Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
77 3. Budgetopfølgning 2016
78 Udkast til stiplan
79 Minigenbrugsstation ved Tisvildeleje p-plads
80 Afvikling af kommunens mellemværende med brugerne på affaldsområdet.
81 Tilladelse til trafiksanering af Kornbakken og Stubmarken - samt
bemyndigelse i tilsvarende sager
82 Askemosevejen - stiforløb

Medlemmer:

Knud Antonsen

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Susan Kjeldgaard
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:
Brian Lyck Jørgensen bemærkede, at torentoanlæg ved Idrætsvej ikke kan ses for beplantning. Knud Antonsen supplerede med, at belysningen også er begrænset på stedet.
.
Knud Antonsen bemærkede, at der i sommerens løb havde været dialog, belysning i Mårum. Der blev spurgt til sagen.
Knud Antonsen spurgte til henvendelse fra Peter Hassing, Bo Jul Nielsen nævnte, at han har svaret at stråkningen er på næste gang
.
Knud Antonsen spurgte til dialog vedr. sti til Tingbakkeskolen. Der er sket beskæring
.
Knud Nielsen bemærkede, at Ellemosen er ved at være meget vandholdig, og træer mv. er ved at gå ud. Der spørgers til oprensning af Ramløse å, da denne formodes utilstrækkelig.
.
Jørgen Simonsen gav ros, da rist på Græsted Torv var reguleret en uge efter, at det var fremført.
.
Anders Gerner Frost spurgte til status for Krydset Kildevej/Askemosevej
.
Administrationen orienterede om henvendelse vedr. entreprenøren som etablerede buslomme i Valby.
.
Administrationen orienterede om at sag vedr. Vejsyn på Parcelgårdsvej af lukker, da grundejerne selv istandsætter vejen.
.
Administrationen orienterede om undersøgelse vedr. dialogfora
.
Administrationen orienterede om, at der arrangeres møde mellem formændene for TEK, PMU og ETU og Erhverv Gribskov omk. prakringsforhold
.
Jørgen Simonsen spurgte til etablering af 50 km på Standveje og fjernelse af byskilte. Der ønskes orientering om sagen.
.
Bo Jul Nielsen orienterede om møde vedr. høj hastighed på Nordre Parkvej. Der ønskes oplysninger om mobile chikaner/bump
.
Bo Jul Nielsen orienterede om hastighedsmåling på Rågeleje Strandvej.




Åbne

77. 3. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/16654

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Plan og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Plan og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 3
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i den sidste BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2017-2020:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2017-2020.

Budgetopfølgning for Det tekniske område

Samlet konklusion - Det tekniske område
Administrationen forventer et merforbrug på 4,7 mio. kr. i 2016 på Det tekniske område. Det er en ændring på 2,3 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,3 procent.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift BO2 16):

• På Veje forventes et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Det er en ændring på 0,5 mio. kr. i forhold til BO2 16, som skyldes forventet merforbrug på Udendørsbelysning og trafiksignaler.
• På Vand forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som fortrinsvis skyldes forventet merindtægt på Rottebekæmpelse. Ordningen skal over tid hvile i sig selv og merindtægten skal opveje merforbrug i 2014 og 2015.
• På Kollektiv trafik og kørsel forventes et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. Det er en ændring i forhold til BO2 16 på 2,2 mio. kr., som skyldes mindreforbrug på Busdrift.

Samlet konklusion - Forsyning
Administrationen forventer et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. i 2016 på Forsyning. Det er en ændring på 9,7 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 94,2 procent.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift BO2 16):
På forsyning anlæg forventes et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. Det skyldes fortrinsvis beslutning om, at anlægsprojekt Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres.




Budgetopfølgningens grundlag - Det tekniske område
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det tekniske område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Veje
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Veje.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 1,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og et merforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes et forventet merforbrug på Udendørsbelysning og trafiksignaler på 0,5 mio. kr., da energioptimeringerne på området økonomisk ikke er indhentet fuldt ud.
Som anført ved sidste budgetopfølgning forventes fortsat et mindreforbrug på vintertjenesten med 1,6 mio. kr. i 2016. Mindreforbruget forventes at kunne finansiere det forventede merforbrug på byggesagsbehandling.

Som besluttet i Byrådet d. 20.06.2016 pågår der dialog med Gribvand om fastsættelse af procentsats af anlægsudgifter som grundlag for afregning af vejafvandingsbidrag.

Grønne områder
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Grønne områder.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 3. budgetopfølgning at svare til såvel det korrigerede budget samt forventet forbrug ved sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår det, at forbrugsprocenten i 2016 er den samme som i 2015.

Vand
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Vand.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 0,6 mio kr. i forhold til korrigeret budget og sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udvikling og forventet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes fortrinsvis forventet merindtægt på Rottebekæmpelse med 0,6 mio. kr. i 2016. Ordningen skal over tid hvile i sig selv og merindtægten skal opveje merforbrug i 2014 og 2015.

Kollektiv trafik og kørsel
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Kollektiv trafik og kørsel.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede merforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 4,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

I figur 2 fremgår forbrugsprocenten. Afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015, skyldes to modsatrettede forhold. For det første har der været øgede udgifter til befordring af børn og unge, som følge af den foreløbige ordning, der er iværksat efter den hidtidige leverandør Prebens minibussers konkurs. For det andet har vi i år modtaget en tilbagebetaling vedr. efterregulering for 2014 fra Movia vedr. 2014 i januar, hvilket ikke var tilfældet i 2015.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning vedrører et forventet mindreforbrug på Busdrift med 2,2 mio. kr. i 2016, som fortrinsvis skyldes, at der er overført buslinier til Regionen, og at omkostningerne til Movia i 2016 er mindre end forventet i budgettet.
Som anført ved sidste budgetopfølgning forventes fortsat et merforbrug på 7,0 mio. kr. som følge af Prebens Minibusser's konkurs.

