Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Resultater af OPNord: Økonomisk og teknisk undersøgelse af etablering af
nyt, tværkommunalt affaldssorteringsanlæg
2 Dagrenovationsudbud/forlængelse af kontrakter pr. 1. maj 2017
3 Vejby-Tisvilde Fjernvarme: Endelig godkendelse af projektforslag for
etablering af biomassekedel ved Vejby-Tisvilde fjernvarmeværk
4 Nordkystens Fremtid. Frigivelse af midler 2016. 3-kommunesamarbejde
5 Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune
6 Tillæg nr. 8 til spildevandsplan - kloakering af areal til nyt veterantogs-
center i Græsted
7 Kloakering eller spildevandsanlæg


Efterretningssager
8 Lov om Private fællesveje; rollefordeling og samarbejde mellem grundejerne
9 'Flest mulige skolebørn kører med Movia' - proces for inddragelse

Lukkede
10 Indhentning af tilbud på kørsel af skoleelever samt borgere til visiteret
aktivitet.
Medlemmer:

Knud Antonsen

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Pkt 5 (ÅB): Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune
Lovgrundlag er ændret siden sagens udarbejdelse. Ændringer i lovgrundlaget har ikke betydning for indsatsplanen og udvalgssagen i øvrigt
Pkt 6 (ÅB): Tillæg nr. 8 til spildevandsplan - kloakering af areal til nyt veterantogscenter i Græsted
Lovgrundlag er ændret siden sagens udarbejdelse. Ændringer har ikke betydning for udvalgssagen i øvrigt.
Pkt 7 (ÅB): Kloakering eller spildevandsanlæg
Lovgrundlag er ændret siden sagens udsættelse. Ændringer har ikke betydning for udvalgssagen i øvrigt
Pkt 10 (LB): Indhentning af tilbud på kørsel af skoleelever samt borgere til visiteret aktivitet.
Punktet er tilføjet efter dagsorden var flettet og udsendt til udvalgets medlemmer.
Dagsorden herefter godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Der indkøbes to nyt fartvisere i år. Med henvisning til beslutning truffet på TEK 03-06-2015 og da budgettet til trafiksikkerhed ikke er beskåret ved budgetvedtagelsen. Fartviserne er meget efterspurgte af borgerne - og deres effekt er anerkendt af fagfolk. Forventet driftsudgift 25.000 kr/år. Afholdes af konto til trafiksikkerhed
Prebens Minibussers konkurs
Bo Jul Nielsen efterspurgte orienteret om status, og administrationen gav kort status
.
Parkering ved Børnehaven Østre Alle
Bo Jul Nielsen spurgte til muligheder for afsætning af børn til børnehaven ved Østre Alle, hvor der er omdelt bøder.
.
Oversvømmelse Højbro å
Knud Antonsen spurgte til oversvømmelse ved Højbro å. Forholdene undersøges nærmere.
.
Søbor Kanal
Knud Antonsen spurgte til forhold omk. Søborg Kanal.
.
Rev
Brina Lyck Jørgensen orienterede om henvendelse vedr. rev langs nordkysten
.
Buslommer i Valby
Jørgen Emil Simonsen spurgte til status vedr buslommer i Valby
.
Tilgængelighed
Jørgen Emil Simonsen nævnte at han har fået henvendelse fra Trongården omk. tilgængelighed som kørestolsbruger.
.
Asfalt på Hovedgaden i Tisvilde
Anders Gerner Frost spurgte til asfalt på Hovedgaden i Tisvilde. Der er nogle vandproblemer på strækningen, som gør at arbejdet er blevet forsinket.
.
Susan Kjelgaaed orienterede om hul i belægningen ud for Superbrugsen i Gilleleje
.
Fartvisere
Der indkøbes to nyt fartvisere i år. Med henvisning til beslutning truffet på TEK 03-06-2015 og da budgettet til trafiksikkerhed ikke er beskåret ved budgetvedtagelsen.
Fartviserne er meget efterspurgte af borgerne - og deres effekt er anerkendt af fagfolk. Forventet driftsudgift 25.000 kr/år. Afholdes af konto til trafiksikkerhed.
.
Rottebekæmpelse
Notat om rottebekæmpelse udleveret på mødet
.
Stiplan 2016
Notat om udarbejdelse af stiplan 2016 jf. Budgetaftalen udleveret på mødet




Åbne

1. Resultater af OPNord: Økonomisk og teknisk undersøgelse af etablering af nyt, tværkommunalt affaldssorteringsanlæg
07.00G00 - 2015/39303

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

Introduktion
I 2015 har Gribskov Kommune sammen med Frederikssund Kommune og Halsnæs Forsyning kørt projektet OPNord (Optisk Posesortering Nordsjælland), for at undersøge perspektiverne i at bygge et optisk posesorteringsanlæg.
Formålet er at få udsorteret mere emballageaffald og bioaffald til genanvendelse, da kommunen skal øge genanvendelsen af husholdningsaffaldet inden 2022, ifølge kommunens Affaldsplan og regeringens Ressourcestrategi.
Projektet er færdiggjort i december 2015, og rapporten offentliggøres i januar 2016. Projektet er støttet med 0,5 mio. kr. af Miljøstyrelsens Kommunepulje, og resultaterne er ventet med spænding nationalt i affaldsbranchen.

Baggrund
Teknisk Udvalg har den 12.03.2014 behandlet en sag om øget sortering i to- eller firkammerspande ved enfamilieshuse. Sagen førte til en studietur den 08.10.2014 om affald og mulige sorteringssystemer. Her blev udvalget præsenteret for en tokammerløsning med to todelte spande, firkammerbeholderen Madam Skrald i Herlev, duoflex-systemet fra Faxe med sammenblanding af affaldstyper i en todelt beholder og optibag-systemet, der er et optisk posesorteringssystem.
Den 5/11-2014 blev det besluttet at arbejde videre med det optiske posesorteringssystem for især at afdække de økonomiske perspektiver. Der findes i dag kun ét optisk sorteringsanlæg i Danmark, som ligger i Vejle og sorterer bioaffald og restaffald.

Projektets resultater
I projektet er der regnet på flere scenarier for at kunne sammenligne priser:

0-scenarie: Udgifter ved det nuværende system, dvs.
- bioaffald i 140 liters spand ved helårsboliger, tømmes hver anden uge (minicontainere ved etageboliger)
- restaffald i 190 liters spand ved helårsboliger, tømmes hver anden uge (minicontainere ved etageboliger)
- restaffald i 110 liters sæk ved sommerhuse, tømmes hver uge

4-pose-system: Der bygges et anlæg, der sorterer i bioaffald, restaffald, pap/karton og metal

6-pose-system: Der bygges et anlæg, der sorterer i bioaffald, restaffald, pap/karton, metal, papir og plast

Derudover er der regnet på:
- 50 % forøgelse af kapacitet ved at bygge en linje mere
- 50 % forøgelse af driftstid ved at udvide driftstiden
- to-holdsskift med en basiskapacitet
(forøgelse af kapacitet og driftstid åbner mulighed for at kunne modtage større mængder affald på anlægget).

Økonomiske beregninger
De økonomiske beregninger inkluderer ikke køb af areal til anlægget.

