arrangementer


Efterretningssager
95 Gribvand - rapportering til ejer 2. kvartal 2016
96 Vedligeholdelse af kystsikringsanlæg på kommunale arealer
98 Mødeplan 2017


Lukkede
99 Containerafregninger - virksomheder og renovatører
Medlemmer:

Knud Antonsen

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Flemming Valdemar Trojel

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Venstre-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Poul-Erik Høyer (V), at Flemming Valdemar Trojel (V) som medlem af Byrådet indtræder i Teknisk udvalg og deltager i udvalgsmøde den 14. september 2015 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
.
Bo Jul Nielsen spurgte til status vedr. belysning på Skovvej
.
Bo Jul Nielsen orienterede om møde med Lokaltog vedr. nedlæggelse af overkørsel.
.
Bo Jul Nielsen orienterede om sag vedr. kystbeskyttelse på en strækning i Gilleleje
.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til afstribning på Skovhusvej
.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til tilladelse til Gillelejefestival
.
Brian Lyck Jørgensen orienterede om Stenrev som kommer i Gilleleje
.
Knud Antonsen nævnte at han har fået henvendelse vedr. ønske om skiltning til Gymnasiet
.
Knud Antonsen nævnte at han har fået henvendelse om opstilling af beboelsesvogn
.
Jørgen Simonsen spurgte til sag vedr. hastighedsskiltning på strandvejen.
.
Jørgen Simonsen spurgte til evt. kloakering i Laugø. Der blev orienteret om, at det i givet fald er GribVand der kloakere.
.
Anders Gerner Frost spurgte til muligheden for strandrensning.
.
Administrationen orienterede om henvendelse vedr. privat finansiering af vejudstyr på offentlige veje
.
Administrationen orienterede om status for busudbud
.
Administrationen orienterede om status besigtigelse af stier
.
Bo Jul Nielsen orienterede om møde i Grundejerkontaktudvalget




Åbne

86. Revideret investeringsplan for forsyningsområdet
07.00G00 - 2016/13486

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

Baggrund
Teknisk Udvalg besluttede på mødet 17.08.2016 ikke at tiltræde investeringsplanen i den fremlagte form.
Udvalget ønskede fornyet stillingtagen til optisk posesortering og biosortering i sommerhusområderne, samt at der arbejdes med en 10-årig plan for nedbringelse af mellemværendet.

Administrationens vurdering af en 10-årig plan
Historik med Statsforvaltningen
Administrationen gør opmærksom på, at Statsforvaltningen i 2013 undersøgte, om kommunen havde overtrådt lovgivningen, ved at have et mellemværende der dengang lå på ca. 22 mio. kr. Svaret fra Statsforvaltningen fra 15.11.2013 lød:

"Det er således ikke i strid med miljølovgivningen at anvende gebyrindtægter til planlagte investeringer, herunder anlægsudgifter, såfremt betingelserne i § 61 i ovennævnte bekendtgørelse [Affaldsbekendtgørelsen, red.] er iagttaget."

Administrationens juridiske vurdering af § 61
Det følger af affaldsbekendtgørelsens § 61, at det er muligt at medtage henlæggelser til planlagte investeringer på betingelse af, at følgende er opfyldt:

1. Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg,
2. Kommunalbestyrelsens beslutning er truffet på baggrund af et budget for investeringens omfang og en plan for finansieringen af investeringen, og
3. Investeringen fremgår af den gældende affaldshåndteringsplan, jf. § 15, stk. 2, nr. 7

Det følger af affaldsbekendtgørelsens § 61, stk. 2, at henlæggelserne til investeringer kan ske i en periode på op til 5 år.

Statsforvaltningens afgørelse må forstås således, at afviklingen af mellemværendet kan ske i henhold til affaldsbekendtgørelsens § 61, under forudsætningen af, at de sædvanlige betingelser for at anvende bestemmelsen er opfyldt.
Med andre ord må afviklingen af mellemværendet betragtes som henlæggelser til planlagt investeringer, som er reguleret i § 61.

Da affaldsbekendtgørelsens § 61 ikke giver mulighed for at foretage henlæggelser til investeringer for en periode på mere end 5 år, vurderer administrationen derfor, at det kan sluttes heraf, at der ikke er mulighed for at afvikle mellemværendet i en periode, der er længere end 5 år fra investeringsplanens vedtagelse.

Tidsspændet for investeringer begrænses af affaldsplan og Ressourcestrategi
Investeringer til fremtidige anlæg skal, som det fremgår af ovenstående, fremgå af den kommunale Affaldsplan (kaldet "affaldshåndteringsplan" i § 61), som i Gribskov Kommune løber i perioden 2014-2019.
Administrationen vurderer, at investeringsplanen kan gå et par år ud over dette, da Regeringens ressourcestrategi - som udstikker rammer for de kommunale affaldsplaner - har et mål om at nå 50 % genanvendelse senest i 2022.

Økonomiske konsekvenser af en 10-årig investeringsplan
Samlet økonomi og finansiering ved en 10-årig investeringsplan
Investeringsplanen og takstnedsættelse medfører følgende budgetændringer på affaldsområdet i budget 2017 til 2020:
Det skal bemærkes, at Teknisk udvalg i sit møde 17.08.2016 har godkendt
takstændringerne, men da de er en del af de økonomiske konsekvenser,
oplyses her de samlede økonomiske konsekvenser for både en 10-årig
investeringsplan og takstnedsættelsen.

Hele kroner

Budgetændringerne foreslås finansieret således:

Udisponerede anlægsmidler i 2016, i alt 9,7 mio. kr.
Udisponerede anlægsmidler i 2016 på 9,7 mio. kr. vil blive overført til 2017 i forbindelse med regnskabssagen 2016 til delvis finansiering af ny investeringsplan og takstnedsættelse.
Overførslerne vil kunne finansiere udgifterne til investeringsplan og takstnedsættelse i 2017 med 4,382 mio. kr. i 2018 med 2,897 mio. kr. og i 2019 med 2,414 mio. kr.

Tekniske ændringer til budget 2017-2020 i 2017-priser
Restfinansieringen på i alt 4,020 mio. kr. indarbejdes i tekniske ændringer til budgettet med 0,792 mio. kr. i 2019 og 3,228 mio. kr. i 2020.
Det skal bemærkes, at der i administrationens oplæg til budget 2017-2020 i 2017-priser er indarbejdet 2,192 mio. kr. i 2019 og 3,628 mio. i 2020 som følge af de økonomiske konsekvenser ved den 5-årige investeringsplan.

Økonomiske konsekvenser af investeringsplan for 2021-2026
De økonomiske konsekvenser af investeringsplanen for 2021-2026 vil blive indarbejdet i budgettet, i forbindelse med Tekniske ændringer til budgettet efterhånden som disse år indgår i budgetperioden.

Revidering af anlægsprojekter i investeringsplanen
Øget genanvendelse via mere sortering ved sommerhuse
Administrationen foreslår, at midlerne afsat til optisk posesortering i stedet overflyttes til implementering af en løsning for øget sortering ved sommerhuse. Der afsættes således ingen midler til optisk posesortering i investeringsplanen.

I stedet afsættes 5,6 mio. kr. til øget sortering ved sommerhuse i perioden 2017-2021. Investeringen skal hjælpe til, at kommunen når 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet inden 2022.

Administrationen vurderer, at der er et stort potentiale for øget sortering ved sommerhuse, navnlig for bioaffald. Administrationens beregninger viser, at der er potentiale for at indsamle ca. 885 tons bioaffald til genanvendelse fra kommunens sommerhuse hvert år. Det ville rykke kommunens genanvendelse med cirka 3,5 %-point.

Der afsættes 0,6 mio. kr. til forsøg med bioaffald ved sommerhuse i 2017-2018 og 5 mio. kr. til at implementere en ordning ved sommerhuse i perioden 2019-2021 på baggrund af erfaringer fra forsøg. Det vil være naturligt at indføre en ny ordning fra 2019, hvor der starter en ny udbudsperiode for indsamling af affald i kommunen.

Forslag til en revideret 5-årig investeringsplan 2017-2021
Da beløbene inden for hvert enkelt år er uændrede ift. den investeringsplan, der blev indstillet på Teknisk Udvalg den 17.08.2016, har denne reviderede plan ingen konsekvenser for de øvrige beslutninger, der blev tiltrådt i punkt 80 den 17.08.2016 eller for Budget 2017-2020, som det fremlægges i punkt 87 på mødet d.d.

Tallene i skemaet er angivet i mio. kr.

	2017	2018	2019	2020	2021	I alt 2017-2020	I alt 2017-2021
Dagrenovation						5,0	6,0
1a) Kampagne om øget sortering af bioaffald			0,2
1c) Kampagne rettet mod sommerhuse		0,2
2a) Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder	0,4	0,2
4b) Implementere ordning for øget sortering ved sommerhuse			1,5	2,5	1,0
Glas, papir og pap						3,4	4,0
1b) Vandreudstilling om indendørs indretning til affaldssortering	0,4
3a) Analyse af husstandsindsamling af pap		0,4
3b) Analyse af ordning for frivillig papirbeholder			0,2
4a) Udvide kubeordningen	0,6	0,6	0,6	0,6	0,6
Genbrugsstationer						0,2	0,4
1d) Bedre sortering på genbrugsstationerne		0,2
1e) Kampagne om økonomien i at sortere					0,2
Dagrenovation, Glas, papir, pap og Genbrugsstationer						1,9	2,2
4c) Pulje til bygningsvedligeholdelse og anskaffelse af større materiel.	1,0	0,3	0,3	0,3	0,3
I alt	2,4	1,9	2,8	3,4	2,1	10,5	12,6

Forslag til en 10-årig investeringsplan 2017-2016
Denne investeringsplan vil betyde ændringer i Budget 2017-2020, som vil skulle indarbejdes af administrationen, hvis den vedtages. Investeringsplanen indeholder de samme initiativer som den 5-årige herover, men udgifterne er fordelt over perioden 2017-2026 i stedet.