Trafiksikkerhed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Trafiksikkerhed.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 3. budgetopfølgning at svare til såvel det korrigerede budget samt forventet forbrug ved sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Plan og Byg
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Plan og Byg

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede merforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 1,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Som anført ved sidste budgetopfølgning forventes fortsat et merforbrug på byggesagsbehandling med 1,6 mio. kr. i 2016. Merforbruget forventes at kunne finansieres af forventet mindreforbrug på vintertjenesten i 2016.

Beredskab
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Beredskab.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 3. budgetopfølgning at svare til korrigeret budget og at være 0,9 mio. kr. større i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug, som følge af at beredskabet er overgået til det fælles kommunale §60 selskab "Frederiksborg brand og redning". Den nye ordning betyder, at vi i 2016 forventer at afregne kvartalsvis, mens vi i 2015 afregnede den samlede årlige udgift til Falck i januar.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes beslutning om tilkøb af ydelser til Beredskab med et forventet udgift på 0,3 mio. kr. i 2016.
Derudover har Beredskabsstyrelsens godkendelse af den risikobaserede dimensionering taget længere tid end forventet og de vedtagede besparelser på området med 1,2 mio. kr. årligt får derfor først effekt fra 01.07.2016. Som følge heraf forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. i 2016.
Byrådet har d. 20.06.16 besluttet, at det samlede merforbrug i 2016 på 0,9 mio. kr. finansieres med 0,5 mio. kr. fra anlægsprojekt Kongernes Nordsjælland og med 0,4 mio. kr. fra Reservepuljen.
Byrådet anbefaler, at finansiering af tilkøbsydelser med 0,6 mio. kr. for 2017 og frem indgår i budgetforhandlingerne 2017-2020.

Budgetopfølgningens grundlag - Forsyning
Grundlaget for budgetopfølgningen på Forsyning bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Forsyning drift
På Forsyning drift forventes det samlede forbrug ved 3. budgetopfølgning at svare til såvel det korrigerede budget samt forventet forbrug ved sidste budgetopfølgning.

Forsyning anlæg
Figur 1 herunder viser forventningerne til regnskab 2016 Forsyning anlæg.

Figur 1 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 9,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og sidste budgetopfølgning.

Projekter fra investeringsplanen 2012 til 2016 er nu gennemført. De afsatte rådighedsbeløb til finansiering af investeringsplanen er hovedsageligt anvendt til ombygning af kommunens genbrugsstationer.
Det er besluttet, at anlægsprojekt Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres. Det er hovedårsagen til mindreforbruget på 9,7 mio. kr. i 2016. Mindreforbruget vil i forbindelse med regnskab 2016 blive overført til 2017 blandt andet til finansiering af ny investeringsplan, som behandles i andet dagsordenspunkt på samme møde.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: PMU 15.08.16 & TEK 17.08.16, Opfølgning på budgetaftalens elementer, dok.nr. 2016/16654 015


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Det tekniske område.

Beslutning

1. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer og Susan Kjeldgaard fraværende




78. Udkast til stiplan
01.00G00 - 2016/20797

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at fremlægge Stiplan 2016 til offentlig høring.

Baggrund
Ved vedtagelse af budget 2016-2019 blev der afsat 1,0 mio kr. i 2016 til udarbejdelsen af en stiplan. Teknisk Udvalg orienteredes den 13.01.2016 om igangsættelsen af arbejdet med Stiplan 2016. Siden har en arbejdsgruppe sammen med rådgivende firma nu udarbejdet udkast til Stiplan 2016.

Formål med Stiplan 2016
Stiplan er tænkt som et værktøj til at prioritere kommunens fremtidige stianlæg.

Nærværende udkast til Gribskov Kommunes kommende stiplan præsenterer de ti højest prioriterede ønsker til fremtidige stier.

Prioriteringen sker objektivt på baggrund af en internetbaseret brugerundersøgelse gennemført i foråret, samt ud fra de faglige vurderinger der er omkring behov for cykelpendling til skole, arbejde og fritidsinteresser. Endelig sker prioritering ud fra ønsket om cykelturisme, og adgang til rekreative områder. På det sundhedsfaglige område vægter slutteligt ønsket om sikker fremkommelighed på cykel med fokus på afvikling af farlige stikrydsninger og større tryghed ved adskillelse af bløde og hårde trafikanter.

De udpegede strækninger er:

1. Valbyvej fra Helsinge til Vibelandsvej
2. Ramløse langs Præstevej
3. Vibelandsvej og Helsingevej til Blistrup
4. Valbyvej fra Vibelandsvej til Rågeleje
5. Tulstrupvej fra Blistrup til Græsted
6. Mårum St. til Esrum.
7. Smidstrup til Rågeleje
8. Rågeleje til Vejby Strand
9. Annisse til Ramløse
10. Ramløse langs Arresø

Stiønskerne fremlægges og gennemgås i prioriteret rækkefølge efter antal stemmer i brugerundersøgelsen, men en eventuel realisering vil være en politisk beslutning. Stiplanen skal således danne rammerne for en udpegning og prioritering af nye cykelstier og naturstier.

Stiplanen afdækker og begrunder stianlæggenes art og type, den geografiske placering, og endelig gennemgår den kort den tilhørende økonomi.

Stiplanen er et politisk beslutningsværktøj, som også er et redskab i administrationens daglige drift.

Proces
I marts 2016 blev der igangsat en borgerundersøgelse, hvor 830 borgere bidrog via internettet med deres viden og ønsker. Der var sat en tærskel på 400 deltagere for at undersøgelsen ville være en succes.

Data blev behandlet af rådgivningsfirmaet Moe Tetraplan og er præsenteret i vedhæftede forslag til Stiplan 2016 (Bilag 1).