De økonomiske beregninger inkluderer:
- udgifter til at bygge anlægget inkl. afskrivning og forrentning
- drift af anlæg inkl. forbrug og ansatte
- indkøb af 240 liters spande til samtlige boliger (minicontainere til etageboliger)
- indsamlingsomkostninger inkl. indkøb af farvede poser og levering til husstande
- afsætning af affald

0-scenarie: Nuværende omkostninger for husholdningsaffald i de tre kommuner Frederikssund, Halsnæs og Gribskov: 56,3 mio kr./år

4-pose system: Omkostninger ved 4-pose-systemet: 58,2 mio. kr./år

6-pose-system: Omkostninger ved 6-pose-systemet: 55,9 mio kr./år

Vurdering og forslag til videre forløb
Da beregningerne er lavet på baggrund af et tværkommunalt anlæg, er det essentielt, at et eventuelt anlæg laves som et samarbejde mellem de tre kommuner som minimum, for at økonomien holder. Der skal derfor arbejdes videre med samarbejdet mellem de tre kommuner, for at undersøge om der er grundlag for at gå videre med et fælles anlæg.

Det foreslås, at administrationen tager dialog med andre kommuner og Vestforbrænding mhp. at afdække muligheder for samarbejde. Der skal i nærmeste fremtid arbejdes hen imod:

• at træffe beslutning i de tre kommuner om, hvorvidt vi vil bygge et optisk posesorteringsanlæg sammen
• at afklare organiseringen, hvis anlægget skal bygges
• at afklare hvor anlægget skal ligge, hvis det skal bygges
• at lægge op til et fælles temamøde for de tre kommuner

I løbet af 2016 vil Gribskovs administration arbejde med den borgerrettede kommunikation omkring affaldssortering for at forberede forbrugerne til affaldssortering. Dette for at opfylde beslutningen om at lave en kampagne om affaldssortering truffet under punkt 139, TEK 5/11-2014.


Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13

Økonomi
Omkostninger for husstandsindsamlet affald i Frederikssund, Halsnæs og Gribskov Kommuner tilsammen (omkostninger per år).

0-Scenarie (nu): 56,3 mio kr./år

4-pose-systemet: 58,2 mio. kr./år

6-pose-systemet: 55,9 mio kr./år

Der er i investeringsplanen for affaldsområdet afsat 12 mio. kr. fra mellemværendet til arbejdet med nyt sorteringssystem under dagrenovationsordningen. De fordeler sig med 6 mio kr. i 2015 og 6 mio. kr. i 2016. Der er ikke brugt af midlerne.

Miljøforhold
Øget sortering og genanvendelse af affald vil give forskellige miljømæssige besparelser af ressourcer, CO2, energi, vand mm.

6-pose-systemet vil give den største CO2-besparelse på ca. 300 kg. per borger.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte

1. At bemyndige administrationen til at arbejde videre med at afdække fordele og ulemper ved optisk posesortering
2. At bemyndige administrationen til at gå i dialog med samarbejdskommuner, forbrændingsselskab og andre interessenter om et evt. samarbejde om optisk posesortering
3. At sagen forelægges udvalgt igen, når den er yderligere belyst

Beslutning
1.-3. Tiltrådt





2. Dagrenovationsudbud/forlængelse af kontrakter pr. 1. maj 2017
07.18G00 - 2015/15076

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en afgørelse om forlængelse af kontrakterne på indhentning af dagrenovation.

Den nuværende kontrakt med to vognmænd om indsamling af dagrenovation i hele Gribskov Kommune udløber pr. 1. maj 2017 med en option på mulighed for forlængelse i 2 x 12 måneder.

I bilag 1 har administrationen evalueret det hidtidige kontraktforløb samt peget på tiltag, der kan indarbejdes i en ny kontrakt.

Baggrund og strategier
Baggrunden for at lægge denne sag op til beslutning nu, er at opgaven skal udbydes i et EU-udbud, som erfaringsmæssigt tager ca. et år at gennemføre.

Der skal her gøres opmærksom på, at Vestforbrænding tilbyder en ordning, hvor Vestforbrænding

• Udbyder og indgår kontrakt med vognmand om afhentning af dagrenovation
• Fører kontrol med overholdelse af kontrakten overfor vognmanden
• Betjener henvendelser fra kunder i et callcenter

I Gribskov Kommunes indkøbs- og udbudsstrategi står der bla. at Gribskov Kommune konkret vurderer, hvilke miljøkrav vi vil stille ved udbud. Det kan være miljøkrav i forhold til virksomheden, til varen/ydelsen – og konkrete krav til kvalitet, levetid, miljø og emballering etc.

Effektivisering
Affaldssektoren har gennem de sidste år været præget af ny lovgivning samt en løbende udvikling af systemer til sagsstyring og dermed også systemer, der sikrer korrekt opkrævning hos brugerne. Disse systemer kan medvirke til en bedre brugertilfredshed, effektiviseringer hos vognmanden og administrationen. I Gribskov Kommune er der ca. 1,5 mill. tømninger pr. år. På den baggrund er det vigtigt at have datagrundlaget i orden.

1. Digitalt Renoweb og Renotrack
Renotrack kan sikre, at kørelister, materiel, opkrævningen mv. er korrekt.
Gribskov Kommune anvender Renoweb - et system til kommunikation mellem borger, renovatør og kommune. En videreudvikling af dette, er Renotrack, som sikrer bl.a. en digital køreliste, der på en skærm i skraldebilen viser kørerute, materiel og oplyser, hvis spanden ikke er tømt mv. Pt. har vognmændene ikke digitale tømmelister, det skal sikres i nyt udbud, at tømmelister skal være digitale.
Den nuværende kontakt rummer ikke mulighed for f. eks. at kunne implementere Renotrack.

2. Brændstof
Skraldebilerne udvikles ligeledes. I dag er det muligt at afhente affald i el-skraldebiler, hybrid skraldebiler med motor på gas og komprimator på el eller traditionelle diesel biler.

3. Vognmænd
Indsamling af dagrenovation er i dag udliciteret til to vognmænd, dvs. at Gribskov Kommune er i det nuværende udbud delt op i fire delområder, hvor de to vognmænd afhenter dagrenovation i to delområder hver. At entrere med to vognmænd er sket ud fra et tidligere politisk ønske om at sikre forsyningssikkerhed.

Vurdering og anbefaling
Kommunen har tre muligheder

• forlænge nuværende kontrakter
• undlade at forlænge kontrakterne og lade opgaven overgå til Vestforbrænding
• undlade at forlænge kontrakterne og lave nyt udbud

Callcenteret i Gribskov Kommune, der modtager henvendelser fra borgerne telefonisk og via Renoweb er fuldt i stand til at behandle henvendelserne. Tilsyn med overholdelse af kontrakten laves af administrationen, som har et godt lokalkendskab. På den baggrund vurderer administrationen, at det er en fordel for Gribskovs borgere og virksomheder, at kommunen selv håndterer kontrakten frem for at overlade opgaven med kontrakt og kundekontakt til Vestforbrænding.

Administrationen vil gerne hurtigst muligt implementere effektiviseringstiltagene. Dette af hensyn til at kunne øge borgertilfredsheden og spare sagsbehandlingstid.

Derfor vurderer administrationen, at det vil være hensigtsmæssigt med et nyt udbud snarest muligt.

Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen, nr. 1309 af 18/12/2012, § 25

Økonomi
Sagen har pt. ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.
Hvis opgaven udbydes, kan der kun gisnes, om økonomien. I en af vores nabokommuner, der har udbudt indenfor de sidste år er enhedspriserne stort set identiske med de priser, Gribskov Kommune har opnået. I forbindelse med udbud kan der reguleres på flere områder skraldebilernes opbygning, kontraktens varighed, frekvens for afhentning mm.