Den 10-årige investeringsplan er lavet under hensyntagen til
- Kommunens affaldsplan 2014-2019
- Regeringens mål om 50 % genanvendelse senest i 2022
- Udløb af kørselsudbud i 2019
- Levetid for bygninger og større materiel ift. punkt 4c

Tallene i skemaet er angivet i mio. kr.

	2017	2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024	2025	2026	I alt 2017-2020	I alt 2017-2026
Dagr.											4,8	6,0
1a)			0,1					0,1
1c)		0,1							0,1
2a)	0,4	0,2
4b)			1,5	2,5	1,0
G, p, p											2,2	4,0
1b)	0,4
3a)		0,4
3b)			0,2
4a)	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3
Gbs.											0,1	0,4
1d)		0,1					0,1
1e)										0,2
D,G&G											1,6	3,6
4c)	1,0	0,2	0,2	0,2	0,2	0,2	0,2	0,2	1,0	0,2
I alt	2,1	1,3	2,3	3,0	1,5	0,5	0,6	0,6	1,4	0,7	8,7	14,0

En mere læsevenlig version findes som bilag.

Fordele og ulemper ved hhv. en 5-årig og en 10-årig investeringsplan

10-årig investeringsplan
Fordele
Fordelen ved at brede afviklingen af mellemværendet ud over 10 år er, at det vil belaste kommunens likviditet mindre i de næste 5 år end en 5-årig afvikling vil.

Ulemper
Investeringsplanen skal lægge sig op ad Affaldsplanen og Ressourcestrategien, der begrænser sig til henholdsvis 2019 og 2022. Derfor er det begrænset, hvor mange investeringer der kan lægges derefter.
Der vil derudover komme en ny Affaldsplan i perioden 2020-2025, hvis indhold vi endnu ikke kender, og som der derfor ikke er afsat penge til i den 10-årige plan. Vi ved dog, at der vil komme flere udgifter til bygningsvedligeholdelse og større materiel (4c) over en 10-årig periode end over en 5-årig periode, og derfor ender den 10-årige investeringsplan med at koste 14 mio. kr., hvilket er 1,4 mio. kr. mere end den 5-årige investeringsplan.

En anden ulempe er, at administrationen vurderer, at en 10-årig afvikling af mellemværendet ikke er lovlig ifølge § 61 i Affaldsbekendtgørelsen.

5-årig investeringsplan, revideret version
Fordele
Den reviderede investeringsplan vil dels sørge for, at kommunen nedbringer mellemværendet på en måde, der er i overensstemmelse med lovgivningen, jf. § 61 i Affaldsbekendtgørelsen. Dels tager den reviderede investeringsplan højde for de øvrige beslutninger truffet på TEK 17.08.2016, så der ikke skal laves nye ændringer til budgettet.

Ulemper
Den 5-årige investeringsplan vil belaste kommunens likviditet med 2,4 mio. kr. mere i perioden 2017-2021, end den 10-årige plan vil.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at investeringsplanen fortsat skal løbe over 5 år og ikke 10 år. I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at den reviderede 5-årige investeringsplan vedtages, som den er beskrevet her ovenfor.


Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1309 af 18/12/2012) § 61

Økonomi


Bilag
TEK 14-09-2016: 10-årig investeringsplan 2017-2026 for forsyningsområdet Dok. nr: 2016/13486 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte

1. At vedtage den reviderede 5-årige investeringsplan for forsyningsområdet, som den er beskrevet i indstillingen
   Eller
2. At vedtage den 10-årige investeringsplan for forsyningsområdet, som den er beskrevet i indstillingen

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Udgår
   
   
   

87. 1. Behandling af budget 2017-2020
00.30S00 - 2016/26696

Sagsfremstilling
Indledning
Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020 og for at anbefale en beslutning om foreløbige takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 29. august foretaget 1. behandling af budget 2017 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år med en ramme om, at vi selv skal finansiere alle udfordringer, vores bidrag til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samt et demografisk pres med en stigende ældrebefolkning.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2017-2020 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, bl.a. konsekvenserne af nyt kørselsudbud, indlagte besparelser på ejendomsområdet mv. samt forslag til finansiering.

Mht. finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres. Samtidig er der i budgetoplægget indarbejdet rammebesparelser.

Alle ændringer ift. til budgetoplægget fra aprilseminaret fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.


Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set over budgetperioden et mindreforbrug på det skattefinansierede område på 180 mio. kr., men pga. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en likviditetsopbygning på 174 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2017 på 7 mio. kr. til et overskud i 2020 på 104 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. Den væsentlige årsag er, at der i budgetoplægget er indlagt store effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden. Derudover er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte, således en stor del af flygtningeudgifterne i 2017 finansieres af indtægter i 2019 og 2020.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet på intet tidspunkt kommer under 100 mio. kr. Kommunens likviditet er presset i årene 2017 og 2018, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er videre administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 174 mio. kr. er nødvendig for at skabe en varig balance mellem vores udgifter og indtægter samt have tilstrækkeligt råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med samling af administrationen og inden for byudvikling af vores kommune.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Budget på Det tekniske område
Nedenfor beskrives de væsentlige ændringer, der er på Det tekniske område:

DUT-ændringer:
Generelt skal det nævnes om DUT-reguleringer, at de som udgangspunkt er udgiftsneutrale med den viden vi har nu, dvs. en budgettilførsel bevirker en efterfølgende udgiftsstigning, og en budgetreduktion bevirker et efterfølgende udgiftsfald.

Registrering af erhvervsenheder i BBR
SKAT er i gang med at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem og har derfor brug for nye og mere detaljerede registreringer i BBR (Bygnings- og Boligregisteret). Der er tale om en stor kommunal opgave, hvor det bliver afgørende for SKAT's ejendomsvurderinger og dermed kommunens ejendomsskat, at der afsættes ressourcer til registrering i BBR. Det medfører merudgifter på 235.000 kr. i 2017, 253.000 kr i 2018 og 188.000 kr. i 2019, som kompenseres efter DUT-princippet.

Tekniske ændringer:
Byggesagsbehandling og Vintertjeneste
På grund af ændring i beregning af gebyrer på byggesagsbehandling forventes en mindreindtægt på 1.574.000 kr. i 2017 og 1.474.000 kr. årligt i 2018 og frem. Mindreindtægten forventes at kunne finansieres af tilsvarende forventet mindreforbrug på Vintertjenesten.

Kørsel
Kommunens leverandør på kørselsområdet gik konkurs ved udgangen af 2015, og der er efterfølgende arbejdet på et nyt udbud og en ny aftale. Som konsekvens heraf forhøjes budgetgrundlaget med 700.000 kr. årligt fra 2017 og frem.

Forsyningsvirksomheder
Mellemværendet med brugerne på affaldsområdet søges nedbragt via takstnedsættelser
og øgede investeringer. Der er derfor indlagt 2.192.000 kr. i 2019 og 3.628.000 kr. i 2020.

Takster for 2017
Administrationen har beregnet forslag til takster på Det tekniske område på baggrund af budgetoplægget for 2017. Taksterne for 2017 kan ses i bilag 3 "Takster 2017 for Teknisk Udvalgs område" og bilag 4 "Takster for Plan og Miljøudvalgets område.

Taksterne kan blive tilrettede hvis implementering af rammebesparelserne påvirker grundlaget for takstberegningerne. En evt. tilretning vil ske efter fagudvalgenes møder i oktober og november.

Byggesagsgebyr
Kommunen kan gebyrfinansiere byggesagsbehandling.

Taksten for byggesagsbehandling har siden 2015 været opgivet som en timepris, som følge af en ændring af Byggeloven. Gebyrer opkræves på baggrund af et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Gebyret kan fastsættes så det helt eller delvist dækker kommunens omkostning. Timeprisen er fastsat med henblik på, at hele byggesagsbehandlingen gebyrfinansieres.

På baggrund af de opnåede erfaringer i 2016 vurderes der samlet set at være 2.500 timer, der kan gebyrfinansieres. Den øvrige sagsbehandling, f.eks. generel vejledning, landzonetilladelser og henvendelser om andres ejendomme kan ikke gebyrfinansieres. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle byggesager er ca. 4 timer.

Den her fremlagte timepris baserer sig på Gribskov Kommunes timeafregningspris for specialister for 2017, med tillæg af omkostningerne til det digitale ansøgningssystem, der anvendes ved byggesager. Dette giver en timepris for byggesagsbehandling på 721,13 kr.

Blinde alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg
Fra 01.01.2016 er opgaven med alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg overgået til Frederiksborg Brand og Redning.
Taksten på blinde alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg udgår derfor af takstbilaget.

Skorstenfejning
Vejledende takster for Skorstensfejning i 2017 er ikke meldt ud endnu. Så snart de er kendt vil de blive lagt ind i takstbilaget.

Miljøtilsyn og miljøgodkendelse
Taksten for Miljøtilsyn og miljøgodkendelse i 2017 er ikke offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside endnu. Så snart den er kendt vil den blive lagt ind i takstbilaget.

Vejtilsyn private fællesveje
Ifølge lov om Private fællesveje kan kommunerne opkræve et gebyr for behandling af vejtilsynssager på private fællesveje. Grundejerne pålægges af afholde dokumenterede vedligeholdelsesudgifter og dokumenterede administrative udgifter i form af medgået tid for kommunen. Det er derfor afgørende af timetaksten fastlægges under hensyn til de dokumenterede administrative omkostninger.
Da der er tale om specialist-arbejde anbefales det, at Gribskov Kommune fastsætter en timepris, der er baseret på Gribskov Kommunes afregningspris for specialister.

