Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
37 Årsregnskab 2015
38 Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
39 Vandløbsregulativer til revision
40 Beslutning om vandplanprojekter
41 Orebjergrende - Sideløb A, reguleringssag
42 Tinkerup Å - Regulering st. 1530 - 1775 (Birkedalen - Almevej)
43 Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - kloakering af et område i
Rågeleje Udsholt
44 Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet
45 Busbestilling 2017
46 Pop-up-affaldsstationer på fire Blå Flag-strande


Efterretningssager
47 Henvendelser og klager - Sommerhusbyggeri Rågelejevej 47

Medlemmer:

Knud Antonsen

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 40. Efter ønske fra direktion ændres titel til: Beslutning om vandplanprojekter
Dagsordenen godkendt

Fraværende:
Jørgen Emil Simonsen

Meddelelser:
Sag vedr. Villingebæk Hage Kystsikringslag forelægges udvalget på møde i maj 2016.
Status for vandproblemer på Askemosevej:
For ca 3 år siden, og frem til uge 8 i 2016 har vand fra marken syd for vejen trængt ud på Askemosevej til gene for trafikken. Markens ejer har gentagne gange været kontaktet af kommunens vandmyndighed, med opfordring til at udbedre sit private markdræn. Dette er ikke blevet efterkommet. Han benægtede at have et dræn, og dermed være årsag. Denne dialog har trukket ud.
Vandproblemet fortsatte imidlertid og voksede denne vinter til det uacceptable. Vejmyndigheden overtog derfor i uge 8 sagen for at løse problemet uafhængigt af naboen. Løsningen skulle være at der etableredes et dræn som skulle opfange vandet fra marken over en strækning på 300 m. Vandet skulle så kobles på nedstrøms dræn hos naboen mod nord. Vi startede dog med at søge efter det privatejede dræn fra opstrøms mod syd, hvor man kunne forvente at finde det såfremt det fandtes. Det fandt vi, endda tillige en privat samlebrønd som blev renset, hvorefter vandet siden er løbet som det skal. En opgave der ellers påhvilede ejeren af det private dræn.
Det skal bemærkes at der i forbindelse med ordning af det private dræn er blevet gravet et trug langs vejen til opsamling af overskudsvand ved kraftig regn. Vandet i dette kommer alene fra marken og ender i en rist med sandfang ved omtalte samlebrønd. Det hele bliver tegnet ind i kommunens digitale kort til fremtidig brug.
Status på projektet- Anlæg af buslommer ved Valby
Den 22 feb. 2106 blev der holdt licitation, hvor entreprenøren Flemming Vestring Sørensen vandt projektet. Han kom med den laveste pris på 1.526.845,00 kr..
Vores budget til etablering af lommerne er 1.400.000,00 kr.. hvor der allerede er blevet brugt 151.800,00 kr.. Det vil sige at der er 1.248.200,00 kr. tilbage til etablering af lommer.
Planen var, at projektet skulle starte den 07 marts 2016, men blev udskudt på grund af uoverensstemmelser mellem den indhentede tilbudspris og restbudgettet.
Det videre forløb
Der blev den 09 marts holdt et møde med rådgiveren og entreprenøren med henblik på, at justere projektet og lave en ny mængdeberegning.
Det blev besluttet at rådgiveren laver en ny mængdeberegning i henhold til rest budgettet i de kommende dage, som efterfølgende vil blive sendt til os og entreprenøren til orientering.
Næste møde afholdes efter påskeferien. Det forventes, at opstarte anlægsarbejde ultimo april, hvis alt går godt.
Meddelelser:
St. Ryvej
Administrationen orienterede om sagen vedr. oprensning af grøfter. Notat blev omdelt.
.
Hemmingstrupvej 8
Notat om status i sagen blev omdelt
.
Nedlæggelse af overgang ved Duemose Station
Administratione har modtaget materiale fra Kommissarius vedr. besigtigelse og ekspropriation den 3. maj 2016
.
Vagtordning
Administrationen orienterede om vagtordning på vandområdet, som har fungeret hen over påsken. Udvalget ønskes forelagt model for fremtidig vagt, hvor der tages udgangspunkt i perioder med lukkedage og tidspunkter hvor der eks er varsel om storm, etc.
.
GroundPlug
"Nordkystens Fremtid" (udviklingsprojekt mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør kommuner om en fælles kystsikringsløsning) arbejder på at undersøge mulighederne for ekstern finansiering via fonde. I den forbindelse har der været indledt et samarbejde med det private firma GroundPlug om muligheder for en EU-LIFE ansøgning. GroundPlug har nu meddelt, at de trækker sig fra samarbejdet af ressourcemæssige og økonomiske årsager.
.
Sagsbehandlingstider i administrationen
Administrationen orienterede om tiltag mhp. reduceret sagsbehandlingstid ift. div. henvendelser.
Udvalget lægger vægt på dialogbaseret sagsbehandling
.
Molokker ved Bryggerparken
Brian Lyck Jørgensen spurgte til status




Åbne

37. Årsregnskab 2015
00.32S00 - 2016/00652

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2015 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2015 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2015 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2016.
I 2016 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2016.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.

Regnskab for Det Tekniske Område
Samlet set viser regnskabet for Det tekniske Område, et forbrug på 136,9 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget svarende til 4,1 pct.
I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et mindre forbrug på 5,6 mio. kr. (3,9%). Differencen i mindreforbruget i BO4 og i regnskabsresultatet kan primært henføres til:

• Kollektiv trafik & kørsel med et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. hvilket skyldes at regningen til dækning Gribskov Kommunes andel af omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertælle system, først er modtaget og betalt i 2016.
• Vand med et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært en tidsmæssig forskydning for igangsættelse af vedligeholdelse af kommunens egne kystsikringsanlæg samt mindreforbrug på Kystlivredning.
• Plan- og Byg med et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært en tidsmæssig forskydning i afholdelse af udgifterne til de planlagte strategiske byudviklingsprojekter og klimatiltag.

Det overordnede regnskabsresultat for Det Tekniske Område kan ses af følgende illustration.


Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau.



Af ovenstående tabel ses at Det Tekniske Område fik et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket skyldes en generel tilbageholdenhed, kombineret med en forsinkelse i projekter der startede i 2015 og som fortsætter i 2016. Hovedafvigelserne er på:

• Veje og Grønne Områder, hvor årsagen til afvigelsen skyldes vintertjenesten, som følge af den milde vinter vi har haft i 2015.
• Vand med et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr., primært som følge af en tidsmæssig forskydning for igangsættelse af vedligeholdelse af kommunens egne kystsikringsanlæg 0,5 mio. kr. Og et mindreforbrug på Kystlivredning på 0,3 mio. kr.
• Kollektiv trafik & kørsel med et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. hvilket skyldes:
  • et mindreforbrug på Busdrift på ca. 1,3 mio. kr., som følge af at regningen til dækning Gribskov Kommunes andel af omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertælle system, først er modtaget og betalt i 2016.
  • et merforbrug på kørsel af Børn & Unge på 0,9 mio. kr. incl. nødkørsel før årsskiftet, efter konkursen hos Prebens Minibusser.
  • et mindreforbrug på ældrekørsel på 0,4 mio. kr.
• Plan- og Byg med et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. primært som følge af:
  • en tidsmæssig forskydning i afholdelse af udgifterne til hhv. de planlagte strategiske byudviklingsprojekter 0,6 mio. kr.
  • en tidsmæssig forskydning i gennemførelsen af de planlagte klimatiltag 0,9 mio. kr. Hvor der i klimatiltag bl.a. indgår kommunens klimaberedskabsplan 0,4 mio. kr. og opstilling af ladestandere til el-biler 0,5 mio. kr.
  • flere indtægter fra byggesager 0,4 mio. kr. end det var forventet ved den seneste budgetopfølgning i 2015.

Forsyning
Det overordnede regnskabsresultat for Forsynings området kan ses af nedenstående oversigt på ramme niveau.



Af ovenstående ses det, at forsyningsområdet samlet set fik et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, fordelt med 2,4 mio. på drift og 4,1 mio. på anlæg.

Mindreforbruget på forsyning, drift, skyldes primært øget indtægter fra Vestforbrændning vedr. kørselsudligning på 1,2 mio. kr. og øgede indtægter på erhvervsaffaldsgebyrer på 0,7 mio. kr., som der ikke var taget tilstrækkelig højde for ved den seneste budgetopfølgning.

Mindreforbruget på forsyning anlæg i 2015 skyldes en tidsmæssig forskydning på de anlæg der hører under "Investeringsplan på affaldsområdet", herunder 4-kammer sortering på 2,9 mio. kr. og "Affaldsstation ved strandene" med 1,0 mio. kr. samt "Affaldsstation ved Tisvildeleje p-plads" på 0,2 mio. kr.

Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.15 kan således opgøres til -20,3 mio. kr., hvilket betyder, at kommunen skylder forsyningsområdet dette beløb, se bilag 3. Beløbet er incl. forbrug på anlægsprojektet i 2015.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Det Tekniske Områdes bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, BEK nr 5. af 05/01/2016 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi


Bilag

Bilag 1: PMU 04.04.16 & TEK 06.04.16 Mål og evaluering 2015 Dok. nr. 2016/00652 006

Bilag 2: PMU 04.04.16 & TEK 06.04.16 Anlægsregnskab Trafiksikring, Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen Dok. nr. 2016/00652 019

Bilag 3: PMU 04.04.16 & TEK 06.04.16 Mellemværendet forsyningsområdet opgjort pr. ording (nyt bilag) Dok. nr. 2016/00652 031


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk udvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende regnskabet for Det Tekniske Område
2. at godkende følgende overførsler til 2016:

3. Formål	Beløb i 1.000 kr.
   Regning voldgiftssag passagertællesystem	1.300
   Strategisk byudvikling	579
   Klimatiltag	900
   Kystlivredning	200
   Vedligeholdelse af kommunens egne kystsikrings anlæg	464
   Forsyning, anlæg	4.072
   I alt	7.515

3. at godkende anlægsregnskab Trafiksikring, Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen


Beslutning
1.-3. Anbefalingen tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen fraværende




38. Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
01.02P00 - 2014/49437

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk Udvalg behandler sagen med henblik på at afgive bemærkninger til Bæredygtighedsstrategien. Bemærkninger og ændringsforslag tages med i tilretningen af den endelige udgave af Bæredygtighedsstrategien, der skal godkendes af Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens baggrund
Byrådet har 01.02.2016 vedtaget forslag til Bæredygtighedsstrategi, samt at Bæredygtighedsstrategien behandles i de øvrige fagudvalg i høringsperioden, så fagudvalgene kan afgive bemærkninger til forslaget.

Kommuner skal, (jf planloven) inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode, offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende 5 indsatsområder:

1. mindskelse af miljøbelastningen,
2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3. fremme af biologisk mangfoldighed,
4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5. fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Planloven indeholder kun få konkrete indholdskrav, og den fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet, men det er vigtigt, at visioner, mål og handlinger i strategien udtrykker en bevidst politisk prioritering. Det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale udfordringer.

Indholdet i Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune
Bæredygtighedsstrategien supplerer kommunens øvrige strategier og udgør et overordnet tankesæt for hvilke værdier, der tages med i den enkelte opgaveløsning.
Bæredygtighedsstrategien fokuserer overordnet på kommunens kerneværdier: natur og lokalsamfund.

I Bæredygtighedsstrategien indgår følgende målsætninger:

• være et godt eksempel for at skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune
• have fokus på udvikling af bæredygtige attraktive byer og lokalsamfund
• lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed
• understøtte socialt engagement og lokale fællesskaber
• mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet

Indsatser formuleres ud fra principperne: at tiltag skal virke motiverende, og de skal udgøre konkrete synlige tiltag. Der lægges særligt vægt på, at kommunens rolle i højere grad end tidligere vil være faciliterende fremfor styrende, og at vi sammen med kommunens øvrige aktører skal kunne gå nye veje.

Indsatser for bæredygtig udvikling er fordelt under temaerne:

• At forstå og kende vores værdier
• Gode fællesskaber
• God tilgængelighed
• Bedre miljø
• Fremme biodiversitet

Forslag til Bæredygtighedsstrategien, herunder deltemaer og konkrete indsatser, fremgår af Bilag 1.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Teknisk Udvalg tager forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning og afgiver bemærkninger til forslaget.


Lovgrundlag
Lov om planlægning § 33a (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015

Økonomi
Handlinger under strategien er ikke vurderet budgetmæssigt, men knytter sig primært til eksisterende opgaver.

Miljøforhold
Bæredygtighedsstrategien har som udgangspunkt at nedbringe den miljømæssige belastning.

Høring
Forslag til Bæredygtighedsstrategi er sammen med Udviklingsstrategi 2016-19 præsenteret og drøftet på borgermøde 23.02.2016.

Bilag
PMU 11.01.2016: Bilag: Forslag til Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune Dok.nr.: 2014/49437 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg:

1. at tage forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning,
2. at afgive bemærkninger til forslag til Bæredygtighedsstrategi

Beslutning

1. Taget til efterretning
2. Udvalget lægger vægt på klimavenligt byggeri, muligheden for kollektiv alternativ energi til landsbyer og at bæredygtighed tænkes ind i lokalplanlægning eks. nulenergi og genanvendelse af regnvand

Jørgen Emil Simonsen fraværende




39. Vandløbsregulativer til revision
06.02G00 - 2015/34143

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde 24-02-2016.

Teknisk Udvalg får sagen til orientering om status for vandløbsregulativer og beslutning om praksis for vedligeholdelse og kontrol af offentlige vandløb.
Udvalget skal ligeledes træffe beslutning om prioriteringsrækkefølgen for revision af vandløbsregulativerne og tildeling af regulativtype for de offentlige vandløb i Gribskov Kommune.

Teknisk Udvalg besluttede på møde den 25.10 2015, at igangsætte revision af vandløbsregulativerne. Beslutning om prioriteringsrækkefølgen blev udsat.

Der henvises i øvrigt til dagsordenen for dette møde, hvor for eksempel et vandløbsregulativs indhold er beskrevet.

Vandløb i Gribskov Kommune
I Gribskov Kommune er der ca. 155 km offentlige vandløb.

De 110 km er åbne vandløb, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Heraf er de 92 km målsat efter Miljømålslovens bestemmelser, som opholds- gyde- og opvækstvand for laksefisk.

Derudover er ca. 45 km vandløb rørlagte.

I alt er 84 % af de offentlige åbne vandløb således målsatte, hvilket stiller særlige krav til vedligeholdelsen af vandløbene. Gribskov Kommune er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at sikre en god økologisk tilstand, jævnfør målsætningerne for EU-vandrammedirektivet. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.

I de resterende 16 % offentlige åbne vandløb er der endnu ikke taget stilling til vandløbets målsætning.

Generelt om vandløbsregulativer
Vandløbsregulativer skal udarbejdes for alle offentlige vandløb. Et regulativ beskriver blandt andet vedligeholdelse samt vandløbets form og evne til at føre vand. Regulativet er en uddybning af vandløbslovens generelle bestemmelser og en beskrivelse af bredejerens og kommunens pligter og rettigheder i forhold til vandløbet.

Ved en revisionen bliver regulativerne ajourført med de ændringer, der har indflydelse på vandløbet siden sidste revision, eksempelvis efter en regulering samt efter opdatering af lovgivningen og plangrundlaget m.v.

Procedure for vedtagelse af vandløbsregulativer
• Vandløbsmyndigheden udarbejder forslag
• Forslaget offentliggøres i 8 uger, og der afholdes offentligt møde
• Indsigelser og ændringsforslag kan indsendes til vandløbsmyndigheden i de 8 uger
• Vandløbsmyndigheden vurderer indsigelser og ændringsforslag og tilretter evt.
• Regulativet vedtages og offentliggøres med 4 ugers klagefrist.
• Regulativet træder i kraft efter udløb af klagefrist, hvis der ingen klager er.

Status for vandløbsregulativer i Gribskov Kommune
I Gribskov Kommune er der 51 regulativbærende vandløb:

4 vandløb har ikke et regulativ. Dette medfører et manglende forvaltningsgrundlag. Disse vandløb er Saltruprenden, Ramløse Å og Slettemose Å. Den fjerde - Påruprenden - mangler også regulativ, men forventes undtaget på grund af omklassificering (Igangsættelse af omklassificering af vandløb er besluttet af Teknisk Udvalg den 25.11.2015).

1 vandløb, hvor der er foretaget en større regulering. Hessemose Å er i 2010 blevet åbnet, hvilket medfører, at det eksisterende regulativ ikke omfatter hele vandløbet, og at reguleringerne skal indarbejdes i et nyt regulativ.

6 vandløb har et såkaldt A/H regulativ. Denne regulativtype er ikke længere gyldig at anvende, og regulativerne skal derfor opdateres i forhold til gældende lovgivning. De 6 vandløb er Esrum Å, Esrum Kanal, Højbro Å, Gurre Å, Søborg Kanal og Søborg Landkanal.

1 vandløb har fået nyt regulativ. I 2015 har kommunen godkendt et nyt regulativ for Pøle å i samarbejde med Hillerød Kommune.

Derudover er der 39 regulativer, hvor det er beskrevet, at en revision skal foretages senest 10 år efter at regulativet trådte i kraft. Da revision af regulativer er en omfattende opgave, er denne tidsfrist ikke fulgt. Det er dog altid det aktuelle regulativ, der er gældende og vandløbsmyndighedens forvaltningsgrundlag.

Gribskov Kommune har altså en omfattende opgave foran sig i forhold til at bringe vandløbsregulativerne i orden.

Kriterier for prioriteringsrækkefølge for revision af vandløbsregulativer
I forhold til at få bragt forvaltningsgrundlaget i orden, foreslår administrationen følgende prioritering af vandløb i forbindelse med regulativernes revision:

1. Vandløb uden regulativ.
2. Vandløb hvor der er foretaget større reguleringer.
3. Vandløb med A/H regulativer.
4. Øvrige vandløb, hvor revideringsfristen er overskrevet.

Det er altid det aktuelle regulativ som er gældende. Så indtil det nye regulativ er vedtaget, vil det eksisterende regulativ være gældende forvaltningsgrundlag.