Bilag
TEK 13-01-2016 Evaluering Dagrenovation Dok. nr: 2015/15076 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

1. at undlade at forlænge det nuværende udbud.
2. at principper for nyt udbudsmateriale forelægges Teknisk Udvalg i marts 2016
   

Beslutning

1. Ikke tiltrådt.
   Udvalget ønsker, at benytte option for forlængelse i 2 x 12 måneder
2. Udgår
   
   

3. Vejby-Tisvilde Fjernvarme: Endelig godkendelse af projektforslag for etablering af biomassekedel ved Vejby-Tisvilde fjernvarmeværk
028668 - 2015/19884

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet har på møder i august 2015 (BY 31.08.2015) vedtaget at sende projektforslag om etablering af 1 MW biomassekedelanlæg i høring med efterfølgende godkendelse, hvis der ikke kom væsentlige negative bemærkninger i høringen.

Ansøger har fremsendt tillæg til projektforslaget med ændring af anlægget. Sagen fremlægges derfor til fornyet behandling med henblik på at træffe beslutning om endelig godkendelse af projektforslaget med tilhørende tillæg.

Sagens baggrund
Forligskredsen bag Energiaftalen 2012 har besluttet at give de 50 dyreste decentrale kraftvarmeværker i Danmark tilladelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg, hvilket blandt andet omfatter Vejby- Tisvilde Fjernvarmeværk.

Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) fremsendte den 4. juni 2015 på vegne af Vejby-Tisvilde Fjernvarme et projektforslag til Gribskov Kommune for etablering af et 1 MW biomassekedelanlæg. Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet behandlede dette projektforslag på møderne i august 2015 og vedtog at sende projektforslaget i høring hos berørte parter med efterfølgende godkendelse såfremt, der ikke kom væsentlige negative bemærkninger til projektforslaget i høringsperioden.

Efterfølgende er Vejby-Tisvilde Fjernvarme blevet opmærksom på, at Energistyrelsen har præciseret, at værkerne godt må etablere et kedelanlæg der er større end 1 MW sålænge, der på årlig basis ikke produceres mere end 8.000 MWh fjernvarme. Det svarer til den maksimale årlige produktion på et 1 MW kedelanlæg.

DFP har derfor på vegne af Vejby-Tisvilde Fjernvarme anmodet Gribskov Kommune om at søge Energistyrelsen om dispensation til, at der kan gives godkendelse til, at der opføres et 1,5 MW biomassekedelanlæg i stedet for et 1 MW anlæg. Gribskov Kommune har modtaget en dispensation fra Energistyrelsen til at godkende dette under den forudsætning, at den årlige varmeproduktion på anlægget ikke overstiger 8.000 MWh.

Den 6. oktober 2015 har DFP derfor fremsendt et tillæg til det oprindelige projektforslag. Med tillægget ændres kapaciteten af kedelanlægget fra 1 MW til 1,5 MW.

Det oprindelige projektforslag samt tilhørende tillæg med bilag er vedlagt som bilag til sagen.

Sagens forhold
Med tillægget til projektforslaget ændres størrelsen på kedelanlægget fra 1 MW til 1,5 MW. Dette medfører dog ikke væsentlige ændringer til projektet.

Planforhold
Der ændres ikke på placering af kedelen i forhold til det oprindelige projekt, men det bebyggede areal øges fra 100 m2 til 120 m2. Projektet kræver dispensation fra lokalplanen eftersom der ikke er udlagt byggefelter til det nye anlæg. Ansøgning om dispensation har været behandlet af Plan- og Miljøudvalget og været i naboorientering, og der er givet dispensation til den ansøgte placering. Dispensationen dækker det nye kedelanlæg som beskrevet i tillægget.

Selskabs- og brugerøkonomi
Projektforslaget med tillæg er udarbejdet iht. retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at etablering af en 1 MW biomassekedel er undtaget kravet om samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Projektet kan godkendes alene på baggrund af selskabs- og brugerøkonomi samt en energi- og miljøvurdering.

Ved etablering af et 1,5 MW biomassekedelanlæg kan Vejby-Tisvilde Fjernvarme reducere udgifterne til driften og opnå en årlig besparelse på 1.880.922 kr. i forhold til den nuværende drift. Derved forbedres økonomien med 641.250 kr. pr år. i forhold til det oprindelige projektforslag. Kapitalomkostningerne til afskrivning af anlægget stiger fra 344.562 kr. til 364.139 kr. i forhold til det oprindelige projekt. Selskabsøkonomisk forbedres økonomien således med 1.516.783 kr./år, modsat 1.239.672 kr./år for det oprindelige projekt. For forbrugerne betyder det, at varmesalgsprisen kan sænkes med 124 kr./MWh frem for de oprindelige 73 kr./MWh. Reduktionen på varmesalgsprisen betyder en årlig forbedring af forbrugerøkonomien på 2.798 kr./år inkl. moms frem for en besparelse på 1.651 kr./år inkl. moms.

Energi og miljø
Det større kedelanlæg medfører, at naturgasforbruget kan reduceres yderligere.

Der er foretaget en vurdering af tillæg til projektforslaget i henhold til VVM-bekendtgørelsen og det er vurderet, at udvidelsen til en 1,5 MW biomassekedel ikke vil være til skade for miljøet. Udvidelsen er derfor ikke omfattet af VVM-bekendtgørelsen og krav om VVM-screening. Afgørelsen har været i offentlig høring og blev ikke påklaget.

Der skal udarbejdes tillæg til miljøgodkendelsen for det eksisterende fjernvarmeværk, som vil blive fremlagt til vedtagelse i Plan- og miljøudvalget.

3. Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at projektforslaget med tilhørende tillæg er i overensstemmelse med projektbekendtgørelsen og varmeforsyningslovens formål og derfor kan godkendes.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse om lov om varmeforsyning, LBK nr 1307 af 24/11/2014 (Varmeforsyningsloven)
Lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven, § 2g, stk. 2, nr. 2, LOV nr 745 af 01/06/2015
Bekendtgørelse om godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 1124 af 23/09/2015 (Projektbekendtgørelsen)

Økonomi
Sagen har ikke nogen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Ved ændring af varmeproduktionen fra naturgas produceret varme til biomasse produceret varme, reduceres CO2 udledningen. Det er vurderet, at anlægget ikke vil medføre væsentlig påvirkning af miljøet, se under sagsfremstillingen.

Der skal udarbejdes tillæg til miljøgodkendelsen for det eksisterende fjernvarmeværk. Dette vil blive forelagt Plan- og Miljøudvalget til vedtagelse.

Høring

Projektforslaget og det tilhørende tillæg har været i høring hos berørte parter (HMN Naturgas I/S og DONG Energy). Der er indkommet høringssvar fra HMN Naturgas I/S der har bemærket at:

1. HMN Naturgas I/S ikke tidligere har modtaget det projektforslag om etablering af et 1 MW biomassekedelanlæg, som blev sendt i høring den 4. september.
2. ifølge projektforslaget om etablering af 1 MW biomassekedelanlæg vil gennemførelse af projektet medføre, at staten mister afgifter på ca. 1,3 mio. kr./år, og at kun ca. 0,9 mio. kr./år af denne afgiftsreduktion kommer fjernvarmeforbrugerne til gode i form af lavere varmeudgifter.
3. det desværre ikke fremgår af det fremsendte tillæg om at udvide anlægskapaciteten fra 1 MW til 1,5 MW, hvilke konsekvenser dette vil få for statens afgiftstab eller hvilken andel af det forøgede afgiftstab, som vil komme fjernvarmeforbrugerne til gode.

