Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

ÅÅbne
64 Vagtordning - overfladevand
65 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
66 Ansøgninger til Kystadgangspuljen 2016
67 Vejbidrag
68 Trafikforholdene omkring Nordstjerneskolen, svømmehal, bibliotek og
Helsinge Hallerne i Helsinge - status og forslag til afledte trafiksikkerhedsprojekter
69 Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
70 Snævretstien - gående og ryttere
71 Affald i forbindelse med events


Efterretningssager
72 Gribvand - rapportering til ejer 1. kvartal 2016
73 Energioptimering af gadebelysning
74 Områdefornyelse i Græsted: Orientering om status for projekt og
fordeling af midler afsat til 2016


Lukkede
75 Fælleskommunalt udbud på vejområdet


Efterretningssager - Lukket
76 Affalds indsamling fra arrangement

Medlemmer:

Knud Antonsen

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Vedr. pkt. 75 erstattes bilag 1: Kontrakt af nyt bilag. Udvalget fik rettelsesdokument udleveret, og det nye bilag vedlægges ved Økonomiudvalgets behandling af sagen.
Dagsordenen herefter godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Bo Jul Nielsen orienterede om henvendelse vedr. affald i Tisvilde. Administrationen nævnte, at vi overgår til daglig tømning den 15.06.2016. Der er fokus på om der er behov for ekstra tømninger, men enkelte dage er der rigtig mange gæster og dermed også stor affaldsmængder.
Udvalget spurgte til status vedr. klagesag omk. nyt affaldssorteringssystem. Sagen afventer fortsat behandling i Natur og Miljøklagenævnet.

Anders Gerner Frost orienterede om, at der i de sidste 3 år har været en frivillig gruppe omk. opsamling af affald i Tivsvilde. Der er kommet ny tovholder for gruppen.

Susan Kjeldgaard nævnte, at hun har fået henvendelse vedr. manglende skraldespande i Græsted

Susan Kjeldgaard orienterede om problemer med høj hastighed på Søborggårdsvej. Der sker p.t. trafiktælling, men den er placeret uhensigtsmæssigt ift. at få et reelt billede af hastigheden.

Administrationen orienterede om udfordringer vedr. Forstas entrepriser. Der sker opfølgning, men arbejderne er p.t. forsinkede.

Administrationen orienterede om at der forelægges sag for ETU omk. mulighed for autocampere i Gilleleje

Bo Jul Nielsen orienterede om dialog med Havnen vedr. driftaftale. Aftalen forelægges på et senere tidspunkt Udvalget

Brian Lyck Jørgensen orienterede om at Molokker nu er etableret i Bryggerparken, og at det fungere hensigtsmæssigt.
Brian Lyck Jørgensen orienterede om henvendelse vedr. belægninger på Villingerødvej.
Jørgen Simonsen orienterede om, at der er rist/dæksel som ligger 3 cm for højt på torvet i Græsted.
Jørgen Simonsen spurgte til status for projektet Nordkystens Fremtid, og statens økonomiske tilslutning til arbejderne. Bo Jul Nielsen orienterede om status.




Åbne

64. Vagtordning - overfladevand
01.00G00 - 2016/09107

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

Baggrund
På baggrund af regnhændelse i julen, hvor en grundejer ikke kunne få kontakt til kommunen i forbindelse med at vandet steg på grunden, har Teknisk Udvalg ønsket etableret en vagtordning i kommunens "lukkeperioder" f.eks. jul og påske, samt særligt ved stomvarsler.
Vagtordningen omhandler mulighed for telefonisk kontakt med kommunen og evt. besigtigelse ved oversvømmelse i forbindelse med vandløb ved regnhændelser og storm.
Der er i dag ingen vagtordning på området.

Vagtordningen er til brug for borgere og koordinering med Gribvand i oversvømmelsessituationer.

Forslag til ordning
Ordningen omfatter kun opkald i forbindelse med overfladevand.

• Vagt i dagtimer (10 - 16) i Kommunens "lukkedage". 26 dage i alt årligt
• Vagt ved stormvarsel (døgnvagt) estimeret 6 dage årligt.

• "Vagt" forstås som mulighed for telefonisk kontakt til en medarbejder på området og lejlighedsvis udkørsel, når det skønnes nødvendigt.

Økonomi
på linje med vintertjenesten betales rådighedstillæg samt udbetales timer for ekstraarbejde, ud over almindelig arbejdstid.
Honorering af udkald.
Der estimeres forventet udkald 50% af vagterne
3 forventede årlige storme, med ét udkald af 2 timer pr storm
Minimums honorering pr. udkald er to timer

Udgift på baggrund af ovenstående kr. 60.000,- pr. år.

Rammer for vagten
Teknisk udvalg har på møde d. 23.06.2010 vedtaget prioritering af indsatsen ved oversvømmelser:
Første prioritet:
Risiko for skader på infrastruktur, offentlige bygninger og helårsbeboelse
Anden prioritet:
Risiko for skader på bygninger til erhverv/industri og sommerhuse
Ikke prioritere:
Risiko for oversvømmelse af marker, skove, haver, grønne arealer og veje

Godkendelse
Aftalen skal godkendes i de faglige organisationer inden den kan sættes i værk.


Lovgrundlag


Økonomi
Udgift på baggrund af den foreslåede vagtordning udgør overslagsmæssigt kr. 60.000,- pr. år.

Der er ikke afsat midler til vagtordning i indeværende budget.
Finansiering kan indgå i budgetforhandling eller ved prioritering af driftmidler på området.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at

1. beslutte at igangsætte vagtordning når finansieringsmulighed er fundet
2. ordningen medtages i budgetforhandlingerne

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Ikke tiltrådt,
   Vagtordningen finansieres af kystadgangspuljen
   
   
   

65. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
13.02G00 - 2015/35734

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om godkendelse af: "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune", efter at forslag til indsatsplan blev godkendt af Teknisk Udvalg (13.01.2016), sendt i offentlig høring og forelagt Grundvandsrådet.

Historik
Sagen var fremlagt for Teknisk Udvalg til beslutning d. 13.01.2016, sags nr. 015/35734. Her godkendte Teknisk Udvalg forslag til Indsatsplan for Gribskov Kommune og vedtog at Indsatsplanen sendes i offentlig høring i 12 uger samt godkendte, at forslaget ikke skal miljøvurderes.

Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune har været i offentlig høring i perioden d. 15.01.2016 til d. 11.04.2016 Forslag til indsatsplaner skal i offentlig høring i 12 uger jf. Vandforsyningslovens § 13 b stk 2.

Klagemulighed over at planen ikke miljøvurderes har været offentliggjort og klagefristen var d. 15.02.2016 Klagefristen skal være på fire uger.

Høringssvar
Der er ikke modtaget klager over at forslag til planen ikke miljøvurderes.

Der er modtaget tre høringssvar til forslag for indsatsplanen inden for høringsfristen fra Naturstyrelsen, Region Hovedstaden og formanden for Smidstrup Vandværk.

Naturstyrelsen har gennemgået forslaget til indsatsplan ud fra kravene i vandforsyningsloven og har ingen eller få bemærkninger.

Region Hovedstaden har ingen bemærkninger ud over, at de ønsker dialog med vandværker og kommunen om regionens prioritering af fremtidige oprensninger af jordforureninger indenfor indsatsområderne.

Smidstrup Vandværk har påpeget en mindre fejl, der er rettet og er kommet med bemærkninger til statens kortlægningsrapport, men ikke til indsatsplanen.

Administrationen har vurderet, at høringssvarene ikke giver anledning til at ændre i indsatsplanen.

Hvidbog med sammendrag og behandling af høringssvar kan ses i bilag 1.

Grundvandsrådet
Forslag til indsatsplan har været drøftet på møde i Grundvandsrådet d. 12.05.2016.
Det samlede Grundvandsråd havde ingen ændringsforslag til planen. Grundvandsrådets medlem fra Danmarks Naturfredningsforening finder grundvandsbeskyttelsen i kommunen så vigtig, at der opfordres til en solid indsats for at få udbredt kendskabet til Indsatsplanen og beskyttelsen af grundvandsressourcerne. Desuden anbefales, at landbruget og offentlige forvaltninger søger at begrænse forbruget af pesticider mest muligt.
Høringssvaret er indarbejdet i hvidbogen (se bilag 1). Administrationen har vurderet, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer til selve indsatsplanen.
Administrationen anbefaler at opfordringen til øget information indgår i de fremtidige indsatser.

Administrations anbefaling
Administrationen anbefaler at godkende Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov kommune.