Forsyningsområdet
Taksterne på affaldsområdet er beregnet på baggrund af det forventede driftsbudget for 2017. Herefter er taksterne ændret/nedsat som besluttet i Teknisk Udvalg d. 17.08.2016.
Derudover er taksterne vedrørende 2017 afrundet til hele kroner jfr. beslutning i Teknisk udvalg på samme møde.
Taksterne for gebyrer og abonnementer vedrørende "Farligt affald - Erhverv" fastlægges af Vestforbrændingen. Den foreløbige udmelding fra Vestforbrændingen er, at taksterne vedrørende 2017 fastholdes på samme niveau som 2016, og ikke pris- og lønfremskrives.
Dette kan først endeligt bekræftes efter møde i Vestforbrændingens bestyrelse den
14.09.2016.
Såfremt Vestforbrændingen alligevel beslutter at ændre taksterne for 2017 vil administrationen indarbejde ændringerne i takstbilaget inden ØU`s 2. behandling af budgettet, hvor taksterne behandles.
Eventuelle ændringer vil i øvrigt blive indarbejdet i takstbilaget, der behandles igen i Plan- og Miljøudvalgets møde d. 24.10.2016 og Teknisk Udvalgs møde den 26.10.2016.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: ØU 29.08.2016: Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020 - august 2016, dok.nr. 2016/26696 014

Bilag 2: ØU 29.08.2016: Hovedoversigt med ændringsoversigt og anlægsprogram, Dok.nr. 2016/26696 013

Begge bilag er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.
Evt. yderligere bilag udarbejdet efter budgetseminaret vil blive uddelt på mødet.


Bilag 3: PMU 12.09.16 & TEK 14.09.16: Takster 2017 på Teknisk Udvalgs område, dok.nr. 2016/26696 007

Bilag 4: PMU 12.09.16 & TEK 14.09.16: Takster 2017 på Plan- og Miljøudvalgets område, dok.nr. 2016/26696 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalget:
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Administrationen indstiller til Tekniske Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at godkende takster for Det tekniske område jf. bilag 3 og 4.


Beslutning

1. Taget til efterretning
2. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

88. Miljøboks til farligt affald indføres ikke - alternativer undersøges
07.00G00 - 2014/50202

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

Introduktion
I kommunens Ressource- og Affaldsplan er der under punkt 10 og 12 initiativer om at undersøge muligheden for og eventuelt indføre en ordning for miljøboks.

Ordningen går ud på, at hver husstand får udleveret en rød miljøboks til farligt affald.
Den afhentes ved husstanden med jævne mellemrum eller kan tømmes på genbrugsstationen. I miljøboksen kan borgerne fx aflevere maling, kemikalier, sparepærer, spraydåser, batterier, mm. Ordningen kører fx i Gentofte og Brøndby.

Tidligere politisk behandling
På udvalgsmøde 12.03.2014 under Punkt 24 blev miljøboksen første gang introduceret for Teknisk Udvalg. Forslaget om at indføre miljøboksen blev i første omgang tiltrådt men kom aldrig op i Byrådet og er derfor ikke blevet gennemført.
På Teknisk Udvalgs møde 05.11.2014, punkt 139 blev det besluttet at arbejde videre med miljøboksen.
På møde 04.11.2015 punkt 120 blev Teknisk Udvalg orienteret om, at administrationen i nærmeste fremtid vil arbejde videre med miljøboksen.

Resultater fra arbejdsgruppe peger på en stor ulempe ved miljøboksen
Administrationen har i 2014-15 deltaget i en arbejdsgruppe organiseret af Vestforbrænding ifm. projektet "Drejebog for miljøboks". Her undersøgte vi fordele og ulemper, muligheder og faldgruber.

Det konkluderes at miljøboksen er en god ordning, der virker i flere kommuner. Det vurderes, at ordningen også ville kunne fungere i Gribskov Kommune. Ordningen har dog en altoverskyggende ulempe: Miljøboksene skal være UN-mærket og opfylde gældende regler til emballering, håndtering og transport af farligt affald (ADR-reglerne) og i den godkendelse ligger også, at de skal skiftes ud hvert 5. år.

Dels vil det være dyrt at skulle skifte boksene ud, dels vil der være mange logistiske udfordringer i at få samlet alle de gamle bokse sammen.

En måde at imødegå problemet på kunne være at sortere og tømme indholdet ud i miljøbilen, der henter boksen, mens den står ude på vejen. Så kan man sætte boksen tilbage, og den bliver derfor ikke brugt til transport af farligt affald men blot opbevaring. Der er dog mange usikkerheder ved denne løsning, og det virker heller ikke optimalt at skulle stå og sortere farligt affald i en bil på vejen.

Alternativer kunne være miljøautomaten eller pose-på-låg-ordningen
Administrationen har derfor valgt at kigge i andre retninger for at afsøge alternativer.

Det ene alternativ er miljøautomaten, som er et skab med indkasthuller, der kan stå i supermarkedet. Frederikssund har haft gode erfaringer med deres forsøg i Slangerup og har derfor valgt at udbrede miljøautomaten til hele kommunen. Man kan selv vælge, hvad der må puttes i indkasthullerne - Frederikssund har valgt at bruge miljøautomaten til batterier, småt elektronik, elpærer og lysstofrør.

Det andet alternativ er at undersøge, om vores ordning med at putte en pose på låget af skraldespanden kan udvides. I øjeblikket kan borgerne aflevere batterier og småt elektronik i en frysepose på deres egen skraldespand - så tager skraldemanden det med, når der tømmes dagrenovation. Det kan være, at der er mulighed for, at der kan puttes flere typer af affald ind under den ordning.

Vi ved slet ikke, om vi har et problem med farligt affald
En ekstra dimension af sagen er, at vi ikke har nogle tal på, at der skulle være en masse farligt affald, der afleveres forkert (fx i dagrenovationen). I de undersøgelser der er lavet, er mængderne så små, at usikkerheden bliver for stor, til at man kan konkludere noget.

Der er primært behov for en løsning til elpærer og spraydåser
Fra arbejdsgruppen på Vestforbrænding ved vi, at miljøboksene i Gentofte især var fyldt op med batterier, elektronik, elpærer, malerbøtter, kemikalier og spraydåser.

Vi har allerede en husstandsindsamling af batterier og elektronik. Malerbøtter kan være meget store - mange kan ikke engang være i miljøboksen - så her vurderes det, at genbrugsstationen er en god løsning, når folk en sjælden gang har malingrester. Kemikalier vil vi foretrække at få på genbrugsstationen, hvor der er uddannet personale til at håndtere det.

Der er derfor primært behov for at undersøge løsninger, der gør det lettere at komme af med elpærer og spraydåser. I øjeblikket kan de kun afleveres på genbrugsstationen.

Løsningsforslag
Administrationen indstiller, at kommunen ikke arbejder videre med miljøboksen som løsning for øget sortering af farligt affald, da der er for mange ulemper forbundet med UN-godkendelsen.

Administrationen er i stedet gået i dialog med Vestforbrænding om at indføre miljøautomaten fra Frederikssund som en fællesordning. Hvis det lykkes, vil Teknisk Udvalg blive forelagt en indstilling om, hvorvidt Gribskov Kommune skal indgå i fællesordning for miljøautomater og indføre dem her i kommunen.

Samtidig vil administrationen undersøge, om vores eksisterende ordning med en pose på låget af skraldespanden kan udvides med flere affaldstyper.


Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13, § 37, § 61

Økonomi
Der vil skulle oprettes en ny ordning med tilhørende takst og budget, hvis der indføres nye tiltag for miljøfarligt affald - medmindre nye tiltag kan rummes inden for eksisterende ordninger som fx pose-på-låg-ordningen eller genbrugsstationerne.

Miljøforhold
Miljøboksen forventes at indsamle forholdsvis små mængder affald.

Til gengæld er den beregnet på særligt miljøskadeligt affald såsom sparepærer, spraydåser og kemikalier, som ellers kun kan afleveres på genbrugsstationen - eller måske fejlagtigt smides i dagrenovationen.

Høring
Miljøboksen er en del af Affaldsplanen, der har været i høring.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte

1. At der ikke indføres miljøboks i Gribskov Kommune
2. At administrationen arbejder videre med miljøautomaten og ordningen med pose på låg til bortskaffelse af miljøfarligt affald

Beslutning
1.-2. Tiltrådt




89. Gribskovs fortsatte medlemsskab af Supercykelstis sekretariatet.
05.04G00 - 2016/01294

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning, om kommunen fortsat skal være medlem af Sekretariatet for Supercykelstier.

I 2015 tilsluttede vi os Supercykelsti sekretariatet, med den bemærkning af medlemskabet skulle tages op til revision efter et år.

Baggrund
Supercykelstierne er et samarbejde mellem 23 kommuner og Region Hovedstaden om at skabe bedre forhold for pendlercyklister på tværs af kommunegrænser – og dermed et reelt alternativ til bilen.

Supercykelstierne er god service til borgerne
Et sammenhængende net af Supercykelstier giver gode vilkår for at komme hurtigt og komfortabelt fra A til B på tværs af hovedstadsregionen. God belægning og snerydning prioriteres højt, grønne bølger hjælper cykelpendlerne gennem lyskryds, og lys i vejen øger følelsen af tryghed. Supercykelstierne får generelt stor opmærksomhed fra borgerne og giver regionens mange cyklister en følelse af at være prioriterede af politikerne.

Deltagelsen i samarbejdet kræver udover bidraget på ca 27.000 kr pr. år deltagelse i ca. 2 styregruppemøder og 2 projektgruppemøder om året.