Regulativtyper for vandløb.
Der findes 2 regulativtyper: Geometrisk og teoretisk skikkelsesregulativ. Med henvisning til Miljøministeriets vejledning "Udarbejdelse af vandløbsregulativer" fra 2007, er væsentlige fordele og ulemper kort beskrevet for hhv. geometrisk og teoretisk skikkelsesregulativ nedenfor.

En uddybende beskrivelse af regulativtyperne kan ses på side 30-33 i omtalte vejledning,
se bilag 1.

Geometrisk skikkelsesregulativ (Tværsnit 1)
Ved det geometriske skikkelsesregulativ beskrives vandløbet som hovedregel ved et trapezformet tværsnit med angivelse af bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Vandløbet skal fastholdes i dette profil til enhver tid.

Regulativtypen er god til at beskrive dimensionen i vandløb med ringe fysisk variation og som har karakter af en lang lige afvandingsgrøft og i vandløb, med ringe faldforhold.

Geometrisk skikkelsesregulativ er i følge Miljøministeriets vejledning (bilag 1) ikke egnet til dynamiske vandløb med fysisk variation, og som er målsat som gyde-, yngelopvækst-, opholds- og opvækstvand for laksefisk.

Vandløb med geometrisk skikkelsesregulativ har den ulempe, at vandføringen er begrænset til den mængde vand som profilen er dimensioneret til. Regulativtypen er ikke en fordel for den fysiske miljøkvalitet, da dynamik og dermed variation er begrænset. Til gengæld gør regulativtypen det nemt for både lodsejere og vandløbsmyndighed, at kontrollere tilstanden i åen, ligesom vedligeholdelse foretages nemmere, da der typisk skæres grøde og oprenses i fuld bundbredde.

Teoretisk skikkelsesregulativ (Tværsnit 2)
Ved det teoretiske skikkelsesregulativ kan vandløbene i princippet antage en vilkårlig skikkelse, blot vandføringsevnen er lige så god som ved de anførte teoretiske dimensioner.

Regulativtypens fordel er, at den er i stand til at beskrive vandføringsevnen i enhver vandløbsstation, og at kontrollen (opmålingen) kan gennemføres på et vilkårligt tidspunkt af året. Regulativtypen er således god til at beskrive tilstanden i både ensartede og meget varierede vandløb.

Teoretisk skikkelsesregulativ er den bedst egnede til at tilgodese både afvandingsinteresser og miljø, som vandløbsloven foreskriver i varierede vandløb.

Vandløb med teoretisk skikkelsesregulativ har den fordel, at vandføringen ikke er begrænset til den mængde vand, som profilen er dimensioneret til. Profilen må gerne variere i størrelse så længe det ikke antager en dimension som forringer vandføringsevnen. Regulativtypen er en fordel for den fysiske miljøkvalitet, da dynamik og dermed variation er tilladt, og dermed skaber gode levevilkår for flora og fauna tilknyttet vandløbet. En ulempe ved regulativtypen er, at det er vanskeligt for både lodsejere og vandløbsmyndighed, umiddelbart at kontrollere tilstanden i åen. Her kræves ekstra udstyr som GPS og opmålinger. Vedligeholdelsen skal foretages mere lempeligt, da der typisk kun skæres grøde og oprenses i vandløbets strømrende. Dette gøres for at skabe yderligere variation i vandløbet.



Håndtering af processen
Revision af et regulativ er en omfattende opgave, hvor både udarbejdelsen af regulativet og høringsproces ligger forud for regulativets vedtagelse.

Særligt lægges der vægt på, at lodsejere og øvrige interessenter på området får mulighed for at bidrage med deres viden, så vi sikrer, at den fornødne lokale viden kommer i spil ved arbejdet omkring regulativudarbejdelsen.

Administrationen har udarbejdet et skema over de lovbestemte udtale, hørings- og klagemuligheder, som er forbundet med regulativrevisionen, så vi sikrer en ens proces for hvert enkelt udarbejdelse.

I skemaet ses også udtale, hørings- og klagemuligheder for sager omkring vandløbsregulering og vandløbsrestaurering (se bilag 2).

Praksis for vandløbsvedligeholdelse og kontrol
Administrationen arbejder hele tiden på at forbedre forvaltningen af kommunens vandløb.
Udover at sikre et solidt forvaltningsgrundlag, arbejdes der også på at skabe synlighed omkring kommunens praksis for vandløbsvedligeholdelse og kontrol af de offentlige vandløb.

Vedligeholdelse
Vandløbsmyndigheden skal vedligeholde de offentlige vandløb.

Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen efter regulativets bestemmelser.

Vedligeholdelsen kan bestå i skæring/fjernelse af planter og grøde og opgravning af løse aflejringer af sand og mudder. Der må ikke graves i fast bund. Arbejdet foretages enten af kommunens å-mænd eller af private entreprenører.

Vedligeholdelse af vandløb udføres primært med henblik på at forbedre afvandingen af de omkringliggende arealer. Hvor der er behov for vedligeholdelse af vandløbet, bør den udføres skånsomt af hensyn til plante- og dyrelivet, da vandløbsloven foreskriver, at der skal tages hensyn til både afvandingsinteresser og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

I vandløb med ringe faldforhold vil der ofte være større behov for pleje end i vandløb med gode faldforhold, hvor vandets større hastighed gør vandløbet mere eller mindre selvrensende.

Grødeskæring
Grødeskæring foretages både maskinelt og manuelt alt efter størrelse på vandløb og mængden af grøde.
I vandløb med høj miljømålsætning vil grødeskæring blive udført mere nænsomt end i ikke målsatte vandløb. Det betyder, at der i målsatte vandløb typisk kun vil blive skåret grøde i strømrenden, og at man derved efterlader en del af grøden til gavn for dyr og planter i vandløbet. I et ikke målsat vandløb skæres der ofte grøde i fuld bundbredde.

Oprensning
Aflejringer af sediment på vandløbsbunden kommer typisk fra erosion af brinker, udledninger fra drænrør med udløb i vandløbet og fra omsætning af organisk materiale i vandløbet.
Hvis aflejringerne får lov at ligge, vil det før eller siden have en stuvende effekt på vandstanden. Derfor afgraves aflejringerne når der er behov. Typisk er reglen, at aflejringer på 10 cm eller derover fjernes.

Kontrol
For at sikre vedligeholdelsesbestemmelserne beskrevet i vandløbets regulativ, skal behovet for grødeskæring og oprensning løbende kontrolleres.
Typisk vil regulativet foreskrive et interval for gennemførelse af kontrol.

Kontrol for grødeskæringsbehov foretages ved visuel gennemgang af vandløbet.

Kontrol for oprensningsbehov kan foretages på forskellig vis. Skalapæle i vandløbet med indikator for bundkote og vandspejl er ofte brugt og er en nem og hurtig måde at få en idé om den aktuelle tilstand i vandløbet.
Nedstik med en målestok til fast bund kan også give en indikation af tilstanden på det givne sted, og brug af GPS med funktion til at måle z-koordinaten, er nok den mest sikre metode til at give et øjebliksbillede af de faktiske forhold på vandløbsbunden i forhold til de, i regulativet, fastlagte koter.

De steder hvor en kontrolopmåling vil komme på tale, er i situationer hvor der er mistanke om forringet vandføringsevne, og hvor der samtidig er fast vandløbsbund uden aflejringer af sand og mudder.

En uddybende beskrivelse af vedligeholdelse og kontrol af vandløb i Gribskov Kommune kan ses i administrationens notat, som ses i bilag 3.

Administrations anbefaling
Administrationen anbefaler, på linie med den nationale anbefaling (se bilag 1), at alle offentlige målsatte vandløb tildeles teoretisk skikkelsesprofil. De målsatte vandløb udgør 84 %. Tildeling af teoretisk skikkelsesprofil sikrer, at Gribskov Kommune har mulighed for at leve op til kravet om god økologisk tilstand i vandløbene.

De resterende 16 % offentlige vandløb kan i teorien tildeles både geometrisk- og teoretisk skikkelsesprofil. Administrationen anbefaler, at hvert af disse vandløb vurderes individuelt i forhold til tildeling af regulativtype på baggrund af vandløbets afvandings- og miljøinteresser.

Nedenstående er angivet administrationens anbefaling af prioriteringsrækkefølgen for revision af vandløbsregulativer. De vandløb, der prioriteres først, er dem uden regulativ og dernæst de vandløb, hvor der er foretaget større reguleringer.

1. Ramløse Å:
Det anbefales at vandløbet tildeles teoretisk skikkelsesregulativ. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand efter Miljømålsloven. Vandløbet afvander Ellemosen, som er en del af Natura 2000 området nr. 134. Da der er meget ringe faldforhold i Ramløse Å, er vandstanden i åen meget styret af vandstanden i Arresø.

2. Slettemose Å:
Det anbefales at vandløbet tildeles geometrisk skikkelsesprofil. Vandløbet afvander til Søborg Landkanal fra Esbønderup. Vandløbet er rørlagt på 1000 meter, ud af de 1300 meter i alt. Der er lille fald på strækningen. Vandløbet er ikke målsat efter Miljømålsloven.