Lovgrundlag
Lov om Miljømål, LBK nr. 1531 af 08/12/2015
Lov om Vandforsyning, LBK nr. 1584 af 10/12/2015
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, LBK nr 365 af 19/04/2016.
Bekendtgørelse nr. 1319 af 21/12/2011 om indsatsplaner
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 1533 af 10/12/2015

Økonomi


Høring
Forslag til Indsatsplan for Gribskov Kommune har været i offentlig høring i 12 uger.
Klagemulighed over beslutning om at forslag til indsatsplanen ikke miljøvurderes har været offentliggjort i 4 uger.

Forslag til indsatsplan har været forelagt for Grundvandsrådet i Gribskov Kommune.

Bilag
Bilag TEK 13-01-16 Indsatsplan Dok. nr. 2015/35734
(3 dokumenter: Indsatsplan, Miljøscreening og Væsentlighedsvurdering Natura 2000)

Bilag 1 TEK 08-06-16 Hvidbog Dok. nr. 2015/35734


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende forslag til Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

66. Ansøgninger til Kystadgangspuljen 2016
04.18G00 - 2016/15067

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om tildeling af midler fra kystadgangspuljen 2016.

Gribskov Kommune har i budgettet afsat en pulje på kr. 50.000,- hvorfra trappeejere kan søge om tilskud til renovering af trapperne. Der kan søges om tilskud til dækning af halvdelen af de dokumenterede udgifter til reparation dog max. kr. 10.000,-. I de knap 4 år puljen har eksisteret, har kun tre forskellige trappelag søgt om tilskud.

Formål med puljen:
Puljen skal understøtte yderligere offentlig adgang til kysten. Når private trappeejere fik tildelt puljemidler, blev der underskrevet en aftale om offentlig adgang og om skiltning til trappen.

Retningslinierne er:

Parkering i rabatten samt adgangsmuligheder må ikke vanskeliggøres af hække, sten, låger o.s.v.

Der skal være tydelig skiltning om, at der er offentlig adgang. Kommunen skal kunne oplyse på relevante hjemmesider og turistinformation om, at der er offentlig adgang

Brugsmønstre, herunder alternativer i området, indgår i vurderingen.

1-årige lejekontrakter om adgang skal være indgået inden sæsonstart, og udformes som et tilsagn om vedligeholdelsestilskud på op til de prioriterede beløb.

Der kan ydes et årligt driftstilskud per trappe på op til kr. 10.000,-. dog maksimalt 50% af de dokumenterede materialeudgifter.


Der er ikke kommet nogen ansøgning i 2016.

Administrationens vurdering
På trods af at vi annoncerede i god tid i både Ugeposten og på kommunens hjemmeside er kendskabet til puljemidlerne nok for lille. Eller det er for dyrt at reparere trapper, selvom man kan få et lille tilskud fra kommunen. Det er ikke svært at ansøge, og der er ikke opstillet forhindringer af nogen art, men for at opnå tildeling af f.eks. kr 10.000,- skal man dokumentere materialeudgifter på kr. 20.000,-. Puljen har eksisteret siden 2007 så måske er tiden inde til at arbejde med retningslinierne for tildeling af puljemidlerne i både form og formidling, så den bliver mere anvendelig/tidssvarende i 2016.


Lovgrundlag


Økonomi
Puljemidlerne afholdes af ramme 313 Vand

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:
1. administrationen bemyndiges til at udarbejde forslag til nye retningslinier for tildeling af midler fra kystadgangspuljen.


Beslutning

1. Ikke tiltrådt,
   Puljen ophører.
   
   
   

67. Vejbidrag
05.18S00 - 2016/17618

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at iværksætte udredning og dialog med Gribvand.

Baggrund
Kommunen skal betale vejbidrag til Gribvand for afledning af regnvand fra veje til kloak.

Størrelsen af vejbidraget har været genstand for drøftelse siden selskabsgørelsen af kloakforsyninger i 2010.

Ved regnskab 2015 har revision henstillet, at byrådet snarest muligt får drøftet spørgsmålet om tilbagebetaling, ligesom der for den efterfølgende periode i dialog med Gribvand Spildevand A/S aftales metode for beregning af vejafvandingsbidrag.

Lovgrundlaget
Kommunens betaling for afledning af vejvand er reguleret i betalingsloven (LBK nr 633 af 07/06/2010 §2a stk. 11). Det fremgår heraf, at vejbidraget skal udgøre højst otte procent af udgifterne til kloakledningsanlæggene. I forarbejderne er det uddybet, at procenten beregnes af de samlede anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene. Det fremgår herudover, at
baggrunden for at opkræve bidraget er den forøgelse af udgifterne, vejvand medfører, samt at der ikke bør betales driftsbidrag

Retssag om stoplovsafgørelser
I sagen om Forsyningssekretariatets fastsættelser af vejbidrag (stoplovsafgørelser) er der faldet dom i sagen mellem Forsyningssekretariatet og Slagelse Kommune. Sagen drejer sig om, hvorvidt Forsyningssekretariatet kunne fastslå, at et kommunalt vejbidrag til en spildevandsforsyning var fastsat for lavt og dermed udgjorde en uddeling i medfør af stoploven.
Dommen fastslår, at Forsyningssekretariatet ikke har haft hjemmel til at tilsidesætte den skønsbeføjelse, der er tillagt kommunerne ved fastsættelse af vejbidraget. Dommen giver dog ikke noget svar på, hvad der er det korrekte afregningsgrundlag.

Det er således stadig ikke klart, hvad der bør betales til Gribvand for årene siden selskabsgørelsen.

Det er dog afgjort, at skønnet for vejbidragets størrelse ligger hos kommunerne. Kommunernes skøn kan kontrolleres dels af Statsforvaltningen dels af revisionen.

Status for Gribskovs vejbidrag til Gribvand
Gribskov Kommune har på baggrund af afgørelser fra Forsyningssekretariatet betalt vejbidrag på 8% for perioden 2007-2012. Der er indtil videre ikke betalt for perioden 2013-2015.

År	Betalt vejbidrag 8% af anlægsudgift Kr ex moms	Udestående v/sats på 8% af anlægsudgift Kr ex moms
2007	2.225.392
2008	1.875.416
2009	2.179.336
2010	3.288.000
2011	3.876.320
2012	7.728.720
2013	0	6.208.000
2014	0	2.677.000
2015	0	1.790.000
Sum	21.173.184	10.675.000

Kommunen har indgået suspensionsaftale med Gribvand mhp. at fastholde muligheden for at fremsætte krav om tilbagebetaling, hvis det bliver aktuelt, når der kommer en afklaring af reglerne for betaling af vejbidrag.

Gribvands bestyrelse har allerede besluttet på baggrund af dommen, at de vil gå i dialog med kommunen, med henblik på at finde ud af, hvordan grundlaget skal opgøres, så der er enighed om beregningsgrundlaget.

Fremtidigt afregningsgrundlag
KL arbejder på at tilvejebringe et nyt afregningsgrundlag. Man har foreslået en model hvor der afregnes vejafledningsbidrag på baggrund af det vejareal, der afvander til kloak. KL har bedt kommunerne opgøre deres areal i m2 og give besked til KL i maj 2016. På baggrund af de indberettede tal vil KL beregne en landsdækkende sats pr. m2.
Staten er ved at afklare om lovgrundlaget for vejbidraget skal revideres mhp. at optage den nye model.

Der foreligger således stadig ikke noget svar på, hvorledes man i fremtiden kan foretage korrekt afregning af vejbidrag.

Andre kommuner
Mange andre kommuner er i gang med overvejelser efter dommen om de ulovlige stoplovsafgørelser. Uvisheden giver problemer med budgetter takster og regnskaber for både Kommuner og spildevandsselskaber.

KL anbefaler ligesom revisionen, at kommunerne går i dialog med deres spildevandsselskaber mhp. at finde en løsning.
KL oplyser at mange kommuner arbejder med en model, hvor de for årene 2010 - 2015 betaler et årligt beløb svarende til gennemsnittet af årene 2007 - 2010 med prisfremskrivning.

Vurdering
Administrationen foreslår, at Gribskov Kommune indleder dialog med Gribvand om forslag til løsninger. Dialogen skal ske dels på administrativt og dels på politisk niveau og skal understøttes af både juridiske og økonomiske vurderinger for både kommunen og Gribvand.

Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra Centrene Teknik og Miljø, Koncernstyring samt Strategi og Ledelse til at indgå i drøftelser med Gribvand.

Skitse til procesplan

• Sommeren 2016: administrative drøftelser mellem Gribvand og Gribskov Kommune. Administrationen vil efter behov rådføre sig med revisionen og kammeradvokaten.
• August 2016: møde Borgmester, Udvalgsformand samt bestyrelsesformand fra Gribvand
• Efterår 2016: fornyet politisk behandling

Lovgrundlag
Kommunens betaling for afledning af vejvand er reguleret i betalingsloven (LBK nr 633 af 07/06/2010 §2a stk. 11).