Stiplan 2016
På baggrund af borgerundersøgelsen foreslås 10 strækninger prioriteret. Strækningerne er beskrevet nærmere i stiplanen. De 10 strækninger er ikke prioriteret i forhold til hinanden.

Forløbet videre frem
Efter Teknisk Udvalgs godkendelse, fremlægges planen til offentlig høring. Høringssvar bearbejdes af administrationen, hvorefter plan med høringssvar fremlægges til politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse af byrådet i december 2016.

Efter politisk vedtagelse af stiplanen vil den blive implementeret i den fremtidige drift i form af bevidstheden om en mulig fremtidig realisering af dens indhold.


Lovgrundlag


Økonomi
Udgifter til udarbejdelse af Stiplan 2016: Der er brugt 360.000 kr. ekskl. moms på rådgiverbistand finansieret af afsatte anlægsmidler til "Trafiksikkerhed for cyklister". Midlerne blev frigivet ved BO1 2016.

De 10 projekter prioriteret i stiplanen er anslået til en samlet værdi af 100 mio kr. (i runde tal) excl. udgifter til arealerhvervelse. De anslåede projektomkostninger varierer dog fra 1,3 til 14,8 mio. kr. Der er p.t. ikke afsat anlægsmidler til stier i perioden 2017-2019.


Miljøforhold
Et veludviklet og indbydende stinet giver grundlag for mere bevægelse af vores borgere. Samtidig forventes lidt færre bil-kilometer, hvis det er let og sikkert at tage cyklen til skole/arbejde, tog m.v.

Høring
I efteråret 2016 fremlægges forslaget til stiplan i offentlig høring i 6 uger inden endelig behandling i byrådet.

Bilag
Bilag 1 TEK 17-08-16 Forslag til stiplan Dok nr. 2016/20797 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at beslutte at fremlægge forslaget til Stiplan 2016 i offentlig høring.

Beslutning

1. Udsættes

Poul-Erik Engel Høyer og Susan Kjeldgaard fraværende





79. Minigenbrugsstation ved Tisvildeleje p-plads
07.00A00 - 2015/01201

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om etablering af ny minigenbrugsstation på p-pladsen ved stranden i Tisvildeleje.

Baggrund
Teknisk Udvalg er bygherre. Myndighedsgodkendelse sorterer under Plan- og Miljøudvalget. Gribskov Kommunes landzonetilladelse blev indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, nævnet har nu stadfæstet kommunens tilladelse.

Sagen blev behandlet af Teknisk Udvalg 18.03.2015 og var videre til Økonomiudvalget (07.004.2015) og Byrådet (13.04.2015) med henblik på frigivelse af midler. Byrådet har frigivet 200.000 kr. til anlægsarbejdet.

Sagen blev igen behandlet i Teknisk Udvalg 12.08.2015, hvor den på baggrund af klagesagen blev udsat.

Formål med minigenbrugsstationen
Gribskov Kommune er præget af at være en turistkommune, så er der et ønske om at etablere attraktive affaldsløsninger på offentlige tilgængelige arealer, f.eks. på p-pladser ved strandene. Dette kan sikre bedre service for brugerne (herunder også strandgæster mm.), mindre henkastet affald samt en yderligere sortering af genanvendelige materialer.

Fordelene for brugerne er bl.a.:

• der opnås en bedre sortering jvf. Affaldsplanen og den nationale affaldsstrategi
• lugtgener reduceres på grund af kølighed, idet en stor del af containeren er gravet ned under jordniveau
• hvepse, måger, ræve vil have væsentlig sværere ved at tilgå affaldet - det er bedre lukket inde i sammenligning med det materiel, der pt. er opsat på p-pladsen
• affaldet ikke kan blæse op/ud af containerne

Placering
Generelt opsættes minigenbrugsstationer så vidt muligt der, hvor der er indgang/udgang til et givet område. Man placerer dem aldrig for enden af en blind vej, men helst på steder, hvor man forventer det største antal forbipasserende. Dette ud fra den betragtning, at få indsamlet så meget affald som muligt.

Strandgæster og kioskkunder er den primære målgruppe for benyttelse af denne minigenbrugsstation. Derfor er der valgt en placeringen tæt på kiosken (ca. 15-17 meter afstand), idet vi netop vurderer, at de fleste strandgæster/brugere vil komme i dette område. På den baggrund er en placering længere væk fra kiosken ikke optimal.

Det er fortsat administrationens vurdering, at den bedste placering er placeringen ved kiosken.


Myndighedsbehandling
Ejerskab; P-pladsen er ejet af Naturstyrelsen, Gribskov Kommune har en driftsaftale med Naturstyrelsen om drift og vedligehold af p-pladsen

Strandbeskyttelseslinien; der er modtaget dispensation til etablering af en delvis nedgravet affaldsløsning inden for Strandbeskyttelseslinien

Skovloven; Naturstyrelsen vurderer ikke, at etableringen af affaldsløsningen kræver tilladelse efter skovloven

Landzonetilladelse; Gribskov Kommune har givet landzonetilladelse, der har ikke været afholdt naboorientering, idet projektet samlet set skønnes at være uvæsentligt ifht. til naboer. Der indkom 3 klager.
Natur- og Miljøklagenævnet har d. 13. juni 2016 stadfæstet Gribskov Kommunes afgørelse af 3. juni 2015 om landzonetilladelse.

Byggetilladelse; skal udarbejdes af kommunen, når der er truffet beslutning om placering

Alternative placeringer
Teknisk Udvalg har 12.08.2015 ønsket, at administrationen afdækker muligheder for en anden placering.
Konkret vurdering af alternative placeringer forudsætter decideret myndighedsbehandling, hvilket er et ret omfattende arbejde.

Administrationen har etableret pop-up-affaldsstationer ved øvrige strande med blå flag, og foreslår at man fastholder den foreslåede placering af affaldsstationen på P-pladsen i Tisvilde.