Hvad taler for at forblive i samarbejdet.
Medlemskabet er for Gribskovs vedkommende en langsigtet satsning, som det er vanskeligt at vurdere effekten af efter 1 år. På lidt længere sigt kan kommunen være med til at påvirke fremtidig ruteføring til at omfatte ruter fra Hillerød mod kysten øst/vest til Halsnæs og Helsingør. Vi har i 2014/15 fået optaget Gribskovs ønsker i den seneste visionsplan for Supercykelstier.
Desuden har vi mulighed for at påvirke kravene til kvaliteten af Supercykelstier, i de område af hovedstadsområdet der ikke er belastet af trængsel.

Som medlemmer af sekretariatet har kommunen adgang til mulige fællesskaber til medfinansiering af anlæg af pendlerruter.
I flere kommuner i udkanten af Hovedstadsområdet, f.eks. Frederikssund, Hillerød, Halsnæs og Gribskov er det ikke trængsel, der udgør den største udfordring, men bl.a. lange strækningen uden belysning, samt en høj anlægspris pr. indbygger. Her er der behov for i fællesskab med de øvrige udkantskommuner, at få skabt nogle krav og standarder der er tilpasset landområder.

Kommunen kan gennem medlemskabet, brande sig som en progressiv kommune, der satser på cykeltrafik også på tværs af kommunegrænserne.

6 kommuner samarbejdets cyklismegruppe har gratis trukket på sekretariatets ekspertise i arbejdet med at fremlægge cykelruter til prioritering blandt de 6 nordsjællandske kommuner.

Udkastet til kommunens nye Stiplan indeholder prioriterede ønsker fra borgere om forbedringer på det lokale cykelstinet.
En del af disse ønskerne om ruter og cykelstier vil kunne udvikles til at indgå i et fremtidigt net af Supercykelstier.

Hvad taler for at forlade samarbejdet
Kommunen er presset på ressourcer og der kan gå en del år før udbyttet kan registreres i form af konkrete cykelstier inden for Gribskov Kommunes grænser.
Gribskov Kommune har ingen konkrete cykelhandleplaner, der sætter fokus på fremme af pendlercyklisme.

Andre kommuners medlemskab
Helsingør: Er Medlem
Halsnæs: Er ikke medlem, afventer om det bliver aktuelt for dem.
Hillerød: Er ikke medlem endnu, men overvejer det ift at Supercykelstien gennem Allerød kommer til kommunegrænsen i 2018
Fredensborg: Er medlem
Frederiksssund: Er medlem
Furesø: Er medlem
Allerød: Er medlem


Lovgrundlag


Økonomi
Medlemskabet koster årligt ca 27.000 kr og er beregnet ift antal indbyggere.

Bilag
TEK 14.09.16 Bilag: Politikerfolder Supercykelstier Dok. nr: 2016/01294 022


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at kommunen udtræder af samarbejdet, da vi ikke aktuelt eller inden for nærmeste fremtid vil have et direkte udbytte af medlemskabet.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

90. Julebelysning i Helsinge og Gilleleje
05.00G00 - 2016/26830

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning om serviceniveauet for understøttelse af foreningernes ønske om julebelysning.

I forbindelse med renovering af de 2 gågader har kommunen afholdt udgifterne til installationerne i jorden til julebelysningen. Der er tale om en opgave under kommunalfuldmagten.

Kommunen har fået henvendelser fra Gadekærsforeningen (Helsinge) og Gilleleje Handels- og Turistforening omkring problemer med installationerne i jorden til julebelysningen.

På baggrund af henvendelserne har administrationen bedt om en faglig vurdering af installationerne hos vedligeholderen af gadebelysningen, hvorunder julebelysningen hører.

Installationerne er udført som brønde, hvor ledninger og stik er under terræn, hvilket betyder problemet generelt er vand. Anlæggene har en alder på 10-12 år, hvorfor de også må anses for at være renoveringsmodne.

Serviceniveau
Årlig gennemgang af nuværende installationer forud for ophængning af julebelysningen, og udbedring af fejl, som udskiftning af defekte stik/dåser og mindre kabelfejl .

Renovering af udtjent installation, må anses for at være ud over serviceniveauet, og en politisk beslutning som skal prioriteres.

Helsinge
Installationerne til julebelysning kan deles i 3 områder i prioriteret rækkefølge:
1. gågaden (Østergade), 32 brønde. Første 20 brønde fra gadekæret virker indtil de bliver udsat for vand/regn/tøsne, sidste 12 er frakoblet pga fejl, omfang ukendt.
2. Vestergade, langs gadekæret, 8 brønde.
3. Frederiksborgvej, 12 brønde og større/flere kabelskader.



Administrationen og entreprenøren vurderer, at en udskiftning af brøndene til strømstandere over jord vil være en mere driftsikre løsning og have en bedre og længere holdbarhed.

Tilbud på 1. og 2. prioritering løst med nye el-standere over jord 230.000 kr.
Tiltrædes indstillingen vil arbejderne være klar til opsætning af julebelysning forud for 1. søndag i advent.

Ift. 3. prioriteringen skal der arbejdes videre med en langsigtet løsning i samarbejde med Gadekærsforeningen og løsning vil blive forelagt udvalget for, om den skal igangsættes.


Gilleleje
Installationerne til julebelysning kan deles i 3 områder:
1 - gågaden (Vesterbrogade), 34 brønde, som virker indtil de bliver udsat for vand/regn/tøsne, men mange stik er beskadiget.
2 - Torvet (juletræet), virker og er ikke i en brønd.
3 - Gilleleje Stationsvej, luftophængt mellem masterne, som står i flagstangshullerne.


Administrationen og entreprenøren vurderer, at en udskiftning af alle stik vil være den bedste løsning for 1-2 år og der så skal arbejdes videre med en langsigtet løsning i samarbejde med Gilleleje Handels- og Turistforening.

Udskiftningen af stik vil være indenfor serviceniveauet og den langsigtede løsning vil blive forelagt udvalget for beslutning om, den skal igangsættes.


Lovgrundlag


Økonomi
Udgifter til el-forbrug og vedligeholdelse af installationerne i jord afholdes under delramme 31050 Udendørsbelysning.
Rammen er indmeldt med et overforbrug på 500.000 kr inden overstående problematikker var kendte.

Høring
Dialog med Gadekærforeningen og Gilleleje Handels- og Turistforening

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at godkende fastholdelse af serviceniveauet.
2. at foretage den anbefalede renovering af 1. og 2. prioritet i Helsinge og udgiften dækkes på delramme 31050.
3. at renoveringen i Gilleleje afventer 1-2 år, men stikkene skiftes forud for ophængning af julebelysningen 2016.

Beslutning
1.-3. Tiltrådt




91. Havnen - vej og stinavne
05.00G00 - 2016/25280

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning om vejnavne til veje, kajer og stier på Havnen i Gilleleje.

Baggrund
Ifølge Bekendtgørelse om vejnavne og adresser er Gribskov Kommune ansvarlig for at fastsætte vejnavne og adresser.
Vejnavn fastsættes under hensyn til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, redningsberedskab og andre på lettest mulig måde kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej. Vejnavne skal være entydige, så det sikres, at vejnavne i et postnummerområde ikke forveksles.
Bekendtgørelsen omfatter også havneområder, uanset om de er i privat eller offentlig eje.
Det afgørende er, at der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som udgør hovedadgangsvej til en selvstændig produktionsenhed eller til en funktion, hvortil offentligheden har adgang. Det gælder således, at det skal være muligt at få adresse via den faste kajkant, bolværk, anløbsbro el. lign. hvorfra der kan være adgang til båden.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for det såkaldte ”Adresseprogram”, som i de nærmeste år skal gennemføre en række vigtige forbedringer på adresseområdet.

Kommunens opgaver
I forbindelse med Adresseprogrammet er det aftalt, at kvaliteten af de nuværende
adressedata skal forbedres på to måder:

• Antallet af adresser skal suppleres på steder, hvor der i dag kun er få eller ingen adresser, fx kolonihaveområder, feriecentre og havne
• En række ældre fejl og mangler skal rettes, så de nuværende vejnavne og adresser lever op til de fremtidige krav

Denne opgave varetages af adressemyndigheden i den enkelte kommune.

I arbejdet med ovenstående har administrationen i samarbejde med Gilleleje Havn, identificeret en række forhold, som skal rettes på havneområdet, for at leve op til de krav vi som adressemyndighed er pålagt.

Overordnet er der to slags ændringer, der skal foretages, for at vi fremover kan oprette de adresser, der bliver behov for.

1. Der skal tildeles vejnavn til vejstykker, som i dag ikke har et officielt registreret navn
2. Eksisterende vejnavne skal ændres i de tilfælde, hvor nuværende registrering gør, at det ikke entydigt kan fastlægges hvilken side af vejen, der skal have tildelt lige numre (højre side) og hvilken der skal have ulige (venstre).
   

Administrationen har været i dialog med Havnen om navne, og det vedlagte kortrids er forsynet med forslag til vejnavne, der er fremkommet i dialogen

Havnen har suppleret forslaget med nedenstående bemærkninger til vej nr. 5 og 6:

5. Clausens VejFamilien Clausen har sat sit præg på Havnen gennem generationer.
Vores nuværende havnefoged Poul-Erik Clausen har været ansat på havnen i 37 år,
når han går på pension til efteråret, hans søster har ligeledes haft sit virke på
havnen gennem 50 år.
6. MidterpierFordi pier betyder: Smal konstruktion der er bygget (vinkelret) fra land ud i vandet,
og hvor skibe, fx tankskibe, kan lægge til for enden.
Teknisk Udvalg træffer beslutning om vejnavne til de indtegnede områder i Havnen.