Økonomi
Kommunens udgifter til vejbidrag afholdes af ramme 310 Veje.

Hos Gribvand indgår vejbidraget som en indtægt, der trækkes fra de budgetterede udgifter inden fastsættelse af taksten for forbrugernes afledning af spildevand.
Da spildevandsforsyningen skal hvile i sig selv økonomisk vil et lavere vejbidrag give højere takster til forbrugerne.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at der indledes dialog med Gribvand

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

68. Trafikforholdene omkring Nordstjerneskolen, svømmehal, bibliotek og Helsinge Hallerne i Helsinge - status og forslag til afledte trafiksikkerhedsprojekter
05.13G00 - 2013/06731

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Byrådet besluttede den 4. februar 2013, at administrationen skulle færdiggøre/forbedre den store parkeringsplads mellem Helsingehallerne og Nordstjerneskolen samt udføre en trafikevaluering for at følge op på de grundlæggende tanker med trafikafviklingen og det bilfrie område omkring skolen. Derudover skulle administrationen kigge på tiltag til forbedret krydsning på stisystemet foran Helsingehallerne samt mulighederne for forbedringer med opstribning for cyklister på Vestergade.

Denne sag redegør for status, gennemført evaluering samt forslag til forbedringer i forhold til trafikafvikling og trafiksikkerhed.

Udførte arbejder
De i 2013 stillede forslag til konkrete trafikforbedringer er alle behandlet og stort set udført - se oversigt nedenfor. Trafikevaluering er udført af firmaet Via Trafik, og vedlagt som bilag 1.

Det er vigtigt at se billederne i farveprint eller via pc/tablet. Et sort/hvidt print fungerer ikke.

• Beplantningsbælte omkring P-pladsen - er udført.
• Tilpasning af 2 korte strækninger af stibelysning - er udført
• Asfaltarbejder på Idrætsvej - minimumsløsningen med slidlag på fortovet ind mod ny p-plads er udført.
• Afvanding af sti udmunding Vestergade - er udført
• Vestergade - forbedring for cyklister i form af cykelstrimler - er så godt som udført. Forudsætningen for den resterende strækning - nyt slidlag - blev udført så sent på året 2015, at de sidste cykelstrimler i stedet først bliver pålagt i foråret 2016. De er forventeligt udført inden nærværende udvalgsmøde (rød/gul - delstrækning).
• Stiunderføring under Skolegade - nyt slidlag og genmarkering er udført.

Evaluering;
Trafikevalueringen er udført for at få redegjort for, hvordan trafikbilledet i området ser ud i dag. Hvordan fungerer det i praksis med hovedideen om et bilfrit stisystem omkring skolen. Hvordan opleves trafikforholdene af forældre, ansatte og nærliggende beboere, samt hvorvidt der findes tiltag som kan forbedre forholdene.

Evalueringen tager udgangspunkt i:

• Via Trafiks egne registreringer og trafiktællinger 2. september 2015,
• Filmet trafikregistreringer udført af firmaet ATKI i maj 2014,
• Via Trafiks brugerundersøgelse i form af spørgeskemaundersøgelse udsendt til brugere og naboer i oktober 2015.

Evalueringen skulle bl.a. give viden om:

• Forbedret forbindelse fra parkeringspladsen til Helsinge Hallerne 'krydset'. Vi har afventet det netop afsluttede tilbygningsprojekt med en ny hal på området.
• Boagervej - adgang fra parkeringsplads ved stien syd om den gamle svømmehal
• Parkering nær indgange

Overordnet set viser spørgeskemaundersøgelsen, at der er en udpræget tilfredshed med det bilfri stisystem omkring skolen. Desuden er trafikanter i bil overvejende tilfredse med parkeringssituationen og afsætningsmulighederne.

Der er ved trafiktællingerne/ registreringerne konstateret, at der er enkelte steder, hvor der trafikalt set ageres uhensigtsmæssigt, generende og/ eller direkte ulovligt.

Forslag til forbedringer:
Med baggrund i trafikevalueringens anbefalede og alternative løsninger, jf. bilag 1 side 5 og 6, samt input fra interessenterne, jf. bilag 2, anbefaler administrationen, at alle de løsningsforslag som anbefales i rapporten fra Via trafik, jf. nedenstående pkt. 1-10, udføres nu.
Og at der arbejdes videre med de såkaldte 'alternative løsningsforslag' fra Via trafiks rapport punkt 2, 3 og 4.

Anbefalet løsningsforslag:

1. At der også indføres tidsbegrænsning (max 3 timer) på parkeringsarealet på Ridebanevej. NB. Der er bemærkninger til dette - se bilag 2.
2. At der opsættes supplerende skiltning ved Skolegades indkørsel til varelevering/handicapparkering.
3. Boagervej - syd for brandvej - etablering af parkerings og standsningsforbud.
4. Boagervej - nord for brandvej - etablering af afsætningsmulighed.
5. Idrætsvej - etablering af chikane for at tydeliggøre forbud mod indkørsel.
6. Krydset - etablering af hævet flade mm.
7. Skolegade - supplerende afmærkning i kørebane ved fodgængerfelt.
8. Vestergade - supplerende afmærkning i kørebane ved fodgængerfelt.
9. Boagervej/ Bovænget - supplerende afmærkning i kørebane ved rødt opmærksomhedsfelt.
10. Trafikpolitik - få udbredt viden om bestemte forhold i de trafikpolitikker der skal opdateres/laves af brugerene i området.
    

Anbefalet løsning 1-2 og 7


Anbefalet løsningsforslag 3-4-5-6


Anbefalet løsningsforslag 8-9

Alternative (supplerende) løsningsforslag:

1. Optimering af parkeringspladsen ved Ridebanevej - anbefaler administrationen ikke udført for nuværende.
2. Skolegades indkørsel til varelevering/ handicapparkering - udførsel af lokal kontrol. Administrationen anbefaler at skole/ politi m.m. opfordres til at udføre kontrol.
3. Cykelstativer omkring skolen - Omstrukturering af overdækkede og ikke overdækkede cykelstativer - herunder nyindretning af forpladsen ved gl. hovedindgang til kulturhus - med overdækket cykelstativer og "efterladt" p-plads. Etablering af cykellegeplads.
4. Boagervej - syd for brandvej - udførsel af lokal kontrol. Administrationen anbefaler at skole/ politi mm. opfordres til at udføre kontrol.
5. Idrætsvej - nyt slidlag samt evt. supplere med bump og 40 km/t zone. Anbefales ikke for nuværende. Slidlag følger normal driftprioritering.
6. Skolegade ved fodgængerfelt - opstilling af dynamiske hastighedstavler med 40 km/t morgen og eftermiddag. Administrationen anbefaler ikke dette for nuværende.
7. Vestergade - fodgængerfelt. Hastighedsnedsættelse til 40 km/t. Administrationen anbefaler ikke dette for nuværende.

Interessenternes holdning til 3-timers parkering
Administrationen gør særlig opmærksom på, at flere af interessenterne reagerede mod at få indført 3 timers parkering på P-pladsen på Ridebanevej. De forventer, at det ikke vil blive vel mødt af deres brugere. De fleste vil gerne holde så tæt på indgangene som muligt, og afstanden fra den store parkeringsplads er større end afstande fra parkeringspladsen på Ridebanevej.

Administrationen har ved efterfølgende dialog til flere af interessenterne forsøgt, at uddybe Via Trafiks begrundelse for deres 3 timers forslag. Via Trafik forventer; at skaber vi bedre parkeringsmuligheder ved Ridebanevej, så vil det få den bieffekt blot at tiltrække endnu flere til at ville holde deroppe. Og derved gøre pladsmanglen til et endnu større problem. Derfor skal vi i stedet begrænse muligheden og derved få flere til at benytte den tiltænkte parkeringsplads mellem skolen og Helsingehallerne. Dette er i tråd med den overordnede målsætning om at prioritere sikre forhold for de bløde trafikanter omkring skolen og fremme muligheder for bevægelse som en naturlig del af hverdagen.

Endvidere har flere af interessenterne påpeget, at den ulovlige brug af indkørslen til vareleveringen/ handicapparkeringen ved Skolegade opleves som et større problem, end det er registreret i undersøgelsen.

Derudover er der generelt fuld tilslutning til forslagene - både de anbefalede og de alternative løsningsforslag.

Økonomi
Via Trafik har lavet et samlet anlægsoverslag på ca. 600.000,- kr. for de anbefalede løsninger alene. Overslaget er uden projektering, tilsyn, projektledelse, bortskaffelse af forurenet jord eller andre uforudsigelige udgifter. Udgifterne hertil anslås til 300.000,- kr.

For de alternative løsningsforslag, som administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med, skønnes det at koste ca 450.000,- for omfordeling af de overdækkede cykelstativer. Administrationen skønner ikke, at der vil komme nævneværdige økonomiske konsekvenser ud af det i forhold til OPP kontrakten.