Affaldsløsninger på andre strande
Reglerne omkring Blå flag er ændret, dvs. at der nu skal være flere muligheder for at affaldssortere for at fastholde det blå flag. På den baggrund har Byrådet D. 25.04.2016 frigivet ca. 250.000 kr. til indkøb og opsætning af 23 stk. affaldsbeholdere (til plastflasker, glas og metaldåser) fordelt ved Blå flag strandene ved Tisvildeleje, Dronningmølle, Gilleleje Veststrand og Stængehus.
Disse pop-up affaldsbeholdere er sat op i forbindelse med livredder sæsonens start og hjemtages, når sæsonen slutter. Minigenbrugsstationen ved P-pladsen i Tisvildeleje er stationær og kan benyttes året rundt.

Tidsplan
Hvis Teknisk Udvalg beslutter at fastholde administrationens forslag til placering, vil administrationen

1. udarbejde en byggetilladelse
2. indkøbe det nødvendige materiel
3. samt etablere den delvis nedgravede affaldsløsning

Det vurderes, at minigenbrugsstationen kan stå færdig i løbet af efteråret 2016.


Lovgrundlag


Økonomi
Byrådet har frigivet 200.000 kr til anlægsudgiften fra affaldsforsyningen.

Miljøforhold
Affaldsstationen giver mulighed for at sortere affaldet i flere fraktioner.

Høring
Myndighedsbehandling og evt. tilhørende partshøring sorterer under Plan- & Miljøudvalget. Som bygherre har administrationen haft dialog med is kiosken og Naturstyrelsen, der er grundejer.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at godkende etablering af ny minigenbrugsstation med den angivne placering på P-pladsen i Tisvilde

Beslutning

1. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer og Susan Kjeldgaard fraværende




80. Afvikling af kommunens mellemværende med brugerne på affaldsområdet.
07.00G00 - 2016/02709

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutninger om afvikling af mellemværendet med brugerne på affaldsområdet, herunder beslutning om en ny 5-årig investeringsplan, takstnedsættelser, samt tekniske ændringer til budget 2017-2020.

Baggrund
Hvorfor skal vi afvikle mellemværendet ?
Affaldsforsyningen er en brugerfinansieret forsyningsvirksomhed, som skal "hvile i sig selv".
Byrådet fastsætter hvert år takster for området, vedtager budget og godkender regnskab for
affaldsforsyningens udgifter og indtægter. Hjemlen for opkrævning af gebyrer til dækning af
omkostningerne (drift og anlæg) i forbindelse med bortskaffelsen af affaldet findes i miljø-
beskyttelseslovens § 48, som har lovfæstet "hvile i sig selv" princippet på affaldsområdet.
Udgangspunktet er, at indtægter og udgifter for forsyningsområdet over en årrække skal
balancere.
I praksis har det vist sig, at budgetter på området har været for konservative, hvilket har
betydet, at der er opstået et stort mellemværende på forsyningen. I 2012/2013 behandlede
Statsforvaltningen en sag om mellemværendet (BY pkt. 119 den 03.09.2012 og TEK pkt. 57
den 22.05.2013), hvor de accepterede det oparbejdede mellemværende idet der var en
investeringplan for afviklingen, og da det kunne dokumenteres, at mellemværendet var
oparbejdet pga. større indtægter vedr. genanvendelige materialer end forventet.

Nævnte investeringsplan skal nu opdateres ift. kommende planlagte tiltag, og der skal i
planen ske tiltag og regulering af takster, således at mellemværendet nedbringes til et
rimeligt niveau.

Mellemværendet opgjort pr. 01.01.2016.
Nedenfor er mellemværendet pr. 01.01.2016 opgjort på de enkelte ordninger, der hver især skal hvile i sig selv over en årrække.

-fortegn = Brugerne tilgode
+fortegn= Kommunen tilgode

Ordning	Mellemværende pr. 1/1-2016
Administration	2.260.031 kr.
Dagrenovation	-6.648.358 kr.
Genbrugsstationer	-11.318.840 kr.
Glas, papir og pap	-4.262.454 kr.
Farligt affald	323.248 kr.
Mårum Losseplads	-171.368 kr.
Anvisning af jord	0 kr.

Forslag til afvikling af mellemværendet:
Administrationen foreslår mellemværendet afviklet ved at investere i en række tiltag på affaldsområdet jfr. investeringsplan 2017-2021 nedenfor, og ved at nedsætte taksterne.
De økonomiske konsekvenser heraf foreslås finansieret dels af udisponerede anlægsmidler i 2016 der ved regnskabsafslutningen overføres til 2017 og dels ved indarbejdelse af budget i Tekniske ændringer til budget 2017-2020.

Afvikling af mellemværendet ved Investeringsplan 2017-2021
Hvorfor skal vi have en investeringsplan?
Investeringsplanen for affaldsområdet udløber med udgangen af 2016. Investeringsplanen skal finansiere initiativerne i kommunens Affaldsplan, som løber frem til og med 2021.
Affaldsplanen skal opfylde målene i regeringens ressourcestrategi, som blandt andet foreskriver, at Danmark skal nå 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet senest i 2022.

Nedenstående investeringsplan vil i alt kunne reducere mellemværendet med 10,5 mio. kr. i budgetperioden 2017-2020 og 12,6 mio. kr. i budgetperioden 2017-2021.

Tallene i skemaet er angivet i mio. kr.