3. Hessemose Å:
Det anbefaledes at vandløbet tildeles teoretisk skikkelsesregulativ. Der blev i 2010 fortaget en større regulering, hvor hele hovedløbet blev åbnet. Reguleringerne skal indarbejdes i et nyt regulativ. Det er rent vand fra Grib Skov, der løber i vandløbet, og der er godt fald på det meste af vandløbet. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand efter Miljømålsloven.

4. Saltruprenden:
Det anbefales at vandløbet tildeles teoretisk skikkelsesregulativ. Der er opgang af gydende ørred på dette lille vandløb. Ved sidste fisketælling, blev der talt det største antal yngel pr. m² i kommunen. Der er fint fald på vandløbet, og gode fysiske forhold for fauna. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand efter Miljømålsloven. Saltruprenden afvander til Søborg Landkanal fra Saltrup.

Administrationen estimerer, at der kan revideres to-tre regulativer pr. år med de nuværende ressourcer på vandløbsområdet. Der skal tages forbehold for klagesager, som kan forlænge sagsbehandlingstiden.


Lovgrundlag
LBK nr 1579 af 08/12/2015, Bekendtgørelse af lov om vandløb.
BEK nr 1437 af 11/12/2007 om regulativer for offentlige vandløb.
LBK nr 1531 af 08/12/2015 ; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).


Økonomi


Miljøforhold
Vandløbsregulativer skal tilgodese både afvandingsinteresser og miljø.

Høring
Ved revision af regulativer skal forslag til regulativer sendes i offentlig høring i 8 uger.

Bilag
Bilag 1 TEK 24-02-2016 Vejledning fra Miljøministeriet om Vandløbsregulativer 2007 Dok.nr. 2015/34143 013

Bilag 2 TEK 24-02-2016 Oversigt over udtale,- høring og klagemuligheder Dok.nr. 2015/34143 013

Bilag 3 TEK 24-02-2016 Praksis for vedligeholdelse og kontrol af offentlige vandløb Dok.nr. 2015/34143 014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

1. tage administrationens orientering om status for vandløbsregulativer og praksis for vedligeholdelse og kontrol til efterretning
2. beslutte at vandløbsregulativerne revideres i den foreslåede prioriteringsrækkefølge
3. beslutte at målsatte vandløb tildeles teoretisk skikkelsesregulativ og de resterende vandløb vurderes individuelt
4. beslutte at igangsætte revision af regulativerne for Ramløse Å, Hessemose Å og Saltruprenden som tildeles teoretisk skikkelsesregulativ og Slettemose Å som tildeles geometrisk skikkelsesregulativ.
5. beslutte at dagsordenspunktet præsenteres på det førstkommende møde i Det Grønne Dialogforum. Hvis der der indkommer væsentlige bemærkninger, bliver sagen med bemærkninger forelagt Teknisk Udvalg igen.

Beslutning
1. Tages til efterretning
2.-4. Tiltrådt
5. Udgår

Jørgen Emil Simonsen fraværende




40. Beslutning om vandplanprojekter
06.02K02 - 2015/24795

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde 24-02-2016.

Introduktion
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Der skal træffes beslutning om det fremadrettede forløb for arbejdet med 1. generation vandplaner.

Baggrund
Nordsjællands Landboforening (NOLA), Erhverv Gribskov Landbrug og Bech-Bruun på vegne af Landbrug og Fødevarer har 10.07.2015 og 03.08.2015 sendt anmodninger til borgmesteren om at stille arbejdet med vandplan 1-indsatserne i bero, indtil Vestre Landsret har taget stilling til gyldigheden af de statslige vandplaner, generation 1.

Anmodningerne er begrundet i en række forhold, bl.a. usikkerheden om udfaldet af en verserende retssag vedr. gyldigheden af statens vandplaner, tvivl om kategorisering af visse vandløb som naturlige vandløb, oversvømmelsesrisiko mv.
Teknisk Udvalg blev orienteret om dette på udvalgets møde 12.08.2015.

Det blev på mødet nævnt at administrationen ville forberede en sag til politisk behandling af Teknisk Udvalg med vurdering af bemærkningerne fra de nævnte organisationer.
På Teknisk Udvalgs møde 04.11.2015 blev det besluttet, at afvente Naturerhvervsstyrelsens behandling af ansøgninger fra Gribskov Kommune om tilskud til finansiering af indsatser, før der træffes beslutning, om udsættelse af arbejdet med vandplanen eller ej.

NaturErhvervstyrelsen har behandlet Gribskov Kommunes anmodning om tilskud til finansiering af indsatserne i kommunen.

Sagens forhold
I henvendelserne til borgmesteren bliver følgende forhold fremhævet:

1. Miljømålsloven sætter ikke krav om hvornår indsatserne skal realiseres.
2. Gribskov Kommune står overfor at skulle åbne en lang række rørlagte vandløb.
3. Åbning af rørlagte vandløb vil medføre massive oversvømmelser på omkringliggende arealer.
4. Vandplanernes udpegningsgrundlag og gyldighed betvivles.
5. Det er stadig uvist om Naturstyrelsen har svaret kommunen på anmodninger om fritagelse for visse indsatser.
6. Åbning af rørlagte vandløb strider mod kommunens klimapolitik.
7. 1. generation vandplaner er udløbet.
8. Man frygter, at jo længere processen kommer med ansøgning om finansiering, desto nærmere en realisering kommer vi.

Administrationens bemærkninger til de fremførte forhold:

1. Det er korrekt, at Miljømålsloven ikke sætter krav til hvornår indsatserne skal være realiseret, men fristen for 100 % finansiering fra staten bortfalder efter tre år fra tilsagnet fra Naturerhvervsstyrelsen er givet. Det er derfor denne tidsfrist, der arbejdes med.
2. I Gribskov Kommune skal der åbnes to rørlagte strækninger på tilsammen ca. 280 m.
3. Forundersøgelser udarbejdet af Niras A/S har vist, at vandløbets kapacitet vil øges og samtidig forbedre afvandingsforholdene i områderne.
4. Den verserende retssag skal bl.a. afgøre vandplanernes gyldighed.
5. Naturstyrelsen har svaret kommunen på anmodningerne om fritagelse for visse indsatser. Kommunen er fritaget for alle de indsatser, som var omfattet af anmodningerne. Berørte lodsejere er informeret.
6. Åbne vandløb har alt andet lige større kapacitet og dermed bedre mulighed for at kunne håndtere store nedbørshændelser end rørlagte vandløb. Mulighed for fremtidig klimatilpasning i forbindelse med eksisterende vandløbs udformning bliver mere og mere aktuel og overvejes indtænkt i forbindelse med realisering af vandplan-indsatserne.
7. Næste generation vandområdeplaner er forsinkede.
8. I kommunen er vi forpligtet til at søge finansiering til indsatserne, når muligheden findes. Alternativet kan blive, at kommunen selv bliver nødt til at finansiere indsatserne.

Vurdering af løsninger og deres konsekvenser
Status for indsatser i Gribskov Kommune
Følgende indsatser i Gribskov Kommune har fået tilsagn om finansiering fra NaturErhvervsstyrelsen:

• ROS-388 Maglemose Å - åbning af ca. 200 m. rørlagt vandløbsstrækning
• ROS-398 Essedalsrenden - åbning af ca. 80 m. rørlagt vandløbsstrækning
• Indsats 220, 227 og 229 Tinghuse Å - restaurering af i alt ca. 2000 m. vandløbsstrækning

Det er disse indsatser som Gribskov Kommune skal realisere i forbindelse med 1. vandplanperiode.
Gribskov Kommune råder over tilskuddet i tre år. Det betyder, at samtlige indsatser skal være realiseret inden udgangen af 2018. At indsatsen er realiseret betyder, at færdigmelding fra entreprenører samt efterfølgende ansøgning til NaturErhvervsstyrelsen om udbetaling af tilskuddet og behandling af eventuelle klagesager, skal være afsluttet inden fristens udløb.

Den verserende retssags tidshorisont er ukendt, men formodes blandt adspurgte (Naturstyrelsen og Natur- og Miljøklagenævnet), at tage lang tid.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at realiseringsprocessen senest igangsættes ultimo 2016 for at kunne nå arbejdet inden udgangen af 2018. At udskyde processen er for at imødekomme Nordsjællands Landboforening (NOLA), Erhverv Gribskov Landbrug og Bech-Bruun´s anmodning om at afvente retssagens udfald. Såfremt retssagen ikke er afklaret inden da, igangsættes realiseringsprocessen for at Gribskov Kommune ikke mister muligheden for finansiering af indsatserne.


Lovgrundlag
LBK nr 1531 af 08/12/2015 ; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
BEK nr 1729 af 16/12/2015 ; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

Økonomi
Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.

Miljøforhold
Vandplanerne skal sikre et bedre vandmiljø i Danmarks søer, åer og fjorde.

Høring
Vandplan-indsatser skal gennemføres som restaureringsprojekter. Høringsfristen er 8 uger.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

1. At realiseringsprocessen af de vandplan-indsatser, der er bevilget finansiering til fra NaturErhvervsstyrelsen, opstartes ultimo 2016 med mindre Staten melder andet ud.
2. At Bech-Bruun, Erhverv Gribskov Landbrug og Nola orienteres om denne beslutning.