Udarbejdelse af 2-3 projektforslag med tilhørende anlægsøkonomi til en cykellegeplads skønnes at ligge i størrelsesorden ca. 50.000,-

Administrationen anbefaler, at der ud af restrådighedsbeløbet på 5.319.000,- til "Trafikforhold Ny Skole" frigøres 1,4 mio. kr til udførelse af alle de 10 anbefalede løsninger fra Via Trafik og punkt 2, 3 og 4 af de alternative løsninger. For punkt 3 omfatter det så omplacering af nogle af de overdækkede cykelstativer, samt udarbejdelse af 2-3 projektforslag for etablering af en cykellegeplads.

På nuværende tidspunkt er restbudgettet på denne anlægssag på 5.439.000,-
Heraf er de ca. 120.000,- disponeret til den resterende del af cykelstrimlerne på Vestergade.

Vurdering
Administrationen anbefaler, at Trafikevalueringsrapportens 10 anbefalede løsningsforslag til forbedringer udføres samt at punkterne 2 og 4 samt en del af punkt 3 af de alternative løsningsforslag også udføres.

Vedrørende det alternative løsningsforslag 3; Området foran den gamle hovedindgang til Kulturhuset bør ændres. I dag står er der, udover de ubrugte overdækkede cykelstativer, en tidligere parkeringsplads man ikke længere kan eller skal kunne anvende som P-plads. Det er ikke et heldigt signal at se på, når der er knebent med p-pladser i dette område. Området kunne f.eks. i stedet indrettes til en cykellegeplads eller lignende. Se fotos af nuværende forhold, vedlagt som bilag 3.

Administrationen anbefaler, at de overdækkede cykelstativer flyttes til andre placeringer og at der udarbejdes 2-3 projektforslag til indretning af forpladsen til cykellegeplads. Projektforslagene skal indeholde tilhørende anlægsøkonomi, hvorefter disse kan blive behandlet politisk og evt. besluttes udført.

Administrationen anbefaler, at anlægssagen afsluttes efter udførelse af administrationens ovenstående anbefalinger. Selve etableringen af cykellegepladsen anbefales opstartet som et nye selvstændigt projekt i forlængelse af en politisk behandling af projektforslagene.


Lovgrundlag
Skilte, vejafmærkning, fartdæmpende foranstaltninger og hastighedsbegrænsninger skal ske i samarbejde med politiet og forudsætter deres godkendelse.
Placering af cykelstativer m.v. skal tilgodese hensyn til brandveje.

Økonomi
Det anbefales, at der frigives yderligere 1.4 mio. kr. til administrationens anbefalede løsninger fra anlægsprojekt 'Trafikforhold Ny Skole':

Administrationen vil herefter gøre anlægsregnskabet op. Der forventes et stort overskud ift. de afsatte midler (ca. 3-4 mio kr).
Såfremt man senere ønsker etablering af cykellegeplads, skal der på ny afsættes midler.


Høring
Via Trafiks samlede evalueringsrapport har været sendt i høring hos følgende interessenter:

• Helsinge Hallerne,
• Nordstjerneskolen,
• OPP partner - Kemp og Lauritzen A/S,
• Center for Kultur og Fritid - Kulturhuset, herunder bibliotek, svømmehal, kultursale mm.
• Produktionsskolen
• Uddannelsescenteret
• Tandlægerne
• Samt driftspersonalet i vores egen "ejendomme og erhverv"

De indkomne bemærkninger kan ses i bilag 2.


Bilag
Bilag 1: TEK 08-06.2016 Trafikundersøgelse Dok. nr: 2013/06731 102

Bilag 2: TEK 08-06-2016 Høringssvar på trafikundersøgelsen Dok. nr: 2013/06731 100

Bilag 3: TEK 08-06-2016 Nuværende forhold og cykellegeplads Dok. nr: 2013/06731 101


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at evalueringen/ trafikundersøgelsen tages til efterretning.
2. at tiltræde administrationens anbefalede løsninger
3. at tiltræde at der frigives 1.4 mio. kr af anlægsrammen "Trafikforhold - Trafikforhold ny skole" til gennemførelse af de ovenfor besluttede forslag

Beslutning

1. Anbefales taget til efterretning
2. Anbefalingen tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

69. Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
05.00G00 - 2015/16425

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning, om det videre arbejde med trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej - Tibirkebro.

Teknisk Udvalg behandlede den 24.02.2016 to løsningsforslag med skitser og konsekvensvurderinger, og besluttede at der arbejdes videre med en løsning, hvor der etableres en højresvingsbane fra Tibirke Bro og forbud mod at krydse vejen, og derved tvinge trafikken ad Kildevej til Helsinge og derved begrænse mængden af trafik gennem Ørby og Laugø. Venstresving forbydes fra sidevejene.
Administrationen forlægger her denne løsning som løsningsforslag 3, opstillet så det kan sammenholdes med de to tidligere forslag.

Viatrafik har udarbejdet konsekvensvurdering af dette løsningsforslag, som vedlægges i bilag. I denne vurdering er der foretaget supplerende trafiktællinger, for vurdering af gener og forhold til omvejskørsel. Det vurderes at løsningen vil berører ca. 750 bilister og give en omvejskørsel fra 0,1 til 2,5 km. Løsningsforslaget vil have en gavnlig effekt på trafiksikkerheden i selve krydsområdet, men som følge af omvejskørsel vil der beregningsmæssigt ske flere materiel- og personskadeulykker på de omkringliggende veje. Samlet vurderes antallet af ulykker dog at falde, og deres alvorlighedsgrad vil ligeledes blive mindre.

Viatrafiks vurdering af forventet effekt for forslag 3:

Vurdering af forslag 3 er baseret på et skøn, da løsningen er utraditionel og ikke kan sammenline med tilsvarende kryds.

Forslag 3 vedlægges i bilag.

Administrativ holdning / anbefaling til løsning:
På den korte bane er en billig løsning med lavere virkningsgrad bedre end ingenting.

På den lange bane vil den dyre løsning med højere virkningsgrad være bedre, da den positive effekt tjener sig ind ad åre. Men kommunen skal stå på mål for en indledende periode, hvor der ikke laves tiltag og hvor der kan ske trafikuheld.

Da løsning 3 ikke kan rummes inden for budgettet, anbefaler administrationen, at hele spørgsmålet om valg af løsning tages op igen ifm. det kommende budget.


Lovgrundlag
Lov nr. 1520 af 01.07.2015 Lov om offentlig vej § 8

Økonomi
Anlægsoverslag:
Forslag 3: Højresvingsbane fra Tibirke Bro og bevarelse af eksisterende venstresvingsbane fra Kildevej til Tibirkebro, samt forbud mod at krydse Kildevej.

Budget jf. anlægsramme 319 for 2015 og 2016 til trafiksikkerhedsarbejdet med krydset.

Der er i 2015 bevilget og frigivet 0,5 mill. kr. til projektet, hvoraf der overføres 464.000,- kr. til 2016.


Høring
Det valgte løsningsforslag vil blive forlagt til Politiets godkendelse.

Bilag
Bilag 1 TEK 11.05.2016 Skitseforslag 3 - trafikprioritering og uheldsanalyse Dok.nr. 2015/16425-012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

1. Da løsning 3 ikke kan rummes inden for budgettet anbefaler administrationen, at hele spørgsmålet om valg af løsning tages op igen ifm. budget behandlingen.

Beslutning

1. Tiltrådt,
   idet der arbejdes med et parallelt spor hvor der etableres fuld stop og hastighedsbegrænsning på 60 km på Kildevej
   
   
   

70. Snævretstien - gående og ryttere
05.04G00 - 2016/15229

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at beslutte om Snævretstien skal forbeholdes gående og cyklende.

Generelt om stier
En natursti er normalt forbeholdt gående og cyklende. I Gribskov kommune er det imidlertid praksis at forsøge også, om muligt, at tilgodese ridning. Dette forudsætter dog

• at stien er tilstrækkeligt bred således at trafikanterne ikke generer hinanden.
• at stiens underlag kan bære færdsel med heste.

Snævretstien
Kommunen har modtaget klager over forholdene på Snævretstien, som er en natursti, der går over meget blød bund.

Stien er en offentlig sti på privat grund. Derfor administreres færdslen og driften efter Lov om offentlige veje. Som vejmyndighed er det således kommunens opgave at træffe beslutninger i sager vedrørende færdsel og drift.