Indkomne forslag
I forbindelse med indhentning af forslag til vejnavne, er Museum Nordsjælland tilskrevet med opfordring til at indsende eventuelle forslag til navn med baggrund i området.
På kommunens hjemmeside og Facebook er borgere blevet opfordret til at indsende forslag til vejnavne til Havnens område, der er indkommet forslag fra:

Museum Nordsjælland
Søren Frandsen foreslår, at man vælger navne på markante personligheder, der har haft betydning for havnens udvikling. Der peges på nedenstående 3:

1. Carl Petersen. En af stifterne af maskinværkstedet.(i stedet for forlængelsen af Havnevej)
2. Christian Laban Petersen. Fisker kun kendt som Chr. Laban.( i stedet for Midterpier/Midterkajen.)
3. Alfred Thomsen. Stenfisker og formand for havnen i 25 år til ca. 1971. Beskeden mand som stod i spidsen, da man udvidede med nordbassinet og cementbroen afløste den gamle træbro. (i stedet for Millionærkajen)
   

Morten E. Ringsted
Medejer af Havhøkeren på Nordre Havnevej, (ansat i 27 år) og tillige deltidsansat brandmand i Gilleleje (24 år). Daglige gang på havnen alle år.

Gør opmærksom på, at vej nummer 5 i dag hedder Havnen, og at der findes to bygninger på strækningen der har valide adresser hertil. Den ene bygning er lokalerne hvor Fiskehallen Gilleleje A/S havde til huse. Og det er Havnen 3. Den anden bygning er Gilleleje Fiskeriforenings forsamlingslokaler – det gamle pakhus. Denne bygning er Havnen 5.

Forslag nummer 6: Godt forslag. Det har man kaldt det omhandlede kajstykke i mange mange år. Så det vil være ok med ”Midterpieren” eller ”Midterpier”.

Alle øvrige navne på havnen er ”lige i øjet”. Det er jo nøjagtig det vi har kaldt de omhandlede kajer og vejstrækninger i årevis. Så jeg er fuldstændig enig i de forslag der er kommet frem.

Stig Bøckel
Foreslår, at "Gillelejevalsens" tekstforfatter Julius Jørgensen får en vej opkaldt efter sig. Han angiver ikke en bestemt vej, men alene "Julius Jørgensensvej"

Facebook forslag:

1. Havnegade
2. Navne på fiskekuttere
3. Navne på havnefogeder

Vurdering
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg, at udpege navne til veje, stier m.v. på Havnens område i overensstemmelse med vedlagte kortrids.
Administrationen er opmærksom på det problem, som Morten Ringsted har gjort opmærksom på i forhold til ændring af eksisterende vejnavn, men at det netop er hensynet til udfordringen med, at det skal være entydigt hvilken side af vejen, der skal have tildelt lige numre (højre side) og hvilken der skal have ulige (venstre), hvorfor administrationen skal anbefale Teknisk Udvalg, at der tildeles nyt navn i overensstemmelse med det fremlagte rids.
Administrationen vurderer ikke, at de indkomne forslag er mere dækkende for Havnens område end de af Havnen foreslåede, dog kan det give mening at overveje, at Havnevej erstattes af Carl Petersensvej.
Administrationen har orienteret Havnen om de indkomne forslag, og Havnen vil inden udvalgsmødet fremsende eventuelle kommentarer, som vil blive fremlagt på mødet.

Administrationen anbefaler:
at Teknisk Udvalg fastsætter vejnavne i overensstemmelse med de på vedlagte kortrids indtegnede vejstykker
1 - Vestmolen
2 - Østmolen
3 - Millionærkajen
4 - Auktionskajen
5 - Clausensvej
6 - Midterpieren
7 - Betonbroen
8 - Stejlepladsen
9 - Havnevej alternativt forslag Carl Petersensvej
10 - Beddingskajen
11 - Redningsvejen
12 - Sejlerstien


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnavne og adresser
Kommunalbestyrelsen skal ifølge BBR- lovens §§ 3a, 3b og 3 d fastsætte vejnavne

Økonomi


Høring
Offentliggjort

Bilag
TEK 14-09-16 Kort over Havnen Dok. nr: 2016/25280 010


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte vejnavne til Havnens område

1. Vestmolen
2. Østmolen
3. Millionærkajen
4. Auktionskajen
5. Clausensvej
6. Midterpieren
7. Betonbroen
8. Stejlepladsen
9. Havnevej alternativt forslag Carl Petersensvej
10. Beddingskajen
11. Redningsvejen
12. Sejlerstien

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Alfred Thomsensvej
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt
6. Tiltrådt
7. Tiltrådt
8. Tiltrådt
9. Carl Petersensvej
10. Tiltrådt
11. Tiltrådt
12. Tiltrådt
    
    
    

92. Ny struktur for dialog med interessenter
01.00A00 - 2015/21953

Sagsfremstilling
Plan-og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen parallelt med henblik på at træffe beslutning om ny struktur for dialog med interessenter med ikrafttrædelse fra årsskiftet.

Om denne sag
Udvalgene har på møder i november 2015 besluttet at igangsætte arbejdet med en ny struktur for dialog og samarbejde med borgere og interessenter. Den eksisterende form for dialogfora blev etableret i forbindelse med dannelse af Gribskov Kommune i 2007.

Gribskov Kommune har i dag følgende dialogfora:

• Det Grønne Dialogforum
• Dialogforum for Lokalsamfund
• Grundejerkontaktudvalget med underliggende temafora: Affaldsgruppen, Vej- og belysningsgruppen, Strand- og kystsikringsgruppen og Vandmiljøgruppen
• Dialogforum for Kollektiv Trafik
• Græsted Byforum

Forslag om ny struktur har været drøftet i de forskellige dialogfora.

Oplæg til ny struktur
Oplægget til ny struktur bygger på følgende principper:

• Dialogfora består af forskellige typer aktører, med forskellige baggrunde og interesser. Det giver en bredere drøftelser af aktuelle emner og så eventuelle drøftelser af enkelte sager sætte i perspektiv i forhold til forskellige typer interesser. Det er også et godt afsæt for nye ideer og sætter samarbejder i gang.
• Strukturen med dialogfora forenkles med færre møder, men med bredere repræsentation.
• Dialogfora, der er struktureret omkring konkrete større emner fastholdes.
• Der arbejdes fremadrettet med en mere fleksibel tilgang til afholdelse af 'Temamøder' om emner, der vurderes at være relevante for flere og også deltagerne i de enkeltes dialogforas bagland.

Forslag

• Det Grønne Dialogforum fastholdes og udvides med deltagelse af 1-2 repræsentanter fra Dialogforum for lokalsamfund og evt. Grundejerkontaktudvalget. Det Grønne Dialogforum afholder 3 årlige møder. Derudover afholdes et årligt stormøde i regi af det nye Grønne Dialogforum og er åbent for alle. Temaet for stormødet vil kredse om nærdemokrati og udvikling af kommunen med fokus på styrkelse af kommunens særlige kvaliteter, turisme mv.
• Dialogforum for Lokalsamfund nedlægges og kommunens lokalsamfund er i stedet repræsenteret i Det Grønne Dialogforum. Lokalforeningsrådet kan til deres egne møder invitere politikere med, afhængig af punkter på dagsordenen.
• Grundejerkontaktudvalg med tilhørende undergrupper nedlægges. Repræsentanter for grundejersammenslutningerne kan evt. indgå i Det Grønne Dialogforum.
• Dialogforum for Kollektiv trafik bevares.
• Græsted Byforum bevares.

Dialogprocesser ud over dialogfora
Gribskov Kommune har særligt fokus på at arbejde med dialog og inddragelse som del af opgaveløsningen.

Fremadrettet tages dialogen i relation til konkrete projekter med for eksempel byvandringer og workshops eller anden form tilpasset den enkelte opgave og efter afklaring af relevante interessenter.

Temamøder skal også tænkes i mere tværgående regi, med emner som f.eks. flygtninge og skolestruktur. Som foreslået i Bæredygtighedsstrategien kan en intern tværgående gruppe varetage koordination af tværgående aktiviteter.

Derudover har øget brug af sociale medier givet Gribskov Kommune en ny platform for dialog med borgerne og brugere, og kan varetage behovet for uformel orientering og dialog, som oprindeligt var udgangspunktet for de forskellige dialogfora.

Baggrund for forslag
Bemærkninger fra dialogfora
Grundejer Kontakt Udvalget ønsker at fastholde nuværende dialog og samarbejde i henhold til forretningsorden af 20.06.2013. Grundejerkontaktudvalget vil på deres møde 08.09.2016 drøfte muligheden for at 1-2 repræsentanter fra Grundejerkontaktudvalget fremadrettet kan være del af Det Grønne Dialogforum. Tilbagemelding fra mødet præsenteres i forbindelse med udvalgets behandling af sagen.

Det Grønne Dialogforum mener, at kredsen af medlemmer godt kunne evalueres og evt. udvides. Sætter pris på den interne dialog i forummet og særligt på den politiske deltagelse i møderne.

Dialogforum for Lokalsamfund kan godt se sig selv i et tættere samspil med Det Grønne Dialogforum, der er mange fælles interesser. Lokalforeningen vil så gerne deltage sammen med 1-2 repræsentanter fra Kontaktudvalget.

Græsted Byforum har til møde 01.06.2016 drøftet og godkendt forslag til kommissorium for Græsted Byforum, der er godkendt at Byrådet 20.06.2016. Ændringer i forhold til hidtidig praksis er; at formand for Græsted Borgerforening sidder for bordenden i stedet for politiker, at en udvalgsformand har fast plads (og sender en stedfortræder hvis vedkommende ikke kan) og at andre politikere deltager afhængig af temaer på dagsordenen.