Administrationen har følgende bemærkninger til høringssvaret:
ad 1) Der er fremsendt dokumentation til HMN Naturgas I/S for, at det oprindelige projektforslag er fremsendt til HMN Naturgas I/S.

ad 2 og 3) Da Vejby- Tisvilde Fjernvarme er omfattet af bilag 3 i Projektbekendtgørelsen, skal der ikke udarbejdes en samfundsøkonomisk analyse for projektet og det er kun i den samfundsøkonomiske analyse, at der tages stilling til afgifter. Som det fremgår under afsnittet om selskabs- og brugerøkonomi vil projektet medføre en besparelse på 1.880.922 kr. pr. år i forhold til den nuværende drift. Heraf fratrækkes kapitalomkostningerne til afskrivning af anlægget på 364.139 kr., mens det resterende beløb kommer fjernvarmebrugerne til gode således, at varmesalgsprisen kan sænkes med 124 kr./MWh. De detaljerede beregninger foretaget i energiPRO er ganske rigtigt ikke vedlagt som tillæg til projektforslaget. Eftersom HMN Naturgas I/S har efterspurgt disse, vil de blive vedlagt som bilag sammen med godkendelsen, som fremsendes til ansøger og berørte parter.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring af projektet.


Bilag
Bilag 1 TEK 13-01-16 Projektforslag 1 MW biomassekedelanlæg Dok. nr. 2015/19884 024

Bilag 2 TEK 13-01-16 Tillæg til projektforslag Dok. nr. 2015/19884 025

Bilag 3 TEK 13-01-16 Bilag til tillæg - beregninger energyPRO Dok. nr. 2015/19884 026


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
1. at godkende projektforslaget med tilhørende tillæg.


Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

4. Nordkystens Fremtid. Frigivelse af midler 2016. 3-kommunesamarbejde
04.18G00 - 2015/40661

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Halsnæs, Helsingør og Gribskov kommuner samarbejder om udviklingen af et samlet kystbeskyttelsesprojekt for nordkysten. Byrådet har i forbindelse med budget 2016-19 afsat 2 mio. kr til projektet i 2016. Pengene søges frigivet.

Byrådet har i budget 2016-19 afsat et rådighedsbeløb til fortsættelse af det tværkommunanle kystsikringsprojekt for nordkysten i samarbejde med Halsnæs og Helsingør kommuner.

Byrådene i de tre kommuner vedtog i november 2015 principperne for en betalingsmodel, samt at kommunerne indgår i et samarbejde med Region Hovedstaden om en fase 1, der blandt andet indeholder en projektskitse for det samlede projekt og en detailprojektering af et konkret anlægsprojekt i Gribskov Kommune. 

Der er nedsat en ny projektorganisation for samarbejdet med en politisk styregruppe, som består af de tre borgmestre og formændene for de tekniske udvalg samt en administrativ styregruppe med deltagelse fra direktionerne. Desuden er der etableret et udviklingssekretariat med medarbejdere fra de tre kommuner.

Administrationen anbefaler, at der søges om frigivelse af de afsatte midler for 2016 til de videre arbejde med udvikling af kystsikringsprojektet.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven).

Økonomi
I forbindelse med budgetaftalen for 2015-2018 blev det besluttet at prioritere en indsats
omkring vores kyster. Det var konkret en række tiltag med både sandfodring og hård
kystsikring, og at dette skulle ske i samarbejde med Helsingør og Halsnæs kommuner (3-
Kommune samarbejdet). Dette samarbejde har gennem det seneste år arbejdet med at
sætte rammerne for det videre arbejde. Derudover pågår der en dialog med Region
Hovedstaden ift. økonomisk deltagelse i projektet, der arbejdes videre med.
Der fastholdes 2,0 mio. kr. årligt i 2016, 2017 og 2018.

Halsnæs og Helsingør kommuner har hver afsat 1 mio. kr. til samarbejdet i 2016 -2019, jvf. den tidligere vedtagne fordelingsnøgle, hvor Gribskov kommune bidrager med 50% til projektet, og Halsnæs og Helsingør kommune bidrager med 25% hver.

Endvidere forventes Region Hovedstaden at bidrage til projektet med 2,2 mio. Midler frigives af Regionsrådet d. 15.12.2015

Høring
Borgerinddragelse ud over kravene i Kystbeskyttelsesloven fastlægges som en del af den kommende proces.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at frigive 2 mio. kr, som er afsat i budget 2016 til brug for det fælleskommunale kystsikringsprojekt, Nordkystens Fremtid

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

5. Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune
13.02G00 - 2015/35734

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om godkendelse af: Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune. Udvalget skal også træffe beslutning om, at forslaget til indsatsplan ikke skal miljøvurderes.

Staten har gennemført en omfattende kortlægning af de geologiske- og de grundvandsmæssige forhold i kommunen. Denne kortlægning har ført til nye udpegninger af:

• områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
• nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og Indsatsområder med hensyn til nitrat (IO)
• Sprøjtemiddelfølsomme områder (SFI)

På baggrund af kortlægningen og områdeudpegningerne skal kommunen udarbejde denne plan for koordinering og prioritering af indsatsen for at sikre grundvandskvaliteten til den fremtidige vandforsyning af kommunen.

OSD områderne omfatter indvindingsoplandene til alle de eksisterende vandværker i kommunen og omfatter også reserveområder nord for Esrum Sø. I områderne er der tilstrækkeligt grundvand til at sikre den fremtidige vandforsyning af kommunen. Grundvandsmagasinerne er oftest godt beskyttet mod forureninger, men der findes områder, som kan være sårbare over for for eksempel nitrat. Grundvandskvaliteten har dog vist en meget stabil udvikling over årene.

Indsatsplanen omfatter alle OSD-områder i kommunen og omhandler alle kilder til forurening af grundvandet. Der fokuseres særligt på nitrat i de afgrænsede områdeudpegninger.

Trusler mod drikkevandet
Nitrat
Der er udpeget NFI og IO ved Baunehøj, Gilleleje (Firhøj og Tinkerup), Græsted, Kagerup, Rævebakken, Smidstrup, Udsholt og Vejby vandværker. Bortset fra ved Rævebakken Vandværk er nitratindholdet lavt og der er ikke en stigende tendens i nitratindholdet over årene. Indsatsen begrænses derfor til dialog med jordbrugere i områderne, overvågning af nitratindholdet i grundvandet samt sikring mod, at der ikke fremover kommer nitratbelastende aktiviteter i områderne. Ved Rævebakken Vandværk er nitratindholdet så højt, at der umiddelbart skal ske indsatser.

Nitratbelastningen er således på nuværende tidspunkt ikke et væsentligt problem.

Pesticider
Pesticider kan udgøre et problem, hvilket der også fokuseres på. Der er kun udpeget SFI område ved Asserbo Vandværk, hvilket skyldes, at man kun har kendskab til pesticiders opførsel i særligt sandede jorder. SFI-området ved Asserbo er uden betydning, idet område er fredsskov og der ikke anvendes pesticider her.