Stien forløber fra Sodemarksvej nr 14 over privat grund, gennem skoven, videre over private marker og ad privat fællesvej til Villingerød. Den benyttes primært til fods, cykel og hest. Ved nr 14 passeres en låge gennem et hegn. Lågen og hegnet har været defekt, men er blevet repareret. Denne reparation har medført en del kritik af ejeren. Kritikken går på at lågen er for smal til at en rytter kan passere hegnet uhindret. Man må stå af og åbne lågen. Kommunen har besigtiget stedet og ikke vurderet hegn og låge som værende en hindring for adgang. Andre passager på strækningen, for eksempel broen over Esrum Å, har rækværket på broen samme bredde som lågen.

Imidlertid bemærker administrationen som vejmyndighed, at stiens belægning er så optrådt af hestehove, at stien i vinterhalvåret og i perioder om sommeren ikke, eller kun vanskeligt, kan passeres til fods og cykel. Stiens bredde på 1 m er er endvidere for smal til at stien kan bære mere end to trafikarter. Stien tåler ikke ridning.

Henvendelser fra interessenter
En gruppe ryttere presser på for at få fjernet hegn og låge, således at de ikke behøver at stå af hesten ved passage af hegnet. Vejmyndigheden tøver, da hegn og låge idag kan passeres uhindret ved den tiltænkte brug. Et påbud om fjernelse af hegnet er ifølge vejloven en mulighed. Men der hersker tvivl om hvilken bredde, da stien ikke er udlagt. Og da stien ikke er udlagt, vil ejeren formodentlig kunne påberåbe sig hævd. Og ved fortsat adgang for ryttere, vil trafik med heste endvidere også fremover vanskeliggøre eller udelukke anden brug.

En anden brugergruppe har presset på for at få forbudt færdsel med hest. Stien tåler ikke hest, og tilladt ridning gør anden færdsel umulig en stor del af året. Vejmyndigheden tøver, da et forbud mod heste vil afskære en interessegruppes eneste mulighed for adgang til skoven.

Vurdering
Ny sti med anden beliggenhed
Administrationen har i samarbejde med ejeren og lokale fagfolk fra naturstyrelsen undersøgt muligheden for at flytte stien, så den kan starte et sted hvor man kan parkere et par biler, og hvor den kan befæstes til brug for både fodgænger, cykel og ridning. Ejeren har tilbudt at stien kan lægges om til et forløb, hvor den starter lidt længere mod syd, og at der ved indgangen tillige etableres to parkeringspladser, som ejendommen lægger jord til. Stien skulle derfra gå mod øst til åen, hvor den kunne følge åen nordpå til broens nye beliggenhed. Fra broen skulle stien gå ind i skoven.
Desværre er denne linjeføring vanskelig og relativt dyr at anlægge. Den har ikke landskabelig værdi, og naturstyrelsens areal der skulle overtage linjeføringen på den anden side af åen er ufremkommelig mose. Administrationen fraråder på den baggrund denne løsning.

Ridning forbudt
Fordelene ved at skilte med forbud mod heste er at fodgængere og cyklende får fred og også i praksis får adgang til skoven, og at stien kan bruges som den er i dens nuværende naturskønne forløb. Ulemperne ved forbud er at en lokal interessegruppe mister adgangen til skoven. Prisen for et skilt vil beløbe sig til 2500 kr. Håndhævelsen ligger hos politiet.

Eksisterende sti forstærkes.
Fordelene ved at forstærke stiens belægning er at alle interessegrupper fremover vil have adgang til skoven. Ulempen er at færdsel med hest på en smal sti i et moseområde konflikter med gående og cyklende færdsel. Ulempen er endvidere at det er usikkert om en forstærkning af stien i 1 m bredde på mosebund vil give en belægning som er stærk nok til ridning i våde perioder og dermed en løsning af problemet. Trafik med ulovlig knallertkørsel må også forventes at øges. Prisen for forstærkning skønnes at koste 60.000-100.000 kr. Hertil kommer en årlig udgift til vedligehold. Kommunen har ikke ejerens velvilje til denne løsning, da den er et voldsomt indgreb i stiens hidtidige sårbare udtryk.


Lovgrundlag
Lov nr. 1520 af 27/12-2014: Lov om offentlige veje §7 og §8.

Økonomi
Løsning 1: Flytning af stien til nyt forløb: Ukendt beløb.
Finansiering af anlægsudgift mangler.

Løsning 2: Opsætte skilt med ridning forbudt: Ca. 2.500 kr.
Udgiften kan umiddelbart afholdes fra konto 310 vejdrift.

Løsning 3. Forstærke eksisterende sti: 60.000-100.000 kr.
Usikkerhed på teknisk løsning og økonomioverslag. Udgiften kan afholdes fra konto 310 vejdrift, hvor det dog skal indgå i en samlet prioritering.

Høring
Ingen egentlig høring, men dialog, og sagen drøftet med enkeltpersoner fra det lokale hestefolk, med grundejeren og med naturstyrelsen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at vælge løsning 2 - etablering af forbud mod ridning ved opsætning af skilt med ridning forbudt.

Beslutning

1. Ikke tiltrådt,
   Der indledes dialog med Hestegruppen mhp. drøftelse af mulig løsning
   
   
   

71. Affald i forbindelse med events
07.00G00 - 2016/16412

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning om det serviceniveau affaldsforsyningen skal tilbyde i forbindelse med afholdelse af events i kommunen (f.eks. fester, koncerter, markeder, veterantræf, sportsbegivenheder m.v.)
Der har været ønske om at kunne aflevere affald på kommunens omlastestation samt udlejning af materiel (affaldsstativer m.v.)

Modtagelse af affald fra events
En af de entreprenører, som normalt kører med dagrenovation for kommunen, ønskede i pinsen at aflæsse dagrenovationsligende affald indsamlet fra veterantræffet på omlastestationen i Højelt.

I den sammenhæng er entreprenøren en privat vognmand, idet afhentning af affaldet ikke er indeholdt i kontrakten om afhentning af dagrenovation hos hustande i kommunen.

Denne tilladelse blev undtagelsesvis givet på nærmere vilkår.

Nuværende ramme for aflæsning på Højelt
Den ordinært indsamlede dagrenovation i Gribskov Kommune aflæsses på omlastestationen, hvor det komprimeres og blandes med småt brændbart og køres til Vestforbrænding Glostrup.

I gældende miljøgodkendelse til genbrugsstationen fremgår, at dagrenovation tilkøres omlastestationen ifølge kontraktlig aftale med kommunen og omfatter dagrenovation fra kommunens husstande.

Mængden af affald varierer over året og over ugen. I sommerperioden, hvor de fleste arrangementer findes, er der mere dagrenovation (flere beboede sommerhuse) end om vinteren.
I de enkelte uger er der mest affald mandag, derefter aftager mængden hen over ugen, fredag afleveres kun ganske lidt.

Således er der ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at modtage renovationslignende affald fra events.

Nuværende muligheder hos Vestforbrænding
Inden for den nuværende aftale med Vestforbrænding er der følgende muligheder for at aflevere dagrenovationslignende affald

• på Vestforbrænding Frederikssund, afstand 30 km, kørsel 28 minutter (Krak), lukket weekend
• på Vestforbrænding Glostrup, afstand 42 km, kørsel 35 minutter (Krak), åbent weekend for aflæsning mod forevisning af vejekort

Forslag til supplerende løsning på Højelt
Man kunne forestille sig at man åbnede modtagestationen i Højelt for aflæsning af affald fra events i kommunen mod betaling.
I så fald skal nogle forhold overvejes nærmere:

1. åbningstid; skal der åbnes i weekender/helligdage eller efter aftale, eller skal der være åbent for aflevering på et fast tidspunkt hver dag.
2. Afregningsform; Skal der etableres en vægt, ca. pris 200.000 kr. Vægten skal kobles op på et fakturasystem, så der kan udsende faktura til renovatørerne.
3. Pris pr ton: Der skal besluttes en afregningspris. I pinsen blev en pris på 640 kr/t. anvendt. Denne pris er en sammensætning af Vestforbrændings forbrændingspris på 390 kr/t. samt en omlæsning/komprimering- og kørselspris på 250 kr/ton.
4. Pris for ekstra åbning: Såfremt der skal være åbent i modtagelse aften og weekend, skal der fastsættes nogle vilkår f.eks. om pris pr time og mindste antal timer.
5. Kontrol; der skal afsættes ressourcer til at udforme aftaler og kontrollere overholdelse
6. Kapacitet: Kapacitet af modtageanlægget og konsekvenser for ordinær dagrenovationsaflæsning skal undersøges.