Beslutning
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende




41. Orebjergrende - Sideløb A, reguleringssag
06.02G00 - 2014/38390

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde 24-02-2016.

Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at iværksætte udarbejdelse af reguleringsprojekt for Orebjergrende - Sideløb A.

Introduktion
Orebjergrende - Sideløb A er et kommunalt vandløb, som løber fra øst mod vest fra skellet mellem matr. nr. 12a og 11a, Udsholt til endepunkt i Orebjergrende st. 1405. Området er ofte belastet af oversvømmelser. Reguleringssagen omfatter en strækning på ca. 850 m.
(se bilag 1).

Baggrund
På grund af hyppigere kraftige nedbørshændelser bliver områder med tendens til oversvømmelser ligeledes ramt oftere. Der er derfor flere steder behov for et eftersyn af de eksisterende rørlagte afvandingsforholds stand. I den forbindelse har Gribskov Kommune fået foretaget TV-inspektion af en række af kommunens offentlige rørlagte vandløbsstrækninger.

Det har vist sig, at der flere steder er akut behov for både punktvise reparationer af rørledninger, men også for udskiftning og omlægning af hele strækninger, bl.a. for Orebjergrende - Sideløb A, hvor kommunen har bedt rådgivningsvirksomheden Orbicon om, at vurdere tilstanden af rørledningen.

Sagens forhold
Når undersøgelsen viser, at det rørlagte vandløb er i en sådan stand, at mere end enkelte rør har behov for renovering, har Gribskov Kommune hjemmel i vandløbsloven til at udarbejde et reguleringsforslag for renoveringen. I forbindelse med udarbejdelse af reguleringsforslag, kan Gribskov Kommune beslutte at omkostninger til den nødvendige renovering skal betales af de parter, der har nytte af vandløbet. Sammen med reguleringsforslaget skal der derfor udarbejdes et forslag til partsfordeling af udgifterne. Vandløbsloven åbner mulighed for, at kommunen helt eller delvist kan afholde udgifterne til reguleringen.

Administrationens anbefaling
På baggrund af Orbicons vurdering anbefaler administrationen, at der udarbejdes et reguleringsprojekt for Orebjergrende - Sideløb A.
Administrationen anbefaler at partsfordelingen sker blandt nyttehaverne.


Lovgrundlag
LBK nr 1579 af 08/12/2015, Bekendtgørelse af lov om vandløb
BEK nr 1780 af 16/12/2015, Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Økonomi
Fordelingen af udgiften til reguleringen skal være aftalt før regulering kan foretages. Generelt vil udgifterne fordeles mellem dem, som har gavn og interesse i reguleringen af vandløbet. En sådan partsfordeling skal være indeholdt i projektet. Vandløbsloven åbner mulighed for, at kommunen helt eller delvist kan afholde udgifterne til reguleringen.
Der er ikke afsat midler i budgettet til dette.

Miljøforhold
I forbindelse med omlægning og renovering af rørlagte vandløbsstrækninger bør det overvejes om vandløbet kan åbnes. Et åbent vandløb vil dels gavne flora og fauna på strækningen, dels vil et åbent vandløb kunne have en landskabelig/rekreativ effekt og endeligt vil et åbent vandløbs kapacitet ofte være større end i et lukket rør og således have en positiv klimatilpasningseffekt.
Der er endnu ikke taget stilling til eventuel mulighed for et åbent vandløbstracé i forbindelse med reguleringssagen for Orebjergrende - Sideløb A.

Høring
I forbindelse med udarbejdelsen af reguleringsforslaget, vil der, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.´s § 12, stk. 2, blive indhentet relevant viden fra berørte lodsejere. Eventuelle bemærkninger vil blive vurderet og relevante overvejelser vil blive indarbejdet i reguleringsforslaget. Det endelige reguleringsforslag vil blive præsenteret Teknisk Udvalg til beslutning om, at reguleringsforslaget sendes i høring blandt direkte berørte lodsejere, Naturstyrelsen og interesseorganisationer. Efter høringen skal projektforslaget endeligt vedtages af Teknisk Udvalg.

Efter politisk vedtagelse af reguleringsprojektet, vil det blive offentliggjort. Direkte berørte samt i øvrigt alle med en individuel væsentlig interesse i sagen kan påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Ligeledes kan Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund påklage afgørelsen.

Bilag
Bilag 1 TEK 24-02-16 kortudsnit Orebjergrende Dok.nr. 2014/38390 015


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

1. at udarbejdelse af reguleringsprojekt for Orebjergrende - Sideløb A iværksættes.
2. at partsfordelingen sker blandt nyttehaverne i Orebjergrende - Sideløb A - projektet.
3. at forslag til reguleringsprojektet forelægges Teknisk Udvalg til godkendelse inden forslaget sendes i høring.

Beslutning
1.-3. Tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende




42. Tinkerup Å - Regulering st. 1530 - 1775 (Birkedalen - Almevej)
06.02P00 - 2012/08062

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde 24-02-2016.

Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, at iværksætte udarbejdelse af reguleringsprojekt for Tinkerup Å st. 1530-1775.

Introduktion
Teknisk Udvalg er på møde 12.09.2012 blevet informeret om problematikken i Tinkerup Å. I Tinkerup har der gentagne gange været oversvømmelser i sommerhusområdet ved Tinkerup Å. Tinkerup Å er et kommunalt vandløb, som løber fra Smidstrup i sydøstlig retning til Bedsmose Å og Søborg Kanal til udløbet i Gilleleje. Reguleringsprojektet omfatter en strækning på ca. 250 m. (se bilag 1).

Baggrund
Administrationen har i samarbejde med Orbicon undersøgt sagens forhold.
Undersøgelsen pegede på flere problematikker. Et af problemerne er, at vandløbets vandføringsevne på den rørlagte del er utilstrækkelig i forhold til den aktuelle tilstrømning. Effekten heraf er, at vandet i perioder ikke kan bortledes og i visse perioder stuver tilbage i vandløbet, der medfører oversvømmelser i sommerhusområdet Smidstrup Strand.
Et andet problem er, at Smidstrup Renseanlæg i perioder tildeles alt for store vandmængder, således at der sker overbelastning af renseanlægget med heraf følgende udledning af urenset og/eller dårligt renset spildevand til vandløbet. Endvidere viser målinger af udledte vandmængder i forhold til tilførte vandmængder, at der ledes en del uvedkommende vand til renseanlægget fra sommerhusområdet. Dette resulterer i overbelastning af renseanlægget, som medfører dårligere rensning og større udledte vandmængder.
Strækningen fra Birkedalen til Almevej er identificeret som den mest problematiske strækning.
Administrationen vil på den baggrund arbejde videre med et reguleringsprojekt i form af omlægning af en ca. 250 m lang rørlagt strækning til større rør.

Sagens forhold
Når undersøgelsen viser, at det rørlagte vandløb er i en sådan stand, at mere end enkelte rør har behov for renovering, har Gribskov Kommune hjemmel i vandløbsloven til at udarbejde et reguleringsforslag for renoveringen. I forbindelse med udarbejdelse af reguleringsforslag, kan Gribskov Kommune beslutte, at omkostninger til den nødvendige renovering skal betales, af de parter der har nytte af vandløbet. Sammen med reguleringsforslaget skal der derfor udarbejdes et forslag til partsfordeling af udgifterne. Vandløbsloven åbner mulighed for, at kommunen helt eller delvist kan afholde udgifterne til reguleringen.

Administrationens anbefaling
På baggrund af Orbicons vurdering anbefaler administrationen, at der udarbejdes et reguleringsprojekt for Tinkerup Å st. 1530-1775.
Administrationen anbefaler at partsfordelingen sker blandt nyttehaverne.


Lovgrundlag
LBK nr 1579 af 08/12/2015, Bekendtgørelse af lov om vandløb
BEK nr 1780 af 16/12/2015, Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Økonomi
Fordelingen af udgiften til reguleringen skal være aftalt før regulering kan foretages. Generelt vil udgifterne fordeles mellem dem, som har gavn og interesse i reguleringen af vandløbet. En sådan partsfordeling skal være indeholdt i projektet. Vandløbsloven åbner mulighed for, at kommunen helt eller delvist kan afholde udgifterne til reguleringen.

Miljøforhold
I forbindelse med omlægning og renovering af rørlagte vandløbsstrækninger bør det overvejes om vandløbet kan åbnes. Et åbent vandløb vil dels gavne flora og fauna på strækningen, dels vil et åbent vandløb kunne have en landskabelig/rekreativ effekt og endeligt vil et åbent vandløbs kapacitet ofte være større end i et lukket rør og således have en positiv klimatilpasningseffekt.
For den pågældende strækning af Tinkerup Å, er det vurderet, at åbning af rørlægningen ikke vil give nogen nævneværdig gevinst for miljøet, da der nedenfor ligeledes findes en længere rørlagt strækning.