Såvel erhvervsmæssig som privat håndtering og anvendelse af pesticider i nærområderne til vandboringerne kan give anledning til forurening af grundvand ved alle vandværker. Der er konstateret pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider i flere boringer. Det altdominerende problemstof er nedbrydningsproduktet BAM. Det kommer fra dichlorbenil, der tidligere var aktivstoffet i mange populære ukrudtbekæmpelsesmidler. Stoffet blev forbudt at anvende i 1997.

Miljøfremmede stoffer
En af de største trusler mod vandværkerne er forurening fra punktkilder, især forurening med klorerede opløsningsmidler fra gamle industrivirksomheder. Region Hovedstaden er myndighed på disse sager. Der iværksættes en dialog med regionen om håndtering og prioritering af forureningerne.

Kommunale indsatser
På en lang række områder skal kommunen gennem planlægning og administration af lovgivningen tilgodese grundvandsbeskyttelsen i OSD områderne.

• Ved nye arealudlæg skal det gennem kommune- og lokalplanlægningen sikres, at de nye arealanvendelser ikke strider mod grundvandsinteresser.
• Ved tilsyn med industrivirksomheder og landbrug skal der fokuseres på grundvandsforurening.
• Udvidelse af husdyrbrug kan kun tillades, hvis udvaskning af nitrat ligger under grænseværdien for nitrat i grundvandet (50 mg/l).
• På kommunale arealer (incl. bortforpagtede arealer) må ikke anvendes pesticider eller anvendes spildevandsslam til jordforbedring.
• I 2016 udlægges boringsnære beskyttelsesområder omkring vandværksboringerne. I disse områder kan kommunen - gennem frivillige aftaler eller påbud - indføre restriktioner mod forurenende aktiviteter.

I indsatsplanen er angivet flere kommunale indsatser.

Vandværksindsatser.
I forslaget til indsatsplan gennemgås de enkelte vandværker med beskrivelse af geologi, grundvandskemi, sårbarhed og en risikovurdering. Og der opstilles en række indsatser, som skal gennemføres de kommende år.

Vandværkerne har gennem samarbejdet med kommunen de senest år gennemført en række forbedringer af driften. Der er foretaget væsentlige investeringer i forbedringer på indvindings- behandlings- og ledningsnettet. Medarbejderne har gennemgået lovpligtige drift- og hygiejnekurser og der er indarbejdet kvalitetssikringssystem på værkerne.

Nye indvindingstilladelser sikrer en bæredygtig vandindvinding og alle vandværker har udarbejdet en beredskabsplan til håndtering af uforudsete hændelser.

De specifikke indsatser i indsatsplanen er oftest gennemgående i de enkelte vandværker:

• Dialog med jordbrugere i indsatsområder om aktuel dyrkningspraksis og forureningskilder
• Dialog med regionen om kortlagte forureninger
• Information til andelshavere om indsatsplan og anvendelse af pesticider

Planen indeholder flere indsatser, som er specifikke for de enkelte vandværker.

Indsatsplanen implementeres gennem årlige møder mellem kommune og vandværk, hvor parternes indsatser evalueres og nye tiltag iværksættes. Det skaber en dynamisk proces, hvor ny viden inddrages, omkostninger til indsatser fastlægges og tiltagene koordineres i de kommende år.


Lovgrundlag

I forbindelse med behandling af punktet er der aktualiseret information om lovgrundlag i sagen.

Lovgrundlag oplyst i forbindelse med offentliggørelse af dagsorden
Lov om Vandforsyning LBK 1199 af 30/9 2013 - § 13 og 13a
Lov om Miljømål LBK 932 af 24/9 2009 - § 8a
Bekendtgørelse nr. 1319 af 21/11 om indsatsplaner
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. (Pt. ikke vedtaget).
VVM screeningerne er foretaget efter Planloven og bekendtgørelse nr 1184 af 6.11.2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM).

Lovgrundlag gældende den 13. januar 2016
Lov om Vandforsyning, LBK 1584 af 10/12/2015
Lov om Miljømål, LBK 1531 af 08/12/2015
Bekendtgørelse nr. 1319 af 21/12/2011 om indsatsplaner
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. (Pt. ikke vedtaget).
VVM screeningerne er foretaget efter Planloven og bekendtgørelse nr 1832 af 16/12/2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM).

Ændringer i lovgrundlaget har ikke betydning for indsatsplanen og udvalgssagen i øvrigt.


Økonomi


Miljøforhold
Efter VVM-bekendtgørelsen (Vurdering af Virkning på Miljø) er der gennemført en screening af forslaget til indsatsplanens påvirkning af det omkringliggende miljø. Og der er foretaget en konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsen, om indsatsplanen påvirker Natura 2000 områder eller medfører beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- og rasteområder, for de dyrearter som fremgår af Habitatdirektiv bilag IV eller habitatbekendtgørelsens § 11.

Screeningerne viser, at indsatsplanen har en neutral eller positiv indvirkning på det omkringliggende miljø. Derfor er det vurderet, at der ikke er krav om egentlige VVM vurderinger af: Forslaget til Indsatsplan.

Høring
Efter vandforsyningslovens § 13 skal Forslag til indsatsplan sendes i 12 ugers offentlig høring inden endelig godkendelse.

Forslaget skal i høringsperioden forelægges Grundvandsrådet i Gribskov Kommune. Rådet består af medlemmer fra Teknisk Udvalg, vandværkerne, landbruget, Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforeningen. Grundvandsrådet skal efter vandforsyningslovens §12 bistå kommunalbestyrelsen ved udarbejdelse af Indsatsplaner.

Efter planloven skal afgørelser om VVM screeninger offentligt annonceres med en klagefrist på 4 uger.

Bilag
Bilag TEK 13-01-16 Indsatsplan Dok. nr. 2015/35734


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

1. at godkende forslag til Indsatsplan for Gribskov Kommune og at Indsatsplanen sendes i offentlig høring i 12 uger
2. at godkende, at forslaget ikke skal miljøvurderes

Beslutning
1.-2. Tiltrådt




6. Tillæg nr. 8 til spildevandsplan - kloakering af areal til nyt veterantogscenter i Græsted
06.00P00 - 2015/35678

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Tillæg nr. 8 til spildevandsplanen handler om kloakering af området, hvor der skal etableres nyt veterantogscenter i Græsted.

Sammen med Gribvand Spildevand A/S foreslås området kloakeret for spildevand, der ledes til Græsted Renseanlæg. Anlægget har kapacitet til at modtage dette. Regnvand skal håndteres lokalt ved nedsivning eller anden form for lokal løsning. Dette skal godkendes af Gribskov Kommune efter konkret ansøgning.

Lovgrundlag
I forbindelse med behandling af punktet er der aktualiseret information om lovgrundlag i sagen.

Lovgrundlag oplyst i forbindelse med offentliggørelse af dagsorden
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32.
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 30.
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009.

Lovgrundlag gældende den 13. januar 2016
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 32
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 30
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10/12/2015

Ændringer i lovgrundlaget har ikke betydning for udvalgssagen i øvrigt.


Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S, alle ledninger lægges i offentlig vej. Kloakering på egen grund samt tilslutningsbidrag afholdes af grundejer.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 1. februar 2016 for Byrådet.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag til TEK 13- 01-16 udkast tillæg 8 til spildevandsplanen dok.nr. 2015/35678 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
3. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes
4. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar

Beslutning
1.-4. Tiltrådt




7. Kloakering eller spildevandsanlæg
06.00P00 - 2015/25950

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde 25.11.2015 og forelægges nu udvalget igen.