Vurdering
Hvis der åbnes for aflevering af dagrenovationsligende affald,

• Vil det give flere skraldebiler ved modtagestationen - typisk om mandagen, hvor der i forvejen er pres på modtagelsen. Der kan blive længere ventetider for skraldebilerne
• Man må åbne for alle transportører, jf ligebehandlingsprincippet. Man kan kun gisnes om omfanget af transportører, der ønsker at aflevere affald
• Der vil komme mere slid og dermed øget driftsudgift på selve komprimeringsanlægget
• Det vil give mere kørsel, drift, vedligehold samt administration (aftaler, regninger, kontrol m.v. )
• Det vil give udgifter til etablering og drift af en vægt - anslået ca. 200.000 kr til etablering af vægt

Såfremt udvalget ønsker at åbne modtagestationen for affald fra events, vil administrationen lave nærmere vurdering og oplæg til takster ifm. takstblad for 2017.

Udlån af materiel til events
I forbindelse med den kommende Byfest er affaldsforsyningen blevet kontaktet med henblik på at udlåne affaldsmateriel til festen.

Nuværende ramme
Hvis arrangementet benytter kommunens renovatører, kan materiellet (stativer, spande og op til 770 liter containere) også udlånes og tømmes på hverdage. Der afregnes via antal tømninger og dermed bidrages også til indkøb, vedligehold mm. af materiel.

Hvis ikke kommunens renovatører anvendes, må arrangementet selv stå for leje af materiel fra anden vognmand.

Forslag til ændret ramme
Affaldsforsyningen har udgifter forbundet med udlån af materiel. Administrationen foreslår derfor, at kommunen sætter nogle betingelser, hvis man vil yde denne service

1. Indføre samlet midlet takst for udlejning af stativ, spand og container
2. Indføre en samlet midlet takst for bortkommet stativ, spand og container.
3. at administrationen i tilfælde af manglende tilbagelevering af materiel, selv henter materiellet hjem vha. eventuel ekstern vognmand. Og at regning herfor sendes videre til arrangementet/festen.

Vurdering
Med hensyn til udlån af materiel til arrangementer, så kan der pt. kun gisnes om behovet for udlejning. Hvis det besluttes, at affaldsforsyningen skal yde denne service, så skal der være en tilstrækkelig buffer af materiel, således at alle kan tilgodeses. Hvis for eksempel Musik i Lejet ønsker at leje 100 stk. 770 liter containere og stativer, så betyder det, at forsyningen til en hver tid skal have dette på lager.
For nuværende råder affaldsforsyningen ikke over lagerkapacitet til så mange stativer.
Det anslås, at et indkøb til 150.000 kr. til stativer, spande og containere vil kunne sikre en tilstrækkelig kapacitet til udlejning.

Såfremt udvalget ønsker at kommunen skal tilbyde denne service, vil administrationen gå i dialog med vognmændene om en pris for, at de indkøber, opbevarer og leverer affaldsstativer til events. Prisen kan indarbejdes i takstbladet, så der afregnes med en fast takst til kommunen og arbejdet udføres af én af kommunens entreprenører. Udgifter til administration skal indregnes i taksten.

Markedsmæssige hensyn
Overordnet er det vurderet, at så længe priserne på aflevering af affald fra arrangementer samt priserne for udlejning af materiel i forbindelse med arrangementer er på linje med markedspriser, så er det i orden for kommunen at tilbyde disse services.
Der skal samtidig gøres opmærksom på, at flere velkendte renovationsfirmaer allerede har etableret ordninger, der kan afhente dagrenovationsligende affald i weekender mod betaling samt udleje materiel i mange størrelser og typer.

Samlet vurdering
Administrationen vurderer at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt mange omkostninger at åbne for modtagelse af affald fra events på omlastestationen.

• kapacitet på omlastestationen er i forvejen presset på hverdage. Det kan give kø om morgenen for kommunens egne entreprenører.
• det er forbundet med et ekstra ressourceforbrug, som er svært at gøre op - det er kørsel, vedligehold samt administrationstid
• der vil være uforholdsmæssigt store udgifter til installation af vægt mhp. afregning

Administrationen vurderer, at det ikke vil være en fordel for eventmagerne at kommunen tilbyder udlejning af stativer via en entreprenør. Det skyldes, at kommunens omkostninger ifm. afregning skal indregnes i taksten, som dermed ikke bliver konkurrencedygtig. Det vurderes at være billigere at leje materiel direkte fra et privat firma.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at omlastestationen i Højelt fortsat er forbeholdt dagrenovationen, så vognmænd, der arbejder for private, henvises til Vestforbrænding
2. at eventmagerne henvises til private firmaer for udlejning af affaldsstativer, såfremt de ikke ønsker at bruge ordningen med kommunens renovatør.

Beslutning

1. Ikke tiltrådt,
   Udvalget ønsker oplæg til ordning hvor der foreslås løsning uden etablering af vægt til fornyet behandling
2. Tiltrådt, med bemærkning om at den nuværende ordning med udlån af materiel når affald afleveres til forsyning ønskes fastholdt
   
   
   

Efterretningssager

72. Gribvand - rapportering til ejer 1. kvartal 2016
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Sagen fremlægger Gribvand Spildevands kvartalsrapport for 1. kvartal 2016 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.

Ejerstrategiens overordnede mål for selskaberne er:

1. at Gribvands anlægsaktiviteter bevares
   
2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
   
3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser
   
4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens ansvar og planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Kvartalsrapport for 1. kvartal siger følgende:

1. Gribvand har haft et forventet merforbrug i anlægsaktiviteter i forhold til prisloftet. Merforbruget blev på 4,9 mio. kr.
   
2. Efter 1. kvartal har der været 1036 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning, heraf er 97% i gennemsnit besvaret første gang. Målsætningen er 85 %.
   
   Slam fra tømningsordningen kan nu kun afhændes på Helsinge Renseanlæg som tillige videoovervåges. Mulighed for weekend aflæsning ophører. Slam fra samletanke kan fortsat også afhændes på Udsholt Renseanlæg. Fra 2016 drives tømningsordningen af Simon Moos A/S.
   
   Fra 1. juni 2016 ændres vagtordningen, så der kun er én rådighedsvagt i stedet for to.
   
3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau. Der er derudover en koordinationsgruppe, der varetager arbejdet med den fremtidige struktur for renseanlæg.
   
4. Der har været flere utilsigtede overløb med urenset spildevand bl.a. ved Savværksvej, Smidstrup Strand, mosen ved Tisvilde Renseanlæg, ved Rundinsvej/Kildevej, ved Tingbakken i Esrum og ved Brudsbakken i Tisvilde. Gribskov Kommune er kun blevet orienteret om overløbet ved Savværksvej og har derfor udbedt sig redegørelser for de resterende overløb.
   
   Der har været flere overskridelser af kravværdier for udløbene fra renseanlæggene for både fosfor og organisk stof. Overskridelser af fosforkravet skydes formentligt, at der er skiftet kemikalie. Gribskov Kommune har ikke været orienteret om dette. Det er ukendt hvorfor der er overskridelser af kravet til organisk stof.
   
   Der har i første kvartal været 85 udkald til driftsforstyrrelser i kloaksystemet.
   
   Gribvand deltager i klimaprojekter som grundejerforeningerne ved Arresø har startet med frivillig separering af regnvand fra kloakkerne. Gribvand bemærker, at de ikke kan fremme processen, da den er drevet på frivillig basis. For at reducere udledningen af CO2, arbejdes der med renovering og udskiftning af pumpestationer til mere energirigtige pumper.

Der er urigtigheder i kvartalsrapportens kap. 4 og 5, rettet nedenfor:

Gribskov Kommune har godkendt 18 sager om fristforlængelse og evt. lån hos Gribvand til opfyldelse af påbud vedr. spildevand.

Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen omfatter 27 ejendomme i Rågeleje Udsholt.

Der er pt. et antal søer hvor det udredes, om Gribvand skal søge om udledningstilladelser eller om, at sø/mose får status af spildevandsteknisk anlæg, da søerne/moserne i dag modtager spildevand. Gribvand sender disse ansøgninger til Gribskov Kommune til afgørelse.
Gribskov Kommune har bedt Gribvand om at undersøge, om der kan ske en kloakering af Nordsjællands Efterskole, da de har henvendt sig vedr. problemer med deres private spildevandsanlæg der betjener op til 100-150 personer. Når undersøgelserne er klar skriver myndigheden, Gribskov Kommune, et tillæg til spildevandsplanen som behandles politisk.

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskaberne:

• Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald
• Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune
• Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:

• Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
• planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
• Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
• interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
• der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
• der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
• der skal ske en koordinering af større informationstiltag

Og mål for Gribvands serviceniveau :

• serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
• variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
• Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
• Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger
  
  Lovgrundlag

Økonomi


Bilag
Gribvands kvartalsrapport 1. kvartal 2016 dok 2012/32393 035


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tage "Gribvands kvartalsrapport for 1. kvartal 2016" til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

73. Energioptimering af gadebelysning
05.00G00 - 2016/03298

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering om mulighed for besparelser på gadebelysning.