Høring
I forbindelse med udarbejdelsen af reguleringsforslaget, vil der, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.´s § 12, stk. 2, blive indhentet relevant viden fra berørte lodsejere. Eventuelle bemærkninger vil blive vurderet og relevante overvejelser vil blive indarbejdet i reguleringsforslaget. Det endelige reguleringsforslag vil blive præsenteret Teknisk Udvalg til beslutning om, at reguleringsforslaget sendes i høring blandt direkte berørte lodsejere, Naturstyrelsen og interesseorganisationer. Efter høringen skal projektforslaget endeligt vedtages af Teknisk Udvalg.

Efter politisk vedtagelse af reguleringsprojektet, vil det blive offentliggjort. Direkte berørte samt i øvrigt alle med en individuel væsentlig interesse i sagen kan påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Ligeledes kan Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund påklage afgørelsen.

Bilag
Bilag 1 TEK 24-02-16 kortudsnit Tinkerup Å Dok.nr. 2012/08062 052


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

1. at udarbejdelse af reguleringsprojekt for Tinkerup Å st. 1530-1775 iværksættes.
2. at partsfordelingen sker blandt nyttehaverne i Tinkerup Å - projektet.
3. at forslag til reguleringsprojektet forelægges Teknisk Udvalg til godkendelse inden forslaget sendes i høring.

Beslutning
1.-3. Tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende




43. Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - kloakering af et område i Rågeleje Udsholt
06.00P00 - 2015/25950

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen handler om kloakering af et område i Rågeleje Udsholt, 27 boliger.

Byrådet besluttede på møde 1. februar 2016, at der ikke skulle ske yderligere offentlige kloakeringer i Rågeleje Udsholt området. Byrådet besluttede også, at alle ejere skulle have individuel besked. Administrationen har sendt brev til alle boligejere om byrådets beslutning.

Gribvand Spildevand A/S har efterfølgende bedt om, på baggrund af en henvendelse fra en grundejerforening, der er med i Gribvand Spildevands A/S følgegruppe i forbindelse med den igangværende kloakering, at der alligevel sker kloakering af yderligere 27 ejendomme.

Ejendommene vil blive kloakeret for husspildevand med nedsivning af tag- og overfladevand ved en udvidelse af kloakopland RGL03SN, som derved udvides til 2,1 ha. Gribvand Spildevand A/S har, via grundejerforeningen, en skriftlig tilkendegivelse fra alle ejerene om, at de indforstået med kloakeringen.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 32
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10/12/2015

Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S. Kloakering på egen grund samt tilslutningsbidrag afholdes af grundejer.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 25. april 2016 for Byrådet.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag TEK 06042016 tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - kloakering af et område i Rågeleje Udsholt dok.nr. 2015/25950 076


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
3. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes
4. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar

Beslutning
1.-4. Anbefalingen tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende




44. Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet
00.17G00 - 2015/30261

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Indledning
Sag om samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet blev behandlet af Teknisk Udvalg 07.10.2015, Økonomiudvalget 19.10.2015 og Byrådet 26.10.2015.

Byrådet traf principbeslutning om at Gribskov Kommune skal indgå i et videre arbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab. Det blev ligeledes besluttet at bemyndige Borgmesteren til at indgå i nærmere forhandlinger om ambitionsniveauet, ift skitserede modeller (se bilag), med henblik på at afdække hvilke kommuner der har lignende ønsker. Ambitionsniveauet for et fælles forsyningsselskab, er siden afklaret på Borgmestermøde mellem de involverede kommuner.

Formål med sagen
Formålet med sagen er dels at orientere om status i arbejdet med tværkommunalt samarbejde på forsyningsområdet og at Byrådet godkender, at der udarbejdes kommissorium for fase 2 i forhold til et øget samarbejde på forsyningsområdet.

Baggrund
11 kommuner gennemførte i 2015 første fase i forhold til at undersøge mulighederne for øget samarbejde på forsyningsområdet. De 11 kommuner var Halsnæs, Frederikssund, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Hillerød, Egedal, Furesø, Allerød, Rudersdal og Hørsholm.

Sideløbende hermed blev igangsat en analyse forankret omkring Nordvand, således at der var to samarbejdsfora i dels Nordvand og dels i de 11 Kommuner. Siden kom et tredje samarbejde mellem 5 kommuner (midt-øst) med Fredensborg, Allerød, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby.

De samlede tilbagemeldinger viser, at Nordvandssamarbejdet ikke har ført til at der konkret arbejdes videre med dette samarbejde. Midt-øst samarbejdet, som alene vedrører Vand og Spildevand i et holding samarbejde, havde i første omgang opbakning blandt de 5 deltagende kommuner og siden også fra Egedal, Furesø og Ballerup, samt de to Nordvandskommuner Gladsaxe og Gentofte. Der findes således nu et stort samarbejde syd for, som arbejder frem mod et vandsamarbejde i en Holding struktur.

Fra det oprindelige 11 kommuners samarbejde er der 5 kommuner tilbage, der ikke er en del af det sydlige samarbejde. Halsnæs Kommune har meddelt, at de ikke ønsker at indgå i et forsyningssamarbejde. Der er således 4 kommuner tilbage Helsingør, Frederikssund, Gribskov og Hillerød, disse 4 kommuner udgør volumenmæssigt ca. 60% af de oprindelige 11 selskaber. Dette skyldes primært, at der i Helsingør og Hillerød også findes varmeselskaber.

Der er afholdt møde mellem kommunaldirektørerne fra de fire kommuner, hvor det blev drøftet hvordan der kan arbejdes videre.

Frederikssund meddelte, at de som en kommune med alene Vand og Spildevand i forsyningsselskabet var blevet observatør i samarbejdet mod syd. Frederikssund kommune oplyser at de forventer, at det ender med at de går med i det sydlige samarbejde, da der også i Frederikssund Kommune er en ambition om et samarbejde i en Holding struktur.

På baggrund af mødet mellem de 4 kommunaldirektører tegner der sig et billede af, at der primært kan findes et fælles ståsted omkring et forpligtende samarbejde eller et fælles serviceselskab.

Anbefaling
Såfremt byrådet ønsker at gå videre i samarbejdet anbefaler administrationen, at der udarbejdes kommissorium for fase 2, som strækker sig frem til en mulig idriftsættelse. Kommissoriet skal bl.a. indeholde potentialeafklaring for de 3 eller 4 selskaber - analyseret i forhold til de to modeller (forpligtende samarbejde og fælles serviceselskab) samt organiseringen af fase 2.

Der arbejdes frem mod en finansieringsmodel, hvor forsyningsselskaberne betaler for analysen. Kommissoriet skal også indeholde en tidsplan for forløbet, som bl.a. indeholder muligheder for den enkelte kommune i forløbet at træffe principbeslutning om fortsættelse af samarbejdet. Kommissoriet forventes fremlagt til godkendelse i Byrådet i løbet af 2. kvartal 2016.


Lovgrundlag


Økonomi
Sagen har pt. ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

De økonomiske potentialer er nærmere beskrevet i rapporten (se vedhæftede bilag) og afhænger af hvilken samarbejdsmodel der vælges. Der er i alle tilfælde tale om et økonomisk potentiale for forsyningsselskaberne og således også på det takstfinansierede område. Det økonomiske potentiale kan anvendes på flere måder enten til takstnedbringelse eller til kvalitetsforbedringer, eller en kombination derimellem.


Bilag
Bilag TEK 07.10.2015 - Analyse af samarbejdsmulighederne på forsyningsområdet Dok. nr: 2015/30261 001

Læsevejledning:
Opsummering og anbefaling s 6 - 9
Mulige samarbejdsmodeller s 10 - 13

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at: 1. der træffes beslutning om hvorvidt der skal udarbejdes kommissorium for fase 2 på baggrund af selskabsmodellerne forpligtende samarbejde og fælles serviceselskab.
2. samarbejdet holdes åbent for Frederikssund kommune frem til der foreligger en endelig afklaring af om Frederikssund kommune deltager i det sydlige samarbejde.


Beslutning1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende




45. Busbestilling 2017
13.05G00 - 2016/04046

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at give anbefaling til Byrådet om busbestilling hos MOVIA for 2017.

Byrådet har med beslutning fra 14.03.16 bedt om, at en række forhold blev nærmere undersøgt som optakt til beslutningen. Disse er indarbejdet.

Nedenstående skema skitserer sammenhæng og prisvurdering af den foreslåede anbefaling. Der er foretaget afstemning af kalkulerede overslag i forhold til Movia´s vurdering.

Oversigtsskema over ændringsforslag - herunder løsningsmodeller, konsekvenser og prisestimater

(Nyt skema - Bemærk ændring i nummerering b II) --> b I) osv.)

Vurdering og anbefaling:
Administrationen anbefaler, at serviceniveauet fastholdes for linjerne 360R og 361. Linie 360R er bundet af korrespondance som R-bus og har rutemæssigt ikke større relevans for befordring af folkeskoleelever. Linie 361 er tidligere belyst forlænget i sammenhæng med befordring af elever fra Skærød. Denne løsning blev fravalgt, da prisen vurderedes væsentlig dyre end nuværende løsning med skolebusordning.