Administrationen anbefaling
Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget at beslutte:

1. at udvide Det Grønne Dialogfora med 1-2 repræsentanter fra Dialogforum for Lokalsamfund og afholde 3 årlige møder samt et temamøde, der er åbent for alle.
2. at beslutte hvem, der er suppleant for Plan- og Miljøudvalgets formand i Det Grønne Dialogforum
3. at nedlægge Dialogforum for Lokalsamfund
4. at nedlægge Grundejerkontaktudvalget
5. at fastholde Dialogforum for kollektiv trafik i sin nuværende form
6. at fastholde Græsted Byforum i sin nuværende form
7. at beslutte hvem, der er suppleant for Plan- og miljøudvalgets formand i Græsted Byforum.

Lovgrundlag


Økonomi
Beslutningen har ikke direkte økonomisk konsekvens for kommunen

Miljøforhold
Punktet vedrører ikke væsentlige miljømæssige forhold, men har betydning for en bæredygtig udvikling af kommunen.

Høring
Ændringer er drøftet i de enkelte dialogfora

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at beslutte:

1. at udvide Det Grønne Dialogfora med 1-2 repræsentanter fra Dialogforum for Lokalsamfund og afholde 3 årlige møder samt et temamøde, der er åbent for alle.
2. at nedlægge Dialogforum for Lokalsamfund
3. at nedlægge Grundejerkontaktudvalget
4. at fastholde Dialogforum for kollektiv trafik i sin nuværende form
5. at fastholde Græsted Byforum i sin nuværende form

Beslutning

1. Tiltrædes, idet helårsbeboerne tilbydes 1 plads og sommerhusbeboerne tilbydes 1 plads. Formanden for Teknisk Udvalg får 'fast plads' i Udvalget
2. Tiltrådt
3. Ikke tiltrådt. Grundejerkontaktudvalget fastholdes i en tilpasset form. Der afholdes 2 møder årligt og arbejdsgrupperne nedlægges.
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt
   
   
   

93. Gribskov som bivenlig kommune
01.00G00 - 2016/26881

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt kommunen skal modtage et certifikat og blive udnævnt som bivenlig kommune.

Henvendelse fra lokal biavlerforening, - opfordring til at modtage certifikat
Gribskov kommune modtog i april 2015 en henvendelse fra Formanden for "Den lokale biavlerforening Kronborg Vestre Birks Biavlerforening", der opfordrede Gribskov Kommune til at benytte bivenlige frøblandinger og på baggrund heraf, modtage et certifikat og en banner, hvor det fremgår, at kommunen har ydet en særlig indsats for bierne, og hvor kommunen udråbes som "bivenlig kommune".
Både honningbier og vilde bier er i tilbagegang. Mange afgrøder er afhængige af bestøvning og hjælp til bier er både af betydning for biodiversitet og erhverv.

Bivenlige planter
Danmarks Biavlerforening har i samarbejde med frøfirmaet DLF udviklet en frø- og løgblanding med en høj pollen- og nektarproduktion, -såkaldte bivenlige planter. For at skabe incitament vil kommuner, der etablerer mindst 1 hektar af de bivenlige planter få tildelt et certifikat, hvor det fremgår, at kommunen har ydet en særlig indsats for bierne og få tildelt en titel som "Bivenlig kommune".

Gribskov Kommunes brug af bivenlig frøblanding
Gribskov Kommune har i 2013 og 2015 anvendt i alt ca 30 kg bi-blanding og i alt tilsået 1 ha bestående af rabat- og naturgræsarealer fordelt på 5 lokaliteter på kommunale arealer:

1) Græsareal mellem Helsinge station og Gymnasium ca. 4300 m2. udført i 2015
2) Skråninger langs Helsingevej mellem Blistrup og Smidstrup ca. 3000 m2, udført i 2015
3) Randarealer ved Rundkørsel på Bonderupvejen i Gilleleje ca. 2000 m2, udført i 2015
4) Forplads ved Helsinge station ca. 500 m2, udført i 2013
5) Rundkørsel på Helsingørvej ved skovgårdsvej ca. 200 m2, udført i 2013

Som udgangspunkt slås arealerne én gang årligt sidst i september måned, men flere af skråningsarealerne slås ikke.

I 2016/2017 planlægges det, at benytte de bivenlige frøblandinger på skråningsarealerne omkring de nye buslommer langs Valbyvej ved Valby. Et areal på omkring 2 - 3000 m2.
Der er planer om at efterså efter behov for at fastholde engkarakteren. Eftersåning vil sandsynligvis foretages hvert 3 - 4 år.

Henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere
Det Grønne Råd i Gribskov Kommune har i oktober 2015 modtaget en henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere vedrørende bivenlig beplantning og ønske om hjælp til at værne om de danske honningbier. Sammenslutningen har bl.a. skrevet følgende:
"Klip rabatter mindst muligt, men de afklippede plantedele bør samles op, så det ikke brænder sammen og ændrer faunaen".
Og:

• Plant bi-venlige planter flest mulige steder både på landet og i byerne.
• Esbjerg og Vejle har udvist stor forståelse ved bl.a. at lade kommunens biavleres stader stå gratis på deres arealer. "

Svar til Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere fra DGD

"Det Grønne Dialogforum i Gribskov Kommune har modtaget din mail sendt på vegne af sammenslutningen af danske erhvervsbiavlere.
Henvendelsen har været på dagsordenen i dialogforum d. 2. dec. 2015.
Det blev bemærket, at der i forbindelse med den nye brakordning, kan udsås bivenlige planter.
Gribskov Kommune arbejder med udsåning af bivenlige planter forskellige steder på baggrund af en henvendelse fra den lokale biavlerforening. Kommunen håber på sigt at blive certificeret som bivenlig kommune."

Hvordan rimer bivenlig kommune på kommunes strategier?
Med Gribskov Kommunes kommende Grønne Strategi vil der blive sat fokus på, at fremme naturen og biodiversiteten i kommunen, -både i bymiljøerne og uden for byerne. Dette vil blandt andet kunne imødekommes ved alternative driftformer. Etablering af arealer med bivenlige planter er derfor helt i tråd med kommunens Grønne Strategi.

Plan og Miljøudvalget har d. 6. april 2016 besluttet principperne for Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune. Følgende målsætninger fra Bæredygtighedsstrategien vurderer administrationen understøtter at Gribskov Kommune udnævnes som bivenlig kommune:

• være et godt eksempel for at skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune
• lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed
• mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Teknisk Udvalg takker ja til at modtage det omtalte certifikat samt banner og bliver udnævnt til bivenlig kommune. Og at administrationen i den forbindelse arrangerer en event, hvor pressen inviteres, så der skabes opmærksomhed omkring tiltaget.


Lovgrundlag


Økonomi


Miljøforhold
Beskrevet i sagsfremstillingen

Bilag
Bilag TEK 14.09.16 bivenlig kommune 2016/26881 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

1. Modtage certifikat som bivenlig kommune
2. Bemyndige administrationen til at planlægge en event med overrækkelse af certifikatet, hvor pressen inviteres

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Udvalget bemærker, at der skal være opmærksomhed om oversigtsforhold, hvor der sås biblandinger
   
   
   

94. Tillæg nr. 10 til spildevandsplanen - rettelse af fejl i tillæg 4, 5 og 9
06.00P00 - 2016/24100

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

I tillæg nr. 4, 5 og 9, der alle handler om kloakering af visse ejendommen i Rågeleje Udsholt området, har Gribvand lavet en fejlagtig formulering om skelbrønden.

Følgende formuleringer i tillæggene:

Tillæg nr. 4: "Kloakeringen sker ved at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren."

Tillæg nr. 5: "Kloakering langs Tuehusvej sker ved at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren."

Tillæg nr. 9: "De 27 ejendomme kloakeres så vidt muligt ved, at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren."

ændres til følgende sætning:

"Kloakeringen sker ved, at Gribvand Spildevand A/S i samråd med grundejeren, anviser tilslutningspunktet for spildevand i skel. Grundejeren er forpligtet til at etablere en 425 mm skelbrønd enten i skel eller inde på grunden efter aftale med Gribvand Spildevand A/S".

Der ændres ikke yderligere i tillæggene.

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 32

Økonomi


Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag nr. 1 Tillæg nr. 10 til spildevandsplanen dok.nr. 2016/24100 003


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar

Beslutning
1.-3. Tiltrådt




97. Takster for benyttelse af kommunens arealer til arrangementer
05.05G00 - 2015/34352

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

Teknisk Udvalg har bedt om en harmonisering af takster for stadepladser i kommunen.

Indledning
Det eksisterende takstblad er ikke udtømmende og er udformet på en måde som giver
anledning til megen misforståelse.
I følge eksisterende taksblad skal arrangører betale efter placering og mange områder, hvor der også afholdes arrangementer, er ikke nævnt. Arrangører er utilfredse med denne ulighed og Byrådet besluttede den 08.10.2015 under andenbehandling af budgettet 2016-2019, at taksteren for stadepladser skulle være 0,- indtil der var sket harmonisering af taksterne.

Et arrangement kan være kommercielt, kulturelt eller non-profit og socialt.
Markeder arrangeres af både professionelle og frivillige.
Professionelle markeder har et rent kommercielt formål. Markederne er af en høj kvalitet og er drevet professionelt.
Frivillige markeder er ofte non - profit og overskud uddeles til almennyttige formål i lokalområdet.
Her ud over er der arrangementer, hvis formål primært er at skabe en lokal aktivitet.

Der har været en stigning i antallet af midlertidige arrangementer i Gribskov Kommune.
I 2015 er der i årets 12 måneder behandlet i alt 126 arrangementtilladelser, her af 24 motionsløb på vejene.
I 2016 er der i årets første 8 måneder behandlet i alt 108 arrangementtilladelse, her af 29 motionsløb på vejene.