Sagens kerne
Denne sag handler om, hvorvidt de sidste samlede bebyggelser; dele af Ørby, Faksemosevej, Valby, Laugø, Mårum Tinghuse øst og den resterende del af Rågeleje Udsholt, fortsat skal have private spildevandsanlæg, eller om der skal kloakeres.

Baggrund
Byrådet besluttede primo 2015, at den planlagte kloakering af dele af Ørby, Faksemosevej, Valby, Laugø og Mårum Tinghuse øst blev stillet i bero, indtil yderligere undersøgelser af de private spildevandsanlæg blev lavet. Resultaterne herfra samt for den resterende del af Rågeleje Udsholt, skulle danne baggrund for at beslutte:

• om anlægget lever op til gældende miljøkrav
• om ejendommen skal have påbud om forbedret privat spildevandsrensning
• om ejendommen skal indgå i fremtidige kloakeringsplaner

Det blev besluttet, at der ultimo 2015 skal tages beslutning om dette.

Resultaterne
Administrationen er nu klar med resultaterne fra vores undersøgelser på de enkelte ejendomme. Resultaterne er vist i nedenstående tabel.

Sted	antal ejendomme	anlæg ok	anlæg som skal have påbud	Andel i % påbud	mangler regist.
Faksemosevej	16	14	2	13
Laugø	13	2	11	85
Mårum Tinghuse	36	16	20	56
Valby	4	1	3	75
Ørby	63	52	11	17
Rågeleje Udsholt	1158	942	209	18	7

Vores undersøgelser viser, at der i de 6 områder skal gives 256 påbud, hvis der ikke skal offentligt kloakeres.

Proces for sagsbehandlingen af påbudene er beskrevet i særskilt dagsordenpunkt
'status for arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land'.

Økonomi for den enkelte grundejer
Udgifter til kloak og spildevandsanlæg på privat grund afholdes af grundejer. Priser for etablering af privat kloak og spildevandsanlæg kan variere efter de lokale forhold og hvilket anlæg der kan etableres. Pris for tilslutning til kloak samt pris for afledning af vand til kloak fremgår af Gribvands takstblad.

Tabellen nedenfor viser et eksempel på udgift for en ejendom med et årligt vandforbrug på 100 m3 baseret på en 20-årig finansiering af udgiften til etablering til hhv. nedsivning, minirenseanlæg, samletank og offentlig kloak. Tallene er omtrentlige og inkl. moms.

	Nedsivning	Minirenseanlæg	Samletank 4 m3*	Kloakering**
Etableringsudgift	80.000	120.000	40.000	60.000
Finansiering (5%) kr/år i 20 år	6.300	9.400	3.200	4.700
Drift kr/år	1.700	2.700	9.500	5.900
SUM kr/år	8.000	12.100	12.700	10.600

* For samletanken er der beregnet på 60 m3, da der erfaringsmæssigt bruges ca. 40 % vand til udendørs vanding mv. dette afregnes ikke for samletank, da den alene opsamler husspildevandet.
** 36.000 i tilslutningsbidrag, 24.000 for etablering af kloaksystem på egen grund frem til skel, denne del kan varierer markant.

Gribvand oplyser, at der ikke kan afsættes midler til kloakering af samlede bebyggelser før efter 2020. Hvis der bliver taget beslutning om en eller flere kloakeringer, foreslår Gribvand, at det indarbejdes i forbindelse med den kommende revision af spildevandsplanen i 2017. Kloakeringerne kan da ske i perioden 2020-2025. Gribvand peger også på, at kloakeringer i områder, hvor kun et fåtal behøver nye anlæg (dem der får påbud), ikke er samfundsøkonomisk ansvarligt og at det vil pålægge både de enkelte husejere og Gribvand unødvendigt store udgifter.

Gribvand mener endvidere, at kommunen skal undersøge hvilke anlæg de enkelte ejendomme kan lave. Dette kan kommunen ikke gøre, dels på grund af lighedsprincippet; vi kan ikke lave disse undersøgelse for nogen borgere og ikke andre (alle dem der har fået påbud og har lavet anlæg), dels af på grund af den betydelige udgift dette vil medføre for kommunen.

Miljøforhold
En stor del af de anlæg der i vores resultater er 'ok' er ældre, men stadig velfungerende anlæg. Disse vil dog skulle skiftes ud løbende på grund af ælde. Uanset om et anlæg udskiftes fordi det er udtjent eller på grund af påbud, så har de private spildevandsanlæg som laves i dag, en god kvalitet og renser spildevandet til godkendt niveau.

Hvis der besluttes en eller flere kloakeringer, som ikke effektueres før om 10 -20 år, vil der opstå miljømæssige og privatøkonomiske problemer. Der vil være en række anlæg som ikke renser spildevandet tilstrækkeligt i den mellemliggende periode (dem der stod til at få påbud). Dette vil ikke være foreneligt med vandmiljøplanerne, ej heller med lighedsprincippet, idet ca. 750 borgere i det åbne land allerede har fået påbud, har lavet nye anlæg eller har fået frister for opfyldelse af påbudet.

Omvendt, hvis ejer laver investeringer for at forbedre spildevandsrensningen frem til tidspunktet for kloakering, vil det være en udgift, som vil være spildt når kloakeringen gennemføres.

Private spildevandsanlæg skal have tømt bundfældningstanke hvert eller hvert andet år. Samletanke tømmes løbende. Det betyder trafik af slamsugerlastbiler med de gener og slid på de små veje som dette medfører.

Kloak eller ej - afklaring behøves
Der har i en årrække været forskellige meldinger om, hvorvidt de nævnte områder skulle eller ikke skulle kloakeres. Både Grundejerkontaktudvalget, grundejerforeningerne og borgere i området peger på, at uklarheden om kloakering gør det vanskeligt at handle ejendomme i området og planlægge sin privatøkonomi.

Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler, at der tages beslutning om, hvorvidt der skal ske offentlig kloakering eller om der fortsat skal ske spildevandsrensning med private anlæg. Afklaringen er vigtig.

Administrationen mener, at kloakering af et samlet område som resten af Rågeleje Udsholt, ca. 1100 ejendomme, er at foretrække. Administrationen vurderer dog, at hvis Gribvand fastholder, at kloakering ikke kan ske før om 10 - 20 år, så bør ejendommene fortsætte med private spildevandsrensning og de anlæg som skal have påbud, vil få det primo 2016.

Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, skal der lavet tillæg til spildevandsplanen.


Lovgrundlag
I forbindelse med behandling af punktet er der aktualiseret information om lovgrundlag i sagen.

Lovgrundlag oplyst i forbindelse med offentliggørelse af dagsorden
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19/11/2015 § 32.
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Lovgrundlag gældende den 13. januar 2016
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 32
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 30
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10/12/2015

Ændringer i lovgrundlaget har ikke betydning for udvalgssagen i øvrigt.


Økonomi
Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, dækkes dette af Gribvands budget

Miljøforhold
Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, skal tillæg til spildevandsplanen miljøvurderes jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009.