	2017	2018	2019	2020	2021	I alt 2017-2020	I alt 2017-2021
Dagrenovation						5,0	6,0
1a) Kampagne om øget sortering af bioaffald			0,2
1c) Kampagne rettet mod sommerhuse		0,2
2a) Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder	0,4
2b) Forsøg med optisk posesortering		0,2
4b) Indføre optisk posesortering			1,5	2,5	1,0
Glas, papir og pap						3,4	4,0
1b) Vandreudstilling om indendørs indretning til affaldssortering	0,4
3a) Analyse af husstandsindsamling af pap		0,4
3b) Analyse af ordning for frivillig papirbeholder			0,2
4a) Udvide kubeordningen	0,6	0,6	0,6	0,6	0,6
Genbrugsstationer						0,2	0,4 .
1d) Bedre sortering på genbrugsstationerne		0,2
1e) Kampagne om økonomien i at sortere					0,2
Dagrenovation, Glas, papir, pap og Genbrugsstationer						1,9	2,2
4c) Pulje til bygningsvedligeholdelse og anskaffelse af større materiel.	1,0	0,3	0,3	0,3	0,3
I alt	2,4	1,9	2,8	3,4	2,1	10,5	12,6

1. Information og formidling
1a) Kampagne om øget sortering af bioaffald (0,2 mio. kr., dagrenovation)
Der udvikles en kampagne som har til formål at minde borgerne om, hvordan man sorterer bioaffaldet. Vi har allerede systemet, men i visse områder kan sorteringen forbedres. Undersøgelser viser, at opfølgende kommunikation kan påvirke sorteringen positivt.
Desuden kan en kampagne om én affaldstype have afsmittende effekt på udsorteringen af andre affaldstyper.

1b) Vandreudstilling om indendørs indretning til affaldssortering (0,4 mio. kr., glas, papir og pap)
Der udvikles en vandreudstilling i en mobil container el. lign. med håndgribelige forslag til, hvordan man kan sortere i sit hjem. Fokus vil være på konkrete løsninger, der er billige, nemme at bruge, lette at indføre, pæne, brugervenlige, mv. Denne slags gode råd og vejledning fra kommunen efterspørges ofte af borgerne.

Udstillingen kunne trække på vore erfaringer fra forsøget i Græsted Park. Den kunne opstilles på centrale pladser samt som information til turister i sommerperioden.

1c) Kampagne rettet mod sommerhuse (0,2 mio. kr., dagrenovation)
Udlejningsbureauerne og turistinformationen har længe efterspurgt information rettet mod sommerhuse. Administrationen har været observatør på et projekt mellem flere sommerhuskommuner, hvor der er blevet udviklet kampagnemateriale, der afprøves og evalueres i 2016.
En kampagne til sommerhuse ville kunne trække på resultaterne fra dette projekt.

1d) Bedre sortering på genbrugsstationerne (0,2 mio. kr, genbrugsstationer)
Der er et stort potentiale for at få forbedret sorteringen på genbrugsstationerne. Dels kan sorteringen være bedre i de enkelte containere, dels vil man kunne flytte nogle affaldstyper. Fx skal plast til genanvendelse og ikke i småt brændbart.
Kommunen ville også kunne spare penge på 'svigtlæs', dvs. bøder for fejlagtigt sorterede containere.

1e) Kampagne om økonomien i at sortere (0,2 mio. kr., genbrugsstationer)
Affaldsgruppen under Grundejerkontaktudvalget efterspørger en kampagne, hvor kommunen udbreder budskabet til borgerne om, at der er penge at spare ved at sortere affaldet korrekt.

2. Forsøgsordninger
2a) Forsøg med indsamling af bioaffald i sommerhusområder (0,4 mio. kr., dagrenovation)
Bioaffald ved sommerhuse er den affaldstype, som har størst potentiale for at blive sorteret fra restaffaldet og til genanvendelse. Det vil derfor give den største effekt på genanvendelsesprocenten, hvis man kunne finde en model for at indsamle bioaffaldet ved sommerhusene i kommunen også.

I et forsøg kunne man få erfaringer med mulige modeller samt fordele og ulemper. Disse erfaringer ville kunne føre til en anbefaling om enten at udbrede bio-sortering til sommerhuse eller ikke.

2b) Forsøg med optisk posesortering (0,2 mio. kr., dagrenovation)
Der kunne laves et forsøg med at sortere i farvede poser i et område af kommunen. Dette for at få erfaringer med brugeroplevelsen inden for kommunegrænsen ift. hvordan vores egne borgere ville tage imod det.

Administrationen arbejder pt. videre på det strategiske niveau, men erfaringer med brugeroplevelsen er vigtige for at afgøre, om systemet vil kunne have gang på jord i Gribskov Kommune eller ej.

3. Analyser
3a) Analyse af husstandsindsamling af pap (0,4 mio. kr., glas, papir og pap)
Pap og karton er en voksende affaldstype i husstandene. Især kartonen har en positiv salgsværdi, så der er økonomi i at få sorteret det til genanvendelse.

Administrationen vil lave en analyse af mulighederne for at kunne indsamle pap og karton tættere ved husstandene. Analysen kan eventuelt indeholde forsøg.
Analysen vil bl.a. indeholde vurderinger af papkvaliteten, salgsprisen for pappet, fyldningsgrad, brugertilfredshed, tømningsfrekvens, materiel samt økonomi.

3b) Analyse af øget sortering af papir til genanvendelse (0,2 mio. kr., glas, papir og pap)
Papir er stadig en affaldstype, som der er store mængder af i husstandene, og der er god økonomi i at sælge papir til genanvendelse.
I Frederikssund Kommune kan husstandene bestille en spand til papir, hvis de er interesserede. Ordningen er frivillig og man skal derfor aktivt bede om spanden.

Administrationen vil udføre en analyse af konsekvenserne ved at indføre samme slags ordning eller en anden type ordning for papirindsamling i Gribskov Kommune.
Analysen vil også indeholde en vurdering af, hvordan ordningen kan finansieres.

4. Tiltag - nye ordninger
4a) Udvide kubeordningen (3 mio. kr., glas, papir og pap)
Administrationen vil løbende indkøbe flere kuber til at øge sorteringen i nærområdet. Det kunne være i form af flere mini-genbrugsstationer og/eller flere affaldstyper ved stationerne, fx pap, metal og plast.