Administrationen anbefaler, at serviceniveauet kan ændres for linje 362 og 363, efter henholdsvis model a og b ud fra nedenstående. Model a og b I), vil imødese en mulig økonomisk besparelse og potentielt overføre skoleelever fra skolebus til moviabus, dog i kombination med en serviceændring på Præstevejen. Hvis man vælger model b II), i stedet for b I), skal der afsættes ekstra ressourcer ifm. budget 2017.

a)
Forskydning af afgangstiden for linie 362 med 30 min til gavn for elever på Gilbjergskolen.

Konsekvens:
Ingen økonomisk konsekvens. Forskydningen i køreplanen vil dog få indflydelse på elever fra andre skoler. Kan imødeses med en ekstra busafgang omkring skolernes mødetid. Ekstra busafgang omkring skolernes mødet tid vurderes af koste 200.000 kr. pr. rute årligt. Ekstra busafgang kan dog ikke garanteres af Movia, da det kræver ledig bus med rejsekortudstyr.

b I)
At lade linie 362 fortsætte fra det nuværende endepunkt i Mårum til Helsinge og Bjørnehøjskolen, og overtage den sydlige del af en opdelt 363. Med 3 morgenkørsler og 5 eftermiddags kørsler til Helsinge st., og 1 morgenkørsel til, og 3 eftermiddagskørsler fra Bjørnehøjskolen.

Konsekvens:
Fordelen vil være at der samlet spares busminutter i forhold til nuværende ruter. Vurderet besparelse er 400.000,- kr årlig.
Ulempen vil være, at denne linie, der i forvejen har en del skoler og derfor er afhængig af afgangs- og ankomsttider, bliver bundet af endnu en station og en skole. Flere skoler forventes at skulle ændre ringetider, alternativt køre med en ekstra busafgang omkring skolernes mødetid.

b II)
At lade linie 362 fortsætte fra det nuværende endepunkt i Mårum til Helsinge st. og Bjørnehøjskolen og overtage den sydlige del af en opdelt 363. Alle kørsler køres helt til Helsinge st. og 1 morgenkørsel til, og 3 eftermiddagskørsler fra Bjørnehøjskolen.

Konsekvens:
Fordelen vil være, at serviceniveauet opjusteres, så der køres med timedrift hele dagen.
Vurderet merudgift er 150.000 kr årlig. Ulempen vil være tilsvarende løsning bI.

Justering af busbetjening af Præstevejen. En opgørelse fra 2013 viste, at der på det tidspunkt på strækning kørte 25-30 passagerer i alt om dagen. Der stiger i alt 17 af og på, på de 4 stoppesteder mellem Græsted Syd og Mårum. Løsningerne er ikke nærmere belyst i forhold til konsekvens for den almene bruger.

De kalkulerede beløb er foretaget af Movia som overslagstal. Konkret økonomisk konsekvens kendes først efter at den valgte trafikbestilling, har være udbudt.

Busstoppesteder og trafiksikkerhed
Teknisk Udvalg vil på mødet i maj 2016 få forelagt en sag om forhold vedr. busstoppesteder og vejforhold.


Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 1534 af 11/12/2015
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Økonomi

Driftsudgifter til buskørsel eksklusiv udgifter til linier i flere kommuner samt fællesudgifter


Passagerfinansieringsgraden:
Andelen af udgifterne til buskørsel, som passagerne betaler via billet eller rejsekort mv. for
kommunens egne linier, blev i 2015 opgjort på følgende måde:

Linje	Antal påstigninger	Kommunal finansiering	Passager- finansieringsgrad
Gribskov linjer
360R	408.405	3,7 mio	58 %
361	92.485	3,9 mio	23 %
362	120.220	4,4 mio	23 %
363	52.612	3,4 mio	18 %

Høring
Oplægget er drøftet på møde i Dialogforum for Kollektiv Trafik den 30. marts 2016. Se bilag.

Dialogforummet udtrykte følgende bekymringer:

• reduceret service på Præstevejen
• trafiksikkerhed – særligt i Mårum og Kagerup
• at det bliver dyrere, når der både skal køre bus og skolebus
• korrespondance med Helsingør bussen.

Bilag
TEK 06-04-2016 Mødereferat Dialogforum for Kollektiv Trafik 30.03.16. Dok. nr: 2016/04046 003

TEK 06-04-2016 Kortbilag Dok. nr: 2016/04046 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

1. tilvælge model a
2. tilvælge model b I) eller model b II)
3. alternativ vælge at fastholde det nuværende serviceniveau for linjerne 362 og 363
4. serviceniveauet fastholdes for linjerne 360R og 361
5. bemyndige administrationen til at afgive bestilling hos MOVIA for den valgte model

Beslutning
1.-5. Udgår

Udvalget ønsker fællesmøde med Børneudvalget for nærmere drøftelse på baggrund af en fælles sag.

Jørgen Emil Simonsen fraværende




46. Pop-up-affaldsstationer på fire Blå Flag-strande
07.00G00 - 2016/07994

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at indføre sæson-affaldssortering ved fire Blå Flag-strande: Tisvildeleje, Dronningmølle (Villingebæk), Gilleleje Veststrand samt Stængehus.

Ligeledes behandler Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet mhp. frigivelse af midler.

Baggrund - nye krav for Blå Flag i 2016
Friluftsrådet har i 2016 stillet nye krav til affaldssorteringen på strande med Blåt Flag.
Tidligere skulle der være affaldssortering i nærheden af strandene, men der blev ikke stillet krav til i hvor mange fraktioner. Fremover skal der sorteres i minimum tre typer affald foruden restaffald. Kommunerne må selv bestemme hvilke typer affald, der sorteres. Dog viser Friluftsrådets undersøgelser, at 80 % af strandgæsternes affald består af glas, metal og engangsemballage af plast.

Der er i 2016 ansøgt om Blå Flag ved 9 strande i Gribskov Kommune.
Sæsonen for Blå Flag løber fra Grundlovsdag 5. juni til 1. september i 2016.

Den nuværende affaldssortering
Der kan afleveres restaffald ved alle Blå Flag-strandene.
Derudover henvises der til den nærmeste mini-genbrugsstation, hvor der kan afleveres glas, papir og eventuelt batterier. Mini-genbrugsstationerne fremgår af oversigtskort, der er sat op ved Blå Flag-strandene.

Ved Friluftsrådets kontrolbesøg af Blå Flag-strandene bliver det hvert år kommenteret, at affaldssorteringen ved Tisvildeleje er for langt fra stranden. Den nærmeste mini-genbrugsstation ligger ved stationen. Ved Gilleleje Veststrand og Dronningmølle Strand er det også blevet bemærket, at affaldssorteringen er på grænsen til at være for langt væk. Det har ikke haft konsekvenser, men Friluftsrådet vil gerne have, at vi arbejder på en bedre løsning.

Administrationen har i 2015 begyndt en proces med at etablere en mini-genbrugsstation ved p-pladsen i Tisvildeleje. Sagen ligger stille pt., da den afventer en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet. Den ønskede pop-up-affaldsstation i forbindelse med Blå Flag erstatter ikke den ønskede permanente mini-genbrugsstation. Dette skal ses som to adskilte projekter.

Vurdering af behov for mere affaldssortering
Administrationen vurderer, at nogle af strandene allerede lever op til kravene om affaldssortering. Det gælder:
- Rågeleje
- Smidstrup
- Strandbakkerne
- Tinkerup

De øvrige strande vurderes at have behov for mere affaldssortering tættere på strandene for at leve op til kravene til Blå Flag i 2016. Det gælder
- Strandbjerggård
- Tisvildeleje
- Gilleleje Veststrand
- Villingebæk/Dronningmølle
- Stængehus

Løsningsforslag
Batterier ved Strandbjerggård
Strandbjerggård vil leve op til kravene, når der indføres en beholder til batterier ved den nærmeste mini-genbrugsstation. Den proces er i gang.

Pop-up-stationer ved Tisvildeleje, Dronningmølle, Gilleleje Veststrand og Stængehus
Administrationen vil opføre midlertidige affaldsstationer på parkeringsarealerne ved de fire strande. Stationerne vil blive opstillet i perioden Grundlovsdag 5. juni til 1. september som minimum. Stationerne vil blive hjemtaget udenfor badesæsonen, så der ikke skal bruges ressourcer på drift og vedligehold om vinteren.

Ved stationerne vil borgerne kunne sortere i metal, plastflasker og glas - foruden restaffald.

Affaldsøer fra Frederiksberg er pæne og funktionelle
Administrationen vurderer, at affaldsstationerne skal tage hensyn til det omgivende miljø og så vidt muligt falde naturligt ind i strand-omgivelserne.

Desuden er der praktiske hensyn at tage:
- de skal kunne tømmes af de nuværende driftsfolk
- de skal kunne sættes hurtigt op og tages hurtig ned
- de skal være hærværks- og brandsikre
- de skal signalere sortering.

På Frederiksberg afprøver man i øjeblikket modellen Envirobank i mørkegrøn farve. Der er stillet tre sammen, så der kan sorteres metal, plast og papir. Affaldsstationerne er blandt andet placeret i grønne områder.
Modellen lever op til administrationens krav til en affaldsstation.

OK fra Naturstyrelsen
Administrationen har været i dialog med Naturstyrelsen Nordsjælland omkring Tisvildeleje, Stængehus og Dronningmølle, hvor styrelsen er grundejer. Styrelsen er positive overfor det ønskede tiltag og bakker op om løsningen med pæne og funktionelle affaldsmodeller til indsamling af gæsternes affald.