Høring
Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, skal tillæg til spildevandsplanen i 8 ugers offentlig høring

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at beslutte at der ikke skal ske offentlig kloakering i de pågældende områder
2. at beslutte, at alle berørte husejere får direkte besked om beslutningen
3. at beslutte, at give påbud til de berørte husejere, hvis anlæg fordrer dette på lige fod med det resterende 'åbne land', primo 2016

Beslutning
1.-3. Tiltrådt





Efterretningssager

8. Lov om Private fællesveje; rollefordeling og samarbejde mellem grundejerne
05.02G00 - 2015/36379

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering som en skitsering af mulighederne for vedligeholdelse af private fællesveje, herunder hvordan grundejerne ved de private fællesveje kan samarbejde om vedligeholdelsen af vejene.

Grundejernes forpligtelser.
På såvel private fællesveje på landet som i byen er det de private grundejeres forpligtelse at vedligeholde vejen i en god og forsvarlig stand i forhold til den færdsel vejen betjener.

Kommunens (vejmyndigheden) muligheder:
Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at pålægge grundejerne at samarbejde om vedligeholdelsen, hvis de ikke selv ønsker at indgå i samarbejder. Det uddybes nedenfor, hvordan vedligeholdelse kan varetages for henholdsvis Land- og Byregler. Efter den nye lovgivning hører sommerhusområder under byregler.
Kommunalbestyrelsen kan, mod opkrævning hos grundejerne, påtage sig at stå for vedligeholdelsen for samtlige grundejeres regning. Det forudsætter at grundejere, repræsenterende mindst to tredjedele af de samlede udgifter til vejens vedligeholdelse, anmoder om det.

Private fællesveje på landet (lovens afsnit II)
Det er de vejberettigede, der er ansvarlige for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.
Der kan være tinglyste aftaler indeholdende bestemmelser om, hvem og hvordan en privat fællesvej skal vedligeholdes og hvordan udgifterne skal fordeles. Er der ingen aftaler, skal de vejberettigede vedligeholde vejen i forhold til deres brug af vejen

En vejberettiget kan bede kommunen tage stilling til vejens stand eller til en udgiftsfordeling. Kommunen kan af egen drift tage stilling til vejens stand. Kommunen kan også fastsætte, hvordan den fremtidige vedligeholdelse skal være og fastsætte en udgiftsfordeling for den fremtidige vedligeholdelse. Kommunalbestyrelsen kan pålægge de vedligeholdelsesforpligtede konkrete vedligeholdelsesarbejder i forhold til deres brug af vejen.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme at flere private fællesveje, der udgør en færdselsmæssig enhed, skal vedligeholdes samlet. I sådanne tilfælde, skal arbejdet udføres som et samlet arbejde og udgifterne fordeles herefter mellem de vejberettigede, der benytter vejen.
Kommunalbestyrelsen afholder udgifter, der kræves udført af hensyn til at sikre offentlighedens adgang.

Samarbejde mellem grundejerne
Kommunalbestyrelsen kan alene opfordre til, at grundejerne samarbejder om vedligeholdelse af den private fællesvej, men har ikke mulighed for at pålægge grundejerne at samarbejde om vedligeholdelsen. Kommunen kan bistå med forslag til, hvordan vejen kan vedligeholdes og med udarbejdelse af en fordelingsnøgle til brug for arbejdet. Hvorvidt grundejerne kan blive enige om at gøre brug af materialet er op til dem selv.
Kommunen kan/skal ifølge loven kun blande sig, hvis den private fællesvej ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til den færdsel vejen betjener.

Private fællesveje i byer og bymæssige områder (lovens Afsnit III)
Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Undtaget er ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen.

På samme måde som på private fællesveje på landet, kan kommunen inddrages i om vejen er i god og forsvarlig stand.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at den enkelte skal udføre en nærmere bestemt del af arbejdet som enkeltstående arbejde og hvornår arbejdet skal være udført.
Hvis det ikke giver mening, at udføre arbejdet som enkeltstående arbejde, kan kommunalbestyrelsen på samme måde som på landet bestemme, at arbejdet skal udføres som samlet arbejde.
Hvis det drejer sig om en fordelingsvej (En fordelingsvej er en privat fællesvej, som andre grundejere end de vedligeholdelsespligtige, jvf. §44, har vejret til og må benytte for at komme til deres ejendomme.), i et sommerhusområde, der skal sættes i stand som et samlet arbejde, skal udgifterne fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre vejen sættes i stand samtidig med flere private fællesveje, der udgør en færdselsmæssig enhed. I den situation fordeles udgifterne mellem de tilgrænsende ejendomme med vejret.
Udgifterne fordeles som udgangspunkt efter måden ejendommen benyttes eller må forventes at blive benyttet. Det kan ske med et ensartet beløb mellem antal husstande, når det vurderes, at ejendommene der grænser til vejen benyttes på en ensartet måde til boligformål eller erhvervsformål.

Kommunalbestyrelsen afholder dog udgifter, der kræves udført af hensyn til at sikre offentlighedens adgang.
Kommunalbestyrelsen kan påtage sig at udføre vedligeholdelsen for grundejerne regning, hvis mindst to tredjedele af de samlede udgifter til vejens vedligeholdelse anmoder kommunen om at stå for arbejdet.

Samarbejde mellem grundejerne
Der kan være tinglyste aftaler indeholdende bestemmelser om hvem og hvordan en privat fællesvej skal vedligeholdes og hvordan udgifterne skal fordeles. F.eks. kan det være besluttet i forbindelse med udstykningen, at der skal etableres en grundejerforening, der skal varetage vedligeholdelsen af vejene. Hvis det er tinglyst på hver enkelt ejendom, vil det kunne håndhæves, men det er en privatretlig aftale, som kommunen ikke kan håndhæve, hvis der er grundejere, der ikke ønsker at deltage.
Kommunalbestyrelsen kan i lighed med bestemmelserne på landet alene opfordre til, at grundejerne samarbejder om vedligeholdelse af den private fællesveje, men har ikke mulighed for at pålægge grundejerne at samarbejde om vedligeholdelsen. Kommunen kan bistå med forslag til, hvordan vejen kan vedligeholdes og med udarbejdelse af en fordelingsnøgle til brug for arbejdet, og så er det op til dem selv om de vil gøre brug af det.
Det er ikke muligt for kommunen at forlange at en aftale /forpligtelse til vedligeholdelse af den private fællesvej, som ejendommen har vejret til tinglyses på de enkelte ejendomme
Kommunen kan/skal ifølge loven kun blande sig, hvis den private fællesvej ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til den færdsel vejen betjener.

Vedligeholdelsesaftaler mellem grundejere og kommune
Hvis Kommunen ønsker at indgå aftaler med grundejerne om vedligeholdelse af de private fællesveje, vil der være flere aspekter, som bør vurderes juridisk, før en aftale indgås. Bl. a. bør det være aftalt, hvilken vedligeholdelse det drejer sig. Det kan være om vedligeholdelse af grøfter, dræn, broer, vintervedligeholdelse m.m. er omfattet. Det bør også fremgå, hvor længe aftalen skal gælde. Det kunne være, at en kommende kommunalbestyrelse ikke ønskede at indgå aftaler om vedligeholdelse.