4b) Indføre optisk posesortering (5 mio. kr., dagrenovation)
Hvis administrationens dialog med forskellige parter udmunder i, at der bygges et anlæg for optisk posesortering i omegnen af Gribskov Kommune, så vil vi arbejde hen imod at indføre systemet ved samtlige husstande i Gribskov Kommune. Der vil være omkostninger forbundet med opstarten af ordningen i form af fx informationstiltag og indkøb af materiel.

4c) Pulje til bygningsvedligeholdelse og anskaffelse af større materiel (1,3 mio. kr., genbrugsstationer, 0,7 mio. kr. dagrenovation og 0,2 mio. kr. glas, papir og pap, i alt 2,2 mio. kr.
Der foreslås afsat en pulje til bygningsvedligeholdelse af bygningerne i Højelt og Skærød og til indkøb af større materiel, da driftsbudgettet ikke kan finansiere sådanne udgifter.

Afvikling af mellemværendet ved takstnedsættelse.
Administrationen foreslår at nedsætte taksten på ordningen for genbrugsstationer i perioden 2017-2020, så der i perioden afvikles 5,02 mio kr. på mellemværendet for ordningen for genbrugsstationer.
I forhold til taksten på "gebyrer for genbrugsstationer private" betyder det, at taksten i løbende priser, incl. moms nedsættes med 100 kr. i 2017, 70 kr. i 2018, 40 kr. i 2019 og 10 kr. i 2020.

Mellemværendet på ordningen "Administration" er pr. 1/1-2016 i kommunens favør med 2,260 mio. kr., så det foreslås at forhøje taksten på Administration i 2017, svarende til en merindtægt på 2,0 mio. kr. og tilsvarende nedsætte taksten yderligere på ordningen "Genbrugsstationer" svarende til en merudgift på 2,0 mio. kr.
I forhold til taksterne betyder det at "gebyret for administration private" vil stige med 87,68 kr. incl. moms, mens taksten på "gebyrer for genbrugsstationer private" vil falde tilsvarende.

Mellemværendet efter implementering af investeringsplan og takstnedsættelse.
Mellemværendet med brugerne vil efter implementering af investeringsplan og takstnedsættelse pr. 31/12-2021 udvise følgende:

-fortegn = Brugerne tilgode
+fortegn= Kommunen tilgode

Administrationen vurderer, at det udvisende mellemværende pr. 31/12-2021
ligger på et rimeligt niveau.

Takster 2017
Taksterne 2017 er beregnet på baggrund af de forventede driftsudgifter prisfremskrevet til 2017-priser på de enkelte ordninger, og ændret/reduceret som beskrevet ovenfor under afsnittet "Afvikling af mellemværendet ved takstnedsættelse"

Taksternes betydning for brugernes betaling.

Private brugeres betaling ved takstnedsættelse:
Nedenstående oversigt viser hvad private brugere kommer til at betale for udvalgte affaldsordninger i 2017-2020 ved takstnedsættelse, sammenlignet med hvad de betaler i 2016.

Udgift for private brugere incl. moms. ved takstnedsættelse i hele kroner

Ordning	2016 i 2016-priser	2017 i 2017-priser	2018 i 2018-priser	2019 i 2019-priser	2020 i 2020-priser
Administration	178,75	294,44	210,75	214,82	218,97
Dagrenovation	1.212,50	1.214,41	1.237,85	1.261,74	1.286,10
Genbrugsstationer	1.036,25	921,61	1.060,70	1.112,53	1.164,78
Glas, papir og pap	15,00	34,88	35,56	36,25	36,95
Mårum Losseplads	18,75	20,39	20,79	21,20	21,61
Anvisning af jord	5,00	5,26	5,37	5,48	5,59
I alt	2.466,25	2.490,99	2.571,02	2.652,02	2.734,00

De samlede takster for private stiger fra 2016 til 2017 med (2.490,99-2.466,25) = 24,74 kr. incl. moms, selvom taksten på genbrugsstationer er ekstraordinært nedsat med 100,00 kr.
Dette kan forklares ved at driftsbudgettet er forhøjet, svarende til en takststigning på
77,14 kr., hvilket hovedsageligt skyldes en forhøjelse i den udmeldte rammebetaling til Vestforbrændingen. Derudover har taksten på Glas, papir og pap været for lavt sat i 2016.
Endvidere er driftsbudgettet forhøjet med KL´s pris- og lønstigning, svarende til 47,60 kr.

Private brugeres betaling uden takstnedsættelse:
Til sammenligning med ovenstående oversigt vises her, hvad private brugere kommer til at betale for de udvalgte affaldsordninger i 2017-2020 uden takstnedsættelse, sammenlignet med hvad de betaler i 2016,

Udgift for private brugere incl. moms. uden takstnedsættelse i hele kroner

Ordning	2016 i 2016-priser	2017 i 2017-priser	2018 i 2018-priser	2019 i 2019-priser	2020 i 2020-priser
Alle ordninger, i alt	2.466,25	2.590,99	2.641,02	2.692,02	2.744,00

Uden takstnedsættelse vil brugerne opleve en stigning fra 2016 til 2017 på 124,74 kr. og der vil ikke ske afvikling af mellemværendet.

Erhversbrugeres betaling:
Taksterne vedrørende erhvervsbrugernes betaling er udelukkende fremskrevet fra 2016 til 2017, svarende til KL´s pris- og lønstigning.
Dog er taksterne for årsabonnementer til genbrugsstationer fastholdt på samme niveau som 2016 og er ikke pris- og lønfremskrevet.

Takstoversigt:
Oversigt over alle takster på affaldsområdet kan først behandles af Teknisk udvalg efter Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet og skal derfor behandles sammen med Økonomiudvalgets rammeudmelding i Teknisk udvalgs møde den 14. september 2016.