Sagen forelægges på nuværende tidspunkt på opfordring fra udvalgets møde den 11. maj 2016. Det er en forudsætning for besparelsen, at der investeres i energivenlig belysning.

Intro
Gadebelysningsanlægget i Gribskov Kommune er traditionelt med et højt energiforbrug ift. moderne gadebelysning med LED.
For at nedbringe energiforbruget er der 2 metoder, uden at slukke/nedlægge dele af anlægget.
Metode 1 - At udskifte til nye armaturer med lavt energiforbrug.
Metode 2 - At udskifte lyskilden til LED-retrofit

Metode 1
At udskifte til nye armaturer med lavt energiforbrug er bekosteligt. Det vil være den bedste løsning på den ældste del af anlægget, da disse armaturer også ofte er udgået og der er mangel på reservedele.

Metode 2
At udskifte lyskilden med en erstatninglyskilde, kaldet retrofit, er en måde at nedsætte energiforbruget relativt hurtigt. Det vil dog være den bedste løsning på anlæg med lyskilder af typer som kviksølv, som skal udfases, da de ikke produceres længere. Det skal også ses i sammenhæng med alderen af armaturet, for holder armaturet ikke, så er tilbagebetalingsmodellen og driftsbesparelsen ikke så attraktiv.

Begge metoder vil ofte betyde bedre lys i form af der kommer mere lys på vej/fortov/sti, mindre energiforbrug til gavn for bl.a. miljøet og reduktion i CO2-udledning, færre udfald af lyskilder og ved udskiftning af armaturer også færre defekte lamper med lang udbedringstid, fordi der er økonomi til at udskifte til nye. Det giver mere tryghed i de mørke timer.

Indsats
Metode 1 vil som udgangspunkt kun komme i spil, hvor armatur er defekt, og der ikke kan skaffes reservedele eller hvor der er en større sammenhæng med et område.
Som da Græsted Hovedgade fik skiftet gadebelysningen mellem torvet og Centervejen, så belysningen er ens fra Esbønderupvej til torvet.

Skal metode 1 prioriteres højere, vil det kræve en økonomisk indsprøjtning og afsætning af ressourcer til at planlægge opgaven og øget kontraktstyring.

I forhold til metode 2 foreslår Bravida, på baggrund af erfaringer fra drift af gadebelysningen, udskiftning af følgende lyskilder, kviksølv, PL-T og PL-C/S til retrofit (lyskilde, som er tilpasset de gamle armaturer). Retrofits er dyrere i indkøb end traditionelle lyskilder, men har mindre energiforbrug. Generelt skiftes de nævnte lyskilder hvert 2. år, hvor retrofit gerne skulle have en levetid på op mod 10 år.

I samarbejde med Bravida er der lavet en prøvestrækning med retrofit for at sammenligne med nuværende lyskilde. Udskiftningen vil ske ifm. øvrige arbejder, så der ikke er en ekstra udgift til montøren.

Investering og tilbagebetalingstid
Udskiftning af armaturer
For 1-1,5 mio. kan 400 armaturer skiftes afhænger af om det er vej eller stibelysning.
Metode 1 har mange parametre at vægte, hvorfor det ikke er muligt at komme med mere præcise tal på investeringer og tilbagebetalingstider på nuværende tidspunkt.

Kviksølv
Foreslås ca 870 lyskilder skiftet til retrofit. De sidder i armaturer opsat fra 1995 og frem.
Prisen på retrofit varierer ift. watt fra 370-875 kr., hvor en konvertionel koster ca 100 kr.
Det betyder, det vil koste en investering på ca 250.000 kr, som giver en årlig besparelse på ca 360.000 kr, og en tilbagebetalingstid på ca 9 måneder.

PL-T
Foreslås ca 2.900 lyskilder skiftet til retrofit.
Prisen på retrofit er ca 300 kr, hvor en konvertionel koster ca 80 kr,
Det betyder, det vil koste en investering på ca 630.000 kr, som giver en årlig besparelse på ca 700.000 kr, og en tilbagebetalingstid på ca 1 år.

PL-C/S
Foreslås ca 700 lyskilder skiftet til retrofit.
Prisen på retrofit er ca 200 kr, hvor en konvertionel koster ca 35 kr,
Det betyder, det vil koste en investering på ca 110.000 kr, som giver en årlig besparelse på ca 58.000 kr, og en tilbagebetalingstid på ca 2 år.

Hvad gør administrationen inden for nuværende budget
Foruden de armaturer med kviksølv, hvor Bravida foreslår vi udskifter til retrofit, er der 890 armaturer der bør prioriteres skiftet, da de er ældre end 1995.
De bør prioriteres som nogle af de første, når der skal udskiftes pga. alder og energiforbrug.

Begynder på metode 2 for de ressourcer som er i budgettet i rækkefølgen:
1. kviksølv
2. PL-T
3. PL-C/S

Bliver der bevilliget penge til energioptimeren, vil en mere detaljeret dagsorden blive udformet ifm. frigivelse af pengene.

Kommende beslutninger
Ifm. kommende budgetproces må det drøftes, om man vil tilføre midler til energirenovering. Det kan gøres ved at tilføre +1 mio. og ingen gevinstrealisering, men lade gevinsten yngle til de kommende renoveringer.
Der bør dog investeres mere end 1 mio. meget hurtigt, hvis ikke det skal betyde manglende lys i armaturer som er nedslidte.

Lovgrundlag
EU direktivet 245/2009 (ErP) og bestemmelserne i EU direktivet 2011/65 (RoHS)
Kommissionens Forordning (EF) nr. 245/2009

Økonomi
Budgettet er en delramme under ramme 310 på 5,723 mio. kr i 2016.

Lån til energioptimering belaster ikke anlægsrammen.

Miljøforhold
En renovering til nye moderne armaturer vil understøtte kommunens klimapolitik ved at energiforbruget til gadebelysningen nedbringes.
Energiforbruget til gadebelysning var ca 1,7 GWh i 2015

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orientering til efterretning

Beslutning

1. Tages til efterretning
   
   
   

74. Områdefornyelse i Græsted: Orientering om status for projekt og fordeling af midler afsat til 2016
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk udvalg behandler sagen for at blive orienteret om arbejdet under Områdefornyelsesprojektet Græsted i bevægelse. Plan- og miljøudvalget behandler sagens indhold til deres møde 06.06.2016.

Områdefornyelsesprojektet i Græsted løber i perioden 2014-2019. Programmet for områdefornyelsesprojektet blev godkendt at Byrådet på møde 31.03.2014.
Projektet har nu været i gang i to år.

Baggrund
Områdefornyelsesprojektet skal overordnet forbedre byrum og mødesteder i byen og understøtte initiativer, der kan være med til at skabe bedre sammenhængskraft i byen.

Program for områdefornyelsesprojektet er udarbejdet i samarbejde med Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og erhvervsforening og bygger på arbejdsgrupper under Græsted Borgerforening. I forbindelse med projektet er dette samarbejdet udvidet til at fungere i kraft af Græsted Byforum.

De første konkrete mål og resultater er nået i Græsted, og retning og mål for de videre tiltag er skærpet, idet der nu vil blive arbejdet med en mere samlet strategisk tilgang for byens udvikling. Gennem det sidste år har der kørt et udviklingsprojekt, hvor der har været samarbejde med eksterne konsulenter. Dette forløb afrundes nu og rammerne for det videre arbejde med delprojekter i byen fastsættes. Det er disse rammer dette dagsordenpunkt handler om.

Sagens forhold
Det følgende opsummerer resultater af de samarbejder, der har forløbet det sidste år. Resultatet er et samlet greb og en skærpet overordnet koordinering af udviklingen i byen og samarbejdet mellem byen og kommune. I udarbejdelse af resultatet har der været lagt vægt på at få fastlagt nogle rammer, der sikre en fremdrift og en handlerum for de enkelte delgrupper, men som også udgør en robust samlet ramme for byens udvikling, der kan fungere fremadrettet, også efter områdefornyelsesprojektets afslutning.

Kommunens arbejde i Græsted har været eksplorativt i sin karakter, men har gennem projektet fundet en form, der både er åben i forhold til at kunne tilpasses, og som også udgør en samlet ramme for samarbejder i byen og mellem byen og kommunen. I forbindelse med det videre arbejde er det dog afgørende, at der stadig sker en dedikeret indsats fra både by og kommune for at fastholde det nuværende samarbejdsgrundlag.

Græsted Byforum v2
Et af de centrale tiltag for udviklingen i Græsted har været etablering af Græsted Byforum. Græsted Byforum fungerer i dag primært som en orienteringsforum, hvor der bliver skabt gensidigt kendskab til aktiviteter og initiativer i byen. I forbindelse med den videre udvikling af byen er der udarbejdet et oplæg til tilpasning af Græsted Byforums rolle, deraf betegnelsen Græsted Byforum v2.