Ansøgninger fordeler sig mellem enkeltstående arrangementer og tilbagevendende sommerarrangementer. Ansøgninger kan inddeles i følgende kategorier:

De forskellige arrangører har indtægter i varierende størrelsesorden, som beskrevet i bilag om videresalg af stadepladser.

Som det fremgår af bilag om takster for stadepladser 2015, fremgår mange af de arrangementer der afholdes, ikke af takstbladet.
De arrangementer som nævnes er markeder, udeservering, stadeplads og cirkus.
Opkrævning ved de nævnte arrangementer ville for år 2015 indbringe en indtægt på i alt 65.981,- kr.

Opmærksomhedspunkter
I den netop vedtagne Turismestrategi er der et ønske om at tiltrække arrangementer og events for at blive en attraktiv kommune at bo i og besøge. Dette er tillige et element i anbefalingerne fra Vækstudvalgets tænketank.

Et større antal events og arrangementer genererer imidlertid også større behov for primært renhold fra kommunens side. Selvom aktørerne som udgangspunkt selv har ansvar for oprydning og renhold, er der behov for, at kommunen går ind og understøtter denne opgave ved større events.

Der kan derfor være en mulighed for at indhente en mindre del af den forøgede udgift for kommunen ved at indføre en lejeudgift til kommercielle arrangementer, men der mangler på nuværende tidspunkt et solidt grundlag at vurderer dette på.

Administrationens vurdering og anbefaling
Forskellige priser for non-profit arrangement og kommercielt arrangement, kan styrke det lokal engagement ift. at arrangere events.

Administrationen anbefaler at takstbladet inddeles efter type af arrangementer, og her under en pris for på non-profit arrangement og en pris for et kommercielt arrangement.

Kommunen kan vælge at tiltrække aktiviteter og understøtte erhvervs- og turismeudviklingen ved at beslutte en forholdsvis begrænset lejeindtægt på kommunale stade-og eventpladser.

Administrationen anbefaler at der ikke opkræves takster for midlertidige aktiviteter på kommunale veje og grundarealer, og herved understøtter turisme strategien i 2017.

Det foreslås endvidere, at administrationen i 2017 registrer antal af arrangementer i de enkelte kategorier, og de direkte og afledte omkostninger efter hvert arrangementer, for at indsamle et kvalificeret og solidt grundlag at træffe beslutning på, i forbindelse med budget 2018.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje, § 80.


Økonomi


Bilag
TEK 14-09-2016: Takster for 2015 Dok. nr: 2015/34352 010

TEK 14-09-2016 Vidersalg af stadepladser Dok. nr: 2015/34352 012

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget:

1. at der ikke opkræves takster for benyttelse af kommunens arealer til arrangementer mv i 2017.
2. at der i 2017 sker dataindsamling mhp. at skabe et kvalificeret datagrundlag mhp. beslutning af takster for 2018 og frem.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt, idet det foreslås at der ikke opkræves takster fremadrettet
2. Ikke tiltrådt
   
   
   

Efterretningssager

95. Gribvand - rapportering til ejer 2. kvartal 2016
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Sagen fremlægger Gribvand Spildevands kvartalsrapport for 2. kvartal 2016 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.

Ejerstrategiens overordnede mål for selskaberne er:

1. at Gribvands anlægsaktiviteter bevares
   
2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
   
3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser
   
4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens ansvar og planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Kvartalsrapport for 2. kvartal siger følgende:

1. Gribvand har indtil nu haft et forbrug på 14,3 mio kr ud af et budget på 52,9 mio kr, som forventes brugt
   
2. Efter 2. kvartal har der været 2312 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning. Heraf er 97% i gennemsnit besvaret første gang. Målsætningen er 85 %. Uden for arbejdstid flyttes opkaldene til Falck, her er 143 besvaret, 39 er videregivet til vagten.
   
3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau. Der er derudover en koordinationsgruppe, der varetager arbejdet med den fremtidige struktur for renseanlæg.
   
4. Der har været mange utilsigtede overløb med urenset spildevand. Driften anslår, at det sker 30-40 steder i kloaksystemet. Overløbene sker med baggrund i manglende vedligeholdelse og servicering af pumper, måleudstyr mv. samt øget tilstrømning af uvedkommende vand. Gribvand arbejder på at lokalisere og udbedre overløbene hurtigst muligt.
   
   Der har tillige været mange overskridelser af kravværdier for udløbene fra renseanlæggene for både fosfor og kvælstof. Overskridelserne er sket på renseanlæggene i Vejby, Tisvilde, Udsholt, Gilleleje og Dronningmølle. Gribskov Kommune har ikke været orienteret om dette og vil i fremtiden bede om at blive orienteret ligesom Naturstyrelsen, der er tilsynsmyndighed.
   
   I løbet af 3. kvartal skal alle renseanlæg forsynes med alarmer for ilt, slamflugt og overløb. I løbet af 4. kvartal skal alle overløb forsynes med alarm.
   
   Der har i 2. kvartal været 115 udkald til driftsforstyrrelser i kloaksystemet.
   

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskaberne:

• Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald
• Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune
• Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:

• Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
• planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
• Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
• interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
• der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
• der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
• der skal ske en koordinering af større informationstiltag

Og mål for Gribvands serviceniveau :

• serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
• variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
• Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
• Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Gribvand ejerrapport 2. kvartal 2016. Dok nr. 2012/32393 040


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tage "Gribvands kvartalsrapport for 2. kvartal 2016" til efterretning
   
   Beslutning
2. Tages til efterretning
   
   
   

96. Vedligeholdelse af kystsikringsanlæg på kommunale arealer
04.18G00 - 2016/11701

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Baggrund
Kommunen er ejer af en række kystgrunde, der er beskyttet af forskellige former for kystsikring. Grundene er ubebyggede naturgrunde/fællesarealer uden væsentlige beskyttelseskrævende værdier. Flere af anlæggene er gamle og etableret for 20-30 år siden. Der har ikke efter kommunesammenlægningen været praksis for at etablere kystsikring på kommunens grunde, hvis der ikke er værdier, som skal beskyttes. Kommunen har i en årrække ikke vedligeholdt egne kystsikringsanlæg, hvilket betyder, at flere af anlæggene forfalder og ikke er funktionelle.

Forsømt vedligeholdelsespligt
Kommunen har som andre grundejere pligt til at vedligeholde egne kystsikringsanlæg.
Der er tale om forpligtelser jf. de tilladelser, der i sin tid er givet til etablering af anlæggene. Dog er der flere af tilladelserne til de gamle anlæg, som ikke er mulige at fremskaffe. De er ikke tinglyst, de findes ikke i kommunens arkiver og Kystdirektoratet har dem heller ikke.
Derved kender kommunen ikke til vedligeholdelsespligten på flere af anlæggene.
Kystbeskyttelse opført før 1988 er generelt lovlige. Her stiller Kystdirektoratet i disse tilfælde ikke krav om vedligeholdelse.

Nabohenvendelser
Konsekvensen ved kommunens manglende vedligehold af kystsikringsanlæggene kan være øget erosion på nabogrundene. Særlig ved fire af de kommunale grunde er dette et problem og her har naboerne jævnligt henvendt sig, da de er bekymrede for egen grund og ejendom.

Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse
Eksisterende kystbeskyttelse kan fjernes uden at det kræver en tilladelse fra Kystdirektoratet. Dette gælder både anlæg med og uden tilladelse.
Naboerne kan ikke stille en grundejer til ansvar i tilfælde af, at grundejeren fjerner sin kystbeskyttelse og dette måtte medføre problemer for tilstødende kyststrækninger.
Naboerne må selv sørge for at etablere de nødvendige anlæg til beskyttelse af deres grunde.

Naboer kan etablere kystsikring på kommunale arealer
Generelt er det grundejeren, der har ansvar for at beskytte sin ejendom mod erosion.
Kystdirektoratet giver generelt ikke tilladelse til at etablere passiv/hård kystbeskyttelse ved ubebyggede grunde, naturgrunde og landbrugsarealer, hvorfor kommunen som udgangspunkt ikke vil kunne opnå tilladelse til at etablere ny kystbeskyttelse eller forstærke kystbeskyttelse på egne naturgrunde. Hvis nabogrundejerne i stedet søger om tilladelse til kystsikring på kommunens grund, vil nabogrundejerne formodentlig opnå denne tilladelse, idet der er tale om sikring af egen grund og værdier.

Det blev derfor besluttet, på Teknisk Udvalgs møde 12.03.2014, at kommunen kan give tilsagn om, at naboerne må anlægge kystsikring på kommunens areal. Etableringen af kystsikringen skal ske på følgende vilkår:

• at det er nødvendigt for at sikre bygninger på naboejendommene,
• at der i øvrigt kan opnås tilladelser fra relevante myndigheder,
• at det ikke forhindrer eller besværliggør adgang til kysten fra kommunens areal,
• at det ikke medfører udgifter for Kommunen

Der er siden denne beslutning, én nabo der har benyttet sig af denne samtykke-mulighed (se Kaprifolievej-sag senere i denne sag).

Udarbejdelse af rapport fra rådgiver
Administrationen bad i foråret 2016 en rådgiver fra COWI om at udarbejde en tilstandsvurdering og indledende skitseforslag for kystbeskyttelsen for de kommunale kystgrunde.
25.04.2016 foretog administrationen sammen med COWI en inspektion af de kommunale kystgrunde. Her blev tilstanden ved de enkelte grunde diskuteret.