Afrunding af takster til hele kroner:
Langt de fleste takster i den officielle takstoversigt er angivet i kroner og øre. I takstoversigten vedr. 2016 opkræves der f.eks. følgende takster:
1 ekstra rød spand 190 L. tømmes hver 2. uge: 698,04 kr.
400 l rød container tømmes hver 2. uge: 1.233,61 kr.
Køb af ny grøn spand 140 L. incl. udbringning: 426,09 kr.
Administrationen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at opkræve øre og foreslår derfor at taksterne fra 2017 afrundes til hele kroner.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at
1) Takstændringer/nedsættelser vedtages som beskrevet.
2) Investeringsplanen vedtages
3) Finansiering af de samlede merudgifter sker ved overførsel fra 2016 til 2017 af de udisponerede midler på anlægsbudgettet i 2016 på 9,7 mio. kr. Derudover indarbejdes restfinansieringen i tekniske ændringer til budget 2017-2020.
4) Taksterne fra 2017 afrundes til hele kroner.


Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13
Gribskov Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2014-25

Økonomi
Samlet økonomi og finansiering:

Investeringsplanen og takstnedsættelse medfører følgende budgetændringer på affaldsområdet i budget 2017 til 2020:

Hele kroner

Budgetændringerne foreslås finansieret således:

Udisponerede anlægsmidler i 2016, i alt 9,7 mio. kr.
Udisponerede anlægsmidler i 2016 på 9,7 mio. kr. vil blive overført til 2017 i forbindelse med regnskabssagen 2016 til delvis finansiering af ny investeringsplan og takstnedsættelse.
Overførslerne vil kunne finansiere udgifterne til investeringsplan og takstnedsættelse i 2017 med 4,682 mio. kr. i 2018 med 3,497 mio. kr. og i 2019 med 1,521 mio. kr.

Tekniske ændringer til budget 2017-2020
Restfinansieringen på i alt 5,820 mio. kr. indarbejdes i tekniske ændringer til budgettet med 2,192 mio. kr. i 2019 og 3,628 mio. kr. i 2020.

Økonomiske konsekvenser af investeringsplan for 2021
De økonomiske konsekvenser af investeringsplanen for 2021 er 2,1 mio. kr.
Da nuværende budgetperiode ikke indeholder året 2021 foreslås beløbet indarbejdet i forbindelse med Tekniske ændringer til budget 2018-2021, når dette arbejde pågår.


Miljøforhold
Projektforslagene er et led i at opnå højere udsortering af emballageaffald og derved nå 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022.

Høring
Projektforslag vil være initiativer under den kommunale affaldsplan, som har været i høring.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

1. At taksten for genbrugsstationer nedsættes som beskrevet.
2. At forhøje taksten på affaldsordningen administration i 2017 og nedsætte taksten tilsvarende på ordningen genbrugsstationer som beskrevet.
3. At vedtage investeringsplan 2017-2021 for affaldsområdet, som den er beskrevet i sagsfremstillingen.
4. At de økonomiske konsekvenser af pind 1 og 3 finansieres af dels af udisponerede anlægsmidler i 2016 med 9,7 mio. kr. og dels ved indarbejdelse i tekniske ændringer til budget 2017-2020 med 2,192 mio. kr. i 2019 og 3,628 mio. kr. i 2020.
5. At de økonomiske konsekvenser af investeringsplanen for 2021 indarbejdes i forbindelse med Tekniske ændringer til budget 2018-2021, når dette arbejde pågår.
6. At taksterne fra 2017 afrundes til hele kroner.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Ikke tiltrådt
   Udvalget ønsker fornyet stillingtagen til Optiske sortering og Biosortering i sommerhusområderne.
   Derudover arbejdes med en 10 årig plan for nedbringelse af mellemværendet.
4. Tiltrådt
5. Titrådt
6. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer og Susan Kjeldgaard fraværende




81. Tilladelse til trafiksanering af Kornbakken og Stubmarken - samt bemyndigelse i tilsvarende sager
05.00G00 - 2016/20892

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning, om godkendelse af anmodning om trafiksanering på privat fællesvej. Sagen forlægges endvidere som principiel beslutning for bemyndigelse af administrationen, til godkendelse af tilsvarende anmodninger.

Grundejerforening Kløverholm i Esbønderup har anmodet kommunen om tilladelse til etablerering af trafiksanering med 30 km/t zone, på foreningens veje. Det er vejene Kornbakken, Stubmarken og Havrevej. 30 km/t zone, placeres naturligt i sammenhæng og forløb med kommunens 40 km/t zone på Gydevej. 30 km/t zone etableres med tilhørende skiltning og udføres med typegodkendte præfabrikerede vejbump TDJ-PH-30.

Anbefaling og anmodning:
Administrationen har gennemgået det ansøgte og sikret at gældende vejregler følges. Der er belysning på nævnte vej og fartdæmpere etableres i tilknytning hertil. Nordsjællands Politi har godkendt projektet. Administrationen har derfor ikke bemærkninger til foreningens anmodning og anbefaler Teknisk Udvalg at godkende foreningens anmodning.

Administrationen anmoder Teknisk Udvalg om tildeling af bemyndigelse til at træffe afgørelse for tilsvarende anmodninger.


Lovgrundlag
Lov nr. 1537 af 21.12.2010 Lov om private fællesveje § 57 stk. 1

Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg, afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen, jf. færdselslovens §§ 92, 92 a og 100, uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse. Politiets godkendelse indhentes af kommunalbestyrelsen.

Økonomi
Grundejerforeningen Kløverholm forestår selv etablering og fremtidig vedligeholdelse, da vejene er private fællesveje.

Høring
Grundejerforeningen har på generalforsamling den 16.03.2016 vedtaget, at søge om gennemførelse af vedlagte projekt for trafiksanering.

Grundejerforeningen har sendt anmodning til Nordsjællands Politi, som har meddelt sin godkendelse.