I Byforum sidder i dag centrale aktører fra byen, herunder Græsted Borgerforening, Græsted Handels- og erhvervsforening, Gribskov Hallen, Græsted Frivilligcenter, menigheder i Græsted, Græsted Veterantogsmuseum, Fredbogårdfonden, samt repræsentanter for delprojekter i byen, eksempelvis torvegruppen og Folkeparkgruppen.
Derudover er Gribskov Kommune repræsenteret i kraft af: Formand for Teknisk Udvalg Bo Jul Nielsen, Formand og næstformand for Plan- og miljøudvalget Morten Jørgensen og Jannich Petersen, samt Susan Kjeldgaard, der har fulgt processen siden igangsættelsen i 2013. Derudover deltager administrativ leder fra Planområdet, samt intern projektleder fra Områdefornyelsesprojektet, der også er tovholder for afholdelse af møderne. Bo Jul Nielsen er ordstyrer.

En gruppe af borgere og repræsentant fra Gribskov Kommunes administration har udarbejdet et oplæg til hvordan Græsted Byforum kan få en mere koordinerende funktion og hvor byen selv har en mere fremtrædende rolle i styringen af møderne.

Oplægget består af følgende ændringer i forhold til den hidtidige arbejdsgang:

• Formand for Græsted Borgerforening sidder for bordenden i stedet for politiker.
• En udvalgsformand har fast plads (og sender en stedfortræder hvis vedkommende ikke kan) og andre politikere deltager afhængig af temaer på dagsordenen.
• Indholdet af dagsorden til møderne afklares i samarbejde mellem Græsted Borgerforening og Gribskov Kommunes administration. Græsted Borgerforening kan selv sætte aktuelle emner på dagsordenen.
• Møder er åbne for interesserede og er en åben organisering, dog med fast deltagelse af repræsentanter for særlige aktører i byen.
• Byforum tager ikke egentlig beslutning om politiske sager, men kan lave udtalelser til politisk beslutning og sager, der vedrører byen tages løbende op i Byforum.

De foreslående ændringer tager udgangspunkt i at ejerskabet så vidt muligt skal ligge i byen. Den person, der sidder for bordenden skal kunne varetage opgaven og behøver ikke være Formand for Græsted Borgerforening, men er som udgangspunkt denne person, da borgerforeningen vurderes at være det bredest forankrede organ i byen.

Åbenheden omkring deltagelse og drøftelser vægtes højt, men dette kan også gøre det vanskeligt at skulle nå frem til egentlige beslutninger. At Græsted Byforum kan lave en udtalelse til en politisk dagsorden, der angiver hvad der i byen vurderes at være enighed omkring og hvor der er uenighed, vurderes at være en løsningsform, der giver stor indflydelse, selvom den egentlige beslutning ligger i kommunen. Udtalelser fra Græsted Byforum vil først og fremmest berøre politiske beslutninger, herunder fordeling af midler.

Græsted Byforum har møde d. 01.06.2016, umiddelbart inden dette møde i Plan- og Miljøudvalget og udtalelse fra Græsted Byforum til Plan- og Miljøudvalgets behandling af dagsordenpunktet fremsendes til udvalget umiddelbart efter mødet i Græsted Byforum og vedlægges punktet inden mødet i Økonomiudvalget 13.06.2016.

Handleplaner for delprojekter i byen og fordeling af økonomi
Samarbejdet i Græsted omhandler nu følgende emner for fysiske tiltag:

• Stier
• Græsted Folkepark
• Græsted Bymidte:

- Torvet
- Græsted Hovedgade
- Området ved Centervej
- Overgange

Derudover arbejdes der med en fælles aftale om sponsoraftaler i byen og retningslinjer for udformning af skilte, inventar mv. i en designmanual.

En kort oversigt over tiltag for hvert emne gennemgås nedenfor, sammen med estimerede udgifter. Se uddybende forklaringer og illustrationer i Bilag 1 - kaldet 'Græsted Planen', da delprojekterne tilsammen udgør en samlet plan for byen.

Der er i Budgetaftale 2016-19 afsat 3 mio. kr til Græsted Områdefornyelse og Eventplads. Byrådet besluttede 01.02.2016 af fordele beløbet med 1,5 mio. til hvert af projekterne. Den konkrete fordeling inden for Områdefornyelsesprojektet blev udsat til efter afholdelse af præsentation af delprojekter til borgermøde på Græsted kro.

Fordeling af økonomi udgøres af 1.5 mio kr afsat i Budgetaftalen og midler til temaet 'Tomme butikker' (400.000 kr) og 'Knudepunkter og sammenhænge' (500.000 kr), der indgår som del af områdefornyelsesprojektet.

I Områdefornyelsesprojektet er der derudover midler til at dække 'midlertidige udgifter'.

Som opfølgning på præsentationen af ideer til delprojekter, og videre bearbejdning af ideerne, præsenteres her oplæg til fordeling. Oplæg til fordeling vil også blive præsenteret og drøftet til næste møde i Græsted Byforum 01.06.2016, forud for mødet i Plan- og Miljøudvalget. Udtalelse fra mødet i Græsted Byforum til fordelingen af midler, fremsendes til udvalget umiddelbart efter mødet i Græsted Byforum og vedlægges dagsordenen inden mødet i Økonomiudvalget 13.06.2016.

Indsats	Budgetaftale kr.	Områdefornyelsesprojekt kr.
Stier - Stiforløbende er med til at skabe tæt sammenhæng mellem byen og landskabet omkring, samt at samle forbindelserne i byen	100.000	500.000
Græsted Folkepark - forbedret infrastruktur	350.000
Torvet: Græsted torv er en præsentabel ramme i dag, men mangler noget supplerende indretning i forhold til at fungere optimalt Opstribning og evt. ny indkørsel	200.000 150.000
Området ved Centervej: Forskønnelse og mere indbydende grønne rammer. Bedre overgang mellem Folkeparken og Centerområdet, så deres aktiviteter i højere grad kan understøtte hinanden:	600.000 100.000
Græsted Hovedgade. Forskønnelse, primært med mere grønt.		400.000
Total	1.500.000	900.000

Tolkning af administrationsgrundlag for Græsted Bymidte
Kommunen har løbende modtaget ansøgninger om ombygning af tidligere til butikker til boliger. Der er, med en enkelt undtagelse, givet afslag på forespørgsler om etablering af boliger, da det vurderedes at gældende lokalplan umiddelbart ikke gav mulighed for dette. Administrationen vurderer at der har været en tiltagende efterspørgsel til indretning af boliger i tidligere butikslokaler i Græsted Hovedgade og at der kan være behov for at skabe mulighed for dette.

Den primære del af Græsted Hovedgade er dækket af Lokalplan 16.9 Tillæg 1 til lokalplan 16.3 fra marts 1983. Tillægget er en skærpelse af den anvendelse, der skal være i midten af Græsted. Der fremgår blandt andet:
"Hvor der langs dele af Græsted Hovedgade - centervej - Nørrestræde - Nygade og ved Græsted Brugsforening er krav om sluttet bebyggelse i facadelinien eller krav om bebyggelse i facadelinien, som angivet på kortbilaget med kraftig sluttet eller punkteret streg, må bebyggelsens stueetage kun indrettes til butikker samt ovenfor nævnte erhvervsformål eller lignende formål, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området".

Administrationen vurderer at boliger i dag kan betragtes som værende naturligt tilhørende i Græsted Hovedgade, Nygade og Nørrestræde, og at Byrådet derfor kan godkende at et skøn over naturlige anvendelser i Græsted Hovedgade i dag inkluderer boliger i stueetagen. En sådan tilladelse skal behandles som en dispensation fra lokalplanen og der skal derfor gennemføres naboorientering ifølge planlovens § 19.

Administrationen gør opmærksom på at den nævnte lokalplan ikke dækker den tidligere Faktabutik i Græsted Hovedgaden, da denne er dækket er særskilt lokalplan og at den foreslåede tolkningsmulighed altså ikke gælder for denne bygning.


Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Tekniks Udvalg at tage orienteringen til efterretning.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015

Økonomi
Udlændinge, integrations og boligministeriet støtter områdefornyelsen idet de refunderer udgifter for 2,5 mio kr. Projektet har et samlet budget på 7,5 mio kr, hvoraf Gribskov Kommune har egne udgifter på 4 mio kr til anlæg og 1 mio kr til administrative udgifter.

Bilag
Bilag 1: Præsentation af delprojekter under Græsted Planen Dok. nr. 2013/03398 087.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Tages til efterretning
   
   
   

Sager behandlet på lukket møde:
75 Fælleskommunalt udbud på vejområdet
Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd

76 Affalds indsamling fra arrangement
Udvalget til orientering til efterretning


Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:45 PM