Når kommunalbestyrelsen forestår vedligeholdelsesarbejder for grundejernes regning, skal det sikres, at arbejdet udføres billigst muligt. Det kan ske ved at indhente 3 tilbud, medmindre udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde, eller andet er aftalt.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om private fællesveje - nr. 1234
Bekendtgørelse af 11. nov. 2015

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning
   
   
   

9. 'Flest mulige skolebørn kører med Movia' - proces for inddragelse
17.21P00 - 2015/25767

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Teknisk Udvalg får sagen til orientering, om proces for inddragelse af interessenter i forbindelse med implementeringen af 'Flest mulige skolebørn kører med Movia'.

Sagens baggrund
Byrådet besluttede d. 08.10.2015 at holde fast i den tidligere beslutning om at øge mulighederne for at skolebørn benytter offentlig transport, også kaldet 'Flest mulige skolebørn kører med Movia'.

Kørselsberettigede skolebørn i 0.-6. klasse kan, frem til 1. januar 2017, søge om skolebuskort til almindelig skolebus, eller om Movia skolekort. Unge i 7.-9. klasse kan, som udgangspunkt, kun søge om Movia skolekort. Skolebørn fra 0. - 4. klasse må ikke have busskift på ruten til og fra skole, medmindre de har valgt Movia skolekort.

Fra og med 1. januar 2017 kører alle skolebørn fra 0.-9. klasse med offentlig transport, og kun de skolebørn, som ikke har mulighed for at benytte offentlig transport, benytter skolebusser. I perioden frem til 1. januar 2017 sættes der tid af til inddragelse af interessenter i implementeringen af 'Flest mulige skolebørn kører med Movia'.

Sagens forhold
Inddragelse af interessenter
Processen for inddragelse af interessenter vedrørende buskørsel vil basere sig på de fora, der allerede er etableret, når det gælder skolebørn, trafiksikkerhed og offentlig trafik. Der er tale om følgende fora:

Netværk for Færdselskontaktlærere.
Hver skole har en færdselskontaktlærer. De står for alt det, der ikke har med de fysiske trafikanlæg at gøre, men som handler om at lære skolebørn at være gode trafikanter, og at opføre sig hensigtsmæssigt og sikkert i trafikken. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes menneskelige fejl. Derfor er trafikundervisning, hvor børnene lærer at passe på sig selv og hinanden i trafikken, meget afgørende.

Færdselskontaktlæreren:

• Inspirerer og vejledere i brugen af undervisningsmaterialer
• Er bindeleddet til det lokale politi og andre der har med færdsel at gøre.
• Tager ansvar for at der udarbejdes læseplan og årshjul for færdselsundervisningen og at der udarbejdes trafikpolitik for skolerne, sammen med skolelederne, skolebestyrelserne og administrationen
• Kan f.eks. etablere skolepatruljer i samarbejde med Politiet, hvis der er behov for det.

Forum for trafikpolitik på skoler
Dette forum er primært skolebestyrelsernes forum, og forældrenes funktion som rollemodeller for deres børn, så de kan blive gode trafikanter, har bl.a. været i fokus. Forummet er tænkt som talerør for forældre via skolebestyrelserne. De mødes ca. en gang om året eller efter behov. Forummets funktion har været at understøtte udarbejdelse af trafikpolitik på skolerne og give skolerne mulighed for at videndele med hinanden og lade sig inspirere af andre skolers succesfulde tiltag.

Dialoggruppen for kollektive trafik
Teknisk Udvalg holder løbende møder med 'Dialogforum for kollektiv trafik' for at sikre en løbende inddragelse af brugerne af den kollektive trafik . Skolebestyrelserne er repræsenteret i dialogforum med én repræsentant. Forummets input og drøftelser er centrale for den løbende optimering af trafikbetjeningen. Følgende organisationer er repræsenterede:

• Ældrerådet
• Handicaprådet
• Ungdomsrådet
• Lokalforeningsrådet
• Landliggersammenslutningen
• Grundejerkontaktudvalget
• Skolebestyrelserne og Gribskov Gymnasium
• Erhverv Gribskov

Movia giver bud på forbedrede løsninger for skolebørn
Movia er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan den offentlige trafik kan forbedres, så færrest mulige skolebørn oplever busskift og lange ventetider. Movias bud på løsninger skal derefter beregnes som business cases, så det fremgår, om løsningerne er billigere eller dyrere end skolebuskørsel med almindelig skolebus. Økonomisk bæredygtige løsninger vil derefter indgå i oplægget til trafikbestillingen.

Høring af trafikbestillingen hos Movia
I 2016 bliver processen for trafikbestillingen 2017 hos Movia intensiveret. I tabellen nedenfor fremgår det, hvornår interessenter på skoleområdet har mulighed for at give deres bidrag til høringen. Det er markeret med fed.

Tidspunkt	Aktivitet
28. januar 2016	1. møde i Dialogforum for kollektiv trafik. Dialogforum skal komme med input til administrationens oplæg til trafikbestilling.
24. februar	1. behandling af kommunens trafikbestilling for 2017 i Teknisk Udvalg
25. februar-30. marts	Trafikbestillingen er i høring. Skolebestyrelserne bliver gjort opmærksomme på høringen og på at videregive deres input til deres repræsentant i Dialogforum for kollektiv trafik.
30. marts	2. møde i Dialogforum for kollektiv trafik. Dialogforum kommer med høringssvar til trafikbestillingen.
6. april 2016	2. behandling af kommunens trafikbestilling for 2017 i Teknisk Udvalg, herunder behandling af høringssvar
30. april 2016	Byrådet beslutter trafikbestillingen på anbefaling af Teknisk Udvalg
1. maj	Sidste frist for trafikbestilling til Movia
	Orientering af BØR
December 2016	Ny trafikbestilling træder i kraft

Busstoppesteder og vejforhold for skolebørn
Udover trafikbestillingen inddrages interessenterne i forbedring af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn. Interessenterne er i denne sammenhæng forældre til skolebørn. skolebestyrelserne, Forum for trafikpolitik på skolerne og Dialogforum for kollektiv trafik.

Tidspunkt	Aktivitet
December 2015	Administrationen samler op på de henvendelser fra forældre og andre interessenter, der er kommet ind i løbet af 2015, i forhold til forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn.
Januar og februar 2016	Skolebestyrelsesrepræsentanterne i Forum for trafikpolitik for skoler beder forældre på egen skole om at komme med input til arbejdet med at forbedre busstoppesteder og vejforhold for skolebørn. Input bearbejdes af skolebestyrelser og evt. arbejdsgruppe om trafik (findes på nogle skoler). Bearbejdet input sendes til administrationen.
Primo marts 2016	Forum for trafikpolitik for skoler mødes med administrationen og samler de forskellige skolers input sammen til en samlet plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn.
30. marts 2016	Møde i Dialogforum for kollektiv trafik. Dialogforum kommer med input til samlet plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn.
	Administrationen færdiggør plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn
6. april 2016	Teknisk Udvalg behandler sag om plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn.
	Opfølgende sag i Børneudvalget
	Plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn indgår i budgetarbejdet for budget 2017-2020, hvis Teknisk Udvalg beslutter det.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Ikke relevant

Anbefaling
Ikke relevant


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 665 af 20/06/2014
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Teknisk Udvalg at:

1. at tage orienteringen om proces for inddragelse i 'Flere børn kører med Movia' til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning
   
   
   

Sager behandlet på lukket møde:
Nr 10 Indhentning af tilbud på kørsel af skoleelever samt borgere til visiteret aktivitet.
1.-2. Tekniks Udvalg afgav anbefaling til Økonomiudvalget



Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:00 PM