Resultat af rapporten - gennemgang af anlæg
COWIs rapport vurderer tilstanden på kommunens ni kystgrunde.
Fem af grundene er forholdsvis problemfrie i forhold til naboproblemer. Der er derfor valgt i det følgende afsnit kun at gennemgå de fire grunde, hvor kommunens kystbeskyttelse er medvirkende til problemer på naboernes grunde.
Rapporten er vedhæftet som bilag.

Kaprifolievej
Kommunen ejer en lang kystgrund ved Kaprifolievej.

Den eksisterende kystbeskyttelse består af et gammelt og nedslidt pælerækværk og en række større dæksten. Kommunen kan ikke fremskaffe tilladelsen til anlægget og det formodes, at den ikke eksisterer.

På grunden er der problemer med læsideerosion i den sydvestlige del af kommunens grund og ved den første nabo mod sydvest. Dette skyldes, at kommunens nedslidte kystbeskyttelse ikke er tilstrækkelig til at bremse erosionen af den høje skråning i den sydvestlige ende af kommunens grund.

Naboen sydvest for kommunens grund har både i 2014 og 2015 henvendt sig med bekymring om den læsideerosion, der sker på hendes grund. Naboen har beskyttet sig egen grund og kan ikke gøre mere.
Naboens hus ligger ca. 10 m fra kanten. Huset vil være udsat hvis skrænten på kommunens grund eroderer yderligere.

Kommunen har i efteråret 2015 givet naboen mod sydvest samtykke til at etablere kystsikring på den kommunale grund for at beskytte ejendommen mod erosion. Naboen ansøger Kystdirektoratet om at etablere skråningsbeskyttelse på et stykke af kommunens grund, Men Kystdirektoratet giver afslag på ansøgningen, da de stiller vilkår om kompenserende sandfodring foran den nye skråningsbeskyttelse og på begge sider. Denne løsning er omkostningsfuld, hvorfor naboen henvender sig til kommunen vedr. medfinansiering. Dette giver kommunen afslag på. Sagen står pt. her.

Urskoven ved Kaprifolievej
Skrænten ved Urskoven, Kaprifolievej er høj, stejl og uden vegetation grundet erosion. Kystbeskyttelsen består af et gammelt nedslidt pælerækværk, der står langs kommunens matrikel. Nabogrundene øst og vest for kommunens matrikel er beskyttet af skråningsbeskyttelse. Denne skråningsbeskyttelse sydvest for kommunens matrikel skaber læsideerosion langs kommunens matrikel og er således medvirkende årsag til, at kommunens grund eroderer. Desuden har pælerækværket begrænset effekt og har ikke kunnet forhindre omfattende erosion i skråningen bagved.
Nabohusene vurderes at kunne være truet af, at skrænten på kommunens grund er meget stejl og eroderer som følge af den utilstrækkelige kystbeskyttelse. På nuværende tidspunkt er afstanden fra skrænten til husene 5-15 m.

Naboen øst for kommunens grund har både i 2014 og 2015 henvendt sig, med bekymring om den erosion der sker på kommunens grund og som også begynder at erodere ind på naboens egen grund. Naboen mener, at erosionen skyldes manglende skråningsbeskyttelse på kommunens grund og at kommunen bør tage affære. Desuden går naboens henvendelse også på, at høften der ligger i skel mellem kommunens og naboens grund, er sunket sammen. Naboen spørger til hvem der har vedligeholdelsespligt på høften.

Violvej/Kystvej
Skråningen på kommunens grund ved Violvej/Kystvej er høj og stejl. Der er flere skred i skråningen og herunder et større nyt skred, hvor en stor mængde jord har lagt sig ned over skråningsbeskyttelsen. Det kan forventes, at der kan forekomme flere skred fremover, da der er et nært lodret ler-fremspring midt på skråningen. Derudover virker skrænten relativ stabil. Nabohusene ligger under 10 m fra kanten af skrænten.
Foran kommunens grund er der en stor og effektiv skråningsbeskyttelse. Denne ligner naboernes beskyttelse. Stranden foran skråningsbeskyttelsen er stort set væk. Dette betyder, at grundet det lave strandniveau, sker der overskyl af den eksisterende skråningsbeskyttelse på trods af den forholdsvis effektive beskyttelse af skræntfoden.

Naboen mod vest er generet af de skred, der sker på skrænten. Det seneste skred i efterår/vinter 2015 har betydet, at en stor mængde jord har lagt sig ind på naboens grund og ødelagt den nederste del af naboens trappe.

Salgårdshøj
Skrænten ved Salgårdshøj er høj, stejl og uden vegetation grundet erosion. Stormen Bodil forårsagede store skader på kommunens kystbeskyttelse og der er omfattende erosion i skråningen bagved. I dag ses det tydeligt at skrænten er rykket tilbage og skråningsbeskyttelsen ligger spredt. Der er et stort åbent sår ind i skråningen. Erosionen af kommunens skråning kan, som følge af den meget høje skråning, medføre bagskæring og true naboernes huse på begge sider. Naboerne har genopbygget effektive skråningsbeskyttelser efter Bodil.
Administrationen havde efter stormen Bodil dialog med naboerne. Naboerne er bekymret for egne grunde, hvor beboelsen ligger meget tæt på skrænten, og ønsker, at kystsikringen på kommunens grund som minimum reetableres og gerne at den forstærkes.

Tilladelse:
Der foreligger en tilladelse til skråningsbeskyttelsen fra februar 1993. Jf. tilladelsen påtager ejeren sig at vedligeholde anlæggene i god og forsvarlig stand eller fjerne anlægget hvis det forfalder og ikke straks genetableres.

Administrationen har været i kontakt med Kystdirektoratet, der er myndighed for kystbeskyttelsen.
Idet anlægget ikke har været vedligeholdt siden stormen Bodil, vurderer Kystdirektoratet at der er gået for lang tid og retten til vedligeholdelse er tabt.
I følge Kystdirektoratet har kommunen mulighed for at fjerne det ødelagte anlæg uden at genopføre det. Dette fremgår af vilkårene af tilladelsen. Eftersom anlægget ikke er etableret som et led i en aftale med naboerne, er der ikke juridisk set et hensyn at tage til naboerne. Naboerne må selv sørge for at etablere de nødvendige anlæg til beskyttelse af deres grunde.
Naboernes huse ligger meget tæt på skrænten og er truede. Derfor anbefaler Kystdirektoratet kommunen at gå i dialog med de to naboer om, at der kan skabes en sammenhængende kystbeskyttelse inden anlægget ved Salgårdshøj evt. fjernes.

Konklusion
COWIs rapport konkluderer, at kommunen er ejer af tre naturgrunde, hvor den eksisterende kystbeskyttelse er i ringe stand som resultat af manglende vedligeholdelse. Konsekvensen ved manglende vedligehold af kystbeskyttelsen på de tre grunde er, at der sker erosion på nabogrundene, hvormed husene er udsatte.
Desuden er Kommunen ejer af en grund, hvor kystbeskyttelsen overordnet set er velfungerende og i pæn stand, men skræntens stejlhed og hyppige erosion er medvirkede til at naboen er generet af jordskred og tilhørende ødelæggelse af materialer.

Problematikkerne omkring disse fire kystgrunde vil blive nærmere gennemgået på et kommende møde i Teknisk Udvalg.


Lovgrundlag
Kystbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 15 af 08/01/2016

Økonomi
COWIs rapport om tilstandsvurdering af de kommunale kystsikringsanlæg har kostet 49.900 kr.


Bilag
TEK 14-09-2016 Rapport fra COWI Dok nr: 2016/11701 035


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tages til efterretning
   
   
   

98. Mødeplan 2017
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får mødeplanen for de politiske møder i 2017 til orientering. Mødeplanen er godkendt af Byrådet på mødet den 5. september 2017.

Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Mødeplanen indeholder forslag til fem forløb fra fagudvalg til Byrådet i foråret 2017, ligesom i 2016, og tre forløb fra fagudvalg til Byrådet i efteråret 2017. Der er tale om et forløb mindre end i 2016 - på grund af kommunalvalg i november.

• For at sikre fem forløb i foråret er forløbene lagt så tæt på hinanden, at dagsorden til fagudvalgsmøder i februar, marts og maj udsendes i samme uge, som byrådsmøder finder sted - i stedet for ugen efter. Derfor kan der i nogle sager opstå behov for, at dagsordenspunktet udsendes senere end fire dage før udvalgsmøde, det vil sige, at punktet eftersendes dagsorden.

• Erhvervs- og Turismeudvalget holder udvalgsmøder om mandagen. Erhvervs- og Turismeudvalgets møde i juni afholdes dog tirsdag den 6. juni 2017 - fordi mandag den 5. juni er 2. pinsedag.

• Datoer for budgetseminar er indarbejdet i forslaget. Det handler om torsdag den 27. april samt torsdag og fredag den 24. og den 25. august 2017.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind forslaget, fordi hyppigheden af møder i temaudvalget kan være meget anderledes. Hyppigheden varierer nemlig afhængigt af opgavens karakter og den valgte arbejdsform.

• Datoerne for større KL's arrangementer (for eksempel Kommunaløkonomisk Forum, Sundhedskonference, Børn og Unge Topmøde, Social- og Sundhedskonference) er indarbejdet i det omfang, KL har oplyst datoerne for disse arrangementer.

• Forslaget til mødeplanen tager højde for, at Kultur- og Idrætsudvalget er i Århus i dagene 17. - 19. maj 2017.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1, § 20, stk. 1 og § 6 stk. 1

Økonomi


Bilag
Bilag 1: Mødeplan 2017 Dokumentnummer 2014/32692 029


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterrretning
   
   
   

Sager behandlet på lukket møde:
99 Containerafregninger - virksomheder og renovatører
Udvalget gav anbefaling til Økonomiudvalget



Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:30 PM