Bilag
TEK 17.08.2016 Grundejerforening Kløverholms anmodning om tilladelse til trafiksanering Dok. nr: 2016/20892 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at give tilladelse til trafiksanering som anmodet
2. at tildele administrationen bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager som behandles efter §57 i lov om private fællesveje

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer og Susan Kjeldgaard fraværende




82. Askemosevejen - stiforløb
05.01G00 - 2015/16213

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen mhp. vedtagelse af kendelse og endelig partsfordeling ifm. Vejsyn.

Baggrund
Den 24.02.2016 besluttede Teknisk Udvalg at afholde vejsyn på den private fællesvej Askemosevej, der er en sidevej til Askemosevej og tillige er en offentlig cykelsti mellem Ørby og Vejby. En lille del af vejstykket ligger i byzone og resten ligger i landzone.
På baggrund af indkaldelse vedlagt udkast til partsfordeling, blev vejsynet afholdt den 16. marts 2016.
Referat fra vejsynet har været udsendt i høring den 16. marts 2016. Fristen til at komme med bemærkninger var den 18. april 2016. Referat vedlægges sagen som bilag.

Høringsbemærkninger
I forbindelse med vejsynet og sagens behandling i øvrigt er der indkommet bemærkninger fra ejere af Askemosevejen 8 og 10.

Søren Lau Nygaard som medejer af ejendommen Askemosevejen 10 har været på rådhuset og gjort gældende, at han ikke benytter vejen/stien som adgang til sin ejendom.
På baggrund af de oplysninger, som blev konstateret og oplyst ved vejsynet og som fremgår af det udsendte referat, finder administrationen ikke grundlag for at ændre på den tidligere udsendte partsfordeling, da ejendommen Askemosevejen 10 rent faktisk har en overkørsel til vejen, som der er mulighed for at benytte samt at de fremmødte grundejere oplyste at overkørslen benyttes.

Anette West Thomsen, som ejer af ejendommen Askemosevejen 8 har udtalt:
"Vi var med til vejsyn den 16. marts 2016 , hvor vi anfægtede partsdelingen ved vejsynet –  dels at cykelstien også tjener som offentlig gennemkørsel / vej mellem Vejby og Ørby, da Gribskov Kommune ikke overholder sin forpligtelse og lukker bommene ned ved jernbaneoverskæring i Vejby, samt det faktum, at vi tidligere ”gratis” har lagt jord til kommunens sti mod, at Gl. Askemosegaard ikke skulle vedligeholde vejen fremover. Denne aftale er ikke på skrift, lige så vel som Gribskov kommune ikke har dokument på, at de har købt jord. Dette var en mundtlig aftale med tidligere ansatte i Helsinge kommune."
Endvidere giver de udtryk for at de mener partsfordelingen bør ændres, da deres andel er meget høj. Der gives udtryk for, at halvdelen ville være acceptabel.

Administrationens vurdering
Bemærkningerne fra vejsynet og efter udsendelsen af referatet gav efter administrationens vurdering ikke anledning til ændringer i forhold til den udsendte partsfordeling. Derfor udsendte administrationen den 19. maj 2016 udkast til kendelse og endelig partsfordeling i høring hos de berørte grundejere med frist til den 5. juni 2016 til at komme med bemærkninger og orientering om, at sagen herefter ville blive genoptaget i Teknisk Udvalg.

På baggrund af udkast til kendelse og fastholdelse af udkastet til partsfordeling har ejeren af Askemosevejen 8 igen henvist til sin indsigelse om, at der foreligger en aftale om, at de ikke skulle bidrage til vedligeholdelse af vejen/stien og at beløbet (andelen) er for høj.

Hvis Teknisk Udvalg vil imødekomme høringsbemærkningerne og undlade at inddrage grundejerne i at bidrage, alternativt nedsætter Askemosevejen 8 andel af udgiften gør administrationen opmærksom på, at det også vil have konsekvens for de øvrige grundejeres andel, herunder kommunens egen andel. Det er bl. a. længden af vejstykket, der benyttes af den enkelte grundejer, der lægges til grund for fordelingen.

Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at vedtage, at vedlagte udkast til kendelse og partsfordeling sker på baggrund af landregler ifølge privatvejsloven for hele vejstykket, da der ikke har været nogen indvendinger i forhold til det.

Administrationen vil inddrage vandløbsmyndigheden før istandsættelsen sættes i gang p.g.a. oplysningerne om dræn

Administrationen kan ikke anbefale, at høringsbemærkninger giver anledning til ændringer i udkastet til partsfordeling og kendelse.


Lovgrundlag
Lov om Private Fællesveje

Økonomi
Samlet overslag 350.000 ekskl. moms.
Kommunes andel iflg. partsfordeling 67% = 233.117 kr ex moms.
Udgiften afholdes under ramme 310 asfaltarbejder.

Høring
Grundejerne ved vejen/stien

Bilag
TEK 07-08-16 - Notat fra Vejsyn 16/3-16 Dok. nr: 2015/16213 035

TEK 07.08.16 Udkast til kendelse Dok. nr: 2015/16213 033

TEK 07-08-16 - Udkast til partsfordeling Dok. nr: 2015/16213 034


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at godkende udkast til kendelse som endelig
2. at godkende udkast til partsfordeling udarbejdet på baggrund af landregler for hele strækningen.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer og Susan Kjeldgaard fraværende





Sager behandlet på lukket møde:
83 Molen i Tisvildeleje - projekt for renovering af molen
Udvalget gav anbefaling til Økonomiudvalget

84 Udbud af befordring 2016
Udvalget gav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd

85 Cykelsti mellem Græsted og Helsinge - Tvist med Barslund
Udvalget bemyndigede administrationen til at indgå forlig indenfor en given ramme; samt gav anbefaling til Byrådet


Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:30 PM