Strandbeskyttelseslinjen
Affaldsstationerne er placeret indenfor Strandbeskyttelseslinjen, som Kystdirektoratet er myndighed for. Selvom der er tale om sæsonbetingede anlæg, skal der søges om dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen. Dispensationsansøgningen er sendt til Kystdirektoratet med forventning om at opnå dispensation.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der indføres midlertidige pop-up-stationer til affaldssortering ved de fire Blå Flag-strande Tisvildeleje, Dronningmølle, Stængehus og Gilleleje Veststrand.

Stationerne vil kunne bruges igen i de kommende år. Udenfor Blå Flag-sæsonen vil stationerne også kunne udlånes via Eventvis, så der kan sorteres affald ved forskellige offentlige arrangementer i kommunen.


Lovgrundlag


Økonomi
Indkøb og etablering af materiel vil blive finansieret af Forsyningsområdet. Det skyldes, at stationerne har karakter af mini-genbrugsstationer, som der allerede er en ordning for.

Daglig drift og tømning vil blive finansieret via det skattefinansierede område. Det skyldes, at affaldet har karakter af offentligt affald. Det skattefinansierede område finansierer allerede tømning af restaffald ved strandene samt vedligehold af skraldespande.

Forsyningsområdet har afsat 1 mio. kr. til etablering af mini-genbrugsstationer.

Ifølge investeringsplanen for affaldsområdet for 2012-2016, er der afsat 1 mio. kr. i 2015 til etablering af affaldssortering ved strande. Heraf er der afsat 200.000 kr. til en mini-genbrugsstation ved Tisvildeleje P-plads. Sagen afventer pt. afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet.
De resterende 800.000 kr. er ikke brugt eller afsat.

Der er behov for:
2 affaldsstationer ved Tisvildeleje
2 affaldsstationer ved Villingebæk/Dronningmølle
2 affaldsstationer ved Gilleleje Veststrand
1 affaldsstation ved Stængehus

Hver affaldsstation består af tre styk Envirobank 240 liter med indkast til henholdsvis plastflasker, metal (dåser), og glas.

1 Envirobank 240 liter koster 10.900 kr.
Der er behov for 3 styk ved hver station. Dvs. en affaldsstation koster 32.700 kr.

Der er behov for 7 affaldsstationer.
Pris i alt 228.900 kr.

Derudover indkøbes der to ekstra Envirobank 240 liter i tilfælde af behov for akut udskiftning i sæsonen (leveringstid er 5 uger).

Indkøb i alt 250.700 kr.

Derudover skiltning på beholderne mv. ca. 3000 kr.

Beløbet finansieres via mellemværendet på forsyningsområdets ordning til minigenbrugsstationer.

Der forventes ikke udgifter i forbindelse med etableringen. Det forventes, at det er muligt at placere stationerne på fast/eller tilnærmelsesvis fast underlag.

Det forventes, at udgifter til drift og tømning (skattefinansierede område) vil kunne holdes inden for det eksisterende budget.


Miljøforhold
Øget sortering af affald til genanvendelse giver en CO2-gevinst.
Gevinsten afhænger af de mængder, der bliver indsamlet.

Frederiksberg Kommune har i deres affaldsstationer indsamlet 200 kg. plastflasker og 150 kg. metaldåser om året ved hver station.

Bilag
TEK 06-04-2016 Affaldsstationer på Blå Flag strande Dok. nr: 2016/07994 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:
1. igangsætte sæson-stationer for affaldsortering ved de tre Blå Flag-strande Tisvildeleje, Villingebæk og Gilleleje Veststrand

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:
2. beløbet på 253.700 kr. til indkøb af affaldsstationer finansieres af de på forsyningens mellemregningskonto allerede afsatte midler til initiativer i affaldsplanen om mini-genbrugsstationer
3. frigive 253.700 kr. fra forsyningens mellemregningskonto som en tillægsbevilling til forsyningsområdet i 2016 med henblik på at finansiere indkøb og etablering af affaldsstationerne


Beslutning
1. Tiltrådt
2.-3. Anbefalingen tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende





Efterretningssager

47. Henvendelser og klager - Sommerhusbyggeri Rågelejevej 47
00.14G00 - 2016/02900

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering. Udvalget har ønsket orientering om henvendelser og klager og håndtering heraf ifm. sommerhusbyggeriet, Rågelejevej 47, Vejby.

Henvendelserne har primært omhandlet:

• Klage over overfladevand, dræn m.v.
• Henvendelse om manglende kotekort
• Klage over støj og arbejdstider
• Vej

Overfladevand/dræn
Gribskov kommune har siden årsskiftet modtaget flere klager over pumpning af overfladevand samt dårligt fungerende dræn.

Efter henvendelse har byggeriet - med tilladelse fra kommunen og ejer - pumpet vandet i en periode ud på et markareal. Dette er stoppet for nogle uger siden.

Normalt er det bredejerne, der skal vedligeholde dræn på egen ejendom. Men i dette tilfælde ligger der en kompliceret gammel kendelse fra daværende landvæsenskommission. Derfor har kommunen først forsøgt at spule røret for at løse problemet hurtigt. Det lykkedes ikke. Administrationen tolker kendelsen således, at det er bredejerne, der er forpligtiget til vedligeholdelse af drænet - i hvert fald på den strækning af drænet der er defekt.

Kommunen har givet et varsel om påbud til 2 bredejere og fristen var i starten af marts. Der har efter det varslede påbud foregået en dialog + flere tilsyn mellem kommunen og de 2 bredejere. Det er aftalt, at de 2 bredejere får repareret og spulet røret i uge 11. Det forventes herefter, at sagen afsluttes.

Terræn
Gribskov Kommune har modtaget flere henvendelser fra en nabo, der udtrykker bekymring for at fremtidige terrænforhold i området vil medføre gentagene oversvømmelser af hans grund.

Administrationen har af flere omgange fremsendt kotekort, både for de enkelte byggerier og for det samlede område. Derudover er der henvist til lokalplanens (Lokalplan 555.06) bilag, der angiver områdets terrænforhold.
Man har dog ikke været opmærksomme på, at de kotekort der normalt kræves før godkendelse af et byggeri, ikke er tilstrækkelige, da lokalplanen stiller yderligere krav om, at der skal foreligge en plan over både nuværende og fremtidige terrænforhold for den enkelte grund.
Der bliver fulgt op på det over for bygherre. Han har indsendt plan for de enkelte bygninger, men ikke for de enkelte grunde.

Støj/arbejdstider
Gribskov Kommune har i perioden 25. januar til 23. februar 2016 modtaget adskillige klager over byggestøj fra byggeriet på Rågelejevej 47. Klagerne kommer fra to grundejere, som er naboer til byggeriet.

Kommunen har nogle vejledende støjgrænser for byggestøj.
Det betyder, at støjende midlertidige arbejder skal tilstræbes udført inden for normal arbejdstid, der på hverdage er fastsat til 07.00-18.00 og lørdage 07.00-14.00. Der kan godt udføres byggearbejde uden for disse tidsrum, hvis der ikke foregår væsentligt støjende aktiviteter.

Kommunen har løbende været i dialog med bygherre på baggrund af klagerne. Bygherre har været udfordret af vandmængder og oversvømmelse, som har gjort det nødvendigt hurtigst muligt at få afsluttet vejene i området, så Gribvand kan nedgrave og montere spildevandspumpestation. Virksomheden oplyste, at dette arbejde forventedes at være færdigt i uge 8. På denne baggrund gav kommunen tilladelse til en mindre udvidelse af arbejdstiden med støjende aktiviteter i uge 7. Ifølge naboerne blev der dog alligevel støjet uden for disse tidsrum.

Bygherre har den 23. februar 2016 (starten af uge 8) mundtligt og skriftligt indskærpet over for sine entreprenører og byggeledere, at det ikke vil blive accepteret og vil have konsekvenser for dem, hvis kommunens retningslinier for byggestøj ikke overholdes.

Kommunen har ikke modtaget klager over byggestøjen siden den 23. februar 2016.

Vej
Gribskov Kommune har modtaget en enkelt henvendelse fra naboen vedr. manglende afmærkning af tværgravning ved vejkant af Rågelejevej. Arbejdet blev afsluttet og udgravning reetableret dagen efter.

Ligeledes er modtaget en enkelt henvendelse om jord på vej, ifm kørsel med lastbiler til og fra byggepladsen. Bygherre blev umiddelbart efter dette kontaktet og oplyste at der er over 2 dage er foretaget jordkørsel fra byggepladsen. forholdene blev udbedret umiddelbart efter at arbejdet var overstået.

Andre forhold
Kommunen har modtaget klage over lysgener og en ledning, som er ført over en sti. Kommunen har ikke hjemmel til at behandle disse forhold.

Der er endvidere klaget over røgudvikling fra en af de anvendte maskiner, en kassevogn uden CVR nummer og en række arbejdsmiljømæssige forhold. Her er klager blevet henvist til anden myndighed, da det er disse myndigheder, som har hjemmel til at kunne gribe ind.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. At tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning

Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:45 PM